Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2015 om finansiering af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (2014/2258(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 21, 24, 41, 42, 43, 44 og 46,
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(1),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(2),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3) samt ændringerne hertil,
– der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 18/2012 med titlen "Den Europæiske Unions bistand til Kosovo på retsstatsområdet",
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 18. december 2013,
– der henviser til Rådets konklusioner om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik af 25. november 2013 og 18. november 2014,
– der henviser til statusrapporten af 7. juli 2014 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant (NF/HR) og chefen for Det Europæiske Forsvarsagentur om gennemførelsen af Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2013,
– der henviser til den fælles meddelelse fra NF/HR og Kommissionen med titlen "EU's samlede tilgang til eksterne konflikter og kriser" og Rådets konklusioner om samme emne af 12. maj 2014,
– der henviser til Det Europæiske Forsvarsagenturs årsberetning for 2014 og regnskab for 2013,
– der henviser til sin beslutning af 3. april 2014 om EU's samlede strategi og konsekvenserne for sammenhængen i EU's optræden udadtil(4),
– der henviser til formandskabets konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i Helsinki den 11. december 1999 (overordnet mål for 2003), og til det overordnede mål for 2010, som blev godkendt af Rådet den 17. maj 2004,
– der henviser til det overordnede civile mål for 2010, som blev godkendt af ministerkonferencen om forbedring af de civile kapaciteter og taget til efterretning af Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 19. november 2007,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til de fælles drøftelser mellem Udenrigsudvalget og Budgetudvalget, jf. forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og Budgetudvalget (A8-0136/2015),
A. der henviser til, at det stadig mere udfordrende sikkerhedsklima i og uden for Unionen, der er kendetegnet ved nye risici og trusler, som ingen medlemsstat kan tackle på egen hånd, gør det påkrævet at styrke FSFP med henblik på at gøre den til et mere effektivt politikinstrument og en reel garant for EU-borgernes sikkerhed, samt at fremme europæiske interesser og værdier; der henviser til, at Unionen er nødt til at styrke sikkerheden ved sine ydre grænser;
B. der henviser til, at budgetnedskæringer på forsvarsudgifterne og eksisterende overlapninger gør det nødvendigt at revurdere finansieringen af FSFP-missioner og -operationer gennem en bedre og mere omkostningseffektiv udnyttelse af budgetbevillingerne og ved samtidig at sikre en passende demokratisk kontrol på EU-institutionsplan med alle missioner og operationer, både civile og militære;
C. der henviser til, at Det Europæiske Råd i december 2013 besluttede at undersøge de finansielle aspekter af EU's missioner og operationer, inklusive revisionen af Athenamekanismen, for at sikre, at procedurerne og reglerne gør det muligt for Unionen at være hurtigere, mere fleksibel og effektiv i forbindelse med deployeringen af EU's civile missioner og militære operationer;
D. der henviser til, at EU's højtstående repræsentant i henhold til Lissabontraktaten også er næstformand i Kommissionen og chef for Det Europæiske Forsvarsagentur såvel som formand for Den Europæiske Unions Råd for Udenrigsanliggender; der henviser til, at Det Europæiske Forsvarsagentur efter behov udfører sine opgaver i samråd med Kommissionen, jf. artikel 45 i TEU;
1. bemærker, at EU og dets medlemsstater er væsentlige bidragydere til mange krisestyrings- og fredsoperationer over hele verden, mens civile og militære FSFP-missioner og -operationer udgør en meget lille del af den samlede finansiering; anerkender FSFP-interventionernes betydning med henblik på at skabe fred og tilskynder samtidig medlemsstaterne til at vise en tydeligere holdning til konfliktforebyggelse, genopbygning efter konflikter og opretholdelse af varig fred i konfliktfyldte områder; er overbevist om, at EU ikke udelukkende bør koncentrere sig om instrumenter beregnet til efterkrisesituationer eller til at lette vejen ud af krisen;
2. opfordrer NF/HR og medlemsstaterne til at frigøre Lissabontraktatens fulde potentiale, navnlig traktatens artikel 44 om en gruppe medlemsstaters gennemførelse af en FSFP-opgave og artikel 46 om permanent struktureret samarbejde, med henblik på en hurtigere og mere fleksibel anvendelse af FSFP-missioner og -operationer;
3. konstaterer med bekymring, at medlemsstaterne trods et samlet årligt forsvarsbudget på omkring 190 mia. EUR stadig ikke er i stand til at opfylde de overordnede mål fra Helsinki 1999; minder om de ambitiøse overordnede civile mål, som EU har opstillet; opfordrer til, at EU styrkes som en reel forsvarsaktør i NATO-regi, og beklager fraværet af en doktrin, der kan operationalisere de opgaver, der er angivet i artikel 43 i TEU (de udvidede "Petersbergopgaver"); opfordrer kraftigt til tættere sikkerheds- og forsvarskoordinering og -samarbejde inden for rammerne af NATO mellem medlemsstaterne og på EU-plan, og især til sammenlægning og deling af ressourcer, kapaciteter og aktiver; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at foretage en analyse af udfordringerne og behovene med hensyn til sikkerhed og forsvar;
4. bemærker, at finansieringsniveauet for civile FSFP-missioner under FUSP-kapitlet i EU-budgettet er faldet i de senere år og forventes at forblive i ro som led i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020; beklager, at civile missioner er blevet ramt af den generelle mangel på betalingsbevillinger, hvilket har tvunget Kommissionen til at udskyde betalingen af 22 mio. EUR til 2015 som en afhjælpende foranstaltning; glæder sig imidlertid over, at der er fundet omkring 16 mio. EUR i potentielle besparelser, som gør det muligt at finansiere yderligere missioner, hvis behovet skulle opstå i nær fremtid;
Omkostningsbesparelser og effektivitetsfremmende initiativer
5. glæder sig over de konkrete tiltag og pragmatiske løsninger, som Kommissionen for nylig har indført i de finansielle reglers eksisterende rammer med sigte på at afkorte de finansielle procedurer for FSFP's civile missioner; beklager imidlertid dybt, at der fortsat er betydelige forsinkelser i forbindelse med indkøb af absolut nødvendigt materiel og tjenesteydelser til FSFP-missionerne inden for rammerne af FUSP – som til dels skyldes Rådets ofte langsommelige proces for vedtagelse af afgørelser, men også en vis mangel på en konsolideret tilgang til anvendelsen af de finansielle regler på FSFP-missioner – og de deraf følgende negative konsekvenser for missionernes funktionsevne og personale samt muligvis for sikkerheden i forbindelse med missioner;
6. opfordrer indtrængende Kommissionen til at begrænse disse mangler ved at udarbejde en specifik skabelon for de finansielle regler for civile FSFP-missioner og tilpasse de eksisterende retningslinjer til disses behov med henblik på at fremme en hurtig, fleksibel og mere effektiv gennemførelse af missionerne og samtidig sikre forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler og tilstrækkelig beskyttelse af Unionens finansielle interesser; mener, at budgettet bør delegeres til den øverstbefalende for en civil operation, på samme måde som man har gjort det til cheferne for EU's delegationer;
7. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremlægge en årlig vurdering af de samlede udgifter til sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder en gennemsigtig oversigt over indgåelsen af offentlige kontrakter, med henblik på i fremtiden at kunne forvalte budgettet for dette område så effektivt som muligt;
8. opfordrer kraftigt til, at der oprettes et fælles servicecenter og et integreret system for forvaltning af ressourcer med henblik på at forbedre deployeringshastigheden og omkostningseffektiviteten i forbindelse med civile missioner; beklager dybt, at dette initiativ hidtil har resulteret i en fastlåst situation; noterer sig, at man i øjeblikket overvejer en missionsstøtteplatform, men opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage yderligere skridt i retning af at oprette et decideret fælles servicecenter;
9. mener, at de kroniske begrænsninger på EU-Udenrigstjenestens/Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitets administrationsbudget bør lettes, da den årlige budgetbevilling stadig er for lille til at dække alle planlægnings-, gennemførelses- og støtteopgaver, især på et tidspunkt, hvor der iværksættes flere missioner næsten samtidigt;
10. er af den opfattelse, at det permanente FSFP-lager, som i øjeblikket kun betjener nye civile FSFP-missioner, hurtigt bør opgraderes ved at udvide dets anvendelsesområde til også at omfatte eksisterende missioner, forbedre disponibiliteten af oplagret materiel samt desuden udvide udvalget af nødvendigt materiel; foreslår, at FSFP-lageret forvaltes af det kommende fælles servicecenter;
11. understreger, at der er behov for tilstrækkeligt personale til missionerne i overensstemmelse med de forskellige tilsagn, som medlemsstaterne har givet i denne henseende (f.eks. det overordnede civile mål for 2010 eller den flerårige plan for udvikling af civil kapacitet); beklager imidlertid dybt de problemer, man er stødt på i forbindelse med rekrutteringen – og fastholdelsen – af et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere til FSFP-missioner; tilskynder til udbredt brug af hurtigt deployerbare civile reaktionshold (CRH'er), hvilket vil øge EU's hurtige reaktionskapacitet, fremme hurtig opbygning af missioner og bidrage til effektiviteten af EU's krisehåndteringsberedskab;
12. beklager den manglende gennemsigtighed og de høje omkostninger i forbindelse med udvælgelsen af de private virksomheder, der skal garantere sikkerheden for de civile FSFP-missioners medarbejdere; opfordrer til, at der oprettes en særlig sikkerhedsrammekontrakt for civile FSFP-missioner med henblik på at nedbringe de gebyrer, der opkræves af private sikkerhedsvirksomheder, og gøre udvælgelsesprocessen mere gennemsigtig; mener, at der i denne forbindelse bør gives prioritet til europæiske virksomheder;
Sammenhæng og komplementaritet
13. betragter FSFP som en del af den bredere eksterne FUSP-dimension og af EU's samlede optræden udadtil samt af den interne dimension af politikkerne for det indre marked og industri, rumfart samt forskning og udvikling; er af den faste overbevisning, at der bør sikres sammenhæng og komplementaritet mellem de forskellige instrumenter med henblik på at opnå stordriftsfordele og maksimere virkningen af EU's udgifter; er overbevist om, at EU har flere redskaber og større løftestangspotentiale end nogen anden overnational institution, eftersom dets sikkerheds- og forsvarspolitik kan forstærkes gennem en sammenhængende strategi med andre typer af EU-instrumenter og finansieringsmekanismer; mener derfor, at FSFP-midlerne bør udnyttes på en mere intelligent måde, navnlig gennem øget koordinering mellem FSFP-instrumenterne og de forskellige EU-finansieringsprogrammer, som forvaltes af Kommissionen;
14. opfordrer til, at der skabes bedre militær-civile synergier, hvor dette er muligt, og navnlig til, at der tages højde herfor i begyndelsen af planlægningsprocesserne, navnlig i forbindelse med bygninger, lægehjælp, logistik, transport og sikkerheden under missioner, idet de forskellige kommandoveje respekteres, og der skelnes tydeligt mellem de civile missioners og de militære operationers karakter, mål og funktionsmåder;
15. fremhæver de potentielle besparelser, der kan opnås ved på EU-plan at fremme synergier på det militære område, herunder transport, uddannelse og lægehjælp; fremhæver Det Europæiske Forsvarsagenturs rolle med hensyn til at fremme interoperabilitet og synergier inden for forsvarsmateriel og deployeringskapacitet blandt EU's medlemsstater; beklager imidlertid dybt, at agenturet, selv om det ledes af NF/HR, stadig er under Rådets myndighed og finansieres uden for Den Europæiske Unions budget, hvorved det ikke er underlagt europæisk demokratisk kontrol;
16. glæder sig over den revision af krisestyringsprocedurerne, der blev aftalt i 2013, idet den førte til forbedringer med hensyn til planlægning og iværksættelse af FSFP-missioner; understreger imidlertid, at det er nødvendigt at gøre mere for at nedbryde de vedvarende "siloer", der adskiller forskellige dele af EU's udenrigspolitiske maskineri;
17. opfordrer Kommissionen til at fastlægge permanente finansielle procedurer for samarbejdet mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten, Det Europæiske Forsvarsagentur, Den Europæiske Rumorganisation og medlemsstaterne på områderne FSFP og det fælles marked, industri, rumfart samt forskning og udvikling; opfordrer Kommissionen og Rådet til at fastlægge permanente finansielle regler med henblik på at skabe sammenhæng mellem EU-aktører på området for intern sikkerhed (f.eks. Frontex, Europol, ENISA) og aktører på området for eksternt forsvar (f.eks. Det Europæiske Forsvarsagentur, EU-Udenrigstjenesten);
18. glæder sig over pilotprojektet om FSFP-forskning, der gennemføres af Kommissionen og Det Europæiske Forsvarsagentur, og som blev foreslået af Parlamentet i 2015-budgettet med henblik på at agenturet skal opfylde Unionens mål og gennemføre dens budget; beklager i denne sammenhæng, at Kommissionen ikke har forelagt Parlamentet den vurdering af potentialet i artikel 185 i TEUF, som Parlamentet anmodede om i sin beslutning af 21. november 2013 om det europæiske forsvars industrielle og teknologiske basis(5);
19. bifalder Kommissionens køreplan for gennemførelse af meddelelsen om den europæiske forsvars- og sikkerhedssektor, som blev vedtaget den 24. juni 2014; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til i en vurdering af de berørte parter at understrege, hvordan de potentielle støttemodtagere samt nationale og regionale myndigheder påtænker at benytte de beskrevne foranstaltninger (ESIF, EFRU, ESF eller Interreg V); beklager i denne henseende, at Kommissionens forslag muligvis er kommet for sent til at kunne påvirke de nationale og regionale myndigheders igangværende ressourcetildeling eller omfordele EU-midler med henblik på at opnå en stærkere europæisk teknologisk og industriel basis for det europæiske forsvar (EDTIB);
20. glæder sig over "uddan og udstyr"-initiativet, der vil sikre opbygning af partnernes kapacitet som led i en overgangs- eller exitstrategi ved at lette finansieringen af forskellige former for materiel og ikkedødbringende udstyr til tredjelandes forsvars- og sikkerhedsstyrker, og støtter en fælles tilgang for EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen på dette område; støtter oprettelsen af projektceller, som interesserede medlemsstater eller tredjelande kan bidrage til, og som vil medvirke til at sikre hurtig levering og dækningskøb af sikkerhedsudstyr til værtslandene gennem ydelse af projektstøtte, og mener, at sådanne celler bør anvendes systematisk;
21. bifalder Kommissionens forslag om en bedre gennemførelse af direktiv 2009/81/EF (om offentlige kontrakter) og direktiv 2009/43/EF (om overførsel af forsvarsrelaterede produkter inden for Fællesskabet); opfordrer Kommissionen til at tage højde for, at de europæiske virksomheder, som arbejder inden for forsvarsområdet, har behov for særlige retlige og finansielle ordninger for at kunne være konkurrencedygtige, og til at støtte de nationale bestræbelser på at styrke forsvarskapaciteten;
Finansiering af militære operationer
22. anerkender, at militære operationer finansieres af medlemsstaterne uden for EU-budgettet, og at deres fælles udgifter dækkes af Athenamekanismen; understreger, at Athena er afgørende for en deployering af disse operationer og som et instrument til solidaritet mellem medlemsstaterne, som tilskynder især dem, der mangler finansielle og operationelle ressourcer, til at bidrage til FSFP-operationer; beklager imidlertid, at den egentlige andel af de fælles udgifter fortsat er meget lav (og skønnes at udgøre omkring 10-15 % af de samlede udgifter), og at andelen af nationale udgifter og ansvar i forbindelse med militære operationer – baseret på princippet om individuel afholdelse af egne udgifter ("costs lie where they fall") – er høj og derfor i modstrid med principperne om solidaritet og byrdefordeling og yderligere afskrækker medlemsstaterne fra at deltage aktivt i FSFP-operationer; er bekymret over, at denne situation, navnlig medlemsstaternes manglende vilje til at deltage i opbygningen af styrker til operationer, står i vejen for en hurtig deployering af FSFP-operationer og undergraver deres samlede effektivitet; mener, at der bør sikres langsigtet finansiering af militære missioner;
23. beklager i denne forbindelse, at revisionen af Athenamekanismen, som skulle være fundet sted inden udgangen af 2014, kun har givet meget begrænsede resultater, såsom tilrettelæggelsen af en form for forfinansiering af visse udgifter med henblik på at fremskynde deployeringen; beklager, at Rådet ikke nåede frem til en aftale om at medtage finansiering af udgifterne i forbindelse med strategisk indsættelse af EU's kampgrupper i fortegnelsen over fælles udgifter, der systematisk afholdes af Athena, og i stedet kun vedtog en afgørelse for en toårig periode, som kan forlænges; opfordrer Det Europæiske Råd om forsvarsanliggender til på sit næste møde at tage stilling til en yderligere udvidelse af de fælles udgifter, der er støtteberettigede under Athena, såsom automatisk finansiering af udgifter til deployering af FSFP-missioner og -operationer (infrastruktur til indkvartering af styrker, udgifter i forbindelse med etablering af indgangssteder for tropper i målområder og om nødvendigt sikkerhedslagre af fødevarer og brændstof);
24. støtter initiativer til at undersøge muligheden for at tiltrække og forvalte finansielle bidrag fra tredjelande eller internationale organisationer inden for Athena; støtter desuden muligheden for "fælles finansiering", hvorved et lille antal deltagerlande finansierer nogle af missionernes driftsudgifter, under forudsætning af at deres bidrag forvaltes af Athena og supplerer, snarere end erstatter, de fælles udgifter;
25. minder om, at Lissabontraktaten giver EU nye bestemmelser om FSFP, som endnu ikke er udnyttet; tilskynder Rådet til at gøre brug af artikel 44 i TEU, som gør det muligt for en gruppe af medlemsstater, der ønsker det, at gå videre med gennemførelsen af en FSFP-opgave; mener, at der er et presserende behov for en hurtigere beslutningsproces; er af den opfattelse, at ad hoc-finansieringsmekanismerne for militære operationer bør omfatte mere end de traditionelle fælles udgifter, der godtgøres af Athena;
26. opfordrer Rådet til i løbet af indeværende budgetår at påbegynde oprettelsen af opstartsfonden (jf. artikel 41, stk. 3, i TEU) til hurtig finansiering af de indledende faser af militære operationer, som også vil kunne tjene som et stærkt redskab til kapacitetsudvikling; opfordrer ligeledes Rådet til at fremsætte et forslag til, hvordan man i en krisesituation kan foretage en hurtig høring af Parlamentet; bemærker, at mens civile missioner drager nytte af et øremærket budget til forberedende foranstaltninger, vil deployeringen og effektiviteten af militære missioner stadig være berørt af strukturelle hindringer, så længe denne mulighed ikke udnyttes; opfordrer kraftigt medlemsstaterne til at indgå i et permanent struktureret samarbejde, jf. artikel 46 i TEU, idet den presserende nødvendige forbedring af EU's hurtige reaktionskapacitet derved ville opnås betydeligt hurtigere; beklager i denne forbindelse manglen på substans i Rådets politikramme for systematisk og langsigtet forsvarssamarbejde, som blev vedtaget den 18. november 2014, idet dette dokument blot beskriver den nuværende praksis; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et forslag, som behørigt præciserer, hvordan EU-budgettet kan lette oprettelsen af det permanente strukturerede samarbejde samt militært samarbejde i fredstid inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde;
27. undrer sig over, at der stadig ikke findes skattemæssige incitamenter til samarbejde og sammenlægning af ressourcer på EU-plan; noterer sig, at Rådet i december 2013 opfordrede til at undersøge mulighederne for sådanne ordninger, og finder det beklageligt, at der efter et års drøftelser endnu ikke er gjort konkrete tiltag i denne henseende; bemærker, at den belgiske regering på ad hoc-basis allerede fritager de forberedende faser af visse EDA-projekter, f.eks. satellitkommunikation, for moms; mener, at sådanne fritagelser bør anvendes systematisk samt udvides til infrastruktur og specifikke kapacitetsrelaterede programmer og bør baseres på den eksisterende mekanisme i NATO eller den eksisterende EU-mekanisme for civil forskningsinfrastruktur; opfordrer til, at der udvikles andre incitamenter til fremme af kapacitetssamarbejde blandt europæerne;
Gennemsigtighed og ansvarlighed
28. understreger, at gennemsigtighed og ansvarlighed er afgørende krav, ikke alene for demokratisk kontrol, men også for, at de missioner, der gennemføres under EU's flag, kan fungere hensigtsmæssigt og være troværdige; gentager, at Parlamentet tillægger stor betydning til tilsynet med den måde, hvorpå de forskellige FSFP-missioner og ‑operationer budgetteres; glæder sig over de rapporteringsmekanismer, der er fastsat i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013, som f.eks. de kvartalsvise rapporter om FUSP-budgettet og de fælles konsultationsmøder om FUSP; glæder sig over tilsagnet fra NF/HR om at puste nyt liv i ovennævnte møder og indføre en passende fleksibilitet med hensyn til deres omfang med henblik på at holde Parlamentet fuldt ud orienteret om de militære missioner samt om Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités arbejde og dagsorden; fastholder, at eventuelle forbedringer af fleksibiliteten og effektiviteten hvad angår finansiering og gennemførelse af missioner og operationer ikke må have negative konsekvenser for den positive udvikling, der er opnået med hensyn til gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med FSFP-interventioner; opfordrer Kommissionen til at anlægge en vidtgående fortolkning af finansforordningens artikel 49, stk. 1, litra g), foreslå specifikke budgetposter for hver civil FSFP-mission under FUSP-kapitlet og til i den årlige aktivitetsrapport automatisk at inkludere en detaljeret oversigt over hver enkelt mission baseret på dens deltagere og de afholdte udgifter;
29. imødeser initiativer, der vil bringe klarhed og ensartethed over reglerne for, hvordan de civile missioner skal finansieres og fungere; glæder sig, i lyset af de igangværende drøftelser om fleksibilitet i de finansielle regler, over Kommissionens tilsagn om at udarbejde en specifik skabelon for alle FSFP-missioner og tilpasse de eksisterende retningslinjer til deres behov;
Følge ord op med handling
30. opfordrer NF/HR til at påtage sig lederskab for så vidt angår FSFP og spille en ledende rolle i nedbrydningen af "siloerne" ved at sikre koordination mellem Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten og sikre sammenhæng mellem de to sidstnævnte organer; foreslår, at EU's særlige repræsentanter kunne gives mandat til at forbedre dialogen og samarbejdet mellem de forskellige EU-aktører ude i verden for at øge sammenhængen i EU's foranstaltninger og gøre de mange finansieringskilder til et aktiv, snarere end en udfordring;
31. mener, at det næste møde i Det Europæiske Råd om forsvarsanliggender bør benytte lejligheden til at føre en dybtgående drøftelse og udarbejde konkrete forslag om at reformere de finansielle ordninger for FSFP-missioner og -operationer med henblik på at gøre dem mere effektive og vellykkede; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at leve op til de forpligtelser, de indgik under Det Europæiske Råds møde i december 2013; finder det nødvendigt, at der på det næste møde i Det Europæiske Råd om forsvarsanliggender vedtages konkrete foranstaltninger til at styrke EU's forsvarskapacitet på en måde, som supplerer NATO, bevare og konsolidere Det Europæiske Forsvarsagentur og støtte en fælles industriel og teknologisk basis;
32. opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes indsats for at gennemføre Det Europæiske Råds beslutninger med hensyn til at styrke forsvarskapaciteterne, idet der tages hensyn til de budgetmæssige begrænsninger, som nogle medlemsstater står over for;
o o o
33. pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO's generalsekretær og formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling.