Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. marts 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (kodifikation) (COM(2014)0374 – C8-0035/2014 – 2014/0190(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0374),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0035/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 10. december 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0051/2014),
A. der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. marts 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om visse procedurer for anvendelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Montenegro på den anden side (kodifikation) (kodifikation)