(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0480),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0201/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. oktober 2013(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Transport- og Turismeudvalget (A7-0080/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 67 af 6.3.2014, s. 170.

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),

efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Klima- og energipakken(4), hvori alle økonomiske sektorer, herunder den internationale skibsfart, opfordres til at bidrage til at nå disse emissionsreduktioner, indeholder et klart mandat: "Hvis medlemsstaterne ikke senest den 31. december 2011 har godkendt en international aftale indgået inden for rammerne af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) om medtagelse af emissionerne fra international søfart i reduktionsmålene, eller hvis Fællesskabet ikke inden samme dato har godkendt en sådan aftale inden for rammerne af UNFCCC, bør Kommissionen forelægge et forslag om medtagelse af emissionerne fra international søfart i Fællesskabets reduktionsforpligtelse med henblik på den foreslåede retsakts ikrafttræden senest i 2013. Et sådant forslag bør begrænse eventuelle negative følger for Fællesskabets konkurrenceevne mest muligt og samtidig tage hensyn til de potentielle miljømæssige fordele."

(1a)  Søtransport har en indvirkning på det globale klima og luftkvaliteten som følge af emissioner af kuldioxid (CO2) og andre emissioner, herunder nitrogenoxider (NOx), svovloxider (SOx), methan (CH4), partikler og sod. [Ændring 2]

(1b)  International søfart er det eneste transportmiddel, som ikke er medtaget i Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasemissionerne. Ifølge den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til denne forordning, steg EU-relaterede CO2-emissioner fra international skibsfart med 48 % mellem 1990 og 2007. [Ændring 3]

(1c)  I lyset af den hastige udvikling inden for den videnskabelige forståelse af søtransportens ikke-CO2-relaterede indvirkning på det globale klima bør der i forbindelse med denne forordning regelmæssigt gennemføres en ajourført vurdering af denne indvirkning. På grundlag af Kommissionens vurderinger og under hensyntagen til Europa-Parlamentets beslutning af 14. september 2011 om en overordnet strategi vedrørende de ikke-CO2-klimarelevante menneskeskabte emissioner bør Kommissionen analysere konsekvenserne for politikker og foranstaltninger med henblik på at reducere disse emissioner. [Ændring 4]

(1d)  Kommissionen bør ligeledes træffe foranstaltninger for at gribe ind over for andre aktiviteter, der medfører drivhusgasemissioner og emissioner af luftforurenende stoffer, som ikke er omfattet af denne forordning, dvs. fiskefartøjers anvendelse af kølemidler og fordampningsemissioner fra lastning/losning af brændstoffer og massegods (f.eks. flygtige organiske forbindelser og partikler (VOC'er), partikler). [Ændring 5]

(1e)  Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" af 28. marts 2011 kræver en reduktion af emissionerne fra søtransport med 40 % (50 % hvis muligt) i forhold til 2005-niveauet senest i 2050, nemlig gennem anvendelse af "brugeren betaler"- og "forureneren betaler"-princippet. [Ændring 6]

(1f)  Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" kræver en samlet begrænsning på EU-niveau af CO2-emissioner og forurenende stoffer inden for skibsfarten med 30 %, hvortil IMO-aftalerne om designindekset for energieffektivitet (EEDI) og forvaltningsplanen for skibes energieffektivitet (SEEMP) skal bidrage. [Ændring 7]

(2)  I juli 2011 vedtog IMO tekniske og operationelle foranstaltninger, navnlig EEDI for nye skibe og SEEMP, som skal medføre forbedringer med hensyn til at mindske den ventede stigning i drivhusgasemissioner, men som ikke i sig selv kan føre til de absolutte drivhusgasemissioner fra international skibsfart, som er nødvendige for at sikre, at bestræbelserne stemmer overens med målet om at begrænse den globale temperaturstigning til 2° C.

(3)  Ifølge data fra IMO kan det specifikke energiforbrug og CO2-emissionerne fra skibe reduceres med op til 75 25 til 75 % ved at anvende operationelle foranstaltninger og gennemføre eksisterende teknologier, idet en betydelig del af disse foranstaltninger kan anses for omkostningseffektive og for at kunnetilbyde sektoren nettofordele, eftersom de lavere brændstofomkostninger sikrer, at driftsomkostninger og investeringsomkostninger tilbagebetales. [Ændring 8]

(4)  Den bedst mulige løsning med hensyn til at reducere CO2-emissioner fra skibsfart på EU-plan er fortsat at oprette gennemføre en markedsbaseret foranstaltning, dvs. fastsættelse af priserne for emissionerne eller en afgift, som kræver oprettelse af et system til overvågning, rapportering og verifikation (MRV) af CO2-emissioner drivhusgasemissioner baseret på skibes brændstofforbrug som. Indsamling af data om sådanne emissioner er første trin i en trinvis tilgang, der er begrundet i behovet for at reducere sådanne emissioner, til at medtage emissioner fra søtransport i Unionens forpligtelse til at reducere drivhusgasser. Offentlig adgang til emissionsdata vil bidrage til at fjerne markedshindringer, der hindrer gennemførelsen af mange omkostningsnegative foranstaltninger, som ville nedbringe sektorens emissioner. [Ændring 9]

(5)  Vedtagelsen af foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner og brændstofforbrug hæmmes af eksisterende markedshindringer som mangel på pålidelige oplysninger om skibes brændstofeffektivitet eller mangel på tilgængelige teknologier til ombygning af skibe, manglende adgang til finansiering af investeringer i skibes effektivitet og splittede incitamenter, eftersom skibsejerne ikke vil få fuld fordel af deres investeringer i skibes effektivitet, da brændstofregningerne betales af operatørerne.

(6)  Resultaterne af høringen af interesserede parter og drøftelserne med de internationale partnere viser, at der bør anvendes en trinvis tilgang til at medtage emissioner fra søtransport i Unionens forpligtelse vedrørende reduktion af drivhusgasser med gennemførelse af et robust MRV-system for CO2-emissioner drivhusgasemissioner fra søtransport som det første trin og indførelse af nye politikinstrumenter, dvs. fastsættelse af priserne for disse emissioner emissionerne eller en afgift, på et senere trin. Denne tilgang gør det lettere at gøre betydelige fremskridt på internationalt plan med hensyn til at nå til enighed om målene for reduktion af drivhusgasemissioner og supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå disse reduktioner med mindst mulige omkostninger. [Ændring 10]

(7)  Indførelsen af et MRV-system i Unionen ventes at medføre emissionsreduktioner på op til 2 % sammenlignet med status quo og en reduktion i de samlede nettoomkostninger på op til EUR 1,2 mia. inden 2030, eftersom dette kan bidrage til at fjerne markedshindringerne, navnlig vedrørende manglen på oplysninger om skibes effektivitet. Disse lavere transportomkostninger bør fremme den internationale handel. Endvidere er et robust MRV-system en forudsætning for enhver markedsbaseret foranstaltning eller effektivitetsstandard andre foranstaltninger, der skal skabe et bedre grundlag for "forureneren betaler"-princippet, uanset om det anvendes i EU eller globalt. På grund af skibsfartens internationale karakter ville en globalt aftalt tilgang være den foretrukne og mest effektive metode til at reducere emissioner fra den internationale søtransport. Det giver ligeledes pålidelige oplysninger, som kan anvendes til at fastsætte præcise emissionsreduktionsmål og til at vurdere udviklingen med hensyn til søtransportens bidrag til at nå en lavemissionsøkonomi. [Ændring 11]

(8)  Alle sejladser i Unionen, alle sejladser ind i Unionen fra den seneste havn uden for Unionen til den første anløbshavn i Unionen og alle sejladser fra Unionen fra en havn i Unionen til den næste anløbshavn uden for Unionen bør anses for relevante med hensyn til overvågning. CO2-emissioner Drivhusgasemissioner i EU-havne, herunder når skibe ligger ved kaj eller bevæger sig i en havn, bør også være omfattet, navnlig eftersom der findes specifikke foranstaltninger og alternative teknologier, som f.eks. faciliteter, der giver skibe, som ligger ved kaj, mulighed for at tilkoble sig elnettet, til at reducere eller undgå dem. Disse regler bør anvendes uden forskelsbehandling for alle skibe, uanset deres flag. [Ændring 12]

8a)  I betragtning af det geografiske anvendelsesområde og det ledsagende behov for overvågning af drivhusgasemissioner uden for medlemsstaternes område og set i lyset af inddragelsen af rederier med hjemsted i hele verden bør Kommissionen i god tid og på passende måde informere tredjelande for at sikre størst mulig international accept. [Ændring 13]

(9)  Det foreslåede MRV-system bør udformes som en forordning for at tage højde for de komplicerede og yderst teknisk bestemmelser, der indføres, og behovet for ensartede regler for hele Unionen for at afspejle søfartens internationale karakter med de utallige skibe, der ventes at anløbe havnene i forskellige medlemsstater, og for at fremme gennemførelsen i hele Unionen.

(10)  Et robust skibsspecifikt MRV-system i Unionen bør baseres på en beregning af emissionerne fra det brændstof, der forbruges på, eller på en nøjagtig indberetning af de faktiske emissioner fra, sejladser til og fra EU's anløbshavne, eftersom oplysninger om brændstofsalg ikke kan give en tilstrækkelig præcis vurdering af brændstofforbruget inden for det specifikke område på grund af skibenes store tankkapacitet. [Ændring 14]

(11)  Unionens MRV-system bør også omfatte andre klimarelevante relevante oplysninger for at kunne bestemme skibes effektivitet eller foretage yderligere analyser af kilderne til udvikling af emissioner. Dette anvendelsesområde ensretter endvidere, ensrette Unionens MRV-system med internationale initiativer i IMO om indførelse af effektivitetsstandarder for eksisterende skibe, herunder operationelle foranstaltninger, og bidrager bidrage til at fjerne markedshindringer vedrørende mangel på oplysninger. [Ændring 15]

(12)  For at mindske den administrative byrde for skibsejere og operatører, navnlig små og mellemstore virksomheder, og for at optimere MRV-systemets cost/benefit-forhold uden at bringe målet om at dække en generelt dominerende del af drivhusgasemissionerne fra søtransport i fare, bør reglerne for MRV kun gælde store udledningskilder. Efter en detaljeret objektiv analyse af størrelser på og emissioner fra skibe, der anløber og forlader Unionens havne, er der valgt en grænse på 5 000 bruttotons (BT). Skibe på over 5 000 BT udgør omkring 55 % af de skibe, der anløber Unionens havne, og står for omkring 90 % af emissionerne. Denne grænse anvendes uden forskelsbehandling og sikrer, at de fleste relevante emissionskilder er omfattet. En lavere grænse vil medføre en større administrativ byrde, mens en højere grænse vil begrænse de omfattede emissioner og dermed systemets miljøeffektivitet.

(13)  For at reducere det administrative arbejde for skibsejere og operatører yderligere bør overvågningsreglerne udelukkende fokusere på CO2, eftersom dette er langt den mest relevante drivhusgas, der udledes af søtransport, idet den udgør op til 98 % af sektorens drivhusgasemissioner. [Ændring 17]

(14)  Der bør i reglerne tages hensyn til eksisterende krav og data, som allerede findes om bord på skibe. Skibsejere bør derfor have mulighed for at vælge en af følgende fire overvågningsmetoder: brug af bunkerleveringsattester, overvågning af bunkertanke, flowmålere for de relevante forbrændingsprocesser eller målinger af direkte emissioner. En skibsspecifik overvågningsplan bør dokumentere det valg, der er truffet, og give yderligere oplysninger om anvendelsen af den valgte metode.

(15)  Ethvert selskab, som er ansvarligt for en hel rapporteringsperiode for et skib, der udøver skibsfartsaktiviteter, anses for at være ansvarligt for alle de overvågnings- og rapporteringskrav, som opstår i forbindelse med denne rapporteringsperiode, herunder indsendelse af en emissionsrapport, som er verificeret på tilfredsstillende vis. I tilfælde af ejerskifte er den nye ejer kun ansvarlig for de overvågnings- og rapporteringsforpligtelser, som vedrører den rapporteringsperiode, hvor ejerskiftet har fundet sted. For at fremme opfyldelsen af disse forpligtelser bør den nye ejer modtage en kopi af den seneste overvågningsplan og, hvor det er relevant, et overensstemmelses­dokument. Ejerskifte bør ligeledes medføre en ændring af overvågningsplanen, så skibets nye ejer kan træffe egne valg med hensyn til overvågningsmetode.

(16)  Andre drivhusgasser og klimapåvirkende eller luftforurenende stoffer bør ikke omfattes af Unionens MRV-system på dette trin er en mulighed for at undgå krav om at installere måleudstyr, som ikke er tilstrækkeligt pålideligt eller kommercielt tilgængeligt, hvilket kan hæmme gennemførelsen af Unionens MRV-system sikre sammenhængende regulering af skibsfartssektoren i forhold til andre sektorer. [Ændring 18]

(16a)  Marpolkonventionen omfatter obligatorisk anvendelse af designindekset for energieffektivitet i forbindelse med nye skibe, og brugen af forvaltningsplanen for skibes energieffektivitet overhele verdens flåde. [Ændring 19]

(17)  For at mindske den administrative byrde for skibsejere og operatører bør rapporteringen og offentliggørelsen af de rapporterede oplysninger tilrettelægges årligt. Fortrolighedsproblemer bør løses ved at begrænse offentliggørelsen af emissioner, brændstofforbrug og effektivitetsrelaterede oplysninger til årlige gennemsnit og samlede tal. De data, der rapporteres til Kommissionen, bør integreres med statistikker, i det omfang disse data er relevante for udviklingen, udarbejdelsen og formidlingen af europæiske statistikker i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse 2012/504/EU(5).

(18)  Verifikation af akkrediterede verifikatorer bør sikre, at overvågningsplaner og emissionsrapporter er korrekte og overholder kravene i denne forordning. For at en verifikator skal være i stand til at udføre verifikationsaktiviteterne i henhold til denne forordning, er kompetencekrav derfor af afgørende betydning. Som et vigtigt element med hensyn til at forenkle verifikationen bør verifikatorer kontrollere dataenes troværdighed ved at sammenligne de rapporterede data med skøn baseret på skibets sporingsdata og karakteristika. Disse skøn kan stilles til rådighed af Kommissionen. Verifikatorer bør være uafhængige og kompetente personer eller juridiske enheder og bør akkrediteres af nationale akkrediteringsorganer, der er etableret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008(6). [Ændring 20]

(19)  Et overensstemmelsesdokument udstedt af verifikatoren bør opbevares om bord på skibene for at vise, at de opfylder forpligtelserne vedrørende overvågning, rapportering og verifikation. Verifikatorerne bør underrette Kommissionen om, at de har udstedt sådanne dokumenter.

(20)  Baseret på erfaring fra lignende opgaver vedrørende søfartssikkerhed bør Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA) støtte Kommissionen ved at gennemføre visse opgaver.

(21)  Misligholdelse af bestemmelserne i denne forordning bør medføre sanktioner. Håndhævelsen af forpligtelserne vedrørende MRV-systemet bør tage udgangspunkt i eksisterende instrumenter, nemlig de instrumenter, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF(7) og direktiv 2009/16/EF(8), samt i oplysninger om udstedelse af overensstemmelsesdokumenter. Kommissionen bør tilføje det dokument, der bekræfter, at skibet opfylder overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne, til listen over certifikater og dokumenter, jf. artikel 13, stk. 1, i direktiv 2009/16/EF.

(22)  I henhold til direktiv 2009/16/EF kan skibe tilbageholdes i tilfælde af manglende certifikater, som skal opbevares om bord. For skibe, hvis manglende opfyldelse af overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne strækker sig over mere end én rapporteringsperiode, er det ikke desto mindre relevant at give mulighed for bortvisning. Der bør i denne henseende gives mulighed for at afhjælpe situationen inden for rimelig tid.

(23)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013(9) bør ændres for at fastsætte krav vedrørende overvågning og rapportering af medlemsstaternes CO2-emissioner fra søtransport i henhold til denne forordning.

(24)  Unionens MRV-system bør tjene som model for gennemførelsen af et globalt MRV-system. Et globalt MRV-system er at foretrække, idet det angiveligt vil være mere effektivt på grund af det større anvendelsesområde. Kommissionen bør i denne forbindelse løbende dele relevante oplysninger om gennemførelsen af denne forordning med IMO og andre relevante internationale organer, og relevante oplysninger bør indsendes til IMO. Såfremt der indgås en aftale om et globalt MRV-system, bør Kommissionen revurdere Unionens MRV-system for at ensrette det med det globale system.

(25)  For at gøre brug af bedste praksis og videnskabelige beviser bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten for så vidt angår revurdering af visse tekniske aspekter af overvågningen og rapporteringen af CO2-emissioner drivhusgasemissioner fra skibe, og yderligere præcisering af reglerne for verifikation af emissionsrapporter og akkreditering af verifikatorer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. [Ændring 21]

(26)  For at sikre ensartede betingelser for brug af automatiserede systemer og elektroniske standardskabeloner til sammenhængende rapportering af emissioner og andre klimarelevante relevante oplysninger til Kommissionen og de involverede stater, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Gennemførelsesbeføjelserne bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(10). [Ændring 22]

(27)  Målene med den foreslåede foranstaltning, nemlig at overvåge, rapportere og verificere CO2-emissioner drivhusgasemissioner fra skibe som første trin i en trinvis tilgang til at reducere disse emissioner og opfylde målene i Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde", kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig på grund af søfartens internationale karakter og på grund af foranstaltningens omfang og virkninger kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. [Ændring 23]

(28)  Reglerne om etablering af MRV-systemet bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF(11) og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001(12).

(29)  Denne forordning bør træde i kraft den 1. juli 2015 for at sikre, at medlemsstaterne og de relevante interesserede parter har tilstrækkelig tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger for anvendelsen af denne forordning, inden den første rapporteringsperiode starter den 1. januar 2018 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Genstand

Denne forordning fastlægger regler for præcis overvågning, rapportering og verifikation af emissioner af kuldioxid (CO2) drivhusgasemissioner og andre klimarelevante relevante oplysninger fra skibe, som ankommer til, opholder sig i eller forlader havne i en medlemsstats jurisdiktion, med henblik på at fremme reduktionen af CO2-emissioner drivhusgasemissioner fra søtransport på omkostningseffektiv vis. [Ændring 24]

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Denne forordning gælder for skibe på over 5 000 bruttotons med hensyn til de emissioner, der udledes, når de sejler fra den seneste anløbshavn til en havn under en medlemsstats jurisdiktion og fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion til den næste anløbshavn samt i havne under en medlemsstats jurisdiktion.

2.  Denne forordning gælder ikke for krigsskibe, marinehjælpefartøjer, fiskerfartøjer og skibe til forarbejdning af fisk, træskibe af primitiv konstruktion, skibe, der ikke fremdrives ved mekaniske midler, og statsskibe, der anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål. [Ændring 26]

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)  "emissioner": udledning af CO2 i atmosfæren fra skibe, jf. artikel 2

b)  "anløbshavn": en havn, hvor et skib standser for at laste eller losse fragt samt ud- eller indskibe passagerer, dog ikke en havn, hvor det standser udelukkende for at påfylde brændstof eller proviantere og/eller skifte besætning

c)  "selskab": ejeren af et skib, jf. artikel 2, eller en anden person som f.eks. forvalteren eller bareboat-befragteren, som har påtaget sig ansvaret for at drive skibet for ejeren

d)  "bruttotonnage" eller "BT": den metriske bruttotonnage beregnet i henhold til reglerne for måling af tonnage i bilag I til den internationale konvention om tonnagemåling af skibe fra 1969

e)  "verifikator": juridisk enhed, som gennemfører verifikationsaktiviteter, som akkrediteres af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 og nærværende forordning eller et agentur med ansvar for et modelleringssystem til overvågning af skibsemissioner [Ændring 28]

f)  "verifikation": de aktiviteter, der udføres af en verifikator, for at vurdere om de af selskabet indsendte dokumenter opfylder kravene i denne forordning

g)  "andre klimarelevante relevante oplysninger": oplysninger vedrørende drivhusgasemissionerne fra skibes brændstofforbrug, transportarbejde sejldistance, mulighederne for tilkobling til elnettet, når skibene ligger ved kaj, og energieffektivitet, som gør det muligt at analysere emissionstendenser og vurdere skibenes angive skibsfartens præstationer [Ændring 29]

h)  "emissionsfaktor": den gennemsnitlige emission af en drivhusgas i forhold til aktivitetsdata for en kildestrøm, hvor der antages en fuldstændig oxidation i forbindelse med forbrændingen og en komplet omdannelse i forbindelse med alle andre kemiske reaktioner

i)  "usikkerhed": en parameter, der er knyttet til resultatet af bestemmelsen af en størrelse, som beskriver spredningen i de værdier, der med rimelighed kan tilskrives den pågældende størrelse, herunder indflydelsen fra både systematiske og tilfældige faktorer, og som udtrykt i procent beskriver et konfidensinterval omkring gennemsnitsværdien, der omfatter 95 % af de beregnede værdier under hensyntagen til en eventuel asymmetri i fordelingen af værdier

j)  "konservativ": definition af en række forudsætninger for at sikre, at de årlige emissioner ikke undervurderes, og afstande eller fragtmængder ikke overvurderes [Ændring 30]

k)  "ton CO2": CO2 mål i metriske tons [Ændring 31]

l)  "rapporteringsperiode": ét kalenderår, hvori emissioner skal overvåges og rapporteres

la)  "skib ved kaj": et skib, som er sikkert fortøjet eller ankret op i en EU-havn i forbindelse med lastning, losning eller ophold (hotelling), inklusive det tidsrum, hvor de ikke foretager ladningsvirksomhed [Ændring 32]

lb)  "isklasse": den vurdering, skibet har fået af myndighederne eller af en organisation, som er anerkendt af myndighederne, og som viser, at skibet er blevet konstrueret til sejlads i farvande med havis. [Ændring 33]

KAPITEL II

OVERVÅGNING OG RAPPORTERING

Afdeling 1

Principper og metoder for overvågning og rapportering

Artikel 4

Almindelige principper for overvågning og rapportering

1.  Selskaberne skal for hvert skib overvåge og rapportere den mængde og type brændstof, der forbruges i løbet af et kalenderår en rapporteringsperiode i hver havn alle havne under en medlemsstats jurisdiktion og for hver sejlads alle sejladser med ankomst til eller afgang fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion i overensstemmelse med stk. 2-6. [Ændring 34]

2.  Overvågningen og rapporteringen skal være fuldstændig og omfatte alle emissioner CO2- emissioner fra forbrænding af brændstof, når skibet befinder sig til søs og ved kaj. Selskaberne skal træffe passende foranstaltninger for at forebygge datamangler i rapporteringsperioden. [Ændring 35]

3.  Overvågningen og rapporteringen skal være ensartet og sammenlignelig over tid. Selskaberne skal anvende samme overvågningsmetoder og datasæt med forbehold af ændringer og afvigelser, som verifikatoren har godkendt.

4.  Selskaberne indhenter, registrerer, samler, analyserer og dokumenterer overvågningsdata, herunder forudsætninger, referencer, emissionsfaktorer og aktivitetsdata, på gennemsigtig vis for at sætte verifikatoren i stand til at gengive bestemmelsen af emissionerne.

5.  Selskaberne skal sikre, at bestemmelsen af emissionerne hverken sker systematisk eller bevidst upræcist. De skal afgrænse og mindske eventuelle kilder til unøjagtigheder.

6.  Selskaberne skal muliggøre rimelig sikkerhed for integriteten af de emissionsdata, som skal overvåges og rapporteres.

6a.  Selskaberne skal tage hensyn til henstillingerne i de verifikationsrapporter, der udarbejdes i henhold til artikel 13, i deres videre overvågning og rapportering. [Ændring 36]

Artikel 5

Metoder til overvågning og rapportering af emissioner fra søtransport

1.  I henhold til artikel 4, stk. 1, 2 og 3, skal selskaberne bestemme deres emissioner og andre klimarelevante oplysninger for hvert af deres skibe over 5 000 BT i overensstemmelse med en af metoderne i bilag 1.

1a.  Såfremt der indgås en international aftale om at overvåge drivhusgasemissioner fra søtransport, revurderer Kommissionen de i bilag I fastlagte metoder og tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 vedrørende, hvis det er relevant, ændringer af dette bilag for nærmere at fastlægge anvendelsen af flowmålere for relevante forbrændingsprocesser og målinger af direkte emissioner. [Ændring 38]

AFDELING 2

OVERVÅGNINGSPLAN

Artikel 6

Overvågningsplanens indhold og indsendelse

1.  Inden den 31. august 2017 skal selskaberne indsende en overvågningsplan til verifikatorerne, der viser den valgte metode til overvågning og rapportering af emissioner og andre klimarelevante relevante oplysninger for hvert af deres skibe over 5 000 BT. [Ændring 39 - tilpasset for at sikre overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, om anvendelsesområde]

2.  Uanset stk. 1 skal selskaberne for de skibe, der første gang falder ind under denne forordnings anvendelsesområde efter den 1. januar 2018, indsende en overvågningsplan til verifikatoren uden unødigt ophold og senest to måneder, efter de første gang anløber en havn under en medlemsstats jurisdiktion.

3.  Overvågningsplanen i stk. 1 skal bestå af fuldstændig og gennemsigtig dokumentation for overvågningsmetoden for et bestemt skib og skal mindst indeholde følgende elementer:

a)  identifikation af skibet og skibets type, herunder skibets navn, dets registreringsnummer i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), dets registreringshavn eller hjemsted, skibets isklasse og navnet på skibets ejer [Ændring 40]

b)  selskabets navn og adresse, telefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse på en kontaktperson

c)  en beskrivelse af følgende emissionskilder om bord på skibet som f.eks. hovedmotorer, hjælpemotorer, kedler og inertgasgeneratorer og de anvendte brændstoftyper og deres forbundne brændstoftyper om bord på skibet:

i)  hovedmotor(er)

ii)  hjælpemotor(er)

iii)  kedel (kedler)

iv)  inertgasgenerator(er) [Ændring 41]

d)  en beskrivelse af de procedurer, systemer og ansvarsområder, der anvendes til at ajourføre listen over emissionskilder i løbet af emissionsåret overvågningsperioden, så den er fuldstændig, for at sikre, at overvågningen og rapporteringen af skibets emissioner er fuldstændig [Ændring 42]

e)  en beskrivelse af de procedurer, der anvendes til at overvåge, at listen over sejladser er fuldstændig

f)  en beskrivelse af procedurerne for overvågning af skibets brændstofforbrug, herunder:

i)  den valgte metode, jf. bilag I, til beregning af brændstofforbruget for hver emissionskilde, herunder en beskrivelse af det anvendte måleudstyr, alt efter hvad der er relevant

ii)  procedurer for måling af brændstofpåfyldning og brændstofindholdet i tanke, en beskrivelse af de pågældende måleinstrumenter og procedurerne, der benyttes til at registrere, hente, overføre og lagre oplysninger om målinger, alt efter hvad der er relevant

iii)  den valgte metode til bestemmelse af densitet, hvor dette er relevant,

iv)  en procedure til sikring af, at den samlede usikkerhed ved brændstofmåling overholder denne forordnings krav, og hvor det er muligt med henvisning til national lovgivning, klausuler i kundekontrakter eller brændstofleverandørens standarder for nøjagtighed

g)  de anvendte emissionsfaktorer for hver brændstoftype, eller for så vidt angår alternative brændstoffer, metoderne til bestemmelse af emissionsfaktorerne, herunder fremgangsmåden ved prøveudtagning, analysemetoder, en beskrivelse af de benyttede laboratorier (og bekræftet ISO 17025-akkreditering, hvor dette er relevant)

h)  en beskrivelse af de anvendte procedurer til bestemmelse af aktivitetsdata pr. sejlads, herunder:

i)  procedurer, ansvarsområder og datakilder til bestemmelse og registrering af afstanden pr. foretaget sejlads

ii)  procedurer, ansvarsområder, formler og datakilder til bestemmelse og registrering af fragt og antal passagerer, alt efter hvad der er relevant [Ændring 43]

iii)  procedurer, ansvarsområder, formler og datakilder til bestemmelse og registrering af den tid, der er tilbragt til søs mellem afgangshavnen og ankomsthavnen

ha)  procedurer, ansvarsområder, formler og datakilder til bestemmelse og registrering af den tilbagelagte distance og den tid, der er tilbragt ved sejlads gennem is [Ændring 44]

i)  en beskrivelse af den anvendte metode til bestemmelse af surrogatdata til brug for manglende data

j)  datoen for seneste ændring af overvågningsplanen. [Ændring 45]

ja)  en revisionsjournal for at registrere alle detaljer om revisionshistorikken. [Ændring 46]

4.  Selskaberne skal anvende standardiserede overvågningsplaner baseret på skabeloner. Der skal fastlægges Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for at fastlægge tekniske regler for skabelonerne til overvågningsplanerne, jf. stk. 1, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen efter den procedure, der henvises til i artikel 25, stk. 2, i denne forordning. Disse skabeloner skal være så enkle som muligt og ikke give anledning til unyttig bureaukrati. [Ændring 47]

Artikel 7

Ændringer af overvågningsplanen

Selskaberne skal løbende kontrollere, om skibets overvågningsplan afspejler skibets art og funktion, samt om overvågningsmetoden kan forbedres.

Et selskab skal ændre overvågningsplanen, såfremt en af følgende de i litra a)-e) nævnte situationer forekommer. Overvågningsplanen ændres kun for de specifikke ændringer, der forekommer som følge af disse situationer. [Ændring 48]

a)  hvis der forekommer en ændring i skibets ejerforhold eller en ændring af indehaveren af dokumenterne eller af flag [Ændring 49]

b)  hvis der forekommer nye emissioner som følge af nye emissionskilder eller som følge af at der anvendes nye brændstoffer, som endnu ikke er indeholdt i overvågningsplanen

c)  hvis tilgængeligheden af data har ændret sig, fordi der anvendes nye måleinstrumenttyper, prøvetagningsmetoder eller analysemetoder eller af andre årsager, som medfører større nøjagtighed i bestemmelsen af emissionerne

d)  hvis data fremkommet ved anvendelse af den hidtidige overvågningsmetode har vist sig at være ukorrekte

e)  hvis overvågningsplanen ikke stemmer overens med kravene i denne forordning, og verifikatorerne anmoder selskabet om at ændre den.

Selskaberne skal uden unødigt ophold underrette verifikatorerne om alle forslag til ændring af overvågningsplanen.

Enhver betydelig ændring af overvågningsplanen skal vurderes af verifikatoren.

Afdeling 3

OVERVÅGNING AF EMISSIONER OG ANDRE RELEVANTE OPLYSNINGER

Artikel 8

Overvågning af aktiviteter i rapporteringsperioden

1.  Fra den 1. januar 2018 skal selskaberne med udgangspunkt i den godkendte overvågningsplan, jf. artikel 13, stk. 1, overvåge emissionerne for hvert skib pr. sejlads og pr. år ved hjælp af den relevante metode af de metoder, der er anført i bilag I, del B, og ved at beregne emissionerne i overensstemmelse med bilag I, del A.

1a.  Overvågningen kan suspenderes i perioder, hvor et skib er involveret i nødsituationer, herunder aktiviteter med henblik på at redde menneskeliv. [Ændring 50]

Artikel 9

Overvågning pr. sejlads

På grundlag af den godkendte overvågningsplan, jf. artikel 13, stk. 1, skal selskaberne for hvert skib og for hver sejlads til og fra en havn under en medlemsstats jurisdiktion overvåge følgende oplysninger i overensstemmelse med del A i bilag I og bilag II:

a)  afgangshavn og ankomsthavn, herunder dato og tidspunkt for afgang og ankomst

b)  mængde og emissionsfaktor for hver af de typer af brændstof, som forbruges i alt og fordelt på brændstof, der forbruges inden for og uden for emissionskontrolområderne [Ændring 51]

c)  udledt CO2

d)  tilbagelagt distance

e)  tid til søs

f)  fragt [Ændring 53]

fa)  energieffektivitet som fastlagt i bilag II [Ændring 54]

g)  transportarbejde. [Ændring 55]

ga)  dato og tidspunkt for begyndelsen af og afslutningen på perioder, hvorunder overvågningen var suspenderet på grund af nødsituationer såsom aktiviteter med henblik på at redde menneskeliv, sammen med en beskrivelse heraf. [Ændring 56]

I forbindelse med oceangående søtransport, hvor der anløbes i en række EU-havne, betragtes den etape, der tilbagelægges i Europa, som én sejlads. [Ændring 57]

Uanset stk. 1 er fartøjer, der udelukkende opererer inden for denne forordnings anvendelsesområde, og som foretager flere sejladser om dagen, undtaget fra at overvåge emissioner pr. sejlads. [Ændring 58]

Artikel 10

Årlig overvågning

På grundlag af den godkendte overvågningsplan, jf. artikel 13, stk. 1, skal selskabet for hvert skib og for hvert kalenderår overvåge følgende parametre i overensstemmelse med del A i bilag I og bilag I II:

a)  mængde og emissionsfaktor for hver af de typer af brændstof, som forbruges i alt og fordelt på brændstof, der forbruges inden for og uden for emissionskontrolområderne

b)  samlet udledt CO2

c)  samlede CO2-emissioner fra alle sejladser mellem havne under en medlemsstats jurisdiktion

d)  samlede CO2-emissioner fra alle sejladser med afgang fra havne under en medlemsstats jurisdiktion

e)  samlede CO2-emissioner fra alle sejladser til havne under en medlemsstats jurisdiktion

f)  CO2-emissioner udledt i havne under en medlemsstats jurisdiktion, mens skibet lå ved kaj

g)  samlet tilbagelagt distance

h)  samlet tid til søs og ved kaj

i)  samlet transportarbejde

j)  gennemsnitlig energieffektivitet. [Ændring 59]

Afdeling 4

RAPPORTERING

Artikel 11

Emissionsrapportens indhold

1.  Fra 2019 skal selskaberne hvert år inden den 30. april indsende en emissionsrapport til Kommissionen og myndighederne i de relevante flagstater vedrørende emissioner og andre klimarelevante oplysninger i hele rapporteringsperioden for hvert skib, som de er ansvarlige for, som en verifikator har verificeret som tilfredsstillende i overensstemmelse med kravene i artikel 14.

2.  Såfremt et skibs ejerforhold ændres, skal det nye selskab sikre, at hvert skib, som det er ansvarligt for, opfylder kravene i denne forordning for hele den rapporteringsperiode, hvor det er ansvarligt for det relevante skib.

3.  Selskabernes emissionsrapport, jf. stk. 1, skal indeholde følgende oplysninger:

a)  data, der identificerer skibet og selskabet, herunder:

i)  skibets navn

ii)  IMO-registreringsnummeret

iii)  registreringshavn eller hjemsted

iiia)  skibets isklasse [Ændring 60]

iv)  skibets certificerede tekniske effektivitet udtrykt ved (designindekset for energieffektivitet (EEDI) eller den anslåede indeksværdi (EIV) i overensstemmelse med IMO's beslutning MEPC.215 (63), hvor dette er relevant) for den pågældende skibstype [Ændring 61]

v)  skibsejerens navn

vi)  skibsejerens adresse og hjemsted

vii)  selskabets navn (hvis det ikke er skibsejeren)

viii)  selskabets adresse (hvis det ikke er skibsejeren) og hjemsted

ix)  adresse, telefonnummer, faxnummer og e-mail-adresse på en kontaktperson [Ændring 62]

b)  oplysninger om den anvendte overvågningsmetode og den dermed forbundne usikkerhed

c)  resultaterne af den årlige overvågning af parametre i overensstemmelse med artikel 10

ca)  detaljer om suspenderede overvågningsperioder som følge af nødsituationer og aktiviteter med henblik på at redde menneskeliv. [Ændring 63]

Artikel 12

Emissionsrapportens format

1.  Emissionsrapporten, jf. artikel 11, skal indsendes ved hjælp af automatiske systemer og komplette dataudvekslingsformater, herunder elektroniske skabeloner.

2.  Der skal fastlægges tekniske regler for dataudvekslingsformatet, herunder elektroniske skabeloner, jf. stk. 1, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen efter den procedure, der henvises til i artikel 25, stk. 2, i denne forordning.

KAPITEL III

VERIFIKATION OG AKKREDITERING

Artikel 13

Akkrediteringsaktiviteternes omfang og verifikationsrapport

1.  Verifikatoren vurderer, om overvågningsplanen, jf. artikel 6, opfylder kravene i artikel 6 og 7. Såfremt vurderingen indeholder henstillinger, som skal indarbejdes i overvågningsplanen, skal det relevante selskab revidere overvågningsplanen, inden rapporteringsperioden starter.

2.  Verifikatoren skal vurdere, om emissionsrapporten opfylder kravene i artikel 8-11 og i bilag I og II.

3.  Verifikatoren skal navnlig sikre, at emissionerne og andre klimarelevante relevante oplysninger i emissionsrapporten er bestemt i overensstemmelse med artikel 8, 9 og 10 og overvågningsplanen, jf. artikel 6. Verifikatoren skal ligeledes sikre, at emissionerne og andre klimarelevante relevante oplysninger, der fremgår af rapporterne, stemmer overens med de data, der er beregnet ud fra andre kilder i overensstemmelse med bilag I og II. [Ændring 64]

4.  Såfremt verifikatoren i sin vurdering konkluderer, at emissionsrapporten ifølge verifikatorens oplysninger ikke indeholder væsentlige ukorrekte angivelser og fejl, udsteder verifikatoren en verifikationsrapport. Verifikationsrapporten skal præcisere alle de forhold, som er relevante for verifikatorens udførte arbejde.

5.  Såfremt det i vurderingerne konkluderes, at emissionsrapporten indeholder væsentlige ukorrekte angivelser, fejl, uoverensstemmelser eller ikke opfylder kravene i artikel 11 og 14 og bilag I, skal verifikatoren underrette selskabet rettidigt derom og anmode det om at indsende en revideret emissionsrapport. Selskabet skal afhjælpe eventuel manglende opfyldelse eller eventuelle uoverensstemmelser, så verifikationen kan afsluttes rettidigt. Verifikatoren skal i sin verifikationsrapport rapportere, om selskabet har afhjulpet den manglende opfyldelse under verifikationen.

5a.  Hvis verifikatoren har påvist områder, hvor det er muligt at forbedre selskabets resultater i tilknytning til overvågning og rapportering af emissioner, herunder i tilknytning til opnåelse af større nøjagtighed og forbedring af effektiviteten af overvågningen og rapporteringen, skal denne i verifikationsrapporten medtage henstillinger til forbedringer. [Ændring 65]

Artikel 14

Generelle forpligtelser og principper for verifikatorerne

1.  Verifikatoren skal være uafhængig af et selskab eller af det relevante skibs operatør og udføre de aktiviteter, som kræves i henhold til denne forordning i offentlighedens interesse. I denne henseende må verifikatoren eller en del af den samme juridiske enhed ikke være et selskab eller et skibs operatør, ejer af et selskab eller ejet af dem, ligesom verifikatoren ikke må have forbindelser til selskabet, som kan påvirke dennes uafhængighed og upartiskhed.

2.  Med hensyn til verifikationen af emissionsrapporten, jf. artikel 11, og selskabets overvågningsprocedurer skal verifikatoren vurdere pålideligheden, troværdigheden og præcisionen af overvågningssystemerne og af de rapporterede data og oplysninger vedrørende emissioner, navnlig:

a)  tildeling af brændstofforbrug til sejladser inden for denne forordnings anvendelsesområde

b)  de rapporterede data om brændstofforbrug og dermed forbundne målinger og beregninger

c)  valg og anvendelse af emissionsfaktorer

d)  de beregninger, der ligger til grund for bestemmelsen af de overordnede emissioner

e)  de beregninger, der ligger til grund for bestemmelsen af energieffektiviteten.

3.  Verifikatoren skal kun tage rapporter, som er forelagt i henhold til artikel 11, i betragtning, såfremt pålidelige og troværdige data og oplysninger gør det muligt at bestemme emissionerne med en høj grad af sikkerhed, og forudsat at følgende er sikret:

a)  de rapporterede data er sammenhængende med hensyn til de anslåede data baseret på skibets sporingsdata og kendetegn såsom maskineffekten

b)  de rapporterede data er fri for uoverensstemmelser, navnlig i sammenligning med den samlede mængde brændstof, som hvert skib årligt indkøber, og det samlede brændstofforbrug under sejladser, som falder ind under denne forordnings anvendelsesområde

c)  dataene er indsamlet i overensstemmelse med de gældende regler

d)  skibets relevante registre er fuldstændige og konsekvente.

Artikel 15

Verifikationsprocedurer

1.  Verifikatoren skal identificere potentielle risici i forbindelse med overvågningen og rapporteringen ved at sammenligne rapporterede emissioner med anslåede data baseret på skibets sporingsdata og karakteristika som maskineffekten. Såfremt der findes betydelige afvigelser, skal verifikatoren udføre supplerende analyser. [Ændring 66]

2.  Verifikatoren skal identificere potentielle risici i forbindelse med de forskellige beregningstrin ved at gennemgå alle de anvendte kilder og metoder.

3.  Verifikatoren skal tage hensyn til alle effektive risikokontrolmetoder, som selskabet har anvendt til at mindske usikkerheden, samt til hvorvidt de anvendte overvågningsmetoder er korrekte.

4.  Selskabet skal give verifikatoren eventuelle yderligere oplysninger, som gør det muligt for verifikatoren at udføre verifikationsprocessen. Verifikatoren kan udføre kontroller på stedet under verifikationsprocessen for at bestemme, om de rapporterede data og oplysninger er pålidelige.

5.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 for yderligere at præcisere reglerne for verifikationsaktiviteterne i henhold til denne forordning samt verifikatorernes akkrediteringsmetoder. Disse delegerede retsakter skal baseres på verifikationsprincipperne, jf. artikel 14, samt på relevante internationalt anerkendte standarder.

Artikel 16

Akkreditering af verifikatorer

1.  En verifikator, der vurderer overvågningsplaner og emissionsrapporter og udsteder verifikations- og overensstemmelsesdokumenter, jf. artikel 13 og 17, skal akkrediteres for aktiviteter inden for denne forordnings anvendelsesområde af et nationalt akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.

2.  Såfremt denne forordning ikke indeholder bestemmelser om akkreditering af verifikatorer, finder de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 765/2008 anvendelse.

3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 24 med henblik på at præcisere verifikatorernes akkrediteringsmetoder.

KAPITEL IV

OVERHOLDELSE OG OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER

Artikel 17

Udstedelse af et overensstemmelsesdokument

1.  Såfremt emissionsrapporten, jf. artikel 11, opfylder kravene i artikel 11-15 og kravene i bilag I og II på grundlag af verifikationsrapporten, skal verifikatoren levere et overensstemmelsesdokument for det relevante skib.

2.  Det i stk. 1 omhandlede overensstemmelsesdokument skal indeholde følgende oplysninger:

a)  skibets identitet (navn, IMO-registreringsnummer og registreringshavn eller hjemsted)

b)  skibsejerens navn og adresse samt hjemsted

c)  verifikatorens identitet

d)  datoen for udstedelse af overensstemmelsesdokumentet (den relevante rapporteringsperiode og gyldighedsperioden).

3.  Overensstemmelsesdokumenter anses for at være gyldige i en periode på 18 måneder efter udgangen af rapporteringsperioden.

4.  Verifikatoren skal uden ophold underrette Kommissionen og flagstatens myndighed om udstedelsen af overensstemmelsesdokumentet og sender oplysningerne i stk. 2 via automatiske systemer og komplette dataudvekslingsformater, herunder elektroniske skabeloner, som Kommissionen har udarbejdet, i overensstemmelse med proceduren i nærværende forordning.

5.  De tekniske regler for dataudvekslingsformatet, herunder elektroniske skabeloner, jf. stk. 4, skal fastsættes ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Disse gennemførelsesretsakter vedtages af Kommissionen efter den procedure, der henvises til i artikel 25, stk. 2, i denne forordning.

Artikel 18

Forpligtelse til at opbevare et gyldigt overensstemmelsesdokument om bord

Fra den 30. juni 2019 skal skibe, der ankommer til, opholder sig i eller forlader en havn under en medlemsstats jurisdiktion opbevare et gyldigt dokument, der bekræfter, at skibet opfylder rapporterings- og overvågningsforpligtelserne for den relevante rapporteringsperiode, og som er udstedt i overensstemmelse med artikel 17, om bord.

Artikel 19

Opfyldelse af overvågnings- og rapporteringsforpligtelser og inspektioner

1.  På grundlag af de oplysninger, som er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, skal hver medlemsstat sikre, at skibe, der fører dens flag, opfylder overvågnings- og rapporteringskravene i artikel 8-12.

2.  Hver medlemsstat skal sikre, at enhver inspektion af et skib i en havn under dens jurisdiktion omfatter verifikation af, at overensstemmelsesdokumentet, jf. artikel 18, opbevares om bord.

3.  Med forbehold af stk. 2 i denne artikel og på grundlag af de oplysninger, som er offentliggjort i overensstemmelse med artikel 21, skal en medlemsstat for hvert skib, der ikke overholder artikel 21, stk. 2, litra j) og k), og som anløb en havn under medlemsstatens jurisdiktion, verificere, at overensstemmelsesdokumentet, jf. artikel 18, opbevares om bord.

3a.  Under de besøg og inspektioner, som EMSA foretager for at overvåge gennemførelsen af direktiv 2009/16/EF, vil EMSA også overvåge medlemsstaternes kompetente myndigheders anvendelse af stk. 1, 2 og 3 og aflægge rapport for Kommissionen. [Ændring 67]

Artikel 20

Sanktioner, udveksling af oplysninger og afgørelse om bortvisning

1.  Medlemsstaterne fastsætter et sanktionssystem for manglende opfyldelse af overvågnings- og rapporteringskravene i artikel 8-12 og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne anvendes. Sanktionerne må ikke være mindre strenge end sanktionerne i henhold til den nationale lovgivning om drivhusgasemissioner i tilfælde af operatørernes misligholdelse af rapporteringsforpligtelserne og skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om disse bestemmelser inden den 1. juli 2017 og skal uden ophold underrette Kommissionen om eventuelle efterfølgende ændringer, der påvirker disse bestemmelser. [Ændring 68]

2.  Medlemsstaterne skal etablere en effektiv udveksling af oplysninger og et effektivt samarbejde mellem de af deres nationale myndigheder, der sikrer, at overvågnings- og rapporteringskravene opfyldes eller, hvor det er relevant, den myndighed, som har fået overdraget sanktionsprocedurerne. De nationale sanktionsprocedurer, som hver medlemsstat iværksætter, skal meddeles Kommissionen, EMSA, de andre medlemsstater og den relevante flagstat.

3.  For skibe, hvis manglende opfyldelse af overvågnings- og rapporteringskravene strækker sig over mere end én rapporteringsperiode, kan den nationale havnemyndighed udstede en afgørelse om bortvisning, som skal meddeles Kommissionen, EMSA, de andre medlemsstater og den relevante flagstat. Efter udstedelsen af en sådan afgørelse om bortvisning skal hver medlemsstat nægte dette skib at anløbe dens havne, indtil selskabet opfylder sine overvågnings- og rapporteringskrav i overensstemmelse med artikel 8 til 12, bekræftet ved forelæggelse af at gyldigt overensstemmelsesdokument for den nationale havnemyndighed, som udstedte afgørelsen om bortvisning.

Artikel 21

Offentliggørelse af oplysninger

1.  Inden den 30. juni hvert år skal Kommissionen offentliggøre emissionerne de årlige emissioner, der er rapporteret i overensstemmelse med artikel 11, under oplysningerne om selskabets opfyldelse af overvågnings- og rapporteringskravene, jf. artikel 11 og 17 samtidig overholdelse afkommercielle oplysningers fortrolige karakter for at beskytte en legitim økonomisk interesse i henhold til artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF(13). [Ændring 69]

2.  Den offentliggørelse, der er nævnt i stk. 1, omfatter følgende oplysninger:

a)  skibets identitet (navn, IMO-registreringsnummer, og registreringshavn eller hjemsted og skibets isklasse) [Ændring 70]

b)  skibsejerens identitet (ejerens navn og adresse og hjemsted)

c)  skibets tekniske effektivitet (EEDI eller EIV, alt efter hvad der er relevant for den pågældende skibstype) [Ændring 71]

d)  årlige CO2-emissioner

e)  årligt samlet brændstofforbrug for sejladser, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde

f)  årligt gennemsnitligt brændstofforbrug og drivhusgasemissioner pr. tilbagelagt distance for sejladser, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde

g)  årligt gennemsnitligt brændstofforbrug og drivhusgasemissioner pr. tilbagelagt distance og fragt for sejladser, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde [Ændring 73]

h)  årlig samlet tid til søs for sejladser, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde [Ændring 74]

i)  anvendt overvågningsmetode

j)  overensstemmelsesdokumentets udstedelsesdato og udløbsdato

k)  identiteten af den verifikator, som har godkendt emissionsrapporten.

3.  Kommissionen offentliggør en årlig rapport om emissioner og andre klimarelevante relevante oplysninger fra søtransport. [Ændring 75]

4.  EMSA skal bistå Kommissionen i dennes arbejde med at overholde artikel 11, 12, 17 og 21 i denne forordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002(14).

KAPITEL V

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

Artikel 22

Internationalt samarbejde

1.  Kommissionen skal løbende underrette IMO og andre relevante internationale organer om gennemførelsen af denne forordning med henblik på at lette udviklingen af internationale regler i IMO om overvågning, rapportering og verifikation af drivhusgasemissioner fra søtransport.

2.  Kommissionen skal varetager teknisk udveksling med tredjelande om gennemførelsen af denne forordning, navnlig vedrørende videreudvikling af overvågningsmetoder, tilrettelæggelse af rapporteringen og verifikation af emissionsrapporter.

3.  Såfremt der indgås en international aftale om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner fra søtransport, revurderer Kommissionen denne forordning og kan, hvor det er relevant, foreslå ændringer til denne forordning sikrer tilpasning til de relevante internationale bestemmelser fastsat af IMO. [Ændring 76]

KAPITEL VI

DELEGREDE BEFØJELSER OG GENNEMFØRELSESBEFØJESER SAMT ENDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 23

Delegation af beføjelser

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at supplere og ændre bestemmelserne i bilag I og II for at tage hensyn til ajourførte videnskabelige beviser, der er tilgængelige samt såvel som for at tilpasse bilagene til de relevante data, der findes om bord på skibe, og de relevante internationale regler og internationalt anerkendte standarder bestemmelser vedtaget af IMO med det formål at sikre overensstemmelse med internationale bestemmelser, for at identificere de mest præcise og effektive metoder til overvågning af emissioner og for at præcisere de krævede oplysninger vedrørende overvågning og rapportering af emissioner. Denne beføjelse tillægges Kommissionen på de i artikel 24 fastlagte betingelser, udelukkende i det omfang de vedrører ikke-væsentlige elementer af denne forordning. [Ændring 77]

Artikel 24

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, stk. 1a, artikel 6, stk. 4, og artikel 15, 16 og 23, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den ...(15).1. juli 2015 Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. [Ændring 78]

2.  Den i artikel 5, stk. 1a, artikel 6, stk. 4, artikel 15, 16 og 23 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft. [Ændring 79]

3.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

4.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, stk. 1a, artikel 6, stk. 4, artikel 15, 16 og 23 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. [Ændring 80]

Artikel 25

Gennemførelsesretsakter

1.  Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 8 i Rådets beslutning 93/389/EØF(16). Dette udvalg er et udvalg i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 26

Ændring af forordning (EU) nr. 525/2013

I forordning (EU) nr. 525/2013 foretages følgende ændringer:

1)  I artikel 1 tilføjes følgende litra:"

"h) overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner fra søgående skibe i henhold til artikel 9 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../... (17)

______________(18)

EUT...+."

2)  Som artikel indsættes:"

"Artikel 21a

Rapportering af emissioner fra søtransport

1.  Medlemsstaterne indsender hvert år ("år X") inden den 15. januar for år X-2 en rapport om CO2-emissionerne fra søtransport til Kommissionen i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. *.../...++.

2.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med [artikel 25 i denne forordning] for at præcisere kravene til overvågning og rapportering af CO2-emissioner fra søtransport i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. .../...(19) og under hensyntagen til, hvor det er relevant, relevante afgørelser truffet af organerne under UNFCCC og Kyotoprotokollen eller aftaler indgået som følge deraf eller efterfølgende eller afgørelser vedtaget i forbindelse med Den Internationale Søfartsorganisation.

3.  Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsakter om strukturen og formatet af samt fremgangsmåden for medlemsstaternes indsendelse af CO2-emissioner fra søtransport i henhold til artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. .../...*. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i [artikel 26, stk. 2].

3a.  Kommissionen vurderer hvert andet år søtransportsektorens samlede indvirkning på det globale klima, herunder i form af ikke-CO2-relaterede emissioner eller virkninger, på grundlag af emissionsdata forelagt af medlemsstaterne i henhold til artikel 7 og/eller forelagt i henhold til forordning (EU) nr. .../...* og forbedrer denne vurdering med henvisning til henholdsvis de videnskabelige fremskridt og data for søtrafikken." [Ændring 82]

3)  I artikel 25, stk. 2, 3 og 5, indsættes følgende henvisning:"

"21a".

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ….

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I

Metoder til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og andre klimarelevante oplysninger

A.  BEREGNING AF BRÆNDSTOFFORBRUG (artikel 9)

Ved beregning af brændstofforbrug skal selskaberne anvende følgende formel:

Brændstofforbrug x emissionsfaktor

Brændstofforbruget skal omfatte brændstof forbrugt af hovedmotorer, hjælpemotorer, kedler og inertgasgeneratorer.

Brændstofforbrug i havne, mens skibet ligger til kaj, beregnes særskilt.

I princippet skal der anvendes standardværdier for emissionsfaktorer for brændstof, medmindre selskabet beslutter sig for at anvende de data for brændstofkvalitet, som er omhandlet i bunkerleveringsattesterne, og som anvendes til at vise, at selskabet overholder de gældende regler om svovlemissioner.

Standardemissionsfaktorer skal baseres på de seneste tilgængelige IPCC-værdier. De kan findes i bilag VI i Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012(20).

Der skal anvendes relevante emissionsfaktorer med hensyn til biobrændstoffer og alternative ikke-fossile brændstoffer.

B.  METODER TIL BESTEMMELSE AF EMISSIONER

Selskabet skal i overvågningsplanen definere, hvilken overvågningsmetode der anvendes til at beregne brændstofforbruget for hver skibstype, som det er ansvarligt for, og sikre, at når metoden først er valgt, anvendes den konsekvent.

Ved valget af overvågningsmetoder skal de forbedringer, der opnås gennem øget nøjagtighed, afvejes i forhold til ekstraomkostningerne.

Det faktiske brændstofforbrug for hver sejlads anvendes og beregnes ved hjælp af en af følgende metoder:

a)  Bunkerleveringsattest og periodiske opgørelser af brændstoftanke

b)  Overvågning af bunkertanke om bord

c)  Flowmålere for de relevante forbrændingsprocesser

d)  Målinger af direkte emissioner.

da)  Modellering med oplysninger om skibsbevægelser (AIS) og skibsspecifikke data. [Ændring 83]

Enhver kombination af ovenstående metoder, der er godkendt af verifikatoren, kan anvendes, hvis den forbedrer målingens overordnede nøjagtighed. [Ændring 84]

1.  Metode A: bunkerleveringsattester og periodiske opgørelser af brændstoftanke

Denne metode er baseret på mængden og typen af brændstof, som defineres i bunkerleveringsattesten, kombineret med periodiske opgørelser af brændstoftanke ud fra aflæsninger af tankene. Brændstoffet ved starten af perioden plus leveringer minus tilgængeligt brændstof ved periodens udgang og udtømt brændstof ("de-bunkered") mellem starten af perioden og slutningen af perioden udgør brændstofforbruget i en periode.

Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet præciseres.

Denne tilgang anvendes ikke, Såfremt der ikke opbevares bunkerleveringsattester om bord på skibet, navnlig hvis lasten anvendes som brændstof, f.eks. fordampet flydende naturgas (LNG)), må udelukkende opgørelserne af brændstoftanke og aflæsning af bunkerbrændstoftanke anvendes. [Ændring 85]

Mandatet til bunkerleveringsattesten findes i det eksisterende bilag IV til Marpol, og de relevante registre opbevares om bord og skal være tilgængelige i tre år efter leveringen af bunkerbrændstoffet. Den periodiske opgørelse af brændstoftanke om bord baseres på aflæsninger af brændstoftankene. Der anvendes tanktabeller for hver brændstoftank for at bestemme mængden på det tidspunkt, hvor brændstoftanken aflæses. Usikkerheden i forbindelse med bunkerleveringsattesten skal præciseres i overvågningsplanen, jf. artikel 6. Aflæsninger af brændstoftanke skal gennemføres med relevante metoder som automatiske systemer, pejlinger og streg-endemål. Pejlemetoden for tanken og usikkerheden deraf skal anføres i overvågningsplanen, jf. artikel 6.

Såfremt der ikke opbevares bunkerleveringsattester om bord på skibet, navnlig hvis fragten anvendes som brændstof, f.eks. flydende naturgas (LNG), må udelukkende opgørelserne af brændstoftanke og aflæsning af bunkerbrændstoftanke anvendes. [Ændring 86]

Hvis brændstofpåfyldningsmængden eller brændstofmængden i brændstoftankene er angivet i volumenenheder (liter), omregner selskabet denne kvantitet fra volumen til masse ved at benytte de reelle densitetsværdier. Selskabet skal bestemme den faktiske densitet ved hjælp af en af følgende metoder:

a)  målesystemer om bord

b)  den af brændstofleverandøren målte densitet ved brændstofpåfyldning og registreret på fakturaen eller følgesedlen for brændstoffet.

Den reelle densitet udtrykkes i kg/liter og bestemmes ved den reelle temperatur for en specifik måling. I tilfælde, hvor de faktiske værdier ikke er tilgængelige, anvendes en standardfaktor for densitet efter godkendelse fra verifikatoren.

2.  Metode B: Overvågning af bunkertanke om bord

Denne metode er baseret på aflæsninger af brændstoftanke for alle brændstoftanke om bord. Tankene skal aflæses dagligt, når skibet er til søs, og hver gang der påfyldes ("bunkering") og udtømmes ("de-bunkering") brændstof.

De akkumulerede forskelle i brændstoftankniveauet mellem to aflæsninger svarer til brændstofforbruget i en periode.

Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet præciseres.

Brændstoftanke skal aflæses ved hjælp af relevante metoder som automatiske systemer, pejlinger og streg-endemål. Pejlemetoden for tanken og usikkerheden i forbindelse dermed skal præciseres i overvågningsplanen, jf. artikel 6.

Hvis brændstofpåfyldningsmængden eller brændstofmængden i brændstoftankene er angivet i volumenenheder (liter), omregner selskabet denne kvantitet fra volumen til masse ved at benytte de reelle densitetsværdier. Selskabet skal bestemme den faktiske densitet ved hjælp af en af følgende metoder:

a)  målesystemer om bord

b)  den af brændstofleverandøren målte densitet ved brændstofpåfyldning og registreret på fakturaen eller følgesedlen for brændstoffet.

ba)  densiteten målt i en testanalyse foretaget på et godkendt brændstoftestlaboratorium, hvis et sådant findes. [Ændring 87]

Den reelle densitet udtrykkes i kg/liter og bestemmes ved den reelle temperatur for en specifik måling. I tilfælde, hvor de faktiske værdier ikke er tilgængelige, anvendes en standardfaktor for densitet efter godkendelse fra verifikatoren.

3.  Metode C: Flowmålere for de relevante forbrændingsprocesser

Denne metode er baseret på målte brændstofstrømme om bord. Dataene fra alle flowmålere, der er forbundet med relevante emissionskilder, kombineres for at bestemme hele brændstofforbruget i en bestemt periode.

Perioden omfatter tiden mellem to havneanløb eller tiden i en havn. For det brændstof, som er forbrugt i en periode, skal brændstoftypen og svovlindholdet overvåges.

Den anvendte kalibreringsmetode og usikkerheden i forbindelse med de anvendte flowmålere skal præciseres i overvågningsplanen, jf. artikel 6.

Hvis brændstofforbruget bestemmes i volumenenheder (liter), omregner selskabet denne kvantitet fra volumen til masse ved at benytte de reelle densitetsværdier. Selskabet skal bestemme den faktiske densitet ved hjælp af en af følgende metoder:

a)  målesystemer om bord

b)  den af brændstofleverandøren målte densitet ved brændstofpåfyldning og registreret på fakturaen eller følgesedlen for brændstoffet.

Den reelle densitet udtrykkes i kg/liter og bestemmes ved den reelle temperatur for en specifik måling. I tilfælde, hvor de faktiske værdier ikke er tilgængelige, anvendes en standardfaktor for densitet efter godkendelse fra verifikatoren.

4.  Metode D: Målinger af direkte emissioner

Målinger af direkte emissioner kan anvendes til sejladser inden for denne forordnings anvendelsesområde og til emissioner i havne under en medlemsstats jurisdiktion. CO2-emissioner skal omfatte CO2 udledt af hovedmotorer, hjælpemotorer, kedler og inertgasgeneratorer. For skibe, hvor rapporteringen er baseret på denne metode, skal brændstofforbruget beregnes ved hjælp af de målte CO2-emissioner og den korrekte emissionsfaktor for de relevante brændstoffer.

Denne metode er baseret på bestemmelse af CO2-emissionsstrømme i røggasskorstene ved at multiplicere CO2-koncentrationen i røggassen med røggasstrømmen.

Den anvendte kalibreringsmetode og usikkerheden i forbindelse med de anvendte anordninger skal præciseres i overvågningsplanen, jf. artikel 6.

4a.  Metode Da: Modellering med oplysninger om skibsbevægelser (AIS) og skibsspecifikke data.

Det agentur, som står for modelleringssystemet, indgår en skriftlig aftale med ejeren af det pågældende skib. Ved udgangen af overvågningsperioden sammenlignes de beregnede CO2-emissioner med skibsoliejournalen og bunkerleveringsattesterne for at finde og rette eventuelle afvigelser. [Ændring 90]

BILAG II

Overvågning af andre klimarelevante oplysninger

A.  Overvågning pr. sejlads (artikel 9)

Med hensyn til overvågning af andre klimarelevante oplysninger pr. sejlads (artikel 9) skal selskaberne overholde følgende regler:

Afgangs- og ankomstdatoen og ‑tidspunktet skal angives ifølge Greenwich Mean Time (GMT). Tiden til søs skal beregnes på grundlag oplysninger om afgang fra og ankomst til havnen og skal ikke omfatte opankring.

Den tilbagelagte distance kan være distancen for den mest direkte rute mellem afgangshavnen og ankomsthavnen eller den reelt tilbagelagte distance. Såfremt distancen for den mest direkte rute mellem afgangshavnen og ankomsthavnen anvendes, bør der benyttes en konservativ korrektionsfaktor for at sikre, at den tilbagelagte distance ikke undervurderes betydeligt. I overvågningsplanen, jf. artikel 6. skal det præciseres, hvilken distanceberegning der anvendes og, om nødvendigt, den anvendte korrektionsfaktor. Den tilbagelagte distance skal angives i sømil.

For passagerskibe skal antallet af passagerer angives som fragt. For alle andre kategorier af skibe skal fragtmængden angives i metriske tons og kubikmeter fragt. [Ændring 91]

Transportarbejde skal bestemmes ved at multiplicere den tilbagelagte distance med fragtmængden. [Ændring 92]

B.  Årlig overvågning (artikel 10)

Med hensyn til årlig overvågning af andre klimarelevante oplysninger skal selskaberne overholde følgende regler:

De værdier, der skal overvåges, jf. artikel 10, bør bestemmes ved at sammenlægge de relevante data pr. sejlads.

Den gennemsnitlige energieffektivitet skal overvåges ved hjælp af mindst fire to indikatorer, nemlig brændstofforbrug pr. distance, brændstofforbrug pr. transportarbejde, og CO2-emissioner pr. distance og CO2-emissioner pr. transportarbejde, som beregnes som følger:

Brændstofforbrug pr. distance = samlet årligt brændstofforbrug/samlet tilbagelagt distance

Brændstofforbrug pr. transportarbejde = samlet årligt brændstofforbrug/samlet transportarbejde

CO2-emissioner pr. distance = samlede årlige CO2-emissioner/samlet tilbagelagt distance

CO2-emissioner pr. transportarbejde = samlede årlige CO2-emissioner/samlet transportarbejde [Ændring 93]

(1) EUT C 67 af 6.3.2014, s. 170. (2) EUT C …af …, s. . (3) Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2014. (4) Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 136) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF om ændring af direktiv 2003/87/EF med henblik på at forbedre og udvide ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 63). (5) Kommissionens afgørelse 2012/504/EU af 17. september 2012 om Eurostat (EUT L 251 af 18.9.2012, s. 49). (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 339/93 (EUT L 218 af 13.8.2008, s. 30). (7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 132). (8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol (EUT L 131 af 28.5.2009, s. 57). (9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende klimaændringer på nationalt plan og EU-niveau og om ophævelse af afgørelse nr. 280/2004/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 13). (10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelses¬beføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13). (11) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31). (12) med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1). (13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26). (14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1406/2002 af 27. juni 2002 om oprettelse af et europæisk agentur for søfartssikkerhed (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 1). (15) Datoen for denne forordnings ikrafttræden. (16) Rådets beslutning 93/389/EØF af 24. juni 1993 om en overvågningsmekanisme for emissionen af CO2 og andre drivhusgasser i Fællesskabet (EFT L 167 af 9.7.1993, s. 31). (17) (18) + Nummer og år på denne forordning.++ Nummer på denne forordning (19) Nummer på denne forordning. (20) Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (EUT L 181 af 12.7.2012, s. 30).