Europa-Parlamentet,

–  der henviser til anmodning af 21. juli 2014 fra de litauiske retsmyndigheder om ophævelse af Victor Uspaskichs immunitet i forbindelse med en straffesag ved Republikken Litauens appeldomstol, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 15. september 2014,

–  der har hørt Victor Uspaskich den 24. marts 2015, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,

–  der henviser til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter ("protokollen") samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(1),

–  der henviser til artikel 62 i Republikken Litauens forfatning,

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse af 7. september 2010(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0061/2015),

A.  der henviser til, at Vilnius' regionale straffedomstol har afsagt en endnu ikke retskraftig dom over Viktor Uspaskich, medlem af Europa-Parlamentet;

B.  der henviser til, at samme sag nu verserer ved Republikken Litauens appeldomstol;

C.  der henviser til, at anklagerne imod Uspaskich ikke har forbindelse med synspunkter, han har tilkendegivet, eller stemmer, han har afgivet, under udøvelsen af sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet, og at protokollens artikel 8 dermed ikke finder anvendelse;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer under Parlamentets sessioner i henhold til artikel 9 i protokollen på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling, og at immunitet ikke kan påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet;

E.  der henviser til, at et medlem af det nationale parlament (Seimas) i henhold til artikel 62 i Republikken Litauens forfatning ikke kan holdes strafferetligt ansvarlig, arresteres eller på anden vis udsættes for frihedsberøvelse uden Parlamentets samtykke;

F.  der henviser til, at der er anlagt straffesag mod Viktor Uspaskich, medlem af Europa-Parlamentet, som i sagen ved Vilnius' regionale straffedomstol er tiltalt for overtrædelse af artikel 24, stk. 4, sammenholdt med artikel 222, stk. 1, artikel 220, stk. 1, artikel 24, stk. 4, sammenholdt med artikel 220, stk. 1, artikel 205, stk. 1, og artikel 24, stk. 4, sammenholdt med artikel 205, stk. 1, i Republikken Litauens straffelov;

G.  der henviser til, at Republikken Litauens øverste offentlige anklager den 14. juli 2009 anmodede om ophævelse af Viktor Uspaskichs immunitet i forbindelse med den netop omtalte straffesag;

H.  der henviser til, at Viktor Uspaskich i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 9 blev hørt i Retsudvalget for første gang den 27. januar 2010 og blev hørt endnu en gang i Retsudvalget den 2. september 2010, efter at to retlige spørgsmål var blevet afklaret gennem svar fra de litauiske myndigheder, og at hans ret til at blive hørt således er blevet respekteret på alle mulige niveauer;

I.  der henviser til, at Europa-Parlamentet den 7. september 2010(3) besluttede at ophæve Viktor Uspaskichs immunitet;

J.  der henviser til, at Viktor Uspaskich den 5. april 2011 anmodede om beskyttelse af sin immunitet, idet han bl.a. gjorde gældende, at han ikke i tilstrækkeligt omfang var blevet hørt af Retsudvalget, og at straffesagen mod ham var politisk begrundet og gjorde det svært for ham at opfylde sine parlamentariske forpligtelser;

K.  der henviser til, at Viktor Uspaskich i sin skrivelse af 11. april 2011 under henvisning til påståede nye oplysninger offentliggjort af WikiLeaks, der skulle vise, at han var offer for "fumus persecutionis", anmodede om en revision af Parlamentets afgørelse af 7. september 2010;

L.  der henviser til, at denne anmodning ikke blev imødekommet, da der ikke kunne konstateres nogen tilstrækkelig forbindelse mellem de påståede nye oplysninger og indledningen af straffesagen mod Viktor Uspaskich om falsk bogføring;

M.  der henviser til, at Europa-Parlamentet besluttede ikke at beskytte Viktor Uspaskichs immunitet og privilegier(4);

N.  der henviser til, at Viktor Uspaskich den 12. juli 2013 af Vilnius' regionale straffedomstol blev kendt skyldig i overtrædelse af artikel 24, stk. 4, sammenholdt med artikel 182, stk. 2 og 222, stk. 1, i Republikken Litauens straffelov og idømt 4 års fængsel;

O.  der henviser til, at både Viktor Uspaskich og anklagemyndigheden har appelleret afgørelsen, hvorefter den samme retssag som den, på grundlag af hvilken Viktor Uspaskichs immunitet allerede er blevet ophævet, nu verserer i anden instans;

P.  der henviser til, at der i appelinstansen kræves endnu en afgørelse fra Europa-Parlamentet, da et medlem af det nationale parlament (Seimas) i henhold til artikel 62 i Republikken Litauens forfatning ikke kan holdes strafferetligt ansvarlig;

Q.  der henviser til, at det fremgår af protokollens artikel 9, litra a), at rækkevidden og betydningen af den immunitet, som medlemmerne nyder på deres eget lands område, fastsættes i de respektive nationale bestemmelser;

R.  der henviser til, at Viktor Uspaskich gør gældende, at det retlige grundlag for anklagen har ændret sig, men at der ikke er noget til hinder for, at anklagemyndighederne og domstolene foretager en ny retlig kvalifikation, så længe der er tale om den samme handling;

S.  der henviser til, at det i forvejen fremgår af sagens akter, at de faktiske forhold, der ligger til grund for anklagen, hele tiden har været de samme;

T.  der henviser til, at Viktor Uspaskich har anført, at der verserer to sager vedrørende ham ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men at det efter en gennemgang af de pågældende sager kan konstateres, at de ikke har noget med den foreliggende sag at gøre;

U.  der henviser til, at der først kan anlægges sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når alle appelmuligheder på nationalt plan er udtømt, og at det derfor ikke er muligt, at en sag, der verserer ved Republikken Litauens appeldomstol, samtidig er genstand for en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

V.  der henviser til, at Viktor Uspaskich med sin skrivelse af 24. oktober 2014 har fremsendt yderligere, nye oplysninger, som skulle vise, at han var offer for "fumus persecutionis";

W.  der henviser til, at Viktor Uspaskich endvidere refererer til nogle Wikileaks-dokumenter som nye bilag, men at disse dokumenter allerede blev drøftet inden for rammerne af den procedure om beskyttelse af immuniteten, der blev indledt den 5. april 2011, og at de hverken har nogen beviskraft eller er relevante;

X.  der henviser til, at der endnu en gang ikke har kunnet konstateres nogen tilstrækkelig forbindelse mellem de anførte nye oplysninger og straffesagen mod Viktor Uspaskich om falsk bogføring;

Y.  der henviser til, at der således ikke er blevet forelagt noget klart bevis på, at der foreligger "fumus persecutionis", og at de overtrædelser, som Uspaskich anklages for, ikke har noget at gøre med hans aktiviteter som medlem af Europa-Parlamentet;

Z.  der henviser til, at der med afgørelsen om ophævelse af immuniteten i henhold til forretningsordenens artikel 9, stk. 7, på ingen måde tages stilling til skyldsspørgsmålet, da dette afgøres af de nationale domstole;

AA.  der henviser til, at det desuden ikke er Retsudvalgets opgave at kontrollere de enkelte medlemsstaters retssystemer inden for rammerne af en immunitetsprocedure;

1.  vedtager at ophæve Viktor Uspaskichs immunitet;

2.  pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Republikken Litauens kompetente myndigheder.

(1) Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.) (2) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 90. (3) 1 EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 90. (4) EUT C 165 E af 11.6.2013, s. 80.