Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2014 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union og dens medlemsstater af protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (14783/2013 – C7-0075/2014 – 2013/0311(NLE))

P7_TA(2014)0445 A7-0266/2014

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (14783/2013),

–  der henviser til protokollen til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Albanien på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (14782/2013),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. i), og artikel 218, stk. 8, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7‑0075/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81 og artikel 90, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A7-0266/2014),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Albaniens regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2014 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af ordningen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (18141/2013 – C7-0107/2014 – 2013/0427(NLE))

P7_TA(2014)0446 A7-0257/2014

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (18141/2013),

–  der henviser til udkastet til ordningen mellem Den Europæiske Union og Kongeriget Norge om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (18140/2013),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 74, artikel 78, stk. 1 og 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0107/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 81, stk. 2, og artikel 90, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0257/2014),

1.  godkender indgåelsen af ordningen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Kongeriget Norges regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2014 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af ordningen mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Liechtenstein om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (18116/2013 – C7-0091/2014 – 2013/0423(NLE))

P7_TA(2014)0447 A7-0168/2014

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (18116/2013),

–  der henviser til udkast til ordningen mellem Den Europæiske Union og Fyrstendømmet Liechtenstein om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (18115/2013),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 74, artikel 78, stk. 1 og 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C7-0091/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 81, stk. 2, og artikel 90, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A7-0168/2014),

1.  godkender indgåelsen af ordningen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Fyrstendømmet Liechtensteins regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets ændringer af 17. april 2014 til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske langsigtede investeringsfonde (COM(2013)0462 – C7-0209/2013 – 2013/0214(COD))(1)

P7_TA(2014)0448 A7-0211/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

[Ændringsforslag nr. 1, medmindre andet er angivet]

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG(2)

P7_TA(2014)0448 A7-0211/2014

til Kommissionens forslag

P7_TA(2014)0448 A7-0211/2014

---------------------------------------------------------

P7_TA(2014)0448 A7-0211/2014

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om europæiske langsigtede investeringsfonde

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Langsigtet finansiering er et redskab af afgørende betydning til at lede den europæiske økonomi i retning af bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst i overensstemmelse med Europa 2020-strategien, høj beskæftigelse og konkurrenceevne med henblik på at udforme den fremtidige økonomi således, at den ikke er så udsat for systemiske risici og er mere modstandsdygtig. Europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er) yder finansiering til diverse infrastrukturprojekter unoterede selskaber eller noterede små og mellemstore virksomheder (SMV'er) af varig karakter, som udsteder egenkapital- eller gældsinstrumenter, der ikke er nogen umiddelbart identificerbar køber til. Ved at stille finansiering til rådighed for sådanne projekter bidrager ELTIF'er til finansieringen af Unionens realøkonomi og gennemførelsen af dens politikker.

(2)  På efterspørgselssiden kan ELTIF'er tilbyde en stabil og sikker indtægt for pensionsforvaltere, forsikringsselskaber, fonde, kommuner og andre, der har regelmæssige og tilbagevendende forpligtelser og søger langsigtede afkast inden for velregulerede strukturer. ELTIF'er giver mindre likviditet end investeringer i værdipapirer, men kan give en stabil og sikker indtægt for individuelle investorer, der er afhængige af det løbende cashflow, som en ELTIF kan generere. ELTIF'er kan også give gode muligheder for kapitalvinding over en længere periode for investorer, der ikke modtager en stabil og sikker indtægt. Det bør være muligt at bemyndige en ELTIF til at reducere sin kapital forholdsmæssigt i tilfælde af, at den har afhændet et af sine aktiver.

(3)  Der kan være knaphed på finansiering til projekter vedrørende transportinfrastrukturer, bæredygtig energiproduktion eller –distribution, social infrastruktur (boliger eller hospitaler), indførelse af nye teknologier og systemer, der reducerer ressource- og energiforbruget, eller yderligere vækst blandt SMV'er. Finanskrisen har vist, at man ved at supplere finansiering fra banker med en bredere vifte af finansieringskilder, som er bedre til at mobilisere kapitalmarkederne, kan bidrage til at fylde finansieringshullerne. ELTIF'er kan spille en afgørende rolle i den forbindelse. For visse projekters vedkommende kan de benytte ressourcer såsom innovative finansieringsinstrumenter til at udligne det fald i den offentlige finansiering, som statsgældskrisen har bevirket.

(4)  I betragtning af, at investorer kan ▌være interesseret i at investere i en ELTIF, at investorer bør have de rette incitamenter til at investere i dem, og at navnlig detailinvestorer muligvis ikke har tilstrækkelige ressourcer eller en tilstrækkelig diversificeret portefølje til at kunne tillade sig at binde deres kapital i en længere periode, bør en ELTIF kunne tilbyde sine investorer indløsningsrettigheder. ELTIF-forvalteren bør derfor kunne afgøre, om ELTIF'er skal oprettes med eller uden indløsningsrettigheder i henhold til ELTIF'ens investeringsstrategi. Hvis der anvendes en ordning med indløsningsrettigheder, bør disse rettigheder og deres hovedtræk defineres klart på forhånd og nedfældes i ELTIF'ens fondsbestemmelser eller vedtægter. Hertil kommer de tilfælde, som Kommissionen henviser til i sin konsekvensanalyse, hvor langsigtede fonde på nationalt niveau er opbygget som noterede enheder. Dette giver investorerne mulighed for at handle deres andele eller kapitalandele i fonden på et sekundært marked. Når fondens andele er noteret på en børs, kan investorerne købe og sælge fondens andele direkte på børsen som ethvert andet noteret værdipapir. Det sekundære marked kan også anvendes, selv om fondens andele eller kapitalandele ikke er noteret. I et sådant tilfælde kan investorerne udveksle deres andel direkte med en anden investor. Formidlere som banker eller distributører kan spille en faciliterende rolle på dette sekundære marked. De kan indsamle købs- og salgsordrer og matche disse ordrer blandt deres kunder. Hvis langsigtet investering virkelig skal blive attraktiv for mindre investorer eller detailinvestorsektoren som helhed, vil sekundære markeder være den vigtigste handelsplads, hvor man kan købe sig ind i eller forlade den langsigtede fond. ▌Tre år efter vedtagelsen af denne forordning skal der udarbejdes en rapport, hvori det undersøges, om denne regel har givet de forventede resultater med hensyn til ELTIF'ers udbredelse.▌

(4a)  For at gøre ELTIF'er til et realistisk og attraktivt valg for professionelle investorer såsom arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser, pensionsfonde og forsikringsselskaber er det vigtigt, at der foretages de nødvendige tilpasninger af deres lovbestemte kapitalgrundlagskrav inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF(4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(5) for at skabe fleksibilitet for ELTIF'er med hensyn til de høje kapitalgrundlagskrav, der gælder for investeringer i illikvide aktiver. Herudover bør eventuelle yderligere lovbestemte begrænsninger på nationalt plan om nødvendigt underkastes en grundig vurdering.

(5)  Langsigtede aktivklasser i denne forordnings forstand bør omfatte egenkapital- eller gældsinstrumenter udstedt af unoterede selskaber og noterede SMV'er, når der ikke er nogen umiddelbart identificerbar køber til disse. De bør også omfatte egenkapital- eller gældsinstrumenter udstedt af noterede selskaber med en maksimal kapitalisering på 1 mia. EUR. Denne forordning bør også omfatte reale aktiver, der forudsætter betydelig startkapital og giver et tilbagevendende og forudsigeligt cashflow i hele deres levetid.

(6)  Hvis der ikke findes en forordning med regler for ELTIF'er, risikerer man, at der vedtages forskellige regler på nationalt plan, hvilket kan forårsage konkurrenceforvridninger som følge af forskelle i investeringsbeskyttelsesstandarder. Divergerende krav vedrørende porteføljesammensætning, diversificering og investerbare aktiver, navnlig investering i råvarer, skaber hindringer for markedsføring på tværs af grænserne af fonde, der fokuserer på unoterede virksomheder og reale aktiver, fordi investorerne ikke uden besvær kan sammenligne de forskellige investeringsforslag, de står over for. Endvidere medfører divergerende nationale krav forskellige investorbeskyttelsesniveauer. Desuden fører forskelligartede nationale krav vedrørende investeringsteknik, f.eks. grænser for låntagning, anvendelse af derivater, regler for shortselling og værdipapirfinansieringstransaktioner, til diskrepanser i investorbeskyttelsesniveauerne. Dertil kommer, at forskelligartede krav vedrørende indløsning og/eller ihændehaverperioder hindrer salg på tværs af grænserne af fonde, der investerer i unoterede aktiver. Sådanne forskelle kan i kraft af den øgede retlig usikkerhed, de medfører, undergrave investorernes tillid, når de overvejer at investere i sådanne fonde, og gøre det vanskeligere for dem at vælge effektivt mellem diverse muligheder for langsigtet investering. Derfor bør medlemsstaterne ikke kunne indføre yderligere krav på det område, der er omfattet af denne forordning, og retsgrundlaget for denne forordning bør være traktatens artikel 114 som fortolket i Den Europæiske Unions Domstols faste praksis.

(7)  Det er nødvendigt med ensartede regler i Unionen for at sikre, at ELTIF'er har en sammenhængende og stabil produktprofil ▌i hele Unionen. For at sikre, at det indre marked fungerer på tilfredsstillende vis, og et højt niveau af investorbeskyttelse er det nødvendigt at fastlægge ensartede regler om ELTIF'ers drift, navnlig ELTIF'ers porteføljesammensætning og de investeringsinstrumenter, de har tilladelse til at anvende for at opnå eksponering for langsigtede aktiver såsom egenkapital- eller gældsinstrumenter udstedt af noterede SMV'er og af unoterede selskaber og reale aktiver. Det er endvidere nødvendigt med ensartede regler om ELTIF'ers porteføljesammensætning for at sikre, at ELTIF'er, der tager sigte på at generere et løbende udbytte, til stadighed har en diversificeret portefølje af investeringsaktiver, der er egnet til at opretholde det løbende cashflow. Der er desuden behov for en samordning af skatteordningerne i medlemsstaterne for at sikre lige konkurrencevilkår med hensyn til tiltrækning af investorer, ligesom det er nødvendig at sikre konvergens mellem de nationale politikker for at skabe ensartede forhold med hensyn til investeringsklima og dermed rette op på skævhederne mellem medlemsstaterne.

(8)  Det er af afgørende betydning at sikre, at de nærmere bestemmelser om ELTIF'ernes drift, navnlig om ELTIF'ernes porteføljesammensætninger og de investeringsinstrumenter, de kan anvende, finder direkte anvendelse på ELTIF-forvalterne, og derfor er det nødvendigt, at disse nye regler vedtages i form af en forordning. Det sikrer endvidere ensartede betingelser for brug af betegnelsen ELTIF ved at forhindre forskellige nationale krav. ELTIF-forvaltere bør følge samme regler i hele Unionen for dermed også at styrke investorernes tillid til ELTIF'er og sikre, at betegnelsens troværdighed kan bevares. Ved at vedtage ensartede regler begrænser man samtidig kompleksiteten i de reguleringsmæssige krav, der gælder for ELTIF'er. Sådanne ensartede regler vil desuden reducere forvalternes udgifter til at overholde divergerende nationale regler for fonde, der investerer i noterede SMV'er og unoterede langsigtede aktiver og sammenlignelige realaktivklasser. Det gælder især forvaltere, der ønsker at tilvejebringe kapital på tværs af grænserne. Det bidrager også til at fjerne konkurrenceforvridninger.

(9)  De nye regler om ELTIF'er hænger nøje sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU(6), idet nævnte direktiv udgør den retlige ramme for forvaltning og markedsføring af alternative investeringsfonde (AIF'er) i Unionen. ELTIF'er er pr. definition EU-AIF'er, der forvaltes af forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er), der har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2011/61/EU.

(10)  Medens der i direktiv 2011/61/EU også er fastsat bestemmelser om en trinvis indførelse af en tredjelandsordning for ikke-EU-FAIF'er og ikke-EU-AIF'er, har de nye regler for ELTIF'er et mere begrænset anvendelsesområde, der fokuserer på de nye langsigtede investeringsprodukters europæiske dimension. Følgelig bør kun en EU-AIF som defineret i direktiv 2011/61/EU, have mulighed for at blive en godkendt ELTIF, og kun hvis den forvaltes af en EU-FAIF, der har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2011/61/EU. Investorer fra tredjelande bør imidlertid også tilskyndes til at investere i ELTIF'er på grund af den værdifulde kapital, som de kan tilføre projekter i Unionen.

(11)  De nye regler for ELTIF'er bør bygge på de gældende retlige rammer, der er fastlagt ved direktiv 2011/61/EU og de retsakter, der er vedtaget med henblik på dets gennemførelse. Produktreglerne vedrørende ELTIF'er bør derfor anvendes som supplement til reglerne i den gældende EU-lovgivning. Forvaltnings- og markedsføringsreglerne i direktiv 2011/61/EU bør således gælde for ELTIF'er. På samme måde bør reglerne om grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og etableringsret i direktiv 2011/61/EU tilsvarende gælde for ELTIF'ers grænseoverskridende aktiviteter. Disse regler bør suppleres med markedsføringsregler, der specifikt vedrører grænseoverskridende markedsføring af ELTIF'er til såvel professionelle investorer som detailinvestorer i hele Unionen.

(12)  Der bør gælde ensartede regler for alle de EU-AIF'er, der ønsker at markedsføre sig som ELTIF'er. EU-AIF'er, der ikke ønsker at markedsføre sig som ELTIF'er, bør ikke være bundet af disse regler, hvorved de samtidig giver afkald på at udnytte de deraf følgende fordele. Hverken institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) eller ikke-EU-AIF'er kan få tilladelse til at markedsføre sig som ELTIF'er.

(13)  For at sikre, at ELTIF'erne er i overensstemmelse med de harmoniserede regler om sådanne fondes aktiviteter, er det nødvendigt at kræve, at de godkendes af kompetente myndigheder. De harmoniserede procedurer for tilladelse til og tilsyn med FAIF'er, jf. direktiv 2011/61/EU, bør derfor suppleres med en særlig godkendelsesprocedure for ELTIF'er. Der bør fastsættes procedurer for at sikre, at kun EU-FAIF'er, der har erhvervet tilladelse i henhold til direktiv 2011/61/EU, og som er i stand til at forvalte en ELTIF, må forvalte ELTIF'er. Der træffes alle fornødne skridt til at sikre, at ELTIF'en kan overholde de harmoniserede regler for sådanne fondes aktiviteter.

(14)  Da EU-AIF'er kan have forskellige retlige former, der ikke nødvendigvis giver dem status som juridisk person, bør bestemmelser om, at ELTIF'er skal handle, forstås sådan, at de vedrører forvalteren af ELTIF'en i tilfælde, hvor ELTIF'en er oprettet som en EU-AIF, der ikke selv kan handle, fordi den ikke har status som juridisk person.

(15)  For at sikre, at ELTIF'er fokuserer på langsigtede investeringer og bidrager til at finansiere en holdbar vækst i EU's økonomi, bør det i reglerne om ELTIF'ers portefølje klart defineres, hvilke kategorier af aktiver der er investerbare for ELTIF'er, og på hvilke betingelser de er investerbare. En ELTIF bør investere mindst 70 % af sin kapital i investerbare aktiver og mindst 60 % af sin kapital i værdipapirer udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, som er etableret i Unionen. For at sikre ELTIF'ers integritet bør det også forbydes ELTIF'er at indgå bestemte finansielle transaktioner, der vil kunne udgøre en risiko for deres investeringsstrategi og -mål ved at skabe ekstra risici, der er forskellige fra dem, der kan forventes i forbindelse med en fond, der tager sigte på langsigtede investeringer. For at sikre et klart fokus på langsigtede investeringer, hvilket kan være nyttigt for detailinvestorer, der ikke er vant til mindre konventionelle investeringsstrategier, bør det kun være tilladt for en ELTIF at investere i finansielle derivater, hvis det sker for at afdække risici knyttet til dens egne investeringer. Som følge af den likvide karakter af råvarer og finansielle derivater, der giver en indirekte eksponering for dem, forudsætter investeringer i råvarer ikke et langsigtet investorengagement, og de bør derfor udelukkes. Dette gælder ikke for investeringer i infrastruktur eller selskaber, der omfatter råvarer, eller hvis præstationer indirekte hænger sammen med råvarers præstationer, f.eks. landbrugsbedrifter, når det drejer sig om landbrugsprodukter, eller kraftværker, når det drejer sig om energiprodukter.

(15a)  For at ELTIF skal kunne bidrage effektivt til en bæredygtig, intelligent og inklusiv vækst i Unionen, bør hver ELTIF tage hensyn til de sociale virkninger af investerbare aktiver, herunder deres miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige kendetegn. Navnlig bør ELTIF-forvalteren overveje, om det udvalgte aktiv bidrager til at nå målene i den europæiske vækstmodel, dvs. forbedring af sociale infrastrukturer, bæredygtig mobilitet, vedvarende energiproduktion og -distribution, energieffektivitetsprocesser samt virksomheder, som arbejder inden for sektorer, der fremmer miljømæssige og sociale løsninger, eller som har et højt innovativt potentiale.

(16)  Definitionen af, hvad der udgør en langsigtet investering, er bred. Investerbare aktiver forudsætter ikke nødvendigvis lange ihændehaverperioder for ELTIF-forvalteren, men de er generelt illikvide, forudsætter engagementer i et vist tidsrum og har en langsigtet økonomisk profil. Investerbare aktiver er ikke-omsættelige værdipapirer, og de har derfor ikke adgang til sekundære markeders likviditet. De forudsætter ofte engagementer med fast løbetid, hvilket begrænser deres omsættelighed. Da noterede SMV'er imidlertid kan have problemer med likviditet og adgang til det sekundære marked, bør egenkapital- eller gældsinstrumenter udstedt af noterede SMV'er medtages blandt de aktiver, ELTIF'er kan investere i, eftersom de har behov for at opretholde en stabil aktionærstruktur. Investerbare aktiver kan således være omsættelige værdipapirer, og de kan derfor have adgang til sekundære markeders likviditet. ELTIF-relevante investeringers økonomiske cyklus er primært af langsigtet karakter som følge af de omfattende kapitalbindinger og den lange varighed, der kræves for at generere afkast. Deraf følger, at sådanne aktiver ikke passer til investeringer med indløsningsret bortset fra i specifikke tilfælde og under visse betingelser.

(17)  En ELTIF bør have lov til at investere i andre aktiver end investerbare aktiver, afhængigt af hvad der er nødvendigt for effektivt at forvalte dens cashflow, men kun i det omfang det er i tråd med ELTIF'ens langsigtede investeringsstrategi.

(18)  Begrebet "investerbare aktiver" skal omfatte kapitalinteresser som f.eks. egenkapital- eller kvasi-egenkapitalinstrumenter, gældsinstrumenter i kvalificerede porteføljevirksomheder og lån til dem. De bør endvidere omfatte kapitalinteresser i andre fonde, der tager sigte på aktiver som f.eks. unoterede virksomheder, som udsteder egenkapital- eller gældsinstrumenter, der ikke altid er nogen umiddelbart identificerbar køber til. Direkte besiddelse af reale aktiver bør - medmindre de er securitiserede – også udgøre en klasse af investerbare aktiver under strenge betingelser med hensyn til deres anskaffelsesværdi og cashflowprofil.

(19)  Begrebet "kvasi-egenkapitalinstrumenter" skal omfatte en type af finansieringsinstrumenter, som er en kombination af egenkapital og gæld, hvis afkast hænger sammen med den kvalificerede porteføljevirksomheds overskud eller tab, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling af instrumentet i tilfælde af misligholdelse. Sådanne instrumenter omfatter en lang række finansieringsinstrumenter, som f.eks. underordnede lån, passive kapitalandele, lån med deltagerrettigheder, rettigheder til profitandele, konvertible obligationer og obligationer med warrant.

(20)  For at afspejle eksisterende forretningspraksis bør en ELTIF have tilladelse til at købe eksisterende kapitalandele i en kvalificeret porteføljevirksomhed fra den pågældende virksomheds eksisterende kapitalejere. For at sikre så vidtfavnend6e muligheder som muligt for kapitaltilvejebringelse bør også investeringer i andre ELTIF'er tillades. For at forebygge udvanding af investeringerne i kvalificerede porteføljevirksomheder bør det kun være tilladt for ELTIF'er at investere i andre ELTIF'er, hvis sidstnævnte ELTIF'er ikke selv har investeret mere end 10 % af deres kapital i andre ELTIF'er.

(21)  Det er nødvendigt at anvende finansielle virksomheder for at markedsføre ELTIF'er effektivt over for investorer og for at samle og organisere forskellige investorers bidrag, herunder investeringer af offentlig karakter, i infrastrukturprojekter Det bør derfor være tilladt for ELTIF'er at investere i investerbare aktiver ved hjælp af finansielle virksomheder, når blot sådanne virksomheder udelukkende beskæftiger sig med finansiering af langsigtede projekter og SMV'ers vækst.

(22)  ▌Kvalificerede porteføljevirksomheder bør omfatte infrastrukturprojekter, investeringer i unoterede ▌selskaber og noterede vækstorienterede SMV'er, som kan være egnede med henblik på langsigtede investeringer

(23)  På grund af infrastrukturprojekters størrelse forudsætter de store mængder kapital, som skal forblive investeret i lange tidsrum. Sådanne infrastrukturprojekter bør omfatte offentlig bygningsinfrastruktur, f.eks. skoler, hospitaler eller fængsler, social infrastruktur, f.eks. sociale boliger, transportinfrastruktur, f.eks. veje, massetransitsystemer og lufthavne, energiinfrastruktur, f.eks. energinet, projekter vedrørende tilpasning til og afbødning af klimaændringer, kraftværker og rørledninger, vandforvaltningsinfrastruktur, f.eks. vandforsyningssystemer, kloakker og kunstvandingssystemer, kommunikationsinfrastruktur, f.eks. netværk, og affaldsforvaltningsinfrastruktur, f.eks. genvindings- og indsamlingssystemer.

(24)  Unoterede virksomheder kan have svært ved at få adgang til kapitalmarkeder og finansiere yderligere vækst og ekspansion. Typiske metoder til at tilvejebringe kapital er privat finansiering via egenkapitalandele eller lån. Eftersom sådanne instrumenter i sagens natur er langsigtede investeringer, kræver de tålmodig kapital, som ELTIF'er kan tilvejebringe. Desuden oplever SMV'er ofte betydelige vanskeligheder med at opnå langfristet finansiering, og ELTIF'er kan udgøre en værdifuld alternativ finansieringskilde.

(25)  Investeringer i infrastruktur forudsætter tålmodig kapital, fordi der ikke findes likvide sekundære markeder. Investeringsfonde udgør en væsentlig finansieringskilde for aktiver, der kræver store kapitaludgifter. For sådanne aktiver er det ofte nødvendigt at samle kapital i puljer for at opnå det ønskede finansieringsniveau. Sådanne investeringer forudsætter lange tidsrum som følge af den normalt lange økonomiske cyklus, de pågældende aktiver er forbundet med. Det tager normalt adskillige år at afskrive en investering i store reale aktiver. For at lette udviklingen af sådanne store aktiver bør ELTIF'er kunne investere direkte i infrastruktur med en værdi på over 10 mio. EUR, som giver forudsigelige og tilbagevendende cashflows gennem hele sin levetid. ▌Det er derfor nødvendigt at behandle direkte investeringer i infrastruktur på samme måde som investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder.

(26)  Hvis forvalteren besidder en andel i en porteføljevirksomhed, er der risiko for, at forvalteren prioriterer virksomhedens interesser højere end investorernes interesser i fonden. For at undgå sådanne interessekonflikter og sikre sund virksomhedsledelse bør en ELTIF udelukkende investere i aktiver uden forbindelse til forvalteren, med mindre den investerer i andele eller kapitalandele af aktiver, som forvaltes af ELTIF-forvalteren, og som er investerbare i henhold til denne forordning.

(27)  For at give ELTIF-forvalterne en vis fleksibilitet med hensyn til deres fondes investeringer bør handel med andre aktiver end langsigtede investeringer tillades, dog højst 30 % af deres kapital.

(28)  For at sætte grænser for ELTIF'ers risikotagning er det væsentligt at begrænse modpartsrisikoen ved at fastsætte klare diversificeringskrav for ELTIF'ers portefølje. Alle OTC-derivater bør være omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012(7).

(29)  For at forebygge, at en investerende ELTIF udøver en væsentlig indflydelse på ledelsen af en anden ELTIF, er det nødvendigt at undgå, at en ELTIF i for høj grad koncentrerer sine investeringer.

(30)  For at give ELTIF-forvaltere mulighed for at tilvejebringe yderligere kapital i fondens levetid, bør det være tilladt for dem at låne kontanter, dog højst 40 % af fondens kapital. Dette bør anvendes til at give investorerne ekstra afkast. For at eliminere risikoen for valutamismatch bør ELTIF'en kun låne i den valuta, forvalteren forventer at erhverve aktivet i.

(31)  På grund af ELTIF-investeringers langsigtede og illikvide karakter bør forvalterne have tilstrækkelig tid til at anvende investeringsgrænserne Ved fastlæggelsen af tidsfristen for anvendelsen af disse grænser, bør der tages højde for investeringernes særlige forhold og kendetegn, men fristen bør højst udgøre fem år.

(31a)  Under særlige omstændigheder, som skal være angivet i vedtægterne, bør en ELTIF's levetid kunne forlænges eller forkortes for at skabe mere fleksibilitet, f.eks. i tilfælde hvor projekter afsluttes senere eller tidligere end beregnet, med henblik på at bringe den i overensstemmelse med dens langsigtede investeringsstrategi.

(31b)  Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som har ekspertise i at finansiere EU-infrastruktur, og andre tilsvarende nationale institutioner bør samarbejde aktivt med ELTIF-forvalterne og investorerne, især detailinvestorer, som kan mangle den relevante erfaring. Desuden bør EIB's initiativ med projektobligationer og andre tilsvarende aktiviteter, f.eks. Connecting Europe-faciliteten, knyttes direkte til ELTIF med EIB som den part, der bærer risici og stiller sikkerhed, for at begrænse risikoen ved denne type investeringer og tilskynde investorerne til at have tillid til ELTIF som et sikkert investeringsinstrument.

(32)  ▌Intet bør være til hinder for, at en ELTIF forsøger at få andele eller kapitalandele optaget på et reguleret marked som defineret i artikel 4, nr. 21), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/…/EU(8) (nyt MIFID), i en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, nr. 22), i direktiv 2014/…/EU (nyt MIFID), eller i en organiseret handelsfacilitet som defineret i artikel 4, nr. 23), i direktiv 2014/…/EU (nyt MIFID), hvorved investorer får mulighed for at sælge deres andele eller kapitalandele før udløbet af ELTIF'ens levetid. En ELTIF's regler eller vedtægter bør derfor ikke være til hinder for, at andele eller kapitalandele optages eller handles på regulerede markeder, og de bør heller ikke være til hinder for, at investorer frit kan overdrage deres andele eller kapitalandele til tredjeparter, der ønsker at købe de pågældende andele eller kapitalandele. De hidtidige erfaringer på nationale markeder har imidlertid vist, at handel på sekundære markeder kan fungere på nogle markeder, mens denne mulighed på andre markeder kan medføre høje præmier eller betydelige rabatter på de andele eller kapitalandele af ELTIF'er, som optages eller handles på regulerede markeder, hvilket i praksis hindrer investorerne i at bruge dette alternativ. Denne mulighed er derfor muligvis ikke tilstrækkelig til at erstatte metoden med mere regulære indløsninger.

(33)  For at investorerne effektivt kan indløse deres andele eller kapitalandele ved udløbet af ELTIF'ens levetid, bør forvalteren i god tid begynde at sælge ELTIF'ens aktivportefølje for at sikre, at værdien realiseres korrekt. Ved fastlæggelsen af en ordentlig tidsplan for afvikling af investeringerne bør ELTIF-forvalteren tage højde for investeringernes forskellige modenhedsprofil og det tidsrum, der skal til for at finde en køber af de aktiver, som ELTIF'en har investeret i. Da det i praksis er umuligt at fastholde investeringsgrænserne i afviklingsperioden, bør de ikke længere gælde, når afviklingsperioden begynder.

(34)  Det kan forekomme, at de aktiver, en ELTIF har investeret i, optages til notering på et reguleret marked i fondens levetid. I så fald er det pågældende aktiv ikke længere i overensstemmelse med denne forordnings krav om, at aktiver skal være unoterede. For at give forvalterne mulighed for at afvikle investeringer i et sådant aktiv på en ordentlig måde kan aktivet medregnes i beregningen af 70 %-grænsen for investerbare aktiver i højst tre år.

(35)  På grund af ELTIF'ers særlige kendetegn og målgruppen af detailinvestorer og professionelle investorer er det vigtigt, at der fastlægges robuste gennemsigtighedskrav, der kan sætte potentielle investorer i stand til at danne sig et pålideligt skøn og have fuldt kendskab til de tilhørende risici. Ud over gennemsigtighedskravene, jf. direktiv 2011/61/EU, bør ELTIF'er offentliggøre et prospekt med et obligatorisk indhold, der omfatter alle oplysninger, som institutter for kollektiv investering af den lukkede type skal give, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF(9) og Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004(10). Ved markedsføring af en ELTIF til detailinvestorer bør det være obligatorisk at offentliggøre et dokument med central information, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. …/… (11) [PRIPS]. Endvidere bør alle markedsføringsdokumenter udtrykkeligt henlede opmærksomheden på ELTIF'ens risikoprofil og angive enhver deltagelse i instrumenter, der involverer EU-budgetmidler.

(36)  Eftersom ELTIF'er som målgruppe har såvel professionelle investorer som detailinvestorer i hele Unionen, er det nødvendigt, at markedsføringskravene i direktiv 2011/61/EU suppleres med visse krav for at sikre et passende niveau af investorbeskyttelse, navnlig for detailinvestorer. Der bør oprettes faciliteter, som muliggør tegning, udbetaling til deltagere, tilbagekøb eller indløsning af andele eller kapitaldele samt tilrådighedsstillelse af de oplysninger, som ELTIF'en og dens forvaltere er forpligtet til at tilvejebringe. For at sikre, at detailinvestorer ikke stilles ringere i forhold til erfarne professionelle investorer, skal der desuden etableres visse værn, når ELTIF'er markedsføres til detailinvestorer.

(37)  ELTIF'ens kompetente myndighed bør løbende kontrollere, om ELTIF'en er i stand til at opfylde kravene i denne forordning. Da de kompetente myndigheder allerede har vide beføjelser i henhold til direktiv 2011/61/EU, er det nødvendigt, at disse beføjelser udvides, således at de også kan udøves med hensyn til de nye fælles regler for ELTIF'er.

(38)  ESMA bør kunne udøve alle de beføjelser, der er tillagt ESMA i henhold til direktiv 2011/61/EU, med hensyn til denne forordning og tildeles alle nødvendige ressourcer til dette formål, navnlig menneskelige ressourcer.

(39)  Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010(12), bør spille en central rolle ved anvendelsen af reglerne om ELTIF'er ved at sikre, at EU-bestemmelserne anvendes konsekvent af de nationale kompetente myndigheder. Da ESMA er i besiddelse af højtspecialiseret viden om værdipapirer og værdipapirmarkeder, er det rationelt og hensigtsmæssigt, at den udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der skal forelægges for Kommissionen, i de tilfælde, der ikke kræver politikvalg, vedrørende de forhold, under hvilke en ELTIF's levetid er tilstrækkelig lang til at dække livscyklussen for hvert af ELTIF'ens individuelle aktiver, vedrørende elementerne i en korrekt afhændelse af ELTIF-aktiver, vedrørende definitioner, beregningsmetodologier og form for angivelse af oplysninger om omkostninger samt vedrørende kendetegnene ved de faciliteter, ELTIF'erne skal etablere i hver enkelt medlemsstat, hvor de agter at markedsføre andele eller kapitalandele.

(39a)  Skatteincitamenter på nationalt plan i forbindelse med langfristede investeringer gennem ELTIF'er kan spille en vigtig rolle i tiltrækningen af de på nuværende tidspunkt tilgængelige ressourcer til finansiering af langsigtede projekter i Unionen med særligt fokus på projekter, som er til gavn for samfundet og miljøet. Det bør derfor overvejes, om projektobligationer også bør betragtes som investerbare aktiver med henblik på at opnå stordriftsfordele og fremme synergien mellem Unionens investeringsinstrumenter. Medlemsstater, som lider under konsekvenserne af finanspolitiske tilpasninger, opfordres til at stille statsgarantier og indføre skattefordele i form af skattefradrag for investorer, som investerer i ELTIF'er. Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige lovgivningsmæssige og institutionelle foranstaltninger til at sikre, at denne forordning gennemføres.

(39b)  Medlemsstaterne har sammen med de regionale og lokale myndigheder et væsentligt ansvar for, at ELTIF'er fremmes og markedsføres effektivt over for investorer, og at borgerne og forbrugerne modtager specifik information om fordelene ved denne nye ramme.

(39c)  Der er afgørende, at en række halvprofessionelle investorer i Unionen såsom mellemstore pensionskasser, forsikringsselskaber, kommuner, kirkesamfund, velgørende organisationer og fonde, som kan råde over tilstrækkelig kapital og en vis ekspertise, tilskyndes til et investere i ELTIF'er.

(40)  De nye ensartede regler om ELTIF'er bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(13) og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(14).

(40a)  En ELTIF bør ikke investere i et investeringsbart aktiv, som ELTIF-forvalteren har eller erhverver en direkte eller indirekte interesse i på anden måde end ved at besidde andele eller kapitalandele i den ELTIF, som forvaltes. Der bør endvidere stilles garantier med henblik på at forebygge fremgangsmåder, som kan fordreje konkurrencen eller skabe hindringer for adgang.

(41)  Målene for denne forordning, nemlig at sikre ensartede krav til ELTIF'ers investeringer og driftsbetingelser i hele Unionen, samtidig med at der fuldt ud tages hensyn til behovet for at skabe en balance mellem ELTIF'ers sikkerhed og pålidelighed og velfungerende markeder for langsigtede investeringer og omkostningerne for de forskellige berørte parter, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af omfanget og virkningerne bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(42)  I disse nye ensartede regler om ELTIF'er overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender som EU-rettens almindelige principper, navnlig for så vidt angår adgang til ydelser af almen økonomisk interesse, forbrugerbeskyttelse, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, retten til adgang til retsmidler og til en upartisk domstol og beskyttelse af personoplysninger. De nye ensartede regler om ELTIF'er bør anvendes i overensstemmelse med disse rettigheder og principper –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Genstand og formål

1.  Med denne forordning indføres der ensartede bestemmelser om godkendelse, investeringspolitik og driftsbetingelser for EU-baserede alternative investeringsfonde (AIF'er) eller AIF-afdelinger, der markedsføres i Unionen som europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF'er). [Ændring 2]

1a.   Formålet med dette direktiv er at rejse og kanalisere kapital til realøkonomien i overensstemmelse med målsætningen om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

2.  Medlemsstaterne må ikke indføre yderligere krav på det område, der er omfattet af denne forordning.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)  «"kapital": den samlede indbetalte kapital og ikke-indkaldte forpligtede kapital, beregnet på grundlag af de investerbare beløb med fradrag af alle gebyrer og omkostninger, som direkte eller indirekte afholdes af investorerne

1a)  "detailinvestor": en investor, som ikke er professional kunde, jf. afsnit I i bilag II til direktiv … /.../EU [nyt Mifid]

1b)  "professionel investor": en investor, som er professionel kunde, jf. afsnit I i bilag II til direktiv .../…/EU [nyt Mifid], eller som efter anmodning kan behandles som professionel kunde i henhold til nævnte direktiv

1c)  "halvprofessionel investor": en investor, som forpligter sig til at investere mindst 100 000 EUR og som i et andet dokument end den kontrakt, der skal indgås om investeringsforpligtelsen, skriftligt erklærer at være bekendt med de risici, der er forbundet med den påtænkte forpligtelse eller investering

2)  "egenkapital": ejerskabsinteresse i en virksomhed, dvs. aktier eller andre former for andele i den kvalificerede porteføljevirksomheds kapital, udstedt til dens investorer

3)  "kvasi-egenkapital": alle finansielle instrumenter, hvor afkastet hænger sammen med den kvalificerede porteføljevirksomheds overskud eller tab, og hvor der ikke er fuld sikkerhed for tilbagebetaling af instrumentet i tilfælde af misligholdelse

4)  "finansiel virksomhed": et af følgende selskaber:

a)  et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013(15)

b)  et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i forordning (EU) nr. 575/2013

c)  et forsikringsselskab som defineret i artikel 13, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF(16)

d)  et finansielt holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20), i forordning (EU) nr. 575/2013

e)  et blandet holdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i forordning (EU) nr. 575/2013

4a)  "professionel ELTIF": en ELTIF, som kun henvender sig til professionelle og halvprofessionelle investorer

4b)  "EU-AIF": en EU-AIF som defineret i artikel 4, stk. 1, litra k, i direktiv 2011/61/EU

4c)  "EU-FAIF": en EU-FAIF som defineret i artikel 4, stk. 1 litra l, i direktiv 2011/61/EU;

5)  "ELTIF'ens kompetente myndighed": den kompetente myndighed i EU-AIF'ens hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, litra p), i direktiv 2011/61/EU

6)  "ELTIF'ens hjemland": den medlemsstat, hvor ELTIF'en er godkendt

"ELTIF-forvalterens kompetente myndighed": den kompetente myndighed i EU-FAIF'ens hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, litra q), i direktiv 2011/61/EU

6a)  "genkøbsaftale": en aftale, hvorved en part overdrager værdipapirer eller hertil knyttede rettigheder til en modpart og samtidig forpligter sig til at købe dem tilbage til en nærmere angiven pris på et senere tidspunkt, der er nærmere angivet, eller som skal angives nærmere

6b)  "short selling": udækket salg af aktiver

6c)  "detail-ELTIF": en ELTIF, hvis investorer omfatter detailinvestorer

6d)  "udlån af værdipapirer" og "indlån af værdipapirer": en transaktion, hvorved et institut eller dets modpart overdrager værdipapirer under betingelse af, at låntageren vil tilbagelevere værdipapirer af samme type på et senere tidspunkt, eller når overdrageren anmoder herom, således at transaktionen udgør "udlån af værdipapirer" for den part, der overdrager værdipapirerne, og "indlån af værdipapirer" for den part, de overdrages til

6e)  "infrastruktur": grundlæggende fysiske og immaterielle organisationsstrukturer og faciliteter, som er nødvendige for et selskabs eller foretagendes funktion.

Artikel 3

Godkendelse og anvendelse af betegnelsen

1.  Kun EU-AIF'er kan ansøge om og opnå godkendelse som ELTIF'er

2.  En ELTIF kan ▌ markedsføres i hele Unionen og i enhver medlemsstat, hvis den er godkendt i overensstemmelse med denne forordning.

Godkendelsen som ELTIF gælder i alle medlemsstater.

3.  Et institut for kollektiv investering må kun anvende betegnelsen "ELTIF" eller "europæisk langsigtet investeringsfond" i tilknytning til sig selv eller de andele eller kapitalandele, det udsteder, hvis investeringsinstituttet er godkendt i overensstemmelse med denne forordning.

4.  ELTIF'ens kompetente myndighed underretter i fortrolighed kvartalsvis ESMA om, hvilke godkendelser der er givet eller trukket tilbage i henhold til denne forordning og fremlægger alle nødvendige oplysninger om ELTIF'ens virksomhed med henblik på at sikre overholdelsen af bestemmelserne i denne forordning.

ESMA fører et centralt offentligt register over alle ELTIF'er, som er godkendt i henhold til denne forordning, deres forvalter, oplysningerne i henhold til artikel 4, og deres kompetente myndighed. Registeret skal være tilgængeligt i elektronisk form.

Artikel 4

Ansøgning om godkendelse som ELTIF

1.  En EU AIF skal ansøge om godkendelse som ELTIF til sin kompetente myndighed

Ansøgningen om godkendelse som ELTIF skal indeholde følgende:

a)  fondsbestemmelserne eller vedtægterne

b)  oplysninger om den foreslåede forvalters identitet, nuværende og tidligere beskæftigelse med fondsforvaltning og relevant erfaring med hensyn til langsigtede investeringer

c)  oplysninger om depositarens identitet

d)  en beskrivelse af de oplysninger, der skal være tilgængelige for investorerne

da)  for så vidt angår detail-ELTIF'er, en redegørelse for eksisterende procedurer og ordninger for behandling af detailinvestorers klager

e)  andre oplysninger eller anden dokumentation, som ELTIF'ens kompetente myndighed kræver for at kunne kontrollere, om kravene i denne forordning er opfyldt.

2.  En EU-FAIF, som har fået meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2011/61/EU, er berettiget til at forvalte en ELTIF og skal indgive en forenklet ansøgning til ELTIF'ens kompetente myndighed om godkendelse som forvalter af en ELTIF, som har indgivet ansøgning om godkendelse i henhold til stk. 1. En sådan ansøgning om godkendelse skal henvise til ansøgningen (inklusive den fremsendte dokumentation) og tilladelsen i henhold til direktiv 2011/61/EU.

▌

3.  ELTIF'en og EU-FAIF'en skal inden for en frist på to måneder efter datoen for indgivelse af en komplet ansøgning have meddelelse om, hvorvidt de har opnået godkendelse som henholdsvis ELTIF og forvalter af samme.

4.  ELTIF'ens kompetente myndighed underrettes omgående om eventuelle efterfølgende ændringer i den dokumentation, der er nævnt i stk. 1 ▌.

Artikel 5

Betingelser for godkendelse

1.  En ansøgende ELTIF godkendes kun, hvis dens kompetente myndighed:

a)  finder det godtgjort, at den ansøgende ELTIF er i stand til at opfylde alle kravene i denne forordning, og har godkendt fondsbestemmelserne eller vedtægterne og valget af depositar

b)  har godkendt ansøgningen fra en EU-FAIF, som har fået meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2011/61/EU til at forvalte ELTIF'en ▌

ba)  finder det godtgjort, at den foreslåede ELTIF-forvalter eller en person, som udøver en forvaltningsfunktion hos den foreslåede forvalter, ikke tidligere er pålagt sanktioner for overtrædelser af national lovgivning eller EU-lovgivning vedrørende fondsforvaltning.

1a.  Den kompetente myndighed afgiver svar til den ansøgende ELTIF inden for en frist på [to] måned.

2.  ELTIF'ens kompetente myndighed kan kun afvise EU-FAIF'ens ansøgning om at forvalte ELTIF'en, hvis:

a)  EU-FAIF'en ikke overholder denne forordning

b)  EU-FAIF'en ikke overholder direktiv 2011/61/EU som fastslået i samarbejde med ELTIF-forvalterens kompetente myndighed i overensstemmelse med denne forordning og med de mekanismer for tilsynssamarbejde, der er fastsat i direktiv 2011/61/EU

c)  EU-FAIF'en ikke har fået meddelt tilladelse af sin kompetente myndighed til at forvalte AIF'er, herunder fonde af den type, der er omfattet af denne forordning, som fastslået i samarbejde med ELTIF-forvalterens kompetente myndighed i overensstemmelse med denne forordning

d)  EU-FAIF'en ikke har forelagt den dokumentation, der er nævnt i artikel 4, stk. 2, herunder eventuelle præciseringer eller oplysninger, der er anmodet om.

Før en ansøgning afvises, skal ELTIF'ens kompetente myndighed høre EU-FAIF'ens kompetente myndighed.

3.  Den kompetente myndighed undlader at give godkendelse som ELTIF, hvis den ansøgende ELTIF retligt er forhindret i at markedsføre sine andele eller kapitalandele i sit hjemland. Den kompetente myndighed skal meddele den ansøgende ELTIF grunden til afslaget på godkendelse. Afslaget er gældende i samtlige medlemsstater.

4.  Godkendelsen som ELTIF er ikke betinget af, at ELTIF'en forvaltes af en EU-FAIF, der har fået meddelt tilladelse i ELTIF'ens hjemland, eller at EU-FAIF'en har eller delegerer aktiviteter i ELTIF'ens hjemland.

Artikel 6

Gældende regler og ansvar

1.  En ELTIF skal til enhver tid opfylde bestemmelserne i denne forordning.

2.  En ELTIF og en ELTIF-forvalter skal til enhver tid opfylde kravene i direktiv 2011/61/EU.

3.  ELTIF-forvalteren er ansvarlig for at sikre, at bestemmelserne i denne forordning overholdes. ELTIF-forvalteren hæfter for skade eller tab, der måtte opstå som følge af manglende overholdelse af bestemmelserne i denne forordning.

Kapitel II

Forpligtelser vedrørende ELTIF'ers investeringspolitik

AFDELING 1

GENERELLE REGLER OG INVESTERBARE AKTIVER

Artikel 7

Investeringsafdelinger

Består en ELTIF af flere investeringsafdelinger, betragtes hver ELTIF-afdeling som en separat ELTIF i forbindelse med dette kapitel.

Artikel 8

Investeringsmuligheder

1.  I overensstemmelse med målsætningen om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst må en ELTIF ▌kun investere i følgende kategorier af aktiver og kun på de betingelser, der er fastsat i denne forordning

a)  investerbare aktiver

b)  aktiver som omhandlet i artikel 50, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF(17).

2.  En ELTIF må ikke beskæftige sig med følgende aktiviteter:

a)  short-selling af aktiver

b)  direkte eller indirekte eksponering for råvarer, herunder via derivater, certifikater, der repræsenterer dem, indeks baseret på dem eller andre midler eller instrumenter, som ville indebære eksponering for dem

▌

d)  anvendelse af finansielle derivater, medmindre ▌ det kun tjener det formål at afdække risici ved andre af ELTIF'ens investeringer.

2a.  For at sikre en konsekvent anvendelse af denne artikel udarbejder ESMA efter at have afholdt en åben offentlig høring udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kriterierne for at fastslå, hvornår derivatkontrakter udelukkende tjener det formål at afdække risici knyttet til de i stk. 2, litra d), omhandlede investeringer.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [tre måneder efter denne forordnings ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 9

Investerbare aktiver

Et aktiv som nævnt i artikel 8, stk. 1, litra a), kan kun anvendes af en ELTIF til investering, hvis det tilhører en af følgende kategorier:

a)  egenkapital- eller kvasi-egenkapitalinstrumenter, som er:

i)  udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, og som ELTIF'en har erhvervet direkte fra den kvalificerede porteføljevirksomhed

ii)  udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed til gengæld for et egenkapitalinstrument, som ELTIF'en tidligere har erhvervet direkte fra den kvalificerede porteføljevirksomhed

iii)  udstedt af en virksomhed, som den kvalificerede porteføljevirksomhed er et majoritetsejet datterselskab af, til gengæld for et egenkapitalinstrument, som ELTIF'en i overensstemmelse med nr. i) eller ii) har erhvervet fra den kvalificerede porteføljevirksomhed

b)  gældsinstrumenter udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed med en løbetid, som er tilpasset ELTIF'ens levetid

c)  lån, som ELTIF'en har ydet til en kvalificeret porteføljevirksomhed med en løbetid, som er tilpasset ELTIF'ens levetid

d)  andele eller kapitalandele i en eller flere andre ELTIF'er, europæiske venturekapitalfonde (EuVECA'er) og europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF'er), forudsat af disse ELTIF'er, EuVECA'er og EuSEF'er ikke selv har investeret mere end 10 % af deres kapital i ELTIF'er

e)  direkte besiddelse eller indirekte besiddelser via kvalificerede porteføljevirksomheder af individuel infrastruktur, som kræver en startkapital på mindst 10 mio. EUR eller tilsvarende i den valuta og på det tidspunkt, udgifterne skal afholdes, og som giver regelmæssige, forudsigelige afkast.

I overensstemmelse med målsætningen om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst eller med Unionens regionalpolitik skal den kompetente myndighed ved behandlingen af ansøgninger prioritere projekter, der finansieres gennem offentlig-private partnerskaber.

Artikel 10

Kvalificeret porteføljevirksomhed

1.  En kvalificeret porteføljevirksomhed som nævnt i artikel 9, stk. 1, er en anden porteføljevirksomhed end et institut for kollektiv investering, som opfylder følgende krav:

a)  den er ikke en finansiel virksomhed bortset fra de europæiske multilaterale udviklingsbanker, som er omhandlet i forordning (EU) nr. 575/2013 [CRR], artikel 117, stk. 2, litra f), i), j) og k)

b)  den har ikke adgang til at handle:

i)  på et reguleret marked som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 21), i direktiv 2014/.../EU [nyt MIFID]

ii)  i en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i direktiv 2014/.../EU [nyt MIFID]

▌

ba)  den har adgang til at handle på et reguleret marked eller i en multilateral handelsfacilitet og har en markedskapitalisering på højst 1 mia. EUR

bb)  den har adgang til at handle på et reguleret marked eller i en multilateral handelsfacilitet og betragtes som en SMV i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i bilaget til Kommissionens henstilling 223/361/EF(18)

c)  den er etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland, forudsat at tredjelandet:

i)  ikke er identificeret af Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) som en højrisiko- og ikke-samarbejdsvillig jurisdiktion eller

ii)  har undertegnet en aftale med ELTIF-forvalterens hjemland og med alle andre medlemsstater, hvor det er hensigten at markedsføre ELTIF'ens andele eller kapitalandele, hvori det fastslås, at tredjelandet ikke er et land:

—  hvor der ikke opkræves skatter eller kun opkræves nominelle skatter

—  hvor der ikke foregår effektiv udveksling af oplysninger med andre landes skattemyndigheder

—  hvor der ikke er gennemsigtighed i de lovgivningsmæssige, retslige eller administrative bestemmelser

—  hvor der ikke stilles krav om væsentlig lokal tilstedeværelse, eller

—  som fungerer som et offshore finanscenter.

2.  Uanset stk. 1, litra a), kan en kvalificeret porteføljevirksomhed være en finansiel virksomhed eller et institut for kollektiv investering, som i overensstemmelse med målsætningen om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst udelukkende finansierer kvalificerede porteføljevirksomheder som nævnt i stk. 1 eller reale aktiver som nævnt i artikel 9

Artikel 11

Interessekonflikter

En ELTIF må ikke investere i et investerbart aktiv, som forvalteren har eller erhverver en direkte eller indirekte interesse i på anden måde end ved at besidde andele eller kapitalandele i de ELTIF'er, EuSEF'er, EuVECA'er eller institutter for kollektiv investering, jf. artikel 10, stk. 2, som forvaltes.

AFDELING 2

BESTEMMELSER OM INVESTERINGSPOLITIK

Artikel 12

Porteføljesammensætning og diversificering

1.  En ELTIF skal investere mindst 70 % af sin kapital i investerbare aktiver og mindst 60 % af sin kapital i aktiver opført i artikel 9, litra a), b) og c), hvis udstedende kvalificerede porteføljevirksomhed er etableret på en medlemsstats område.

1a.  Hvis ELTIF'ens fondsbestemmelser eller vedtægter indeholder bestemmelser om regelmæssig indløsningsret, skal ELTIF have en likviditetsreserve på de forud fastlagte indløsningstidspunkter, under hensyntagen til de krav og betingelser, der er knyttet til udøvelsen af indløsningsretten, i overensstemmelse med forvaltningen af likviditeten med henblik på udøvelse af indløsningsretten.

1b.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere likviditetsreservernes struktur.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den […].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

2.  En ELTIF må højst investere:

a)  10 % af sin kapital i aktiver, som er udstedt af en given kvalificeret porteføljevirksomhed

b)  10 % af sin kapital direkte eller indirekte i en individuel infrastruktur i henhold til artikel 9, litra e)

c)  10 % af sin kapital i andele eller kapitalandele i en given ELTIF, EuVECA, EuSEF eller AIF

d)  5 % af sin kapital i aktiver som nævnt i artikel 8, stk. 1, litra b), hvis disse aktiver er udstedt af et enkelt organ.

3.  Den samlede værdi af andele eller kapitalandele i ELTIF'er, EuvECA'er og EuSEF'er i en ELTIF-portefølje må højst udgøre 20 % af kapitalens værdi.

4.  Den samlede risikoeksponering over for en modpart til en ELTIF stammende fra OTC-derivattransaktioner, genkøbsaftaler eller omvendte genkøbsaftaler må højst udgøre 5 % af dens kapital.

5.  Uanset stk. 2, litra a) og b), kan ELTIF'en hæve den deri nævnte grænse på 10 % til 20 %, forudsat af den samlede værdi af de aktiver, som ELTIF'en besidder i kvalificerede porteføljevirksomheder og i individuelle reale aktiver, som den investerer mere end 10 % af sin kapital i, højst udgør 40 % af kapitalens værdi.

6.  Selskaber, som indgår i samme koncern med henblik på konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med Rådets syvende direktiv 83/349/EØF(19) eller i overensstemmelse med anerkendte internationale regnskabsregler, anses for at være en enkelt kvalificeret porteføljevirksomhed eller en enkelt enhed ved beregning af de grænser, der er omhandlet i stk. 1-5.

Artikel 12a

I tilfælde, hvor ELTIF'en ikke opfylder diversificeringskravene i henhold til artikel 12, og hvor den manglende opfyldelse skyldes forhold, som ligger uden for ELTIF-forvalterens kontrol, skal de kompetente myndigheder give forvalteren en frist på seks måneder til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe situationen.

Artikel 13

Koncentration

1.  En ELTIF må højst erhverve 25 % af andelene eller kapitalandelene i en given ELTIF, EuVECA eller EuSEF.

2.  De koncentrationsgrænser, der er omhandlet i artikel 56, stk. 2, i direktiv 2009/65/EF finder anvendelse på investeringer i de aktiver, der nævnt i denne forordnings artikel 8, stk. 1, litra b).

Artikel 14

Lån af kontanter

En ELTIF kan låne kontanter, forudsat at et sådant lån opfylder følgende betingelser:

a)  det svarer højst til 40 % ELTIF'ens kapital

b)  det tjener det formål at erhverve en andel i investerbare aktiver

c)  det optages i den samme valuta som de aktiver, der skal erhverves med de lånte kontanter

▌

ea)  det belaster højst 30 % af de aktiver, som udgør ELTIF'ens kapital.

eb)  dets løbetid er afpasset efter ELTIF'ens levetid.

ELTIF-forvalteren orienterer investorerne på forhånd om fremtidige lånebehov, som måtte opstå inden for rammerne af investeringsstrategien.

Artikel 15

Anvendelse af bestemmelser om porteføljesammensætning og -diversificering

1.  Investeringsgrænserne i artikel 12, stk. 1:

a)  finder anvendelse fra den dato, der er angivet i ELTIF'ens bestemmelser eller vedtægter, idet der tages højde for særlige forhold og kendetegn ved de aktiver, som ELTIF'en skal investere i, og idet datoen ikke ligger mere end fem år efter ELTIF'ens godkendelse eller halvdelen af ELTIF'ens levetid i henhold til artikel 16, stk. 2, alt efter hvad der kommer først. Under særlige omstændigheder kan ELTIF'ens kompetente myndighed efter forelæggelse af en behørigt begrundet investeringsplan godkende en forlængelse af denne tidsfrist med yderligere højst et år

b)  ophører med at finde anvendelse, når ELTIF'en påbegynder salg af aktiver i overensstemmelse med indløsningspolitikken som omhandlet i artikel 16

c)  suspenderes midlertidigt, hvis ELTIF'en rejser yderligere kapital, forudsat at de højst suspenderes i 12 måneder, navnlig i forbindelse med infrastrukturprojekter.

2.  Hvis et langsigtet aktiv, som ELTIF'en har investeret i, er udstedt af en kvalificeret porteføljevirksomhed, som ikke længere opfylder kravene i artikel 10, stk. 1, litra b), kan det langsigtede aktiv højst medregnes i tre år fra den dato, hvor porteføljevirksomheden ikke længere opfylder kravene i artikel 10, med henblik på at beregne de 70 %, der er nævnt i artikel 12, stk. 1.

Kapitel III

Indløsning af, handel med og udstedelse af ELTIF-andele eller -kapitalandele og udlodning af udbytte

Artikel 16

Indløsningspolitik

1.  ELTIF-forvalteren kan oprette en "professionel ELTIF" uden deltagelse for detailinvestorer eller forvalteren kan beslutte at oprette en ELTIF, som detailinvestorer og professionelle og semiprofessionelle investorer kan deltage i.

1a.   ELTIF'ens fondsbestemmelser eller vedtægter kan angive en bestemt dato som den dato, hvor ELTIF'ens levetid ophører, samt retten til midlertidig forlængelse af ELTIF'ens levetid og betingelserne for at udøve denne ret. Såfremt der ikke er angivet en bestemt dato, er ELTIF'ens levetid ikke begrænset.

1b.  Såfremt ELTIF-forvalteren beslutter at lade detailinvestorer deltage i ELTIF'en, skal alle investorer kunne anmode om at få indløst deres andele inden ELTIF'ens levetid ophører. Indløsning af andele eller kapitalandele af institutionelle investorer eller detailinvestorer kan dog finde sted efter at halvdelen af ELTIF'ens levetid er udløbet og er begrænset til samlet højst 20 % af det samlede beløb i fonden. Hvis ELTIF'ens fondsbestemmelser eller vedtægter ikke indeholder nogen indløsningsret, kan indløsningen påbegyndes dagen efter den dato, hvor ELTIF'ens levetid ophører.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere præcisering af betingelser og krav for ELTIF'ers indløsningspolitik med henblik på at opnå klarhed og konsistens i hele Unionen.

2.  ELTIF'ens levetid skal være i overensstemmelse med ELTIF'ens langsigtede karakter og skal være tilstrækkelig lang til at dække hvert af ELTIF'ens individuelle aktivers livscyklus, målt i forhold til aktivets likviditetsprofil og økonomiske livscyklus, og til at opfylde ELTIF'ens anførte investeringsmål.

3.  Investorerne kan anmode om at få ELTIF'en afviklet, hvis deres indløsningskrav, som er fremsat i henhold til ELTIF'ens indløsningspolitik, ikke imødekommes inden for en frist på et år efter den dato, hvor de er fremsat.

3a.  ELTIF'ens fondsbestemmelser eller vedtægter samt oplysningerne til investorerne skal fastsætte procedurerne for geninvestering af indtægterne fra investeringer i kvalificerede porteføljevirksomheder enten i yderligere kvalificerede porteføljevirksomheder eller likvide aktiver af høj kvalitet, når sådanne investeringer udløber, før ELTIF'ens levetid ophører.

4.  Investorerne skal altid have mulighed for tilbagebetaling i kontanter.

5.  Tilbagebetaling i naturalier på grundlag af ELTIF’ens aktiver er kun mulig, hvis følgende betingelser er opfyldt:.

a)  ELTIF'ens fondsbestemmelser eller vedtægter giver mulighed herfor, forudsat at alle investorer får en retfærdig behandling

b)  investoren anmoder skriftligt om tilbagebetaling i form af en andel i fondens aktiver

c)  der findes ikke særlige bestemmelser, som begrænser overdragelse af sådanne aktiver.

6.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer, under hvilke forhold en ELTIF's levetid er tilstrækkelig lang til at dække livscyklussen for hvert af ELTIF'ens individuelle aktiver.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest i 2015.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 17

Sekundært marked

1.  ELTIF'ens fondsbestemmelser eller vedtægter må ikke forhindre andele eller kapitalandele i en ELTIF i at blive optaget til handel på et reguleret marked som defineret i artikel 4, nr. 14), i direktiv 2004/39/EF eller i en multilateral handelsfacilitet som defineret i artikel 4, nr. 15), i direktiv 2004/39/EF ▌.

2.  ELTIF'ens fondsbestemmelser eller vedtægter må ikke forhindre investorer i frit at overdrage deres andele eller kapitalandele til tredjeparter.

2a.  ELTIF'en udsender regelmæssigt en redegørelse for eventuelle væsentlige afvigelser mellem markedsværdien af noterede andele eller kapitalandele og dens egen vurdering af nettoaktivværdien.

Artikel 18

Udstedelse af nye andele eller kapitalandele

1.  En ELTIF kan udbyde nye andele eller kapitalandele i overensstemmelse med sine fondsbestemmelser eller vedtægter.

2.  En ELTIF må ikke udstede nye andele eller kapitalandele til en pris under aktivets nettoværdi uden først at have udbudt disse andele eller kapitalandele til den pågældende pris til de eksisterende investorer.

Artikel 19

Afhændelse af ELTIF-aktiver

1.  En ELTIF skal vedtage en specificeret plan for korrekt afhændelse af sine aktiver med henblik på at imødekomme investorernes indløsningskrav, når ELTIF'ens levetid ophører.

2.  Den i stk. 1 omhandlede plan tages op til revision mindst en gang om året og omfatter:

a)  en vurdering af markedet for potentielle købere

b)  en vurdering og sammenligning af potentielle salgspriser

c)  en værdiansættelse for de aktiver, som skal frigøres

d)  en præcis tidsramme for den planlagte afhændelse.

3.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de kriterier, der skal lægges til grund for vurderingerne i stk. 2, litra a), og værdiansættelsen i stk. 2, litra c).

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den […].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 20

Udlodning af udbytte

1.  En ELTIF kan regelmæssigt udlodde det udbytte til investorerne, som aktiverne i porteføljen har genereret. Dette udbytte er sammensat af:

a)  udbytte, som aktiverne løbende generer

b)  den kapitalvinding, der realiseres efter afhændelse af et aktiv ▌.

2.  Politikken for udlodning af udbyttet skal udformes, så den minimerer volatiliteten i afkastet til investorerne. Udbyttet kan udloddes i det omfang, der ikke er behov for det til at opfylde ELTIF'ens fremtidige forpligtelser.

2a.  En ELTIF kan reducere sin kapital forholdsmæssigt, hvis den har afhændet et af sine porteføljeaktiver.

3.  ELTIF'en skal beskrive i sine bestemmelser eller vedtægter, hvilken udlodningspolitik den har til hensigt at anvende i fondens levetid.

Kapitel IV

Krav om gennemsigtighed

Artikel 21

Gennemsigtighed

1.  Andele eller kapitalandele i en godkendt ELTIF må ikke markedsføres i Unionen uden forudgående offentliggørelse af et prospekt.

Andele eller kapitalandele i en godkendt ELTIF må ikke markedsføres til detailinvestorer i Unionen uden forudgående offentliggørelse af et dokument med central information, jf. forordning (EU) nr. .../... [PRIPS].

2.  Prospektet skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for, at investorerne kan danne sig et pålideligt skøn over den investering, der tilbydes dem, og især de dermed forbundne risici.

3.  Prospektet skal mindst indeholde følgende:

a)  en erklæring om, hvordan ELTIF'ens investeringsmål og strategien for at nå disse mål gør fonden til en fond af langsigtet karakter

b)  de oplysninger, som institutter for kollektiv investering af den lukkede type skal opgive, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF(20) og Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004(21)

c)  de oplysninger, som skal gives til investorer i henhold til artikel 23 i direktiv 2011/61/EU, hvis de ikke allerede er omfattet af litra b)

d)  en tydelig angivelse af, hvilke kategorier af aktiver ELTIF'en er godkendt til at investere i

da)  en pengestrømsopgørelse.

▌

4.  Prospektet, dokumentet med central information og andre eventuelle dokumenter vedrørende markedsføring skal tydeligt oplyse investorerne om ELTIF'ens manglende likviditet.

Prospektet, dokumentet med central information og andre eventuelle dokumenter vedrørende markedsføring skal navnlig tydeligt:

a)  informere investorerne om, at ELTIF'ens investeringer er af langsigtet karakter

b)  hvis det er relevant i henhold til artikel 16, informere investorerne om, hvornår ELTIF'ens levetid ophører og om en eventuel ret til midlertidig forlængelse eller en eventuel ret til at gribe ind i ELTIF'ens levetid og de specifikke betingelser herfor

c)  angive, om det er hensigten at markedsføre ELTIF'en til detailinvestorer

d)  angive, at investorerne har ret til at få indløst deres investering i henhold til artikel 16, stk. 1, samt ELTIF'ens fondsbestemmelser eller vedtægter

e)  angive, hvor hyppigt og hvornår eventuelle udbytter udloddes til investorerne i fondens levetid

f)  advisere investorerne om, at de kun bør investere en beskeden del af deres samlede investeringsportefølje i en ELTIF

fa)  oplyse investorerne om strategien for at få unoterede selskaber godkendt til handel på regulerede markeder

fb)  oplyse investorerne om strategien vedrørende anvendelse af derivater under hensyntagen til det påtænkte projekts særlige kendetegn og aspekter.

fc)  angive enhver deltagelse i instrumenter, der involverer Unionens budgetmidler

fd)  regelmæssigt og mindst en gang årligt oplyse investorerne om udviklingen i hvert enkelt investeringsprojekt, værdien af de individuelle kvalificerede porteføljeinvesteringer og værdien af andre aktiver, hvor overskydende kontante midler er placeret, samt om arten, formålet og værdien af eventuelle anvendte derivater.

4a.  Prospektet for professionelle ELTIF'er skal indeholde de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU. Derudover skal det også indeholde enhver afvigelse fra bestemmelserne i artikel 12 om porteføljesammensætning.

Artikel 22

Oplysninger om omkostninger

1.  Prospektet skal tydeligt informere investorerne om størrelsen af de forskellige omkostninger, som afholdes direkte eller indirekte af investoren. De forskellige omkostninger grupperes under følgende overskrifter:

a)  omkostninger i forbindelse med ELTIF'ens oprettelse

b)  omkostninger i forbindelse med erhvervelse af aktiver

c)  forvaltningsomkostninger

d)  distributionsomkostninger

e)  andre omkostninger, herunder omkostninger til forvaltning, regulering, depositar, opbevaring, faglig bistand og revision.

2.  Prospektet skal angive omkostningernes samlede andel af ELTIF'ens kapital.

3.  Dokumentet med central information skal gengive alle de omkostninger, som er beskrevet i prospektet, i monetær værdi og i procent.

4.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a)  de fælles definitioner, beregningsmetodologier og grupperinger af omkostninger, som er nævnt i stk. 1, og den samlede andel, som er nævnt i stk. 2

b)  den fælles definition, beregningsmetodologi og gruppering af de samlede omkostninger, som er nævnt i stk. 3

Ved udarbejdelsen af disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder tager ESMA hensyn til de udkast til reguleringsmæssige standarder, der er nævnt i punkt (...) i forordning (EU) nr. .../... [PRIPS].

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den […].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Kapitel V

Markedsføring af andele eller kapitalandele i ELTIF'er

Artikel 23

Faciliteter for investorer

1.  Hvis en detail-ELTIF's fondsbestemmelser eller vedtægter indeholder indløsningsrettigheder, skal forvalteren af ELTIF'en i hver af de medlemsstater, hvor forvalteren har til hensigt at markedsføre andele eller kapitalandele i den pågældende ELTIF, oprette faciliteter, som muliggør tegning, udbetaling til deltagere, tilbagekøb eller indløsning af andele eller kapitalandele samt tilrådighedsstillelse af de oplysninger, som ELTIF'en og dens forvaltere er forpligtet til at tilvejebringe.

2.  ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de forskellige typer af faciliteter og deres kendetegn, deres tekniske infrastruktur og indholdet af deres opgaver i forhold til de ELTIF-investorer, der er nævnt i stk. 1.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den […].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

2a.  Denne artikels stk. 1 gælder ikke for professionelle ELTIF'er.

Artikel 24

Yderligere krav i forbindelse med markedsføring til detailinvestorer

Forvalteren af en ELTIF kan markedsføre andele eller kapitalandele i den pågældende ELTIF til detailinvestorer, forudsat at følgende yderligere krav er opfyldt:

a)  i henhold til ELTIF'ens fondsbestemmelser eller vedtægter sikres alle investorer ligebehandling, og ingen individuelle investorer eller grupper af investorer gives fortrinsbehandling eller særlige økonomiske fordele

b)  ELTIF'en kan opbygges som et partnerskab, hvis dette ikke kræver yderligere forpligtelser for investoren bortset fra den oprindelige kapitalforpligtelse

c)  detailinvestorer kan i tegningsperioden ▌for kapitalandele i ELTIF'en ophæve deres tegning og få pengene tilbage uden bod

ca)  Forvalteren af en ELTIF har indført passende procedure og ordninger til behandling af detailinvestorers klager, som gør det muligt for detailinvestorer at indgive klager på det eller et af de officielle sprog i deres medlemsstat

cb)  ELTIF'ens retsform er således, at detailinvestorer ikke kan tabe mere end det beløb, som de har investeret i fonden

cc)  ELTIF'en investerer kun i andele eller kapitalandele af EuVECA'er og EuSEF'er, hvis disse fonde har en depositar.

ESMA skal udarbejde standarder, der yderligere præciserer bestemmelserne for detailinvestorer, og som skal indgå i fondsbestemmelserne eller vedtægterne.

Artikel 25

Markedsføring af andele eller kapitalandele i ELTIF'er

1.  Forvalteren af en ELTIF skal kunne markedsføre andele eller kapitalandele i den pågældende godkendte ELTIF til professionelle og semiprofessionelle investorer og detailinvestorer i ELTIF-forvalterens hjemland efter anmeldelse i overensstemmelse med artikel 31 i direktiv 2011/61/EU.

2.  Forvalteren af en ELTIF kan markedsføre andele eller kapitalandele i den pågældende godkendte ELTIF til professionelle og semiprofessionelle investorer og detailinvestorer i andre medlemsstater end ELTIF-forvalterens hjemland efter anmeldelse i overensstemmelse med artikel 32 i direktiv 2011/61/EU.

3.  ELTIF-forvalteren skal for den enkelte ELTIF over for sin kompetente myndighed præcisere, om forvalteren har til hensigt at markedsføre den til detailinvestorer.

4.  ELTIF-forvalteren skal i tillæg til den dokumentation og de oplysninger, der kræves i henhold til artikel ▌32 i direktiv 2011/61/EU, forelægge følgende for sin kompetente myndighed:

a)  ELTIF'ens prospekt

b)  ELTIF'ens dokument med central information i tilfælde af markedsføring til detailinvestorer

c)  oplysninger om de faciliteter, der er nævnt i artikel 22.

5.  De kompetente myndigheders kompetencer og beføjelser, jf. artikel ▌32 i direktiv 2011/61/EU, skal forstås således, at de også vedrører markedsføring af ELTIF'er til detailinvestorer og omfatter de yderligere krav i denne forordning.

6.  Den kompetente myndighed i ELTIF-forvalterens hjemland skal forbyde markedsføring af en godkendt ELTIF, hvis ELTIF-forvalteren ikke opfylder eller ikke vil opfylde bestemmelserne i denne forordning.

7.  Den kompetente myndighed i ELTIF-forvalterens hjemland skal i tillæg til sine beføjelser i henhold til artikel 32, stk. 3, første afsnit, i direktiv 2011/61/EU, også afslå at fremsende en fuldstændig anmeldelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det er hensigten af markedsføre ELTIF'en, hvis ELTIF-forvalteren ikke opfylder eller ikke vil opfylde bestemmelserne i denne forordning.

Kapitel VI

Tilsyn

Artikel 26

De kompetente myndigheders tilsyn

1.  De kompetente myndigheder fører løbende tilsyn med, at bestemmelserne i denne forordning overholdes.

2.  ELTIF'ens kompetente myndighed er ansvarlig for at føre tilsyn med, at bestemmelserne i kapitel II, III og IV overholdes.

3.  ELTIF'ens kompetente myndighed er ansvarlig for at føre tilsyn med, at forpligtelserne i fondsbestemmelserne eller vedtægterne og forpligtelserne i prospektet, som skal være i overensstemmelse med denne forordning, overholdes.

4.  ELTIF-forvalterens kompetente myndighed er ansvarlig for at føre tilsyn med, at ordningerne for og organiseringen af forvalteren er tilstrækkelige, således at forvalteren af ELTIF'en er i stand til at overholde de forpligtelser og regler, der vedrører oprettelse og drift af alle de ELTIF'er, forvalteren forvalter.

Forvalterens kompetente myndighed er ansvarlig for at føre tilsyn med, at forvalteren af ELTIF'erne overholder bestemmelserne i denne forordning.

5.  De kompetente myndigheder skal føre tilsyn med investeringsinstitutter, der er etableret eller markedsføres på deres områder, for at påse, at de ikke anvender betegnelsen ELTIF eller udgiver sig for at være en ELTIF, medmindre de er godkendt og opfylder betingelserne i denne forordning.

Artikel 27

De kompetente myndigheders beføjelser

1.  De kompetente myndigheder tillægges alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

1a.  ELTIF'ens kompetente myndighed træffer under overholdelse af proportionalitetsprincippet passende foranstaltninger, navnlig hvis forvalteren af ELTIF'en :

a)  ikke overholder de krav, der er gældende for porteføljens sammensætning og diversificering, i strid med artikel 12 og 15

b)  markedsfører en ELTIF's andele eller kapitalandele til detailinvestorer i strid med artikel 24 og 25

c)  anvender betegnelsen ELTIF uden at være godkendt hertil i overensstemmelse med artikel 3

d)  anvender betegnelsen ELTIF til markedsføring af fonde, der ikke er etableret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1

e)  ikke overholder de gældende regler og ansvar i strid med artikel 6.

1b.  I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1a, skal den kompetente myndighed i ELTIF'ens hjemland, hvis det er relevant:

a)  træffe foranstaltninger til at sikre, at ELTIF-forvalteren overholder artikel 3, 6, 12, 15, 24 og 25.

b)  nedlægge forbud mod brug af betegnelsen ELTIF og tilbagekalde godkendelse, der er givet til den pågældende ELTIF-forvalter.

2.  De beføjelser, der er tillagt kompetente myndigheder i henhold til direktiv 2011/61/EU, udøves også med hensyn til denne forordning.

Artikel 28

ESMA's beføjelser og kompetencer

1.  ESMA tillægges de beføjelser og ressourcer, der er nødvendige for, at de kan udføre de opgaver, som pålægges ESMA i henhold til denne forordning.

2.  ESMA's beføjelser i henhold til direktiv 2011/61/EU udøves også med hensyn til denne forordning og i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

3.  Med henblik på forordning (EU) nr. 1095/2010 henregnes denne forordning blandt yderligere juridisk bindende EU-retsakter, hvorved myndigheden tillægges opgaver, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 29

Samarbejde mellem myndigheder

1.  ELTIF'ens kompetente myndighed og forvalterens kompetente myndighed, hvis disse ikke er sammenfaldende, samarbejder med hinanden og udveksler oplysninger med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning.

2.  De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder med hinanden med henblik på at udføre deres respektive opgaver i henhold til denne forordning, jf. forordning (EU) nr. 1095/2010.

3.  De kompetente myndigheder og ESMA udveksler al den information og dokumentation, der er nødvendig for, at de kan udføre deres respektive opgaver i henhold til denne forordning, jf. forordning (EU) nr. 1095/2010, navnlig for at identificere og afhjælpe overtrædelser af denne forordning.

Kapitel VII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 30

Evaluering

Kommissionen indleder en evaluering af anvendelsen af denne forordning samtidig med eller umiddelbart efter den i artikel 69 i direktiv 2011/61/EU omhandlede evaluering. Evalueringen skal især indebære en analyse af:

a)  konsekvenserne af ▌artikel 16, stk. 1 ▌

b)  konsekvenserne af minimumstærsklen på 70 % af de investerbare aktiver i artikel 12, stk. 1, for diversificeringen af aktiver, navnlig for at vurdere, om øgede foranstaltninger i forbindelse med likviditet er nødvendige ▌

c)  det omfang, hvori ELTIF'er markedsføres i Unionen, herunder om FAIF'er som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2011/61/EU kan have interesse i at markedsføre ELTIF'er.

ca)  det omfang, hvori listen over mulige aktiver og investeringer skal ajourføres sammen med diversificeringsregler, sammensætningen af værdipapirbeholdningen og begrænsninger i låntagning af kontante midler.

Resultaterne af denne revision fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet, om nødvendigt ledsaget af forslag til ændringer.

Artikel 31

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 57, stk. 2, andet afsnit (A7-0211/2014). (2) Ændringer: Den nye eller ændrede tekst markeres med fede typer og kursiv; udgået tekst markeres med symbolet ▌. (3) EUT C 67 af 6.3.2014, s. 71. (4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10). (5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1). (6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EFT L 174 af 1.7.2011, s. 1). (7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1). (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/…/EU af ... om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2011/61/EU og 2002/92/EF (nyt MIFID) (EUT L ...). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64). (10) Kommissionens forordning (EF) nr. 809/2004 af 29. april 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EC for så vidt angår oplysninger i prospekter samt disses format, integration af oplysninger ved henvisning og offentliggørelse af sådanne prospekter samt annoncering (EUT L 149 af 30.4.2004, s. 1). (11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… af …[PRIPS] (EUT …) (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (ESMA), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84). (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1). (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1). (16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1). (17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32). (18) Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36). (19) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. (20) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64. (21) EUT L 149 af 30.4.2004, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning og integreret kystzoneforvaltning (COM(2013)0133 – C7-0065/2013 – 2013/0074(COD))

P7_TA(2014)0449 A7-0379/2013

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0133),

—  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 43, stk. 2, artikel 100, stk. 2, artikel 192, stk. 1, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7-0065/2013),

—  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til de begrundede udtalelser inden for rammerne af protokol nr. 2, som formanden har modtaget fra de nationale parlamenter, om, hvorvidt udkastet til retsakt overholder nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, fra hhv. Kongeriget Belgiens parlament, den tyske Forbundsdag, Førstekammeret og Andetkammeret i Irland, det litauiske parlament, Førstekammeret og Andetkammeret i Nederlandene, Andetkammeret i Polen, det finske parlament og det svenske parlament, som slår fast, at udkastet til retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

—  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. september 2013(1),

—  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 9. oktober 2013(2),

—  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

—  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Fiskeriudvalget (A7-0379/2013),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(3);

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om rammerne for maritim fysisk planlægning ▌

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/89/EU).

(1) EUT C 341 af 21.11.2013, s. 67. (2) EUT C 356 af 5.12.2013, s. 124. (3) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 12. december 2013 (Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0588).

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2015 (2014/2003(BUD))

P7_TA(2014)0450 A7-0277/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 36,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 27,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Unionen(4),

–  der henviser til samarbejdsaftalen af 5. februar 2014 mellem Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget,

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014(5),

–  der henviser til generalsekretærens beretning til Præsidiet med henblik på udarbejdelse af det foreløbige forslag til Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2015,

–  der henviser til det foreløbige forslag til budgetoverslag, udarbejdet af Præsidiet den 2. april 2014 i henhold til artikel 23, stk. 7 og artikel 79, stk. 1, i Europa-Parlamentets forretningsorden,

–  der henviser til sine holdninger af 11. marts 2014 om tilpasning med virkning fra den 11. marts 2014 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner(6),

–  der henviser til forslaget til budgetoverslag, opstillet af Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 79, stk. 2,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 79,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A7-0277/2014),

A.  der henviser til, at budgetproceduren for 2015 vil blive afviklet i et år med valg til Europa-Parlamentet, og at Parlamentets budgetoverslag for regnskabsåret 2015 vil blive vedtaget af det nuværende Parlament, mens det endelige budget vil blive vedtaget af det nye Parlament til efteråret;

B.  der henviser til, at det loft for udgiftsområde V (Administration), der er fastlagt i den nye flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020, er på 9 076 mio. EUR for budgettet for 2015; der henviser til, at delloftet for institutionernes samlede administrationsudgifter er sat til 7 351 mio. EUR;

C.  der henviser til, at generalsekretæren har foreslået følgende tre prioriteringer for regnskabsåret 2015: at mobilisere alle nødvendige ressourcer og al nødvendig støtte for at sætte medlemmerne af det nye Parlament i stand til at varetage deres mandat fuldt ud, at konsolidere og styrke strukturelle ændringer med henblik på at forbedre Parlamentets evne til at gøre brug af alle sine beføjelser og at sørge for de fornødne midler til gennemførelse af flerårige projekter;

D.  der henviser til, at generalsekretæren har foreslået videreførelse og yderligere styrkelse af de fire aktivitetsområder, der blev vedtaget efter høringen af Præsidiets og Budgetudvalgets fælles arbejdsgruppe om Parlamentets budget i 2014, nemlig styrkelse af uafhængig videnskabelig rådgivning, styrkelse af kontrolkapaciteten og forbedring af den logistiske og den lokale støtte til medlemmerne;

E.  der henviser til, at Parlamentet vil vedblive med åbent at udøve en høj grad af budgetansvar, ‑kontrol og ‑tilbageholdenhed, samtidig med at det vil tilstræbe at ramme den vanskelige balance mellem budgetdisciplin og strukturelle besparelser på den ene side og et samordnet effektivitetsfremstød på den anden side;

F.  der henviser til, at der uanset den begrænsede manøvremargen og behovet for at opveje besparelser på andre områder bør overvejes investeringer med henblik på at styrke Parlamentets institutionelle rolle og forbedre budgettets holdbarhed;

G.  der henviser til, at samarbejdet mellem Præsidiet og Budgetudvalget om Parlamentets budget har vist sin nytteværdi i forbindelse med den strukturelle reformproces, idet der er blevet peget på effektivitetsgevinster og besparelsesmuligheder i Parlamentets budget hele vejen igennem de årlige budgetprocedurer; der henviser til, at eventuelle besparelser, der berører Parlamentets og dets medlemmers arbejde, skal drøftes i de politiske grupper, og at der skal tages stilling til dem ved afstemning i plenarforsamlingen inden for rammerne af budgetproceduren;

H.  der henviser til, at den aftale, der blev indgået den 11. marts 2014, om tilpasning af vederlag og pensioner for 2011 og 2012 og dens indvirkning på Parlamentets budget for 2015, dukkede op som et nyt element i forhandlingerne i forligsfasen mellem Præsidiet og Budgetudvalget;

Den overordnede ramme og det samlede budget

1.   understreger, at der bør sikres et realistisk grundlag for 2015-budgettet, og at det bør være i overensstemmelse med principperne om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning; bemærker, at 2015 bliver et helt år for det nye Parlament;

2.  mener, at Parlamentets budget bør afspejle den aktuelle økonomiske situation, som borgerne i hele Unionen befinder sig i, såvel som de finanspolitiske begrænsninger, som mange medlemsstater står over for, hvoraf nogle gør sig kraftige bestræbelser på at skabe et mere holdbart grundlag for deres budgetter på lang sigt;

3.  understreger, at det er nødvendigt at sørge for et tilstrækkeligt niveau af ressourcer, hvis det nye Parlaments medlemmer skal kunne opfylde deres mandat, og hvis Parlamentets evne til at gøre brug af alle sine beføjelser skal styrkes;

4.  tilslutter sig prioriteringerne for regnskabsåret 2015 og understreger, at de er fuldt på linje med de prioriteringer, som generalsekretæren har foreslået, og som er blevet drøftet i Præsidiets og Budgetudvalgets fælles arbejdsgruppe; understreger, at disse reformer bør videreføres med henblik på at opnå betydelige effektivitetsgevinster og få frigjort ressourcer, uden at det går ud over lovgivningskvaliteten, budgetbeføjelserne og kontrolbeføjelserne, forbindelserne med de nationale parlamenter og kvaliteten af arbejdsvilkårene;

5.  minder om, at det foreløbige forslag til budgetoverslag for 2015, som det fremgår af generalsekretærens beretning, vedrører et beløb på 1 822 929 112 EUR (20,09 % af udgiftsområde V); tager forhøjelsen på 3,83 % i forhold til 2014-budgettet ad notam; bemærker, at 0,67 % af denne forhøjelse skyldes godtgørelsen til medlemmerne ved mandatophør, som er lovpligtige og obligatoriske udgifter, og 1,42 % til langsigtede investeringer i forbindelse med udvidelsen af KAD-Bygningen; bemærker, at stigningen for de øvrige udgiftsposter dermed svarer til +1,74 %;

6.  tager Parlamentets foreløbige forslag til budgetoverslag for regnskabsåret 2015 som vedtaget af Præsidiet den 2. april 2014 til efterretning; glæder sig over niveauet af det foreløbige forslag til budgetoverslag som vedtaget af Præsidiet, der ligger væsentligt under det oprindelige forslag; beklager imidlertid den langstrakte og vanskelige procedure;

7.  godkender budgetoverslaget for 2015 på 1 794 929 112 EUR, som svarer til en generel forhøjelse på 1,8 % i forhold til 2014-budgettet, og accepterer endvidere at medtage de obligatoriske ekstraordinære udgifter på 0,4 %, som hidrører fra den nye aftale om justeringskoefficienten for vederlag og pensioner, heri;

8.  mener, at der kan opnås yderligere besparelser, hvis der kastes et kritisk blik på budgetposterne for ikt, udgifterne til køretøjer og reserven til uforudsete udgifter;

9.  mener, at det nye Parlament vil få mulighed for at genoverveje og justere budgetprioriteringerne og træffe den endelige afgørelse i oktober 2014;

10.  anmoder generalsekretæren om inden behandlingen af budgettet at forelægge et overslag over de udgifter, der er forbundet med opførelsen af KAD-Bygningen i de kommende år, for at kunne forudse det korrekte beløb i 2015-budgettet; anmoder endvidere generalsekretæren om ved årets udgang at tage stilling til de midler fra 2014-budgettet, der ikke er blevet anvendt, og øremærke dem til KAD-projektet;

11.  understreger, at eftersom lovpligtige og obligatoriske udgifter såsom leje- og energiomkostninger og lønudgifter er underlagt årlige indeksreguleringer, er niveauet for de øvrige udgifter blevet reduceret i nominelle termer; bemærker, at dette har været muligt takket være de strukturelle reformer og besparelser, der er blevet opnået i tidligere år;

12.  opfordrer til, at de mulige besparelser, der er foreslået af Præsidiets og Budgetudvalgets fælles arbejdsgruppe, undersøges nærmere med henblik på at generere væsentlige organisatoriske besparelser, f.eks. mulighederne for interinstitutionelt samarbejde mellem Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, som afspejler viljen til at styrke Parlamentets og de to rådgivende udvalgs institutionelle, politiske og lovgivningsmæssige rolle; bemærker, at udvalgenes centrale politiske arbejde bør kunne forbedres gennem en omstrukturering af deres oversættelsestjeneste, ligesom den nye forskningstjeneste for medlemmerne bør kunne styrkes; understreger, at Parlamentet i henhold til denne organisatoriske reform kan blive fast leverandør af tolkning i de to udvalg; støtter tanken om at tilbyde tolkningskapacitet til andre institutioner uden for spidsbelastningsperioderne;

13.  noterer sig den interinstitutionelle samarbejdsaftale mellem Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, der blev undertegnet den 5. februar 2014; anmoder om, at Budgetudvalget forsynes med detaljerede oplysninger om den finansielle virkning og fremskridtene med gennemførelsen af denne aftale senest i begyndelsen af 2015 med henblik på forberedelsen af budgetoverslaget for 2016;

14.  påskønner interne foranstaltninger, der skal føre til effektivitetsbesparelser i Parlamentets budget, f.eks. udviklingen af en ordning for oversættelser baseret på anmodninger fra medlemmerne i forbindelse med ændringsforslag på udvalgsplan, en ordning for tolkning efter anmodning på andre møder end plenarmøder, gennemførelsen af et papirløst Parlament, forslag om en mere effektiv struktur for Parlamentets arbejdsrytme og migration fra Streamline til Sysper2-systemet;

15.  understreger, at de lovpligtige og obligatoriske udgifter, der er nødvendige for 2015, skal dækkes; mener, at en endelig afgørelse først kan træffes i den nye valgperiode i efteråret, når man har kendskab til de præcise beløb;

Særlige spørgsmål

16.  understreger, at de strukturelle økonomiske foranstaltninger, der er truffet i den syvende valgperiode, har ført til betydelige besparelser i Parlamentets budget, f.eks. 15 mio. EUR respektive 10 mio. EUR til henholdsvis tolkning og oversættelse, yderligere 4 mio. EUR til rejseudgifter og 28 mio. EUR i rentebesparelser via forfinansiering af bygninger; bemærker, at der forventes yderligere besparelser i 2015, bl.a. 1,9 mio. EUR i forbindelse med overflytningen af forvaltningen af medlemmernes pensioner til Kommissionen og 1,5 mio. EUR på bygninger;

17.  fremhæver, at den institutionelle tilbageholdenhed i den syvende valgperiode, når der tages højde for de relevante inflationsrater, har medført en reduktion af Parlamentets budget i faste priser i 2012 og 2014; bemærker, at hvis ekstraordinære og ikke-tilbagevendende udgifter i forbindelse med f.eks. Unionens udvidelse og andre udgifter knyttet til Lissabontraktatens ikrafttræden, valget til Europa-Parlamentet og finansieringen af byggeprojekter trækkes ud, ses der et fald i fem ud af seks år (2009, 2011, 2012, 2013 og 2014); understreger desuden, at medlemmernes godtgørelser har været indefrosset siden 2011, at rejseudgifterne for medlemmer og personale er blevet reduceret med 5 %, og at godtgørelserne ved tjenesterejser ikke er blevet pristalsreguleret siden 2007;

18.  tager generalsekretærens notat fra november 2013 om gennemførelsen af personalevedtægterne og reformen og revisionen af de bestemmelser og procedurer, der følger heraf, med i sine betragtninger; fastholder, at bestemmelserne om forældreorlov skal gennemføres korrekt;

19.  noterer sig under henvisning til sin ovennævnte beslutning af 23. oktober 2013 om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, at Parlamentets generalsekretariat for at opnå den årlige personalereduktion på 1 % vil skære i antallet af medarbejdere, og at alle nye opgaver vil blive varetaget af til rådighed værende menneskelige ressourcer og ved omorganisering;

20.  gentager, at Parlamentet er ansvarligt for at handle bæredygtigt; glæder sig over de bestræbelser, der er gjort for at opnå et papirløst miljø, og det løbende, værdifulde arbejde, der gøres via EMAS-tilgangen; mener, at der er behov for fortsat støtte til EMAS-processen;

21.  henviser til konklusionerne fra Præsidiets og Budgetudvalgets fælles arbejdsgruppe med hensyn til gennemførelse af strukturelle og organisatoriske reformer; bemærker i den forbindelse, at tilvejebringelsen af uafhængig videnskabelig rådgivning, mulighederne for at udøve kontrol samt støtten til medlemmerne bør forbedres yderligere for at styrke det arbejde, der påhviler Parlamentet som institution med lovgivende og demokratiske kontrolbeføjelser; understreger, at disse målsætninger skal gennemføres på en økonomisk ansvarlig måde, og at generalsekretæren bør fastlægge en klar og detaljeret plan, der skal forelægges Budgetudvalget, for, hvorledes disse målsætninger skal opfyldes, og for deres indvirkning på budgettet, før Parlamentets behandling af budgettet for 2015;

22.  beklager fastfrysningen af bevillingerne til de politiske grupper; de politiske grupper er uundværlige bidragsydere til Parlamentets lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige arbejde og udøvelsen af dets kontrolbeføjelser;

23.  understreger, at den fælles arbejdsgruppe med henblik på udviklingen af disse fire aktivitetsområder på en økonomisk ansvarlig måde har peget på syv områder, hvor Parlamentet kan forbedre sin effektivitet:

24.  minder i erkendelse af betydningen af effektivitet og omkostningseffektivitet på tolkningsområdet om, at disse aspekter ikke må være til hinder for, at direkte transmitterede og til rådighed værende oplysninger er tilgængelige i hele Unionen, i betragtning af at flersprogethed og tolkning til webstreaming og gennemsigtighed i Parlamentet er afgørende for offentligheden og dermed også for Parlamentets medlemmer;

25.  mener, at visse udgifter til ikt, som medlemmerne har direkte gavn af, kunne finansieres via medlemmernes godtgørelse for generelle udgifter;

26.  gentager, at langsigtede investeringer såsom Parlamentets byggeprojekter skal behandles med omhu og i åbenhed; insisterer på en stram omkostningsforvaltning, projektplanlægning og kontrol; gentager sin opfordring til en gennemsigtig beslutningsproces inden for bygningspolitikken baseret på tidlig information; opfordrer til, at Budgetudvalget senest i august 2014 forelægges en grundig analyse og en ajourføring af Parlamentets ejendomspolitik, som Præsidiet vedtog i marts 2010, og et overblik over de investeringer, der er foretaget årligt i forbindelse med hver enkelt ejendom i valgperioden 2009-2014; gentager sit krav om præcise informationer hver sjette måned om udviklingen i byggeprojekter og deres finansielle følger;

27.  tager til efterretning, at Huset for Europæisk Historie forventes at slå dørene op i 2015; forventer, at der i god tid inden Parlamentets behandling heraf i efteråret 2014 vil blive forelagt ajourførte oplysninger om status for projektets forløb fra generalsekretæren og Præsidiet; gentager, at den endelige opgørelse over omkostningerne ikke bør overstige de tal, der er opstillet i forretningsplanen for projektet;

28.  minder om, at Præsidiet den 10. juni 2013 vedtog generalsekretærens forslag om omgående og gradvise foranstaltninger til modernisering af Parlamentets cateringpolitik for 2014-2019; opfordrer derfor Præsidiet til i rette tid med henblik på forberedelserne til Parlamentets behandling af budgettet for 2015 at forelægge Budgetudvalget en klar vurdering af eventuelle indvirkninger af denne reform på 2015-budgettet og videre frem;

29.  opfordrer generalsekretæren til inden foråret 2015 at aflægge beretning til Budgetudvalget om gennemførelsen og de finansielle virkninger af det nye overordnede sikkerhedskoncept; anmoder om detaljerede oplysninger om de finansielle virkninger af oprettelsen af det nye Generaldirektorat for Sikkerhed i 2013; efterlyser oplysninger om de finansielle virkninger af de interinstitutionelle aftaler om administrativt samarbejde på sikkerhedsområdet;

30.  noterer sig oprettelsen af det nye Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning den 1. november 2013; minder om, at det blev oprettet på en budgetneutral måde ved omorganisering af GD Ledelsestjenesterne og GD Interne Politikker, og at det nye generaldirektorat hverken vil kræve nye menneskelige eller finansielle ressourcer i 2015; kræver oplysninger om antallet af stillinger i det nye direktorat i august-september 2014, herunder planlagte overførsler af stillinger fra de to rådgivende EU-udvalg sammenlignet med situationen i januar 2014, og anmoder om en opgørelse over, hvordan dets ressourcer med hensyn til ekstern ekspertise skal anvendes, som bør forelægges for Budgetudvalget tids nok til forberedelsen af Parlamentets behandling af budgettet for 2015;

Afsluttende bemærkninger

31.  vedtager budgetoverslaget for regnskabsåret 2015;

o
o   o

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og budgetoverslaget til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (4) EUT L 287 af 29.10.2013, s. 15. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0437. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0186 og P7_TA(2014)0187.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse bestemmelser om søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceregler (COM(2013)0404 – C7-0170/2013 – 2013/0185(COD))

P7_TA(2014)0451 A7-0089/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0404),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 103 og 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0170/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. oktober 2013(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 26. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Retsudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0089/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om visse bestemmelser om søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceregler

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv 2014/104/EU).

(1) EUT C 67 af 6.3.2014, s. 83.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald (COM(2013)0516 – C7-0217/2013 – 2013/0239(COD))

P7_TA(2014)0452 A7-0069/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0516),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0217/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2013(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 30. januar 2014(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 12. marts 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0069/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

3.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 660/2014).

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen agter at benytte sig af sin beføjelse til at vedtage vejledning, herunder om risikovurderinger til inspektionsplaner og om nødvendigt om elektronisk dataudveksling.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT. (2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nye psykoaktive stoffer (COM(2013)0619 – C7-0272/2013 – 2013/0305(COD))

P7_TA(2014)0453 A7-0172/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0619),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0272/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Det Forenede Kongeriges Underhus og af Det Forenede Kongeriges Overhus, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 21. januar 2014(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0172/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om nye psykoaktive stoffer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Nye psykoaktive stoffer, som har talrige kommercielle og industrielle anvendelser samt videnskabelige anvendelser, kan udgøre sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, når de forbruges af mennesker.

(2)  I de senere år har medlemsstaterne indberettet et stigende antal nye psykoaktive stoffer via mekanismen for hurtig udveksling af oplysninger etableret ved fælles aktion 97/396/RIA(4), som blev yderligere styrket ved Rådets afgørelse 2005/387/RIA(5). Et stort flertal af disse nye psykoaktive stoffer blev indberettet af mere end en medlemsstat. Mange af disse nye psykoaktive stoffer blev solgt til forbrugere uden korrekt mærkning og brugsanvisning.

(3)  Medlemsstaternes kompetente offentlige myndigheder indfører forskellige restriktive foranstaltninger vedrørende disse nye psykoaktive stoffer for at håndtere de risici, de udgør eller kan udgøre, når de forbruges. Da nye psykoaktive stoffer ofte bruges til videnskabelige forsknings- og udviklingsformål og produktion af forskellige varer eller andre stoffer, som bruges til fremstilling af varer, f.eks. lægemidler, industrielle opløsningsmidler, rengøringsmidler, varer i den højteknologiske industri, kan indførelse af restriktioner for adgang til disse stoffer til denne anvendelse få betydelige virkninger for de økonomiske aktører og ødelægge deres virksomhed på det indre marked samt hindre bæredygtig videnskabelig forskning og udvikling. [Ændring 1]

(4)  Det stigende antal nye psykoaktive stoffer, der udbydes på det indre marked, deres stadig større diversitet, deres hastige fremkomst på markedet, de forskellige risici, de udgør, når de forbruges af mennesker, og det stigende antal forbrugere, samt manglen på generel offentlig viden om og kendskab til de risici, der er forbundet med forbrug heraf, udfordrer de offentlige myndigheders kapacitet, når det drejer sig om effektivt at beskytte den offentlige sundhed og sikkerhed, uden at hindre det indre marked i at fungere. [Ændring 2]

(5)  På grund af de meget Da forholdene og omstændighederne omkring psykoaktive stoffer er forskellige i medlemsstaterne, er de restriktive foranstaltninger, der træffes i medlemsstaterne, skal tilsvarende forskellige, hvorfor de økonomiske aktører, der anvender disse stoffer til produktion af forskellige varer, for det samme nye psykoaktive stof skal opfylde forskellige krav, f.eks. forudgående eksportanmeldelse, eksporttilladelse eller import- og eksportlicenser. Forskellene mellem medlemsstaternes love og administrative bestemmelser vedrørende nye psykoaktive stoffer hindrer kan derfor potentielt i et vist omfang hindre det indre marked i at fungere, idet de skaber handelshindringer, opdeler markedet og skaber retsusikkerhed og ulige konkurrencevilkår for økonomiske operatører og gør det vanskeligt vanskeligere for virksomheder at drive handel på det indre marked. [Ændring 3]

(6)  Restriktive foranstaltninger medfører kan ikke kun medføre handelshindringer for nye psykoaktive stoffer, der alle har kommercielle, industrielle eller videnskabelige anvendelser, men kan også hindre udvikling af sådanne anvendelser og skabe handelshindringer for økonomiske aktører, der forsøger at udvikle sådanne anvendelser, ved at gøre adgangen til disse nye psykoaktive stoffer vanskeligere. [Ændring 4]

(7)  Forskellene mellem de forskellige restriktive foranstaltninger for nye psykoaktive stoffer, og som er helt rimelige, da de svarer til den enkelte medlemsstats særlige forhold med hensyn til psykoaktive stoffer, kan også betyde, at nye skadelige psykoaktive stoffer flyttes mellem medlemsstaterne, hvilket hæmmer bestræbelserne på at begrænse forbrugernes adgang til disse stoffer og underminerer forbrugerbeskyttelsen i hele Unionen, hvis udvekslingen og koordineringen af oplysninger mellem medlemsstaterne ikke styrkes. [Ændring 5]

(7a)  Forskellene fremmer ulovlig handel via kriminelle netværk og navnlig organiseret kriminalitet. [Ændring 6]

(8)  Sådanne forskelle må forventes at stige fortsætte, hvis medlemsstaterne fortsætter med at anvende anvender forskellige strategier til at takle udfordringerne i forbindelse med nye psykoaktive stoffer. Handelshindringer og opdeling af markedet, manglende retssikkerhed og ulige konkurrencevilkår forventes at blive forværret fortsætte og yderligere hindre det indre marked i at fungere, hvis ikke medlemsstaterne koordinerer og samarbejder mere effektivt. [Ændring 7]

(9)  Disse Hvis der konstateres hindringer for det indre markeds funktion, bør fjernes de tackles, og i den henseende bør der ske en tilnærmelse af reglerne for nye psykoaktive stoffer, der giver anledning til bekymring i hele Unionen, samtidig med at der sikres et højt beskyttelsesniveau for sundhed, sikkerhed og forbrugerbeskyttelse samt fleksibilitet, så medlemsstaterne kan reagere på lokale forhold. [Ændring 8]

(10)  Der bør sikres fri bevægelighed i Unionen for nye psykoaktive stoffer og blandinger, når der er tale om kommercielle og industrielle anvendelser og videnskabelig forskning og udvikling. Denne forordning bør fastsætte regler for indførelse af restriktioner for den frie bevægelighed udført af behørigt autoriserede personer i virksomheder, der er direkte under de statslige myndigheders kontrol eller særligt godkendt af dem. [Ændring 9]

(11)  Nye psykoaktive stoffer, der udgør sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici i Unionen, bør håndteres på EU-niveau. Foranstaltninger vedrørende nye psykoaktive stoffer inden for rammerne af denne forordning bør bidrage til at sikre et højt beskyttelsesniveau som fastslået i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(12)  Denne forordning bør ikke finde anvendelse på narkotikaprækursorer, da ulovlig anvendelse af disse kemiske stoffer med henblik på fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer er reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004(6) og Rådets forordning (EF) nr. 111/2005(7).

(13)  Alle EU-foranstaltninger om nye psykoaktive stoffer bør baseres på videnskabelig dokumentation og underkastes en særlig procedure. På grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne bør der udarbejdes en rapport om nye psykoaktive stoffer, der giver anledning til bekymring i hele Unionen. Rapporten bør anføre, om det er nødvendigt at foretage en risikovurdering. Efter risikovurderingen bør Kommissionen beslutte, om de nye psykoaktive stoffer bør underkastes restriktive foranstaltninger. Hvis stofferne udgør en umiddelbar risiko for den offentlige sundhed, bør Kommissionen underkaste dem midlertidige forbrugermarkedrestriktioner inden afslutningen af risikovurderingen. Hvis der fremkommer nye oplysninger om et nyt psykoaktivt stof, bør Kommissionen revurdere risikoniveauet. Rapporter om nye psykoaktive stoffer bør offentliggøres.

