Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2690(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B7-0365/2014

Indgivne tekster :

B7-0365/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 17/04/2014 - 9.12
CRE 17/04/2014 - 9.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P7_TA(2014)0456

Vedtagne tekster
PDF 132kWORD 51k
Torsdag den 17. april 2014 - Strasbourg
Religiøse friheder og kulturelle forskelle
P7_TA(2014)0456B7-0365/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 17. april 2014 om EU's udenrigspolitik i en verden præget af kulturelle og religiøse forskelle (2014/2690(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 10 og 22,

–  der henviser til FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til Unescos konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed,

–  der henviser til FN's resolutioner om religions- og trosfrihed og om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro, særlig Generalforsamlingens resolution A/RES/67/179 af 20. december 2012 og Menneskerettighedsrådets resolution A/HRC/22/20/L.22 af 22. marts 2013,

–  der henviser til EU's strategiske ramme og handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati (11855/2012) vedtaget af Udenrigsrådet den 25. juni 2012,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. november 2008 om fremme af den kulturelle mangfoldighed og den interkulturelle dialog i Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters eksterne forbindelser,

–  der henviser til den europæiske kulturdagsorden (COM(2007)0242), der tilstræber at fremme bevidstheden om kulturel mangfoldighed og EU's værdier, dialog med civilsamfundet og udveksling af god praksis,

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. februar 2012 om en konsekvent politik over for regimer, som EU har vedtaget restriktive foranstaltninger over for(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om de kulturelle dimensioner af EU's optræden udadtil(2),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 13. juni 2013 om udkast til EU-retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed(3) samt til EU-retningslinjerne om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, som blev vedtaget af Udenrigsrådet den 24. juni 2013,

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 110, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU bygger på principperne om menneskerettigheder, retsstat og demokrati som nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og har viljen til såvel som et retligt og moralsk ansvar for at fremme og forsvare disse værdier i sine eksterne forbindelser med alle andre lande;

B.  der henviser til, at det i artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union fastsættes, at Unionens optræden på den internationale scene skal bygge på "demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet gennem respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt og folkeretten";

C.  der henviser til, at forestillingen om kulturelle og religiøse forskelle ofte har ført til konflikter mellem forskellige befolkningsgrupper og er blevet udnyttet at ledere og regimer til at fremme deres egne interesser, hvilket har båret næring til konflikter;

D.  der henviser til, at en forståelse af religiøs og kulturel mangfoldighed, som muliggør inklusion, gensidig respekt og en forståelse for forskellige tænkemåder, er et solidt middel til at fremme tolerance og forsoning i postkonfliktsituationer og en hjælp til at fremme menneskerettigheder og demokrati;

E.  der henviser til, at nationer, stater og civilisationer i denne globaliseringstidsalder aktivt interagerer med hinanden, og at de regler og normer, der styrer de økonomiske og politiske systemers funktion, bliver tættere knyttet til hinanden og står over for fælles udfordringer, såsom klimaforandringer, terrorisme og fattigdom, samtidig med at de afspejler nationale identiteter og kulturforskelle, som det er afgørende at forstå ordentligt for at opnå en international dialog baseret på tolerance;

F.  der henviser til, at den nationale kulturarv, som danner grundlaget for borgernes kulturelle identitet, tillægges stor værdi i alle civilisationer;

Principper for EU's udenrigspolitik

1.  bekræfter, at respekt for kulturel mangfoldighed og tolerance over for forskellige idéer og anskuelser kombineret med en indsats for at komme alle former for ekstremisme til livs og bekæmpe ulighed stadig er en nødvendig, integreret del af en vellykket opbygning af en fredelig verdensorden baseret på demokratiske værdier, der deles af alle;

2.  gentager sin overbevisning om, at Unionen, når den forsvarer sine egne interesser i verden, altid skal basere sine politikker på fremme af de grundlæggende værdier, som den bygger på (demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, social retfærdighed og bekæmpelse af fattigdom), samt på respekt for andre lande;

3.  fastholder, at beskyttelse af mennesker, der tilhører udsatte grupper, såsom etniske eller religiøse mindretal, fremme af kvinders rettigheder og deres myndiggørelse, repræsentation og deltagelse i de økonomiske, politiske og sociale processer samt bekæmpelse af alle former for vold og diskrimination på grundlag af køn eller seksuel orientering skal være blandt EU's mål for de eksterne forbindelser;

4.  mener, at adgang til uddannelse i alle dens afskygninger, navnlig i form af erindringer om fortiden, historie og fremme af kulturel udveksling, er uomgængelig for forståelsen af og respekten for religion og kulturarv;

5.  opfordrer EU til at fremme ratifikation og gennemførelse af centrale internationale menneskerettighedstraktater, herunder dem om kvinders rettigheder, og alle aftaler om ikkeforskelsbehandling, de vigtigste konventioner om arbejdstagerrettigheder samt regionale menneskerettighedsinstrumenter; forventer en hurtig ratifikation af den europæiske menneskerettighedskonvention efter EU-Domstolens endelige dom i sagen;

6.  opfordrer EU til at fremme ratifikation og gennemførelse af Unescos konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;

7.  understreger, at EU, som tidligere har opnået konkrete resultater i kampen mod dødsstraffen, bør indtage en mere fast holdning, og opfordrer institutionerne og medlemsstaterne til at opretholde og øge deres engagement i denne sag med henblik på at få dødsstraffen afskaffet i hele verden én gang for alle;

8.  mener, at stabile, moderne demokratier med velfungerende retsstatsforhold er et redskab til fred, internationalt samarbejde og vilje til at tackle globale problemer konstruktivt, og mener, at det er i EU's interesse aktivt at fremme en politisk kultur præget af frihed, tolerance og åbenhed, adskillelse af stat og religion samt udviklingen af demokratiske institutioner i hele verden;

9.  bemærker navnlig, at overgangen til demokrati i adskillige stater rundt om i verden i de seneste to årtier, og for ganske nylig hændelserne i forbindelse med opstandene i den arabiske verden, har vist, at forhåbningerne om demokrati, social retfærdighed, menneskelig værdighed og lige deltagelse er en universel drivkraft inden for og på tværs af forskellige kulturelle og religiøse baggrunde, og ikke blot bør betragtes som et vestligt anliggende;

10.  mener, at forestillingen om kulturelle og religiøse forskelle utallige gange er blevet benyttet af autoritære og radikale ikke-statslige aktører til at retfærdiggøre åbenlyse menneskerettighedskrænkelser;

11.  afviser den essentialistiske opfattelse af kulturer som uforanderlige størrelser; mener, at globaliseringen og den stigende interaktion mellem mennesker med forskellige kulturelle og religiøse baggrunde kan føre til udviklingen og styrkelsen af en fælles kerne af universelle værdier;

12.  erindrer om, at respekt for og beskyttelse af mindre kulturer og mindretalskulturer og fremme af deres evne til at udtrykke sig fredeligt i overensstemmelse med menneskerettighederne er en måde, hvorpå man kan undgå en opfattelse af kulturforskelle som en konfrontation mellem uforenelige blokke og fremme fred og sikkerhed;

13.  understreger at inkluderende uddannelse bør spille en vigtig rolle i udviklingspolitikken, krisestyring og postkonfliktstabilisering;

14.  understreger, at respekt for religionsfriheden er et vigtigt princip i udenrigspolitikken, som bidrager til mere bæredygtige internationale forbindelser og fremmer samarbejdet mellem nationer på grundlag af humanitære principper, tolerance og gensidig anerkendelse;

15.  fordømmer advokering for og spredning af fundamentalistiske religiøse overbevisninger, som sigter mod at undergrave eller krænke bestemte befolkningsgruppers rettigheder;

16.  udtrykker bekymring over spredningen af intolerance og tager skarpt afstand fra voldshandlinger mod trossamfund, herunder kristne, muslimer, jøder og bahai'er, der i en række lande fratages deres grundlæggende menneskerettigheder udelukkende på grund af deres tro; fordømmer navnlig kraftigt de mange forsøg på at lukke eller ødelægge kirker, moskeer, synagoger, templer og andre bedesteder overalt i verden;

17.  fremhæver betydningen af kulturelt diplomati, kulturelt samarbejde samt uddannelses‑ og kulturudveksling for formidlingen af de værdier, som europæisk kultur bygger på, og for udbredelsen af EU's og dets medlemsstaters interesser; understreger, at det er nødvendigt, at EU agerer som en konsekvent aktør på verdensplan med et globalt perspektiv og et globalt ansvar;

EU's rolle i FN-systemet og i multilaterale fora

18.  erkender, at den aktuelle struktur i FN-systemet, især i Sikkerhedsrådet, i højere grad bør afspejle de globale aktørers forskelligartethed;

19.  bemærker imidlertid, at EU og dets medlemsstater har været i stand til at finde et fælles grundlag for dialog og samarbejde til opnåelse af fælles løsninger med FN-medlemsstater, som rækker ud over kulturelle og religiøse forskelle; bemærker desuden, at de spændinger og dødvande, der hæmmer udviklingen af sådanne løsninger, snarere skyldes nogle staters og konfliktparters strategisk begrundede modstand mod sådanne aftaler end uforenelige moralske værdier;

20.  fremhæver betydningen af at samordne fora, der sigter mod at fremme dialog og gensidig forståelse mellem kulturer og religioner; er desuagtet af den opfattelse, at effektiviteten af disse fora bør vurderes, og at der bør gøres overvejelser om, hvordan man aktivt kan udnytte deres rækkevidde;

21.  anerkender værdien af det parlamentariske diplomati og fremhæver det arbejde, der udføres i de parlamentariske forsamlinger under internationale organisationer for at fremme dialogen mellem kulturer og religioner; glæder sig i denne forbindelse over initiativer, som f.eks. henstillingen fra Middelhavsunionens Parlamentariske Forsamling (marts 2012 i Rabat) om udarbejdelse af et værdicharter for Middelhavsområdet;

Udfordringer med hensyn til religiøs indflydelse på den internationale politiske arena

22.  bemærker med bekymring, at ud over den trussel, som terrornetværk udgør mod Unionen og resten af verden, undergraver ekstremistiske religiøse grupper, der benytter vold som middel til at fremme had og intolerance og influere samfund og lovgivning med henblik på at begrænse menneskers menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, de selvsamme principper, som Unionen fremmer i sin udenrigs‑ og udviklingspolitik, og de opererer med åben eller skjult støtte fra visse stater;

23.  mener, at Unionen bør være mere assertiv i sin støtte til civilsamfundets fremme og beskyttelse af menneskerettighederne og de sociale og politiske rettigheder samt til mere åbne og inklusive fortolkninger af religiøse dogmer i lande, hvis regeringer fremmer eller tolererer intolerante holdninger til religion eller kultur;

24.  bemærker, at sekularisme og ateistiske eller agnostiske anskuelser ikke desto mindre ofte er genstand for retlig eller social diskrimination i mange ikke-europæiske lande, selv hvor forskellige religiøse ytringer tolereres, og at ateister udsættes for trusler, pression og fare og bør ydes samme beskyttelse som religiøse eller andre mindretal i EU's programmer og politikker; påpeger, at religions- og samvittighedsfrihed indbefatter retten til både religionstro og –praksis og fraværet deraf, retten til at vælge eller fremme religiøse overbevisninger som en integreret del af ytringsfriheden og retten til at ændre eller opgive ens tro; forventer, at alle disse aspekter er til stede i EU's initiativer til fremme af interkulturel dialog;

25.  foreslår, at de religiøse ledere for de tre abrahamitiske religioner (jødedom, kristendom og islam) indgår i interreligiøs dialog i en ånd af enhed og tolerance over for alle deres egne forskellige organiserede udtryksformer;

