Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 18. december 2014 - Strasbourg
Forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela
 Mauretanien, særlig sagen om Biram Dah Abeid
 Sudan: sagen om dr. Amin Mekki Medani
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordningerne
 Indgåelse af associeringsaftale mellem Den Europæiske Union på den ene sideog Georgien på den anden side
 Associeringsaftale med Georgien ***

Forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela
PDF 143kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2014 om forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela (2014/2998(RSP))
P8_TA(2014)0106RC-B8-0375/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Venezuela, navnlig beslutningen af 24. maj 2007 om sagen om senderen ”Radio Caracas TV”(1), af 23. oktober 2008 om politiske rettighedsfrakendelser i Venezuela(2), af 7. maj 2009 om sagen vedrørende Manuel Rosales(3), af 11. februar 2010 om Venezuela(4), af 8. juli 2010 om Venezuela, navnlig sagen vedrørende Maria Lourdes Afiuni(5), af 24. maj 2012 om Venezuelas udtræden af Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder(6) og af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela(7),

–  der henviser til pressemeddelelser fra talspersonen for EU's højtstående repræsentant/næstformand Catherine Ashton af henholdsvis 28. marts 2014 og 15. april 2014 om situationen i Venezuela,

–  der henviser til udtalelse fra Arbejdsgruppen om Vilkårlige Anholdelser under FN’s Generalforsamlings Menneskerettighedskommission af 26. august 2014,

–  der henviser til erklæring af 20. oktober 2014 fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder om anholdelse af demonstranter og politikere i Venezuela,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Venezuela er part i,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at den økonomiske krise, den omfattende korruption, den kroniske mangel på basale varer, volden og den politiske splittelse lige siden februar 2014 har udløst fredelige protester mod præsident Nicolás Maduros regering, som stadig foregår; der henviser til, at demonstranterne er blevet mødt med overdreven magt- og voldsanvendelse af politiet, medlemmer af nationalgarden og voldelige og ukontrollerede bevæbnede regeringsvenlige grupper; der henviser til, at over 1 700 demonstranter ifølge lokale og internationale organisationer afventer en retssag, at over 69 fortsat er i fængsel, og at mindst 40 mennesker er blevet dræbt under demonstrationerne, uden at deres mordere er fundet; der henviser til, at FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder har bekræftet, at det har modtaget rapporter om over 150 tilfælde af mishandling, herunder tortur, under anholdelse; der henviser til, at sikkerhedstyrkernes forfølgelse af den demokratiske opposition ifølge flere kilder stadig foregår;

B.  der henviser til, at ytringsfriheden og retten til at deltage i fredelige demonstrationer hører til demokratiets hjørnesten og er anerkendt i den venezuelanske forfatning; der henviser til, at der ikke kan opnås lighed og retfærdighed for alle uden respekt for den enkelte borgers grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at medierne ifølge talrige rapporter i stigende grad udsættes for censur og intimidering; der henviser til, at den interamerikanske pressesammenslutning IAPA på sin 70. generalforsamling i Santiago i Chile erklærede, at Venezuela er begyndt at sætte uafhængige medier under stadig større pres, opfordrede Venezuela til at respektere ytringsfriheden og advarede om yderligere tab af demokratisk frihed;

C.  der henviser til, at oppositionsleder Leopoldo López den 18. februar 2014 blev vilkårligt arresteret under anklage for sammensværgelse, anstiftelse af voldelige demonstrationer, ildspåsættelse og ejendomsbeskadigelse; der henviser til, at han siden sin anholdelse har været udsat for fysisk og psykisk tortur og været anbragt i isolationscelle; der henviser til, at oppositionsborgmestrene Daniel Ceballos og Vincenco Scarano samt politichefen Salvatore Lucchese blev anholdt for ikke at bringe demonstrationerne og borgeropstandene i deres byer til ophør og hver især er blevet idømt flere års fængsel; der henviser til, at oppositionsparlamentarikerne Juan Carlos Caldera, Ismael Garcia og Richard Mardo afventer en efterforskning og retssag, der har til formål at suspendere dem og fratage dem retten til at sidde i parlamentet;

D.  der henviser til, at studenterledere som f.eks. Sairam Rivas, formand for studenterrådet på socialarbejderskolen under Venezuelas Centrale Universitet, samt Cristian Gil og Manuel Cotiz uretmæssigt har været tilbageholdt i den venezuelanske efterretningstjenestes bygninger i mere end 120 dage og har været udsat for tortur og mishandling i forbindelse med de demonstrationer, der fandt sted mellem februar og maj 2014, under anklage for forbrydelserne ”anstiftelse af kriminalitet” og ”brug af mindreårige til at begå kriminalitet”;

E.  der henviser til, at FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, den 20. oktober 2014 udtrykte bekymring over tilbageholdelsen af demonstranter og opfordrede til løsladelse af alle dem, der er tilbageholdt for at udøve deres ret til fredelig demonstration; der henviser til, at FN’s Arbejdsgruppe om Vilkårlige Anholdelser den 8. oktober 2014 betegnede anholdelsen af Leopoldo López som ulovlig, vilkårlig og politisk motiveret og krævede López og alle andre vilkårligt anholdte løsladt;

F.  der påpeger, at den venezuelanske regering har et særligt ansvar for at overholde retsstatsprincipperne og folkeretten, eftersom landet har været ikkepermanent medlem af FN's Sikkerhedsråd siden 16. oktober 2014;

G.  der henviser til, at FN’s Torturkomité i sin seneste rapport om Venezuela udtrykkeligt tilkendegiver foruroligelse over den udbredte straffrihed, torturen og mishandlingen af politiske fanger, den overdrevne magtanvendelse, det stiltiende samtykke og medvirken til de regeringstro væbnede gruppers aktiviteter, de vilkårlige anholdelser og manglen på grundlæggende proceduremæssige garantier; der henviser til, at der i denne rapport opfordres til øjeblikkelig løsladelse af alle dem, der er vilkårligt tilbageholdt, herunder Leopoldo López og Daniel Ceballos, der blev anholdt for at udøve deres ytringsfrihed og demonstrere fredeligt, ligesom der udtrykkes bekymring over angrebene på journalister og menneskerettighedsaktivister, de udenretslige henrettelser og den fuldstændige mangel på et uafhængigt retsvæsen;

H.  der henviser til, at José Miguel Insulza, generalsekretær for Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), har opfordret til løsladelse af de personer, der sidder i fængsel på grund af deres deltagelse i demonstrationerne; der henviser til, at Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder har udtrykt stærke betænkeligheder ved situationen i Venezuela for så vidt angår respekten for forenings- og ytringsfriheden;

I.  der henviser til, at Venezuela besluttede at træde ud af Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder med virkning fra den 10. september 2013; der påpeger, at statsborgere og andre indbyggere i Venezuela som følge heraf ikke kan indgive klager til Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstol;

J.  der henviser til, at María Corina Machado, det medlem af Nationalforsamlingen, som havde fået det største antal personlige stemmer i Venezuela, i marts 2014 på ulovlig og arbitrær vis fik frataget sit mandat og blev bortvist fra Nationalforsamlingen af dennes formand, Diosdado Cabello, der beskyldte hende for landsforræderi, fordi hun over for OAS’ Permanente Råd åbent havde kritiseret den massive og systematiske krænkelser af menneskerettighederne i Venezuela;

K.  der henviser til, at María Corina Machado i løbet af sin politiske og parlamentariske karriere har været udsat for en række straffesager, politisk forfølgelse, trusler, intimidering, chikane og endog fysisk vold fra regeringsstøtters side i nationalforsamlingen; der henviser til, at hun for nylig er blevet anklaget for at have forsøgt at myrde præsident Maduro og risikerer at blive idømt 16 års fængsel;

L.  der henviser til, at domstolene ikke har formået at fungere som en uafhængig gren af statsmagten; der henviser til, at dette retssystem ikke kan forventes at foretage uvildig efterforskning eller afsige retfærdige domme i sager, hvor oppositionen er under anklage;

M.  der henviser til, at kun respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og en konstruktiv og respektfuld dialog ført i en ånd af tolerance kan hjælpe landet med at komme ud af denne alvorlige krise og overvinde fremtidens udfordringer;

N.  der henviser til, at der i april 2014 blev indledt en dialog om demonstrationerne mellem regeringen og oppositionen, kaldet ”Mesa de Diálogo”, som imidlertid blev afbrudt en måned senere, uden at der var sket noget fremskridt;

O.  der henviser til, at Venezuela er det land i Latinamerika, der har de største energireserver; der henviser til, at det venezuelanske folk lider under en alvorlig mangel på basale råvarer, at fødevarepriserne er steget til det dobbelte, og der er indført fødevarerationering; der henviser til, at oliepriserne fortsætter med at falde kraftigt, hvilket forværrer den økonomiske krise og truer landets skrøbelige olieafhængige økonomi;

P.  der henviser til, at statens manglende evne til at opretholde lov og orden har medført, at Venezuela er blevet et af de mest voldelige lande i verden: der påpeger, at den igangværende politiske og økonomiske krise i Venezuela ifølge FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse har bidraget til en stigende mordrate og voksende utryghed i befolkningen;

1.  er stærkt foruroliget over den forværrede situation i Venezuela og fordømmer fængslingen af fredelige demonstranter, studerende og oppositionsledere; opfordrer indtrængende til øjeblikkelig løsladelse af alle vilkårligt fængslede personer på linje med de krav, der er fremsat af en række FN-organer og internationale organisationer;

2.  fordømmer på det stærkeste den politiske forfølgelse og undertrykkelse af den demokratiske opposition, krænkelserne af ytrings- og demonstrationsfriheden samt eksistensen af medie- og webcensur;

3.  fordømmer på det stærkeste brugen af vold mod demonstranter; udtrykker sin oprigtige medfølelse med ofrenes familier; opfordrer de venezuelanske myndigheder til at efterforske disse forbrydelser og stille de ansvarlige fuldt til regnskab uden nogen grad af straffrihed;

4.  opfordrer alle parter til at indgå i en fredelig dialog, der inddrager alle segmenter i det venezuelanske samfund, med henblik på at finde frem til punkter, hvor der er mulighed for enighed, og give de politiske aktører mulighed for at drøfte de mest alvorlige problemer i landet; opfordrer alle berørte parter til at undgå en yderligere optrapning af volden og minder Venezuelas regering om, at en konstruktiv dialog er utænkelig, så længe der stadig er oppositionsledere, der holdes vilkårligt fængslet;

5.  opfordrer de venezuelanske myndigheder til øjeblikkelig at afvæbne og opløse de ukontrollerede væbnede regeringstro sammenslutninger og grupper og bringe deres straffrihed til ophør;

6.  minder den venezuelanske regering om dens ansvar for at sikre, at alle retssager lever op til internationale standarder; minder om, at respekten for magtens deling er grundlæggende i et demokrati, og at myndighederne ikke må bruge retsvæsenet som et redskab til politisk forfølgelse og undertrykkelse af den demokratiske opposition; opfordrer de venezuelanske myndigheder til at trække deres grundløse anklager og arrestordrer mod oppositionspolitikere tilbage og garantere sikkerheden for alle landets borgere uanset deres politiske standpunkter og tilhørsforhold;

7.  opfordrer den venezuelanske regering til at overholde sin egen forfatning og sine internationale forpligtelser med hensyn til domstolenes uafhængighed, retten til frit at ytre sig, danne foreninger og deltage i fredelige forsamlinger samt politisk pluralisme, da disse principper hører til demokratiets hjørnesten, samt at sikre, at folk ikke straffes for at udøve deres ret til at deltage i fredelige forsamlinger og ytre sig frit;

8.  opfordrer den venezuelanske regering til at respektere menneskerettighederne, foretage en effektiv efterforskning af påståede overtrædelser af menneskerettighederne og tilvejebringe betingelserne for et miljø, hvor menneskerettighedsforkæmpere og uafhængige ikke-statslige organisationer kan udføre deres legitime arbejde for at fremme menneskerettigheder og demokrati;

9.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationen samt medlemsstaternes delegationer til at fortsætte med at overvåge efterforskningen og retssagerne mod oppositionsledere;

10.  opfordrer den venezuelanske regering til at gå ind i en stærk og åben dialog om menneskerettigheder med Den Europæiske Union;

11.  opfordrer EU, dets medlemsstater og den højtstående repræsentant/næstformanden Federica Mogherini til at kræve en øjeblikkelig løsladelse af de demonstranter, der har siddet vilkårligt fængslet siden starten af demonstrationerne;

12.  erindrer om sit krav om udsendelse af en ad hoc-delegation fra Europa-Parlamentet til Venezuela med henblik på en vurdering af situationen og afholdelse af en dialog med alle konfliktens parter så hurtigt som muligt;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Bolivariske Republik Venezuelas regering og parlament, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og Organisationen af Amerikanske Staters generalsekretær.

(1) EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 484.
(2) EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 85.
(3) EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 113.
(4) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 69.
(5) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 130.
(6) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 88.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0176.


Mauretanien, særlig sagen om Biram Dah Abeid
PDF 135kWORD 55k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2014 om Mauretanien, særlig sagen om Biram Dah Abeid (2014/2999(RSP))
P8_TA(2014)0107RC-B8-0382/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Mauretanien, herunder beslutning af 14. juni 2012 om menneskerettigheder og sikkerhedssituationen i Sahel-regionen(1) og beslutning af 22. oktober 2013 om menneskerettighedssituationen i Sahel-regionen(2),

–  der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner af 17. marts 2014 om gennemførelsen af EU-strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel,

–  der henviser til erklæringen af 25. juni 2014, der blev afgivet af talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om præsidentvalget i Den Islamiske Republik Mauretanien,

–  der henviser til artikel 1 i den mauretanske forfatning, som "garanterer lighed for loven for alle borgere uden hensyn til oprindelse, race, køn eller social stilling",

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder (som Mauretanien ratificerede i 1986), som i artikel 5 udtrykkeligt forbyder slaveri, og til Mauretaniens tilslutning til internationale instrumenter, der forbyder moderne former for slaveri, nemlig Slaverikonventionen af 1926 og protokollen om ændring heraf samt tillægskonventionen af 1956 om afskaffelse af slaveri, slavehandel, samt ordninger og sædvaner, der må sidestilles med slaveri,

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou ("Cotonou-aftalen"),

–  der henviser til de afsluttende bemærkninger om Mauretanien af 24. juli 2014 fra FN's komité for afskaffelse af diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Biram Dah Abeid, søn af frigivne slaver, er engageret i en støttekampagne for at udrydde slaveri; der henviser til, at han i 2008 grundlagde initiativet for genopståen af bevægelsen for afskaffelse af slaveri (Initiative pour la Résurgence du Mouvement Abolitionniste); der henviser til, at denne organisation søger at henlede opmærksomheden på problemet og at hjælpe med at indbringe konkrete sager for domstolene; der henviser til, at Biram Dah Abeid blev tildelt FN's menneskerettighedspris for 2013;

B.  der henviser til, at Biram Dah Abeid, en førende mauretansk slaveribekæmpelsesaktivist og grundlægger af initiativet for genopståen af bevægelsen for afskaffelse af slaveri, den 11. november 2014 blev anholdt efter en fredelig antislaverimarch; der henviser til, at Biram Dah Abeid er blevet sigtet for at opfordre til at demonstrere, deltage i en demonstration og tilhøre en ulovlig organisation, og nogle rapporter tyder på, at han er i fare for at blive idømt dødsstraf; der henviser til, at dødsstraf stadig indgår i den mauretanske straffelov, og at den ikke er begrænset til de mest alvorlige forbrydelser, samt at den benyttes efter domme, der er baseret på tilståelser opnået under tortur;

C.  der henviser til, at andre antislaveriaktivister også er blevet anholdt og tilbageholdt, hvilket bringer det samlede antal fængslede aktivister fra det mauretanske initiativ for genopståen af bevægelsen for afskaffelse af slaveri op på 17; der henviser til, at det hævdes, at det mauretanske gendarmeri under anholdelserne gjorde brug af overdreven magt, herunder at slå med stave, slæbe folk hen ad jorden og benytte ydmygelsesteknikker, herunder at tvinge fanger til at tage al deres tøj af; der henviser til, at der også foreligger påstande om fængselsbetjente, der har forsøgt at tvinge nogle af aktivisterne til at underskrive tilståelser;

D.  der henviser til, at Biram Dah Abeid blev nummer to i det mauretanske præsidentvalg i 2014; der henviser til, at hans omdømme har gjort ham til et oplagt mål for de mauretanske myndigheder; der henviser til, at anholdelsen af ham og hans kolleger udgør et voldsomt anslag mod den politiske opposition samt civilsamfundet;

E.  der henviser til, at selv om slaveri officielt blev afskaffet i 1981 og kriminaliseret i 2007, fortsætter den i praksis i Mauretanien; der henviser til, at ifølge det globale slaveriindeks for 2014 er Mauretanien den største lovovertræder, idet det er det land, hvis befolkning har den højeste andel slaver (op til 4 %); der henviser til, at forekomsten af slaveri ifølge visse kilder er på op til 20 %; der henviser til, at den nyligt vedtagne slaverilov ikke dækker alle former for slaveri i Mauretanien, da den f.eks. udelukker alle former for livegenskab;

F.  der henviser til, at slaveri i Mauretanien er tydeligt raceopdelt, idet slaver næsten udelukkende kommer fra den (sorte) Haratin-befolkningsgruppe, som udgør mellem 40 og 60 % af den mauretanske befolkning, samt fra andre befolkningsgrupper, således som af den særlige rapportør om moderne former for slaveri anerkender; der henviser til, at haratinerne, også dem der ikke er slaver, ofte nægtes adgang til arbejde med højere status eller fremtrædende stillinger i det offentlige liv;

G.  der henviser til, at slaveri sædvanligvis er nedarvet, og at børn født af kvindelige slaver ofte anses for at tilhøre deres ejers familie hele livet; der henviser til, at kvindelige slaver rutinemæssigt udsættes for seksuel vold; der henviser til, at de fleste slaver nægtes en formel uddannelse og har lært, at deres skæbne er at tilhøre deres ejer, og de fastholdes således i et såkaldt psykisk slaveri; der henviser til, at kvindelige slaver skal indhente tilladelse fra deres ejer for at blive gift; der henviser til, at mange slaver fødes som følge af voldtægt; der henviser til, at selv slaver, der er blevet frigivet, har få muligheder for at finde meningsfuld beskæftigelse;

H.  der henviser til, at Mauretanien har ratificeret konventioner såsom verdenserklæringen om menneskerettighederne og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, såvel som AVS-EU-Cotonouaftalen;

1.  fordømmer på det kraftigste anholdelsen og den fortsatte tilbageholdelse af antislaveriaktivisten Biram Dah Abeid og hans medkæmpere og kræver, at de løslades øjeblikkelig; udtrykker bekymring over rapporter om brug af vold mod nogle af aktivisterne og opfordrer de mauretanske myndigheder til at retsforfølge de tjenestemænd, der har været involveret i misbrug og tortur af fanger;

2.  opfordrer den mauretanske regering til at ophøre med at bruge vold mod civile, der deltager i fredelige offentlige protester og mediekampagner til støtte for Biram Dah Abeid, at bringe sin undertrykkelse af civilsamfundet og den politiske opposition til ophør samt at give antislaveriaktivister lov til at udføre deres ikkevoldelige arbejde uden frygt for chikane eller intimidering; opfordrer indtrængende de mauretanske myndigheder til at tillade ytringsfrihed og forsamlingsfrihed i overensstemmelse med internationale konventioner og Mauretaniens egen nationale lovgivning;

3.  fordømmer på det kraftigste enhver form for slaveri, og især den rapporterede høje forekomst af slaveri, slaverilignende praksis samt menneskehandel i Mauretanien; glæder sig over den mauretanske regerings kriminalisering af slaveri, det at der findes en særlig domstol for slaveri samt regeringens udmelding i marts 2014 om indførelse af en køreplan for afskaffelse af slaveriet;

4.  konstaterer med beklagelse, at der kun har været én retsforfølgelse for slaveri; opfordrer Mauretaniens regering til at indstille alle former for slaveri, til at vedtage antislaverilove samt at vedtage lovgivning med henblik på at ændre eller ophæve diskriminerende lovgivning, herunder de diskriminerende bestemmelser i straffeloven og lovgivningen om personlig status og nationalitet; understreger, at påstande om slaveri og slaverilignende praksis skal undersøges og retsforfølges effektivt;

5.  opfordrer de mauretanske myndigheder til at øge bevidstheden, for så vidt angår folks holdninger og overbevisninger om slaveri på alle niveauer i samfundet; opfordrer kraftigt de mauretanske myndigheder til at bidrage til at ændre de sociale holdninger til race og slaveri, især med hensyn til Haratin-befolkningsgruppen; understreger, at forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, især inden for uddannelse og beskæftigelse, bør forbydes; opfordrer også de mauretanske myndigheder til fuldt ud at nedlægge den kastebaserede slavebinding, især med hensyn til kvinder i husarbejde;

6.  opfordrer indtrængende til udvikling af universel formel uddannelse, således at nuværende og tidligere slaver samt deres børn kan forbedre deres læsefærdigheder og blive udstyret med værktøjer til at finde meningsfuld beskæftigelse; bemærker, at alle mauretanske borgere skal have ret til at eje jord, især når de har beboet og dyrket den i generationer, og at dette er en ret, som Biram Dah Abeid og Mauretaniens initiativ for genopståen af bevægelsen for afskaffelse af slaveri foreslår som et centralt middel til at bringe slaveriet til ophør; opfordrer i denne forbindelse Mauretaniens regering til at ratificere ILO-konvention nr. 169, der anerkender adgangen til jord for oprindelige folk;

7.  understreger betydningen af et frugtbart forhold mellem EU og Mauretanien med det formål at bidrage til demokrati, stabilitet og udvikling i landet; understreger, at Mauretanien er en væsentlig partner i EU-strategien for sikkerhed og udvikling i Sahel;

8.  opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at bekæmpe slaveri i Mauretanien, navnlig ved at sikre en klar og anvendelig udenrigs- og menneskerettighedspolitik, der er i overensstemmelse med EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati, og ved at fremme en menneskerettighedsdimension som del af EU's Sahel-strategi og i dialogerne med Mauretaniens regering, herunder i forbindelse med formelle bilaterale aftaler;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, de mauretanske myndigheder, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, FN's Menneskerettighedsråd, Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.

(1) EUT C 322 E af 15.11.2013, s. 94.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0431.


Sudan: sagen om dr. Amin Mekki Medani
PDF 137kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. december 2014 om Sudan: sagen om dr. Amin Mekki Medani (2014/3000(RSP))
P8_TA(2014)0108RC-B8-0389/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan,

–  der henviser til rapporten af 18. september 2013 fra FN's Menneskerettighedsråds uafhængige ekspert om menneskerettighedssituationen i Sudan,

–  der henviser til EU-erklæringen af 15. juli 2014 om løsladelse af politiske fanger i Sudan,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådet (udenrigsanliggender) om Sudan af 11. november 2014,

–  der henviser til rapporten af 4. september 2014 fra FN's Menneskerettighedsråds uafhængige ekspert om menneskerettighedssituationen i Sudan,

–  der henviser til aftalerne om den nationale dialog og forfatningsprocessen, der blev undertegnet i Addis Abeba den 4. september 2014,

–  der henviser til erklæringen "Sudan Call" om etablering af en stat med borgerrettigheder og demokrati,

–  der henviser til Sudans nationale menneskerettighedsplan, der blev vedtaget i 2013 og er baseret på principperne om universalitet alle menneskers lighed,

–  der henviser til sin tidligere beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(1),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til FN's konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Johannesburg-principperne om national sikkerhed, ytringsfrihed og adgang til information, UN Doc. E/CN.4/1996/39 (1996),

–  der henviser til den samlede sudanesiske fredsaftale fra 2005,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til Cotonou-aftalen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at den sudanesiske efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISS) den 6. december 2014 arresterede dr. Amin Mekki Medani, en velkendt menneskerettighedsaktivist og tidligere formand for den sudanesiske menneskerettighedsvagthund SHRM (Sudan Human Rights Monitor), i hans hjem i Khartoum;

B.  der henviser til, at der er grund til stor bekymring for dr. Medanis tilstand, idet han er 76 år gammel og ved dårligt helbred; der henviser til, at NISS angiveligt nægtede ham lov til at tage sin medicin med sig, da han blev arresteret;

C.  der henviser til, at dr. Medani er symbol på et stærkt engagement i menneskerettigheder, menneskekærlighed og retsstatsprincippet og har beklædt ledende poster inden for en række forskellige nationale og internationale institutioner, herunder i det sudanske retsvæsen, den sudanske demokratiske overgangsregering (som minister for fred) og ved FN; der henviser til, at han har repræsenteret ofre for krænkelser og til stadighed har agiteret mod magtmisbrug og blev tildelt 2013-prisen "Menneskerettighedernes helte" af EU's delegation til Sudan for sit lokale og internationale arbejde som menneskerettighedsforkæmper;

D.  der henviser til, at dr. Medani blev arresteret kort efter sin hjemkomst fra Addis Abeba, hvor han på vegne af flere civilsamfundsorganisationer havde undertegnet "Sudan Call' – et tilsagn om at arbejde for en afslutning på de konflikter, der plager flere sudanesiske regioner og for juridiske, institutionelle og økonomiske reformer; der henviser til, at Farouk Abu Issa, lederen af oppositionspartiet Nationalt Konsensusforum, og dr. Farah Ibrahim Mohamed Alagar blev arresteret på tilsvarende vis hhv. den 6. og 7. december 2014 efter deres arbejde med "Sudan Call";

E.  der henviser til, at denne erklæring, hvormed underskriverne giver tilsagn om at bringe krige og konflikter til ophør, blev undertegnet af repræsentanter fra politiske partier, inklusive oppositionspartier, herunder National Umma, Nationalt Konsensusforum og Sudans Revolutionære Front (SRF); der henviser til, at denne erklæring ligger i forlængelse af Paris-erklæringen af 8. august 2014, der blev undertegnet af SRF og National Umma, sidstnævnte repræsenteret ved Sadiq al-Mahdi;

F.  der henviser til, at arrestationen af dr. Medani er kendetegnende for de repressive taktikker, hvormed de sudanesiske myndigheder forhindrer legitim, fredelig, politisk debat og begrænser menings-, ytrings- og forsamlingsfriheden og er endnu et eksempel på NISS's brug af ulovlig og vilkårlig tilbageholdelse;

G.  der henviser til, at det primære ansvar for at tage hånd om borgernes politiske, økonomiske og sociale bekymringer ligger hos dem, der har regeringsmagten; der henviser til, at konflikt mellem stat og borgere skal løses af politisk vej gennem forhandlinger;

H.  der henviser til, at den politiske dialog i Sudan befinder sig i en kritisk periode, hvor der er hårdt brug for personer som dr. Medani, der kan gøre sin ekspertise gældende i reformprocessen;

1.  fordømmer på det kraftigste den vilkårlige arrestation og tilbageholdelse af dr. Medani og andre fredelige aktivister, og anser dette for at udgøre en krænkelse af deres fredelige og legitime politiske aktiviteter og menneskerettighedsaktiviteter; kræver, at de løslades øjeblikkeligt og betingelsesløst;

2.  er fortsat bekymret over den aktuelle tilbageholdelse af og forholdene for medlemmer af oppositionspartier, ungdomsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere og journalister i Sudan; opfordrer indtrængende den sudanesiske regering til at værne om fredelig udøvelse af ytrings-, forenings- og forsamlingsfriheden; opfordrer de sudanesiske myndigheder til at indstille alle chikanerier og intimidering mod menneskerettighedsforkæmpere og politiske aktivister og til at efterleve de relevante internationale normer og standarder;

3.  opfordrer de sudanesiske myndigheder til at gensikre og respektere menneskerettighederne og folkerettens grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, kvinders rettigheder og ligestilling mellem mænd og kvinder; fremhæver betydningen af et uafhængigt, uvildigt og tilgængeligt retssystem, der kan højne respekten for retsstatsprincippet og befolkningens grundlæggende rettigheder;

4.  opfordrer den sudanesiske regering til at tage loven om national sikkerhed op til revision, idet denne lov tillader tilbageholdelse af mistænkte i op til fire en halv måned uden nogen form for retslig prøvelse, og opfordrer endvidere den sudanesiske regering til at reformere landets retssystem i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder;

5.  glæder sig over undertegnelsen af aftalerne om den nationale dialog og forfatningsprocessen, der tilskynder alle grupper til at afstå fra vold som et middel til politisk forandring og tilslutte sig en national dialog og forhandling snarest muligt; understreger, at processen for den nationale dialog er den bedste lejlighed for at gøre fremskridt hen imod national fred, forsoning og demokratisk styre i Sudan;

6.  er ikke desto mindre dybt bekymret over de igangværende konflikter i Sudan, særligt i Darfur, Syd-Kordofan og Blå Nil og de overtrædelser af humanitære regler og menneskerettigheder, der i denne forbindelse finder sted, såvel som over den alvorlige humanitære situation som fortsætter med at medføre enorme menneskelige lidelser og intern fordrivelse samt udgør en risiko mod den regionale stabilitet;

7.  gentager, i tråd med den nationale dialog, at der bør finde en meningsfuld dialog sted med deltagelse af oppositionspartier såvel som civilsamfundet, herunder kvinderetsgrupper; understreger, at dialogen bør inddrage interessehavere fra alle Sudans regioner og afspejle hele den etniske, religiøse og kulturelle mangfoldighed i Sudan;

8.  opfordrer indtrængende alle partier til at tage hånd om Sudans interne konflikter, spørgsmål såsom socioøkonomisk marginalisering, uensartet fordeling af ressourcer, politisk eksklusion og mangel på adgang til offentlige tjenesteydelser gennem den nationale dialog, herunder identitet og social lighed for alle grupper; støtter i denne forbindelse nye og inklusive strukturer for regeringsførelse, en endelig forfatning og en køreplan for afholdelse af nationalt valg;

9.  understreger, at den nationale dialog kun kan lykkes, hvis den finder sted i en atmosfære, hvor ytringsfrihed, mediefrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed er garanteret; opfordrer derfor til frigivelse af alle politiske fanger og til, at praksissen med vilkårlige tilbageholdelser ophører øjeblikkeligt; opfordrer den sudanesiske regering til at ophæve dødsstraffen, som stadig er i kraft, og forvandle alle dødsdomme til hensigtsmæssige, alternative straffe;

10.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til fortsat at støtte dialogen mellem Sudan og Sydsudan og nabolandene om fuldstændig gennemførelse af den samlede sudanesiske fredsaftale fra 2005 og Addis-aftalerne fra 2012 og til at tage hånd om eventuelle udestående spørgsmål;

11.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at støtte den nationale dialog, Den Afrikanske Unions højniveaupanel for Sudan og FN-AU's fælles særlige repræsentant i Darfur og lykønsker præsident Mbeki for hans indsats for at fremme en reel national dialog;

12.  understreger med bekymring, at der forsat og hyppigt finder overtrædelser af kvinders rettigheder sted i Sudan, særligt af art. 152 i landets straffelov; opfordrer indtrængende de sudanesiske myndigheder til snarest muligt at undertegne og ratificere konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder;

13.  opfordrer den sudanesiske regering, oppositionen og de væbnede grupper til at bruge den fremdrift, som der er opnået gennem den nationale dialog, til at udvise det fornødne lederskab til at føre Sudan frem ad fredens, velstandens og retfærdighedens vej; understreger atter betydningen af at bekæmpe straffrie tilstande;

14.  udtrykker bekymring over den forværrede humanitære situation i en række sudanesiske regioner og især over de adgangsrestriktioner, der fortsat opretholdes over for internationale humanitære agenturer og organisationer; opfordrer atter den sudanesiske regering såvel som væbnede grupper til at garantere sikker, rettidig og uhindret humanitær adgang til alle områder for humanitære organisationer, navnlig i konfliktramte områder, i tråd med internationale humanitære principper;

15.  fordømmer regeringens lov om ikke-statslige organisationer, som begrænser disse organisationers evne til at bringe hårdt tiltrængt nødhjælp til Sudan og som forværrer de allerede vanskelige forhold, som NGO'er står over for i landet – kendetegnet ved en stadig mere bekymrende tendens til chikane og indblanding rettet mod humanitærarbejdere såvel som anslag mod civilsamfund og demokratiske friheder;

16.  opfordrer EU og medlemsstaterne til fortsat at engagere sig i at understøtte Sudan og det sudanesiske folk i deres overgang til et internt reformeret demokrati;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, regeringen i Sudan, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og det Panafrikanske Parlament.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordningerne
PDF 218kWORD 50k
Europa-Parlamentets afgørelse af 18. december 2014 om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 21. oktober 2014 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordningerne (C(2014)07674 – 2014/2923(DEA))
P8_TA(2014)0109B8-0381/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2014)07674),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 18. november 2014, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 16. december 2014 fra Økonomi- og Valutaudvalget til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012(1), særlig artikel 103, stk. 7 og 8, og artikel 115, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til den aftale, der er indgået i Rådet, om gennemførelsesforordningen om ensartede betingelser for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond (COM(2014)0710),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 130 i direktiv 2014/59/EU (BRRD-direktivet) anvender de nationale foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv, fra den 1. januar 2015;

B.  der henviser til, at medlemsstaterne for at anvende direktivet skal sikre, at der mindst en gang om året opkræves bidrag hos de relevante kreditinstitutter og investeringsselskaber ("de institutter"), der er meddelt tilladelse på deres område (jf. BBRD-direktivets artikel 103, stk. 1);

C.  der henviser til, at disse bidrag skal afpasses forholdsmæssigt efter institutternes risikoprofil i overensstemmelse med de kriterier, Kommissionen fastsætter i en delegeret retsakt;

D.  der henviser til, at Kommissionen i henhold til BRRD-direktivets artikel 103, stk. 7, har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter for at præcisere, hvordan bidrag afpasses forholdsmæssigt efter institutternes risikoprofil, under hensyntagen til de kriterier, der er opregnet i nævnte artikel;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 21. oktober 2014 for at udnytte den sidstnævnte beføjelse vedtog Kommissionens delegerede forordning om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordningerne;

F.  der henviser til, at denne delegerede forordning kun kan træde i kraft ved udløbet af Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse, eller hvis Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse; der henviser til, at indsigelsesfristen i henhold til BRRD-direktivet er fastsat til tre måneder fra meddelelsesdatoen, dvs. indtil den 21. januar 2015, og kan forlænges med yderligere tre måneder;

G.  der henviser til, at en gnidningsløs og hurtig gennemførelse af BRRD-rammen senest den 1. januar 2015 kræver, at de nationale afviklingsmyndigheder begynder at beregne og indsamle bidragene til afviklingsfinansieringsordningerne snarest muligt og i hvert fald senest den 1. januar 2015; der henviser til, at denne beregning og indsamling skal udføres i overensstemmelse med den ovennævnte delegerede forordning;

H.  der henviser til, at den delegerede forordning derfor bør træde i kraft i 2014, inden udløbet af den indsigelsesfrist, som er omhandlet i betragtning F;

I.  der henviser til den aftale, der er indgået i Rådet, om gennemførelsesforordningen om ensartede betingelser for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond, og som blev indgået efter en uformel inddragelse af Parlamentet, er i overensstemmelse med den ovennævnte delegerede forordning;

1.   erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190.


Indgåelse af associeringsaftale mellem Den Europæiske Union på den ene sideog Georgien på den anden side
PDF 258kWORD 81k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. december 2014 om udkastet til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (09827/2014 – C8-0129/2014 – 2014/0086(NLE)2014/2816(INI))
P8_TA(2014)0110A8-0042/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09827/2014),

–  der henviser til associeringsaftalen ("aftalen") af 27. juni 2014 mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (17901/2013),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og stk. 7 og 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0129/2014),

–  der henviser til våbenhvileaftalen af 12. august 2008, der blev formidlet af EU og undertegnet af Georgien og Den Russiske Føderation, samt til gennemførelsesaftalen af 8. september 2008,

–  der henviser til fælleserklæringen fra topmødet i Prag den 7. maj 2009 i Det Østlige Partnerskab, topmødet i Warszawa den 30. september 2011 i Det Østlige Partnerskab og topmødet i Vilnius den 28.-29. november 2013 i Det Østlige Partnerskab,

–  der henviser til aftalerne mellem EU og Georgien om visumlempelser og tilbagetagelse, som trådte i kraft den 1. marts 2011,

–  der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Georgien(1),

–  der henviser til det fælles arbejdsdokument om implementeringen af EU's naboskabspolitik i Georgien - fremskridt i 2013 og henstillinger om foranstaltninger (årlig statusrapport) af 27. marts 2014 (SWD(2014)0072),

–  der henviser til sin førstebehandlingsholdning af 11. december 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et europæisk naboskabsinstrument(2),

–  der henviser til sin beslutning af 17. april 2014 om russisk pres på lande i Det Østlige Partnerskab og navnlig destabiliseringen af det østlige Ukraine(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om vurdering og fastsættelse af prioriteringer for EU's forbindelser med landene i Det Østlige Partnerskab(4),

–  der henviser til Europarådets parlamentariske forsamlings rapport af 5. september 2014 om de demokratiske institutioners funktion i Georgien,

–  der henviser til Thomas Hammarbergs indsats som EU's særlige rådgiver for forfatningsreform og juridiske reformer og menneskerettigheder i Georgien, og dennes rapport og anbefalinger "Georgia in transition. Report on the human rights dimension: background, steps taken and remaining challenges" fra september 2013, og rapporten af 10. juli 2014 om opfølgningsmissionen,

–  der henviser til sin holdning af 16. april 2014 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side vedrørende en rammeaftale mellem Den Europæiske Union og Georgien om de generelle principper for Georgiens deltagelse i Unionens programmer(5),

–  der henviser til associeringsdagsordenen ("dagsordenen"), som vil erstatte ENP-handlingsplanen,

–  der henviser til artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 18. december 2014 om udkast til afgørelse(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, andet afsnit,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udvalget om International Handel (A8-0042/2014),

A.  der henviser til, at der er bred national og tværpolitisk tilæslutning i Georgien til integration i Vesten, herunder med EU og NATO; der henviser til, at 69 % af Georgiens befolkning ifølge Det Nationale Demokratiske Institut for Internationale Anliggender tilslutter sig undertegnelsen af associeringsaftalen med Den Europæiske Union; der henviser til, at en sådan enighed bør virke som en dæmper på den nuværende polarisering af det politiske landskab, og skabe de nødvendige betingelser for en konstruktiv dialog mellem flertals- og mindretalsbevægelser;

B.  der henviser til, at parlamentsvalget i 2012 og præsidentvalget i 2013 i Georgien blev gennemført gnidningsløst og i overensstemmelse med europæiske standarder; der henviser til, at den fredelige og demokratiske magtoverdragelse efter disse valg var den første i Georgiens nyere historie og kunne tjene som eksempel for hele regionen;

C.  der henviser til, at Europa bør vise solidaritet med de lande, der genvandt deres frihed efter Sovjetunionens sammenbrud, og støtte deres suverænitet;

D.  der henviser til, at Rusland fortsat besætter de georgiske områder Abkhasien og Tskhinvali-regionen/Sydossetien i strid med folkerettens grundlæggende normer og principper; der henviser til, at der har fundet etnisk udrensning og tvungne demografiske ændringer sted i de områder, der er under besættelsesstyrkernes kontrol, og at de bærer ansvaret for krænkelser af menneskerettighederne i disse områder, herunder krænkelser af retten til fri bevægelighed, mellemfolkelige kontakter og uddannelse på den enkeltes modersmål;

E.  der henviser til, at Georgien siden rosenrevolutionen har gjort betydelige fremskridt med hensyn til reformer og styrkelse af forbindelserne til EU; der henviser til, at Georgien som følge af de fremskridt, der er gjort med hensyn til reformer som fremmer menneskerettigheder og demokrati, har modtaget en ekstra økonomisk bevilling i henhold til Det Østlige Partnerskabsprogram for integration og samarbejde; der henviser til, at undertegnelsen af associeringsaftalen også er en klar anerkendelse af disse fremskridt såvel som af Georgiens ambitioner om og vilje til at gå i retning af Europa;

F.  der henviser til, at undertegnelsen af associeringsaftalerne mellem Den Europæiske Union og Georgien, Republikken Moldova og Ukraine fandt sted den 27. juni 2014 i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Bruxelles; der henviser til, at Europa-Parlamentets ratificering af associeringsaftalen med Georgien efter ratificeringen af aftalen med Republikken Moldova og Ukraine markerer afslutningen på en hel proces og samtidig åbner et nyt kapitel for så vidt angår disse landes ønske om og vilje til at rykke tættere på Den Europæiske Union;

G.  der henviser til, at der med Det Østlige Partnerskab i ENP-regi er skabt relevante politiske rammer for en uddybning af forbindelser, for en fremskyndelse af den politiske associeringsproces og for fremme af økonomisk integration mellem EU og Georgien, der er forbundet af stærke geografiske, historiske og kulturelle bånd, via støtte til politiske og samfundsøkonomiske reformer samt fremme af tilnærmelsen til EU;

H.  der henviser til, at regionale rammer, herunder Den Parlamentariske Euronest-Forsamling og EU's Sortehavssynergi, udgør yderligere fora for udveksling af erfaringer, information og bedste praksis vedrørende gennemførelsen af associeringsdagsordenen;

I.  der henviser til, at EU lægger vægt på, at Georgien har ret til at tiltræde en hvilken som helst international organisation eller alliance, så længe landet overholder folkeretten, og bekræfter sin uforbeholdne tilslutning til princippet om, at intet tredjeland har vetoret over et andet lands suveræne beslutninger vedrørende sådanne spørgsmål;

J.  der henviser til, at Parlamentet fuldt ud støtter visumliberalisering for Georgien som et umiddelbart tegn på tættere forbindelser mellem EU og Georgien og en direkte fordel for befolkningen;

K.  der henviser til, at aftalens indgåelse ikke er et mål i sig selv, men et led i en bredere proces, der skal bringe Georgien tættere på den europæiske virkelighed generelt i retlig, økonomisk, politisk og social henseende, og til, at gennemførelsen af aftalen er afgørende herfor;

L.  der henviser til, at associeringsaftalen mellem EU og Georgien – navnlig afsnittet om handel, der blev forhandlet inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab i 2012 og 2013 - bl.a. er en af de mest ambitiøse frihandelsaftaler, som EU nogensinde har forhandlet med et tredjeland;

M.  der henviser til, at skabelsen af et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA) mellem EU og Georgien er en af de mest betydelige gensidige fordele ved aftalen; der henviser til, at vigtigheden af handel for vækst, jobskabelse, velfærd og stabilitet er indiskutabel;

N.  der henviser til, at Georgien ved oprettelsen af DCFTA'en med EU for at udvide sin adgang til EU's marked er nødt til at indgå bindende tilsagn om at tilpasse sine love og standarder med henblik på at respektere de fælles normer og værdier;

O.  der henviser til, at EU vil have fordel af mere uhindrede handelsstrømme og bedre investeringsvilkår i Georgien;

P.  der henviser til, at DCFTA'en omfatter flere foranstaltninger, der tager sigte på at reformere Georgiens handelslovgivning og handelsrelaterede politikker på linje med og på grundlag af gældende EU-ret, hvilket vil føre til en modernisering af landets økonomi og et bedre og mere forudsigeligt erhvervsklima, også for små og mellemstore virksomheder (SMV'er);

Q.  der henviser til, at EU ved at indrømme Georgien en GSP+-præferenceordning har givet landets økonomi betydelige fordele;

R.  der henviser til, at den midlertidige anvendelse af associeringsaftalen, som begyndte den 1. september 2014, bidrager til den hurtigere gennemførelse af associeringsdagsordenen;

S.  der henviser til, at Georgiens aktive deltagelse og engagement i fælles værdier og principper, herunder frihed, lighed, demokrati, pluralisme, retsstatsprincippet, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne, inspireret af en fælles vision om det enkelte menneskes enestående værdi, er en forudsætning for at fremme processen og gøre gennemførelsen af aftalen til en succes og sikre, at den har en bæredygtig indvirkning på udviklingen i landet;

T.  der henviser til, at stærkere politiske og økonomiske bånd vil give hele det europæiske kontinent større stabilitet, sikkerhed og velstand; der henviser til, at stærkere bånd med EU ikke bør udelukke eller afskære Georgien fra dets traditionelle, historiske, politiske og økonomiske bånd med andre lande i regionen, men derimod bør skabe betingelserne, der vil gøre det muligt for landet at udnytte hele sit potentiale fuldt ud;

U.  der henviser til, at Georgien er en vigtig del af forsyningskæden på det fælles energimarked, som bringer energiressourcer fra området omkring Det Kaspiske Hav til EU;

1.  glæder sig over undertegnelsen af associeringsaftalen, der er et vigtigt skridt fremad i forbindelserne mellem EU og Georgien, idet den udgør en forpligtelse med hensyn til den videre vej frem mod politisk associering og økonomisk integration; glæder sig ligeledes over den økonomiske støtte, der er givet til Georgien i 2014 i overensstemmelse med princippet om "flere penge for flere reformer"; understreger, at ratificeringen af aftalen ikke i sig selv er det endelige mål, og at den fuldstændige gennemførelse af denne så hurtigt som muligt er af afgørende betydning;

2.  glæder sig over det georgiske parlaments hurtige, enstemmige vedtagelse af aftalen og opfordrer medlemsstaterne til ligeledes hurtigt at ratificere aftalen;

3.  påpeger, at Georgien – ligesom enhver anden europæisk stat – i medfør af artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union har et europæisk fremtidsperspektiv og kan ansøge om at blive medlem af Unionen, såfremt landet overholder de demokratiske principper, respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder og menneske- og mindretalsrettighederne samt sikrer retsstatsprincipperne;

4.  understreger, at aftalen omfatter hele Georgiens internationalt anerkendte territorium, og at den er til fordel for hele den georgiske befolkning og fungerer som en ramme for bæredygtig udvikling og demokrati i Georgien;

5.  opfordrer Georgien til at sikre, at reformerne forankres og rodfæstes dybt i den institutionelle ramme med henblik på at opbygge et samfund, som er karakteriseret ved pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og lighed mellem kvinder og mænd;

6.  understreger i denne forbindelse betydningen af en konstruktiv dialog på tværs af partierne – i en ånd af konsensusbaseret tilvalg af Europa – for vedtagelsen af de grundlæggende reformer og forpligtelser, der hidrører fra associeringsaftalen; opfordrer de politiske kræfter i Georgien til at undlade at benytte den "winner takes it all"-tilgang, som har karakteriseret de tidligere regeringer, for at overvinde den langvarige polarisering af det georgiske samfund;

7.  ser med tilfredshed på associeringsdagsordenen, som skaber en praktisk ramme for opnåelse af associeringsaftalens overordnede mål, og som bør fungere som en vejledende ramme for forbindelserne mellem EU og Georgien;

8.  understreger, at både Georgien og EU bør deltage i gennemførelsen af dagsordenen, og at prioriteterne i denne bør sikres passende faglig og finansiel støtte, så Georgien har midlerne til at fortsætte sine demokratiske og økonomiske reformer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at koordinere deres bistand og til at anvende dagsordenens prioriteter som retningslinjer ved programmeringen af finansiering til Georgien;

9.  opfordrer parterne til at identificere uddannelsesbehov med henblik på at sikre, at Georgien kan varetage sine forpligtelser i overensstemmelse med aftalen og dagsordenen;

10.  gentager sin støtte til Geogiens suverænitet og territoriale integritet og opfordrer til, at aftalens anvendelighed på og fordele for hele Georgiens internationalt anerkendte territorium sikres; opfordrer i denne forbindelse EU til fortsat at deltage aktivt i konfliktløsning gennem EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien, som medformand for Genèveforhandlingerne og gennem Den Europæiske Unions observatørmission (EUMM); opfordrer til mere beslutsomme bestræbelser for så vidt angår gennemgangen af de restriktive aspekter af loven om besatte områder med henblik på at maksimere fordelene ved aftalen og DCFTA'en;

11.  opfordrer Rusland til fuldt ud at respektere Georgiens suverænitet og territoriale integritet, samt ukrænkeligheden af dets internationalt anerkendte grænser, at omgøre sin beslutning om at anerkende uafhængigheden af Abkhasien og Tskhinvali-regionen/Sydossetien og at afslutte sin besættelse heraf og til tilsvarende at forpligte sig til ikke at anvende magt mod Georgien; fordømmer i den forbindelse indgåelsen af traktaten om alliance og strategisk partnerskab mellem de besatte områder af Abkhasien og Rusland; ser dette som et skridt fra Ruslands side til at fuldende en fuldstændig annektering af Abkhasien; udtrykker endvidere bekymring over, at en lignende "traktat" ligeledes kan indgås med de besatte områder af Tskhinvali-regionen/Sydossetien; opfordrer i den forbindelse Den Russiske Føderation til at trække den såkaldte traktat tilbage og opfylde sine forpligtelser i henhold til våbenhvileaftalen af 12. august 2008;

12.  glæder sig over de georgiske myndigheders nylige reformer med sigte på yderligere at styrke stabilitet, uafhængighed og effektivitet i de institutioner, der er ansvarlige for at sikre demokrati (navnlig retsinstitutioner), retsstatsforhold og god regeringsførelse, og med hensyn til at konsolidere systemet for beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; gentager, at det er vigtigt at sikre, at magtens tre grene forbliver adskilt; opfordrer til en effektiv anvendelse af systemet med gensidig kontrol sammen med tilsynsmekanismer;

13.  noterer sig den indsats, de georgiske myndigheder har gjort på området demokratiske reformer, herunder håndtering af reformen af retsvæsenet og nødvendigheden af omhyggelig og fuldstændig efterforskning af alle påstande om krænkelse af menneskerettigheder; gentager, at reformen af retsvæsenet i Georgien fortsat er en prioritet for både Georgien og Den Europæiske Union; anerkender det grundlæggende princip om lighed for loven og garantien for proceduremæssige rettigheder; understreger behovet for at opbygge et håndhævelsesregister over sager, der retsforfølges, og domfældelser, som vil kunne bruges til at måle fremskridt; opfordrer til, at retspraksis gøres ensartet for at opnå et forudsigeligt retssystem og skabe tillid hertil i offentligheden; minder om, at den faktiske gennemførelse af strategien for reform af retsvæsenet bør fortsætte;

14.  understreger, at al retsforfølgning skal være gennemsigtig, forholdsmæssig og uden politisk motivation, og strengt bør overholde de efterforskningsmæssige procedurer og princippet om en retfærdig procedure og gennemføres under fuldstændig overholdelse af principperne om en retfærdig rettergang, som fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention; er fortsat bekymret over anklagemyndighedens manglende ansvarlighed og de uklare kriterier, efter hvilke anklagere og efterforskere udnævnes; minder om, at integritet og professionalisme skal være nøglekriteriet ved besættelse af sådanne stillinger;

15.  understreger, at det er nødvendigt for de georgiske myndigheder at forsøge at skabe national udsoning; udtrykker bekymring over, at adskillige embedsmænd, som har arbejdet for den tidligere regering, og nogle medlemmer af den nuværende opposition er blevet anklaget for overtrædelse af straffeloven og er fængslede eller varetægtsfængslede; udtrykker ligeledes bekymring over den mulige anvendelse af retssystemet til bekæmpelse af politiske modstandere, hvilket kan undergrave Georgiens europæiske kurs og de georgiske myndigheders indsats med hensyn til demokratiske reformer; minder om, at en værdifuld politisk opposition er af afgørende betydning for oprettelsen af et velafbalanceret og modent politisk system, som det Georgien tilstræber;

16.  erkender, at beskyldninger om tilfælde af såkaldt "selektiv justits" har haft en negativ indvirkning; opfordrer de georgiske myndigheder til at undgå at bruge retssystemet som et redskab for politiske hævnakter; opfordrer alle politiske kræfter i Georgien til at gøre sig yderst umage for at undgå beskyldninger fremover og samtidig gøre en seriøs indsats for at udrydde korruption og misbrug af offentligt embede;

17.  glæder sig over OSCE/ODIHR's rapport af 9. december 2014 om overvågning af retssager i Georgien og opfordrer den georgiske regering til at gøre betydelige bestræbelser på at følge op på de deri beskrevne mangler;

18.  bifalder Thomas Hammarbergs indsats som EU's særlige rådgiver og hans rapport "Georgia in Transition" og rapporten af 10. juli 2014 om opfølgningsbesøget; opfordrer de georgiske myndigheder til fuldt ud at gennemføre de anbefalinger, der er indeholdt i rapporten;

19.  fremhæver, at præsidentvalget i oktober 2013 af valgobservationsmissionen fra Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (OSCE/ODIHR) i det store hele blev set i et positivt lys og som det bedste i Georgiens historie siden uafhængigheden, idet det byggede på de lovende foranstaltninger ved parlamentsvalget i 2012; bemærker i denne forbindelse, at Parlamentets valgobservationsmission deltog;

20.  opfordrer Den Europæiske Union til at sikre synergi mellem de forskellige muligheder for støtte, som gives af Den Europæiske Demokratifond, Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, stabilitetsinstrumentet og civilsamfundsfaciliteten, med henblik på at fremme processen i Georgien;

21.  opfordrer de georgiske myndigheder til fortsat at bekæmpe organiseret kriminalitet, korruption, svig og hvidvaskning af penge på alle niveauer og på alle områder af livet og til at udvikle et fuldt fungerende, tilstrækkeligt bemandet, uafhængigt retsvæsen, for bl.a. at øge offentlighedens tillid til retsvæsenet og at forsvare den lovlige økonomi; understreger endvidere vigtigheden af at afpolitisere den offentlige forvaltning med henblik på at gøre den mere effektiv og fri for politisk indblanding;

22.  anerkender Georgiens beslutsomhed og resultater i opbygningen af et frit samfund, baseret på retsstaten, demokrati og social pluralisme; henleder opmærksomheden på den stærke støtte til denne proces i det georgiske samfund; fremhæver betydningen af lovgivning, der forbyder forskelsbehandling, for at sikre lige rettigheder og beskyttelse af alle mindretal, navnlig etniske, religiøse og LGBT-mindretal; glæder sig over det georgiske parlaments vedtagelse af loven om bekæmpelse af forskelsbehandling og opfordrer til, at denne overholdes og gennemføres til fulde i overensstemmelse med ånd og bogstav i EU-retten og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; konstaterer, at dette er et vigtigt skridt i visumliberaliseringsprocessen; opfordrer de georgiske myndigheder til at gennemføre oplysningskampagner om emnet;

23.  noterer sig de foranstaltninger, som Georgien har truffet mod islamofobi og homofobi i overensstemmelse med sine internationale forpligtelser; understreger imidlertid nødvendigheden af på effektiv vis at stille gerningsmændene bag voldelige islamofobiske og homofobiske handlinger for retten;

24.  glæder sig over Georgiens indsats for at gennemføre visumlettelses- og tilbagetagelsesaftaler; glæder sig ligeledes over de betydelige fremskridt, der er gjort i visumdialogen; støtter en rettidig indførelse af en visumfri ordning for Georgien, når alle betingelser er opfyldt, som en konkret positiv udvikling til fordel for de georgiske borgere;

25.  opfordrer den georgiske regering til at skabe et gunstigt miljø for frie medier, der fremmer ytringsfrihed og mediepluralisme og til at tillade, at medierne rapporterer uafhængigt og objektivt uden politisk eller økonomisk pres; opfordrer i denne henseende til fuldstændig gennemførelse af loven om gennemsigtighed med hensyn til ejerskab af medierne;

26.  opfordrer regeringen til gøre fremskridt for så vidt angår retsstaten og adgang til retlig prøvelse ved at vedtage den nye lov om ungdomsretspleje i overensstemmelse med internationale standarder for at fremme adgang til retlig prøvelse for alle børn; understreger behovet for umiddelbare reformer af det sociale beskyttelsessystem for at mindske de voksende sociale uligheder, der især berører børn, hvilket afspejles i den stigende procentdel af børn, der lever under den nationale fattigdomsgrænse (27 % i 2013 sammenlignet med 25 % i 2011); og i ekstrem fattigdom (hhv. 6 % og 3,9 %) blandt den almindelige befolkning, der lever for under 1,25 USD om dagen;

27.  glæder sig over vedtagelsen af den nye arbejdsmarkedslov og understreger behovet for at gennemføre den og fortsat at forbedre arbejdsstandarder og social dialog med henblik på at overholde de arbejdsrettigheder og standarder, der er fastsat af Den Internationale Arbejdsorganisation;

28.  roser Georgiens beslutsomhed med hensyn til at tilstræbe tættere økonomiske forbindelser med EU ved at forpligte sig til dybtgående og vanskelige økonomiske reformer;

29.  lykønsker Georgien med at have formået at modstå ydre pres, bl.a. fra Rusland, og omdirigere sin eksport til nye markeder og tilskynder Georgien til også fremover at fortsætte ad denne vej; fordømmer den politik med økonomisk pres, som Rusland har benyttet over for Georgien forud for og efter undertegnelsen af DCFTA'en i juni 2014;

30.  er overbevist om, at DCFTA'en på lang sigt vil have en gavnlig indvirkning på Georgiens økonomi og dermed vil bidrage til at øge livskvaliteten for landets borgere;

31.  bemærker med tilfredshed, at Georgiens parlament ratificerede aftalen den 18. juli 2014, hvilket banede vej for en midlertidig anvendelse af DCFTA'en fra den 1. september 2014;

32.  opfordrer medlemsstaternes parlamenter til at ratificere associeringsaftalen, herunder DCFTA'en, snarest muligt, således at alle aftalens økonomiske og handelsmæssige bestemmelser kan træde fuldstændigt i kraft uden unødig forsinkelse;

33.  understreger, at DCFTA'ens succes afhænger af, at de tilsagn, der er givet i aftalen, gennemføres konsekvent af begge parter; opfordrer i denne forbindelse EU til at yde Georgien al den fornødne støtte, også med henblik på at lette udgifterne for Georgien på kort sigt; opfordrer medlemsstaterne til at dele deres knowhow inden for økonomiske reformer og tilnærmelse med Georgien;

34.  mener, at parlamentarisk kontrol er en grundlæggende betingelse for demokratisk støtte til EU's politikker; opfordrer derfor Kommissionen til at gøre det muligt for Parlamentet regelmæssigt og indgående at overvåge gennemførelsen af DCFTA'en på rettidig vis.

35.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af DCFTA' en med henblik på at forebygge social og miljømæssig dumping, navnlig i overgangsperioden for nogle sektorer;

36.  opfordrer Kommissionen til at yde mere bistand og eksperthjælp til civilsamfundsorganisationer i Georgien for at sætte til dem i stand til at føre det interne tilsyn med og sikre større ansvarlighed i forbindelse med de reformer, som regeringen har påbegyndt, og de forpligtelser, den har indgået, navnlig under aftalen og dagsordenen;

37.  opfordrer de georgiske myndigheder til at samarbejde med civilsamfundsorganisationer og NGO'er gennem en konsekvent dialog;

38.  bifalder Georgiens aktive deltagelse i krisestyringsoperationer inden for rammerne af EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at indbyde Georgien til de relevante manøvrer og øvelser;

39.  fremhæver, at EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien og EUMM har en særlig rolle i at bidrage til sikkerhed og stabilitet i de områder, der grænser op til Abkhasien og Sydossetien, og opfordrer til, at dens mandat forlænges ud over 2016; opfordrer ligeledes EU til at sikre, at EUMM tildeles et budget, der er tilstrækkeligt stort til, at den kan gennemføre sit mandat;

40.  finder det i den forbindelse beklageligt, at der ikke er gjort væsentlige fremskridt med Genève-drøftelserne på trods af de georgiske myndigheders bestræbelser på at engagere sig konstruktivt for at håndtere alle sikkerhedsmæssige og humanitære spørgsmål i de konfliktramte områder; opfordrer til en mere effektiv rolle for EU i processen; fordømmer på det kraftigste foranstaltningerne i forbindelse med den såkaldte grænsedragning langs med den administrative grænse med Abkhasien og Tskhinvali-regionen/Sydossetien, der har ført til udvidelsen af det besatte område til skade for Georgien, og som har haft katastrofale følger for lokalbefolkningen og hindrer tillidsskabelse;

41.  støtter de positive skridt, som den georgiske regering har taget mod forbedringen af forbindelserne med Rusland; opfordrer Rusland, som en vigtig aktør i regionen, til at engagere sig konstruktivt i at finde en fredelig løsning på konflikterne og især i Genève-drøftelserne, som fik mandat til at overvåge gennemførelsen af aftalen om våbenhvile af 12. august 2008 mellem Rusland og Georgien; mener, at alle bestemmelserne i våbenhvileaftalen skal respekteres fuldt ud af begge parter, især Ruslands forpligtelse til at trække alle sine militære styrker tilbage, og den bestemmelse, der fastsætter, at Rusland skal garantere EUMM fuld, ubegrænset adgang til løsrivelsesområderne i regionerne Abkhasien og Tskhnivali/Sydossetien; understreger behovet for, at flygtninge og internt fordrevne personer (IDP) kan vende tilbage til deres faste opholdssted på en sikker og værdig måde;

42.  understreger betydningen af at øge mellemfolkelige kontakter på alle niveauer i konfliktområderne med henblik på at skabe de nødvendige betingelser for en varig dialog og yderligere at fremme tillidsskabelsen med henblik på at fremskynde fredsprocessen og opnå forsoning mellem parterne;

43.  gentager sin overbevisning om, at associeringsprocessen ikke udgør en trussel mod Ruslands politiske og økonomiske interesser, og finder det beklageligt, at Ruslands ledelse betragter den som sådan; påpeger, at hvert enkelt land har al mulig ret til at træffe sine egne politiske valg, og at EU's forbindelse med de østlige partnere har til formål at sprede velstand og øge den politiske og sociale stabilitet, hvilket alle lande i regionen vil nyde godt af;

44.  påpeger, at ikrafttrædelsen af associeringsaftalen mellem EU og Georgien, den mulige inddragelse af Armenien i toldunionen og det faktum, at Aserbajdsjan fortsat er uden for alle de vigtigste økonomiske blokke, herunder WTO, kan svække de traditionelle økonomiske forbindelser i regionen. støtter fuldt ud den progressive differentiering inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab, i den udstrækning det svarer til partnernes forskellige ambitions- og kapacitetsniveauer, men mener ikke desto mindre, at en regional tilgang er af afgørende betydning, for at EU kan bidrage effektivt til stabilitet og økonomisk udvikling i Sydkaukasus; opfordrer derfor Kommissionen til at bistå landene i regionen med at håndtere de mulige problemer, der kan opstå ved en sådan situation, og hjælpe Georgien med at gøre en fornyet indsats for at fremme nye samarbejdsformer i Sydkaukasus;

45.  henleder opmærksomheden på Georgiens afgørende beliggenhed for så vidt angår udviklingen af den sydlige korridor og passagen for olie-og gasledninger, som kan være af strategisk betydning for europæisk energisikkerhed; opfordrer i denne henseende til, at EU's miljømæssige standarder overholdes fuldt ud ved opførelse af energiinfrastrukturer; understreger desuden vigtigheden af, at energikilderne diversificeres, især med hensyn til vedvarende energikilder, og af at klimaændringspolitikker og -mål tilpasses EU's politikker og mål for dette område;

46.  opfordrer Kommissionen til nøje at bistå og overvåge de georgiske myndigheder i forbindelse med deres investeringsprogram for opførelse, rehabilitering og genopførelse af vandkraftanlæg og opfordrer dem indtrængende til fuldstændigt at overholde EU-standarder og -normer, navnlig med hensyn til miljøkonsekvensvurderingen af de større anlæg;

47.  understreger, at Europa-Parlamentets samarbejde med Georgiens parlament er vigtigt for overvågningen af aftalens og dagsordenens gennemførelse; mener, at aftalens ikrafttrædelse og skabelsen af nye institutionelle samarbejdsrammer, der omfatter associeringsrådet, kræver en lignende forbedring af situationen på parlamentarisk plan; er derfor af den opfattelse, at det er nødvendigt at skabe et særligt parlamentarisk associeringsudvalg EU-Georgien, eftersom forbindelserne med Armenien og Aserbajdsjan er af et andet omfang;

48.  opfordrer Georgien til at yde omfattende oplysninger vedrørende associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater, på den ene side, og Georgien, på den anden side, til det georgiske samfund, herunder områder i Abkhasien og Tskhinvali/Sydossetien, i samarbejde med EU's særlige repræsentant for Sydkaukasus og krisen i Georgien og EUMM;

49.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Georgiens regering og parlament.

(1) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 137.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0567.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0457.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0229.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0404.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0111.


Associeringsaftale med Georgien ***
PDF 209kWORD 47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 18. december 2014 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (09827/2014 – C8-0129/2014 – 2014/0086(NLE))
P8_TA(2014)0111A8-0041/2014

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (09827/2014),

–  der henviser til udkast til associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Georgien på den anden side (17901/2013),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), artikel 218, stk. 7, og artikel 218, stk. 8, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0129/2014),

–  der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Georgien(1),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 18. december 2014(2) om udkast til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A8-0041/2014),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Georgiens regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 137.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0110.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik