Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 13. november 2014 - BruxellesEndelig udgave
Anmodning om ophævelse af Ana Gomes' parlamentariske immunitet
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til globaliseringen: ansøgning EGF/2014/007 IE/Andersen Ireland - Irland
 Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2014/009 EL/Sprider Stores - Grækenland
 Indgåelse af en associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova
 Associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova ***
 Fredsprocessen i Nordirland
 Situationen i Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone
 Den humanitære situation i Sydsudan

Anmodning om ophævelse af Ana Gomes' parlamentariske immunitet
PDF 127kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse af 13. november 2014 om anmodning om ophævelse af Ana Gomes' immunitet (2014/2045(IMM))
P8_TA(2014)0046A8-0025/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 18. juni 2014 om ophævelse af Ana Gomes' immunitet, som er fremsendt af Den Portugisiske Republiks vicestatsadvokat i forbindelse med den verserende straffesag ved Departamento Central de Investigação e Ação Penal i Lissabon med reference NUIPC 8773/13.4TDLSB), og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 3. juli 2014,

–  der har hørt Ana Gomes, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0025/2014),

A.  der henviser til, at Den Portugisiske Republiks vicestatsadvokat har fremsendt en anmodning om ophævelse af Ana Gomes' parlamentariske immunitet fra Departamento Central de Investigação e Ação Penal i Lissabon i forbindelse med ærerørige beskyldninger, som Ana Gomes siges at have fremsat i en tv-debat; der henviser til, at denne anmodning er blevet fremsat, for at der kan rejses straffesag mod Ana Gomes, og for at hun kan blive afhørt i forbindelse med denne sag;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 8 i protokollen vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter hverken kan eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv;

C.  der henviser til, at Parlamentet i henhold til forretningsordenens artikel 6 under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter arbejder for at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver;

D.  der henviser til, at Domstolen har anerkendt, at en erklæring, der afgives af et medlem uden for Europa-Parlamentet, kan udgøre en meningstilkendegivelse, der fremsættes under udøvelsen af det parlamentariske hverv, jf. protokollens artikel 8, ud fra det synspunkt, at det ikke er stedet, hvor en erklæring afgives, der har betydning, men derimod erklæringens karakter og indhold;

E.  der henviser til, at den politiske debat i moderne demokratier ikke kun foregår i parlamentet, men også via medierne, bl.a. via presseudtalelser og internettet;

F.  der henviser til, at Ana Gomes i det pågældende tv-program udtalte sig som medlem af Europa-Parlamentet for at drøfte forhold, som hun havde interesseret sig for på EU-plan, hvilket bl.a. fremgår af de forespørgsler til skriftlig besvarelse, som hun har indgivet til plenarmødet;

G.  der henviser til, at Ana Gomes ved at henlede opmærksomheden på den portugisiske regerings beslutning om at privatisere skibsværftet i Viana do Castelo – en beslutning, der også har givet anledning til en undersøgelse fra Kommissionens side for at konstatere, om EU-reglerne om statsstøtte var blevet overtrådt – varetog sit mandat som medlem af Europa-Parlamentet;

1.  vedtager ikke at ophæve Ana Gomes' immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Den Portugisiske Republiks kompetente myndigheder og Ana Gomes.

(1) Dom af 12. maj 1964, sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier (Sml. 1954-1964, s. 483), dom af 10. juli 1986, sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl. (Sml. 1986, s. 2391), dom af 15. oktober 2008, sag T-345/05, Mote mod Parlamentet (Sml. 2008 II, s. 2849), dom af 21.oktober 2008, forenede sager C-200/07 og C-201/07, Marra mod De Gregorio og Clemente (Sml. 2008 I, s. 7929), dom af 19.marts 2010, sag T-42/06, Gollnisch mod Parlamentet (Sml. 2010 II, s. 1135), og dom af 6. september 2011, sag C-163/10, Patriciello (Sml. 2011 I, s. 7565).


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til globaliseringen: ansøgning EGF/2014/007 IE/Andersen Ireland - Irland
PDF 230kWORD 60k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa- Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/007 IE/Andersen Ireland, fra Irland) (COM(2014)0616 – C8-0173/2014 – 2014/2098(BUD))
P8_TA(2014)0047A8-0024/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0616 – C8-0173/2014),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0024/2014),

A.  der henviser til, at Unionen har indført lovgivnings- og budgetinstrumenter for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobiliseringen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af den nye EGF-forordning afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre krisemobiliseringskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og finansiere incitamenter til at starte egen virksomhed;

D.  der henviser til, at Irland har indgivet ansøgning EGF/2014/007 IE/Andersen Ireland om et økonomisk bidrag fra EGF efter 171 afskedigelser i Andersen Ireland Limited, der var aktiv i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2 hovedgruppe 32 ("Fremstilling af smykker, bijouteri, mønter og lignende varer"), inden for referenceperioden fra den 21. oktober 2013 til den 21. februar 2014,

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen;

1.  bemærker, at de irske myndigheder har indgivet ansøgningen i henhold til interventionskriteriet i EGF-forordningens artikel 4, stk. 2, der fraviger kriterierne i artikel 4, stk. 1, litra a), som forudsætter mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere eller ophør af selvstændige erhvervsdrivendes aktivitet i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat;

2.  er enig med Kommissionen i, at de særlige omstændigheder, som de irske myndigheder har fremført, nemlig at afskedigelserne har alvorlig indvirkning på beskæftigelsen og den lokale og regionale økonomi, berettiger en undtagelse fra tærsklen på de 500 afskedigelser i henhold til artikel 4, stk. 2, i EGF-forordningen, og at Irland derfor har ret til et bidrag under denne forordning;

3.  bemærker, at de irske myndigheder indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 16. maj 2014, og at Kommissionens vurdering forelå den 3. oktober 2014; glæder sig over den hurtige evalueringsperiode på mindre end fem måneder;

4.  mener, at de 171 afskedigelser i Andersen Ireland Limited hænger sammen med gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, idet produktionen i EU's smykkesektor i løbet af fire år (fra 2008 til 2012) blev oversteget af en import, som var fire gange så stor, hvoraf 95 % stammede fra Asien;

5.  bemærker, at dette er den første EGF-ansøgning for arbejdstagere, der er blevet afskediget i sektoren for fremstilling af smykker, bijouteri, mønter og lignende varer – en sektor, som også lider under det stigende internetsalg og derfor kan blive yderligere svækket;

6.  bemærker, at disse afskedigelser vil forværre arbejdsløshedssituationen i regionen yderligere, eftersom Andersen Ireland var en stor arbejdsgiver i dette fortrinsvis landlige område, der allerede havde en arbejdsløshedsrate (på 39,3 %), som var dobbelt så høj som det nationale gennemsnit (på 19 %);

7.  bemærker, at ud over de afskedigede arbejdstagere har de irske myndighederbesluttet at yde individualiserede tilbud, der medfinansieres af EGF, til maksimalt 138 unge under 25 år, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, udover de afskedigede medarbejdere og dermed har øget antallet at støttemodtagere, der forventes at deltage i foranstaltningerne, til 276 personer; udtrykker bekymring over usikkerheden med hensyn til, hvordan de unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, vil blive udvalgt; opfordrer de irske myndigheder til at tage højde for de sociale kriterier og sikre, at udvælgelsen af modtagerne af EGF-støtte fuldt ud lever op til principperne om ikke-forskelsbehandling og lige muligheder;

8.  minder om, at de foreslåede foranstaltninger bør tilpasses, således at de tager højde for forskellene mellem behovene hos afskedigede arbejdstagere og unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse;

9.  forventer en separat liste over økonomiske foranstaltninger for de unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som modtager støtte, i midtvejsrevisionen;

10.  bemærker, at uddannelsestilbud til unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, bør være inklusive og omfatte alle dele af samfundet, herunder dårligt stillede grupper;

11.  glæder sig over, at de irske myndigheder for at sikre arbejdstagerne hurtig hjælp besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 21. oktober 2013, længe før den endelige afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

12.  bemærker, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal medfinansieres, har til formål at give adgang til det bredest mulige spektrum af beskæftigelsesmuligheder i et område, hvor der kun findes få ekspanderende sektorer eller produktionsanlæg, og nødvendiggør en betydelig opkvalificering af de afskedigede arbejdstagere;

13.  bemærker, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med de modtagere, der er tiltænkt støtte, og deres repræsentanter såvel som med arbejdsmarkedets parter, og bifalder hensigten om at etablere et rådgivende forum, som skal supplere det arbejde, der udføres af EGF-koordineringsenheden, for at give de afskedigede arbejdstagere mulighed for løbende at komme med input til EGF programmets gennemførelse;

14.  bifalder, at EGF-koordineringsenheden er ved at oprette et kontor i umiddelbar nærhed af det berørte område, som skal fungere som en kvikskranke for arbejdstagerne og de unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse;

15.  ser med tilfredshed på, at der blev afholdt et lokalt åbent hus-arrangement både for de berørte afskedigede arbejdstagere og de unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, for at illustrere de forskellige støttemuligheder, der findes i programmet, og gøre det muligt for potentielle EGF-støttemodtagere at drøfte mulighederne med tjenesteudbyderne.

16.  bemærker, at de individualiserede tilbud, som skal stilles til rådighed for afskedigede arbejdstagere, omfatter følgende foranstaltninger, som i kombination udgør en samordnet pakke af individualiserede tilbud: erhvervsvejledning og hjælp til karriereplanlægning, EGF-tilskud til faglig uddannelse, programmer for faglig uddannelse og almen uddannelse på gymnasialt niveau, programmer for videregående uddannelse, støtte til faglig uddannelse inden for kompetencenetværk, støtte til virksomhedsetablering/etablering af selvstændig virksomhed, indkomststøtte herunder bidrag til kursusudgifter;

17.  bifalder idéen med støtteforanstaltninger til faglig uddannelse inden for kompetencenetværk blandt de foreslåede foranstaltninger, hvor uddannelsen er rettet mod på ny at komme i beskæftigelse i virksomheder, der opererer inden for samme erhvervssektor eller samme geografiske område;

18.  minder om, at indkomststøtteforanstaltninger er strengt begrænsede til et maksimumsbeløb på 35 % af den samlede pakke af individualiserede foranstaltninger som fastsat i EGF-forordningen;

19.  bemærker den manglende klarhed omkring beregningerne af de beløb, der skal tildeles i virksomhedsstøtte eller støtte til etablering af selvstændig virksomhed; finder, at antallet af faktiske støttemodtagere kan være forskelligt fra beregningerne, hvilket vil føre til en anderledes fordeling af de samlede anslåede omkostninger; påpeger den vigtige rolle, de lokale erhvervsråd har med hensyn til at levere "abstrakte" tjenesteydelser og "konkret" støtte og navnlig med hensyn til at vurdere forretningsidéernes levedygtighed og tildele støttebeløbene på op til maksimalt 15 000 EUR;

20.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

21.  glæder sig over, at principperne om ligebehandling og ikke-diskrimination overholdes i forbindelse med adgangen til de foreslåede foranstaltninger og deres gennemførelse;

22.  godkender den afgørelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

23.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/007 IE/Andersen Ireland, fra Irland)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse 2014/877/EU).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Anvendelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2014/009 EL/Sprider Stores - Grækenland
PDF 229kWORD 59k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/009, EL/Sprider Stores, fra Grækenland) (COM(2014)0620 – C8-0183/2014 – 2014/2107(BUD))
P8_TA(2014)0048A8-0023/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0620 – C8-0183/2014),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, som er fastsat i pkt. 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelsen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelsen fra Udvalget om Regionaludvikling,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0023/2014),

A.  der henviser til, at Unionen har indført lovgivnings- og budgetinstrumenter for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdens handelsmønstre, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008 og under behørig hensyntagen til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af den nye EGF-forordning afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre krisemobiliseringskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og finansiere incitamenter til at starte egen virksomhed;

D.  der henviser til, at de græske myndigheder indgav ansøgning EGF/2014/009 EL/Sprider Stores den 6. juni 2014 efter afskedigelsen af 761 arbejdstagere fra Sprider Stores S.A., som er en virksomhed, der var aktiv i den økonomiske sektor, der er klassificeret i henhold til NACE rev. 2, hovedgruppe 47 ("Detailhandel undtagen med motorkøretøjer og motor­cykler").

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen;

1.  bemærker, at de græske myndigheder indgav ansøgningen i henhold til interventionskriteriet i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen, også kaldet kriteriet om den økonomiske krise, som forudsætter, at mindst 500 arbejdstagere afskediges, eller 500 selvstændige erhvervsdrivendes aktivitet ophører, i løbet af en referenceperiode på fire måneder i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der afskediges, eller selvstændige erhvervsdrivendes aktivitet, der ophører, hos dens leverandører eller producenter nedstrøms;

2.  bemærker, at de græske myndigheder, idet de tog de mange fordele ved dette værdifulde budgetinstrument i betragtning, indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 6. juni 2014, og at Kommissionens vurdering forelå den 7. oktober 2014; glæder sig over den hurtige evalueringsperiode på mindre end fem måneder;

3.  er enig med Kommissionen i, at interventionskriterierne i artikel 4, stk.1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Grækenland derfor er berettiget til økonomisk støtte i henhold til nævnte forordning;

4.  er enig i, at de hændelser, der har givet anledning til afskedigelserne, nemlig faldet i disponibel hustandsindkomst – grundet det forhøjede skattetryk, faldende lønninger (for både privatansatte og offentligt ansatte) og stigende arbejdsløshed – hvilket har ført til et kæmpe fald i købekraften, og den dramatiske reduktion af lån til virksomheder og enkeltpersoner grundet manglen på likvide midler i de græske banker, hænger sammen med den økonomiske krise, og at Grækenland derfor har ret til et bidrag fra EGF;

5.  bemærker, at detailhandelssektoren til dato har været genstand for tre andre EGF-ansøgninger, der også er baseret på den globale finansielle og økonomiske krise; henstiller i denne forbindelse til Kommissionen, at den evaluerer resultaterne af de tre andre EGF-ansøgninger med henblik på at fastlægge, hvilke reintegrationsprogrammer der har opnået de bedste resultater;

6.  bemærker, at disse afskedigelser yderligere vil forværre landets arbejdsløshedssituation, der allerede blev forværret som følge af den økonomiske og finansielle krise, og at man har den højeste arbejdsløshedsrate blandt medlemsstaterne; glæder sig imidlertid over, at arbejdsløshedsraten er holdt op med at stige i de seneste måneder;

7.  bemærker, at de græske myndigheder ud over støtten til de 761 afskedigede arbejdstagere vil yde individualiserede tilbud, der medfinansieres af EGF, til maksimalt 550 unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som var under 30 år på datoen for ansøgningens indgivelse, idet 682 af afskedigelserne forekommer i regioner på NUTS II-niveau, som er støtteberettigede under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

8.  bemærker, at de græske myndigheder for at indkredse de unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som er tiltænkt støtte, vil benytte konkrete kriterier, som er tilpasset dem, der indgår i gennemførelsesplanen for den græske ungdomsgaranti (bl.a. risiko for udstødelse, husstandsindkomst, uddannelsesniveau, arbejdsløshedens varighed) såvel som interessetilkendegivelser; noterer sig, at der for første gang i en ansøgning under den nye EGF-forordning foreligger nogle oplysninger om udvælgelsen af unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, og som skal inkluderes i støtteforanstaltningerne; opfordrer de græske myndigheder til at tage højde for de sociale kriterier og sikre, at udvælgelsen af modtagerne af EGF-støtte fuldt ud overholder principperne om ikke-forskelsbehandling og lige muligheder;

9.  mener, at de informations- og reklameforanstaltninger, der støttes under denne EGF-ansøgning, bør munde ud i større opmærksomhed omkring EGF-bidraget og desuden bør være vellykket med hensyn til at nå de unge arbejdsløse for at fremme udvælgelsesproceduren med interessetilkendegivelser;

10.  glæder sig over, at de græske myndigheder for at yde arbejdstagerne hurtig bistand besluttede at indlede implementeringen af de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere den 1. september 2014 forud for den endelige afgørelse om tildeling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

11.  bemærker, at de græske myndigheder har anført, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med repræsentanterne for de udvalgte modtagere og Sammenslutningen af Privatansatte i Grækenland, og at den foreslåede ansøgning blev drøftet på to møder med arbejdsmarkedets parter i maj 2014, hvor de blev hørt angående forskellige spørgsmål i forbindelse med indholdet af den samordnede pakke af individualiserede tilbud; henstiller endvidere til Kommissionen, at den evaluerer indholdet og de forventede resultater af den samlede pakke af individualiserede tilbud i forbindelse med den evaluering, der er omhandlet i stk. 5, med henblik på at indkredse bedste praksis til fremtidige foranstaltninger;

12.  bemærker, at de individualiserede tilbud, der skal stilles til rådighed for afskedigede arbejdstagere samt for de 550 unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, består af følgende foranstaltninger, som i kombination udgør en samordnet pakke af individualiserede tilbud: støtte inden for erhvervsvejledning og karriereplanlægning, uddannelse, omskoling og erhvervsuddannelse, støtte til virksomhedsetablering, jobsøgnings- og uddannelsestilskud samt mobilitetstilskud; bemærker, at disse tilbud sigter mod at hjælpe støttemodtagerne med at blive opmærksomme på deres egne færdigheder og fastlæge en realistisk karriereplan og er betingede af deres aktive deltagelse i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;

13.  minder om, at de foreslåede foranstaltninger bør tilpasses, således at der tages højde for forskellene mellem behovene hos de afskedigede arbejdstagere og de udvalgte unge, som ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse;

14.  bemærker, at det maksimale støttebeløb på 15 000 EUR vil blive tildelt 200 udvalgte arbejdstagere og unge, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse, som et bidrag til at etablere deres egne virksomheder; understreger, at formålet med denne foranstaltning er at fremme iværksætteri ved at yde finansiering til levedygtige forretningsinitiativer, som bør føre til, at der skabes flere arbejdspladser på mellemlang sigt; bemærker, at det maksimale støttebeløb vil blive tildelt på grundlag af særlige betingelser og de støttede nye virksomheders overlevelsesmuligheder;

15.  bemærker, at indkomststøtteforanstaltningerne vil være strengt begrænset til et maksimumsbeløb på 35 % af den samlede pakke af individualiserede tilbud, som fastsat i EGF-forordningen, og at disse foranstaltninger er betinget af, at de modtagere, der er tiltænkt støtte, deltager aktivt i jobsøgnings- eller uddannelsesaktiviteter;

16.  ser med tilfredshed på, at principperne om ligebehandling og ikke-diskrimination vil blive respekteret i forhold til adgangen til de foreslåede foranstaltninger og gennemførelsen heraf;

17.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

18.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

19.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/009, EL/Sprider Stores, fra Grækenland)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse 2014/879/EU).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Indgåelse af en associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova
PDF 250kWORD 75k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. november 2014 med et forslag til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (09828/2014 – C8-0130/2014 – 2014/0083(NLE)2014/2817(INI))
P8_TA(2014)0049A8-0022/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09828/2014),

–  der henviser til udkast til associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (17903/2013),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, samt artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0130/2014),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2011 om Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne mellem EU og Republikken Moldova om indgåelse af en associeringsaftale(1),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 13. november 2014 om udkastet til afgørelse(2),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i det østlige partnerskabsområde og navnlig til beslutningerne af 12. marts 2014 om vurdering og fastsættelse af prioriteringer for EU' s forbindelser med landene i Det Østlige Partnerskab(3) og af 17. april 2014 om russisk pres på lande i Det Østlige Partnerskab og navnlig destabiliseringen af det østlige Ukraine(4),

–  der henviser til associeringsdagsordenen mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova, som blev godkendt den 26. juni 2014 af samarbejdsrådet og erstattede ENP-handlingsplanen af 22. februar 2005,

–  der henviser til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, andet afsnit,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0022/2014),

A.  der henviser til, at Republikken Moldova i de seneste år takket være sin regerings politiske beslutsomhed har gjort betydelige fremskridt i henseende til reformer og til at styrke forbindelserne til EU;

B.  der henviser til, at den igangværende krise i Ukraine, den ulovlige annektering af Krim og den rolle, Rusland spiller, udgør en alvorlig trussel for europæisk sikkerhed og har ændret den geopolitiske orden; der henviser til, at dette også har følger for forbindelserne mellem EU og Republikken Moldova;

C.  der henviser til, at Det Østlige Partnerskab har skabt en meningsfuld politisk ramme for uddybning af forbindelserne, fremskyndelse af politisk associering og fremme af økonomisk integration mellem EU og Republikken Moldova - to enheder, der er forbundet af stærke geografiske, historiske og kulturelle bånd - ved at støtte politiske og samfundsøkonomiske reformer og fremme tilnærmelse, navnlig i lyset af Ruslands økonomiske sanktioner og destabiliserende foranstaltninger over for Republikken Moldova;

D.  der henviser til, at Republikken Moldova ratificerede associeringsaftalen, herunder et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA), den 2. juli 2014, og at visse af dens bestemmelser er blevet anvendt midlertidigt siden den 1. september 2014, idet man afventer medlemsstaternes ratifikation;

E.  der henviser til, at indgåelsen af associeringsaftalen ikke er et mål i sig selv, men led i en bredere proces, der skal styrke Republikken Moldovas europæiske perspektiv politisk, økonomisk og socialt; der henviser til, at iværksættelsen af den visumfri ordning for moldoviske statsborgere, indgåelsen af aftaler på områderne luftfart, landbrug og civilbeskyttelse om Republikken Moldovas deltagelse i EU-agenturer og ‑programmer og om samarbejde om fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og, vigtigst af alt, undertegnelsen af associeringsaftalen mellem EU og Republikken Moldova er et håndgribeligt udtryk for denne proces; der henviser til, at gennemførelsen af alle aftaler er afgørende i denne forbindelse;

F.  der henviser til, at Republikken Moldovas premierminister, Iurie Leanca, har meddelt, at Republikken Moldova agter at indgive en ansøgning om EU-medlemskab i 2015;

G.  der henviser til, at konsensus i et bredt udsnit af det politiske spektrum om forbindelserne mellem EU og Republikken Moldova og prioriteterne heri kan bidrage til en bedre og hurtigere gennemførelse af associeringsdagsordenen til gavn for de moldoviske borgere;

H.  der henviser til, at en inkluderende og participatorisk national dialog og en konstruktiv tilgang på alle forvaltnings- og samfundsniveauer er nødvendig, for at alle regioner og nationale mindretal kan spille en aktiv rolle i beslutningsprocessen;

I.  der henviser til, at en målbevidst oplysnings- og kommunikationskampagne i både EU og Republikken Moldova kan gøre det lettere for borgerne at forstå de gensidige fordele ved associeringsaftalen og DCFTA'en;

J.  der henviser til, at regionale rammer, herunder Den Parlamentariske Forsamling Euronest, udgør et yderligere forum for udveksling af erfaringer, information og bedste praksis om gennemførelsen af associeringsdagsordenen;

K.  der henviser til, at specifikke energiinfrastrukturprojekter kan bibringe borgerne konkrete fordele i form af energisikkerhed og lavere energiudgifter for befolkningen, samtidig med at Energifællesskabets mål opfyldes;

L.  der henviser til, at Den Russiske Føderations handelsrestriktioner mod bestemte moldoviske produkter er gået hårdt ud over lokale producenter og Republikken Moldovas økonomi i almindelighed;

M.  der henviser til, at Rusland tidligere i år iværksatte militærøvelser i Moldovas udbryderregion Transdnestrien; der henviser til, at Transdnestriens parlament har gentaget sin appel til Moskva om at få lov til at blive en del af Den Russiske Føderation;

N.  der henviser til, at skabelsen af DCFTA'en mellem EU og Republikken Moldova er et af de mest iøjnefaldende elementer i aftalen, som vil være til gavn for begge parter, og som ganske givet vil få betydning for handel og økonomisk vækst, velstand og stabilitet i Moldova;

O.  der henviser til, at Republikken Moldova med oprettelsen af DCFTA'en med EU vil få bedre adgang til EU's marked, hvilket vil skabe nye muligheder for udvikling og vækst til gavn for Moldovas erhvervsliv og borgere; der henviser til, at EU vil have fordel af mere gnidningsløse handelsstrømme og bedre investeringsvilkår i Republikken Moldova;

P.  der henviser til, at DCFTA'en omfatter flere foranstaltninger, der tager sigte på at reformere Republikken Moldovas handelslovgivning og handelsrelaterede politikker på linje med og på grundlag af EU's regelværk, hvilket vil bidrage til at modernisere landets økonomi og give et bedre og mere forudsigeligt erhvervsklima, også for små og mellemstore virksomheder;

Q.  der henviser til, at det uden kraftig administrativ støtte fra EU-eksperter vil være meget vanskeligt for en hvilken som helst moldovisk regering at gennemføre den aftalte tilpasning af lovgivningen til EU's regelværk;

R.  der henviser til, at EU med indrømmelsen af autonome handelspræferencer og, inden da, GSP+-præferencer allerede har givet den moldoviske økonomi betydelige fordele og bør fortsætte med at støtte landet i fremtiden;

S.  der henviser til, at stærkere politiske og økonomiske bånd vil give hele det europæiske kontinent større stabilitet og fremgang; der henviser til, at et samarbejde af denne art bygger på fælles værdier med hensyn til menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og retsstat og tager udgangspunkt i vores syn på det enkelte menneske som havende enestående værdi;

T.  der henviser til, at associeringsaftalen og den dermed forbundne gradvise integration af Republikken Moldova i EU's politikker ikke bør afskære Republikken Moldova fra dens traditionelle, historiske og økonomiske forbindelser med andre lande i regionen, men tværtimod bør skabe betingelser, der gør det muligt for landet at få maksimalt udbytte af sit potentiale;

1.  glæder sig oprigtigt over undertegnelsen af associeringsaftalen, der er et stærkt udtryk for anerkendelse af det moldoviske folks og de moldoviske myndigheders reformindsats og reformambitioner og af de gradvise fremskridt, der er opnået i den seneste tid; glæder sig over den supplerende bistand, som Kommissionen har stillet til rådighed via "mere for mere "-mekanismen i 2014 som en anerkendelse af den positive udvikling inden for prioriterede områder; anerkender, at undertegnelsen af associeringsaftalen er et vigtigt skridt fremad i forbindelserne mellem EU og Republikken Moldova og udgør en forpligtelse med hensyn til den videre vej frem mod politisk associering og økonomisk integration; understreger, at den fulde gennemførelse heraf er helt afgørende; opfordrer i denne forbindelse indtrængende medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at gå i gang med at ratificere associeringsaftalen;

2.  understreger, at undertegningen og ratificeringen af associeringsaftalen ikke er et endemål i forbindelserne mellem EU og Republikken Moldova, og påpeger, at Republikken Moldova – ligesom enhver anden europæisk stat – i medfør af artikel 49 TEU har et europæisk fremtidsperspektiv og kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union, såfremt landet overholder de demokratiske principper, respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder og mindretalsrettighederne samt sikrer retsstaten;

3.  understreger, at associeringsaftalen omfatter hele Republikken Moldovas internationalt anerkendte territorium og skal være til gavn for hele befolkningen; betoner derfor nødvendigheden af, at der rettidigt og på behørig vis tages fat på at afhjælpe de sociale konsekvenser af de tilknyttede reformer; opfordrer Republikken Moldova til at sikre, at reformerne bliver dybt forankret og rodfæstet i den institutionelle ramme; fremhæver behovet for en omfattende oplysningskampagne rettet mod offentligheden om formålene med og indholdet i associeringsaftalen og om de direkte og konkrete fordele for borgerne ved gennemførelsen af associeringsaftalen;

4.  ser med tilfredshed på associeringsdagsordenen, som indeholder konkrete skridt og betingelser for opnåelse af associeringsaftalens overordnede mål, og som bør fungere som en vejledende ramme for forbindelserne mellem EU og Republikken Moldova;

5.  understreger, at både Republikken Moldova og EU bør inddrages i gennemførelsen af associeringsdagsordenen, og at prioriteterne i den bør sikres passende faglig og finansiel støtte, således at fordelene ved associering kan blive synlige for de moldoviske borgere så hurtigt som muligt; opfordrer Kommissionen til at lade sig lede af disse prioriteter i forbindelse med planlægningen af finansiering til Republikken Moldova; understreger behovet for at forbedre Republikken Moldovas absorptionskapacitet for at sikre projekter og brugen af finansielle midler en effektiv implementering; påpeger vigtigheden af at styrke en mekanisme for forvaltning, gennemsigtighed og ansvarlighed for at kunne overvåge absorptionen og anvendelsen af EU-midler; opfordrer parterne til at pege på uddannelsesbehov, der skal opfyldes for at sikre, at Republikken Moldova kan blive i stand til at varetage sine forpligtelser under associeringsaftalen og associeringsdagsordenen;

6.  understreger betydningen af at styrke stabilitet, uafhængighed og effektivitet i de institutioner, der er ansvarlige for at sikre demokrati, retsstatsforhold og god regeringsførelse, og af at konsolidere systemet for beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; bemærker i denne forbindelse betydningen af, at der forudgående tages skridt til reformer, f.eks. med henblik på at styrke uafhængigheden i proceduren for udnævnelse af dommere, sikre en repræsentativ sammensætning af den centrale valgkomité og forbedre revisionsrettens effektivitet og uafhængighed;

7.  opfordrer de moldoviske myndigheder til at sikre, at den forestående valghandling afvikles i overensstemmelse med de højeste europæiske og internationale standarder, samt til at vedtage de nødvendige foranstaltninger for at fremme deltagelse af moldovere, der bor i udlandet; opfordrer indtrængende myndighederne til at arbejde tæt sammen med OSCE/ODIHR og Europarådets Venedigkommission og til at følge op på deres henstillinger; understreger den vigtige rolle, som politiske aktører og partier spiller, og behovet for at vedtage en effektiv lovgivning, der sikrer gennemsigtighed i finansieringen af politiske partier; er fast besluttet på at sørge for, at der er valgobservatører til stede og vil sende sin egen valgobservationsmission for at observere parlamentsvalget den 30. november 2014;

8.  bemærker behovet for at ændre artikel 78 i Moldovas forfatning om valget af præsidenten for at undgå, at der igen opstår et institutionelt dødvande, hvilket vil kunne gå ud over reformtempoet; opfordrer til, at forfatningsreformer generelt gennemføres i samråd med Venedigkommissionen og de relevante nationale aktører;

9.  noterer sig med tilfredshed de fremskridt, Republikken Moldovas myndigheder har gjort i gennemførelsen af den europæiske reformdagsorden, herunder reformen af rets- og retshåndhævelsessystemerne, som fremhævet i Kommissionens rapport af 27. marts 2014, omstruktureringen af rammerne for korruptionsbekæmpelse, gennemførelsen af menneskerettighedshandlingsplanen og handlingsplanen til støtte for romabefolkningen, opretholdelsen af dialogen med Tiraspol og videreførelsen af krævende regulerings- og sektormæssige reformer;

10.  bemærker de hidtil opnåede fremskridt; opfordrer myndighederne til at fortsætte den faktiske gennemførelse af den nationale menneskerettighedshandlingsplan, navnlig med hensyn til romabefolkningens menneskerettigheder;

11.  understreger behovet for med fornyet styrke at tage fat på reformen af retsvæsenet, for at sikre dets uafhængighed, og reformen af retshåndhævelsessystemet og for at sikre forfatningsmæssige bestemmelser om et uafhængigt retsvæsen, lighed for loven og grundlæggende borgerlige rettigheder; understreger, at det er nødvendigt at intensivere indsatsen mod korruption på alle niveauer, bl.a. ved fuldt ud at gennemføre den lovpakke, der vedtoges i 2013 og forbedre de korruptionsbekæmpende institutioners resultater; opfordrer de moldoviske myndigheder til at sikre, at de mekanismer, der indgår i indsatsen til bekæmpelse af korruption, navnlig det nationale center til bekæmpelse af korruption og det nationale integritetscenter, er uafhængige, fuldt fungerende, modtager tilstrækkelig finansiering, har tilstrækkeligt personale og holdes fri af utilbørlig påvirkning;

12.  opfordrer Moldovas myndigheder til at forstærke gennemsigtighed og ansvarlighed i forvaltningen af offentlige midler, i privatiseringsprocessen og i offentlige indkøb for at sikre god forvaltningsskik, lige adgang og fair konkurrence og for at styrke tilsynet med banksektoren yderligere;

13.  understreger behovet for en omhyggelig og fyldestgørende efterforskning af alle påstande om krænkelse af menneskerettigheder og navnlig for at tage hånd om straffrihed og effektivt retsforfølge gerningsmænd for mishandling og tortur; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at yde støtte til regeringsorganer, så de på passende vis kan håndtere sådanne lovovertrædelser med de nødvendige retsmidler og sociale mekanismer rettet mod forebyggelse af sådanne forbrydelser, og til at arbejde tæt sammen med civilsamfundet for at hjælpe dem med at påtage sig en større rolle i beskyttelsen af menneskerettighederne;

14.  fremhæver betydningen af lovgivning, der forbyder forskelsbehandling, for at sikre lighed og beskyttelse af alle mindretal, navnlig etniske, religiøse og LGBT- mindretal, og opfordrer de moldoviske myndigheder til at fjerne alle resterende diskriminerende bestemmelser; fremhæver betydningen af det nyligt oprettede råd for forebyggelse og fjernelse af forskelsbehandling og sikring af lighed i gennemførelsen af ligestillingsloven af 2012;

15.  opfordrer regeringen til at tilvejebringe passende overvågningsmekanismer og de nødvendige ressourcer til gennemførelse af retsgarantierne for alle nationale mindretal og til at udvide omfanget af modersmålsundervisning for nationale og sproglige mindretal; understreger endvidere, at det er vigtigt, at regeringen fører dialoger med repræsentanter for alle etniske mindretal, og at den yder teknisk og finansiel støtte til forbedringer af infrastrukturen i den autonome territoriale enhed Gagausien og i Taraklia-distriktet;

16.  gentager behovet for at styrke og fremme mediefrihed og pluralitet og for at sikre neutralitet i offentligt ejede medier, samtidig med at der også bør ydes støtte til uafhængige medier; udtrykker bekymring over den manglende gennemsigtighed med hensyn til medieejerskab og det koncentrerede ejerskab over massemedierne, som svækker pluraliteten i medielandskabet; opfordrer derfor myndighederne til at fremme et mere konkurrencepræget mediemarked og sikre, at alle ansvarlige organer på medieområdet lever op til europæiske standarder for mediefrihed og pluralisme;

17.  glæder sig over kapitel 27 i associeringsaftalen mellem EU og Republikken Moldova, som specifikt fokuserer på samarbejde om beskyttelse og fremme af barnets rettigheder, og opfordrer begge parter til at støtte gennemførelsen af de relevante bestemmelser i associeringsdagsordenen;

18.  støtter fuldt ud visumfritagelsen for moldoviske statsborgere og erindrer om, at Republikken Moldova var den første østlige partner, der opnåede dette mål; opfordrer de moldoviske myndigheder til at fortsætte med at udbrede information om rettigheder og pligter i forbindelse med visumliberalisering;

19.  bemærker told- og grænsekontroltjenesternes forbedrede kapacitet og den fortsatte demarkation af grænsen med Ukraine; ser med tilfredshed på EU's grænsebistandsmissions (EUBAM's) arbejde og de moldoviske myndigheders konstruktive samarbejde;

20.  opfordrer Chisinau og Comrat til at fortsætte med at samarbejde konstruktivt i en ånd præget af tillid og inkluderende dialog, således at associeringsaftalen kan blive gennemført på en vellykket måde og der kan blive skabt et politisk klima, som er befordrende for yderligere fremskridt på den europæiske vej;

21.  fremhæver nødvendigheden af at fortsætte arbejdet med professionalisering og afpolitisering af såvel central som lokal offentlig forvaltning, da også dette i høj grad vil kunne bidrage til associeringsaftalens fulde gennemførelse; opfordrer Republikken Moldova til at gennemføre decentraliseringsstrategien på en inklusiv måde; henleder opmærksomheden på betydningen af effektive regionale og kommunale myndigheder og tilstrækkelig infrastruktur til udvikling af landdistrikterne, hvilket er en forudsætning for at mindske affolkningen af landdistrikterne;

22.  glæder sig over den politiske vilje til at opfylde kravene i associeringsaftalen og ser med anerkendelse på de moderniseringsbestræbelser, der gøres i landet; er imidlertid opmærksom på behovet for yderligere at befæste de demokratiske institutioner og opfordrer Republikken Moldovas regering til fortsat at arbejde ihærdigt på gennemførelsen af de nødvendige tiltag; mener, at politisk stabilitet og varig konsensus om reformer, navnlig hvad angår retsstatsprincippet og uafhængigheden af statslige institutioner, er af afgørende betydning for Moldovas europæiske ambitioner;

23.  forventer, at gennemførelsen af associeringsaftalen/DCFTA'en vil bidrage til en bæredygtig udvikling og en gnidningsløs integration af den moldoviske økonomi i verdensmarkederne, stimulere dens moderniseringsproces og skabe bedre beskæftigelsesvilkår; opfordrer indtrængende Kommissionen til at yde støtte og rådgive Moldova om, hvordan det effektivt kan håndtere tilpasningsmæssige udfordringer på kort sigt, bl.a. gennem samarbejde med fagforeninger og det lokale erhvervsliv;

24.  understreger igen, at der er nødvendigt med et gennemsigtigt erhvervs- og investeringsmiljø, en passende reguleringsreform samt videreførelse af privatiseringsprocessen for at kunne forbedre den moldoviske økonomis konkurrenceevne, fremme udenlandske direkte investeringer og sikre bæredygtighed i de foranstaltninger, der træffes for at løse de strukturelle økonomiske problemer; fremhæver, at det er nødvendigt at forstærke værdikæderne i landbruget, da dette er forudsætning for økonomisk og social udvikling;

25.  anerkender Republikken Moldovas beslutsomhed og vilje med hensyn til at opnå tættere økonomiske forbindelser med EU og til at gennemføre de nødvendige dybtgående, komplekse og omkostningstunge økonomiske reformer; er overbevist om, at DCFTA'en på lang sigt vil gavne Republikkens Moldovas økonomi og således vil bidrage til at forbedre livskvaliteten for landets borgere;

26.  understreger, at DCFTA'ens succes afhænger af, om de tilsagn, der er givet i aftalen, gennemføres hurtigt og konsekvent af begge parter; opfordrer i denne forbindelse EU til at give Republikken Moldova al fornøden finansiel og faglig bistand, bl.a. for at lette omkostningerne på kort sigt for Republikken Moldova;

27.  mener, at parlamentarisk kontrol er en grundlæggende betingelse for demokratisk støtte til EU's politikker; opfordrer derfor Kommissionen til rettidigt at muliggøre, at Parlamentet regelmæssigt og indgående kan overvåge gennemførelsen af DCFTA'en.

28.  bemærker, at DCFTA'en har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. september 2014 efter dens undertegnelse den 27. juni 2014 og Rådets afgørelse 2014/492/EU af 16. juni 2014 om undertegnelse og midlertidig anvendelse af associeringsaftalen, der er baseret på EU-institutionernes fælles opfattelse af de exceptionelle omstændigheder og det presserende behov for at støtte landet;

29.  tager stærkt afstand fra Ruslands fortsatte anvendelse af handel som et redskab til at destabilisere regionen og fra dets indførelse af en række importforbud mod produkter fra Republikken Moldova, hvilket er uforeneligt med Ruslands WTO-forpligtelser; opfordrer Den Russiske Føderation til fuldt ud at respektere Republikken Moldovas integritet og dens europæiske valg; støtter fuldt ud Kommissionens initiativer til afbødning af virkningerne af den russiske embargo på moldoviske produkter, bl.a. i form af finansiel støtte og udvidelse og uddybning af de autonome handelspræferencer, der indrømmes Republikken Moldova;

30.  glæder sig over undertegnelsen den 1. juli 2014 af aftalen om Republikken Moldovas deltagelse i rammeprogrammet Horisont 2020; tror på, at samarbejde under denne ramme vil fremme vækst, innovation og konkurrenceevne og skabe nye job og muligheder; opfordrer til øget deltagelse af Republikken Moldova i EU-programmer og -agenturer samt til flere twinningprojekter og udvekslinger af studerende;

31.  tager den nylige revision af energistrategien til efterretning og opfordrer Republikken Moldovas regering til at revidere og styrke den nationale handlingsplan for energieffektivitet 2013-2015, udarbejde en troværdig og effektiv plan for vedvarende energi, der sikrer diversificering af energikilderne, og tilpasse klimaændringspolitikker og -mål til EU's;

32.  glæder sig over åbningen af Iași-Ungheni-gasforbindelsen; opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen med opførelsen af Ungheni-Chisinau-rørledningen ved bl.a. at fremme samfinansiering fra andre internationale partneres side og forstærke den finansielle støtte for at få færdiggjort projektet snarest muligt;

33.  opfordrer Chisinau og Tiraspol til fortsat at bidrage konstruktivt til at finde en effektiv løsning på Transdnestrien-spørgsmålet og til at tage konkrete skridt til at forbedre levevilkårene for befolkningen; er skuffet over, at 5+2-rammen indtil nu ikke har formået at bibringe en løsning, og kræver en mere betydelig rolle for EU, bl.a. ved opgradering af EU's status til forhandlingspartner, og opfordrer alle involverede parter til at gøre brug af alle de instrumenter, de har til rådighed, for at få skabt et fundament for en konstruktiv dialog og banet vej for en hurtig genoptagelse af de officielle forhandlinger; opfordrer HR/NF og EU-Udenrigstjenesten til at arbejde proaktivt hen imod en omfattende løsning, som respekterer Republikken Moldovas suverænitet og territoriale integritet og fremmer tillidsskabelse i meget tæt samarbejde med OSCE's kompetente strukturer; understreger nødvendigheden af at sikre, at Transdnestrien som en integreret del af Republikken Moldova er dækket af associeringsaftalens fulde omfang og virkninger; opfordrer de moldoviske myndigheder til med henblik herpå at række hånden ud til befolkningen, erhvervslivet og civilsamfundsorganisationerne generelt; bemærker, at enhver løsning bør være i overensstemmelse med og fuldt ud respektere folkerettens principper;

34.  understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at øge mellemfolkelige kontakter på alle niveauer for at få skabt betingelserne for en varig dialog og fremme tillidsskabelse yderligere med henblik på at fremskynde fredsprocessen og opnå forsoning mellem parterne;

35.  understreger, at Europa-Parlamentets samarbejde med Republikken Moldovas parlament er vigtigt for overvågningen af associeringsaftalens og associeringsdagsordenens gennemførelse;

36.  opfordrer Kommissionen til at yde mere bistand og eksperthjælp til civilsamfundsorganisationer i Republikken Moldova for at sætte dem i stand til at varetage intern overvågning og sikre ansvar for de reformer, som regeringen er gået i gang med, og for de tilsagn, som den giver i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af lovgivning, samt til at hjælpe civilsamfundet med at forbedre dets organisatoriske kapacitet og gennemslagskraft, dets rolle i forbindelse med overvågning af diskriminations- og korruptionsbekæmpelsesaktiviteter og generelt dets rolle med fremme af en kultur med borgerdeltagelse og frivilligt arbejde;

37.  er bekymret over Ruslands handlinger, der tager sigte på at undergrave EU's østlige naboers associeringsproces; gentager sin overbevisning om, at associeringsprocessen med de østlige partnere ikke er en trussel mod Ruslands politiske og økonomiske interesser, og beklager, at de russiske ledere betragter den som en sådan; understreger, at Ruslands bekymringer med hensyn til associeringsprocessen skal håndteres og forklares på passende vis for at lette frygten for nye geopolitiske skillelinjer på det europæiske kontinent; bemærker, at hvert land har al mulig ret til at træffe sine egne politiske valg, men at EU's engagement i forhold til de østlige partnere har til formål at sprede velstand og øge den politiske stabilitet, hvilket hele regionen i sidste ende vil nyde godt af;

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Republikken Moldovas regering og parlament.

(1) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 108.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0050.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0229.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0457.


Associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Moldova ***
PDF 209kWORD 48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 13. november 2014 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (09828/2014 – C8-0130/2014 – 2014/0083(NLE))
P8_TA(2014)0050A8-0020/2014

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09828/2014),

–  der henviser til udkastet til associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Moldova på den anden side (17903/2013),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), stk. 7 og stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8‑0130/2014),

–  der henviser til sin beslutning af 15. september 2011 om Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne mellem EU og Republikken Moldova om indgåelse af en associeringsaftale(1),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 13. november 2014(2) om udkastet til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0020/2014),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Moldovas regering og parlament.

(1) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 108.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0049.


Fredsprocessen i Nordirland
PDF 130kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2014 om fredsprocessen i Nordirland (2014/2906(RSP))
P8_TA(2014)0051B8-0218/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Langfredagsaftalen, også kaldet Belfast-aftalen, der blevet nået som konklusion på flersidige forhandlinger og undertegnet den 10. april 1998,

–  der henviser til Weston Park-aftalen af 2001,

–  der henviser til den aftale, der blev indgået som konklusion på de flersidige forhandlinger i St. Andrews i Fife i Skotland fra den 11.–13. oktober 2006 mellem de to regeringer og alle de store partier i Nordirland,

–  der henviser til Hillsborough-aftalen af 2010,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1232/2010 af 15. december 2010 om finansielle bidrag fra Den Europæiske Union til Den Internationale Fond for Irland (2007-2010)(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at det er essentielt at bringe alle væbnede konflikter inden for EU til ophør;

B.  der henviser til, at forhandlinger mellem de politiske partier og den britiske og irske regering i 1998 resulterede i Langfredagsaftalen (Belfastaftalen) om etablering af et hjemmestyre gennem oprettelse af magtdelingsinstitutioner: den nordirske Forsamling og det nordirske Udøvende Udvalg, såvel som et nord-syd-ministerråd, en nord-syd-interparlamentarisk sammenslutning, et nord-syd-konsultationsforum, en britisk-irsk regeringskonference, et britisk-irsk råd og et udvidet britisk-irsk interparlamentarisk organ;

C.  der henviser til, at Den Europæiske Union side om side med internationale partnere som USA, Canada, New Zealand og Australien har spillet en betydelig rolle i at støtte gennemførelsen af fredsprocessen, bl.a. gennem Den Internationale Fond for Irland;

D.  der henviser til, at de hidtidige fremskridt har været et stærkt og positivt eksempel på konfliktløsning baseret på partnerskab, samtykke og principperne om ligebehandling, lige anseelse og gensidig respekt, hvilket har haft en positiv indvirkning på de politiske forbindelser både inden og uden for Nordirland;

E.  der henviser til, at de politiske institutioner, der er oprettet i henhold til Langfredagsaftalen, har fungeret aldeles vellykket i en længere periode;

F.  der henviser til, at der er gjort betydelige økonomiske fremskridt under de nye politiske forhold, der således har ført til, at ledigheden er blevet sænket, at der er blevet tiltrukket hjemlige investeringer, og at Nordirland er blevet gjort til et yndet sted for afholdelse af internationale konferencer, sportsarrangementer og kulturaktiviteter;

G.  der henviser til, at der fortsat består betydelige regionale uligheder for så vidt angår social og økonomisk udvikling;

H.  der henviser til, at fredsprocessen kræver en vedvarende indsats og til, at der inden for de seneste år er opstået en række politiske kriser, herunder trusler fra modstandergrupperinger, hvilket nu har resulteret i, at fredsprocessen er kørt fast, omend Forsamlingen og det Udøvende Udvalg fortsat fungerer;

I.  der henviser til, at de tværpolitiske forhandlinger under forsæde af den tidligere amerikanske diplomat og udsending til Nordirland Richard Haass, der tog sigte på at løse nogle af de mest kontroversielle stridspunkter, såsom brugen af flag og emblemer, protestdemonstrationer og parader, brød sammen i december 2013;

J.  der henviser til, at forhandlingerne er blevet genoptaget med henblik på at løse de udestående problemer;

K.  der henviser til, at EU's PEACE-program har til formål at styrke fremskridt hen imod et fredeligt og stabilt samfund og at fremme forsoning ved at yde bistand til aktiviteter og projekter, der kan medvirke til at forsone lokalsamfund og til at opbygge et fælles samfund for alle;

1.  udtrykker bekymring over, at implementeringen af fredsprocessen er kørt fast og opfordrer indtrængende alle parter i processen til at arbejde konstruktivt på at opnå en varig løsning på konflikten og en fuldstændig gennemførelse af Langfredagsaftalen og af efterfølgende aftaler om en lang og holdbar fred;

2.  glæder sig over initiativet til at indkalde alle parter til forhandlinger om at løse den nuværende fastlåste situation og understreger nødvendigheden af en aftale om de verserende spørgsmål i den hensigt at gøre det muligt for Nordirlands demokratiske institutioner at arbejde og fungere stabilt; tilskynder alle parter til at gå ind i disse forhandlinger med en positiv tilgang for at løse alle udestående spørgsmål;

3.  glæder sig over den amerikanske udenrigsminister John Kerrys udnævnelse af senator Gary Hart til sin personlige udsending;

4.  er bekymret over de fortsatte voldelige, kriminelle og antisociale aktiviteter, som foretages af yderligtgående elementer, og som undergraver fredsprocessen; understreger nødvendigheden af at bekæmpe disse kriminelle aktiviteter ved at tage hånd om de eksisterende økonomiske udfordringer såsom arbejdsløshed, lave indkomster og ringe leveforhold; understreger, at det fortsatte niveau af vold og intimidering skal besejres gennem bred deltagelse fra de respektive befolkningsgruppers side med støtte fra relevante agenturer;

5.  understreger derfor det presserende behov for yderligere tilskyndelse til forsoning og forbedring af forholdet mellem befolkningsgrupperne, og endvidere til at højne den økonomiske og sociale udvikling i den hensigt at konsolidere fredsprocessen; fremhæver i denne forbindelse støtten fra EU's Fond for Regionaludvikling og særligt de 150 mio. EUR til PEACE-programmet til håndtering af disse prioriterede spørgsmål i Nordirland og den irske grænseregion til gavn for alle, både nord og syd for grænsen;

6.  håber, at Kommissionens taskforce for Nordirland også fremover vil spille en betydningsfuld, støttende rolle;

7.  fremhæver, at Parlamentet er parat til at yde enhver støtte, som de involverede parter måtte anse for befordrende for fredsprocessen; indbyder førsteministeren og viceførsteministeren til at holde tale for Europa-Parlamentet efter en vellykket udgang på de tværpolitiske forhandlinger;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, det nordirske Udøvende Udvalg og til den britiske og irske regering.

(1) EUT L 346 af 30.12.2010, s. 1.


Situationen i Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone
PDF 130kWORD 51k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2014 om Tyrkiets handlinger, der skaber spændinger i Cyperns eksklusive økonomiske zone (2014/2921(RSP))
P8_TA(2014)0052RC-B8-0211/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om statusrapport 2013 for Tyrkiet(1),

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet for Almindelige Anliggender af 17. december 2013,

–  der henviser til erklæringen af 7. oktober 2014 fra talspersonen for formanden for Det Europæiske Råd,

–  der henviser til Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet af 8. oktober 2014,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 24. oktober 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2, og stk. 4,

A.  der henviser til, at Tyrkiet den 3. oktober 2014 udsendte en NAVTEX-meddelelse, i hvilken den "afmærkede" et stort område i den sydlige del af Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone til seismiske undersøgelser, som bliver foretaget af det tyrkiske fartøj Barbaros fra den 20. oktober til den 30. december 2014; der henviser til, at disse seismiske undersøgelser omfatter arealer, som Republikken Cyperns regering har tildelt det italienske selskab Eni og Korea Gas Corporation til efterforskning efter mulige kulbrintereserver i havbunden;

B.  der henviser til, at Tyrkiet trods gentagne opfordringer fra EU, herunder i Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet, fortsat anfægter Republikken Cyperns eksistens og lovligheden af Republikken Cyperns efterforskning og udnyttelse af naturressourcer inden for dens eksklusive økonomiske zone, og derigennem rejser tvivl om en europæisk virksomheds aktiviteter; der henviser til, at Tyrkiets påstande og handlinger ikke har noget retsgrundlag og er i direkte modstrid med folkeretten, herunder De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS);

C.  der henviser til, at UNCLOS opstiller en samlet retlig ramme for et system med lov og orden og udstikker regler for enhver udnyttelse af havene og deres ressourcer; der henviser til, at EU har ratificeret UNCLOS, som nu er en integreret af gældende EU-ret;

D.  der henviser til, at EU ofte har gentaget, at Tyrkiet er nødt til at engagere sig utvetydigt i gode naboskabsforbindelser og fredelig tvistbilæggelse i overensstemmelse med FN-pagten;

E.  der henviser til, at Tyrkiets handlinger inden for Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone falder sammen med den nylige udnævnelse af FN's generalsekretærs nye særlige rådgiver, Espen Barth Eide, og har negativ indvirkning på de forhandlinger, der sigter mod at nå frem til en sammenhængende løsning på Cypern-problemet;

1.  opfordrer indtrængende Tyrkiet til at udvise tilbageholdenhed og handle i overensstemmelse med folkeretten; tager skarpt afstand fra eskaleringen af Tyrkiets trusler og dets ensidige skridt over for Republikken Cypern vedrørende den eksklusive økonomiske zone; minder om lovligheden af Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone; kræver, at Tyrkiet respekterer og fuldt ud implementerer den erklæring, som Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne udstedte den 21. september 2005, herunder bestemmelsen om at anerkendelse af samtlige medlemsstater er en nødvendig del af tiltrædelsesprocessen;

2.  understreger, at Republikken Cypern har fuldstændig og suveræn ret til at udforske naturressourcerne inden for sin egen eksklusive økonomiske zone, og at de tyrkiske havundersøgelser må betragtes som både ulovlige og provokerende; kræver, at tyrkiske fartøjer, der opererer i farvandene i og omkring Cyperns eksklusive økonomiske zone, omgående trækkes tilbage;

3.  understreger, at Tyrkiets handlinger udgør en krænkelse af Republikken Cyperns suveræne rettigheder og af folkeretten, herunder UNCLOS; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at undertegne og ratificere UNCLOS, som udgør en del af gældende EU-ret, uden yderligere forsinkelse;

4.  opfordrer indtrængende Tyrkiet til straks at tilbagekalde sin NAVTEX-meddelelse og afholde sig fra nogen form for krænkelser af Republikken Cyperns suveræne rettigheder;

5.  kræver, at Tyrkiet respekterer EU-medlemsstaternes suverænitet over deres territorialfarvande; fastholder endnu en gang, at EU-medlemsstaternes suveræne rettigheder omfatter retten til at indgå bilaterale aftaler og efterforske efter og udnytte deres naturressourcer i overensstemmelse med UNCLOS;

6.  er enig med FN i, at eventuelle gasfund ville komme begge befolkningsgrupper i Cypern til gode, hvis der kan findes en varig, politisk løsning, der kan bringe konflikten til ophør; mener, at opdagelsen af betragtelige kulbrintereserver i området, såfremt disse forvaltes korrekt, vil kunne forbedre de økonomiske, politiske og sociale forbindelser mellem de to befolkningsgrupper i Cypern;

7.  mener, at fordelene ved opdagelsen af betydelige kulbrinteforekomster bør tjene som løftestang for velstand, rigdom og et fredeligt og bedre liv i hele regionen og alle, der bor der, på grundlag af folkeretten;

8.  støtter Republikken Cyperns ret til at indgive formelle klager over krænkelser af dens territoriale områder eller farvande for FN og Den Internationale Søfartsorganisation;

9.  gentager den betydning, det tillægger en normalisering af forbindelserne mellem Tyrkiet og alle EU's medlemsstater, og er af den opfattelse, at en fortsættelse og/eller gentagelse af disse handlinger kan påvirke Tyrkiets forbindelser med EU, herunder landets tiltrædelsesproces, i negativ retning;

10.  understreger vigtigheden af, at Tyrkiet ophører med provokerende handlinger i Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone og afholder sig fra trusler mod Republikken Cypern; bemærker, at disse handlinger og trusler undergraver fortsættelsen af forhandlingerne om en sammenhængende løsning på Cypern-problemet; opfordrer til stabilitet i denne meget sensitive region i lyset af de udfordringer, der ligger foran os;

11.  anmoder EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om nøje at følge Tyrkiets aktiviteter i Republikken Cyperns eksklusive økonomiske zone og rapportere tilbage til Parlamentet;

12.  giver udtryk for sit fortsatte engagement i og støtte til genforeningsforhandlingerne i FN-regi om en samlet løsning på Cypern-problemet; støtter de bestræbelser, som FN's generalsekretærs særlige rådgiver om Cypern, Espen Barth Eide, gør sig for at skabe de nødvendige betingelser for en nedtrapning af konflikten og genoptagelse af forhandlingerne;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Republikken Tyrkiet.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0235.


Den humanitære situation i Sydsudan
PDF 153kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2014 om den humanitære situation i Sydsudan (2014/2922(RSP))
P8_TA(2014)0053RC-B8-0213/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Sydsudan, navnlig den af 16. januar 2014 om situationen i Sydsudan(1),

–  der henviser til redegørelserne af 23. januar 2014 og 10. maj 2014 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, om situationen i Sydsudan,

–  der henviser til erklæringerne af 28. august 2014 og 31. oktober 2014 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender om situationen i Sydsudan,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/449/FUSP af 10. juli 2014 om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Sydsudan(2),

–  der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2155 (2014),

–  der henviser til interimsrapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om menneskerettighedssituationen i Sydsudan, som blev omdelt til drøftelse af panelet til den 27. samling i FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til Rådets erklæring af 10. juli 2014 om Sydsudan,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. januar 2014 og 17. marts 2014 om Sydsudan,

–  der henviser til erklæringen af 25. september 2014 fra EU's kommissær med ansvar for internationalt samarbejde, humanitær bistand og krisestyring, Kristalina Georgieva,

–  der henviser til den erklæring, som FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, fremsatte den 30. oktober 2014,

–  der henviser til erklæringen fra Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling (IGAD) af 20. oktober 2014,

–  der henviser til resolutionen fra det 28. ekstraordinære topmøde for IGAD's stats- og regeringschefer, der blev afholdt den 7. november 2014,

–  der henviser til køreplanen for Sudan og Sydsudan som beskrevet i kommunikéet af 24. april 2012 fra Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd, som støttes fuldt ud af EU,

–  der henviser til interimsrapporten fra Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission om Sydsudan, som blev forelagt den 26.-27. juni 2014 i Malabo, Ækvatorialguinea,

–  der henviser til den reviderede Cotonouaftale,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og stk. 4,

A.  der henviser til, at der udbrød en politisk konflikt, efter at Salva Kiir, landets præsident, anklagede sin vicepræsident, Riek Machar, for at planlægge et statskup mod ham; der henviser til, at Riek Machar har nægtet at have forsøgt et sådant kup;

B.  der henviser til, at over 10 000 mennesker ifølge FN's skøn er døde under månedlange kampe, og at der i vidt omfang har været berettet om usædvanlige grusomme handlinger og etnisk vold, der kan sidestilles med krigsforbrydelser;

C.  der henviser til, at Sydsudan er verdens yngste og skrøbeligste stat og ligger på andenpladsen i Kommissionens humanitære endelige indeks for global sårbarhed og krisevurdering;

D.  der henviser til, at parterne i konflikten i Sydsudan indledte forhandlinger den 7. januar 2014 i Addis Abeba under IGAD’s auspicier;

E.  der henviser til, at der blev undertegnet en aftale om våbenhvile den 23. januar 2014, som blev bekræftet den 9. maj 2014, men at den fortsat brydes, uden at der gennemføres straffeforanstaltninger;

F.  der henviser til, at der kun er sket ringe fremskridt i fredsforhandlingerne med hensyn til at finde en varig løsning, og at FN's nødhjælpskoordinator har antydet, at chancerne for at opnå en bæredygtig fred på politisk niveau og mellem befolkningsgrupperne ikke er gode;

G.  der henviser til, at den sydsudanesiske regering og Det Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse/-hær dog den 7. november 2014 undertegnede en aftale, i henhold til hvilken de på ny forpligtede sig til at standse fjendtlighederne, med risiko for sanktioner fra IGAD, hvis aftalen ikke overholdes;

H.  der henviser til, at kampene mellem præsident Kiirs styrker og oprørere, der støtter Riek Machar, allerede blev genoptaget, da regntiden sluttede, og sandsynligvis vil optrappes i løbet af tørketiden, hvis der ikke findes en politisk løsning;

I.  der henviser til, at der i FN's Sikkerhedsråds resolution 2155 (2014) udtrykkes dyb bekymring over den omfattende fordrivelse af mennesker og den stadig forværrede humanitære krise; der henviser til, at denne humanitære krise risikerer at berøre en meget større region i et område, der i forvejen er præget af ustabilitet, eftersom sudanesiske oprørsgrupper og ugandiske tropper allerede har deltaget i kampene; der henviser til, at denne ustabilitet kun kan håndteres, hvis der tages fat om de grundlæggende årsager, herunder ekstrem fattigdom, klimaændringer, EU's og internationale geostrategiske interesser og indgreb, ulige fordeling af rigdom og udnyttelse af ressourcer;

J.  der henviser til, at hovedparten af befolkningen lever i udbredt fattigdom på trods af, at landet er rigt på olie- og naturressourcer, hvor olieeksporten tegner sig for mere end 70 % af BNP og omkring 90 % af statens indtægter; der henviser til, at indtægterne fra olieindustrien har givet næring til voldelige konflikter;

K.  der henviser til, at konflikten har ført til gruopvækkende seksuel vold i et alarmerende omfang, hvilket FN-generalsekretærens særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, Zainab Bangura, har angivet; der henviser til, at der fortsat er ubekræftede beretninger i omløb om rekruttering af børnesoldater i Sydsudan, og at børn udgør halvdelen af befolkningen i Sydsudan;

L.  der henviser til, at FN har erklæret situationen i Sydsudan for at være en nødsituation på niveau tre, hvilket er det værste niveau for humanitære kriser;

M.  der henviser til, at 3,5 millioner mennesker i Sydsudan har modtaget humanitær bistand siden begyndelsen af året, og at en hungersnød er blevet afværget takket være en kombination af lokale håndteringsmekanismer og international humanitær bistand; der henviser til, at fremtidsudsigterne for fødevaresikkerheden i landet imidlertid er dystre, hvis kampene genoptages, særlig i Bor og Bentiu, idet 2,5 millioner mennesker forventes fortsat at blive berørt af fødevareusikkerhed i et omfang, der svarer til en krise- og nødsituation; der henviser til, at kvinder er særligt sårbare over for fødevareusikkerhed, idet 57 % af husstandene i de beskyttede områder har kvindelige forsørgere; der henviser til, at førende hjælpeorganisationer, herunder Oxfam, CARE og Cafod, har advaret om, at dele af Sydsudan risikerer hungersnød i begyndelsen af 2015, hvis kampene genoptages;

N.  der henviser til, at 3,8 millioner sydsudanesere skønnes at have behov for humanitær bistand, 1,4 millioner er internt fordrevne, og mere end 470 000 sydsudanesere søger tilflugt i nabolandene;

O.  der henviser til, at de mest presserende humanitære behov er føde, rent vand, sundhedspleje, husly, sanitet, hygiejne, indsats over for epidemier (som f.eks. kolera, malaria, kala-azar og hepatitis) samt beskyttelse; der henviser til, at der er behov for øget psykologisk støtte til personer, der overlever seksuel vold;

P.  der henviser til, at adgangen til mennesker i nød fortsat hindres på grund af fjendtligheder og vold, der også rettes mod hjælpearbejdere og forsyninger; der henviser til, at næsten 80 % af al sundhedspleje og basale tjenester leveres af ikke-statslige organisationer;

Q.  der henviser til, at Sydsudans arbejdsminister i september 2014 meddelte, at alle udenlandske arbejdstagere skulle forlade landet senest i midten af oktober, en udtalelse han senere trak tilbage;

R.  der henviser til, at vedtagelsen af et "NGO-lovforslag" med det formål at begrænse det område, hvor ngo'er og civilsamfundet kan arbejde i Sydsudan, er blevet udsat til december 2014; der henviser til, at "NGO-lovforslaget", såfremt det gennemføres, kunne få store konsekvenser for hjælpeaktioner på dette kritiske tidspunkt, hvor det internationale samfund forsøger at forhindre hungersnød;

S.  der henviser til, at internationale humanitære ressourcer er blevet strakt til det yderste af mange forskellige og langvarige globale kriser, og at det internationale samfund hverken finansielt eller operationelt vil være i stand til fortsat at håndtere en langvarig krise;

T.  der henviser til, at EU har ydet mere end en tredjedel (38 %) af alle internationale bidrag som reaktion på den humanitære krise i Sydsudan, idet Kommissionen alene øgede sit nødhjælpsbudget for krisen til over 130 mio. EUR i 2014;

U.  der henviser til, at Den Afrikanske Union har udpeget en undersøgelseskommission, der skal efterforske de grusomheder mod menneskerettighederne, der er blevet berettet om i vidt omfang;

V.  der henviser til, at EU den 10. juli 2014 bekendtgjorde en første runde af målrettede foranstaltninger mod enkeltpersoner, der er ansvarlige for at spolere fredsprocessen, bryde våbenhvileaftalen og begå grove krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at EU's våbenembargo mod Sydsudan er blevet fastholdt;

W.  der henviser til, at der bør findes en demokratisk politisk løsning på den aktuelle konflikt, der kan bane vejen for demokratisk vedtagne institutioner for at etablere den nye stat, som opstod efter folkeafstemningen om uafhængighed; der henviser til, at bæredygtig fred, statsopbygning i konfliktens kølvand og en indsats for overvindelse af struktursvaghed kræver et langsigtet perspektiv og et holdbart, pålideligt og stabilt engagement fra det internationale samfunds side;

1.  fordømmer på det kraftigste den alarmerende menneskeskabte katastrofe i Sydsudan, som står i modstrid med landets frihedsbevægelses værdier og mål;

2.  fordømmer på det kraftigste genoptagelsen af volden og de gentagne tidligere krænkelser af aftalen om indstilling af fjendtlighederne, som har forårsaget dødsfald, personskader og materielle skader blandt civilbefolkningen og har fordrevet mere end hundrede tusinder af mennesker i Sydsudan, et land der i forvejen er skrøbeligt og ustabilt; beklager den svage ledelse af og kontrol med de væbnede styrker, hvilket øger sandsynligheden af yderligere opsplitning af kampstyrkerne og potentielt kan føre til øget vold og manglende overholdelse af fredsaftalen;

3.  opfordrer det internationale samfund til at opfylde deres tilsagn om finansiering til Sydsudan og tilvejebringe midler for øjeblikkeligt at reagere på den stadig værre humanitære situation i Sydsudan; glæder sig i denne forbindelse over EU's bidrag til håndteringen af den humanitære krise i Sydsudan og anmoder medlemsstaterne om at finde en løsning med henblik på at finansiere det stigende antal kriser i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser;

4.  opfordrer EU til at omprogrammere sin udviklingsbistand med henblik på at opfylde den sydsudanesiske befolknings mest presserende behov og til at støtte overgangen til fred og stabilitet; glæder sig derfor over suspenderingen af udviklingsbistanden gennem budgetstøtte til Sydsudan med undtagelse af aktioner, der yder direkte støtte til befolkningen eller direkte støtte til den demokratiske overgangsproces og humanitær bistand, og opfordrer til, at bistanden omlægges og ydes gennem ngo'er og internationale organisationer;

5.  gentager, at de langsigtede udsigter for fredelig sameksistens og udvikling forudsætter omfattende institutionelle reformer for at give landet en styringsproces, der sikrer retsstaten; understeger, at overgangen til en postkonfliktsituation formodentlig vil tage flere år og kræve en fortsat og langsigtet forpligtelse fra det internationale samfund;

6.  fordømmer forværringen i forholdet mellem det humanitære samfund og alle parter i konflikten, herunder den ulovlige beskatning af bistanden og chikane og endda drab på hjælpearbejdere med straffrihed; bemærker, at en række udenlandske hjælpeorganisationer allerede har trukket sig tilbage fra Sydsudan, og at de resterende fortsat kæmper for at imødekomme behovene hos fordrevne civile;

7.  fastholder, at humanitær bistand og fødevarebistand skal ydes til de mest sårbare udelukkende på grundlag af behov og minder alle parterne i konflikten i Sydsudan om deres forpligtelse til at anerkende og respektere nødhjælpsarbejderes neutralitet, uafhængighed og upartiskhed, at lette livreddende bistand til personer i nød, uanset deres politiske og etniske tilhørsforhold, og til omgående at standse enhver chikane af nødhjælpsarbejdere, beslaglæggelse af humanitære aktiver og misbrug af bistand; kræver endvidere, at "NGO-forslaget" tilbagetrækkes eller forkastes;

8.  fastholder, at humanitær bistand, navnlig i form af basale tjenesteydelser og fødevarebistand, ikke bør omdirigeres til væbnede grupper;

9.  er dybt bekymret over fødevaresikkerhedssituationen i Sydsudan, som er forårsaget af konflikten og forværret af tilbagevendende naturkatastrofer, og som forventes at blive drastisk forringet, hvis kampene genoptages;

10.  insisterer på, at en fredsaftale vil give folk mulighed for at vende tilbage til forladte gårde, genåbne markeder og genopbygge deres hjem;

11.  fordømmer på det kraftigste de udenretlige henrettelser og massehenrettelser, angreb bevidst rettet mod civile, krænkelser af menneskerettighederne (herunder dem, der påvirker flygtninge og fordrevne, kvinder og personer, der tilhører udsatte grupper, samt journalister), vilkårlige anholdelser og fængslinger, tvungne forsvindinger, mishandling og tortur, der gennemføres af alle parter; mener, at præsident Kiir og Riek Machar bør gøre alt for at forhindre, at soldaterne under deres kontrol begår sådanne overgreb mod befolkningen;

12.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de sydsudanske myndigheder til at arbejde sammen med lokalsamfundene og kvindeorganisationerne om at yde og fremme adgang om at yde og fremme adgang til uddannelse af høj kvalitet, seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhedstjenester for piger og kvinder, bl.a. adgang til prævention og hiv/aids-tests og behandling;

13.  beklager det forhold, at konflikten har afbrudt mange basale sociale tjenester, og at flere hundrede tusind børn ikke går i skole; er alarmeret over det forhold, at børn fortsat rammes hårdest af volden og udsættes for psykologiske lidelser og manglende adgang til tjenester, herunder uddannelse; opfordrer indtrængende parterne til at standse rekrutteringen og anvendelsen af børn i væbnede styrker og andre alvorlige krænkelser over for børn;

14.  er bekymret over den etniske dimension af konflikten; understreger, at det er i modstrid med den demokratiske retsstat at stræbe efter magt ved hjælp af vold eller opsplitning mellem etniske grupper;

15.  opfordrer til troværdige, gennemsigtige og omfattende undersøgelser, der opfylder internationale standarder – navnlig gennemført af Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission – i forbindelse med alle påstande om alvorlige forbrydelser begået af enhver part i konflikten; tilskynder til at etablere overgangsmæssige retsmekanismer med al den nødvendige internationale støtte for at fremme såvel forsoning som ansvarlighed; tilskynder Sydsudans regering til snarest muligt at tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;

16.  glæder sig over, at mulighederne for at gennemføre undersøgelser på menneskerettighedsområdet er blevet styrket i FN's mission i Sydsudan (UNMISS) med støtte fra Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder;

17.  støtter i denne forbindelse oprettelsen af en særlig hybrid domstol med international deltagelse for at holde ledere ansvarlige for de grove krænkelser af menneskerettighederne, som er blevet begået af begge sider af konflikten, som foreslået af FN's generalsekretær Ban Ki-moon og anbefalet i en UNMISS-rapport om menneskerettigheder;

18.  minder om, at humanitær bistand er absolut nødvendig, men ikke kan løse problemet, og at det primære ansvar for beskyttelsen af civilbefolkningen ligger hos regeringen; opfordrer derfor til, at landets rigdom gøres direkte tilgængelig for at sikre det sudanesiske folks velbefindende; opfordrer indtrængende alle parter til at overholde aftalen og til gennem dialog og samarbejde at deltage konstruktivt i fredsforhandlingerne i Addis Abeba med henblik på en fuld gennemførelse af våbenhvileaftalen og en hurtig genoptagelse af forhandlingerne, der kan føre til dannelsen af en overgangsmæssig national samlingsregering, hvilket er den eneste løsning på lang sigt, og til national forsoning til gavn for den sydsudanesiske befolkning som helhed;

19.  beklager, at der på trods af IGAD's fortsatte indsats for at mægle i fredsforhandlinger med henblik på at etablere en overgangmæssig national samlingsregering stadig ikke er opnået nogen betydelige fremskridt;

20.  glæder sig dog over den aftale, der blev indgået den 7. november 2014, og opfordrer til, at den omgående gennemføres i fuldt omfang; støtter fortsat mæglingen under IGAD's ledelse og organisationens indsats for at bane vejen for en inklusiv politisk dialog og opfordrer EU til fortsat at bistå IGAD både med materielle og finansielle ressourcer og bidrage med personale til overvågning af våbenhvilen og til kontrolmekanismen;

21.  understreger, at opbygningen af de relevante institutioner og juridiske rammer til at forvalte landets olierigdomme inden for dets etniske føderalisme er nøglen til en fredelig udvikling af landet; opfordrer EU til navnlig at understøtte en langsigtet udviklingsstrategi for Sydsudan, som muliggør skabelsen af et stærkt system med god regeringsførelse, gennemsigtighed og ansvarlighed (navnlig hvad angår gennemførelsen af Extractive Industries Transparency Initiative) og udvikling af infrastruktur, uddannelse, sundhed og sociale velfærdsprogrammer, der bruger indtægter fra olie og udviklingsbistand;

22.  opfordrer indtrængende de sydsudanesiske myndigheder til at sikre, at olieindtægterne anvendes til gavn for befolkningen; opfordrer forhandlingsparterne til at medtage spørgsmålet om gennemsigtighed og offentlig indsigt i oliesektoren i fredsaftalen, på en sådan måde der gør det muligt at anvende indtægterne fra denne ressource til bæredygtig udvikling af landet og at forbedre befolkningens eksistensgrundlag;

23.  beklager ineffektiviteten af de målrettede sanktioner fra EU og opfordrer til, at IGAD, Den Afrikanske Union og det internationale samfund indfører målrettede sanktioner; støtter fortsættelsen af våbenembargoen mod Sydsudan og opfordrer indtrængende til, at FN vedtager en våbenembargo mod Sydsudan og regionen som helhed;

24.  støtter civilsamfundets deltagelse i fredsforhandlingerne og anser den for afgørende;

25.  er bekymret over konfliktens afsmittende og destabiliserende virkning på en i forvejen ustabil region, navnlig som et resultat af et stigende antal flygtninge i nabolandene; opfordrer derfor alle Sydsudans nabolande og regionale kræfter til at arbejde tæt sammen for at forbedre sikkerhedssituationen i landet og regionen samt at finde frem til en fredelig, varig politisk løsning på den aktuelle krise; understreger, at samarbejde med især Sudan ville udgøre en forbedring af forbindelserne;

26.  opfordrer til etablering af en kontaktgruppe med deltagelse af vigtige aktører i Sydsudan som en måde til at styrke arbejdet i IGAD på og sikre international samhørighed;

27.  glæder sig over det arbejde, som EU's særlige repræsentant for Afrikas Horn, Alexander Rondos, udfører; henstiller, at alle hans bestræbelser koncentreres om at bidrage til en varig løsning;

28.  tilskynder Sydsudans regering til at ratificere Cotonouaftalen mellem EU og Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehave (AVS);

29.  pålægger sin formand er at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Sydsudans regering, Sydsudans menneskerettighedskommissær, Sydsudans Nationale Lovgivende Forsamling, Den Afrikanske Unions institutioner, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og FN's generalsekretær.

(1) Vedtagne tekster P7_TA(2014)0042.
(2) EUT L 203 af 11.7.2014, s. 100.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik