Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/2024(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0153/2014

Indgivne tekster :

A7-0153/2014

Forhandlinger :

PV 02/04/2014 - 17
CRE 02/04/2014 - 17

Afstemninger :

PV 02/04/2014 - 18.21
CRE 02/04/2014 - 18.21
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0276

Vedtagne tekster
PDF 215kWORD 100k
Onsdag den 2. april 2014 - Bruxelles Endelig udgave
Midtvejsrevision af Stockholmprogrammet
P7_TA(2014)0276A7-0153/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 2. april 2014 om midtvejsrevision af Stockholmprogrammet (2013/2024(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2009 om meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i borgernes tjeneste – Stockholmprogrammet(1),

–  der henviser til Rådets Stockholmprogram – Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til de fælles drøftelser i Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 51,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Udenrigsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0153/2014),

Stockholmprogrammet og Lissabontraktaten

1.  er af den opfattelse, at Lissabontraktaten og anerkendelsen af, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder har retligt bindende kraft, har betydet væsentlige forbedringer og en styrkelse af den forfatningsmæssige basis for EU-institutionerne og medlemsstaterne i bestræbelserne på at indfri målene om at skabe et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, men konstaterer, at der på visse områder er brug for en yderligere indsats, navnlig hvad angår gennemførelse; finder, at dette mål forudsætter, at traktaterne og den afledte ret finder ensartet anvendelse i hele EU; er derfor enig i, at undtagelser eller særordninger bør undgås og i videst muligt omfang ophæves; anmoder Kommissionen og Rådets formandskab om at forbedre deres efterlevelse af forpligtelsen til, at Parlamentet "straks underrettes fuldt ud i alle faser af proceduren" for indgåelse af internationale aftaler; beklager forsinkelserne i arbejdet med at rette retsakterne fra den tidligere tredje søjle ind efter den nye struktur af normer, i form af grundlæggende og delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, i overensstemmelse med Lissabontraktaten og den nye institutionelle struktur;

Kommissionens ret til at foreslå lovgivning og den almindelige lovgivningsprocedure

2.  er af den opfattelse, at udvidelsen af anvendelsesområdet for den almindelige lovgivningsprocedure har gjort lovgivningsarbejdet mere legitimt og bragt det tættere på borgeren ved at øge indflydelsen for Parlamentet, som er den eneste demokratisk valgte institution i Unionen; mener, at de resterende undtagelser fra anvendelsen af den almindelige lovgivningsprocedure bør fjernes i forbindelse med en fremtidig traktatrevision;

3.  bemærker, at Kommissionen i sin meddelelse af 20. april 2010 med titlen "Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU's borgere – Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet" (COM(2010)0171) slår til lyd for et større ambitionsniveau i håndteringen af de daglige forhold og forhåbninger, der ligger europæerne på sinde, og fremhæver, at "Unionen skal kunne reagere på uforudsete hændelser, straks gribe de muligheder, der viser sig, samt forudsige og tilpasse sig udviklingen";

4.  minder om, at EU's almindelige lovgivningsprocedure finder anvendelse som et princip, der omfatter beslutningsprocessen inden for en større kreds af politikker vedrørende området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, det traktatfastsatte krav om at træffe beslutninger "så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt" og det øgede behov for fleksibilitet; opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sin initiativret på lovgivningsområdet, med fuld respekt for dens beføjelser som fastsat i traktaterne og de heri foreskrevne principper, herunder nærhedsprincippet, og i tæt samarbejde med medlovgiverne;

De nationale parlamenter

5.  mener, at den øgede inddragelse af de nationale parlamenter i EU's aktiviteter, som fastsat i protokol nr. 1 (om de nationale parlamenters rolle i EU) og nr. 2 (om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet) knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), har haft en positiv indvirkning på især udviklingen af og funktionsmåden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, især, men ikke kun fordi nærhedsprincippet nu i øget grad kan forventes efterlevet, såvel som fordi den bredere og tættere inddragelse af de europæiske befolkninger i den demokratiske proces har ydet et betydeligt bidrag til lovgivningsarbejdet og EU-politikken;

6.  opfordrer til et styrket samarbejde og til dialog mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet såvel som mellem EU's institutioner og organer generelt og med de nationale parlamenter i den hensigt i så vidt muligt omfang at sørge for, at EU-institutionerne og ‑organerne direkte og øjeblikkeligt stiller information om EU-initiativer til rådighed for de nationale parlamenter;

En ensartet valglov i forbindelse med valg til Europa-Parlamentet

7.  bemærker, at valgsystemerne for EP-valg selv uden en aftale om en ensartet valgprocedure gradvist er blevet mere ensartede, navnlig som resultat af dannelsen af politiske partier og politiske fonde på europæisk plan, arbejdet for indførelsen af en europæisk statut baseret på Kommissions forslag til en reform af reglerne om de europæiske politiske partier og forbuddet mod dobbeltmandat, der har gjort hvervet som medlem af Europa-Parlamentet uforeneligt med hvervet som medlem af et nationalt parlament; tilskynder til mere gennemsigtige procedurer for nominering af valgkandidater, for at sikre deres uafhængighed;

8.  mener, at offentligheden i øget grad bør gøres opmærksom på Parlamentets demokratiske funktion og på, at valgkampen forud for EP-valg bør fokusere på emner, der reelt er af fælleseuropæisk interesse;

9.  mener derfor, at der i fremtiden vil blive behov for en reform af valgproceduren med henblik på at øge Parlamentets legitimitet og gennemslagskraft i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i traktaterne; finder, at en sådan reform vil tilskynde EU-borgerne til at deltage i EP-valg i den medlemsstat, hvor de er bosiddende, men ikke har statsborgerskab;

10.  glæder sig dog allerede over vedtagelsen af Rådets direktiv 2013/1/EU af 20. december 2012 om ændring af direktiv 93/109/EF med hensyn til visse regler for valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere(3), i det omfang det lemper de forpligtelser, som unionsborgere bosiddende i en anden end deres statsborgerskabsmedlemsstat, skal opfylde for at stille op til valg til Europa-Parlamentet; opfordrer indtrængende til, at de bureaukratiske forhindringer, der spærrer for deltagelsen i EP-valg for EU-borgere bosiddende i en anden end deres statsborgerskabsmedlemsstat, fjernes, og tilskynder til samarbejde blandt medlemsstaterne om at eliminere denne svøbe, der truer med at undergrave EU's demokratiske standarder; gentager, at der må tages yderligere skridt til at sikre alle EU-borgere retten til at stemme, uanset deres faktiske bopælsmedlemsstat;

Det europæiske borgerinitiativ

11.  glæder sig over vedtagelsen af forordningen om det europæiske borgerinitiativ(4), der giver EU-borgerne de samme rettigheder til at formulere politikforslag, som Parlamentet og Rådet allerede råder over;

12.  mener, at borgerinitiativet kan spille en central rolle i indkredsningen af de emner, der skal tages op til behandling på EU-plan, og at det øger legitimiteten af politikudformningsproceduren på EU-plan;

13.  beklager dog de tekniske problemer, som initiativtagerne til flere borgerinitiativer har været konfronteret med, og opfordrer Kommissionen til at finde en løsning herpå;

14.  påpeger, at en reel gennemførelse af borgerinitiativet besværliggøres af ikke blot tekniske problemer, men også af økonomiske problemer som skyldes manglende budgetmidler;

Evaluering af Stockholmprogrammet og gennemførelsen heraf

Grundlæggende rettigheder

15.  finder, at EU bør fremme det højeste niveau af beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder for alle; er af den opfattelse, at Stockholmprogrammets kapitel om fremme af borgernes rettigheder er i tråd med denne ambition; bemærker dog, at implementeringen af dette kapitel, til trods for de gjorte fremskridt, bør intensiveres;

16.  tager Kommissionens meddelelse til efterretning og minder om Parlamentets vedtagne holdning vedrørende etableringen af nye EU-rammer for retsstatsprincippet, der skal styrke Unionens evne til at håndtere det såkaldte Københavnsdilemma – som beskriver en situation, hvor Unionen fastsætter høje standarder, som kandidatlande skal overholde, men mangler redskaberne hertil for de eksisterende medlemsstater – hvis formål skal være at sikre, at alle medlemsstater overholder de fælles værdier i artikel 2 i TEU, med henblik på kontinuiteten i "Københavnskriterierne", mens der afventes en ændring af forordningen om Agenturet for Grundlæggende Rettigheder(5), således som Europa-Parlamentet gentagne gange har anmodet om;

17.  glæder sig over i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse om nye EU-rammer til styrkelse af retsstatsprincippet (COM(2014)0158) og ser frem til at samarbejde med Kommissionen om den konkrete gennemførelse af disse rammer; understreger imidlertid, at den regelmæssige vurdering af medlemsstaternes efterlevelse af EU's grundlæggende værdier, som fastsat i artikel 2 i TEU, fortsat er nødvendig; anerkender den særlige rolle, som Venedigkommissionens ekspertise og rådgivning spiller, og minder om, at FRA, de juridiske netværk og andre uafhængige ekspertiseorganer ligeledes bør bidrage til vurderingen af truslerne mod retsstatsprincippet;

18.  frygter, at den økonomiske krise kan udvikle sig til en krise for demokratiet, og mener, at der er brug for en stærk politisk impuls og en gennemskuelig funktionsmåde for de demokratiske institutioner på nationalt og europæisk plan for at kunne værne om de demokratiske landvindinger, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, for at kunne bekæmpe den voksende populisme i Europa og yderligere styrke EU-borgerskabet; er bekymret over manifestationerne af åben intolerance over for EU-borgeres mobilitet med det formål at undergrave rettighederne for arbejdstagere fra visse nye medlemsstater;

19.  mener, at der skal gøres mere for at imødegå den særlige situation, som sårbare grupper befinder sig i, og for at styrke bekæmpelsen af racisme, xenofobi, antisemitisme, religiøs intolerance, islamofobi, romafjendtlighed, homofobi og transfobi;

20.  er af den opfattelse, at vedtagelse og reel anvendelse af lovgivning til bekæmpelse af hadforbrydelser, hadefuld tale og af personer der fremmer, støtter og begår hadforbrydelser og hadefuld tale er af afgørende betydning, og opfordrer til videreudvikling af denne type lovgivning i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet;

21.  beklager de manglende fremskridt vedrørende de nationale roma-integrationsstrategier og den fortsatte racisme over for og diskrimination af romaer i hele EU, herunder udskillelsen af romabørn inden for uddannelsesvæsenet; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres indsats for at styrke de grundlæggende rettigheder for og social inddragelse af romaer ved snarest muligt at implementere de henstillinger, der blev fremsat i Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne(6); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde finansiel støtte til og inddrage romaorganisationerne i alle de politikker, der berører romaer;

22.  understreger, at universalitetsprincippet gælder for de grundlæggende rettigheder og for ligebehandling; opfordrer derfor indtrængende Rådet til at vedtage forslaget til direktiv om diskriminationsbekæmpelse; beklager den mangelfuldhed, der hersker på området for politikker for integration af handicappede og vedrørende det omfang, hvori deres rettigheder tages i betragtning;

23.  glæder sig over vedtagelsen af direktiv 2012/29/EU om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse(7), hvori der lægges særlig vægt på beskyttelse af sårbare personer som kvinder og børn; understreger, at disse grupper hyppigt udsættes for alle former for vold, herunder vold i hjemmet; anbefaler, at sådanne alvorlige krænkelser af menneskerettighederne identificeres og strafforfølges via tilbundsgående undersøgelser; glæder sig over vedtagelsen af direktiv 2011/99/EU om den europæiske beskyttelsesordre(8) og af direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor(9); opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at gennemføre og anvende disse direktiver i national ret;

24.  henviser til sin undersøgelse af den elektroniske masseovervågning af EU-borgerne; gentager de alvorlige betænkeligheder, som blev udtrykt i dets beslutning af 4. juli 2013 om den amerikanske nationale sikkerhedsmyndighed NSA's overvågningsprogram og overvågningsmyndigheder i forskellige medlemsstater samt indvirkningen på privatlivets fred for EU‑borgere(10): finder, at masseovervågning udgør en alvorlig udfordring for EU's principper vedrørende demokrati, retsstaten og de grundlæggende rettigheder, og fastholder, at der skal opstilles velfunderede og virkningsfulde parlamentariske og juridiske tilsyns- og sikkerhedsmekanismer på EU- og medlemsstatsplan; anser det for essentielt, at der indføres flere kontrol- og tilsynsmekanismer, især gennem vedtagelse af EU-retlige rammer for databeskyttelse, hvilket bør sikre fuld respekt for de grundlæggende rettigheder; finder, at der skal skrides ind over for overvågning, som truer EU's interne sikkerhed; opfordrer Det Europæiske Råd til at efterleve de henstillinger og opfordringer, som Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender;

25.  mener, at en egentlig ansvarlighedsprocedure er af afgørende betydning for effektivt at kunne beskytte menneskerettighederne effektivt og fremme legitime og virkningsfulde sikkerhedspolitikker, som bygger på retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at foreslå en ansvarlighedsmekanisme, der skal have til formål at styrke EU's og medlemsstaternes evne til at forebygge, efterforske og håndtere menneskerettighedsovertrædelser på EU-niveau, navnlig overtrædelser begået inden for rammerne af CIA's angivelige transport og illegale tilbageholdelse af fanger i europæiske lande;

26.  understreger, at Unionens tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) som fastsat i artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union yderligere vil styrke beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i Unionen, som den er sikret af charteret om grundlæggende rettigheder og Domstolens retspraksis;

27.  bemærker, at tiltrædelsen af konventionen sikrer borgerne og andre personer, som Unionen er ansvarlig for, en beskyttelse i forbindelse med Unionens foranstaltninger svarende til den, de allerede har i forbindelse med enhver af medlemsstaternes foranstaltninger; minder om, at dette især er relevant set i lyset af, at medlemsstaterne har overført vigtige kompetencer til Unionen, navnlig på området frihed, sikkerhed og retfærdighed;

28.  bifalder det udkast til aftale, som de 47 medlemsstater af Europarådet og EU er nået til enighed om vedrørende sidstnævntes tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention, og afventer den positive udtalelse fra EU-Domstolen om den aftalte tekst; opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at ratificere aftalen hurtigst muligt efter EU-Domstolens endelige afgørelse;

29.  glæder sig over, at tiltrædelsen af konventionen udgør et værdifuldt element af supplerende beskyttelse for borgerne og andre personer, som Unionen er ansvarlig for, navnlig inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed; understreger den alt for lange frist for afslutning af tiltrædelsesforhandlingerne og beklager, at EU stadig ikke reelt er tiltrådt konventionen; minder om, at EU's tiltrædelse ikke kun afhænger af medlemsstaternes ratifikation, men tillige af andre stater, der er parter til konventionen; opfordrer alle de berørte parter til at gå videre med ratificeringen snarest muligt;

30.  fordømmer på det kraftigste de blokeringer og forhalinger, som EU har oplevet i tiltrædelsesforhandlingerne til EMRK, og opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at fremskynde procedurerne for EU's tiltræden af EMRK og til at afvise eventuelle fremtidige forsøg på at underminere EMRK's rolle, kompetencer og beføjelser i tillknytning til borgernes og de bosiddende personers menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

31.  opfordrer til, at revisionen af forordningen om aktindsigt(11) vedtages med udgangspunkt i Parlamentets forslag;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle specifikke redskaber baseret på nye informations- og kommunikationsteknologier med henblik på at udveksle bedste praksis på europæisk plan om bekæmpelse af forskelsbehandling;

33.  understreger vigtigheden af at være opmærksom på kønsaspektet i alle strategier til integration af handicappede, indvandrere, romabefolkningen og andre mindretal samt udstødte personer;

Retsligt samarbejde i civilretlige og strafferetlige sager

34.  bemærker, at Stockholmprogrammet sigter mod at lette EU-borgeres og EU-bosiddende personers frie bevægelighed ved at forsvare og respektere alle rettigheder og forpligtelser hidrørende fra et europæisk område med retfærdighed, og at retsligt samarbejde er det primære redskab til at opnå dette mål;

35.  anerkender, at initiativer på området for gensidig anerkendelse af retslige situationer, retsafgørelser og retsdokumenter spiller en meget vigtig rolle i denne henseende, idet gensidig anerkendelse ikke medfører ændringer i medlemsstaternes retssystemer, men reducerer finansielle byrder og juridiske hindringer for borgere, familier og virksomheder, der udøver deres traktatfastsatte rettigheder, samtidig med at retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder respekteres;

36.  minder om, at Stockholmprogrammet indeholder en række omfattende initiativer inden for civilret, herunder lettere anerkendelse af domme, gyldighed af testamenter i hele EU, lettere procedurer for accept af offentlige dokumenter, lettere tværnational inddrivelse af gæld og EU-initiativer inden for juridisk uddannelse;

37.  bemærker, at kun tre retlige elementer indtil videre er blevet vedtaget på dette område, nemlig Bruxelles I-omarbejdningen(12), forordningen om arv(13) og Rom III-forordningen(14), hvoraf kun sidstnævnte finder anvendelse i dag, og bemærker, at selv om Kommissionen har fremsat et stort antal forslag i henhold til Stockholmprogrammet, er mange vigtige forslag stadig ikke er vedtaget, herunder forslag vedrørende gensidig anerkendelse af virkningerne af dokumenter om civilstand og det 14. direktiv om selskabsret;

38.  mener, at gensidig anerkendelse kræver, at borgere og jurister har tillid til hinandens retslige institutioner; bemærker, at styrkelsen af en reel europæisk retskultur, der fuldt ud respekterer nærhedsprincippet og princippet om domstolenes uafhængighed, fastsættelsen af fælles standarder og en forståelse af andre retssystemer, navnlig via uddannelse, spiller en meget vigtig rolle for understøttelsen af fælles anerkendelse og tillid; påpeger, at fælles anerkendelse og tillid kan føre til gradvise ændringer i nationale civilretstraditioner via en udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne; finder, at denne udveksling ikke bør indskrænke betydningen af de nationale retstraditioner;

39.  bemærker, at lovgivningsinitiativer på civilretsområdet hidtil overvejende har været fokuseret på materiel ret; opfordrer til, at der i fremtiden i højere grad fokuseres på procesret;

40.  opfordrer Kommissionen til at arbejde effektivt hen imod etableringen af en international domskonvention, der kan forfølge samme mål som Bruxelles I-forordningen;

41.  glæder sig over forslaget til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber(15); understreger behovet for at bekæmpe det vedvarende "glasloft", som fortsat er en af de vigtigste hindringer for udviklingen af karrieremuligheder for kvinder;

42.  glæder sig over Kommissionens forslag til forordning om fremme af borgeres og virksomheders frie bevægelighed gennem forenkling af godkendelsen af visse offentlige dokumenter, hvorved de bureaukratiske procedurer mindskes og den nuværende afstand mellem EU's institutioner og borgerne indsnævres;

43.  opfordrer Kommissionen til i tråd med tidligere tilsagn og for at efterkomme gentagne anmodninger fra Parlamentets side at gå videre med de eksisterende planer om at fremlægge et forslag – der anlægger en altomfattende tilgang – til en forordning om gensidig anerkendelse af virkningerne af alle civilstatusakter i EU i den hensigt at eliminere diskriminerende juridiske og administrative hindringer for både mandlige og kvindelige borgere og deres familier, som ønsker at udøve deres ret til fri bevægelighed og til at tillade EU-borgerne og EU-bosiddende personer og deres familier at udøve de rettigheder, som følger af civilstatus, der allerede er anerkendt i en lang række europæiske jurisdiktioner;

44.  gentager sin opfordring til indførelse af et EU-regelsæt om international privatret;

45.  opfordrer Kommissionen til at videreudvikle e-justice-programmet for at give borgerne direkte internetbaseret adgang til retsinformation og retsvæsenet;

46.  anerkender de fremskridt, der til dato er gjort med køreplanen for styrkelse af processuelle rettigheder for mistænkte og anklagede i straffesager, herunder vedtagelsen af direktiver om ret til tolkning og oversættelse(16), om ret til information under straffesager(17) og om ret til adgang til advokatbistand i straffesager(18); opfordrer til rettidig og korrekt gennemførelse i national ret og til uddannelse af statsembedsmænd, dommere, anklagere og forsvarsadvokater; gentager, at disse foranstaltninger er afgørende for at sikre et velfungerende EU-retssamarbejde i straffesager, navnlig hvad angår gennemførelsen af foranstaltninger, der er baseret på princippet om gensidig anerkendelse såsom den europæiske arrestordre, og gentager, at fortsatte fremskridt inden for beskyttelse af mistænktes og anklagedes rettigheder er af essentiel betydning; tager forslagene om retshjælp, uskyldsformodning og sikkerhedsmekanismer for børn til efterretning; er af den faste overbevisning, at især retshjælp skal garanteres på effektiv vis med henblik på at sikre virkningsfuld gennemførelse af direktivet om retten til advokatbistand; opfordrer til en debat om beskyttelse af vidner og whistleblowere; opfordrer til, at styrkelsen af processuelle rettigheder for mistænkte og anklagede personer i straffesager gøres til en prioritet for det Stockholm-efterfølgende program, og minder om, at køreplanen ikke er udtømmende;

47.  beklager, at der fortsat skal ydes en indsats vedrørende varetægtsfængsling, administrativ frihedsberøvelse og frihedsberøvelse af mindreårige, idet mange medlemsstater ikke overholder standarderne for menneskerettigheder eller andre internationale standarder på disse områder; anerkender behovet for en vurdering af effektiviteten af ikkelovgivningsmæssigt arbejde vedrørende de eksisterende rammeafgørelser, for bred anerkendelse af problemer med varetægtsfængslingslove og ‑praksis rundt om i EU, der blev påpeget som led i Kommissionens høring, og for en forpligtelse til at tage spørgsmålet om etablering af gennemførlige minimumsstandarder for varetægtsfængsling op til fornyet behandling gennem lovgivningsmæssige tiltag; opfordrer Kommissionen til at tage spørgsmålet om etablering af sådanne standarder for varetægtsfængsling, administrativ frihedsberøvelse og frihedsberøvelse af mindreårige op til fornyet behandling gennem lovgivningsmæssige tiltag;

48.  er overbevist om, at det bør prioriteres at sikre sammenhæng mellem de principper, der anvendes i udviklingen af et EU-område for strafferetspleje, og at EU-institutionerne i denne henseende bør arbejde tæt sammen med hinanden, jf. Parlamentets beslutning af 22. maj 2012 om en EU-tilgang til strafferet(19);

49.  mener, at den gensidige tillid mellem medlemsstaterne skal styrkes ved at harmonisere efterlevelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med straffesager og ved at træffe fælles foranstaltninger for at tilsikre korrekt retspleje og forvaltning af fængsler, hvilket ofte er årsagen til manglende tillid blandt medlemsstaterne, og at gensidig anerkendelse og harmonisering af EU's strafferet ikke kan udvikle sig uden seriøse tilbagemeldinger på gennemførelsen af disse regler på medlemsstatsplan;

50.  glæder sig over forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed (COM(2013)0534); er overbevist om, at oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed vil betyde et betydeligt skridt fremad mod videreudvikling af EU's område for frihed, sikkerhed og retfærdighed; glæder sig endvidere over forslaget til forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) (COM(2013)0535),

51.  mener, at der er behov for en større indsats for at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser, for så vidt angår håndhævelse af strafferetlige domme;

52.  mener, at et virkningsfuldt, tilgængeligt og retfærdigt fungerende retsvæsen, hvor de grundlæggende rettigheder overholdes, er en vældig drivkraft for demokratiet og for borgernes selvtillid og velfærd samt for en velfungerende økonomi;

53.  ser med tilfredshed på EU-institutionernes og medlemsstaternes løbende indsats for at fremme universel støtte til og samarbejde med Den Internationale Straffedomstol (ICC) som et afgørende middel til at sikre ofrene for kriminalitet retfærdighed i henhold til international ret og fremme respekten for den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning; opfordrer alle medlemsstater til at indgå rammeaftaler med ICC, navnlig om flytning af vidner, midlertidig løsladelse, flytning af frikendte personer og håndhævelse af domme; opfordrer EU-medlemsstaterne til i deres egenskab af medunderskrivere af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol at sikre, at ICC har de nødvendige ressourcer til at opfylde sit mandat og sikre retfærdighed på en solid, fair og gennemsigtig måde;

54.  understreger nødvendigheden af grundig oplæring af embedsfolk (inden for politi, sundheds- og retsvæsen mv.), der kan forventes at komme i berøring med sager, hvor en persons fysiske, psykiske eller seksuelle integritet anses for at være i fare, navnlig sager omhandlende kvinder udsat for kønsbetinget vold; opfordrer medlemsstaterne til at støtte det arbejde, der ydes af civilsamfundet, særligt ngo'er, kvindeorganisationer og andre frivillige organisationer, der tilbyder specialiseret støtte, og til at samarbejde med disse organisationer om at yde støtte til kvinder, der er ofre for kønsbetinget vold;

55.  opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet og Kommissionen til snarest at foreslå forhandlingsdirektiver om EU's tiltrædelse af denne konvention;

Indre sikkerhed

56.  bemærker med tilfredshed medlemsstaternes og Kommissionens fremskridt i forbindelse med strategien for EU's indre sikkerhed (den indre sikkerhedsstrategi) og EU's politikcyklus vedrørende følgende: Organiseret kriminalitet og alvorlige internationale forbrydelser; bekæmpelse af terrorisme, international organiseret kriminalitet (herunder økonomisk kriminalitet), it-kriminalitet og cyber-befordrede forbrydelser såsom børnepornografi; beskyttelse af kritisk infrastruktur; og bekæmpelse af korruption, hvidvaskning af penge, terrorfinansiering, voldelig radikalisering og illegal våbenhandel; gør dog opmærksom på, at der skal gøres yderligere fremskridt på alle disse områder;

57.  understreger, at handel med mennesker er en alvorlig forbrydelse, der især berører kvinder, og som udgør en overtrædelse af menneskerettighederne og af den menneskelige værdighed, som Unionen ikke kan acceptere; beklager, at antallet af mennesker, der bliver handlet til og fra EU, er stigende til trods for ikrafttrædelsen af EU's direktiv om bekæmpelse af menneskehandel i december 2011; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på at bremse denne bekymrende tendens ved at sikre, at der i overensstemmelse med direktivet udvikles og gennemføres en fælles, koordineret og ambitiøs EU-strategi med samt lovgivning og foranstaltninger til bekæmpelse af menneskesmugling, menneskehandel og internationale kriminelle netværk inden for dette område, med særlig fokus på kvinder og mindreårige; understreger, at foranstaltninger til bekæmpelse af menneskehandel, tvangsarbejde og ulovlig indvandring bør fokusere på de grundlæggende årsager til problemet;

58.  beklager, at EU's handlingsplan for 2010–2013 om øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union (CBRN) (COM(2009)0273) ikke blev fuldstændig implementeret eller indarbejdet af medlemsstaterne i deres nationale politikstrategier; opfordrer derfor EU og medlemsstaterne til at styrke samarbejde og koordinering på regionalt og europæisk plan på CBRN-området og opfordrer derudover i denne sammenhæng Rådet til at sikre koordinering mellem de nationale myndigheder og EU's antiterrorkoordinator;

59.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere og styrke sine bestræbelser på at beskytte EU's finansielle interesser og til at fuldføre den forsinkede reform af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som indebærer fuld integration af databeskyttelse og mistænkte personers rettigheder på basis af konkrete strafferetlige definitioner;

60.  glæder sig over den aftale, der er indgået om forslaget til direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (COM(2012)0085); minder om, at konfiskation af kriminelle aktiver er en af de mest effektive metoder til bekæmpelse af kriminelle organisationer;

61.  er af den faste overbevisning, at EU's antiterrorpolitik skal imødegå radikaliseringen af grupper/personer i de europæiske samfund og den tilsyneladende tendens til individualisering af terroraktioner i vores samfund; opfordrer til bedre koordinering af alle EU-tjenester med ansvar for gennemførelse af EU's antiterrorpolitik, navnlig EU's antiterrorkoordinator, Europol, Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI) Terrorismegruppen (internationale aspekter) (COTER) og Eurojust;

62.  beklager, at Kommissionens anden meddelelse af 10. april 2013 med titlen "Den anden årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed" (COM(2013)0179) forholder sig alt for ukritisk til de aktiviteter, der er udført inden for rammerne af den indre sikkerhedsstrategi, og fastslår de samme prioriteter som i Kommissionens første meddelelse fra november 2010 uden at tage hensyn til bl.a. konsekvenserne af integrationen af chartret om grundlæggende rettigheder, der for de fleste artiklers vedkommende gælder ikke alene for europæiske borgere, men for alle, som opholder sig på EU's område;

63.  minder om, at Parlamentet i dag er en fuldgyldig institutionel aktør på det sikkerhedspolitiske område og dermed har ret til at deltage aktivt i fastsættelsen af de elementer og prioriteringer, der indgår i den indre sikkerhedsstrategi, og i evalueringen af disse instrumenter, herunder gennem tilsyn vedrørende gennemførelsen af den indre sikkerhedsstrategi, der skal foretages i fællesskab med Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter og Rådet, jf. artikel 70 og 71 i TEUF; mener, at Parlamentet bør spille en afgørende rolle i evalueringen og fastlæggelsen af de interne sikkerhedspolitikker, da de har en stor indvirkning på de grundlæggende rettigheder for alle, der bor i EU; understreger derfor behovet for at sikre, at disse politikker falder ind under den eneste direkte valgte EU-institution med ansvar for kontrol og demokratisk tilsyn;

64.  mener, at en korrekt evaluering af gennemførelse, virkninger og konkrete resultater af politikker og lovgivning på politikområdet indre sikkerhed, en analyse af foreliggende sikkerhedsrisici, inddragelse af proportionalitets- og nødvendighedsprincipperne og en demokratisk debat er fundamentale forudsætninger for en effektiv strategi for den indre sikkerhed;

65.  gør opmærksom på, at den nuværende indre sikkerhedsstrategi vil blive afsluttet i 2014; opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af en ny indre sikkerhedsstrategi for perioden 2015–2019, hvor der tages hensyn til Lissabontraktatens ikrafttræden og indarbejdelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU-retten; opfordrer Rådet til at indarbejde Parlamentets bidrag på fyldestgørende vis i den nye indre sikkerhedsstrategi, inden strategien vedtages; tager i denne forbindelse Europols analyser til efterretning, herunder risikoanalysen;

66.  erkender, at den grænseoverskridende kriminalitet er stigende i EU og understreger derfor betydningen af tilstrækkelige budgetmidler til agenturer, der er beskæftiget med samarbejdet om retshåndhævelse; mener, at det aktuelle landskab af forskellige instrumenter, kanaler og redskaber til informationsudveksling inden for EU-retshåndhævelse er kompliceret og spredt, hvilket fører til ineffektiv anvendelse af de tilgængelige instrumenter og til utilstrækkelig demokratisk kontrol på EU-plan; efterlyser en fremtidsorienteret vision om, hvordan deling af retshåndhævelsesdata udformes og optimeres i EU, samtidig med at der værnes om de grundlæggende rettigheder, herunder et sikkert niveau af databeskyttelse; bemærker, at det er nødvendigt at styrke den gensidige tillid mellem de retshåndhævende myndigheder for at styrke udvekslingen af oplysninger;

67.  afviser ideen om forudsigende politiarbejde uden en tilgrundliggende mistanke, især EU's PNR-forslag og ideen om et EU-system til sporing af finansiering af terrorisme; opfordrer Kommissionen til at ophæve datalagringsdirektivet(20);

68.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at etablere hjælpecentre i områder, der er berygtet for prostitution, for at yde ofrene omgående psykisk og fysisk bedring;

69.  opfordrer Kommissionen til hurtigt at fremsætte forslag til at bringe de tværnationale politisamarbejdsinstrumenter, som er blevet vedtaget under den tidligere tredje søjle – såsom Prüm-afgørelsen og det svenske initiativ – ind under Lissabontraktatens retlige rammer;

70.  glæder sig over Kommissionens forslag om en ny Europol-forordning baseret på det nye retsgrundlag, der er indført med Lissabontraktaten, og håber, at denne vigtige procedure vil skride hurtigt frem, i fuld overensstemmelse med traktatens principper, således at Europol mere effektivt kan udfylde sin rolle til bekæmpelse af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet;

71.  beklager, at EU endnu ikke råder over de hensigtsmæssige ressourcer til at forebygge og reagere på naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer;

Grænser og visum

72.  glæder sig over afslutningen på forhandlingerne om pakken vedrørende forvaltning af Schengensamarbejdet; opfordrer Kommissionen til at udfylde sin rolle som koordinator af Schengenevalueringerne og som traktaternes vogter for at forebygge situationer, der kan undergrave Schengenområdets funktionsevne; minder om, at Schengenområdet er baseret på gensidig tillid og på, at hver medlemsstat opfylder sine forpligtelser, herunder kontrol ved de ydre grænser, i overensstemmelse med Schengen-grænsekodeksen, hvilket også indbefatter anvendelse af de til rådighed stående teknologier; fremhæver, at det er vigtigt at bekæmpe ulovlig handel og smugling ved grænserne, og ikke mindst indsmugling af indvandrere; gentager sin holdning, at Schengenområdet snarest muligt bør udvides til at omfatte Rumænien og Bulgarien;

73.  anser fraværet af kontrol ved de indre grænser for et af den europæiske integrations vigtigste resultater; anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på fraværet af kontrol ved de indre grænser og afviser på det kraftigste alle forsøg, der ikke er i overensstemmelse med den etablerede EU-ret, på at begrænse borgernes frie bevægelighed;

74.  anerkender, at Schengenområdet er af enestående art og indtil nu blevet udviklet trin for trin; er dog af den mening, at der er nødvendig at gøre langsigtede overvejelser om dets videre udvikling; mener, at Schengenområdets ydre grænser i fremtiden bør bevogtes med støtte fra EU- grænsevagter, hvis uddannelse omfatter moduler om menneskerettighedsstandarder;

75.  glæder sig over reformen af Frontex' mandat og aftalen om Eurosur; glæder sig over de regler om overvågning af søgrænser, hvormed der også gives prioritet til at redde migranters liv såvel som til respekt for migranters og asylansøgeres menneskerettigheder, herunder non-refoulement-princippet; minder om, at folkeretten, den etablerede EU-ret og ikke mindst Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis bør overholdes af Unionen og dens medlemsstater ved interventioner på åbent hav eller i forbindelse med overvågning af de ydre grænser;

76.  udtrykker dyb bedrøvelse og beklagelse over det tragiske tab af liv ved EU's grænser, i særdeleshed Middelhavet; er fortsat af mening, at begivenhederne ved Lampedusa bør være et vendepunkt for EU, og at den eneste måde, hvorpå endnu en tragedie kan forebygges, er ved at vedtage en koordineret tilgang baseret på solidaritet og ansvarlighed og understøttet af fælles instrumenter;

77.  anmoder Kommissionen om at redegøre for situationen i interneringscentrene og overholdelsen af menneskerettighederne i disse centre, og om at fremkomme med initiativer vedrørende driften af disse centre i fremtiden;

78.  udtrykker forfærdelse over det stigende antal dødsfald, især til havs, og over menneskerettighedskrænkelserne i forbindelse med ulovlige migranters forsøg på at komme ind i EU; anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet, inden der indgås nogen aftaler mellem Frontex og et tredjeland; insisterer på, at disse aftaler skal have styrkede beskyttelsesmekanismer til at sikre fuld respekt for menneskerettighedsstandarderne, også i forbindelse med hjemsendelser, fælles patruljering, eftersøgnings- og redningsoperationer samt opfangelsesoperationer;

79.  minder om den centrale rolle, som Frontex og Det Europæiske Politiakademi udfylder med hensyn til at uddanne retshåndhævelsesmandskab og grænsevagter, således at de bliver i stand til at håndhæve europæisk ret under overholdelse af migranternes menneskerettigheder;

80.  tilslutter sig fuldt ud Europarådets opfordring til, at Frontex' rolle styrkes i overensstemmelse med Stockholmprogrammet, således at det bliver i stand til at reagere mere effektivt på ændringer i migrationsstrømmene;

81.  beklager den sene overgang til Schengeninformationssystem II og de forhøjede udgifter forbundet hermed; glæder sig over den fortsatte implementering af visuminformationssystemet og etableringen af eu-LISA-agenturet til operationel forvaltning heraf; understreger, at disse nye systemer nu skal stå deres prøve i hverdagen; gentager sin anmodning om, at "der ikke bør lanceres nye grænseforvaltningsinstrumenter eller omfattende datalagringssystemer, før de eksisterende redskaber er nødvendige, fuldt funktionsdygtige, sikre og pålidelige"; udtrykker dyb bekymring over den angivelige hacking af Schengeninformationssystemet og er af den opfattelse, at spørgsmålet om udlicitering af aktiviteter tilknyttet forvaltning og drift af omfattende EU-it-systemer bør tages op til drøftelse; opfordrer Kommissionen til rettidigt at fremlægge de evalueringer af systemerne, som der er truffet bestemmelse om i de respektive retsakter; beklager dybt de manglende fremskridt vedrørende anvendelsen af underliggende dokumenter;

82.  glæder sig over de fremskridt, der er gjort inden for den etablerede EU-ret på visumområdet, men opfordrer samtidig til bedre implementering af de eksisterende regler; finder, at fælles visumansøgningscentre har vist sig at være et nyttigt redskab, der kan blive normen fremover, og mener, at en interinstitutionel drøftelse af målsætningerne for den fælles visumpolitik bør fastlægge de skridt, der skal tages i retning af yderligere harmonisering af visumprocedurerne, herunder fælles regler for udstedelse af visa; opfordrer til, at der indgås yderligere visumlempelsesaftaler og til tilsyn med og forbedring af eksisterende aftaler;

83.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af de nuværende bestemmelser i visumkodeksen og Schengengrænsekodeksen, der giver mulighed for udstedelse af humanitære visa, og til at lette tilvejebringelsen af midlertidig indkvartering til menneskerettighedsforkæmpere, der er i fare i tredjelande;

84.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at øge arbejdstagernes mobilitet ved at tillade midlertidige visa og ved at lette genansøgningsproceduren for dem, der allerede er i systemet; finder, at dette vil øge arbejdstagernes mobilitet ved konkret at garantere retssikkerheden og øge den interne mobilitet inden for EU;

85.  opfordrer Kommissionen til yderligere at forbedre de eksisterende visumlempelsesaftaler mellem EU og de østlige nabolande og til at arbejde hen imod etablering af et område med visumfri rejse, der er befordrende for mellemfolkelige kontakter;

Asyl og migration

86.  minder om, at Det Europæiske Råd i Stockholmprogrammet understregede, "at en godt forvaltet migration kan være til gavn for alle interessenter"; forventer, at der sker yderligere fremskridt med hensyn til vedtagelsen af lovgivning på området lovlig migration, og opfordrer til en større fremtidig indsats i betragtning af de demografiske udfordringer og økonomiens behov; mener samtidig, at integrationen af migranter kræver større opmærksomhed;

87.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaternes regeringer til at højne offentlighedens og arbejdsgivernes kendskab til EU's immigrationsportal; opfordrer Kommissionen til at føre tilsyn med gennemførelsen af direktivet om det blå kort i national ret og til at aflægge rapport om anvendelsen heraf, jf. som fastsat i direktivet;

88.  opfordrer indtrængende til større gennemsigtighed og til, at hver medlemsstat forpligtes til årligt at rapportere om hver specifik minoritetsgruppes fremskridt med hensyn til arbejdsmarkedsintegration og konsekvenser af ligestillingspolitik; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en "årlig tendensrapport" med en vurdering af de sammenlignelige indikatorer for social samhørighed, der er blevet aftalt og indført som mål, herunder en EU-dækkende overvågning af situationen for nyankomne, fastboende udlændinge, naturaliserede migranter, børn af migranter og opdelt efter lighedsgrundlag (dvs. etnisk/racemæssig, religion/tro, køn, alder, seksuel orientering og handicap), så fremskridtet for politikkerne for social inklusion måles over tid; finder, at den åbne koordinationsmetode bør anvendes med henblik herpå;

89.  anerkender, at de seneste forandringer og opstande i Nordafrika og Mellemøsten har intensiveret presset mod EU's østlige og sydlige grænser;

90.  glæder sig over vedtagelsen af asylpakken; opfordrer Kommissionen til at overvåge, at medlemsstaterne implementerer pakken korrekt fra og med datoen for anvendelse, og til at tage de nødvendige skridt til at sikre, at national ret er i overensstemmelse med retspraksis; foreslår, at Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) fremover indføjer denne nye lovgivning i sine kursusforløb;

91.  opfordrer til at oprette et kontaktpunkt vedrørende ligestillingsspørgsmål i EASO;

92.  beklager den vedvarende og systematiske praksis med at internere migranter i interneringscentre, som det senest er blevet fremhævet af FN's Menneskerettighedsråd; opfordrer til, at der udvikles og gennemføres alternativer til internering, herunder legalisering af papirløse migranter på grundlag af klare kriterier;

93.  mener, at muligheden for i forbindelse med Dublinsystemet at suspendere overførslen til medlemsstater under betydeligt pres for fremtiden bør overvejes;

94.  beklager dybt, at principperne om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling som fastsat i artikel 80 i TEUF ikke er blevet virkeliggjort; mener, at skærpede og mere konkrete foranstaltninger vil blive nødvendige fremover, navnlig for medlemsstater der modtager et højt antal migranter og asylansøgere; opfordrer til indførelsen af en sammenhængende, frivillig, permanent, EU-intern omfordelingsordning for personer under international beskyttelse;

95.  mener, at den eksterne dimension af asylpolitikken i forbindelse med genbosættelse og procedurer for beskyttet indrejse bør udvides; beklager medlemsstaternes indtil videre begrænsede involvering i genbosættelse;

96.  udtrykker dyb bekymring for, hvad der er blevet af tredjelandsstatsborgere og statsløse, som i henhold til EU's tilbagetagelsesaftaler, bl.a. i forbindelse med sager om tilbageholdelse på ubestemt tid, retlig uvished eller refoulement, er blevet tilbagesendt til deres hjemlande, og henstiller, at klausuler vedrørende tredjelandsstatsborgere udelades af disse aftaler; understreger vigtigheden af at gennemføre de henstillinger, der blev fremsat i Kommissionens evaluering af tilbagetagelsesaftalerne;

Området med frihed, sikkerhed og retfærdighed

97.  bemærker vigtigheden af en styrket ekstern dimension af EU-politikkerne på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og opfordrer til, at samarbejdet med tredjelande styrkes på alle niveauer inden for områderne sikkerhed, migration, grundlæggende rettigheder og grænseforvaltning;

98.  erindrer om, at EU og medlemsstaterne fortsat bør indarbejde indvandring i udviklingssamarbejdet, styrke deres partnerskabsaftaler for at fremme deres samarbejde med oprindelses- og transitlande om bekæmpelse af menneskehandel og illegal indvandring, og om familiesammenføring, tilbagesendelse og tilbagetagelse inden for rammerne af de regelmæssige drøftelser, som EU fører med disse lande, og det arbejde som udføres af EU-Udenrigstjenesten; opfordrer til solidaritet med tredjelande, der er beliggende nær lande med interne konflikter og tager imod flygtninge fra disse konflikter;

99.  understreger, at det er nødvendigt at fremme frivillige tilbagevendelsespolitikker;

100.  understreger, at traktaten om Den Europæiske Union sætter menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet i centrum for både EU's interne og eksterne politikker som fastsat i artikel 2, 3 og 21 i TEU, og mener derfor, at respekt for og beskyttelse og fremme af disse værdier bør udvikles på en sammenhængende måde, så EU fremstår som troværdig på den internationale scene; finder det beklageligt, at Kommissionen fortsat afviser at udarbejde en menneskerettighedshandlingsplan for at fremme EU's værdier inden for den eksterne dimension af politikkerne for frihed, sikkerhed og retfærdighed, som opfordret til i Stockholmprogrammet;

101.  opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage praktiske skridt til at sikre større sammenhæng og konsekvens mellem EU's interne og eksterne politikker;

102.  er af den klare overbevisning, at EU og dets medlemsstater ikke bør undertegne aftaler med tredjelande vedrørende frihed, sikkerhed og retfærdighed, når der er alvorlig risiko for krænkelser af menneskerettighederne, og når retsstatsprincippet ikke håndhæves; understreger, at alle aftaler på dette område bør indgås efter en nøje analyse af indvirkningen på menneskerettighederne og bør indeholde en suspensionsklausul vedrørende menneskerettigheder;

103.  giver udtryk for bekymring over de øgede krav, der pålægges nabolandene i forbindelse med EU's migrations- og grænseforvaltningspolitikker; kræver en menneskerettighedsbaseret tilgang til migration og grænseforvaltning i EU, således at rettighederne for lovlige og ulovlige migranter og andre udsatte grupper altid har første prioritet; erindrer om den eksterritoriale anvendelse af den europæiske menneskerettighedskonvention i forbindelse med gennemførelsen af EU's migrationspolitik, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået;

104.  opfordrer til bedre samordning mellem menneskerettighedsdialogerne og underudvalgene om retfærdighed, frihed og sikkerhed, der er nedsat i henhold til aftalerne med tredjelande, navnlig de lande der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik og, mere generelt, alle de der er berørt af tilbagetagelsesaftaler;

105.  opfordrer Kommissionen til at foreslå aktioner med henblik på at beskytte og hjælpe kvinder, der er ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse, gennem foranstaltninger, der skal omfatte udvikling af kompensationsordninger, sikker tilbagevenden, bistand til genintegrering i oprindelseslandet i tilfælde af frivillig tilbagevenden, bistand og hjælp under deres ophold i EU og samarbejde med myndighederne i oprindelseslandene for at beskytte familierne til ofre for menneskehandel og seksuel udnyttelse;

Metoder, redskaber og processer

106.  er af den opfattelse, at politikudformningsprocessen skal være af den højst mulige standard; finder, at indkredsningen af problemer, drøftelsen af mulige løsninger og valget mellem de forhåndenværende muligheder bør finde sted i fast rækkefølge; bemærker, at der er behov for en større forskningsindsats på EU-plan og at et tættere samarbejde og at bedre informationsdeling mellem EU-institutionerne og ‑agenturerne og medlemsstaterne vil kunne forbedre udformningen og gennemførelsen af politikker;

107.  beklager manglen på en objektiv evaluering af fremskridt hen imod et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed og på pålidelige oplysninger om medlemsstaternes gennemførelse af den etablerede EU-ret;

108.  foreslår en systematisk, objektiv og uafhængig efterfølgende evaluering af lovgivningen og gennemførelse heraf, herunder også vurdering af det fortsatte behov for lovgivning på dette område; gør navnlig opmærksom på vigtigheden af at gennemføre konsekvensanalyser hos både Kommissionen, Parlamentet og Rådet i denne henseende, samtidig med at standarderne opretholdes og overdrevent bureaukrati undgås;

109.  glæder sig over, at Kommissionen har taget initiativ til at udarbejde EU's resultattavle for retsområdet, der sigter mod at sikre et velfungerende retsvæsen inden for civilret, handelsret og forvaltningsret, da den konkrete lovanvendelse i sidste ende ligger i hænderne på domstolene;

110.  understreger, at velfungerende retssystemer kan spille en central rolle i genskabelsen af tillid og sikre en tilbagevenden til vækst og bidrage til tillid og stabilitet; påpeger, at forudsigelige og rettidige retsafgørelser, der kan eksekveres, er vigtige strukturelle komponenter i et attraktivt forretningsmiljø, som det er beskrevet i Kommissionens meddelelse "EU's resultattavle for retsområdet Et værktøj til fremme af effektive retssystemer og vækst" (COM(2013)0160);

111.  anmoder Kommissionen om at lægge større vægt på overvågningen og sikringen af medlemsstaternes konkrete gennemførelse af EU-lovgivningen; finder, at dette skal være en politisk prioritet i betragtning af det betydelige svælg, der ofte ses mellem politikker vedtaget på EU-plan og gennemførelse heraf på nationalt plan; gør opmærksom på, at enhver strategisk planlægning må trække på erfaringerne fra tidligere gennemførelse, hvorfor sådan planlægning ikke må bestå af blot en liste over målsætninger og prioriteter, men snarere af en fremadskuende plan i den hensigt at vurdere gennemførelsen; bemærker, at dette, for så vidt angår borgernes og de bosiddendes rettigheder, skal ske fra den første dag, en retsakt træder i kraft; mener, at der skal gøres mere for at opnå konkret gennemførelse, herunder i form af samordning og samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne og agenturerne og for at bistå medlemsstaterne med retningslinjer, praktisk støtte og udveksling af bedste praksis; er af den mening, at grundene til den manglende gennemførelse af EU-lovgivningen bør indkredses og imødegås, om nødvendigt via traktatbrudsprocedurer;

112.  er af den mening, at en forbedring af kvaliteten i EU-lovgivningen på området frihed, sikkerhed og retfærdighed kræver en fælles indsats af medlemsstaterne og EU- institutionerne for at forbedre udvekslingen af oplysninger om hvert nationalt system og for at tilvejebringe præcise juridiske oplysninger (om de nationalt/regionalt gældende love og standarder) samt oplysninger om gennemførelse og praksis; opfordrer til en større interinstitutionel samordning;

113.  beklager, at Rådet ikke inddrager Parlamentet nærmere i udarbejdelsen af strategidokumenter, f.eks. narkotikastrategien og den indre sikkerhedsstrategi;

114.  mener, at udviklingen af en europæisk retskultur er en vigtig forudsætning for at gøre området med frihed, sikkerhed og retfærdighed til en realitet for borgerne og sikre en bedre gennemførelse af EU-retten; opfordrer med dette for øje til langt større fokus på og finansiering af en uddannelse i EU-ret for alle jurister; påpeger betydningen af at bruge en "bottom-up-tilgang" til jurauddannelsesordninger, at sikre større tilgængelighed af EU-retsoplysningsressourcer via internetteknologi (dvs. en e-justice-portal), at forbedre domstolenes kendskab til EU-retten samt de sproglige færdigheder blandt dommerstanden og af at etablere og vedligeholde netværk på dette område og alle andre foranstaltninger, der fremmer samarbejdet i dagligdagen, med henblik på at opbygge gensidig tillid og heraf medfølgende samarbejde og gensidig anerkendelse;

Næste skridt:

115.  er af den opfattelse, at det er nødvendigt med vejledning, sammenhæng og referencemærker på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed; mener, at sådanne mål fordrer en behørig programmering, der skal udarbejdes i Lissabontraktatens ånd og ved Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles indsats;

o
o   o

116.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 12.
(2) EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.
(3) EUT L 26 af 26.1.2013, s. 27.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).
(5) Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1).
(6) EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.
(7) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(8) EUT L 338 af 21.12.2011, s. 2.
(9) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0322.
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning) (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4. juli 2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, EUT L 201 af 27.7.2012, s. 107.
(14) Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation (EUT L 343 af 29.12.2010, s. 10).
(15) COM(2012)0614
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (EUT L 280 af 26.10.2010, s. 1).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/13/EU af 22. maj 2012 om ret til information under straffesager (EUT L 142 af 1.6.2012, s. 1).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU af 22. oktober 2013 om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen (EUT L 294 af 6.11.2013, s. 1).
(19) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 7.
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF, EUT L 105 af 13.4.2006, s. 54.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik