Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 15. april 2014 - Strasbourg
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede
 Afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles bankafviklingsfond ***I
 Forbrugerbeskyttelse - Beskyttelse af forbrugere i forbindelse med forsyningspligtsydelser
 Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***I
 Korrekt anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne ***I
 Informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (Kodificering) ***I
 Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning *
 Oprettelse af fællesforetagendet Shift2Rail *
 Anmodning om beskyttelse af Alexander Mirskys parlamentariske immunitet
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2012/007 IT/VDC Technologies
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning EGF/2012/004ES/Grupo Santana fra Spanien)
 Indskudsgarantiordninger ***II
 Infrastruktur for alternative brændstoffer ***I
 Dimensioner og vægt i national og international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet ***I
 Regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber ***I
 Institutter for kollektiv investering i værdipapirer ***I
 Betalingskonti ***I
 Dokumenter med central information til investeringsprodukter ***I
 Den Europæiske Unions Domstol: antallet af dommere ved Retten ***I
 Indførelse af det interoperable EU-dækkende eCall-system ***I
 Foranstaltninger til at reducere omkostningerne ved etablering af elektroniske højhastighedskommunikationsnet ***I
 Indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten ***I
 Landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande ***I
 Forsknings- og udviklingsprogrammet "Et aktivt liv længst muligt i eget hjem" (Active and Assisted Living) ***I
 Forskningsintensive små og mellemstore virksomheder ***I
 Metrologiprogram for innovation og forskning ***I
 Partnerskabsprogrammet mellem de europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg ***I
 Europæisk kendelse til sikring af bankindeståender ***I
 Offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store selskaber og grupper ***I
 Inddrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere ***I
 Fællesforetagendet Clean Sky 2 *
 Fællesforetagendet for biobaserede industrier *
 Fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) *
 Fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 *
 Fællesforetagendet ECSEL *
 Fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 *
 Den interinstitutionelle aftale om åbenhedsregisteret
 Socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse
 Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem
 Bedre muligheder for overførsel af supplerende pensionsrettigheder ***II
 Fødevare- og foderstoflovgivningen og regler for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler ***I
 Dyresundhed ***I
 Beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere ***I
 Forbrugsprodukters sikkerhed ***I
 Markedsovervågning af produkter ***I
 Markeder for finansielle instrumenter og ændring af EMIR-forordningen om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre ***I
 Markeder for finansielle instrumenter og ophævelse af direktiv 2004/39/EF ***I
 Statistikker over varehandel ***I
 Værdipapirafvikling og værdipapircentraler ***I
 Skibsudstyr ***I
 Trykbærende udstyr ***I
 Retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område ***I
 Stikprøveundersøgelse vedrørende arbejdsstyrken i Fællesskabet ***I
 Det Europæiske Søfartssikkerhedsagenturs tiltag til bekæmpelse af forurening ***I
 Et erhvervsvenligt miljø for etablerede og nystartede virksomheder med henblik på at fremme beskæftigelsen?
 Nye teknologier og åbne uddannelsesressourcer
 Afstemning i forbindelse med procedurer vedrørende et medlems immunitet (fortolkning af forretningsordenen)

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede
PDF 193kWORD 35k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 13. marts 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (C(2014)1627 – 2014/2676(DEA))
P7_TA(2014)0340B7-0273/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2014)1627),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 13. marts 2014, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender til formanden for Udvalgsformandskonferencen af 18. marts 2014,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014(1), særlig artikel 32, stk. 8 og 9, artikel 34, stk. 7 og 8, og artikel 55, stk.4,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 87a, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 87a, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 3. april 2014,

A.  der henviser til, at det gentagne gange har understreget, at det er afgørende, at Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede bliver operationel snarest muligt;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1.


Afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles bankafviklingsfond ***I
PDF 205kWORD 72k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles bankafviklingsfond og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (COM(2013)0520 – C7-0223/2013 – 2013/0253(COD))
P7_TA(2014)0341A7-0478/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0520),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0223/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 6. november 2013(1),

—  der henviser til udtalelse af 17. oktober 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7–0478/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  tager Rådets erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles bankafviklingsfond og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010

P7_TC1-COD(2013)0253


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 806/2014).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Rådets erklæring

Signatarerne af den mellemstatslige aftale om overførsel og gensidiggørelse af bidrag til Den Fælles Afviklingsfond erklærer, at de stræber mod at afslutte ratificeringsprocessen i overensstemmelse med deres respektive nationale lovkrav i tilstrækkelig god tid til, at den fælles afviklingsmekanisme kan være fuldt operationel senest den 1. januar 2016.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EUT C 67 af 6.3.2014, s. 58.
(3) Denne holdning svarer til ændringerne vedtaget den 6. februar 2014 (Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0095).


Forbrugerbeskyttelse - Beskyttelse af forbrugere i forbindelse med forsyningspligtsydelser
PDF 217kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. april 2014 om forbrugerbeskyttelse - Beskyttelse af forbrugere i forbindelse med forsyningspligtsydelser (2013/2153(INI))
P7_TA(2014)0342A7-0163/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2012 om en strategi for styrkelse af sårbare forbrugeres rettigheder(1),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(2),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om en ny europæisk forbrugerpolitisk strategi(3),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om reform af EU's statsstøtteregler for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked ("direktivet om urimelig handelspraksis"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF,

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(5),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 13. september 2013 om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, og om ændring af direktiv 2002/20/EF, 2002/21/EF og 2002/22/EF samt forordning (EF) nr. 1211/2009 og forordning (EU) nr. 531/2012 (COM(2013)0627),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Et fungerende indre energimarked" (COM(2012)0663),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Vejen til et europæisk charter for energiforbrugernes rettigheder" (COM(2007)0386),

–  der henviser til Den Europæiske Regions charter om grundlæggende rettigheder, sådan som det ved artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union er blevet optaget i traktaterne, især artikel 8 (Beskyttelse af personoplysninger), artikel 11 (Ytrings- og informationsfrihed), artikel 21 (Ikke-forskelsbehandling), artikel 23 (Ligestilling mellem kvinder og mænd), artikel 25 (Ældres rettigheder), artikel 26 (Integration af mennesker med handicap), artikel 34 (Social sikkerhed og social bistand), artikel 36 (Adgang til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse), artikel 37 (Miljøbeskyttelse), og artikel 38 (Forbrugerbeskyttelse),

–  der henviser til artikel 12 i TEU,

–  der henviser til artikel 14 i TEU samt til protokol nr. 26, der er vedføjet denne traktat,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0163/2014),

A.  der henviser til, at forbrugeroplysning om forsyningspligtydelser er særlig vigtig, og at det er nødvendigt at sikre, at forbrugerne har adgang til sådanne tjenester, samtidig med at medlemsstaterne har den fleksibilitet, der er nødvendig for at tage hensyn til sårbare forbrugere;

B.  der henviser til, at der er indført sektorspecifik lovgivning, som allerede har øget forbrugerbeskyttelsen, men at medlemsstaterne bør være opmærksomme på, at korrekt gennemførelse og håndhævelse heraf stadig er nødvendig;

C.  der henviser til, at der i forbindelse med forsyningspligtydelser skal tages hensyn til medlemsstaternes kompetence og den kommunale selvforvaltningsret, og til, at de sektorspecifikke regler udgør en tilstrækkelig lovgivningsramme for forsyningspligtydelser;

Generelt

1.  bemærker, at visse aspekter af grundlæggende forbrugerrettigheder er omfattet af direktiv 2011/83/EU, og at de fælles kendetegn af forsyningspligtydelser er beskrevet i den relevante sektorspecifikke lovgivning;

2.   minder medlemsstaterne om, at det var nødvendigt at omsætte direktivet om forbrugerrettigheder inden midten af december 2013, og at det ville gælde for alle kontrakter, der blev indgået efter den 13. juni 2014;

3.  påpeger, at forbrugerbeskyttelse kun har virkning, hvis rettighederne også kan gennemføres; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne i direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), direktivet om vildledende og sammenlignende reklame (2006/114/EF) og direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU); understreger i denne sammenhæng betydningen af alternativ tvistbilæggelsessystemer som effektive, omkostningsbesparende mekanismer til løsning af konflikter mellem både forbrugere og udbydere af forsyningspligtydelser; opfordrer derfor medlemsstaterne til at gennemføre det nyligt vedtagne direktiv om ATB (2013/11/EU) og forordning (EU) nr. 524/2013 om onlinetvistbilæggelse (ODR);

4.  fremhæver, at det spiller en afgørende rolle at øge forbrugernes bevidsthed om deres rettigheder, hvis der skal opnås en stor grad af forbrugerbeskyttelse, men understreger også den essentielle rolle, som spilles af udbyderne af forsyningspligtydelsers kundeservice; understreger, at personer, der har ansvar for kontakten med kundekredsen, bør være uddannede i og opmærksomme på forbrugernes rettigheder; opfordrer derfor udbyderne af forsyningspligtydelser til at uddanne deres medarbejdere i overensstemmelse hermed og til at sikre, at alle kunder til enhver tid har nem adgang til personlig assistance;

5.  understreger nødvendigheden af, at forbrugerne har adgang til let tilgængelige pligtforsyningsydelser af høj kvalitet i hele EU, da disse ydelser spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at sikre social og territorial samhørighed, samtidig med at de bidrager til den europæiske økonomis konkurrenceevne;

6.  støtter stærke og uafhængige forbrugerorganisationer, der kan fremme en omfattende forbrugerbeskyttelse, men understreger vigtigheden af at skabe korrekt balance mellem forbrugernes og udbydernes behov;

7.  understreger, at alle forbrugere uanset deres finansielle situation skal have adgang til forsyningspligtydelser; foreslår, at medlemsstaterne under særlige omstændigheder skal kunne skønne, at "sårbare forbrugere" kan have brug for passende ordninger;

8.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at være mere opmærksomme på og investere mere i forbrugeroplysninger og undervisningskampagner set i lyset af forsyningstjenesteleverandører, der målretter de rigtige meddelelser til det rigtige forbrugersegment;

Energi

9.  mener, at der er behov for et åbent, gennemsigtigt og integreret indre energimarked med henblik på at opnå konkurrencedygtige energipriser, forsyningssikkerhed, bæredygtighed samt effektiv anvendelse af vedvarende energi i stor målestok, og opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og anvende den tredje pakke vedrørende det indre marked for energi; påpeger behovet for forbedret forbrugeroplysning, især med henblik på at forbedre de tjenester, der tilbydes, og for at gøre det muligt at sammenligne og bedømme priser, hvorved der opnås en ikke-diskriminatorisk prisdannelse;

10.  understreger, at det er af afgørende betydning, at den eksisterende lovgivning gennemføres rettidigt, korrekt og i fuldstændigt omfang, herunder det regelværk, der skal vedtages i henhold til den tredje pakke om det indre energimarked, med henblik på at opnå et integreret og konkurrencedygtigt indre energimarked i EU senest i 2014;

11.  glæder sig over arbejdsgruppen for sårbare forbrugeres (Vulnerable Consumers working group) indsats inden for rammerne af Citizens Energy Forum og glæder sig over Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 om energipriser og -omkostninger i Europa (COM(2014)0021) og den vedføjede rapport, der undersøger virkningerne og forholdet mellem energipriser og -omkostninger i medlemsstaterne; erindrer om, at det også er medlemsstaternes opgave at håndtere de forskellige faktorer og situationer, der er forbundet med energi og sårbare forbrugere;

12.  bemærker, at opsigelse af energikontrakter ofte er forbundet med restriktive betingelser og komplekse procedurer, der gør det vanskeligt at skifte udbyder; opfordrer til, at procedurerne for skift til en anden udbyder fremskyndes og forenkles; påpeger, at de nuværende kriterier for evaluering af pakken vedrørende det indre energimarked er fuldført i henholdsvis elektricitetsdirektivet og gasdirektivet fra den tredje pakke vedrørende det indre energimarked; understreger vigtigheden af, at Kommissionen regelmæssigt aflægger rapport om håndhævelse af reglerne for det indre energimarked;

13.  understreger nødvendigheden af, at Kommissionen forelægger sin konklusion om e-fakturering, eftersom den vedrører onlineforvaltning af energiregnskabet;

14.  beklager, at de nuværende energipriser ikke nødvendigvis indregner eksterne omkostninger, det vil sige de miljøskader, der er forbundet med en given energikilde eller fremstillingsmetode, men som ikke desto mindre pålægges hele samfundet i det lange løb; kræver foranstaltninger, der fremmer større prisgennemsigtighed;

15.  er af den opfattelse, at virksomheder bør offentliggøre alle priser og prisændringer og kontraktændringer på en overskuelig måde; minder medlemsstaterne om det faktum, at den tredje pakke om det indre energimarked allerede forpligter medlemsstaterne til at sikre dette; opfordrer medlemsstaterne og de berørte virksomheder til at træffe de passende foranstaltninger for at sikre, at forbrugerne har adgang til klare, forståelige og sammenlignelige oplysninger om priser, betingelser og klagemuligheder;

16.  erindrer om, at den tredje pakke om det indre energimarked slår til lyd for, at medlemsstaterne foretager en cost-benefit-analyse, før Smart Metering indføres; fremhæver, at intelligente net gør det muligt for forbrugerne at iagttage og tilpasse deres energiforbrug, men påpeger, at nogle af de cost-benefit-analyser, der er blevet foretaget af medlemsstater, ikke tyder i retning af væsentlige besparelser for forbrugerne; understreger, at både forbrugere og databeskyttelsesbestemmelser skal overholdes, og understreger, at brugen af intelligente målere fortsat skal være op til forbrugeren;

Telekommunikation

17.  understreger, at forbrugeraspektet af det digitale indre marked og sektoren for elektronisk kommunikation er af allerstørste betydning, og konstaterer de væsentlige forbedringer af forbrugerbeskyttelsen, der er blevet indført efter gennemførelsen af telekommunikationspakken i 2009 (direktiv 2009/136/EF og 2009/140/EF); fremhæver de opdateringer og forbedringer af forbrugerbeskyttelsen og -indflydelsen, som Parlamentet i øjeblikket foreslår; understreger betydningen af, at alle forbrugere får adgang til elektroniske kommunikationstjenester af høj kvalitet, og vigtigheden af at udvikle nye infrastrukturer for at mindske den digitale splittelse;

18.  gentager sine forslag om at gøre det lettere for kunderne at skifte udbydere af elektroniske kommunikationstjenester uden yderligere gebyrer bortset fra omkostningerne ved selve skiftet, uden tab af oplysninger og med et minimum af formaliteter, og opfordrer dem til at gøre dette; støtter såvel forslag om at fremme uafhængig oplysning om prisfastsættelse, fakturering og servicekvalitet, herunder datatransmissionshastighed;

Posttjenester

19.  konstaterer, at forbrugerne har fordel af mere kvalitetsfokuseret service og af besparelser, der videregives til dem via lavere omkostninger; fremhæver, at flere leveringsmuligheder, bedre gennemsigtighed, information og priser er en forudsætning for at øge forbrugernes tillid til leveringsmarkedet; konstaterer, at direktiv 97/67/EF som ændret ved direktiv 2002/39/EF og direktiv 2008/6/EF sikrer, at posttjenesterne tilbyder en universaltjeneste; gør Kommissionen opmærksom på, at den i sin gennemførelsesrapport skal undersøge, om denne garanti er opfyldt af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at opmuntre posttjenesterne til at forbedre interoperabiliteten og fremskynde indførelsen af strømlinede processer, der er rettet mod at sænke omkostninger og øge tilgængeligheden og kvaliteten af leveringstjenesterne;

20.  understreger vigtigheden af en omfattende pakkeleveringstjeneste over hele Unionen; understreger, at det er væsentligt, at de pakketjenester, som posttjenesterne og private operatører leverer, er hurtige og pålidelige, ikke mindst for at opfylde behovene for de forbrugere, der bestiller online; gør igen opmærksom på de forslag, der blev fremsat i sin beslutning af 4. februar 2014 om pakkelevering(6) om nødvendigheden af at bidrage til at forbedre servicen og reducere omkostningerne;

21.  hilser alle de bestræbelser velkommen, som leveringsmarkedsoperatørerne allerede har gjort sig for bedre at kunne opfylde onlineforbrugernes og de detailhandlenes behov, såsom for eksempel indførelsen af fleksible leverings- og returneringsmuligheder; understreger samtidig, at yderligere incitamenter med henblik på at forbedre interoperabiliteten og kvaliteten af tjenesterne er velkomne;

Offentlig transport

22.  anerkender, at forbrugernes rettigheder på transportområdet er blevet styrket af de sektorspecifikke tiltag i de senere år;

23.  understreger, at forbrugere med adgang til velfungerende lokal offentlig transport bør være målet, uanset om de bor i områder, hvor en sådan service ville være mindre indbringende; anerkender, at medlemsstaterne har et ansvar i denne forbindelse, og opfordrer dem til at tage de passende skridt;

24.  erindrer om, at en velfungerende offentlig transport vil få større betydning, også på grund af den aldrende befolkningsstruktur, og at den desuden er nødvendig for at nå klimamålene inden for rammerne af EU 2020-strategien; opfordrer til, at der udarbejdes fælles værktøjer til at sikre en optimeret multimodalitet inden for effektive offentlige transporttjenester af høj kvalitet med henblik på at sikre både den frie bevægelighed for personer og sådanne tjenesters konkurrenceevne;

25.  slår til lyd for en helhedsorienteret tilgang til ældre mennesker og bevægelseshæmmede personer; mener, at hele den offentlige transportkæde skal tages i betragtning, herunder adgang til offentlige transportsteder; ønsker at drøfte behovet for et sammenhængende system med kontaktpunkter for at støtte bevægelseshæmmede personer;

o
o   o

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 11.
(2) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0239.
(4) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 51.
(5) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0067.


Tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje ***I
PDF 301kWORD 101k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF (COM(2013)0622 – C7-0266/2013 – 2013/0302(COD))
P7_TA(2014)0343A7-0145/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0622),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0266/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. januar 2014(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 31. januar 2014(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0145/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af direktiv 2006/87/EF

P7_TC1-COD(2013)0302


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(5) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF(6) fastlægger harmoniserede betingelser for udstedelse af tekniske certifikater for fartøjer på indre vandveje i hele Unionens net af indre vandveje.

(2)  De tekniske forskrifter for fartøjer, der sejler på Rhinen, er fastlagt af Central­kommissionen for Sejlads på Rhinen (CCNR).

(3)  De tekniske forskrifter i bilagene til direktiv 2006/87/EF indeholder stort set de bestemmelser, som er fastlagt i reglementet for inspektion af fartøjer på Rhinen i den version, der blev godkendt i 2004 af CCNR. Betingelserne og de tekniske forskrifter for udstedelse af certifikater for sejlads på indre vandveje i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen revideres regelmæssigt og svarer til den seneste teknologiske udvikling.

(4)  Ved at opretholde to I lyset af de forskellige sæt regler, nemlig reglerne for retlige rammer og tidsrammer for beslutningsprocedurerne er det svært at opretholde ækvivalens mellem EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, der er udstedt i henhold til direktiv 2006/87/EF, og certifikater, der er udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, og reglerne for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, sikres der ikke retssikkerhed og sikkerhed. Retssikkerheden er derfor ikke garanteret, og dette kan få negative følger for sejladssikkerheden. [Ændring 1]

(5)  For at opnå harmonisering på EU-plan og undgå konkurrenceforvridning og divergerende sikkerhedsniveauer bør der anvendes samme tekniske forskrifter for hele Unionens net af indre vandveje og regelmæssigt foretages en ajourføring deraf.

(6)  Da CCNR har opbygget en betydelig ekspertise i udvikling og ajourføring af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje, og bør denne ekspertise bør udnyttes fuldt ud i forbindelse med de indre vandveje i EU Unionen. Kommissionens tjenestegrene og CCNR har i 2013 underskrevet en administrativ aftale om at styrke deres samarbejde, især med hensyn til udviklingen af tekniske forskrifter vedrørende fartøjer på indre vandveje. Inden for disse rammer er det blevet aftalt at oprette et Udvalg for Udarbejdelse af Europæiske Tekniske Standarder (CESTE), der skal udarbejde tekniske standarder inden for indlandssejlads, som Unionen og CCNR kan henvise til i deres respektive regelsæt. [Ændring 2]

(7)  EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, der attesterer, at flydende strukturer fuldt ud overholder de tekniske forskrifter, bør gælde for alle Unionens indre vandveje.

(8)  Betingelserne for medlemsstaternes udstedelse af supplerende EU-certifikater for sejlads på indre vandveje for sejlads på vandveje i zone 1 og 2 (flodmundinger) samt for sejlads på vandveje i zone 4 bør harmoniseres mere.

(9)  Af sikkerhedshensyn bør standarderne harmoniseres på et højt niveau og på en sådan måde, at sikkerhedsstandarderne på Unionens indre vandveje ikke mindskes. Medlemsstaterne bør dog efter at have hørt Kommissionen kunne fastsætte specifikke bestemmelser om supplerende eller lempede tekniske forskrifter for visse zoner, forudsat at sådanne foranstaltninger er begrænset til de specifikke områder, der er anført i bilag III og IV.

(10)  Medlemsstaterne bør have mulighed for at fravige dette direktiv i visse tilfælde i forbindelse med sejlbare vandveje, som ikke er forbundet med de indre vandveje i andre medlemsstater, eller visse flydende strukturer, som udelukkende benyttes på indenlandske vandveje.

(11)  Medlemsstaterne bør efter godkendelse fra Kommissionen også kunne fravige bestemmelserne i dette direktiv for specifikke flydende strukturer for at benytte alternative tilgange, fremme innovation eller forhindre urimelige omkostninger.

(12)  EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje bør udstedes til en flydende struktur, som med tilfredsstillende resultat gennemgår en teknisk inspektion, der udføres før den flydende struktur tages i drift. Denne tekniske inspektion bør anvendes til at kontrollere, at den flydende struktur overholder de tekniske forskrifter i dette direktiv. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør skal når som helst kunne foretage yderligere inspektioner for at kontrollere, at den flydende strukturs fysiske tilstand svarer til EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje. [Ændring 3]

(13)  Det er hensigtsmæssigt, inden for visse grænser og afhængigt af den pågældende flydende strukturs kategori, at gyldighedsperioden for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje fastlægges i hvert enkelt tilfælde.

(14)  Der bør inden for visse grænser fastlægges detaljerede bestemmelser vedrørende erstatning, fornyelse, forlængelse af gyldigheden og udstedelse af nye EU-certifikater for sejlads på indre vandveje for at opretholde en høj grad af sikkerhed for sejlads på indre vandveje.

(15)  De foranstaltninger, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/100/EF(7), bør forblive i kraft for fartøjer, der ikke er omfattet af dette direktiv.

(16)  Der bør anvendes en overgangsordning for flydende strukturer i drift, som endnu ikke har et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, når de underkastes den første tekniske inspektion i henhold til de reviderede tekniske forskrifter i dette direktiv.

(17)  Der bør udstedes bindende administrative retningslinjer for at fastlægge detaljerede regler om anvendelsen af de tekniske forskrifter på en ensartet måde.

(18)  Af hensyn til sikkerheden for sejladsen ad indre vandveje og certifikaternes ækvivalens bør der tages højde for ændringer i For at sikre et højt niveau af sikkerhed og effektivitet for sejladsen på indre vandveje og for at opretholde ækvivalens mellem certifikater for sejlads, skal de tekniske forskrifter, der er fastsat i bilagene til dette direktiv, holdes ajourførte for at tage højde for videnskabelige og tekniske fremskridt og tekniske standarder inden for sejladsen på indre vandveje. Med henblik herpå bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår tilpasning af bilagene til dette direktiv til de videnskabelige og tekniske fremskridt eller udviklingen på dette område og opdateringerne af de tekniske standarder, som er et resultat af arbejdet i internationale organisationer, navnlig CCNR. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører skal på åben og gennemsigtig vis gennemføre relevante høringer med alle relevante interessehavere under det forberedende arbejde, bl.a. på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 4]

(18a)  Kommissionen bør i særdeleshed vedtage delegerede retsakter, der indfører tekniske krav for fartøjer, som drives af flydende naturgas (LNG), med henblik på at sikre effektiv og sikker sejlads med disse fartøjer på de indre vandveje. [Ændring 5]

(19)  For at muliggøre alternative tilgange, fremme innovation, forhindre urimelige omkostninger, sikre en effektiv procedure for udstedelse af certifikater eller at tage hensyn til regionale forhold bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, for så vidt angår godkendelse af visse undtagelser til de tekniske forskrifter for specifikke flydende strukturer, godkendelse af klassifikationsselskaber og godkendelse af supplerende eller lempede tekniske forskrifter for fartøjer i drift i visse zoner, der ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(8).

(19a)  Med henblik på at sikre egnede rammer til koordinering og samarbejde med internationale organisationer, der er kompetente til sejlads på indre vandveje, især CCNR, og til udvikling af ensartede tekniske standarder for sejlads på indre vandveje, som Unionen og internationale organisationer kan henvise til, skal dette direktiv underlægges tilsyn, især med hensyn til effektiviteten af de foranstaltninger, som det indfører, men også samarbejdsmekanismerne med internationale organisationer, der er kompetente til sejlads på indre vandveje, med henblik på at opnå et samlet, ensartet sæt tekniske standarder. [Ændring 6]

(20)  Direktiv 2006/87/EF bør derfor ophæves —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Klassifikation af vandveje

I dette direktiv klassificeres Unionens indre vandveje således:

a)  zone 1, 2, 3 og 4:

i)  zone 1 og 2: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 1

ii)  zone 3: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 2

iii)  zone 4: de vandveje, som er anført i bilag I, kapitel 3.

b)  zone R: de vandveje, jf. litra a), for hvilke der udstedes certifikater i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, sådan som den pågældende artikel er affattet på tidspunktet for dette direktivs ikrafttræden.

Artikel 2

Definitioner og anvendelsesområde

1.  I dette direktiv forstås ved:

a)  "flydende struktur": et fartøj eller flydende materiel

b)  "fartøj": et fartøj til sejlads på indre vandveje eller et søgående skib

c)  "slæbebåd": et fartøj, der er specialbygget til at udføre slæbning

d)  "skubbebåd": et fartøj, der er specialbygget til at fremdrive en konvoj, der skubbes

e)  "passagerfartøj": et fartøj til endagsudflugter eller et fartøj med kahytter, der er bygget og udstyret til transport af flere end 12 passagerer

f)  "flydende materiel": flydende anlæg, der bærer arbejdsmaskiner som f.eks. kraner, uddybningsmateriel, rambukke eller elevatorer

g)  "fritidsfartøj": et fartøj, bortset fra et passagerfartøj, som anvendes til sport eller fritidssejlads

h)  "vandfortrængning": fartøjets neddykkede rumfang i m3

i)  "længde (L)": skrogets maksimale længde i m, uden ror og bovspryd

j)  "bredde (B)": skrogets maksimale bredde i målt til yderkanten af skrogets yderklædning (uden skovlhjul, fenderbælter o.l.)

k)  "dybgang (T)": den lodrette afstand i m mellem skrogets laveste punkt, ikke medregnet kølen og andre fastgjorte anordninger, og den dybeste lastevandlinje

l)  "klassifikationsselskab": et klassifikationsselskab, som er godkendt i overensstemmelse med kriterierne og procedurerne i artikel 9

m)  "EU-certifikat for sejlads på indre vandveje": et certifikat, der af den kompetente myndighed udstedes til et fartøj til sejlads på indre vandveje som bevis på, at fartøjet opfylder de tekniske forskrifter i dette direktiv

2.  Dette direktiv gælder for følgende flydende strukturer:

a)  fartøjer med en længde (L) på 20 m eller derover

b)  fartøjer, for hvilke produktet af længde (L), bredde (B) og dybgang (T) er 100 m3 eller derover.

3.  Dette direktiv gælder også for følgende flydende strukturer:

a)  slæbebåde og skubbebåde, som er bestemt til at slæbe eller skubbe de i stk. 1 omhandlede flydende strukturer eller flydende materiel eller til at danne parformation med sådanne flydende strukturer eller flydende materiel

b)  fartøjer, som er bestemt til passagertransport og medfører mere end 12 passagerer ud over besætningen

c)  flydende materiel.

4.  Dette direktiv gælder ikke for følgende flydende strukturer:

a)  færger

b)  flådefartøjer

c)  søgående fartøjer, herunder søgående slæbebåde og skubbebåde, som

i)  sejler eller er stationeret i tidevandsområder

ii)  midlertidigt sejler på indre vandveje, forudsat at de er forsynet med:

—  et certifikat, som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1974 for sikkerhed til søs (SOLAS), eller tilsvarende, et certifikat som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1966 om lastelinjer, eller tilsvarende, og et internationaltcertifikat vedrørende forebyggelse af olieforurening (IOPP-certifikat), som attesterer overensstemmelse med den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL), eller

—  for så vidt angår passagerfartøjer, der ikke er omfattet af alle de i første led omhandlede konventioner, et certifikat vedrørende sikkerhedsregler og standarder for passagerskibe udstedt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF(9), eller

—  for så vidt angår fritidsfartøjer, som ikke falder ind under alle de i første led omhandlede konventioner: et certifikat fra flagstaten.

Artikel 3

Forpligtelse til at medføre et certifikat

1.  Flydende strukturer, som benyttes på Unionens indre vandveje, jf. artikel 1, skal:

a)  ved benyttelse på indre vandveje i zone R

—  medføre enten et certifikat, som er udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, eller

—  medføre et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, som attesterer, at den flydende struktur fuldt ud opfylder de tekniske forskrifter i bilag II, for hvilke der i henhold til gældende regler og procedurer er fastslået ækvivalens med de tekniske forskrifter i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen, jf. dog overgangsbestemmelserne i bilag II

b)  ved benyttelse på andre vandveje medføre et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, der, hvor det er relevant, omfatter specifikationerne i artikel 5.

2.  EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del I af bilag V og udstedes i henhold til dette direktiv. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at ændre den pågældende model, hvis det bliver nødvendigt for at tage hensyn til de videnskabelige og tekniske fremskridt, strømline administrative krav eller tage hensyn til udviklingen på dette område, som er et resultat af arbejdet i internationale organisationer, navnlig CCNR.

Artikel 4

Supplerende EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1.  Alle flydende strukturer med et certifikat udstedt i henhold til artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen kan med forbehold af bestemmelserne i artikel 5, stk. 5, i dette direktiv, sejle på Unionens vandveje med dette certifikat alene.

2.  Alle flydende strukturer med et certifikat som omhandlet i stk. 1 skal dog endvidere medføre et supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje:

a)  ved benyttelse på vandveje i zone 3 og 4, såfremt de ønsker at gøre brug af de sikkerhedstekniske lempelser, som gælder dér

b)  ved benyttelse på vandveje i zone 1 og 2, eller for passagerfartøjer ved sejlads på vandveje i zone 3, der ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje, såfremt vedkommende medlemsstat har udstedt supplerende tekniske forskrifter for disse vandveje i henhold til artikel 5, stk. 1, 2 og 3.

3.  Det supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del II i bilag V og udstedes af de kompetente myndigheder mod forelæggelse af det i stk. 1 omhandlede gyldige certifikat på vilkår, der fastsættes af de myndigheder, som er kompetente med hensyn til de vandveje, der skal besejles. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre den pågældende model, hvis det bliver nødvendigt for at tage hensyn til de videnskabelige og tekniske fremskridt, strømline administrative krav eller tage hensyn til udviklingen på dette område, som er et resultat af arbejdet i internationale organisationer, navnlig CCNR.

Artikel 5

Supplerende eller lempede tekniske forskrifter for visse zoner

1.  Medlemsstaterne kan efter høring af Kommissionen og, hvor det er relevant, med forbehold af forskrifterne i den reviderede konvention for sejlads på Rhinen vedtage tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II for flydende strukturer, der benyttes på indre vandveje i zone 1 og 2 på deres område.

2.  En medlemsstat kan med hensyn til passagerfartøjer, der sejler på dens indre vandveje i zone 3, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje, opretholde tekniske forskrifter ud over forskrifterne i bilag II. Medlemsstaterne kan vedtage sådanne nye supplerende tekniske forskrifter efter proceduren i stk. 3. De supplerende forskrifter må kun omfatte de elementer, der er anført i bilag III.

3.  Medlemsstaten underretter Kommissionen om de foreslåede supplerende forskrifter mindst seks måneder inden deres planlagte ikrafttrædelsesdato og underretter de øvrige medlemsstater herom.

Kommissionen godkender de supplerende tekniske forskrifter ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtaget efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2.

4.  Det skal anføres i det i artikel 3 omhandlede EU-certifikat for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, at disse supplerende forskrifter er overholdt. Sådant bevis på overholdelse skal anerkendes for alle Unionens indre vandveje i den pågældende zone.

5.  Hvor anvendelsen af overgangsbestemmelserne i kapitel 24a i bilag II ville medføre en lempelse af de eksisterende nationale sikkerhedsstandarder, kan en medlemsstat undlade at anvende disse overgangsbestemmelser på passagerfartøjer, der sejler på dens indre vandveje, som ikke er forbundet med en anden medlemsstats indre sejlbare vandveje. Under sådanne omstændigheder kan medlemsstaten kræve, at sådanne fartøjer, der sejler på medlemsstatens ikke-forbundne indre vandveje, fuldt ud opfylder de tekniske forskrifter i bilag II fra den 30. december 2008.

En medlemsstat, der benytter den mulighed, der er omhandlet i første afsnit, skal underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sin afgørelse og give Kommissionen oplysninger om de relevante nationale standarder for passagerfartøjer, der sejler på dens indre vandveje.

Det skal anføres i det i artikel 3 omhandlede EU-certifikat for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, at en medlemsstats forskrifter vedrørende sejlads på dens ikke-forbundne indre vandveje er overholdt.

6.  Flydende strukturer, der kun benytter vandveje i zone 4, kan anvende de lempede forskrifter i bilag II på alle vandveje i denne zone. Det skal anføres i det i artikel 3 omhandlede EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, at de pågældende lempede forskrifter er overholdt.

7.  Medlemsstaterne kan efter høring af Kommissionen, tillade en delvis anvendelse af de tekniske forskrifter eller fastsætte tekniske forskrifter, som er mindre strenge end i bilag II, for flydende strukturer, som udelukkende benyttes på vandveje i zone 3 og 4 på deres område.

De mindre strenge tekniske forskrifter eller delvis anvendelse af tekniske forskrifter må kun omfatte de elementer, der er anført i bilag IV. Hvor de tekniske specifikationer for en flydende struktur svarer til mindre strenge tekniske forskrifter eller delvis anvendelse af tekniske forskrifter, skal dette anføres i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje eller, hvor artikel 4, stk. 2, finder anvendelse, i det supplerende EU-certifikat for sejlads på indre vandveje.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om mindre strenge tekniske forskrifter eller delvis anvendelse af tekniske forskrifter i bilag II mindst seks måneder før deres ikrafttræden og underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 6

Undtagelser

1.  Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra hele eller dele af dette direktiv for:

a)  fartøjer, slæbebåde og skubbebåde og flydende materiel, der benyttes på vandveje, som ikke via indre vandveje er forbundet med de øvrige medlemsstaters vandveje

b)  flydende strukturer med en dødvægt på højst 350 tons eller flydende strukturer, der ikke er bestemt til transport af gods, med et deplacement på under 100 m3, der er køllagt inden den 1. januar 1950, og som udelukkende benyttes på indenlandske vandveje.

2.  I forbindelse med sejlads på indenlandske vandveje kan medlemsstaterne tillade undtagelser fra en eller flere bestemmelser i dette direktiv for så vidt angår begrænsede strækninger af lokal interesse eller i havneområder. Undtagelserne samt de strækninger eller det område, for hvilke de gælder, skal anføres i certifikatet for den flydende struktur.

3.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de undtagelser, der er tilladt i henhold til stk. 1 og 2, og underretter de øvrige medlemsstater herom.

4.  En medlemsstat, som i kraft af undtagelser, der er tilladt i henhold til stk. 1 og 2, ikke har nogen flydende struktur, som er omfattet af dette direktiv, i benyttelse på sine vandveje, er ikke forpligtet til at efterkomme artikel 9, 8 og 11.

Artikel 7

Udstedelse af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1.  EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til en flydende struktur, der er køllagt efter [dato for gennemførelse af dette direktiv], efter en teknisk inspektion, som er foretaget, inden den flydende struktur tages i brug, og som skal sikre, at den flydende struktur opfylder de tekniske forskrifter i bilag II.

2.  EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje udstedes til flydende strukturer, som ikke var omfattet af anvendelsesområdet for Rådets direktiv 82/714/EØF(10), men som er omfattet af nærværende direktiv i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2 og 3, efter en teknisk inspektion, som foretages, når den flydende strukturs gældende certifikat udløber, dog senest den 30. december 2018, for at kontrollere, at den flydende struktur opfylder de tekniske forskrifter i bilag II.

Enhver manglende opfyldelse af de tekniske forskrifter i bilag II skal specificeres i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje. Forudsat at de kompetente myndigheder ikke anser disse mangler for at være til åbenbar fare, kan de i denne artikels stk. 1 omhandlede flydende strukturer fortsætte driften, indtil de komponenter og områder af den flydende struktur, der ifølge certifikatet ikke opfylder disse forskrifter, udskiftes eller ændres, hvorefter disse komponenter og områder skal opfylde kravene i bilag II.

3.  Åbenbar fare i henhold til denne artikel anses især at foreligge, når forskrifterne vedrørende fartøjskonstruktionens soliditet, fartøjets sejl- eller manøvreegenskaber eller særlige karakteristika i henhold til bilag II er berørt. De undtagelser, der er tilladt i de tekniske forskrifter i bilag II, betragtes ikke som mangler, der udgør en åbenbar fare.

Udskiftning af eksisterende dele med identiske dele eller dele af tilsvarende teknologi og konstruktion som led i rutinemæssig reparation og vedligeholdelse anses ikke for udskiftning i henhold til denne artikel.

4.  Det kontrolleres i givet fald, om den flydende struktur opfylder de i artikel 5, stk. 1, 2 og 3, omhandlede supplerende forskrifter, enten ved de tekniske inspektioner, der er nævnt i denne artikels stk. 1 og 2, eller ved en teknisk inspektion, som udføres på anmodning af den flydende strukturs ejer.

Artikel 8

Kompetente myndigheder

1.  EU-certifikater for sejlads på indre vandveje kan udstedes af medlemsstaternes kompetente myndigheder. [Ændring 7]

2.  Hver medlemsstat udfærdiger en fortegnelse over de kompetente myndigheder, der udsteder EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, og underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom.

3.  De kompetente myndigheder fører et register over alle de EU-certifikater for sejlads på indre vandveje, de udsteder i overensstemmelse med modellen i bilag VI. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at ændre den pågældende model for at tage hensyn til de videnskabelige og tekniske fremskridt, strømline administrative krav eller tage hensyn til udviklingen på dette område, som er et resultat af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig CCNR.

Artikel 9

Teknisk inspektion

1.  Teknisk inspektion, jf. artikel 7, udføres af de kompetente myndigheder. Disse myndigheder kan undlade at lade den flydende struktur helt eller delvis undergå den tekniske inspektion, hvis det fremgår af et gyldigt certifikat, som er udstedt af et anerkendt klassifikationsselskab, at den flydende struktur helt eller delvis opfylder de tekniske forskrifter i bilag II.

2.  Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at godkende et klassifikationsselskab, som opfylder kriterierne i bilag VII, eller tilbagetrække godkendelsen efter proceduren i stk. 3 og 4. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2.

3.  En ansøgning om godkendelse indgives til Kommissionen af den medlemsstat, hvor klassifikationsselskabet har sit hjemsted eller et datterselskab, der er bemyndiget til at udstede attester, som godtgør, at flydende strukturer opfylder forskrifterne i bilag II i overensstemmelse med dette direktiv. Ansøgningen skal ledsages af alle de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendige for at undersøge, om godkendelseskriterierne er opfyldt.

Enhver medlemsstat kan kræve, at der gennemføres en høring, eller at der forelægges yderligere oplysninger eller dokumentation.

4.  Enhver medlemsstat kan indgive en anmodning til Kommissionen om at tilbagekalde godkendelsen, hvis den mener, at et klassifikationsselskab ikke længere opfylder kriterierne i bilag VII. Anmodningen om tilbagekaldelse skal være ledsaget af dokumentation.

5.  Indtil deres godkendelse i henhold til dette direktiv anses klassifikationsselskaber, der er anerkendt og godkendt af en medlemsstat i overensstemmelse med Rådets direktiv 94/57/EF(11) kun for at være godkendte kun for fartøjer, som udelukkende sejler på vandveje i den pågældende medlemsstat.

6.  Kommissionen offentliggør for første gang den ...(12) og ajourfører efterfølgende en liste over de klassifikationsselskaber, som er godkendt i henhold til nærværende artikel. [Ændring 8]

7.  Hver medlemsstat udarbejder en liste over de af dens myndigheder, der har kompetence til at foretage den tekniske inspektion, og fremsender denne liste til Kommissionen.

8.  Medlemsstaterne skal opfylde de særlige krav med hensyn til kontrolorganer og anmodning om inspektion, der er fastsat i bilag II.

Artikel 10

Gyldighed af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1.  For EU-certifikater, som er udstedt i henhold til dette direktiv for nybyggede fartøjer, fastsætter den kompetente myndighed gyldighedsperioden til højst:

a)  fem år for passagerfartøjer

b)  ti år for alle andre flydende strukturer.

Gyldighedsperioden skal være anført på EU-certifikatet.

2.  For fartøjer, som allerede er i drift før inspektionen, fastsætter den kompetente myndighed EU-certifikatets gyldighedsperiode i det enkelte tilfælde på grundlag af resultaterne af inspektionen. Gyldighedsperioden må dog ikke overstige de frister, der er nævnt i stk. 1.

3.  Hver medlemsstat kan i de tilfælde, der er anført i bilag II, udstede foreløbige EU-certifikater for sejlads på indre vandveje. Foreløbige EU-certifikater for sejlads på indre vandveje udfærdiges efter modellen i del III i bilag V. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at ændre den pågældende model for at tage hensyn til de videnskabelige og tekniske fremskridt, strømline administrative krav eller tage hensyn til udviklingen på dette område, som er et resultat af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig CCNR.

Artikel 11

Udskiftning af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

Hver medlemsstat fastsætter de nærmere betingelser for udstedelse af et nyt certifikat i tilfælde, hvor et gyldigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje er bortkommet eller beskadiget.

Artikel 12

Fornyelse af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1.  EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje fornys ved udløbet af gyldigheds­perioden på de betingelser, som er fastsat i artikel 7.

2.  Ved forlængelse af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje finder overgangsbestemmelserne i kapitel 24 og 24a i bilag II anvendelse på flydende strukturer på de deri anførte betingelser.

Artikel 13

Forlængelse af gyldighedsperioden for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

Gyldighedsperioden for EU-certifikater for sejlads på indre vandveje kan undtagelsesvis forlænges af den udstedende eller fornyende myndighed uden teknisk inspektion i overensstemmelse med bilag II. En sådan forlængelse anføres på certifikatet.

Artikel 14

Udstedelse af nye EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

I tilfælde af væsentlige ændringer eller reparationer, som berører fartøjskonstruktionens soliditet, fartøjets sejl- eller manøvreegenskaber eller særlige karakteristika i overens­stemmelse med bilag II, skal fartøjet, før sejlads genoptages, på ny underkastes teknisk inspektion i henhold til artikel 7. Efter inspektionen udstedes et nyt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje med angivelse af fartøjets tekniske specifikationer, eller det eksisterende certifikat ændres i fornødent omfang. Såfremt certifikatet udstedes i en anden medlemsstat end den, hvor det oprindelige certifikat blev udstedt eller fornyet, skal den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det oprindelige certifikat, underrettes derom inden en måned.

Artikel 15

Nægtelse af udstedelse eller fornyelse og inddragelse af EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

1.  Enhver afgørelse om at nægte at udstede eller forny et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje skal begrundes. Den flydende strukturs ejer underrettes og holdes underrettet om klageadgang og frister i den pågældende medlemsstat.

2.  Ethvert EU-certifikat for sejlads på indre vandveje kan i gyldighedsperioden inddrages af den kompetente myndighed, der har udstedt eller fornyet det, når fartøjet ikke længere opfylder de tekniske forskrifter, der svarer til certifikatet.

Artikel 16

Supplerende inspektioner

1.  En medlemsstats kompetente myndigheder kan når som helst kontrollere, om der om bord findes et i henhold til dette direktiv gyldigt certifikat, og om fartøjet svarer til angivelserne i dette certifikat, eller om det udgør en åbenbar fare for de personer, der befinder sig om bord, miljøet eller navigationssikkerheden. De kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger i henhold til stk. 2-5.

2.  Hvis myndighederne ved en sådan inspektion finder, at en flydende struktur ikke medfører et certifikat, eller at det medførte certifikat er ugyldigt, eller at den flydende struktur ikke opfylder de krav, der er anført i certifikatet, men at en sådan ugyldighed eller manglende overholdelse af forskrifterne ikke frembyder åbenbar fare, skal den flydende strukturs ejer eller dennes repræsentant træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen. Den myndighed, der har udstedt certifikatet eller senest har fornyet det, underrettes inden for syv dage.

3.  Hvis myndighederne ved inspektion finder, at den flydende struktur udgør en åbenbar fare for de ombordværende personer, miljøet eller navigationssikkerheden, kan de forbyde den flydende strukturs videre sejlads, indtil der er truffet de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

Myndighederne kan endvidere foreskrive foranstaltninger, der gør det muligt for den flydende struktur - i givet fald efter endt befordring - uden fare at sejle til et sted, hvor den kan blive undersøgt eller repareret. Den myndighed, der har udstedt certifikatet eller senest har fornyet det, underrettes inden for syv dage.

4.  En medlemsstat, der har forbudt en flydende strukturs videre sejlads eller har meddelt den flydende strukturs ejer, at dette vil ske, medmindre de konstaterede mangler bliver afhjulpet, underretter inden for syv dage den medlemsstats myndighed, der har udstedt certifikatet eller senest har fornyet det, om den iværksatte eller planlagte foranstaltning.

5.  Enhver afgørelse om at afbryde en flydende strukturs passage, som træffes under gennemførelsen af dette direktiv, skal nøje begrundes. Det skal straks meddeles de berørte parter med angivelse af, hvilke retsmidler der er til rådighed i henhold til gældende ret i medlemsstaterne, og fristerne for benyttelse heraf.

Artikel 17

Enkelt europæisk fartøjsidentifikationsnummer

Den kompetente myndighed, der har udstedt et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, skal i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje angive det enkelte europæiske fartøjsidentifikationsnummer i overensstemmelse med kapitel 2 i bilag II.

Artikel 18

Ækvivalens og undtagelser

1.  Medlemsstaterne kan kræve, at Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter om undtagelser eller anerkendelse af ækvivalensen af de tekniske specifikationer for en specifik flydende struktur med hensyn til:

a)  anvendelse eller tilstedeværelse om bord på en flydende struktur af andet materiel, anlæg eller udstyr eller vedtagelse af andre udformningsaspekter eller andre ordninger end dem, der er anført i bilag II

b)  udstedelse af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje på forsøgsbasis for en begrænset periode med nye tekniske specifikationer, som afviger fra forskrifterne i del II i bilag II, forudsat at de frembyder tilsvarende sikkerhed

c)  kontrolorganers anvendelse af undtagelser for et passagerfartøj for så vidt angår områder indrettet til bevægelseshæmmede personer i de tilfælde, hvor anvendelsen af de specifikke krav i kapitel 15 i bilag II anses for at være vanskelige at opfylde i praksis eller medfører urimelige omkostninger

d)  anvendelse af andre slukningsmidler end dem, der er anført i kapitel 10 i bilag II

e)  anvendelse af faste brandslukningsanlæg til beskyttelse af genstande

f)  anvendelse af kapitel 24 i bilag II for flydende strukturer, der ombygges til en længde over 110 m

g)  undtagelser fra kravene i kapitel 24 og kapitel 24A i bilag II efter udløbet af overgangsbestemmelserne i de tilfælde, hvor disse krav er teknisk vanskelige at opfylde eller kan medføre urimelige omkostninger

h)  anerkendelse af standarder for anlæg, der sprøjter mindre mængder vand, bortset fra dem, der er anført i kapitel 10 i bilag II.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 25, stk. 2.

2.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder anfører ækvivalens og undtagelser, der er omhandlet i litra a)-g) i stk. 1, i EU-certifikatet for sejlads på indre vandveje. Kommissionen og de øvrige medlemsstater underrettes herom.

3.  Indtil vedtagelsen af de gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), kan de kompetente myndigheder udstede et foreløbigt EU-certifikat for sejlads på indre vandveje i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2.

I så fald skal de kompetente myndigheder inden en måned efter udstedelsen af det foreløbige EU-certifikat for sejlads på indre vandveje give Kommissionen og de øvrige medlemsstater besked om den flydende strukturs navn og europæiske fartøjsidentifikationsnummer, undtagelsens art og den stat, i hvilken fartøjet er registreret eller har sin hjemstedshavn.

4.  Kommissionen offentliggør et register over radarnavigationsudstyr og dreje­hastighedsindikatorer, der er godkendt i overensstemmelse med bilag II.

Artikel 19

Anerkendelse af sødygtighedscertifikater vedrørende fartøjer fra tredjelande

Unionen indleder forhandlinger med tredjelande om aftaler for at sikre gensidig anerkendelse af sødygtighedscertifikater mellem Unionen og tredjelande.

Indtil der indgås sådanne aftaler, kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat anerkende sødygtighedscertifikater for flydende strukturer fra tredjelande med hensyn til sejlads på den pågældende medlemsstats indre vandveje.

Udstedelse EU-certifikater for sejlads på indre vandveje til tredjelandes flydende strukturer sker i henhold til artikel 7, stk. 1.

Artikel 20

Fortsat anvendelse af direktiv 2009/100/EØF

For fartøjer, der ikke er omfattet af dette direktivs artikel 2, stk. 1 og 2, men af artikel 1a i direktiv 2009/100/EØF, finder bestemmelserne i nævnte direktiv anvendelse.

Artikel 21

Overgangsbestemmelser vedrørende anvendelse af dokumenter

Dokumenter, der er omfattet af dette direktiv og udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2006/87/EF før dette direktivs ikrafttræden, er gyldige indtil deres udløbsdato.

Artikel 22

Tilpasninger af bilag

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende tilpasninger af bilag I, II, III, IV og VII til de videnskabelige og tekniske fremskridt eller udviklingen på dette område, som følger af arbejdet i internationale organisationer, navnlig CCNR, for at sikre, at de to certifikater, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a), udstedes på grundlag af tekniske krav, som garanterer et tilsvarende sikkerhedsniveau, eller for at tage højde for de tilfælde, der er omhandlet i artikel 5.

Kommissionen vedtager senest den 31. december 2017 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende indførelse, jf. kapitel 19ba i bilag II, af specifikke krav for fartøjer, der drives af flydende naturgas (LNG). [Ændring 9]

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende bindende administrative instrukser vedrørende den nærmere gennemførelse af de tekniske krav, der er anført i bilag II, med henblik på at sikre en harmoniseret fortolkning af disse krav eller tage hensyn til bedste praksis, der er udviklet på EU-plan, eller som følger af arbejdet i andre internationale organisationer, navnlig CCNR.

Når Kommissionen vedtager sådanne delegerede retsakter, skal den sikre, at de tekniske forskrifter, der skal opfyldes for udstedelsen af et EU-certifikat for sejlads på indre vandveje, der er anerkendt for sejlads på Rhinen, giver et sikkerhedsniveau, der er ækvivalent med det, der kræves for udstedelse af det certifikat, der er omhandlet i artikel 22 i den reviderede konvention om sejlads på Rhinen.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at ajourføre henvisningerne i dette direktiv til visse bestemmelser i bilag II for at tage hensyn til ændringer af dette bilag.

Artikel 23

Midlertidige forskrifter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at fastlægge midlertidige tekniske forskrifter for flydende strukturer med henblik på at afprøve forskellige muligheder for at fremme innovation og tekniske fremskridt. Sådanne forskrifter må højst gælde i tre år.

Artikel 24

Delegation af beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, 4, 8, 10, 22 og 23, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra på fem år fra [direktivets ikrafttrædelsesdato] ...(13). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 10]

3.  Den i artikel 3, 4, 8, 10, 22 og 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, 4, 8, 10, 22 og 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder, efter at Kommissionens fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet dem om retsakten. Europa-Parlamentet eller Rådet kan forlænge denne frist Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med 2 to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 12]

Artikel 25

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 7 i Rådets direktiv 91/672/EØF(14) (i det følgende benævnt "udvalget"). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011. Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.

Artikel 26

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 26a

Gennemgang

Kommissionen forelægger inden ...(15) og hvert tredje år derefter Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, der gennemgår virkningerne af de via dette direktiv indførte foranstaltninger, især med hensyn til harmoniseringen af de tekniske forskrifter og udviklingen af tekniske standarder for sejlads på indre vandveje. Rapporten skal også gennemgå mekanismerne for samarbejde med internationale organisationer med kompetence til sejlads på indre vandveje. Rapporten skal, hvis hensigtsmæssigt, ledsages af et lovforslag om yderligere rationalisering af samarbejdet og samordningen vedrørende opstillingen af standarder, der kan henvises til i EU-retsakter. [Ændring 13]

Artikel 27

Gennemførelse

1.  Medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1, sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv med virkning fra den 1. januar 2015. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne bestemmer, hvordan denne henvisning skal foretages.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 28

Ophævelse

Direktiv 2006/87/EF ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv.

Artikel 29

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 30

Adressater

Dette direktiv er rettet til de medlemsstater, der har indre vandveje som nævnt i artikel 1, stk. 1.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

LISTE OVER BILAG

Bilag I Liste over Unionens net af indre vandveje, geografisk inddelt i zone 1, 2, 3 og 4

Bilag II Tekniske minimumsforskrifter for flydende strukturer på indre vandveje i zone 1, 2, 3 og 4

I bilag II, indsættes følgende kapitel:

"KAPITEL 19ba

SPECIFIKKE KRAV TIL FARTØJER DREVET AF FLYDENDE NATURGAS (ikke udfyldt)" [Ændring 14]

Bilag III Områder, hvor der eventuelt kan opstilles supplerende tekniske forskrifter gældende for flydende strukturer på indre vandveje i zone 1 og 2

Bilag IV Områder, hvor der eventuelt kan ske lempelser i de tekniske forskrifter gældende for flydende strukturer på indre vandveje i zone 3 og 4

Bilag V Model for EU-certifikat for sejlads på indre vandveje

Bilag VI Model til register over EU-certifikater for sejlads på indre vandveje

Bilag VII Klassifikationsselskaber

Bilagene gengives ikke fuldt ud i denne konsoliderede tekst. Se venligst Kommissionens forslag COM(2013)0622, del 2 og 3.

(1) EUT C 177 af 11.6.2014, s. 58.
(2) EUT C 126 af 26.4.2014, s. 48.
(3)EUT C 177 af 11.6.2014, s. 58.
(4)EUT C 126 af 26.4.2014, s. 48.
(5)Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014.
(6)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/87/EF af 12. december 2006 om fastsættelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje og om ophævelse af Rådets direktiv 82/714/EØF (EUT L 389 af 30.12.2006, s. 1).
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/100/EF af 16. september 2009 om gensidig anerkendelse af fartsattester for fartøjer på indre vandveje (EUT L 259 af 2.10.2009, s. 8).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/45/EF af 6. maj 2009 om sikkerhedsregler og -standarder for passagerskibe (EUT L 163 af 25.6.2009, s. 1).
(10) Rådets Direktiv 82/714/EØF af 4. oktober 1982 om indførelse af tekniske forskrifter for fartøjer på indre vandveje (EUT L 301 af 28.10.1982, s. 1). (Direktivet er ophævet af direktiv 2006/87/EF).
(11)Rådets direktiv 94/57/EF af 22. november 1994 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed (EFT L 319 af 12.12.1994, s. 20).
(12) Et år efter dette direktivs ikrafttræden.
(13) Datoen for dette direktivs ikrafttræden.
(14) Rådets direktiv 91/672/EØF af 16. december 1991 om gensidig anerkendelse af nationale bådførercertifikater for transport af varer og personer ad indre vandveje (EFT L 373 af 31.12.1991, s. 29).
(15) Tre år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.


Korrekt anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne ***I
PDF 412kWORD 124k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (COM(2013)0796 – C7-0421/2013 – 2013/0410(COD))
P7_TA(2014)0344A7-0241/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0796),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 33 og 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0421/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 25. februar 2014(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0241/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 515/97 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne

P7_TC1-COD(2013)0410


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 33 og 325,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  For at sikre at Rådets forordning (EF) nr. 515/97(4) dækker alle varebevægelser i relation til Unionens toldområde, er det hensigtsmæssigt at afklare toldbestemmelsernes definition af begreberne indførsel og udførsel af varer.

(2)  For yderligere at fremme de administrative og strafferetlige procedurer til behandling af uregelmæssigheder er det nødvendigt at sikre, at bevismidler, der opnås gennem gensidig bistand kan antages i procedurer ved administrative og retlige myndigheder i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat.

(3)  I Kommissionens meddelelse af 8. januar 2013 om toldrisikostyring og sikkerhed i forsyningskæden erkendes det, at der er behov for hurtigt at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af data til brug ved risikoanalyser forud for ankomst, navnlig med henblik på en effektiv identifikation og afhjælpning af sikkerhedsrisiciene på nationalt plan og EU-plan, inden for rammerne af den fælles ramme for risikoforvaltning fastlagt i henhold til artikel 13, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92(5). Indarbejdelsen af oplysninger om containerbevægelser i risikoforvaltningen før ankomst vil i høj grad gøre forsyningskæden mere synlig og markant øge Unionens og medlemsstaternes kapacitet til at koncentrere kontrollen om højrisikoforsendelser og derved fremme den lovlige handelsstrøm.

(4)  For at øge klarheden, sammenhængen, effektiviteten, kohærensen og gennemsigtigheden er det nødvendigt mere konkret at definere, hvilke myndigheder der skal have adgang til de databaser, der oprettes på basis af forordning (EF) nr. 515/97; i den henseende oprettes der en fælles reference til de kompetente myndigheder. [Ændring 1]

(5)  Oplysninger om containerbevægelser gør det muligt at identificere svig og risikotendenser, hvad angår varer, der føres ind og ud af Unionens område. Sådanne oplysninger kan bidrage til at forebygge, undersøge og retsforfølge operationer, som udgør eller ser ud til at udgøre overtrædelser af toldbestemmelserne, og hjælpe de kompetente myndigheder med at forvalte toldrisici som defineret i artikel 4, nr. 25, i forordning (EØF) nr. 2913/92. For at indsamle og bruge et datasæt, der er så fuldstændigt som muligt og samtidig undgå potentielle negative følger for små og mellemstore virksomheder i godstransportsektoren, er det nødvendigt, at operatører i den offentlige eller private sektor, som er aktive inden for den internationale forsyningskæde, fremsender oplysninger til Kommissionen om containerbevægelser, i det omfang de indsamler sådanne oplysninger i elektronisk format via deres sporingssystemer eller har adgang til sådanne oplysninger.

(5a)  De oplysninger, der fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse af 25. november 2013 om ændringen af forordning (EF) Nr. 515/97, vedrørende problemets omfang, viser, at svig i forbindelse med falsk angivelse af varers oprindelse alene kan beløbe sig til et årligt tab på 100 millioner euro for EU27. I 2011 indberettede medlemsstaterne 1.905 tilfælde af svig og andre uregelmæssigheder i forbindelse med falsk varebeskrivelse til et beløb af 107,7 millioner euro. Dette tal dækker alene de tab, der er blevet opdaget af medlemsstaterne og Kommissionen. Det reelle omfang af problemet er væsentligt højere, idet der ikke foreligger oplysninger om ca. 30.000 tilfælde af potentiel svig. [Ændring 2]

(5b)  For at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau har Unionen pligt til at bekæmpe toldsvig og dermed bidrage til det indre markeds målsætning om at have sikre produkter med ægte oprindelsescertifikater. [Ændring 3]

(6)  I betragtning af stigningen i omfanget af toldsvig er det af afgørende betydning at øge afsløringen og forebyggelsen både på nationalt og EU-niveau. Afsløring af svig, identifikation af risikotendenser og gennemførelse af effektive risikoforvaltningsprocedurer beror i høj grad på identifikation og krydsanalyse af relevante operationelle datasæt. Det er derfor nødvendigt på EU-plan at oprette en database med oplysninger om indførsel, udførsel og transit af varer, herunder transit af varer i medlemsstaterne, og direkte udførsel. I den henseende bør medlemsstaterne tillade systematisk kopiering af oplysninger om indførsel, udførsel og transit af varer fra de systemer, som Kommissionen driver, og meddele Kommissionen oplysninger om transit af varer i en medlemsstat og direkte udførsel så hurtigt som muligt. Hvert år bør Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet de resultater, der er opnået med denne database. Senest …(6) bør Kommissionen gennemføre en vurdering af muligheden for at udvide oplysningerne i databasen ved at medtage oplysninger om import og transit af varer ad landevej og med fly samt nødvendigheden af at udvide oplysningerne i databasen ved at medtage oplysninger om eksport. [Ændring 4]

(7)  Med henblik på artikel 18b i forordning (EF) nr. 515/97 har Kommissionen oprettet en række tekniske systemer, der giver mulighed for at tilbyde medlemsstaterne teknisk bistand, uddannelses- og kommunikationstiltag og andre operationelle aktiviteter. Der skal udtrykkeligt henvises til disse tekniske systemer i denne forordning, som skal opfylde databeskyttelseskravene.

(8)  Indførelsen af e-told i 2011, hvorefter dokumentation vedrørende indførsel og udførsel ikke længere opbevares af toldadministrationerne, men af de økonomiske operatører, har ført til forsinkelser i OLAF's undersøgelser på toldområdet, da OLAF skal henvende sig til disse administrationer for at opnå dokumenterne. Endvidere medfører den treårige forældelsesfrist for tolddokumenter, der beror hos administrationen, et yderligere pres, der kan skade undersøgelsernes forløb. For at fremme gennemførelsen af undersøgelser på toldområdet bør Kommissionen derfor under visse omstændigheder og efter forudgående underretning af medlemsstaterne have ret til at anmode om dokumentation vedrørende indførsel og udførsel direkte hos de berørte økonomiske operatører. De berørte økonomiske operatører bør i denne forbindelse informeres om, hvilken type procedure der er tale om. Disse økonomiske operatører bør være forpligtet til at udlevere den ønskede dokumentation til Kommissionen i god tid efter forudgående meddelelse fra Kommissionen til medlemsstaterne. [Ændring 5]

(9)  For at sikre at de registrerede oplysninger forbliver fortrolige og mere sikre, bør der indføres en bestemmelse, der begrænser adgangen til de registrerede oplysninger til specifikke brugere og fastsatte formål. [Ændring 6]

(10)  For at sikre ajourførte oplysninger og beskytte de registreredes ret til gennemsigtighed og information, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(7) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(8), bør der være mulighed for på internettet at offentliggøre ajourføringer af lister over de kompetente myndigheder, som medlemsstaterne og Kommissionens tjenestegrene har udpeget til at have adgang til toldinformationssystemet (CIS).

(11)  Forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på EU-institutioners, EU-organers, EU-kontorers eller EU-agenturers behandling af personoplysninger.

(12)  For at gøre kontrollen af beskyttelsen af personoplysninger mere effektiv skal Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samarbejde tæt med Den Fælles Tilsynsmyndighed, som er oprettet ved Rådets afgørelse 2009/917/RIA(9), for at koordinere toldinformationssystemets revisioner.

(13)  Bestemmelserne om lagring af oplysninger i toldinformationssystemet medfører ofte et uberettiget tab af oplysninger; det skyldes, at medlemsstaterne ikke systematisk udfører årlige revisioner på grund af den administrative byrde, det medfører, samt manglen på tilstrækkelige ressourcer, især menneskelige. Det er derfor nødvendigt at forenkle proceduren for lagring af oplysninger i toldinformationssystemet ved at fjerne forpligtelsen til årligt at revidere oplysninger og ved at fastsætte en maksimal lagringsperiode på ti år svarende til perioden for de databaser, der oprettes på grundlag af denne forordning. Det gælder imidlertid ikke for forældelsesfristen som fastsat i artikel 221, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2913/92. Lagringsperioden er nødvendig på grund af de lange procedurer for behandling af uregelmæssigheder, og fordi disse oplysninger er nødvendige for at gennemføre fælles toldaktioner og undersøgelser. For at sikre at reglerne om databeskyttelse overholdes bør Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse informeres om tilfælde, hvor personoplysninger lagres i toldinformationssystemet i mere end fem år. [Ændring 7]

(14)  For yderligere at fremme mulighederne for at analysere svig og lette gennemførelsen af undersøgelser bør oplysninger vedrørende igangværende undersøgelser lagret i det elektroniske sagsregister på toldområdet (FIDE) gøres anonyme et år efter den sidste observation og opbevares i en sådan form, at identifikation af den registrerede ikke længere er mulig.

(15)  Målet med at fremme toldrisikoforvaltningen som defineret i artikel 4, nr. 25 og 26, og artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2913/92 kan ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang og virkinger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(16)  Offentlige eller private tjenesteydere, som er aktive inden for den internationale forsyningskæde, og som på tidspunktet for denne forordnings ikrafttrædelse i medfør af privatretlige kontrakter er forpligtet til at meddele oplysninger om containerbevægelser, bør kunne indrømmes en tidsforskudt anvendelse af artikel 18c for at genforhandle deres kontrakter og sikre, at fremtidige kontrakter er forenelige med forpligtelsen til at fremsende oplysninger til Kommissionen.

(17)  Forordning (EF) nr. 515/97 giver Kommissionen bemyndigelse til at anvende nogle af forordningens bestemmelser; som følge af Lissabontraktatens ikrafttrædelse skal de beføjelser, der tildeles Kommissionen i henhold til denne forordning, tilpasses artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

(18)  For at supplere visse ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 515/97 og bl.a. oprette en strømlinet og struktureret database med CSM bør Kommissionen tildeles beføjelser i henhold til artikel 290 i TEUF til at vedtage retsakter om fastlæggelse af de begivenheder, for hvilke der skal indberettes CSM, om de minimale dataelementer, der skal angives i CSM, og om indberetningshyppigheden.

(19)  For at supplere visse ikke-væsentlige bestemmelser i forordning (EF) nr. 515/97 og bl.a. præcisere, hvilke oplysninger der skal indlæses i toldinformationssystemet, bør Kommissionen tildeles beføjelser i henhold til artikel 290 i TEUF til at vedtage retsakter om fastlæggelse af operationer, som i relation til anvendelsen af landbrugsbestemmelser kræver registrering af oplysninger i toldinformationssystemets centrale database.

(20)  Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(21)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 515/97 bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser med hensyn til oplysningernes format og fremsendelsesmåde for CSM. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(10). Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af gennemførelsesretsakter.

(22)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordning (EF) nr. 515/97 bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser med hensyn til de specifikke elementer, der skal indgå i toldinformationssystemet for hver af de kategorier der er nævnt i artikel 24, litra a) til h). Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011. De specifikke elementer, der skal indgå i toldinformationssystemet, vil blive baseret på de elementer, der er anført i bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 696/98(11).

(23)  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt og afgav udtalelse den 11. marts 2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 515/97 foretages følgende ændringer:

1.  Artikel 2, stk. 1, ændres således:

a)  Første led affattes således:"

"- toldbestemmelser: samtlige EU-bestemmelser og dertil knyttede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vedrørende indrejse, udrejse, indførsel, udførsel, transit og henliggen af varer, der er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne og tredjelande samt mellem medlemsstaterne indbyrdes for så vidt angår varer, der ikke har status som EU-varer efter artikel 28, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), eller for hvilke betingelserne for opnåelsen af status som EU-varer skal kontrolleres eller undersøges yderligere"

"

b)  Følgende led tilføjes:"

"- offentlige eller private tjenesteydere, som er aktive inden for den internationale forsyningskæde: ejere, afsendere, modtagere, speditører, transportører, producenter og andre involverede mellemmænd eller personer, der er involveret i den internationale forsyningskæde." [Ændring 8]

"

2.  Artikel 12 affattes således:"

"Dokumenter, bekræftede kopier af dokumenter, attester, alle instrumenter administrative handlinger eller afgørelser fra administrative myndigheder, rapporter og andre efterretninger indhentet af den bistandssøgte myndigheds personale og fremsendt til den bistandssøgende myndighed inden for rammerne af den bistand, der er omhandlet i artikel 4 til 11, kan udgøre antagelige bevismidler i administrative og retlige procedurer i den bistandssøgende medlemsstat på samme måde som materiale indhentet i den medlemsstat, hvor proceduren finder sted." [Ændring 9]

"

2a.  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 16a

Dokumenter, bekræftede kopier af dokumenter, attester, alle instrumenter eller afgørelser fra administrative myndigheder, rapporter og alle andre oplysninger, der indhentes af personale i en medlemsstat og fremsendes til en anden medlemsstat inden for rammerne af den bistand, der er omhandlet i artikel 13 til 15, kan udgøre acceptable bevismidler i administrative eller retlige procedurer i den medlemsstat, der modtager denne information, på samme måde som hvis den var blevet indhentet i den medlemsstat, hvor proceduren finder sted.” [Ændring 10]

"

2b.  I artikel 18, stk. 1, første afsnit, tilføjes følgende led:"

"- fordi der er tale om overtrædelse af toldbestemmelserne over en af Kommissionen fastsat grænse." [Ændring 11]

"

2c.  I artikel 18, stk. 1, affattes den afsluttende sætning i første afsnit således:"

"meddeler disse myndigheder snarest, dog senest inden for tre uger, Kommissionen, enten på egen foranledning eller efter en begrundet anmodning fra denne, alle relevante oplysninger, eventuelt i form af dokumenter eller kopier eller uddrag af dokumenter, som er nødvendige for at skabe klarhed over omstændighederne, således at Kommissionen kan samordne medlemsstaternes aktioner." [Ændring 12]

"

2d.  Artikel 18, stk. 4, første afsnit, affattes således:"

"4. Skønner Kommissionen, at der i en eller flere medlemsstater er forekommet uregelmæssigheder, underretter den eller de berørte medlemsstater, og denne eller disse iværksætter hurtigst muligt, dog senest tre uger efter at oplysningerne er modtaget, en administrativ undersøgelse, hvorunder repræsentanter for Kommissionen kan være til stede på de betingelser, der er fastsat i artikel 9, stk. 2, og artikel 11." [Ændring 13]

"

3.  I artikel 18a foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Med forbehold af medlemsstaternes beføjelser og med henblik på den risikoforvaltning, der er foreskrevet i artikel 4, nr. 25 og 26, og artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2913/92, og med henblik på at bistå de myndigheder, der er omhandlet i artikel 29, med at afsløre vareforsendelser, som kunne være genstand for operationer, der er i strid med told- og landbrugsbestemmelserne, samt de transportmidler, herunder containere, som anvendes til dette formål, opretter og forvalter Kommissionen en database med oplysninger fra offentlige eller private tjenesteydere, som er aktive inden for den internationale forsyningskæde. Denne database gøres direkte tilgængelig for disse myndigheder. De sikrer, at oplysninger om medlemsstaternes tjenesteyderes interesser, der er indeholdt i denne database, anvendes kun til de af denne forordning omfattede formål." [Ændring 14]

"

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. I forbindelse med forvaltningen af denne database har Kommissionen beføjelse til:

   a) at få adgang til eller udtage og lagre indholdet af oplysningerne med et hvilket som helst middel og i en hvilken som helst form og anvende oplysningerne med henblik på en administrativ eller retlig procedure under overholdelse af den gældende lovgivning vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen indfører de fornødne garantier mod offentlige myndigheders arbitrære indblanding, herunder tekniske og organisatoriske foranstaltninger og gennemsigtighed over for de registrerede. Registrerede skal have ret til aktindsigt i og berigtigelse af de oplysninger, der behandles i den henseende [Ændring 15]
   b) at sammenholde oplysninger, som er gjort tilgængelige eller udtaget af databasen, indeksere dem, berige dem med oplysninger fra andre kilder og analysere dem under overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001*;
   c) ved anvendelse af elektronisk databehandling at stille oplysningerne fra denne database til rådighed for de myndigheder, der er omhandlet i artikel 29. "

"

____________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8af 12.1.2001, s. 1).

c)  Følgende stukke tilføjes som stk. 5 og 6:"

"5. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse fører tilsyn med, at denne database er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

Kommissionen træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, hændeligt tab og ubeføjet videregivelse, ændring og adgang og enhver anden form for ulovlig behandling.

6.  Uden at det berører forordning (EF) nr. 45/2001, Kommissionen kan med forbehold af samtykke fra de offentlige og private tjenesteydere, som er aktive inden for den internationale forsyningskæde, overføre de oplysninger, der er nævnt i artikel 18a, stk. 3, til internationale organisationer og/eller EU-institutioner/EU-agenturer, herunder Verdenstoldorganisationen, Den Internationale Søfartsorganisation, Organisationen for International Civil Luftfart og Den Internationale Luftfartssammenslutning samt Europol, som bidrager til beskyttelse af Unionens finansielle interesser og korrekt anvendelse af toldbestemmelserne, med hvilke Kommissionen har indgået en relevant aftale eller et aftalememorandum. [Ændring 17]

Der overføres kun oplysninger i henhold til dette stykke med henblik på denne forordnings overordnede mål, herunder også beskyttelse af Unionens finansielle interesser og/eller med henblik på risikoforvaltning, jf. artikel 4, nr. 25 og 26, og artikel 13, stk. 2, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92. [Ændring 18]

Den aftale eller det aftalememorandum, der ligger til grund for overførslen Den overførsel af data, der foregår i henhold til dette stykke, omfatter bl.a. principper skal respektere. principperne for databeskyttelse, som f.eks. registreredes mulighed for at udøve deres ret til adgang og berigtigelse og til administrativ klageadgang og adgang til domstolsprøvelse, samt en uafhængig tilsynsmekanisme, der sikrer overholdelse af databeskyttelsesreglerne. [Ændring 19]

Oplysninger fra offentlige eller private tjenesteydere, som er aktive inden for den internationale forsyningskæde, opbevares kun i det tidsrum, der er nødvendigt for at opnå det formål, til hvilket de er registreret, og kan højst lagres i ti år. Hvis personoplysninger lagres i en periode, som overstiger fem år, skal Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse informeres herom.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 43 med henblik på at ændre listen over internationale organisationer og/eller EU-institutioner/EU-agenturer, som bidrager til beskyttelse af Unionens finansielle interesser og korrekt anvendelse af toldbestemmelserne. [Ændring 20]

Kommissionen rådfører sig med repræsentanter for erhvervslivet vedrørende udviklingen af delegerede retsakter, jf. dette stykke . [Ændring 21]

___________

* Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks(EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1)."

"

4.  I artikel 18b foretages følgende ændringer:

a)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Kommissionen kan stille sikrer, at der er ekspertbistand, teknisk eller logistisk bistand, uddannelses- eller kommunikationsaktioner eller enhver anden form for operationel støtte til rådighed for medlemsstaterne både med henblik på at nå målene for denne forordning og med henblik på varetagelsen af medlemsstaternes opgaver i forbindelse med gennemførelse af det toldsamarbejde, der er omhandlet i artikel 87 i TEUF. I den henseende opretter Kommissionen de nødvendige tekniske systemer." [Ændring 22]

"

b)  Følgende tilføjes som stk. 3:"

"3. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse fører tilsyn med, at alle tekniske systemer i henhold til denne artikel er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001." [Ændring 23]

"

5.  Følgende artikler indsættes:"

"Artikel 18c

1.  Offentlige og private tjenesteydere, som er aktive inden for den internationale forsyningskæde, jf. artikel 18a, stk. 1, og Søtransportvirksomheder, som lagrer oplysninger om containeres bevægelse og status, eller som har adgang til sådanne oplysninger, indberetter Container Status Messages (CSM) til Kommissionen. [Ændring 24]

2.  De krævede CSM skal indberettes i følgende to situationer for containere, der om bord på et skib føres ind i Unionens toldområde fra et tredjeland.

   a) containere, der om bord på et skib føres ind i Unionens toldområde fra et tredjeland [Ændring 25]
   b) containere, der om bord på et skib føres ud af Unionens toldområde til et tredjeland. [Ændring 26]

3.  De krævede CSM skal indberette de begivenheder, der er omhandlet i artikel 18f, i det omfang de er kendte af den indberettende offentlige eller private tjenesteyder, som er aktiv inden for den internationale forsyningskæde, og for hvilke der er genereret eller indsamlet data for i det elektroniske containersporingsudstyr. [Ændring 27]

4.  Kommissionen opretter og forvalter en database med indberettede CSM (den såkaldte "CSM-database"). CSM-databasen indgår i den i artikel 18a nævnte database og må ikke indeholde personoplysninger. [Ændring 28]

Artikel 18d

1.  Når en container, herunder containere, som ikke losses i Unionen, om bord på et skib skal føres ind i Unionens toldområde fra et tredjeland, skal de offentlige eller private tjenesteydere, som er omfattet af artikel 18c, stk. 1, indberette CSM for alle begivenheder, der finder sted fra det tidspunkt, hvor containeren blev meldt tom, inden den blev ført ind i Unionens toldområde, til containeren igen meldes tom.

2.  Når de specifikke CMS, som er nødvendige for at identificere de relevante "tomme container"-begivenheder, ikke findes i tjenesteyderens elektroniske registre i en given situation, skal tjenesteyderen indberette CSM for begivenheder, der har fundet sted mindst tre måneder før den fysiske ankomst til Unionens toldområde indtil en måned efter ankomsten til Unionens toldområde, eller indtil ankomst til en destination uden for Unionens toldområde, hvis dette indtræffer først.

Artikel 18e

1.  Når en container om bord på et skib føres ud af Unionens toldområde til et tredjeland, skal de offentlige eller private tjenesteydere, som er omfattet af forpligtelsen i artikel 18c, stk. 1, indberette CSM for alle begivenheder, der finder sted fra det tidspunkt, hvor containeren blev meldt tom på Unionens toldområde, til containeren igen meldes tom uden for Unionens toldområde.

2.  Når de specifikke CMS, som er nødvendige for at identificere de relevante "tomme container"-begivenheder, ikke findes i tjenesteyderens elektroniske registre i en given situation, skal tjenesteyderen indberette CSM for begivenheder, der har fundet sted i mindst tre måneder efter udrejsen fra Unionens toldområde.

Artikel 18f

1.  Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 vedrørende fastlæggelse af containerbegivenheder, for hvilke der skal indberettes CSM i henhold til artikel 18c, de minimumsdata, der skal indberettes i CSM, og indberetningshyppigheden.

2.  Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter bestemmelser om oplysningernes format og fremsendelsesmåde for CSM, og med hensyn til forpligtelser, der vedrører containere, som føres ind i EU på grund af ændring af destination. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 43a, stk. 2. [Ændring 29]

   2a. I henhold til artikel 18a, stk. 1, fastsætter Kommission via en gennemførelsesretsakt, hvilke midler der skal anvendes for at indhente samtykke fra tjenesteydere, før deres indgivne CSM overføres til andre organisationer eller organer. [Ændring 30]
   2b. Kommissionen opfordres indtrængende til at rådføre sig nøje med erhvervsrepræsentanter for containerrederibranchen vedrørende udarbejdelsen af de i nærværende artikel omtalte delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. De kan inviteres til at deltage i de relevante udvalgsmøder og ekspertgrupper, der skal anvendes til at udarbejde disse retsakter. [Ændring 31]

Artikel 18g

1.  Kommissionen opretter og forvalter en database med oplysninger om indførsel, udførsel og transit af varer, herunder transit i en medlemsstat, jf. bilag 37 og 38 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93* ("database med oplysninger om indførsel, udførsel og transit"). Medlemsstaterne giver Kommissionen tilladelse til systematisk at kopiere data vedrørende indførsel, udførsel og transit fra kilder, som forvaltes af Kommissionen på grundlag af forordning (EØF) nr. 2913/92. Medlemsstaterne meddeler hurtigst muligt Kommissionen oplysninger om transit af varer i en medlemsstat og direkte udførsel. Oplysninger vedrørende fysiske og juridiske personer må kun anvendes til de i denne forordning nævnte formål. [Ændring 32]

2.  Databasen bruges til at fremme forebyggelse, undersøgelse og retsforfølgning i forbindelse med operationer, som udgør eller forekommer at udgøre overtrædelser af toldbestemmelserne, og til risikoforvaltning, herunder risikobaseret toldkontrol, jf. artikel 4, nr. 25 og 26, og artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2913/92.

3.  Databasen er udelukkende tilgængelig for Kommissionens tjenestegrene og de nationale myndigheder, der er nævnt i artikel 29. Kun udpegede analytikere i Kommissionen og de nationale myndigheder får beføjelser til at behandle personoplysninger i denne database.

Uden at det berører forordning (EF) nr. 45/2001, Kommissionen kan med forbehold af den formidlende medlemsstats samtykke overføre udvalgte oplysninger, der er indhentet i henhold til den procedure, der er nævnt i stk. 1, til internationale organisationer og/eller EU-institutioner/EU-agenturer, herunder Verdenstoldorganisationen, Den Internationale Søfartsorganisation, Organisationen for International Civil Luftfart og Den Internationale Luftfartssammenslutning samt Europol, som bidrager til beskyttelse af Unionens finansielle interesser og korrekt anvendelse af toldbestemmelserne, og med hvilke Kommissionen har indgået en relevant aftale eller et aftalememorandum. [Ændring 33]

Der overføres kun oplysninger i henhold til dette stykke med henblik på denne forordnings overordnede mål, herunder også beskyttelse af Unionens finansielle interesser og/eller med henblik på risikoforvaltning, jf. artikel 4, nr. 25 og 26, og artikel 13, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2913/92.

Den aftale eller det aftalememorandum, der ligger til grund for overførslen af data i henhold til dette stykke, omfatter bl.a. principper for databeskyttelse, som f.eks. registreredes mulighed for at udøve deres ret til adgang og berigtigelse og til administrativ klageadgang og adgang til domstolsprøvelse, samt en uafhængig tilsynsmekanisme, der sikrer overholdelse af databeskyttelsesreglerne.

   3a. Kommissionen forelægger hvert år Europa-Parlamentet og Rådet de resultater, der er opnået med denne database, jf. artikel 51a. [Ændring 34]

4.  Forordning (EF) nr. 45/2001 finder anvendelse på Kommissionens behandling af personoplysninger, hvad angår oplysninger i denne database. [Ændring 35]

Kommissionen betragtes som registeransvarlig, jf. artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 45/2001.

Databasen med oplysninger om indførsel, udførsel og transit skal gøres til genstand for forudgående kontrol af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, jf. artikel 27 i forordning (EF) nr. 45/2001. [Ændring 36]

Oplysninger i databasen om indførsel, udførsel og transit opbevares kun i det tidsrum, der er nødvendigt for at tjene det formål, til hvilket de er registreret, og kan højst lagres i ti år. Hvis personoplysninger lagres i en periode på mere end fem år, skal Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse informeres herom.

5.  Databasen med oplysninger om udførsel, indførsel og transit indeholder ikke de særlige kategorier af oplysninger, der er nævnt i artikel 10, stk. 5, i forordning (EF) nr. 45/2001.

Kommissionen træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, hændeligt tab og ubeføjet videregivelse, ændring og adgang og enhver anden form for ulovlig behandling. [Ændring 37]

Artikel 18h

1.  Kommissionen kan efter anmodning fra en medlemsstat, jf. stk. 1a i nærværende artikel og artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2913/92, direkte fra de økonomiske operatører indhente dokumentation vedrørende indførsels- og udførselsangivelser transitangivelser, hvortil de økonomiske operatører har genereret eller indsamlet støttedokumentation med henblik på undersøgelser vedrørende gennemførelsen af toldbestemmelserne som nævnt i artikel 2, stk. 1 i nærværende forordning, enten med udtrykkelig tilladelse fra en medlemsstat eller med stiltiende tilladelse som anført i artikel 18h, stk. 1, litra b) i nærværende forordning. Kommissionen giver meddelelse om denne anmodning til alle de medlemsstater, som må forventes at blive involveret i en efterfølgende undersøgelse af anmodningen, samtidig med at anmodningen fremsættes. Kommissionen udleverer til de medlemsstater, i hvilke den økonomiske operatør er etableret, en kopi af anmodningen, samtidig med at anmodningen fremsættes. Kommissionen leverer kopi af svaret og dokumentationen fra den økonomiske operatør til de medlemsstater, i hvilke den økonomiske operatør er etableret, senest en uge efter modtagelsen af svaret. [Ændring 38]

   1a. Efter en anmodning fra Kommissionen til en medlemsstat vedrørende dokumentation til en indførsels- eller transitangivelse har medlemsstaten i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2913/92 tre uger til enten at:
   besvare anmodningen og levere den ønskede dokumentation
   meddele Kommissionen, at medlemsstaten har anmodet den økonomiske operatør om dokumentationen
   anmode om af operationelle årsager at få yderligere to uger til at imødekomme anmodningen eller
   at afslå anmodningen og meddele Kommissionen, at anmodningen var umulig at opfylde ved hjælp af rettidig omhu, f.eks. som følge af at den økonomiske operatør ikke har leveret de ønskede oplysninger, eller hvis den retslige myndighed i en medlemsstat har truffet afgørelse om afslag, jf. artikel 3 i denne forordning. [Ændring 39]
   1b. Hvis medlemsstaten ikke
   svarer med de ønskede dokumenter
   meddeler Kommissionen, at medlemsstaten har anmodet den økonomiske operatør om dokumenterne
   anmoder om af operationelle årsager at få yderligere to uger til at imødekomme anmodningen eller
   afslår anmodningen
   inden for den indledende periode på tre uger, tages det som udtryk for, at medlemsstaten stiltiende giver Kommissionen tilladelse til at anmode om at få dokumentation til en indførsels- eller transitangivelse direkte fra den økonomiske operatør. [Ændring 40]

2.  Så længe de tidsfrister, der forpligter økonomiske operatører til at opbevare den relevante dokumentation, ikke er udløbet, skal de på Kommissionens anmodning fremlægge de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, inden for tre uger. [Ændring 41]

_________________

* Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks ( EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1)."

"

5a.  Artikel 21, stk. 1, affattes således: "

"1. De påvisninger, der foretages, og de oplysninger, der opnås under tjenesterejserne efter artikel 20 bl.a. i form af dokumenter, der stilles til rådighed af de kompetente myndigheder i de pågældende tredjelande, samt de oplysninger, der indhentes i forbindelse med en administrativ undersøgelse, herunder via Kommissionens tjenestegrene, behandles i overensstemmelse med artikel 45." [Ændring 42]

"

6.  Artikel 23 affattes således:"

"4. Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 43 om fastlæggelse af operationer, som i relation til anvendelsen af landbrugsbestemmelser kræver registrering af oplysninger i toldinformationssystemet."

"

7.  Artikel 25, stk. 1, affattes således:"

"1. Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter bestemmelser om elementer, der skal indgå i toldinformationssystemet, vedrørende hver af de kategorier, der er nævnt i artikel 24, litra a) til h), i det omfang dette er nødvendigt for at nå målet med systemet. Den i artikel 24, litra e), omhandlede kategori må under ingen omstændigheder indeholde personoplysninger. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 43a, stk. 2."

"

8.  Artikel 29 ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Adgang til oplysninger i toldinformationssystemet er forbeholdt de nationale myndigheder, der udpeges af hver medlemsstat, samt de tjenestegrene, Kommissionen har udpeget. Disse nationale myndigheder omfatter toldadministrationerne, men kan tillige omfatte andre myndigheder, der ifølge den pågældende medlemsstats love, administrative bestemmelser og procedurer ligeledes har beføjelse til at arbejde for virkeliggørelsen af det i artikel 23, stk. 2, fastsatte formål. [Ændring 43 - Vedrører ikke den danske tekst]

Den formidlende partner i toldinformationssystemet har ret til at fastlægge, hvem af ovennævnte nationale myndigheder der har adgang til de oplysninger, den har registreret i toldinformationssystemet."

"

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Hver medlemsstat tilsender Kommissionen en liste over de kompetente nationale myndigheder, der er udpeget til at have direkte adgang til toldinformationssystemet, idet det for hver myndighed angives, hvilke data den må få adgang til og til hvilke formål.

Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom. Den skal også kontrollere, at listen over udpegede nationale myndigheder ikke indeholder urimelige betegnelser, og meddele alle medlemsstaterne de tilsvarende præciseringer vedrørende de tjenestegrene i Kommissionen, der er bemyndiget til at få adgang til toldinformationssystemet.

Listen over nationale myndigheder og således udpegede tjenestegrene i Kommissionen offentliggøres til orientering af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende og efterfølgende ajourføringer til listen offentliggøres af Kommissionen på internettet."

"

9.  Artikel 30, stk. 3, tredje afsnit, affattes således:"

"Listen over de således udpegede myndigheder eller tjenestegrene offentliggøres af Kommissionen på internettet."

"

9a.  Artikel 30, stk. 4, affattes således: "

"4. Oplysninger fra toldinformationssystemet kan efter forudgående tilladelse fra den medlemsstat, der har ladet dem registrere, og på de betingelser, som medlemsstaten måtte stille, udleveres til andre nationale myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 2, til tredjelande samt til internationale og regionale organisationer og/eller til EU-agenturer, der medvirker til at beskytte Unionens finansielle interesser og til at sikre en korrekt anvendelse af toldlovgivningen. Hver af medlemsstaterne træffer særlige foranstaltninger for at garantere dataenes sikkerhed, når de sendes eller udleveres til instanser uden for medlemsstatens territorium.

Bestemmelserne i første afsnit finder tilsvarende anvendelse for Kommissionen, når det er den, der har registreret oplysningerne i systemet." [Ændring 44]

"

10.  I Kapitel 4 erstattes titlen med følgende:"

"Kapitel 4

Bevarelse af data".

"

11.  Artikel 33 affattes således:"

"Artikel 33

Oplysninger, der er registreret i toldinformationssystemet, opbevares kun i det tidsrum, der er nødvendigt for at tjene det formål, til hvilket de er registreret, og kan højst lagres i ti år. Hvis personoplysninger lagres i en periode på mere end fem år, skal Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse informeres herom." [Ændring 45]

"

12.  Artikel 37 ændres således:

a)  Stk. 3a affattes således:"

"3a. Denne forordning præciserer og supplerer forordning (EF) nr. 45/2001.

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse fører tilsyn med, at toldinformationssystemet er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001."

"

b)  Følgende tilføjes som stk. 5:"

"5. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Den Fælles Tilsynsmyndighed oprettet i henhold til Rådets afgørelse 2009/917/RIA* samarbejder inden for rammerne af deres respektive beføjelser med henblik på at sikre et koordineret tilsyn og en koordineret revision af toldinformationssystemet.

_________________

* Rådets afgørelse 2009/917/RIA af 30. november 2009 om brug af informationsteknologi på toldområdet (EUT L 323 af 10.12.2009, s. 20). "

"

13.  Artikel 38 ændres således:

a)  Stk. 1, litra b), udgår.

b)  Stk. 2 affattes således:"

"2. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer bl.a. foranstaltninger for:

   a) at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til installationer, der benyttes til databehandlingen
   b) at forhindre, at oplysninger og databærere læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer
   c) at forhindre uautoriseret registrering af oplysninger samt uautoriseret søgning, ændring eller sletning af oplysninger
   d) at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til oplysninger i toldinformationssystemet ved hjælp af datatransmissionsudstyr
   e) at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af toldinformationssystemet, kun får adgang til de oplysninger, de er bemyndiget til at kende
   f) at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan sendes oplysninger via datatransmissionsudstyr
   g) at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke oplysninger der er registreret i toldinformationssystemet, hvornår og af hvem, og at føre tilsyn med informationssøgningen
   h) at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af oplysninger under datatransmission eller transport af databærere."

"

c)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Kommissionen kontrollerer, at der var givet tilladelse til de søgninger, der er foretaget, samt om de er foretaget af autoriserede brugere. Mindst 1 % af alle søgninger skal kontrolleres. Kontrolprocenten afhænger af størrelsen af det område, der skal kontrolleres, overtrædelsens alvor og det forventede beløb af den pågældende indtægt, men skal altid være lig med eller over 1% af søgningerne. Disse søgninger og denne kontrol registreres i systemet og anvendes udelukkende til de nævnte kontrolundersøgelser. De slettes efter seks måneder." [Ændring 46]

"

14.  Artikel 41d ændres således:

a)  Stk. 1 affattes således:"

"1. Den periode, som oplysninger kan lagres i, afhænger af love, administrative bestemmelser og procedurer i den medlemsstat, som indgiver dem. Behovet for lagring af data skal undersøges af den formidlende medlemsstat. De maksimale og ikke-kumulative perioder beregnet fra datoen for oplysningernes registrering i sagsregisteret, som ikke må overskrides, er følgende: [Ændring 47]

   a) oplysninger vedrørende igangværende sager kan højst lagres i en periode på tre år, hvis der ikke konstateres nogen operation, som er i strid med told- og landbrugsbestemmelserne; oplysningerne skal gøres anonyme inden denne frist, hvis der er gået et år siden sidste observation
   b) oplysninger vedrørende administrative undersøgelser og strafferetlige efterforskninger, hvor der er konstateret en operation, som er i strid med told- eller landbrugsbestemmelserne, men som ikke har givet anledning til en administrativ afgørelse, domfældelse eller pålæggelse af en bødestraf eller en administrativ sanktion, kan højst lagres i en periode på seks år
   c) oplysninger vedrørende administrative undersøgelser og strafferetlige efterforskninger, som har givet anledning til en administrativ afgørelse, domfældelse eller pålæggelse af en bødestraf eller en administrativ sanktion, kan højst lagres i en periode på ti år."

"

b)  Stk. 3 affattes således:"

"3. Kommissionen skal gøre oplysningerne anonyme eller slette dem, så snart den i stk. 1 omhandlede maksimumsfrist er udløbet." [Ændring 48]

"

15.  Artikel 43 affattes således:"

"1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tildeles Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 18f, stk. 1, 18a, stk. 6, artikel 18f, stk. 1, artikel 18g, stk. 3 og artikel 23, stk. 4, for en ubegrænset periode fra den (12). [dd/mm/åååå - datoen for denne forordnings ikrafttræden]. [Ændring 49]

3.  Den i artikel 18a, stk. 6, artikel 18f, stk. 1, artikel 18g, stk. 3, og artikel 23, stk. 4, omhandlede beføjelse til at vedtage delegerede retsakter kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller fra et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 50]

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18a, stk. 6, artikel 18f, stk. 1, artikel 18g, stk. 3, og artikel 23, stk. 4, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ." [Ændring 51]

"

16.  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 43a

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

_____________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). "

"

Artikel 1a

Senest … (13) foretager Kommissionen en vurdering af:

—  behovet for at udvide oplysningerne i databasen, jf. artikel 18a i forordning (EF) nr. 515/97, ved at medtage oplysninger om eksport, og

—  muligheden for at udvide oplysningerne i databasen, jf. artikel 18a i forordning (EF) nr. 515/97, ved at medtage oplysninger om indførsel og transit af varer ad landevej og med fly. [Ændring 52]

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

For offentlige eller private tjenesteydere, som på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden er bundet af privatretlige kontrakter, der forhindrer dem i at opfylde de forpligtelser, der er nævnt i artikel 18c, stk. 1, i forordning (EF) nr. 515/97, får denne forordning virkning tidligst et år efter, at de nødvendige gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, jf. artikel 18f, stk. 1 og 2, i forordning (EF) nr. 515/97 er trådt i kraft. [Ændring 53]

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 94 af 31.3.2014, s. 1.
(2) EUT C 94 af 31.3.2014, s. 1.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014.
(4) Rådets Forordning (EF) nr. 515/97 af 13. marts 1997 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EFT L 82 af 22.3.1997, s. 1).
(5) Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
(6) To år efter denne forordnings ikrafttræden.
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(8) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
(9) Rådets afgørelse 2009/917/RIA af 30. november 2009 om brug af informationsteknologi på toldområdet (EUT L 323 af 10.12.2009, s. 20).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(11) Kommissionens forordning (EF) nr. 696/98 af 27. marts 1998 om gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 515/97 om gensidig bistand mellem medlemsstaternes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne (EUT L 96 af 28.3.1998, s. 22).
(12) Datoen for denne forordnings ikrafttræden.
(13) To år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden.


Informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (Kodificering) ***I
PDF 298kWORD 143k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation) (COM(2013)0932 – C7-0006/2014 – 2010/0095(COD))
P7_TA(2014)0345A7-0247/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0179) og det ændrede forslag (COM(2013)0932),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114, 337 og 43 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0006/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelserne fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 86 og 55,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0247/2014),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation)

P7_TC1-COD(2010)0095


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114, 337 og 43,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelserne fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(4) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF(5) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder(6). Direktivet bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)  Det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital. Forbuddet mod kvantitative restriktioner for vareudvekslingen såvel som foranstaltninger med tilsvarende virkning er derfor et af Unionens grundlæggende principper.

(3)  Med henblik på, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, er det hensigts­mæssigt at sikre større gennemsigtighed i de nationale initiativer vedrørende udarbejdelsen af tekniske forskrifter.

(4)  Hindringer for samhandelen for så vidt angår tekniske forskrifter er kun tilladte, hvis de er nødvendige for at opfylde bydende krav og tilstræber et mål af generel interesse, for hvilket de udgør en afgørende garanti.

(5)  Det er uomgængeligt nødvendigt, at Kommissionen allerede inden udstedelsen af tekniske forskrifter råder over de nødvendige oplysninger. Medlemsstaterne, som ifølge artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) skal gøre det lettere for Kommissionen at gennemføre sine opgaver, bør derfor meddele den deres planer vedrørende tekniske forskrifter.

(6)  Alle medlemsstaterne bør ligeledes informeres om tekniske forskrifter, som påtænkes af en af dem.

(7)  Formålet med det indre marked er at sikre forhold, der fremmer virksomhedernes konkurrenceevne. For at virksomhederne bedre skal kunne udnytte fordelene ved det indre marked, kræves der mere information. Derfor er det vigtigt at give virksomhederne mulighed for at tilkendegive deres vurdering af virkningerne af nationale tekniske forskrifter, der påtænkes indført af andre medlemsstater, ved regelmæssig offentliggørelse af titlerne på de notificerede udkast samt reglerne vedrørende disse udkasts fortrolighed.

(8)  Det er af hensyn til retssikkerheden hensigtsmæssigt, at medlemsstaterne offentliggør, at en national teknisk forskrift er blevet vedtaget under overholdelse af formaliteterne i nærværende direktiv.

(9)  Med hensyn til tekniske forskrifter for produkter indebærer de forholdsregler, der skal sikre et velfungerende marked eller bidrage til at udbygge det, bl.a., at de nationale hensigter gøres mere gennemsigtige, og at begrundelserne og betingelserne for at vurdere, hvilke virkninger udkast til forskrifter kan få for markedet, udvises.

(10)  På denne baggrund er det vigtigt at vurdere alle de forskrifter, der gælder for et produkt, og tage hensyn til udviklingen i de enkelte landes praksis for lovgivning om produkter.

(11)  Foruden tekniske specifikationer kan krav, der vedrører et produkts levetid efter markedsføringen, påvirke produktets frie bevægelighed eller skabe hindringer for et velfungerende indre marked.

(12)  Der er behov for at klarlægge begrebet »teknisk forskrift, som faktisk skal overholdes«. Regler, hvori de offentlige myndigheder henviser til tekniske specifikationer eller andre krav eller opfordrer til overholdelse af disse, eller regler om produkter, som de offentlige myndigheder af hensyn til almenvellet er med til at gennemføre, bevirker, at overholdelsen af nævnte specifikationer eller krav får en mere bindende værdi end den, de normalt ville have på grund af deres private oprindelse.

(13)  Kommissionen og medlemsstaterne bør endvidere have en tilstrækkelig frist til at kunne foreslå ændringer af den påtænkte foranstaltning med det formål at fjerne eller mindske de hindringer for den frie vareudveksling, som kan følge af foranstaltningen.

(14)  Den pågældende medlemsstat bør tage sådanne ændringer i betragtning ved udarbejdelsen af den endelige tekst til den påtænkte foranstaltning.

(15)  Det indre marked indebærer, navnlig hvis det er umuligt at få medlemsstaterne til at gennemføre princippet om gensidig anerkendelse, at Kommissionen vedtager eller foreslår vedtagelse af bindende EU-retsakter. Der er indført en særlig midlertidig status quo for at undgå, at vedtagelse af nationale foranstaltninger griber ind i Europa-Parlamentets og Rådets eller Kommissionens vedtagelse af bindende EU-retsakter på samme område.

(16)  Den pågældende medlemsstat bør i medfør af de generelle forpligtelser i henhold til TEU artikel 4, stk. 3, undlade at sætte den påtænkte foranstaltning i kraft i en periode, der er tilstrækkelig lang til at tillade enten en fælles gennemgang af de foreslåede ændringer eller udarbejdelse af et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt eller vedtagelse af en bindende retsakt fra Kommissionen.

(17)  For at lette Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af foranstaltninger er det nødvendigt, at medlemsstaterne afholder sig fra at vedtage en teknisk forskrift, når Rådet har fastlagt sin førstebehandlingsholdning til et forslag fra Kommissionen om samme emne.

(18)  Der bør træffes bestemmelse om et stående udvalg, hvis medlemmer udpeges af medlemsstaterne, og som har til opgave at samarbejde med Kommissionen i dens bestræbelser for at afbøde eventuelle ulemper i forbindelse med de frie varebevægelser.

(19)  Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag III, del B, angivne frister for gennemførelse af direktiverne i national ret —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

1.  I dette direktiv forstås ved:

a)  »produkt«: alle produkter, der fremstilles industrielt, og alle landbrugsprodukter, herunder også fiskeriprodukter

b)  »tjeneste«: enhver tjeneste i informationssamfundet, dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager.

Med henblik på denne definition forstås ved

i)  »teleformidling«: at en tjeneste ydes, uden at parterne er til stede samtidig

ii)  »ad elektronisk vej«: at en tjeneste fra afsendelsesstedet sendes og på bestemmelsesstedet modtages ved hjælp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering) og datalagringsudstyr, og som udelukkende sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler

iii)  »på individuel anmodning fra en tjenestemodtager«: at en tjeneste ydes ved transmission af data på individuel anmodning.

En vejledende liste over tjenester, der ikke er omfattet af denne definition, findes i bilag I.

c)  »teknisk specifikation«: en specifikation, der indeholdes i et dokument, som fastlægger karakteristika for et produkt, som f.eks. kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed, dimensioner, herunder forskrifter for varen vedrørende handelsmæssig betegnelse, terminologi, symboler, prøvning og prøvningsmetoder, emballering, mærkning eller etikettering samt procedurer for overensstemmelsesvurdering

Udtrykket »teknisk specifikation« dækker ligeledes fremstillingsmetoder og processer vedrørende landbrugsvarer i henhold til TEUF artikel 38, stk. 1, andet afsnit, produkter beregnet til konsum og dyrefoder samt lægemidler som defineret i artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF(7), samt fremstillingsmetoder og processer vedrørende de øvrige produkter, når de har indvirkning på produkternes karakteristika

d)  »andet krav«: et krav, der ikke er en teknisk specifikation, og som pålægges et produkt af bl.a. forbruger- eller miljøbeskyttelseshensyn, og som vedrører produktets livscyklus efter markedsføring, såsom betingelser for anvendelse, genanvendelse, genbrug eller bortskaffelse, når disse betingelser kan influere betydeligt på sammensætningen af produktet, dets natur eller afsætningen af det

e)  »forskrift vedrørende tjenester«: et krav af generel karakter vedrørende adgang til at optage og udøve virksomhed i forbindelse med tjenester, der er omhandlet i denne artikels nr. b, navnlig bestemmelser vedrørende tjenesteyderen, tjenesterne og tjenestemodtageren, dog undtaget forskrifter, der ikke specifikt tager sigte på de i samme nr. definerede tjenester.

Med henblik på denne definition

i)  anses en forskrift for specifikt at tage sigte på informationssamfundets tjenester, når det af begrundelsen og de dispositive bestemmelser fremgår, at den i sin helhed eller i visse enkelte bestemmelser har specifikt til hensigt og formål at give forskrifter for disse tjenester på eksplicit og målrettet måde

ii)  anses en forskrift ikke for specifikt at tage sigte på informationssamfundets tjenester, når den kun indirekte eller tilfældigt vedrører disse tjenester

f)  »teknisk forskrift«: en teknisk specifikation eller et andet krav eller en forskrift vedrørende tjenester, herunder de administrative bestemmelser, der gælder herfor, som retligt eller faktisk skal overholdes ved markedsføring, levering eller anvendelse af en tjeneste, eller etablering af en operatør af tjenester i en medlemsstat eller i en væsentlig del af denne stat, samt medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende forbud mod fremstilling, import, markedsføring eller anvendelse af et produkt eller forbud mod levering eller anvendelse af en tjeneste eller mod, at en tjenesteyder etablerer sig, jf. dog artikel 7.

De tekniske forskrifter, der faktisk skal overholdes, er navnlig følgende:

i)  en medlemsstats love eller administrative bestemmelser, der henviser enten til tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, eller til fagkodekser eller kodekser for god praksis, der igen henviser til tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, og hvis overholdelse giver formodning om, at der er overensstemmelse med de krav, der er fastsat i de nævnte love eller administrative bestemmelser

ii)  frivillige aftaler, som de offentlige myndigheder er kontraherende part i, og som af hensyn til almenvellet tager sigte på at opfylde tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, bortset fra udbudsbetingelser i forbindelse med offentlige indkøbsaftaler

iii)  tekniske specifikationer, andre krav, eller regler vedrørende tjenester, til hvilke der er knyttet skattemæssige eller finansielle foranstaltninger, som påvirker forbruget af produkterne eller tjenesterne ved at tilskynde til overholdelse af disse tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester; tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, som er knyttet til de nationale sociale sikringsordninger, er ikke omfattet.

Omfattet er tekniske forskrifter, der fastsættes af de af medlemsstaterne udpegede myndigheder, og som er opført på en liste, udarbejdet og opdateret, hvor det er relevant, af Kommissionen inden for rammerne af det i artikel 2 omhandlede udvalg.

Listen ændres efter samme procedure.

g)  »udkast til teknisk forskrift«: en tekst til en teknisk specifikation eller et andet krav eller en forskrift vedrørende tjenester, herunder administrative bestemmelser, der er udarbejdet med henblik på at vedtage den eller senere få den vedtaget som en teknisk forskrift, og som befinder sig på et forberedende stadium, hvor det stadig er muligt at foretage væsentlige ændringer.

2.  Direktivet gælder ikke tjenester i forbindelse med

a)  radiospredning

b)  tv-spredning som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra e), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU(8).

3.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på forskrifter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af EU-forskrifter om telekommunikationstjenester som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF(9).

4.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på forskrifter vedrørende spørgsmål, der er omfattet af EU-forskrifter om finansielle tjenesteydelser. Disse er ikke udtømmende opregnet i dette direktivs bilag II.

5.  Dette direktiv finder med undtagelse af artikel 5, stk. 3, ikke anvendelse på forskrifter, der udstedes af eller for regulerede markeder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF(10), andre markeder eller organer, der udfører clearing- eller afviklings­transaktioner for sådanne markeder.

6.  Direktivet gælder ikke foranstaltninger, som medlemsstaterne anser for nødvendige inden for rammerne af traktaterne for at sikre beskyttelsen af personer og navnlig arbejdstagere under anvendelsen af produkterne, såfremt foranstaltningerne ikke berører produkterne.

Artikel 2

Der nedsættes et stående udvalg sammensat af repræsentanter, der udpeges af medlemsstaterne, og som kan søge bistand hos eksperter og rådgivere. Udvalget har en repræsentant for Kommissionen som formand.

Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden.

Artikel 3

1.  Udvalget mødes mindst to gange om året.

Udvalget mødes i en særlig sammensætning for at behandle spørgsmål vedrørende informationssamfundets tjenester.

2.  Kommissionen forelægger udvalget en rapport om iværksættelsen og gennemførelsen af procedurerne i dette direktiv samt forslag om fjernelse af bestående eller forudseelige hindringer for samhandelen.

3.  Udvalget tager stilling til de i stk. 2 nævnte meddelelser og forslag og kan i denne forbindelse navnlig tilskynde Kommissionen til:

a)  i givet fald og med henblik på at undgå fare for, at der opstår hindringer for samhandelen, at drage omsorg for, at vedkommende medlemsstater i første omgang indbyrdes træffer aftale om passende foranstaltninger

b)  at træffe passende foranstaltninger

c)  at fastslå, på hvilke områder det vil være nødvendigt at foretage en harmonisering, og i givet fald at iværksætte passende harmoniseringsforanstaltninger i en given sektor.

4.  Udvalget skal høres af Kommissionen:

a)  ved valget af den praktiske ordning, som skal iværksættes med henblik på den i dette direktiv foreskrevne udveksling af oplysninger, og ved eventuelle ændringer heri

b)  når ordningen i henhold til dette direktiv tages op til undersøgelse.

5.  Udvalget kan høres af Kommissionen vedrørende alle foreløbige udkast til tekniske forskrifter, som denne modtager.

6.  Ethvert spørgsmål vedrørende iværksættelsen af dette direktiv kan på opfordring af formanden eller en medlemsstat indbringes for udvalget.

7.  Udvalgets drøftelser og de oplysninger, der skal forelægges det, er fortrolige.

Dog kan udvalget og de nationale forvaltninger, såfremt de nødvendige sikkerheds­foranstaltninger iagttages, med henblik på sagkyndig bistand konsultere fysiske eller juridiske personer, der kan tilhøre den private sektor.

8.  For så vidt angår forskrifter vedrørende tjenester, kan Kommissionen og udvalget høre fysiske og juridiske personer fra industrielle eller akademiske kredse, samt om muligt, repræsentative organer, som kan afgive en sagkyndig udtalelse om de sociale og samfundsmæssige mål for og konsekvenser af ethvert udkast til forskrift vedrørende tjenester, og tage deres råd til efterretning, når de anmodes herom.

Artikel 4

Medlemsstaterne underretter i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, Kommissionen om enhver anmodning fremsat til standardiseringsorganer om at udarbejde tekniske specifikationer eller en standard for specifikke varer med det formål at indføre en teknisk forskrift gældende for sådanne varer i form af et udkast til tekniske forskrifter og angiver grundene til at indføre den.

Artikel 5

1.  Med forbehold af artikel 7 sender medlemsstaterne straks Kommissionen ethvert udkast til teknisk forskrift, medmindre der er tale om en almindelig gengivelse af en international eller europæisk standard, i hvilket tilfælde det vil være tilstrækkeligt at oplyse herom. De meddeler ligeledes Kommissionen grundene til, at det er nødvendigt at indføre en sådan teknisk forskrift, medmindre disse grunde allerede fremgår af udkastet.

Medlemsstaterne skal i givet fald samtidig fremsende teksten til de love og administrative bestemmelser, der hovedsagelig og direkte ligger til grund, hvis det er nødvendigt at kende den pågældende tekst for at kunne vurdere rækkevidden af udkastet til teknisk forskrift, undtagen hvis den er blevet tilsendt i forbindelse med en tidligere meddelelse.

Medlemsstaterne fremsender en ny meddelelse efter reglerne, i første og andet afsnit i nærværende stykke, hvis de i udkastet til teknisk forskrift foretager væsentlige ændringer, der fører til en ændring af anvendelsesområdet, en afkortning af den oprindeligt fastsatte anvendelsesfrist, en tilføjelse af specifikationer eller krav eller en stramning af disse.

  Uden at det berører bestemmelserne i afsnit VIII i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006(11), hvis et udkast til teknisk forskrift af hensyn til folkesundheden eller beskyttelse af forbrugerne eller miljøet specielt tager sigte på at begrænse markedsføringen eller anvendelsen af et stof, et præparat eller et kemisk produkt, fremsender medlemsstaterne ligeledes et resumé af eller henvisninger til de relevante oplysninger om det pågældende stof, præparat eller produkt samt oplysninger om kendte erstatningsprodukter, der findes på markedet, i det omfang disse oplysninger er til rådighed, og angiver, hvilke virkninger foranstaltningen forventes at få på folkesundheden, beskyttelsen af forbrugerne og miljøet, sammen med en risikovurdering der, så vidt det er hensigtsmæssigt, foretages efter de principper der er fastsat i forordning (EF) nr. 1907/2006, del II.3 i bilag XV.

Kommissionen gør straks de andre medlemsstater bekendt med udkastet til teknisk forskrift og alle de dokumenter, den har fået tilsendt. Den kan også forelægge udkastet for det i artikel 2 omhandlede udvalg til udtalelse og eventuelt for det udvalg, der er kompetent på området.

Med hensyn til de tekniske specifikationer, andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra f), andet afsnit, nr. iii), kan Kommissionens eller medlemsstaternes bemærkninger eller udførlige udtalelser kun vedrøre aspekter, som måtte være til hinder for samhandelen eller, for så vidt angår forskrifterne vedrørende tjenester, for den fri udveksling af tjenester, eller for tjenesteyderes etableringsfrihed, men ikke en foranstaltnings skattemæssige eller finansielle aspekter.

2.  Kommissionen og medlemsstaterne kan indgive bemærkninger til den medlemsstat, der har givet meddelelse om et udkast til teknisk forskrift, og vedkommende medlemsstat skal ved den videre udformning af den tekniske forskrift tage videst muligt hensyn dertil.

3.  Medlemsstaterne sender straks Kommissionen den endelige tekst til en teknisk forskrift.

4.  Oplysninger, der fremsendes i henhold til denne artikel, betragtes ikke som fortrolige, medmindre den medlemsstat, der har fremsendt notifikationen, udtrykkeligt anmoder herom. En sådan anmodning skal være begrundet.

I tilfælde af en sådan anmodning kan det i artikel 2 omhandlede udvalg og de nationale forvaltninger under overholdelse af de nødvendige forholdsregler indhente sagkyndig bistand hos fysiske eller juridiske personer, der kan tilhøre den private sektor.

5.  Når et udkast til teknisk forskrift er et led i en foranstaltning, som på udkaststadiet skal fremsendes i henhold til andre EU-retsakter, kan medlemsstaterne fremsende den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, i henhold til den pågældende anden fællesskabsretsakt, forudsat at de formelt angiver, at meddelelsen også skal gælde i henhold til dette direktiv.

Selv om Kommissionen ikke reagerer på et udkast til teknisk forskrift i forbindelse med dette direktiv, har dette ingen indflydelse på, hvilke afgørelser der kan træffes på grundlag af andre EU-retsakter.

Artikel 6

1.  Medlemsstaterne udsætter vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift tre måneder regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 5, stk. 1, omhandlede meddelelse.

2.  Medlemsstaterne udsætter:

—  vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift i form af en frivillig aftale som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra f), andet afsnit, nr. ii), i fire måneder

—  med forbehold af stk. 3, 4 og 5, vedtagelsen af alle andre udkast til tekniske forskrifter i seks måneder (med undtagelse af udkast vedrørende tjenester)

regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 5, stk. 1, omhandlede meddelelse, hvis Kommissionen eller en anden medlemsstat inden tre måneder efter samme dato afgiver en udførlig udtalelse om, at den påtænkte foranstaltning frembyder aspekter, der eventuelt kan skabe hindringer for varernes frie bevægelighed inden for det indre marked

—  med forbehold af stk. 4 og 5, vedtagelsen af et udkast til forskrift vedrørende tjenester i fire måneder, regnet fra datoen fra Kommissionens modtagelse af den i artikel 5, stk. 1, omhandlede meddelelse, hvis Kommissionen eller en medlemsstat inden tre måneder efter samme dato afgiver en udførlig udtalelse om, at den påtænkte foranstaltning frembyder aspekter, der eventuelt kan skabe hindringer for den fri udveksling af tjenester eller for etableringsfriheden for tjenesteydere inden for det indre marked.

Med hensyn til udkast til forskrifter vedrørende tjenester kan Kommissionens eller medlemsstaternes udførlige udtalelser ikke berøre de kulturpolitiske foranstaltninger, især på det audiovisuelle område, som medlemsstaterne i henhold til EU-retten måtte vedtage under hensyn til deres sproglige mangfoldighed, de nationale og regionale særpræg samt deres kulturarv.

Den pågældende medlemsstat aflægger rapport til Kommissionen om, hvordan den agter at reagere på den pågældende udførlige udtalelse. Kommissionen fremsætter bemærkninger til denne reaktion.

Med hensyn til forskrifter vedrørende tjenester angiver den pågældende medlemsstat i givet fald grundene til, at der ikke kan tages hensyn til de udførlige udtalelser.

3.  Medlemsstaterne udsætter vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift, bortset fra udkast til forskrifter vedrørende tjenester, i tolv måneder regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 5, stk. 1, omhandlede meddelelse, hvis Kommissionen inden tre måneder efter samme dato meddeler, at den har til hensigt at foreslå eller vedtage et direktiv, en forordning eller en afgørelse herom i overensstemmelse med TEUF artikel 288.

4.  Medlemsstaterne udsætter vedtagelsen af et udkast til teknisk forskrift tolv måneder regnet fra datoen for Kommissionens modtagelse af den i artikel 5, stk. 1, omhandlede meddelelse, hvis Kommissionen inden tre måneder efter samme dato meddeler, at den har konstateret, at udkastet til teknisk forskrift vedrører samme emne som et forslag til direktiv, forordning eller afgørelse, der er forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til TEUF artikel 288.

5.  Hvis Rådet fastlægger sin førstebehandlingsholdning i den status quo-periode, der er omhandlet i stk. 3 og 4, forlænges denne periode til 18 måneder med forbehold af stk. 6.

6.  De i stk. 3, 4 og 5 nævnte forpligtelser ophører i følgende tilfælde:

a)  når Kommissionen meddeler medlemsstaterne, at den giver afkald på sin hensigt om at foreslå eller vedtage en bindende retsakt

b)  når Kommissionen meddeler medlemsstaterne, at den trækker sit udkast eller forslag tilbage

c)  når Europa-Parlamentet og Rådet eller Kommissionen vedtager en bindende retsakt.

7.  Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, når en medlemsstat

a)  af presserende grunde, der skyldes en alvorlig, uforudsigelig situation, og som vedrører beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed, beskyttelse af plantelivet eller befolkningens sikkerhed og — for så vidt angår forskrifter vedrørende tjenester — ligeledes den offentlige orden, især beskyttelse af mindreårige, er nødt til i løbet af meget kort tid at udarbejde tekniske forskrifter og straks vedtage dem og sætte dem i kraft, uden at der er mulighed for samråd

b)  af presserende grunde, der skyldes en alvorlig situation, som vedrører beskyttelsen af det finansielle systems sikkerhed og integritet, navnlig beskyttelsen af indskydere, investorer og forsikringstagere, øjeblikkeligt må vedtage og iværksætte forskrifter vedrørende finansielle tjenesteydelser.

Ved den i artikel 5 omhandlede meddelelse orientere medlemsstaten om, hvad der har berettiget til at træffe de pågældende foranstaltninger så hurtigt. Kommissionen udtaler sig snarest muligt om meddelelsen. Den træffer egnede foranstaltninger, hvis den finder, at proceduren er misbrugt. Kommissionen holder Europa-Parlamentet underrettet.

Artikel 7

1.  Artikel 5 og 6 finder ikke anvendelse på medlemsstaternes love eller administrative bestemmelser eller på frivillige aftaler, hvis medlemsstaterne dermed

a)  opfylder bindende EU-retsakter, der tager sigte på vedtagelse af tekniske specifikationer eller forskrifter vedrørende tjenester

b)  opfylder forpligtelser som følge af en international aftale, der tager sigte på vedtagelse af fælles tekniske specifikationer eller forskrifter vedrørende tjenester i Unionen

c)  anvender beskyttelsesklausuler, der er fastsat i bindende fællesskabsretsakter

d)  anvender artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF(12)

e)  blot fuldbyrder en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol

f)  blot ændrer en teknisk forskrift i henhold til artikel 1, stk. 1, litra f), på anmodning af Kommissionen med henblik på at fjerne en samhandelshindring eller — for så vidt angår forskrifter vedrørende tjenester — en hindring for den frie udveksling af tjenester eller den frie etableringsret for tjenesteydere.

2.  Artikel 6 finder ikke anvendelse på medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der tager sigte på forbud mod fremstilling, forudsat at de ikke hindrer produkternes frie bevægelighed.

3.  Artikel 6, stk. 3-6, finder ikke anvendelse på de frivillige aftaler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra f), andet afsnit, nr. ii).

4.  Artikel 6 finder ikke anvendelse på de tekniske specifikationer eller andre krav eller forskrifter vedrørende tjenester, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra f), andet afsnit, nr. iii).

Artikel 8

Kommissionen aflægger hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om resultaterne af anvendelsen af dette direktiv.

Kommissionen offentliggør hvert år statistikker over modtagne notifikationer i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9

Når medlemsstaterne vedtager en teknisk forskrift, skal den indeholde en henvisning til dette direktiv, eller den skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 10

Direktiv 98/34/EF, som ændret ved de retsakter, der er nævnt i bilag III, del A, ophæves, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne, der er angivet bilag III, del B, til det ophævede direktiv og i bilag III, del B, til dette direktiv.

Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag IV.

Artikel 11

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 12

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Vejledende liste over tjenester, der ikke er omfattet af artikel 1, stk. 1, litra b), andet afsnit

1.  Tjenester, der ikke »teleformidles«

Tjenester, der ydes, også under anvendelse af elektroniske anordninger, og hvor tjenesteyderen og -modtageren er fysisk tilstede

a)  undersøgelse eller behandling i en lægekonsultation, hvor der anvendes elektronisk udstyr, og hvor patienten er fysisk til stede

b)  søgning i et elektronisk katalog i en forretning, hvor kunden er fysisk til stede

c)  bestilling af flybilletter via et computernet i et rejsebureau, hvor kunden er fysisk til stede

d)  elektroniske spil i en spillehal, hvor brugeren er fysisk til stede.

2.  Tjenester, der ikke formidles »ad elektronisk vej«

—  Tjenester med et fysisk indhold, også selv om de indebærer brug af elektroniske anordninger

a)  penge- og billetautomater (pengesedler, togbilletter)

b)  adgang til vejnet, parkeringsanlæg osv. mod betaling, også selv om der ved ind- og/eller udkørsel er opstillet elektroniske anordninger til kontrol af adgangen og/eller for at sikre korrekt betaling

—  Offlinetjenester: distribution af cd-rom og software på disketter

—  Tjenester, som ikke ydes via elektroniske datalagrings- og databehandlings­systemer

a)  taletelefonitjenester

b)  telefax-/telextjenester

c)  tjenester, der ydes gennem taletelefoni eller telefax

d)  konsultation af læge, telefonisk eller pr. telefax

e)  konsultation af advokat, telefonisk eller pr. telefax

f)  direkte markedsføring, telefonisk eller pr. telefax.

3.  Tjenester, der ikke formidles »på individuel anmodning af en tjenestemodtager«

Tjenester, der ydes ved datatransmission uden en individuel anmodning med henblik på at kunne modtages samtidig af et ubegrænset antal modtagere (punkt-til-multipunkt-transmission)

a)  tv-radiospredning (herunder near-video on-demand-tjenester) som omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra e), i direktiv 2010/13/EU

b)  radiospredning

c)  teletekst (tv).

_____________

BILAG II

Vejledende liste over finansielle tjenesteydelser som omhandlet i artikel 1, stk. 4

—  Investeringsservice

—  Forsikring og genforsikring

—  Bankydelser

—  Transaktioner vedrørende pensionsfonde

—  Tjenesteydelser i forbindelse med termins- eller optionsforretninger.

Disse tjenesteydelser omfatter navnlig:

a)  investeringsservice som omhandlet i bilaget til direktiv 2004/39/EF  tjeneste­ydelser præsteret af institutter for kollektiv investering

b)  tjenesteydelser i forbindelse med aktiviteter, der er undergivet gensidig anerkendelse, jf.  bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU(13)

c)  transaktioner i forbindelse med forsikring og genforsikring som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(14).

_____________

BILAG III

Del A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer

(jf. artikel 10)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37)

 

 

 

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF

(EFT L 217 af 5.8.1998, s.18)

 

 

Bilag II, del I, litra H i tiltrædelsesakten af 2004

(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 68)

Kun for så vidt angår henvisningerne i punkt 2 i direktiv 98/34/EF

 

Rådets direktiv 2006/96/EF

(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 81)

Kun for så vidt angår henvisningerne i artikel 1 i direktiv 98/34/EF

 

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012

(EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12)

Kun for så vidt angår artikel 26, stk. 2.

Del B

Frister for gennemførelse i national ret

(jf. artikel 10)

Direktiv

Gennemførelsesfrist

98/34/EF

-

98/48/EF

5. august 1999

2006/96/EF

1. januar 2007

_____________

BILAG IV

Sammenligningstabel

Direktiv 98/34/EF

Nærværende direktiv

Artikel 1, stk. 1, indledende tekst

Artikel 1, stk. 1, indledende tekst

Artikel 1, stk. 1, nr. 1)

Artikel 1, stk. 1, litra a)

Artikel 1, stk. 1, nr. 2), første afsnit

Artikel 1, stk. 1, litra b), første afsnit

Artikel 1, stk. 1, nr. 2), andet afsnit, første led

Artikel 1, stk. 1, litra b), andet afsnit, nr. i)

Artikel 1, stk. 1, nr. 2), andet afsnit, andet led

Artikel 1, stk. 1, litra b), andet afsnit, nr. ii)

Artikel 1, stk. 1, nr. 2), andet afsnit, tredje led

Artikel 1, stk. 1, litra b), andet afsnit, nr. iii)

Artikel 1, stk. 1, nr. 2), tredje afsnit

Artikel 1, stk. 1, litra b), tredje afsnit

Artikel 1, stk. 1, nr. 2), fjerde afsnit, indledende tekst

Artikel 1, stk. 2, indledende tekst

Artikel 1, stk. 1, nr. 2), fjerde afsnit, første led

Artikel 1, stk. 2, litra a)

Artikel 1, stk. 1, nr. 2), fjerde afsnit, andet led

Artikel 1, stk. 2, litra b)

Artikel 1, stk. 1, nr. 3)

Artikel 1, stk. 1, litra c)

Artikel 1, stk. 1, nr. 4)

Artikel 1, stk. 1, litra d)

Artikel 1, stk. 1, nr. 5), første afsnit

Artikel 1, stk. 1, litra e), første afsnit

Artikel 1, stk. 1, nr. 5), andet afsnit

Artikel 1, stk. 3

Artikel 1, stk. 1, nr. 5), tredje afsnit

Artikel 1, stk. 4

Artikel 1, stk. 1, nr. 5), fjerde afsnit

Artikel 1, stk. 5

Artikel 1, stk. 1, nr. 5), femte afsnit, indledende tekst

Artikel 1, stk. 1, litra e), andet afsnit, indledende tekst

Artikel 1, stk. 1, nr. 5), femte afsnit, første led

Artikel 1, stk. 1, litra e), andet afsnit, nr. i)

Artikel 1, stk. 1, nr. 5), femte afsnit, andet led

Artikel 1, stk. 1, litra e), andet afsnit, nr. ii)

Artikel 1, stk. 1, nr. 11), første afsnit

Artikel 1, stk. 1, litra f), første afsnit

Artikel 1, stk. 1, nr. 11), andet afsnit, indledende tekst

Artikel 1, stk. 1, litra f), andet afsnit, indledende tekst

Artikel 1, stk. 1, nr. 11), andet afsnit, første led

Artikel 1, stk. 1, litra f), andet afsnit, nr. i)

Artikel 1, stk. 1, nr. 11), andet afsnit, andet led

Artikel 1, stk. 1, litra f), andet afsnit, nr. ii)

Artikel 1, stk. 1, nr. 11), andet afsnit, tredje led

Artikel 1, stk. 1, litra f), andet afsnit, nr. iii)

Artikel 1, stk. 1, nr. 11), tredje afsnit

Artikel 1, stk. 1, litra f), tredje afsnit

Artikel 1, stk. 1, nr. 11), fjerde afsnit

Artikel 1, stk. 1, litra f), fjerde afsnit

Artikel 1, stk. 1, nr. 12)

Artikel 1, stk. 1, litra g)

Artikel 1, stk. 2

Artikel 1, stk. 6

Artikel 5

Artikel 2

Artikel 6, stk. 1 og 2

Artikel 3, stk. 1 og 2

Artikel 6, stk. 3, indledende tekst

Artikel 3, stk. 3, indledende tekst

Artikel 6, stk. 3, andet led

Artikel 3, stk. 3, litra a)

Artikel 6, stk. 3, tredje led

Artikel 3, stk. 3, litra b)

Artikel 6, stk. 3, fjerde led

Artikel 3, stk. 3, litra c)

Artikel 6, stk. 4, indledende tekst

Artikel 3, stk. 4, indledende tekst

Artikel 6, stk. 4, litra c)

Artikel 3, stk. 4, litra a)

Artikel 6, stk. 4, litra d)

Artikel 3, stk. 4, litra b)

Artikel 6, stk. 5 til 8

Artikel 3, stk. 5 til 8

Artikel 7

Artikel 4

Artikel 8

Artikel 5

Artikel 9, stk. 1 til 5

Artikel 6, stk. 1 til 5

Artikel 9, stk. 6, indledende tekst

Artikel 6, stk. 6, indledende tekst

Artikel 9, stk. 6, første led

Artikel 6, stk. 6, litra a)

Artikel 9, stk. 6, andet led

Artikel 6, stk. 6, litra b)

Artikel 9, stk. 6, tredje led

Artikel 6, stk. 6, litra c)

Artikel 9, stk. 7, første afsnit, indledende tekst

Artikel 6, stk. 7, første afsnit, indledende tekst

Artikel 9, stk. 7, første afsnit, første led

Artikel 6, stk. 7, første afsnit, litra a)

Artikel 9, stk. 7, første afsnit, andet led

Artikel 6, stk. 7, første afsnit, litra b)

Artikel 9, stk. 7, andet afsnit

Artikel 6, stk. 7, andet afsnit

Artikel 10, stk. 1, indledende tekst

Artikel 7, stk. 1, indledende tekst

Artikel 10, stk. 1, første led

Artikel 7, stk. 1, litra a)

Artikel 10, stk. 1, andet led

Artikel 7, stk. 1, litra b)

Artikel 10, stk. 1, tredje led

Artikel 7, stk. 1, litra c)

Artikel 10, stk. 1, fjerde led

Artikel 7, stk. 1, litra d)

Artikel 10, stk. 1, femte led

Artikel 7, stk. 1, litra e)

Artikel 10, stk. 1, sjette led

Artikel 7, stk. 1, litra f)

Artikel 10, stk. 2, 3 og 4

Artikel 7, stk. 2, 3 og 4

Artikel 11, første punktum

Artikel 8, stk. 1

Artikel 11, andet punktum

Artikel 8, stk. 2

Artikel 12

Artikel 9

Artikel 13

-

-

Artikel 10

Artikel 14

Artikel 11

Artikel 15

Artikel 12

Bilag III

-

Bilag IV

-

Bilag V

Bilag I

Bilag VI

Bilag II

-

Bilag III

-

Bilag IV

_____________

(1) Udtalelse af 14. juli 2010 (EUT C 44 af 11.2.2011, s. 142) og udtalelse af 26.2.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(2) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.
(3)Udtalelse af 14.7.2010 (EUT C 44 af 11.2.2011, s. 142) og udtalelse af 26.2.2014 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
(4)Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014.
(5)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37).
(6)Jf. bilag III, del A.
(7)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EUT L 311 af 28.11.2001, s. 67).
(8)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles ramme­bestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (EUT L 108 af 24.4.2002, s. 33).
(10)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
(11)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
(12)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EUT L 11 af 15.1.2002, s. 4).
(13)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(14)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).


Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning *
PDF 201kWORD 42k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om henstilling med henblik på Rådets afgørelse om Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (COM(2013)0586 – C7-0381/2013 – 2013/0308(CNS))
P7_TA(2014)0346A7-0214/2014

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling til Rådet (COM(2013)0586),

–  der henviser til artikel 3, stk. 4 og 5, i akten om Kroatiens tiltrædelse, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0381/2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0214/2014),

1.  godkender Kommissionens henstilling som ændret;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  opfordrer Rådet til, når det træffer afgørelse om anvendelsesdatoen for konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, at tage hensyn til Parlamentets bekymring vedrørende behovet for at mindske den skattebyrde, der pålægges skatteyderne;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens henstilling i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til Kroatiens og de øvrige medlemsstaters regeringer og parlamenter.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til beslutning
Artikel 3
Voldgiftskonventionen, som ændret ved protokollen af 25. maj 1999, konventionerne af 21. december 1995 og 8. december 2004, afgørelse 2008/492/EF samt denne afgørelse træder i kraft den XXX[date] mellem Kroatien og hver af Den Europæiske Unions øvrige medlemsstater.
Voldgiftskonventionen, som ændret ved protokollen af 25. maj 1999, konventionerne af 21. december 1995 og 8. december 2004, afgørelse 2008/492/EF samt denne afgørelse træder i kraft den ...* mellem Kroatien og hver af Den Europæiske Unions øvrige medlemsstater.

* Dagen efter, at denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Oprettelse af fællesforetagendet Shift2Rail *
PDF 445kWORD 197k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagendet Shift2Rail (COM(2013)0922 – C7-0034/2014 – 2013/0445(NLE))
P7_TA(2014)0347A7-0259/2014

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0922),

–  der henviser til artikel 187 og artikel 188, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0034/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7‑0259/2014),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 3
(3)  I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. /2013 af … 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation for perioden 2014-2020 ("Horisont 2020-rammeprogrammet")12 sigtes der mod at opnå øget indvirkning på forsknings- og innovationsindsatsen ved at kombinere EU-midler og midler fra den private sektor i offentlig-private partnerskaber (OPP) inden for områder, hvor forskning og innovation kan bidrage til Unionens overordnede mål om konkurrenceevne og hjælpe med at tackle samfundsmæssige udfordringer. Unionens deltagelse i disse partnerskaber kan tage form af økonomiske bidrag til fællesforetagender, der oprettes på basis af artikel 187 i traktaten.
(3)  I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 ("Horisont 2020–rammeprogrammet")12 sigtes der mod at opnå øget indvirkning på forskning og innovation ved at kombinere finansiering under Horisont 2020-rammeprogrammet med midler fra den private sektor i offentlig-private partnerskaber inden for centrale områder, hvor forskning og innovation kan bidrage til opnåelse af Unionens overordnede mål om konkurrenceevne, geare private investeringer og hjælpe med at tackle samfundsmæssige udfordringer. Disse partnerskaber bør bygge på et langsigtet engagement, herunder et afbalanceret bidrag fra alle partnere, ligesom de bør være ansvarlige for at nå deres mål og være på linje med EU's strategiske mål inden for forskning, udvikling og innovation. Partnerskaberne bør styres og fungere på en åben, gennemsigtig og effektiv måde og give en lang række interesserede parter, der er aktive på deres specifikke områder, mulighed for at deltage på grundlag af et langsigtet engagement. EU's deltagelse i disse partnerskaber kan tage form af økonomiske bidrag til fællesforetagender, der oprettes på basis af artikel 187 i traktaten i henhold til Europa‑Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF12a ("det syvende rammeprogram").
12 EUT … [FP H2020].
12 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 104).
12a Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1982/2006/EF af 18. december 2006 om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) (EUT L 412 af 30.12.2006, s. 1).
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 4
(4)  I henhold til Rådets afgørelse (EU) nr. …/2013 af … 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 (2014-2020)13 kan der ydes støtte til fællesforetagender, som oprettes i henhold til rammeprogrammet for Horisont 2020 på de vilkår, der anføres i denne afgørelse.
(4)  I henhold til forordning (EU) nr. 1291/2013 og Rådets afgørelse 2013/743/EU13 kan der ydes støtte til fællesforetagender, som oprettes i henhold til rammeprogrammet for Horisont 2020 på de vilkår, der anføres i denne afgørelse.
13 EUT … [SP H2020].
13 Rådets afgørelse nr. 2013/743/EU af 3. december 2013 om særprogrammet til gennemførelse af Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse 2006/971/EF, 2006/972/EF, 2006/973/EF, 2006/974/EF og 2006/975/EF (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 965).
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Fællesforetagendet Shift2Rail (i det følgende benævnt "fællesforetagendet S2R") bør være et offentlig-privat partnerskab, der har til formål at stimulere og sikre en bedre koordinering af Unionens investeringer i forskning og innovation inden for jernbanesektoren med henblik på at fremskynde og lette overgangen til et mere integreret, effektivt, bæredygtigt og attraktivt europæisk marked i tråd med jernbanesektorens operationelle behov og med det overordnede formål at færdigetablere et fælles europæisk jernbaneområde. Fællesforetagendet S2R bør nærmere bestemt bidrage til de specifikke mål, der er opstillet i hvidbogen af 2011 og i fjerde jernbanepakke. Dette gælder bl.a. en forbedret effektivitet af jernbanesektoren til fordel for de offentlige budgetter og en betydelig udvidelse eller opgradering af jernbanenettets kapacitet for derigennem at gøre jernbanesektoren mere konkurrencedygtig og sætte den i stand til at aftage en betydelig større del af person- og godstransporten. Ligeledes tilstræbes en forbedring af jernbanetjenesters kvalitet ved at imødekomme jernbanepassagerers og -speditørers behov og eliminere tekniske hindringer, der bremser sektorens interoperabilitet. Endelig reduceres de negative eksterne virkninger i forbindelse med jernbanetransport. Udviklingen i fællesforetagendet S2R's opfyldelse af disse mål bør måles på grundlag af centrale resultatindikatorer.
(7)  Fællesforetagendet Shift2Rail (i det følgende benævnt "fællesforetagendet S2R") bør være et offentlig-privat partnerskab, der har til formål at stimulere og sikre en bedre koordinering af Unionens investeringer i forskning og innovation inden for jernbanesektoren og samtidig skabe nye beskæftigelsesmuligheder med henblik på at fremskynde og lette overgangen til et mere integreret, brugervenligt, effektivt, bæredygtigt og attraktivt europæisk marked i tråd med jernbanesektorens operationelle behov og med det overordnede formål at færdigetablere et fælles europæisk jernbaneområde. Fællesforetagendet S2R bør nærmere bestemt bidrage til de specifikke mål, der er opstillet i hvidbogen af 2011 og i fjerde jernbanepakke. Dette gælder bl.a. en forbedret effektivitet af jernbanesektoren til fordel for de offentlige budgetter og en betydelig udvidelse eller opgradering af jernbanenettets kapacitet for derigennem at gøre jernbanesektoren mere konkurrencedygtig og sætte den i stand til at aftage en betydelig større del af person- og godstransporten. Ligeledes tilstræbes en forbedring af jernbanetjenesters kvalitet ved at imødekomme jernbanepassagerers og -speditørers behov og eliminere tekniske hindringer, der bremser sektorens interoperabilitet. Endelig reduceres de negative eksterne virkninger i forbindelse med jernbanetransport. Udviklingen i fællesforetagendet S2R's opfyldelse af disse mål bør måles på grundlag af centrale resultatindikatorer.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Fællesforetagendet S2R bør fungere på en åben og gennemsigtig måde og rettidigt forelægge alle relevante oplysninger for sine relevante organer samt fremme sine aktiviteter, herunder oplysnings- og formidlingsaktiviteter til den brede offentlighed. Forretningsordenen for organerne i fællesforetagendet S2R bør gøres offentligt tilgængelige.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11a)  Horisont 2020‑rammeprogrammet bør bidrage til at lukke ​​forsknings- og innovationskløften inden for Unionen ved at fremme synergier med de europæiske struktur‑ og investeringsfonde (ESI‑fonde). Derfor bør fællesforetagendet S2R sigte mod at udvikle et tæt samspil med ESI‑fondene, som specifikt kan bidrage til at styrke de lokale, regionale og nationale forsknings-og innovationskapaciteter inden for fællesforetagendet S2R samt understøtte indsatsen inden for intelligent specialisering.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  Med henblik på at nå sine mål bør fællesforetagendet S2R yde finansiel støtte, især i form af tilskud til medlemmer og med de bedst egnede foranstaltninger såsom indkøb eller til tilskud efter indkaldelser af forslag.
(12)  Med henblik på at nå sine mål, sikre en rimelig deltagelse af andre virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og andre investorer og støtte moderniseringen af en integreret europæisk jernbanesektor, bør fællesforetagendet S2R sørge for, at Unionens bidrag til aktionerne ydes gennem åbne og gennemsigtige procedurer, især i form af tilskud til medlemmer, såsom indkøb eller tildeling af tilskud efter åbne og gennemsigtige indkaldelser af forslag.
Ændring 7
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  Eftersom det overordnede mål med Horisont 2020‑rammeprogrammet er at opnå større forenkling og harmonisering af de europæiske støtteordninger til forskning og innovation, bør fællesforetagender etablere enkle forvaltningsmodeller og undgå regelsæt, som adskiller sig fra regelsættet for Horisont 2020‑rammeprogrammet.
Ændring 8
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Fællesforetagendet S2R bør operere på en gennemsigtig måde og forelægge alle relevante disponible oplysninger for de relevante organer samt fremme dets aktiviteter i overensstemmelse hermed.
(13)  Fællesforetagendet S2R bør operere på en åben og gennemsigtig måde og indføre en mekanisme for høring af alle interesserede aktører, der gør brug af varer og tjenesteydelser i jernbanesektoren, og forelægge alle relevante disponible oplysninger for de relevante organer samt fremme dets aktiviteter i overensstemmelse hermed.
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Fællesforetagendet S2R bør også anvende elektroniske midler, som forvaltes af Kommissionen, til at sikre åbenhed og gennemsigtighed og lette deltagelse. Derfor bør indkaldelser af forslag fra fællesforetagendet S2R ligeledes offentliggøres på den fælles deltagerportal og via andre elektroniske formidlingsmetoder under Horisont 2020, som forvaltes af Kommissionen. Desuden bør relevante data om bl.a. forslag, ansøgere, tilskud og deltagere stilles til rådighed af fællesforetagendet S2R til optagelse i de elektroniske rapporterings- og formidlingssystemer under Horisont 2020, som forvaltes af Kommissionen, i et passende format og med den hyppighed, der svarer til Kommissionens indberetningspligt.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 14 a (ny)
(14a)  Med forbehold af den foreløbige evaluering, der henvises til i artikel 11, i overensstemmelse med artikel 32 i forordning (EU) nr. 1291/2013 og som led i den foreløbige evaluering af Horisont 2020‑rammeprogrammet, bør fællesforetagender – som særlige finansieringsinstrumenter for Horisont 2020‑rammeprogrammet – underkastes en grundig vurdering, der bl.a. bør omfatte en analyse af offentlig-private partnerskabers åbenhed, gennemsigtighed og effektivitet på grundlag af artikel 187 i TEUF.  
Ændring 11
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Deltagelse i indirekte aktioner, som støttes af fællesforetagendet S2R, skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. /2013 af … 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)"16.
(16)  Deltagelse i indirekte aktioner, som støttes af fællesforetagendet S2R, skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/201316. Fællesforetagendet S2R bør endvidere sikre en ensartet anvendelse af de pågældende regler på grundlag af relevante foranstaltninger vedtaget af Kommissionen.
16 EUT … [FP H2020].
16 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2013 af 11. december 2013 om reglerne for deltagelse og formidling i "Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020") og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1906/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 81).
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Fællesforetagendet S2R bør tage OECD's definitioner af teknologisk modenhedsniveau (TRL) i betragtning i forbindelse med klassificeringen af teknologisk forskning, produktudvikling og demonstrationsaktiviteter.
Ændring 13
Forslag til forordning
Betragtning 20 a (ny)
(20a)  Med henblik på den overordnede målsætning i Horisont 2020‑rammeprogrammet om i højere grad at opnå forenkling og sammenhæng bør alle indkaldelser af forslag under fællesforetagendet S2R tage højde for varigheden af Horisont 2020‑rammeprogrammet.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 21
(21)  I overensstemmelse med artikel 287, stk. 1, i traktaten kan oprettelsesakten for organer, kontorer eller agenturer, der er oprettet af EU, udelukke revision af regnskaberne vedrørende alle indtægter og udgifter for disse organer, kontorer eller agenturer fra Revisionsrettens side. I overensstemmelse med artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 skal regnskaberne hos organer, der er oprettet i henhold til artikel 209 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, revideres af et uafhængigt revisionsorgan, som skal afgive en udtalelse om bl.a., hvorvidt regnskaberne giver et retvisende billede, og hvorvidt de underliggende transaktioner er lovlige og formelt korrekte. For at undgå gentagne revisioner af regnskaberne er det berettiget, at fællesforetagendet S2R's regnskaber ikke revideres af Revisionsretten.
(21)  I betragtning af fællesforetagendernes særlige karakter og nuværende status og for at sikre kontinuitet i det syvende rammeprogram bør fællesforetagenderne fortsat være underlagt særskilt decharge. Uanset artikel 60, stk. 7, og artikel 209 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, bør decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet S2R derfor meddeles af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet. Derfor bør indberetningskravene, der er fastsat i artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 ikke finde anvendelse på EU-bidrag til fællesforetagendet S2R, men de bør så vidt muligt tilpasses til dem, der er afsat til organer i henhold til den nævnte forordnings artikel 208. Revision af regnskaberne og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed bør foretages af Revisionsretten.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 23 a (ny)
(23a)  Da fortsat innovation er vigtig med henblik på at bevare konkurrenceevnen for Unionens transportsektor og antallet af fællesforetagender på dette område, bør der i rimelig tid foretages en analyse, navnlig i lyset af den foreløbige evaluering af Horisont 2020‑rammeprogrammet, vedrørende hensigtsmæssigheden af ​​indsatsen i forskningssamarbejdet på transportområdet.
Ændring 16
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
1.  For at koordinere og forvalte Unionens investeringer i forskning og innovation i den europæiske jernbanesektor oprettes et fællesforetagende i henhold til traktatens artikel 187 ("fællesforetagendet Shift2Rail" eller "fællesforetagendet S2R") indtil den 31. december 2024.
1.  For at koordinere og forvalte Unionens investeringer i forskning og innovation i den europæiske jernbanesektor oprettes et fællesforetagende i henhold til traktatens artikel 187 ("fællesforetagendet Shift2Rail" eller "fællesforetagendet S2R") indtil den 31. december 2024. Indkaldelser af forslag under fællesforetagendet S2R bør iværksættes senest den 31. december 2020 for at tage højde for Horisont 2020-rammeprogrammets varighed. I behørigt begrundede tilfælde kan indkaldelser af forslag iværksættes indtil den 31. december 2021.
Ændring 17
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra b
b)  at bidrage til færdigetableringen af det fælles europæiske jernbaneområde, til en hurtigere og billigere overgang til et mere attraktivt, konkurrencedygtigt, effektivt og bæredygtigt europæisk jernbanesystem og til et modalt skift fra vej- og lufttransport til jernbanetransport gennem en omfattende og koordineret indsats, hvormed der tages fat på forsknings- og innovationsbehov i jernbanesystemet og hos dets brugere. Denne fremgangsmåde skal omfatte rullende materiel, infrastruktur og trafikstyring for markedssegmenterne banegods samt langdistance, regional, lokal og bymæssig personbefordring tillige med intermodale forbindelser mellem jernbaner og andre transportformer, således at brugerne gives en integreret ende-til-ende løsning for deres rejse- og transportbehov – fra transaktionsstøtte til bistand i forbindelse med transporten/befordringen
b)  at bidrage til færdigetableringen af det fælles europæiske jernbaneområde, til en hurtigere og billigere overgang til et mere attraktivt, brugervenligt (herunder for personer med nedsat mobilitet), konkurrencedygtigt, effektivt og bæredygtigt europæisk jernbanesystem, til et modalt skift fra vej- og lufttransport til jernbanetransport samt til udvikling af ​​en stærk og konkurrencedygtig europæisk jernbanesektor gennem en omfattende og koordineret indsats, hvormed der tages fat på forsknings- og innovationsbehov i jernbanesystemet og hos dets brugere. Denne fremgangsmåde skal omfatte rullende materiel, infrastruktur og trafikstyring for markedssegmenterne banegods samt langdistance, regional, lokal og bymæssig personbefordring tillige med intermodale forbindelser mellem jernbaner og andre transportformer, således at brugerne gives en integreret ende-til-ende løsning for deres rejse- og transportbehov – fra transaktionsstøtte til bistand i forbindelse med transporten/befordringen
Ændring 18
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra d
d)  at fungere som et centralt referencepunkt for jernbanerelateret forskning og innovation, som finansieres på EU-plan, for derved at sikre samordning mellem projekter og forsyne alle interesserede parter med relevante oplysninger.
d)  at spille en central rolle i jernbanerelateret forskning og innovation, som finansieres på EU-plan, for derved at sikre samordning mellem projekter og forsyne alle interesserede parter med relevante oplysninger
Ændring 19
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra e
e)  aktivt at fremme deltagelse og inddragelse af alle relevante interesserede parter fra hele jernbanesektorens værdikæde og uden for den traditionelle jernbanesektor, bl.a.: producenter af jernbanemateriel (både rullende materiel og togkontrolsystemer) og deres forsyningskæde, infrastrukturforvaltere og jernbaneselskaber (både passagerer og gods), selskaber, der leaser jernbanekøretøjer, certificeringsorganer, faglige personaleorganisationer, brugersammenslutninger (både passagerer og fragt) samt de relevante videnskabelige institutioner eller det relevante videnskabelige miljø. Der tilskyndes til at inddrage små og mellemstore virksomheder (SMV) som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF20.
e)  aktivt at fremme deltagelse og inddragelse af alle relevante interesserede parter fra hele jernbanesektorens værdikæde og uden for den traditionelle jernbanesektor, bl.a.: producenter af jernbanemateriel (både rullende materiel samt togkontrol- og trafikstyringssystemer) og deres forsyningskæde, infrastrukturforvaltere og jernbaneselskaber (både passagerer og gods), selskaber, der leaser jernbanekøretøjer, certificeringsorganer, faglige personaleorganisationer, brugersammenslutninger (både passagerer og fragt) samt de relevante videnskabelige institutioner eller det relevante videnskabelige miljø. Der tilskyndes til at inddrage små og mellemstore virksomheder (SMV) som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF20
20 Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
20 Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
Ændring 20
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra e a (nyt)
ea)  at gennemføre foranstaltninger, der fremmer deltagelse af SMV'er, universiteter og forskningscentre. I denne forbindelse skal barrierer, der hindrer nytilkomnes deltagelse i fællesforetagendet S2R, identificeres og håndteres
Ændring 21
Forslag til forordning
Artikel 2 – stk. 1 – litra e b (nyt)
eb)  at søge komplementaritet og tætte synergier med de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) med henblik på at hjælpe med at lukke forsknings- og innovationskløften i Europa samt, hvor det er muligt, at fremme interoperabilitet mellem Horisont 2020‑rammeprogrammet og de pågældende fonde og at tilskynde til kumulativ eller kombineret finansiering. I denne sammenhæng tager foranstaltningerne sigte på fuldt ud at udnytte potentialet i EU's talentpulje for på denne måde at optimere de økonomiske og sociale virkninger af forskning og innovation. Foranstaltningerne er adskilt fra andre politikker og foranstaltninger under ESI‑fondene, men de supplerer disse.
Ændring 22
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 1 – indledning
1.  Unionens maksimale finansielle bidrag til S2R-initiativet udgør 450 mio. EUR inklusive EFTA-bidraget og afholdes over de relevante bevillinger på Unionens almindelige budget til særprogrammet Horisont 2020 med henblik på gennemførelse af Horisont 2020-rammeprogrammet i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), nr. iv), og artikel 60 og 61 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for organer som omhandlet i artikel 209 i samme forordning. Beløbet omfatter:
1.  Unionens maksimale finansielle bidrag til S2R-initiativet udgør 450 mio. EUR, inklusive bidragene fra medlemsstaterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), og afholdes over de relevante bevillinger på Unionens almindelige budget til særprogrammet Horisont 2020 med henblik på gennemførelse af Horisont 2020-rammeprogrammet i overensstemmelse med artikel 58, stk. 1, litra c), nr. iv), og artikel 60 og 61 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 for organer som omhandlet i artikel 209 i samme forordning. Beløbet omfatter:
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 2
2.  Yderligere finansiering, der supplerer det bidrag, der nævnes i stk. 1, kan tildeles fra Unionens øvrige instrumenter til støtte for foranstaltninger til udbredelse af fællesforetagendet S2R's modne resultater.
2.  Yderligere finansiering, der supplerer det bidrag, der nævnes i stk. 1, kan tildeles fra Unionens øvrige instrumenter til støtte for foranstaltninger til udbredelse af fællesforetagendet S2R's modne, innovative resultater.
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 3 – stk. 4 – litra d og d a (nyt)
d)  aftalerne vedrørende tilvejebringelse af de data, der er nødvendige for at sikre, at Kommissionen kan udarbejde sin forsknings- og innovationspolitik og opfylde sine forpligtelser med hensyn til formidling og rapportering
d)  aftalerne vedrørende tilvejebringelse af de data, der er nødvendige for at sikre, at Kommissionen kan opfylde sine forpligtelser med hensyn til formidling og rapportering, herunder på den fælles deltagerportal og via andre elektroniske formidlingsmetoder under Horisont 2020, som forvaltes af Kommissionen
da)  bestemmelser vedrørende offentliggørelse af forslagsindkaldelser fra fællesforetagendet S2R, også på den fælles deltagerportal og via andre elektroniske formidlingsmetoder under Horisont 2020, som forvaltes af Kommissionen.
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 4
4.  Med henblik på at værdiansætte de naturaliebidrag, som er omhandlet i stk. 2, litra b), og punkt 15.3, litra b), i vedtægterne i bilag I, fastslås omkostningerne i henhold til de pågældende enheders sædvanlige regnskabspraksis ud fra de gældende regnskabsstandarder i det land, hvor den enkelte enhed er etableret, og de gældende internationale bogførings- og regnskabsstandarder. Omkostningerne attesteres af en uafhængig ekstern revisor, som udnævnes af den pågældende enhed. Værdiansættelsen af naturaliebidragene skal kontrolleres af fællesforetagendet S2R. Hvis der fortsat findes usikkerhed, kan den revideres af fællesforetagendet S2R, jf. punkt 20 i vedtægterne.
4.  Med henblik på at værdiansætte de naturaliebidrag, som er omhandlet i stk. 2, litra b), og punkt 15.3, litra b), i vedtægterne i bilag I, fastslås omkostningerne i henhold til de pågældende enheders sædvanlige regnskabspraksis ud fra de gældende regnskabsstandarder i det land, hvor den enkelte enhed er etableret, og de gældende internationale bogførings- og regnskabsstandarder. Omkostningerne attesteres af en uafhængig ekstern revisor, som udnævnes af den pågældende enhed. Værdiansættelsesmetoden kan kontrolleres af fællesforetagendet S2R, hvis der opstår usikkerhed som følge af attesteringen. Ved anvendelsen af ​​denne forordning skal omkostningerne ved yderligere aktiviteter ikke revideres af fællesforetagendet S2R eller noget EU‑organ.
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 6
6.  Kommissionen kan i tilslutning til stk. 5 indstille, forholdsmæssigt nedsætte eller tilbageholde Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet S2R eller udløse den afviklingsprocedure, som er omhandlet i punkt 23.2 i vedtægterne i bilag I, hvis de pågældende medlemmer eller deres associerede medlemmer ikke yder de i stk. 2 omhandlede bidrag, kun yder dem delvist eller yder dem sent.
6.  Kommissionen kan i tilslutning til stk. 5 indstille, forholdsmæssigt nedsætte eller tilbageholde Unionens finansielle bidrag til fællesforetagendet S2R eller udløse den afviklingsprocedure, som er omhandlet i punkt 23.2 i vedtægterne i bilag I, hvis de pågældende medlemmer eller deres associerede medlemmer ikke yder de i stk. 2 omhandlede bidrag, kun yder dem delvist eller yder dem for sent. Kommissionens afgørelse er ingen hindring for refusion af støtteberettigede omkostninger, som medlemmerne eller fællesforetagendet S2R allerede er blevet påført eller har forpligtet sig til på det tidspunkt, hvor fællesforetagendet S2R underrettes om ovennævnte afgørelse.
Ændring 27
Forslag til forordning
Artikel 5 – stk. 1
Fællesforetagendet S2R vedtager særlige finansielle bestemmelser i overensstemmelse med artikel 209 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. … [delegeret forordning om finansforordningsmodellen for organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 209].
Fællesforetagendet for S2R vedtager særlige finansielle bestemmelser i overensstemmelse med artikel 209 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og forordning (EU) nr. … [delegeret forordning om finansforordningsmodellen for offentlig-private partnerskaber], jf. dog artikel 12.
Ændring 28
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 2
I overensstemmelse med vedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i medfør af artikel 2, stk. 1, i vedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte en afgørelse om at delegere de relevante beføjelser som ansættelsesmyndighed til den administrerende direktør og opstiller betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør har bemyndigelse til at uddelegere disse beføjelser.
I overensstemmelse med vedtægtens artikel 110 vedtager bestyrelsen i medfør af artikel 2, stk. 1, i vedtægten og artikel 6 i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte en afgørelse om at delegere de relevante beføjelser som ansættelsesmyndighed til den administrerende direktør og opstiller betingelserne for at suspendere denne delegation af beføjelser. Den administrerende direktør aflægger rapport til bestyrelsen om delegationen af beføjelser og bemyndiges til at uddelegere disse beføjelser.
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2
2.  For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal fællesforetagendet S2R i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, medlemsstaterne har til fælles, erstatte skader, som dets ansatte har forvoldt under udøvelsen af deres hverv.
2.  For så vidt angår ansvar uden for kontraktforhold, skal fællesforetagendet S2R i overensstemmelse med de almindelige retsgrundsætninger, medlemsstaterne har til fælles, erstatte skader, som dets ansatte eller bestyrelsesmedlemmerne har forvoldt under udøvelsen af deres hverv.
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 11 – stk. 1
1.  Senest den 31. december 2017 foretager Kommissionen en foreløbig evaluering af fællesforetagendet S2R. Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2018 konklusionerne fra evalueringen og sine bemærkninger hertil for Europa-Parlamentet og Rådet.
1.  Senest den 30. juni 2017 foretager Kommissionen med hjælp fra uafhængige eksperter en foreløbig evaluering af fællesforetagendet S2R, herunder en vurdering af engagement og åbenhed over for små og mellemstore virksomheder, samt fællesforetagendet S2R's administrative funktionsmåde med særligt fokus på at løse eventuelle administrative udfordringer eller byrder. Kommissionen udarbejder en rapport om denne evaluering, som indeholder konklusionerne fra Kommissionens evaluering og dens bemærkninger. Kommissionen fremsender rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2017. Der skal tages hensyn til resultaterne af den foreløbige evaluering af fællesforetagendet S2R i den tilbundsgående vurdering og i den foreløbige evaluering, der henvises til i forordning (EU) nr. 1291/2013.
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 1
1.  Decharge for gennemførelsen af budgettet gives med hensyn til Unionens bidrag til fællesforetagendet S2R som en del af Europa-Parlamentets decharge, efter henstilling fra Rådet, til Kommissionen i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i traktatens artikel 319.
1.  Uanset artikel 60, stk. 7, og artikel 209 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, gives decharge for gennemførelsen af budgettet for fællesforetagendet S2R af Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i de finansielle bestemmelser for fællesforetagendet S2R.
Ændring 32
Forslag til forordning
Artikel 12 – stk. 2
2.  Fællesforetagendet S2R samarbejder fuldt ud med de institutioner, der inddrages i dechargeproceduren, og fremlægger alle nødvendige yderligere oplysninger. I denne forbindelse kan foretagendet blive anmodet om at være repræsenteret på møder med de relevante institutioner eller organer og bistå Kommissionens ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede.
udgår
Ændring 33
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 1
1.  Med forbehold af punkt 19.4 i vedtægterne i bilag I giver fællesforetagendet S2R Kommissionens personale og andre personer, som fællesforetagendet S2R eller Kommissionen har godkendt, samt Revisionsretten adgang til dets kontorlokaler og alle relevante oplysninger, herunder i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt for at udføre deres revisioner.
1.  Fællesforetagendet S2R giver Kommissionens personale og andre personer, som fællesforetagendet S2R eller Kommissionen har godkendt, samt Revisionsretten adgang til dets kontorlokaler og alle relevante oplysninger, herunder i elektronisk form, i det omfang det er nødvendigt for at udføre deres revisioner.
Ændring 34
Forslag til forordning
Artikel 14 – stk. 5 a (nyt)
5a.  Fællesforetagendets personale, den administrerende direktør og bestyrelsesmedlemmerne underretter straks OLAF om ethvert tilfælde af svig, de måtte få kendskab til i deres arbejde eller i udøvelsen af deres mandat, uden at de på grund af denne underretning pådrager sig et ansvar.
Ændring 35
Forslag til forordning
Artikel 17 – stk. 1 a (nyt)
Eftersom det overordnede mål med Horisont 2020‑rammeprogrammet er at opnå større forenkling og harmonisering af de europæiske støtteordninger til forskning og innovation, skal fællesforetagender undgå regelsæt, som adskiller sig fra regelsættet for Horisont 2020‑rammeprogrammet.
Ændring 36
Forslag til forordning
Bilag 1 – punkt 1.1
1.  "associeret medlem": en retlig enhed eller en gruppering eller et konsortium af retlige enheder, som er etableret i en medlemsstat eller i et land, der er associeret med Horisont 2020-rammeprogrammet, som er udvalgt i henhold til proceduren i punkt 4.2, som opfylder betingelserne i punkt 4.3 og 4.4, og som har accepteret nærværende vedtægter ved at underskrive et støttebrev
1.  "associeret medlem": en juridisk enhed eller en gruppering eller et konsortium af juridiske enheder, som er etableret i en medlemsstat eller i et land, der er associeret med Horisont 2020-rammeprogrammet, som er udvalgt i henhold til proceduren i punkt 4.2, som opfylder betingelserne i punkt 4.3 og 4.4, og som har accepteret nærværende vedtægter ved at underskrive et støttebrev på grundlag af en afgørelse fra det organ, der har ansvar for dens ledelse
Ændring 37
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1.2
2.  "andre stiftende medlemmer end Unionen": de bidragydere, som er opført i bilag II, som individuelt har forpligtet sig til at yde et eget bidrag på mindst 30 mio. EUR i varigheden af fællesforetagendet S2R, og som har accepteret nærværende vedtægter ved at underskrive et støttebrev
2.  "andre stiftende medlemmer end Unionen": de individuelle juridiske enheder, som individuelt og på basis af en fælles vision har forpligtet sig til at yde et eget bidrag på mindst 30 mio. EUR, så længe fællesforetagendet S2R varer, og som har accepteret nærværende vedtægter ved at underskrive et støttebrev på grundlag af en afgørelse fra det organ, der har ansvar for deres ledelse. De stiftende medlemmer er opført i bilag II
Ændring 38
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1.3 – indledning
3.  "innovationsprogrammer" eller "IP": de temaområder, der skal danne grundlag for strukturen af masterplanen for S2R, der er omhandlet i punkt 4. IP skal udvælges ud fra deres evne til at tilvejebringe de bedste præstationsfordele for et eller flere operationelle miljøer, og de skal afspejle en helhedsorienteret tilgang til jernbanesystemet. Medmindre bestyrelsen træffer afgørelse om at ændre denne struktur, bør masterplanen for S2R indeholde bestemmelser om oprettelse af mindst følgende fem IP:
3.  "innovationsprogrammer" eller "IP": de temaområder, der skal danne grundlag for strukturen af masterplanen for S2R, der er omhandlet i punkt 4. IP skal udvælges ud fra deres evne til at tilvejebringe de bedste præstationsfordele for et eller flere operationelle miljøer, og de skal afspejle en helhedsorienteret og kundeorienteret tilgang til jernbanesystemet. Fastlæggelsen heraf skal også give mulighed for, at banebrydende innovative ideer kan blive udviklet og testet. Medmindre bestyrelsen træffer afgørelse om at ændre denne struktur, bør masterplanen for S2R indeholde bestemmelser om oprettelse af mindst følgende fem IP:
Ændring 39
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1.3 – litra a
a)  omkostningseffektive og pålidelige højkapacitetstog
a)  omkostningseffektive og pålidelige tog, herunder højkapacitetstog og højhastighedstog
Ændring 40
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 1.3 – litra c
c)  omkostningseffektiv og pålidelig højkapacitetsinfrastruktur
c)  omkostningseffektiv, bæredygtig og pålidelig højkapacitetsinfrastruktur
Ændring 41
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – litra h
h)  brugernes krav samles, og standarder for interoperabilitet fastsættes for at styre investeringer i forskning og innovation i retning af operationelle og salgbare løsninger
h)  samle brugernes krav og fastsætte interoperabilitetsspecifikationer og tekniske standarder for at styre investeringer i forskning og innovation i retning af operationelle og salgbare løsninger
Ændring 42
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – litra j
j)  et nært og langsigtet samarbejde oprettes og udvikles mellem Unionen, jernbaneindustrien og andre berørte parter, der er påkrævet for at udvikle banebrydende innovationer og sikre en stærk markedsudbredelse af innovative løsninger; dette gælder bl.a. jernbanedriftsvirksomheder og andre interessenter i jernbanesektoren samt aktører uden for den traditionelle jernbanesektor
j)  oprette og udvikle et nært og langsigtet samarbejde mellem Unionen, jernbaneindustrien og andre berørte parter, der er påkrævet for at udvikle banebrydende innovationer og sikre en stærk markedsudbredelse af innovative løsninger; dette gælder bl.a. kundeorganisationer, jernbanedriftsvirksomheder og andre både private og offentlige interessenter i jernbanesektoren, også på lokalt plan, samt aktører uden for den traditionelle jernbanesektor
Ændring 44
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 2 – litra k a (nyt)
ka)  varetage kontakten til en bred vifte af interessenter, herunder forskningsinstitutioner og universiteter
Ændring 45
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 3.2 a (nyt)
2a.  Hvis et medlem af fællesforetagendet S2R ikke overholder sine forpligtelser vedrørende sit aftalte finansielle bidrag, meddeler den administrerende direktør dette skriftligt og fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken misligholdelsen skal bringes til ophør. Såfremt situationen ikke afhjælpes inden fristens udløb, indkalder den administrerende direktør til et bestyrelsesmøde med henblik på at beslutte, om det misligholdende medlem skal fratages sit medlemskab, eller om der skal træffes andre foranstaltninger, indtil medlemmet overholder sine forpligtelser. Ethvert medlem, der ikke opfylder sine forpligtelser, kan i første omgang og efter at være blevet hørt, og efter at en betalingsordning er blevet foreslået medlemmet, få sin stemmeret suspenderet af bestyrelsen.
Ændring 46
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 4.2
2.  De associerede medlemmer af fællesforetagendet S2R skal udvælges ved en åben og ikke-diskriminerende indkaldelse. Den første indkaldelse af associerede medlemmer skal iværksættes senest tre måneder efter oprettelsen af fællesforetagendet S2R. Eventuelle yderligere indkaldelser baseres på behovet for centrale kapaciteter til gennemførelse af masterplanen for S2R. Alle indkaldelser offentliggøres på S2R-webstedet og meddeles via gruppen af repræsentanter for staterne og andre kanaler for at sikre den bredest mulige deltagelse af hensyn til opfyldelsen af målene i masterplanen for S2R. Fællesforetagendet S2R skal fremme deltagelsen blandt SMV’er og aktører fra hele jernbaneværdikæden og uden for den traditionelle jernbanesektor.
2.  De associerede medlemmer af fællesforetagendet S2R skal udvælges ved en åben og ikke-diskriminerende indkaldelse iværksat af Kommissionen og underlagt en gennemsigtig evaluering foretaget af bestyrelsen. I forbindelse med denne evaluering og udvælgelse skal der bl.a. tages hensyn til ansøgerens relevans og potentielle merværdi for opfyldelsen af målene for fællesforetagendet S2R, ansøgerens finansielle soliditet og eventuelle interessekonflikter vedrørende målene for fællesforetagendet S2R.
Ændring 47
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 4.2 a (nyt)
2a.  Under hensyntagen til resultaterne af evalueringen træffer Kommissionen den endelige afgørelse om udvælgelsen af associerede medlemmer med henblik på at sikre geografisk balance samt en afbalanceret deltagelse af SMV'er, af forskningsmiljøet og af aktører fra hele jernbaneværdikæden, herunder uden for den traditionelle jernbanesektor.
Ændring 48
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 4.5
5.  Ethvert medlem kan opsige sit medlemskab af fællesforetagendet S2R. Opsigelsen træder uigenkaldeligt i kraft seks måneder efter, at de øvrige medlemmer er underrettet herom. Det tidligere medlem løses derefter fra alle forpligtelser bortset fra forpligtelser, som fællesforetagendet S2R har godkendt eller påtaget sig, før medlemskabet er opsagt.
5.  Ethvert medlem kan opsige sit medlemskab af fællesforetagendet S2R. Opsigelsen træder uigenkaldeligt i kraft seks måneder efter, at de øvrige medlemmer er underrettet herom. Det tidligere medlem løses derefter fra alle forpligtelser bortset fra forpligtelser, som fællesforetagendet S2R har godkendt eller påtaget sig, før medlemskabet er opsagt. I sådanne tilfælde skal der åbnes en konto til afvikling af finansielle forpligtelser mellem det udtrædende medlem og fællesforetagendet S2R.
Ændring 49
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 4.6
6.  Medlemskabet af fællesforetagendet S2R kan ikke overdrages til tredjemand uden forudgående og enstemmig godkendelse af bestyrelsen.
6.  Medlemskabet af fællesforetagendet S2R kan ikke overdrages til tredjemand uden forudgående og enstemmig godkendelse af bestyrelsen. Et sådant samtykke meddeles Kommissionen, som har indsigelsesret.
Ændring 50
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 6 – litra c
c)  mindst én repræsentant for associerede medlemmer pr. innovationsprogram, der er nævnt i punkt 1.3. Disse repræsentanter udpeges af fællesforetagendet S2R's bestyrelse med henblik på at sikre en afbalanceret repræsentation af aktører fra hele jernbaneværdikæden og uden for den traditionelle jernbanesektor.
c)  mindst én repræsentant for associerede medlemmer pr. innovationsprogram, der er nævnt i punkt 1.3. Et associeret medlem, der som individuel juridisk enhed opfylder de kriterier, der er nævnt i punkt 1.2 [dvs. et eget bidrag på mindst 30 mio. EUR], og som bidrager til opfyldelse af målene i artikel 2, stk. 2, litra a), b) og c), skal være repræsenteret i bestyrelsen. De andre repræsentanter udpeges af fællesforetagendet S2R's bestyrelse med henblik på at sikre en afbalanceret repræsentation af aktører, for så vidt angår territorial repræsentation og med henblik på at sikre repræsentation af hele jernbaneværdikæden, herunder uden for den traditionelle jernbanesektor. Mindst to af disse bør være repræsentanter for jernbaneselskaber.
Ændring 51
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 7.5 – afsnit 5
En repræsentant for Det Europæiske Jernbaneagentur og formanden eller næstformanden for gruppen af repræsentanter for staterne skal deltage i bestyrelsens møder som observatører.
En repræsentant for Det Europæiske Jernbaneagentur skal deltage i bestyrelsens møder som observatør.
Ændring 52
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 7.5 – afsnit 5 a (nyt)
Formanden eller næstformanden for gruppen af repræsentanter for staterne har ret til at deltage i bestyrelsens møder som observatør og deltage i dets forhandlinger, men har ingen stemmeret.
Ændring 53
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 7.5 – afsnit 5 b (nyt)
Formanden for det videnskabelige udvalg har, når der drøftes spørgsmål, der falder inden for udvalgets opgaver, ret til at deltage i bestyrelsens møder som observatør og deltage i dets forhandlinger, men har ingen stemmeret.
Ændring 54
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 8.1 (nyt)
Kommissionen bestræber sig, som led i sin rolle i bestyrelsen, på at sikre samordningen af aktiviteterne i fællesforetagendet S2R med relevante aktiviteter i Horisont 2020‑rammeprogrammet med henblik på at fremme synergier, når der fastsættes prioriteter, der er omfattet af forskningssamarbejde.
Ændring 55
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 8.1 – litra c a (nyt)
ca)  træffe beslutning om den endelige sammensætning af bestyrelsen, navnlig ved at vælge repræsentanter for associerede medlemmer, bortset fra dem, der opfylder kriterierne i punkt 1.2. Den endelige udvælgelse bør sikre en afbalanceret deltagelse af SMV’er og aktører fra hele jernbaneværdikæden, herunder uden for den traditionelle jernbanesektor
Ændring 56
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 8.1 – litra n a (nyt)
na)  sikre gennemsigtighed i valget af eventuelle aftaler om underleverancer, der kan etableres inden for rammerne af denne forordning
Ændring 57
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 9.1
1.  Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen ud fra en liste over kandidater, som Kommissionen foreslår på baggrund af en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure.
1.  Den administrerende direktør udnævnes af bestyrelsen på grundlag af merit og dokumenterede administrative og ledelsesmæssige kompetencer samt relevante kvalifikationer og relevant erfaring og på grundlag af en kandidatliste, der udarbejdes af Kommissionen efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure efter offentliggørelsen af en indkaldelse af interessetilkendegivelser både i Den Europæiske Unions Tidende og andetsteds. Europa-Parlamentet har ret til at gøre indsigelse.
Den kandidat, som bestyrelsen udvælger, besvarer, før vedkommende bliver udnævnt, spørgsmål fra medlemmerne af Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi og Budgetkontroludvalg.
Ændring 58
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 10.4 – litra g a (nyt)
ga)  foretage regelmæssig underretning af gruppen af repræsentanter for staterne og det videnskabelige udvalg for så vidt angår alle forhold, der er relevante for deres rådgivningsrolle
Ændring 59
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 11 – indledning
Det Europæiske Jernbaneagentur har observatørstatus i bestyrelsen og bidrager til udformningen og gennemførelsen af masterplanen for S2R, bl.a. ved at udføre følgende rådgivende opgaver:
Det Europæiske Jernbaneagentur bidrager til udformningen og gennemførelsen af masterplanen for S2R, bl.a. ved at udføre følgende rådgivende opgaver:
Ændring 60
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 11 – litra a
a)  foreslå eventuelle ændringer af masterplanen for S2R og de årlige arbejdsplaner, navnlig for at sikre, at forskningsbehov vedrørende gennemførelsen af et fælles europæisk jernbaneområde imødekommes
a)  foreslå eventuelle ændringer af masterplanen for S2R og de årlige arbejdsplaner, navnlig for at sikre, at forskningsbehov vedrørende gennemførelsen af et fælles europæisk jernbaneområde imødekommes, og fastslå deres relevans for målsætningerne i artikel 2, stk. 2
Ændring 61
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 11 – litra b
b)  foreslå – efter høring af de interesserede parter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra e), i denne forordning – tekniske standarder til forsknings-, udviklings- og valideringsaktiviteter med henblik på at garantere resultaternes interoperabilitet og sikkerhed
b)  foreslå – efter høring af de interesserede parter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra e), i denne forordning – retningslinjer for forsknings- og udviklingsaktiviteter, der fører til tekniske standarder, med henblik på at garantere resultaternes interoperabilitet og sikkerhed
Ændring 62
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 13.5 – litra a
a)  status for relevante nationale eller regionale programmer for forskning og innovation og udpegelse af mulige samarbejdsområder, bl.a. med hensyn til udbredelse af relevante teknologier
a)  status for relevante nationale eller regionale programmer for forskning og innovation og udpegelse af mulige samarbejdsområder, bl.a. med hensyn til udbredelse af relevante teknologier med henblik på at drage fordel af synergier
Ændring 63
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 13.5 a (nyt)
5a.  Gruppen af repræsentanter for staterne modtager regelmæssigt oplysninger, bl.a. om deltagelsen i aktioner, som støttes af fællesforetagendet S2R, om resultatet af hver enkelt indkaldelse og projektgennemførelse, om synergier med andre relevante EU-programmer og om gennemførelsen af S2R -budgettet.
Ændring 64
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 13.6
6.  gruppen af repræsentanter for staterne kan på eget initiativ fremsætte henstillinger til fællesforetagendet S2R om anliggender af teknisk, ledelsesmæssig og finansiel karakter, især når disse påvirker nationale eller regionale interesser. Fællesforetagendet S2R underretter gruppen af repræsentanter for staterne om sin opfølgning på sådanne henstillinger.
6.  Gruppen af repræsentanter for staterne kan på eget initiativ fremsætte henstillinger til bestyrelsen om anliggender af teknisk, ledelsesmæssig og finansiel karakter, især når disse påvirker nationale eller regionale interesser. Bestyrelsen underretter gruppen af repræsentanter for staterne om sin opfølgning på sådanne henstillinger.
Ændring 65
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 14.1
1.  Til gennemførelsen af de opgaver, der er fastsat i punkt 2 kan fællesforetagendet S2R's bestyrelse nedsætte et begrænset antal arbejdsgrupper til at udføre aktiviteter, som bestyrelsen har uddelegeret til disse. Disse grupper skal bestå af fagfolk og arbejde på en gennemskuelig måde.
1.  Til gennemførelsen af de opgaver, der er fastsat i punkt 2 kan fællesforetagendet S2R's bestyrelse nedsætte et begrænset antal arbejdsgrupper til at udføre aktiviteter, som bestyrelsen har uddelegeret til disse. Disse grupper skal bestå af fagfolk, herunder fra forskningsorganisationer, SMV'er og jernbaneoperatører, og skal arbejde på en gennemskuelig måde.
Ændring 66
Forslag til forordning
Bilag I – punkt 15.3 – litra b
b)  bidrag i naturalier fra andre medlemmer end Unionen og deres associerede enheder bestående af de omkostninger, som de påføres ved gennemførelsen af indirekte aktioner, med fradrag af bidraget fra fællesforetagendet S2R og alle andre EU-bidrag til disse omkostninger.
b)  bidrag i naturalier eller kontanter fra andre medlemmer end Unionen og deres associerede enheder bestående af de omkostninger, som de påføres ved gennemførelsen af indirekte aktioner, med fradrag af bidraget fra fællesforetagendet S2R og alle andre EU-bidrag til disse omkostninger.
Ændring 67
Forslag til forordning
Bilag 1 – punkt 19
1.  Den administrerende direktør rapporterer årligt til bestyrelsen om varetagelsen af vedkommendes opgaver i overensstemmelse med fællesforetagendet S2R's finansielle bestemmelser.
1.  Den administrerende direktør rapporterer årligt til bestyrelsen om varetagelsen af vedkommendes opgaver i overensstemmelse med fællesforetagendet S2R's finansielle bestemmelser.
2.  Senest den 15. februar hvert år forelægger den administrerende direktør med henblik på godkendelse bestyrelsen en årlig aktivitetsrapport om de fremskridt, som fællesforetagendet S2R har gjort i det foregående kalenderår, navnlig med hensyn til den årlige arbejdsplan for det pågældende år. Denne rapport skal bl.a. omfatte oplysninger om følgende:
2.  Senest to måneder efter hvert regnskabsårs afslutning forelægger den administrerende direktør med henblik på godkendelse bestyrelsen en årlig aktivitetsrapport om de fremskridt, som fællesforetagendet S2R har gjort i det foregående kalenderår, navnlig med hensyn til den årlige arbejdsplan for det pågældende år. Denne rapport skal bl.a. omfatte oplysninger om følgende:
a)  forsknings- og innovationsaktioner samt andre aktioner, der er gennemført, og de tilhørende udgifter
a)  forsknings- og innovationsaktioner samt andre aktioner, der er gennemført, og de tilhørende udgifter
b)  de indsendte forslag til aktioner udspecificeret på deltagertype, såsom SMV'er, og land
b)  de indsendte forslag til aktioner udspecificeret på deltagertype, såsom SMV'er, og land
c)  de aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte, udspecificeret på deltagertype, såsom SMV'er, og land og med angivelse af fællesforetagendet S2R's bidrag til de enkelte deltagere og aktioner.
c)  de aktioner, der er udvalgt til at modtage støtte, udspecificeret på deltagertype, såsom SMV'er, og land og med angivelse af fællesforetagendet S2R's bidrag til de enkelte deltagere og aktioner.
Når den årlige aktivitetsrapport er godkendt af bestyrelsen, fremsendes den til gruppen af repræsentanter for staterne og gøres offentligt tilgængelig.
Når den årlige aktivitetsrapport er godkendt af bestyrelsen, fremsendes den til gruppen af repræsentanter for staterne og gøres offentligt tilgængelig.
3.  Fællesforetagendet S2R rapporterer årligt til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
3.   Fællesforetagendet S2R's regnskabsfører sender senest den 1. marts i det følgende regnskabsår det foreløbige årsregnskab til Kommissionens regnskabsfører og Revisionsretten.
4.  Fællesforetagendet S2R's regnskaber gennemgås af et uafhængigt revisionsorgan som fastlagt i artikel 60, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.
Fællesforetagendet S2R sender senest den 31. marts i det følgende regnskabsår beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.
Fællesforetagendet S2R's regnskaber gennemgås ikke af Revisionsretten.
Ved modtagelsen af Revisionsrettens bemærkninger om fællesforetagendet S2R's foreløbige årsregnskab opstiller regnskabsføreren, i medfør af artikel 148 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, det endelige årsregnskab for fællesforetagendet S2R, og den administrerende direktør sender det til bestyrelsen med henblik på udtalelse.
Bestyrelsen afgiver en udtalelse om fællesforetagendet S2R's endelige årsregnskab.
Den administrerende direktør sender senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår det endelige årsregnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.
Det endelige årsregnskab offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 15. november det følgende år.
Den administrerende direktør fremsender senest den 30. september et svar til Revisionsretten på de bemærkninger, som denne har fremsat i forbindelse med sin årsberetning. Den administrerende direktør fremsender ligeledes dette svar til bestyrelsen.
Hvis Europa-Parlamentet anmoder derom, skal den administrerende direktør forelægge det alle de oplysninger, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende, jf. artikel 165, stk. 3, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

Anmodning om beskyttelse af Alexander Mirskys parlamentariske immunitet
PDF 117kWORD 40k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. april 2014 om anmodning om beskyttelse af Alexander Mirskys immunitet og privilegier (2014/2026(IMM))
P7_TA(2014)0348A7-0273/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 14. februar 2014 fra Alexander Mirsky om beskyttelse af hans privilegier og immuniteter i forbindelse med den verserende sag ved senatets afdeling for civile sager ved Republikken Letlands højesteret (i det følgende benævnt "højesteret") (ref. C17129611), hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 24. februar 2014,

–  der henviser til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010 og 6. september 2011(1),

–  der henviser til det fuldstændige forhandlingsreferat fra plenarmødet den 4. april 2011,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, og artikel 6a og 7,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0273/2014),

A.  der henviser til, at Alexander Mirsky, medlem af Europa-Parlamentet, har anmodet om beskyttelse af sin parlamentariske immunitet i forbindelse med den verserende sag ved Republikken Letlands højesteret; der henviser til, at den pågældende retssag vedrører en afgørelse fra den civile afdeling ved distriktsdomstolen i Riga (i det følgende benævnt "distriktdomstolen i Riga") med pålæg til Alexander Mirsky om at trække en udtalelse tilbage, som blev afgivet i en tale i Europa-Parlamentet den 4. april 2011, og om at betale 1.000 lettiske lats som erstatning for ikke-økonomisk skade til de angiveligt skadede sagsøgere;

B.  der henviser til, at medlemmer af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

C.  der henviser til, at Parlamentet under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter arbejder for at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres hverv;

D.  der henviser til, at Domstolen har gjort det klart, at artikel 8 i protokollen, i betragtning af at den har til formål at beskytte Europa-Parlamentsmedlemmernes ytringsfrihed og uafhængighed, og i betragtning af dens ordlyd, der udtrykkeligt nævner medlemmernes stemmeafgivelser eller meningstilkendegivelser, i det væsentlige gælder for udtalelser, som disse medlemmer har fremsat i selve Europa-Parlamentet(2);

E.  der henviser til, at immunitet i henhold til artikel 8 i protokollen, for så vidt den har til formål at beskyttelse Europa-Parlamentsmedlemmernes ytringsfrihed og uafhængighed, må betragtes som en absolut immunitet, der forhindrer enhver form for retsforfølgning på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser, der finder sted under udøvelsen af deres hverv(3);

F.  der henviser til, at den immunitet i forbindelse med retsforfølgning, som medlemmerne af Europa-Parlamentet har, indbefatter immunitet i forbindelse med civile sager;

G.  der henviser til, at Alexander Mirskys anmodning vedrører et sagsanlæg mod ham i forbindelse med udtalelser, der blev fremsat under hans 1 minuts taletid på plenarmødet den 4. april 2011; der henviser til, at det er ubestridt, at Alexander Mirsky var medlem af Europa-Parlamentet på det tidspunkt, hvor den pågældende udtalelse blev afgivet;

H.  der henviser til, at byretten i Jūrmala på korrekt vis har anerkendt, at Alexander Mirsky var omfattet af den immunitet, der i henhold til artikel 8 i protokollen gives til medlemmer af Europa-Parlamentet, og derfor afviste sagsøgernes påstand; der henviser til, at distriktsdomstolen i Riga derimod fuldstændigt har undladt at tage hensyn til, at denne bestemmelse finder anvendelse; der henviser til, at nationale domstole har pligt til at anvende EU's primære ret;

I.  der henviser til, at den sag, der er anlagt mod Alexander Mirsky, stadig verserer ved Republikken Letlands højesteret, og at den endelige dom kan falde ud til hans fordel; der imidlertid henviser til, at hvis dommen fra distriktsdomstolen i Riga skulle blive stadfæstet af højesteret, vil det være en krænkelse af EU's primære ret fra de lettiske myndigheders side;

J.  der henviser til, at der ud over dommen fra distriktsdomstolen i Riga faktisk er sket en krænkelse af Alexander Mirskys privilegier og immuniteter; der navnlig henviser til, at omstændighederne ved den pågældende sag udgør en begrænsning af en meningstilkendegivelse, som han har givet udtryk for under udøvelsen af sit parlamentariske hverv;

1.  vedtager at beskytte Alexander Mirskys immunitet og privilegier;

2.  opfordrer Kommissionen til at rette henvendelse til de lettiske myndigheder om at håndhæve EU's primære ret - særligt artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter - og om nødvendigt at indlede en traktatsbrudsprocedure i overensstemmelse med artikel 258 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde;

3.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Kommissionen, de kompetente myndigheder i Republikken Letland og Alexander Mirsky.

(1) Dom af 12. maj 1964, sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier (specialudgave Sml. 1954-1964, s. 483); dom af 10. juli 1986, sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl. (Sml. 1986, s. 2391); dom af 15. oktober 2008, sag T-345/05, Mote mod Parlamentet (Sml. 2008 II, s. 2849); dom af 21. oktober 2008, forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra mod De Gregorio og Clemente (Sml. 2008 I, s. 7929); dom af 19. marts 2010, sag T-42/06, Gollnisch mod Parlamentet (Sml. 2010 II, s. 1135); dom af 6. september 2011, sag C-163/10, Patriciello (Sml. 2011 I, s. 7565).
(2) Sag C-163/10, Patriciello, som nævnt ovenfor, præmis 29.
(3) Forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra mod De Gregorio og Clemente, som nævnt ovenfor, præmis 27.


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2012/007 IT/VDC Technologies
PDF 216kWORD 44k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/007 IT/VDC Technologies, Italien) (COM(2014)0119 – C7-0089/2014 – 2014/2025(BUD))
P7_TA(2014)0349A7-0261/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0119 – C7 0089/2014),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0261/2014),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har indført lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelen, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af EGF;

C.  der henviser til, at Italien indsendte ansøgning EGF/2012/007 IT/VDC Technologies om økonomisk støtte fra EGF som følge af 1 164 afskedigelser i VDC Technologies SpA og hos én af virksomhedens leverandører, hvoraf 1 146 arbejdstagere er tiltænkt støtte gennem EGF-samfinansierede foranstaltninger, i referenceperioden fra den 26. februar 2012 til den 25. juni 2012;

D.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne for økonomisk støtte i artikel 2, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Italien således er berettiget til finansiel støtte i henhold til denne forordning;

2.  bemærker, at de italienske myndigheder indsendte ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 31. august 2012, og beklager, at Europa-Kommissionen først fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 5. marts 2014; beklager den langvarige sagsbehandlingstid på nitten måneder og mener, at denne forsinkelse strider imod Globaliseringsfondens mål om at yde hurtig støtte til afskedigede arbejdstagere;

3.  mener, at afskedigelserne i VDC Technologies SpA og hos én af virksomhedens leverandører (fremstiller af fjernsynsapparater, tv-monitorer, skærme og luftkonditioneringsenheder) skyldes gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, som har ført til alvorlige økonomiske forstyrrelser for fremstillingssektoren for elektrisk udstyr på grund af en intensiveret konkurrence fra tredjelandes side, navnlig fra Kina;

4.  anerkender behovet for at udnytte erfaringerne fra adskillige EGF-ansøgninger, som er baseret på globaliseringskriteriet i en given sektor, med henblik på en reform af Unionens handelspolitik, både med hensyn til liberaliseringsinstrumenter og med hensyn til handelsbeskyttende instrumenter;

5.  bemærker, at de 1 164 afskedigelser sammen med de 54 afskedigelser, som fandt sted af samme årsag før og efter den firemåneders referenceperiode, har stærkt negative virkninger for arbejdsmarkedet og den økonomiske situation i det berørte område, som ligger i NUTS III-regionen ITI45 Frosinone og i NUTS II-regionen ITI4 Lazio;

6.  glæder sig over, at de italienske myndigheder for hurtigt at hjælpe arbejdstagerne besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 30. november 2012, ni måneder før indgivelsen af ansøgningen om EGF-støtte og i god tid inden den endelige beslutning om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

7.  bemærker, at den samordnede pakke af individualiserede tjenester, der skal finansieres gennem EGF-samfinansierede foranstaltninger, omfatter foranstaltninger til reintegration af de 1 146 afskedigede arbejdstagere på arbejdsmarkedet, såsom erhvervsvejledning/vurdering af tekniske færdigheder, erhvervsuddannelse, individuelle ydelser, iværksætterstøtte, rekrutteringsbonus og deltagelsesgodtgørelse;

8.  bemærker, at næsten 40 % af de afskedigede arbejdstagere er over 55 år; beklager, at pakken ikke indeholder specifikke foranstaltninger rettet mod ældre arbejdstagere;

9.  påpeger, at pakken indeholder forskellige typer af finansielle godtgørelser: godtgørelse til arbejdstagere, der lever med omsorgskrævende personer, mobilitetstillæg og deltagelsesgodtgørelse; påpeger det forholdsvist høje ansættelsesincitament (6000 EUR pr. arbejdstager), men glæder sig over, at denne foranstaltning er betinget af, at der tilbydes tidsubegrænsede kontrakter eller kontrakter med en varighed på 24 måneder til arbejdstagere;

10.  glæder sig over, at den samordnede pakke af individualiserede tjenester var til høring blandt arbejdsmarkedets parter (fagforeningerne CGIL USB, CISAL, CISL, UIL, UGL), og at der blev iværksat et lokalt støttenetværk med inddragelse af forskellige lokale partnere, og at en politik for lighed mellem mænd og kvinder såvel som princippet om ikke-forskelsbehandling vil blive holdt i hævd på de forskellige stadier af gennemførelsen af og ved adgangen til EGF;

11.  minder om betydningen af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima;

12.  glæder sig over, at der er planlagt uddannelse til alle arbejdstagere, der er omfattet af EGF-pakken; beklager dog, at Kommissionens forslag ikke beskriver de områder og sektorer, hvori der vil blive tilbudt uddannelse;

13.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tjenester, der skal finansieres gennem EGF, omfatter oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene; understreger, at de italienske myndigheder bekræfter, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester;

14.  understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen skal sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til stabil beskæftigelse; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til varig, langsigtet beskæftigelse; gentager, at støtte fra EGF ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omstrukturering af virksomheder eller sektorer;

15.  glæder sig over den aftale, der er indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet, om i den nye EGF-forordning for perioden 2014-2020 at genindføre kriseanvendelseskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede anslåede omkostninger ved foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og i Europa-Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

16.  godkender den afgørelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

17.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/007 IT/VDC Technologies, Italien)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse 2014/254/EU).

(1) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning EGF/2012/004ES/Grupo Santana fra Spanien)
PDF 217kWORD 45k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/004 ES/Grupo Santana fra Spanien) (COM(2014)0116 – C7-0101/2014 – 2014/2027(BUD))
P7_TA(2014)0350A7-0260/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0116 – C7‑0101/2014),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0260/2014),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union har indført lovgivnings- og budgetinstrumenter med henblik på at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med det formål at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på forligsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om anvendelse af EGF;

C.  der henviser til, at Spanien indsendte ansøgning EGF/2012/004 ES/Grupo Santana(4) om finansiel støtte fra EGF efter 330 afskedigelser hos Grupo Santana og hos 15 leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled, idet 285 arbejdstagere er tiltænkt støtte gennem EGF-samfinansierede foranstaltninger, i referenceperioden fra den 15. november 2011 til den 15. marts 2012;

D.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 2, litra c), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Spanien derfor er berettiget til økonomisk støtte i henhold til nævnte forordning;

2.  noterer sig Kommissionens forklaringer om, at de 330 afskedigelser i referenceperioden og de yderligere 689 afskedigelser vedrører den samme kollektive afskedigelsesprocedure, og at afskedigelserne kombineret med en meget sårbar økonomisk og social situation i regionen opfylder kriteriet om tilfældets særlige omstændigheder i overensstemmelse med artikel 2, litra c), i EGF-forordningen;

3.  bemærker, at de spanske myndigheder indsendte ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 16. maj 2012, og beklager, at Kommissionens vurdering først forelå den 5. marts 2014; beklager den langvarige evalueringsperiode på 22 måneder, og mener, at denne forsinkelse er i modstrid med formålet med Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen om at yde hurtig støtte til arbejdstagere, der er blevet afskediget;

4.  er af den opfattelse, at afskedigelserne hos Grupo Santana og hos 15 leverandører og producenter i efterfølgende produktionsled skyldes gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, der kan tilskrives globaliseringen, med henvisning til en reducering af EU's andel af automobilproduktionen på verdensplan og den hastige vækst på de asiatiske markeder, som EU-producenter har færre muligheder for at drage nytte af;

5.  bemærker, at de pågældende 330 afskedigelser og de 689 afskedigelser, der havde samme årsag, før og efter referenceperioden på fire måneder har haft væsentlig negativ indflydelse på beskæftigelsen og økonomien på lokalt plan og på NUTS III-niveau og forværrer den allerede skrøbelige økonomiske situation i det berørte geografiske område yderligere;

6.  bemærker, at dette er endnu en EGF-ansøgning vedrørende afskedigelser inden for bilindustrien, og at denne sektor med 17 ansøgninger skriver sig for det største antal EGF-ansøgninger, både hvad angår krise- og globaliseringskriterierne; påpeger, at dette er endnu et tilfælde, som vedrører bilindustrien, og som illustrerer, hvordan EGF bistår arbejdstagere i omstruktureringsprocessen;

7.  glæder sig over, at regionen Andalusien, hvor arbejdsløsheden er meget højere end det nationale gennemsnit og EU-gennemsnittet, på ny støttes ved hjælp af EGF; påpeger, at EGF allerede har ydet støtte til arbejdstagere i Delphi, der er beliggende i Andalusien (EGF/2008/002/ES/Delphi);

8.  glæder sig over, at de spanske myndigheder for at sikre arbejdstagerne en hurtig hjælp besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 1. august 2011, ti måneder før indgivelsen af EGF-ansøgningen og i god tid inden den endelige afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

9.  bemærker, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres gennem EGF-samfinansierede foranstaltninger, omfatter foranstaltninger til at få de 285 afskedigede arbejdstagere tilbage til beskæftigelse, såsom erhvervsuddannelse på arbejdspladsen, rådgivning i forbindelse med erhvervsprojekter, bistand til aktiv jobsøgning og jobmatchingsaktiviteter;

10.  glæder sig over, at den tilbudte uddannelse er af betydelig længde, og at den vil blive suppleret med aktiviteter på arbejdspladsen; glæder sig over, at uddannelsen vil blive matchet til kvalifikationerne og kvalifikationsbehovene i virksomhederne, der etablerer sig i erhvervsparken, hvilket udgør en del af de foranstaltninger, der tilbydes ud over den pakke, der finansieres af EGF;

11.  glæder sig i denne forbindelse over, at byen Linares, der i betydelig grad var påvirket af lukningen af Santana (og dens leverandører), som var den vigtigste arbejdsgiver i kommunen, valgte en global og omfattende tilgang, der er afspejlet i strategien for istandsættelsen af Grupo Santana-erhvervsparken for at tiltrække nye investorer; mener, at det forhold, at byen Linares valgte at forbedre forholdene for virksomhederne, vil fremhæve virkningen af EGF-foranstaltningerne, der er tiltænkt arbejdstagerne;

12.  glæder sig over, at byen Linares hørte arbejdsmarkedets parter om pakken (fagforeningerne MCA-UGT Andalucía og Federación de la industria de CCOO-Andalucía), og at arbejdsmarkedets parter følger gennemførelsen af foranstaltningerne, og at man i EGF's forskellige gennemførelsesfaser og med hensyn til adgangen til den vil føre en politik for ligestilling mellem mænd og kvinder og en politik for ikke-forskelsbehandling;

13.  minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima;

14.  påpeger, at EGF vil yde en løn under uddannelse, der svarer til 150 % af den spanske mindsteløn; glæder sig dog over Kommissionens bekræftelse af, at disse godtgørelser ikke erstatter arbejdsløshedsydelser og vil blive ydet ud over de arbejdsløshedsydelser, der betales i henhold til national lovgivning; understreger i denne sammenhæng, at den nye EGF-forordning for 2014-2020 vil begrænse de finansielle ydelser, som er omfattet af pakken, til højst 35 % af udgifterne til foranstaltningerne, og at procentsatsen for ydelserne inden for den samordnede pakke, således som den gælder for nærværende ansøgning, ikke vil blive gentaget under den nye forordning;

15.  glæder sig over initiativet fra de spanske regionale myndigheder og de lokale myndigheder i Linares om at investere i industrianlæg og fremme det fornyede industriområde med henblik på at tiltrække nye virksomheder og diversificere dets industrielle struktur frem for at fokusere på automobilsektoren; understreger, at disse tiltag ikke er omfattet af ansøgningen om EGF-medfinansiering, men finansieres af de regionale og lokale budgetter, som er underlagt strenge begrænsninger som følge af tabet af skatteindtægter efter lukningen af anlægget;

16.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tjenester, der skal finansieres gennem EGF, omfatter oplysninger om komplementariteten med de foranstaltninger, der finansieres af strukturfondene; understreger, at de spanske myndigheder bekræfter, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester;

17.  understreger, at det i overensstemmelse med artikel 6 i EGF-forordningen skal sikres, at EGF støtter den enkelte afskedigede arbejdstagers tilbagevenden til stabil beskæftigelse; understreger endvidere, at EGF-støtte udelukkende må finansiere aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, der fører til varig, langsigtet beskæftigelse; gentager, at støtte fra Globaliseringsfonden ikke må erstatte foranstaltninger, som det påhviler virksomhederne at gennemføre i henhold til national lovgivning eller kollektive overenskomster, eller foranstaltninger, der er rettet mod omlægning af virksomheder eller sektorer;

18.  glæder sig over den aftale, der er indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet, om i den nye EGF-forordning for perioden 2014-2020 at genindføre kriseanvendelseskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Europa-Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at præsentere selvstændige erhvervsdrivende og unge for hinanden og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

19.  godkender den afgørelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

20.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2012/004 ES/Grupo Santana fra Spanien)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse 2014/253/EU).

(1) EUT L 406 af 30.12.2006, s. 1.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4)Santana Motor S.A.U., Santana Motor Andalucía S.L.U. og Santana Militar S.L.U.


Indskudsgarantiordninger ***II
PDF 197kWORD 34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indskudsgarantiordninger (omarbejdning) (05199/1/2014 – C7-0094/2014 – 2010/0207(COD))
P7_TA(2014)0351A7-0216/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05199/1/2014 – C7‑0094/2014),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det danske Folketing, den tyske Forbundsdag, det tyske Forbundsråd og den svenske Riksdag, og ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 16. februar 2011(1),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0368),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 72,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0216/2014),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 99 af 31.3.2011, s. 1.
(2) EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 81.


Infrastruktur for alternative brændstoffer ***I
PDF 199kWORD 43k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer (COM(2013)0018 – C7-0022/2013 – 2013/0012(COD))
P7_TA(2014)0352A7-0444/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0018),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0022/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 22. maj 2013(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. juli 2013(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 26. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0444/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer

P7_TC1-COD(2013)0012


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/94/EU).

(1) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 111.
(2) EUT C 280 af 27.9.2013, s. 66.


Dimensioner og vægt i national og international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet ***I
PDF 409kWORD 146k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (COM(2013)0195 – C7-0102/2013 – 2013/0105(COD))
P7_TA(2014)0353A7-0256/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0195),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0102/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. juli 2013(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0256/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om ændring af Rådets direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet

P7_TC1-COD(2013)0105


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3) og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I hvidbogen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem", der blev offentliggjort i 2011, lægges der vægt på behovet for at nedbringe drivhusgasemissionerne, navnlig kuldioxid (CO2) med 60 % i 2050 i forhold til niveauet i 1990 og med 20 % i 2020. [Ændring 1]

(1a)  Eftersom der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen politikker, der beskæftiger sig med de stigende CO2-emissioner fra lastbiler, bør Kommissionen overveje at indføre standarder for brændstofeffektivitet for lastbiler i forlængelse af dens lovgivning om biler og varevogne. [Ændring 2]

(2)  I denne forbindelse planlægges der i hvidbogen en tilpasning af Rådets direktiv 96/53/EF(4) for at nedbringe energiforbruget og drivhusgasemissionerne, for at tilpasse lovgivningen til den teknologiske udvikling og til de nye behov på markedet og for at lette den intermodale transport.

(3)  Den teknologiske udvikling omfatter muligheden for at tilføje aerodynamiske anordninger, der kan trækkes eller foldes ind, bag på køretøjerne, fortrinsvis påhængsvogne eller sættevogne, som så kommer til at overskride den største tilladte længde i henhold til direktiv 96/53/EF. Monteringen af dette udstyr bør kunne ske umiddelbart efter nærværende direktivs ikrafttræden, da anordningerne findes på markedet og allerede benyttes på andre kontinenter. Det samme gælder for energiabsorberende aerodynamiske anordninger og afskærmninger mod underkøring, som anbringes på siden i hjulenes område og bag på køretøjet under sættevogne og andre påhængsvogne og køretøjer. Disse kan ikke blot forbedre køretøjets energieffektivitet væsentligt, men også begrænse risikoen for, at andre trafikanter kommer til skade, betydeligt. Dette direktiv bør også tilskynde til og fremme innovation inden for konstruktion af køretøjer og transportenheder. [Ændring 3]

(3a)  Kommissionen bør udvikle en strategi for begrænsning af tomkørsel inden for vejgodstransport som led i bestemmelserne om "vægt og dimensioner" og indføre bestemmelser om minimumsharmonisering med hensyn til cabotagekørsel med henblik på at forhindre dumping. Derudover bør revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF(5) (”Eurovignetdirektivet”) også udnyttes til at sikre, at fremskridtene i vurderingen af de eksterne omkostninger kommer til udtryk, og til at give mandat til internalisering af eksterne omkostninger for tunge godskøretøjer. Kommissionen bør fremlægge et forslag til ændring af Eurovignetdirektivet inden 1. januar 2015. [Ændring 4]

(4)  Tunge godskøretøjer tegner sig for omkring 26 % af CO2-emissionerne fra vejtransport i Europa, mens deres brændstofeffektivitet nærmest ikke er blevet forbedret i løbet af de sidste 20 år. Den aerodynamiske forbedring af motorkøretøjernes førerhus gør det ligeledes muligt at opnå mærkbare gevinster i køretøjernes energiforbrug sammen med de i betragtning 3 ovenfor nævnte anordninger og er presserende nødvendig, hvis vejgodssektoren skal nedbringe køretøjernes emissioner betydeligt. Denne forbedring er imidlertid umulig inden for de nuværende længdemæssige grænser fastsat med direktiv 96/53/EF, uden at køretøjernes transportkapacitet reduceres, hvilket ville bringe sektorens økonomiske ligevægt i fare. Der bør således indføres en dispensation fra denne største tilladte længde. En sådan dispensation må ikke bruges til at øge køretøjets nyttelast. [Ændring 5]

(5)  Kommissionen har i sine politiske retningslinjer for færdselssikkerheden 2011-2020 fastsat foranstaltninger, der har til formål at gøre køretøjerne mere sikre og forbedre beskyttelsen af sårbare trafikanter. Betydningen af, at køretøjernes chauffører har et godt udsyn, understreges ligeledes i Kommissionens rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktiv 2007/38/EF(6). En ny udformning af førerhusene vil ligeledes bidrage til at forbedre færdselssikkerheden ved at mindske chaufførernes blinde vinkel, navnlig under forruden, og ved siden af køretøjet, hvilket gør det muligt at redde talrige sårbare trafikanters liv, f.eks. fodgængere og cyklister. Den nye udformning af førerhusene bør derfor gøres obligatorisk efter en passende overgangsperiode. Denne nye udformning gør det også bør også gøre det muligt at montere energiabsorberende konstruktioner i tilfælde af sammenstød. Det potentielt større førerhus vil også gøre det muligt at forbedre chaufførens komfort og sikkerhed. [Ændring 6]

(6)  De aerodynamiske anordninger og monteringen af dem på køretøjerne skal afprøves i overensstemmelse med de testprocedurer for måling af aerodynamisk ydeevne, som Kommissionen er i færd med at udarbejde, forud for markedsføringen af dem. Med henblik herpå bør medlemsstaterne udstede certifikater, der anerkendes af de øvrige medlemsstater. Kommissionen bør udarbejde detaljerede tekniske retningslinjer for anvendelsen af og kravene til certifikater. [Ændring 7]

(6a)  Hvidbogen om transport fra 2011 fastslår, at 30 % af den vejgodstransport, som fragtes over strækninger på mere end 300 km, bør overgå til andre transportformer, såsom jernbane- eller søtransport inden 2030 og mere end 50 % inden 2050, og at effektive og grønne godstransportkorridorer skal bidrage hertil. For at opfylde dette mål er det nødvendigt at udvikle en passende infrastruktur. Dette mål blev godkendt i Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem(7). [Ændring 8]

(6b)  I bestræbelserne på at nå målene i hvidbogen om transport, som blev offentliggjort i 2011, vil revisionen af direktiv 96/53/EF være en lejlighed til at forbedre chaufførernes sikkerhed og komfort, idet der tages højde for de krav, der er fastsat i Rådets direktiv 89/391/EØF(8) om sikkerhed og sundhed under arbejdet. [Ændring 9]

(7)  De længere køretøjer kan anvendes til grænseoverskridende transport, hvis de to berørte medlemsstater allerede tillader det, og hvis dispensationsbestemmelserne i medfør af artikel 4, stk. 3, 4 og 5, i direktiv 96/53/EF er opfyldt. Kommissionen har allerede udstukket retningslinjer for anvendelse af direktivets artikel 4. De i artikel 4, stk. 4, omhandlede transporter berører ikke i nævneværdig grad den internationale konkurrence, hvis den grænseoverskridende anvendelse begrænses til to medlemsstater, hvor den eksisterende infrastruktur og de færdselssikkerhedsmæssige krav tillader det. På denne måde opnås der en ligevægt mellem på den ene side medlemsstaternes ret til i henhold til nærhedsprincippet at træffe beslutning om transportløsninger, der passer til deres særlige omstændigheder, og på den anden side behovet for, at sådanne politikker ikke ødelægger det indre marked. Bestemmelserne i artikel 4, stk. 4, bør tydeliggøres i denne retning. [Ændring 10]

(8)  Brugen af alternative motorer, der ikke længere blot anvender fossile brændstoffer, dvs. ikke-forurenende eller mindre forurenende motorer som f.eks. elmotorer eller hybridmotorer til lastbiler eller busser (hovedsageligt i by- eller forstadsmiljøer) medfører en ekstra vægt, der ikke må gå ud over køretøjets nyttelast, så vejtransportsektoren ikke straffes økonomisk. Køretøjer med kulstoffattige teknologier bør kunne overskride den største tilladte vægt med op til 1 ton, afhængigt af hvilken vægt den anvendte teknologi kræver. Den ekstra vægt bør dog ikke forøge køretøjets transportvolumen. Princippet om teknologineutralitet skal respekteres. [Ændring 11]

(9)  I hvidbogen om transport lægges der ligeledes vægt på behovet for at følge udviklingen i den intermodale transport, navnlig på området containerisering, hvor containere på 45 fod er de mest udbredte. De benyttes til jernbanetransport eller transport ad indre vandveje. Men den intermodale transports vejkomponenter kan ikke udføres i dag på grund af bindende administrative procedurer både for medlemsstaterne og for transportørerne, eller hvis disse containere har patenterede affasede hjørner, hvis pris virker afskrækkende. En forlængelse af de køretøjer, der transporterer dem, med 15 cm kan fritage transportvirksomhederne fra at følge de administrative procedurer og lette den intermodale transport uden risiko eller negative følger for de øvrige trafikanter eller for infrastrukturen. Den lille tilføjelse, som disse 15 cm udgør i forhold til en lastbil med anhænger (16,50 m), indebærer ikke nogen ekstra risiko for færdselssikkerheden. I hvidbogen om transport er denne forøgelse imidlertid kun tilladt for intermodal transport, hvor vejkomponenten ikke overskrider 300 km i forbindelse med transportvirksomhed, der også indebærer jernbane-, flod- eller søtransport. Denne afstand er tilsyneladende tilstrækkelig for at forbinde et industri- eller handelsområde med et cargocenter eller en flodhavn. For at forbinde en havn og støtte udviklingen af motorvejene til søs er en længere afstand mulig i forbindelse med en kort søtransport inden for Europa. [Ændring 12]

(10)  For fortsat at fremme den intermodale transport og for at tage hensyn til 45 fods containernes egenvægt forekommer det nødvendigt at udvide bestemmelsen, der tillader kørsel med 44 tons for hele 5- eller 6-akslede vogntog, som i forbindelse med intermodal transport transporterer 40 fods containere, til også at omfatte køretøjer, der transporterer 45 fods containere.

(11)  Siden vedtagelsen af direktiv 96/53/EF er buspassagerers og deres bagages gennemsnitsvægt steget væsentligt, hvilket har ført til en gradvis reduktion i antallet af transporterede passagerer på grund af de vægtgrænser, der er fastsat i direktivet. Behovet for at fremme den kollektive transport i forhold til transport med personbiler for at opnå en bedre energieffektivitet, gør det nødvendigt at genoprette det tidligere antal passagerer pr. bus under hensyntagen til denne stigning i deres og deres bagages vægt. Dette kan ske ved at øge 2-akslede bussers tilladte vægt inden for grænser, der gør det muligt ikke at skade infrastrukturen gennem et hurtigere slid.

(12)  De myndigheder, der skal sikre overholdelse af forskrifterne for vejtransport, konstaterer et voksende antal, nogle gange grove, overtrædelser særlig af transportkøretøjernes vægt. Denne situation skyldes det utilstrækkelige antal kontroller, der gennemføres i medfør af direktiv 96/53/EF, eller deres ringe effektivitet. Derudover er procedurerne og reglerne for kontrol forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket skaber situationer med manglende retssikkerhed for førere af køretøjer, der kører i flere EU-medlemsstater. Desuden har de transportører, der ikke overholder reglerne, en betydelig konkurrencefordel i forhold til deres konkurrenter, der overholder lovgivningen, og i forhold til andre transportformer. En sådan situation udgør en hindring for det indre markeds funktion og er til fare for færdselssikkerheden. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne intensiverer kontrolhyppigheden og ‑effektiviteten, både den manuelle kontrol og de foreløbige udvælgelser med henblik på en sådan kontrol, på grundlag af et risikovurderingssystem. [Ændring 13]

(13)  Der findes nu enkle faste eller mobile teknologiske løsninger, som gør det muligt at udvælge køretøjer, der mistænkes for at overtræde reglerne, uden at standse dem, hvorved trafikken afvikles med færre afbrydelser, kontrollen er mindre omkostningsfuld, og sikkerhedsforholdene er optimale. Nogle anordninger kan monteres på lastbilerne og give chaufføren mulighed for selv at føre kontrol med, at denne overholder lovgivningen. Disse monterede anordninger kan ligeledes kommunikere deres data, uden at køretøjet standses, til kontrollører eller automatiske kontrolsystemer langs vejen ved hjælp af kommunikationsgrænseflader, der fungerer ved hjælp af mikrobølger. Ved den foreløbige udvælgelse er en minimumstærskel på en vejning pr. 2 000 køretøjkilometer hensigtsmæssig for at sikre vejkontrollens effektivitet i EU, for det gør det muligt rent statistisk at kontrollere hvert enkelt køretøj gennemsnitligt hver tredje dag.

(14)  Det høje antal overtrædelser af bestemmelserne i direktiv 96/53/EF, der konstateres, skyldes i vid udstrækning, at de sanktioner, der er fastsat i medlemsstaternes lovgivninger for overtrædelse af disse regler, ikke er afskrækkende, eller der findes måske slet ikke sådanne sanktioner. Denne svaghed forværres af de store forskelle mellem de administrative sanktioner, der finder anvendelse i de forskellige medlemsstater. For at afhjælpe disse svagheder bør der foretages en tilnærmelse på EU-plan af størrelserne og kategorierne af administrative sanktioner for overtrædelse af direktiv 96/53/EF. Disse administrative sanktioner bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning og være ikkediskriminerende. [Ændring 14]

(15)  Kontrolmyndighederne i medlemsstaterne skal kunne udveksle oplysninger for at gøre kontrollen med køretøjer eller vogntog mere effektiv på internationalt plan og for at fremme en god afvikling af denne kontrol, navnlig identificering af overtrædere, beskrivelse af overtrædelserne og de anvendte sanktioner og den berørte virksomheds opfyldelse af vandelskravet. Det kontaktpunkt, der udpeges i medfør af artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009(9), kan fungere som videreformidlingspunkter i forbindelse med en sådan udveksling af oplysninger.

(16)  Det er vigtigt, at Europa-Parlamentet og Rådet regelmæssigt informeres om den kontrol, medlemsstaterne foretager med vejtrafikken. De oplysninger, som medlemsstaterne fremsender gennem deres respektive kontaktpunkter, gør det muligt for Kommissionen at sikre, at transportørerne overholder dette direktiv, og at klarlægge, om der er behov for yderligere tvangsforanstaltninger eller ej. [Ændring 15]

(16a)  Kommissionen bør revidere bilag I til direktiv 96/53/EF og aflægge rapport om dets gennemførelse, bl.a. under hensyntagen til virkningerne på den internationale konkurrence, modal omstilling, omkostninger i forbindelse med tilpasning af infrastruktur samt til Den Europæiske Unions miljø‑ og sikkerhedsmæssige mål som fastsat i hvidbogen om transport. [Ændring 16]

(17)  Kommissionen bør bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for at fastlægge kravene til nye aerodynamiske anordninger og afskærmninger mod underkøring, der anbringes på siden af og bag på køretøjerne, eller til konstruktionen af nye motorkøretøjer, med henblik på revision af Unionens typegodkendelsesprocedurer som fastlagt i direktiv 2007/46/EF(10) inden for rammerne af FN/ECE-regulativerne, samt de tekniske specifikationer, der gør det muligt at sikre en fuldstændig interoperabilitet mellem vejeanordningerne på køretøjet og retningslinjerne for kontrolprocedurerne i tilknytning til køretøjernes vægt. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Høringerne bør omfatte de vigtigste interesserede parter, såsom fabrikanter, chauffører og færdselssikkerhedsorganisationer, færdselsmyndigheder og uddannelsescentre. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. skal offentliggøre en rapport om resultatet af høringen. De interesserede parter bør have tilstrækkelig tid til at opfylde disse krav. [Ændring 17]

(18)  Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af dette direktivs omfang og virkninger, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. samme artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(19)  Direktiv 96/53/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 96/53/EF ændres således:

1)  Referencerne til Rådets direktiv 70/156/EØF erstattes af referencerne til direktiv 2007/46/EF.

2)  Artikel 2, første afsnit, affattes således:

—  "køretøj med hybridmotor": et køretøj i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer(11) udstyret med en eller flere eltrækkraftmotorer, som ikke er permanent tilsluttet nettet, og en eller flere forbrændingstrækkraftmotorer kulstoffattig teknologi": teknologi, som ikke er fuldstændig afhængig af fossile brændstoffer til transportenergiforsyningen, og som bidrager betydeligt til dekarbonisering af transport. Kilderne omfatter:

—  elektricitet

—  brint

—  syntetiske brændstoffer

—  avancerede biobrændstoffer

—  naturgas, herunder biometan, i gasform (komprimeret naturgas – CNG) og flydende form (flydende naturgas – LNG)

—  spildvarme [Ændring 18]

—  "elkøretøj": et køretøj i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer(12) udstyret med en eller flere eltrækkraftmotorer, som ikke er permanent tilsluttet nettet [Ændring 19]

—  "intermodal transportenhed lasteenhed": en enhed, der indgår i en af følgende kategorier: container, veksellad, sættevogn [Ændring 20. Denne ændring gælder for hele teksten.]

a)  I stk. 1, litra a) og b) udgår ordet "national". [Ændring 21]

b)  Artikel 4, stk. 4, andet afsnit, første punktum, affattes således:"

"Transportvirksomhed anses for ikke at påvirke den internationale konkurrence inden for transportsektoren i væsentlig grad, hvis den udelukkende foregår på en enkelt medlemsstats område eller som en grænseoverskridende transportvirksomhed mellem to nabomedlemsstater, der hver især har vedtaget foranstaltninger i medfør af dette stykke, og hvis en af betingelserne i litra a) eller b) er opfyldt:" [Ændring 22]

"

3)  Artikel 4, stk. 6 udgår.

4)  Artikel 5 ændres således:

a)  Sætningsdelen "Uanset dette direktivs artikel 4, stk. 6, gælder følgende:" udgår

b)  Litra a) udgår.

5)  Artikel 8 affattes således:"

"Artikel 8

1.  For at forbedre køretøjernes eller vogntogenes aerodynamiske ydeevne kan de højeste tilladte længder i bilag I, punkt 1.1, overskrides for køretøjer eller vogntog udstyret med anordninger, der opfylder nedenstående krav med op til 500 mm. Disse overskridelser har udelukkende til formål at tillade påsætning bag på køretøjerne eller vogntogene af anordninger, der forbedrer deres aerodynamiske karakteristika. [Ændring 23]

2.  De i stk. 1 nævnte anordninger skal opfylde følgende krav til ydeevne og sikkerhed:

—  væsentlig forbedring af køretøjernes aerodynamiske ydeevne

—  med hensyn til færdselssikkerhed og sikkerhed i forbindelse med intermodal transport, navnlig:

i)   fastgørelse og holdbarhed af anordningerne på en sådan måde, at det sikres, at der ikke er nogen risiko for at begrænse risikoen for, at de løsner sig [Ændring 24]

ii)  en mærkning til brug om dagen og om natten, som der opfylder typegodkendelsens krav til placering af lygter og lyssignaler og er effektiv under forværrede meteorologiske forhold, så de øvrige trafikanter kan se køretøjets ydre profil [Ændring 25]

iii)  en udformning, der begrænser de risici, som de øvrige køretøjer og deres passagerer løber i tilfælde af sammenstød

iv)  anordningen øger ikke i væsentlig grad risiciene for væltning som følge af sidevind

iva)  en udformning, der ikke reducerer førerens udsyn til køretøjets bagkant [Ændring 26]

—  indsættelse på de eksisterende net, navnlig

i)  opretholdelse af køretøjernes eller vogntogenes manøvredygtighed på vej-, by- og mellembysinfrastrukturer

ii)  for de pågældende påhængsvogne og sættevogne indladning på flod-, sø- eller jernbanetransportenheder i forbindelse med intermodal transportvirksomhed

iii)  chaufføren disse anordninger kan nemt folde foldes eller trække disse anordninger trækkes ind eller fjerne dem fjernes. [Ændring 27]

Overskridelserne af de største tilladte længder medfører ikke en forøgelse af køretøjernes eller vogntogenes transportkapacitet lastekapacitet. [Ændring 28]

3.  Forud for markedsføringen godkender medlemsstaterne de påsatte aerodynamiske anordninger og monteringen af disse på køretøjerne, og de inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF*. Medlemsstaterne udsteder et certifikat herom. Certifikatet attesterer, at kravene i stk. 2 ovenfor er overholdt, ligesom det fremgår, at anordningen bidrager væsentligt til forbedringen af den aerodynamiske ydeevne. Godkendelsescertifikater udstedt af en medlemsstat anerkendes af de øvrige medlemsstater. [Ændring 29]

4.  Kommissionen bemyndiges til at vedtage delegerede retsakter i medfør af artikel 16 som supplement til de i stk. 2 anførte krav. De har form af tekniske karakteristika, minimumsydelsesniveauer, konstruktionsbegrænsninger og procedurer for udarbejdelse af det i stk. 3 nævnte prøvecertifikat. De delegerede retsakter vedtages første gang senest to år efter dette direktivs offentliggørelse. [Ændring 30]

Kommissionen sikrer under udøvelsen af sine beføjelser sammenhængen med Unionens retsakter vedrørende typegodkendelse. [Ændring 31]

5.  Indtil der vedtages delegerede retsakter, kan køretøjer eller vogntog udstyret med aerodynamiske anordninger bag på køretøjerne, som opfylder de i stk. 2 opstillede krav, og som er afprøvet i overensstemmelse med stk. 3, køre på vejene, hvis deres længde højst overstiger den i bilag I, punkt 1.1, fastsatte længde med to meter. Denne overgangsforanstaltning finder anvendelse fra datoen for dette direktivs ikrafttræden. [Ændring 32]

___________________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1)."

"

6)  Artikel 8a udgår.

7)  Artikel 9 affattes således:"

"Artikel 9

1.  For at forbedre køretøjernes eller vogntogenes aerodynamiske ydeevne og færdselssikkerhed kan de højeste tilladte længder i bilag I, punkt 1.1, overskrides for køretøjer eller vogntog, der opfylder kravene i stk. 2 nedenfor. Hovedformålet med disse overskridelser er at muliggøre konstruktion af førerhuse, der forbedrer de aerodynamiske karakteristika for køretøjerne eller vogntogene samtidig med, at færdselssikkerheden forbedres både for sårbare trafikanter og køretøjer i tilfælde af påkørsel. [Ændring 33]

2.  De i stk. 1 nævnte førerhuse skal opfylde følgende krav til ydeevne og sikkerhed:

—  forbedring af køretøjernes aerodynamiske ydeevne

—  forbedring af færdselssikkerheden og sikkerheden i forbindelse med intermodal transport, navnlig for at sikre, at førerhusets forreste del

i)   forbedrer det direkte udsyn og dermed førerens udsyn til de mere sårbare trafikanter, navnlig gennem en nedbringelse af den de blinde vinkel vinkler under forruden og hele vejen rundt om førerhuset samt, hvor det er relevant, ved at montere yderligere udstyr, såsom spejle og kamerasystemer [Ændring 34]

ii)  reducerer skaderne i tilfælde af sammenstød med andre køretøjer og forbedrer energiabsorptionen ved at montere et energiabsorberende kollisionsstyringssystem [Ændring 35]

iia)  forbedrer fodgængerbeskyttelsen ved justeringer af frontaludformningen for at minimere risikoen for overkørsler i tilfælde af kollisioner med sårbare trafikanter ved at tvinge sårbare trafikanter længere ud til siderne [Ændring 36]

—  køretøjerne og vogntogene skal være manøvredygtige på infrastrukturanlæggene, uden at der derved indføres begrænsninger i brugen af køretøjerne i intermodale terminaler

—  komfort og sikkerhed for førerne føreren med henblik på at forbedre førernes arbejdspladsvilkår. [Ændring 37]

Overskridelserne af de største tilladte længder må ikke medføre en forøgelse af køretøjernes eller vogntogenes transportkapacitet.

2a.  Med henblik på at forbedre chaufførens sikkerhed og komfort og i sidste ende sikre bedre færdselssikkerhed for køretøjerne inden for dette direktivs anvendelsesområde skal førerkabinen opfylde de i artikel 9, stk. 2, anførte krav til sikkerhed og komfort, som er:

—  opfyldelse af kravene i Rådets direktiv 89/391/EØF* (sikkerhed og sundhed under arbejdet), af niveaudelingen inden for forebyggelse for at fjerne kilder til helkropsvibrationer og muskel- og knoglelidelser

—  sikkerhedsfunktioner i førerkabinen, først og fremmest en sikker brandudgang fra kabinen

—  en større førerkabine for at opfylde kravene til sikkerhed og komfort for førersæder og liggepladser under hensyntagen til nødsituationer. [Ændring 38]

3.  Forud for markedsføringen afprøver medlemsstaterne de nykonstruerede motorkøretøjers aerodynamiske og sikkerhedsmæssige ydeevne inden for rammerne af direktiv 2007/46/EF og udsteder et certifikat herom. Certifikatet attesterer, at kravene i stk. 2 er overholdt. Afprøvningen af disse køretøjers aerodynamiske ydeevne skal være i overensstemmelse med de relevante regler for måling af aerodynamisk ydeevne, som Kommissionen har udarbejdet. Prøvecertifikater, der er udstedt af én medlemsstat anerkendes af de øvrige medlemsstater. [Ændring 39]

3a.  Nye N2- og N3-køretøjer og vogntog skal anvende førerhuse, som overholder de sikkerhedskrav, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, fra [syv år efter dette direktivs ikrafttræden]. [Ændring 40]

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 og med supplerende bestemmelser til de eksisterende ECE/FN-regulativer med henblik på at supplere de krav, som de nye førerhuse skal leve op til, jf. stk. 2. De har form af tekniske karakteristika, minimumsydelsesniveauer minimumsniveauer for ydelse, sikkerhed og aerodynamik, konstruktionsbegrænsninger og procedurer for udarbejdelse af det i stk. 3 nævnte prøvecertifikat. De delegerede retsakter vedtages første gang senest to år efter dette direktivs offentliggørelse. [Ændring 41]

____________________

* Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 26.9.1989, s. 1)."

"

8)  I artikel 10 erstattes ordene "den i artikel 11 anførte dato" med "den 17. september 1997".

9)  Artikel 10a affattes således:"

"Artikel 10a

Den største tilladte vægt for køretøjer med hybridmotorer eller udelukkende med elmotorer kulstoffattige teknologier er den vægt, der er angivet i bilag I, punkt 2.3.1 2.3.4. [Ændring 42]

Køretøjer med hybridmotorer eller elmotorer kulstoffattige teknologier skal dog overholde de i bilag I, punkt 3, anførte grænser: tilladt akseltryk." [Ændring 43]

"

10)  Artikel 11 affattes således:"

"Artikel 11

De største tilladte dimensioner fastsat i bilag I, punkt 1.1 og 1.6 kan overskrides med 15 cm for køretøjer eller vogntog, der transporterer containere eller veksellad på 45 fod, såfremt vejtransporten af containeren eller vekselladet indgår i intermodal en kombineret transportvirksomhed. [Ændring 44]

I forbindelse med denne artikel og bilag I, punkt 2.2.2 c), skal intermodal transportvirksomhed mindst omfatte jernbanetransport, flodtransport eller søtransport. Derudover omfatter den en indledende og/eller afsluttende strækning med vejtransport. Hver af disse deltransporter på vej må højst strække sig over 300 km på EU's område eller til de nærmeste terminaler, der er forbundet med en regelmæssig transportforbindelse. Transportvirksomhed, der omfatter en kort skibsrute inden for EU, betragtes også som intermodal transport, og det uanset længden af de indledende og afsluttende vejtransportstrækninger. Når en del af transporten foregår med en kort skibsrute inden for EU, skal den indledende hhv. afsluttende vejtransport gå fra det sted, hvor varen lastes, til den nærmeste egnede havn, hhv. mellem den nærmeste egnede havn og det sted, hvor varen losses. Kommissionen fremsætter senest i 2017, hvis det er relevant, et lovforslag om ændring af direktiv 92/106/EØF* og navnlig om ændring af den eksisterende definition af ”kombineret transport" med henblik på at tage højde for udviklingen af containerisering og med henblik på at lette udviklingen af den intermodale transport. [Ændring 45]

_____________________

* Rådets direktiv 92/106/EØF af 7. december 1992 om indførelse af fælles regler for visse former for kombineret godstransport mellem medlemsstaterne (EFT L 368 af 17.12.1992, s. 38)."

"

11)  Artikel 12 affattes således:"

"Artikel 12

1.  Medlemsstaterne indfører en anordning til foreløbig udvælgelse og målrettet kontrol og gennemførelse af kontrol af køretøjer eller vogntog under kørslen med henblik på at sikre overholdelse af kravene i dette direktiv. [Ændring 46]

Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om antallet og grovheden af de overtrædelser af det pågældende direktiv, som den enkelte virksomhed har begået, indføres i det risikoklassificeringssystem, der er indført i henhold til artikel 9 i direktiv 2006/22/EF*. [Ændring 47]

Ved udvælgelsen af køretøjer med henblik på kontrol kan medlemsstaterne udvælge køretøjer, der drives af virksomheder med en høj risikoprofil som nævnt i direktiv 2006/22/EF. Udvælgelsen af køretøjer med henblik på kontrol kan ligeledes være vilkårlig. [Ændring 48]

2.  Efter udløbet af en frist på to år fra dette direktivs ikrafttræden foretager medlemsstaterne målinger af køretøjers eller vogntogs vægt under kørslen. Disse foranstaltninger til foreløbig udvælgelse har til formål at øge effektiviteten af kontrollerne og identificere køretøjer, der muligvis har overtrådt reglerne og skal kontrolleres manuelt. Kontrollen kan foretages ved hjælp af automatiske systemer anbragt på infrastrukturerne eller ved hjælp af systemer på køretøjerne i henhold til stk. 6 nedenfor. De automatiske systemer skal muliggøre identifikation af køretøjer, der mistænkes for at overskride den største tilladte vægt. Da disse automatiske systemer kun anvendes til en foreløbig udvælgelse og ikke til at konstatere en overtrædelse, skal medlemsstaterne ikke nødvendigvis certificere dem. Systemerne på køretøjerne kan integreres med digitale fartskrivere, som er installeret i køretøjet i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2014/165**. [Ændring 49]

3.  Medlemsstaterne foretager en række målinger med henblik på foreløbig udvælgelse, som repræsenterer mindst en vejning pr. 2 000 køretøjskilometer gennemsnitligt/år.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder udveksler de oplysninger, der er nødvendige for at gøre denne kontrol mere effektiv på EU-plan og for at lette gennemførelsen af denne kontrol, navnlig via de nationale kontaktpunkter med ansvar for udveksling af oplysninger med de øvrige medlemsstater. Disse nødvendige oplysninger omfatter navnlig identifikation af overtrædere, beskrivelse af de begåede overtrædelser og de anvendte sanktioner samt den berørte virksomheds opfyldelse af vandelskravet. Kontaktpunktet udpeges i henhold til artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009***.

5.  Køretøjer, der mistænkes for at overskride vægten efter en foreløbig udvælgelse foretaget i henhold til stk. 2, gøres til genstand for mindst en af følgende foranstaltninger:

i)  vejsidekontrol med typegodkendt måleudstyr efter standsning af køretøjet

ii)  transportvirksomheden får tilsendt oplysninger om mistanken om, at køretøjet er overlastet

iii)  transportvirksomhedens lokaler kontrolleres, navnlig når der er tale om gentagne tilfælde efter fremsendelse af de i punkt ii) ovenfor nævnte oplysninger.

6.  I medfør af stk. 1 tilskynder medlemsstaterne til, at køretøjer og vogntog udstyres med vejeanordninger udstyres nye N2- og N3-køretøjer og vogntog med vejesystemer på køretøjet (totalvægt og akseltryk), hvilket som gør det muligt til enhver tid at kommunikere vægtoplysninger fra et køretøj i brug til en myndighed, der foretager kontrol ved vejsiden, eller en myndighed med ansvar for lovgivningen om varetransport, fra [fem år efter dette direktivs ikrafttræden]. Kommunikationen sker via en grænseflade defineret af standarderne CEN DSRC**** EN 12253, EN 12795, EN 12834, EN 13372 og ISO 14906. Oplysningerne skal også være tilgængelige for chaufføren. [Ændring 50]

7.  Kommissionen tillægges beføjelser til i overensstemmelse med artikel 16 at vedtage delegerede retsakter vedrørende:

—  supplerende tekniske specifikationer, der gør det muligt at sikre en fuldstændig interoperabilitet på EU-plan for de i stk. 6 nævnte vejeanordninger på køretøjet, så myndighederne i en hvilken som helst medlemsstat kan kommunikere på samme måde med køretøjer og vogntog indregistreret i enhver medlemsstat og eventuelt udveksle de modtagne oplysninger med myndighederne i de øvrige medlemsstater

—  de kontrolprocedurer med henblik på foreløbig udvælgelse, der er nævnt i denne artikels stk. 2, de tekniske specifikationer for det materiel, der anvendes til denne kontrol med henblik på foreløbig udvælgelse, præcisionskravene og reglerne for anvendelse af dette materiel. Disse procedurer, specifikationer og anvendelsesbestemmelser har til formål at sikre, at kontrollen gennemføres på samme måde i alle medlemsstater, således at alle transportører på hele EU's område behandles ens

—  fælles procedurer og specifikationer med henblik på at opnå et tilstrækkeligt pålideligt niveau, som gør det muligt at anvende systemerne på køretøjet til at håndhæve bestemmelserne i dette direktiv. [Ændring 51]

7a.  Kommissionen vurderer, om systemerne på køretøjet kan anvendes til at håndhæve anden vejtransportlovgivning, når den forbindes med den digitale fartskriver. Kommissionen udarbejder lovforslag, hvor det er relevant.[Ændring 52]

_____________

* Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF (EUT L 102af 11.4.2006, s. 35).

** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s. 1).

*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).

**** DSRC: Dedicated Short Range Communications."

"

12)  Artikel 13 affattes således:"

"Artikel 13

1.  Overtrædelser af dette direktiv inddeles i forskellige kategorier alt efter deres grovhed.

2.  En overvægt på under 5 % 2 % af den største tilladte vægt i henhold til punkt 2, 3, 4.1 og 4.3 i bilag I giver anledning til en skriftlig advarsel til transportvirksomheden, som kan resultere i en sanktion, hvis en sådan sanktion er fastsat i den nationale lovgivning. [Ændring 53]

3.  En overvægt på mellem 5 2 og 10 % af den største tilladte vægt i henhold til punkt 2, 3, 4.1 og 4.3 i bilag I betragtes som en mindre overtrædelse i henhold til dette direktiv og giver anledning til en økonomisk sanktion. Kontrolmyndighederne kan ligeledes tilbageholde køretøjet for at losse det, så det kommer til at overholde den største tilladte vægt. [Ændring 54]

4.  En overvægt på mellem 10 og 20 15 % af den største tilladte vægt i henhold til punkt 2, 3, 4.1 og 4.3 i bilag I betragtes som en grov overtrædelse i henhold til dette direktiv. Det giver anledning til en økonomisk sanktion og en umiddelbar tilbageholdelse af køretøjet for at losse det, så det kommer til at overholde den største tilladte vægt. [Ændring 55]

5.  En overvægt på over 20 15 % af den største tilladte vægt i henhold til punkt 2, 3, 4.1 og 4.3 i bilag I betragtes som en meget grov overtrædelse i henhold til dette direktiv på grund af de øgede risici for de øvrige trafikanter. Det giver anledning til en umiddelbar tilbageholdelse af køretøjet for at losse det, så det kommer til at overholde den største tilladte vægt, og til en økonomisk sanktion. Proceduren vedrørende transportvirksomhedens ikke-opfyldelse af vandelskravet gennemføres i henhold til artikel 6 i forordning (EF) 1071/2009(13). [Ændring 56]

6.  En længde, højde eller bredde, der er under 2 1 % større end de største tilladte dimensioner anført i punkt 1 i bilag I giver anledning til en skriftlig advarsel til transportvirksomheden, som kan resultere i en sanktion, hvis en sådan sanktion er fastsat i den nationale lovgivning. [Ændring 57]

7.  En længde, højde eller bredde, der er mellem 2 og 20 % 1 % og 10 % større end de største tilladte dimensioner anført i punkt 1 i bilag I, uanset om det er den medførte last eller selve køretøjet, der overskrider grænserne, medfører en økonomisk sanktion for transportvirksomheden. Kontrolmyndighederne tilbageholder køretøjet, indtil det er blevet losset, hvis den for store længde eller bredde skyldes lasten, eller indtil transportvirksomheden har indhentet en særlig tilladelse i henhold til artikel 4, stk. 3. [Ændring 58]

8.  En længde, højde eller bredde, der er over 20 % 10 % større end de største tilladte dimensioner i punkt 1 i bilag I, betragtes som en meget grov overtrædelse i henhold til dette direktiv på grund af de øgede risici for de øvrige trafikanter. Det giver anledning til en økonomisk sanktion for transportvirksomheden og til, at kontrolmyndighederne umiddelbart tilbageholder køretøjet, indtil det er blevet losset, eller indtil transportvirksomheden har indhentet en særlig tilladelse i henhold til artikel 4, stk. 3, hvis den for store længde eller bredde skyldes lasten. Proceduren vedrørende transportvirksomhedens ikke-opfyldelse af vandelskravet gennemføres i henhold til artikel 6 i forordning (EF) 1071/2009 [Ændring 59]

9.  De i stk. 3, 4, 5, 7 og 8, omhandlede økonomiske sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning."

"

13)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 14

I forbindelse med transport af containere udsteder afskiberen før lastning en skriftlig erklæring om den transporterede containers vægt bruttovægt til den vejtransportvirksomhed, der varetager transporten af containeren. Denne erklæring kan også sendes elektronisk. Uanset formen skal det dokument, som erklærer containerens bruttovægt, underskrives af en person, der er behørigt autoriseret af afskiberen. Hvis disse oplysninger oplysningerne om containerens bruttovægt er mangelfulde eller fejlagtige, er afskiberen ansvarlig på lige fod med transportøren, hvis køretøjet kører med overvægt. [Ændring 60]

I forbindelse med intermodal transportvirksomhed skal oplysningerne om bruttovægten af en pakket container afleveres til den næste part, der tager containeren i sin varetægt." [Ændring 61]

"

14)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 15

Medlemsstaterne forelægger hvert andet år i kalenderårets første kvartal Kommissionen en rapport om den i de to foregående kalenderår gennemførte kontrol, resultaterne af denne kontrol og de sanktioner, der er pålagt overtræderne. Kommissionen foretager en analyse af disse rapporter og sender denne til Europa-Parlamentet og Rådet i kalenderårets andet kvartal."

"

15)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 16

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i, jf. i artikel 8, stk. 4, artikel 9, stk. 5, og artikel 12, stk. 7, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode på fem år fra den [datoen for ikrafttrædelsen af dette direktiv]. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 62]

3.  Den i artikel 8, stk. 4, artikel 9, stk. 5, og artikel 12, stk. 7, delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller af Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, artikel 9, stk. 5, og artikel 12, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til disse to institutioner, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ."

"

15a)  Der indsættes følgende artikel:"

"Artikel 16a

Rapportering

Kommissionen reviderer senest i 2016 bilag I til direktiv 96/53/EF og fremsender en rapport om dets gennemførelse til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen fremsætter på grundlag af denne rapport, om nødvendigt, et lovforslag behørigt ledsaget af en konsekvensanalyse. Rapporten skal gøres tilgængelig senest 6 måneder forud for fremsættelsen af lovforslag." [Ændring 63]

"

15b)  Der indsættes følgende artikel:"

"Artikel 16b

Senest den 1.januar 2016 færdiggør Kommissionen en gennemgang af dette direktiv og fremsender senest den 1. januar 2017 på grundlag af denne gennemgang og dens konsekvensanalyse, hvor det er relevant, et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om at godkende sikkerhedskravene i artikel 9, stk. 2, for alle nye M2- og M3-køretøjer." [Ændring 64]

"

16)  I bilag I foretages følgende ændringer:

—a)  I punkt 1.1 indsættes følgende led: "

"- lastede biltransportkøretøjer: 20,75" [Ændring 65]

"

a)  Punkt 1.2, litra b), affattes således:"

"b) Temperaturkontrollerede opbygninger eller køretøjer, der transporterer temperaturkontrollerede intermodale transportenheder: 2,60 m"

"

aa)  Punkt 1.4 affattes således:"

"1.4 De i punkt 1.1, 1.2, 1.3, 1.6, 1.7, 1.8 og 4.4 anførte værdier omfatter løse overbygninger og standardiserede ladninger såsom containere (veksellad). Da færdige køretøjer som nye biler, der lastes på specialiserede transportkøretøjer, ikke kan deles, må sådanne transportkøretøjer overskride dimensionerne i punkt 1.1, i det omfang de nationale regler og infrastrukturbetingelser tillader dette, og så længe disse biltransportkøretøjer, når de er tomme, fuldt ud opfylder ovennævnte punkter." [Ændring 66]

"

b)  Punkt 2.2.2, litra c) affattes således:"

"2- eller 3-akslet motorkøretøj med 2- eller 3-akslet sættevogn, der i forbindelse med intermodal transport transporterer en eller flere intermodale transportenheder med en største tilladt samlet længde på 40 eller 45 fod: 44 t." [Ændring 70]

"

c)  Punkt 2.3.1 affattes således:"

"a) 2-akslede motorkøretøjer bortset fra busser: 18 t"

"2-akslede motorkøretøjer bortset fra busser og med hybridmotor eller elmotor: 19 t" [Ændring 67]

"b) 2-akslede busser: 19 t 19,5 ton". [Ændring 68]

"

ca)  Følgende punkt tilføjes:"

"2.3.4 Køretøjer med kulstoffattige teknologier

Den maksimale vægt er den, som nævnes i punkt 2.3.1, 2.3.2, 2.3.3 eller 2.4, forhøjet med den ekstra vægt, der kræves til den kulstoffattige teknologi, dog højst 1 ton. Denne ekstra vægt skal angives i de officielle registreringsdokumenter for motorkøretøjet, som udstedes af den medlemsstat, hvor køretøjet er registreret. I tilfælde, hvor disse oplysninger mangler, er værdierne, som er nævnt i punkt 2.3.1., 2.3.2, 2.3.3 eller 2.4, gældende." [Ændring 69]

"

Artikel 2

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 18 måneder efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.

Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indehold én henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 133.
(2)EUT C 327 af 12.11.2013, s. 133.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014.
(4) Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet (EFT L 235 af 17.9.1996, s. 59).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer (EFT L 187 af 20.7.1999, s. 42).
(6) Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af direktiv 2007/38/EF af 11. juli 2007 om eftermontering af spejle på tunge lastvogne, som er indregistreret i Fællesskabet (EUT L 184 af 14.7.2007, s. 25).
(7) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 72.
(8) Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 26.9.1989, s. 1).
(9)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1).
(11)EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(12)EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.
(13)EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51.


Regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber ***I
PDF 200kWORD 73k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF og 82/891/EØF, direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF og 2011/35/EU og af forordning (EU) nr. 1093/2010 (COM(2012)0280 – C7-0136/2012 – 2012/0150(COD))
P7_TA(2014)0354A7-0196/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: Førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0280),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0136/2012),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 29. november 2012(1),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 12. december 2012(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. december 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Retsudvalget (A7-0196/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag væsentligt eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/…/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EU, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012

P7_TC1-COD(2012)0150


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/59/EU).

(1) EUT C 39 af 12.2.2013, s. 1.
(2) EUT C 44 af 15.2.2013, s. 68.


Institutter for kollektiv investering i værdipapirer ***I
PDF 101kWORD 58k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarer, aflønningspolitik og sanktioner (COM(2012)0350 – C7-0178/2012 – 2012/0168(COD))
P7_TA(2014)0355A7-0125/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0350),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0178/2012),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 11. januar 2013(1),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0125/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) for så vidt angår depositarer, aflønningspolitik og sanktioner

P7_TC1-COD(2012)0168


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/91/EU).

(1) EUT C 96 af 4.4.2013, s. 18.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 3. juli 2013 (Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0309).


Betalingskonti ***I
PDF 114kWORD 83k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til at oprette og anvende betalingskonti med basale funktioner (COM(2013)0266 – C7-0125/2013 – 2013/0139(COD))
P7_TA(2014)0356A7-0398/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0266),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0125/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 19. november 2013(1),

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2013(2),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 4. april 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget (A7-0398/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner

P7_TC1-COD(2013)0139


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/92/EU).

(1) EUT C 51 af 22.2.2014, s. 3.
(2) EUT C 341 af 22.11.2013, s. 40.
(3) Denne holdning svarer til ændringerne vedtaget den 12. december 2013 (Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0587).


Dokumenter med central information til investeringsprodukter ***I
PDF 101kWORD 72k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dokumenter med central information til investeringsprodukter (COM(2012)0352 – C7-0179/2012 – 2012/0169(COD))
P7_TA(2014)0357A7-0368/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0352),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0179/2012),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 11. december 2012(1),

—  der henviser til udtalelse af 14. november 2012 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 4. april 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0368/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om dokumenter med central information til sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til private investorer (PRIIP'er)

P7_TC1-COD(2012)0169


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1286/2014).

(1) EUT C 70 af 9.3.2013, s. 2.
(2) EUT C 11 af 15.1.2013, s. 59.
(3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 20. november 2013 (Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0489).


Den Europæiske Unions Domstol: antallet af dommere ved Retten ***I
PDF 305kWORD 41k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol gennem forhøjelse af antallet af dommere ved Retten (02074/2011 – C7-0126/2012 – 2011/0901B(COD))
P7_TA(2014)0358A7-0252/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den anmodning fra Domstolen, som er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet (02074/2011),

–  der henviser til artikel 254, stk. 1, og artikel 281, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt for Parlamentet (C7‑0126/2012),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2011)0596),

–  der henviser til skrivelse af 8. maj 2012 fra Domstolen,

–  der henviser til skrivelse af 30. maj 2012 fra Kommissionen,

–  der henviser til punkt 2 og 3 i sin lovgivningsmæssige beslutning af 5. juli 2012 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol og bilag I hertil(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A7-0252/2013),

1.  Vedtager som sin holdning ved førstebehandling den tekst, der blev vedtaget den 12. december 2013(2);

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Domstolen og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2014 om ændring af protokollen vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol i form af en forhøjelse af antallet af dommere ved Retten [Ændring nr. 1]

P7_TC1-COD(2011)0901B


EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 19, stk. 2, andet afsnit,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 254, stk. 1, og artikel 281, stk. 2,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A, stk. 1,

under henvisning til anmodning fra Domstolen,

under henvisning til udtalelse fra Kommissionen,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtning(er):

(5)  Efter den gradvise udvidelse af kompetencen siden dens oprettelse er Retten i dag stillet over for et konstant stigende antal sager.

(6)  Antallet af sager, der anlægges ved denne retsinstans, stiger hvert år mere og mere, hvilket på sigt indebærer en væsentlig stigning i antallet af verserende sager for den og en forlængelse af sagsbehandlingstiden.

(7)  Denne forlængelse af sagsbehandlingstiden synes ikke at være acceptabel for så vidt angår procesparterne, navnlig set i lyset af de krav, som er fastsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

(8)  Den situation, som Retten befinder sig i, er strukturelt betinget og skyldes stigningen i antallet og forskelligartetheden af Den Europæiske Unions institutioners, organers, kontorers og agenturers lovgivningsmæssige og regelfastsættende retsakter samt omfanget og kompleksiteten af de sager, som indbringes for Retten, navnlig inden for områderne konkurrence og statsstøtte.

(9)  Der bør følgelig vedtages de nødvendige foranstaltninger for at imødegå denne situation, og den mulighed, der er fastsat i traktaterne, for at øge antallet af dommere ved Retten kan med kort varsel reducere såvel antallet af verserende sager som den uforholdsmæssigt langvarige sagsbehandlingstid ved denne retsinstans.

(9a)  Disse foranstaltninger bør også indebære en varig løsning på spørgsmålet om dommernes oprindelse, eftersom den nuværende ordning, hvor dommerembederne besættes efter medlemsstat, ikke kan finde tilsvarende anvendelse i en situation, hvor der er flere dommere end medlemsstater.

(9b)  I henhold til artikel 19, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union består Retten af mindst en dommer fra hver medlemsstat. Eftersom dette allerede sikrer en passende geografisk balance og repræsentation af de nationale retssystemer, bør yderligere dommere udelukkende udpeges på grundlag af deres faglige og personlige kvalifikationer under hensyntagen til deres viden om medlemsstaternes og Den Europæiske Unions retssystemer. Der bør imidlertid ikke udpeges flere end to dommere pr. medlemsstat –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Protokol nr. 3 vedrørende statutten for Den Europæiske Unions Domstol ændres således:

6a)  Artikel 47, stk. 1, affattes således:"

"Artikel 9a, artikel 14 og 15, artikel 17, stk. 1, 2, 4 og 5, samt artikel 18 finder anvendelse på Retten og dens medlemmer."

"

7)  Artikel 48 ▌affattes således:"

"Retten består af et dommerembede pr. medlemsstat og tolv yderligere dommerembeder. Der kan højst være to dommerembeder pr. medlemsstat.

Samtlige dommerne har samme retsstilling og samme rettigheder og forpligtelser.

Ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted hvert tredje år, afgår ved et lige antal dommere på skift halvdelen af dommerne, og ved et ulige antal dommer afgår på skift et lige antal dommere og derpå et ulige antal bestående af én dommer mindre."

"

7a)   Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 48a

For så vidt angår det dommerembede, som hver medlemsstat har ret til, tilkommer det den pågældende medlemsstats regering at indstille en kandidat."

"

7b)  Følgende artikel indsættes:"

"Artikel 48b

1.  De yderligere dommerembeder besættes uafhængigt af, hvilken medlemsstat kandidaten kommer fra.

2.  I forbindelse med proceduren for besættelse af en eller flere af de 12 yderligere dommerembeder kan samtlige medlemsstater indstille kandidater. Afgående dommere ved Retten kan skriftligt indstille sig selv til formanden for det i artikel 255 i TEUF omhandlede udvalg.

3.  I forbindelse med proceduren for besættelse af en eller flere af de tolv yderligere dommerembeder afgiver det i artikel 255 i TEUF omhandlede udvalg en udtalelse om de indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet som dommer ved Retten. Udvalget knytter til denne udtalelse om kandidaternes kvalifikationer en liste over kandidater, der besidder de mest hensigtsmæssige erfaringer på højt niveau, i rækkefølge efter fortjeneste. Denne liste indeholder et antal kandidater svarende til mindst det dobbelte af det antal dommerembeder, medlemsstaternes regeringer skal besætte ved fælles overenskomst på betingelse af, at der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede kandidater."

"

Artikel 3

1.  Denne forordning træder i kraft den første dag i måneden efter måneden for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.  De yderligere tolv dommere, der udnævnes i medfør af og efter ikrafttrædelsen af denne forordning, påbegynder udøvelsen af deres embede umiddelbart efter edsaflæggelsen.

Embedsperioden for seks af disse dommere, der udvælges ved lodtrækning, udløber seks år efter den første delvise nybesættelse af Rettens dommerembeder efter denne forordnings ikrafttræden. De seks øvrige dommeres embedsperiode slutter seks år efter den anden delvise nybesættelse af Rettens dommerembeder efter ikrafttrædelsen af denne forordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i …,

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 555.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0581.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 15.4.2014.


Indførelse af det interoperable EU-dækkende eCall-system ***I
PDF 114kWORD 38k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af det interoperable EU-dækkende eCall-system (COM(2013)0315 – C7-0173/2013 – 2013/0166(COD))
P7_TA(2014)0359A7-0482/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0315),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2 og artikel 91, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag hvoraf Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C7-0173/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til udtalelse af 19. september 2013(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

—  der henviser til høring af Regionsudvalget,

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkningen fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0482/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2014/EU om indførelse af det interoperable EU-dækkende eCall-system

P7_TC1-COD(2013)0166


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 585/2014/EU).

(1) EUT C 341 af 21.11.2013, s. 47.


Foranstaltninger til at reducere omkostningerne ved etablering af elektroniske højhastighedskommunikationsnet ***I
PDF 200kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved udbygning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (COM(2013)0147 – C7-0082/2013 – 2013/0080(COD))
P7_TA(2014)0360A7-0455/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0147),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0082/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det nederlandske Andetkammer, det rumænske Deputeretkammer, den svenske Riksdag og Det Forenede Kongeriges Underhus, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. juli 2013(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 3. juli 2013(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 28. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0455/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation

P7_TC1-COD(2013)0080


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/61/EU).

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 102.
(2) EUT C 280 af 27.9.2013, s. 50.


Indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten ***I
PDF 199kWORD 45k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten (COM(2013)0621 – C7-0265/2013 – 2013/0303(COD))
P7_TA(2014)0361A7-0142/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0621),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0265/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. januar 2014(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 31. januar 2014(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0142/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 718/1999 om en kapacitetspolitik for Fællesskabets indlandsflåder til fremme af vandvejstransporten

P7_TC1-COD(2013)0303


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 546/2014).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande ***I
PDF 199kWORD 45k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (COM(2013)0812 – C7-0416/2013 – 2013/0398(COD))
P7_TA(2014)0362A7-0217/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0812),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0416/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 2. april 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0217/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande

P7_TC1-COD(2013)0398


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1144/2014).


Forsknings- og udviklingsprogrammet "Et aktivt liv længst muligt i eget hjem" (Active and Assisted Living) ***I
PDF 200kWORD 57k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Unionens deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammet "Et aktivt liv længst muligt i eget hjem" (Active and Assisted Living), der iværksættes i fællesskab af flere medlemsstater (COM(2013)0500 – C7-0219/2013 – 2013/0233(COD))
P7_TA(2014)0363A7-0076/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: Førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0500),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 185 og artikel 188, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0219/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2013(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 26. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0076/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2014/EU om Unionens deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammet "Et aktivt liv længst muligt i eget hjem" (Active and Assisted Living), der iværksættes i fællesskab af flere medlemsstater

P7_TC1-COD(2013)0233


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 554/2014/EU).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Forskningsintensive små og mellemstore virksomheder ***I
PDF 198kWORD 57k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Unionens deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der gennemføres af flere medlemsstater til fordel for forskningsintensive små og mellemstore virksomheder (COM(2013)0493 – C7-0220/2013 – 2013/0232(COD))
P7_TA(2014)0364A7-0077/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0493),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 185 og artikel 188, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0220/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2013(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 26. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0077/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2014/EU om Unionens deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der gennemføres i fællesskab af flere medlemsstater til fordel for forsknings- og udviklingsintensive små og mellemstore virksomheder

P7_TC1-COD(2013)0232


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 553/2014/EU).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Metrologiprogram for innovation og forskning ***I
PDF 199kWORD 36k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Unionens deltagelse i et europæisk metrologiprogram for innovation og forskning, der iværksættes af flere medlemsstater (COM(2013)0497 – C7-0221/2013 – 2013/0242(COD))
P7_TA(2014)0365A7-0063/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: Førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0497),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 185 og artikel 188, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0221/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2013(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 26. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0063/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2014/EU om Unionens deltagelse i et europæisk metrologiprogram for innovation og forskning (EMPIR), der iværksættes i fællesskab af flere medlemsstater

P7_TC1-COD(2013)0242


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 555/2014/EU).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Partnerskabsprogrammet mellem de europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg ***I
PDF 199kWORD 59k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions deltagelse i fortsættelsen af partnerskabsprogrammet mellem de europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg, der iværksættes af flere medlemsstater (COM(2013)0498 – C7-0222/2013 – 2013/0243(COD))
P7_TA(2014)0366A7-0064/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: Førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0498),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 185 og artikel 188, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0222/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2013(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 26. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0064/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2014/EU om Unionens deltagelse i fortsættelsen af partnerskabsprogrammet mellem de europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg (EDCTP2), der iværksættes i fællesskab af flere medlemsstater

P7_TC1-COD(2013)0243


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 556/2014/EU).

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.


Europæisk kendelse til sikring af bankindeståender ***I
PDF 198kWORD 94k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område (COM(2011)0445 – C7-0211/2011 – 2011/0204(COD))
P7_TA(2014)0367A7-0227/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: Førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0445),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 81, stk. 2, litra a), e) og f), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt Parlamentet forslaget (C7-0211/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 26. april 2012(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 6. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0227/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag væsentligt eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand om at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om indførelse af en procedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område

P7_TC1-COD(2011)0204


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 655/2014).

(1) EUT C 191 af 29.6.2012, s. 57.


Offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store selskaber og grupper ***I
PDF 202kWORD 38k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store selskaber og grupper (COM(2013)0207 – C7-0103/2013 – 2013/0110(COD))
P7_TA(2014)0368A7-0006/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: Førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0207),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 50, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0103/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det estiske parlament, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. juli 2013(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 26. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A7-0006/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for visse store virksomheder og koncerner

P7_TC1-COD(2013)0110


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/95/EU).

(1) EUT C 327 af 12.11.2013, s. 47.


Inddrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere ***I
PDF 212kWORD 81k
Beslutning
Tekst
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere (COM(2010)0378 – C7-0179/2010 – 2010/0209(COD))
P7_TA(2014)0369A7-0170/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2010)0378),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0179/2010),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4. maj 2011(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 31. marts 2011(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0170/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere

P7_TC1-COD(2010)0209


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/66/EU).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

FÆLLES ERKLÆRING FRA PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN

Med dette direktiv indføres der en selvstændig mobilitetsordning med specifikke regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 79, stk. 2, litra a) og b), i TEUF, vedrørende betingelserne for indrejse, ophold og fri bevægelighed for tredjelandsstatsborgere med henblik på arbejde som virksomhedsinternt udstationeret i andre medlemsstater end den, der udstedte tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede, og som skal betragtes som en lex specialist i forhold til gældende Schengenregler.

Parlamentet og Rådet noterer sig, at Kommissionen agter at undersøge, hvorvidt der er behov for at træffe foranstaltninger for at øge retssikkerheden for så vidt angår samspillet mellem de to retlige ordninger, og navnlig at undersøge, om der er behov for at ajourføre Schengenhåndbogen.

ERKLÆRINGER FRA KOMMISSIONEN

1.  Erklæring om definitionen af en "specialist":

Kommissionen finder, at definitionen af en "specialist" i direktivets artikel 3, litra f), stemmer overens med den tilsvarende definition ("person, der besidder en særlig viden") på EU's liste over særlige forpligtelser i forbindelse med den almindelige WTO-overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS). Brugen af ordet "specialiseret" i stedet for "særlig" indebærer ingen ændring eller udvidelse af GATS-definitionen og udgør blot en tilpasning til nutidig sprogbrug.

2.  Erklæring om de i artikel 18, stk. 2, litra c) og d), omhandlede bilaterale aftaler:

Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af bestemmelserne i direktivets artikel 18, stk. 2, litra c) og d, med henblik på at vurdere, hvilke virkninger de i denne artikel omhandlede bilaterale aftaler eventuelt har for behandlingen af virksomhedsinternt udstationerede og anvendelsen af forordning (EU) nr. 1231/2010, og træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige.

(1) EUT C 218 af 23.7.2011, s. 101.
(2) EUT C 166 af 7.6.2011, s. 59.


Fællesforetagendet Clean Sky 2 *
PDF 196kWORD 46k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet Clean Sky 2 (COM(2013)0505 – C7-0255/2013 – 2013/0244(NLE))
P7_TA(2014)0370A7-0083/2014

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0505),

–  der henviser til artikel 187 og artikel 188, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0255/2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0083/2014),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om fællesforetagendet Clean Sky 2

P7_TC1-NLE(2013)0244


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, Rådets forordning (EU) nr. 558/2014).


Fællesforetagendet for biobaserede industrier *
PDF 196kWORD 41k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet for biobaserede industrier (COM(2013)0496 – C7-0257/2013 – 2013/0241(NLE))
P7_TA(2014)0371A7-0092/2014

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0496),

–  der henviser til artikel 187 og artikel 188, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0257/2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0092/2014),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om fællesforetagendet for biobaserede industrier

P7_TC1-NLE(2013)0241


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, Rådets forordning (EU) nr. 560/2014).


Fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) *
PDF 197kWORD 39k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 219/2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) for så vidt angår en forlængelse af fællesforetagendet indtil 2024 (COM(2013)0503 – C7-0254/2013 – 2013/0237(NLE))
P7_TA(2014)0372A7-0062/2014

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0503),

–  der henviser til artikel 187 og 188 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0254/2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0062/2014),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af forordning (EF) nr. 219/2007 om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) for så vidt angår en forlængelse af fællesforetagendet indtil 2024

P7_TC1-NLE(2013)0237


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, Rådets forordning (EU) nr. 721/2014).


Fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 *
PDF 195kWORD 42k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2 (COM(2013)0495 – C7-0259/2013 – 2013/0240(NLE))
P7_TA(2014)0373A7-0105/2014

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0495),

–  der henviser til artikel 187 og artikel 188, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0259/2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0105/2014),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om fællesforetagendet for initiativet om innovative lægemidler 2

P7_TC1-NLE(2013)0240


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, Rådets forordning (EU) nr. 557/2014).


Fællesforetagendet ECSEL *
PDF 196kWORD 41k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet ECSEL (COM(2013)0501 – C7-0258/2013 – 2013/0234(NLE))
P7_TA(2014)0374A7-0074/2014

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0501),

–  der henviser til artikel 187 og artikel 188, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0258/2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A7-0074/2014),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om fællesforetagendet ECSEL

P7_TC1-NLE(2013)0234


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, Rådets forordning (EU) nr. 561/2014).


Fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 *
PDF 196kWORD 49k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2 (COM(2013)0506 – C7-0256/2013 – 2013/0245(NLE))
P7_TA(2014)0375A7-0094/2014

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2013)0506),

–  der henviser til artikel 187 og artikel 188, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0256/2013),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0094/2014),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om fællesforetagendet for brændselsceller og brint 2

P7_TC1-NLE(2013)0245


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, Rådets forordning (EU) nr. 559/2014).


Den interinstitutionelle aftale om åbenhedsregisteret
PDF 422kWORD 147k
Afgørelse
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Bilag
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. april 2014 om ændring af den interinstitutionelle aftale om åbenhedsregisteret (2014/2010(ACI))
P7_TA(2014)0376A7-0258/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til mødet i Præsidiet den 13. januar 2014, der godkendte de henstillinger, der var vedtaget den 12. december 2013 af den interinstitutionelle arbejdsgruppe på højt plan om revision af åbenhedsregistret,

–  der henviser til udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om oprettelse af et åbenhedsregister for organisationer og selvstændige enkeltpersoner, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker (herefter "den modificerede aftale"),

–  der henviser til artikel 11, stk. 1 og 2, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 295 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til sin afgørelse af 11. maj 2011 om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om et fælles åbenhedsregister(1),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 23. juni 2011 mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om oprettelse af et åbenhedsregister for organisationer og selvstændige enkeltpersoner, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker (herefter "aftalen af 23. juni 2011")(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 127, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0258/2014),

A.  der henviser til, at artikel 11, stk. 2, i TEU lyder som følger: "Institutionerne fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med de repræsentative sammenslutninger og civilsamfundet";

B.  der henviser til, at åbenheden omkring denne dialog forudsætter et velfungerende fælles register over organisationer og selvstændige enkeltpersoner, der forsøger at øve indflydelse på udformningen og gennemførelsen af EU's politikker;

C.  der henviser til, at dets beslutning af 8. maj 2008 om udvikling af rammer for interesserepræsentanters (lobbyisters) virksomhed i EU-institutionerne(3) opstillede principperne for det grundlag, hvorpå Europa-Parlamentet gik i forhandlinger med Kommissionen vedrørende et fælles åbenhedsregister;

D.  der henviser til, at Parlamentet i ovenstående afgørelse af 11. maj 2011 tilsluttede sig reglerne og rammerne for åbenhedsregistret for organisationer og selvstændige enkeltpersoner, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker;

E.  der henviser til, at ureguleret og ugennemsigtig lobbyisme er en betydelig trussel mod politikudformningen og almenvellet;

1.  beklager, at forslaget om ændring af aftalen af 23. juni 2011 ikke vil føre til oprettelse af et obligatorisk åbenhedsregister; gentager derfor sin opfordring til indførelse af obligatorisk registrering i forbindelse med lobbyvirksomhed ved EU-institutionerne, som allerede blev fremsat i ovennævnte beslutning af 8. maj 2008 og ovennævnte afgørelse af 11. maj 2011;

2.  anser de foreslåede ændringer af aftalen af 23. juni 2011 for at udgøre et delvist skridt fremad på det nuværende stadium;

3.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2016 at fremsætte et lovforslag om indførelse af et obligatorisk register på grundlag af artikel 352 i TEUF;

4.  anmoder Kommissionen om i forbindelse med eventuelle snarlige forslag om en omfattende reform af traktaterne at inkludere et forslag om enten ændring af artikel 298 i TEUF eller om et passende retsgrundlag, der muliggør oprettelse af et obligatorisk register i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure;

5.  finder, at fremtidige revisioner af åbenhedsregisteret bør ske så gennemskueligt og inklusivt som muligt og i fuldt omfang inddrage Parlamentets kompetente udvalg samt muliggøre omfattende deltagelse fra civilsamfundets side;

6.  fastholder, at den næste revision af åbenhedsregisteret skal ledsages af en offentlig høring;

7.  mener, at en yderligere evaluering af åbenhedsregisteret under alle omstændigheder bør være afsluttet senest ved udgangen af 2017.

8.  anerkender den rolle, som Rådet har spillet siden oprettelsen af åbenhedsregistret, og glæder sig over, at Rådet som observatør er gået ind i sagen med henblik på at holde aftalen af 23. juni 2011 under tilsyn; gentager dog sin opfordring til Rådet om at tilslutte sig åbenhedsregistret hurtigst muligt i den hensigt at sikre gennemsigtighed i alle stadier af lovgivningen på EU-niveau;

9.  glæder sig over den forbedrede specifikation af de oplysninger, der skal indgives i henhold til den modificerede aftale, hvilket bør gennemføres ved at fastholde kravet om oplysning om identiteten af alle kunder, som repræsenteres af organisationer og selvstændige enkeltpersoner, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker, og ved at foretage en klar sammenknytning mellem alle aktiviteter omfattede af registret og de berørte kunder;

10.  mener, at der i fortolkningen af udtrykket "utilbørlig optræden", jf. litra b) i adfærdskodeksen, der er vedlagt den modificerede aftale, foruden de generelt accepterede principper som udstukket i kodeksen, særlig litra c), f) og g), skal forstås:

11.  mener, at den adfærdskodeks, der er knyttet til aftalen af 23. juni 2011, og adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Parlamentet med hensyn til økonomiske interesser og interessekonflikter bør ændres med henblik på at sikre, at medlemmerne ikke indgår nogen form for aftaler eller i nogen kontraktuelle forhold med eksterne organer om enten at finansiere eller direkte ansætte personer tilhørende medlemmets medarbejderstab;

12.  glæder sig over de tydeligere definitioner, som beskriver de undtagelser fra anvendelsesområdet, der er gældende for advokatfirmaers aktiviteter;

13.  forventer, at sådanne tydeligere definitioner vil bidrage til yderligere registrering og udvirke en bedre forståelse af betydningen af de registeromfattede aktiviteter, der udøves af advokatfirmaer, således at de kan drage nytte af de incitamenter, som åbenhedsregistret giver, og på gennemsigtig vis kan deltage i lovgivningsprocessen;

14.  fastholder, at de registrerede advokatfirmaer bør oplyse alle de klienter, på hvis vegne de udøver de registeromfattede aktiviteter, til åbenhedsregisteret;

15.  opfordrer Kommissionen til at anlægge samme ambitionsniveau i forbindelse med indførelsen af incitamenter for registrerede med det formål at øge deltagelsen i åbenhedsregistret; mener, at sådanne incitamenter kunne være:

16.  glæder sig over de seneste afgørelser, der er truffet af advokatsammenslutningerne i Bruxelles og Paris om at anerkende forskellene mellem advokaters judicielle aktiviteter og andre aktiviteter, der er omfattet af åbenhedsregisterets anvendelsesområde; opfordrer endvidere Rådet for Advokatsamfund i Den Europæiske Union til at tilskynde sine medlemmer til at træffe tilsvarende foranstaltninger;

17.  bemærker, at der i nogle medlemsstater findes forskriftsmæssige regler for udøvelse af erhverv, som navnlig objektivt set forhindrer advokatfirmaer i selv at blive opført i åbenhedsregisteret og i forbindelse hermed at fremlægge de oplysninger om deres klienter, som registeret kræver; finder dog samtidig, at der består en betydelig risiko derved, at sådanne forskriftsmæssige bestemmelser også kan misbruges til at undgå offentliggørelse af oplysninger, der er påkrævet for at sikre korrekt indføring i registret; glæder sig i denne forbindelse over faglige organisationers åbenbare beredvillighed til at indgå i partnerskab om i professionens interesse at sikre, at en sådan tilbageholdelse af oplysninger begrænses til, hvad lovgivningen objektivt tillader; opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentets formand til at sørge for et praktisk udfald af denne beredvillighed og til snarest muligt at indføje et resultat i den modificerede aftale;

18.  glæder sig over Præsidiets intention om at opstille et betydeligt antal incitamenter med det formål at øge deltagelsen i åbenhedsregistret;

19.  opfordrer i den hensigt at befordre fuldstændig gennemførelse af disse foranstaltninger Præsidiet til at overveje følgende konkrete forslag til indføjelse i de relevante Præsidieafgørelser:

20.  anmoder Præsidiet om at udvikle en standardformular, hvormed ordførere på frivillig basis kan offentliggøre et ”lovgivningsmæssigt fodspor”; et lovgivningsmæssigt fodspor er en formular, der knyttes som bilag til betænkninger udarbejdet af medlemmerne, og som giver en oversigt over alle de lobbyister, som ordførere med ansvar for et bestemt dossier er mødtes med under udarbejdelsen af betænkningen, såfremt dette har fået en væsentlig indvirkning på betænkningen;

21.  anmoder tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet om at efterleve de gældende bestemmelser(4), når de varetager aktiviteter, der falder inden for registerets anvendelsesområde; mener, at tidligere medlemmer, når de varetager sådanne aktiviteter, ikke bør bruge deres medlemsadgangskort til at få adgang til Europa-Parlamentets område; opfordrer Præsidiet til at forelægge Formandskonferencen et forslag om passende foranstaltninger til at forebygge misbrug af de privilegier, som tidligere medlemmer har ret til;

22.  anmoder om, at åbenhedsregisterets sekretariat med regelmæssige mellemrum aflægger rapport om, hvordan incitamentssystemet fungerer, med henblik på i sidste ende at oprette et obligatorisk register;

23.  understreger, at uregistrerede organisationer eller enkeltpersoner, som er berettigede til registrering og forventes at blive registreret, (også selvom deres manglende registrering kun er midlertidig) ikke vil få adgang til de nye incitamenter og fordele, der knytter sig til registrering;

24.  glæder sig over og bakker op om den rolle, som ikke-institutionelle vagthunde spiller i overvågningen af åbenheden inden for EU-institutionerne;

25.  finder, at strukturen og personalet i det fælles åbenhedsregisters sekretariat bør styrkes med henblik på at gennemføre de nye bestemmelser i den modificerede aftale, for at håndtere procedurerne for underretning og for undersøgelse og behandling af klager samt for at forbedre procedurerne til kontrol af pålideligheden af oplysninger, som de registrerede indsender;

26.  forventer, at årsberetningen om driften af det fælles åbenhedsregister vil omfatte en analyse af de fremskridt, der er gjort vedrørende dækningsgrad og kvaliteten af de indførte oplysninger;

27.  tilskynder Kommissionen til i forbindelse med koordineringen af åbenhedsregisteret at føre nøje tilsyn med, at den modificerede aftale gennemføres korrekt;

28.  godkender den modificerede aftale, i den nedenfor anførte form, og beslutter at knytte den som bilag til forretningsordenen;

29.  pålægger sin formand at undertegne den modificerede aftale sammen med formanden for Europa-Kommissionen og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

30.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse, herunder bilaget, til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.

BILAG

AFTALE MELLEM EUROPA-PARLAMENTET OG EUROPA-KOMMISSIONENOM ET ÅBENHEDSREGISTER FOR ORGANISATIONER OG SELVSTÆNDIGE, DER DELTAGER I UDFORMNINGEN OG GENNEMFØRELSEN AF EU'S POLITIKKER

Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (herefter "parterne") har —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 11, stk. 1 og 2, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 295, og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (herefter samlet "traktaterne"),

der henviser til, at Europæiske beslutningstagere opererer ikke isoleret fra civilsamfundet, men fører en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med repræsentative foreninger og civilsamfundet,

der henviser til, at parterne har foretaget en revision af åbenhedsregistret (herefter "registret"), der er oprettet efter aftale mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen af 23. juni 2011 om oprettelse af et åbenhedsregister for organisationer og selvstændige, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker(5), jf. punkt 30 i nævnte aftale —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

I.  Principper for registret

1.  Registret oprettes og føres, uden at dette berører eller foregriber Europa-Parlamentets målsætninger, således som de er kommet til udtryk i dets beslutning af 8. maj 2008 om udvikling af rammer for interesserepræsentanters (lobbyisters) virksomhed i EU-institutionerne(6) og dets afgørelse af 11. maj 2011 om indgåelse af en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen om et fælles åbenhedsregister(7).

2.  Registret føres i overensstemmelse med EU-rettens generelle principper, herunder proportionalitetsprincippet og princippet om forbud mod forskelsbehandling.

3.  Registret føres med overholdelse af Europa-Parlamentets medlemmers ret til at udøve deres parlamentariske mandat uden begrænsninger.

4.  Registret føres, uden at det griber ind i parternes kompetencer eller prærogativer eller berører deres respektive organisatoriske beføjelser.

5.  Parterne søger at behandle alle aktører, der er involveret i aktiviteter af samme art, ens, og at muliggøre lige vilkår for registrering af organisationer og selvstændige, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU’s politikker.

II.  Registrets struktur

6.  Registret er struktureret på følgende vis:

a)  bestemmelser om registrets anvendelsesområde, aktiviteter, der dækkes af registret, definitioner, incitamenter og undtagelser

b)  registreringskategorier (bilag 1)

c)  oplysninger, som de registrerede skal indgive, herunder finansielle oplysninger (bilag 2)

d)  en adfærdskodeks (bilag 3)

e)  underretnings- og klagemekanismer og foranstaltninger, der skal træffes ved tilsidesættelse af adfærdskodeksen, herunder procedurer for underretninger og for undersøgelse og behandling af klager (bilag 4)

f)  retningslinjer for gennemførelse med praktiske oplysninger til de registrerede.

III.  Registrets anvendelsesområde

Aktiviteter, der er omfattet

7.  Registret omfatter alle aktiviteter, bortset fra de i stk. 10 til 12 omhandlede, som udføres med det formål at øve direkte eller indirekte indflydelse på EU-institutionernes udformning eller gennemførelse af politikker og deres beslutningsproces, uanset hvilke kommunikationskanaler eller -midler der benyttes, f.eks. outsourcing, medier, kontrakter med professionelle mellemled, tænketanke, platforme, fora, kampagner eller græsrodsinitiativer.

I denne aftale forstås ved "direkte indflydelse" en direkte kontakt til eller kommunikation med EU-institutionerne eller andre handlinger, der følger op på sådanne aktiviteter, og ved "indirekte indflydelse" forstås anvendelsen af indflydelsesfremmende mellemled såsom medier, offentlig mening, konferencer eller sociale arrangementer målrettet mod EU-institutionerne.

Disse aktiviteter omfatter navnlig at:

–  kontakte medlemmer og disses assistenter, tjenestemænd eller øvrige ansatte i EU-institutionerne

–  udarbejde, udsende og viderebringe breve, oplysningsmateriale eller diskussionsoplæg og høringssvar

–  organisere begivenheder, møder eller pr-aktiviteter, konferencer eller sociale arrangementer, hvortil der er sendt indbydelser til medlemmer og disses assistenter eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i EU-institutionerne. og

–  give frivillige bidrag og at deltage i formelle konsultationer eller høringer om planlagte lovgivningsmæssige eller andre EU-retsakter og andre åbne høringer.

8.  Alle organisationer og selvstændige, uanset deres retlige status, hvis aktiviteter er omfattet af registret, uanset om disse aktiviteter er igangværende eller under udarbejdelse, forventes at lade sig registrere.

Enhver aktivitet, der er omfattet af registret, og som udøves i medfør af kontrakt via et mellemled, der yder juridisk og anden faglig rådgivning, medfører registreringsberettigelse for både mellemleddet og klienten. Disse mellemled skal erklære samtlige klienter, der er omfattet af sådanne kontrakter, såvel som deres indtægt per klient for repræsentationsaktiviteter, jf. bilag 2, punkt II.C.2.B. Dette krav fritager ikke klienter fra at registrere og i deres egne skøn over omkostninger at inkludere udgifterne til aktiviteter, der varetages i underentreprise af et mellemled.

Aktiviteter, der ikke er omfattet

9.  En organisation er kun berettiget til at lade sig registrere, hvis den udøver aktiviteter, der er omfattet af registret, og som har medført direkte eller indirekte kommunikation med EU-institutioner. En organisation, der anses for uberettiget, kan slettes af registret.

10.  Aktiviteter, der vedrører juridisk og anden professionel rådgivning, er ikke omfattet af registret i det omfang, at

–  de består i rådgivende arbejde og kontakter med offentlige myndigheder for at informere klienter bedre om en generel retstilstand, om klienters særlige retsstilling eller rådgivning om, hvorvidt et bestemt retligt eller administrativt skridt er hensigtsmæssigt eller tilladt efter gældende ret og forskriftsmæssige forhold

–  de består i rådgivning af klienter med henblik på at hjælpe dem med at sikre, at deres aktiviteter overholder gældende ret

–  de består i analyser og undersøgelser udarbejdet for klienter vedrørende de mulige konsekvenser af lovgivningsmæssige eller regulatoriske ændringer med hensyn til deres retsstilling eller aktivitetsområde

–  de består i repræsentation i forbindelse med en forligs- eller mæglingsprocedure, der har til formål at forhindre, at en tvist bliver indbragt for domstolene eller en administrativ instans, eller

–  de vedrører udøvelse af en klients grundlæggende ret til en retfærdig rettergang, herunder kontradiktionsretten i administrative sager, som føres af advokater eller andre fagfolk, der er involveret heri.

Hvis en virksomhed og dens rådgivere er involveret som part i en specifik retssag eller administrativ sag eller procedure, er alle aktiviteter, der har direkte forbindelse hermed, og ikke som sådan tager sigte på at ændre gældende ret, ikke omfattet af registret. Dette afsnit gælder for alle erhvervssektorer i Den Europæiske Union.

Følgende aktiviteter, der vedrører juridisk og anden professionel rådgivning, er dog omfattet af registret, hvis de er beregnet til at influere på EU-institutionerne, deres medlemmer og disses assistenter eller tjenestemænd eller øvrige ansatte:

–  ydelse af støtte, via repræsentation eller mægling, og promotionsmateriale, herunder argumentation og udarbejdelse af udkast, og

–  ydelse af taktisk og strategisk rådgivning, herunder at rejse spørgsmål om emner, hvis rækkevidde og kommunikationstid er beregnet til at influere EU-institutionerne, deres medlemmer og disses assistenter eller tjenestemænd eller øvrige ansatte.

11.  Aktiviteter, som udøves af arbejdsmarkedets parter i den sociale dialog (fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, osv.), er ikke omfattet af registret, når disse parter handler inden for rammerne af den rolle, som de er tildelt ifølge traktaterne. Dette gælder tilsvarende for alle organer, der ifølge traktaterne specifikt er tildelt en institutionel rolle.

12.  Aktiviteter, som er et svar på en direkte og individuel henvendelse fra en EU-institution eller medlemmer af Europa-Parlamentet, f.eks. ad hoc-anmodninger eller løbende anmodninger om faktuelle oplysninger, data eller faglig viden, er ikke omfattet af registret.

Særlige bestemmelser

13.  Registret finder ikke anvendelse på kirker og trossamfund. Repræsentationskontorer eller retlige organer, kontorer og netværk, der er oprettet med henblik på at repræsentere kirker og trossamfund i deres kontakter med EU-institutionerne, og sammenslutninger heraf, forventes dog at lade sig registrere.

14.  Registret finder ikke anvendelse på politiske partier. Enhver organisation, som disse opretter eller støtter, og hvis aktiviteter er omfattet af registret, forventes dog at lade sig registrere.

15.  Registret finder ikke anvendelse på medlemsstaternes statslige tjenester, tredjelandes regeringer, internationale mellemstatslige organisationer og deres diplomatiske missioner.

16.  Regionale offentlige myndigheder og deres repræsentationskontorer forventes ikke at lade sig registrere, men kan efter eget ønske lade sig registrere. Enhver forening eller ethvert netværk, der er oprettet med henblik på at repræsentere regioner kollektivt, forventes at lade sig registrere.

17.  Alle andre offentlige myndigheder på subnationalt niveau end de, der er omhandlet i stk. 16, såsom lokale og kommunale myndigheder eller bystyrer eller deres repræsentationskontorer, foreninger eller netværk, forventes at lade sig registrere.

18.  Netværk, platforme eller andre former for kollektive aktiviteter, som ikke har retlig status eller er en juridisk person, men som de facto øver organiseret indflydelse, og hvis aktiviteter er omfattet af registret, forventes at lade sig registrere. Medlemmer af sådanne former for kollektive aktiviteter skal udpege en repræsentant, der skal fungere som deres kontaktperson med ansvar for forbindelserne til det fælles åbenhedsregistersekretariat (i det følgende benævnt "registersekretariatet").

19.  I forbindelse med vurdering af registreringsberettigelsen tages der hensyn til alle aktiviteter rettet (direkte eller indirekte) mod EU's institutioner, agenturer og organer og disses medlemmer og assistenter, tjenestemænd og øvrige ansatte. Sådanne aktiviteter omfatter ikke aktiviteter rettet mod medlemsstaterne og især ikke aktiviteter rettet mod medlemsstaternes faste repræsentationer ved Den Europæiske Union.

20.  Europæiske netværk, forbund, sammenslutninger eller platforme opfordres til at udarbejde fælles, gennemsigtige retningslinjer for deres medlemmer, der nævner de aktiviteter, der er omfattet af registret. De forventes at offentliggøre disse retningslinjer.

IV.  Regler for registrerede

20140415-P7_TA(2014)0376_DA-p0000001.png

21.  Registrering indebærer, at de pågældende organisationer og enkeltpersoner:

—  accepterer, at de oplysninger, de afgiver med henblik på optagelse i registret, bliver offentligt tilgængelige

—  accepterer at handle i overensstemmelse med adfærdskodeksen, der er fastlagt i bilag 3, og at fremlægge eventuelle faglige adfærdskodekser, de måtte være bundet af(8)

—  garanterer, at de afgivne oplysninger med henblik på optagelse i registret er korrekte, og indvilliger i at samarbejde i forbindelse med administrative anmodninger om supplerende oplysninger og ajourføringer

—  accepterer, at underretninger eller klager, der vedrører dem, vil blive behandlet på grundlag af bestemmelserne i den adfærdskodeks, der er fastsat i bilag 3

—  accepterer at rette sig efter de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af tilsidesættelse af adfærdskodeksen, der er fastlagt i bilag 3, og anerkender, at foranstaltningerne i bilag 4 kan blive anvendt over for dem, hvis de ikke overholder adfærdskodeksen

—  tager til efterretning, at parterne efter anmodning og i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001(9) kan blive nødsaget til at fremlægge korrespondance og andre dokumenter vedrørende registreredes aktiviteter.

V.  Gennemførelse

22.  Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens generalsekretærer har ansvaret for at føre tilsyn med systemet og for alle vigtige driftsmæssige aspekter, og træffer efter fælles overenskomst de nødvendige foranstaltninger til gennemførelsen af denne aftale.

23.  Systemet drives i fællesskab, men parterne kan frit og uafhængigt anvende registret til deres egne, specifikke formål.

24.  Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens tjenestegrene driver med henblik på at gennemføre systemet en fælles driftsstruktur, registersekretariatet. Registersekretariatet består af en gruppe tjenestemænd fra Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen efter en aftale indgået mellem de kompetente tjenestegrene. Registersekretariatets arbejde koordineres af en kontorchef i Europa-Kommissionens Generalsekretariat. Registersekretariatet vil bl.a. have til opgave at udarbejde gennemførelsesretningslinjer inden for rammerne af denne aftale, at gøre det lettere for de registrerede at foretage en konsekvent fortolkning af reglerne, og føre tilsyn med kvaliteten af registrets indhold. Registersekretariatet skal bruge de til rådighed stående administrative ressourcer til at foretage kvalitetskontrol af registrets indhold, i den forståelse at det i sidste ende dog er de registrerede selv, der er ansvarlige for de oplysninger, de har indgivet.

25.  Parterne sørger for passende undervisning og intern kommunikation med henblik på at øge bevidstheden om registret og underretnings- og klageprocedurerne hos deres medlemmer og personale.

26.  Parterne træffer passende foranstaltninger eksternt for at øge bevidstheden om registret og fremme brugen heraf.

27.  En række grundlæggende statistiske oplysninger fra databasen offentliggøres regelmæssigt på webstedet for åbenhedsregistret på europa.eu og gøres tilgængelige ved hjælp af en brugervenlig søgemaskine. Databasens offentlige indhold skal være tilgængeligt i elektroniske, maskinlæsbare formater.

28.  Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens generalsekretærer forelægger den relevante næstformand for Europa-Parlamentet og den relevante næstformand for Europa-Kommissionen en årsrapport om, hvordan registret fungerer. Årsrapporten indeholder faktuelle oplysninger om registret, dets indhold og udvikling og skal offentliggøres årligt omhandlende det forløbne kalenderår.

VI.  Foranstaltninger gældende for registrerede, der opfylder betingelserne

29.  Adgangskort til Europa-Parlamentets bygninger vil kun blive udstedt til enkeltpersoner, der repræsenterer eller arbejder for organisationer, som falder inden for registrets anvendelsesområde, hvis de pågældende organisationer eller enkeltpersoner har ladet sig registrere. Registrering giver dog ikke automatisk ret til et adgangskort. Udstedelsen af og kontrollen med permanente adgangskort til Europa-Parlamentets bygninger er stadig Europa-Parlamentets ansvar og følger dets interne procedurer.

20140415-P7_TA(2014)0376_DA-p0000002.png

30.  Parterne skal opstille incitamenter inden for rammerne af deres administrative myndighed med henblik på at tilskynde til registrering inden for de rammer, der oprettes med denne aftale.

De incitamenter, som Europa-Parlamentet opstiller til registrerede, kan omfatte:

—  yderligere lettelse af adgang til Europa-Parlamentets bygninger, dets medlemmer og disses assistenter, dets tjenestemænd og øvrige ansatte

—  tilladelse til at organisere eller være medarrangør af arrangementer i Europa-Parlamentets lokaler

—  lettere fremsendelse af oplysninger, herunder specifikke mailservice-lister

—  deltagelse som talere i udvalgsmøder

—  formel støtte fra Europa-Parlamentet.

De incitamenter, som Europa-Kommissionen opstiller til registrerede, kan omfatte:

—  foranstaltninger vedrørende overføring af oplysninger til de registrerede ved iværksættelse af offentlig høring

—  foranstaltninger med hensyn til ekspertgrupper og andre rådgivende organer

—  specifikke mailservice-lister

—  formel støtte fra Europa-Kommissionen.

Parterne underretter de registrerede om de specifikke incitamenter, der står til rådighed for disse.

VII.  Foranstaltninger i tilfælde af tilsidesættelse af adfærdskodeksen

31.  Enhver kan via standardkontaktformularen på registrets websted indgive en underretning eller en klage om mulig tilsidesættelse af den i bilag 3 omhandlede adfærdskodeks. Underretninger og klager skal behandles efter de i bilag 4 fastlagte procedurer.

32.  En underretningsmekanisme er et redskab til at supplere den kvalitetskontrol, der foretages af registersekretariatet, jf. stk. 24. Alle kan indgive en underretning vedrørende faktuelle fejl i de oplysninger, de registrerede har opgivet. Der kan også indgives en underretning med hensyn til uberettigede registreringer.

33.  Enhver kan indgive en formel klage, hvis der er mistanke om, at en registreret tilsidesætter adfærdskodeksen, hvad angår andre forhold end faktuelle fejl. Klager skal dokumenteres ved håndgribelige kendsgerninger vedrørende den formodede tilsidesættelse af adfærdskodeksen.

Registersekretariatet undersøger den formodede tilsidesættelse under behørig overholdelse af principperne om proportionalitet og god forvaltningsskik. De registreredes eller deres repræsentanters forsætlige tilsidesættelse af adfærdskodeksen skal føre til anvendelse af de foranstaltninger, der er fastlagt i bilag 4.

34.  Hvis registersekretariatet under de procedurer, der omhandles i stk. 31-33, konstaterer gentagne tilfælde af manglende samarbejdsvilje eller utilbørlig adfærd eller alvorlig tilsidesættelse af adfærdskodeksen, skal den pågældende registrerede slettes fra registret i en fastsat periode på et til to år, og denne foranstaltning skal fremgå af registret, jf. bilag 4.

VIII.  Andre institutioners og organers deltagelse

35.  Det Europæiske Råd og Rådet opfordres til at tilslutte sig registret. Andre EU-institutioner, -organer og -agenturer opfordres til selv at benytte de rammer, der oprettes med denne aftale, som et referenceinstrument for deres eget samarbejde med organisationer og selvstændige, der er involveret i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker.

IX.  Afsluttende bestemmelser

36.  Nærværende aftale erstatter Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens aftale af 23. juni 2011, der ophører med at have virkning fra den dato, hvor nærværende aftale finder anvendelse.

37.  Registret tages op til revision i 2017.

38.  Denne aftale træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den finder anvendelse fra ....(10) eller fra 1. januar 2015, hvad der end er den tidligste dato.

Aktører, der allerede er registreret på den dato, hvor denne aftale finder anvendelse, skal ændre deres registrering, så den overholder de nye krav, inden for en periode på tre måneder efter denne dato.

Udfærdiget i ...,

På Europa-Parlamentets vegne På Europa-Kommissionens vegne

Formand Formand

Bilag 1

"Åbenhedsregister"

for organisationer og selvstændige, der deltager i udformningen og gennemførelsen af EU's politikker

Kategorier

Særlige kendetegn/bemærkninger

I - Konsulentfirmaer/advokatfirmaer/selvstændige konsulenter

Under-kategori

Konsulentfirmaer

Firmaer, der på vegne af klienter udfører aktiviteter inden for fortalervirksomhed, lobbyvirksomhed, promovering, offentlige anliggender og forbindelser til offentlige myndigheder.

Under-kategori

Advokatfirmaer

Advokatfirmaer, der på vegne af klienter udfører aktiviteter inden for fortalervirksomhed, lobbyvirksomhed, promovering, offentlige anliggender og forbindelser til offentlige myndigheder.

Under-kategori

Selvstændige konsulenter

Selvstændige konsulenter eller advokater, der på vegne af klienter udfører aktiviteter inden for fortalervirksomhed, lobbyvirksomhed, promovering, offentlige anliggender og forbindelser til offentlige myndigheder. Denne underkategori er for registrering af enkeltmandsenheder

II - Internt ansatte lobbyister og fag-, virksomheds- og brancheforeninger

Under-kategori

Virksomheder og koncerner

Virksomheder eller koncerner af virksomheder (med eller uden retlig status), der på egne vegne udfører aktiviteter inden for fortalervirksomhed, lobbyvirksomhed, promovering, offentlige anliggender og forbindelser til offentlige myndigheder.

Under-kategori

Handels- og brancheforeninger

Organisationer (hvad enten de er profitsøgende eller nonprofit), som repræsenterer profitsøgende selskaber eller blandede grupper og platforme.

Under-kategori

Fagforeninger og faglige organisationer

Interesserepræsentation for arbejdstagere, ansatte, fagforeninger eller faglige organisationer

Under-kategori

Andre organisationer omfatter:

—  arrangører (profitsøgende eller nonprofit)

—  interessetilknyttede medier eller forskningstilknyttede aktører med forbindelse til private, profitsøgende interesser

—  ad hoc-sammenslutninger og midlertidige konstellationer (med profitsøgende medlemskab)

III - Ikke-statslige organisationer

Under-kategori

Ikke-statslige organisationer, platforme og netværk og ad hoc-sammenslutninger og midlertidige sammenslutninger og andre lignende organisationer

Almennyttige organisationer (med eller uden retlig status), der er uafhængige af offentlige myndigheder og kommercielle organisationer. Omfatter stiftelser, velgørende organisationer osv.

Enhver sådan enhed, hvis medlemskab omfatter profitsøgende elementer, skal registreres under afsnit II.

IV - Tænketanke, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner

Under-kategori

Tænketanke og forskningsinstitutioner

Specialiserede tænketanke og forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med EU’s aktiviteter og politikker

Under-kategori

Akademiske institutioner

Institutioner, hvis hovedformål er uddannelse, men som beskæftiger sig med EU’s aktiviteter og politikker.

V - Organisationer, der repræsenterer kirker og trossamfund

Under-kategori

Organisationer, der repræsenterer kirker og trossamfund.

Juridiske enheder, kontorer, netværk eller foreninger oprettet med henblik på repræsentation.

VI - Organisationer, der repræsenterer lokale, regionale og kommunale myndigheder, andre offentlige eller blandede organer etc.

Under-kategori

Regionale strukturer

Regionerne selv og deres repræsentationskontorer forventes ikke at lade sig registrere, men kan efter eget ønske lade sig registrere. Foreninger eller netværk oprettet med henblik på at repræsentere regioner kollektivt forventes at lade sig registrere.

Under-kategori

Andre offentlige myndigheder på subnationalt niveau

Alle andre myndigheder på subnationalt niveau såsom bystyrer og lokale og kommunale myndigheder eller deres repræsentationskontorer / nationale foreninger eller netværk forventes at lade sig registrere.

Under-kategori

Tværnationale foreninger og netværk af offentlige regionale eller myndigheder på subnationalt niveau

Under-kategori

Andre offentlige eller blandede organer oprettet ved lov med almennyttigt formål

Omfatter andre organisationer med offentlig eller blandet (offentlig/privat) status

Bilag 2

Oplysninger, som de registrerede skal indgive

I.  GENERELLE OG GRUNDLÆGGENDE OPLYSNINGER

a)  organisationens navn(e), hovedkontorets adresse og, hvis relevant, kontoradresse i Bruxelles, Luxembourg eller Strasbourg, telefonnummer, e-mail-adresse, websted

b)  det fulde navn på den person, der er juridisk ansvarlig for organisationen, og navnet på organisationens direktør eller ledende partner eller, hvis det er relevant, vigtigste kontaktperson med hensyn til aktiviteter omfattet af registret (dvs. chefen for EU-anliggender); navnene på de personer, til hvem der er udstedt adgangstilladelse til Europa-Parlamentets bygninger(11)

c)  antallet af personer (medlemmer, ansatte osv.), der er beskæftiget med aktiviteter, der er omfattet af registret, og af personer, der får et adgangskort til Europa-Parlaments bygninger, og den tid, hver af disse personer bruger på sådanne aktiviteter i henhold til følgende procentdel af en fuldtidsbeskæftigelse: 25 %, 50 %, 75 % eller 100 %

d)  mål/opgave - interesseområde - aktiviteter - lande, hvori der udføres aktiviteter - tilhørsforhold til netværk - generelle oplysninger, der falder inden for registrets anvendelsesområde

e)  medlemskab og, hvis det er relevant, antal medlemmer (enkeltpersoner eller organisationer).

II.  SPECIFIKKE OPLYSNINGER

A.  AKTIVITETER, DER ER OMFATTET AF REGISTRET

Der skal oplyses konkrete detaljer om de vigtigste lovgivningsmæssige forslag eller politikker, som den registreredes aktiviteter er målrettet mod og som er omfattet af registret. Der kan henvises til andre specifikke aktiviteter såsom arrangementer eller publikationer.

B.  FORBINDELSER MED EU-INSTITUTIONER

a)  Medlemskab af grupper på højt plan, rådgivende udvalg, ekspertgrupper, andre EU-støttede sammenslutninger og platforme etc.

b)  Medlemskab af eller deltagelse i Europa-Parlamentets tværpolitiske grupper eller branchefora etc.

C.  FINANSIELLE OPLYSNINGER KNYTTET TIL AKTIVITETER, DER ER OMFATTET AF REGISTERET

1.  Alle registrerede skal oplyse:

a)  Et overslag over de årlige udgifter til de aktiviteter, der er omfattet af registret. De finansielle oplysninger skal dække et fuldt forretningsår og angå det senest afsluttede regnskabsår på datoen for registreringen eller for den årlige ajourføring af registreringsoplysningerne

b)  Størrelsen af og kilden til finansiering modtaget fra EU-institutionerne i det senest afsluttede regnskabsår på datoen for registreringen eller for den årlige ajourføring af registreringsoplysningerne. Disse oplysninger skal svare til de oplysninger, der fremgår af Det Europæiske Finansielle Gennemsigtighedssystem(12).

2.  Konsulentfirmaer/advokatfirmaer/selvstændige konsulenter (kategori I i bilag I) skal yderligere oplyse:

a)  Den omsætning, der kan tilskrives aktiviteter, der er omfattet af registret, efter følgende skala

Årlig omsætning for repræsentationsaktiviteter i EUR

0 – 99 999

100 000– 499 999

500 000 – 1 000 000

> 1 000 000

b)  En fortegnelse over samtlige klienter, på hvis vegne de registreringsomfattede aktiviteter udføres. Indtægter fra klienter for repræsentationsaktiviteter skal anføres efter følgende skala:

Intervaller for repræsentationsaktiviteter per klient, årligt og i EUR

0 – 9 999

10 000 – 24 999

25 000 – 49 999

50 000 – 99 999

100 000 – 199 999

200 000 – 299 999

300 000 – 399 999

400 000 – 499 999

500 000 – 599 999

600 000 – 699 999

700 000 – 799 999

800 000 – 899 999

900 000 – 1 000 000

> 1 000 000

c)  Klienter forventes også at lade sig registrere. Konsulentfirmaers, advokatfirmaers og selvstændige konsulenters erklæring om økonomiske interesser for deres klienter (liste og skala) fritager ikke klienterne fra selv at medtage disse aktiviteter i underentreprise i deres egen erklæring, således at deres erklærede finansielle bidrag ikke undervurderes.

3.  Internt ansatte lobbyister og brancheforeninger (kategori II i bilag 1) skal yderligere oplyse:

Den omsætning, der kan tilskrives aktiviteter, der er omfattet af registret, herunder beløb på mindre end 10.000 EUR

4.  Ikke-statslige organisationer, tænketanke, forskningsinstitutioner og akademiske institutioner - organisationer, der repræsenterer kirker og trossamfund - organisationer, der repræsenterer lokale, regionale og kommunale myndigheder, andre offentlige eller blandede organer etc. (kategori III-VI i bilag I) skal yderligere oplyse:

a)  organisationens samlede budget

b)  en oversigt over de væsentligste beløb og finansieringskilder.

Bilag 3

Adfærdskodeks

Parterne til denne aftale er af den opfattelse, at alle interesserepræsentanter, der interagerer med dem, hvad enten aktiviteten er enkeltstående eller forekommer hyppigere, og hvad enten de er registreret eller ej, bør optræde i overensstemmelse med forskrifterne i denne adfærdskodeks.

I deres forbindelser med EU-institutionerne og disses medlemmer, tjenestemænd og øvrige ansatte skal interesserepræsentanterne:

a)  altid opgive deres navn og i givet fald registreringsnummer, hvilket eller hvilke organer de arbejder for eller repræsenterer, hvilke interesser eller mål de promoverer, og i givet fald hvilke klienter eller medlemmer, de repræsenterer

b)  ikke på uhæderlig vis eller ved hjælp af upassende pression eller utilbørlig optræden forsøge at indhente oplysninger eller indvirke på beslutninger

c)  ikke påberåbe sig et formelt tilknytningsforhold til Den Europæiske Union eller en EU-institution over for tredjemand eller give falske oplysninger om registreringen på en sådan måde, at tredjeparter eller tjenestemænd eller øvrige ansatte i Den Europæiske Union vildledes, eller anvende EU-institutionernes logoer uden udtrykkelig tilladelse

d)  sikre, at de oplysninger, de giver ved registreringen og senere inden for rammerne af deres aktiviteter, der er omfattet af registret, er fuldstændige, opdaterede og ikke misvisende; acceptere, at de afgivne oplysninger underkastes tilsyn og indvillige i at samarbejde i forbindelse med administrative anmodninger om supplerende oplysninger og ajourføringer

e)  ikke sælge kopier af dokumenter indhentet fra en EU-institution til tredjemand

f)  generelt overholde og undgå enhver hindring af gennemførelsen og anvendelsen af samtlige regler, kodekser og praksis for god forvaltningsskik, som er opstillet af EU-institutionerne

g)  ikke forlede medlemmer af Den Europæiske Unions institutioner, tjenestemænd eller øvrige ansatte i Den Europæiske Union eller medlemmers assistenter eller praktikanter til at bryde regler og adfærdsnormer, som gælder for dem

h)  ved ansættelse af tidligere tjenestemænd eller øvrige ansatte i Den Europæiske Union eller tidligere assistenter eller praktikanter for EU-institutionernes medlemmer respektere disses forpligtelse til at rette sig efter regler og krav om fortrolighed, som er gældende for dem

i)  indhente forudgående samtykke fra det/de berørte medlem/medlemmer af Europa-Parlamentet vedrørende ethvert kontraktuelt forhold med eller ansættelse af enhver person tilhørende et medlems udpegede medarbejdere

j)  overholde alle bestemmelser om Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens tidligere medlemmers rettigheder og ansvar

k)  underrette dem, de repræsenterer, om deres forpligtelser over for EU-institutionerne.

Enkeltpersoner, som har ladet sig registrere ved Europa-Parlamentet med henblik på at få udstedt et personligt adgangskort til Europa-Parlamentets bygninger, som ikke kan overdrages, skal:

l)  sikre, at de til enhver tid at bære adgangskortet synligt under ophold i Europa-Parlamentets bygninger

m)  nøje overholde de gældende bestemmelser i Europa-Parlamentets forretningsorden

n)  acceptere, at enhver afgørelse vedrørende en anmodning om adgang til Europa-Parlamentets bygninger udelukkende tilfalder Parlamentet, og at registrering ikke automatisk giver ret til et adgangskort.

Bilag 4

Procedurer for underretninger og for undersøgelse og behandling af klager

I.  UNDERRETNING

Enhver kan ved at udfylde standardkontaktformularen på registrets websted indgive en underretning til registersekretariatet, hvad angår oplysninger i registret og ugyldige registreringer.

Underretninger om oplysninger, der er indført i registret, behandles som påståede tilsidesættelser af litra d), i den i bilag 3 fastlagte adfærdskodeks(13). Den berørte registrerede vil blive anmodet om at ajourføre oplysningerne eller redegøre over for registersekretariatet, hvorfor oplysningerne ikke behøves ajourført. Hvis den berørte registrerede ikke samarbejder, kan foranstaltningerne, der er beskrevet i skemaet over foranstaltninger nedenfor (linje 2 - 4), anvendes.

II.  KLAGER

Fase 1: Indgivelse af klage

1.  Enhver kan indgive klage til registersekretariatet via standardformularen på registrets websted. Formularen skal indeholde følgende oplysninger:

a)  den registrerede, der klages over

b)  klagerens navn og kontaktoplysninger

c)  nærmere oplysninger om den påståede tilsidesættelse af adfærdskodeksen, herunder eventuelle bilag og andet materiale til dokumentation til støtte for klagen, angivelse af eventuel skade, som klageren har lidt, og grundene til mistanken om forsætlig tilsidesættelse af adfærdskodeksen.

Anonyme klager behandles ikke.

2.  Klagen skal angive de bestemmelser i adfærdskodeksen, som ifølge klageren ikke er efterlevet. Enhver klage, hvor registersekretariatet med det samme klart vurderer, at tilsidesættelsen er utilsigtet, kan omklassificeres af registersekretariatet som en "underretning".

3.  Adfærdskodeksen finder udelukkende anvendelse på forbindelser mellem interesserepræsentanter og EU-institutionerne, og må ikke påkaldes til regulering af forhold mellem tredjeparter eller mellem registrerede.

Fase 2: Opfyldelse af betingelserne for behandling

4.  Ved modtagelse af klagen skal registersekretariatet:

a)  bekræfte modtagelsen af klagen over for klageren inden for fem arbejdsdage

b)  afgøre, hvorvidt klagen er omfattet af registret, jf. adfærdskodeksen i bilag 3 og fase 1 ovenfor

c)  kontrollere, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation til støtte for klagen, enten i form af dokumenter, andet skriftligt materiale eller personlige erklæringer. I princippet skal al væsentlig dokumentation udgå fra den berørte registrerede, fra et dokument udstedt af en tredjepart eller fra offentligt tilgængelige kilder. Rene udlægninger fra klageren anses ikke for dokumentation

d)  på grundlag af analyserne omhandlet i litra b) og c) træffe afgørelse om opfyldelse af betingelserne for behandling.

5.  Afgøres det, at klagen ikke kan behandles, underretter registersekretariatet klageren skriftligt herom med angivelse af begrundelsen for afgørelsen.

6.   Afgøres det, at klagen kan behandles, underretter registersekretariatet både klageren og den berørte registrerede herom og om den procedure, der iværksættes, som omhandlet herunder.

Fase 3: Behandling af berettiget klage – undersøgelse og foreløbige foranstaltninger

7.  Registersekretariatet underretter den berørte registrerede, om klagens indhold og om de bestemmelser, der angiveligt ikke er efterlevet, og den registrerede opfordres samtidig til at fremlægge sin holdning til klagen inden for 20 arbejdsdage. Den berørte registrerede kan til underbygning af holdningen og inden for samme frist fremlægge et memorandum udarbejdet af en repræsentativ fagorganisation, især for lovregulerede erhverv eller organisationer, der er underlagt et fagligt adfærdskodeks.

8.  Manglende overholdelse af svarfristen fastsat i stk. 7 medfører en midlertidig suspension af den berørte registrerede fra registret indtil samarbejdet genoptages.

9.  Alle oplysninger, der indsamles i forbindelse med undersøgelsen, undersøges af registersekretariatet, der kan vælge at indkalde den berørte registrerede eller klageren eller begge til høring.

10.  Hvis undersøgelsen af den forelagte dokumentation viser, at klagen er ubegrundet, underretter registersekretariatet både den berørte registrerede og klageren om denne afgørelse med angivelse af begrundelsen herfor.

11.  Hvis klagen anses for berettiget suspenderes den registrerede midlertidigt fra registret i den tid, det tager at løse problemet (se fase 4 nedenfor) og kan gøres til genstand for yderligere foranstaltninger, herunder slettelse fra registret eller inddragelse af en eventuel adgangstilladelse til Europa-Parlamentets bygninger, jf. Europa-Parlamentets interne procedurer (se fase 5 og linje 2–4 i skemaet over foranstaltninger nedenfor), især i tilfælde af manglende samarbejde.

Fase 4: Behandling af berettiget klage – løsning

12.  Hvis klagen anses for berettiget og de problematiske punkter indkredses, tager registersekretariatet alle nødvendige skridt i samarbejde med den berørte registrerede med henblik på at behandle og løse problemerne.

13.  Hvis den berørte registrerede samarbejder, afsætter registersekretariatet efter vurdering i den enkelte sag et tilstrækkeligt tidsrum til at opnå en løsning.

14.  Hvis der nås frem til en mulig løsning på problemet, og den berørte registrerede samarbejder om at iværksætte denne løsning, genaktiveres registreringen for denne registrerede, og klagesagen afsluttes. Registersekretariatet underretter både den berørte registrerede og klageren om denne afgørelse med angivelse af begrundelsen herfor.

15.  Hvis der nås frem til en mulig løsning på problemet, og den berørte registrerede ikke samarbejder om at iværksætte denne løsning, slettes registreringen for denne registreredes vedkommende (se linje 2 og 3 i skemaet over foranstaltninger nedenfor). Registersekretariatet underretter både den berørte registrerede og klageren om denne afgørelse med angivelse af begrundelsen herfor.

16.  Hvis en mulig løsning på problemet forudsætter en beslutning fra en tredjepart, herunder en myndighed i en medlemsstat, suspenderes registersekretariatets endelige afgørelse, indtil den pågældende beslutning er truffet.

17.  Hvis den registrerede ikke samarbejder, inden der er gået 40 arbejdsdage fra underretningen om klagen, jf. stk. 7, anvendes foranstaltninger i tilfælde af tilsidesættelse af adfærdskodeksen (jf. stk. 19 - 22 i fase 5 og linje 2 - 4 i skemaet over foranstaltninger nedenfor).

Fase 5: Behandling af en berettiget klage – foranstaltninger at træffe i tilfælde af tilsidesættelse af adfærdskodeksen

18.  Hvis den berørte registrerede foretager øjeblikkelige berigtigelser, modtager både klageren og den berørte registrerede en notits fra registersekretariatet med anerkendelse af denne omstændighed og med angivelse af berigtigelsens indhold (se linje 1 i skemaet over foranstaltninger nedenfor).

19.  Hvis den berørte ikke reagerer inden fristen på 40 arbejdsdage, jf. stk. 17, slettes den berørte fra registret (jf. linje 2 i skemaet over foranstaltninger nedenfor), og taber de incitamenter, der er knyttet til registrering.

20.  Hvis der konstateres utilbørlig adfærd, slettes den berørte registrerede fra registret (se linje 3 i skemaet over foranstaltninger nedenfor), og taber de incitamenter, der er knyttet til registrering.

21.  I sager omhandlet i stk. 19 og 20, kan den berørte registrerede lade sig genregistrere, hvis der er rettet op på grundene til slettelsen.

22.  Hvis enten manglende samarbejde eller utilbørlig adfærd anses for at være af gentagende og forsætlig art, eller der er konstateret alvorlig tilsidesættelse (se linje 4 i skemaet over foranstaltninger nedenfor), træffer registersekretariatet afgørelse om at udelukke genindskrivning i registret i en periode på enten et eller to år, (afhængig af sagens alvor).

23.  Alle foranstaltninger truffet i henhold til stk. 18-22 eller linje 1-4 i skemaet over foranstaltninger nedenfor meddeles af registersekretariatet til den berørte registrerede og klageren.

24.  I tilfælde, hvor en foranstaltning truffet af registersekretariatet indebærer længerevarende udelukkelse fra registret (se linje 4 i skemaet over foranstaltninger nedenfor), kan den berørte registrerede – inden for 20 arbejdsdage efter meddelelsen om foranstaltningen – fremsætte en begrundet anmodning om fornyet overvejelse om denne foranstaltning til Europa-Parlamentets og Europa-Kommissionens generalsekretærer.

25.  Efter udløbet af fristen på 20 dage eller efter at generalsekretærerne har truffet en endelig afgørelse, underrettes den relevante næstformand for Europa-Parlamentet og den relevante næstformand for Europa-Kommissionen, og en anmærkning om foranstaltningen offentliggøres i registret.

26.  Hvis en afgørelse om forbud mod genopførelse i registret i en bestemt periode medfører inddragelse af muligheden for at ansøge om adgangstilladelse til Europa-Parlamentets bygninger til interesserepræsentative formål, forelægger Parlamentets generalsekretær Kvæstorkollegiet et forslag herom, hvor det opfordres til at autorisere inddragelse af den relevante adgangstilladelse, som er udstedt til den ellerde berørte enkeltpersoner, i det relevante tidsrum.

27.  Registersekretariatet tager i forbindelse med sine afgørelser om foranstaltninger i henhold til dette bilag behørigt hensyn til principperne om proportionalitet og god forvaltningsskik. Registersekretariatets arbejde koordineres af en kontorchef i Kommissionens Generalsekretariat og under beføjelsen tillagt generalsekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, som holdes behørigt underrettet.

Skema over mulige foranstaltninger i tilfælde af tilsidesættelse af adfærdskodeksen

Type af tilsidesættelse (nummer henviser til stykkerne ovenfor)

Foranstaltning

Offentliggørelse af anmærkning om foranstaltningen i registret

Formel afgørelse om at inddrage adgangstilladelsen til Europa-Parlamentets bygninger

1

Tilsidesættelse, afhjulpet øjeblikkeligt (18)

Skriftlig meddelelse med anerkendelse af omstændigheder og berigtigelse heraf

Nej

Nej

2

Manglende samarbejde med registersekretariatet (19 og 21)

Slettelse fra registret, inddragelse af adgangstilladelsen til Europa-Parlamentets bygninger og tab af andre incitamenter

Nej

Nej

3

Utilbørlig adfærd (20 og 21)

Slettelse fra registret, inddragelse af adgangstilladelsen til Europa-Parlamentets bygninger og tab af andre incitamenter

Nej

Nej

4

Gentagen og forsætlig mangel på samarbejde eller gentagen utilbørlig adfærd (22) og/eller alvorlig tilsidesættelse

a)  Slettelse fra registret i et år og formel inddragelse af adgangstilladelse til Europa-Parlamentet (som akkrediteret repræsentant for interessegruppe)

b)  Slettelse fra registret i to år og formel inddragelse af adgangstilladelse til Europa-Parlamentet (som akkrediteret repræsentant for interessegruppe)

Ja, ved afgørelse truffet af general-sekretærerne for Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

Ja, efter afgørelse fra Kvæstorkollegiet

(1) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 176.
(2) EUT L 191 af 22.7.2011, s. 29.
(3) EUT C 271 E af 12.11.2009, s. 48.
(4) Som fastsat af Kvæstorerne på deres ordinære møde den 19. april 2012, PV QUAEST.
(5) EUT L 191 af 22.7.2011, s. 29.
(6) EUT C 271 E af 12.11.2009, s. 48.
(7) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 176.
(8) Den faglige adfærdskodeks, som den registrerede er bundet af, kan omfatte forpligtelser, der er strengere end kravene i adfærdskodeksen i bilag 3.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43).
(10) EUT: Indsæt venligst datoen: 3 måneder efter datoen for denne aftales ikrafttræden.
(11) De registrerede kan anmode om adgangstilladelse til Europa-Parlamentets bygninger ved afslutningen af registreringsproceduren. Navnene på de personer, der får adgangskort til Europa-Parlamentets bygninger, skal opføres i registret. Registrering giver ikke automatisk ret til et adgangskort.
(12) http://ec.europa.eu/budget/fts/index_en.htm
(13) Ifølge litra d) skal registrerede i deres forbindelser med EU-institutionerne og disses medlemmer, tjenestemænd og øvrige ansatte "sikre, at de oplysninger, de giver ved registreringen og senere inden for rammerne af deres aktiviteter, der er omfattet af registret, er fuldstændige, opdaterede og ikke misvisende" og "acceptere, at de afgivne oplysninger underkastes tilsyn og indvillige i at samarbejde med administrative anmodninger om supplerende oplysninger og ajourføringer".


Socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse
PDF 281kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. april 2014 om forslag til Rådets afgørelse om et socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse (COM(2013)07402013/0361(APP))
P7_TA(2014)0377A7-0136/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2013)0740),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 3,

–  der henviser til interimsbetænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0136/2014),

1.  opfordrer Rådet til at tage hensyn til følgende modifikationer:

Forslaget til Rådets forordning bør ændres som følger:

Kommissionens forslag   Modifikation
Modifikation 1
Forslag til Rådets afgørelse
Betragtning 8
(8)  I sine konklusioner af 28. juni 2013 bemærkede Det Europæiske Råd, at ØMU'ens sociale dimension burde styrkes, og fremhævede i denne sammenhæng arbejdsmarkedsparternes og den sociale dialogs afgørende rolle. Derfor behandlede Kommissionen i sin meddelelse (COM(2013)0690) af 2. oktober 2013 om ØMU'ens sociale dimension spørgsmålet om fremme af den sociale dialog på nationalt plan og EU-plan og bebudede et forslag om revision af Rådets afgørelse fra 2003.
(8)  I sine konklusioner af 28. juni 2013 bemærkede Det Europæiske Råd, at ØMU'ens sociale dimension burde styrkes, og fremhævede i denne sammenhæng arbejdsmarkedsparternes og den sociale dialogs afgørende rolle. Derfor behandlede Kommissionen i sin meddelelse (COM(2013)0690) af 2. oktober 2013 om ØMU'ens sociale dimension spørgsmålet om fremme af den sociale dialog på nationalt plan og EU-plan og bebudede et forslag om revision af Rådets afgørelse fra 2003 og henviste til det sociale trepartstopmøde som en vigtig mulighed for at inddrage arbejdsmarkedets parter i den europæiske semesterproces.
Modifikation 2
Forslag til Rådets afgørelse
Betragtning 9 a (ny)

(9a)   I erklæringen fra de europæiske arbejdsmarkedsparter om inddragelse af arbejdsmarkedets parter i den europæiske økonomiske styring, som blev vedtaget den 24. oktober 2013, bekræftede EU-arbejdsmarkedsparterne deres støtte til det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse og opfordrede til en sammenhængende proces med høring af arbejdsmarkedets parter inden for rammerne af det europæiske semester.
Modifikation 3
Forslag til Rådets afgørelse
Artikel 1
Det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse skal under overholdelse af traktaten og i fuld overensstemmelse med Unionens institutioners og organers kompetenceområder sikre løbende samråd mellem Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det vil give arbejdsmarkedets parter mulighed for på europæisk plan inden for rammerne af den sociale dialog at bidrage til de forskellige elementer i Unionens strategi for vækst og beskæftigelse. Til dette formål baserer topmødet sig på de forudgående forhandlinger og drøftelser mellem Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter i de forskellige samrådsfora om økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål.
Det sociale trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse skal under overholdelse af traktaten og i fuld overensstemmelse med Unionens institutioners og organers kompetenceområder sikre løbende samråd mellem Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter samt koordinering af deres strategier for et højt niveau af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet. Det vil give arbejdsmarkedets parter mulighed for på europæisk plan inden for rammerne af den sociale dialog og deres ekspertise at bidrage til de forskellige elementer i Unionens strategi for vækst og beskæftigelse. Til dette formål baserer topmødet sig på de forudgående forhandlinger og drøftelser mellem Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter i de forskellige samrådsfora om økonomiske, sociale og beskæftigelsesmæssige spørgsmål.
Modifikation 4
Forslag til Rådets afgørelse
Artikel 2 – stk. 1
1.  Topmødet består af repræsentanter på højeste plan for Det Europæiske Råds formand, Rådets formandskab og de to følgende formandskaber, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det sikres ligeledes, at ministrene fra disse tre formandskaber og kommissæren med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold deltager. Afhængigt af dagsordenen kan andre ministre fra disse tre formandskaber og andre kommissærer ligeledes anmodes om at deltage.
1.  Topmødet består af repræsentanter på højeste plan for Det Europæiske Råds formand, Rådets formandskab og de to følgende formandskaber, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter. Det sikres ligeledes, at ministrene fra disse tre formandskaber og kommissæren med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender og arbejdsmarkedsforhold deltager. Afhængigt af dagsordenen kan andre ministre fra disse tre formandskaber, andre kommissærer og formanden for Europa-Parlamentets Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ligeledes anmodes om at deltage.
Modifikation 5
Forslag til Rådets afgørelse
Artikel 2 – stk. 3 – afsnit 1
Hver delegation består af repræsentanter for de europæiske tværfaglige organisationer enten af generel karakter eller de specielle organisationer på europæisk plan, der repræsenterer funktionærer og små og mellemstore virksomheder.
Hver delegation består af repræsentanter for de europæiske tværfaglige organisationer enten af generel karakter eller de specielle organisationer på europæisk plan, der repræsenterer funktionærer, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Modifikation 6
Forslag til Rådets afgørelse
Artikel 2 – stk. 3 – afsnit 2
Den tekniske koordinering varetages for arbejdstagerdelegationens vedkommende af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og for arbejdsgiverdelegationens vedkommende af Den Europæiske Arbejdsgiverorganisation (BUSINESSEUROPE). EFS og BUSINESSEUROPE sikrer sig, at der i deres bidrag tages hensyn til synspunkter fra specifikke organisationer og sektororganisationer, og lader i relevante tilfælde repræsentanter for nogle af disse organisationer indgå i deres delegationer.
Den tekniske koordinering varetages for arbejdstagerdelegationens vedkommende af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) og for arbejdsgiverdelegationens vedkommende af Den Europæiske Arbejdsgiverorganisation (BUSINESSEUROPE). EFS og BUSINESSEUROPE sikrer sig, at der i deres bidrag tages hensyn til synspunkter fra specifikke organisationer og sektororganisationer, og lader i relevante tilfælde repræsentanter for nogle af disse organisationer med bemyndigelse til at tale indgå i deres delegationer.
Modifikation 7
Forslag til Rådets afgørelse
Artikel 3 – stk. 1
1.  Rådet, Kommissionen og de tværfaglige arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, der deltager i topmødet, fastsætter i fællesskab dagsordenen for topmødet. I den forbindelse finder forberedende møder mellem tjenestegrenene i Rådet og Kommissionen og EFS og BUSINESSEUROPE sted.
1.  Rådet, Kommissionen og de tværfaglige arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, der deltager i topmødet, fastsætter i fællesskab og baseret på et ligeværdigt partnerskab dagsordenen for topmødet. I den forbindelse finder forberedende møder mellem tjenestegrenene i Rådet og Kommissionen og EFS og BUSINESSEUROPE sted.
Modifikation 8
Forslag til Rådets afgørelse
Artikel 3 – stk. 2
2.  Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) drøfter, hvilke emner der skal på dagsordenen.
2.  Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik) drøfter på baggrund af bidrag fra alle dets forberedende organer, hvilke emner der skal på dagsordenen.
Modifikation 9
Forslag til Rådets afgørelse
Artikel 4 – stk. 1
1.  Topmødet afholdes mindst to gange om året. Møderne afholdes før Det Europæiske Råds forårs- og efterårsmøde.
1.  Topmødet afholdes mindst to gange om året. Møderne afholdes før Det Europæiske Råds forårs- og efterårsmøde, og topmøderesultatet forelægges det efterfølgende Europæiske Råd med henblik på beslutningstagning.
Modifikation 10
Forslag til Rådets afgørelse
Artikel 5
2.pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
De to formænd sammenfatter i fællesskab topmødets drøftelser med henblik på underretning af de relevante rådssammensætninger og offentligheden herom.
De to formænd sammenfatter i fællesskab topmødets drøftelser med henblik på underretning af de relevante rådssammensætninger, Europa-Parlamentet og offentligheden herom.

Forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem
PDF 161kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. april 2014 om forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem (2014/2005(INI))
P7_TA(2014)0378A7-0254/2014

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2011)0398), ændret den 6. juli 2012 (COM(2012)0388), og til udkast til interinstitutionel aftale (IIA) mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2011)0403),

—  der henviser til sit samtykke af 19. november 2013 til forordningen om den flerårige finansielle ramme (FFR‑forordningen)(1), jf. artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og til sin godkendelse af samme dato af indgåelsen af IIA(2),

—  der henviser til FFR og IIA som endeligt vedtaget den 2. december 2013 og offentliggjort i EU‑tidende den 20. december 2013,

—  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa(3),

—  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4),

—  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013 om den flerårige finansielle ramme(5),

—  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020(6),

—  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om Europa‑Parlamentets forbindelser med de institutioner, der repræsenterer de nationale regeringer(7),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Regionaludviklingsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0254/2014),

A.  der henviser til, at aftalen om FFR 2014-2020 var resultatet af lange og anstrengende forhandlinger, der varede to et halvt år; der henviser til, at den endelige politiske aftale først kunne nås på det højeste politiske plan mellem de tre formænd (Parlamentet, formandskabet for Rådet og Kommissionen) i henhold til artikel 324 i TEUF;

B.  der henviser til, at det samlede niveau for den nye FFR (960 mia. EUR i forpligtelser, 908 mia. EUR i betalinger i 2011-priser) som besluttet af Det Europæiske Råd og siden godkendt af Parlamentet, repræsenterer en nedskæring på 3,5 % i forpligtelser og 3,7 % i betalinger sammenlignet med den finansielle ramme for 2007-2013, til trods for EU's øgede beføjelser efter Lissabontraktaten og udvidelsen af Unionen til 28 medlemsstater; der henviser til, at dette niveau er for lavt til at kunne opfylde EU's politiske mål og forpligtelser, navnlig for så vidt angår Europa 2020-strategien;

C.  der henviser til, at EU's årlige budget i de kommende år fortsat vil repræsentere omkring 1 % af EU's BNI, som er det niveau, der blev nået allerede i begyndelsen af 1990'erne, og som ligger langt under loftet for egne indtægter på 1,29 % af EU's BNI for forpligtelser og 1,23 % af EU's BNI for betalinger, som oprindeligt fastlagt i 1992 og bekræftet i 2010;

D.  der henviser til, at Parlamentet, selv om det politisk ikke var muligt at ændre de samlede tal for FFR som fastsat af Det Europæiske Råd, fokuserede på at forbedre gennemførelsen af FFR ved at få forhandlet på plads, at der skulle medtages flere nye bestemmelser, der vil bidrage til at gøre den nye finansielle ramme og EU's nye årlige budget mere operationelle, konsekvente, gennemsigtige og mere i overensstemmelse med EU-borgernes behov og gøre det muligt at udnytte lofterne i FFR fuldt ud; der henviser til, at disse nye bestemmelser navnlig vedrører de nye ordninger for revision af FFR, fleksibilitet samt enhed og gennemsigtighed i EU's budget sammen med et tilsagn om at gennemføre en reform af finansieringen af EU-budgettet (fælles erklæring om egne indtægter);

E.  der henviser til, at Parlamentet under iagttagelse af princippet om, at "intet er aftalt, før alt er aftalt", godkendte den nye FFR-forordning og den nye interinstitutionelle aftale den 19. november 2013, efter at Rådet havde opfyldt betingelserne i Parlamentets beslutning af 3. juli 2013, herunder godkendelsen af yderligere 11,2 mia. EUR i betalinger for 2013;

F.  der henviser til, at Rådet ikke formåede at gøre fremskridt med hensyn til en meget tiltrængt reform af den gældende ordning for finansiering af EU's budget, til trods for de ambitiøse forslag, Kommissionen havde forelagt, som ikke kun sigtede mod at komme ud af det dødvande, der skyldes manglen på en egentlig ordning for egne indtægter, men også mod at gøre finansieringen af EU's budget enklere og mere retfærdigt og gennemsigtigt for EU-borgerne;

G.  der henviser til, at FFR efter indgåelsen af aftalen om FFR 2014-2020 stadig ikke svarer til det nye Parlaments og den nye Kommissions mandatperiode, der begynder i 2014;

H.  der henviser til, at de muligheder, der blev skabt med Lissabontraktaten, for at ændre beslutningsproceduren for afgørelser vedrørende FFR og egne indtægter, ikke er blevet udnyttet;

1.  beklager dybt, at både proceduren, der førte frem til aftalen om FFR 2014-2020, og den politiske debat i forbindelse med de pågældende forhandlinger afslørede en tydelig mangel på en fælles vision for så vidt angår EU's budget og politiske prioriteringer, og den viste en meget forskellig tilgang fra de forskellige EU-institutioners side, og opfyldte ikke den større rolle og de udvidede beføjelser, som Parlamentet med Lissabontraktaten har fået; finder det derfor yderst vigtigt, at denne betænkning uddrager de erfaringer, der er gjort både på det politiske og det institutionelle plan, som kan tjene som grundlag for forberedelsen af fremtidige forhandlinger, navnlig i forbindelse med den revision af FFR efter valget, som skal iværksættes af Kommissionen senest inden udgangen af 2016;

Politiske betragtninger

2.  erkender, at den finanspolitiske konsolidering, som medlemsstaterne står over for, umuliggjorde en mere ambitiøs aftale om FFR 2014-2020; beklager imidlertid dybt, at EU-budgettets rolle som et vigtigt og fælles politikinstrument til at komme ud af den aktuelle økonomiske og sociale krise ikke i tilstrækkelig grad blev anerkendt; fremhæver, at EU's budget først og fremmest er et investeringsbudget, der fastlægger en fælles ramme for koordinering og fremme af de nationale bestræbelser på igen at skabe vækst, fremme konkurrenceevnen og skabe beskæftigelse i hele EU;

3.  er dybt bekymret over, at enhver drøftelse af budgettet i Rådet i mange år er blevet forplumret af "fair return"-princippet i stedet for at være drevet frem af princippet om europæisk merværdi; mener, at denne debat allerede eksisterede før indførelsen af BNI-baserede ressourcer, men at situation er blevet alvorligt forstærket af den gældende ordning for finansieringen af EU, i henhold til hvilken 74 % af indtægterne stammer fra nationale bidrag baseret på BNI frem for egentlige egne indtægter som fastlagt i Romtraktaten og alle efterfølgende EU-traktater; mener, at en sådan ordning lægger uforholdsmæssigt stor vægt på nettosaldoen mellem medlemsstaterne og har ført til, at der i stigende grad er blevet indført komplekse og uigennemsigtige rabatter og andre korrektionsmekanismer i finansieringen af EU-budgettet;

4.  mener, at denne tankegang også var fremtrædende i den måde, FFR-aftalen blev indgået i Det Europæiske Råd den 8. februar 2013; finder det beklageligt, at dette blev afspejlet i det forhold, at de nationale tildelinger, navnlig fra de to største udgiftsområder på EU-budgettet, nemlig landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken, blev fastlagt på samme tidspunkt; kritiserer navnlig det forhøjede antal særlige tildelinger og "gaver", der blev givet under forhandlingerne mellem stats- og regeringscheferne, og som ikke var baseret på objektive og kontrollerbare kriterier, men snarere afspejler medlemsstaterne forhandlingsstyrke i forbindelse med deres forsøg på at sikre egne nationale interesser og maksimere deres nettoudbytte; fordømmer manglen på gennemsigtighed i forbindelse med indgåelsen af denne aftale og Rådets og Kommissionens utilbøjelighed til at give Parlamentet alle relevante dokumenter; understreger, at den europæiske merværdi bør sættes højere end nationale interesser;

5.  afviser på det kraftigste dette rent regnskabsmæssige syn på EU's budget, som ikke tager hensyn til den europæiske merværdi, er i strid med princippet om et solidarisk EU og undervurderer den aktuelle og potentielle rolle, som EU's budget kan spille med hensyn til at styrke den økonomiske styring; understreger, at EU-budgettet fortrinsvis er et investeringsbudget, der har en stærk løftestangseffekt, som gør det muligt at iværksætte en række projekter, som det ellers ville være svært eller umuligt at gennemføre, og at det er en katalysator for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i hele Unionen samt en stærk drivkraft bag reformer; beklager derfor meget, at det lader til, at visse medlemsstater udelukkende betragter de nationale bidrag til EU's budget som udgifter, der skal minimeres;

6.  beklager, at Det Europæiske Råd anlagde en top-down-tilgang, da det traf afgørelse om den samlede størrelse af FFR 2014-2020, hvilket igen viser en bekymrende uoverensstemmelse mellem EU's politiske forpligtelser, som Det Europæiske Råd har indgået, og dets modvilje mod at finansiere dem tilstrækkeligt; mener, at denne afgørelse derimod burde være baseret på en bottom-up-tilgang som følge af en grundig vurdering af EU's finansielle behov og politiske mål som fastsat i EU's flerårige programmer og politikker, der er fastsat af lovgivningsmyndigheden;

7.  er derfor overbevist om, at der forud for – og som grundlag for – enhver afgørelse om den finansielle ramme bør afholdes en egentlig politisk drøftelse af EU-budgettets rolle, funktion og merværdi samt dets forenelighed med den politiske strategi, der er vedtaget af Unionen, og de operationelle prioriteter og målsætninger, som er blevet fastsat for Unionen; finder, at denne drøftelse – med henblik på at bygge bro mellem de divergerende syn på, hvad EU-budgettet står for, og hvad der kan opnås med det – bør organiseres i god tid og inddrage de tre EU-institutioner og samtlige nationale parlamenter, men ligeledes inddrage det højeste politiske plan i medlemsstaterne;

8.  er desuden overbevist om, at det kun er muligt at gøre mærkbare fremskridt efter en dybdegående reform af finansieringen af EU's budget, som bør respektere traktatens bogstav og ånd, og vende tilbage til en ordning med ægte, klare, simple og rimelige egne indtægter; understreger, at indførelsen af en eller flere nye egne indtægter vil mindske andelen af BNI-baserede bidrag til EU's budget til et minimum og dermed også den byrde, der pålægges de nationale statskasser; gentager sin store vilje til at deltage i enhver proces, der kan føre frem til en reform af den gældende ordning for egne indtægter, der er kompleks, uigennemsigtig og ineffektiv; beklager, at den endelige rådsaftale om ordningen for egne indtægter er endnu mere kompleks end den foregående, idet den har indført nye rabatter og undtagelser;

Institutionelle betragtninger

9.  minder om, at Parlamentet var den første EU-institution, der – i betænkningen fra sit særlige SURE-udvalg – i juni 2011 forelagde sin vision for FFR 2014-2020 og fremhævede behovet for en reform af finansieringen af EU's budget; mener, at denne tidlige forberedelse bidrog til, at Parlamentet kunne skabe bred konsensus om de politiske prioriteter og stå sammen under hele den efterfølgende forhandlingsproces; mener endvidere, at der i denne betænkning blev givet retningslinjer for, at Kommissionen kunne udarbejde sine egne forslag vedrørende FFR og egne indtægter, og værdsætter den regelmæssige politiske dialog, der er blevet etableret mellem de to institutioner og opretholdt i alle faser af udarbejdelsen af denne betænkning; mener, at denne praksis bør yderligere udvikles til en mere struktureret dialog mellem de to institutioner forud for forelæggelsen af ethvert forslag vedrørende FFR;

10.  minder om, at Rådet i henhold til artikel 312 i TEUF med enstemmighed vedtager FFR-forordningen, når Parlamentet har givet sin godkendelse, mens de tre EU-institutioner træffer "de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette denne vedtagelse"; bemærker derfor, at der i traktaten ikke fastsættes en konkret procedure for inddragelsen af Parlamentet i FFR-forhandlingerne, og at disse modaliteter efterfølgende i praksis er blevet fastlagt ved en række ad hoc-ordninger, som er blevet vedtaget på politisk plan på Parlamentets initiativ;

11.  finder det beklageligt, at der, inden Det Europæiske Råd nåede til enighed om FFR den 8. februar 2013, ikke blev ført nogen meningsfulde forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet; finder, at de talrige møder, der blev holdt mellem dets forhandlingsteam og Rådets skiftende formandskaber vedrørende rammerne for møderne i Rådet for Almindelige Anliggender, og dets deltagelse i uformelle rådsmøder vedrørende FFR kun førte til en vis informationsdeling mellem Rådet og Parlamentet; mener derfor, at Parlamentet bør bygge videre på de indhøstede erfaringer og anvende alle til rådighed stående midler til at styrke sin indflydelse på ånden i, tidsplanen for og indholdet af forhandlingerne med Rådet, ved at tvinge Rådet til i højere grad at anderkende Parlamentets argumenter og holdninger;

12.  beklager dybt, at alle de på hinanden følgende "forhandlingspakker", som Rådets forskellige formandskaber har forelagt og endelig Det Europæiske Råds FFR-aftale af 8. februar 2013 – til trods for Parlamentets kraftige indvendinger imod det – omfattede et betydeligt antal lovgivningsmæssige elementer, som burde have været vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure; understreger, at det lovmæssige krav om enstemmighed i Rådet vedrørende FFR-forordningen kun kunne opnås ved at foregribe visse større politiske ændringer af EU's sektorpolitikker, hvilket i klar modstrid med traktaterne lægger hindringer i vejen for Parlamentets medbestemmelsesret, navnlig retten til at foretage ændringer på lige fod med Rådet;

13.  bemærker, at der først blev indledt egentlige forhandlinger om FFR-forordningen og IIA i maj 2013, og at Rådets forhandlere ikke rådede over et formelt forhandlingsmandat, men i stedet betragtede FFR-aftalen fra Det Europæiske Råd som det eneste referencepunkt – uden margen for drøftelser; understreger, at denne holdning ikke kun førte til unødigt spild af tid, men også var et uacceptabelt forsøg fra Rådets side på at udelukke visse emner fra forhandlingerne og derved tvinge Parlamentet til at kæmpe – selv på det højeste politiske plan – for at kunne deltage i forhandlinger om hver enkelt artikel i FFR-forordningen/IIA;

14.  minder om, at Det Europæiske Råd ifølge traktaten ikke har lovgivende funktioner; fastholder derfor, at konklusionerne fra Det Europæiske Råd skal betragtes som forhandlingsinstruktioner til Rådet, og at de aldrig er endegyldige afgørelser, som ikke kan forhandles med Parlamentet; opfordrer til, at der medtages en standardformulering med henvisning til bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, i TEUF i konklusionerne fra Det Europæiske Råd;

15.  beklager dybt, at det samme problem prægede forhandlingerne om EU's flerårige programmer, navnlig i forbindelse med landbrugspolitikken og samhørighedspolitikken; noterer sig, at Rådet ad flere omgange afviste overhovedet at henvise til de "FFR-relaterede aspekter" af de pågældende retsgrundlag; understreger, at Parlamentet var nødt til at gøre sig betydelige bestræbelser og bruge megen tid på at sikre, at alle punkter i retsgrundlaget, der var fastlagt i fællesskab af Rådet og Parlamentet, fortsat var på forhandlingsbordet; noterer sig med tilfredshed, at det til sidst lykkedes Parlamentets forhandlere at få forkastet visse dele af Det Europæiske Råds aftale;

16.  bemærker, at FFR-tallene (det samlede niveau og fordeling pr. udgiftsområde) som fastsat af Det Europæiske Råd i sidste ende ikke blev anfægtet af Parlamentet, i erkendelse af at den økonomiske og finansielle situation var særlig vanskelig, da denne afgørelse blev truffet; understreger imidlertid, at dette under ingen omstændigheder bør opfattes som præcedens og gentager sin holdning om, at FFR-tallene og alle de øvrige dele af den pågældende politiske aftale fra Det Europæiske Råd skal forhandles med Parlamentet;

17.  understreger, at det er nødvendigt i væsentlig grad at forbedre modaliteterne for alle fremtidige FFR-forhandlinger for at undgå dødvande og spare værdifuld tid og ressourcer under forhandlingerne; finder, at disse modaliteter bør formaliseres i en aftale på højeste politiske plan, som bør tage højde for manglerne ved de nyligt afholdte forhandlinger og fuldt ud sikre Parlamentets rolle og beføjelser som fastsat i EU-traktaten; finder, at denne procedure i sidste ende bør fastsættes i selve IIA'en – ligesom det er tilfældet med budgetproceduren;

18.  henleder opmærksomheden på det voldsomme omfang af udveksling af oplysninger og koordinering, der er nødvendigt for, at Parlamentet kan sikre sammenhængen i de sideløbende forhandlinger om FFR og retsgrundlagene for mere end 60 flerårige programmer; understreger, at det er af stor betydning at adskille de spørgsmål, der skal vedtages ved fælles beslutningstagning, og så vidt muligt holde dem inden for de kompetente udvalgs beføjelser; foreslår, at Parlamentet ved de næste FFR-forhandlinger behandler lovgivningsforslagene sideløbende og vedtager dem som en samlet pakke, og at det så vidt muligt anvender princippet om, at intet er vedtaget, før alt er vedtaget;

19.  er overbevist om, at bestemmelsen om enstemmighed i Rådet betyder, at aftalen afspejler den laveste fællesnævner baseret på behovet for at undgå, at en enkelt medlemsstat nedlægger veto; understreger, at et skift i retning af anvendelse af kvalificeret flertal i forbindelse med FFR-forordningen ville være i overensstemmelse ikke alene med den almindelige lovgivningsprocedure, der anvendes til vedtagelse af stort set alle EU's flerårige programmer, men også med den årlige procedure for vedtagelse af EU's budget;

20.  bemærker, at Det Europæiske Råd kan anvende den generelle passerellebestemmelse (artikel 48, stk. 7, i TEU) til at foretage et skift i retning af anvendelse af kvalificeret flertal og den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med afgørelser vedrørende egne indtægter og FFR; minder desuden om, at der i artikel 312, stk. 2, i TEUF under alle omstændigheder gives mulighed for, at FFR kan vedtages ved anvendelse af kvalificeret flertal; opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til at benytte begge disse passerellebestemmelser i overensstemmelse med deres formål til at strømline beslutningstagningen i Rådet og begrænse den udstrækning, i hvilken politikker om nationale "modydelser" har forrang frem for formuleringen af de fælles interesser for Unionen som helhed;

FFR 2014-2020: vejen frem

21.  erklærer sin hensigt om at sikre, at alle nye bestemmelser, der på vellykket vis er indarbejdet i FFR-forordningen og IIA'en, anvendes i deres helhed i den årlige budgetprocedure; forventer, at Rådet ikke vil forsøge at gennemtvinge snævre fortolkninger af disse bestemmelser, navnlig vedrørende arten af og anvendelsesområdet for alle særlige instrumenter, men at det i stedet vil udvise ansvarlighed og godkende de nødvendige bevillinger til at dække både dets tidligere forpligtelser og uforudsete udgifter, selv hvis lofterne for de årlige FFR dermed må overskrides; minder i den forbindelse om, at lofterne for FFR 2014-2020 er sat lagt under lofterne for egne indtægter;

22.  lægger særlig vægt på de nye fleksibilitetsbestemmelser, som bør give mulighed for, at de respektive lofter for forpligtelser og betalinger i FFR kan udnyttes fuldt ud; understreger, at det ikke længere er muligt at opretholde den praksis, der har været i forbindelse med tidligere finansielle rammer, hvor EU's årlige budget forsat har ligget langt under FFR-lofterne, navnlig for så vidt angår betalingsbevillingerne;

23.  understreger i denne forbindelse, at de samlede uindfriede forpligtelser har nået et kritisk niveau, der i sidste ende kan føre til et strukturelt underskud på EU-budgettet, hvilket er imod traktatens bestemmelser (artikel 310 og 323 i TEUF); er dybt bekymret over, at mængden af ubetalte regninger i slutningen af året konstant er vokset siden 2011 (23,4 mia. EUR ved udgangen af 2013 alene for samhørighedspolitikken), hvilket vil sætte loftet for betalinger fra FFR 2014-2020 under et betydeligt pres; understreger behovet for at fastsætte de årlige lofter for betalinger under FFR præcist under behørig hensyntagen til bl.a. dynamikken i samhørighedspolitikken, navnlig timingen for programmering, gennemførelse, den endelige afslutning af programmerne og frigørelser;

24.  understreger, at formålet med den samlede margen for forpligtelser er at støtte investeringer med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse i Europa, navnlig ungdomsbeskæftigelse; minder om, at dette instrument var et initiativ fra Europa-Parlamentet;

25.  minder om, at den nye Kommission, som vil påbegynde sin mandatperiode efter valget til Europa-Parlamentet i 2014, skal iværksætte en obligatorisk gennemgang og revision af FFR 2014-202 inden udgangen af 2016; understreger, at denne klausul om gennemgang/revision af FFR efter valget var et af Parlamentets vigtigste krav under FFR-forhandlingerne, baseret på behovet for at give mulighed for, at den nye Kommission og det nye Parlament kan revurdere EU's politiske prioriteringer og dermed give fornyet demokratisk legitimitet til FFR; understreger, at investeringsniveauerne i Europa efter den økonomiske krise er faldet betydeligt mellem 2008-2009 og minder om, at dette ifølge visse vurderinger(8) vil koste kontinentet 540 mia. EUR i manglende indtægter inden 2020;

26.  understreger behovet for - i lyset af klausulen om en gennemgang/revision af FFR efter valget - at det næste Parlament i god tid starter overvejelserne om de politiske prioriteter, herunder at det fastlægger områder, for hvilke der skønnes at vil blive behov for flere investeringer i anden halvdel af FFR 2014-2020; opfordrer med henblik herpå den næste Kommission og det næste Parlament til nøje at evaluere resultaterne af Europa 2020-strategien, navnlig for så vidt angår beskæftigelse og bekæmpelse af den økonomiske krise, samt resultaterne for EU's vigtigste programmer, som f.eks. Horisont 2020, med henblik på at fokusere på områder med en dokumenteret merværdi af EU-udgifterne, for hvilke der vil være behov for yderligere finansielle midler;

27.  opfordrer til, at der i forbindelse med midtvejsevalueringen af FFR skal lægges op til en eventuel afkortning af den periode, der aftales for den næste FFR, således at der sikres efterfølgende genforhandling inden for mandatperioden for hvert Parlament og hver Kommission og dermed fuld demokratisk legitimitet af de almindelige afgørelser vedrørende Unionens finansielle overslag, samtidig med at der træffes foranstaltninger for at imødekomme behovet for stabilitet i programmeringscyklusserne og for investeringsforudsigelighed; er af den faste overbevisning, at en femårig cyklus for FFR vil styrke den demokratiske legitimitet, forbedre prioriteringen af budgetmidlerne og kunne betragtes som en forudsætning for yderligere politiske diskussioner;

28.  understreger, at der i Kommissionens forslag til en revision af FFR fuldt ud bør tages hensyn til de seneste makroøkonomiske prognoser, og at det bør omfatte en grundig vurdering af anvendelsen af alle særlige instrumenter, navnlig de samlede margener for forpligtelser og betalinger; minder om, at denne proces ikke vil få en negativ indvirkning på nogen rammebeløb, der er tildelt på forhånd, herunder ESF's andel af disse nationale rammebeløb; forventer på denne baggrund, at Kommissionen giver Parlamentet og Rådet ens og konsekvente data vedrørende tal og skøn for at undgå misforståelser i forhandlingerne, for så vidt angår grundlaget for drøftelserne;

29.  fremhæver, at der er behov for en bred og åben debat om resultaterne af EU's støtteprogrammer og navnlig for en vurdering af, i hvilket omfang disse programmer bidrager til opnåelsen af Europa 2020-målsætningerne;

30.  understreger, at innovative finansielle instrumenter såsom de europæiske projektobligationer kan spille en meget vigtig rolle med hensyn til at fremme længe tiltrængte investeringer, hvis de får den rette udformning; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at gøre optimal brug af den kommende evaluering af disse, også med henblik på gennemgangen/revisionen af FFR 2014-2020;

31.  glæder sig over den fælles erklæring, som de tre institutioner enedes om i forbindelse med FFR-forhandlinger, om, at de årlige budgetprocedurer vil integrere kønsaspektet efter behov, idet der vil blive taget hensyn til, hvordan Unionens overordnede finansielle ramme bidrager til øget ligestilling mellem mænd og kvinder (og sikrer integrering af kønsaspektet i alle EU-politikker); understreger, at disse principper bør integreres i Kommissionens forslag om en revision af FFR;

32.  gentager, at det har til hensigt at gøre denne obligatoriske FFR-revision til et centralt krav i forbindelse med indsættelsen af den nye formand for Kommissionen; opfordrer derfor det nye Europa-Parlament til at gøre valget af den foreslåede kandidat til formand for Kommissionen betinget af et stærkt og utvetydigt tilsagn om at gennemføre denne gennemgang/revision efter valget og indgå i en reel og dybtgående politisk dialog om indholdet deraf;

33.  bemærker, at den nye artikel 70 og 70a (interinstitutionelle forhandlinger som led i lovgivningsprocedurer) i Parlamentets forretningsorden vil finde anvendelse i forbindelse med den næste forhandlingsrunde; henstiller, at det udvalg, der er ansvarligt for forretningsordenen, tidligt i Parlamentets næste mandatperiode anmodes om at undersøge, hvorledes disse artikler kan rationaliseres med artikel 75 (flerårig finansiel ramme), 75c (finansielt trepartsmøde) og 81, stk. 3, (godkendelsesprocedure) med henblik på at udarbejde et udkast til én sammenhængende artikel for de enkelte lovgivningsprocedurer, der er fastsat i artikel 311 og 312 i TEUF, vedrørende fastlæggelsen af mandatperioden, afviklingen af trepartsmøder (herunder formandens rolle) og plenarforsamlingens kontrol;

34.  mener, at konventet i forbindelse med næste revision af traktaterne bør udarbejde forslag til en ordning for reel fælles beslutningstagning mellem Rådet og Parlamentet i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om FFR og egne indtægter;

35.  er overbevist om, at Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter er en enestående mulighed for at komme ud af det dødvande, der er opstået i forbindelse med reformen af den gældende ordning for egne indtægter; forventer, at den vil bidrage væsentligt til at få en forståelse af de mangler, der er i den gældende ordning, og de fordele, der kan følge af en dybdegående, omfattende reform og en indførelse af nye, egentlige egne indtægter, som vil kunne reducere andelen af BNI-bidragene til EU-budgettet væsentligt;

36.  minder om, at Gruppen på Højt Plan har mandat til at undersøge alle aspekter af reformen af ordningen for egne indtægter; er fast besluttet på, ved hjælp af sine tre repræsentanter, at arbejde intenst i alle faser af denne proces og sørge for, at den får en vellykket afslutning; regner med et lige så stort "ejerskab" af og engagement i denne proces fra Rådets side; understreger, at det er nødvendigt at øge bevidstheden, herunder også i de nationale parlamenter, om de spørgsmål, der står på spil; understreger, at de resultater og konklusioner, denne Gruppe på Højt Plan når frem til, bør være klar i god tid, således at de kan tages med i betragtning i gennemgangen/revisionen af FFR i 2016, og der kan banes vej for, at eventuelle reformer kan gennemføres inden den næste flerårige finansielle ramme;

37.  giver udtryk for sin faste overbevisning om, at enhver ny finanspolitisk kapacitet eller ethvert nyt budget, der udarbejdes specifikt for de medlemsstater i eurozonen, hvis finanspolitiske funktioner ikke er omfattet af FFR, skal udarbejdes inden for Unionens rammer og underkastes passende demokratisk kontrol og ansvarlighed gennem de eksisterende institutioner;

o
o   o

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0455.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0456.
(3) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 89.
(4) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 1.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0078.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0304.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0599.
(8) Tale ved formanden for EIB's bestyrelse under den europæiske interparlamentariske uge 2014, den 21. januar 2014.


Bedre muligheder for overførsel af supplerende pensionsrettigheder ***II
PDF 196kWORD 34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder (17612/1/2013 – C7-0059/2014 – 2005/0214(COD))
P7_TA(2014)0379A7-0188/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (17612/1/2013 – C7‑0059/2014),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2005)0507),

–  der henviser til Kommissionens ændrede forslag (COM(2007)0603),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 72,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0188/2014),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 146 E af 12.6.2008, s. 216.


Fødevare- og foderstoflovgivningen og regler for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler ***I
PDF 1452kWORD 1092k
Beslutning
Konsolideret tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 1/2005, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 834/2007, (EF) nr. 1099/2009, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012 og (EU) nr. […]/2013 samt direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF, 2008/120/EF og 2009/128/EF (forordningen om offentlig kontrol) (COM(2013)0265 – C7-0123/2013 – 2013/0140(COD))
P7_TA(2014)0380A7-0162/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0265),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 43, stk. 2, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0123/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det luxembourgske Deputeretkammer, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. oktober 2013(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 29. november 2013(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0162/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler og om ændring af forordning (EF) nr. 999/2001, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr. 1/2005, (EF) nr. 396/2005, (EF) nr. 834/2007, (EF) nr. 1099/2009, (EF) nr. 1069/2009, (EF) nr. 1107/2009, (EU) nr. 1151/2012 og (EU) nr. …./2013(3) samt direktiv 98/58/EF, 1999/74/EF, 2007/43/EF, 2008/119/EF, 2008/120/EF og 2009/128/EF (forordningen om offentlig kontrol) [Ændring 1]

P7_TC1-COD(2013)0140


(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(4),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(5),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(6), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Ifølge traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("traktaten") skal der sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter. Virkeliggørelsen af dette mål bør bl.a. forfølges gennem foranstaltninger på veterinær- og plantesundhedsområdet, der direkte har til formål at beskytte folkesundheden.

(2)  Ligeledes ifølge traktaten bidrager Unionen til at nå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved de foranstaltninger, som den vedtager som led i gennemførelsen af det indre marked.

(3)  EU-lovgivningen indeholder et sæt harmoniserede regler for at sikre, at fødevarer og foderstoffer er sikre og sunde, og at aktiviteter, der kan have indvirkning på sikkerheden i fødevarekæden eller på beskyttelsen af forbrugernes interesser i forbindelse med fødevarer og fødevareinformation, gennemføres i overensstemmelse med specifikke krav. EU-regler findes også for at sikre et højt niveau af sundhed for mennesker, og dyr og planter og af dyrevelfærd i hele fødevarekæden og på alle de aktivitetsområder, hvor et hovedmål er at bekæmpe en eventuel spredning af dyresygdomme, der i nogle tilfælde kan overføres til mennesker, eller af skadegørere på planter eller planteprodukter, og for at beskytte miljøet mod de risici, som kan opstå i forbindelse med genmodificerede organismer (GMO’er) og plantebeskyttelsesmidler. EU-regler garanterer også identiteten og kvaliteten af planteformeringsmateriale. En korrekt anvendelse af disse regler, i det følgende kollektivt benævnt "EU-lovgivning for fødevarekæden", bidrager til et velfungerende indre marked. [Ændring 2]

(4)  De grundlæggende EU-regler vedrørende fødevare- og foderstoflovgivning findes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002(7). Ud over disse regler dækker mere specifik fødevare- og foderstoflovgivning forskellige områder som f.eks. foderstoffer, herunder foderlægemidler, fødevare- og foderhygiejne, zoonoser, animalske biprodukter, restkoncentrationer af veterinærlægemidler, forurenende stoffer, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme med sundhedsmæssige konsekvenser for mennesker, mærkning af fødevarer og foderstoffer, plantebeskyttelsesmidler, tilsætningsstoffer til fødevarer og foder, vitaminer, mineralsalte, sporstoffer og andre tilsætningsstoffer, materialer bestemt til at komme i berøring med fødevarer, krav til kvalitet og sammensætning, drikkevand, ionisering, nye fødevarer og GMO’er.

(5)  EU-lovgivningen for dyresundhed har til formål at sikre høje standarder for menneskers og dyrs sundhed i Unionen og en rationel udvikling af landbrugssektoren og akvakultursektoren samt at øge produktiviteten. Denne lovgivning er nødvendig for at bidrage til gennemførelsen af det indre marked for dyr og animalske produkter og for at undgå spredning af smitsomme sygdomme af betydning for Unionen. Den dækker områder som f.eks. handel inden for Unionen, indførsel til Unionen, sygdomsudryddelse, veterinærkontrol og anmeldelse af sygdomme og bidrager ligeledes til fødevare- og foderstofsikkerhed.

(6)  Traktatens artikel 13 anerkender, at dyr er følende væsener. EU-lovgivningen for dyrevelfærd stiller krav om, at dyreejere, personer, der holder dyr, og kompetente myndigheder overholder dyrevelfærdskravene, sikrer dem en human behandling og undgår, at de påføres unødig smerte og lidelse. Sådanne regler bygger på videnskabelig dokumentation og kan indirekte forbedre kvaliteten af og sikkerheden ved fødevarer og foder.

(7)  EU-lovgivningen for plantesundhed regulerer indslæbning, etablering og spredning af planteskadegørere, der ikke findes eller ikke er udbredt i Unionen. Målet med den er at beskytte EU-afgrøder og offentlige og private grønne områder og skove, samtidig med at Unionens biodiversitet og miljø sikres, og kvaliteten og sikkerheden af fødevarer og foder, der fremstilles af planter, garanteres.

(8)  EU-lovgivningen for planteformeringsmateriale regulerer produktionen med henblik på markedsføring og markedsføring af planteformeringsmateriale af landbrugsplantearter, grøntsagsarter, forstlige arter, frugt- og prydplantearter samt vinstokke. Målet med disse regler er at sikre identiteten, sundheden og kvaliteten af planteformeringsmateriale for brugerne og produktiviteten, diversiteten, sundheden og kvaliteten i fødevarekæden samt bidrage til beskyttelsen af biodiversiteten og miljøet. [Ændring 3]

(9)  EU-lovgivningen for økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter skaber grundlag for bæredygtig udvikling af økologisk produktion og tager sigte på at bidrage til beskyttelsen af naturressourcer, biodiversitet, dyrevelfærd og udvikling af landdistrikter.

(10)  EU-lovgivningen for landbrugskvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer identificerer produkter og fødevarer, som opdrættes og fremstilles efter præcise specifikationer, samtidig med at den fremmer diversitet i landbrugsproduktionen, beskytter produktnavne og orienterer forbrugerne om landbrugsprodukters og fødevarers særlige karakter.

(11)  EU-lovgivningen for fødevarekæden bygger på det princip, at operatører i de virksomheder, som er under deres ledelse, er ansvarlige for at sikre, at de krav, der er fastlagt i EU-lovgivningen for fødevarekæden, og som er relevante for deres aktiviteter, er opfyldt i alle produktions-, forarbejdning- og distributionsled.

(12)  Ansvaret for at håndhæve EU-lovgivningen for fødevarekæden ligger hos medlemsstaterne, hvis kompetente myndigheder gennem tilrettelæggelse af offentlig kontrol overvåger og verificerer, at relevante EU-krav reelt opfyldes og håndhæves.

(13)  I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004(8) er der fastlagt én lovramme for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol. Denne lovramme har markant øget effektiviteten af den offentlige kontrol og håndhævelsen af EU-lovgivningen for fødevarekæden samt hævet niveauet af beskyttelse mod risici for menneskers, dyrs og planters sundhed og dyrevelfærden i Unionen og niveauet af beskyttelse af miljøet mod de risici, der kan opstå i forbindelse med GMO’er og plantebeskyttelsesmidler. Den har også tilvejebragt en konsolideret lovramme til støtte for en integreret tilgang til gennemførelsen af offentlig kontrol i fødevarekæden.

(14)  Der findes en række bestemmelser i EU-lovgivningen for fødevarekæden, hvis håndhævelse ikke eller kun delvis er reguleret ved forordning (EF) nr. 882/2004. Navnlig blev særlige regler for offentlig kontrol bibeholdt i EU-lovgivningen for planteformeringsmateriale og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002(9). Plantesundhed falder også i vidt omfang uden for anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 882/2004, idet der er fastsat visse regler for offentlig kontrol i Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet(10). [Ændring 4]

(15)  Rådets direktiv 96/23/EF(11) indeholder også et meget detaljeret regelsæt, som bl.a. fastlægger mindstehyppigheden af offentlig kontrol og specifikke håndhævelsesforanstaltninger, der skal vedtages i tilfælde af manglende overholdelse.

(16)  For at rationalisere og forenkle den overordnede lovramme og samtidig forfølge målet om bedre regulering bør reglerne for offentlig kontrol på specifikke områder integreres i én enkelt lovramme for offentlig kontrol i højere grad samles, såfremt de forfølger samme mål med hensyn til kontrolaktiviteterne. Derfor bør forordning (EF) nr. 882/2004 og andre retsakter, som i øjeblikket regulerer offentlig kontrol på specifikke områder, ophæves og afløses af nærværende forordning. [Ændring 5]

(17)  Denne forordning bør søge at skabe en harmoniseret EU-ramme for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter end offentlig kontrol i hele fødevarekæden og inddrage de regler for offentlig kontrol, som er fastsat i forordning (EF) nr. 882/2004 og i relevant sektorlovgivning, samt den erfaring, der er opnået ved at anvende dem.

(18)  Der findes allerede en veletableret og specifik kontrolordning med henblik på verifikation af overholdelsen af reglerne for de fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, såsom markafgrøder, vin, olivenolie, frugt og grøntsager, humle, mælk og mejeriprodukter, oksekød og kalvekød, fårekød og gedekød samt honning. Denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse på verifikationen af overholdelsen af bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007(12) med undtagelse af del II, afsnit II, kapitel I, i den nævnte forordning. [Ændring 6]

(19)  Visse definitioner, der nu er fastlagt i forordning (EF) nr. 882/2004, bør tilpasses, så de tager højde for nærværende forordnings bredere anvendelsesområde, bringes på linje med dem, som er fastlagt i andre EU-retsakter, og præciserer eller, hvis det er relevant, erstatter terminologi med forskellige betydninger i forskellige sektorer.

(20)  I EU-lovgivningen for fødevarekæden tillægges de kompetente myndigheder i medlemsstaterne specifikke opgaver ikke mindst med henblik på beskyttelsen af dyresundheden og dyrevelfærden og beskyttelsen af miljøet i forbindelse med GMO'er og plantebeskyttelsesmidler samt for at sikre identiteten og en høj kvalitet af planteformeringsmateriale. Disse opgaver er almennyttige aktiviteter, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal gennemføre med henblik på at fjerne, begrænse eller nedbringe risici, der måtte opstå for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet. Disse aktiviteter, der omfatter produktgodkendelse, undersøgelser og overvågning, herunder til epidemiologiske formål, samt udryddelse og inddæmning af sygdomme, samt andre sygdomsbekæmpelsesopgaver, reguleres af de samme sektorspecifikke regler, som håndhæves gennem offentlig kontrol. [Ændring 7]

(21)  Der bør udpeges kompetente myndigheder af medlemsstaterne på alle de områder, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde. Medlemsstaterne er bedst i stand til at afgøre, hvilken kompetent myndighed eller hvilke kompetente myndigheder der skal udpeges for hvert område og på hvilket administrativt plan, og de bør også pålægges at udpege én enkelt myndighed, som på hvert område sikrer en velkoordineret kommunikation med de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen.

(22)  Medlemsstaterne bør have mulighed for også at overdrage udpegede kompetente myndigheder ansvaret for offentlig kontrol i forbindelse med EU-regler, som ikke falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, herunder regler for ikke-hjemmehørende arter, der kan skade landbrugsproduktionen eller miljøet ved deres invasive karakter.

(23)  Til at gennemføre offentlig kontrol med henblik på at verificere, om EU-lovgivningen for fødevarekæden anvendes korrekt, og andre officielle aktiviteter, som EU-lovgivningen for fødevarekæden har overdraget til medlemsstaterne, bør medlemsstaterne udpege kompetente offentlige myndigheder, der handler til gavn for almenvellet, har tilstrækkelige ressourcer og udstyr og giver garantier for upartiskhed og professionalisme. De kompetente myndigheder bør sikre kvaliteten, sammenhængen og effektiviteten i den offentlige kontrol og sikre kvaliteten, sammenhængen og effektiviteten i den offentlige kontrol. De(n) udpegede kompetente myndighed(er) bør have tilstrækkelige ressourcer og udstyr, og medlemsstaterne bør være i stand til at garantere deres upartiskhed og professionalisme ved at sikre, at de er uafhængige af alle operatører i landbrugsfødevarekæden. [Ændring 8]

(24)  Korrekt anvendelse og håndhævelse af de regler, der falder ind under anvendelsesområdet for denne forordning, forudsætter fornødent kendskab både til sådanne regler og til reglerne i denne forordning. Det er derfor vigtigt, at det personale, der gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, regelmæssigt uddannes i gældende lovgivning på deres kompetenceområde samt i de forpligtelser, der følger af denne forordning.

(24a)  Audit udført af eller efter anmodning fra de kompetente myndigheder til sikring af overholdelsen af denne forordning kan bygge på internationale standarder, såfremt kravene i disse standarder svarer til kravene i denne forordning. [Ændring 9]

(25)  Operatører bør have adgang til at klage over de afgørelser, der træffes af de kompetente myndigheder, og de bør oplyses. De kompetente myndigheder skal oplyse operatørerne om denne adgang. [Ændring 10]

(26)  De kompetente myndigheder bør sikre, at personale med ansvar for offentlig kontrol ikke videregiver oplysninger, det har fået kendskab til under gennemførelsen af en sådan kontrol, hvor oplysningerne er omfattet af tavshedspligt Medmindre væsentlige interesser taler for at give adgang til oplysningerne, bør tavshedspligten omfatte oplysninger, der ville underminere formålet med inspektioner, undersøgelser eller audit, beskyttelsen af kommercielle interesser og beskyttelsen af retssager og juridisk rådgivning. Tavshedspligten bør imidlertid ikke forhindre , bortset fra ved interne rapporteringspligter. Hvis der er mistanke om en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller andre alvorlige overtrædelser af fødevarelovgivningen, bør de kompetente myndigheder i at videregive tage passende skridt til at informere offentligheden. I den forbindelse bør det sikres, at de trufne foranstaltninger står i et passende forhold til overtrædelsens omfang, især ved angivelse af produktnavne eller navne på de berørte virksomheder. Faktuelle oplysninger om resultaterne af en offentlig kontrol vedrørende individuelle operatører kan offentliggøres, når den berørte operatør har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil forud for videregivelsen, og sådanne bemærkninger er blevet taget i betragtning eller og frigivet sammen med og samtidig med de oplysninger, som videregives af de kompetente myndigheder. Behovet for at overholde tavshedspligten berører heller ikke forpligtelsen til at informere offentligheden, hvis der er begrundet mistanke om, at en fødevare eller et foderstof udgør en risiko for sundheden i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 178/2002. De kompetente myndigheders forpligtelse til at holde offentligheden underrettet i tilfælde, hvor der er begrundet mistanke om, at en fødevare eller et foderstof kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed i henhold til artikel 10 i forordning (EF) nr. 178/2002, og fysiske personers ret til beskyttelse af deres personoplysninger, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF(13), berøres ikke af nærværende forordning. [Ændring 11]

(27)  De kompetente myndigheder bør gennemføre offentlig kontrol regelmæssigt i alle sektorer og i forbindelse med alle de operatører, aktiviteter, dyr og varer, som reguleres af EU-lovgivningen for fødevarekæden. Hyppigheden af den offentlige kontrol bør fastlægges af de kompetente myndigheder under hensyntagen til behovet for at tilpasse kontrolindsatsen til risikoen og det forventede overholdelsesniveau i de forskellige situationer. I nogle tilfælde kræver EU-lovgivningen for fødevarekæden imidlertid, at der gennemføres offentlig kontrol uanset risikoniveauet eller det forventede niveau for manglende overholdelse i forbindelse med en officiel certificering eller en officiel attestering, som er en forudsætning for markedsføring eller for flytning af dyr eller varer. I sådanne tilfælde bestemmes hyppigheden af den offentlige kontrol af certificerings- eller attesteringsbehovet.

(28)  For at sikre, at den offentlige kontrol er effektiv i forbindelse med verifikation af overholdelse, bør kontrollen gennemføres uden varsel, medmindre arten af de offentlige kontrolaktiviteter kræver noget andet, som det er tilfældet navnlig for auditaktiviteter.

(29)  Offentlig kontrol bør være grundig og effektiv og sikre, at EU-lovgivningen anvendes korrekt. Da offentlig kontrol kan være en byrde for operatører, bør de kompetente myndigheder tilrettelægge og gennemføre offentlige kontrolaktiviteter under hensyntagen til deres interesser og begrænse disse byrder til, hvad der er nødvendigt for gennemførelsen af effektiv offentlig kontrol.

(29a)  Offentlig kontrol bør gennemføres af personale, der ikke er berørt af nogen interessekonflikter, og navnlig af personale, som ikke, hverken direkte eller gennem ægtefæller, driver erhvervsvirksomhed, der er underlagt den omhandlede offentlige kontrol. [Ændring 12]

(30)  Offentlig kontrol bør gennemføres med samme omhu af medlemsstatens kompetente myndigheder, uafhængigt af om de regler, der håndhæves, finder anvendelse på aktiviteter, som kun er relevante på den pågældende medlemsstats område, eller på aktiviteter, der får indvirkning på overholdelsen af EU-lovgivningen for dyr og varer, som skal flyttes eller markedsføres i en anden medlemsstat eller eksporteres uden for Unionen. I sidstnævnte tilfælde kan kompetente myndigheder også pålægges i henhold til EU-lovgivningen at verificere, at dyr og varer opfylder de krav, som er fastlagt af bestemmelsestredjelandet for sådanne dyr eller varer.

(31)  For at sikre, at EU-reglerne for fødevarekæden håndhæves korrekt, bør de kompetente myndigheder have beføjelse til at gennemføre offentlig kontrol i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af dyr og varer, der er omfattet af sådanne regler. For at sikre, at offentlig kontrol gennemføres omhyggeligt og effektivt, bør de kompetente myndigheder også have beføjelse til at gennemføre offentlig kontrol i alle led i produktion og distribution af varer, stoffer, materialer eller genstande, der ikke reguleres af regler for fødevarekæden (f.eks. af veterinærlægemidler), i det omfang det er nødvendigt for fuldt ud at undersøge mulige overtrædelser af disse regler og finde årsagen til en sådan overtrædelse.

(32)  De kompetente myndigheder handler i operatørernes og offentlighedens interesse og sikrer, at de høje standarder for beskyttelse, der er fastlagt i EU-lovgivningen for fødevarekæden, konsekvent opretholdes og beskyttes gennem passende håndhævelsesforanstaltninger, og at overholdelsen af sådanne regler sikres i hele fødevarekæden gennem offentlig kontrol. De kompetente myndigheder bør derfor stå til ansvar over for operatørerne og offentligheden for effektiviteten af den offentlige kontrol, de gennemfører. De bør give adgang til oplysninger om tilrettelæggelse og gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter og regelmæssigt offentliggøre oplysninger om offentlig kontrol og resultaterne heraf. De kompetente myndigheder bør også på visse betingelser have ret til at offentliggøre oplysninger om ratingen af individuelle operatører på grundlag af resultaterne af offentlig kontrol eller stille dem til rådighed.

(33)  Det er yderst vigtigt, at de kompetente myndigheder sikrer og verificerer effektiviteten og sammenhængen i den offentlige kontrol, de gennemfører. Til det formål bør de handle på grundlag af skriftlige, dokumenterede procedurer og bør give detaljerede oplysninger og instrukser til det personale, der gennemfører offentlig kontrol. De bør også indføre passende procedurer og mekanismer til løbende at verificere, at deres egen indsats er effektiv og konsekvent, og træffe korrigerende foranstaltninger, når der konstateres mangler.

(34)  For at fremme identifikation af manglende overholdelse og strømline de berørte operatørers korrigerende foranstaltninger bør resultaterne af offentlig kontrol, hvor der konstateres manglende overholdelse af bestemmelserne, registreres i en rapport, som der bør gives. Operatøren får også en kopi af til operatøren denne rapport. Hvis den offentlige kontrol kræver løbende eller regelmæssig tilstedeværelse af de kompetente myndigheders personale for at overvåge operatørens aktiviteter, ville en rapport om hver enkelt inspektion eller besøg hos operatøren være ude af proportion. I sådanne tilfælde bør der udarbejdes rapporter med en hyppighed, der giver de kompetente myndigheder og operatøren mulighed for at holde sig orienteret om overholdelsesniveauet og straks blive underrettet om konstaterede mangler. For at reducere de administrative byrder bør det endvidere være tilstrækkeligt at anføre resultaterne af offentlige kontroller på grænsekontrolsteder i det fælles sundhedsimportdokument. [Ændring 13]

(35)  Operatører bør samarbejde fuldt ud med kompetente myndigheder og organer med delegerede opgaver for at sikre en smidig gennemførelse af offentlig kontrol og sætte de kompetente myndigheder i stand til at gennemføre andre officielle aktiviteter.

(36)  Denne forordning fastsætter én enkelt lovramme for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af reglerne for fødevarekæden på alle de områder, som sådanne regler dækker. På nogle af disse områder fastlægger EU-lovgivningen detaljerede krav, der skal opfyldes, og i forbindelse med hvilke der kræves særlige kvalifikationer og midler for at gennemføre offentlig kontrol. For at undgå uensartet håndhævelsespraksis, som kunne føre til uensartet beskyttelse af menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden og, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, af miljøet, forstyrre et velfungerende indre marked for dyr og varer, der er omfattet af denne forordning, og fordreje konkurrencen, bør Kommissionen kunne supplere reglerne i denne forordning gennem vedtagelse af specifikke regler for offentlig kontrol, som kan opfylde behovene for kontrol på de pågældende områder.

Sådanne regler bør navnlig fastlægge særlige krav til gennemførelsen af offentlig kontrol og mindstehyppighed af denne kontrol, særlige eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i denne forordning, som kompetente myndigheder bør træffe i forbindelse med manglende overholdelse, de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er fastlagt i denne forordning, og specifikke kriterier for udløsning af de administrative bistandsmekanismer i denne forordning. I andre tilfælde kan sådanne supplerende bestemmelser blive nødvendige for at skabe en mere detaljeret ramme for offentlig kontrol i forbindelse med fødevarer og foderstoffer, hvis der kommer nye oplysninger frem om risici for menneskers eller dyrs sundhed eller i forbindelse med GMO’er og plantebeskyttelsesmidler for miljøet, som viser, at uden fælles specifikationer for gennemførelsen af offentlig kontrol i medlemsstaterne, ville kontrollen ikke føre til det forventede niveau af beskyttelse mod disse risici, jf. EU-lovgivningen for fødevarekæden.

(37)  De kompetente myndigheder bør kunne delegere nogle af deres opgaver til andre organer. Der bør fastlægges passende betingelser for at garantere, at upartiskhed, kvalitet og sammenhæng i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter sikres. Organet med delegerede opgaver bør navnlig være akkrediteret i henhold til ISO-standarden for gennemførelse af inspektioner.

(38)  For at sikre pålidelighed og sammenhæng i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i hele Unionen bør de metoder, der anvendes til prøveudtagning og laboratorieanalyser, ‑undersøgelser og –diagnosticeringer, opfylde de nyeste videnskabelige standarder samt det berørte laboratoriums specifikke analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsbehov og tilbyde gode og pålidelige analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsresultater. Der bør opstilles klare regler for valget af, hvilken metode der skal anvendes, hvis der er mere end én til rådighed fra forskellige kilder, som f.eks. Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), Plantebeskyttelsesorganisationen for Europa og Middelhavsområderne (EPPO), den internationale plantebeskyttelseskonvention (IPPC), Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE), EU-referencelaboratorier og nationale referencelaboratorier, eller nationale regler.

(39)  Operatører, hvis dyr eller varer er omfattet af prøveudtagning, analyse, undersøgelse og diagnosticering i forbindelse med offentlig kontrol, bør have ret til at anmode om en supplerende ekspertudtalelse, som bør indbefatte en ny prøveudtagning til modanalyse, modundersøgelse eller moddiagnosticering, medmindre en sådan anden prøveudtagning ikke er teknisk mulig eller irrelevant. Dette ville navnlig være tilfældet, hvis prævalensen af faren er særlig lav i dyret eller varen, eller distributionen heraf særlig lille eller uregelmæssig. IPPC forkaster af samme grund anvendelsen af kontraprøveudtagninger til at vurdere tilstedeværelsen af karantæneudløsende organismer på planter eller planteprodukter.

(40)  Med henblik på at gennemføre offentlig kontrol af handel, der foregår via internettet, eller andre former for fjernsalg, bør de kompetente myndigheder være i stand til at få tilsendt prøver gennem anonyme testindkøb, også kaldet mystery shopping, som derefter kan analyseres, undersøges eller benyttes til at verificere overholdelse. De kompetente myndigheder bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre operatørernes ret til en supplerende ekspertudtalelse.

(41)  Laboratorier, der er udpeget af de kompetente myndigheder til at foretage analyser, undersøgelser og diagnosticeringer i forbindelse med prøveudtagning som led i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, bør have ekspertise, udstyr, infrastruktur og personale til at varetage disse opgaver efter de højeste standarder. For at sikre gode og pålidelige resultater bør disse laboratorier være akkrediteret med henblik på anvendelse af disse metoder i henhold til standard EN ISO/IEC 17025-standarden om "Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence". Akkrediteringen bør foretages af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008(14).

(42)  Akkreditering er det bedste middel til at sikre, at officielle laboratorier leverer de mest avancerede resultateter, men det er også en kompleks og dyr proces, som ville pålægge laboratoriet en uforholdsmæssig stor byrde i tilfælde, hvor laboratorieanalyse‑, ‑undersøgelses‑ og –diagnosticeringsmetoden er meget enkel og ikke kræver særlige procedurer eller særligt udstyr, således som det er tilfældet ved påvisning af trikiner i forbindelse med inspektionen, i tilfælde, hvor analyserne og undersøgelserne kun vedrører kvalitative aspekter af planteformeringsmateriale, og på visse betingelser i tilfælde, hvor laboratoriet kun foretager analyser, undersøgelser og diagnosticeringer i forbindelse med andre officielle aktiviteter og ikke i forbindelse med offentlig kontrol.

(43)  For at sikre en tilgang baseret på fleksibilitet og proportionalitet, navnlig for laboratorier for dyre- og plantesundhed, bør der indføres bestemmelser for vedtagelse af undtagelser, der giver visse laboratorier mulighed for ikke at være akkrediteret til alle de metoder, de anvender. Det kan desuden forekomme, at akkreditering af et laboratorium til alle de metoder, det bør anvende som officielt laboratorium, ikke umiddelbart findes i visse tilfælde, hvor nye eller nyligt ændrede metoder bør anvendes, og i tilfælde af nye risici eller i krisesituationer. Officielle laboratorier bør derfor på visse betingelser få tilladelse til at foretage analyser, undersøgelser og diagnosticeringer for de kompetente myndigheder, før de opnår den relevante akkreditering.

(44)  Offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande, er af afgørende betydning for at sikre, at de overholder gældende EU-lovgivning, navnlig de regler, der er fastsat for at beskytte menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden og, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, miljøet i hele Unionen. En sådan offentlig kontrol bør alt efter omstændighederne finde sted, før eller efter at dyrene eller varerne overgår til fri omsætning i Unionen. Hyppigheden af den offentlige kontrol bør afpasses efter de risici for sundheden, dyrevelfærden og miljøet, som dyr og varer, der indføres til Unionen, ville kunne udgøre, under hensyntagen til den hidtidige opfyldelse af de krav, der er fastlagt i EU-reglerne for fødevarekæden, den kontrol, som allerede er gennemført af disse dyr og varer i det berørte tredjelande, og de garantier, som det pågældende tredjeland har givet for, at dyr og varer, der eksporteres til Unionen, opfylder de krav, som er fastlagt i EU-lovgivningen.

(45)  I betragtning af de risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet, som visse dyr eller varer kan udgøre, bør disse dyr eller varer være omfattet af særlig offentlig kontrol ved deres indførsel til Unionen. De nuværende EU-regler kræver gennemførelse af offentlig kontrol ved Unionens grænser for at verificere, om de standarder for menneskers og dyrs sundhed og de dyrevelfærdsstandarder, som finder anvendelse på dyr, animalske produkter, reproduktionsmateriale og animalske biprodukter, er opfyldt, og om planter og planteprodukter opfylder plantesundhedskravene. Der gennemføres også hyppigere kontrol ved indførsel til Unionen af visse andre varer, hvis nye eller kendte risici gør det berettiget. De særlige forhold, der gør sig gældende i forbindelse med en sådan kontrol, og som i øjeblikket reguleres af bestemmelserne i Rådets direktiv 97/78/EF(15), Rådets direktiv 91/496/EØF(16), Rådets direktiv 2000/29/EF(17) og Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009(18), bør tilgodeses i denne forordning.

(46)  For at øge effektiviteten i Unionens officielle kontrolsystem, sikre en optimal tildeling af offentlige kontrolressourcer til grænsekontrol og lette håndhævelsen af EU-lovgivningen for fødevarekæden bør der indføres et fælles integreret system for offentlig kontrol på grænsekontrolsteder, som afløser det nuværende usammenhængende regelsæt for kontrol, for at håndtere alle sendinger, som i betragtning af den risiko, de kan medføre, bør kontrolleres ved deres indførsel til Unionen.

(47)  Offentlig kontrol, der gennemføres på grænsekontrolsteder, bør omfatte dokumentkontrol og identitetskontrol af alle sendinger og fysisk kontrol med en hyppighed, der afhænger af den risiko, som hver enkelt sending af dyr eller varer udgør.

(48)  Hyppigheden af fysisk kontrol bør fastlægges og ændres ud fra risiciene for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet. Denne tilgang skulle give de kompetente myndigheder mulighed for at tildele kontrolressourcer, under hensyntagen til hvor risikoen er størst. Hyppigheden af identitetskontrollen bør også kunne mindskes eller begrænses til verifikation af en sendings officielle plombe, hvis dette berettiges af en begrænset risiko ved sendinger, der indføres til Unionen. Den risikobaserede tilgang til identitetskontrol og fysisk kontrol bør anvendes ved at gøre fuld brug af tilgængelige datasæt og oplysninger og af it-dataindsamling og ‑styringssystemer.

(49)  I visse tilfælde kunne offentlig kontrol, der normalt gennemføres af kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder, gennemføres på andre kontrolsteder eller af andre myndigheder, så længe der sikres et højt niveau af sundhed for mennesker, dyr og planter, dyrevelfærd og miljøbeskyttelse i forbindelse med GMO’er og plantebeskyttelsesmidler.

(50)  Med henblik på at tilrettelægge et effektivt system for offentlig kontrol bør sendinger, der ankommer fra tredjelande, og som kræver kontrol ved deres indførsel til Unionen, ledsages af et fælles sundhedsimportdokument, der skal anvendes til at give forhåndsmeddelelse om sendingers ankomst til grænsekontrolstedet og registrere resultatet af den offentlige kontrol, som gennemføres, og af de afgørelser, som træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med de sendinger, som de ledsager. Samme dokument bør anvendes af operatøren til at opnå klarering fra toldmyndighederne, når al offentlig kontrol er gennemført.

(51)  Offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande, bør gennemføres på grænsekontrolsteder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til et sæt mindstekrav. Udpegelsen af sådanne enheder bør inddrages eller suspenderes, hvis de ikke længere opfylder disse krav, eller hvis deres aktiviteter kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller i tilfælde af GMO’er og plantebeskyttelsesmidler for miljøet.

(52)  For at sikre en ensartet anvendelse af reglerne for offentlig kontrol på sendinger, der ankommer fra tredjelande, bør der fastsættes fælles regler for, hvilke foranstaltninger de kompetente myndigheder og operatørerne bør træffe i tilfælde af mistanke om manglende overholdelse, og i forbindelse med sendinger, som ikke overholder lovgivningen, samt sendinger, der kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet.

(53)  For at undgå manglende konsekvens og overlapning i forbindelse med den offentlige kontrolindsats, muliggøre rettidig identifikation af sendinger, der er omfattet af offentlig kontrol på grænsekontrolsteder, og garantere, at kontrollen gennemføres på en effektiv måde, bør samarbejdet og udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder, toldmyndigheder og andre relevante myndigheder, som håndterer sendinger, der ankommer fra tredjelande, sikres.

(54)  Det bør pålægges medlemsstaterne at sikre, at der altid er tilstrækkelige finansielle ressourcer til rådighed, så de kompetente myndigheder, der gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, har tilstrækkeligt personale og udstyr. Det er primært operatørerne, der er ansvarlige for at sikre, at de overholder EU-reglerne for fødevarekæden, når de gennemfører deres aktiviteter, men det egenkontrolsystem, som de indfører til dette formål, skal suppleres med et dedikeret system af offentlig kontrol, der opretholdes af den enkelte medlemsstat for at sikre en effektiv markedsovervågning i fødevarekæden. Et sådant system er i sagens natur komplekst og ressourcekrævende og bør have en stabil tilførsel af ressourcer til offentlig kontrol på et niveau, der svarer til det til enhver tid gældende håndhævelsesbehov. For at mindske det offentlige kontrolsystems afhængighed af de offentlige finanser bør de kompetente myndigheder kunne opkræve gebyrer eller omkostningsbidrag for at dække deres omkostninger til offentlig kontrol af visse operatører og for visse aktiviteter, for hvilke EU-lovgivningen for fødevarekæden kræver registrering eller godkendelse i henhold til EU-reglerne for fødevare- og foderstofhygiejne eller reglerne for plantesundhed og planteformeringsmateriale. Der bør også opkræves gebyrer eller omkostningsbidrag af operatører for at kompensere for omkostningerne til offentlig kontrol med henblik på udstedelse af et officielt certifikat eller en officiel attestering og omkostninger til offentlig kontrol, som gennemføres af de kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder. [Ændring 14]

(55)  Gebyrerne bør dække, men ikke overstige, de kompetente myndigheders omkostninger til offentlig kontrol. Sådanne omkostninger bør beregnes ud fra den enkelte offentlige kontrol eller ud fra den samlede offentlige kontrol i en given periode. Hvis gebyrer pålægges ud fra de faktiske omkostninger til den enkelte offentlige kontrol, bør operatører med gode resultater med hensyn til overholdelse betale lavere samlede afgifter end dem med dårlige resultater, da de bør være omfattet af mindre hyppig offentlig kontrol. For at fremme overholdelsen af EU-lovgivningen fra alle operatørers side, uanset hvilken metode, ud fra de faktiske omkostninger eller et fast beløb, den enkelte medlemsstat vælger til beregning af gebyrerne, bør disse gebyrer, hvis de beregnes ud fra de kompetente myndigheders samlede udgifter i en given periode og opkræves hos alle operatører, uanset om de er omfattet af offentlig kontrol i referenceperioden eller ej, beregnes således, at de belønner operatører med konsekvent gode resultater med hensyn til overholdelse af EU-lovgivningen for fødevarekæden.

(56)  Det bør ikke være tilladt direkte eller indirekte at refundere gebyrer, som medlemsstaterne opkræver, da det ville gå ud over operatører, som ikke fik gebyrer refunderet, og potentielt skabe konkurrenceforvridninger. Men for at yde støtte til mikrovirksomheder bør disse fritages for betaling af de gebyrer, som opkræves i henhold til denne forordning.

(57)  Finansiering af offentlig kontrol gennem gebyrer, der opkræves af operatører, bør ske i fuld åbenhed, således at borgere og virksomheder får mulighed for at forstå, hvilken metode og hvilke data der anvendes til at fastsætte gebyrer, og blive orienteret om, hvad gebyrindtægterne bruges til.

(58)  EU-reglerne for fødevarekæden fastsætter, i hvilke tilfælde markedsføring eller flytning af visse dyr eller varer bør ledsages af et officielt certifikat, som er underskrevet af den certifikatudstedende embedsmand. Det er hensigtsmæssigt at fastlægge et sæt fælles regler for de kompetente myndigheders og de certifikatudstedende embedsmænds forpligtelser i forbindelse med udstedelse af officielle certifikater og for, hvilke karakteristika de officielle certifikater bør have for at sikre deres pålidelighed.

(59)  I andre tilfælde fastsættes det i de regler, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde, at markedsføring eller flytning af visse dyr eller varer bør ledsages af en officiel mærkeseddel, et officielt mærke eller en anden form for officiel attestering udstedt af operatørerne under officielt tilsyn fra de kompetente myndigheders side eller af de kompetente myndigheder selv. Det er hensigtsmæssigt at fastlægge et minimumsregelsæt, der sikrer, at også udstedelse af officielle attesteringer foregår i henhold til passende garantier for pålidelighed.

(60)  Offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter bør bygge på analyse-, undersøgelses-og diagnosticeringsmetoder, der opfylder de nyeste videnskabelige standarder og tilbyder gode, pålidelige og sammenlignelige resultater i hele Unionen. De metoder, der anvendes af officielle laboratorier, samt kvaliteten og ensartetheden af de analyse‑, undersøgelses‑ og diagnosticeringsdata, de leverer, bør derfor hele tiden forbedres. Med henblik herpå bør Kommissionen have mulighed for at udpege og trække på ekspertbistand fra EU-referencelaboratorierne på alle de områder i fødevarekæden, hvor der er behov for præcise og pålidelige analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsresultater. EU-referencelaboratorierne bør navnlig sikre, at nationale referencelaboratorier og officielle laboratorier er forsynet med ajourførte oplysninger om tilgængelige metoder, tilrettelægge eller deltage aktivt i sammenlignende undersøgelser laboratorier imellem og tilbyde kurser for nationale referencelaboratorier eller officielle laboratorier.

(60a)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003(19) og (EF) nr. 1831/2003(20) giver henholdsvis EU-referencelaboratoriet for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer og EU-referencelaboratoriet for fodertilsætningsstoffer specifikke opgaver med hensyn til godkendelsesproceduren for genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer eller fodertilsætningsstoffer, navnlig hvad angår kontrol, evaluering og validering af den påvisnings- og analysemetode, som ansøgeren foreslår. Erfaringen viser, at viden og kompetence inden for kontrol, evaluering og validering af metoderne i forbindelse med godkendelsesprocedurerne er af afgørende betydning for at sikre et bidrag på højt niveau og af høj klasse, når det gælder den offentlige kontrols effektivitet. Laboratorier udpeget i henhold til forordning (EF) nr. 1829/2003 og forordning (EF) nr. 1831/2003 bør således fungere som EU-referencelaboratorier ved anvendelsen af denne forordning. [Ændring 16]

(61)  De kompetente myndigheder bør i forbindelse med gennemførelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, for så vidt angår produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale og på dyrevelfærdsområdet, have adgang til ajourførte, pålidelige og ensartede tekniske data, forskningsresultater, nye teknikker og ekspertise i fornødent omfang til at anvende EU-lovgivningen på disse områder korrekt. Med henblik herpå bør Kommissionen kunne udpege og trække på ekspertbistand fra EU-referencecentre for planteformeringsmateriale og for dyrevelfærd. [Ændring 17]

(62)  For at nå målene i denne forordning og bidrage til et velfungerende indre marked, der nyder forbrugernes tillid, bør manglende overholdelse af EU-lovgivningen for fødevarekæden, der kræver håndhævelsesforanstaltninger i mere end én medlemsstat, forfølges effektivt og konsekvent. Det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF), der blev indført ved forordning (EF) nr. 178/2002, gør det allerede muligt for de kompetente myndigheder hurtigt at udveksle og formidle oplysninger om alvorlige direkte eller indirekte risici for menneskers sundhed i forbindelse med fødevarer eller foder eller alvorlige risici for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet i forbindelse med foder eller i tilfælde af fødevaresvig med henblik på at gøre det muligt at træffe hurtige foranstaltninger til at imødegå disse risici. Dette instrument skaber mulighed for rettidige foranstaltninger i alle berørte medlemsstater for at imødegå visse alvorlige risici i fødevarekæden, men kan imidlertid ikke bruges til at iværksætte effektiv grænseoverskridende bistand og effektivt grænseoverskridende samarbejde mellem kompetente myndigheder for at sikre, at tilfælde af manglende overholdelse af EU-lovgivningen for fødevarekæden med en grænseoverskridende dimension forfølges effektivt, ikke kun i den medlemsstat, hvor den manglende overholdelse først påvises, men også i den medlemsstat, hvor den manglende overholdelse har sin oprindelse. Navnlig administrativ bistand og samarbejde bør give kompetente myndigheder mulighed for at udveksle oplysninger samt afsløre, efterforske og træffe effektive og forholdsmæssige foranstaltninger til at forfølge grænseoverskridende overtrædelser af reglerne for fødevarekæden. [Ændring 18]

(63)  Anmodninger om administrativ bistand og alle meddelelser bør følges op. For at fremme administrativ bistand og samarbejde bør medlemsstaterne pålægges at udpege et eller flere forbindelsesorganer til at lette og koordinere kommunikationen mellem kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater. For at strømline og forenkle samarbejdet mellem medlemsstaterne bør Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter om specifikationer for de tekniske værktøjer, der skal anvendes, procedurerne for kommunikationen mellem forbindelsesorganer og et standardformat for anmodninger om bistand, meddelelser og svar.

(64)  Den enkelte medlemsstat bør pålægges at udarbejde og regelmæssigt ajourføre en flerårig national kontrolplan, som dækker alle de områder, der reguleres af EU-lovgivningen for fødevarekæden, og indeholder oplysninger om strukturen i og tilrettelæggelsen af dens offentlige kontrolsystem. Sådanne flerårige nationale kontrolplaner er det instrument, hvormed den enkelte medlemsstat bør sikre, at offentlig kontrol gennemføres på en risikobaseret og effektiv måde på hele deres område og i hele fødevarekæden samt i henhold til denne forordning.

(65)  For at sikre sammenhæng og fuldstændighed i de flerårige nationale kontrolplaner bør medlemsstaterne udpege én myndighed, der har ansvaret for, at de udarbejdes og gennemføres på en koordineret måde. For at fremme en konsekvent, ensartet og integreret tilgang til offentlig kontrol bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage regler for flerårige nationale kontrolplaner, som bør indkredse prioriteter med hensyn til offentlig kontrol, effektive kontrolprocedurer, kriterier for risikoklassificering og resultatindikatorer for vurdering af flerårige nationale kontrolplaner.

(66)  Medlemsstaterne bør pålægges at indsende en årsrapport til Kommissionen med oplysninger om kontrolaktiviteter og gennemførelsen af de flerårige nationale kontrolplaner. For at fremme indsamling og indberetning af sammenlignelige data, efterfølgende indarbejdning af sådanne data i EU-dækkende statistikker og udarbejdelse af rapporter fra Kommissionens side om gennemførelsen af offentlig kontrol i hele Unionen bør Kommissionen have beføjelse til at vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge standardformularer for årsrapporter.

(67)  Kommissionens eksperter bør kunne gennemføre kontrol i medlemsstaterne for at verificere, hvordan EU-lovgivningen anvendes, og hvordan de nationale kontrolsystemer og kompetente myndigheder fungerer. Kommissionens kontrol bør også tjene til at undersøge og indsamle oplysninger om håndhævelsespraksis eller problemer, krisesituationer og nye udviklinger i medlemsstaterne.

(68)  Dyr og varer fra tredjelande bør opfylde de samme krav som dem, der gælder for Unionens dyr og varer, eller krav, der anerkendes som værende mindst ækvivalente hermed, for så vidt angår de mål, som forfølges af EU-reglerne for fødevarekæden. Dette princip er knæsat i forordning (EF) nr. 178/2002, hvori det fastsættes, at fødevarer og foder, som importeres til Unionen, skal overholde de relevante krav i Unionens fødevarelovgivning eller krav, der anerkendes som mindst ækvivalente hermed. Specifikke krav til anvendelsen af dette princip er fastlagt i EU-reglerne for beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, som forbyder indførsel til Unionen af visse skadegørere, der ikke er til stede, eller kun i begrænset omfang i Unionen, i EU-reglerne for dyresundhedsmæssige krav, som sikrer, at der kun indføres dyr og visse animalske produkter til Unionen fra tredjelande, der er opført på en liste, som er opstillet til formålet, og i EU-reglerne for tilrettelæggelsen af offentlig kontrol af animalske produkter til konsum, som også indeholder bestemmelser om opstilling af en liste over tredjelande, fra hvilke disse produkter kan komme ind i Unionen. For så vidt angår planteformeringsmateriale, er der indført en ækvivalensordning, hvorved tredjelande, hvorfra planteformeringsmateriale kan importeres, er godkendt og opført på en liste.

(69)  For at sikre, at dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande, opfylder alle de krav, som er fastlagt i EU-lovgivningen for fødevarekæden, eller krav, der betragtes som ækvivalente, ud over de krav, som er fastlagt i EU-reglerne for beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, EU-reglerne for dyresundhedsmæssige krav og EU-reglerne for særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, for at sikre, at de krav, der er fastlagt i EU-lovgivningen for fødevarer vedrørende plante- og dyresundhedsproblemer er opfyldt, bør Kommissionen have tilladelse til at fastlægge betingelser for indførsel af dyr og varer til Unionen i det omfang, det er nødvendigt for at sikre, at disse dyr og varer opfylder alle relevante krav i EU-lovgivningen for fødevarekæden eller ækvivalente krav. Sådanne betingelser bør anvendes på dyr eller varer eller kategorier af dyr eller varer fra alle tredjelande eller fra visse tredjelande eller regioner heri.

(70)  Hvis der i særlige tilfælde er dokumentation for, at visse dyr eller varer med oprindelse i et tredjeland, en gruppe af tredjelande eller regioner heri kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller, for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet, eller hvis der er dokumentation for, at der kan forekomme omfattende alvorlig manglende overholdelse af EU-lovgivningen for fødevarekæden, bør Kommissionen kunne vedtage foranstaltninger for at begrænse en sådan risiko.

(71)  Gennemførelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på en effektiv måde og i sidste ende sikkerheden og sundheden for mennesker, dyr og planter og beskyttelsen af miljøet afhænger også af kontrolmyndighedernes adgang til veluddannet personale med et tilstrækkeligt kendskab til alle de forhold, der er relevante for en korrekt anvendelse af EU-lovgivningen. Kommissionen bør tilbyde relevant målrettet uddannelse for at fremme en ensartet tilgang til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter fra de kompetente myndigheders side. For at øge kendskabet til EU-lovgivningen for fødevarekæden og EU-kravene i tredjelande bør denne uddannelse også tilbydes personalet hos de kompetente myndigheder i tredjelande.

(72)  For at fremme udveksling af erfaringer og bedste praksis kompetente myndigheder imellem bør Kommissionen også i samarbejde med medlemsstaterne kunne tilrettelægge programmer for udveksling af personale, som har til opgave at gennemføre offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter.

(73)  Det er vigtigt for en effektiv gennemførelse af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, Kommissionen og, hvis det er relevant, operatørerne hurtigt og effektivt kan udveksle data og oplysninger om offentlig kontrol og resultaterne heraf. Der er ved EU-lovgivning indført en række informationssystemer, som forvaltes af Kommissionen, således at sådanne data og oplysninger kan håndteres og forvaltes gennem EU-dækkende IT- og internetbaserede redskaber. Et system til registrering og sporing af officielle kontrolresultater er Tracessystemet (Trade Control and Expert System), der blev indført ved Kommissionens beslutning 2003/24/EF(21). Dette system bør opgraderes og tilpasses, så det kan anvendes til alle varer, for hvilke EU-lovgivningen for fødevarekæden fastlægger specifikke krav eller bestemmelser for offentlig kontrol. Der findes også særlige IT-systemer for hurtig udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem og med Kommissionen om risici, der kunne opstå i fødevarekæden eller for dyre-og plantesundheden. Ved forordning (EF) nr. 178/2002 indføres RASFF, ved forordning (EU) nr. .../...(22) et system til anmeldelse af og rapportering om foranstaltninger, der træffes mod listeopførte sygdomme og fødevaresvig, og ved artikel 97 i forordning (EU) nr. .../...(23)+ et system til anmeldelse af og rapportering om forekomst af skadegørere og til anmeldelse af manglende overholdelse. Alle sådanne systemer bør fungere på en harmonisk og konsekvent måde, der gør brug af synergier mellem de forskellige systemer, undgår overlapninger, forenkler deres drift og gør dem mere effektive. [Ændring 19]

(74)  Med henblik på en mere effektiv forvaltning af offentlig kontrol bør Kommissionen indføre et IT-informationssystem, der integrerer og, hvis det er relevant, opgraderer alle relevante eksisterende informationssystemer, og som skaber mulighed for anvendelse af avancerede kommunikations- og certificeringsværktøjer og for den mest effektive anvendelse af data og informationer i forbindelse med offentlig kontrol. For at undgå unødige overlapninger i forbindelse med oplysningskrav bør man ved udformningen af et sådant IT-system inddrage behovet for at sikre kompatibiliteten af et sådant IT-system med andre informationssystemer, som benyttes af offentlige myndigheder, og gennem hvilke relevante data udveksles eller gøres tilgængelige, hvis det er relevant. Desuden bør der skabes mulighed for at anvende elektroniske signaturer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/93/EF(24), i overensstemmelse med den digitale dagsorden for Europa.

(74a)  For at minimere administrative byrder og kontrolomkostninger og for at gøre det muligt for Unionen og dets medlemsstater at opretholde en effektiv elektronisk kommunikation i handelsforbindelser med tredjelande er det nødvendigt, at Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder, når de udveksler elektroniske certifikater eller andre elektroniske data, anvender et internationalt standardiseret sprog, en meddelelsesstruktur og udvekslingsprotokoller baseret på vejledning om elektronisk certificering inden for standardiseret World Wide Web Consortium (WC3) Extensible Markup Language (XML-skemaer) og sikre udvekslingsmekanismer mellem de kompetente myndigheder som fastlagt af FN's center for lettelse af samhandel og e-handel (UN/CEFACT). [Ændring 20]

(75)  De kompetente myndigheder bør undersøge tilfælde, hvor der er mistanke om manglende overholdelse af EU-lovgivningen for fødevarer, og hvis der konstateres manglende overholdelse, fastslå dens oprindelse og omfang samt operatørernes ansvar. De bør også træffe passende foranstaltninger til at sikre, at de berørte operatører retter op på situationen, og til at forebygge yderligere manglende overholdelse.

(76)  Verifikation af overholdelsen af lovgivningen for fødevarekæden gennem offentlig kontrol er af afgørende betydning for at sikre, at målene med denne lovgivning faktisk nås i hele Unionen. Mangler i en medlemsstats kontrolsystemer kan i visse tilfælde i væsentlig grad hindre virkeliggørelsen af disse mål og føre til, at der opstår risici for menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden og, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet, uafhængigt af operatørers og andre aktørers inddragelse eller ansvar, eller føre til situationer med omfattende manglende overholdelse af reglerne for fødevarekæden. Kommissionen bør derfor være i stand til at reagere på alvorlige mangler i en medlemsstats kontrolsystem ved at vedtage foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse eller fjerne disse risici fra fødevarekæden, indtil den berørte medlemsstat har truffet de nødvendige foranstaltninger for at rette op på manglen i kontrolsystemet.

(77)  Overtrædelser af reglerne bør være omfattet af sanktioner, der er effektive, har en afskrækkende virkning og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen, på nationalt plan i hele Unionen. Hvis økonomiske sanktioner for forsætlige overtrædelser skal være tilstrækkeligt afskrækkende, bør de fastsættes på et niveau, der forventes at opveje er mindst det dobbelte af den økonomiske fordel, som den, der har begået overtrædelsen, har søgt at opnå ved overtrædelsen. Medlemsstaterne bør også pålægges at anvende passende strafferetlige eller administrative sanktioner eller begge dele i tilfælde, hvor operatører ikke samarbejder i forbindelse med en offentlig kontrol. [Ændring 21]

(77a)  Der bør tages højde for udviklingslandenes og navnlig de mindst udviklede landes særlige behov, og de bør støttes ved tilrettelæggelsen af det offentlige kontrolsystem, således at de kan opfylde betingelserne for import af dyr og varer til Unionen. [Ændring 22]

(78)  Denne forordning dækker områder, der allerede er dækket i visse i øjeblikket gældende retsakter. For at undgå overlapninger og etablere en sammenhængende lovramme bør følgende retsakter ophæves og afløses af reglerne i nærværende forordning: Rådets direktiv 89/608/EØF(25), Rådets direktiv 89/662/EØF(26), Rådets direktiv 90/425/EØF(27), Rådets direktiv 91/496/EØF; Rådets beslutning 92/438/EØF(28), Rådets direktiv 96/23/EF, Rådets direktiv 96/93/EF(29), Rådets direktiv 97/78/EF og forordning (EF) nr. 882/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum(30). [Ændring 23]

(79)  For at sikre konsekvens bør der også foretages ændringer af følgende retsakter: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001(31) Rådets forordning (EF) nr. 1/2005(32), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 (33), Rådets forordning (EF) nr. 834/2007(34), forordning (EF) nr. 1069/2009, Rådets forordning (EF) nr. 1099/2009(35), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009(36), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012(37), Rådets direktiv 98/58/EF(38), Rådets direktiv 1999/74/EF(39), forordning (EF) nr. 1829/2003, forordning (EF) nr. 1831/2003, Rådets direktiv 2007/43/EF(40), Rådets direktiv 2008/119/EF(41), Rådets direktiv 2008/120/EF(42), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF(43). [Ændring 24]

(80)  Forordning (EU) nr. .../...(44) udgør en ramme for Unionens finansiering af aktioner og foranstaltninger i hele fødevarekæden på disse områder under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Nogle af disse retsakter og foranstaltninger har til formål at forbedre gennemførelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i hele Unionen. Forordning (EU) nr. .../...(45)+ bør ændres for at tage højde for de ændringer, der ved nærværende forordning indføres af forordning (EF) nr. 882/2004.

(81)  For at ændre henvisningerne til europæiske standarder og bilag II og III til nærværende forordning for at tage højde for den lovgivningsmæssige, tekniske og videnskabelige udvikling og for at supplere nærværende forordning med specifikke regler for offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på de områder, den dækker, herunder bl.a. regler for personalets kvalifikationer og uddannelse, de kompetente myndigheders yderligere ansvarsområder og opgaver, tilfælde, hvor akkreditering af laboratorier er ikke påkrævet, visse undtagelser fra offentlig kontrol ved grænserne, hvilke kriterier der skal anvendes til at fastlægge hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol, fastlæggelse af betingelser, der skal opfyldes af visse dyr eller varer, som indføres til Unionen fra tredjelande, supplerende krav og opgaver til EU-referencelaboratorier og –centre, supplerende krav til nationale referencelaboratorier, kriterier for risikoklassificering og resultatindikatorer for de flerårige nationale kontrolplaner og beredskabsplanerne for fødevarer og foder, jf. forordning (EF) nr. 178/2002, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(82)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning for så vidt angår udpegelsen af EU-referencelaboratorier og EU-referencecentre for planteformeringsmateriale og for dyrevelfærd, vedtagelsen af programmet for Kommissionens kontrol i medlemsstaterne og gennemførelsen af hyppigere offentlig kontrol i tilfælde af overtrædelser af reglerne for fødevarekæden, som kræver koordineret bistand og opfølgning fra Kommissionens side, bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser.

(83)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning, herunder bl.a. regler og nærmere bestemmelser for audit, certifikaters og andre dokumenters format, indførelse af it-informationsstyringssystemer, samarbejdet mellem operatører og kompetente myndigheder og mellem kompetente myndigheder, toldmyndigheder og andre myndigheder, prøveudtagnings-, og laboratorieanalyse-, ‑undersøgelses- og ‑diagnosticeringsmetoder samt validering og tolkning af dem, sporbarhed, opførelse af produkter eller varer, der er omfattet af kontrol, på en liste samt opførelse af lande eller regioner, som kan eksportere visse dyr og varer til Unionen, forhåndsmeddelelse om sendinger, udveksling af oplysningerer, grænsekontrolsteder, isolation og karantæne, godkendelse af kontrol forud for eksport foretaget af tredjelande, foranstaltninger med henblik på at begrænse en risiko eller bringe en omfattende alvorlig manglende overholdelse vedrørende visse dyr eller varer med oprindelse i et tredjeland eller en region heri til ophør, anerkendelse af tredjelande eller regioner, der tilbyder garantier, som er ækvivalente med dem, der anvendes i Unionen, og ophævelse heraf, uddannelsesaktiviteter for personalet og programmer for udveksling af personale medlemsstaterne imellem, bør Kommissionen tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(46).

(84)  Målet for denne forordning, nemlig at sikre en harmoniseret tilgang til offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, der gennemføres med henblik på at sikre anvendelsen af EU-reglerne for fødevarekæden, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af sin virkning, kompleksitet, tværnationale og internationale karakter bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål ‑

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Afsnit I

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1.  Denne forordning fastsætter regler for:

a)  offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, som gennemføres af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne

b)  finansiering af offentlig kontrol

c)  administrativ bistand og samarbejde medlemsstaterne imellem med henblik på korrekt anvendelse af de regler, der er omhandlet i stk. 2

d)  Kommissionens kontrol i medlemsstaterne og i tredjelande

e)  vedtagelse af betingelser, som skal opfyldes af dyr og varer, der indføres til Unionen fra et tredjeland

f)  etablering af et IT-informationsstyringssystem til håndtering af oplysninger og data i forbindelse med offentlig kontrol.

2.  Denne forordning finder anvendelse på offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere overholdelsen af følgende regler, uanset om de er fastsat på EU-plan eller af medlemsstaterne for at anvende EU-lovgivningen på disse områder:

a)  regler for fødevarer og, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og fødevaresundhed i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af fødevarer, herunder regler, der har til formål at yde garanti for fair praksis i forbindelse med handel og beskytte forbrugerinteresser og -oplysning, og fremstilling og anvendelse af materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer

b)  regler for udsætning i miljøet og indesluttet anvendelse af GMO’er

c)  regler for foder og fodersikkerhed i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af foder og anvendelse af foder, herunder regler, der har til formål at yde garanti for fair praksis i forbindelse med handel og beskytte forbrugerinteresser forbrugersundhed, -interesser og -oplysning

d)  regler for dyresundhedskrav

e)  regler, der har til formål at forebygge og minimere risici for menneskers og dyrs sundhed ved animalske biprodukter og afledte produkter

ea)  regler, der har til formål at forebygge og minimere antimikrobiel resistens i dyr og mennesker samt i miljøet

f)  regler for dyrevelfærdskrav

g)  regler for beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere

h)  regler for produktion med henblik på markedsføring og markedsføring af planteformeringsmateriale

i)  regler for krav til markedsføring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og bæredygtig brug af pesticider

j)  regler for økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter

k)  regler for anvendelse af og mærkning i forbindelse med beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter

ka)  regler for kontrol af visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf. [Ændring 25, 26 og 27]

3.  Denne forordning finder også anvendelse på offentlig kontrol, der gennemføres for at verificere opfyldelsen af de krav, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i stk. 2, i forbindelse med dyr og varer:

a)  som indføres til Unionen fra tredjelande

b)  som agtes eksporteret til tredjelande.

4.  Denne forordning finder ikke anvendelse på offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af

a)  forordning (EF) nr. 1234/2007 på andre områder end dem, der er omhandlet i del II, afsnit II, kapitel I i nævnte forordning. Forordningen finder imidlertid anvendelse på offentlig kontrol af beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser for vin [Ændring 28]

b)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU(47)

ba)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF(48). [Ændring 29]

5.  Artikel 3-4, 5, 7, 11, stk. 2 og 3, artikel 14, 30-33, 36-41, 76, afsnit III og IV og artikel 129 og 136 finder også anvendelse på andre officielle aktiviteter, som gennemføres af de kompetente myndigheder i henhold til denne forordning eller til de regler, der er omhandlet i stk. 2 i nærværende artikel.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  "offentlig kontrol": alle former for kontrol, herunder kontrol af krav til dyr og varer fra tredjelande bestemt til eksport til tredjelande, som de kompetente myndigheder gennemfører for at verificere overholdelsen af: [Ændring 30]

a)  denne forordning

b)  de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, med undtagelse af litra g), for at sikre anvendelsen af disse regler [Ændring 31]

2)  "andre officielle aktiviteter": alle former for aktiviteter, bortset fra offentlig kontrol, som gennemføres af offentlige myndigheder i henhold til:

a)  denne forordning

b)  de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, med undtagelse af litra g), for at sikre anvendelsen af disse regler [Ændring 31]

3)  "fødevarelovgivning": fødevarelovgivning som defineret i artikel 3, nr. 1), i forordning (EF) nr. 178/2002

4)  "foderstoflovgivning": de love og administrative bestemmelser, som på EU-plan eller på nationalt plan regulerer foderstoffer generelt og foderstofsikkerhed i særdeleshed; den omfatter alle led i produktion, forarbejdning og distribution af foder og anvendelsen af foder

5)  "kompetente myndigheder":

a)  de centrale myndigheder i en medlemsstat, som er ansvarlige for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, jf. f.eks. udstedelse af certifikater eller attesteringer, udpegelse af laboratorier, informationsudveksling med henblik på samarbejde myndighederne imellem samt afgørelser om foranstaltninger med henblik på at afhjælpe overtrædelser af denne forordning og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2 [Ændring 32]

b)  enhver anden myndighed, som har fået overdraget dette ansvar

c)  de tilsvarende myndigheder i et tredjeland, hvis det er relevant

6)  "dyr": dyr som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. .../...(49), bortset fra selskabsdyr [Ændring 33]

7)  "vare": enhver vare, som er omfattet af en eller flere af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, bortset fra dyr

8)  "fødevarer": fødevarer som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr. 178/2002

9)  "foder" eller "foderstoffer": foder eller foderstoffer som defineret i artikel 3, nr. 4), i forordning (EF) nr. 178/2002

10)  "animalske biprodukter": animalske biprodukter som defineret i artikel 3, nr. 1), i forordning (EF) nr. 1069/2009

11)  "afledte produkter": afledte produkter som defineret i artikel 3, nr. 2), i forordning (EF) nr. 1069/2009

12)  "skadegørere": skadegørere som defineret i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU) nr. .../...(50)

13)  "planter": planter som defineret i artikel 2, nr. 1), i forordning (EU) nr. .../... (51)

14)  "planteformeringsmateriale": planteformeringsmateriale som defineret i artikel 3, nr. 2), i forordning (EU) nr. XXX/XXXX [Nummer, dato, titel i en fodnote, EUT-referencer på forordningen om produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale] [Ændring 34]

15)  "plantebeskyttelsesmidler": plantebeskyttelsesmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009; i denne forordning forstås ved "plantebeskyttelsesmidler" også de aktive stoffer, som er omhandlet i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1107/2009, og andre stoffer eller præparater, som er omhandlet i nævnte forordnings artikel 2, stk. 3 [Ændring 35]

16)  "ikke-hjemmehørende art": en art, underart eller lavere systematisk enhed, der introduceres fra sit naturlige tidligere eller nuværende spredningsområde, inkl. dele, kønsceller, frø, æg eller spredningslegemer af sådanne arter samt hybrider, sorter eller racer, der kan overleve og efterfølgende reproducere sig [Ændring 36]

17)  "animalske produkter": animalske produkter som defineret i punkt 8.1. i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004(52)

18)  "reproduktionsmateriale": reproduktionsmateriale som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 25), i forordning (EU) nr. .../...(53)

19)  "planteprodukter": planteprodukter som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) nr. .../...(54)

20)  "andre objekter": andre objekter som defineret i artikel 2, nr. 4), i forordning (EU) nr. .../... (55)

21)  "risikovurdering": risikovurdering som defineret i artikel 3, nr. 11), i forordning (EF) nr. 178/2002

22)  "certifikatudstedende embedsmand":

a)  enhver embedsmand hos de kompetente myndigheder, der af sådanne myndigheder er bemyndiget til at underskrive officielle certifikater

b)  hvis det er foreskrevet i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, enhver anden person, som er bemyndiget til at underskrive officielle certifikater af de kompetente myndigheder

23)  "officielt certifikat": ethvert dokument i papirudgave eller elektronisk form, der er underskrevet af den certifikatudstedende embedsmand, og som sikrer opfyldelsen af et eller flere krav i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

24)  "manglende overholdelse": manglende overholdelse af:

a)  denne forordning

b)  de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

25)  "officiel attestering": enhver mærkeseddel, ethvert mærke eller anden form for attestering, udstedt af operatørerne under tilsyn gennem dedikeret offentlig kontrol fra de kompetente myndigheders side eller af de kompetente myndigheder selv, og som sikrer opfyldelsen af et eller flere krav i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2 [Ændring 37]

26)  "operatør": enhver fysisk eller juridisk person, der er omfattet af en eller flere forpligtelser i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, bortset fra de kompetente myndigheder og de andre organer, der er ansvarlige for offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter

27)  "sending": et antal dyr eller en mængde varer af samme type, klasse eller betegnelse, der er omfattet af samme officielle certifikat, officielle attestering eller ethvert andet dokument, og som befordres med samme transportmiddel og har samme oprindelse; den kan bestå af et eller flere partier

28)  "inspektion": en form for offentlig kontrol, der omfatter undersøgelse af:

a)  dyr eller varer

b)  aktiviteter underlagt kontrol fra operatører, som falder ind under anvendelsesområdet for de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og udstyr, transportmidler, stoffer og, materialer, plantebeskyttelsesmidler og sikkerhedsforanstaltninger, som anvendes til at gennemføre disse aktiviteter [Ændring 38]

c)  steder, hvor operatører gennemfører deres aktiviteter

ca)  den dokumentation, der omhandles i litra a), b) og c) [Ændring 39]

29)  "grænsekontrolsted": et sted kontrolsted med tilhørende faciliteter udpeget af en medlemsstat med henblik på at gennemføre offentlig kontrol, jf. artikel 45, stk. 1 [Ændring 40]

30)  "audit": en systematisk og uafhængig undersøgelse for at fastslå, om aktiviteter og resultaterne af sådanne aktiviteter er i overensstemmelse med de planlagte foranstaltninger, og om disse foranstaltninger anvendes effektivt og er egnet til at nå målene

31)  "rating": en klassificering af operatører ud fra en vurdering af, hvorvidt de opfylder ratingkriterierne

32)  "embedsdyrlæge": en dyrlæge, der er udpeget af de kompetente myndigheder og kvalificeret til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i henhold til:

a)  denne forordning

b)  de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

33)  "fare": enhver agens eller ethvert forhold med en potentielt skadelig virkning på menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet

34)  "specificeret risikomateriale": væv som defineret i artikel 3, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 999/2001

35)  "langvarig forsendelse": forsendelse som defineret i artikel 2, litra m), i forordning (EF) nr. 1/2005

36)  "udgangssted": et grænsekontrolsted eller ethvert andet sted udpeget af en medlemsstat, hvor dyr, som falder ind under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 1/2005, forlader Unionens toldområde

37)  "pesticidudbringningsudstyr": ethvert apparat som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2009/128/EF

38)  "organ med delegerede opgaver": en uafhængig tredjepart, til hvem de kompetente myndigheder har delegeret specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter [Ændring 43]

39)  "kontrolmyndighed for økologiske produkter økologisk produktion": en offentlig administrativ organisation i en medlemsstat, som de kompetente myndigheder helt eller delvis har overdraget deres beføjelser hvad angår inspektion og certificering i sektoren for økologisk produktion i forbindelse med forordning (EF) nr. 834/2007, herunder, hvis det er relevant, den tilsvarende myndighed i et tredjeland eller den tilsvarende myndighed, som opererer i et tredjeland [Ændring 44]

40)  "kontrolverifikationsprocedurer": de foranstaltninger, der træffes, og tiltag, der iværksættes af de kompetente myndigheder med henblik på at sikre, at offentlig kontrol og andre officielle aktitiviteter er konsekvente og effektive

41)  "screening": en form for offentlig kontrol, der gennemføres ved at foretage en planlagt række af observationer eller målinger med henblik på at skabe et overblik over, i hvor høj grad denne forordning og de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, overholdes

42)  "målrettet screening": en form for offentlig kontrol, der indebærer observation af én eller flere operatører eller deres aktiviteter

43)  "kontrolsystem": et system, der omfatter de kompetente myndigheder og de ressourcer, strukturer, foranstaltninger og procedurer, som er indført i en medlemsstat for at sikre, at offentlig kontrol gennemføres i henhold til denne forordning og til reglerne i artikel 15-24

44)  "ækvivalens" eller "ækvivalent": systemer, der i store træk er identiske og opfylder samme mål [Ændring 45]

a)  forskellige systemers eller foranstaltningers evne til at nå samme mål [Ændring 46]

b)  forskellige systemer eller foranstaltninger, der er i stand til at nå samme mål [Ændring 47]

45)  "indførsel til Unionen": enhver handling, hvorved dyr og varer bringes til et af de områder, der er opført i bilag I

46)  "dokumentkontrol": undersøgelse af officielle certifikater, officielle attesteringer og anden form for dokument eller andre former for dokumenter, herunder handelsdokumenter, som forsendelsen skal ledsages af, jf. de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og artikel 54, stk. 1, eller gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til artikel 75, stk. 3, artikel 125, stk. 4, artikel 127, stk. 1, og artikel 128, stk. 1

47)  "identitetskontrol": en visuel inspektion for at verificere, at indholdet og mærkningen af en forsendelse, herunder mærkerne på dyr, plomber og transportmidler, svarer til oplysningerne i de officielle certifikater, officielle attesteringer og andre dokumenter, der ledsager den

48)  "fysisk kontrol": en kontrol af dyr eller varer og, hvis det er relevant, kontrol af emballering, transportmiddel, mærkning og temperatur, prøveudtagning med henblik på analyse, undersøgelse eller diagnosticering og enhver anden form for fornøden kontrol for at verificere overensstemmelsen med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

49)  "omladning": flytning af varer eller dyr, der er omfattet af offentlig kontrol, jf. artikel 45, stk. 1, som ankommer ad søvejen eller ad luftvejen fra et tredjeland fra et skib eller et fly og transporteres under toldtilsyn til et andet skib eller fly i samme havn eller lufthavn med henblik på videre transport [Ændring 48]

50)  "transit": flytning fra ét tredjeland til et andet tredjeland under toldtilsyn gennem et af de områder, der er opført i bilag I, eller fra et af de områder, der er opført i bilag I, til et andet område, der er opført i bilag I, gennem et tredjelands område

51)  "toldmyndighedernes tilsyn": enhver handling som defineret i artikel 4, nr. 13), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92(56)

52)  "toldkontrol": toldkontrol som defineret i artikel 4, nr. 14, i forordning (EØF) nr. 2913/92

53)  "officiel tilbageholdelse": den procedure, hvorved de kompetente myndigheder sikrer, at dyr og varer, som er omfattet af offentlig kontrol, ikke flyttes eller er genstand for bearbejdning, før der er truffet afgørelse om, hvad de skal bruges til; dette omfatter opbevaring hos operatører under de kompetente myndigheders kontrol og efter deres anvisninger [Ændring 49]

54)  "supplerende offentlig kontrol": den form for kontrol, der ikke oprindeligt var planlagt, og som blev besluttet ud fra resultaterne af tidligere offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter

55)  "officiel certificering": den procedure, hvorved de kompetente myndigheder bekræfter, at et eller flere af de krav, der er fastlagt i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, opfyldes

56)  "kontrolplan": en beskrivelse, der er udarbejdet af de kompetente myndigheder, og som indeholder oplysninger om det offentlige kontrolsystems struktur, tilrettelæggelse og funktion samt den detaljerede planlægning af den offentlige kontrol, der skal gennemføres på hvert af de områder, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i en periode

57)  "logbog": det dokument, der er omhandlet i punkt 1-5 i bilag II til forordning (EF) nr. 1/2005

57a)  "officiel medhjælper": en person, der i henhold til bilag IIIa til denne forordning er kvalificeret til at fungere som sådan, og som er udpeget af den ansvarlige myndighed og arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar. [Ændring 50]

Afsnit II

Offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i medlemsstaterne

Kapitel I

Kompetente myndigheder

Artikel 3

Udpegelse af kompetente myndigheder

1.  For hvert af de områder, som reguleres af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, udpeger råder medlemsstaterne den kompetente myndighed over en eller de flere kompetente myndigheder, som de overdrager ansvaret er ansvarlige for at planlægge, tilrettelægge og, hvor det er relevant, gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter. [Ændring 51]

2.  Hvis en medlemsstat for samme område overdrager ansvaret for at gennemføre offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter til råder over mere end en kompetent myndighed på nationalt, regionalt eller lokalt plan, eller hvis de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1, ved udpegelsen får tilladelse til at overdrage særlige ansvarsområder i forbindelse med offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter til andre offentlige myndigheder, skal medlemsstaten er det vigtigt at: [Ændring 52]

a)  fastlægge procedurer for at sikre effektiv koordinering alle involverede myndigheder imellem og sammenhæng og effektivitet i offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter i hele sit medlemsstatens område [Ændring 53]

b)  udpege én enkelt myndighed, som er ansvarlig for at koordinere samarbejdet og kontakterne med Kommissionen og de øvrige medlemsstater i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, der gennemføres på det område i hver af de sektorer, som fastlægges af medlemsstaten, således at alle områder omhandlet i artikel 1, stk. 2, er dækket. [Ændring 54]

3.  Kompetente myndigheder med ansvar for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), kan overdrage specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol til en eller flere kontrolmyndigheder for økologiske produkter økologisk produktion. I sådanne tilfælde tildeler de hver af dem et kodenummer. [Ændring 55]

4.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater kontaktoplysninger, herunder ændringer i disse, på:

a)  de kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 1

b)  de enkeltmyndigheder, der er udpeget i henhold til stk. 2, litra b)

c)  de kontrolmyndigheder for økologiske produkter, der er omhandlet i stk. 3

d)  de organer med delegerede opgaver, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1.

De oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, gøres ligeledes offentligt tilgængelige.

5.  Medlemsstater kan overdrage de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, ansvaret for at gennemføre kontrol for at verificere overholdelsen eller anvendelsen af regler, som ikke er omhandlet i artikel 1, stk. 2, herunder regler, som regulerer specifikke risici, der kan opstå som følge af tilstedeværelse af ikke-hjemmehørende arter i Unionen. [Ændring 56]

6.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastlægge den måde, hvorpå de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal gøres offentligt tilgængelige. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2. Den måde, hvorpå de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, skal gøres offentligt tilgængelige, skal under alle omstændigheder omfatte offentliggørelse på internettet. [Ændring 57]

Artikel 4

De kompetente myndigheders generelle forpligtelser

1.  De kompetente myndigheder:

a)  sørger for, at der er fastlagt procedurer og ordninger, der skal sikre, at offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter er effektive og hensigtsmæssige

b)  sørger for, at der er fastlagt ordninger for at sikre upartiskhed, uafhængighed, kvalitet og, konsekvens og opfyldelse af fælles målsætninger i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på alle niveauer; de har på ingen måde tilknytning til eller er afhængige af de operatører, som de fører tilsyn med

c)  sørger for, at der er fastlagt ordninger for at sikre, at personale, som gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, er upartiske og ikke har interessekonflikter eller nogen upassende forbindelser, som gør, at de har udsigt til økonomiske gevinster, eller som eventuelt kan bringe deres upartiskhed i fare

d)  råder over eller har adgang til passende laboratoriekapacitet til analyse, undersøgelse og diagnosticering

e)  råder over eller har adgang til et tilstrækkeligt stort uafhængigt personale med passende kvalifikationer og erfaringer (for så vidt angår kontrolkravene i medfør af artikel 1, stk. 1 og 2), således at offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter kan gennemføres i fuldt omfang og effektivt

f)  har hensigtsmæssige og korrekt vedligeholdte faciliteter og udstyr, således at personalet kan gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter effektivt

g)  har retlige beføjelser til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter og til at træffe de foranstaltninger, som er omhandlet i nærværende forordning og i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

h)  sørger for, at der er fastlagt retlige procedurer, der skal sikre, at personalet har adgang til operatørernes lokaler og de dokumenter, som de opbevarer, så det kan udføre sine opgaver korrekt

i)  har beredskabsplaner og er klar til at anvende planerne i krisesituationer, hvis det er relevant, jf. reglerne i artikel 1, stk. 2.

2.  Personale, som gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter:

-a)  består af embedsmænd ansat af de kompetente myndigheder eller af et uafhængigt offentligt organ, som af den kompetente myndighed har fået overdraget opgaven at udføre offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter

a)  modtager relevant uddannelse på sit kompetenceområde, der sætter det i stand til at varetage sine opgaver på en kompetent måde og til at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på en konsekvent måde

b)  holder sig løbende orienteret på sit kompetenceområde og efteruddannes i fornødent omfang

c)  uddannes i de emner, der er opført i bilag II, kapitel I, og i, hvilke forpligtelser de kompetente myndigheder har i henhold til nærværende forordning.

De kompetente myndigheder udvikler og gennemfører uddannelsesprogrammer for at sikre, at personale, der gennemfører offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, modtager den uddannelse, som er omhandlet i første afsnit, litra a), b) og c).

3.  For at sikre, at personalet hos de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, litra e), og i stk. 2, har kvalifikationer, færdigheder og viden i fornødent omfang, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler for specifikke kvalifikations- og uddannelseskrav til dette personale under hensyntagen til den videnskabelige og tekniske viden, som er nødvendig for at gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter på hvert af de områder, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

4.  Hvis mere end en enhed inden for en kompetent myndigheds tjenester aktiviteter har kompetence til at gennemføre offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter, sikres der en effektiv koordinering og et effektivt samarbejde mellem de forskellige enheder. [Ændring 58 + 341]

Artikel 5

Audit foretaget af de kompetente myndigheder

1.  De kompetente myndigheder foretager interne audit eller sørger for, at der gennemføres eksterne audit. De træffer passende foranstaltninger på baggrund af resultaterne heraf for at sikre, at de overholder denne forordning.

Disse audit:

a)  underkastes en uafhængig undersøgelse

b)  gennemføres på en gennemsigtig måde.

2.  De kompetente myndigheder stiller resultaterne af de audit, der er omhandlet i stk. 1, til rådighed for Kommissionen efter begrundet anmodning. [Ændring 59]

3.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler for gennemførelsen af de audit, der er omhandlet i stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 6

De kompetente myndigheders afgørelser vedrørende fysiske og juridiske personer

De afgørelser, der træffes af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 53, artikel 64, stk. 3 og 5, artikel 65, artikel 134, stk. 2, og artikel 135, stk. 1 og 2, vedrørende fysiske eller juridiske personer, skal være omfattet af sådanne personers ret til at klage over disse afgørelser i henhold til national lovgivning.

Artikel 7

De kompetente myndigheders personales tavshedspligt

1.  De kompetente myndigheder kræver, at medlemmerne af deres personale ikke videregiver oplysninger, de får kendskab til under varetagelsen af deres forpligtelser i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, der ifølge deres natur er omfattet af tavshedspligt, jf. dog stk. 2; dette gælder dog ikke videregivelse inden for den kompetente myndighed.

2.  Medmindre væsentlige samfundsinteresser taler for at give adgang til oplysningerne, eller videregivelse kræves i medfør af anden EU-lovgivning, indbefatter de oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, og som er omhandlet i stk. 1, oplysninger, hvis videregivelse ville være til skade for:

a)  formålet med inspektioner, undersøgelser og audit

b)  beskyttelsen af en fysisk eller juridisk persons kommercielle interesser

c)  beskyttelsen af verserende retssager og igangværende juridisk rådgivning

ca)  de kompetente myndigheders beslutningsproces.

2a.  Når de kompetente myndigheder træffer afgørelse om, hvorvidt væsentlige samfundsinteresser taler for at give adgang til oplysningerne, tager de bl.a. hensyn til følgende forhold:

a)  eventuelle risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet

b)  arten og omfanget af disse risici, så det sikres, at videregivelse er forholdsmæssig under de givne omstændigheder.

3.  Uanset stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder offentliggør offentliggør de kompetente myndigheder eller på anden måde stiller stiller på anden måde oplysninger til rådighed for offentligheden om resultaterne af offentlig kontrol vedrørende individuelle operatører, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)  den berørte operatør får mulighed for at fremsætte bemærkninger til de oplysninger, som den kompetente myndighed har til hensigt at offentliggøre eller på anden måde stille til rådighed for offentligheden, forud for offentliggørelsen eller frigivelsen

b)  de oplysninger, der offentliggøres eller på anden måde stilles til rådighed for offentligheden, inddrager de bemærkninger, som den berørte operatør har fremsat, eller offentliggøres eller frigives samtidig med og sammen med sådanne bemærkninger.

3a.  De kompetente myndigheder sikrer, at oplysninger, der offentliggøres eller stilles til rådighed for offentligheden i medfør af denne artikel, er nøjagtige, og at disse oplysninger berigtiges på passende vis, hvis de efterfølgende viser sig at være unøjagtige. [Ændring 60]

Kapitel II

Offentlig kontrol

Artikel 8

Almindelige regler for offentlig kontrol

1.  De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol af alle operatører virksomheder regelmæssigt ud fra en risikovurdering med passende hyppighed og tager højde for: [Ændring 61]

a)  identificerede risici i forbindelse med:

i)  dyr og varer

ii)  aktiviteter og sikkerhedsforanstaltninger under operatørers kontrol [Ændring 62]

iii)  beliggenheden af operatørers aktiviteter eller operationer

iv)  anvendelsen af produkter, processer, materialer, fodertilsætningsstoffer eller stoffer, der kan påvirke fødevare- og fødevaresikkerheden og -sundheden, fodersikkerheden, dyresundheden eller dyrevelfærden, plantesundheden eller planteformeringsmateriales identitet og kvalitet, eller i tilfælde af GMO'er og plantebeskyttelsesmidler kan have en negativ indvirkning på miljøet [Ændring 63]

iva)  muligheden for, at forbrugerne vildledes med hensyn til et produkts art, kvalitet eller beskaffenhed eller muligheden for, at forbrugerne lider økonomisk tab som følge af, at de har modtaget vildledende oplysninger fra operatøren [Ændring 64]

ivb)  proceskrav i henhold til artikel 1, stk.2, litra j) [Ændring 65]

b)  operatørers virksomheders tidligere resultater i forbindelse med offentlig kontrol og deres overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2 [Ændring 66]

c)  pålideligheden og resultaterne af egenkontrol, der er gennemført af operatørerne eller af en tredjepart på deres anmodning, med henblik på at sikre overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2; formidling af oplysninger om denne egenkontrol skal anvendes i så vid udstrækning som muligt og på en måde, der minimerer byrden for operatørerne [Ændring 67]

ca)  forbrugerforventninger vedrørende fødevarers og andre varers art, kvalitet og sammensætning [Ændring 68]

d)  enhver oplysning, der kan tyde på manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

da)  private kvalitetssikringsordninger, som operatørerne har indført, og som er certificeret og underkastet audit af uafhængige og anerkendte certificeringsorganer. [Ændring 69]

2.  De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol regelmæssigt og med passende hyppighed for at identificere forsætlige overtrædelser af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og for at verificere, at kravene og proceskriterierne i henhold til artikel 1, stk. 2, litra j), er opfyldt, under hensyntagen ikke blot til de kriterier, som er omhandlet i stk. 1, men også til oplysninger vedrørende sådanne mulige forsætlige overtrædelser, der udveksles gennem mekanismerne for administrativ bistand, jf. afsnit IV, og alle andre oplysninger, der peger i retning af muligheden for sådanne overtrædelser. [Ændring 70]

2a.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 med henblik på at fastlægge en ensartet mindstehyppighed for gennemførelsen af den kontrol, der er omhandlet i stk. 1 og 2. Om nødvendigt fastlægges denne risikobaserede mindstehyppighed på en differentieret måde for de enkelte produkter, processer eller aktiviteter, der er genstand for offentlig kontrol i henhold til denne forordning. [Ændring 71]

3.  Offentlig kontrol forud for markedsføring eller flytning af visse dyr og varer i forbindelse med udstedelse af de officielle certifikater eller officielle attesteringer, som kræves i henhold til de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, som en betingelse for markedsføring eller flytning af dyrene eller varerne gennemføres i overensstemmelse med:

a)  de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

b)  de delegerede retsakter, som Kommissionen vedtager i henhold til artikel 15-24.

4.  Offentlig kontrol gennemføres uden forudgående varsel, undtagen i tilfælde, hvor:

a)  forudgående underretning af operatøren er nødvendig [Ændring 72]

b)  operatøren har anmodet om en sådan offentlig kontrol; en sådan anmeldt kontrol kan ikke erstatte en standardkontrol uden forudgående varsel [Ændring 73]

ba)  der foretages audit til verifikation af opfyldelsen af krav i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra j. [Ændring 74]

5.  Offentlig kontrol gennemføres så vidt muligt på en måde, der minimerer reducerer operatørernes administrative byrde og generne for driften til et nødvendigt minimum, men uden at det har negative følger for kvaliteten af kontrollen; hvis samme operatør er underlagt forskellige former for offentlig kontrol i samme periode, samler den kompetente myndighed denne kontrol. Såfremt operatørerne er underlagt forskellige officielle kontroller, sikrer medlemsstaterne en koordineret tilgang med det formål at kombinere de eksisterende kontrolforanstaltninger. [Ændring 75]

6.  De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol med samme omhu, uanset om de berørte dyr og varer:

a)  er tilgængelige på EU-markedet, uanset om de har oprindelse i den medlemsstat, hvor den offentlige kontrol gennemføres, eller i en anden medlemsstat

b)  agtes eksporteret fra Unionen

c)  indføres til Unionen fra tredjelande.

7.  Bestemmelsesmedlemsstaterne kan pålægger i det omfang, det er strengt nødvendigt for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol, pålægge operatører, som får leveret dyr eller varer fra en anden medlemsstat, at meddele sådanne dyrs eller varers ankomst. [Ændring 76]

Artikel 9

Personer, processer og, aktiviteter, metoder og teknikker, der er omfattet af offentlig kontrol [Ændring 77]

I det omfang, det er nødvendigt for at sikre overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, gennemfører de kompetente myndigheder offentlig kontrol:

a)  af dyr og varer i alle produktions-, forarbejdnings-, afsætnings- og distributionsled [Ændring 78]

b)  af stoffer, materialer eller andre objekter, som kan påvirke dyrs og varers egenskaber eller sundhed i alle produktions-, forarbejdnings- og distributionsled [Ændring 79]

c)  af operatører og aktiviteter og operationer under deres kontrol, af deres lokaler, nyttearealer, afgrøder og processer, af opbevaring, transport og anvendelse af varer og dyrehold [Ændring 80]

ca)  af al dokumentation, herunder dokumentation i elektronisk form, i tilknytning til den udøvede virksomhed eller aktiviteter, der omfatter transport. [Ændring 81]

Artikel 10

Offentlig kontrols gennemsigtighed

1.  De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol med en høj grad af gennemsigtighed og gør relevante oplysninger om tilrettelæggelse og gennemførelse af offentlig kontrol tilgængelige for offentligheden.

De sikrer også regelmæssig og rettidig offentliggørelse af oplysninger om følgende mindst en gang om året:

a)  art, antal og resultatet det endelige resultat af offentlig kontrol

b)  art og antal af tilfælde af konstateret manglende overholdelse

c)  art og antal af tilfælde, hvor de kompetente myndigheder traf foranstaltninger i henhold til artikel 135

d)  art og antal af tilfælde, hvor de sanktioner, der er omhandlet i artikel 136, blev pålagt. [Ændring 82]

2.  For at sikre en ensartet gennemførelse af de regler, der er fastsat i denne artikel, stk. 1, fastlægger forelægger Kommissionen og ajourfører efter behov ved gennemførelsesretsakter det format, hvori de oplysninger, som er omhandlet i stk. 1, offentliggøres. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2 medlemsstaterne fyldestgørende vejledningsdokumenter, herunder et forslag til en standardiseret indberetningsmodel, der under alle omstændigheder skal omfatte offentliggørelse af disse vejledningsdokumenter på internettet. [Ændring 83]

3.  De kompetente myndigheder har ret til at offentliggøre oplysninger om ratingen af individuelle operatører ud fra resultaterne af offentlig kontrol mindst fire offentlige kontroller eller på anden måde stille dem til rådighed for offentligheden, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)  ratingkriterierne er objektive, gennemsigtige og offentligt tilgængelige

b)  der er truffet relevante foranstaltninger til at sikre konsekvens og gennemsigtighed i ratingprocessen

ba)  i tilfælde af et negativt resultat gennemføres der straks efterfølgende inspektioner. [Ændring 84]

3a.  For at sikre, at ratingsystemer kan sammenlignes mellem medlemsstaterne, fastlægger Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter og efter høring af interessenterne retningslinjer med henblik på at opstille objektive kriterier, der gøres tilgængelige for medlemsstaterne, og som de kan anvende på frivilligt grundlag. [Ændring 85]

Article 11

Dokumenteret kontrol og kontrolverifikationsprocedurer

1.  De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol i henhold til dokumenterede procedurer.

Disse procedurer omfatter de emneområder i forbindelse med kontrolprocedurer, der er fastlagt i bilag II, kapitel II, og indeholder detaljerede instrukser til det personale, som gennemfører offentlig kontrol.

2.  De kompetente myndigheder sørger for, at der er fastlagt procedurer til at sikre konsekvens og effektivitet i den offentlige kontrol og de andre officielle aktiviteter, som de gennemfører.

3.  De kompetente myndigheder:

a)  træffer korrigerende foranstaltninger i alle de tilfælde, hvor de procedurer, der er fastlagt i stk. 2, identificerer manglende konsekvens og effektivitet i offentlige kontrol og andre officielle aktiviteter

b)  ajourfører de dokumenterede procedurer, der er fastlagt i stk. 1, hvis det er relevant.

Artikel 12

Rapporter Registrering af og rapporter om offentlig kontrol [Ændring 86]

1.  De kompetente myndigheder udarbejder rapporter om registrerer og dokumenterer hver enkelt offentlig kontrol, de gennemfører har gennemført. De udarbejder en rapport om de gennemførte kontroller, hvor der er fastslået en overtrædelse af denne forordning eller bestemmelserne omhandlet i artikel 1, stk. 2. [Ændring 87]

Disse rapporter skal indeholde:

a)  en beskrivelse af formålet med den offentlige kontrol

b)  de anvendte kontrolmetoder

c)  resultaterne af den offentlige kontrol

d)  foranstaltninger, som de kompetente myndigheder pålægger den berørte operatør at træffe som følge af deres offentlige kontrol, hvis det er relevant.

2.  De kompetente myndigheder forelægger den operatør, der er omfattet af en offentlig kontrol, en kopi af den rapport, der er omhandlet i stk. 1.

3.  Hvis offentlig kontrol forudsætter konstant eller regelmæssig tilstedeværelse af de kompetente myndigheders personale eller repræsentanter i operatørens lokaler, udarbejdes de rapporter, der er omhandlet i stk. 1, så hyppigt, at de kompetente myndigheder og operatøren får mulighed for:

a)  regelmæssigt at holde sig underrettet om niveauet af overholdelse

b)  straks at blive underrettet om enhver mangel eller manglende overholdelse, der er konstateret ved den offentlige kontrol.

3a.  Dokumentationen for resultaterne af de offentlige kontroller ved grænsekontrolsteder sker i henhold til artikel 54, stk. 2, litra b), i det fælles sundhedsimportdokument. [Ændring 88]

Artikel 13

Offentlig kontrol, metoder og teknikker

1.  De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol under anvendelse af kontrolmetoder og -teknikker, som omfatter screening, målrettet screening, verifikation, inspektioner, audit, prøveudtagning, analyse, diagnosticering og undersøgelser, hvis det er relevant.

2.  Offentlig kontrol omfatter følgende i det omfang, det er relevant: [Ændring 89]

a)  en undersøgelse af de kontrolsystemer, som operatører har indført, og af de opnåede resultater

b)  en inspektion af:

i)  primærproducentvirksomheder og andre virksomheder, herunder deres omgivelser, lokaler, kontorer, udstyr, installationer, maskiner, transport samt deres dyr og varer

ii)  råvarer, ingredienser, hjælpemidler til forarbejdning og andre produkter, der anvendes til tilberedning og produktion af varer eller til fodring eller behandling af dyr

iia)  materialer bestemt til at komme i kontakt med fødevarer [Ændring 90]

iii)  halvfabrikata

iv)  rengørings- og vedligeholdelsesprodukter og -processer samt plantebeskyttelsesmidler

v)  mærkning, præsentation og reklame

c)  kontrol af hygiejneforholdene i operatørernes lokaler

d)  en vurdering af procedurer for god fremstillingspraksis, god hygiejnepraksis, godt landmandskab og HACCP-procedurerne (hazard analysis critical control points - procedurerne for risikoanalyse af kritiske kontrolpunkter)

e)  en undersøgelse af dokumenter, registrerede oplysninger om sporbarhed og andre registrerede oplysninger, der kan være relevante for vurderingen af overensstemmelsen med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2 [Ændring 91]

f)  interview med operatører og deres personale

g)  en aflæsning af de værdier, der er registreret af operatørers måleinstrumenter

h)  kontrol ved brug af de kompetente myndigheders egne instrumenter for at verificere målinger foretaget af operatører

i)  andre aktiviteter, der er nødvendige for at identificere manglende overholdelse.

2a.  Specifikke bestemmelser for gennemførelsen af offentlig kontrol skal altid tage højde ikke alene for potentielle sundhedsrisici, men også for forbrugernes forventninger med hensyn til fødevaresammensætningen og sandsynligheden for, at der forekommer svindel. [Ændring 326]

Artikel 14

Operatørers forpligtelser

1.  I det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter, skal operatørerne, hvis de kompetente myndigheder kræver det, give de kompetente myndigheders personale og personalet hos organerne med delegerede opgaver, såfremt specifikke opgaver vedrørende offentlig kontrol er uddelegeret i henhold til artikel 25, adgang til: [Ændring 92]

a)  deres lokaler

b)  deres it-informationsstyringssystemer

c)  deres dyr og varer

d)  deres relevante dokumenter og alle andre relevante oplysninger, herunder resultaterne af eventuelle egentest, der er relevante for gennemførelsen af disse kontroller eller aktiviteter og de kontrolforanstaltninger, der er anført i artikel 13, stk. 2. Den enkelte operatør skal være i stand til som minimum at angive hver operatør, han modtager forsyninger fra, og hver operatør, han leverer forsyninger til. [Ændring 93]

2.  I forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter skal operatørerne bistå de kompetente myndigheders personale og organerne med delegerede opgaver i henhold til artikel 25 i udførelsen af deres opgaver kontrolopgaver. Operatørerne stiller i nødvendigt omfang gratis prøver til rådighed for de kompetente myndigheder. [Ændring 94]

3.  Den operatør, der er ansvarlig for sendingen, skal:

a)  samarbejde fuldt ud med de kompetente myndigheder for at sikre en effektiv gennemførelse af offentlig kontrol eller andre officielle aktiviteter

b)  straks stille alle krævede oplysninger om sendingen til rådighed i papirform eller elektronisk. [Ændring 95]

4.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler for:

a)  de nærmere bestemmelser for de kompetente myndigheders adgang til de it-informationsstyringssystemer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), og adgangen hertil for organerne med delegerede opgaver, jf. artikel 25 [Ændring 96]

b)  samarbejdet mellem operatører og kompetente myndigheder, jf. stk. 3.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 15

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med produktion af animalske produkter til konsum

-1.  Offentlig kontrol for at verificere overensstemmelsen med reglerne i artikel 1, stk. 2, vedrørende produkter af animalsk oprindelse bestemt til konsum omfatter altid kontrol af overholdelsen af forordning (EF) nr. 852/2004(57), (EF) nr. 853/2004 og (EF) nr. 1069/2009, alt efter hvad der måtte være gældende, og som minimum følgende krav, hvor det er relevant:

a)  udformning og vedligeholdelse af lokaler og udstyr

b)  personlig hygiejne

c)  HACCP-procedurer

d)  egenkontrolprocedurer

e)  kontrol af personalets overholdelse af de gældende krav

f)  kontrol af operatørens registrerede oplysninger og af dokumenter, der ledsager fødevarer, foderstoffer og stoffer eller materialer, der tilføres eller forlader virksomheden

g)  hensyntagen til, om der er nogen beviselige tegn på svigagtig adfærd.

1.  Offentlig kontrol af kødproduktionen, jf. stk. 1, omfatter:

a)  verifikation foretaget af en embedsdyrlæge eller af en officiel medhjælper under en embedsdyrlæges dennes ansvar af dyrenes sundhed og velfærd før slagtning

b)  offentlig kontrol gennemført af en embedsdyrlæge eller en officiel medhjælper under dennes en embedsdyrlæges ansvar på slagterier, opskæringsvirksomheder opskærings- og forarbejdningsvirksomheder og vildthåndteringsvirksomheder for at verificere opfyldelsen af de krav, der stilles til:

i)  hygiejnen i kødproduktion

ii)  restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske produkter til konsum

iii)  håndtering og bortskaffelse af animalske biprodukter og specificeret risikomateriale

iv)  dyresundhed og -velfærd.

1a.  Når det gælder den offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 2:

a)  skal mindst en embedsdyrlæge være til stede under både inspektionen før slagtning og efter slagtning eller, når der er tale om vildthåndteringsvirksomheder, under inspektionen efter slagtning

b)  skal en embedsdyrlæge eller en officiel medhjælper være til stede i opskæringsvirksomheder, når kød forarbejdes, med en hyppighed, der sikrer, at denne forordnings mål nås.

1b.  På grundlag af den offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 2, træffer embedsdyrlægen foranstaltninger i henhold til artikel 135 vedrørende dyrene, deres velfærd og kødets anvendelse, eller dette sker under embedsdyrlægens ansvar.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende særlige regler for offentlig kontrol af animalske produkter til konsum og dyr bestemt til produktion af sådanne produkter for at verificere overensstemmelsen med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), c), d) og e), og som finder anvendelse på de pågældende produkter og dyr, samt af foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af offentlig kontrol. Disse delegerede retsakter fastsætter regler for:

a)  de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er omhandlet i stk. 1 og i artikel 4, 8, 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11-13, artikel 34, stk. 1 og 2, og artikel 36

b)  ensartede specifikke krav til offentlig kontrol og ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol under hensyntagen ikke blot til de kriterier, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, men også til de særlige farer og risici, som findes i forbindelse med det enkelte animalske produkt og de forskellige processer, det gennemgår

c)  i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser slagteripersonale med passende kvalifikationer og uddannelse og ansat under embedsdyrlægens kontrol i en enhed, der er adskilt fra og uafhængig af virksomhedens produktionsenheder, kan blive inddraget i offentlig kontrol bistå embedsdyrlægen ved udøvelsen af den offentlige kontrol omhandlet i stk. 2 vedrørende produktionen af kød af fjerkræ og haredyr, og udformning og anvendelse af undersøgelser til at vurdere resultaterne

d)  de omstændigheder, under hvilke de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal iværksætte en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i nævnte stykke

e)  kriterier for, hvornår under hvilke betingelser og med hvilken hyppighed embedsdyrlægen ud fra en risikoanalyse ikke behøver at være til stede på slagterier skal udføre de offentlige kontrolopgaver i lavkapacitetsslagterier og i vildthåndteringsvirksomheder under den offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 1 under overholdelse af minimumskravet i stk. 1a, litra a).

Hvis det i tilfælde af risici, som ikke kan håndteres effektivt uden fælles specifikationer for den offentlige kontrol og for de foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af offentlig kontrol, på grund af sagens hastende karakter er bydende nødvendigt, anvendes proceduren i artikel 140 på delegerede retsakter, som vedtages i henhold til nærværende artikel.

3.  Kommissionen tager hensyn til følgende, når den vedtager delegerede retsakter, jf. stk. 2:

a)  de kompetente myndigheders og fødevarevirksomhedsledernes erfaringer med anvendelsen af de procedurer, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 852/2004

b)  den videnskabelige og teknologiske udvikling

c)  forbrugernes forventninger med hensyn til fødevaresammensætning og ændringer i fødevareforbrugsmønstre

d)  risici for menneskers og dyrs sundhed i forbindelse med kød og andre animalske produkter til konsum

(da)  hensyntagen til, om der er nogen beviselige tegn på svigagtig adfærd.

4.  For så vidt som dette ikke hindrer opfyldelsen af de mål for menneskers og dyrs sundhed, der forfølges i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), c), d) og e), og som finder anvendelse på animalske produkter til konsum og dyr, der er bestemt til produktion af sådanne produkter, tager Kommissionen også hensyn til følgende elementer, når den vedtager delegerede retsakter, jf. stk. 2:

a)  behovet for lette anvendelsen af, at de delegerede retsakter i små virksomheder er afpasset efter små virksomheders art og størrelse for at sikre en effektiv anvendelse [Ændring 97]

b)  behovet for at muliggøre fortsat brug af traditionelle metoder i alle led i produktion, forarbejdning eller distribution af fødevarer

c)  behovene hos fødevarevirksomheder, der er beliggende i regioner med særlige geografiske begrænsninger.

Artikel 16

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med restkoncentrationer af visse stoffer i fødevarer og foder

Kommissionen tillægges beføjelser beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 forslag til retsakter vedrørende regler for offentlig kontrol for at verificere overensstemmelsen med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), og som finder anvendelse på visse stoffer, hvis anvendelse på afgrøder eller dyr eller til at producere eller forarbejde fødevarer eller foder kan føre til restkoncentrationer af disse stoffer i fødevarer eller foder, og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af offentlig kontrol. Sådanne delegerede retsakter forslag til retsakter skal tage hensyn til behovet for at sikre et minimumsniveau af offentlig kontrol for at forhindre anvendelsen af disse stoffer i strid med artikel 1, stk. 2, litra a), og fastsætte regler for: [Ændring 327]

a)  ensartede specifikke krav til offentlig kontrol og ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol under hensyntagen ikke blot til de kriterier, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, men også til særlige farer og risici i forbindelse med ikke godkendte stoffer og ikke godkendt anvendelse af godkendte stoffer

b)  specifikke supplerende kriterier og specifikt supplerende indhold i forhold til artikel 108 med henblik på udarbejdelsen af de relevante dele i den flerårige nationale kontrolplan, der er omhandlet i artikel 107, stk. 1

c)  i hvilke tilfælde de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal iværksætte en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i nævnte stykke.

Artikel 17

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med dyr, animalske produkter, og reproduktionsmateriale, animalske biprodukter og afledte produkter [Ændring 98]

1.  Offentlig kontrol i forbindelse med dyr omfatter:

a)  kontrol af foranstaltningerne til beskyttelse mod biologiske og kemiske trusler mod menneskers og dyrs sundhed

b)  kontrol af foranstaltningerne til beskyttelse af dyrs velfærd, jf. dog artikel 18

c)  kontrol af foranstaltningerne til sygdomsbekæmpelse eller -udryddelse. [Ændring 99]

2.   Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 lovgivningsforslag vedrørende regler for offentlig kontrol af dyr, animalske produkter, reproduktionsmateriale, animalske biprodukter og afledte produkter for at verificere overensstemmelsen med de EU-regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d) og e), og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af offentlig kontrol. sådanne delegerede retsakter lovgivningsforslag skal tage hensyn til dyresundhedsrisici i forbindelse med dyr, animalske produkter og reproduktionsmateriale og til risici for menneskers og dyrs sundhed i forbindelse med animalske biprodukter og afledte produkter og fastsætte regler for: [Ændring 100]

a)  de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er fastlagt i artikel 4, 8, 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, og 12, 13, samt artikel 34, stk. 1 og 2, og artikel 36 [Ændring 101]

b)  ensartede specifikke krav til offentlig kontrol og ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol under hensyntagen ikke blot til de kriterier, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, men også til behovet for at håndtere særlige farer og risici for dyresundheden ved hjælp af offentlig kontrol for at verificere overensstemmelsen med de sygdomsforebyggelses- og kontrolforanstaltninger, der er fastlagt i henhold til de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra d)

c)  i hvilke tilfælde de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal iværksætte en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i nævnte stykke.

Artikel 18

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med dyrevelfærdskrav

1.  Ud over de almindelige regler for offentlig kontrol, som er omhandlet i artikel 8, omfatter offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af reglerne for dyrevelfærdskrav i tilfælde af transport omfatter: [Ændring 102]

a)  ved langvarige forsendelser mellem medlemsstater og til og fra tredjelande offentlig kontrol inden pålæsningen for at kontrollere dyrenes egnethed til transport

b)  ved langvarige forsendelser mellem medlemsstater og til og fra tredjelande af tamdyr af hestefamilien, bortset fra registrerede dyr af hestefamilien, og tamkvæg, -får, -geder og –svin, forud for transporten:

i)  offentlig kontrol af logbøger for at verificere, at logbogen er realistisk og viser, at forordning (EF) nr. 1/2005 er overholdt

ii)  offentlig kontrol for at verificere, at den i logbogen angivne transportør har en gyldig autorisation, godkendelsesattest til transportmidler til langvarige forsendelser og kompetencebeviser for førere og ledsagere

c)  på grænsekontrolsteder, jf. artikel 57, stk. 1, og på udgangssteder:

i)  offentlig kontrol af dyrenes egnethed til transport og af transportmidler for at verificere overholdelsen af kapitel II og, hvor dette er relevant, kapitel VI i bilag I i forordning (EF) nr. 1/2005 [Ændring 103]

ii)  offentlig kontrol for at verificere, at transportørerne overholder gældende internationale aftaler, herunder den europæiske konvention om beskyttelse af dyr under international transport, og har gyldige autorisationer og kompetencebeviser for førere og ledsagere [Ændring 104]

iii)  offentlig kontrol for at verificere, om tamdyr af hestefamilien og tamkvæg, ‑får, ‑geder eller ‑svin har undergået eller skal undergå en langvarig forsendelse

iiia)  hvis den kompetente myndighed efter en offentlig kontrol, jf. litra c), nr. i) i dette stykke, vurderer, at dyrene er uegnede til transport, skal disse aflæsses, vandes, fodres og have hvile, og der skal om nødvendigt skaffes dyrlægehjælp, indtil de er egnede til at fortsætte transporten. [Ændring 105]

ca)  ved langvarige forsendelser mellem medlemsstater og til og fra tredjelande offentlig kontrol gennemført stikprøvevis eller på målrettet vis på ethvert tidspunkt under den langvarige forsendelse for at verificere, at de angivne forsendelsestider er realistiske, og at forsendelsen er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1/2005, og navnlig at transporttider og hvileperioder har været i overensstemmelse med de grænser, der er fastlagt i kapitel V i bilag I i forordning (EF) nr. 1/2005. [Ændring 106]

2.  Hvis de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra f), kræver, at visse ikke målelige standarder for dyrevelfærd opfyldes, eller hvis disse regler kræver, at der vedtages visse praksisser, og at overholdelsen af dem ikke effektivt kan verificeres udelukkende ved anvendelse af de offentlige kontrolmetoder og ‑teknikker, der er omhandlet i artikel 13, kan offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af disse regler omfatte anvendelsen af specifikke indikatorer for dyrevelfærd i de tilfælde og på de vilkår, der vedtages i henhold til stk. 3, litra f).

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 lovgivningsforslag vedrørende regler for offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de EU-regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra f). Disse delegerede retsakter lovgivningsforslag skal tage hensyn til dyrevelfærdsrisikoen i forbindelse med landbrugsaktiviteter og transport, slagtning og aflivning af dyr og fastsætte regler for: [Ændring 107]

a)  de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er omhandlet i stk. 1 og i artikel 4, 8, 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11- 13, artikel 34, stk. 1 og 2, og artikel 36 [Ændring 108]

b)  ensartede specifikke krav til offentlig kontrol og ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol under hensyntagen ikke blot til de kriterier, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, men også til den risiko, som er forbundet med forskellige dyrearter og transportmidler, samt behovet for at hindre praksisser, der ikke overholder reglerne, og begrænse dyrs lidelser

c)  de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal iværksætte en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i nævnte stykke

d)  verifikation af dyrevelfærdskravene på grænsekontrolsteder og på udgangssteder og de mindstekrav, der finder anvendelse på sådanne udgangssteder

e)  særlige kriterier og betingelser for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i afsnit IV

f)  i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af dyrevelfærdskravene kan skal omfatte anvendelse af specifikke indikatorer for dyrevelfærd baseret på målelige resultatkriterier og udformning af sådanne indikatorer ud fra videnskabelig og teknisk dokumentation. [Ændring 109]

Artikel 19

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med plantesundhed

Kommissionen tillægges beføjelser beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 forslag til retsakter vedrørende regler for offentlig kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter for at verificere overholdelsen af de EU-regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), og som finder anvendelse på sådanne varer, og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af en sådan offentlig kontrol. Disse delegerede retsakter forslag til retsakter skal tage hensyn til de plantesundhedsrisici, der er forbundet med planter, planteprodukter og andre objekter i forbindelse med specifikke planteskadegørere eller operatører og fastsætte regler for: [Ændring 328]

a)  de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er fastlagt i artikel 4, 8, 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11-13, artikel 34, stk. 1 og 2, og artikel 36

b)  ensartede specifikke krav til gennemførelsen af offentlig kontrol af indførsel til og flytning inden for Unionen af bestemte planter, planteprodukter og andre objekter, der er omfattet af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra g), og ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol under hensyntagen ikke blot til de kriterier, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, men også til de særlige farer og risici for plantesundheden i forbindelse med bestemte planter, planteprodukter og andre objekter af særlig oprindelse eller proveniens

c)  ensartet hyppighed af de kompetente myndigheders offentlige kontrol af operatører, der er godkendt til at udstede plantepas i henhold til artikel 79, stk. 1, i forordning (EU) nr. .../...(58), under hensyntagen ikke blot til de kriterier, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, men også til, hvorvidt disse operatører har gennemført en plantesundhedsmæssig risikostyringsplan, jf. artikel 86 i forordning (EF) nr. .../... (59) for de planter, planteprodukter og andre objekter, de fremstiller

d)  i hvilke tilfælde de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal iværksætte en eller flere af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i nævnte stykke.

Artikel 20

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med planteformeringsmateriale

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler for offentlig kontrol af planteformeringsmateriale for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra h), og som finder anvendelse på sådanne varer, og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af en sådan offentlig kontrol. Disse delegerede retsakter fastsætter regler for:

a)  de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er fastlagt i artikel 4, 8, 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11, 12, 13, artikel 34, stk. 1 og 2, og artikel 36

b)  ensartede specifikke krav til gennemførelsen af offentlig kontrol under hensyntagen ikke blot til de kriterier, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, men også til risici for visse kategorier af planteformeringsmateriales eller specifikke slægters eller arters sundhed, identitet, kvalitet og sporbarhed

c)  særlige kriterier og betingelser for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i afsnit IV

d)  i hvilke tilfælde de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal iværksætte en eller flere af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i nævnte stykke. [Ændring 110]

Artikel 21

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med GMO'er og genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 lovgivningsforslag vedrørende regler for offentlig kontrol af GMO'er og genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a), b) og c), og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af en sådan offentlig kontrol. Disse delegerede retsakter lovgivningsforslag skal tage hensyn til behovet for at sikre et minimumsniveau af offentlig kontrol for at forhindre praksisser, der er i strid med disse regler, og fastsætte regler for: [Ændring 111]

a)  de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er fastlagt i artikel 4, 8, 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11-13, artikel 34, stk. 1 og 2, og artikel 36

b)  ensartede specifikke krav til gennemførelsen af offentlig kontrol og ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol af:

i)  tilstedeværelsen på markedet af GMO'er og genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, som ikke er godkendte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF(60) eller forordning (EF) nr. 1829/2003

ii)  dyrkningen af GMO'er og den korrekte anvendelse af den overvågningsplan, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra e), i direktiv 2001/18/EF og i artikel 5, stk. 5, og artikel 17, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1829/2003, herunder minimumsforanstaltninger for overvågning og kontrol af potentielle indvirkninger på folkesundheden, dyresundheden og miljøet [Ændring 112]

iii)  den indesluttede anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer

iiia)  minimumsforanstaltninger vedrørende kontrol og indberetning, som har til formål at forhindre utilsigtet forekomst af GMO’er, i overensstemmelse med artikel 26a i direktiv 2001/18/EF [Ændring 113]

c)  i hvilke tilfælde de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal iværksætte en eller flere af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i nævnte stykke.

Artikel 22

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med plantebeskyttelsesmidler

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 lovgivningsforslag vedrørende regler for offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i). [Ændring 114]

Disse delegerede retsakter lovgivningsforslag skal tage hensyn til de risici, som plantebeskyttelsesmidler kan udgøre for menneskers og dyrs sundhed eller miljøet, og fastsætte regler for: [Ændring 115]

a)  de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er fastlagt i artikel 4, 8, 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11-13, artikel 34, stk. 1 og 2, og artikel 36

b)  ensartede specifikke krav til gennemførelsen af offentlig kontrol og ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol vedrørende fremstilling, markedsføring, indførsel til Unionen, mærkning, emballering, transport, opbevaring, parallelhandel og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler under hensyntagen ikke blot til de kriterier, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, men også til behovet for at sikre en sikker og bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og for at bekæmpe ulovlig handel med sådanne produkter [Ændring 116]

c)  ensartede specifikke krav til inspektioner af pesticidudbringningsudstyr og ensartet mindstehyppighed af en sådan kontrol

ca)  ensartede specifikke krav til oprettelse af et register eller en database vedrørende produktion, emballering og oplagringsfaciliteter [Ændring 117]

d)  i hvilke tilfælde de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal iværksætte en eller flere af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i nævnte stykke

e)  udformningen af certificeringsordninger for at bistå de kompetente myndigheder i inspektionerne af pesticidudbringningsudstyr

f)  indsamling af oplysninger om samt overvågning og indberetning af tilfælde af mistanke om forgiftning forårsaget af plantebeskyttelsesmidler

g)  indsamling af oplysninger om samt overvågning og indberetning af forfalskede plantebeskyttelsesmidler og ulovlig handel med plantebeskyttelsesmidler.

Artikel 23

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med økologiske produkter og beskyttede oprindelsesbetegnelser, beskyttede geografiske betegnelser og garanterede traditionelle specialiteter

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler for offentlig kontrol for at verificere overensstemmelsen med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j) og k), og for de foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af en sådan offentlig kontrol.

2.  I forbindelse med Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27, stk. 2, i forordning (EF) nr. 834/2007 for at verificere overensstemmelsen med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), fastsætter de og vedrørende de foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af en sådan offentlig kontrol. Disse delegerede retsakter, som er omhandlet i stk. 1, fastsætter regler for: [Ændring 118]

a)  operatørernes, de kompetente myndigheders og de delegerede organers særlige ansvarsområder og opgaver med henblik på at sikre overholdelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 834/2007, ud over dem, der er fastlagt i artikel 4, 8, 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11-13, artikel 34, stk. 1 og stk. 2, og artikel 36 samt i artikel 25, 29, 30 og 32 for så vidt angår godkendelse af og tilsyn med organer med delegerede opgaver [Ændring 119]

b)  supplerende krav i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, for så vidt angår risikovurdering og fastsættelse af hyppigheden af offentlig kontrol og prøveudtagning, hvis det er relevant, under hensyntagen til risikoen for tilfælde af manglende overholdelse

c)  mindstehyppigheden af offentlig kontrol af operatører som defineret i artikel 2, litra d), i forordning (EF) nr. 834/2007, samt i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser visse af sådanne operatører skal fritages for visse former for offentlig kontrol

d)  supplerende metoder og teknikker vedrørende offentlig kontrol i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 13 og artikel 33, stk. 1-5, og specifikke krav til gennemførelsen af offentlig kontrol, der har til formål at sikre sporbarheden af økologiske produkter i alle produktions-, tilberednings- og distributionsled og give garantier med hensyn til overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j)

e)  supplerende kriterier i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 135, stk. 1, andet afsnit, og artikel 30, stk. 1, i forordning (EF) nr. 834/2007, for så vidt angår de foranstaltninger, som skal træffes i tilfælde af manglende overholdelse, og supplerende foranstaltninger i forhold til dem, der er fastlagt i artikel 135, stk. 2

f)  supplerende krav i forhold til dem, der er fastlagt i artikel 4, stk. 1, litra f), for så vidt angår fornødne faciliteter og udstyr til gennemførelsen af offentlig kontrol, og supplerende betingelser og forpligtelser i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 25-30 og artikel 32, for så vidt angår delegering af opgaver i forbindelse med offentlig kontrol

g)  supplerende rapporteringsforpligtelser i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 12 og 31, for så vidt angår de kompetente myndigheder, kontrolmyndighederne for økologiske produkter og organerne med delegerede opgaver med ansvar for offentlig kontrol

h)  særlige kriterier og betingelser for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i afsnit IV.

3.  I forbindelse med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra k), fastsætter de delegerede retsakter, som er omhandlet i stk. 1, regler for:

a)  supplerende krav, metoder og teknikker i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 11 og 13, i forbindelse med offentlig kontrol for at verificere opfyldelsen af produktspecifikationer og mærkningskrav

b)  supplerende metoder og teknikker i forhold til dem, der er omhandlet i artikel 13, i forbindelse med offentlig kontrol, som har til formål at sikre sporbarhed af produkter, der er omfattet af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra k), i alle produktions-, tilberednings- og distributionsled, og at give garantier, for så vidt angår overholdelsen af disse regler

c)  specifikke supplerende kriterier og specifikt supplerende indhold i forhold til det, der er fastlagt i artikel 108, med henblik på udarbejdelsen af de relevante dele i den flerårige nationale kontrolplan, som er omhandlet i artikel 107, stk. 1, og specifikt supplerende indhold i den rapport, der er omhandlet i artikel 112

d)  særlige kriterier og betingelser for aktivering af de mekanismer for administrativ bistand, der er fastlagt i afsnit IV

e)  særlige foranstaltninger, der skal træffes, ud over dem, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, i tilfælde af manglende overholdelse og alvorlig eller tilbagevendede manglende overholdelse.

4.  Hvis det er relevant, fraviger de delegerede retsakter, der er omhandlet i stk. 2 og 3, de bestemmelser i denne forordning, som er omhandlet i disse stykker. [Ændring 120]

Artikel 24

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i tilfælde af nyligt identificerede risici i forbindelse med fødevarer og foder

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 lovgivningsforslag vedrørende særlige regler for offentlig kontrol af visse kategorier af fødevarer eller foder for at verificere overensstemmelsen med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra a)-e), og for foranstaltninger, som skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af en sådan offentlig kontrol. Disse delegerede retsakter lovgivningsforslag skal imødegå nyligt identificerede risici, som kan opstå på grund af fødevarer eller foder, for menneskers eller dyrs sundhed eller i forbindelse med GMO'er og plantebeskyttelsesmidler for miljøet, eller sådanne risici, der hidrører fra nye produktions- eller forbrugsmønstre, for så vidt angår fødevarer eller foder, eller som ikke kan imødegås effektivt uden fælles specifikationer for offentlig kontrol og foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder som følge af en sådan offentlig kontrol, og fastsætte regler for: [Ændring 121]

a)  de kompetente myndigheders særlige ansvarsområder og opgaver ud over dem, der er fastlagt i artikel 4, 8, 9, artikel 10, stk. 1, artikel 11-13, artikel 34, stk. 1 og 2, og artikel 36

b)  ensartede specifikke krav til gennemførelsen af offentlig kontrol og ensartet mindstehyppighed af en sådan offentlig kontrol ikke blot under hensyntagen til de kriterier, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, men også til de særlige farer og risici, som findes i forbindelse med den enkelte kategori af fødevarer og foderstoffer og de forskellige processer, de gennemgår

c)  i hvilke tilfælde de kompetente myndigheder i forbindelse med konkrete tilfælde af manglende overholdelse skal iværksætte en eller flere af de foranstaltninger, som er omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller supplerende foranstaltninger ud over dem, der er fastlagt i nævnte stykke.

2.  Hvis det i tilfælde af alvorlige risici for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet på grund af sagens hastende karakter er bydende nødvendigt, anvendes proceduren i artikel 140 på delegerede retsakter, som vedtages i henhold til stk. 1.

Artikel 24a

Særlige regler for offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med materialer og genstande bestemt til at komme i kontakt med fødevarer.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler for anvendelse af offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med materialer og genstande bestemt til at komme i kontakt med fødevarer. [Ændring 122]

Kapitel III

De kompetente myndigheders delegering af specifikke opgaver

Artikel 25

De kompetente myndigheders delegering af specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol

1.  De kompetente myndigheder kan delegere specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol til et eller flere organer med delegerede opgaver eller fysiske personer i henhold til betingelserne i henholdsvis artikel 26 og 27. De kompetente myndigheder delegerer ikke specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol til fysiske personer, når der er tale om offentlig kontrol, der har til formål at verificere overensstemmelsen med de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j). [Ændring 123]

2.  Kompetente myndigheder må ikke delegere afgørelsen vedrørende de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 135, stk. 1, litra b), og artikel 135, stk. 2 og 3.

Første afsnit finder ikke anvendelse på de foranstaltninger, som skal træffes i henhold til artikel 135 eller til de regler, der er fastsat i artikel 23, stk. 2, litra e), som følge af offentlig kontrol for at verificere overholdelsen af de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j). [Ændring 124]

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol, som ikke må delegeres, for at bevare de kompetente myndigheders uafhængighed eller deres centrale funktioner.

4.  Hvis de kompetente myndigheder delegerer specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol til verifikation af overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra j), til et eller flere organer med delegerede opgaver, tildeler de hvert enkelt organ med delegerede opgaver et kodenummer og udpeger myndigheder med ansvar for godkendelse af og tilsyn med disse.

Artikel 26

Betingelser for delegering af specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol til organer med delegerede opgaver

Delegeringen af specifikke kontrolopgaver til et organ med delegerede opgaver, jf. artikel 25, stk. 1, skal være skriftlig og opfylde følgende betingelser:

a)  Delegeringen indeholder en præcis beskrivelse af:

i)  de specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol, som organet med delegerede opgaver kan varetage

ii)  på hvilke betingelser det må varetage disse opgaver.

b)  Organet med delegerede opgaver:

i)  har ekspertise, udstyr og infrastruktur i fornødent omfang til at kunne varetage de specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol, det har fået delegeret

ii)  har et tilstrækkeligt stort personale med passende kvalifikationer og erfaringer

iii)  er upartisk, uafhængigt, hverken direkte eller indirekte ansat af den operatør, hvis aktiviteter det har til opgave at kontrollere, og på anden måde uden interessekonflikter, for så vidt angår varetagelsen af de specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol, det har fået delegeret [Ændring 125]

iv)  arbejder og er akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17020-standarden "Krav til forskellige typer inspektionsorganer", eller en anden standard, hvis denne er mere relevant for de pågældende delegerede opgaver

iva)  har tilstrækkelige beføjelser til at foretage den offentlige kontrol, som er blevet delegeret til det. [Ændring 126]

c)  Der er indført ordninger, der sikrer en effektiv koordinering mellem de delegerende kompetente myndigheder og organet med delegerede opgaver.

Artikel 27

Betingelser for delegering af specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol til fysiske personer

De kompetente myndigheder kan delegere specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol til en eller flere fysiske personer, hvis reglerne i artikel 15-24 tillader dette. En sådan delegering skal være skriftlig.

Artikel 26 finder anvendelse på delegeringen af specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol til fysiske personer, bortset fra litra b, nr. ii) og iv).

Artikel 28

Forpligtelser for organet med delegerede opgaver og den fysiske person, som får delegeret specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol

Organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, der har fået delegeret specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol i henhold til artikel 25, stk. 1:

a)  informerer regelmæssigt, og når de kompetente myndigheder anmoder om det, de kompetente myndigheder, som har delegeret de specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol, om resultaterne af den offentlige kontrol, de gennemfører

b)  underretter omgående de kompetente myndigheder, som har delegeret specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol, hvis resultaterne af den offentlige kontrol viser eller giver anledning til at tro, at der forekommer manglende overholdelse.

Artikel 29

Forpligtelser for de kompetente myndigheder, som delegerer specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol

Kompetente myndigheder, der har delegeret specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol til organer med delegerede opgaver eller fysiske personer i henhold til artikel 25, stk. 1:

a)  foretager periodiske og uanmeldte audit eller inspektioner af sådanne organer eller personer efter behov [Ændring 127]

b)  trækker straks helt eller delvis delegeringen tilbage, hvis:

i)  der efter en audit eller en inspektion, jf. litra a), er dokumentation for, at sådanne organer med delegerede opgaver eller fysiske personer ikke varetager de delegerede opgaver i forbindelse med offentlig kontrol ordentligt

ii)  organet med delegerede opgaver eller den fysiske person ikke rettidigt træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at rette op på de mangler, der blev konstateret i forbindelse med audit og inspektioner, jf. litra a)

iia)  uafhængigheden eller upartiskheden af organet med delegerede opgaver eller den fysiske persons uafhængighed eller upartiskhed er blevet kompromitteret. [Ændring 128]

Artikel 30

Betingelser for delegering af specifikke opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter

1.  De kompetente myndigheder kan delegere specifikke opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter til et eller flere organer med delegerede opgaver, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, ikke forbyder en sådan delegering

b)  betingelserne i artikel 26 er opfyldt, bortset fra litra b), nr. iv).

2.  De kompetente myndigheder kan delegere specifikke opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter til en eller flere fysiske personer, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)  de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, tillader en sådan delegering

b)  betingelserne i artikel 26 er opfyldt, bortset fra litra b), nr. ii) og iv).

Artikel 31

Forpligtelser for organet med delegerede opgaver og den fysiske person, som får delegeret specifikke opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter

Organet med delegerede opgaver eller den fysiske person, der har fået delegeret specifikke opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter i henhold til artikel 30:

a)  informerer regelmæssigt, og når de kompetente myndigheder anmoder om det, de kompetente myndigheder, som har delegeret de specifikke opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter, om resultaterne af de officielle aktiviteter, det/den gennemfører

b)  underretter omgående de kompetente myndigheder, som har delegeret specifikke opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviter, hvis resultaterne af de andre officielle aktiviteter viser eller giver anledning til at tro, at der forekommer manglende overholdelse.

Artikel 32

Forpligtelser for de kompetente myndigheder, der delegerer specifikke opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter

Kompetente myndigheder, der har delegeret specifikke opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter til organer med delegerede opgaver eller fysiske personer, jf. artikel 30:

a)  foretager audit eller inspektioner af sådanne organer eller personer efter behov [Ændring 129]

b)  trækker straks helt eller delvis delegeringen tilbage, hvis:

i)  der efter en audit eller en inspektion, jf. litra a), er dokumentation for, at sådanne delegerede organer eller fysiske personer ikke varetager de delegerede opgaver i forbindelse med andre officielle aktiviteter ordentligt

ii)  organet med delegerede opgaver eller den fysiske person ikke rettidigt træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at rette op på de mangler, der blev konstateret i forbindelse med audit og inspektioner, jf. litra a).

Kapitel IV

Prøveudtagning, analyser, undersøgelser og diagnosticeringer

Artikel 33

Prøveudtagnings-, analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsmetoder

1.  De metoder, der anvendes i forbindelse med prøveudtagning og laboratorieanalyser, ‑undersøgelser og ‑diagnosticeringer i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, skal overholde EU-reglerne for disse metoder eller ydeevnekriterierne for disse metoder.

2.  Hvis der ikke findes EU-regler, jf. stk. 1, skal officielle laboratorier i forbindelse med offentlig kontrol anvende de mest avancerede metoder til deres specifikke analyse-, undersøgelses- og diagnosticeringsbehov og i nedenstående rækkefølge inddrage: [Ændring 130]

a)  de nyeste tilgængelige metoder, der overholder relevante internationalt anerkendte regler eller protokoller, herunder sådanne, som Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) har godkendt

b)  hvis der ikke findes regler eller protokoller, jf. litra a), relevante metoder, som er udviklet eller anbefalet af EU-referencelaboratorierne og valideret i henhold til internationalt anerkendte videnskabelige protokoller

c)  hvis der ikke findes regler eller protokoller, jf. litra a), og metoder, jf. litra b), metoder, der overholder de relevante regler, som er fastsat på nationalt plan

d)  hvis der ikke findes regler eller protokoller, jf. litra a), metoder, jf. litra b), og nationale regler, jf. litra c), relevante metoder, som er udviklet eller anbefalet af nationale referencelaboratorier og valideret i henhold til internationalt anerkendte videnskabelige protokoller, eller

e)  hvis der ikke findes regler eller protokoller, jf. litra a), metoder, jf. litra b), nationale regler, jf. litra c), og metoder, jf. litra d), relevante metoder, som er valideret i henhold til internationalt anerkendte videnskabelige protokoller.

3.  Uanset stk. 2 kan enhver af de metoder, der er omhandlet i stk. 2, anvendes i forbindelse med screening, målrettet screening og andre officielle aktiviteter kan enhver af de metoder, der er omhandlet i stk. 2, anvendes, hvis de EU-regler, som er omhandlet i stk. 1, ikke findes. Samme bestemmelse gælder for de andre officielle aktiviteter. [Ændring 131]

4.  Hvis der i særlige tilfælde som følge af en krisesituation under udvikling er et presserende behov for laboratorieanalyser,undersøgelser ellerdiagnosticeringer, og ingen af de metoder, der er omhandlet i stk. 1 og 2, findes, kan det relevante nationale referencelaboratorium, eller, hvis et sådant nationalt referencelaboratorium ikke findes, ethvert andet laboratorium, der er udpeget i henhold til artikel 36, stk. 1, anvende andre metoder end dem, som er omhandlet i stk. 1 og 2, indtil der er foretaget en validering af en passende metode i henhold til internationalt anerkendte videnskabelige protokoller. [Ændring 132]

5.  De metoder, der anvendes til laboratorieanalyser, skal så vidt muligt bygge på de relevante kriterier i bilag III.

6.  Prøver udtages, håndteres og mærkes på en sådan måde, at deres juridiske, videnskabelige og tekniske gyldighed sikres. Den udtagne prøve skal have en sådan størrelse, at det i givet fald er muligt at indhente en supplerende ekspertudtalelse, såfremt operatøren anmoder herom i henhold til artikel 34. [Ændring 133]

6a.  Hvad angår animalske produkter, skal der udvikles metoder, som finder obligatorisk anvendelse, og som har til formål at identificere og spore avlsmateriale fra klonede dyre samt afkom af klonede dyre og produkter, som stammer herfra. [Ændring 134]

7.  Kommissionen kan, hvis det ikke i forvejen er reguleret på anden måde, ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler for: [Ændring 135]

a)  hvilke metoder der skal anvendes til prøveudtagning og laboratorieanalyser, ‑undersøgelser og ‑diagnosticeringer

b)  ydeevnekriterier, analyse‑, undersøgelses‑ eller diagnosticeringsparametre, måleusikkerhed og procedurer for validering af disse metoder

c)  fortolkning af analyse‑, undersøgelses‑ og diagnosticeringsresultater.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 34

Supplerende ekspertudtalelse

1.  De kompetente myndigheder sikrer, at operatører, hvis dyr eller varer er omfattet af prøveudtagning, analyse, undersøgelse eller diagnosticering i forbindelse med offentlig kontrol, er berettiget til at anmode om en supplerende ekspertudtalelse, hvis dette er relevant og teknisk muligt. Operatøren afholder udgifterne til denne ekspertudtalelse. [Ændring 136]

En sådan ret:

a)  berettiger altid operatøren til at anmode en anden ekspert, der er udpeget af referencelaboratoriet, eller hvis dette ikke er muligt, af et andet, mindst tilsvarende officielt laboratorium, om at foretage en dokumentgennemgang af prøveudtagningen, analysen, undersøgelsen eller diagnosticeringen [Ændring 137]

b)  berettiger, hvis det er relevant og teknisk muligt, navnlig under hensyntagen til prævalensen og fordelingen af faren i dyr eller varer, prøvernes eller varernes letfordærvelighed og mængden af til rådighed stående substrat, operatøren til at anmode om, og forpligter de kompetente myndigheder til at sikre:: [Ændring 138]

i)  at der tages et tilstrækkeligt antal andre prøver til at få inddelt i tre til en indledende analyse og, hvis det er relevant, en supplerende ekspertudtalelse eller efter anmodning fra operatøren samt en afsluttende analyse, såfremt der er uoverensstemmelser mellem de to første [Ændring 139]

ii)  at prøven anvendes i forbindelse med en uafhængig anden analyse, undersøgelse eller diagnosticering, hvis det ikke er muligt at tage et tilstrækkeligt antal prøver, jf. nr. i).

1a.  Prøver håndteres og mærkes på en sådan måde, at deres juridiske og tekniske gyldighed sikres. [Ændring 140]

2.  Operatørens anmodning om en supplerende ekspertudtalelse i henhold til stk. 1 berører ikke de kompetente myndigheders forpligtelse til straks at gribe ind for at eliminere eller begrænse risiciene for menneskers, dyrs og planters sundhed, eller for dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet i henhold til de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og til nærværende forordning.

3.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastlægge procedurer for ensartet anvendelse af de regler, der er fastsat i stk. 1, og for indgivelse og behandling af anmodninger om en supplerende ekspertudtalelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 35

Prøveudtagning af dyr og varer, der udbydes til salg ved hjælp af fjernkommunikation

1.  I forbindelse med dyr og varer, der udbydes til salg ved hjælp af fjernkommunikation, kan prøver, der er bestilt hos operatører af de kompetente myndigheder, uden at de identificerer sig, anvendes i forbindelse med en offentlig kontrol.

2.  De kompetente myndigheder træffer, når de råder over prøverne, de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de operatører, hos hvem der bestilles prøver disse prøver bestilles i henhold til stk. 1: [Ændring 141]

a)  underrettes om, at sådanne prøver tages i forbindelse med en offentlig kontrol og, hvis det er relevant, analyseres eller undersøges i forbindelse med en sådan offentlig kontrol, og

b)  hvis de prøver, der er omhandlet i stk. 1, analyseres eller undersøges, er berettigede til at udøve retten til at anmode om en supplerende ekspertudtalelse, jf. artikel 34, stk. 1.

Artikel 36

Udpegelse af officielle laboratorier

1.  De kompetente myndigheder udpeger officielle laboratorier til at foretage laboratorieanalyser, ‑undersøgelser og ‑diagnosticeringer vedrørende prøver, der er udtaget i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter i den medlemsstat, på hvis område disse kompetente myndigheder opererer, eller i en anden medlemsstat.

2.  De kompetente myndigheder kan udpege et laboratorium i en anden medlemsstat som officielt laboratorium, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)  Der er truffet relevante foranstaltninger, ifølge hvilke de har mulighed for at foretage de audit og inspektioner, der er omhandlet i artikel 38, stk. 1, eller delegere gennemførelsen af sådanne audit og inspektioner til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor laboratoriet er beliggende.

b)  Det pågældende laboratorium er allerede udpeget som et officielt laboratorium af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, på hvis område det er beliggende.

3.  Udpegelsen skal være skriftlig og indeholde en detaljeret beskrivelse af:

a)  hvilke opgaver laboratoriet skal udføre som officielt laboratorium

b)  på hvilke betingelser det skal udføre disse opgaver

c)  hvilke ordninger der er nødvendige for at sikre en effektiv koordinering og et effektivt samarbejde mellem laboratoriet og de kompetente myndigheder.

4.  De kompetente myndigheder må som officielt laboratorium kun udpege et laboratorium, der:

a)  har ekspertise, udstyr og infrastruktur i fornødent omfang til at kunne foretage analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer i forbindelse med prøver

b)  har et tilstrækkeligt stort personale med passende kvalifikationer og erfaringer

c)  er uafhængigt, upartisk og uden interessekonflikter, for så vidt angår varetagelsen af sine opgaver som officielt laboratorium [Ændring 142]

d)  rettidigt kan levere resultater af analysen, undersøgelsen eller diagnosticeringen i forbindelse med prøver som led i offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter

e)  fungerer i henhold til EN ISO/IEC 17025-standarden om "Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence" og er vurderet og akkrediteret i henhold til den pågældende standard af et nationalt akkrediteringsorgan, der fungerer i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008. [Ændring 143]

5.  Omfanget af den vurdering og akkreditering af et officielt laboratorium, der er omhandlet i stk. 4, litra e): [Ændring 144]

a)  skal omfatte alle de laboratorieanalyse‑, ‑undersøgelses‑ og ‑diagnosticeringsmetoder, som skal anvendes af laboratoriet til analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer, når det fungerer som et officielt laboratorium

b)  kan omfatte en eller flere laboratorieanalyse‑, ‑undersøgelses‑ eller ‑diagnosticeringsmetoder eller en gruppe af metoder

c)  kan defineres på en fleksibel måde, så der skabes mulighed for, at akkrediteringsomfanget omfatter ændrede versioner af de metoder, det officielle laboratorium brugte, da akkrediteringen blev givet, eller nye metoder ud over disse metoder ud fra laboratoriets egne valideringer uden nogen særlig vurdering fra det nationale akkrediteringsorgans side forud for anvendelsen af disse ændrede eller nye metoder.

Hvis intet officielt laboratorium, der er udpeget i Unionen i henhold til stk. 1, har ekspertise, udstyr, infrastruktur og personale i fornødent omfang til at foretage laboratorieanalyser, ‑undersøgelser eller -diagnosticeringer, der er nye eller særligt usædvanlige, kan de kompetente myndigheder anmode et laboratorium eller diagnosticeringscenter, som ikke opfylder et eller flere af kravene i denne artikel, stk. 3 og 4, om at foretage disse analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer.

Artikel 37

Officielle laboratoriers forpligtelser

1.  De officielle laboratorier underretter straks de kompetente myndigheder, hvis resultaterne af en analyse, undersøgelse eller diagnosticering i forbindelse med prøver viser eller giver anledning til at tro, at der forekommer manglende overholdelse fra en operatørs side.

2.  Efter anmodning fra EU-referencelaboratoriet eller det nationale referencelaboratorium skal de officielle laboratorier deltage i sammenlignende undersøgelser laboratorier imellem i forbindelse med de analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer, de foretager som officielle laboratorier.

3.  De officielle laboratorier gør listen over metoder, der anvendes til de analyser, undersøgelser eller diagnosticeringer, som foretages, i forbindelse med offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter, offentligt tilgængelig.

Artikel 38

Audit og inspektioner af officielle laboratorier

1.  De kompetente myndigheder gennemfører audit eller inspektioner af de officielle laboratorier, som de har udpeget i henhold til artikel 36, stk. 1:

a)  regelmæssigt

b)  når som helst de finder en audit eller en inspektion påkrævet.

2.  De kompetente myndigheder trækker straks udpegelsen af et officielt laboratorium tilbage, enten helt eller i forbindelse med visse opgaver, hvis det ikke rettidigt finder en hensigtsmæssig løsning, når resultaterne af en audit eller en inspektion, jf. stk. 1, afslører et af følgende forhold:

a)  Det opfylder ikke længere de betingelser, der er fastlagt i artikel 36, stk. 4 og 5.

b)  Det opfylder ikke de forpligtelser, der er fastlagt i artikel 37.

c)  Det underpræsterer i de sammenlignende undersøgelser laboratorier imellem, der er omhandlet i artikel 37, stk. 2.

Artikel 39

Undtagelser fra betingelsen om obligatorisk vurdering og akkreditering for visse officielle laboratorier [Ændring 145]

1.  Uanset artikel 36, stk. 4, litra e), kan de kompetente myndigheder udpege følgende som officielle laboratorier, uanset om de opfylder betingelsen i nævnte litra:

a)  laboratorier:

i)  hvis eneste aktivitet er påvisning af trikiner i kød

ii)  der til påvisning af trikiner udelukkende anvender de metoder, der er omhandlet i artikel 6 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2075/2005(61)

iii)  der foretager påvisning af trikiner under tilsyn af de kompetente myndigheder eller af et officielt laboratorium, som er udpeget i henhold til artikel 36, stk. 1, og vurderet og akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17025-standarden om "Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence" med henblik på anvendelse af de metoder, der er omhandlet i litra a), nr. ii) [Ændring 146]

b)  laboratorier, der foretager analyser eller undersøgelser for at verificere overholdelsen af de regler for planteformeringsmateriale, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra h) [Ændring 147]

c)  laboratorier, som kun foretager analyser, undersøgelser og diagnosticeringer som led i andre officielle aktiviteter, forudsat at de:

i)  kun anvender de laboratorieanalyse‑, ‑undersøgelses‑ og ‑diagnosticeringsmetoder, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, og artikel 33, stk. 2, litra a), b) og c)

ii)  foretager analyser, undersøgelser og diagnosticeringer under tilsyn af de kompetente myndigheder eller af de nationale referencelaboratorier med henblik på de metoder, de anvender

iii)  deltager jævnligt i de sammenlignende undersøgelser laboratorier imellem, der arrangeres af de nationale referencelaboratorier, med henblik på de metoder, de anvender

iv)  har indført et kvalitetssikringssystem for at opnå gode og pålidelige resultater i forbindelse med de anvendte laboratorieanalyse‑, ‑undersøgelses‑ og ‑diagnosticeringsmetoder.

2.  Hvis de metoder, som anvendes af de laboratorier, der er omhandlet i stk. 1, litra c), kræver bekræftelse af resultatet af laboratorieanalysen, ‑undersøgelsen eller ‑diagnosticeringen, foretages verifikationslaboratorieanalysen, ‑undersøgelsen eller ‑diagnosticeringen af et officielt laboratorium, som opfylder kravene i artikel 36, stk. 4, litra e).

3.  De officielle laboratorier, der udpeges i henhold til stk. 1, litra a) og c), skal være beliggende i de medlemsstater, på hvis område de kompetente myndigheder, som har udpeget dem, er beliggende.

Artikel 40

Beføjelser til at vedtage undtagelser fra betingelsen om obligatorisk vurdering og akkreditering af alle de laboratorieanalyse‑, ‑undersøgelses‑ og ‑diagnosticeringsmetoder, som officielle laboratorier anvender [Ændring 148]

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser kompetente myndigheder kan udpege laboratorier som officielle laboratorier i henhold til artikel 36, stk. 1, der ikke opfylder de betingelser, som er omhandlet i artikel 36, stk. 4, litra e), i forbindelse med alle de metoder, de anvender, forudsat at sådanne laboratorier opfylder følgende betingelser:

a)  De fungerer, er vurderet og akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17025-standarden med henblik på anvendelsen af en eller flere metoder, der ligner og er repræsentative for de øvrige metoder, som de anvender.

b)  De gør regelmæssigt og i vidt omfang brug af de metoder, som de har opnået den akkreditering til, der er omhandlet i litra a).

Artikel 41

Midlertidige undtagelser fra betingelsen om obligatorisk vurdering og akkreditering af officielle laboratorier [Ændring 149]

1.  Uanset artikel 36, stk. 5, litra a), kan de kompetente myndigheder midlertidigt udpege et eksisterende officielt laboratorium som officielt laboratorium i henhold til artikel 36, stk. 1, med henblik på anvendelse af en laboratorieanalyse‑, ‑undersøgelses‑ eller ‑diagnosticeringsmetode, som det ikke har opnået den akkreditering til, der er omhandlet i artikel 36, stk. 4, litra e):

a)  når anvendelsen af denne metode for nyligt er blevet påkrævet i EU-reglerne

b)  når ændringer af en metode, der er i brug, kræver en ny akkreditering eller en udvidelse af anvendelsesområdet for den akkreditering, som det officielle laboratorium har opnået

c)  i tilfælde, hvor behovet for at anvende metoden opstår i forbindelse med en krisesituation eller en ny risiko for menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet, eller

ca)  i tilfælde, hvor vurderingen fra akkrediteringsorganet og beslutningen fra dette organ endnu ikke foreligger. [Ændring 150]

2.  Den midlertidige udpegelse, der er omhandlet i stk. 1, sker på følgende betingelser:

a)  Det officielle laboratorium er allerede akkrediteret i henhold til EN ISO/IEC 17025-standarden til at anvende en metode, som ligner den, der ikke falder ind under anvendelsesområdet for dets akkreditering.

b)  Der er indført et kvalitetssikringssystem i det officielle laboratorium for at opnå gode og pålidelige resultater i forbindelse med anvendelsen af den metode, som ikke falder ind under anvendelsesområdet for den eksisterende akkreditering.

c)  Analyser, undersøgelser og diagnosticeringer foretages under tilsyn af de kompetente myndigheder eller det nationale referencelaboratorium i forbindelse med den pågældende metode.

3.  Den midlertidige udpegelse, jf. stk. 1, må ikke overstige en periode på et år og kan forlænges én gang med yderligere en periode på et år.

4.  De officielle laboratorier, der udpeges i henhold til stk. 1, skal være beliggende i de medlemsstater, på hvis område de kompetente myndigheder, som har udpeget dem, er beliggende.

Artikel 41a

Officielle kontroller af dyr og varer, der føres ind i Unionen, organiseres på baggrund af risici og kan finde sted ved grænsekontrolstederne i henhold til bestemmelserne i afdeling II i dette kapitel for at kontrollere, at særlige bestemmelser vedrørende specifikke dyr og varer overholdes, eller på et passende sted i henhold til afdeling I i dette kapitel. [Ændring 151]

Kapitel V

Offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen

Afdeling I

Dyr og varer, der ikke er omfattet af særlig offentlig kontrol ved grænserne

Artikel 42

Offentlig kontrol af dyr og varer, der ikke er omfattet af særlig offentlig kontrol ved grænserne

1.  De kompetente myndigheder gennemfører regelmæssigt offentlig kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen, for at sikre overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

Denne offentlige kontrol af dyr og varer, på hvilke artikel 45 ikke finder anvendelse, gennemføres med passende hyppighed under hensyntagen til:

a)  risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet i forbindelse med forskellige typer dyr og varer

aa)  sandsynligheden for svigagtig adfærd, der måske kan være vildledende i forbindelse med forbrugerforventninger vedrørende fødevarers og andre varers art, kvalitet og sammensætning [Ændring 152]

b)  den hidtidige opfyldelse af de krav, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og som finder anvendelse på de pågældende dyr eller varer:

i)  i tredjelandet og oprindelsesvirksomheden

ii)  hos eksportøren

iii)  hos den operatør, som er ansvarlig for sendingen

c)  den kontrol, der allerede er gennemført, af de pågældende dyr og varer

d)  de garantier, som de kompetente myndigheder i oprindelsestredjelandet har givet, for så vidt angår dyrs og varers opfyldelse af de krav, der er fastlagt i de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller af krav, der er anerkendt som mindst ækvivalente hermed.

2.  Den offentlige kontrol, jf. stk. 1, gennemføres et hensigtsmæssigt sted inden for Unionens toldområde, herunder:

a)  på EU-indgangsstedet

b)  på et grænsekontrolsted

c)  på stedet for overgang til fri omsætning i Unionen

d)  på lagre og i lokaler hos den operatør, der er ansvarlig for sendingen.

3.  De kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder og andre EU-indgangssteder gennemfører offentlig kontrol af følgende, når de har grund til at tro, at deres indførsel til Unionen kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet:

a)  transportmidler, herunder tomme

b)  emballage.

4.  De kompetente myndigheder kan også gennemføre offentlig kontrol af varer, der henhører under en af toldprocedurerne i artikel 4, nr. 16), litra a)-g), i forordning (EØF) nr. 2913/92.

Artikel 43

Typer af offentlig kontrol af dyr og varer, der ikke er omfattet af særlig offentlig kontrol ved grænserne

1.  Den offentlige kontrol, der er omhandlet i artikel 42, stk. 1, omfatter:

a)  altid dokumentkontrol

b)  identitetskontrol og fysisk kontrol afhængigt af risikoen for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet.

2.  De kompetente myndigheder gennemfører den fysiske kontrol, der er omhandlet i stk. 1, litra b), på de rette betingelser, som gør det muligt at foretage undersøgelserne korrekt.

3.  Hvis dokumentkontrollen, identitetskontrollen og den fysiske kontrol, jf. stk. 1, viser, at dyr og varer ikke overholder de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, finder artikel 64, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 65-67, artikel 69, stk. 1 og 2, og artikel 70, stk. 1 og 2, anvendelse.

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser kompetente myndigheder kan anmode operatører om at underrette om ankomsten af visse varer, der indføres til Unionen.

Artikel 44

Prøveudtagning af dyr og varer, der ikke er omfattet af særlig offentlig kontrol ved grænserne

1.  Hvis der foretages prøveudtagning af dyr og varer, skal de kompetente myndigheder:

a)  underrette toldmyndighederne og de berørte operatører

b)  afgøre, om dyrene eller varerne kan frigives, før resultaterne af analysen, undersøgelsen eller diagnosticeringen i forbindelse med prøverne er tilgængelige, forudsat at sporbarheden af dyr eller varer er sikret.

2.  Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter:

a)  hvilke mekanismer der er nødvendige for at sikre sporbarheden af de dyr eller varer, som er omhandlet i stk. 1, litra b)

b)  hvilke dokumenter der skal ledsage de dyr eller varer, som er omhandlet i stk. 1, når de kompetente myndigheder har foretaget prøveudtagning.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Afdeling II

Offentlig kontrol på grænsekontrolsteder af dyr og varer

Artikel 45

Dyr og varer, der er omfattet af offentlig kontrol på grænsekontrolsteder

1.  For at sikre overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, gennemfører de kompetente myndigheder offentlig kontrol på grænsekontrolstedet for første ankomst til Unionen af hver sending af følgende kategorier af dyr og varer, som indføres til Unionen fra tredjelande:

a)  dyr

b)  animalske produkter, fødevarer, der indeholder animalske produkter, reproduktionsmateriale og animalske biprodukter [Ændring 153]

c)  planter, planteprodukter og andre objekter og materialer, med hvilke der kan indslæbes eller spredes planteskadegørere, jf. de lister, der er opstillet i henhold til artikel 68, stk. 1, og artikel 69, stk. 1, i forordning (EU) nr. .../...(62)

d)  varer med oprindelse i visse tredjelande, for hvilke Kommissionen har besluttet ved gennemførelsesretsakter, jf. stk. 2, litra b), at der er behov for en foranstaltning til midlertidigt at øge den offentlige kontrol ved deres indførsel til Unionen som følge af en kendt eller ny risiko, eller fordi det er dokumenteret, at der forekommer omfattende alvorlig manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

e)  dyr og varer, som er omfattet af en beredskabsforanstaltning, jf. retsakter vedtaget i henhold til artikel 53 i forordning (EF) nr. 178/2002, artikel 249 i forordning (EU) nr. .../...(63) eller artikel 27, stk. 1, artikel 29, stk. 1, artikel 40, stk. 2, artikel 41, stk. 2, artikel 47, stk. 1, artikel 49, stk. 2, og artikel 50, stk. 2, i forordning (EU) nr. .../...(64)+, der kræver, at sendinger af disse dyr eller varer, der er identificeret ved hjælp af deres koder i den kombinerede nomenklatur, skal være omfattet af offentlig kontrol ved deres indførsel til Unionen

f)  dyr og varer, i forbindelse med hvis indførsel til Unionen der er fastlagt betingelser eller foranstaltninger ved retsakter vedtaget i henhold til henholdsvis artikel 125 eller 127 eller til de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, der indebærer, at opfyldelsen af disse betingelser eller overholdelsen af disse foranstaltninger sikres ved indførslen af dyr eller varer til Unionen.

2.  Kommissionen opstiller ved gennemførelsesretsakter:

a)  lister over dyr og varer, som tilhører de kategorier, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), med angivelse af deres koder i den kombinerede nomenklatur

b)  listen over varer, som tilhører den kategori, der er omhandlet i stk. 1, litra d), med angivelse af deres koder i den kombinerede nomenklatur og ajourfører den efter behov i forhold til de risici, der er omhandlet i den pågældende litra.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende ændringer af de kategorier af sendinger, der er omhandlet i stk 1, til også at omfatte andre produkter, som kan give anledning til risici for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller, for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet.

4.  Medmindre andet er fastsat i retsakter vedrørende de foranstaltninger eller betingelser, der er omhandlet i stk. 1, litra d), e) og f), finder nærværende artikel også anvendelse på sendinger af de kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), når de er af ikke kommerciel art.

Artikel 46

Dyr og varer, der er undtaget fra offentlig kontrol på grænsekontrolsteder

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser følgende kategorier af dyr og varer er undtaget fra bestemmelserne i artikel 45:

a)  varer, der sendes som vareprøver eller som udstillingsgenstande til udstillinger, og som ikke er bestemt til at blive markedsført [Ændring 154]

b)  dyr og varer bestemt til videnskabelige formål [Ændring 155]

c)  varer om bord på transportmidler i international fart, som ikke aflæsses og er bestemt til forplejning af besætning og passagerer

d)  varer, som indgår i passagerers personlige bagage og er bestemt til eget forbrug

e)  små sendinger af varer til fysiske personer, som ikke er bestemt til at blive markedsført

f)  selskabsdyr som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 10), i forordning (EU) nr. XXX/XXXX [Nummer på forordningen om dyresundhed] [Ændring 156]

g)  varer, der har undergået varmebehandling og ikke overstiger mængder, som skal fastsættes i de delegerede retsakter

h)  enhver anden kategori af dyr eller varer, for hvilken kontrol på grænsekontrolsteder ikke er nødvendig på grund af de risici, den udgør.

Artikel 47

Offentlig kontrol på grænsekontrolsteder

1.  De kompetente myndigheder gennemfører offentlig kontrol af sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, ved sendingens ankomst til grænsekontrolstedet. Denne offentlige kontrol omfatter dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol.

2.  Alle sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, er omfattet af dokumentkontrol og identitetskontrol.

3.  Der gennemføres fysisk kontrol af sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, med en hyppighed, der afhænger af den risiko, som det enkelte dyr, den enkelte vare eller kategori af dyr eller varer udgør for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet.

4.  Fysisk kontrol for at verificere overholdelsen af de dyresundheds‑ og ‑velfærdskrav eller af de plantesundhedskrav, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, gennemføres af eller under tilsyn af personale med relevante kvalifikationer på henholdsvis det veterinære område eller plantesundhedsområdet, som er udpeget af de kompetente myndigheder til dette formål.

Hvis der gennemføres en sådan kontrol af dyr eller animalske produkter, foretages den af embedsdyrlægen eller under dennes tilsyn, som kan få bistand af hertil uddannet hjælpepersonale, men som under alle omstændigheder har ansvaret for den foretagne kontrol. [Ændring 157]

5.  De kompetente myndigheder på grænsekontrolsteder gennemfører systematisk offentlig kontrol af sendinger af dyr, der transporteres, og af transportmidler for at verificere overholdelsen af de dyrevelfærdskrav, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2. Kompetente myndigheder indfører ordninger med henblik på at prioritere offentlig kontrol af dyr, der transporteres, og på at mindske forsinkelser af en sådan kontrol.

6.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte nærmere bestemmelser for frembydelse af sendinger af de kategorier af varer, som er omhandlet i artikel 45, stk. 1, de underenheder, der kan udgøre en enkelt sending, og det maksimale antal af sådanne underenheder i hver sending under hensyntagen til behovet for at sikre en hurtig og effektiv håndtering af sendingerne og den offentlige kontrol, som de kompetente myndigheder skal gennemføre.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 48

Certifikater og dokumenter, der ledsager sendinger og opdelte sendinger

1.  De originale officielle certifikater eller dokumenter eller elektroniske udgaver heraf, der ifølge de regler, som er omhandlet i artikel 1, stk. 2, skal ledsage sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, skal forelægges de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet og opbevares af dem.

2.  De kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet forsyner den operatør, der er ansvarlig for sendingen, med en bekræftet kopi i papirform eller elektronisk form af de officielle certifikater eller dokumenter, der er omhandlet i stk. 1, eller, hvis sendingen er opdelt, med individuelt bekræftede kopier i papirform eller elektronisk form af de pågældende certifikater eller dokumenter.

3.  Sendinger må ikke opdeles, før den offentlige kontrol er gennemført, og det fælles sundhedsimportdokument (Common Health Entry Document - CHED), der er omhandlet i artikel 54, er blevet udfærdiget, jf. artikel 54, stk. 4, og artikel 55, stk. 1.

Artikel 49

Særlige regler for offentlig kontrol på grænsekontrolsteder

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler for:

a)  i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser de kompetente myndigheder på et grænsekontrolsted kan give tilladelse til videre transport af sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, til det endelige bestemmelsessted, så længe resultaterne af den fysiske kontrol ikke foreligger, hvis en sådan kontrol er påkrævet

b)  tidsfrister og nærmere bestemmelser for at foretage dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol af omladede sendinger af de kategorier af varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1

c)  i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser der kan foretages identitetskontrol og fysisk kontrol af omladede sendinger og af dyr, der ankommer ad luft- eller søvejen og opholder sig i det samme transportmiddel med henblik på videre forsendelse, på et andet grænsekontrolsted end det for første ankomst til Unionen

d)  i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser transit af sendinger af de kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i artikel 45, stk. 1, kan tillades, og hvilken særlig offentlig kontrol der skal gennemføres på grænsekontrolsteder af sådanne sendinger, herunder i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser oplagring af dem på et særligt godkendt frilager eller toldoplag kan forekomme.

Artikel 50

Nærmere bestemmelser for dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol

Med henblik på at sikre en ensartet gennemførelse af de regler, der er fastsat i artikel 47, 48 og 49, fastsætter Kommissionen ved gennemførelsesretsakter nærmere bestemmelser for, hvilke aktiviteter der skal gennemføres under og efter den dokumentkontrol, identitetskontrol og fysiske kontrol, som er omhandlet i de pågældende regler, for at sikre en effektiv gennemførelse af nævnte offentlige kontrol. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 51

Offentlig kontrol, der ikke gennemføres på grænsekontrolsteder for første ankomst

1.  De kompetente myndigheder kan foretage identitetskontrol og fysisk kontrol af dyr og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande, som omhandlet i artikel 45, stk. 1, på andre kontrolsteder end grænsekontrolsteder, forudsat at disse kontrolsteder opfylder kravene i artikel 62, stk. 3, og i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 62, stk. 4. [Ændring 158]

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser:

a)  identitetskontrol og fysisk kontrol af sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, kan foretages af de kompetente myndigheder på andre kontrolsteder end grænsekontrolsteder, forudsat at disse kontrolsteder opfylder kravene i artikel 62, stk. 3, og i de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold til artikel 62, stk. 4 [Ændring 159]

b)  fysisk kontrol af sendinger, af hvilke der er foretaget dokumentkontrol og identitetskontrol på et grænsekontrolsted for første ankomst, kan foretages på et andet grænsekontrolsted i en anden medlemsstat

c)  specifikke kontrolopgaver i forbindelse med følgende kan overdrages af kompetente myndigheder til toldmyndigheder eller andre offentlige myndigheder:

i)  de sendinger, der er omhandlet i artikel 63, stk. 2

ii)  passagerers personlige bagage

iii)  varer, der er bestilt små partier, der sendes til privatpersoner, eller som erhverves ved fjernsalg pr. telefon, pr. post eller via internettet. [Ændring 160]

iiia)  selskabsdyr, som opfylder betingelserne i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013(65). [Ændring 161]

2.  Artikel 54, stk. 2, litra b), artikel 55, stk. 2, litra a), artikel 57 og 58, artikel 60, artikel 61 og artikel 62, stk. 3 og 4, finder anvendelse på de kontrolsteder, der er omhandlet i stk. 1, litra a).

Artikel 52

Hyppigheden af identitetskontrol og fysisk kontrol

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler, der fastsætter, for hvilke kategorier af dyr og varer og på hvilke betingelser identitetskontrol af sendinger af de dyr og varer, som er omhandlet i artikel 45, stk. 1, uanset artikel 47, stk. 2, og under hensyntagen til den nedsatte risiko:

a)  foretages mindre hyppigt

b)  er begrænset til verifikation af en sendings officielle plombe, hvor en sådan plombe findes.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler for:

a)  kriterier for og procedurer til fastsættelse og ændring af hyppigheden minimumshyppigheden af den fysiske kontrol, der skal foretages af sendinger af de kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra a), b) og c), og justering af den til det risikoniveau, som er forbundet med disse kategorier, under hensyntagen til: [Ændring 162]

i)  oplysninger indsamlet af Kommissionen i henhold til artikel 124, stk. 1,

ii)  resultatet af kontrol foretaget af Kommissionens eksperter i henhold til artikel 115, stk. 1

iii)  operatørers tidligere resultater i forbindelse med overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2

iv)  data og oplysninger indsamlet via det informationsstyringssystem, der er omhandlet i artikel 130

v)  tilgængelige videnskabelige vurderinger og

vi)  andre oplysninger vedrørende den risiko, der er knyttet til de kategorier af dyr og varer

b)  på hvilke betingelser medlemsstaterne kan øge den hyppighed af fysisk kontrol, der er fastlagt i henhold til litra a), for at tage hensyn til lokale risikofaktorer

c)  procedurer til sikring af, at den hyppighed minimumshyppighed af fysisk kontrol, der er fastlagt i henhold til litra a), finder anvendelse på en rettidig og ensartet måde. [Ændring 163]

3.  Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter regler for:

a)  hyppigheden minimumshyppigheden af fysisk kontrol for de kategorier af varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra d) [Ændring 164]

b)  hyppigheden minimumshyppigheden af fysisk kontrol for de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra e) og f), hvis dette ikke allerede er sket i de retsakter, som er omhandlet heri. [Ændring 165]

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 53

Afgørelser om sendinger

1.  De kompetente myndigheder træffer en afgørelse for hver sending af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, efter gennemførelsen af offentlig kontrol med angivelse af, om sendingen overholder de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og, hvis det er relevant, den relevante toldprocedure.

2.  Afgørelser efter en fysisk kontrol for at verificere overholdelsen af dyresundheds‑ og dyrevelfærds‑ eller plantesundhedskravene træffes af personale med relevante kvalifikationer på henholdsvis det veterinære område eller plantesundhedsområdet, som er udpeget af de kompetente myndigheder til dette formål.

Afgørelser vedrørende sendinger af dyr og animalske produkter træffes af en embedsdyrlæge eller under dennes tilsyn, som kan få bistand af hertil uddannet hjælpepersonale, men som under alle omstændigheder har ansvaret for den foretagne kontrol. [Ændring 166]

2a.  Disse afgørelser om sendinger af dyr og animalske produkter angives i det fælles sundhedsimportdokument. [Ændring 167]

Artikel 54

Operatørens og de kompetente myndigheders anvendelse af det fælles sundhedsimportdokument

1.  For hver sending af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, skal den operatør, som er ansvarlig for sendingen, udfylde et fælles sundhedsimportdokument med de oplysninger, der er nødvendige for umiddelbar og fuld identifikation af sendingen og dens bestemmelsessted.

2.  Det fælles sundhedsimportdokument anvendes:

a)  af de operatører, der er ansvarlige for sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, for at give forhåndsmeddelelse til de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet om de pågældende sendingers ankomst

b)  af de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet med henblik på at:

i)  registrere resultaterne af den offentlige kontrol, der er gennemført, og afgørelser, der er truffet på dette grundlag, herunder afgørelsen om at afvise en sending

ii)  meddele de oplysninger, der er omhandlet i nr. i), via eller i elektronisk udveksling med Tracessystemet.[Ændring 168]

2a.  Operatørerne og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i stk. 2, kan også benytte et nationalt informationssystem til at indføre data i Tracessystemet. [Ændring 169]

3.  Operatører giver forhåndsmeddelelse i henhold til stk. 2, litra a), ved at udfylde og indsende den relevante del af det fælles sundhedsimportdokument til Tracessystemet med henblik på fremsendelse til de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet forud for sendingens fysiske ankomst til Unionen.

4.  De kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet færdiggør registrerer afgørelsen vedrørende sendingen i det fælles sundhedsimportdokument, så snart alle nødvendige offentlige kontroller i henhold til artikel 47, stk. 1, er blevet foretaget.

a)  hele den offentlige kontrol, jf. artikel 47, stk. 1, er blevet gennemført

b)  resultaterne af den fysiske kontrol, hvis denne kontrol er påkrævet, foreligger

c)  en afgørelse om sendingen er truffet i henhold til artikel 53 og registreret i det fælles sundhedsimportdokument. [Ændring 170]

Artikel 55

Toldmyndigheders anvendelse af det fælles sundhedsimportdokument

1.  Henførsel af sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, under toldmyndighedernes tilsyn eller kontrol, herunder indførsel eller henlæggelse i frizoner eller toldoplag, er betinget af, at operatøren forelægger toldmyndighederne det fælles sundhedsimportdokument eller en elektronisk udgave heraf, behørigt afsluttet i Tracessystemet af de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet.

2.  Toldmyndighederne:

a)  tillader ikke henførsel af sendingen under en anden toldprocedure end den, de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet anviser

b)  tillader kun overgang til fri omsætning af en sending ved forelæggelse af et behørigt afsluttet fælles sundhedsimportdokument, der bekræfter, at sendingen overholder de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

3.  Hvis der foretages en toldangivelse for en sending af de kategorier af dyr eller varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, og der ikke forelægges et fælles sundhedsimportdokument, tilbageholder toldmyndighederne forsendelsen og underretter straks de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet. De kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger i henhold til artikel 64, stk. 5.

Artikel 56

Format, tidsfrister og særlige regler for anvendelselsen af det fælles sundhedsimportdokument

1.  Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter regler for:

a)  det fælles sundhedsimportdokuments format og vejledning i dets forelæggelse og anvendelse

b)  minimumstidsfristen for operatørers forhåndsmeddelelse om sendinger, jf. artikel 54, stk. 2, litra a), med henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder på grænsekontrolstedet at gennemføre offentlig kontrol på en rettidig og effektiv måde.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser det fælles sundhedsimportdokument skal ledsage sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, til bestemmelsesstedet. En kopi af det fælles sundhedsimportdokument skal i alle tilfælde ledsage sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, til bestemmelsesstedet. [Ændring 171]

Artikel 57

Udpegelse af grænsekontrolsteder

1.  Medlemsstaterne udpeger grænsekontrolsteder med henblik på gennemførelse af offentlig kontrol af en eller flere af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1.

2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen, senest tre måneder før de udpeger et grænsekontrolsted. Underretningen omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan verificere, om det foreslåede grænsekontrolsted opfylder minimumskravene i artikel 62.

3.  Senest tre måneder efter modtagelsen af underretningen, jf. stk. 2, meddeler Kommissionen medlemsstaten:

a)  om udpegelsen af det foreslåede grænsekontrolsted afhænger af et positivt resultat af en kontrol, der gennemføres af Kommissionens eksperter i henhold til artikel 115 med henblik på at verificere opfyldelsen af minimumskravene i artikel 62

b)  datoen for en sådan kontrol.

4.  Medlemsstaten udsætter udpegelsen af grænsekontrolstedet, indtil Kommissionen har meddelt den det positive resultat af kontrollen.

Artikel 58

Lister over grænsekontrolsteder

1.  Den enkelte medlemsstat gør ajourførte lister over grænsekontrolsteder på sit område tilgængelig på internettet med følgende oplysninger for det enkelte grænsekontrolsted:

a)  dets kontaktoplysninger og åbningstider

b)  dets nøjagtige beliggenhed, og om indgangsstedet ligger ved en havn, en lufthavn, en jernbane eller en vej

c)  hvilke kategorier af de dyr og varer, som er omhandlet i artikel 45, stk. 1, der er omfattet af anvendelsesområdet for dets udpegelse

d)  hvilket udstyr og hvilke lokaler der er til rådighed til at gennemføre offentlig kontrol af hver af de kategorier af dyr og varer, det er udpeget til

e)  mængden af dyr og varer, som håndteres pr. kalenderår for hver af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, og som det er udpeget til.

2.  Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter, hvilket format, hvilke kategorier og hvilke forkortelser for udpegelserne samt hvilke andre oplysninger medlemsstaterne skal anvende på listerne over grænsekontrolsteder.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 59

Inddragelse af godkendelser og genudpegelse af eksisterende grænsekontrolenheder

1.  Godkendelsen af grænsekontrolsteder i henhold til artikel 6 i direktiv 97/78/EF og artikel 6 i direktiv 91/496/EØF og udpegelsen af indgangssteder i henhold til artikel 5 i forordning (EF) nr. 669/2009 og artikel 13c, stk. 4, i direktiv 2000/29/EF inddrages.

2.  Medlemsstater kan genudpege de grænsekontrolsteder, udpegede indgangssteder og indgangssteder, der er omhandlet i stk. 1, som grænsekontrolsteder i henhold til artikel 57, stk. 1, forudsat at de mindstekrav, der er omhandlet i artikel 62, er opfyldt.

3.  Artikel 57, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på den genudpegelse, der er omhandlet i stk. 2.

Artikel 60

Inddragelse af udpegelsen af grænsekontrolsteder

1.  Hvis grænsekontrolsteder ophører med at opfylde de krav, der er omhandlet i artikel 62, skal medlemsstaterne:

a)  inddrage den udpegelse, der er omhandlet i artikel 57, stk. 1, for alle eller for visse af de kategorier af dyr og varer, for hvilke udpegelsen blev foretaget

b)  slette dem af de lister, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1, for de kategorier af dyr og varer, for hvilke udpegelsen er inddraget.

2.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen og de øvrige medlemsstater om inddragelsen af udpegelsen af et grænsekontrolsted, jf. stk. 1, og om årsagerne hertil.

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende, i hvilke tilfælde og ved hvilke procedurer grænsekontrolsteder, hvis udpegelse kun er blevet inddraget delvis i henhold til stk. 1, litra a), kan genudpeges, uanset artikel 57.

Artikel 61

Suspension af udpegelsen af grænsekontrolsteder

1.  En medlemsstat suspenderer straks udpegelsen af et grænsekontrolsted og beordrer dets aktiviteter indstillet for alle eller visse kategorier af dyr og varer, for hvilke udpegelsen blev foretaget, i tilfælde, hvor sådanne aktiviteter kan medføre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, eller for miljøet. [Ændring 172]

2.  Medlemsstater underretter straks Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver suspension af udpegelsen af et grænsekontrolsted og om årsagerne til en sådan suspension.

3.  Medlemsstater oplyser om suspensionen af udpegelsen af et grænsekontrolsted på de lister, der er omhandlet i artikel 58, stk. 1.

4.  Medlemsstater ophæver den suspension, der er omhandlet i stk. 1, så snart:

a)  de kompetente myndigheder har forvisset sig om, at risikoen, jf. stk. 1, ikke længere findes

b)  de har meddelt Kommissionen og de øvrige medlemsstater, ud fra hvilke oplysninger suspensionen bortfalder.

5.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastlægge procedurer for udveksling af de oplysninger og meddelelser, der er omhandlet i stk. 2 og stk. 4, litra b).

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 62

Mindstekrav til grænsekontrolsteder

1.  Grænsekontrolsteder skal være placeret i umiddelbar nærhed af indgangsstedet til Unionen og på et sted, der er således udstyret, at det kan udpeges af toldmyndighederne på passende måde i henhold til artikel 38, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2913/92. [Ændring 173]

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser et grænsekontrolsted kan være placeret i en vis afstand fra indgangsstedet til Unionen ud fra særlige geografiske begrænsninger.

3.  Grænsekontrolsteder skal have:

a)  et tilstrækkeligt stort personale med passende kvalifikationer

b)  lokaler, der er velegnede til at håndtere arten og omfanget af kategorier af dyr og varer

c)  udstyr og lokaler med henblik på gennemførelsen af offentlig kontrol for hver af de kategorier af dyr og varer, som grænsekontrolstedet er udpeget til

d)  indført ordninger for i givet fald at sikre adgang til andet udstyr, lokale og andre tjenester, der er nødvendige for at gennemføre de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 63, 64 og 65, i tilfælde af mistanke, manglende overholdelse i forbindelse med sendinger eller sendinger, der frembyder en risiko

e)  beredskabsplaner for at sikre en velfungerende offentlig kontrol og en effektiv gennemførelse af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 63, 64 og 65, i tilfælde af uforudseelige og uventede forhold eller hændelser

f)  teknologi og udstyr i nødvendigt omfang til at sikre en effektiv drift af Tracessystemet og i givet fald andre IT-informationsstyringssystemer, der er nødvendige for at håndtere og udveksle data og oplysninger

g)  adgang til tjenester fra officielle laboratorier, der kan levere analyse‑, undersøgelses‑ og diagnosticeringsresultater inden for passende frister, og som er udstyret med de IT-værktøjer, der er nødvendige for at sikre indførelsen af resultaterne af de analyser, undersøgelser og diagnosticeringer, der er foretaget, i Tracessystemet, hvis det er relevant

h)  passende foranstaltninger til at sikre korrekt håndtering af forskellige kategorier af dyr og varer og forebygge risici, der kan opstå som følge af krydskontaminering

i)  foranstaltninger med henblik på overholdelse af relevante standarder for biosikkerhed for at forebygge spredning af sygdomme til Unionen.

4.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter præcisere de krav, der er fastlagt i stk. 3, for at tage hensyn til særlige forhold og logistiske behov i forbindelse med gennemførelsen af offentlig kontrol og foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 64, stk. 3 og 5, og artikel 65 i forbindelse med de forskellige kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i artikel 45, stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Afdeling III

Foranstaltninger i tilfælde af mistanke om manglende overholdelse og manglende overholdelse i forbindelse med dyr og varer fra tredjelande

Artikel 63

Mistanke om manglende overholdelse og skærpet offentlig kontrol

1.  I tilfælde af mistanke om manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i forbindelse med sendinger af de kategorier af dyr og varer, som er omhandlet i artikel 45, stk. 1, gennemfører de kompetente myndigheder offentlig kontrol eller uddelegerer ansvaret til andre kompetente myndigheder for at be- eller afkræfte mistanken. [Ændring 174]

2.  Sendinger af dyr og varer, som operatører ikke har anmeldt som bestående af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, skal underkastes offentlig kontrol fra de kompetente myndigheders side, når der er grund til at tro, at sådanne kategorier af dyr eller varer findes i sendingen.

3.  De kompetente myndigheder foretager officiel tilbageholdelse af de sendinger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, indtil de modtager resultaterne af den offentlige kontrol, som er omhandlet i disse stykker.

Hvis det er relevant, isoleres de pågældende sendinger eller holdes i karantæne, og dyrene opstaldes, fodres, vandes og plejes, indtil resultaterne af den offentlige kontrol foreligger.

4.  Hvis de kompetente myndigheder har begrundet mistanke om svigagtig adfærd fra en operatørs side, eller offentlig kontrol giver grund til at tro, at de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, er blevet groft overtrådt eller overtrådt gentagne gange, skærper de som supplement til de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 64, stk. 3, den offentlige kontrol af sendinger med samme oprindelse eller anvendelse, hvis og i det omfang det er relevant. [Ændring 175]

5.  De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og medlemsstaterne via Tracessystemet om deres afgørelse om at gennemføre skærpet offentlig kontrol, jf. stk. 4, med angivelse af den påståede svigagtige adfærd eller grove eller gentagne overtrædelse.

6.  Kommissionen fastlægger ved gennemførelsesretsakter procedurer for den koordinerede gennemførelse fra kompetente myndigheders side af den skærpede offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 4 og 5.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 64

Foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende overholdelse i forbindelse med sendinger, som indføres til Unionen fra tredjelande

1.  Hvis de kompetente myndigheder foretager officiel tilbageholdelse som følge af enhver sending af den offentlige kontrol ved grænsekontrolsteder i henhold til artikel 45 fastslår, at sendinger af dyr eller og varer, der indføres til Unionen fra tredjelande, og som ikke overholder de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, udsender de en udtalelse eller afgørelse, hvoraf det fremgår, at sendingen ikke overholder lovgivningen, eller at der er tale om en negativ kontrol, hvilket angives i det fælles sundhedsimportdokument. De kompetente myndigheder foretager ligeledes officiel tilbageholdelse af den pågældende sending af dyr eller varer og nægter den indførsel til Unionen. [Ændring 176]

Hvis det er relevant, isoleres enhver sådan sending eller en del heraf eller holdes i karantæne, og dyrene i sendingen opstaldes og behandles på passende vis, indtil der foreligger yderligere afgørelse. Der tages ligeledes hensyn til de særlige behov i forbindelse med andre varer. [Ændring 177]

2.  Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter de nærmere bestemmelser for isolation og karantæne, jf. stk. 1, andet afsnit.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

3.  Efter om muligt at have hørt De kompetente myndigheder hører den operatør, der er ansvarlig for sendingen. Den kompetente myndighed kan undlade dette, hvis der er behov for en omgående afgørelse på grund af overhængende fare, eller en sådan afgørelse er i offentlighedens interesse. Den pålægger de kompetente myndigheder derefter omgående operatøren: [Ændring 178]

a)  at destruere sendingen eller en del heraf, på en human måde i tilfælde af levende dyr, i givet fald under overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller [Ændring 179]

b)  at videresende sendingen eller en del heraf uden for Unionen, jf. artikel 70, stk. 1 og 2, eller [Ændring 180]

c)  at underkaste sendingen eller en del heraf særlig behandling, jf. artikel 69, stk. 1 og 2, eller iværksætte enhver anden foranstaltning, som er nødvendig for at sikre overholdelsen af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og, hvis det er relevant, omdirigere sendingen mod andre formål end dem, som den oprindelig var beregnet til. [Ændring 181]

4.  De kompetente myndigheder meddeler straks enhver afgørelse om at nægte indførsel af en sending, jf. stk. 1, og ethvert påbud, der er meddelt i henhold til stk. 3 og 5 og artikel 65 til:

a)  Kommissionen

b)  de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater

c)  toldmyndighederne

d)  de kompetente myndigheder i oprindelsestredjelandet

e)  den operatør, der er ansvarlig for sendingen.

Meddelelsen sker via IT-informationsstyringssystemet, jf. artikel 130, stk. 1.

5.  Hvis en sending af de kategorier af dyr eller varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, ikke frembydes til offentlig kontrol, jf. samme artikel, eller ikke frembydes i henhold til de krav, der er fastlagt i artikel 48, stk. 1 og 3, og artikel 54, stk. 1, 2 og 3, eller til de regler, som vedtages i henhold til artikel 46, artikel 47, stk. 6, artikel 49, artikel 51, stk. 1, og artikel 56, pålægger de kompetente myndigheder, at den straks tilbageholdes eller trækkes tilbage og gøres til genstand for officiel tilbageholdelse.

Stk. 1, 3 og 4, finder anvendelse på sådanne sendinger.

Artikel 65

Foranstaltninger, der skal træffes vedrørende dyr og varer, som indføres til Unionen fra tredjelande, i tilfælde af forsøg på at indføre sendinger, der ikke opfylder lovgivningen og som udgør en risiko, til Unionen fra tredjelande [Ændring 182]

Hvis offentlig kontrol viser, at en sending af dyr eller varer udgør en risiko for menneskers, eller dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO'er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet, isoleres en sådan sending eller holdes i karantæne, og dyrene i sendingen opstaldes og behandles på passende vis, indtil der foreligger yderligere afgørelse. [Ændring 183]

De kompetente myndigheder foretager officiel tilbageholdelse af den pågældende sending og:

a)  påbyder straks, at operatøren destruerer sendingen, på en human måde i tilfælde af levende dyr, i givet fald i henhold til de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, og træffer alle de fornødne foranstaltninger til at beskytte menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet, eller [Ændring 184]

b)  underkaster straks sendingen særlig behandling i henhold til artikel 69, stk. 1 og 2.

Artikel 66

Opfølgning af afgørelser truffet i forbindelse med sendinger, der indføres til Unionen fra tredjelande, og som ikke overholder lovgivningen

1.  De kompetente myndigheder:

a)  erklærer de officielle certifikater og andre dokumenter, der ledsager sendinger, som har været omfattet af foranstaltninger i henhold til artikel 64, stk. 3 og 5, og artikel 65, for ugyldige

b)  samarbejder i henhold til afsnit IV om at træffe yderligere nødvendige foranstaltninger for at sikre, at det ikke er muligt at genindføre sendinger til Unionen, som er blevet nægtet indførsel i henhold til artikel 64, stk. 1.

2.  De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den offentlige kontrol blev gennemført, overvåger gennemførelsen af de foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 64, stk. 3 og 5, og artikel 65, for at sikre, at sendingen ikke giver anledning til skadelige virkninger for menneskers, eller dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet i forbindelse med eller inden gennemførelsen af de pågældende foranstaltninger. [Ændring 185]

Hvis det er relevant, sker gennemførelsen under tilsyn af de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat.

Artikel 67

Operatørens manglende gennemførelse af de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har påbudt

1.  Operatøren skal straks gennemføre alle de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har påbudt i henhold til artikel 64, stk. 3 og 5, og artikel 65, og for så vidt angår varer senest 60 dage efter den dato, hvor de kompetente myndigheder meddelte operatøren deres afgørelse i henhold til artikel 64, stk. 4. [Ændring 186]

2.  Hvis operatøren ikke efter udløbet af fristen på 60 dage har truffet nogen foranstaltninger, påbyder de kompetente myndigheder:

a)  at sendingen destrueres eller omfattes af enhver anden passende foranstaltning

b)  i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 65, at sendingen destrueres i egnede faciliteter, der ligger så tæt som muligt på grænsekontrolstedet, idet der træffes alle de fornødne foranstaltninger til at beskytte menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller miljøet.

3.  De kompetente myndigheder kan forlænge den periode, der er omhandlet i denne artikel, stk. 1 og 2, så længe, det er nødvendigt for at få resultaterne af den supplerende ekspertudtalelse, som er omhandlet i artikel 34, forudsat at dette ikke har skadelige virkninger for menneskers, dyrs og planters sundhed, dyrevelfærden og, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet.

Artikel 68

Konsekvent anvendelse af artikel 64 og 65

Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter regler for at sikre konsekvens alle de grænsekontrolsteder imellem, der er omhandlet i artikel 57, stk. 1, og kontrolsteder imellem, som er omhandlet i artikel 51, stk. 1, litra a), for så vidt angår de afgørelser og foranstaltninger, de kompetente myndigheder har truffet, og de påbud, de har meddelt i henhold til artikel 64 og 65 i form af instrukser, der skal følges af de kompetente myndigheder, når de reagerer på almindelige eller tilbagevendende tilfælde af manglende overholdelse eller risiko.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 69

Særlig behandling af forsendelser

1.  Den særlige behandling af forsendelser, der er omhandlet i artikel 64, stk. 3, litra c), og artikel 65, litra b), kan, hvis det er relevant, omfatte:

a)  behandling eller forarbejdning, herunder evt. dekontaminering, men ikke fortynding, således at sendingen opfylder kravene i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller kravene i et tredjeland, som de videresendes til

b)  enhver anden form for behandling, således at sendingen bliver egnet til at anvende som sikkert foder eller sikre varer til konsum eller til andre formål.

2.  Den særlige behandling, jf. stk. 1, skal:

a)  gennemføres effektivt og sikre eliminering af risikoen for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet

b)  dokumenteres og gennemføres under de kompetente myndigheders kontrol

c)  opfylde kravene i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende de krav og betingelser, i henhold til hvilke den særlige behandling, jf. stk. 1, finder sted.

I mangel af regler vedtaget ved en delegeret retsakt finder en sådan særlig behandling sted i henhold til nationale regler.

Artikel 70

Videresendelse af sendinger

1.  De kompetente myndigheder tillader videresendelse af sendinger, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)  Bestemmelsesstedet er blevet aftalt med den operatør, der er ansvarlig for sendingen.

b)  Den operatør, der er ansvarlig for sendingen, har først underrettet de kompetente myndigheder i oprindelsestredjelandet eller bestemmelsestredjelandet, hvis det ikke er det samme, om, hvorfor og under hvilke omstændigheder indførsel til Unionen af sendingen af dyr eller varer er blevet afvist.

c)  De kompetente myndigheder i bestemmelsestredjelandet, hvis bestemmelsestredjelandet ikke er det samme som oprindelsestredjelandet, har meddelt de kompetente myndigheder i medlemsstaten, at de er rede til at acceptere sendingen.

d)  Hvis det drejer sig om sendinger af dyr, sker videresendelsen under opfyldelse af dyrevelfærdskravene.

2.  Betingelserne i stk. 1, litra b) og c), finder ikke anvendelse på sendinger af de kategorier af varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra c).

3.  Kommissionen præciserer ved gennemførelsesretsakter procedurerne for udveksling af de oplysninger og meddelelser, der er omhandlet i stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

3a.  Medlemsstater, der modtager importerede sendinger, som er godkendt via kontroller forud for eksport, skal jævnligt kontrollere, om de importerede sendinger opfylder EU-kravene. [Ændring 187]

Artikel 71

Godkendelse af tredjelandes kontrol forud for eksport

1.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter godkende særlig kontrol forud for eksport, som et tredjeland foretager af sendinger af dyr og varer forud for eksport til Unionen med henblik på at verificere, om de eksporterede sendinger opfylder kravene i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2. Godkendelsen finder kun anvendelse på sendinger med oprindelse i det berørte tredjeland og kan meddeles for en eller flere kategorier af dyr eller varer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

2.  I godkendelsen, jf. stk. 1, præciseres:

a)  maksimumshyppigheden af offentlig kontrol, der skal gennemføres af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne ved indførslen af sendingerne til Unionen, hvis der ikke er grund til mistanke om manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller svigagtig adfærd

b)  hvilke officielle certifikater der skal ledsage sendinger, som indføres til Unionen

c)  en model for sådanne certifikater

d)  de kompetente myndigheder i det tredjeland, på hvis ansvar kontrollen forud for eksport foretages

e)  hvis det er relevant, ethvert organ med delegerede opgaver, som disse kompetente myndigheder kan delegere visse opgaver til. En sådan delegering kan kun godkendes, hvis den opfylder kriterierne i artikel 25-32 eller ækvivalente betingelser.

3.  Den godkendelse, der er omhandlet i stk. 1, kan kun meddeles et tredjeland, hvis den foreliggende dokumentation og, hvis det er relevant, en kontrol fra Kommissionens side, jf. artikel 119, viser, at det offentlige kontrolsystem i det pågældende tredjeland kan sikre, at:

a)  sendingerne af de dyr eller varer, der eksporteres til Unionen, opfylder kravene i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, eller ækvivalente krav

b)  den kontrol, der foretages i tredjelandet forud for afsendelsen til Unionen, er tilstrækkeligt effektiv til at erstatte eller nedbringe hyppigheden af den dokumentkontrol, identitetskontrol og fysiske kontrol, som er fastlagt i de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2.

4.  De kompetente myndigheder eller et organ med delegerede opgaver, der præciseres i godkendelsen:

a)  har ansvaret for kontakterne til Unionen

b)  sikrer, at de officielle certifikater, der er omhandlet i stk. 2, litra b), ledsager hver sending, der er kontrolleret.

5.  Kommissionen fastsætter ved gennemførelsesretsakter nærmere regler og kriterier for godkendelse af kontrol forud for eksport foretaget af tredjelande i henhold til stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 72

Manglende overholdelse og inddragelse af godkendelsen af kontrol forud for eksport foretaget af tredjelande

1.  Når der i forbindelse med offentlig kontrol af sendinger af de kategorier af dyr og varer, for hvilke der er blevet godkendt særlig kontrol forud for eksport i henhold til artikel 71, stk. 1, konstateres alvorlig og tilbagevendede manglende overholdelse af de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, skal medlemsstaterne straks:

a)  underrette Kommissionen og de øvrige medlemsstater og berørte operatører via Tracessystemet og meddele dem, hvilke foranstaltninger der skal træffes, ud over at søge administrativ bistand i henhold til de procedurer, der er fastlagt i afsnit IV [Ændring 188]

b)  øge hyppigheden af offentlig kontrol af sendinger fra det pågældende tredjeland og om nødvendigt for at muliggøre en korrekt analysebaseret undersøgelse af situationen tilbageholde et passende antal prøver under hensigtsmæssige opbevaringsforhold.

2.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter inddrage godkendelsen, jf. artikel 71, stk. 1, hvis det som følge af den offentlige kontrol, der er omhandlet i stk. 1, viser sig, at de krav, som er fastlagt i artikel 71, stk. 3 og 4, ikke længere er opfyldt.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 73

Samarbejde mellem myndigheder i forbindelse med sendinger, der indføres til Unionen fra tredjelande

1.  De kompetente myndigheder, toldmyndighederne og andre myndigheder i medlemsstaterne arbejder nært sammen for at sikre, at den offentlige kontrol af sendinger af dyr og varer, der indføres til Unionen, gennemføres i henhold til kravene i denne forordning.

Til det formål sikrer de kompetente myndigheder, toldmyndighederne og andre myndigheder:

a)  gensidig adgang til oplysninger, som er relevante for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af deres respektive aktiviteter i forbindelse med dyr og varer, der indføres i Unionen

b)  rettidig udveksling af sådanne oplysninger, herunder ad elektronisk vej.

1a.  Toldmyndighederne frigiver kun sendinger af dyr eller varer, der er omhandlet i artikel 45, når den kompetente myndighed på grænsekontrolstedet har foretaget offentlig kontrol i henhold til artikel 47 og har truffet en afgørelse, der registreres i det fælles sundhedsimportdokument. [Ændring 189]

2.  Kommissionen vedtager ved gennemførelsesretsakter ensartede regler for samarbejdsordninger, som de kompetente myndigheder, toldmyndighederne og andre myndigheder, jf. stk. 1, skal indføre for at sikre:

a)  de kompetente myndigheders adgang til de oplysninger, som er nødvendige for umiddelbar og fuldstændig identifikation af de sendinger af dyr og varer, der indføres til Unionen, og som er omfattet af offentlig kontrol på grænsekontrolstedet i henhold til artikel 45, stk. 1

b)  gensidig ajourføring gennem udveksling af oplysninger eller synkronisering af relevante datasæt af oplysninger, der indsamles af de kompetente myndigheder, toldmyndighederne og andre myndigheder, om sendinger af dyr og varer, som indføres til Unionen

c)  hurtig kommunikation af de afgørelser, der træffes af sådanne myndigheder ud fra de oplysninger, som er omhandlet i litra a) og b).

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Artikel 74

Samarbejde mellem myndigheder i forbindelse med sendinger, der ikke er omfattet af særlig kontrol ved grænserne

1.  I tilfælde af andre sendinger af dyr og varer end dem, der er omfattet af kontrol ved indførsel til Unionen, jf. artikel 45, stk. 1, og for hvilke der er foretaget toldangivelse med henblik på overgang til fri omsætning i henhold til artikel 4, nr. 17), og artikel 59-83 i forordning (EF) nr. 2913/92, finder stk. 2, 3 og 4 anvendelse.

2.  Toldmyndighederne suspenderer overgangen til fri omsætning, når de har grund til at tro, at sendingen kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet, og underretter straks de kompetente myndigheder om en sådan suspension.

3.  En sending, hvis overgang til fri omsætning er blevet suspenderet i henhold til stk. 2, overgår til fri omsætning, hvis de kompetente myndigheder ikke senest tre arbejdsdage efter suspensionen af overgangen til fri omsætning har anmodet toldmyndighederne om at opretholde suspensionen eller har underrettet toldmyndighederne om, at der ikke er nogen risiko.

4.  Hvis de kompetente myndigheder finder, at der er en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet:

a)  pålægger de toldmyndighederne ikke at lade sendingen overgå til fri omsætning og at medtage følgende erklæring på den handelsfaktura, der ledsager sendingen, og på ethvert andet relevant ledsagedokument:"

"Produktet udgør en risiko — må ikke overgå til fri omsætning — Forordning (EU) nr. .../...(66)"

"

b)  tillades ingen anden toldprocedure uden samtykke fra de kompetente myndigheder

c)  finder artikel 64, stk. 1, 3, 4 og 5, artikel 65-67, artikel 69, stk. 1 og 2, og artikel 70, stk. 1 og 2, anvendelse.

5.  I tilfælde af andre sendinger af dyr og varer end dem, der er omfattet af kontrol ved indførsel til Unionen, jf. artikel 45, stk. 1, og for hvilke der ikke er foretaget toldangivelse med henblik på overgang til fri omsætning, fremsender toldmyndighederne, hvis de har grund til at tro, at sendingen kan udgøre en risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed, dyrevelfærden eller, for så vidt angår GMO’er og plantebeskyttelsesmidler, for miljøet, alle relevante oplysninger til toldmyndighederne i de endelige bestemmelsesmedlemsstater.

Artikel 75

Regler for særlig offentlig kontrol og for foranstaltninger, der skal træffes som følge af gennemførelse af en sådan kontrol

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende regler for gennemførelse af særlig offentlig kontrol og for vedtagelse af foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse for at tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for følgende kategorier af dyr og varer eller deres transportformer og ‑midler:

a)  sendinger af ferske fiskevarer, der landes direkte i havne, som er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1005/2008(67), fra et fiskerfartøj, der fører et tredjelands flag

b)  sendinger af vildtlevende hårvildt med skind

c)  sendinger af de kategorier af varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra b), som leveres med eller uden opbevaring på et særligt godkendt frilager eller toldoplag til fartøjer, der forlader Unionen, og er bestemt til forsyning af skibe eller forplejning af besætning og passagerer

d)  træemballagemateriale [Ændring 190]

e)  foder og fødevarer, der ledsager dyr, og som er bestemt til fodring af de pågældende dyr

f)  dyr og varer, der er bestilt ved fjernsalg og leveret fra et tredjeland til en adresse i Unionen, og de meddelelseskrav, som er nødvendige med henblik på en korrekt gennemførelse af offentlig kontrol

g)  planteprodukter, der som følge af deres senere bestemmelsessted kan give anledning til risiko for spredning af infektiøse eller kontagiøse dyresygdomme

h)  sendinger af de kategorier af dyr og varer, der er omhandlet i artikel 45, stk. 1, litra a), b) og c), med oprindelse i og hjemvendende til Unionen som følge af nægtet indførsel fra et tredjeland

i)  varer, der indføres til Unionen i løs vægt fra et tredjeland, uanset om de alle har oprindelse i det pågældende tredjeland

j)  sendinger af varer, jf. artikel 45, stk. 1, der stammer fra Kroatiens område, i transit gennem Bosnien-Hercegovinas område ved Neum ("Neumkorridoren") før deres genindførsel til Kroatiens område via indgangsstederne ved Klek eller Zaton Doli

k)  dyr og varer, der er undtaget fra bestemmelserne i artikel 45 i henhold til artikel 46.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 139 vedrørende betingelserne for overvågning af transporten og ankomsten af sendinger af visse dyr og varer fra grænsekontrolstedet for ankomsten til virksomheden på bestemmelsesstedet i Unionen eller grænsekontroludgangsstedet.

3.  Kommissionen kan ved gennemførelsesretsakter fastsætte regler for:

a)  modeller til officielle certifikater og regler for udstedelsen af sådanne certifikater

b)  formatet af de dokumenter, der skal ledsage de kategorier af dyr eller varer, som er omhandlet i stk. 1.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 141, stk. 2.

Kapitel VI

Finansiering af offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter

Artikel 76

Almindelige regler

1.  Medlemsstaterne sikrer, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer til at stille det fornødne personale og andre fornødne ressourcer til rådighed for de kompetente myndigheder, så de kan gennemføre offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter. Til dette formål opkræver de gebyrer eller omkostningsbidrag eller stiller midler fra en generel beskatning til rådighed.

2.  Ud over de gebyrer, der opkræves i henhold til artikel 77, kan medlemsstaterne opkræve gebyrer for at dække omkostninger i forbindelse med anden offentlig kontrol end den, som er omhandlet i artikel 77, stk. 1 og 2.

3.  Dette kapitel finder også anvendelse i tilfælde af delegering af specifikke opgaver i forbindelse med offentlig kontrol, jf. artikel 25.

4.  Medlemsstaterne hører de berørte operatører om de metoder, der benyttes til at beregne de gebyrer, som er omhandlet i artikel 77 gebyrerne eller omkostningsbidragene. [Ændring 191]

Artikel 77

Obligatoriske gebyrer eller omkostningsbidrag

1.  Med henblik på at sikre, at de kompetente myndigheder råder over passende ressourcer til gennemførelse af offentlig kontrol, opkræver kan de kompetente myndigheder opkræve gebyrer for at dække en del af eller alle deres omkostninger i forbindelse med:

a)  offentlig kontrol for at verificere, om følgende operatører overholder de regler, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2:

i)  ledere af fødevarevirksomheder som defineret i artikel 3, nr. 3), i forordning (EF) nr. 178/2002, der enten er registreret eller autoriseret eller registreret og autoriseret, jf. artikel 6 i forordning (EF) nr. 852/2004

ii)  ledere af foderstofvirksomheder som defineret i artikel 3, nr. 6), i forordning (EF) nr. 178/2002, der er registreret eller godkendt, jf. artikel 9 og 10 i forordning (EF) nr. 183/2005 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(68)

iii)  professionelle operatører som defineret i artikel 2, nr. 7), i forordning (EU) .../...(69)

iv)  professionelle operatører som defineret i artikel 3, nr. 6), i forordning (EU) nr. XXX/XXXX [Nummer på forordningen om produktion og markedsf