Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de i overenskomsten mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Republikken Island fastsatte beskyttelsesforanstaltninger (kodifikation) (COM(2014)0308 – C8-0011/2014 – 2014/0160(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0308),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0011/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2014(1),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0031/2014),
A. der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om de i overenskomsten mellem Det europæiske økonomiske Fællesskab og Republikken Island fastsatte beskyttelsesforanstaltninger (kodifikation)
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de foranstaltninger, Unionen kan træffe på grundlag af en rapport vedtaget af WTO's Tvistbilæggelsesorgan vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger (kodifikation) (COM(2014)0317 – C8-0017/2014 – 2014/0163(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0317),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0017/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2014(1),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0033/2014),
A. der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om de foranstaltninger, Unionen kan træffe på grundlag af en rapport vedtaget af WTO's Tvistbilæggelsesorgan vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger (kodifikation)
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de foranstaltninger, Unionen kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger (kodifikation) (COM(2014)0318 – C8-0016/2014 – 2014/0164(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0318),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0016/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– efter høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),
– der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0032/2014),
A. der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om de foranstaltninger, Unionen kan træffe med hensyn til den kombinerede virkning af antidumping- eller antisubsidieforanstaltninger sammen med beskyttelsesforanstaltninger (kodifikation)
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles ordninger for indførsel (kodifikation) (COM(2014)0321 – C8-0012/2014 – 2014/0166(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0321),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0012/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2014(1),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0040/2014),
A. der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om fælles ordninger for indførsel (kodifikation)
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles ordninger for udførsel (kodifikation) (COM(2014)0322 – C8-0013/2014 – 2014/0167(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0322),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0013/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 10. december 2014(1),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0035/2014),
A. der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om fælles ordninger for udførsel (kodifikation)
Gabons tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
208k
47k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af Gabons tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (COM(2011)0904 – C8-0263/2014 – 2011/0441(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2011)0904),
– der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,
– der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0263/2014),
– der henviser til udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0007/2015),
1. godkender forslaget til Rådets afgørelse og giver sit samtykke til, at tiltrædelsen accepteres;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Seychellernes regering og parlament.
Andorras tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
207k
46k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af Andorras tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (COM(2011)0908 – C8-0264/2014 – 2011/0443(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2011)0908),
– der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,
– der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0264/2014),
– der henviser til udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0004/2015),
1. godkender forslaget til Rådets afgørelse og giver sit samtykke til, at tiltrædelsen accepteres;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Andorras regering og parlament.
Seychellernes tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
208k
46k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af Seychellernes tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (COM(2011)0909 – C8-0265/2014 – 2011/0444(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2011)0909),
– der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,
– der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0265/2014),
– der henviser til udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0006/2015),
1. godkender forslaget til Rådets afgørelse og giver sit samtykke til, at tiltrædelsen accepteres;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Seychellernes regering og parlament.
Ruslands tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
207k
46k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af Den Russiske Føderations tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (COM(2011)0911 – C8-0266/2014 – 2011/0447(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2011)0911),
– der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,
– der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0266/2014),
– der henviser til udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0008/2015),
1. godkender forslaget til Rådets afgørelse og giver sit samtykke til, at tiltrædelsen accepteres;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Russiske Føderations regering og parlament.
Albaniens tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
206k
46k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af Albaniens tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (COM(2011)0912 – C8-0262/2014 – 2011/0448(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2011)0912),
– der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,
– der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0262/2014),
– der henviser til udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0002/2015),
1. godkender forslaget til Rådets afgørelse og giver sit samtykke til, at tiltrædelsen accepteres;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Albaniens regering og parlament.
Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
207k
46k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af Singapores tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (COM(2011)0915 – C8-0267/2014 – 2011/0450(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2011)0915),
– der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,
– der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0267/2014),
– der henviser til udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0003/2015),
1. godkender forslaget til Rådets afgørelse og giver sit samtykke til, at tiltrædelsen accepteres;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Singapores regering og parlament.
Marokkos tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
206k
46k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af Marokkos tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (COM(2011)0916 – C8-0268/2014 – 2011/0451(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2011)0916),
– der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,
– der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0268/2014),
– der henviser til udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0005/2015),
1. godkender forslaget til Rådets afgørelse og giver sit samtykke til, at tiltrædelsen accepteres;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Marokkos regering og parlament.
Armeniens tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser *
206k
46k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Rådets afgørelse om medlemsstaternes erklæring om accept i Den Europæiske Unions interesse af Armeniens tiltrædelse af Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (COM(2011)0917 – C8-0269/2014 – 2011/0452(NLE))
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (COM(2011)0917),
– der henviser til artikel 38, stk. 4, i Haagerkonventionen af 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser,
– der henviser til artikel 81, stk. 3, samt artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0269/2014),
– der henviser til udtalelse fra Domstolen af 14. oktober 2014,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0009/2015),
1. godkender forslaget til Rådets afgørelse og giver sit samtykke til, at tiltrædelsen accepteres;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Armeniens regering og parlament.
– der henviser til akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet(1),
– der henviser til sin afgørelse af 28. september 2005 om vedtagelse af statutten for Europa-Parlamentets medlemmer(2), navnlig artikel 2, stk. 1, og artikel 3, stk. 1,
– der henviser til Rådets direktiv 93/109/EF af 6. december 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere(3),
– der henviser til EU-Domstolens domme af 7. juli 2005 og 30. april 2009(4),
– der henviser til forretningsordenens artikel 3, 4 og 11 og bilag I,
– der henviser til de officielle meddelelser fra medlemsstaternes ansvarlige myndigheder om resultatet af valget til Europa-Parlamentet,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0013/2015),
A. der henviser til, at det fastsættes i artikel 7, stk. 1 og 2, i akten af 20. september 1976, hvilke hverv der er uforenelige med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet;
B. der henviser til, at medlemmerne i henhold til forretningsordenens artikel 11 og bilag I er forpligtet til at give nøjagtige oplysninger om deres erhverv samt alle andre funktioner og aktiviteter, de udfører mod vederlag;
C. der henviser til, at alle medlemsstater har meddelt Europa-Parlamentet navnene på de valgte kandidater, men at nogle af dem endnu ikke eller med forsinkelse har meddelt listen over eventuelle suppleanter med angivelse af den rækkefølge, hvori de er valgt, som fastsat i forretningsordenens artikel 3, stk. 4;
D. der henviser til, at nogle medlemsstater i første omgang kun meddelte navnene på nogle af de valgte kandidater og først senere navnene på resten;
E. der henviser til, at nogle medlemsstater er i færd med at behandle indsigelser mod valget af visse medlemmer på grundlag af gældende national lovgivning, og at disse procedurer vil kunne føre til, at valget af de pågældende medlemmer annulleres;
F. der henviser til, at Parlamentet ifølge artikel 12 i akten af 20. september 1976 udelukkende træffer afgørelse om indsigelser mod gyldigheden af sine medlemmers mandat i tilfælde, hvor akten er blevet krænket, men ikke tager stilling til eventuelle krænkelser af de nationale valglove, som der henvises til i akten;
G. der henviser til, at Parlamentet med henblik på prøvelse af valget af sine medlemmer i overensstemmelse med artikel 12 i akten fra 1976 skal tage de valgresultater, der er officielt er bekendtgjort af medlemsstaterne, til efterretning uden nogen skønsbeføjelser i dette spørgsmål; der henviser til, at denne bestemmelse dog ikke er til hinder for, at Parlamentet i givet fald rapporterer om tilfælde, hvor nationale valgregler, som resultatet er baseret på, muligvis er uforenelige med EU-retten;
H. der henviser til, at visse medlemsstaters statsborgere, der har boet i et andet land i en bestemt periode, kan fratages retten til at stemme i deres hjemland (fortabelse af valgretten); der henviser til, at dette i bestemte tilfælde også kan indebære en fortabelse af valgbarhed;
I. der henviser til, at valgkommissionen i Det Forenede Kongerige har rapporteret, at et antal statsborgere fra andre medlemsstater, der er bosiddende i Det Forenede Kongerige, ikke kunne udøve deres stemmeret ved det sidste valg til Europa-Parlamentet;
1. erklærer med forbehold af de ansvarlige myndigheders eventuelle afgørelser i de medlemsstater, hvor der er gjort indsigelse mod valgresultatet, mandatet gyldigt for de af Europa-Parlamentets medlemmer, der er omfattet af bilaget til denne afgørelse, hvis valg er meddelt af de ansvarlige nationale myndigheder, og som skriftligt har afgivet erklæringer på grundlag af artikel 7, stk. 1 og 2, i akten af 20. september 1976 og forretningsordenens bilag I;
2. gentager anmodningen til de nationale myndigheder om at meddele Parlamentet navnene på de valgte kandidater samt navnene på deres eventuelle suppleanter med angivelse af den rækkefølge, hvori de er valgt;
3. anmoder medlemsstaternes ansvarlige myndigheder om snarest at afslutte behandlingen af de indsigelser, de har modtaget, og underrette Parlamentet om resultatet heraf;
4. finder, at fortabelse af valgretten er ensbetydende med at straffe statsborgere, der har gjort brug af retten til fri bevægelighed inden for EU (artikel 20, stk. 2, litras a), i TEUF), ved at nægte dem deres valgret og valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet i deres bopælsmedlemsstat (artikel 20, stk. 2, litra b), i TEUF), og krænker princippet om direkte valg (artikel 14, stk. 3, i TEU og artikel 1, stk. 3, i akten fra 1976); finder, at en fortabelse af valgretten til Europa-Parlamentet ikke må finde sted under nogen omstændigheder, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at ingen medlemsstater giver mulighed herfor;
5. opfordrer medlemsstaterne til at forenkle registreringsformaliteterne i forbindelse med deltagelse af statsborgere fra andre medlemsstater i valget til Europa-Parlamentet, enten som vælgere eller som kandidater, især ved at fjerne unødvendige administrative hindringer, således at de rettigheder, der er omhandlet i 20, stk. 2, litra a) og b), i TEUF, sikres i praksis; anmoder Kommissionen om at sikre, at praksis i medlemsstaterne er i overensstemmelse med EU-retten;
6. pålægger sin formand at sende denne afgørelse til de ansvarlige nationale myndigheder og medlemsstaternes parlamenter.
BILAG:
Liste over de medlemmer af Europa-Parlamentet, hvis mandat er erklæret gyldigt
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Belgien (21 medlemmer)
ANNEMANS Gerolf
ARENA Maria
ARIMONT Pascal
BAYET Hugues
BELET Ivo
DE BACKER Philippe
DEMESMAEKER Mark
DEPREZ Gérard
IDE Louis*
LAMBERTS Philippe
LOONES Sander**
MICHEL Louis
NEYTS-UYTTEBROECK Annemie***
RIES Frédérique
ROLIN Claude
STAES Bart
STEVENS Helga
TARABELLA Marc
THYSSEN Marianne****
VAN BREMPT Kathleen
VANDENKENDELAERE Tom*****
VAN OVERTVELDT Johan******
VERHOFSTADT Guy
(*) Louis Ides mandat sluttede den 19. december 2014.
(**) Mandatet gyldigt med virkning fra den 14. oktober 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Sander Loones i stedet for Johan Van Overtveldt, der var trådt tilbage.
(***) Annemie Neyts-Uyttebroecks mandat sluttede den 1. januar 2015.
(****) Marianne Thyssens mandat sluttede den 1. november 2014.
(*****) Mandatet gyldigt med virkning fra den 6. november 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Tom Vandenkendelaere i stedet for Marianne Thyssen, der var trådt tilbage.
(******) Johan Van Overtveldts mandat sluttede den 11. oktober 2014.
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Bulgarien (17 medlemmer)
ALI Nedzhmi
BAREKOV Nikolay
DONCHEV Tomislav*
DZHAMBAZKI Angel
GABRIEL Mariya
HYUSMENOVA Filiz Hakaeva
IOTOVA Iliana Malinova
KOVATCHEV Andrey
KYUCHYUK Ilhan
MALINOV Svetoslav Hristov
MIHAYLOVA Iskra
NEKOV Momchil
NOVAKOV Andrey **
PAUNOVA Eva
PIRINSKI Georgi
RADEV Emil
STANISHEV Sergey
URUTCHEV Vladimir
(*) Tomislav Donchevs mandat sluttede den 7. november 2014.
(**) Mandatet gyldigt med virkning fra den 24. november 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Andrey Novakov i stedet for Tomislav Donchev, der var trådt tilbage.
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Den Tjekkiske Republik (21 medlemmer)
Charanzová Dita
Dlabajová Martina
Ježek Petr
Keller Jan
Konečná Kateřina
Mach Petr
Maštálka Jiří
Niedermayer Ludek
Poc Pavel
Poche Miroslav
Polčák Stanislav
Pospíšil Jiří
Ransdorf Miloslav
Sehnalová Olga
Šojdrová Michaela
Štětina Jaromír
Svoboda Pavel
Telička Pavel
Tošenovský Evžen
Zahradil Jan
Zdechovský Tomáš
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Danmark (13 medlemmer)
AUKEN Margrete
BENDTSEN Bendt
CHRISTENSEN Ole
DOHRMANN Jørn
KARI Rina Ronja
KARLSSON Rikke
KOFOD Jeppe
MESSERSCHMIDT Morten
PETERSEN Morten Helveg
ROHDE Jens
SCHALDEMOSE Christel
TØRNӔS Ulla
VISTISEN Anders Primdahl
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Tyskland (96 medlemmer)
ALBRECHT Jan Philipp
BALZ Burkhard
BÖGE Reimer
BROK Elmar
BUCHNER Klaus
BULLMANN Udo
BÜTIKOFER Reinhard
CASPARY Daniel
COLLIN-LANGEN Birgit
CRAMER Michael
DE MASI Fabio
DESS Albert
ECK Stefan
EHLER Christian
ERNST Cornelia
ERTUG Ismail
FERBER Markus
FLECKENSTEIN Knut
FLORENZ Karl-Heinz
GAHLER Michael
GEBHARDT Evelyne
GEIER Jens
GERICKE Arne
GIEGOLD Sven
GIESEKE Jens
GRÄSSLE Ingeborg
GROOTE Matthias
HÄNDEL Thomas
HARMS Rebecca
HÄUSLING Martin
HENKEL Hans-Olaf
HEUBUCH Maria
HOFFMANN Iris
HOHLMEIER Monika
JAHR Peter
KAMMEREVERT Petra
KAUFMANN Sylvia-Yvonne
KELLER Ska
KOCH Dieter-Lebrecht
KÖLMEL Bernd
KÖSTER Dietmar
KREHL Constanze Angela
KUHN Werner
LAMBSDORFF Alexander Graf
LANGE Bernd
LANGEN Werner
LEINEN Jo
LIESE Peter
LIETZ Arne
LINS Norbert
LOCHBIHLER Barbara
LÖSING Sabine
LUCKE Bernd
McALLISTER David
MANN Thomas
MEISSNER Gesine
MELIOR Susanne
MICHELS Martina
MÜLLER Ulrike
NEUSER Norbert
NIEBLER Angelika
NOICHL Maria
PIEPER Markus
PRETZELL Marcus
PREUSS Gabriele
QUISTHOUDT-ROWOHL Godelieve
REDA Julia
REINTKE Theresa
REUL Herbert
RODUST Ulrike
SCHOLZ Helmut
SCHULZ Martin
SCHULZE Sven
SCHUSTER Joachim
SCHWAB Andreas
SIMON Peter
SIPPEL Birgit
SOMMER Renate
SONNEBORN Martin
STARBATTY Joachim
STEINRUCK Jutta
von STORCH Beatrix
THEURER Michael
TREBESIUS Ulrike
TRÜPEL Helga
VERHEYEN Sabine
VOIGT Udo
VOSS Axel
WEBER Manfred
von WEIZSÄCKER Jakob
WERNER Martina
WESTPHAL Kerstin
WIELAND Rainer
WINKLER Hermann
ZELLER Joachim
ZIMMER Gabriele
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Estland (6 medlemmer)
ANSIP Andrus*
KALLAS Kaja
KELAM Tunne
LAURISTIN Marju
PAET Urmas**
TARAND Indrek
TOOM Yana
(*) Andrus Ansips mandat sluttede den 1. november 2014.
(**) Mandatet gyldigt med virkning fra den 3. november 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Umas Paet i stedet for Andrus Ansip, der var trådt tilbage.
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Irland (11 medlemmer)
BOYLAN Lynn
CARTY Matt
CHILDERS Nessa
CLUNE Deirdre
CROWLEY Brian
FLANAGAN Luke “Ming”
HARKIN Marian
HAYES Brian
KELLY Seán
McGUINNESS Mairead
NÍ RIADA Liadh
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Grækenland (21 medlemmer)
ANDROULAKIS Nikos
CHRYSOGONOS Konstantinos
EPITIDEIOS Georgios
FOUNTOULIS Lampros
GLEZOS Emmanouil
GRAMMATIKAKIS Giorgos
KAILI Eva
KATROUGALOS Georgios*
KEFALOGIANNIS Manolis
KUNEVA Kostadinka
KYRKOS Miltiadis
KYRTSOS Georgios
MARIAS Notis
PAPADAKIS Konstantinos
PAPADIMOULIS Dimitrios
SAKORAFA Sofia
SPYRAKI Maria
SYNADINOS Eleytherios
VOZEMBERG Elissavet
ZAGORAKIS Theodoros
ZARIANOPOULOS Sotirios
(*) Georgios Katrougalos' mandat sluttede den 27. januar 2015.
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Spanien (54 medlemmer)
AGUILERA GARCÍA Clara Eugenia
ALBIOL GUZMÁN Marina
ARIAS CAÑETE Miguel*
AYALA SENDER Inés
AYUSO Pilar
BECERRA BASTERRECHEA Beatriz
BILBAO BARANDICA Izaskun
BLANCO LÓPEZ José
CABEZÓN RUIZ Soledad
CALVET CHAMBON Enrique**
COUSO PERMUY Javier***
del CASTILLO VERA Pilar
de GRANDES PASCUAL Luis
DÍAZ DE MERA GARCÍA
CONSUEGRA Agustín
ECHENIQUE ROBBA Pablo
ESTARÀS FERRAGUT Rosa
FERNÁNDEZ ÁLVAREZ Jonás
FISAS AYXELÀ Santiago
GAMBÚS Francesc
GARCÍA PÉREZ Iratxe
GARDIAZABAL RUBIAL Eider
GIRAUTA VIDAL Juan Carlos
GONZÁLEZ PEÑAS Tania****
GONZÁLEZ PONS Esteban
GUERRERO SALOM Enrique
GUTIÉRREZ PRIETO Sergio
HERRANZ GARCÍA Esther
IGLESIAS TURRIÓN Pablo
ITURGAIZ Carlos*****
JÁUREGUI ATONDO Ramón
JIMÉNEZ-BECERRIL BARRIO Teresa
JIMÉNEZ VILLAREJO Carlos******
JUARISTI ABAUNZ Iosu Mirena
LOPE FONTAGNÉ Verónica
LÓPEZ AGUILAR Juan Fernando
LÓPEZ BERMEJO Paloma
LÓPEZ FERNÁNDEZ Javier
LÓPEZ-ISTÚRIZ WHITE Antonio
MARAGALL Ernest
MATO ADROVER Gabriel
MAURA BARANDIARÁN Fernando
MEYER Willy*******
MILLÁN MON Francisco José
NART Javier
PAGAZAURTUNDÚA RUIZ María Teresa
RODRIGUEZ-RUBIO VÁZQUEZ Maria Teresa
SÁNCHEZ CALDENTEY Lola
SEBASTIÀ TALAVERA Jordi
SENRA RODRÍGUEZ María Lidia
SOSA WAGNER Francisco********
TERRICABRAS Josep-Maria
TREMOSA i BALCELLS Ramon
URTASUN Ernest
VALCÁRCEL SISO Ramón Luis
VALENCIANO MARTÍNEZ-OROZCO Elena
VALLINA DE LA NOVAL Ángela Rosa
ZALBA BIDEGAIN Pablo
(*) Miguel Arias Cañetes mandat sluttede den 1. november 2014.
(**) Mandatet gyldigt med virkning fra den 20. november 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Enrique Calvet Chambon i stedet for Francisco Sosa Wagner, der var trådt tilbage.
(***) Mandatet gyldigt med virkning fra den 15. juli 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Javier Couso Permuy i stedet for Willy Meyer, der var trådt tilbage.
(****) Mandatet gyldigt med virkning fra den 11. september 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Tania González Peñas i stedet for Carlos Jiménez Villarejo, der var trådt tilbage.
(*****) Mandatet gyldigt med virkning fra den 6. november 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Carlos Iturgaiz i stedet for Miguel Arias Cañete, der var trådt tilbage.
(******) Carlos Jiménez Villarejos mandat sluttede den 1. august 2014.
(*******) Willy Meyers mandat sluttede den 10. juli 2014.
(********) Francisco Sosa Wagners mandat sluttede den 20. oktober 2014.
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Frankrig (74 medlemmer)
ALIOT Louis
ALLIOT-MARIE Michèle
ANDRIEU Eric
ARNAUTU Marie-Christine
ARTHUIS Jean
BALAS Guillaume
BAY Nicolas
BERÈS Pervenche
BERGERON Joëlle
BILDE Dominique
BOUTONNET Marie-Christine
BOVÉ José
BRIOIS Steeve
CADEC Alain
CAVADA Jean-Marie
CHAUPRADE Aymeric
DANJEAN Arnaud
DANTIN Michel
DATI Rachida
DELAHAYE Angélique
DELLI Karima
DENANOT Jean-Paul
de SARNEZ Marielle
D'ORNANO Mireille
DURAND Pascal
FERRAND Edouard
GODDYN SYLVIE
GOLLNISCH Bruno
GOULARD Sylvie
GRIESBECK Nathalie
GROSSETÊTE Françoise
GUILLAUME Sylvie
HORTEFEUX Brice
JADOT Yannick
JALKH Jean-François
JOLY Eva
JOULAUD Marc
JUVIN Philippe
LAMASSOURE Alain
LAVRILLEUX Jérôme
LEBRETON Gilles
LE GRIP Constance
LE HYARIC Patrick
LE PEN Jean-Marie
LE PEN Marine
LOISEAU Philippe
MANSCOUR Louis-Joseph
MARTIN Dominique
MARTIN Edouard
MAUREL Emmanuel
MÉLENCHON Jean-Luc
MELIN Joelle
MONOT Bernard
MONTEL Sophie
MORANO Nadine
MORIN-CHARTIER Elisabeth
MUSELIER Renaud
OMARJEE Younous
PARGNEAUX Gilles
PEILLON Vincent
PHILIPPOT Florian
PONGA Maurice
PROUST Franck
REVAULT D'ALLONNES BONNEFOY Christine
RIQUET Dominique
RIVASI Michèle
ROCHEFORT Robert
ROZIÈRE Virginie
SAÏFI Tokia
SANDER Anne
SCHAFFHAUSER Jean-Luc
THOMAS Isabelle
TROSZCZYNSKI Mylène
VERGIAT Marie-Christine
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Italien (73 medlemmer)
ADINOLFI Isabella
AFFRONTE Marco
AGEA Laura
AIUTO Daniela
BEGHIN Tiziana
BENIFEI Brando Maria
BETTINI Goffredo Maria
BIZZOTTO Mara
BONAFÈ Simona
BORGHEZIO Mario
BORRELLI Davide
BRESSO Mercedes
BRIANO Renata
BUONANNO Gianluca
CAPUTO Nicola
CASTALDO Fabio Massimo
CESA Lorenzo
CHINNICI Caterina
CICU Salvatore
CIRIO Alberto
COFFERATI Sergio Gaetano
COMI Lara
CORRAO Ignazio
COSTA Silvia
COZZOLINO Andrea
D'AMATO Rosa
DANTI Nicola
DE CASTRO Paolo
DE MONTE Isabella
DORFMANN Herbert
EVI Eleonora
FERRARA Laura
FITTO Raffaele
FONTANA Lorenzo*
FORENZA Eleonora
GARDINI Elisabetta
GASBARRA Enrico
GENTILE Elena
GIUFFRIDA Michela
GUALTIERI Roberto
KYENGE Kashetu
LA VIA Giovanni
MALTESE Curzio
MARTUSCIELLO Fulvio
MATERA Barbara
MOI Giulia
MORETTI Alessandra**
MORGANO Luigi
MOSCA Alessia Maria
MUSSOLINI Alessandra
PANZERI Pier Antonio
PAOLUCCI Massimo
PATRICIELLO Aldo
PEDICINI Piernicola
PICIERNO Giuseppina
PITTELLA Gianni
POGLIESE Salvatore Domenico
SALINI Massimiliano
SALVINI Matteo
SASSOLI David-Maria
SCHLEIN Elena Ethel
SERNAGIOTTO Remo
SORU Renato
SPINELLI Barbara
TAJANI Antonio
TAMBURRANO Dario
TOIA Patrizia
TOSI Flavio***
TOTI Giovanni
VALLI Marco
VIOTTI Daniele
ZANNI Marco
ZANONATO Flavio
ZULLO Marco
(*) Mandatet gyldigt med virkning fra den 11. juli 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Lorenzo Fontana i stedet for Flavio Tosi, der var trådt tilbage.
(**) Alessandra Morettis' mandat sluttede den 2. februar 2015.
(***) Flavio Tosis mandat sluttede den 9. juli 2014.
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Cypern (6 medlemmer)
CHRISTOFOROU Lefteris*
HADJIGEORGIOU Takis
MAVRIDES Costas
PAPADAKIS Demetris
STYLIANIDES Christos**
SYLIKIOTIS Neoklis
THEOCHAROUS Eleni
(*) Mandatet gyldigt med virkning fra den 3. november 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Lefteris Christoforou i stedet for Christos Stylianides, der var trådt tilbage.
(**) Christos Stylianides’s mandat sluttede den 1. november 2014.
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Letland (8 medlemmer)
DOMBROVSKIS Valdis*
GRIGULE Iveta
KALNIETE Sandra
KARIŅŠ Krišjānis
MAMIKINS Andrejs
PABRIKS Artis
VAIDERE Inese**
ŽDANOKA Tatjana
ZĪLE Roberts
(*) Valdis Dombrovskis’s mandat sluttede den 1. november 2014.
(**) Mandatet gyldigt med virkning fra den 1. november 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Inese Vaidere i stedet for Valdis Dombrovskis, der var trådt tilbage.
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Litauen (11 medlemmer)
AUŠTREVIČIUS Petras
BALČYTIS Zigmantas
BLINKEVIČIŪTĖ Vilija
GUOGA Antanas
LANDSBERGIS Gabrielius
MAZURONIS Valentinas
PAKSAS Rolandas
ROPÉ Bronis
SAUDARGAS Algirdas
TOMAŠEVSKI Valdemar
USPASKICH Viktor
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Luxembourg (6 medlemmer)
BACH Georges
DELVAUX-STEHRES Mady
ENGEL Frank
GOERENS Charles
REDING Viviane
TURMES Claude
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Kroatien (11 medlemmer)
BORZAN Biljana
JAKOVČIĆ Ivan
MALETIĆ Ivana
PETIR Marijana
PICULA Tonino
PLENKOVIĆ Andrej
RADOŠ Jozo
ŠKRLEC Davor
STIER Davor Ivo
ŠUICA Dubravka
TOMAŠIĆ Ruža
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Ungarn (21 medlemmer)
BALCZÓ Zoltán
BOCSKOR Andrea
DELI Andor
DEUTSCH Tamás
ERDŐS Norbert
GÁL Kinga
GÁLL-PELCZ Ildikó
GYÜRK András
HÖLVÉNYI György
JÁVOR Benedek
KÓSA Ádám
KOVÁCS Béla
MESZERICS Tamás
MOLNÁR Csaba
MORVAI Krisztina
NIEDERMÜLLER Péter
SCHÖPFLIN György
SZÁJER József
SZANYI Tibor Jenő
TŐKÉS László
UJHELYI István
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Malta (6 medlemmer)
CASA David
COMODINI CACHIA Therese
DALLI Miriam
METSOLA Roberta
MIZZI Marlene
SANT Alfred
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Nederlandene (26 medlemmer)
van BAALEN Johannes Cornelis
BELDER Bas
van de CAMP Wim
van DALEN Peter
EICKHOUT Bas
GERBRANDY Gerben-Jan
de GRAAFF Marcel
HAZEKAMP Antje Anna Helena
HUITEMA Jan
JANSEN Hans
de JONG Cornelis
JONGERIUS Agnes
de LANGE Esther
LENAERS Jeroen
MAEIJER Vicky
van MILTENBURG Matthijs
MINEUR Anne-Marie
van NIEUWENHUIZEN-WIJBENGA Cora
van NISTELROOIJ Lambert
PIRI Kati
SARGENTINI Judith
SCHAAKE Marietje
SCHREIJER-PIERIK Annie
STUGER Olaf
TANG Paul
in 't VELD Sophia
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Østrig (18 medlemmer)
BECKER Heinz K.
FREUND Eugen
KADENBACH Karin
KAPPEL Barbara
KARAS Othmar
KÖSTINGER Elisabeth
LEICHTFRIED Jörg
LUNACEK Ulrike
MAYER Georg
MLINAR Angelika
OBERMAYR Franz
REGNER Evelyn
REIMON Michel
RÜBIG Paul
SCHMIDT Claudia
VANA Monika
VILIMSKY Harald
WEIDENHOLZER Josef
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Polen (51 medlemmer)
BONI Michał
BUZEK Jerzy
CZARNECKI Ryszard
DUDA Andrzej Sebastian
FOTYGA Anna Elżbieta
GERINGER de OEDENBERG Lidia Joanna
GIEREK Adam
GOSIEWSKA Beata Barbara
GRÓBARCZYK Marek Józef
GRZYB Andrzej
HETMAN Krzysztof
HÜBNER Danuta Maria
IWASZKIEWICZ Robert Jarosław
JACKIEWICZ Dawid Bohdan
JAZŁOWIECKA Danuta
JUREK Marek
KALINOWSKI Jarosław
KARSKI Karol Adam
KORWIN-MIKKE Janusz Ryszard
KOZŁOWSKA-RAJEWICZ Agnieszka
KRASNODĘBSKI Zdzisław Marek
KUDRYCKA Barbara
KUŹMIUK Zbigniew Krzysztof
LEGUTKO Ryszard Antoni
LEWANDOWSKI Janusz
LIBERADZKI Bogusław
ŁUKACIJEWSKA Elżbieta Katarzyna
ŁYBACKA Krystyna
MARUSIK Michał
OLBRYCHT Jan
OŻÓG Stanisław
PIECHA Bolesław Grzegorz
PIOTROWSKI Mirosław
PITERA Julia
PLURA Marek Mirosław
PORĘBA Tomasz Piotr
ROSATI Dariusz
SARYUSZ-WOLSKI Jacek
SIEKIERSKI Czesław Adam
SZEJNFELD Adam
THUN UND HOHENSTEIN Róża Gräfin von
UJAZDOWSKI Kazimierz Michał
WAŁĘSA Jarosław Leszek
WENTA Bogdan Brunon
WIŚNIEWSKA Jadwiga
WOJCIECHOWSKI Janusz
ZDROJEWSKI Bogdan Andrzej
ZEMKE Janusz Władysław
ZŁOTOWSKI Kosma Tadeusz
ZWIEFKA Tadeusz
ŻÓŁTEK Stanisław Józef
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Portugal (21 medlemmer)
ASSIS Francisco
COELHO Carlos
FARIA José Inácio
FERNANDES José Manuel
FERREIRA Elisa
FERREIRA João
GOMES Ana
MARINHO E PINTO António
MATIAS Marisa
MELO Nuno
MONTEIRO DE AGUIAR Cláudia
RANGEL Paulo
RIBEIRO Sofia
RODRIGUES Liliana
RODRIGUES Maria João
RUAS Fernando
SERRÃO SANTOS Ricardo
SILVA PEREIRA Pedro
VIEGAS Miguel
ZORRINHO Carlos
ZUBER Inês Cristina
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Rumænien (32 medlemmer)
BOŞTINARU Victor
BUDA Daniel
BUŞOI Cristian Silviu
CREŢU Corina*
CRISTEA Andi-Lucian
DĂNCILĂ Vasilica Viorica
DIACONU Mircea
DRĂGHICI Damian
FRUNZULICĂ Doru-Claudian
GRAPINI Maria
HELLVIG Eduard-Raul
IVAN Cătălin Sorin
MACOVEI Monica Luisa
MĂNESCU Ramona Nicole
MARINESCU Marian-Jean
MOISĂ Ionel-Sorin
MUREȘAN Siegfried Vasile
NEGRESCU Victor
NICA Dan
NICOLAI Norica
PAŞCU Ioan Mircea
PAVEL Emilian **
PREDA Cristian Dan
REBEGA Constantin-Laurențiu
SÂRBU Daciana Octavia
SÓGOR Csaba
STOLOJAN Theodor Dumitru
TĂNĂSESCU Claudiu Ciprian
TAPARDEL Ana-Claudia
UNGUREANU Traian
VĂLEAN Adina-Ioana
WEBER Renate
WINKLER Iuliu
(*) Corina Creţus mandat sluttede den 1. november 2014.
(**) Mandatet gyldigt med virkning fra den 1. november 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Emilian Pavel i stedet for Corina Creţu.
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Slovenien (8 medlemmer)
BOGOVIČ Franc
FAJON Tanja
PETERLE Alojz
ŠOLTES Igor
ŠULIN Patricija
TOMC Romana
VAJGL Ivo
ZVER Milan
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Slovakiet (13 medlemmer)
CSÁKY Pál
FLAŠIKOVÁ BEŇOVÁ Monika
KUKAN Eduard
MAŇKA Vladimír
MIKOLÁŠIK Miroslav
NAGY József
SMOLKOVÁ Monika
ŠKRIPEK Branislav
ŠTEFANEC Ivan
SULÍK Richard
ZÁBORSKÁ Anna
ZALA Boris
ŽITŇANSKÁ Jana
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Finland (13 medlemmer)
HALLA-AHO Jussi
HAUTALA Heidi
JAAKONSAARI Liisa
JÄÄTTEENMÄKI Anneli
KUMPULA-NATRI Miapetra
KYLLÖNEN Merja
PIETIKÄINEN Sirpa
REHN Olli
SARVAMAA Petri
TERHO Sampo
TORVALDS Nils
VÄYRYNEN Paavo
VIRKKUNEN Henna
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Sverige (20 medlemmer)
ADAKTUSSON Lars
ANDERSSON Max
BJÖRK Malin
CEBALLOS Bodil
CORAZZA BILDT Anna Maria
ENGSTRÖM Linnéa*
ERIKSSON Peter
FEDERLEY Fredrick
FJELLNER Christofer
GUTELAND Jytte
HEDH Anna
HÖKMARK Gunnar
LÖVIN Isabella**
LUDVIGSSON Olle
LUNDGREN Peter
NILSSON Jens
PAULSEN Marit
POST Soraya
ULVSKOG Marita
WIKSTRÖM Cecilia
WINBERG Kristina
(*) Mandatet gyldigt med virkning fra den 8. oktober 2014, hvor de kompetente myndigheder gav meddelelse om valget af Linnéa Engström i stedet for Isabella Lövin, der var trådt tilbage.
(**) Isabella Lövins mandat sluttede den 3. oktober 2014.
MEDLEMMER VALGT TIL PARLAMENTET PER MEDLEMSSTAT
(1. juli 2014)
Det Forenede Kongerige (73 medlemmer)
AGNEW John Stuart
AKER Tim
ANDERSON Lucy
ANDERSON Martina
ARNOTT Jonathan
ASHWORTH Richard
ATKINSON Janice
BASHIR Amjad
BATTEN Gerard
BEARDER Catherine
BOURS Louise
BRADBOURN Philip
BRANNEN Paul
CAMPBELL BANNERMAN David
CARVER Jim
COBURN David
COLLINS Jane
CORBETT Richard
DANCE Seb
(The Earl of) DARTMOUTH William
DEVA Nirj
DODDS Anneliese
DODDS Diane
DUNCAN Ian
ETHERIDGE Bill
EVANS Jill
FARAGE Nigel
FINCH Raymond
FORD Vicky
FOSTER Jacqueline
FOX Ashley
GILL Nathan
GILL Neena
GIRLING Julie
GRIFFIN Theresa
HANNAN Daniel
HELMER Roger
HONEYBALL Mary
HOOKEM Mike
HOWITT Richard
HUDGHTON Ian
JAMES Diane
KAMALL Syed
KARIM Sajjad
KHAN Afzal
KIRKHOPE Timothy
KIRTON-DARLING Jude
LAMBERT Jean
LEWER Andrew
McAVAN Linda
McCLARKIN Emma
McINTYRE Anthea
MARTIN David
MOODY Clare
MORAES Claude
NICHOLSON James
NUTTALL Paul
O'FLYNN Patrick
PARKER Margot
REID Julia
SCOTT CATO Molly
SEYMOUR Jill
SIMON Sion
SMITH Alyn
STIHLER Catherine
SWINBURNE Kay
TANNOCK Charles
TAYLOR Keith
VAN ORDEN Geoffrey
VAUGHAN Derek
WARD Julie
WILLMOTT Glenis
WOOLFE Steven
(*) Philip Bradbourns mandat sluttede den 20. december 2014.
Dom i sagen Le Pen mod Parlamentet, sag C-208/03, EU:C:2005:429; og dommen i sagen Italien og Donnici mod Parlamentet, sag C-393/07 og C-9/08, EU:C:2009:275.
Grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser (COM(2014)0476 – C8-0113/2014 – 2014/0218(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0476),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91, stk. 1, litra c, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0113/2014),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 15. oktober 2014(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
– efter høring af Regionsudvalget,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0001/2015),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 11. februar 2015 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/... om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser
Partnerskabsaftale om bæredygtigt fiskeri mellem EU og Republikken Senegal ***
213k
48k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 11. februar 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Senegal med tilhørende gennemførelsesprotokol (12812/2014 – C8-0276/2014 – 2014/0238(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (12812/2014),
– der henviser til udkast til partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri mellem Den Europæiske Union og Republikken Senegal (12830/2014),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, afsnit 2, litra a), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0276/2014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A8-0010/2015),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. opfordrer Kommissionen til at sende Parlamentet protokollen og konklusionerne fra møderne i den i artikel 7 i aftalen nævnte Blandede Komité samt det i artikel 4 i den nye protokol nævnte flerårige sektorprogram;
3. opfordrer Kommissionen til at fremme deltagelse af Parlamentets repræsentanter som observatører på Den Blandede Komités møder;
4. opfordrer Kommissionen til, før den nuværende aftale udløber, og når forhandlingerne om en fremtidig aftale påbegyndes, at sende Parlamentet og Rådet detaljerede oplysninger i form af en efterfølgende rapport om aftalens omkostninger og fordele;
5. opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet årlige rapporter om aftalens gennemførelse, navnlig hvad angår det flerårige program, der er omhandlet i artikel 4 i gennemførelsesprotokollen til aftalen, og udspecificere, hvordan de midler, der er stillet til rådighed i medfør af aftalen, er blevet anvendt;
6. anmoder Rådet og Kommissionen om inden for rammerne af deres respektive beføjelser straks at underrette Parlamentet fuldt ud i alle faser af procedurerne vedrørende den nye protokol og dens fornyelse, jf. artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
7. opfordrer Kommissionen til især at fokusere på at fremme lokal forvaltning og ansvarlighed og formidle leveringen af tilstrækkelig information til alle lokale aktører, der er interesserede i aftalen og gennemførelsen heraf;
8. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Senegals regering og parlament.
Det amerikanske Senats rapport om CIA's anvendelse af tortur
139k
58k
Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2015 om det amerikanske senats rapport om CIA's brug af tortur (2014/2997(RSP))
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, 3, 4, 6, 7 og 21,
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 2, 3, 4, 18 og 19,
– der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention og de tilhørende protokoller,
– der henviser til FN's relevante menneskerettighedsinstrumenter, særlig den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966, den europæiske konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af 10. december 1984 og de relevante tilhørende protokoller og til Den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding af 20. december 2006,
– der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols domme i følgende sager: al-Nashiri mod Polen, Abu Zubaydah mod Litauen, Husayn (Abu Zubaydah) mod Polen, el-Masri mod Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Nasr og Ghali mod Italien samt al-Nashiri mod Rumænien,
– der henviser til den italienske domstolsafgørelse, der dømte 22 CIA-agenter, én militærpilot og to italienske agenter in absentia til fængselsstraffe over deres rolle i bortførelsen i 2003 af imamen i Milano, Abu Omar,
– der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger på grundlag af det midlertidige udvalgs interimsbetænkning(1),
– der henviser til sin beslutning af 14. februar 2007 om CIA's påståede brug af europæiske lande i forbindelse med transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger(2),
– der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger: opfølgning på TDIP-udvalgets betænkning(3),
– der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger(4),
– der henviser til det amerikanske senats efterretningsudvalgs (Senate Select Committee on Intelligence – SSCI) undersøgelse af CIA's tilbageholdelses- og afhøringsprogram og dets anvendelse af forskellige former for tortur på fanger mellem 2001 og 2006,
– der henviser til sine beslutninger om Guantánamo, hvoraf den seneste er beslutning af 23. maj 2013 om Guantánamo: sultestrejke blandt fangerne(5),
– der henviser til Rådets konklusioner om grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet og om Kommissionens beretning for 2013 om anvendelsen af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Luxembourg, den 5.-6. juni 2014),
– der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012)(6),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014 om en ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet (COM(2014)0158),
– der henviser til Kommissionens rapport af 3. februar 2014 om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2014)0038),
– der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(7),
– der henviser til direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at respekten for de grundlæggende rettigheder udgør et element af afgørende betydning i vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker;
B. der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har fordømt CIA's program med hemmelige tilbageholdelser og ekstraordinære overførsler, der har medført adskillige krænkelser af menneskerettighederne, herunder anvendelse af tortur og anden umenneskelig eller nedværdigende behandling, bortførelse, hemmelig tilbageholdelse, tilbageholdelse uden rettergang samt overtrædelser af princippet om non-refoulement;
C. der henviser til, at den nationale sikkerhedspolitik og terrorbekæmpelsespolitikken, på trods af deres særlige karakter, ikke er undtaget fra princippet om ansvarlighed, og at der ikke må være straffrihed for krænkelser af folkeretten og menneskerettighederne;
D. der henviser til, at ansvarlighed for ekstraordinære overførsler, bortførelser, ulovlige hemmelige tilbageholdelser og tortur er afgørende for at beskytte og fremme menneskerettighederne effektivt i EU's interne og eksterne politikker samt for at sikre lovlige og effektive sikkerhedspolitikker baseret på retsstatsprincippet;
E. der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret til en fuldstændig undersøgelse af EU-medlemsstaters samarbejde med CIA's program med hemmelige tilbageholdelser og ekstraordinære overførsler;
F. der henviser til, at det tidligere Parlament i ovennævnte beslutning af 10. oktober 2013 opfordrede det nuværende Parlament til fortsat at opfylde og gennemføre mandatet fra Det Midlertidige Udvalg om CIA's Påståede Brug af Europæiske Lande ved Transport og Ulovlig Tilbageholdelse af Fanger og følgelig sikre, at der følges op på dets henstillinger, undersøge nye elementer, der kan fremkomme, og fuldt ud at anvende og udvikle dets undersøgelsesret;
G. der henviser til, at rapporten fra det amerikanske senats efterretningsudvalg afslører nye forhold, der styrker påstande om, at en række EU-medlemsstater, deres myndigheder og embedsmænd samt ansatte i deres sikkerheds- og efterretningstjenester var medskyldige i CIA's program med hemmelige tilbageholdelser og ekstraordinære overførsler, nogle gange ved hjælp af korruption baseret på de betydelige beløb, som CIA stillede til rådighed til gengæld for deres samarbejde;
H. der henviser til, at rapporten fra det amerikanske senats efterretningsudvalg tilbageviser CIA's påstande om, at der gennem tortur blev afdækket oplysninger, som ikke kunne have været indsamlet ved hjælp af traditionelle, ikke-voldelige forhørsteknikker;
I. der henviser til, at der pågår en åben straffesag om torturen på Guantánamo-flådebasen (sag nr. 150/09 ved den spanske centraldomstol nr. 5 (Juzgado Central No 5)) under Kongeriget Spaniens nationale domstol (Audiencia Nacional);
J. der henviser til, at USA's præsident Barack Obama forpligtede sig til senest i januar 2010 at lukke tilbageholdelsesfaciliteten i Guantánamo Bay, som er et fængsel, der rummer 122 fanger, som der ikke er blevet rejst formel strafferetlig tiltale mod ved en strafferetlig domstol, herunder 54, som er officielt godkendt til løsladelse;
K. der henviser til, at hjælpen fra EU’s medlemsstater med hensyn til at genbosætte nogle af fangerne fra Guantánamo Bay har været langsom og begrænset;
1. glæder sig over det amerikanske senats efterretningsudvalgs beslutning om at offentliggøre sammendraget af sin rapport om CIA's tilbageholdelses- og afhøringsprogram; opfordrer til offentliggørelse af rapporten i sin helhed, uden overdrevne og unødvendige overstregninger;
2. udtrykker sin dybe fordømmelse af de grusomme forhørsmetoder, der kendetegnede disse ulovlige terrorbekæmpelsesoperationer; fremhæver det amerikanske Senats grundlæggende konklusion, at de voldelige metoder, der blev anvendt af CIA, ikke medførte efterretninger, der forhindrede yderligere terrorhandlinger; minder om sin absolutte fordømmelse af tortur;
3. mener, at den fremherskende straffrihed i forbindelse med CIA-programmerne har muliggjort en fortsættelse af krænkelserne af de grundlæggende rettigheder, hvilket blev yderligere tydeliggjort i forbindelse med de masseovervågningsprogrammer, der blev gennemført af det amerikanske nationale sikkerhedsagentur (National Security Agency) og efterretningstjenesterne i forskellige EU-medlemsstater;
4. opfordrer USA til at efterforske og retsforfølge de mange krænkelser af menneskerettighederne som følge af CIA-programmet for overførsler og hemmelige tilbageholdelser og til at samarbejde med alle anmodninger fra EU-medlemsstater om oplysninger, udlevering eller effektive retsmidler for ofre i forbindelse med CIA-programmet;
5. gentager sin opfordring til medlemsstaterne til at undersøge påstandene om, at der var hemmelige fængsler på deres territorium, hvor folk blev tilbageholdt som led i CIA-programmet, og til at retsforfølge de involverede i disse operationer under hensyntagen til alle de nye beviser, der er kommet for dagens lys;
6. opfordrer medlemsstaterne til at foretage en fuldstændig undersøgelse af de nylige påstande om, at ulovlig overførsel, tilbageholdelse og tortur fandt sted på deres område, samt at retsforfølge de ansvarlige;
7. udtrykker bekymring over de hindringer, som de nationale parlamentariske og retlige undersøgelser af visse medlemsstaters involvering i CIA-programmet har været udsat for, over misbrug af påberåbelse af statshemmeligheder og uberettiget klassificering af dokumenter, som har medført, at straffesager er bragt til ophør, hvilket de facto betyder straffrihed for gerningsmændene bag menneskerettighedskrænkelser;
8. opfordrer til, at resultaterne af de eksisterende undersøgelser vedrørende medlemsstaternes involvering i CIA-programmet, især Chilcot-undersøgelsen, offentliggøres uden yderligere forsinkelse;
9. opfordrer til vedtagelse af en intern EU-strategi for grundlæggende rettigheder og opfordrer Kommissionen til at foreslå vedtagelse af en sådan strategi og en relateret handlingsplan;
10. pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i samarbejde med Udenrigsudvalget, og navnlig dets Underudvalg om Menneskerettigheder, at genoptage sin undersøgelse om "CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger" og til at rapportere til plenarforsamlingen inden for et år ved at:
–
følge op på henstillingerne i Europa-Parlamentets ovennævnte beslutning af 11. september 2012 om CIA's påståede brug af europæiske lande ved transport og ulovlig tilbageholdelse af fanger: opfølgning på TDIP-udvalgets betænkning
–
fremme og støtte gensidig retlig bistand og juridisk samarbejde, der er baseret på respekt for menneskerettighederne, mellem undersøgelsesorganer og samarbejdet mellem jurister, der er involveret i det ansvarliggørende arbejde i medlemsstaterne
–
tilrettelægge en høring med de nationale parlamenter og retshåndhævende myndigheder for at gøre status over alle tidligere og igangværende parlamentariske og retlige undersøgelser
–
organisere en parlamentarisk informationsrejse, som inddrager alle berørte politiske grupper, til de EU-medlemsstater, hvor CIA's hemmelige fængsler angiveligt eksisterede
–
indsamle alle relevante oplysninger og dokumentation om eventuel bestikkelse eller andre former for korruption i forbindelse med CIA-programmet;
11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
– der henviser til artikel 2, 3, 6, 7 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 4, 16, 20, 67, 68, 70, 71, 72, 75, 82, 83, 84, 85, 86, 87 og 88 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 6, 7, 8, artikel 10, stk. 1, artikel 11, 12, 21, 47-50, 52 og 53,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. juni 2014 om den endelige gennemførelsesrapport om EU's strategi for den indre sikkerhed 2010-2014 (COM(2014)0365),
– der henviser til Europols rapport om terrorsituationen og terrortendenser i EU (TE-SAT) 2014,
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 24. september 2014 om trusler mod international fred og sikkerhed som følge af terroraktioner (resolution 2178 (2014)),
– der henviser til strategien for EU's indre sikkerhed, som blev vedtaget af Rådet den 25. februar 2010,
– der henviser til sin beslutning af 14. december 2011 om EU's terrorbekæmpelsespolitik: vigtigste resultater og fremtidige udfordringer(1),
– der henviser til Europa-Parlamentets henstilling til Rådet af 24. april 2009 om problemer i forbindelse med profilanalyser, især på grundlag af etnisk tilhørsforhold og race og i forbindelse med bekæmpelse af terrorisme, retshåndhævelse, indvandring, told og grænsekontrol(2),
– der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om den anden årsrapport om gennemførelsen af strategien for EU's indre sikkerhed(3),
– der henviser til Europols trusselsvurdering af organiseret internetkriminalitet "Internet Organised Crime Threat Assessment (iOCTA) for 2014",
– der henviser til Europols trusselsvurdering om alvorlig og organiseret kriminalitet (SOCTA) 2013 ("EU Serious and Organised Crime Threat Assessment"),
– der henviser til drøftelserne i plenarforsamlingen den 28. januar 2015 om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme,
– der henviser til det uformelle møde i Rådet for Retlige og Indre Anliggender i Riga den 29. og 30. januar 2015,
– der henviser til sin beslutning af 17. december 2014 om fornyelse af strategien for EU's indre sikkerhed(4),
– der henviser til erklæringen fra det uformelle møde i Rådet for Retlige og Indre Anliggender den 11. januar 2015,
– der henviser til konklusionerne fra Rådet for Retlige og Indre Anliggender af 9. oktober 2014 og 5. december 2014,
– der henviser til rapporten fra EU-antiterrorkoordinatoren til Det Europæiske Råd af 24. november 2014 (15799/14),
– der henviser til Kommissionens arbejdsprogram for 2015 som offentliggjort den 16. december 2014 (COM(2014)0910,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. januar 2014 med titlen "Forebyggelse af radikalisering, der kan munde ud i terrorisme og voldelig ekstremisme: Styrkelse af EU's indsats" (COM(2013)0941),
– der henviser til udtalelse fra Artikel 29-Gruppen vedrørende Beskyttelse af Personoplysninger om anvendelse af nødvendigheds- og proportionalitetsprincippet og databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet (udtalelse 01/2014),
– der henviser til Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C‑293/12 og C-594/12, Digital Rights Ireland Ltd og Seitlinger m.fl., og til udtalelsen fra Parlamentets Juridiske Tjeneste om fortolkningen af denne dom,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,
A. der henviser til, at terrorisme og voldelig ekstremisme er blandt de største trusler mod vores sikkerhed og frihedsrettigheder;
B. der henviser til, at de nylige, tragiske hændelser i Paris stod som en påmindelse om, at Den Europæiske Union står over for en vedvarende og voksende terrortrussel, der i løbet af det seneste årti har ramt adskillige af dens medlemsstater hårdt med angreb ikke alene rettet mod mennesker men også mod de værdier og friheder, som Unionen hviler på;
C. der henviser til, at sikkerhed er en af de rettigheder, der er garanteret i EU's charter om grundlæggende rettigheder, og at grundlæggende rettigheder, borgerrettigheder og proportionalitet udgør et element af afgørende betydning i vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker;
D. der henviser til, at forebyggelsesstrategier til bekæmpelse af terrorisme bør hvile på en mangesidet tilgang med det formål direkte at imødegå forberedelsen af angreb på EU's område, men at den også indbefatte nødvendigheden af at tage fat på de grundlæggende årsager til terrorisme; der henviser til, at terrorisme er en global trussel, som skal bekæmpes på lokalt, nationalt, europæisk og globalt niveau for at styrke borgernes sikkerhed, forsvare de grundlæggende værdier frihed, demokrati og menneskerettigheder og værne om folkeretten;
E. der henviser til, at den række af alvorlige terrorangreb på europæisk jord siden 11. september 2001, senest i januar 2015, har haft betydelig indvirkning på EU-borgernes og de i EU bosiddende personers følelse af sikkerhed; der henviser til, at sikkerhedssituationen i Europa har ændret sig drastisk i de senere år som følge af nye konflikter og omvæltninger i EU's umiddelbare nabolag, de nye teknologiers hurtige udvikling og den bekymrende stigende radikalisering, der fører til vold og terror både i EU og i nabolandene;
F. der henviser til, at udbredelsen af terrorpropaganda fremmes gennem brug af internettet og de sociale medier; der henviser til, at cyberterrorisme sætter terrorgrupper i stand til at etablere og vedligeholde forbindelser uden fysiske forhindringer i form af grænser og således reducerer behovet for baser eller fristeder i forskellige lande;
G. der henviser til, at EU står over for en alvorlig og voksende trussel fra de såkaldte "udenlandske krigere", dvs. enkeltpersoner, der rejser til et andet land end det, hvor de har bopæl eller statsborgerskab, med det formål at udføre, planlægge eller forberede terrorhandlinger eller give eller modtage terroristtræning, bl.a. i forbindelse med væbnede konflikter; der henviser til, at skønsmæssigt 3 500 - 5 000 statsborgere fra EU-lande har forladt deres hjem for at blive udenlandske krigere i forbindelse med udbruddet af krigen og volden i Syrien, Irak og Libyen, hvilket udgør en enorm udfordring for EU-borgernes sikkerhed;
1. fordømmer i de stærkeste vendinger grusomhederne i Paris og udtrykker på ny sin dybeste medfølelse med det franske folk og ofrenes familier; står sammen i den globale kamp mod terrorisme og angrebet på vores demokratiske værdier og frihedsrettigheder;
2. fordømmer stærkt og kategorisk alle terrorhandlinger, tilskyndelse til terrorisme, glorificering af dem, der er involveret i terrorisme, og støtte til ekstremistiske voldelige ideologier, hvor i verden de end finder sted eller finder opbakning; understreger, at der ikke kan være frihed uden sikkerhed eller sikkerhed uden frihed;
3. noterer sig med bekymring det hurtigt voksende antal EU-borgere, der rejser til konfliktområder for at slutte sig til terrororganisationer og derefter vender tilbage til EU's område, hvorved de udgør en risiko for EU's indre sikkerhed og andre EU-borgeres liv; anmoder Kommissionen om at foreslå en klar, fælles definition af "udenlandske krigere fra EU" for at øge retssikkerheden;
4. understreger behovet for mere specialiserede foranstaltninger til bekæmpelse af problemet med EU-borgere, der rejser til udlandet for at kæmpe for terrororganisationer; bekræfter, at mens retsforfølgelse er mulig i visse tilfælde, bør der anvendes andre foranstaltninger til at forebygge radikalisering, forhindre europæiske og andre udenlandske krigere i at rejse og tage sig af dem, der vender tilbage; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at udvikle bedste praksis baseret på de medlemsstater, der har vedtaget vellykkede strategier, handlingsplaner og programmer på dette område;
Bekæmpelse af de grundlæggende årsager til terrorisme og radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme
5. fremhæver, at bekæmpelsen af den trussel, som terrorisme udgør i almindelighed, kræver en terrorbekæmpelsesstrategi, der er baseret på en indsats på flere niveauer, og som samlet set tager fat på underliggende faktorer såsom radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, f.eks. ved at udvikle social samhørighed og rummelighed, politisk og religiøs tolerance, forebygge ghettodannelse, analysere og modarbejde online-opfordringer til at begå terrorhandlinger, hindre udrejse for at slutte sig til terrororganisationer, forebygge og inddæmme rekruttering til og deltagelse i væbnede konflikter, indstille økonomisk støtte til terrororganisationer og enkeltpersoner, som ønsker at slutte sig til disse, sikre konsekvent retsforfølgelse, hvor det er nødvendigt, og give de retshåndhævende myndigheder hensigtsmæssige redskaber, så de kan udføre deres opgaver under fuld efterlevelse af de grundlæggende rettigheder;
6. opfordrer medlemsstaterne til at investere i ordninger, der behandler de grundlæggende årsager til radikalisering, herunder uddannelsesprogrammer, der fremmer integration, social inklusion, dialog, deltagelse, lighed, tolerance og forståelse mellem forskellige kulturer og religioner, samt rehabiliteringsprogrammer;
7. henviser med stor bekymring til radikaliseringsfænomenet i fængslerne, og opfordrer medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis om dette problem; fastholder, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod fængslerne og forholdene i disse, med målrettede foranstaltninger til bekæmpelse af radikaliseringen i dette miljø; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere for at forbedre fængslernes forvaltningssystemer og dermed gøre det lettere at spore fanger, der er involveret i forberedelse af terrorhandlinger, og at overvåge og forebygge radikaliseringsprocesser og oprette specifikke afradikaliseringsprogrammer;
8. fremhæver det presserende behov for at intensivere forebyggelsen af radikalisering og til at udarbejde afradikaliseringsprogrammer ved at styrke og indgå i dialog med fællesskaberne og civilsamfundet på nationalt og lokalt niveau med henblik på at standse udbredelsen af ekstremistiske ideologier; opfordrer Kommissionen til at styrke netværket til bevidstgørelse om radikalisering (Radicalisation Awareness Network (RAN)), som samler alle de aktører, der er involveret i at udvikle antiradikaliseringskampagner og oprette afradikaliseringsstrukturer og -processer for hjemvendte udenlandske krigere, og til direkte at udfordre ekstremistiske ideologier ved at tilvejebringe positive alternativer;
9. støtter vedtagelsen af en europæisk strategi for bekæmpelse af terrorpropaganda, radikale netværk og onlinerekruttering, der bygger på de bestræbelser, der allerede er gjort, og de initiativer, der allerede er taget på et mellemstatsligt og frivilligt grundlag med henblik på yderligere udveksling af bedste praksis og succesfulde metoder på dette område;
10. opfordrer til vedtagelse af en holdning fra Rådet om nationale strategier til forebyggelse af radikalisering, der vil imødegå den brede vifte af underliggende faktorer for radikalisering og rette henstillinger til medlemsstaterne om skabelse af udtrædelses-, rehabiliterings- og afradikaliseringsprogrammer;
Gennemførelse og fornyet gennemgang af eksisterende retshåndhævelsesforanstaltninger
11. opfordrer medlemsstaterne til at gøre optimal brug af de eksisterende platformer, databaser og advarselssystemer på europæisk plan, såsom Schengen-informationssystemet og Advanced Passenger Information System (APIS);
12. fremhæver, at den frie bevægelighed inden for Schengen-området er en af de vigtigste frihedsrettigheder i Den Europæiske Union, og udelukker derfor ethvert forslag om at suspendere Schengen-systemet; opfordrer i stedet medlemsstaterne til at stramme de eksisterende regler, som allerede omfatter muligheden for at indføre midlertidig dokumentkontrol, og til at gøre bedre brug af SIS II-systemet; påpeger, at enkeltpersoner, der krydser de ydre grænser, allerede kan underkastes en række målrettede kontroller;
13. forpligter sig til at arbejde for en endelig vedtagelse af et EU-direktiv om PNR-oplysninger inden årets udgang; opfordrer derfor Kommissionen til at redegøre for konsekvenserne af Domstolens dom om datalagringsdirektivet(5) og dennes mulige følger for EU-direktivet om PNR-oplysninger; opfordrer Rådet til at gøre fremskridt vedrørende databeskyttelsespakken, så trilogerne - om EU-direktivet om PNR-oplysninger og databeskyttelsespakken - kunne afholdes sideløbende; opfordrer Kommissionen til at indbyde uafhængige eksperter fra de retshåndhævende myndigheder og sikkerheds-og efterretningstjenesterne og repræsentanter for artikel 29-Gruppen til at bidrage med synspunkter og principielle betragtninger i lyset af sikkerhedsbehovene, hvad angår nødvendighed og proportionalitet i forbindelse med PNR;
14. opfordrer Kommissionen til straks og derefter med jævne mellemrum at evaluere de nuværende instrumenter og foretage en tilsvarende vurdering af de tilbageværende huller i kampen mod terrorisme, idet Det Europæiske Råd regelmæssigt skal vurdere truslerne mod Unionen for at sætte denne og dens medlemsstater i stand til at træffe effektive foranstaltninger; opfordrer Kommissionen og Rådet til at støtte en ny køreplan for bekæmpelse af terrorisme, der resulterer i en effektiv reaktion på eksisterende trusler og sikrer effektiv sikkerhed for alle, idet den garanterer de rettigheder og friheder, som er de grundlæggende principper for det europæiske projekt;
15. fremhæver, at et væsentligt element i bekæmpelsen af terrorisme nødvendigvis må være integrerede politikker til beskyttelse af og støtte til ofrene og deres familier; opfordrer alle medlemsstaterne til behørigt at gennemføre direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse;
16. mener, at bekæmpelsen af handel med skydevåben bør være en prioriteret opgave for EU i bekæmpelsen af alvorlig og organiseret international kriminalitet; mener især, at samarbejdet må styrkes yderligere med hensyn til informationsudvekslingsmekanismer og sporbarhed og tilintetgørelse af forbudte våben; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at evaluere de eksisterende EU-regler om handel med ulovlige skydevåben og eksplosive anordninger i tilknytning til organiseret kriminalitet;
17. bifalder den kommende vedtagelse på europæisk plan af en opdateret retsramme for bekæmpelse af hvidvaskning af penge, som er et afgørende skridt, der skal gennemføres på alle planer for at sikre dens effektivitet og således bekæmpe en væsentlig finansieringskilde for terrororganisationer;
18. opfordrer medlemsstaterne til at optrappe deres retlige samarbejde på grundlag af de tilgængelige EU-instrumenter såsom ECRIS, den europæiske arrestordre og den europæiske efterforskningskendelse;
EU's kapacitet med hensyn til den indre sikkerhed, retshåndhævelse og agenturerne
19. opfordrer medlemsstaterne til at forebygge terrormistænktes bevægelser ved at styrke kontrollen ved de ydre grænser, kontrollere rejsedokumenter mere systematisk og effektivt bekæmpe ulovlig våbenhandel og svigagtig anvendelse af andres identitet, samt ved at identificere risikoområder;
20. noterer sig med bekymring, at terrororganisationerne i stigende grad anvender internettet og kommunikationsteknologierne til at kommunikere, planlægge angreb og udsprede propaganda; anmoder om, at internetvirksomheder og de sociale medier samarbejder med regeringerne og de retshåndhævende myndigheder for at bekæmpe dette problem samtidig med, at de sikrer løbende overholdelse af de generelle principper om udtryksfrihed og privatlivets fred; understreger, at foranstaltningerne til begrænsning af brug og spredning af oplysninger på internettet i terrorbekæmpelsesøjemed skal være nødvendige og forholdsmæssige;
21. gentager, at al dataindsamling og -udveksling, herunder af EU-agenturer såsom Europol, bør være i overensstemmelse med EU-lovgivningen og national lovgivning og baseret på en sammenhængende databeskyttelsesramme, der giver juridisk bindende standarder for beskyttelse af personoplysninger på EU-plan;
22. opfordrer kraftigt til bedre informationsudveksling mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og EU-agenturerne; fremhæver desuden behovet for at forbedre, intensivere og fremskynde en global informationsudveksling om retshåndhævelse; opfordrer til et mere effektivt operationelt samarbejde mellem medlemsstaterne og tredjelandene gennem øget brug af sådanne værdifulde instrumenter som fælles efterforskningshold, programmer til sporing af finansiering af terrorisme og PNR-oplysningsordninger samt hurtigere og mere effektiv deling af relevante data og oplysninger inden for grænserne af en passende databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred;
23. opfordrer Kommissionen og Rådet til at foretage en omfattende evaluering af EU's foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og relaterede foranstaltninger, især hvad angår gennemførelsen heraf i medlemsstaternes lovgivning og praksis og niveauet for deres samarbejde med EU-agenturer på området, navnlig Europol og Eurojust, til at foretage en tilsvarende vurdering af de tilbageværende huller under anvendelse af proceduren i artikel 70 i TEUF og til at indføre denne evalueringsproces som en del af den europæiske dagsorden om sikkerhed;
24. understreger, at der er nødvendigt, at europæiske agenturer og nationale retshåndhævende myndigheder bekæmper terroristorganisationernes primære indtægtskilder, herunder hvidvaskning af penge, menneskehandel og ulovlig våbenhandel; opfordrer i denne henseende til, at EU-lovgivningen gennemføres fuldt ud på dette område for at tilvejebringe en koordineret tilgang for hele EU; bemærker, at medlemsstaterne kun videregiver 50 % af deres oplysninger om terrorisme og organiseret kriminalitet til Europol og Eurojust;
25. opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedre brug af Europols enestående kapacitet ved at sikre, at deres nationale enheder forsyner Europol med relevante oplysninger på en mere systematisk og rutinemæssig måde; støtter endvidere oprettelse af en europæisk platform til bekæmpelse af terrorisme inden for Europol med henblik på at maksimere dets kapacitet på det operationelle og tekniske område og med hensyn til udveksling af efterretninger;
26. understreger, at det er nødvendigt at gøre de strafferetlige reaktionsmuligheder mere effektive og koordinere dem bedre gennem Eurojust, at harmonisere kriminaliseringen af lovovertrædelser i forbindelse med udenlandske krigere i hele EU for at tilvejebringe et lovmæssigt grundlag og fremme samarbejdet på tværs af grænserne, for at undgå huller i retsforfølgningen og for at leve op til de praktiske og retlige udfordringer ved indsamling og anerkendelse af bevismidler i terrorsager, ved at opdatere rammeafgørelse 2008/919/RIA;
27. opfordrer til et stærkere demokratisk og retsligt tilsyn med terrorbekæmpelsespolitikker og efterretningsarbejdet inden for EU med fuldstændig uafhængig demokratisk kontrol og insisterer på, at sikkerhedsarbejdet bør være i nøje overensstemmelse med folkeretten;
Vedtagelse af en EU-strategi udadtil for bekæmpelse af international terrorisme
28. opfordrer EU til aktivt at fremme et globalt partnerskab mod terrorisme og til at arbejde tæt sammen med regionale aktører såsom Den Afrikanske Union, Golfstaternes Samarbejdsråd og Den Arabiske Liga, navnlig Syriens og Iraks nabolande, og de lande, der er hårdt ramt af konflikten, såsom Jordan, Libanon og Tyrkiet, samt med FN og især FN's Komité for Bekæmpelse af Terrorisme; opfordrer i denne henseende til øget dialog mellem udviklings- og sikkerhedseksperter mellem EU og disse lande;
29. understreger navnlig, at det er nødvendigt, at EU og dets medlemsstater og partnerlande baserer deres strategi for bekæmpelse af international terrorisme på retsstatsprincippet og respekt for de grundlæggende rettigheder; understreger endvidere, at Unionens aktioner udadtil til bekæmpelse af international terrorisme i første omgang bør sigte mod at forhindre, modarbejde og retsforfølge terrorisme;
30. opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at vedtage en EU-strategi udadtil for bekæmpelse af international terrorisme med henblik på at bekæmpe kilderne til international terrorisme og integrere kampen mod terrorisme; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en samarbejdsstrategi til bekæmpelse af terrorisme med tredjelande og samtidig sikre, at menneskerettighedsstandarderne respekteres;
31. opfordrer EU til at revidere sin strategi over for det sydlige Middelhavsområde som led i den aktuelle revision af den europæiske naboskabspolitik og fokusere på at støtte de lande og aktører, der reelt engagerer sig i fælles værdier og reformer;
32. fremhæver nødvendigheden af at fokusere på at forhindre og bekæmpe radikalisering i handlingsplanerne og de politiske dialoger mellem EU og dets partnerlande, bl.a. ved at øge det internationale samarbejde, gøre brug af eksisterende programmer og kapaciteter og samarbejde med civilsamfundsaktører i lande, der er relevante i bekæmpelsen af terrorisme og ekstremistisk propaganda på internettet og via andre kommunikationsmidler;
33. understreger, at en samlet EU-strategi for anti-terrorforanstaltninger også skal gøre fuldt brug af EU's udenrigs- og udviklingspolitik med henblik på at bekæmpe fattigdom, forskelsbehandling og marginalisering, bekæmpe korruption og fremme god forvaltningsskik samt forebygge og løse konflikter, hvilket alt sammen bidrager til at marginalisere visse grupper og samfundslag og dermed gøre dem mere sårbare over for propaganda fra ekstremistiske grupper;
o o o
34. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF (EUT L 105 af 13.4.2006, s. 54).
Fornyelse af mandatet til Internet Governance Forum
136k
55k
Europa-Parlamentets beslutning af 11. februar 2015 om fornyelse af mandatet til Internet Governance Forum (2015/2526(RSP))
– der henviser til sin beslutning af 23. juni 2005 om informationssamfundet(1),
– der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse(2),
– der henviser til sin beslutning af 17. januar 2008 om det andet Internet Governance Forum(3),
– der henviser til Genève-principerklæringen og handlingsplanen fra verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS), der blev vedtaget i Genève den 12. december 2003,
– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Mod et globalt partnerskab i informationssamfundet: Omsætning af Genève-principperne i handling" (COM(2004)0480),
– der henviser til Tunis-engagementet og -dagsordenen for informationssamfundet, vedtaget i Tunis den 18. november 2005,
– der henviser til Kommissionens meddelelse til opfølgning af WSIS-mødet i 2006 (COM(2006)0181),
– der henviser til sin beslutning af 15. juni 2010 om forvaltning af internettet: de næste skridt(4),
– der henviser til erklæringen fra NETmundial-flerpartsmødet, der blev fremlagt den 24. april 2014,
– der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Internetpolitik og -forvaltning – EU's rolle i udformningen af fremtidens internetforvaltning" (COM(2014)0072),
– der henviser til den fælles erklæring fra EU's delegation til det Internet Governance Forum, der blev afholdt den 2.-5. september 2014 i Istanbul,
– der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,
A. der henviser til, at formålet med Internet Governance Forum (IGF) er at gennemføre mandatet fra verdenstopmødet om informationssamfundet (WSIS) med hensyn til indkaldelse af fora med henblik på en demokratisk, gennemsigtig og politisk dialog mellem interessenter;
B. der henviser til, at IGF’s primære rolle og funktion er at drøfte en lang række spørgsmål i forbindelse med internetforvaltning og i givet fald at komme med henstillinger til det internationale samfund;
C. der henviser til, at FN's Generalforsamling den 20. december 2010 besluttede at forlænge IGF’s mandat med yderligere fem år;
D. der henviser til, at FN’s Generalforsamling i 2015 vil drøfte og træffe afgørelse om en yderligere forlængelse af IGF's mandat;
E. der henviser til, at Parlamentet sendte en ad hoc-delegation til WSIS i 2005 og siden da har sendt en delegation til hvert årligt møde i IGF;
F. der henviser til, at de ad hoc-delegationer, som Parlamentet har udsendt, i samarbejde med medlemsstaterne og Kommissionen har spillet en afgørende rolle med hensyn til fremme af europæiske værdier og samspillet med civilsamfundets organisationer og nationale parlamenters repræsentanter, der har deltaget i disse arrangementer;
G. der henviser til, at Den Europæiske Unions prioriteringer i løbet af det niende IGF, der blev afholdt i september 2014 med det overordnede tema "Forbindelse af kontinenter for en forbedret flerpartsforvaltning af internettet", var en global udvidelse af internetadgangen, vedligeholdelse af internettet som en global, åben og fælles ressource, ikke-diskriminerende adgang til viden, større ansvarlighed og gennemsigtighed i flerpartsmodellen for internetforvaltning, afvisning af ideen om et statskontrolleret internet og erkendelse af, at vores grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder ikke er til forhandling og skal beskyttes online;
H. der henviser til, at EU’s transport-, telekommunikations- og energiministre den 27. november 2014 godkendte Rådets konklusioner, der understreger betydningen af en koordineret europæisk holdning til internetforvaltning og af støtte til at styrke IGF som flerpartsplatform;
I. der henviser til, at National Telecommunications and Information Administration (NTIA) under USA's handelsministerium i marts 2014 meddelte, at den havde til hensigt at overdrage de funktioner, som Internet Assigned Numbers Authority (IANA) varetager vedrørende tilsyn med internettet, til det globale flerpartssamfund inden udløbet af den nuværende kontrakt mellem NTIA og Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) i september 2015; der henviser til, at der skal findes en afbalanceret løsning på denne overdragelse i tide, og at den bør føre til et system, der ikke kan blive genstand for overtagelse og manipulation, således at der fortsat kan sikres et stabilt internet;
J. der henviser til, at der på globale NETmundial-flerpartsmøde om fremtiden for internetforvaltning i april 2014 blev udarbejdet et sæt principper for internetforvaltning og en køreplan for den fremtidige udvikling af internettets økosystem;
K. der henviser til, at vækst, der er forbundet med internetøkonomien, ifølge beregninger ligger på næsten 11 % i EU, og at dens bidrag til BNP forventes at stige fra 3,8 % i 2010 til 5,7 % i 2016;
L. der henviser til, at internettet udgør en hjørnesten for det digitale indre marked og fremmer bl.a. innovation, vækst, handel, demokrati, kulturel mangfoldighed og menneskerettigheder;
M. der henviser til, at alle de rettigheder og frihedsrettigheder, som borgere har offline, også bør gælde online i et åbent internet;
1. opfordrer FN's Generalforsamling til at forny IGF’s mandat og styrke dets ressourcer og flerpartsmodellen for internetforvaltning;
2. bemærker, at IGF ikke skal vedtage officielle konklusioner, men mener imidlertid, at EU bør støtte denne proces og styrke virkningen af disse udvekslinger i politiske drøftelser, idet det giver et positivt og konkret grundlag for at udforme internettets fremtid ud fra en flerpartstilgang;
3. opfordrer medlemsstaterne og de berørte EU-institutioner til fortsat at sætte IGF højt på deres dagsordener og fortsætte deres støtte til IGF og dets sekretariat og bidrage til udviklingen af en effektiv og uafhængig organisation, der er i stand til at udøve sit mandat og bidrage til den model for internetforvaltning, der er under udvikling;
4. understreger, at Parlamentet fortsat bør deltage i kommende IGF-møder med en større delegation for at bidrage effektivt til at udarbejde en EU-strategi om internetforvaltning sammen med medlemsstaterne og Kommissionen;
5. understreger behovet for at forbedre internetadgangen i hele verden; fremhæver, at IGF bør øge omfanget af alle interessenters inddragelse;
6. understreger, at det er stor tilhænger af flerpartsmodellen for internetforvaltning; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og alle relevante interessenter til yderligere at styrke modellens bæredygtighed ved at gøre aktørerne og processerne på nationalt, regionalt og internationalt plan mere rummelige, gennemsigtige og ansvarlige;
7. fremhæver betydningen af at færdiggøre globaliseringen af internettets kernefunktioner og organisationer; glæder sig over, at USA's regering i marts 2014 forpligtede sig til at overdrage ledelsen af IANA's funktioner; understreger betydningen af fuld ansvarlighed og gennemsigtighed i forbindelse med ICANN;
8. understreger, at der findes en fastlagt frist for afslutning af forhandlingerne om IANA's funktioner, der vil sikre en langsigtet løsning for internettets stabilitet og sikkerhed, idet den nuværende aftale mellem ICANN og USA's regering om tilsyn med IANA's funktion udløber i september 2015;
9. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at øge deres bestræbelser på at støtte, at denne nye aftale indgås i rette tid;
10. opfordrer de berørte EU-institutioner til at foreslå EU selv som en første international partner til ICANN med hensyn til IANA's funktioner, bl.a. en rolle på lige fod med USA og andre stater i bekræftelsen af tilsagn, som i øjeblikket regulerer IANA's tjenester; mener, at dette er et væsentligt skridt i retning af at sikre ICANN's fulde neutralitet;
11. understreger, at der allerede kan tages ved lære af de frugtbare drøftelser, som hidtil har fundet sted i forbindelse med IGF, og på hvilke der kan følges op, navnlig om lovgivningsmæssige aspekter ved elektronisk kommunikation og spørgsmål om datasikkerhed og privatlivets fred; mener, at der er behov for yderligere drøftelser i IGF om spørgsmål vedrørende it-sikkerhed og it-kriminalitet, som varierer lige fra løsninger til at forbedre sikkerheden i kritiske infrastrukturer til tilvejebringelse af hensigtsmæssige redskaber for sikker kommunikation til enkeltpersoner og små virksomheder, navnlig e-autentificering og kryptering; understreger behovet for at sikre et åbent og uafhængigt internet som en global og fælles ressource sammen med en ikke-diskriminerende adgang til viden i fremtiden på grundlag af interessenternes initiativer og behov og ytringsfrihed;
12. understreger, at det er af afgørende betydning at fortsætte bestræbelserne på at sikre retlig beskyttelse af netneutralitet, som er en nødvendig forudsætning for at sikre informations- og ytringsfrihed, sætte skub i væksten og jobskabelsen ved at udvikle innovation og forretningsmuligheder forbundet med internettet og fremme og sikre kulturel og sproglig mangfoldighed;
13. understreger, at grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder ikke er til forhandling og skal beskyttes både online og offline; beklager, at visse stater forsøger at begrænse deres borgeres forbindelser med resten af verden ved hjælp af censur og andre restriktioner; afviser på det kraftigste ideen om et statskontrolleret internet og masseovervågning af internettet;
14. understreger den økonomiske og sociale betydning af retten til privatliv på internettet og brugeres kontrol med deres personoplysninger; mener, at sådanne rettigheder er af grundlæggende betydning for demokrati, et åbent og neutralt internet og lige konkurrencevilkår for virksomheder på internettet;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, medlemsstaterne og de nationale parlamenter.
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004(1) (fødevareinformationsforordningen) og navnlig artikel 26, stk. 6 og 7, i denne forordning,
– der henviser til Kommissionens rapport af 17. december 2013 om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som ingrediens (COM(2013)0755) og det dertil hørende arbejdsdokument fra Kommissionen af 17. december 2013 om oprindelsesmærkning af kød anvendt som ingrediens: forbrugernes holdning, mulighederne for gennemførelse af forskellige scenarier og konsekvensanalyse (SWD(2013)0437),
– der henviser til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1337/2013 af 13. december 2013 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 hvad angår angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for fersk, kølet eller frosset svine-, fåre- og gedekød samt fjerkræ(2),
– der henviser til sin beslutning af 6. februar 2014 om ovenstående forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning af 13. december 2013(3),
– der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om fødevarekrisen, svindel i fødevarekæden og kontrollen heraf(4),
– der henviser til forespørgsel til Kommissionen om mærkning af oprindelsesland for kød i forarbejdede fødevarer (O-000091/2014 – B8-0101/2015),
– der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed,
– der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,
A. der henviser til, at artikel 26, stk. 6, i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne pålægger Kommissionen at aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som ingrediens senest den 13. december 2013;
B. der henviser til, at det i artikel 26, stk. 7, i ovennævnte forordning fastsættes, at rapporten bl.a. skal behandle forbrugernes behov for at blive informeret, gennemførligheden af en obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed og indeholde en analyse af omkostninger og fordele ved at indføre sådanne foranstaltninger, og at det endvidere fastsættes, at rapporten kan ledsages af forslag om ændring af de relevante EU-bestemmelser;
C. der henviser til, at Kommissionen i overensstemmelse hermed den 17. december 2013 offentliggjorde sin rapport om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som ingrediens og et dertil hørende arbejdsdokument om oprindelsesmærkning af kød anvendt som ingrediens: forbrugernes holdning, mulighederne for gennemførelse af forskellige scenarier og konsekvensanalyse;
D. der henviser til, at 30-50 % (afhængigt at den enkelte medlemsstat) af den samlede mængde kød fra slagtedyr vurderes at blive forarbejdet til kød, der indgår som ingrediens i levnedsmidler, mest i hakket kød, kødvarer og kødprodukter;
E. der henviser til, at Kommissionen endnu ikke har fremsat eventuelle opfølgende lovforslag, idet den konkluderer, at der vil blive foretaget yderligere foranstaltninger efter drøftelser i Parlamentet og Rådet;
F. der henviser til, at de eksisterende sporingssystemer i EU, ifølge ovennævnte Kommissionsrapport om obligatorisk angivelse af oprindelsesland eller herkomststed for kød anvendt som ingrediens, ikke er tilstrækkelige til at formidle oprindelsesoplysningerne igennem fødevarekæden;
G. der henviser til, at det i artikel 26, stk. 2, i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne fastsættes, at angivelse af oprindelsesland eller herkomststed er obligatorisk i de tilfælde, hvor undladelse af at give denne oplysning ville kunne vildlede forbrugeren med hensyn til fødevarens egentlige oprindelsesland eller herkomststed, navnlig hvis de oplysninger, der ledsager fødevaren, eller etiketten som helhed ellers ville antyde, at fødevaren har et andet oprindelsesland eller herkomststed;
H. der henviser til, at konsekvensanalysen, der underbyggede forordningen om fødevareinformation til forbrugerne indikerede, at køds oprindelse tilsyneladende er forbrugernes primære bekymring i hele EU(5);
I. der henviser til, at kødbaserede fødevarer ifølge Food Chain Evaluation Consortiums forbrugerundersøgelse fra 2013 scorede højest blandt de forskellige fødevaregrupper, der var omfattet af undersøgelsen, for så vidt angår interessen for oprindelsesmærkning; der henviser til, at undersøgelsens resultater på baggrund af en mere målrettet undersøgelse af forskellige typer forarbejdede kødbaserede produkter indikerer, at over 90 % af de adspurgte forbrugere anser det for vigtigt, at der er mærket med oprindelse;
1. bemærker, at angivelse af oprindelse blev obligatorisk for uforarbejdet oksekød og oksekødsprodukter i Unionen som følge af bovin spongiform encephalopathi (BSE)-krisen(6), og at EU's bestemmelser om mærkning af oksekød har været gældende siden den 1. januar 2002; bemærker, at disse mærkningskrav allerede omfatter, føde-, opdræts- og slagtested;
2. mener, at ovennævnte krav, der gælder for uforarbejdet oksekød og oksekødsprodukter, har skærpet forbrugernes forventninger om oprindelsesmærkning af andre typer frisk kød, som der er et stort forbrug af i Unionen, og kød anvendt som ingrediens i forarbejdede fødevarer;
3. bemærker, at det i betragtning 31 i fødevareinformationsforordningen understreges, at køds oprindelse er af stor betydning for forbrugerne, og at forbrugerne derfor forventer at blive ordentligt orienteret om kødets oprindelsesland; påpeger desuden, at det i betragtning 31 fastsættes, at obligatoriske mærkningskrav bør tage hensyn til proportionalitetsprincippet og den administrative byrde for fødevarevirksomhedsledere og håndhævende myndigheder;
4. betoner, at 90 % af virksomhederne i kødforarbejdningssektoren er SMV'er; fremhæver den særlige rolle, SMV'er spiller i skabelsen af vækst og arbejdspladser, deres bidrag til en konkurrencedygtig europæisk økonomi og deres engagement i sikre fødevarer af høj kvalitet; mener, at det er afgørende at skabe lige vilkår for aktørerne i sektoren;
5. bekræfter sin bekymring over de mulige konsekvenser af fødevaresvig for fødevaresikkerheden, forbrugernes sundhed, deres tillid, fødevarekædens funktionsmåde og stabiliteten af landbrugspriserne, og understreger betydningen af at prioritere at gribe ind over for fødevaresvindel og dermed hurtigt at genskabe de europæiske forbrugeres tillid;
6. mener ikke, at mærkning af oprindelsesland eller ‑sted for kød og kødprodukter i sig selv forhindrer svig, men at et strengt sporingssystem bidrager til at opdage eventuelle overtrædelser af reglerne og gribe ind over for dem; bemærker, at de seneste fødevareskandaler, herunder anvendelsen af hestekød i stedet for oksekød, har vist, at forbrugerne ønsker skærpede regler om sporbarhed og forbrugeroplysning; påpeger, at strengere regler om sporbarhed også ville gøre myndighederne i stand til at undersøge sager om fødevaresvig mere effektivt;
7. fremhæver vigtigheden af at tage hestekød i betragtning i forbindelse med kød anvendt som ingrediens i forarbejdede fødevarer, på linje med oksekød og kød fra svin, får, geder og fjerkræ, da det udgør en betydelig del af det kød, der anvendes i forarbejdet kød;
8. fremhæver endvidere, at det i Kommissionens egen rapport anerkendes, at over 90 % af forbrugerrespondenterne anser det for vigtigt at oprindelsesmærke kød i forarbejdede fødevareprodukter(7); bemærker, at dette er en af adskillige faktorer, der kan påvirke forbrugernes adfærd;
9. mener, at oprindelsesmærkning af kød anvendt som ingrediens i fødevarer vil bidrage til at sikre bedre sporbarhed i hele fødevarekæden, mere stabile relationer mellem kødleverandører og forarbejdningsvirksomheder og forøget årvågenhed, når fødevarevirksomhedsledere vælger deres leverandører og produkter;
10. mener, at fødevaremærkning bør tage hensyn til oplysningernes gennemsigtighed og læsbarhed for forbrugerne, samtidig med at den gør det muligt for europæiske virksomheder at operere på en økonomisk rentabel måde under forhold, der er acceptable for forbrugernes købekraft;
11. påpeger, at resultaterne af en undersøgelse, som en fransk forbrugerorganisation har foretaget, for prisindvirkningernes vedkommende afviger kraftigt fra konklusionerne i Kommissionens rapport om omkostningerne ved at indføre mærkning med oprindelsesland; anbefaler at sagen undersøges nærmere med henblik på at få et klarere billede af de potentielle prisindvirkninger, forudsat at en sådan undersøgelse foretages i samarbejde med forbrugerorganisationer, og forudsat at den ikke vil forsinke de lovgivningsmæssige forslag;
12. bemærker, at mærkning med oprindelsesland vil blive obligatorisk for uforarbejdet kød fra svin, får, geder og fjerkræ fra og med april 2015; der henviser til, at der må tages hensyn til dette, når det vurderes, hvad det vil koste at give oprindelsesoplysninger for disse typer kød, når de anvendes som ingrediens;
13. bemærker, at de nuværende frivillige oprindelsesoplysninger kan give vildledende oplysninger til forbrugerne;
14. opfordrer Kommissionen til at revurdere sådanne frivillige ordninger om oprindelsesmærkning og foreslå klare, ensartede, harmoniserede og retsgyldige regler, når producenter beslutter at indføre frivillig oprindelsesmærkning;
15. bemærker endvidere, at et krav om mærkning med et EU-/ikke-EU-mærke ganske vist, som anført i Kommissionens rapport, ville være et billigere alternativ, men påpeger, at forskning, som Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) har gennemført i flere medlemsstater, har vist, at dette ikke ville være en acceptabel løsning for forbrugerne(8);
16. mener, at Kommissionen bør gennemføre en nærmere undersøgelse af visse europæiske forhandleres og producenters praksis (som allerede er temmelig udbredt) med at oprindelsesmærke kød i forarbejdede fødevarer og aflægge rapport om sine konklusioner;
17. gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage alle nødvendige skridt til at gøre forebyggelse og bekæmpelse af fødevaresvig til en integreret del af EU-politikken og at tage sig af strukturelle svagheder inden for hele fødevarekæden, navnlig gennem øget og forstærket kontrol;
18. opfordrer indtrængende Kommissionen til at vedtage en gennemførelsesretsakt vedrørende anvendelsen af artikel 26, stk. 3, i forordningen om fødevareinformation til forbrugerne, som omhandler angivelse af de primære ingrediensers oprindelsesland, hvis ikke dette er det samme som fødevarens;
19. opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på sin rapport med lovgivningsforslag, der gør det obligatorisk at angive oprindelsen af kød i forarbejdede fødevarer med henblik på at sikre mere gennemsigtighed gennem hele fødevarekæden og informere de europæiske forbrugere bedre, under hensyntagen til sine konsekvensanalyser, og uden at der pålægges urimeligt store omkostninger og administrative byrder;
20. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Jf.arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 30. januar 2008, der ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne – konsekvensanalyserapport om generel fødevaremærkning (SEC(2008)0092).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFTL 204 af 11.8.2000, s. 1).
– der henviser til partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, der blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000(1) (Cotonouaftalen) og ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005(2) og anden gang i Ouagadougou den 22. juni 2010(3),
– der henviser til sin holdning af 13. juni 2013 om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005(4),
– der henviser til forretningsordenen for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU som vedtaget den 3. april 2003(5) og senest ændret i Addis Abeba (Etiopien) den 27. november 2013(6),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020(7),
– der henviser til sin holdning af 11. december 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde(8),
– der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for finansiering af EU-samarbejdet med staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og de oversøiske lande og territorier for perioden 2014-2020 (11. Europæiske Udviklingsfond)(9),
– der henviser til sin beslutning af 3. april 2014 om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2012(10) og til sin afgørelse af 3. april 2014 om afslutningen af regnskaberne for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2012(11) samt til sin beslutning af 3. april 2014 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9. og 10. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2012(12),
– der henviser til de beslutninger, Den Blandede Parlamentariske Forsamling vedtog den 27. november 2013 om: overholdelse af retsstatsprincippet og betydningen af et upartisk og uafhængigt retsvæsen, Syd-Syd-samarbejde og trekantssamarbejde: muligheder og udfordringer for AVS-landene, den sociale og miljømæssige virkning af pastoralisme i AVS-landene og sikkerhed i De Store Søers Område,
– der henviser til de beslutninger, Den Blandede Parlamentariske Forsamling vedtog den 19. juni 2013 om: de nye farer, som militærkup udgør for demokratiet og den politiske stabilitet i AVS-landene, samt det internationale samfunds rolle, økonomiske partnerskabsaftaler – de næste skridt, menneskelige ressourcer inden for sundhedssektoren i AVS-landene, situationen i Republikken Guinea og situationen i Den Centralafrikanske Republik;
– der henviser til de beslutninger, Den Blandede Parlamentariske Forsamling vedtog den 29. november 2012 om: den politiske og humanitære krise i Somalia: udfordringerne for EU og AVS-Gruppen, ikt-baserede iværksætteraktiviteter og deres indvirkning på udviklingen i AVS-landene samt vigtigheden af adgang til energi for bæredygtig økonomisk udvikling og virkeliggørelsen af 2015-målene,
– der henviser til de beslutninger, Den Blandede Parlamentariske Forsamling vedtog den 30. maj 2012 om: de politiske konsekvenser af konflikten i Libyen for AVS-nabolandene og EU-staterne, prisudsving, de globale markeder for landbrugsprodukter, deres funktion og indvirkning på fødevaresikkerheden i AVS-landene, samt de sociale og miljømæssige konsekvenser af minedrift i AVS-lande,
– der henviser til kommunikéet vedtaget den 19. juli 2013 i Abuja (Nigeria) i forbindelse med det regionale møde for AVS Vestafrika(13),
– der henviser til kommunikéet vedtaget den 16. februar 2013 i Santo Domingo (Den Dominikanske Republik) i forbindelse med det regionale møde for AVS Vestindien(14),
– der henviser til kommunikéet vedtaget den 20. juli 2012 i Apia (Samoa) i forbindelse med det regionale møde for AVS Stillehavsområdet(15),
– der henviser til kommunikéet vedtaget den 24. februar 2012 i Lusaka (Zambia) i forbindelse med det regionale møde for AVS Det Sydlige Afrika(16),
– der henviser til adfærdskodeksen, som blev vedtaget den 19. juni 2013, for medlemmer af Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU, der deltager i valgobservationsdelegationer,
– der henviser til FN's årtusindeerklæring af 18. september 2000, hvor 2015-målene fastsættes som målsætninger, der er opstillet af det internationale samfund i fællesskab med henblik på udryddelse af fattigdom,
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring" (COM(2011)0637),
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A8-0012/2015),
A. der henviser til, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU har en unik status, idet den er den eneste multilaterale interparlamentariske forsamling, der er oprettet som led i en international aftale, Cotonouaftalen;
B. der henviser til, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU har udviklet sig til en ægte parlamentarisk forsamling, der tilvejebringer et forum for en åben og ligefrem drøftelse af spørgsmål, som er centrale for udviklingssamarbejde, og yder et væsentligt bidrag til det jævnbyrdige partnerskab mellem AVS-landene og EU;
C. der henviser til, at Cotonouaftalen mellem medlemmerne af Gruppen af AVS-stater og EU er centreret omkring målet om at mindske, og i sidste ende udrydde, fattigdom; der henviser til, at samarbejdet også bør bidrage til bæredygtig økonomisk udvikling, som er et grundlag for varig fred og sikkerhed og den demokratiske og politiske stabilitet i AVS-landene;
D. der henviser til, at der blev organiseret undersøgelsesmissioner i 2013 – til Mali for at opnå en bedre forståelse af den skrøbelige situation i landet, til Liberia for at bidrage til den politiske dialog som fastsat i artikel 8 i Cotonouaftalen og til Haiti for at kontrollere genopbygningen og den politiske situation;
E. der henviser til, at der efter Forsamlingens vedtagelse af en adfærdskodeks for de medlemmer, der deltager i valgobservationsmissioner, er skabt en ny dynamik, der bidrager til merværdi, som det er tilfældet med Den Blandede Parlamentariske Forsamlings fælles missioner til præsidentvalget i Mali og parlamentsvalget og anden runde af præsidentvalget i Madagaskar;
F. der henviser til, at ændringen af Cotonoupartnerskabsaftalen i 2010 styrkede Den Blandede Parlamentariske Forsamlings rolle og dens regionale dimension;
G. der henviser til, at der bør sikres en fuldstændig inddragelse af Den Blandede Parlamentariske Forsamling i rammen for den politiske dialog, der føres i overensstemmelse med artikel 8 i Cotonouaftalen;
H. der henviser til, at det vil være vigtigt at tilskynde til en regelmæssig uformel dialog på grundlag af solide analyser med forskellige kategorier af relevante officielle og uofficielle aktører inden for AVS-EU's cirkler (Den Blandede Parlamentariske Forsamling, AVS-EU-Ministerrådet, dialogerne i AVS-EU-regi med den private sektor og civilsamfundet) og inden for andre cirkler, som ikke har nogen direkte interesse i AVS-EU-verdenen;
I. der henviser til, at næsten alle Den Blandede Parlamentariske Forsamlings europæiske samlinger i perioden 2003-2013 i princippet har fundet sted i det land, der havde det roterende formandskab for EU-Rådet; der henviser til, at de roterende formandskaber er forpligtet til at efterleve de tilsagn, der er givet under Cotonouaftalen i denne henseende;
J. der henviser til, at BRIKS-landenes (Brasiliens, Ruslands, Indiens, Kinas og Sydafrikas) og andre vækstøkonomiers hastigt stigende indflydelse på globalt plan og i AVS-landene og -regionerne har voksende betydning for Gruppen af AVS-lande og den aktuelle status for forbindelserne mellem AVS og EU;
K. der henviser til, at akkrediterede parlamentariske assistenter ifølge de nye regler for tjenesterejser, som Europa-Parlamentets Præsidium har vedtaget, ikke længere kan bistå medlemmerne under Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger, hvilket har en betydelig indvirkning på det parlamentariske arbejde;
1. glæder sig over, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling som en af de fælles institutioner under Cotonouaftalen fortsat tilvejebringer en ramme for en åben, demokratisk og omfattende dialog mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamentarikere fra AVS-landene om gennemførelsen af denne aftale, herunder kontrol med udviklingssamarbejdet under EUF samt indgåelse og gennemførelse af ØPA'er; glæder sig over, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling evner at være et forum, hvor vanskelige og kontroversielle emner kan drøftes åbent og uden omsvøb; opfordrer derfor til, at den kommende aftale, der skal erstatte Cotonouaftalen, kommer til at indeholde udtrykkelig omtale af ikke-forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering eller kønsidentitet, som Europa-Parlamentet mange gange har krævet;
2. understreger, at det er nødvendigt at styrke den politiske dialog, og fremhæver i denne forbindelse Den Blandede Parlamentariske Forsamlings rolle med hensyn til at fremme og forsvare de principper, der er fastsat i Cotonouaftalens artikel 9, navnlig dem der vedrører retsstatsforhold og god regeringsførelse;
3. fremhæver merværdien af at holde Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger i de EU-medlemsstater, der har det roterende rådsformandskab, og mener, at dette rotationsprincip bør fastholdes fremover; udtrykker bekymring over de uheldige omstændigheder, der førte til, at det irske formandskab ikke var vært for den 25. samling; roser imidlertid Danmarks regering for at indvilge i at være vært for den yderst vellykkede 23. samling i Horsens, hvor der blev skabt kulturelle og uddannelsesmæssige forbindelser mellem borgerne i Horsens og delegerede fra AVS-landene; beklager dybt den manglende interesse, som nogle EU-medlemsstater, der har haft eller forventes at få det roterende rådsformandskab i fremtiden, har udvist med hensyn til at være værter for Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger; opfordrer alle EU-medlemsstater, der har det roterende rådsformandskab, til at engagere sig mere indgående i forberedelserne til, organiseringen af og værtsskabet for Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger;
4. fremhæver betydningen af Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger og møderne i de stående udvalg, men beklager, at der ofte har været ulige deltagelse af EU-medlemmer og AVS-medlemmer, og er bekymret over den faldende deltagelse af EP-medlemmer, især under afstemningerne; bemærker, at der har været en mere ligelig deltagelse i missioner, som f.eks. de regionale møder, og håber, at disse eksempler vil blive fulgt ved fremtidige samlinger i Den Blandede Parlamentariske Forsamling, som finder sted i Bruxelles;
5. minder om det tilsagn, som den tidligere næstformand i Kommissionen/højtstående repræsentant gav om, at EU-Rådet bør være repræsenteret på ministerniveau ved Forsamlingens samlinger, og opfordrer den nye næstformand i Kommissionen/højtstående repræsentant til at respektere dette tilsagn;
6. minder om AVS-EU-Ministerrådets forpligtelse til at forelægge en årsberetning for Forsamlingen om gennemførelsen af Cotonouaftalen, som bør indeholde elementer vedrørende politiske, socioøkonomiske og miljømæssige resultater, i stedet for blot at være en simpel redegørelse for de afholdte samlinger;
7. minder om, at de fælles institutioner i henhold til artikel 14 i den ændrede Cotonouaftale skal bestræbe sig på at tilsikre samordning, sammenhæng og komplementaritet samt en effektiv og gensidig informationsstrøm; er af den opfattelse, at ligesom Europa-Parlamentets formand indbydes til møderne i Det Europæiske Råd, bør de to formænd for Den Blandede Parlamentariske Forsamling have mulighed for at deltage i møderne i AVS-EU-Ministerrådet; anmoder næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant om yderligere at forbedre det eksisterende samarbejde og sørge for, at Den Blandede Parlamentariske Forsamling indbydes til at deltage i det næste AVS-EU-Ministerrådsmøde;
8. fremhæver den afgørende rolle, som AVS-landenes nationale parlamenter, lokale myndigheder og ikke-statslige aktører spiller i de forberedende faser og overvågningen af landestrategidokumenter og regionale strategidokumenter og gennemførelsen af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF); opfordrer Kommissionen og AVS-landenes regeringer til at sikre deres deltagelse ved i rette tid at forsyne AVS-landenes parlamenter med al til rådighed værende information og bistå dem med at udøve demokratisk kontrol, navnlig gennem kapacitetsopbygning;
9. bemærker det arbejde, der udføres i arbejdsgrupperne under Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg om kontrol i forbindelse med vurdering og overvågning af programmeringsdokumenterne for AVS-lande og -regioner under den 11. Europæiske Udviklingsfond, og efterlyser en procedure for afrapportering til Den Blandede Parlamentariske Forsamling om resultaterne af denne proces;
10. roser Den Blandede Parlamentariske Forsamlings Præsidium for, at det udvider sit arbejde til at række ud over rent administrative opgaver og også anvender sine møder til politiske drøftelser ved på dagsordenerne for sine møder i Bruxelles og Addis Abeba at medtage væsentlige spørgsmål af fælles interesse, som f.eks. "de fremtidige forbindelser mellem AVS og EU efter 2020"; anmoder om, at denne praksis videreføres fremover;
11. opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamlings Præsidium til at udvikle en mere strategisk orientering i relation til Forsamlingens arbejdsprogram og de stående udvalgs valg af betænkninger, således at det sikres, at betænkningerne er nært forbundne med Den Blandede Parlamentariske Forsamlings strategiske mål og navnlig bidrager til forhandlingerne om udviklingsrammen for perioden efter 2015 og forbindelserne mellem EU og AVS efter 2020;
12. udtrykker på ny sin dybeste bekymring over forværringen af den politiske og humanitære situation i flere AVS-lande og -regioner, herunder de interne og eksterne eftervirkninger af sådanne situationer på forskellige niveauer, og giver udtryk for solidaritet med de berørte befolkninger; opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamling til fortsat at overvåge situationen i de AVS-lande, der befinder sig i krisesituationer, til at være mere opmærksom på skrøbelige stater og til at kræve, at AVS- og EU-staterne bekæmper udbruddet af ebolavirus i Vestafrika på en koordineret måde;
13. glæder sig over Den Blandede Parlamentariske Forsamlings stadig mere parlamentariske – og dermed politiske – karakter og den stadig mere aktive rolle, som dens medlemmer spiller, samt den forbedrede kvalitet af Forsamlingens drøftelser, som yder et afgørende bidrag til AVS-EU-partnerskabet; opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamling til at styrke dialogen om menneskerettighederne i overensstemmelse med FN-erklæringen om menneskerettighederne og Cotonouaftalen og sætte denne dialog på Forsamlingens dagsorden som et fast tilbagevendende punkt;
14. henleder opmærksomheden på, at drøftelsen om forbindelserne mellem AVS og EU efter 2020 og AVS-Gruppens fremtid er i gang, og understreger vigtigheden af den rolle, som Den Blandede Parlamentariske Forsamling bør spille i denne proces; fremhæver i denne forbindelse behovet for et omfattende og forstærket fælles parlamentarisk tilsyn, uafhængigt af det endelige resultat; understreger, at en eventuel kommende aftale, der skal træde i stedet for Cotonouaftalen, bør indeholde udtrykkelig omtale af ikke-forskelsbehandling på grundlag af seksuel orientering eller kønsidentitet, som Europa-Parlamentet mange gange har krævet;
15. giver på ny udtryk for sin dybe bekymring over, at der i nogle AVS-lande vedtages og drøftes lovgivning, der yderligere kriminaliserer homoseksualitet; opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamling til at sætte dette på dagsordenen for dens drøftelser; kræver en styrkelse af princippet om de ufravigelige menneskerettighedsklausuler og sanktionerne i tilfælde af manglende overholdelse, bl.a. med hensyn til forskelsbehandling på grund af køn, racemæssig eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering eller kønsidentitet samt forskelsbehandling af hiv/aids-ramte;
16. mener, at drøftelserne om, hvad der skal ske efter Cotonou, bør være en anledning til grundigt at analysere både fiaskoer og succeser for den nuværende aftale med hensyn til bæredygtig socioøkonomisk udvikling i AVS-landene; mener desuden, at enhver form for fremtidigt udviklingssamarbejde og økonomisk samarbejde mellem AVS og EU såvel som handels- og investeringsordninger bør sikre, at intet AVS-lands situation forringes;
17. opfordrer Den Blandede Parlamentariske Forsamlings Præsidium til blandt Forsamlingens medlemmer at udpege to faste ordførere for udviklingsvenlig politikkohærens til at arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentets faste ordfører og til at udarbejde en halvårlig rapport om gennemførelsen af artikel 12 i den reviderede Cotonouaftale;
18. mener, at der sideløbende med Den Blandede Parlamentariske Forsamlings samlinger bør holdes møder med civilsamfundsorganisationer, der er aktive i de pågældende lande, med det formål at skabe en bredere vision og drage nytte af deres erfaringsbase og aktiviteter og fremhæve bedste praksis med henblik på at knytte tættere bånd til disse organisationer;
19. fastholder, at ØPA'er med AVS-lande bør tjene udviklingsmål, der afspejler både nationale og regionale interesser og AVS-befolkningernes behov, med henblik på at mindske fattigdom, nå 2015-målene og sikre respekt for grundlæggende menneskerettigheder, herunder socioøkonomiske rettigheder såsom retten til mad eller retten til adgang til grundlæggende offentlige tjenester;
20. anmoder Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om at udvikle en fælles tilgang til fastlæggelsen af den fremtidige udviklingsramme for perioden efter 2015; tilskynder Den Blandede Parlamentariske Forsamlings medlemmer til at engagere sig i forhandlingerne om de nye mål for bæredygtig udvikling;
21. glæder sig over, at der i 2012 og 2013 blev afholdt vellykkede regionale møder, som fastsat i Cotonouaftalen og Den Blandede Parlamentariske Forsamlings forretningsorden; anerkender, at disse møder muliggør en oprigtig udveksling af synspunkter vedrørende regionale spørgsmål, herunder konfliktforebyggelse og konfliktløsning, regional integration og regionalt samarbejde samt forhandlingerne om WTO-kompatible økonomiske partnerskabsaftaler; roser arrangørerne af de vellykkede møder i Nigeria, Den Dominikanske Republik, Samoa og Zambia;
22. fremhæver betydningen af de workshops, der er arrangeret i forbindelse med Den Blandede Parlamentariske Forsamlings møder, og som komplementerer drøftelserne i plenum; anmoder Præsidiet, som er ansvarligt for at overvåge opfølgningen på Forsamlingens beslutninger og afgørelser, om at forstærke sin rolle og følge op med formanden og ordføreren for det relevante stående udvalg;
23. ser med tilfredshed på deltagelsen af Europa-Parlamentets medformand for Den Blandede Parlamentariske Forsamling i uformelle møder for EU's udviklingsministre og i det syvende topmøde for AVS-landenes stats- og regeringschefer;
24. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin praksis med at levere skriftlige svar forud for de forespørgsler til mundtlig besvarelse, der stilles under Forsamlingens samlinger;
25. opfordrer stater, der endnu ikke har gjort det, til at ratificere den reviderede Cotonouaftale;
26. roser kommissær Piebalgs for hans engagerede deltagelse i Forsamlingens arbejde og den høje kvalitet af hans bidrag;
27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, AVS-EU-Ministerrådet, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Blandede Parlamentariske Forsamlings Præsidium samt regeringerne og parlamenterne i Danmark, Surinam, Irland og Etiopien.