Europa-Parlamentet,

—  der henviser til sine beslutninger af 15. marts 2012 om menneskehandel på Sinaihalvøen, navnlig sagen om Solomon W.(1), af 16. december 2010 om eritreiske flygtninge holdt som gidsler på Sinai(2) og af 6. februar 2014 om situationen i Egypten(3),

—  der henviser til erklæringerne fra Unionens næstformand/højtstående repræsentant, Catherine Ashton, af 11. september 2013, 3. og 8. oktober 2013 og 24. december 2013 om sikkerhedssituationen på Sinaihalvøen og af 24. januar 2014 og 17. februar 2014 om terrorangrebet på Sinaihalvøen,

—  der henviser til Europols publikation af 3. marts 2014 om illegale migranter fra Afrikas Horn med europæiske sponsorer, der er kidnappet for løsepenge og holdt som gidsler på Sinaihalvøen,

—  der henviser til artikel 3 i den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1950,

—  der henviser til Cotonou-partnerskabsaftalen mellem AVS og EU,

—  der henviser til FN's konvention fra 1951 om flygtninges retsstilling og tilhørende protokol samt UNHCR's aftalememorandum fra 1954 med den egyptiske regering,

—  der henviser til Den Afrikanske Enhedsorganisations konvention om særlige aspekter af flygtningeproblemer i Afrika,

—  der henviser til FN-konventionen fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel fra 2005,

—  der henviser til FN's protokol fra 2000 om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, særlig handel med kvinder og børn, som supplerer FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, navnlig artikel 6 og 9,

—  der henviser til Bruxelleserklæringen om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, der blev vedtaget den 20. september 2002,

—  der henviser til Rådets direktiv 2004/81/EF af 29. april 2004 om udstedelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til ofre for menneskehandel og direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor,

—  der henviser til artikel 2, artikel 6, stk. 1, artikel 7 og artikel 17 (”Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb”) i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

—  der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten og navnlig præamblen og dennes artikel 2;

—  der henviser til artikel 89 i forfatningen for Den Arabiske Republik Egypten og til Egyptens lov nr. 64 fra 2010 om bekæmpelse af menneskehandel,

—  der henviser til Israels lov om anti-infiltration,

—  der henviser til UNHCR's retningslinjer om Eritrea,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at terrorangreb, spredning af våben, infiltration af udenlandske og egyptiske jihadister, og en radikalisering af en del af den lokale befolkning på Sinaihalvøen har skabt øgede sikkerhedsmæssige udfordringer for Egypten, Israel og andre lande i regionen; der henviser til, at sikkerhedssituationen på Sinaihalvøen hurtigt er blevet forværret – med adskillige ekstremistiske grupper, der destabiliserer sikkerhedsforholdene, og mere end 250 terrorangreb fortrinsvist mod egyptiske sikkerhedsstyrker og deres anlæg, som har dræbt mere end hundrede mennesker, hvoraf de fleste var ansatte i politiet og militæret – siden den tidligere præsident, Mohamed Morsi, blev væltet i juli 2013; der henviser til, at terrorangreb ved Suez-kanalen og mod gasledninger også er en væsentlig kilde til bekymring;

B.  der henviser til, at ekstremistisk infiltration underminerer bestræbelserne på at genoprette sikkerheden på Sinaihalvøen; der henviser til, at forskellige al-Qaeda-tilknyttede eller -inspirerede terrorgrupper fortsat opererer i området; der henviser til, at disse grupper har udvidet deres område for terrorhandlinger hinsides Sinaihalvøen; der henviser til, at andre lokale militante grupper, der ikke tilhører ekstremistiske grupper, men som er bevæbnede beduiner involveret i smugling og menneskehandel, opererer på Sinaihalvøen;

C.  der henviser til, at egyptiske væbnede styrker for nylig har iværksat militæroperationer på Sinaihalvøen for at bekæmpe terrorgrupper og ekstremistiske grupper og for at genoprette sikkerheden; der henviser til, at Egyptens regering og sikkerhedsstyrker synes ude af stand til at få sikkerhedskrisen på Sinaihalvøen under kontrol; der henviser til, at lovløsheden i regionen giver kriminelle netværk, menneskehandlere og kriminelle bander mulighed for at arbejde uhindret og ustraffet; der henviser til, at menneskehandel tilsyneladende fortsætter med uformindsket styrke på trods af den igangværende offensiv af de egyptiske sikkerhedsstyrker på Sinaihalvøen; der henviser til, at Sinaihalvøen længe har fungeret som en smuglerrute ind og ud af Gaza-striben; der henviser til, at der er bekymring over en medieblokering om udviklingen på Sinaihalvøen;

D.  der henviser til, at den sociale og økonomiske marginalisering af den lokale beduinbefolkning er en væsentlig grund til de sikkerhedsmæssige problemer på Sinaihalvøen; der henviser til, at beboerne på Sinaihalvøen længe har lidt under fattigdom, forskelsbehandling, begrænset adgang til sundhedsydelser og uddannelse, hvilket har fremmedgjort dem fra de officielle myndigheder, som ikke tager sig af deres situation og ignorerer deres krav;

E.  der henviser til, at tusindvis af asylansøgere og migranter fra Afrikas Horn flygter fra deres hjemlande hver måned som følge af menneskerettighedskrænkelser og den humanitære krise; der henviser til, at der ifølge FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Eritrea alene fra Eritrea flygter op til 3 000 mennesker hver måned; der henviser til, at det anslås, at tusindvis af mennesker er blevet kidnappet i Østsudan, taget til Egypten og tortureret på Sinaihalvøen, og af disse er mere end 4 000 døde siden begyndelsen af ​​2008, og at det menes, at omkring 1 000 afrikanske flygtninge i øjeblikket holdes i fangenskab;

F.  der henviser til, at tusindvis af mennesker mister livet og forsvinder på Sinaihalvøen hvert år, mens andre, herunder mange kvinder og børn, er blevet kidnappet i flygtningelejre eller omkringliggende områder, især i den sudanske flygtningelejr Shagarab eller på vej til familiesammenføring i Sudan eller Etiopien og holdt som gidsler for løsepenge af menneskehandlere; der henviser til, at ofrene for menneskehandel misbruges på de mest umenneskelige og brutale måder og udsættes for systematisk vold, tortur, voldtægt, seksuel udnyttelse og tvangsarbejde eller dræbes med henblik på at sælge deres organer; der henviser til, at der ifølge ofre, naboer og menneskerettighedsorganisationer er blevet oprettet torturlejre til dette særlige formål;

G.  der henviser til, at der foreligger troværdige rapporter om sudanesiske og egyptiske sikkerhedsstyrker, der hemmeligt samarbejder med menneskehandlere af asylsøgere og migranter, og at der i Sudan og Egypten er en nærmest totalt manglende efterforskning og retsforfølgning af de ansvarlige embedsmænd, hvorved begge lande tilsidesætter deres forpligtelser i henhold til FN-konventionen mod tortur; der henviser til, at de egyptiske myndigheder benægter eksistensen af sådanne sager;

H.  der henviser til, at menneskehandel på Sinaihalvøen er en yderst indbringende forretning for den organiserede kriminalitet; der henviser til, at der ifølge UNHCR er oprettet et komplekst netværk inden for menneskehandel, der involverer menneskesmuglere, kidnappere, som f.eks. grupper af medlemmer af Rashaida-folket i Eritrea og det nordøstlige Sudan, formidlere inde i flygtningelejre, ansatte inden for militæret, politiet og grænsekontrollen, der er blevet bestukket, samt kriminelle i det egyptiske beduinsamfund;

I.  der henviser til, at de personer, som ikke er i stand til at indsamle løsepenge, ofte bliver dræbt, og selv om den krævede løsesum betales, er der ingen garanti for, at gidslerne vil blive frigivet; der henviser til, at der er opstået nye metoder i menneskehandelskæden for så vidt angår gidsler, som ikke er i stand til at betale løsepenge;

J.  der henviser til, at overlevende fra Sinaihalvøen har behov for fysisk og psykisk støtte; der henviser til, at de fleste overlevende fra Sinaihalvøen imidlertid holdes i forvaring, nægtes adgang til lægehjælp og sociale tjenesteydelser, opfordres til at underskrive papirer, som de ikke forstår, og ikke modtager nogen juridisk bistand i modtagerlandene, mens mange af dem sendes tilbage til deres hjemland i strid med princippet om non-refoulement;

K.  der henviser til rapporteringer om, at de egyptiske myndigheder nægter at lade UNHCR møde de asylansøgere og migranter, som arresteres på Sinaihalvøen, og ikke forsøger at identificere eventuelle ofre for menneskehandel blandt dem; der henviser til, at Egyptens forbehold vedrørende FN's flygtningekonvention begrænser flygtninges rettigheder til uddannelse, social sikkerhed og arbejde;

L.  der henviser til, at mange af ofrenes familier bor i EU's medlemsstater; der henviser til, at der ifølge den seneste publikation fra Europol i adskillige medlemsstater har været rapporteringer om afpresning inden for EU på vegne af kriminelle grupper organiseret af beduiner på Sinaihalvøen; der henviser til, at det er i EU's interesse at finde frem til, hvilke kriminelle organisationer der er involveret i afpresningen;

M.  der henviser til, at Israel ifølge tal fra UNHCR er hjemsted for 53 000 afrikanske asylansøgere, som siden 2005 er kommet ind i landet gennem Egypten; der henviser til, at der før juni 2012 i gennemsnit kom 1 500 asylansøgere ind i Israel hver måned via Egypten, men at dette tal ifølge de israelske myndigheder er faldet væsentligt i 2013 som følge af færdiggørelsen af et hegn langs grænsen mellem Israel og Egypten; der henviser til, at UNHCR har udtrykt bekymring over en nylig ændring af Israels lov om anti-infiltration, som yderligere begrænser asylansøgeres rettigheder;

N.  der henviser til, at EU gentagne gange har opfordret Egypten og Israel til at udvikle og forbedre kvaliteten af ​​den hjælp og beskyttelse, som tilbydes til asylansøgere og flygtninge, som befinder sig på eller rejser igennem deres område; der henviser til, at sudanske embedsfolk den 7. november 2013 anmodede EU om hjælp mod menneskehandel;

1.  fordømmer de seneste terrorangreb mod sikkerhedsstyrker og civile på Sinaihalvøen; udtrykker dyb bekymring over den yderligere forværring af sikkerhedssituationen på Sinaihalvøen og opfordrer Egyptens midlertidige regering sikkerhedsstyrkerne til at intensivere indsatsen for at genoprette sikkerheden i overensstemmelse med folkeretten og internationale standarder om magtanvendelse og politikontrol og med støtte fra det internationale samfund; udtrykker bekymring over, at den fortsatte uro kan have en destabiliserende virkning på Egypten som helhed i den nuværende overgangsperiode;

2.  udtrykker sin dybe bekymring over de rapporterede tilfælde af menneskehandel på Sinaihalvøen og fordømmer på det kraftigste de grusomme overgreb, som ofrene for menneskehandel udsættes for; udtrykker sin dybeste solidaritet med ofrene for menneskehandel på Sinaihalvøen og deres familier og understreger på ny de egyptiske og israelske regeringers ansvar for at bekæmpe menneskehandel på dette område; noterer sig myndighedernes indsats og understreger, at alle de egyptiske sikkerhedsstyrkers militære og retshåndhævende operationer på Sinaihalvøen bør omfatte foranstaltninger, der har til formål at redde ofre fra menneskehandlere, beskytte og bistå disse ofre, navnlig kvinder og børn, for at sikre, at de ikke bliver ofre igen, samt arrestere og retsforfølge menneskehandlerne og alle de sikkerhedsfolk, som i hemmelighed samarbejder med dem, så de kan stilles til ansvar for deres handlinger;

3.  minder om, at en af de grundlæggende årsager til krisen er marginaliseringen af beduiner på Sinaihalvøen; henviser til, at enhver mulig løsning på krisen bør inkludere et omfattende udviklingsprogram, der har til formål at forbedre den socioøkonomiske status og forholdene for den lokale beduinbefolkning, herunder deres adgang til politi og militær, og øge deres deltagelse i den politiske proces;

4.  opfordrer de egyptiske myndigheder til at overholde deres egne love mod menneskehandel, som sikrer ofre for menneskehandel immunitet mod retsforfølgelser og adgang til bistand og beskyttelse, samt artikel 89 i den nye forfatning, der forbyder slaveri og alle former for undertrykkelse og tvangsarbejde mod mennesker, og til fuldt ud via deres nationale lovgivning at gennemføre principperne i de konventioner, som Egypten er part i; noterer sig det dekret, som skal nedsætte et national koordineringsudvalg til bekæmpelse af ulovlig migration, der blev fremlagt den 9. marts 2014 af den egyptiske premierminister; opfordrer de egyptiske myndigheder til at indsamle og offentliggøre statistik om ofrene for menneskehandel;

5.  understreger vigtigheden af beskyttelse af og bistand til overlevende fra Sinaihalvøen med særlig vægt på lægelig, psykologisk og juridisk bistand; opfordrer alle berørte modtagerlande til at forhindre, at overlevende fra Sinaihalvøen sættes i forvaring, fastsætte forbedrede systemer til identifikation af ofre, give dem adgang til rimelige og effektive asylprocedurer og til UNHCR, behandle alle sager på et individuelt grundlag og undgå, at overlevende fra Sinaihalvøen udvises i strid med princippet om non-refoulement; opfordrer til, at FN-agenturer og menneskerettighedsorganisationer får fuld adgang til de områder, som er berørt af menneskesmugling og -handel på Sinaihalvøen, og til at der gives fuldstændig og uhindret adgang til de tilbageholdelsesfaciliteter, der anvendes til at tilbageholde asylansøgere og flygtninge;

6.  glæder sig over den israelske højesterets afgørelse af 16. september 2013 om at ophæve den bestemmelse i loven om forebyggelse af infiltration, som gav ret til automatisk tilbageholdelse, men opfordrer Israel til at annullere sin lov af 10. december 2013, som gør det muligt at tilbageholde asylansøgere på ubestemt tid; opfordrer modtagerlandenes myndigheder til at behandle asylansøgere i overensstemmelse med international flygtninge- og menneskerettighedslovgivning;

7.  minder om, at systematiske og omsiggribende krænkelser af menneskerettighederne i Eritrea medfører, at tusindvis af eritreere flygter fra deres land hver måned; minder de sudanske myndigheder om deres forpligtelse til at sikre flygtninges og asylansøgeres sikkerhed og om prioriteten til omgående at udvikle og gennemføre vedvarende og hensigtsmæssige foranstaltninger i flygtningelejren i Shagarab;

8.  understreger vigtigheden af en koordineret regional indsats i forbindelse med genoprettelse af sikkerhed og bekæmpelse af menneskehandel på Sinaihalvøen, og opfordrer til øget international støtte og større samarbejde på dette område mellem regeringerne i Egypten, Israel, Libyen, Etiopien, Eritrea og Sudan samt med relevante organisationer, herunder FN's multinationale stabiliseringsstyrke og observatører;

9.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte alle bestræbelser, der sigter mod at bekæmpe menneskehandel på Sinaihalvøen i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser om at bekæmpe menneskehandel; opfordrer Kommissionen til at understrege overholdelsen af menneskerettigheder i sine forbindelser med den eritreiske regering; gentager på ny, at EU's tilbud om hjælpe myndigheder med at udvikle og forbedre kvaliteten af ​​den hjælp og beskyttelse, der tilbydes til asylansøgere og flygtninge, som er bosat i eller rejser igennem deres område; glæder sig over den sudanske regerings anmodning om EU-bistand;

10.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at gøre dette til et emne af høj prioritet på dagsordenen i den politiske dialog med Egypten, Israel og Sudan samt til aktivt at samarbejde med UNHCR om nedsættelsen af en aktionsgruppe med de stater, der er involveret i de forskellige etaper i menneskehandelskæden, herunder kilder, transit og modtagerlande;

11.  udtrykker stor bekymring over rapporteringerne om den afpresning, der finder sted inden for EU; minder derfor EU's myndigheder om deres ansvar til at handle og opfordrer EU's udenrigsministre og justitsministre til at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger; opfordrer EU's institutioner til at lægge pres på Israel og Egypten med henblik på at bekæmpe menneskehandel på Sinaihalvøen og til at fremme gennemførelsen af Europols kommende henstillinger;

12.  roser indsatsen fra visse beduinske fælleskabsledere og foranstaltningerne blandt menneskerettighedsorganisationer i Egypten og Israel, som yder hjælp, bistand og lægehjælp til ofre for menneskehandlere på Sinaihalvøen, og opfordrer indtrængende det internationale samfund og EU til fortsat at finansiere ngo-styrede projekter i regionen;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til den højtstående repræsentant/næstformanden i Kommissionen, Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamentet, de egyptiske, israelske, eritreiske og sudanske regeringer, det egyptiske parlament, det israelske parlament, den sudanske nationalforsamling, den eritreiske nationalforsamling, FN's generalsekretær og Menneskerettighedsrådet.

(1) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 106. (2) EUT C 169 E, 15.6.2012, s. 136. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0100.