Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2779(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0252/2014

Indgivne tekster :

B8-0252/2014

Forhandlinger :

PV 25/11/2014 - 5
CRE 25/11/2014 - 5

Afstemninger :

PV 25/11/2014 - 7.7
CRE 25/11/2014 - 7.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2014)0060

Vedtagne tekster
PDF 180kWORD 76k
Tirsdag den 25. november 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Beskæftigelse og sociale aspekter i EU 2020-strategien
P8_TA(2014)0060B8-0252/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2014 om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien (2014/2779(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. marts 2014 med titlen "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2014)0130),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 20.-21. marts 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om Europa 2020-strategien(1),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 13. november 2013 med titlen " Et indre marked for vækst og jobskabelse: En analyse af de opnåede fremskridt og de resterende hindringer i medlemsstaterne – Bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2014", COM(2013)0785),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse(2),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om ungdomsbeskæftigelse(3),

–  der henviser til mundtlige forespørgsler til Rådet og Kommissionen om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien (O-000076/2014 – B8-0035/2014) og O-000077/2014 – B8-0036/2014),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Europa 2020-strategiens integrerede tilgang understreger princippet om, at det ikke er muligt at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst uden at nå alle fem overordnede mål;

B.  der henviser til, at de sociale følger af finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger og nødvendigheden af at opretholde et tilstrækkeligt niveau af sociale investeringer som en udviklings- og vækstfremmende faktor, på trods af Europa 2020-strategiens integrerede karakter ikke er blevet tilstrækkeligt anerkendt på andre politikområder;

C.  der henviser til, at EU er langt fra at opfylde de overordnede beskæftigelses- og fattigdomsreduktionsmål i Europa 2020-strategien;

D.  der henviser til, at ledighedsniveauet siden Europa 2020-strategiens indførelse i 2010 har været konstant stigende i nogle medlemsstater og i 2014 har nået et alarmerende niveau på 10,1 % i EU-28, hvor der nu er 24,6 millioner arbejdsløse, ligesom antallet af arbejdende fattige også er stigende; der understreger, at tallene er endnu værre i regionerne i den yderste periferi, hvor den gennemsnitlige ledighed er 24 % og den gennemsnitlige ungdomsledighed 51 %(4);

E.  der henviser til, at antallet af mennesker, der er i fare for fattigdom eller social udstødelse, siden 2008 er steget med 10 millioner til over 122,6 millioner, således at én ud af fire borgere nu er berørt heraf; der henviser til, at forskellene mellem medlemsstaterne også bliver stadig større; der henviser til, at den gennemsnitlige fattigdomsrisiko i EU er på 24,8 %, medens den for børn (op til 18 år) er 28 %, og at disse tal er steget, siden Europa 2020-strategien blev vedtaget i 2010;

F.  der henviser til, at fattigdomsraten for handicappede er 70 % højere end gennemsnittet, til dels som følge af deres begrænsede adgang til beskæftigelse;

G.  der henviser til, at yderligere 16 mio. borgere skal i job, hvis målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % i 2020 skal nås;

H.  der henviser til, at ledigheden i EU ifølge de seneste prognoser fra Kommissionen forventes at falde meget lidt, nemlig til 10,4 % i 2015;

I.  der henviser til, at de høje ledighedstal i EU hænger sammen med den stadig mindre industriproduktion i området;

J.  der henviser til, at der fortsat er brug for reformer for at opfylde borgernes krav på det beskæftigelsesmæssige og sociale område;

K.  der henviser til, at der bliver stadig større afstand mellem beskæftigelsesfrekvenserne i forskellige medlemsstater og regioner, hvilket fører til en polarisering mellem kernen og periferien i EU og dermed risikerer at skabe større sociale skævheder på lang sigt;

L.  der henviser til, at EU i henhold til artikel 174 i TEUF skal udvikle og fortsætte sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, herunder i områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art;

M.  der henviser til, at visse medlemsstater for at overvinde krisen har foretaget alvorlige nedskæringer i de offentlige udgifter, samtidig med at behovet for social sikring er steget som følge af stigningen i arbejdsløsheden; der henviser til, at de nationale socialsikringsbudgetter er blevet yderligere belastet, i takt med at bidragene er faldet efter omfattende tab af arbejdspladser eller lønnedskæringer, således at der er opstået en reel trussel mod den europæiske sociale model;

N.  der henviser til, at områder, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske handicap, ofte har lavere beskæftigelsesniveauer og større vanskeligheder med at få adgang til offentlige tjenesteydelser inden for eksempelvis uddannelse og sundhed;

O.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat giver anledning til alvorlig bekymring og har nået et alarmerende niveau på 23,3 % (EU-gennemsnit i 2013), og at over 40 % af unge er i midlertidig ansættelse, mens næsten 25 % er deltidsansatte;

P.  der henviser til, at arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløshed også hænger sammen med manglen på effektive foranstaltninger til fremme af offentlige investeringer i innovation, forskning og udvikling samt faglige kvalifikationer og kompetencer, som er faktorer, der fremmer økonomisk vækst og muliggør stordriftsfordele;

Q.  der henviser til, at Kommissionen i februar 2013 vedtog den sociale investeringspakke;

R.  der henviser til, at der inden for rammerne af Europa 2020-strategien er udarbejdet landespecifikke henstillinger om fremme af kvinders beskæftigelse rettet til 13 medlemsstater;

S.  der påpeger, at stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i visse lande hovedsagelig skyldes en stigning i antallet af kvinder på deltid; der henviser til, at den fuldtidsækvivalente beskæftigelsesfrekvens i den kvindelige arbejdsstyrke i EU er på kun 53,5 %; der henviser til, at deltidsbeskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 2012 var på 32,9 % mod 8,4 % for mænd;

T.  der henviser til, at Den Europæiske Socialfond støtter bestræbelser på at nå Europa 2020-målene gennem foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløshed med særligt fokus på unge; der finder, at den investeringspakke på 300 mia. EUR, som Jean-Claude Juncker har givet tilsagn om, bør bruges til at nå Europa 2020-målene; der finder, at der især bør fokuseres på reduktion af fattigdom og skabelse af kvalitetsjob;

U.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 27. juni 2014 understregede, at det nuværende ledighedsniveau i EU er uacceptabelt højt, og derfor vedtog en strategisk dagsorden med stærk fokus på jobs, vækst og konkurrenceevne;

V.  der henviser til, at selv om EU er godt på vej til at nå sine mål på skolefrafaldsområdet, er der stadig store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til andelen af unge, der forlader skolen uden eksamen; der påpeger, at man ved at reducere skolefrafaldet vil øge de unges beskæftigelsesegnethed;

W.  der henviser til, at indkomstuligheden er steget, idet den øverste femtedel i 2012 tjente 5,1 gange så meget som den nederste femtedel, hvilket er endnu et vidnesbyrd om de voksende sociale forskelle i og mellem medlemsstaterne; der påpeger, at en sådan stigning i uligheden udgør en trussel mod de europæiske samfunds stabilitet og derfor må imødegås gennem vedtagelse af vækstfremmende foranstaltninger inden for beskæftigelse og adgang til offentlig viden samt via skabelse af kvalitetsbeskæftigelse;

X.  der henviser til nødvendigheden af især at fokusere på kønsmainstreaming og målrettede politikker for kvinder med henblik på at nå Europa 2020-strategiens overordnede mål for beskæftigelse og fattigdomsreduktion og udligne de vedvarende kønsforskelle med hensyn til arbejdsløshed og fattigdom;

Y.  der henviser til, at demografiske udfordringer og aldrende befolkninger fortsat vil påvirke medlemsstaternes evne til at nå Europa 2020-målene;

Z.  der henviser til, at Kommissionen har peget på forekomsten af makroøkonomiske ubalancer og forskelle i, hvor godt medlemsstaternes arbejdsmarkeder fungerer, navnlig hvad angår ungdomsarbejdsløshed;

AA.  der henviser til, at øget økonomisk vækst ikke i sig selv er nogen garanti for mere anstændige job eller for en reduktion af fattigdom eller sociale uligheder, idet opfyldelsen af sådanne mål kræver specifikke politiske strategier;

AB.  der henviser til, at selv om politikkerne på det sociale, beskæftigelsesmæssige, fiskale og økonomiske område hænger snævert sammen, behandler Udvalget for Social Beskyttelse (SPC), Beskæftigelsesudvalget (EMCO), Udvalget for Økonomisk Politik (EPC) og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) stadig disse spørgsmål i relativ isolation, hvilket hindrer en integreret politisk beslutningstagning;

1.  finder det beklageligt, at de nuværende politikker fortsat udelukkende fokuserer på økonomisk vækst uden at anerkende behovet for en inklusiv, rettighedsbaseret og bæredygtig tilgang; understreger, at bæredygtig vækst forudsætter, at hele samfundet får gavn heraf;

2.  beklager, at de årlige vækstundersøgelser og de landespecifikke henstillinger, der indtil nu er udarbejdet inden for rammerne af det årlige europæiske semester, ikke har været tilstrækkeligt afstemt med Europa 2020-strategiens mål for beskæftigelse, fattigdomsreduktion og uddannelse; beklager endvidere, at der ikke tages hensyn til socialsikringssystemers betydning som centrale instrumenter til stabilisering af såvel økonomien som samfundet og til reduktion af fattigdom; opfordrer til, at der gøres mere målrettede bestræbelser på at styre og koordinere EU’s politikker for at bidrage til at styrke det indre marked, fjerne hindringer for dets funktion og udnytte dets potentiale til at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt skabe arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at sikre, at opfyldelsen af Europa 2020-målene gøres til en prioritet i de fremtidige landespecifikke henstillinger;

3.  anerkender det arbejde, der gøres under temaet ”Beyond Growth” (Efter Væksten), som eksemplificeret ved det italienske formandskabs indsats, og mener, at dette bør bidrage til revisionen af Europa 2020-strategien; erindrer om den holdning, det gav udtryk for i sin beslutning af 8. juni 2011 om "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring"(5);

4.  opfordrer til, at der i Europa 2020-strategien indarbejdes et obligatorisk princip om benchlearning i EU-medlemsstaternes politik, navnlig hvad angår det europæiske arbejdsmarked; dette indebærer, at der skal indføres effektiv overvågning og registrering af bedste praksis-modeller og -metoder i Europa med fokus på reduktion af arbejdsløsheden, navnlig blandt de unge; dette skulle munde ud i benchmarking og rangordning af relevante nationale eksempler og føre til, at alle medlemsstaterne drager konkrete politiske konsekvenser heraf;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at være mere ambitiøse og konkrete, når de omsætter EU-målene til deres egne mål på nationalt plan; opfordrer dem især til at opdele deres beskæftigelses-, fattigdomsreduktions- og uddannelsesmål efter alder og køn med henblik på at lette benchmarking;

6.  betragter opfyldelsen af genindustrialiseringsmålene som særdeles vigtig for EU's konkurrenceevne og mener, at relanceringen af en ægte europæisk industripolitik kan fremme væksten og skabe nye job af høj kvalitet;

7.  opfordrer til, at der indføres et system med vekseluddannelser, der skal fungere på nationalt eller regionalt plan i en fleksibel form, og at der oprettes en effektiv arbejdsformidling med tætte forbindelser til det europæiske netværk; opfordrer endvidere til, at der på arbejdsmarkedet gennemføres koncepter for og måling af ægte livslang læring med henblik på at opnå markante forbedringer af ældre arbejdstageres kvalifikationer;

8.  erindrer om den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller for arbejdsmarkedspolitikker, og understreger, at høring af disse parter bør være en integreret del af processen; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter for at sikre en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien;

9.  opfordrer til etablering af en platform for arbejdsmarkedets parter for at kombinere arbejdsgivernes og arbejdstagernes interesser;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at enhver stigning i beskæftigelsesfrekvensen er et resultat af skabelsen af nye kvalitetsjob i den europæiske økonomi;

11.  beklager, at stigningerne i beskæftigelsesfrekvenserne til dels har taget form af prekære ansættelsesformer såsom nultimerskontrakter, proforma-selvstændighed og ufrivilligt deltidsarbejde; er foruroliget over, at sådanne job ikke sikrer arbejdstagerne et anstændigt livsgrundlag eller tilstrækkelige rettigheder;

12.  understreger, at jobkvalitet er en forudsætning for at få flere mennesker i arbejde og sætte dem i stand til at arbejde længere og dermed en forudsætning for at nå beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien; finder derfor, at beskæftigelsesindikatorer ikke kun bør fokusere på det antal personer, der finder arbejde, men også på jobkvaliteten med henblik på at give et mere fyldestgørende billede af de nationale arbejdsmarkeder;

13.  mener, at alle medlemsstater bør forelægge nationale rapporter om de årlige fremskridt hen imod opfyldelse af Europa 2020-strategiens mål; opfordrer desuden Kommissionen til at forelægge en årlig rapport om fremskridtene hen imod gennemførelse af Europa 2020-strategien og opfyldelse af alle de overordnede mål;

14.  hilser det velkomment, at resultattavlen over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer for første gang er taget i anvendelse i dette års cyklus; opfordrer til inddragelse af yderligere indikatorer såsom børnefattigdom, adgang til sundhedsydelser og hjemløshed; anmoder endvidere om en analyse af kendetegnene for medlemsstaternes fattige befolkningsgrupper for at gøre den politiske indsats mere målrettede; opfordrer medlemsstaterne og EU til at bruge resultattavlen som en tidlig varslingsmekanisme med henblik på at udvikle egnede politikker;

15.  opfordrer til, at man inden for strategien afbalancerer de finansielle og økonomiske prioriteter med stærke sociale prioriteter med henblik på at sikre funktionsdygtige socialpolitikker; understreger, at de beskæftigelsesmæssige og sociale hensyn skal ligestilles med de makroøkonomiske hensyn i det europæiske semester; opfordrer desuden EPSCO-Rådet og Økofinrådet til at afholde fælles møder for at afstemme deres holdninger;

16.  mener, at målsætningen om at skabe såvel kvalitetsbeskæftigelse og kvalitetsjob som ressourceeffektivitet skal gøres mere effektiv og synlig i Europa 2020-flagskibsinitiativerne, navnlig i initiativerne "Et ressourceeffektivt Europa", "Innovation i EU" og "En digital dagsorden for Europa", og i de industripolitiske flagskibsinitiativer, bl.a. gennem medtagelsen af kvantificerbare beskæftigelsesindikatorer i de relevante resultattavler;

17.  anser det endvidere for vigtigt, at de beskæftigelsesmæssige og sociale nøgleindikatorer i resultattavlen fromover systematisk differentierer mellem mænd og kvinder;

18.  opfordrer Det Europæiske Råd til omgående at fuldføre reformen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), især gennem forudgående koordinering af fremtidige større økonomisk reformplaner, sociale konsekvensanalyser samt hermed forbundne solidaritetsmekanismer; opfordrer til, at en sådan koordinering støttes af en omfattende forudgående og efterfølgende konsekvensanalyse på det sociale og kønsrelaterede område;

19.  minder om, at omkostningerne i forbindelse med unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), i form af tabt indkomst, tabte skatteindtægter og øgede velfærdsudgifter, i henhold til Eurofond er steget fra 153 mia. i 2011 til 162 mia. i 2012, og om, at der i henhold til Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er behov for i alt 21 mia. EUR for at bidrage til at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed i euroområdet; mener derfor, at øget EU-finansiering er nødvendig for at nå Europa 2020-strategiens mål om en beskæftigelsesgrad på 75 %; understreger, at frontloading (fremskyndet betaling) ikke er det samme som ny kapital og er forbundet med en risiko for, at støtten koncentreres i begyndelsesfasen, hvor udnyttelsesgraden er lav, og slipper op i perioder med en høj udnyttelsesgrad, hvilket gør de lokale støttemodtageres arbejde vanskeligere og mindre forudsigeligt; mener endvidere, at Kommissionen bør give medlemsstaterne og deres offentlige arbejdsformidlinger omfattende og præcise retningslinjer vedrørende deres programmers mulighed for at opnå støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

20.  mener, medlemsstaterne skal være mere lydhøre over for arbejdsmarkedets behov, bl.a. ved at sikre stærke bånd mellem uddannelsessektoren og erhvervssektoren,

21.  opfordrer Kommissionen til nøje at indrette Den Europæiske Socialfond og andre europæiske struktur- og investeringsfonde efter Europa 2020-strategiens politiske prioriteter for at styrke fondenes rolle som strategiens finansielle støttepiller;

22.  understreger, at der skal føres tilsyn med gennemførelsen af ungdomsgarantienfor at holde medlemsstaterne ansvarlige for det, de forpligtede sig til i ungdomsgarantihenstillingen;

23.  opfordrer medlemsstaterne til, at de for at nå beskæftigelsesmålet på 75 % forbedrer de unges ledelses- og iværksætterkompetencer med henblik på at sætte nye virksomheder og virksomheder under opstart i stand til at drage fordel af nye markeder og derigennem realisere deres vækstpotentiale, således at unge bliver arbejdsgivere og ikke kun arbejdstagere;

24.  påskønner de programmer under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som visse medlemsstater har vedtaget; understreger, at beløbet på 6 mia. EUR ikke er tilstrækkeligt til at løse problemet med ungdomsarbejdsløsheden i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at finde en løsning på spørgsmålet om finansiering efter perioden 2014-2015;

25.  hilser det velkomment, at​ Kommissionens nyvalgte formand, Jean-Claude Juncker, har bebudet et omfattende investeringsprogram til bekæmpelse af arbejdsløsheden; understreger behovet for øgede investeringer (i infrastruktur, forskning og udvikling, grønne job, innovation og gennemførelse af det indre digitale marked), der sigter på at bevare og skabe job i overensstemmelse med Europa 2020-strategien og som ikke kun fokuserer på input, men også tager realpolitiske resultater i betragtning; understreger, at sådanne investeringer med henblik på de mere langsigtede fordele kunne målrettes mod infrastrukturer af høj kvalitet inden for formel og ikke-formel uddannelse samt fjernelse af hindringer for den lige adgang; opfordrer til at knytte disse investeringer til konkrete beskæftigelses- og fattigdomsrelaterede mål, eftersom investeringer inden for områder såsom offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet også er vigtige for at nå målet om et inklusivt samfund;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi, hvis naturlige handicap, herunder deres fjerne beliggenhed, geografiske fragmentering, sårbare økonomier og naturbetingede begrænsninger, medfører øget ulighed for så vidt angår adgang til jobmuligheder, praktikophold og erhvervsuddannelse for deres befolkninger; understreger, at disse regioner derfor har behov for særlige forstærkede mekanismer for implementering af investeringsprogrammer med henblik på at opfylde Europa 2020-strategiens mål og frigøre deres potentiale med hensyn til økonomisk og social udvikling;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på sektorer med et højt vækst- og jobskabelsespotentiale som f.eks. den grønne sektor, den hvide sektor og IKT;

28.  henstiller, at man i forbindelse med et nyt specifikt investeringsprogram for bekæmpelse af arbejdsløshed fokuserer på kampen mod ungdomsarbejdsløsheden, som er et af de alvorligste problemer i dagens EU; der bør til dette formål afsættes flere midler til programmet " Erasmus for unge iværksættere " for at yde en mere effektiv støtte til unges iværksætteri og mobilitet som et effektivt middel til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse;

29.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at inkorporere en kønsrelateret søjle i Europa 2020-rammen for at måle fremskridtene i bestræbelserne for at mindske forskellene i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og for at sikre, at de politiske foranstaltninger i den årlige vækstundersøgelse afspejles i de landespecifikke henstillinger;

30.  gentager sin opfordring til at gennemføre den sociale investeringspakke, herunder følgende: meddelelsen om "Sociale investeringer i vækst og samhørighed”, henstillingen "Investering i børn: Hvordan bryder man den onde cirkel for de socialt udsatte" samt arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene med titlerne "Evidence on Demographic and Social Trends", "Active Inclusion of People Excluded from the Labour Market", "Social Services of General Interest", "Long-term Care in Ageing Societies", "Confronting Homelessness in the European Union", "Investing in Health" og "Social Investment through the European Social Fund";

31.  bemærker, at tidsplanen og procedurerne for det europæiske semester har udviklet sig på en måde, der ikke giver Parlamentet en formel rolle i cyklussen og dermed heller ikke giver det tilstrækkelig tid til debat forud for Det Europæiske Råds forårsmøde;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at fjerne unødvendige administrative byrder og bureaukratiske hindringer for selvstændige, mikrovirksomheder og SMV'er og til at lette vilkårene for nystartede virksomheder;

33.  understreger, at det er nødvendigt at flytte skattebyrden fra arbejde og over på andre former for bæredygtig beskatning med henblik på at fremme vækst og jobskabelse;

34.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme og forbedre mekanismerne for arbejdskraftens mobilitet, navnlig den europæiske portal for jobmobilitet (Eures-portalen) og de offentlige arbejdsformidlinger, for at fremme beskæftigelsen og ungdomsbeskæftigelsen;

35.  bemærker, at Europa 2020-strategiens mål endnu ikke er nået, og mener, at der med henblik på at nå disse mål bør indføres stærkere foranstaltninger for at indhente det aktuelle efterslæb; opfordrer derfor Kommissionen til som led i midtvejsevalueringen at indlede en offentlig høring om revision af det europæiske semester med henblik på at forbedre dets effektivitet og legitimitet, eftersom semesterprocessen bør bidrage til opnåelsen af Europa 2020-strategiens mål;

36.  beklager, at Det Europæiske Råd ikke berørte fattigdomsreduktionsmålet under sine indledende drøftelser om evalueringen af Europa 2020-strategien den 20.-21. marts 2014;

37.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en strategi, der kan hjælpe medlemsstaterne med at tackle hjemløshed ved hjælp af integrerede politikker og passende sociale investeringer;

38.  understreger, at den forøgelse af uligheden, der er sket i EU og dokumenteret i landerapporterne i semestret, indebærer store demokratiske risici; påpeger, at IMF og ILO har advaret om, at en yderligere forøgelse af uligheden i EU kan destabilisere vore samfund; gentager sin appel om mere ambitiøse mål og mere præcise og objektive målemetoder for at reducere uligheden, fattigdommen og den sociale udstødelse såvel i som mellem medlemsstaterne, navnlig i lyset af de voksende sociale skævheder i nogle medlemsstater;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at vende tendensen i retning af en stadig større risiko for fattigdom og social udstødelse for at nå Europa 2020-strategiens overordnede mål om at bringe mindst 20 millioner mennesker ud af gruppen med risiko for fattigdom eller social udstødelse;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til arbejdsmarkedet og tilstrækkelig socialsikring for de mest sårbare medlemmer af samfundet;

41.  opfordrer Kommissionen til at træffe nye konkrete foranstaltninger inden for uddannelses- og innovationspolitikkerne for at styrke komplementariteten mellem vækst og bekæmpelse af ulighed;

42.  opfordrer til fastsættelse af et delmål om reduktion af børnefattigdom som led i midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien;

43.  opfordrer derfor til, at man benytter objektive fattigdomsindikatorer til at måle medlemsstaternes fattigdomsgrad for at gøre det lettere at indkredse personer, der er i risiko for udstødelse;

44.  erindrer dog om, at en fattigdomsindikator ikke er nogen direkte indikator for oplevelsen af social udstødelse, og efterlyser derfor bedre metoder til måling af selvopfattet social udstødelse for at forbedre forståelsen af årsagerne til social udstødelse og af, hvilke grupper der er særlig berørte;

45.  erkender, at det i henhold til nærhedsprincippet er medlemsstaterne, der er ansvarlige for at nå Europa 2020-målene, medens EU skal støtte dem i deres bestræbelser; finder, at denne proces – gennem peerevaluering og udveksling af bedste praksis – har potentialet til at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre de nødvendige strukturreformer, øge arbejdsmarkedsfleksibiliteten og skabe de rette betingelser for, at virksomhederne kan skabe job; understreger imidlertid samtidig betydningen af en rettidig indsats fra medlemsstaternes side, eftersom en manglende indsats vil få alvorlige konsekvenser for hele EU; opfordrer til inddragelse af nationale parlamenter og lokale og regionale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af de nationale reformprogrammer, bl.a. gennem ordninger for flerniveaustyring;

46.  beklager, at den flerårige finansielle ramme, der er vedtaget for perioden 2014-2020, med en budgettildeling på 960 mia. EUR repræsenterede den første nettonedskæring af EU-budgettet nogensinde; mener ikke, at den flerårige finansielle ramme kan yde et tilstrækkeligt stort bidrag til at nå Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmæssige og sociale mål; anser derfor midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme for at være af afgørende betydning for en omlægning af de strategiske retningslinjer for EU's udgifter i retning af et økonomisk opsving, der kan skabe mange arbejdspladser;

47.  erindrer om den rolle, som Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender spiller i forbindelse med overvågningen af, hvorvidt Den Europæiske Socialfond (ESF) anvender sine midler effektivt, ikke mindst de 20 %, der står til rådighed til social inklusion, og af, på hvilken måde medlemsstaterne har gjort effektiv brug af denne investeringskilde til at opfylde Europa 2020-målene;

48.  understreger behovet for en nøjere overvågning af beskæftigelses-, fattigdomsreduktions- og uddannelsesmålene og for en mere rettidig udarbejdelse af sammenlignelige statistikker; opfordrer derfor til indførelse af realtids-ledighedstal og ‑indikatorer for risiko for fattigdom eller social udstødelse, navnlig på NUTS 3-niveau, for at kunne vurdere den faktiske situation på de nationale arbejdsmarkeder;

49.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien at fastlægge et specifikt ungdomsbeskæftigelsesmål og/eller en specifik integreret retningslinje om ungdomsbeskæftigelse;

50.  opfordrer til, at man ud over høringen af arbejdsmarkedets parter gør relevante høringer af civilsamfundet til et systematisk element i Europa 2020-strategien i alle processens faser; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for en sådan procedure;

51.  understreger, at en ægte høring af civilsamfundsinteressenter ikke blot vil øge processens demokratiske legitimitet og chancen for, at reformer kan accepteres af borgerne og gennemføres med held, men også kan styrke evidensgrundlaget for evalueringen af reformer; finder, at den årlige konference om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse med henblik herpå i højere grad bør afstemmes med det europæiske semester;

52.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til resultatet af den igangværende offentlige høring, inden den offentliggør konkrete forslag til midtvejsevalueringen af strategien; finder det endvidere afgørende, at Parlamentet høres om endelige beslutninger, inden de vedtages;

53.  efterlyser en stærk ambition om at nå klimaændrings- og energibæredygtighedsmålene, eftersom disse er en integreret del af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Kommissionen, de nationale parlamenter og Det Europæiske Råd.

(1) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.
(2) EUT C 153E af 31.5.2013, s. 57.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0010.
(4) Eurostat: EU Employment and Social Situation Quartely Review, september 2014.
(5) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 81.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik