Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004(1) (fødevareinformationsforordningen) og navnlig artikel 26, stk. 6 og 7, i denne forordning,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 17. december 2013 om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som ingrediens (COM(2013)0755) og det dertil hørende arbejdsdokument fra Kommissionen af 17. december 2013 om oprindelsesmærkning af kød anvendt som ingrediens: forbrugernes holdning, mulighederne for gennemførelse af forskellige scenarier og konsekvensanalyse (SWD(2013)0437),

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2013 af 13. december 2013 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 hvad angår angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for fersk, kølet eller frosset svine-, fåre- og gedekød samt fjerkræ(2),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2014 om ovenstående forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning af 13. december 2013(3),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om fødevarekrisen, svindel i fødevarekæden og kontrollen heraf(4),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om mærkning af oprindelsesland for kød i forarbejdede fødevarer (O-000091/2014 – B8-0101/2015),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at artikel 26, stk. 6, i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne pålægger Kommissionen at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som ingrediens senest den 13. december 2013;

B.  der henviser til, at det i artikel 26, stk. 7, i ovennævnte forordning fastsættes, at rapporten bl.a. skal behandle forbrugernes behov for at blive informeret, gennemførligheden af en obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed og indeholde en analyse af omkostninger og fordele ved at indføre sådanne foranstaltninger, og at det endvidere fastsættes, at rapporten kan ledsages af forslag om ændring af de relevante EU-bestemmelser;

C.  der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse hermed den 17. december 2013 offentliggjorde sin rapport om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som ingrediens og et dertil hørende arbejdsdokument om oprindelsesmærkning af kød anvendt som ingrediens: forbrugernes holdning, mulighederne for gennemførelse af forskellige scenarier og konsekvensanalyse;

D.  der henviser til, at 30-50 % (afhængigt at den enkelte medlemsstat) af den samlede mængde kød fra slagtedyr vurderes at blive forarbejdet til kød, der indgår som ingrediens i levnedsmidler, mest i hakket kød, kødvarer og kødprodukter;

E.  der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har fremsat eventuelle opfølgende lovforslag, idet den konkluderer, at der vil blive foretaget yderligere foranstaltninger efter drøftelser i Parlamentet og Rådet;

F.  der henviser til, at de eksisterende sporingssystemer i EU, ifølge ovennævnte Kommissionsrapport om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som ingrediens, ikke er tilstrækkelige til at formidle oprindelsesoplysningerne igennem fødevarekæden;

G.  der henviser til, at det i artikel 26, stk. 2, i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne fastsættes, at angivelse af oprindelsesland eller herkomststed er obligatorisk i de tilfælde, hvor undladelse af at give denne oplysning ville kunne vildlede forbrugeren med hensyn til fødevarens egentlige oprindelsesland eller herkomststed, navnlig hvis de oplysninger, der ledsager fødevaren, eller etiketten som helhed ellers ville antyde, at fødevaren har et andet oprindelsesland eller herkomststed;

H.  der henviser til, at konsekvensanalysen, der underbyggede forordningen om fødevareinformation til forbrugerne indikerede, at køds oprindelse tilsyneladende er forbrugernes primære bekymring i hele EU(5);

I.  der henviser til, at kødbaserede fødevarer ifølge Food Chain Evaluation Consortiums forbrugerundersøgelse fra 2013 scorede højest blandt de forskellige fødevaregrupper, der var omfattet af undersøgelsen, for så vidt angår interessen for oprindelsesmærkning; der henviser til, at undersøgelsens resultater på baggrund af en mere målrettet undersøgelse af forskellige typer forarbejdede kødbaserede produkter indikerer, at over 90 % af de adspurgte forbrugere anser det for vigtigt, at der er mærket med oprindelse;

1.  bemærker, at angivelse af oprindelse blev obligatorisk for uforarbejdet oksekød og oksekødsprodukter i Unionen som følge af bovin spongiform encephalopathi (BSE)-krisen(6), og at EU's bestemmelser om mærkning af oksekød har været gældende siden den 1. januar 2002; bemærker, at disse mærkningskrav allerede omfatter, føde-, opdræts- og slagtested;

2.  mener, at ovennævnte krav, der gælder for uforarbejdet oksekød og oksekødsprodukter, har skærpet forbrugernes forventninger om oprindelsesmærkning af andre typer frisk kød, som der er et stort forbrug af i Unionen, og kød anvendt som ingrediens i forarbejdede fødevarer;

3.  bemærker, at det i betragtning 31 i fødevareinformationsforordningen understreges, at køds oprindelse er af stor betydning for forbrugerne, og at forbrugerne derfor forventer at blive ordentligt orienteret om kødets oprindelsesland; påpeger desuden, at det i betragtning 31 fastsættes, at obligatoriske mærkningskrav bør tage hensyn til proportionalitetsprincippet og den administrative byrde for fødevarevirksomhedsledere og håndhævende myndigheder;

4.  betoner, at 90 % af virksomhederne i kødforarbejdningssektoren er SMV'er; fremhæver den særlige rolle, SMV'er spiller i skabelsen af vækst og arbejdspladser, deres bidrag til en konkurrencedygtig europæisk økonomi og deres engagement i sikre fødevarer af høj kvalitet; mener, at det er afgørende at skabe lige vilkår for aktørerne i sektoren;

5.  bekræfter sin bekymring over de mulige konsekvenser af fødevaresvig for fødevaresikkerheden, forbrugernes sundhed, deres tillid, fødevarekædens funktionsmåde og stabiliteten af landbrugspriserne, og understreger betydningen af ​​at prioritere at gribe ind over for fødevaresvindel og dermed hurtigt at genskabe de europæiske forbrugeres tillid;

6.  mener ikke, at mærkning af oprindelsesland eller ‑sted for kød og kødprodukter i sig selv forhindrer svig, men at et strengt sporingssystem bidrager til at opdage eventuelle overtrædelser af reglerne og gribe ind over for dem; bemærker, at de seneste fødevareskandaler, herunder anvendelsen af hestekød i stedet for oksekød, har vist, at forbrugerne ønsker skærpede regler om sporbarhed og forbrugeroplysning; påpeger, at strengere regler om sporbarhed også ville gøre myndighederne i stand til at undersøge sager om fødevaresvig mere effektivt;

7.  fremhæver vigtigheden af at tage hestekød i betragtning i forbindelse med kød anvendt som ingrediens i forarbejdede fødevarer, på linje med oksekød og kød fra svin, får, geder og fjerkræ, da det udgør en betydelig del af det kød, der anvendes i forarbejdet kød;

8.  fremhæver endvidere, at det i Kommissionens egen rapport anerkendes, at over 90 % af forbrugerrespondenterne anser det for vigtigt at oprindelsesmærke kød i forarbejdede fødevareprodukter(7); bemærker, at dette er en af adskillige faktorer, der kan påvirke forbrugernes adfærd;

9.  mener, at oprindelsesmærkning af kød anvendt som ingrediens i fødevarer vil bidrage til at sikre bedre sporbarhed i hele fødevarekæden, mere stabile relationer mellem kødleverandører og forarbejdningsvirksomheder og forøget årvågenhed, når fødevarevirksomhedsledere vælger deres leverandører og produkter;

10.  mener, at fødevaremærkning bør tage hensyn til oplysningernes gennemsigtighed og læsbarhed for forbrugerne, samtidig med at den gør det muligt for europæiske virksomheder at operere på en økonomisk rentabel måde under forhold, der er acceptable for forbrugernes købekraft;

11.  påpeger, at resultaterne af en undersøgelse, som en fransk forbrugerorganisation har foretaget, for prisindvirkningernes vedkommende afviger kraftigt fra konklusionerne i Kommissionens rapport om omkostningerne ved at indføre mærkning med oprindelsesland; anbefaler at sagen undersøges nærmere med henblik på at få et klarere billede af de potentielle prisindvirkninger, forudsat at en sådan undersøgelse foretages i samarbejde med forbrugerorganisationer, og forudsat at den ikke vil forsinke de lovgivningsmæssige forslag;

12.  bemærker, at mærkning med oprindelsesland vil blive obligatorisk for uforarbejdet kød fra svin, får, geder og fjerkræ fra og med april 2015; der henviser til, at der må tages hensyn til dette, når det vurderes, hvad det vil koste at give oprindelsesoplysninger for disse typer kød, når de anvendes som ingrediens;

13.  bemærker, at de nuværende frivillige oprindelsesoplysninger kan give vildledende oplysninger til forbrugerne;

14.  opfordrer Kommissionen til at revurdere sådanne frivillige ordninger om oprindelsesmærkning og foreslå klare, ensartede, harmoniserede og retsgyldige regler, når producenter beslutter at indføre frivillig oprindelsesmærkning;

15.  bemærker endvidere, at et krav om mærkning med et EU-/ikke-EU-mærke ganske vist, som anført i Kommissionens rapport, ville være et billigere alternativ, men påpeger, at forskning, som Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) har gennemført i flere medlemsstater, har vist, at dette ikke ville være en acceptabel løsning for forbrugerne(8);

16.  mener, at Kommissionen bør gennemføre en nærmere undersøgelse af visse europæiske forhandleres og producenters praksis (som allerede er temmelig udbredt) med at oprindelsesmærke kød i forarbejdede fødevarer og aflægge rapport om sine konklusioner;

17.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage alle nødvendige skridt til at gøre forebyggelse og bekæmpelse af fødevaresvig til en integreret del af EU-politikken og at tage sig af strukturelle svagheder inden for hele fødevarekæden, navnlig gennem øget og forstærket kontrol;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en gennemførelsesretsakt vedrørende anvendelsen af artikel 26, stk. 3, i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne, som omhandler angivelse af de primære ingrediensers oprindelsesland, hvis ikke dette er det samme som fødevarens;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på sin rapport med lovgivningsforslag, der gør det obligatorisk at angive oprindelsen af kød i forarbejdede fødevarer med henblik på at sikre mere gennemsigtighed gennem hele fødevarekæden og informere de europæiske forbrugere bedre, under hensyntagen til sine konsekvensanalyser, og uden at der pålægges urimeligt store omkostninger og administrative byrder;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18. (2) EUT L 335 af 14.12.2013, s. 19. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0096. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0011. (5) Jf.arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 30. januar 2008, der ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne – konsekvensanalyserapport om generel fødevaremærkning (SEC(2008)0092). (6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFTL 204 af 11.8.2000, s. 1). (7) COM(2013)0755, s. 7. (8) http://www.beuc.org/publications/2013-00043-01-e.pdf