Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og til sin beslutning af 27. november 2014 i anledning af 25-årsdagen for denne konvention(1),

–  der henviser til FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000(2), FN's udviklingsdagsorden for perioden efter 2015 og resolutioner fra FN's Generalforsamling,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til artikel 2, 3 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 207 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati(3) som vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012,

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013, som blev vedtaget af Rådet den 23. juni 2014,

–  der henviser til årsrapporten om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP i 2013, som Rådet godkendte den 22. juli 2014,

–  der henviser til Kommissionens årsrapport for 2014 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for udvikling og ekstern bistand i 2013 (COM(2014)0501), som blev vedtaget den 13. august 2014, og de tilhørende dokumenter,

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2012 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(4),

–  der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer;

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. juni 2014 om 10-året for EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere(5),

–  der henviser til sine hastebeslutninger om brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om EU's prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd(6),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om FN's Generalforsamlings 69. samling(7),

–  der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder(8),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om aggressionsforbrydelser(9),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om EU's eksterne politikker til støtte for demokratisering(10),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden(11),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 8. marts 2011 om "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde" (COM(2011)0200),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 20. december 2012 om et moratorium for anvendelsen af dødsstraf(12),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om udryddelse af tortur i verden(13),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(14),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, 1820, 1888, 1889 og 1960 om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til rapporten om EU-indikatorer for den omfattende strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed, som blev vedtaget af Rådet den 13. maj 2011,

–  der henviser til FN's principper for erhvervslivet og menneskerettighederne: gennemførelse af FN's "ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning", der blev godkendt af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) i dets resolution 17/4 af 16. juni 2011,

–  der henviser til IKT-sektorguiden om gennemførelse af FN's principper for erhvervslivet og menneskerettighederne, som Kommissionen offentliggjorde den 17. juni 2013,

–  der henviser til UNHRC's resolution af 26. juni 2014, hvori der opfordres til nedsættelse af en stående mellemstatslig arbejdsgruppe, der skal udarbejde et "et retligt bindende internationalt instrument om erhvervslivet og menneskerettigheder",

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(15),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler(16),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(17),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav(18), som klimaændringerne medfører,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012 vedrørende "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring",

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(19),

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination(20),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 5. marts 2014 om "Ansvarlig tilvejebringelse af mineraler med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder: Hen imod en integreret EU-strategi" (JOIN(2014)0008),

–  der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af korruption (UNCAC),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande(21),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2014 om EU's samlede strategi,

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 18. april 2013 om FN-princippet "Responsibility to Protect" (pligt til beskyttelse) (R2P)(22),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0023/2015),

A.  der henviser til, at artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) yderligere forstærkede EU's forpligtelse til at udvikle en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet og princippet om fremme af folkeretten og international retfærdighed samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten; der henviser til, at det i artikel 6 i TEU hedder det, at "Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder";

B.  der henviser til, at det i artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslås, at "den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil";

C.  der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed er hjørnestene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik; der henviser til, at menneskerettighedernes universalitet bestrides seriøst af en række autoritære regimer, navnlig i internationale fora;

D.  der henviser til, at halvdelen af verdens befolkning stadig lever under et udemokratisk styre, og til at den globale frihed i de seneste år er blevet stadig mere begrænset;

E.  der henviser til, at et demokratisk styre ikke udelukkende kan defineres ved, at der afholdes valg, men også ved, at der sikres respekt for retsstatsprincippet, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne og et uafhængigt retsvæsen og en upartisk administration;

F.  der henviser til, at EU's troværdighed i dets eksterne forbindelser og på den internationale scene vil blive styrket ved, at sammenhængen mellem dets interne og eksterne politikker vedrørende menneskerettighederne øges;

G.  der henviser til, at den nye næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har udtalt, at menneskerettighederne vil være en af hendes overordnede prioriteter, og at hun agter at benytte dem som et kompas i alle forbindelser med tredjelande; der henviser til, at hun også har gentaget EU's tilsagn om at fremme menneskerettighederne inden for alle områder af udenrigspolitikken "uden undtagelse"; der henviser til, at vedtagelsen af den nye EU-handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og fornyelsen af mandatet for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder vil være på EU's dagsorden i begyndelsen af 2015;

H.  der henviser til, at Rådet den 23. juni 2014 vedtog EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013, som dækker det første hele år med gennemførelse af EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati; der henviser til, at 2013 også var det første hele år med det nye mandat for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder; der henviser til, at indehaveren af denne post bør bistå Unionen med at koordinere dens aktiviteter med henblik på at tydeliggøre og øge synligheden af dens arbejde for at fremme overholdelsen af menneskerettighederne, og navnlig kvinders rettigheder, overalt i verden;

I.  der henviser til, at EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013 og begivenhederne efter rapporteringsperioden er en kraftig påmindelse om de alvorlige menneskelige omkostninger ved manglende overholdelse af menneskerettighederne; der henviser til, at manglende overholdelse af menneskerettighederne i tredjelande har negative følger for EU, når manglende respekt for menneskerettighederne og manglende legitim demokratisk deltagelse fører til ustabile, fejlslagne stater, humanitære kriser og væbnede konflikter – fænomener, som EU er forpligtet til at reagere på;

J.  der henviser til, at EU's engagement i effektiv multilateralisme, som FN står i centrum for, er en integreret del af Unionens udenrigspolitik og har rod i den overbevisning, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier er bedst egnet til at håndtere globale kriser, udfordringer og trusler;

K.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har været Den Internationale Straffedomstols trofaste allierede, siden dens oprettelse, og har ydet den økonomisk, politisk, diplomatisk og logistisk støtte og samtidig søgt at fremme Romstatuttens universalitet og forsvaret dens integritet med henblik på at styrke Domstolens uafhængighed;

L.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 17. juli 2014 gentog sin stærke støtte til vedtagelsen af Kampala-ændringerne til ICC's Romstatut, herunder ændringen vedrørende aggressionsforbrydelser, og opfordrede alle EU's medlemsstater til at ratificere dem og indarbejde dem i deres nationale lovgivning; der henviser til, at ændringen vedrørende aggressionsforbrydelser vil bidrage til retsstatsprincippet på internationalt niveau og til international fred og sikkerhed ved at afskrække fra ulovlig magtanvendelse og derved proaktivt bidrage til at forebygge sådanne forbrydelser og konsolidere varig fred;

M.  der henviser til, at fokus for den 59. samling i FN's Kvindekommission, som skal holdes i New York den 9.-20. marts 2015, vil være opfølgningen på Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, herunder de aktuelle udfordringer, som hindrer gennemførelsen heraf og dermed opnåelsen af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status, og ligeledes mulighederne for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status gennem post-2015-dagsordenen for udviklingsmålene;

N.  der henviser til, at grundskoleuddannelse til alle børn er en grundlæggende rettighed i FN's konvention om barnets rettigheder af 1989; der henviser til, at uddannelse af børn og voksne bidrager til at reducere fattigdom, begrænse børnedødeligheden og fremme god miljøpraksis; der henviser til, at adgang til uddannelse for alle er uløseligt forbundet med udviklingsmålet om lighed mellem kønnene, navnlig for så vidt angår færdiggørelse af grundskoleuddannelse; der henviser til, at dette mål langt fra opfyldt;

O.  der henviser til, at kvinder og børn, herunder flygtningekvinder og -børn, asylansøgere og statsløse personer, under væbnede konflikter er blandt de mest udsatte grupper i samfundet, og at de risici, som fordrevne unge piger udsættes for i forbindelse med humanitære kriser, er væsentligt forhøjede;

P.  der henviser til, at ingen form for diskrimination af og vold mod kvinder, herunder seksuelt misbrug, kønslemlæstelse af kvinder/piger, tvangsægteskaber, såkaldte æresforbrydelser, kommerciel seksuel udnyttelse af kvinder og vold i hjemmet, nogensinde kan retfærdiggøres af politiske, sociale, religiøse eller kulturelle grunde eller som en del af nogen folkelige eller stammerelaterede traditioner;

Q.  der henviser til, at der er en tydelig forbindelse mellem korruption og krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at korruption i den offentlige og private sektor skaber og forværrer ulighed og diskrimination og dermed hindrer lige udøvelse af civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; der henviser til, at det er bevist, at korruption ofte er forbundet med menneskerettighedskrænkelser, magtmisbrug og manglende ansvarlighed;

R.  der henviser til, at arbejdstagerrettigheder og fagforeningsrettigheder er under alvorligt angreb overalt i verden, samtidig med at den måde, hvorpå virksomheder opererer, har omfattende konsekvenser for arbejdstageres, lokalsamfunds og forbrugeres rettigheder i og uden for Europa; der henviser til, at den internationale menneskerettighedslovgivning pålægger stater pligten til at beskytte menneskerettighederne, sikre, at aktiviteterne i virksomheder under deres jurisdiktion ikke krænker menneskerettighederne, og at der er effektive retsmidler til rådighed for ofrene;

S.  der henviser til, at erhvervslivet spiller en vigtig rolle i fremme af menneskerettighederne, og at erhvervslivets bestræbelser i denne henseende er stærkt ønskværdig og bør støttes af offentlige institutioner i hele verden; der henviser til at fremme af menneskerettighederne bør betragtes som en platform for samarbejde mellem den offentlige og private sektor;

T.  der henviser til, at overholdelse af internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder er et krav for, at tredjelande kan deltage i den ansporende generelle toldpræferenceordning (GSP+);

U.  der henviser til, at det af artikel 16 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fremgår, at myndige mænd og kvinder, uden begrænsninger som følge af race, nationalitet eller religion, har ret til at gifte sig og stifte familie og har lige rettigheder hvad angår ægteskab, både under ægteskabet og i forbindelse med dets opløsning, og at intet ægteskab må indgås uden de vordende ægtefællers frivillige og fulde samtykke;

V.  der henviser til, at artikel 14 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender enhvers ret til i andre lande at søge asyl mod forfølgelse; der henviser til, at det af FN-konventionen om flygtninges retsstilling klart fremgår, at alle flygtninge har ret til særlig beskyttelse, og at ingen stat må udvise eller hjemsende en flygtning til et område, hvor vedkommende udsættes for forfølgelse eller trusler på liv eller frihed;

W.  der henviser til, at artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; der henviser til, at antallet af hændelser, der vedrører religions- og trosfrihed, er steget drastisk, bl.a. som følge af et stigende antal konflikter med en religiøs dimension;

X.  der henviser til, at artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender, at "enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære", at mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp, og at dette omfatter lægehjælp; der henviser til, at FN's konvention om barnets rettigheder, der er den mest ratificerede menneskerettighedstraktat, har 25 år på bagen; der henviser til, at der i FN's Menneskerettighedsråds resolution 26/28 opfordres til, at det næste sociale forum i Menneskerettighedsrådet fokuserer på adgangen til lægemidler for at sikre, at enhver har ret til den højest opnåelige standard for fysisk og mental sundhed; der henviser til, at besiddelsen af den højst opnåelige sundhedstilstand henhold til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) forfatning er en af de grundlæggende rettigheder for ethvert menneske uanset race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation;

Y.  der henviser til, at virkningerne af klimaforandringer, såsom stigende temperaturer, stigninger i havvandstanden og mere ekstreme vejrforhold, vil intensivere udfordringerne ved den globale ustabilitet og dermed truslen om alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

Z.  der henviser til, at adgangen til sikkert drikkevand og sanitet er en menneskeret, der følger af retten til en tilstrækkelig levestandard og er uløseligt forbundet med retten til den højeste opnåelige standard for fysisk og mental sundhed og retten til liv og menneskelig værdighed; der henviser til, at omkring 2,6 milliarder mennesker – halvdelen af befolkningen i udviklingslandene – ikke har adgang til enkle "forbedrede" latriner, og at 1,1 milliarder mennesker overhovedet ikke har adgang til drikkevand;

AA.  der henviser til, at denne betænkning, selv om den er udarbejdet som respons på EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013, der er vedtaget af Rådet, er en fremadskuende analyse af EU's aktiviteter på dette politikområde; der henviser til, at Parlamentet i sine beslutninger om de foregående årsberetninger og om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi har fremhævet behovet for løbende refleksion over sin egen praksis med hensyn til at integrere menneskerettighederne i sine aktiviteter og til opfølgningen på sine hastebeslutninger, som fordømmer krænkelser af demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet, og til overvågning af overholdelsen af bestemmelser om demokrati og menneskerettigheder i alle aftaler, der er indgået mellem EU og tredjelande;

Menneskerettighedernes centrale stilling i EU's eksterne politikker

1.  minder om, at præamblen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bekræfter, at EU "sætter mennesket og den menneskelige værdighed i centrum for sit virke";

2.  opfordrer alle EU's institutioner og medlemsstater til at sætte menneskerettighederne i centrum for EU's forbindelser med alle tredjelande, herunder dets strategiske partnere, og for alle erklæringer og møder på højt plan; understreger vigtigheden af en effektiv, konsekvent og helhedsorienteret gennemførelse af EU's menneskerettighedspolitik i overensstemmelse med de klare forpligtelser, der er fastsat i artikel 21 i TEU og i EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati; roser den nye næstformand/højtstående repræsentant for åbent at have givet udtryk for sit oprigtige engagement i gennemførelsen af disse principper;

3.  understreger betydningen af, at medlemsstaterne taler med én stemme til støtte for menneskerettighedernes udelelighed, ukrænkelighed og universalitet, og navnlig af at ratificere alle de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som FN har oprettet; opfordrer EU til at værne om menneskerettighedernes udelelighed og ukrænkelighed, herunder dem, der er fastsat i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, i overensstemmelse med artikel 21 i TEU; opfordrer EU til yderligere at fremme de universelle menneskerettighedsstandarder som grundlaget for dets engagement med tredjelande og regionale organisationer, både i politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger og handelsforhandlinger;

4.  glæder sig over Kommissionens beslutning om at sætte retsstatsprincipperne i centrum for udvidelsesprocessen; opfordrer indtrængende EU til gennem hele udvidelsesprocessen at overvåge gennemførelsen af bestemmelser, der har til formål at beskytte menneskerettighederne og rettigheder for personer tilhørende mindretal;

5.  advarer imidlertid mod de utilsigtede konsekvenser af fortsat at udvide listen over menneskerettigheder og at indføje ideologiske eller politisk kontroversielle spørgsmål, eftersom dette i sidste ende kan reducere den brede støtte til selve idéen om menneskerettighedernes universalitet og udelelighed;

6.  påpeger, at EU ud over den menneskelige lidelse også bør tage hensyn til alle de konsekvenser, som følger af manglende overholdelse af menneskerettighederne, når manglende respekt for menneskerettighederne og manglende legitim demokratisk deltagelse har ført til ustabile, fejlslagne stater, humanitære kriser og væbnede konflikter – fænomener, som undergraver EU's indsats på det udviklingspolitiske område, og som EU eller dets medlemsstater er forpligtet til at reagere på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område; glæder sig i denne forbindelse over EU's nylige bestræbelser på at indføje menneskerettighedskrænkelser i sit tidlige varslingsskema i forbindelse med kriseforebyggelse; opfordrer imidlertid til en stærkere forebyggende indsats, og opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant, Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et menneskerettighedsbaseret kriseforebyggelseselement, som bør indarbejdes i EU's samlede strategi for eksterne konflikter og kriser, og som bør indføjes i den kommende reviderede europæiske sikkerhedsstrategi;

7.  er af den opfattelse, at EU, herunder dets delegationer, bør identificere tidlige advarselssignaler, såsom undertrykkelse af mindretal og krænkelser af menneskerettighederne, der peger i retning af potentielle konflikter og humanitære katastrofer; opfordrer EU til at udvikle bedste praksis for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne efter en katastrofe eller en konflikt med særlig vægt på handicappede, kvinder og børn og andre sårbare grupper ved at tilvejebringe data og træffe relevante foranstaltninger, hvad angår konkrete referencer til handicappede, eksistensen af handicapvenlige planer for katastroferisikobegrænsning, uddannelse af relevant personel og andelen af tilgængelige nødindkvarteringer og katastrofehjælpslejre, og sikre fokus på integrering af menneskerettighederne i nødhjælps-, normaliserings- og genopbygningsindsatsen, såvel som hensyntagen til de humanitære principper om medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed og en behovsbaseret tilgang til humanitær bistand;

8.  opfordrer EU til at sikre, at der er synergi mellem støttemulighederne under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og Den Europæiske Demokratifond;

9.  giver udtryk for sin dybe bekymring over det stigende antal alvorlige krænkelser af menneskerettighederne som følge af terrorisme forskellige steder i verden; henviser til en rapport fra 2014, hvoraf det fremgår, at der fra 2012 til 2013 kan konstateres en stigning i terrorvirksomheden på 62 %, og antallet af lande, der har været ramt af terrorisme med mere end 50 dødsfald til følge, er steget fra 15 til 24; opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til i lyset af den stigende terrorvirksomhed at sikre et tættere og mere effektivt samarbejde med regeringer i bekæmpelsen af alle former for terrorisme;

10.  mener, at benægtelse af folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden samt racisme, fremmedhad eller religiøst had udgør en klar krænkelse af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder og således bør fordømmes;

11.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, og EU's udenrigsministre til i Rådet (udenrigsanliggender) regelmæssigt at drøfte EU's bestræbelser på at få løsladt menneskerettighedsforkæmpere, journalister, politiske aktivister og andre, der udøver deres rettigheder på en fredelig måde;

EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden som rapporteringsværktøjet for EU's politik for menneskerettigheder og demokrati

12.  glæder sig over Rådets vedtagelse af EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013; opfordrer den nye næstformand/højtstående repræsentant til at give tilsagn om fremover at ville deltage i to særlige årlige drøftelser om EU's politik for menneskerettigheder og demokrati under Parlamentets plenarmøder, at fremlægge EU's årsberetning og reagere på Parlamentets betænkning;

13.  finder det beklageligt, at Kommissionen ikke har afgivet et skriftligt svar på Parlamentets ovennævnte betænkning om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012, og mener, at sådanne skriftlige svar er yderst vigtige for det interinstitutionelle samarbejde på dette område og ikke kan erstattes med drøftelser på plenarmøderne, som giver mindre tid til refleksioner og systematiske svar på alle Parlamentets spørgsmål;

14.  roser EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen for deres omfattende og klare rapportering om de EU-foranstaltninger, der er truffet i rapporteringsperioden; gentager imidlertid sit synspunkt om, at der især i landerapporterne bør gives en oversigt over de vigtigste positive og negative tendenser og en evaluering af EU-foranstaltningernes effektivitet; bemærker, at en mere omfattende rapportering til offentligheden, der især er baseret på prioriteterne og indikatorerne i de hidtil fortrolige EU-landestrategier for menneskerettigheder ville gøre det muligt at opnå større ensartethed i gennemførelsen af menneskerettighedskonditionaliteter og vurderingen af virkningerne af EU's politikker på menneskerettighedsområdet;

15.  er fortsat af den opfattelse, at EU's institutioner sammen bør tilstræbe at forbedre formatet for årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden, således at den kan nå ud til en bred del af offentligheden, samtidig med at den bevarer sin dybde som gennemførelsesrapport for EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati; gentager, at det er parat til at tage del i et aktivt og konstruktivt samarbejde mellem EU's institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige årsberetninger; fremsætter igen sin anmodning om, at årsberetningen indeholder et afsnit om medlemsstaternes gennemførelse af handlingsplanen;

Gennemførelse af EU's strategiramme og handlingsplan

16.  giver på ny udtryk for sin anerkendelse af EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati, som Rådet vedtog i 2012, som en vigtig milepæl i politikudviklingen og i den fornyede bekræftelse af EU's engagement hvad angår traktatens forpligtelse til at integrere menneskerettighederne i alle EU's eksterne politikker "uden undtagelse";

17.  minder om, at menneskerettighederne er blevet et centralt element i EU's optræden udadtil og en integreret del af EU's identitet i dets bilaterale, multilaterale og institutionelle forbindelser;

18.  glæder sig over EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens bestræbelser på at rapportere tilbage til Parlamentet om gennemførelsen af den første EU-handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at inddrage medlemsstaterne, Kommissionen, Parlamentet, civilsamfundet og regionale og internationale organisationer i evalueringen og de høringer, der skal føre frem til vedtagelsen af en ny handlingsplan, som skal træde i kraft i begyndelsen af 2015; glæder sig over drøftelserne med sigte på at opnå en bedre prioritering af målene i den nye handlingsplan og forbedre klarheden, effektiviteten og sammenhængen i dette instrument for EU's udenrigspolitik, men advarer mod at begrænse handlingsplanens anvendelsesområde eller nedsætte ambitionsniveauet med hensyn til at integrere menneskerettighederne i alle EU's politikområder;

19.  opfordrer alle parter, der er involveret i EU's foranstaltninger udadtil, til at tage ansvar for EU's udenrigspolitik på menneskerettighedsområdet og de forskellige redskaber, der er knyttet hertil, og til at sikre, at der i alle sammenhænge tages hensyn til menneskerettighedsspørgsmål, bl.a. ved at sikre, at de pågældende tjenestemænd får regelmæssig uddannelse i menneskerettigheder;

20.  giver navnlig udtryk for bekymring over gennemførelsen af det tilsagn, der gives i strategirammen, om at "sætte menneskerettighederne i centrum for EU's forbindelser med alle tredjelande, herunder dets strategiske partnere"; opfordrer derfor indtrængende til, at næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten er bevidst opmærksomme på gennemførelsen af dette tilsagn og til sikringen af, at menneskerettigheder og demokrati integreres i EU's forbindelser med dets strategiske partnere i så centrale sammenhænge som topmøder og Rådets konklusioner; anbefaler endvidere, at EU, hver gang der sker en grov krænkelse af menneskerettighederne i et land, som der er indgået en international aftale med, tager mere effektive skridt for at gennemføre de passende sanktioner, der er fastsat i aftalens menneskerettighedsbestemmelser, herunder en eventuel (midlertidig) suspension af aftalen;

21.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til i samarbejde med de andre kommissærer at udarbejde et program, der integrerer menneskerettighederne i de forskellige EU-aktiviteter, navnlig på områderne for udvikling, migration, miljø, beskæftigelse, databeskyttelse på internettet, handel, investeringer, teknologi og erhverv;

22.  glæder sig over, at næstformanden/den højtstående repræsentant offentligt har givet udtryk for behovet for at gennemgå EU's strategi over for alle dets strategiske partnere, herunder Kina og Rusland, og opfordrer hende til i løbet af hendes mandatperiode at prioritere menneskerettighederne i disse lande ved tydeligt at vise, at alvorlige krænkelser af menneskerettighederne udgør en trussel for de bilaterale forbindelser mellem EU og dets strategiske partnere;

Mandatet for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder

23.  anerkender betydningen af det mandat, der er givet EU's første særlige repræsentant for menneskerettigheder, og roser den nuværende repræsentant for det arbejde, der hidtil er gjort; tilskynder EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til fortsat at øge EU's synlighed og engagement med multilaterale og regionale menneskerettighedsmekanismer (FN, Europarådet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Den Afrikanske Union og Den Islamiske Samarbejdsorganisation), at fremme EU's centrale tematiske prioriteter, der er afspejlet i EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighederne, at arbejde for, at civilsamfundet styrkes i hele verden, at bidrage til mainstreamingen, sammenhængen, konsekvensen og effektiviteten af EU's menneskerettighedspolitik, og at finde den rette balance mellem tavst diplomati og offentlighedsdiplomati; erkender, at der er behov for at sikre mere synlighed for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, som med støtte fra EU-institutionernes forskellige tjenestegrene og for at sikre god koordinering bør have beføjelse til at handle på eget initiativ og ret til at udtale sig til offentligheden;

24.  opfordrer Rådet til som et generelt princip at indføre den praksis systematisk at indføje samarbejde med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder i mandaterne for fremtidige geografiske særlige repræsentanter;

25.  anmoder om, at mandatet for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder videreføres med henblik på at gøre det til en permanent funktion med passende muligheder for fuldt at udfylde denne rolle, herunder gennem anvendelse af offentlighedsdiplomati;

Intern og ekstern sammenhæng i EU's politik for menneskerettigheder og demokrati

26.  understreger, at EU's menneskerettighedspolitik skal være konsekvent med hensyn til overholdelsen af de traktatmæssige forpligtelser og sikre sammenhæng mellem interne og eksterne politikker, og at dobbeltmoral skal undgås; opfordrer derfor til, at Udenrigsrådets konklusioner om menneskerettighederne i forbindelse med strategiske partnere vedtages; opfordrer i denne forbindelse til, at der indføres fælles tærskler for, hvilke menneskerettighedsproblemstillinger medlemsstater og EU-tjenestemænd som minimum skal bringe op over for deres modparter blandt de strategiske partnere, samtidig med at der tages hensyn til forholdene i hvert enkelt land;

27.  understreger, at EU's foranstaltninger over for tredjelande for at være troværdige og effektive skal være sammenhængende, og at afvigelser og uoverensstemmelser gør foranstaltningerne mindre effektive og kan medføre, at EU's synspunkter om menneskerettighederne bliver overhørt; minder om, at sammenhæng på trods af de mange problemer stadig er en prioritet for udenrigspolitikken, og at den bør stå i centrum for mandaterne for alle dem, der er involveret i denne politik;

28.  mener, at det desuden er afgørende, at de krav vedrørende menneskerettighederne, der er fastsat af EU for dets forbindelser med tredjelande, gælder tilsvarende for medlemsstaterne; minder derfor om, at Parlamentet vedtager en årsberetning om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, som udarbejdes af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender;

29.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke forvaltningen, kontrollen og ansvarligheden i forbindelse med anvendelsen af EU-midler til forsvar for menneskerettighederne;

30.  påpeger de omfattende udfordringer i forbindelse med Ruslands annektering af Krim og det fortsatte militære engagement i det østlige Ukraine; understreger, at denne aggressionspolitik skal betragtes i forlængelse af Ruslands glidning i retning af et autoritært styre, som indebærer en forværrelse af menneskerettighedssituationen i landet; understreger, at Rusland nu udgør en "strategisk udfordring" for EU og ikke længere lever op til kriterierne for et strategisk partnerskab;

31.  opfordrer EU til på effektiv vis at tage fat på de interne menneskerettighedsproblemer, såsom situationen for romaer, behandlingen flygtninge og indvandrere, forskelsbehandling af LGBTI-personer, fængsledes vilkår og mediefriheden i medlemsstaterne, således at EU kan fremstå troværdigt og konsekvent i sin menneskerettighedspolitik udadtil; finder det beklageligt, at romamindretallet stadig udsættes for forskelsbehandling, racisme og social udstødelse både inden for EU og i kandidatlandene på Vestbalkan og i Tyrkiet; konstaterer i denne forbindelse, at overholdelse af mindretallenes rettigheder er en af de centrale udfordringer, der påpeges i Kommissionens udvidelsesstrategi for 2014-2015;

EU's menneskerettighedspolitiske værktøjer

Landestrategier for menneskerettigheder og EU-delegationernes rolle

32.  roser EU-Udenrigstjenesten for dens vellykkede gennemførelse af den første cyklus af landestrategier for menneskerettigheder, som blev udarbejdet med stærkt fokus på ejerskab på EU-delegationsniveau; beklager imidlertid, at der stadig mangler gennemsigtighed med hensyn til landestrategiernes indhold, især den mangelfulde underretning af Parlamentet, og opfordrer endnu engang til, at de centrale prioriteter for hvert land som et minimum offentliggøres, og til, at Parlamentet får adgang til disse strategier inden for en passende ramme, således at der sikres en tilstrækkelig grad af kontrol; tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at indføre indikatorer til at vurdere deres effektivitet og til at behandle landesektionerne i årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden mere eksplicit, således at de udgør gennemførelsesrapporter for landestrategierne; minder om EU's forpligtelse til at sikre, at der tages hensyn til landestrategierne vedrørende menneskerettigheder på alle beslutningstagningsniveauer vedrørende tredjelande, herunder i forbindelse med menneskerettighedsdialoger og politiske dialoger;

33.  understreger behovet for, at EU-delegationerne udarbejder en årsberetning om deres aktiviteter på menneskerettighedsområdet;

34.  glæder sig over det næsten fuldt etablerede netværk af kontaktpunkter for menneskerettigheder og forbindelsesofficerer for menneskerettighedsforkæmpere i EU-delegationerne; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde klare operationelle retningslinjer for deres rolle i delegationerne, så disse kan udnytte deres fulde potentiale, og der kan skabes troværdige standarder, og man kan undgå uoverensstemmelser mellem EU-delegationerne;

35.  opfordrer til tættere samarbejde mellem medlemsstaternes diplomatiske netværk og EU-delegationerne i hele verden med henblik på at bidrage til drøftelserne i arbejdsgrupper om menneskerettigheder i tredjelande;

36.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der ved alle møder på højt plan mellem EU og tredjelande stilles spørgsmål til fængslingen af menneskerettighedsforkæmpere, herunder ved møder i Samarbejds- og Associeringsråd; insisterer på, at alle EU-landestrategier for tredjelande indeholder et afsnit om fængslede menneskerettighedsforkæmpere;

37.  minder om forpligtelsen til at integrere menneskerettighederne i alle EU's konsekvensanalyser; fastholder, at denne forpligtelse er vigtig for at sikre, at EU overholder, beskytter og fremmer menneskerettighederne, og at EU's udenrigspolitik og foranstaltninger udadtil udformes og gennemføres på en måde, der styrker menneskerettighederne på verdensplan; opfordrer EU til gennem bedre høringer og koordinering med civilsamfundet og EU-institutionerne at forbedre kvaliteten af og systematikken i sine konsekvensanalyser om menneskerettigheder;

Menneskerettighedsdialoger og -konsultationer

38.  gentager sin støtte til særlige menneskerettighedsdialoger som et instrument i EU's menneskerettighedspolitik, forudsat at disse dialoger ikke i sig selv bliver et mål, men derimod et middel til at sikre konkrete tilsagn og resultater fra modparten; anerkender værdien af engagement i særlige menneskerettighedsdialoger, især med lande med alvorlige menneskerettighedsproblemer; understreger imidlertid, at EU er nødt til at drage klare politiske konklusioner, når menneskerettighedsdialogerne ikke fører til positive resultater på grund af modpartens manglende vilje til i god tro at engagere sig eller mangel på oprigtige tilsagn til at indføre reformer, og lægge mere vægt på offentlighedsdiplomati for at sikre, at offentlighedens tillid til EU's menneskerettighedspolitik ikke bringes i fare; advarer desuden mod at lede menneskerettighedsdrøftelserne væk fra de politiske dialoger på højt niveau; insisterer på, at EU på en troværdig og gennemsigtig måde tager effektivt fat på enkeltsager vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der er i risiko for at blive eller allerede er fængslet, samt politiske fanger; opfordrer i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne til at disse spørgsmål sættes i centrum for de politiske dialoger på alle niveauer;

39.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en omfattende revisionsmekanisme til at hjælpe med at evaluere dialogerne, i tilfælde hvor disse ikke fører til betydelige og håndgribelige resultater; opfordrer endvidere EU til at styrke sine benchmarks med henblik på at kunne måle fremskridt og gøre dialogerne mere effektive, hvilket ville bidrage til, at lande med alvorlige menneskerettighedsproblemer nærmer sig de internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer EU til igen at gennemtænke sin menneskerettighedsstrategi og vedtage en mere sammenhængende, ensartet og strategisk tilgang til menneskerettighederne bl.a. i lyset af den mislykkede menneskerettighedsdialog mellem EU og Kina med hensyn til at opnå betydelige og håndgribelige resultater og den seneste udvikling i Hong Kong;

40.  finder det beklageligt, at der på grund af de forskellige strukturer og formater samt forskelle i frekvens og anvendte metoder og på grund af den fortrolige karakter af disse drøftelser hverken findes en mekanisme til overvågning og evaluering af sådanne dialoger eller nogen fremskridtindikatorer; anbefaler, at målene for hver dialog formuleres tydeligt, og at resultaterne evalueres i samråd med Parlamentet;

41.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at engagere sig yderligere i alle de lande, som der for øjeblikket føres menneskerettighedsdialoger med, ved at anmode om konkrete tilsagn fra de pågældende myndigheder og regelmæssige opfølgninger af de krav, der fremsættes under drøftelserne;

EU's retningslinjer om menneskerettighederne

42.  glæder sig over Rådets vedtagelse af EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle og EU-retningslinjerne religions- og trosfrihed, begge i løbet af rapporteringsåret 2013, samt af retningslinjerne vedrørende ytringsfrihed online og offline, i 2014;

43.  minder om, at vedtagelsen af disse retningslinjer ikke må føre til, at menneskerettighedssystemet bliver selektivt, da princippet om menneskerettighedernes universalitet og udelelighed stadig er helt afgørende; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Parlamentet og repræsentanter for civilsamfundet at fastlægge kriterier for udvælgelsen af emner, der skal omfattes af sådanne retningslinjer, så udvælgelsesprocessen bliver klar;

44.  opfordrer Kommissionen til at færdiggøre retningslinjerne, idet der bør fastsættes mål, kriterier, midler, tidsrammer og indikatorer og indføres en regelmæssig revision, ved at standardisere indholdet og formatet af disse retningslinjer og dermed gøre dem mere præcise; minder i denne henseende om, at Parlamentet for nylig har anbefalet en effektiv og resultatorienteret gennemførelse af retningslinjerne om tortur;

45.  opfordrer til større inddragelse af civilsamfundsaktørerne i udviklingen, evalueringen og revisionen af retningslinjerne;

46.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at træffe passende foranstaltninger til gennemførelse og evaluering af EU-retningslinjerne for hvert land; tilskynder EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til også at engagere sig i løbende uddannelse og bevidstgørelse af personalet i EU-Udenrigstjenesten og på delegationerne samt af medlemsstaternes diplomater med henblik på at sikre, EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighederne har den tilsigtede virkning på udformningen af de faktiske politikker ude i "felten";

EU's politik til støtte for demokratisering og valg

47.  understreger, at et demokratisk styre ikke udelukkende kan defineres ved, at der afholdes valg, men også ved, at der sikres respekt for retsstatsprincippet, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne og et uafhængigt retsvæsen og en upartisk administration; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at støtte den igangværende demokratiske proces i tredjelande; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at følge op på rapporter og henstillinger fra valgobservationsmissioner ved at anvende dem som led i EU's engagement i demokratistøtte i det pågældende land og ved at give lederen af valgobservationsmissionen mandat til at udøve en særlig rolle i den efterfølgende overvågning af, at henstillingerne bliver fulgt, som en konsekvent del af Parlamentets samlede strategi for demokratistøtte og med støtte fra Parlamentets stående organer; bemærker den positive rolle, som EU's valgobservatørmissioner kan spille i forbindelse med at sikre EU's troværdighed som partner;

48.  opfordrer EU til fortsat at arbejde for fastsættelsen af bedste praksis på dette område for at støtte og konsolidere demokratiseringsprocesser; tilskynder til, at der udvikles både politiske og operationelle værktøjer i prioriterede lande med henblik på at integrere støtteforanstaltninger for menneskerettigheder og demokrati, herunder konfliktforebyggelsesforanstaltninger og mægling, i EU-strategien på en konsekvent, fleksibel og troværdig måde;

49.  understreger, at politisk overgang og demokratisering skal kædes sammen med respekt for menneskerettighederne, fremme af retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, forsoning, retsstatsprincipperne og oprettelse af demokratiske institutioner; opfordrer til systematisk EU-støtte til nyvalgte parlamenter, hvor valget har været frit og demokratisk; understreger behovet for at investere i politiske dialoger mellem regerende partier og oppositionspartier;

50.  minder om, at EU i kølvandet på Det Arabiske Forår har omdefineret sin naboskabspolitik for det sydlige Middelhavsområde og har fremhævet civilsamfundets rolle og styrket "mere for mere"-princippet med henblik på at udvikle et mere solidt partnerskab med nabolandene og styre deres reformprocesser og demokratiske overgangsprocesser;

51.  mener, at en resultatbaseret tilgang med "mere for mere" bør styre EU's forbindelser med alle tredjelande, at EU kun bør tildele partnerlande avanceret status, hvis klare krav med hensyn til menneskerettigheder og demokrati er opfyldt, og at EU ikke bør tøve med at indefryse denne status, hvis disse krav ikke længere er opfyldt;

52.  opfordrer til en effektiv udnyttelse af nye teknologier og internettet til at gøre oplysninger om menneskerettigheder, demokrati og EU-programmer så tilgængelige som muligt for mennesker i hele verden;

53.  ser med tilfredshed på det pilotlandearbejde, der hidtil er gennemført af ni EU-delegationer for at opnå øget sammenhæng med henblik på demokratistøtte i EU's eksterne forbindelser, som blev iværksat med Rådets konklusioner i 2009 og 2010 og indbygget i EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati i 2012;

54.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at forbedre koordinationen med Parlamentet for så vidt angår anden generation af pilotlande, således at det sikres, at alle EU-institutioner deltager og forener deres ekspertise i effektiv udøvelse af demokratistøtte i tredjelande;

55.  lykønsker Den Europæiske Demokratifond med dens effektive arbejde med demokratifremme i vores nabolande og støtter en forsigtig udvidelse af fondens mandat til andre samfund, der kæmper med demokratiseringsprocesser; opfordrer medlemsstaterne til i en ånd af solidaritet og engagement at tildele tilstrækkelige midler til fonden med henblik på at sikre den mest fleksible og effektive støtte til lokale aktører, der kæmper for demokratiske forandringer;

56.  fremhæver betydningen af at styrke kvinders rolle i at fremme menneskerettighederne og demokratiske reformer, i at støtte konfliktforebyggelse og i at konsolidere politisk deltagelse og repræsentation; bemærker ligeledes i denne forbindelse, at der bør tages hensyn til og gøres noget ved de henstillinger, der er fremsat i rapporterne fra EU's valgobservationsmissioner vedrørende kvinders fulde og lige deltagelse i valgprocessen;

57.  minder om, at udvidelserne er EU's største succes på demokratiseringsområdet, og understreger, at forhandlingerne med landene på Vestbalkan fortsat er det vigtigste instrument til at hjælpe disse lande med at udvikle fuldgyldige demokratiske samfund;

EU's støtte til menneskerettighedsforkæmpere

58.  glæder sig over Rådets særlige konklusioner vedrørende menneskerettighedsforkæmpere i anledning af 10-året for EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; roser desuden Kommissionen for dens øgede anvendelse af EIDHR-midler til at yde hastetilskud til menneskerettighedsforkæmpere, som er umiddelbart truede, og tilskynder Kommissionen til fortsat at søge efter nye måder at støtte menneskerettighedsforkæmpere på; minder i denne forbindelse om betydningen af Den Europæisk Demokratifond som et redskab til fremme og beskyttelse af prodemokratiske aktivister, bloggere og journalister i hele verden;

59.  beklager, at forfølgelse og marginalisering af menneskerettighedsforkæmpere er udbredt i hele verden, navnlig i lande, der ikke anerkender menneskerettighedernes universalitet;

60.  opfordrer EU til især at rette opmærksomheden mod fængslede menneskerettighedsforkæmpere forskellige steder i verden og fremhæver behovet for, at EU samlet yder en større indsats for at sikre løsladelse af disse personer ved som en blandt flere strategier at nedsætte en intern arbejdsgruppe i Europa-Parlamentet, der gennem et tæt samarbejde med civilsamfundet holder sig selv opdateret om sager med fængslede aktivister i hele verden;

61.  gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om fortsat at beskytte NGO'er, menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktivister, journalister og advokater ved at øge effektiviteten af EU's menneskerettighedsdialoger og ved at fremme EU's tematiske prioriteringer og menneskerettighedsretningslinjer; tilskynder i denne sammenhæng til, at der organiseres kampagner, som sigter mod at nå menneskerettighedsforkæmpere også i de mere fjerntliggende egne af tredjelande, med henblik på at bidrage til gennemførelsen af EU's politikmål;

62.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre, at EU-tilskud og andre EU-programmer ikke udelukkende er tilgængelige for store NGO'er, men også til opbygningen af lokal kapacitet; opfordrer derfor indtrængende til en reduktion af den administrative byrde, samtidig med at der opretholdes ansvarlighed i ansøgnings- og regnskabsprocedurerne, og opfordrer til, at der tages hensyn til det stigende pres på civilsamfundet i undertrykkende styrer; opfordrer til en mere pragmatisk tilgang til samfund, som bevæger sig i retning af demokrati, for at sikre, at de rette organisationer og enkeltpersoner modtager støtte;

63.  anmoder EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne om at inddrage menneskerettighedsforkæmpere og NGO'er i en oprigtig og pragmatisk politisk dialog for at finde frem til de bedste måder, hvorpå man kan støtte gunstige vilkår for deres arbejde; anmoder om, at EU øger sit aktive diplomati i tredjelande og styrker menneskerettighedskontaktpunkternes stilling med hensyn til at integrere menneskerettighederne i den relevante EU-delegations daglige politiske arbejde ved systematisk at bringe politiske fangers navne op og deltage i overvågning af retssager og fængselsbesøg og følge op på de pågældende sager; understreger, at det er nødvendigt, at EU anvender offentlighedsdiplomati til at støtte menneskerettighedsforkæmpere og kræve, at fængslede menneskerettighedsaktivister løslades; insisterer på, at højtstående EU-repræsentanter, herunder næstformanden/den højtstående repræsentant, formanden for Det Europæiske Råd, kommissærerne, EU's særlige repræsentanter og tjenestemænd fra medlemsstaterne, systematisk møde menneskerettighedsforkæmpere, især når de er på rejse i lande, hvor civilsamfundet er under pres;

64.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og EU's udenrigsministre til i Rådet (udenrigsanliggender) hvert år at drøfte EU's bestræbelser på at få løsladt menneskerettighedsforkæmpere, journalister, politiske aktivister og andre, der udøver deres rettigheder på en fredelig måde, idet opmærksomheden især rettes mod de sager, der er nævnt i Parlamentets beslutninger om tilfælde af krænkelser af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;

EU's støtte til universelle menneskerettigheder og multilaterale menneskerettigheds-organisationer

