Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab Den Europæiske Union for regnskabsåret 2012 – (COM(2013)0570 – C7-0273/2013)(2),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2011 (COM(2013)0668) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0348 og SWD(2013)0349),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juni 2013 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2012" (COM(2013)0334),

–  der henviser til Kommissionens rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2013)0461), og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0228 og SWD(2013)0229),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner i 2012 (COM(2013)0606), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0314),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2012, med institutionernes svar(3) og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2012, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 (05848/2014 – C7‑0048/2014),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0242/2014),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, og i beslutningen af 3. april 2014 om Den Europæiske Revisionsrets særberetninger i forbindelse med decharge for 2012 til Kommissionen(7);

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til medlemsstaternes regeringer og parlamenter, medlemsstaters finans- og landbrugsministre, de nationale revisionsretter, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank, og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 56 af 29.2.2012. (2) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1 (3) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 1. (4) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 10. (5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0288.

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2012 (COM(2013)0570 – C7-0273/2013)(2),

–  der henviser til årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2012,

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2011 (COM(2013)0668) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0348 og SWD(2013)0349),

–  der henviser til Kommissionens rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2013)0461), og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0228 og SWD(2013)0229),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner i 2012 (COM(2013)0606), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0314),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur for regnskabsåret 2012, med organets svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2012, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 (05850/2014 – C7‑0049/2014),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2009/336/EF af 20. april 2009 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for områderne undervisning, audiovisuelle medier og kultur i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003(9),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/776/EU af 18. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur samt om ophævelse af afgørelse 2009/336/EF(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0242/2014),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2012;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 56 af 29.2.2012. (2) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1. (3) EUT C 365 af 13.12.2013, s. 43. (4) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 10. (5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1. (8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6. (9) EUT L 101 af 21.4.2009, s. 26. (10) EUT L 343 af 19.12.2013, s. 46.

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2012 – (COM(2013)0570 – C7-0273/2013)(2),

–  der henviser til årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation for regnskabsåret 2012,

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2011 (COM(2013)0668) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0348 og SWD(2013)0349),

–  der henviser til Kommissionens rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2013)0461), og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0228 og SWD(2013)0229),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2012 (COM(2013)0606), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0314),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation for regnskabsåret 2012, med organets svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2012, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 (05850/2014 – C7‑0049/2014),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2004/20/EF af 23. december 2003 om oprettelse af et forvaltningsorgan benævnt "Forvaltningsorganet for Intelligent Energi" til forvaltning af Fællesskabets energipolitiske indsats i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003(9),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2007/372/EF af 31. maj 2007 om ændring af afgørelse 2004/20/EF med henblik på omdannelse af "Forvaltningsorganet for Intelligent Energi" til Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation(10),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/771/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder samt om ophævelse af afgørelse 2004/20/EF og 2007/372/EF(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0242/2014),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder (tidligere Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation) decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2012;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Små og Mellemstore Virksomheder, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 56 af 29.2.2012. (2) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1. (3) EUT C 365 af 13.12.2013, s. 49. (4) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 10. (5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1. (8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6. (9) EUT L 5 af 9.1.2004, s. 85. (10) EUT L 140 af 1.6.2007, s. 52. (11) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 73.

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2012 – (COM(2013)0570 – C7-0273/2013)(2),

–  der henviser til årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere for regnskabsåret 2012,

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2011 (COM(2013)0668) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0348 og SWD(2013)0349),

–  der henviser til Kommissionens rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2013)0461), og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0228 og SWD(2013)0229),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2012 (COM(2013)0606), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0314),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere for regnskabsåret 2012, med organets svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2012, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 (05850/2014 – C7‑0049/2014),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2004/858/EF af 15. december 2004 om oprettelse af et forvaltningsorgan benævnt "Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet" til forvaltning af Fællesskabets indsats inden for folkesundhed i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003(9),

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2008/544/EF af 20. juni 2008 om ændring af afgørelse 2004/858/EF med henblik på omdannelse af "Forvaltningsorganet for Folkesundhedsprogrammet" til "Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere"(10)

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/770/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer samt om ophævelse af afgørelse 2004/858/EF(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0242/2014),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer (tidligere Forvaltningsorganet for Sundhed og Forbrugere) decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2012;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forbrugere, Sundhed og Fødevarer, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 56 af 29.2.2012. (2) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1. (3) EUT C 365 af 13.12.2013, s. 57. (4) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 10. (5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1. (8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6. (9) EUT L 369 af 16.12.2004, s. 73. (10) EUT L 173 af 3.7.2008, s. 27. (11) EUT L 341 af 18.12.2013, s. 69.

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2012 – (COM(2013)0570 – C7-0273/2013)(2),

–  der henviser til årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2012,

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2011 (COM(2013)0668) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0348 og SWD(2013)0349),

–  der henviser til Kommissionens rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2013)0461), og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0228 og SWD(2013)0229),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2012 (COM(2013)0606), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0314),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd for regnskabsåret 2012, med organets svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2012, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 (05850/2014 – C7‑0049/2014),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2008/37/EF af 14. december 2007 om oprettelse af et forvaltningsorgan for Det Europæiske Forskningsråd til forvaltning af Fællesskabets særprogram "Idéer" inden for frontlinjeforskning i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003(9),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/779/EU af 17. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd samt om ophævelse af afgørelse 2008/37/EF(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0242/2014),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2012;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EFT L 56 af 29.2.2012. (2) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1. (3) EUT C 365 af 13.12.2013, s. 190. (4) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 10. (5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1. (8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6. (9) EUT L 9 af 12.1.2008, s. 15. (10) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 58.

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2012 – (COM(2013)0570 – C7-0273/2013)(2),

–  der henviser til årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2012,

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2011 (COM(2013)0668) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0348 og SWD(2013)0349),

–  der henviser til Kommissionens rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2013)0461), og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0228 og SWD(2013)0229),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2012 (COM(2013)0606), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0314),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for Forskning for regnskabsåret 2012, med organets svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2012, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 (05850/2014 – C7‑0049/2014),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2008/46/EF af 14. december 2007 om oprettelse af et forvaltningsorgan for forskning til forvaltning af visse områder af Fællesskabets særprogrammer "Mennesker", "Kapacitet" og "Samarbejde" inden for forskning i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 58/2003(9),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/778/EU af 13. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Forskning samt om ophævelse af afgørelse 2008/46/EF(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0242/2014),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2012;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Forskning, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 56 af 29.2.2012. (2) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1. (3) EUT C 365 af 13.12.2013, s. 283. (4) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 10. (5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1. (8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6. (9) EUT L 11 af 15.1.2008, s. 9. (10) EUT L 346 af 20.12.2013, s. 54.

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2012 – (COM(2013)0570 – C7-0273/2013)(2),

–  der henviser til årsregnskabet for Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet for regnskabsåret 2012,

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2011 (COM(2013)0668) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0348 og SWD(2013)0349),

–  der henviser til Kommissionens rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2013)0461), og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0228 og SWD(2013)0229),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2012 (COM(2013)0606), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0314),

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet for regnskabsåret 2012, med organets svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2012, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 (05850/2014 – C7‑0049/2014),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 3,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF) nr. 1653/2004 af 21. september 2004 om standardfinansforordningen for forvaltningsorganer i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(8), særlig artikel 66, stk. 1 og 2,

–  der henviser til Kommissionens afgørelse 2007/60/EF af 26. oktober 2006 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Det Transeuropæiske Transportnet i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003(9),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/801/EU af 23. december 2013 om oprettelse af Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk samt om ophævelse af afgørelse 2007/60/EF, som ændret ved afgørelse 2008/593/EF(10),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0242/2014),

A.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 17, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union skal gennemføre budgettet og forvalte programmer, og at dette skal ske på eget ansvar i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i samarbejde med medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;

1.  meddeler direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (tidligere Forvaltningsorganet for det Transeuropæiske Transportnet) decharge for gennemførelsen af forvaltningsorganets budget for regnskabsåret 2012;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen, og beslutningen, der udgør en integrerende del af disse afgørelser, til direktøren for Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 56 af 29.2.2012. (2) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1. (3) EUT C 365 af 13.12.2013, s. 290. (4) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 10. (5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1. (8) EUT L 297 af 22.9.2004, s. 6. (9) EUT L 32 af 6.2.2007, s. 88. (10) EUT L 352 af 24.12.2013, s. 65.

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(1),

–  der henviser det konsoliderede årsregnskab for til Den Europæiske Union for regnskabsåret 2012 – (COM(2013)0570 – C7-0273/2013)(2),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2011 (COM(2013)0668) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0348 og SWD(2013)0349),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juni 2013 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2012" (COM(2013)0334),

–  der henviser til Kommissionens rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2013)0461), og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0228 og SWD(2013)0229),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Beskyttelse af Den Europæiske Unions budget indtil udgangen af 2012" (COM(2013)0682),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Anvendelse af finansielle nettokorrektioner over for medlemsstater i forbindelse med landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken" (COM(2013)0934),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2012 (COM(2013)0606), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0314),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012, med institutionernes svar(3) og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2012, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 (05848/2014 – C7‑0048/2014),

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 (05850/2014 – C7‑0049/2014),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0242/2014),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012;

2.  fremsætter sine bemærkninger i beslutningen, der udgør en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, samt sin beslutning af 3. april 2014 om Revisionsrettens særberetninger i forbindelse med decharge til Kommissionen for 2012(8)

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol og Revisionsretten, samt til Den Europæiske Investeringsbank, og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT L 56 af 29.2.2012. (2) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1. (3) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 1. (4) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 10. (5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1. (8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0288.

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(1),

–  der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2012 – (COM(2013)0570 – C7-0273/2013)(2),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2011 (COM(2013)0668) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0348 og SWD(2013)0349),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. juni 2013 med titlen "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2012" (COM(2013)0334),

–  der henviser til Kommissionens rapport om evalueringen af Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået (COM(2013)0461), og til de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0228 og SWD(2013)0229),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Beskyttelse af Den Europæiske Unions budget indtil udgangen af 2012" (COM(2013)0682),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Anvendelse af finansielle nettokorrektioner over for medlemsstater i forbindelse med landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken" (COM(2013)0934),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2012 (COM(2013)0606), og det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2013)0314),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012, med institutionernes svar(3) og Revisionsrettens særberetninger,

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(4) om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed for regnskabsåret 2012, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 (05848/2014 – C7‑0048/2014),

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 om decharge til forvaltningsorganerne for gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 (05850/2014 – C7‑0049/2014),

–  der henviser til artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(5), særlig artikel 55, 145, 146 og 147,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(6), særlig artikel 62, 164, 165 og 166,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19. december 2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer(7), særlig artikel 14, stk. 2 og 3,

–  der henviser til sine tidligere dechargeafgørelser og -beslutninger,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76 og bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg (A7-0242/2014),

A.  der henviser til, at Revisionsretten for 19. gang i træk ikke har været i stand til at afgive en positiv revisionserklæring om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed;

B.  der henviser til, at den fortsatte mangel på en positiv revisionserklæring risikerer at undergrave legitimiteten af Unionens udgifter og politikker;

C.  der henviser til, at i en situation, hvor ressourcerne er knappe på grund af den økonomiske og finansielle krise, er der øget behov for at overholde budgetdisciplinen og anvende de finansielle midler økonomisk forsvarligt;

D.  der henviser til, at Unionen har indgået i en ny flerårig finansiel ramme (FFR) for 2014-2020(9);

E.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget, men at medlemsstaterne er forpligtede til at samarbejde oprigtigt med Kommissionen om at sikre, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning;

F.  der henviser til, at det i artikel 287 i TEUF fastsættes, at "Revisionsretten afgiver en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed (...)";

G.  der henviser til den stadig voksende betydning af forvaltningsrevisioner, der måler, i hvilken grad udgiftsniveauet har opfyldt de fastsatte målsætninger;

H.  der henviser til, at Kommissionens forvaltning bør fremlægges på retvisende vis sammen med forvaltningen i de medlemsstater, der har ansvar for den delte forvaltning af midler, med henblik på at styrke den offentlige tillid til institutionerne;

I.  der henviser til, at evalueringsrapporten (artikel 318 i TEUF) om Unionens finanser på grundlag af de resultater, der er opnået især i forhold til målene, giver mulighed for at foreslå en ny, resultatorienteret kultur i Kommissionen;

J.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget i fremtiden bør inddrages endnu stærkere i overvågningen af Kommissionens udgifter; der forventer et tættere samarbejde med Revisionsretten med henblik på at stille vidtrækkende forslag om effektivitetsforbedringer i revisionsproceduren;

Landbrugs- og regionalpolitik: Mangler i Kommissionens og medlemsstaternes forvaltning

Skrivelse af 5. november 2013 fra ordføreren og skyggeordførerne til Kommissionens formand og sidstnævntes svar

1.  opfordrer i lyset af den gentagne koncentration af fejl i nogle få medlemsstater Kommissionen til at påtage sig et større og mere reelt ansvar for at forebygge økonomiske tab for Unionens budget;

2.  understreger, at fejlprocenten i regnskabsåret 2012 er steget for tredje gang i træk;

3.  opfordrer derfor Kommissionen til strengt at anvende artikel 32, stk. 5, i finansforordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, hvis omfanget af fejl vedvarende er højt, og følgelig udpege svaghederne i kontrolsystemerne og træffe eller foreslå passende foranstaltninger i form af en mulig forenkling, yderligere forbedring af kontrolsystemer og ændring af programmer eller leveringssystemer;

4.  mener, at risikoen for fejl i forbindelse med EU's politikområder, navnlig på området for delt forvaltning, er højere, hvis de relaterede politikker er særligt komplicerede, og medlemsstaterne er tilbageholdende med at gennemføre passende kontrol- og rapporteringssystemer; opfordrer alle relevante aktører, der er involveret i Unionens beslutningsproces, til at forenkle denne yderligere, navnlig ved at udforme simple og kontrollerbare støtteberettigelsesregler, begrænse bureaukrati og gennemføre hensigtsmæssige og effektive kontroller;

5.  bemærker, at ifølge Kommissionens meddelelse om beskyttelse af Den Europæiske Unions budget(10) er otte medlemsstater ansvarlige for 90 % af de finansielle korrektioner inden for områderne med delt forvaltning; opfordrer derfor Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod disse medlemsstater;

6.  noterer sig, at ordføreren og skyggeordførerne for decharge til Kommissionen for regnskabsåret 2012 krævede, at de medlemsstater, hvis forvaltnings- og kontrolsystemer har vedvarende og systemrelaterede mangler, skulle pålægges strengere finansielle korrektioner;

7.  bemærker, at Kommissionens formand i sit svar forpligtede sig til at:

a)  skærpe overvågningen og kontrollen i de medlemsstater, som har den højeste risikoprofil i forbindelse med forvaltningen og kontrollen af Unionens programmer

b)  fortsætte med at afbryde betalinger og standse programmer, såfremt det er juridisk muligt, hvis der optræder betydelige mangler,

c)  fortsat at stille de nødvendige finansielle data til rådighed, som giver mulighed for en grundig analyse af medlemsstaterne;

8.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om beskyttelse af Unionens budget, som for første gang giver et overblik over situationen vedrørende de finansielle korrektioner i enkelte medlemsstater, men anmoder om en mere udførlig årlig analyse af situationen i de enkelte lande med oplysninger om, hvor mange penge der faktisk har kunnet føres tilbage til Unionens budget;

Kommissionens meddelelse med titlen "Anvendelse af finansielle nettokorrektioner over for medlemsstater i forbindelse med landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken"(11)

9.  glæder sig over, at Kommissionen som svar på skrivelsen fra Parlamentets medlemmer offentliggjorde denne meddelelse allerede i december 2013;

10.  glæder sig over de nye regler for programmeringsperioden 2014-2020, som er vedtaget ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure, herunder foranstaltninger som f.eks. udpegning af revisionsmyndigheder og certificerende myndigheder, godkendelse af revisionsmyndigheder, revisorundersøgelser og godkendelse af regnskaber, finansielle korrektioner og finansielle nettokorrektioner, proportional kontrol, forudgående betingelser, som yderligere har til formål at bidrage til en reduktion af fejlforekomster; støtter i denne forbindelse samhørighedspolitikkens øgede resultatorientering og tematiske fokusering, som bør sikre stor merværdi af de medfinansierede aktioner; glæder sig endvidere over definitionen af alvorlige mangler og det forventede øgede niveau af korrektioner for gentagne mangler;

11.  glæder sig over, at der i den nye programmeringsperiode 2014-2020 kan og skal pålægges finansielle nettokorrektioner, hvis der optræder alvorlige mangler i gennemførelsen af samhørighedspolitikken, og at disse fortsat skal anvendes som standard på landbrugsområdet;

12.  finder, at hurtige og korrekt anvendte finansielle nettokorrektioner udgør et effektivt værktøj til at beskytte Unionens budget og mener, at der skal tages højde for inddrivelser og finansielle korrektioner i forbindelse med den omfattende vurdering af det generelle interne kontrolsystem; opfordrer derfor Revisionsretten til at nå frem til en aftale med Kommissionen om indarbejdelse af de korrigerende foranstaltninger til beskyttelse af Unionens budget;

Vurdering af meddelelsen

a.Landbrug og naturressourcer

13.  bemærker, at alle finansielle korrektioner på landbrugsområdet er nettokorrektioner; understreger, at anvendelsen af finansielle nettokorrektioner på landbrugsområdet endnu ikke har vist de forventede fremskridt, da

a)  Kommissionens nuværende interne vejledende benchmarks allerede fastsætter, at den efterprøvende regnskabsafslutning ikke må vare mere end to år, og at

b)  de såkaldte "nye" kriterier og metoder til fastsættelse af de anvendte finansielle korrektioners proportionalitet, som er nævnt i meddelelsens bilag I, udtrykkeligt henviser til retningslinjer baseret på de eksisterende retningslinjer, som blev vedtaget af Kommissionen allerede den 23. december 1997; er overrasket over, at Kommissionen i næsten 20 år ikke har været i stand til at afkorte procedurerne for efterprøvende regnskabsafslutning og bringe dem under niveauet for selvpåførte benchmarks; finder det nødvendigt at sikre, at den efterprøvende regnskabsafslutning har fuld virkning med henblik på at fremskynde proceduren og yderligere at forbedre kriterierne og metoderne for anvendelsen af finansielle korrektioner ud over de nye fastsatte retningslinjer;

c)  medlemsstaterne ikke hurtigt, enkelt og effektivt fremlægger bevis for, at den finansielle nettokorrektion, som Kommissionen foreskriver, ikke er begrundet, hvilket medfører talrige forsinkelser i sagsbehandlingen;

b.Samhørighedspolitik

14.  minder om, at det vil afhænge af mange faktorer, om det nye instrument vil føre til flere nettokorrektioner og dermed til en lavere fejlprocent i samhørighedspolitikken; anser desuden medlemsstaternes nuværende muligheder for at undgå finansielle nettokorrektioner for problematiske (ingen begrænsning for erstatning af projekter frem til den 15. februar i år n+1, tidsubegrænsede muligheder for efterfølgende anmeldelse i forbindelse med medlemsstaternes egne fejl, langvarige indsigelsesprocedurer);

15.  opfordrer Kommissionen til straks at fremlægge et forslag til at begrænse eller ligefrem forbyde alle former for erstatningsprojekter;

16.  mener ikke, at det kan vurderes, om dette instrument vil være effektivt, bl.a. fordi dets anvendelse afhænger af detaljerne, der skal vedtages i en delegeret retsakt, som forventes vedtaget i april 2014;

17.  bemærker endvidere, at nogle revisionsrapporter i adskillige medlemsstater, der udgør en af kilderne til elementerne til Kommissionens revisionserklæring, ofte selv er fejlagtige, undervurderer risiko- og fejlniveauet og derfor delvist upålidelige(12); gør endvidere opmærksom på, at Revisionsretten for nylig har bekræftet, at "(...) Kommissionen [står] over for en række udfordringer i forbindelse med sin anvendelse af resultaterne af medlemsstaternes revisioner vedrørende EU's regionalfonde"(13);

Kommissionens forbehold, årsager til bindende tilsagn

18.  minder om, at Barroso-Kommissionen i 2005 tiltrådte med det mål, at ansvarligheden "bør forstærkes ved at tilstræbe en positiv revisionserklæring fra Den Europæiske Revisionsret"(14);

19.  minder om, at det er afgørende med et godt samarbejde, navnlig inden for delt forvaltning; opfordrer derfor alle relevante aktører, der er involveret i Unionens beslutningsproces, til at øge effektiviteten, navnlig ved at udforme simple og kontrollerbare støtteberettigelsesregler, indføre regler og bestemmelser for adgang til Unionens midler, begrænse bureaukratiet og gennemføre hensigtsmæssige og omkostningseffektive kontroller;

20.  er bekymret over, at fejlprocenten i regnskabsåret 2012 er steget for tredje gang i træk på trods af Revisionsrettens nye metode;

21.  udtrykker fortsat bekymring over, at Revisionsretten i årevis har konstateret fejl, som medlemsstaterne selv skulle have opdaget; mener derfor, at revisionsresultaterne og -procedurerne i nogle medlemsstater udgør et utilstrækkeligt grundlag for Kommissionens vurderinger og finansielle korrektioner og forventer derfor væsentlige forbedringer på dette område i finansieringsperioden 2014-2020;

22.  kræver derfor i overensstemmelse med artikel 287, stk. 3, i TEUF, at samarbejdet mellem de nationale revisionsorganer og Revisionsretten styrkes i forbindelse med kontrollen af delt forvaltning;

23.  anerkender ligesom Kommissionen gentagne gange har påpeget, at omkring 80 % af midlerne anvendes under delt forvaltning; minder ikke desto mindre om, at artikel 317 i TEUF fastsætter, at Kommissionen i sidste ende har ansvaret for gennemførelsen af budgettet; forventer, at medlemsstaterne samarbejder fuldt ud dog ved at sikre, at de fuldt ud anvender bestemmelserne om forsvarlig økonomisk forvaltning og kontroller;

24.  anser obligatoriske forpligtelser til rapportering og forbedring for at være et effektivt og passende instrument i dechargeproceduren for at opnå mærkbare virkninger på fejlprocenten;

25.  understreger, at Parlamentet kun fremsætter forbehold på områder, hvor det ikke har modtaget tilstrækkelige garantier fra Kommissionen og/eller Revisionsretten, som kunne fjerne bekymringerne; anser det for en prioritet, at Kommissionen for så vidt angår forbehold påviser over for Parlamentet, hvilke overbevisende afhjælpende foranstaltninger der er truffet for at afhjælpe sidstnævntes bekymringer;

26.  betragter forbehold som et nyt og effektivt instrument for budgetkontrol, som er en forpligtelse for Parlamentet til særligt at overvåge de foranstaltninger, som Kommissionen og medlemsstaterne har truffet for at afhjælpe disse problemer, for især at begrunde afgørelsen om at meddele decharge over for offentligheden;

... på landbrugsområdet

27.  bemærker, at fejlprocenten inden for udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed er 7,9 %; beklager, at der tidligst i 2014 kan forventes en væsentlig reduktion af fejlprocenten på grund af forsinkelsen i betalingsanmodninger, betalinger, kontroller og indberettede statistikker, selv om der i 2012 blev vedtaget en handlingsplan;

28.  bemærker, at Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) har konstateret, at GD AGRI's revisionsstrategi ikke var tilstrækkeligt formaliseret, navnlig at der var mangler i definitionen af revisionsrammerne, fastsættelsen af kvantitative og målbare mål (f.eks. revisionsdækningen) og den tilknyttede kapacitetsanalyse; er bekymret over, at IAS har bemærket, at revisionsplanerne ikke i tilstrækkelig grad blev understøttet af risikovurderinger, og at der var et betydeligt revisionsefterslæb (13 % af revisionsopgaverne for perioden 2007-2010 var endnu ikke afsluttede), selv om GD AGRI har gjort en indsats for at mindske efterslæbet;

29.  bemærker, at Kommissionens har rapporteret om fejl i markidentifikationssystemet (LPIS) i Frankrig og Portugal siden 2006; bemærker, at der før 2010 ikke var indledt en handlingsplan på eget initiativ i disse lande; kritiserer, at Kommissionen først begyndte at undersøge Portugals handlingsplan i 2010 og Frankrigs handlingsplan i 2013; mener, at selv om Kommissionen håndterer manglerne i LPIS-systemerne til beregning af de finansielle korrektioner på en måde, der medfører lange procedurer for efterprøvende regnskabsafslutning og forsinket optagelse af handlingsplaner og forbehold i de årlige aktivitetsrapporter, gør fremgangsmåden det muligt at fastlægge reelle finansielle korrektioner, således som Europa-Parlamentet og Revisionsretten har krævet, frem for faste korrektioner, der kan anfægtes af medlemsstaterne og støttemodtagerne; støtter Kommissionen i dens fremgangsmåde og kræver, at systemerne forbedres med alle midler, bl.a. uddannelse af personalet med henblik på større effektivitet og hurtighed;

30.  anmoder om at modtage oplysninger om de samlede EU-midler, -tilskud og andre finansielle instrumenter, der siden afgørelsen blev truffet, er blevet tildelt til oprettelse og forbedring af LPIS-systemet, evt. fordelt på medlemsstatsplan;

31.  bemærker navnlig, at de fejl, der blev konstateret af Revisionsretten i Frankrig og Portugal i 2006 og er bekræftet af Kommissionen i 2008, stadig ikke er fuldt ud afhjulpet af medlemsstaterne uanset beslutningerne om at foretage faste korrektioner i 2012; understreger, at der fra 2006 til 2013 blev foretaget direkte betalinger, hvis lovlighed og formelle rigtighed ikke var fuldt ud garanteret; er bekymret for Unionens budget, fordi der endnu ikke er foretaget finansielle korrektioner for fejlagtigt udbetalte midler i Frankrig 2008-2013 og i Portugal 2010-2013 som følge af fejl i LPIS, som blev opdaget i 2006, men stadig eksisterer; anerkender dog, at Kommissionen har anvendt finansielle nettokorrektioner i begge medlemsstater, i Frankrig allerede i 2008 og i Portugal i 2010; opfordrer Kommissionen til at dække hele den finansielle risiko i forbindelse med sådanne fejl i Unionens budget ved hjælp af nettokorrektioner;

32.  konstaterer, at procedurerne for efterprøvende regnskabsafslutning varer alt for længe, til at Unionens budget kan beskyttes effektivt; beklager, at administrative kapaciteter har været blokeret i årevis, samt tab af indtægt og renter for Unionens budget;

33.  bemærker, at generaldirektøren for GD AGRI har fastholdt et omdømmeforbehold over for mangler i overvågningen og kontrollen af økologiske produkter; forventer, at Kommissionen træffer afhjælpende foranstaltninger for at sikre, at manglen på tilstrækkelig kontrol ikke fører til uretfærdig konkurrenceforvridning mellem økologiske og konventionelle landbrugere;

34.  tilslutter sig de forbehold, som generaldirektøren for GD AGRI har fremsat:

... på området for regionalpolitik, energi og transport

35.  konstaterer, at fejlprocenten inden for regionalpolitikken ligger på 6,8 %;

36.  konstaterer på baggrund af Revisionsrettens og Kommissionens revisioner, at nogle revisionsmyndigheder i medlemsstaterne ikke udfører deres revisionsopgave med den fornødne omhu, og at det heller ikke i tilstrækkelig grad fremgår, at og på hvilken måde de varigt vil forbedre deres overvågnings- og kontrolsystemer;

37.  bemærker, at medlemsstaternes myndigheder har fortolket retningslinjerne forskelligt, navnlig for så vidt angår de statistiske stikprøvemetoder og revisionsrammernes dækning; udtrykker især bekymring over, at IAS har konstateret betydelige forskelle i omfanget og grundigheden af kontroller på stedet;

38.  konstaterer, at Kommissionen ikke selv gennemfører tilstrækkeligt mange stikprøverevisioner hos de nationale revisionsmyndigheder og endelige modtagere;

39.  støtter det forbehold, der er fremsat generaldirektøren for GD REGIO, med hensyn til EFRU's/Samhørighedsfondens/IPA's forvaltnings- og kontrolsystemer for programmeringsperioden 2007-2013 i 17 medlemsstater (72 programmer) og 12 programmer for europæisk territorialt samarbejde; støtter endvidere forbeholdet over for EFRU's/Samhørighedsfondens/IPA's forvaltnings- og kontrolsystemer for programmeringsperioden 2000-2006 i fem medlemsstater (11 programmer) vedrørende programmer; påpeger navnlig i denne forbindelse, at:

Europa-Parlamentet understreger sine forbehold i punkt 34 og 39, uden at sætte spørgsmålstegn ved sin afgørelse om at meddele decharge, der fører til følgende bindende forpligtelser, der skal indgås.

40.  opfordrer Kommissionen til inden for landbrugspolitikken at sikre, at procedurer for efterprøvende regnskabsafslutning afsluttes inden for højst to år, sådan som det blev fastsat i Kommissionens interne benchmarks for mere end 15 år siden;

41.  opfordrer Kommissionen til straks at løse problemerne i betalingsorganerne på landbrugsområdet, hvis risikoen for et tilbageværende fejlniveau ligger over væsentlighedstærsklen på 2 % som fastsat af Kommissionen; foreslår især at fokusere bestræbelserne på betalingsorganerne i Frankrig, Bulgarien, Rumænien, Portugal og Letland;

42.  opfordrer til omgående at iværksætte handlingsplaner for at afhjælpe mangler i LPIS-systemer; kræver, at der skal pålægges nettokorrektioner, hvis tidsfrister i handlingsplaner ikke overholdes, som led i proceduren for efterprøvende regnskabsafslutning; bemærker, at kontradiktoriske procedurer generelt bør afsluttes inden for to år;

43.  opfordrer Kommissionen til at rapportere om status for Frankrigs og Portugals gennemførelse af handlingsplaner senest den 30. juni 2014;

44.  mener, at der ved gentagne mangler i markidentifikationssystemerne skal benyttes gradvist stigende sanktioner i form af korrektioner, som klart overstiger de hidtil anvendte nettokorrektioner og faste korrektioner; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag herom;

45.  opfordrer GD AGRI til at udvikle og formalisere sin kontrolstrategi, omlægge sine risikovurderinger i henhold til de opstillede mål og sikre en ordentlig kontrol ved hjælp af bedre centrale kvantitative og kvalitative resultatindikatorer, som skal fremgå tydeligere af den årlige aktivitetsrapport;

46.  opfordrer så vidt angår regionalpolitikken til, at medlemsstaterne kraftigt intensiverer og styrker deres kontrol på første niveau i overensstemmelse med Kommissionens og Revisionsrettens anbefalinger;

47.  opfordrer Kommissionen til i generaldirektoraternes aktivitetsrapporter at rapportere om omfanget af medlemsstaternes kontrolstatistikker eller revisionsrapporter, der gennemgås, kontrolleres og valideres og med hvilken grundighed;

48.  opfordrer Kommissionen til i sine årlige aktivitetsrapporter at redegøre for, hvordan egne risikoanalyser har haft indflydelse på brugen af egne kontrolkapaciteter, hvilke lande der har været berørt, og om manglerne er blevet afhjulpet; opfordrer til flere direkte stikprøverevisioner hos nationale bevillingsmyndigheder og endelige modtagere; bemærker, at dette kunne opnås ved at omfordele personale og/eller at reducere antallet af revisioner i medlemsstater med lave fejlprocenter;

49.  understreger, at retningslinjerne for Kommissionens interne revisioner bør udgøre en forpligtelse for Kommissionen selv; opfordrer Kommissionen til allerede at præsentere disse i forbindelse med dechargeproceduren 2013; kræver klare oplysninger om, hvorvidt medlemsstater og programmer, der tidligere har været i søgelyset, har været genstand for en særlig revision, og om finansielle nettokorrektioner kan fremskyndes; understreger, at denne særlige tilgang allerede bør afspejles i de kommende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter;

50.  forventer, at Kommissionen forbedrer sin egen kontrol af revisionsmyndighedernes årlige kontrolrapporter for at sikre, at revisorerne kan nå til konklusioner om virkningerne af pålideligheden af fejlprocenterne fra medlemsstaternes revisioner samt revisionserklæringsprocesserne; mener, at det er nødvendigt snarest muligt at afhjælpe disse uoverensstemmelser for at minimere risikoen for, at systemsvagheder og/eller fejl og uregelmæssigheder ikke opdages;

51.  er klar over, at der i forbindelse med kommende finansielle nettokorrektioner på grund af retsstatsprincippet ikke automatisk kan pålægges sanktioner; opfordrer derfor Kommissionen til at gøre alt, hvad der står i dens magt, for at forkorte den kontradiktoriske procedure, som går forud for pålægning af nettokorrektioner eller afbrydelse af betalinger; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport og et forslag herom; meddeler allerede nu, at Parlamentet vil støtte Kommissionen i denne forbindelse, hvis medlemsstater skulle gøre indsigelse;

52.  opfordrer Kommissionen til at medtage et kapitel om finansielle nettokorrektioner pr. medlemsstat i årsberetningen om beskyttelse af Unionens budget;

53.  opfordrer Kommissionen til i meddelelsen om delt forvaltning at udpege de tre medlemsstater, som har de højeste fejlprocenter og finansielle korrektioner, så de derefter kan høres af dechargemyndigheden som led i dechargeproceduren;

54.  opfordrer den lovgivende myndighed til ved førstgivne lejlighed tidsmæssigt og økonomisk at begrænse muligheden for at erstatte fejlbehæftede projekter med nye projekter inden den 15. februar i år n+1;

55.  opfordrer Revisionsretten til i højere grad at benytte forvaltningsrevisioner til at sammenligne udgiftsprogrammer i en række lande; anmoder på ny om særlige landerapporter fra Revisionsretten om medlemsstater, der er særlig udsat for fejl (med føderale administrative strukturer), og der især har været i søgelyset (som følge af høje fejlprocenter);

56.  fremsætter følgende anmodninger:

57.  kræver, at de ovennævnte forpligtelser sendes til den nyvalgte formand for Parlamentet, alle kandidater til hvervet som Kommissionens formand med et krav om bindende forpligtelser om opfyldelse af ovenstående efter valget til Europa-Parlamentet i 2014; anmoder endvidere det nye Parlament om at indarbejde ovennævnte forpligtelser i den skriftlige procedure ved høring af de indstillede medlemmer af den nye Kommission og til at afkræve passende løfter for at forbedre beskyttelsen af Unionens budget;

58.  opfordrer Kommissionen til at indføre et register over samtlige EU-midler, som går til medierne i medlemsstaterne, herunder fra strukturfondene, landbrugsfonden og fonden til udvikling af landdistrikter;

59.  anmoder Kommissionen om at koncentrere sine kontroller i de medlemsstater, der er udsatte eller tidligere har været i søgelyset;

60.  opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har forelagt en frivillig erklæring, til at gøre det på grundlag af forvaltningserklæringen som omhandlet i artikel 59 i finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at udarbejde en model for forvaltningserklæringen; gentager i den forbindelse det igangværende arbejde i den interinstitutionelle arbejdsgruppe om medlemsstaternes erklæringer, hvis resultater i høj grad afhænger af forvaltningserklæringens nye indhold;

61.  opfordrer Kommissionen til at overvåge certificeringsprocessen for de nationale revisionsmyndigheder i de medlemsstater, der gentagne gange har registreret høje fejlprocenter; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at forelægge en meddelelse og et lovgivningsforslag;

62.  opfordrer Kommissionen til at anvende artikel 32, stk. 5, i finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012, hvis omfanget af fejl vedvarende er højt, og følgelig udpege svaghederne i kontrolsystemerne, analysere omkostninger og fordele ved mulige korrigerende foranstaltninger og træffe eller foreslå passende foranstaltninger i form af en forenkling og forbedring af kontrolsystemer og en ændring af programmer eller leveringssystemer;

63.  opfordrer til at mindske rapporteringskravene betydeligt og til at kontrollere udbredelsen heraf i de medlemsstater, der permanent opererer med meget lave fejlprocenter; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at forelægge en meddelelse om en produktiv og effektiv kontrolpolitik, der giver mulighed at afsætte flere ressourcer til kontrolforanstaltninger i og til lande med høje fejlprocenter;

64.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage fat på problemet med "stråmænd" i forbindelse med offentlige udbud og kræver, at alle trin i offentlige udbudsprocedurer offentliggøres på internettet med størst mulig gennemsigtighed og også med identifikation af underleverandører;

65.  opfordrer Kommissionen til at gennemgå strukturen i dens interne ordninger for delt forvaltning og fremsætte forslag til Parlamentet om at ansætte Unionens tjenestemænd som ledere af de nationale betalings-, forvaltnings- og kontrolorganer i medlemsstaterne som ansvarlige for udbetalingen af EU-midler;

66.  anbefaler det relevante udvalg i det nyvalgte Parlament via de relevante udvalg at sikre, at de respektive kommissærer i den skriftlige procedure forud for høringer formelt forpligter sig til at træffe afhjælpende foranstaltninger inden for den fastsatte tidsramme; mener, at disse forpligtelser sammen med beretningerne (se tidligere punkter) fra Kommissionen og Rådet vil gøre det muligt for Parlamentet at træffe en informeret beslutning i forbindelse med 2013-dechargeproceduren;

67.  anmoder det nyvalgte Parlament i overensstemmelse med de ovenstående punkter, om at undersøge alle retlige muligheder for at opnå yderligere lovgivningsmæssige forbedringer i givet fald i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme;

Revisionsrettens revisionserklæring

Regnskaber – blank erklæring

68.  glæder sig over, at Unionens årsregnskab for regnskabsåret 2012 i alt væsentligt giver et retvisende billede af dets finansielle stilling pr. 31. december 2012 og af resultaterne af dets transaktioner og pengestrømme samt bevægelserne på nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår;

69.  minder om, at Revisionsretten ved udstedelsen af en revisionserklæring om regnskabernes rigtighed desuden afgiver tre revisionserklæringer om regnskabernes underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; påpeger, at disse mange revisionserklæringer gør det endnu vanskeligere for Parlamentets medlemmer at vurdere Kommissionens gennemførelse af budgettet;

70.  er af den opfattelse, at det er unormalt, at årsregnskabet fremlægges med en negativ egenkapital på 40,4 mia. EUR, og spørger sig selv, om de beløb, der skal opkræves af medlemsstaterne til personalets pensioner, der anslås til 42,5 mia. EUR, ikke burde opføres under aktiverne, da dette tydeligvis udgør en forpligtelse; noterer sig forklaringerne fra Kommissionens regnskabsfører om, at de internationale regnskabsstandarder, der finder anvendelse på den offentlige sektor, er blevet overholdt; kræver, at Revisionsretten klart tilkendegiver sin holdning til dette spørgsmål; opfordrer til, at der sættes tal på risikoen for, at ovennævnte beløb ikke stilles til rådighed set i lyset af medlemsstaternes finansielle situation; foreslår, at der overvejes at oprette en EU-pensionsfond med henblik på at fjerne disse finansielle forpligtelser over for personalet fra balancen;

Lovligheden og den formelle rigtighed af indtægter – blank erklæring

71.  bemærker med tilfredshed, at de indtægter, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2012, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

Lovligheden og den formelle rigtighed af forpligtelser – blank erklæring

72.  bemærker med tilfredshed, at de forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2012, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

Lovligheden og den formelle rigtighed af betalinger – afkræftende erklæring

73.  beklager dybt, at betalingerne stadig er væsentligt fejlbehæftede; minder Kommissionen om, at Parlamentet har en nultolerancetilgang til fejl;

74.  opfordrer indtrængende Revisionsretten til at vurdere, hvorvidt en analyse baseret på fejlprocenten alene er relevant, og opfordrer den til af hensyn til dens uafhængighed at tage hensyn til væsentlighedstærsklen(15);

75.  minder om, at det ved anvendelsen af internationale revisionsstandarder er op til den eksterne revisor uafhængigt at fastsætte en væsentlighedstærskel for fejl;

76.  respekterer Revisionsrettens metode, hvor der i et repræsentativt udsnit foretages stikprøver, som hvert år fokuserer på skiftende lande og programmer; anmoder dog derudover om, at der udarbejdes risikobaserede og programspecifikke landerapporter fra og med regnskabsåret 2014;

77.  konstaterer, at Revisionsretten baserer sin afkræftende erklæring på det forhold, at overvågnings- og kontrolsystemerne kun er delvist effektive, og at betalingerne derfor er fejlbehæftede med en anslået mest sandsynlig fejlprocent på 4,8 %;

78.  bemærker med bekymring, at samtlige grupper af politikområder med aktionsudgifter er væsentlig fejlbehæftede;

79.  fremhæver, at fejl bestemt ikke skal ligestilles med svig, og mener, at de i langt størsteparten af tilfælde er forårsaget af administrative fejltagelser, navnlig i forbindelse med EU-reglernes og de nationale reglers kompleksitet, der kan rettes; forventer, at de berørte institutioner tager behørigt hensyn til denne skelnen i deres kommunikation med den brede offentlighed og medierne;

80.  minder om, at den mest sandsynlige fejlprocent for betalinger i regnskabsåret 2011 blev anslået til 3,9 %, i regnskabsåret 2010 til 3,7 % og i regnskabsåret 2009 til 3,3 %; beklager denne stigning, fordi den vender den positive udvikling, som har kunnet konstateres i 2007, 2008 og 2009; anerkender imidlertid, at det stigende antal af betalinger i programmernes afslutningsfase kunne være en årsag til en stigning i fejlprocenter;

81.  beklager dybt, at Kommissionens tilsagn – under formand Barrosos ledelse – om at opnå en fuldstændig positiv revisionserklæring, ikke er blevet opfyldt(16);

82.  bemærker med bekymring, at alle områder med aktionsudgifter bidrog til denne stigning, og at "udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed" fortsat var den gruppe af politikområder, hvor der var størst risiko for fejl, med en anslået fejlprocent på 7,9 %, efterfulgt af ”regionalpolitik, energi og transport” med en anslået fejlprocent på 6,8 %;

83.  påpeger, at stigningen i den anslåede fejlprocent var størst for udgiftsområderne beskæftigelse og sociale anliggender, landbrug: udvikling af landdistrikter, markedsforanstaltninger og direkte støtte samt regionalpolitik, energi og transport;

84.  understreger, at stigningen i den anslåede fejlprocent dels skyldes ændringerne i Revisionsrettens stikprøvemetode, og stikprøven af transaktioner nu kun omfatter mellemliggende betalinger, endelige betalinger og afregninger af forskud;

85.  bemærker, at ændringen i den mest sandsynlige fejlprocent, der kan tilskrives ændringen af Revisionsrettens stikprøvemetode, ikke overstiger 0,3 procentpoint, og at denne metodeændring er den væsentligste årsag til stigningen i den anslåede fejlprocent for så vidt angår eksterne forbindelser, bistand og udvidelse, forskning og andre interne politikker;

86.  glæder sig over, at Revisionsretten i 2012 besluttede at behandle alle EU’s institutioners og organers alvorlige fejl vedrørende indkøbsaftaler som kvantificerbare, således som den allerede gjorde det for så vidt angår medlemsstaterne og internationale organisationer; noterer sig, at Revisionsretten imidlertid ikke har anvendt denne tilgang med tilbagevirkende kraft på EU's institutioner og organers indkøbsaktiviteter før 2011;

87.  opfordrer Revisionsretten sammen med Kommissionen indtrængende til at finde frem til en fælles holdning vedrørende opgørelsesmetoden for fejl, fordi de forskellige fremgangsmåder tilslører den reelle betydning af en fejl for, om projektet lykkes, hvilket vanskeliggør en realistisk vurdering af fejlen;

88.  bemærker med tilfredshed, at denne ændrede tilgang gør det muligt at sammenligne den anslåede fejlprocent i udgifterne under delt forvaltning (som beløber sig til 5,3 %) med alle andre former for aktionsudgifter (som beløber sig til 4,3 %);

89.  glæder sig over, at Revisionsrettens anslåede fejlprocent i de administrationsudgifter, der forvaltes direkte af EU-institutionerne, er 0 %;

90.  understreger, at over to tredjedele af den samlede anslåede fejlprocent skyldes støtteberettigelsesfejl, herunder alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb (1,4 procentpoint), ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller støttemodtagere (1,1 procentpoint), ikke-støtteberettigede omkostninger i omkostningsanmeldelser (1,0 procentpoint) og ukorrekte angivelser på landbrugsområdet (0,8 procentpoint);

91.  henviser til Kommissionens rapport om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2014)0038), hvori offentlige udbud fremhæves som et område, der er særligt udsat for korruption; støtter i den forbindelse kravene om højere standarder for integritet og om forbedring af kontrolmekanismerne i flere medlemsstater;

92.  bemærker, at de finansielle korrektioner, der ifølge rapporterne blev gennemført i 2012, beløb sig til 3,7 mia. EUR, over tre gange så meget som beløbet for 2011 (1,1 mia. EUR), mens inddrivelsernes omfang stort set var uændret på 678 mio. EUR (733 mio. EUR i 2011), samt at de fleste korrektioner i 2012 vedrører programmeringsperioden 2000-2006;

93.  glæder sig over, det lykkedes Kommissionen at pålægge visse finansielle korrektioner meget hurtigere i 2012, idet mange finansielle korrektioner generelt foretages flere år efter den første udbetaling af midlerne; kritiserer, at de meget langvarige procedurer påfører Unionens budget yderligere administrative omkostninger og tab af indtægter og renter og derved blokerer budgetmidler; mener, at effektive forudgående kontroller er en bedre måde at beskytte Unionens budget end efterfølgende finansielle korrektioner;

94.  glæder sig over de landespecifikke udtalelser i meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet med titlen: "Beskyttelse af Den Europæiske Unions budget indtil udgangen af 2012"(17); kritiserer dog, at der endnu ikke er givet pålidelige oplysninger om tilbageholdelser, inddrivelser og udestående inddrivelser af midler fra strukturfonde for de enkelte medlemsstater, og opfordrer Kommissionen til at stille landespecifikke oplysninger til rådighed i en passende detaljeringsgrad og på basis af relevante tidsrækker;

95.  noterer sig, at det økonomiske omfang af finansielle korrektioner og inddrivelser, der blev gennemført i 2012, udgør 3,2 % af alle betalinger over 2012-budgettet, og at gennemsnitsbeløbet for de finansielle korrektioner og inddrivelser, som Kommissionen har gennemført pr. år i perioden 2009-2012, var på 2,6 mia. EUR eller 2 % af de samlede gennemsnitlige betalinger fra Unionens budget(18);

96.  mener, at disse foranstaltninger stadig har haft for få virkninger for Unionens budget, og anmoder Kommissionen om i sin næste meddelelse om beskyttelsen af Unionens budget for regnskabsåret 2013 at oplyse Parlamentet og Rådet om de præcise beløb og deres anvendelse i den henseende;

97.  bemærker, at der i regnskabet for 2012 er registreret en finansiel korrektion på 1,8 mia. EUR vedrørende anvendelsen af samhørighedsmidler i Spanien i perioden 2000-2006, hvilket svarer til 49 % af de samlede korrektioner i 2012; beklager, at myndighederne i Spanien i henhold til de gældende regler var berettiget til yderligere 1 390 mio. EUR;

98.  glæder sig over, at Revisionsretten kun udelukker finansielle korrektioner, som omfatter detaljerede korrektioner på projektniveau, fra sit skøn over fejlprocenten, men anerkender, at faste korrektioner, som er fastsat af Kommissionen, kan være et effektivt redskab til at beskytte Unionens budget;

99.  bemærker, at kun ca. 1 % af de finansielle korrektioner, der blev gennemført i 2012, medførte en nettoreduktion af EU-finansieringen til det pågældende program og den pågældende medlemsstat i samhørighedspolitikken;

100.  tilskynder Kommissionen til at fremlægge oplysninger, der så vidt muligt etablerer sammenhængen mellem det år, hvor en betaling afholdes, det år, hvor den dermed forbundne fejl påvises, og det år, hvor den deraf følgende finansielle korrektion oplyses i noterne til regnskabet;

Den sammenfattende rapport og de årlige aktivitetsrapporter

101.  bemærker, at 12 generaldirektører og to af gennemførelsesorganernes direktører har taget i alt 23 kvantificerede forbehold med hensyn til udgifterne, og at generaldirektøren for GD Budget i sin erklæring tog forbehold vedrørende indtægterne;

102.  beklager dybt, at udtrykket "risikobehæftede beløb" ikke defineres i "Sammenfatning af Kommissionens resultater på forvaltningsområdet i 2012" (den sammenfattende rapport) vedtaget af Kommissionen den 5. juni 2013, og at beløbene ikke beregnes på samme måde i de forskellige generaldirektorater; opfordrer Kommissionen til at indføre en ensartet fremgangsmåde i generaldirektoraterne til beregning af risikobehæftede beløb;

103.  påpeger, at Kommissionen, i og med at den anslår de "risikobehæftede beløb" til i alt at ligge mellem 1,9 % (2,6 mia. EUR) og 2,6 % (3,5 mia. EUR) af årets samlede betalinger, anerkender, at fejlprocenten i udgifterne sandsynligvis er væsentlig, navnlig eftersom Kommissionen selv anfører, at de "risikobehæftede beløb" på en række områder, navnlig udvikling af landdistrikter, sandsynligvis er undervurderet; præciserer dog, at disse beløb ikke inkluderer de mulige fremtidige finansielle korrektioner, der betydeligt reducerer den endelige risiko; opfordrer indtrængende Kommissionen til at beskytte Unionens budget og mener, at gennemsnittet af de tidligere finansielle korrektioner og inddrivelser er opmuntrende;

104.  mener, at sammenligningen i Kommissionens sammenfattende rapport af det samlede "risikobehæftede beløb" med gennemsnittet af de finansielle korrektioner, der er foretaget over de seneste år, bør sættes ind i en kontekst (timingen og de finansielle korrektioners indvirkning på medlemsstaterne og støttemodtagerne, den sandsynlige undervurdering af de risikobehæftede beløb og genanvendelsen af midlerne);

105.  beklager, at Kommissionen fortsat ignorerer Parlamentets længe fremsatte anmodning om at tilføje den enkelte kommissærs underskrift på den årlige aktivitetsrapport for det generaldirektorat, vedkommende er ansvarlig for; bemærker, at den sammenfattende rapport vedtages af kommissærkollegiet, men mener, at dette er utilfredsstillende i lyset af de demokratiske ansvarlighedsprincipper;

Presset på budgettet

106.  bemærker nedskæringerne i betalingsbevillingerne foranlediget af Rådet, som har medført et fald i betalingsbevillinger sammenlignet med de vedtagne budgetter; understreger, at Rådet bliver ved med at følge sin strategi om at skære kunstigt ned på betalingsbevillingerne uden hensyntagen til de reelle behov, og bemærker med bekymring, at den betragtelige forskel mellem bevillingerne til forpligtelser og til betalinger i kombination med en stor grad af underudnyttelse i starten af programmeringsperioden 2007-2013 har medført en akkumulering, der svarer til to år og tre måneders uindfriede budgetforpligtelser;

107.  understreger, at den tilbagevendende mangel på betalingsbevillinger har været hovedårsagen til det hidtil usete høje niveau af uindfriede forpligtelser, navnlig i de sidste år af FFR for 2007-2013; bemærker med dyb bekymring, at Kommissionens finder det stadig sværere at imødekomme regnskabsårets betalingsanmodninger med de budgetterede bevillinger til betalinger, og at de kumulerede forpligtelsesbevillinger, der var til rådighed for betalinger i perioden 2007-2013, har oversteget de samlede kumulerede disponible betalingsbevillinger med 114 mia. EUR i denne samme periode; bemærker, at det er 64 mia. EUR mere end den difference på 50 mia. EUR mellem de samlede forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger, som den finansielle ramme opererer med;

108.  udtrykker bekymring over, at Kommissionens uindfriede budgetforpligtelser, for hvilke der endnu ikke var gennemført betalinger, og/eller som endnu ikke var frigjort, steg med 10 mia. EUR til 217 mia., og at betalingsanmodninger for 16,2 mia. EUR ikke var imødekommet ved udgangen af 2012 (10,7 mia. EUR ved udgangen af 2011 og 6,4 mia. ved udgangen af 2010); er desuden bekymret over, at 52 % af betalingsbevillingerne, som der er blevet anmodet om i budgetforslaget for 2014, er afsat til afslutningen af programmerne under FFR for 2007-2013;

109.  beklager, at Kommissionens GD for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse ikke var i stand til at opfylde 60 mio. EUR af sine betalingsforpligtelser rettidigt i 2012 (og 160 mio. EUR i 2013) med alvorlige konsekvenser for både udsatte mennesker og de ngo'er, der forsøger at støtte dem; opfordrer i betragtning af den presserende livreddende beskaffenhed, hurtige projektcyklus og det beskedne budget (2 EUR pr. borger pr. år), som Unionens beredskab omfatter, Kommissionen og budgetmyndigheden til at anerkende disse foranstaltningers usædvanlige karakter og særegenhed ved at sikre niveauer for forpligtelses- og betalingsbevillinger, der svarer til hinanden, for humanitær bistand i den årlige budgetcyklus;

110.  påpeger, at bruttobeløbet for forfinansieringer pr. den 30. juni 2013 udgjorde 81 mia. EUR, hvoraf 75 % (ca. 61 mia. EUR) allerede eksisterede mere end 18 måneder i forvejen, og 20 % (16 mia. EUR) fandtes i mere end seks år; bemærker, at unødvendigt lange forfinansieringsperioder kan medføre en øget risiko for fejl eller tab; er af den opfattelse, at forfinansieringer ikke kan og bør overstige 50 mia. EUR; bemærker, at under delt forvaltning er forfinansieringsbetalinger ikke betinget af eksistensen af en garanti; foreslår derfor, at Kommissionen i beretningerne fra regnskabsføreren medtager en fordeling af forfinansieringsbetalinger pr. år for deres periodisering og pr. medlemsstat;

111.  er bekymret, fordi 4,8 mia. EUR fra den tidligere programmeringsperiode 2000-2006 blev betalt fra Unionens budget som forfinansiering til projekter inden for strukturområdet pr. 30. juni 2013, hvilket ikke er blevet afregnet, og beløbene er heller ikke blevet inddrevet af Kommissionen eller medlemsstaterne; anmoder om oplysninger om status for disse projekter og om tidsplanen for inddrivelse eller afregning af disse midler;

112.  anmoder om en detaljeret fordeling af og en nærmere forklaring på de 2,3 mia. EUR i forfinansiering, som: a) var blevet korrigeret på grund af tekniske korrektioner foretaget i åbningsbalancen, da de periodiserede regnskaber først blev udarbejdet, eller b) var blevet overført fra Kommissionens balance til andre EU-organer (agenturer og fællesforetagender) på tidspunktet for deres oprettelse;

113.  er bekymret over, at Kommissionen inden for udviklings- og samarbejdsområdet kun modtog garantier for i alt 700 mio. EUR, mens der allerede er betalt et forfinansieringsbeløb på 10,1 mia. EUR; forventer, at Kommissionen tager de nødvendige skridt til at minimere kreditrisikoen; er overbevist om, at ngo'er, internationale organisationer og andre støttemodtagere eller kontraherende parter bør være underlagt garantikrav for forfinansierede beløb;

114.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde og offentliggøre et "langsigtet likviditetsoverslag", der viser de fremtidige betalingsbehov for at sikre, at de godkendte årlige budgetter kan dække de nødvendige betalinger;

115.  minder om Parlamentets forslag om en fuldtidskommissær for budgetkontrol;

Kommissionens og medlemsstaternes ansvar ved delt forvaltning

116.  understreger, at medlemsstaterne for størsteparten af de transaktioner, der berøres af fejl på områder med delt forvaltning (f.eks. landbrug og samhørighed), havde tilstrækkelige oplysninger til at konstatere og udbedre fejlene; opfordrer derfor endnu en gang medlemsstaterne og Kommissionen til snarest muligt at styrke de primære kontroller for at gøre noget ved dette uacceptabelt høje niveau af dårlig forvaltning; opfordrer desuden Kommissionen til at beskytte Unionens budget mod den deraf følgende risiko for udbetaling af uretmæssig støtte ved at anvende finansielle korrektioner, hvis der findes svagheder i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer; opfordrer derfor endnu en gang medlemsstaterne og Kommissionen til snarest muligt at styrke kontrollen på første niveau for at gøre noget ved dette uacceptabelt høje niveau af dårlig forvaltning;

117.  opfordrer Revisionsretten til i henhold til artikel 287, stk. 4, andet afsnit, i TEUF at afgive udtalelse om de nationale revisionsmyndigheders uafhængighed for så vidt angår delt forvaltning;

118.  bemærker, at manglen på pålidelighed af kontrollen på første niveau, som udføres af nogle medlemsstater, undergraver troværdigheden af de årlige aktivitetsrapporter, som Kommissionens tjenestegrene udarbejder, og den sammenfattende rapport, der vedtages af Kommissionen, idet de delvis baseres på resultaterne af de kontroller, de nationale myndigheder gennemfører; gentager derfor sit tidligere fremsatte krav om, at Kommissionen udarbejder pålidelige og objektive årlige aktivitetsrapporter;

119.  foreslår, at man undersøger muligheden for, at de nationale kontrolinstitutioner i deres egenskab af uafhængige revisionsinstanser og under overholdelse af de internationale revisionsstandarder udsteder nationale revisionspåtegninger for forvaltningen af EU-midler, der forelægges for medlemsstaternes regeringer med henblik på anvendelse under dechargeproceduren efter en passende interinstitutionel procedure, der skal indføres;

120.  fremhæver, at Kommissionen i henhold til artikel 317 i TEUF bærer det endelige ansvar for gennemførelsen af Unionens budget; gør opmærksom på, at når Kommissionen gennemfører budgettet under delt forvaltning, uddelegeres gennemførelsesopgaverne til medlemsstaterne i medfør af artikel 59 i finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012;

121.  glæder sig over, at medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder, jf. artikel 59, stk. 3, 4 og 5, i den nye finansforordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 fremover er forpligtede til hvert år at fremsende deres regnskaber til Kommissionen vedlagt en forvaltningserklæring, en årlig sammenfatning af deres endelige revisionsberetning og af kontroller og en udtalelse fra et uafhængigt revisionsorgan, og bemærker, at medlemsstaterne kan fremlægge frivillige nationale forvaltningserklæringer, der er undertegnet på passende niveau på baggrund af oplysningerne i de ovennævnte afsnit i finansforordningen;

122.  anmoder Kommissionen om hvert år til Parlamentet at fremsende de årlige sammendrag af de endelige revisionsberetninger og en oversigt over de kontroller, som medlemsstaterne har udført i henhold til artikel 59, stk. 5, litra b), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, senest to måneder efter at Kommissionen har modtaget dem, i henhold til de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, der er fastlagt i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Parlamentet og Kommissionen om budgetdisciplin, budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning(19); bemærker, at Parlamentets kompetente udvalg først modtog disse årlige sammendrag for regnskabsåret 2012 den 19. februar 2014;

123.  glæder sig over, at Kommissionen inden for rammerne af denne institutionelle aftale, som ledsagede den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, nedsatte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Parlamentet, Rådet og Kommissionen med henblik på at fastlægge en model for en sådan erklæring og gøre de nationale erklæringer nyttige for Kommissionens egen revisionsproces;

124.  anmoder Kommissionen om efter oprettelsen af modellen aktivt og løbende at tilskynde medlemsstaterne til at bruge denne model med henblik på at modtage hensigtsmæssige og pålidelige nationale erklæringer fra alle medlemsstater;

Rådets henstillinger om decharge

125.  opfordrer Rådet til at indtage en mere kritisk holdning til dechargen og dermed den endelige anvendelse af Unionens skatteindtægter i medlemsstaterne; noterer sig i den forbindelse Sveriges, Storbritanniens og Nederlandenes kritiske holdning til dechargen for 2012; håber, at de under deres respektive formandskaber vil forelægge de nødvendige oplysninger om gennemførelsen af Rådets budget, som Parlamentet har anmodet om, for at forhindre at Parlamentet på ny afviser at meddele decharge; tilslutter sig endvidere kravet om nationale forvaltningserklæringer;

126.  anmoder om, at Rådet rapporterer om gennemførelsen af de afhjælpende foranstaltninger, samtidig med at den vedtager den næste dechargehenstilling ved udgangen af oktober 2014;

Indtægter

127.  bemærker, at Revisionsretten ikke konstaterede nogen væsentlige fejl i Kommissionens beregning af medlemsstaternes bidrag og betalingen heraf, der for størstepartens vedkommende var baseret på oplysningerne om overslagene for bruttonationalindkomst (BNI) for 2012;

128.  bemærker, at Revisionsretten ikke har kunnet finde dokumentation for rigtigheden af 8 mio. EUR fra EFTA-bidraget (240 mio. EUR); opfordrer Revisionsretten og Kommissionen til at undersøge denne konstatering og rapportere, om EFTA-bidraget er korrekt under opfølgningen af dechargeproceduren 2012;

129.  anmoder Kommissionen om under opfølgningen på dechargeproceduren 2012 at oplyse Budgetkontroludvalget om, hvilke bestræbelser der er gjort for at fjerne forbeholdene vedrørende indberetning af data fra BNI-området;

130.  er overrasket over, at BNI-tal først kan anses for endelige fire år efter indberetningen; anser dette tidsrum for helt urimeligt;

131.  er bekymret over svaghederne i medlemsstaternes momssystemer; henviser i den forbindelse til resultaterne af en undersøgelse(20), som opgør tabet af momsindtægter i 2011 for de offentlige budgetter i medlemsstaterne på grund af overtrædelser eller manglende inddrivelse til 193 mia. EUR; bemærker, at det svarer til 18 % af de teoretiske momsindtægter eller 1,5 % af BNP (0,5 % mere end Unionens nuværende budget for 2014-2020); ønsker derfor oplysning om, hvilke foranstaltninger Kommissionen har truffet for at ophæve eksisterende forbehold over for nationale momssystemer i medlemsstater, hvilket kan gå helt tilbage til 1990'erne;

132.  noterer sig, at den ovennævnte undersøgelse viser, at Italien (36 mia. EUR), Frankrig (32 mia. EUR), Tyskland (26,9 mia. EUR) og Det Forenede Kongerige (19 mia. EUR) stod for over halvdelen af det samlede kvantitative momshul, primært fordi de er de største af Unionens økonomier; bemærker også, at hvad angår andelen af deres eget BNP, var Rumænien (10 mia. EUR), Grækenland (9,7 mia. EUR) Litauen (4,4 mia. EUR) og Letland (0,9 mia. EUR) de medlemsstater, der havde det største momshul i 2001; noterer sig, at undersøgelsen også viser en markant opadgående tendens i momshullet i mange medlemsstater siden 2008 som følge af den økonomiske krise (dette var særlig tilfældet i Spanien, Grækenland, Letland, Irland, Portugal og Slovakiet); bemærker, at momshullet i gennemsnit steg fem procentpoint i Unionen, da først den økonomiske krise ramte;

133.  noterer sig i den forbindelse Kommissionens svar om, at 21 af de nuværende 108 forbehold er udstedt af medlemsstaterne selv; bemærker, at yderligere 27 forbehold er baseret på, at nationale lovgivninger ikke er i overensstemmelse med Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdisystem(21); glæder sig over, at 12 af de 16 forbehold, som ligger langt tilbage, har kunnet ophæves;

134.  beklager, at efterfølgende kontroller og risikoanalysen har vist, at Belgien, Finland og Polen, som Revisionsretten besøgte i 2012 som led i sine revisioner, var karakteriseret ved mangler i toldkontrollen på nationalt plan; opfordrer Kommissionen til at undersøge disse mangler;

135.  konkluderer ud fra de ovennævnte revisioner og Kommissionens revisioner i 2010 og 2011, at der også kan optræde lignende mangler i andre lande, og opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at styrke deres toldkontrol, navnlig i de store havne; anmoder Kommissionen om at redegøre for disse forhold i forberedelsen af dechargen for 2013;

136.  er bekymret over, at der ikke er nogen dækning for pålagte, men endnu ikke betalte bøder på 200 mio. EUR;

137.  noterer sig på baggrund af kommissær Šemetas skrivelse af 12. april 2013(22), at det for tiden på grund af tekniske vanskeligheder ikke er muligt at indføre den moderniserede toldkodeks;

138.  noterer sig Kommissionens meddelelse "En handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse" af 6. december 2012 (COM(2012)0722 og Kommissionens svar af 26. september 2013 COM(2013)0349);

139.  glæder sig over, at kommissær Šemeta har meddelt, at han inden den 1. maj 2014 vil sende Parlamentet en oversigt over foranstaltningerne til at bekæmpe skattesvig og skatteunddragelse;

140.  mener, at momssvig, og særlig det såkaldte karruselsvig eller svig i forbindelse med forsvunden forhandler, forvrider konkurrencen og berøver de nationale budgetter væsentlige midler samt skader Unionens budget; opfordrer Kommissionen til at anvende alle midler for at håndhæve medlemsstaternes forpligtelse til at give Kommissionen oplysninger rettidigt; glæder sig i denne forbindelse over kommissærens løfte om indtil den 1. maj 2014 at give Parlamentet en oversigt over udviklingen i de initiativer, der er taget for at løse problemet med skattesvig og skatteundgåelse, der finder sted inden for Unionen og i forbindelse med tredjelande;

Landbrug

Markedsstøtte og direkte støtte

141.  beklager, at ELFUL-betalingerne i 2012 i væsentligt omfang er behæftede med fejl, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer for de betalinger, der var godkendt som udgifter, kun har været delvist effektive, og beklager, at den mest sandsynlige fejlprocent er steget til 7,7 % (i 2011: 2,9 %);

142.  konstaterer, at de nationale myndigheder efter Revisionsrettens opfattelse havde tilstrækkelige oplysninger til at opdage og korrigere fejlene ved et betydeligt antal fejlbehæftede transaktioner; opfordrer Revisionsretten til at fremlægge præcise oplysninger om dette;

143.  er dybt foruroliget over, at den kritik, som Revisionsretten har fremsat i sin årsberetning for regnskabsåret 2012, og de systematiske mangler, den har afsløret, navnlig angående støtteberettigelsen af permanente græsarealer, har været fremført i Revisionsrettens tidligere beretninger siden 2007; noterer sig Kommissionens redegørelse og kræver, at Kommissionen og Revisionsretten inden for rammerne af den kontradiktoriske dialog når til enighed om den korrekte vurdering af støtteberettigelseskriterierne for permanente græsarealer;

144.  gør navnlig opmærksom på, at der i forbindelse med de hyppigst forekommende nøjagtighedsfejl er tale om arealangivelser, der er sat for højt, og administrative fejl, og at de større nøjagtighedsfejl for det meste angår for høje betalinger for permanente græsarealer; beklager, at for høje angivelser ikke er blevet opdaget i visse medlemsstater ved krydskontroller af de anmeldte marker på grundlag af LPIS-systemet, da LPIS-databasen kun er delvist pålidelig;

145.  bemærker, at Revisionsrettens revision også omfattede krydsoverensstemmelseskravene, og at tilfælde, hvor krydsoverensstemmelseskravene ikke blev overholdt, blev behandlet som fejl, hvis det kunne påvises, at overtrædelsen skete i det år, hvor landbrugeren ansøgte om støtte;

146.  påpeger, at Revisionsretten medtager mangler inden for området krydsoverensstemmelse i deres beregning af fejlprocenten, men bemærker, at krydsoverensstemmelse efter Kommissionens opfattelse ikke vedrører berettigelsen til betalinger, men kun udløser administrative sanktioner(23);

147.  gør opmærksom på, at fejlprocenten skal vurderes med stor forsigtighed og ikke må ses som en samlet vurdering af, om landbrugerne har overholdt krydsoverensstemmelseskravene, fordi Revisionsretten har begrænset sin revision til bestemte krydsoverensstemmelseskrav(24);

148.  er dybt bekymret over, at Revisionsrettens revisioner endnu en gang viser, at effektiviteten af det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) især forringes af, at de databaser, der anvendes til krydskontrollerne, ikke er nøjagtige; bemærker navnlig, at der er konstateret betydelige mangler i de LPIS, der er revideret i England og Nordirland;

149.  beklager også, at Revisionsretten hos de tre reviderede udbetalende organer i England, Nordirland og Luxembourg har konstateret mangler vedrørende udbetalingernes nøjagtighed, men også vedrørende kvaliteten af de opmålinger, der er foretaget på stedet;

150.  deler Revisionsrettens betænkeligheder angående ændringen af GD AGRI's beregningsmetode for restfejlforekomsten for den afkoblede arealstøtte for 2012, fordi der her tages højde for, at kontrolstatistikkerne kan have mangler, som begrænser pålideligheden, og at de ikke omfatter alle elementer i restfejlforekomsten;

151.  beklager, at resultaterne af den nye metode bekræfter, at medlemsstaternes kontrolstatistikker, erklæringerne fra betalingsorganernes direktører og godkendelsesorganernes arbejde kun giver en begrænset sikkerhed; opfordrer til at udvide denne nye tilgang til at omfatte alle udgifterne til den fælles landbrugspolitik i GD AGRI's næste årlige aktivitetsrapport;

152.  beklager, at Kommissionen ud af syv anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i sine årsberetninger for regnskabsårene 2009 og 2010, kun har gennemført to i de fleste henseender og fire i nogle henseender;

153.  tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling om, at støtteberettigelsen for arealer, navnlig permanente græsarealer, bør registreres korrekt i LPIS (se punkt 3.13 og 3.25 og boks 3.3 i årsberetningen for 2012); opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at finde en løsning på problemerne med permanente græsarealer og sikre, at de registreres korrekt i LPIS; opfordrer indtrængende Kommissionen til at underrette Parlamentet hver sjette måned om de opnåede fremskridt;

154.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at træffe afhjælpende foranstaltninger, hvis det viser sig, at forvaltnings- og kontrolsystemer og/eller IFKS-databaser er mangelfulde eller ikke er ajourført;

155.  beklager i den forbindelse, at Revisionsretten og Kommissionen under revisionerne 2006-2007 konstaterede mangler i Portugals og Frankrigs LPIS-systemer, hvorimod generaldirektøren for GD AGRI først indføjede et forbehold herom samt en handlingsplan i sit generaldirektorats årlige aktivitetsrapport for 2011 for Portugals vedkommende og for Frankrigs vedkommende først i aktivitetsrapporten for 2012;

156.  mener, at de negative virkninger på en effektiv beskyttelse af Unionens budget kan skyldes enhver udsættelse af fremsættelsen af et forbehold, der skal ledsages af en anmodning om en handlingsplan, og gør opmærksom på, at Kommissionen i den henseende har et særligt ansvar;

157.  bemærker med dyb bekymring, at Revisionsretten har konstateret systematiske fejl i de LPIS'er, der er revideret i Italien og Spanien i 2008, 2009 og 2010, og at der siden 2007 er konstateret mangler i LPIS i 12 medlemsstater(25); noterer sig Kommissionens og de spanske myndigheders svar om, at der i Spanien, til trods for manglernes begrænsede omfang, er iværksat et system til afhjælpning af disse fejl ved hjælp af en støtteberettigelseskoefficient, der er blevet indarbejdet i reglerne for næste periode;

158.  deler Revisionsrettens bekymring over langsommeligheden af den efterprøvede regnskabsafslutning, som danner grundlag for finansielle korrektioner (punkt 4.31 i Revisionsrettens årsberetning for 2012), og beklager, at det ved en stikprøve har vist sig, at tiden i 2012, som det reelt havde taget at gennemføre proceduren (mere end 4 år) var dobbelt så lang, som den tid, der er fastsat i Kommissionens interne benchmarks, og der var derfor et betydeligt efterslæb; noterer sig, at den kontradiktoriske procedure, forligsmekanismen og proceduren for beregning af korrektioner gør det vanskeligt at afslutte den efterprøvende regnskabsafslutning til tiden; forventer, at Kommissionen gør alt for at reducere den efterprøvende regnskabsafslutnings varighed i standardtilfælde til højst to år(26);

159.  opfordrer kraftigt Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at betalingerne er baseret på kontrolresultater, og at kontrollerne på stedet har den fornødne kvalitet til at kunne bestemme det støtteberettigede areal pålideligt;

160.  opfordrer kraftigt Kommissionen til at sikre, at det arbejde, lederne af betalingsorganer og godkendelsesorganer udfører, er tilrettelagt sådan og har en sådan kvalitet, at det udgør et pålideligt grundlag for at vurdere, om de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige;

Udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed

161.  beklager, at betalingerne inden for udvikling af landdistrikter, miljø, fiskeri og sundhed ikke fri for væsentlige fejlforekomster i 2012, og at overvågnings- og kontrolsystemer for de betalinger, der var godkendt som udgifter, kun har været delvist effektive – eller i et tilfælde – ikke effektive, og beklager, at den mest sandsynlige fejlprocent er steget til 7,9 % (7,7 % i 2011);

162.  konstaterer, at de nationale myndigheder efter Revisionsrettens opfattelse havde tilstrækkelige oplysninger til at opdage og korrigere de fejl, der er fundet ved et betydeligt antal fejlbehæftede transaktioner; opfordrer Revisionsretten til at fremlægge disse præcise oplysninger;

163.  påpeger, at ligesom i 2011 tegnede de ikke-arealrelaterede foranstaltninger sig for den største andel (65 %) i den mest sandsynlige fejlforekomst, og understreger, at årsagen til de mest kvantificerbare fejl var, at modtagerne ikke havde overholdt støtteberettigelseskravene, navnlig dem vedrørende forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug, særlige krav til investeringsprojekter og regler for offentlige indkøb;

164.  er dybt bekymret over, at Revisionsretten endnu en gang har konstateret væsentlige problemer vedrørende anvendelsen af krydsoverensstemmelseskravene til identifikation og registrering af husdyr; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af kontrollerne i løbet af året, uden at modtagerne påføres yderligere administrative byrder;

165.  beklager på ny, at Kommissionen i 2012 anvendte forskellige metoder til kvantificering af fejl ved offentlige indkøb inden for de to politikområder landbrug og samhørighed, og at ingen af dem stemmer overens med Revisionsrettens metode, og opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til at harmonisere sagsbehandlingen af fejl ved offentlige indkøb inden for delt forvaltning snarest muligt og rapportere til dechargemyndigheden om ændringerne;

166.  udtrykker på ny sin bekymring over, at der er blevet afdækket en høj fejlhyppighed, når støttemodtagerne var offentlige organer, og at disse fejl vedrørte forhold såsom anmeldelse af uberettiget moms eller manglende efterlevelse af reglerne for offentlige indkøb; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at de eksisterende regler håndhæves bedre;

167.  beklager, at Revisionsretten har konstateret svagheder(27) i Frankrigs, Sveriges, Tysklands, Polens, Bulgariens og Rumæniens overvågnings- og kontrolsystemer for udviklingen af landdistrikter, og at der var mangler vedrørende de tre komponenter, der er revideret, nemlig forvaltnings- og kontrolsystemerne til sikring af korrekt betaling, kontrolsystemerne baseret på kontrol på stedet og systemerne til at sikre anvendelse og kontrol af krydsoverensstemmelse;

168.  bemærker med bekymring, at de svagheder, der er afdækket i 2012 i de ovennævnte medlemsstater, i meget høj grad svarer til de svagheder, der er konstateret og anmeldt i de forskellige seks medlemsstater, der er revideret i 2011, nemlig Danmark, Spanien, Italien, Ungarn, Østrig og Finland;

169.  er bekymret over, at tilsvarende fejl i sidste ende kan forekomme i alle medlemsstater;

170.  bemærker med bekymring, at det vigtigste svage punkt, som Revisionsretten har afsløret i år, var ineffektive kontroller af reglerne for offentlige indkøb i Sverige, Tyskland (Brandenburg og Berlin), Polen, Bulgarien og Rumænien, og at det i forbindelse med den generelle revision blev konstateret, at udgifter på over 9 mio. EUR ikke var støtteberettigede, fordi reglerne for offentlige indkøb ikke var blevet overholdt;

171.  beklager, at Parlamentet som følge af, at Revisionsretten og Kommissionen anlægger forskellige tilgange til spørgsmålet om regnskabsaflæggelse, ikke kan foretage en præcis vurdering af regnskabsaflæggelsens indvirkning på de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; noterer sig, at der ifølge Revisionsretten i forbindelse med beslutningen om regnskabsaflæggelse ikke er blevet taget tilstrækkeligt hensyn til resultaterne af de juridisk-kritiske revisioner; opfordrer Kommissionen og Revisionsretten inden for rammerne af den kontradiktoriske dialog til at nå til enighed om den finansielle regnskabsafslutningsprocedure;

172.  deler Revisionsrettens bekymring over de mangler, der er konstateret i forbindelse med de juridisk-kritiske revisioner, vedrørende kvalitetskontrollen, dokumentationen for revisionerne og den måde, hvorpå man vurderer dokumentationer og drager konklusioner;

173.  glæder sig over, at det samlede beløb for de finansielle korrektioner, Kommissionen har foretaget, er steget i de seneste år, mens andelen af faste korrektioner er faldet betydeligt i 2012; anerkender samtidig, at faste korrektioner under visse omstændigheder også kan være en hensigtsmæssig måde at beskytte Unionens budget på;

174.  deler alligevel Revisionsrettens bekymring over, at der ved anvendelsen af faste korrektioner ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til overtrædelsens art og grovhed, og at det er et konstant problem i forbindelse med de efterprøvende regnskabsafslutninger, at proceduren er så langvarig; mener imidlertid, at faste korrektioner er et nødvendigt redskab til situationer, hvor det ikke er muligt at foretage en mere præcis beregning; anmoder derfor Kommissionen om at opstille kriterier for beregningen af faste korrektioner, som sikrer, at der tages tilstrækkeligt hensyn til manglens art og grovhed;

175.  er skuffet over, at Revisionsretten har konstateret betydelige mangler i anvendelsen af proceduren for styrkelse af sikkerheden i fire af de fem medlemsstater, som har benyttet denne nye procedure; Bulgarien og Rumænien for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Luxembourg og Det Forenede Kongerige (Nordirland) for Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL);

176.  bemærker, at GD AGRI's årlige aktivitetsrapport indeholder et forbehold vedrørende samtlige ELFUL-udgifter i 2012, og at dette forbehold skyldes betænkeligheder på grund af kontrollernes kvalitet i nogle medlemsstater og den fejlprocent, Revisionsretten har angivet;

177.  beklager imidlertid, at GD AGRI's forbehold med hensyn til ELFUL udviser to svagheder: GD AGRI har ikke fremlagt sit eget kvantificerede skøn over restfejlprocenten eller vurderet for hvert betalingsorgan, om der pga. resultaterne af deres egne revisioner bør fastsættes en højere fejlprocent eller ej;

178.  opfordrer medlemsstaterne til at udføre deres administrative kontrol effektivt ved at udnytte alle de relevante oplysninger, betalingsorganerne har adgang til, da de dermed vil kunne opdage og korrigere de fleste fejl;

179.  opfordrer Kommissionen til fortsat at stille vejledning og assistance til rådighed for medlemsstaterne ved hjælp af bedste praksis gennem systematiske afbrydelser af betalinger, finansielle korrektioner under hensynstagen til fejlenes alvor samt ved at udarbejde kortfristede og ad hoc-handlingsplaner;

180.  opfordrer Kommissionen til på området for udvikling af landdistrikter at sikre, at ensartede standarder og procedurer anvendes og overvåges ligeligt af både godkendelses- og kontrolorganerne; understreger, at godkendelses- og kontrolorganers anvendelse af forskellige standarder tidligere har medført forvirring hos de nationale betalingsorganer og projektansøgere med forsinkelser og begrænsninger af projektansøgninger til følge; understreger, at enhver ændring i ansøgnings- og godkendelsesproceduren for et ELFUL-bidrag kun kan være bindende i fremtiden og derfor ikke finder anvendelse på projekter, der tidligere er godkendt;

181.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at eventuelle fremtidige retningslinjer for betingelser for støtteberettigelse og udvælgelseskriterier for den nye programmeringsperiode 2014-2020 for ELFUL ligeledes fastsættes som en fælles standard ikke blot for de nationale kompetente organer og betalingsorganer, men også for de tilknyttede godkendelses- og kontrolorganer; understreger, at disse retningslinjer bør udformes på en sådan måde, at det er muligt at gennemføre dem i praksis på stedet

182.  bemærker med skuffelse, at generaldirektøren for GD AGRI i sin årlige aktivitetsrapport for 2012 selv har bebudet, at man, selv om Kommissionen som reaktion på den forhøjede fejlprocent på området for udvikling af landdistrikterne har udarbejdet en omfattende handlingsplan, "ikke vil kunne opnå indvirkning af betydning på fejlfrekvensen før tidligst i 2014"; bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2012 var enig i denne vurdering;

183.  understreger, at denne påstand berettiger, at dechargemyndigheden forlanger formelle forpligtelser med bindende krav om og frister for Kommissionens og visse medlemsstaters fuldstændige gennemførelse af alle afhjælpende foranstaltninger omhandlet i punkt 40-67 i denne beslutning, hvilket fører til en reduktion af fejlprocenterne i fremtiden;

184.  bemærker, at de beløb, som er erklæret for uinddrivelige fra EGFL på grund af støttemodtagerens insolvens, beløber sig til 351,6 mio. EUR siden 2007 ifølge Kommissionens indberetning; bemærker også, at yderligere 6 mio. EUR ikke er blevet inddrevet siden 2007, fordi omkostningerne var større end fordelene ved inddrivelsen; forventer, at Kommissionen medtager disse beløb hvert år i sin årlige aktivitetsrapport og angiver måder, hvorpå medlemsstaterne kan mindske risikoen ved at finansiere støttemodtagere, som er på randen af insolvens;

185.  bemærker, at en medlemsstat i henhold til artikel 33, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1290/2005(28) (ELFUL) først kan beslutte at indstille inddrivelsesproceduren på de betingelser, der er omhandlet i artikel 32, stk. 6, i denne forordning, efter afslutningen af programmet; bemærker, at der ikke er nogen gyldig begrundelse for de beløb vedrørende ELFUL-gæld, som er erklæret for uinddrivelige i regnskabsårene 2007-2012, dvs. en gæld på 0,9 mio. EUR; anmoder Kommissionen om at redegøre for, hvad den agter at gøre i denne henseende;

186.  konstaterer, at nogle medlemsstater forvaltede flerårige programmer inden for den flerårige finansielle ramme for 2007-2013, og at nogle betalingsorganer var forpligtet til at gennemføre inddrivelser fra støttemodtagere, selv om der var tale om små beløb på højst nogle eurocent (eftersom artikel 33, stk. 7, i forbindelse med artikel 32, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1290/2005 kun fandt anvendelse efter afslutningen af et program for udvikling af landdistrikterne); er bekymret, da udgifterne til inddrivelse af disse små beløb tydeligvis er større end de beløb, der skal inddrives; bemærker, at der for regnskabsåret 2013 og 2014 ikke er udsigt til ændringer for de berørte medlemsstater; bemærker, at Kommissionen tidligt blev informeret om problemet; er overrasket over, at Kommissionen ikke har reageret hurtigere for at afhjælpe den pinlige situation for Unionen; opfordrer Kommissionen til at anvende en mere proaktiv tilgang for at afhjælpe sådanne ulemper i den kommende flerårige finansielle ramme, når Kommissionen bliver opmærksom på dem;

Anbefalinger vedrørende direkte betalinger og udviklingen af landdistrikterne

187.  er enig i nedenstående anbefalinger fra Revisionsretten: Kommissionen bør afhjælpe alle de påpegede svagheder i sine overensstemmelsesrevisioner og løse det vedvarende problem med lange forsinkelser i proceduren samlet set (jf. punkt 4.27, 4.31 og 4.33); mener, at Kommissionen bør yderligere forbedre sin metode til beregning af finansielle korrektioner, så der tages bedre hensyn til de konstaterede overtrædelsers karakter og grovhed; mener, at Kommissionen bør afhjælpe de konstaterede svagheder i de systemer, der anvendes i forbindelse med offentlige indkøb og tilskudsaftaler;

188.  støtter anbefalingerne og de gode praksisser, som skal reducere antallet af fejl ved at tage fat på overregulering som foreslået i Parlamentets undersøgelse om "Overregulering i ELFUL: I hvilket omfang medfører de nationale regler unødvendigt yderligere kompleksitet og øger dermed risikoen for fejl?"; bemærker, at der er former for overregulering, hvor fordelene opvejer omkostningerne, og hvor regulering er berettiget ("gode" praksisser for overregulering), hvorimod andre overreguleringspraksisser er uforholdsmæssige, og omkostningerne er større end fordelene ("dårlige" praksisser for overregulering); anmoder om, at der tages fat på de sidstnævnte former for overregulering;

189.  anmoder i denne forbindelse om omgående iværksættelse af de såkaldte "quick wins" for at vurdere de potentielle omkostninger sammen med de forventede politikfordele, når der indføres ambitiøse krav og forpligtelser, for at tackle problematiske administrative og proceduremæssige krav samt for at undgå tvetydige og uklare krav;

190.  anmoder også om strukturelle ændringer, der fører til langsigtede løsninger såsom en permanent platform for udveksling af viden mellem forvaltningsmyndigheder og betalingsorganer i hele Unionen, således at specifikke ELFUL-organer kan lære af eksempler og bedste praksisser ved drøftelsen af uklare områder samt alt for komplekse krav og kontroller; anmoder i denne forbindelse om, at der er adgang til denne platform i alle medlemsstater;

Konklusioner vedrørende den fælles landbrugspolitik

191.  mener, at Kommissionen håndterer de mangler, der konstateres i LPIS-systemet, på en måde, der indebærer en økonomisk risiko for Unionens budget (uforholdsmæssigt lange efterprøvende regnskabsafslutninger, der fører til faste korrektioner med forsinket optagelse af handlingsplaner og forbehold i de årlige aktivitetsrapporter); opfordrer til, at der omgående iværksættes handlingsplaner for at afhjælpe mangler i LPIS-systemer; opfordrer til, hvis fristerne ikke overholdes, en forholdsmæssig reduktion og suspension af de månedlige eller foreløbige udbetalinger til de berørte medlemsstater med henblik på at undgå at skabe en økonomisk risiko for Unionens budget;

192.  bemærker navnlig, at de fejl, der blev konstateret af Revisionsretten i Frankrig og Portugal i 2006, og er bekræftet af Kommissionen i 2008, stadig ikke er fuldt ud afhjulpet af medlemsstaterne, til trods for at det i 2012 blev besluttet at foretage faste korrektioner; understreger, at der fra 2006 til 2013 blev foretaget direkte betalinger, hvis lovlighed og formelle rigtighed ikke var fuldt ud garanteret; er bekymret for Unionens budget, da der endnu ikke er foretaget finansielle korrektioner for fejlagtigt udbetalte midler i Frankrig i 2008-2013 og i Portugal i 2010-2013 som følge af vedvarende fejl i LPIS, som blev opdaget i 2006; bemærker dog, at Kommissionen har anvendt finansielle nettokorrektioner for regnskabsårene forud for 2008 i Frankrig og forud for 2010 i Portugal; opfordrer Kommissionen til at dække hele den finansielle risiko i forbindelse med sådanne fejl i Unionens budget ved hjælp af nettokorrektioner;

193.  glæder sig over Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af finansielle nettokorrektioner over for medlemsstater i forbindelse med landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken (COM(2013)0934), eftersom Kommissionen ikke alene har forpligtet sig til at fremskynde den efterprøvende regnskabsafslutning, så der i normaltilfælde kan træffes afgørelse om de finansielle korrektioner to år efter gennemførelsen af første revision, men også har forpligtet sig til for den fælles landbrugspolitik at tilnærme afbrydelsen og suspensionen til fondene inden for samhørighedspolitikken; bemærker, at Parlamentet i mange år har opfordret til disse to forpligtelser, navnlig i sin dechargebeslutning for regnskabsåret 2011(29);

194.  bemærker, at alle finansielle korrektioner på landbrugsområdet er finansielle nettokorrektioner; mener imidlertid, at det er nødvendigt, at den efterprøvende regnskabsafslutning får fuld virkning med hensyn til at fremskynde proceduren og yderligere forbedre kriterierne og metoderne for anvendelsen af finansielle korrektioner ud over de forventede nye retningslinjer baseret på de eksisterende retningslinjer, som allerede besluttet af Kommissionen den 23. december 1997(30);

195.  understreger især, at den af Kommissionen varslede forkortelse af den overensstemmelsesprocedure, som danner grundlag for finansielle korrektioner, ikke kan vurderes før midt i 2016, hvilket betyder, at Parlamentet først vil se på den i 2017 og 2018 i forbindelse med dechargeproceduren;

196.  tilslutter sig de forbehold, som generaldirektøren for GD AGRI har fremsat:

opfordrer det nyvalgte Parlament til at afkræve et konkret tilsagn fra den nye kommissær om at rette op på situationen, herunder at udarbejde særlige ordninger med de mest udsatte medlemsstater for at styrke beskyttelsen af Unionens budget;

Regionalpolitik, energi og transport

197.  understreger, at regionalpolitik, som primært gennemføres gennem Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Samhørighedsfonden, tegner sig for 96 % af udgifterne til dette politikområde, og at 97 % af udgifterne til regionalpolitik i 2012 blev gennemført via EFRU (med betalinger på 27,5 mia. EUR) og Samhørighedsfonden (med betalinger på 9,6 mia. EUR);

198.  bemærker, at der var fejl i 88 (49 %) af de 180 transaktioner, der er blevet revideret af Revisionsretten; gør endvidere opmærksom på, at Revisionsretten på grundlag af de fejl, den har kvantificeret, anslår den mest sandsynlige fejlprocent til 6,8 %, hvilket udgør en stigning på 0,8 procentpoint i forhold til sidste år; noterer sig, at Kommissionen bemærker, at fejlprocenten ville være forblevet uændret, hvis Revisionsretten havde taget højde for faste korrektioner;

199.  understreger, at resultaterne af Revisionsrettens revision viser, at der er svagheder i "kontroller på første niveau" af udgifter; bemærker, at Revisionsretten for så vidt angår 56 % af de fejlbehæftede (kvantificerbare og/eller ikke kvantificerbare) transaktioner vedrørende regionalpolitik mener, at myndighederne i medlemsstaterne havde tilstrækkelige oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret én eller flere af fejlene, før de attesterede udgifterne over for Kommissionen; bemærker desuden, at den primære kilde til fejl er finansieringen af projekter, der ikke er i overensstemmelse med Unionens og/eller de nationale regler for offentlige indkøb eller ikke opfylder kriterierne for støtteberettigelse, samt afregningen af ikke-støtteberettigede udgifter;

200.  henleder opmærksomheden på flerårigheden af samhørighedspolitikkens forvaltningssystem og understreger, at den endelige evaluering af uregelmæssigheder i forbindelse med gennemførelsen af politikker kun vil være mulig ved afslutningen af programmeringsperioden;

