Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den interregionale samarbejdsrammeaftale mellem EU og Mercosur, som blev indgået i 1999,

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og Den Europæiske Unions politik på området(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1567/2003 af 15. juli 2003 om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslandene(2),

–  der henviser til den paraguayanske straffelov (lov nr. 1160/97) af 26. november 1997, særlig artikel 109, stk. 4,

–  der henviser til det femte 2015-mål (forbedring af mødres sundhed),

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, navnlig artikel 3,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til erklæring af 11. maj 2015 fra FN’s arbejdsgruppe om spørgsmålet om diskrimination mod kvinder i lovgivningen og i praksis,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur, som trådte i kraft den 26. juni 1987,

–  der henviser til anmodningen fra marts 2015 fra Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder om, at Paraguay reviderer og ændrer sin abortlovgivning for at sikre dens forenelighed med andre rettigheder, såsom retten til sundhed og liv,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at 19 % af de gravide piger i Paraguay ifølge nye data fra FN er mindreårige, at der dagligt er to piger under 14 år, der føder, og at piger i alderen 10-14 år tegner sig for 2,13 % af dødsfaldene blandt nybagte mødre; der henviser til, at omkring 600 piger på eller under 14 år hvert år bliver gravide i Paraguay, et land med 6,8 mio. indbyggere, og at frekvensen af børn, der bliver mødre, er op til ti gange højere end i andre lande i regionen;

B.  der henviser til, at risikoen for mødredødelighed i Latinamerika er fire gange højere blandt teenagere under 16 år, og at 65 % af det samlede antal tilfælde af obstetriske fistler opstår under teenageres graviditeter, med alvorlige konsekvenser for deres liv, hvilket resulterer i alvorlige helbredsproblemer og social udstødelse; der henviser til, at tidlige graviditeter også er farlige for babyen, med en dødelighedsrate, der ligger 50 % over gennemsnittet; der henviser til, at op mod 40 % af den kvindelige befolkning i regionen har været udsat for seksuel vold, og at 95 % af de aborter, der udføres i Latinamerika, er usikre;

C.  der henviser til, at en 10-årig pige den 21. april 2015 henvendte sig til Trinidad Maternity and Children’s Hospital (Trinidad fødeklinik og børnehospital) i Asunción, og at det blev konstateret, at hun var gravid i 21. uge; der henviser til, at hospitalets direktør, efter at pigen var blevet undersøgt, offentligt erkendte, at hendes graviditet var risikabel; der henviser til, at pigens stedfar, som var stukket af, blev anholdt den 9. maj 2015 og anklaget for at have voldtaget hende; der henviser til, at pigen havde henvendt sig til forskellige medicinske centre siden januar 2015 og klaget over mavepine, men at graviditet ikke blev bekræftet før den 21. april;

D.  der henviser til, at pigens mor den 28. april 2015 anmodede om en frivillig afbrydelse af datterens svangerskab på grund af hendes unge alder og risikoen for hendes liv og helbred; der henviser til, at pigens mor bliver tilbageholdt for at have forsømt at beskytte hende mod det seksuelle misbrug, der resulterede i graviditeten; der henviser til, at den 10-årige pige ifølge de seneste rapporter er blevet sendt på et center for unge mødre og adskilt fra sin egen mor;

E.  der henviser til, at pigens mor tilbage i januar 2014 havde indgivet en klage om seksuelt misbrug af hendes datter fra pigens stedfars side, men at anklagerne ikke greb ind, ikke undersøgte sagen og ikke indførte nogen beskyttelsesforanstaltninger, da de ikke anså hende for at være i fare;

F.  der henviser til, at denne sag kun er en af mange i Paraguay og andre lande i Latinamerika; der henviser til, at Paraguay af religiøse årsager fortsat nægter pigen adgang til sikker og lovlig abort og dermed krænker hendes ret til sundhed, retten til livet og retten til fysisk og psykologiske integritet; der henviser til, at pigen vil være udsat for psykologiske og helbredsmæssige risici, hvis barnet fødes, som følge af sin unge alder og de omstændigheder, der førte til graviditeten; der henviser til, at der den 7. maj 2015 blev oprettet et tværfagligt panel af eksperter, omfattende tre fagfolk, foreslået af lokale organisationer, tre medlemmer af sundhedsministeriet og tre medlemmer af højesteret, til at overvåge hendes tilstand;

G.  der henviser til, at abort ifølge artikel 109, stk. 4, i Paraguay’s sundhedskodeks er forbudt i alle tilfælde, undtagen hvis graviditeten har livstruende komplikationer for kvinden eller pigen, og uden andre undtagelser, herunder for voldtægt, incest eller et ikke-levedygtigt foster; der henviser til, at myndighederne har gjort gældende, at pigens sundhed ikke er i fare; der henviser til, at det 10 år gamle voldtægtsoffer derfor er nødt til at fortsætte sin uønskede graviditet og gennemføre fødslen;

H.  der henviser til, at FN-eksperter har advaret om, at de paraguayanske myndigheders beslutning kan føre til alvorlige krænkelser af pigens ret til liv, sundhed og fysisk og psykisk integritet samt af hendes ret til uddannelse og derved bringe hendes økonomiske og sociale muligheder i fare;

I.  der henviser til, at barnets tarv ifølge artikel 3 i FN’s konvention om barnets rettigheder altid skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse gennemføres af offentlige eller private velfærdsinstitutioner, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, og til, at stater har en forpligtelse til at sikre adgang til sikker og lovlig abort, når en gravid kvindes liv er i fare;

J.  der henviser til, at FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder i marts 2015 opfordrede Paraguay til at revidere og ændre sin abortlovgivning for at sikre dens forenelighed med andre rettigheder, såsom retten til liv og sundhed; der henviser til, at fysisk, seksuel og psykologisk vold mod kvinder er en udbredt krænkelse af menneskerettighederne;

K.  der henviser til, at Paraguay deltog aktivt i den 59. samling i FN’s Kommission for Kvinders Status, og at alle parter bør fortsætte med at fremme FN’s Beijinghandlingsprogram, der bl.a. vedrører adgang til uddannelse og sundhed som grundlæggende menneskerettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder;

L.  der henviser til, at FN’s traktatovervågende organer, herunder Menneskerettighedsrådet (HRC) og Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW), har opfordret forskellige latinamerikanske stater til at indføre undtagelser fra de restriktive abortlove i tilfælde, hvor en graviditet udgør en risiko for en kvindes liv eller sundhed, hvor der er tale om alvorlig fosterskader, og hvor graviditeten er resultatet af voldtægt eller incest;

M.  der henviser til, at denne umenneskelige lov har bragt ovennævnte 10-årige pige, der kun vejede 34 kg før graviditeten, i alvorlig fare; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har peget på de farer, der er forbundet med graviditet for unge piger, hvis organer ikke er fuldt udviklede; der henviser til, at WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svagelighed;

N.  der henviser til, at Komitéen mod Tortur har konstateret, at en række begrænsninger i adgangen til reproduktive sundhedsydelser, sammen med det misbrug, der opstår, når kvinder opsøger disse ydelser, kan udgøre krænkelser af FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf – som er blevet ratificeret af Paraguay og alle EU’s medlemsstater – med den begrundelse, at de sætte kvinders sundhed og liv i fare eller på anden måde kan påføre dem alvorlige fysiske eller psykiske smerter eller lidelser;

O.  der henviser til, at vold mod kvinder og piger, hvad enten den er af fysisk, seksuel eller psykologisk karakter, fortsat er den mest udbredte menneskerettighedskrænkelse, der rammer alle samfundslag, men at den er en af de mindst anmeldte forbrydelser;

1.  bekræfter sin fordømmelse af enhver form for overgreb på og vold mod kvinder og piger, navnlig brugen af seksuel vold som et krigsvåben, og vold i hjemmet; opfordrer Paraguay til at sikre, at kvinder og piger har adgang til sikker og lovlig abort som minimum, når deres helbred og liv er i fare, hvis der er alvorlige fosterskader og i tilfælde af voldtægt og incest;

2.  udtrykker sin stærke bekymring over det store antal børnegraviditeter i Paraguay; opfordrer indtrængende de paraguayanske myndigheder til at opfylde deres internationale forpligtelser og beskytte menneskerettighederne ved at sikre, at alle piger får adgang til alle mulige oplysninger og lægehjælp til håndteringen af risikobetonede graviditeter som følge af voldtægt;

3.  opfordrer indtrængende de paraguayanske myndigheder til at foretage en uafhængig og upartisk undersøgelse af ovennævnte voldtægt og til at bringe gerningsmanden for retten; opfordrer de paraguayanske myndigheder til at løslade pigens mor øjeblikkeligt; glæder sig over forslaget fra medlemmer af den paraguayanske kongres om at øge den maksimale fængselsstraf for voldtægt af mindreårige fra 10 år til 30 år;

4.  noterer sig oprettelsen af et tværfagligt panel af eksperter og forventer, at det vil foretage en omfattende evaluering af pigens tilstand og sikre respekt for alle hendes menneskerettigheder, navnlig retten til liv, sundhed og fysisk og psykologisk integritet;

5.  finder det beklageligt, at kvinders og pigers kroppe, især for så vidt angår deres seksuelle sundhed og reproduktive rettigheder, stadig er en ideologisk kampplads, og opfordrer Paraguay til at anerkende kvinders og pigers umistelige ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning vedrørende bl.a. retten til adgang til frivillig familieplanlægning og sikker og lovlig abort; mener, at det generelle forbud mod terapeutisk abort, og abort af graviditeter som resultat af voldtægt og incest samt afslaget på at yde gratis sygeforsikring i tilfælde af voldtægt, svarer til tortur;

6.  erkender, at obstetrisk vold er et krydsfelt mellem institutionel vold og vold mod kvinder, der udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, såsom retten til lighed, frihed fra forskelsbehandling, information, integritet, sundhed og reproduktiv selvbestemmelse, der medfører nedværdigende og umenneskelige fødsler, sundhedsmæssige komplikationer, alvorlige psykologiske lidelser, traumer og endog dødsfald;

7.  giver udtryk for sin dybe bekymring over regeringer, der lukker øjnene for umenneskelige tilfælde af graviditeter blandt børn, seksuelt misbrug af kvinder i en tid, hvor hver tredje kvinde på verdensplan i løbet af sit liv bliver offer for voldshandlinger;

8.  understreger, at ingen 10-årig pige er parat til at blive mor, og understreger, at de pågældende piger uophørligt bliver mindet om de krænkelser, der er blevet begået mod dem, hvilket forårsager alvorlige traumatisk stress og indebærer en risiko for langvarige psykologiske problemer;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sit arbejde med et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at gøre det muligt for EU at ratificere og gennemføre Istanbulkonventionen med henblik på at sikre sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne foranstaltninger vedrørende vold mod børn, kvinder og piger;

10.  opfordrer Rådet til at medtage spørgsmålet om sikker og lovlig abort i EU’s retningslinjer for voldtægt og vold mod kvinder og piger; anmoder Kommissionen om at sikre, at det europæiske udviklingssamarbejde følger en tilgang, der er baseret på menneskerettigheder, med særlig vægt på ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af alle former for seksuel vold mod kvinder og piger; understreger, at universel adgang til sundhed, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder er en grundlæggende menneskerettighed, og understreger retten til frivillig adgang til familieplanlægningsydelser, herunder pleje i forbindelse med sikker og lovlig abort, og behovet for oplysning og uddannelse md henblik på at nedbringe mødre- og børnedødeligheden og afskaffelse af alle former for kønsbestemt vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse, børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, kønsdrab, tvungen sterilisation og voldtægt inden for ægteskabet;

11.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle metoder til dataindsamling og indikatorer for dette fænomen og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at inddrage dette spørgsmål i udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder; opfordrer endvidere indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fremme god praksis for bekæmpelse af voldtægt og seksuel vold mod kvinder og piger i tredjelande med henblik på at tage fat om ondets rod; opfordrer indtrængende til, at leveringen af humanitær bistand fra EU og medlemsstaterne ikke bør være genstand for restriktioner, der pålægges af andre partnerdonorer, for så vidt angår nødvendig lægehjælp, herunder adgang til sikre aborter for kvinder og piger, der er ofre for voldtægt eller incest;

12.  opfordrer stats- og regeringscheferne for EU og CELAC (Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater) til på deres andet topmøde at opprioritere kapitlet om kønsbaseret vold i handlingsplanen mellem EU og CELAC for 2013-2015, der blev vedtaget på det første topmøde i Santiago de Chile i januar 2013, med henblik på at fastsætte en klar tidsplan for foranstaltninger og gennemførelsesforanstaltninger, der skal garantere rettidig omhu med hensyn til forebyggelse og efterforskning af samt sanktioner for alle former for vold mod kvinder og til at yde passende erstatning til ofrene;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringen og Kongressen i Republikken Paraguay, kontoret for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Parlasur, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076. (2) EUT L 224 af 6.9.2003, s. 1.