Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 25. november 2014 - StrasbourgEndelig udgave
Protokol om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel ***
 Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler ***
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2014/008 FI/STX Rauma – Finland
 Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2014/005 FR/GAD fra Frankrig
 Udtalelse fra Domstolen om, hvorvidt aftalen mellem Den Europæiske Union og Canada om luftfartsselskabers behandling og overførsel af passagerliste (PNR)-oplysninger til den canadiske grænsekontrolmyndighed er forenelig med traktaterne
 EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015
 Beskæftigelse og sociale aspekter i EU 2020-strategien

Protokol om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel ***
PDF 212kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. november 2014 om forslag til Rådets afgørelse om på vegne af Den Europæiske Union at godkende protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr, som blev vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007 (15113/2013 – C8-0004/2014 – 2013/0184(NLE))
P8_TA(2014)0054A8-0030/2014

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (15113/2013),

–  der henviser til protokollen om specifikke forhold for rullende jernbanemateriel i tilknytning til konventionen om internationale sikkerhedsrettigheder i mobilt udstyr, som blev vedtaget i Luxembourg den 23. februar 2007(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 81, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0004/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0030/2014),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 331 af 16.12.2009, s. 5.


Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler ***
PDF 208kWORD 46k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 25. november 2014 om udkast til Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler (12052/2014 – C8-0222/2014 – 2014/0021(NLE))
P8_TA(2014)0055A8-0034/2014

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12052/2014),

–  der henviser til Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler(1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 81, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0222/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0034/2014),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Det Permanente Bureau under Haagerkonferencen om International Privatret.

(1) EUT L 133 af 29.5.2009, s. 3.


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2014/008 FI/STX Rauma – Finland
PDF 234kWORD 59k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/008 FI/STX Rauma, fra Finland) (COM(2014)0630 – C8-0214/2014 – 2014/2137(BUD))
P8_TA(2014)0056A8-0043/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0630 – C8‑0214/2014 ),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0043/2014),

A.  der henviser til, at Unionen har indført lovgivnings- og budgetinstrumenter for at yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af følgerne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstre, med henblik på at hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske bistand til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Europa-Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de anslåede samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til; at de finske myndigheder indsendte ansøgningen EGF/2014/008 FI/STX Rauma den 27. maj 2014 efter afskedigelsen af 577 arbejdstagere i STX Finland Oy, en virksomhed, som er aktiv i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 30 ("Fremstilling af andre transportmidler");

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen;

1.  bemærker, at de finske myndigheder indsendte ansøgningen med henvisning til interventionskriteriet i EGF-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), som forudsætter mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere eller ophør af selvstændiges aktivitet i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt hos leverandører eller hos producenter i efterfølgende produktionsled;

2.  bemærker, at de finske myndigheder indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 27. maj 2014, og at Kommissionens vurdering forelå den 14. oktober 2014; glæder sig over den hurtige evalueringsperiode på under fem måneder;

3.  bemærker, at de finske myndigheder anfører, at internationale maritime erhverv har ændret sig dramatisk i de seneste år, og at EU's markedsandel inden for skibsbygning(4) i denne globale kontekst styrtdykkede fra 13 % i 2007 til 5 % i de første tre kvartaler af 2013, mens den tilsvarende andel for Kinas, Sydkoreas og Japans vedkommende tilsammen steg fra 77 % i 2007 til 86 % i de første tre kvartaler af 2013; bemærker, at sektoren foruden Asiens betydelige udvidelse på skibsbygningsmarkedet for øjeblikket lider under global overkapacitet, hvilket fører til hård konkurrence;

4.  er enig i, at disse faktorer er forbundet med gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene, og at interventionskriterierne i artikel 4, stk.1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Finland derfor er berettiget til økonomisk støtte i henhold til nævnte forordning;

5.  bemærker, at skibsbygningsindustrien hidtil i bred forstand har været genstand for seks EGF-ansøgninger, hvoraf en var baseret på handelsrelateret globalisering, og de øvrige fem var baseret på den globale finansielle og økonomiske krise; mener, at omstruktureringen i sektoren kan afhjælpe vanskelighederne, og at skibsbygningsindustrien i de enkelte lande kan støttes ved hjælp af retningslinjer ud fra et europæisk perspektiv;

6.  bemærker, at disse afskedigelser yderligere vil forværre arbejdsløsheden i det sydvestlige Finland, da hovedparten af de afskedigede arbejdstagere har et dårligt uddannelsesniveau i kombination med relativ høj alder, som formodes at øge risikoen for langvarig arbejdsløshed; er så meget desto mere bekymret over følgerne af denne lukning for regionen, da skibsværftet og metalindustrien udgør centrale økonomiske aktiviteter og er en historisk tradition, hvilket så meget desto mere vanskeliggør overgangen til nye økonomiske aktiviteter;

7.  bemærker, at ud over de 577 afskedigelser inden for referenceperioden omfatter de støtteberettigede modtagere 57 arbejdstagere, der blev afskediget efter referenceperioden på fire måneder, hvilket samlet udgør 634 personer; bemærker, at antallet af støttemodtagere, der er omfattet af EGF-foranstaltningerne, er på 565;

8.  bemærker, at de samlede anslåede udgifter er på 2 378 000 EUR, hvoraf 113 000 EUR er afsat til gennemførelse, og at den økonomiske støtte fra EGF udgør 1 426 800 EUR, som svarer til 60 % af de samlede udgifter;

9.  glæder sig over, at de finske myndigheder for at sikre arbejdstagerne en hurtig hjælp besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 15. januar 2014 længe før den endelige afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke og ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF;

10.  bemærker, at de finske myndigheder har påpeget, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med arbejdsmarkedets parter samt forskellige andre interessenter, og glæder sig over, at høringerne fortsætter i form af en arbejdsgruppe, som er nedsat af ministeriet for beskæftigelse og økonomi, for specifikt at tackle afskedigelserne i STX Finland;

11.  bemærker, at de individualiserede tilbud, som skal ydes, består af følgende tre typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning, nemlig at i) hjælpe arbejdstagerne med at skifte til et nyt job, ii) hjælpe dem med at starte deres egen virksomhed og iii) sørge for faglig eller almen uddannelse;

12.  glæder sig over oprettelsen af kontaktsteder blandt de foreslåede foranstaltninger; påskønner, at disse steder forventes at yde en endnu mere personlig og indgående service end den offentlige arbejdsformidling;

13.  bemærker, at en stor andel (41,42 %) af de afskedigede arbejdstagere er mellem 55 og 64 år; bemærker endvidere, at denne aldersgruppe er i større risiko for langvarig arbejdsløshed og udelukkelse fra arbejdsmarkedet; mener derfor, at disse arbejdstagere kan have særlige behov, når det drejer sig om at tilbyde dem individualiserede tilbud;

14.  glæder sig navnlig over foranstaltningen "Virksomhedsundersøgelse", hvorved der gennemføres en undersøgelse af jobs i Rauma-regionen sammen med virksomheder og erhvervslivet i Rauma for at fremskaffe opdaterede oplysninger om virksomheders personalebehov og styre de berørte arbejdstagere i den rigtige retning og give dem den nødvendige undervisning;

15.  glæder sig over tanken om, at de personer, der ønsker at etablere en virksomhed, kan opleve, hvordan det er at være iværksætter ved hjælp af et praktikophold i en eksisterende virksomhed; bemærker den mulige merværdi ved at etablere en virksomhed efter at være blevet afskediget for de pågældende personer og for samfundet som helhed;

16.  bemærker, at formålet med løntilskud er at sikre, at de berørte arbejdstagere, som ansættes af nye arbejdsgivere, ikke bliver tabere i den første periode af deres ansættelse; mener, at en sådan foranstaltning vil kunne fungere som et incitament for arbejdstagerne til at søge og indgå i et bredere spektrum af nye og utraditionelle jobs;

17.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

18.  opfordrer til, at Den Europæiske Socialfonds (ESF's) foranstaltninger, der er planlagt i den nye ESF-programmeringsperiode, supplerer de foreslåede foranstaltninger og letter arbejdstagernes reintegration i fremtidsorienterede og bæredygtige økonomiske sektorer;

19.  minder om, at beskæftigelsesegnetheden også afhænger af niveauet af integrering i samfundet og opfordrer derfor til, at der rettes særlig opmærksomhed mod de sociale ledsageforanstaltninger for ældre og mindre kvalificerede arbejdstagere;

20.  glæder sig over, at principperne om ligebehandling og ikke-diskrimination overholdes i forbindelse med adgangen til de foreslåede foranstaltninger og deres gennemførelse;

21.  godkender den afgørelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

22.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/008 FI/STX Rauma, fra Finland)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse 2014/878/EU).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Målt efter produktionsmængde.


Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: ansøgning EGF/2014/005 FR/GAD fra Frankrig
PDF 235kWORD 61k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/005 FR/GAD, fra Frankrig) (COM(2014)0662 – C8-0226/2014 – 2014/2166(BUD))
P8_TA-(2014)0057A8-0044/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0662 – C8- 0226/2014),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0044/2014),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetinstrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af de store strukturændringer i verdenshandelen eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske bistand til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);

C.  der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de anslåede samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til, at de franske myndigheder indsendte ansøgningen EGF/2014/005 FR/GAD den 6. juni 2014 efter afskedigelsen af 744 arbejdstagere i GAD société anonyme simplifiée, en virksomhed, som er aktiv i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 10 ("Fremstilling af fødevarer");

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen;

F.  der henviser til, at de lokale myndigheder i Bretagne-regionen ikke deltog i udarbejdelsen af individualiserede tilbud (Cellule de reclassement) til de berørte arbejdstagere, til trods for at de har ansvaret for erhvervsuddannelser; der henviser til, at lokale fagforeningsrepræsentanter på de største af de berørte produktionsanlæg ikke var inddraget i forhandlingerne om foranstaltningerne;

1.  bemærker, at de franske myndigheder indsendte ansøgningen med henvisning til interventionskriteriet, som er fastsat i EGF-forordningens artikel 4, stk. 1, litra a), som forudsætter mindst 500 afskedigelser af arbejdstagere eller ophør af selvstændiges aktivitet i løbet af en fire måneders referenceperiode i en virksomhed i en medlemsstat, inklusive arbejdstagere, der er blevet afskediget eller selvstændige, hvis aktivitet er ophørt hos leverandører eller hos producenter i efterfølgende produktionsled;

2.  er enig med Kommissionen i, at interventionskriterierne i artikel 4, stk.1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Frankrig derfor er berettiget til økonomisk støtte i henhold til nævnte forordning;

3.  bemærker, at de franske myndigheder indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 6. juni 2014, og at Kommissionen fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 24. oktober 2014; glæder sig over, at Kommissionen har overholdt den stramme frist på 12 uger, som er fastsat i EGF-forordningen;

4.  bemærker, at de franske myndigheder anfører, at GAD, som er et slagteri og en kødforarbejdningsvirksomhed, blev fanget mellem to former for pristryk – blandt landbrugerne, der kæmper for at klare de stigende foderstofpriser, og blandt forbrugerne, der har det svært på grund af en lavere indkomst;

5.  er enig i, at et mindre forbrug af svinekød som følge af stigende priser og forbrugerens lavere købekraft er forbundet med den globale finansielle og økonomiske krise som omhandlet i forordning (EF) nr. 546/2009(4);

6.  mener, at stigningen i prisen på svinefoder, som Unionen hovedsaglig importerer fra andre kontinenter, der for nylig har været plaget af tørker, kan tilskrives globaliseringen;

7.  mener, at andre faktorer spillede en vigtig rolle for virksomhedens vanskeligheder som f.eks. illoyal konkurrence på det indre marked fra konkurrenter, som misbrugte bestemmelserne i direktivet om udstationering af arbejdstagere(5) og en manglende anstændig minimumsløn i alle medlemsstater;

8.  opfordrer Kommissionen til at sikre lige vilkår i det indre marked og sammenhæng i dets lovgivning og instrumenter;

9.  konkluderer, at de faktorer, der har medført de økonomiske vanskeligheder for GAD, er forskellige, men er ikke desto mindre enig i, at Frankrig har ret til økonomisk støtte fra EGF;

10.  bemærker, at sektoren "Fremstilling af fødevarer" har været genstand for yderligere en EGF-ansøgning(6), der også var baseret på den globale finansielle og økonomiske krise;

11.  bemærker, at disse afskedigelser vil forværre arbejdsløshedssituationen i Bretagne, da beskæftigelsen i denne region er afhængig af landbrugssektoren i højere grad end gennemsnittet for Frankrig (11 % i Bretagne mod 5 % i gennemsnit i Frankrig);

12.  bemærker, at ud over de 744 afskedigelser inden for referenceperioden omfatter de støtteberettigede modtagere 16 arbejdstagere, der blev afskediget efter referenceperioden på fire måneder, hvilket samlet udgør 760 personer, og at antallet af støttemodtagere, der er omfattet af EGF-foranstaltningerne, også er på 760;

13.  bemærker, at de samlede anslåede udgifter er på 1 530 000 EUR, hvoraf 30 000 EUR er afsat til gennemførelse, og at den økonomiske støtte fra EGF udgør 918 000 EUR, som svarer til 60 % af de samlede udgifter;

14.  glæder sig over, at de franske myndigheder for at sikre arbejdstagerne en hurtig hjælp besluttede at sætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere i værk den 3. januar 2014 længe før den endelige afgørelse om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke og ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF;

15.  bemærker, at de franske myndigheder har oplyst, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud blev udarbejdet, efter at det centrale virksomhedsudvalg i GAD var blevet underrettet om planerne den 28. juni 2013 om at nedlægge 889 arbejdspladser i virksomheden;

16.  beklager imidlertid den utilstrækkelige inddragelse af de lokale politiske myndigheder og fagforeninger; foreslår i forbindelse med en kommende revision af EGF-forordningen, at der indføres en formel høring af de lokale politiske myndigheder og fagforeninger i sager med ansøgninger, som de nationale myndigheder indsender til Kommissionen; anser det for nødvendigt i højere grad at integrere EGF i omstillingsprogrammer og -processer for lokale økonomiske strukturer;

17.  glæder sig over, at arbejdstagerne allerede støttes gennem forskellige foranstaltninger, der skal hjælpe dem med at finde nye job, og at 108 af dem allerede havde fundet job pr. 20. maj 2014 med kontrakter på mere end seks måneder, og at yderligere 66 havde kontrakter på under seks måneder, mens tre havde startet deres egen virksomhed, og næsten alle havde valgt blive i regionen;

18.  beklager, at de individualiserede tilbud, som skal ydes, kun omfatter én foranstaltning, der skal gennemføres ved hjælp af en kvikskranke (Cellule de reclassement), som drives af to agenturer; bemærker, at Frankrig kun anmoder om midler fra EGF til finansiering af denne kvikskranke; udtrykker sin bekymring over det lave beløb pr. arbejdstager (ca. 1 200 EUR); opfordrer de franske myndigheder til at foreslå et mere ambitiøst program med et bredere spektrum af foranstaltninger, som f.eks. modtagelsescentre og socialrådgivning, rådgivning ydet af eksterne eksperter, tematiske workshopper, uddannelse, uddannelsesstøtte, støtte til virksomhedsetablering, i deres planlagte EGF-ansøgning vedrørende de resterende af GAD's produktionsanlæg, der skal lukkes;

19.  forventer, at Kommissionen og de franske myndigheder nøje overholder princippet om, at betalingerne til agenturerne vil blive foretaget i rater og på grundlag af opnåede resultater;

20.  mener, at overvågningen af agenturernes aktiviteter ved hjælp af regelmæssige skriftlige rapporter sikrer, at midlerne anvendes hensigtsmæssigt til at forsyne deltagerne med et individualiseret karriereforløb, et tilstrækkeligt antal jobtilbud og vejledning i virksomhedsetablering inden for rammerne af en kvikskrankeordning;

21.  minder om, at midlerne skal hjælpe arbejdstagerne og under ingen omstændigheder anvendes til at støtte agenturerne;

22.  glæder sig over, at agenturerne bliver betalt i henhold til en skala, som er fastsat på grundlag af opnåede resultater;

23.  bemærker, at 17,50 % af de afskedigede arbejdstagere er mellem 55 og 64 år; bemærker endvidere, at denne aldersgruppe er i større risiko for langvarig arbejdsløshed og udelukkelse fra arbejdsmarkedet; mener derfor, at disse arbejdstagere kan have særlige behov, når det drejer sig om at tilbyde dem individualiserede tilbud;

24.  glæder sig over, at principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling overholdes i forbindelse med adgang til de foreslåede foranstaltninger og deres gennemførelse;

25.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder og være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

26.  bemærker, at de franske myndigheder ikke anmodede om midler til forberedende arbejde, forvaltning, oplysning, offentlig omtale;

27.  godkender den afgørelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

28.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/005 FR/GAD, fra Frankrig)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse 2014/876/EU).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 546/2009 af 18. juni 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EUT L 167 af 29.6.2009, s. 26).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).
(6)EGF/2014/001 EL/Nutriart, som vedrører bagværk.


Udtalelse fra Domstolen om, hvorvidt aftalen mellem Den Europæiske Union og Canada om luftfartsselskabers behandling og overførsel af passagerliste (PNR)-oplysninger til den canadiske grænsekontrolmyndighed er forenelig med traktaterne
PDF 128kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2014 om at indhente en udtalelse fra Domstolen om foreneligheden med traktaterne af aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger (2014/2966(RSP))
P8_TA(2014)0058B8-0265/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig stk. 6 og 11,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger (12652/2013),

–  der henviser til aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger (12657/2013),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om den globale tilgang til overførsel af passageroplysninger (PNR) til tredjelande (COM(2010)0492),

–  der henviser til sine beslutninger af 5. maj 2010 om iværksættelse af forhandlinger om aftaler om passagerlisteoplysninger (PNR-aftaler) med USA, Australien og Canada(1) og af 11. november 2010 om den globale tilgang til overførsel af PNR-oplysninger til tredjelande(2),

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse af 19. oktober 2010 om Kommissionens meddelelse om den globale tilgang til overførsel af PNR-oplysninger til tredjelande(3),

–  der henviser til udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse af 30. september 2013 om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse og undertegnelse af aftalen mellem Canada og Den Europæiske Union om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger(4),

–  der henviser til udtalelse 7/2010 af 12. november 2010 fra Artikel 29-Arbejdsgruppen om Databeskyttelse om Kommissionens meddelelse om den globale tilgang til overførsel af PNR-oplysninger til tredjelande,

–  der henviser til artikel 16 i TEUF og artikel 7, 8 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Domstolens dom af 9. marts 2010 i sag C‑518/07, Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland,

–  der henviser til Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C‑293/12 og C-594/12, hvori Domstolen erklærer direktivet om lagring af data for ugyldigt,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 6,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union indgik en aftale med Canada i 2005 om behandling af passagerlisteoplysninger på grundlag af en række forpligtelser, som den canadiske grænsemyndighed CBSA påtog sig i relation til anvendelsen af dets PNR-program; der henviser til, at den relevante afgørelse fra Kommissionen udløb den 22. september 2009, hvormed det EU-retlige grundlag for overførsel af passagerlisteoplysninger til CBSA er ophørt med at eksistere;

B.  der henviser til, at CBSA ensidigt tog skridt til at garantere over for EU, at forpligtelserne fortsat ville være i kraft og blive implementeret, indtil en ny, gyldig aftale forelå; der henviser til, at alle medlemsstater og deres databeskyttelsesmyndigheder blev underrettet herom;

C.  der henviser til, at indgåelse af nye PNR-aftaler efter Lissabontraktatens ikrafttræden den 1. december 2009 kræver Europa-Parlamentets godkendelse, inden de kan vedtages af Rådet;

D.  der henviser til, at Rådet den 2. december 2010 vedtog en beslutning såvel som et forhandlingsdirektiv, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger på vegne af EU om en aftale med Canada om overførsel og behandling af passagerlisteoplysninger;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 18. juli 2013 foreslog Rådet at træffe en afgørelse om indgåelsen af aftalen;

F.  der henviser til, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse den 30. september 2013 fremsatte sin udtalelse om aftalen, hvori der blev sat spørgsmålstegn ved nødvendigheden og proportionaliteten af PNR-ordningerne og af massedata-overførsler af passagerlisteoplysninger til tredjelande samt ved valget af retsgrundlag;

G.  der henviser til, at Rådet den 5. december 2013 anmodede Parlamentet om at godkende indgåelsen af aftalen;

H.  der henviser til, at denne aftale blev undertegnet den 25. juni 2014;

I.  der henviser til, at Rådet den 7. juli 2014 anmodede Parlamentet om at godkende indgåelsen af aftalen;

J.  der henviser til, at Domstolen i sin dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12 erklærede, at direktivet om lagring af data er ugyldigt;

K.  der henviser til, at formålet med aftalen, som anført i dennes artikel 1, er at fastsætte, på hvilke betingelser passagerlisteoplysninger kan overføres og bruges til at beskytte borgernes sikkerhed, og hvordan oplysningerne skal beskyttes;

1.  er af den opfattelse, at der hersker juridisk usikkerhed om, hvorvidt udkastet til aftale er foreneligt med bestemmelserne i traktaterne (artikel 16 i TEUF) og chartret om grundlæggende rettigheder (artikel 7, 8 og 52, stk. 1), for så vidt angår individets ret til beskyttelse af personoplysninger; sætter endvidere spørgsmålstegn ved valget af retsgrundlag, nemlig artikel 82, stk. 1, litra d), og artikel 87, stk. 2, litra a), i TEUF (politisamarbejde og retligt samarbejde) frem for artikel 16 i TEUF (databeskyttelse);

2.  vedtager at anmode Domstolen om en udtalelse om aftalens forenelighed med traktaterne;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen til orientering og træffe de nødvendige foranstaltninger til at indhente en sådan udtalelse fra Domstolen.

(1) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 70.
(2) EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 8.
(3) EUT C 357 af 30.12.2010, s. 7.
(4) EUT C 51 af 22.2.2014, s. 12.


EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015
PDF 332kWORD 96k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 (2014/2143(INI))
P8_TA(2014)0059A8-0037/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000,

–  der henviser til den rapport, der blev vedtaget i juli 2014 af FN's Åbne Arbejdsgruppe om Bæredygtige Udviklingsmål,

–  der henviser til den rapport, der blev vedtaget den 8. august 2014 af den mellemstatslige ekspertkomité, vedrørende finansiering af bæredygtig udvikling,

–  der henviser til ministererklæringen af juli 2014 fra det politiske forum på højt niveau vedrørende bæredygtig udvikling,

–  der henviser til FN's rapport "Millenium Development Goals 2014",

–  der henviser til slutdokumentet fra GPEDC-mødet på højt plan i Mexico fra april 2014,

–  der henviser til Beijingerklæringen og –handlingsprogrammet, som blev vedtaget under den fjerde verdenskonference om kvinder i september 1995, og de efterfølgende slutdokumenter,

–  der henviser til handlingsprogrammet fra den internationale konference om befolkning og udvikling (ICPD), som blev vedtaget i Kairo i 1994, og den efterfølgende +20-evaluering,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979,

–  der henviser til FN's "Gender Chart 2012", som måler forbedringer i ligestillingsaspektet inden for de otte 2015-mål,

–  der henviser til resultatet af FN's konference om miljø og udvikling i 1992 og til rapporten fra opfølgningskonferencen om bæredygtig udvikling, som fandt sted i Rio de Janeiro, Brasilien, den 20.-22. juni 2012,

–  der henviser til Human Development Report 2014 fra FN's Udviklingsprogram (UNDP) med titlen "Sustaining Human Progress: Reducing Vulnerabilities and Building Resilience",

–  der henviser til rapporten fra maj 2013 fra FN's panel på højt plan vedrørende udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015,

–  der henviser til rapporten fra FN-konferencen om bæredygtig udvikling, som blev afholdt i Rio de Janeiro, Brasilien, den 20.-22. juni 2012,

–  der henviser til rapporten af juni 2012 fra FN's gruppe for udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 til FN's generalsekretær med titlen "Realising the future we want for all",

–  der henviser til resolutionen med titlen "Keeping the promise: united to achieve the Millennium Development Goals", som blev vedtaget af FN's Generalforsamling på dennes møde på højt plan om 2015-målene under generalforsamlingens 65. samling i 2010,

–  der henviser til Istanbulhandlingsprogrammet for de mindst udviklede lande for tiåret 2011-2020,

–  der henviser til FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til FAO's rapport "State of Food Insecurity",

–  der henviser til erklæringen og handlingsplanen, som blev vedtaget på mødet på højt plan om bistandseffektivitet, der blev afholdt i Busan i december 2011,

–  der henviser til UNDP's rapport med titlen "Beyond the Midpoint: Achieving the Millennium Development Goals", som blev offentliggjort i januar 2010,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og de retlige rammer for menneskerettighederne,

–  der henviser til arbejdet i FN's gruppe for udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015, som ledes i fællesskab af FN's Afdeling for Økonomiske og Sociale Anliggender (ESA) og UNDP med støtte fra alle FN-organer og i samråd med relevante interessenter,

–  der henviser til WHO's "Global Strategy and Plan of Action on Public Health, Innovation and Intellectual Property" af 24. maj 2008,

–  der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet og Accrahandlingsplanen,

–  der henviser til erklæringen fra 1986 om retten til udvikling,

–  der henviser til EU's adfærdskodeks for komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingspolitik(1),

–  der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det på ny bekræftes, at EU skal "sikre sammenhæng mellem sine politikker og aktiviteter, samtidig med at der tages højde for alle Unionens mål",

–  der henviser til artikel 208, stk. 1, i TEUF, hvori det fastsættes, at "Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2014 "Et værdigt liv for alle: fra vision til fælles handling" COM(2014)0335),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2014 "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene" (COM(2014)0263),

–  der henviser til arbejdsdokumentet af 30. april 2014 fra Kommissionens tjenestegrene - en værktøjskasse med titlen "A rights-based approach, encompassing all human rights for EU development Cooperation" (SWD(2014)0152),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. februar 2013 "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden" (COM(2013)0092),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. september 2012 "Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser" (COM(2012)0492),

–  der henviser til Kommissionens offentlige høringer under overskriften "Towards a Post-2015 Development Framework" om udarbejdelsen af en EU-holdning, som foregik fra den 15. juni til den 15. september 2012,

–  der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om "den europæiske konsensus om udvikling"(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 "Sammenhæng i udviklingspolitikken" (COM(2005)0134) og konklusionerne fra Udenrigsrådets 3166. samling af 14. maj 2012 "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020(3),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om FN's Generalforsamlings 69. samling(4),

–  der henviser til sin holdning af 2. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det europæiske udviklingsår (2015)(5),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om årtusindudviklingsmålene – fastlæggelse af rammen for tiden efter 2015(6),

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 19. maj 2014 om en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, som indbefatter alle menneskerettighederne,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 12. december 2013 om finansiering af fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling i perioden efter 2015,

–  der henviser til den til fælles erklæring fra AVS og EU om udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 af 20. juni 2014,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet for Almindelige Anliggender af 25. juni 2013 om den overordnede dagsorden for perioden efter 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0037/2014),

A.  der henviser til, at alle relevante aktører samledes i 2000 for at opstille 2015-målene med henblik på at nå konkrete mål for udvikling og fattigdomsbekæmpelse senest i 2015;

B.  der henviser til, at 2015-målene har sat fokus på udryddelse af den globale fattigdom som et presserende mål og en prioritet for en global indsats; der henviser til, at opfyldelsesgraden for 2015-målene varierer, med synlige positive virkninger på nedbringelsen af ekstrem fattigdom, bekæmpelsen af malaria og tuberculose, forbedring af adgangen til drikkevand og reduktion af forskellene med hensyn til indskrivning i grundskolen; der henviser til, at det er nødvendigt at imødegå visse mangler ved 2015-målene fuldt ud i forbindelse med fastlæggelsen af rammen for perioden efter 2015;

C.  der henviser til, at vurderingerne af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de nuværende 2015-mål, har vist, at det i den nye ramme er afgørende med en stærk sammenhæng mellem fattigdomsbekæmpelse, bekæmpelse af ulighed og fremme af bæredygtig udvikling samt med én universel række af mål med differentierede tilgange;

D.  der henviser til, at befolkningen i byerne forventes at ville vokse fra de nuværende 3,6 mia. til over 6 mia., og at de største byer forventes at ville vokse til megabyer med over 100 mio. indbyggere; der henviser til, at overdreven urbanisering undergraver bæredygtigheden af udvikling i alle dens dimensioner;

E.  der henviser til, at den internationale konference om befolkning og udvikling, som fandt sted i Kairo i 1994, krævede adgang til reproduktive og seksuelle sundhedstjenester, herunder familieplanlægning; minder i denne forbindelse om, at det anslås, at der i 2013 var 289 000 kvinder, der døde i forbindelse med graviditet og fødsel; minder om udviklingsmål 5 og nødvendigheden af, at kvinder har adgang til en effektiv præventionsmetode og familieplanlægning, for at tilfældene af mødredødelighed kan blive reduceret med næsten en tredjedel;

F.  der henviser til, at fattigdomsbekæmpelsen er skævt fordelt, og at ulighederne mellem landene og i de enkelte lande, som er øget både i industrialiserede lande og udviklingslande, udgør en stor udviklingsmæssig udfordring, navnlig i lavindkomstlande (LIC'er) og mellemindkomstlande (MIC'er); der henviser til, at 1,5 mia. mennesker lever i fattigdom med overlappende afsavn inden for sundhed, uddannelse og levestandard, navnlig i konfliktramte og skrøbelige stater;

G.  der henviser til, at voldelige konflikter og humanitære kriser fortsat har en negativ indvirkning på udviklingsbestræbelserne; der henviser til, at kvinder rammes hårdere af militære konflikter og kriser;

H.  der henviser til, at der stadig er behov for en yderligere indsats for at halvere procentdelen af mennesker, der er ramt af sult, idet 162 mio. små børn er udsat for fejlernæring; der henviser til, at skjult sult kan defineres som mangel på mikronæringsstoffer, hvilket kan føre til uoprettelige sundhedsmæssige skader og socioøkonomiske konsekvenser, som er knyttet til nedgangen i folks produktivitet;

I.  der har taget i betragtning, at 2014 er det internationale år for familiedrevne landbrug;

J.  der henviser til, at udvikling som en grundlæggende menneskerettighed bekræftes i erklæringen om retten til udvikling fra 1986; der henviser til, at erklæringen tilslutter sig en "menneskerettighedsbaseret" tilgang, som er karakteriseret ved virkeliggørelse af alle menneskerettighederne (økonomiske, sociale, kulturelle, borgerlige og politiske); der henviser til, at erklæringen endvidere indeholder en forpligtelse til at styrke internationalt samarbejde;

K.  der henviser til, at klimaforandringer og ødelæggelse af miljøet udgør en trussel for fattigdomsbekæmpelsen, idet de forværrer de eksisterende sårbarheder, da mange udviklingslande stadig er afhængige af landbrug og klimasensitive naturressourcer og mangler kapacitet til at styre klimarisici; der henviser til, at der er presserende behov for at nedbringe de globale drivhusgasemissioner og opnå en mere retfærdig og bæredygtig styring og forvaltning af naturressourcerne;

L.  der henviser til, at fremskridtene med hensyn til at nå 2015-målene vedrørende sundhed i høj grad har været baseret på F&U-investeringer, som er foretaget flere år før; der henviser til, at intellektuel ejendomsret ikke bør forhindre adgangen til lægemidler til overkommelige priser;

M.  der henviser til, at adgang til udvikling i den tidlige barndom samt til uddannelse af den højest mulige kvalitet for alle børn, unge og voksne er en afgørende forudsætning for at bryde cyklusser af fattigdom og ulighed, som går i arv igennem generationerne;

N.  der henviser til, at der kun er gjort begrænsede fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status; der henviser til, at kvinder ofte oplever diskrimination og vold;

O.  der henviser til, at kvinder og piger på globalt plan udgør hovedparten af dem, der lever i ekstrem fattigdom, og til, at ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder er en nødvendig forudsætning for, at den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 kan få succes; der henviser til, at der dagligt dør omkring 800 kvinder på verdensplan på grund af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel; der henviser til, at den internationale konference om befolkning og udvikling, som fandt sted i Kairo i 1994, krævede universel adgang til reproduktiv og seksuel sundhed og rettigheder, som kan redde menneskeliv;

P.  der henviser til, at kvinder udgør mere end halvdelen af alle migranter;

Q.  der henviser til, at Afrika eksporterer betydeligt mere kapital til verden via ulovlige pengestrømme, end det modtager i form af international bistand og pengeoverførsler;

R.  der henviser til, at den nye bæredygtige udviklingsramme giver mulighed for at sikre bred inddragelse af civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og nationale parlamenter;

S.  der henviser til, at det er nødvendigt at skabe flere nye, anstændige jobs for at kunne imødegå den demografiske vækst på globalt niveau; der henviser til, at den private sektor tilvejebringer mange jobs, både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene, og dermed kan være en afgørende partner i kampen mod fattigdom, når der er klare ansvarlighedsmekanismer, og når den internationale lovgivning om social beskyttelse overholdes;

T.  der henviser til, at bistand fortsat spiller en unik rolle i fattigdomsbekæmpelsen som en faktor, der på afgørende vis kan ændre spillets gang i udviklingslande;

U.  der henviser til, at indenlandsk ressourcemobilisering er et afgørende element i bekæmpelsen af fattigdom og ulighed;

V.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater er de største donorer af udviklingsbistand og dermed fortsat bør være drivkraften i den næste fase af forhandlingerne i FN-regi og navnlig fremme den menneskerettighedsbaserede tilgang baseret på lighed, ikke-forskelsbehandling, deltagelse og inklusion i udformningen og implementeringen af rammen;

W.  der henviser til, at Rådets konklusioner fra december 2014 vil fastsætte et sammenhængende sæt af principper og hovedlinjerne i forhandlingsstrategien;

X.  der henviser til, at artikel 208 i TEUF fastsætter, at udryddelse af fattigdom er hovedmålet for EU's udviklingspolitik, og indfører udviklingsvenlig politikkohærens;

I.  2015-målene: vurdering og nye udfordringer

1.  understreger, at det globale landskab har ændret sig i de senere år, inklusive ændringer i den globale økonomiske og politiske balance, og at nogle udviklingsøkonomier og nye vækstøkonomier, selv om de har oplevet relevant økonomisk vækst, stadig oplever høje og stigende niveauer af ulighed; mener, at der er behov for en ny tilgang, som fremmer global styring, med et stærkt fokus på udviklingsvenlig politikkohærens og tilvejebringelse af globale offentlige goder;

2.  minder om, at 2015-målene – selv om de har fordelen af at være ligetil – ikke tackler underliggende strukturelle faktorer, som fører til fattigdom og ulighed; understreger, at den globale ramme for bæredygtig udvikling efter 2015 bør være omskabende, idet den tackler de underliggende årsager til fattigdom og ulighed og dermed leverer resultater inden for de uafsluttede områder i de nuværende 2015-mål;

3.  understreger, at de 2015-mål, der blev fastsat i 2000, har givet mange positive resultater i mellemindkomstlande og udviklingslande, men at fremskridtene har været ulige, både i og mellem landene, og at disse resultater derfor skal analyseres korrekt, og erfaringerne uddrages deraf, i forbindelse med udformningen af den globale udviklingsramme for perioden efter 2015;

4.  minder om, at selv om 2015-målene har gjort en markant forskel i folks liv, udgør centrale problemstillinger, som f.eks. menneskerettighedskrænkelser, ulighed (herunder ulighed mellem kønnene), væbnede konflikter og terrorisme, klimaforandringer, fødevareusikkerhed, mangel på ejendomsret, mangel på retten til jord, migration, begrænset adgang til sundhedstjenester og uddannelse, demografiske ændringer, begrænsede ressourcer, tab af biodiversitet, korruption, skattesvig og skatteundgåelse, ikke-bæredygtig vækst, arbejdsløshed samt finansielle og økonomiske kriser, stadig ekstremt komplekse og indbyrdes forbundne udfordringer for de kommende årtier og fremkalder behovet for at finde nye udviklingsveje, der kan føre til inklusiv og bæredygtig udvikling for alle;

5.  understreger, at miljømæssig bæredygtighed er en altoverskyggende udfordring, og at manglende opnåelse heraf sandsynligvis vil true alle dimensioner af menneskelig udvikling; minder navnlig om, at ødelæggelse af miljøet udgør en enorm hindring for opfyldelse af målet om udryddelse af ekstrem fattigdom og sult; minder f.eks. om, at vedvarende uligheder og kampe om knappe ressourcer er blandt de vigtigste drivkræfter for konflikter, sult, usikkerhed og vold, som igen er centrale faktorer, der bremser den menneskelige udvikling og bestræbelserne på at opnå bæredygtig udvikling;

6.  understreger, at den nye ramme bør være et effektivt modsvar til disse udfordringer og tackle vigtige spørgsmål, såsom respekten for alle menneskers værdighed, retfærdighed, lighed, god regeringsførelse, demokrati, retsstatsprincippet, fred og sikkerhed, klimaforandringer, nedbringelse af risiciene for og opbygning af modstandsdygtigheden over for katastrofer, bevarelse af biodiversitet, inklusiv og bæredygtig udvikling, ejendomsret, retten til jord, sundhed og social sikring, uddannelse, forskning og innovation samt kvinders, børns, unges og minoriteters rettigheder;

7.  understreger, at den nye udviklingsramme skal være af universel karakter og kunne anvendes i alle lande, herunder i EU's medlemsstater, og derfor er nødt til at være relevant og fair for både industrialiserede lande og udviklingslande, idet den tager højde for forskellige nationale forhold, kapaciteter, politikker og prioriteter; understreger, at de nye ansvarsområder og byrder, der skabes, skal være ligeligt, men retfærdigt fordelt mellem alle lande; opfordrer til, at EU angiver, hvilke konkrete foranstaltninger og forpligtelser det kan foreslå med henblik på at reagere både indadtil og udadtil på princippet om universalitet;

8.  understreger, at gensidig ansvarliggørelse og gennemsigtighed på alle niveauer bør udgøre aksen i den nye udviklingsramme, og at det er vigtigt, at nationale regeringer og andre aktører, herunder den private sektor, holdes ansvarlige for implementeringen af rammen;

9.  opfordrer EU til aktivt at lede processen frem mod fastlæggelsen af én, sammenhængende og integreret global udviklingsramme for perioden efter 2015, og glæder sig over, at der er konsensus om, at den nye globale udviklingsdagsorden er nødt til at styrke gennemførelsesmidlerne og forny det globale partnerskab for bæredygtig udvikling;

II.  Behovet for et fornyet globalt partnerskab samt en stærk og sammenhængende EU-holdning

10.  opfordrer EU til at spille en aktiv rolle i udformningen af et nyt globalt partnerskab, som ansporer til handling fra alle landes, herunder de nye vækstøkonomiers, og alle aktørers side, inklusive den private sektor, civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og nationale parlamenter;

11.  opfordrer EU til at indtage en stærk, sammenhængende og fælles holdning under de kommende mellemstatslige forhandlinger og tage hensyn til de prioriteter, der fremhæves i denne beslutning;

12.  tilslutter sig konklusionerne fra FN's Åbne Arbejdsgruppe; mener ikke desto mindre, at den ramme, der udstikkes i dens konklusioner, senere hen kan opdeles i klynger, samtidig med at balancen mellem fattigdomsbekæmpelse, bekæmpelse af ulighed og de tre dimensioner af bæredygtig udvikling fastholdes, og uden at det sker på bekostning af den rettighedsbaserede tilgang eller på bekostning af de mere ambitiøse mål;

13.  understreger, at den nye globale ramme bør omfatte den fornødne institutionelle arkitektur, som tackler hovedmålene om udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af ulighed og fremme af bæredygtig udvikling, med klare retningslinjer for overvågning af gennemførelsen, og at denne arkitektur ligeledes bør tackle kompleksiteten og de indbyrdes forbindelser mellem de forskellige dele af den fremtidige ramme;

14.  mener, at udviklingsvenlig politikkohærens er et centralt redskab til gennemførelse af rammen for perioden efter 2015; opfordrer i dette øjemed EU til at sikre, at de nødvendige retningslinjer, konsekvensanalyser og overvågnings- og rapporteringsmekanismer gør udviklingsvenlig politikkohærens til en realitet i denne ramme;

15.  understreger, at universaliteten af den globale udviklingsdagsorden for perioden efter 2015 betyder mere krævende forpligtelser for EU og dets medlemsstater; understreger, at det er nødvendigt, at de nye mål for bæredygtig udvikling under den globale ramme afspejles både i EU's eksterne og interne politikker;

III.  Prioriterede områder

16.  minder om, at udryddelse af fattigdom fortsat skal være hovedprioriteten på den globale udviklingsdagsorden for perioden efter 2015 i lighed med håndtering af de overlappende søjler af økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed og et styrket globalt partnerskab;

Udryddelse af fattigdom, bekæmpelse af ulighed samt bæredygtig udvikling

17.  understreger, at udryddelse af fattigdom og bekæmpelse af ulighed sammen med bæredygtig udvikling bør være det underliggende tema i den globale udviklingsramme for perioden efter 2015; understreger, at rammen er nødt til at tage udgangspunkt i mennesker og imødegå den manglende retfærdighed ved at anvende en rettighedsbaseret tilgang med henblik på at mindske ulighed i og mellem lande, som en af de centrale prioriteter i den nye ramme;

18.  mener, at ulighed er en hindring for bestræbelserne på at opnå udvikling og mindske fattigdommen; gentager, at udryddelse af fattigdom, lighed og bæredygtig udvikling kun er mulig, hvis alle sårbare grupper tages i betragtning, og hvis lige adgang, bæredygtig ressourceanvendelse og god regeringsførelse fremmes; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte, at det 10. mål for bæredygtig udvikling, som FN's Åbne Arbejdsgruppe har foreslået, bliver et selvstændigt mål i den nye ramme;

19.  understreger, at der er behov for et mål om udryddelse af ekstrem fattigdom svarende til 2 USD om dagen, hvis rammen virkelig skal være omskabende;

20.  understreger, at den fremtidige ramme bør tackle de flerdimensionelle aspekter af fattigdom og ulighed, som rækker ud over manglende indkomst, men indbefatter mennesker i deres værdighed og i alle deres dimensioner, herunder sociale dimensioner; understreger, at fattigdom ikke bare skal vurderes i forhold til indkomst, men også i forhold til trivselsindikatorer, og ikke kun BNP;

21.  anbefaler, at der ydes støtte til statsopbygning gennem øget generel og/eller sektorspecifik bistand, som er betinget af kriterier for god regeringsførelse;

22.  understreger, at arbejdstagernes forhandlingskraft i en stærkt globaliseret økonomi er reduceret via liberaliseringen, som til gengæld bringer overholdelsen af de rettigheder, der er fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder og dagsordenen om anstændigt arbejde, i fare; opfordrer derfor indtrængende EU til at udforme sin handelspolitiske strategi på en sådan måde, at den bibeholder og beskytter høje sociale og miljømæssige standarder og samtidig modvirker social og miljømæssig dumping;

23.  understreger, at der er en væsentlig indbyrdes sammenhæng mellem god regeringsførelse, bæredygtig udvikling, vækst og mindskelse af social ulighed; understreger vigtigheden af at fremme lige muligheder og rettigheder og social dialog; kræver en bredere definition af fattigdom end den, der udelukkende er baseret på BNP, som omfatter bredere mål for fremskridt og trivsel;

24.  fremhæver den afgørende økonomiske og sociale betydning af en stærk, stabil middelklasse; understreger, at det er nødvendigt at inddrage middelklassen tættere i den politiske proces og derved fremme inklusiv vækst;

25.  opfordrer til, at miljømæssigt bæredygtig vækst fremmes i alle lande, både industrialiserede lande og udviklingslande, gennem bæredygtig anvendelse af vedvarende naturressourcer og gennem beskyttelse af miljøet;

26.  understreger, at det er nødvendigt at fremme bæredygtig udvikling ved at balancere den regionale udvikling ved at fremme udviklingen af mindre byer og forhindre, at store byer vokser for meget;

Den menneskerettighedsbaserede tilgang

27.  glæder sig over, at fremme af en menneskerettighedsbaseret og personcentreret tilgang er taget med blandt de bæredygtige udviklingsmål, som FN's Åbne Arbejdsgruppe har foreslået; udtrykker imidlertid bekymring over, at man endnu ikke har anlagt en mere ambitiøs tilgang, og understreger, at en sådan tilgang er afgørende for at tackle de underliggende årsager til fattigdom, social udstødelse og økonomisk ulighed;

28.   understreger universaliteten og udeleligheden af og den indbyrdes afhængighed mellem alle menneskerettighederne for alle mennesker uden forskelsbehandling af nogen art, begyndende med alle menneskers grundlæggende ret til værdighed, med særligt fokus på kvinders og børns menneskerettigheder, herunder fremme af universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, samt beskyttelse af og respekt for migranters og minoriteters rettigheder; inklusive LGBTI-personer og hiv-smittede; understreger vigtigheden af at respektere og fremme handicappedes rettigheder i den nye ramme;

29.  opfordrer EU til at fremhæve vigtigheden af inden for dagsordenen for perioden efter 2015 at prioritere vedtagelse og gennemførelse af en passende retlig ramme såvel som den omstændighed, at nationale politikker bør bekæmpe korruption og sikre adgang til domstolsinstitutioner, som er upartiske og uafhængige, samt effektive retsmidler mod krænkelser af menneskerettigheder, særligt for marginaliserede grupper, og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere; understreger, at den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 er nødt til at sikre god regeringsførelse, demokrati og retsstatsprincippet;

30.  opfordrer EU til at forstærke indsatsen med henblik på i de kommende mellemstatslige forhandlinger at sikre, at den menneskerettighedsbaserede tilgang og retten til udvikling bliver de understøttende koncepter i den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 og dermed, at de centrale søjler i den menneskerettighedsbaserede tilgang, dvs. universalitet og udelelighed, ikke-forskelsbehandling og lighed, ansvarlighed og retsstatsprincippet, deltagelse og inklusion, medtages i udformningen, implementeringen og overvågningen af den globale udviklingsramme for perioden efter 2015; understreger, at det er vigtigt at fastholde det 16. mål for bæredygtig udvikling, som FN's Åbne Arbejdsgruppe har foreslået, som et selvstændigt mål i den nye ramme;

Konfliktforebyggelse, postkonfliktgenopbygning, fredsskabelse og fremme af varig fred

31.  mener, at den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 behørigt bør afspejle den nye aftale om engagement i ustabile stater og målene om fredsskabelse og statsopbygning, som man nåede til enighed om i Busan; fremhæver, at der er behov for særlig opmærksomhed på ustabile stater i den nye ramme; glæder sig over, at fremme af fredelige samfund er en af EU's prioriteter, og at dette er ved at udvikle sig til et vigtigt element i den nye ramme; mener desuden, at det er uomgængeligt at indgå strukturelle, intensive og langsigtede partnerskaber, som prioriterer reformer af sikkerhedssektoren og indførelse af retsstatsprincippet og demokratiske institutioner;

32.  understreger, at det er nødvendigt, at den nye ramme tackler de underliggende drivkræfter bag konflikter og ustabilitet; opfordrer EU-institutionerne til at indføre mere reaktionsdygtige procedurer i postkonfliktsituationer og vedtage en strategi, som muliggør, at udviklingsbistand så effektivt som muligt kan tjene sikkerhedsmæssige målsætninger;

33.  fordømmer kraftigt den manglende retsforfølgelse og straf i konfliktramte områder, navnlig når det drejer sig om seksuel vold mod kvinder og piger; understreger, at det er nødvendigt at forstærke indsatsen for at beskytte civile, der er berørt af væbnede konflikter, forbedre adgangen til psykologisk støtte, navnlig for kvinder og børn, og styrke forbindelsen mellem nødhjælp, rehabilitering og udvikling i den nye globale ramme;

34.  anerkender kvinders vigtige bidrag til konfliktforebyggelses- og fredsskabelsesbestræbelser og opfordrer derfor til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 fremmes for at sikre kvinders deltagelse i konfliktløsning og opbygning af demokrati;

Afbødning af klimaforandringer, miljøbeskyttelse og mindskelse af katastroferisici

35.  mener, at det er nødvendigt at integrere afbødning af og tilpasning til klimaforandringer effektivt i den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 som et tværgående emne på en synlig og ambitiøs måde; støtter den brede vifte af foranstaltninger for at tackle virkningerne af klimaforandringer og sikre en bedre fremtid for den næste generation, herunder udfasningen af subsidier, der er skadelige for miljøet; understreger, at der bør sættes særligt fokus på bæredygtig energi, da den er afgørende for afbødning af klimaforandringer;

36.  understreger, at mainstreamingsprocessen ikke bør føre til, at officiel udviklingsbistand omdirigeres til klimapolitikker, som ikke resulterer i direkte afhjælpning af fattigdom;

37.  mener, at mange fattige samfund allerede oplever konsekvenserne af klimaforandringer, selv om de bærer den mindste del af ansvaret for dem; gentager, at det er tvingende nødvendigt at træffe foranstaltninger for at nedbringe emissionerne, med fokus på kulstoffrie strategier; understreger, at det kan føre til fremskridt i fattigdomsbekæmpelsen at bevæge sig i retning af en energieffektiv økonomi baseret på vedvarende energi; mener, at EU bør støtte universel adgang til pålidelige og prismæssigt overkommelige energitjenester baseret på vedvarende energi;

38.  glæder sig over, at afbødning af klimaforandringer og bæredygtig anvendelse af naturressourcer står stærkt og er integreret i slutdokumentet fra Den Åbne Arbejdsgruppe, herunder bevarelsen af oceaner og have samt bevarelsen af biodiversitet og skove;

39.  understreger vigtigheden af, at der medtages humanitær bistand, kapacitetsopbygnings- og forebyggelsesforanstaltninger og bottom-up-participatoriske foranstaltninger i den nye ramme for effektivt at mindske katastroferisici og styrke modstandsdygtighed; understreger, at det er nødvendigt at styrke international bistand, koordination og ressourcer til katastrofeberedskab, genopretning og genopbygning efter katastrofer;

40.  anerkender kvinders særlige rolle med hensyn til at bidrage til bæredygtighed og opfordrer derfor til, at ligestillingsperspektivet integreres i politikker vedrørende miljø og klimaforandringer for at sikre en reduktion af kønsuligheden, når det drejer sig om adgang til og kontrol over ressourcer med henblik på tilpasning til klimaforandringer;

Fødevaresikkerhed, ernæring, bæredygtigt landbrug, bekæmpelse af jordforringelse, vand og sanitet

41.  glæder sig over, at fødevare- og ernæringssikkerhed er kommet frem som et prioriteret område i den nye globale udviklingsramme, og over, at der er medtaget et selvstændigt mål om at udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring og fremme bæredygtigt landbrug i slutdokumentet fra Den Åbne Arbejdsgruppe; anerkender, at kvindelige landbrugere har særlige behov med hensyn til fødevaresikkerhed, som det er nødvendigt at tage højde for ved udformningen af den nye ramme;

42.  understreger, at det er vigtigt at se på sammenhængene mellem det bæredygtige landbrugs og fiskeris øgede produktivitet, som fører til mindre tab og fødevarespild, gennemsigtig forvaltning af naturressourcer og tilpasning til klimaforandringer;

43.  påpeger, at sikring af småproducenters ejendomsret til jord, som tager hensyn til traditionelle brugsrettigheder til jorden, både stimulerer de lokale økonomier og øger fødevaresikkerheden;

44.  kræver, at det er nødvendigt at gå videre end fødevaresikkerhed og betragte mad som en grundlæggende menneskerettighed for at kunne opstille et klart mål om "nul sult" og sætte en stopper for sultskandalen senest i 2025; understreger, at bestræbelserne på at udrydde sult og fejlernæring såvel som fænomenet "skjult sult" især bør fokusere på børn og ammende kvinder;

45.  understreger betydningen af at gennemføre Rio+20-tilsagnene vedrørende jordforringelse i alle lande og FAO's retningslinjer om retten til mad og om ejendomsret til jord; fremhæver betydningen af god regeringsførelse på globalt plan for forhindring af land grabbing;

46.  understreger, at det er nødvendigt at styrke god regeringsførelse i jordsektoren og modvirke den stadigt stigende risiko for, at jord bliver snuppet af virksomhedskonsortier;

47.  påpeger, at det er vigtigt at tage universel adgang til sikkert drikkevand, sanitet og integreret forvaltning af vandressourcerne i betragtning; understreger, at det er nødvendigt at træffe foranstaltninger for at mindske brugen af farlige kemikalier og forhindre forurening;

Sundhed og uddannelse

48.  er af den opfattelse, at sundhedssektoren er afgørende for et samfunds økonomiske og sociale udvikling; opfordrer derfor EU til at fokusere på at fremme retfærdig, universel og bæredygtig sygesikring i den nye globale ramme med særlig vægt på prismæssigt overkommelig sundhedspleje for børn og mødre, herunder et ambitiøst mål om udryddelse af undgåelige dødsfald blandt mødre, nyfødte og børn, samt på at få sat en stopper for epidemierne af aids, tuberculose, malaria og andre overførbare sygdomme;

49.  anerkender sundhed som en menneskerettighed; fremhæver betydningen af at udvikle universel adgang til hygiejne samt til sundhedspleje og sygesikring af høj kvalitet, som inkluderer sundhedsydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed; opfordrer EU til at lægge særlig vægt på at forhindre udstødelse og diskrimination af de mest udsatte grupper, når det handler om sundhedssystemer;

50.  fremhæver den enorme betydning, det har fortsat at arbejde på at forbedre adgangen til vand, sanitet og hygiejne som et tværgående spørgsmål, der har indvirkning på opfyldelsen af andre mål på dagsordenen for perioden efter 2015, herunder sundhed, uddannelse og ligestilling mellem kønnene;

51.  understreger, at uddannelse er nøglen til at udvikle samfund, der kan opretholde sig selv; opfordrer indtrængende til, at kvalitetspræget uddannelse på alle niveauer bør være afspejlet i den nye globale udviklingsramme, og at rammen også bør håndtere spørgsmålet om adgang til uddannelse i katastrofe- og krisesituationer; understreger, at det er nødvendigt at fremme deltagerorienteret medborgerskab gennem fuld udøvelse af borgerlige og politiske rettigheder samt opbygning af vidensbaserede og innovative samfund;

52.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme prioriteten om at udrydde ulighed i adgangen til sundhed og uddannelse i rammen for perioden efter 2015 og medtage specifikke foranstaltninger med henblik på at nå de dårligt stillede enkeltpersoner og grupper, der risikerer at blive udsat for forskelsbehandling;

Kvinders centrale rolle i den globale udviklingsramme for perioden efter 2015

53.  glæder sig over, at forbedring af kvinders og pigers status og vigtigheden af ligestilling mellem kønnene anerkendes som prioriteter i Den Åbne Arbejdsgruppes slutdokument, således at der tages højde for kvinders centrale rolle i den nye globale udviklingsramme; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte Den Åbne Arbejdsgruppes krav om et selvstændigt mål om ligestilling mellem kønnene og samtidig sikre, at kønsaspektet integreres i alle målene, samt til at arbejde for, at der medtages ambitiøse mål vedrørende kvinders og pigers rettigheder og for, at disse mål implementeres bedre;

54.  gentager vigtigheden af at udrydde alle former for diskrimination og vold mod kvinder og piger i den nye ramme; understreger vigtigheden af at udrydde al diskriminerende lovgivning og praksis; opfordrer indtrængende EU til at gøre udryddelse af alle former for vold, som f.eks. vold i hjemmet, menneskehandel, seksuel udnyttelse og sexchikane, og alle skadelige praksisser, herunder børneægteskaber, tidlige ægteskaber eller tvangsægteskaber og kønslemlæstelse af kvinder og piger, til en af hovedprioriteterne på menneskerettighedsområdet i den nye globale ramme;

55.  mener, at den globale dagsorden for perioden efter 2015 bør sende et klart budskab om kvinders deltagelse i beslutningsprocesser;

56.  fremhæver betydningen af at sikre lige adgang til beskæftigelse for kvinder og mænd såvel som lige løn for arbejde af samme værdi overalt; erkender, at det er nødvendigt at sikre kvinders ret til at forblive i beskæftigelse, samtidig med at de har børn;

57.  understreger, at det er vigtigt at forbedre pigers adgang til uddannelse på alle niveauer og fjerne de kønsmæssige barrierer for læring;

58.  understreger, at det er vigtigt at sikre universel adgang til sundhedsydelser såsom familieplanlængning, herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder;

59.  påpeger, at det er nødvendigt at indføre effektive særlige beskyttelsesordninger for migrantkvinder, og anerkender betydningen af kvinders ret til at migrere og integrere sig i en ny kultur;

Inklusiv og bæredygtig vækst, beskæftigelse og skabelse af anstændige jobs

60.  understreger, at inklusiv og bæredygtig vækst ledsaget af skabelse af anstændige jobs og ressourceeffektivitet, som sigter mod at bevæge sig i retning af en mere bæredygtig forbrugs- og produktionsmodel, samt afbødning af klimaforandringer er afgørende for, at rammen for perioden efter 2015 bliver en succes; vurderer, at fastsættelsen af kvalitative indikatorer vil være afgørende for at kunne overvåge både graden af udviklingens inklusivitet og bæredygtighed, og i hvilket omfang behovene hos de dårligst stillede og mest udsatte grupper imødekommes;

61.  understreger, at det er afgørende at overvåge i hvilket omfang økonomisk udvikling inkluderer de dårligst stillede og mest udsatte grupper, og i hvilket omfang lønningerne fortsat er i overensstemmelse med produktivitetsstigningerne; minder om, at det er statens ansvar at yde sine borgere grundlæggende sociale tjenester og derved bidrage til at udrydde fattigdom; finder det afgørende, at der indføres nationalt fastlagt social mindstebeskyttelse og lovgivning om mindsteløn i udviklingslandene;

62.  opfordrer EU til at fremme et gunstigt klima for iværksætteri, handel, investeringer og innovation, som vil bidrage til mindskelse af ulighed og sigte mod at styrke social retfærdighed;

63.  understreger, at det er nødvendigt at udfase børnearbejde i den nye globale udviklingsramme;

64.  kræver en ny global ramme, der skaber en mere retfærdig og bæredygtig handelsordning baseret på dialog, gennemsigtighed og respekt, som tilstræber større lighed i den internationale samhandel; er af den opfattelse, at fair trade er et eksempel på et succesrigt partnerskab, der involverer mange interessenter i hele verden og på forskellige stadier i en forsyningskæde, som sikrer markedsadgang til ugunstigt stillede producenter, i særdeleshed kvinder, garanterer bæredygtigt underhold, respekterer arbejdstagerrettighederne, udfaser børnearbejde og fremmer miljøvenlige landbrugs- og produktionspraksisser;

65.  understreger, at det er nødvendigt, at den nye globale ramme fremmer et universelt, gennemsigtigt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem under WTO; opfordrer EU til at genoverveje sin strategi for bæredygtige udviklingspolitikker, herunder fair trade;

66.  opfordrer til, at udviklingen af grønne incitamenter, såsom skabelsen af grønne jobs, støttes;

67.  understreger betydningen af at tackle ungdomsarbejdsløshed i den nye globale ramme;

Den private sektor

68.  fremhæver, at den private sektor kan være en central drivkraft for inklusiv og bæredygtig vækst, når der tages hensyn til centrale udviklingsprincipper, såsom menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, virksomhedsansvar og gennemsigtighedsmekanismer, social dialog og miljømæssige forpligtelser; opfordrer EU til at støtte opbygningen af reguleringssystemer, som mindsker overbebyrdende bureaukrati, fremmer god regeringsførelse, bekæmper bestikkelse og korruption og fremmer jobskabelse; fastholder, at det er nødvendigt at forbedre multinationale virksomheders sociale ansvar gennem retligt bindende regler; mener, at den private sektor under disse omstændigheder bør være en central drivkraft for inklusiv og bæredygtig økonomisk udvikling;

69.  kræver gennemsigtige og fair regler for adgang til lokale og internationale markeder, som giver alle involverede aktører lige muligheder;

70.  påpeger, at virksomheders sociale ansvar (VSA) bør være et vigtigt element i den nye ramme;

71.  opfordrer EU til at sikre, at alle bistandsstrømme til den private sektor følger principperne om bistandseffektivitet, og at den private sektor i udviklingslandene er rettet mod at hjælpe folk ud af fattigdom;

72.  bifalder Rådets henstilling om at sætte øget fokus på at støtte SMV'er ved at skabe et favorabelt klima for små virksomhedsejere og fremme adgangen til finansiering og uddannelse;

73.  støtter navnlig en videreudvikling af initiativet om socialt iværksætteri inden for udviklingssamarbejde; opfordrer til, at der skabes nye redskaber, som bedre støtter samarbejde mellem små og mellemstore virksomheder i industrialiserede lande og udviklingslande;

74.  opfordrer indtrængende EU til at prioritere retfærdighed på skatteområdet og mobilisering af indenlandske ressourcer på dagsordenen for perioden efter 2015, da dette bør spille en væsentlig rolle i omformningen af samfund, udryddelse af fattigdom og nedbringelse af ulighed;

Civilsamfundet

75.  anerkender behovet for en participatorisk tilgang i den nye ramme, som bør sigte mod at inddrage alle aktører på alle niveauer, understreger den afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationer (CSO'er) - herunder kvindeorganisationer i forbindelse med kvinders centrale rolle i global udvikling - spiller som katalysatorer for udvikling og fortalere for universalitet, lighed, rummelighed, ansvarlighed og gennemsigtighed; understreger betydningen af at gå i dialog med organisationer på stedet og fremme den direkte deltagelse af mennesker og lokalsamfund;

76.  fremhæver den særlige rolle, som CSO'er spiller med hensyn til at fremme retsstatsprincippet, retfærdighed, menneskerettighederne og demokratiske principper, navnlig i lande, hvor statsopbygningen er i de tidlige stadier, og statens og regeringens kapacitet er begrænset;

Lokale myndigheder og nationale parlamenter

77.  understreger vigtigheden af at inddrage lokale myndigheder og nationale parlamenter i udviklingsplanlægningen, implementeringen og de finansielle bistandsstrømme; understreger, at dette vil kræve en reelt participatorisk proces, som gennemføres på et tidligt tidspunkt i udviklingsfasen, og at decentraliseret offentlig bistand skal anerkendes og styrkes med dette in mente;

IV.  Mobilisering af finansielle ressourcer

78.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at leve op til deres tilsagn om at afsætte mindst 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand, herunder mindst 0,2 % til de mindst udviklede lande (LDC'er) og andre meget skrøbelige stater; opfordrer EU til at anlægge en sammenhængende og samlet international tilgang til finansiering efter 2015; gentager, at det er nødvendigt fortsat at arbejde tæt sammen med andre donorer om udvikling af yderligere innovative finansielle mekanismer, som f.eks. afgiften på finansielle transaktioner;

79.  understreger vigtigheden af at respektere princippet om ejerskab i forbindelse med udvikling; understreger, at det er nødvendigt at optrappe den politiske dialog mellem donorer og partnerlande;

80.  minder Kommissionen og medlemsstaterne om, at den offentlige udviklingsbistand fortsat skal være rygraden i den europæiske udviklingssamarbejdspolitik med sigte på at udrydde fattigdom;

81.  opfordrer EU til at evaluere blandingsmekanismerne for at sikre, at de er gennemsigtige og ansvarlige og har en klar indvirkning på bæredygtig udvikling; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre retningslinjer, som er baseret på harmoniserede fattigdomsbekæmpelsesstrategier;

82.  gentager sin opfordring til at gøre bekæmpelse af korruption, hvidvaskning af penge, skatteunddragelse og skatteundgåelse, skattely, ulovlige pengestrømme og skadelige skatte- og afgiftsstrukturer til en altoverskyggende prioritet i finansieringen af udvikling; minder om, at beregninger viser, at udviklingslandene har mistet tæt på 6 billioner USD på ulovlige pengestrømme i løbet af de seneste ti år, hvilket langt overstiger strømmene af officiel udviklingsbistand i samme periode, og understreger derfor betydningen af at øge gennemsigtigheden og god regeringsførelse på globalt plan;

83.  opfordrer EU til at fremme offentlig-private partnerskaber, hvor det er muligt, og prioritere at sætte den private sektors erfaringer, ekspertise og styringssystemer ind i partnerskab med offentlige ressourcer;

84.  opfordrer EU til fortsat at støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at øge mobiliseringen af offentlige og private indenlandske indtægter og hjælpe dem med at indføre retfærdige, holdbare og rimelige skattesystemer, hvilket vil føre til, at fattigdommen og bistandsafhængigheden mindskes;

V.  Indikatorer og ansvarlighed

85.  understreger, at tilgængelige og opdelte pålidelige data er afgørende for udformningen af hensigtsmæssige politikker vedrørende den nye ramme og for at holde regeringerne og det internationale samfund ansvarlige;

86.  understreger, at der er behov for stærke ansvarliggørelsesmekanismer for at sikre, at både de industrialiserede lande og udviklingslandene lever op til deres forpligtelser og effektivt tackler de fattigdoms- og bæredygtighedsudfordringer, som rammen for perioden efter 2015 tager op; understreger, at rammen skal være evidensbaseret og indeholde finansielle mål og solide overvågnings- og ansvarliggørelsesmekanismer på alle niveauer; minder om, at overvågningsmekanismerne bør omfatte en evalueringsproces baseret på åbenhed og gennemsigtighed;

o
o   o

87.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Europa-Kommissionen, næstformanden i Europa-Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN's generalsekretær og formanden for FN's Åbne Arbejdsgruppe om Målene for Bæredygtig Udvikling.

(1) Rådets konklusioner 9558/07 af 15.5.2007.
(2) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(3) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0259.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0269.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0283.


Beskæftigelse og sociale aspekter i EU 2020-strategien
PDF 180kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2014 om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien (2014/2779(RSP))
P8_TA(2014)0060B8-0252/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. marts 2014 med titlen "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2014)0130),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 20.-21. marts 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 16. juni 2010 om Europa 2020-strategien(1),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 13. november 2013 med titlen " Et indre marked for vækst og jobskabelse: En analyse af de opnåede fremskridt og de resterende hindringer i medlemsstaterne – Bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2014", COM(2013)0785),

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse(2),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om ungdomsbeskæftigelse(3),

–  der henviser til mundtlige forespørgsler til Rådet og Kommissionen om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien (O-000076/2014 – B8-0035/2014) og O-000077/2014 – B8-0036/2014),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Europa 2020-strategiens integrerede tilgang understreger princippet om, at det ikke er muligt at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst uden at nå alle fem overordnede mål;

B.  der henviser til, at de sociale følger af finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger og nødvendigheden af at opretholde et tilstrækkeligt niveau af sociale investeringer som en udviklings- og vækstfremmende faktor, på trods af Europa 2020-strategiens integrerede karakter ikke er blevet tilstrækkeligt anerkendt på andre politikområder;

C.  der henviser til, at EU er langt fra at opfylde de overordnede beskæftigelses- og fattigdomsreduktionsmål i Europa 2020-strategien;

D.  der henviser til, at ledighedsniveauet siden Europa 2020-strategiens indførelse i 2010 har været konstant stigende i nogle medlemsstater og i 2014 har nået et alarmerende niveau på 10,1 % i EU-28, hvor der nu er 24,6 millioner arbejdsløse, ligesom antallet af arbejdende fattige også er stigende; der understreger, at tallene er endnu værre i regionerne i den yderste periferi, hvor den gennemsnitlige ledighed er 24 % og den gennemsnitlige ungdomsledighed 51 %(4);

E.  der henviser til, at antallet af mennesker, der er i fare for fattigdom eller social udstødelse, siden 2008 er steget med 10 millioner til over 122,6 millioner, således at én ud af fire borgere nu er berørt heraf; der henviser til, at forskellene mellem medlemsstaterne også bliver stadig større; der henviser til, at den gennemsnitlige fattigdomsrisiko i EU er på 24,8 %, medens den for børn (op til 18 år) er 28 %, og at disse tal er steget, siden Europa 2020-strategien blev vedtaget i 2010;

F.  der henviser til, at fattigdomsraten for handicappede er 70 % højere end gennemsnittet, til dels som følge af deres begrænsede adgang til beskæftigelse;

G.  der henviser til, at yderligere 16 mio. borgere skal i job, hvis målet om en beskæftigelsesfrekvens på 75 % i 2020 skal nås;

H.  der henviser til, at ledigheden i EU ifølge de seneste prognoser fra Kommissionen forventes at falde meget lidt, nemlig til 10,4 % i 2015;

I.  der henviser til, at de høje ledighedstal i EU hænger sammen med den stadig mindre industriproduktion i området;

J.  der henviser til, at der fortsat er brug for reformer for at opfylde borgernes krav på det beskæftigelsesmæssige og sociale område;

K.  der henviser til, at der bliver stadig større afstand mellem beskæftigelsesfrekvenserne i forskellige medlemsstater og regioner, hvilket fører til en polarisering mellem kernen og periferien i EU og dermed risikerer at skabe større sociale skævheder på lang sigt;

L.  der henviser til, at EU i henhold til artikel 174 i TEUF skal udvikle og fortsætte sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, herunder i områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art;

M.  der henviser til, at visse medlemsstater for at overvinde krisen har foretaget alvorlige nedskæringer i de offentlige udgifter, samtidig med at behovet for social sikring er steget som følge af stigningen i arbejdsløsheden; der henviser til, at de nationale socialsikringsbudgetter er blevet yderligere belastet, i takt med at bidragene er faldet efter omfattende tab af arbejdspladser eller lønnedskæringer, således at der er opstået en reel trussel mod den europæiske sociale model;

N.  der henviser til, at områder, der lider under alvorlige naturbetingede eller demografiske handicap, ofte har lavere beskæftigelsesniveauer og større vanskeligheder med at få adgang til offentlige tjenesteydelser inden for eksempelvis uddannelse og sundhed;

O.  der henviser til, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat giver anledning til alvorlig bekymring og har nået et alarmerende niveau på 23,3 % (EU-gennemsnit i 2013), og at over 40 % af unge er i midlertidig ansættelse, mens næsten 25 % er deltidsansatte;

P.  der henviser til, at arbejdsløshed og ungdomsarbejdsløshed også hænger sammen med manglen på effektive foranstaltninger til fremme af offentlige investeringer i innovation, forskning og udvikling samt faglige kvalifikationer og kompetencer, som er faktorer, der fremmer økonomisk vækst og muliggør stordriftsfordele;

Q.  der henviser til, at Kommissionen i februar 2013 vedtog den sociale investeringspakke;

R.  der henviser til, at der inden for rammerne af Europa 2020-strategien er udarbejdet landespecifikke henstillinger om fremme af kvinders beskæftigelse rettet til 13 medlemsstater;

S.  der påpeger, at stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i visse lande hovedsagelig skyldes en stigning i antallet af kvinder på deltid; der henviser til, at den fuldtidsækvivalente beskæftigelsesfrekvens i den kvindelige arbejdsstyrke i EU er på kun 53,5 %; der henviser til, at deltidsbeskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 2012 var på 32,9 % mod 8,4 % for mænd;

T.  der henviser til, at Den Europæiske Socialfond støtter bestræbelser på at nå Europa 2020-målene gennem foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløshed med særligt fokus på unge; der finder, at den investeringspakke på 300 mia. EUR, som Jean-Claude Juncker har givet tilsagn om, bør bruges til at nå Europa 2020-målene; der finder, at der især bør fokuseres på reduktion af fattigdom og skabelse af kvalitetsjob;

U.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i sine konklusioner af 27. juni 2014 understregede, at det nuværende ledighedsniveau i EU er uacceptabelt højt, og derfor vedtog en strategisk dagsorden med stærk fokus på jobs, vækst og konkurrenceevne;

V.  der henviser til, at selv om EU er godt på vej til at nå sine mål på skolefrafaldsområdet, er der stadig store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til andelen af unge, der forlader skolen uden eksamen; der påpeger, at man ved at reducere skolefrafaldet vil øge de unges beskæftigelsesegnethed;

W.  der henviser til, at indkomstuligheden er steget, idet den øverste femtedel i 2012 tjente 5,1 gange så meget som den nederste femtedel, hvilket er endnu et vidnesbyrd om de voksende sociale forskelle i og mellem medlemsstaterne; der påpeger, at en sådan stigning i uligheden udgør en trussel mod de europæiske samfunds stabilitet og derfor må imødegås gennem vedtagelse af vækstfremmende foranstaltninger inden for beskæftigelse og adgang til offentlig viden samt via skabelse af kvalitetsbeskæftigelse;

X.  der henviser til nødvendigheden af især at fokusere på kønsmainstreaming og målrettede politikker for kvinder med henblik på at nå Europa 2020-strategiens overordnede mål for beskæftigelse og fattigdomsreduktion og udligne de vedvarende kønsforskelle med hensyn til arbejdsløshed og fattigdom;

Y.  der henviser til, at demografiske udfordringer og aldrende befolkninger fortsat vil påvirke medlemsstaternes evne til at nå Europa 2020-målene;

Z.  der henviser til, at Kommissionen har peget på forekomsten af makroøkonomiske ubalancer og forskelle i, hvor godt medlemsstaternes arbejdsmarkeder fungerer, navnlig hvad angår ungdomsarbejdsløshed;

AA.  der henviser til, at øget økonomisk vækst ikke i sig selv er nogen garanti for mere anstændige job eller for en reduktion af fattigdom eller sociale uligheder, idet opfyldelsen af sådanne mål kræver specifikke politiske strategier;

AB.  der henviser til, at selv om politikkerne på det sociale, beskæftigelsesmæssige, fiskale og økonomiske område hænger snævert sammen, behandler Udvalget for Social Beskyttelse (SPC), Beskæftigelsesudvalget (EMCO), Udvalget for Økonomisk Politik (EPC) og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC) stadig disse spørgsmål i relativ isolation, hvilket hindrer en integreret politisk beslutningstagning;

1.  finder det beklageligt, at de nuværende politikker fortsat udelukkende fokuserer på økonomisk vækst uden at anerkende behovet for en inklusiv, rettighedsbaseret og bæredygtig tilgang; understreger, at bæredygtig vækst forudsætter, at hele samfundet får gavn heraf;

2.  beklager, at de årlige vækstundersøgelser og de landespecifikke henstillinger, der indtil nu er udarbejdet inden for rammerne af det årlige europæiske semester, ikke har været tilstrækkeligt afstemt med Europa 2020-strategiens mål for beskæftigelse, fattigdomsreduktion og uddannelse; beklager endvidere, at der ikke tages hensyn til socialsikringssystemers betydning som centrale instrumenter til stabilisering af såvel økonomien som samfundet og til reduktion af fattigdom; opfordrer til, at der gøres mere målrettede bestræbelser på at styre og koordinere EU’s politikker for at bidrage til at styrke det indre marked, fjerne hindringer for dets funktion og udnytte dets potentiale til at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt skabe arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at sikre, at opfyldelsen af Europa 2020-målene gøres til en prioritet i de fremtidige landespecifikke henstillinger;

3.  anerkender det arbejde, der gøres under temaet ”Beyond Growth” (Efter Væksten), som eksemplificeret ved det italienske formandskabs indsats, og mener, at dette bør bidrage til revisionen af Europa 2020-strategien; erindrer om den holdning, det gav udtryk for i sin beslutning af 8. juni 2011 om "BNP og mere – Måling af fremskridt i en verden i forandring"(5);

4.  opfordrer til, at der i Europa 2020-strategien indarbejdes et obligatorisk princip om benchlearning i EU-medlemsstaternes politik, navnlig hvad angår det europæiske arbejdsmarked; dette indebærer, at der skal indføres effektiv overvågning og registrering af bedste praksis-modeller og -metoder i Europa med fokus på reduktion af arbejdsløsheden, navnlig blandt de unge; dette skulle munde ud i benchmarking og rangordning af relevante nationale eksempler og føre til, at alle medlemsstaterne drager konkrete politiske konsekvenser heraf;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at være mere ambitiøse og konkrete, når de omsætter EU-målene til deres egne mål på nationalt plan; opfordrer dem især til at opdele deres beskæftigelses-, fattigdomsreduktions- og uddannelsesmål efter alder og køn med henblik på at lette benchmarking;

6.  betragter opfyldelsen af genindustrialiseringsmålene som særdeles vigtig for EU's konkurrenceevne og mener, at relanceringen af en ægte europæisk industripolitik kan fremme væksten og skabe nye job af høj kvalitet;

7.  opfordrer til, at der indføres et system med vekseluddannelser, der skal fungere på nationalt eller regionalt plan i en fleksibel form, og at der oprettes en effektiv arbejdsformidling med tætte forbindelser til det europæiske netværk; opfordrer endvidere til, at der på arbejdsmarkedet gennemføres koncepter for og måling af ægte livslang læring med henblik på at opnå markante forbedringer af ældre arbejdstageres kvalifikationer;

8.  erindrer om den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller for arbejdsmarkedspolitikker, og understreger, at høring af disse parter bør være en integreret del af processen; opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at øge inddragelsen af arbejdsmarkedets parter for at sikre en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien;

9.  opfordrer til etablering af en platform for arbejdsmarkedets parter for at kombinere arbejdsgivernes og arbejdstagernes interesser;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at enhver stigning i beskæftigelsesfrekvensen er et resultat af skabelsen af nye kvalitetsjob i den europæiske økonomi;

11.  beklager, at stigningerne i beskæftigelsesfrekvenserne til dels har taget form af prekære ansættelsesformer såsom nultimerskontrakter, proforma-selvstændighed og ufrivilligt deltidsarbejde; er foruroliget over, at sådanne job ikke sikrer arbejdstagerne et anstændigt livsgrundlag eller tilstrækkelige rettigheder;

12.  understreger, at jobkvalitet er en forudsætning for at få flere mennesker i arbejde og sætte dem i stand til at arbejde længere og dermed en forudsætning for at nå beskæftigelsesmålene i Europa 2020-strategien; finder derfor, at beskæftigelsesindikatorer ikke kun bør fokusere på det antal personer, der finder arbejde, men også på jobkvaliteten med henblik på at give et mere fyldestgørende billede af de nationale arbejdsmarkeder;

13.  mener, at alle medlemsstater bør forelægge nationale rapporter om de årlige fremskridt hen imod opfyldelse af Europa 2020-strategiens mål; opfordrer desuden Kommissionen til at forelægge en årlig rapport om fremskridtene hen imod gennemførelse af Europa 2020-strategien og opfyldelse af alle de overordnede mål;

14.  hilser det velkomment, at resultattavlen over centrale beskæftigelsesmæssige og sociale indikatorer for første gang er taget i anvendelse i dette års cyklus; opfordrer til inddragelse af yderligere indikatorer såsom børnefattigdom, adgang til sundhedsydelser og hjemløshed; anmoder endvidere om en analyse af kendetegnene for medlemsstaternes fattige befolkningsgrupper for at gøre den politiske indsats mere målrettede; opfordrer medlemsstaterne og EU til at bruge resultattavlen som en tidlig varslingsmekanisme med henblik på at udvikle egnede politikker;

15.  opfordrer til, at man inden for strategien afbalancerer de finansielle og økonomiske prioriteter med stærke sociale prioriteter med henblik på at sikre funktionsdygtige socialpolitikker; understreger, at de beskæftigelsesmæssige og sociale hensyn skal ligestilles med de makroøkonomiske hensyn i det europæiske semester; opfordrer desuden EPSCO-Rådet og Økofinrådet til at afholde fælles møder for at afstemme deres holdninger;

16.  mener, at målsætningen om at skabe såvel kvalitetsbeskæftigelse og kvalitetsjob som ressourceeffektivitet skal gøres mere effektiv og synlig i Europa 2020-flagskibsinitiativerne, navnlig i initiativerne "Et ressourceeffektivt Europa", "Innovation i EU" og "En digital dagsorden for Europa", og i de industripolitiske flagskibsinitiativer, bl.a. gennem medtagelsen af kvantificerbare beskæftigelsesindikatorer i de relevante resultattavler;

17.  anser det endvidere for vigtigt, at de beskæftigelsesmæssige og sociale nøgleindikatorer i resultattavlen fromover systematisk differentierer mellem mænd og kvinder;

18.  opfordrer Det Europæiske Råd til omgående at fuldføre reformen af Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU), især gennem forudgående koordinering af fremtidige større økonomisk reformplaner, sociale konsekvensanalyser samt hermed forbundne solidaritetsmekanismer; opfordrer til, at en sådan koordinering støttes af en omfattende forudgående og efterfølgende konsekvensanalyse på det sociale og kønsrelaterede område;

19.  minder om, at omkostningerne i forbindelse med unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET), i form af tabt indkomst, tabte skatteindtægter og øgede velfærdsudgifter, i henhold til Eurofond er steget fra 153 mia. i 2011 til 162 mia. i 2012, og om, at der i henhold til Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) er behov for i alt 21 mia. EUR for at bidrage til at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed i euroområdet; mener derfor, at øget EU-finansiering er nødvendig for at nå Europa 2020-strategiens mål om en beskæftigelsesgrad på 75 %; understreger, at frontloading (fremskyndet betaling) ikke er det samme som ny kapital og er forbundet med en risiko for, at støtten koncentreres i begyndelsesfasen, hvor udnyttelsesgraden er lav, og slipper op i perioder med en høj udnyttelsesgrad, hvilket gør de lokale støttemodtageres arbejde vanskeligere og mindre forudsigeligt; mener endvidere, at Kommissionen bør give medlemsstaterne og deres offentlige arbejdsformidlinger omfattende og præcise retningslinjer vedrørende deres programmers mulighed for at opnå støtte fra ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

20.  mener, medlemsstaterne skal være mere lydhøre over for arbejdsmarkedets behov, bl.a. ved at sikre stærke bånd mellem uddannelsessektoren og erhvervssektoren,

21.  opfordrer Kommissionen til nøje at indrette Den Europæiske Socialfond og andre europæiske struktur- og investeringsfonde efter Europa 2020-strategiens politiske prioriteter for at styrke fondenes rolle som strategiens finansielle støttepiller;

22.  understreger, at der skal føres tilsyn med gennemførelsen af ungdomsgarantienfor at holde medlemsstaterne ansvarlige for det, de forpligtede sig til i ungdomsgarantihenstillingen;

23.  opfordrer medlemsstaterne til, at de for at nå beskæftigelsesmålet på 75 % forbedrer de unges ledelses- og iværksætterkompetencer med henblik på at sætte nye virksomheder og virksomheder under opstart i stand til at drage fordel af nye markeder og derigennem realisere deres vækstpotentiale, således at unge bliver arbejdsgivere og ikke kun arbejdstagere;

24.  påskønner de programmer under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, som visse medlemsstater har vedtaget; understreger, at beløbet på 6 mia. EUR ikke er tilstrækkeligt til at løse problemet med ungdomsarbejdsløsheden i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at finde en løsning på spørgsmålet om finansiering efter perioden 2014-2015;

25.  hilser det velkomment, at​ Kommissionens nyvalgte formand, Jean-Claude Juncker, har bebudet et omfattende investeringsprogram til bekæmpelse af arbejdsløsheden; understreger behovet for øgede investeringer (i infrastruktur, forskning og udvikling, grønne job, innovation og gennemførelse af det indre digitale marked), der sigter på at bevare og skabe job i overensstemmelse med Europa 2020-strategien og som ikke kun fokuserer på input, men også tager realpolitiske resultater i betragtning; understreger, at sådanne investeringer med henblik på de mere langsigtede fordele kunne målrettes mod infrastrukturer af høj kvalitet inden for formel og ikke-formel uddannelse samt fjernelse af hindringer for den lige adgang; opfordrer til at knytte disse investeringer til konkrete beskæftigelses- og fattigdomsrelaterede mål, eftersom investeringer inden for områder såsom offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet også er vigtige for at nå målet om et inklusivt samfund;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage særligt hensyn til regionerne i den yderste periferi, hvis naturlige handicap, herunder deres fjerne beliggenhed, geografiske fragmentering, sårbare økonomier og naturbetingede begrænsninger, medfører øget ulighed for så vidt angår adgang til jobmuligheder, praktikophold og erhvervsuddannelse for deres befolkninger; understreger, at disse regioner derfor har behov for særlige forstærkede mekanismer for implementering af investeringsprogrammer med henblik på at opfylde Europa 2020-strategiens mål og frigøre deres potentiale med hensyn til økonomisk og social udvikling;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på sektorer med et højt vækst- og jobskabelsespotentiale som f.eks. den grønne sektor, den hvide sektor og IKT;

28.  henstiller, at man i forbindelse med et nyt specifikt investeringsprogram for bekæmpelse af arbejdsløshed fokuserer på kampen mod ungdomsarbejdsløsheden, som er et af de alvorligste problemer i dagens EU; der bør til dette formål afsættes flere midler til programmet " Erasmus for unge iværksættere " for at yde en mere effektiv støtte til unges iværksætteri og mobilitet som et effektivt middel til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse;

29.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at inkorporere en kønsrelateret søjle i Europa 2020-rammen for at måle fremskridtene i bestræbelserne for at mindske forskellene i mænds og kvinders beskæftigelsesfrekvens og for at sikre, at de politiske foranstaltninger i den årlige vækstundersøgelse afspejles i de landespecifikke henstillinger;

30.  gentager sin opfordring til at gennemføre den sociale investeringspakke, herunder følgende: meddelelsen om "Sociale investeringer i vækst og samhørighed”, henstillingen "Investering i børn: Hvordan bryder man den onde cirkel for de socialt udsatte" samt arbejdsdokumenterne fra Kommissionens tjenestegrene med titlerne "Evidence on Demographic and Social Trends", "Active Inclusion of People Excluded from the Labour Market", "Social Services of General Interest", "Long-term Care in Ageing Societies", "Confronting Homelessness in the European Union", "Investing in Health" og "Social Investment through the European Social Fund";

31.  bemærker, at tidsplanen og procedurerne for det europæiske semester har udviklet sig på en måde, der ikke giver Parlamentet en formel rolle i cyklussen og dermed heller ikke giver det tilstrækkelig tid til debat forud for Det Europæiske Råds forårsmøde;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at fjerne unødvendige administrative byrder og bureaukratiske hindringer for selvstændige, mikrovirksomheder og SMV'er og til at lette vilkårene for nystartede virksomheder;

33.  understreger, at det er nødvendigt at flytte skattebyrden fra arbejde og over på andre former for bæredygtig beskatning med henblik på at fremme vækst og jobskabelse;

34.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme og forbedre mekanismerne for arbejdskraftens mobilitet, navnlig den europæiske portal for jobmobilitet (Eures-portalen) og de offentlige arbejdsformidlinger, for at fremme beskæftigelsen og ungdomsbeskæftigelsen;

35.  bemærker, at Europa 2020-strategiens mål endnu ikke er nået, og mener, at der med henblik på at nå disse mål bør indføres stærkere foranstaltninger for at indhente det aktuelle efterslæb; opfordrer derfor Kommissionen til som led i midtvejsevalueringen at indlede en offentlig høring om revision af det europæiske semester med henblik på at forbedre dets effektivitet og legitimitet, eftersom semesterprocessen bør bidrage til opnåelsen af Europa 2020-strategiens mål;

36.  beklager, at Det Europæiske Råd ikke berørte fattigdomsreduktionsmålet under sine indledende drøftelser om evalueringen af Europa 2020-strategien den 20.-21. marts 2014;

37.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en strategi, der kan hjælpe medlemsstaterne med at tackle hjemløshed ved hjælp af integrerede politikker og passende sociale investeringer;

38.  understreger, at den forøgelse af uligheden, der er sket i EU og dokumenteret i landerapporterne i semestret, indebærer store demokratiske risici; påpeger, at IMF og ILO har advaret om, at en yderligere forøgelse af uligheden i EU kan destabilisere vore samfund; gentager sin appel om mere ambitiøse mål og mere præcise og objektive målemetoder for at reducere uligheden, fattigdommen og den sociale udstødelse såvel i som mellem medlemsstaterne, navnlig i lyset af de voksende sociale skævheder i nogle medlemsstater;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger med henblik på at vende tendensen i retning af en stadig større risiko for fattigdom og social udstødelse for at nå Europa 2020-strategiens overordnede mål om at bringe mindst 20 millioner mennesker ud af gruppen med risiko for fattigdom eller social udstødelse;

40.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre adgang til arbejdsmarkedet og tilstrækkelig socialsikring for de mest sårbare medlemmer af samfundet;

41.  opfordrer Kommissionen til at træffe nye konkrete foranstaltninger inden for uddannelses- og innovationspolitikkerne for at styrke komplementariteten mellem vækst og bekæmpelse af ulighed;

42.  opfordrer til fastsættelse af et delmål om reduktion af børnefattigdom som led i midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien;

43.  opfordrer derfor til, at man benytter objektive fattigdomsindikatorer til at måle medlemsstaternes fattigdomsgrad for at gøre det lettere at indkredse personer, der er i risiko for udstødelse;

44.  erindrer dog om, at en fattigdomsindikator ikke er nogen direkte indikator for oplevelsen af social udstødelse, og efterlyser derfor bedre metoder til måling af selvopfattet social udstødelse for at forbedre forståelsen af årsagerne til social udstødelse og af, hvilke grupper der er særlig berørte;

45.  erkender, at det i henhold til nærhedsprincippet er medlemsstaterne, der er ansvarlige for at nå Europa 2020-målene, medens EU skal støtte dem i deres bestræbelser; finder, at denne proces – gennem peerevaluering og udveksling af bedste praksis – har potentialet til at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre de nødvendige strukturreformer, øge arbejdsmarkedsfleksibiliteten og skabe de rette betingelser for, at virksomhederne kan skabe job; understreger imidlertid samtidig betydningen af en rettidig indsats fra medlemsstaternes side, eftersom en manglende indsats vil få alvorlige konsekvenser for hele EU; opfordrer til inddragelse af nationale parlamenter og lokale og regionale myndigheder i udformningen og gennemførelsen af de nationale reformprogrammer, bl.a. gennem ordninger for flerniveaustyring;

46.  beklager, at den flerårige finansielle ramme, der er vedtaget for perioden 2014-2020, med en budgettildeling på 960 mia. EUR repræsenterede den første nettonedskæring af EU-budgettet nogensinde; mener ikke, at den flerårige finansielle ramme kan yde et tilstrækkeligt stort bidrag til at nå Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmæssige og sociale mål; anser derfor midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme for at være af afgørende betydning for en omlægning af de strategiske retningslinjer for EU's udgifter i retning af et økonomisk opsving, der kan skabe mange arbejdspladser;

47.  erindrer om den rolle, som Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender spiller i forbindelse med overvågningen af, hvorvidt Den Europæiske Socialfond (ESF) anvender sine midler effektivt, ikke mindst de 20 %, der står til rådighed til social inklusion, og af, på hvilken måde medlemsstaterne har gjort effektiv brug af denne investeringskilde til at opfylde Europa 2020-målene;

48.  understreger behovet for en nøjere overvågning af beskæftigelses-, fattigdomsreduktions- og uddannelsesmålene og for en mere rettidig udarbejdelse af sammenlignelige statistikker; opfordrer derfor til indførelse af realtids-ledighedstal og ‑indikatorer for risiko for fattigdom eller social udstødelse, navnlig på NUTS 3-niveau, for at kunne vurdere den faktiske situation på de nationale arbejdsmarkeder;

49.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien at fastlægge et specifikt ungdomsbeskæftigelsesmål og/eller en specifik integreret retningslinje om ungdomsbeskæftigelse;

50.  opfordrer til, at man ud over høringen af arbejdsmarkedets parter gør relevante høringer af civilsamfundet til et systematisk element i Europa 2020-strategien i alle processens faser; opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer for en sådan procedure;

51.  understreger, at en ægte høring af civilsamfundsinteressenter ikke blot vil øge processens demokratiske legitimitet og chancen for, at reformer kan accepteres af borgerne og gennemføres med held, men også kan styrke evidensgrundlaget for evalueringen af reformer; finder, at den årlige konference om bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse med henblik herpå i højere grad bør afstemmes med det europæiske semester;

52.  opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til resultatet af den igangværende offentlige høring, inden den offentliggør konkrete forslag til midtvejsevalueringen af strategien; finder det endvidere afgørende, at Parlamentet høres om endelige beslutninger, inden de vedtages;

53.  efterlyser en stærk ambition om at nå klimaændrings- og energibæredygtighedsmålene, eftersom disse er en integreret del af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Kommissionen, de nationale parlamenter og Det Europæiske Råd.

(1) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 57.
(2) EUT C 153E af 31.5.2013, s. 57.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0010.
(4) Eurostat: EU Employment and Social Situation Quartely Review, september 2014.
(5) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 81.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik