Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2015 om Sydsudan, herunder de seneste børnebortførelser (2015/2603(RSP))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Sydsudan, navnlig dem fra 16. januar 2014(1) og 13. november 2014 om situationen i Sydsudan(2),
– der henviser til, at våbenhvilen og aftalen om magtdeling af 2. februar 2015 mellem præsident Salva Kiir og den tidligere vicepræsident Riek Machar, der blev undertegnet under Den Mellemstatslige Organisation for Udviklings (IGAD’s) auspicier,
– der henviser til erklæringen af 3. februar 2015 fra FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon om fredsforhandlinger i Sydsudan,
– der henviser til kommuniké af 10. februar 2015 fra mødet på højt plan mellem IGAD og FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) om den humanitære krise i Sydsudan,
– der henviser til erklæringen af 25. februar 2015 fra generalsekretærens særlige repræsentant for børn og væbnede konflikter,
– der henviser til det fælles kommuniké af oktober 2014 fra Republikken Sydsudan og FN om forebyggelse for konfliktrelateret seksuel vold,
– der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolutioner 2155 (2014) og 2206 (2015) om grundlaget for målrettede sanktioner mod dem, som blokerer for fred i Sydsudan,
– der henviser til erklæringen af 6. marts 2015 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Federica Mogherini om den manglende evne for parterne i konflikten i Sydsudan til at nå frem til en fredsaftale,
– der henviser til forlængelsen i 2012 af den sydsudanske handlingsplan for at sætte en stopper for rekruttering og anvendelse af børn i væbnede regeringsstyrker og andre alvorlige krænkelser over for børn,
– der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,
– der henviser til Den Afrikanske Unions konvention vedrørende de specifikke aspekter af flygtningeproblemerne i Afrika,
– der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,
– der henviser til det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd,
– der henviser til FN’s konvention mod tortur,
– der henviser til FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,
– der henviser til EU’s retningslinjer om børn og væbnede konflikter fra 2010,
– der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde, der blev vedtaget i 1999, som indeholder en liste over "tvangs- eller obligatorisk rekruttering af børn til væbnede konflikter" blandt de værste former for børnearbejde,
– der henviser til Cotonouaftalen,
– der henviser til den samlede sudanesiske fredsaftale fra 2005,
– der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,
A. der henviser til, at omkring 89 børn og eventuelt flere hundrede den 15. og den 16. februar 2015 blev bortført i Wau Shilluk i Det Øvre Nilen af en militsgruppe, som angiveligt blev ledet af Johnson Oloni, en kommandør i Det Sudanesiske Folks Befrielseshær (SPLA); der henviser til, at væbnede soldater ifølge vidner omringede landsbyen og eftersøgte alle huse, hvor hovedsagelig drenge over 12 år blev ført væk med magt;
B. der henviser til, at en politisk strid i det sydlige Sydsudans regerende parti, Det Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse (SPLM) i december 2013 udviklede sig til en væbnet konflikt i Juba mellem styrker, der er loyale over for præsident Kiir, og dem, der er loyale over for den tidligere vicepræsident Riek Machar;
C. der henviser til, at omkring 1,4 mio. mennesker er blevet internt fordrevet efter den interne væbnede konflikt, der brød ud i december 2013, og at 500 000 er flygtet til nabolandene, og omkring 12 000 børn er blevet rekrutteret til væbnede styrker og grupper; der henviser til, at tusindvis af børn angiveligt er blevet dræbt, voldtaget, fordrevet og blevet forældreløse;
D. der henviser til, at det anslås, at 4 millioner mennesker er i stor risiko for fødevareusikkerhed og utilstrækkelige fødevareforsyninger, hvor FN gentagne gange har advaret mod en forværret humanitær krise og hungersnød, hvis kampene fortsætter; der henviser til, at situationen kombineret med manglende sundhedsvæsen og infrastruktur kun ser ud til at blive forværret;
E. der henviser til, at FN's mission i Republikken Sydsudan (UNMISS) nu selv udgør et sikkert tilholdssted for mere end 100 000 internt fordrevne, som flygter fra vold, og at den selv er kommet under angreb;
F. der henviser til, at FN skønner, at mere end halvdelen af befolkningen i flygtningelejre er børn, som dermed står over for alvorlige trusler mod deres fysiske sikkerhed, udvikling og velvære; der henviser til, at børnedødeligheden i Sydsudan er blandt den højeste i verden, og at landets uddannelsesindikatorer er de laveste på verdensplan; der henviser til, at 400 000 børn har forladt skolen på grund af den nuværende konflikt;
G. der henviser til, at parterne i konflikten har angrebet civile på grund af etnisk oprindelse, antaget politisk tilhørsforhold, begået seksuel vold og har forårsaget omfattende ødelæggelse og plyndring af ejendom;
H. der henviser til, at de forskellige parter i konflikten i Sydsudan indledte forhandlinger den 7. januar 2014 i Addis Abeba under Den Mellemstatslige Organisation for Udviklings (IGAD’s) auspicier; der henviser til, at kampene er fortsat til trods for tidligere aftaler om at standse fjendtligheder, hvor den seneste er en våbenhvileaftale undertegnet den 2. februar 2015 i Addis Ababa og IGAD's fortsatte bestræbelser på at forhandle en politisk løsning på konflikten, hvilket er et tegn på en fuldstændig tilsidesættelse af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret uden noget ansvar for overgreb begået under konflikten;
I. der henviser til, at regeringen og oprørerne ikke overholdt fristen den 5. marts 2015, som IGAD havde fastsat, for at nå frem til en aftale om magtdeling, og at fredsforhandlingerne er blevet forlænget på ubestemt tid; der henviser til, at IGAD’s chefmægler har meddelt, at FN og Den Afrikanske Union (AU) nu kan spille en direkte rolle i forhandlingerne;
J. der henviser til, at en undersøgelseskommission blev nedsat af AU i marts 2014, men at dens endelige rapport endnu ikke er blevet offentliggjort, selv om den er blevet sendt til Den Afrikanske Unions Kommission i oktober 2014;
K. der henviser til, at beslutningen om at udsætte offentliggørelsen er blevet mødt med udbredt skuffelse og generelt betragtes som et tilbageskridt for ansvarlighed og ophør af straffrihed, og at ledende personligheder som f.eks. FN-vicegeneralsekretæren Ivan Simonovic, den tidligere FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, og fremtrædende medlemmer af sydsudanske civilsamfundsorganisationer har givet udtryk for deres skuffelse;
L. der henviser til, at FN’s Sikkerhedsråd den 3. marts 2015 enstemmigt godkendte et system til at indføre sanktioner over for dem, der er ansvarlige for eller meddelagtige i, at fortsætte konflikten eller blokerer for fred i Sydsudan; der henviser til, at sanktionerne også gælder dem, der fokuserer på civile eller angriber hospitaler, religiøse steder, skoler eller steder, hvor civile søger tilflugt, og som rekrutterer eller anvender børn i væbnede styrker eller grupper;
M. der henviser til, at Sydsudan, til trods for at dets parlament har stemt for ratifikation, endnu ikke er part i nogen af de centrale internationale og regionale menneskerettighedskonventioner, herunder det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, Den Afrikanske Unions konvention vedrørende de specifikke aspekter af flygtningeproblemerne i Afrika, FN’s konvention om barnets rettigheder, FN’s konvention mod tortur og FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder;
N. der henviser til, at statutten for Den Internationale Straffedomstol gør militærtjeneste, tvangsrekruttering, indrullering eller anvendelse af børn under 15 år i fjendtlige handlinger af nationale væbnede styrker eller væbnede grupper til en krigsforbrydelse;
O. der henviser til, at et udkast til en lov om ikkestatslige organisationer blev behandlet af Sydsudans parlament, som ville begrænse retten til foreningsfrihed ved at gøre registrering obligatorisk, forbyde NGO’er at operere uden at være registreret og kriminalisere frivillige aktiviteter, der udføres uden et registreringsbevis;
P. der henviser til, at skoler stadig bruges til bl.a. militære formål som besatte steder eller rekrutteringssteder; der henviser til, at 30 skoler angiveligt i slutningen af februar 2015 stadig anvendes til militære formål;
Q. der henviser til, at Sydsudans økonomi, hvis donorbistand og humanitær bistand ikke medregnes, næsten helt er afhængig af oliesektoren, hvor olieeksporten tegner sig for mere end 70 % af BNP og omkring 90 % af statens indtægter, der henviser til, at indtægterne fra olieindustrien har givet næring til voldelige konflikter;
R. der henviser til, at den fortsatte vold i Sydsudan har ubærlige humanitære omkostninger, hvor FN anslår, at der er behov for 1,81 mia. USD i humanitær bistand i 2015; der henviser til, at FN har erklæret situationen i Sydsudan for at være en nødsituation på niveau tre, hvilket er det værste niveau for humanitære kriser;
S. der henviser til, at EU og dets medlemsstater har ydet næsten 300 mio. EUR i humanitær bistand i 2014 for at reagere på den humanitære krise og behandle de sydsudanesiske flygtninges akutte behov i regionen;
1. er dybt bekymret over forværringen af den sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Sydsudan, som risikerer at destabilisere hele den østafrikanske region; opfordrer indtrængende alle parter til at standse volden, indstille menneskerettighedskrænkelserne, danne en overgangsmæssig national samlingsregering og give mulighed for fuld adgang til humanitær bistand; opfordrer parterne til at standse angreb på uddannelsesbygninger og offentlige bygninger og ikke længere anvende skoler til militære formål, herunder til rekruttering af børnesoldater; minder i denne forbindelse om sin støtte til retningslinjerne for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter;
2. udtrykker dyb skuffelse over, at der efter mere end et års forhandlinger under IGAD’s auspicier, ikke er opnået nogen nævneværdige fremskridt; opfordrer indtrængende alle parter i konflikten til at nå frem til en aftale om magtdeling og støtter fuldt ud den igangværende forhandlingsproces, hvilket kræver en ubetinget, fuldstændig og øjeblikkelig våbenhvile og indstilling af alle fjendtligheder og til omgående ophør af rekruttering og mobilisering af civile; opfordrer til en indsats for at finde en vej til varig fred og stabilitet; opfordrer indtrængende regeringen og oprørerne til at engagere sig i ubetingede og altomfattende politiske drøftelser i god tro med henblik på en vellykket afslutning af forhandlingerne; opfordrer indtrængende til en fortsættelse af AU's og IGAD's bestræbelser på at fremme åben dialog og mægling;
3. opfordrer til øjeblikkelig løsladelse og sikker tilbagevenden af alle børn, der er rekrutteret af væbnede styrker siden konfliktens begyndelse i december 2013; minder indtrængende alle parter i konflikten om, at rekrutteringen og anvendelsen af børn i væbnede styrker og grupper er en alvorlig krænkelse af folkeretten;
4. opfordrer SPLA og oppositionsstyrkerne til omhyggeligt og på gennemsigtig vis kontrollere, at der ikke er nogen børn tilbage i deres rækker og straks at udarbejde og gennemføre en handlingsplan i samarbejde med FN for at sætte en stopper for alvorlige krænkelser af børns rettigheder;
5. minder om den forpligtelse, der blev indgået i 2009 og fornyet i 2012, af de sydsudanske myndigheder til at standse rekrutteringen og anvendelsen af børn i væbnede konflikter, at frigive alle børn tilknyttet regeringens sikkerhedsstyrker, at levere tjenesteydelser med henblik på deres genforening og reintegration af deres familier, og til at undersøge alvorlige krænkelser over for børn; beklager, at denne forpligtelse ikke fuldt ud er blevet overholdt; opfordrer parterne til fuldt ud at gennemføre retningslinjerne i handlingsplanen;
6. opfordrer Kommissionen til at bistå med at mobilisere ressourcer til at hjælpe med langsigtet reintegration af børn, der har været rekrutteret i væbnede styrker og dem, der er ramt af konflikten, i samarbejde med kontoret for FN's særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter, UNICEF og andre organer;
7. insisterer på, at der er behov for at bygge bro over kløften mellem intervention i humanitære kriser og langsigtet udviklingssamarbejde; mener navnlig, at langsigtet udviklingsprogrammering for børn i væbnede konflikter (CAAC) bl.a. bør fokusere på systemer til børns beskyttelse, uddannelses- og beskæftigelsesordninger; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe den humanitære bistand og til at give adgang til ressourcer for lokale landbrugere og producenter;
8. opfordrer indtrængende Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd til at offentliggøre rapporten fra Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission om menneskerettighedsovertrædelser i Sydsudan og følge op på sine resultater uden yderligere forsinkelse;
9. understreger, at offentliggørelsen af rapporten er et afgørende skridt i retning af fred og forsoning; anerkender, at hele den sydsudanske befolkning har ret til sandhed og retfærdighed, og at hundredvis af ofre for og vidner til overgrebene har gjort en enorm personlige indsats for at arbejde sammen med Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission ofte ved at tage betydelige personlige risici ved at berette om smertefulde erfaringer med henblik på at bidrage til en mere fuldstændig oversigt over konflikten;
10. anmoder Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om aktivt at støtte gennemførelsen af henstillingerne fra undersøgelseskommissionen, herunder om en eventuel oprettelse af en hybrid domstol for at behandle grusomheder som foreslået af FN’s generalsekretær;
11. glæder sig over vedtagelsen af FN’s Sikkerhedsråds resolution 2206, der ville indføre målrettede sanktioner, der direkte berører dem, som har givet næring til konflikten, og som opfordrer til dens øjeblikkelige gennemførelse; understreger behovet for en omfattende våbenembargo, der skal vedtages på regionalt og internationalt plan for at standse leveringen af våben til enkeltpersoner og grupper, som har begået alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og til at beskytte civile, der er i alvorlig fare;
12. opfordrer Sydsudans regering til at foretage en hurtig, grundig, upartisk og uafhængig efterforskning af krænkelser af menneskerettighederne med henblik på at retsforfølge og drage de personer, der mistænkes for forbrydelser, til ansvar, i henhold til folkeretten og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder for bortførelse og rekruttering af børn til væbnede konflikter og seksuel vold mod kvinder og børn;
13. minder om IGAD's protokol af 25. august 2014, hvori det specifikt er anført, at personer, der er identificeret af Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission som ansvarlige for alvorlige forbrydelser, ikke vil være berettiget til deltagelse i overgangsregeringen;
14. opfordrer Sydsudans regering til hurtigt at afslutte de lovgivningsmæssige ændringer, der kriminaliserer rekruttering og anvendelse af børn, og anvende denne lovgivning til at retsforfølge lovovertrædere og at færdiggøre gennemførelsen af internationale aftaler, herunder den valgfrie protokol af 2002 til konventionen om barnets rettigheder og til at tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;
15. opfordrer Sydsudans regering til at forkaste lovgivning, som ville begrænse de sektorer, hvori ikkestatslige organisationer kan udføre deres arbejde, hvilket i høj grad vil hæmme udviklingen af samfundet og den humanitære nødhjælpsindsats;
16. opfordrer Sydsudans regering til at opfylde sin forpligtelse til at yde bistand til sin befolkning og tilskynde internationale donorer til at øge støtten til hjælpearbejdet, og opfordrer det internationale samfund i betragtning af behovets omfang og dets presserende karakter til at indkalde til en ny international donorkonference til fordel for Sydsudan, når alle betingelser for fred er opfyldt, og en mekanisme for korrekt fordeling af indtægterne er etableret;
17. opfordrer indtrængende den ansvarlige administration af Sydsudans naturressourcer til at sikre, at olieindtægterne ikke giver næring til konflikten; opfordrer forhandlingsparterne til at medtage spørgsmålet om gennemsigtighed og offentlig indsigt i oliesektoren i fredsforhandlingerne og en endelig fredsaftale på en sådan måde, der gør det muligt at anvende indtægterne fra denne ressource til bæredygtig udvikling af landet og at forbedre befolkningens eksistensgrundlag;
18. pålægger sin formand er at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Sydsudans regering, Sydsudans menneskerettighedskommissær, Sydsudans Nationale Lovgivende Forsamling, Den Afrikanske Unions institutioner, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og FN's generalsekretær.