201.  finder det uacceptabelt, at der i år efter år gentagne gange konstateres samme type fejl og ofte i samme medlemsstater; erkender, at suspension og afbrydelse af betalinger af Kommissionen sikrer, at der gennemføres afhjælpende foranstaltninger i de tilfælde, hvor der er konstateret mangler; anmoder Kommissionen om at intensivere kontrollerne af nationale og regionale forvaltnings- og kontrolsystemer på basis af denne konstatering og begrænse dem i stater, hvor forvaltnings- og kontrolsystemerne har vist sig pålidelige;

202.  er enig med Revisionsretten i, at det er medlemsstaterne, der har pligt til at forhindre eller opdage og korrigere uregelmæssige udgifter og indberette disse til Kommissionen; bemærker, at forvaltnings- og certificeringsmyndighederne i medlemsstaterne derfor indtager en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at de udgifter, der refunderes af Kommissionen, er formelt rigtige (punkt 5.12 i årsberetningen for 2012);

203.  bemærker, at Revisionsretten har revideret fire revisionsmyndigheder i fire landes overvågnings- og kontrolsystemer og i den forbindelse vurderede, at overvågnings- og kontrolsystemerne i Belgien (Vallonien), Malta og Det Forenede Kongerige (England, i forbindelse med Den Europæiske Socialfond (ESF) kun var moderat effektive, mens overvågnings- og kontrolsystemerne i Slovakiet derimod var effektive;

204.  anerkender, at 62 af de 112 revisionsmyndigheder under Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Byudvikling og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion er blevet revideret siden 2009; bemærker, at disse revisionsmyndigheder er ansvarlige for 257 af EFRU's/Samhørighedsfondens 317 operationelle programmer og 48 af de 117 operationelle ESF-programmer; bemærker desuden, at de bevillinger, som revisionsmyndighederne undersøgte i fireårsperioden, udgjorde 95 % af EFRU's/Samhørighedsfondens bevillinger for programmeringsperioden 2007-2013;

205.  noterer sig med bekymring, at Revisionsretten for 138 af EFRU's/Samhørighedsfondens og ESF's operationelle programmer har kontrolleret rapporterne fra de nationale revisionsmyndigheder og fundet mangler i dem; noterer sig, at Kommissionen i denne sammenhæng understreger, at der i tilfælde, hvor Kommissionen har vurderet, at den angivne fejlprocent har været upålidelig, eventuelt er blevet foretaget faste korrektioner;

206.  er bekymret over, at Kommissionen bruger revisionspåtegningerne, de årlige kontrolrapporter samt forvaltningserklæringerne, som de modtager senest den 15. februar i år "n+1", som grundlag for sine risikoanalyser og til sine egne revisioner, selv om dokumenterne ofte indeholder unøjagtigheder; konstaterer, at de derfor ikke gør det muligt at foretage en entydig risikoanalyse;

207.  opfordrer derfor Kommissionen til på grundlag af en uafhængig revisionsprocedure (egne risikoanalyser, Revisionsrettens særberetninger og andre kilder) at gennemføre revisioner hos endelige modtagere og bevillingsmyndigheder i de medlemsstater, der i år "n-1" har vakt opmærksomhed på grund af forvaltnings- og kontrolsystemernes svagheder; kræver i den forbindelse en gennemskuelig automatiseringsordning;

208.  opfordrer Kommissionen til i løbet af programmeringsperioden 2014- 2020 ved hjælp af tilfældig stikprøve selv at kontrollere alle de operationelle programmer, der skiller sig ud på grund af støtteniveauet, hyppigheden af fejl eller svagheder i overvågnings- og kontrolsystemerne;

209.  mener, at retningslinjerne for Kommissionens interne revisioner bør udgøre en forpligtelse for Kommissionen selv; opfordrer Kommissionen til at præsentere disse forud for dechargeproceduren 2013; kræver klare oplysninger om, hvorvidt medlemsstater og programmer, der tidligere har været i søgelyset, er genstand for en særlig revision, og om finansielle nettokorrektioner kan fremskyndes; mener, at denne særlige revision også bør afspejles i kommende delegerede retsakter;

210.  er klar over, at der på grund af retsstatslige kriterier ikke kan pålægges sanktioner; kræver derfor, at Kommissionen gør alt, hvad der står i dens magt, for at forkorte den kontradiktoriske procedure, som går forud for pålægning af nettokorrektioner eller afbrydelse af betalinger; opfordrer Kommissionen til forud for dechargeproceduren 2013 at oplyse om de opnåede fremskridt;

211.  glæder sig desuden over, at Kommissionen i perioden fra midt i 2010 til november 2013 har foretaget yderligere kontroller hos revisionsmyndigheder, bemyndigede organer og modtagere (77 kontroller af mere end 70 operationelle programmer i 16 medlemsstater) for at sikre kvaliteten af administrative revisioner;

212.  understreger, at tallene i aktivitetsrapporten for 2012 fra GD REGIO viser, at de risikobehæftede betalinger varierer fra 755,8 millioner EUR (minimum) til 1 706,8 mio. EUR (maksimum); bemærker, at Kommissionen i denne sammenhæng har fremsat 61 forbehold vedrørende programmer eller dele heraf og 25 forbehold vedrørende omdømme, som i det væsentlige berører Spanien, Sverige, det europæiske territoriale samarbejde og Tjekkiet; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte forenklingen af systemet for i videst mulige omfang at undgå muligheder for fejl;

213.  glæder sig over, at der med den nye forordning om fælles bestemmelser (EU) nr. 1303/2013(31) indføres en række forbedringer: betaling af første acontobeløb efter vedtagelse af det operationelle program; frigørelse tre år efter programmets ophør ("n+3"); reduktion af forskuddene; for betalinger tilbageholdes 10 % af den beregnede fakturapris, indtil afregningen er godkendt; i partnerskabsaftalerne kan der medtages landespecifikke anbefalinger;

214.  glæder sig over de nye regler for programmeringsperioden 2014-2020, som er vedtaget ved hjælp af den almindelige lovgivningsprocedure, herunder foranstaltninger som f.eks. udpegning af revisionsmyndigheder og certificerende myndigheder, godkendelse af revisionsmyndigheder, revisorundersøgelser og godkendelse af regnskaber, finansielle korrektioner og finansielle nettokorrektioner, proportional kontrol, forudgående betingelser, som yderligere har til formål at bidrage til en reduktion af fejlforekomster; støtter i denne forbindelse samhørighedspolitikkens øgede resultatorientering og tematiske fokusering, som bør sikre stor merværdi af de medfinansierede aktioner; glæder sig endvidere over definitionen af alvorlige mangler og det forventede øgede niveau af korrektioner for gentagne mangler;

215.  beklager imidlertid, at medlemsstaterne også i henhold til den nye EFRU-forordning (EU) nr. 1301/2013(32) kan erstatte fejlbehæftede projekter, der opdages i år "n", med nye projekter, hvorved et væsentligt incitament til en omhyggelig anvendelse af bevillingerne bortfalder; er af den opfattelse, at denne regel bør begrænses ved førstgivne lejlighed, og at der senest i 2020 bør indføres helt nye regler;

216.  beklager desuden, at kriterier for vurdering af systemerne ("alvorlige mangler") og for fastsættelse af niveauet for faste finansielle korrektioner, ikke er blevet defineret endeligt i forordning (EU) nr. 1301/2013; forventer, at de detaljerede og operationelle kriterier, som vil gøre det muligt for Kommissionen at anvende begrebet "alvorlig mangel", fastsættes i en delegeret retsakt;

217.  anerkender, at der i løbet af dechargeproceduren er afholdt en række bilaterale møder mellem ordføreren og Kommissionen om horisontale spørgsmål i den delegerede retsakt, hvor man yderligere specificerede, hvordan "alvorlige mangler" kunne defineres tydeligere, og hvordan de finansielle korrektioner kan strammes i tilfælde af vedvarende alvorlige mangler; beklager, at Budgetkontroludvalgets forslag om niveauet af de finansielle korrektioner (tilføjelse af en sats på 50 % og en på 75 %) ikke blev taget med i betragtning; beklager, at den oprindelige automatik for indførelse af finansielle korrektioner, hvis samme alvorlige mangel konstateres i et efterfølgende regnskabsår, i det seneste forslag til delegeret retsakt (af 4. februar 2014) er gjort valgfri, og derfor er kravet om, at medlemsstaterne skal indføre tilsyns- og kontrolsystemer, der sikrer en forsvarlig økonomisk forvaltning, blevet svækket;

218.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om finansielle nettokorrektioner over for medlemsstater (COM(2013)0934; er dog i tvivl om, om de dokumenter, der skal indleveres af medlemsstaterne senest den 15. februar i år "n+1", udgør et solidt grundlag for en risikoanalyse; konstaterer endvidere, at den kontradiktoriske procedure, der kan føre til pålægning af nettokorrektioner, tager fire måneder, hvilket er for lang tid;

219.  opfordrer i lyset af det store antal fejl i offentlige indkøb inden for samhørighedspolitikken og som følge af Revisionsrettens seminar om EU's offentlige indkøb i januar 2014 til en stærkere og mere umiddelbar gennemførelse af de eksisterende regler på dette område i medlemsstaterne; opfordrer desuden til en bedre koordinering af reglerne for offentlige indkøb hos alle interessenter og en forenkling og harmonisering af reglerne og de finansielle korrektioner;

220.  glæder sig over den eventuelle indførelse af frivillige nationale erklæringer om medlemsstaternes forvaltning på områderne med delt forvaltning;

221.   kræver, at Kommissionen årligt inddrager Parlamentet rettidigt i medfinansieringen af TEN-T/CEF med oplysninger om valg af transportinfrastrukturprojekter og beløb; anmoder Kommissionen om årligt at forelægge Parlamentet en oversigt over transportprojekter og medfinansierede beløb via regional- og samhørighedsfondene;

222.  opfordrer Kommissionen til at definere og indføre hurtige foranstaltninger for at rette op på svaghederne ved revisionssystemet inden for politikområdet samhørighed;

223.  støtter det forbehold, der er fremsat generaldirektøren for GD REGIO vedrørende EFRU's/Samhørighedsfondens/IPA's forvaltnings- og kontrolsystemer for programmeringsperioden 2007-2013 i 17 medlemsstater (72 programmer) og 12 programmer for europæisk territorialt samarbejde; støtter endvidere forbeholdet over for EFRU's/Samhørighedsfondens/IPA's forvaltnings- og kontrolsystemer for programmeringsperioden 2000-2006 i fem medlemsstater (11 programmer) vedrørende programmer; påpeger navnlig i denne forbindelse, at:

224.  understreger, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 betyder, at virksomheder ikke må modtage fællesskabsmidler til investeringer, der fører til nedlæggelse af arbejdspladser i samme firma i en anden region i EU; hilser det derfor velkomment, at Kommissionen har igangsat en undersøgelse af mulig relokalisering i forbindelse med store projekter på over 50 mio. EUR, der er underlagt Kommissions direkte kontrol; forventer at Kommissionen igangsætter en undersøgelse af omfanget af denne form for misbrug af EU-midler i forbindelse med projekter på under 50 mio. EUR og projekter under delt forvaltning; forventer ligeledes at Kommissionen sikrer, at EU-midler, som er udbetalt i strid med reglerne, tilbagebetales;

225.  kræver, at Kommissionen sikrer, at EU-strukturfondsmidlerne ikke anvendes på en måde, der direkte eller indirekte understøtter relokalisering af tjenesteydelser eller produktion til andre medlemsstater;

226.  anmoder det nyvalgte Parlament om som en presserende opgave at fastsætte i den nye Kommissions arbejdsprogram, at de konstaterede mangler inden for politikområderne landbrug og regionalpolitik afhjælpes;

227.  anmoder det nyvalgte Parlament om i den skriftlige procedure forud for høringerne af de indstillede medlemmer af den nye Kommission at komme ind på de omtalte svage punkter i landbrugs- og regionalpolitikken og afkræve løfter, som kan føre til en bedre beskyttelse af Unions budget;

228.  anmoder det nyvalgte Parlament i overensstemmelse med de ovenstående punkter om at undersøge alle retlige muligheder for at opnå yderligere lovgivningsmæssige forbedringer i givet fald i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme;

Kommissionens taskforce for Grækenland

229.  værdsætter arbejdet i taskforcen for Grækenland; bemærker, at ud af de 181 prioriterede produkter, som gruppen identificerede, er følgende projekter til en værdi af 415,7 mio. EUR i fare:

230.  anmoder om, at Kommissionen vurderer muligheden for at oprette en taskforce for de medlemsstater, der kæmper med gennemførelsen af EU's fonde;

Beskæftigelse og sociale anliggender

231.  understreger, at beskæftigelses- og socialpolitikken især gennemføres via Den Europæiske Socialfond (ESF), hvor ca. 11 782 millioner EUR, dvs. 97 % af bevillingerne, stilles til rådighed af ESF;

232.  bemærker, at der var fejl i 63 (35 %) af de 180 transaktioner, der er blevet revideret af Revisionsretten; gør opmærksom på, at Revisionsretten på grundlag af de fejl, den har kvantificeret i 31 transaktioner, anslår den mest sandsynlige fejlprocent til 3,2 %, hvilket udgør en stigning på 1 % i forhold til sidste år; noterer sig, at Kommissionen bemærker, at fejlprocenten ville være forblevet uændret, dvs. tæt på væsentlighedstærsklen, hvis Revisionsretten havde taget højde for de generelle finansielle korrektioner, der blev gennemført i 2012, og som var særligt højere (en fast andel på 25 %) i én medlemsstat;

233.  understreger, at resultaterne af Revisionsrettens revision viser, at der er svagheder i "kontroller på første niveau" af udgifter; bemærker, at Revisionsretten ligesom i de foregående år mener med hensyn til 67 % af de fejlbehæftede transaktioner (både kvantificerbare og ikke-kvantificerbare), at myndighederne i medlemsstaterne havde tilstrækkelig mange oplysninger til, at de kunne have opdaget og korrigeret én eller flere fejl, før de attesterede udgifterne over for Kommissionen; bemærker desuden, at den primære kilde til fejl er afregningen af ikke-støtteberettigede udgifter samt overtrædelser af reglerne for offentlige indkøb;

234.  støtter Kommissionen i dens ønske om at indføre den forenklede omkostningsordning, som har fandtes siden 2007, og opfordrer medlemsstaterne til at anvende forenklede omkostninger, når det er muligt, i forbindelse med afregninger i alle lande, da dette gør projekterne mere fejlsikre, hvilket bekræftes af Revisionsretten;

235.  glæder sig over, at den nye ESF-forordning(33) udvider mulighederne for at anvende den forenklede omkostningsordning: fra 2014 kan der således afvikles faste beløb på op til 100 000 EUR, og ved projekter, der modtager mindre end 50 000 EUR i offentlig støtte, er anvendelsen af den forenklede omkostningsordning obligatorisk;

236.  mener, at Kommissionens planer om inden 2017 at anvende den forenklede omkostningsordning til 50 % af ESF-transaktionerne bør anses for et minimum og opfordrer alle medlemsstater til at sikre, at gennemførelsen af forenklede omkostninger overstiger dette tal; opfordrer Kommissionen til forud for dechargeproceduren 2013 at oplyse om fremskridtene med hensyn til medlemsstaternes gennemførelse af den forenklede omkostningsordning;

237.  bemærker, at Revisionsretten har revideret overvågnings- og kontrolsystemer hos fire revisionsmyndigheder i fire lande og i den forbindelse vurderede, at overvågnings- og kontrolsystemerne i Belgien (Vallonien), Malta og Det Forenede Kongerige (England) kun var delvist effektive, mens overvågnings- og kontrolsystemerne i Slovakiet derimod var effektive;

238.  glæder sig over fremlæggelsen af "Overview Report on the Results of the Thematic Audit on Management Verifications Conducted by Member States"; bemærker, at det fremgår af rapporten, at kontrolmyndighederne udviser væsentlige mangler: at organiseringen af forløbet hos forvaltningsmyndighederne og de formidlende organer udviser svagheder, at kontroller ofte bare er rent formelle, at reglerne for offentlige indkøb overtrædes, at tildelingen af opgaver ikke matcher uddannelse og tilsyn, og at der mangler administrativ kapacitet og vejledning og glæder sig over anbefalingerne heri, herunder anvendelsen af forenklede omkostninger med forenklingsseminarer i alle medlemsstater, forbedret forvaltning gennem dedikerede hold til omkostningskontrol, flere kontroller på stedet af støttemodtagere, bedre tilsyn med delegerede organer og forvaltningsorganer, der begrænser godkendelserne til det, der rent faktisk kan forvaltes, og handlingsplaner, når der konstateres mangler;

239.  er meget bekymret over, at GD EMPL i 13 af de 117 årlige revisionsberetning fra 2012 har tilpasset den fejlprocent, der er angivet af medlemsstaterne, eller har vurderet den til at være upålidelig (i 2011 var dette tilfældet i 42 ud af de 117 årlige revisionsberetninger); mener, at dette er navnlig foruroligende, da Kommissionen bruger revisionspåtegningerne, de årlige revisionsberetninger samt forvaltningserklæringerne fra medlemsstaterne som grundlag for sine risikoanalyser og til sine egne revisioner;

240.  anerkender, at Kommissionen i den seneste programmeringsperiode har kontrolleret 85 af 91 nationale revisionsmyndigheder; bemærker, at disse er ansvarlige for 111 operationelle programmer eller 99 % af de afsatte midler;

241.  beklager, at aktivitetsrapporten 2012 fra GD EMPL for så vidt angår de betalinger, der har fundet sted i programmeringsperioden 2007-2013, indeholder et forbehold vedrørende 68 mio. EUR, der vedrører 27 ud af 117 operationelle programmer (Spanien 9, Italien 4, Det Forenede Kongerige 3) og bemærker, at man anvendte procedurerne for afbrydelse og suspension, når dette var nødvendigt; fastholder behovet for forenkling;

242.  glæder sig over den strenge anvendelse af afbrydelser og standsninger af betalinger; er enig med Kommissionen i, at dette er særdeles effektive mekanismer; bemærker, at der ifølge aktivitetsrapporten for 2012 fra GD EMPL i rapporteringsperioden har været 38 afbrydelser til en værdi af 881,7 millioner EUR (2013: 29 til en værdi af 389,5 millioner EUR) og to standsninger pr. 31. december 2012 (Tyskland);

243.  glæder sig over Kommissionens rapport om "Simplification and Gold-Plating in the European Social Fund"(34) og opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at forenkle forvaltningen i medlemsstaterne;

244.  understreger, at der på det socialpolitiske område i stadig højere grad opstår alvorlige konflikter mellem medlemsstaternes og Unionens beføjelser; opfordrer Kommissionen til at respektere det velfærdsstatsprincip, der indgår i mange medlemsstaters forfatninger, og mener, at dette rummer store muligheder for besparelser for Unionens budget;

245.  kræver, at der gennemføres en politik til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, der har en europæisk merværdi; mener, at Unionens rolle navnlig er at styrke infrastrukturen for erhvervsuddannelse og videreuddannelse; kræver i denne forbindelse en "ærlig" europæisk støttepolitik, der i meget højere grad har til hensigt at overføre knowhow fra medlemsstater med lav ungdomsarbejdsløshed til medlemsstater med høj ungdomsarbejdsløshed, men uden at der rejses uberettigede forventninger og uden at komme med yderligere løfter, som ikke hører under Unionens primære ansvarsområde;

246.  kritiserer, at Kommissionen ikke har reageret på gentagne opfordringer fra Parlamentet om at sætte tal på, hvor mange EU-midler (i absolutte tal og i procent) der er blevet brugt på forbedringer af uddannelsesstrukturen i finansieringsperioden 2007-2013;

247.  bemærker, at det ikke er muligt at vise EU-borgere og -skatteydere, hvad der er opnået med milliardbeløb fra ESF og strukturfondene med hensyn til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden; bemærker, at dem, som er ansvarlige for arbejdsmarkedsforanstaltninger på stedet, anfægter den angivelige manglende indsamling af statistiske data; bemærker i denne forbindelse medlemsstaternes vigtige rolle med hensyn til at levere statistikker og regelmæssige rapporter på grundlag af fælles kriterier for anvendelse af EU-midler, der anvendes til at afhjælpe ungdomsarbejdsløshed; minder Kommissionen om, at den står til ansvar for, at Unionens skatteindtægter går til unge arbejdsløse, og anser resultaterne af Unionens støttepolitik netop med henblik på de forventninger, der er rejst vedrørende nedbringelse af ungdomsarbejdsløsheden, for utilstrækkelige;

248.  bemærker behovet for en integreret fremgangsmåde og komplementaritet af foranstaltninger til afhjælpning af ungdomsarbejdsløsheden i Unionen og på nationalt plan samt inden for andre EU-finansierede programmer og instrumenter, der kan bidrage til at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden, såsom Horisont 2020, Erasmus+ og Erasmus for unge iværksættere; mener, at dette vil sikre en effektiv og omkostningseffektiv anvendelse af EU-midlerne og de nationale politikkers merværdi til indsatsen på EU-plan.

249.  kræver f.eks. oplysninger om en stor bedragerisag i forbindelse med ESF i Spanien; bemærker, at bedrageriet bestod i at afholde uddannelses- og videreuddannelseskurser, som rent fiktivt skal have fundet sted på internettet med ikkeeksisterende deltagere, hvor støttens størrelse i dette tilfælde afhang af antallet af tilmeldte deltagere; er bekymret, fordi det drejer sig om flere mio. EUR; forventer, at Kommissionen redegør for, hvorfor ingen af kontrollørerne i det hierarki af kontrolforpligtelser, der er fastsat i fondsforordningen (revisionsretten for Madrid, den spanske revisionsret, Europa-Kommissionen - GD EMPL, EU-Revisionsretten) har bemærket dette tilfælde, og om OLAF har været inddraget; kræver at få oplyst, om Revisionsretten havde kendskab hertil; kræver oplysning om, hvor mange lignende tilfælde der har været tidligere (eksempelvis i Nederlandene og andre medlemsstater);

250.  gentager sin opfordring til at overvåge de finansielle instrumenter, især ESF, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen, relevante komponenter i førtiltrædelsesinstrumentet og den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress, og måle deres resultater i forhold til de specifikke politikmål, som er fastsat i EU's 2020-strategi og i den årlige politiske proces i forbindelse med det europæiske semester;

251.  kritiserer desuden, at traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme mangler tilstrækkelige bestemmelser til at sikre en effektiv ekstern revision; beklager, at kun et medlem i henhold til artikel 24 (revisionsudvalg) i traktatens gennemførelsesbestemmelser kan udpeges af Revisionsretten, mens to medlemmer udpeges på forslag af formanden;

252.  er bekymret over bestemmelsen i artikel 24, stk. 6, i traktatens gennemførelsesbestemmelser, hvori det fastlægges, at Parlamentet kun informeres gennem en årlig rapport fra revisionsudvalget til Parlamentet; fremhæver Parlamentets ret til at have en drøftelse om den årlige rapport med revisionsudvalget i nærværelse af ESM's styrelsesråd;

Eksterne forbindelser

253.  bemærker med bekymring, at Revisionsretten anslår den mest sandsynlige fejlprocent for så vidt angår eksterne forbindelser, bistand og udvidelse til 3,3 % (2011: 1,1 %);

254.  understreger, at stigningen i fejlprocenten også skal ses på baggrund af den nye stikprøvemetode, som Revisionsretten har udviklet, og at Revisionsrettens stikprøve for 2012 kun omfattede mellemliggende betalinger, endelige betalinger og afregninger af forskud;

255.  konstaterer med bekymring, at alle de fejl, som Revisionsretten har påvist, vedrørte transaktioner, der principielt er blevet kontrolleret af Kommissionen, og at ingen af de omhandlede fejl i den forbindelse er blevet forhindret eller påvist;

256.  minder om, at den metodiske ændring i Revisionsrettens stikprøvemetode giver mulighed for at sammenligne fejlprocenten inden for delt forvaltning (5,3 %) med fejlprocenten inden for central forvaltning (4,3 %) og bemærker i den forbindelse, at Kommissionens resultat med hensyn til de eksterne forbindelser er forholdsvist godt;

257.  gør opmærksom på, at restfejlforekomsten på 3,63 %, der er anført i revisionsrapporten fra Moore and Stephens, der er bestilt af EuropeAid, ligger over den af Revisionsrettens anslåede årlige fejlprocent; understreger, at det er i modstrid med Kommissionens argument om, at fejlprocenten på grund af de foretagne fejlkorrektioner nødvendigvis er lavere ved periodens afslutning;

258.  opfordrer indtrængende Kommissionen til effektivt at korrigere de konstaterede fejl og effektivt at gennemføre inddrivelserne;

259.  fastslår, at Kommissionens relativt gode resultat for de eksterne forbindelser i det mindste delvist kan have sin forklaring i, at fejlprocenten for transaktionerne på to områder – budgetstøtte og Unionens bidrag til multidonorprojekter, der gennemføres af internationale organisationer som f.eks. FN – på grund af betalingsbetingelsernes art er begrænset;

260.  bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten vurderede, at GD ELARG's overvågnings- og kontrolsystem var effektivt, selv om den metode, der er anvendt til beregning af restfejlforekomsten, skal forbedres;

261.  beklager, at der stadig er mangler i den forudgående kontrol og i kontrol- og overvågningssystemerne hos EuropeAid, og at den omstrukturering, der er foretaget af Kommissionen i 2011, ifølge Revisionsrettens resultater fortsat indvirker negativt på arbejdet i dens interne revisionsfunktion; beklager, at EuropeAids overvågnings- og kontrolsystemer kun er moderat effektive og ikke fører til, at væsentlige fejl opdages og korrigeres;

262.  er enig i Revisionsrettens anbefalinger om, at Kommissionen bør sikre en rettidig afregning af udgifterne, fremme en bedre dokumentforvaltning via de partnere, der er ansvarlige for gennemførelsen, og støttemodtagerne, forbedre forvaltningen af kontrakttildelingsprocedurerne gennem fastlæggelse af klare udvælgelseskriterier og bedre dokumentation for evalueringsprocessen, øge kvaliteten af de udgiftsrevisioner, der foretages af eksterne revisorer, og anvende en sammenhængende og praktisk anvendelig metode til beregning af restfejlforekomsten i generaldirektoraterne med ansvar for eksterne forbindelser;

263.  glæder sig over de forvaltningsrevisioner, som Revisionsretten har foretaget, navnlig i sine særberetninger om Den Europæiske Unions bistand til Den Demokratiske Folkerepublik Kongo, Egypten og Palæstina, da det i den forbindelse vurderes, om Kommissionens forvaltning overholder principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet; foreslår i lyset af disse beretninger, at Kommissionen og Revisionsretten arbejder tæt sammen for at udvikle både målbare indikatorer og metodologien for forvaltningsrevisioner, idet der fokuseres på EU-finansierede projekter med en stærk politisk karakter såsom projekter rettet mod en styrkelse af respekten for menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokratiet, når en beslutning om at fortsætte eller indstille et projekt ikke kun afhænger af de konkrete resultater inden for en bestemt tidsramme;

264.  støtter Kommissionens fortsatte bestræbelser på at skifte fra en inputbaseret til en resultat- og effektorienteret tilgang og opfordrer indtrængende til vedtagelse af specifikke, målelige, realiserbare, relevante og tidsbestemte benchmarks for alle programmer under udgiftsområde 4 som anbefalet af Revisionsretten; udtrykker håb om, at disse programmer ikke vil blive påvirket af de samme mangler som dem, der blev konstateret i dette års beretning;

265.  noterer sig de problemer, Revisionsretten har konstateret i relation til forvaltningen af sociale ydelser, og opfordrer Kommissionen til at gennemføre alle anbefalinger; glæder sig over de skridt, som Kommissionen har taget hidtil, og opfordrer den til at fremskynde lanceringen af sit nye program for at løse disse problemer;

266.  minder om sin henstilling om at genanvende materialer, der er brugt under valgobservationsmissioner, i andre tilsvarende missioner eller EU-delegationer for at mindske deres indvirkning på budgettet og maksimere anvendelsen af budgetmidler;

Udvikling og samarbejde

267.  påskønner, at mere end 1350 projekter blev evalueret i 2012 for relevans og projektets udformning, effektivitet, virkning og bæredygtighed i henhold til Kommissionens resultatorienterede overvågningssystem; noterer et fald i projekter med væsentlige problemer fra 8 % (i 2010 og 2011) til 5 % i 2012(35);

268.  konstaterer med bekymring, at antallet af sager, hvor OLAF indledte en undersøgelse vedrørende EuropeAid/GD DEVCO-forvaltede projekter, er steget fra 33 (i 2011) til 45 i 2012; erkender, at antallet af nye sager dog var lavere end i noget år mellem 2005 og 2010;

269.  glæder sig over Kommissionens initiativ "gennemsigtig støtte"(36), som giver omfattende og rettidig information om humanitær bistand og udviklingsbistand og potentielt bidrager til at reducere dobbeltfinansiering;

270.  glæder sig over, at EuropeAid/GD DEVCO i 2012 indførte en sammenhængende metode til beregning af den anslåede restfejlforekomst (RER), dvs. niveauet af fejl, der har unddraget sig alle kontroller, for at forebygge, opdage og korrigere fejl; konstaterer, at Revisionsretten fandt, at den anvendte metode til at estimere RER var hensigtsmæssig og nyttig;

271.  udtrykker dog bekymring over omfanget af RER, der skønnes at være 3,6 % for EuropeAid/GD DEVCO, og opfordrer Kommissionen til at styrke indsatsen for bedre at kunne analysere, dokumentere og forklare de vigtigste former for fejl og til at træffe passende foranstaltninger, herunder høring med relevante aktører, for at reducere fejl i fremtiden, især i forhold til betalinger til internationale organisationer, som tegnede sig for 38 % af den samlede RER(37);

Forskning og andre interne politikker

272.  bemærker, at de vigtigste finansieringsinstrumenter i denne gruppe af politikområder er forskningsrammeprogrammerne (RP), som tegner sig for 7 957 mio. EUR eller 68 % af aktionsudgifterne, og programmet for livslang læring, der tegner sig for 1 529 mio. EUR eller 13 % af aktionsudgifterne;

273.  bemærker, at der var fejl i 73 (49 %) af de 150 transaktioner, der er blevet revideret af Revisionsretten; gør opmærksom på, at Revisionsretten på grundlag af de fejl, den har kvantificeret i 31 transaktioner, anslår den mest sandsynlige fejlprocent til 3,9 %, og at afregnede forskud – en ny komponent i stikprøven for 2012 (se punkt 1.6, 1.7 og 1.15 i årsberetningen) ifølge Revisionsretten udgør 2,1 %; bemærker, at dette revisionsområde (forskning og andre interne politikker) dermed ligger omkring væsentlighedsgrænsen;

274.  noterer sig, at Revisionsretten har vurderet, at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer for forskningsrammeprogrammer var delvis effektive, men at det undersøgte overvågnings- og kontrolsystem for livslang læring var effektivt;

275.  understreger, at fejlene har været de samme i årevis: overvejende faktureringen af ikke-støtteberettigede udgifter;

276.  glæder sig over, at generaldirektoraternes årlige aktivitetsrapporter, der er blevet analyseret af Revisionsretten, indeholder en fyldestgørende vurdering af den finansielle forvaltning med hensyn til de underliggende transaktioners formelle rigtighed; bemærker, at de fremlagte oplysninger hovedsageligt bekræfter Revisionsrettens resultater og konklusioner;

277.  finder det uforståeligt, at Revisionsretten i udgiftsopgørelser, der er blevet udarbejdet af uafhængige revisorer, stadig finder en høj fejlprocent; mener derfor, at Kommissionen og medlemsstaterne skal stille al det baggrunds- og uddannelsesmateriale, der er nødvendigt for en korrekt revision af udgiftsopgørelserne, til rådighed for revisorer; understreger, at attesterede udgiftsopgørelser kun giver mening, hvis Kommissionen kan stole på dem;

278.  glæder sig ligesom Revisionsretten over de forenklingsforanstaltninger, der er blevet indført af Kommissionen fra 2011 (f.eks. for de metoder, der anvendes af støttemodtagere til beregning af de gennemsnitlige personaleudgifter), samt den af Kommissionen fremlagte rapport herom(38); opfordrer Kommissionen til at opdatere denne rapport i forbindelse med dechargeproceduren 2013;

279.  understreger betydningen af Revisionsrettens særberetning nr. 2/2013 "Har Kommissionen sørget for, at syvende rammeprogram for forskning gennemføres effektivt?", som Parlamentet har analyseret den 3. april 2014(39);

280.  konstaterer på baggrund af aktivitetsrapporten for 2012 for forskning og innovation, at det centrale punkt i forvaltningen af dette forskningsområde består i at finde en acceptabel balance mellem at skabe øget interesse for programmet blandt deltagerne og det berettigede ønske om finansiel kontrol; bemærker, at generaldirektoratet gjorde i den forbindelse opmærksom på, at en fremgangsmåde, der i alle tilfælde stræber efter en restfejlforekomst på 2 %, ikke er praktisk gennemførlig(40);

281.  er bekymret over, at Revisionsretten ligesom i forbindelse med regnskabsåret 2011, har identificeret betydelige kvantificerbare fejl i programmet for informations- og kommunikationsteknologier; noterer sig, at Kommissionen har udviklet en særlig revisionsstrategi for ikke-forskningsprojekter, hvor der – indtil 2017 – foretages 215 undersøgelser af ikke-forskningsprojekter; opfordrer Kommissionen til at gøre rede for, om de uberettiget udbetalte 470 000 EUR er blevet inddrevet;

282.  noterer sig, at der ved udgangen af 2012 med hensyn til det sjette rammeprogram var foretaget 78 % af de planlagte korrektioner; minder om, at 1 506 ud af de samlede 7 101 korrektioner stadig ikke var foretaget, hvoraf 1 336 af disse vedrørte revisioner, der blev afsluttet i 2011 eller tidligere; opfordrer Kommissionen til at redegøre for status for de planlagte korrektioner for det sjette rammeprogram;

283.  er bekymret over, at de manglende fremskridt med hensyn til ibrugtagningen af Schengeninformationssystemet II (SIS II) har medført, at generaldirektøren for Indre Anliggender har medtaget et forbehold i sin aktivitetsrapport; opfordrer Kommissionen til at redegøre for fremskridtene med hensyn til ibrugtagningen af SIS II;

OLAF

284.  bemærker, at Kommissionens formand til dato ikke over for Parlamentets plenarforsamling har gjort rede for fjernelsen af sundhedskommissær John Dalli fra dennes post den 16. oktober 2012; insisterer på nødvendigheden af at respektere uskyldsformodningen og bemærker, at tobaksindustriens alvorlige korruptionsanklager mod kommissæren endnu ikke er blevet bevist;

285.  beklager dybt, at OLAF's undersøgelse af påstandene har været behæftet med betydelige fejl, ifølge en analyse foretaget af OLAF-Overvågningsudvalget, og at OLAF nægter at redegøre for forholdene og derfor er heller ikke bliver stillet til regnskab;

286.  minder om, at der i dette tilfælde gælder omvendt bevisbyrde, hvor det ikke er den tiltaltes skyld, der er i fokus, men at den tiltalte selv skal søge at bevise sin uskyld ved flere domstole; minder om, at Dalli har anfægtet den frivillige karakter og lovligheden af sin tilbagetræden ved Den Europæiske Unions Ret, hvilket kan føre til tilkendelse af erstatning, hvilket vil ske på bekostning af skatteyderne, og at han ligeledes har anlagt sag mod Swedish Match ved de belgiske myndigheder for bagvaskelse;

287.  opfordrer til en fuld afklaring og et fuldt og hurtigt samarbejde fra Kommissionens side med domstolene i Belgien og på Malta i sagen Dalli samt en uafhængig undersøgelse af de metoder, OLAF har anvendt i denne sag;

288.  er bekymret over de høje finansielle indikatorer for indledning af en undersøgelse, der fremgår af OLAF's prioriteter for undersøgelsespolitikken for regnskabsårene 2012 og 2013, og at de er fordelt som følger: på toldområdet: 1 mio. EUR, i landbrugssektorerne: 100 000 EUR for SAPARD og mere end 250 000 EUR til landbrug; inden for strukturfondene: 500 000 EUR i Den Europæiske Socialfond såvel som Samhørighedsfonden og 1 mio. EUR i ERFU, inden for områderne ekstern bistand og centraliserede udgifter: 50 000 EUR og inden for Unionens ansatte: 10 000 EUR; kritiserer, at det er de forvaltende generaldirektoraters ansvar at håndtere mulige tilfælde af svig, som ligger bag de finansielle indikatorer, uden at de har kvalificeret personale til rådighed; mener, at dette udgør en risiko for skatteydernes penge og Unionens finansielle interesser;

