1.Europa-Parlamentets afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion I – Europa-Parlamentet (2014/2078(DEC))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013(1),
– der henviser til det konsoliderede årsregnskab for Den Europæiske Union for regnskabsåret 2013 (COM(2014)0510 – C8‑0147/2014)(2),
– der henviser til beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for regnskabsåret 2013, Sektion I – Europa-Parlamentet(3),
– der henviser til den interne revisors årsberetning for regnskabsåret 2013,
– der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2013, med institutionernes svar(4),
– der henviser til Revisionsrettens erklæring(5) for regnskabsåret 2013 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 318 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(7), særlig artikel 164, 165 et 166,
– der henviser til Præsidiets afgørelse af 27. april 2005 om de interne bestemmelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget(8), særlig artikel 13,
– der henviser til sin beslutning af 16. februar 2012 om retningslinjerne for 2013-budgetproceduren – Sektion I, II, IV, V, VI, VII, VIII, IX, og X(9)
– der henviser til sin beslutning af 29. marts 2012 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2013(10),
– der henviser til forretningsordenens artikel 94, artikel 98, stk. 3, og bilag V,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0082/2015),
A. der henviser til, at formanden godkendte Parlamentets regnskaber for regnskabsåret 2013 den 25. juni 2014;
B. der henviser til, at generalsekretæren i sin egenskab af delegerede bemyndigede ledende anvisningsberettigede den 6. november 2014 fastslog, at der var rimelig sikkerhed for, at de midler, der var afsat til Parlamentets budget, var blevet anvendt til det fastsatte formål og i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning;
C. der henviser til, at Revisionsretten har fastslået, at samtlige institutioner med hensyn til administrationsudgifter i 2013 på tilfredsstillende vis har anvendt de overvågnings- og kontrolsystemer, der kræves i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012;
D. der henviser til artikel 166, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, hvorefter hver enkelt af EU-institutionerne træffer alle egnede foranstaltninger til at efterkomme bemærkningerne i Parlamentets afgørelse om decharge;
1. meddeler sin formand decharge for gennemførelsen af Europa-Parlamentets budget for regnskabsåret 2013;
2. fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;
3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).
2.Europa-Parlamentets beslutning af 29. april 2015 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion I – Europa-Parlamentet (2014/2078(DEC))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions budget for regnskabsåret 2013, Sektion I – Europa-Parlamentet,
– der henviser til Den Europæiske Ombudsmands afgørelse af 26. februar 2015, som afslutter hendes undersøgelse på eget initiativ OI/1/2014/PMC om de interne regler for offentliggørelse i offentlighedens interesse ("whistleblowing"),
– der henviser til forretningsordenens artikel 94, artikel 98, stk. 3, og bilag V,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0082/2015),
A. der henviser til, at Parlamentets regnskabsfører i sin attestering af det endelige regnskab gav passende sikkerhed for, at regnskabet i alt væsentligt gav et retvisende billede af Parlamentets finansielle stilling, og at han ikke var blevet bekendt med forhold, der krævede forbehold;
B. der henviser til, at Revisionsretten i forbindelse med revisionen af administrationsudgifterne i 2013 konkluderede, at der for så vidt angår Parlamentet ikke blev konstateret nogen alvorlige svagheder med hensyn til de emner, der indgik i revisionen, og at overvågnings- og kontrolsystemer vurderes til at være effektive;
C. der henviser til, at der i overensstemmelse med den sædvanlige procedure blev sendt et spørgeskema til Parlamentets administration, og at de fleste af svarene blev drøftet af Budgetkontroludvalget under tilstedeværelse af næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og den interne revisor; der henviser til, at der for første gang var en række spørgsmål fra medlemmerne, der ikke blev besvaret, hverken skriftligt eller mundtligt, hvilket forhindrede Parlamentet i at få de relevante oplysninger og kunne træffe en informeret afgørelse om visse betydningsfulde aspekter i forbindelse med Parlamentets decharge;
D. der henviser til, at kontrol er nødvendig for at sikre, at Parlamentets administration og politiske lederskab holdes ansvarlig over for Unionens borgere; der henviser til, at der altid er plads til forbedringer for så vidt angår kvalitet og effektivitet i forvaltningen af de offentlige finanser;
E. der henviser til, at Revisionsretten i sin beretning af 11. juli 2014 anfører, at der potentielt kunne spares omkring 114 mio. EUR årligt på Unionens budget, hvis Parlamentet centraliserede sine aktiviteter;
F. der påpeger, at Parlamentet er den eneste af alle institutionerne, der ikke meddeler decharge til generalsekretæren eller til en ansvarlig næstformand, men derimod til sin formand;
Europa-Parlamentets regnskab
1. bemærker, at Parlamentets endelige bevillinger for 2013 beløb sig til i alt 1 750 463 939 EUR, hvilket svarer til 19,07 % af udgiftsområde V i den flerårige finansielle ramme, der i alt i 2013 er afsat til administrative udgifter for EU-institutionerne, hvilket repræsenterer en stigning på 1,9 % i forhold til 2012-budgettet (1 717 868 121 EUR);
2. bemærker, at de samlede indtægter i regnskabet pr. 31. december 2013 beløb sig til i alt 158 117 371 EUR (2012: 175 541 860 EUR), heraf 25 991 783 EUR i formålsbestemte indtægter (2012: 22 274 843 EUR);
3. bemærker, at fire kapitler tegnede sig for 70 % af de samlede forpligtelser: kapitel 10 (Medlemmer af institutionen), kapitel 12 (Tjenestemænd og midlertidigt ansatte), kapitel 20 (Bygninger og omkostninger i forbindelse hermed) og kapitel 42 (Udgifter til parlamentarisk assistance);
4. noterer sig de tal, som dannede grundlag for Parlamentets regnskabsafslutning for regnskabsåret 2013:
a) Disponible bevillinger (EUR)
Bevillinger for 2013:
1 750 463 939
Ikkeautomatiske fremførsler fra regnskabsåret 2012:
0
Automatiske fremførsler fra regnskabsåret 2012:
305 457 875
Bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter for 2013:
25 991 783
Fremførsler hidrørende fra formålsbestemte indtægter fra regnskabsåret 2012:
106 900 532
I alt:
2 188 814 129
b) Udnyttelse af bevillinger i regnskabsåret 2013 (EUR)
Forpligtelser:
2 162 476 429
Gennemførte betalinger:
1 769 756 705
Automatiske fremførsler, herunder bevillinger hidrørende fra formålsbestemte indtægter:
384 709 057
Ikkeautomatiske fremførsler:
734 000
Bortfaldne bevillinger:
33 114 755
c) Budgetindtægter (EUR)
Modtaget i 2013:
158 117 371
d) Samlet balance pr. 31. december 2013 (EUR)
1 573 957 198
5. noterer sig, at 99,02 % af bevillingerne i Parlamentets budget i 2013 var forpligtet med en procentsats for annulleringer på 0,8 %, og at der ligesom i de foregående år blev opnået en meget høj budgetgennemførelse;
6. påpeger imidlertid, at et så højt procenttal for budgetgennemførelse ikke viser, om det indeholder overførsler med det formål at overføre eventuelle disponible bevillinger ved årets udgang til budgetposter vedrørende bygninger og i særdeleshed til fremskyndet betaling af afdrag på lån for at nedbringe fremtidige rentebetalinger; anmoder derfor om at modtage budgetgennemførelsestallet før "opsamlingsproceduren";
7. bemærker i denne forbindelse, at 54 000 000 EUR blev overført fra formålsbestemte reserver og fra andre kilder med henblik på at finansiere udvidelsen og moderniseringen af Konrad Adenauer-Bygningen (KAD), som er det største byggeprojekt i Luxembourg;
8. erkender, at dette vil resultere i en anslået besparelse på 18 100 000 EUR på de finansielle udgifter i løbet af bygningsfasen og i perioden for afdragelse på lånet; minder imidlertid sine ansvarlige organer om, at forfinansiering af eller tilbagebetalinger vedrørende bygninger bør fastsættes som led i budgetstrategien; opfordrer derfor sine kompetente organer til at budgettere Parlamentets politik for fremtidige erhvervelser af ejendomme med tilstrækkelig klarhed;
9. minder sin administration om, at Parlamentet gentagne gange har anmodet om, at dets ejendomspolitik sættes på et ordentligt budgetmæssigt grundlag; forventer, at dette sker inden regnskabsåret 2016;
10. kritiserer det stadig stigende niveau af fremførsler til 2013 på 305 457 875 EUR (2012: 222 900 384 EUR);
Revisionsrettens udtalelse om 2013-regnskabernes rigtighed og lovlighed og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet
11. glæder sig over, at der i forbindelse med revisionen ikke blev konstateret nogen alvorlige svagheder med hensyn til de emner, der indgik i revisionen af Parlamentet;
12. minder om, at Revisionsretten udfører en særlig vurdering af administrationsudgifter og andre udgifter for alle EU-institutionerne som en samlet gruppe af politikområder;
13. noterer sig, at Revisionsretten konstaterede, at testen af transaktioner indikerer, at den mest sandsynlige fejlforekomst i den gruppe af politikområder er på 1 % og således ikke er behæftet med væsentlige fejl, og at de undersøgte overvågnings- og kontrolsystemer var effektive;
14. bemærker, at der i revisionen indgik en undersøgelse af en stikprøve på 153 betalingstransaktioner, herunder 95 for personalerelaterede udgifter, 17 betalinger vedrørende bygninger og 41 vedrørende andre udgifter; understreger, at administrationsudgifter og andre udgifter betragtes som et lavrisikoområde, og opfordrer Revisionsretten til at koncentrere sin analyse på områder, der oftere rammes af fejl, nemlig manglende overholdelse af procedurerne for offentlige indkøb, bygningsrelaterede udgifter og gennemførelsen af kontrakter;
15. erindrer om, at der kunne opnås betydelige besparelser, hvis Parlamentet kun havde ét hjemsted;
Årsberetningen fra den interne revisor
16. konstaterer, at den interne revisor forelagde sin årsberetning undertegnet den 23. juli 2014 på mødet i det kompetente udvalg den 26. januar 2015, hvoraf det fremgår, at han i 2013 udførte følgende revisionsopgaver vedrørende Parlamentets administration:
—
en konsulentundersøgelse af receptions- og repræsentationsudgifter i udvalgene og de interparlamentariske delegationer
—
en tværgående opfølgning af uafsluttede aktioner fra de interne revisionsberetninger - fase I og II i 2013
—
en revision af ekstern ekspertise til STOA (vurdering af videnskabelige og teknologiske valgmuligheder)
—
en regelmæssig kontrol med Konrad Adenauer-byggeprojektet (KAD) - fase 1: projektstyring og forvaltningssystemer
—
en gennemgang af projektet om indførelse af et nyt økonomisk forvaltningssystem (FMS) - fase 1: projektets omfang, styring, ressourcer og risikostyring
—
en revision af ekstern ekspertise til Generaldirektoratet for Eksterne Politikker
—
en revision af informationskontorerne og af regulariseringen af forskudsordningen;
17. understreger i revisionen af Konrad Adenauer-byggeprojektet (KAD), at:
—
der skal sikres et forsat effektivt partnerskab med de luxembourgske myndigheder i hele projektets løbetid
—
der skal sikres tilstrækkelig bemanding af KAD-projektteamet i hele projektets løbetid
—
de økonomiske forvaltnings- og kontrolprocedurer, der gælder gennemførelsen af udlejningsaftalen indgået med ejendomsselskabet "SI KAD PE", skal yderligere defineres og præciseres;
18. anmoder om, at der senest den 20. maj 2015 udarbejdes en kort oversigt (3 sider) over de vigtigste kritiske resultater fra den interne revisions årsberetning;
Revision af Parlamentets rammer for intern kontrol
19. bemærker, at der ved udgangen af 2013 efter flere på hinanden følgende opfølgningsrevisioner fortsat resterede 13 ufuldstændige aktioner ud af de 452 interne kontrolaktioner, der oprindeligt blev vedtaget; noterer sig de fremskridt, der er gjort på fire af disse 13 aktioner, der muliggjorde en revurdering af restrisikoen fra "væsentlig" til "moderat";
20. opfordrer indtrængende afdelingsledelsen og den centrale ledelse til uden yderligere forsinkelse at gennemføre de resterende "uafsluttede aktioner"; opfordrer dem til at efterleve strengere tidsplaner for de aktioner, der skal gennemføres; opfordrer den interne revisor til at holde Budgetkontroludvalget orienteret om de fremskridt, der gøres med hensyn til disse aktioner; opfordrer dem til endvidere at kvantificere omkostninger og besparelser ved de nye foranstaltninger, der foreslås i denne beslutning, og medtage disse i opfølgningen af 2013-dechargeproceduren;
Opfølgning på dechargebeslutningen for 2012
21. noterer sig de skriftlige svar på beslutningen om decharge for 2012, som Budgetkontroludvalget modtog den 28. oktober 2014, og generalsekretærens fremlæggelse af svarene på de forskellige spørgsmål og anmodninger i Parlamentets beslutning om decharge for 2012 samt den drøftelse med medlemmerne, der fulgte efter; beklager, at nogle af Parlamentets henstillinger ikke blev fulgt ordentligt op;
22. noterer sig, at der fem år efter gennemførelsen af den nye statut for parlamentariske assistenter burde have været fremlagt en evaluering ved udgangen af 2014, hvilket generalsekretæren havde indvilget i at gøre, både i sine mundtlige besvarelser og skriftligt i forbindelse med opfølgningen på Parlamentets henstillinger fra 2012-dechargen; opfordrer til, at evalueringen gennemføres i samarbejde med repræsentanter for de akkrediterede parlamentariske assistenter (APA'er) i den foregående valgperiode, der stadig arbejder i Parlamentet, til, at den fremlægges senest den 30. juni 2015, og til, at Budgetkontroludvalget bliver orienteret om resultaterne; påpeger, at der pr. 31. december 2013 var ansat 1 763 akkrediterede parlamentariske assistenter i Parlamentet;
23. bemærker, at der for catering blev registreret et underskud på 3 500 000 EUR ved udgangen af 2013; er overrasket over, at en forhøjelse af antallet af kunder med ca. 150 % i perioden 2002 til 2011 ikke gav mulighed for at skabe finansiel balance; gentager sit krav om, i lyset af den anden revision af priserne (godkendt af Præsidiet den 10. juni 2013), at prispolitikkerne i Parlamentet ikke bør afvige fra praksis i de andre institutioner; påpeger for eksempel, at der gælder en anden prisstruktur i Kommissionens kantiner og cafeteriaer; påpeger endvidere, at den betydelige prisstigning på de udbudte menuer ikke har været ledsaget af nogen forbedring, hverken med hensyn til kvalitet eller variation, som tværtimod er blevet betydeligt ringere;
24. undrer sig over, hvorfor der skal betales ekstra for den kaffe, som udleveres ved indgangen til nogle af Parlamentets mødelokaler, og som koster 20 % mere end det samme produkt, der fås enten fra samme type maskine eller i Parlamentets kantiner; påpeger, at denne service forvaltes af det samme firma, som er ansvarligt for cateringen, og som også driver Nespresso-automaterne i Parlamentet; mener, at der er behov for en forklaring på de ekstra omkostninger i forbindelse med forlængelsen af kontrakten mellem Parlamentet og denne kontrahent;
25. er af den opfattelse, at der bør lægges særlig vægt på at forbedre små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) muligheder for at få adgang til alle Unionens koncessionsmarkeder; mener, at den koncession, som Parlamentet har givet det firma, der i øjeblikket er ansvarligt for catering i hovedkvarteret i Bruxelles, udgør en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, idet den fratager andre SMV'er de kommercielle rettigheder og muligheder, som de indtil for kort tid siden nød godt af; opfordrer til, at det overvejes at indføre en grad af fleksibilitet i koncessionskontrakterne for at sikre, at andre operatører har reel og ikke-diskriminerende adgang til bestemte tjenesteydelser; mener, at dette også vil fremme en mere optimal udnyttelse af ressourcerne og gøre det muligt at få tjenesteydelser af højere kvalitet til den bedst mulige pris;
Parlamentets 2013-decharge
26. noterer sig den drøftelse, der fandt sted den 26. januar 2015 mellem næstformanden med ansvar for budgettet, generalsekretæren og Budgetkontroludvalget under overværelse af et medlem af Revisionsretten og den interne revisor;
27. gentager endnu en gang, at Parlamentets styrende organer og administration i løbet af hele denne dechargeproces holdes ansvarlige, og at det derfor er af afgørende betydning, at hele beslutningsprocessen gennemføres på en fuldstændig gennemsigtig måde for at sikre, at borgerne i Unionen får et reelt og nøjagtigt billede af, hvordan Parlamentet træffer sine afgørelser og anvender de ressourcer, der stilles til dets rådighed;
28. finder det kritisabelt, at generalsekretæren ikke har besvaret en hel række spørgsmål, som medlemmerne har stillet; understreger, at en effektiv overvågning af gennemførelsen af Parlamentets budget altid har krævet og fortsat vil kræve et tæt samarbejde mellem Parlamentets administration og Budgetkontroludvalget; anmoder derfor generalsekretæren om skriftligt at besvare følgende spørgsmål:
Europa-Parlamentets strategiske forvaltningsramme
a)
Generalsekretæren anførte ved sin fremlæggelse af Europa-Parlamentets strategiske forvaltningsramme den 3. juni 2014, at denne ramme er baseret på en akademisk teori udviklet af Stanford School of Engineering i Palo Alto (Californien). Kan generalsekretæren redegøre for, hvordan Parlamentet har valgt at basere den strategiske forvaltningsramme på netop denne teori? Er andre teorier udviklet på andre universiteter eller specialiserede institutter, navnlig europæiske, eller af andre internationale institutioner, blevet overvejet, undersøgt nærmere eller sammenlignet, inden Stanford-teorien blev valgt? Hvorfor blev Stanford School of Engineering i givet fald udvalgt? Hvordan blev beslutningen truffet og af hvem?
b)
Er anvendelse af Stanford-teorien gratis, eller skal der betales afgift el. lign.? Hvor meget har dette i givet fald kostet?
c)
Har det været nødvendigt at sende Parlamentets personale på særlige kurser på Stanford eller andre akademiske læreanstalter i forbindelse med udviklingen af forvaltningsrammen? I bekræftende fald, hvem (hvilke lønklasser og funktioner) har deltaget, og hvad var udgiften pr. kursist? Er der planlagt andre kurser? Hvad vil det i bekræftende fald koste?
d)
Påtænkes det at iværksætte drøftelser mellem tjenestegrenene såvel som med personaleudvalget og fagforeningerne om den strategiske forvaltningsramme? Hvordan og hvornår skal den strategiske forvaltningsramme gennemføres, og hvad anslås udgifterne hertil at blive?
Strategidokumenter
e)
Generalsekretæren har gennem de seneste måneder forelagt Præsidiet en række strategidokumenter om Parlamentets funktionsmåde, der vil få afgørende betydning ikke kun for forvaltningen, men også for Parlamentets tilgang til udarbejdelsen af EU-lovgivning og -politikker. I betragtning af betydningen af disse dokumenter for organiseringen og udviklingen af vores arbejde, hvorfor findes der så ikke en debat- og beslutningsprocedure, der involverer alle berørte parter, og ikke kun Parlamentets Præsidium?
Strategi for ressourceeffektivitetsforanstaltninger
f)
Er der inden de nye mødetider blev foreslået og taget i brug blevet foretaget en analyse af disse ændringers betydning for tilrettelæggelsen af medlemmernes arbejde (indskrænkning af tiden til rådighed til møder, arbejdsmøder, møder med organisationer og borgere etc. ved siden af de officielle møder)? Hvorfor er medlemmerne ikke blevet hørt om en beslutning, der har så stor en indvirkning på deres arbejde?
Europa-Parlamentets medlemmer
g)
Hvad er vurderingen af One-Stop-Shop for medlemmerne efter de første måneders drift?
Generaldirektoratet for KommunikationKommunikationsstrategi og forberedelse af oplysningskampagnen til valget i 2014
h)
Som led i denne kampagne fandt Det Europæiske Ungdomsarrangement sted i maj 2014, hvor 5 000 unge blev sat i stævne i Strasbourg. Blev der i forbindelse med tilrettelæggelsen af dette arrangement gjort overvejelser om den økonomiske situation i Europa og dermed det indtryk, som udgifterne til et arrangement af et sådant omfang ville kunne give anledning til hos de unge europæere?
i)
Anses konceptet "gør noget, gør det bedre, gør en forskel" overordnet set for en succes? Hvilke resultatindikatorer anvendes til at måle denne succes? Hvordan bruges konceptet efter valget, og er der udarbejdet nogen vurderings-/evalueringsrapport efter EP's lovgivnings- og værdikampagner? Der bedes fremsendt et eksemplar af evalueringen til Budgetkontroludvalget.
j)
Hvilken vurdering/evaluering er der foretaget af det flerårige tilskudsprogram 2012–2014, der har til formål at højne bevidstheden om Europa-Parlamentets rolle, og kan disse evalueringer gøres tilgængelige for Budgetkontroludvalget?
Er effektiviteten af redskabet til ansættelse af APA'er, "APA-PEOPLE", der blev taget i brug i forbindelse med den nye valgperiode, allerede blevet evalueret?
l)
Hvad var årsagen til en forsinkelse på flere måneder for så vidt angår visse APA'ers medtagelse på relevante EP-e-maillister (Assistants 8th legislature, Bruxelles), som forhindrede dem i at modtage information om deres arbejde? Er der truffet nogen foranstaltninger?
Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik Cateringtjenester
m)
Ønsker at vide, hvorfor priserne i SQM-bygningen er 25 % højere end i ASP-kantinen, og tænker, at dette er hindrende for ambitionen om at føre kunderne væk fra den overfyldte ASP-kantine.
Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse
n)
Hvilke foranstaltninger anses for nødvendige for at højne sikkerheden i lyset af de nylige brud, især de kurdiske demonstranters indtrængen den 7. oktober 2014? Vil der ske en ajourføring af det nye overordnede sikkerhedskoncept?
o)
Har Parlamentet anskaffet sig et elektronisk nummerplade-aflæsningssystem? Hvad har det kostet? Blev dette system installeret og anvendt ved indkørslerne til parkeringskældrene til kontrol af, at nummerpladen svarede til oplysningerne på adgangskortet?
29. henstiller – af hensyn til større gennemsigtighed og effektivitet i Parlamentets politiske og administrative aktiviteter – at alle medlemmer, medarbejdere i Parlamentet og offentligheden underrettes omgående og generelt om alle dagsordener for og protokoller fra møder samt afgørelser, der træffes af Parlamentets beslutningstagende organer; minder om nytteværdien af det tidligere Udvalg om Forretningsordenen som et forum for drøftelse og forbedring af såvel lovgivningsprocessen som Parlamentets indre anliggender på gennemsigtig og offentlig vis; anbefaler i denne forbindelse, at der oprettes et neutralt Udvalg om Forretningsordenen og Indre Anliggender, således at alle disse spørgsmål kan blive behandlet og efterfølgende blåstemplet af Parlamentet på et plenarmøde;
30. er dybt bekymret over, at Parlamentet har bevilget 17 800 000 EUR til oplysningsaktiviteter beskrevet som en institutionel valgkampagne for perioden 2013–2014, samtidig med at valgdeltagelsen i valget til Parlamentet i 2014 atter faldt til 42,54 % (2009: 43 %); opfordrer til, at der vedtages en ny strategi med det formål at højne Europa-Parlamentsvalgets tiltrækningskraft i medlemsstaterne;
31. understreger, at man i juni 2015 forventer at modtage en ekstern efterfølgende evalueringsrapport af kommunikationsstrategien for valget i 2014; anmoder om, at Budgetkontroludvalget orienteres om datoen for offentliggørelsen; forventer en detaljeret analyse af midlerne i rapporten;
32. bemærker, at Europa-Parlamentets Eurobarometer-undersøgelse (EB/EP 82,5) viser, at 23 % af svarerne under 2014-valgkampagnen havde en meget negativ opfattelse af Parlamentet, mens 43 % havde en neutral opfattelse; bemærker, at medieanalysen indikerer, at den negative opfattelse ofte hænger sammen med de finansielle ordninger for medlemmerne såsom godtgørelser, vederlag og Parlamentets budget generelt; er derfor overbevist om, at der er behov for strukturelle forbedringer, f.eks. fuld gennemsigtighed og bogføring af godtgørelsen for generelle udgifter, for at forbedre tilliden og støtten til Parlamentet;
33. bemærker oprettelsen af det nye Generaldirektorat for Parlamentarisk Forskning, der vil yde uafhængig akademisk rådgivning, primært til individuelle medlemmer, og dermed supplere politikafdelingernes arbejde med at imødekomme de parlamentariske organers behov;
34. hilser oprettelsen af en tjeneste for konsekvensanalyse af EU-lovgivning velkommen; opfordrer til, at denne tjeneste sætter fokus på de kompromisser, som Parlamentet har forhandlet sig frem til, og Parlamentets ændringer til Kommissionens forslag; opfordrer til, at der senest den 30. oktober 2015 udarbejdes et koncept for hurtig evaluering/konsekvensanalyse af lovgivning og til, at denne tjeneste profileres blandt medlemmerne samt til, at der opstilles en plan over de samlede omkostninger; opfordrer indtrængende denne tjeneste til regelmæssigt at udveksle synspunkter med de tilsvarende tjenester i Kommissionen, Rådet og de nationale parlamenter;
35. noterer sig samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Parlamentet, som endelig blev undertegnet den 5. februar 2014, og som blev indledt med overførsel af vigtigt personale fra begge udvalg til den nye "Europa-Parlamentets Forskningstjeneste" (EPRS); er af den opfattelse, at det effektive interinstitutionelle samarbejde bør forbedres, og mener, at det vil forbedre leveringen og nedbringe de samlede omkostninger, hvis institutionerne samler deres ekspertise og købekraft på de områder, hvor de har brug for samme form for bistand; håber, at udviklingen af denne aftale mellem de tre institutioner vil fremme disse mål, vil være afbalanceret og vil være til lige stor nytte for alle tre institutioner; opfordrer hver af disse institutioner til, når dette samarbejde har været gennemført i et år, at foretage en individuel evaluering af aftalens virkning set i forhold til menneskelige ressourcer, udgifter, synergier, merværdi og substans;
36. noterer sig oprettelsen af Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse; minder om, at internaliseringen af Parlamentets sikkerhedstjenester har givet besparelser på 195 000 EUR i 2013 og forventes at give besparelser på over 11 mio. EUR i perioden 2013-2016; mener, at der bør forhandles med den belgiske stat om et større bidrag fra den til Parlamentets sikkerhed, eftersom den drager økonomisk fordel af EU-institutionernes tilstedeværelse på sit territorium; opfordrer til, at der foretages en evaluering af kvaliteten af sikkerhedstjenesten før og efter oprettelsen af Generaldirektoratet for Sikkerhed og Beskyttelse til forelæggelse for Budgetkontroludvalget senest den 30. september 2015; fastholder, at der skal foretages en komparativ analyse af andre institutioners sikkerhedssystemer;
37. gentager, at opretholdelsen af sikkerheden i Parlamentets bygninger og de umiddelbart tilstødende områder skal have højeste prioritet; anmoder om, at sikkerheden på parkeringspladserne som et led i dette arbejde forbedres;
38. er bekymret over den manglende ligestilling i administrationen, hvor kvinderne pr. 31. december 2013 udgjorde 29 % af afdelingscheferne, 34 % af direktørerne og 33 % af generaldirektørerne; opfordrer til, at der gennemføres en ligestillingsplan med særligt fokus på ledende stillinger med henblik på at rette op på denne ubalance så hurtigt som muligt;
39. opfordrer til, at de ledende stillinger i Parlamentets forvaltning besættes på en afbalanceret måde for så vidt angår oprindelsesland; forventer senest ved udgangen af 2015 at modtage en rapport om, hvilke fremskridt der er gjort hen imod opnåelsen af dette mål;
40. anmoder om senest ved udgangen af 2015 at modtage en årsoversigt over personaleudviklingen og personaleomkostningerne, opdelt efter lønklasse og ledelsesniveau; anmoder Parlamentets administration om at oplyse, om der eventuelt ud fra sammenlignelige undersøgelser af administrationer i internationale parlamentariske repræsentationer kan drages vigtige slutninger, som kunne være af betydning for Parlamentets arbejde; påpeger, at der også bør oplyses om arbejde, som outsources til specialister, hvilket vil være i åbenhedens ånd og endvidere tjene vælgernes interesser; konstaterer med bekymring, at det store personale ved kontoret for Europa-Parlamentets formand, der udgør 35 personer, inklusive to chauffører og en personlig parlamentsbetjent, synes at savne enhver begrundelse og endvidere udgør et dårligt eksempel for omkostningsreduktion og ansvarlig budgetforvaltning inden for Parlamentet;
41. bemærker, at gennemførelsesbestemmelserne til adfærdskodeksen for Europa-Parlamentets medlemmer blev vedtaget af Præsidiet den 15. april 2013; er imidlertid bekymret over manglen på implementering og forskellene i fortolkningen som påpeget af en NGO-koalition(1) og opfordrer til en styrkelse af det rådgivende udvalgs stilling ved at tillægge det initiativretten til at iværksætte vilkårlige kontroller af medlemmernes interesseerklæringer;
42. hilser den omstændighed velkommen, at medlemmerne skal være mere åbne om de aktiviteter, de udøver samtidig med og ud over deres offentlige embede; minder imidlertid om, at medlemmer i lighed med medlemmer af nationale parlamenter ikke har et eksklusivt mandat og således har lov til at udøve andre professionelle aktiviteter; er af den opfattelse, at en mere præcis skabelon til medlemmernes erklæring om aktiviteter vil bidrage til at øge gennemsigtigheden og undgå eventuelle interessekonflikter; anmoder generalsekretæren om at oprette en offentlig database over individuelle medlemmers ekstraaktiviteter, hvortil der skal være adgang via Parlamentets websted;
43. understreger nødvendigheden af større gennemsigtighed i godtgørelserne for medlemmernes generelle udgifter; opfordrer Præsidiet til at arbejde for fastlæggelse af mere præcise regler vedrørende dokumentation for udgifter, der er berettiget til en sådan godtgørelse, uden at det medfører ekstra omkostninger for Parlamentet;
44. er betænkelig ved manglen på efterfølgende kontrol af medlemmernes benyttelse af tjenestevogne og stiller spørgsmålstegn ved, at Parlamentets formand har to tjenestevogne til sin rådighed;
45. glæder sig over, at nedskæringen på 5 % i medlemmernes rejseudgifter og personalets tjenesterejser har betydet en besparelse på 4 mio. EUR i 2013; mener, at der bør forfølges en stram politik til nedbringelse af rejseudgifterne gennem forhandlede aftaler med luftfartsselskaberne; opfordrer generalsekretæren til at forelægge forslag desangående;
Forvaltning af ordningen for tilskud til besøgsgrupper
46. er dybt bekymret over, at Revisionsretten i sin horisontale analyse den økonomiske forvaltning af EU-budgettet rapporterede, at praksis med at foretage kontante udbetalinger i forbindelse med godtgørelse af besøgsgruppers omkostninger udgør en "stor omdømmemæssig risiko"; understreger, at 73 % af tilskuddene i 2013 var kontantudbetalinger og kun 27 % blev betalt ved bankoverførsel; er bekymret over den betydelige image- og sikkerhedsrisiko, der er forbundet med at foretage kontantudbetalinger til besøgsgrupper;
47. understreger behovet for og værdien af at informere besøgsgrupper forud for deres besøg om bæredygtige transportformer til Parlamentet; anbefaler, at der indføres forskellige godtgørelsessatser alt efter den valgte transportform og dennes emissionsniveau;
48. understreger, at Parlamentet og Rådet for at opnå langsigtede besparelser i Unionens budget skal behandle spørgsmålet om behovet for en køreplan for et fast hjemsted, som Parlamentet har anført i adskillige tidligere beslutninger;
Generaldirektoratet for Interne Politikker og Generaldirektoratet for Eksterne Politikker
49. bemærker omkostningerne i forbindelse med delegationer, blandede parlamentariske forsamlinger, ad hoc-delegationer og valgobservationsmissioner uden for Unionen i 2013, som beløb sig til 5 794 360 EUR; opfordrer til, at der senest ved udgangen af 2015 udarbejdes en tilsvarende opgørelse over udgifterne til disse områder for perioden 2005-2015;
50. bemærker med betænkelighed, at udgifterne til én delegation til en parlamentarisk forsamling beløb sig til 493 193 EUR; opfordrer Præsidiet til at udarbejde enkle, men effektive principper for en mere økonomisk omkostningsstruktur for delegationsrejser, der tager hensyn til rejsernes politiske betydning, varighed og resultater;
Interparlamentariske delegationer
51. mener, at det er vigtigt og presserende at udvikle og øge substansen på de interparlamentariske delegationers websteder; finder det desuden afgørende, såfremt budgettet tillader det, at delegationernes offentlige møder sendes live via webstreaming på samme måde som udvalgsmøderne;
Generaldirektoratet for Kommunikation
52. beklager, at omkostningerne forbundet med det flerårige tilskudsprogram for 2012-2014, der sigtede mod at øge bevidstheden om Parlamentets rolle, er på 14 500 000 EUR; udtrykker tvivl med hensyn til, om et sådant tilskudsprogram hører under Parlamentets nøglekompetencer og de opgaver, der udspringer af dets lovgivningsmæssige-, budgetmæssige- og dechargemæssige beføjelser; opfordrer sin administration til at forelægge Budgetkontroludvalget en ekstern evaluering af dette tilskudsprogram i god tid inden dechargeproceduren for 2014;
53. anmoder om at få en fuldstændig opgørelse over alle de tilskud til kommunikationsprojekter, som er blevet finansieret over Parlamentets budget, herunder de pågældende beløb og tilskudsmodtagerne;
54. anmoder om at få en opgørelse over eventuelle udgifter fra Parlamentets budget til organisationerne "MEP Ranking" og "Vote Watch Europe"; finder det beklageligt, at disse organisationer bedømmer det arbejde, som medlemmer af Europa-Parlamentet udfører, ud fra kvantitative kriterier, hvilket kan skabe forkerte incitamenter og føre til overflødigt arbejde; mener, at medlemmerne står over for øget bureaukratisering og stadig større begrænsninger for den frie udøvelse af deres mandat;
EuroparlTV
55. minder om, at budgettet for EuroparlTV i 2013 beløb sig til 8 000 000 EUR (5 000 000 EUR i 2012), og anerkender, at denne tjenestes præstationer er blevet forbedret med en række nye aktiviteter og projekter; bemærker, at det gennemsnitlige månedlige antal sete videoer mellem 2012 og 2014 er steget fra 53 000 til 400 000;
56. minder om, at der efter Præsidiets beslutning af 12. december 2012 blev iværksat en ekstern undersøgelse i 2014 for at give input om den fremtidige udvikling af Parlamentets web-video-tjeneste (EuroparlTV); bemærker, at anbefalingerne fra denne undersøgelse skal gennemføres i første halvdel af 2015;
LUX-prisen
57. bemærker, at udgifterne til LUX-prisen i 2013 beløb sig til 448 000 EUR, hvilket er på linje med omkostningerne i 2012 (434 421 EUR), og omfattede:
—
proceduren vedrørende den officielle udvælgelse og konkurrencen
—
kommunikation i Bruxelles og Strasbourg
—
målretning af medlemmer og specialiserede mediepartnere samt den brede offentlighed
—
udgifter til undertekster på de 24 officielle sprog
—
frembringelse af en tilpasset version af vinderfilmen for høre- eller synshæmmede
—
Parlamentets deltagelse i vigtige europæiske filmbegivenheder for at fremme LUX-prisen;
58. opfordrer til yderligere rationalisering;
59. opfordrer til, at der i slutningen af 2015gennemføres en repræsentativ rundspørge blandt medlemmerne om, hvorvidt kendskabet til LUX-prisen er udbredt, og i givet fald hvordan den bedømmes i det pågældende medlems hjemland;
Informationskontorer
60. noterer sig med betænkelighed, at udgifterne i forbindelse med tjenesterejser for informationskontorerne i 2013 beløb sig til 1 839 696 EUR, hvoraf tjenesterejser til Strasbourg tegnede sig for godt 1 090 290 EUR; beklager, at udgifterne til informationskontorernes tjenesterejser til Strasbourg er steget med ca. 7 % siden 2012, med en yderligere stigning på 2 %, der skyldes oprettelsen af det nye informationskontor i Kroatien; anmoder om at få oplyst de vigtigste bevæggrunde for, hvorfor informationskontorerne foretog tjenesterejser til Strasbourg og Bruxelles; kræver en opgørelse over de respektive informationskontorers tjenesterejser i 2005, 2010 og 2015 med henblik på at foretage en sammenligning; insisterer på, at anvendelsen af videokonferencer skal prioriteres, da de dels reducerer de strukturelle omkostninger på Parlamentets budget, dels giver miljøforbedringer uden at forringe Parlamentets arbejde;
61. gør opmærksom på, at indtil flere af informationskontorerne i medlemsstaterne ikke har opdateret deres websteder siden valget; henleder opmærksomheden på implikationerne heraf for Parlamentets troværdighed over for offentligheden; fastholder, at der skal foretages en undersøgelse af anvendelsen af midler bevilget til informationskontorerne med en redegørelse for den betydelige variation i internetopkoblingsudgifter mellem de forskellige medlemsstater;
Parlamentets logo
62. bemærker, at Europa-Parlamentets logo er blevet ændret; udtrykker sin utilfredshed med, at det igen ikke blev orienteret om en beslutning i ordentlig tid; opfordrer de ansvarlige tjenestegrene til at redegøre for, hvorfor de har gennemført denne ændring, hvordan beslutningsprocessen har været, og hvad omkostninger ved denne ændring har været;
63. ønsker en detaljeret oversigt over alle EP-relaterede eksterne og interne udgifter til Huset for Europæisk Historie, opdelt i planlægningsudgifter (herunder den indledende planlægning), investerings- og driftsomkostninger (herunder opførelse og vedligeholdelsesreserven, personale og udstilling); bemærker, at Kommissionen støtter finansieringen af Huset for Europæisk Historie med en årlig bevilling på 800 000 EUR; gør opmærksom på, at Huset for Europæisk Historie vil have en positiv virkning ikke blot for Unionens institutioner, men også for den belgiske stat, i form af en ny, indtægtsgivende turistattraktion; anbefaler derfor, at den belgiske stat anmodes om at støtte etableringen af Huset for Europæisk Historie;
Generaldirektoratet for Personale
64. noterer sig, at Parlamentets tjenestemænd (fastansatte) i princippet kun kan ansættes efter offentlige udvælgelsesprøver, hvorefter omkring 10 % af kandidaterne består med en gennemsnitsalder på 34 år; er bekymret over, at EU-institutionerne, herunder Parlamentet, til trods for at ungdomsarbejdsløshed er en topprioritet for Unionen, overhovedet ikke har nogen politik til fremme af beskæftigelsen for unge under 30 år;
65. påpeger vanskelighederne ved at ansætte tjenestemænd eller øvrige ansatte, specielt fra nogle medlemsstater; bemærker, at de aktuelle lønvilkår og startlønnen i institutionerne er mindre attraktive for nye medarbejdere; påpeger, at de hverken tilbyder konkurrencedygtige lønninger eller attraktive karrieremuligheder for så vidt angår mange borgere fra EU-15, hvis statsborgere netop er dem, der er ved at nå pensionsalderen; fastholder, at dette forhold sammenholdt med den uundgåelige indskrumpning af den europæiske offentlige forvaltning i nær fremtid vil få negativ indflydelse på kvaliteten af den service, der leveres, og føre til, at risikoen for større geografisk ubalance øges;
66. anmoder om en undersøgelse af de aktiviteter, som Personaleudvalget organiserer og finansierer, med nærmere angivelse af aktivitetstyper, afholdte udgifter og overensstemmelsen med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning;
67. anmoder GD Personale og de ansvarlige tjenestegrene om aktivt at fremme kvinder i høje stillinger i Parlamentet eller til "at vurdere årsagerne" til den manglende paritet samt om efterfølgende at foreslå foranstaltninger til at fremme kvinders integration i ledelsesniveauerne i Parlamentets administration;
68. bemærker de høje udgifter til "udedage" og lignende arrangementer for personalet i 2013 (140 730 EUR for otte arrangementer); mener, at udgifterne til "udedage" for EU-institutionernes personale i en tid, der generelt er præget af krise og budgetnedskæringer, skal være rimelige, og at disse arrangementer så vidt muligt bør gennemføres på institutionernes hjemsteder, da merværdien af disse arrangementer ikke berettiger så høje udgifter;
Parlamentariske assistenter
69. støtter de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med forvaltningen af opsigelsen af kontrakterne med ca. 1 700 APA'er som forberedelse til afslutningen af den syvende valgperiode og påbegyndelsen af den ottende, og især implementeringen af APA-People; mener imidlertid, at der burde have været afsat mere administrativt personale til de tjenester, der er involveret i ansættelsesproceduren for APA'er, for at gøre denne hurtigere og mere effektiv; påpeger, at bemandingen og de tekniske ressourcer var utilstrækkelige til at undgå forsinkelser i forbindelse med indgåelsen af assistenternes kontrakter, afbrydelse af kontrakter samt forsinkelser i forbindelse udbetalingen af godtgørelser og tillæg og dermed også af lønninger; anerkender dog, at processen er forbedret væsentligt sammenlignet med 2009, men bemærker, at Parlamentet skal fortsætte sine bestræbelser på at øge hastigheden og effektiviteten i sine ansættelsesprocedurer; er bekymret over, at der ikke er fundet nogen løsning for APA'er, hvis rettigheder er blevet undergravet som følge af, at deres kontrakter blev afkortet med mindst en måned på grund af det tidlige Parlamentsvalg; fastholder, at det er nødvendigt at bringe lovgivningen vedrørende den periode, der giver ret til pension, i overensstemmelse med de ændringer, der indvirker på valgperiodens reelle længde;
70. beklager, at Parlamentets sociale rapport for 2013 – i lighed med sine forgængere – stort set ikke indeholder nogen oplysninger om APA'er, selv om de udgør 29,4 % af Parlamentets ansatte; opfordrer til, at der rettes op på dette i betragtning af dokumentets afgørende betydning for forbedring af personaleforvaltningen;
71. beklager afgørelsen fra Retten for EU-Personalesager af 12. december 2013 i sag nr. F-129/12 og beklager dybt, at Parlamentet blev dømt for ikke at kunne yde bistand til APA'er i sager om chikane og uretmæssige afskedigelser; noterer sig Præsidiets afgørelse af 14. april 2014 om oprettelse af det rådgivende udvalg om forebyggelse af mobning på arbejdspladsen med henblik på at undgå, at APA'er udsættes for denne type situationer; er imidlertid bekymret over skævheden i sammensætningen af dette udvalg, som består af tre kvæstorer, én repræsentant for administrationen og én APA-repræsentant; bemærker, at der frem til november 2014 mindst var tre sager oppe i udvalget, hvor "kvæstorerne afgjorde, at der ikke var grundlag for yderligere foranstaltninger"; opfordrer derfor Præsidiet til at genoverveje sin beslutning om udvalgets sammensætning, så der kan sikres en mere ligelig repræsentation med mindst to APA-udvalgsmedlemmer;
72. noterer sig med bekymring den høje frafaldsrate blandt APA'er på sprogkurserne, som er helt oppe på 32 % i forhold til 8 % for det øvrige personale; opfordrer til, at der foretages ændringer af sprogkursernes læseplaner med henblik på at sikre, at de skræddersys mere omhyggeligt til APA'ernes særlige arbejdsvilkår;
73. opfordrer til, at de mulige årsager til den store forskel mellem APA'er og andet personale med hensyn til sygefravær undersøges;
74. henleder opmærksomheden på, at de dagpenge, som APA'er modtager, når de rejser til Strasbourg, er 30-45 % lavere end for det øvrige personale; henleder endvidere opmærksomheden på, at APA'erne selv modtager godtgørelse efter et tretrinssystem, som betyder, at der i visse tilfælde slet ikke betales nogen missionsomkostninger for rejser til Strasbourg; opfordrer Præsidiet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at rette op på denne ulighed og bringe APA'ernes rettigheder i denne henseende i overensstemmelse med andre ansattes;
75. udtrykker bekymring over, at antallet af lokale assistenter ansat pr. medlem varierer meget medlemmerne imellem og i 2013 ligger på mellem nul og 43; anmoder om, at der foretages en undersøgelse af, hvorvidt ansættelsesprocedurerne er blevet fulgt i sager med et højt antal lokale assistenter samt en vurdering af begrundelserne for disse høje antal; anmoder om, at der foretages en evaluering af ansættelsesprocedurerne for lokale assistenter, og at der stilles forslag til at strømline disse med henblik på at undgå overdrevne antal af lokale assistenter pr. medlem; opfordrer til forbedret gennemsigtighed for så vidt angår ansættelse af lokale assistenter og tjenesteudbydere; kræver, at navnene på alle tjenesteydere ansat af medlemmerne offentliggøres på internettet;
76. henleder opmærksomheden på, at artikel 43, litra d), i gennemførelsesbestemmelserne til statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, der blev vedtaget i juli 2008, udelukker, at medlemmer kan ansætte deres ægtefæller eller partnere i et fast ægteskabslignende forhold eller en af deres forældre, børn, brødre eller søstre som assistenter;
77. er bekymret over den forsinkede vedtagelse af de interne regler om whistleblowing; opfordrer til, at reglerne implementeres uden yderligere forsinkelse;
Generaldirektoratet for Infrastruktur og Logistik
Parlamentets bygningspolitik
78. noterer sig, at Parlamentet på dets tre arbejdssteder optager 1,1 mio. m² og ejer 81 % af dette areal; finder det yderst vigtigt at opstille passende foranstaltninger for at sikre bæredygtighed for Parlamentets bygninger i forhold til øgede vedligeholdelsesomkostninger;
79. opfordrer til, at der mellem Parlamentet og Kommissionen indgås en samarbejdsaftale om den fælles forvaltning af Europahusene med det formål på den ene side at fastsætte en ramme for flerårig planlægning af fremtidig leje eller køb af bygninger og på den anden side for at forenkle de administrative og finansielle procedurer i forbindelse med den daglige ledelse;
80. bemærker, at Europahuset i Sofia siden juli 2013 har været fuldt operationelt; bemærker, at bygningsfejl og mangler i bygningens struktur blev afhjulpet af sælgeren inden underskrivelsen af skødet;
Generaldirektoratet for Tolkning og Konferencer og Generaldirektoratet for Oversættelse
81. noterer sig med tilfredshed, at gennemførelsen af Præsidiets beslutning om ressourceeffektiv flersprogethed i 2013 gav besparelser på 15 mio. EUR og 10 mio. EUR i henholdsvis tolke- og oversættelsestjenesten uden at berøre princippet om flersprogethed eller forringe kvaliteten af Parlamentets arbejde; gentager, at interinstitutionelt samarbejde er af afgørende betydning for udveksling af bedste praksis, som kan fremme effektiviteten og muliggøre besparelser;
Generaldirektoratet for Finans
Frivillig pensionsfond
82. noterer sig, at den frivillige pensionsfond øgede sit anslåede aktuarmæssige underskud, beregnet på basis af fondens aktiver, til 197,5 mio. EUR ved udgangen af 2013; understreger, at denne forventede fremtidige gæld er spredt over flere årtier;
83. konstaterer, at det i sidste ende ikke er muligt at vurdere, om fonden drives på effektiv og behørig vis, og opfordrer indtrængende til, at der foretages en ekstern bedømmelse;
84. bemærker ikke desto mindre, at dette giver anledning til bekymring over, at fonden kunne løbe tør for midler, og at Parlamentet garanterer for betalingen af pensionsrettighederne, når og hvis denne ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser;
85. noterer sig, at EU-Domstolen i 2013 fastslog, at beslutningen om at hæve pensionsalderen for fondens medlemmer fra 60 til 63 år for at undgå, at kapitalen blev opbrugt for tidligt, og for at bringe den på linje med statutten for Europa-Parlamentets medlemmer, var gyldig;
Tjenesteydelser til medlemmerne
86. opfordrer til, at navne på tjenesteudbydere og tjenesteydelser til medlemmerne gøres tilgængelige for offentligheden på EP-medlemmernes hjemmeside ved siden af data om APA'er og lokale assistenter;
Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte
87. noterer sig processen med internalisering af medarbejderne i Generaldirektoratet for Innovation og Teknologisk Støtte og den lovede nedbringelse af omkostningerne samt det styrkede ekspertiseniveau blandt medarbejderne på IT-området; minder om, at det øgede ekspertiseniveau inden for permanent innovation også var den begrundelse, der blev givet for at eksternalisere denne sektor for mange år siden; opfordrer generalsekretæren til at samarbejde med Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor for at finde metoder til at fremskynde rekrutteringsproceduren og tiltrække de bedste eksperter inden for IT-teknologi og sikkerhed;
88. minder om, at personlige og fortrolige elektroniske postkasser tilhørende visse medlemmer, parlamentariske assistenter og tjenestemænd er blevet bragt i fare, efter at Parlamentet var udsat for et "man-in-the-middle"-angreb, hvor en hacker opsnappede kommunikation mellem private smartphones og Parlamentets offentlige Wi-Fi-netværk;
89. noterer sig, at der er blevet gennemført en uafhængig IKT-sikkerhedsrevision af tredjemand på alle Parlamentets IKT- og telekommunikationssystemer med henblik på at færdiggøre en klar køreplan hen imod en mere solid IKT-sikkerhedspolitik i 2015; påpeger, at IKT-sikkerhedsrevisionen havde frist i december 2014; fastholder, at dette i lyset af den seneste tids forhøjede sikkerhedstrussel bør prioriteres, og anmoder om, at Budgetkontroludvalget underrettes om resultaterne, så snart rapporten er blevet færdiggjort;
90. noterer sig de umiddelbare og mellemsigtede foranstaltninger, der blev vedtaget af Præsidiet den 9. december 2013 med henblik på at øge Parlamentets sikkerhedsregler for brug af mobilt udstyr;
91. insisterer på, at Parlamentet samarbejder yderligere med Kommissionens Generaldirektorat for Informationsteknologi om at finde frem til passende erstatninger for gamle IKT-værktøjer og infrastrukturer, som går i retning af åbne, interoperable og ikke-forhandlerafhængige løsninger med det formål at skabe et omkostningseffektivt, kvalitetssikret IT-miljø for Parlamentet;
92. glæder sig over, at der for nogle år siden blev indført den meget nyttige og vellykkede at4am-applikation til fremsættelse af ændringsforslag; finder det nødvendigt, at den forbedres og opdateres, navnlig med nyttige funktioner såsom autokorrektur og backup;
93. opfordrer af hensyn til gennemsigtighed og lighed med hensyn til adgangen til dokumenter til, at alle medlemmer – og ikke kun ordinære eller stedfortrædende udvalgsmedlemmer – via ePetition får adgang til alle de andragender, som borgerne sender til dets Udvalg for Andragender;
Et miljøvenligt Parlament
94. er bekendt med Parlamentets "New World og Work"-koncept, EMAS- akkrediteringen og -processen og det papirløse program, herunder e-udvalgs- og e-mødeprogrammer; opfordrer til udvidelse af dette program med de til rådighed stående applikationer til smartphones og tablets;
95. henleder opmærksomheden på, at telekonferencer og telearbejde kan bidrage til en mere effektiv udnyttelse af tid og et mere miljøvenligt Parlament og samtidig nedbringe administrations- og rejseudgifterne;
96. noterer sig, at drivhusgasemissionerne fra Parlamentets personales rejser mellem Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg er faldet med 34 % i 2012 i forhold til 2006; opfordrer Præsidiet til at sikre fuldstændig gennemsigtighed og til også at tage højde for emissioner, der forårsages af medlemmernes rejser mellem deres hjemlande og Bruxelles og Strasbourg; glæder sig over foranstaltninger til at opveje de udledninger, som ikke kan reduceres og er uundgåelige; anbefaler yderligere opvejningstiltag, der skal implementeres gennem projekter i overensstemmelse med den FN-anerkendte Clean Development Mechanism (CDM) "Gold Standard";
97. opfordrer generalsekretæren til at udarbejde en plan til nedbringelse af antallet af transportkasser, der er til rådighed i forbindelse med medlemmernes rejser; foreslår, at der anvendes mindre transportkasser, eller at der indføres et delesystem for således at reducere de økonomiske omkostninger og CO2-aftrykket;
98. opfordrer de ansvarlige tjenestegrene til at udvikle et bæredygtigt og konsekvent koncept til fuldstændig udnyttelse af budgetpost 239 for CO2-opvejning op til det maksimale beløb med henblik på at opveje institutionens uundgåelige CO2-emissioner med projekter, der stemmer overens med den FN-anerkendte CDM "Gold Standard";
99. mener, at klimaanlæggene skal indrettes på energieffektivitet for at mindske miljøpåvirkningen;
Årlig rapport om tildelte kontrakter
100. bemærker, at 120 ud af i alt 264 kontrakter, der blev tildelt i 2013, var baseret på offentlige eller begrænsede udbud til en værdi af 465 mio. EUR, og at 144 var baseret på udbud med forhandling til en samlet værdi af 152 mio. EUR; noterer sig, at selv om det samlede antal indgåede kontrakter ved udbud efter forhandling var 37 % lavere i 2013 (144 mod 241 i 2012), var der ikke nogen betydelig ændring i den samlede værdi af udbud med forhandling;
101. fremhæver i denne sammenhæng nødvendigheden af at implementere konceptet "grønt offentligt udbud" for alle kontrakter og udbudsprocedurer; opfordrer til, at der etableres gradvist stigende og ambitiøse, bindende mål for grønne kontrakter, navnlig inden for fødevarer og catering, køretøjer og transport, vand og sanitet, papir, affaldshåndtering, IT- og billedudstyr, belysning, rengøring og møblement;
102. bemærker, at hovedparten af de kontrakter, der blev tildelt i 2013, var tjenesteydelseskontrakter (61 %) til en samlet værdi af 374 mio. EUR, og at tre generaldirektorater tildelte 14 kontrakter til en værdi af mere end 10 mio. EUR; understreger behovet for at sikre, at sådanne kontrakter af høj værdi underlægges passende kontrolsystemer, der sikrer løbende overvågning af udførelsen af ordrer;
103. noterer sig, at fordelingen af kontrakter tildelt i 2013 og 2012 opdelt efter kontrakttype var som følger:
Kontrakttype
2013
2012
Antal
Procent
Antal
Procent
Tjenesteydelser
Kontorartikler
Arbejder
Bygninger
189
48
19
8
72 %
18 %
7 %
3 %
242
62
36
4
70 %
18 %
12 %
1 %
I alt
264
100 %
344
100 %
Kontrakttype
2013
2012
Værdi (EUR)
Procent
Værdi (EUR)
Procent
Tjenesteydelser
Kontorartikler
Arbejder
Bygninger
374 147 951
91 377 603
15 512 763
136 289 339
61 %
15 %
2 %
22 %
493 930 204
145 592 868
48 386 872
180 358 035
57 %
17 %
5 %
21 %
I alt
617 327 656
100 %
868 267 979
100 %
(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2013, s. 7)
104. noterer sig, at fordelingen efter procedure af kontrakter tildelt i 2013 og 2012 var som følger:
Procedure
2013
2012
Antal
Procent
Antal
Procent
Offentligt udbud
Begrænset udbud
Udbud med forhandling
Konkurrence
Undtagelse
106
14
144
-
-
40 %
5 %
55 %
-
-
98
5
241
-
-
28 %
2 %
70 %
0 %
0 %
I alt
264
100 %
344
100 %
Procedure
2013
2012
Værdi (EUR)
Procent
Værdi (EUR)
Procent
Offentligt udbud
Begrænset udbud
Udbud med forhandling
Konkurrence
Undtagelse
382 045 667
83 288 252
151 993 737
-
-
62 %
13 %
25 %
-
-
381 116 879
245 156 318
241 994 782
-
-
44 %
28 %
28 %
0 %
0 %
I alt
724 297 066
100 %
603 218 807
100 %
(Årlig rapport om kontrakter tildelt af Europa-Parlamentet, 2013, s. 9)
Særlige tilfælde af udbud efter forhandling
105. gør opmærksom på, at Parlamentets brug af særlige tilfælde af udbud efter forhandling udgjorde 39 % af de udbud, der blev iværksat i 2013; er bekymret over, at Parlamentet i 2013 gjorde brug af særlige tilfælde af udbud efter forhandling med henblik på at tildele 56 kontrakter og anmoder om, at ikke kun det samlede antal kontrakter anføres, men også den samlede værdi af disse kontrakter;
106. er af den opfattelse, at de anvisningsberettigede bør anføre uddybende og gennemsigtige begrundelser for anvendelsen af særlige tilfælde af udbud efter forhandling; anmoder om, at oplysningerne samles af Den Centrale Finansenhed i den årlige rapport om kontrakter tildelt til dechargemyndigheden;
Politiske grupper (konto 4 0 0)
107. noterer sig, at bevillingerne til de politiske grupper og løsgængere på konto 4 0 0 i 2013 blev anvendt som følger:
Gruppe
2013
2012
Årlige bevillinger
Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger
Udgifter
Udnyttelsesgrad
Fremført til næste periode
Årlige bevillinger
Gruppens egne indtægter og fremførte bevillinger
Udgifter
Udnyttelsesgrad
Fremført til næste periode (2011)
EPP
21 680
4 399
18 437
85,04 %
7 642
21 128
2 024
18 974
89,81 %
4 178
S&D
15 388
6 849
17 649
114,69 %
4 588
14 908
6 313
14 520
97,40 %
6 702
ALDE
6 719
2 172
7 142
106,30 %
1 749
6 673
2 281
6 855
102,72 %
2 100
Verts/ALE
4 366
1 787
4 778
109,44 %
1 375
4 319
1 460
4 002
92,65 %
1 778
GUE/NGL
2 658
1 076
3 317
124,79 %
416
2 563
1 094
2 602
101,52 %
1 055
ECR
4 046
1 602
4 598
113,64 %
1 050
3 765
1 219
3 407
90,51 %
1 577
EFD
2 614
939
2 422
92,65 %
1 132
2 538
881
2 494
98,29 %
925
Løsgængere
1 316
367
931
70,74 %
441
1 362
413
963
70,73 %
367
I alt
58 786
19 193
59 274
100,83 %
18 394
57 255
15 687
53 817
94,00 %
18 680
* alle beløb i 1 000 EUR
Europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde
108. noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 2 i 2013 blev anvendt som følger(2):
Parti
Forkortelse
Egne indtægter*
Tilskud fra EP
Indtægter i alt
EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)
Indtægtsoverskud (overførsel til reserven) eller -underskud
Det Europæiske Folkeparti
EPP
1 439
6 464
9 729
85 %
192
De Europæiske Socialdemokraters Parti
PES
1 283
4 985
6 841
85 %
118
Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa
ALDE
518
2 232
3 009
85 %
33
Det Europæiske Grønne Parti
EGP
461
1 563
2 151
78 %
-36
Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister
AECR
307
1 403
1 970
85 %
45
Det Europæiske Venstrefløjsparti
EL
233
948
1 180
68 %
-258
Det Europæiske Demokratiske Parti
EDP/PDE
91
437
528
85 %
0
EU-Demokraterne
EUD
48
197
245
85 %
12
Den Europæiske Fri Alliance
EFA
93
439
592
85 %
12
European Christian Political Movement
ECPM
61
305
366
85 %
8
Den Europæiske Frihedsalliance
EAF
68
384
452
85 %
1
European Alliance of National Movements
AEMN
53
350
403
85 %
-38
Movement for a Europe of Liberties and Democracy
MELD
107
594
833
85 %
0
I alt
4 762
20 301
28 299
83 %
89
(*) alle beløb i 1 000 EUR
109. noterer sig, at bevillingerne på konto 4 0 3 i 2013 blev anvendt som følger(3):
Fond
Forkortelse
Tilknyttet partiet
Egne indtægter*
Tilskud fra EP
Indtægter i alt
EP-tilskud i % af tilskudsberettigede udgifter (maks. 85 %)
Centre for Europæiske Studier
CES
EPP
772
3.985
4.757
85 %
Foundation for European Progressive Studies
FEPS
PES
491
2.762
3.253
85 %
Europæisk Liberalt Forum
ELF
ALDE
214
1.108
1.322
85 %
Green European Foundation
GEF
EGP
158
881
1.039
85 %
Transform Europe
TE
EL
130
538
668
85 %
Institute of European Democrats
IED
PDE
50
219
269
85 %
Centre Maurits Coppieters
CMC
EFA
50
227
277
85 %
New Direction - Foundation for European Reform
ND
AECR
183
645
828
85 %
European Foundation for Freedom
EFF
EAF
39
210
249
85 %
Organisation For European Interstate Cooperation
OEIC
EUD
20
123
143
85 %
European Christian Political foundation
ECPF
ECPM
31
170
201
85 %
Foundation for a Europe of Liberties and Democracy