(14)  Der bør ikke foretages en risikovurdering inden for rammerne af denne forordning vedrørende et nyt psykoaktivt stof, hvis det er omfattet af en vurdering i henhold til international ret, eller hvis det er et aktivt stof i et lægemiddel eller et veterinærlægemiddel, medmindre der på EU-plan foreligger tilstrækkelige data til at indikere, at der er behov for en fælles rapport fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) og Europol. [Ændring 10]

(15)  Når det nye psykoaktive stof, om hvilket der er udarbejdet en rapport, er et aktivt stof i et lægemiddel eller et veterinærlægemiddel, bør Kommissionen sammen med Det Europæiske Lægemiddelagentur vurdere, om der er behov for yderligere foranstaltninger.

(16)  De foranstaltninger, der træffes om nye psykoaktive stoffer på EU-niveau, bør stå i et rimeligt forhold til de sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, de udgør.

(17)  Visse nye psykoaktive stoffer udgør umiddelbare risici for den offentlige sundhed, der kræver øjeblikkelig handling. Derfor bør forbrugernes adgang til disse stoffer begrænses i et givet tidsrum, mens der foretages en risikovurdering, og indtil risikoniveauet for et nyt psykoaktivt stof er blevet fastlagt, og indtil en beslutning, der indfører permanente foranstaltninger, er trådt i kraft, hvis der er grundlag herfor. [Ændring 11]

(18)  Der bør På grundlag af eksisterende dokumentation og forud fastlagte kriterier bør der ikke indføres restriktive foranstaltninger på EU-niveau for nye psykoaktive stoffer på EU-niveau, der udgør en lav sundhedsmæssig, social og sikkerhedsmæssig risiko, men medlemsstaterne kan indføre yderligere foranstaltninger, der anses for passende eller nødvendige, afhængigt af de konkrete risici, som et stof udgør i deres område, og som tager de nationale forhold og enhver social, økonomisk, juridisk, administrativ eller anden faktor, de måtte anse for at være relevant, i betragtning. [Ændring 12]

(19)  Disse På grundlag af eksisterende dokumentation og forud fastslagte kriterier bør nye psykoaktive stoffer, der udgør en moderat sundhedsmæssig, social og sikkerhedsmæssig risiko, ikke være til rådighed for forbrugerne. [Ændring 13]

(20)  Disse På grundlag af eksisterende dokumentation og forud fastslagte kriterier bør nye psykoaktive stoffer, der udgør en alvorlig sundhedsmæssig, social og sikkerhedsmæssig risiko, bør ikke være til rådighed på markedet. [Ændring 14]

(21)  Denne forordning bør give mulighed for undtagelser for at sikre beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed, fremme videnskabelig forskning og udvikling og tillade anvendelse af nye psykoaktive stoffer i industrien, forudsat at de ikke forventes at have bivirkninger, og at de ikke kan misbruges eller genanvendes. [Ændring 15]

(21a)  Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger for at forhindre spredning til det illegale marked af nye psykoaktive stoffer, der anvendes til forskning og udvikling eller til andre godkendte anvendelser. [Ændring 16]

(22)  For at sikre en effektiv gennemførelse af denne forordning bør medlemsstaterne fastsætte regler for de sanktioner, der finder anvendelse på overtrædelser af restriktive foranstaltninger. Sådanne sanktioner bør være effektive, proportionelle og afskrækkende.

(23)  EONN, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006(8) bør have en central rolle i udvekslingen og koordineringen af oplysninger om nye psykoaktive stoffer og vurderingen af de sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, de udgør. Eftersom centret i henhold til denne forordnings anvendelsesområde forventes at indsamle og håndtere stadig flere oplysninger, bør der fastlægges og ydes særlig støtte. [Ændring 17]

(24)  Mekanismen for udveksling af oplysninger om nye psykoaktive stoffer (Unionens tidlige varslingssystem for nye aktive psykoaktive stoffer (i det følgende benævnt "EWS")) har vist sig at være et nyttigt redskab til udveksling af oplysninger om nye psykoaktive stoffer, nye tendenser i brugen af psykoaktive stoffer, der er undergivet kontrol, og dertil knyttede offentlige sundhedsadvarsler. Denne mekanisme bør styrkes yderligere For at give mulighed for et mere effektivt svar på den hurtige fremkomst og udbredelse af nye psykoaktive stoffer i Unionen bør mekanismen fastholdes og udvikles yderligere, navnlig med hensyn til indsamlingen og forvaltningen af data om påvisning og identifikation af nye psykoaktive stoffer, bivirkninger forbundet med brugen samt involveringen af kriminelle grupper på markedet ved hjælp af Unionens nye database over psykoaktive stoffer (Den europæiske database over nye narkotiske stoffer). Medierne, navnlig den videnskabelige og lægevidenskabelige litteratur, kan være en vigtig kilde til information om rapporter om tilfælde af bivirkninger. For at sikre en effektiv rapportering bør EONN overvåge alle nye psykoaktive stoffer og lægge disse oplysninger ind i den europæiske database over nye narkotiske stoffer. Datasæt, der er vigtige for denne forordnings funktion, omfatter data om påvisning og identifikation af nye psykoaktive stoffer, bivirkninger forbundet med brugen og involveringen af kriminelle grupper på markedet. Der bør defineres et basisdatasæt. Basisdatasættet bør revideres regelmæssigt for at sikre, at det afspejler de oplysninger, der er nødvendige, for at forordningen fungerer effektivt. Mistanke om alvorlige bivirkninger, herunder bivirkninger med dødelig udgang, bør være underlagt hurtig indberetning. [Ændring 18]

(24a)  For at sikre, at medlemsstaterne kan modtage, få samtidig adgang til og udveksle oplysninger om nye psykoaktive stoffer i Unionen, bør medlemsstaterne, EONN, Europol og Kommissionen have fuld og permanent adgang til den europæiske database over narkotiske stoffer. [Ændring 19]

(24b)  EONN bør udstede sundhedsadvarsler til alle medlemsstater gennem systemet for hurtig udveksling af oplysninger om nye psykoaktive stoffer, hvis det nye psykoaktive stof på grundlag af de modtagne oplysninger herom forekommer at udgøre en risiko for den offentlige sundhed. Disse sundhedsadvarsler bør også indeholde oplysninger om foranstaltninger til forebyggelse, behandling og risikobegrænsning, der kunne træffes for at imødegå risikoen forbundet med stoffet. [Ændring 20]

(24c)  Af hensyn til beskyttelse af folkesundheden bør EONN's og Europols EWS-aktiviteter sikres tilstrækkelig finansiering. [Ændring 21]

(25)  Oplysninger fra medlemsstaterne har afgørende betydning for effektive procedurer, der kan føre til en beslutning om at indføre markedsrestriktioner for nye psykoaktive stoffer. Medlemsstaterne bør derfor regelmæssigt overvåge og indsamle data om fremkomsten af og anvendelsen af alle nye psykoaktive stoffer, relaterede sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige og sociale problemer og politiske initiativer inden for rammerne af EONN's indsamling af oplysninger for de vigtigste epidemiologiske indikatorer og andre relevante oplysninger. Disse oplysninger bør udveksles, navnlig med EONN, Europol og Kommissionen. [Ændring 22]

(25a)  Oplysninger om et nyt psykoaktivt stof givet af og udvekslet blandt medlemsstaterne er afgørende for deres nationale sundhedspolitikker, både med hensyn til forebyggelse af narkotikamisbrug og behandling af brugere af psykoaktive stoffer i rehabiliteringssystemet. Medlemsstaterne bør udnytte alle tilgængelige oplysninger effektivt og overvåge den relevante udvikling. [Ændring 23]

(26)  Manglende kapacitet til at identificere og foregribe fremkomst og udbredelse af nye psykoaktive stoffer og manglende oplysninger om deres sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici hindrer en effektiv reaktion. Der bør derfor på EU- og nationalt niveau ydes støtte og nødvendige ressourcer til at fremme regelmæssig og systematisk samarbejde mellem EONN, nationale kontaktpunkter, repræsentanter fra sundhedsvæsenet og retshåndhævelsesmyndigheder på nationalt og regionalt niveau, forskningsinstitutter og kriminaltekniske laboratorier med den relevante ekspertise for at øge muligheden for effektivt at vurdere og håndtere nye psykoaktive stoffer. [Ændring 24]

(26a)  Der bør iværksættes passende sikkerhedsforanstaltninger, såsom anonymisering af data, for at sikre et højt beskyttelsesniveau af personoplysninger, navnlig når følsomme data indsamles og deles. [Ændring 25]

(27)  De procedurer for udveksling af oplysninger, risikovurdering og vedtagelse af midlertidige og permanente restriktive foranstaltninger vedrørende nye psykoaktive stoffer, der indføres ved denne forordning, bør give mulighed for hurtig handling. Markedsrestriktioner bør kunne vedtages straks, senest otte uger fra modtagelsen af den fælles rapport eller risikovurderingsrapporten.

(28)  Så længe Unionen ikke har vedtaget foranstaltninger, der underkaster et nyt psykoaktivt stof en markedsrestriktion i henhold til denne forordning, kan medlemsstaterne vedtage tekniske forskrifter om det nye psykoaktive stof i henhold til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF(9). For at sikre det indre markeds enhed og forebygge fremkomsten af uberettigede handelshindringer bør medlemsstaterne straks meddele Kommissionen eventuelle udkast til tekniske forskrifter vedrørende nye psykoaktive stoffer i overensstemmelse med den procedure, der er foreskrevet i direktiv 98/34/EF.

(28a)  Børn og unge er særlig sårbare over for farerne ved disse nye stoffer, og de risici, disse udgør, er i vidt omfang ukendte. [Ændring 26]

(29)  Forebyggelse, tidlig påvisning og indgriben, behandling risikobegrænsning samt risiko- og skadesbegrænsning er vigtige foranstaltninger med henblik på at håndtere den stigende anvendelse af nye psykoaktive stoffer og deres potentielle risici. Medlemsstaterne bør forbedre adgangen til og effektiviteten af ​​forebyggende programmer samt øge bevidstheden om risikoen ved brug af de nye psykoaktive stoffer og følgerne heraf. Med henblik herpå skal forebyggelsesforanstaltningerne omfatte tidlig påvisning og indgriben, fremme af sund livsstil samt målrettet forebyggelse, der også er henvendt til familier og samfund. Internettet, som er en af de vigtigste og hurtigst voksende distributionskanaler for reklamering for og salg af nye psykoaktive stoffer, bør bruges til at formidle oplysninger om de sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, de udgør, og forhindre forkert brug og misbrug. Oplysning af børn, teenagere og unge om risiciene er afgørende og kan ske i skole- og uddannelsessystemet. [Ændring 27]

(29a)  Kommissionen og medlemsstaterne bør endvidere fremme uddannelses- og oplysningsaktiviteter, der er rettet imod de sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, som er forbundet med forkert brug og misbrug af nye psykoaktive stoffer. [Ændring 28]

(30)  Lægemidler og veterinærlægemidler behandles i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF(10), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF (11) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004(12). Brug eller misbrug bør derfor ikke være omfattet af denne forordning.

(30a)  Beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tildeles Kommissionen for så vidt angår ændring af kriterierne for lave, moderate og svære risici ved stoffer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 29]

(31)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af midlertidige og permanente markedsrestriktioner bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(13).

(32)  Kommissionen bør i behørigt begrundede særligt hastende tilfælde vedtage gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, når der sker en hurtig stigning i antallet af medlemsstaternes indberettede dødsfald og tilfælde med store konsekvenser for helbredet eller hændelser, der udgør en stor sundhedstrussel, i forbindelse med forbrug af de omhandlede nye psykoaktive stoffer. [Ændring 30]

(33)  Kommissionen bør ved anvendelsen af denne forordning høre medlemsstaternes eksperter, relevante EU-agenturer, navnlig EONN, civilsamfundet, økonomiske aktører og alle andre relevante interessenter. [Ændring 31]

(34)  Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af den påtænkte foranstaltnings virkning bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre end, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(35)  For at fastsætte ensartede regler, sikre klare begreber og procedurer og skabe retssikkerhed for de økonomiske aktører er en forordning det rette instrument.

(36)  Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder frihed til at oprette og drive egen virksomhed, ejendomsret og adgang til effektive retsmidler, forebyggende sundhedspleje og lægebehandling [Ændring 32] —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

Formål - Anvendelsesområde - Definitioner

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.  Denne forordning fastsætter regler for restriktioner for den frie bevægelighed for nye psykoaktive stoffer på det indre marked. I den henseende indføres der en mekanisme til udveksling af oplysninger, en procedure for risikovurdering og en procedure for indførelse af markedsrestriktioner for nye psykoaktive stoffer på EU-niveau.

2.  Denne forordning finder ikke anvendelse på registrerede stoffer, jf. forordning (EF) nr. 273/2004 og forordning (EF) nr. 111/2005.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)  "nyt psykoaktivt stof": et naturligt eller syntetisk stof, som når det forbruges af mennesker, kan fremkalde en stimulation eller en depression af det centrale nervesystem, der giver hallucinationer, ændringer i det motoriske system og ændret dømmekraft, adfærd, opfattelse, opmærksomhed eller humør, som hvad enten det er beregnet til menneskeligt forbrug, eller som kan indtages af mennesker, selv om det ikke er hensigten, med det formål at frembringe en eller flere af ovennævnte virkninger, som hverken er kontrolleret inden for rammerne af FN’s enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen fra 1972, eller konventionen af 1971 om psykotrope stoffer; det udelukker alkohol, koffein og tobak samt tobaksprodukter i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer(14) [Ændring 33]

b)  "blanding": en blanding eller opløsning, der indeholder et eller flere nye psykoaktive stoffer

c)  "lægemiddel": ethvert produkt som defineret i artikel 1, nr. 2), i direktiv 2001/83/EF

d)  "veterinærlægemiddel": ethvert produkt som defineret i artikel 1, nr. 2), i direktiv 2001/82/EF

e)  "markedsføringstilladelse": tilladelse til at markedsføre et lægemiddel eller et veterinærlægemiddel, jf. direktiv 2001/83/EF, direktiv 2001/82/EF eller forordning (EF) nr. 726/2004

f)  "gøre tilgængelig på markedet": enhver levering af nye psykoaktive stoffer med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag

g)  "forbruger": en fysisk person, der handler uden for sin virksomhed som handlende, erhvervsdrivende eller udøver af et liberalt erhverv

h)  "handelsmæssig og industriel anvendelse": fremstilling, forarbejdning, formulering, lagring, blanding, produktion og salg til fysiske og juridiske personer, som ikke er forbrugere

i)  "videnskabelig forskning og udvikling": videnskabelige forsøg, analyser eller forskning udført under streng kontrol, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006(15)

j)  "FN-system: Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Kommissionen for Narkotiske Midler (CND) og FN’s Økonomiske og Sociale Råd, der handler i overensstemmelse med deres respektive ansvar som beskrevet i artikel 3 i FN’s enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen fra 1972, eller konventionen af 1971 om psykotrope stoffer.

KAPITEL II

Fri bevægelighed

Artikel 3

Fri bevægelighed

Der bør sikres fri bevægelighed i Unionen for nye psykoaktive stoffer og blandinger, når der er tale om kommercielle og industrielle anvendelser og videnskabelig forskning og udvikling.

Artikel 4

Forebyggelse af hindringer for fri bevægelighed

Hvis Unionen ikke har vedtaget foranstaltninger, der underkaster et nyt psykoaktivt stof en markedsrestriktion i henhold til denne forordning, eller når Kommissionen ikke har vedtaget en begrænsende foranstaltning i henhold til artikel 11, kan medlemsstaterne vedtage tekniske forskrifter for sådanne nye psykoaktive stoffer i medfør af direktiv 98/34/EF. [Ændring 34]

Medlemsstaterne skal straks meddele Kommissionen sådanne tekniske forskrifter for nye psykoaktive stoffer i medfør af direktiv 98/34/EF.

KAPITEL III

Udveksling og indsamling af oplysninger

Artikel 5

Udveksling af oplysninger

Nationale Hvis en medlemsstat råder over oplysninger om et tilsyneladende nyt psykoaktivt stof eller en blanding, skal de nationale kontaktpunkter inden for Det Europæiske Informationsnet for Narkotika og Narkotikamisbrug (Reitoxnettet) og de nationale Europolenheder fremlægger inden for en rimelig tidsfrist indsamle og fremlægge oplysninger for EONN og Europol om påvisning og identifikation, forbrug og dets mønstre, alvorlig forgiftning og dødsfald, eventuelle risici samt toksicitetsniveauet, data vedrørende fremstilling, ekstraktion, import, handel, distribution og distributionskanaler, ulovlig handel, kommerciel og videnskabelig anvendelse af stoffer, der forekommer at være nye psykoaktive stoffer eller blandinger.

EONN og Europol meddeler straks oplysningerne til Reitoxnettet og de nationale Europolenheder og Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Ordningen for udveksling af information (det tidlige varslingssystem) skal vedligeholdes og videreudvikles, navnlig med hensyn til indsamling og forvaltning af data om påvisning og identifikation af nye psykoaktive stoffer, for at muliggøre et mere effektivt svar på den hurtige fremkomst og spredning af nye psykoaktive stoffer i hele Unionen. [Ændring 35]

Artikel 6

Fælles rapport

1.  Finder EONN og Europol eller Kommissionen, at de oplysninger, flere medlemsstater har fremlagt om et nyt psykoaktivt stof, giver anledning til bekymring i Unionen på grund af de sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, det nye psykoaktive stof udgør, eller på grundlag af en begrundet anmodning fra flere medlemsstater, udarbejder EONN og Europol en fælles rapport om det nye psykoaktive stof.

2.  Den fælles rapport skal indeholde følgende oplysninger:

a)  de risici, det nye psykoaktive stof udgør, når det forbruges af mennesker, herunder når det forbruges sammen med andre stoffer, og risikoniveauet for den offentlige sundhed, jf. artikel 9, stk. 1

b)  det nye psykoaktive stofs kemiske og fysiske identitet, metoderne og eventuelt de kemiske prækursorer, der er anvendt til dets fremstilling eller ekstraktion, og andre nye psykoaktive stoffer med lignende kemisk struktur, der er dukket op, eller som med rimelighed kan forventes at dukke op, baseret på videnskabelig vurdering

c)  den kommercielle og industrielle anvendelse af det nye psykoaktive stof og dets anvendelse med henblik på videnskabelig forskning og udvikling

d)  humanmedicinsk og veterinærmedicinsk anvendelse af det nye psykoaktive stof, herunder som et aktivt stof i et lægemiddel eller et veterinærmedicinsk produkt

e)  oplysninger om, hvorvidt kriminelle grupper er involveret i fremstillingen og distributionen af eller handlen med det nye psykoaktive stof, og om eventuel anvendelse af det nye psykoaktive stof til fremstilling af narkotika eller psykotrope stoffer

f)  hvorvidt det nye psykoaktive stof på nuværende tidspunkt er ved at blive vurderet eller er blevet vurderet af FN-systemet

g)  hvorvidt det nye psykoaktive stof er omfattet af restriktive foranstaltninger i medlemsstaterne

h)  oplysninger om eksisterende forebyggelse og behandling med henblik på at håndtere virkningerne af brugen af det nye psykoaktive stof.

3.  EONN og Europol anmoder de nationale kontaktpunkter og de nationale Europolenheder om at fremskaffe yderligere oplysninger om det nye psykoaktive stof. De fremskaffer disse oplysninger inden for en frist på fire uger fra modtagelsen af anmodningen.

4.  EONN og Europol anmoder Det Europæiske Lægemiddelagentur, som skal rådføre sig med de kompetente lægemiddelsmyndigheder i medlemsstaterne, om at fremskaffe oplysninger om, hvorvidt det nye psykoaktive stof i Unionen eller i en medlemsstat er:

a)  et aktivt stof i et lægemiddel eller et veterinærmedicinsk produkt, der er omfattet af en markedsføringstilladelse

b)  et aktivt stof i et lægemiddel eller et veterinærmedicinsk produkt, der er omfattet af en ansøgning om en markedsføringstilladelse

c)  et aktivt stof i et lægemiddel eller et veterinærmedicinsk produkt, der er omfattet af en markedsføringstilladelse, men markedsføringstilladelsen er blevet suspenderet af den kompetente myndighed

d)  et aktivt stof i et ulovligt lægemiddel i henhold til artikel 5 i direktiv 2001/83/EF eller i et veterinærlægemiddel, som tilberedes på bestilling af en person, der er bemyndiget hertil i henhold til national lovgivning, jf. artikel 10, litra c), i direktiv 2001/82/EF.

Medlemsstaterne fremlægger ovennævnte oplysninger for Det Europæiske Lægemiddelagentur uden nogen unødig forsinkelse, hvis det anmoder om det.

Det Europæiske Lægemiddelagentur fremlægger de oplysninger, det råder over, inden for en frist på fire uger fra EONN's anmodning.

5.  EONN anmoder Det Europæiske Kemikalieagentur, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om at fremlægge de oplysninger og data, de råder over om nye psykoaktive stoffer. EONN overholder betingelserne for brug af de oplysninger, som Det Europæiske Kemikalieagentur, ECDC og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet fremlægger for EONN, herunder betingelserne for datasikkerhed og beskyttelse af fortrolige data, herunder følsomme data eller forretningsoplysninger.

Det Europæiske Kemikalieagentur, ECDC og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet fremlægger de oplysninger og data, de råder over, inden for en frist på fire uger fra anmodningen. [Ændring 36]

6.  EONN og Europol fremlægger den fælles rapport for Kommissionen inden for en frist på otte uger fra anmodningen om yderligere oplysninger, jf. stk. 3.

Når EONN og Europol indsamler oplysninger om blandinger eller om andre nye psykoaktive stoffer med lignende kemisk struktur, fremlægger de individuelle fælles rapporter for Kommissionen inden for en frist på ti uger fra anmodningen om yderligere oplysninger, jf. stk. 3.

KAPITEL IV

Risikovurdering

Artikel 7

Risikovurderingsprocedure og risikovurderingsrapport

1.  Inden for en frist på fire uger fra modtagelsen af den fælles rapport, der er nævnt i artikel 6, kan Kommissionen anmode EONN om at vurdere de potentielle risici for de nye psykoaktive stoffer og udarbejde en risikovurderingsrapport. Risikovurderingen foretages af EONN's videnskabelige udvalg.

2.  Risikovurderingsrapporten skal indeholde en analyse af de kriterier og de oplysninger, der er nævnt i artikel 10, stk. 2, for at sætte Kommissionen i stand til at fastslå de sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, de nye psykoaktive stoffer udgør.

3.  EONN's videnskabelige udvalg vurderer risiciene på et særligt møde. Udvalget kan udvides med højst fem eksperter fra videnskabelige områder, herunder en psykolog specialiseret i afhængighed, der er relevante for at sikre en afbalanceret vurdering af de risici, de nye psykoaktive stoffer udgør. Direktøren for EONN udpeger disse fra en liste over eksperter. EONN's bestyrelse godkender listen over eksperter hvert tredje år. Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen, EONN, Europol og Det Europæiske Lægemiddelagentur har hver ret til at udnævne to observatører.

4.  EONN's videnskabelige udvalg foretager risikovurderingen på grundlag af oplysninger om de risici, stoffet og dets anvendelser udgør, ligesom dets mønstre og dosering, herunder kommercielle og industrielle anvendelser, der er fremskaffet af medlemsstaterne, Kommissionen, EONN, Europol, Det Europæiske Lægemiddelagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur, ECDC, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, og på grundlag af anden relevant videnskabelig dokumentation. Udvalget tager højde for alle synspunkter, der fremsættes af dets medlemmer. EONN støtter risikovurderingen og identificerer informationsbehov, herunder målrettede undersøgelser og forsøg. [Ændring 37]

5.  EONN fremlægger risikovurderingsrapporten for Kommissionen inden for en frist på tolv uger fra datoen for modtagelse af Kommissionens anmodning.

6.  På foranledning af EONN kan Kommissionen forlænge perioden til færdiggørelse af risikovurderingen med højst tolv uger for at give mulighed for yderligere forskning og dataindsamling. EONN fremlægger en sådan anmodning for Kommissionen inden for en frist på seks uger fra iværksættelsen af risikovurderingen. Hvis Kommissionen ikke inden for en frist på to uger fra en sådan anmodning har afvist anmodningen, forlænges risikovurderingen.

Artikel 8

Udelukkelse af risikovurdering

1.  Der foretages ingen risikovurdering, hvis vurderingen af det nye psykoaktive stof allerede er langt fremme inden for rammerne af FN-systemet, dvs. når WHO's Ekspertudvalg vedrørende Medicinafhængighed har offentliggjort en kritisk undersøgelse og en skriftlig anbefaling, medmindre der foreligger væsentlige og konkrete nye oplysninger, der er særlig relevante for Unionen, som der ikke er taget højde for i FN-systemet, hvilket skal nævnes i vurderingsrapporten. [Ændring 38]

2.  Der foretages ingen risikovurdering, hvis det nye psykoaktive stof er blevet vurderet inden for rammerne af FN-systemet, men der er truffet beslutning om ikke at registrere det inden for rammerne af FN's enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler, som ændret ved protokollen fra 1972, eller konventionen af 1971 om psykotrope stoffer, medmindre der foreligger væsentlige og konkrete nye oplysninger, der er særlig relevante for Unionen, og grundene hertil skal angives i vurderingsrapporten. [Ændring 39]

3.  Der foretages ingen risikovurdering, hvis det nye psykoaktive stof er:

a)  et aktivt stof i et lægemiddel eller et veterinærmedicinsk produkt, der er omfattet af en markedsføringstilladelse

b)  et aktivt stof i et lægemiddel eller et veterinærmedicinsk produkt, der er omfattet af en ansøgning om en markedsføringstilladelse

c)  et aktivt stof i et lægemiddel eller et veterinærmedicinsk produkt, der er omfattet af en markedsføringstilladelse, men markedsføringstilladelsen er blevet suspenderet af den kompetente myndighed.

4.  Dog skal risikovurderingen udføres, hvis der på EU-niveau er tilstrækkelige data til rådighed, der viser behovet for en fælles rapport fra EONN og Europol. [Ændring 40]

KAPITEL V

Markedsrestriktioner

Artikel 9

Umiddelbar risiko for den offentlige sundhed og midlertidige forbrugermarkedsrestriktioner

1.  Når der kræves en risikovurdering af et nyt psykoaktivt stof i medfør af artikel 7, stk. 1, forbyder Kommissionen ved en afgørelse, at det nye psykoaktive stof udbydes på forbrugermarkedet, hvis det på grundlag af de eksisterende oplysninger udgør en umiddelbar risiko for den offentlige sundhed, der er dokumenteret ved:

a)  indberettede dødsfald og alvorlige følger for sundheden i forbindelse med forbrug af det nye psykoaktive stof i flere medlemsstater, herunder kontraindikationer i forbindelse med andre stoffer, på grund af det nye psykoaktive stofs alvorlige akutte toksicitet

b)  forekomst og forbrugsmønster for det nye psykoaktive stof i befolkningen generelt og i særlige grupper, herunder hyppighed, mængder og anvendelsesmåde, tilgængelighed for forbrugerne og spredningspotentiale, der angiver, at risikoniveauet er betydeligt.

2.  Kommissionen vedtager den i artikel 1 omhandlede afgørelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19, stk. 2.

I behørigt begrundede særligt hastende tilfælde som følge af et stigende antal indberettede dødsfald i flere medlemsstater i forbindelse med forbrug af det omhandlede nye psykoaktive stof, vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der finder anvendelse straks, i henhold til proceduren i artikel 19, stk. 3.

3.  Markedsrestriktionen som følge af den afgørelse, der er nævnt i stk. 1, må ikke overstige en periode på tolv måneder. Hvis niveauet af sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici ved det nye psykoaktive stof berettiger iværksættelse af permanente restriktioner, kan varigheden af ​​den midlertidige markedsrestriktion forlænges med yderligere 12 måneder i mangel af permanente markedsrestriktioner. [Ændring 41]

Artikel 10

Fastsættelse af det sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risikoniveau efter en risikovurdering

1.  Kommissionen fastsætter uden unødig forsinkelse det sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risikoniveau for det nye psykoaktive stof, for hvilket der er udarbejdet en risikovurderingsrapport. Det sker på grundlag af alle foreliggende oplysninger, bl.a. risikovurderingsrapporten.

2.  Kommissionen tager højde for følgende kriterier ved fastsættelsen af risikoniveauet for et nyt psykoaktivt stof:

a)  den sundhedsmæssige skade som følge af forbrug af det nye psykoaktive stof sammenholdt med dets akutte og kroniske toksicitet, kontraindikationer i forbindelse med andre stoffer, misbrugspotentiale og afhængighedsskabende potentiale, navnlig skade, sygdom, aggression samt fysisk og psykisk svækkelse

b)  den sociale skade for personer og for samfundet, navnlig baseret på dens følger for samfundet, den offentlige orden og kriminelle aktiviteter, organiseret kriminalitet i forbindelse med det nye psykoaktive stof, ulovlige gevinster som følge af produktion, handel med og distribution af det nye psykoaktive stof og dertil knyttede økonomiske omkostninger ved den samfundsmæssige skade

c)  risici for sikkerheden den offentlige sikkerhed, der navnlig baserer sig på spredning af sygdomme, herunder overførsel af blodbårne vira, fysisk og psykisk svækkelse af evnen til at køre og miljøpåvirkningen ved fremstilling, transport og bortskaffelse af det nye psykoaktive stof. [Ændring 42]

Kommissionen tager ligeledes højde for forekomst og forbrugsmønster for det nye psykoaktive stof i befolkningen generelt og i særlige grupper, dets tilgængelighed for forbrugerne, dets spredningspotentiale, det antal medlemsstater, for hvilke det udgør sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, omfanget af dets kommercielle og industrielle anvendelse og dets anvendelse inden for videnskabelig forskning og udvikling.

Artikel 11

Lav risiko på unionsniveau

Kommissionen vedtager ikke restriktive foranstaltninger for et nyt psykoaktivt stof, hvis det på grundlag af den eksisterende dokumentation og følgende kriterier generelt ikke udgør sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici og når på EU-niveau:

a)  den sundhedsmæssige skade som følge af forbrug af det nye psykoaktive stof sammenholdt med dets akutte og kroniske toksicitet, misbrugspotentiale og afhængighedsskabende potentiale er begrænset, da det medfører mindre skader og sygdomme og mindre fysisk og psykisk svækkelse ubetydelig

b)  den sociale skade for personer og for samfundet er begrænset, navnlig på grundlag af følgerne for samfundet og for den offentlige orden; der er få kriminelle aktiviteter i forbindelse med det nye psykoaktive stof; ulovlige gevinster som følge af produktion, handel med og distribution af det nye psykoaktive stof og dertil knyttede økonomiske omkostninger er ikkeeksisterende eller ubetydelige

c)  risici for sikkerheden den offentlige sikkerhed er begrænsede, navnlig er derpå grundlag af lav risiko for spredning af sygdomme, herunder overførsel af blodbårne vira, ikkeeksisterende eller ubetydelig svækkelse af den fysiske og psykiske evne til at køre, og miljøpåvirkningen ved fremstilling, transport og bortskaffelse af det nye psykoaktive stof er lav

i tilfælde af, at beslutningen om ikke at vedtage restriktive foranstaltninger for et nyt psykoaktivt stof, som anses for generelt ikke at udgøre sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, var baseret på en delvist eller fuldstændigt manglende dokumentation, skal den indeholde en passende angivelse i sin klassifikation. [Ændring 43]

Artikel 12

Moderat risiko og permanente forbrugermarkedsrestriktioner på EU-niveau

1.  Kommissionen forbyder straks ved en afgørelse markedsføring af det nye psykoaktive stof på forbrugermarkedet, hvis stoffet på grundlag af den eksisterende dokumentation og følgende kriterier udgør moderate sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, herunder:

a)  den sundhedsmæssige skade som følge af forbrug af det nye psykoaktive stof sammenholdt med dets akutte og kroniske toksicitet, misbrugspotentiale og afhængighedsskabende potentiale er moderat, da det medfører ikkelivstruende skader og sygdomme og moderat fysisk og psykisk svækkelse

b)  den sociale skade for personer og for samfundet er moderat, navnlig på grundlag af følgerne for samfundet og den offentlige orden, der medfører offentlige gener; kriminelle aktiviteter og organiseret kriminalitet i forbindelse med stoffet er sporadisk, ulovlige gevinster og økonomiske omkostninger er moderate

c)  risici for den offentlig sikkerhed er moderate på grundlag af sporadisk spredning af sygdomme, herunder overførsel af blodbårne vira, moderat fysisk og psykisk svækkelse af evnen til at køre, og fremstilling, transport og bortskaffelse af det nye psykoaktive stof og dertil knyttede affaldsmaterialer medfører miljømæssige gener.

2.  Kommissionen vedtager den i artikel 1 omhandlede afgørelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19, stk. 2.

3.   Hvis de tilgængelige oplysninger eller beviser viser, at det nye psykoaktive stof, der er genstand for afgørelsen nævnt i stk. 1, udgør et højere niveau af sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici i en given medlemsstat, navnlig på grund af vilkårene eller omfanget af forbruget af dette stof, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre strengere foranstaltninger for at sikre et højt beskyttelsesniveau af folkesundheden.

4.  En medlemsstat, der har til hensigt at opretholde eller indføre en strengere foranstaltning vedrørende det nye psykoaktive stof i overensstemmelse med stk. 2a, skal straks informere Kommissionen om de relevante love og administrative bestemmelser samt underrette de øvrige medlemsstater herom.

5.  En medlemsstat, der er villig til at indføre en strengere foranstaltning vedrørende det nye psykoaktive stof i overensstemmelse med stk. 3, skal straks informere Kommissionen om de relevante lovforslag og administrative bestemmelser samt underrette de øvrige medlemsstater herom. [Ændring 44]

Artikel 13

Alvorlig risiko og permanente forbrugermarkedsrestriktioner på EU-niveau

1.  Kommissionen forbyder straks ved en afgørelse produktion, fremstilling, markedsføring, herunder import til Unionen, transport og eksport fra Unionen af det nye psykoaktive stof, hvis stoffet på grundlag af den eksisterende dokumentation og følgende kriterier udgør alvorlige sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, herunder:

a)  den sundhedsmæssige skade som følge af forbrug af det nye psykoaktive stof sammenholdt med dets akutte og kroniske toksicitet, misbrugspotentiale og afhængighedsskabende potentiale er livstruende alvorlig, da det generelt medfører dødsfald eller dødelig skade, alvorlig sygdom og alvorlig fysisk og psykisk svækkelse

b)  den sociale skade for personer og for samfundet er alvorlig, navnlig på grundlag af følgerne for samfundet og den offentlige orden, der medfører forstyrrelse af den offentlige orden, voldelig og antisocial adfærd, der skader brugeren, andre personer og ejendom; kriminelle aktiviteter og organiseret kriminalitet i forbindelse med det nye psykoaktive stof er systematisk, og ulovlige gevinster og økonomiske omkostninger er høje

c)  risici for sikkerheden den offentlige sikkerhed er alvorlige, navnlig på grundlag af betydelig spredning af sygdomme, herunder overførsel af blodbårne vira, alvorlig fysisk og psykisk svækkelse af evnen til at køre og fremstilling, transport og bortskaffelse af det nye psykoaktive stof og dertil knyttede affaldsmaterialer medfører miljømæssige skader. [Ændring 45]

2.  Kommissionen vedtager den i artikel 1 omhandlede afgørelse ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 13a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 20a for at ændre kriterierne i artikel 11, 12 og 13. [Ændring 46]

Artikel 14

Tilladte anvendelser

1.  De afgørelser, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, og artikel 12, stk. 1, forhindrer ikke fri bevægelighed i Unionen og markedsføring på forbrugermarkedet af nye psykoaktive stoffer, der er aktive stoffer i lægemidler eller veterinærmedicinske produkter, der er omfattet af en markedsføringstilladelse.

2.  De afgørelser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, forhindrer ikke fri bevægelighed i Unionen og produktion, fremstilling, markedsføring, herunder import til Unionen, transport og eksport fra Unionen af nye psykoaktive stoffer:

a)  til videnskabelig forskning og udvikling udført af behørigt autoriserede personer i virksomheder, der er direkte under medlemsstaternes myndigheders kontrol eller særligt godkendt af dem

b)  til anvendelser, der er tilladte i henhold til Unionens lovgivning

c)  som er aktive stoffer i lægemidler eller veterinærmedicinske produkter, der er omfattet af en markedsføringstilladelse

d)  til anvendelse ved fremstilling af stoffer og produkter, forudsat at de nye psykoaktive stoffer forarbejdes, så de ikke kan misbruges eller genanvendes, og at mængden af hvert anvendt stof medtages i oplysningerne om stoffet eller produktet.

2a.  Ved alle de tilladte anvendelser skal nye psykoaktive stoffer og produkter, der indeholder nye psykoaktive stoffer, ledsages af brugsanvisning for anvendelse, herunder advarsler og kontraindikationer med andre stoffer, som enten skal angives på etiketten eller i den medfølgende indlægsseddel for brugerens sikkerhed.

3.  De afgørelser, der er nævnt i artikel 13, stk. 1, kan fastsætte krav til og betingelser for produktion, fremstilling, markedsføring, herunder import til Unionen, transport og eksport fra Unionen af nye psykoaktive stoffer, der udgør alvorlige sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, til de anvendelser, der er nævnt i stk. 2.

4.  Medlemsstaterne skal træffe enhver form for passende foranstaltninger for at forhindre spredning til det illegale marked af nye psykoaktive stoffer, der anvendes til forskning og udvikling eller til andre godkendte anvendelser. [Ændring 47]

KAPITEL VI

Overvågning og revurdering

Artikel 15

Overvågning

EONN og Europol overvåger med støtte fra Reitoxnettet alle nye psykoaktive stoffer, for hvilke der er udarbejdet en fælles rapport.

Artikel 16

Revurdering af risikoniveauer

Når der fremkommer nye oplysninger og ny dokumentation om et nyt psykoaktivt stofs sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, som allerede er fastsat i henhold til artikel 10, anmoder Kommissionen EONN om at ajourføre den risikovurderingsrapport, der er udarbejdet om det nye psykoaktive stof, og revurderer de risici, det nye psykoaktive stof udgør.

KAPITEL VII

Sanktioner og retsmidler

Artikel 17

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner for overtrædelse af de afgørelser, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler omgående Kommissionen disse regler om sanktioner og eventuelle senere ændringer, som påvirker disse regler.

Artikel 18

Retsmidler

Enhver person, hvis rettigheder påvirkes af gennemførelsen af en sanktion truffet af en medlemsstat i henhold til artikel 17, har ret til effektive retsmidler for en domstol.

KAPITEL VIII

PROCEDURER

Artikel 19

Udvalg

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg i betydningen i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 8 i forordning (EU) nr. 182/2011 sammenholdt med dennes artikel 5.

KAPITEL IX

Afsluttende bestemmelser

Artikel 20

Forskning og analyse

1.  Kommissionen og medlemsstaterne støtter Der skal gives finansiel støtte og de nødvendige ressourcer både på EU-niveau og nationalt niveau til udvikling, udveksling og spredning af oplysninger og viden om nye psykoaktive stoffer. Kommissionen og Medlemsstaterne skal gøre dette ved at fremme samarbejdet mellem EONN, andre EU-agenturer, videnskabelige forskningscentre og andre organer med relevant ekspertise og ved regelmæssigt at give disse organer opdateret information om sådanne stoffer.

2.  Kommissionen og medlemsstaterne skal også fremme og støtte forskningen, herunder anvendt forskning i nye psykoaktive stoffer, og sikre samarbejde og koordination mellem netværk på EU-plan og på nationalt plan for at styrke forståelsen af problematikken. Det sker ved at fremme samarbejdet mellem EONN, andre EU-agenturer (navnlig Det Europæiske Lægemiddelagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur) og videnskabelige forskningscentre. Der skal lægges vægt på udvikling af den kriminaltekniske og toksikologiske kapacitet samt på at forbedre adgangen til epidemiologiske oplysninger.

3.  Medlemsstaterne fremmer politikker til forebyggelse samt, sammen med Kommissionen, foranstaltninger til at øge bevidstheden om risiciene ved de psykoaktive stoffer såsom pædagogiske oplysningskampagner. [Ændring 48]

Artikel 20a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 13a, tillægges Kommissionen for en periode på 10 år fra ...(16). Kommissionen aflægger rapport vedrørende de delegerede beføjelser senest ni måneder inden udløbet af tiårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for yderligere en periode på 10 år, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.  Den i artikel 13a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er anført i afgørelsen, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, skal den samtidig underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 13a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 49]

Artikel 21

Rapportering

1.   EONN og Europol afgiver årlig rapport til Europa-Parlamentet, Kommissionen og medlemsstaterne om gennemførelsen af denne afgørelse. Rapporterne om gennemførelsen skal offentliggøres på en hjemmeside og gøres offentligt tilgængelige.

2.  Kommissionen fremlægger den ...(17) en rapport for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne og, hvis det er relevant, efterfulgt af et forslag om at lukke eventuelle påviste smuthuller mellem forordning (EF) nr. 1907/2006, direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 og denne forordning for at sikre, at psykotrope stoffer er ordentligt reguleret. [Ændring 50]

Artikel 22

Evaluering

Senest [fem år efter denne forordnings ikrafttrædelse] og herefter hvert femte år vurderer Kommissionen gennemførelsen, anvendelsen og effektiviteten af denne forordning og offentliggør en rapport. Senest ...(18) og herefter hvert femte år vurderer Kommissionen gennemførelsen, anvendelsen og effektiviteten af denne forordning og offentliggør en rapport. I den forbindelse foretager Kommissionen, EONN og Europol opfølgende risikovurderinger af nye psykoaktive stoffer.

Kommissionen senest ...* evaluerer og fremsætter om nødvendigt forslag til en mulig klassificering af grupper af nye psykoaktive stoffer for at modvirke praksis med at gå udenom gældende lovgivning gennem mindre ændringer i psykoaktive stoffers kemiske struktur. [Ændring 51]

Artikel 23

Erstatning af afgørelse 2005/387/RIA

Afgørelse 2005/387/RIA ophæves og erstattes herved, idet dette dog ikke berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til frister for gennemførelse af afgørelsen i national lovgivning. Henvisninger til afgørelse 2005/387/RIA betragtes som henvisninger til denne forordning.

Artikel 24

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

(1) EUT C 177 af 11.6.2014, s. 52. (2) EUT C 177 af 11.6.2014, s. 52. (3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2014. (4) Fælles aktion 97/396/RIA af 16. juni 1997 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union vedrørende udveksling af oplysninger, risikovurdering og kontrol med nye former for syntetisk narkotika (EFT L 167 af 25.6.1997, s. 1). (5) Rådets afgørelse 2005/387/RIA af 10. maj 2005 om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer (EUT L 127 af 20.5.2005, s. 32). (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 273/2004 af 11. februar 2004 om narkotikaprækursorer (EUT L 47 af 18.2.2004, s. 1). (7) Rådets forordning (EF) nr. 111/2005 af 22. december 2004 om regler for overvågning af handel med narkotikaprækursorer mellem Fællesskabet og tredjelande (EUT L 22 af 26.1.2005, s. 1). (8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1920/2006 af 12. december 2006 vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EUT L 376 af 27.12.2006, s. 1). (9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.) (10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67). (11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1). (12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 af 31. marts 2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 1). (13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer (EFT L 194 af 18.7.2001, s. 26). (15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) n r. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1). (16) Datoen for denne forordnings ikrafttræden. (17) Fem år efter denne forordnings ikrafttræden. (18) Fem år efter denne forordnings ikrafttræden.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor for så vidt angår definitionen af narkotika (COM(2013)0618 – C7-0271/2013 – 2013/0304(COD))

P7_TA(2014)0454 A7-0173/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0618),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0271/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Det Forenede Kongeriges Underhus og Det Forenede Kongeriges Overhus, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A7-0173/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/.../EU om ændring af Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor for så vidt angår definitionen af narkotika

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 83, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure(1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA(2) giver en fælles tilgang til kampen mod ulovlig handel med narkotika, som udgør en trussel mod EU-borgernes sundhed, sikkerhed og livskvalitet og mod medlemsstaternes lovlige økonomi, stabilitet og sikkerhed. Heri fastsættes fælles mindsteregler for definitionen af lovovertrædelser i forbindelse med narkotikahandel og for sanktioner for at undgå, at der opstår problemer i samarbejdet mellem medlemsstaternes domsmyndigheder og retshåndhævende instanser, fordi den eller de pågældende lovovertrædelser ikke er strafbare i henhold til lovene i både den anmodende og den anmodede stat.

(1a)  Fastsættelse af fælles minimumsregler i hele Unionen for definitionen af lovovertrædelser i forbindelse med narkotikahandel og for sanktioner bør i sidste instans bidrage til at beskytte folkesundheden og begrænse skadevirkningerne af narkotikahandel- og forbrug. [Ændring 1]

(2)  Rammeafgørelse 2004/757/RIA gælder for de stoffer, der er omfattet af FN’s enkeltkonvention af 1961 angående narkotiske midler, ændret ved protokollen af 1972, og De Forenede Nationers konvention om psykotrope stoffer af 1971 (herefter benævnt "FN-konventioner"), og for de syntetiske stoffer, der er underlagt kontrol i hele Unionen i henhold til fælles aktion 97/396/RIA(3), som udgør en lige så stor trussel for folkesundheden som de stoffer, der er opført på listerne i FN-konventionerne.

(3)  Rammeafgørelse 2004/757/RIA bør også gælde for stoffer, der er omfattet af kontrolforanstaltninger og strafferetlige sanktioner i henhold til Rådets afgørelse 2005/387/RIA(4), som udgør en lige så stor trussel for folkesundheden som de stoffer, der er opført på listerne i FN-konventionerne.

(4)  Der dukker ofte nye psykoaktive stoffer op, såsom produkter, der indeholder syntetiske cannabinoide receptoragonister (CBA), som efterligner virkningerne af stoffer, der er opført på listerne i FN-konventionerne, og de udbredes hurtigt i Unionen. Nogle af de nye psykoaktive stoffer udgør alvorlige folkesundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/…(5). Ifølge denne forordning kan der træffes foranstaltninger for at forbyde produktion, fremstilling, markedsføring, herunder import til EU, transport, og eksport fra EU af nye psykoaktive stoffer, der udgør alvorlige sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici. For effektivt at kunne begrænse adgangen til nye psykoaktive stoffer, der udgør alvorlige risici for enkeltpersoner og samfundet, og for at forhindre handel med disse stoffer i hele Unionen, og begrænse involvering af kriminelle organisationer, der ofte genererer store overskud på ulovlig narkohandel, bør permanente markedsrestriktioner, der vedtages i medfør af pågældende forordning, understøttes af forholdsmæssige strafferetlige bestemmelser, som udelukkende retter sig mod producenter, leverandører og distributører snarere end mod individuelle kunder. [Ændring 2]

(4a)  For effektivt at begrænse efterspørgslen efter nye psykoaktive stoffer, der udgør alvorlige sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, bør udbredelse af videnbaserede folkesundhedsrelaterede oplysninger og tidlig varsling være en integrerende del af en inkluderende og participatorisk strategi for at forebygge og mindske skader. [Ændring 3]

(5)  De Nye psykoaktive stoffer, der er underlagt permanente markedsrestriktioner i medfør af forordning (EU) nr. …/…, bør, når de først er blevet optaget i bilaget til rammeafgørelse 2004/757/RIA, derfor være omfattet af Unionens strafferetlige bestemmelser om ulovlig narkotikahandel. Det vil også kunne være med til at strømline og præcisere Unionens lovramme, da der så vil gælde de samme strafferetlige bestemmelser for stoffer, der er omfattet af FN-konventionerne, og for de mest skadelige nye psykoaktive stoffer. For at optage disse stoffer i bilaget, bør Kommissionen delegeres beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde med henblik på ændring af bilaget og dermed definitionen af “narkotika” narkotika i rammeafgørelse 2004/757/RIA. bør derfor ændres. Det er overordentlig vigtigt, at Kommissionen foretager de relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertplan. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 4]

(6)  For hurtigt at kunne imødegå opdukken og udbredelse af skadelige nye psykoaktive stoffer i Unionen bør medlemsstaterne anvende bestemmelserne i rammeafgørelse 2004/757/RIA på nye psykoaktive stoffer, der udgør alvorlige sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, senest tolv måneder efter, at de er blevet underlagt har været underlagt permanente markedsrestriktioner på grund af de alvorlige sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, som de indebærer, i medfør af forordning (EU) nr. …/… senest 12 måneder efter, at disse nye psykoaktive stoffer er blevet opført i bilaget til rammeafgørelsen. [Ændring 5]

(6a)  I overensstemmelse med bestemmelserne i rammeafgørelse 2004/757/RIA, der ændres ved dette direktiv, foreskriver direktivet ikke, at det skal gøres strafbart at være i besiddelse af nye psykoaktive stoffer til personlig brug, med forbehold af medlemsstaternes ret til at gøre det strafbart at være i besiddelse af narkotika til personligt brug på nationalt plan. [Ændring 6]

(6b)  Kommissionen bør vurdere virkningerne af rammeafgørelse 2004/757/RIA på narkotikaudbuddet, blandt andet på grundlag af oplysninger forelagt af medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør derfor forelægge detaljerede oplysninger om de distributionskanaler, der inden for deres område anvendes for psykoaktive stoffer, der er beregnet på at blive distribueret medlemsstater, såsom specialiserede butikker og internetforhandlere, samt om andre omstændigheder, der kendetegner deres respektive narkotikamarkeder. Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug bør bistå medlemsstaterne i arbejdet med at indsamle og udveksle nøjagtige, sammenlignelige og pålidelige oplysninger og data om narkotikaudbuddet. [Ændring 7]

(6c)  Medlemsstaterne bør forelægge Kommissionen data om forskellige indikatorer for strafforfølgning som led i håndhævelse af national lovgivning inden for deres område, herunder nedlægning af narkotikaproduktionsfaciliteter, overtrædelser i forbindelse med narkotikasalg, nationale slutkundepriser for narkotika og kriminaltekniske analyser fra narkotikabeslaglæggelser. [Ændring 8]

(7)  Målet for dette direktiv, nemlig at udvide anvendelsen af Unionens strafferetlige bestemmelser, der gælder for ulovlig narkotikahandel, til at omfatte nye psykoaktive stoffer, der udgør alvorlige sundhedsmæssige, sociale og sikkerhedsmæssige risici, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, når de handler hver for sig, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går direktivet ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(8)  Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, uskyldsformodning og ret til et forsvar, ret til ikke at blive retsforfulgt eller straffet to gange for samme lovovertrædelse samt legalitetsprincippet, og princippet om proportionalitet mellem lovovertrædelse og straf samt retten til adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp. [Ændring 9]

(8a)  Unionen og medlemsstaterne bør yderligere udvikle Unionens tilgang baseret på grundlæggende rettigheder, forebyggelse, lægehjælp og mindskelse af skader med det formål at hjælpe narkotikabrugere med at overvinde deres afhængighed og med henblik på at reducere de negative virkninger af social og økonomisk art samt for folkesundheden. [Ændring 10]

(9)  [I medfør af artikel 3 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige og Irland meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.]

OG/ELLER

(10)  [I medfør af artikel 1 og 2 i protokol (nr. 21) om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, deltager Det Forenede Kongerige og Irland ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.]

(11)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(12)  Rammeafgørelse 2004/757/JHA bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

I rammeafgørelse 2004/757/RIA foretages følgende ændringer:

1)  Artikel 1, nr. 1), affattes således:"

1a)  Artikel 2 ændres således:

a)  Indledningen i stk. 1 affattes således:"

"1. Hver medlemsstat træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at følgende forsætlige handlinger er strafbare, når de som defineret i national lovgivning begås uden tilladelse:" [Ændring 12]

b)  Stk. 2, affattes således:"

"2. De handlinger, der er omhandlet i stk. 1, er ikke omfattet af denne rammeafgørelses anvendelsesområde, hvis de er begået udelukkende med henblik på personligt forbrug som defineret i national lovgivning." [Ændring 13]

1b)  Følgende artikler indsættes:"

”Artikel 8a

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om ændring af bilaget til denne rammeafgørelse, særlig hvad angår optagelsen i bilaget af nye psykoaktive stoffer, der er underlagt permanente markedsrestriktioner på grundlag af artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../...*. [Ændring 15]

Artikel 8b

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8a, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på ti år fra ...(6). Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af tiårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af denne periode.

3.  Den i artikel 8a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 8a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 16]

________________________

* Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../... [om nye psykoaktive stoffer] (EUT L ...)."

2)  I artikel 9 indsættes følgende stykker:"

"3. For nye psykoaktive stoffer, som er underlagt permanente markedsrestriktioner på grundlag af [artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. …/… om nye psykoaktive stoffer], opført i bilaget til denne rammeaftale, sætter medlemsstaterne de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at anvende bestemmelserne i denne rammeafgørelse på disse nye psykoaktive stoffer senest tolv måneder efter ikrafttrædelsen af de permanente markedsrestriktioner ændringen til bilaget. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser. [Ændring 14]

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til denne rammeafgørelse eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

4.  Senest ...(7) og derefter hvert 5. år vurderer Kommissionen, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme denne rammeafgørelse, og offentliggør en rapport."

3)  Teksten i bilaget til nærværende direktiv tilføjes som bilag.

Artikel 2

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest ...(8). De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på ...(9).

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG

"BILAG

Liste over de stoffer, der henvises til i artikel 1, nr. 1), litra b)

a)  Methylthioamfetamin eller 4-Methylthioamfetamin, som omhandlet i Rådets afgørelse 1999/615/RIA(10).

b)  Paramethoxymethylamfetamin eller N-methyl-1-(4-methoxyphenyl)-2-aminopropan som omhandlet i Rådets afgørelse 2002/188/RIA(11).

c)  2,5-dimethoxy-4-iodophenethylamin, 2,5-dimethoxy-4-ethylthiophenethylamin, 2,5-dimethoxy-4-(n)-propylthiophenethylamin og 2,4,5-trimethoxyamphetamin, som omhandlet i Rådets afgørelse 2003/847/RIA(12).

d)  1-benzylpiperazin eller 1-benzyl-1,4-diazacyclohexan eller N-benzylpiperazin eller benzylpiperazin som omhandlet i Rådets afgørelse 2008/206/RIA(13).

e)  4-methylmethcathinon som omhandlet i Rådets afgørelse 2010/759/EU(14).

f)  4-methylamfetamin som omhandlet i Rådets afgørelse 2013/129/EU(15).

g)  5-(2-aminopropyl)indol som omhandlet i Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/496/EU(16).

(1) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2014. (2) Rådets rammeafgørelse 2004/757/RIA af 25. oktober 2004 om fastsættelse af mindsteregler for gerningsindholdet i strafbare handlinger i forbindelse med ulovlig narkotikahandel og straffene herfor (EUT L 335 af 11.11.2004, s. 8). (3) Fælles aktion 97/396/RIA af 16. juni 1997 vedrørende udveksling af oplysninger, risikovurdering og kontrol med nye former for syntetisk narkotika (EUT L 167 af 25.6.1997, s. 1). (4) Rådets afgørelse 2005/387/RIA af 10. maj 2005 om udveksling af oplysninger om, risikovurdering af og kontrol med nye psykoaktive stoffer (EUT L 127 af 20.5.2005, s. 32). (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/… af ... [om nye psykoaktive stoffer] (EUT L ...). (6) Datoen for dette direktivs ikrafttræden. (7) Fem år efter dette direktivs ikrafttræden. (8) Tolv måneder efter dette direktivs ikrafttræden. (9) Dagen for ikrafttrædelsen af forordning (EU) nr. …/… [om nye psykoaktive stoffer]. (10) Rådets afgørelse 1999/615/RIA af 13. september 1999 om definition af 4-MTA som en ny form for syntetisk narkotika, der skal underlægges kontrolforanstaltninger og strafferetlige sanktioner (EFT L 244 af 16.9.1999, s. 1). (11) Rådets afgørelse 2002/188/RIA af 28. februar 2002 om kontrolforanstaltninger og strafferetlige foranstaltninger med hensyn til den nye syntetiske narkotika PMMA (EFT L 63 af 6.3.2002, s. 14). (12) Rådets afgørelse 2003/847/RIA af 27. november 2003 om kontrolforanstaltninger og strafferetlige foranstaltninger med hensyn til de nye former for syntetisk narkotika 2C-I, 2C-T-2, 2C-T-7 og TMA-2 (EUT L 321 af 6.12.2003, s. 64). (13) Rådets afgørelse 2008/206/RIA af 3. marts 2008 om definition af 1-benzylpiperazin (BZP) som et nyt psykoaktivt stof, der skal underlægges kontrolforanstaltninger og strafferetlige foranstaltninger (EUT L 63 af 7.3.2008, s. 45). (14) Rådets afgørelse 2010/759/EU af 2. december 2010 om at underkaste 4-metylmetcathinon (mephedron) kontrolforanstaltninger (EUT L 322 af 8.12.2010, s. 44). (15) Rådets afgørelse 2013/129/EU af 7. marts 2013 om at underkaste 4- methylamfetamin kontrolforanstaltninger (EUT L 72 af 15.3.2013, s. 11). (16) Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/496/EU af 7. oktober 2013 om at underkaste 5-(2-aminopropyl)indol kontrolforanstaltninger (EUT L 272 af 12.10.2013, s. 44).

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 med Europa-Parlamentets henstilling til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne om den strategiske partnerskabsaftale EU-Japan (2014/2021(INI))

P7_TA(2014)0455 A7-0244/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det første bilaterale topmøde, der blev afholdt i Haag i 1991, og til vedtagelsen af en fælles erklæring om forholdet mellem EF og Japan,

–  der henviser til det 10. bilaterale topmøde, der blev afholdt i 2001 i Bruxelles, og vedtagelsen af handlingsplanen EU-Japan "Udformning af en fælles fremtid", herunder målene om at fremme fred og sikkerhed, styrke det økonomiske og handelsmæssige samarbejde, håndtere globale og samfundsmæssige udfordringer og bringe folk og kulturer sammen,

–  der henviser til forhandlingerne, der blev godkendt af Rådet den 29. november 2012 og påbegyndt i Bruxelles den 25. marts 2013, om en strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Japan,

–  der henviser til forhandlingerne, der blev påbegyndt den 25. marts 2013 om en frihandelsaftale mellem EU og Japan,

–  der henviser til det 21. topmøde mellem EU og Japan, der blev afholdt i Tokyo den 19. november 2013,

–  der henviser til retningslinjerne vedrørende EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik i Østasien, som blev godkendt af Rådet den 15. juni 2012,

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2009 om den anden strategiske energiredegørelse(1) og af 24. marts 2011 om situationen i Japan, navnlig alarmberedskabet på atomkraftværkerne(2),

–  der henviser til sin beslutning af 7. oktober 2010 om EU's strategiske mål med henblik på det 10. møde i partskonferencen under konventionen om den biologiske mangfoldighed (biodiversitetskonventionen – CBD), der afholdes i Nagoya (Japan) fra den 18. til den 29. oktober 2010(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2012 om dødsstraf i Japan(4),

–  der henviser til sin beslutning af 11. maj 2011 om handelsforbindelserne mellem EU og Japan(5),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 med Europa-Parlamentets henstilling til Kommissionen, Rådet og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om forhandlingerne om en strategisk partnerskabsaftale mellem EU og Canada(6),

–  der henviser til det katastrofale jordskælv og den efterfølgende tsunami, som hærgede betydelige dele af Japans kyst den 11. marts 2011 og førte til ødelæggelsen af Fukushima-atomkraftværket,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 90, stk. 4, og artikel 48,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0244/2014),

A.  der henviser til, at Japan har været en strategisk partner for EU siden 2003;

B.  der henviser til, at EU og Japan deler det særlige ansvar for fremme af fred, stabilitet og velstand i en hurtigt skiftende verden;

C.  der henviser til, at EU og Japan allerede samarbejder på en række områder såsom toldsamarbejde og retshjælp i straffesager, videnskab og teknologi, internetsikkerhed, videnskabeligt samarbejde og forskningssamarbejde, fredelig anvendelse af kernekraft, kontakter inden for erhvervslivet og fremme af mellemfolkelige forbindelser;

D.  der henviser til, at EU og Japan har samme værdier med hensyn til demokrati, retsstatsprincippet og fremme af menneskerettigheder, og at alt dette bør udgøre kernen i enhver aftale mellem de to parter med det formål at skabe en solid ramme for forholdet mellem parterne;

E.  der henviser til, at Japans bidrag til international sikkerhed og stabilitet er øget, i kraft af dets rolle som proaktiv bidragyder til fred, og er baseret på princippet om internationalt samarbejde;

F.  der henviser til, at Japan og Den Nordatlantiske Traktats Organisation (NATO) underskrev deres første fælles politiske erklæring i april 2013 og nævnte krisestyring, katastrofebistand, fredsstøttende operationer, cyberforsvar og søfartssikkerhed som mulige samarbejdsområder;

G.  der henviser til, at Japan også er aktivt medlem af Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Afrikanske Udviklingsbank (AFDB), Den Interamerikanske Udviklingsbank (IADB), FN's Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og for Stillehavsområdet (UNESCAP) og mange andre specialiserede FN-agenturer såvel som Asien-Europa-Mødet (ASEM) og Asia Cooperation Dialogue (ACD); der henviser til, at Japan også har været medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO) siden dennes oprettelse i 1995 og er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling (IBRD), G8 og G20;

H.  der henviser til, at der eksisterer spændinger mellem Japan og dets naboer Kina, Rusland og Sydkorea vedrørende øer i havområder i Østasien;

1.  retter følgende henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om:

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil samt til Japans regering og parlament (Diet).

(1) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 16. (2) EUT C 247 E af 17.8.2012, s. 20 (3) EUT C 371 E af 20.12.2011, s. 14. (4) EUT C 249 E af 30.8.2013, s. 63. (5) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 19. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0532.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om EU's udenrigspolitik i en verden præget af kulturelle og religiøse forskelle (2014/2690(RSP))

P7_TA(2014)0456 B7-0365/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 10 og 22,

–  der henviser til FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til Unescos konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til FN's resolutioner om religions- og trosfrihed og om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro, særlig Generalforsamlingens resolution A/RES/67/179 af 20. december 2012 og Menneskerettighedsrådets resolution A/HRC/22/20/L.22 af 22. marts 2013,

–  der henviser til EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati (11855/2012) vedtaget af Udenrigsrådet den 25. juni 2012,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. november 2008 om fremme af den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters eksterne forbindelser,

–  der henviser til den europæiske kulturdagsorden (COM(2007)0242), der tilstræber at fremme bevidstheden om kulturel mangfoldighed og EU's værdier, dialog med civilsamfundet og udveksling af god praksis,

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. februar 2012 om en konsekvent politik over for regimer, som EU har vedtaget restriktive foranstaltninger over for(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU's optræden udadtil(2),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 13. juni 2013 om udkast til EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed(3) samt til EU-retningslinjerne om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, som blev vedtaget af Udenrigsrådet den 24. juni 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU bygger på principperne om menneskerettigheder, retsstat og demokrati som nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og har viljen til såvel som et retligt og moralsk ansvar for at fremme og forsvare disse værdier i sine eksterne forbindelser med alle andre lande;

B.  der henviser til, at det i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes, at Unionens optræden på den internationale scene skal bygge på "demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet gennem respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten";

C.  der henviser til, at forestillingen om kulturelle og religiøse forskelle ofte har ført til konflikter mellem forskellige befolkningsgrupper og er blevet udnyttet at ledere og regimer til at fremme deres egne interesser, hvilket har båret næring til konflikter;

D.  der henviser til, at en forståelse af religiøs og kulturel mangfoldighed, som muliggør inklusion, gensidig respekt og en forståelse for forskellige tænkemåder, er et solidt middel til at fremme tolerance og forsoning i postkonfliktsituationer og en hjælp til at fremme menneskerettigheder og demokrati;

E.  der henviser til, at nationer, stater og civilisationer i denne globaliseringstidsalder aktivt interagerer med hinanden, og at de regler og normer, der styrer de økonomiske og politiske systemers funktion, bliver tættere knyttet til hinanden og står over for fælles udfordringer, såsom klimaforandringer, terrorisme og fattigdom, samtidig med at de afspejler nationale identiteter og kulturforskelle, som det er afgørende at forstå ordentligt for at opnå en international dialog baseret på tolerance;

F.  der henviser til, at den nationale kulturarv, som danner grundlaget for borgernes kulturelle identitet, tillægges stor værdi i alle civilisationer;

Principper for EU's udenrigspolitik

1.  bekræfter, at respekt for kulturel mangfoldighed og tolerance over for forskellige idéer og anskuelser kombineret med en indsats for at komme alle former for ekstremisme til livs og bekæmpe ulighed stadig er en nødvendig, integreret del af en vellykket opbygning af en fredelig verdensorden baseret på demokratiske værdier, der deles af alle;

2.  gentager sin overbevisning om, at Unionen, når den forsvarer sine egne interesser i verden, altid skal basere sine politikker på fremme af de grundlæggende værdier, som den bygger på (demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, social retfærdighed og bekæmpelse af fattigdom), samt på respekt for andre lande;

3.  fastholder, at beskyttelse af mennesker, der tilhører udsatte grupper, såsom etniske eller religiøse mindretal, fremme af kvinders rettigheder og deres myndiggørelse, repræsentation og deltagelse i de økonomiske, politiske og sociale processer samt bekæmpelse af alle former for vold og diskrimination på grundlag af køn eller seksuel orientering skal være blandt EU's mål for de eksterne forbindelser;

4.  mener, at adgang til uddannelse i alle dens afskygninger, navnlig i form af erindringer om fortiden, historie og fremme af kulturel udveksling, er uomgængelig for forståelsen af og respekten for religion og kulturarv;

5.  opfordrer EU til at fremme ratifikation og gennemførelse af centrale internationale menneskerettighedstraktater, herunder dem om kvinders rettigheder, og alle aftaler om ikkeforskelsbehandling, de vigtigste konventioner om arbejdstagerrettigheder samt regionale menneskerettighedsinstrumenter; forventer en hurtig ratifikation af den europæiske menneskerettighedskonvention efter EU-Domstolens endelige dom i sagen;

6.  opfordrer EU til at fremme ratifikation og gennemførelse af Unescos konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

7.  understreger, at EU, som tidligere har opnået konkrete resultater i kampen mod dødsstraffen, bør indtage en mere fast holdning, og opfordrer institutionerne og medlemsstaterne til at opretholde og øge deres engagement i denne sag med henblik på at få dødsstraffen afskaffet i hele verden én gang for alle;

8.  mener, at stabile, moderne demokratier med velfungerende retsstatsforhold er et redskab til fred, internationalt samarbejde og vilje til at tackle globale problemer konstruktivt, og mener, at det er i EU's interesse aktivt at fremme en politisk kultur præget af frihed, tolerance og åbenhed, adskillelse af stat og religion samt udviklingen af demokratiske institutioner i hele verden;

9.  bemærker navnlig, at overgangen til demokrati i adskillige stater rundt om i verden i de seneste to årtier, og for ganske nylig hændelserne i forbindelse med opstandene i den arabiske verden, har vist, at forhåbningerne om demokrati, social retfærdighed, menneskelig værdighed og lige deltagelse er en universel drivkraft inden for og på tværs af forskellige kulturelle og religiøse baggrunde, og ikke blot bør betragtes som et vestligt anliggende;

10.  mener, at forestillingen om kulturelle og religiøse forskelle utallige gange er blevet benyttet af autoritære og radikale ikke-statslige aktører til at retfærdiggøre åbenlyse menneskerettighedskrænkelser;

11.  afviser den essentialistiske opfattelse af kulturer som uforanderlige størrelser; mener, at globaliseringen og den stigende interaktion mellem mennesker med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde kan føre til udviklingen og styrkelsen af en fælles kerne af universelle værdier;

12.  erindrer om, at respekt for og beskyttelse af mindre kulturer og mindretalskulturer og fremme af deres evne til at udtrykke sig fredeligt i overensstemmelse med menneskerettighederne er en måde, hvorpå man kan undgå en opfattelse af kulturforskelle som en konfrontation mellem uforenelige blokke og fremme fred og sikkerhed;

13.  understreger at inkluderende uddannelse bør spille en vigtig rolle i udviklingspolitikken, krisestyring og postkonfliktstabilisering;

14.  understreger, at respekt for religionsfriheden er et vigtigt princip i udenrigspolitikken, som bidrager til mere bæredygtige internationale forbindelser og fremmer samarbejdet mellem nationer på grundlag af humanitære principper, tolerance og gensidig anerkendelse;

15.  fordømmer advokering for og spredning af fundamentalistiske religiøse overbevisninger, som sigter mod at undergrave eller krænke bestemte befolkningsgruppers rettigheder;

16.  udtrykker bekymring over spredningen af intolerance og tager skarpt afstand fra voldshandlinger mod trossamfund, herunder kristne, muslimer, jøder og bahai'er, der i en række lande fratages deres grundlæggende menneskerettigheder udelukkende på grund af deres tro; fordømmer navnlig kraftigt de mange forsøg på at lukke eller ødelægge kirker, moskeer, synagoger, templer og andre bedesteder overalt i verden;

17.  fremhæver betydningen af kulturelt diplomati, kulturelt samarbejde samt uddannelses‑ og kulturudveksling for formidlingen af de værdier, som europæisk kultur bygger på, og for udbredelsen af EU's og dets medlemsstaters interesser; understreger, at det er nødvendigt, at EU agerer som en konsekvent aktør på verdensplan med et globalt perspektiv og et globalt ansvar;

EU's rolle i FN-systemet og i multilaterale fora

18.  erkender, at den aktuelle struktur i FN-systemet, især i Sikkerhedsrådet, i højere grad bør afspejle de globale aktørers forskelligartethed;

19.  bemærker imidlertid, at EU og dets medlemsstater har været i stand til at finde et fælles grundlag for dialog og samarbejde til opnåelse af fælles løsninger med FN-medlemsstater, som rækker ud over kulturelle og religiøse forskelle; bemærker desuden, at de spændinger og dødvande, der hæmmer udviklingen af sådanne løsninger, snarere skyldes nogle staters og konfliktparters strategisk begrundede modstand mod sådanne aftaler end uforenelige moralske værdier;

20.  fremhæver betydningen af at samordne fora, der sigter mod at fremme dialog og gensidig forståelse mellem kulturer og religioner; er desuagtet af den opfattelse, at effektiviteten af disse fora bør vurderes, og at der bør gøres overvejelser om, hvordan man aktivt kan udnytte deres rækkevidde;

21.  anerkender værdien af det parlamentariske diplomati og fremhæver det arbejde, der udføres i de parlamentariske forsamlinger under internationale organisationer for at fremme dialogen mellem kulturer og religioner; glæder sig i denne forbindelse over initiativer, som f.eks. henstillingen fra Middelhavsunionens Parlamentariske Forsamling (marts 2012 i Rabat) om udarbejdelse af et værdicharter for Middelhavsområdet;

Udfordringer med hensyn til religiøs indflydelse på den internationale politiske arena

22.  bemærker med bekymring, at ud over den trussel, som terrornetværk udgør mod Unionen og resten af verden, undergraver ekstremistiske religiøse grupper, der benytter vold som middel til at fremme had og intolerance og influere samfund og lovgivning med henblik på at begrænse menneskers menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, de selvsamme principper, som Unionen fremmer i sin udenrigs‑ og udviklingspolitik, og de opererer med åben eller skjult støtte fra visse stater;

23.  mener, at Unionen bør være mere assertiv i sin støtte til civilsamfundets fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de sociale og politiske rettigheder samt til mere åbne og inklusive fortolkninger af religiøse dogmer i lande, hvis regeringer fremmer eller tolererer intolerante holdninger til religion eller kultur;

24.  bemærker, at sekularisme og ateistiske eller agnostiske anskuelser ikke desto mindre ofte er genstand for retlig eller social diskrimination i mange ikke-europæiske lande, selv hvor forskellige religiøse ytringer tolereres, og at ateister udsættes for trusler, pression og fare og bør ydes samme beskyttelse som religiøse eller andre mindretal i EU's programmer og politikker; påpeger, at religions- og samvittighedsfrihed indbefatter retten til både religionstro og –praksis og fraværet deraf, retten til at vælge eller fremme religiøse overbevisninger som en integreret del af ytringsfriheden og retten til at ændre eller opgive ens tro; forventer, at alle disse aspekter er til stede i EU's initiativer til fremme af interkulturel dialog;

25.  foreslår, at de religiøse ledere for de tre abrahamitiske religioner (jødedom, kristendom og islam) indgår i interreligiøs dialog i en ånd af enhed og tolerance over for alle deres egne forskellige organiserede udtryksformer;

Troværdighed, sammenhæng og konsekvens i EU's politik

26.  mener, at effektiviteten af EU's foranstaltninger hviler på Unionens eksemplariskhed og på overensstemmelse mellem intern praksis og optræden udadtil;

27.  opfordrer alle medlemsstaterne til at ophæve eventuel eksisterende lovgivning, som er i modstrid med den grundlæggende religions- og samvittighedsfrihed og ytringsfriheden;

28.  understreger betydningen af, at EU i sin optræden udadtil fremmer respekten for ytringsfriheden, religions‑ og trosfriheden, pressefriheden og friheden til at have adgang til medier og ny informationsteknologi og aktivt beskytter og fremmer folks digitale frihedsrettigheder;

29.  slår til lyd for en sammenhængende EU-menneskerettighedspolitik baseret på fælles grundlæggende standarder og en konstruktiv, resultatorienteret tilgang; understreger, at EU, når det står over for menneskerettighedskrænkelser, bør gøre brug af alle de instrumenter, det har til rådighed, herunder sanktioner;

30.  gentager sin støtte til, at der i alle EU-aftaler med tredjelande skal medtages en gensidig konditionalitet og politiske klausuler om menneskerettighederne og demokrati som udtryk for en samstemmende bekræftelse af, at begge parter slutter op om disse værdier, uanset situationen med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne i et givet land, samt passende sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at suspensionsmekanismen ikke kan misbruges af nogen af parterne;

Henstillinger til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og til Kommissionen

31.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne i hele verden til at arbejde endnu tættere sammen med tredjelande og regionale organisationer om at fremme interkulturel og interreligiøs dialog;

32.  forventer, at EU-repræsentanter i deres politiske udtalelser vil gøre det klart, at intolerante fortolkninger af enhver religion eller tro, som tillader vold mod og undertrykkelse af tilhængere af andre trosretninger, er uforenelige med EU's værdier og de universelle menneskerettigheder og skal imødegås med samme fasthed, som hvis det drejede sig om et undertrykkende politisk regime;

33.  opfordrer EU til at gøre kultur til en endnu vigtigere del af den politiske dialog med partnerlande og -regioner rundt om i verden, fremme kulturudvekslinger og systematisk integrere kultur i udviklingsprogrammer og -projekter; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af at strømline de interne processer i Kommissionens forskellige generaldirektorater, som beskæftiger sig med eksterne forbindelser (udenrigspolitik, udvidelse, handel og udvikling) uddannelse, kultur og den digitale dagsorden;

34.  understreger betydningen af at give EU-medarbejderne den nødvendige faglige uddannelse i denne henseende og fremhæver det relevante arbejde i en række organisationer, som f.eks. Anna Lindh-fonden og KAICIID-dialogcentret i Wien;

35.  erkender, at internettet og kommunikationsteknologi er afgørende værktøjer, som gør det muligt at fremme udtryksfrihed, pluralisme, informationsudveksling, uddannelse, menneskerettigheder, udvikling, forsamlingsfrihed, demokrati samt interkulturelt og interreligiøst samvirke og inklusion og dermed skaber tolerance og forståelse; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at gennemføre henstillingerne i betænkningen om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik;

36.  fremhæver de mange muligheder, som de nye teknologier giver for at fremme interkulturel og interreligiøs dialog og EU's principper og værdier; tilskynder alle EU-delegationscheferne til at anvende de digitale diplomatiske instrumenter fuldt ud til aktivt og konstant at være til stede på de sociale medier; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne for nye virtuelle programmer;

o
o   o

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder samt medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 11. (2) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 135. (3) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0279. (4) Vedtagne tekster P7_TA(2012)0470.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om russisk pres på lande i det østlige partnerskab og navnlig destabiliseringen af det østlige Ukraine (2014/2699(RSP))

P7_TA(2014)0457 RC-B7-0436/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om den europæiske naboskabspolitik, om det østlige partnerskab og om Ukraine og navnlig til sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Ukraine(1) og af 13. marts 2014 om Ruslands invasion af Ukraine(2),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandlingen den 3. april 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2014 om nedsættelse eller afskaffelse af told på varer med oprindelse i Ukraine(3),

–  der henviser til konklusionerne fra Udenrigsrådets ekstraordinære møde om Ukraine den 3. marts 2014 og til konklusionerne fra Udenrigsrådets møde den 17. marts 2014 og 14. april 2014,

–  der henviser til erklæringerne om Ukraine fra stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd af 6. marts 2014,

–  der henviser til konklusionerne om Ukraine fra Det Europæiske Råd af 20. marts 2014,

–  der henviser til konklusionerne fra topmødet i Vilnius den 28. og 29. november 2013,

–  der henviser til Europarådets parlamentariske forsamlings resolution af 9. april 2014 om den seneste udvikling i Ukraine: trusler mod de demokratiske institutioners funktion,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 27. marts 2014 om Ukraines territoriale integritet(4),

–  der henviser til den fælles erklæring fra G7-lederne i Haag den 24. marts 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at der blev organiseret en ulovlig og illegitim folkeafstemning den 16. marts 2014 i Den Selvstyrende Republik Krim og i byen Sevastopol, og at den blev afholdt under russiske troppers kontrol; der henviser til, at de russiske myndigheder og lovgivere gennemførte en hurtig annektering af den ukrainske halvø i strid med international lovgivning og trods international fordømmelse af folkeafstemningen;

B.  der henviser til, at der i løbet af de seneste par dage har fundet et begrænset antal pro-russiske demonstrationer sted i det østlige og sydlige Ukraine; der henviser til, at pro-russiske separatister, som i de fleste tilfælde blev ledet af russiske specialstyrker, har stormet lokalforvaltningens bygninger i Kharkiv, Luhansk og Donetsk; der henviser til, at disse elementer under ledelse af en gruppe, der kaldes "Den Russiske Sektor", har besat lokalregeringens bygning i Donetsk, proklameret oprettelsen af en suveræn "Folkerepublikken Donetsk", der er uafhængig af Kiev, og har bekendtgjort en folkeafstemning om løsrivelsen af området, der skal finde sted senest den 11. maj 2014;

C.  der henviser til, at politistationer og regeringsbygninger i Slovjansk, Kramatorsk, Krasnyj Lyman, Marjupol, Jenakijeve og andre byer i Donetsk-regionen blev angrebet og besat af stærkt bevæbnede, uidentificerede og maskerede personer i en stribe koordinerede angreb, som angiveligt blev ledet af russiske specialstyrker, den 12. og 13. april 2014; der henviser til, at mindst én tjenestemand er død, og at adskillige er blevet såret under sammenstødene;

D.  der henviser til, at enhver yderligere optrapning af den voldelige destabilisering i det østlige og sydlige Ukraine risikerer at blive brugt af Rusland som et falsk påskud til yderligere aggression med militære midler, forhindring af præsidentvalget og tvungen føderalisering forud for en opdeling af Ukraine;

E.  der henviser til, at Rusland stadig opretholder et stort antal kampklare tropper langs den ukrainsk-russiske grænse på trods af at have lovet en tilbagetrækning med henblik på at mindske spændingerne; der henviser til, at der er en alvorlig fare for, at Rusland kunne forsøge at gentage “Krim-scenariet”;

F.  der henviser til, at Rusland fortsætter med at overtræde sine internationale forpligtelser, herunder forpligtelserne i medfør af FN-pagten, Helsingfors-slutakten, Europarådets statut og i særdeleshed Budapest-memorandummet om sikkerhedsgarantier for Ukraine fra 1994;

G.  der henviser til, at EU har vedtaget en økonomisk pakke til støtte for Ukraine, som også omfatter makrofinansiel bistand og autonome handelsforanstaltninger; der henviser til, at Ukraine er ved at færdiggøre en aftale med Den Internationale Valutafond om en støtteplan; der henviser til, at betingelserne i forbindelse med denne aftale indtil videre er blevet holdt hemmelige;

H.  der henviser til, at den sociale og økonomiske situation i landet er i yderligere forværring, bl.a. som følge af russisk destabilisering og handelsrestriktioner; der henviser til, at udbredt fattigdom fortsat er et af de mest akutte socioøkonomiske problemer i Ukraine; der henviser til, at fattigdomsraten i Ukraine ifølge en nylig FN-rapport nu ligger på ca. 25 %, idet 11 millioner mennesker tjener mindre end lokale sociale standarder;

I.  der henviser til, at EU og Ukraine den 21. marts 2014 underskrev de politiske bestemmelser i associeringsaftalen med et tilsagn om at underskrive den resterende del af aftalen, som omfatter et vidtgående og bredt frihandelsområde, så hurtigt som muligt;

J.  der henviser til, at der er behov for en kraftig international diplomatisk indsats på alle niveauer og for en forhandlingsproces for at nedtrappe situationen, lette spændingerne, forhindre, at krisen kommer ud af kontrol, og sikre et fredeligt udfald; der henviser til, at EU skal reagere effektivt, således at Ukraine og alle andre østlige nabolande fuldt ud kan udøve deres suverænitet og territoriale integritet uden uretmæssigt, udefrakommende pres;

K.  der henviser til, at Den Øverste Sovjet i den separatistiske region Transdnestrien i Moldova umiddelbart efter annekteringen af Krim sendte en officiel anmodning til Den Russiske Føderation om at overveje annektering af Transdnestrien;

L.  der henviser til, at Rusland fortsat og i strid med de grundlæggende normer og principper i folkeretten har besat de georgiske regioner Abkhasien og Tskhinvali-regionen/Sydossetien; der henviser til, at der har fundet etnisk udrensning og tvungne demografiske ændringer sted i de områder, der er under besættelsesstyrkernes kontrol, og at de bærer ansvaret for menneskerettighedskrænkelser i disse områder;

M.  der henviser til, at Rusland hævede gaspriserne for Ukraine fra 268 USD til 486 USD pr. tusind kubikmeter fra den 1. april og dermed ensidigt ophævede den rabat, som Ukraine modtog som led i Kharkiv-aftalerne om leje af flådebasen i Sevastopol, og at Rusland inden for de sidste par dage har forbudt import af ukrainske mejeriprodukter til sit territorium; der henviser til, at Den Russiske Føderation også vilkårligt har anvendt ensidige handelsrestriktioner mod produkter fra Georgien og Moldova;

N.  der henviser til, at Ruslands annektering af Krim-halvøen ubestrideligt udgør en alvorlig krænkelse af folkeretten, som underminerer tilliden til internationale akter, herunder aftalen om nedrustning og ikke-spredning af kernevåben; der henviser til, at et nyt våbenkapløb kan føre til yderligere eskalation; der henviser til, at det er af afgørende betydning at forhindre sådan en farlig situation, der nemt kunne glide ud af kontrol;

1.  fordømmer på det kraftigste den eskalerende destabilisering og de tiltagende provokationer i det østlige og sydlige Ukraine; forkaster enhver forberedelse af ulovlige folkeafstemninger i stil med den i Krim; advarer om, at den stigende destabilisering og sabotage forårsaget af pro-russiske bevæbnede, trænede og velkoordinerede separatister, som ledes af russiske specialstyrker, kan bruges som et falsk påskud for Rusland til at intervenere militært, forhindre præsidentvalget og gennemtvinge føderalisering forud for en opdeling af Ukraine;

2.  udtrykker sin største bekymring over den fortsat forværrede situation og blodsudgydelsen i det østlige og sydlige Ukraine; opfordrer indtrængende Rusland til omgående at tilbagetrække sin tilstedeværelse i form af støtte til de voldelige separatister og væbnede militser, der har besat regeringsbygninger i Sloviansk, Donetsk og andre byer, til at ophøre med alle provokerende handlinger, der har til formål at fremme uroligheder og yderligere destabilisere situationen, at fjerne tropperne fra Ukraines østlige grænse og at arbejde på at opnå en fredelig løsning på krisen med politiske og diplomatiske midler; udtrykker sin fulde støtte til og solidaritet med Ukraines regering, der søger at genoprette myndigheden i de besatte byer; glæder sig over den tilbageholdende og afmålte måde, hvorpå den ukrainske regering har behandlet den nuværende fase af krisen hidtil, og minder om, at de ukrainske myndigheder har den fulde ret til at bruge alle nødvendige foranstaltninger, herunder retten til selvforsvar, jf. artikel 51 i FN-pagten; advarer Rusland mod at benytte Ukraines legitime ret til at forsvare sin territoriale integritet som et påskud til at iværksætte en fuldstændig militær invasion;

3.  fastholder med bestemthed sin støtte til suverænitet, territorial integritet og politisk uafhængighed for Ukraine og alle andre lande i det østlige partnerskab; betragter Ruslands aggressive handlinger som en alvorlig krænkelse af folkeretten og sine egne internationale forpligtelser i henhold til FN-pagten, Helsingfors-slutakten, Europarådets statut og Budapest-memorandummet om sikkerhedsgarantier fra 1994 samt de bilaterale forpligtelser i medfør af den bilaterale venskabs-, samarbejds- og partnerskabstraktat fra 1997;

4.  påpeger, at der overhovedet ikke er blevet rapporteret om nogen tilfælde af angreb på, trusler mod eller diskrimination over for russere eller etniske russiske borgere for nylig som bekræftet af troværdige internationale observatører, såsom FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet;

5.  er overbevist om, at Ruslands forfægtelse af retten til at bruge alle midler til at beskytte russiske mindretal i tredjelande, sådan som det blev proklameret af præsident Putin i hans tale den 18. marts 2014, ikke er i overensstemmelse med folkeretten og er i modstrid med de grundlæggende principper for international adfærd i det 21. århundrede, samtidig med at den også udgør en trussel mod at underminere efterkrigstidens orden i Europa; opfordrer Føderationsrådet til øjeblikkeligt at trække sit mandat til magtanvendelse på ukrainsk jord tilbage;

6.  gentager nødvendigheden af, at EU og dets medlemsstater taler med én fælles stemme over for Rusland; mener, at den nuværende situation kræver, at Rådet styrker den anden fase af sanktioner og er klar til den tredje fase (økonomiske sanktioner), der skal iværksættes straks; gentager desuden sin opfordring til Rådet til hurtigt at anvende en våbenembargo og en embargo mod teknologi med dobbelt anvendelse;

7.  anmoder om foranstaltninger mod russiske selskaber og deres datterselskaber, især i energisektoren, samt russiske investeringer og aktiver i EU og om at gennemgå alle aftaler med Rusland med henblik på en eventuel suspension;

8.  opfordrer indtrængende EU til at støtte Ukraine i internationale organer, især internationale retsinstanser, såfremt Ukraine beslutter at indlede sager mod Rusland for krænkelse af landets suverænitet og territoriale integritet;

9.  understreger, at der er et presserende behov for, at Rusland engagerer sig i en konstruktiv dialog med Ukraines nuværende legitime regering, og støtter EU's aktive engagement i diplomatiske bestræbelser på at nedtrappe krisen; ser frem til firepartsmødet mellem EU's højtstående repræsentant, den amerikanske udenrigsminister og udenrigsministrene fra Rusland og Ukraine og håber, at dette kan bidrage til at mindske spændingerne og bane vejen for en omfattende og varig diplomatisk løsning på krisen; understreger imidlertid, at Ukraines fremtidige valg kun kan træffes af det ukrainske folk selv gennem en demokratisk, inklusiv og gennemsigtig proces;

10.  påpeger, at Europarådets Parlamentariske Forsamlings suspension af den russiske delegations stemmeret sammen med den resolution, der blev vedtaget af FN's generalforsamling, og som fordømmer Rusland for annekteringen af Krim, er utvetydige tegn på Den Russiske Føderations voksende isolation på internationalt plan, hvilket de russiske myndigheder burde tage hensyn til, hvis Rusland ønsker at forblive en troværdig international aktør;

11.  opfordrer til indførelse af økonomiske, handelsmæssige og finansielle restriktioner over for Krim og den separatistiske ledelse; mener, at disse restriktioner bør gennemføres hurtigt på grundlag af Kommissionens analyse af de juridiske konsekvenser af Krims annektering;

12.  gentager sin bekymring over tatarsamfundets skæbne på Krim og den ukrainsktalende befolknings sikkerhed og rettigheder; understeger, at Den Russiske Føderation i henhold til den fjerde Genève-konvention har ansvaret for at beskytte alle civile i de besatte områder;

13.  glæder sig over udsendelsen af en særlig OSCE-observatørmission, der har til opgave at samle oplysninger om atypisk militær aktivitet og provokerende foranstaltninger, der har til formål at destabilisere situationen, samt at overvåge menneskerettigheds- og mindretalsrettighedssituationen i Ukraine, og opfordrer til, at den udvides; beklager imidlertid, at denne mission ikke havde sikker adgang til Krim, hvor der er sket flere krænkelser af menneskerettighederne, herunder tilfælde af vold mod journalister og deres familier; beklager, at der nu også meldes om angreb på journalister i det østlige Ukraine;

14.  opfordrer desuden til, at der indsættes en dybdegående valgobservationsmission med deltagelse fra OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) samt Parlamentet og EU med henblik på en omfattende overvågning af valget; opfordrer til, at præsidentvalg den 25. maj 2014 gennemføres i fuld overensstemmelse med internationale standarder; afviser ethvert ydre pres for at udskyde dette valg;

15.  glæder sig over den ukrainske regerings intention om at afholde et tidligt parlamentsvalg;

16.  glæder sig i princippet over tanken om at afholde en landsdækkende folkeafstemning om Ukraines fremtidige status og territoriale udformning, som foreslået af den fungerende præsident, Oleksandr Turtjynov, i hans tv-transmitterede tale den 14. april 2014;

17.  udtrykker tilfredshed med det ukrainske parlaments resolution for nylig, der opfordrede til øjeblikkelig afvæbning af alle ulovlige selvforsvarsstyrker, og ser frem til gennemførelsen heraf;

18.  glæder sig over, at Rådet er parat til at bistå Ukraine i reformen af sektoren for civil sikkerhed og yde støtte til politiet og retsstaten og til at undersøge alle muligheder, herunder en eventuel FSFP-mission, samt muligheden for en EU-overvågningsmission;

19.  udtrykker sin stærke støtte til Ukraine og landets befolkning i disse svære tider; glæder sig over undertegnelsen af de politiske kapitler i associeringsaftalen og den efterfølgende vedtagelse af de ensidige handelsforanstaltninger; opfordrer til undertegnelse af den fuldstændige associeringsaftale/vidtgående og brede frihandelsaftale snarest muligt og inden udløbet af de ensidige handelsforanstaltninger;

20.  glæder sig over meddelelsen fra den ukrainske regering om en ambitiøs økonomisk og social reformdagsorden og fremhæver den afgørende betydning af en hurtig gennemførelse heraf med henblik på at stabilisere og overvinde landets kritiske økonomiske situation; glæder sig over de internationale finansielle institutioners og EU's beslutning om at stille en betragtelig kort og mellemlang finansiel støttepakke til rådighed for Ukraine; henleder opmærksomheden på behovet for at arrangere og koordinere en international donorkonference, som bør indkaldes af Kommissionen og finde sted snarest muligt;

21.  støtter de betingelser, som EU har fastsat med hensyn til stærkt påkrævede reformer, som vil bidrage til at skabe bedre vilkår for bæredygtig økonomisk vækst, forbedre styringen af offentlige finanser, udvikle det sociale sikkerhedsnet og bekæmpe korruption; opfordrer til gennemsigtighed i forbindelse med anvendelsen af EU-midler og effektivt tilsyn fra Kommissionen side;

22.  henleder opmærksomheden på den alvorlige økonomiske og sociale situation i landet; opfordrer til foranstaltninger til at ledsage strukturreformerne med henblik på at afhjælpe den nuværende situation især med hensyn til de mest sårbare dele af befolkningen;

23.  opfordrer Ukraine til at fortsætte sine politiske reformer, især forfatningsreformen, som bør være genstand for en bred dybdegående drøftelse blandt alle elementer af det ukrainske samfund; glæder sig over den ukrainske regerings vilje til at gennemføre sine forpligtelser til at sikre den repræsentative karakter af statslige strukturer, der afspejler regional mangfoldighed, til desuden at sikre fuld beskyttelse af rettighederne for personer, der tilhører nationale mindretal, tilpasse lovgivningen til bekæmpelse af forskelsbehandling med EU-standarder og undersøge alle menneskerettighedskrænkelser og voldshandlinger samt bekæmpe ekstremisme;

24.  glæder sig over Kommissionens beslutning om at oprette en støttegruppe for Ukraine, som skal arbejde på gennemførelsen af den europæiske dagsorden for reform;

25.  støtter den ukrainske regerings indsats for i tæt samarbejde med OSCE og Europarådet at sikre passende respekt for den russisktalende befolknings og andre kulturelle, nationale og sproglige mindretalsgruppers legitime rettigheder, i overensstemmelse med bestemmelserne i den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog og rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal;

26.  gentager sin opfordring til, at der oprettes en uafhængig kommission til at undersøge skyderierne i Kiev og de tragiske begivenheder på Maidan med inddragelse af en stærk international komponent og under tilsyn af Europarådets internationale rådgivende panel; glæder sig over udpegelsen af en tredjepart til dette panel og afholdelsen af dets første møde den 9. april 2014;

27.  glæder sig over undertegnelsen af de politiske bestemmelser i associeringsaftalen og forventer en hurtig gennemførelse af de autonome handelspræferencer, der er vedtaget af EU, for at udfylde hullet indtil underskrivelsen af den resterende del af aftalen, som omfatter den vidtgående og brede frihandelsaftale;

28.  glæder sig over de indledende foranstaltninger fra Kommissionens side til at gøre det muligt for Ukraine at tackle en energikrise, såfremt Rusland afbryder gasforsyningen til landet, og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at bistå og støtte Kiev i dens bestræbelser på at løse den mangeårige gasstrid med Moskva; understreger det presserende behov for en stærk fælles energisikkerhedspolitik (en Energiunion) med henblik på at mindske EU's afhængighed af russisk olie og gas, herunder diversificering af energiforsyningen, den fulde gennemførelse af den tredje energipakke og muligheden for suspension af gasimporten, når det er nødvendigt; mener, at South Stream-rørledningen ikke bør bygges, og at andre forsyningskilder bør gøres tilgængelige; er overbevist om, at EU-bistand til Ukraine med henblik på forsyning i den modsatte retning gennem yderligere diversificering, forbedret energieffektivitet og effektive forbindelser med EU vil styrke Ukraine mod politisk og økonomisk pres; minder i den forbindelse om energifællesskabets strategiske rolle, og at Ukraine har formandskabet i 2014;

29.  opfordrer Rådet til straks at bemyndige Kommissionen til at fremskynde visumliberaliseringen med Ukraine for at gøre fremskridt hen imod indførelsen af en visumfri ordning efter Moldovas eksempel; opfordrer i mellemtiden til øjeblikkelig indførelse af midlertidige, meget enkle og billige visumprocedurer på EU-plan og medlemsstatsplan;

30.  understreger, at de russiske bekymringer for EU's associeringsproces i Ukraine og de andre østlige nabolande skal håndteres og forklares tilstrækkeligt med henblik på at lette frygten for nye geopolitiske skillelinjer på det europæiske kontinent; påpeger, at hvert land har al mulig ret til at træffe sine egne politiske valg, men at EU's engagement med de østlige partnere har til formål at sprede velstand og øge den politiske stabilitet, hvilket Den Russiske Føderation i sidste ende også vil nyde godt af;

31.  gentager, at associeringsaftalerne med Ukraine og de andre lande i det østlige partnerskab ikke udgør det endelig mål i deres forbindelser med EU; påpeger i denne forbindelse, at Georgien, Moldova og Ukraine – ligesom enhver anden europæisk stat – i medfør af artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union har et europæisk fremtidsperspektiv og kan ansøge om at blive medlem af Unionen, såfremt landet overholder de demokratiske principper, respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder og menneske- og mindretalsrettighederne samt sikrer retsstatsprincippet;

32.  opfordrer Rådet til at underskrive associeringsaftaler/vidtgående og brede frihandelsaftaler mellem henholdsvis EU og dets medlemsstater og Moldova og Georgien; udtrykker sin godkendelse af forslaget til Rådets afgørelse om midlertidig anvendelse af associeringsaftalerne mellem EU og Moldova samt EU og Georgien straks efter undertegnelsen; opfordrer Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union til at reducere notifikationsprocedurerne efter undertegnelsen af associeringsaftaler, således at den midlertidige anvendelse kan træde i kraft så hurtigt som muligt efter undertegnelsen; erklærer sin hensigt om, såfremt at alle krav er opfyldt, og at associeringsaftalerne efterfølgende bliver undertegnet, at der gås videre med den fulde ratifikation af associeringsaftalerne mellem EU og Moldova samt EU og Georgien snarest muligt og inden udgangen af Kommissionens nuværende mandatperiode; kræver, at disse lande tildeles den yderligere nødvendige økonomiske støtte; opfordrer endvidere til en ærlig og åben dialog med Den Russiske Føderation med henblik på at gøre sit yderste for at udvikle synergier, som er til fordel for landene i det østlige partnerskab;

33.  udtrykker særlig bekymring over den fornyede ustabilitet i den separatistiske region Transdnestrien i Moldova; mener, at den nylige anmodning, der den 16. april 2014 blev fremsat af de selvudnævnte myndigheder i Tiraspol for Transdnestrien, om at blive anerkendt af Rusland som en selvstændig stat, udgør et farligt og uansvarligt skridt; minder om, at den såkaldte folkeafstemning i den selvstyrende territoriale enhed Gagauzia var i modstrid med Moldovas forfatning og derfor ulovlig; gentager sin fulde støtte til Moldovas territoriale integritet og opfordrer alle parter til omgående at genoptage dialogen, under "5+2-rammerne" og opfordrer til, at EU får styrket sin status til status som forhandlingspartner med henblik på at finde en fredelig og bæredygtig løsning på dette spørgsmål;

34.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Ukraines, Georgiens og Moldovas præsidenter, regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0170. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0248. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0285. (4) A/RES/68/262.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om den aktuelle situation i forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Vietnam (2013/2989(RSP))

P7_TA(2014)0458 B7-0367/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til retningslinjerne for multinationale selskaber fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og trepartserklæringen om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO),

–  der henviser til ministererklæringen fra den fjerde samling i WTO's ministerkonference, der vedtoges den 14. november 2001 i Doha, navnlig artikel 44 om særlig og differentieret behandling,

–  der henviser til samarbejdsaftalen fra 1995 mellem EF og Den Socialistiske Republik Vietnam (i det følgende benævnt "Vietnam") og den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale, der blev undertegnet den 27. juni 2012,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. oktober 2006 med titlen "Det globale Europa i konkurrencen på verdensmarkedet - Et bidrag til EU's strategi for vækst og beskæftigelse" (COM(2006)0567),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om TRIPS-aftalen og adgang til medicin(1),

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2007 om et globalt Europa - eksterne aspekter af konkurrenceevnen(2),

–  der henviser til Rådets forhandlingsdirektiver af 23. april 2007 om bemyndigelse af Kommissionen til at forhandle en frihandelsaftale med landene i Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN),

–  der henviser til landestrategidokumentetet for Vietnam (2007-2013)(3),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Vietnam, særligt beslutning af 1. december 2005 om situationen i Cambodja, Laos og Vietnam(4) og beslutning af 18. april 2013 om Vietnam, navnlig angående ytringsfriheden(5),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(6),

–  der henviser til sin beslutning af 6. april 2011 om en samlet EU-politik for internationale investeringer(7),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 9. november 2010 om handel, vækst og verdensanliggender - Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi (COM(2010)0612),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2011 om hindringer for handel og investering(9),

–  der henviser til Kommissionens beretning af 21. februar 2012 med titlen "Handels- og investeringshindringer - rapport 2012" (COM(2012)0070),

–  der henviser til Kommissionens redegørelse på plenarforsamlingen i april 2014 om frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at det regelbaserede multilaterale handelssystem, der er etableret via Verdenshandelsorganisationen (WTO), er den mest passende ramme for regulering og fremme af åben og fair handel, og at multilaterale forhandlinger ikke udelukker bilaterale WTO+-aftaler, som kan være et supplement hertil;

B.  der henviser til, at forhandlingsdirektiverne for Kommissionen for frihandelsaftalen mellem EU og Vietnam er knyttet til Rådets bemyndigelse af 23. april 2007 til at indlede forhandlinger om en frihandelsaftale med landene i Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) og en følge af Rådets godkendelse af det foreløbige dokument om de fælles mål for begge parter i forhandlingerne, nemlig at intensivere eksisterende bilaterale handelsforbindelser; minder dog om, at det oprindelige mål var at forhandle en frihandelsaftale med ASEAN-regionen; støtter derfor muligheden for at forhandle fuldstændige aftaler med landene i ASEAN-regionen (som et skridt på vejen mod det endelige mål om en interregional frihandelsaftale i fremtiden);

C.  der henviser til, at forhandlingerne mellem EU og Vietnam om en frihandelsaftale officielt blev indledt den 26. juni 2012 i Bruxelles, og at de to forhandlingsparter den 8. november 2013 efter den femte forhandlingsrunde forpligtede sig til en fælles indsats med henblik på at afslutte forhandlingerne inden udgangen af 2014;

D.  der henviser til, at handelsforbindelserne mellem EU og Vietnam indgår som led i den partnerskabs- og samarbejdsaftale, der blev undertegnet den 27. juni 2012, og som sikrer en effektiv ramme for bilaterale handels- og investeringsforbindelser;

E.  der henviser til, at EU og Vietnam har en veludviklet bilateral dialog om menneskerettigheder; der henviser til, at man indenfor denne ramme på alle måder bør bestræbe sig på at hindre en forringelse af beskyttelsen af menneskerettighederne i Vietnam; der henviser til, at menneskerettighederne bør behandles som et væsentligt element i EU's handelspolitik; der henviser til, at EU er forpligtet til i henhold til sin strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati at inddrage menneskerettighederne i sine konsekvensanalyser, når og hvis de udføres, herunder i forbindelse med handelsaftaler, der har betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser;

F.  der henviser til, at Vietnam gennemlevede et årti med fremgang og uafbrudt vækst i BNP på omkring 8 % om året, som kulminerede med landets tiltrædelse af WTO den 11. januar 2007; der henviser til, at landet siden er blevet negativt påvirket af den globale økonomiske afmatning, der har ført til et kraftigt fald i eksportvæksten, nedgang i de direkte udenlandske investeringer (FDI) og fald i pengeoverførsler fra udlandet;

G.  der henviser til, at EU i de seneste ti år til stadighed har haft en negativ handelsbalance i forhold til Vietnam, som f.eks. i andet kvartal 2013, hvor den samlede handel beløb sig til i alt 13,4 mia. EUR og EU's import fra Vietnam tegnede sig for 10,5 mia. EUR, mens EU's eksport til Vietnam beløb sig til 2,8 mia. EUR; der henviser til, at dette er et kraftigt fald i forhold til tallene for 2012, hvor den samlede handel beløb sig til 23 871 millioner EUR, fordelt på 18 520 mio. EUR i import fra Vietnam til EU og 5 351 mio. EUR i eksport til Vietnam fra EU;

H.  der henviser til, at beklædnings- og tekstilindustrien ikke blot er Vietnams største enkeltkilde til formel beskæftigelse med en direkte arbejdsstyrke på mere end to millioner arbejdstagere, men også landets største eksportsektor; der henviser til, at sektoren for elektronikmontage, der er en anden fremstillingssektor med stor eksport, beskæftiger omkring 120 000 arbejdstagere;

I.  der henviser til, at Vietnam hidtil kun har ratificeret fem af de otte grundlæggende ILO-konventioner; der henviser til, at Vietnam ikke har ratificeret ILO-konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger og nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde;

J.  der henviser til, at Vietnam, som er omfattet af EU's generelle præferenceordning, rangerer som EU's 32. handelspartner og den femtestørste inden for ASEAN, mens EU er Vietnams næststørste handelspartner efter Kina og foran USA og Vietnams største kilde til direkte udenlandske investeringer med 6,5 % af Vietnams samlede direkte udenlandske investeringer i 2012; der henviser til, at potentialet for Vietnams direkte udenlandske investeringer i EU fortsat stort set er uudnyttet;

K.  der henviser til, at de to parter i forhandlingerne forventer at opnå betydelige fordele ved ophævelsen af både told og ikke-toldmæssige handelshindringer, og at begge parter bør bestræbe sig på at opnå et godt resultat med hensyn til liberalisering af handlen med tjenesteydelser og etableringsretten, såvel som udvikling af et system for passende beskyttelse, gennemførelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter og design, varemærker for varer eller tjenesteydelser, ophavsret og lignende rettigheder, og geografiske betegnelser, herunder oprindelsesmærkning af landbrugs- og levnedsmiddelprodukter;

L.  der henviser til, at de to forhandlingsparter bør gøre en fælles indsats for at sikre og fremme lovlig handel med lægemidler (både patenterede og generiske) i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) og fleksibiliteten heri;

M.  der henviser til, at begge forhandlingsparter fortsat bør anvende handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i fuldstændig overensstemmelse med de gældende WTO-regler for at undgå, at WTO's tvistbilæggelsesmekanisme skal finde anvendelse, og bør nå til enighed om en effektiv bilateral beskyttelsesklausul eller en tilsvarende ordning, som i tilstrækkelig grad kan beskytte deres respektive industrier mod skade eller risiko for skade som følge af en kraftig stigning i importen, især inden for deres respektive følsomme sektorer, som fastlagt ved de enkelte parters konsekvensanalyser;

1.  glæder sig over de igangværende fremskridt i forhandlingerne om en frihandelsaftale, navnlig vedrørende kapitlerne om told og handelsfremmede foranstaltninger, tekniske handelshindringer og konkurrence og Kommissionens periodiske rapportering til Parlamentet om status i forhandlingerne; minder om, at Parlamentets godkendelse af frihandelsaftalen er obligatorisk(10), og at Kommissionen og Rådet ikke bør foreslå nogen form for midlertidig anvendelse af frihandelsaftalen, før Parlamentet har givet sit samtykke;

2.  er af den faste overbevisning, at respekten for arbejdstagernes og fagforeningernes rettigheder bør udgøre et centralt element i alle handelsaftaler, EU underskriver med tredjelande; opfordrer den vietnamesiske regering til at leve op til alle sine forpligtelser i henhold til de grundlæggende ILO-konventioner, som landet har ratificeret, og til at ratificere og gennemføre de øvrige grundlæggende konventioner snarest; gentager, at arbejdstagernes og fagforeningernes rettigheder skal være universelle og gælde for alle arbejdstagere, herunder dem, der arbejder i de særlige økonomiske zoner;

3.  forventer, at Rådet og Kommissionen fuldt ud tager hensyn til Parlamentets anmodninger som udtrykt i denne beslutning inden indgåelsen af frihandelsaftalen, der skal være forenelig med WTO's regler og forpligtelser; mener, at en vellykket frihandelsaftale ville give begge parter i forhandlingerne en række ligeværdige fordele og bidrage til at skabe og sikre arbejdspladser på begge sider;

4.  opfordrer begge parter i forhandlingerne til fuldt ud at respektere deres WTO-forpligtelser og tilstræbe handelsliberaliseringer; understreger samtidig deres forpligtelse til at ophæve foranstaltninger og praksis, der er uforenelige med WTO's bestemmelser, for at opnå en ambitiøs aftale;

5.  glæder sig over de positive udsigter, der belyses i det foreløbige dokument, som viser, at frihandelsaftalen vil øge den samlede eksport og import både i EU og Vietnam og give muligheder for yderligere direkte udenlandske investeringer; opfordrer derfor til en betydelig nedsættelse af toldsatserne fra vietnamesisk side, både hvad angår den gennemsnitlige sats for markedsadgang for ikkelandbrugsvarer og satserne for landbrugsvarer;

6.  understreger dog, at målet for industriel handel bør være en gensidig og fuldstændig afskaffelse af toldtariffer, samtidig med at man respekterer en vis grad af asymmetri, herunder passende overgangsperioder i forbindelse med gennemførelsen, og at enhver mulig undtagelse fra dette mål bør begrænses og gøres til genstand for revision; mener, at ophævelsen af toldtariffer bør omfatte sektorer, der er vigtige for en af siderne;

7.  opfordrer begge parter i forhandlingerne til at respektere den andens ret til at regulere, herunder om levering af offentlige tjenesteydelser, og til at sikre, at deres respektive regler ikke hæmmer den bilaterale handel med uberettigede ikketoldmæssige hindringer; opfordrer derfor både EU og Vietnam til at udvikle effektiv mægling, der kan hindre, at der opstår uberettigede lovgivningsmæssige handelshindringer, og overvinde de eksisterende hindringer ved at fremme harmonisering eller overholdelse af de internationale standarder;

8.  mener, at Kommissionen bør være særligt opmærksom på at sikre, at den fremtidige aftale kommer til at omfatte strenge verificeringsforanstaltninger, der kan håndhæves, for at sikre, at aftalen kun kommer de europæiske og vietnamesiske producenter til gode i fuldstændig overensstemmelse med de præferenceoprindelsesregler, der fastlægges under forhandlingerne; opfordrer til en forenkling af EU-reglerne om oprindelse – uden at svække det nuværende system – så de bliver lettere at anvende for de erhvervsdrivende og toldmyndighederne, og de kan opnå de fulde fordele ved ophævelsen af tolden;

9.  erkender, at Vietnam har offensive interesser i liberaliseringen af modus 4 i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) og indgåelsen af aftaler om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer for statsborgere fra Vietnam og EU, og at EU har offensive interesser i liberaliseringen af markedsadgang og national behandling under modus 1, 2 og 3 inden for de fleste tjenesteydelser; er af den opfattelse, at behandlingen EU's offensive interesser er en afgørende forudsætning for at tillade midlertidige ophold for de nødvendige kvalificerede fagfolk i medfør af modus 4 og gøre det lettere at skelne sådanne ophold fra ophold i medfør af de nationale politikker vedrørende udenlandske arbejdstagere på hver parts arbejdsmarkeder;

10.  opfordrer EU og Vietnam til som led i frihandelsaftalen at nå til enighed om en rimelig og retfærdig behandling af alle investorer og leverandører af tjenesteydelser inden for banksektoren, forsikringssektoren, den juridiske sektor, regnskabssektoren, transportsektoren og sektorerne for distributionstjenester, herunder både engrossalg og detailhandel; minder om, at det, for så vidt angår finansielle tjenesteydelser, også er vigtigt at sikre tilstrækkelig rum for politiske tiltag, der kan mindske den systemiske risiko, bekæmpe hvidvaskning af penge og sikre det højest mulige forbrugerbeskyttelsesniveau samt at håndhæve fair konkurrenceregler og praksis mellem indenlandske og udenlandske investorer og leverandører af tjenesteydelser ved blandt andet at reducere eller helt fjerne eksisterende aftaler om maksimumkurs på aktier og ophæve restriktioner vedrørende etablering og tildeling af licens; anbefaler, at Kommissionen forhandler sig frem til strenge og bindende bestemmelser om gennemsigtighed og rimelig konkurrence, således at kravet om lige konkurrencevilkår også gælder mellem private virksomheder og statsejede virksomheder;

11.  opfordrer kraftigt Vietnam til at udvikle en passende databeskyttelseslovgivning for at opnå status som et land med et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, uden dog at skabe hindringer for anvendelsen af den fleksibilitet, der er indeholdt i TRIPS-aftalen, således at der kan gives tilladelse til eller skabes mulighed for overførsel af personoplysninger fra EU på grundlag af og i overensstemmelse med EU-lovgivningen, og man dermed kan øge det bilaterale data flow og handlen inden for relaterede tjenester såsom e-handel;

12.  opfordrer Kommissionen og de ​​vietnamesiske myndigheder til at forhandle sig frem til effektive og gennemsigtige ordninger for offentlige indkøb for at sikre fair konkurrence mellem private og statsejede virksomheder i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter, og for at sikre den bredest mulige dækning, herunder offentlige virksomheder, med behørig hensyntagen til de gensidige forbehold og behov;

13.  opfordrer Kommissionen til at sikre en reduktion af og regelmæssigt tilsyn med brugen af ​​subsidier og andre præferencer, såsom fordelagtige betingelser for statsejede virksomheder og indenlandske virksomheder i Vietnam, der forvrider konkurrencen med europæiske virksomheder, navnlig i de sektorer, som er af betydning for Vietnams eksportpolitik; opfordrer også Kommissionen til at forhandle sig frem til bestemmelser om disciplin på forskellige områder med henblik på at sikre ensartede vilkår for EU's og Vietnams offentlige og private markedsdeltagere;

14.  mener, at der i frihandelsaftalen især bør lægges vægt på udviklingen af forretningsmuligheder for små og mellemstore virksomheder (SMV'er), og at investeringerne i SMV'er og SMV'ernes egne investeringer bør støttes for at fremme finansieringen af markedsdrevne lokale projekter og joint ventures i vedvarende energi og handel med miljøvenlige varer og teknologier; henstiller, at de europæiske investorer får en mere gennemskuelig og forudsigelig lovramme i Vietnam, og at vietnamesiske og europæiske virksomheder sikres lige konkurrencevilkår;

15.  opfordrer begge handelsparter til at sikre et godt resultat i frihandelsaftalen med hensyn til liberalisering af handlen med industrivarer ved bl.a. at sikre en effektiv gennemførelse og håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter og design, varemærker, ophavsret og lignende rettigheder for industrivarer;

16.  mener, at frihandelsaftalen bør respektere følsomme områder i forbindelse med handel med landbrugs- og fiskeriprodukter, men at dette ikke bør forhindre en gensidig åbning af markederne på områder med komplementaritet; understreger, at adgang til nye markeder kun bør ske på betingelse af en streng håndhævelse af bestemmelserne om beskyttelse af intellektuel ejendomsret, som også dækker geografiske betegnelser, herunder oprindelsesbetegnelser for landbrugs- og levnedsmiddelprodukter, samt sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger til gavn for producenter og forbrugere; fastholder, at intet i aftalen må udformes på en sådan måde, at det hindrer adgang til prismæssigt overkommelige generiske lægemidler;

17.  henstiller, at der i frihandelsaftalen indføres en gennemsigtig og effektiv mekanisme for mellemstatslig tvistbilæggelse og eventuelt en mekanisme til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater for at sikre en passende beskyttelse af investeringer og afholde investorer fra at indgive grundløse klager; mener, at enhver mekanisme til bilæggelse af tvister mellem investorer og stater så vidt muligt bør være baseret på de regler, der er fastlagt af FN's Kommission for International Handelsret (UNCITRAL) eller af Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister (ICSID) eller andre bilateralt aftalte regler baseret på internationale normer og konventioner, og bør have en passende retlig ramme og være underlagt strenge kriterier om gennemsigtighed;

18.  henstiller, at det sikres, at en investeringsaftale ikke hindrer fremskridt i retning af en ratificering og fuld gennemførelse af internationale aftaler på menneskerettighedsområdet, ILO-konventioner og multilaterale miljøaftaler for nogen af parterne;

19.  mener, at dyrevelfærdsstandarder hensigtsmæssigt kan indføjes i frihandelsaftalens kapitel om plantesundhedsforanstaltninger eller i et selvstændigt kapitel med tilsvarende bestemmelser, der kan håndhæves;

20.  forventer, at frihandelsaftalen vil omfatte et kapitel med bindende bestemmelser, der kan håndhæves, om bæredygtig udvikling, der afspejler EU og Vietnams fælles vilje til at fremme respekt for samt overholdelse og håndhævelse af internationale menneskerettighedskonventioner, de otte grundlæggende ILO- konventioner og centrale multilaterale miljøaftaler, herunder konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES), med foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse om inddragelse af uafhængige civilsamfundsorganisationer, som repræsenterer økonomiske, sociale og miljømæssige aktører, i overvågningen af ​​forhandlingerne om frihandelsaftalen og gennemførelsen og overvågningen af kapitlet om bæredygtig udvikling, samt til at tilskynde virksomhederne til at gennemføre CSR-praksis under hensyntagen til internationalt anerkendte principper og instrumenter såsom OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder samt FN's principper om ansvarlig investering og rapportering, og til at løse uafklarede spørgsmål såsom velfærd for både husdyr og vilde dyr;

21.  henstiller, at et sådan kapitel om bæredygtig udvikling bliver dækket af den institutionelle og retlige sammenhæng, der skal etableres mellem frihandelsaftalen og partnerskabs- og samarbejdsaftalen, således at frihandelsaftalen kan omfattes af en suspension i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne;

22.  opfordrer Kommissionen til at anvende en tilgang baseret på konditionalitet og således tilbyde at undertegne frihandelsaftalen til gengæld for konkrete fremskridt vedrørende menneskerettigheder og andre grundlæggende rettigheder;

23.  glæder sig over de socioøkonomiske fremskridt, der har fundet sted i Vietnam som led landets Doi Moi-reform, og støtter Vietnams fortsatte bestræbelser i retning af yderligere samfundsmæssige forbedringer; glæder sig derfor over, at Vietnam med opbakning fra ASEAN har ansøgt om medlemskab af FN's Menneskerettighedsråd i perioden 2014-2016, og at Vietnams regering den 27. august 2013 besluttede at indsende en memorandum med frivillige løfter og tilsagn om at bidrage til at fremme og beskytte menneskerettighederne og dermed fremme en holdbar udvikling inden for landets egne grænser og i forhold til landets partnere; opfordrer den vietnamesiske regering til konsekvent at følge op på disse løfter og tilsagn og til effektivt at korrigere menneskerettighedskrænkelser og forringelser af de grundlæggende frihedsrettigheder;

24.  understreger, at menneskerettigheds-, demokrati- og sikkerhedsklausuler er væsentlige elementer, hvad angår de generelle forbindelser mellem EU og Vietnam; opfordrer derfor begge parter til at sikre, at dialogen om uafklarede spørgsmål forfølges aktivt, særligt vedrørende ytringsfriheden for den enkelte borger og massemedierne samt religionsfriheden;

25.  opfordrer indtrængende Kommissionen til snarest muligt at gennemføre en menneskerettighedsvurdering i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder, sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(11) for at sikre letforståelige handelsmæssige indikatorer, der er baseret på menneskerettigheder og miljømæssige og sociale standarder og er på linje med rapporten fra FN's særlige rapportør om retten til fødevarer;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes parlamenter og Vietnams regering og parlament.

(1) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 591. (2) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 128. (3) http://eeas.europa.eu/media/index_da.htm (4) EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 129. (5) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0189. (6) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31. (7) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 34. (8) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 87. (9) EFT C 168 E af 14.6.2013, s. 1. (10) TEUF, artikel 218, stk. 6, litra a, nr. v). (11) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om TOP 10-høringsprocessen og om mindskelse af byrden ved EU-regulering for SMV'er (2013/2711(RSP))

P7_TA(2014)0459 B7-0415/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det europæiske charter for små og mellemstore virksomheder, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde den 19.-20. juni 2000 i Feira,

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder(1);

–  der henviser til Kommissionens rapport af 23. november 2011 "Mindskelse af de reguleringsmæssige byrder for SMV - Tilpasning af EU's regulering til mikrovirksomheders behov" (COM(2011)0803),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. februar 2011 "Status vedrørende "Small Business Act" for Europa" (COM(2011)0078),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens forslag til forordning af 30. november 2011 om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et program for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (2014-2020) (COM(2011)0834),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 14. og 15. marts 2013 og konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 26. og 27. september 2013,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juni 2013 om "Kommissionens opfølgning på TOP 10-høringen af SMV'er om EU-regulering" (COM(2013)0446),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. marts 2013 om "Intelligent lovgivning - imødekommelse af de små og mellemstore virksomheders behov" (COM(2013)0122) og det ledsagende dokument fra Kommissionens tjenestegrene om overvågning og høring om intelligent regulering for SMV'er (SWD(2013)0060),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. oktober 2013 om "Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste skridt" (COM(2013)0685),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2012 om små og mellemstore virksomheder (SMV'er): konkurrenceevne og forretningsmuligheder(2),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er(3),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2

A.  der henviser til, at fremme af støtte til små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) konkurrenceevne, bæredygtig og jobskabelsespotentiale kræver en horisontal indsats på tværs af forskellige politikområder;

B.  der henviser til, at SMV'erne lider uforholdsmæssigt under unødige administrative byrder, da de har begrænset kapacitet, og der henviser til, at Den Europæiske Unions lovgivere derfor har forpligtet sig til "tænk småt først"-princippet;

C.  der henviser til, at 20,7 mio. SMV'er beskæftiger over 65 % af den aktuelle arbejdsstyrke i den private sektor, og til, at SMV'er er blandt de mest innovative virksomheder og har de bedste resultater, når det gælder jobskabelse og økonomisk vækst;

D.  der henviser til, at 74 % af europæerne ifølge en Eurobarometerundersøgelse mener, at EU skaber for meget bureaukrati;

E.  der henviser til, at næsten en tredjedel af de administrative byrder, som er affødt af EU-lovgivningen, primært skyldes uforholdsmæssig og ineffektiv national gennemførelse, hvilket betyder, at der kunne spares op mod 40 mia. euro, hvis medlemsstaternes gennemførelse af EU-lovgivningen var mere effektiv;

F.  der henviser til, at virksomheder kan skabe beskæftigelse, hvis de rette forudsætninger opfyldes, herunder administrativ forenkling, adgang til finansiering, kompetencer, knowhow og kvalificeret arbejdskraft og støtte til deres innovationsindsats;

G.  der henviser til, at SMV'er ofte har en konkurrencemæssig ulempe i forhold til store industrielle aktører for så vidt angår beskatning, standardisering, offentlige indkøb, intellektuel ejendomsret, forskning og finansiering af innovation;

H.  der henviser til, at Kommissionen har skrottet 5 590 lovgivningsmæssige krav i løbet af de seneste 5 år, hvilket har reduceret omkostningerne for virksomhederne med mere end 27 mia. euro;

I.  der henviser til, at Kommissionen forfølger lovgivningsmæssig og administrativ effektivitet gennem sit REFIT-program samt gennem konsekvensvurderinger, konkurrenceevnetests, kvalitetskontroller, TOP 10-høringsprocessen, SMV-resultattavlen og SMV-testen;

J.  der henviser til, at der – som fremhævet af Det Europæiske Råd – er behov for regulering på EU-niveau for at sikre, at EU-politikkernes mål, herunder et velfungerende indre marked, bliver nået;

K.  der henviser til, at Parlamentet ved en række lejligheder, såsom i sin beslutning af 23. oktober 2012, har erklæret, at en forenkling af EU-lovgivningen ikke bør komme i vejen for grundlæggende EU-krav om sundhed og sikkerhed på arbejdet, grundlæggende EU-arbejdstagerrettigheder eller grundlæggende principper i EU's miljølovgivning;

L.  der henviser til, at de fleste af de lovgivningsmæssige foranstaltninger, som i Kommissionen meddelelse blev identificeret som tilhørende "TOP 10", allerede var undervejs, da meddelelsen blev fremlagt; der henviser til, at nogle af lovgivningsforslagene allerede var blevet fremlagt på tidspunktet for TOP 10-høringen, og at nogle nu allerede er færdigbehandlet;

M.  der henviser til, at administrative vanskeligheder forhindrer SMV'erne i fuldt ud at udnytte fordelene ved det indre marked;

N.  der henviser til, at der i denne beslutning ikke kommenteres på de enkelte opfølgende tiltag – da dette vil ske ved separate lejligheder – men at der fokuseres på den arbejdsmetode, der anvendes af Kommissionen;

1.  glæder sig over Kommissionens TOP 10-initiativ som en del af REFIT-projektet og noterer sig løftet om, at dette ikke er en enkeltstående indsats, men bør være en fast del af en løbende screening procedure; understreger imidlertid, at Kommissionen bør fremskynde sine bestræbelser på at løse de problemer med den reguleringsmæssige byrde, som SMV'erne fremhævede i forbindelse med høringsprocessen; understreger endvidere, at en TOP 10-tilgang ikke må erstatte en systematisk, horisontal politiktilgang om minimering af den administrative byrde fra EU-reguleringen eller undergrave målene for og effektiviteten af den respektive lovgivning;

2.  understreger derfor behovet for at følge princippet om at tænke småt først for at kunne udarbejde bedre informerede EU-politikker om innovation, vækst, internationalisering, produktivitet, formindskelse af bureaukratiet, kvaliteten af menneskelige ressourcer og socialt ansvar;

3.  glæder sig i denne forbindelse også over Kommissionens tilsagn om at vedtage intelligent lovgivning som en integreret del af beslutningsprocessen og specielt at overveje REFIT som et rullende program, der vil blive opdateret hvert år;

4.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at intensivere sine bestræbelser på at sikre, at SMV'er, især innovative virksomheder, hjælpes på vej til at blomstre gennem administrativ forenkling og tilbud om målrettet støtte inden for alle politikområder;

5.  opfordrer Kommissionen til på en åben og hensigtsmæssig måde at gennemføre SMV-test, når den udarbejder lovforslag; mener ikke, at en general fritagelse af mikrovirksomhederne er den rette tilgang, og støtter udviklingen af tilpassede løsninger og forenklede ordninger for SMV'er, hvor det kan påvises, at dette ikke fremmer fragmentering eller hindrer SMV'ers adgang til det indre marked;

6.  opfordrer Kommissionen til at forenkle overdrevne administrative formaliteter, samtidig med at den fastholder de nødvendige bestemmelser, der garanterer sikkerhed, sundhed og beskyttelse på arbejdspladsen, og som stiller krav til virksomhederne om sikre deres medarbejdere et passende arbejdsmiljø;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre let adgang til finansiering og til markederne og mindske den reguleringsmæssige byrde, som udgør en af de største hindringer for oprettelsen og udviklingen af små og mellemstore virksomheder;

8.  anser det for meget vigtigt, at medlemsstaterne gennemfører direktiv 2011/7/EU om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner, hvori det fastslås, at den aftalebestemte betalingsfrist i forbindelse med handelstransaktion mellem virksomheder og offentlige myndigheder ikke må overstige de i artikel 4, stk. 3, fastsatte frister, med mindre andet udtrykkeligt er aftalt i kontrakten og under forudsætning af, at det er objektivt begrundet i forhold til aftalens særlige karakter eller særtræk, og at den under ingen omstændigheder overstiger 60 kalenderdage;

9.  bifalder, at Kommissionen fra nu af vil inddrage SMV-resultattavlen i en årlig REFIT-resultattavle; anser dette for at være et skridt i den rigtige retning, hvis den yderligere integrerer SMV'ernes behov i en bredere lovgivningsmæssig forenkling, uden at dette undergraver lovgivningens effektivitet eller tilføjer ekstra lag af bureaukrati; anmoder Kommissionen om at gøre disse instrumenter mere strømlinede gennem en omfattende konsekvensanalyse; understreger imidlertid, at denne sammensmeltning ikke på nogen måde bør udvande den særlige opmærksomhed, som Kommissionen tillægger SMV'er i sine processer;

10.  understreger, at den planlagte årlige resultattavle effektivt bør registrere de lovgivningsmæssige og gennemførelsesmæssige fremskridt på EU-plan og nationalt plan for så vidt angår SMV'er; mener, at denne resultattavle vil hjælpe SMV'er til at vurdere omkostningerne ved de administrative byrder, der stammer fra lovgivning på EU-plan eller nationalt plan, og at den vil lette overvågningen og dermed fremme SMV'ers konstruktive deltagelse i fremtidige høringer;

11.  understreger imidlertid, at enhver efterfølgende evaluering vil være lettere, hvis forhåndsvurderingerne er udført korrekt og under hensyntagen til alle aspekter; mener, at alle de europæiske institutioners kultur for konsekvensanalyse bør forbedres, navnlig når SMV'er og selvstændige påvirkes af EU-lovforslag; opfordrer Kommissionen til at vurdere merværdien af at give mere uafhængighed og flere beføjelser til konsekvensanalyseudvalget; anbefaler endvidere, at Parlamentet bør gøre mere brug af sin konsekvensanalyse og sine SMV-testfaciliteter, især før der gennemføres væsentlige ændringer af Kommissionens forslag; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en årlig opgørelse over de samlede nettoomkostninger ved nye forslag for virksomhederne;

12.  mener, at byrderne ved nye forslag bør opvejes af lettelser af mindst samme omfang;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et web-baseret program, hvori administrationen angiver, om og i hvilket omfang SMV'er påvirkes af en kommende lovgivning, såsom f.eks. den tyske "Mittelstandsmonitor", som ved et simpelt lyssignal indikerer, om SMV'erne højst sandsynligt (rødt), sandsynligvis (gult) eller ikke (grønt) vil blive berørt af kommende lovgivning;

14.  glæder sig over Rådets anmodning i sine konklusioner af 14. og 15. marts 2013 om en yderligere indsats for at reducere den samlede reguleringsmæssige byrde på både EU-plan og nationalt plan;

15.  finder det beklageligt, at SMV'erne endnu ikke har formået at udnytte potentialet i det indre marked, og minder om, at kun 25 % af SMV'erne i EU27 eksporterer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde sammen om at forbedre integrationen af det indre marked og til at gøre mere for at udveksle bedste praksis hvad angår simpelt papirarbejde og opnå bedre lovsamarbejde på tværs af medlemsstaterne; glæder sig over afslutningen af Doha-udviklingsdagsordenen på den 9. WTO-ministerkonference i december 2013 og håber, at aftalen vil give større muligheder for handel, især for SMV'er; glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen agter at stille forslag om standardiserede momserklæringer og mener, at enhver standardisering af blanketter til angivelse af moms aldrig må være mere kompliceret, end den mest enkle blanket, den erstatter;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at kopiere REFIT- og TOP 10-tiltagene, som gennemføres på EU-plan, og sikre, at den administrative og reguleringsmæssige byrde også lettes for SMV'er på nationalt plan; understreger endvidere, at medlemsstaterne kan være særligt effektive i forhold til at mindske de reguleringsmæssige byrder for SMV'er ved at undgå overregulering, når de gennemfører EU-direktiver i national lovgivning; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udnytte muligheden for at reducere unødige byrder for SMV'er på de områder, hvor EU-lovgivningen giver mulighed herfor;

17.  understreger, at medlemsstater kan være særlig effektive, når det gælder at lette den administrative byrde for SMV'er og undgå overregulering, når de gennemfører EU-direktiver i national lovgivning; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lempe formaliteterne for SMV'er, hvor dette er tilladt i henhold til EU-lovgivningen;

18.  glæder sig over indførelsen af SMV-testen, men beklager, at det kun er nogle få medlemsstater, der har inkluderet den i den nationale beslutningsproces;

19.  minder om sin holdning til generelle undtagelser fra EU-lovgivningen for mikrovirksomheder som fastsat i Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2012, ifølge hvilken undtagelser kun bør gælde, hvis en reel SMV-test kan påvise i den konkrete sag, at mikrovirksomhedernes specifikke behov ikke kan imødegås gennem tilpassede løsninger eller lempeligere ordninger; understreger, at undtagelser for mikrovirksomheder ofte indebærer en risiko for, at SMV'er bliver underlagt et kludetæppe af nationale love, som fremmer fragmentering og hindrer deres adgang til det indre marked;

20.  glæder sig over, at Kommissionen har forlænget mandatet for gruppen på højt plan vedrørende administrative byrder (HLGAB) indtil oktober 2014, som Parlamentet anmodede om i sin beslutning af 23. oktober 2012 og som fastsat i COSME-programmet;

21.  bemærker, at konklusionerne fra SMV'ernes svar i forbindelse med høringen i TOP 10-processen er, at arbejdstidsdirektivet er komplekst og ufleksibelt og i mange tilfælde kræver, at SMV'er indhenter specialiseret juridisk bistand, hvilket er dyrt; opfordrer Kommissionen til snarest muligt at udarbejde sin detaljerede konsekvensanalyse;

22.  anbefaler, at der, hvor det er muligt, anvendes et lempeligt regelsæt for virksomheder med lav risiko for at mindske byrden ved sundheds- og sikkerhedslovgivning;

23.  opfordrer til, at REACH-afgiftsniveauet for SMV'er og mikrovirksomheder gøres proportionelt;

24.  anmoder Kommissionen om at fremskynde behandlingen af alle REACH-ansøgninger og navnlig at indføre hasteprocedurer for ansøgninger fra SMV'er og mikrovirksomheder; opfordrer endvidere Kommissionen til at forsyne SMV'er og mikrovirksomheder med passende vejledning til at hjælpe dem med at få godkendt og registreret deres ansøgninger;

25.  anser TOP 10-høringen for at være en nyttig proces og resultatet af høringen for et vigtigt signal fra SMV'er og de organisationer, der repræsenterer dem; opfordrer Kommissionen til at fortsætte dette initiativ med regelmæssige mellemrum ved hjælp af Eurobarometeret; konstaterer imidlertid en betydelig skævhed i den geografiske fordeling af reaktioner på TOP 10-høringsprocessen; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en efterfølgende evaluering af årsagerne bag en sådan ubalance med henblik på at sikre, at de indsamlede oplysninger ikke er farvet af manglende kendskab eller andre faktorer, der måtte have fordrejet den feedback, der indsamles;

26.  forventer, at den næste Kommission fastholder ansvaret for "intelligent lovgivning" inden for formandens kontors kompetencer, og opfordrer den til at styrke SMV-repræsentanternes rolle; opfordrer således indtrængende Kommissionen til at sikre, at nationale SMV-organisationer indgår i det nyligt etablerede netværk af SMV-repræsentanter, og at SMV-forsamlingen informeres behørigt om EU-initiativer;

27.  insisterer på, at den næste Kommissionen fastlægger en europæisk målsætning, der går ud på at mindske de omkostninger, der på grund af administrative og reguleringsmæssige byrder pålægges SMV'er, med 30 % inden 2020;

28.  advarer om farerne for den lokale og regionale konkurrenceevne og den individuelle iværksætterånd, hvis bestræbelserne på at undgå overregulering i stedet resulterer i en forøgelse af den maksimale harmonisering eller til en standardlovgivning, der skal passe til alle;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36 (2) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 40. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0036.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om Pakistan: Seneste tilfælde af forfølgelse (2014/2694(RSP))

P7_TA(2014)0460 RC-B7-0399/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettigheder og demokrati i Pakistan, især beslutning af 12. marts 2014 om Pakistans regionale rolle og politiske forbindelser med EU(1), af 10. oktober 2013 om de seneste tilfælde af vold mod og forfølgelse af kristne, navnlig i Peshawar(2), af 10. marts 2011 om Pakistan, navnlig mordet på Shahbaz Bhatti(3), af 20. januar 2011 om kristnes situation med hensyn til religionsfrihed(4) og af 20. maj 2010 om religionsfrihed i Pakistan(5),

–  der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, af 23. september 2013 om angrebet på det kristne samfund i Peshawar og af 2. marts 2011 om mordet på Shahbaz Bhatti,

–  der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–  der henviser til rapporter fra FN 's særlige rapportør om religions- og trosfrihed,

–  der henviser til rapporten fra FN 's særlige rapportør om religions- og trosfrihed og fra FN' s særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed (Addendum: Rejse til Pakistan), af 4. april 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 og EU's politik på området(6), der fordømmer forfølgelsen af kristne og andre religiøse mindretal,

–  der henviser til den femårige plan for EU's og Pakistans engagement, der blev vedtaget i marts 2012 og indeholder prioriteter såsom god regeringsførelse og dialog om menneskerettigheder samt den nært tilknyttede anden strategiske dialog mellem EU og Pakistan, der fandt sted den 25. marts 2014,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. marts 2013 om Pakistan, hvori det gentager sine forventninger vedrørende fremme af og respekt for menneskerettighederne og fordømmer alle voldshandlinger, herunder vold mod religiøse mindretal(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til at et kristent par, Shafqat Emmanuel and Shagufta Kausar, den 4. april 2014 blev dømt til døden for angiveligt at have sendt en tekstbesked, der fornærmede profeten Muhammed, der henviser til, at parret nægtede at være ansvarlige og erklærede, at telefonen, som tekstbeskeden blev afsendt fra, var forsvundet inden beskeden blev sendt;

B.  der henviser til, at Sawan Masih, en pakistansk kristen fra Lahore, den 27. marts 2014 blev dømt til døden for blasfemi mod profeten Muhammed; der henviser til, at meddelelsen om påstandene mod Masih udløste voldsomme optøjer i det kristne kvarter Joseph Colony i byen Lahore og medførte at mange bygninger, herunder 2 kirker, blev brændt ned;

C.  der henviser til, at Asia Bibi, en kristen kvinde fra Punjab, blev arresteret i juni 2009 og dømt til døden for blasfemi i november 2010; der henviser til, at hendes appel endelig efter flere år nåede til High Court i Lahore; der henviser til, at de siddende dommere under de to første retsmøder i januar og marts 2014 tilsyneladende var på ferie;

D.  der henviser til, at den 14-årige kristne pige Rimsha Masih, der uretmæssigt blev beskyldt for at vanhellige Koranen, blev frikendt efter at være blevet anset for at have været offer for et komplot, og den ansvarlige blev anholdt; bemærker imidlertid, at hun og hendes familie var nødt til at forlade landet;

E.  der henviser til, at de kristne, som udgør omkring 1,6 % af befolkningen i Den Islamiske Republik Pakistan, er ofre for fordomme og sporadiske udbrud af pøbelvold; der henviser til, at størstedelen af de pakistanske kristne frister en usikker tilværelse, ofte i frygt for beskyldninger om blasfemi, som er et tema, der kan fremprovokere offentlige voldshandlinger; der henviser til, at flere andre kristne i øjeblikket er i fængsel på grund af anklager om blasfemi;

F.  der henviser til, at Mohammad Asghar, en britisk statsborger med en psykisk sygdom bosiddende i Pakistan, blev anholdt efter angiveligt at have sendt breve til forskellige embedsmænd, hvori han hævdede, at han var en profet, og dømt til døden i januar 2014;

G.  der henviser til, at en anden britisk statsborger, den 72-årige Massud Ahmad, medlem af det religiøse samfund Ahmadiya, først for nylig blev løsladt mod kaution efter at have været blevet arresteret i 2012 anklaget for at citere fra Koranen, hvilket anses for blasfemi, da et medlemmer af Ahmadiyya-menigheden ikke anerkendes som muslimer og har forbud mod at "opføre sig som muslimer" i henhold til straffelovens artikel 298-C;

H.  der henviser til, at fem hinduistiske templer er blevet angrebet forskellige steder i Sindh (Tharparkar, Hyderabad og Larkana) i løbet af de seneste måneder og at tre hinduistiske drenge er blevet beskyldt for blasfemi og er i øjeblikket anholdt i Badin (Sindh), da de havde sprøjtemalet nogle tegn i anledning af Holi (Hindu farvefestival);

I.  der henviser til, at navnlig medlemmer af Shia- og Hazara-samfundet dagligt nu er ofre for drab og tvungen migration som følge af den kraftige stigning i sekterisk vold i Pakistan; der henviser til, at det forlyder, at mere end 10.000 hinduer også er flygtet fra provinsen, da bortførelser-for-løsepenge er blevet rutine i løbet af de sidste tre år;

J.  der henviser til, at Pakistans blasfemilove gør det farligt for religiøse mindretal til at udtrykke sig frit eller deltage åbent i religiøse aktiviteter; der henviser til, at deres anvendelse i årevis har givet anledning til global bekymring, da beskyldningerne ofte er motiveret af opgør, økonomisk vinding eller religiøs intolerance, og fremmer en kultur af selvtægt, der giver pøbler en platform for chikane og angreb; der henviser til, at FN's menneskerettighedsmekanismer har anmodet Pakistan om at ophæve blasfemilovene eller i det mindste straks at indføre beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre, at loven misbruges til at forfølge borgere, der ofte kommer fra minoritetssamfund;

K.  der henviser til, at der alene i 2013 er blevet rapporteret om hundreder af æresdrab; der henviser til at disse kun udgør den mest synlige aggression mod kvinder i betragtning af den konstant høje hyppighed af vold i hjemmet og tvangsægteskaber;

L.  der henviser til, at Pakistan spiller en vigtig rolle med henblik på at styrke stabiliteten i det sydlige Asien og bør derfor foregå med et godt eksempel ved at styrke retsstaten og menneskerettighederne;

M.  der henviser til, at Den Europæiske Union for nylig har indrømmet GSP +-status til Pakistan på betingelse af gennemførelsen af gældende menneskerettighedskonventioner;

1.  udtrykker sin dybe bekymring over den markante stigning i sekterisk vold og religiøs intolerance over for mindretal, og angreb på religiøse samlingssteder, herunder kristne kirker, og den fortsatte undertrykkelse af kvinder i Pakistan;

2.  er bekymret over de virkninger, som en sådan vold har på den fremtidige udvikling af det pakistanske samfund som helhed i lyset af de samfundsøkonomiske udfordringer, som landet står over for; understreger, at det er i Pakistans langsigtede interesse, at alle dets borgere oplever større sikkerhed;

3.  udtrykker alvorlig betænkelighed ved det forhold, at de kontroversielle blasfemilove er åbne for et misbrug, som kan ramme folk af alle trosretninger i Pakistan; udtrykker særlig bekymring over, at disse blasfemilove, som den nu afdøde minister Shahbaz Bhattiand og den ligeledes afdøde guvernør Salman Taseer offentligt tog afstand fra, nu i stigende grad bliver anvendt som våben mod kristne og andre religiøse mindretal i Pakistan;

4.  minder de pakistanske myndigheder om deres forpligtelse i henhold til folkeretten til at respektere ytringsfriheden og tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfriheden. opfordrer de pakistanske myndigheder til at løslade fanger, som er dømt på grund af blasfemi, og at underkende appellerede dødsdomme; opfordrer de pakistanske myndigheder til at garantere domstolenes uafhængighed, retsstatsprincippet og en retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale standarder for retlige procedurer; opfordrer desuden de pakistanske myndigheder til at yde tilstrækkelig beskyttelse til alle dem, der er involveret i blasfemi-sager, bl.a. ved at beskytte dommerne fra pres udefra, ved at beskytte den anklagede og dennes familie og lokalsamfund fra pøbelvold og ved at tilbyde løsninger for dem, der er blevet frikendt, men som ikke kan vende tilbage til deres hjemegn;

5.  fordømmer under alle omstændigheder på det kraftigste anvendelsen af dødsstraf; opfordrer den pakistanske regering til hurtigst muligt at ændre de facto-moratoriet for dødsstraf til en virkelig afskaffelse af dødsstraffen;

6.  opfordrer den pakistanske regering til at foretage en grundig gennemgang af blasfemilovene og deres nuværende anvendelse - som er indeholdt i artikel 295 og 298 i den pakistanske straffelov - for påståede tilfælde af blasfemiske handlinger, især i lyset af de seneste dødsdomme; opfordrer regeringen til at modstå pres fra religiøse grupper og dele af den politiske opposition til at opretholde disse love;

7.  appellerer til regeringen om at fremskynde madrassa-reformen ved at fastsætte en grundlæggende læseplan, der lever op til internationale standarder, med særlig vægt på at fjerne hadefuldt materiale fra læseplanerne og indføre undervisning i samfundmæssig og religiøs tolerance i det grundlæggende pensum; opfordrer Kommissionen til at følge op på tidligere krav om ændring af EU-finansierede lærebøger, der indeholder hadefulde udtalelser;

8.  opfordrer indtrængende regeringen og parlamentet i Pakistan til at indføre reformer af det formelle retssystem for at modvirke anvendelse af uformelle strukturer såsom jirgas og panchayats, og at øge de finansielle og menneskelige ressourcer i retsvæsenet væsentligt, især for så vidt angår retterne, der træffer afgørelse i første instans;

9.  fordømmer kraftigt alle voldshandlinger mod religiøse samfund samt alle former for forskelsbehandling og intolerance på grundlag af religion og tro; opfordrer den pakistanske regering til at gribe ind for at beskytte ofre for religiøst motiveret pøbelvold og navnlig at forbyde offentlig hadefuld tale, og opfordrer alle pakistanere til at arbejde sammen for at fremme og sikre tolerance og gensidig forståelse; opfordrer indtrængende de pakistanske myndigheder til at retsforfølge dem, der er ansvarlige for at tilskynde til aggressiv adfærd og falske beskyldninger om blasfemi;

10.  minder om, at religionsfrihed og mindretalsrettigheder er garanteret af Pakistans forfatning; påskønner de foranstaltninger, som Pakistans regering siden november 2008 har truffet til fordel for religiøse mindretal, som f.eks. oprettelse af en kvote på fem procent for mindretal i den føderale jobsektor, anerkendelse af ikke-muslimske helligdage og indførelse af en dag for nationale mindretal;

11.  opfordrer dog indtrængende den pakistanske regering til at øge bestræbelserne på at opnå en bedre forståelse mellem religionerne, aktivt at imødegå religiøs fjendtlighed af samfundsmæssige aktører, at bekæmpe religiøs intolerance, vold og intimidering og sætte ind mod opfattelsen af straffrihed;

12.  er dybt bekymret over situationen for kvinder og piger fra minoriteter, som ofte lider dobbelt, navnlig i forbindelse med tvungen konvertering og målrettet seksuel vold; opfordrer indtrængende den pakistanske regering til at forbedre beskyttelsen, retsforfølgningen og afhjælpningen;

13.  understreger, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende frihedsrettighed; udtrykker sin bekymring over den seneste tendens i Pakistan til at bremse tanke-, ytrings- og informationsfriheden ved at blokere og kontrollere hyppigt benyttede internettjenester; opfordrer regeringen til at stoppe censur af internettet og til at revidere både udkastet til lovgivningen om anti-terrorisme og ngo'er, som i væsentlig grad vil indskrænke ngo'ernes uafhængighed og frihed til at udøve deres aktiviteter, og som kan føre til et sammenbrud af det arbejde, der udføres af internationalt forbundne ngo'er i Pakistan;

14.  understreger den vigtige rolle, som Pakistan spiller i at fremme stabiliteten i hele regionen; opfordrer Pakistan til at spille en konstruktiv rolle i at fremme et sikkert Afghanistan, og opfordrer derfor indtrængende den pakistanske regering til at styrke respekten for de grundlæggende menneskerettigheder i dets eget land såvel som i hele regionen;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd samt regeringen og parlamentet i Pakistan.

(1) Vedtagne tekster P7_TA(2014)0208. (2) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0422. (3) EUT C 199E, 7.7.2012, s. 179. (4) EUT C 136 E, 11.5.2012, s. 53. (5) EUT C 161 E, 31.5.2011, s. 147. (6) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0575. (7) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/pressdata/DA/foraff/135946.pdf

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om Syrien: situationen i visse sårbare samfund (2014/2695(RSP))

P7_TA(2014)0461 RC-B7-0387/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, navnlig beslutning af 6. februar 2014 om situationen i Syrien(1),

–  der henviser til Rådets konklusioner om Syrien 14. april 2014 og 20. januar 2014,

–  der henviser til erklæringerne af 15. marts 2014 fra næstformanden/den højtstående repræsentant Catherine Ashton på treårsdagen for den syriske opstand og af 8. april 2014 med henvisning til drabet på jesuitpræsten Vand der Lugt i Homs, Syrien,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til Genèvekonventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne til dem,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til FN-erklæringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro fra 1981,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2139 af 22. februar 2014,

–  der henviser til den uafhængige internationale undersøgelseskommissions rapport af 12. februar 2014 om Den Syriske Arabiske Republik,

–  der henviser til erklæringen af 7. april 2014 fra talsmanden for FN's generalsekretær Ban Ki-moon om Syrien,

–  der henviser til erklæringen af 28. marts 2014 fra FN's koordinator for humanitær bistand og vicegeneralsekretær for humanitær bistand Valerie Amos,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention fra 1950 og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fra 2000,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at den igangværende voldelige krise i Syrien har resulteret i en humanitær katastrofe af et omfang uden fortilfælde i nyere historie med mere end 150 000 omkomne, hvoraf de fleste er civile, med mere end 6,5 millioner internt fordrevne og med mere end 2,6 millioner syriske flygtninge hovedsagelig i Libanon, Tyrkiet, Jordan, Irak og Egypten; der henviser til, at etniske og religiøse mindretal befinder sig i en særlig sårbar situation i denne krise;

B.  der henviser til, at den syriske befolkning traditionelt har været sammensat af en rig mangfoldighed af etniske og religiøse samfund, henholdsvis af arabere, aramæere, armeniere, assyrere, tjerkessere, kurdere og tyrkere og muslimer, kristne og drusere samt andre grupper; der henviser til, at ingen af de religiøse eller etniske samfund i Syrien er blevet skånet i den tre år lange konflikt, som i stigende grad er ved at tage en sekterisk dimension;

C.  der henviser til, at disse samfund altid har været en del af det syriske samfund og bidrager til landets udvikling og fremgang, bl.a. via deres engagement på uddannelses-, sundheds- og kulturområdet; der henviser til, at de derfor har en vigtig rolle at spille i demokratiseringen af Syrien og har brug for at være repræsenteret i enhver høring om landets fremtid og i enhver forsoningsproces;

D.  der henviser til, at de fleste af disse samfund indtil for nylig har forsøgt at undgå at tage parti i konflikten, idet mange kan erkende behovet for en ændring af regimet i Syrien, men som også frygter, såfremt regeringen bliver væltet, at de vil blive genstand for angreb fra sunni-jihadistiske oprørere, der kræver oprettelsen af en islamisk stat, eller af andre;

E.  der henviser til, at Assad-regimet bevidst har udløst en dynamisk af sekterisk polarisering som sin overlevelsesstrategi, som fik de latente og hidtil stort set undertrykte spændinger mellem samfundsgrupper til at flamme op; der henviser til, at den stigende tilstedeværelse og infiltration af islamistiske ekstremister og jihadister på alle sider i konflikten har skabt legitime bekymringer blandt mindretal i landet; der henviser til, at den stigende spaltning mellem sunnier og shiitier i Syrien også påvirker forbindelserne mellem samfundene i nabolandene;

F.  der henviser til, at den nederlandske jesuitpræst Frans van der Lugt, som havde boet i Syrien i mange årtier og velkendt for at nægte at forlade den belejrede by Homs, blev slået og dræbt ved skud af bevæbnede mænd den 7. april 2014; der henviser til, at FN's generalsekretær har fordømt denne umenneskelige voldshandling mod en mand, som stod ved den syriske befolkning til trods for belejringer og stigende vanskeligheder; der henviser til, at andre kristne forbliver i klosteret, hvor fader van der Lugt blev dræbt, og at det internationale samfund er bekymret over deres sikkerhed, idet det er bekymret over sikkerheden for de mange civile, der stadig er fanget i byen Homs, der fortsætter med at være under belejring;

G.  der henviser til, at fader Paolo Dall'Oglio har været forsvundet siden juli 2013, og at biskop Boulos Yazigi for den græsk-ortodokse kirke og biskop John Ibrahim for den assyriske ortodokse kirke blev bortført i april 2013 fra deres bil af bevæbnede mænd udenfor den nordlige by Aleppo; der henviser til, at deres skæbne stadig er ukendt;

H.  der henviser til, at kampe mellem regimets styrker og oprørere, herunder dele, der har forbindelse til Al-Qaeda, i slutningen af marts 2014 førte til, at størstedelen af befolkningen i Kassab, en armensk by på den syrisk-tyrkiske grænse, blev evakueret; der henviser til, at der er modstridende oplysninger om antallet af ofre som følge af disse hændelser;

I.  der henviser til, at det fremgår af de seneste indberetninger fra Syrien, at oprørere fra al-Nusra-Front, der er tilknyttet al-Qaeda, har besat en række kristne og kurdiske landsbyer ved den tyrkiske grænse, som f.eks. den kurdiske by Ayn-Al-Arab/Kobane;

J.  der henviser til, at palæstinensiske flygtninge fortsat er en særlig sårbar gruppe i krisen i Syrien; der henviser til, at mange af dem bor i belejrede områder, særlig i Yarmouk-lejren, som fortsætter med at være under hårde angreb fra regimets styrker og forskellige væbnede grupper, hvilket fører til umenneskelige lidelser for de 18 000 palæstinensere, der befinder sig i dette område; der henviser til, at næsten alle de 540 000 palæstinensiske flygtninge i Syrien har behov for hjælp i dag, hvor mere end halvdelen af dem er internt fordrevne i landet og står over for store forhindringer eller øgede begrænsninger, når de forsøger at flygte til Egypten, Jordan eller Libanon;

K.  der henviser til kvinder og børn fortsat lider under aggression, seksuel og kønsbaseret vold, misbrug og mangel på basale varer og tjenesteydelser i den igangværende krise i Syrien; der henviser til, at der er et uforholdsmæssigt højt antal kvinder og børn blandt de syriske flygtninge; der henviser til, at næsten 3 millioner børn har fået afbrudt deres skolegang i Syrien siden 2011, og at mindst 500 000 registrerede flygtningebørn ikke er indskrevet i skoler i nabolandene;

L.  der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, intellektuelle, religiøse lederskikkelser og civilsamfundsaktivister fortsat er ofre for den voldelige krise i Syrien; der henviser til, at Sakharovprismodtageren fra 2011, Razan Zeitouneh, som blev kidnappet sammen med hendes mand og to andre menneskerettighedsaktivister, for mere end fire måneder siden, fortsat tilbageholdes på et ukendt sted;

M.  der henviser til, at politiske og religiøse ledere har pligt til på alle niveauer at bekæmpe ekstremisme og terrorisme og fremme gensidig respekt blandt enkeltpersoner og religiøse og etniske grupper;

N.  der henviser til, at den internationale humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivning forbyder angreb på enkeltpersoner eller grupper baseret på den religiøse eller etniske identitet samt angreb på civile, der ikke deltager i fjendtlighederne; der henviser til, at disse handlinger kan udgøre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 2139 understregede behovet for at bringe straffriheden for krænkelser af den humanitære folkeret og overtrædelser og krænkelser af menneskerettighederne til ophør, og bekræftede, at dem, som havde begået eller på en anden vis var ansvarlige for disse overtrædelser og krænkelser i Syrien, skal retsforfølges;

1.  udtrykker sin dybeste beklagelse over den hidtil usete grad af menneskelig lidelse og tab af menneskeliv og udtrykker sin solidaritet med familierne for alle uskyldige ofre i den syriske konflikt; fordømmer kraftigt krænkelserne af menneskerettighederne og den humanitære folkeret af Assad-regimet og regeringsvenlige militser; fordømmer alle krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret, der er begået af væbnede grupper, som modsætter sig regimet; fordømmer kraftigt det stigende antal af terrorangreb, der er foretaget af ekstremistiske organisationer og enkeltpersoner i landet;

2.  er overbevist om, at en varig løsning på den aktuelle krise i Syrien kun kan opnås gennem en syriskledet politisk proces med opbakning fra det internationale samfund; beklager, at fredsforhandlingerne for øjeblikket er ved at mislykkes som følge af regimets blokering af disse forhandlinger, og opfordrer indtrængende alle de involverede parter og det internationale samfund til at gøre alt for at arbejde hen imod nye forhandlinger, som vil bringe denne massakre til ophør; understreger betydningen af, at alle dele af det syriske samfund, herunder etniske og religiøse mindretal, deltager i og bidrager til denne proces, og understreger den afgørende rolle, som mindretal spiller for at bevare den enestående kulturarv og traditionen for tværkulturel, tværetnisk og tværreligiøs sameksistens i Syrien med henblik på at skabe et levende samfund for fremtidige generationer af syrere;

3.  gentager, at mindretallenes rettigheder er uløseligt forbundet med respekt for andre grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, såsom retten til frihed, sikkerhed, lighed og ytringsfriheden;

4.  fordømmer på det kraftigste de seneste angreb mod visse religiøse og etniske samfund i Syrien, især kristne, armeniere og kurdere, og opfordrer alle involverede parter til at standse alle bestræbelser på at tilskynde til en konflikt mellem etniske og religiøse grupper; understreger, at alle aktører, der deltager i konflikten, har pligt til at beskytte alle de forskellige mindretal i landet; erkender dog, at angreb mod visse sårbare samfund kun er ét aspekt af den syriske borgerkrig;

5.  fordømmer på det kraftigste drabet på fader Frans van der Lugt, som er en umenneskelig voldshandling mod en mand, som stod ved den syriske befolkning til trods for belejringer og stigende vanskeligheder; udtrykker anerkendelse af hans arbejde, som strakte sig længere end den belejrede by Homs, og fortsætter med at hjælpe hundreder af civile med deres daglige behov for overlevelse;

6.  opfordrer indtrængende alle parter i konflikten til nøje at overholde den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen, og kræver beskyttelse af alle sårbare samfund, bl.a. ved at tillade humanitær adgang og ophæve alle belejringer af befolkede områder, herunder den gamle bydel i Homs; gentager sin opfordring til, at der oprettes beskyttelseszoner langs den tyrkisk-syriske grænse, og eventuelt inde i Syrien, og at det internationale samfund opretter nødhjælpskorridorer;

7.  fordømmer angrebet mod den armenske by Kassab; støtter alle bestræbelser på lokalt niveau for at undgå og bekæmpe sekterisk vold i områder, der er i oprørernes hænder, samt i områder med kurdisk flertal; opfordrer indtrængende de nuværende og fremtidige syriske myndigheder til at yde pålidelig og effektiv beskyttelse til sårbare samfund i landet og at sikre en sikker tilbagevenden til deres hjem, og at gerningsmændene bag angrebene mod dem bliver retsforfulgt og får en retfærdig rettergang;

8.  anmoder på ny om særlig opmærksomhed omkring den sårbare situation for palæstinensiske flygtninge i Syrien, og især de umenneskelige levevilkår for palæstinensere i Yarmouk-lejren; gentager sin opfordring til alle konfliktens parter om at tillade FN's Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) og andre internationale hjælpeorganisationer uhindret adgang til denne lejr såvel som til andre belejrede områder i landet med henblik på at afbøde de ekstreme lidelser for lokalbefolkningen; roser UNRWA's arbejde i Syrien og opfordrer til øget international støtte til dens aktiviteter;

9.  opfordrer det internationale samfund og EU til at være særlig opmærksom på de lidelser og behov hos kvinder og børn i den syriske krise; kræver nultolerance for drab, bortførelse og rekruttering af børn i særdeleshed, samt til styrkelse af den humanitære bistands kapacitet inden for støtte til traumatiserede ofre;

10.  minder om det presserende behov for at løslade alle politiske fanger, civilsamfundsaktivister, nødhjælpsarbejdere, religiøse lederskikkelser (herunder fader Paolo Dall'Oglio, den græsk-ortodokse biskop Boulos Yazigi og den assyriske ortodokse biskop John Ibrahim), journalister og fotografer, der tilbageholdes af regimet eller oprørere, og for at give uafhængige observatører adgang til alle tilbageholdelsessteder; opfordrer på ny EU og dets medlemsstater til at gøre deres yderste for at opnå en løsladelse af Sakharovprismodtageren fra 2011, Razan Zeitouneh og af alle andre menneskerettighedsaktivister i Syrien, herunder internetaktivisten Bassel Safadi Khartabil;

11.  er fortsat overbevist om, at der ikke kan være nogen varig fred i Syrien uden ansvarlighed for de forbrydelser, der blev begået under konflikten, også for dem, der har et religiøst eller etnisk grundlag; gentager sit krav om, at situationen i Syrien overdrages til Den Internationale Straffedomstol og støtter alle initiativer i denne henseende; roser arbejdet i den uafhængige internationale undersøgelseskommission om Den Syriske Arabiske Republik og blandt andre internationale aktører, der indsamler og opbevarer et stort omfang af beviser for alvorlige forbrydelser, der er begået af regimet og af nogle oprørsgrupper i Syrien, og kræver, at der træffes foranstaltninger til at retsforfølge gerningsmændene;

12.  udtrykker sin alvorlige bekymring over de vidtrækkende konsekvenser af en opsplitning af Syrien for stabiliteten og sikkerheden i regionen, navnlig i Libanon og Irak; er dybt bekymret over det høje antal syriske flygtninge i nabolandene, især i Libanon, hvor antallet af flygtninge ifølge UNHCR nu har passeret en million, ud over de titusinder af personer, der ikke er registreret af agenturet, samtidigt med at 12 000 mennesker flygter fra Syrien til Libanon hver uge; er også dybt bekymret over den fortsatte flygtningestrøm, der påvirker Jordan, Tyrkiet, Irak og Egypten; opfordrer Den Europæiske Union og dens medlemsstater til fortsat at yde en betydelig humanitær bistand til de befolkningsgrupper, der er berørt af den syriske konflikt;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden/den højtstående repræsentant, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's og Den Arabiske Ligas særlige udsending til Syrien, Egyptens regering og parlament, Iraks regering og parlament, Jordans regering og parlament, Libanons regering og parlament, Tyrkiets regering og parlament, generalsekretæren for Golfstaternes Samarbejdsråd samt alle parter, der er involveret i konflikten i Syrien.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0099.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om situationen i Nordkorea (Den Demokratiske Folkerepublik Korea) (2014/2696(RSP))

P7_TA(2014)0462 RC-B7-0388/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om barnets rettigheder og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder, som alle er tiltrådt af Den Demokratiske Folkerepublik Korea (DPRK),

–  der henviser til FN's konvention fra 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf,

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om atomtrusler og menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea(1), af 24. maj 2012 om situationen for nordkoreanske flygtninge(2) og af 8. juli 2010 om Nordkorea(3),

–  der henviser til erklæringer fra talspersonen for Catherine Ashton, næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, af henholdsvis 19. august 2013 om de nylige aftaler mellem Nord- og Sydkorea, og af 5. juni 2013 om udvisningen af ni nordkoreanere fra Laos, samt til Catherine Ashtons erklæring af 13. marts 2013 om atomtrusler og menneskerettigheder i Nordkorea,

–  der henviser til DPRK's erklæring af 13. marts 2013, ifølge hvilken det ophævede våbenhvilen fra 1953 og "ikke anser sig for bundet af ikkeaggressionsaftalen mellem Nord og Syd",

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolutioner af 26. marts 2014 og 21. marts 2013 samt til FN's Generalforsamlings resolution af 18. december 2013 om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea,

–  der henviser til, af FN's Menneskerettighedsråd den 21. marts 2013 nedsatte en undersøgelseskommission vedrørende menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 122, stk. 5, og artikel 110, stk. 4,

A.  der henviser til, at FN's Undersøgelseskommission efter at have undersøgt "de systematiske, udbredte og alvorlige menneskerettighedskrænkelser" i Nordkorea udsendte en rapport den 7. februar 2014;

B.  der påpeger, at Undersøgelseskommissionens professionelle, grundige og inklusive arbejdsmetoder kan tjene som eksempel for arbejdet i de fremtidige undersøgelsesmissioner, som FN's Menneskerettighedsråd måtte oprette i tilfælde, hvor regeringer afviser ethvert samarbejde som det har været tilfældet med DPRK;

C.  der henviser til, at DPRK i forbindelse med nedsættelsen af Undersøgelseskommissionen erklærede, at det "totalt ville afvise og ignorere den", og efterfølgende nægtede at give den indrejsetilladelse samt undlod at samarbejde med den på nogen måde; der henviser til, at det nordkoreanske regime generelt har undladt at samarbejde med FN og har afvist alle resolutioner fra FN’s Menneskerettighedsråd og Generalforsamling vedrørende menneskerettighederne i Nordkorea; der henviser til, at regimet har undladt at samarbejde med FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i landet og har afvist enhver assistance fra FN's højkommissær for menneskerettigheder;

D.  der henviser til, at DPRK i 2003 suspenderede menneskerettighedsdialogen mellem EU og DPRK;

E.  der henviser til, at Undersøgelseskommissionen er kommet til den konklusion, at "der er begået og fortsat begås systematiske, udbredte og grove menneskerettighedskrænkelser i DPRK, og at de konstaterede krænkelser i mange tilfælde udgør forbrydelser mod menneskeheden, som bygger på statens politikker" og "savner ethvert sidestykke i nutidens verden";

F.  der henviser til, at disse forbrydelser mod menneskeheden omfatter udslettelse, mord, slaveri, tortur, fængsling, voldtægt, tvungne aborter og andre former for seksuel vold, forfølgelse ud fra politiske, religiøse samt race- og kønsbestemte motiver, tvangsforflytning af befolkningsgrupper, tvangsforsvindinger af personer og bevidst overladelse af folk til at sulte i længere perioder; der henviser til, at disse forbrydelser mod menneskeheden fortsat begås i DPRK, fordi straffrihedens politikker, institutioner og handlingsmønstre holdes i hævd;

G.  der henviser til, at Undersøgelseskommissionen i sin rapport konkluderer, at de "ubeskrivelige grusomheder", som er begået mod flere hundrede tusinde nuværende og tidligere indsatte i fangelejre, "bringer mindelser om rædslerne i de lejre, som totalitære stater oprettede i det tyvende århundrede";

H.  der henviser til, at rapporten påviser, at staten i DPRK har absolut kontrol med ethvert aspekt af borgernes liv, med informationen, med borgernes bevægelse inden for og uden for landet og med samfundslivet (songbun-klassesystemet);

I.  der henviser til, at regeringen endog har udstrakt sine repressive tiltag til udlandet i form af systematisk bortførelse og nægtelse af repatriering af over 200 000 personer fra andre lande, hvoraf mange efterfølgende har været offer for tvangsforsvinding;

J.  der henviser til, at diskrimination af og vold mod kvinder er udbredt, herunder i form af offentlige afstraffelser af og seksuelle overgreb på kvinder begået af offentlighedens repræsentanter; der påpeger, at kvinder og piger er udsat for menneskehandel og tvungen prostitution;

1.  noterer sig med stærk bekymring resultaterne af FN-kommissionens undersøgelser og støtter dens anbefalinger;

2.  gentager sin stærke fordømmelse af den mangeårige statslige undertrykkelse, som systematisk er blevet udøvet af DPRK's nuværende og tidligere topledere og administration, og opfordrer DPRK til omgående at standse de alvorlige, omfattende og systematiske menneskerettighedskrænkelser mod sine egne indbyggere;

3.  understreger, at de beskrevne krænkelser, hvoraf mange udgør forbrydelser mod menneskeheden, har stået på i alt for lang tid og for øjnene af det internationale samfund, op appellerer til EU's medlemsstater samt alle medlemmer af FN's Generalforsamling om at sætte den nordkoreanske befolknings lidelser øverst på den politiske dagsorden samt sørge for, at Undersøgelseskommissionens anbefalinger følges op;

4.  er overbevist om, at tiden er inde til, at det internationale samfund tager konkrete skridt til at gøre en ende på gerningsmændenes straffrihed; kræver, at de hovedansvarlige for de forbrydelser mod menneskeheden, der er begået i DPRK, stilles til ansvar ved Den Internationale Straffedomstol og pålægges målrettede sanktioner;

5.  anmoder EU-Udenrigstjenesten om at sikre, at implementeringen af Undersøgelseskommissionens anbefalinger gøres til fast punkt på dagsordenen for menneskerettighedsdialoger og andre møder med tredjelande, navnlig dialogerne med Rusland og Kina; anmoder endvidere EU-Udenrigstjenesten og EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder om at sikre, at alle EU-Udenrigstjenesten ambassadører informeres om Undersøgelseskommissionens rapport og forstår, at de har til opgave at sikre verdensomspændende støtte til, at FN's Sikkerhedsråd handler i overensstemmelse med Undersøgelseskommissionens anbefalinger;

6.  opfordrer DPRK's regering til at opfylde sine forpligtelser i henhold til de menneskerettighedsinstrumenter, som den har tiltrådt, og samarbejde fuldt ud med humanitære organisationer, uafhængige menneskerettighedsobservatører og FN 's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Den Demokratiske Folkerepublik Korea, bl.a. ved at give dem adgang til landet;

7.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at støtte FN's højkommissær for menneskerettigheder i dennes indsats for at etablere særlige strukturer, der skal gøre det muligt at stille gerningsmændene til de begåede forbrydelser til ansvar, ved at videreføre indsamlingen af bevismateriale og dokumentation;

8.  opfordrer DPRK til omgående og permanent at standse offentlige og hemmelige henrettelser og afskaffe dødsstraffen; opfordrer endvidere DPRK til at sætte en stopper for udenretslige drab, tvangsforsvindinger og kollektiv afstraffelse, nedlægge alle fangelejre, løslade politiske fanger og give sine borgere mulighed for at rejse frit, både inden for og uden for landet; opfordrer Nordkorea til at tillade ytrings- og pressefrihed for nationale og internationale medier samt ucensureret internetadgang for sine borgere;

9.  opfordrer DPRK's regering til at udlevere alle oplysninger om tredjelandsstatsborgere, som menes at være blevet bortført af nordkoreanske statsagenter i de forgangne årtier, og til omgående at returnere de bortførte personer, der stadig tilbageholdes, til deres hjemlande;

10.  udtrykker navnlig bekymring over den fortsat alvorlige fødevaresituation, landet befinder sig i, og dens konsekvenser for befolkningens økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; opfordrer Kommissionen til at opretholde de eksisterende humanitære bistandsprogrammer og kommunikationskanaler med Nordkorea og til at sørge for, at bistanden når sikkert ud til målgrupperne i befolkningen; opfordrer de nordkoreanske myndigheder til i overensstemmelse med humanitære principper at sikre alle borgere adgang til fødevarer og humanitær bistand på grundlag af behov; opfordrer desuden DPRK til at investere sine ressourcer i en forbedring af de forfærdelige levevilkår for sin befolkning frem for i en yderligere opbygning af sit militære arsenal og atomprogram;

11.  opfordrer alle FN-medlemmer, især Folkerepublikken Kina, til at komme nordkoreanske borgere, der har held til at flygte fra landet, til undsætning ved at give dem opholdsret, retssikkerhed og adgang til de samme basale tjenester, som ydes til deres egne borgere, og til - som et ufravigeligt krav - at afstå fra ethvert samarbejde med nordkoreanske myndigheder om udlevering eller repatriering af nordkoreanske statsborgere;

12.  hilser ethvert humanitært projekt mellem Nord- og Sydkorea - såsom genforening af adskilte familier - der konkret kan lindre lidelserne for befolkningen, velkomment, og opfordrer begge regeringer til at øge antallet af initiativer af denne art;

13.  opfordrer FN til, som foreslået af Undersøgelseskommissionen, at indkalde til en politisk konference på højt niveau mellem Koreakrigens parter med henblik på at opnå en endelig, fredelig afslutning af krigen og indføre en procedure for intensivering af samarbejdet i lighed med f.eks. Helsinki-processen;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, DPRK's regering, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes parlamenter, FN's generalsekretær, FN 's Menneskerettighedsråd, medlemmerne af FN's Undersøgelseskommission om Menneskerettigheder i Nordkorea, inklusive den særlige rapportør, Republikken Koreas regering og parlament, Den Russiske Føderations regering og parlament, Japans regering og parlament samt Folkerepublikken Kinas regering.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0096. (2) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 94. (3) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 132.