289.  bemærker, at Europa-Parlamentet otte måneder efter vedtagelsen af sin beslutning(41) om årsrapporten 2011 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser endnu ikke er blevet forsynet med en juridisk analyse af lovligheden af optagelsen af privatpersoners telefonsamtaler i forbindelse med OLAF's administrative undersøgelser af medlemmer af EU-institutionerne og EU-tjenestemænd, jf. den pågældende beslutnings punkt 75;

290.  er dybt bekymret over Overvågningsudvalgets konstatering af, at OLAF ikke har oprettet nogen forudgående lovlighedskontrol for andre undersøgelsesforanstaltninger end dem, der specifikt er nævnt i OLAF's personaleretningslinjer for undersøgelsesprocedurer; konstaterer, at dette bringer overholdelsen af de berørte personers grundlæggende rettigheder og proceduremæssige garantier i fare;

291.  bemærker, at manglende overholdelse af væsentlige proceduremæssige krav under indledende undersøgelser kan påvirke lovligheden af den endelige afgørelse, der træffes på baggrund af OLAF's undersøgelser; vurderer, at dette udgør en stor potentiel risiko, eftersom overtrædelser vil medføre juridisk ansvar for Kommissionen;

292.  anser det for uacceptabelt, at generaldirektøren for OLAF direkte deltager i visse undersøgelsesopgaver, bl.a. afhøring af vidner; gør opmærksom på, at generaldirektøren kan havne i en interessekonflikt, eftersom han i henhold til artikel 90, litra a), i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og artikel 23, stk. 1, i personaleretningslinjerne for undersøgelsesprocedurer er den myndighed, der modtager klager over OLAF's undersøgelser og beslutter, hvorvidt der skal tages hensigtsmæssige skridt vedrørende eventuelle mangler i efterlevelsen af de proceduremæssige garantier;

293.  noterer sig med bekymring de mange tilfælde af mistanke om svig, der af Kommissionens tjenestegrene er blevet indberettet til OLAF, men som er blevet sendt tilbage til tjenestegrenene; bemærker, at tjenestegrenenes opfølgende foranstaltninger ikke er blevet registret; forventer, at OLAF som minimum registrerer de opfølgende foranstaltninger for disse tilfælde; kræver en analyse af de tilfælde af mistanke om svig, der i 2012 og 2013 er blevet sendt tilbage til tjenestegrenene;

294.  er bekymret over resultaterne af to medarbejderundersøgelser i OLAF og de mangler i OLAF's funktion efter omstruktureringerne, der er kommet for dagens lys; anmoder Revisionsretten om at gennemføre en opfølgningsrevision og at følge op sin særberetning nr. 2/2011 med henblik på at undersøge omstruktureringens virkninger;

295.  kræver, at Kommissionen sender Budgetkontroludvalget en ikkeredigeret udgave af dokument D/000955 af 5. februar 2009, som OLAF udarbejdede om misbrug af EU-midler begået af et højtstående medlem af en EU-institution;

296.  forventer at blive informeret af Kommissionen om alle møder i clearingcentralen i 2012 og 2013 med hensyn til deltagerne i disse møder og dagsordenen for dem; er bekymret for OLAF's uafhængighed og anmoder om, at Overvågningsudvalget skal analysere, hvorvidt møderne i clearingcentralen kan bringe OLAF's uafhængighed i fare;

Tobakssmugling

297.  kræver en evaluering af den eksisterende aftale med de fire tobakskoncerner (Philip Morris International Cooperation Inc. (PMI), Japan Tobacco International Cooperation, British American Tobacco Cooperation og Imperial Tobacco Cooperation) under hensyntagen til det nye tobaksvaredirektiv(42) og ratifikationen af FCTC-aftalen(43) og Parlamentets holdning til spørgsmålet om, hvorvidt og hvorledes tobakssamarbejdsaftalen med PMI forlænges;

298.  forlanger betydelige foranstaltninger fra OLAF's side i kampen mod cigaretsmugling: forbindelsesled Kina, De Forenede Arabiske Emirater, Ukraine og i de tilsvarende knudepunkter for smugling samt hos Europol med det formål at forbedre samarbejdet; understreger i denne forbindelse betydningen af, at der er adgang til information og relevante databaser;

299.  opfordrer Kommissionen til at redegøre for, hvilke foranstaltninger der skal træffes i Unionen for at kontrollere markedet for tobaksblade, skåren råtobak og mekanisk udstyr til fremstilling af cigaretter med det formål at bekæmpe illegale cigaretfabrikker;

Manglende fremskridt i Bulgarien

300.  glæder sig over Kommissionens klare udmelding i statusrapporten af 22. januar 2014 vedrørende udviklingen i Bulgarien; er meget bekymret over de manglende fremskridt under den nu syv år gamle samarbejds- og verifikationsmekanisme, den fortsat meget udbredte korruption og den generelle vanskelighed med at fordele ansvar og korrigere fejl; opfordrer Kommissionen til at indtage en konsekvent holdning i forhold til Bulgarien og at foretage en alvorlig undersøgelse af, om det i et sådant miljø overhovedet er muligt at anvende EU-midler i overensstemmelse med reglerne;

Langsommelige fremskridt i Rumænien

301.  glæder sig over konklusionerne i Kommissionens statusrapport af 22. januar 2014 vedrørende udviklingen i Rumænien; er meget bekymret over de langsommelige fremskridt i Rumænien under samarbejds- og verifikationsmekanismen; gør opmærksom på forslag om ændring af straffelovgivningen vedrørende interessekonflikter for tjenestemænd, der er valgt lokalt, samt et amnesti for parlamentsmedlemmer i tilfælde af korruption; mener, at det i betragtning af denne udvikling næppe er muligt i et sådant miljø at anvende EU-midler i overensstemmelse med reglerne;

Roma

302.  bemærker, at Kommissionen grundlæggende ikke er i stand til at sige noget om foranstaltninger i EU-budgettet til fordel for romaernes integration i deres hjemlande; kritiserer, at Kommissionen til trods for romastrategien fra 2010 ikke har søgt at finde frem til en måde, hvorpå den kan fremlægge bevis for foranstaltningerne til fordel for romaerne; kritiserer Kommissionens utilstrækkelige dataindsamling i ESF, der ikke gør det muligt at vise EU's borgere og skatteydere, hvad der er blevet opnået med ESF- og strukturfondsmidler med hensyn til integrationen af romaer; minder Kommissionen om, at den har en forpligtelse til at redegøre for brugen af Unionens skatteindtægter på romaer;

303.  noterer sig, at der kommer stadig flere klager fra civilsamfundets organisationer, der bl.a. arbejder med romaer, og som føler sig udelukket fra adgangen til EU-midler pga. en stor bureaukratisk byrde; opfordrer Kommissionen til at støtte disse organisationer i den overordnede proces;

It-politikker

304.  opfordrer Kommissionen til at undersøge velreviderede open source-løsninger til e-mail og kalenderfunktioner, herunder software til slutbrugere; erindrer Kommissionen om, at andre dele, som normalt ikke er synlige for slutbrugeren, såsom firewalls, webservere osv. kan anskues fra et open source- og sikkerhedsperspektiv, hvis et offentligt udbud er baseret på funktionsspecifikationer snarere end varemærker;

305.  er bekymret over situationen, hvor EU-institutionerne reelt er stavnsbundet til bestemte softwareleverandører; beklager, at Kommissionen trods denne erkendelse ikke i løbet af 2012 har taget skridt i retning af at udforme åbne, offentlige udbud på IKT-området baseret på gennemsigtige kriterier og funktionelle specifikationer frem for varemærker;

306.  erindrer om, at størrelsen af SACHA II-kontrakten og hele det sæt af specifikke mærkevareprodukter, der defineres i denne, var så omfattende, at kun et meget begrænset antal kontrahenter (to) havde mulighed for at deltage i det åbne offentlige udbud; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udforme mindre åbne, offentlige udbud for at give flere aktører mulighed for at deltage i sådanne indkøbsprocedurer og opnå en større mangfoldighed i udbuddene;

307.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at alle konsolideringsbestræbelser vedrørende IKT-arkitekturen går i retning af anerkendte åbne standarder, der anvendes af flere leverandører, og som kan indføres ved hjælp af open source-software; minder om, at det er nemmere at sikre, at udenlandske interesser ikke får adgang til e-mails, der lagres internt, på grund af den geografiske placering;

Undersøgelser og rådgivning fra eksterne leverandører

308.  bemærker, at Kommissionen ikke kunne fremlægge en tydelig og præcis liste for Parlamentet i et maskinlæsbart format fra Kommissionens ABAC-system, såsom en Excel-tabel eller en CSV-fil, der indeholder emnerne for alle undersøgelser, samt det specifikke spørgsmål om eventuel ekstern rådgivning/vejledning, som eksterne leverandører har udført for Kommissionen, med angivelse af navnene på disse leverandører samt det land, hvor den pågældende leverandør har sit hjemsted, med angivelse af datoen, hvor den anvisningsberettigede har forpligtet budgetbevillingerne til undersøgelserne eller den eksterne rådgivning opdelt på år startende med 2009 og sluttende med 2013; forventer, at listen sendes til Budgetkontroludvalget inden den 1. maj 2014;

Opnåelse af resultater ved hjælp af EU-budgettet

Forvaltningsplaner og de årlige aktivitetsrapporter

309.  bemærker, at de mål, der er fastsat i artikel 38, stk. 3, litra e), i finansforordningen (EU, Euratom) nr. 966/2012, og som skal måles ved hjælp af indikatorer, i høj grad anvendes af generaldirektørerne som mål i deres forvaltningsplaner, og gør opmærksom på, at generaldirektørerne i deres årlige aktivitetsrapporter skal aflægge rapport om, hvilke resultater der er opnået, og hvorvidt disse resultater har haft den ønskede virkning;

310.  glæder sig over, at Kommissionen med henblik på at reducere antallet af mål og indikatorer i sit arbejdsdokument (del 1) til budgetforslaget 2014 (se COM(2013)0450) har indført sammenfatninger af programmer for aktionsudgifterne;

311.  er enig i Revisionsrettens kritik (årsberetning for 2012, punkt 10.9) af, at de målsætninger, der er taget direkte fra politikdokumenter på højt plan eller lovtekster, ofte ikke er fokuserede nok til at være anvendelige i forvaltningsplaner og årlige aktivitetsrapporter;

312.  understreger, at disse "målsætninger, der er taget fra overordnede politiske dokumenter" ofte vedrører politikområder, som ikke fuldt ud henhører under Unionens ansvarsområde; opfordrer derfor generaldirektørerne til at fastsætte mål, der stemmer nøje overens med Unionens beføjelser og overholder nærhedsprincippet fuldt ud;

313.  beklager, at evalueringerne ikke har været en nyttig kilde til dokumentation til støtte til rapporteringen om de politiske resultater i de årlige aktivitetsrapporter, og at dette hovedsagligt skyldtes, at der ved evalueringerne er blevet fokuseret på operationelle spørgsmål fremfor resultatet, eller at Kommissionen har været i tvivl om kvaliteten af de oplysninger, den har modtaget fra myndighederne i medlemsstaterne;

Evalueringsrapport i henhold til artikel 318 i TEUF

314.  beklager, at Kommissionen i stedet for at fokusere på opnåelse af Unionens hovedmål og effektiviteten af dens politikker fremlagde en række sammenfatninger af evalueringer, der dækkede EU's programmer for alle politikområder og deres udgiftsstørrelse i indeværende FFR i henhold til budgetposterne;

315.  minder om, at Parlamentet den 17. april 2013 indtrængende opfordrede Kommissionen til at ændre strukturen i evalueringsrapporten i henhold til artikel 318, "således at der skelnes mellem interne og eksterne politikker og, i den del der vedrører interne politikker, at fokusere på Europa 2020-strategien […] Kommissionen bør lægge vægten på de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af flagskibsinitiativerne"(44);

316.  glæder sig over, at Kommissionen vil forbedre resultatrapporteringen i de årlige aktivitetsrapporter fra dens generaldirektorater, skabe en tættere forbindelse mellem de årlige forvaltningsplaner, de årlige aktivitetsrapporter og evalueringsrapporten i henhold til artikel 318 og vedtage evalueringsrapporten samtidig med den sammenfattende rapport;

317.  glæder sig over, at Kommissionen vil udarbejde og opdele sin evalueringsrapport på grundlag af den nye resultatramme, der blev indført med den flerårige finansielle ramme 2014-2020; understreger dog på ny, at en sådan resultatramme bør omfatte følgende tre hovedelementer: opnåelse af programmets mål (resultater), forsvarlig programforvaltning af Kommissionen og medlemsstaterne, og hvorledes programresultater og forsvarlig økonomisk forvaltning bidrager til Unionens hovedmål;

318.  erindrer om, at Kommissionen for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af EU- midler administrerer den centrale database om udelukkelser – en database med enheder, der er udelukket fra EU-finansiering på grund af f.eks. insolvens, retskraftige strafferetlige domme for svig, korruption, beslutninger truffet af en kontraherende myndighed om alvorlige faglige fejl og interessekonflikter; beklager, at den centrale database om udelukkelser ikke er tilgængelig for offentligheden eller for Parlamentets medlemmer; erindrer om, at en tilsvarende database over udelukkede virksomheder, som administreres af Verdensbanken, er offentlig; opfordrer Kommissionen til at gøre den centrale database over udelukkelser offentlig.

(1) EUT L 56 af 29.2.2012. (2) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1. (3) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 1. (4) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 10. (5) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (6) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (7) EFT L 11 af 16.1.2003, s. 1. (8) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320. (9) Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884). (10) COM(2013)0682 af 26. september 2013. (11) COM(2013)0934 af 13. december 2013. (12) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene – Summary of Executive Summaries Internal Audit Engagements finalised by the IAS in 2012 (SWD(2013)0314), s. 22, samt den årlige aktivitetsrapport fra Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, s. 6. (13) Den Europæiske Revisionsrets pressemeddelelse ECA/13/47 om særberetning nr. 16/2013 om "én enkelt revision", 18. december 2013. (14) COM(2005)0012 af 26. januar 2005, s. 6. (15) Europa-Parlamentets beslutning af 4. februar 2014 om Revisionsrettens fremtidige rolle. Procedure for udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Revisionsret: Europa-Parlamentets høring (Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0060). (16) Den 26. januar 2005 præsenterede Barroso forelagde Parlamentet Kommissionens strategiske mål for 2005-2009. En af prioriteterne for femårsperioden var, at Kommissionens "ansvarlighed bør forstærkes ved at tilstræbe en positiv revisionserklæring fra Den Europæiske Revisionsret", (COM(2005)0012, s. 6). (17) COM(2013) 0682 af 30. september 2013. (18) Se punkt 4 og 5 i meddelelsen (COM(2013)0682/2). (19) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (20) Undersøgelse til kvantificering og analyse af momsgabet i de 27 EU-medlemsstater – endelig rapport (TAXUD/2012//EN/316) http://ec.europa.eu/taxation_customs/taxation/vat/key_documents/reports_published/index_en.htm (21) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. (22) ARES(2013) 684754. (23) Fodnote 15, punkt 3.9 i årsberetningen for regnskabsåret 2012. (24) Bestemte lovbestemte forvaltningskrav og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand (GAEC). (25) Litauen, Slovakiet, Cypern, Malta, Italien, Spanien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Grækenland, Portugal, Østrig, Sverige (se årsberetningerne siden 2007). (26) Se også svar på skriftlig forespørgsel til kommissær Ciolos nr. 12, høring den 17. december 2013: gennemsnitlig varighed af revisioner med finansielle korrektioner efter forligsproceduren 1 124 dage. (27) Der blev hovedsageligt konstateret følgende mangler: mangler ved de administrative kontroller vedrørende støtteberettigelse og forpligtelser, f.eks. manglende afsløring af ikke-støtteberettigede momsudgifter eller dobbeltfinansieringer, svagheder i evalueringen af, om udgifterne er rimelige (Tyskland (Brandenburg og Berlin), Polen, Rumænien og Sverige), mangler i anvendelsen af reduktioner eller inddrivelser, mangler i udformningen og gennemførelsen af systemet til kontrol af krydsoverensstemmelse, utilstrækkelige GAEC-standarder eller ukorrekt gennemførelse af nitratdirektivet. (28) Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EUT L 209 af 11.8.2005, s. 1). (29) EUT L 308 af 16.11.2013, s. 27. (30) Den nøjagtige beskrivelse af den enkelte foranstaltning under den fælles landbrugspolitik for de hoved- og støttekontroller og det niveau af faste korrektioner, som skal anvendes på hver situation, der hidrører fra kriterierne i bilaget, bør fastsættes i Kommissionens retningslinjer baseret på de eksisterende retningslinjer, som er solidt forankret og har givet Kommissionen mulighed for at opnå positive kendelser fra EU-Domstolen i de fleste af de sager, der bestrides af medlemsstaterne. (31) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320). (32) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289). (33) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470). (34) EMPL H1/JJ/DV vgk (2013) af 13. november 2013. (35) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene: SWD(2013) 307 vedføjet årsrapporten for 2013 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for udvikling og ekstern bistand i 2012 (jf. s. 161). (36) https://tr-aid.jrc.ec.europa.eu (37) http://ec.europa.eu/atwork/synthesis/aar/doc/devco_aar_2012.pdf (38) ARES(2013) 2634919. (39) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0288, henstillinger i del XVI. (40) Aktivitetsrapport for 2012 fra GD for Forskning og Innovation, s. 45 og følgende. (41) Vedtagne tekster, 3. juli 2013, P7_TA(2013)0318. (42) Parlamentets og Rådets direktiv 2014/40/EU af 3. april 2014 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobak og tobaksrelaterede produkter og om ophævelse af direktiv 2001/37/EF (Endnu ikke offentliggjort i EUT). (43) WHO's rammekonvention om tobakskontrol. (44) Punkt 1 litra af) i beslutningen af 17. april 2013 (EUT L 308 af 16.11.2013, s. 27).