Troværdighed, sammenhæng og konsekvens i EU's politik

26.  mener, at effektiviteten af EU's foranstaltninger hviler på Unionens eksemplariskhed og på overensstemmelse mellem intern praksis og optræden udadtil;

27.  opfordrer alle medlemsstaterne til at ophæve eventuel eksisterende lovgivning, som er i modstrid med den grundlæggende religions- og samvittighedsfrihed og ytringsfriheden;

28.  understreger betydningen af, at EU i sin optræden udadtil fremmer respekten for ytringsfriheden, religions‑ og trosfriheden, pressefriheden og friheden til at have adgang til medier og ny informationsteknologi og aktivt beskytter og fremmer folks digitale frihedsrettigheder;

29.  slår til lyd for en sammenhængende EU-menneskerettighedspolitik baseret på fælles grundlæggende standarder og en konstruktiv, resultatorienteret tilgang; understreger, at EU, når det står over for menneskerettighedskrænkelser, bør gøre brug af alle de instrumenter, det har til rådighed, herunder sanktioner;

30.  gentager sin støtte til, at der i alle EU-aftaler med tredjelande skal medtages en gensidig konditionalitet og politiske klausuler om menneskerettighederne og demokrati som udtryk for en samstemmende bekræftelse af, at begge parter slutter op om disse værdier, uanset situationen med hensyn til beskyttelse af menneskerettighederne i et givet land, samt passende sikkerhedsforanstaltninger til at sikre, at suspensionsmekanismen ikke kan misbruges af nogen af parterne;

Henstillinger til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og til Kommissionen

31.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne i hele verden til at arbejde endnu tættere sammen med tredjelande og regionale organisationer om at fremme interkulturel og interreligiøs dialog;

32.  forventer, at EU-repræsentanter i deres politiske udtalelser vil gøre det klart, at intolerante fortolkninger af enhver religion eller tro, som tillader vold mod og undertrykkelse af tilhængere af andre trosretninger, er uforenelige med EU's værdier og de universelle menneskerettigheder og skal imødegås med samme fasthed, som hvis det drejede sig om et undertrykkende politisk regime;

33.  opfordrer EU til at gøre kultur til en endnu vigtigere del af den politiske dialog med partnerlande og -regioner rundt om i verden, fremme kulturudvekslinger og systematisk integrere kultur i udviklingsprogrammer og -projekter; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af at strømline de interne processer i Kommissionens forskellige generaldirektorater, som beskæftiger sig med eksterne forbindelser (udenrigspolitik, udvidelse, handel og udvikling) uddannelse, kultur og den digitale dagsorden;

34.  understreger betydningen af at give EU-medarbejderne den nødvendige faglige uddannelse i denne henseende og fremhæver det relevante arbejde i en række organisationer, som f.eks. Anna Lindh-fonden og KAICIID-dialogcentret i Wien;

35.  erkender, at internettet og kommunikationsteknologi er afgørende værktøjer, som gør det muligt at fremme udtryksfrihed, pluralisme, informationsudveksling, uddannelse, menneskerettigheder, udvikling, forsamlingsfrihed, demokrati samt interkulturelt og interreligiøst samvirke og inklusion og dermed skaber tolerance og forståelse; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at gennemføre henstillingerne i betænkningen om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik;

36.  fremhæver de mange muligheder, som de nye teknologier giver for at fremme interkulturel og interreligiøs dialog og EU's principper og værdier; tilskynder alle EU-delegationscheferne til at anvende de digitale diplomatiske instrumenter fuldt ud til aktivt og konstant at være til stede på de sociale medier; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at undersøge mulighederne for nye virtuelle programmer;

o
o   o

37.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Europæiske Unions særlige repræsentant for menneskerettigheder samt medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 11.
(2) EUT C 377 E af 7.12.2012, s. 135.
(3) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0279.
(4) Vedtagne tekster P7_TA(2012)0470.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik