Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2077(DEC)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0102/2015

Indgivne tekster :

A8-0102/2015

Forhandlinger :

PV 28/04/2015 - 16
CRE 28/04/2015 - 16

Afstemninger :

PV 29/04/2015 - 10.11
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0120

Vedtagne tekster
PDF 314kWORD 110k
Onsdag den 29. april 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Decharge 2013: EU's almindelige budget – 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond
P8_TA(2015)0120A8-0102/2015
Afgørelse
 Afgørelse
 Beslutning

1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013 (2014/2077(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0487 – C8‑0146/2014),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning af 14. april 2014 om den økonomiske forvaltning af 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2014)0350),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2013, med Kommissionens svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 17. februar 2015 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2013 (05135/2015 – C8-0050/2015, 05136/2015 – C8-0051/2015, 05138/2015 – C8-0052/2015),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(3) og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ("associeringsafgørelsen")(5),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(6),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(7),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(8),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(9),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(10),

–  der henviser til artikel 142 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0102/2015),

1.  meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(2) EUT C 401 af 13.11.2014, s. 264.
(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(4) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.
(5) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1, og EFT L 324 af 7.12.2001, s. 1.
(6) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.
(7) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.
(8) EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.
(9) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.
(10) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.
(11) EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.


2.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om afslutningen af regnskaberne for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013 (2014/2077(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0487 – C8‑0146/2014),

–  der henviser til Kommissionens årsberetning af 14. april 2014 om den økonomiske forvaltning af 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde (COM(2014)0350),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2013, med Kommissionens svar(1),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring(2) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets henstillinger af 17. februar 2015 om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2013 (05135/2015 – C8-0050/2015, 05136/2015 – C8-0051/2015, 05138/2015 – C8-0052/2015),

–  der henviser til Kommissionens beretning om opfølgning af dechargeafgørelserne for 2012 (COM(2014)0607) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning (SWD(2014)0285 og SWD(2014)0286),

–  der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(3) og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2001/822/EF af 27. november 2001 om de oversøiske landes og territoriers associering med Det Europæiske Fællesskab ("associeringsafgørelsen")(5),

–  der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention(6),

–  der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(7),

–  der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse(8),

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention(9),

–  der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond(10),

–  der henviser til artikel 142 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0102/2015),

1.  noterer sig, at det endelige årsregnskab for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond er som vist i tabel 2 i Revisionsrettens årsberetning;

2.  godkender afslutningen af regnskaberne for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

(1) EUT C 398 af 12.11.2014, s. 1.
(2) EUT C 401 af 13.11.2014, s. 264.
(3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.
(4) EUT L 287 af 4.11.2010, s. 3.
(5) EFT L 314 af 30.11.2001, s. 1, og EFT L 324 af 7.12.2001, s. 1.
(6) EFT L 156 af 29.5.1998, s. 108.
(7) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 355.
(8) EUT L 247 af 9.9.2006, s. 32.
(9) EFT L 191 af 7.7.1998, s. 53.
(10) EUT L 83 af 1.4.2003, s. 1.
(11) EUT L 78 af 19.3.2008, s. 1.


3.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013 (2014/2077(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag V,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0102/2015),

A.  der henviser til, at hovedformålet med Cotonouaftalen som rammen for Unionens forbindelser med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) og de oversøiske lande og territorier (OLT) er at reducere og i sidste ende udrydde fattigdom i overensstemmelse med målene om bæredygtig udvikling samt gradvis integration af AVS-landene og OLT'erne i verdensøkonomien;

B.  der henviser til, at de specifikke udviklingspolitiske mål skal sikres af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten); fremhæver, at andre hensyn, såsom handels- og udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn, ikke bør komme på tværs af Unionens udviklingsprioriteter;

C.  der henviser til, at De Europæiske Udviklingsfonde (EUF'er), som finansieres af medlemsstaterne, er Unionens vigtigste finansielle instrument for udviklingssamarbejde med AVS-landene, som Kommissionen er ansvarlig for under dechargeproceduren;

D.  der henviser til, at forfinansieringsinstrumenter betalt af Kommissionen nåede op på 424 mio. EUR, og driftsindtægterne beløb sig til 124 mio. EUR i regnskabsåret 2013;

E.  der henviser til, at EUF har fastlagt sin strategi og sine prioritetsområder på grundlag af politiske præferencer og økonomiske og finansielle kriterier, der er knyttet til generelle effektivitetskriterier, og arbejder med passende finansielle instrumenter til at imødekomme disse prioriteringer, som er fastlagt ud fra et bæredygtigt og langsigtet perspektiv;

F.  der henviser til, at der er en indbygget høj risikoeksponering i forbindelse med udviklingslande som følge af de geopolitiske, institutionelle og forvaltningsmæssige forhold, der ofte er forbundet med en ustabil og skrøbelig situation;

G.  der henviser til, at omfanget og karakteren af Unionens engagement skal være differentieret og gøres betinget af, at der sker målelige fremskridt inden for forskellige områder, såsom demokratisering, menneskerettigheder, god regeringsførelse, bæredygtig socioøkonomisk udvikling, retsstatsforhold, gennemsigtighed og korruptionsbekæmpelse;

H.  der henviser til, at anvendelsen af innovative finansielle instrumenter, som f.eks. blandingsmekanismer, betragtes som en af måderne, hvorpå man kan udvide anvendelsesområdet for tilskud og lån, men at den også indebærer udfordringer for så vidt angår tilsyn og forvaltning;

I.  der henviser til, at det er afgørende at sikre Unionens synlighed og fremme Unionens værdier i forbindelse med alle Unionens foranstaltninger;

J.  der henviser til, at opførelsen af EUF på budgettet, således at den indarbejdes og integreres i Unionens budgetstruktur, fortsat er en prioritet for Parlamentet; der henviser til, at opførelsen af EUF på det almindelige budget ville medføre større økonomisk sikkerhed for modtagerlandene, men også bedre politikkohærens og demokratisk kontrol;

K.  der henviser til, at budgetstøtte indebærer en betydelig risiko i forbindelse med overførslen af midler, i særdeleshed en række udfordringer med hensyn til gennemsigtighed, ansvarliggørelse og god økonomisk forvaltning; der henviser til, at budgetstøtte kræver nøje overvågning og en tæt politisk dialog mellem Unionen og partnerlandet om målene, fremskridt hen imod de aftalte resultater og resultatindikatorer samt en systemisk risikoanalyse og en risikoafbødningsstrategi, der bør forbedres yderligere;

Revisionserklæring

Regnskabernes rigtighed

1.  glæder sig over Revisionsrettens erklæring om, at det endelige årsregnskab for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2013, i alt væsentligt giver et retvisende billede af den finansielle stilling pr. 31. december 2013, samt at resultaterne af EUF's transaktioner og pengestrømme og af bevægelserne i nettoaktiverne ved årets udgang er i overensstemmelse med EUF's finansforordning og med de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor;

2.  bemærker med tilfredshed de forbedringer, der er opnået med hensyn til antallet og værdien af inddrivelser, som steg i forhold til 2012 med 24 inddrivelser til en samlet sum af 4,7 mio. EUR i 2013 i sammenligning med 13 inddrivelser til en samlet sum af 1,3 mio. EUR i 2012;

3.  er imidlertid dybt bekymret over, at anvisningsberettigede, der er bemyndiget ved subdelegation, stadig ikke systematisk overholder bestemmelsen om, at Kommissionen i forbindelse med forfinansieringsbetalinger på over 750 000 EUR skal inddrive årlige renter, og at beløbet af renteindtægter, der angives i regnskabet, er delvis baseret på skøn;

4.  beklager desuden, at de renter, der blev tjent på forfinansiering på mellem 250 000 og 750 000 EUR, stadig ikke blev betragtet som en finansiel indtægt i årsregnskabet, på grund af at udviklingen af Relexinformationssystemet (CRIS) endnu ikke var afsluttet;

Lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet

5.  glæder sig over Revisionsrettens erklæring, ifølge hvilken de indtægter og forpligtelser, der ligger til grund for regnskabet for regnskabsåret 2013, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;

6.  giver imidlertid udtryk for bekymring over Revisionsrettens vurdering af, om de betalinger, der ligger til grund for regnskabet er lovlige og formelt rigtige, ifølge hvilken tilsyns- og kontrolsystemerne i EuropeAid's hovedkvarter og EU-delegationerne kun er delvis effektive med hensyn til at sikre, at betalingerne er lovlige og formelt rigtige;

7.  beklager, at den mest sandsynlige fejlprocent for udgiftstransaktioner fra 8., 9. og 10. EUF ifølge Revisionsrettens beregning er 3,4 %, hvilket viser en lille stigning i forhold til 2012 (3 %), men stadig ligger under det højeste niveau, som var i 2011 (5,1 %);

8.  noterer sig, at Revisionsrettens årsberetning om EUF-aktiviteterne for regnskabsåret 2013 viser, at fejlprocenten er steget i forhold til tidligere år, og at den stadig er for høj; opfordrer indtrængende Kommissionen til at arbejde hen imod det aftalte mål om en fejlprocent på 2 %;

9.  noterer sig og beklager, at de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, skyldes manglerne ved kontrolsystemet, og at betalingerne var væsentligt fejlbehæftede; noterer sig, at 27 % af betalingerne var fejlbehæftede, nemlig 45 ud af de 165 betalingstransaktioner, der blev efterprøvet;

10.  noterer sig resultaterne af stikprøverne i forbindelse med projekter, hvor 42 ud af 130 betalinger (32 %) var fejlbehæftede, og navnlig, at 30 ud af disse 42 betalinger blev kategoriseret som kvantificerbare fejl, hvoraf 17 endelige transaktioner blev godkendt, efter at alle forudgående kontroller var blevet gennemført;

11.  beklager, at typen af fejl, der er påvist, til trods for den korrigerende handlingsplan der blev udarbejdet i maj 2013, i vid udstrækning svarer til de tidligere år, dvs. manglende bilag, støttemodtageres manglende overholdelse af udbudsreglerne og ikke-støtteberettigede udgifter; i) programoverslag, ii) tilskud og iii) bidragsaftaler mellem Kommissionen og internationale organisationer;

12.  opfordrer indtrængende til, at Kommissionen optrapper sin indsats inden for disse særlige samarbejdsområder ved at forbedre den eksisterende korrigerende handlingsplan, der er blevet udarbejdet, navnlig når kvantificerbare fejl peger på mangler i de internationale organisationers kontroller af overholdelsen af kontraktbestemmelserne, som led i den generelle indsats for at forbedre risikostyringsmetoderne og de overordnede kontrol- og forvaltningssystemer;

Risici i forbindelse med kontrolmekanismernes lovlighed og effektivitet

13.  erkender, at gennemførelsen af EUF'erne ved hjælp af flere modi operandi og forskelligartede leveringsmetoder (centraliseret direkte forvaltning og indirekte forvaltning) med komplekse regler og procedurer, såsom udbud og tildeling af kontrakter, og med en stor geografisk udbredelse medfører en høj grad af indbygget risiko, som gør det vanskeligt at optimere kontrolsystemet og forstærke gennemsigtigheden i EUF-finansieringen;

14.  er dybt foruroliget over, at forudgående kontroller, der gennemføres, inden projektbetalingstransaktionerne ekspederes, ifølge Revisionsrettens evaluering stadig er præget af betydelige svagheder;

15.  opfordrer Kommissionen til løbende at være opmærksom på kvaliteten og tilstrækkeligheden af de forudgående kontroller, som alle aktører (Kommissionens medarbejdere og eksterne revisorer) udfører, inden projektbetalingerne foretages, navnlig i betragtning af at forholdene er præget af høje politiske og operationelle risici;

16.  noterer sig, at instrumentets karakter og betalingsbetingelserne, både når det drejer sig om budgetstøtte (med 718 mio. EUR i betalinger fra EUF i 2013) og om Unionens bidrag til multidonorprojekter, der gennemføres af internationale organisationer såsom De Forenede Nationer (FN) (betalingerne fra EUF'erne beløb sig til 458 mio. EUR i 2013), begrænser omfanget af fejlmuligheder i transaktionerne;

17.  er bekymret over det tilbagevendende problem, at der løbende er påvist fejl i forbindelse med endelige anmeldelser til trods for eksterne revisioner og udgiftskontroller;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionens Generaldirektorat for Udvikling og Samarbejde (GD DEVCO) til hurtigst muligt at efterkomme Revisionsrettens anbefalinger fra 2011 om at styrke kapaciteten i generaldirektoratets interne revisionsfunktion, således at den kan udføre sine opgaver mere effektivt;

Strategi og prioriteringer

19.  understreger, at alle EUF's aktiviteter nøje skal følge den overordnede strategi og prioritetsområderne, der er baseret på politiske præferencer og økonomiske og finansielle kriterier og som følge heraf afspejles i forvaltningsresultaterne, herunder risikostyrings- og kontrolaktiviteterne, og den konkrete type af finansieringsinstrument til dette formål;

20.  henleder – i lyset af det øgede fokus på resultaterne af Unionens bistand – opmærksomheden på, at Afrika syd for Sahara er den region, der halter mest bagefter med hensyn til 2015-målene, og er den eneste region i verden, hvor fattigdommen ifølge prognoserne sandsynligvis ikke vil være halveret i 2015; er bekymret over, at det faldende niveau af officiel udviklingsbistand (ODA) til sociale tjenesteydelser i løbet af de seneste år, navnlig inden for områderne uddannelse og reproduktiv sundhed, truer med at udligne resultaterne af de allerede opnåede fremskridt for så vidt angår udvikling af menneskelig kapital;

21.  konkluderer, at der er behov for en optrapning af indsatsen for at fremskynde opfyldelsen af 2015-målene i Afrika inden fristen i 2015; opfordrer Kommissionen til at tage udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 og målene for bæredygtig udvikling, når disse er vedtaget, med i betragtning som udgangspunkt for Revisionsrettens forvaltningsrevision; glæder sig over, at EUF'erne, som er det vigtigste instrument til levering af EU-bistand til udviklingssamarbejde til AVS-staterne, tegnede sig for hele 45 % af den samlede værdi af de nye kontrakter, som GD DEVCO indgik i 2013;

22.  bemærker, at man i 2013 nåede til enighed om oprettelsen af den 11. EUF til en samlet værdi af næsten 27 mia. EUR (i 2011-priser), således at man i realiteten fastfryser midlerne på niveauet for den 10. EUF i stedet for at forhøje dem med 13 %, som Kommissionen havde foreslået, på trods af Unionens stående forpligtelse til at øge udviklingsfinansieringen i de kommende år;

Overvågning og tilsyn

23.  er alvorligt bekymret over de fortsatte svagheder i forvaltningsinformationssystemet vedrørende resultaterne af og opfølgningen på eksterne revisioner, udgiftskontroller og overvågningsbesøg trods Kommissionens tilsagn i de seneste år om at forbedre kvaliteten af CRIS-dataene;

24.  minder om, at pålideligheden og nøjagtigheden af forvaltningsinformationssystemet spiller en afgørende rolle, som kræver vedvarende bevågenhed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte sin indsats for at udvikle og oprette nye funktioner i revisionsmodulet i dens CRIS-forvaltningssystem, og navnlig opfølgningen på alle revisionsberetninger og alle former for evalueringer; finder det afgørende at have ensartede resultatorienterede overvågningssystemer, der kan tilvejebringe tilstrækkelige og pålidelige oplysninger om opnåede resultater med henblik på at justere de strategiske prioriteringer;

25.  anmoder, i betragtning af at hovedparten af EUF'erne implementeres decentralt af Unionens delegationer, GD DEVCO's hovedkvarter om konsekvent at støtte dem i forvaltningen af deres porteføljer alt efter de respektive risikokomponenter ved hjælp af CRIS; gentager de muligheder, der ligger i risikovurdering inden for rammerne af opfølgningen på EU-delegationernes aktiviteter, og tilskynder til en bedre anvendelse af dem;

26.  bifalder indførelsen af undersøgelsen af restfejlfrekvensen for afsluttede transaktioner som et eksempel på GD DEVCO's forvaltningsmiljø i aktion;

27.  bemærker, at GD DEVCO på grundlag af den anden undersøgelse i 2013 beregnede fejlfrekvensen til 3,35 % (svarende til ca. 228,55 mio. EUR) i sammenligning med de 3,4 %, som Revisionsretten har beregnet; bemærker med bekymring, at de vigtigste årsager, der er fundet, er fravær af fyldestgørende dokumentation fra modtagerorganisationerne, fejl som følge af, der ikke er tilstrækkelig dokumentation til at kontrollere transaktionernes lovlighed, manglende overholdelse af udbudsprocedurerne samt beløb, der ikke er inddrevet eller korrigeret;

28.  mener, at man kunne indarbejde en prioritering i den handlingsplan, som GD DEVCO har udarbejdet for gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger, ved at sætte fokus på de særlige og mest kritiske problemområder og mulighederne for omkostningseffektivitet; opfordrer GD DEVCO til i den årlige aktivitetsrapport at angive, hvilke fremskridt der er gjort, eller hvilke særlige vanskeligheder man er stødt på i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen;

29.  mener, at det vil være nyttigt tydeligt at få identificeret, hvilke aktivitetsbaserede budgetaktiviteter, der indeholder flest svagheder og fejl og er mest sårbare; er af den opfattelse, at behandlingen og analysen af disse specifikke områder kan foretages ved hjælp af en flerårig rotationsordning for at holde udgifterne til kontroller på et rimeligt niveau;

30.  anerkender for så vidt angår kontrolmekanismernes omkostningseffektivitet, at det ikke drejer sig om at tilføje flere lag af kontrol, men om at arbejde med effektiviteten af rammen for kontrolaktiviteter og deres komplementaritet inden for principperne om god forvaltning;

31.  glæder sig over, at der i den årlige aktivitetsrapport er medtaget en oversigt over alle omkostninger, herunder omkostningerne ved administrationsudgifter og omkostningerne ved kontrol- og overvågningssystemer;

32.  glæder sig over evalueringen af rapporterne om forvaltning af bistanden til tredjelande, som nu indeholder en sammenfatning af korrigerende foranstaltninger for alle de fejl, der er opdaget, samt indførelsen af delegationschefernes erklæring, som vil øge graden af deres ansvarlighed i den samlede kæde af erklæringer og fuldstændigheden af EU-delegationernes rapportering;

Budgetstøtte

33.  anerkender med interesse og bifalder gennemførelsen af Kommissionens nye budgetstøttetilgang; noterer sig, at der i 2013 blev tildelt 660 mio. EUR til nye budgetstøtteforanstaltninger i Afrika, som delvis blev anvendt til at gennemføre initiativet vedrørende 2015-målene (MDG-initiativet) for at støtte de lande, der haltede bagefter inden for vigtige sektorer, såsom sundhed, vand, sanitet, fødevaresikkerhed og ernæring;

34.  insisterer – i betragtning af budgetstøttens formål, som er at overføre bidragene direkte til et modtagerlands almindelige budget eller til et budget, der er afsat til en bestemt politik eller et bestemt formål – på, at budgetstøtten lever op til og er strengt knyttet til de generelle betingelser for støtteberettigelse, således at partnerlandene skal gøre væsentlige fremskridt, navnlig inden for forvaltningen af de offentlige finanser; ser gerne, at der udarbejdes bindende centrale resultatindikatorer i et forsøg på at nedbringe risikoen;

35.  minder om nødvendigheden af at støtte bekæmpelsen af svig og korruption i alle de forvaltningssektorer, der er omfattet af Unionens samarbejdsstrategi; understreger, at risikoen for, at ressourcer bliver omdirigeret, fortsat er høj, og at risiciene for korruption og svig er forbundet med forvaltningen af de offentlige finanser;

36.  gentager, at det er nødvendigt at anvende solide og verificerbare centrale resultatindikatorer i alle budgetstøtteprogrammer, der videreføres; understreger, at der bør lægges vægt på differentieringsprincippet for at undgå en bredere fortolkning af konditionaliteterne for udbetaling af budgetstøtte; anmoder om stærk støtte fra korruptionsbekæmpelsesmekanismer, eftersom korruption synes at være et af de centrale problemer, der mindsker støtteprogrammernes effektivitet og derved fører til manglende effektivitet i EU's udviklingssamarbejde; understreger derfor, at det er nødvendigt at styrke samarbejde om foranstaltninger inden for god regeringsførelse og korruptionsbekæmpelse;

37.  kritiserer, at de midler, Unionen stiller til rådighed, i sidste ende blandes sammen med partnerlandets egne budgetmidler, og at det derfor ikke er muligt at spore Unionens midler; anmoder om, at der offentliggøres detaljerede rapporter om anvendelsen af midlerne for at øge gennemsigtigheden og for at sikre, at de midler, Unionen stiller til rådighed, er lette at spore;

38.  anmoder i denne forbindelse Revisionsretten om i stadig større omfang at gå mere i detaljer med spørgsmålet om korruption og forsøge at kvantificere og angive graden af korruption i sine særberetninger og i Revisionsrettens årlige aktivitetsrapport;

39.  kræver for så vidt angår sektorbudgetstøtte, at sektorkonditionalitetsmatrixen anvendes systematisk og styrkes, samt at der fastsættes passende benchmarks for Unionens foranstaltninger; ville se med tilfredshed på, at alle generelle budgetstøtteprogrammer gradvis blev omdannet til sektorbudgetstøtteprogrammer for at øge graden af kontrol og ansvarliggørelse med henblik på bedre at kunne beskytte Unionens finansielle interesser;

40.  fremhæver vigtigheden af at sikre en passende, incitamentsorienteret politisk dialog og en løbende overvågning af sektorreformer og -programmer, der måler resultaterne og resultaternes bæredygtighed ved hjælp af Kommissionens systemer til finansiel forvaltning til gennemførelse af budgetstøtte i partnerlandene;

41.  opfordrer Kommissionen til kraftigt at støtte udviklingen af parlamentarisk kontrol samt tilsynsorganer, -kompetence og -kapacitet i modtagerlandene, bl.a. ved løbende at yde teknisk bistand; insisterer på, at et uafhængigt nationalt revisionsorgan skal være en betingelse for tildeling af budgetstøtte;

42.  støtter kraftigt Kommissionens mulighed for at stoppe overførslen af midler til modtagerlandene, hvis de forudgående konditionaliteter, navnlig de fornødne makroøkonomiske betingelser, ikke er opfyldt; opfordrer Kommissionen til at standse overførslen af midler til lande, der har en høj grad af korruption, og som ikke har iværksat målrettede politikker til bekæmpelse af fænomenet;

Samarbejde med internationale organisationer

43.  foreslår, at der i Parlamentets nye valgperiode bør findes frem til yderligere skridt i retning af en bedre informationsudveksling med Verdensbankens og FN's institutioner for at optimere samarbejdet;

44.  gentager, at Parlamentet støtter fastlæggelse og udveksling af god praksis med henblik på at få etableret ensartede og holdbare kerneprincipper for sikkerhed og overholdelse af Unionens finansforordninger;

45.  går ind for øget fremlæggelse af FN-institutionernes revisionsberetninger, således at der bliver en bedre forvaltning af Unionens midler;

46.  mener, at man bør tilstræbe en løbende tilnærmelse af de respektive forvaltningssystemer og af interne og eksterne revisioner med henblik på at sammenligne deres data, metodologier og resultater;

47.  kræver, at synligheden af Unionens finansiering respekteres ubetinget i forbindelse med multidonorinitiativer, navnlig når EU-midler udbetales i risikoprægede miljøer;

48.  ser med tilfredshed på uddybningen af De Forenede Nationers Børnefonds (Unicef's) og Verdensbankens forbindelser med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) gennem vedtagelsen af OLAF's retningslinjer vedrørende udveksling af information og strategier;

49.  gentager sin bekymring i forbindelse med gennemførelsen af den 11. EUF om, at betroede enheder via en servicekontrakt kan overdrage budgetgennemførelsesopgaver til andre organisationer, der er omfattet af privatret, og således etablere en kæde af tillidsforhold; opfordrer Kommissionen til at anvende strenge betingelser for underentrepriser, og minder om, at disse betroede enheder skal garantere et solidt niveau af beskyttelse af Unionens finansielle interesser i forbindelse med denne gennemførelsesmetode;

50.  anmoder om, at der hurtigt fremlægges en nærmere præcisering af fællespuljer (herunder trustfonde) og de dermed forbundne risici med hensyn til transaktionernes formelle rigtighed, dvs. når Kommissionens finansielle bidrag til multidonorprojekter samles i en pulje med midler fra andre donorer, uden at de er øremærket til særlige, identificerbare støtteberettigede udgiftsposter;

51.  anmoder om at blive orienteret om den foreløbige undersøgelse af forvaltnings- og kontrolsystemer, som Kommissionen har gennemført for andre associerede internationale organisationer; anmoder endvidere om oplysninger om graden af sammenlignelighed og konsekvens i de allerede eksisterende systemer;

52.  anmoder om at blive orienteret om, hvilke forebyggende, afhjælpende eller andre foranstaltninger, der kan aktiveres i tilfælde af en afvigende holdning til, hvilket niveau af sikkerhed, der skal opfyldes, og den korrelative risiko der er forbundet hermed for hele udgiften;

Den Europæiske Investeringsbanks investeringsfacilitet

53.  gentager og er af den faste overbevisning, at investeringsfaciliteten, der forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB) på vegne af Unionen, også bør være underlagt Parlamentets dechargeprocedure, idet investeringsfaciliteten er finansieret af penge fra Unionens skatteydere;

54.  bemærker, at den trepartsaftale, der er omhandlet i artikel 287, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, om samarbejdet mellem EIB, Kommissionen og Revisionsretten for så vidt angår de kontrolmetoder, Revisionsretten anvender på EIB's aktiviteter med hensyn til at forvalte Unionens og medlemsstaternes midler, skal fornys i 2015; opfordrer EIB til at opdatere Den Europæiske Revisionsrets mandat i denne forbindelse ved at medtage alle nye finansielle instrumenter under EIB, der vedrører offentlige midler fra Unionen eller EUF;

55.  glæder sig over, at der i Revisionsrettens arbejdsplan er medtaget en revision af EUF's investeringsfacilitet, efter at Parlamentet anmodede om dette i forbindelse med decharge 2012, og imødeser resultatet af denne særberetning i 2015;

56.  anerkender, at EIB støtter projekter i stærkt risikobetonede miljøer, navnlig med politisk risiko, der er knyttet til modtagerlandenes manglende stabilitet;

57.  glæder sig over EIB's resultatorienterede tilgang, navnlig indførelsen af en resultatmålingsramme, som gør det muligt at vurdere projekternes soliditet, deres finansielle og økonomiske stabilitet og EIB's egen merværdi; anmoder om, at der sikres en permanent dialog med de associerede partnere om målingsindikatorer og konvergensen mellem de opnåede resultater;

58.  understreger betydningen af EIB's nultolerancepolitik i forhold til svig og korruption; minder om nødvendigheden af at undgå at finansiere virksomheder, der beviseligt er involveret i svig og korruption; finder EIB's nuværende politik over for ikkesamarbejdsvillige jurisdiktioner, herunder den seneste tilføjelse, utilstrækkelig og mener, at EIB snarest bør indføre en ny "ansvarlig beskatningspolitik" og i den forbindelse udarbejde en kriminalteknisk rapport om de reelle ejere af de finansierede selskaber og i tilfælde, hvor finansiering fra EIB går til multinationale selskaber, kræve, at disse på forhånd skal forelægge opdelte data for deres indtjening og de fortjenester, de genererer, samt den skat, de betaler i hvert af de lande, hvor de opererer;

59.  minder om vigtigheden af at opnå en bred social effekt af de projekter, der finansieres af EIB, af at undgå spekulationer og støtte lokale virksomheder; efterspørger en detaljeret årlig vurdering af den sociale effekt af de projekter, der finansieres af EIB;

60.  anmoder om, at der kun gives EU-midler til finansielle formidlere, som ikke opererer i offshorefinanscentre, som har betydeligt lokalt ejerskab, og som er i stand til at implementere en udviklingsvenlig tilgang, der støtter små og mellemstore virksomheders specificitet i hvert enkelt land; anmoder om, at EIB ikke samarbejder med finansielle formidlere, der udviser dårlige resultater hvad angår gennemsigtighed, svig, korruption og miljømæssige og sociale virkninger; understreger, at EIB sammen med Kommissionen skal opstille en ufravigelig liste over kriterier for udvælgelse af finansielle formidlere, og at denne liste skal være offentligt tilgængelig;

61.  tilskynder EIB til at finansiere produktive investeringer og kombinere udlån med teknisk bistand, når der er behov for det, for at øge projekternes effektivitet og for at sikre reel EU-merværdi hvad angår additionalitet og opnå en større udviklingsmæssig virkning;

62.  minder om, at overensstemmelsen med Unionens mål er afgørende, og at der bør udvises fornøden påpasselighed med hensyn til AVS-staternes absorptionsevne;

63.  kræver en grundig kontrol af mulige lokale aktører og mellemmænd i forbindelse med indkredsningen og udvælgelsen af sådanne aktører og mellemmænd;

Blandet finansiering

64.  anerkender, at den øgede interesse for blandet finansiering hovedsagelig skyldes sammenfaldet mellem væsentlige udviklingsmæssige udfordringer og stærkt begrænsede offentlige midler, som derfor fører til udvikling af nye finansielle ressourcer, der kombinerer bistand i form af EU-tilskud og andre typer af ressourcer ud over tilskud; tilskynder Revisionsretten til at komme med en regelmæssig, omfattende vurdering af de aktiviteter, der finansieres gennem blanding af finansielle instrumenter;

65.  erkender, at man ved at blande tilskud med supplerende offentlige og private midler (såsom lån og egenkapital) kan opnå den betydelige løftestangseffekt af tilskud såvel som udvikling og virkning af stærkere EU-politikker med henblik på at frigøre yderligere finansiering;

66.  understreger, at eventuelle nye finansielle instrumenter og blanding er nødt til fortsat at være i overensstemmelse med Unionens udviklingspolitiske mål, som er baseret på kriterierne for officiel udviklingsbistand og fastsat i dagsordenen for forandring; mener, at disse instrumenter er nødt til at fokusere på de EU-politikker, hvor merværdien og den strategiske effekt er størst;

67.  noterer sig resultaterne af evalueringen af EU-platformen for blanding i eksternt samarbejde, hvis oprindelige formål var at øge effektiviteten og kvaliteten af eksisterende blandingsmekanismer og –faciliteter;

68.  kræver, at der indføres fælles gennemførelsesstandarder for sådanne finansielle aktiviteter, og at der fastlægges en definition af bedste praksis samt støtteberettigelses- og evalueringskriterier; mener, at ensartede forvaltningsregler, såsom struktureret afrapportering, klare overvågningsrammer og tilsynsbetingelser, vil mindske transaktionsomkostningerne og eventuelle dobbeltbetalinger i kraft af den højere grad af gennemsigtighed og ansvarlighed;

69.  kræver regelmæssig rapportering til Parlamentet om anvendelsen af disse finansielle instrumenter og resultaterne heraf, således at Parlamentet kan anvende sine kontrol- og godkendelsesbeføjelser i forbindelse med vurderingen af den finansielle og ikke-finansielle løftestangseffekt og additionalitet;

Unionens bistand/støtte til Den Demokratiske Republik Congo

70.  gentager sit standpunkt vedrørende den foruroligende situation i Den Demokratiske Republik Congo (DRC), navnlig hvad angår reformen af retsvæsenet og situationen med hensyn til retsstatsforhold, offentlige finanser og spørgsmålet om decentralisering;

71.  glæder sig over Revisionsrettens vurdering af Unionens udviklingsbistand finansieret med EUF-midler; er enig i, at fraværet af politisk vilje og den manglende absorptionskapacitet i høj grad er skyld i, at der kun har været minimal succes med at forbedre regeringsførelsen i DRC;

72.  erkender, at DRC i vide kredse betragtes som en af verdens skrøbeligste stater; slår kraftigt til lyd for, at der fastsættes bindende centrale resultatindikatorer og benchmarks med henblik på pålidelige forbedringsvurderinger; anbefaler ligeledes kraftigt, at de bindende centrale resultatindikatorer og benchmarkene fastsættes på realistisk vis;

73.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at fremlægge den seneste liste over prioriteringerne for EU's udviklingsbistand i DRC som opfølgning på sidste års dechargebetænkning, hvori det blev foreslået at fastsætte et mere begrænset antal prioriteringer for at muliggøre en bedre og mere fokuseret strategi for udviklingsbistanden;

EU's bistand til Haiti

74.  gentager sin generelle tilfredshed med det arbejde og den indsats, Kommissionens tjenestegrene har gjort som opfølgning på jordskælvet i Haiti i 2010 under ekstremt vanskelige omstændigheder for EU-delegationen og dens ansatte; glæder sig over Kommissionens evne til at tilbageholde betalinger og udlæg som følge af utilstrækkelige fremskridt med hensyn til den haitianske regerings økonomiske forvaltning og mangler i de nationale offentlige udbudsprocedurer;

75.  noterer sig de svagheder, som Revisionsretten har påvist med hensyn til koordination, og understreger i denne henseende vigtigheden af at opretholde en tæt koordination mellem donorerne og imellem Kommissionens tjenestegrene; kræver en vedvarende forbindelse mellem humanitær bistand og udviklingsbistand med en stærkere sammenkobling af nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD) ved hjælp af en permanent, tværtjenstlig LRRD-platform; mener, at der, hvor det er muligt, skal etableres integrerede tilgange med klart definerede koordineringsmål og en sammenhængende landestrategi mellem ECHO og EuropeAid såvel som udveksling af bedste praksis; anmoder Kommissionen om at gå i dialog med Parlamentet; mener desuden, at inddragelsen af det lokale civilsamfund kan styrke anvendelsen af den lokale vidensbase;

76.  minder om henstillingerne i kølvandet på besøget i Haiti i februar 2012 af delegationen fra Budgetkontroludvalget og insisterer igen på det fremtrædende spørgsmål om sporbarheden af og ansvarliggørelsen for EU's udviklingsmidler, især ved at koble budgetstøtte sammen med forventede resultater; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at lægge vægt på konditionalitetsmatrixen for sektorbudgetstøtte;

77.  minder om, at "statsopbygningsforanstaltninger" skal stå i centrum for Unionens udviklingsstrategi og være hjørnestenen i alle handlingsplaner vedrørende krisesituationer; opfordrer til, at der fastlægges et godt politikmiks i tråd med Unionens intervention;

78.  mener, at disse krisesituationer og skrøbelige situationer nødvendiggør udviklingen af nye tilgange, navnlig hvad angår aktiviteter såsom i) indkredsning af risici på forskellige operationelle niveauer, ii) udarbejdelse af prognoser for mulige konsekvenser og iii) udformning af instrumenter, der gør det muligt at mindske og forberede sig på risici og mulige katastrofer, og som tillader en tilstrækkelig grad af fleksibilitet og muligheden for at anvende eksperter inden for forskellige kompetenceområder;

79.  tilskynder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at arbejde mere systematisk og i fællesskab på de fire faser af katastrofehåndteringsforløbet; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at holde Parlamentet orienteret om udviklingen, navnlig hvad angår risikostyring og forberedelserne til at gennemføre og nå programmålene i en postkrisesammenhæng;

80.  minder om, at der i forbindelse med enhver krise skal tages behørigt hensyn til soliditeten og den operationelle effektivitet af den nationale forvaltningsramme for håndtering af nedbringelsen af katastroferisici som en forudsætning for, at EU-interventionen kan lykkes;

EUF's fremtid

81.  anbefaler, at strategier og prioriteringer for den fremtidige EUF's aktiviteter fastlægges præcist, og at der på den baggrund opbygges et system af finansielle instrumenter under overholdelse af principperne om effektivitet og gennemsigtighed;

82.  beklager, at EUF'erne ikke er medtaget i det almindelige budget i den finansforordning, der gælder for Den Europæiske Unions almindelige budget (forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012);

83.  minder om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen er enige om, at finansforordningen bør revideres med henblik på at medtage ændringer nødvendiggjort af resultatet af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020, herunder spørgsmålet om eventuel opførelse af EUF'erne på Unionens budget; gentager sin opfordring til Rådet og medlemsstaterne om at acceptere en fuldstændig indarbejdelse af EUF'erne i Unionens budget;

84.  mener, at Parlamentets nye valgperiode udgør en ny politisk chance for at tilskynde EU-institutionerne til snart at påbegynde deres overvejelser omkring og en evaluering af scenariet efter 2020 for en mulig erstatning for den nuværende Cotonouaftale; minder om, at EUF efter Parlamentets opfattelse skal opføres på det almindelige budget hurtigst muligt;

85.  er af den opfattelse af indarbejdelsen af EUF'erne i det almindelige budget vil styrke den demokratiske kontrol ved at inddrage Parlamentet i fastlæggelsen af strategiske prioriteringer for tildelingen af midler og desuden vil give en mere effektiv gennemførelse med bedre koordineringsmekanismer, både i Kommissionens hovedkvarter og på lokalt plan; anmoder Kommissionen om i den kommende vurdering endnu en gang behørigt at overveje den finansielle effekt for medlemsstaterne af en indarbejdelse af EUF'erne samt en mulig bindende bidragsnøgle for medlemsstaterne;

86.  mener, at en strømlining og tilnærmelse af EUF'ernes regler sandsynligvis vil mindske risikoen for fejl og ineffektivitet og øge graden af gennemsigtighed og retssikkerhed; tilskynder Kommissionen til at forelægge forslag til én enkelt finansforordning for EUF'erne; beklager, at Kommissionen i forbindelse med drøftelserne om den fremtidige aftale om den 11. EUF ikke har stillet forslag om én enkelt finansforordning med henblik på at forenkle forvaltningen af EUF'erne;

Opfølgning på Parlamentets beslutninger

87.  opfordrer Revisionsretten til i dens næste årsberetning at medtage en vurdering af opfølgningen på Parlamentets henstillinger i Parlamentets årlige dechargebetænkning.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik