Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Algeriet, navnlig beslutningerne af henholdsvis 9. juni 2005 om pressefriheden i Algeriet(1) og 10. oktober 2002 om indgåelse af en associeringsaftale med Algeriet(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013 og Den Europæiske Unions politik på området(3) og sin beslutning af 23. oktober 2013 om den europæiske naboskabspolitik: på vej mod et stærkere partnerskab: EP’s holdning til 2012-statusrapporterne(4),

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 20. april 2015 om revisionen af den europæiske naboskabspolitik,

–  der henviser til Den Europæiske Unions erklæring af 13. maj 2014 efter det ottende møde i Associeringsrådet EU-Algeriet,

–  der henviser til den fælles meddelelse af 15. maj 2012 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ”en ny europæisk naboskabspolitik” (JOIN(2012)0014),

–  der henviser til Kommissionens rapport fra marts 2014 om Algeriet inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik i 2013,

–  der henviser til Det Europæiske Råds erklæring fra juni 2011 om de sydlige nabolande,

–  der henviser til erklæringen fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, under hendes besøg i Algeriet i september 2012,

–  der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Algeriet, som trådte i kraft den 1. september 2005,

–  der henviser til artikel 2 i ovennævnte associeringsaftale, ifølge hvilken respekten for de demokratiske principper og grundlæggende menneskerettigheder skal danne grundlag for parternes interne og internationale politikker og udgør et væsentligt element i aftalen,

–  der henviser til Algeriets forfatning, der blev vedtaget ved en folkeafstemning den 28. november 1996, særlig artikel 34-36, 39, 41 og 43,

–  der henviser til den endelige rapport af 5. august 2012 fra EU’s valgobservationsmission ved parlamentsvalget i Algeriet,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som Algeriet har undertegnet,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 87 fra 1948 om foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig og konvention nr. 98 fra 1949 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at der på det seneste har været afholdt demonstrationer mod arbejdsløshed i Algeriet; der henviser til, at de algeriske myndigheder har anerkendt, at demonstranternes krav er berettigede; der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, herunder forkæmpere for arbejdstagerrettigheder, især i Algeriets sydlige regioner, ikke desto mindre i de seneste fire år og med fornyet kraft siden begyndelsen af 2015 er blevet truet, verbalt forulempet og udsat for mishandling samt retslig chikane på en baggrund af eskalerende økonomiske, sociale og miljømæssige protester;

B.  der henviser til, at Mohamed Rag, en arbejdstagerrettighedsaktivist fra Den Nationale Komité for Forsvar af Arbejdsløses Rettighedere (Comité National pour la Défense des Droits des Chômeurs, CNDDC) i byen Laghouat, den 22. januar 2015 blev arresteret og idømt 18 måneders fængsel og en bøde på 20 000 DZD for ”vold mod et medlem af sikkerhedsstyrkerne i funktion”, og at hans dom blev anket, men stadfæstet den 18. marts 2015;

C.  der henviser til, at otte arbejdstagerrettighedsaktivister og medlemmer af CNDDC - Khencha Belgacem, Brahimi Belelmi, Mazouzi Benallal, Azzouzi Boubakeur, Korini Belkacem, Bekouider Faouzi, Bensarkha Tahar og Djaballah Abdelkader- den 28. januar 2015 i byen Laghouat blev arresteret, da de samledes foran byretten for at kræve Mohamed Rag sat på fri fod; der henviser til, at disse otte aktivister efterfølgende, i marts 2015, hver især blev idømt et års fængsel, heraf seks måneder betinget, og en bøde på 5 000 DZD for ”uautoriseret/ulovlig forsamling” og ”forsøg på at påvirke dommerafgørelser”;

D.  der henviser til, at der under retssagen mod de ovennævnte CNDDC-aktivister, der fandt sted den 11. marts 2015 i Laghouat, var udkommanderet et usædvanlig højt antal politifolk, som hindrede offentligheden og forsvarets vidner i at få adgang til retslokalet, og at politiet uden for retslokalet arresterede og efterfølgende løslod hen imod 50 fredelige demonstranter, som gav udtryk for deres solidaritet med de ni fanger;

E.  der påpeger, at selv om undtagelsestilstanden blev ophævet i februar 2011 under indtryk af bølgen af prodemokratiske masseprotester, er de hidtidige restriktioner – de jure og de facto - for fredelige forsamlinger blevet opretholdt, navnlig er det i henhold til et dekret af 18. juni 2001 stadig forbudt at afholde offentlige demonstrationer i byen Algier, ligesom lov nr. 91-19 af 2. december 1991 om offentlige møder og demonstrationer gør ethvert offentligt arrangement betinget af forhåndsgodkendelse; der henviser til, at indenrigsministeriet sjældent giver tilladelse til offentlige forsamlinger;

F.  der henviser til, at enhver, der deltager i ulovlige demonstrationer, kan retsforfølges og risikerer fængselsdomme på mellem to måneder og fem år i overensstemmelse med artikel 99 og 100 i det algeriske straffelov; der henviser til, at fristen for registrering af nye foreninger udløb i januar 2014, og at alle foreninger, som på det tidspunkt ikke havde opnået godkendelse, herefter blev erklæret ulovlige; der henviser til, at fredelige demonstrationer tvangsopløses af politiet, undertiden med voldsanvendelse, og at fredelige demonstranter risikerer at blive arresteret forud for demonstrationerne for at forhindre dem i at finde sted;

G.  der henviser til, at den algeriske regering i 2014 indførte prodemokratiske forfatningsændringer og lovede yderligere reformer vedrørende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder; der konstaterer, at implementeringen af disse reformer indtil nu har været utilfredsstillende;

H.  der henviser til, at fire andre arbejdstagerrettighedsaktivister, Rachid Yousef Sultani, Abdelhamid Aouine, Lakhdar Brahimi og Ferhat Missa, medlemmer af CNDDC i byen El Oued, i marts 2015 blev arresteret under anklage for at opildne til forsamling; der henviser til, at to af dem blev frikendt, mens Rachid Aouine blev dømt og Youssef Sultani er blevet løsladt, mens han afventer sin retssag;

I.  der henviser til, at en ny lov om foreninger (nr. 12-06), som trådte i kraft i januar 2012, har indført restriktioner for ikke-statslige organisationer og civilsamfundsgrupper for så vidt angår deres oprettelse, funktion, registrering og adgang til udenlandsk finansiering; der henviser til, at denne nye lov også kriminaliserer medlemmer af uregistrerede, suspenderede og opløste foreninger, som risikerer seks måneders fængsel og en kraftig bøde, og derved hindrer udøvelsen af foreningsfriheden;

J.  der henviser til, at selv om lov nr. 90-14 af 2. juni 1990 om betingelserne for udøvelse af fagforeningsrettigheder giver arbejdstagere mulighed for at danne fagforeninger uden tilladelse ved at underrette myndighederne skriftligt herom, har myndighederne i flere tilfælde har afslået at udstede en kvittering for modtagelsen, uden hvilken en fagforening ikke lovligt kan repræsentere arbejdstagere;

K.  der henviser til, at Algeriet, hvis anvendelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konvention nr. 87 i juni 2014 er ved at blive undersøgt, i flere rapporter fra ILO’s eksperter er blevet kritiseret for at krænke arbejdstagernes ret til at strejke og til at danne fagforeninger efter eget valg;

L.  der henviser til, at der i 2012 blev indledt forhandlinger om en handlingsplan mellem EU og Algeriet inden for rammerne af den europæiske naboskabspolitik; der henviser til, at Kommissionen i marts 2014 anerkendte begge parters interesse i at styrke dialogen og samarbejdet om sikkerhed og regionale spørgsmål, men ikke desto mindre udtrykte bekymring over manglen på uafhængighed i retsvæsenet og forringelsen af situationen med hensyn til forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden i Algeriet;

M.  der henviser til, at Algeriet har været medlem af FN’s Menneskerettighedsråd siden januar 2014;

1.  fordømmer anholdelsen og fængslingen af de fredelige aktivister Rachid Aouine, Mohamed Rag, Khencha Belkacem, Brahimi Belelmi, Mazouzi Benallal, Azzouzi Boubakeur, Korini Belkacem, Bekouider Faouzi, Bensarkha Tahar, Djaballah Abdelkader, der tilbageholdes på trods af, at deres aktiviteter er fuldt lovlige ifølge algerisk lov og i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som Algeriet har ratificeret; kræver, at de løslades, og at alle anklager mod dem frafaldes;

2.  erindrer om, at Algeriet er bundet af associeringsaftalens artikel 2, hvori det hedder, at respekten for menneskerettighederne og de demokratiske principper, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder er et væsentligt element i aftalen, og at Algeriet dermed har pligt til at respektere de universelle menneskerettigheder, herunder forsamlings- og foreningsfriheden;

3.  påpeger, at metoden med chikane og intimidering af arbejdstagerrettighedsaktivister og menneskerettighedsforkæmpere, herunder ved domstolene, ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i FN’s erklæring om menneskerettighedsforkæmpere;

4.  påpeger, at ret til en retfærdig rettergang og sikring af en mindstegaranti for forsvarsrettigheder for alle fanger, herunder menneskerettigheds- og arbejdstagerrettighedsforkæmpere, er i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Algeriet har ratificeret;

5.  opfordrer desuden de algeriske myndigheder til at sikre og garantere retten til ytrings- og foreningsfrihed og retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger, ligesom de bør træffe passende foranstaltninger til at garantere sikkerheden for civilsamfundsaktivister og menneskerettighedsforkæmpere og deres frihed til at udføre deres lovlige og fredelige aktiviteter;

6.  erindrer om anbefalingen fra FN’s særlige rapportør for fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed til den algeriske regering om at ophæve dekretet af 18. juni 2001, der forbyder fredelige protester og alle former for offentlige demonstrationer i byen Algier, og om at indføre en simpel anmeldelsesordning i stedet for kravet om forhåndstilladelse til offentlige demonstrationer;

7.  opfordrer de algeriske myndigheder til at ophæve lov nr. 12-06 om foreninger og indgå i en reel dialog med civilsamfundsorganisationer om udarbejdelse af en ny lov, der er i overensstemmelse med de internationale menneskerettighedsstandarder og den algeriske forfatning;

8.  glæder sig over, at 12 fagforeninger siden 2012 har modtaget deres licens; påpeger, at administrative manøvrer ikke må være beregnet til at forhindre lovliggørelse af uafhængige fagforeninger, der forsøger at operere uden for den eksisterende fagforeningsorganisation; opfordrer de algeriske myndigheder til at give nye fagforeninger adgang til at registrere sig lovformeligt og til at overholde de ILO-konventioner, som Algeriet har ratificeret, navnlig konvention nr. 87 om foreningsfrihed og beskyttelse af fagforeningsrettigheder og konvention nr. 98 om retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger;

9.  påskønner, at Algeriet har ratificeret de fleste af de internationale traktater om menneskerettigheder; opfordrer de algeriske myndigheder til at øge deres engagement og forbedre deres samarbejde med De Forenede Nationer, navnlig Den Internationale Arbejdsorganisation og FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder; opfordrer de algeriske myndigheder til at samarbejde med FN’s menneskerettighedseksperter (special procedures), herunder ved at invitere særlige rapportører på besøg og tage hensyn til deres henstillinger; opfordrer endvidere Algeriet til aktivt at samarbejde med Den Afrikanske Unions menneskerettighedsmekanismer, navnlig den særlige rapportør for menneskerettighedsforkæmpere;

10.  opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) og EU's medlemsstater til at drage omsorg for, at der føres en klar og principfast EU-politik over for Algeriet, som omfatter en menneskerettighedsdialog, i tråd med EU's strategiske rammer for menneskerettigheder og demokrati; opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at sørge for at give en dialog med Algeriet om politiske, sikkerhedsmæssige og menneskerettighedsrelaterede spørgsmål substans i alle 3 dimensioner og opfordrer derfor Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at fastlægge klare benchmarks og indikatorer for overvågning af opfyldelsen af EU’s mål og vurdering af fremskridtene på områderne menneskerettigheder, straffrihed, forenings-, forsamlings- og ytringsfrihed, retsstatsforhold og situationen for menneskerettighedsforkæmpere i Algeriet;

11.  opfordrer indtrængende de algeriske myndigheder, NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til i den fremtidige EU-Algeriet-handlingsplan at medtage et solidt kapitel om menneskerettigheder, der udtrykker en stærk politisk vilje til i fællesskab – de jure og de facto - at fremme og beskytte menneskerettighederne i overensstemmelse med den algeriske forfatning, de internationale menneskerettighedstraktater og de regionale afrikanske menneskerettighedsinstrumenter, som Algeriet har undertegnet; er af den opfattelse, at EU-Algeriet-handlingsplanen bør omfatte specifikke mål på menneskerettighedsområdet, kombineret med en tidsplan for reformer, der skal gennemføres af Algeriet, og en meningsfuld inddragelse af det uafhængige civilsamfund; opfordrer til udarbejdelse af indikatorer for en objektiv og regelmæssig evaluering af menneskerettighedssituationen i Algeriet;

12.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU’s medlemsstater til nøje at følge alle retssager og retlige procedurer mod menneskerettigheds- og arbejdstagerrettighedsforkæmpere gennem tilstedeværelse af repræsentanter for EU-delegationen og EU-medlemsstaternes ambassader i Algier og til at aflægge rapport herom til Parlamentet;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU’s delegation i Algier, Algeriets regering, FN’s generalsekretær og FN’s Menneskerettighedsråd.

(1) EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 567. (2) EUT C 279 E af 20.11.2003, s. 115. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0446.