Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6, 7 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 4, 16, 20, 67, 68, 70, 71, 72, 75, 82, 83, 84, 85, 86, 87 og 88 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 6, 7, 8, artikel 10, stk. 1, artikel 11, 12, 21, 47-50, 52 og 53,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juni 2014 om den endelige gennemførelsesrapport om EU's strategi for den indre sikkerhed 2010-2014 (COM(2014)0365),

–  der henviser til Europols rapport om terrorsituationen og terrortendenser i EU (TE-SAT) 2014,

–  der henviser til Europols trusselsvurdering af organiseret internetkriminalitet "Internet Organised Crime Threat Assessment (iOCTA) for 2014",

–  der henviser til Europols EU-trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet "EU Serious and Organised Crime Threat Assessment (SOCTA) for 2013",

–  der henviser til udtalelse 01/2014 fra Artikel 29-Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personoplysninger om anvendelse af nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet og databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 24. september 2014 om trusler mod international fred og sikkerhed som følge af terroraktioner (resolution 2178 (2014)),

–  der henviser til sin beslutning af 2. april 2014 om midtvejsrevision af Stockholmprogrammet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder(2),

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012)(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den anden årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed(4),

–  der henviser til strategien for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union, som blev vedtaget af Rådet den 25. februar 2010,

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om fornyelse af strategien for EU's indre sikkerhed (O-000089/2014 – B8‑0044/2014 og O‑000090/2014 – B8‑0045/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Lissabontraktaten har fastlagt grundlaget for udformningen af en EU-sikkerhedspolitik, som EU og dets medlemsstater arbejder tæt sammen om, og som er baseret på retsstatsprincippet, på respekt for de grundlæggende rettigheder og solidaritetsprincippet, og som er underlagt demokratisk kontrol på EU- og nationalt niveau, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres; der henviser til, at Europa-Parlamentet med Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet en fuldgyldig aktør på det sikkerhedspolitiske område med henblik på at sikre demokratisk kontrol og dermed har ret til at deltage aktivt i fastsættelsen af prioriteringer på dette område og arbejde sammen med alle relevante aktører på EU-og nationalt niveau med henblik på at opnå en samlet, målrettet og effektiv sikkerhedspolitik for EU;

B.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i Europa har ændret sig drastisk i de senere år som følge af nye konflikter og omvæltninger i EU's umiddelbare nabolag, den hurtige udvikling af nye teknologier og den voksende radikalisering, der fører til vold og terror; der henviser til at mange af vore dages sikkerhedsudfordringer er af en art, der går på tværs af grænser og sektorer, og at det overstiger den enkelte medlemsstats kapacitet at kunne reagere effektivt på dem alene; der henviser til, at der derfor en brug for en fælles tilgang fra EU's side;

C.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har et fælles ansvar for at sikre EU-borgernes sikkerhed og frihed; der henviser til, at frihed, sikkerhed og retfærdighed er mål, der skal forfølges parallelt, og der henviser til, at sikkerhedsforanstaltninger, for at sikre frihed og retfærdighed, altid bør være evidensbaserede, i overensstemmelser med principperne om nødvendighed, proportionalitet og respekt for grundlæggende rettigheder samt være baseret på behørigt demokratisk tilsyn og klare ansvarsforhold;

D.  der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på at støtte og beskytte alle ofre for forbrydelser overalt i EU;

E.  der henviser til, at strategien for EU's indre sikkerhed for perioden 2010-2014 er ved at løbe ud, og at der er ved at blive udarbejdet en ny sikkerhedsstrategi for perioden 2015-2019;

1.  glæder sig over udarbejdelsen af en ny strategi for den indre sikkerhed for de kommende fire år; påpeger, at der er dukket nye sikkerhedstrusler op siden fastlæggelsen af den nuværende strategi for indre sikkerhed, medens andre kræver en anden strategisk fremgangsmåde; gentager desuden, at charteret om grundlæggende rettigheder med Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet indlemmet i EU-retten; mener derfor, at den nuværende strategi for indre sikkerhed bør vurderes grundigt, opdateres og tilpasses;

2.  mener, at det bl.a. er en væsentlig forudsætning for en effektiv strategi for den indre sikkerhed, at Europol foretager en grundig analyse af de sikkerhedstrusler, der skal imødegås, i tæt samarbejde med andre relevante EU-organer og medlemsstaterne;

3.  beklager, at Kommissionens meddelelse ikke indeholder en evaluering af de nuværende instrumenter og en dertil hørende vurdering af de mangler, der stadig findes; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en sådan status og at koncentrere sin indsats om behørig gennemførelse og bedre anvendelse af den eksisterende lovgivning og de eksisterende instrumenter, før den foreslår oprettelse af nye; opfordrer specifikt Rådet til i samarbejde med Kommissionen at foretage en samlet evaluering af gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev truffet på området for indre sikkerhed før Lissabontraktatens ikrafttræden, under anvendelse af den procedure, der er nævnt i artikel 70 i TEUF;

4.  anmoder om, at den nye strategi for den indre sikkerhed skal være fremadrettet og strategisk og let at tilpasse til nye situationer, idet den fokuserer ikke blot på de eksisterende, men også på nye sikkerhedstrusler og anlægger en integreret, samlet og holistisk tilgang til vigtige områder som f.eks. internetsikkerhed, menneskehandel og terrorbekæmpelse samt til indbyrdes forbundne spørgsmål såsom organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge og korruption;

5.  noterer sig med bekymring det hurtigt voksende antal EU-statsborgere, der rejser til konfliktområder for at slutte sig til terrororganisationer og derefter vende til bage til EU's område, hvorved de udgør en ny form for risiko for EU's indre sikkerhed; agter at bekæmpe denne foruroligende tendens med en flerdimensioneret indsats, herunder i) ved en samlet bekæmpelse af de faktorer, der ligger til grund for denne tendens, såsom radikalisering, intolerance og diskrimination ved at fremme politisk og religiøs tolerance, udvikle social samhørighed og gøre plads til alle i samfundet samt fremme reintegration, ii) ved at analysere og modvirke anstiftelse til gennemførelse af terrorhandlinger, der er motiveret af ekstremisme, eller tilskyndelse til at rejse bort for at slutte sig til terrororganisationer, iii) ved at forebygge og dæmme op for rekruttering til og involvering i konflikter, herunder udenlandske krigeres indrejse i konfliktområder, inden for passende retlige rammer, iv) ved at afbryde den finansielle støtte til terrororganisationer og personer, der agter at tilslutte sig dem, samt v) ved at give mulighed for den fornødne retsforfølgning, hvis der er baggrund for det;

6.  påpeger, at sikkerhedstruslerne er blevet mere forskelligartede, internationale, mangfoldige og asymmetriske, og at de dermed kræver et tættere og mere interaktivt samarbejde på tværs af grænserne; opfordrer til et mere effektivt operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne ved hjælp af større anvendelse af de værdifulde eksisterende instrumenter, såsom fælles efterforskningshold samt hurtigere og effektivere udveksling af relevante data og oplysninger, inden for grænserne af en passende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred; understreger i denne forbindelse, at det er af allerstørste betydning, at det foreslåede databeskyttelsesdirektiv vedtages hurtigt, således at der findes et samlet regelsæt for udveksling af data på retshåndhævelsesområdet; påpeger, at det er nødvendigt med flere tillidsskabende foranstaltninger for at fremme det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne; går derfor ind for en styrkelse af EU's uddannelses- og udvekslingsprogrammer for fagfolk i medlemsstaterne med henblik på yderligere at fremme en europæisk retshåndhævelseskultur;

7.  minder Det Europæiske Råd om, at det i henhold til artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er forpligtet til at foretage en regelmæssig trusselsvurdering for EU og opfordrer Kommissionen til at fremkomme med konkrete forslag til, hvordan denne forpligtelse bedst kan efterleves ved at samle trådene fra de nuværende fragmenterede og snævert fokuserede trussels- og risikovurderinger på EU- og nationalt niveau;

8.  opfordrer til, at der findes den rette balance mellem forebyggende politikker og repressive foranstaltninger med henblik på at beskytte frihed, sikkerhed og retfærdighed; understreger, at sikkerhedsforanstaltninger altid bør iværksættes i overensstemmelse med retsstatsprincippet og princippet om beskyttelse af alle grundlæggende rettigheder; opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med sin udformning og gennemførelse af den nye strategi for indre sikkerhed at tage behørigt hensyn til EU-Domstolens nylige afgørelse vedrørende datalagringsdirektivet, hvoraf det fremgår, at alle instrumenter skal overholde proportionalitets-, nødvendigheds- og legalitetsprincippet og omfatte passende garantier for klare ansvarsforhold og retlige klagemuligheder;

9.  beklager, at strategien for den indre sikkerhed fortsat mangler en egentlig “retlig dimension”; minder om, at den gensidige tillid i overensstemmelse med Stockholm-programmet skal styrkes ved gradvis udvikling af en EU-retskultur, der er baseret på retssystemernes mangfoldighed og traditioner, via europæisk samarbejde og lovgivning på dette område og navnlig udvikling af et retligt samarbejde i straffesager;

10.  påpeger, at det er af afgørende betydning at gennemføre den nye strategi for den indre sikkerhed på behørig vis, at det er nødvendigt med en klar opgavefordeling mellem EU og nationale niveauer, og at både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal tage del i denne overvågningsproces; agter derfor i tæt samarbejde med de nationale parlamenter at foretage regelmæssig kontrol af, at strategien for den indre sikkerhed gennemføres på behørig vis;

11.  understreger betydningen af sammenhæng mellem de interne og eksterne sikkerhedsaspekter; mener, at synergien mellem den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks instrumenter og de instrumenter, der findes på området for retlige og indre anliggender (RIA), herunder udveksling af oplysninger og politimæssigt og retligt samarbejde med tredjelande, især ved hjælp af aftaler om gensidig retshjælp, bør maksimeres, i fuld overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i artikel 2, 3, 6 og 21 i TEU; understreger i denne forbindelse, at alle relevante aktører, herunder EU's antiterrorkoordinator og EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel, bør arbejde tæt sammen, idet interne og eksterne aspekter integreres;

12.  understreger, at det er nødvendigt at tilvejebringe passende finansielle ressourcer til behørig gennemførelse af de foranstaltninger, der indgår i strategien for den indre sikkerhed, og navnligt til at sikre, at EU's agenturer såsom Europol og Eurojust er tilstrækkelig udstyret til at udføre de opgaver, de får tildelt; erkender i denne forbindelse den vigtige rolle, som forskning og innovation kan spille med hensyn til at udvikle redskaber, der kan bidrage til at bekæmpe terror samt grov og organiseret kriminalitet;

13.  påpeger, at strategien for indre sikkerhed i praksis også har konsekvenser med hensyn til prioritering af EU-agenturer og EU-finansiering på området for retlige og indre anliggender, hvor Parlamentet er medlovgiver; opfordrer derfor indtrængende Rådet til at tage behørigt hensyn til Parlamentets forslag vedrørende den nye strategi for indre sikkerhed, inden den vedtages;

14.  agter at arbejde videre på sin holdning til prioriteringer og foranstaltninger på området for indre sikkerhed, bl.a. på grundlag af den forventede meddelelse fra Kommissionen om den nye strategi for den indre sikkerhed, og at indgå i en frugtbar dialog med Rådet og Kommissionen om dette spørgsmål i Lissabonstraktatens ånd;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0276. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0173. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0384.