Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 26. september 2013 til Europa-Parlamentet og Rådet om opfølgning af decharge for regnskabsåret 2011 (COM(2013)0668) og Kommissionens ledsagende arbejdsdokumenter (SWD(2013)0348 og (SWD(2013)0349),

–  der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer fra 19. juli 2012,

–  der henviser til den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, som er vedføjet den fælles erklæring af 19. juli 2012,

–  der henviser til "Roadmap on the follow-up to the Common Approach on EU decentralised agencies" (Køreplan for opfølgningen på den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer), som blev vedtaget af Kommissionen den 19. december 2012,

–  der henviser til Kommissionens statusrapport om gennemførelsen af den fælles tilgang af 10. december 2013,

–  der henviser til Kommissionens retningslinjer for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i de decentraliserede agenturer af 10. december 2013,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse: "Europæiske agenturer – vejen frem" (COM(2008)0135),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2013 om decharge for regnskabsåret 2011: præstation, økonomisk forvaltning og kontrol med EU-agenturer(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(2), særlig artikel 185,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3) ("finansforordningen"), særlig artikel 208,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(4), særlig artikel 96,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(5), ("rammefinansforordningen"), særlig artikel 110,

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr.15/2012 "Håndteringen af interessekonflikter i udvalgte EU-agenturer",

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetninger(6) om det endelige årsregnskab for hvert af de decentraliserede agenturer for regnskabsåret 2012,

–  der henviser til sin undersøgelse om mulighederne for og gennemførligheden af at etablere fælles støttetjenester for EU-agenturer, som blev offentliggjort den 7. april 2009,

–  der henviser til sin erklæring af 18. maj 2010 om Unionens indsats for at bekæmpe korruption(7), til sin beslutning af 15. september 2011 om EU's bestræbelser på at bekæmpe korruption(8) og til Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2011)0308),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0237/2014),

A.  der henviser til, at denne beslutning for hvert enkelt organ som omhandlet i artikel 208 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 indeholder de horisontale bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelserne i henhold til artikel 110 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013, og artikel 3 i bilag VI til Parlamentets forretningsorden;

B.  der henviser til, at antallet af agenturer i løbet af de sidste ti år er steget betydeligt;

C.  der henviser til, at agenturerne som en del Unionens forvaltning skal leve op til de højeste normer, navnlig hvad angår gennemsigtighed;

Overvejelser om en fælles tilgang for agenturerne

1.  minder om betydningen af de opgaver, som agenturerne varetager, og deres direkte indvirkning på borgernes hverdag; erindrer om, at hovedformålet med at oprette decentraliserede agenturer var navnlig at have dem til at udføre tekniske, videnskabelige eller tilsynsmæssige opgaver for at bistå EU-institutionerne med at udarbejde og gennemføre Unionens politikker; påpeger, at forvaltningsorganernes rolle er at bistå Kommissionen med at forvalte Unionens programmer på vegne af Unionen;

2.  erkender, at der er oprettet et stort antal agenturer inden for politikområdet for med frihed, sikkerhed og retfærdighed, men understreger, at oprettelsen af hvert nyt agentur skyldtes et reelt behov; er overbevist om, at alle agenturer inden for dette politikområde spiller en særlig og nødvendig rolle, som skaber europæisk merværdi;

3.  anerkender agenturernes rolle med hensyn til at yde støtte til Unionens politikker fra den indledende fase til deres gennemførelse; opfordrer til bredere anvendelse af denne ekspertise og kapacitet i de relevante trin af den politiske proces under det europæiske semester; fremhæver agenturernes bidrag til arbejdet hen imod at nå målene i Europa 2020-strategien;

4.  mener, at agenturerne for at opnå en så effektiv drift som muligt og udnytte deres ressourcer optimalt skal søge at opnå synergier, udveksle bedste praksis og dele tjenester; glæder sig over adgangen til Kommissionens tjenester og mener, at den kan forbedres yderligere;

5.  erindrer om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen i juli 2012 vedtog den fælles tilgang til de decentraliserede agenturer ("den fælles tilgang"), en politisk aftale om den fremtidige forvaltning og reform af de decentraliserede agenturer; glæder sig over indgåelsen denne aftale; gør navnlig opmærksom på kapitlet om agenturernes hjemsted; opfordrer i den forbindelse til, at der straks findes løsninger på de fortsatte spørgsmål vedrørende agenturernes hjemsted med henblik på at sikre uforstyrret drift;

6.  beklager, at medlemsstaterne ikke var i stand til at indgå aftaler om hjemsted med 10 agenturer på deres territorium, herunder tre i Frankrig, et i Estland, Irland, Luxembourg, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige; udtrykker bekymring over, at dette kan have alvorlige følger for agenturernes personale, og opfordrer de pågældende medlemsstater til at indgå aftalerne inden starten på den næste dechargeprocedure;

7.  bifalder de nye, forenklede finansielle regler, der gælder for agenturerne, og forventer, at det vil gøre det muligt at reducere udgifterne til agenturernes administrative personale; gentager sin opfordring til Kommissionen om at tilskynde agenturerne til at gøre brug af forenklingsmuligheden i forbindelse med ansættelsesprocedurer, når standardproceduren er udformet til en organisation af større målestok og indebærer en uforholdsmæssig byrde for agenturerne;

8.  hilser Revisionsrettens beretninger velkommen; konstaterer, at dens beretninger er blevet endnu mere omfattende under de seneste dechargeprocedurer; opfordrer Revisionsretten til at udvikle præstationselementerne i revisionerne yderligere, både i sine årlige revisionsberetninger og i de særligt fokuserede særberetninger vedrørende agenturerne; opfordrer Revisionsretten til at overvåge og rapportere om opfølgningen fra tidligere dechargeafgørelser og -beslutninger;

9.  opfordrer Revisionsretten til i sin næste årsberetning at inkludere en revision af agenturernes opfølgning på Parlamentets henstillinger i denne beslutning;

Kommissionens køreplan

10.  glæder sig over Kommissionens "Køreplan for opfølgningen af den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer" ("køreplanen"), og opfordrer alle involverede parter til at gøre sig bekendt med de idéer, der udtrykkes heri;

11.  støtter Kommissionens vigtigste mål, som er beskrevet i køreplanen, navnlig opnåelse af en mere afbalanceret forvaltning, forøgelse af agenturernes effektivitet og kontrol og indførelse af større kohærens i den måde, som de fungerer på; påskønner de foranstaltninger, der foreslås heri, især med hensyn til mere ensartede bestyrelser, bestræbelser på at tilvejebringe synergier mellem agenturerne og muligheden for sammenlægning af nogle af agenturerne;

12.  bemærker i Kommissionens statusrapport, at Kommissionens tjenestegrene og de decentraliserede agenturer har gennemført en række tiltag: Kommissionen har navnlig fastlagt standardbestemmelser vedrørende oprettelse af nye agenturer og retningslinjer for henholdsvis hjemstedsaftaler og forebyggelse og håndtering af interessekonflikter, og den har i samarbejde med agenturerne udarbejdet en håndbog om kommunikation; bemærker, at der aktuelt arbejdes på en række tiltag, herunder en skabelon for konsoliderede løbende årsrapporter og retningslinjer for evaluering;

13.  opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin indsats og rapportere årligt om dens fremskridt med afslutningen af foranstaltninger og deres resultater og effektiviteten og give en mere detaljeret opdeling med hensyn til hvornår og hvordan de decentrale organer har bidraget til disse foranstaltninger; anmoder også Kommissionen om at vedlægge en undersøgelse af, hvordan ændringen i rapporteringskravene bidrager til forenkling og mindskelse af den administrative byrde;

14.  understreger, at agenturerne ifølge køreplanen har ansvaret for at sikre, at det fremgår af deres websteder, at de er EU-agenturer; bemærker, at adskillige af dem stadig skal fuldt ud skal opfylde dette (Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, og bemærker endvidere, at agenturets websteder skal sikre synlighed, når der anvendes midler fra Unionens budget, hvilket er tilfældet for andre offentlige myndigheders forpligtelser;

Demokratisk kontrol

15.  henleder opmærksomheden på, at agenturerne har vidt forskellige roller, funktioner og ressourcer og er underlagt en ensartet dechargeprocedure; bemærker, at agenturernes centrale funktioner ikke i alle tilfælde nemt eller logisk kan underkastes den almindelige dechargeprocedure, og at det i andre tilfælde har vist sig vanskeligt at sikre en ensartet procedure på grund af personalemangel og/eller manglende budgetmidler, og opfordrer Revisionsretten til at tage hensyn hertil i sit fremtidige revisionsarbejde;

16.  minder om, at agenturerne er uafhængige, og at Kommissionen kan vejlede agenturer via udarbejdelsen af retningslinjer; mener dog, at det er op til agenturerne at træffe afgørelse om opfølgningen; mener, at Parlamentet er den eneste institution, der politisk kan drøfte spørgsmålet om agenturer; mener derfor, at rapporteringssystemet til dechargemyndigheden er af allerstørste betydning og bør forbedres;

17.  mener, at Kommissionen på grundlag af den model, der findes i rapporten om bekæmpelse af korruption, bør overveje muligheden for at integrere EU-institutionernes og -agenturernes aktiviteter og resultater i den næste årlige rapport om bekæmpelse af korruption;

18.  mener, at den demokratiske kontrol med agenturerne bør gøres mere ensartet for så vidt angår den måde, hvorpå de rapporterer til dechargemyndigheden, og mener, at forholdet mellem Parlamentet og agenturerne kunne forbedres af et stærkere og bedre struktureret system for rapportering til Parlamentet; foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe om dette, som skal forelægge forslag til forbedring af rapporteringssystemet både fra Parlamentets og agenturernes side;

19.  er af den opfattelse, at tendensen til at fokusere rapporteringen mere på effektivitet og resultater er positiv; anmoder om, at rapporteringssystemet styrkes yderligere i denne forbindelse for at øge agenturernes demokratiske ansvarlighed;

20.  anmoder om, at agenturerne forbedrer deres arbejde med og rapportering om socialt ansvar, der vil føre til øget synlighed af agenturernes aktiviteter over for den brede offentlighed;

21.  minder samtlige agenturer om, at de er forpligtede til at sende dechargemyndigheden en beretning, der er udarbejdet af direktøren, og som opsummerer det antal og de typer interne revisioner, der er foretaget af den interne revisor, de henstillinger, der er fremsat, og den opfølgning, der har fundet sted af disse henstillinger, jf. artikel 72, stk. 5, i forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002;

22.  anmoder alle agenturer, der er underlagt dechargeproceduren for 2012, om inden den 15. oktober 2014 at forelægge dechargemyndigheden deres opfølgningsrapporter som omhandlet i artikel 110, stk. 2, i rammefinansforordningen;

23.  anerkender, at Kommissionen med henblik på at mindske agenturernes indberetningsbyrde har givet mulighed for, at de i henhold til den nye rammefinansforordning kan afgive alle de oplysninger, der for nærværende indhentes i forskellige sammenhænge, samtidigt for at sikre konsekvens og sammenlignelighed mellem dokumenter fra forskellige agenturer; konstaterer, at Kommissionens tjenestegrene i samarbejde med agenturerne er i færd med at fastlægge retningslinjer for en skabelon til konsoliderede årlige aktivitetsrapporter, som er tilpasset kravene i den nye rammefinansforordning, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at den konsoliderede rapportering fører til en forenkling og mindskelse af den administrative byrde;

24.  anerkender, at Kommissionen træffer de anbefalede foranstaltninger til at styrke koordineringen af forskellige revisioner, navnlig at Den Interne Revisionstjeneste forelægger agenturernes bestyrelser revisionsspørgsmålene til godkendelse, og at revisionsarbejdet i hvert enkelt agentur har en varighed af fem arbejdsdage om året, hvor tidspunktet aftales med agenturerne mindst fire uger i forvejen og koordineres med Revisionsretten;

25.  understreger vigtigheden af, at agenturernes forslag til årlige arbejdsprogrammer underkastes parlamentarisk kontrol i de kompetente udvalg, inden de endelige arbejdsprogrammer vedtages; minder om, at denne praksis bidrager til at sikre, at arbejdsprogrammerne afspejler de faktiske politiske prioriteringer og gør det lettere at overvåge og kontrollere arbejdsprogrammernes gennemførelse nøje; forventer, at agenturerne i overensstemmelse med den fælles erklæring af 19. juli 2012 om decentraliserede agenturer samarbejder tæt med disse udvalg og Kommissionen under udarbejdelsen af deres årlige arbejdsprogrammer;

26.  mener, at som minimum de årlige aktivitetsrapporter fra agenturerne bør offentliggøres ikke kun på engelsk, som det forholder sig nu, men på alle Unionens officielle sprog, hvor de tyske og franske versioner gøres tilgængelige i første omgang, hvis ikke det er muligt at offentliggøre på alle Unionens officielle sprog straks;

Rollen som koordinator for agenturernes netværk

27.  påskønner det gode samarbejde med det ansvarlige udvalg fra EU-agenturernes netværks ("netværket") side, og glæder sig over styrkelsen af netværket; bemærker med tilfredshed den disponibilitet og åbenhed, som agenturernes direktører har udvist, når de er blevet kontaktet i forbindelse med den årlige dechargeprocedure;

28.  glæder sig over, at netværket har givet Kommissionen værdifulde forslag til, hvordan den generelt kan forbedre sine tjenester til agenturerne, samt specifikke anbefalinger vedrørende det periodiserede regnskabssystem (ABAC), Lønkontorets forvaltning af agenturernes personales finansielle rettigheder og indkøb;

Generelle problemer med hensyn til budgetmæssig og økonomisk forvaltning

29.  konstaterer med bekymring, at Revisionsretten i lighed med årene før har afdækket en række problemer, som vedrører adskillige agenturer, især hvad angår:

– svagheder i budgetplanlægningen,

– potentielle interessekonflikter,

– indkøb og kontraktforvaltning,

– mangel på gennemsigtighed eller omhu ved ansættelser,

– fremførsler, som ikke er understøttet af forpligtelser, eller som er uforholdsmæssigt høje;

– svagheder i kontrollen med tilskudstransaktionerne

30.  erfarer fra Kommissionen, at den agter at udarbejde en vejledning ud fra bedste praksis om intern planlægning og indtægtsoverslag, som skal medvirke til at nedbringe agenturernes fremførsels- og eventuelt annulleringssatser, og ser frem til Kommissionens rapport herom i 2014;

31.  anerkender desuden, at Kommissionen har revideret den rammefinansforordning, der gælder for decentraliserede agenturer, og derved tilpasset teksten til den nye finansforordning og løst de tilbagevendende problemer, som agenturer og Kommissionen er stødt på, samt at den har gennemført den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om de decentraliserede agenturer og den fælles tilgang, der er vedføjet den fælles erklæring; bemærker, at den nye rammefinansforordning er gældende fra 2014 og strømliner de finansielle regler for behandling af budgetoverskud, de yderligere opgaver, agenturerne har fået overdraget, den interne revision, rapporteringskravene, de årlige arbejdsprogrammer, de flerårige aktivitets- og personalepolitikplaner, regnskabsaflæggelse og flerårlige trancher; bemærker med tilfredshed, at Kommissionen har fremsat en række forslag til forenkling af tjenestemandsvedtægten;

32.  understreger betydningen af at sikre effektivitet og gennemsigtighed i dechargeproceduren og opfordrer Revisionsretten, Rådet, agenturerne og netværket til at tage hensyn hertil i deres tilgang til decharge; mener imidlertid, at det store fokus på præstation ikke må fortrænge aspekterne formel rigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning;

33.  opfordrer indtrængende agenturerne til at undersøge deres interne administrative procedurer med henblik på at nedbringe deres administrative omkostninger, som generelt er for høje i agenturerne;

Muligheder for tættere samarbejde og for sammenlægning af visse agenturer

34.  bemærker, at Kommissionen og agenturerne nøje har vurderet mulige strukturelle foranstaltninger til at rationalisere agenturernes funktion i lyset af de begrænsede finansielle og menneskelige ressourcer;

35.  påpeger, at eksisterende gode praksisser for så vidt angår synergieffekter mellem agenturerne bør fortsættes, f.eks. aftalememoranda og dertil knyttede årlige handlingsplaner, fælles forskningsprojekter, peer review af udkast til forskningsrapporter, udveksling om undersøgelsesmetoder og forudgående høring om arbejdsprogrammer, med henblik på at undgå dobbeltarbejde og gentagelse af aktiviteter og dermed føre til et mere effektivt output;

36.  konstaterer på grundlag af en undersøgelse foretaget af agenturerne om indbyrdes delte tjenester, at de allerede har et fungerende samarbejde, og at et større fokus herpå kan medvirke til at videreudvikle denne gode praksis; glæder sig over, at bl.a. Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (beliggende i Lissabon) er gået foran med et godt eksempel ved at dele sin interne revisionsfunktion med EU-Fiskerikontrolagenturet (beliggende i Vigo), mens Det Europæiske Jernbaneagentur (beliggende i Valenciennes) er ved at udarbejde en aftale om at dele sin regnskabsførerfunktion med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (beliggende i Paris);

37.  minder om, at Kommissionens forslag om et europæisk agentur for retshåndhævelse og uddannelse, hvori Det Europæiske Politiakademi (CEPOL) lægges sammen med Europol, kunne have ført til mindskede administrative omkostninger – navnlig i form af færre ansatte, som kunne være blevet overflyttet; konstaterer, at forslaget var helt i tråd med den fælles tilgang, med hensyn til agentursammenlægninger med henblik på at opnå synergier og effektivitet; bemærker dog, at Kommissionen hverken forsikrede Parlamentet eller Rådet om en sammenlægning eller flytning af CEPOL til Haag; understreger, at der efter denne beslutning skal sikres en effektiv drift af agenturet;

38.  bifalder Kommissionens planer om at sammenlægge agenturer, hvor det er relevant, og dens vilje til løbende at vurdere mulighederne for at lægge nogle af de eksisterende agenturer sammen samt opnå yderligere synergier gennem deling af tjenester indbyrdes mellem agenturerne og mellem agenturerne og Kommissionen og nøje undersøge spørgsmålet om unødvendige udgifter som følge af fjerntliggende og flere placeringer, og ser frem til yderligere forslag i denne henseende;

39.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om i overensstemmelse med køreplanen at vurdere synergipotentialet mellem Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut, Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene og Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur;

40.  mener, at der bør etableres et tættere samarbejde mellem visse agenturer, navnlig hvad angår beslutninger, der griber ind i et andet agenturs ansvarsområde; foreslår, at de berørte agenturer når til enighed indbyrdes med deltagelse af de relevante interessenter, så konkurrerende regelsæt undgås; anmoder agenturerne om, at de i sådanne tilfælde til enhver tid holder Parlamentets kompetente udvalg orienteret;

Forvaltning af budgetmæssige ressourcer

41.  understreger, at princippet om etårige budgetter er et af de grundlæggende regnskabsprincipper (enhed og etårighed og balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed), som er uomgængelige for at sikre en effektiv gennemførelse af Unionens budget; noterer sig, at decentraliserede agenturer ikke altid overholder princippet om etårighed fuldt ud;

42.  bemærker agenturernes forklaringer med hensyn til vanskelighederne med at undgå overførsler for aktionsudgifter; mener ikke desto mindre, at der i en række tilfælde fortsat er plads til forbedringer, navnlig i form af en bedre forvaltning af forpligtelsesbevillinger, bedre intern planlægning og indtægtsoverslag samt en mere streng budgetdisciplin;

43.  anerkender, at Kommissionen i overensstemmelse med sin køreplan vil vurdere de tjenester, den yder til agenturerne, og om nødvendigt forbedre, præcisere, udvide eller tilpasse dem på grundlag af agenturernes feedback;

44.  bemærker, at Kommissionen overvejer at ændre forordningen om gebyrer og afgifter, således at gebyrerne og afgifterne fastsættes på en måde, der giver Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) mulighed for at tilrettelægge sit arbejde for hele projektets gennemførelsesperiode og samtidig undgå over- eller underskud på mellemlang eller lang sigt; noterer sig, at Kommissionen vil revurdere mulighederne for at mindske fremførslen af bevillinger, der stammer fra certificeringsindtægter, ved regelmæssigt at revidere gebyr- og afgiftsniveauet;

45.  bemærker, at der efter Kommissionens opfattelse ikke er tilstrækkelig dokumentation til at begrunde oprettelsen af en reservefond for delvist selvfinansierede organer, og noterer sig dens forslag om at opretholde den nuværende praksis; mener dog, at det ikke er en tilfredsstillende løsning på situationen;

46.  minder Kommissionen om, at finansforordningen ikke er indrettet på de agenturer, som skaber overskud; understreger vigtigheden af, at man i forbindelse med revisionen overvejer løsninger på dette problem, f.eks. i form af oprettelse af en begrænset reservefond;

47.  opfordrer indtrængende bestyrelserne i de agenturer, som er helt eller delvist medfinansieret af gebyrer, til at sikre, at gebyrfastsættelsen er gennemsigtig, og at disse agenturers ydelser udføres så effektivt som muligt for at opnå den bedst mulige gebyrsats;

48.  gentager, at manglen på fleksibilitet i budgettet af nogle agenturer fremhæves som en svaghed, hvilket lader formode, at der vil kunne opnås besparelser, hvis der i budgettet er tilstrækkelig fleksibilitet mellem afsnittene; bemærker, at reglerne i den nye rammefinansforordning svarer til dem, der i henhold til den almindelige finansforordning gælder for institutioner – direktøren for et agentur får mulighed for at overføre op til 10 % af regnskabsårets bevillinger under den budgetpost, hvorfra overførslen sker, mellem afsnit og indbyrdes mellem kapitler og artikler;

49.  konstaterer, at nogle agenturer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed er operationelle agenturer, og at gennemførelsen af deres budgetter også afhænger af eksterne faktorer;

50.  gentager sin anmodning til alle agenturer og fællesforetagender om systematisk at vedføje en standardiseret skabelon vedrørende offentliggørelse af deres endelige årsregnskab, som skal indbefatte de data, der fremlægges i deres beretninger om gennemførelsen af budgettet, og de data, der fremlægges i deres beretninger om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning; henstiller, at samtlige agenturer og fællesforetagender fremlægger disse oplysninger på en udtømmende, let tilgængelig og gennemsigtig måde, (f.eks. Excel-filer og/eller CSV-filer) for at lette sammenligningen med deres budgetmæssige gennemførelse og dermed gøre det muligt for Parlamentet og offentligheden at foretage en omfattende sammenligning af deres udgifter;

51.  anerkender, at den nye rammefinansforordning indeholder en række bestemmelser, som gerne skulle forenkle reglerne for agenturer, navnlig i forhold til konsoliderede årlige aktivitetsrapporter og ved at give mulighed for at udarbejde et enhedsprogrammeringsdokument, der indeholder de årlige og flerårige komponenter og for at dele eller overføre horisontale tjenester (især regnskabsfunktioner), når det fremmer omkostningseffektiviteten;

Resultater

52.  erfarer fra netværket, at agenturerne hver især har udviklet deres eget resultatstyringssystem gennem udveksling af erfaringer og bedste praksis inden for netværket, og at der er oprettet et særligt delnetværk for at styrke agenturernes samarbejde på dette område;

53.  bifalder, at Kommissionen er ved at udarbejde retningslinjer for evaluering, og at der afholdes en offentlig høring om udkastet til reviderede retningslinjer i perioden 12. november 2013 til 25. februar 2014, og at Kommissionen forventer at vedtage nye retningslinjer i midten af 2014; bemærker desuden, at der i øjeblikket arbejdes på at fastlægge retningslinjer for skræddersyede resultatindikatorer til vurdering af agenturdirektørernes resultater, hvor det første udkast allerede er blevet drøftet med agenturerne, og ser frem til at modtage det endelige dokument i begyndelsen af 2014;

54.  understreger, at aktivitetsbaseret budgettering stadig er det grundlæggende princip ved udarbejdelsen af Unionens budget; er bekymret over, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2012 konkluderer, at retsgrundlaget på mange af EU-budgettets områder er komplekst, og at der mangler fokus på performance; glæder sig over de skridt, som agenturerne har taget for at fokusere mere på performancerapportering;

55.  anmoder om, at Revisionsretten udarbejder en evaluering af agenturernes præstationer og resultater rettidigt for revisionen af den flerårige finansielle ramme i 2016 med henblik på at vurdere, hvilke agenturer bedre kan sammenarbejde eller endog sammenlægges og vurdere, hvorvidt nogle agenturer kan nedlægges eller fortsætte inden for en anden institutionel ramme, der er mere omkostningseffektiv;

Uafhængighed

56.  understreger vigtigheden af agenturernes uafhængighed; erindrer om, at agenturerne burde være i stand til at udføre deres opgaver selvstændigt, og beklager, at dette for øjeblikket ikke altid er tilfældet; mener, at Kommissionens generaldirektorater bør betragtes som partnere for agenturerne;

57.  anerkender, at agenturerne bidrager til initiativer, der sigter mod at forbedre deres effektivitet, omkostningseffektivitet og ansvarlighed; bemærker, at Kommissionens repræsentanter i agenturernes bestyrelser støtter denne proces, f.eks. ved at følge op på gennemførelsen af køreplanen i hvert enkelt agentur, foretage regelmæssige og grundige gennemgange af fremskridtene og gøre centrale tjenestegrene opmærksomme på eventuelle vanskeligheder samt hjælpe med at sikre overensstemmelse mellem agenturernes aktiviteter og politiske mål på EU-plan, herunder planlægning af budgetmæssige og menneskelige ressourcer;

Interessekonflikter og gennemsigtighed

58.  minder agenturerne og Kommissionen om Revisionsrettens særberetning nr. 15/2012, som skyldes en anmodning, som Europa-Parlamentet rettede til Revisionsretten om at "foretage en gennemgribende analyse af agenturernes tilgang til håndteringen af situationer, hvor der kunne opstå interessekonflikter";

59.  opfordrer Revisionsretten til at føre tilsyn med agenturernes fremskridt med hensyn til håndtering og forebyggelse af interessekonflikter; gentager sin opfordring til Revisionsretten om yderligere at følge dette spørgsmål op, idet den udvider sin revision til også at omfatte andre agenturer, og om at forelægge sine resultater i en kommende særberetning om emnet;

60.  minder om, at interessekonflikter er en årsag til korruption, svig, dårlig forvaltning af midler og menneskelige ressourcer og nepotisme og har en negativ indvirkning på uvildigheden af beslutninger og kvaliteten af arbejdet og undergraver EU-borgernes tillid til EU-institutionerne, herunder til agenturerne;

61.  minder om, at ingen af de fire udvalgte agenturer på tidspunktet for afslutningen af revisionsarbejdet på stedet (oktober 2011) ifølge Revisionsrettens konklusioner i dens særberetning nr. 15/2012 havde håndteret interessekonflikter hensigtsmæssigt; bemærker, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) havde fastlagt mere detaljerede politikker for håndtering af interessekonflikter, men at Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) politikker var ufuldstændige, mens EASA slet ikke havde indført sådanne politikker;

62.  glæder sig over, at mange agenturer har gjort en betydelig indsats for at informere om deres politikker og praksis for interessekonflikter, og erkender, at mange gode former for praksis allerede er indført, og bifalder navnlig som et eksempel på god praksis, der kan ovevejes af andre agenturer, "afkølingsperioden" for ikke-tildeling i et år, der er gennemført af EASA, som et eksempel på god praksis, således at enhver ny person i organisationen ikke tildeles arbejde på sager, som de tidligere har arbejdet med i de seneste fem år;

63.  bifalder, at EASA i midten af 2012 indførte en række omfattende foranstaltninger til forebyggelse og afhjælpning af interessekonflikter, herunder navnlig en adfærdskodeks for de ansatte i EASA;

64.  bemærker, at ECHA i opfølgningsrapporten om decharge for 2011 har givet oplysninger om gennemførelsen af agenturets politik om håndtering af interessekonflikter (i henhold til artikel 96, stk. 2, i finansforordningen for ECHA);

65.  anerkender, at EFSA med vedtagelsen af sin reviderede politik om uafhængighed og videnskabelige beslutningsprocesser i 2011 har styrket sin struktur med henblik på at forebygge potentielle interessekonflikter; noterer dog med bekymring, at proceduren for vurdering af eventuelle interessekonflikter hos EFSA efter revisionen stadig er besværlig og genstand for kritik, og opfordrer derfor EFSA til at fastlægge en forenklet og strømlinet procedure uden dog at bringe de nye fastsatte normer om identifikation og forebyggelse af interessekonflikter i fare;

66.  anerkender, at der også er indført politikker og procedurer for håndtering af interessekonflikter for bestyrelsesmedlemmer, det videnskabelige udvalgs medlemmer og eksperter samt EMA's personale;

67.  minder om Revisionsrettens anbefaling, der opfordrer alle Unionens institutioner og decentrale organer til at undersøge, om anbefalingerne i dens særberetning nr. 15/2012 er relevante og anvendelige for dem; opfordrer alle agenturer til at informere dechargemyndigheden om dette spørgsmål inden udgangen af 2014;

68.  minder agenturerne om den interinstitutionelle fælles erklæring af 19. juli 2012 om decentraliserede agenturer, herunder navnlig dens bestemmelser om håndtering og forebyggelse af interessekonflikter (punkt 11 og 18) samt om deres videnskabelige eksperters uafhængighed (punkt 20);

69.  bemærker Kommissionens meddelelse om, at dens overordnede regelsæt for interessekonflikter er robust og i overensstemmelse med Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings retningslinjer på området; bemærker, at der ifølge Kommissionen ikke er behov for et nyt større reguleringsinstrument, og at den på intet tidspunkt har forpligtet sig til eller aktuelt agter at fremsætte lovforslag;

70.  bemærker med tilfredshed, at Kommissionen den 10. december 2013 vedtog retningslinjer for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter specifikt målrettet agenturerne i overensstemmelse med den fælles tilgang; bemærker endvidere, at disse retningslinjer vedrører bestyrelsesmedlemmer (administrerende direktører, eksperter, medlemmer af klagenævn, ansatte i agenturer samt modtagere af EU-tilskud og kontrakter); bemærker, at retningslinjerne skal tjene som udgangspunkt for de politikker, der skal vedtages og gennemføres af det enkelte agentur;

71.  konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen også har taget hensyn til de vigtigste anbefalinger til agenturerne på dette område fra Europa-Parlamentet (inden for dechargeprocedurens ramme), Revisionsretten (i dens særberetning nr. 15/2012), Ombudsmanden (i anledning af hans besøg i flere agenturer som led i et program, der blev iværksat i maj 2011) og Kommissionens Interne Revisionstjeneste (også agenturernes interne revisor) samt Kommissionens egne etiske regler;

72.  anerkender, at Kommissionen har arbejdet tæt sammen med agenturerne under udarbejdelsen af disse retningslinjer gennem netværket af agenturchefer, som gav nyttigt input til processen;

73.  er af den opfattelse, at agenturerne efter offentliggørelse af Kommissionens retningslinjer uden tøven kan blive nødt til at bringe deres politikker for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer og Revisionsrettens anbefalinger; erkender, at de fleste agenturer planlagde at revidere deres politikker for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter baseret på disse retningslinjer, og opfordrer agenturerne til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om dette såvel som om de trufne foranstaltninger inden for rammerne af opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2012 inden udgangen af 2014;

74.  bemærker, at udstationerede nationale eksperter, eksternt ansatte og vikaransatte ikke specifikt er omtalt i retningslinjerne; anmoder om, at agenturerne tager hensyn til disse personalegrupper, når de vurderer og omformulerer deres politikker for interessekonflikter;

75.  forventer, at Kommissionen foretager en løbende vurdering af virkningerne af de gennemførte retningslinjer og justerer dem derefter, og minder Kommissionen om at være opmærksom på nødvendigheden af at fastholde en passende balance mellem på den ene side risici og fordele i forbindelse med håndteringen af interessekonflikter og på den anden side målsætningen om at opnå den bedst mulige videnskabelige rådgivning;

76.  beklager, at interesseerklæringer og cv'er for hovedparten af medlemmerne af agenturernes bestyrelse, ledelse og eksterne og interne eksperter stadig ikke er offentligt tilgængelige; gentager sit synspunkt om, at en høj grad af åbenhed er en central faktor for mindskelse af risikoen for interessekonflikter; opfordrer derfor de agenturer, der endnu ikke har gjort det, til på deres websteder inden fristen den 1. december 2014 at offentliggøre deres politik for og/eller ordninger for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter og deres gennemførelsesbestemmelser samt en liste over medlemmerne af deres bestyrelse og ledelse samt eksterne og interne eksperter sammen med disses respektive interesseerklæringer og cv'er;

Interne kontrolsystemer og bekæmpelse af svig

77.  bemærker, at de nærmere regler og opgaver for agenturernes interne kontrolfunktioner og interne revisionstjenester blev præciseret i den nye rammefinansforordning, navnlig hvad angår opgaverne for henholdsvis Den Interne Revisionstjeneste og de interne revisionsfunktioner; bemærker, at den nye rammefinansforordning foregriber koordineringen af arbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem de interne revisionsfunktioner og Den Interne Revisionstjeneste, og at den endvidere erstatter Den Interne Revisionstjenestes pligt til at udføre én årlig revision pr. agentur med en risikobaseret tilgang;

78.  er tilfreds med, at Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) har udarbejdet retningslinjerne for agenturernes strategier til bekæmpelse af svig under hensyntagen til agenturernes bidrag, og at OLAF desuden skulle arrangere to workshopper for agenturerne i januar 2014 for at yde dem yderligere støtte;

Menneskelige ressourcer og ansættelsesprocedurer

79.  bemærker Kommissionens meddelelse om, at den i forbindelse med revisionen af tjenestemandsvedtægten har ændret ordlyden af dens artikel 110, som har til formål at forenkle og øge fleksibiliteten af de vedtagne gennemførelsesbestemmelser med henblik på at anvende vedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte;

80.  minder Kommissionen om sin bekymring for, at ansættelsesprocedurerne i agenturerne har udgjort et problem, lige siden agenturerne blev oprettet, og forventer, at dette i fremtiden behandles i Kommissionens retningslinjer;

81.  konstaterer, at agenturerne har fastlagt deres egne retningslinjer for at garantere principperne i deres gennemførelsesbestemmelser om ansættelse af midlertidigt ansatte og kontraktansatte, og opfordrer Kommissionen til at rådføre sig med agenturerne, når den udarbejder retningslinjer for dem;

82.  opfordrer agenturerne og Kommissionen til at finde frem til en aftale om anvendelsen af strukturerne til behandling af disciplinærsager;

Europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er)

83.  erfarer fra Kommissionen, at mekanismen for princippet om regulerende bidrag i den nye rammefinansforordning overholder hovedprincipperne for finansiering i agenturer med blandet finansiering, ligesom den i de forløbne år har sikret en retfærdig og lige behandling af alle, der har bidraget til ESA'ernes budget; vil gerne have oplyst årsagen til, hvorfor der endnu ikke er blevet indgået et særligt aftalememorandum mellem ESA'erne og Kommissionen med henblik på at sikre en effektiv opstilling, gennemførelse og overvågning af ESA'ernes budget;

84.  noterer sig i denne forbindelse Kommissionens hensigt om med virkning fra budgetforslaget for 2014 at øge gennemsigtigheden i alle led af proceduren og om yderligere at præcisere, i hvilket omfang den har ændret agenturernes anmodninger i budgetforslaget med tilhørende begrundelser;

85.  bemærker, at Kommissionen er ved at foretage en evaluering af ESA'erne, som skulle have været klar i januar 2014, og er ved at undersøge muligheden for at forelægge et forslag, der kan sikre, at de tre ESA'ers budgetter finansieres fuldt ud over Unionens budget;

Ligestilling mellem kønnene

86.  gentager betydningen af retningslinjer, der sikrer, at kvinder og mænd er behørigt repræsenteret i agenturernes styrende organer; opfordrer agenturernes administrerende direktører til at sikre ligestilling mellem mænd og kvinder blandt agenturernes ansatte som helhed og blandt personer, der beklæder ledende stillinger, og opfordrer endvidere agenturernes bestyrelser og Kommissionen til at holde ligestillingsprincipperne i hævd og tage hensyn til den strategi, som Kommissionen iværksatte i 2010 for at opnå en mere ligelig kønsfordeling i ledende stillinger;

87.  anerkender, at Kommissionen er opmærksom på de kønsmæssige aspekter både i de indledende samt de efterfølgende faser af udvælgelsesproceduren; bemærker, at dette også gælder de procedurer, hvorefter Kommissionen udpeger en administrerende direktør;

Komplekse it-systemer

88.  konstaterer på baggrund af Kommissionens præcisering vedrørende anvendelsen af Kommissionens centrale finansielle it-system (ABAC), at:

89.  bemærker med bekymring Kommissionens oplysning om, at agenturerne ud fra et økonomisk synspunkt kun vil have gavn af Kommissionens HR-system (SYSPER 2), såfremt de indfører samme regler og procedurer som Kommissionen, idet de tekniske tilpasninger og vedligeholdelsesudgifter ellers vil være uforholdsmæssige set i forhold til de potentielle gevinster;

90.  beklager, at Kommissionen ikke har en løsning på de vanskeligheder, som agenturerne er stødt på i forbindelse med komplekse it-systemer, såsom ABAC og SYSPER2, som følge af at disse systemer er udviklet til at dække Kommissionens behov og ikke agenturernes; glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet af de delnetværk, der beskæftiger sig med konsekvenserne af dette problem, og særlig administrationschefernes delnetværk (ABAC and SYSPER2), og opfordrer Kommissionen til at samarbejde tættere med agenturerne om dette spørgsmål;

91.  mener, at offentliggørelse af EU-oplysninger muliggør innovationer, medfører betydelige fordele for økonomien som helhed og bidrager til en effektiv forvaltning; kræver, at agenturernes oplysninger permanent stilles til rådighed i maskinlæsbart format, gratis således, at de frit kan genanvendes;

o
o   o

92.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til de agenturer, der er underlagt denne dechargeprocedure, og til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.

(1) EUT L 308 af 16.11.2013, s. 374. (2) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1. (3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (4) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72. (5) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42. (6) EUT C 365 af 13.12.2013. (7) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 62. (8) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 121.