Europa-Parlamentet,

–  der henviser til årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (12094/14),

–  der henviser til artikel 21 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning,

–  der henviser til erklæringen fra Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Europa-Kommissionen (den højtstående repræsentant) om politisk ansvarlighed,

–  der henviser til de tilsagn, der blev givet af den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, da hun var til høring i Udenrigsudvalget den 6. oktober 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og til udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0039/2015),

Håndtering af et ændret politisk og sikkerhedsmæssigt klima

1.  henleder opmærksomheden på det stærkt forværrede sikkerhedsmæssige klima rundt om EU, og navnlig i det umiddelbare naboskab, hvor den internationale, lovbaserede orden og Europas stabilitet og sikkerhed udfordres i en grad, der ikke tidligere er set siden begyndelsen af Europas integration; peger på de løbende skift i den globale politiske orden;

2.  er bekymret over, at EU - også som følge af sin interne krise - hidtil ikke har været i stand til at udnytte sit fulde potentiale til at påvirke sine politiske og sikkerhedsmæssige omgivelser, og at manglen på politikkoordination og sammenhæng mellem EU's politikker såvel som de økonomiske begrænsninger yderligere hæmmer Europas indflydelse i verden og dets evne til at være en regional og global sikkerhedsgarant, der bidrager til at konfliktforebyggelse og krisestyring;

3.  mener, at hovedprioriteringerne for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik er:

EU som en troværdig aktør

4.  mener, at en ambitiøs og effektiv EU-udenrigspolitik skal være baseret på en fælles vision om centrale europæiske interesser, værdier og mål med hensyn til de eksterne forbindelser og på en fælles opfattelse af de trusler, der berører EU som helhed; glæder sig over den højtstående repræsentants tilsagn om på grundlag af mandatet fra Det Europæiske Råds samling i december 2013 snarest muligt at indlede en proces med strategiske overvejelser om EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som bør inddrage en bred vifte af interessenter, herunder medlemsstaterne, EU-institutionerne og den europæiske offentlighed; fastholder, at disse overvejelser bør føre til en ny europæisk sikkerhedsstrategi, der tager hensyn til nylige geopolitiske ændringer, med henblik på at imødegå nye trusler og udfordringer;

5.  fremhæver den forpligtelse, medlemsstaterne påtog sig med ratifikationen af traktaten om Den Europæiske Union, til aktivt og uforbeholdent at støtte Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i TEU;

6.  fastholder, at EU's og dets medlemsstaters politiske, økonomiske, finansielle og forsvarsmæssige ressourcer skal styrkes og kombineres for at maksimere EU's indflydelse i verden, skabe synergier og sikre fred og stabilitet i Europa og dets nabolag; understreger, at der kan opnås betydelige omkostningsbesparelser ved hjælp af et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område;

7.  understreger, at den eksterne finansielle bistand, der ydes af EU og dets medlemsstater, skal omlægges og anvendes mere effektivt i overensstemmelse med de strategiske prioriteringer, der er opnået enighed om; opfordrer til, at EU træffer flere foranstaltninger med henblik på at øge synligheden af og sammenhængen og effektiviteten i EU's bistand; mener, at alle former for EU- bistand, det være sig udviklingsstøtte eller nødhjælp og humanitær bistand, bør være koordineret og konsekvent; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre en effektiv kontrol af den økonomiske bistand for at sikre, at målene opfyldes; henviser til Revisionsrettens beretninger, hvori der tidligere er blevet påvist problemer; understreger, at den økonomiske bistand til civilsamfundet og NGO'er på stedet bør øges; efterlyser hurtigere og mindre bureaukratiske procedurer til godkendelse af projekter;

8.  tilskynder EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre fuldt brug af Lissabontraktatens muligheder for at fjerne sig fra det, der fortrinsvis har været en reaktiv tilgang, og gå over til en proaktiv, sammenhængende og strategisk EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er baseret på fælles værdier og gennemføres i fælles europæisk interesse;

9.  er af den opfattelse, at Rådet og Kommissionen i aktivt samarbejde med medlemsstaterne er nødt til at sikre sammenhæng og konsekvens i:

10.  glæder sig i denne forbindelse over, at den nye Kommissionen er blevet organiseret i klynger, eftersom det gør det muligt for den højtstående repræsentant at koordinere alle de af Kommissionens politikker, der har en ekstern dimension; støtter den højtstående repræsentant i hendes bestræbelser på fuldt ud at påtage sig sin rolle som næstformand i Kommissionen; tilskynder samtidig den højtstående repræsentant til at benytte sin rolle som formand for Udenrigsrådet til at tage initiativer op i Rådet, der bringer fælles proaktive politikker ud over den laveste fællesnævner og anvender alle de redskaber, der indgår i FUSP og EU's eksterne politikker;

11.  gentager, at det er nødvendigt at omdanne EU-Udenrigstjenestens interne strukturer, således at den får mulighed for at bistå den højtstående repræsentant i alle hendes roller, og så hun får mulighed for at fremme strategisk planlægning og samordne de politiske processer i Rådet og Kommissionen; fastholder, at det er nødvendigt at rationalisere EU-Udenrigstjenestens øverste ledelsesstruktur samt at fremskynde og strømline dens beslutningsproces; gentager sit krav om, at EU's særlige repræsentanter integreres mere i EU-Udenrigstjenesten, bl.a. ved at deres budget overføres fra FUSP's driftsbudget til EU-Udenrigstjenestens budget; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til en politisk og omkostningseffektiv evaluering af den rolle, som disse særlige repræsentanter spiller;

12.  gentager sin opfordring til udvidet samarbejde og koordination mellem de forskellige kontrol- og krisestyringsinstanser på EU-niveau; opfordrer desuden indtrængende til rationalisering af de eksisterende strukturer for at undgå unødvendigt dobbeltarbejde, herunder ved at sammenlægge overlappende funktioner; mener, at overvågningscentre skal udstyres med tilstrækkelige ressourcer, og at den sproglige profil hos deres personale bør bringes i overensstemmelse med de sprog, der tales i de mest relevante kriseområder, navnlig russisk og arabisk; opfordrer til udvidet samarbejde og informationsudveksling mellem overvågningscentre på EU-niveau og de tilsvarende tjenester i medlemsstaterne;

13.  opfordrer til, at netværket af EU-delegationer moderniseres, så det afspejler behovene i EU's udenrigspolitik i det 21. århundrede, bl.a. via en tilpasning af antallet af medarbejdere og ekspertisen; mener f.eks., at alle delegationer i konfliktområder, navnlig i lande hvor der findes en FSFP-mission, bør omfatte en ekspert på sikkerheds- og forsvarsområdet; anmoder den højtstående repræsentant om at styrke delegationschefernes autoritet over alle medarbejdere, uanset hvilken institution de kommer fra, og til at forenkle delegationernes administrative budgetter, så de kun har én finansieringskilde; anmoder om, at indberetningsvejene afklares; påpeger, at potentialet for synergier og stordriftsfordele ved en styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaternes ambassader og EU-delegationerne endnu mangler at blive udnyttet fuldt ud; fastholder, at den retfærdige balance mellem personale, der udstationeres af medlemsstaterne, og EU-embedsmænd, som er fastsat i Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om EU-udenrigstjenestens funktion, bør respekteres på alle niveauer, og bemærker, at denne balance i øjeblikket ikke overholdes, navnlig ikke med hensyn til højere stillinger såsom delegationschef;

14.  er bekymret over den manglende fleksibilitet i EU's finansielle bestemmelser, som ofte fører til forsinkelser i de operationelle udbetalinger af EU-midler og skaber ekstra hindringer for EU's evne til at reagere på krisesituationer; understreger, at der er behov for hurtigere udbetaling af økonomiske midler, og påpeger samtidig, at der er behov for effektiv kontrol for at undgå svig og misbrug af midler; anmoder Kommissionen om i 2015 at forelægge et forslag til en reform af den pågældende lovgivning, herunder ved at tillade, at den hasteprocedure, der i øjeblikket findes for humanitær bistand, kan anvendes til krisestyring, samtidig med at det sikres, at udgifter i forbindelse med kriser er i overensstemmelse med EU's langsigtede strategiske mål; er dybt bekymret over de manglende betalinger i forbindelse med de to største budgetmæssige kilder til krisestyring og konfliktforebyggelse, nemlig FUSP-budgettet samt stabilitets- og fredsinstrumentet (IcSP), er overbevist om, at den nuværende sikkerhedssituation i det østlige og sydlige Europa kræver synergieffekter og yderligere ressourcer snarere end betydelige nedskæringer;

15.  påpeger, at synligheden af EU's aktioner bør øges i forbindelse med det strategiske planlægningsområde og multilaterale fora samt på operationelt niveau via FSFP-missioner og alle andre missioner af ekstern karakter;

16.  minder om, at EU i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union er forpligtet til at sikre, at dens eksterne aktioner udformes og gennemføres med henblik på at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper, og at dette er et fælles ansvar for EU og dets medlemsstater; opfordrer den højtstående repræsentant til regelmæssigt at rapportere om opfyldelse af bestemmelserne i artikel 21 og til at finde frem til midler, der kan forbedre sammenhængen i udenrigspolitikken, navnlig med hensyn til menneskerettighederne og folkeretten; understreger, at kontrollen af udenrigspolitikken med hensyn til opfyldelse af artikel 21 skal gennemføres på en mere harmoniseret og strikt måde; understreger behovet for at holde partnere fast på de forpligtelser på menneskerettighedsområdet, de har indgået i aftaler med EU, og understreger behovet for om nødvendigt at anvende menneskeretsklausuler i disse aftaler;

17.  bemærker den stigende efterspørgsel efter international bistand med hensyn til demokratistøtte og valgobservation; erkender, at dette er et område, hvor EU kan spille en effektiv rolle med hensyn til at styrke demokratiske processer; opfordrer derfor til, at der konsekvent følges op på gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger og anmodninger om støtte til kapacitetsopbygning til politiske partier;

18.  understreger den afgørende betydning af det kollektive forsvar, som NATO garanterer sine medlemmer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigst muligt at øge deres evne til at kunne bidrage til territorialhævdelse, til at afsætte flere ressourcer og til at tage samlings- og delingsmetodologien alvorligt ved at samarbejde tættere med henblik på at opbygge synergier; understreger, at alle medlemsstaterne skal nyde godt af samme grad af sikkerhed i overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i TEU; understreger, at det er nødvendigt at understøtte en troværdig EU-udenrigspolitik med tilstrækkelige forsvarskapaciteter i medlemsstaterne og en effektiv fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); mener, at FSFP er en vigtig komponent i det europæiske forsvar og kan bidrage til det på mange måder, bl.a. ved at fremme oprettelsen af det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis (EDTIB), ved at fremme samarbejdet om udvikling af forsvarskapacitet og ved direkte at intervenere i kriseområder via dens civile missioner og militære operationer; understreger derfor, at FSFP bør udvides yderligere i samarbejde med NATO; gentager, at EU er NATO's partner, og at de to organisationers strategier bør være komplementære; understreger den vigtige rolle, som sikkerheds- og forsvarssamarbejdet spiller i forholdet mellem EU og partnere såsom FN, NATO, Den Afrikanske Union og OSCE; glæder sig over den højtstående repræsentants tilsagn om aktivt at engagere sig i forsvarsspørgsmål, bl.a. ved at føre forsædet, når Udenrigsrådet mødes i sin sammensætning af forsvarsministre;

19.  støtter den igangværende revision af kriseforvaltningsstrukturerne i EU-Udenrigstjenesten; opfordrer HR/NF til at gøre de eksisterende strukturer meget mere effektive, således at de kan reagere hurtigere og mere hensigtsmæssigt på begyndende kriser, bl.a. ved at nedbringe antallet af parallelle strukturer; opfordrer HR/NF til at bevare og styrke den særlige karakter ved den civile tilgang til konfliktforebyggelse og kriseforvaltning;

20.  understreger, at potentialet i flere af Lissabontraktatens bestemmelser såsom artikel 44 i TEU (overdragelse af gennemførelsen af en opgave til en mindre gruppe medlemsstater), artikel 41 i TEU (opstartsfonden), artikel 46 i TEU (permanent struktureret samarbejde), artikel 42, stk. 7 (bestemmelsen om gensidig bistand) og artikel 222 i TEUF (solidaritetsbestemmelsen) stadig mangler at blive udnyttet; opfordrer den højtstående repræsentant til aktivt at fremme disse instrumenter og gennemførelsen af dem, og tilskynder medlemsstaterne til at gøre brug af dem;

21.  glæder sig over afholdelsen af Det Europæiske Råds møde om forsvarsanliggender i december 2013 og opfordrer til, at de trufne beslutninger gennemføres; ser frem til den kommende debat i juni 2015; opfordrer til, at der på dette topmøde træffes ambitiøse afgørelser, navnlig:

22.  mener, at de nylige terroranslag i EU-lande viser, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at adskille intern sikkerhed fra ekstern sikkerhed og opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at forene deres bestræbelser bedre på disse områder; opfordrer medlemsstaterne til at udvide deres udveksling af sikkerhedsrelaterede efterretninger ved at gøre brug af de eksisterende koordinationsfaciliteter på europæisk niveau; opfordrer til at styrke samarbejdet om terrorbekæmpelsesanliggender i EU's forbindelser med lande i Mellemøsten og Nordafrika, bl.a. ved hjælp af uddannelse og kapacitetsopbygning i sikkerhedssektoren samt via udveksling af oplysninger og bedste praksis; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at styrke det internationale samarbejde om at forhindre og bekæmpe terrorisme, og understreger den vigtige rolle, som FN skal spille i disse bestræbelser;

23.  opfordrer til, at de industrielle og teknologiske ressourcer, der er brug for til at forbedre internetsikkerheden, udvikles, bl.a. ved at fremme et indre marked for internetsikkerhedsprodukter; understreger, at det er nødvendigt at integrere cyberforsvar i eksterne foranstaltninger og i FUSP, og opfordrer til tættere samordning med NATO på dette område med henblik på at etablere et cyberforsvar med afskrækkende virkning, således at angreb, der iværksættes via cyberspace, kan imødegås og forhindres effektivt; opfordrer EU-medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fokusere på, hvordan den relevante infrastrukturs modstandsdygtighed kan styrkes; glæder sig over EU's strategi for internetsikkerhed; understreger, at det er nødvendigt at øge medlemsstaternes cyberforsvarskapacitet i betydelig grad; opfordrer indtrængende Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) til at styrke samordningen af cyberforsvar mellem medlemsstaterne og opfordrer medlemsstaterne til at give EDA midlerne til at nå dette mål; opfordrer Kommissionen til at opdatere forordningen om produkter med dobbelt anvendelse for at undgå eksport af systemer til dem, der søger at underminere EU's sikkerhed og kritiske infrastruktur og forhindre eksport af masseovervågningsteknologi til autoritære regimer; minder om, at det er vigtigt at opretholde en balance mellem beskyttelse af de digitale frihedsrettigheder og garanti for sikkerhed;

24.  opfordrer til at gennemføre en fornyet og sammenhængende migrationspolitik for EU; fastholder, at det er nødvendigt at imødegå de grundliggende årsager til ulovlig migration ved at styrke samarbejdet med transit- og oprindelseslande for migrationsstrømme under anvendelse af alle politik- og bistandsinstrumenter, herunder udviklings- og handelspolitik, humanitær bistand, konfliktforebyggelse og krisestyring, og at det samtidigt er nødvendigt at styrke mulighederne for lovlig migration; gentager sin opfordring til at øge den humanitære bistand til lande, der huser flygtninge, og til at styrke regionale beskyttelsesprogrammer, der drives i samarbejde med UNHCR tæt ved de regioner, hvor flygtningene kommer fra; understreger, at migrationsforvaltning bør integreres EU's eksterne foranstaltninger og bør være en høj prioritet i EU's samarbejde med nabolandene i øst og syd; understreger, at det er nødvendigt at undgå tab af menneskeliv ved EU's grænser;

25.  henleder opmærksomheden på, at energi i stigende grad benyttes som et udenrigspolitisk redskab, og minder om, at energisamarbejde ligger til grund for den europæiske integration; understreger betydningen af at opbygge en europæisk energiunion med henblik på at øge sammenhæng og koordination mellem udenrigspolitik og energipolitik; understreger, at energisikkerhed bør være en del af den samlede strategi for EU's optræden udadtil, og mener, at energipolitikken skal være i overensstemmelse med Unionens andre prioriterede politikker, herunder dens sikkerheds-, udenrigs- og naboskabs-, handels- og udviklingspolitikker og dens politikker til forsvar for menneskerettighederne; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at reducere afhængigheden af Rusland i betydelig grad og finde alternative energiressourcer; opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen til at overvåge og imødegå, at infrastrukturen kontrolleres af enheder udenfor EU, navnlig statsejede selskaber, nationale banker eller investeringsfonde fra tredjelande, der gennemtrænger EU's energimarked eller hæmmer diversificeringen, herunder i den nukleare sektor; understreger, at selskaber uden for EU også skal være underkastet de konkurrenceregler, der finder anvendelse på EU's energimarked;

26.  glæder sig over, at der er oprettet en stilling som næstformand for Energiunionen, og over Kommissionens meddelelse om den europæiske energisikkerhedsstrategi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere samarbejdet med henblik på at gennemføre de kort- og langsigtede aktioner, der er anført i denne strategi; fastholder, at det er nødvendigt at styrke sammenhængen mellem EU's udenrigspolitik og andre politikker med en ekstern dimension, såsom energipolitikken, og forventer, at Kommissionens nye klyngebaserede struktur vil give resultater i denne henseende; opfordrer indtrængende til, at der tages yderligere skridt til at bringe energisikkerhedsmålene i overensstemmelse med andre mål, der forfølges af EU; opfordrer den højtstående repræsentant til at udvikle strategiske prioriteringer for den eksterne energipolitik, der er fastlagt i de overordnede udenrigspolitiske mål, og til at gøre mere systematisk brug af udenrigspolitiske redskaber på energisikkerhedsområdet;

27.  mener, at der bør indføres en solidaritetsmekanisme til at håndtere eventuelle energiafbrydelser; mener, at man bør udvikle en sammenkoblet energiinfrastruktur yderligere, og at alle dele af EU's territorium bør integreres i et EU-dækkende energinet; understreger, at bestræbelserne på at diversificere EU's energiforsyning bør øges for at styrke EU's energiuafhængighed; mener, at udviklingen af vedvarende energikilder og af energieffektivitet vil være til stor fordel for troværdigheden af EU's eksterne aktion; minder om, at et velfungerende indre energimarked er væsentligt, og at det er i EU's almene interesse at sikre, at de internationale energimarkeder er stabile, gennemsigtige og baseret på internationale regler; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en samlet strategi for at forbedre forsyningssikkerheden for andre ressourcer end energi;

28.  glæder sig over den højtstående repræsentant, Federica Mogherinis, samarbejdsvillige indstilling over for Parlamentet med sigte på at styrke hendes ansvarlighed over for institutionen; gentager, at der er behov for systematisk og proaktiv høring af Parlamentet, og navnlig af dets Udenrigsudvalg, forud for vedtagelsen af udenrigspolitiske strategier og FSFP-mandater; anmoder Rådet om at færdiggøre forhandlingerne med Parlamentet om udskiftning af den interinstitutionelle aftale fra 2002 om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område; er fuldt ud indstillet på at intensivere samarbejdet med de nationale parlamenter, herunder inden for den parlamentariske konference om FUSP og FSFP og COSAC, for at blive bedre i stand til at kontrollere de respektive ressourcer;

Bevarelse og styrkelse af den europæiske politiske og retlige orden

29.  understreger, at det er nødvendigt at konsolidere EU og styrke dets integrationskapacitet, hvilket er et af Københavnskriterierne; gentager udvidelsesperspektivet for alle kandidatlande og andre potentielle kandidater i henhold til Thessaloniki-erklæringen fra 2003, der er baseret på opfyldelse af Københavnskriterierne, og støtter fortsættelsen af udvidelsesforhandlingerne; støtter i denne forbindelse Kommissionens tilgang, som går ud på at tage fat på grundlæggende reformer på områder som retsstatsforhold, offentlig forvaltning og økonomisk styring på et tidligt tidspunkt i udvidelsesprocessen; gentager, at det enkelte land vil blive bedømt ud fra sine egne meritter, og mener, at der, i tilfælde, hvor EU anser et kandidatlands grad af tilpasning til den gældende EU-ret for tilfredsstillende, bør indledes tiltrædelsesforhandlinger, eller de bør fortsættes, eftersom dette er af afgørende betydning for at bevare EU's troværdighed som helhed; understreger betydningen af at samarbejde med kandidatlandene på det udenrigspolitiske område og påpeger betydningen af at tilpasse dem til FSFP;

30.  er af den opfattelse, at der er behov for en overordnet politisk strategi med sigte på at genoprette den europæiske politiske orden i henhold til folkeretten, der blev fastlagt i Helsinki-slutakten fra 1975, og som er bindende for alle europæiske stater, inklusive Rusland; fastholder, at denne orden er baseret på respekt for menneskerettighederne, mindretalsrettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder, staternes suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet og fredelig bilæggelse af konflikter; ser udviklingen af en konstruktiv dialog med Rusland og andre stater i EU's nabolag om samarbejde med henblik på at styrke denne orden som et vigtigt grundlag for fred og stabilitet i Europa, forudsat at Rusland respekterer folkeretten og opfylder sine forpligtelser med hensyn til Georgien, Moldova og Ukraine, herunder tilbagetrækning fra Krim;

31.  er af den opfattelse, at der er behov for en ny tilgang til EU's forbindelser med dets østlige nabolande, der er baseret på meritter, differentiering og "mere for mere"-princippet; mener, at det må være en topprioritet i EU's udenrigspolitik at støtte de lande, der ønsker at få et tættere forhold til EU, og at en vigtig reaktion med henblik på at bremse Ruslands ambitioner i sit nabolag er at investere i uafhængighed, suverænitet, økonomisk udvikling og yderligere demokratisering af disse lande; føler sig forpligtet af det europæiske perspektiv for EU's østeuropæiske naboer og minder om, at de i henhold til artikel 49 i TEU - ligesom enhver anden europæisk stat - kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union, forudsat at de tilslutter sig Københavnskriterierne og princippet om demokrati, respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder samt menneskerettigheder og mindretalsrettigheder og sikrer retstatsforhold;

32.  glæder sig over, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i Georgien, Republikken Moldova og Ukraine har undertegnet, ratificeret og foretaget en foreløbig gennemførelse af associeringsaftaler, der omfatter vidtgående og brede frihandelsaftaler, hvilket er et afgørende skridt i disse landes konvergens i forhold til EU; mener, at de pågældende lande bør anvende associeringsprocessen til at modernisere den demokratiske regeringsførelse, styrke retsstatsprincippet, reformere den offentlige forvaltning og gennemføre økonomiske og strukturelle reformer som et større skridt i deres politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige konvergens i forhold til EU; opfordrer indtrængende til en betydelig forøgelse af EU's politiske, finansielle og tekniske bistand med henblik på at støtte disse reformer; insisterer imidlertid på streng konditionalitet og på, at der er behov for at sikre ansvarliggørelse for de anvendte ressourcer samt gøre betydelige fremskridt med hensyn til at reducere korruption; glæder sig over afholdelsen og resultaterne af parlamentsvalgene i Ukraine og Moldova i henholdsvis oktober og december 2014, som foregik i overensstemmelse med internationale demokratiske standarder;

33.  opfordrer til etablering af et tættere forhold til de østeuropæiske naboer, som endnu ikke har indgået associeringsaftaler med EU, eller som ønsker at udvide og styrke forbindelserne inden for forskellige rammer, herunder ved at fremme bilateralt samarbejde på områder af gensidig interesse; minder imidlertid om, at EU's bistand kun kan blive effektiv, hvis der er tilstrækkeligt ejerskab til og respekt for europæiske værdier fra partnerlandenes side, og at disse skal respektere deres folkeretlige forpligtelser;

34.  opfordrer indtrængende Rusland til at leve op til sine tilsagn og forpligtelser, herunder dem, der er fastsat i FN-pagten, Paris-chartret, OSCE's Helsinki-slutakt og Budapest-memorandummet samt traktaten om venskab, samarbejde og partnerskab mellem Rusland og Ukraine; fordømmer kraftigt, at Rusland har krænket folkeretten via sin direkte militære aggression og hybridkrig mod Ukraine, som har medført i tusindvis af militære og civile ofre samt den ulovlige annektering og besættelse af Krim og aktioner af lignende art over for Abkhasien og Sydossetien, som er områder, der tilhører Georgien; fremhæver den alarmerende forværring af situationen med hensyn til respekt for menneskerettigheder, ytrings- og mediefrihed på Krim; opfordrer indtrængende Rusland til at nedtrappe krisen og trække sine tropper tilbage fra ukrainsk territorium samt til at genoprette status quo før annekteringen; glæder sig over bestræbelserne på at nå frem til en samlet aftale i Minsk den 12. februar 2015 og opfordrer til omgående og fuldstændig gennemførelse af aftalen; afviser og betegner præsident- og parlamentsvalgene i Donetsk og Lugansk den 2. november 2014 som illegitime;

35.  støtter de sanktioner, som EU har vedtaget som reaktion på Ruslands aggression over for Ukraine, og understreger, at de kan ændres eller ophæves alt afhængigt af navnlig Minsk-aftalernes opfyldelse, men at de også kan forstærkes, hvis Rusland fortsat undlader at opfylde sine internationale forpligtelser; opfordrer Kommissionen til at kontrollere, at de gennemføres på ensartet måde;

36.  understreger, at det er nødvendigt, at EU og dets medlemsstater viser solidaritet og taler med én stemme over for Rusland; opfordrer kandidatlande til at afpasse deres udenrigspolitik over for Rusland med EU's; opfordrer den højtstående repræsentant til hurtigst muligt at udvikle en fælles EU-strategi for Rusland med sigte på at opnå et tilsagn fra Rusland om fred og stabilitet i Europa, herunder ubetinget respekt for dets naboers suverænitet og territoriale integritet; mener, at et godt forhold mellem Rusland og EU, som er baseret på respekt for folkeretten og andre internationale forpligtelser, vil være i fælles interesse, og håber, at Rusland vil vise sig åbent over for en sådan udvikling ved at respektere folkeretten;

37.  understreger, at der er behov for en konsekvent europæisk fremgangsmåde over for de misinformationskampagner og propagandaaktiviteter, som Rusland udfolder både i og uden for EU; opfordrer EU's udenrigstjeneste og Kommissionen til at forelægge en handlingsplan med konkrete foranstaltninger til at imødegå den russiske propaganda; opfordrer til samarbejde med NATO's Strategic Communications Centre of Excellence herom;

38.  opfordrer indtrængende EU's ledere og medlemsstaterne til at garantere sikkerhed og frihed for kristne og andre religiøse og etniske mindretalsgrupper, som er konfronteret med øget diskrimination og forfølgelse og befinder sig i krydsild; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre, at fremtidige bilaterale aftaler omfatter effektive overvågningsmekanismer til beskyttelse af religiøse mindretals menneskerettigheder og en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- eller trosfriheden;

Støtte til sikkerhed og stabilisering i det sydlige naboskabsområde

39.  fastholder, at det er nødvendigt at revidere EU's politik over for dets sydlige naboskabsområde i betydelig grad, hvilket bør følges op med tilstrækkelige budgetressourcer samt udvikling og gennemførelse af en samlet strategi, der koncentrerer EU's instrumenter og ressourcer om støtte til opbygningen af velfungerende og inklusive stater, som er i stand til at yde deres borgere sikkerhed, fremme demokratiet, imødegå religiøs ekstremisme, respektere menneskerettighederne, beskytte religiøse og etniske mindretal og forbedre retsstatsforholdene som en central forudsætning for investeringer og økonomisk udvikling; peger på det uudnyttede potentiale i handel på tværs af grænserne inden for regionen; insisterer på tæt samarbejde med myndighederne i de berørte lande om håndtering af migrationsstrømme, samtidig med at menneskerettighederne og folkeretten respekteres;

40.  understreger, at EU, når det yder bistand og støtte, skal håndhæve konditionalitetsbestemmelser, eftersom bistandsprogrammer og støtte til civilsamfundet kun kan opretholdes, hvis der fastsættes klare betingelser på højeste politiske niveau;

41.  fastholder, at EU's reviderede tilgang til sine sydlige naboer bør baseres på differentiering og på "mere for mere"-princippet, i henhold til hvilket der ydes yderligere EU-støtte til partnerregeringer, der engagerer sig i og gør konkrete fremskridt med hensyn til demokratisering og respekt for grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, sådan som det er tilfældet med Tunesien, Jordan og Marokko;

42.  beklager den seneste tids forringelse af forholdet mellem EU og Tyrkiet og opfordrer til en fornyet indsats for at fremme et stærkere partnerskab for at løse de fælles sikkerhedsmæssige og humanitære udfordringer i det sydlige Middelhavsområde; opfordrer endvidere indtrængende Tyrkiet til at arbejde på reformer, som opfylder menneskerettighedsstandarderne fuldt ud, bl.a. med hensyn til pressefrihed, demokrati, lighed og retsstatsprincipperne;

43.  opfordrer indtrængende EU's ledelse til i tæt samarbejde med USA og under inddragelse af magtfulde nationer (f.eks. Rusland og Kina) at udvikle en strategi, der tilskynder regionale aktører (herunder Tyrkiet, Irak, Israel, Jordan, Egypten, regeringerne i Golfstaternes Samarbejdsråd, Iran, Den Arabiske Liga og de kurdiske styrker) til at gå sammen om at få standset stedfortræderkrige og finansiel støtte til fundamentalister og udvikle en løsning med henblik på fred og stabilitet i regionen, navnlig med det formål for øje at få afsluttet krigen i Syrien og Irak; understreger, at det er nødvendigt at fastholde Libyens territoriale integritet og nationale enhed, og opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant til at give impulser til et stærkere engagement blandt de regionale aktører i mægling og konfliktløsning, i tæt koordinering med FN; glæder sig over de igangværende forhandlinger mellem E3+3 og Iran og håber, at de vil føre til en gensidigt acceptabel aftale, der sikrer, at det iranske atomprogram udelukkende er af fredelig karakter, og giver udsigt til, at Iran på lang sigt bliver fuldt reintegreret i det internationale samfund; støtter engagementet hos den højtstående repræsentant og alle de parter, der er involveret i Mellemøstfredsprocessen, i at finde frem til en omfattende, konstruktiv og holdbar løsning på konflikten i Mellemøsten, som begge parter kan leve med; understreger, at de manglende fremskridt imod en forhandlet tostatsløsning på grundlag af grænserne fra 1967 kun fører til yderligere vold og blodsudgydelse;

44.  glæder sig over udtalelsen fra den højtstående repræsentant om at åbne et kontor i Erbil i det irakisk Kurdistan og opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til hurtigst muligt at åbne et sådant kontor; understreger, at dette vil gøre det muligt for EU at indsamle oplysninger på stedet, forbedre dets engagement i forhold til de lokale aktører, sikre bedre vurdering og koordinering af de humanitære og militære reaktioner og forbedre EU's synlighed i regionen;

45.  opfordrer til udnævnelse af en særlig rådgiver, der skal vurdere, om EU bør åbne en fast diplomatisk repræsentation i Iran;

46.  er af den opfattelse, at de kriminelle aktiviteter og den barbariske vold, der udføres af jihadistiske terroristgrupper, som er medlemmer af eller tilknyttet det såkaldte Islamisk Stat (IS) udgør en væsentlig trussel mod hele regionen Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen), mod Europa og potentielt for den globale fred og stabilitet; støtter den globale koalition imod IS og dens indsats for at bekæmpe IS militært; glæder sig over EU-medlemsstaternes bidrag i denne henseende og tilskynder til et tættere og mere effektivt globalt samarbejde og dialog med henblik på at nå frem til en fælles trusselsvurdering; opfordrer indtrængende til, at man øger et håndfast globalt reguleringsmæssigt pres for at fratage jihadisterne deres olieindtægter og anvender strenge globale sanktioner over for finansielle transaktioner til deres fordel; påpeger i denne forbindelse, at jihadistiske grupper også modtager støtte fra nogle arabiske lande, og at EU bør bede disse lande om at udvise større konsekvens; peger på det presserende behov for at bekæmpe jihadistgruppers brug af internettet til rekruttering; insisterer på, at det er nødvendigt at udvide både det internationale samarbejde og samarbejdet inden for EU med fokus på at forhindre ekstremister i at rejse til Syrien og Irak for at slutte sig til jihadisternes kamp, herunder investering i nationale programmer i medlemsstaterne til forebyggelse af radikalisering og til afradikalisering; opfordrer medlemsstaterne til at indføre metoder til at retsforfølge de europæiske krigere, der vender tilbage, inden for rammerne af deres nationale strafferetlige systemer; minder om, at det er nødvendigt med tættere samarbejde og koordinering mellem Tyrkiet og EU;

47.  opfordrer indtrængende landene i regionen til fortsat at engagere sig i kampen mod terrorisme og til at afholde sig fra aktioner, der kan skabe spændinger, gnidninger eller kriser mellem dem eller skabe yderligere problemer for det internationale samfunds kamp mod IS;

48.  fordømmer den brutale vold, der anvendes af Assads regime mod syriske borgere, og opfordrer til at intensivere presset for at skabe et reelt politisk skifte i Syrien, herunder ved at øge støtten til den moderate syriske opposition;

49.  fremhæver, at Unionens eksterne politik over for sit sydlige naboskabsområde på mange områder også skal kobles sammen med Afrika; mener, at Afrika, navnlig regionen Sahel-Sahara, står under en strategisk trussel, og opfordrer til, at EU reagerer på denne trussel på passende måde, herunder med foranstaltninger på områder som økonomisk udvikling, demokrati, retsstatsforhold, uddannelse og sikkerhed; noterer sig den stadige stigning i de kriminelle aktiviteter, der udøves af terroristerne i al-Qaeda i Det Islamiske Maghreb (AQIM), Al-Mourabitoun, som er affødt af fusionen af Bevægelsen for Enhed og Jihad i Vestafrika (MUJAO) og Mokhtar Belmokhtar´s Maskerede Mandebrigade, og Boko Haram; understreger, at henstillingerne i den europæiske strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel skal implementeres, og opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af strategien;

50.  understreger Jordans og Libanons betydning som stabile partnere i Mellemøsten; minder om, at disse to lande står over for en voksende bølge af flygtninge, der giver kolossale samfundsøkonomiske udfordringer; roser den vedvarende bistand, der ydes af nabolandene til flygtninge fra Irak og Syrien; opfordrer indtrængende EU's ledelse til at iværksætte en global indsats, også fra de regionale magters side, for massivt at forøge den humanitære bistand til civile, der er ramt af konflikten i Syrien og Irak og af IS's vold, især med henblik på at støtte flygtninge og yde direkte finansiel støtte til lande i regionen, der huser flygtninge, for at fremme social integration og undgå marginalisering;

51.  opfordrer indtrængende EU til at sikre, at samarbejde om terrorbekæmpelse med tredjelande går hånd i hånd med respekt for retsstatsprincipperne og de universelle menneskerettigheder;

Styrkelse af en kooperativ, regelbaseret orden

52.  mener, at USA er EU's vigtigste strategiske partner, og tilskynder til tættere samarbejde, på lige fod, med USA om EU's udenrigspolitik til støtte for folkeretten og med henblik på at følge fælles strategier i forbindelse med udfordringer i EU's naboskabsområde og på globalt plan; fremhæver den strategiske karakter af det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), som har potentiale til at gøre det muligt for de transatlantiske partnere at sætte globale standarder vedrørende arbejdsmarkeds-, sundheds- og miljøforhold samt vedrørende intellektuel ejendomsret og styrke global styring; opfordrer i denne forbindelse til større åbenhed og gennemsigtighed i forhandlingerne og til at inddrage alle interesserede parter på alle stadier i processen; mener, at Latinamerika er en vigtig partner for EU, og at der bør udvikles forskellige former for triangulært transatlantisk samarbejde;

53.  understreger nødvendigheden af at indgå et strategisk samarbejde og partnerskab med forskellige lande, med en klar dagsorden, og af at tage de eksisterende strategiske partnerskaber op til revision på baggrund af konsekvenserne af deres politik;

54.  glæder sig over konklusionerne fra NATO-topmødet i september 2014 i Wales, og opfordrer til, at de gennemføres; mener, at samarbejdet mellem EU og NATO bør styrkes, og at der bør ske en tættere planlægning og koordination mellem NATO's intelligente forsvar og EU's sammenlægning og deling for at undgå dobbeltarbejde og gøre bedst mulig brug af de begrænsede ressourcer, der er til rådighed; gentager, at det er nødvendigt at respektere sikkerhedspolitikken i de medlemsstater, som ikke er medlemmer af NATO;

55.  understreger, at der er behov for en strategi, der samordnes med USA, for, hvordan ansvaret for fred og stabilitet i den globale politiske og økonomiske orden kan deles med Rusland, Kina, Indien og andre større magter; understreger betydningen af at styrke forbindelserne med centrale stater i Asien og med regionale organisationer såsom ASEAN som led i denne strategi;

56.  opfordrer den højtstående repræsentant til at styrke EU's udenrigspolitik over for Asien og navnlig Kina og Indien; opfordrer den højtstående repræsentant til at sikre, at der hvert år afholdes bilaterale topmøder med Kina og Indien med konkrete resultater;

57.  understreger, at fred og stabilitet i den asiatiske stillehavsregion, og navnlig i de øst- og sydkinesiske farvande, er af væsentlig betydning for EU; opfordrer alle berørte parter i regionen til at løse deres uoverensstemmelser ad fredelig vej i overensstemmelse med folkeretten og til at samarbejde indbyrdes om at udnytte natur- og havressourcerne; går ind for udvikling og gennemførelse af europæiske politikker på grundlag af støtte til aktiv konfliktforebyggelse og fredelige konfliktløsningsstrategier, mener, at EU har en væsentlig interesse i fortsat vækst og velstand i Østasien; understreger nødvendigheden af at styrke EU's økonomiske partnerskab med de asiatiske stillehavslande på en inklusiv måde med henblik på at opretholde fred, stabilitet og velstand; glæder sig over de opmuntrende forbedringer af forholdet på tværs af Taiwanstrædet i de seneste seks år og opfordrer alle parter til yderligere foranstaltninger for at fremme en fredelig udvikling af dette forhold;

58.  opfordrer den højtstående repræsentant og EU-medlemsstaterne til at give en kraftig ny impuls til forhandlingerne om atomnedrustnings- og våbenkontrolpolitikken; glæder sig over den kommende FN-revision af traktaten om ikke-spredning som et vigtigt skridt i retning af international fred og sikkerhed og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indtage et samordnet og proaktivt standpunkt i forhandlingerne; glæder sig over våbenhandelstraktatens ikrafttræden og opfordrer til, at den gennemføres effektivt og fuldt ud; opfordrer til oprettelse af en EU-myndighed for våbenhandel, som skal bistå medlemsstaterne med fortolkningen og sikre en konsekvent og nøje overholdelse af de normer, der i indført med EU's fælles holdning om våbeneksport; understreger behovet for en bedre efterfølgende kontrol med anvendelsen af eksporterede våben.

59.  erklærer, at EU, som tidligere har haft held med at bekæmpe dødsstraf i specifikke tilfælde, bør indtage en fastere holdning; opfordrer institutionerne og medlemsstaterne til at opretholde og øge deres engagement i denne sag og deres politiske vilje med henblik på at få dødsstraffen afskaffet overalt i verden;

60.  fastholder, at der er behov for en reform af FN's Sikkerhedsråd, således at det bedre afspejler vore dage globale realiteter; opfordrer indtrængende den høje repræsentant til at gøre dette til en prioritet og til at sætte gang i en debat over hele Europa om reformen af Sikkerhedsrådet; understreger i den forbindelse, at EU bør blive fuldgyldigt medlem af FN;

61.  gentager, at det er nødvendigt, at EU går i spidsen for at tilskynde alle lande til at underskrive og ratificere Rom-statutten og for en yderligere styrkelse af Den Internationale Straffedomstol;

62.  minder om EU's stærke engagement i bekæmpelse af straffrihed og fremme af universel gyldighed for Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol; glæder sig over, at Palæstina for nylig har ratificeret Rom-statutten;

63.  opfordrer til, at der udvikles en sammenhængende klimasikkerhedsstrategi på EU-plan, som behandler de strategiske og politiske konsekvenser af klimaforandringer, der giver EU mulighed for at reagere og forberede sig på geopolitisk ustabilitet som følge af klimaforandringer, og med særlig vægt på samarbejdet med udviklingslandene og de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne; anerkender betydningen af det kommende Paris-topmøde om klimaændringer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at prioritere det diplomatiske arbejde om mål i forbindelse med klimaændringer med henblik på at opbygge støtte til en stærk og omfattende aftale; efterlyser en debat om en fremsynet strategi med henblik på at tackle migration, der opstår som følge af klimaforandringer;

64.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at bidrage positivt og på koordineret måde til udformning af udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015 og påpeger den vigtige rolle, som den højtstående repræsentant spiller med hensyn til at sikre EU's lederskab i forhandlingerne; understreger, at de nye rammer bør tage fat på de strukturelle årsager til fattigdom, ulighed og vold ved at styrke effektive inklusive og demokratiske institutioner, god regeringsførelse og retsstatsprincippet;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling, OSCE's formand, formanden for OSCE's Parlamentariske Forsamling, formanden for Europarådets Ministerkomité og formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling.