Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (omarbejdning) (COM(2012)0403 – C7-0197/2012 – 2012/0196(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0403),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0197/2012),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 14. november 2012 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– efter høring af Regionsudvalget,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),
– der henviser til skrivelse af 11. november 2013 fra Retsudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,
– der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0087/2014),
A. der henviser til, at Kommissionens forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (omarbejdning)
(1) Rådets forordning (EF) nr. 338/97 af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed(5) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder(6). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.
(2) Formålet med denne forordning er at sikre beskyttelsen af vilde dyre- og plantearter truet af handel eller som sandsynligvis vil blive truet heraf .
(3) Bestemmelserne i denne forordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten træffer eller opretholder skærpede foranstaltninger, navnlig med hensyn til opbevaring af enheder af arter, som er omfattet af denne forordning.
(4) Der bør opstilles objektive kriterier for, hvorledes arter af vilde dyr og planter optages i bilagene til denne forordning.
(5) Ved gennemførelsen af denne forordning bør der anvendes fælles vilkår for udstedelse, anvendelse og forelæggelse af dokumenter vedrørende tilladelse til indførsel i Unionen og til eksport eller re-eksport fra Unionen af enheder af arter, som er omfattet af forordningen; der bør vedtages særlige bestemmelser for transit af enheder gennem Unionen .
(6) Et styrelsesråd i bestemmelsesmedlemsstaten, der bistås af medlemsstatens videnskabsråd, og i påkommende tilfælde på baggrund af en erklæring fra den videnskabelige undersøgelsesgruppe, bør træffe afgørelse om ansøgninger om indførsel af enheder i Unionen .
(7) Der bør fastsættes en høringsprocedure inden for rammerne af bestemmelserne om re-eksport for at mindske risikoen for overtrædelser.
(8) For at sikre effektiv beskyttelse af vilde dyr og planter bør der kunne indføres yderligere restriktioner for indførsel i og eksport fra Unionen heraf; restriktionerne bør, for så vidt angår levende enheder, på EU-plan kunne suppleres med restriktioner med hensyn til opbevaring eller transport af sådanne enheder inden for Unionen .
(9) Der bør vedtages særlige bestemmelser for dels enheder, der er født og opdrættet i fangenskab eller kunstigt opformeret, dels enheder, som er personlige effekter eller bohave, og for ikke-kommercielle lån, gaver og udvekslinger mellem registrerede videnskabsmænd og forskningsinstitutioner.
(10) For at sikre en mere fuldstændig beskyttelse af de arter, som er omfattet af denne forordning, bør der vedtages bestemmelser med henblik på kontrol i Unionen af handel med, transport af og opbevaringsvilkår for enhederne; der bør med henblik på en bedre kontrol af disse aktiviteter være fælles regler for udstedelse, gyldighed og anvendelse af certifikater, der udstedes i henhold til denne forordning.
(11) Der bør træffes foranstaltninger til, at levende dyr og planter påvirkes mindst muligt som følge af transport til, fra eller inden for Unionen.
(12) For at sikre effektiv kontrol og lette toldprocedurerne bør der udpeges toldsteder med personale, der er uddannet til at udføre de nødvendige formaliteter og den fornødne kontrol i forbindelse med indførsel til Unionen , således at der kan blive angivet en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse i medfør af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92(7), hvilket skal gælde tilsvarende i forbindelse med eksport eller re-eksport fra Unionen ; der bør også være faciliteter til rådighed, som sikrer, at levende dyr og planter opbevares og passes korrekt.
(13) Til gennemførelse af denne forordning bør medlemsstaterne endvidere udpege styrelsesråd og videnskabsråd.
(14) Information og bevidstgørelse af offentligheden, navnlig ved grænseovergangene, om bestemmelserne i denne forordning vil fremme overholdelsen heraf.
(15) For at sikre, at forordningen håndhæves effektivt, bør medlemsstaterne nøje kontrollere, at forordningens bestemmelser overholdes og bør i dette øjemed samarbejde snævert indbyrdes og med Kommissionen; dette indebærer, at oplysninger om spørgsmål vedrørende gennemførelsen af forordningen videreformidles.
(16) Overvågning af omfanget af handelen med de arter af vilde dyr og planter, der er omfattet af denne forordning, er af afgørende betydning for, at handelens indvirkning på arternes bevaringsstatus kan vurderes; der bør udarbejdes detaljerede årsrapporter i et ensartet format.
(17) For at sikre, at denne forordning overholdes, bør medlemsstaterne i tilfælde af overtrædelser tage passende sanktioner i anvendelse svarende til overtrædelsens karakter og alvor.
(18) Da en lang række biologiske og økologiske faktorer skal tages i betragtning ved gennemførelse af denne forordning, bør der nedsættes en videnskabelig undersøgelsesgruppe, hvis erklæringer Kommissionen videregiver til udvalget og til medlemsstaternes styrelsesråd, for at støtte dem i beslutningstagningen.
(19) Kommissionen bør med henblik på at supplere eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning tillægges beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår vedtagelsen af visse foranstaltninger vedrørende handel med vilde dyr og planter, af visse ændringer til bilagene til denne forordning, og af supplerende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af resolutioner fra konferencen mellem parterne i konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) (herefter "Konventionen"), afgørelser eller henstillinger fra konventionens stående udvalg og henstillinger fra konventionens sekretariat. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.
(20) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser, særligmed hensyn til udformningen af, modellen for og formatet af visse dokumenter. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser(8) — [Ændring 1]
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Formål
Formålet med denne forordning er at beskytte vilde dyr og planter herunder at sikre deres bevarelse ved at kontrollere, at handel hermed sker i overensstemmelse med artikel 2 til 22 og bilag A til D, som anført i bilag I, i det følgende benævnt "bilag A", "bilag B", "bilag C" og "bilag D .
Denne forordning finder anvendelse under overholdelse af den i artikel 2, litra b), definerede konventions formål, principper og bestemmelser.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) »udvalget«: Udvalget omhandlet i artikel 21, stk. 1
b) »konventionen«: konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES)
c) »oprindelsesland«: det land, hvor en enhed er indfanget eller indsamlet i naturen, opdrættet i fangenskab eller kunstigt opformeret
d) »importmeddelelse«: en meddelelse, som importøren, dennes agent eller repræsentant udarbejder på tidspunktet for indførsel i Unionen af en enhed af en art, der er opført i bilag C eller D på formularen omhandlet i artikel 19, stk. 2artikel10, stk. 1d [Ændring 2]
e) »indførsel fra havet«: indførsel i Unionen af en hvilken som helst enhed, som er indfanget eller indsamlet i og indføres direkte fra havområder, der ikke hører under nogen stats jurisdiktion, herunder luftrummet over havet og havbunden og undergrunden under havet
f) »udstedelse«: gennemførelse af de procedurer, der er nødvendige for udarbejdelse og godkendelse af en tilladelse eller et certifikat og udlevering heraf til ansøgeren
g) »styrelsesråd«: et nationalt styrelsesråd, der for medlemsstaternes vedkommende udpeges i henhold til artikel 13, stk. 1, og for et tredjeland, der er part i konventionen i henhold til konventionens artikel IX
h) »bestemmelsesmedlemsstat«: den bestemmelsesmedlemsstat, der er nævnt i det dokument, der anvendes ved eksport eller re-eksport af en enhed; i forbindelse med indførsel fra havet, den medlemsstat som bestemmelsesstedet for en enhed hører under
i) »udbud til salg«: udbud til salg eller enhver handling, som med rimelighed kan fortolkes som sådan, herunder avertering eller foranstaltning af avertering til salg og opfordring til at forhandle
j) »personlige effekter eller bohave«: døde enheder og dele og produkter heraf, som tilhører en privatperson, og som udgør en del af eller er bestemt til at udgøre en del af vedkommendes normale ejendom og løsøre
k) »bestemmelsessted«: det sted, hvor det på tidspunktet for indførslen i Unionen er meningen, at de pågældende enheder normalt skal opbevares; for levende enheder er det det første sted, hvor enhederne skal holdes efter en eventuel karantæneperiode eller anden isolering med henblik på sundhedskontrol
l) »population«: et biologisk eller geografisk afgrænset antal individer
m) »primært kommercielle formål«: alle formål, hvor de ikke-kommercielle aspekter ikke er klart fremherskende
n) »re-eksport fra Unionen «: eksport fra Unionen af enhver enhed, som tidligere er indført
o) »genindførsel i Unionen «: indførsel i Unionen af en hvilken som helst enhed, som tidligere er eksporteret eller re-eksporteret
p) »salg«: enhver form for salg. I denne forordning sidestilles udlejning, byttehandel eller udveksling med salg; beslægtede udtryk fortolkes i overensstemmelse hermed
q) »videnskabsråd«: et videnskabsråd udpeget af en medlemsstat i medfør af artikel 13, stk. 2, og for et tredjeland, der er part i konventionen, i medfør af konventionens artikel IX
r) »den videnskabelige undersøgelsesgruppe«: det rådgivende organ, der er nedsat i henhold til artikel 17
s) »art«: en art, underart eller en population heraf
t) »enhed«: ethvert dyr eller enhver plante, levende eller død, af de arter, der er opført i bilag A-D, enhver del heraf eller ethvert produkt fremstillet på grundlag heraf, uanset om det indgår i andre varer, såvel som enhver anden vare, hvis det af et ledsagedokument, emballagen, et mærke, en etiket eller på anden måde fremgår, at der er tale om dele eller produkter af disse dyre- eller plantearter, medmindre disse dele eller produkter specielt er undtaget fra bestemmelserne i denne forordning eller bestemmelserne vedrørende det bilag, hvori de pågældende arter er opført, ved en angivelse herom i de pågældende bilag.
En enhed betragtes som en enhed af en art, der er opført i bilag A-D, hvis den selv er, eller er en del af eller er et produkt af et dyr eller en plante, hvoraf mindst en af »forældrene« tilhører en af de pågældende arter. Hvis »forældrene« til et sådant dyr eller en sådan plante tilhører arter, der er opført i forskellige bilag, eller arter, hvoraf kun én er opført i et bilag, finder bestemmelserne i det mest restriktive bilag anvendelse. For enheder af hybride planter gælder det imidlertid, at hvis et af forældreindividerne tilhører en art i bilag A, finder bestemmelserne i det mest restriktive bilag kun anvendelse, hvis den pågældende art er forsynet med en bemærkning herom i bilaget
u) »handel«: indførsel i Unionen, herunder indførsel fra havet, og eksport og re-eksport fra Unionen såvel som anvendelse og transport samt overdragelse i Unionen, herunder inden for en medlemsstat, af enheder omfattet af bestemmelserne i denne forordning
v) »transit«: transport gennem Unionens område mellem to steder uden for Unionen af enheder, som forsendes til en navngiven modtager, og hvor eventuelle afbrydelser i transporten udelukkende skyldes de foranstaltninger, som denne form for transport indebærer
w) »forarbejdede enheder, som er anskaffet mere end 50 år tidligere«: enheder, som fra deres naturlige uforarbejdede tilstand er blevet omformet betydeligt til smykker, udsmykningsgenstande, kunst, brugsgenstande eller musikinstrumenter inden 3. marts 1947, og som styrelsesrådet i den pågældende medlemsstat anser for erhvervet i den udformning. Sådanne enheder anses kun for at være forarbejdede, hvis de klart tilhører en af de ovennævnte kategorier og ikke kræver yderligere udskæring eller forarbejdning for at opfylde deres formål
x) »kontrol ved indførsel, eksport, re-eksport og transit«: kontrol af certifikater, tilladelser og meddelelser i henhold til forordningen og — i tilfælde, hvor det er fastsat i EU-bestemmelserne, eller i andre tilfælde ved repræsentative stikprøver af forsendelserne — undersøgelse af enhederne, samt eventuelt prøveudtagning med henblik på en analyse eller en grundigere kontrol.
Artikel 3
Anvendelsesområde
1. Bilag A indeholder:
a) de i liste I til konventionen opførte arter, for hvilke medlemsstaterne ikke har taget forbehold
b) arter som:
i) er eller kan blive efterspurgt i Unionen eller med henblik på international handel, og som enten er udryddelsestruede eller så sjældne, at enhver form for handel, også i minimalt omfang, vil sætte den pågældende arts overlevelse på spil,
eller som
ii) tilhører en slægt, hvoraf de fleste arter, eller er en art, hvoraf de fleste underarter er opført i bilag A i overensstemmelse med kriterierne i litra a) eller b), nr. i), og hvor opførelse i bilaget er af afgørende betydning for en effektiv beskyttelse af de pågældende højere systematiske enheder.
2. Bilag B indeholder:
a) de i liste II til konventionen opførte arter, bortset fra de i bilag A opførte arter, for hvilke medlemsstaterne ikke har taget forbehold
b) de i liste I til konventionen opførte arter, for hvilke der er taget forbehold
c) enhver anden art, der ikke er opført i liste I eller II til konventionen:
i) og som er genstand for international handel i et omfang, som ikke tillader:
— at arten eller populationer af arten overlever i visse lande, eller
— at den samlede population kan opretholdes på et niveau, der er i overensstemmelse med den pågældende arts rolle i de økosystemer, hvor den forekommer,
eller
ii) for hvilken opførelse i bilaget, på grund af ydre lighedspunkter med andre arter, der er opført i bilag A eller B, er vigtig for at sikre effektiv kontrol med handelen med enheder af disse arter
d) arter, for hvilke det er fastslået, at: udsætning af levende enheder i naturen i Unionen udgør en økologisk trussel mod arter af vilde dyr og planter, der er naturligt hjemmehørende i Unionen.
3. Bilag C indeholder:
a) de i liste III til konventionen opførte arter, bortset fra de i bilag A eller B opførte arter, for hvilke medlemsstaterne ikke har taget forbehold
b) de i liste II til konventionen opførte arter, for hvilke der er taget forbehold.
4. Bilag D indeholder:
a) arter, som ikke er opført i bilag A, B og C, og som det på grund af omfanget af importen i Unionen er berettiget at overvåge
b) de i liste III til konventionen opførte arter, for hvilke der er taget forbehold.
5. Hvor bevaringsstatus for arter omfattet af nærværende forordning nødvendiggør deres optagelse på en af listerne til konventionen, skal medlemsstaterne bidrage til de nødvendige ændringer.
Artikel 4
Indførsel i Unionen
1. Indførsel i Unionen af enheder af de i bilag A opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved grænsetoldstedet, hvor indførslen sker, forud forelægges en importtilladelse udstedt af et styrelsesråd i bestemmelsesmedlemsstaten.
Importtilladelsen må kun udstedes, hvis de i stk. 6 omhandlede restriktioner er overholdt, og på følgende betingelser:
a) videnskabsrådet skal efter at have taget en eventuel erklæring fra Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe i betragtning være af den opfattelse, at indførsel i Unionen
i) ikke vil forringe artens bevaringsstatus eller udstrækningen af det område, hvor populationen af den pågældende art er udbredt
ii) vil ske
— med et af de formål for øje, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, litra e), f) og g), eller
— med andre formål for øje, som ikke er til skade for den pågældende arts overlevelse
b) i) ansøgeren fremlægger dokumentation for, at enhederne er anskaffet i overensstemmelse med lovgivningen om beskyttelse af den pågældende art, hvilket i tilfælde af import fra et tredjeland af enheder af en art, der er opført i konventionens lister, skal være en eksporttilladelse eller et re-eksportcertifikat eller kopi heraf, udstedt i overensstemmelse med konventionen af en kompetent myndighed i eksport- eller re-eksportlandet
ii) til udstedelse af importtilladelser for arter opført i bilag A i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a), kræves ikke et sådant bevis, men originalen til en sådan importtilladelse beholdes af myndigheden, så længe ansøgeren ikke har forelagt eksporttilladelsen eller re-eksportcertifikatet
c) videnskabsrådet har sikret sig, at de påtænkte opbevaringsfaciliteter på bestemmelsesstedet for en levende enhed er passende udstyret til at kunne opbevare og behandle den omhyggeligt
d) styrelsesrådet har sikret sig, at enheden ikke primært skal anvendes til kommercielle formål
e) styrelsesrådet har efter høring af videnskabsrådet sikret sig, at der ikke er andre forhold af betydning for artens bevarelse, der taler mod udstedelse af importtilladelsen, og
f) i tilfælde af indførsel fra havet har styrelsesrådet sikret sig, at alle levende enheder vil blive behandlet og transporteret på en måde, som mindsker risikoen for overlast, sundhedsskade eller mishandling.
2. Indførsel i Unionen af enheder af de i bilag B opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved grænsetoldstedet, hvor indførslen sker, forud forelægges en importtilladelse udstedt af et styrelsesråd i bestemmelsesmedlemsstaten.
Importtilladelsen må kun udstedes, hvis de i stk. 6 omhandlede restriktioner er overholdt, og på følgende betingelser:
a) videnskabsrådet skal efter gennemgang af de tilgængelige oplysninger og efter at have taget en eventuel erklæring fra Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe i betragtning være af den opfattelse, at indførsel i Unionen ikke vil forringe artens bevaringsstatus eller udstrækningen af det område, hvor populationen af den pågældende art er udbredt, idet der tages hensyn til det nuværende og det forventede omfang af handelen. Afgørelsen gælder efterfølgende indførsler, så længe de ovennævnte forhold ikke har ændret sig væsentligt
b) ansøgeren fremlægger dokumentation for, at det sted på bestemmelsesstedet, hvor den levende enhed skal opbevares, er udstyret til at kunne opbevare og behandle den omhyggeligt
c) betingelserne i stk. 1, litra b), nr. i), litra e) og f), er opfyldt.
3. Indførsel i Unionen af enheder af de i bilag C opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved grænsetoldstedet, hvor indførslen sker, forud forelægges en importmeddelelse, samt
a) at ansøgeren ved eksport fra et land, der er nævnt i forbindelse med den pågældende art i bilag C, med en eksporttilladelse udstedt af en kompetent myndighed i eksportlandet i overensstemmelse med konventionen, fremlægger dokumentation for, at enhederne er anskaffet i overensstemmelse med den nationale lovgivning om bevarelse af den pågældende art, eller
b) at ansøgeren ved eksport fra et land, der ikke er nævnt i forbindelse med den pågældende art i bilag C, eller ved re-eksport fra et hvilket som helst land, forelægger en eksporttilladelse, et re-eksportcertifikat eller et oprindelsescertifikat udstedt i overensstemmelse med konventionen af en kompetent myndighed i eksport- eller re-eksportlandet.
4. Indførsel i Unionen af enheder af de i bilag D opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved grænsetoldstedet, hvor indførslen sker, forud forelægges en importmeddelelse.
5. Betingelserne for udstedelse af en importtilladelse som omhandlet i stk. 1, litra a) og d), og stk. 2, litra a), b) og c), gælder ikke for enheder, for hvilke ansøgeren fremlægger bevis for
a) at de tidligere er lovligt indført i eller anskaffet i Unionen, og at de, uanset at det måtte ske i ændret tilstand, genindføres i Unionen ; eller
b) at de er forarbejdede enheder, som er anskaffet over 50 år tidligere.
6. Kommissionen tillægges beføjelse til efter høring af de berørte oprindelseslande og efter at have taget en eventuel erklæring fra Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe i betragtning kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætteat vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 om fastsættelse af generelle restriktioner eller restriktioner, der vedrører visse oprindelseslande, for indførsel i Unionen: [Ændring 3]
a) af enheder af arter opført i bilag A, på de i stk. 1, litra a) nr. i), eller litra e), omhandlede betingelser
b) af enheder af arter opført i bilag B, på de i stk. 1, litra e), eller i stk. 2, litra a), omhandlede betingelser, og
c) af levende enheder af arter opført i bilag B, hvis dødelighed under forsendelse er høj, eller for hvilke det er fastslået, at de ikke kan forventes at ville overleve i fangenskab i en betydelig del af deres potentielle levetid, eller
d) af levende enheder af arter, for hvilke det er fastslået, at deres indførsel i naturen i Unionen udgør en økologisk trussel for vilde dyr og planter, der er naturligt hjemmehørende i Unionen.
De gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i første afsnit, skal vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 21, stk. 2. [Ændring 4]
Kommissionen offentliggør hvert kvartal en liste over restriktioner, der er fastsat i henhold til det første afsnit i Den Europæiske Unions Tidende.
7. I særlige tilfælde, hvor der omlastes til søs eller benyttes fly- eller jernbanetransport i forbindelse med indførsel i Unionen, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 om indrømmelse af undtagelser fra de i stk. 1-4, i nærværende artikel, fastsatte bestemmelser om gennemførelse af kontrol og forelæggelse af importdokumenter ved grænsetoldstedet, således at den pågældende kontrol og forelæggelse af dokumenter kan ske ved et andet toldsted udpeget i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1.
Artikel 5
Eksport eller re-eksport fra Unionen
1. Eksport eller re-eksport fra Unionen af enheder af de i bilag A opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved toldstedet, hvor eksportbehandlingen finder sted, forud forelægges en eksporttilladelse eller et re-eksportcertifikat udstedt af et styrelsesråd i den medlemsstat, hvor enhederne befinder sig.
2. Eksporttilladelse til enheder af de i bilag A opførte arter må kun udstedes, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) videnskabsrådet skriftligt har erklæret, at indfangning eller indsamling i naturen eller eksport af enhederne ikke vil forringe artens bevaringsstatus eller udstrækningen af det område, hvor populationen af den pågældende art er udbredt
b) ansøgeren fremlægger dokumentation for, at enhederne er erhvervet i overensstemmelse med gældende lovgivning vedrørende beskyttelse af den pågældende art; hvis ansøgningen indgives til en anden medlemsstat end oprindelsesstaten, fremlægges dokumentationen i form af et certifikat, hvori det erklæres, at enheden er indfanget eller indsamlet i naturen i overensstemmelse med oprindelsesstatens gældende lovgivning
c) styrelsesrådet har sikret sig,
i) at levende enheder vil blive behandlet og transporteret på en måde, som mindsker risikoen for overlast, sundhedsskade eller mishandling, og
ii) – at enheder af arter, der ikke er opført i bilag I til konventionen, ikke primært skal anvendes til kommercielle formål, eller
– at der ved eksport til en stat, der har undertegnet konventionen, af enheder af de i denne forordnings artikel 3, stk. 1, litra a), omhandlede arter er udstedt importtilladelse,
og
d) styrelsesrådet i medlemsstaten har efter høring af Videnskabsrådet sikret sig, at der ikke er andre forhold af betydning for artens bevarelse, der taler mod udstedelse af eksporttilladelsen.
3. Et re-eksportcertifikat må kun udstedes, hvis de i stk. 2, litra c) og d), omhandlede betingelser er opfyldt, og hvis ansøgeren fremlægger skriftligt bevis for, at enhederne
a) er indført i Unionen i overensstemmelse med denne forordning, eller
b) hvis de er indført i Unionen inden 3. marts 1997, blev indført i overensstemmelse med Rådets forordning (EØF) nr. 3626/82(9), eller hvis de er indført i Unionen inden nærværende forordnings ikrafttræden men efter 3. marts 1997 blev indført i Unionen i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 338/97, eller
c) hvis de blev indført i Unionen inden 1984, var genstand for international handel i overensstemmelse med konventionens bestemmelser, eller
d) lovligt blev indført i en medlemsstat, inden de pågældende enheder eller den pågældende medlemsstat blev omfattet af de under litra a) og b) omhandlede forordninger eller konventionens bestemmelser.
4. Eksport eller re-eksport fra Unionen af enheder af de i bilag B og C opførte arter er betinget af, at den nødvendige kontrol gennemføres, og af at der ved toldstedet, hvor eksportbehandlingen finder sted, forud forelægges en eksporttilladelse eller et re-eksportcertifikat udstedt af et styrelsesråd i den medlemsstat, hvor enhederne befinder sig.
Eksporttilladelse må kun udstedes, hvis de i stk. 2, litra a), b), c), nr. i), og litra d), omhandlede betingelser er opfyldt.
Et re-eksportcertifikat må kun udstedes, hvis de i stk. 2, litra c), nr. i), og litra d), og stk. 3, litra a)-d) omhandlede betingelser er opfyldt.
5. Såfremt en ansøgning om re-eksportcertifikat vedrører enheder, der er indført i Unionen med en importtilladelse, der er udstedt af en anden medlemsstat, skal styrelsesrådet forinden høre det styrelsesråd, der har udstedt importtilladelsen. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 vedrørende etablering af procedurerne for høring og de tilfælde, hvor en sådan høring er nødvendig.
6. De i stk. 2, litra a), og litra c), nr. ii), omhandlede betingelser for udstedelse af en eksporttilladelse eller et re-eksportcertifikat gælder ikke for:
a) forarbejdede enheder, som er anskaffet over 50 år tidligere, eller
b) døde enheder og dele og produkter heraf, for hvilke ansøgeren fremlægger skriftligt bevis på, at de var anskaffet lovligt inden bestemmelserne i denne forordning, forordning (EF) nr. 338/97 eller forordning (EØF) nr. 3626/82 eller konventionen fandt anvendelse på dem.
7. Videnskabsrådet i hver medlemsstat kontrollerer eksporttilladelser, som er udstedt af den pågældende medlemsstat for enheder af arter opført i bilag B, og den faktiske eksport af disse enheder. Hvis videnskabsrådet afgør, at eksport af enheder af sådanne arter skal begrænses, for at arten i hele sit udbredelsesområde kan bevares på et niveau, der er i overensstemmelse med dens rolle i det økosystem, hvor den forekommer, og et godt stykke over det niveau, hvor arten bør optages i bilag A i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra a) eller b), nr. i), fremsætter videnskabsrådet skriftlig erklæring til det relevante styrelsesråd om, hvilke foranstaltninger der bør træffes for at begrænse udstedelsen af eksporttilladelser for enheder af den pågældende art.
Hvis et styrelsesråd får meddelelse om foranstaltninger som omhandlet i første afsnit, underretter det Kommissionen herom, herunder dets bemærkninger hertil. Hvis det er relevant, anbefaler Kommissionen, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, eksportrestriktioner for de pågældende arter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.
Artikel 6
Afvisning af ansøgninger om de i artikel 4, 5 og 10 omhandlede tilladelser og certifikater
1. Hvis en medlemsstat afviser en ansøgning om tilladelse eller certifikat, og det drejer sig om et alvorligt tilfælde i henseende til denne forordnings formål, underretter den straks Kommissionen om afvisningen og om grundene herfor.
2. Kommissionen meddeler de andre medlemsstater de oplysninger, som den modtager i overensstemmelse med stk. 1, for at sikre ensartet anvendelse af denne forordning.
3. Hvis der indgives ansøgning om tilladelse eller certifikat for enheder, for hvilke en sådan ansøgning tidligere er blevet afvist, skal ansøgeren underrette det styrelsesråd, som ansøgningen forelægges, om den tidligere afvisning.
4. Medlemsstaterne anerkender afvisning af ansøgninger foretaget af de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater, hvis afvisningen er begrundet i bestemmelserne i denne forordning.
Det første afsnit gælder dog ikke, hvis forholdene har ændret sig væsentligt, eller hvis der er fremkommet nyt materiale til støtte for en ansøgning. Hvis et styrelsesråd udsteder en tilladelse eller et certifikat i sådanne tilfælde, skal det underrette Kommissionen om udstedelsen og om grundene herfor.
Artikel 7
Undtagelsesbestemmelser
1. Enheder, der er født og opdrættet i fangenskab eller kunstigt opformeret
Bortset fra tilfælde, hvor bestemmelserne i artikel 8 finder anvendelse, skal enheder af arter opført i bilag A, som er født og opdrættet i fangenskab eller kunstigt opformeret, behandles i overensstemmelse med bestemmelserne for enheder af de i bilag B opførte arter.
For kunstigt opformerede planter kan bestemmelserne i artikel 4 og 5 fraviges i henhold til særlige betingelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 om:
a) kriterierne for bestemmelse af, hvorvidt en enhed er født og opdrættet i fangenskab eller kunstigt opformeret, og hvorvidt det er sket i kommercielt øjemed
b) de særlige betingelser omhandlet i andet afsnit til dette stykke vedrørende:
i) anvendelse af plantesundhedscertifikater
ii) handel drevet af registrerede handelsdrivende og af de i stk. 4 omhandlede videnskabelige institutioner, og
iii) handel med hybrider.
2. Transit
Uanset artikel 4 kræves de deri foreskrevne tilladelser, certifikater og meddelelser ikke kontrolleret og forelagt på grænsetoldstedet, hvor indførslen finder sted, hvis der er tale om en enhed, som er i transit gennem Unionen.
For arter opført i bilagene i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og stk. 2, litra a) og b), gælder den i dette punkts første afsnit omhandlede dispensation kun, hvis de kompetente myndigheder i eksport- eller re-eksporttredjelandet har udstedt et gyldigt eksport- eller re-eksportdokument i henhold til konventionen, som svarer til de enheder, det ledsager, og hvori er angivet enhedens bestemmelsessted.
Hvis det i andet afsnit omhandlede dokument ikke er udstedt inden den pågældende eksport eller re-eksport, skal enheden holdes tilbage og kan i givet fald konfiskeres, medmindre dokumentet forelægges efterfølgende i henhold til særlige betingelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 vedrørende de særlige betingelser for efterfølgende at forelægge et eksport- eller re-eksportdokument.
3. Personlige effekter og bohave
Uanset artikel 4 og 5 finder bestemmelserne i disse artikler ikke anvendelse på døde enheder, dele og produkter af de i bilag A-D opførte arter, når der er tale om personlige effekter eller bohave, der indføres i Unionen eller eksporteres eller re-eksporteres fra Unionen, i overensstemmelse med særlige bestemmelser.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 om de særlige bestemmelser vedrørende indførelsel, eksport eller re-eksport af personlige effekter eller bohave.
4. Forskningsinstitutioner
Forelæggelse af de i artikel 4, 5, 8 og 9 omhandlede dokumenter kræves ikke, når der er tale om ikke-kommercielle lån, gaver, udveksling mellem videnskabsmænd eller forskningsinstitutioner, der er registreret af et styrelsesråd i deres hjemland, og om herbariemateriale og andre konserverede, tørrede eller indkapslede museumsgenstande, eller levende plantemateriale, når forsendelsen er forsynet med en etiket efter en model, der er fastlagt i henhold til det andet afsnit i dette stykke, eller med en tilsvarende etiket, som er udstedt eller godkendt af et styrelsesråd i et tredjeland.
Kommissionen skal ved hjælp af gennemførelsesretsakter fastsætte en model til en etiket for levende plantemateriale. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.
Artikel 8
Bestemmelser vedrørende kontrol af handel
1. Køb, tilbud om køb, anskaffelse i kommercielt øjemed, udstilling i kommercielt øjemed, anvendelse med kommerciel gevinst for øje og salg, opbevaring med henblik på salg, udbud til salg eller transport med henblik på salg af enheder af de i bilag A opførte arter er forbudt.
2. Medlemsstaterne kan forbyde opbevaring af enheder af bl. a. levende dyr, som tilhører de i bilag A opførte arter.
3. Der kan under iagttagelse af bestemmelserne i anden EU-lovgivning om beskyttelse af vilde dyr og planter gives dispensation fra de i stk. 1 omhandlede forbud ved, at styrelsesrådet i den medlemsstat, hvor enhederne befinder sig, i hvert enkelt tilfælde udsteder et certifikat herom, hvis
a) enhederne var anskaffet eller indført i Unionen, inden bestemmelserne for arter omfattet af konventionens liste I eller bilag C1 til forordning (EØF) nr. 3626/82, eller bilag A til forordning (EF) nr. 338/97 eller til denne forordning fik virkning for vedkommende enheder, eller
b) enhederne er forarbejdede enheder, som er anskaffet over 50 år tidligere, eller
c) enhederne er indført i Unionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 338/97 eller denne forordning og skal anvendes til formål, som ikke skader den pågældende arts overlevelse, eller
d) enhederne af en dyreart er født og opdrættet i fangenskab eller kunstigt opformerede enheder af en planteart eller er dele eller produkter af sådanne enheder, eller
e) enhederne under særlige omstændigheder kræves til videnskabelige eller vigtige biomedicinske formål, under overholdelse af Rådets direktiv 86/609/EØF(10), hvor den pågældende art bevisligt er den eneste egnede til disse formål, og der ikke er enheder af denne art født og opdrættet i fangenskab til rådighed, eller
f) enhederne er bestemt til avls- eller opformeringsformål, som vil fremme bevarelsen af de pågældende arter, eller
g) enhederne er bestemt til forskning eller undervisning, der tager sigte på artens beskyttelse eller bevarelse, eller
h) enhederne stammer fra en medlemsstat og er indfanget eller indsamlet i naturen i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat.
4. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 om generelle dispensationer fra forbuddene i stk. 1, i denne artikel, baseret på betingelserne i stk. 3, såvel som generelle dispensationer for de i bilag A opførte arter, i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), nr. ii). Sådanne dispensationer skal opfylde bestemmelserne i anden EU-lovgivning om beskyttelse af vilde dyr og planter.
5. De i stk. 1 omhandlede forbud gælder også enheder af de i bilag B opførte arter, medmindre det over for den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat kan dokumenteres, at disse enheder er anskaffet og, hvis de stammer fra tredjelande, indført i Unionen i overensstemmelse med gældende lovgivning om beskyttelse af vilde dyr og planter.
6. Det står myndighederne i medlemsstaterne frit for at sælge enheder af de i bilag B, C og D opførte arter, som de har konfiskeret i henhold til denne forordning, hvis enhederne ikke derved returneres direkte til den fysiske eller juridiske person, hos hvilken de blev konfiskeret, eller som deltog i overtrædelsen. Sådanne enheder må derefter anvendes til ethvert formål, som om de var anskaffet lovligt.
Artikel 9
Transport af levende enheder
1. En transport i Unionen af en levende enhed af en i bilag A opført art til eller fra det opholdssted, der er anført i importtilladelsen eller i eventuelle certifikater udstedt i overensstemmelse med denne forordning, skal forudgodkendes af et styrelsesråd i den medlemsstat, hvor enheden befinder sig. I andre tilfælde skal den ansvarlige for transporten af enheden i givet fald kunne dokumentere enhedens lovlige oprindelse.
2. En sådan godkendelse:
a) må kun meddeles, når videnskabsrådet i medlemsstaten eller, hvis enheden transporteres til en anden medlemsstat, videnskabsrådet i denne, har sikret, at det sted på bestemmelsesstedet, hvor den levende enhed skal opbevares, er udstyret til at kunne opbevare og behandle den omhyggeligt
b) skal bekræftes ved udstedelse af et certifikat, og
c) skal i påkommende tilfælde straks anmeldes til et styrelsesråd i den medlemsstat, hvortil enheden skal transporteres.
3. Der kræves dog ikke en sådan godkendelse, hvis et levende dyr skal transporteres med henblik på hastende dyrlægebehandling og direkte returneres til dets godkendte opholdssted.
4. Hvis en levende enhed af en i bilag B opført art transporteres inden for Unionen, må indehaveren af enheden først afhænde den efter at have sikret, at den påtænkte modtager er tilstrækkeligt underrettet om, hvilken form for opbevaring, udstyr og fremgangsmåde, der kræves for at behandle enheden omhyggeligt.
5. Hvis levende enheder transporteres til, fra eller inden for Unionen eller opbevares i en transit- eller omlastningsperiode, skal de klargøres, transporteres og behandles på en måde, som mindsker risikoen for overlast, sundhedsskade eller mishandling, og som for dyrs vedkommende, er i overensstemmelse med Unionen lovgivning om beskyttelse af dyr under transport.
6. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 om restriktioner for opbevaring eller transport af levende enheder af sådanne arter, for hvilke der i overensstemmelse med artikel 4, stk. 6, er fastsat indførselsrestriktioner i Unionen.
Artikel 10
Tilladelser, meddelelser og certifikater [Ændring 5]
1. Har et styrelsesråd i en medlemsstat fra en ansøger modtaget en ansøgning ledsaget af den fornødne dokumentation, kan det, hvis betingelserne for udstedelse af certifikat er opfyldt, udstede et certifikat til de formål, der er omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra b), artikel 5, stk. 3 og 4, artikel 8, stk. 3, og artikel 9, stk. 2, litra b).
1a. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge udformningen af de i stk. 1 omhandlede certifikater. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2. [Ændring 6]
1b. Har et styrelsesråd i en medlemsstat fra en ansøger modtaget en ansøgning ledsaget af den fornødne dokumentation, kan det, hvis alle kravene til udstedelse af tilladelse er opfyldt, udstede en tilladelse til de formål, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1 og 2, og artikel 5, stk. 1 og 4. [Ændring 7]
1c. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge udformningen af den i stk. 1b omhandlede tilladelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2. [Ændring 8]
1d. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge udformningen af den i artikel 4, stk. 3 og 4, omhandlede importmeddelelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efterundersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2. [Ændring 9]
Artikel 11
Gyldighed og særlige betingelser for tilladelser og certifikater
1. Medmindre andet følger af strengere foranstaltninger, som medlemsstaterne måtte træffe eller opretholde, er tilladelser og certifikater, der udstedes af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning, gyldige i hele Unionen.
2. Sådanne tilladelser eller certifikater samt tilladelser eller certifikater, der er udstedt på grundlag heraf, anses dog for ugyldige, hvis en kompetent myndighed eller Kommissionen i samråd med den myndighed, der har udstedt tilladelsen eller certifikatet fastslår, at betingelserne for udstedelsen ikke var opfyldt.
Enheder, der befinder sig på en medlemsstats område, og som er omfattet af sådanne tilladelser eller certifikater, beslaglægges af de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat og kan konfiskeres.
3. Tilladelser eller certifikater, der udstedes af en myndighed i overensstemmelse med denne forordning, kan indeholde betingelser og krav fastsat af den udstedende myndighed for at sikre, at bestemmelserne heri overholdes. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, hvis sådanne betingelser eller krav skal indgå i udformningen af tilladelser og certifikater.
4. Importtilladelser, der udstedes på grundlag af en genpart af de tilsvarende eksporttilladelser eller re-eksportcertifikater, er kun gyldige for indførsel af enheder i Unionen, hvis de ledsages af de originale gyldige eksporttilladelser eller re-eksportcertifikater.
5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 om tidsgrænser for udstedelse af tilladelser og certifikater.
Artikel 12
Indgangs- og udgangssteder
1. Medlemsstaterne udpeger toldsteder, der skal udføre kontrollen og formaliteterne for indførsel i Fællesskabet, således at der kan blive angivet en toldmæssig bestemmelse eller anvendelse i medfør af forordning (EØF) nr. 2913/92 og for eksport fra Unionen af enheder af arter omfattet af denne forordning, idet det angives, hvilke toldsteder der er specielt beregnet til at behandle levende enheder.
2. Toldsteder, der udpeges efter stk. 1, bemandes med et tilstrækkeligt stort og tilstrækkeligt uddannet personale. Medlemsstaterne skal sikre, at opbevaringsfaciliteterne svarer til bestemmelserne i den relevante EU-lovgivning om transport og opbevaring af levende dyr, og at der, når der er behov for det, er truffet passende foranstaltninger til pasning af levende planter.
3. Toldsteder, der udpeges efter stk. 1, anmeldes til Kommissionen, som offentliggør en liste over dem i Den Europæiske Unions Tidende.
4. I særlige tilfælde og i overensstemmelse med særlige kriterier kan et styrelsesråd tillade indførsel i Unionen eller eksport eller re-eksport fra Unionen gennem et toldsted, der ikke er udpeget i overensstemmelse med stk. 1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 om bestemmelser vedrørende de særlige kriterier, hvorefter en sådan indførsel, eksport eller re-eksport ved et andet toldsted kan tillades.
5. Medlemsstaterne sørger for, at offentligheden på grænseovergangsstederne bliver informeret om bestemmelserne vedtaget i henhold til denne forordning.
Artikel 13
Styrelses- og videnskabsråd samt andre kompetente myndigheder
1. Hver medlemsstat skal udpege et primært styrelsesråd, som har ansvaret for gennemførelsen af denne forordning og for udveksling af oplysninger med Kommissionen.
Hver medlemsstat kan tillige udpege supplerende styrelsesråd og andre kompetente myndigheder, som skal medvirke ved gennemførelsen, idet det primære styrelsesråd skal give de supplerende myndigheder alle oplysninger, der kræves til korrekt anvendelse af forordningen.
2. Hver medlemsstat skal udpege et eller flere videnskabsråd, hvis personale har passende kvalifikationer, og som varetager andre opgaver end alle de udpegede styrelsesråd.
3. Medlemsstaterne sender senest 3. marts 1997 Kommissionen navne og adresser på styrelsesråd, andre myndigheder, der har beføjelse til at udstede tilladelser og certifikater, samt videnskabsråd, og disse oplysninger offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
Hvert styrelsesråd som omhandlet i første afsnit af stk. 1, litra, skal på Kommissionens anmodning inden to måneder meddele denne navnene på og faksimile af underskrifter fra de personer, der er godkendt til at underskrive tilladelser og certifikater, og faksimile af stempler, segl eller andre kendetegn, der anvendes til legalisering af tilladelser og certifikater.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle ændringer i allerede fremsendte oplysninger senest to måneder efter, at ændringen har fundet sted.
Artikel 14
Kontrol med overholdelse af bestemmelser og undersøgelse af overtrædelser
1. De kompetente myndigheder i medlemsstaterne kontrollerer, om bestemmelserne i denne forordning overholdes.
Har de kompetente myndigheder på et givet tidspunkt grund til at tro, at bestemmelserne overtrædes, træffer de de fornødne forholdsregler til, at nævnte bestemmelser overholdes, eller til at indlede retsforfølgning.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen og konventionens sekretariat, for så vidt angår arter, der er opført på listerne i konventionen, om alle forholdsregler, der træffes af de kompetente myndigheder som følge af alvorlig overtrædelse af denne forordning, herunder beslaglæggelse og konfiskation.
2. Kommissionen gør, hvor den anser det for nødvendigt, at der gennemføres undersøgelser, de kompetente myndigheder i medlemsstaterne opmærksom på indsatsområder i henhold til denne forordning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og konventionens sekretariat for så vidt angår arter, der er opført på listerne i konventionen, om resultatet af alle påfølgende undersøgelser.
3. Der nedsættes en håndhævelsesgruppe bestående af repræsentanter for hver medlemsstats myndigheder med ansvar for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes. En repræsentant for Kommissionen er formand for gruppen.
Håndhævelsesgruppen gennemgår tekniske spørgsmål i forbindelse med forordningens håndhævelse, som formanden tager op på eget initiativ eller efter anmodning fra medlemmer af gruppen eller udvalget.
Kommissionen underretter udvalget om de synspunkter, der er givet udtryk for i håndhævelsesgruppen.
Artikel 15
Meddelelse af oplysninger
1. Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning.
Medlemsstaterne og Kommissionen sørger for, at der træffes alle de fornødne foranstaltninger til at bevidstgøre og informere offentligheden om bestemmelserne til gennemførelsen af konventionen og om denne forordning og om foranstaltningerne vedtaget i henhold til denne forordning.
2. Kommissionen kommunikerer med konventionens sekretariat for at sikre, at konventionen gennemføres effektivt på hele det område, som denne forordning gælder for.
3. Kommissionen videregiver øjeblikkeligt alle erklæringer fra Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe til styrelsesrådene i de berørte medlemsstater.
4. Medlemsstaternes styrelsesråd meddeler inden den 15. juni hvert år Kommissionen alle oplysninger om det foregående år, der behøves til at udarbejde de rapporter, der omhandles i konventionens artikel VIII, stk. 7, litra a), og tilsvarende oplysninger om international handel med alle enheder af de i bilag A, B og C opførte arter og om indførsel i Unionen af enheder af de i bilag D opførte arter. Kommissionen skal, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, angive 1 hvilke oplysninger der skal meddeles, og hvorledes de skal forelægges. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.
På grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, offentliggør Kommissionen årligt, inden den 31. oktober, en statistisk oversigt om indførsel i og eksport og re-eksport fra Unionen af enheder af de arter, denne forordning gælder for, og fremsender oplysninger om de arter, der er omfattet af konventionen, til konventionens sekretariat.
Uden at dette berører artikel 22, meddeler medlemsstaternes styrelsesråd inden den 15. juni hvert andet år og første gang i 1999 Kommissionen alle oplysninger om de to foregående år, der er nødvendige til at udarbejde de rapporter, der omhandles i konventionens artikel VIII, stk. 7, litra b), og tilsvarende oplysninger om de bestemmelser i denne forordning, der falder uden for konventionens anvendelsesområde. Kommissionen skal, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, angive hvilke oplysninger der skal meddeles, og hvorledes de skal forelægges. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.
På grundlag af de oplysninger, der er omhandlet i tredje afsnit offentliggør Kommissionen hvert andet år inden den 31. oktober og første gang i 1999 en beretning om gennemførelsen og håndhævelsen af denne forordning.
5. Med henblik på ændringer i bilagene sender de kompetente myndigheder i medlemsstaterne Kommissionen alle relevante oplysninger. Kommissionen angiver nærmere, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, hvilke oplysninger der skal meddeles Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 21, stk. 2.
6. Uden at dette berører Europa Parlamentet og Rådets direktiv 2003/4/EF(11), træffer Kommissionen passende forholdsregler for at hemmeligholde fortrolige oplysninger, den har modtaget ved gennemførelsen af denne forordning.
Artikel 16
Sanktioner
1. Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til, at sanktioner tages i anvendelse for i hvert fald følgende overtrædelser af denne forordning:
a) indførsel i eller eksport eller re-eksport fra Unionen af enheder uden de fornødne tilladelser og certifikater eller med falske, forfalskede eller ugyldige tilladelser og certifikater eller tilladelser og certifikater, der er ændret uden godkendelse fra den udstedende myndighed
b) manglende overholdelse af de betingelser, der er anført i en tilladelse eller et certifikat, som er udstedt i overensstemmelse med denne forordning
c) afgivelse af falsk erklæring eller forsætlig meddelelse af falske oplysninger med henblik på at opnå tilladelse eller certifikat
d) anvendelse af falske, forfalskede eller ugyldige tilladelser og certifikater eller tilladelser og certifikater, der er ændret uden godkendelse, som grundlag for opnåelse af EU-tilladelser eller -certifikater eller til ethvert andet officielt formål i tilknytning til denne forordning
e) manglende afgivelse af importmeddelelse eller afgivelse af falsk importmeddelelse
f) forsendelse af levende enheder, hvor der ikke er truffet passende foranstaltninger til at mindske risikoen for overlast, sundhedsskade eller mishandling
g) anvendelse af enheder af de i bilag A opførte arter til andre formål end dem, der blev anført i godkendelsen på tidspunktet for udstedelsen af importtilladelsen eller senere
h) handel med kunstigt opformerede planter i strid med bestemmelser fastlagt i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, andet afsnit
i) forsendelse af enheder til, fra eller i transit gennem Unionen uden fornøden tilladelse eller fornødent certifikat udstedt i overensstemmelse med denne forordning og, ved eksport eller re-eksport fra et tredjeland, der er part i konventionen, i overensstemmelse med denne eller uden fyldestgørende bevis på, at en sådan tilladelse eller et sådant certifikat findes
j) køb, tilbud om køb, anskaffelse i kommercielt øjemed, anvendelse med kommerciel gevinst for øje, udstilling i kommercielt øjemed, salg, opbevaring med henblik på salg, udbud til salg eller transport med henblik på salg af enheder i strid med artikel 8
k) anvendelse af en tilladelse eller et certifikat for andre enheder end den, for hvilken tilladelsen eller certifikatet er udstedt
l) forfalskning eller ændring af tilladelser eller certifikater, der er udstedt i overensstemmelse med denne forordning
m) manglende tilkendegivelse af, at en ansøgning om en tilladelse eller et certifikat for indførsel i eller eksport eller re-eksport fra Unionen er blevet afslået i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3.
2. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal svare til overtrædelsens karakter og alvor og indeholde bestemmelser med hensyn til enhedens beslaglæggelse og i påkommende tilfælde konfiskation.
3. Når en enhed konfiskeres, overdrages den til en kompetent myndighed i den medlemsstat, hvor konfiskationen er sket, og myndigheden
a) skal efter høring af et videnskabsråd i den pågældende medlemsstat anbringe eller på anden måde afhænde enheden, på betingelser det finder det passende og overensstemmende med konventionens og denne forordnings mål og bestemmelser, og
b) kan, hvis der er tale om en levende enhed, der er indført i Unionen, efter samråd med eksportlandet returnere enheden til dette land for den dømte persons regning.
4. Hvis en levende enhed af en i bilag B eller C opført art ankommer til et indgangssted i Unionen uden gyldig tilladelse eller gyldigt certifikat, skal enheden beslaglægges og kan konfiskeres, eller, hvis modtageren nægter at anerkende enheden, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, som indgangsstedet hører under, nægte at modtage forsendelsen og kræve, at fragtføreren returnerer enheden til dens afsendelsessted.
Artikel 17
Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe
1. Der nedsættes en videnskabelig undersøgelsesgruppe, som består af repræsentanter for et eller flere videnskabsråd i hver medlemsstat, og som har Kommissionens repræsentant som formand.
2. Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppe behandler alle videnskabelige spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning - især spørgsmål vedrørende artikel 4, stk. 1, litra a), stk. 2, litra a), og stk. 6 - som forelægges den af formanden på dennes eget initiativ eller på anmodning af medlemmerne af gruppen eller udvalget.
3. Kommissionen videregiver Den Videnskabelige Undersøgelsesgruppes erklæringer til udvalget.
Artikel 18
Yderligere delegerede beføjelser
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 vedrørende ensartede betingelser og kriterier for:
a) udstedelse, gyldighed og anvendelse af de i artikel 4, artikel 5, artikel 7, stk. 4, og artikel 10 omhandlede dokumenter
b) anvendelse af de i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, litra a), omhandlede plantesundhedscertifikater
c) fastlæggelse af procedurer for mærkning af enheder, når det er nødvendigt for at lette deres identifikation og sikre håndhævelse af bestemmelserne i denne forordning.
2. Kommissionen tillægges beføjelse til om nødvendigt at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 vedrørende supplerende foranstaltninger med henblik på gennemførelse af resolutioner fra konferencen mellem konventionens parter, afgørelser eller henstillinger fra konventionens stående udvalg og henstillinger fra konventionens sekretariat.
3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20 med henblik på at foretager ændringer i bilag A-D med undtagelse af ændringer i bilag A, som der ikke er truffet afgørelse om på konferencen mellem konventionens parter.
Artikel 19
Yderligere gennemførelsesbeføjelser
1. Kommissionen træffer, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, afgørelse om udformningen af de i artikel 4, artikel 5, artikel 7, stk. 4, og artikel 10 omhandlede dokumenter Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 21, stk. 2.
2. Kommissionen vedtager, ved hjælp af gennemførelsesretsakter, en formular for præsentationen af importmeddelelsen. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren omhandlet i artikel 21, stk. 2 [Ændring 10]
Artikel 20
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 6 og 7, artikel 5, stk. 5, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 4, artikel 9, stk. 6, artikel 11, stk. 5, artikel 12, stk. 4, og artikel 18, stk. 1, 2 og 3, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for den grundlæggende retsakts ikrafttræden eller fra en anden dato fastsat af lovgiver] [Ændring 11]
3. Den i artikel 4, stk. 6 og 7, artikel 5, stk. 5, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 4, artikel 9, stk. 6, artikel 11, stk. 5, artikel 12, stk. 4, og artikel 18, stk. 1, 2 og 3 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 12]
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 6 og 7, artikel 5, stk. 5, artikel 7, stk. 1, 2 og 3, artikel 8, stk. 4, artikel 9, stk. 6, artikel 11, stk. 5, artikel 12, stk. 4, og artikel 18, stk. 1, 2 og 3, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på [to måneder] fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med [to måneder] på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 13]
Artikel 21
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg, som skal benævnes Udvalget for Handel med Vilde Dyr og Planter. Dette udvalg er et udvalg som nævnt i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Artikel 22
Afsluttende bestemmelser
Hver medlemsstat underretter Kommissionen og konventionens sekretariat om de specifikke bestemmelser, den fastsætter med henblik på denne forordnings gennemførelse, og om alle retlige instrumenter, der anvendes, og foranstaltninger, der træffes for at gennemføre og håndhæve forordningen.
Kommissionen giver de øvrige medlemsstater meddelelse herom.
Artikel 23
Ophævelse
Forordning (EØF) nr. 338/97 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag III.
Artikel 24
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i ...
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG I
Noter vedrørende fortolkningen af bilag A, B, C og D
1. Arterne er opført i bilag A, B, C og D enten:
a) ved artens navn, eller
b) med samtlige arter tilhørende en højere systematisk enhed eller en del heraf
2. Forkortelsen »spp.« angiver alle arter tilhørende en højere systematisk enhed.
3. Andre henvisninger til højere systematiske enheder end art tjener alene til orientering eller klassificering.
4. Arter, som er trykt med fed skrifttype i bilag A, er optaget dér på grund af deres beskyttelsesstatus i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF(12) eller Rådets direktiv 92/43/EØF(13).
5. Følgende forkortelser angiver lavere systematiske enheder af planter end art:
a) »ssp.« angiver underart
b) »var(s)« angiver varietet (varieteter) samt
c) »fa« angiver form.
6. Tallene (I), (II) og (III) ved navnet på en art eller højere systematisk enhed henviser til de lister i konventionen, som de pågældende arter er optaget på, i overensstemmelse med noterne 7-9. Hvis ingen af disse tal eller tegn forekommer, betyder det, at de pågældende arter ikke er optaget på konventionens lister.
7. (I) ved navnet på en art eller højere systematisk enhed angiver, at den pågældende art eller højere systematiske enhed er optaget på konventionens liste I.
8. (II) ved navnet på en art eller højere systematisk enhed angiver, at den pågældende art eller højere systematiske enhed er optaget på konventionens liste II.
9. (III) ved navnet på en art eller højere systematisk enhed angiver, at den er optaget på konventionens liste III. I disse tilfælde er det land, for hvilket arten eller den højere systematiske enhed er optaget på liste III, også anført.
10. »Kultivar« betyder ifølge definitionen i den 8. udgave af International Code of Nomenclature for Cultivated Plants en samling af planter, der a) er blevet udvalgt på grund af en særlig egenskab eller kombination af egenskaber, b) er forskellig, ensartet og stabil med hensyn til disse egenskaber og c) bevarer disse egenskaber, når den opformeres ved passende metoder. Ingen ny systematisk enhed kan anses som sådan, før dens kategorinavn og område er blevet formelt offentliggjort i den seneste udgave af International Code of Nomenclature for Cultivated Plants.
11. Hybrider kan opføres specifikt på listerne, men kun hvis de danner særskilte og stabile bestande i naturen. Dyrehybrider, som i de foregående fire generationer har en eller flere af de arter, der er opført i bilag A eller B, omfattes af denne forordnings bestemmelser på samme måde, som hvis de var rene arter, også selvom den pågældende hybrid ikke er opført specifikt i bilagene.
12. Når en art er opført i bilag A, B eller C, er alle dele og afledte produkter af arten også omfattet af samme bilag, medmindre der er vedføjet en note til arten om, at alene specifikke dele og afledte produkter er omfattet. I overensstemmelse med artikel 2, litra t), i denne forordning angiver tegnet »#« efterfulgt af et tal ved navnet på en art eller højere systematisk enhed, som er opført i bilag B eller C, dele eller produkter heraf, der for så vidt forordningen angår anføres som følger:
#1
Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:
a) frø, sporer og pollen (herunder pollinia)
b) in vitro-frøplantekulturer og -vævskulturer, i faste eller flydende medier, som transporteres i sterile beholdere
c) afskårne blomster fra kunstigt opformerede planter og
d) frugter og dele samt afledte produkter heraf fra kunstigt opformerede planter af slægten Vanilla.
#2
Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:
a) frø og pollen og
b) færdigvarer, der er emballeret og klar til salg i detailhandel.
#3
Omfatter hele og ituskårne rødder og dele af rødder.
#4
Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen:
a) frø (herunder frøkapsler af Orchidaceae), sporer og pollen (herunder pollinia). Undtagelsen gælder ikke for frø fra Cactaceae spp. eksporteret fra Mexico og for frø fra Beccariophoenix madagascariensis og Neodypsis decaryi eksporteret fra Madagaskar
b) in vitro-frøplantekulturer og -vævskulturer, i faste eller flydende medier, som transporteres i sterile beholdere
c) afskårne blomster fra kunstigt opformerede planter
d) frugter og dele samt afledte produkter heraf fra naturligt eller kunstigt opformerede planter af slægten Vanilla (Orchidaceae) og af familien Cactaceae
e) stængler, blomster samt dele eller afledte produkter heraf fra naturligt eller kunstigt opformerede planter af slægten Opuntia underslægt Opuntia og Selenicereus (Cactaceae) og
f) færdigvarer af Euphorbia antisyphilitica, der er emballeret og klar til salg i detailhandel.
#5
Omfatter hele stammer, opsavet træ samt finér
#6
Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér samt krydsfinér.
#7
Omfatter hele stammer, træflis, træsmuld og ekstrakter.
#8
Omfatter underjordiske dele (dvs. rødder og jordstængler):
#9
Omfatter alle dele og afledte produkter undtagen: dele og produkter, der er mærket »Produceret af materiale fra Hoodia spp., som er tilvejebragt ved kontrolleret høst og produktion i samarbejde med CITES' styrelsesråd i Botswana/Namibia/Sydafrika i henhold til aftale nr. BW/NA/ZA xxxxxx«.
#10
Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér, herunder ufærdige trævarer, der anvendes til fremstilling af buer til strygeinstrumenter.
#11
Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér, krydsfinér, træsmuld og ekstrakter.
#12
Omfatter hele stammer, opsavet træ, finér, krydsfinér og flygtig vegetabilsk olie, undtagen færdigvarer, der er emballeret og klar til salg i detailhandel.
#13
Omfatter kernen (også kendt som »endosperm«, »pulp« eller »kopra«) og derivater heraf.
13. Da ingen af de arter eller højere systematiske enheder af FLORA, der er opført i bilag A, er forsynet med noter, betyder dette, at hybrider heraf skal behandles i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordnings artikel 4, stk. 1, hvilket betyder, at hybrider, som er kunstigt opformerede frembringelser af én eller flere af disse arter eller højere systematiske enheder, kan gøres til genstand for handel med et certifikat for kunstig opformering, samt at frø og pollen (herunder pollinia), afskårne blomster, in vitro-frøplantekulturer og -vævskulturer af disse hybrider, i faste eller flydende medier, som transporteres i sterile beholdere, ikke er omfattet af denne forordnings bestemmelser.
14. Spildprodukterne urin, fækalier og ambra, som fremkommer uden manipulation af det pågældende dyr, er ikke omfattet af denne forordnings bestemmelser.
15. Med hensyn til plantearter, der er opført i bilag D, gælder bestemmelserne kun for levende enheder og hele, eller i det væsentlige hele, døde enheder, undtagen systematiske enheder, der er forsynet med følgende noter, som viser, at andre dele og afledte produkter også er omfattet:
§ 1
Hele eller i det væsentlige hele skind, rå eller garvede.
§ 2
Fjer eller skind eller andre fjerdækkede dele.
16. Med hensyn til plantearter, der er opført i bilag D, gælder bestemmelserne kun for levende enheder, undtagen for systematiske enheder, der er forsynet med følgende noter, som viser, at andre dele og afledte produkter også er omfattet:
§ 3
Tørrede eller friske planter, herunder eventuelt blade, rødder/rodstokke, stængler, frø/sporer, bark og frugter.
§ 4
Hele stammer, opsavet træ samt finér.
Bilag A
Bilag B
Bilag C
Trivialnavn
FAUNA
CHORDATA (CHORDATES) - rygstrengsdyr
MAMMALIA
Pattedyr
ARTIODACTYLA
Antilocapridae
gaffelantilope
Antilocapra americana (I) (Kun populationen i Mexico; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning)
gaffelbuk
Bovidae
antiloper, kvæg, dykkerantiloper, gazeller, geder, får etc.
Addax nasomaculatus (I)
addax eller mendesantilope
Ammotragus lervia (II)
mankefår
Antilope cervicapra (III Nepal)
hjorteantilope eller bezoarantilope
Bison bison athabascae (II)
skovbison
Bos gaurus (I) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Bos frontalis, der ikke er omfattet denne forordnings bestemmelser)
gaur
Bos mutus (I) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Bos grunniens, der ikke er omfattet denne forordnings bestemmelser)
yak eller grynteokse
Bos sauveli (I)
kouprey
Bubalus arnee (III Nepal) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Bubalus bubalis, der ikke er omfattet denne forordnings bestemmelser)
vandbøffel
Bubalus depressicornis (I)
anoa
Bubalus mindorensis (I)
tamarau
Bubalus quarlesi (I)
bjerganoa
Budorcas taxicolor (II)
takin
Capra falconeri (I)
markhor eller skrueged
Capricornis milneedwardsii (I)
kinesisk serow
Capricornis rubidus (I)
rød serow
Capricornis sumatraensis (I)
sumatra serow
Capricornis thar (I)
himalaya serow
Cephalophus brookei (II)
brookes dykkerantilope
Cephalophus dorsalis (II)
sortrygget dykkerantilope
Cephalophus jentinki (I)
jentinks dykkerantilope
Cephalophus ogilbyi (II)
ogilbys dykkerantilope
Cephalophus silvicultor (II)
gulrygget dykkerantilope
Cephalophus zebra (II)
zebradykker-antilope
Damaliscus pygargus pygargus (II)
bontebok
Gazella cuvieri (I)
cuviers gazelle
Gazella dorcas (III Algeriet/ Tunesien)
dorcas gazelle
Gazella leptoceros (I)
tyndhornet gazelle
Hippotragus niger variani (I)
stor sabelantilope
Kobus leche (II)
lechwe
Naemorhedus baileyi (I)
rød goral
Naemorhedus caudatus (I)
langhalet goral
Naemorhedus goral (I)
himalaya goral
Naemorhedus griseus (I)
kinesisk goral
Nanger dama (I)
dama gazelle
Oryx dammah (I)
sabeloryx
Oryx leucoryx (I)
arabisk oryx
Ovis ammon (II) (Undtagen de underarter, der er opført i bilag A)
argali
Ovis ammon hodgsonii (I)
tibetansk argali
Ovis ammon nigrimontana (I)
kara tau argali
Ovis canadensis (II) (Kun populationen i Mexico; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning)
tykhornsfår
Ovis orientalis ophion (I)
underart af asiatisk muflon
Ovis vignei (II) (Undtagen de underarter, der er opført i bilag A)
urial
Ovis vignei vignei (I)
ladakh urial
Pantholops hodgsonii (I)
chiru
Philantomba monticola (II)
blå dykker-antilope
Pseudoryx nghetinhensis (I)
saola eller Vu Quang okse
Rupicapra pyrenaica ornata (I)
underart af gemse
Saiga borealis (II)
mongolsk saigaantilope
Saiga tatarica (II)
steppe saigaantilope
Tetracerus quadricornis (III Nepal)
firhornsantilope
Camelidae
kameler, guanaco, vicugna
Lama guanicoe (II)
guanaco
Vicugna vicugna (I) (Undtagen populationerne i Argentina [populationerne i Jujuy-provinsen og de delvist i fangenskab opdrættede populationer i provinserne Jujuy, Salta, Catamarca, La Rioja og San Juan]; Bolivia [hele populationen]; Chile [populationen i Primera Región]; og Peru [hele populationen]; som er opført i bilag B)
Vicugna vicugna (II) (Kun populatio-nerne i Argentina(14) [populationen i Jujuy-provinsen og de delvist i fangenskab opdrættede populationer i provinserne Jujuy, Salta, Catamarca, La Rioja og San Juan]; Bolivia(15) [hele popula-tionen]; Chile(16) [populationen i Primera Región]; Peru(17) [hele popula-tionen]; alle andre popula-tioner er opført i bilag A)
vicugna
Cervidae
hjorte, guemal, muntjakker, puduer
Axis calamianensis (I)
art af axishjort
Axis kuhlii (I)
art af axishjort
Axis porcinus annamiticus (I)
art af axishjort
Blastocerus dichotomus (I)
sumphjort
Cervus elaphus bactrianus (II)
underart af kronhjort
Cervus elaphus barbarus (III Algeriet/Tunesien)
underart af kronhjort
Cervus elaphus hanglu (I)
underart af kronhjort
Dama dama mesopotamica
(I)
persisk dådyr
Hippocamelus spp. (I)
gaffelhjorte
Mazama temama cerasina (III Guatemala)
underart af spidshjort
Muntiacus crinifrons (I)
sort muntjak
Muntiacus vuquangensis (I)
kæmpemuntjak
Odocoileus virginianus mayensis (III Guatemala)
underart af virginiahjort
Ozotoceros bezoarticus (I)
pampashjort
Pudu mephisto-philes (II)
nordlig pudu
Pudu puda (I)
sydlig pudu
Rucervus duvaucelii (I)
barasingha
Rucervus eldii (I)
Elds kronhjort
Hippopotamidae
flodheste
Hexaproto-don liberiensis (II)
dværgflodhest
Hippopota-mus amphibius (II)
flodhest
Moschidae
moskushjort
Moschus spp. (I) (Kun populatio-nerne i Afghanistan, Bhutan, Indien, Myanmar, Nepal og Pakistan; alle andre populationer er opført i bilag B)
Moschus spp. (II) (Undtagen de populationer i Afghanistan, Bhutan, Indien, Myanmar, Nepal og Pakistan, som er opført i bilag A)
moskushjort
Suidae
hjortesvin, svin
Babyrousa babyrussa (I)
hjortesvin
Babyrousa bolabatuensis (I)
art af hjortesvin
Babyrousa celebensis (I)
art af hjortesvin
Babyrousa togeanensis (I)
art af hjortesvin
Sus salvanius (I)
indisk dværgsvin
Tayassuidae
halsbåndssvin eller pekarier
Tayassuidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A, samt populatio-nerne af Pecari tajacu i Mexico og USA, som ikke er opført i forordnin-gens bestem-melser)
halsbåndssvin eller pekarier
Catagonus wagneri (I)
chaco-pekari
CARNIVORA
Ailuridae
Ailurus fulgens (I)
rød panda
Canidae
hunde, ræve, ulve
Canis aureus (III Indien)
guldsjakal
Canis lupus (I/II) (Alle populationer undtagen populationer i Spanien nord for Douro og populationer i Grækenland nord for 39. bredde-grad. Populationer i Bhutan, Indien, Nepal og Pakistan er optaget på liste I. Omfatter ikke husdyr-formen og dingoen, der er opført som Canis lupis familiaris og Canis lupis dingo)
Canis lupus (II) (Populationer i Spanien nord for Douro og populationer i Græken-land nord for 39. bredde-grad. Om-fatter ikke husdyrformen og dingoen, der er opført som Canis lupis familiaris og Canis lupis dingo)
ulv
Canis simensis
etiopisk ulv
Cerdocyon thous (II)
krabberæv
Chrysocyon brachyurus (II)
mankeulv
Cuon alpinus (II)
asiatisk vildhund, dhole eller rødulv
Lycalopex culpaeus (II)
culpeo
Lycalopex fulvipes (II)
darwins ræv
Lycalopex griseus (II)
zorro chilla
Lycalopex gymnocercus (II)
pampasræv
Speothos venaticus (I)
skovhund
Vulpes bengalensis (III India)
indisk ræv
Vulpes cana (II)
blanfords ræv
Vulpes zerda (II)
fennek eller ørkenræv
Eupleridae
Cryptoprocta ferox (II)
fossa eller viverkatten
Eupleres goudotii
(II)
art af desmerkat
Fossa fossana (II)
fanaloka
Felidae
katte, geparder, leoparder, løver, tigre osv.
Felidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A. Enheder af husdyrformen omfattes ikke af denne forordnings bestemmel-ser)
katte
Acinonyx jubatus (I) (Der bevilges følgende årlige eksportkvoter for levende enheder og jagttrofæer: Botswana: 5; Namibia: 150; Zimbabwe: 50.
Handelen med sådanne enheder er undergivet bestemmelserne i forordningens artikel 4, stk. 1.)
gepard, cheetah eller jagtleopard
Caracal caracal (I) (Kun populationen i Asien; alle andre populationer er opført i bilag B)
karakal eller ørkenlos
Catopuma temminckii (I)
asiatisk guldkat
Felis nigripes (I)
sortfodet kat
Felis silvestris (II)
vildkat
Leopardus geoffroyi (I)
geoffreys kat
Leopardus jacobitus (I)
andes-bjergkat
Leopardus pardalis (I)
ocelot
Leopardus tigrinus (I)
sydamerikansk tigerkat eller oncilla
Leopardus wiedii (I)
margay eller langhalet kat
Lynx lynx (II)
los
Lynx pardinus (I)
spansk los eller pardellos
Neofelis nebulosa (I)
træleopard
Panthera leo persica (I)
indisk løve
Panthera onca (I)
jaguar
Panthera pardus (I)
leopard
Panthera tigris (I)
tiger
Pardofelis marmorata (I)
marmorkat
Prionailurus bengalensis bengalensis (I) (Kun populationerne i Bangladesh, Indien og Thailand; alle andre populationer er opført i bilag B)
underart af bengalsk tigerkat
Prionailurus iriomotensis
(II)
iriomote kat
Prionailurus planiceps (I)
fladhovedet kat
Prionailurus rubiginosus (I) (Kun populationen i Indien; alle andre populationer er opført i bilag B)
rustplettet kat
Puma concolor coryi (I)
florida cougar
Puma concolor costaricensis
(I)
costa rica cougar
Puma concolor couguar (I)
underart af puma
Puma yagouaroundi (I) (Kun populationerne i Mellem- og Nordamerika; alle andre populationer er opført i bilag B)
jaguarundi eller cira
Uncia uncia (I)
sneleopard
Herpestidae
manguster
Herpestes fuscus (III Indien)
art af mangust
Herpestes edwardsi (III Indien)
almindelig mangust
Herpestes javanicus auropunctatus (III Indien)
art af mangust
Herpestes smithii (III Indien)
art af mangust
Herpestes urva (III Indien)
krabbemangust
Herpestes vitticollis (III Indien)
stribetnakket mangust
Hyaenidae
jordulv, hyæner
Proteles cristata (III Botswana)
jordulv
Mephitidae
stinkdyr
Conepatus humboldtii (II)
humboldts andesskunk
Mustelidae
mårer
Lutrinae
oddere
Lutrinae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
oddere
Aonyx capensis microdon (I) (Kun populationer i Cameroun og Nigeria; alle andre populationer er opført i bilag B)
fingerodder
Enhydra lutris nereis (I)
californisk havodder
Lontra felina
(I)
havodder
Lontra longicaudis
(I)
neotropisk flododder
Lontra provocax (I)
sydlig flododder
Lutra lutra (I)
odder
Lutra nippon
(I)
japansk odder
Pteronura brasiliensis (I)
brasiliansk kæmpeodder
Mustelinae
grisoner, mårer, hyaraer, væsler
Eira barbara (III Honduras)
hyara
Galictis vittata (III Costa Rica)
grison
Martes flavigula (III Indien)
gulstrubet mår eller charsamår
Martes foina intermedia (III Indien)
indisk underart af husmår
Martes gwatkinsii (III Indien)
nilgiri-mår
Mellivora capensis (III Botswana)
honninggrævling
Mustela nigripes (I)
sortfodet ilder
Odobenidae
hvalros
Odobenus rosmarus (III Canada)
hvalros
Otariidae
øresæler
Arctocephalus spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført under bilag A)
søbjørne eller pelssæler
Arctocephalus philippii
(II)
philippi-pelssæl
Arctocephalus townsendi
(I)
guadaloupe-pelssæl
Phocidae
sæler
Mirounga leonina (II)
sydlig søelefant
Monachus spp.
(I)
munkesæler
Procyonidae
halvbjørne
Bassaricyon gabbii (III Costa Rica)
buskhalet olingo
Bassariscus sumichrasti (III Costa Rica)
centralamerikansk kakomistel
Nasua narica (III Honduras)
hvidsnudet næsebjørn
Nasua nasua solitaria (III Uruguay)
underart af rød næsebjørn
Potos flavus (III Honduras)
kinkajou eller snohalebjørn
Ursidae
bjørne
Ursidae spp. (II) (Und-tagen de arter, der er opført i bilag A)
bjørne
Ailuropoda melanoleuca (I)
stor panda
Helarctos malayanus (I)
malajbjørn
Melursus ursinus (I)
læbebjørn
Tremarctos ornatus (I)
brillebjørn
Ursus arctos (I/II (Kun populationerne i Bhutan, Kina, Mexico og Mongoliet samt underarten Ursus arctos isabellinus er optaget på liste I; alle andre populationer og underarter er optaget på liste II)
brun bjørn
Ursus thibetanus (I)
asiatisk sortbjørn eller kravebjørn
Viverridae
binturong, desmerkatte, art af desmerkat, fossa, linsang, odder-desmerkat, palmeruller
Acerodon spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
arter af flyvende hunde
Acerodon jubatus (I)
art af flyvende hund
Pteropus spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
arter af flyvende hunde
Pteropus insularis (I)
art af flyvende hund
Pteropus livingstonii (II)
art af flyvende hund
Pteropus loochoensis (I)
art af flyvende hund
Pteropus mariannus (I)
art af flyvende hund
Pteropus molossinus (I)
art af flyvende hund
Pteropus pelewensis (I)
art af flyvende hund
Pteropus pilosus (I)
art af flyvende hund
Pteropus rodricensis (II)
art af flyvende hund
Pteropus samoensis (I)
art af flyvende hund
Pteropus tonganus (I)
art af flyvende hund
Pteropus ualanus (I)
art af flyvende hund
Pteropus voeltzkowi (II)
art af flyvende hund
Pteropus yapensis (I)
art af flyvende hund
CINGULATA
Dasypodidae
bæltedyr
Cabassous centralis (III Costa Rica)
art af ellevebåndet bæltedyr
Cabassous tatouay (III Uruguay)
art af ellevebåndet bæltedyr
Chaeto-phractus nationi (II) (Der er fastsat en årlig eksport-kvote på nul. Alle enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overens-stemmelse hermed.)
art af bæltedyr
Priodontes maximus (I)
kæmpebæltedyr
DASYURO-MORPHIA
Dasyuridae
pungmårer
Sminthopsis longicaudata (I)
art af smalfodet pungspidsmus
Sminthopsis psammophila (I)
art af smalfodet pungspidsmus
Thylacinidae
tasmansk pungulv
Thylacinus cynocephalus (muligvis uddød) (I)
pungulv
DIPROTODONTIA
Macropodidae
kænguruer, kratkænguruer
Dendrolagus inustus (II)
art af trækænguru
Dendrolagus ursinus (II)
art af trækænguru
Lagorchestes hirsutus (I)
vesthare-kænguru
Lagostrophus fasciatus (I)
stribet harekænguru
Onychogalea fraenata (I)
art af klohalekænguru
Onychogalea lunata (I)
art af klohalekænguru
Phalangeridae
kuskus
Phalanger intercastel-lanus (II)
østlig kuskus
Phalanger mimicus (II)
sydlig kuskus
Phalanger orientalis (II)
nordlig kuskus
Spilocuscus kraemeri (II)
admiralty island kuskus
Spilocuscus maculatus (II)
plettet kuskus
Spilocuscus papuensis (II)
waigeou kuskus
Potoroidae
rottekænguruer
Bettongia spp. (I)
arter af rottekænguruer
Caloprymnus campestris (muligvis uddød) (I)
ørkenkænguru-rotte
Vombatidae
vombatter
Lasiorhinus krefftii (I)
art af vombat
LAGOMORPHA
Leporidae
harer, kaniner
Caprolagus hispidus (I)
børstekanin
Romerolagus diazi (I)
vulkanhare
MONOTREMATA
Tachyglossidae
myrepindsvin
Zaglossus spp. (II)
langsnablet myrepindsvin
PERAMELEMORPHIA
Chaeropodidae
punggrævlinger
Chaeropus ecaudatus (muligvis uddød) (I)
art af punggrævling
Peramelidae
Perameles bougainville (I)
art af langnæset punggrævling
Thylacomyidae
Macrotis lagotis (I)
ørepunggrævling eller stor kaninpunggrævling
Macrotis leucura (I)
art af kaninpung-grævling
PERISSO-DACTYLA
Equidae
heste, vildæsler, zebraer
Equus africanus (I) (Omfatter ikke husdyrformen opført som Equus asinus, der ikke er omfattet denne forordnings bestemmelser)
afrikansk vildæsel
Equus grevyi (I)
grevys zebra
Equus hemionus (I/II) (Arten er optaget på liste II, men underarten Equus hemionus hemionus og Equus hemionus khur er optaget på liste I)
asiatisk vildæsel eller kulan
Equus kiang (II)
kiang
Equus przewalskii (I)
przewalskiis hest
Equus zebra hartmannae (II)
hartmanns bjergzebra
Equus zebra zebra (I)
bjergzebra
Rhinocerotidae
næsehorn
Rhinocerotidae spp. (I) (Undtagen de underarter, der er opført i bilag B)
næsehorn
Ceratothe-rium simum simum (II) (Kun popu-lationerne i Sydafrika og Swaziland; alle andre populationer er opført under bilag A. Udelukkende med det formål at tillade international handel med levende dyr til hensigtsmæssige og acceptable bestemmel-sessteder samt med jagttrofæer. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er opført i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed.)
sydligt bred-snudet næsehorn eller hvidt næsehorn
Tapiridae
tapirer
Tapiridae spp. (I) (Undtagen de arter, der er opført under bilag B)
tapirer
Tapirus terrestris (II)
sydamerikansk tapir
PHOLIDOTA
Manidae
skældyr
Manis spp. (II) (Der er fastsast en årlig eksportkvote på nul for for Manis crassicaudata, Manis culionensis, Manis javanica og Manis pentadactyla for enheder, der indfanges i naturen og forhandles til primært kommercielle formål.)
skældyr
PILOSA
Bradypodidae
tre-tåede dovendyr
Bradypus variegatus (II)
brunstrubet tretået dovendyr
Megalonychidae
to-tåede dovendyr
Choloepus hoffmanni (III Costa Rica)
hoffmans dovendyr
Myrmecophagidae
myreslugere
Myrmeco-phaga tridactyla (II)
stor myresluger
Tamandua mexicana (III Guatemala)
tamandu-myresluger
PRIMATES
primater (aber og halvaber)
PRIMATES spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
primater
Atelidae
brøleaber, edderkoppeaber
Alouatta coibensis (I)
art af brøleabe
Alouatta palliata (I)
kappe-brøleabe
Alouatta pigra (I)
art af brøleabe
Ateles geoffroyi frontatus (I)
underart af gylden edderkoppeabe
Ateles geoffroyi panamensis (I)
underart af gylden edderkoppeabe
Brachyteles arachnoides (I)
ulden edderkoppeabe
Brachyteles hypoxanthus (I)
nordlig muriqui
Oreonax flavicauda (I)
hendees uldabe
Cebidae
egernaber, pelsaber
Callimico goeldii (I)
springtamarin eller goldies tamarin
Callithrix aurita (I)
art af silkeabe
Callithrix flaviceps (I)
art af silkeabe
Leontopithecus spp. (I)
løvetamariner
Saguinus bicolor (I)
tofarvet tamarin
Saguinus geoffroyi (I)
geoffreys tamarin
Saguinus leucopus (I)
hvidfodet tamarin
Saguinus martinsi (I)
martins tamarin
Saguinus oedipus (I)
paryksilkeabe
Saimiri oerstedii (I)
rødrygget egern-abe
Cercopithecidae
marekatte
Cercocebus galeritus (I)
art af mangabey
Cercopithecus diana (I)
dianamarekat
Cercopithecus roloway
(I)
art af marekat
Cercopithecus solatus (II)
art af marekat
Colobus satanas (II)
sort colobusabe
Macaca silenus (I)
wanderu eller skægabe
Mandrillus leucophaeus (I)
drill
Mandrillus sphinx (I)
mandrill
Nasalis larvatus (I)
næseabe
Piliocolobus foai (II)
art af rød colobusabe
Piliocolobus gordonorum (II)
art af rød colobusabe
Piliocolobus kirkii (I)
zanzibar rød colobusabe
Piliocolobus pennantii (II)
pennants røde colobusabe
Piliocolobus preussi (II)
preuss' røde colobusabe
Piliocolobus rufomitratus (I)
art af rød colobusabe
Piliocolobus tephrosceles (II)
art af rød colobusabe
Piliocolobus tholloni (II)
thollons røde colobusabe
Presbytis potenziani (I)
art af langur
Pygathrix spp. (I)
art af langur
Rhinopithecus spp. (I)
kostumeaber
Semnopithecus ajax (I)
art af grå langur
Semnopithecus dussumieri (I)
art af grå langur
Semnopithecus entellus (I)
hanumanlangur
Semnopithecus hector (I)
art af grå langur
Semnopithecus hypoleucos (I)
art af grå langur
Semnopithecus priam (I)
art af grå langur
Semnopithecus schistaceus (I)
art af grå langur
Simias concolor (I)
simakobou
Trachypithecus delacouri (II)
delacours langur
Trachypithecus francoisi (II)
art af langur
Trachypithecus geei (I)
gylden langur
Trachypithecus hatinhensis (II)
art af langur
Trachypithecus johnii (II)
art af langur
Trachypithecus laotum (II)
laotiansk langur
Trachypithecus pileatus (I)
art af langur
Trachypithecus poliocephalus (II)
hvidhovedet langur
Trachypithecus shortridgei (I)
shortridges langur
Cheirogaleidae
små makier
Cheirogaleidae spp. (I)
små makier
Daubentoniidae
fingerdyr eller aye-aye
Daubentonia madagascariensis (I)
fingerdyr eller aye-aye
Hominidae
menneskeaber
Gorilla beringei (I)
bjerggorilla
Gorilla gorilla (I)
lavlandsgorilla
Pan spp. (I)
chimpanser og bonobo
Pongo abelii (I)
sumatra-orangutan
Pongo pygmaeus (I)
borneo orangutang
Hylobatidae
gibboner
Hylobatidae spp. (I)
gibboner
Indriidae
indri, sifakas og silkemakier
Indriidae spp. (I)
indri, sifakas og silkemakier
Lemuridae
ægte lemurer
Lemuridae spp. (I)
ægte lemurer
Lepilemuridae
væselmakier
Lepilemuridae spp. (I)
væselmakier
Lorisidae
lorier
Nycticebus spp. (I)
lorier
Pitheciidae
uakaris, titis, sakis
Cacajao spp. (I)
uakaris
Callicebus barbarabrownae (II)
abeart
Callicebus melanochir (II)
abeart
Callicebus nigrifrons (II)
abeart
Callicebus personatus (II)
sahuassu
Chiropotes albinasus (I)
hvidnæset saki
Tarsiidae
spøgelsesaber
Tarsius spp. (II)
tarsier
PROBOSCIDEA
Elephantidae
elefanter
Elephas maximus (I)
asiatisk elefant
Loxodonta africana (I) (Undtagen populationerne i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe, der er opført i bilag B)
Loxodonta africana (II) (Populatio-nerne i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe(19) alle andre populationer er opført i bilag A)
afrikansk elefant
RODENTIA
Chinchillidae
chinchillaer
Chinchilla spp. (I) (Enheder af husdyrformen omfattes ikke af denne forordnings bestemmelser)
chinchillaer
Cuniculidae
pakaer
Cuniculus paca (III Honduras)
art af paka
Dasyproctidae
agutier eller guldharer
Dasyprocta punctata (III Honduras)
mellem-amerikansk agouti
Erethizontidae
træpindsvin
Sphiggurus mexicanus (III Honduras)
art af træpindsvin
Sphiggurus spinosus (III Uruguay)
sydamerikansk træpindsvin
Hystricidae
hulepindsvin
Hystrix cristata
hvidhalet hulepindsvin
Muridae
mus, rotter
Leporillus conditor (I)
art af husbyggende mus
Pseudomys fieldi praeconis (I)
shark bay mus
Xeromys myoides (I)
art af gnaver
Zyzomys pedunculatus (I)
art af gnaver
Sciuridae
jordegern, egern
Cynomys mexicanus (I)
mexikansk præriehund
Marmota caudata (III Indien)
langhalet murmeldyr
Marmota himalayana (III Indien)
himalaya-murmeldyr
Ratufa spp. (II)
kæmpeegern
Callosciurus erythraeus
rødbuget egern
Sciurus carolinensis
gråegern
Sciurus deppei (III Costa Rica)
deppes egern
Sciurus niger
ræveegern
SCANDENTIA
SCANDENTIA spp. (II)
træspidsmus
SIRENIA
Dugongidae
dugong
Dugong dugon (I)
dugong
Trichechidae
manater
Trichechidae spp. (I/II) (Trichechus inunguis og Trichechus manatus er optaget på liste I. Trichechus senegalensis er optaget på liste II.)
manater
AVES
fugle
ANSERIFORMES
Anatidae
ænder, gæs, svaner etc.
Anas aucklandica (I)
aucklandand
Anas bernieri (II)
madagaskar-krikand
Anas chlorotis (I)
new zealandsk brunand
Anas formosa (II)
sibirisk krikand
Anas laysanensis (I)
laysanand
Anas nesiotis (I)
art af brunand
Anas querquedula
atlingand
Asarcornis scutulata (I)
hvidvinget and
Aythya innotata
madagaskar hvidøjet and
Aythya nyroca
hvidøjet and
Branta canadensis leucopareia (I)
aleutisk canadagås
Branta ruficollis (II)
rødhalset gås
Branta sandvicensis (I)
hawaiigås
Cairina moschata (III Honduras)
moskusand
Coscoroba coscoroba (II)
coskorobasvane
Cygnus melanco-ryphus (II)
sorthalset svane
Dendrocygna arborea (II)
cubatræand
Dendrocygna autumnalis (III Honduras)
sortbuget træand
Dendrocygna bicolor (III Honduras)
okkertræand
Mergus octosetaceus
brasiliansk skallesluger
Oxyura jamaicensis
amerikansk skarveand
Oxyura leucocephala (II)
hvidhovedet skarveand
Rhodonessa caryophyllacea (muligvis uddød) (I)
rosenhovedet and
Sarkidiornis melanotos (II)
knopgås
Tadorna cristata
koreagravand
APODIFORMES
Trochilidae
kolibrier
Trochilidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
kolibrier
Glaucis dohrnii (I)
art af kolibri
CHARADRII-FORMES
Burhinidae
trieler
Burhinus bistriatus (III Guatemala)
tostribet triel
Laridae
måger, terner
Larus relictus (I)
reliktmåge
Scolopacidae
spover, klirer
Numenius borealis (I)
eskimospove
Numenius tenuirostris (I)
tyndnæbbet spove
Tringa guttifer (I)
sakhalinklire
CICONIIFORMES
Ardeidae
hejrer
Ardea alba
sølvhejre
Bubulcus ibis
kohejre
Egretta garzetta
silkehejre
Balaenicipitidae
træskonæb
Balaeniceps rex (II)
træskonæb
Ciconiidae
storke
Ciconia boyciana (I)
manchurerstork
Ciconia nigra (II)
sort stork
Ciconia stormi
sundastork
Jabiru mycteria (I)
jabiru
Leptoptilos dubius
adjudantstork
Mycteria cinerea (I)
mangrovestork
Phoenicopteridae
flamingoer
Phoenicop-teridae spp. (II) (Und-tagen de arter, der er opført i bilag A)
flamingoer
Phoenicopterus ruber (II)
europæisk flamingo
Threskiornithidae
ibiser, skestorke
Eudocimus ruber (II)
rød ibis
Geronticus calvus (II)
kapibis
Geronticus eremita (I)
eremitibis
Nipponia nippon (I)
japansk ibis
Platalea leucorodia (II)
skestork
Pseudibis gigantea
kæmpeibis
COLUMBI-FORMES
Columbidae
duer
Caloenas nicobarica (I)
nicobardue
Claravis godefrida
hvidmasket grådue
Columba livia
klippedue
Ducula mindorensis (I)
mindoro-kejserdue
Gallicolumba luzonica (II)
dolkestikdue
Goura spp. (II)
kronduer
Leptotila wellsi
grenadajorddue
Nesoenas mayeri (III Mauritius)
rosendue
Streptopelia turtur
turteldue
CORACII-FORMES
Bucerotidae
næsehornsfugle
Aceros spp. (II) (Und-tagen de arter, der er opført i bilag A)
næsehornsfugle
Aceros nipalensis (I)
rødhalset rynkenæb
Anorrhinus spp. (II)
hornnæb
Anthraco-ceros spp. (II)
næsehornsfugle
Berenicornis spp. (II)
næsehornsfugle
Buceros spp. (II)(Und-tagen de arter, der er opført i bilag A)
næsehornsfugle
Buceros bicornis (I)
stor næsehornsfugl
Penelopides spp. (II)
hornfugle
Rhinoplax vigil (I)
hjelmnæse-hornsfugl
Rhyticeros spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
næsehornsfugle
Rhyticeros subruficollis (I)
gulpunget rynkenæb
CUCULIFORMES
Musophagidae
turakoer
Tauraco spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
turakoer
Tauraco bannermani (II)
camerounturako
FALCONI- FORMES
rovfugle (ørne, falke, høge, gribbe)
Falconiformes spp. (II)
(Undtagen de arter, der er opført i bilag A, samt én art af familien Cathartidae, der er opført i bilag C; ingen andre populationer i den familie er opført i bilagene til nærværende forordning)
rovfugle
Accipitridae
høge, ørne
Accipiter brevipes (II)
balkanhøg
Accipiter gentilis (II)
duehøg
Accipiter nisus (II)
spurvehøg
Aegypius monachus (II)
munkegrib
Aquila adalberti (I)
spansk kejserørn
Aquila chrysaetos (II)
kongeørn
Aquila clanga (II)
stor skrigeørn
Aquila heliaca (I)
kejserørn
Aquila pomarina (II)
lille skrigeørn
Buteo buteo (II)
musvåge
Buteo lagopus (II)
fjeldvåge
Buteo rufinus (II)
ørnevåge
Chondrohierax uncinatus wilsonii (I)
cubansk papegøjebaza
Circaetus gallicus (II)
slangeørn
Circus aeruginosus (II)
rørhøg
Circus cyaneus (II)
blå kærhøg
Circus macrourus (II)
steppehøg
Circus pygargus (II)
hedehøg
Elanus caeruleus (II)
blå glente
Eutriorchis astur (II)
madagaskar-slangehøg
Gypaetus barbatus (II)
lammegrib
Gyps fulvus (II)
gåsegrib
Haliaeetus spp. (I/II) (Haliaeetus albicilla er optaget på liste I; de andre arter er optaget på liste II)
havørne
Harpia harpyja (I)
harpy
Hieraaetus fasciatus (II)
høgeørn
Hieraaetus pennatus (II)
dværgørn
Leucopternis occidentalis (II)
sodrygget våge
Milvus migrans (II) (Undtagen Milvus migrans lineatus, som er opført i bilag B)
sort glente
Milvus milvus (II)
rød glente
Neophron percnopterus (II)
ådselgrib
Pernis apivorus (II)
hvepsevåge
Pithecophaga jefferyi (I)
fillipinsk abeørn
Cathartidae
vestgribbe
Gymnogyps californianus (I)
californisk kondor
Sarcoramphus papa (III Honduras)
kongekondor
Vultur gryphus (I)
andeskondor
Falconidae
falke
Falco araeus (I)
seycheller-tårnfalk
Falco biarmicus (II)
lannerfalk
Falco cherrug
(II)
slagfalk
Falco columbarius (II)
dværgfalk
Falco eleonorae (II)
eleonorafalk
Falco jugger (I)
laggarfalk
Falco naumanni (II)
lille tårnfalk
Falco newtoni (I) (Kun populationen på Seychellerne)
madagaskar-tårnfalk
Falco pelegrinoides (I)
berberfalk
Falco peregrinus (I)
vandrefalk
Falco punctatus (I)
mauritius-tårnfalk
Falco rusticolus (I)
jagtfalk
Falco subbuteo (II)
lærkefalk
Falco tinnunculus (II)
tårnfalk
Falco vespertinus (II)
aftenfalk
Pandionidae
fiskeørne
Pandion haliaetus (II)
fiskeørn
GALLIFORMES
Cracidae
Crax alberti (III Colombia)
blåknoppet hokko
Crax blumenbachii (I)
rødnæbbet hokko
Crax daubentoni (III Colombia)
gulknoppet hokko
Crax fasciolata
nøgenmasket hokko
Crax globulosa (III Colombia)
gullappet hokko
Crax rubra (III Colombia, Costa Rica, Guatemala og Honduras)
stor hokko
Mitu mitu (I)
alagoashokko
Oreophasis derbianus (I)
hornhokko
Ortalis vetula (III Guatemala/ Honduras)
brun chachalaca
Pauxi pauxi (III Colombia)
hjelmhokko
Penelope albipennis (I)
hvidvinget penelopehøne
Penelope purpurascens (III Honduras)
toppet penelopehøne
Penelopina nigra (III Guatemala)
chalopehøne
Pipile jacutinga (I)
sortpandet fløjtehøne
Pipile pipile (I)
trinidad-fløjtehøne
Megapodiidae
tallegallahøns, buskhøns
Macrocephalon maleo (I)
hammerhøne eller maleo
Phasianidae
ryper, perlehøns, agerhøns, fasaner, tragopaner
Argusianus argus (II)
argusfasan
Catreus wallichii (I)
wallichfasan
Colinus virginianus ridgwayi (I)
underart af bobwhitevagtel
Crossoptilon crossoptilon (I)
hvid ørefasan
Crossoptilon mantchuricum (I)
brun ørefasan
Gallus sonneratii (II)
grå junglehøne el. sonnerats junglehøne
Ithaginis cruentus (II)
blodfasan
Lophophorus impejanus (I)
glansfasan
Lophophorus lhuysii (I)
kinesisk glansfasan
Lophophorus sclateri (I)
hvidhalet glansfasan
Lophura edwardsi (I)
edwardsfasan
Lophura hatinhensis
vietnamildryg
Lophura imperialis (I)
kejserfasan
Lophura swinhoii (I)
swinhoes fasan
Meleagris ocellata (III Guatemala)
påfuglekalkun
Odontophorus strophium
halsbånd-standvagtel
Ophrysia superciliosa
uttar pradesh-vagtel
Pavo muticus (II)
grøn påfugl
Polyplectron bicalcaratum (II)
grå påfuglefasan
Polyplectron germaini (II)
vietnampåfugle-fasan
Polyplectron malacense (II)
malajpåfugle-fasan
Polyplectron napoleonis (I)
palawanpåfugle-fasan
Polyplectron schleier-macheri (II)
borneopåfugle-fasan
Rheinardia ocellata
(I)
topargus
Syrmaticus ellioti (I)
elliotts fasan
Syrmaticus humiae (I)
burmafasan
Syrmaticus mikado (I)
mikadofasan
Tetraogallus caspius (I)
kaspisk kongehøne
Tetraogallus tibetanus
(I)
tibetkongehøne
Tragopan blythii (I)
nagaland tragopan
Tragopan caboti (I)
cabots tragopan
Tragopan melanocephalus (I)
vestlig tragopan
Tragopan satyra (III Nepal)
satyrtragopan
Tympanuchus cupido attwateri (I)
art af præriehøne
GRUIFORMES
Gruidae
traner
Gruidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
traner
Grus americana (I)
trompetértrane
Grus canadensis (I/II) (Arten er optaget på liste II, men underarterne Grus canadensis nesiotes og Grus canadensis pulla er optaget på liste I)
prærietrane
Grus grus (II)
trane
Grus japonensis (I)
japansk trane
Grus leucogeranus (I)
snetrane
Grus monacha (I)
hættetrane
Grus nigricollis (I)
sorthalset trane
Grus vipio (I)
hvidhalset trane
Otididae
trapper
Otididae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
(Undtagen de arter, der er opført i bilag A, samt arterne Agapornis roseicollis (rosen-hovedet dværg-papegøje), Melopsittacus undulatus (undulat), Nymphicus hollandicus (nymfe-parakit) og Psittacula krameri (lille alexander-parakit), som ikke er opført i bilagene til nærværende forordning)
papegøjefugle
Cacatuidae
kakaduer
Cacatua goffiniana (I)
tanimbarka- kadue eller goffins kakadue
Cacatua haematuropygia (I)
filippinsk kakadue
Cacatua moluccensis (I)
molukkakadue
Cacatua sulphurea (I)
lille gultoppet kakadue
Probosciger aterrimus (I)
arakakadue eller palmekakadue
Loriidae
lorier, dværgpapegøjer
Eos histrio (I)
diademlori
Vini spp. (I/II) (Vini ultramarina er optaget på liste I, de øvrige arter er optaget på liste II)
vinilorier
Psittacidae
amazoner, araer, parakitter, papegøjer
Amazona arausiaca (I)
blåhovedet amazone
Amazona auropalliata (I)
gulnakket amazone
Amazona barbadensis (I)
guldskuldret amazone eller rothschilds amazone
Amazona brasiliensis (I)
rødhalet amazone eller purpurblåkindet amazone
Amazona finschi (I)
lillakronet amazone eller finchs amazone
Amazona guildingii (I)
kongeamazone eller guildings amazone
Amazona imperialis (I)
kejseramazone
Amazona leucocephala (I)
cuba-amazone
Amazona oratrix (I)
(dobbelt) gulhovedet amazone
Amazona pretrei (I)
pragtamazone eller petreis amazone
Amazona rhodocorytha
(I)
rødpandet amazone
Amazona tucumana (I)
tucuman-amazone
Amazona versicolor (I)
St. Lucia-amazone eller mangefarvet amazone
Amazona vinacea (I)
vinrød amazone
Amazona viridigenalis
(I)
grønkindet amazone
Amazona vittata (I)
Puerto Rico-amazone
Anodorhynchus spp. (I)
havblå, hyacint og indigoara
Ara ambiguus (I)
stor grøn ara eller stor militær/ soldaterara
Ara glaucogularis (I)
blåstrubet ara eller candinde ara
Ara macao (I)
lyserød ara
Ara militaris (I)
lille soldaterara eller lille militærara
Ara rubrogenys (I)
rødøret ara
Cyanopsitta spixii (I)
spix's ara
Cyanoramphus cookii (I)
norfolk øens parakit
Cyanoramphus forbesi (I)
chatham øens springparakit
Cyanoramphus novaezelandiae (I)
gedeparakit
Cyanoramphus saisseti (I)
Cyclopsitta diophthalma coxeni (I)
coxen's dobbeltøjet figenpapegøje
Eunymphicus cornutus (I)
hornparakit
Guarouba guarouba (I)
guldparakit
Neophema chrysogaster (I)
guldbuget græsparakit
Ognorhynchus icterotis (I)
guløret parakit
Pezoporus occidentalis (muligvis uddød) (I)
natparakit
Pezoporus wallicus (I)
jordparakit
Pionopsitta pileata (I)
rødpandet pragtpapegøje
Primolius couloni (I)
blåhovedet dværgara
Primolius maracana (I)
rødrygget dværgara
Psephotus chrysopterygius (I)
guldskuldret sangparakit
Psephotus dissimilis (I)
sortkappet sangparakit eller hooded parakit
Psephotus pulcherrimus (muligvis uddød) (I)
paradis(sang)-parakit
Psittacula echo (I)
mauritius-alexanderparakit
Pyrrhura cruentata (I)
blåstrubet conure
Rhynchopsitta spp. (I)
araparakitter eller tyknæbs-parakitter
Strigops habroptilus (I)
uglepapegøje
RHEIFORMES
Rheidae
nanduer
Pterocnemia pennata (I) (Undtagen Pterocnemia pennata pennata, der er opført i bilag B)
lille nandu
Pterocnemia pennata pennata (II)
underart af lille nandu
Rhea americana (II)
nandu
SPHENISCI-FORMES
Spheniscidae
pingviner
Spheniscus demersus (II)
brillepingvin
Spheniscus humboldti (I)
humboldt-pingvin
STRIGIFORMES
ugler
STRIGI-FORMES spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
ugler
Strigidae
ugler
Aegolius funereus (II)
perleugle
Asio flammeus (II)
mosehornugle
Asio otus (II)
skovhornugle
Athene noctua (II)
kirkeugle
Bubo bubo (II) (Undtagen Bubo bubo bengalensis, som er opført i bilag B)
stor hornugle
Glaucidium passerinum (II)
spurveugle
Heteroglaux blewitti (I)
skovkirkeugle
Mimizuku gurneyi (I)
mindanao-hornugle
Ninox natalis (I)
juleø-høgeugle
Ninox novaeseelandiae undulata (I)
newzealandsk høgeugle
Nyctea scandiaca (II)
sneugle
Otus ireneae (II)
sokoke-dværghornugle
Otus scops (II)
dværghornugle
Strix aluco (II)
natugle
Strix nebulosa (II)
lapugle
Strix uralensis (II) (Undtagen Strix uralensis davidi, som er opført i bilag B)
slagugle
Surnia ulula (II)
høgeugle
Tytonidae
slørugler
Tyto alba (II)
slørugle
Tyto soumagnei (I)
madagaskar-slørugle
STRUTHIONI-FORMES
Struthionidae
struds
Struthio camelus (I) (Kun popu-lationerne i Algeriet, Burkina Faso, Cameroun, Den Central-afrikanske Republik, Tchad, Mali, Mauritanien, Marokko, Niger, Nigeria, Senegal og Sudan; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning)
struds
TINAMIFORMES
Tinamidae
tinamuer
Tinamus solitarius (I)
olivengrå tinamu
TROGONI-FORMES
Trogonidae
trongoner
Pharomachrus mocinno
(I)
quetzal
REPTILIA
krybdyr
CROCODYLIA
alligatorer, kaimaner, krokodiller
CROCO-DYLIA spp. (II) (Und-tagen de arter, der er opført i bilag A)
alligatorer, kaimaner, krokodiller
Alligatoridae
alligatorer, kaimaner
Alligator sinensis (I)
kinesisk alligator
Caiman crocodilus apaporiensis
(I)
rio apaporis brillekaiman
Caiman latirostris (I) (Undtagen populationen i Argentina, der er opført i bilag B)
bredsnudet kaiman
Melanosuchus niger (I) (Undtagen populationen i Brasilien, der er opført i bilag B, og populationen i Ecuador, som er opført i bilag B, og som er omfattet af en årlig eksportkvote på nul, indtil CITES-sekretariatet og »IUCN/SSC Crocodile Specialist Group« har godkendt en årlig eksport-kvote)
sort kaiman
Crocodylidae
krokodiller
Crocodylus acutus (I) (Undtagen populationen i Cuba, der er opført i bilag B)
spidssnudet krokodille
Crocodylus cataphractus (I)
panserkrokodille
Crocodylus intermedius (I)
orinoco krokodille
Crocodylus mindorensis (I)
mindoro-krokodille
Crocodylus moreletii (I) (Undtagen populationerne i Belize og Mexico, som er opført i bilag B med en kvote på nul for vilde enheder, der forhandles til kommercielle formål)
morelets krokodille
Crocodylus niloticus (I) (Undtagen populationerne i Botswana, Ægypten [med en kvote på nul for vilde enheder, der forhandles til kommercielle formål], Ethiopien, Kenya, Madagascar, Malavi, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Uganda, Tanzania [betinget af en årlig export kvota af højst 1600 vilde enheder, heriblandt jagttrofæerudover enheder opdrættet i fangeskab], Zambia and Zimbabwe; disse populationer er opført i bilag B)
nilkrokodille
Crocodylus palustris (I)
sumpkrokodille
Crocodylus porosus (I) (Undtagen populationerne i Australien, Indonesien og Papua Ny Guinea, der er opført i bilag B)
saltvands-krokodille
Crocodylus rhombifer (I)
cuba-krokodille
Crocodylus siamensis (I)
siam-krokodille
Osteolaemus tetraspis (I)
vestafrikansk dværgkrokodille eller kortsnudet krokodille
Tomistoma schlegelii
(I)
falsk gavial
Gavialidae
gangesgavial
Gavialis gangeticus(I)
gangesgavial
RHYNCHO-CEPHALIA
Sphenodontidae
tuataraer eller broøgler
Sphenodon spp. (I)
tuataraer eller broøgler
SAURIA
Agamidae
tornhaleagamer
Uromastyx spp. (II)
bælte- og pladeøgler
Chamaeleonidae
kamæleoner
Bradypodion spp. (II)
dværg-kamæleoner
Brookesia spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
dværg-kamæleoner
Brookesia perarmata (I)
art af dværgkamæleon
Calumma spp. (II)
kamæleoner
Chamaeleo spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
kamæleoner
Chamaeleo chamaeleon
(II)
europæisk kamæleon
Furcifer spp. (II)
madagaskiske kamæleoner
Kinyongia spp. (II)
dværg-kamæleoner
Nadzikambia spp. (II)
dværg-kamæleoner
Cordylidae
bælte- og pladeøgler
Cordylus spp. (II)
ægte bæltefirben
Gekkonidae
gekkoer
Cyrtodactylus serpensinsula (II)
art af nøgenfinger-gekko
Hoplodactylus spp. (III New Zealand)
arter af gekkoer
Naultinus spp. (III New Zealand)
grøn gekko fra New Zealand
Phelsuma spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
daggekkoer
Phelsuma guentheri
(II)
art af daggekko
Uroplatus spp. (II)
bladhalegekkoer
Helodermatidae
giftøgler
Heloderma spp. (II) (Undtagen de underarter, der er opført i bilag A)
giftøgler
Heloderma horridum charlesbogerti (I)
guatemala gilaøgle
Iguanidae
leguaner
Amblyrhynchus cristatus (II)
havleguan
Brachylophus spp. (I)
Fiji-leguaner
Conolophus spp. (II)
Galapagos-leguaner
Ctenosaura bakeri (II)
leguaner fra øen Utila
Ctenosaura oedirhina
(II)
leguaner fra øen Roatán
Ctenosaura melanosterna (II)
leguaner fra Rio Aguan-dalen
Ctenosaura palearis
(II)
leguaner fra Guatemala
Cyclura spp. (I)
næsehorns-leguaner
Iguana spp. (II)
leguaner
Phrynosoma blainvillii (II)
Phrynosoma cerroense (II)
Phrynosoma coronatum (II)
art af tudseleguan
Phrynosoma wigginsi (II)
Sauromalus varius (I)
san esteban island chuckwalla
Lacertidae
firben
Gallotia simonyi (I)
hierro kæmpefirben
Podarcis lilfordi (II)
lilfords murfirben
Podarcis pityusensis (II)
ibiza murfirben
Scincidae
skinker
Corucia zebrata (II)
snohaleskink
Teiidae
tejuer
Crocodilurus amazonicus (II)
art af teju
Dracaena spp. (II)
krokodilletejuer
Tupinambis spp.(II)
ægte tejuer
Varanidae
varaner
Varanus spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
varaner
Varanus bengalensis (I)
bengalsk varan
Varanus flavescens (I)
gul varan
Varanus griseus (I)
ørkenvaran
Varanus komodoensis (I)
komodovaran
Varanus nebulosus (I)
art af varan
Varanus olivaceus (II)
grays varan
Xenosauridae
krokodillehale-øgle
Shinisaurus crocodilurus (II)
krokodillehale-øgle
SERPENTES
slanger
Boidae
boaer
Boidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
boaer
Acrantophis spp. (I)
madagascar-boaer
Boa constrictor occidentalis (I)
argentinsk kongeboa
Epicrates inornatus (I)
puerto rico boa
Epicrates monensis (I)
mona island boa
Epicrates subflavus (I)
jamaica boa
Eryx jaculus (II)
europæisk sandboa
Sanzinia madagascariensis (I)
madagascar-boa
Bolyeriidae
round island boaer
Bolyeriidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
round island boaer
Bolyeria multocarinata (I)
round island boa
Casarea dussumieri (I)
round island keel-scaled boa
Colubridae
snoge
Atretium schistosum (III Indien)
art af asiatisk vandsnog
Cerberus rynchops (III Indien)
hundehovedet vandsnog
Clelia clelia (II)
mussurana
Cyclagras gigas (II)
falsk vandkobra
Elachistodon westermanni (II)
indisk ægslange
Ptyas mucosus (II)
indisk rottesnog
Xenochrophis piscator (III Indien)
art af asiatisk vandsnog
Elapidae
kobraer, koralslanger
Hoploce-phalus bungaroides (II)
art af australsk giftsnog
Micrurus diastema (III Honduras)
art af mellem-amerikansk koralslange
Micrurus nigrocinctus (III Honduras)
art af latin-amerikansk koralslange
Naja atra (II)
kinesisk kobra
Naja kaouthia (II)
monokell kobra
Naja manda-layensis (II)
burmesisk spyttekobra
Naja naja (II)
indisk kobra
Naja oxiana (II)
oxus kobra
Naja philippinensis (II)
filippinsk kobra
Naja sagittifera (II)
art af kobra
Naja samarensis (II)
art af kobra
Naja siamensis (II)
indokinesisk kobra
Naja sputatrix (II)
malaysisk spyttekobra
Naja sumatrana (II)
sumatraspyttekobra
Ophiophagus hannah (II)
kongekobra
Loxocemidae
mexicansk dværgboa
Loxocemidae spp. (II)
mexicansk dværgboa
Pythonidae
kvælerslanger
Pythonidae spp. (II) (undtagen de underarter, der er opført i bilag A)
kvælerslanger
Python molurus molurus (I)
lys tigerpython
Tropidophiidae
dværgboaer
Tropidophiidae spp. (II)
dværgboaer
Viperidae
hugorme
Crotalus durissus (III Honduras)
sydamerikansk klapperslange
Crotalus durissus unicolor
art af sydamerikansk klapperslange
Daboia russelii (III India)
russels hugorm
Vipera latifii
latifis hugorm
Vipera ursinii (I) (Kun populationen i Europa med undtagelse af det område, der tidligere udgjorde USSR; sidstnævnte populationer er ikke opført i bilagene til nærværende forordning)
orsinis hugorm
Vipera wagneri (II)
wagners hugorm
TESTUDINES
Carettochelyidae
ny guinea-blødskildpadder
Carettochelys insculpta (II)
ny guinea-blødskildpadde
Chelidae
slange-skildpadder
Chelodina mccordi (II)
art af slangehals-skildpadde
Pseudemydura umbrina (I)
art af australsk slangehals-skildpadde
Cheloniidae
havskildpadder
Cheloniidae spp. (I)
havskildpadder
Chelydridae
snapskildpadder
Macrochelys temminckii (III Amerikas Forenede Stater)
alligator-skildpadde
Dermatemydidae
tabasco-skildpadde
Dermatemys mawii (II)
tabasco-skildpadde
Dermochelyidae
læderskildpadde
Dermochelys coriacea (I)
læderskildpadde
Emydidae
æskeskildpaddersumpskildpadder
Chrysemys picta
guldskildpadder
Glyptemys insculpta
(II)
skovskildpadde
Glyptemys muhlenbergii
(I)
muhlenbergs sumpskildpadde
Graptemys spp. (III Amerikas Forenede Stater)
landkort-skildpadder
Terrapene spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
æskeskildpadder
Terrapene coahuila (I)
coahuila æskeskildpadde
Trachemys scripta elegans
rødøret terrapin
Geoemydidae
Batagur affinis
(I)
Batagur baska
(I)
batagur-skildpadde
Batagur spp. (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
Cuora spp. (II)
asiatiske æskeskildpadder
Geoclemys hamiltonii (I)
art af asiatisk sumpskildpadde
Geoemyda spengleri (III Kina)
bladskildpadde
Heosemys annandalii (II)
tempel-skildpadde
Heosemys depressa
(II)
art af damskildpadde
Heosemys grandis
(II)
asiatisk kæmpedamskildpadde
Heosemys spinosa
(II)
pigget skildpadde
Leucoce-phalon yuwonoi
(II)
sulawesi skovskildpadde
Malayemys macro-cephala (II)
art af flodskildpadde
Malayemys subtrijuga (II)
art af flodskildpadde
Mauremys annamensis (II)
annam vandskildpadde
Mauremys iversoni (III Kina)
art af sumpskildpadde
Mauremys megalo-cephala (III Kina)
art af sumpskildpadde
Mauremys mutica (II)
art af sumpskildpadde
Mauremys nigricans (III Kina)
art af sumpskildpadde
Mauremys pritchardi (III Kina)
art af sumpskildpadde
Mauremys reevesii (III Kina)
reeves' sumpskildpadde
Mauremys sinensis (III Kina)
kinesisk stribet sumpskildpadde
Melanochelys tricarinata
(I)
kinesisk trekølskildpadde
Morenia ocellata (I)
art af asiatisk sumpskildpadde
Notochelys platynota
(II)
art af asiatisk sumpskildpadde
Ocadia glyphistoma (III Kina)
art af stribet sumpskildpadde
Ocadia philippeni (III Kina)
art af stribet sumpskildpadde
Orlitia borneensis (II)
malaysisk kæmpe-skildpadde
Pangshura spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
arter af tagskildpadde
Pangshura tecta (I)
indisk tagskildpadde
Sacalia bealei (III Kina)
art af skildpadde
Sacalia pseudocellata (III Kina)
art af skildpadde
Sacalia quadriocellata (III Kina)
fireøjet skildpadde
Sieben-rockiella crassicollis (II)
art af sumpskildpadde
Sieben-rockiella leytensis (II)
filippinsk sumpskildpadde
Platysternidae
afrikansk art af pelomedusid
Platysternon megace-phalum (II)
afrikansk art af pelomedusid
Podocnemididae
skjulthalsede skildpadder
Erymno-chelys madagasca-riensis (II)
art af pelomedusid fra Madagaskar
Peltoce-phalus dumerilianus (II)
afrikansk art af pelomedusid
Podocnemis spp. (II)
sydamerikanske pelomedusider
Testudinidae
landskildpadder
Testudinidae spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for Geochelone sulcata for enheder, der indfanges i naturen og forhandles i primært kommercielle formål)
landskildpadder
Astrochelys radiata (I)
stråleskildpadde
Astrochelys yniphora (I)
plovfure-skildpadde
Chelonoidis nigra (I)
galapagos skildpadde
Gopherus flavomarginatus (I)
meksikansk goferskildpadde
Malacochersus tornieri (II)
pandekage-skildpadde
Psammobates geometricus (I)
geometrisk landskildpadde
Pyxis arachnoides (I)
edderkoppe-skildpadde
Pyxis planicauda (I)
fladhalet skildpadde
Testudo graeca (II)
maurisk landskildpadde
Testudo hermanni (II)
græsk landskildpadde
Testudo kleinmanni (I)
ægyptisk landskildpadde
Testudo marginata (II)
bredrandet landskildpadde
Trionychidae
blødskilpadder, spiselige sumpskildpadder
Amyda cartilaginea (II)
art af asiatisk blødskildpadde
Apalone spinifera atra (I)
art af meksikansk blødskildpadde
Aspideretes gangeticus
(I)
ganges blødskildpadde
Aspideretes hurum (I)
art af asiatisk blødskildpadde
Aspideretes nigricans
(I)
sort blødskildpadde
Chitra spp. (II)
art af blødskildpadde
Lissemys punctata (II)
indisk klapblød-skildpadde
Lissemys scutata (II)
art af asiatisk klapblødskildpadde
Palea steindachneri (III Kina)
art af blødskildpadde
Pelochelys spp. (II)
arter af blødskildpadde
Pelodiscus axenaria (III Kina)
hunan blødskjold-skildpadde
Pelodiscus maackii (III Kina)
amur blødskjold-skildpadde
Pelodiscus parviformis (III Kina)
kinesisk blødskjold-skildpadde
Rafetus swinhoei (III Kina)
yangtze blødskjold-skildpadde
AMPHIBIA
padder
ANURA
frøer og tudser
Bufonidae
tudser
Altiphrynoides spp. (I)
ethiopiske tudser
Atelopus zeteki
(I)
art af panama tudse
Bufo periglenes (I)
gylden tudse
Bufo superciliaris (I)
cameroon tudse
Nectophrynoides spp. (I)
levende fødende frøer fra vestafrika
Nimbaphrynoides spp. (I)
tanzanianske tudser
Spinophrynoides spp. (I)
osgoods ethiopiske tudser
Calyptocephalel-lidae
Calyptoce-phalella gayi (III Chile)
Dendrobatidae
giftfrøer
Allobates femoralis
(II)
art af giftfrø
Allobates zaparo (II)
art af giftfrø
Cryptophyllobates azureiventris (II)
art af giftfrø
Dendrobates spp. (II)
pilegiftfrøer eller farvefrøer
Epipedobates spp. (II)
pilegiftfrøer eller farvefrøer
Phyllobates spp. (II)
pilegiftfrøer eller farvefrøer
Hylidae
Agalychnis spp. (II)
Mantellidae
mantellaer
Mantella spp. (II)
mantellaer
Microhylidae
tomatfrøer
Dyscophus antongilii
(I)
tomatfrø
Scaphio-phryne gottlebei
(II)
art af frø
Ranidae
springfrø-familien
Conraua goliath
goliathfrø
Euphlyctis hexadactylus (II)
art af asiatisk frø
Hoploba-trachus tigerinus (II)
tigerfrø
Rana catesbeiana
amerikansk oksefrø
Rheobatrachidae
platypusfrøer
Rheoba-trachus spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
Pristidae spp. (I) (Undtagen de arter, der er opført under bilag B)
savrokker
Pristis microdon (II) (Udeluk-kende med det formål at tillade international handel med levende dyr til hensigts-mæssige og acceptable akvarier primært til bevaringsformål. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overens-stemmelse hermed.)
ferskvands-savrokker
ACTINOPTERYGII
fisk
ACIPENSERI-FORMES
ACIPENSE-RIFORMES spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
stører
Acipenseridae
stører
Acipenser brevirostrum (I)
kortnæset stør
Acipenser sturio (I)
almindelig stør
ANGUILLI-FORMES
Anguillidae
ferskvandsål
Anguilla anguilla (II)
europæisk ål
CYPRINIFORMES
Catostomidae
cui-ui
Chasmistes cujus (I)
cui-ui
Cyprinidae
karpefamilien
Caecobarbus geertsi (II)
art af blind hulefisk
Probarbus jullieni (I)
ikan temoleh
OSTEOGLOSSI-FORMES
Osteoglossidae
arapaimaer, bentunger
Arapaima gigas (II)
arapaima
Scleropages formosus (I)
asiatisk arowana
PERCIFORMES
Labridae
læbefiskfamilien
Cheilinus undulatus (II)
napoleonfisk
Sciaenidae
trommefisk eller ørnefisk
Totoaba macdonaldi (I)
totuava
SILURIFORMES
Pangasiidae
pangaside maller
Pangasianodon gigas (I)
kæmpemalle
SYNGNATHI-FORMES
Syngnathidae
nålefisk, søheste
Hippocampus spp. (II)
søheste
SARCOPTERYGII
lungefisk
CERATODONTI-FORMES
Ceratodontidae
australsk lungefisk
Neoceratodus forsteri (II)
australsk lungefisk
COELACANTHI-FORMES
Latimeriidae
blå fisk
Latimeria spp. (I)
blå fisk
PIGHUDER (SØSTJERNER, SLANGE-STJERNER, SØPINDSVIN OG SØPØLSER)
HOLOTHURO-IDEA
søpølsefamilie
ASPIDOCHI-ROTIDA
Stichopodidae
søagurker
Isostichopus fuscus (III Ecuador)
art af søagurk
ARTHROPODA (LEDDYR)
ARACHNIDA
edderkopper og skorpioner
ARANEAE
Theraphosidae
taranteller eller fugleedder-kopper
Aphonopelma albiceps
(II)
Aphonopelma pallidum
(II)
art af fugle-edderkop
Brachypelma spp. (II)
arter af fugle-edderkopper
SCORPIONES
Scorpionidae
skorpioner
Pandinus dictator (II)
art af skorpion
Pandinus gambiensis (II)
art af skorpion
Pandinus imperator
(II)
kejserskorpion
INSECTA
insekter
COLEOPTERA
biller
Lucanidae
eghjorte
Colophon spp. (III Sydafrika)
kap eghjort
Scarabaeidae
skarabæer
Dynastes satanas (II)
LEPIDOPTERA
sommerfugle
Nymphalidae
Agrias amydon boliviensis (III Bolivia)
Morpho godartii lachaumei (III Bolivia)
Prepona praeneste buckleyana (III Bolivia)
Papilionidae
svalehaler
Atrophaneura jophon (II)
sri lanka rose
Atrophaneura palu
palu svalehale
Atrophaneura pandiyana (II)
malabar rose
Bhutanitis spp. (II)
arter af svalehale
Graphium sandawanum
art af svalehale
Graphium stresemanni
seram svalehale
Ornithoptera spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A)
CACTA-CEAE spp. (II) (Und-tagen de arter, der er opført i bilag A og Pereskia spp., Pereskiopsis spp. og Quiabentia spp.)(27) #4
kaktus
Ariocarpus spp. (I)
Astrophytum asterias (I)
Aztekium ritteri (I)
Coryphantha werdermannii (I)
Discocactus spp. (I)
Echinocereus ferreirianus ssp. lindsayi (I)
Echinocereus schmollii (I)
Escobaria minima (I)
Escobaria sneedii (I)
Mammillaria pectinifera (I)
Mammillaria solisioides (I)
Melocactus conoideus (I)
Melocactus deinacanthus (I)
Melocactus glaucescens (I)
Melocactus paucispinus (I)
Obregonia denegrii (I)
Pachycereus militaris (I)
Pediocactus bradyi (I)
Pediocactus knowltonii (I)
Pediocactus paradinei (I)
Pediocactus peeblesianus (I)
Pediocactus sileri (I)
Pelecyphora spp. (I)
Sclerocactus brevihamatus ssp. tobuschii (I)
Sclerocactus erectocentrus (I)
Sclerocactus glaucus (I)
Sclerocactus mariposensis (I)
Sclerocactus mesae-verdae (I)
Sclerocactus nyensis (I)
Sclerocactus papyracanthus (I)
Sclerocactus pubispinus (I)
Sclerocactus wrightiae (I)
Strombocactus spp. (I)
Turbinicarpus spp. (I)
Uebelmannia spp. (I)
CARYOCARA-CEAE
ajos
Caryocar costaricense (II) #4
ajillo
COMPOSITAE (ASTERACEAE)
kurvblomster
Saussurea costus (I) (også kendt som S. lappa, Aucklandia lappa eller A. costus)
costus
CRASSULACEAE
stenurter
Dudleya stolonifera (II)
Dudleya traskiae (II)
CUCURBITA-CEAE
græskarfamilien
Zygosicyos pubescens (II) (også kendt som Xerosicyos pubescens)
Zygosicyos tripartitus (II)
CUPRESSACEAE
cypresser
Fitzroya cupressoides (I)
fitzroya
Pilgerodendron uviferum (I)
pilgerodendron
CYATHEACEAE
træbregner
Cyathea spp. (II) #4
træbregner
CYCADACEAE
koglepalmer
CYCADA-CEAE spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4
koglepalmer
Cycas beddomei (I)
indisk cykas
DICKSONIA-CEAE
træbregner
Cibotium barometz (II) #4
Dicksonia spp. (II) (Kun populationer-ne i Nord-, Syd- og Mellem-amerika; ingen andre populationer er opført i bilagene til nærværende forordning. Omfatter synonymerne Dicksonia berteriana, D. externa, D. sellowiana og D. stuebelii) #4
træbregner
DIDIEREACEAE
didiereaer
DIDIEREA-CEAE spp. (II) #4
DIOSCOREA-CEAE
yams
Dioscorea deltoidea (II) #4
art af yams
DROSERACEAE
soldug
Dionaea muscipula (II) #4
venus' fluefanger
EUPHORBIA-CEAE
vortemælk
Euphorbia spp. (II) #4
(Kun sukkulenter, undtagen:
1) Euphorbia misera
2) kunstigt opforme- rede enheder af kultivarer af
Euphor- bia tri- gona
3) kunstigt opforme- rede, Euphorbia lactea, når de er podet på en kunstigt opfor- meret grund- stamme af Euphorbia neriifolia og er:
- kam- formede
- vifte- formede eller
- farve- mutere- de
4) kunstigt opforme- rede enheder af kultivarer af Euphorbia »Milii«, når de:
- let kan genken- des som kunstigt opfor- merede enheder og indføres i eller (re)eks- porteres fra Fælles- skabet i forsendel- ser på 100 plan- ter eller flere, som ikke er om- fattet af forordnin- gens bestem- melser og
5) arter omfattet af bilag A)
vortemælk
Euphorbia ambovombensis (I)
Euphorbia capsainte-mariensis (I)
Euphorbia cremersii (I) (Omfatter formen viridifolia og var. rakotozafyi)
Euphorbia cylindrifolia (I) (Omfatter ssp. tuberifera)
Euphorbia decaryi (I) (Omfatter vars. ampanihyensis, robinsonii og sprirosticha)
Euphorbia francoisii (I)
Euphorbia handiensis (II)
Euphorbia lambii (II)
Euphorbia moratii (I) (Omfatter vars. antsingiensis, bemarahensis og multiflora)
Euphorbia parvicyathophora (I)
Euphorbia quartziticola (I)
Euphorbia stygiana (II)
Euphorbia tulearensis (I)
FOUQUIERI-ACEAE
ocotillos, boojums
Fouquieria columnaris (II) #4
Fouquieria fasciculata (I)
Fouquieria purpusii (I)
GNETACEAE
joint firs
Gnetum montanum (III Nepal) #1
JUGLANDACEAE
valnød
Oreomunnea pterocarpa (II) #4
gavilàn
LAURACEAE
Aniba rosaeodora (II) (Også kendt som A. duckei) #12
rosentræ
LEGUMINOSAE
(FABACEAE)
bælgplante eller ærteblomst
Caesalpinia echinata (II) #x10
brasiltræ
Dalbergia nigra (I)
rio-palisander
Dalbergia retusa (III Guatemala) (Kun populationen i Guatemala; alle andre populationer er opført i bilag D) #5
art af rosentræ
Dalbergia stevensonii (III Guatemala) (Kun populationen i Guatemala; alle andre populationer er opført i bilag D) #5
art af rosentræ
Dipteryx panamensis (III Costa Rica / Nicaragua)
almendro
Pericopsis elata (II) #5
afrormosia
Platymiscium pleiostachyum (II) #4
cristobal
Pterocarpus santalinus (II) #7
rød sandel
LILIACEAE
liljer
Aloe spp. (Undtagen de arter, der er opført under bilag A, og Aloe vera; også kendt som Aloe barbadensis, der ikke er opført i bilagene til forordningen) #4
aloe
Aloe albida (I)
Aloe albiflora (I)
Aloe alfredii (I)
Aloe bakeri (I)
Aloe bellatula (I)
Aloe calcairophila (I)
Aloe compressa (I) (Omfatter vars. paucituberculata, rugosquamosa og schistophila)
Aloe delphinensis (I)
Aloe descoingsii (I)
Aloe fragilis (I)
Aloe haworthioides (I) (Omfatter var. aurantiaca)
Aloe helenae (I)
Aloe laeta (I) (omfatter var. maniaensis)
Aloe parallelifolia (I)
Aloe parvula (I)
Aloe pillansii (I)
Aloe polyphylla (I)
Aloe rauhii (I)
Aloe suzannae (I)
Aloe versicolor (I)
Aloe vossii (I)
MAGNOLIACEAE
magnolia
Magnolia liliifera var. obovata (III Nepal) #1
safan
MELIACEAE
mahogni
Cedrela fissilis (III Bolivia) (Kun populationen i Bolivia; alle andre populationer er opført i bilag D) #5
Cedrela lilloi (III Bolivia) (Kun populationen i Bolivia; alle andre populationer er opført i bilag D) #5
Cedrela odorata (III Bolivia / Brasilien / Columbia / Guatemala / Peru) (Kun populationerne i de lande, der opførte arten i liste III; alle andre populationer er opført i bilag D) #5
cigarkassetræ
Swietenia humilis (II) #4
art af mahogni
Swietenia macrophylla (II) (populationen i Neotroperne - omfatter Mellem- og Sydamerika samt Caribien) #6
bredbladet mahogni
Swietenia mahagoni (II) #5
cuba-mahogni
NEPENTHACEAE
kandebærere (gamle verden)
Nepenthes spp. (II) (Undtagen de arter, der er opført i bilag A) #4
tropiske kandebærere
Nepenthes khasiana (I)
art af kandebærer
Nepenthes rajah (I)
art af kandebærer
ORCHIDACEAE
orkideer
ORCHID-ACEAE spp. (II) (Und-tagen de arter, der er opført i bilag A)(28) #4
orkideer
For alle de følgende bilag A-orkidéarter gælder forordningens bestemmelser ikke for frøplantekulturer og vævs-kulturer, når:
— de opnås in vitro, i faste eller flydende medier, og
— enhederne opfylder defini- tionen på »kun- stigt opforme ret« i overens stemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EFT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Rådets forordning (EØF) nr. 3626/82 af 3. december 1982 om gennemførelse i Fællesskabet af konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (EFT L 384 af 31.12.1982, s. 1).
Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (EFT L 358 af 18.12.1986, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EFT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
Populationen i Argentina (opført i bilag B):Udelukkende med det formål at tillade international handel med uld fra levende vikunjaer af de populationer, der er optaget i bilag B, produkter af uld og afledte forarbejdede produkter og andre håndværksprodukter. Tøjets vrangside skal være forsynet med det logo, der er vedtaget af de oprindelseslande, som er medlemmer af »Convenio para la conservación y manejo de la vicuña«, samt kanterne med ordene »VICUÑA - ARGENTINA«. Andre produkter skal være forsynet med et mærke, som er præget med logoet og betegnelsen »VICUÑA-ARGENTINA-ARTESANÍA«. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed.
Populationen i Bolivia (opført i bilag B):Udelukkende med det formål at tillade international handel med uld fra levende vikunjaer samt tøj og andre genstande fremstillet heraf, herunder luksusartikler og strikvarer. Tøjets vrangside skal være forsynet med det logo, der er vedtaget af de oprindelseslande, som er medlemmer af »Convenio para la conservación y manejo de la vicuña«, samt kanterne med ordene »VICUÑA - BOLIVIA«. Andre produkter skal være forsynet med et mærke, som er præget med logoet og betegnelsen »VICUÑA-BOLIVIA-ARTESANÍA«. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed.
Populationen i Chile (opført i bilag B):Udelukkende med det formål at tillade international handel med uld fra levende vikunjaer af de populationer, der er optaget i bilag B, samt tøj og andre genstande fremstillet heraf, herunder luksusartikler og strikvarer. Tøjets vrangside skal være forsynet med det logo, der er vedtaget af de oprindelseslande, som er medlemmer af »Convenio para la conservación y manejo de la vicuña«, samt kanterne med ordene »VICUÑA - CHILE«. Andre produkter skal være forsynet med et mærke, som er præget med logoet og betegnelsen »VICUÑA-CHILE-ARTESANÍA«. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed.
Populationen i Peru (opført i bilag B):Udelukkende med det formål at tillade international handel med uld fra levende vikunjaer og med det på tidspunktet for det niende partsmøde (november 1994) eksisterende lager på 3249 kg uld samt tøj og andre genstande fremstillet heraf, herunder luksusartikler og strikvarer. Tøjets vrangside skal være forsynet med det logo, der er vedtaget af de oprindelseslande, som er medlemmer af »Convenio para la conservación y manejo de la vicuña«, samt kanterne med ordene »VICUÑA - PERU«. Andre produkter skal være forsynet med et mærke, som er præget med logoet og betegnelsen »VICUÑA-PERU-ARTESANÍA«. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed.
Alle arter er optaget på liste II undtagen Balaena mysticetus, Eubalaena spp., Balaenoptera acutorostrata (undtagen populationen i Vestgrønland), Balaenoptera bonaerensis, Balaenoptera borealis, Balaenoptera edeni, Balaenoptera musculus, Balaenoptera omurai,, Balaenoptera physalus, Megaptera novaeangliae, Orcaella heinsohni, Sotalia spp., Sousa spp., Eschrichtius robustus, Lipotes vexillifer, Caperea marginata, Neophocaena phocaenoides, Phocoena sinus, Physeter macrocephalus, Platanista spp., Berardius spp., Hyperoodon spp., som er optaget på liste I. Enheder af arter, som er optaget på konventionens liste II, herunder andre varer og afledte produkter end kødprodukter til kommercielle formål, som den grønlandske befolkning fanger under en af myndighederne udstedt licens, betragtes som henhørende under bilag B. Der er fastsat en årlig eksportkvote på nul for levende enheder fra Sortehavsbestanden af Tursiops truncatus, der indfanges i naturen og forhandles i primært kommercielle formål.
Populationerne i Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe (opført i bilag B):Udelukkende med det formål at tillade: a) eksport af jagttrofæer til ikke-kommercielle formål; b) handel med levende dyr til hensigtsmæssige og acceptable bestemmelsessteder, jf. Resolution Conf. 11.20 for Botswana og Zimbabwe og til in situ-bevaringsprogrammer for Namibia og Sydafrika; c) handel med huder; d) handel med hår; e) handel med lædervarer til kommercielle eller ikke-kommercielle formål for Botswana, Namibia og Sydafrika og for ikke-kommercielle formål for Zimbabwe; f) handel med individuelt mærkede og certificerede udskårne elfenbensamuletter »Ekipas« indlejret i færdigforarbejdede smykker til ikke-kommercielle formål for Namibia og billedskærerarbejder i elfenben til ikke-kommercielle formål for Zimbabwe; g) handel med registreret ubearbejdet elfenben (for Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe, hele stødtænder og stykker) på følgende betingelser: i) kun registrerede lagre, som tilhører det pågældende lands regering og med oprindelse i landet (undtagen konfiskeret elfenben og elfenben af ukendt oprindelse); ii) kun til handelspartnere, der er godkendt af CITES' sekretariat i samråd med Det Stående Udvalg som havende tilstrækkelig national lovgivning og overvågning af indenrigshandelen til at sikre, at elfenben, der importeres fra NA, ikke re-eksporteres, og at det administreres i henhold til alle kravene i Resolution Conf. 10.10 (Rev. CoP14) om indenlandsk fremstilling og handel; iii) ikke før sekretariat har godkendt de eventuelle importlande og de registrerede lagre, som tilhører det pågældende lands regering; iv) ubearbejdet elfenben i henhold til salget på nærmere betingelser af registrerede regeringsejede elfenbenslagre, der er aftalt på CoP12, dvs. 20 000 kg (Botswana), 10 000 kg (Namibia) og 30 000 kg (Sydafrika); v) foruden de mængder, der er aftalt på CoP12, kan regeringsejet elfenben fra Botswana, Zimbabwe, Namibia og Sydafrika, som er registreret inden den 31. januar 2007 og verificeret af sekretariatet, handles og afsættes sammen med det i litra g), nr. iv), omhandlede elfenben i et enkeltstående salg pr. bestemmelsessted under sekretariatets strenge opsyn; vi) overskuddet fra handlen skal udelukkende anvendes til bevarelse af elefanter, bevarelse af lokalsamfund samt udviklingsprogrammer inden for eller i forbindelse med områder med elefantforekomster; og vii) de i litra g), nr. iv), omhandlede yderligere mængder må først udbydes til salg efter Det Stående Udvalgs accept af, at ovennævnte betingelser er opfyldt; h) Der må ikke forelægges partskonferencen nye forslag om at tillade handel med elfenben fra populationer, der allerede er opført i bilag B en periode fra CoP14 til ni år efter datoen for det enkeltstående salg, som skal finde sted i overensstemmelse med bestemmelserne i litra g), nr. i), ii), iii), vi) og vii). Derudover vil sådanne nye forslag blive behandlet i overensstemmelse med afgørelse 14.77 og 14.78. Det Stående Udvalg kan efter forslag fra sekretariatet beslutte at stoppe handlen delvist eller helt, hvis eksport- eller importlande ikke opfylder betingelserne, eller hvis det kan bevises, at handlen har skadelige virkninger på andre elefantpopulationer. Alle andre enheder anses for at være enheder af arter, der er optaget i bilag A, og handelen med sådanne enheder reguleres i overensstemmelse hermed.
Optagelse af Lamna nasus i bilag C gælder, så snart denne arts optagelse i konventionens liste III får virkning, dvs. 90 dage efter, at konventionens sekretaria har meddelt alle parter, at arten er optaget i konventionens liste III.
Følgende er ikke omfattet af forordningens bestemmelser: Fossiler. Koralsand, dvs. materialer, som helt eller delvist består af fint malede dele af døde koraller med en diameter på højst 2 mm, og som bl.a. også kan indeholde rester af foraminiferer, skaller fra bløddyr og krebsdyr samt koralalger. Koralfragmenter (inklusive grus og ral), dvs. løse fragmenter af knækkede fingerlignende, døde koraller og andre materialer af en størrelse på mellem 2 og 30 mm målt i alle retninger.
Følgende er ikke omfattet af forordningens bestemmelser: Fossiler. Koralsand, dvs. materialer, som helt eller delvist består af fint malede dele af døde koraller med en diameter på højst 2 mm, og som bl.a. også kan indeholde rester af foraminiferer, skaller fra bløddyr og krebsdyr samt koralalger. Koralfragmenter (inklusive grus og ral), dvs. løse fragmenter af knækkede fingerlignende, døde koraller og andre materialer af en størrelse på mellem 2 og30 mm målt i alle retninger.
Følgende er ikke omfattet af forordningens bestemmelser: Fossiler. Koralsand, dvs. materialer, som helt eller delvist består af fint malede dele af døde koraller med en diameter på højst 2 mm, og som bl.a. også kan indeholde rester af foraminiferer, skaller fra bløddyr og krebsdyr samt koralalger. Koralfragmenter (inklusive grus og ral), dvs. løse fragmenter af knækkede fingerlignende, døde koraller og andre materialer af en størrelse på mellem 2 og 30 mm målt i alle retninger.
Følgende er ikke omfattet af forordningens bestemmelser: Fossiler Koralsand, dvs. materialer, som helt eller delvist består af fint malede dele af døde koraller med en diameter på højst 2 mm, og som bl.a. også kan indeholde rester af foraminiferer, skaller fra bløddyr og krebsdyr samt koralalger. Koralfragmenter (inklusive grus og ral), dvs. løse fragmenter af knækkede fingerlignende, døde koraller og andre materialer af en størrelse på mellem 2 og 30 mm målt i alle retninger.
Følgende er ikke omfattet af forordningens bestemmelser: Fossiler Koralsand, dvs. materialer, som helt eller delvist består af fint malede dele af døde koraller med en diameter på højst 2 mm, og som bl.a. også kan indeholde rester af foraminiferer, skaller fra bløddyr og krebsdyr samt koralalger. Koralfragmenter (inklusive grus og ral), dvs. løse fragmenter af knækkede fingerlignende, døde koraller og andre materialer af en størrelse på mellem 2 og 30 mm målt i alle retninger.
Kunstigt opformerede enheder af følgende hybrider og/eller kultivarer er ikke omfattet af forordningensbestemmelser: Hatiora x graeseri Schlumbergera x buckleyi Schlumbergera russelliana x Schlumbergera truncata Schlumbergera orssichiana x Schlumbergera truncata Schlumbergera opuntioides x Schlumbergera truncata Schlumbergera truncata (kultivarer) Former af Cactaceae spp. podet på følgende grundstammer: Harrisia»Jusbertii«, Hylocereus trigonus eller Hylocereus undatus Opuntia microdasys (kultivarer).
a)b)Kunstigt opformerede hybrider af Cymbidium, Dendrobium, Phalaenopsis og Vanda er ikke omfattet af denne forordnings bestemmelser, hvis enhederne let kan genkendes som kunstigt opformerede, og som ikke viser tegn på at være taget fra naturen, f.eks. mekaniske skader eller stærk dehydrering som følge af indsamling, uregelmæssig vækst, uensartet størrelse og form pr. systematisk enhed og forsendelse, alger eller andre bladvoksende organismer eller skader forårsaget af insektangreb eller andre skadedyr, ognår de sendes uden for blomstringsperioden, skal enhederne handles i forsendelser, der består af individuelle containere (dvs. kartoner, kasser eller individuelle hylder i CC-containere), som hver indeholder mindst 20 planter af samme hybrid; planterne i hver container skal være ensartede og sunde; og forsendelserne skal ledsages af dokumentation f.eks. en faktura, der klart angiver antallet af planter af hver hybrid; ellernår de handles i blomstringsstadiet, dvs. med mindst en helt åben blomst pr. enhed, kræves der ikke noget mindste antal enheder pr. forsendelse, men enhederne skal være erhvervsmæssigt forarbejdet med henblik på detailsalg, f.eks. mærket med fortrykte etiketter og pakket i emballage med påtryk og angivelse af hybridens navn og det land, hvor den endelige forarbejdning har fundet sted. Dette skal let kunne læses og verificeres. Planter, der ikke entydigt opfylder denne undtagelsesbestemmelse, skal ledsages af de relevante CITES-dokumenter.
Kunstigt opformerede enheder af kultivarer af Cyclamen persicum er ikke omfattet af denne forordnings bestemmelser. Denne undtagelse gælder dog ikke, når sådanne enheder forhandles i form af hvilende rodknolde.
Kunstigt opformerede hybrider og kultivarer af Taxus cuspidata, levende, i potter eller andre små beholdere, som under hver forsendelse er mærket eller ledsages af et dokument med navnet på den eller de systematiske enheder samt anmærkningen »kunstigt opformeret«, er ikke omfattet af forordningens bestemmelser.
Fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Seychellerne ***
200k
35k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne (16651/2013 – C7-0020/2014 – 2013/0375(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (16651/2013),
– der henviser til udkast til protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne (16648/2013),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0020/2014),
– der henviser til forslag til Rådets forordning om tildeling af fiskerimuligheder i medfør af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne (COM(2013)0765),
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Seychellerne (COM(2013)0766),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og til artikel 90, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A7‑0201/2014),
1. godkender indgåelsen af protokollen;
2. anmoder Kommissionen om at give Parlamentet relevante oplysninger om de fælles videnskabelige møder, jf. artikel 4 i partnerskabsaftalen, samt om møderne i Den Blandede Komité, jf. artikel 9 i partnerskabsaftalen, navnlig de respektive mødeprotokoller og konklusioner, samt en årlig rapport om den praktiske gennemførelse af det flerårige sektorstøtteprogram, der er omhandlet i artikel 3 i protokollen;
3. anmoder om, at repræsentanter for Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg kan deltage som observatører i ovennævnte møder i Den Blandede Komité, jf. artikel 9 i partnerskabsaftalen;
4. anmoder Kommissionen om – i løbet af det sidste år af protokollens gyldighedsperiode og inden indledningen af forhandlinger om fornyelse af protokollen – at forelægge Parlamentet og Rådet en efterfølgende vurderingsrapport vedrørende protokollens gennemførelse, herunder en analyse af udnyttelsesgraden af fiskerimulighederne og en cost-benefit-analyse af protokollen, såvel som en rapport om eventuelle begrænsninger for fiskeriaktiviteterne og den eventuelle skade, der forvoldes EU-fiskerflåden, der fisker i Seychellernes eksklusive økonomiske zone, som følge af piratvirksomhed i denne del af Det Indiske Ocean;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Seychellernes regeringer og parlamenter.
Fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter ***
197k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen mellem Den Europæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter (16130/2013 – C7-0011/2014 – 2013/0388(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (16130/2013),
– der henviser til udkast til protokol mellem Den Europæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter (16127/2013),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0011/2014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 81, stk. 2, og artikel 90, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0177/2014),
1. godkender indgåelsen af protokollen;
2. opfordrer Kommissionen til at sende Parlamentet protokollen og konklusionerne fra møderne i Den Blandede Komité, som har til opgave at overvåge gennemførelsen, fortolkningen og anvendelsen af aftalen, som omhandlet i aftalens artikel 9, samt evalueringen af de fremskridt, der gøres med hensyn til gennemførelsen af det flerårige sektorprogram, som omhandlet i protokollens artikel 3; opfordrer Kommissionen til at fremme deltagelse af Europa-Parlamentets repræsentanter som observatører i Den Blandede Komités møder; opfordrer Kommissionen til i protokollens sidste gyldighedsår, og før der indledes forhandlinger om fornyelse af protokollen, at forelægge Parlamentet og Rådet en fuldstændig rapport om gennemførelsen af den uden unødige begrænsninger i forbindelse med adgangen til dette dokument;
3. anmoder Rådet og Kommissionen om inden for rammerne af deres respektive beføjelser straks at underrette Europa-Parlamentet fuldt ud i alle faser af procedurerne vedrørende den nye protokol og dens fornyelse, jf. artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Unionen Comorernes regeringer og parlamenter.
Fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Madagascar ***
195k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter (14164/1/2012 – C7-0408/2012 – 2012/0238(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14164/1/2012),
– der henviser til det vedtagne udkast til protokol mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter (14159/2012),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0408/2012),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 81, stk. 2, og artikel 90, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A7-0178/2014),
1. afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Madagaskars regeringer og parlamenter.
Rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side vedrørende tilbagetagelsesspørgsmål ***
192k
33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side vedrørende tilbagetagelsesspørgsmål (05290/2014 – C7-0046/2014 – 2013/0267A(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (05290/2014),
– der henviser til udkast til rammeaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (06151/2010),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 79, stk. 3, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0046/2014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 90, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0267/2014),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Koreas regering og parlament.
Rammeaftale mellem EU og dets medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side ***
192k
33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side, bortset fra tilbagetagelsesspørgsmål (05287/2014 – C7-0044/2014 – 2013/0267B(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05287/2014),
– der henviser til rammeaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Korea på den anden side (06151/2010),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, 100, 191, stk. 4, artikel 207, 212 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0044/2014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 81, stk. 2, og artikel 90, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A7‑0265/2014),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Koreas regeringer og parlamenter.
Stabiliserings- og associeringsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union ***
195k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater af protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (14187/2013 – C7-0007/2014 – 2013/0262(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14187/2013),
– der henviser til protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (14190/2013),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. i), og stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0007/2014),
– der henviser til artikel 81, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 81, stk. 2, og artikel 90, stk. 7, i forretningsordenen,
– der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A7-0192/2014),
1. godkender indgåelsen af protokollen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Montenegros regeringer og parlamenter.
Rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Georgien om de generelle principper for Georgiens deltagelse i Unionens programmer ***
193k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Georgien om de generelle principper for Georgiens deltagelse i Unionens programmer (16612/2013 – C7-0486/2013 – 2013/0257(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (16612/2013),
– der henviser til protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Georgien om de generelle principper for Georgiens deltagelse i Unionens programmer (16613/2013),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 212 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0486/2013),
– der henviser til artikel 81, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 81, stk. 2, og artikel 90, stk. 7, i forretningsordenen,
– der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A7-0191/2014),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Georgiens regeringer og parlamenter.
Bemyndigelse af Portugal til at anvende en reduceret punktafgiftssats i den selvstyrende region Madeira samt i den selvstyrende region Azorerne på visse alkoholiske drikke *
192k
34k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Portugal til at anvende en reduceret punktafgiftssats i den selvstyrende region Madeira på rom og likører, som fremstilles og forbruges lokalt, samt i den selvstyrende region Azorerne på likører og brændevin, som fremstilles og forbruges lokalt (COM(2014)0117 – C7-0104/2014 – 2014/0064(CNS))
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2014)0117),
– der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0104/2014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 46, stk. 1,
– der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0262/2014),
1. godkender Kommissionens forslag;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
AIEM-afgiftsordningen for De Kanariske Øer *
191k
33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Rådets afgørelse om AIEM-afgiftsordningen for De Kanariske Øer (COM(2014)0171 – C7-0106/2014 – 2014/0093(CNS))
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2014)0171),
– der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0106/2014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 46, stk. 1,
– der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0263/2014),
1. godkender Kommissionens forslag
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer med hensyn til dens anvendelsesperiode *
192k
33k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Rådets afgørelse om ændring af beslutning 2004/162/EF om særtoldordningen i de franske oversøiske departementer for så vidt angår dens anvendelsesperiode (COM(2014)0181 – C7-0129/2014 – 2014/0101(CNS))
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2014)0181),
– der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0129/2014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 46, stk. 1,
– der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A7-0264/2014),
1. godkender Kommissionens forslag
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændring af forretningsordenens bestemmelser om forespørgsler og spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
339k
91k
Europa-Parlamentets afgørelse af 16. april 2014 om ændring af forretningsordenens bestemmelser om forespørgsler og spørgsmål fra parlamentsmedlemmer (2013/2083(REG))
– der henviser til formandens skrivelse af 13. februar 2013,
– der henviser til forretningsordenens artikel 211 og 212,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7‑0123/2014),
1. vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;
2. vedtager, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den første mødeperiode i den ottende valgperiode;
3. vedtager, at det lodtrækningssystem, som bliver indført ifølge ændringerne for at fastslå, hvilke medlemmer der får adgang til at stille et spørgsmål, skal underkastes en vurdering efter en prøvetid på et år regnet fra begyndelsen af den ottende valgperiode;
4. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.
1. Under hver mødeperiode er der spørgetid til Kommissionen på tidspunkter, som Parlamentet vedtager efter forslag fra Formandskonferencen.
1. Under hver mødeperiode er der spørgetid til Kommissionen i et tidsrum af 90 minutter om et eller flere konkrete horisontale temaer, som Formandskonferencen vedtager en måned forud for mødeperioden.
2. Under hver mødeperiode kan et medlem kun stille ét spørgsmål til Kommissionen.
2. De medlemmer af Kommissionen, som Formandskonferencen indbyder til at deltage, skal have et sagsområde, som er relevant for det eller de konkrete horisontale temaer, der vil blive stillet spørgsmål om. Antallet af kommissærer er begrænset til to pr. mødeperiode med mulighed for at tilføje en tredje kommissær, alt efter hvilket eller hvilke konkrete horisontale temaer der er blevet valgt til spørgetiden.
3. Spørgsmålene indgives skriftligt til formanden, der afgør, om de kan stilles, og fastsætter rækkefølgen for deres behandling. Denne afgørelse meddeles straks spørgeren.
4. Fremgangsmåden for afviklingen af spørgetiden fastlægges ved retningslinjer i et bilag til denne forretningsorden17.
3. Spørgetiden afvikles efter et lodtrækningssystem, hvis nærmere bestemmelser fastlægges i et bilag til denne forretningsorden17.
5. I henhold til retningslinjer, som fastsættes af Formandskonferencen, kan der berammes særskilt spørgetid med spørgsmål til Rådet, Kommissionens formand, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og til formanden for Eurogruppen.
4. I henhold til retningslinjer, som fastsættes af Formandskonferencen, kan der berammes særskilt spørgetid med spørgsmål til Rådet, Kommissionens formand, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, og til formanden for Eurogruppen.
1. Ethvert medlem kan stille forespørgsler til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen eller Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med anmodning om skriftlig besvarelse i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte retningslinjer18. Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold.
1. Ethvert medlem kan stille forespørgsler til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen eller Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med anmodning om skriftlig besvarelse i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte kriterier18. Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold.
2. Forespørgslerne indgives skriftligt til formanden, som meddeler dem til adressaterne. I tvivlstilfælde tager formanden stilling til, om en forespørgsel kan stilles. Forespørgeren får meddelelse om formandens afgørelse.
2. Forespørgslerne indgives til formanden. I tvivlstilfælde tager formanden stilling til, om en forespørgsel kan stilles. Formandens afgørelse er ikke alene baseret på bestemmelserne i det i stk. 1 nævnte bilag, men på forretningsordenens bestemmelser i almindelighed. Forespørgeren får meddelelse om formandens afgørelse.
2a. Forespørgslerne indgives i elektronisk format. Hvert medlem kan højst indgive fem forespørgsler pr. måned.
Undtagelsesvis kan der indgives supplerende forespørgsler i form af et papirdokument, der indgives og underskrives af det pågældende medlem personligt hos den relevante tjenestegren i sekretariatet.
Efter et tidsrum af et år regnet fra begyndelsen af den ottende valgperiode foretager Formandskonferencen en vurdering af ordningen med hensyn til supplerende forespørgsler.
1. Ethvert medlem kan stille forespørgsler til Den Europæiske Centralbank til skriftlig besvarelse i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte retningslinjer19.
1. Ethvert medlem kan stille op til seks forespørgsler pr. måned til Den Europæiske Centralbank til skriftlig besvarelse i overensstemmelse med de i et bilag til denne forretningsorden fastsatte kriterier19. Forespørgeren er alene ansvarlig for forespørgslens indhold.
2. Sådanne forespørgsler indgives skriftligt til formanden for det kompetente udvalg, som meddeler dem til Den Europæiske Centralbank.
2. Sådanne forespørgsler indgives skriftligt til formanden for det kompetente udvalg, som meddeler dem til Den Europæiske Centralbank. I tvivlstilfælde tager udvalgsformanden stilling til, om en forespørgsel kan stilles. Forespørgeren får meddelelse om udvalgsformandens afgørelse.
3. Forespørgslerne og besvarelserne offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Forespørgslerne og besvarelserne offentliggøres på Parlamentets websted.
Ændring 12 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag II
Afvikling af spørgetiden, jf. artikel 116
Afvikling af spørgetiden med Kommissionen
A. Retningslinjer
1. Medlemmer, der stiller et spørgsmål til en af kommissærerne, udvælges ved hjælp af et lodtrækningssystem på følgende måde:
1. Spørgsmål kan kun stilles, hvis de
– der placeres en urne ved indgangen til mødesalen en time før spørgetidens begyndelse
– er kortfattede og således formuleret, at de giver mulighed for en kort besvarelse
– medlemmer, der ønsker at stille et spørgsmål, skriver deres navn på en formular og placerer den i urnen
– henhører under deres adressaters kompetence- og ansvarsområde, og er af almen interesse
– medlemmer, der ønsker at stille et spørgsmål, må kun indgive én formular
– navnlig, for så vidt angår spørgsmål specifikt rettet til Rådet, vedrører udøvelsen af dets funktioner bestående i at formulere, koordinere og gennemføre Unionens politikker, vedrører dets beføjelser i forbindelse med udnævnelsesprocedurer eller vedrører Unionens institutioners, organers, kontorers og agenturers virke eller en revision af traktaterne
– formanden erklærer spørgetiden for åbnet og lukker for adgang til urnen
– ikke kræver større forstudier eller efterforskning for den pågældende institution
– formanden udtrækker én formular ad gangen og anmoder det udvalgte medlem om at stille sit spørgsmål til den kompetente kommissær.
– er klart formuleret og henviser til et konkret punkt
2. Et medlem får ét minut til at stille spørgsmålet, og kommissæren får to minutter til at svare. Medlemmet kan stille et tillægsspørgsmål af 30 sekunders varighed i umiddelbar sammenhæng med hovedspørgsmålet. Kommissæren får derefter to minutter til at besvare tillægsspørgsmålet.
– ikke indeholder påstande eller vurderinger
3. Spørgsmål og tillægsspørgsmål skal stå i direkte forbindelse med det udvalgte konkrete horisontale tema. Formanden tager stilling til, om et spørgsmål kan stilles.
– ikke vedrører rent personlige anliggender
– ikke har til formål at fremskaffe dokumenter eller statistiske oplysninger
– er formuleret som spørgsmål.
2. Et spørgsmål kan ikke stilles, hvis det vedrører et emne, der allerede er opført på dagsordenen til forhandling med deltagelse af den pågældende institution, eller hvis det vedrører Rådets udøvelse af den lovgivende funktion og budgetfunktionen som omhandlet i artikel 16, stk. 1, første punktum, i traktaten om Den Europæiske Union.
3. Et spørgsmål afvises, hvis et identisk eller tilsvarende spørgsmål har været stillet og er blevet besvaret inden for de seneste tre måneder, eller for så vidt det blot søger sådanne oplysninger om opfølgningen af en specifik parlamentsbeslutning, som Kommissionen allerede har givet i en skriftlig opfølgningsmeddelelse, medmindre der er indtruffet nye begivenheder, eller spørgeren ønsker yderligere oplysninger. I førstnævnte fald modtager spørgeren en kopi af spørgsmålet og svaret.
Tillægsspørgsmål
4. Ethvert medlem kan følge op på svaret med et tillægsspørgsmål til ethvert spørgsmål. Medlemmet kan højst stille to tillægsspørgsmål.
5. De i disse retningslinjer fastsatte betingelser for at stille spørgsmål gælder også for tillægsspørgsmål.
6. Formanden afgør, om tillægsspørgsmål kan stilles, og begrænser antallet, således at hvert medlem, der har stillet et spørgsmål, kan få svar på det.
Selv om et tillægsspørgsmål opfylder ovennævnte betingelser, er formanden ikke forpligtet til at tillade, at det stilles
a) hvis det kan hindre spørgetidens normale afvikling, eller
b) hvis hovedspørgsmålet, som tillægsspørgsmålet refererer til, allerede er tilstrækkeligt belyst gennem andre tillægsspørgsmål, eller
c) hvis tillægsspørgsmålet ikke har umiddelbar sammenhæng med hovedspørgsmålet.
Besvarelse af spørgsmål
7. Den pågældende institution sørger for, at besvarelserne er kortfattede og vedrører spørgsmålets emne.
8. Hvis indholdet af de pågældende spørgsmål tillader det, kan formanden efter at have rådført sig med spørgerne træffe afgørelse om, at den pågældende institution skal besvare spørgsmålene under ét.
9. Spørgsmål kan kun besvares, når spørgeren er til stede eller skriftligt før spørgetiden har meddelt formanden, hvem der er vedkommendes stedfortræder.
10. Er hverken spørgeren eller stedfortræderen til stede, bortfalder spørgsmålet.
11. Hvis et medlem stiller et spørgsmål, men hverken medlemmet eller stedfortræderen er til stede i spørgetiden, minder formanden skriftligt medlemmet om, at den pågældende eller en stedfortræder skal være til stede. Har formanden sendt en sådan skrivelse tre gange i 12 på hinanden følgende måneder, mister medlemmet retten til at stille spørgsmål i spørgetiden i en periode på seks måneder.
12. Spørgsmål, der på grund af tidnød ikke kan besvares, besvares efter artikel 117, stk. 4, første afsnit, medmindre forespørgeren anmoder om, at artikel 117, stk. 3, anvendes.
13. For skriftlig besvarelse gælder reglerne i artikel 117, stk. 3 og 5.
Tidsfrister
14. Spørgsmål indgives til formanden mindst en uge før spørgetidens begyndelse. Spørgsmål, der ikke er indgivet inden for denne tidsfrist, kan behandles i spørgetiden, hvis den pågældende institution er indforstået hermed.
De spørgsmål, som kan stilles, omdeles til medlemmerne og fremsendes til de pågældende institutioner.
B. Henstillinger
(Uddrag af Parlamentets beslutning af 13. november 1986)
Europa-Parlamentet
1. ser gerne, at der foretages en strengere gennemførelse af retningslinjerne for spørgetiden i henhold til forretningsordenens artikel 4327, og i særdeleshed punkt 1 i retningslinjerne om antagelighed;
2. henstiller, at de beføjelser, som Parlamentets formand i henhold til forretningsordenens artikel 43, stk. 328, har til at foretage emneopdeling af spørgsmål til spørgetiden, anvendes hyppigere, men mener, at kun spørgsmålene i den første halvdel af listen over spørgsmål, som er indgivet til en given mødeperiode, bør underkastes en sådan emneopdeling;
3. henstiller med hensyn til tillægsspørgsmål, at formanden som almen regel giver tilladelse til ét tillægsspørgsmål fra spørgeren og ét eller højst to tillægsspørgsmål fra medlemmer, som helst skal høre til en anden politisk gruppe og/eller medlemsstat end forfatteren til hovedspørgsmålet; minder om, at tillægsspørgsmål skal være kortfattede og formuleret som spørgsmål, og foreslår, at de højst kan vare 30 sekunder;
4. opfordrer Kommissionen og Rådet til i overensstemmelse med punkt 7 i retningslinjerne at sikre, at besvarelserne er kortfattede og vedrører spørgsmålets emne. _________
27 Nu artikel 116.
28 Nu artikel 116, stk. 3.
Ændring 13 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag III – overskrift
Retningslinjer for forespørgsler til skriftlig besvarelse efter artikel 117 og 118
Kriterier for forespørgsler til skriftlig besvarelse efter artikel 117 og 118
Ændring 14 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag III – punkt 1 – led 2
– skal henhøre under adressaternes kompetence- og ansvarsområde og være af almen interesse
– skal udelukkende falde inden for rammerne af institutionernes beføjelser som fastsat i de relevante traktater og henhøre under adressaternes ansvarsområde og være af almen interesse
Ændring 15 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag III – punkt 1 – led 3 a (nyt)
– må ikke overstige 200 ord
Ændring 16 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag III – punkt 1 – led 5 a (nyt)
– må ikke indeholde mere end tre delforespørgsler.
Ændring 17 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag III – punkt 2
2. Hvis en forespørgsel ikke er i overensstemmelse med disse retningslinjer, rådgiver sekretariatet forespørgeren om, hvordan forespørgslen kan formuleres for at kunne stilles.
2. Efter anmodning rådgiver sekretariatet forespørgerne om, hvordan de i konkrete tilfælde overholder de i punkt 1 fastsatte kriterier.
Ændring 18 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag III – punkt 3
3. Hvis en identisk eller tilsvarende forespørgsel har været stillet og er blevet besvaret inden for de seneste seks måneder, eller for så vidt en forespørgsel blot søger sådanne oplysninger om opfølgningen af en specifik parlamentsbeslutning, som Kommissionen allerede har givet i en skriftlig opfølgningsmeddelelse, sender sekretariatet en kopi af den tidligere forespørgsel og svaret til forespørgeren. Den fornyede forespørgsel fremsendes ikke til adressaterne, medmindre forespørgeren henviser til nye væsentlige begivenheder eller ønsker yderligere oplysninger.
3. Hvis en identisk eller tilsvarende forespørgsel har været stillet og er blevet besvaret inden for de seneste seks måneder, eller for så vidt en forespørgsel blot søger sådanne oplysninger om opfølgningen af en specifik parlamentsbeslutning, som Kommissionen allerede har givet i en skriftlig opfølgningsmeddelelse, sender sekretariatet en kopi af den tidligere forespørgsel og svaret til forespørgeren. Den fornyede forespørgsel fremsendes ikke til adressaterne, medmindre formanden træffer afgørelse om dette i lyset af væsentlige nye begivenheder og som reaktion på en begrundet anmodning fra forespørgeren.
Ændring 19 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag III – punkt 4
4. Hvis en forespørgsel har til formål at fremskaffe faktiske eller statistiske oplysninger, som allerede er tilgængelige for Parlamentets bibliotek, underretter biblioteket medlemmet, der herefter kan tage forespørgslen tilbage.
4. Hvis en forespørgsel har til formål at fremskaffe faktiske eller statistiske oplysninger, som allerede er tilgængelige for Parlamentets forskningstjeneste, sendes forespørgslen ikke til adressaten, men til denne tjeneste, medmindre formanden træffer anden afgørelse efter anmodning fra forespørgeren.
Ændring 20 Europa-Parlamentets forretningsorden Bilag III – punkt 5
5. Forespørgsler om indbyrdes forbundne anliggender kan besvares under ét.
5. Forespørgsler om indbyrdes forbundne anliggender kan samles i en enkelt forespørgsel af sekretariatet og besvares under ét.
Ændring af artikel 90 i Europa-Parlamentets forretningsorden om internationale aftaler
196k
42k
Europa-Parlamentets afgørelse af 16. april 2014 om ændring af artikel 90 i Europa-Parlamentets forretningsorden om internationale aftaler (2013/2259(REG))
– der henviser til skrivelse af 29. januar 2013 fra formanden for Udenrigsudvalget og skrivelse af 13. februar 2013 fra formanden for Udvalget om International Handel til formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,
– der henviser til forretningsordenens artikel 211 og 212,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0253/2014),
1. vedtager at optage nedenstående ændring i forretningsordenen;
2. gør opmærksom på, at ændringerne træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;
3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.
4. Parlamentet kan når som helst under forhandlingerne på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg og efter at have behandlet ethvert relevant forslag fremsat i henhold til artikel 121 vedtage henstillinger og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af den pågældende internationale aftale.
4. Parlamentet kan når som helst under forhandlingerne og fra afslutningen af forhandlingerne og frem til indgåelsen af den internationale aftale på grundlag af en betænkning fra det kompetente udvalg og efter at have behandlet ethvert relevant forslag fremsat i henhold til artikel 121 vedtage henstillinger og kræve, at disse tages i betragtning forud for indgåelsen af den pågældende aftale.
5. Når forhandlingerne er afsluttet, men før aftalen underskrives, forelægges aftaleudkastet Parlamentet til udtalelse eller godkendelse. Ved godkendelsesproceduren finder artikel 81 anvendelse.
5. Anmodninger fra Rådet om Parlamentets godkendelse eller udtalelse henvises af formanden til behandling i det kompetente udvalg, jf. artikel 81 eller artikel 43, stk. 1.
6. Inden afstemningen om godkendelse kan det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 1/10 af medlemmerne foreslå, at Parlamentet indhenter en udtalelse fra Domstolen om en international aftales forenelighed med traktaterne. Godkender Parlamentet et sådant forslag, udsættes afstemningen om godkendelse, indtil Domstolen har afgivet sin udtalelse15.
6. Inden afstemningen kan det kompetente udvalg, en politisk gruppe eller mindst 1/10 af medlemmerne foreslå, at Parlamentet indhenter en udtalelse fra Domstolen om en international aftales forenelighed med traktaterne. Godkender Parlamentet et sådant forslag, udsættes afstemningen, indtil Domstolen har afgivet sin udtalelse15.
__________________
__________________
15 Se ligeledes fortolkningen til artikel 128.
15 Se ligeledes fortolkningen til artikel 128.
Ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden for at muliggøre elektroniske signaturer
202k
40k
Europa-Parlamentets afgørelse af 16. april 2014 om ændring af Europa-Parlamentets forretningsorden for at muliggøre elektroniske signaturer (2014/2011(REG))
– der henviser til skrivelse af 10. december 2013 fra formanden for Udvalgsformandskonferencen,
— der henviser til forretningsordenens artikel 211 og 212,
— der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0175/2014),
1. vedtager at optage nedenstående ændringer i forretningsordenen;
2. gør opmærksom på, at disse ændringer træder i kraft den første dag i den næste mødeperiode;
3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.
Gældende ordlyd
Ændring
Ændring 1 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 148 a (ny)
Artikel 148a
Elektronisk behandling af dokumenter
Parlamentets dokumenter kan udarbejdes, underskrives og distribueres i elektronisk form. Præsidiet træffer beslutning om de tekniske specifikationer og om udformningen af det elektroniske format.
Ændring 2 Europa-Parlamentets forretningsorden Artikel 156 – stk. 1 – fortolkning efter andet afsnit
Ændringsforslagene kan underskrives elektronisk inden for rammerne af et pilotprojekt, som omfatter et begrænset antal parlamentsudvalg, på betingelse af, at de udvalg, der deltager i projektet, har givet deres samtykke og, at der er truffet passende foranstaltninger til at sikre underskrifternes autenticitet.
udgår
Forslag til ændringsbudget nr. 1 til det almindelige budget for 2014 - tekniske ændringer vedrørende Den Europæiske Investeringsfond, Horisont 2020 og fællesforetagendet Shift2Rail
201k
38k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. april 2014 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2014 for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen (08219/2014 – C7-0146/2014 – 2014/2018(BUD))
– der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,
– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, endeligt vedtaget den 20. november 2013(2),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3),
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4),
– der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions deltagelse i kapitalforhøjelsen i Den Europæiske Investeringsfond (COM(2014)0066),
– der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagendet Shift2Rail (COM(2013)0922),
– der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 1/2014, vedtaget af Kommissionen den 11. februar 2014 (COM(2014)0078),
– der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2014, vedtaget af Rådet den 9. april 2014 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 10. april 2014. (08219/2014 – C7-0146/2014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 75b og 75e,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7–0276/2014),
A. der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 1/2014 vedrører en række tilpasninger, der er nødvendige for gennemførelsen af budgettet for 2014 i overensstemmelse med vedtagelsen af de seneste retsakter og navnlig tilpasninger, der er nødvendige for at gennemføre den foreslåede kapitalforhøjelse af Den Europæiske Investeringsfond (EIF), ændringer som følge af retsgrundlaget for Horisont 2020, der er vedtaget efter den officielle vedtagelse af budgettet for 2014 og tilpasninger i forbindelse med oprettelsen af budgetstrukturen for det foreslåede fællesforetagende Shift2Rail;
B. der henviser til, at forhøjelsen af EIF's kapitalgrundlag vil bidrage til at forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering via Cosme- og Horisont 2020-programmerne;
C. der henviser til, at det er nødvendigt med ændringer i kontoplanen til Horisont 2020-programmet for at tilnærme den retsgrundlagets bestemmelser, der vedtoges i december 2013;
D. der henviser til, at oprettelsen af den relevante budgetstruktur til fællesforetagendet Shift2Rail er nødvendig og allerede er blevet foretaget for andre fællesforetagender under 2014-budgetproceduren;
E. der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 1/2014 formelt er at opføre disse budgetmæssige tilpasninger på 2014-budgettet;
F. der henviser til, at de foreslåede ændringer er præsenteret som budgetneutrale uden nogen ændringer i det samlede udgiftsniveau for 2014;
1. minder om, at arbejdsprogrammet for aktiviteten, der er omfattet budgetpost 08 02 04 01 "Videnskab for og med samfundet" indeholder forpligtelser på ca. 53 mio. EUR i 2014, mens forslag til ændringsbudget nr. 1/2014 ikke foreslår nogen midler til denne budgetpost; minder Kommissionen om det tilsagn, der blev indgået på budgettrepartsmødet den 2. april 2014 om straks at gå videre med en intern overførsel til budgetpost 08 02 04 01 "Videnskab for og med samfundet" for sikre en problemfri igangsættelse af denne aktivitet i overensstemmelse med arbejdsprogrammet, og som det er fastsat i retsgrundlaget;
2. noterer sig forslag til ændringsbudget nr. 1/2014 som forelagt af Kommissionen og Rådets holdning hertil;
3. godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2014;
4. pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 1/2014 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
5. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af bestemmelser og procedurer for indførelse af støjrelaterede driftsrestriktioner i Unionens lufthavne inden for en afbalanceret strategi og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/30/EF (05560/2/2014 – C7-0133/2014 – 2011/0398(COD))
– der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05560/2/2014 – C7‑0133/2014),
– der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det franske Senat, det tyske Forbundsråd og det nederlandske parlaments andetkammer, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. marts 2012(1),
– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 19. juli 2012(2),
– der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0828),
– der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 72,
– der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Transport- og Turismeudvalget (A7-0274/2014),
1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning;
2. tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;
3. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;
4. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
5. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Erklæring fra Kommissionen om revision af direktiv 2002/49/EF
Kommissionen har indledt drøftelser med medlemsstaterne om bilag II til direktiv 2002/49/EF (støjberegningsmetoder) med henblik på vedtagelse af dette i løbet af de kommende måneder.
Kommissionen agter i forlængelse af det arbejde, som WHO i øjeblikket udfører vedrørende metoder til vurdering af støjbelastningens sundhedsvirkninger, at revidere bilag III til direktiv 2002/49/EF (skøn af de sundhedsvirkninger, dosisresponskurver).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om EU-initiativ vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2020-2033 og ophævelse af afgørelse nr. 1622/2006/EF (05793/1/2014 – C7-0132/2014 – 2012/0199(COD))
– der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05793/1/2014 – C7-0132/2014),
– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 15. februar 2012(1) og 30. november 2012(2),
– der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0407),
– der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 72,
– der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A7-0275/2014),
1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning;
2. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;
3. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
4. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 812/2004 om foranstaltninger vedrørende utilsigtede fangster af hvaler ved fiskeri (06103/1/2014 – C7-0100/2014 – 2012/0216(COD))
– der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (06103/1/2014 – C7‑0100/2014),
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 14. november 2012(1),
– der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0447),
– der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 72,
– der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Fiskeriudvalget (A7-0272/2014),
1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning;
2. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;
3. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
4. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2012)0131 – C7-0086/2012 – 2012/0061(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0131),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0086/2012),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 19. september 2012 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til udtalelse af 29. november 2012 fra Regionsudvalget(2),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget (A7-0249/2013),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt;
3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«)
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/67/EU).
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vedrørende
artikel 4, stk. 3, litra g)
Spørgsmålet om, hvorvidt den stilling, som en udstationeret arbejdstager midlertidigt varetager for at udføre sit arbejde som led i udvekslingen af tjenesteydelser, var besat af den samme eller en anden (udstationeret) arbejdstager i en eventuelt tidligere periode, udgør kun ét af de mulige elementer, der skal tages hensyn til i forbindelse med en samlet vurdering af den faktiske situation i tvivlstilfælde.
Det forhold, at det kan udgøre ét af elementerne, bør på ingen måde fortolkes som et forbud mod en eventuel udskiftning af en udstationeret arbejdstager med en anden udstationeret arbejdstager eller en vanskeliggørelse af muligheden for en sådan udskiftning, der navnlig i forbindelse med sæsonbetonede, cykliske eller gentagelsesprægede tjenester måtte være naturlig.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (omarbejdning) (COM(2013)0311 – C7-0147/2013 – 2013/0162(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0311),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0147/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2013(1),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(2),
– der henviser til skrivelse af 5. november 2013 fra Retsudvalget til Kultur- og Undervisningsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,
– der henviser til betænkning fra Kultur- og Undervisningsudvalget (A7-0058/2014),
A. der henviser til, at det pågældende forslag ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indeholder nogen andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er påvist som sådanne i forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling under hensyntagen til henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (omarbejdning)
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer (COM(2013)0761 – C7-0392/2013 – 2013/0371(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0761),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0392/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 26. februar 2014(1),
– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 3. april 2014(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0174/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om ændring af direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF(6) blev vedtaget for at forebygge og mindske miljøbelastningen ved emballage og emballageaffald. Selvom plastbæreposer betragtes som emballage i henhold til samme direktiv, indeholder bestemmelserne ingen specifikke foranstaltninger vedrørende sådanne poser.
(2) Forbruget af plastbæreposer fører til store mængder henkastet affald og en ineffektiv ressourceanvendelse, hvilket forventes at stige, hvis der ikke gribes ind. Henkastning af plastbæreposer bidrager til problemet resulterer i miljøforurening og forværrer de udbredteproblemer med affald i havet, dervandområder, hvilket truer marineakvatiske økosystemer over hele verden. [Ændring 1]
(2a) Derudover har ophobningen af plastbæreposer i miljøet en tydeligt negativ indvirkning på visse økonomiske sektorer, såsom turismen. [Ændring 2]
(3) PlastbæreposerLetvægtsplastbæreposer med en tykkelse på mindre end 50 mikron, hvilke udgør langt de fleste af det samlede antal plastbæreposer, der forbruges i Unionen, genanvendes knap er knap så hyppigtgenbrugelige som tykkere plastbæreposer, og de bliver således hurtigere til affald, der er større tendens til, at de smides væk, og de vil på grund af deres lave vægt med større sandsynlighed blive spredt i miljøet, både på landjorden og i ferskvands- og marine økosystemer. [Ændring 3]
(3a) Det aktuelle genanvendelsesniveau er meget lavt, selv om plastbæreposer kan genanvendes. Genanvendelsen af plastbæreposer forventes desuden ikke at nå et betydeligt niveau, da plastbæreposer som følge af deres ringe tykkelse og lave vægt ikke besidder en høj genanvendelsesværdi. Derudover eksisterer der ikke nogen særskilt indsamling af plastbæreposer, transport af dem er omkostningsfuld, og afvaskning af dem med henblik på genanvendelse kræver store mængder vand. Genanvendelse af plastbæreposer løser derfor ikke de problemer, som de skaber. [Ændring 4]
(3b) Ifølge affaldshierarkiet kommer forebyggelse først. Derfor er der fastsat et reduktionsmål for hele Unionen. Plastbæreposer tjener dog flere forskellige formål og vil stadig blive anvendt i fremtiden. For at sikre, at de nødvendige plastbæreposer ikke ender i naturen, bør infrastrukturen til affaldsbehandling – navnlig genanvendelse – udbygges, og forbrugerne bør informeres om korrekt bortskaffelse af affald. [Ændring 46]
(4) Forbruget af plastbæreposer varierer betragteligt inden for Unionen,ikke kun som følge af forskelle i forbrugsvaner og miljøbevidsthed samt, men navnlig på grund af effektiviteten af medlemsstaternes politiske foranstaltninger. Nogle medlemsstater har formået at nedbringe forbruget af plastbæreposer betydeligt, idet det gennemsnitlige forbrug i de syv bedst præsterende medlemsstater kun svarer til 20 % af EU'sUnionens gennemsnitlige forbrug. Reduktionsmålene for hele Unionen bør fastsættes i forhold til det gennemsnitlige forbrug af plastbæreposer i hele Unionen for at tage hensyn til de reduktioner, der allerede er opnået af visse medlemsstater. [Ændring 5]
(4a) De foreliggende data om forbruget af plastbæreposer i Unionen viser tydeligt, at forbruget er lavt eller er blevet mindsket i de medlemsstater, hvor de økonomiske aktører ikke udleverer plastbæreposer gratis, men i stedet mod en mindre betaling. [Ændring 6]
(4b) Det har endvidere vist sig, at forbrugeroplysninger spiller en afgørende rolle med henblik på at nå reduktionsmålene for forbruget af plastikposer. Der er derfor behov for en øget institutionel indsats for at øge bevidstgørelsen om de miljømæssige virkninger af plastikposer samt gøre op med den nuværende opfattelse af plast som en uskadelig, billig og i sig selv værdiløs vare. [Ændring 7]
(5) For at fremme lignende reduktioner i det gennemsnitlige forbrug af letvægtsplastbæreposer bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger til i betydelig grad at mindske forbruget af plastbæreposer med en tykkelse på mindre end 50 mikron, som har et meget begrænset genanvendelsespotentiale i overensstemmelse med de generelle mål for Unionens affaldspolitik og Unionens affaldshierarki som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF(7). Sådanne begrænsende foranstaltninger bør tage hensyn til det nuværende forbrugsniveau af plastbæreposer i de enkelte medlemsstater, så et højere niveau kræver en større indsats. For at overvåge fremskridtene med at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer forelægger de nationale myndigheder oplysninger om deres forbrug i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv 94/62/EF. [Ændring 8]
(5a) De foranstaltninger, som medlemsstaterne skal træffe, bør omfatte anvendelsen af økonomiske instrumenter, såsom prissætning, der har vist sig særlig virkningsfuld, når det kommer til at mindske forbruget af plastbæreposer. Medlemsstaterne bør sikre, at de økonomiske aktører, der sælger fødevarer, ikke stiller plastbæreposer ud over plastbæreposer med en meget lav vægt eller alternativer hertil omkostningsfrit til rådighed på salgsstedet for varer eller produkter. Medlemsstaterne bør ligeledes tilskynde til, at de økonomiske aktører, der udelukkende sælger ikke-fødevarerelaterede varer, ikke stiller plastbæreposer omkostningsfrit til rådighed på salgsstedet for varer eller produkter. [Ændring 9]
(6) De foranstaltninger, som Medlemsstaterne skal træffe, kan omfatte anvendelsen afbør også kunne anvende økonomiske instrumenter, såsom skatter og afgifter, der har vist sig særligt virkningsfulde, når det kommer til at mindske forbruget af plastbæreposer, samt handelsrestriktioner, såsom forbud som en undtagelse fra artikel 18 i direktiv 94/62/EF, der er omfattet af kravene i artikel 34 og 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde ("TEUF"). [Ændring 10]
(6a) Plastbæreposer, der anvendes til indpakning af fugtige fødevarer i løs vægt, såsom råt kød, fisk og mejeriprodukter og plastikposer, der anvendes til indpakning af uemballerede, tilberedte fødevarer, er nødvendige af hensyn til fødevarehygiejnen og bør således være undtaget fra dette direktivs anvendelsesområde. [Ændring 47 + 51]
(6b) Plastbæreposer med en meget lav vægt anvendes ofte ved køb af tørre, uemballerede fødevarer i løs vægt, såsom frugter, grøntsager eller konfekturevarer. Brugen af plastbæreposer med en meget lav vægt til sådanne formål bidrager til at forebygge fødevarespild, da forbrugeren får mulighed for at købe den nøjagtigt påkrævede mængde frem for en fast færdigpakket mængde, og da det gør det muligt at trække et produkt tilbage, som ikke længere er egnet til forbrug, navnlig uden at skulle kassere hele færdigpakkede pakker af varer. Plastbæreposer med en meget lav vægt, der er fremstillet af konventionelt plastic, udgør ikke desto mindre et særligt problem med hensyn til henkastet affald. [Ændring 12]
(6c) Plastbæreposer, der er fremstillet af bionedbrydelige og komposterbare materialer, er mindre skadelige for miljøet end konventionelle plastbæreposer. Såfremt anvendelsen af plastbæreposer sikrer vigtige fordele, navnlig i tilfælde, hvor plastbæreposer med en meget lav vægt anvendes til tørre, uemballerede fødevarer i løs vægt, som f.eks. frugter, grøntsager og konfekturevarer, bør disse konventionelle plastbæreposer med en meget lav vægt gradvist udskiftes med bæreposer af genbrugspapir eller bionedbrydelige og komposterbare plastbæreposer med en meget lav vægt. Hvis brugen af plastbæreposer bør mindskes, navnlig brugen af letvægtsplastbæreposer, bør brugen af sådanne poser af bionedbrydelige og komposterbare materialer ligeledes indplaceres under det almene reduktionsmål. Medlemsstater med særskilt indsamling af bioaffald bør imidlertid have mulighed for at reducere prisen på bionedbrydelige og komposterbare letvægtsplastbæreposer. [Ændring 13]
(6d) Uddannelsesprogrammer, der er rettet mod forbrugere i almindelighed og børn i særdeleshed, bør indtage en særlig rolle med henblik på at mindske brugen af plastikposer. Disse uddannelsesprogrammer bør gennemføres af såvel medlemsstater som producenter og detailhandlere på salgsstedet for varer og produkter. [Ændring 14]
(6e) De væsentlige krav til genanvendelig emballage i form af kompostering bør ændres for at sikre, at der udarbejdes en europæisk standard for havekompostering. De væsentlige krav til bionedbrydelig emballage bør ændres for at sikre, at kun de materialer, som er fuldt ud bionedbrydelige, anses for at være bionedbrydelige. [Ændring 15]
(6f) Ved den europæiske standard EN 13432 om "krav til emballage, som kan genanvendes ved kompostering og bionedbrydning - efterprøvningsordninger og evalueringskriterier for endelig godkendelse af emballage" fastlægges de karakteristika, som et materiale skal besidde for at blive betragtet som "komposterbart", nemlig at det kan genanvendes gennem en organisk genanvendelsesproces bestående af kompostering og anaerob nedbrydning. Kommissionen bør anmode Den Europæiske Standardiseringsorganisation om at udarbejde en særskilt standard for havekompostering. [Ændring 16]
(6g) Visse plastmaterialer omhandles som "oxo-bionedbrydelige" af deres producenter. I sådanne plastmaterialer indgår "oxo-bionedbrydelige" tilsætningsstoffer, fortrinsvis metalsalte, i konventionelt plastic. Som en konsekvens af iltningen af disse tilsætningsstoffer fragmenteres plastmaterialerne til små partikler, som forbliver i miljøet. Det er derfor misvisende at henvise til sådanne plastmaterialer som "bionedbrydelige". Fragmenteringen omdanner synligt henkastet artikelaffald, såsom plastbæreposer, til usynligt henkastet affald i form af sekundært mikroplastic. Dette udgør ikke en løsning på affaldsproblemet, men forøger snarere forureningen af miljøet gennem disse plastmaterialer. Disse plastmaterialer bør derfor ikke anvendes til plastemballage. [Ændring 17]
(6h) Anvendelsen af stoffer, som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, og hormonforstyrrende stoffer bør udfases af emballagemateriale med henblik på at undgå, at mennesker i unødigt omfang udsættes for disse stoffer, og at disse stoffer slipper ud i miljøet under affaldsfasen. [Ændring 18]
(6i) Skadelige stoffer, navnlig hormonforstyrrende stoffer, bør helt forbydes i plastikposer for at sikre et godt beskyttelsesniveau for miljøet og menneskers sundhed. [Ændring 19]
(7) Foranstaltninger til mindskelse af forbruget af plastbæreposer bør føre til en varig reduktion af forbruget af letvægtsplastbæreposer og bør ikke føre til en overordnet stigning i produktionen af emballage. [Ændring 20]
(7a) For at sikre EU-dækkende genkendelighed af angivelser (mærke, tegn eller farvekode) på bionedbrydelige og komposterbare poser bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår fastlæggelse af disse angivelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 21]
(8) De foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv stemmer overens med Kommissionens meddelelse om en køreplan til et ressourceeffektivt Europa(8) og bør bidrage til foranstaltninger mod henkastning af affald, der gennemføres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF(9).
(8a) For ikke at hæmme det indre markeds funktion bør der i hele Unionen gælde samme betingelser med hensyn til de anvendte materialer. Forskelle i den måde, visse medlemsstater håndterer visse materialer, er ødelæggende for genanvendelse og handel. [Ændring 22]
(9) Direktiv 94/62/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 94/62/EF foretages følgende ændringer:
1) I artikel 3 indsættes følgende stykker:"
"-2a. "plastbæreposer": poser med eller uden hank fremstillet af plastmaterialer som defineret i artikel 3, nr. 1), i Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011*, som udleveres til forbrugere på salgsstedet for varer og produkter med det formål at transportere varer. Plastbæreposer, der af hensyn til fødevarehygiejne er nødvendige til indpakning af fugtige fødevarer i løs vægt, såsom råt kød, fisk og mejeriprodukter og plastikposer, der anvendes til indpakning af uemballerede, tilberedte fødevarer, betragtes ikke som plastbæreposer med henblik på dette direktiv. [Ændring 48 + 53]
2a)
"letvægtsplastbæreposer": poser fremstillet af plastmaterialer som defineret i artikel 3, nr. 1, i forordning (EUEU) nr. 10/2011 med en vægtykkelse på mindre end 50 mikron, og som udleveres til forbrugere på salgsstedet for varer og produkter, med undtagelse af plastbæreposer med en meget lav vægt. [Ændring 24]
2b.
"plastbæreposer med en meget lav vægt": poser fremstillet af plastmaterialer som defineret i artikel 3, nr. 1, i forordning (EU) nr. 10/2011 med en vægtykkelse på mindre end 10 mikron. [Ændring 25]
2c.
"oxo-fragmenterbare plastmaterialer": plastmaterialer, som indeholder tilsætningsstoffer, der katalyserer fragmenteringen af plastmaterialer til mikrofragmenter af plastmaterialer. [Ændring 26]
2d.
"bioaffald": bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder. Definitionen omfatter ikke restprodukter fra skovbrug eller landbrug, gødning, renseslam eller andre former for bionedbrydeligt affald, som f.eks. naturlige tekstilmaterialer, papir eller forarbejdet træ. Den omfatter heller ikke biprodukter fra fødevareproduktion, som aldrig bliver til affald. [Ændring 27]
2e.
"stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske": stoffer, der er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i kategori 1A eller 1B i overensstemmelse med del 3 i bilag VI til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008**. [Ændring 28]
2f.
"hormonforstyrrende stoffer": stoffer, der har hormonforstyrrende egenskaber, i forbindelse med hvilke der er videnskabelig dokumentation for eventuelle alvorlige indvirkninger på menneskers sundhed, eller egenskaber, der er identificeret i henhold til den procedure, der er fastlagt i artikel 59 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006***, eller der er identificeret i overensstemmelse med Kommissionens henstilling [.../.../EU]****.
_______________________
* Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14. januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (EUT L 12 af 15.1.2011, s. 1).
** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
*** Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
**** Kommissionens henstilling [.../.../EU] af … om identifikationskriterier for hormonforstyrrende stoffer (EUT C…)." [Ændring 29]
"
2) I artikel 4 indsættes følgende stykker:"
"-1a. Medlemsstaterne sikrer, at emballage fremstilles på en sådan måde, at det ikke indeholder stoffer i koncentrationer over 0,01 %, som er kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske, eller som har hormonforstyrrende virkninger. Medlemsstaterne sikrer, at emballage fremstilles på en sådan måde, at det ikke indeholder "oxo-fragmenterbare" plastmaterialer. Disse foranstaltninger opnås senest den …(10). [Ændring 30]
1a.
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger med henblik på at opnå en varig mindskelse af forbruget af letvægtsplastbæreposer på deres område senest to år efter dette direktivs ikrafttrædenpå henholdsvis mindst:
i forhold til gennemsnitsforbruget i Unionen i 2010. [Ændring 31]
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktører, der sælger fødevarer, ikke stiller plastbæreposer omkostningsfrit til rådighed med undtagelse af plastbæreposer med en meget lav vægt eller alternativer hertil som omhandlet i sjette afsnit.
Medlemsstaterne sikrer, at de økonomiske aktører, der sælger fødevarer, opkræver en pris for letvægtsplastbæreposer, som er virkningsfuld og forholdsmæssig, for derved at nå reduktionsmålet som omhandlet i første afsnit. Medlemsstaterne sikrer, at de økonomiske aktører, der sælger fødevarer, som minimum opkræver den samme pris for tykkere plastbæreposer, og at de ikke udskifter letvægtsplastbæreposer med plastbæreposer med en meget lav vægt på salgsstedet. Medlemsstaterne træffer sådanne foranstaltninger senest den ...(13).
Medlemsstater, som har vedtaget en særskilt indsamling af bioaffald, kan kræve, at de økonomiske aktører, der sælger fødevarer, mindsker prisen på op til 50 % på letvægtsplastbæreposer, der er bionedbrydelige og komposterbare.
Medlemsstaterne tilskynder de økonomiske aktører, der sælger ikke-fødevarerelaterede varer, til at opkræve en pris for plastbæreposer, således at den er virkningsfuld og forholdsmæssig for derved at nå reduktionsmålene som omhandlet i første afsnit. [Ændring 32]
Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at anvendelsen af plastbæreposer med en meget lav vægt, der anvendes til indpakning af tørre, uemballerede fødevarer i løs vægt, såsom frugter, grøntsager og konfekturevarer, gradvist udskiftes med bæreposer, der er fremstillet af genbrugspapir, eller med plastbæreposer med en meget lav vægt, som er bionedbrydelige og komposterbare. Medlemsstaterne skal nå et udskiftningsniveau på 50 % senest den …(14) og på 100 % senest den …(15)+.[Ændring 33]
Disse foranstaltninger kan omfatte anvendelsen af nationale reduktionsmål, Medlemsstaterne kan anvende andre økonomiske instrumenter såvel somsamt bevare eller indføre handelsrestriktioner som en undtagelse fra artikel 18. Sådanne foranstaltninger må imidlertid ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller udgøre en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne. [Ændring 34]
Medlemsstaterne rapporterer om virkningen af disse foranstaltninger på den overordnede produktion af emballageaffald, når de forelægger rapport til Kommissionen i henhold til artikel 17.
1b.
Detailhandlere skal give forbrugerne mulighed for at afvise og forlade salgsstedet uden emballage, som de anser for overflødig, navnlig bæreposer. Detailhandlere sikrer, at denne emballage enten genbruges eller genvindes. [Ændring 35]
1c.
Kommissionen og medlemsstaterne skal som minimum i løbet af det første år efter dette direktivs ikrafttræden fremme offentlige oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om de negative miljømæssige virkninger af en overdreven brug af konventionelle plastikposer. [Ændring 36]
1d.
Medlemsstaterne sikrer, at foranstaltningerne til mindskelse af forbruget af letvægtsplastbæreposer ikke fører til en overordnet stigning i produktionen af emballage. [Ændring 38] "
"
3) Følgende artikel indsættes:"
"Artikel 6a
Oplysninger, der skal angives på plastikposer:
Hvis poser er bionedbrydelige og komposterbare, skal dette tydeligt angives på posen i form af et mærke, et tegn eller en farvekode. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at definere sådanne angivelser med henblik på at gøre det muligt at genkende sådanne poser i hele Unionen. Medlemsstaterne kan indføre foranstaltninger for at angive andre kendetegn, såsom egnethed til genbrug, genanvendelse og nedbrydelighed. [Ændring 39] "
"
4) Følgende artikel indsættes:"
"Artikel 20a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 6a, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den ...(16).
3. Den i artikel 6a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 6a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ." [Ændring 40]
"
5) I bilag II affattes punkt 3, litra c) og d), således:"
"c) Genanvendelse i form af kompostering
Emballageaffald, der forarbejdes med henblik på kompostering, skal være bionedbrydeligt i en sådan grad, at det er fuldt ud foreneligt med separat indsamling og den komposteringsproces eller -aktivitet i erhvervslivet og/eller haven, som affaldet underkastes.
d)
Bionedbrydelig emballage
Bionedbrydeligt emballageaffald skal kunne nedbrydes fysisk, kemisk, termisk eller biologisk på en sådan måde, at alle materialer til slut nedbrydes til kuldioxid, biomasse og vand." [Ændring 41]
"
Artikel 2
1. Medlemsstaterne ændrer om nødvendigt deres nationale lovgivning og sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest tolv måneder efter direktivets ikrafttræden. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser. [Ændring 42]
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale love og administrative bestemmelser, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 2a
Senest den … (17) gennemgår Kommissionen effektiviteten af dette direktiv og vurderer, hvorvidt det er nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger, der om nødvendigt skal ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag. [Ændring 43]
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en køreplan til et ressourceeffektivt Europa (COM(2011)0571 endelig).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af Det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (COM(2013)0197 – C7-0098/2013 – 2013/0106(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0197),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra d, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7–0098/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge: henstillinger om foranstaltninger og initiativer(1), navnlig for så vidt angår bekæmpelsen af menneskehandel og narkosmuglere ,
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A7-0461/2013),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om regler for overvågning af de ydre søgrænser inden for rammerne af det operative samarbejde, der samordnes af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU‑medlemsstaternes Ydre Grænser
Det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for forvaltningen af det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i (COM(2012)0335 – C7-0155/2012 – 2012/0163(COD))
— der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0335),
— der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0155/2012),
— der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 4. april 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— der henviser til forretningsordenens artikel 55,
— der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0124/2013),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);
2. godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning,
3. anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag væsentligt eller erstatte det med en anden tekst;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om en ramme for forvaltningen af det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 912/2014).
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen
Vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning berører ikke den kompetencefordeling, der er fastsat i traktaterne, og kan ikke fortolkes som Unionens udøvelse af delt kompetence på områder, hvor Unionens kompetence ikke er blevet udøvet.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (COM(2013)0192 – C7-0097/2013 – 2013/0103(COD))
— der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0192),
— der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0097/2013),
— der henviser til artikel 294, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— der henviser til forretningsordenens artikel 55,
— der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0053/2014),
1. Vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);
2. anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab
(1) De fælles regler for beskyttelse mod dumpet og subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, findes i henholdsvis Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009(3), og Rådets forordning (EF) nr. 597/2009(4) (i det følgende under ét benævnt "forordningerne"). Forordningerne blev oprindeligt vedtaget i 1995 efter afslutningen af Uruguay-runden. Da der derefter blev foretaget en række ændringer af forordningerne, besluttede Rådet i 2009 at kodificere dem af klarheds- og rationaliseringshensyn.
(2) Der er således blevet foretaget ændringer af forordningerne, men ikke nogen gennemgribende evaluering af den måde fungerer, siden 1995. Kommissionen iværksatte derfor i 2011 en evaluering for bl.a. at tilpasse forordningerne til virksomhedernes behov i begyndelsen af det 21. århundrede.
(3) Som følge af evalueringen bør visse bestemmelser i forordningerne ændres for at øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden, indføre effektive foranstaltninger til imødegåelse af retaliering fra tredjelandes side, forbedre effektiviteten og håndhævelsen samt sørge for den bedst mulige undersøgelsespraksis. Herudover bør visse former for praksis, som er blevet anvendt i forbindelse med antidumping- og antisubsidieundersøgelser i de senere år, indarbejdes i forordningerne. [Ændring 1]
(4) For at forbedre gennemsigtigheden og forudsigeligheden af antidumping- og antisubsidieundersøgelser bør parter, der berøres af indførelsen af midlertidige antidumping- og udligningsforanstaltninger, særlig importører, underrettes om den forestående indførelse af sådanne foranstaltninger. Den tidsfrist, der afsættes, bør svare til tidsfristen mellem forelæggelsen af udkastet til gennemførelsesretsakten for det antidumpingudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1225/2009, og det antisubsidieudvalg, der er nedsat i henhold til artikel 25 i forordning (EF) nr. 597/2009, og Kommissionens vedtagelse af den pågældende retsakt. Tidsfristen er fastsat i artikel 3, stk. 3, i forordning (EU) nr. 182/2011. I forbindelse med undersøgelser, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at indføre midlertidige foranstaltninger, er det ligeledes ønskeligt, at parterne underrettes i tilstrækkelig god tid om, at der ikke vil blive indført foranstaltninger. [Ændring 2]
(5) Der bør afsættes et kort tidsrum forud for indførelsen af midlertidige foranstaltninger til, at eksportører og producenter kan efterprøve beregningen af deres individuelle dumping- eller subsidiemargen. Fejl i beregningerne vil således kunne rettes forud for indførelsen af foranstaltningerne. [Ændring 95]
(6) Hvis foranstaltningerne til imødegåelse af retaliering skal være effektive, bør EU-producenter kunne forlade sig på forordningerne uden at frygte retaliering fra tredjeparter. I henhold til de eksisterende bestemmelser kan der under særlige omstændigheder, navnlig for så vidt angår og fragmenterede sektorer, der for hovedsageligt består af små og mellemstore virksomheder (SMV’er), indledes en undersøgelse, uden at der er modtaget en klage, forudsat at der foreligger tilstrækkelige beviser for, at der forekommer dumping, eller at der ydes udligningsberettigede subsidier, at der forvoldes skade, og at der foreligger en årsagssammenhæng. Disse særlige omstændigheder bør også omfatte trusler om retaliering fra tredjelande. [Ændring 3]
(7) EU-producenter bør forpligtes tilanmodes omat samarbejde om at fremlægge de oplysninger, der er nødvendige for en undersøgelse, som ikke er indledt på grundlag af en klage, således at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at gennemføre undersøgelsen i sådanne tilfælde af trusler om retaliering. Mindre virksomheder og mikrovirksomheder bør være fritaget for denne forpligtelse for at spare dem for urimelige administrative omkostninger og byrder. [Ændring 4]
(8) Tredjelande griber stadig hyppigere ind i råvarehandelen med det formål at beholde råvarerne i de pågældende lande til fordel for hjemlige brugere i efterfølgende led, f.eks. ved at indføre eksportafgifter eller anvende dobbelte prissystemer. Det betyder, at råvarepriserne ikke er resultatet af normale markedskræfter, der afspejler udbud og efterspørgsel af en bestemt råvare. Sådanne indgreb fordrejer handelen yderligere. Som følge heraf påføres EU-producenter ikke kun skade ved dumping, men udsættes - sammenlignet med producenter i efterfølgende led fra tredjelande, der er involveret i denne form for praksis - for yderligere fordrejninger af handelen. For at beskytte handelen tilstrækkeligt bør reglen om lavere told ikke gælde i sådanne tilfælde af strukturelle fordrejninger af råvarepriserne.
(9) I Unionen er udligningsberettigede subsidier i princippet forbudt i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF. Derfor er udligningsberettigede subsidier, som ydes af tredjelande, i særlig grad handelsfordrejende. Det omfang af statsstøtte, Kommissionen tillader, er med tiden faldet støt. I forbindelse med antisubsidieinstrumentet bør reglen om lavere told ikke længere gælde for indførsel fra lande, der er involveret i subsidiering.
(10) Med henblik på en bedre undersøgelsespraksis bør told, som er opkrævet under en undersøgelse, betales tilbage til importørerne, hvis foranstaltningerne ikke forlænges efter afslutningen af udløbsundersøgelsen. Dette er hensigtsmæssigt, når de nødvendige omstændigheder for at videreføre foranstaltningerne ikke er blevet påvist i undersøgelsesperioden. [Ændring 5]
(11) Visse former for praksis, som er blevet anvendt i forbindelse med antidumping- og antisubsidieundersøgelser i de senere år, bør indarbejdes i forordningerne.
(11a) Ethvert dokument, der har til formål at afklare Kommissionens etablerede praksis med hensyn til anvendelse af denne forordning (herunder de fire udkast til retningslinjer om udvælgelsen af et analogt land, om udløbsundersøgelser og foranstaltningernes varighed, om skadesmargenen og om Unionens interesse) bør først vedtages efter, at denne forordning er trådt i kraft, og efter at Europa-Parlamentet og Rådet er blevet hørt på behørig måde, og bør så fuldt ud afspejle indholdet af denne forordning. [Ændring 6]
(11b) Unionen er ikke part i ILO-konventionerne, men det er dets medlemsstater. I skrivende stund er det kun ILO's "kernekonventioner", der er ratificeret af alle Unionens medlemsstater. Med henblik på sikre aktualisering af definitionen af tilstrækkeligt høje social- og arbejdsmarkedsstandarder, som er baseret på de ILO-konventioner, der er opført i bilag I til forordning (EU) nr. 1225/2009, vil Kommissionen ajourføre dette bilag ved hjælp af delegerede retsakter, så snart Unionens medlemsstater har ratificeret de øvrige "prioriterede" ILO-konventioner. [Ændring 7]
(12) EU-erhvervsgrenen bør ikke længere defineres ved henvisning til de tærskler for indledning af en undersøgelse, der er fastsat i forordningerne.
(12a) Forskelligartede og fragmenterede sektorer, der for hovedsageligt består af små og mellemstore virksomheder, har vanskeligt ved at indgå i handelsbeskyttelsesprocedurer på grund af procedurernes kompleksitet og de store udgifter, der er forbundet med dem. SMV'ers adgang til instrumentet bør lettes ved at styrke betydningen af SMV-helpdesken, som skal hjælpe SMV'er med at indgive klager og med at nå de nødvendige tærskler for iværksættelse af undersøgelser. De administrative procedurer i forbindelse med handelsbeskyttelsesprocedurer bør også tilpasses til de begrænsninger, som SMV'erne er omfattet af. [Ændring 8]
(12b) I antidumpingsager bør undersøgelsernes varighed værre begrænset til ni måneder, og disse undersøgelser skal være afsluttet senest 12 måneder efter indledningen af proceduren. I antisubsidiesager bør undersøgelsernes varighed værre begrænset til ni måneder, og disse undersøgelser skal være afsluttet senest ti måneder efter indledningen af proceduren. Under alle omstændigheder bør den midlertidige told kun være gældende i en periode fra 60 dage efter tidspunktet for indledningen af proceduren indtil seks måneder efter indledningen af proceduren. [Ændring 9]
(12c) Det er bedre at meddele ikke-fortrolige aspekter vedrørende virksomheder, som forelægges Kommissionen, til de interesserede parter, Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen bør være forpligtet til at høre EU-erhvervsgrenen, før den accepterer noget tilbud om tilsagn. [Ændring 10]
(13) Hvis dumping- eller subsidiemargenerne i forbindelse med de indledende undersøgelser konstateres at ligge under minimaltærsklerne, bør undersøgelsen af eksportører, som ikke vil blive gjort til genstand for efterfølgende genoptagne/fornyede undersøgelser, afsluttes omgående.
(14) I forbindelse med genoptagne/fornyede antidumping- og antisubsidieundersøgelser, bør der kunne anvendes en anden metode end den, der blev anvendt i forbindelse med den undersøgelse, der førte til indførelsen af foranstaltningen, for bl.a. at sikre, at der på et givet tidspunkt anvendes ensartede metoder i forskellige undersøgelser. Dette vil navnlig give mulighed for at tage nye metoder i brug, der udvikles i takt med de nye situationer, der opstår.
(15) Når betingelserne for at indlede en antiomgåelsesundersøgelse er opfyldt, bør indførslen under alle omstændigheder gøres til genstand for registrering.
(16) I forbindelse med antiomgåelsesundersøgelser forekommer det hensigtsmæssigt at ophæve kravet om, at producenter af den pågældende vare ikke må være forretningsmæssigt forbundet med nogen af de producenter, som er omfattet af de oprindelige foranstaltninger, for at blive fritaget for registrering eller udvidet told. Erfaringen har nemlig vist, at producenter af den pågældende vare undertiden findes ikke at være involveret i omgåelse, men at være forretningsmæssigt forbundet med en producent, som er omfattet af de oprindelige foranstaltninger. I så fald bør producenten ikke nægtes fritagelse alene af den grund, at virksomheden er forretningsmæssigt forbundet med en producent, som er omfattet af de oprindelige foranstaltninger. Når omgåelsen finder sted inden for Unionen bør det forhold, at importører er forretningsmæssigt forbundet med producenter, som er omfattet af foranstaltninger, ikke være udslagsgivende for, om importøren kan indrømmes fritagelse.
(17) Hvis antallet af producenter i Unionen er så stort, at der må anvendes stikprøver, bør stikprøven udtages blandt samtlige producenter i Unionen, ikke kun blandt de producenter, der har indgivet klagen.
(18) I forbindelse med vurderingen af Unionens interesser bør alle producenter i Unionen have mulighed for at fremsætte bemærkninger, ikke kun de producenter, der har indgivet klagen. [Ændring 93]
(18a) Kommissionens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om dens gennemførelse af forordning (EF) nr. 1225/2009 og forordning (EF) nr. 597/2009 giver mulighed for regelmæssig og rettidig kontrol med de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter som led i etableringen af en struktureret interinstitutionel dialog om dette spørgsmål. Offentliggørelsen af denne rapport, seks måneder efter forelæggelsen for Parlamentet og Rådet, sikrer gennemsigtigheden i de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter for interesserede parter og offentligheden. [Ændring 11]
(18b) Kommissionen bør sikre større gennemsigtighed med hensyn til procedurer, interne procedurer og resultater af undersøgelser, og alle ikke-fortrolige dossierer bør stilles til rådighed via en webbaseret platform. [Ændring 12]
(18c) Kommissionen bør regelmæssigt underrette Europa-Parlamentet og Rådet om alle undersøgelser, der indledes, og om udviklingen i forbindelse med disse undersøgelser. [Ændring 13]
(18d) Hvis antallet af producenter i Unionen er så stort, at der må anvendes stikprøver, bør Kommissionen, når den udtager en stikprøve af producenter, fuldt ud tage hensyn til andelen af SMV’er i stikprøven, navnlig i tilfælde af forskelligartede og fragmenterede erhvervssektorer, der hovedsageligt består af SMV’er. [Ændring 14]
(18e) For at forbedre effektiviteten af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter bør fagforeningerne have mulighed for at indgive skriftlige klager på samme måde som Unionens erhvervsgrene. [Ændring 92]
(19) Forordning (EF) nr. 1225/2009 og forordning (EF) nr. 597/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1225/2009 foretages følgende ændringer:
-1. Titlen affattes således:"
"Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union" [Ændring 15]
"
-1a. Følgende betragtning indsættes:"
"(11a) Tredjelande griber stadig hyppigere ind i handelen med det formål at gavne indenlandske producenter, f.eks. ved at indføre eksportafgifter eller anvende dobbelte prissystemer. Sådanne indgreb skaber yderligere handelsforvridninger. Som følge heraf påføres EU-producenter ikke kun skade ved dumping, men udsættes - sammenlignet med producenter i efterfølgende led fra tredjelande, der er involveret i denne form for praksis - for yderligere handelsforvridninger. Forskelle i arbejds- og miljøstandarderne kan også medføre yderligere handelsforvridninger. Derfor bør reglen om lavere told ikke gælde i sådanne tilfælde, når det eksporterende land har utilstrækkelige sociale standarder og miljøstandarder. Et tilstrækkeligt niveau defineres ved ratificeringen af de centrale ILO-konventioner og multilaterale miljøaftaler (MEA'er), som EU er part i. Især SMV'er lider under unfair konkurrence, fordi deres ringe størrelse forhindrer dem i at tilpasse sig dem. Derfor bør reglen om lavere told ikke gælde, når klagen er indgivet på vegne af en sektor, der hovedsagelig består af SMV'er. Reglen om lavere told bør imidlertid altid gælde, når et af de mindst udviklede lande foretager et bevidst valg for at beskytte den offentlige interesse, som fører til strukturelle forvridninger af råvarepriserne." [Ændring 16]
"
-1b. I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:"
"Brugen af et hvilket som helst dumpet produkt i forbindelse med udnyttelse af en medlemsstats kontinentalsokkel eller eksklusive økonomiske zone eller udnyttelsen af dens ressourcer betragtes som indførsel i henhold til denne forordning, og der vil blive opkrævet told i overensstemmelse hermed, når dette skader Unionens erhvervsgrene." [Ændring 17]
"
-1c. I artikel 1 tilføjes følgende stykke:"
"4a. Med henblik på anvendelsen af denne forordning betragtes en råvare som input til et bestemt produkt, der har en afgørende indvirkning på fremstillingsomkostningerne." [Ændring 18]
"
-1d. I artikel 1 tilføjes følgende stykke:"
"4b. En råvare anses for at være genstand for en strukturel forvridning, når dens pris ikke udelukkende er resultatet af markedskræfternes normale funktion som en afspejling af udbud og efterspørgsel. Sådanne forvridninger er resultatet af indgriben fra tredjelande og omfatter bl.a. eksporttold, eksportrestriktioner og dobbelte prissystemer." [Ændring 19]
"Et egnet tredjeland med markedsøkonomi udvælges på en ikke urimelig måde under skyldig hensyntagen til alle pålidelige oplysninger, der er fremlagt på tidspunktet for udvælgelsen. Det valgte land skal også have et tilstrækkeligt niveau med hensyn til arbejdsmarkeds- og miljøstandarder, idet de tilstrækkelige niveauer fastslås på grundlag af tredjelandets ratificering og effektive gennemførelse af de multilaterale miljøaftaler og protokollerne hertil, som EU er part i på et givet tidspunkt, samt ILO-konventionerne i bilag Ia. Der tages også hensyn til tidsfrister, og er det relevant, anvendes et tredjeland med markedsøkonomi, som er omfattet af samme undersøgelse." [Ændring 70 + 86]
"1. I denne forordning forstås ved "EU-erhvervsgren" samtlige producenter i Unionen af samme vare eller de af dem, hvis samlede produktion af de pågældende varer udgør en betydelig del af den samlede produktion i Unionen af sådanne varer, med undtagelse af følgende tilfælde:"
"
1a. Artikel 5, stk. 1, første afsnit, affattes således:"
"En undersøgelse med henblik på at fastslå forekomsten, omfanget og virkningen af påståede subsidier indledes på grundlag af en skriftlig klage indgivet af enhver fysisk eller juridisk person eller enhver sammenslutning uden status som juridisk person, som optræder på vegne af en erhvervsgren i Unionen, jf. dog stk. 6. Klager kan også indgives samlet af en erhvervsgren i Unionen eller af enhver fysisk eller juridisk person eller enhver sammenslutning uden status som juridisk person, som optræder på vegne af en erhvervsgren i Unionen, samt fagforeninger." [Ændring 87 + 90]
"
1b. I artikel 5 indsættes følgende stykke:"
"1a. Kommissionen fremmer adgangen til instrumentet for forskelligartede og fragmenterede erhvervsgrene, hovedsageligt bestående af små og mellemstore virksomheder, i forbindelse med antidumpingsager gennem en SMV-helpdesk.
SMV-helpdesken skal øge opmærksomheden på instrumentet, give oplysninger og forklaringer om sager, om indgivelse af klager og om, hvordan man lettere kan føre bevis for dumping og skade.
SMV-helpdesken stiller standardformularer til statistikker, der skal indsendes til bestemte formål og spørgeskemaer, til rådighed.
Efter indledningen af en undersøgelse informerer den SMV'er og deres relevante sammenslutninger, som kan blive påvirket af, at der indledes en sag og de relevante frister for at blive registreret som interessent.
Den hjælper med at behandle spørgsmål vedrørende udfyldning af spørgeskemaer med særlig opmærksomhed på spørgsmål fra SMV'er vedrørende undersøgelser indledt i henhold til artikel 5, stk. 6. Den hjælper så vidt muligt med at reducere byrder, der skyldes sprogbarrierer.
I tilfælde af at SMV'er leverer umiddelbare beviser på dumping, stiller SMV-helpdesken information om udviklingen af importmængder og importværdi for det pågældende produkt til rådighed for SMV’er i overensstemmelse med artikel 14, stk. 6.
Den giver også vejledning om yderligere muligheder for kontakt med høringskonsulenten og de nationale toldmyndigheder. SMV-helpdesken underretter ligeledes SMV'erne om deres muligheder og betingelserne for at anmode om en gennemgang af foranstaltningerne og tilbagebetaling af den betalte antidumpingtold." [Ændring 20]
"
1c. I artikel 5, stk. 4, indsættes følgende afsnit:"
"I tilfælde af forskelligartede og fragmenterede erhvervsgrene, der hovedsageligt består af SMV'er, skal Kommissionen bistå med opfyldelsen af disse mål med støtte fra SMV-helpdesken." [Ændring 21]
"
1d. Artikel 5, stk. 6, affattes således:"
"6. Beslutter Kommissionen under særlige omstændigheder, navnlig i tilfælde af forskelligartede og fragmenterede erhvervsgrene, der hovedsageligt består af SMV'er, at indlede en undersøgelse, uden at der er modtaget en skriftlig klage eller på vegne af en erhvervsgren i Unionen med henblik på en sådan undersøgelse, indledes undersøgelsen, hvis der foreligger tilstrækkelige beviser for dumping, skade og en årsagssammenhæng, som omhandlet i stk. 2, til at begrunde iværksættelsen af en sådan undersøgelse." [Ændring 22]
"
1e. Artikel 6, stk. 9, affattes således:"
"9. For procedurer, der er indledt i henhold til artikel 5, stk. 9, skal en undersøgelse så vidt muligt afsluttes inden ni måneder. I alle tilfælde skal en sådan undersøgelse afsluttes senest et år efter deres indledning i overensstemmelse med resultaterne i henhold til artikel 8 om tilsagn eller resultaterne i henhold til artikel 9 om endelige foranstaltninger. Undersøgelsesperioderne skal så vidt muligt, navnlig i tilfælde af forskelligartede og fragmenterede erhvervsgrene, der hovedsageligt består af små og mellemstore virksomheder, falde sammen med regnskabsåret. " [Ændring 23]
"
2. I artikel 6, tilføjes følgende stykker:"
"10. Producenter i Unionen af samme vare er forpligtede tilundtagen små producenter og mikroproducenter anmodes om at samarbejde i forbindelse med procedurer, som er indledt i medfør af artikel 5, stk. 6. [Ændring 24]
10a.
Kommissionen sikrer den bedst mulige adgang til oplysninger for alle interesserede parter ved at give mulighed for et informationssystem, hvor de interesserede parter underrettes, når der tilføjes nye ikke-fortrolige oplysninger til undersøgelsens dossier. Ikke-fortrolige oplysninger skal ligeledes stilles til rådighed gennem en webbaseret platform. [Ændring 25]
10b.
Kommissionen sikrer, at interessenternes proceduremæssige rettigheder udøves, og sikrer, at proceduren håndteres upartisk, objektivt og inden for en rimelig tidsperiode, i givet fald af en høringskonsulent. [Ændring 26]
10c.
Kommissionen udsteder spørgeskemaer, som anvendes i undersøgelser på alle Unionens officielle sprog, efter anmodning fra interesserede parter." [Ændring 27]
"
3. I artikel 7 foretages følgende ændringer:
a) stk. 1 ændres således:"
"1. Der kan indføres midlertidig told, hvis der er indledt en procedure i overensstemmelse med artikel 5, såfremt der er offentliggjort en meddelelse herom, og de berørte parter har haft tilstrækkelig adgang til at meddele oplysninger og fremsætte bemærkninger i henhold til artikel 5, stk. 10, hvis der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder dumping sted med deraf følgende skade for en erhvervsgren i Unionen og hvis det af hensyn til beskyttelsen af Unionens interesser er nødvendigt at gribe ind for at hindre, at der forvoldes skade. Midlertidig told indføres ikke tidligere end 60 dage, og ikke senere end seks måneder efter tidspunktet for indledningen af proceduren." [Ændring 28]
"
a) i stk. 1 tilføjes følgende punktum:"
"Der må ikke anvendes midlertidig told i en periode på to uger, efter at de i artikel 19a omhandlede oplysninger er blevet meddelt til de berørte parter. Meddelelsen af disse oplysninger foregriber ikke senere afgørelser, som Kommissionen måtte træffe." [Ændring 29]
"
b) stk. 2 affattes således:"
"2. Den midlertidige antidumpingtold må ikke være højere end den midlertidigt fastsatte dumpingmargen. Medmindre der i eksportlandet er konstateret strukturelle fordrejninger af priserne på råvarer til den pågældende vare, men bør den være lavere end denne margen, hvis en sådan lavere dumpingmargenen told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen den pågældende erhvervsgren i Unionen.
Denne lavere told finder ikke anvendelse når:
a)
strukturelle forvridninger eller betydelig statslig indgriben, f.eks. vedrørende priser, omkostninger og input, herunder f.eks. råmaterialer og energi, forskning og arbejdskraft, output, omsætning og investeringer, vekselkurser og betingelserne for fair finansiering af handelen, der i eksportlandet er konstateret strukturelle fordrejninger af priserne på råvarer til den pågældende vare
b)
det eksporterende land ikke har tilstrækkeligt høje arbejdsmarkeds- og miljøstandarder, når det tilstrækkelige niveau fastslås på grundlag af tredjelandets ratificering og faktiske anvendelse af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som Unionen på et givet tidspunkt er kontraherende part i, og af ILO-konventionerne i bilag Ia,
c)
klageren repræsenterer en forskelligartet og fragmenteret erhvervsgren, som hovedsagelig består af SMV'er
d)
undersøgelsen eller en separat antisubsidieundersøgelse som minimum midlertidigt har fastslået, at det eksporterende land yder en eller flere typer af støtte til eksporterende producenter af den pågældende vare.
En sådan lavere told indrømmes imidlertid altid, når der konstateres strukturelle forvridninger af råvaremarkedet med hensyn til det pågældende produkt i det eksporterende land, og dette land er et af de mindst udviklede lande, jf. bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012*.
____________
* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1)." [Ændring 30]
"
3a. Artikel 8, stk. 1, affattes således:"
"1. Såfremt der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder dumping sted og forvoldes skade som følge heraf, kan Kommissionen godtage tilfredsstillende frivillige tilsagn fra en eksportør om at ændre sine priser eller om at indstille udførslen til dumpingpriser, efter at der har fundet en særlig høring af det rådgivende udvalg sted, hvis disse tilsagn rent faktisk bringer dumpingimportens skadelige virkninger til ophør. I sådanne tilfælde og så længe tilsagnene gælder, finder en midlertidig told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 7, stk. 1, eller eventuelt en endelig told, der er indført af Rådet i henhold til artikel 9, stk. 4, ikke anvendelse på den relevante indførsel af den pågældende vare, som er fremstillet af de selskaber, der henvises til i Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagn med efterfølgende ændringer. Prisforhøjelser i medfør af sådanne tilsagn må ikke være større end nødvendigt for at udligne dumpingmargenen, og de skal være lavere end dumpingmargenen, hvis sådanne forhøjelser vil være tilstrækkelige til at afhjælpe den skade, der er påført den pågældende erhvervsgren i Unionen, medmindre Kommissionen ved indførelsen af midlertidig eller endelig told havde besluttet, at denne lavere told ikke skulle finde anvendelse." [Ændring 31]
"
3b. Artikel 8, stk. 4, affattes således:"
"4. Parter, der afgiver et tilsagn, skal indgive en meningsfuld ikke-fortrolig version af et sådant tilsagn, således at det kan stilles til rådighed for parter, der er berørt af undersøgelsen, Europa-Parlamentet og Rådet. Parterne anmodes om at angive så mange oplysninger som muligt vedrørende tilsagnets indhold og art under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger som omhandlet i artikel 19. Kommissionen skal desuden høre EU-erhvervsgrenen om tilsagnets hovedtræk og funktion, inden den accepterer tilsagnet." [Ændring 32]
"
4. I artikel 9 foretages følgende ændringer:
a) stk. 3 affattes således:"
"3. For så vidt angår procedurer, der er indledt i henhold til artikel 5, stk. 9, anses den forvoldte skade normalt for ubetydelig, når de pågældende indførte mængder udgør mindre end de mængder, der er fastsat i artikel 5, stk. 7. Procedurer af samme art afsluttes omgående, når det fastslås, at dumpingmargenen er mindre end 2 % udtrykt i procent af eksportprisen."
"
b) stk. 4, sidste punktum, affattes således:"
"Antidumpingtolden må ikke være højere end den fastsatte dumpingmargen. Medmindre der i eksportlandet er konstateret strukturelle fordrejninger af priserne på råvarer til den pågældende vare, skal den, og den bør være lavere end dumpingmargenen denne margen, hvis en sådan lavere told vil være tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen den pågældende erhvervsgren i Unionen.
Denne lavere told finder ikke anvendelse når:
a)
der i eksportlandet er konstateret strukturelle fordrejninger eller tydelig statslig indgriben, f.eks. vedrørende priser, omkostninger og input, herunder f.eks. råmaterialer og energi, forskning og arbejdskraft, output, omsætning og investeringer, vekselkurser og betingelserne for fair finansiering af handelen med den pågældende vare;
b)
det eksporterende land ikke har tilstrækkeligt høje arbejdsmarkeds- og miljøstandarder, når det tilstrækkelige niveau fastslås på grundlag af tredjelandets ratificering og faktiske anvendelse af multilaterale miljøaftaler og protokoller hertil, som EU på et givet tidspunkt er kontraherende part i, og af ILO-konventionerne i bilag I,
c)
klageren repræsenterer en forskelligartet og fragmenteret erhvervsgren, som hovedsagelig består af SMV'er
d)
det ved undersøgelsen eller en separat antisubsidieundersøgelse er fastslået, at det eksporterende land yder en eller flere typer støtte til eksporterende producenter af den pågældende vare.
Men en sådan lavere told indrømmes altid, når der konstateres strukturelle fordrejninger af råvaremarkedet med hensyn til det pågældende produkt i det eksporterende land, og dette land er et af de mindst udviklede lande, jf. bilag IV til forordning (EU) nr. 978/2012." [Ændring 33]
"
5. I artikel 11 foretages følgende ændringer:
—a) stk. 2, andet afsnit, affattes således:"
"En undersøgelse genoptages ved foranstaltningernes udløb, når anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser for, at foranstaltningernes bortfald sandsynligvis vil medføre, at der fortsat eller igen vil finde dumping sted med deraf følgende skade. At der foreligger sandsynlighed herfor, kan f.eks. fremgå af beviser for, at der fortsat finder dumping sted og forvoldes skade, eller beviser for, at når de skadelige virkninger er afhjulpet, skyldes det helt eller delvis, at der foreligger foranstaltninger, eller beviser for, at omstændighederne for eksportørerne eller markedsvilkårene har en sådan karakter, at de giver anledning til at formode, at der vil finde yderligere skadevoldende dumping sted. Denne sandsynlighed kan ligeledes underbygges af fortsat indgriben fra eksportlandets side." [Ændring 77/rev]
"
a) i stk. 5 tilføjes følgende afsnit: "
"Hvis en foranstaltning udløber efter en undersøgelse i henhold til stk. 2, tilbagebetales al told, som er opkrævet fra den dato, hvor undersøgelsen indledtes, såfremt de nationale toldmyndigheder anmoder herom og indrømmer dette i overensstemmelse med Unionens gældende toldlovgivning vedrørende tilbagebetaling af og fritagelse for told. En sådan tilbagebetaling medfører ikke, at de pågældende nationale toldmyndigheder betaler renter." [Ændring 35]
"
b) stk. 9 udgår.
6. I artikel 13 foretages følgende ændringer:
a) stk. 3, andet punktum, affattes således:"
"Undersøgelserne iværksættes efter konsultationer i det rådgivende udvalg ved en forordning udstedt af Kommissionen, hvori det også pålægges toldmyndighederne at gøre indførslen til genstand for registrering i henhold til artikel 14, stk. 5, eller at anmode om garantier."
"
b) stk. 4, første afsnit, affattes således:"
"Indførte varer skal ikke registreres i henhold til artikel 14, stk. 5, og er ikke omfattet af foranstaltninger, når de forhandles af selskaber, der nyder fordel af fritagelser. Behørigt dokumenterede anmodninger om fritagelser indgives inden for de frister, der fastsættes i Kommissionens forordning om indledning af undersøgelsen. Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted uden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser til producenter af den pågældende vare, for hvilke det findes, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i stk. 1 og 2 i nærværende artikel. Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted inden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser til importører, som kan påvise, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i stk. 1 og 2 i nærværende artikel."
"
6a. Artikel 14, stk. 3, affattes således:"
"3. Særlige bestemmelser, navnlig vedrørende den fælles definition af begrebet "varer med oprindelsesstatus", som er indeholdt i forordning (EØF) nr. 2913/92 eller i henhold til artikel 2 heri, kan vedtages i henhold til nærværende forordning." [Ændring 36]
"
6b. Artikel 14, stk. 5, affattes således:"
"5. Kommissionen kan efter at have informeret medlemsstaterne rettidigt pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere indførsel, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne indførsel fra datoen for en sådan registrering. Indførsel gøres til genstand for registrering på anmodning fra den pågældende erhvervsgren i Unionen, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning. Indførsel kan også gøres til genstand for registrering på Kommissionens eget initiativ.
Indførsel kan gøres til genstand for registrering fra datoen for iværksættelse af undersøgelsen, når klagen fra erhvervsgrenen i Unionen indeholder en anmodning om registrering og tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning.
Registrering indføres ved forordning, hvori det nærmere angives, hvad formålet er med foranstaltningen, og i påkommende tilfælde angives det anslåede beløb for den mulige fremtidige betalingsforpligtelse. Indførsel må ikke gøres til genstand for registrering i mere end ni måneder." [Ændring 79]
"
6c. Artikel 14, stk. 6, affattes således:"
"6. Medlemsstaterne indberetter månedligt til Kommissionen tal vedrørende indførslen af varer, der er omfattet af undersøgelser og af foranstaltninger, samt det beløb, der er opkrævet i form af told i henhold til denne forordning. Kommissionen kan, efter at have modtaget en specifik begrundet anmodning fra en interesseret part og efter at have modtaget en udtalelse herom fra det i artikel 15, stk. 2, omhandlede udvalg, beslutte at fremsende oplysninger om mængden og importværdien af disse varer til dem." [Ændring 75]
"
6d. I artikel 14 tilføjes følgende stykke:"
"7a. Når Kommissionen har til hensigt at vedtage eller offentliggøre et dokument, der har til formål at præcisere Kommissionens etablerede praksis med hensyn til anvendelsen af denne forordning på nogle af bestanddelene, hører Kommissionen forud for vedtagelsen eller offentliggørelsen Europa-Parlamentet og Rådet i det øjemed at opnå konsensus med henblik på godkendelse af det givne dokument. Enhver efterfølgende ændring af disse dokumenter skal være omfattet af sådanne procedurekrav. Under alle omstændigheder skal alle disse dokumenter være i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Intet sådant dokument kan udvide Kommissionens skønsmæssige beføjelser, som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol, i forbindelse med indførelse af foranstaltninger." [Ændring 39]
"
7. Artikel 17, stk. 1, affattes således:"
"1. I tilfælde, hvor antallet af EU-producenter, eksportører eller importører, der med deres samtykke samarbejder i undersøgelsen, varetyper eller transaktioner er stort, kan undersøgelsen begrænses til at omfatte et rimeligt antal parter, varer eller transaktioner ved anvendelse af statistisk gyldige stikprøver baseret på oplysninger, der foreligger på tidspunktet for udvælgelsen, eller til den største producerede, solgte eller eksporterede mængde, der kan anses for repræsentativ, og som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed. Når der er tale om forskelligartede og fragmenterede erhvervsgrene, der hovedsageligt består af SMV’er, skal der ved den endelige udvælgelse af parterne om muligt tages hensyn til deres andel af den pågældende sektor." [Ændring 40]
"
8. Følgende artikel indsættes:"
"Artikel 19a
Oplysninger om midlertidige foranstaltninger
1.
EU-producenterne, importørerne og eksportørerne og disses repræsentative sammenslutninger samt repræsentanterne for eksportlandet kan anmode om oplysninger vedrørende den påtænkte indførelse af midlertidig told. Anmodninger om sådanne oplysninger indgives skriftligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren. Disse oplysninger meddeles til de nævnte berørte parter mindst to uger inden udløbet af den i artikel 7, stk. 1, nævnte frist for indførelsen af midlertidig told. Disse oplysninger skal indeholde:
a)
et sammendrag vedrørende den foreslåede told, udelukkende til orientering, og
b)
nærmere oplysninger om beregningen af dumpingmargenen og den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, idet der tages behørigt hensyn til nødvendigheden af at overholde fortrolighedskravene i artikel 19. Parterne har en frist på tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til beregningerne. [Ændring 41]
I tilfælde, hvor det er hensigten ikke at indføre midlertidig told, men at fortsætte undersøgelsen, underrettes de berørte parter herom to uger inden udløbet af den i artikel 7, stk. 1, nævnte frist for indførelsen af midlertidig told."
"
9. Artikel 21, stk. 2, affattes således:"
"2. For at sikre, at myndighederne kan tage hensyn til alle synspunkter og oplysninger på et solidt grundlag, når de træffer afgørelse om, hvorvidt det er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger, kan EU-producenterne, importørerne og deres repræsentative sammenslutninger samt repræsentative brugere og repræsentative forbrugerorganisationer inden for de frister, der er fastsat i meddelelsen om indledning af antidumpingundersøgelsen, give sig til kende og indgive oplysninger til Kommissionen. Sådanne oplysninger eller passende sammendrag deraf stilles til rådighed for de øvrige parter, der er omhandlet i denne artikel, og disse er berettigede til at fremsætte bemærkninger dertil." [Ændring 42]
"
9a. I artikel 22 tilføjes følgende stykke:"
"1a. Så snart alle medlemsstater har ratificeret nye ILO-konventioner, ajourfører Kommissionen bilag Ia i henhold hertil i henhold til proceduren i artikel 290 i TEUF." [Ændring 43]
"
9b. Følgende artikel indsættes:"
"Artikel 22a
Rapport
1.
For at lette Europa-Parlamentets og Rådets overvågning af gennemførelsen af forordningen, forelægger Kommissionen under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger, som omhandlet i artikel 19, Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning som led i en dialog om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten indeholder oplysninger om anvendelse af midlertidige og endelige foranstaltninger, afslutning af undersøgelser uden foranstaltninger, tilsagn, genoptagne undersøgelser, undersøgelser og kontrolbesøg, og arbejdet i de forskellige organer, der er ansvarlige for overvågning af gennemførelsen af denne forordning og overholdelsen af heraf afledte forpligtelser. Rapporten omhandler ligeledes tredjelandes brug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter rettet mod Unionen, oplysninger om genoprettelsen af Unionens erhvervsgrene, som er påvirket af de indførte foranstaltninger, og klager over de indførte foranstaltninger. Den indeholder de aktiviteter, der udføres af høringskonsulenten i Kommissionens Generaldirektoratet for Handel og af SMV-helpdesken vedrørende anvendelsen af denne forordning.
2.
Europa-Parlamentet kan inden for én måned fra Kommissionens forelæggelse af rapporten indkalde Kommissionen til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg med henblik på at fremlægge og redegøre for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning. Rapporten kan også være genstand for en beslutning.
3.
Senest seks måneder efter forelæggelsen af denne beretning for Europa-Parlamentet og Rådet offentliggøres den af Kommissionen." [Ændring 44]
"
9c. Følgende bilag indsættes:"
"Bilag Ia
ILO-konventioner, jf. artikel 7, 8 og 9
1.
Konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde nr. 29 (1930)
2.
Konventionen om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig nr. 87 (1948)
3.
Konventionen om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger nr. 98 (1949)
4.
Konventionen vedrørende lige løn til mandlige og kvindelige arbejdere for arbejde af samme værdi nr. 100 (1951)
5.
Konventionen om afskaffelse af tvangsarbejde nr. 105 (1957)
6.
Konventionen vedrørende forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv nr. 111 (1958)
7.
Konventionen om mindstealder for adgang til beskæftigelse nr. 138 (1973)
8.
Konventionen om forbud mod og omgående indsats til afskaffelse af de værste former for børnearbejde nr. 182 (1999)." [Ændring 45]
"
Artikel 2
I forordning (EF) nr. 597/2009 foretages følgende ændringer:
-1. Titlen affattes således:"
"Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union" [Ændring 46]
"
-1a. Følgende betragtning indsættes:"
" (9a) I Unionen er udligningsberettigede subsidier som generel regel forbudt i henhold til artikel 107, stk. 1, i TEUF. Derfor er udligningsberettigede subsidier, som ydes af tredjelande, i særlig grad handelsfordrejende. Det omfang af statsstøtte, Kommissionen tillader, er med tiden faldet støt. I forbindelse med antisubsidieinstrumentet bør reglen om lavere told ikke længere gælde for indførsel fra lande, der er involveret i subsidiering. " [Ændring 47]
"
-1b. I artikel 1, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:"
"Brugen af et hvilket som helst subsidieret produkt i forbindelse med udnyttelse af en medlemsstats kontinentalsokkel eller eksklusive økonomiske zone eller udnyttelsen af dens ressourcer betragtes som indførsel i henhold til denne forordning, og der vil blive opkrævet told i overensstemmelse hermed, når det skader Unionens erhvervsgrene." [Ændring 48]
"1. I denne forordning forstås ved "EU-erhvervsgren" samtlige producenter i Unionen af samme vare eller de af dem, hvis samlede produktion af de pågældende varer udgør en betydelig del af den samlede produktion i Unionen af sådanne varer, med undtagelse af følgende tilfælde:"
"
1a. Artikel 10, stk. 1, første afsnit, affattes således:"
"1. En undersøgelse med henblik på at fastslå forekomsten, omfanget og virkningen af en påstået dumping indledes på grundlag af en skriftlig klage indgivet af enhver fysisk eller juridisk person eller enhver sammenslutning uden status som juridisk person, som optræder på vegne af en erhvervsgren i Unionen, jf. dog stk. 8. Klager kan også indgives samlet af en erhvervsgren i Unionen eller af enhver fysisk eller juridisk person eller enhver sammenslutning uden status som juridisk person, der optræder på vegne af en erhvervsgren i Unionen, samt af fagforeninger." [Ændring 91]
"
1b. I artikel 10, stk. 6, tilføjes følgende afsnit:"
"Når der er tale om forskelligartede og fragmenterede erhvervsgrene, der hovedsageligt består af små og mellemstore virksomheder (SMV'er) , skal Kommissionen bistå med at nå disse tærskler med støtte fra SMV-helpdesken." [Ændring 94]
"
1c. Artikel 10, stk. 8, affattes således:"
"8. Beslutter Kommissionen under særlige omstændigheder, navnlig i tilfælde af forskelligartede og fragmenterede erhvervsgrene, der hovedsageligt består af SMV’er, at indlede en undersøgelse, uden at der er modtaget en skriftlig klage fra eller på vegne af en erhvervsgren i Unionen vedrørende indledning af en sådan undersøgelse, indledes undersøgelsen, hvis der foreligger tilstrækkelige beviser for eksistensen af udligningsberettigede subsidier, skade og en årsagssammenhæng, som omhandlet i stk. 2, til at begrunde iværksættelsen af en sådan undersøgelse." [Ændring 49]
"
1d. Artikel 11, stk. 9, affattes således:"
"9. For procedurer, der er indledt i henhold til artikel 10, stk. 11, skal en undersøgelse så vidt muligt afsluttes inden ni måneder. I alle tilfælde skal sådanne undersøgelser afsluttes inden ti måneder efter deres indledning i overensstemmelse med resultaterne i henhold til artikel 13 om tilsagn eller resultaterne i henhold til artikel 15 om endelige foranstaltninger. Undersøgelsesperioderne skal så vidt muligt, navnlig i tilfælde af forskelligartede og fragmenterede erhvervsgrene, der hovedsageligt består af SMV’er, falde sammen med regnskabsåret." [Ændring 51]
"
2. I artikel 11 tilføjes følgende stykker:"
"11. Producenter i Unionen af samme vare er forpligtede tilundtagen små producenter og mikroproducenter anmodes om at samarbejde i forbindelse med procedurer, som er indledt i medfør af artikel 10, stk. 8. [Ændring 50]
11a.
Kommissionen fremmer adgangen til instrumentet for forskelligartede og fragmenterede erhvervsgrene, hovedsagelig bestående af små og mellemstore virksomheder, i forbindelse med antisubsidiesager gennem en SMV-helpdesk.
SMV-helpdesken skal øge opmærksomheden på instrumentet, give oplysninger og forklaringer om sager, om indgivelse af klager og om, hvordan man lettere kan føre bevis for udligningsberettigede subsidier og skade. SMV-helpdesken stiller standardformularer til statistikker, der skal indsendes til bestemte formål og spørgeskemaer, til rådighed.
Efter indledningen af en undersøgelse underretter den SMV'er og deres relevante sammenslutninger, som kan blive påvirket af, at der indledes en sag og de relevante frister for at blive registreret som interessent.
Den hjælper med at udfylde spørgeskemaer med særlig opmærksomhed på spørgsmål fra SMV'er vedrørende undersøgelser indledt i henhold til artikel 10, stk. 8. Den hjælper så vidt muligt med at reducere byrder, der skyldes sprogbarrierer.
I tilfælde af at SMV'er leverer umiddelbare beviser på udligningsberettigede subsidier, stiller SMV-helpdesken information om udviklingen af importmængder og -værdi for det pågældende produkt til rådighed for SMV’er i overensstemmelse med artikel 24, stk. 6.
Den giver også vejledning om yderligere muligheder for kontakt med høringskonsulenten og de nationale toldmyndigheder. SMV-helpdesken underretter ligeledes SMV'erne om deres muligheder for at anmode om en gennemgang af foranstaltningerne og tilbagebetaling af den betalte udligningsberettigede told. [Ændring 52]
11b.
Kommissionen sikrer den bedst mulige adgang til oplysninger for alle interessenter ved at give mulighed for et informationssystem, hvor interessenter underrettes, når der tilføjes nye ikke-fortrolige oplysninger til undersøgelsens dossier. Ikke-fortrolige oplysninger skal ligeledes stilles til rådighed gennem en webbaseret platform. [Ændring 53]
11c.
Kommissionen sikrer, at interessenternes proceduremæssige rettigheder udøves, og sikrer, at proceduren håndteres upartisk, objektivt og inden for en rimelig tidsperiode, i givet fald af en høringskonsulent. [Ændring 54]
11d.
Kommissionen udsteder spørgeskemaer, som anvendes i undersøgelser på alle Unionens officielle sprog, efter anmodning fra interesserede parter." [Ændring 55]
"
3. I artikel 12, stk. 1, foretages følgende ændringer:
"Midlertidig told indføres ikke tidligere end 60 dage, og ikke senere end seks måneder efter tidspunktet for indledningen af proceduren." [Ændring 56]
"
a) tredje afsnit affattes således:"
"Den midlertidige udligningstold må ikke være højere end det midlertidigt fastsatte samlede udligningsberettigede subsidiebeløb."
"
b) følgende afsnit tilføjes til sidst:"
"Der må ikke anvendes midlertidig told i en periode på to uger, efter at de i artikel 29b omhandlede oplysninger er blevet meddelt til de berørte parter. Meddelelsen af disse oplysninger foregriber ikke senere afgørelser, som Kommissionen måtte træffe." [Ændring 57]
"
3a. Artikel 13, stk. 1, affattes således:"
"1. Såfremt der er truffet en foreløbig positiv afgørelse om, at der finder subsidiering sted og forvoldes skade som følge heraf, kan Kommissionen godtage frivillige tilbud om tilsagn, hvorunder
a)
oprindelses- og/eller eksportlandet erklærer sig indforstået med at ophæve eller begrænse subsidierne eller at træffe andre foranstaltninger vedrørende virkningerne heraf, eller
b)
eksportørerne indvilliger i at ændre deres priser eller at indstille udførslen til det pågældende område, så længe der ydes udligningsberettigede subsidier til denne udførsel, forudsat at Kommissionen, efter at der har fundet særlig høring af det rådgivende udvalg sted, har konstateret, at den subsidierede indførsels skadelige virkninger dermed bringes til ophør.
I så tilfælde og så længe tilsagnene gælder, finder den midlertidige told, der er indført af Kommissionen i henhold til artikel 12, stk. 3, og den endelige told, der er indført af Rådet i henhold til artikel 15, stk. 1, ikke anvendelse på den relevante indførsel af den pågældende vare, som er fremstillet af de selskaber, der henvises til i Kommissionens afgørelse om godtagelse af tilsagn og eventuelle efterfølgende ændringer deraf.
Reglen om lavere told finder ikke anvendelse på priser, der er aftalt i sådanne tilsagn inden for rammerne af antisubsidieprocedurer." [Ændring 58]
"
3b. Artikel 13, stk. 4, affattes således:"
"4. Parter, der afgiver et tilsagn, skal indgive en meningsfuld ikke-fortrolig version af et sådant tilsagn, således at det kan stilles til rådighed for parter, der er berørt af undersøgelsen, Europa-Parlamentet og Rådet. Parterne anmodes om at angive så mange oplysninger som muligt vedrørende tilsagnets indhold og art under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger som omhandlet i artikel 29. Kommissionen skal desuden høre EU-erhvervsgrenen om tilsagnets hovedtræk og funktion, inden den accepterer et sådant tilsagn." [Ændring 59]
"
4. Artikel 14, stk. 5, affattes således:"
"5. Det udligningsberettigede subsidiebeløb anses for at være minimalt, hvis det pågældende beløb udgør mindre end 1 % af værdien, dog således, at hvad angår undersøgelser vedrørende indførsel fra udviklingslande, er minimaltærsklen 2 %."
"
5. Artikel 15, stk. 1, sidste afsnit, affattes således:"
"Udligningstolden må ikke være højere end det fastsatte udligningsberettigede subsidiebeløb."
"
6. I artikel 22 foretages følgende ændringer:
a) i stk. 1 tilføjes følgende afsnit: "
"Hvis en foranstaltning udløber efter en undersøgelse i henhold til artikel 18, tilbagebetales al told, som er opkrævet fra den dato, hvor undersøgelsen indledtes. Anmodninger om tilbagebetaling indgives til de nationale toldmyndigheder i overensstemmelse med Unionens gældende toldlovgivning." [Ændring 60]
"
b) stk. 6 udgår.
7. I artikel 23 foretages følgende ændringer:
a) i stk. 4, andet punktum, udgår "kan".
b) stk. 6, andet afsnit, affattes således:"
"Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted uden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser til producenter af den pågældende vare, for hvilke det findes, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i stk. 3."
"
c) stk. 6, tredje afsnit, affattes således:"
"Når den praksis, forarbejdning eller bearbejdning, der udgør omgåelse, finder sted inden for Unionen, kan der indrømmes fritagelser til importører, som kan påvise, at de ikke er involveret i omgåelse som defineret i stk. 3."
"
7a. Artikel 24, stk. 3, affattes således:"
"3. Særlige bestemmelser, navnlig vedrørende den fælles definition af begrebet "varer med oprindelsesstatus", som er indeholdt i forordning (EØF) nr. 2913/92 eller i henhold til artikel 2 heri, kan vedtages i henhold til nærværende forordning." [Ændring 61]
"
7b. Artikel 24, stk. 5, affattes således:"
"5. Kommissionen kan efter at have informeret medlemsstaterne rettidigt pålægge toldmyndighederne at tage de nødvendige skridt til at registrere indførsel, således at der senere kan anvendes foranstaltninger mod denne indførsel fra datoen for en sådan registrering.
Indførsel gøres til genstand for registrering på anmodning fra den pågældende erhvervsgren i Unionen, hvis anmodningen herom indeholder tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning. Indførsel kan også gøres til genstand for registrering på Kommissionens eget initiativ.
Indførsel kan gøres til genstand for registrering fra datoen for iværksættelse af undersøgelsen, når klagen fra erhvervsgrenen i Unionen indeholder en anmodning om registrering og tilstrækkelige beviser til at begrunde en sådan foranstaltning.
Registrering indføres ved forordning, hvori det nærmere angives, hvad formålet er med foranstaltningen, og i påkommende tilfælde angives det anslåede beløb af den mulige fremtidige betalingsforpligtelse. Indførsel må ikke gøres til genstand for registrering i mere end ni måneder." [Ændring 78]
"
7c. Artikel 24, stk. 6, affattes således:"
"6. Medlemsstaterne indberetter månedligt til Kommissionen tal vedrørende indførslen af varer, der er omfattet af undersøgelser og af foranstaltninger, samt det beløb, der er opkrævet i form af told i henhold til denne forordning. Kommissionen kan, efter at have modtaget en specifik begrundet anmodning fra en interesseret part og efter at have modtaget en udtalelse herom fra det i artikel 25, stk. 2, omhandlede udvalg, beslutte at fremsende oplysninger om mængden og importværdien af disse varer til dem." [Ændring 76]
"
7d. I artikel 24 tilføjes følgende stykke:"
"7a. Når Kommissionen har til hensigt at vedtage eller offentliggøre et dokument, der har til formål at præcisere Kommissionens etablerede praksis med hensyn til anvendelsen af denne forordning på nogle af bestanddelene, hører Kommissionen forud for vedtagelsen eller offentliggørelsen Europa-Parlamentet og Rådet i det øjemed at opnå konsensus med henblik på godkendelse af det givne dokument. Enhver efterfølgende ændring af disse dokumenter skal være omfattet af sådanne procedurekrav. Under alle omstændigheder skal alle disse dokumenter være i fuld overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Intet sådant dokument udvider Kommissionens skønsmæssige beføjelser, som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol, i forbindelse med indførelse af foranstaltninger." [Ændring 64]
"
8. Artikel 27, stk. 1, første afsnit, affattes således:"
"1. I tilfælde, hvor antallet af EU-producenter, eksportører eller importører, der samarbejder ved undersøgelsen, eller varetyper eller transaktioner er stort, kan undersøgelsen begrænses til at omfatte:
a)
et rimeligt antal parter, varer eller transaktioner ved anvendelse af statistisk gyldige stikprøver baseret på oplysninger, der foreligger på tidspunktet for udvælgelsen eller
b)
den største producerede, solgte eller eksporterede mængde, der kan anses for repræsentativ, og som med rimelighed kan undersøges inden for den tid, der er til rådighed.
Når der er tale om forskelligartede og fragmenterede erhvervsgrene, der hovedsageligt består af SMV’er, skal der ved den endelige udvælgelse af parterne om muligt tages hensyn til deres andel af den pågældende sektor." [Ændring 65]
"
9. Efter artikel 29 indsættes følgende artikel:"
"Artikel 29b
Oplysninger om midlertidige foranstaltninger
1.
EU-producenterne, importørerne, eksportørerne og disses repræsentative sammenslutninger samt oprindelses- og/eller eksportlandet kan anmode om oplysninger vedrørende den påtænkte indførelse af midlertidig told. Anmodninger om sådanne oplysninger indgives skriftligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren. Disse oplysninger meddeles til de nævnte berørte parter mindst to uger inden udløbet af den i artikel 12, stk. 1, nævnte frist for indførelsen af midlertidig told.
Disse oplysninger skal indeholde:
a)
et sammendrag vedrørende den foreslåede told, udelukkende til orientering, og
b)
nærmere oplysninger om beregningen af subsidiemargenen og den margen, der er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen, idet der tages behørigt hensyn til nødvendigheden af at overholde fortrolighedskravene i artikel 29. Parterne har en frist på tre arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til beregningerne.
2.
I tilfælde, hvor det er hensigten ikke at indføre midlertidig told, men at fortsætte undersøgelsen, underrettes de berørte parter herom to uger inden udløbet af den i artikel 12, stk. 1, nævnte frist for indførelsen af midlertidig told."[Ændring 66]
"
10. Artikel 31, stk. 2, affattes således:"
'2. For at sikre, at myndighederne kan tage hensyn til alle synspunkter og oplysninger på et solidt grundlag, når de træffer afgørelse om, hvorvidt det er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger, kan EU-producenterne, importørerne og deres repræsentative sammenslutninger samt repræsentative brugere og repræsentative forbrugerorganisationer inden for de frister, der er fastsat i meddelelsen om indledning af antisubsidieundersøgelsen, give sig til kende og indgive oplysninger til Kommissionen. Sådanne oplysninger eller passende sammendrag deraf stilles til rådighed for de øvrige parter, der er omhandlet i dette stykke, og disse er berettigede til at fremsætte bemærkninger dertil." [Ændring 67]
"
10a. Følgende artikel indsættes:"
"Artikel 33a
Rapport
1.
For at lette Europa-Parlamentets og Rådets overvågning af gennemførelsen af forordningen, forelægger Kommissionen under behørig hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger, som omhandlet i artikel 19, Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om anvendelsen og gennemførelsen af denne forordning som led i en dialog om handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten indeholder oplysninger om anvendelse af midlertidige og endelige foranstaltninger, afslutning af undersøgelser uden foranstaltninger, tilsagn, genoptagne undersøgelser, undersøgelser og kontrolbesøg, og arbejdet i de forskellige organer, der er ansvarlige for overvågning af gennemførelsen af denne forordning og overholdelsen af heraf afledte forpligtelser. Rapporten omhandler ligeledes tredjelandes brug af handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter rettet mod Unionen, oplysninger om genoprettelsen af Unionens erhvervsgrene, som er påvirket af de indførte foranstaltninger, og klager over forskellige indførte foranstaltninger. Den indeholder de aktiviteter, der udføres af høringskonsulenten i Kommissionens Generaldirektoratet for Handel og af SMV-helpdesken vedrørende anvendelsen af denne forordning.
2.
Europa-Parlamentet kan inden for én måned fra Kommissionens forelæggelse af rapporten indkalde Kommissionen til et ad hoc-møde i Europa-Parlamentets ansvarlige udvalg med henblik på at fremlægge og redegøre for spørgsmål vedrørende gennemførelsen af denne forordning. Rapporten kan også være genstand for en beslutning.
3.
Senest seks måneder efter forelæggelsen af denne beretning for Europa-Parlamentet og Rådet offentliggøres den af Kommissionen." [Ændring 68]
"
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den konsolideres med forordning (EF) nr. 1225/2009 og forordning (EF) nr. 597/2009 senest ...(5). [Ændring 69]
Artikel 4
Denne forordning finder anvendelse på alle undersøgelser, for hvilke indledningsmeddelelsen i henhold til artikel 10, stk. 11, i forordning (EF) nr. 597/2009 eller artikel 5, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1225/2009 offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter ikrafttrædelsen af denne forordning.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.)
Rådets forordning (EF) nr. 597/2009 af 11. juni 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 188 af 18.7.2009, s. 93).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (COM(2012)0499 – C7-0288/2012 – 2012/0237(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0499),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 224 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0288/2012),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 7. februar 2013(1),
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 13. februar 2013(2),
– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 31. januar 2013(3),
– der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om anvendelsen af forordning (EF) nr. 2004/2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan(4),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og til udtalelser fra Budgetudvalget og Retsudvalget (A7-0140/2013),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om finansiering af europæiske politiske partier (COM(2012)0712 – C7-0393/2012 – 2012/0336(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0712),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0393/2012,
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 7. februar 2013(1),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 31. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0200/2013),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om finansiering af europæiske politiske partier
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) nr. 1142/2014).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (COM(2013)0639 – C7-0303/2013 – 2013/0313(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0639),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 322 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og til artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0303/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 3. december 2013(1),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 28. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0108/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;
3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. .../2014 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU, Euratom) nr. 547/2014).
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Fælles erklæring om særskilt decharge for fællesforetagender i henhold til artikel 209 i finansforordningen
1. Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om, at fællesforetagenderne for at kunne drage fordel af forenklede finansielle bestemmelser, der er mere tilpasset deres offentlig-private karakter, bør oprettes i henhold til artikel 209 i finansforordningen.
De er dog også enige om, at
— i betragtning af fællesforetagendernes særlige karakter og nuværende status og for at sikre kontinuitet med syvende rammeprogram bør fællesforetagenderne fortsat være underlagt, at Europa-Parlamentet meddeler særskilt decharge efter henstilling fra Rådet. Derfor indføres der særlige afvigelser fra artikel 209 i finansforordningen i oprettelsesakterne for de fællesforetagender, der oprettes under Horisont 2020-programmet. Disse afvigelser vil henvise til den særskilte decharge og vil omfatte eventuelle supplerende nødvendige tilpasninger
— for at gøre det muligt for fællesforetagenderne at drage umiddelbar fordel af de forenklinger, der indføres i den nye finansielle ramme, er det nødvendigt, at Kommissionens delegerede forordning af 30. september 2013 om modelfinansforordningen for OPP-organer i henhold til artikel 209 i finansforordningen træder i kraft.
2. Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig, at Kommissionen
— sikrer, at fællesforetagendernes finansielle bestemmelser omfatter afvigelser fra modelfinansforordningen for OPP-organer for at afspejle indførelsen af særskilt decharge i deres oprettelsesakter
— har til hensigt at foreslå relevante ændringer til artikel 209 og artikel 60, stk. 7, i finansforordningen inden for rammerne af en fremtidig revision af finansforordningen.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 (COM(2013)0480 – C7-0201/2013 – 2013/0224(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0480),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0201/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. oktober 2013(1),
– efter høring af Regionsudvalget,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget (A7-0080/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissionerdrivhusgasemissioner fra søtransport og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 [Ændring 1]
(1) Klima- og energipakken(5), hvori alle økonomiske sektorer, herunder den internationale skibsfart, opfordres til at bidrage til at nå disse emissionsreduktioner, indeholder et klart mandat: "Hvis medlemsstaterne ikke senest den 31. december 2011 har godkendt en international aftale indgået inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) om medtagelse af emissionerne fra international søfart i reduktionsmålene, eller hvis Fællesskabet ikke inden samme dato har godkendt en sådan aftale inden for rammerne af UNFCCC, bør Kommissionen forelægge et forslag om medtagelse af emissionerne fra international søfart i Fællesskabets reduktionsforpligtelse med henblik på den foreslåede retsakts ikrafttræden senest i 2013. Et sådant forslag bør begrænse eventuelle negative følger for Fællesskabets konkurrenceevne mest muligt og samtidig tage hensyn til de potentielle miljømæssige fordele."
(1a) Søtransport har en indvirkning på det globale klima og luftkvaliteten som følge af emissioner af kuldioxid (CO2) og andre emissioner, herunder nitrogenoxider (NOx), svovloxider (SOx), methan (CH4), partikler og sod. [Ændring 2]
(1b) International søfart er det eneste transportmiddel, som ikke er medtaget i Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne. Ifølge den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til denne forordning, steg EU-relaterede CO2-emissioner fra international skibsfart med 48 % mellem 1990 og 2007. [Ændring 3]
(1c) I lyset af den hastige udvikling inden for den videnskabelige forståelse af søtransportens ikke-CO2-relaterede indvirkning på det globale klima bør der i forbindelse med denne forordning regelmæssigt gennemføres en ajourført vurdering af denne indvirkning. På grundlag af Kommissionens vurderinger og under hensyntagen til Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2011 om en overordnet strategi vedrørende de ikke-CO2-klimarelevante menneskeskabte emissioner bør Kommissionen analysere konsekvenserne for politikker og foranstaltninger med henblik på at reducere disse emissioner. [Ændring 4]
(1d) Kommissionen bør ligeledes træffe foranstaltninger for at gribe ind over for andre aktiviteter, der medfører drivhusgasemissioner og emissioner af luftforurenende stoffer, som ikke er omfattet af denne forordning, dvs. fiskefartøjers anvendelse af kølemidler og fordampningsemissioner fra lastning/losning af brændstoffer og massegods (f.eks. flygtige organiske forbindelser og partikler (VOC'er), partikler). [Ændring 5]
(1e) Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" af 28. marts 2011 kræver en reduktion af emissionerne fra søtransport med 40 % (50 % hvis muligt) i forhold til 2005-niveauet senest i 2050, nemlig gennem anvendelse af "brugeren betaler"- og "forureneren betaler"-princippet. [Ændring 6]
(1f) Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" kræver en samlet begrænsning på EU-niveau af CO2-emissioner og forurenende stoffer inden for skibsfarten med 30 %, hvortil IMO-aftalerne om designindekset for energieffektivitet (EEDI) og forvaltningsplanen for skibes energieffektivitet (SEEMP) skal bidrage. [Ændring 7]
(2) I juli 2011 vedtog IMO tekniske og operationelle foranstaltninger, navnlig EEDI for nye skibe og SEEMP, som skal medføre forbedringer med hensyn til at mindske den ventede stigning i drivhusgasemissioner, men som ikke i sig selv kan føre til de absolutte drivhusgasemissioner fra international skibsfart, som er nødvendige for at sikre, at bestræbelserne stemmer overens med målet om at begrænse den globale temperaturstigning til 2° C.
(3) Ifølge data fra IMO kan det specifikke energiforbrug og CO2-emissionerne fra skibe reduceres med op til 7525 til 75 % ved at anvende operationelle foranstaltninger og gennemføre eksisterende teknologier, idet en betydelig del af disse foranstaltninger kan anses for omkostningseffektive og for at kunnetilbyde sektoren nettofordele, eftersom de lavere brændstofomkostninger sikrer, at driftsomkostninger og investeringsomkostninger tilbagebetales. [Ændring 8]
(4) Den bedst mulige løsning med hensyn til at reducere CO2-emissioner fra skibsfart på EU-plan er fortsat at oprettegennemføre en markedsbaseret foranstaltning, dvs. fastsættelse af priserne for emissionerne eller en afgift, som kræveroprettelse af et system til overvågning, rapportering og verifikation (MRV) af CO2-emissionerdrivhusgasemissioner baseret på skibes brændstofforbrug som.Indsamling af data om sådanne emissioner er første trin i en trinvis tilgang, der er begrundet i behovet for at reducere sådanne emissioner, til at medtage emissioner fra søtransport i Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasser. Offentlig adgang til emissionsdata vil bidrage til at fjerne markedshindringer, der hindrer gennemførelsen af mange omkostningsnegative foranstaltninger, som ville nedbringe sektorens emissioner. [Ændring 9]
(5) Vedtagelsen af foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner og brændstofforbrug hæmmes af eksisterende markedshindringer som mangel på pålidelige oplysninger om skibes brændstofeffektivitet eller mangel på tilgængelige teknologier til ombygning af skibe, manglende adgang til finansiering af investeringer i skibes effektivitet og splittede incitamenter, eftersom skibsejerne ikke vil få fuld fordel af deres investeringer i skibes effektivitet, da brændstofregningerne betales af operatørerne.
(6) Resultaterne af høringen af interesserede parter og drøftelserne med de internationale partnere viser, at der bør anvendes en trinvis tilgang til at medtage emissioner fra søtransport i Unionens forpligtelse vedrørende reduktion af drivhusgasser med gennemførelse af et robust MRV-system for CO2-emissionerdrivhusgasemissioner fra søtransport som det første trin og indførelse af nye politikinstrumenter, dvs. fastsættelse af priserne for disse emissioneremissionerne eller en afgift, på et senere trin. Denne tilgang gør det lettere at gøre betydelige fremskridt på internationalt plan med hensyn til at nå til enighed om målene for reduktion af drivhusgasemissioner og supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå disse reduktioner med mindst mulige omkostninger. [Ændring 10]
(7) Indførelsen af et MRV-system i Unionen ventes at medføre emissionsreduktioner på op til 2 % sammenlignet med status quo og en reduktion i de samlede nettoomkostninger på op til EUR 1,2 mia. inden 2030, eftersom dette kan bidrage til at fjerne markedshindringerne, navnlig vedrørende manglen på oplysninger om skibes effektivitet. Disse lavere transportomkostninger bør fremme den internationale handel. Endvidere er et robust MRV-system en forudsætning for enhver markedsbaseret foranstaltning eller effektivitetsstandardandre foranstaltninger, der skal skabe et bedre grundlag for "forureneren betaler"-princippet, uanset om det anvendes i EU eller globalt. På grund af skibsfartens internationale karakter ville en globalt aftalt tilgang være den foretrukne og mest effektive metode til at reducere emissioner fra den internationale søtransport. Det giver ligeledes pålidelige oplysninger, som kan anvendes til at fastsætte præcise emissionsreduktionsmål og til at vurdere udviklingen med hensyn til søtransportens bidrag til at nå en lavemissionsøkonomi. [Ændring 11]
(8) Alle sejladser i Unionen, alle sejladser ind i Unionen fra den seneste havn uden for Unionen til den første anløbshavn i Unionen og alle sejladser fra Unionen fra en havn i Unionen til den næste anløbshavn uden for Unionen bør anses for relevante med hensyn til overvågning. CO2-emissionerDrivhusgasemissioner i EU-havne, herunder når skibe ligger ved kaj eller bevæger sig i en havn, bør også være omfattet, navnlig eftersom der findes specifikke foranstaltninger og alternative teknologier, som f.eks. faciliteter, der giver skibe, som ligger ved kaj, mulighed for at tilkoble sig elnettet, til at reducere eller undgå dem. Disse regler bør anvendes uden forskelsbehandling for alle skibe, uanset deres flag. [Ændring 12]
8a) I betragtning af det geografiske anvendelsesområde og det ledsagende behov for overvågning af drivhusgasemissioner uden for medlemsstaternes område og set i lyset af inddragelsen af rederier med hjemsted i hele verden bør Kommissionen i god tid og på passende måde informere tredjelande for at sikre størst mulig international accept. [Ændring 13]
(9) Det foreslåede MRV-system bør udformes som en forordning for at tage højde for de komplicerede og yderst teknisk bestemmelser, der indføres, og behovet for ensartede regler for hele Unionen for at afspejle søfartens internationale karakter med de utallige skibe, der ventes at anløbe havnene i forskellige medlemsstater, og for at fremme gennemførelsen i hele Unionen.
(10) Et robust skibsspecifikt MRV-system i Unionen bør baseres på en beregning af emissionerne fra det brændstof, der forbruges på, eller på en nøjagtig indberetning af de faktiske emissioner fra, sejladser til og fra EU's anløbshavne, eftersom oplysninger om brændstofsalg ikke kan give en tilstrækkelig præcis vurdering af brændstofforbruget inden for det specifikke område på grund af skibenes store tankkapacitet. [Ændring 14]
(11) Unionens MRV-system bør også omfatte andre klimarelevanterelevante oplysninger for at kunne bestemme skibes effektivitet eller foretage yderligere analyser af kilderne til udvikling af emissioner. Dette anvendelsesområde ensretter endvidere,ensrette Unionens MRV-system med internationale initiativer i IMO om indførelse af effektivitetsstandarder for eksisterende skibe, herunder operationelle foranstaltninger, og bidragerbidrage til at fjerne markedshindringer vedrørende mangel på oplysninger. [Ændring 15]
(12) For at mindske den administrative byrde for skibsejere og operatører, navnlig små og mellemstore virksomheder, og for at optimere MRV-systemets cost/benefit-forhold uden at bringe målet om at dække en generelt dominerende del af drivhusgasemissionerne fra søtransport i fare, bør reglerne for MRV kun gælde store udledningskilder. Efter en detaljeret objektiv analyse af størrelser på og emissioner fra skibe, der anløber og forlader Unionens havne, er der valgt en grænse på 5 000 bruttotons (BT). Skibe på over 5 000 BT udgør omkring 55 % af de skibe, der anløber Unionens havne, og står for omkring 90 % af emissionerne. Denne grænse anvendes uden forskelsbehandling og sikrer, at de fleste relevante emissionskilder er omfattet. En lavere grænse vil medføre en større administrativ byrde, mens en højere grænse vil begrænse de omfattede emissioner og dermed systemets miljøeffektivitet.
(13) For at reducere det administrative arbejde for skibsejere og operatører yderligere bør overvågningsreglerne udelukkende fokusere på CO2, eftersom dette er langt den mest relevante drivhusgas, der udledes af søtransport, idet den udgør op til 98 % af sektorens drivhusgasemissioner. [Ændring 17]
(14) Der bør i reglerne tages hensyn til eksisterende krav og data, som allerede findes om bord på skibe. Skibsejere bør derfor have mulighed for at vælge en af følgende fire overvågningsmetoder: brug af bunkerleveringsattester, overvågning af bunkertanke, flowmålere for de relevante forbrændingsprocesser eller målinger af direkte emissioner. En skibsspecifik overvågningsplan bør dokumentere det valg, der er truffet, og give yderligere oplysninger om anvendelsen af den valgte metode.
(15) Ethvert selskab, som er ansvarligt for en hel rapporteringsperiode for et skib, der udøver skibsfartsaktiviteter, anses for at være ansvarligt for alle de overvågnings- og rapporteringskrav, som opstår i forbindelse med denne rapporteringsperiode, herunder indsendelse af en emissionsrapport, som er verificeret på tilfredsstillende vis. I tilfælde af ejerskifte er den nye ejer kun ansvarlig for de overvågnings- og rapporteringsforpligtelser, som vedrører den rapporteringsperiode, hvor ejerskiftet har fundet sted. For at fremme opfyldelsen af disse forpligtelser bør den nye ejer modtage en kopi af den seneste overvågningsplan og, hvor det er relevant, et overensstemmelsesdokument. Ejerskifte bør ligeledes medføre en ændring af overvågningsplanen, så skibets nye ejer kan træffe egne valg med hensyn til overvågningsmetode.
(16) Andre drivhusgasser og klimapåvirkende eller luftforurenende stoffer bør ikke omfattes af Unionens MRV-system på dette triner en mulighed for at undgå krav om at installere måleudstyr, som ikke er tilstrækkeligt pålideligt eller kommercielt tilgængeligt, hvilket kan hæmme gennemførelsen af Unionens MRV-systemsikre sammenhængende regulering af skibsfartssektoren i forhold til andre sektorer. [Ændring 18]
(16a) Marpolkonventionen omfatter obligatorisk anvendelse af designindekset for energieffektivitet i forbindelse med nye skibe, og brugen af forvaltningsplanen for skibes energieffektivitet overhele verdens flåde. [Ændring 19]
(17) For at mindske den administrative byrde for skibsejere og operatører bør rapporteringen og offentliggørelsen af de rapporterede oplysninger tilrettelægges årligt. Fortrolighedsproblemer bør løses ved at begrænse offentliggørelsen af emissioner, brændstofforbrug og effektivitetsrelaterede oplysninger til årlige gennemsnit og samlede tal. De data, der rapporteres til Kommissionen, bør integreres med statistikker, i det omfang disse data er relevante for udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2012/504/EU(6).
(18) Verifikation af akkrediterede verifikatorer bør sikre, at overvågningsplaner og emissionsrapporter er korrekte og overholder kravene i denne forordning. For at en verifikator skal være i stand til at udføre verifikationsaktiviteterne i henhold til denne forordning, er kompetencekrav derfor af afgørende betydning. Som et vigtigt element med hensyn til at forenkle verifikationen bør verifikatorer kontrollere dataenes troværdighed ved at sammenligne de rapporterede data med skøn baseret på skibets sporingsdata og karakteristika. Disse skøn kan stilles til rådighed af Kommissionen. Verifikatorer bør være uafhængige og kompetente personer eller juridiske enheder og bør akkrediteres af nationale akkrediteringsorganer, der er etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008(7). [Ændring 20]
(19) Et overensstemmelsesdokument udstedt af verifikatoren bør opbevares om bord på skibene for at vise, at de opfylder forpligtelserne vedrørende overvågning, rapportering og verifikation. Verifikatorerne bør underrette Kommissionen om, at de har udstedt sådanne dokumenter.
(20) Baseret på erfaring fra lignende opgaver vedrørende søfartssikkerhed bør Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA) støtte Kommissionen ved at gennemføre visse opgaver.
(21) Misligholdelse af bestemmelserne i denne forordning bør medføre sanktioner. Håndhævelsen af forpligtelserne vedrørende MRV-systemet bør tage udgangspunkt i eksisterende instrumenter, nemlig de instrumenter, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF(8) og direktiv 2009/16/EF(9), samt i oplysninger om udstedelse af overensstemmelsesdokumenter. Kommissionen bør tilføje det dokument, der bekræfter, at skibet opfylder overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne, til listen over certifikater og dokumenter, jf. artikel 13, stk. 1, i direktiv 2009/16/EF.
(22) I henhold til direktiv 2009/16/EF kan skibe tilbageholdes i tilfælde af manglende certifikater, som skal opbevares om bord. For skibe, hvis manglende opfyldelse af overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne strækker sig over mere end én rapporteringsperiode, er det ikke desto mindre relevant at give mulighed for bortvisning. Der bør i denne henseende gives mulighed for at afhjælpe situationen inden for rimelig tid.
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013(10) bør ændres for at fastsætte krav vedrørende overvågning og rapportering af medlemsstaternes CO2-emissioner fra søtransport i henhold til denne forordning.
(24) Unionens MRV-system bør tjene som model for gennemførelsen af et globalt MRV-system. Et globalt MRV-system er at foretrække, idet det angiveligt vil være mere effektivt på grund af det større anvendelsesområde. Kommissionen bør i denne forbindelse løbende dele relevante oplysninger om gennemførelsen af denne forordning med IMO og andre relevante internationale organer, og relevante oplysninger bør indsendes til IMO. Såfremt der indgås en aftale om et globalt MRV-system, bør Kommissionen revurdere Unionens MRV-system for at ensrette det med det globale system.
(25) For at gøre brug af bedste praksis og videnskabelige beviser bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten for så vidt angår revurdering af visse tekniske aspekter af overvågningen og rapporteringen af CO2-emissionerdrivhusgasemissioner fra skibe, og yderligere præcisering af reglerne for verifikation af emissionsrapporter og akkreditering af verifikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 21]
(26) For at sikre ensartede betingelser for brug af automatiserede systemer og elektroniske standardskabeloner til sammenhængende rapportering af emissioner og andre klimarelevanterelevante oplysninger til Kommissionen og de involverede stater, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(11). [Ændring 22]
(27) Målene med den foreslåede foranstaltning, nemlig at overvåge, rapportere og verificere CO2-emissionerdrivhusgasemissioner fra skibe som første trin i en trinvis tilgang til at reducere disse emissioner og opfylde målene i Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde", kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig på grund af søfartens internationale karakter og på grund af foranstaltningens omfang og virkninger kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. [Ændring 23]
(28) Reglerne om etablering af MRV-systemet bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(12) og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(13).
(29) Denne forordning bør træde i kraft den 1. juli 2015 for at sikre, at medlemsstaterne og de relevante interesserede parter har tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger for anvendelsen af denne forordning, inden den første rapporteringsperiode starter den 1. januar 2018 —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
Denne forordning fastlægger regler for præcis overvågning, rapportering og verifikation af emissioner af kuldioxid (CO2)drivhusgasemissioner og andre klimarelevanterelevante oplysninger fra skibe, som ankommer til, opholder sig i eller forlader havne i en medlemsstats jurisdiktion, med henblik på at fremme reduktionen af CO2-emissionerdrivhusgasemissioner fra søtransport på omkostningseffektiv vis. [Ændring 24]
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Denne forordning gælder for skibe på over 5 000 bruttotons med hensyn til de emissioner, der udledes, når de sejler fra den seneste anløbshavn til en havn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion til den næste anløbshavn samt i havne under en medlemsstats jurisdiktion.
2. Denne forordning gælder ikke for krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer og skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, og statsskibe, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. [Ændring 26]
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) "emissioner": udledning af CO2 i atmosfæren fra skibe, jf. artikel 2
b) "anløbshavn": en havn, hvor et skib standser for at laste eller losse fragt samt ud- eller indskibe passagerer, dog ikke en havn, hvor det standser udelukkende for at påfylde brændstof eller proviantere og/eller skifte besætning
c) "selskab": ejeren af et skib, jf. artikel 2, eller en anden person som f.eks. forvalteren eller bareboat-befragteren, som har påtaget sig ansvaret for at drive skibet for ejeren
d) "bruttotonnage" eller "BT": den metriske bruttotonnage beregnet i henhold til reglerne for måling af tonnage i bilag I til den internationale konvention om tonnagemåling af skibe fra 1969
e) "verifikator": juridisk enhed, som gennemfører verifikationsaktiviteter, som akkrediteres af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 og nærværende forordning eller et agentur med ansvar for et modelleringssystem til overvågning af skibsemissioner [Ændring 28]
f) "verifikation": de aktiviteter, der udføres af en verifikator, for at vurdere om de af selskabet indsendte dokumenter opfylder kravene i denne forordning
g) "andre klimarelevanterelevante oplysninger": oplysninger vedrørende drivhusgasemissionerne fra skibes brændstofforbrug, transportarbejdesejldistance, mulighederne for tilkobling til elnettet, når skibene ligger ved kaj, og energieffektivitet, som gør det muligt at analysere emissionstendenser og vurdere skibenesangiveskibsfartens præstationer [Ændring 29]
h) "emissionsfaktor": den gennemsnitlige emission af en drivhusgas i forhold til aktivitetsdata for en kildestrøm, hvor der antages en fuldstændig oxidation i forbindelse med forbrændingen og en komplet omdannelse i forbindelse med alle andre kemiske reaktioner
i) "usikkerhed": en parameter, der er knyttet til resultatet af bestemmelsen af en størrelse, som beskriver spredningen i de værdier, der med rimelighed kan tilskrives den pågældende størrelse, herunder indflydelsen fra både systematiske og tilfældige faktorer, og som udtrykt i procent beskriver et konfidensinterval omkring gennemsnitsværdien, der omfatter 95 % af de beregnede værdier under hensyntagen til en eventuel asymmetri i fordelingen af værdier
j) "konservativ": definition af en række forudsætninger for at sikre, at de årlige emissioner ikke undervurderes, og afstande eller fragtmængder ikke overvurderes [Ændring 30]
k) "ton CO2": CO2 mål i metriske tons [Ændring 31]
l) "rapporteringsperiode": ét kalenderår, hvori emissioner skal overvåges og rapporteres
la) "skib ved kaj": et skib, som er sikkert fortøjet eller ankret op i en EU-havn i forbindelse med lastning, losning eller ophold (hotelling), inklusive det tidsrum, hvor de ikke foretager ladningsvirksomhed [Ændring 32]
lb) "isklasse": den vurdering, skibet har fået af myndighederne eller af en organisation, som er anerkendt af myndighederne, og som viser, at skibet er blevet konstrueret til sejlads i farvande med havis. [Ændring 33]
KAPITEL II
OVERVÅGNING OG RAPPORTERING
Afdeling 1
Principper og metoder for overvågning og rapportering
Artikel 4
Almindelige principper for overvågning og rapportering
1. Selskaberne skal for hvert skib overvåge og rapportere den mængde og type brændstof, der forbruges i løbet af et kalenderåren rapporteringsperiode i hver havnalle havne under en medlemsstats jurisdiktion og for hver sejladsalle sejladser med ankomst til eller afgang fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion i overensstemmelse med stk. 2-6. [Ændring 34]
2. Overvågningen og rapporteringen skal være fuldstændig og omfatte alle emissionerCO2- emissioner fra forbrænding af brændstof, når skibet befinder sig til søs og ved kaj. Selskaberne skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge datamangler i rapporteringsperioden. [Ændring 35]
3. Overvågningen og rapporteringen skal være ensartet og sammenlignelig over tid. Selskaberne skal anvende samme overvågningsmetoder og datasæt med forbehold af ændringer og afvigelser, som verifikatoren har godkendt.
4. Selskaberne indhenter, registrerer, samler, analyserer og dokumenterer overvågningsdata, herunder forudsætninger, referencer, emissionsfaktorer og aktivitetsdata, på gennemsigtig vis for at sætte verifikatoren i stand til at gengive bestemmelsen af emissionerne.
5. Selskaberne skal sikre, at bestemmelsen af emissionerne hverken sker systematisk eller bevidst upræcist. De skal afgrænse og mindske eventuelle kilder til unøjagtigheder.
6. Selskaberne skal muliggøre rimelig sikkerhed for integriteten af de emissionsdata, som skal overvåges og rapporteres.
6a. Selskaberne skal tage hensyn til henstillingerne i de verifikationsrapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 13, i deres videre overvågning og rapportering. [Ændring 36]
Artikel 5
Metoder til overvågning og rapportering af emissioner fra søtransport
1. I henhold til artikel 4, stk. 1, 2 og 3, skal selskaberne bestemme deres emissioner og andre klimarelevante oplysninger for hvert af deres skibe over 5 000 BT i overensstemmelse med en af metoderne i bilag 1.
1a. Såfremt der indgås en international aftale om at overvåge drivhusgasemissioner fra søtransport, revurderer Kommissionen de i bilag I fastlagte metoder og tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende, hvis det er relevant, ændringer af dette bilag for nærmere at fastlægge anvendelsen af flowmålere for relevante forbrændingsprocesser og målinger af direkte emissioner. [Ændring 38]
AFDELING 2
OVERVÅGNINGSPLAN
Artikel 6
Overvågningsplanens indhold og indsendelse
1. Inden den 31. august 2017 skal selskaberne indsende en overvågningsplan til verifikatorerne, der viser den valgte metode til overvågning og rapportering af emissioner og andre klimarelevanterelevante oplysninger for hvert af deres skibe over 5 000 BT. [Ændring 39 - tilpasset for at sikre overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, om anvendelsesområde]
2. Uanset stk. 1 skal selskaberne for de skibe, der første gang falder ind under denne forordnings anvendelsesområde efter den 1. januar 2018, indsende en overvågningsplan til verifikatoren uden unødigt ophold og senest to måneder, efter de første gang anløber en havn under en medlemsstats jurisdiktion.
3. Overvågningsplanen i stk. 1 skal bestå af fuldstændig og gennemsigtig dokumentation for overvågningsmetoden for et bestemt skib og skal mindst indeholde følgende elementer:
a) identifikation af skibet og skibets type, herunder skibets navn, dets registreringsnummer i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), dets registreringshavn eller hjemsted, skibets isklasse og navnet på skibets ejer [Ændring 40]
b) selskabets navn og adresse, telefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse på en kontaktperson
c) en beskrivelse af følgende emissionskilder om bord på skibet som f.eks. hovedmotorer, hjælpemotorer, kedler og inertgasgeneratorer og de anvendte brændstoftyperog deres forbundne brændstoftyper om bord på skibet:
i) hovedmotor(er)
ii) hjælpemotor(er)
iii) kedel (kedler)
iv) inertgasgenerator(er) [Ændring 41]
d) en beskrivelse af de procedurer, systemer og ansvarsområder, der anvendes til at ajourføre listen over emissionskilder i løbet af emissionsåretovervågningsperioden, så den er fuldstændig, for at sikre, at overvågningen og rapporteringen af skibets emissioner er fuldstændig [Ændring 42]
e) en beskrivelse af de procedurer, der anvendes til at overvåge, at listen over sejladser er fuldstændig
f) en beskrivelse af procedurerne for overvågning af skibets brændstofforbrug, herunder:
i) den valgte metode, jf. bilag I, til beregning af brændstofforbruget for hver emissionskilde, herunder en beskrivelse af det anvendte måleudstyr, alt efter hvad der er relevant
ii) procedurer for måling af brændstofpåfyldning og brændstofindholdet i tanke, en beskrivelse af de pågældende måleinstrumenter og procedurerne, der benyttes til at registrere, hente, overføre og lagre oplysninger om målinger, alt efter hvad der er relevant
iii) den valgte metode til bestemmelse af densitet, hvor dette er relevant,
iv) en procedure til sikring af, at den samlede usikkerhed ved brændstofmåling overholder denne forordnings krav, og hvor det er muligt med henvisning til national lovgivning, klausuler i kundekontrakter eller brændstofleverandørens standarder for nøjagtighed
g) de anvendte emissionsfaktorer for hver brændstoftype, eller for så vidt angår alternative brændstoffer, metoderne til bestemmelse af emissionsfaktorerne, herunder fremgangsmåden ved prøveudtagning, analysemetoder, en beskrivelse af de benyttede laboratorier (og bekræftet ISO 17025-akkreditering, hvor dette er relevant)
h) en beskrivelse af de anvendte procedurer til bestemmelse af aktivitetsdata pr. sejlads, herunder:
i) procedurer, ansvarsområder og datakilder til bestemmelse og registrering af afstanden pr. foretaget sejlads
ii) procedurer, ansvarsområder, formler og datakilder til bestemmelse og registrering af fragt og antal passagerer, alt efter hvad der er relevant [Ændring 43]
iii) procedurer, ansvarsområder, formler og datakilder til bestemmelse og registrering af den tid, der er tilbragt til søs mellem afgangshavnen og ankomsthavnen
ha) procedurer, ansvarsområder, formler og datakilder til bestemmelse og registrering af den tilbagelagte distance og den tid, der er tilbragt ved sejlads gennem is [Ændring 44]
i) en beskrivelse af den anvendte metode til bestemmelse af surrogatdata til brug for manglende data
j) datoen for seneste ændring af overvågningsplanen. [Ændring 45]
ja) en revisionsjournal for at registrere alle detaljer om revisionshistorikken. [Ændring 46]
4. Selskaberne skal anvende standardiserede overvågningsplaner baseret på skabeloner. Der skal fastlæggesKommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at fastlægge tekniske regler for skabelonerne til overvågningsplanerne, jf. stk. 1, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen efter den procedure, der henvises til i artikel 25, stk. 2, i denne forordning.Disse skabeloner skal være så enkle som muligt og ikke give anledning til unyttig bureaukrati. [Ændring 47]
Artikel 7
Ændringer af overvågningsplanen
Selskaberne skal løbende kontrollere, om skibets overvågningsplan afspejler skibets art og funktion, samt om overvågningsmetoden kan forbedres.
Et selskab skal ændre overvågningsplanen, såfremt en af følgendede i litra a)-e) nævnte situationer forekommer. Overvågningsplanen ændres kun for de specifikke ændringer, der forekommer som følge af disse situationer. [Ændring 48]
a) hvis der forekommer en ændring i skibets ejerforhold eller en ændring af indehaveren af dokumenterne eller af flag [Ændring 49]
b) hvis der forekommer nye emissioner som følge af nye emissionskilder eller som følge af at der anvendes nye brændstoffer, som endnu ikke er indeholdt i overvågningsplanen
c) hvis tilgængeligheden af data har ændret sig, fordi der anvendes nye måleinstrumenttyper, prøvetagningsmetoder eller analysemetoder eller af andre årsager, som medfører større nøjagtighed i bestemmelsen af emissionerne
d) hvis data fremkommet ved anvendelse af den hidtidige overvågningsmetode har vist sig at være ukorrekte
e) hvis overvågningsplanen ikke stemmer overens med kravene i denne forordning, og verifikatorerne anmoder selskabet om at ændre den.
Selskaberne skal uden unødigt ophold underrette verifikatorerne om alle forslag til ændring af overvågningsplanen.
Enhver betydelig ændring af overvågningsplanen skal vurderes af verifikatoren.
Afdeling 3
OVERVÅGNING AF EMISSIONER OG ANDRE RELEVANTE OPLYSNINGER
Artikel 8
Overvågning af aktiviteter i rapporteringsperioden
1. Fra den 1. januar 2018 skal selskaberne med udgangspunkt i den godkendte overvågningsplan, jf. artikel 13, stk. 1, overvåge emissionerne for hvert skib pr. sejlads og pr. år ved hjælp af den relevante metode af de metoder, der er anført i bilag I, del B, og ved at beregne emissionerne i overensstemmelse med bilag I, del A.
1a. Overvågningen kan suspenderes i perioder, hvor et skib er involveret i nødsituationer, herunder aktiviteter med henblik på at redde menneskeliv. [Ændring 50]
Artikel 9
Overvågning pr. sejlads
På grundlag af den godkendte overvågningsplan, jf. artikel 13, stk. 1, skal selskaberne for hvert skib og for hver sejlads til og fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion overvåge følgende oplysninger i overensstemmelse med del A i bilag I og bilag II:
a) afgangshavn og ankomsthavn, herunder dato og tidspunkt for afgang og ankomst
b) mængde og emissionsfaktor for hver af de typer af brændstof, som forbruges i alt og fordelt på brændstof, der forbruges inden for og uden for emissionskontrolområderne [Ændring 51]
c) udledt CO2
d) tilbagelagt distance
e) tid til søs
f) fragt [Ændring 53]
fa) energieffektivitet som fastlagt i bilag II [Ændring 54]
g) transportarbejde. [Ændring 55]
ga) dato og tidspunkt for begyndelsen af og afslutningen på perioder, hvorunder overvågningen var suspenderet på grund af nødsituationer såsom aktiviteter med henblik på at redde menneskeliv, sammen med en beskrivelse heraf. [Ændring 56]
I forbindelse med oceangående søtransport, hvor der anløbes i en række EU-havne, betragtes den etape, der tilbagelægges i Europa, som én sejlads. [Ændring 57]
Uanset stk. 1 er fartøjer, der udelukkende opererer inden for denne forordnings anvendelsesområde, og som foretager flere sejladser om dagen, undtaget fra at overvåge emissioner pr. sejlads. [Ændring 58]
Artikel 10
Årlig overvågning
På grundlag af den godkendte overvågningsplan, jf. artikel 13, stk. 1, skal selskabet for hvert skib og for hvert kalenderår overvåge følgende parametre i overensstemmelse med del A i bilag I og bilag III:
a) mængde og emissionsfaktor for hver af de typer af brændstof, som forbruges i alt og fordelt på brændstof, der forbruges inden for og uden for emissionskontrolområderne
b) samlet udledt CO2
c) samlede CO2-emissioner fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion
d) samlede CO2-emissioner fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion
e) samlede CO2-emissioner fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion
f) CO2-emissioner udledt i havne under en medlemsstats jurisdiktion, mens skibet lå ved kaj
g) samlet tilbagelagt distance
h) samlet tid til søs og ved kaj
i) samlet transportarbejde
j) gennemsnitlig energieffektivitet. [Ændring 59]
Afdeling 4
RAPPORTERING
Artikel 11
Emissionsrapportens indhold
1. Fra 2019 skal selskaberne hvert år inden den 30. april indsende en emissionsrapport til Kommissionen og myndighederne i de relevante flagstater vedrørende emissioner og andre klimarelevante oplysninger i hele rapporteringsperioden for hvert skib, som de er ansvarlige for, som en verifikator har verificeret som tilfredsstillende i overensstemmelse med kravene i artikel 14.
2. Såfremt et skibs ejerforhold ændres, skal det nye selskab sikre, at hvert skib, som det er ansvarligt for, opfylder kravene i denne forordning for hele den rapporteringsperiode, hvor det er ansvarligt for det relevante skib.
3. Selskabernes emissionsrapport, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:
a) data, der identificerer skibet og selskabet, herunder:
i) skibets navn
ii) IMO-registreringsnummeret
iii) registreringshavn eller hjemsted
iiia) skibets isklasse [Ændring 60]
iv) skibets certificerede tekniske effektivitet udtrykt ved(designindekset for energieffektivitet (EEDI) eller den anslåede indeksværdi (EIV) i overensstemmelse med IMO's beslutning MEPC.215 (63), hvor dette er relevant)for den pågældende skibstype[Ændring 61]
v) skibsejerens navn
vi) skibsejerens adresse og hjemsted
vii) selskabets navn (hvis det ikke er skibsejeren)
viii) selskabets adresse (hvis det ikke er skibsejeren) og hjemsted
ix) adresse, telefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse på en kontaktperson [Ændring 62]
b) oplysninger om den anvendte overvågningsmetode og den dermed forbundne usikkerhed
c) resultaterne af den årlige overvågning af parametre i overensstemmelse med artikel 10
ca) detaljer om suspenderede overvågningsperioder som følge af nødsituationer og aktiviteter med henblik på at redde menneskeliv. [Ændring 63]
Artikel 12
Emissionsrapportens format
1. Emissionsrapporten, jf. artikel 11, skal indsendes ved hjælp af automatiske systemer og komplette dataudvekslingsformater, herunder elektroniske skabeloner.
2. Der skal fastlægges tekniske regler for dataudvekslingsformatet, herunder elektroniske skabeloner, jf. stk. 1, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen efter den procedure, der henvises til i artikel 25, stk. 2, i denne forordning.
KAPITEL III
VERIFIKATION OG AKKREDITERING
Artikel 13
Akkrediteringsaktiviteternes omfang og verifikationsrapport
1. Verifikatoren vurderer, om overvågningsplanen, jf. artikel 6, opfylder kravene i artikel 6 og 7. Såfremt vurderingen indeholder henstillinger, som skal indarbejdes i overvågningsplanen, skal det relevante selskab revidere overvågningsplanen, inden rapporteringsperioden starter.
2. Verifikatoren skal vurdere, om emissionsrapporten opfylder kravene i artikel 8-11 og i bilag I og II.
3. Verifikatoren skal navnlig sikre, at emissionerne og andre klimarelevanterelevante oplysninger i emissionsrapporten er bestemt i overensstemmelse med artikel 8, 9 og 10 og overvågningsplanen, jf. artikel 6. Verifikatoren skal ligeledes sikre, at emissionerne og andre klimarelevanterelevante oplysninger, der fremgår af rapporterne, stemmer overens med de data, der er beregnet ud fra andre kilder i overensstemmelse med bilag I og II. [Ændring 64]
4. Såfremt verifikatoren i sin vurdering konkluderer, at emissionsrapporten ifølge verifikatorens oplysninger ikke indeholder væsentlige ukorrekte angivelser og fejl, udsteder verifikatoren en verifikationsrapport. Verifikationsrapporten skal præcisere alle de forhold, som er relevante for verifikatorens udførte arbejde.
5. Såfremt det i vurderingerne konkluderes, at emissionsrapporten indeholder væsentlige ukorrekte angivelser, fejl, uoverensstemmelser eller ikke opfylder kravene i artikel 11 og 14 og bilag I, skal verifikatoren underrette selskabet rettidigt derom og anmode det om at indsende en revideret emissionsrapport. Selskabet skal afhjælpe eventuel manglende opfyldelse eller eventuelle uoverensstemmelser, så verifikationen kan afsluttes rettidigt. Verifikatoren skal i sin verifikationsrapport rapportere, om selskabet har afhjulpet den manglende opfyldelse under verifikationen.
5a. Hvis verifikatoren har påvist områder, hvor det er muligt at forbedre selskabets resultater i tilknytning til overvågning og rapportering af emissioner, herunder i tilknytning til opnåelse af større nøjagtighed og forbedring af effektiviteten af overvågningen og rapporteringen, skal denne i verifikationsrapporten medtage henstillinger til forbedringer. [Ændring 65]
Artikel 14
Generelle forpligtelser og principper for verifikatorerne
1. Verifikatoren skal være uafhængig af et selskab eller af det relevante skibs operatør og udføre de aktiviteter, som kræves i henhold til denne forordning i offentlighedens interesse. I denne henseende må verifikatoren eller en del af den samme juridiske enhed ikke være et selskab eller et skibs operatør, ejer af et selskab eller ejet af dem, ligesom verifikatoren ikke må have forbindelser til selskabet, som kan påvirke dennes uafhængighed og upartiskhed.
2. Med hensyn til verifikationen af emissionsrapporten, jf. artikel 11, og selskabets overvågningsprocedurer skal verifikatoren vurdere pålideligheden, troværdigheden og præcisionen af overvågningssystemerne og af de rapporterede data og oplysninger vedrørende emissioner, navnlig:
a) tildeling af brændstofforbrug til sejladser inden for denne forordnings anvendelsesområde
b) de rapporterede data om brændstofforbrug og dermed forbundne målinger og beregninger
c) valg og anvendelse af emissionsfaktorer
d) de beregninger, der ligger til grund for bestemmelsen af de overordnede emissioner
e) de beregninger, der ligger til grund for bestemmelsen af energieffektiviteten.
3. Verifikatoren skal kun tage rapporter, som er forelagt i henhold til artikel 11, i betragtning, såfremt pålidelige og troværdige data og oplysninger gør det muligt at bestemme emissionerne med en høj grad af sikkerhed, og forudsat at følgende er sikret:
a) de rapporterede data er sammenhængende med hensyn til de anslåede data baseret på skibets sporingsdata og kendetegn såsom maskineffekten
b) de rapporterede data er fri for uoverensstemmelser, navnlig i sammenligning med den samlede mængde brændstof, som hvert skib årligt indkøber, og det samlede brændstofforbrug under sejladser, som falder ind under denne forordnings anvendelsesområde
c) dataene er indsamlet i overensstemmelse med de gældende regler
d) skibets relevante registre er fuldstændige og konsekvente.
Artikel 15
Verifikationsprocedurer
1. Verifikatoren skal identificere potentielle risici i forbindelse med overvågningen og rapporteringen ved at sammenligne rapporterede emissioner med anslåede data baseret på skibets sporingsdata og karakteristika som maskineffekten. Såfremt der findes betydelige afvigelser, skal verifikatoren udføre supplerende analyser. [Ændring 66]
2. Verifikatoren skal identificere potentielle risici i forbindelse med de forskellige beregningstrin ved at gennemgå alle de anvendte kilder og metoder.
3. Verifikatoren skal tage hensyn til alle effektive risikokontrolmetoder, som selskabet har anvendt til at mindske usikkerheden, samt til hvorvidt de anvendte overvågningsmetoder er korrekte.
4. Selskabet skal give verifikatoren eventuelle yderligere oplysninger, som gør det muligt for verifikatoren at udføre verifikationsprocessen. Verifikatoren kan udføre kontroller på stedet under verifikationsprocessen for at bestemme, om de rapporterede data og oplysninger er pålidelige.
5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for yderligere at præcisere reglerne for verifikationsaktiviteterne i henhold til denne forordning samt verifikatorernes akkrediteringsmetoder. Disse delegerede retsakter skal baseres på verifikationsprincipperne, jf. artikel 14, samt på relevante internationalt anerkendte standarder.
Artikel 16
Akkreditering af verifikatorer
1. En verifikator, der vurderer overvågningsplaner og emissionsrapporter og udsteder verifikations- og overensstemmelsesdokumenter, jf. artikel 13 og 17, skal akkrediteres for aktiviteter inden for denne forordnings anvendelsesområde af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.
2. Såfremt denne forordning ikke indeholder bestemmelser om akkreditering af verifikatorer, finder de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 765/2008 anvendelse.
3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 med henblik på at præcisere verifikatorernes akkrediteringsmetoder.
KAPITEL IV
OVERHOLDELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER
Artikel 17
Udstedelse af et overensstemmelsesdokument
1. Såfremt emissionsrapporten, jf. artikel 11, opfylder kravene i artikel 11-15 og kravene i bilag I og II på grundlag af verifikationsrapporten, skal verifikatoren levere et overensstemmelsesdokument for det relevante skib.
2. Det i stk. 1 omhandlede overensstemmelsesdokument skal indeholde følgende oplysninger:
a) skibets identitet (navn, IMO-registreringsnummer og registreringshavn eller hjemsted)
b) skibsejerens navn og adresse samt hjemsted
c) verifikatorens identitet
d) datoen for udstedelse af overensstemmelsesdokumentet (den relevante rapporteringsperiode og gyldighedsperioden).
3. Overensstemmelsesdokumenter anses for at være gyldige i en periode på 18 måneder efter udgangen af rapporteringsperioden.
4. Verifikatoren skal uden ophold underrette Kommissionen og flagstatens myndighed om udstedelsen af overensstemmelsesdokumentet og sender oplysningerne i stk. 2 via automatiske systemer og komplette dataudvekslingsformater, herunder elektroniske skabeloner, som Kommissionen har udarbejdet, i overensstemmelse med proceduren i nærværende forordning.
5. De tekniske regler for dataudvekslingsformatet, herunder elektroniske skabeloner, jf. stk. 4, skal fastsættes ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen efter den procedure, der henvises til i artikel 25, stk. 2, i denne forordning.
Artikel 18
Forpligtelse til at opbevare et gyldigt overensstemmelsesdokument om bord
Fra den 30. juni 2019 skal skibe, der ankommer til, opholder sig i eller forlader en havn under en medlemsstats jurisdiktion opbevare et gyldigt dokument, der bekræfter, at skibet opfylder rapporterings- og overvågningsforpligtelserne for den relevante rapporteringsperiode, og som er udstedt i overensstemmelse med artikel 17, om bord.
Artikel 19
Opfyldelse af overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og inspektioner
1. På grundlag af de oplysninger, som er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, skal hver medlemsstat sikre, at skibe, der fører dens flag, opfylder overvågnings- og rapporteringskravene i artikel 8-12.
2. Hver medlemsstat skal sikre, at enhver inspektion af et skib i en havn under dens jurisdiktion omfatter verifikation af, at overensstemmelsesdokumentet, jf. artikel 18, opbevares om bord.
3. Med forbehold af stk. 2 i denne artikel og på grundlag af de oplysninger, som er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 21, skal en medlemsstat for hvert skib, der ikke overholder artikel 21, stk. 2, litra j) og k), og som anløb en havn under medlemsstatens jurisdiktion, verificere, at overensstemmelsesdokumentet, jf. artikel 18, opbevares om bord.
3a. Under de besøg og inspektioner, som EMSA foretager for at overvåge gennemførelsen af direktiv 2009/16/EF, vil EMSA også overvåge medlemsstaternes kompetente myndigheders anvendelse af stk. 1, 2 og 3 og aflægge rapport for Kommissionen. [Ændring 67]
Artikel 20
Sanktioner, udveksling af oplysninger og afgørelse om bortvisning
1. Medlemsstaterne fastsætter et sanktionssystem for manglende opfyldelse af overvågnings- og rapporteringskravene i artikel 8-12 og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne anvendes. Sanktionerne må ikke være mindre strenge end sanktionerne i henhold til den nationale lovgivning om drivhusgasemissioner i tilfælde af operatørernes misligholdelse af rapporteringsforpligtelserne og skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om disse bestemmelser inden den 1. juli 2017 og skal uden ophold underrette Kommissionen om eventuelle efterfølgende ændringer, der påvirker disse bestemmelser. [Ændring 68]
2. Medlemsstaterne skal etablere en effektiv udveksling af oplysninger og et effektivt samarbejde mellem de af deres nationale myndigheder, der sikrer, at overvågnings- og rapporteringskravene opfyldes eller, hvor det er relevant, den myndighed, som har fået overdraget sanktionsprocedurerne. De nationale sanktionsprocedurer, som hver medlemsstat iværksætter, skal meddeles Kommissionen, EMSA, de andre medlemsstater og den relevante flagstat.
3. For skibe, hvis manglende opfyldelse af overvågnings- og rapporteringskravene strækker sig over mere end én rapporteringsperiode, kan den nationale havnemyndighed udstede en afgørelse om bortvisning, som skal meddeles Kommissionen, EMSA, de andre medlemsstater og den relevante flagstat. Efter udstedelsen af en sådan afgørelse om bortvisning skal hver medlemsstat nægte dette skib at anløbe dens havne, indtil selskabet opfylder sine overvågnings- og rapporteringskrav i overensstemmelse med artikel 8 til 12, bekræftet ved forelæggelse af at gyldigt overensstemmelsesdokument for den nationale havnemyndighed, som udstedte afgørelsen om bortvisning.
Artikel 21
Offentliggørelse af oplysninger
1. Inden den 30. juni hvert år skal Kommissionen offentliggøre emissionernede årlige emissioner, der er rapporteret i overensstemmelse med artikel 11, under oplysningerne om selskabets opfyldelse af overvågnings- og rapporteringskravene, jf. artikel 11 og 17samtidig overholdelse afkommercielle oplysningers fortrolige karakter for at beskytte en legitim økonomisk interesse i henhold til artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF(14). [Ændring 69]
2. Den offentliggørelse, der er nævnt i stk. 1, omfatter følgende oplysninger:
a) skibets identitet (navn, IMO-registreringsnummer,og registreringshavn eller hjemsted og skibets isklasse) [Ændring 70]
b) skibsejerens identitet (ejerens navn og adresse og hjemsted)
c) skibets tekniske effektivitet (EEDI eller EIV, alt efter hvad der er relevant for den pågældende skibstype) [Ændring 71]
d) årlige CO2-emissioner
e) årligt samlet brændstofforbrug for sejladser, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde
f) årligt gennemsnitligt brændstofforbrug og drivhusgasemissioner pr. tilbagelagt distance for sejladser, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde
g) årligt gennemsnitligt brændstofforbrug og drivhusgasemissioner pr. tilbagelagt distance og fragt for sejladser, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde [Ændring 73]
h) årlig samlet tid til søs for sejladser, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde [Ændring 74]
i) anvendt overvågningsmetode
j) overensstemmelsesdokumentets udstedelsesdato og udløbsdato
k) identiteten af den verifikator, som har godkendt emissionsrapporten.
3. Kommissionen offentliggør en årlig rapport om emissioner og andre klimarelevanterelevante oplysninger fra søtransport. [Ændring 75]
4. EMSA skal bistå Kommissionen i dennes arbejde med at overholde artikel 11, 12, 17 og 21 i denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002(15).
KAPITEL V
INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Artikel 22
Internationalt samarbejde
1. Kommissionen skal løbende underrette IMO og andre relevante internationale organer om gennemførelsen af denne forordning med henblik på at lette udviklingen af internationale regler i IMO om overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner fra søtransport.
2. Kommissionen skal varetager teknisk udveksling med tredjelande om gennemførelsen af denne forordning, navnlig vedrørende videreudvikling af overvågningsmetoder, tilrettelæggelse af rapporteringen og verifikation af emissionsrapporter.
3. Såfremt der indgås en international aftale om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner fra søtransport, revurderer Kommissionen denne forordning og kan, hvor det er relevant, foreslå ændringer til denne forordningsikrer tilpasning til de relevante internationale bestemmelser fastsat af IMO. [Ændring 76]
KAPITEL VI
DELEGREDE BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESBEFØJESER SAMT ENDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 23
Delegation af beføjelser
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere og ændre bestemmelserne i bilag I og II for at tage hensyn til ajourførte videnskabelige beviser, der er tilgængelige samt såvel som for attilpasse bilagene til de relevante data, der findes om bord på skibe, og de relevante internationale regler og internationalt anerkendte standarder bestemmelser vedtaget af IMO med det formål at sikre overensstemmelse med internationale bestemmelser, for at identificere de mest præcise og effektive metoder til overvågning af emissioner og for at præcisere de krævede oplysninger vedrørende overvågning og rapportering af emissioner.Denne beføjelse tillægges Kommissionen på de i artikel 24 fastlagte betingelser, udelukkende i det omfang de vedrører ikke-væsentlige elementer af denne forordning. [Ændring 77]
Artikel 24
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 1a, artikel 6, stk. 4, og artikel 15, 16 og 23, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ...(16).1. juli 2015Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 78]
2. Den i artikel 5, stk. 1a, artikel 6, stk. 4, artikel 15, 16 og 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 79]
3. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
4. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 1a, artikel 6, stk. 4, artikel 15, 16 og 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne fristFristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 80]
Artikel 25
Gennemførelsesretsakter
1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i Rådets beslutning 93/389/EØF(17). Dette udvalg er et udvalg i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Artikel 26
Ændring af forordning (EU) nr. 525/2013
I forordning (EU) nr. 525/2013 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 1 tilføjes følgende litra:"
"h) overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner fra søgående skibe i henhold til artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../... (18)
1. Medlemsstaterne indsender hvert år ("år X") inden den 15. januar for år X-2 en rapport om CO2-emissionerne fra søtransport til Kommissionen i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. *.../...++.
2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med [artikel 25 i denne forordning] for at præcisere kravene til overvågning og rapportering af CO2-emissioner fra søtransport i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. .../...(20) og under hensyntagen til, hvor det er relevant, relevante afgørelser truffet af organerne under UNFCCC og Kyotoprotokollen eller aftaler indgået som følge deraf eller efterfølgende eller afgørelser vedtaget i forbindelse med Den Internationale Søfartsorganisation.
3. Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsakter om strukturen og formatet af samt fremgangsmåden for medlemsstaternes indsendelse af CO2-emissioner fra søtransport i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. .../...*. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i [artikel 26, stk. 2].
3a. Kommissionen vurderer hvert andet år søtransportsektorens samlede indvirkning på det globale klima, herunder i form af ikke-CO2-relaterede emissioner eller virkninger, på grundlag af emissionsdata forelagt af medlemsstaterne i henhold til artikel 7 og/eller forelagt i henhold til forordning (EU) nr. .../...* og forbedrer denne vurdering med henvisning til henholdsvis de videnskabelige fremskridt og data for søtrafikken." [Ændring 82]
"
3) I artikel 25, stk. 2, 3 og 5, indsættes følgende henvisning:"
"21a".
"
Artikel 27
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2015.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i ….
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BILAG I
Metoder til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre klimarelevante oplysninger
A. BEREGNING AF BRÆNDSTOFFORBRUG (artikel 9)
Ved beregning af brændstofforbrug skal selskaberne anvende følgende formel:
Brændstofforbrug x emissionsfaktor
Brændstofforbruget skal omfatte brændstof forbrugt af hovedmotorer, hjælpemotorer, kedler og inertgasgeneratorer.
Brændstofforbrug i havne, mens skibet ligger til kaj, beregnes særskilt.
I princippet skal der anvendes standardværdier for emissionsfaktorer for brændstof, medmindre selskabet beslutter sig for at anvende de data for brændstofkvalitet, som er omhandlet i bunkerleveringsattesterne, og som anvendes til at vise, at selskabet overholder de gældende regler om svovlemissioner.
Standardemissionsfaktorer skal baseres på de seneste tilgængelige IPCC-værdier. De kan findes i bilag VI i Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012(21).
Der skal anvendes relevante emissionsfaktorer med hensyn til biobrændstoffer og alternative ikke-fossile brændstoffer.
B. METODER TIL BESTEMMELSE AF EMISSIONER
Selskabet skal i overvågningsplanen definere, hvilken overvågningsmetode der anvendes til at beregne brændstofforbruget for hver skibstype, som det er ansvarligt for, og sikre, at når metoden først er valgt, anvendes den konsekvent.
Ved valget af overvågningsmetoder skal de forbedringer, der opnås gennem øget nøjagtighed, afvejes i forhold til ekstraomkostningerne.
Det faktiske brændstofforbrug for hver sejlads anvendes og beregnes ved hjælp af en af følgende metoder:
a) Bunkerleveringsattest og periodiske opgørelser af brændstoftanke
b) Overvågning af bunkertanke om bord
c) Flowmålere for de relevante forbrændingsprocesser
d) Målinger af direkte emissioner.
da) Modellering med oplysninger om skibsbevægelser (AIS) og skibsspecifikke data. [Ændring 83]
Enhver kombination af ovenstående metoder, der er godkendt af verifikatoren, kan anvendes, hvis den forbedrer målingens overordnede nøjagtighed. [Ændring 84]
1. Metode A: bunkerleveringsattester og periodiske opgørelser af brændstoftanke
Denne metode er baseret på mængden og typen af brændstof, som defineres i bunkerleveringsattesten, kombineret med periodiske opgørelser af brændstoftanke ud fra aflæsninger af tankene. Brændstoffet ved starten af perioden plus leveringer minus tilgængeligt brændstof ved periodens udgang og udtømt brændstof ("de-bunkered") mellem starten af perioden og slutningen af perioden udgør brændstofforbruget i en periode.
Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet præciseres.
Denne tilgang anvendes ikke, Såfremt der ikke opbevares bunkerleveringsattester om bord på skibet, navnlig hvis lasten anvendes som brændstof, f.eks. fordampet flydende naturgas (LNG)), må udelukkende opgørelserne af brændstoftanke og aflæsning af bunkerbrændstoftanke anvendes. [Ændring 85]
Mandatet til bunkerleveringsattesten findes i det eksisterende bilag IV til Marpol, og de relevante registre opbevares om bord og skal være tilgængelige i tre år efter leveringen af bunkerbrændstoffet. Den periodiske opgørelse af brændstoftanke om bord baseres på aflæsninger af brændstoftankene. Der anvendes tanktabeller for hver brændstoftank for at bestemme mængden på det tidspunkt, hvor brændstoftanken aflæses. Usikkerheden i forbindelse med bunkerleveringsattesten skal præciseres i overvågningsplanen, jf. artikel 6. Aflæsninger af brændstoftanke skal gennemføres med relevante metoder som automatiske systemer, pejlinger og streg-endemål. Pejlemetoden for tanken og usikkerheden deraf skal anføres i overvågningsplanen, jf. artikel 6.
Såfremt der ikke opbevares bunkerleveringsattester om bord på skibet, navnlig hvis fragten anvendes som brændstof, f.eks. flydende naturgas (LNG), må udelukkende opgørelserne af brændstoftanke og aflæsning af bunkerbrændstoftanke anvendes. [Ændring 86]
Hvis brændstofpåfyldningsmængden eller brændstofmængden i brændstoftankene er angivet i volumenenheder (liter), omregner selskabet denne kvantitet fra volumen til masse ved at benytte de reelle densitetsværdier. Selskabet skal bestemme den faktiske densitet ved hjælp af en af følgende metoder:
a) målesystemer om bord
b) den af brændstofleverandøren målte densitet ved brændstofpåfyldning og registreret på fakturaen eller følgesedlen for brændstoffet.
Den reelle densitet udtrykkes i kg/liter og bestemmes ved den reelle temperatur for en specifik måling. I tilfælde, hvor de faktiske værdier ikke er tilgængelige, anvendes en standardfaktor for densitet efter godkendelse fra verifikatoren.
2. Metode B: Overvågning af bunkertanke om bord
Denne metode er baseret på aflæsninger af brændstoftanke for alle brændstoftanke om bord. Tankene skal aflæses dagligt, når skibet er til søs, og hver gang der påfyldes ("bunkering") og udtømmes ("de-bunkering") brændstof.
De akkumulerede forskelle i brændstoftankniveauet mellem to aflæsninger svarer til brændstofforbruget i en periode.
Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet præciseres.
Brændstoftanke skal aflæses ved hjælp af relevante metoder som automatiske systemer, pejlinger og streg-endemål. Pejlemetoden for tanken og usikkerheden i forbindelse dermed skal præciseres i overvågningsplanen, jf. artikel 6.
Hvis brændstofpåfyldningsmængden eller brændstofmængden i brændstoftankene er angivet i volumenenheder (liter), omregner selskabet denne kvantitet fra volumen til masse ved at benytte de reelle densitetsværdier. Selskabet skal bestemme den faktiske densitet ved hjælp af en af følgende metoder:
a) målesystemer om bord
b) den af brændstofleverandøren målte densitet ved brændstofpåfyldning og registreret på fakturaen eller følgesedlen for brændstoffet.
ba) densiteten målt i en testanalyse foretaget på et godkendt brændstoftestlaboratorium, hvis et sådant findes. [Ændring 87]
Den reelle densitet udtrykkes i kg/liter og bestemmes ved den reelle temperatur for en specifik måling. I tilfælde, hvor de faktiske værdier ikke er tilgængelige, anvendes en standardfaktor for densitet efter godkendelse fra verifikatoren.
3. Metode C: Flowmålere for de relevante forbrændingsprocesser
Denne metode er baseret på målte brændstofstrømme om bord. Dataene fra alle flowmålere, der er forbundet med relevante emissionskilder, kombineres for at bestemme hele brændstofforbruget i en bestemt periode.
Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet overvåges.
Den anvendte kalibreringsmetode og usikkerheden i forbindelse med de anvendte flowmålere skal præciseres i overvågningsplanen, jf. artikel 6.
Hvis brændstofforbruget bestemmes i volumenenheder (liter), omregner selskabet denne kvantitet fra volumen til masse ved at benytte de reelle densitetsværdier. Selskabet skal bestemme den faktiske densitet ved hjælp af en af følgende metoder:
a) målesystemer om bord
b) den af brændstofleverandøren målte densitet ved brændstofpåfyldning og registreret på fakturaen eller følgesedlen for brændstoffet.
Den reelle densitet udtrykkes i kg/liter og bestemmes ved den reelle temperatur for en specifik måling. I tilfælde, hvor de faktiske værdier ikke er tilgængelige, anvendes en standardfaktor for densitet efter godkendelse fra verifikatoren.
4. Metode D: Målinger af direkte emissioner
Målinger af direkte emissioner kan anvendes til sejladser inden for denne forordnings anvendelsesområde og til emissioner i havne under en medlemsstats jurisdiktion. CO2-emissioner skal omfatte CO2 udledt af hovedmotorer, hjælpemotorer, kedler og inertgasgeneratorer. For skibe, hvor rapporteringen er baseret på denne metode, skal brændstofforbruget beregnes ved hjælp af de målte CO2-emissioner og den korrekte emissionsfaktor for de relevante brændstoffer.
Denne metode er baseret på bestemmelse af CO2-emissionsstrømme i røggasskorstene ved at multiplicere CO2-koncentrationen i røggassen med røggasstrømmen.
Den anvendte kalibreringsmetode og usikkerheden i forbindelse med de anvendte anordninger skal præciseres i overvågningsplanen, jf. artikel 6.
4a. Metode Da: Modellering med oplysninger om skibsbevægelser (AIS) og skibsspecifikke data.
Det agentur, som står for modelleringssystemet, indgår en skriftlig aftale med ejeren af det pågældende skib. Ved udgangen af overvågningsperioden sammenlignes de beregnede CO2-emissioner med skibsoliejournalen og bunkerleveringsattesterne for at finde og rette eventuelle afvigelser. [Ændring 90]
BILAG II
Overvågning af andre klimarelevante oplysninger
A. Overvågning pr. sejlads (artikel 9)
Med hensyn til overvågning af andre klimarelevante oplysninger pr. sejlads (artikel 9) skal selskaberne overholde følgende regler:
Afgangs- og ankomstdatoen og ‑tidspunktet skal angives ifølge Greenwich Mean Time (GMT). Tiden til søs skal beregnes på grundlag oplysninger om afgang fra og ankomst til havnen og skal ikke omfatte opankring.
Den tilbagelagte distance kan være distancen for den mest direkte rute mellem afgangshavnen og ankomsthavnen eller den reelt tilbagelagte distance. Såfremt distancen for den mest direkte rute mellem afgangshavnen og ankomsthavnen anvendes, bør der benyttes en konservativ korrektionsfaktor for at sikre, at den tilbagelagte distance ikke undervurderes betydeligt. I overvågningsplanen, jf. artikel 6. skal det præciseres, hvilken distanceberegning der anvendes og, om nødvendigt, den anvendte korrektionsfaktor. Den tilbagelagte distance skal angives i sømil.
For passagerskibe skal antallet af passagerer angives som fragt. For alle andre kategorier af skibe skal fragtmængden angives i metriske tons og kubikmeter fragt. [Ændring 91]
Transportarbejde skal bestemmes ved at multiplicere den tilbagelagte distance med fragtmængden. [Ændring 92]
B. Årlig overvågning (artikel 10)
Med hensyn til årlig overvågning af andre klimarelevante oplysninger skal selskaberne overholde følgende regler:
De værdier, der skal overvåges, jf. artikel 10, bør bestemmes ved at sammenlægge de relevante data pr. sejlads.
Den gennemsnitlige energieffektivitet skal overvåges ved hjælp af mindst fireto indikatorer, nemlig brændstofforbrug pr. distance, brændstofforbrug pr. transportarbejde,og CO2-emissioner pr. distance og CO2-emissioner pr. transportarbejde, som beregnes som følger:
Brændstofforbrug pr. distance = samlet årligt brændstofforbrug/samlet tilbagelagt distance
Brændstofforbrug pr. transportarbejde = samlet årligt brændstofforbrug/samlet transportarbejde
CO2-emissioner pr. distance = samlede årlige CO2-emissioner/samlet tilbagelagt distance
CO2-emissioner pr. transportarbejde = samlede årlige CO2-emissioner/samlet transportarbejde [Ændring 93]
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau og om ophævelse af afgørelse nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelses¬beføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31).
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1).
Rådets beslutning 93/389/EØF af 24. juni 1993 om en overvågningsmekanisme for emissionen af CO2 og andre drivhusgasser i Fællesskabet (EFT L 167 af 9.7.1993, s. 31).
Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter (COM(2013)0620 – C7-0264/2013 – 2013/0307(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0620),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0264/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det østrigske Bundesrat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 22. januar 2014(1),
– der henviser til høring af Regionsudvalget,
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om International Handel samt Fiskeriudvalget (A7-0088/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om forebyggelse og håndtering af introduktion og spredning af invasive ikkehjemmehørende arter
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1143/2014).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 for så vidt angår den tekniske gennemførelse af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COM(2013)0769 – C7-0393/2013 – 2013/0377(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0769),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0393/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 26. februar 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– efter høring af Regionsudvalget,
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0171/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 for så vidt angår den tekniske gennemførelse af Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (COM(2012)0363 – C7-0192/2012 – 2012/0193(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0363),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 325, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0192/2012),
– der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
– der henviser til udtalelse fra Revisionsretten af 15. november 2012(1),
– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 10. oktober 2012(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,
– der henviser til de fælles drøftelser mellem Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 51,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A7-0251/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser
(1) Beskyttelse af Unionens finansielle interesser angår ikke alene forvaltningen af budgetmidler, men omfatter også alle handlinger, der kan skade eller truer med at skade Unionens aktiver samt medlemsstaternes i det omfang, hvor der er tale om midler til støtte for eller stabilisering af medlemsstaternes økonomi eller offentlige finanser i forbindelse med Unionens politikker.
(2) For at sikre effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning i beskyttelsen af mod de mest alvorlige former for svigagtige handlinger og for at sikre, at Unionens finansielle interesser børstrafferetten i medlemsstaterne fortsat virke som et supplement til den beskyttelse, forvaltningsretten og civilretten yder mod de mest alvorlige former for svigagtige handlinger på dette område beskyttes bedst muligt, bør de foranstaltninger, der er vedtaget på civilretligt og forvaltningsretligt grundlag, suppleres af bestemmelser vedtaget på grundlag af strafferetten i medlemsstaterne, samtidig med at uoverensstemmelser både inden for og mellem disse retsområder undgås. [Ændring 2]
(3) For at beskytte Unionens finansielle interesser er det nødvendigt at fastlægge en fælles definition på svig, der omfatter svigagtig adfærd til skade for EU'sUnionens budget såvel på indtægts- med hensyn til indtægter og udgifter som på udgiftssiden med hensyn til aktiver og passiver, herunder låntagnings- og långivningsaktiviteter. [Ændring 3]
(4) Svig med merværdiafgift (momssvig) formindsker medlemsstaternes momsindtægter og dermed de indtægter, der fremkommer ved anvendelse af en ensartet sats på medlemsstaternes momsgrundlag. Som stadfæstet af Den Europæiske Unions Domstols retspraksis (6), er der en direkte forbindelse mellem opkrævning af momsindtægter i overensstemmelse med gældende unionslovgivning og disse midlers tilrådighedsstillelse for Unionens budget, eftersom enhver mangel i opkrævningen af de førstnævnte fører til en formindskelse af de sidstnævnte. Direktivet finder derfor også anvendelse på indtægter opkrævet som momsindtægter i medlemsstaterne.
(5) Nødvendigheden af at imødegå den betydelige skade, som en ulovlig formindskelse af de momsbaserede egne indtægter påfører EU's finansielle interesser, og de i dette direktiv fastsatte beløbstærskler bør ses i sammenhæng med proportionalitetsprincippet i betragtning af disse egne indtægters særlige karakter og beregningsmåde, herunder den differentierede behandling af medlemsstaterne.
(6) Unionens finansielle interesser kan blive skadet, når individuelle tilbudsgivere afgiver oplysninger til ordregivende eller tilskudsydende myndigheder, der er baseret på oplysninger, som de uretmæssigtulovligt har opnået direkte eller indirekte fra den ordregivende myndighed, med det formål at omgå eller misbrugeovertræde reglerne for den offentlige indkøbs- eller tilskudsprocedure. En sådan adfærd har mange lighedspunkter med svig, men opfylderhar ikke nødvendigvis alle betingelserne forde nødvendige karakteristika til, at tilbudsgiverens handling kan kvalificeres som svig, eftersom hans bud vil kunne opfyldedet er muligt, at tilbudsgiverensbud opfylder alle udbudskravenede nødvendige kriterier. Ulovlig samordning mellem tilbudsgivere strider mod Unionens konkurrenceregler og den tilsvarende nationale lovgivning; denne form for adfærd kvalificeres allerede som en strafbar handling overalt i Unionen og bør holdes uden for dette direktivs anvendelsesområde. [Ændring 4]
(7) Unionens lovgivning om hvidvaskning af penge finder fuld anvendelse på hvidvaskning af udbyttet af de strafbare handlinger, der er omfattet af dette direktiv. Der bør henvises til denne lovgivning for at sikre, at den sanktionsordning, der indføres med nærværende direktiv, finder anvendelse på alle strafbare handlinger rettet mod Unionens finansielle interesser.
(8) Korruption udgør en særligt alvorlig trussel mod Unionens finansielle interesser og kan i mange tilfælde også være forbundet med svigagtig adfærd. Det er derfor nødvendigt udtrykkeligt at definere sådanne handlinger som strafbare handlinger. Det må sikres, at sådanne handlinger falder ind under definitionen, uanset om de udøves i strid med en tjenstlig forpligtelse eller ej. Med hensyn til passiv korruption og misbrug af offentlige midler er der behov for at indføje en definition på offentligt ansatte, som omfatter alle, der virker i offentlig tjeneste, uanset om de er tjenestemænd, valgt eller ansat på kontrakt, samt alle, der har til opgave at levere offentlige tjenester til borgerne eller i den almene interesse uden at have eller har en officiel offentlig funktion i Unionen, i medlemsstaterne eller i tredjelande. Privatpersoner forvalter i stigende grad EU-midler. For på passende vis at beskytte EU-midlerne mod korruption og misbrug af offentlige midler bør definitionen af "offentligt ansat" i dette direktiv derfor også omfatte personer, der ikke har en officiel offentlig funktion, men ikke desto mindre er udnævnt og på en tilsvarende måde virker i offentlig tjeneste vedrørende Unionens midler såsom kontrahenter, der forvalter EU-midlersådanne midler. [Ændring 5]
(9) Unionens finansielle interesser kan skades ved, at en offentligt ansat misbruger midler eller aktiver til et andet end det tilsigtede formål med det forsæt at skade Unionens finansielle interesser. Det er derfor nødvendigt at indføre en præcis og entydig definition af strafbare handlinger, der omfatter en sådan adfærd. [Ændring 6]
(9a) Hvad angår strafbare handlinger i dette direktivs forstand, der begås af fysiske personer, er det nødvendigt at kræve forsætlighed i forbindelse samtlige elementer i disse handlinger. Strafbare handlinger, der begås af fysiske personer, og som ikke kræver forsæt, er ikke omfattet af dette direktiv. [Ændring 7]
(10) Nogle handlinger til skade for Unionens finansielle interesser er i praksis ofte nært forbundet med de lovovertrædelser, der er omfattet af artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og unionslovgivning vedtaget på grundlag heraf. Bestemmelserne herom bør derfor formuleres på en måde, der sikrer sammenhængen med denne lovgivning.
(11) I det omfang, hvor en adfærd, der kan tilskrives juridiske personer, også kan skade eller true Unionens finansielle interesser, bør disse juridiske personer kunne holdes ansvarlige for de i dette direktiv definerede strafbare handlinger, når de er begået på deres vegne.
(12) For at sikre en ensartet beskyttelse af Unionens finansielle interesser med foranstaltninger, der virker afskrækkende overalt i Unionen, bør medlemsstaterne desuden fastsætte visse mindsteregler om straftyper og strafniveauer for de i dette direktiv omhandlede strafbare handlinger. Disse straffe bør ikke være mere vidtgående, end hvad der står i et rimeligt forhold til den strafbare handling, og der bør fastsættes en beløbstærskel for handlinger, som det ikke er nødvendigt at kriminalisere, når tærsklen ikke er overskredet.
(13) Dette direktiv berører ikke en korrekt og effektiv iværksættelse af disciplinære foranstaltninger. I overensstemmelse med national ret kan der for de i dette direktiv definerede strafbare handlinger i individuelle tilfælde pålægges sanktioner, som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner; for alle andre sanktioner bør ne bis in idem-princippet i fuldt omfang respekteres. Dette direktiv indebærer ikke nogen kriminalisering af handlinger, som ikke også er underlagt disciplinære sanktioner eller andre foranstaltninger truffet over for en tilsidesættelse af en tjenstlig forpligtelse, hvor sådanne disciplinære sanktioner eller foranstaltninger kan iværksættes over for den pågældende.
(14) For fysiske personer bør sanktionerne i grovere tilfælde omfatte fængselsstraffe. De grove tilfælde bør defineres på grundlag af et mindstebeløb for den samlede skade, som den strafbare handling har forvoldt Unionens budget og eventuelle andre budgetter. Det er nødvendigt at indføre minimums- og maksimumrammer for fængselsstraffe for at sikre en ensartet beskyttelse af Unionens finansielle interesser overalt i Unionen. En mindstestraf på seks måneder sikrer, at der kan udstedes og fuldbyrdes en europæisk arrestordre for de strafbare handlinger, der er nævnt i artikel 2 i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, hvilket vil sikre et så effektivt samarbejde mellem de nationale retsvæsener og retshåndhævelsesmyndigheder som muligt. Disse sanktioner vil desuden virke stærkt afskrækkende i hele Europa. Sanktionsniveauet bør skærpes i de tilfælde, hvor den strafbare handling er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA(7).
(15) I særdeleshed i betragtning af den mobile karakter, der kendetegner ophavsmændene til strafbare handlinger rettet mod Unionens finansielle interesser og udbyttet af dem, samt den komplicerede og grænseoverskridende karakter af de undersøgelser, der kræves, bør alle medlemsstater fastsætte deres straffemyndighed for disse handlinger og vedtage de regler om forældelse, der er nødvendige for at kunne imødegå disse aktiviteter.
(16) For at sikre sammenhængen i EU-retten og tilgodese princippet om, at ingen kan dømmes to gange for den samme handling, er det nødvendigt at afklare forholdet mellem straffe efter dette direktiv og andre relevante administrative foranstaltninger efter anden unionslovgivning. Direktivet bør ikke være til hinder for iværksættelse af særlige administrative foranstaltninger, sanktioner og bøder efter unionslovgivningen.
(17) Uden at det berører andre unionsretlige forpligtelser, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser om samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen, der kan sikre en effektiv bekæmpelse af de i dette direktiv definerede strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, herunder bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne, Eurojust og Kommissionen. [Ændring 10]
(18) Konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser af 26. juli 1995(8) og de tilhørende protokoller af 27. september 1996(9) og 29. november 1996(10) bør ophæves og erstattes af dette direktiv.
(19) En korrekt gennemførelse af dette direktiv i medlemsstaterne indebærer, at personoplysninger behandles af de kompetente nationale myndigheder og udveksles dels mellem medlemsstaterne og dels mellem de kompetente unionsorganer. Behandling af personoplysninger på nationalt plan i de kompetente nationale myndigheder bør ske efter national ret under overholdelse af Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og tillægsprotokollerne hertil (ETS nr. 181). Udveksling af personoplysninger mellem medlemsstater bør ske under overholdelse af kravene i Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA(11). I det omfang, hvor personoplysninger behandles af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, skal de overholde bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(12) og de gældende regler om tavshedspligt under efterforskningen.
(20) Den tilsigtede afskrækkende virkning af strafferetlige sanktioner kræver særlig forsigtighed med hensyn til grundlæggende rettigheder. Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der bl.a. anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til frihed og sikkerhed, retten til beskyttelse af personoplysninger, erhvervsfriheden, retten til at arbejde og retten til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsretten, retten til effektive retsmidler og retfærdig rettergang, uskyldsformodningen og retten til forsvar, legalitetsprincippet og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf samt retten til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse. Dette direktiv lægger vægt på at sikre fuld respekt for disse rettigheder og principper og skal gennemføres i overensstemmelse hermed.
(21) Dette direktiv vil finde anvendelse, medmindre andet gælder i henhold til bestemmelserne om ophævelse af de immuniteter, der er fastsat i TEUF, protokollen om Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter, Domstolens statut og gennemførelsesbestemmelserne hertil samt tilsvarende bestemmelser i national ret.
(22) Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes generelle strafferetlige regler og principper om idømmelse og fuldbyrdelse af domme under hensyn til de konkrete omstændigheder i hver enkelt sag.
(23) Målet for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan på grund af omfanget og virkningen af den krævede indsats bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål ‑
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Afsnit I
Anvendelsesområde og definitioner
Artikel 1
Formål
Dette direktiv har til formål at fastlægge de nødvendige bestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser ved at fastsætte definitioner på strafbare handlinger og straffe herfor for at kunne yde effektiv og ensartet beskyttelse i medlemsstaterne og i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og øge Unionens institutioners og initiativers troværdighed. [Ændring 11]
Artikel 2
Definition af Unionens finansielle interesser
Ved "Unionens finansielle interesser" forstås i dette direktiv alle aktiver og passiver, der forvaltes af eller på vegne Unionen og dens institutioner, organer og agenturer, alle dens finansielle transaktioner, herunder låntagnings- og långivningsaktiviteter, og isæralle indtægter og alle udgifter, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder: [Ændring 12]
a) Unionens budget
b) budgetterne for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i henhold til traktaterne eller de budgetter, disse forvalter og overvåger direkte eller indirekte. [Ændring 13]
Afsnit II
Strafbare handlinger i relation til forebyggelse og bekæmpelse af svig til skade for Unionens finansielle interesser
Artikel 3
Svig til skade for Unionens finansielle interesser
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at følgende handlinger kan straffes som strafbare handlinger, når de begås med forsæt:
a) for så vidt angår udgifter, enhver handling eller undladelse vedrørende:
i) anvendelse eller afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumenter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbageholdelse af midler fra Unionens budget eller budgetter forvaltet af eller på vegne af Unionen
ii) manglende afgivelse af oplysninger i strid med en specifik oplysningspligt, med samme følge
iii) misbrug af forpligtelser eller udgifter til andre end deres tilsigtede formål
b) for så vidt angår indtægter, enhver handling eller undladelse vedrørende:
i) anvendelse eller afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumenter, som medfører en uretmæssig formindskelse af indtægterne til Unionens budget eller budgetter forvaltet af eller på vegne af Unionen
ii) manglende afgivelse af oplysninger i strid med en specifik oplysningspligt, med samme følge
iii) misbrug af en lovligt opnået fordel, med samme følge.
Artikel 4
Svigagtige strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser
1. I forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter eller tildeling af tilskud, der berører Unionens finansielle interesser, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at tilbudsgivere eller tilskudsansøgere eller personer med ansvar for udarbejdelse af bud eller tilskudsansøgninger, som forsætligt har afgivet eller tilbageholdt oplysninger til ordregivende eller tilskudsydende enheder eller myndigheder med det formål at omgå eller forvride anvendelsen af kriterierne for berettigelse, udelukkelse, udvælgelse eller tildeling eller at forvride eller ødelægge den naturlige konkurrence blandt tilbudsgivere, kan straffes for at have begået en strafbar handling. [Ændring 14]
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at hvidvaskning af penge som defineret i artikel 1, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF(13)af udbyttet, der vedrører ejendom eller indtægt hidrørende fra de af nærværende direktiv omfattede strafbare handlinger, kan straffes som en strafbar handling. [Ændring 15]
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at følgende handlinger passiv korruption og aktiv korruption kan straffes som strafbare handlinger, når de er begået med forsæt:.
a) når Med henblik på dette direktiv består passiv korruption i, at en offentligt ansat direkte eller gennem en mellemmand fordrer eller modtagerpå forhånd accepterer en fordel af en hvilken som helst art eller et løfte om en sådan fordel for sig selv eller tredjemand ellerlader sig tilsige en sådan fordel mod at handle, forsinke handlinger eller undlade at handle i overensstemmelse med sine pligter eller under udøvelsen af sit hverv, uanset om det udgør en misligholdelse af vedkommendes officielle forpligtelser eller ikke, på en måde, der skader eller kan skade Unionens finansielle interesser (passiv korruption).
b)nårMed henblik på dette direktiv består aktiv korruption i, at nogen direkte eller gennem en mellemmand lover, tilbyder eller yder en offentlig ansat en fordel af en hvilken som helst art for denne selv eller en tredjemand, mod at denne handler, forsinker handlinger eller undlader at handle i overensstemmelse med sine pligter eller under udøvelsen af sit hverv eller mod, at denne allerede har forholdt sig sådan i fortiden, på en måde, der skader eller kan skade Unionens finansielle interesser (aktiv korruption). [Ændring 16]
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at misbrug afoffentlige midler, når det er begået forsætligt, kan straffes som en strafbar handling.
Med henblik på dette direktiv bestårmisbrugaf offentlige midler i en offentligt ansats forsætlige anvendelse eller tilegnelse af midler eller aktiver i strid med deres tilsigtede formål og med det forsæt at skade til skade for Unionens finansielle interesser. [Ændring 17]
5. Ved anvendelsen af bestemmelserneI denne artikel forstås ved "offentligt ansat":
a) enhver, som virker i offentlig tjeneste for Den Europæiske Union eller i medlemsstaterne eller tredjelande ved at bestride et lovgivende, forvaltende eller retsligt hvervEU-tjenestemand eller national tjenestemand, herunder enhver national tjenestemand fra en anden medlemsstat og enhver national tjenestemand fra et tredjeland.
Ved "EU-tjenestemand" forstås:
i) enhver, der har status som tjenestemand eller kontraktansat i henhold til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union eller ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union ("personalevedtægten")
ii) enhver, som af medlemsstaterne eller af en offentlig eller privat institution er stillet til rådighed for en/et af Den Europæiske Unions institutioner, organer, kontorer eller agenturer, og som dér udøver hverv svarende til de hverv, der udøves af tjenestemænd eller øvrige ansatte i Den Europæiske Union.
Medlemmer af organer, kontorer og agenturer, der er oprettet i overensstemmelse med traktaterne, samt personalet i disse organer sidestilles med EU-tjenestemænd, for så vidt personalevedtægten ikke finder anvendelse på dem.
Ved "national tjenestemand" forstås en tjenestemand eller en anden person, der virker i offentlig tjeneste, som defineret i den nationale lovgivning i den medlemsstat eller det tredjeland, hvor personen varetager hvervet.
For så vidt angår retsforfølgning, der er indledt af en medlemsstat, og der involverer en tjenestemand i en anden medlemsstat eller en national tjenestemand fra et tredjeland, er førstnævnte medlemsstat dog kun forpligtet til at anvende definitionen af "national tjenestemand" i det omfang, denne definition er forenelig med dens nationale lovgivning.
b) enhver anden person, der uden at bestride et sådant hverver udnævnt og virker i offentlig tjenestefor Unionen eller i medlemsstaterne eller tredjelande ved at deltage i, der omfatter forvaltning af eller afgørelser om Unionens finansielle interesser i medlemsstaterne eller tredjelande. [Ændring 18]
Afsnit III
Almindelige bestemmelser om strafbare handlinger i relation til forebyggelse og bekæmpelse af svig til skade for Unionens finansielle interesser
Artikel 5
Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse samt forsøg
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at anstiftelse, medvirken og tilskyndelse til at begå enhver af de i Afsnit IIi artikel 3 og 4 omhandlede handlinger kan straffes som strafbare handlinger. [Ændring 19]
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at forsøg på at begå enhver af de i artikel 3 og artikel 4, stk. 4, omhandlede strafbare handlinger kan straffes. [Ændring 20]
Artikel 6
Juridiske personers ansvar
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer kan drages til ansvar for enhver af de i Afsnit IIartikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger, som for at skaffe dem vinding begås af en person, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske person på grundlag af: [Ændring 21]
a) en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person
b) en beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne eller
c) en beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at juridiske personer kan holdes ansvarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en af de i stk. 1 omhandlede personers side har gjort det muligt for en person under denne juridiske persons myndighed at begå en af de strafbare handlinger, der er omhandlet i Afsnit IIartikel 3, 4 og 5, til fordel for den juridiske person. [Ændring 22]
3. Juridiske personers ansvar efter stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig forfølgning af fysiske personer, der har begået de i Afsnit IIartikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger eller har strafferetligt ansvar herfor i henhold til artikel 5. [Ændring 23]
4. Ved "juridisk person" forstås i dette direktiv enhver enhed, der i henhold til gældende lov har status som juridisk person, med undtagelse af statslige eller offentlige organer, der udøver statsmyndighed, samt offentlige internationale organisationer.
Artikel 7
Sanktioner for fysiske personer
1. For fysiske personer sikrer medlemsstaterne, at de i Afsnit IIartikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og virker afskrækkende, herunder med bøder og fængsel som fastsat i artikel 8. [Ændring 24]
2. For mindre grove strafbare handlinger, hvor den samlede skade ikke overstiger 10 0005 000 EUR eller den vundne fordel ikke overstiger 10 0005 000 EUR, og hvor der ikke foreligger særligt graverendeskærpende omstændigheder, kan en medlemsstat anvende andre sanktioner end strafferetlige sanktioner. [Ændring 25]
3. Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke de kompetente myndigheders ret til at træffe disciplinære foranstaltninger over for offentligt ansatte som defineret i artikel 4, stk. 5. [Ændring 26]
4. Medlemsstaterne sikrer, at der ved domfældelsen af en person for en af de i Afsnit II omhandlede strafbare handlinger kan tages hensyn til eventuelle andre sanktioner, der ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner, som den samme person allerede har fået pålagt for den samme handling.
Artikel 8
Strafferammer for fængselsstraffe
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 3 og artikel 4, stk. 1 og 4, omhandlede strafbare handlinger, når de resulterer i skade eller vinding svarende til mindst 100 00050 000 EUR, kan straffes med [Ændring 43]
a) en mindstestraf på mindst 6 måneders fængsel [Ændring 27]
b) en maksimumstraf på mindst 5 års fængsel.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i artikel 4, stk. 2 og 3, omhandlede strafbare handlinger, når de resulterer i skade eller vinding svarende til mindst 30 000 EUR, kan straffes med
a) en mindstestraf på mindst 6 måneders fængsel [Ændring 28]
b) en maksimumstraf på mindst 5 års fængsel.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i Afsnit IIartikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger kan straffes med en maksimumstraf på mindst 10 års fængsel, når den strafbare handling er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841. [Ændring 30]
Artikel 8a
Skærpende omstændigheder
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til for så vidt angår de i artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger, når det er godtgjort, at de er begået inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i Rådets rammeafgørelse 2008/841/RIA, at sikre, at dette forhold behandles som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen. [Ændring 31]
Artikel 9
Mindstestraffe for juridiske personer
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske personer med strafansvar efter artikel 6 kan pålægges sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkning, herunder strafferetlige eller ikke-strafferetlige bøder og eventuelt andre sanktioner såsom
a) udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud
aa) midlertidig eller varig udelukkelse fra EU-udbudsprocedurer [Ændring 32]
b) midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve erhvervsvirksomhed
c) anbringelse under retsligt tilsyn
d) tvangsopløsning
e) midlertidig eller permanent lukning af forretningssteder, der er blevet brugt til at begå den strafbare handling.
Artikel 9a
Princippet om ne bis in idem
I deres nationale strafferet skal medlemsstaterne anvende princippet om ne bis in idem, hvorefter en person, hvis sag er blevet afsluttet i en medlemsstat, ikke kan retsforfølges i en anden medlemsstat for den samme handling, såfremt sanktionen, hvis den pågældende blev pålagt en sådan, er blevet fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller ikke længere kan kræves fuldbyrdet efter domslandets regler. [Ændring 33]
Artikel 10
Indefrysning og konfiskation
Medlemsstaterne sikrer, at udbytte af og redskaber benyttet til de i Afsnit II omhandlede strafbare handlinger kan indefryses og konfiskeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU(14).
Artikel 11
Jurisdiktion
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at fastlægge deres jurisdiktion for de i Afsnit IIartikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger, når
a) handlingen helt eller delvis er begået på deres territorium, eller
b) gerningsmanden er statsborger i medlemsstaten eller er bosiddende på dens territorium, eller
c) gerningsmanden er omfattet af personalevedtægten eller var omfattet af den på det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået [Ændring 34].
2. I de i stk. 1, litra b), omhandlede tilfælde træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at deres jurisdiktion ikke er betinget af, at retsforfølgning kun kan indledes på grundlag af en anmeldelse fra ofret på gerningsstedet eller en angivelse fra den stat, på hvis område den strafbare handling blev begået.
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres jurisdiktion omfatter tilfælde, hvor en strafbar handling er begået ved brug af informations- og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra deres område.
Artikel 12
Forældelse af strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser
1. Medlemsstaterne sikrer, at der fastsættes en forældelsesfrist, inden udløbet af hvilken de i Afsnit II og i artikel 5 omhandlede strafbare handlinger fortsat kan retsforfølges og pådømmes, på mindst fem år fra det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået.
2. Medlemsstaterne sikrer, at forældelsesfristen ved enhver ny handling fra en kompetent national myndigheds side, herunder især indledning af efterforskning eller retsforfølgning, kan stilles i bero i mindst 10 år fra det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev begået.
3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at en sanktion pålagt ved en endelig domfældelse for en af de i Afsnit II eller artikel 5 omhandlede strafbare handlinger kan fuldbyrdes i tilstrækkelig lang tid og mindst i 10 år efter den endelige doms afsigelse.
Artikel 13
Inddrivelse
Dette direktiv er ikke til hinder for inddrivelse af beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af en af de i Afsnit IIartikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre omgående inddrivelse af sådanne beløb og overførelse af dem til Unionens budget, uden at dette berører de relevante sektorspecifikke EU-regler om finansielle korrektioner og inddrivelse af uretmæssigt anvendte beløb. Medlemsstaterne fører også regelmæssigt regnskab med de inddrevne beløb og underretter de relevante EU-institutioner eller -organer om disse beløb eller, hvis de ikke er blevet inddrevet, om årsagerne dertil. [Ændring 35]
Artikel 14
Forholdet til anden gældende unionslovgivning
Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelse af administrative foranstaltninger, straffe og bøder efter unionsretten, især artikel 4 og 5 i Rådets forordning nr. 2988/95(15), eller efter national lovgivning vedtaget til opfyldelse af en specifik forpligtelse efter unionsretten. Medlemsstaterne sikrer, at den korrekte og effektive anvendelse af administrative foranstaltninger, sanktioner og bøder, der ikke kan sidestilles med strafferetlig forfølgning, og som er fastsat i unionsretten eller nationale gennemførelsesbestemmelser hertil, ikke hindres af retsforfølgning indledt på grundlag af nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv.
Afsnit IV
Afsluttende bestemmelser
Artikel 15
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Europa-Kommissionen (Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig) [Ændring 36]
1. Med forbehold af reglerne om grænseoverskridende samarbejde og gensidig retshjælp i straffesager, samarbejder medlemsstaterne, Eurojust og Kommissionen samarbejder, inden for rammerne af deres respektive beføjelser, om at bekæmpe de Afsnit IIi artikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger. Kommissionen og, hvor det er relevant, Eurojust yder med henblik herpå enhver teknisk og praktisk bistand, som de kompetente nationale myndigheder måtte have behov for til at lette koordineringen af deres efterforskning. [Ændring 37]
2. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan, inden for rammerne af deres respektive beføjelser, udveksle oplysninger med Kommissionen og Eurojust med henblik på at gøre det lettere at fastslå de faktiske omstændigheder og sikre en effektiv indsats mod de i Afsnit IIartikel 3, 4 og 5 omhandlede strafbare handlinger. Kommissionen, Eurojust og de kompetente nationale myndigheder tageroverholder i hvert enkelt tilfælde traktaten om Den Europæiske Union, artikel 6, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den gældende EU-lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og tager hensyn til behovet for at holde efterforskningsarbejdet hemmeligt og til kravet om databeskyttelse. Med henblik herpå kan en medlemsstat, når den giver Kommissionen og Eurojust oplysninger, fastsætte bestemte betingelser for, hvordan disse oplysninger anvendes enten af Kommissionen, Eurojust eller en anden medlemsstat, til hvilken oplysningerne måtte blive videregivet. [Ændring 38]
2a. Revisionsretten, de nationale revisionsinstitutioner (f.eks. i forbindelse med revision af transaktioner foretaget inden for rammerne af ordninger med fælles forvaltning) og de revisorer, der er ansvarlige for revision af budgetterne for institutioner, organer og agenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, eller for revision af budgetter, der forvaltes og revideres af institutionerne, underretter OLAF om de strafbare handlinger, som de måtte få kendskab til under deres mission. [Ændring 39]
2b. EU-tjenestemænd underretter OLAF om de strafbare handlinger, som de måtte få kendskab til under deres mission. [Ændring 40]
Article 16
Ophævelse af de strafferetlige konventioner om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser
Konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser af 26. juli 1995 med de tilhørende protokoller af 27. september 1996, 29. november 1996 og 19. juni 1997 ophæves med virkning fra [anvendelsesdato efter artikel 17, stk. 1, andet afsnit].
Artikel 17
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den … de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
De anvender disse love og bestemmelser fra den ... .
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 17a
Rapportering, statistikker og evaluering
1. Kommissionen forelægger senest [24 måneder efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] og derefter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, og en evaluering af, hvor effektivt direktivet har været til at opfylde målene med det.
I disse rapporter benyttes oplysninger, som medlemsstaterne har stillet til rådighed i medfør af stk. 2.
2. Medlemsstaterne indsamler og vedligeholder regelmæssigt omfattende statistikker fra de relevante myndigheder med henblik på at vurdere effektiviteten af de systemer, de har oprettet til beskyttelse af Unionens finansielle interesser. De indsamlede statistikker sendes hvert år til Kommissionen og skal indeholde:
a) antallet af indledte straffesager, fordelt på antal afviste sager, antal sager, der er afsluttet med frifindelse, antal sager, der er afsluttet med domfældelse, og antal verserende sager
b) beløb, der er blevet inddrevet, og dem, der ikke er blevet inddrevet, efter den strafferetlige forfølgelse
c) antallet af anmodninger om bistand modtaget fra andre medlemsstater, fordelt på antal anmodninger, der er blevet efterkommet, og antal anmodninger, der er blevet afvist.
3. Kommissionen forelægger senest [60 måneder efter fristen for gennemførelse af dette direktiv] Europa-Parlamentet og Rådet en fuldstændig evaluering af dette direktiv baseret på de høstede erfaringer og især på de rapporter og statistikker, som er forelagt i medfør af stk. 1 og 2. Om nødvendigt fremsætter Kommissionen samtidigt et forslag til ændring af dette direktiv og tager i den forbindelse resultatet af evalueringen i betragtning.[Ændring 41]
Artikel 18
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Rådets rammeafgørelse 2008/977/RIA af 27. november 2008 om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager (EUT L 350 af 30.12.2008, s. 60).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og –organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union (EUT L 127 af 29.4.2014, s. 39).
Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1).
Europa-Parlamentets beslutning af 16. april 2014 med bemærkningerne, der er en integrerende del af sin afgørelse(1) om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion I – Europa-Parlamentet (COM(2013)0570 – C7-0274/2013 – 2013/2196(DEC))
– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(2),
– der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2012 (COM(2013)0570 – C7-0274/2013)(3),
– der henviser til beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning - Sektion I - Europa-Parlamentet - Regnskabsåret 2012(4),
– der henviser til den interne revisors årsberetning for regnskabsåret 2012,
– der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2012, med institutionernes svar(5),
– der henviser til Revisionsrettens revisionserklæring(6) for regnskabsåret 2012 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
– der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(7), særlig artikel 145, 146 og 147,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(8), særlig artikel 164, 165 og 166,
– der henviser til artikel 13 i de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget(9),
– der henviser til artikel 166, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, hvorefter institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Europa-Parlamentets afgørelse om decharge,
– der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om retningslinjerne for 2012-budgetproceduren, Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII, IX og X(10),
– der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2012 - Sektion I - Parlamentet(11),
– der henviser til forretningsordenens artikel 77, artikel 80, stk. 3, og bilag VI,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A7-0246/2014),
A. der henviser til, at formanden godkendte Parlamentets regnskaber for regnskabsåret 2012 den 4. juli 2013;
B. der henviser til, at Parlamentets regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab gav passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt gav et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling, og at han ikke var blevet bekendt med forhold, der krævede forbehold;
C. der henviser til, at generalsekretæren den 6. september 2013 fastslog, at der var rimelig sikkerhed for, at Parlamentets budget var blevet gennemført i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at den ramme, der er indført for kontrol, giver de nødvendige garantier med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;
D. der henviser til, at generalsekretæren ligeledes bekræftede, at han ikke er bekendt med forhold, der ikke er blevet angivet, og som kan skade institutionens interesser;
E. der henviser til, at Revisionsretten i forbindelse med revisionen af administrationsudgifterne i 2012 har konkluderet, at de overvågnings- og kontrolsystemer, som de enkelte institutioner har gennemført, overholder kravene i finansforordningen, og at ud af de 151 transaktioner, som Retten reviderede, var én behæftet med fejl, hvorfor Retten anslår den mest sandsynlige fejlforekomst til 0 %;
F. der henviser til, at der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure blev sendt et spørgeskema til Parlamentets administration, og svarene blev modtaget og drøftet af Budgetkontroludvalget under tilstedeværelse af generalsekretæren og den interne revisor;
G. der henviser til, at Parlamentets årlige dechargeprocedure genererer en merværdi, da den omfatter en grundig undersøgelse af regnskaberne med henblik på at gøre det muligt for Parlamentet at varetage sit ansvar over for EU-borgerne og handle med fuldstændig gennemsigtighed ved at give dem et detaljeret indblik i dets finansielle forvaltning; der henviser til, at dette giver mulighed for selvkritik og for at opnå bedre resultater på de områder, hvor der stadig er plads til forbedringer for så vidt angår kvalitet og effektivitet i forvaltningen af offentlige midler og dermed skatteydernes penge;
Parlamentets budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret 2012
Merværdien af Parlamentets dechargeprocedure
1. fremhæver merværdien af den parlamentariske procedure, der fører frem til Parlamentets årlige meddelelse af decharge;
2. påpeger, at denne beslutning hovedsageligt fokuserer på budgetgennemførelsen og meddelelsen af decharge for regnskabsåret 2012, og at det primære mål er at sikre, at de offentlige midler fra skatteyderne anvendes på den bedst mulige måde, samtidig med at det fremhæves, hvor det er muligt at foretage forbedringer; tilskynder Parlamentets ansvarlige organer til at fortsætte med at forbedre effektiviteten i Parlamentets daglige arbejde på alle niveauer;
3. gentager sin opfordring til Præsidiet om at omdele flere hvidbøger om de politiske spørgsmål til alle medlemmer, hvilket vil muliggøre drøftelser vedrørende de pågældende politikområder i de politiske grupper, inden der træffes en endelig afgørelse;
4. konstaterer, at Unionens almindelige budget for 2012 beløb sig til i alt 148 200 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, hvoraf Parlamentets budget udgjorde 1 718 mio. EUR; konstaterer endvidere, at dette beløb udgør lidt over 1 % af EU's almindelige budget og 20 % af de 8 278 mio. EUR, der i 2012 var afsat til administrationsudgifter for EU-institutionerne tilsammen; bemærker, at dette er i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning og dækker bygninger og infrastruktur, personalets lønninger og pensioner, informationsteknologi og sikkerhed;
5. bemærker, at de fire største kapitler i Parlamentets budget var kapitel 10 (Medlemmer af institutionen), kapitel 12 (Tjenestemænd og midlertidigt ansatte), kapitel 20 (Bygninger og omkostninger i forbindelse hermed) og kapitel 42 (Udgifter til parlamentarisk assistance), som tegnede sig for 70 % af de samlede bevillinger;
6. bemærker, at godkendte bevillinger i Parlamentets endelige budget for 2012 beløb sig til 1 717 868 121 EUR, hvilket svarer til en stigning på 1,9 % i forhold til budgettet for 2011 (1 685 829 393 EUR), og at der i lighed med 2011 ikke blev forelagt noget ændringsbudget; mener, at Parlamentet har udvist budgetmæssig ansvarlighed og tilbageholdenhed ved at holde sig under inflationsraten på 2,6 % i 2012; forventer, at der vil blive udvist samme tilbageholdenhed for så vidt angår 2015-budgettet ved at budgettet holdes på under 20 % af kapitel 5;
7. påpeger, at 99 % (93 % i 2011) af de endelige nuværende bevillinger i 2012 var forpligtet med en procentsats for annulleringer på 1 % (6 % i 2011), og at der ligesom i de foregående år blev opnået en meget høj budgetgennemførelse, omend dette til dels skyldtes overførslen ved årets udgang af ubrugte bevillinger på anmodning af den fælles arbejdsgruppe og Budgetudvalget samt en positiv udtalelse fra Budgetudvalget;
Parlamentets beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning
8. bemærker, at de samlede indtægter i Parlamentets regnskaber pr. 31. december 2012 beløb sig til 175 541 860 EUR i 2012 (173 293 432 EUR i 2011), hvilket indbefattede 22 274 843 EUR (23 815 077 EUR i 2011) i formålsbestemte indtægter;
9. bemærker, at Parlamentet besluttede at gennemføre en opsamlingsoverførsel ved årets udgang fra forskellige budgetposter til et beløb af 45 000 000 EUR i ubrugte bevillinger til finansiering af anden tranche af købet af TREBEL-Bygningen i Bruxelles (35 000 000 EUR) og opførelsen af den nye KAD-Bygning i Luxembourg; forstår, at der som følge heraf vil være tale om besparelser anslået til 10,4 mio. EUR på de finansielle udgifter i løbet af byggefasen og låneafdragelsen; beklager imidlertid den omstændighed, at Parlamentet gentagne gange har krævet, at udgifter til bygninger af hensyn til budgetklarheden indføjes i budgettet, i stedet for at de finansieres gennem en opsamlingsoverførsel, hvilket der er blevet anmodet om i flere tidligere dechargebeslutninger;
Parlamentets regnskaber for 2012
10. noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2012:
a) Disponible bevillinger (EUR)
Bevillinger for 2012:
1 717 868 121
Ikkeautomatiske fremførsler fra regnskabsåret 2011:
21 700 000
Automatiske fremførsler fra regnskabsåret 2011:
222 900 384
Bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter for 2012:
22 274 843
Fremførsler hidrørende fra formålsbestemte indtægter fra regnskabsåret 2011:
107 592 247
I alt:
2 092 335 595
b) Udnyttelse af bevillinger i regnskabsåret 2012 (EUR)
Forpligtelser:
2 061 149 089
Gennemførte betalinger:
1 623 172 878
Automatiske fremførsler, herunder bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter:
412 253 714
Ikkeautomatiske fremførsler:
0
Bortfaldne bevillinger:
55 790 384
c) Budgetindtægter (EUR)
Modtaget i 2012:
175 541 860
d) Samlet balance pr. 31. december 2012 (EUR)
1 539 591 147
11. påpeger det høje niveau af fremførsler til 2012 (244 600 384 EUR) og opfordrer indtrængende til, at udgiftsplanlægningen forbedres;
12. bemærker, at Parlamentets regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab giver passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling; bemærker endvidere hans erklæring om, at han ikke er blevet bekendt med forhold, der krævede forbehold;
13. erindrer om den afgørelse, der blev truffet af Parlamentets formand den 4. juli 2013 angående vedtagelsen af regnskabet for regnskabsåret 2012;
Revisionsrettens udtalelse om 2012-regnskabernes rigtighed og lovlighed og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet
14. glæder sig over, at Revisionsretten i sin konkrete vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter overordnet set konstaterede, at testen af transaktioner indikerer, at den mest sandsynlige fejlforekomst i populationen er nul, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer for administrationsudgifter var effektive; glæder sig endvidere over, at Revisionsrettens revision indikerer, at betalingerne af godkendte udgifter i 2012 ikke var behæftet med et betydeligt antal fejl; bemærker, at der i revisionen indgik en undersøgelse af en stikprøve på 151 betalingstransaktioner - 91 betalinger af lønninger, pensioner og dertil knyttede godtgørelser og 60 betalinger vedrørende bygninger og andre udgifter - mod 56 reviderede betalinger i 2011;
15. bemærker, at administrationsudgifter og andre udgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer (lønninger, godtgørelser og pensioner), som tegner sig for 60 % af de samlede administrationsudgifter, og at andre udgifter, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi udgør en lav risiko; påpeger ifølge Revisionsretten, at de væsentligste risici vedrørende gruppen administrationsudgifter og andre udgifter skyldes den manglende overholdelse af procedurerne for offentlige udbud og for gennemførelsen af kontrakter samt ansættelsesprocedurerne og procedurerne for beregning af lønninger og godtgørelser;
Ansættelse af midlertidigt ansatte og kontraktansatte
16. noterer sig med tilfredshed, at der ved Revisionsrettens undersøgelse af 15 ansættelsesprocedurer i Parlamentet i 2012 ikke blev konstateret fejl eller svagheder; opfordrer imidlertid generalsekretæren til nøje at overholde de bestemmelser, som finder anvendelse i forbindelse med udnævnelse eller forfremmelse af personalet generelt og i særdeleshed dem i ledende stillinger;
Udbud
17. bemærker, at Revisionsrettens revision undersøgte 18 af Parlamentets udbudsprocedurer; understreger, at Revisionsretten konstaterede svagheder, som i et tilfælde vedrørte anvendelsen af et tildelingskriterium og i et andet forvaltning og dokumentation af den pågældende procedure;
18. anbefaler, at de anvisningsberettigede forbedrer udbudsprocedurernes udformning, samordning og gennemførelse ved hjælp af passende kontrol og klarere retningslinjer; bemærker, at gennemførelsen af den nye finansforordning og dens gennemførelsesbestemmelser bør ledsages af udformning af nye modeller til kontrakter og udbud samt udvikling af særlige kurser i, hvordan udvælgelses- og tildelingskriterier skal fastlægges og anvendes;
19. tilslutter sig Parlamentets svar i den kontradiktoriske procedure med Revisionsretten;
Revisionsrettens gennemgang af de fremskridt, der er sket med hensyn til at efterleve anbefalinger fremsat i tidligere årsberetninger
Forudgående kontrol i forbindelse med ansættelsesprocedurer
20. minder om, at Revisionsretten har fastslået, at der i forbindelse med procedurerne for ansættelse af akkrediterede parlamentariske assistenter ikke forelå dokumentation for, at der var udført forudgående kontrol af ansættelsesdokumenterne; noter sig, at Revisionsretten finder, at Parlamentet har fulgt dens anbefalinger fuldt ud med henblik på at sikre, at der nu foreligger passende dokumentation og underliggende dokumentation for disse kontroller som begrundelse for de ansættelsesafgørelser, der træffes vedrørende midlertidigt ansatte og kontraktansatte; anmoder generalsekretæren om senest i september 2014 at orientere Budgetkontroludvalget om effektiviteten af de trufne foranstaltninger, herunder dem der er baseret på den interne revisors konklusioner, også med henblik på ansættelsen af de mange nye akkrediterede parlamentariske assistenter efter valget;
Udbud
21. beklager, at Revisionsrettens undersøgelse af en stikprøve af udbudsprocedurer viste, at der var fejl i forbindelse med udbudsprocedurernes udformning, samordning og gennemførelse, og at Revisionsrettens analyse af de opnåede fremskridt dermed påviste, at dens tidligere anbefalinger i de fleste henseender stadig er ved at blive gennemført; gentager sin opfordring til hurtigst muligt at sikre reelle fremskridt i forbindelse med alle kontrolmekanismer for offentlige udbud med henblik på at afhjælpe de mangler, der er konstateret af Revisionsretten, samt sikre de mest konkurrencedygtige priser på de erhvervede varer og tjenesteydelser;
Betaling af tillæg og ydelser af social karakter til de ansatte
22. minder om Revisionsrettens specifikke resultater vedrørende de oplysninger om ansatte, der er til rådighed for Parlamentets tjenestegrene; glæder sig over, at der under Revisionsrettens revision ikke blev konstateret nye svagheder, men bemærker, at der dog fortsat er risiko for, at der foretages forkerte eller uberettigede betalinger; bemærker endvidere, at de foranstaltninger, der blev truffet af Parlamentet i 2012, gjorde det muligt at forhøje svarraten ved den årlige kontrol og ajourføring af de ansattes personlige oplysninger, og at de ansattes erklæringer om nødvendigt ledsages af passende dokumentation;
Årsberetningen fra den interne revisor
23. konstaterer, at den interne revisor forelagde sin årsberetning undertegnet den 12. juli 2013 på mødet i det kompetente udvalg den 21. januar 2014, hvoraf det fremgår, at han i 2012 udførte følgende revisionsopgaver vedrørende Parlamentets administration:
—
høring af Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) om processen for udvælgelse af ToIP(12)-telefoner
—
tværgående opfølgning på uafsluttede aktioner fra de interne revisionsberetninger - fase I 2012
—
tværgående opfølgning på uafsluttede aktioner fra de interne revisionsberetninger - fase II 2012
—
revision af akkrediterede parlamentariske assistenter ansat som øvrige ansatte i Unionen
—
revision af principperne for periodiseret regnskabsføring
—
opfølgning på revisionen af bygningspolitikken: planlægning, vurdering og forvaltning af lokalebehov;
24. påpeger, at nogle af de væsentligste konklusioner i den interne revisors årsberetning var følgende:
—
budgetreguleringen af udgifter fra visse permanente forskudsmidler (informationskontorer og medlemmernes rejsebureau) er fortsat præget af væsentlige forsinkelser
—
der er sket fremskridt på området for bidrag til politiske partier og fonde på EU-plan
—
høringen af Den Interne Revisionstjeneste om processen for udvælgelse af ToIP-telefoner påviste svagheder i formaliseringen af beslutningstagningen vedrørende ToIP-projektet, og GD ITEC oplyste, at der allerede var taget de nødvendige skridt for at minimere de dermed forbundne risici
—
der er taget væsentlige skridt inden for it-forvaltning og udvikling af it-applikationer, navnlig GD ITEC's metodologiske fremskridt inden for udvikling af applikationer
—
den første opfølgning på og revision af besøgsgrupper viste, at alle aktioner er uafsluttede, men at der er konstateret en delvis reduktion af den tilbageværende risiko
—
fem uafsluttede aktioner, hvis nødvendige foranstaltninger er underlagt det pågældende generaldirektorats beslutningsbeføjelser, er overdraget til en højere myndighed med henblik på afgørelse;
25. noterer sig og støtter de synspunkter, den interne revisor har fremsat, vedrørende opfølgning på revisionen af bygningspolitikken: planlægning, vurdering og forvaltning af lokalebehov med hensyn til:
—
definition af hensigtsmæssig planlægning af lokalebehov på mellemlang og lang sigt i lyset af den forventede vækst i antallet af ansatte i kontorlokalerne
—
fordeling af kontorlokaler baseret på kriterier vedtaget på institutionelt plan og gennemførelse af regler og procedurer til håndhævelse af kriterierne samt
—
gennemførelse af en effektiv udnyttelse af kontorlokalerne;
26. noterer sig og støtter de synspunkter, den interne revisor har fremsat med hensyn til revisionen af akkrediterede parlamentariske assistenter ansat som øvrige ansatte i EU, og bemærker overordnet set, at kontrolforholdene og -aktiviteterne i GD'erne Personale og Finans giver rimelig sikkerhed for, at de akkrediterede parlamentariske assistenter ansættes i overensstemmelse med de gældende regler, og at deres økonomiske rettigheder er korrekt opført i overensstemmelse med godtgørelsen til parlamentarisk assistance; anmoder begge generaldirektorater om med alle nødvendige midler, at sikre, at disse garantier overholdes fuldt ud og utvetydigt;
27. bemærker, at det i 2012 var nødvendigt at foretage en overførsel fra underkontoen for lokale assistenter (budgetpost 4220-01) til underkonto 4220-02 (akkrediterede assistenter) på 7 300 000 EUR, og at underkonto 4220-01 er blevet reduceret med i alt 14 100 00 EUR (14,3 %), hvilket skyldes en fejlagtig vurdering af behovet for såvel lokale som akkrediterede assistenter, til trods for at antallet af akkrediterede assistenter kun steg marginalt i 2012 i forhold til 2011; mener, at det i fremtiden vil være nødvendigt med en bedre vurdering af behovet for disse underkonti med henblik på at overholde principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og for at være i stand til at reagere på virkelige behov;
28. bemærker dog, at det med henblik på at realisere målene med den interne kontrol fuldt ud og konsekvent og sikre korrekt anvendelse af Parlamentets forretningsorden og de deraf afledte bestemmelser vedtaget af Parlamentets kompetente organer, men også finansforordningen, er muligt yderligere at styrke visse forvaltnings- og kontrolprocedurer, der indebærer en moderat eksponering for restrisici, på følgende områder:
—
sikring af, at medlemmernes akkrediterede assistenter rettidigt og regelmæssigt informeres om enhver ajourføring eller ændring af de bestemmelser, som finder anvendelse på dem, eller som anvendes analogt, og at deres repræsentanter forelægges en begrundet rapport om disse ændringer eller ajourføringer med henblik på at sikre gennemsigtighed, ligebehandling og lige muligheder
—
sikring af rettidig og passende indberetning til medlemmerne og deres akkrediterede assistenter om arbejdstagerrettigheder og -forpligtelser (orlov, arbejdsløshed, pensionsrettigheder osv.) i forbindelse med udløbet af de akkrediteredes assistenters kontrakter
—
styrkelse af den interne kontrol for at føre tilsyn med anvendelsen af udgifter til medlemmernes assistenter
—
sikring af en mere gnidningsfri og effektiv forvaltning af ansættelsen af nye akkrediterede parlamentariske assistenter efter valget i 2014 gennem tidlig planlægning og afsættelse af tilstrækkelige ressourcer, navnlig menneskelige ressourcer, og med henblik på at garantere løbende assistance til de medlemmer, som vælges til den næste valgperiode, ved at sikre, at der ikke opstår huller i kontrakterne for de akkrediterede assistenter, som fortsætter med at yde assistance;
29. minder endnu engang om, at det fem år efter gennemførelsen af den nye vedtægt for assistenter er nødvendigt hurtigst muligt at foretage en fuldstændig revision af denne vedtægt, som omfatter en eventuel tilpasning af reglerne;
Revision af rammerne for intern kontrol
30. minder om, at den oprindelige revision af rammerne for intern kontrol i 2003 og 2004 har resulteret i 14 revisionsberetninger, der omfatter alle afdelinger og de centrale tjenestegrene og indeholder 452 aktioner, der er vedtaget med henblik på at forbedre de generelle niveauer for:
—
opfyldelse af institutionens minimumsstandarder for intern kontrol
—
opnåelse af institutionens hovedkontrolmål (overholdelse af gældende love, retsforskrifter og politikker, pålideligheden af oplysninger om forvaltning og registrering samt økonomien i og effektiviteten og virkningen af transaktionerne);
Resterende "uafsluttede aktioner"
31. bemærker, at der ved udgangen af 2012 efter flere på hinanden følgende opfølgningsrevisioner fortsat resterede 15 ufuldstændige aktioner ud af de 452 interne kontrolaktioner, der oprindeligt blev vedtaget; bemærker den interne revisors konklusion om, at der for to generaldirektorater (Finans og Infrastruktur og Logistik) var dokumentation for forbedring af deres procedurer for offentlige udbud;
32. bemærker den interne revisors nye tværgående tilsynsproces til opfølgning af vedtagne aktioner i dennes beretninger, i hvilken alle opfølgningsopgaver er tværgående og samtidig dækker alle ikke-afsluttede aktioner, der skal gennemføres; bemærker desuden, at opgaverne nu udføres to gange årligt i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 10. maj 2011 om decharge for regnskabsåret 2009;
33. bemærker, at den interne revisor ved udgangen af 2012 fandt, at 73 aktioner fortsat manglede at blive gennemført, herunder to kritiske aktioner, 35 aktioner, der indebærer en væsentlig risiko, og 36 aktioner, der indebærer en moderat risiko; bemærker med tilfredshed, at 80 aktioner i løbet af 2012 er blevet gennemført fuldt ud og derfor er afsluttet, herunder to kritiske aktioner; opfordrer alle de berørte generaldirektorater til at fortsætte bestræbelserne på at forbedre deres respektive forvaltnings- og kontrolprocedurer; opfordrer den interne revisor til at fastsætte strengere tidsplaner for de aktioner, der skal gennemføres; opfordrer den interne revisor til at informere Budgetkontroludvalget om alle udestående aktioner i den oprindelige gennemgang af rammerne for intern kontrol; gentager sin opfordring til afdelingsledelsen og den centrale ledelse om at gennemføre de 38 forsinkede "uafsluttede aktioner" inden udgangen af indeværende valgperiode;
34. bemærker konklusionerne fra den interne revisionstjeneste om, at 2012-opfølgningsprocessen generelt viste tegn på forbedring, idet 80 ud af de 153 kontrollerede uafsluttede aktioner blev gennemført, og antallet af kritiske aktioner, der indebærer en høj risiko, blev reduceret (fra otte til tre); er dog bekymret over det relativt høje antal (73) forsinkede aktioner, som blev fremført til 2013; anerkender, at Parlamentets risikoprofil for de uafsluttede aktioner ved årets udgang viser en højere andel af aktioner i kategorien moderat risiko end i starten af 2012, hvilket tyder på, at tjenestegrenene gjorde fremskridt, selv på områder, hvor aktionerne endnu ikke er blevet afsluttet;
Generalsekretærens opfølgning på afgørelsen om decharge for 2011
35. noterer sig den høje kvalitet af de skriftlige svar på beslutningen om decharge for 2011, som Budgetkontroludvalget modtog den 25. oktober 2013, og som derfor blev modtaget inden starten på 2012 dechargeproceduren; ser med tilfredshed på generalsekretærens efterfølgende fremlæggelse den 25. november 2013 af svarene og Parlamentets administrations opfølgning på de forskellige spørgsmål og anmodninger i Parlamentets beslutning om decharge for 2011 og den drøftelse med medlemmerne, der fulgte efter;
36. glæder sig over, at Parlamentets oversættelses- og tolketjenester siden 2011 har undergået væsentlige ændringer; erkender, at effektiviteten i hele denne proces bør øges betydeligt, og de finansielle ressourcer efterfølgende reduceres, samtidig med at kvaliteten og tilbuddet til medlemmerne opretholdes; bemærker, at oversættelse efter anmodning af forhandlingsreferater og skriftlige forespørgsler inden for en politik for ressourceeffektiv fuldstændig flersprogethed har gjort det muligt permanent at nedbringe udgifterne til ekstern oversættelse med 11 mio. EUR;
37. minder om den anden afgørelse, som Præsidiet vedtog den 12. marts 2012 om ressourceeffektiv fuldstændig flersprogethed, hvori det fastslås, at delegationer, der anmoder om undtagelser for rejser i de uger, hvor der er udvalgsmøder, kun vil være omfattet af en begrænset sprogordning, som ikke indebærer tolkning til mere end et sprog; bemærker, at antallet af tjenesterejser i uger afsat til eksterne parlamentariske aktiviteter som følge af denne foranstaltning steg fra 36 % af alle tjenesterejser i 2011 til 46 % i 2012, mens antallet af tolkedage på tjenesterejser faldt med 23 % mellem 2011 og 2012;
38. bemærker generalsekretærens efterfølgende beslutning af 23. marts 2013, hvori det bestemmes, at tirsdag og onsdag eftermiddage i udvalgsuger udelukkende forbeholdes møder i udvalgene og triloger; glæder sig over, at andelen af udgifter til ekstern tolkning i Parlamentets budget som følge af disse foranstaltninger er faldet fra 3,5 % i 2011 til 2,6 % i 2012; mener, at det er nødvendigt, at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning også finder anvendelse på tolkning, og at der med henblik på at sørge for, at Unionens skatteydere får mest valuta for pengene, løbende bør gennemføres kritiske analyser for at vurdere, hvor og hvorledes effektiviteten kan forbedres og udgifterne kontrolleres eller begrænses; opfordrer generalsekretæren til at gøre den årlige beretning om anvendelsen af adfærdskodeksen for flersprogethed tilgængelig for medlemmerne af det ansvarlige udvalg;
39. noterer sig generalsekretærens svar, hvori det anføres, at udgifterne til LUX-prisen blev reduceret, som foreslået af Budgetkontroludvalget og vedtaget af plenarforsamlingen i forbindelse med dechargebetænkningen for 2010; bemærker, at der er truffet en række konkrete foranstaltninger for at minimere udgifterne til LUX-prisen, navnlig en reduktion af udgifterne i forbindelse med reklameaktiviteter på internationale festivaller og i Parlamentets bygninger; bemærker, at udgifterne til LUX-prisen i 2012 var på 434 421 EUR, hvilket svarer til en reduktion på 24 % i forhold til 2011 (573 722 EUR); opfordrer til yderligere rationalisering;
40. anser ikke prisuddelinger for at høre blandt Parlamentets vigtigste arbejdsopgaver og kræver, at der udarbejdes en cost-benefit-analyse, før der tages nye initiativer i relation til priser;
41. bemærker, at Præsidiet i lyset af det stadig større antal kunder og institutionens udvikling på sit møde den 10. juni 2013 vedtog en omfattende strategi, der fastsætter de vigtigste retningslinjer for Parlamentets cateringpolitik frem til 2019; minder om, at de samlede cateringaktiviteter voksede med omkring 150 % fra 2002 til 2011, fra 1,472 mio. kunder i 2002 til 3,711 mio. kunder i 2011; bemærker, at Parlamentets cateringtjenester fortsat er præget af et driftsunderskud, som ikke udelukkende bør kompenseres via prisstigninger; bemærker, at prispolitikkerne i Parlamentet fortsat bør ligge på linje med de andre institutioner, og at Parlamentet har bedre muligheder for at opnå bedre vilkår fra kontrahenter og stordriftsfordele på grund af antallet af betjente kunder;
42. bemærker, at nogle af de krav, som er blevet fremsat i de årlige dechargebetænkninger, og som Parlamentets plenarforsamling har godkendt, ikke er blevet opfyldt; bemærker, at generalsekretæren hævder, at disse krav henhører under Præsidiets eller Formandskonferencens ansvarsområder; insisterer på, at de krav, som fremsættes af plenarforsamlingen i de årlige dechargebetænkninger, gennemføres fuldt ud;
Parlamentets 2012-decharge
43. bemærker, at anvendelsesområdet for dechargeproceduren ikke blot bør omfatte generalsekretariatets og administrationens budgetgennemførelse og ledelsesaktiviteter i regnskabsåret 2012, men også afgørelser truffet af de styrende organer, dvs. formanden, Præsidiet og Formandskonferencen; understreger, at Parlamentet via en kritisk kontrol af institutionens finansielle forvaltning meddeler decharge ikke til generalsekretæren, men til formanden;
44. glæder sig i denne henseende over drøftelsen mellem generalsekretæren og Budgetkontroludvalget under overværelse af den interne revisor den 21. januar 2014 i forbindelse med Parlamentets 2012-decharge; gentager, at Parlamentets styrende organer og administration i løbet af hele denne proces holdes ansvarlige og at det derfor er af afgørende betydning, at hele beslutningsprocessen gennemføres på en fuldstændig gennemsigtig måde for at sikre, at borgerne i Unionen får et reelt og nøjagtigt billede af, hvordan Parlamentet træffer sine afgørelser og anvender de ressourcer, der stilles til dets rådighed; opfordrer derfor til, at mødedagsordener for og afgørelser truffet af Parlamentets beslutningsorganer uden unødig forsinkelse forelægges for såvel Parlamentets medlemmer og personale som helhed som for offentligheden;
45. påpeger, at de vigtigste referencer, uden nogen politiske betragtninger, til vurdering af gennemførelsen af Parlamentets budget først og fremmest bør være udtalelsen fra dets eksterne uafhængige revisor og dernæst udtalelsen fra Parlamentets interne revisor og dennes vurdering af Parlamentets interne kontrolsystem; gentager sin tilfredshed med Revisionsrettens positive udtalelse om rigtigheden af Parlamentets regnskaber og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed;
46. minder om, at medlemmerne ifølge adfærdskodeksen for Parlamentets medlemmer vedrørende økonomiske interesser og interessekonflikter, som blev vedtaget på plenarmødet den 1. december 2011, har pligt til fuldt ud at offentliggøre deres lønnede aktiviteter uden for Parlamentet, det modtagne vederlag samt enhver anden funktion, de udfører, og som kan medføre interessekonflikter, og at kodeksen udtrykkeligt forbyder medlemmerne at tage imod nogen som helst pengesum eller anden gave til gengæld for at påvirke Parlamentets afgørelser; bemærker, at den fastsætter klare regler for modtagelse af gaver og for tidligere medlemmer, der er involveret i lobbyvirksomhed; anmoder administrationen om regelmæssigt og på årsbasis at kontrollere mindst 15 % af disse erklæringer;
47. bemærker, at Præsidiet den 15. april 2013 vedtog gennemførelsesbestemmelserne til adfærdskodeksen for medlemmerne; bemærker med tilfredshed, at gennemførelsesbestemmelserne i artikel 5, stk. 3, for at sikre gennemsigtighed i medlemmernes rejse-, leve- og opholdsudgifter betalt af tredjemand, som har været gældende siden den 1. juli 2013, fastsætter, at alle godtgørelser af rejse-, leve- og opholdsudgifter, der dækkes af tredjemand i forbindelse med medlemmernes deltagelse i arrangementer tilrettelagt af tredjemand, skal opgives; bemærker desuden, at godtgørelse af udgifterne til et måltid, en indgangsbillet eller tilsvarende til en værdi af mindre end 150 EUR ikke skal opgives;
48. kræver, at alle bilag til skriftlige parlamentariske forespørgsler (artikel 117 i Parlamentets forretningsorden) lægges ud på Parlamentets websted sammen med de pågældende forespørgsler;
49. mener, at Parlamentet er den eneste europæiske offentlige institution, som indbetaler en godtgørelse, der har til formål at finansiere udgifter til kontoradministration, på private og personlige bankkonti uden at kræve, at der opbevares kvitteringer, eller at der foretages en revision af udgifterne; formoder, at medlemmerne ville forholde sig dybt kritiske over for et hvilket som helst andet organ, som på tilsvarende vis undlod at føre tilsyn med anvendelsen af offentlige midler; opfordrer generalsekretæren til at foreslå lempelige ordninger for at sikre, at godtgørelsen for generelle udgifter anvendes til det påtænkte formål og ikke vil kunne give medlemmerne en supplerende privat indkomst;
50. kræver, at der foretages en evaluering af størrelsen og anvendelsen af dagpengene til medlemmerne; kræver, at Præsidiet reviderer denne gennemførelsesforanstaltning i overensstemmelse hermed for at sikre, at godtgørelsen anvendes så omkostningseffektivt som muligt;
Formandens politiske aktiviteter
51. kræver, at der fremlægges detaljerede oplysninger om, hvordan formanden i sin egenskab af partipolitisk neutral figur har holdt sine officielle arbejdsopgaver adskilt fra forberedelserne til at stå i spidsen for den socialdemokratiske liste i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet, navnlig med hensyn til hans kabinetspersonale, personalet i Parlamentets informationskontorer og med hensyn til rejseudgifter; er af den opfattelse, at der i forbindelse med mange af disse aktiviteter ikke er foretaget en sondring mellem de to roller; kræver en klar adskillelse af befuldmægtigedes funktioner, som følger Kommissionens tilgang, således at Unionens skatteydere ikke skal betale for førende listekandidaters EP-valgkampagner;
Parlamentets arbejdssteder
52. bemærker, at Parlamentet i henhold til protokol nr. 6 om fastlæggelse af hjemstedet for institutionerne vedføjet traktaterne, som medlemsstaternes regeringer i fællesskab har vedtaget, har tre arbejdssteder; noterer sig opfordringen i dets beslutning af 17. april 2013 om 2011 decharge(13) til generalsekretæren og Præsidiet om at "forsyne medlemmerne med ajourførte tal og oplysninger vedrørende de finansielle og miljømæssige konsekvenser af ordningen med flere arbejdssteder", som efterfulgte sin beslutning af 6. februar 2013 om retningslinjerne for 2014-budgetproceduren(14) og sin beslutning af 20. november 2013 om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner(15);
53. minder om, at der lå væsentlige historiske årsager til grund for valget af Parlamentets hjemsted, og at spørgsmålet om fastlæggelse af hjemstedet for en af Unionens institutioners udelukkende henhører under medlemsstaternes kompetence; bemærker i denne henseende, at en eventuel afgørelse om at ændre ordningen vedrørende Parlamentets hjemsted ville kræve en ændring af traktaterne, en afgørelse, som skal træffes af medlemsstaterne ved enstemmighed;
54. bemærker, at udgifterne som følge af den geografiske spredning af Parlamentet udgør et vigtigt område, på hvilket der kan opnås potentielle besparelser; ser med tilfredshed på generalsekretærens rapport(16) fra august 2013 om de økonomiske virkninger af den geografiske spredning af Parlamentets arbejdssteder; understreger, at følgende parametre indgik i beregningerne i rapporten:
—
budgetforslaget for 2014 blev anvendt som basislinje
—
de tilgrundliggende beregninger er blevet ajourført, når nyere data er blevet tilgængelige (f.eks. statistikker om tjenesterejser)
—
metoden til vurdering af afskrivningsudgifterne er blevet tilpasset, så den afspejler forslaget om, at Bruxelles skulle være det eneste arbejdssted, hvilket ville nedbringe disse udgifter
—
udgifterne vedrørende arbejdsstederne i Strasbourg og Luxembourg er blevet angivet separat
—
der er blevet fremsat nye skøn for at vise eventuelle supplerende tilbagevendende udgifter som følge af et enkelt arbejdssted samt engangsinvesteringer og -udgifter i tilknytning til en sammenlægning af arbejdsstederne;
55. påpeger, at rapporten udtrykker en teoretisk nettobesparelse, hvis de tre arbejdssteder samles til ét i Bruxelles, som anslås til 88,9 mio. EUR om året, hvilket svarer til omkring 5 % af Parlamentets budget for 2014, 1,03 % af EU’s samlede administrationsbudget og 0,06 % af EU’s samlede budget; noterer sig den beregnede nettoeffekt på 0,18 EUR pr. EU-borger pr. år, hvis Parlamentets tre arbejdssteder blev samlet til ét;
56. påpeger, at rapporten anfører, at en eventuel sammenlægning af Luxembourg med Bruxelles ville medføre en ekstraudgift på 14 millioner EUR pr. år; fremhæver de angiveligt forskellige kvalitative og kvantitative grader af støtte, som værtsstaterne yder Parlamentet; bemærker, at disse potentielle udgifter ikke er blevet indregnet i ligningen for de potentielle besparelser ved at gøre Bruxelles til det eneste hjemsted;
57. fremhæver den omstændighed, at der ville blive sparet 10 703 tons CO2-emissioner om året, hvis Strasbourg (10 235) og Luxembourg (468) ikke længere blev benyttet som arbejdssteder; beklager, at denne miljøpåvirkning fra Parlamentets geografiske spredning i form af CO2-emissioner tegnede sig for 11,16 % af Parlamentets samlede kulstofaftryk i 2011;
58. ser frem til offentliggørelsen af Revisionsrettens undersøgelse, som tilsigter at analysere de potentielle besparelser på EU-budgettet, hvis Parlamentet kun havde ét arbejdssted, således som Parlamentet opfordrede til i sin beslutning af 20. november 2013 om fastlæggelse af hjemstedet for Den Europæiske Unions institutioner, og opfordrer til, at denne analyse inkluderer budgetmæssige aspekter og øvrige omkostninger, såsom besparelserne ved et mindsket tab af arbejdstid og større effektivitet; anmoder om, at man ikke blot ser på rejseudgifterne for Parlamentets ansatte (herunder vikarer, eksterne eksperter og midlertidigt ansatte), men også de øgede rejseudgifter for Kommissionens og Rådets ansatte som følge af de mange arbejdssteders beliggenhed;
Styringen af Parlamentets forvaltning: styrkelse af den operationelle effektivitet
59. bekræfter på ny, at denne beslutning hovedsagelig vil fokusere på budgetgennemførelsen og dechargen for regnskabsåret 2012, og at dens hovedmål er at sikre, at skatteydernes penge bruges på den bedst mulige måde, samtidig med at der kastes lys over, hvor der vil kunne opnås yderligere effektivitetsgevinster; opfordrer Parlamentets ansvarlige organer til på alle niveauer, hvor det er muligt, fortsat at forbedre effektiviteten af Parlamentets daglige arbejde, idet man hele tiden bestræber sig på at yde Unionens borgere en bedre service; forventer, at generalsekretæren fokuserer mere på effektiviteten af udgifterne i sin næste årsberetning til Budgetkontroludvalget;
60. er af den opfattelse, at der i valgperioden 2009-2014 under vanskelige økonomiske og finansielle forhold blev gennemført ofte tilfældige og midlertidige, om end betydelige, besparelser; mener, at Parlamentets administration bør indkredse yderligere effektivitetsforanstaltninger, der afføder systematiske og endelige strukturelle besparelser – for det første ved at skære Parlamentets budget ned og dernæst ved at muliggøre en omfordeling af ressourcerne til Parlamentets nye indsatsområder – navnlig med henblik på at styrke kontrolindsatsen for så vidt angår Kommissionens gennemførelse af Unionens politikker;
61. opfordrer Parlamentets administration til at overveje at anvende de til rådighed værende teknologier, såsom telekonferencer og telearbejde til at nedbringe administrations- og rejseudgifterne; anmoder om, at der forelægges et konkret forslag om øget brug af begge teknologier; skønner, at der kan opnås betydelige ekstra besparelser, uden at det går ud over kvaliteten af handlingerne, og at anvendelsen af videokonferencer og telearbejde ud over de økonomiske gevinster også vil kunne bidrage til en mere effektiv tidsudnyttelse og et mere miljøvenligt Parlament;
62. opfordrer administrationen til at indføre yderligere intelligente omkostningsbesparende foranstaltninger, således at det bliver muligt at foretage besparelser uden at hæmme effektiviteten og kvaliteten af de parlamentariske aktiviteter;
Generaldirektoratet for Ledelsestjenesterne
63. bemærker, at GD PRES er blevet omstruktureret, hvilket har ført til oprettelsen af et nyt GD EPRS (Parlamentariske Forskningsydelser), og at Parlamentets sikkerhedstjenester er blevet internaliseret, hvilket har ført til oprettelsen af GD for Sikkerhed; udtrykker tilfredshed med, at internaliseringen af sikkerheden er beregnet til at give besparelser på over 11 millioner EUR i perioden 2013-2016; bemærker imidlertid, at fem medlemmer af formandens kabinet er udset til stillinger som generaldirektører eller direktører i Parlamentets administration; kritiserer denne politiske kapring af ledelsesstillinger og undermineringen af personalevedtægten; påpeger, at Unionen kritiserer politiske embedsudnævnelser rundt omkring i verden, og opfordrer til, at dette princip også respekteres, når det drejer sig om Parlamentets administration; vil gerne have en årlig orientering af generalsekretæren om det nøjagtige beløb, der er sparet, hvilket kunne udgøre et godt eksempel, der kunne føre til internalisering af andre tjenester, som for nuværende leveres af tredjeparter;
64. bemærker, at en generaldirektørstilling er blevet besat, men at den udvalgte medarbejder seks måneder efter udnævnelsen endnu ikke er indtrådt i stillingen; kræver, at denne generaldirektørstilling afskaffes;
Generaldirektoratet for Eksterne Politikker
65. bemærker med bekymring, at de interparlamentariske delegationer som følge af den generelle opfordring til sparsommelighed muligvis ikke i samme grad som før vil være i stand til at fastholde Parlamentets profil for eksterne forbindelser, som gør det muligt for Parlamentet at være lige så synligt som Unionens øvrige institutioner, navnlig Kommissionen og Rådet, og at virkningen heraf kan blive, at den parlamentariske tilgang til eksterne politikker og konsolideringen af det parlamentariske diplomati som et supplement til Kommissionens og EU-Udenrigstjenestens aktiviteter undermineres; finder det derfor afgørende at fastholde den viden og de erfaringer, som Parlamentet har opbygget ved at føre tilsyn med EU-projekter og synliggøre dem, og sikre, at de foreslåede foranstaltninger ikke svækker styrken i og effektiviteten af Parlamentets interparlamentariske dialog med andre lande, navnlig i en tid med politisk ustabilitet og risiko for demokratiet (det arabiske forår, konflikten i Mellemøsten, konflikten i Ukraine, kommende kontroversielle valg osv.); anbefaler på det kraftigste, at der sikres en passende grad af samordning af forberedelse og responskapacitet med EU-Udenrigstjenestens tjenestegrene med henblik på at garantere sikkerhedsaspekterne af Parlamentets eksterne delegationer og missioner;
Generaldirektoratet for Kommunikation
66. bemærker, at Generaldirektoratet for Kommunikation har et stort budget under budgetpost 3242, "Udgifter til publikation, information og deltagelse i offentlige arrangementer"; ser mere og mere udlicitering, som medfører ekstraudgifter for skatteyderne; anmoder om en detaljeret liste over udliciteringstiltag og dermed forbundne udgifter i GD KOMM;
67. er bekymret over uopdagede interessekonflikter i forbindelse med tildelingen af tilskud fra Parlamentets budget; henviser til artikel 58 i finansforordningen og til administrationens forpligtelse til at kontrollere erklæringer, der udstedes af støttemodtagere og kontrahenter; kræver oplysninger om, hvilke risikoanalyser der gennemføres af Parlamentets administration med hensyn til disse erklæringer for at kontrollere deres sandfærdighed;
Informationskontorer
68. noterer sig, at udgifterne i forbindelse med tjenesterejser for informationskontorernes personale i 2012 beløb sig til 1,8 mio. EUR, og at tjenesterejser til Strasbourg tegnede sig for godt 1 mio. EUR; insisterer på, at man prioriterer anvendelsen af videokonferencer, som dels reducerer de strukturelle omkostninger på Parlamentets budget, dels giver miljøforbedringer og ikke forringer Parlamentets arbejde;
Besøgsgrupper
69. noterer sig, at et nyt sæt regler om modtagelse af besøgsgrupper trådte i kraft fra og med januar 2012, herunder metoden for betaling af tilskud; noterer sig, at Præsidiet besluttede at opretholde besøgsgruppernes mulighed for at få udbetalt kontanter; er bekymret over den betydelige image- og sikkerhedsrisiko, der er forbundet med at foretage kontantudbetalinger til besøgsgrupper; anmoder Præsidiet om at træffe en ny afgørelse om afskaffelse af kontantudbetalinger, som udgør en overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF(17); noterer sig, at kun 365 ud af de årlige ca. 2 000 besøgsgrupper i 2012 modtog over 15 000 EUR, men at hovedparten af disse besøgsgrupper vælger kontantudbetalingsmetoden, selv om Parlamentets forvaltning i stedet opfordrer til betaling via bankoverførsel eller en kombination af begge metoder;
Huset for Europæisk Historie
70. noterer sig, at samfinansieringen fra Kommissionen af driftsudgifterne til Huset for Europæisk Historie er sikret med 800 000 EUR i forpligtelsesbevillinger på 2014-budgettet, som er opført under udgiftsområde 3 i den flerårige finansielle ramme; noterer sig endvidere, at beløbet svarer til 30 % af de budgetterede driftsudgifter for det pågældende år, og at det er meningen, at det også skal dække udgifter, der gør det muligt at holde åbent en syvende dag hver uge;
71. bemærker, at Præsidiet den 22. oktober 2012 principielt godkendte konceptet for den permanente udstilling i Huset for Europæisk Historie;
EuroparlTV
72. noterer sig, at 8,5 mio. EUR på budgettet for 2012, som Parlamentet vedtog på plenarmødet, var øremærket EuroparlTV under budgetpost 3246; anerkender, at selv om budgettet for EuroparlTV er blevet stærkt nedskåret fra 9 000 000 EUR i 2008 til 5 000 000 EUR i 2014, er denne tjenestes præstationer blevet forbedret med en række nye aktiviteter og projekter, bl.a. en større andel af færdige audiovisuelle produkter med en længere levetid og en række eksklusive koproduktioner med nationale tv-kanaler i flere medlemsstater, hvilket har resulteret i et øget seertal; glæder sig over det stadigt stigende antal "følgere", som Parlamentet har på de sociale medier, specielt Facebook, hvor Parlamentet på nuværende tidspunkt har over 1,2 mio. "venner", for hvilke der er udviklet eksklusive EuroparlTV-produktioner; ser frem til at modtage den uafhængige evaluering af Parlamentets online multimedieproduktion, som er blevet bestilt i overensstemmelse med Præsidiets beslutning af 3. december 2012;
73. anser ikke EuroparlTV for at være en central aktivitet for Parlamentet og kræver, at der udarbejdes en cost-benefit-analyse, før der udvikles nye EuroparlTV-aktiviteter;
Generaldirektoratet for Personale
74. påpeger vanskelighederne med at ansætte tjenestemænd eller øvrige ansatte fra visse medlemsstater som f.eks. Tyskland, Det Forenede Kongerige, Østrig eller Nederlandene, for hvilke andelen af personalet i Parlamentets sekretariat er betydeligt lavere end den "demografiske vægtning" af det pågældende land i Unionen, og bemærker, at en forholdsvist høj andel af personalet har belgisk (13,6 %) eller luxembourgsk statsborgerskab (2,2 %) som følge af Parlamentets arbejdssteder; anmoder Præsidiet om at gennemgå ansættelsesprocedurerne og -kravene for at vurdere, i hvilket omfang de måtte skabe problemer med at ansætte personale fra disse medlemsstater;
75. anmoder om oplysninger vedrørende ansættelsesforholdene for lokale parlamentsbetjente i Strasbourg og ansættelsesforholdene for lokale parlamentsbetjente i Bruxelles i Strasbourg-ugerne; anmoder om en redegørelse fra Parlamentets administration om, hvorvidt Unionens arbejdsmarkeds- og socialsikringslovgivning bliver overholdt, og hvilke forholdsregler der tages imod falsk "selvstændig virksomhed"; kræver en sammenligning af udgifterne med henblik på at finde frem til den bedste løsning for skatteyderne;
76. noterer sig nøje afgørelsen fra Retten i første instans af 12. december 2013 i sag F-129/12 og beklager dybt, at Parlamentet blev dømt for ikke at kunne yde bistand i sager om chikane og uretmæssige afskedigelser; pålægger derfor de kompetente tjenestegrene at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at undgå lignende situationer fremover;
77. anmoder om en redegørelse vedrørende stigningen i antallet af AD- og AST-stillinger i Parlamentets administration mellem 2005 og indeværende regnskabsår; anmoder om en opdeling efter lønklasse og nationalitet;
78. anmoder om en redegørelse vedrørende stigningen i antallet af direktør- og generaldirektørstillinger i Parlamentets administration siden 2005; anmoder om en opdeling efter nationalitet;
79. anmoder om en redegørelse om, hvor mange medarbejdere i de politiske grupper, der er blevet tjenestemænd siden 2009 a) efter en almindelig udvælgelsesprocedure og b) på grundlag af "passerellebestemmelsen";
80. henleder opmærksomheden på, at mere end 1 500 af Parlamentets ansatte har børn på Europaskolerne; fastholder, at Parlamentet skal spille en ledende rolle i skolernes organisationsstruktur;
Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik (GD INLO)
Parlamentets bygningspolitik
81. fremhæver, at Parlamentet i årenes løb er blevet ejendomsbesidder, og at denne strategi rummer nogle iboende risici, og at udgifterne til drift og vedligeholdelse af de tekniske faciliteter nødvendigvis vil stige i de kommende år, efterhånden som bygningerne bliver ældre; understreger navnlig, at man i forbindelse med enhver ejendoms- og bygningsstrategi også skal tage hensyn til de stigende udgifter og nødvendigheden af bygningsrenovering på mellemlang sigt; påpeger, at ejendoms- og bygningsstrategien skal sikre bæredygtighed for Parlamentets budget og bevare en vis fleksibilitet gennem en kombination af køb, leje eller brugsretsaftaler for at sikre, at Parlamentet får mest muligt for sine penge; understreger, at det måske ikke altid er den bedste løsning at købe en bygning;
82. bemærker, at man indledte en gennemgang af en række kontrakter i løbet af 2012, hvor man sag for sag gennemgik de økonomiske betingelser, navnlig i lyset af tendenserne på markedet for udlejning af ejendomme; glæder sig over, at disse genforhandlinger vil føre til følgende strukturelle besparelser i de kommende år:
—
brugsretsaftalen til Wiertz-Bygningen førte til en omkostningsbesparelse på 0,45 mio. EUR om på ejendomsskatter og -afgifter
—
flytningen til Geos-Bygningen i 2014 betyder en omkostningsbesparelse på 5 mio. EUR over 45 måneder
—
kontraktrevisionen af lejemålet i Goldbell-Bygningen i 2014 betyder en omkostningsbesparelse på 2,5 mio. EUR frem til udgangen af 2017
—
kontraktrevisionen af lejemålet for informationskontoret i Madrid betyder en omkostningsbesparelse på 0,27 mio. EUR;
Konrad Adenauer-Bygningen (KAD)
83. erindrer om, at det oprindeligt ikke lykkedes at udvælge kandidater i forbindelse med indkaldelsen af tilbud på projektet for Konrad Adenauer-Bygningen, fordi de foreslåede priser, der indkom som reaktion på tilbudsindkaldelsen, var langt højere end beregningerne; bemærker Præsidiets efterfølgende beslutning i 2012 om at ændre udbudsbetingelserne for KAD-Bygningen, hvilket førte til betydeligt lavere tilbud, således at det oprindeligt aftalte budget for dette byggeprojekt kunne overholdes; bemærker, at arbejdet indledtes i september 2013 med en ny projektleder og forbedrede partnerskabsaftaler, som kom på plads med støtte fra Luxembourgs regering; forventer, at det oprindeligt aftalte samlede budget for opførelsen af projektet overholdes til trods for den uundgåelige forsinkelse;
Parlamentets plenarmødesal i Bruxelles
84. tager til efterretning, at reparationen af de bærende konstruktioner i loftet over Parlamentets plenarmødesal i Bruxelles vil medføre udgifter på godt 2 000 000 EUR, et tal der ligger under de anslåede 3 000 000 EUR, og at der på grund af bygningens alder ikke tages retlige skridt; anerkender, at man ved den regelmæssige og løbende tilsyns- og forebyggende vedligeholdelsespolitik for Parlamentets bygninger, der blev indført i 2012, konstaterede strukturelle fejl i loftets træbjælker og dermed forhindrede en større katastrofe, der muligvis kunne have ført til tab af menneskeliv og omfattende skader på den pågældende bygning; bemærker, at det var muligt at omplacere de "husvilde" tjenester til Parlamentets andre bygninger, mens zone A i Paul-Henri Spaak (PHS) var midlertidigt lukket, og at plenarmødesalen burde være klar til brug igen i begyndelsen af april 2014;
Generaldirektoratet for Tolkning og Konferencer og Generaldirektoratet for Oversættelse
85. noterer sig med tilfredshed, at gennemførelsen af Præsidiets beslutning om ressourceeffektiv flersprogethed i 2012 gav besparelser på 10,9 mio. EUR og 10 mio. EUR i henholdsvis tolke- og oversættelsestjenesten uden at berøre princippet om flersprogethed eller forringe kvaliteten af Parlamentets arbejde; gentager, at interinstitutionelt samarbejde er af afgørende betydning for udveksling af bedste praksis, som kan fremme effektiviteten og muliggøre besparelser;
Generaldirektoratet for Finans
Frivillig pensionsfond
86. noterer sig, at værdien af den frivillige pensionsfonds(18) aktiver voksede i 2012 med et investeringsafkast på 9,4 %, idet investeringsmarkederne fortsatte genopretningen oven på den globale finanskrise;
87. noterer sig imidlertid, at den frivillige pensionsfond øgede sit anslåede aktuarmæssige underskud, beregnet på basis af fondens aktiver, til 207,9 mio. EUR ved udgangen af 2012; understreger, at denne forventede fremtidige gæld er spredt over flere årtier;
88. bemærker ikke desto mindre, at dette giver anledning til bekymring over, at fonden kunne løbe tør for midler, og at Parlamentet garanterer for betalingen af pensionsrettighederne for alle forhenværende og nuværende medlemmer af denne fond, når og hvis denne ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser; minder om, at den frivillige pensionsfond blev udtænkt som en overgangsløsning, indtil den nye statut for Europa-Parlamentets medlemmer trådte i kraft den 14. juli 2009;
89. noterer sig, at Den Europæiske Unions Domstol i 2013 fastslog, at de beslutninger, som Præsidiet traf i 2009, bl.a. om at hæve pensionsalderen for fondens medlemmer fra 60 til 63 år for at undgå, at kapitalen blev opbrugt for tidligt, og for at bringe den på linje med statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, var gyldige; minder om, at to tredjedele af indbetalingerne til fonden blev foretaget direkte af Parlamentet i stedet for af de enkelte medlemmer;
Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte
90. er dybt bekymret over, at personlige og fortrolige elektroniske postkasser tilhørende visse medlemmer, parlamentariske assistenter og tjenestemænd er blevet bragt i fare, efter af Parlamentet var udsat for et "man-in-the-middle"-angreb, hvor en hacker har opsnappet kommunikation mellem private smartphones og Parlamentets offentlige Wi-Fi-netværk; insisterer på, at der gennemføres en uafhængig ikt-sikkerhedsrevision af tredjemand på alle Parlamentets ikt- og telekommunikationssystemer i henhold til specifikationerne omhandlet i punkt 99 med henblik på at færdiggøre en klar køreplan hen imod en mere solid ikt-sikkerhedspolitik i 2015;
91. mener, at gæstebrugere bør have adgang til et Wi-Fi-netværk, der ikke kan give dem adgang til Parlamentets intranet eller interne it-tjenester såsom webmailen, således at man adskiller funktionerne på det private Wi-Fi-netværk og Wi-Fi-netværket for gæster; mener, at der bør gennemføres en uafhængig sikkerhedsrevision af hele Parlamentets it- og telekommunikationsinfrastruktur for at sikre, at Parlamentet opererer i overensstemmelse med de højest mulige sikkerhedsstandarder med hensyn til forebyggelse af hacking og telefonaflytning;
92. mener, at væsentlige fremskridt skal understøttes af tilstrækkelige investeringer i støtte‑ og vedligeholdelsesaktiviteter for disse projekter og passende samarbejde med medlemmer og medarbejdere; peger navnlig på den vellykkede lancering af AT4AM-systemet; beklager bortfaldet af Parlamentets "Linux distribution configuration", som aldrig blev markedsført over for eller målrettet til medlemmer og medarbejdere, der ville have haft interesse i et sådant projekt; bemærker, at indførelsen af nye arbejdsværktøjer for medlemmerne og medarbejderne giver et skin af, at pilotfasetestningen af sådanne arbejdsværktøjer udelukkende sker i samarbejde med de medlemmer og medarbejdere, der er villige til at finde sig i det ekstra arbejde, som pilotfasetestning indebærer;
93. insisterer i samme ånd på, at Parlamentet samarbejder yderligere med Kommissionens Generaldirektorat for Informationsteknologi om at finde frem til ikke bare nye, "undergravende" ikt-værktøjer fra ikke-etablerede forhandlere, men også passende erstatninger for gamle ikt-værktøjer og ‑infrastrukturer, som går i retning af åbne, interoperable og ikke-forhandlerafhængige løsninger med social, etisk og økonomisk ansvarlighed for øje;
94. noterer sig processen med internalisering af medarbejderne i Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte og den lovede nedbringelse af omkostningerne samt den styrkede ekspertisevirksomhedsidentitet blandt medarbejderne på it-området; minder om, at det øgede ekspertiseniveau inden for permanent innovation også var den begrundelse, der blev givet for at eksternalisere denne sektor for mange år siden; stiller spørgsmålstegn ved argumentet om formindskede omkostninger; er opmærksom på begrænsningerne og udfordringerne vedrørende rekruttering af de bedste fagfolk på markedet; opfordrer generalsekretæren til at samarbejde med Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor for at finde metoder til at fremskynde rekrutteringsproceduren og tiltrække de bedste eksperter inden for it-teknologi og sikkerhed;
95. fastholder, at Parlamentet selv skal have det sidste ord i alle ikt-relaterede spørgsmål;
96. bemærker, at den eksisterende ikt-infrastruktur i Parlamentet kun er delvis open source-baseret og derfor begrænser Parlamentets anvendelse af hardware- og softwareapplikationer; opfordrer til en gradvis omstilling til en open source-baseret ikt-infrastruktur, som vil føre til større omkostningseffektivitet og interoperabilitet og samtidig give mulighed for den højeste grad af sikkerhed; kræver i denne forbindelse også tilstrækkelig teknisk og administrativ støtte, som sikrer hensigtsmæssig vedligeholdelse;
97. foreslår, at der i større udstrækning anvendes nye ikt-teknologier i oversættelses- og tolketjenesterne;
98. opfordrer indtrængende generalsekretæren til yderligere at sikre, at der er ikt-supportmedarbejdere til rådighed for medlemmer og medarbejdere på arbejdsstedet, således at såvel ikt-supportmedarbejderne som medlemmerne får den sikkerhed og bekvemmelighed, der er forbundet med direkte interaktion; minder generalsekretæren om, at remote-access ikt-support kan være ubekvem og mindre egnet til at etablere tillidsforhold mellem it-vedligeholdelsesmedarbejdere og dem, der har behov for deres ydelser; peger endvidere på, at det er uholdbart at være helt afhængig af fjernløsninger, så længe den ovennævnte sikkerhedsrevision ikke er gennemført i tilstrækkeligt omfang;
99. kræver, at generalsekretæren sørger for, at mindst de nedenstående revisionsforanstaltninger er blevet gennemført senest den 1. december 2014:
—
black box penetration testning
—
white box penetration testning
—
gennemgang af krypteringsprotokoller
—
gennemgang af applikationer
—
gennemgang af applikationernes adgangskontrollister
—
gennemgang af de fysiske infrastrukturers adgangskontrollister
—
gennemgang af applikationernes compilation chain
—
gennemgang af applikationernes kildekoder;
forventer, at resultaterne af revisionen forelægges Budgetkontroludvalget og Budgetudvalget sammen med en beregning af de udgifter, personaleressourcer og det tidsforbrug, der er nødvendigt for at afhjælpe eventuelle sikkerhedsmangler, der er fundet ved revisionen;
100. er af den opfattelse, at tilgængeligheden af data ikke må begrænses af en platforms- eller systemspecifik struktur, og at dataformatet skal baseres på frit tilgængelige standarder og understøttes og serviceres af producentuafhængige organisationer; understreger, at al dokumentation vedrørende formatet og alle opdateringer bør stilles gratis til rådighed;
Rejsebureau
101. ser med tilfredshed på, at den nye kontrakt med rejsebureauet, som trådte i kraft den 1. januar 2014, gør det muligt at gennemføre finansiel revision og forvaltningsrevision, som krævet af Budgetkontroludvalget; konstaterer, at det eneste firma, der afgav bud på kontrakten, var BCD Travel N.V. – det bureau, som havde den foregående kontrakt – og at den nuværende kontrakt gælder for to år;
102. foreslår, at anvendelse af økonomiklassebilletter i forbindelse med medlemmernes flyrejser inden for Europa bør tilskyndes, hvor det er relevant;
Årlig rapport om tildelte kontrakter
103. erindrer om, at man i finansforordningen og gennemførelsesbestemmelserne til denne, der trådte i kraft den 1. januar 2013, fastlægger, hvilke oplysninger der skal stilles til rådighed for budgetmyndigheden og offentligheden vedrørende institutionens tildeling af kontrakter; bemærker, at den nye finansforordning indeholder krav om offentliggørelse af tildelte kontrakter til en værdi af mere end EUR 15 000 (imod tidligere EUR 25 000), en værdi, der svarer til den nye grænse, over hvilken det blev obligatorisk med konkurrencebaserede udbud;
104. bemærker, at alle Parlamentets generaldirektorater tildelte kontrakter til en værdi af mere end 25 000 EUR i 2012, og at den samlede værdi af disse kontrakter androg 724 mio. EUR (603 mio. EUR i 2011); bemærker endvidere, at den centrale administration udarbejdede den årlige rapport til budgetmyndigheden om tildelte kontrakter i 2012 på grundlag af oplysninger, som de anvisningsberettigede tjenestegrene havde indført i registret over tildelte kontrakter;
105. noterer sig, at fordelingen af kontrakter tildelt i 2012 og 2011 opdelt efter kontrakttype var som følger:
Kontrakttype
(mellem EUR 15 000 og EUR 25 000)
2012
Antal
Værdi (EUR)
Tjenesteydelser
Kontorartikler
Arbejder
Bygninger
66
13
15
0
1 363 733
246 663
289 561
0
I alt
94
1 899 957
Kontrakttype
(værdi på 25 000 EUR eller derover)
2012
2011
Antal
Procent
Antal
Procent
Tjenesteydelser
Kontorartikler
Arbejder
Bygninger
167
39
21
3
73 %
17 %
9 %
1 %
168
43
29
5
68 %
18 %
12 %
2 %
I alt
230
100 %
245
100 %
Kontrakttype
(værdi på 25 000 EUR eller derover)
2012
2011
Værdi (EUR)
Procent
Værdi (EUR)
Procent
Tjenesteydelser
Kontorartikler
Arbejder
Bygninger
478 867 118
20 050 555
48 097 311
177 282 082
66 %
3 %
7 %
24 %
372 679 542
181 515 814
33 142 238
15 881 213
61 %
30 %
6 %
3 %
I alt
724 297 066
100 %
603 218 807
100 %
(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2012, s. 6)
106. noterer sig, at fordelingen efter procedure af kontrakter tildelt i 2012 og 2011 var som følger:
Procedure
(mellem EUR 15 000 og EUR 25 000)
2012
Antal
Værdi (EUR)
Offentligt udbud
Begrænset udbud
Efter forhandling
Konkurrence
Undtagelse
0
0
94
-
-
0
0
1 899 958
-
-
I alt
94
1 899 958
Procedure
(værdi på 25 000 EUR eller derover)
2012
2011
Antal
Procent
Antal
Procent
Offentligt udbud
Begrænset udbud
Efter forhandling
Konkurrence
Undtagelse
93
4
133
-
-
40 %
2 %
58 %
-
-
90
12
138
2
3
37 %
5 %
56 %
1 %
1 %
I alt
230
100 %
245
100 %
Procedure
(værdi på 25 000 EUR eller derover)
2012
2011
Værdi (EUR)
Procent
Værdi (EUR)
Procent
Offentligt udbud
Begrænset udbud
Efter forhandling
Konkurrence
Undtagelse
268 775 678
245 111 639
210 409 749
-
-
37 %
34 %
29 %
-
-
436 253 061
126 420 563
31 283 089
4 668 600
4 593 494
72 %
21 %
5 %
1 %
1 %
I alt
724 297 066
100 %
603 218 807
100 %
(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2012, s. 8)
107. konstaterer, at 97 kontrakter til en værdi af 514 mio. EUR ud af i alt 230 kontrakter, der blev tildelt i 2012, var baseret på en offentlig eller begrænset udbudsprocedure, mens 133 kontrakter til en værdi af 210 mio. EUR var baseret på en udbudsprocedure efter forhandling; bemærker, at den betydelige stigning i brugen af procedurer efter forhandling fra 2011 til 2012 målt i værdi skyldes de tre procedurer vedrørende byggekontrakter med en samlet værdi på 177,28 mio. EUR, som førte til en betydelig stigning i det samlede beløb;
108. beklager, at administrationen som følge af en reduktion af de administrative byrder for kontrakter med lav værdi, med henblik på at øge SMV'ernes deltagelse i udbud vedrørende disse kontrakter, ikke ligger inde med antallet af SMV'er, der har indgået kontrakter med lav værdi; er af den opfattelse, at Generalsekretariatet derfor ikke er i stand til at påvise, om reduktionen af de administrative byrder faktisk har ført til øget SMV-deltagelse, og dermed om de trufne foranstaltninger har været effektive; anmoder om, at antallet af SMV'er, der har indgået kontrakter med lav værdi, overvåges;
109. mener, at der bør være fuld gennemsigtighed om tildelingskriterierne for kontrakter, der ligger under tærsklen på 60 000 EUR, og at der bør fastsættes bestemmelse om kontrol af interessekonflikter;
Særlige tilfælde af udbud efter forhandling
110. gør opmærksom på, at Parlamentets brug af særlige tilfælde af udbud efter forhandling faldt i 2012 målt i antal (fra 59 i 2011 til 43 i 2012), et fald på 27 % for institutionen, og fem generaldirektorater anvendte ikke denne procedure i 2012, mens ét generaldirektorat tildelte det samme antal kontrakter som i 2011, og to generaldirektorater tildelte flere; påpeger endvidere, at den ansvarlige anvisningsberettigede siden 2012 systematisk har skullet anføre grundene til anvendelsen af særlige tilfælde af udbud efter forhandling i et bilag, der vedlægges de årlige aktivitetsrapporter;
Politiske grupper (konto 4 0 0)
111. er af den opfattelse, at de politiske grupper er nøgleaktører for Parlamentet og for Unionen som helhed, idet deres tværnationale karakter udgør en enestående model på verdensplan og deres rolle er af central betydning for at sikre en stærk demokratisk ansvarlighed for alle Unionens institutioner;
112. noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 0 i 2012 blev anvendt som følger:
Gruppe
2012
2011
Årlige bevillinger
Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger
Udgifter
Udnyttelsesgrad
Fremført til næste periode
Årlige bevillinger
Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger
Udgifter
Udnyttelsesgrad
Fremført til næste periode (2011)
PPE
21 128
2 024
18 974
89,81 %
4 178
20 336
1 918
20 442
100,42 %
1 832
S&D
14 908
6 313
14 520
97,40 %
6 702
14 302
5 499
13 696
95,76 %
6 105
ALDE
6 673
2 281
6 855
102,72 %
2 100
6 477
2 416
6 676
103,07 %
2 217
Verts/ALE
4 319
1 460
4 002
92,65 %
1 778
4 025
1 242
3 820
94,91 %
1 447
GUE/NGL
2 563
1 094
2 602
101,52 %
1 055
2 535
1 088
2 553
100,71 %
1 070
ECR
3 765
1 219
3 407
90,51 %
1 577
3 831
720
3 375
88,09 %
1 176
EFD
2 538
881
2 494
98,29 %
925
2 088
835
2 046
98,03 %
876
Løsgængere
1 362
413
963
70,73 %
367
1 270
409
924
72,72 %
413
I alt
57 255
15 687
53 817
94,00 %
18 680
54 866
14 126
53 514
97,53 %
15 137
* alle beløb i 1 000 EUR
Europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde
113. noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 2 i 2012 blev anvendt som følger(19):
Parti
Forkortelse
Egne indtægter*
Tilskud fra EP
Indtægter i alt
EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)
Indtægtsoverskud (overførsel til reserven) eller -underskud
Det Europæiske Folkeparti
PPE
1 471
6 483
8 863
85 %
242
De Europæiske Socialdemokraters Parti
PSE
977
4 323
5 514
85 %
91
Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
ALDE
440
1 950
2 784
85 %
60
Det Europæiske Grønne Parti
EGP
397
1 333
1 908
84 %
127
Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister
ECR
216
1 139
1 701
85 %
13
Det Europæiske Venstrefløjsparti
EL
269
835
1 263
79 %
47
Det Europæiske Demokratiske Parti
EDP/PDE
79
363
630
84 %
0
Den Europæiske Fri Alliance
EFA
91
382
530
85 %
23
EUDemokraterne
EUD
29
195
271
85 %
-6
European Christian Political Movement
ECPM
44
242
285
85 %
0,6
Den Europæiske Frihedsalliance
EAF
65
357
428
85 %
2
European Alliance of National Movements
AEMN
44
186
333
85 %
-2
Movement for a Europe of Liberties and Democracy
MELD
81
458
702
85 %
0
I alt
4 203
18 247
25 214
84 %
598
*) alle beløb i 1 000 EUR
114. noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 3 i 2012 blev anvendt som følger(20):
Fond
Forkortelse
Tilknyttet partiet
Egne indtægter*
Tilskud fra EP
Indtægter i alt
EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)
Centre for Europæiske Studier
CES
PPE
786
3 719
4 505
83 %
Foundation for European Progressive Studies
FEPS
PSE
517
2 795
3 312
85 %
Europæisk Liberalt Forum
ELF
ALDE
183
996
1 179
85 %
Green European Foundation
GEF
EGP
156
865
1 020
85 %
Transform Europe
TE
EL
120
550
671
83 %
Institute of European Democrats
IED
PDE
48
238
286
85 %
Organisation For European Interstate Cooperation
OEIC
EUD
20
132
152
85 %
Centre Maurits Coppieters
CMC
EFA
36
200
235
85 %
New Direction
ND
ECR
141
679
820
85 %
European Christian Political Foundation
ECPF
ECPM
30
167
197
82 %
European Foundation for Freedom
EFF
EAF
44
234
279
84 %
Foundation for a Europe of Liberties and Democracy
"The three places of work of the European Parliament - Financial, environmental and regional impacts of geographic dispersion", notat af 30. august 2013 udarbejdet af Europa-Parlamentets generalsekretær.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15).
Kilde: 09.09.2013 (PE 512.496/BUR) punkt 14, GS-notat til Præsidiet: D(2013)33164.
Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse
104k
35k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets forordning om de nærmere vilkår for udøvelse af Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse og om ophævelse af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens afgørelse 95/167/EF, Euratom, EKSF (2009/2212(INL))
– der henviser til artikel 226, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 41 og 48,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra ... (A7-0352/2011),
1. vedtager som sit forslag til forordning den tekst, der blev vedtaget den 23. maj 2012(1);
2. opfordrer Rådet og Kommissionen til at meddele deres godkendelse af forslaget;
3. opfordrer Rådet og Kommissionen til, hvis de ikke kan godkende forslaget i dets nuværende form, at genoptage forhandlingerne med det nyvalgte Parlament, idet der henvises til de fremskridt, der er gjort under de foregående forhandlinger på politisk plan og under de uformelle kontakter på teknisk plan, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om fortrolighed og behandlingen af klassificerede og andre oplysninger;
4. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), og særlig præamblen, artikel 4, stk. 3, (loyalt samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne), artikel 5 (kompetencetildeling og nærhedsprincippet), artikel 10, stk. 1, (repræsentativt demokrati), artikel 10, stk. 2, (repræsentation af de europæiske borgere) og artikel 12 (de nationale parlamenters rolle),
– der henviser til protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, særlig præamblen og afsnit II om interparlamentarisk samarbejde, og protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der er vedføjet som bilag til Lissabontraktaten,
– der henviser til sin beslutning af 12. juni 1997 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter(1), sin beslutning af 7. februar 2002 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i den europæiske integration(2) og sin beslutning af 7. maj 2009 om udviklingen af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter under Lissabontraktaten(3),
– der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om "Målrettet EU-regulering samt nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet – 19. rapport om bedre lovgivning for 2011"(4),
– der henviser til de endelige henstillinger af 20. december 2011 fra styringsgruppen for de nationale parlamenter under Lissabontraktaten,
– der henviser til Kommissionens årsrapporter om forbindelserne mellem Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter, særlig den for 2012 (COM(2013)0565),
– der henviser til de konklusioner, der er blevet vedtaget af konferencen af formænd for parlamenterne i EU (EU-parlamentsformandskonferencen) på dennes samlinger siden Lissabontraktatens(5) ikrafttræden, navnlig konferencerne i Warszawa i 2012 og i Nicosia i 2013,
– der henviser til bidragene til og konklusionerne fra Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (COSAC) siden Lissabontraktatens ikrafttræden, navnlig L COSAC-mødet i Vilnius, samt COSAC's halvårsrapporter(6),
– der henviser til COSAC's 20. halvårsrapport, navnlig den del, der vedrører EU's demokratiske legitimitet og de nationale parlamenters rolle samt den politiske dialog og valget til Europa-Parlamentet i 2014,
– der henviser til bidraget fra de nationale parlamenter til COSAC-formændenes samling, som blev afholdt i det græske parlament i Athen den 26.-27. januar 2014,
– der henviser til retningslinjerne for det interparlamentariske samarbejde, der blev vedtaget af konferencen af formænd for parlamenterne i EU under dens samling i Lissabon den 21. juli 2008,
– der henviser til konklusionerne fra de interparlamentariske konferencer om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) den 9.-10. september 2012 i Paphos (Cypern), den 24.-26. marts 2013 i Dublin (Irland) og den 4.-6. september 2013 i Vilnius (Litauen), og til bidraget fra den interparlamentariske konference om EU's økonomiske og finansielle styring, afholdt i henhold til artikel 13 i traktaten om stabilitet, koordinering og økonomisk og monetær styring den 16.-17. oktober 2013 i Vilnius (Litauen),
– der henviser til sine beslutninger af 12. december 2013 om hhv. konstitutionelle problemer i forbindelse med forvaltning på flere niveauer i Den Europæiske Union(7) og om Europa-Parlamentets forbindelser med de institutioner, der repræsenterer de nationale regeringer(8),
– der henviser til rapporten "Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union", forelagt den 5. december 2012 af formændene Van Rompuy, Juncker, Barroso og Draghi,
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder den 13.-14. december 2012, den 24.-25. oktober 2013 og den 19.-20. december 2013,
– der henviser til forretningsordenens artikel 130,
– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om gennemførelsen af Lissabontraktaten for så vidt angår Europa-Parlamentet(9),
– der henviser til forretningsordenens artikel 48,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A7-0255/2014),
A. der henviser til, at man ifølge TEU skal betragte EU's nuværende institutionelle struktur som en etape i processen med at skabe en stadigt snævrere union, som blev indledt med oprettelsen af De Europæiske Fællesskaber;
B. der henviser til, at Unionen og dens medlemsstater ifølge princippet om loyalt samarbejde respekterer hinanden og bistår hinanden ved gennemførelsen af de opgaver, der følger af traktaterne, og til, at medlemsstaterne bistår Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og afholder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare;
C. der henviser til, at artikel 12 i TEU, der omhandler de nationale parlamenters aktiviteter, uddyber princippet om loyalt samarbejde ved at fastslå, at de nationale parlamenter bidrager aktivt til, at Unionen kan fungere tilfredsstillende;
D. der henviser til, at princippet om kompetencetildeling definerer Unionens beføjelser, som udøves i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og til, at alle EU-institutionerne sammen med de nationale parlamenter sikrer, at nærhedsprincippet overholdes i retsakterne;
E. der henviser til, at demokratisk legitimitet og ansvarlighed skal sikres på alle niveauer, hvor beslutningerne træffes og gennemføres, samt i det indbyrdes samspil mellem disse niveauer;
F. der henviser til, at Unionen fungerer på grundlag af repræsentativt demokrati og en dobbelt demokratisk legitimitet i form af Europa-Parlamentet, som er direkte valgt af borgerne, og medlemsstaterne, der er repræsenteret i Rådet af deres respektive regeringer, som for deres part er demokratisk ansvarlige over for deres nationale parlamenter og deres borgere;
G. der henviser til, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter på hver deres område er søjlerne i Unionens dobbelte demokratiske legitimitet: Europa-Parlamentet som den institution, der repræsenterer borgerne direkte på EU-plan, og de nationale parlamenter som de nationale institutioner, som de respektive regeringer, der er repræsenteret i Rådet, står direkte til ansvar over for;
H. der således henviser til, at de nationale parlamenter ikke udgør et "tredje kammer" i EU's lovgivende magt, men i stedet tjener til at holde EU's andetkammer, Rådet, ansvarligt;
I. der henviser til, at det derfor er hensigtsmæssigt at acceptere denne konstruktive tilgang fra de nationale parlementers side, som kommer til udtryk gennem formidlingen af sådanne bidrag;
J. der henviser til, at de nationale parlamenter bør udvikle stærke og sammenhængende EU-relaterede strukturer med det formål at udbygge forbindelserne med de europæiske institutioner og opnå yderligere ekspertise vedrørende europæiske anliggender;
K. der henviser til, at de nationale parlamenter på det nuværende integrationsstadie har en særlig rolle at spille med hensyn til at styrke den "europæiske bevidsthed" i medlemsstaterne og bringe borgerne tættere på Europa;
L. der henviser til, at det interparlamentariske samarbejde kan spille en afgørende rolle med hensyn til at fremme den europæiske integrationsproces gennem informationsudveksling, fælles uddybning af problemerne, gensidigt gavnlig meningsudveksling og en mere gnidningsløs gennemførelse af EU-retten i national lovgivning;
M. der henviser til, at COSAC i lyset af oprettelsen af den interparlamentariske konference om den fælles udenrigs‑ og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds‑ og forsvarspolitik (FSFP) og den interparlamentariske konference om økonomisk styring samt konsolideringen af de interparlamentariske udvalgsmøders rolle som det foretrukne samarbejdsformat, bør forblive et forum for regelmæssig udveksling af synspunkter, information og bedste praksis om de praktiske aspekter af parlamentarisk kontrol;
N. der henviser til, at "politisk dialog", navnlig den styrkede dialog i forbindelse med det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, som Kommissionen har indført sammen med de nationale parlamenter, kræver større inddragelse af Europa-Parlamentet, først og fremmest i lyset af den indbyrdes afhængighed mellem de beslutninger, der træffes af Europa-Parlamentet, og dem der træffes af de nationale parlamenter;
O. der henviser til, at ændringerne i forretningsordenen er foretaget under hensyntagen til Lissabontraktatens bestemmelser om de nationale parlamenters rolle i EU;
P. der henviser til, at det er værd at bemærke den rolle, som konferencen af formænd for parlamenterne i EU spiller i det interparlamentariske samarbejde på dette stadie;
I. De nationale parlamenters rolle og Unionens demokratiske legitimitet
1. glæder sig over, at traktaternes bestemmelser tildeler de nationale parlamenter en række rettigheder og pligter, så de får mulighed for at bidrage aktivt til, at Unionen kan fungere tilfredsstillende; er af den opfattelse, at disse rettigheder og pligter omfatter:
a)
aktiv deltagelse i EU-anliggender (beføjelse til at ratificere traktater, deltagelse i det konvent, der er omhandlet i artikel 48 i TEU, kontrol af de nationale regeringer, kontrol af nærhedsprincippet, ekstraordinær mulighed for indsigelse samt gennemførelse af EU-retten i de nationale lovgivninger)
b)
politisk dialog (interparlamentarisk samarbejde og gensidig informationsudveksling med EU-institutionerne, særlig med Europa-Parlamentet);
2. bemærker, at Unionens dobbelte demokratiske legitimitet – som borgernes og medlemsstaternes Union – i EU's lovgivningsproces kommer til udtryk gennem Europa-Parlamentet og Rådet; mener, at det, hvis medlemsstaterne skal repræsenteres som enheder og på fuldt demokratisk vis, er nødvendigt, at de standpunkter, de nationale regeringer indtager i Rådet, tager behørigt hensyn til deres nationale parlamenters standpunkter, således at Rådets demokratiske karakter styrkes;
3. understreger, at behørig legitimitet og ansvarlighed skal sikres på nationalt plan og på EU-plan af henholdsvis de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet; minder om det princip, der er fastlagt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2012, om, at det generelle mål gennem hele processen forbliver "at sikre demokratisk legitimitet og ansvarlighed på det plan, hvor beslutningerne træffes og gennemføres";
4. roser de nationale parlamenter for at have taget skridt i retning af at:
a)
forbedre deres vejledning og kontrolprocedurer med henblik på at opnå større ensartethed
b)
yde ministrene og de nationale regeringer forudgående vejledning vedrørende deres arbejde i Rådet og i Det Europæiske Råd i overensstemmelse med deres nationale forfatningsmæssige rammer
c)
kontrollere de standpunkter, som ministrene og de nationale regeringer giver udtryk for i Rådet, i henhold til den nationale forfatningsmæssige ramme
d)
spille en effektiv rolle med hensyn til at yde vejledning i og kontrollere gennemførelsen af direktiver og forordninger
e)
tilskynde Rådet til at øge gennemsigtigheden i dets drøftelser vedrørende retsakter, navnlig i den forberedende fase af lovgivningsprocessen, med henblik på at mindske informationsasymmetrien mellem Europa-Parlamentet og Rådet
f)
tage bestik af forbindelserne mellem Europa-Parlamentets udvalg og udvalgene i de nationale parlamenter;
5. anerkender den rolle, som Europa-Parlamentets udvalg og de nationale parlamenters udvalg spiller igennem hele EU's lovgivningsproces;
6. beklager derfor dybt den manglende gennemsigtighed i Rådets lovgivningsmæssige drøftelser og den manglende balance i informationsstrømmene mellem Europa-Parlamentet og Rådet; opfordrer Rådet til at indføre samme gennemsigtighedsstandarder som Europa-Parlamentet, navnlig i forbindelse med udarbejdelsen af retsakter;
7. mener, at den manglende gennemsigtighed i Rådets drøftelser, navnlig i forbindelse med retsakter, gør det vanskeligt for regeringerne reelt at være ansvarlige over for deres nationale parlamenter;
8. konstaterer, at de tærskler, der er fastsat i artikel 7, stk. 3, i protokol nr. 2, til dato er blevet nået to gange i forbindelse med kontrollen af nærhedsprincippet; minder om, at formålet med den tidlige varslingsordning ikke er at blokere den europæiske beslutningsproces, men derimod at forbedre EU-lovgivningen ved navnlig at sikre, at EU agerer inden for sine beføjelser;
9. mener derfor, at de nationale parlamenters og EU-institutionernes overvågning af overholdelsen af nærhedsprincippet ikke bør betragtes som en uberettiget begrænsning, men som en mekanisme til sikring af de nationale parlamenters beføjelser, for så vidt som den bidrager til at justere formen og indholdet af gavnlige EU-lovgivningsaktiviteter;
10. mener, at den tidlige varslingsordning bør betragtes og anvendes som et af redskaberne til proaktivt samarbejde mellem EU-institutionerne og de nationale institutioner;
11. glæder sig over, at man i praksis også anvender denne ordning som en kanal for drøftelser og samarbejdsdialog mellem de forskellige institutionsniveauer i det europæiske flerniveausystem;
12. mener, at institutionerne først og fremmest bør betragte de begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter som en mulighed for at få et bedre indtryk af, hvordan man bedst når målene for retsakterne, og opfordrer Kommissionen til at være hurtig og detaljeret i besvarelsen af de begrundede udtalelser og bidragene fra de nationale parlamenter;
II. De interparlamentariske forbindelser med hensyn til den gradvise europæiske integration
13. gentager, at det interparlamentariske samarbejde i EU ikke erstatter den normale parlamentariske kontrol, som Europa-Parlamentet udøver inden for rammerne af de traktatgivne beføjelser, og som de nationale parlamenter udøver over for de respektive regeringer i europæiske anliggender; mener, at det har til formål at:
a)
fremme udvekslingen af information og god praksis mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet med henblik på at sætte alle parter i stand til at udøve mere effektiv kontrol og bidrage mere fuldstændigt, uden at det undergraver deres respektive beføjelser
b)
sikre, at parlamenterne er i stand til at udøve deres beføjelser i EU-spørgsmål fuldt ud
c)
fremme en ægte europæisk parlamentarisk og politisk kultur;
14. betragter de interparlamentariske samlinger som "krydspunkter" mellem EU-politik og national politik til gavn for begge; mener, at de navnlig har til formål at give de nationale parlamenter mulighed for at tage højde for det europæiske perspektiv i de nationale debatter og at give Europa-Parlamentet mulighed for at tage højde for de nationale perspektiver i den europæiske debat;
15. henleder opmærksomheden på, at det nye europæiske interparlamentariske system stadig er under udvikling og er nødt til at afspejle en konsensusbaseret tilgang i overensstemmelse med afsnit II, artikel 9, i protokol nr. 1 til Lissabontraktaten, ifølge hvilken både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i fællesskab får til opgave at fastlægge organiseringen og fremhjælpningen af det interparlamentariske samarbejde i Unionen ved konsensus, selv om det stadig er for tidligt at forsøge at komme med en fælles ramme for interparlamentarisk samarbejde;
16. glæder sig over de foranstaltninger, der er truffet – i overensstemmelse med anbefalingerne fra styringsgruppen for forbindelserne med de nationale parlamenter – siden Lissabontraktatens ikrafttræden for at intensivere samarbejdet mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, navnlig hvad angår planlægning og forøgelse af antallet af interparlamentariske udvalgsmøder (50 siden 2010), fremsendelse af indlæg (begrundede udtalelser og bidrag) til medlemmerne af de nationale parlamenter og de relevante politiske organer i de nationale parlamenter, indførelse af videokonferencer, fremme af bilaterale besøg, tekniske forbedringer af den interparlamentariske udveksling af oplysninger om EU-information (IPEX), en stigning i antallet af samarbejdsprojekter der gennemføres inden for rammerne af Det Europæiske Center for Parlamentarisk Forskning og Dokumentation (ECPRD), besøg af administrative tjenestemænd samt udveksling af information og bedste praksis; mener, at disse foranstaltninger bidrager til at gøre de interparlamentariske forbindelser mere effektive og mere fokuserede og samtidig medvirker til en parlamentarisk demokratisering;
17. understreger, at de interparlamentariske møder skal organiseres i tæt samarbejde med de nationale parlamenter for at øge deres effektivitet og kvalitet; henstiller derfor, at de nationale parlamenter inddrages så tidligt som muligt i fastlæggelsen af dagsordenerne for de interparlamentariske møder;
18. mener, at udviklingen af de interparlamentariske samlinger bør være baseret på praktiske ordninger, som tager hensyn til de forskellige konferencers særlige karakteristika;
19. roser de interparlamentariske udvalgsmøders effektivitet, og opfordrer til et tættere samarbejde mellem ordførerne om specifikke lovgivningsspørgsmål;
20. glæder sig over de effektive møder mellem de politiske grupper og de europæiske politiske partier inden for rammerne af EU’s interparlamentariske samarbejde; opfordrer til yderligere støtte til disse møder som et effektivt redskab til udvikling af en ægte europæisk politisk bevidsthed;
21. glæder sig over den rolle, som IPEX spiller, først og fremmest som en platform for informationsudveksling vedrørende procedurerne for parlamentarisk kontrol, til trods for de sprogproblemer, der kan opstå; opfordrer med henblik på at optimere dialogen mellem parlamenterne til, at de nationale parlamenter er særligt opmærksomme på princippet om flersprogethed;
22. understreger, at det interparlamentariske samarbejde skal være åbent og inklusivt, og giver udtryk for bekymring over begrænsede interparlamentariske samlinger, hvortil nogle parlamenter ikke inviteres, og som organiseres uden behørig høring med henblik på at få vedtaget holdninger, som ikke er konsensusbaserede;
23. bemærker, at den "politiske dialog", som blev etableret under "Barroso-initiativet" i 2006, og den tidlige varslingsordning er to sider af samme sag; noterer sig udviklingen af en bred vifte af forbindelser mellem de nationale parlamenter og Kommissionen samt indførelsen af en "styrket politisk dialog" som led i det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker;
III. Udvikling og forslag
24. foreslår, at der udvikles en interparlamentarisk forståelse mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, som kan danne grundlag for et effektivt samarbejde i henhold til artikel 9 i protokol nr. 1 til Lissabontraktaten og artikel 130 i Europa-Parlamentets forretningsorden;
25. opfordrer til, at der inden for rammerne af det interparlamentariske samarbejde i EU finder regelmæssige, tematisk strukturerede og effektive møder sted mellem de politiske grupper og de politiske partier i Europa;
26. understreger, at det interparlamentariske samarbejde altid skal tage sigte på at samle de rigtige personer på det rigtige tidspunkt for at behandle de rigtige emner på en meningsfuld måde, således at det sikres, at de beslutninger, der træffes inden for de respektive kompetenceområder, beriges med den merværdi, der udspringer af ægte dialog og reelle drøftelser;
27. mener, at COSAC fortsat bør være forum for en regelmæssig udveksling af synspunkter, information og bedste praksis vedrørende de praktiske aspekter af parlamentarisk kontrol;
28. minder i forbindelse med konferencen om økonomisk styring, der er baseret på artikel 13 i traktaten om stabilitet, samordning og styring, om, at en aftale, der blev opnået enighed om blandt EU-parlamentsformændene på deres konference i Nicosia i april 2013, indeholder bestemmelser om et antal ordninger for den pågældende konference og om en revision af disse ordninger, som skal færdiggøres i 2015 på konferencen af EU-parlamentsformænd i Rom; er derfor af den opfattelse, at en eventuel procedure for vedtagelse af praktiske ordninger for konferencen om økonomisk styring forud for denne revision vil komme for tidligt og derfor bør undgås;
29. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter ***
198k
36k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om udkast til Rådets forordning (EU, Euratom) om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (05600/2014 – C7-0047/2014 – 2011/0184(APP))
– der henviser til udkast til Rådets forordning (05600/2014),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 311, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C7-0047/2014),
– der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden(1),
– der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa(2),
– der henviser til sin beslutning af 13. juni 2012 om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter(3),
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme(4),
– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar om den flerårige finansielle ramme(5),
– der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020(6),
– der henviser til sin beslutning af 16. april 2014 om gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter(7),
– der henviser til, at traktaten for første gang kræver Parlamentets godkendelse af gennemførelsesforanstaltningerne til ordningen for Unionens egne indtægter,
– der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1, første og tredje afsnit,
– der henviser til henstilling fra Budgetudvalget (A7-0269/2014),
1. godkender udkastet til Rådets forordning;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om udkast til Rådets afgørelse om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (05602/2014 – C7-0036/2014 – 2011/0183(CNS))
– der henviser til artikel 311, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0036/2014),
– der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden(1),
– der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa(2),
– der henviser til sin beslutning af 13. juni 2012 om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter(3),
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme(4),
– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013 om den flerårige finansielle ramme(5),
– der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020(6),
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0271/2014),
1. godkender Rådets udkast som ændret;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit udkast i væsentlig grad;
4. opfordrer Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter til at give sin første vurdering af ordningen for egne indtægter inden udgangen af 2014 som anført i den fælles erklæring, der er vedlagt som bilag til denne beslutning(7); forventer, at denne gruppe vil forelægge forslag til at overvinde manglerne ved den nuværende ordning for at bane vejen for en reform – styret af de overordnede mål om forenkling, gennemsigtighed, lighed og demokratisk ansvarlighed – der skal gennemføres i den næste FFR;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Rådets udkast
Ændring
Ændring 1 Udkast til afgørelse Betragtning 8 a (ny)
(8a) Europa-Parlamentet har gentagne gange krævet, at Unionens budget fuldt ud skal finansieres med egne indtægter som fastsat i traktaten, og har regelmæssigt fremhævet manglerne og begrænsningerne i den nuværende ordning for egne indtægter, der er ugennemsigtig, unfair, ikke genstand for parlamentarisk kontrol, meget indviklet og helt uforståelig for de europæiske borgere, der i sidste ende skal bære byrderne. Europa-Parlamentet mener, at en sådan ordning i det væsentlige er i strid med traktatens ånd og bogstav.
Ændring 2 Udkast til afgørelse Betragtning 8 b (ny)
(8b) Europa-Parlamentet mener, at den nuværende ordning for Unionens finansiering, hvor omtrent 74 % af indtægterne kommer fra BNI-baserede bidrag og 11 % fra eksisterende statistiske momsbaserede bidrag, kun har forstærket tankegangen bag "rimelige modydelser", der har været fremherskende i alle drøftelser i Rådet både om indtægts- og udgiftssiden af Unionens budget og har ført til indførelsen af indviklede og uigennemskuelige rabatter og andre korrektionsmekanismer, og at den bidrager til det tilbagevendende problem med manglende betalinger i den årlige budgetprocedure. Europa-Parlamentet mener også, at den nuværende ordning forhindrer opnåelsen af et tilstrækkeligt flertal i Rådet til at vedtage tilstrækkelige betalingsbevillinger på de årlige budgetter for at opfylde EU's retlige og politiske forpligtelser.
Ændring 3 Udkast til afgørelse Betragtning 8 c (ny)
(8c) Europa-Parlamentet har kraftigt været fortaler for en tilbundsgående reform af ordningen for egne indtægter for at vende tilbage til en ordning med egentlige, klare, enkle og retfærdige egne indtægter. Europa-Parlamentet mente, at Kommissionens lovgivningsmæssige forslag om egne indtægter fra juni 2011 var et skridt i den rigtige retning og blev således fra starten støttet af et overvældende flertal af Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet beklager, at Rådet ikke var i stand til at gøre fremskridt med reformen af ordningen for egne indtægter på grundlag af disse lovgivningsforslag. Europa-Parlamentet beklager, at Det Europæiske Råds endelige aftale af 8. februar 2013 desuden har indført nye rabatter og undtagelser.
Ændring 4 Udkast til afgørelse Betragtning 8 d (ny)
(8d) De tre EU-institutioner opretter efter en fælles aftale en gruppe på højt plan vedrørende egne indtægter som fastsat i den fælles erklæring om egne indtægter, der udgør en del af den politiske aftale om FFR for 2014-2020. Denne gruppe på højt plan skal foretage en generel gennemgang af ordningen for egne indtægter styret af de overordnede mål om forenkling, gennemsigtighed, lighed og demokratisk ansvarlighed. Alle aspekter i reformen af ordningen for egne indtægter bør behandles. En første evaluering vil foreligge inden udgangen af 2014.
Ændring 5 Udkast til afgørelse Betragtning 8 e (ny)
(8e) Resultatet af arbejdet i gruppen på højt plan skal vurderes på en interinstitutionel konference i løbet af 2016 med deltagelse af de nationale parlamenter. Kommissionen vil på grundlag af resultaterne af dette arbejde vurdere, hvorvidt det er relevant med initiativer til nye egne indtægter. Denne vurdering vil blive foretaget parallelt med gennemgangen/revisionen af FFR for 2014-2020 efter valget, der skal iværksættes af Kommissionen senest inden udgangen af 2016. Europa-Parlamentet mener, at arbejdet i denne gruppe på højt plan bør bane vejen for, at mulige reformer kan vedtages og gennemføres i perioden, der dækkes af den næste FFR.
BILAG
Fælles erklæring om egne indtægter
1. Ifølge artikel 311 i TEUF skal Unionen tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik. Ifølge denne artikel skal budgettet, med forbehold af andre indtægter, finansieres fuldt ud af egne indtægter. Ifølge artikel 311, stk. 3, vedtager Rådet, efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet, en afgørelse vedrørende ordningen for egne indtægter, og at Rådet inden for denne ramme også kan indføre nye kategorier af egne indtægter eller ophæve en eksisterende kategori.
2. På denne baggrund forelagde Kommissionen i juni 2011 en pakke af forslag om reform af ordningen for Unionens egne indtægter. Det Europæiske Råd besluttede på mødet den 7.-8. februar 2013, at ordningen for egne indtægter bør styres af de overordnede mål om forenkling, gennemsigtighed og lighed. Det Europæiske Råd opfordrede endvidere Rådet til at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag til en ny egen indtægt fra moms. Det opfordrede også de medlemsstater, der deltager i det forstærkede samarbejde om afgiften på finansielle transaktioner (AFT) til at undersøge, om det kan blive grundlaget for en ny egen indtægt på EU's budget.
3. Spørgsmålet om egne indtægter vil kræve yderligere drøftelser. Med henblik på dette vil der blive nedsat en gruppe på højt niveau, bestående af medlemmer udpeget af de tre institutioner. Den vil tage hensyn til alt eksisterende og kommende input fra de tre institutioner og fra de nationale parlamenter. Den bør trække på den relevante ekspertise, herunder fra de nationale budget- og skattemyndigheder og fra uafhængige eksperter.
4. Gruppen foretager en generel gennemgang af ordningen for egne indtægter styret af de overordnede mål om forenkling, gennemsigtighed, lighed og demokratisk ansvarlighed. En første evaluering vil foreligge inden udgangen af 2014. Fremskridtet i arbejdet vurderes på politisk plan på regelmæssige møder mindst én gang hvert halve år.
5. De nationale parlamenter vil blive indbudt til en interinstitutionel konference i løbet af 2016 for at vurdere resultatet af dette arbejde.
6. Kommissionen vil på grundlag af resultaterne af dette arbejde vurdere, hvorvidt det er relevant med initiativer vedrørende nye egne indtægter. Denne vurdering vil ske parallelt med den revision, der er omhandlet i artikel 1a i FFR-forordningen med henblik på mulige reformer, der kunne overvejes for den periode, der dækkes af den næste flerårige finansielle ramme.
Metoder og procedure for overdragelse af de traditionelle egne indtægter fra BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (omarbejdning) *
201k
36k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om udkast til Rådets forordning om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (omarbejdning) (05603/2014 – C7-0037/2014 – 2011/0185(CNS))
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2011)0742),
– der henviser til artikel 322, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0037/2014),
– der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden(1),
– der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa(2),
– der henviser til sin beslutning af 13. juni 2012 om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter(3),
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme(4),
– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013 om den flerårige finansielle ramme(5),
– der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020(6),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 28. november 2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter(7),
– der henviser til skrivelse af 6. marts 2012 fra Retsudvalget til Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 87, stk. 3,
– der henviser til forretningsordenens artikel 87 og 55,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0268/2014),
A. der henviser til, at forslaget ifølge den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen ikke indebærer andre indholdsmæssige ændringer end dem, der er angivet som sådanne i selve forslaget, og at det, hvad angår de uændrede bestemmelser i de tidligere retsakter sammen med de nævnte ændringer, udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende retsakter uden indholdsmæssige ændringer;
1. godkender Rådets udkast som tilpasset efter henstillingerne fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter
194k
41k
Europa-Parlamentets beslutning af 16. april 2014 om gennemførelsesforanstaltninger til ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter (2014/2020(INI))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (05600/2014),
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådets forordning (COM(2011)0740),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 311, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0047/2014),
– der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om Den Europæiske Unions egne indtægter i fremtiden(1),
– der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa(2),
– der henviser til sin beslutning af 13. juni 2012 om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter(3),
– der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme(4),
– der henviser til sin beslutning af 13. marts 2013 om Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013 om den flerårige finansielle ramme(5),
– der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om den politiske aftale om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020(6),
– der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1, andet afsnit,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0270/2014),
A. der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 311 i TEUF ved forordning efter en særlig lovgivningsprocedure fastsætter gennemførelsesforanstaltningerne til ordningen for Unionens egne indtægter, for så vidt dette er fastsat i afgørelsen om fastsættelse af bestemmelserne i forbindelse med ordningen for Unionens egne indtægter;
B. der henviser til, at det også i artikel 311 i TEUF fastsættes, at budgettet fuldt ud finansieres af egne indtægter, og at Rådet gives mulighed for at indføre nye kategorier af egne indtægter eller ophæve en eksisterende kategori, hvilket dermed udgør retsgrundlaget for en tilbundsgående reform af ordningen for egne indtægter;
C. der henviser til, at Parlamentet gentagne har krævet, at der i forbindelse med finansieringen af EU-budgettet skal vendes tilbage til en egentlig ordning for egne indtægter som fastsat i traktaten; der henviser til, at det regelmæssigt har fremhævet manglerne og begrænsningerne i den nuværende ordning for egne indtægter, den manglende gennemsigtighed og høje kompleksitet, der gør den helt uforståelig for europæiske borgere, der i sidste ende skal bære byrderne;
D. der henviser til, at nationale bidrag til EU-budgettet, baseret på BNI, som for øjeblikket udgør omkring 74 % af EU's samlede indtægter, ikke kan anses for at være egentlige egne indtægter, da de kun udgør overførsler fra nationale statskasser til EU-budgettet; der henviser til, at den momsbaserede indtægt, der udgør omkring 11 % af EU's indtægter, har udviklet sig på en sådan måde, at den også betragtes som et nationalt bidrag til EU-budgettet; der henviser til, at denne situation er blevet forstærket i løbet af årtier med tankegangen bag "rimelige modydelser", hvilket også klart har været fremherskende i Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013 om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og i vidt omfang har forhindret en strukturel reform af EU-budgettet;
E. der henviser til, at medlemsstaterne på grund af spareforanstaltninger er tilbageholdende med at forhøje deres bidrag til EU-budgettet, til trods for de ubestridte fordele, de får fra programmer, der finansieres over EU-budgettet, og at en ordning for direkte egne indtægter er den eneste bæredygtige løsning for EU;
F. der henviser til, at Parlamentet konstant har givet udtryk for sin støtte til Kommissionens forslag, der blev forelagt i juni 2011, som – ved at reducere andelen af nationale bidrag til EU-budgettet til højst 40 %, at afskaffe det nuværende rent statistiske momsbaserede bidrag og erstatte det med en egentlig momsbaseret EU-indtægt, at oprette en ny og egentlig egen indtægt og erstatte alle rabatter og korrektionsmekanismer med en ordning med faste beløb for perioden 2014-2020 – tog et skridt i den rigtige retning ved at bringe EU-budgettets indtægter i overensstemmelse med traktatens ånd og bogstav, og som dermed fra starten vandt støtte fra et overvældende flertal i Parlamentet;
G. der henviser til, at Europa-Parlamentet trods sin utilfredshed med Rådets manglende fremskridt med hensyn til reformen af ordningen for egne indtægter i sidste ende godkendte forordningen om FFR for 2014-2020 i november 2013, efter at der var opnået enighed med Rådet om en fælles erklæring om oprettelse af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter; der henviser til, at det litauiske formandskab ved denne lejlighed erklærede sig villig til at organisere det konstituerende møde i denne gruppe den 18.-19. december 2013; der henviser til, at dette møde på grund af forsinkelse i Rådet med hensyn til at træffe afgørelse om dens tre kandidater til denne gruppe på højt plan først finder sted i april 2014;
H. der henviser til, at Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter har til formål at udarbejde en første vurdering af den nuværende ordnings mangler inden udgangen af 2014, og at det endelige resultat i 2016 skal vurderes på en interinstitutionel konference med deltagelse af de nationale parlamenter; der henviser til, at Gruppen på Højt Plan bør undersøge alle aspekter ved reformen af ordningen for egne indtægter med henblik på at give Kommissionen de nødvendige midler til at vurdere, hvorvidt nye initiativer til egne indtægter er hensigtsmæssige parallelt med gennemgangen/revisionen af FFR for 2014-2020 efter valget (der skal iværksættes senest inden udgangen af 2016) og til at foreslå en vellykket reform for perioden, der dækkes af den flerårige finansielle ramme efter 2020;
1. glæder sig over enigheden i Rådet om at fastsætte gennemførelsesforanstaltninger til Unionens egne indtægter som fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
2. mener dog, at det er beklageligt, at Rådet har besluttet at overføre bestemmelserne vedrørende beregningen af BNI-indtægterne tilbage til afgørelsen om egne indtægter; mener, at dette er en forspildt mulighed for at samle alle bestemmelser, der har karakter af gennemførelse, i én tekst, og at Lissabontraktatens artikel 311 ikke giver mulighed for en objektiv begrundelse for denne opdeling;
3. beklager, at Rådet ikke har været i stand til at gøre fremskridt med hensyn til reformen af ordningen for egne indtægter på grundlag af Kommissionens fremsatte lovforslag;
4. fastholder sit krav om reform af ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter for at gøre den enkel, gennemsigtig, retfærdig, synlig og forståelig for EU-borgere og dermed styrke EU-borgeres forbindelse til det europæiske projekt, mens byrden på medlemsstaternes statskasser samtidig mindskes;
5. har store forventninger til arbejdet i Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter, som det mener, giver en enestående lejlighed til at overvinde den nuværende blokering af reformen af ordningen for egne indtægter; glæder sig over det første møde i Gruppen på Højt Plan, der blev afholdt den 3. april 2014; forventer, at Gruppen på Højt Plan til trods for den betydelige og beklagelige forsinkelse med at afholde sit konstituerende møde stadig vil overholde målene og tidsplanen i den fælles erklæring om oprettelse af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter;
6. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om øget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger (COM(2013)0430 – C7-0177/2013 – 2013/0202(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0430),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 149 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0177/2013),
– der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 17. oktober 2013(1),
– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 28. november 2013(2),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A7-0072/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;
3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2014/EU om øget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 573/2014/EU).
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
EUROPA-PARLAMENTETS ERKLÆRING
OM
OPRETTELSE AF ET NETVÆRK AF OFFENTLIGE ARBEJDSFORMIDLINGER
Europa-Parlamentet
1. GLÆDER SIG OVER, at medlovgiverne er nået til enighed om Kommissionens forslag til afgørelse om øget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger, som formaliserer og styrker det nuværende uformelle samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger;
2. MINDER om, at Europa-Parlamentet og Rådet ifølge artikel 149 i TEUF kan vedtage tilskyndelsesforanstaltninger, der skal fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne på beskæftigelsesområdet; påpeger, at der er tale om lovgivningsakter, som kan skabe retligt bindende forpligtelser uden dog at harmonisere medlemsstaternes lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser;
3. MENER, at oprettelsen af netværket for samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger er et incitament, der hører under anvendelsesområdet for artikel 149 i TEUF; påpeger, at når afgørelsen er vedtaget, skal alle medlemsstater derfor deltage i det nævnte netværk, idet en medlemsstat ikke kan undlade at deltage i en EU-politik, blot fordi den ønsker det;
4. UNDERSTREGER, at ifølge betragtningerne og de dispositive artikler er det primære mål med denne afgørelse at styrke og øge effektiviteten af det allerede eksisterende uformelle netværk af offentlige arbejdsformidlinger ved at formalisere det gennem en retsakt; mener, at dette mål kun kan nås, hvis alle medlemsstater deltager i netværket og de i afgørelsens artikel 3 omhandlede aktiviteter.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (COM(2013)0522 – C7-0231/2013 – 2013/0248(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0522),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 175, stk. 3, og artikel 212, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0231/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2013(1),
– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 28. november 2013(2),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A7-0078/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den Europæiske Unions deltagelse i kapitalforhøjelsen i Den Europæiske Investeringsfond (COM(2014)0066 – C7-0030/2014 – 2014/0034(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0066),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0030/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. marts 2014(1),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0156/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. godkender Europa-Parlamentets og Rådets erklæring, der er vedføjet som bilag, og som vil blive offentliggjort i L-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med den endelige lovgivningsmæssige retsakt;
3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2014/EU om Den Europæiske Unions deltagelse i kapitalforhøjelsen i Den Europæiske Investeringsfond
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, afgørelse nr. 562/2014/EU).
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Erklæring fra Europa-Parlamentet og Rådet
Europa-Parlamentet og Rådet er enige om at tage stilling til spørgsmålet om behandlingen af fondens dividender inden for rammerne af den næste revision af de finansielle regler gældende for Unionens almindelige budget eller senest i forbindelse med midtvejsrapporten om opfyldelsen, jf. artikel 4.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af gebyrer til Det Europæiske Lægemiddelagentur for udførelse af lægemiddelovervågningsaktiviteter i forbindelse med humanmedicinske lægemidler (COM(2013)0472 – C7-0196/2013 – 2013/0222(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0472),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 114 og artikel 168, stk. 4, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0196/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det græske parlament, det spanske Deputeretkammer og det spanske senat om, at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. oktober 2013(1),
– efter høring af Regionsudvalget,
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0476/2013),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om fastsættelse af gebyrer til Det Europæiske Lægemiddelagentur for udførelse af lægemiddelovervågningsaktiviteter i forbindelse med humanmedicinske lægemidler
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Tunesiske Republik (COM(2013)0860 – C7-0437/2013 – 2013/0416(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0860),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 212 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0437/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Budgetudvalget om forslagets finansielle forenelighed,
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 26. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og artikel 38,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A7-0110/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2014/EU om makrofinansiel bistand til Den Tunesiske Republik
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet (COM(2013)0250 – C7-0117/2013 – 2013/0133(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0250),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0117/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 16. oktober 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A7-0102/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 302/2009 om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om erstatning af Rådets rammeafgørelse (COM(2013)0042 – C7-0033/2013 – 2013/0023(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0042),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0033/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 23. maj 2013(1),
– der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank af 28. maj 2013(2),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 19. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0018/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/…/EU om strafferetlig beskyttelse af euroen og andre valutaer mod forfalskning og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2000/383/RIA
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2001/110/EF om honning (COM(2012)0530 – C7-0304/2012 – 2012/0260(COD))
— der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0530),
— der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0304/2012),
— der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 14. november 2012(1),
— der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 7. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— der henviser til forretningsordenens artikel 55,
— der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A7-0440/2013),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(2);
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om ændring af direktiv 2001/110/EF om honning
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond til ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 og Rådets forordning (EF) nr. 861/2006 og Rådets forordning nr. XXX/2011 om integreret havpolitik (COM(2013)0245 – C7-0108/2013 – 2011/0380(COD))
— der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2011)0804) og det ændrede forslag hertil (COM(2013)0245),
— der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 42, 43, stk. 2, artikel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, 188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk. 2, og 195, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7–0108/2013),
— der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,
— der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
— der henviser til udtalelser fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 11. juli 2012(1) og 22. maj 2013(2),
— der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 9. oktober 2012(3),
— der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
— der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,
— der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Regionaludviklingsudvalget (A7-0282/2013),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(4);
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 16. april 2014 om udkast til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af afgørelse 2005/681/RIA om oprettelse af Det Europæiske Politiakademi (Cepol) (17043/2013 – C7-0435/2013 – 2013/0812(COD))
– der henviser til det initiativ fra en gruppe medlemsstater, som er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet (17043/2013),
– der henviser til artikel 76, litra b), og artikel 87, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke udkastet til retsakt er blevet forelagt Parlamentet (C7‑0435/2013),
– der henviser til artikel 294, stk. 3 og 15, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Kommissionen (COM(2014)0007),
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 44 og 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0146/2014),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. beklager, at Europa-Parlamentet ikke blev inddraget til fulde i vurderingen af ansøgningerne, og at der kun blev præsenteret en kandidat for det relevante udvalg, selv om der var blevet indgivet syv ansøgninger som svar på rådsformandsskabets indkaldelse i juli 2013 af ansøgninger om midlertidigt at huse Det Europæiske Politiakademi, indtil der er fundet en langsigtet løsning for agenturets fremtid; gør opmærksom på, at følgende medlemsstater indgav ansøgninger: Irland, Grækenland, Spanien, Italien, Ungarn, Nederlandene og Finland, og på, at den politiske aftale blev bekræftet af Rådet (retslige og indre anliggender) på mødet den 8. oktober 2013; agter at anmode om yderligere oplysninger om konsekvensvurderingen af den nøjagtige placering, før det indtager sin endelige holdning;
3. opfordrer budgetmyndighederne til at sikre, at de ekstraomkostninger, der vedrører flytningen af Cepols hjemsted, vil blive dækket til fulde af det nuværende hjemstedsland og via yderligere EU-budgetmidler og dermed ikke får nogen negativ indvirkning på Cepols almindelige budget, således at Cepols normale operationelle behov ikke bliver bragt i fare;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 16. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af Rådets afgørelse 2005/681/RIA om oprettelse af det europæiske politiakademi (Cepol)