65.  minder om, at Parlamentet og dets Underudvalg om Menneskerettigheder er forpligtet til at støtte et stærkt multilateralt menneskerettighedssystem i FN-regi, herunder Generalforsamlingens 3. Komité, Menneskerettighedsrådet, Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder og arbejdet i de relaterede særorganisationer under FN, såsom Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), samt FN's særlige procedurer;

66.  minder om betydningen af de afgørelser, der er udstedt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og deres gennemførelse i de pågældende lande for så vidt angår respekt for og konsolidering af menneskerettighederne som grundlæggende værdier og principper;

67.  minder om sin klare holdning med hensyn til at institutionalisere sin tilstedeværelse ved FN's Generalforsamlings samlinger, som kom til udtryk i Parlamentets beslutning af 7. februar 2013 vedrørende EU's prioriteter i FN's Menneskerettighedsråd, og finder det absolut nødvendigt at fortsætte denne praksis med at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til relevante samlinger i Menneskerettighedsrådet og Generalforsamlingen, og beklager, at denne praksis blev indstillet i 2014;

68.  gentager, at det er vigtigt, at EU deltager aktivt i alle FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig Generalforsamlingens 3. Komité og Menneskerettighedsrådet; tilskynder EU's medlemsstater til at deltage aktivt ved at være med til at støtte og fremsætte resolutioner, ved at deltage aktivt i drøftelserne og de interaktive dialoger og ved at afgive erklæringer; støtter kraftigt EU's tiltagende praksis med tværregionale initiativer;

69.  understreger på ny betydningen af effektiv koordination og samarbejde mellem EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne om menneskerettighedsspørgsmål; tilskynder EU-Udenrigstjenesten til, navnlig gennem EU-delegationerne i Genève og New York, at øge EU's kohærens gennem rettidige og målrettede høringer med henblik på at fremsætte EU's holdning med én stemme;

70.  gentager, at det er vigtigt, at EU deltager i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) på et tidspunkt, hvor denne organisation er ved at forberede sig til sin 40-årsdag; tilskynder til en styrkelse af båndene mellem EU, OSCE og Europarådet;

71.  gentager desuden, at Europarådets arbejde på dette område er vigtigt, og at EU i henhold til traktaterne hurtigst muligt skal tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention;

72.  gentager, at det er vigtigt at integrere det arbejde, der udføres i Genève og New York i forbindelse med FN's Generalforsamling, Generalforsamlingens 3. Komité og Menneskerettighedsrådet, i de relevante interne og eksterne EU-aktiviteter for at sikre overensstemmelse;

EU's politik vedrørende international strafferet og Den Internationale Straffedomstol

73.  gentager sin fulde støtte til den rolle, Den Internationale Straffedomstol (ICC) spiller med hensyn til at bidrage til at sætte en stopper for straffriheden for gerningsmændene bag de mest alvorlige forbrydelser, der berører verdenssamfundet, og med hensyn til at sikre retfærdighed for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; er fortsat vagtsom over for ethvert forsøg på at undergrave dens legitimitet og uafhængighed; minder om dens afgørende rolle i den dobbelte proces vedrørende retfærdighed og forsoning; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at samarbejde med Domstolen og give den stærk diplomatisk og politisk støtte i bilaterale forbindelser og i alle fora, herunder i FN; giver udtryk for sin bekymring over, at flere arrestordrer stadig ikke er blevet eksekveret; opfordrer EU, medlemsstaterne og EU's særlige repræsentanter til aktivt at fremme ICC, fuldbyrdelsen af dens afgørelser og bekæmpelsen af straffrihed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten; anser det stigende antal af deltagerstater for at være en vigtig udvikling i bestræbelserne på at styrke Domstolens universalitet; glæder sig over, at Elfenbenskysten ratificerede Romstatutten i februar 2013, men beklager, at ingen lande har ratificeret statutten i 2014; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at fremme ratificeringen og gennemførelsen af Romstatutten med henblik på at udvide adgangen til retfærdighed for ofre for alvorlige forbrydelser i henhold til folkeretten; opfordrer EU's medlemsstater som deltagerstater i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol til at stille de ressourcer til rådighed for Domstolen, som den har behov for at sikre en retfærdig og effektiv udøvelse af sit mandat; tilskynder EU til fortsat at yde bistand til international strafferet og ICC, herunder ved at støtte civilsamfundsaktører gennem EIDHR;

74.  gentager sin opfordring til udnævnelse af en særlig EU-repræsentant for det internationale retssystem og den humanitære folkeret for at give disse emner den opmærksomhed og synlighed, som de fortjener, og til effektiv fremme af EU's dagsorden og integrering af bekæmpelsen af straffefrihed i alle EU's eksterne foranstaltninger;

75.  beklager, at Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol endnu ikke er medtaget på den nye GSP-forordnings liste over konventioner, der er påkrævet for at opnå GSP+-status; konstaterer, at en række GSP+-ansøgere ikke er parter i statutten eller ikke har ratificeret den (f.eks. Armenien og Pakistan); gentager sin henstilling om, at Romstatutten bliver tilføjet til en kommende liste over konventioner;

76.  gentager sin opfordring til EU om at vedtage en fælles holdning om aggressionsforbrydelser og Kampala-ændringerne, og opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at tilpasse deres nationale lovgivning til definitionerne i Kampala-ændringerne samt til andre forpligtelser i Romstatutten med henblik på at muliggøre medlemsstaternes efterforskning og retsforfølgelse og forbedre samarbejdet med Domstolen;

77.  opfordrer alle medlemsstater til forud for 100-året for folkedrabet i Armenien til at anerkende dette og opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at bidrage yderligere til anerkendelsen heraf;

78.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fremme god praksis for så vidt angår rettigheder for, beskyttelse af og støtte til ofre for kriminalitet i tredjelande og til at udveksle korruptionsbekæmpelsespolitikker med tredjelande, eftersom korruption ofte udgør en genvej til straffefrihed og ligger til grund for den uretfærdige behandling af ofrene;

EU's indsats mod dødsstraf

79.  gentager sin entydige modstand mod dødsstraf og tilskynder EU og medlemsstater til at fastholde en højt profileret politik med sigte på afskaffelse af dødsstraf i hele verden; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til fortsat at holde et vågent øje med udviklingen i alle lande og benytte alle de midler, den har til rådighed, til at få indflydelse;

80.  støtter fuldt ud FN's Generalforsamlings resolution af december 2014 om et moratorium for anvendelsen af dødsstraf(23);

81.  opfordrer EU til fortsat at anvende samarbejde og diplomati på alle mulige fora i hele verden med henblik på afskaffelse af dødsstraf i overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf og til at sikre, at alle personer, der står over for en henrettelse, får adgang til en retfærdig rettergang uden anvendelse af tortur og anden mishandling med henblik på at opnå tilståelse;

82.  giver udtryk for sin bekymring over den rapporterede stigning i antallet af henrettelser på verdensplan fra 2012 til 2013, til trods for at henrettelserne er begrænset til et svindende mindretal af lande; opfordrer EU til at træffe passende foranstaltninger i relation til det fortsat høje antal henrettelser i Kina og Iran, genoptagelsen af henrettelser i 2013 i Indonesien, Kuwait, Nigeria og Vietnam, henrettelser af mindreårige i Iran, Saudi-Arabien og Yemen i 2013 samt til den markante stigning i rapporterede henrettelser i Irak og Saudi-Arabien;

83.  glæder sig over den genopblomstrede debat i USA om vilkårligheden og karakteren af dødstraffen, som giver anledning til fejltagelser, kampagnen for at få standset leverancerne fra Europa til USA af stoffer, der anvendes til henrettelser, og afskaffelsen af dødsstraffen i staten Maryland i 2013; tilskynder næstformanden/den højtstående repræsentant, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og EU-Udenrigstjenesten til at gå i dialog med USA's føderale regering og delstatsregeringer med henblik på at fremskynde dødsstraffens ophør i USA, således at det transatlantiske samarbejdes troværdighed med hensyn til fremme af menneskerettigheder, det internationale retssystem og demokrati styrkes på internationalt plan;

84.  tilskynder Kommissionen til at gøre brug af den nye fleksibilitet, der nu er skabt med EIDHR, til at afprøve nye måder, hvorpå man kan føre kampagne for afskaffelse af dødsstraffen og støtte foranstaltninger med sigte på at forhindre dødsdomme eller henrettelser;

85.  understreger vigtigheden af, at EU bliver ved med at overvåge de vilkår, hvorunder henrettelserne udføres i de lande, der fortsat fastholder dødsstraf, og af at støtte lovgivnings- og forfatningsreformer med det mål at opnå en fuldstændig og total afskaffelse heraf;

86.  bekræfter, at dødsstraf, idet den krænker retten til personlig integritet og menneskelig værdighed, er uforenelig med forbuddet mod grusom, umenneskelig eller nedværdigende straf i international lovgivning, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til formelt at anerkende denne uforenelighed og til at tilpasse EU's politik over for dødsstraf på tilsvarende vis; understreger behovet for at fortolke EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf og tortur som tværgående;

EU's indsats mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

87.  opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at optrappe EU's indsats mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i lyset af de vedvarende rapporter om den udbredte udøvelse af tortur og overgreb i hele verden; gentager sin bekymring over, at EU's tiltag på dette område stadig ikke er tilstrækkelige og ikke lever op til forpligtelserne i henhold til EU's retningslinjer om tortur; opfordrer navnlig til mere EU-støtte til oprettelse og styrkelse af nationale og regionale torturforebyggelsesmekanismer; bemærker Kommissionens forslag til forordning af 14. januar 2014 om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (COM(2014)0001), der således er et svar på Parlamentets beslutning af 17. juni 2010;

88.  minder om, at tortur, der udføres systematisk eller i større målestok, i henhold til artikel 7 og 8 i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol kan udgøre en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden; understreger, at princippet om beskyttelsesansvar pålægger det internationale samfund et særligt ansvar til at gribe ind;

89.  tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at være særligt opmærksom på landekonklusionerne fra FN's Komité mod Tortur, det underudvalg, der er nedsat i henhold til den valgfri protokol til konventionen mod tortur, og Europarådets Komité for Forebyggelse af Tortur og til systematisk at tage disse anliggender op i politiske dialoger med de pågældende lande og i offentlige erklæringer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, især EU-delegationerne, og medlemsstaterne, især deres ambassader, til også at gøre en større indsats for at gennemføre EU's retningslinjer om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i højere grad at sikre overvågning af handelen med varer, der kan anvendes til tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling, samt overvågning af handel med produkter og teknologier med dobbelt anvendelse;

90.  understreger, at medlemmerne af sårbare grupper, såsom etniske, sproglige og religiøse mindretal, oftere udsættes for tortur eller mishandling i forbindelse med tilbageholdelse og derfor kræver særlig opmærksomhed;

91.  fordømmer europæiske virksomheders eksport af produkter og våben, der kan anvendes til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, herunder i forbindelse med aktioner mod demonstranter; støtter i denne forbindelse revisionen af forordning (EF) nr. 1236/2005;

92.  minder om betydningen af effektive eksportkontrolmekanismer for visse lægemidler, der kan anvendes til henrettelser, og udstyr, der kan anvendes til tortur; opfordrer Kommissionen til at tackle de resterende smuthuller i forordningen ved at indføre en "catch all"-bestemmelse vedrørende den endelige anvendelse, der forbyder eksport af ethvert lægemiddel, der kan bruges til tortur eller henrettelser;

93.  opfordrer indtrængende Unionen og medlemsstaterne til at arbejde for, at alle tredjelande ratificerer Den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding af 20. december 2006;

Menneskerettighederne i EU's handelsaftaler og andre internationale aftaler

94.  opfordrer EU til at sikre, at handelsaftale, der undertegnes med tredjelande, fremmer deres økonomiske og sociale udvikling og sikrer, at deres naturressourcer, herunder jordarealer og vandressourcer, forvaltes fornuftigt; gentager sit krav om, at der systematisk medtages bindende, gennemtvingelige og ufravigelige menneskerettighedsklausuler i EU's internationale aftaler, herunder handels- og investeringsaftaler, der indgås eller skal indgås med tredjelande, og opfordrer til en forbedret høring af Parlamentet i de tidlige faser af forhandlingsprocessen om handels- og investeringsaftaler, til effektiv overvågning af anvendelsen af menneskerettighedsklausulerne samt til, at der rapporteres tilbage til det relevante udvalg i Parlamentet om aftalernes menneskerettighedsaspekter;

95.  påpeger, at handelspolitikken bidrager til opfyldelse af EU's overordnede mål, og at EU 's handelspolitik i henhold til artikel 207 i TEUF skal "føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil"; påpeger desuden, at Unionen i henhold til artikel 3 i TEU bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt;

96.  opfordrer Kommissionen til, når den udarbejder sin kommende handelsstrategi, at tage hensyn til den væsentlige rolle, som handelsaftaler og internationale aftaler spiller i forbindelse med fremme af menneskerettighederne på internationalt plan;

97.  understreger behovet for at videreføre det multilaterale samarbejde og dialogerne om menneskerettigheder mellem EU og især Verdenshandelsorganisationen og FN for at sikre, at de multilaterale handelspolitiske rammer bidrager til respekt for menneskerettighederne;

98.  minder om, at den generelle præferenceordning er udformet med henblik på at sikre, at modtagerlandene overholder principperne i internationale menneskerettighedskonventioner og centrale arbejdsstandarder, og indeholder en særlig ordning med supplerende toldpræferencer med henblik på at fremme ratificering og en effektiv gennemførelse af centrale internationale konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god forvaltningspraksis; minder om, at manglende efterlevelse af betingelserne kan medføre ophævelse af handelsordningen, understreger betydningen af regelmæssig overvågning og vurdering af gennemførelsen af internationale konventioner i lande, der nyder godt af GSP+;

99.  glæder sig over ikrafttrædelsen af den reviderede GSP den 1. januar 2014; minder om, at GSP+ er fastholdt inden for den generelle præferenceordning, og at den kræver, at lande, som ønsker at nyde godt af denne ordning, giver tilsagn om at samarbejde fuldt ud med de internationale organisationer for så vidt angår overholdelse af de internationale konventioner vedrørende menneske- og arbejdstagerrettigheder;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

100.  beklager, at der globalt stadig ikke findes en samlet tilgang til virksomhedernes respekt for menneskerettighedsstandarderne, og at det gør det muligt for visse stater og virksomheder at omgå disse regler; understreger derfor behovet for at vedtage regler om virksomhedernes sociale ansvar; støtter kraftigt implementeringen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger til at gøre FN's "Protect, Respect and Remedy"-ramme som foreslået af John Ruggie, FN's særlige repræsentant for erhvervslivet og menneskerettighederne, operationel; minder om, at det er vigtigt at fremme principper for virksomhedernes sociale ansvar, herunder i forbindelse med forretningsaktiviteter uden for EU, og sikre, at disse principper respekteres i hele forsyningskæden, navnlig for så vidt angår ulovlig træhandel, handel med vilde dyr og mineraler fra konfliktområder; mener fuldt og fast, at de europæiske virksomheder og deres datterselskaber og underleverandører bør spille en central rolle med hensyn til at fremme og udbrede internationale standarder for erhvervslivet og menneskerettighederne på verdensplan;

101.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at tilskynde EU-delegationerne i hele verden til at gå i dialog med EU-virksomhederne om at fremme respekten for menneskerettighederne og sikre, at "erhvervslivet og menneskerettighederne" tages med blandt de centrale temaer i de lokale indkaldelser af forslag under EIDHR; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder, som er omfattet af deres nationale lovgivning, ikke overtræder menneskerettighederne eller de sociale, sundhedsmæssige eller miljømæssige standarder, som gælder for dem, når de flytter til eller udfører forretningsaktiviteter i et tredjeland;

102.  henleder opmærksomheden på, at EU’s strategi for virksomhedernes sociale ansvar (2011-2014) indeholdt en opfordring til medlemsstaterne om at udarbejde nationale planer til gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; gentager sin opfordring til Kommissionen om regelmæssigt at rapportere om medlemsstaternes gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, herunder om deres nationale handlingsplaner; beklager, at Kommissionen ikke har gjort fremskridt med hensyn til at følge op på Parlamentets anmodning om, at den forelægger forslag til lovgivning, der pålægger EU-virksomheder at sikre, at deres transaktioner ikke støtter gerningsmænd, som er involveret i konflikter eller alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

103.  gør på ny opmærksom på, at europæiske virksomheder bør udvise passende due diligence for at sikre, at deres aktiviteter overholder menneskerettighederne, hvor de end foregår; fremhæver betydningen af meningsfuld rapportering om virkningerne for menneskerettighederne og de miljømæssige aspekter af projekter, der støttes af europæiske finansieringsinstitutter; fremhæver behovet for, at disse institutter sikrer, at deres aktiviteter overholder artikel 21 i TEU, som bl.a. indeholder en forpligtelse til at respektere menneskerettighederne;

104.  bemærker, at virksomhederne ikke bør betragte dette som en udfordring, men som en mulighed for at skabe et nyt forretningspotentiale i de regioner, der har størst brug for bæredygtige og ansvarlige investeringer, og som et middel til at bidrage til respekten for menneskerettighederne i udviklingslandene;

105.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at virksomheder, der ejes af tredjelandsstatsborgere eller tredjelande, og som er etableret i medlemsstaterne, ikke støtter gerningsmænd, der er involveret i konflikter eller alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder moderne former for slaveri, såsom handel med mennesker og ansættelse af disse på afskyelige vilkår;

106.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage solide initiativer for at forbedre adgangen til domstolene for ofre for menneskerettighedskrænkelser, der knytter sig til forretningsaktiviteter uden for EU; påpeger også behovet for at indføre effektive midler til at sanktionere virksomheder, der gør sig skyldige i menneskerettighedskrænkelser, og sikre erstatning til ofrene for sådanne krænkelser;

107.  opfordrer EU til at engagere sig i den fremvoksende debat om et retligt bindende internationalt instrument for erhvervslivet og menneskerettighederne i FN-regi;

108.  minder om de fire grundlæggende universelle arbejdsstandarder, der er forankret i ILO's instrumenter, nemlig: organisationsfriheden og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af alle former for tvungen arbejde, udnyttelse og slaveri, afskaffelse af børnearbejde og afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse;

109.  påpeger især det presserende behov for respekt for organisationsfriheden og bekæmpelse af alle former for undertrykkelse, herunder attentater mod fagforeningsfolk;

110.  konstaterer med stor bekymring, at ifølge ILO befinder omkring 21 millioner mænd, kvinder og børn i hele verden sig i en form for slaveri; fremhæver behovet for at sikre en holistisk og samlet tilgang til menneskerettighederne ved at lægge vægt på og give stærke og bindende tilsagn vedrørende både borgelige og politiske rettigheder og økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige rettigheder, eftersom der ikke kan være nogen udvikling uden disse rettigheder; understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe de grundlæggende årsager til fattigdom; fremhæver forpligtelsen til at overholde de internationale minimumskrav til arbejdslovgivningen og opfylde ILO's dagsorden vedrørende anstændigt arbejde; mener, at sociale spørgsmål bør have en mere central plads i EU 's forbindelser udadtil; beklager i denne forbindelse, at EU ikke har en standardiseret "social klausul", der indsættes i alle handelsaftaler med tredjelande; opfordrer følgelig EU til at indføje et kapitel om udvikling og en social klausul, der afspejler ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, i alle sine handelsaftaler med tredjelande;

111.  bemærker, at den forværrede sikkerhedssituation i hele verden og den forværrede finanskrise lige siden sammenbruddet i 2008 har forårsaget en stigning i børnearbejdet i verdens fattigste lande, hvilket kan få juridiske konsekvenser for virksomheder, hvis varer stammer fra udviklingslandene, og skade deres omdømme; opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til yderligere at fremme det internationale program for afskaffelse af børnearbejde, især i udviklingslandene, hvor et beklageligt stort antal børn sættes til at arbejde for at supplere familiens indkomst;

EU's indsats for at sikre ytringsfrihed både online og offline og for at begrænse overvågningsteknologiers indvirkning på menneskerettighederne

112.  erkender, at den hastige udvikling af informations- og kommunikationsteknologier har forandret betingelserne for udøvelse af ytringsfriheden og adgangen til informationer i hele verden og skabt både markante fordele og alvorlig bekymring; glæder sig i denne forbindelse over, at Rådet i maj 2014 vedtog de særlige EU-retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline;

113.  minder om, at ytringsfrihed og mediernes frihed og uafhængighed og pluralisme er elementer, som er væsentlige for et bæredygtigt demokrati og for at maksimere civilsamfundets inddragelse og sikre borgerne større indflydelse, og som derfor er uundværlige for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i det offentlige liv;

114.  opfordrer til øget støtte til fremme af mediefrihed, beskyttelse af uafhængige journalister og bloggere, mindskelse af den digitale kløft og til fremme af ubegrænset adgang til information og kommunikation og ucensureret adgang til internettet (digital frihed);

115.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre deres overvågning af, og klart og hurtigt at fordømme, alle begrænsninger af ytringsfriheden, herunder aggressiv brug af injurielovgivning og anden restriktiv lovgivning, restriktive kriterier eller byrdefulde procedurer i forbindelse med registreringskrav for journalister eller for andre faggrupper med relation til medierne eller for oprettelse af et mediehus, og til at træffe stærke støtteforanstaltninger, der sikrer bedre adgang til informationer, som er i offentlighedens interesse;

116.  fordømmer alle begrænsninger af den digitale kommunikation, herunder lukning af websteder og blokering af personlige konti, som er rettet mod civilsamfundet, borgerrettighedsaktivister og frie medier;

117.  udtrykker bekymring over udbredelsen af overvågnings-, censur- og filtreringsteknologier, som udgør en stigende trussel for menneskerettigheds- og demokratiaktivister i autokratiske lande og endvidere rejser bekymrende spørgsmål om retten til privatlivets fred i demokratiske lande, selv når de benyttes til lovlige formål, såsom terrorbekæmpelse, statens sikkerhed eller retshåndhævelse;

118.  erkender, at store producenter af hacking- og overvågningsteknologier, der kan anvendes til krænkelser af menneskerettighederne og til at angribe den digitale infrastruktur i Europa, er etableret i europæiske lande; opfordrer Kommissionen til at gennemgå det europæiske eksportkontrolsystem med henblik på at forhindre, at farlige teknologier havner i de forkerte hænder;

119.  roser Kommissionen for dens offentliggørelse i juni 2013 af IKT-sektorguiden om gennemførelse af FN's vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettighederne; er imidlertid fortsat bekymret over handelen med produkter og tjenesteydelser, der sigter mod at forhindre internetadgang eller muliggøre masseovervågning og overvågning af internettrafik og mobilkommunikation, filtrering af søgeresultater eller at aflytte private samtaler; henviser til Kommissionens meddelelse af 24. april 2014 "Revision af eksportkontrolpolitikken: Sikkerhed og konkurrenceevne i en verden i forandring" (COM(2014)0244), hvori det bl.a. erkendes, at der opstår menneskerettighedsproblemer i forbindelse med eksporten af visse typer IKT; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje, hvordan man kan forbedre situationen og eventuelt vedtage opdaterede eksportkontrolretningslinjer;

120.  opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte initiativer vedrørende udvikling og udbredelse af digitale sikkerhedsteknologier med henblik på at give menneskerettighedsforkæmpere mere magt ved at udstyre dem med mekanismer til sikker indsamling, kryptering og lagring af data, således at de undgår at blive overvåget af undertrykkende regeringer;

EU's støtte til civilsamfundet og til forsamlings- og foreningsfrihed

121.  giver udtryk for sin alvorlige bekymring over, at der er stadigt mindre plads til lovlige civilsamfundsaktiviteter i mange lande rundt om i verden; betragter et frit civilsamfund som et af fundamenterne for beskyttelsen af og støtten til menneskerettighederne og de demokratiske værdier i alle samfund; glæder sig i denne forbindelse over alle EU-programmer, der tager sigte på uddannelse af unge fagfolk fra tredjelande og forenkler udvekslingsprogrammer for studerende fra tredjelande, eftersom disse programmer fremmer de unges aktive deltagelse i demokratiopbygning og på en effektiv måde bidrager til udviklingen af civilsamfundet;

122.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbedre deres overvågning af, og klart og hurtigt at fordømme, alle begrænsninger af forsamlings- og foreningsfriheden, herunder forbud mod civilsamfundsorganisationer, aggressiv brug af injurielovgivning og anden restriktiv lovgivning, urimelige registrerings- og rapporteringskrav, alt for restriktive regler om udenlandsk finansiering eller forbud mod, at NGO'er deltager i politiske aktiviteter eller har kontakt med udlændinge;

123.  opfordrer EU og medlemsstaterne til på alle niveauer af den politiske dialog, herunder på højeste plan, at stille spørgsmål til krænkelser af forsamlings- og foreningsfriheden, når andre former for dialog, herunder menneskerettighedsdialogen, ikke har medført konkrete forbedringer; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at bruge disse dialoger til at stille spørgsmål til bekymrende enkeltsager, især til alle de sager, der vedrører fængslinger af personer, der udelukkende har udøvet deres ret til forsamlings- og foreningsfrihed på fredelig vis;

124.  tilskynder repræsentanter for EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til at overvåge retssager mod menneskerettighedsforkæmpere og alle dem, der er tilbageholdt udelukkende for at have udøvet deres ret til forsamlings- og foreningsfrihed på fredelig vis, og, hvor det er relevant, offentligt at fordømme den manglende respekt for retten til en retfærdig rettergang;

125.  opfordrer EU til at gøre respekt for og fremme af forsamlings- og foreningsfrihed til en central prioritet i den kommende EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati og til at formulere konkrete tiltag på dette område, da forsamlings- og foreningsfriheden er en afgørende bestanddel af demokratier og åbne samfund;

126.  gentager sin opbakning til, at størstedelen af EIDHR-midlerne bevilges til støtte til menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktiviteter rundt om i verden og støtter udviklingen af retshjælpsfonde med henblik på at hjælpe forfulgte journalister og aktivister med at få adgang til en advokat og en retfærdig rettergang;

127.  understreger betydningen af nationale menneskerettighedsinstitutioner i forbindelse med overvågningen af menneskerettigheder og opmærksomhedsskabelse samt sikring af erstatning til ofrene for krænkelser; opfordrer EU til at udvikle en støttepolitik for nationale menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med Parisprincipperne og til at gøre dette til en prioritet for den eksterne bistand, navnlig i forbindelse med det europæiske naboskabsinstrument;

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

128.  fordømmer al vold og forskelsbehandling på grundlag af ideologi, religion eller tro, jf. artikel 10 i TEUF; giver udtryk for sin dybe bekymring over de vedvarende rapporter om vold mod og forskelsbehandling af religiøse mindretal rundt om i verden, herunder i Mellemøsten; understreger, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed er grundlæggende menneskerettigheder, som er indbyrdes forbundne med andre menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og omfatter retten til at tro eller ikke at tro såvel som retten til at praktisere eller ikke at praktisere enhver religion eller tro og retten til at vælge, ændre, opgive eller genoptage en tro efter eget valg, jf. artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder;

129.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at religiøse mindretal respekteres overalt i verden, navnlig i Mellemøsten, hvor kristne, herunder katolikker, apostolske armenere, koptere og jesider samt muslimske mindretal, forfølges af ISIS og andre terrorgrupper;

130.  fordømmer på det kraftigste angreb på kristne i flere lande i verden og giver udtryk for sin medfølelse med ofrenes familier; er dybt bekymret over det stigende antal tilfælde af undertrykkelse, forskelsbehandling, intolerance og voldelige angreb på kristne mindretal, især i Afrika, Asien og Mellemøsten; opfordrer desuden regeringerne til at drage alle de ansvarlige til ansvar; er dybt bekymret over situationen for kristne i Nordkorea, Somalia, Syrien, Irak, Afghanistan, Saudi-Arabien, Pakistan, Usbekistan, Yemen, Nigeria og i mange andre lande, hvor kristne lever i frygt for at blive dræbt, tortureret, voldtaget og bortført og opleve, at deres kirker bliver beskadiget eller ødelagt;

131.  giver udtryk for sin dybe bekymring over situationen for mennesker, der tilhører det muslimske rohingya-mindretal i Burma/Myanmar, og som ikke kan få burmesisk statsborgerskab og udsættes for systematiske menneskerettighedskrænkelser og forfølgelse; henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om rohingya-muslimernes situation(24);

132.  glæder sig over vedtagelsen i rapporteringsåret 2013 af EU-retningslinjerne om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed og opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sætte særligt fokus på gennemførelsen af disse retningslinjer, både i internationale og regionale fora og i bilaterale forbindelser med tredjelande, idet der især tages hensyn til frafaldnes særligt udsatte situation; roser den nye næstformand/højtstående repræsentant for sin udtalelse om, at religions- og trosfrihed er en ud af prioriteterne på menneskerettighedsområdet; tilskynder næstformanden/den højtstående repræsentant til at indgå i en permanent dialog med NGO'er, religiøse grupper og trossamfund samt religiøse ledere;

133.  glæder sig over EU's tilsagn om fremme af retten til religions- og trosfrihed i internationale og regionale fora, herunder FN, OSCE, Europarådet og andre regionale mekanismer; opfordrer EU til fortsat at fremlægge sin årlige resolution om religions- eller trosfrihed på FN's Generalforsamling og støtte mandatet for FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed;

Kvinders og børns rettigheder

134.  glæder sig over EU's støtte til FN's resolutioner om kønsrelaterede spørgsmål, navnlig om udryddelse af vold mod kvinder, om forskelsbehandling af kvinder og piger, om den rolle ytrings- og meningsfrihed spiller for styrkelsen af kvinders status samt til FN's erklæringer om tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og om kønslemlæstelse af kvinder og piger;

135.  opfordrer EU til at deltage aktivt i den 59. samling i FN's Kvindekommission og fortsat kæmpe imod alle forsøg på at undergrave FN's Beijinghandlingsprogram, der bl.a. vedrører adgang til uddannelse og sundhed som grundlæggende menneskerettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder;

136.  finder det beklageligt, at kvinders og pigers kroppe, især hvad angår deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, stadig udgør en ideologisk slagmark, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at anerkende kvinders og pigers umistelige ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning vedrørende bl.a. retten til adgang til frivillig familieplanlægning og sikker, lovlig abort og til at være fri for vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse, børneægteskaber, tidlige og tvungne ægteskaber og voldtægt inden for ægteskabet;

137.  bekræfter sin fordømmelse af enhver form for overgreb på og vold mod kvinder og piger, navnlig brugen af seksuel vold som et krigsvåben og vold i hjemmet; opfordrer følgelig Europarådets medlemsstater til at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; opfordrer EU som institution til at tage skridt til at tiltræde denne konvention for at sikre overensstemmelse mellem EU's interne og eksterne foranstaltninger vedrørende vold mod kvinder;

138.  giver udtryk for sin dybe bekymring over regeringer, der ser gennem fingre med umenneskelige tilfælde af seksuel misbrug af kvinder i en tid, hvor hver tredje kvinde i løbet af sit liv blive offer for voldshandlinger; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fremme god praksis for bekæmpelse af voldtægt og seksuel vold mod kvinder i tredjelande med henblik på at tage fat om ondets rod;

139.  understreger, at det er vigtigt, at myndigheder påtager sig at udvikle oplysningskampagner rettet mod mænd, og især de yngre generationer, med henblik på at forebygge og gradvist udrydde alle former for kønsbaseret vold; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at sundhedspersonale, politifolk, anklagere og dommere, både i EU og i tredjelande, er tilstrækkeligt uddannet i at hjælpe og støtte voldsofre;

140.  understreger, at kønsbaseret vold, herunder skadelige sædvanemæssige eller traditionelle praksisser, er en krænkelse af de grundlæggende rettigheder, og navnlig den menneskelige værdighed, retten til livet og retten til respekt for menneskets integritet;

141.  påpeger, at Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet er et vigtigt og bindende internationalt instrument og derfor, at stadig flere landes tiltrædelse deraf vil bidrage væsentligt til udviklingen af en integreret politik for beskyttelse af ofre og højnelse af deres status og til fremme af internationalt samarbejde på dette område;

142.  opfordrer Rådet til at indføje spørgsmålet om kønsbaseret abort i EU-retningslinjerne vedrørende vold mod kvinder og piger; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle metoder til dataindsamling og indikatorer for dette fænomen og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at inddrage dette spørgsmål i udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder;

143.  fremhæver betydningen af at gennemføre oplysnings- og bevidstgørelseskampagner i samfund, hvor kønslemlæstelse af kvinder og piger, seksuelle overgreb på unge piger, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, drab på pigebørn og andre kønsbaserede menneskerettighedskrænkelser finder sted, og af at inddrage menneskerettighedsforkæmpere, der allerede kæmper for at få sat en stopper for disse praksisser, i udformningen og gennemførelsen af disse kampagner; gentager, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og manglende håndhævelse af en lovfæstet minimumsalder for giftermål ikke blot udgør en krænkelse af barnets rettigheder, men også en hindring for styrkelsen af kvinders status;

144.  fordømmer på det kraftigste anvendelsen af seksuel vold mod kvinder og piger som en krigstaktik, herunder forbrydelser som massevoldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, kønsspecifikke forfølgelser, herunder kønslemlæstelse af kvinder og piger, menneskehandel, sexturisme, tidlige og tvungne ægteskaber, æresdrab og alle andre former for seksuel vold af tilsvarende alvor; er i denne henseende fortsat særligt bekymret over situationen i bl.a. De Store Søers Område i Afrika og i Syrien; giver udtryk for sin støtte til det arbejde, der udføres af FN's kvindeorganisation (UN Women), FN's særlige rapportør om vold mod kvinder, dens årsager og konsekvenserne heraf samt FN's særlige repræsentant vedrørende konfliktrelateret seksuel vold; glæder sig over, at Sakharovprisen i 2014 blev givet til dr. Denis Mukwege for hans bemærkelsesværdige kamp for beskyttelse af piger og kvinder, der er blevet ofre for seksuel vold i forbindelse med væbnede konflikter;

145.  henleder opmærksomheden på, at kønsrelaterede forbrydelser og seksuelle voldsforbrydelser er klassificeret i Romstatutten som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele i folkedrab eller tortur; glæder sig i denne sammenhæng over FN's Sikkerhedsråds resolution 2106 om forebyggelse af seksuel vold i konfliktsituationer vedtaget den 24. juni 2013, som bekræfter, at ICC spiller en central rolle i kampen mod straffrihed for seksuelle og kønsbaserede forbrydelser; opfordrer EU til at støtte den fuldstændige gennemførelse af disse principper;

146.  minder om EU's forpligtelse til at integrere menneskerettigheds- og kønsaspekter i missioner inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds skelsættende resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed; gentager i denne sammenhæng sin opfordring til EU og medlemsstaterne om i forbindelse med processen med at opbygge holdbar forsoning at støtte systematisk deltagelse af kvinder som et afgørende element i fredsprocesser og om at erkende behovet for at integrere kønsperspektiver i konfliktforebyggelse, fredsbevarende operationer, humanitær bistand og postkonfliktgenopbygning samt demokratiske overgangsprocesser;

147.  betragter underrepræsentationen af kvinder i den politiske beslutningsproces som et spørgsmål om grundlæggende rettigheder og demokrati, der understreger regeringers evne til i fuldt omfang at koncentrere sig om demokratiopbygnings- og -bevaringsprocesser; bifalder lovfæstede paritetssystemer og kønskvoter og opfordrer til, at den nødvendige lovgivningsmæssige proces herfor udvikles snarest muligt;

148.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte kvinders fuldgyldige deltagelse i den politiske og økonomiske beslutningstagning, navnlig i forbindelse med fredsopbygning, demokratiske overgangsprocesser og konfliktløsning; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fokusere på økonomisk og politisk frigørelse af kvinder i udviklingslandene og fremme deres medvirken i virksomheder og i forbindelse med gennemførelsen af regionale projekter og lokale udviklingsprojekter;

149.  understreger, at det er nødvendigt at sikre, at kvinder i Europa og i resten af verden har ret til frit at kunne træffe deres egne personlige valg på lige fod med mænd uden ideologiske, politiske eller religiøse pålæg;

Menneskerettighederne og korruption

150.  minder om, at korruption er en krænkelse af menneskerettighederne, og at EU har krævet kompetence for så vidt angår undertegnelsen af FN’s konvention mod korruption (UNCAC);

151.  beklager, at der indtil videre ikke har været nogen opfølgning på Parlamentets anmodning til næstformanden/den højtstående repræsentant om at forelægge en EU-handlingsplan mod korruption med henblik på en effektiv overvågning af UNCAC-henstillingerne, som indeholder en forpligtelse for deltagerstaterne til at offentliggøre og videreformidle oplysninger om korruption, etablere kanaler, hvor krænkelser kan indberettes, og skabe en ordentlig retlig ramme for beskyttelse af vidner og for civilsamfundets aktiviteter på dette område;

152.  opfordrer Europol til at udvikle flere strategiske og operationelle partnerskaber med tredjelande med henblik på at sikre en mere effektiv bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet;

153.  opfordrer Kommissionen til at udvikle innovative finansielle mekanismer til at gennemføre skattereformer og styrke bekæmpelsen af korruption, ulovlige pengestrømme og skatteunddragelse; tilskynder i denne forbindelse til, at man overvejer offentlig-private partnerskaber, blander gavebistand og lån og hjælper udviklingslandene til bedre at kunne mobilisere deres egne ressourcer; bemærker, at der efterlyses en international afgift på finansielle transaktioner, der kan fungere som en supplerende kilde til udviklingsfinansiering, og minder medlemsstaterne om, at de allerede har vedtaget at indføre en afgift på finansielle transaktioner i de enkelte lande og givet tilsagn om at øremærke en andel af indtægterne herfra til finansiering af globale offentlige aktiver, herunder udvikling;

154.  bemærker, at tredjelande med svag regeringsførelse og store bistandsstrømme også har en mere omfattende korruption, således at udviklingsbistanden følgelig ledes væk fra sit oprindelige formål, og menneskerettighederne svækkes; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at støtte udviklingsprogrammer, hvor humanitær bistand og gennemsigtighed går hånd i hånd, med det formål at fremme menneskerettighederne i tredjelande;

155.  gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at støtte oprettelsen af en post som særlig FN-rapportør om økonomisk kriminalitet, korruption og menneskerettigheder;

Menneskehandel

156.  fordømmer ulovlig menneskehandel, menneskehandel med henblik på fjernelse af organer og enhver anden udnyttelse af mennesker, der krænker retten til kropslig integritet og indebærer vold; understreger, at det er nødvendigt at tackle menneskehandel, hvis ofre fortrinsvis er kvinder, der udnyttes til seksuelle formål;

157.  opfordrer EU til at prioritere bekæmpelsen af menneskehandel, både i sine interne og eksterne politikker, idet der især fokuseres på at beskytte ofrene; opfordrer til mere intensive og regelmæssigt reviderede EU-tiltag; understreger, at der er behov for øget samarbejde med tredjelande om udveksling af god praksis og optrævling af internationale netværk af menneskehandlere, som også benytter internettet til at finde nye ofre; minder om, at alle EU's medlemsstater skal gennemføre direktiv 2011/36/EU og EU-strategien for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016;

Kastebaseret diskrimination

158.  fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, som lider under kastehierarkier og kastebaseret diskrimination, herunder nægtelse af ligestilling, adgang til retsvæsenet og adgang til arbejde, fortsat isolation og kastebegrundede hindringer for at opnå grundlæggende menneskerettigheder og udvikling; opfordrer EU til at vedtage en politik, der tager sigte på målrettede tiltag for at afskaffe kastebaseret diskrimination, og til at indføje politikmål vedrørende kastebaseret diskrimination i den nye EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati;

LGBTI-personers rettigheder

159.  beklager, at homoseksualitet i 78 lande stadig er kriminaliseret, hvoraf ti foreskriver dødsstraf (Saudi-Arabien, Nigeria, Mauretanien, Sudan, Sierra Leone, Yemen, Afghanistan, Iran, Maldiverne og Brunei), og at 20 lande stadig kriminaliserer transpersoner; fordømmer skarpt den seneste tids stigning i diskriminerende love og mener, at diskriminerende praksisser og voldsudøvelse mod personer på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet bør straffes; opfordrer til nøje overvågning af situationen i Nigeria, Uganda, Malawi, Indien og Rusland, hvor nye love eller den nylige retlige udvikling udgør en alvorlig trussel mod seksuelle mindretals frihed; bekræfter på ny sin støtte til FN’s højkommissær for menneskerettigheder i hendes fortsatte bestræbelser på at bekæmpe disse diskriminerende love og praksisser, og til FN's indsats på dette område mere generelt;

160.  støtter idéen om, at EU-Udenrigstjenesten bør prioritere sine tiltag på dette område og fremhæver især tilfælde, hvor der forekommer dødsstraf, og/eller hvor LGBTI-personer udsættes for tortur og mishandling, ved at fordømme sådanne praksisser i overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf og EU-retningslinjerne om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

161.  glæder sig over vedtagelsen i 2013 af EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle personer (LGBTI); opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at rejse spørgsmålet om LGBTI-personers rettigheder i politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med tredjelande og i multilaterale fora; understreger vigtigheden af, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten fortsat rejser spørgsmålet om LGBTI-personers rettigheder i politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger og anvender EIDHR til at støtte organisationer, der forsvarer LGBTI-personers rettigheder ved at sætte dem i stand til at bestride homo- og transfobiske love og diskrimination mod LGBTI-personer, skaber opmærksomhed i den brede offentlighed omkring den diskrimination og vold, som personer af forskellig seksuel orientering og med forskellige kønsidentiteter udsættes for, og sikrer, at der ydes krisebistand (fra psykologisk og lægefaglig bistand til mægling og hjælp til reintegration) til dem, der har brug for det;

162.  bemærker lovliggørelsen af ægteskab eller registreret partnerskab mellem personer af samme køn i et stigende antal lande i verden, for øjeblikket 17; tilskynder EU-institutionerne og medlemsstaterne til at bidrage yderligere til overvejelser over anerkendelsen af ægteskab eller registreret partnerskab mellem personer af samme køn som et spørgsmål om politiske, sociale og borgerlige rettigheder og menneskerettigheder;

163.  opfordrer Kommissionen og WHO til at fjerne kønsidentitetsforstyrrelser fra listen over psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser; opfordrer Kommissionen til at styrke sin indsats med henblik på at sætte en stopper for sygeliggørelsen af transkønnede; tilskynder staterne til at sikre hurtige, tilgængelige og gennemsigtige procedurer for juridisk anerkendelse af køn, der respektere retten til selvbestemmelse;

164.  glæder sig over den stigende politiske støtte til forbud mod sterilisering som et krav for juridisk anerkendelse af køn, som FN's særlige rapportør om tortur har givet udtryk for, og støtter det synspunkt, at sådanne krav bør behandles og fordømmes som en krænkelse af retten til kropslig integritet og en krænkelse af de pågældendes seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder;

165.  glæder sig over ophævelsen i oktober 2013 af den moldoviske lov, som forbød "udbredelsen af nogen anden type af forhold end dem, der knytter sig til ægteskabet eller familien", og opfordrer de øvrige lande i regionen til at følge Moldovas eksempel;

Rettigheder for personer, der tilhører nationale mindretal

166.  understreger, at nationale mindretal har særlige behov, og at reel og effektiv ligestilling mellem personer, der tilhører nationale mindretal, og dem, der tilhører majoriteten, derfor bør fremmes inden for alle økonomiske, sociale, politiske og kulturelle områder;

Rettigheder for personer med handicap

167.  EU glæder sig over ratificeringen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap; gentager, at det er vigtigt, at både medlemsstaterne og EU-institutionerne gennemfører denne konvention effektivt, og fremhæver navnlig behovet for på troværdig vis at integrere princippet om universel adgang og alle rettigheder for personer med handicap i alle EU's relevante politikinstrumenter, herunder på området for udviklingssamarbejde, og understreger dette spørgsmåls præskriptive og horisontale karakter; understreger, at det er vigtigt, at EU samarbejder med de relevante internationale og regionale organisationer og civilsamfundet, og især med organisationer, der repræsenterer personer med handicap, for at sikre, at der i de internationale udviklingsprogrammer tages hensyn til adgangsbehovene for personer med handicap;

168.  tilskynder næstformanden/den højtstående repræsentant til at støtte processen med ratificering og gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap i de lande, der endnu ikke har ratificeret eller gennemført denne;

169.  tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at være særligt opmærksom på bemærkningerne og henstillingerne til hvert land fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap og på landerapporterne og til systematisk at tage disse anliggender op i politiske dialoger med de pågældende lande og i offentlige erklæringer; opfordrer Kommissionen til at forberede og udforme EU's vejledende principper for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne for personer med handicap, således at der sikres en systematisk og sammenhængende politik på dette område, herunder i sine dialoger og forhandlinger med tredjelande;

170.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at tilskynde EU-delegationerne i hele verden til at gå i dialog med civilsamfundet for at fremme reel udøvelse af menneskerettighederne for personer med handicap;

Børns rettigheder

171.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at komme med forslag til en ambitiøs og omfattende strategi for børns rettigheder og en handlingsplan for de næste fem år, som der anmodes om i Parlamentets ovennævnte beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder;

172.  glæder sig over EU's samarbejde med UNICEF og andre organisationer og NGO'er, der arbejder med børns rettigheder, som har resulteret i en værktøjskasse for integration af børns rettigheder i udviklingssamarbejdet og støtte til centrale udviklingsmål samt programmer til beskyttelse af børn med henblik på at beskytte børns rettigheder, navnlig i vanskelige situationer; glæder sig især over børnerettighedsmanifestet og tilskynder flere medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter til at fremme manifestet og blive forkæmpere for børns rettigheder; glæder sig over, at de penge, EU fik tildelt sammen med Nobels Fredspris, er blevet anvendt til at hjælpe børn i konfliktsituationer; minder om vigtigheden af at yde psykologisk støtte til alle børn, som har været udsat for voldelige begivenheder eller er ofre for krig; understreger, at det er vigtigt at sikre adgang til uddannelse for børn, der er berørt af konflikter; glæder sig over, at EU i oktober 2013 deltog i den tredje globale konference mod børnearbejde, som blev holdt i Brasilia, og deltog aktivt i forhandlingen om trepartserklæringen om børnearbejde.

173.  understreger behovet for at bekæmpe alle former for børnetvangsarbejde og udnyttelse af børn; opfordrer til en bedre gennemførelse af eksisterende nationale og internationale regler, som skaber bevidsthed om udnyttelse af børn på arbejdsmarkedet;

174.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til fortsat at træffe foranstaltninger vedrørende barnets rettigheder med særligt fokus på vold mod børn, herunder tortur, idet der for nylig er blevet rapporteret om tilfælde af tortur mod og tilbageholdelse af børn; opfordrer til, at der sættes særligt fokus på problemstillinger som børnetvangsarbejde, børnefattigdom og fejlernæring hos børn og i denne sammenhæng på målene om universel adgang til grundskoleuddannelse og reduktion af børnedødeligheden samt på børneægteskaber og mishandling af børn, afvæbning, rehabilitering og efterfølgende reintegration af børn, der er indrulleret i væbnede grupper, og til, at problemet med "børneheksekraft" sættes på dagsordenen for menneskerettighedsdialogerne med de lande, hvor fænomenet forekommer; understreger betydningen af at prioritere børns rettigheder inden for EU's eksterne politik, udviklingssamarbejde og humanitære bistand med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering og øge beskyttelsesgraden for børn i nødssituationer; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at rapportere årligt til Parlamentet om de opnåede resultater med hensyn til EU's eksterne foranstaltninger med fokus på børn; fremhæver, at børn og unge kun bør udføre arbejde, som ikke påvirker deres helbred og personlige udvikling eller griber ind i deres skolegang; understreger vigtigheden af at prioritere børns rettigheder i EU's eksterne politik;

175.  bemærker, at der i FN's konvention om barnets rettigheder opfordres til lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige foranstaltninger vedrørende børnearbejde, idet det erkendes, at der er behov for en flerdimensionel tilgang; understreger, at der er behov for en effektiv gennemførelse af lovgivningen, der følges op af politiske indgreb, som tilbyder alternative muligheder, såsom almen uddannelse og erhvervsuddannelse, samt sociale beskyttelsesforanstaltninger, der kommer børnene og deres familier til gavn;

176.  opfordrer EU til fortsat at fremme udviklingen af et miljø, der sikrer forebyggelse mod og afskaffelse af børnearbejde, dialog med arbejdsmarkedets parter og en samordnet indsats fra den offentlige og private sektor med henblik på at udrydde børnearbejde; understreger behovet for at sikre støtte og kapacitetsopbygning til bekæmpelse af børnearbejde i konflikt- eller postkonfliktlande;

177.  gentager, at det er nødvendigt at intensivere indsatsen for at gennemføre den reviderede gennemførelsesstrategi for EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter; opfordrer i denne sammenhæng til, at midlerne under stabilitetsinstrumentet og EIDHR udnyttes mere effektivt til at løse problemet med børnesoldater; opfordrer EU til yderligere at uddybe sit samarbejde med FN's særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter ved at støtte de hertil knyttede handlingsplaner samt overvågnings- og rapporteringsmekanismer; opfordrer til universel ratifikation af FN's konvention om barnets rettigheder, og navnlig den tredje valgfrie protokol, som vil give børn mulighed for at indgive deres klager til FN's Komité for Barnets Rettigheder; opfordrer Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til at undersøge, hvordan EU unilateralt kan tiltræde FN's konvention om barnets rettigheder;

178.  påpeger, at under- og fejlernæring hos børn i udviklingslandene giver anledning til alvorlige bekymringer; glæder sig i denne forbindelse over vedtagelsen af handlingsplanen under den nyligt afholdte anden internationale konference om ernæring, som fastsætter et globalt mål om at mindske antallet af børn under fem år med nedsat vækst med 40 %;

179.  minder om, at adgang til uddannelse er en grundlæggende rettighed for alle børn, jf. artikel 28 i FN's konvention om barnets rettigheder; fremhæver behovet for, at EU og medlemsstaterne træffer foranstaltninger til forbedring af børns adgang til sundhedstjenester og sundhedspleje af høj kvalitet;

180.  beklager, at der stadig er lande i verden, der er tilbageholdende med at undertegne FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og FN's konvention om barnets rettigheder, som giver detaljeret vejledning i udviklingen af inklusive samfund, der beskytter børn med handicap;

181.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at samordne deres humanitære bistand og udviklingspolitikker med henblik på at bekæmpe fejlernæring hos børn;

Oprindelige folks rettigheder

182.  konstaterer med bekymring, at oprindelige folk er i særlig stor fare for at blive udsat for forskelsbehandling, og at de navnlig er sårbare over for politiske, økonomiske, miljø- og arbejdsmæssige ændringer og forstyrrelser; bemærker, at de fleste lever under fattigdomsgrænsen og har ringe eller ingen repræsentation eller adgang til den politiske beslutningstagning eller retssystemet; er navnlig bekymret over beretningerne om udbredte jordopkøb, tvangsfordrivelser og menneskerettighedskrænkelser som følge af væbnede konflikter;

EU's indsats i forbindelse med migration og flygtninge

183.  beklager de mange dramatiske dødsfald i Middelhavet, som i rapporten "Fatal Journeys" fra Den Internationale Organisation for Migration skønnes at nå op 3 000 i 2013, hvilket gør Middelhavet til det farligste område i verden for så vidt angår ulovlig migration; er stærkt bekymret over rapporterne om krænkelser af migranternes og asylansøgernes menneskerettigheder på deres vej til EU; opfordrer EU og medlemsstaterne til at samarbejde med FN, regionale mekanismer, regeringer og NGO'er for at tackle disse problemer; påpeger det presserende behov for at udvikle mere sammenhængende EU-politikker, der er baseret på solidaritetsprincippet for at tackle de presserende problemer i forbindelse med migranter, flygtninge og asylansøgere på en måde, som er i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og grundlæggende menneskelig værdighed, og opfordrer EU til at sikre effektive fælles standarder for modtagelsesprocedurer i hele Unionen for at beskytte uledsagede mindreårige og de mest udsatte; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant, kommissæren med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab og EU-Udenrigstjenesten til at styrke samarbejdet og sikre en ligelig fordeling af ansvaret mellem medlemsstaterne, herunder i forbindelse med modtagelse og genbosættelse af flygtninge og bidrag til eftersøgnings- og redningstjenester, der skal hjælpe flygtninge, som kommer i havsnød på deres vej til EU's kyster; minder i denne forbindelse om behovet for at respektere princippet om non-refoulement i europæisk og internationalt farvand som stadfæstet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; minder om Kommissionens tilsagn om at udvikle hensigtsmæssige lovlige migrationskanaler; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den fælles asylpakke og den fælles migrationslovgivning, der for nyligt er vedtaget af EU, og opfordrer i den forbindelse til gennemførelse af den krisemekanisme, der er fastlagt i artikel 33 i Dublinforordningen, og som ville indebære et tydeligt afgrænset minimumsantal pr. medlemsstat, med henblik på hurtigt at opnå en fungerende krisemekanisme for omfordeling, således at presset på de mest udsatte medlemsstater, hvor minimumskvoterne tydeligvis overskrides, mindskes; opfordrer medlemsstaterne til at deltage i genbosættelsesprogrammer og fremskynde udviklingen af regionale beskyttelsesprogrammer i de mest berørte områder; understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe de grundlæggende årsager til ulovlig migration; tilskynder EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til især at rette opmærksomheden mod oprindelses-, transit- og destinationslande for menneskehandel og menneskesmugling; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til yderligere at styrke Unionens eksterne foranstaltninger i samarbejde med oprindelses- og transitlandene, herunder EU's partnerlande, især i Middelhavsområdet, ved systematisk at rejse disse spørgsmål i den politiske dialog med de pågældende lande og i offentlige erklæringer, styrke samarbejdet med disse lande på højeste plan for at optrævle de ulovlige netværk, som anvendes til smugling af migranter, og bekæmpe de ulovlige mafianetværk, som tjener penge på menneskehandel og menneskesmugling;

184.  mener, at mindreårige migranter er særligt sårbare, især når de er uledsagede; minder om, at uledsagede mindreårige i første omgang er børn, og at beskyttelsen af børn og ikke indvandringspolitik bør udgøre det ledende princip i behandlingen af dem, således at der først og fremmest tages hensyn til barnets tarv;

185.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at støtte ratificeringen af FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, navnlig handel med kvinder og børn, protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen og protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil;

186.  opfordrer EU til at sikre, at forhandlingerne om og gennemførelsen af alt samarbejde på migrationsområdet og tilbagetagelsesaftaler med lande uden for EU overholder international lovgivning om menneskerettigheder, flygtninge og havret, og anmoder om at blive hørt forud for vedtagelsen af sådanne aftaler; kræver større gennemsigtighed i forhandlingerne om sådanne aftaler og indførelse af overvågningsmekanismer med henblik på at kunne evaluere konsekvenserne for menneskerettighederne af samarbejde om migration med lande uden for EU og af grænsekontrolforanstaltninger, herunder Frontex og Eurosur; fastholder, at menneskerettighederne skal spille en væsentlig rolle i forbindelse med migration og asyl; opfordrer følgelig til, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder hos Frontex og uddannelsesspecialisterne hos Det Europæiske Asylstøttekontor modtager tilstrækkelige midler, således at de kan gennemføre evaluerings- og overvågningsaktiviteter og forelægge bedste praksis;

187.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en permanent evaluering af sine migrations- og grænsekontrolprogrammer i EU og i lande uden for EU med henblik på at stille forslag om bedre foranstaltninger til forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser og udveksle god praksis;

188.  opfordrer indtrængende Det Europæiske Asylstøttekontor til at etablere partnerskaber med tredjelande med henblik på at styrke den internationale beskyttelse af asylansøgere;

189.  glæder sig over tilføjelsen af kriteriet om respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder til listen over de vigtige kriterier, der skal tages hensyn til forud for indledningen af forhandlinger om visumfritagelsesaftaler med tredjelande(25); opfordrer Kommissionen til at anvende dette nye kriterium som en løftestang for at overtale tredjelande til at indgå i en mere meningsfuld dialog om menneskerettighederne i forbindelse med de strategiske og økonomisk betydningsfulde forhandlinger om visa;

190.  fordømmer den øgede kriminalisering af ulovlig migration i EU på bekostning af de pågældendes menneskerettigheder; opfordrer indtrængende til, at de nødvendige menneskerettighedsgarantier samt ansvarligheds- og håndhævelsesmekanismer indføres uden forsinkelse;

191.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at deltage aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning", herunder den mulige retlige definition heraf i folkeretten eller i en eventuel retligt bindende international aftale;

192.  erkender, at statsløshed udgør en særlig udfordring i forbindelse med menneskerettigheder; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at bekæmpe statsløshed i alle EU's eksterne foranstaltninger, især ved at modvirke forskelsbehandling i lovgivning om statsborgerskab på grundlag af køn, religion eller mindretalsstatus, ved at fremme børns ret til statsborgerskab og ved at støtte kampagnen fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), der har til formål at afskaffe statsløshed inden 2024;

Menneskerettighederne og udvikling

193.  understreger, at respekt for menneskerettighederne, herunder de økonomiske, kulturelle, sociale og miljømæssige rettigheder, retten til mad, god regeringsførelse, demokratiske værdier, fred, sikkerhed og adgang til et retfærdigt og effektivt retssystem er en forudsætning for en reduktion af fattigdom og ulighed og gennemførelsen af 2015-målene; mener, at menneskerettighederne bør være et tværgående element i alle mål og indikatorer i dagsorden for perioden efter 2015; understreger også, at dagsordenes gennemførelse bør baseres på stærke mekanismer til sikring af gennemsigtighed og ansvarlighed; påpeger, at forpligtelser vedrørende regeringsførelse og menneskerettigheder skal være målbare og kunne gøres til genstand for opfølgende foranstaltninger;

194.  minder om, at FN har anerkendt, at udviklingsmålene ikke kan opfyldes fuldt ud uden en menneskerettighedsbaseret udviklingstilgang; opfordrer EU til at forblive årvågen med hensyn til at sikre, at spørgsmålet om menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundets rum udtrykkeligt medtages i drøftelserne om perioden efter årtusindudviklingsmålene;

195.  fremhæver den indbyrdes sammenhæng mellem ekstrem fattigdom og fraværet af menneskerettigheder og understreger, at det er nødvendigt at udarbejde en række principper for anvendelsen af standarder og kriterier vedrørende menneskerettigheder i bekæmpelsen af ekstrem fattigdom;

196.  påpeger betydningen af udviklingsvenlig politikkohærens (PCD) for at opnå respekt for menneskerettighederne; gentager, at EU i denne henseende reelt bør opstille retningslinjer, gennemføre konsekvensanalyser og indføre overvågnings- og rapporteringsmekanismer, således at PCD bliver en realitet i EU's og medlemsstaternes politikker, navnlig inden for handel og landbrug; er af den opfattelse, at EU bør fastholde det politiske lederskab i dette spørgsmål; opfordrer derfor EU til at arbejde sammen med engagerede partnerlande om at iværksætte internationale initiativer (inden for rammene af bl.a. FN og G20) med henblik på at konvertere PCD til en universel dagsorden;

197.  opfordrer EU og medlemsstaterne til på en bedre måde at samordne deres udviklingsdagsordener i Lissabontraktatens ånd og give udviklingspolitikken en fremtrædende plads i Unionens udenrigsanliggender, således at nationale prioriteringer og europæiske dagsordener for fremme af menneskerettigheder samordnes på en bedre måde gennem udvikling og under hensyntagen til kompleksiteterne i EU's udviklingspolitik;

198.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten under ledelse af HR/NF til på en bedre måde at kæde udenrigs- og sikkerhedspolitikken sammen med udviklingspolitikken for at skabe synergier og sikre en sammenhængende tilgang til menneskerettighedernes universelle anvendelse i hele EU's udviklingspolitik; opfordrer endvidere EU til at skabe en bedre ekstern samordning med vækstøkonomier, som f.eks. BRIKS, inden for multilaterale fora for at behandle spørgsmål om global styring og fremme menneskerettigheder gennem samordning af deres forskellige udviklingsdagsordener;

199.  opfordrer indtrængende EU til mere effektivt at integrere menneskerettigheds- og demokratispørgsmål i alle dele af udviklingssamarbejdet og sikre, at EU's udviklingsprogrammer bidrager til partnerlandenes overholdelse af deres internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne;

200.  understreger betydningen af at kæde udviklingsbistand sammen med en troværdig indsats for demokratisering;

201.  opfordrer Udvalget for Konsekvensanalyse under ledelse af formanden for Kommissionen til at sikre, at indvirkningen på menneskerettighedssituationen tages i betragtning i forbindelse med EU's udviklingssamarbejdsprojekter og omvendt;

202.  anerkender betydningen af aktivt at engagere ngo'er i planlægning, gennemførelse og evaluering af menneskerettighedsbestemmelser med henblik på at sikre den bredest mulige inddragelse af civilsamfundet i den politiske beslutningsproces og sikre menneskerettighedsbestemmelsernes effektivitet;

203.  glæder sig over initiativet "EU Aid Volunteers", der i perioden 2014-2020 vil give omkring 18 000 borgere fra EU og tredjelande mulighed for at deltage i humanitære operationer i hele verden, hvor der er mest behov for bistand, og vise solidaritet ved at yde bistand til samfund, som er ramt af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer;

204.  opfordrer til en fælles EU-indsats med henblik på at løse problemet med land grabbing gennem fremme af passende forebyggende foranstaltninger i de berørte lande og blandt EU-virksomheder og andre europæiske virksomheder, der er til stede i disse lande; bemærker, at den omstændighed, at fattige på landet og i byerne forholdes adgang til jord og naturressourcer, er en af hovedårsagerne til sult og fattigdom i verden og dermed har indvirkning på lokalsamfundenes muligheder for at kunne nyde godt af deres menneskerettigheder, og navnlig af retten til tilstrækkelig mad; opfordrer til en evaluering af virkningen af EU's handelspolitik på land grabbing; glæder sig over EU's involvering i udarbejdelsen af de globale vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed, der er vedtaget i FN-regi, og opfordrer til gennemførelse heraf og til vedtagelse af bindende retningslinjer for forebyggelse af land grabbing; understreger ikke desto mindre, at der er presserende behov for at integrere overvejelser omkring menneskerettigheder og fattigdomsbekæmpelse i beslutningstagningen vedrørende investorers erhvervelse eller langtidsleje af store landområder; mener, at EU's tackling af dette spørgsmål er en vigtig prøve på dets vilje til at bevæge sig i retning af en rettighedsbaseret tilgang i dets politik for udviklingssamarbejde, som fastlagt i Lissabontraktaten og gennem hvilken EU's udviklingspolitik vil bidrage yderligere til en holdbar økonomisk, social og miljømæssig udvikling af udviklingslandene med det primære mål at udrydde fattigdom i verden; opfordrer EU til i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til mad at forpligte sig til et fundamentalt skift i retning af agroøkologi som et middel til at sikre retten til mad;

205.  bemærker med dyb bekymring, at oprindelige folk er særligt udsatte for krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med ressourceudvinding; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at støtte strenge juridiske rammer og initiativer, der tager sigte på gennemsigtighed og god forvaltning inden for minedrift og andre ressourcesektorer, således at man sikrer de lokale befolkningers frie, forudgående og informerede samtykke og respekt for FN-erklæringen om de oprindelige folks rettigheder;

206.  bemærker med dyb bekymring, at sårbare grupper i særlig grad rammes af menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med miljøforringelser, eftersom udvidelsen af monokulturplantager, skovning, infrastrukturer og støtte til gas- og olieudvikling, biobrændsel, minedrift og store vandkraftværker alle forårsager skovrydning og skovforringelse; opfordrer Kommissionen til at gennemføre det syvende miljøhandlingsprogram og iværksætte en omfattende plan for at bekæmpe skovrydning og skovforringelse og indvirkningen heraf på miljøet, de sociale forhold og menneskerettighederne;

207.  påpeger, at gennemførelsen af udviklings-, uddannelses- og sundhedsprogrammer ikke blot bidrager til bekæmpelsen af fattigdom, men også til kampen mod international terrorisme; opfordrer EU til at udarbejde yderligere strategier på linje med EU-Udenrigstjenestens strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel;

208.  understreger, at der trods de fremskridt, der allerede er opnået med hensyn til drikkevand og sanitet, stadig er omkring 2,6 milliarder personer, der ikke har adgang til latriner, og 1,1 milliarder personer uden adgang til nogen form for drikkevand; mener, at dette skyldes manglen på ikke blot ressourcer, men også politisk vilje; opfordrer følgelig regeringer til at sikre adgang til sikkert drikkevand og sanitet, navnlig for kvinder og børn;

209.  kræver en ambitiøs langsigtet politisk strategi og handlingsplan for folkesundhed, innovation og adgang til lægemidler, der bl.a. undersøger nye incitamentsordninger for forskning og udvikling – som skitseret i rapporten fra 2012 fra WHO's rådgivende ekspertgruppe vedrørende forskning og udvikling: finansiering og koordination – med henblik på at beskytte retten til en levestandard, som er tilstrækkelig for alle menneskers sundhed og trivsel uden skelnen mellem race, religion, politisk overbevisning eller økonomiske og sociale vilkår; understreger, at kvinder og piger fortsat er hårdest ramt af hiv-pandemien, og at det ligeledes er dem, der er mest involverede i plejen af patienterne i deres lokalsamfund;

Internationale kulturelle og sportslige begivenheder og menneskerettigheder

210.  fordømmer autoritære staters stigende praksis med at være vært for kæmpe sportslige eller kulturelle begivenheder for at øge deres internationale legitimitet, samtidig med at de fastlægger yderligere begrænsninger for indenlandske kritikere; opfordrer EU og medlemsstaterne til at samarbejde med nationale sportsforbund, erhvervslivets aktører og civilsamfundsorganisationer om betingelserne for deres deltagelse i sådanne begivenheder, bl.a. med hensyn til de første europæiske lege i Baku i 2015 og FIFA's verdensmesterskab i Rusland i 2018; opfordrer til, at der udarbejdes en EU-rammepolitik om sport og menneskerettigheder, og at relevante forpligtelser medtages i den kommende handlingsplan om menneskerettigheder;

211.  gentager, at kulturel mangfoldighed og kulturarv, inden for rammerne af menneskerettighedernes universalitet og på grundlag af UNESCO's konventioner, er verdens kulturarv, og at det internationale samfund er forpligtet til at samarbejde om beskyttelsen og valoriseringen heraf; mener, at forsætlige ødelæggelser af kulturel og kunstnerisk arv, som i øjeblikket finder sted i Irak og Syrien, bør anses for at være krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

Styrkelse af Europa-Parlamentets indsats på menneskerettighedsområdet

212.  gentager sit tilsagn om løbende at forbedre Parlamentets egne procedurer, processer og strukturer med henblik på at sikre, at menneskerettigheder og demokrati står centralt i dets foranstaltninger og politikker; henleder opmærksomheden på sit langsigtede engagement i menneskerettigheder som afspejlet i dets overrækkelse af Sakharovprisen for tankefrihed; mener desuden, at effektivt samarbejde og mainstreaming af menneskerettighederne på tværs af hele Parlamentet er nødvendigt for, at Underudvalget om Menneskerettigheder kan opfylde dets mission som fastsat i forretningsordenen om at "sikre sammenhæng mellem alle Unionens eksterne politikker og dens menneskerettighedspolitik";

213.  opfordrer til en bedre gennemførelse af retningslinjerne for Parlamentets interparlamentariske delegationer om fremme af menneskerettigheder og demokrati og tilskynder til, at Delegationsformandskonferencen i samarbejde med Underudvalget om Menneskerettigheder foretager en gennemgang af retningslinjerne; anbefaler i denne sammenhæng en mere systematisk og gennemsigtig praksis med at tage menneskerettighedsspørgsmål op, navnlig de enkeltsager, der henvises til i Parlamentets beslutninger, og sagerne vedrørende Sakharovprismodtagere og nominerede, der er udsat for en risiko, i forbindelse med delegationsbesøg til tredjelande og med at rapportere skriftligt – og når det er påkrævet af politiske årsager, på et særligt debriefingmøde – til Underudvalget om Menneskerettigheder om, hvilke foranstaltninger der er truffet;

214.  understreger, at det er nødvendigt løbende at tænke over de mest hensigtsmæssige måder, hvorpå man kan maksimere troværdigheden, synligheden og effektiviteten af Parlamentets beslutninger om tilsidesættelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, og at det er nødvendigt med en passende synkronisering mellem og opfølgning i alle EU-institutionerne og Den Europæiske Demokratifond; understreger navnlig behovet for institutionel opfølgning af spørgsmål, der tages op i Parlamentets hastebeslutninger;

215.  opfordrer til en drøftelse vedrørende indsættelsen af de forskellige værktøjer, Parlamentet har til rådighed til støtte for og fremme af menneskerettighederne, i ét enkelt strategidokument, som Parlamentet kan vedtage på et plenarmøde; opfordrer til, at der oprettes et websted, der opdateres regelmæssigt, med en liste over menneskerettighedsforkæmpere, der er nævnt i Parlamentets hastebeslutninger, og til, at der nedsættes en intern arbejdsgruppe i Parlamentet med ansvar for at følge sagerne med de forkæmpere, der står på listen, i hele verden og tilskynde delegationer, der rejser til tredjelande, til at mødes med dem;

o
o   o

216.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 69. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og cheferne for EU-delegationerne.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0070. (2) A/RES/55/2. (3) Rådets dokument 11855/2012. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0575. (5) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 69. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0252. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0259. (8) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 115. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0013. (10) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 165. (11) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0274. (12) A/RES/67/176. (13) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0206. (14) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 107. (15) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101. (16) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107. (17) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31. (18) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 94. (19) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059. (20) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0420. (21) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0394. (22) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0180. (23) A/RES/69/186. (24) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0286. (25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 67).