Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2013/0265(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A7-0167/2014

Indgivne tekster :

A7-0167/2014

Forhandlinger :

PV 02/04/2014 - 26
CRE 02/04/2014 - 26

Afstemninger :

PV 03/04/2014 - 7.3
CRE 03/04/2014 - 7.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0279

Vedtagne tekster
PDF 321kWORD 180k
Torsdag den 3. april 2014 - Bruxelles
Interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner ***I
P7_TA(2014)0279A7-0167/2014

Europa-Parlamentets ændringer af 3. april 2014 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (COM(2013)0550 – C7-0241/2013 – 2013/0265(COD))(1)

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Flere medlemsstater21 er i færd med at udarbejde lovgivning, som har til formål at regulere interbankgebyrer, og som omfatter en række emner som f.eks. lofter over interbankgebyrer på forskellige niveauer, detailhandelsgebyrer, reglen om, at alle kort skal accepteres, og foranstaltninger vedrørende styring. Der er stor forskel på de eksisterende administrative afgørelser i flere medlemsstater. I betragtning af interbankgebyrers skadelige indvirkning på detailhandlere og forbrugere forventes der yderligere reguleringsmæssige foranstaltninger på nationalt plan med det formål at begrænse nævnte gebyrers størrelse eller indbyrdes afvigelser. Sådanne nationale foranstaltninger vil sandsynligvis medføre væsentlige hindringer for gennemførelsen af det indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger og vil derfor hindre den frie udveksling af tjenesteydelser.
 (7)  Flere medlemsstater21 er i færd med at udarbejde eller har allerede udarbejdet lovgivning, som har til formål at regulere interbankgebyrer, og som omfatter en række emner som f.eks. lofter over interbankgebyrer på forskellige niveauer, detailhandelsgebyrer, reglen om, at alle kort skal accepteres, og foranstaltninger vedrørende styring. Der er stor forskel på de eksisterende administrative afgørelser i flere medlemsstater. For at opnå bedre overensstemmelse mellem interbankgebyrernes størrelse forventes der yderligere reguleringsmæssige foranstaltninger på nationalt plan med det formål at begrænse nævnte gebyrers størrelse eller indbyrdes afvigelser. Sådanne nationale foranstaltninger vil sandsynligvis medføre væsentlige hindringer for gennemførelsen af det indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger og vil derfor hindre den frie udveksling af tjenesteydelser.
21 Italien, Ungarn, Polen og Det Forenede Kongerige.
 21 Italien, Ungarn, Polen og Det Forenede Kongerige.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  Betalingskort er det oftest anvendte elektroniske betalingsinstrument ved detailindkøb. Integrationen af det europæiske betalingskortmarked er imidlertid langt fra fuldført, idet mange betalingsløsninger ikke kan videreudvikles uden for nationale grænser, og nye paneuropæiske udbydere forhindres i at få adgang til markedet. Den manglende markedsintegration fører på nuværende tidspunkt til højere priser og færre valgmuligheder med hensyn til betalingstjenester for forbrugere og detailhandlere og til mere begrænsede muligheder for at udnytte det indre marked. Det er derfor nødvendigt at fjerne de hindringer for et velfungerende kortmarked, herunder mobil- og internetbetalinger baseret på korttransaktioner, som stadig står i vejen for gennemførelsen af et fuldt integreret marked.
 (8)  Betalingskort er det oftest anvendte elektroniske betalingsinstrument ved detailindkøb. Integrationen af det europæiske betalingskortmarked er imidlertid langt fra fuldført, idet mange betalingsløsninger ikke kan videreudvikles uden for de nationale grænser, og nye paneuropæiske udbydere forhindres i at få adgang til markedet. For at få fuldt udbytte af det indre marked er det nødvendigt at fjerne hindringerne for integrationen af nye kortbetalingsløsninger, herunder mobil- og internetbetalinger baseret på korttransaktioner.
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 9
(9)  Hvis det indre marked skal fungere effektivt, bør man fremme og lette anvendelsen af elektroniske betalinger til fordel for detailhandlere og forbrugerne. Kortbetalinger og andre elektroniske betalinger kan anvendes på en mere alsidig måde, herunder online, for at udnytte det indre marked og e-handel, og elektroniske betalinger indebærer desuden potentielt sikre betalinger for detailhandlere. Brug af kortbetalinger og kortbaserede betalinger i stedet for kontanter kunne derfor blive til fordel for detailhandlere og forbrugere, forudsat at gebyrerne for brug af betalingssystemerne fastsættes på et økonomisk effektivt niveau og samtidig bidrager til innovation og til at give nye aktører adgang til markedet.
 (9)  Hvis det indre marked skal fungere effektivt, bør man fremme og lette anvendelsen af elektroniske betalinger til fordel for detailhandlere og forbrugere. Kortbetalinger og andre elektroniske betalinger kan anvendes på en mere alsidig måde, herunder online, for at udnytte det indre marked og e-handel, og elektroniske betalinger indebærer desuden potentielt sikre betalinger for detailhandlere. Brug af kortbetalinger og kortbaserede betalinger i stedet for kontanter kunne derfor blive til fordel for detailhandlere og forbrugere, forudsat at gebyrerne for brug af betalingssystemerne fastsættes på et økonomisk effektivt niveau og samtidig bidrager til fair konkurrence og innovation og til at give nye aktører adgang til markedet.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 10
(10)  Omfattende brug af interbankgebyrer, som i de fleste medlemsstater ikke er omfattet af lovgivning, er en af de praksisser, som i høj grad hindrer det indre marked for kort- og kortbaserede betalinger i at fungere. Interbankgebyrer er de gebyrer, som normalt anvendes mellem kortindløsende betalingstjenesteudbydere og kortudstedende betalingstjenesteudbydere, som hører til en bestemt betalingskortordning. Interbankgebyrerne udgør hovedparten af de gebyrer, som forretningsdrivende betaler til indløsende betalingstjenesteudbydere for hver enkelt korttransaktion. Forretningsdrivende indregner derefter disse omkostninger i de almindelige priser for varer og tjenesteydelser. Konkurrencen mellem betalingskortordninger synes i praksis hovedsagelig at tage sigte på at overtale så mange udstedende betalingstjenesteudbydere (f.eks. banker) som muligt til at udstede deres kort, hvilket sædvanligvis fører til højere snarere end lavere interbankgebyrer på markedet, i modsætning til den disciplinerende virkning, som konkurrence normalt har på priserne i en markedsøkonomi. Hvis interbankgebyrerne reguleres, vil det indre marked komme til at fungere bedre.
 (10)  I de fleste medlemsstater er interbankgebyrer ikke omfattet af lovgivning, men snarere af afgørelser fra de nationale konkurrencemyndigheder. Interbankgebyrer er de gebyrer, som normalt betales af kortindløsende betalingstjenesteudbydere til kortudstedende betalingstjenesteudbydere, som hører til den relevante ordning. Interbankgebyrerne udgør en væsentlig del af de gebyrer, som handlende betaler til indløsende betalingstjenesteudbydere for hver enkelt korttransaktion. Handlende indregner derefter disse omkostninger lige som alle deres øvrige omkostninger i de almindelige priser for varer og tjenesteydelser. Hvis konkurrencereglerne anvendes konsekvent på interbankgebyrer, vil forbrugernes transaktionsomkostninger blive reduceret, og det indre marked vil derved komme til at fungere bedre.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 11
(11)  De mange forskellige interbankgebyrer, der findes på nuværende tidspunkt, og deres størrelse hindrer "nye" paneuropæiske aktører i at få adgang til markedet med forretningsmodeller, som indebærer lavere interbankgebyrer, hvilket begrænser mulighederne for stordriftsfordele og udbredelsen og deraf følgende effektivitet. Dette medfører ulemper for detailhandlere og forbrugere og hindrer innovation. Dette fører også til en vedvarende opsplitning af markedet, idet paneuropæiske aktører som minimum ville skulle tilbyde udstedende banker det højeste interbankgebyr på det marked, som de ønsker at få adgang til. Eksisterende nationale ordninger med lavere eller ingen interbankgebyrer vil muligvis også blive tvunget til at forlade markedet, fordi bankerne lægger pres på dem for at opnå større indtægter fra interbankgebyrer. Derfor stilles forbrugerne og betalingsmodtagerne over for færre valgmuligheder, højere priser og betalingstjenester af en lavere kvalitet, samtidig med at deres muligheder for at anvende paneuropæiske betalingsløsninger begrænses. Endvidere kan detailhandlere ikke tackle gebyrforskellene ved at gøre brug af de kortaccepttjenester, som banker i andre medlemsstater tilbyder. Betalingsordningerne anvender særlige bestemmelser om opkrævning af "salgsstedets" (detailhandlerens lands) interbankgebyr i forbindelse med hver enkelt transaktion. Dette hindrer indløsende banker i med held at tilbyde deres tjenester på tværs af grænser. Dette hindrer også detailhandlere i at reducere deres betalingsomkostninger til fordel for forbrugerne.
 (11)  De mange forskellige interbankgebyrer, der findes på nuværende tidspunkt, og deres størrelse hindrer "nye" paneuropæiske aktører i at få adgang til markedet med forretningsmodeller, som indebærer lavere eller ingen interbankgebyrer, hvilket begrænser mulighederne for stordriftsfordele og udbredelsen og deraf følgende effektivitet. Dette medfører ulemper for detailhandlere og forbrugere og hindrer innovation. Dette fører også til en vedvarende opsplitning af markedet, idet paneuropæiske aktører som minimum ville skulle tilbyde udstedende banker det højeste interbankgebyr på det marked, som de ønsker at få adgang til. Eksisterende nationale ordninger med lavere eller ingen interbankgebyrer vil muligvis også blive tvunget til at forlade markedet, fordi bankerne lægger pres på dem for at opnå større indtægter fra interbankgebyrer. Derfor stilles forbrugerne og betalingsmodtagerne over for færre valgmuligheder, højere priser og betalingstjenester af en lavere kvalitet, samtidig med at deres muligheder for at anvende paneuropæiske betalingsløsninger begrænses. Endvidere kan detailhandlere ikke tackle gebyrforskellene ved at gøre brug af de kortaccepttjenester, som banker i andre medlemsstater tilbyder. De internationale kortbetalingsordninger anvender afhængigt af deres politik om territoriale licenser særlige bestemmelser om opkrævning af "salgsstedets" (detailhandlerens lands) interbankgebyr i forbindelse med hver enkelt transaktion. Dette hindrer indløsere i med held at tilbyde deres tjenester på tværs af grænserne. Dette kan ligeledes hindre detailhandlere i at reducere deres betalingsomkostninger til fordel for forbrugerne.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 15
(15)  Denne forordning følger en trinvis tilgang. For det første er det nødvendigt at træffe foranstaltninger med henblik på at lette grænseoverskridende udstedelse og indløsning af betalingskorttransaktioner. Ved at give forretningsdrivende adgang til at vælge en indløser uden for deres egen medlemsstat ("grænseoverskridende indløsning") og ved at indføre en øvre grænse for grænseoverskridende interbankgebyrer for transaktioner, der indløses på tværs af grænser, burde det være muligt at skabe den nødvendige juridiske klarhed. Derudover bør licenser til at udstede eller indløse betalingsinstrumenter gælde uden geografiske restriktioner inden for Unionen. Sådanne foranstaltninger vil fremme et velfungerende indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger til fordel for forbrugerne og detailhandlere.
 (15)  For at fremme et velfungerende indre marked for kort-, internet- og mobilbetalinger til fordel for forbrugere og detailhandlere finder denne forordning anvendelse på grænseoverskridende og national udstedelse og indløsning af betalingskorttransaktioner. Hvis handlende kan vælge en indløser uden for deres egen medlemsstat ("grænseoverskridende indløsning"), hvilket fremmes gennem indførelse af den samme øvre grænse for både nationale og grænseoverskridende interbankgebyrer for indløsning og forbuddet mod territoriale licenser, burde det være muligt at skabe den nødvendige juridiske klarhed og undgå konkurrenceforvridning mellem forskellige betalingskortsystemer.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Som følge af ensidige løfter og forpligtelser i forbindelse med konkurrencesager gennemføres mange grænseoverskridende betalingskorttransaktioner i Unionen allerede i overensstemmelse med de maksimale interbankgebyrer, der finder anvendelse i denne forordnings første fase. Derfor bør de bestemmelser, der finder anvendelse på nævnte transaktioner, træde i kraft hurtigt og således give detailhandlere mulighed for at lede efter billigere indløsende tjenester på tværs af grænser og tilskynde nationale banker eller ordninger til at sænke deres indløsningsgebyrer.
 (16)  Som følge af ensidige løfter og forpligtelser i forbindelse med konkurrencesager gennemføres mange grænseoverskridende betalingskorttransaktioner i Unionen allerede i overensstemmelse med de maksimale interbankgebyrer. For at skabe fair konkurrence på markedet for indløsende tjenester bør bestemmelserne vedrørende grænseoverskridende og nationale transaktioner finde anvendelse sideløbende i en rimelig periode efter denne forordnings ikrafttræden, under hensyntagen til vanskeligheden og kompleksiteten ved den omstilling af betalingskortsystemer, som fastsættes i denne forordning.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 17
(17)  For så vidt angår nationale transaktioner vil der være behov for en overgangsperiode, således at betalingstjenesteudbydere og betalingsordninger får tid til at tilpasse sig de nye krav. For at sikre gennemførelsen af et indre marked for kortbaserede betalinger bør lofterne over interbankgebyrer for forbrugerrelaterede korttransaktioner derfor udvides til at omfatte alle grænseoverskridende og nationale betalinger to år efter denne forordnings ikrafttræden.
 (17)  Der vil imidlertid være behov for en overgangsperiode, således at betalingstjenesteudbydere og betalingsordninger får tid til at tilpasse sig de nye krav. For at sikre gennemførelsen af et indre marked for kortbaserede betalinger bør lofterne over interbankgebyrer for forbrugerrelaterede korttransaktioner derfor et år efter denne forordnings ikrafttræden omfatte alle grænseoverskridende og nationale betalinger.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 18
(18)  For at lette grænseoverskridende indløsning bør interbankgebyret for alle (grænseoverskridende og nationale) "forbrugerrelaterede" debetkorttransaktioner og debetkortbaserede betalingstransaktioner højst udgøre 0,20 % og interbankgebyret for alle (grænseoverskridende og nationale) forbrugerrelaterede kreditkorttransaktioner og kreditkortbaserede betalingstransaktioner højst 0,30 %.
 (18)  Interbankgebyret for alle debetkorttransaktioner og debetkortbaserede betalingstransaktioner bør højst udgøre 0,2 % og interbankgebyret for alle kreditkorttransaktioner og kreditkortbaserede betalingstransaktioner højst 0,3 %.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 18 a (ny)

 (18a)  Konsekvensanalysen viser, at et forbud mod interbankgebyrer for debetkorttransaktioner ville være gavnligt for kortaccept, kortanvendelse og udviklingen af det indre marked og generere flere fordele for de handlende og forbrugerne end et loft, der var fastsat på et højere niveau. Desuden ville det forhindre, at nationale ordninger med meget lave eller ingen interbankgebyrer for debettransaktioner ville blive påvirket negativt af et højere loft som følge af grænseoverskridende udvidelse eller nye markedsaktører, der hæver gebyrniveauerne til loftets niveau. Et forbud mod interbankgebyrer på debetkorttransaktioner kan også imødegå truslen om, at interbankgebyrmodellen kan blive eksporteret til nye, innovative betalingstjenester såsom mobile systemer og onlinesystemer.
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 19 a (ny)

 (19a)  I overensstemmelse med de grundlæggende principper på det indre marked bør indløsere kunne udbyde deres tjenester til handlende i hele Unionen under anvendelse af de multilaterale interbankgebyrer, som de anvender på deres nationale marked. De bør ikke anvende højere multilaterale interbankgebyrer på grænseoverskridende transaktioner end dem, de anvender på nationale transaktioner.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 22
(22)  Betalingskorttransaktioner gennemføres normalt på grundlag af to hovedforretningsmodeller, såkaldte betalingskortordninger med tre parter (kortholder - indløsende og udstedende ordning - forretningsdrivende) og betalingskortordninger med fire parter (kortholder - udstedende bank - indløsende bank - forretningsdrivende). Mange betalingskortordninger med fire parter anvender et eksplicit interbankgebyr, som normalt er multilateralt. Interbankgebyrer (gebyrer, som indløsende banker betaler for at tilskynde til udstedelse og brug af kort) er implicitte i betalingskortordninger med tre parter. For at tage højde for implicitte interbankgebyrer og skabe lige vilkår bør betalingskortordninger med tre parter, som anvender betalingstjenesteudbydere som udstedere eller indløsere, betragtes som betalingskortordninger med fire parter og bør følge de samme regler, mens gennemsigtighedsrelaterede og andre foranstaltninger i tilknytning til forretningsbestemmelser bør finde anvendelse på alle udbydere.
 (22)  Betalingskorttransaktioner gennemføres normalt på grundlag af to hovedforretningsmodeller, såkaldte betalingskortordninger med tre parter (kortindehaver - indløsende og udstedende ordning - handlende) og betalingskortordninger med fire parter (kortindehaver - udstedende bank - indløsende bank - handlende). Mange betalingskortordninger med fire parter anvender et eksplicit interbankgebyr, som normalt er multilateralt. Interbankgebyrer (gebyrer, som indløsende banker betaler for at tilskynde til udstedelse og brug af kort) er implicitte i betalingskortordninger med tre parter. For at tage højde for implicitte interbankgebyrer og skabe lige vilkår bør betalingskortordninger med tre parter, som anvender betalingstjenesteudbydere som udstedere eller indløsere, betragtes som betalingskortordninger med fire parter og bør følge de samme regler, mens gennemsigtighedsrelaterede og andre foranstaltninger i tilknytning til forretningsbestemmelser bør finde anvendelse på alle udbydere. Ordninger med tre parter bør acceptere transaktioner, der gennemføres ved anvendelse af deres kort, fra enhver indløser på grundlag af generelle korttransaktionsstandarder og regler for indløsning, der er sammenlignelige med handelsreglerne for de specifikke ordninger med tre parter, og med lofter for interbankgebyrer i overensstemmelse med denne forordning.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 23
(23)  Det er vigtigt at sikre, at bestemmelserne om de interbankgebyrer, som betalingstjenesteudbydere skal betale eller modtage, ikke omgås ved hjælp af alternative gebyrstrømme til udstedende betalingstjenesteudbydere. For at undgå dette bør "nettokompensationen" for gebyrer, som den udstedende betalingstjenesteudbyder betaler til eller modtager fra en betalingskortordning, betragtes som et interbankgebyr. Ved beregning af interbankgebyret med henblik på at undersøge, om der er tale om omgåelse, bør der tages hensyn til summen af de betalinger og tilskyndelser, som en udstedende betalingstjenesteudbyder har modtaget fra en betalingskortordning i forbindelse med de regulerede transaktioner, minus de gebyrer, som den udstedende betalingstjenesteudbyder har betalt til ordningen. De betalinger, tilskyndelser og gebyrer, der kommer i betragtning, kan være direkte (dvs. mængdebaserede eller transaktionsspecifikke) eller indirekte (herunder markedsføringstilskyndelser, bonusser og rabatter for at nå op på bestemte transaktionsmængder).
 (23)  Det er vigtigt at sikre, at bestemmelserne om de interbankgebyrer, som betalingstjenesteudbydere skal betale eller modtage, ikke omgås ved hjælp af alternative gebyrstrømme til udstedende betalingstjenesteudbydere. For at undgå dette bør "nettokompensationen" for gebyrer, herunder eventuelle godkendelsesgebyrer, som den udstedende betalingstjenesteudbyder betaler til eller modtager fra en betalingskortordning, betragtes som et interbankgebyr. Ved beregning af interbankgebyret med henblik på at undersøge, om der er tale om omgåelse, bør der tages hensyn til summen af de betalinger og tilskyndelser, som en udstedende betalingstjenesteudbyder har modtaget fra en betalingskortordning i forbindelse med de regulerede transaktioner, minus de gebyrer, som den udstedende betalingstjenesteudbyder har betalt til ordningen og de økonomiske incitamenter eller lignende, som kortindehaver har modtaget fra en betalingskortordning. Der bør i forbindelse med denne vurdering tages højde for alle betalinger, incitamenter og gebyrer, uanset om de er direkte (dvs. mængdebaserede eller transaktionsspecifikke) eller indirekte (herunder markedsføringsincitamenter, bonusser og rabatter for at nå op på bestemte transaktionsmængder). Når det kontrolleres, om denne forordning omgås for så vidt angår de tilladte maksimale interbankgebyrer, bør der især tages hensyn til den fortjeneste, som betalingskortudstederne har som følge af særlige programmer, som gennemføres af betalingskortudstedere og betalingskortordninger i fællesskab, samt indtægter fra behandlingsgebyrer, licensgebyrer og andre gebyrer, der skaber indtægter for kortorganisationerne.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 30
(30)  Visse oplysninger skal foreligge, for at begrænsningerne af reglen om, at alle kort skal accepteres, kan fungere effektivt. For det første bør betalingsmodtagerne have mulighed for at identificere de forskellige kategorier af kort. Derfor bør de forskellige kategorier kunne identificeres visuelt og elektronisk på anordningen. For det andet bør betaleren også oplyses om, at dennes betalingsinstrument(er) accepteres på et givet salgssted. Det er nødvendigt, at betalingsmodtageren giver betaleren oplysning om eventuelle begrænsninger i brugen af et givet varemærke, samtidig med og på de samme betingelser som oplysningen om, at et givet varemærke accepteres.
 (30)  Betalingsmodtagerne og betalerne bør have mulighed for at identificere de forskellige kategorier af kort. Derfor bør de forskellige kategorier kunne identificeres elektronisk og for nyudstedte kortbaserede betalingsinstrumenter også visuelt på anordningen eller på betalingsterminalen. For det andet bør betaleren også oplyses om, at dennes betalingsinstrument(er) accepteres på et givet salgssted.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 30 a (ny)

 (30a)  En betaling er en aftale mellem betaler og betalingsmodtager. For at kunne sikre en effektiv konkurrence mellem varemærker er det vigtigt, at valget af betalingsapplikation ligger hos brugerne og ikke bestemmes af de foregående led, der omfatter betalingskortsystemer, udbydere eller behandlere af betalingstjenester. En sådan ordning bør ikke hindre betalere og betalingsmodtagere i at indføre et automatisk valg af applikation, når dette er teknisk muligt, forudsat at det pågældende valg kan ændres for hver enkelt transaktion. Hvis betalingsmodtageren vælger en applikation, som begge parter kan bruge, bør brugeren kunne fravælge denne og vælge en anden applikation.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 31
(31)  For at gøre det muligt at få erstatning, hvis denne forordning ikke anvendes korrekt, eller hvis der opstår tvister mellem betalingstjenestebrugere og betalingstjenesteudbydere, bør medlemsstaterne indføre tilstrækkelige og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer. Medlemsstaterne bør fastsætte bestemmelser om de sanktioner, der pålægges for overtrædelse af denne forordning, og bør sikre, at disse sanktioner er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning, samt at de anvendes.
 (31)  For at sikre adgang til klage, hvis denne forordning ikke anvendes korrekt, eller hvis der opstår tvister mellem betalingstjenestebrugere og betalingstjenesteudbydere, bør medlemsstaterne indføre tilstrækkelige og effektive udenretslige klagemuligheder. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastlagt af den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA), som blev oprettet ved Europa‑Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20101a, fastsætte bestemmelser om de sanktioner, der pålægges for overtrædelse af denne forordning, og bør sikre, at disse sanktioner er effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning, samt at de anvendes.

 1aEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/10 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF
(EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
1.  Ved denne forordning fastsættes der ensartede tekniske og forretningsmæssige krav til betalingskorttransaktioner, som gennemføres inden for Unionen, og hvor både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i Unionen.
 1.  Ved denne forordning fastsættes der ensartede tekniske og forretningsmæssige krav til kortbaserede betalingstransaktioner, som gennemføres inden for Unionen, og hvor både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i Unionen.
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på betalingsinstrumenter, som kun kan anvendes inden for et begrænset net, der er udformet med henblik på at opfylde præcise behov ved hjælp af betalingsinstrumenter, som kun kan anvendes i begrænset omfang, enten fordi de kun giver indehaveren af det specifikke instrument mulighed for at erhverve varer eller tjenester i udstederens forretningslokaler eller inden for et begrænset net af tjenesteudbydere i henhold til en forretningsaftale indgået direkte med en professionel udsteder, eller fordi de kun kan benyttes til erhvervelse af et begrænset udvalg af varer eller tjenester.
 2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på betalingsinstrumenter, som kun kan anvendes inden for et begrænset net, der er udformet med henblik på at opfylde præcise behov ved hjælp af betalingsinstrumenter, som kun kan anvendes i begrænset omfang, enten fordi de kun giver indehaveren af det specifikke instrument mulighed for at erhverve varer eller tjenester i udstederens forretningslokaler eller inden for et begrænset net af tjenesteudbydere i henhold til en forretningsaftale indgået direkte med en professionel udsteder, eller fordi de kun kan benyttes til erhvervelse af et meget smalt udvalg af varer eller tjenester.
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 3 – litra a
a)  transaktioner med firmakort
 udgår
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 3 – litra b
b)  hævning af kontanter i kontantautomater
 b)  hævning af kontanter eller gennemførelse af andre transaktioner end salg af varer eller tjenester i kontantautomater og udbetaling af kontanter hos betalingstjenesteudbydere
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 3 – litra c
c)  transaktioner med kort udstedt af betalingskortordninger med tre parter.
 c)  transaktioner med kort udstedt af betalingskortordninger med tre parter, hvis deres volumen ikke overstiger en grænse, der fastsættes af Kommissionen.
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 4 a (nyt)

 4a.  Artikel 6 og 7 finder ikke anvendelse på nationale debetkortordninger, som opererer med et gennemsnitligt interbankgebyr eller en nettokompensationsmodel, som bevisligt ligger under grænseværdien i artikel 3 og 4.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 2 – nr. 4
4)  "debetkorttransaktion": en betalingstransaktion med kort, herunder forudbetalte kort, knyttet til en betalingskonto eller en opsparingskonto med hæveadgang, som debiteres en transaktion, mindre end eller 48 timer efter at transaktionen er godkendt/initieret.
 4)  "debettransaktion med kort": en kortbaseret betalingstransaktion knyttet til en betalingskonto eller en opsparingskonto med hæveadgang, som debiteres en transaktion, øjeblikkeligt efter at transaktionen er clearet, såvel som en transaktion med et forudbetalt kort.
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 2 – nr. 5
5)  "kreditkorttransaktion": en betalingstransaktion med kort, hvor transaktionen afvikles, mere end 48 timer efter at transaktionen er godkendt/initieret
 5)  "kredittransaktion med kort": en kortbaseret betalingstransaktion, som debiteres, mindst to bankdage efter at transaktionen er godkendt/initieret.
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 2 – nr. 8
8)  "grænseoverskridende betalingstransaktion": en betaling med kort eller en kortbaseret betalingstransaktion initieret af en betaler eller en betalingsmodtager, hvor betalerens betalingstjenesteudbyder og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i forskellige medlemsstater, eller hvor betalingskortet er udstedt af en udstedende betalingstjenesteudbyder, der er etableret i en anden medlemsstat end salgsstedets
 8)  "grænseoverskridende betalingstransaktion": en betaling med kort eller en kortbaseret betalingstransaktion initieret af en betaler eller en betalingsmodtager, hvor betalerens betalingstjenesteudbyder eller salgsstedet er etableret i en anden medlemsstat end betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder, eller hvor betalingskortet er udstedt af en udstedende betalingstjenesteudbyder, der er etableret i en anden medlemsstat end salgsstedets, herunder når en betalingsmodtager anvender tjenester fra en indløser beliggende i en anden medlemsstat
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 2 – nr. 12 a (nyt)

 12a)  "betalingskort": et debet- eller kreditkort, som giver kortindehaveren adgang til sine midler eller mulighed for at foretage betalinger gennem en indløser, og som accepteres af en betalingsmodtager med henblik på behandling af betalingstransaktioner
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 2 – nr. 13
13)  betalingskortordning": et fælles sæt af regler, praksisser, standarder og/eller gennemførelsesretningslinjer for betalingstransaktioner i hele Unionen og inden for medlemsstaterne, der adskiller sig fra enhver infrastruktur eller ethvert betalingssystem, som ligger til grund for ordningens drift
 13)  "betalingsordning": et fælles sæt af regler, praksisser, standarder og/eller gennemførelsesretningslinjer for betalingstransaktioner i hele Unionen og inden for medlemsstaterne, der er adskilt fra enhver infrastruktur eller ethvert betalingssystem, som ligger til grund for ordningens drift
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 2 – nr. 15
15)  "betalingskortordning med tre parter": en betalingskortordning, hvor der foretages betalinger fra en betalingskonto, som ordningen fører på kortholderens vegne, til en betalingskonto, som ordningen fører på betalingsmodtagerens vegne, og kortbaserede transaktioner baseret på den samme struktur. Når en betalingskortordning med tre parter giver andre betalingstjenesteudbydere licens til at udstede og/eller indløse betalingskort, anses den for at være en betalingskortordning med fire parter "betalingsinstrument":
 15)  "betalingskortordning med tre parter": en betalingskortordning, hvor der foretages betalinger fra en betalingskonto, som ordningen fører på betalerens vegne, til en betalingskonto, som ordningen fører på betalingsmodtagerens vegne, og kortbaserede transaktioner baseret på den samme struktur. Når en betalingskortordning med tre parter giver andre betalingstjenesteudbydere licens til at udstede og/eller indløse betalingskort eller udsteder betalingskort sammen med en partner under samme varemærke eller gennem en agent, anses den for at være en betalingskortordning med fire parter
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 3 – overskrift
Interbankgebyrer for grænseoverskridende forbrugerrelaterede debet- eller kreditkorttransaktioner
 Interbankgebyrer for forbrugerrelaterede debet- eller kreditkortbaserede betalingstransaktioner
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1
1.  Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to måneder efter denne forordnings ikrafttræden for grænseoverskridende debetkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,2 % af transaktionens værdi.
 1.  Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra ...* for debettransaktioner med kort ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end det laveste beløb af enten 7 eurocent eller 0,2 % af transaktionens værdi.

 * Et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2
2.  Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to måneder efter denne forordnings ikrafttræden for grænseoverskridende kreditkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,3 % af transaktionens værdi.
 2.  Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra ...* for kredittransaktioner med kort ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,3 % af transaktionens værdi.

 * EUT - Indsæt venligst dato: et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)

 2a.  Medlemsstaterne kan gennem national lovgivning fastholde eller indføre lavere lofter eller foranstaltninger med tilsvarende formål eller virkning.
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 4
Artikel 4
 udgår
Interbankgebyrer for alle forbrugerrelaterede debet- eller kreditkorttransaktioner
1.  Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to år efter denne forordnings ikrafttræden for debetkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,2 % af transaktionens værdi.
2.  Betalingstjenesteudbydere må med virkning fra to år efter denne forordnings ikrafttræden for kreditkorttransaktioner ikke tilbyde eller kræve et interbankgebyr pr. transaktion eller anden aftalt betaling med tilsvarende formål eller virkning, som udgør mere end 0,3 % af transaktionens værdi.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 5
For så vidt angår lofterne i artikel 3 og 4 betragtes enhver nettokompensation, som en udstedende bank modtager fra en betalingskortordning i forbindelse med betalingstransaktioner eller tilknyttede aktiviteter, som en del af interbankgebyret.
 For så vidt angår lofterne i artikel 3 betragtes enhver nettokompensation, som en udstedende betalingstjenesteudbyder modtager i forbindelse med betalingstransaktioner, som en del af interbankgebyret.

 De kompetente myndigheder skal forhindre alle forsøg på at omgå denne forordning fra betalingstjenesteudbydernes side, inklusive udstedelse af betalingskort i tredjelande.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 4 a (nyt)

 4a.  Enhver begrænsning i betalingskortordningernes regler for levering af betalingsrelaterede tjenester er forbudt, medmindre begrænsningen er ikke‑diskriminerende og objektivt nødvendig for betalingsordningens drift.
Ændring 36
Forslag til forordning
Artikel 6 a (ny)

 Artikel 6a

 Grænseoverskridende transaktioner

 Ved grænseoverskridende transaktioner finder interbankgebyret i indløserens land anvendelse.
Ændring 37
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 2
2.  Betalingskortordninger skal give mulighed for at sikre, at godkendelses- og clearingmeddelelser i forbindelse med enkeltstående korttransaktioner kan adskilles og behandles af forskellige behandlingsenheder.
 2.  Betalingskortordninger og udstedere af betalingskort skal give mulighed for at sikre, at godkendelses- og clearingmeddelelser i forbindelse med enkeltstående korttransaktioner kan adskilles og behandles af forskellige behandlingsenheder. Bestemmelser i en ordning, licensaftale eller anden aftale, der begrænser friheden til at vælge en behandler, er forbudt.
Ændring 38
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4
4.  Behandlingsenheder i Unionen skal sikre, at deres system er teknisk interoperabelt med systemer i andre behandlingsenheder i Unionen ved at bruge standarder, som er udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer. Endvidere må behandlingsenheder ikke vedtage eller anvende forretningsbestemmelser, der begrænser interoperabiliteten med andre behandlingsenheder i Unionen.
 4.  Behandlingsenheder i Unionen skal senest den ...* sikre, at deres system er teknisk interoperabelt med systemer i andre behandlingsenheder i Unionen ved at bruge standarder, som er udviklet af internationale eller europæiske standardiseringsorganer. Endvidere må behandlingsenheder ikke vedtage eller anvende forretningsbestemmelser, der begrænser interoperabiliteten med andre behandlingsenheder i Unionen.

 4a.  For at sikre en konsekvent harmonisering af denne artikel, udarbejder EBA efter høring af et rådgivende panel som omhandlet i artikel 41 i forordning (EU) nr. 1093/2010 forslag til reguleringsmæssige tekniske standarder, der fastsætter de krav, som betalingssystemer, betalingsordninger og behandlingsenheder skal opfylde med henblik på at sikre et helt åbent og konkurrencedygtigt kortbehandlingsmarked.

EBA forelægger Kommissionen disse forslag til reguleringsmæssige tekniske standarder senest den ...**

 Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

 De krav, der er omhandlet i første afsnit, træder i kraft senest den ...*** og ajourføres regelmæssigt efter behov.

 * Et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

 **Dato ...

 ***To år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændring 39
Forslag til forordning
Artikel 7 – stk. 4 b (nyt)

 4b.  Uanset artikel 1‑4b kan medlemsstater efter høring af Kommissionen og for en begrænset periode fritage nyoprettede kortbaserede betalingsordninger fra at skulle anvende denne artikel.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  Bestemmelser vedrørende ordninger og bestemmelser i licensaftaler, som gør det vanskeligt for eller forhindrer en udsteder i at co-badge to eller flere forskellige betalingsinstrumentvaremærker på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr, er forbudt.
 1.  Bestemmelser vedrørende ordninger og bestemmelser i licensaftaler eller foranstaltninger med tilsvarende virkning, som gør det vanskeligt for eller forhindrer en udsteder i at co-badge to eller flere forskellige betalingsinstrumentvaremærker på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr, er forbudt.
Ændring 41
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1 a (nyt)

 1a.  Når forbrugeren indgår en aftale med en betalingstjenesteudbyder, kan vedkommende beslutte at få to eller flere forskellige betalingsinstrumentvaremærker på et betalingskort, telekommunikationsudstyr, digitalt udstyr eller it-udstyr. Betalingstjenesteudbyderen skal i god tid inden underskrivelsen af aftalen give forbrugeren klare og objektive oplysninger om alle tilgængelige betalingsvaremærker og deres karakteristika, herunder deres funktionalitet, omkostninger og sikkerhed.
Ændring 42
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  Forskellig behandling af udstedere eller indløsere i bestemmelser vedrørende ordninger og bestemmelser i licensaftaler vedrørende co-badging på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr skal være objektivt begrundet og ikke-diskriminerende.
 2.  Forskellig behandling af udstedere eller indløsere i bestemmelser vedrørende ordninger og bestemmelser i licensaftaler vedrørende co-badging eller tilsvarende sameksistens af forskellige varemærker eller applikationer på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr skal være objektivt begrundet og ikke-diskriminerende.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3
3.  Betalingskortordninger må ikke stille krav om indberetning, krav om gebyrer eller andre krav med samme formål eller virkning til kortudstedende og -indløsende betalingstjenesteudbydere ved transaktioner, der gennemføres med en anordning, hvor deres varemærke er til stede, i forbindelse med transaktioner, hvor der ikke gøres brug af deres ordning.
 3.  Betalingskortordninger må ikke stille krav om indberetning, krav om gebyrer eller andre lignende krav med samme formål eller virkning til kortudstedende og -indløsende betalingstjenesteudbydere ved transaktioner, der gennemføres med en anordning, hvor deres varemærke er til stede, i forbindelse med transaktioner, hvor der ikke gøres brug af deres ordning.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 4
4.  Routing-principper, som tager sigte på at dirigere transaktioner gennem en specifik kanal, og andre tekniske og sikkerhedsrelaterede standarder og krav i forhold til håndtering af mere end et betalingskortvaremærke på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr skal være ikke-diskriminerende og anvendes på en ikke-diskriminerende måde.
 4.  Routing-principper eller tilsvarende foranstaltninger, som tager sigte på at dirigere transaktioner gennem en specifik kanal, og andre tekniske og sikkerhedsrelaterede standarder og krav i forhold til håndtering af mere end et betalingskortvaremærke eller tilsvarende på kort, telekommunikation, digitalt udstyr eller it-udstyr skal være ikke‑diskriminerende og anvendes på en ikke‑diskriminerende måde.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 6
6.  Betalingskortordninger, udstedere, indløsere og udbydere af infrastrukturer til behandling af betalingskort må ikke indføre automatiske mekanismer, software eller anordninger på betalingsinstrumentet eller på udstyr anvendt på salgsstedet, som begrænser betalerens muligheder for at vælge applikation ved brug af et co-badget betalingsinstrument.
 6.  Betalingskortordninger, udstedere, indløsere og udbydere af infrastrukturer til behandling af betalingskort må ikke indføre automatiske mekanismer, software eller anordninger på betalingsinstrumentet eller på udstyr anvendt på salgsstedet, som begrænser betalerens og betalingsmodtagerens muligheder for at vælge applikation ved brug af et co‑badget betalingsinstrument. Betalingsmodtagere bevarer muligheden for på det udstyr, der anvendes på salgsstedet, at installere automatiske mekanismer, som foretager et prioriteret valg af et bestemt varemærke eller en bestemt applikation. Betalingsmodtageren må for de kategorier af kort eller relaterede betalingsinstrumenter, som denne accepterer, imidlertid ikke hindre betaleren i at ændre et automatisk prioriteret valg, som betalingsmodtageren har foretaget på sit udstyr.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 1
1.  Indløsere skal i forhold til betalingsmodtagere tilbyde og opkræve individuelt specificerede detailhandelsgebyrer for forskellige kategorier af betalingskort og forskellige betalingskortvaremærker, medmindre forretningsdrivende skriftligt anmoder indløsende betalingstjenesteudbydere om at opkræve blandede detailhandelsgebyrer.
 1.  Indløsere skal i forhold til betalingsmodtagere tilbyde og opkræve individuelt specificerede detailhandelsgebyrer for forskellige kategorier af betalingskort og forskellige betalingskortvaremærker med forskellige niveauer af interbankgebyrer, medmindre handlende skriftligt anmoder indløsende betalingstjenesteudbydere om at opkræve blandede detailhandelsgebyrer.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
1.  Betalingsordninger og betalingstjenesteudbydere må ikke anvende bestemmelser, der kan gøre betalingsmodtagere, som accepterer kort og andre betalingsinstrumenter udstedt af én udstedende betalingstjenesteudbyder inden for rammerne af en betalingsinstrumentordning, forpligtet til også at acceptere andre betalingsinstrumenter med det samme varemærke og/eller af samme kategori udstedt af andre udstedende betalingstjenesteudbydere inden for rammerne af den samme ordning, medmindre de er omfattet af det samme regulerede interbankgebyr.
 1.  Betalingsordninger og betalingstjenesteudbydere må ikke anvende bestemmelser, der kan gøre betalingsmodtagere, som accepterer kort og andre betalingsinstrumenter udstedt af én udstedende betalingstjenesteudbyder inden for rammerne af en betalingsinstrumentordning, forpligtet til også at acceptere andre betalingsinstrumenter med det samme varemærke og/eller af samme kategori udstedt af andre udstedende betalingstjenesteudbydere inden for rammerne af den samme ordning, medmindre de er omfattet af det samme interbankgebyr, som desuden skal være i overensstemmelse med de lofter, der er fastsat i denne forordning.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 4
4.  Udstedende betalingstjenesteudbydere skal sikre, at deres betalingsinstrumenter kan identificeres visuelt og elektronisk, således at betalingsmodtagere utvetydigt kan identificere, hvilke kortvaremærker og kategorier af forudbetalte kort eller debet-, kredit- eller firmakort eller kortbaserede betalinger betaleren vælger.
 4.  Udstedende betalingstjenesteudbydere skal senest den ...* sikre, at deres betalingsinstrumenter kan identificeres elektronisk og – for så vidt angår deres nyudstedte kortbaserede betalingsinstrumenter – også visuelt, således at betalingsmodtagere og betalere utvetydigt kan identificere, hvilke kortvaremærker og kategorier af forudbetalte kort eller debet-, kredit- eller firmakort eller kortbaserede betalinger betaleren vælger.

 * Et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 3
3.  Stk. 1 og 2 berører ikke bestemmelserne om gebyrer, rabatter eller anden styring i artikel 55 i forslaget (COM(2013) 547) og artikel 19 i direktiv 2011/83/EU22.
 3.  Stk. 1 og 2 i denne artikel berører ikke bestemmelserne om gebyrer, rabatter eller anden styring i artikel 55 i direktiv 2014/.../EU (betalingstjenestedirektivet) og artikel 19 i direktiv 2011/83/EU22.
22 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder.
 22 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa‑Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa‑Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF.
Ændring 50
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2 a (nyt)

 2a.  Ved indgåelsen af en aftale med en betalingstjenesteudbyder skal forbrugeren også modtage klare og objektive periodiske oplysninger om de særlige betalingsforhold og de betalingsgebyrer, der anvendes på betalingstransaktioner.
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.
 1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. EBA kan i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udstede retningslinjer for at sikre, at de pågældende sanktioner er effektive og forholdsmæssige og har en afskrækkende virkning.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 1
1.  Medlemsstaterne indfører passende og effektive udenretslige klage- og erstatningsprocedurer til bilæggelse af tvister, der følger af denne forordning, mellem betalingsmodtagere og deres betalingstjenesteudbydere. Medlemsstaterne udpeger med henblik herpå eksisterende organer, hvor det er relevant, eller opretter nye organer.
 1.  Medlemsstaterne indfører uafhængige, passende og effektive udenretslige klagemuligheder til bilæggelse af tvister, der følger af denne forordning, mellem betalingsmodtagere og deres betalingstjenesteudbydere. Medlemsstaterne udpeger med henblik herpå eksisterende organer, hvor det er relevant, eller opretter nye organer. Betalingstjenesteudbydere skal være knyttet til mindst én alternativ tvistbilæggelsesinstans.
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2
2.  Medlemsstaterne giver senest to år efter denne forordnings ikrafttræden Kommissionen meddelelse om disse organer. De giver omgående Kommissionen meddelelse om senere ændringer vedrørende disse organer.
 2.  Medlemsstaterne giver senest den ...* Kommissionen meddelelse om disse organer. De giver omgående Kommissionen meddelelse om senere ændringer vedrørende disse organer.

 * To måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.
Ændring 54
Forslag til forordning
Artikel 15 – stk. 2 a (nyt)

 2a.  Medlemsstaterne sikrer, at betalingstjenesteudbydere deltager i klageprocedurer i henhold til stk. 1.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1
Fire år efter denne forordnings ikrafttræden aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dens gennemførelse. Kommissionens rapport skal navnlig tage sigte på at undersøge interbankgebyrer, for at konstatere, om de er af passende størrelse, og styringsmekanismer som f.eks. gebyrer, under hensyntagen til den brug, der gøres af de forskellige betalingsmidler, og omkostningerne i forbindelse hermed, og omfanget af nye aktører og ny teknologi, som får adgang til markedet.
 Senest den …* forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af denne forordning. Kommissionens rapport skal navnlig tage sigte på at undersøge interbankgebyrer for at konstatere, om de er af passende størrelse, og styringsmekanismer som f.eks. gebyrer, under hensyntagen til den brug, der gøres af de forskellige betalingsmidler, og omkostningerne i forbindelse hermed, og omfanget af nye aktører, ny teknologi og innovative forretningsmodeller, som får adgang til markedet. I vurderingen bør følgende forhold navnlig tages i betragtning:

 a)  udviklingen i gebyrerne for kortindehavere

 b)  konkurrencen blandt betalingskortudbydere og -ordninger

 c)  de omkostningsmæssige virkninger for betaleren og betalingsmodtageren

 d)  i hvilket omfang, de handlende sender reduktionen i interbankgebyrer videre til kunderne

 e)  de tekniske krav og disses konsekvenser for alle involverede parter

 f)  virkningerne af co-badging for så vidt angår brugervenlighed, navnlig for de ældre og mest sårbare brugere.

 Kommissionens rapport ledsages eventuelt af et forslag til retsakt, der kan omfatte en foreslået ændring af loftet for interbankgebyrer.

 * To år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0167/2014).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik