Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 14. november 2014 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler C(2014)08355 – 2014/2954(DEA)

P8_TA(2014)0085 B8-0346/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2014)08355),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 26. november 2014, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 5. december 2014 fra Udvalget om International Handel til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 af 20. december 2007 om anvendelse af de ordninger for varer med oprindelse i bestemte lande i gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), der er fastlagt i aftaler om indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler eller i aftaler, som fører til indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler(1), særlig artikel 2, stk. 2, og artikel 24a, stk. 6,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 527/2013 af 21. maj 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1528/2007 for så vidt angår udelukkelse af en række lande fra listen over regioner eller stater, der har afsluttet forhandlinger(2),

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om International Handel,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 16. december 2014,

A.  der henviser til, at Kenya i henhold til forordning (EU) nr. 527/2013 pr. 1. oktober 2014 ophørte med at være omfattet af den markedsadgangsordning, der gives tilladelse til i forordning (EF) nr. 1528/2007;

B.  der henviser til, at Kenya, Den Europæiske Union og dens medlemsstater afsluttede forhandlingerne om en økonomisk partnerskabsaftale den 16. oktober 2014;

C.  der henviser til, at Kommissionen den 14. november 2014 vedtog en delegeret retsakt om at genindsætte Kenya i bilag I til forordning (EF) nr. 1528/2007;

D.  der henviser til, at Kommissionen har understreget, at en afgørelse om ikke at gøre indsigelse vil begrænse Kenyas potentielle handelsdiversificering og tab af eksport til EU og mindske skaderne i sektorerne tun, gartneri og afskårne blomster;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 348 af 31.12.2007, s. 1. (2) EUT L 165 af 18.6.2013, s. 59.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. december 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova (COM(2014)0542) – C8–0128/2014 – 2014/0250(COD))

P8_TA(2014)0086 A8-0053/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0542),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0128/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant med skrivelse af 10. december 2014 gav tilsagn om at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0053/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. december 2014 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 55/2008 om indførelse af autonome handelspræferencer for Republikken Moldova

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1383/2014).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. december 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om toldbehandling af varer med oprindelse i Ecuador (COM(2014)0585 – C8-0172/2014 – 2014/0287(COD))

P8_TA(2014)0087 A8-0056/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0585),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0172/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 10. december 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0056/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 17. december 2014 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2014 om toldbehandling af varer med oprindelse i Ecuador

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1384/2014).

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter i henhold til punkt 14 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2014)0328 – C8-0020/2014 – 2014/2037(BUD))

P8_TA(2014)0088 A8-0068/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0328 – C8-0020/2014),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1) (FFR-forordningen), særlig artikel 13,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(2), særlig punkt 14,

–  der henviser til Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om betalingsbevillinger, som vedtaget i de fælles konklusioner af 12. november 2013(3),

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, endeligt vedtaget den 20. november 2013,

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/2014, vedtaget af Kommissionen den 15. april 2014 (COM(2014)0329),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2014, vedtaget af Rådet den 12. december 2014 (16740/2014 – C8-0289/2014),

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0068/2014),

A.  der henviser til, at gennemførelsen af FFR for 2014-2020 blev indledt med et enormt efterslæb i betalingerne, med ubetalte regninger til et samlet beløb på ca. 23,4 mia. EUR ved udgangen af 2013 alene for samhørighedspolitikken, og med uindfriede forpligtelser i størrelsesordenen 221,7 mia. EUR på samme dato, dvs. 41 mia. EUR over, hvad der oprindeligt var forudset, da FFR for 2007-2013 blev vedtaget; der henviser til, at denne situation er uacceptabel og kræver omgående foranstaltninger gennem anvendelse af de fleksibilitetsmekanismer, der indgår i FFR-forordningen, for ikke at bringe gennemførelsen af EU’s politikker og programmer, som blev vedtaget enstemmigt i FFR, i fare, men også for at begrænse krav om morarenter og undgå at øge modtagernes økonomiske eksponering og sårbarhed for så vidt angår støtte fra Unionens budget;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen inden for rammerne af budgetforliget for 2014, i betragtning af behovet for at sikre en ordnet udvikling af betalinger og undgå et unormalt skift i uindfriede forpligtelser for budgettet for 2015, i fællesskab har aftalt at benytte sig af de forskellige fleksibilitetsmekanismer, der indgår i FFR-forordningen, herunder margenen til uforudsete udgifter;

C.  der henviser til, at Kommissionen, efter at have udtømt alle andre muligheder for at reagere på de uforudsete omstændigheder, havde foreslået at mobilisere hele det beløb, der er til rådighed under margenen til uforudsete udgifter, med henblik på at supplere betalingsbevillingerne på Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014 ud over betalingsloftet;

D.  der henviser til, at Rådet ikke deler Parlamentets og Rådets opfattelse af, at de 350 mio. EUR i betalingsbevillinger, der blev mobiliseret i 2014 vedrørende de særlige instrumenter, som er fastsat i FFR-forordningen, ikke bør indgå i betalingsloftet, således at der resterer en margen på 711 mio. EUR, der skal udtømmes, inden man gør brug af margenen til uforudsete udgifter; der henviser til, at det derfor stadig ikke er afgjort, om og i hvilket omfang de 350 mio. EUR bør modregnes i FFR-betalingsmargenerne for indeværende eller kommende regnskabsår;

E.  der henviser til, at der inden for rammerne af forhandlingerne om budgetpakken for 2014-2015 er indgået aftale om at mobilisere margenen til uforudsete udgifter med et beløb på 2 818,2 mio. EUR plus 350 mio. EUR, dvs. 3 168,2 mio. EUR;

F.  der henviser til, at denne mobilisering sandsynligvis ikke på holdbar vis kan løse de seneste problemer med betalingsknaphed og den voksende mængde uindfriede forpligtelser, men kun kan begrænse stigningen i udestående regninger, der overføres til det følgende år, som er vokset med mere end 50 % om året siden 2010;

G.  der henviser til, at finansieringen af denne mobilisering i øvrigt kan finde sted praktisk talt uden omkostninger for de nationale budgetter som følge af andre uventede supplerende indtægter i 2014;

H.  der endvidere henviser til, at mobiliseringen af margenen til uforudsete udgifter i 2014 ikke indebærer nogen forøgelse af det samlede betalingsloft (908 mia. EUR i 2011-priser) for den flerårige finansielle ramme 2014-2020, som det klart fremgår af FFR-forordningens artikel 13, stk. 4, da det udlignes over margenerne for kommende regnskabsår, i henhold til FFR-forordningens artikel 13, stk. 3;

1.  er enig i mobiliseringen af margenen til uforudsete udgifter for 2014 som foreslået af Kommissionen;

2.  understreger, at mobiliseringen af dette instrument, som fastsat i artikel 13 i FFR-forordningen, endnu en gang dokumenterer, hvor afgørende nødvendigt det er, at Unionens budget bliver stadigt mere fleksibelt;

3.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

4.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af margenen til uforudsete udgifter

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/435).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (3) Vedtagne tekster af 20.11.2013, P7_TA(2013)0472.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2014 for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen (16740/2014 – C8-0289/2014 – 2014/2036(BUD))

P8_TA(2014)0089 A8-0069/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, endeligt vedtaget den 20. november 2013(2),

–  der henviser til Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring om betalingsbevillinger (fælles erklæring af 12. november 2013), som der blev opnået enighed om den 12. november 2013(3), samt Europa-Parlamentets og Kommissionens erklæring om betalingsbevillinger, som vedtaget i de samme fælles konklusioner,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (FFR-forordningen)(4),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(5) (IIA),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(6),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/2014, vedtaget af Kommissionen den 28. maj 2014 (COM(2014)0329),

–  der henviser til Kommissionens forslag om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter i 2014, vedtaget den 28. maj 2014 (COM(2014)0328),

–  der henviser til de fælles konklusioner, vedtaget af Parlamentet og Rådet den 8. december 2014,

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2014, vedtaget af Rådet den 12. december 2014 og fremsendt til Parlamentet den samme dag (16740/2014 – C8-0289/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til skrivelse fra Udenrigsudvalget,

–  der henviser til skrivelse fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til skrivelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0069/2014),

A.  der henviser til, at der i forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 3/2014 til det almindelige budget for 2014, som oprindelig forelagt af Kommissionen, foreslås en opjustering af såvel overslaget over indtægter fra bøder og sanktioner og andre indtægter med 1 568 mio. EUR som af betalingsbevillingerne med 4 738 mio. EUR under udgiftsområde 1a, 1b, 2 og 4 i den flerårige finansielle ramme (FFR) med henblik på at dække betalingsbehov indtil årets udgang ved at indfri tidligere indgåede og løbende forpligtelser;

B.  der henviser til, at gennemførelsen af FFR for 2014-2020 blev indledt med et enormt efterslæb i betalingerne, med ubetalte regninger til et samlet beløb på ca. 23 400 mio. EUR ved udgangen af 2013 alene for samhørighedspolitikken og med uindfriede forpligtelser i størrelsesordenen 221,7 mia. EUR ved udgangen af 2013, dvs. 41 000 mio. EUR over, hvad der oprindeligt var forudset, da FFR for 2007-2013 blev vedtaget;

C.  der henviser til, at ud af det samlede FÆB nr. 3/2014 skal kun 99 mio. EUR dække programmer for 2014-2020 under samhørighedspolitikken, og resten vedrører afslutningen af programmerne for 2007-2013 (3 296 mio. EUR) samt betalingsbehov fra andre udgiftsområder (1 340 mio. EUR);

D.  der henviser til, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen forpligtede sig gennem den fælles erklæring af 12. november 2013 til at sikre, at Unionen har de finansielle midler til at dække sine retlige forpligtelser i 2014 ved at sikre en ordnet udvikling af betalinger og ved at benytte sig af de forskellige fleksibilitetsmekanismer, der indgår i FFR-forordningen, herunder artikel 13 (margenen til uforudsete udgifter);

E.  der henviser til, at nogle delegationer i Rådet gav udtryk for forbehold med hensyn til anvendelse af margenen til uforudsete udgifter i FÆB nr. 3/2014, hvilket af Parlamentet betragtes som ubegrundet og i modstrid med ånden i FFR-forordningen og IIA;

1.  noterer sig FÆB nr. 3/2014 som foreslået af Kommissionen;

2.  tilslutter sig de fælles konklusioner, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet den 8. december 2014 med henblik på at godkende forhøjelser af betalingerne i 2014-budgettet på en række budgetposter op til et niveau på 4 246 mio. EUR, hvoraf 3 168 mio. EUR vil blive frigjort fra margenen til uforudsete udgifter for 2014;

3.  glæder sig nanvnlig over forhøjelserne af betalingsbevillingerne under udgiftsområde 1a og udgiftsområde 4, der i vid udstrækning er bibeholdt i det endelige kompromis, der er gengivet i de fælles konklusioner af 8. december 2014;

4.  glæder sig over stigningen i betalingsbevillingerne til udgiftsområde 1b, som generelt er det område, der primært er berørt af de manglende betalinger i EU-budgettet; mener imidlertid, at dette er det absolutte minimum til at dække de faktiske behov frem til slutningen af 2014, og at det ikke vil være tilstrækkeligt til at løse den tilbagevendende ophobning af ubetalte regninger, der er forværret siden 2010-budgettet; minder navnlig om, at størstedelen af regningerne under udgiftsområde 1b traditionelt forelægges af medlemsstaterne imod slutningen af hvert regnskabsår for at undgå eventuelle frigørelser som følge af anvendelse af N+2- og N+3-reglerne;

5.  støtter forslaget om at anvende margenen til uforudsete udgifter og understreger sin fortolkning af artikel 3, stk. 2, i FFR-forordningen, hvorefter betalingerne vedrørende særlige instrumenter skal opføres ud over lofterne; mener, at enhver anden fortolkning undergraver grundlaget for den politiske aftale om FFR for 2014-2020, nemlig den forståelse, at der bør gennemføres specifik og maksimal fleksibilitet for at sikre, at Unionen kan opfylde sine forpligtelser;

6.  minder om, at vedtagelsen af FÆB nr. 3/2014, FÆB 4/2014, FÆB 6/2014 og FÆB 8/2014 vil mindske behovet for medlemsstaternes BNI-bidrag med EUR 8 688 mio. EUR, og at det derfor fuldt ud vil kompensere for de yderligere betalingsbehov, der er anmodet om i FÆB nr. 3/2014, som vedtaget i de fælles konklusioner af 8. december 2014;

7.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2014;

8.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 2/2014 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (2) EUT L 51 af 20.2.2014, s. 1. (3) Vedtagne tekster af 20. november 2013, P7_TA(2013)0472. (4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (5) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (6) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2014 for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen (16741/2014 – C8-0290/2014 – 2014/2053(BUD))

P8_TA(2014)0090 A8-0076/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, endeligt vedtaget den 20. november 2013(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 4/2014, vedtaget af Kommissionen den 9. juli 2014 (COM(2014)0461),

–  der henviser til ændringsskrivelse nr. 1 til forslag til ændringsbudget nr. 4/2014, forelagt af Kommissionen den 16. oktober 2014,

–  der henviser til de fælles konklusioner, vedtaget af Parlamentet og Rådet den 8. december 2014,

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2014, vedtaget af Rådet den 12. december 2014 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (16741/2014 – C8-0290/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0076/2014),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 4/2014 vedrører en revision af overslagene over traditionelle egne indtægter (dvs. told og sukkerafgifter) og moms- og BNI-grundlagene, opførelse af de relevante korrektioner for Det Forenede Kongerige og en revision af overslaget over andre indtægter fra bøder med den deraf følgende ændring af niveauet og fordelingen mellem medlemsstaterne af deres bidrag til de egne indtægter på Unionens budget;

B.  der henviser til, at FÆB nr. 4/2014 også mindsker de budgetmæssige forpligtelser og betalingsbevillinger med 248 460 mio. EUR til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og foreslår ændringer til kontoplanen for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for at afspejle det vedtagne retsgrundlag;

C.  der henviser til, at dette FÆB er afgørende for at undgå likviditetsvanskeligheder, som kunne føre til en manglende gennemførelse i 2014;

1.  noterer sig FÆB nr. 4/2014, ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 til FÆB nr. 4/2014, som foreskriver en revision af overslagene over traditionelle egne indtægter (dvs. told og sukkerafgifter), på grundlag af Kommissionens bedste skøn og visse andre udviklinger såvel som en yderligere revision af overslagene over andre indtægter fra en række bøder, som er blevet endelige og derfor kan budgetteres;

2.  bemærker, at faldet i overslaget over traditionelle egne indtægter med 646,1 mio. EUR og i de momsbaserede egne indtægter med 192,4 mio. EUR kompenseres af de ovennævnte bøder med et kumuleret beløb på 2 433 mio. EUR og således automatisk reducerer behovet for yderligere BNI-bidrag med 1 594,5 mio. EUR;

3.  noterer sig, at FÆB nr. 4/2014, herunder dets ændringsskrivelse nr. 1, indeholder et generelt fald i behovet for supplerende egne indtægter – navnlig på grund af budgetteringen af indtægter fra bøder og morarenter, som er blevet endelige – der beløber sig til 2 433 mio. EUR;

4.  bemærker, at FÆB nr. 4/2014 foreslår nedskæringer i både forpligtelses- og betalingsbevillinger på 248 460 EUR til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) på grund af forsinkelsen i udnævnelsen af den nye EDPS og assisterende EPDS;

5.  tilslutter sig de fælles konklusioner, som Parlamentet og Rådet vedtog den 8. december 2014 med henblik på at godkende FÆB nr. 4/2014 som oprindelig foreslået af Kommissionen og ændret ved ændringsskrivelse nr. 1 til FÆB nr. 4/2014, sammen med forpligtelsesbevillingerne fra FÆB nr. 6/2014 vedrørende udgifter til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og reserven til bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler, samt omfordeling af de 248 460 EUR i disponible betalingsbevillinger, der er identificeret på budgetposten for EPDS, til budgetpost 23 02 01 for humanitær bistand;

6.  minder om, at vedtagelsen af FÆB vil mindske behovet for supplerende egne indtægter til Unionens budget med 2 433 mio. EUR, og at det derfor sammenholdt med den reducerede andel af BNI‑bidraget fra medlemsstaterne til Unionens budget som følge af FÆB nr. 3/2014, FÆB nr. 6/2014 og FÆB nr. 8/2014 fuldt ud vil kompensere for de yderligere betalingsbehov, der er anmodet om i FÆB nr. 3/2014, som vedtaget i de fælles konklusioner af 8. december 2014;

7.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2014;

8.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 3/2014 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (2) EUT L 51 af 20.2.2014, s. 1. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (5) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 11 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (oversvømmelser i Italien, jordskælv i Grækenland, is i Slovenien samt is og oversvømmelser i Kroatien) (COM(2014)0565 – C8-0137/2014 – 2014/2072(BUD))

P8_TA(2014)0091 A8-0073/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0565 – C8-0137/2014),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 11,

–  der henviser til de fælles konklusioner, vedtaget af Parlamentet og Rådet den 8. december 2014,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0073/2014),

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/436).

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884 (3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2014 for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen (16742/2014 – C8-0291/2014 – 2014/2073(BUD))

P8_TA(2014)0092 A8-0078/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, endeligt vedtaget den 20. november 2013(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 5/2014, vedtaget af Kommissionen den 8. september 2014 (COM(2014)0564),

–  der henviser til de fælles konklusioner, vedtaget af Parlamentet og Rådet den 8. december 2014,

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2014, vedtaget af Rådet den 12. december 2014 og fremsendt til Europa-Parlamentet den samme dag (16742/2014 – C8-0291/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0078/2014),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 5/2014 vedrører anvendelse af et beløb på 46 998 528 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond (EUSF) i forbindelse med oversvømmelserne i Italien (Sardinien) i november 2013, et jordskælv i Grækenland (Kefalonia), isstorme i Slovenien, og de samme isstorme, efterfulgt af oversvømmelser i Kroatien, i slutningen af januar/begyndelsen af februar 2014;

B.  der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 5/2014 formelt er at opføre denne budgetmæssige tilpasning på 2014-budgettet;

1.  noterer sig forslaget til ændringsbudget nr. 5/2014 som forelagt af Kommissionen;

2.  understreger det presserende behov for at frigive finansiel bistand gennem EUSF til de lande, der er ramt af disse naturkatastrofer;

3.  understreger, at manglen på betalingsbevillinger i 2014, som var den underliggende årsag til forelæggelsen af forslag til ændringsbudget nr. 3/2014 og det ledsagende forslag fra Kommissionen om at anvende margenen til uforudsete udgifter, på forhånd udelukker muligheden for at finde midler til forslag til ændringsbudget nr. 5/2014 gennem en omfordeling;

4.  tilslutter sig de fælles konklusioner, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet den 8. december 2014 med henblik på at godkende yderligere forpligtelsesbevillinger på 47 mio. EUR i budgettet for 2014 og flytte de tilsvarende betalingsbehov til 2015-budgettet;

5.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2014;

6.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 4/2014 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (2) EUT L 51 af 20.2.2014, s. 1. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 6/2014 for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen (16743/2014 – C8-0288/2014 – 2014/2162(BUD))

P8_TA(2014)0093 A8-0074/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, endeligt vedtaget den 20. november 2013(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 6/2014, vedtaget af Kommissionen den 17. oktober 2014 (COM(2014)0649),

–  der henviser til ændringsskrivelse nr. 1/2014 til forslaget til ændringsbudget nr. 6/2014, vedtaget af Kommissionen den 3. december 2014 (COM(2014)0730),

–  der henviser til de fælles konklusioner, vedtaget af Parlamentet og Rådet den 8. december 2014,

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2014, vedtaget af Rådet den 12. december 2014 og fremsendt til Europa-Parlamentet den samme dag (16743/2014 – C8-0288/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0074/2014),

A.  der henviser til, at forslaget til ændringsbudget (FÆB) nr. 6/2014 vedrører revisionen af overslaget over traditionelle egne indtægter, moms- og BNI-bidrag, en reduktion af budgetbevillingerne til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og reserven til bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler samt en forhøjelse af budgetbevillingerne til Den Europæiske Ombudsmand;

B.  der henviser til, at den samlede virkning af dette FÆB efter vedtagelsen af ændringsskrivelse nr. 1/2014 til FÆB nr. 6/2014 på indtægtssiden er et fald i behovet for egne indtægter på i alt 4 095,5 mio. EUR med en reduktion af medlemsstaternes BNI-bidrag på 4 515,5 mio. EUR og en forhøjelse af de traditionelle egne indtægter på 420 mio. EUR;

C.  der henviser til, at formålet med FÆB nr. 6/2014 er at få opført disse budgetmæssige tilpasninger formelt i 2014-budgettet;

1.  noterer sig FÆB nr. 6/2014 som forelagt af Kommissionen og som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2014;

2.  bemærker, at reduktionen i budgetbevillingerne til Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og reserven til bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler udgør en samlet reduktion på 76,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 6,2 mio. EUR i betalingsbevillinger, primært som følge af en senere vedtagelse af retsgrundlaget for fonden og den ajourførte vurdering af status i forhandlingerne i forbindelse med de tidligere nævnte fiskeriaftaler;

3.  glæder sig over forslaget om at anvende 6,2 mio. EUR af de besparelser i betalingsbevillingerne, der er omhandlet i punkt 2 , til at bidrage til at finansiere eventuel nødhjælp i situationer med humanitære kriser frem til årets udgang;

4.  understreger, at den samlede virkning af FÆB nr. 6/2014 på BNI-bidragene er en reduktion på 4 515,5 mio. EUR og en forhøjelse på 420 mio. EUR i overslagene over traditionelle egne indtægter;

5.  tilslutter sig de fælles konklusioner, som blev vedtaget af Parlamentet og Rådet den 8. december 2014 med henblik på at vedtage FÆB nr. 6/2014 som ændret ved dets ændringsskrivelse, herunder omfordeling af udgifter til FÆB nr. 3/2014 og nr. 4/2014;

6.  minder om, at vedtagelsen af FÆB nr. 6/2014 vil mindske behovet for medlemsstaternes BNI-bidrag med 4 515,5 mio. EUR, og at det derfor sammenholdt med den reducerede andel af BNI-bidraget fra medlemsstaterne til Unionens budget som følge af FÆB nr. 3/2014, FÆB nr. 4/2014 og nr. FÆB nr. 8/2014 fuldt ud vil kompensere for de yderligere betalingsbehov, der er anmodet om i FÆB nr. 3/2014 som vedtaget i de fælles konklusioner af 8. december 2014;

7.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 6/2014;

8.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 5/2014 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (2) EUT L 51 af 20.2.2014, s. 1. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 11 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (oversvømmelser i Serbien, Kroatien og Bulgarien) (COM(2014)0648 – C8-0223/2014 – 2014/2161(BUD))

P8_TA(2014)0094 A8-0075/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0648 – C8-0223/2014),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1), særlig artikel 4, stk. 3,

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 11,

–  der henviser til de fælles konklusioner, vedtaget af Parlamentet og Rådet den 8. december 2014,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0075/2014),

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/437).

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884 (3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 7/2014 for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen (16744/2014 – C8-0292/2014 – 2014/2163(BUD))

P8_TA(2014)0095 A8-0072/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, endeligt vedtaget den 20. november 2013(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 7/2014, vedtaget af Kommissionen den 17. oktober 2014 (COM(2014)0650),

–  der henviser til de fælles konklusioner, som Parlamentet og Rådet nåede til enighed om den 8. december 2014,

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 7/2014, vedtaget af Rådet den 12. december 2014 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (16744/2014 – C8-0292/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0072/2014),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 7/2014 vedrører anvendelsen af 79 726 440 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra EU's Solidaritetsfond (EUSF) i forbindelse med oversvømmelserne i Serbien og Kroatien i maj 2014 og oversvømmelserne i Bulgarien i juni 2014;

B.  der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 7/2014 formelt er at opføre disse budgetmæssige tilpasninger på 2014-budgettet;

1.  noterer sig forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 7/2014 som forelagt af Kommissionen;

2.  understreger det presserende behov for at frigive finansiel bistand gennem EUSF til de lande, der er ramt af disse naturkatastrofer;

3.  understreger, at manglen på betalingsbevillinger for 2014, som lå til grund for fremsættelsen af FÆB nr. 3/2014 og det ledsagende forslag fra Kommissionen om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter, på forhånd udelukker muligheden for at finde midlerne til ændringsforsalg nr. 7/2014 ved omfordeling;

4.  tilslutter sig de fælles konklusioner, som Parlamentet og Rådet nåede til enighed om den 8. december 2014 med henblik på at godkende yderligere forpligtelsesbevillinger på 80 mio. EUR i budgettet for 2014 og flytte de tilsvarende betalingsbehov til 2015-budgettet;

5.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 7/2014;

6.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 6/2014 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (2) EUT L 51 af 20.2.2014, s. 1. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 8/2014 for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen (16745/2014 – C8-0293/2014 – 2014/2225(BUD))

P8_TA(2014)0096 A8-0079/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, endeligt vedtaget den 20. november 2013(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 2/2014, vedtaget af Kommissionen den 15. april 2014 (COM(2014)0234),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 8/2014, vedtaget af Kommissionen den 27. november 2014 (COM(2014)0722),

–  der henviser til de fælles konklusioner, vedtaget af Parlamentet og Rådet den 8. december 2014,

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 8/2014, vedtaget af Rådet den 12. december 2014 og fremsendt til Europa-Parlamentet den samme dag (16745/2014 – C8-0293/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0079/2014),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 8/2014 blev forelagt af Kommissionen, som følge af at Forligsudvalget ikke kunne nå til enighed om forslag til ændringsbudget nr. 2/2014, som havde præcis det samme formål og indhold som FÆB nr. 8/2014;

B.  der henviser til, at formålet med FÆB nr. 8/2014 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2013 på i alt 1 005 mio. EUR på 2014-budgettet;

C.  der henviser til, at hovedelementerne i dette overskud er et positivt resultat på indtægtssiden på 771 mio. EUR, en underudnyttelse af bevillinger på 276 mio. EUR og en negativ saldo for omveksling mellem valutaer på 42 mio. EUR;

D.  der henviser til, at stigningen på indtægtssiden hovedsagelig stammer fra bøder og morarenter (1 331 mio. EUR), mens de reelt opkrævede egne indtægter er faldende i forhold til de budgetterede beløb (- 226 mio. EUR), og indtægter fra overskud, saldi og tilpasninger ligeledes er faldende (- 360 mio. EUR);

E.  der henviser til, at underudnyttelsen af bevillinger på udgiftssiden for 2013 (107 mio. EUR) og for 2012 (54 mio. EUR) ikke skyldtes en faldende absorptionskapacitet, men at alle tilgængelige indikatorer faktisk tyder på, at der var en mangel på betalingsbevillinger både i budgettet for 2012 og 2013;

F.  der henviser til, at det i artikel 18 i finansforordningen er fastsat, at dette ændringsbudget alene omhandler en eventuel difference mellem det foreløbige regnskab og overslagene, og at dette overskud opføres på Unionens budget ved hjælp af dette ændringsbudget;

1.  noterer sig forslag til FÆB nr. 8/2014, som blev forelagt af Kommissionen, og som udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2013 for et beløb på 1 005 mio. EUR på budgettet, i overensstemmelse med finansforordningens artikel 18, og Rådets holdning hertil;

2.  bemærker, at FÆB nr. 8/2014 blev forelagt af Kommissionen, som følge af at Forligsudvalget ikke kunne nå til enighed om forslag til ændringsbudget nr. 2/2014, som havde præcis det samme formål og indhold, og som Rådet havde godkendt i forbindelse med sin behandling den 17. juli 2014, samtidig med at Parlamentet havde fremsat en ændring til den i sin holdning, som blev vedtaget den 22. oktober 2014 for at bevare dens politiske og proceduremæssige forbindelse med FÆB nr. 3, 4, 5, 6 og 7/2014;

3.  påpeger, at Forligsudvalget ikke kunne nå til enighed om vedtagelsen af FÆB nr. 2/2014 som følge af forskelle i holdninger mellem Parlamentet og Rådet om de resterende betalingsbehov for 2014 og pakken med FÆB nr. 2-7/2014 og ikke om indholdet af FÆB nr. 2/2014 i sig selv;

4.  minder om, at vedtagelsen af dette FÆB nr. 8/2014 vil reducere andelen af BNI-bidraget fra medlemsstaterne til Unionens budget med 1 005 mio. EUR og derfor delvist vil kompensere for deres bidrag til finansieringen af FÆB nr. 3, 5 og 7/2014;

5.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 8/2014;

6.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 7/2014 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (2) EUT L 51 af 20.2.2014, s. 1. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (5) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 17. december 2014 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (COM(2014)0704 – C8-0250/2014 – 2014/0332(NLE))

P8_TA(2014)0097 A8-0066/2014

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2014)0704),

–  der henviser til artikel 322, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0250/2014),

–  der henviser til skrivelse fra Budgetkontroludvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0066/2014),

A.  der henviser til, at det på baggrund af de seneste statistiske revisioner, som medlemsstaterne er nået til enighed om, fremgår, at en række medlemsstater i en årrække har betalt for lidt i forhold til det bidrag, de skal betale til EU-budgettet, mens andre har betalt for meget; der henviser til, at disse afvigelser skyldtes de store statistiske ændringer i medlemsstaternes indberetninger;

B.  der henviser til, at de gældende regler, som blev vedtaget enstemmigt i Rådet, ville have resulteret i en øjeblikkelig korrektion af disse afvigelser;

C.  der henviser til, at alle medlemsstater i reglen hidtil uden forsinkelser af betydning har betalt de fulde beløb af deres BNI- og momsbaserede bidrag til EU-budgettet, selv i tider med kriser og alvorlige finanspolitiske stramninger;

D.  der henviser til, at visse medlemsstater, der har draget stor fordel af den tidligere undervurdering af deres BNI, udtrykte modvilje mod at indbetale de ekstra skyldige beløb inden for den lovbestemte frist;

E.  der henviser til, at Rådet opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag, der tog hensyn til denne situation, ved at ændre de relevante regler og tillade en udsættelse af betalingerne og betaling i trancher af de skyldige beløb;

F.  der henviser til, at syv medlemsstater i overensstemmelse med den igangværende revision af lovgivningen besluttede ikke at indbetale deres respektive BNI- og momssaldi til EU den første arbejdsdag i december 2014; der henviser til, at Kommissionen derefter ændrede de beløb, der oprindeligt var opført i FÆB nr. 6/2014, under hensyntagen til de beløb, der reelt vil være tilgængelige på denne dato;

G.  der henviser til, at dette sker lige efter, at institutionerne har gennemført en lovgivningsproces, som blev indledt i 2011, om revision af lovgivningen om de egne indtægter, og endda inden den nye lovpakke er trådt i kraft;

H.  der henviser til, at dette forslag er en del af den bredere forhandlingspakke vedrørende 2014-ændringsbudgetterne og 2015-budgettet;

I.  der henviser til, at der af hensyn til gennemsigtigheden hvert år bør fremlægges en rapport til Parlamentet om de beregninger og underliggende data, der er anvendt ved justeringerne af moms- og BNI-bidragene i forbindelse med budgetbehandlingen, i så god tid, at det er muligt at drøfte disse, og at medlemsstaternes beslutninger vedrørende datoer og niveauer for trancherne bør meddeles Parlamentet;

J.  der henviser til, at Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 derfor bør ændres i overensstemmelse hermed;

1.  understreger, at dette forslag om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 tager udgangspunkt i enkeltstående konsekvenser af nævnte forordnings anvendelse for visse medlemsstater;

2.  beklager, at Rådet gav spørgsmålet om udsættelse af justeringerne af de nationale bidrag forrang for bestræbelserne på at finde en forhandlingsposition i 2014- og 2015-budgetforhandlingerne, som først blev fastlagt den sidste dag i forligsperioden på 21 dage, jf. artikel 314 TEUF, hvilket var medvirkende til, at Forligsudvalget ikke kunne nå til enighed;

3.  understreger, at den fleksibilitet og hasteprocedure, som Rådet kræver med enstemmighed, vedrørende tidsplanen for medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet, afvises af en række af Rådets delegationer, hvad angår en smidig gennemførelse af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 og navnlig rettidige betalinger til modtagere af støtte fra EU-budgettet;

4.  er bekymret over forslaget om at give medlemsstaterne større spillerum med hensyn til tidsplanen for deres ekstra bidrag til EU-budgettet som følge af BNI-justeringerne; understreger, at dette skaber en præcedens, som kan få indflydelse på Kommissionens finansielle styring, tidsfristerne for betalinger til modtagerne af støtte fra EU-budgettet og i sidste ende EU-budgettets troværdighed;

5.  understreger, at dette forslag gør ordningen med de egne indtægter endnu mere kompliceret og tager sigte på at ændre en lovgivning, der snart skal erstattes, med tilbagevirkende kraft, af allerede vedtagne retsakter; understreger i denne forbindelse, hvor vigtigt det er, at Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter kommer med forslag til, hvordan man kan løse de problemer, der er konstateret i forbindelse med det nuværende system;

6.  anerkender ikke desto mindre, at justeringerne af de moms- og BNI-baserede egne indtægter udgør et usædvanligt højt beløb i 2014, som kan være en stor økonomisk byrde for visse medlemsstater;

7.  understreger, at Kommissionens forslag er del af en større forhandlingspakke, som omfatter 2014-ændringsbudgetterne og 2015-budgettet, og undlader derfor at forkaste det;

8.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

9.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;

10.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

11.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

12.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 2 Forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 Artikel 10 – stk. 7 a – afsnit 2 Medlemsstaterne må kun anvende første afsnit, hvis de inden den første arbejdsdag i december har givet Kommissionen meddelelse om deres beslutning og om den eller de datoer, hvor beløbet for justeringerne opføres på den konto, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, i denne forordning. Medlemsstaterne må kun anvende første afsnit, hvis de inden den første arbejdsdag i december har givet Kommissionen meddelelse om deres beslutning og om den eller de datoer, hvor beløbet for justeringerne opføres på den konto, der er nævnt i artikel 9, stk. 1, i denne forordning. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om alle sådanne beslutninger med angivelse af bl.a. de berørte medlemsstater, antallet af trancher, beløbet for hver enkelt tranche og datoerne for bogføringen heraf. Ændring 2 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 2 a (nyt) Forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 Artikel 10 – stk. 8 Stk.  8 affattes således: "8. Med de i stk. 4 til 7 omhandlede justeringer ændres indtægterne i det regnskabsår, hvori disse justeringer finder sted." "8. Med de i stk. 4 til 7 omhandlede justeringer ændres indtægterne i det regnskabsår, hvori disse justeringer finder sted. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om ændringerne af indtægterne i medfør af denne artikel."

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 11 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2014)0348 – C8-0021/2014 – 2014/2038(BUD))

P8_TA(2014)0098 A8-0077/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0348 – C8-0021/2014),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 11,

–  der henviser til de fælles konklusioner, vedtaget af Parlamentet og Rådet den 8. december 2014,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0077/2014),

A.  der henviser til, at et beløb på 50 000 000 EUR i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 661/2014 om ændring af forordning (EF) nr. 2012/2002 stilles til rådighed med henblik på udbetaling af forskud i form af bevillinger i forbindelse med Unionens almindelige budget;

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/422).

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884 (3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet i henhold til punkt 12 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (COM(2014)0349 – C8-0022/2014 – 2014/2039(BUD))

P8_TA(2014)0099 A8-0071/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0349 – C8-0022/2014),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1) (FFR-forordningen), særlig artikel 11,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(2), særlig punkt 12,

–  der henviser til det nye forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, vedtaget af Kommissionen den 28. november 2014 (COM(2014)0723),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, vedtaget af Rådet den 12. december 2014 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (16739/2014 - C8-0287/2014),

–  der henviser til sin beslutning af 17. december 2014(3) om forslag til Unionens almindelige budget for 2015,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0071/2014),

A.  der henviser til, at det efter undersøgelse af alle muligheder for at omfordele forpligtelsesbevillingerne under underudgiftsområde 1b synes nødvendigt at anvende fleksibilitetsinstrumentet til forpligtelsesbevillingerne;

B.  der henviser til, at Kommissionen har foreslået at anvende fleksibilitetsinstrumentet ud over FFR-lofterne for at supplere finansieringen i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015 med 79,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i relation til den supplerende tildeling fra strukturfondene til Cypern i 2015 med et samlet beløb på 100 mio. EUR i 2015;

1.  bemærker, at loftet for underudgiftsområde 1b for 2015, til trods for begrænsede forhøjelser af forpligtelsesbevillingerne til et begrænset antal budgetposter, ikke muliggør en fyldestgørende finansiering af Unionens vigtige og presserende politiske prioriteter;

2.  er derfor enig i anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet og ændrer Kommissionens forslag, så det finansierer de supplerende midler til de cypriotiske strukturfondsprogrammer under underudgiftsområde 1b op til 83,26 mio. EUR;

3.  gentager, at anvendelsen af dette instrument, som fastsat i artikel 11 i FFR-forordningen, endnu en gang understreger, hvor absolut nødvendigt det er, at Unionens budget er fleksibelt;

4.  gentager, at med forbehold af muligheden for at anvende betalingsbevillinger til specifikke budgetposter via fleksibilitetsinstrumentet uden forudgående mobilisering af forpligtelser, kan betalinger, der følger af forpligtelser, som tidligere er mobiliseret gennem fleksibilitetsinstrumentet, kun medregnes ud over lofterne;

5.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

6.  pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/421).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (2) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0100.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om Rådets holdning til det nye forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015 (16739/2014 – C8-0287/2014 – 2014/2224(BUD))

P8_TA(2014)0100 A8-0067/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA af 2. december 2013)(4),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af 2015-budgettet, Sektion III - Kommissionen(5),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2014 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2015(6),

–  der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, vedtaget af Kommissionen den 24. juni 2014 (COM(2014)0300),

–  der henviser til Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, vedtaget af Rådet den 2. september 2014 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 12. september 2014 (12608/2014 – C8-0144/2014),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2014 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015(7),

–  der henviser til, at Forligsudvalget ikke nåede til enighed om et fælles udkast inden fristen på 21 dage, som er omhandlet i artikel 314, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til det nye forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, som Kommissionen vedtog den 27. november 2014 (COM(2014)0723) i overensstemmelse med artikel 314, stk. 8, i TEUF,

–  der henviser til konklusionerne fra budgettrepartsmødet den 8. december 2014,

–  der henviser til den holdning til det nye forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, som Rådet vedtog den 12. december 2014 (16739/2014 – C8-0287/2014) og fremsendte til Parlamentet samme dag,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og artikel 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0067/2014),

1.   minder om, at den "forslagspakke", som anført i bilaget, som blev vedtaget af Parlamentets og Rådets repræsentanter på trepartsmødet den 8. december 2014 efter vanskelige forhandlinger, består af tre dele: forslag til ændringsbudget nr. 3-8/2014 på et samlet beløb på 49,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og yderligere 3 529,6 mio. EUR i nye midler i betalingsbevillinger, Unionens budget for regnskabsåret 2015 fastsat til 145 321,5 mio. EUR og 141 214,0 mio. EUR i henholdsvis forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger samt seks fælles erklæringer og tre ensidige erklæringer;

2.  understreger, at de yderligere betalingsbevillinger, der er blevet tilført budgettet for 2014, ganske vist sætter Kommissionen i stand til at imødekomme de mest presserende betalingsbehov i 2014, men at de ikke vil være tilstrækkelige til at løse den tilbagevendende ophobning af ubetalte regninger i 2015; lægger derfor vægt på den fælles erklæring om en betalingsplan, der ledsager aftalepakken om 2014-budgettet og 2015-budgettet;

3.  er ikke desto mindre overbevist om, at der i de kommende år bør gøres en øget indsats for at reducere antallet af ubetalte regninger til et bæredygtigt niveau, med særligt fokus på samhørighedspolitikken; understreger i denne forbindelse det fælles tilsagn fra de tre EU-institutioner om at overveje ethvert muligt middel til at reducere antallet af de pågældende regninger som fastsat i den fælles erklæring om en betalingsplan, der ledsager dette års budgetaftale;

4.  glæder sig over forhøjelsen på 244,2 mio. EUR i de samlede forpligtelsesbevillinger i forhold til Rådets oprindelige holdning af 2. september 2014; er tilfreds med, at Rådets foreslåede nedskæringer på 521,9 mio. EUR er blevet trukket fuldstændigt tilbage, og at der er tilføjet yderligere 170,7 mio. EUR i forpligtelser, inklusive hele pakken af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger samt 95 mio. EUR til Horisont 2020, Cosme, Erasmus og humanitær bistand;

5.  beklager imidlertid, at Rådet endnu en gang ikke var villigt til at følge sine politiske erklæringer op med tilstrækkelige budgetmidler for så vidt angår støtte til beskæftigelse og vækst og Unionens internationale forpligtelser, hvilket det har vist ved ikke at ville budgettere helt op til FFR-loftet for udgiftsområde 1a og 4; er tilfreds med, at de forhøjelser, der blev opnået under forhandlingerne, stemmer overens med Parlamentets politiske prioriteringer; beklager imidlertid i denne forbindelse, at Rådet ikke længere synes at have nogen politiske prioriteringer og udelukkende er interesseret i mest muligt at begrænse udgifterne horisontalt;

6.  glæder sig over, at der takket være yderligere formålsbestemte indtægter, som er blevet fundet inden for den fælles landbrugspolitik efter forelæggelsen af Kommissionens ændringsskrivelse nr. 1/2015, er fundet en løsning på finansieringen af de 273,6 mio. EUR til hasteforanstaltninger som reaktion på det russiske fødevareimportforbud, uden at man fra starten har mobiliseret reserven til kriser i landbrugssektoren;

7.  glæder sig over, at det samlede niveau for betalingsbevillinger, der blev aftalt for 2015, udgør en forhøjelse på 1,6 % i forhold til 2014-budgettet og ligger 1 217,1 mio. EUR over niveauet ved Rådets førstebehandling; er navnlig tilfreds med, betalingsniveauerne under udgiftsområde 1a og 4 ligger over det oprindelige budgetforslag af 24. juni 2014 takket være en omfordeling af 448,5 mio. EUR og de ekstra formålsbestemte indtægter, som der er blevet fundet frem til i ovennævnte ændringsskrivelse;

8.  bemærker imidlertid, at budgetforhandlingerne, navnlig hvad angår betalinger, er blevet mere og mere vanskelige i de senere år primært på grund af Rådets kompromisløse holdning; understreger endnu en gang sin holdning om, at budgetprocedurens hovedformål bør være at nå til enighed om de politiske prioriteringer for budgetforpligtelserne, mens betalingerne blot bør anses for at være den tekniske opfølgning for at indfri disse forpligtelser; minder Rådet om definitionerne på typer af bevillinger i artikel 10, stk. 3, i finansforordningen vedrørende Unionens almindelige budget og gennemførelsesbestemmelserne hertil, hvoraf det fremgår, at "betalingsbevillinger dækker de betalinger, der er nødvendige til opfyldelse af retlige forpligtelser indgået i regnskabsåret eller tidligere regnskabsår";

9.  glæder sig over, at Rådet til sidst gik med til at mobilisere margenen til uforudsete udgifter, selv om det var med et mindre beløb, end der var behov for; glæder sig endvidere over de samlede forhøjelser af betalingerne i 2014-budgettet på en række budgetposter op til et niveau på 4,2 mia. EUR, hvoraf 3 168,2 mio. EUR vil blive mobiliseret via margenen til uforudsete udgifter for 2014, samt over, at de foreslåede forhøjelser i FÆB nr. 3/2014 af betalingsbevillingerne til udgiftsområde 1a og 4 i det store hele er blevet bevaret i det endelige kompromis; bemærker, at forhøjelserne hovedsagelig vedrører underudgiftsområde 1b, hvor de største problemer med ubetalte regninger ved årets udgang i øjeblikket er koncentreret; minder om, at Parlamentet allerede under sin behandling af 2014-budgettet forudså et øget behov for betalingsbevillinger (beløbet i den endelige aftale var 983 mio. EUR lavere end i den holdning, Parlamentet havde vedtaget); opfordrer Rådet til at undlade at forsøge at skære kunstigt ned på EU-budgettet hvert år;

10.  er imidlertid ikke tilfreds med Rådets holdning om ikke at anvende hele beløbet fra ekstraindtægterne fra bøder til at dække udestående betalingsbehov; er af den opfattelse, at alle uventede indtægter, indtil betalingskrisen er løst, bør anvendes fuldt ud til at behandle dette problem; erindrer om, at "forslagspakken" blev vedtaget, fordi den opfyldte Parlamentets krav om en stabilisering af problemet med ubetalte regninger; understreger imidlertid, at en egentlig løsning på Unionens betalingskrise kræver, at der sættes et passende loft over ubetalte regninger;

11.  beklager dybt, at spørgsmålet om udsættelse af justeringen af de nationale bidrag fik forrang i Rådet frem for at finde frem til en forhandlingsposition med henblik på budgetforhandlingerne 2014-2015, således at denne forhandlingsposition først blev fastlagt på den sidste dag i den 21 dage lange forligsperiode, som er fastsat i artikel 314 i TEUF, og bidrog til, at det ikke lykkedes Forligsudvalget at nå frem til en aftale;

12.  minder om, at der i henhold til artikel 310 i TEUF skal være balance mellem indtægter og udgifter på Unionens budget;

13.  tillægger de fælles erklæringer, som Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enedes om, den allerstørste politiske betydning, navnlig hvad angår betalingsplanen og anvendelsen af særlige instrumenter; insisterer på, at betalingsplanen færdiggøres snarest muligt, og under alle omstændigheder inden Kommissionen vedtager budgetforslaget for 2016; understreger endnu en gang, at Parlamentets godkendelse af FFR var baseret på forståelsen af, at der aflægges særskilt regnskab for alle særlige instrumenter inden for betalinger ud over lofterne, og at en hvilken som helst anden fortolkning automatisk ville føre til en genåbning af FFR-aftalen;

14.  gentager sit mangeårige synspunkt om, at betalingen af særlige instrumenter bør beregnes ud over betalingslofterne i FFR, ligesom det er tilfældet for forpligtelser; beklager, at det endnu en gang har vist sig umuligt at nå til enighed med Rådet om dette spørgsmål; understreger ikke desto mindre, at det er nødvendigt at gøre sig alle bestræbelser på at nå frem til en endelig aftale herom så snart som muligt;

15.  gentager sit synspunkt om, at en gennemgribende reform af ordningen for egne indtægter er en afgørende nødvendig for at slippe ud af det nuværende dødvande med hensyn til budgetforhandlingerne, og tillægger derfor det arbejde, der gøres af Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter under ledelse af Mario Monti, meget stor betydning;

16.  beklager, at både Rådet og Kommissionen er uvillige til at give EU-agenturerne de nødvendige ressourcer, særlig hvad angår personale, til at kunne udfylde de mandater, som lovgivningsmyndigheden har givet dem, og understreger, at den nuværende aftale ikke indebærer, at Parlamentet accepterer Kommissionens koncept med en "omrokeringspulje"; beklager desuden dybt personalenedskæringerne på de gebyrfinansierede agenturer, som det betragter som ubegrundede, eftersom de pågældende poster ikke finansieres over EU-budgettet;

17.  glæder sig over forhøjelsen af bevillingerne til de ni nye dommere i Domstolen; gentager, at der skal træffes alle fornødne foranstaltninger for at få afsluttet den lovgivningsmæssige procedure inden den 1. oktober 2015, således at de reelt får mulighed for at udvide antallet; opfordrer derfor indtrængende Rådet til straks at finde frem til en aftale vedrørende omfordeling af stillingerne til de nye dommere; anmoder om, at Domstolen forelægger Rådet og Parlamentet en rettidig og opdateret vurdering af de ekstra finansieringsbehov til nye dommere og deres ansatte; gentager, at behovet for yderligere personale svarende til udnævnelsen af nye dommere bør vurderes omhyggeligt;

18.  glæder sig over gennemførelsen af første fase af samarbejdsaftalen mellem Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget; mener, at denne aftale er et godt eksempel på, hvordan der kan findes synergier mellem institutionerne, som kan øge effektiviteten og generere besparelser; forventer, at anden fase af aftalen er afsluttet i juli 2015;

19.  glæder sig over de budgetneutrale overførsler af "fælles administrationsomkostninger" til Kommissionens personale i delegationerne fra Sektion III (Kommissionen) til Sektion X (EU-Udenrigstjenesten) i budgettet; gentager, at denne overførsel er en opfølgning på forenklingen af forvaltningen af EU-delegationernes administrative udgifter, og at den ikke bør have nogen anden indvirkning på hverken Kommissionens administrative bevillinger eller arbejdsvilkårene for Kommissionens personale på delegationerne; insisterer på, at overførslen skal gennemføres på grundlag af et godt samarbejde mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen;

20.  beklager generelt Rådets manglende evne til at finde frem til en fælles holdning, navnlig under den 21 dage lange forligsperiode og med hensyn til vedtagelse af forslag til ændringsbudgetter, og anmoder Rådet og Kommissionen om i begyndelsen af 2015 i fælleskab at blive enige om, hvordan budgetproceduren kan forbedres med sigte på at lette vedtagelsen af Unionens budget for 2016, hvilket bør danne grundlag for en ny strukturel tilgang til EU-budgettet, der tager sigte på i størst muligt omfang at undgå unødvendige, tilbagevendende konflikter og øge parternes forståelse af, i hvor høj grad Unionens udgifter bidrager til den fælles målsætning om at skabe vækst og arbejdspladser i Unionen;

21.  godkender Rådets holdning til det nye budgetforslag for regnskabsåret 2015 uden ændringer samt de fælles erklæringer, der er vedlagt som bilag til denne beslutning;

22.  pålægger sin formand at bekendtgøre, at budgettet er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.

BILAG

FORSLAGSPAKKE

Budgettet for 2015 – fælles konklusioner

Denne forslagspakke omfatter følgende sektioner:

1.  Budgettet for 2015

2.  Budgettet for 2014 – forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 3/2014 til 8/2014

3.  fælles erklæringer

OVERSIGT

A.   Budgettet for 2015

Forslagspakken indebærer følgende:

—  Det samlede niveau for forpligtelsesbevillinger på 2015-budgettet er sat til 145 321,5 mio. EUR. Dette giver en margen under FFR-lofterne for 2015 på i alt 1 760,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger.

—  Det samlede niveau for betalingsbevillinger på 2015-budgettet er sat til 141 214,0 mio. EUR. Dette omfatter et beløb på 126,7 mio. EUR, som vedrører anvendelsen af EU's Solidaritetsfond i forbindelse med FÆB nr. 5/2014 og 7/2014.

—  Fleksibilitetsinstrumentet for 2015 anvendes med et beløb på 83,3 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger.

—  Betalingsbevillingerne for 2015 vedrørende anvendelsen af fleksibilitetsinstrumentet til supplerende bistand til Cypern i 2014 og 2015 anslås af Kommissionen til 11,3 mio. EUR.

B.   Budgettet for 2014

Forslagspakken indebærer følgende:

—  FÆB nr. 3/2014 til 8/2014 accepteres som foreslået af Kommissionen med de undtagelser, der er angivet i afsnit 2.

—  Som følge heraf forhøjes niveauet for forpligtelsesbevillinger på 2014-budgettet med 49,8 mio. EUR som følge af anvendelsen af EU's Solidaritetsfond (på 126,7 mio. EUR) i forbindelse med FÆB nr. 5/2014 og 7/2014, hvilket til dels udlignes af nedskæringen på 76,9 mio. EUR i forpligtelsesbevillingerne i FÆB nr. 3/2014, 4/2014 og 6/2014 (primært vedrørende fiskeri).

—  Som følge heraf forhøjes niveauet for betalingsbevillinger på 2014-budgettet med 3 529,6 mio. EUR.

—  Margenen til uforudsete udgifter for 2014 anvendes med et beløb på 2 818,2 mio. EUR plus 350 mio. EUR i betalingsbevillinger i overensstemmelse med den fælles erklæring om særlige instrumenter, jf. afsnit 3.3 nedenfor.

1.   BUDGETTET FOR 2015

1.1.   "Færdigbehandlede" budgetposter

Medmindre andet er anført nedenfor i disse konklusioner, bekræftes alle budgetposter, der ikke er ændret af enten Rådet eller Europa-Parlamentet, og de budgetposter, for hvilke Europa-Parlamentet har accepteret Rådets ændringsforslag i forbindelse med deres respektive behandling.

For de øvrige budgetposters vedkommende er Europa-Parlamentet og Rådet nået til enighed om konklusionerne i afsnit 1.2 til 1.7 nedenfor.

1.2.   Horisontale spørgsmål

a)   Decentrale organer

EU's bidrag (i forpligtelsesbevillinger og i betalingsbevillinger) og antallet af stillinger i alle decentrale organer er fastsat på det niveau, Kommissionen har foreslået i det nye budgetforslag (BF):

Stigninger i antallet af stillinger i stillingsbetegnelsen og de dertil knyttede bevillinger sammenlignet med det oprindelige BF:

—  Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA): +9 stillinger og +585 000 EUR

—  Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA): +3 stillinger og +195 000 EUR

—  Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA): +4 stillinger og +260 000 EUR

—  Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO): +4 stillinger og +260 000 EUR og

—  Den Europæiske Politienhed (Europol): +5 stillinger kombineret med en nedskæring på -600 000 EUR.

For Frontex en forhøjelse af aktionsudgifterne på 20,0 mio. EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger.

b)   Forvaltningsorganer

EU's bidrag (i forpligtelsesbevillinger og i betalingsbevillinger) og antallet af stillinger i forvaltningsorganer er fastsat på det niveau, Kommissionen har foreslået i det nye BF.

c)   Pilotprojekter/forberedende foranstaltninger

Der er opnået enighed om en samlet pakke af 59 pilotprojekter/forberedende foranstaltninger (PP/FF) som foreslået i det nye BF, både med hensyn til forpligtelses- og betalingsbevillinger. Når et PP eller en FF synes omfattet af et eksisterende retsgrundlag, kan Kommissionen foreslå overførsel af bevillinger til dette retsgrundlag for at fremme foranstaltningens gennemførelse.

Denne pakke overholder fuldt ud de lofter for PP og FF, der er fastlagt i finansforordningen.

d)   EU-delegationernes fælles administrative udgifter

Der er opnået enighed om overførslen af "EU-delegationernes fælles administrative udgifter" fra Kommissionens sektion til EU-Udenrigstjenestens sektion på budgettet som foreslået i det nye BF.

1.3.   Udgifterne for de forskellige udgiftsområder i den finansielle ramme - forpligtelsesbevillinger

Efter at have taget højde for ovennævnte konklusioner vedrørende "færdigbehandlede" budgetposter, organer og pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er Europa-Parlamentet og Rådet nået til enighed om følgende:

a)   Underudgiftsområde 1a

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen har foreslået i det nye BF for at afspejle den prioriterede målsætning om at bidrage til bedre adgang til finansiering over EU-budgettet, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er):

(i 1 000 EUR)

Desuden accepteres følgende forhøjelser af forpligtelsesbevillingerne sammenlignet med det nye BF:

(i 1 000 EUR)

Som følge heraf og under hensyntagen til pilotprojekter, forberedende foranstaltninger og overførslen af EU-delegationernes fælles administrative udgifter til EU-Udenrigstjenestens sektion af budgettet fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 17 551,7 mio. EUR, hvilket giver en margen på 114,3 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 1a.

b)   Underudgiftsområde 1b

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen har foreslået i det nye BF.

Under hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger samt anvendelsen af 83,3 mio. EUR fra fleksibilitetsinstrumentet til supplerende bistand til Cypern fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 49 230,3 mio. EUR.

c)   Udgiftsområde 2

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen har foreslået i det nye BF.

På grundlag af den nye situation, der er opstået efter fremlæggelsen af ændringsskrivelse (ÆS) nr. 1/2015, navnlig oplysninger om den faktiske udnyttelse af de hasteforanstaltninger, der er truffet siden august 2014 som svar på det russiske forbud mod import af fødevarer, det endelige EGFL-overskud for 2014 og den ajourførte prognose for finansielle korrektioner, der skal foretages i 2015, kan disse hasteforanstaltninger (inkl. dem der vedrører mejerisektoren i de baltiske stater, som Kommissionen vedtog en yderligere pakke om den 26. november 2014, samt dem der vedrører Finland, så snart betingelserne er opfyldt) finansieres inden for rammerne af de bevillinger, der er anmodet om i ÆS nr. 1/2015, uden at det er nødvendigt at trække på reserven til kriser i landbrugssektoren, takket være disse ekstra egne indtægter.

Som følge heraf og under hensyntagen til pilotprojekter, forberedende foranstaltninger og overførslen af EU-delegationernes fælles administrative udgifter til EU-Udenrigstjenestens sektion af budgettet fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 58 808,6 mio. EUR, hvilket giver en margen på 790,4 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 2.

d)   Udgiftsområde 3

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen har foreslået i det nye BF. Forhøjelsen af aktionsudgifterne for Frontex udlignes af en tilsvarende nedskæring af budgetpost 18 02 01 01 (Støtte til grænseforvaltning og en fælles visumpolitik for at lette lovlig rejseaktivitet).

Som følge heraf og under hensyntagen til pilotprojekter og forberedende foranstaltninger fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 2 146,7 mio. EUR, hvilket giver en margen på 99,3 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 3.

e)   Udgiftsområde 4

Forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen har foreslået i det nye BF, navnlig vedrørende overførslen af EU-delegationernes fælles administrative udgifter til EU-Udenrigstjenestens sektion af budgettet.

Desuden accepteres følgende forhøjelser af forpligtelsesbevillingerne sammenlignet med det nye BF:

(i 1 000 EUR)

Overførslen af Unionens særlige repræsentanter fra udgiftsområde 4 til udgiftsområde 5 (EU-Udenrigstjenestens sektion) som foreslået i det nye BF accepteres ikke. Følgelig fastsættes forpligtelses- og betalingsbevillingerne til budgetpost 19 03 01 07 (Unionens særlige repræsentanter, udgiftsområde 4) til det niveau, der blev foreslået i det oprindelige BF.

Som følge heraf og under hensyntagen til pilotprojekter, forberedende foranstaltninger og overførslen af EU-delegationernes fælles administrative udgifter til EU-Udenrigstjenestens sektion af budgettet fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 8 408,4 mio. EUR, hvilket giver en margen på 340,6 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 4.

f)   Udgiftsområde 5

Antallet af stillinger i institutionernes stillingsfortegnelser og forpligtelsesbevillingerne er fastsat på det niveau, Kommissionen har foreslået i det nye BF, og medtager således:

—  Europa-Parlamentets og Rådets respektive behandlinger for så vidt angår deres egen sektion af budgettet

—  Europa-Parlamentets behandling for så vidt angår Domstolen

—  Europa-Parlamentets behandling for så vidt angår Den Europæiske Revisionsret, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget og

—  for så vidt angår Tjenesten for EU's Optræden Udadtil en stigning i bevillingerne sammenlignet med det niveau, som Kommissionen har foreslået i sit oprindelige BF, med henblik på at tage højde for den budgetneutrale overførsel af bevillinger vedrørende "EU-delegationernes fælles administrative udgifter" fra Kommissionens til EU-Udenrigstjenestens sektion af budgettet. Overførslen af Unionens særlige repræsentanter fra udgiftsområde 4 til EU-Udenrigstjenestens sektion inden for udgiftsområde 5 som foreslået i det nye BF accepteres ikke. Følgelig er der ikke opført nogen bevillinger til dette formål i EU-Udenrigstjenestens sektion af budgettet.

Sammenlignet med det oprindelige BF resulterer disse ændringer samlet set i:

—  en nettonedskæring på 35 stillinger i stillingsfortegnelsen som følge af en nedskæring på 47 stillinger for Europa-Parlamentet, som til dels udlignes af en stigning på 12 stillinger for Domstolen

—  en nettonedskæring af bevillingerne på 0,6 mio. EUR som følge af en nedskæring på 1,4 mio. EUR for Den Europæiske Revisionsret, 1,4 mio. EUR for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og 0,4 mio. EUR for Regionsudvalget, som til dels udlignes af en stigning på 2,6 mio. EUR for Domstolen

—  en stigning på 71,5 mio. EUR i bevillingerne til EU-Udenrigstjenesten, som afspejler den budgetneutrale overførsel af "EU-delegationernes fælles administrative udgifter", og som udlignes fuldt ud i Kommissionens sektion under udgiftsområde 1a (0,6 mio. EUR), udgiftsområde 2 (0,1 mio. EUR), udgiftsområde 4 (45,7 mio. EUR) og udgiftsområde 5 (25,2 mio. EUR). Samlet set resulterer disse overførsler i en nettostigning i bevillingerne under udgiftsområde 5 på 46,3 mio. EUR.

Hertil kommer, at der sammenlignet med det nye BF er opnået enighed om følgende budgetneutrale overførsel af stillinger og forpligtelsesbevillinger fra Rådet til PMO for at tage hensyn til overførslen til PMO pr. 1. januar 2015 af fastsættelsen og forvaltningen af pensionsrettigheder for tjenstgørende og pensionerede ansatte i Rådet: En stigning på 6 AST 7-stillinger i stillingsfortegnelsen og en stigning på 504 000 EUR i forpligtelsesbevillinger i Kommissionen (sektion III) udlignes fuldt ud af en nedskæring på 6 AST 7-stillinger i stillingsfortegnelsen og en nedskæring på 504 000 EUR i forpligtelsesbevillinger i Rådet (sektion II).

Som følge heraf og under hensyntagen til pilotprojekter, forberedende foranstaltninger og overførslen af EU-delegationernes fælles administrative udgifter til EU-Udenrigstjenestens sektion af budgettet fastsættes det aftalte niveau for forpligtelser til 8 660,5 mio. EUR, hvilket giver en margen på 415,5 mio. EUR under udgiftsloftet for udgiftsområde 5.

1.4.   Betalingsbevillinger

Det samlede niveau for betalingsbevillinger på 2015-budgettet er fastsat til 141 214 040 563 EUR.

Dette omfatter et beløb på 126,7 mio. EUR, der vedrører anvendelsen af EU's Solidaritetsfond i forbindelse med FÆB nr. 5/2014 og 7/2014, og et beløb på 440 mio. EUR, der vedrører overførslen af betalingsbevillinger for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fra 2014-budgettet til 2015-budgettet.

Fordelingen af det samlede niveau for betalingsbevillinger på 2015-budgettet tager hensyn til følgende skridt:

a)  betalingsbevillinger til de ikkeopdelte udgifter som fastsat ovenfor, navnlig i udgiftsområde 2 og 5, og

b)  betalingsbevillinger til pakken af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger som fastsat ovenfor beregnes som følger: Betalingsbevillingerne til alle nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er fastsat til 50 % af de tilsvarende forpligtelser eller på det niveau, Europa-Parlamentet har foreslået, hvis dette er lavere; i tilfælde af forlængelser af allerede eksisterende pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er niveauet for betalinger det niveau, der er fastsat i BF, plus 50 % af de tilsvarende nye forpligtelser eller det niveau, Europa-Parlamentet har foreslået, hvis dette er lavere

c)  nedskæringen på 123,3 mio. EUR i betalingsbevillinger sammenlignet med det nye BF fordeles proportionalt på tværs af alle budgetposter med opdelte bevillinger, der ikke berøres af skridt b) ovenfor, med undtagelse af følgende budgetposter, for hvilke niveauet for betalingsbevillinger er fastsat på det niveau, der findes i det nye BF:

—  udgifterne under underudgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) og udgiftsområde 4 (Det Globale Europa)

—  budgetpost 04 02 17, 04 02 60, 11 06 12, 13 03 16 og 13 03 60 vedrørende konvergensmålet og

—  internationale fiskeripartnerskabsaftaler

d)  på grundlag af resultaterne af skridt c) ovenfor foretages følgende endelige justeringer:

—  et beløb på 100 mio. EUR tilføjes på budgetpost 13 04 02 (Afslutning af Samhørighedsfonden (2007-2013)), hvilket udlignes af:

—  en nedskæring på 50 mio. EUR på budgetpost 13 03 18 (Afslutning af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) — regional konkurrenceevne og beskæftigelse) og

—  en nedskæring på 50 mio. EUR fordelt på tværs af budgetposter med opdelte bevillinger, der ikke berøres af skridt b) ovenfor, for så vidt angår udgifterne inden for underudgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse) og udgiftsområde 4 (Det Globale Europa), med undtagelse af budgetpost 23 02 (Humanitær bistand, fødevarebistand og katastrofeberedskab), for hvilken beløbene i det nye BF fastholdes.

1.5.   Budgetanmærkninger

Med hensyn til budgetanmærkninger godkendes det nye BF, og dermed indarbejdes de ændringer, der blev indført af Europa-Parlamentet og Rådet, med undtagelse af budgetpost 04 03 01 03 og 19 03 01 06, under forudsætning af at budgetanmærkningerne ikke kan ændre eller udvide det eksisterende retsgrundlags anvendelsesområde eller påvirke institutionernes administrative uafhængighed.

1.6.   Nye budgetposter

Den budgetkontoplan, som Kommissionen har foreslået i det nye BF, forbliver uændret.

1.7.   Reserver

Ingen beløb hensættes i betingede reserver for så vidt angår Kommissionens sektion.

2.   BUDGET FOR 2014

a)  De supplerende forpligtelsesbevillinger (126,7 mio. EUR), der er anmodet om til EU's Solidaritetsfond i FÆB nr. 5/2014 og 7/2014, godkendes. De tilsvarende betalinger overføres til 2015-budgettet.

b)  FÆB nr. 3/2014 godkendes som foreslået af Kommissionen med en nedskæring i betalingsbevillingerne som følger:

—  udvikling af landdistrikter: 90 mio. EUR til fuldførelse af programmerne for 2007-2013 for udvikling af landdistrikter accepteres ikke, idet der tages hensyn til, at medlemsstaterne i november 2014 indgav en lavere erklæring om betalinger end forventet. Der er desuden opnået enighed om en nedskæring på 20 mio. EUR for de nye programmer

—  ungdomsbeskæftigelsesinitiativet: Der er opnået enighed om en nedskæring på 420 mio. EUR for ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. Et beløb på 440 mio. EUR i betalingsbevillinger til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet tilføjes dog på 2015-budgettet, jf. afsnit 1.4 ovenfor

—  Der er opnået enighed om en yderligere nedskæring i betalingsbevillingerne på 648,1 mio. EUR fordelt på tværs af de budgetposter, hvis bevillinger forhøjes via margenen til uforudsete udgifter, uden at der ændres i de beløb, der anmodes om til budgetpost 13 03 16 (EFRU — konvergens), 04 06 01 (Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede ) og 21 03 02 01 og 21 03 03 03 (Støtte til Ukraine).

Omfordeling af betalingsbevillinger

—  den omfordeling, Kommissionen har foreslået i "opsamlingsoverførslen" (DEC 31/2014), accepteres

—  den omfordeling, Kommissionen har foreslået for så vidt angår Kommissionens sektion i FÆB nr. 6/2014, accepteres; de betalingsbevillinger, der er disponible til omfordeling fra EHFF (udgifter til administrativ støtte) og reserven til internationale fiskeripartnerskabsaftaler (i alt 6 150 900 EUR), omfordeles dog til humanitær bistand (budgetpost 23 02 01)

—  under hensyn til den nuværende situation med hensyn til budgetgennemførelsen og udsigterne til årsafslutningen er der opnået enighed om en yderligere omfordeling på 30,4 mio. EUR. Det drejer sig om følgende budgetposter:

—  artikel 01 03 02 (Makrofinansiel bistand): 5 mio. EUR

—  artikel 04 03 02 (Progress): 10,0 mio. EUR

—  artikel 12 02 01 (Det indre marked): 1,2 mio. EUR

—  artikel 17 03 51 (Folkesundhed): 0,7 mio. EUR

—  konto 18 02 01 02 (Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet): 2,3 mio. EUR

—  konto 21 09 51 01 (DCI Asien): 2,5 mio. EUR

—  artikel 33 02 02 (Fremme af ikkeforskelsbehandling og lighed): 2,2 mio. EUR og

—  artikel 29 02 01 og 29 02 51 (Statistiske oplysninger): 6,5 mio. EUR.

Nedenstående tabel viser de heraf følgende forhøjelser af og nedskæringer i betalingsbevillingerne i FÆB nr. 3/2014 (herunder omfordelingen via "opsamlingsoverførslen", FÆB nr. 6/2014 og den seneste ajourføring af status for budgetgennemførelsen) som godkendt som angivet ovenfor:

De heraf følgende yderligere betalingsbevillinger for FÆB nr. 3/2014 er 3 529,6 mio. EUR, hvoraf 2 818,2 mio. EUR plus 350 mio. EUR vedrører anvendelsen af margenen til uforudsete udgifter i overensstemmelse med den fælles erklæring om særlige instrumenter, jf. afsnit 3.3 nedenfor.

c)  FÆB nr. 4/2014 som ændret ved dets ændringsskrivelse godkendes som foreslået af Kommissionen, idet forpligtelsesbevillingerne fra FÆB nr. 6/2014 vedrørende udgifterne til administrativ støtte for Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og reserven for partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri medtages i Kommissionens sektion). Beløbet på 248 460 EUR i disponible betalingsbevillinger i FÆB nr. 4/2014 (Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse) omfordeles til humanitær bistand (budgetpost 23 02 01). Anmodningen om yderligere forpligtelses- og betalingsbevillinger vedrørende Den Europæiske Ombudsmand (sektion VIII) i FÆB nr. 6 trækkes tilbage, jf. ændringsskrivelsen til FÆB nr. 6/2014.

d)  FÆB nr. 6/2014 som ændret ved dets ændringsskrivelse godkendes som foreslået af Kommissionen for så vidt angår egne indtægter.

e)  FÆB nr. 8/2014 (= nyt FÆB nr. 2/2014) vedrørende 2013-overskuddet godkendes som foreslået af Kommissionen.

3.   ERKLÆRINGER

3.1.   Fælles erklæring om forslag til ændringsbudget nr. 6/2014 (egne indtægter) og om ændring af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000

"Europa-Parlamentet og Rådet er enige om at vedtage forslag til ændringsbudget nr. 6/2014 som ændret ved ændringsskrivelse nr. 1/2014.

På baggrund af Kommissionens forslag om at ændre Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om gennemførelse af afgørelse 2007/436/EF, Euratom om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter, som blev forelagt af Kommissionen den 12. november 2014, påtager Europa-Parlamentet sig at afgive udtalelse om Rådets ændrede forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 i tide til at sikre vedtagelsen heraf på Europa-Parlamentets plenarmøde i december 2014, og Rådet påtager sig at vedtage forordningen som en del af den samlede pakke."

3.2.   Fælles erklæring om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter

"2014 har været et år med et hidtil uset højt antal udestående betalinger i forbindelse med strukturfondene og Samhørighedsfonden i begyndelsen af den finansielle ramme, samtidig med at et antal nye programmer er blevet fremrykket betydeligt. I betragtning af denne enestående og usædvanlige situation, som ikke kan dækkes inden for betalingsloftet for 2014, er de tre institutioner enige om, at margenen til uforudsete udgifter vil blive anvendt for regnskabsåret 2014 som en sidste udvej.

Institutionerne minder om, at artikel 13 i FFR-forordningen bestemmer, at "Beløb, der tilvejebringes ved anvendelse af margenen til uforudsete udgifter, skal i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne for et eller flere udgiftsområder i FFR'en for det aktuelle regnskabsår eller for kommende regnskabsår".

Institutionerne er enige om at gøre deres yderste for at finde passende løsninger, så det usædvanligt høje antal udestående betalinger i forbindelse med strukturfondene og Samhørighedsfonden i perioden 2007-2013 ikke skal vare ved efter 2014, og om, at der derfor vil blive gjort alt for at sikre, at margenen til uforudsete udgifter ikke vil blive anvendt til at finansiere udestående forpligtelser fra programmer til strukturfondene og Samhørighedsfonden i regnskabsårene 2015-2020."

3.3.   Fælles erklæring om særlige instrumenter

"Institutionerne minder om, at margenen til uforudsete udgifter er et instrument, der anvendes som sidste udvej, og som derfor ikke bør anvendes, hvis der stadig er finansielle muligheder til rådighed. Inden for rammerne af det almindelige budget for 2014 er der uenighed om, hvorvidt der stadig er et beløb på 350 mio. EUR i betalingsbevillinger, som dækker andre særlige instrumenter, til rådighed inden for den uudnyttede margen.

Institutionerne er enige om, at det er af afgørende betydning at nå til principiel enighed om anvendelsen af andre særlige betalingsinstrumenter snarest muligt.

Da det imidlertid ikke har været muligt at nå frem til en sådan enighed i forbindelse med forhandlingerne om den pakke, der dækker FÆB for 2014 og det almindelige budget for 2015, er institutionerne – for at sikre en rettidig vedtagelse af denne pakke – enige om følgende:

—  beløbet på 350 mio. EUR i betalingsbevillinger opføres under margenen til uforudsete udgifter

—  at bestræbe sig på at nå til en hurtig enighed om, hvorvidt og i hvilket omfang andre særlige instrumenter kan anvendes ud over betalingslofterne i FFR, med henblik på at afgøre, om og i hvilket omfang beløbet på 350 mio. EUR bør udlignes i forhold til FFR-margenerne for betalinger for det aktuelle eller for kommende regnskabsår

—  efter behov samtidig med ovenstående at foretage de nødvendige ændringer i afgørelsen om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter for regnskabsåret 2014 eller træffe eventuelle andre juridisk nødvendige foranstaltninger, der kræves for at sikre fuld overholdelse af FFR-forordningen, særlig artikel 13, stk. 3."

3.4.   Erklæring fra Kommissionen om forfinansiering af de operationelle programmer i 2014 og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet

"Som led i den rettidige og faktiske gennemførelse af FFR for 2014-2020 bekræfter Europa-Kommissionen forfinansieringen i 2014 af de operationelle programmer, der formelt er blevet forelagt i 2014, og som opfylder de nødvendige betingelser i de tilsvarende retsakter.

Kommissionen bekræfter desuden, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet fortsat er en høj politisk prioritet, og at overførslen af de tilhørende betalingsbevillinger fra 2014 til 2015 ikke vil forsinke gennemførelsen."

3.5.   Fælles erklæring om finansiering af nødforanstaltningerne som reaktion på det russiske forbud mod import af fødevarer

"I forlængelse af det russiske forbud mod import af fødevarer blev der allerede i august og september 2014 vedtaget en række nødforanstaltninger, og endnu en pakke rettet mod mejerisektoren i de baltiske stater blev godkendt den 26. november 2014. Så snart betingelserne for at overholde de objektive kriterier, der kræves for at være støtteberettiget, er opfyldt, vil Kommission kunne foreslå endnu en pakke rettet mod mejerisektoren i Finland.

Kommissionen meddelte i sin ændringsskrivelse (ÆS) nr. 1/2015, at den har til hensigt om nødvendigt at finansiere disse foranstaltninger gennem reserven til kriser.

Siden ÆS nr. 1/2015 blev forelagt, er følgende tre nye elementer kommet til, som gør det muligt at finansiere de pågældende nødforanstaltninger uden at anvende krisereserven:

—  ifølge medlemsstaternes erklæringer om den faktiske udnyttelse af de foranstaltninger, der blev vedtaget i august og september, er udgifterne reduceret fra de oprindeligt anslåede 344 mio. EUR til omkring 234 mio. EUR

—  det endelige overskud fra EGFL-processen i 2014 er omkring 230 mio. EUR højere end forventet i ÆS nr. 1/2015, som stadig byggede på skøn

—  de finansielle korrektioner, der skal indsamles i 2015, ventes at være højere end oprindeligt forventet sidste oktober.

På grundlag af disse tre nye elementer kan ovennævnte nødforanstaltninger (herunder foranstaltningerne vedrørende mejerisektoren i de baltiske stater og for Finland, når betingelserne er opfyldt) finansieres inden for de bevillinger, der anmodes om i ÆS nr. 1/2015, takket være disse yderligere formålsbestemte indtægter, uden at der gøres brug af krisereserven."

3.6.   Fælles erklæring om betalingsbevillinger

"Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen minder om deres fælles ansvar, jf. artikel 323 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF): "Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen sørger for, at der er tilstrækkelige finansielle midler til rådighed til, at Unionen kan opfylde sine juridiske forpligtelser over for tredjemand."

Europa-Parlamentet og Rådet minder om, at der under hensyntagen til budgetgennemførelsen skal sikres en velordnet udvikling i betalingerne i forhold til forpligtelsesbevillingerne for at undgå et unormalt niveau for ubetalte fakturaer ved årets udgang.

Europa-Parlamentet og Rådet er enige om at fastsætte niveauet for betalingsbevillinger for 2015 til 141 214 040 563 EUR. De anmoder Kommissionen om at iværksætte de nødvendige foranstaltninger på grundlag af bestemmelserne i FFR-forordningen og finansforordningen for at opfylde det ansvar, der er pålagt i henhold til traktaten, og navnlig efter at have undersøgt, hvilket spillerum der er for reallokering af de relevante bevillinger under særlig hensyntagen til en eventuel forventet underudnyttelse af bevillinger (finansforordningens artikel 41, stk. 2) med henblik på at anmode om yderligere betalingsbevillinger i et ændringsbudget, der skal fremlægges, så snart det ser ud til, at bevillingerne, der er opført på 2015-budgettet, er utilstrækkelige til at dække udgifterne.

Europa-Parlamentet og Rådet vil fastlægge deres holdning til ethvert forslag til ændringsbudget så hurtigt som muligt for at undgå eventuel mangel på betalingsbevillinger. Europa-Parlamentet og Rådet giver tilsagn om hurtigt at behandle eventuelle overførsler af betalingsbevillinger, herunder på tværs af udgiftsområder i den finansielle ramme, for at anvende de betalingsbevillinger, der er opført på budgettet, bedst muligt og tilpasse dem til den faktiske gennemførelse og de faktiske behov.

Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen vil i løbet af året aktivt overvåge situationen med hensyn til gennemførelsen af budgettet for 2015, især inden for underudgiftsområde 1a (Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse), underudgiftsområde 1b (Økonomisk, social og territorial samhørighed) og udvikling af landdistrikter i udgiftsområde 2 (Bæredygtig vækst: naturressourcer). Dette vil ske i form af særlige interinstitutionelle møder i overensstemmelse med punkt 36 i bilaget til den interinstitutionelle aftale for at gøre status over betalingsgennemførelse og reviderede overslag.

Disse møder bør finde sted mindst tre gange i 2015 (i foråret, når budgetforslaget forelægges, i juli, inden Rådet behandler budgetforslaget for 2016, og i oktober, inden forligsproceduren indledes) og være på politisk plan i tilstedeværelse af Europa-Parlamentets medlemmer, Rådets medlemmer og Kommissionens næstformand for budget og menneskelige ressourcer. Formålet med møderne bør være at nå frem til en fælles vurdering af det nødvendige niveau for betalingsbehov på grundlag af en grundig analyse af de udestående regninger, der skal indfries juridisk, og skøn for resten af år N og år N+1."

3.7.   Fælles erklæring om en betalingsplan

"Institutionerne er enige om målsætningen om at reducere niveauet af ubetalte regninger – med særligt fokus på samhørighedspolitikken – ved årets udgang til det strukturelle niveau i løbet af den nuværende FFR.

For at nå denne målsætning:

—  påtager Kommissionen sig sammen med de fælles konklusioner om budgettet for 2015 at forelægge den mest aktuelle prognose for antallet af ubetalte regninger inden udgangen af 2014; Kommissionen vil ajourføre disse tal og forelægge alternative scenarier i marts 2015, når der er et samlet billede af antallet af ubetalte regninger ved udgangen af 2014, for de vigtigste politikområder

—  på grundlag heraf vil de tre institutioner bestræbe sig på at nå til enighed om et maksimalt målniveau for ubetalte regninger ved årets udgang, som kan betragtes som holdbart

—  på grundlag heraf og under overholdelse af FFR-forordningen, programmernes aftalte finansieringsrammer og eventuelle andre bindende aftaler påtager de tre institutioner sig fra og med 2015 at gennemføre en plan om at reducere antallet af ubetalte regninger svarende til gennemførelsen af programmerne for 2007-2013 til det i fællesskab aftalte niveau senest ved midtvejsrevisionen af den nuværende flerårige finansielle ramme. Denne plan aftales af de tre institutioner i god tid inden forelæggelsen af forslaget til budget for 2016. I betragtning af det usædvanligt høje antal ubetalte regninger er de tre institutioner enige om at overveje ethvert muligt middel til at reducere antallet af de pågældende regninger.

Kommissionen påtager sig hvert år sammen med sit budgetforslag at forelægge et dokument med en evaluering af antallet af ubetalte regninger og en redegørelse for, hvordan budgetforslaget vil gøre det muligt at reducere dette antal og hvor meget. Dette årlige dokument vil gøre status over de fremskridt, der er gjort hidtil, og foreslå justeringer af planen i overensstemmelse med ajourførte tal."

3.8.   Erklæring fra Europa-Parlamentet om anvendelse af margenen til uforudsete udgifter som sidste udvej

"Europa-Parlamentet beklager, at Rådet ikke deler dets fortolkning af, at de 350 mio. EUR i betalingsbevillinger, der er taget i brug i 2014 for så vidt angår de særlige instrumenter, jf. FFR-forordningen, bør holdes uden for betalingsloftet, hvilket giver en margen på 711 mio. EUR, der kan udnyttes, inden margenen til uforudsete udgifter tages i brug.

Europa-Parlamentet minder om, at margenen til uforudsete udgifter i henhold til artikel 13, stk. 1, i FFR-forordningen er et instrument, der anvendes som en sidste udvej. Det er derfor nødvendigt fuldt ud at udnytte alle andre finansielle muligheder, inden der gøres brug af margenen til uforudsete udgifter. I forbindelse med uenigheden mellem Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende beregningen af den disponible margen inden for betalingsloftet i 2014 var det ikke muligt at nå til politisk enighed om udnyttelsen af en disponibel margen på 350 mio. EUR, inden margenen til uforudsete udgifter tages i brug.

Parlamentet minder om, at FFR-forordningen bygger på princippet om "specifik og størst mulig fleksibilitet", således at Unionen kan opfylde sine retlige forpligtelser i overensstemmelse med artikel 323 i TEUF (betragtning 4 til FFR-forordningen), og mener, at det er af afgørende betydning at stille yderligere bevillinger til rådighed til at indfri udestående retlige forpligtelser gennem anvendelse af margenen til uforudsete udgifter. Parlamentet accepterer derfor, at margenen til uforudsete udgifter anvendes, uanset dets fortolkning af, at der fortsat er 350 mio. EUR til rådighed inden for betalingsloftet.

Europa-Parlamentet opfordrer Kommissionen til at overføre den uudnyttede margen på 350 mio. EUR i sin tekniske justering i 2015 af den samlede margen for betalinger, jf. artikel 6, stk. 1, litra d), i FFR-forordningen."

3.9.   Erklæring fra Rådet om anvendelse af de særlige instrumenter

"Rådet erindrer om, at de særlige instrumenter kun kan aktiveres for at tackle virkelig uforudsete omstændigheder.

Det minder om, at margenen til uforudsete udgifter ikke må overstige de samlede lofter for forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Med hensyn til andre særlige instrumenter minder Rådet om, at det er fastsat i artikel 3, stk. 2, i FFR-forordningen, at der kan opføres forpligtelsesbevillinger på budgettet ud over lofterne for de pågældende udgiftsområder.

Rådet opfordrer Kommissionen til ved beregningen af den samlede margen at handle i overensstemmelse med FFR-forordningen og uden at undergrave den enighed, der er opnået mellem de tre institutioner om en fælles erklæring om særlige instrumenter (3.3)."

(1) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17. (2) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0247. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0450. (7) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0036.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om udkast til Kommissionens forordning (EU) om udbygning af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 for så vidt angår klassificering af alvorlige overtrædelser af Unionens regler, som kan medføre, at en vejtransportvirksomhed ikke opfylder vandelskravet, og om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF (D034120/02 – 2014/2859(RPS))

P8_TA(2014)0101 B8-0325/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Kommissionens forordning (D034120/02),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF(1), især artikel 6, stk. 2,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF(2) særlig artikel 9, stk. 3,

–  der henviser til udtalelse af 30. juni 2014 fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85(3),

–  der henviser til artikel 5a, stk. 3, litra b), i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 106, stk. 2, 3 og 4, litra c),

A.  der henviser til, at formålet med forordning (EF) nr. 1071/2009 er at færdiggøre opbygningen af et indre marked for vejtransport med lige konkurrencevilkår, hvilket fordrer ensartet anvendelse af de fælles regler for udstedelse af tilladelser til at udøve vejtransporterhvervet med hensyn til godstransport og personbefordring;

B.  der henviser til, at sådanne fælles regler vil medvirke til, at udøvere af vejtransporterhvervet får et højt fagligt kvalifikationsniveau, til at rationalisere markedet, til at forbedre ydelsernes kvalitet til gavn for udøvere af vejtransporterhvervet, deres kunder og den samlede økonomi, samt til at højne trafiksikkerheden;

C.  der henviser til, at artikel 6 indeholder en ikke-udtømmende liste over EU-regler for vurdering af opfyldelsen af vandelskravet, herunder: køre- og hviletidsbestemmelser for chauffører; anvendelse af kontrolapparater (fartskrivere), største tilladte vægt og dimensioner for erhvervskøretøjer i international trafik, kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for chauffører, syn af erhvervskøretøjer, adgang til det internationale marked for godskørsel hhv. buskørsel, sikkerhed i forbindelse med vejtransport af farligt gods, installation og anvendelse af hastighedsbegrænsere, Kørekort, adgang til vejtransporterhvervet og dyretransport;

D.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1071/2009 er forpligtet til at opstille en liste over, hvilke kategorier, hvilke typer og hvilken grovhed af alvorlige overtrædelser af fællesskabsreglerne der ud over overtrædelserne i bilag IV kan indebære en konstatering af, at en vejtransportvirksomhed ikke længere opfylder vandelskravet;

E.  der henviser til, at medlemsstaterne er forpligtet til at tage hensyn til oplysninger om sådanne overtrædelser, herunder oplysninger fra andre medlemsstater, når de fastsætter prioriteter for kontrol efter artikel 12, stk. 1;

F.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 1071/2009 er forpligtet til i forbindelse med udarbejdelsen af disse foranstaltninger at fastlægge, hvilke kategorier og typer af overtrædelser, der er de hyppigst forekommende;

G.  der henviser til, at der på baggrund af den grundlæggende retsakt næredes forventning om, at Kommissionens vedtagne foranstaltning ville indeholde en fuldstændig liste over både harmoniserede overtrædelser og harmoniseret grad af grovhed, kan indebære en konstatering af, at en vejtransportvirksomhed ikke længere opfylder vandelskravet;

H.  der henviser til, at Kommissionen i udarbejdelsen af disse foranstaltninger skal definere grovheden af overtrædelserne i forhold til risikoen for, at de medfører alvorlig livsfare eller fare for alvorlig tilskadekomst;

I.  der henviser til, at den af Kommissionen udarbejdede liste kun kan omhandle de overtrædelser, som vil kunne skabe risiko for dødsulykker eller alvorlige kvæstelser, mens alvorlige overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21.oktober 2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel(5), har en alvorlig indvirkning på arbejds- og levevilkårene, hvilket i vid grad kan indebære risiko for at medføre alvorlig livsfare eller fare for alvorlig tilskadekomst;

J.  der henviser til, at listen er mangelfuld, idet den ikke indeholder en fuldstændig liste over alvorlige overtrædelser af forordning (EF) nr. 1072/2009, eftersom pkt. 10 i bilag 1 til udkast til Kommissionens forordning ikke omfatter ulovlig cabotage, der i betragtning af dettes skadelige indvirkning på chaufførerne, klart må anses for en alvorlig overtrædelse;

K.  der henviser til, at andre regler vedrørende ulovlig cabotage, f.eks. om at udføre cabotage under former der ikke stemmer overens med nationale krav i den for kontraktforholdet relevante sociallovgivning, bør indføjes på listen som værende alvorlige overtrædelser i betragtning af risikoen, de udgør, for at medføre alvorlig livsfare eller fare for alvorlig tilskadekomst;

L.  der henviser til, at listen over kategorier, typer og grad af grovhed af de alvorlige overtrædelser, der er blevet tilføjet, anvender meget almindelige udtryk såsom "i overensstemmelse med" eller "gyldig", hvilket yderligere komplicerer fortolkningen for de kompetente myndigheder af type og grovhed af alvorlige overtrædelser;

M.  der henviser til, at de eksisterende forordninger allerede omfatter klare bestemmelser vedrørende transportoperatørers, chaufførers og det ansvarlige selskabs ansvar i forbindelse med transport af farligt gods;

N.  der henviser til, at erstatningsansvaret og opgavefordelingen i forhold til de forskellige aktører, for så vidt angår transport af farligt gods, vil kunne blive undergravet, i forhold til kategorierne af overtrædelser af direktiv 2008/68/EF, som i pkt. 9 i bilag 1 til den foreslåede foranstaltning;

O.  der henviser til, udkastet til foranstaltning som forelagt af Kommissionen derfor ikke bør anses for forenelig med formålet eller indholdet i basisretsakten;

1.  modsætter sig vedtagelse af udkastet til Kommissionens forordning;

2.  mener, at udkastet til Kommissionens forordning ikke er i overensstemmelse med formålet eller indholdet i forordning (EF) nr. 1071/2009;

3.  anmoder Kommissionen om at trække udkastet til forordning tilbage og forelægge Udvalget en ny liste over alvorlige overtrædelser af EU-regler, der kan medføre konstatering af ikke-overholdelse af vandelskravet;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 51. (2) EUT L 102 af 15.3.2006, s. 35. (3) EFT L 370 af 31.12.1985, s. 8. (4) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. (5) EUT L 300 af 14.11.2009, s. 72.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om fornyelse af strategien for EU's indre sikkerhed (2014/2918(RSP))

P8_TA(2014)0102 B8-0350/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2, 3, 6, 7 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 4, 16, 20, 67, 68, 70, 71, 72, 75, 82, 83, 84, 85, 86, 87 og 88 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 6, 7, 8, artikel 10, stk. 1, artikel 11, 12, 21, 47-50, 52 og 53,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juni 2014 om den endelige gennemførelsesrapport om EU's strategi for den indre sikkerhed 2010-2014 (COM(2014)0365),

–  der henviser til Europols rapport om terrorsituationen og terrortendenser i EU (TE-SAT) 2014,

–  der henviser til Europols trusselsvurdering af organiseret internetkriminalitet "Internet Organised Crime Threat Assessment (iOCTA) for 2014",

–  der henviser til Europols EU-trusselsvurdering af grov og organiseret kriminalitet "EU Serious and Organised Crime Threat Assessment (SOCTA) for 2013",

–  der henviser til udtalelse 01/2014 fra Artikel 29-Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personoplysninger om anvendelse af nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet og databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 24. september 2014 om trusler mod international fred og sikkerhed som følge af terroraktioner (resolution 2178 (2014)),

–  der henviser til sin beslutning af 2. april 2014 om midtvejsrevision af Stockholmprogrammet(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder(2),

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012)(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den anden årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed(4),

–  der henviser til strategien for den indre sikkerhed for Den Europæiske Union, som blev vedtaget af Rådet den 25. februar 2010,

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om fornyelse af strategien for EU's indre sikkerhed (O-000089/2014 – B8‑0044/2014 og O‑000090/2014 – B8‑0045/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Lissabontraktaten har fastlagt grundlaget for udformningen af en EU-sikkerhedspolitik, som EU og dets medlemsstater arbejder tæt sammen om, og som er baseret på retsstatsprincippet, på respekt for de grundlæggende rettigheder og solidaritetsprincippet, og som er underlagt demokratisk kontrol på EU- og nationalt niveau, samtidig med at nærhedsprincippet respekteres; der henviser til, at Europa-Parlamentet med Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet en fuldgyldig aktør på det sikkerhedspolitiske område med henblik på at sikre demokratisk kontrol og dermed har ret til at deltage aktivt i fastsættelsen af prioriteringer på dette område og arbejde sammen med alle relevante aktører på EU-og nationalt niveau med henblik på at opnå en samlet, målrettet og effektiv sikkerhedspolitik for EU;

B.  der henviser til, at sikkerhedssituationen i Europa har ændret sig drastisk i de senere år som følge af nye konflikter og omvæltninger i EU's umiddelbare nabolag, den hurtige udvikling af nye teknologier og den voksende radikalisering, der fører til vold og terror; der henviser til at mange af vore dages sikkerhedsudfordringer er af en art, der går på tværs af grænser og sektorer, og at det overstiger den enkelte medlemsstats kapacitet at kunne reagere effektivt på dem alene; der henviser til, at der derfor en brug for en fælles tilgang fra EU's side;

C.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har et fælles ansvar for at sikre EU-borgernes sikkerhed og frihed; der henviser til, at frihed, sikkerhed og retfærdighed er mål, der skal forfølges parallelt, og der henviser til, at sikkerhedsforanstaltninger, for at sikre frihed og retfærdighed, altid bør være evidensbaserede, i overensstemmelser med principperne om nødvendighed, proportionalitet og respekt for grundlæggende rettigheder samt være baseret på behørigt demokratisk tilsyn og klare ansvarsforhold;

D.  der henviser til, at der bør lægges særlig vægt på at støtte og beskytte alle ofre for forbrydelser overalt i EU;

E.  der henviser til, at strategien for EU's indre sikkerhed for perioden 2010-2014 er ved at løbe ud, og at der er ved at blive udarbejdet en ny sikkerhedsstrategi for perioden 2015-2019;

1.  glæder sig over udarbejdelsen af en ny strategi for den indre sikkerhed for de kommende fire år; påpeger, at der er dukket nye sikkerhedstrusler op siden fastlæggelsen af den nuværende strategi for indre sikkerhed, medens andre kræver en anden strategisk fremgangsmåde; gentager desuden, at charteret om grundlæggende rettigheder med Lissabontraktatens ikrafttræden er blevet indlemmet i EU-retten; mener derfor, at den nuværende strategi for indre sikkerhed bør vurderes grundigt, opdateres og tilpasses;

2.  mener, at det bl.a. er en væsentlig forudsætning for en effektiv strategi for den indre sikkerhed, at Europol foretager en grundig analyse af de sikkerhedstrusler, der skal imødegås, i tæt samarbejde med andre relevante EU-organer og medlemsstaterne;

3.  beklager, at Kommissionens meddelelse ikke indeholder en evaluering af de nuværende instrumenter og en dertil hørende vurdering af de mangler, der stadig findes; opfordrer indtrængende Kommissionen til at foretage en sådan status og at koncentrere sin indsats om behørig gennemførelse og bedre anvendelse af den eksisterende lovgivning og de eksisterende instrumenter, før den foreslår oprettelse af nye; opfordrer specifikt Rådet til i samarbejde med Kommissionen at foretage en samlet evaluering af gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev truffet på området for indre sikkerhed før Lissabontraktatens ikrafttræden, under anvendelse af den procedure, der er nævnt i artikel 70 i TEUF;

4.  anmoder om, at den nye strategi for den indre sikkerhed skal være fremadrettet og strategisk og let at tilpasse til nye situationer, idet den fokuserer ikke blot på de eksisterende, men også på nye sikkerhedstrusler og anlægger en integreret, samlet og holistisk tilgang til vigtige områder som f.eks. internetsikkerhed, menneskehandel og terrorbekæmpelse samt til indbyrdes forbundne spørgsmål såsom organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge og korruption;

5.  noterer sig med bekymring det hurtigt voksende antal EU-statsborgere, der rejser til konfliktområder for at slutte sig til terrororganisationer og derefter vende til bage til EU's område, hvorved de udgør en ny form for risiko for EU's indre sikkerhed; agter at bekæmpe denne foruroligende tendens med en flerdimensioneret indsats, herunder i) ved en samlet bekæmpelse af de faktorer, der ligger til grund for denne tendens, såsom radikalisering, intolerance og diskrimination ved at fremme politisk og religiøs tolerance, udvikle social samhørighed og gøre plads til alle i samfundet samt fremme reintegration, ii) ved at analysere og modvirke anstiftelse til gennemførelse af terrorhandlinger, der er motiveret af ekstremisme, eller tilskyndelse til at rejse bort for at slutte sig til terrororganisationer, iii) ved at forebygge og dæmme op for rekruttering til og involvering i konflikter, herunder udenlandske krigeres indrejse i konfliktområder, inden for passende retlige rammer, iv) ved at afbryde den finansielle støtte til terrororganisationer og personer, der agter at tilslutte sig dem, samt v) ved at give mulighed for den fornødne retsforfølgning, hvis der er baggrund for det;

6.  påpeger, at sikkerhedstruslerne er blevet mere forskelligartede, internationale, mangfoldige og asymmetriske, og at de dermed kræver et tættere og mere interaktivt samarbejde på tværs af grænserne; opfordrer til et mere effektivt operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne ved hjælp af større anvendelse af de værdifulde eksisterende instrumenter, såsom fælles efterforskningshold samt hurtigere og effektivere udveksling af relevante data og oplysninger, inden for grænserne af en passende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred; understreger i denne forbindelse, at det er af allerstørste betydning, at det foreslåede databeskyttelsesdirektiv vedtages hurtigt, således at der findes et samlet regelsæt for udveksling af data på retshåndhævelsesområdet; påpeger, at det er nødvendigt med flere tillidsskabende foranstaltninger for at fremme det operationelle samarbejde mellem medlemsstaterne; går derfor ind for en styrkelse af EU's uddannelses- og udvekslingsprogrammer for fagfolk i medlemsstaterne med henblik på yderligere at fremme en europæisk retshåndhævelseskultur;

7.  minder Det Europæiske Råd om, at det i henhold til artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er forpligtet til at foretage en regelmæssig trusselsvurdering for EU og opfordrer Kommissionen til at fremkomme med konkrete forslag til, hvordan denne forpligtelse bedst kan efterleves ved at samle trådene fra de nuværende fragmenterede og snævert fokuserede trussels- og risikovurderinger på EU- og nationalt niveau;

8.  opfordrer til, at der findes den rette balance mellem forebyggende politikker og repressive foranstaltninger med henblik på at beskytte frihed, sikkerhed og retfærdighed; understreger, at sikkerhedsforanstaltninger altid bør iværksættes i overensstemmelse med retsstatsprincippet og princippet om beskyttelse af alle grundlæggende rettigheder; opfordrer derfor Kommissionen til i forbindelse med sin udformning og gennemførelse af den nye strategi for indre sikkerhed at tage behørigt hensyn til EU-Domstolens nylige afgørelse vedrørende datalagringsdirektivet, hvoraf det fremgår, at alle instrumenter skal overholde proportionalitets-, nødvendigheds- og legalitetsprincippet og omfatte passende garantier for klare ansvarsforhold og retlige klagemuligheder;

9.  beklager, at strategien for den indre sikkerhed fortsat mangler en egentlig “retlig dimension”; minder om, at den gensidige tillid i overensstemmelse med Stockholm-programmet skal styrkes ved gradvis udvikling af en EU-retskultur, der er baseret på retssystemernes mangfoldighed og traditioner, via europæisk samarbejde og lovgivning på dette område og navnlig udvikling af et retligt samarbejde i straffesager;

10.  påpeger, at det er af afgørende betydning at gennemføre den nye strategi for den indre sikkerhed på behørig vis, at det er nødvendigt med en klar opgavefordeling mellem EU og nationale niveauer, og at både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal tage del i denne overvågningsproces; agter derfor i tæt samarbejde med de nationale parlamenter at foretage regelmæssig kontrol af, at strategien for den indre sikkerhed gennemføres på behørig vis;

11.  understreger betydningen af sammenhæng mellem de interne og eksterne sikkerhedsaspekter; mener, at synergien mellem den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitiks instrumenter og de instrumenter, der findes på området for retlige og indre anliggender (RIA), herunder udveksling af oplysninger og politimæssigt og retligt samarbejde med tredjelande, især ved hjælp af aftaler om gensidig retshjælp, bør maksimeres, i fuld overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i artikel 2, 3, 6 og 21 i TEU; understreger i denne forbindelse, at alle relevante aktører, herunder EU's antiterrorkoordinator og EU's koordinator for bekæmpelse af menneskehandel, bør arbejde tæt sammen, idet interne og eksterne aspekter integreres;

12.  understreger, at det er nødvendigt at tilvejebringe passende finansielle ressourcer til behørig gennemførelse af de foranstaltninger, der indgår i strategien for den indre sikkerhed, og navnligt til at sikre, at EU's agenturer såsom Europol og Eurojust er tilstrækkelig udstyret til at udføre de opgaver, de får tildelt; erkender i denne forbindelse den vigtige rolle, som forskning og innovation kan spille med hensyn til at udvikle redskaber, der kan bidrage til at bekæmpe terror samt grov og organiseret kriminalitet;

13.  påpeger, at strategien for indre sikkerhed i praksis også har konsekvenser med hensyn til prioritering af EU-agenturer og EU-finansiering på området for retlige og indre anliggender, hvor Parlamentet er medlovgiver; opfordrer derfor indtrængende Rådet til at tage behørigt hensyn til Parlamentets forslag vedrørende den nye strategi for indre sikkerhed, inden den vedtages;

14.  agter at arbejde videre på sin holdning til prioriteringer og foranstaltninger på området for indre sikkerhed, bl.a. på grundlag af den forventede meddelelse fra Kommissionen om den nye strategi for den indre sikkerhed, og at indgå i en frugtbar dialog med Rådet og Kommissionen om dette spørgsmål i Lissabonstraktatens ånd;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0276. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0173. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0384.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om anerkendelse af Palæstina som stat (2014/2964(RSP))

P8_TA(2014)0103 RC-B8-0277/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om fredsprocessen i Mellemøsten,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 17. november 2014 om fredsprocessen i Mellemøsten;

–  der henviser til de erklæringer, som næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik fremsatte om angrebet på Har Nof-synagogen den 18. november 2014, til terrorangrebet i Jerusalem den 5. november 2014 og til den erklæring, som talsmanden for den højtstående repræsentant fremsatte om den seneste udvikling i Mellemøsten den 10. november 2014,

–  der henviser til den svenske regerings bekendtgørelse om at anerkende staten Palæstina den 30. oktober 2014 samt til, at Palæstina tidligere er blevet anerkendt af andre medlemsstater, før de tiltrådte Den Europæiske Union,

–  der henviser til de forslag om anerkendelse af staten Palæstina, som blev godkendt af hhv. det britiske Underhus den 13. oktober 2014, det irske Senat den 22. oktober 2014, det spanske parlament den 18. november 2014, den franske nationalforsamling den 2. december 2014 og af den portugisiske nationalforsamling den 12. december 2014,

–  der henviser til folkeretten,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at EU gentagne gange har bekræftet sin støtte til en tostatsløsning baseret på grænsedragningen fra 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor Israel som en sikker stat og en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat lever side om side i fred og sikkerhed, og har opfordret til genoptagelse af direkte fredsforhandlinger mellem Israel og Den Palæstinensiske Myndighed;

B.  der henviser til, at det i over et halvt århundrede har været et centralt anliggende for det internationale samfund, herunder Den Europæiske Union, at finde frem til en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere;

C.  der henviser til, at de direkte fredsforhandlinger mellem parterne er gået i stå; der henviser til, at EU har opfordret parterne til at fortsætte med foranstaltninger, der fremmer den atmosfære af tillid, der er nødvendig for at sikre meningsfulde forhandlinger, afholde sig fra handlinger, der undergraver processens troværdighed, og undgå provokationer;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 22. november 2012 understregede, at fredelige og ikke-voldelige midler er den eneste måde til at nå frem til en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere, opfordrede til at skabe betingelserne for genoptagelse af de direkte fredsforhandlinger mellem de to parter, støttede Palæstinas ansøgning om at få status som observatørstat uden fuldgyldigt medlemsskab ved De Forenede Nationer, betragtede dette som et vigtigt skridt til at gøre palæstinensiske krav mere synlige, stærkere og mere effektive og opfordrede i denne forbindelse EU's medlemsstater og det internationale samfund til at finde frem til en aftale herom;

E.  der henviser til, at FN's Generalforsamling den 29. november 2012 besluttede at give Palæstina status som observatørstat uden fuldgyldigt medlemskab af FN;

F.  der henviser til, at anerkendelse af Palæstina som stat henhører under medlemsstaternes kompetenceområde;

G.  der minder om, at PLO har givet tilsagn om at anerkende Israel siden 1993;

1.  støtter i princippet anerkendelse af Palæstina som stat og tostatsløsningen, og mener, at disse to ting bør gå hånd i hånd med udviklingen af fredsforhandlinger, som bør fremskyndes;

2.  støtter de bestræbelser, der udfoldes af præsidens Abbas og den palæstinensiske nationale konsensusregering; understreger atter, at det er vigtigt at konsolidere den palæstinensiske konsensusregerings myndighed og dens forvaltning i Gazastriben; opfordrer indtrængende alle palæstinensiske fraktioner, herunder Hamas, til at acceptere PLO's tilsagn og gøre en ende på den interne splittelse; opfordrer til fortsat støtte og bistand fra EU til palæstinensernes institutionelle kapacitetsopbygning;

3.  udtrykker alvorlig bekymring over den voksende spænding og tiltagende vold i området; fordømmer på det kraftigste alle terror- eller voldshandlinger og giver udtryk for sin medfølelse med ofrenes familie; advarer om risikoen for en yderligere eskalation af volden i forbindelse med hellige steder, hvilket kan forvandle konflikten mellem israelere og palæstinensere til en religiøs konflikt; opfordrer politiske ledere på alle sider til at arbejde sammen ved hjælp at synlige foranstaltninger til at nedtrappe situationen, og understreger, at ikke-voldelige midler samt respekt for menneskerettighederne og den humanitære ret er den eneste måde til at opnå en holdbar løsning og en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere; understreger, at enhver form for voldelig handling kun bidrager yderligere til ekstremisme på begge sider; opfordrer indtrængende alle parter til at afholde sig fra enhver handling, der kan forværre situationen ved tilskyndelse, provokation, overdreven magtanvendelse eller gengældelse;

4.  understreger ligeledes, at alle handlinger, der kan så tvivl om engagementet i en forhandlingsløsning, skal undgås; understreger, at bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten; opfordrer begge parter til at afholde sig fra alle foranstaltninger, der kan underminere muligheden for og udsigterne til en tostatsløsning;

5.  gentager sin stærke støtte til en tostatsløsning baseret på grænsedragningen fra 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor Israel som en sikker stat og en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat lever side om side i fred og sikkerhed på grundlag af retten til selvbestemmelse og fuld respekt for folkeretten;

6.  glæder sig over det besøg, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik for nylig aflagde i Israel og Palæstina, og over hendes tilsagn om proaktivt at engagere sig i en positiv proces, der har til formål at bryde konfliktens onde cirkel og skabe betingelserne for virkelige fremskridt i fredsprocessen; mener, at Den Europæiske Union bør påtage sig sit ansvar, så den kan blive en virkelig politisk aktør og mægler i fredsprocessen i Mellemøsten, også med henblik på nødvendigheden af at genoptage fredsforhandlingerne, bl.a. ved hjælp af en fælles tilgang og en samlet strategi for en løsning på konflikten med israelere og palæstinensere; gentager, at det er nødvendigt med en diplomatisk proces under Mellemøstkvartettens auspicier, og minder om betydningen af det arabiske fredsinitiativ;

7.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at arbejde for en fælles EU-holdning på dette område;

8.  understreger behovet for en samlet fred, der gør en ende på alle krav, og som opfylder begge parters legitime ønsker, herunder israelernes ønsker om sikkerhed og palæstinensernes ønsker om en stat; understreger, at den eneste mulige løsning på konflikten er sameksistens mellem to stater, Israel og Palæstina;

9.  beslutter at iværksætte et initiativ "Parliamentarians for Peace", der tager sigte på at samle europæiske, israelske og palæstinensiske parlamentsmedlemmer på tværs af partigrænser med det formål at fremme en dagsorden for fred og supplere EU's diplomatiske bestræbelser;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s generalsekretær, Mellemøstkvartettens udsending, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd.

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om stålsektoren i EU: beskyttelse af arbejdstagere og industrier (2014/2976(RSP))

P8_TA(2014)0104 RC-B8-0352/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, som traktaten om Den Europæiske Union har rod i,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2011 med titlen "Industripolitik: En styrket konkurrenceevne" (COM(2011)0642),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 med titlen ”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning – Ajourføring af meddelelsen om industripolitikken” (COM(2012)0582),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. juni 2013 om en handlingsplan for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa (COM(2013)0407),

–  der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om handlingsplanen for en konkurrencedygtig og bæredygtig stålindustri i Europa(1),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om stålindustrien og om omstrukturering, flytning og lukning af virksomheder i EU,

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter af Europa 2020-strategien(2),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2013 med henstillinger til Kommissionen om information og høring af arbejdstagere, foregribelse og styring af omstruktureringer(3),

–  der henviser til mundtlig forespørgsel til Kommissionen om stålvirksomheden Acciai Speciali Terni (AST) i Italien (O-000087/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

Generelle udfordringer

A.  der påpeger, at den europæiske stålsektor historisk har spillet en vigtig rolle i den europæiske integrationsproces og udgør grundlaget for skabelsen af europæisk industriel merværdi;

B.  der henviser til, at stålindustrien spiller en afgørende rolle for Europas økonomi og industri, men på nuværende tidspunkt lider under et betydeligt fald i efterspørgslen, der resulterer i et kontinuerligt tab af arbejdspladser og konkurrenceevne, hvilket varsler ilde for den nødvendige genopretning af europæisk økonomi;

C.  der finder, at EU bør fremme en politik for udvikling af industriproduktionen i alle medlemsstater med henblik på at værne om beskæftigelsen inden for EU og bevæge sig hen imod det vejledende mål om at øge industriens andel af BNP til 20 % i 2020;

D.  der henviser til, at et af Den Europæiske Unions mål er at støtte stålindustrien, fjerne hindringer for og trusler mod dens konkurrenceevne og sætte den i stand til at tilpasse sig skiftende markedsvilkår i og uden for Europa;

E.  der henviser til, at stålindustrien i de seneste år har stået over for alvorlige udfordringer i form af omstruktureringer og sammenlægninger af virksomheder, med de heraf følgende sociale omkostninger, men også i form af nye krav om opfyldelse af EU's klimamål;

F.  der henviser til, at navnlig en række store stålproducenter har forfulgt strategier, der fokuserer på kortsigtede økonomiske gevinster på bekostning af innovation, investering i F&U, beskæftigelse og videreuddannelse;

G.  der henviser til, at den europæiske stålindustri befinder sig i en investeringskrise, som truer dens fremtid, samtidig med at stålmaterialer forventes at spille en afgørende rolle i udviklingen af bæredygtige industrielle løsningsmodeller inden for urbanisering, mobilitet og demografiske forandringer;

H.  der henviser til, at Europa ved blot en beskeden forøgelse af efterspørgslen vil gå fra at være nettoeksportør til nettoimportør af stål, navnlig flade produkter og produkter med høj merværdi;

I.  der henviser til, at lukning af stålværker ifølge Kommissionen har medført tab af 60 000 arbejdspladser siden 2007, ligesom produktionen er faldet fra 210 mio. ton i 2007 til 166 mio. ton i 2013(4);

Konkurrenceevne og handel

J.  der henviser til, at nødvendigheden af at opfylde strenge miljøkrav og klare sig i en stadig skrappere global konkurrence og samtidig imødekomme bekymringerne vedrørende CO2-lækage samt forbedre adgangen til råmaterialer fortsat udgør grundlæggende udfordringer for stålsektoren, ikke mindst i lyset af, at de forskellige konkurrenter ikke skal leve op til de samme standarder;

K.  der påpeger, at energiomkostningerne skal tages i betragtning i en global strategi for stålindustrien, og at energipriserne for de endelige industrielle forbrugere i EU kan have direkte indvirkning på konkurrenceevnen;

L.  der påpeger, at yderligere forbedringer af energi- og ressourceeffektiviteten kan bidrage yderligere til nedbringelsen af industriens omkostninger og emissioner;

M.  der henviser til, at efterspørgslen fra bilindustrien er begrænset på grund af strukturel overkapacitet, mens andre sektorer, såsom vedvarende energi og energiinfrastruktur, udgør reelle muligheder for sektoren (f.eks. svarer en 3mW-vindmølle til 500 biler);

Sociale aspekter

N.  der påpeger, at de høje ledighedstal i EU hænger sammen med den stadig mindre industriproduktion i området, og at den nuværende krise har skabt stor social nød for de berørte arbejdstagere og regioner;

O.  der henviser til, at EU's stålindustri er en stor arbejdsgiver og tegner sig for over 350 000 direkte arbejdspladser og adskillige millioner flere i tilknyttede brancher, herunder genbrugsvirksomheder i forsyningskæden;

P.  der henviser til, at situationen på visse stålværker i Europa giver såvel arbejdstagerne som de nationale og lokale myndigheder anledning til alvorlig bekymring;

Q.  der påpeger, at de virksomheder, der gennemfører omstruktureringer, bør handle på en socialt ansvarlig måde, idet erfaringerne har vist, at en socialt og økonomisk bæredygtig omstrukturering forudsætter en fyldestgørende social dialog med særlig fokus på oplysning og høring af arbejdstagere som beskrevet i Parlamentets førnævnte beslutning af 15. januar 2013;

R.  der påpeger, at en bred inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer samt en styrkelse af den sociale dialog på EU-plan er en forudsætning for at kunne tilgodese såvel stålværkernes som deres ansattes interesser;

S.  der henviser til, at et stort antal værker med en samlet kapacitet på 20 mio. tons har været sat midlertidigt ud af drift i mere end tre år; der samtidig påpeger, at arbejdsstyrken på mange værker i Europa typisk består af ældre faglærte, som er tæt på pensionsalderen;

F&U/Teknologi

T.  der henviser til, at højteknologiske industrier – f.eks. i stålsektoren – har været brugt som et mønstereksempel på teknologisk knowhow, der kræver beskyttelse, og at der er behov for en hurtig indsats for at undgå, at de outsources fra EU;

U.  der påpeger, at F&U er af strategisk betydning for en industri, der skal finde metoder til nedbringelse af sine emissioner, navnlig (men ikke udelukkende) af CO2;

Udfordringer

1.  understreger, at den europæiske økonomiske genopretning er meget afhængig af en stærk fremstillingsindustri, hvori stålindustrien spiller en nøglerolle, og at produktionen er afhængig af den indenlandske efterspørgsel og vækst;

2.  bekræfter igen behovet for at bevare den knowhow og ekspertise, som er udviklet i vigtige industriområder, som vil sikre diversificering, miljøbeskyttelsesforanstaltninger og innovative produkter;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sin udarbejdelse af den industripolitiske køreplan, der er bebudet i første del af 2015, for at genskabe den europæiske industris styrke på det globale marked med henblik på at garantere reelt lige konkurrencevilkår og samtidig sikre høje sociale og miljømæssige standarder i EU samt arbejde for gensidighed i tredjelande;

4.  anser en ambitiøs genindustrialiseringsstrategi som led i midtvejsevalueringen af Europa 2020-strategien for at være af afgørende betydning for at opnå en egentlig EU-industripolitik og genskabe EU's industrielle konkurrenceevne på globalt plan;

5.  påpeger, at stålfremstilling anses for at være af strategisk betydning i en lang række lande, og opfordrer på den baggrund Kommissionen til at undersøge den europæiske stålindustris strategiske position på verdensplan og specifikt at udvikle en klar køreplan for de mellem- og langsigtede initiativer, den agter at foreslå til støtte for stålindustrien i Europa; understreger, at en sådan køreplan skal omfatte en tidlig og omfattende inddragelse af arbejdsmarkedets parter på alle niveauer; mener dog, at der i betragtning af den fortsatte krise også bør forelægges en årsrapport om gennemførelsen af stålhandlingsplanen med henblik på at bygge videre de på positive resultater fra sidste år og ikke miste fremdriften;

6.  anmoder Kommissionen om at indføre et instrument til indgående analyse af stålmarkedet, som kan tilvejebringe præcis information om balancen mellem udbud og efterspørgsel på europæisk og globalt plan, idet der skelnes mellem de strukturelle og cykliske komponenter i dette markeds udvikling; er af den overbevisning, at en overvågning af stålmarkedet kan bidrage væsentligt til gennemsigtigheden af markederne for stål og metalskrot og give værdifulde input til de korrigerende og proaktive foranstaltninger, som er uundgåelige på grund af stålindustriens cykliske karakter; opfordrer Kommissionen til at bruge dette markedsanalyseinstrument til at foregribe risici og undersøge, hvor lukning af stålværker påvirker sektorens genopretning;

7.  anmoder Kommissionen om på det korte sigt at udarbejde en rapport om de hovedudfordringer, stålindustrien i Europa står over for, herunder sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter; gentager i samme forbindelse, at Kommissionen efter EKSF-traktatens udløb har beføjelse til at adressere de økonomiske og sociale følger af udviklingen i den europæiske stålindustri; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de positive erfaringer, man har haft, navnlig med trepartssamarbejde omkring strategiske overvejelser og forskning;

8.  anmoder om, at gruppen på højt niveau for stålsektoren hurtigst muligt genoprettes inden for rammerne af det nyvalgte kommissærkollegium – med fuld deltagelse af Europa-Parlamentet - og at der arrangeres et møde i dette regi med henblik på at informere de relevante interessenter om fremskridtene i gennemførelsen af de 40 foranstaltninger, der optræder i Kommissionens handlingsplan for stålsektoren; opfordrer Kommissionen til, i det omfang det er hensigtsmæssigt og muligt, at afholde møder i gruppen på højt niveau på passende tidspunkter, således at dens arbejde kan give input til Konkurrenceevnerådets drøftelser; opfordrer Kommissionen til at organisere temamøder én gang om året med andre energiintensive industrier om konkurrence, handel, energi- eller klimapolitikker, idet visse af stålsektorens bekymringer også er relevante for andre energiintensive industrier;

9.  anser det for afgørende, at de regionale og lokale myndigheder og fagforeninger i de områder, hvor stålværkerne befinder sig, er snævert involveret i processen med henblik på at fremme samarbejdet samt udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem hovedinteressenterne i medlemsstaterne;

10.  fremhæver behovet for at undersøge, hvordan investeringskrisen kan overvindes med henblik på at gøre europæisk industri bæredygtig og rentabel, idet det må erindres, at investeringer i stålindustrien er kendetegnet ved langsigtede afkast; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje at afsætte en del af sin investeringspakke til gennemførlige langsigtede infrastrukturprojekter samt til innovation i forbindelse med storstilede industriprojekter, herunder energieffektivitet og lavemissionsprojekter, hvilket også kan bidrage til en væsentlig forøgelse af efterspørgslen efter stål i EU;

11.  tilskynder endvidere til brug af innovative finansielle instrumenter, som f.eks. finansielle faciliteter med risikodeling, som fortrinsvis skal anvendes til kriseramte stålindustrier; opfordrer Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling til at udforme en langsigtet finansieringsramme for stålprojekter;

12.  understreger den afgørende betydning af indirekte støtte til stålsektoren, herunder den strategiske udvikling af nye stålforbrugende sektorer, f.eks. i energisektoren (generering og distribution af vedvarende energi), transportsektoren og inden for ressourceeffektive byggeprojekter, hvorved der skabes incitamenter til effektive og rimelige produktionsprocesser, det indre marked styrkes, og kompetenceudviklingen fremmes;

13.  opfordrer til, at der anvendes en livscyklusbaseret fremgangsmåde med henblik på at vurdere de miljømæssige konsekvenser og til reduceret anvendelse af ressourcer i alle livscyklusfaser, lige fra udvinding og forarbejdning af råmaterialer over fremstilling og distribution frem til brug og/eller forbrug, for at fremme genbrug og genanvendelse af materialer og energiudnyttelse og mindske endelig deponering;

14.  opfordrer Kommissionen til at kontrollere, om anvendelse af konkurrencereglerne har ført til unfair afgørelser på det europæiske stålmarked med mulige negative virkninger for dets effektivitet og, såfremt dette er tilfældet, til at fremlægge korrigerende foranstaltninger og forhindre sådanne situationer i fremtiden; understreger, at Kommissionens afgørelser eller tiltag inden for konkurrenceretten ikke må true den økonomiske levedygtighed af de enkelte stålværker, navnlig set på baggrund af den øgede globale konkurrence; tilføjer, at Kommissionen også bør handle for at beskytte vigtig industriel infrastruktur og produktionskapacitet mod foretagender, der specialiserer sig i selskabstømning;

15.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den nuværende ordning for statsstøtte til energiintensive industrier ikke medfører forvridninger på det indre marked, og dermed sikre lige konkurrencevilkår for virksomhederne; mener, at energiintensive industrier har brug for stabile rammer for deres investeringer med henblik på at sikre et højt beskæftigelsesniveau;

Handel og konkurrenceevne

16.  opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på industripolitik ved at træffe foranstaltninger, der kan gøre det muligt at genskabe den europæiske industris konkurrenceevne på et globalt marked, og til at sikre reelt lige konkurrencevilkår for alle økonomiske aktører;

17.  opfordrer Kommissionen til rettidigt og effektivt at løse problemet med ulovligt subsidieret stål, der importeres til dumpingpris til EU-markedet, og til i givet fald at anvende EU's handelsreguleringsinstrumenter i overensstemmelse med den gældende EU-ret;

18.  anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for justering af CO2 ved grænsen (betaling af ETS-kvoter for stål, der kommer fra lande uden for EU) med henblik på at skabe lige vilkår med hensyn til CO2-emissioner og eliminere fænomenet CO2-lækage;

19.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige handelsaftaler indeholder bestemmelser, der i markant grad forbedrer eksportmulighederne og markedsadgangen for europæisk stål og stålbaserede produkter; understreger, at rimelige handelsvilkår i forbindelse med stålprodukter kun kan fungere under forudsætning af overholdelse af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder, og påpeger, at import til dumpingpriser fører til illoyal konkurrence, især for producenter af rustfrit stål i Europa; understreger det presserende behov for at modernisere EU's handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at træffe konkrete foranstaltninger for at fremskynde denne moderniseringsproces og dermed sikre loyal konkurrence og sætte EU i stand at træffe hurtige og forholdsmæssige foranstaltninger i kampen mod urimelig handelspraksis;

20.  mener, at de heri foreslåede positive foranstaltninger vil sætte stålindustrien i stand til at blive mere konkurrencedygtig på internationalt plan og vise, at stålprodukter fra EU opfylder højere sociale, miljømæssige og økonomiske standarder end produkter fra andre lande, ligesom kvaliteten af stålprodukter fra EU vil blive fremhævet, samtidig med at forbrugernes opfattelse vil blive mere positiv;

21.  understreger, at høje europæiske standarder for klima- og miljøbeskyttelse kan blive globale standarder, hvorved man vil sikre rimelige konkurrencevilkår;

22.  bemærker de vanskeligheder, som stålindustrien i mange EU-medlemsstater står overfor, og som til dels skyldes et markant fald i den globale efterspørgsel, stigende energiomkostninger og stigende offshoring af europæisk fremstillingsvirksomhed; opfordrer derfor Kommissionen til fuldt ud at implementere sin "køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571) og politikhenstillingerne fra den europæiske platform for ressourceeffektivitet;

23.  mener, at affaldslovgivningen bør forbedres for at sikre et fungerende stålskrotmarked i EU, f.eks. gennem revision af direktivet om udrangerede køretøjer; påpeger vigtigheden af et velfungerende skrotmarked, som bør forbedres og stimuleres yderligere i lyset af strategien om en cirkulær økonomi i EU og for at forhindre for høje prisstigninger som et resultat af tilstedeværelsen af tredjelandsvirksomheder på det europæiske marked; anmoder i denne forbindelse Kommissionen om at overveje at indføre told på eksportvarer fra EU's skrotmarked for at forhindre den miljødumping, som normalt finder sted;

Sociale aspekter

24.  erindrer om nødvendigheden af at investere i arbejdstageruddannelse og understreger relevansen af, at Kommissionen fører omhyggelig kontrol med den igangværende udvikling med henblik på at beskytte den industrielle kulturarv og den berørte arbejdsstyrke;

25.  anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at sikre, at medlemsstaterne ikke spilles ud mod hinanden, når en stor stålproducent, der driver stålværker i flere lande, bebuder omstrukturering; opfordrer desuden, i lyset af vigtigheden af at samordne politikkerne med henblik på at sikre en bæredygtig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig stålindustri, der er i stand til at reagere på forandringer både på de europæiske og ikke-europæiske markeder, til en paneuropæisk løsning, der bevarer og skaber gode arbejdspladser og industriel aktivitet i Europas regioner;

26.  understreger behovet for, at industrien, arbejdsmarkedets parter og de lokale myndigheder tager højde for de uddannelseskrav, der vil være forbundet med en eventuel genstart af stålværker, der er sat midlertidigt ud af drift;

27.  går ind for fremme af et program for overførsel af knowhow, der kan sætte ældre faglærte arbejdstagere i stand til at overføre deres viden og færdigheder til nytilkomne på europæiske stålværker;

28.  understreger, at EU's standarder for virksomheders sociale ansvar og medarbejderindflydelse også skal overholdes af europæiske virksomheder i tredjelande;

29.  understreger, at inddragelse af arbejdstagere i innovations- og omstruktureringstiltag er en forudsætning for økonomisk succes, og opfordrer derfor Kommissionen til at skabe en platform med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, der skal rådgive om, gennemføre og overvåge den europæiske handlingsplan for stålsektoren;

30.  opfordrer til, at arbejdsmarkedets parter i stålværker, der står i en kritisk økonomisk situation, overvejer mulighederne for kollektivt at reducere arbejdstiden for at håndtere krisesituationer og undgå afskedigelser og tab af arbejdspladser;

31.  opfordrer Kommissionen til at strømline EU's relevante fonde, herunder Den Europæiske Globaliseringsfond (EGF) og Den Europæiske Socialfond (ESF), og politikinstrumenter med henblik på at mindske de sociale omkostninger ved tilpasningen og sikre, at de relevante færdigheder bevares og udvikles til gavn for industriens fremtidige konkurrenceevne;

32.  foreslår, at indtægterne fra virksomhedernes salg af deres gratis kvoter helt og fuldt geninvesteres i lavemissionsøkonomien (udstyr, teknologi, forskning og udvikling, faglig uddannelse);

33.  mener, at man bør tage højde for fremtidige alvorlige forandringer i såvel stålsektoren som andre industrisektorer; mener i den forbindelse, at medlemsstaterne i højere grad bør indrette deres uddannelsespolitikker efter arbejdsmarkedets behov for at kunne håndtere sådanne situationer og gøre de tekniske og videnskabelige fagområder mere tiltrækkende med henblik på at sikre, at stålsektoren råder over specialister, der kan fremme innovation;

34.  understreger behovet for kvalificerede og dygtige mennesker til at klare overgangen til mere bæredygtige produktionsprocesser og produkter og opfordrer til en europæisk strategi for praktik og uddannelse; bifalder projektet for en mere miljørigtig teoretisk og praktisk teknisk uddannelse for stålsektoren, hvor stålvirksomheder, forskningsinstitutter og arbejdsmarkedets parter i fællesskab undersøger, hvilke færdigheder der er behov for med henblik på at sikre miljømæssig bæredygtighed; opfordrer Kommissionen til at støtte gennemførelsen af projektets resultater yderligere;

F&U/Teknologi

35.  anerkender behovet for at udvikle og udbrede de bedste tilgængelige teknikker (BAT) på tværs af EU og, hvor det er muligt, fremme erstatningen af mineraler med jernskrot og øge anvendelsen af lysbueovne samt erstatte kokskul med gas;

36.  opfordrer til, at investeringer ledes mod teknologier, der maksimerer udnyttelsen af den tilførte energi, f.eks. ved at optimere brugen af procesgasser og spildvarme til damp- og elektricitetsproduktion;

37.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre passende social beskyttelse, arbejdsbetingelser og anstændige lønninger gennem lovgivning eller kollektive overenskomster og effektiv beskyttelse mod urimelig afskedigelse;

38.  understreger behovet for investeringer i forskning og innovation som faktorer af afgørende betydning for genopretningen og fornyelsen af den europæiske økonomi i almindelighed og af stålindustrien i særdeleshed, som er karakteriseret ved lange livscyklusser og stort genbrugspotentiale; nævner i den forbindelse de eksisterende og nye brintbaserede, jernmalmreducerende teknologier, som har potentiale til at sikre, at store mængder af CO2-emissioner vil kunne nedbringes kraftigt eller helt elimineres; opfordrer til indførelse og promovering af et fairtrade-varemærke for stålprodukter "made in Europe";

39.  mener, at en fælles indsats inden for forskning og udvikling vil fremme en stålproduktion, der er kulstoffattig og har en lille indvirkning, og således begunstiger en mere bæredygtig og konkurrencedygtig industri;

40.  understreger i den forbindelse den afgørende betydning af Horisont 2020-programmet og programmet for bæredygtig forarbejdningsindustri gennem ressource- og energieffektivitet (SPIRE), samt nødvendigheden af, at Den Europæiske Investeringsbank og den fremtidige NER400-facilitet finansierer de mest risikable innovations- og forskningsprogrammer;

41.  opfordrer Kommissionen til at føre en ambitiøs innovationspolitik, som skaber mulighed for energieffektive og innovative produkter og processer af høj kvalitet, der kan sætte EU i stand til at klare sig i den stadig hårdere globale konkurrence; understreger, at innovation inden for nye produkter såsom massestålprodukter, herunder stålplader med høj styrke og modstandskraft til bilproduktion samt højtlegeret stål med forskellige fysiske og kemiske egenskaber, og nye produktionsprocesser, især metallurgi baseret på brint og gensmeltning, spiller en afgørende rolle for forbedringen af den europæiske stålindustris konkurrenceevne over for tredjelandsleverandører, og at dette område bør modtage særlig støtte;

42.  minder om, at innovation skal fremmes ved at støtte ikke blot forskning og udvikling og vidensoverførsel, men også markedsføring og innovationsklynger gennem fremme af offentlig-private partnerskaber i strategiske sektorer, såsom stålindustrien, for at mobilisere mere privat kapital;

43.  støtter finansiering af industrielle pilotprojekter til nedbringelse af CO2-emissionerne med henblik på at opfylde det presserende behov for at gå over til en bæredygtig, CO2-fri økonomi baseret på energieffektivitet, vedvarende energi og intelligent infrastruktur og at omdanne teknologien for stålfremstilling med ultralav CO2-emission (ULCOS) til et energieffektivt og miljømæssigt effektivt industripolitisk værktøj;

44.  mener, at reduktionsmulighederne, navnlig for stålindustrisektorerne, i høj grad vil afhænge af nye teknologier, og understreger derfor den vigtige rolle, som EU-finansierede forsknings- og innovationsprogrammer kan spille for styrkelsen af den europæiske økonomi gennem Horisont 2020, samt deres betydning for at sikre konkurrenceevnen i den europæiske stålsektor og den høje kvalitet af dens produktion; minder om, at forskning og innovation er vigtige drivkræfter for økonomisk vækst og en konkurrencedygtig industri;

45.  opfordrer Kommissionen til, som foreslået i stålhandlingsplanen, at implementere SustSteel-initiativet, der nyder fuld støtte fra Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, og at gøre det så hurtigt som muligt;

o
o   o

46.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0069. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0060. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0005. (4) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "State of play on implementation of the Commission Communication Action Plan for a competitive and sustainable steel industry in Europe of 11 June 2013 (COM(2013)0407)” (SWD(2014)0215).

Europa-Parlamentets beslutning af 17. december 2014 om situationen i Middelhavet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration (2014/2907(RSP))

P8_TA(2014)0105 B8-0362/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til Genèvekonventionerne fra 1951 og tillægsprotokollerne dertil,

–  der henviser til sin beslutning af 9. oktober 2013 om EU's og medlemsstaternes foranstaltninger for at tackle flygtningestrømmen fra konflikten i Syrien(1),

–  der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2013 om migrationsstrømmene i Middelhavsområdet, navnlig tragedien ved Lampedusa(2),

–  der henviser til den tale, som formanden for Europa-Parlamentet holdt under sit besøg i Lampedusa den 2. og 3. oktober 2014, for at markere årsdagen for tragedien den 3. oktober 2013;

–  der henviser til betænkningerne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om dets delegationsbesøg til Lampedusa i november 2011, til Jordan i februar 2013 for at vurdere situationen hvad angår flygtninge fra Syrien, og til Bulgarien i januar 2014 for at vurdere situationen for asylansøgere og flygtninge, navnlig fra Syrien,

–  der henviser plenarforhandlingerne den 9. oktober 2013 om EU's migrationspolitikker i Middelhavet, navnlig de tragiske begivenheder ved Lampedusa,

–  der henviser til drøftelserne afholdt siden begyndelse af den nuværende valgperiode i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 22. juli 2014 om gennemførelse af meddelelsen om arbejdet i Taskforcen vedrørende Middelhavet, den 4. september 2014 om Frontex-aktiviteter i Middelhavet og om Taskforcen vedrørende Middelhavet, og den 24. september 2014 om Kommissionens femte årsrapport om indvandring og asyl (2013)(3) og om Det Europæiske Asylstøttekontors (EASO) årsrapport om situationen på asylområdet i Den Europæiske Union (2013),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. december 2013 om arbejdet i Taskforcen vedrørende Middelhavet(4) ;

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20. december 2013,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 22. maj 2014 om gennemførelse af meddelelsen om arbejdet i Taskforcen vedrørende Middelhavet(5),

–  der henviser til de konklusioner, som Det Europæiske Råd vedtog på mødet den 26.-27. juni 2014, hvori det fastlagde de strategiske retningslinjer for den lovgivningsmæssige og operationelle planlægning for de kommende år i området med frihed, sikkerhed og retfærdighed(6),

–  der henviser til de politiske retningslinjer for den næste Kommission, som Kommissionens formand, Juncker, fremlagde på Parlamentets plenarmøde den 15. juli 2014,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 11. september 2014 om EU's indvandringspolitik(7),

–  der henviser til tilsagnene fra kommissæren for migration, indre anliggender og medborgerskab, Avramopoulos, under hans høring i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender den 30. september 2014,

–  der henviser til Rådets konklusioner om "Tiltag med henblik på bedre styring af migrationsstrømme" vedtaget den 10. oktober 2014,

–  der henviser til rapporten fra Europarådets Parlamentariske Forsamlings (PACE) fra april 2012 med titlen "Tab af liv i Middelhavet",

–  der henviser til de årlige rapporter fra FN's særlige rapportør om migranters menneskerettigheder, navnlig rapporten fra april 2013 om forvaltningen af EU's ydre grænser og dens virkning på migranters menneskerettigheder samt rapporten fra april 2014 om udnyttelse af migranter som arbejdskraft,

–  der henviser til talen afholdt af Hans Hellighed pave Frans under hans besøg i Parlamentet den 25. november 2014,

–  der henviser til forespørgsler til mundtlig besvarelse til Rådet og til Kommissionen om situationen i Middelhavsområdet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration (O-000078/2014 – B8-0037/2014 og O-000079/2014 – B8-0038/2014),

–  der henviser til forhandlingerne, der blev afholdt den 25. november 2014 i Europa-Parlamentet, om situationen i Middelhavsområdet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at mindst 3 072 personer døde i Middelhavet i de første ni måneder af 2014 ifølge Den Internationale Organisation for Migration(8), og på ny minder om nødvendigheden af at gøre enhver mulig bestræbelse for at redde personer, der befinder sig i livsfare, og nødvendigheden af, at medlemsstaterne overholder deres internationale forpligtelser hvad angår redningsaktioner til søs;

B.  der henviser til, at omkring 500 migranter angiveligt blev myrdet, efter at den båd, der sejlede dem fra Egypten til EU, tilsyneladende blev vædret og bevidst sænket af menneskehandlere; der henviser til, at menneskesmuglere og -handlere udnytter ulovlig migration, og at disse netværk udgør en alvorlig risiko for migranters liv og er en udfordring for EU;

C.  der henviser til patruljerings-, rednings- og overvågningsaktionen ”Mare Nostrum”, som Italien har iværksat for at forbedre de humanitære redningsaktiviteter i Middelhavet, har reddet 150 810 migranter i løbet af en periode på 364 dage(9); der henviser til, at den italienske regering har bebudet, at den agter at udfase Mare Nostrum;

D.  der henviser til, at fælles operation Triton, der koordineres af Frontex, blev fuldt operationel den 1. november 2014, og at det er uklart, hvordan medlemsstaterne vil bidrage i fremtiden;

1.  anerkender nødvendigheden af at udforme en holistisk tilgang til migration;

2.  fastholder nødvendigheden af, at EU fremmer rimelig ansvarsfordeling og solidariteten over for de medlemsstater, der modtager det største antal flygtninge og asylansøgere i enten absolutte eller relative tal (i overensstemmelse med artikel 80 i TEUF); minder om de forpligtelser, der følger af artikel 78 og 79 i TEUF;

3.  beklager det tragiske tab af menneskeliv i Middelhavet; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der er muligt, for at forhindre yderligere tab af menneskeliv til søs; er opmærksom på behovet for at sikre, at eftersøgnings- og redningsforpligtelserne opfyldes til fulde, og at de følgelig er forsvarligt finansieret på mellemlang og lang sigt;

4.  finder, at det er nødvendigt at gøre sig overvejelser om styrkelsen af grænse- og sikkerhedspolitikken og om, hvordan Frontex' og EASO's fremtidige rolle kan styrkes; opfordrer medlemsstaterne til fortsat at udvise solidaritet og engagement ved at give tilstrækkelige bidrag til disse agenturers budgetter og operationer;

5.  påpeger, at medlemsstaterne bør fastsætte strenge strafferetlige sanktioner rettet mod menneskehandel og menneskesmugling både til og på tværs af EU og mod de enkeltpersoner eller grupper, der udnytter sårbare migranter i EU, samt iværksætte vidtrækkende informationskampagner med henblik på at skabe opmærksomhed omkring de former for risici, som de mennesker, der lægger deres liv i menneskesmugleres hænder eller er ofre for menneskehandel, står overfor;

6.  finder, at nye muligheder for lovlig migration bør undersøges;

7.  overvejer behovet for fremtidige initiativer, der følger de gode eksempler på genbosættelse, herunder det frivillige genbosættelsesprogram fastsat i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden; minder om, at de medlemsstater, der er villige til at gennemføre genbosættelsesprogrammer, kan modtage EU-midler hertil;

8.  understreger behovet for at undersøge den generelle strategi for samarbejde med tredjelande, herunder i Afrika syd for Sahara, Nordafrika og Mellemøsten, hvad angår humanitær, finansiel og politisk bistand, herunder retshåndhævelse, hvis relevant; efterlyser endvidere en præcisering af den rolle, som politikkerne for regional beskyttelse, genbosættelse og tilbagesendelse skal spille, herunder aftaler om forvaltning af migrationsstrømme med oprindelseslandene og transitlande for at håndtere årsagerne til migration; understreger behovet for, at tredjelande overholder folkeretten med hensyn til at redde liv til søs, og for at sikre beskyttelse af flygtninge og overholdelse af de grundlæggende rettigheder;

9.  bør overveje muligheden for hurtig behandling, i samarbejde med transit- og oprindelsestredjelande, og tilbagesendelse af dem, der ikke er berettigede til asyl og beskyttelse i EU, for at sikre at ressourcerne anvendes bedst muligt til dem, der har behov for beskyttelse; understreger, at det er nødvendigt at fremme politikker for frivillige tilbagevendelse, samtidig med at alle migranters rettigheder sikres, og der sikres sikker og lovlig adgang til EU's asylsystem;

10.  finder, at der bør foretages en gennemgang af, hvordan midler til indre anliggender, herunder beredskabsmidler, samt midler under EU's udenrigs- og udviklingspolitik anvendes i denne forbindelse, f.eks. til aktioner inden for migration og asyl, grænsekontrol, bekæmpelse af menneskesmugling og -handel samt tilbagesendelser;

11.  udtrykker bekymring over, hvorledes der sikres en effektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem – herunder om nødvendigt iværksættelse af proceduren for tidlig varsling, beredskab og krisestyring (artikel 33 i forordning (EU) nr. 604/2013) eller anvendelse af traktatbrudsproceduren, når EU-lovgivning ikke gennemføres korrekt – og hvorledes der sikres effektive fælles standarder for modtagelse, procedurer og kvalifikationer i hele EU med henblik på at beskytte de mest sårbare og fremme den sociale inklusion af flygtninge;

12.  pålægger sit kompetente udvalg at foretage en vurdering af de forskellige relevante politikker med tildeling af ekstra ressourcer, som f.eks. ressourcer til gennemførelse af høringer og ad hoc-delegationsrejser, at udforme en række anbefalinger og at afgive en strategisk initiativbetænkning til plenarforsamlingen inden udgangen af 2015;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0414. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0448. (3) COM(2014)0288. (4) COM(2013)0869. (5) SWD(2014)0173, del 1 og 2. (6) EUCO 79/14. (7) REX/414. (8) Fatal Journeys: Tracking Lives Lost during Migration, IOM, 2014. (9) http://www.marina.difesa.it/EN/operations/Pagine/MareNostrum.aspx