Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 261/2012 af 14. marts 2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 13. juni 2014 med titlen "Markedsudviklingen i mælke- og mejerisektoren og anvendelsen af bestemmelserne i "mælkepakken" (COM(2014)0354),

–  der henviser til Kommissionens rapport fra december 2014 "Udsigterne for EU's landbrugsmarkeder og indtægter i perioden 2014-2024",

–  der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om regionerne i den yderste periferi,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 10. december 2012 med titlen "Udviklingen i markedssituationen og de deraf følgende betingelser for en gnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen – anden rapport om en "blød landing" (COM(2012)0741),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om bevarelse af mælkeproduktion i bjergområder, ugunstigt stillede områder og randområder efter udløbet af mælkekvoten(3),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om EU's proteinunderskud: Hvad er løsningen på et langvarigt problem?(4),

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2009 om krisen i mejerisektoren(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2014 om bekæmpelse af illoyal handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden (COM(2014)0472),

–  der henviser til forordning (EF) nr. 247/2006(6) om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer(7),

–  der henviser til Kommissionens forslag til forordning af 13. januar 2015 om den europæiske fond for strategiske investeringer (COM(2015)0010),

–  der henviser til Regionsudvalgets udkast til udtalelse med titlen "Mælkesektorens fremtid",

–  der henviser til det aftalememorandum om samarbejde mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank i forbindelse med udvikling af landbrug og landdistrikter i EU (Memorandum of Understanding in respect of cooperation in agriculture and rural development within the EU between the European Commission and the European Investment Bank), der blev undertegnet den 23. marts 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A8-0187/2015),

A.  der henviser til, at den såkaldte mælkepakke trådte i kraft den 3. oktober 2012 og gælder frem til den 30. juni 2020;

B.  der henviser til, at mælkekvoterne vil udløbe den 31. marts 2015, sådan som det blev besluttet under midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik i 2003;

C.  der henviser til betydningen og relevansen af foranstaltningerne i beslutningen af 11. december 2013 om bevarelse af mælkeproduktion i EU's bjergområder, ugunstigt stillede områder og randområder efter udløbet af mælkekvoten;

D.  der henviser til, at den globale mælke- og mejerisektor bliver mere og mere ustabil, idet der i januar 2014 blev noteret de højeste priser nogensinde, siden registreringen begyndte, hvorefter der skete væsentlige prisfald i hele resten af 2014; der henviser til, at husdyrproduktionen og de inputprodukter, der anvendes i mælkeproduktionen, er særligt følsomme over for udfordringerne i forbindelse med volatilitet, hvilket resulterer i producentpriser, der ligger under produktionsomkostningerne;

E.  der henviser til, at et bæredygtigt landbrug som kilde til fødevarer af høj kvalitet kun kan sikres, hvis landbrugerne modtager passende producentpriser, der dækker alle omkostninger ved en bæredygtig produktion;

F.  der henviser til, at det russiske importforbud mod europæiske mejerivarer siden august 2014 har haft en negativ indvirkning på EU's indre marked og dermed har vist, at det er nødvendigt at være parat til at iværksætte kriserelaterede markedsforanstaltninger uanset art, og at det er vigtigt at sikre diversificerede eksportmarkeder til EU's produkter, navnlig fordi det forudsiges, at den globale efterspørgsel efter mælkeprodukter vil stige, samt at der samtidig bør sikres et stabilt, solvent hjemmemarked;

G.  der henviser til, at mælkepakken gav medlemsstaterne mulighed for at indføre obligatoriske kontrakter for at hjælpe producenter og forarbejdningsvirksomheder med at planlægge deres produktionsmængder samt at styrke forsyningskædernes strukturering med henblik på kvoteordningens ophør, og der henviser til, at der indtil videre kun er få medlemsstater, der har gjort brug af denne beføjelse;

H.  der henviser til, at mælkepakken forpligtede medlemsstaterne til at anerkende producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, og der henviser til den afgørende rolle, som kooperativer stadig spiller, i betragtning af at det er nødvendigt at forbedre udbudskoncentrationen med henblik på at øge producenternes forhandlingsstyrke;

I.  der henviser til, at observatoriet for det europæiske mælkemarked blev oprettet i april 2014 for at forbedre overvågningen af mælkesektoren for både Kommissionen og industrien, og at det er nødvendigt at styrke dets funktion med henblik på at indføre en effektiv krisevarslingsmekanisme for malkekvægbedrifter af forskellig størrelse, forskellige geografisk placering og med forskellige produktions- og distributionsmetoder;

J.  der henviser til, at sikkerhedsnettets nuværende niveau er for lavt til at beskytte mod et fald i mælkeprisen;

K.  der henviser til, at et af hovedformålene med den fælles landbrugspolitik er en afbalanceret territorial udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende; der henviser til, at det forudsætter, at landbruget fortsat er produktivt og bæredygtigt i ugunstigt stillede, fjernt beliggende områder eller bjergområder;

L.  der henviser til de meget negative følger af kvoteordningens ophør i regionerne i den yderste periferi, navnlig på Azorerne, hvor mælkeproduktionen er den vigtigste økonomiske aktivitet, der udgør ca. 46 % af den regionale økonomi;

M.  der henviser til, at et stort antal malkekvægsbedrifter ligger i ugunstigt stillede, fjernt beliggende områder, ø-områder, randområder eller bjergområder, hvor omkostningerne for produktion, indsamling og markedsføring af mælk og mejeriprodukter uden for deres produktionsområde er højere end i andre områder, og der henviser, at de til ikke i samme omfang kan udnytte de vækstmuligheder, der følger med afskaffelsen af kvoten, på grund af disse områders naturlige begrænsninger; der henviser til, at sådanne landbrugere derfor kan blive truet af en større koncentration af producenter i de bedst placerede økonomiske områder i EU;

N.  der henviser til, at der vil blive indført obligatoriske erklæringer om den leverede mængde mælk fra 1. april 2015;

O.  der henviser til, at generationsskifte, modernisering og investeringer er af afgørende betydning for en velfungerende og bæredygtig europæisk mejerisektor;

P.  der henviser til, at mælk og navnlig produkter omfattet af "beskyttet oprindelsesbetegnelse" (BOB), "beskyttet geografisk betegnelse" (BGB) og "garanteret traditionel specialitet" (GTS), der fremstilles overalt i EU, i væsentlig grad bidrager til succes for EU's landbrugsfødevareindustri og til velfærd i de landboøkonomier, hvor små og mellemstore familiebedrifter er fremherskende, og hvor der skal opretholdes en ekstensiv mælkeproduktion; der henviser til at disse produkter leverer råmaterialer til en lang række forarbejdningsvirksomheder i den private og kooperative sektor, bevarer en diversificeret europæisk kulturarv af landbrugsfødevarer og spiller en afgørende rolle i Europas territoriale og miljømæssige udformning samt på det sociale område med en multiplikatoreffekt for andre erhvervssektorer som f.eks. turismen;

Q.  der henviser til, at landbrugere og mælkeproducenter i nogle medlemsstater er blevet pålagt strenge straffe for overskridelse af mælkekvoterne under de seneste to års kvoteordning;

1.  minder om, at formålet med mælkepakken er at opnå en leve-, bære- og konkurrencedygtig mejerisektor overalt i EU med fleksible redskaber, som giver producenterne mulighed for en rimelig indtjening; understreger, at de problemer, der påvises i mælkepakken, fortsat udgør en hindring for en bæredygtig, konkurrencedygtig og retfærdig mælkesektor og en rimelig indkomst for landbrugerne;

2.  fremhæver malkekvægbrugenes betydningsfulde rolle for den fysiske planlægning, beskæftigelsen i landdistrikterne og den økonomiske, miljømæssige og sociale udvikling i mange af EU's landbrugsregioner;

3.  påpeger den kendsgerning, at mælkeproducenter, og specielt små bedrifter, er særligt sårbare over for indtægtsudsving og risici som følge af store kapitalomkostninger, de letfordærvelige produkter, prisudsving på mejeriprodukter, priser på rå- og hjælpestoffer og energiomkostninger, og at det er en vedvarende udfordring at skabe et bæredygtigt eksistensgrundlag med mælkeproduktion, fordi produktionsomkostningerne hyppigt ligger tæt på eller over producentpriserne;

4.  påpeger, at de europæiske landbrugere skal tackle høje omkostninger som følge af priserne på produktionsfaktorer, f.eks. kvægfoder, og at deres konkurrenceevne er nedsat i forhold til andre lande som følge af den krævende europæiske dyrevelfærds- og fødevaresikkerhedslovgivning;

Virkningen af det russiske importstop og den nuværende krise i mælkesektoren

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre sig overvejelser angående årsagerne til krisen, og hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forhindre fremtidige kriser, jf. artikel 219, 221 og 222 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til med yderligere målrettede markedsforanstaltninger at gøre noget ved den krise, som mejerisektoren i øjeblikket står overfor som følge af prisfaldet, der skyldes manglen på passende kriseinstrumenter, et dyk i den globale efterspørgsel, den globale prisvolatilitet og det russiske importstop, og anerkender de første skridt, der hidtil er blevet taget, med henblik på at afbøde virkningen af det russiske importstop;

7.  påpeger, at de overskydende mejeriprodukter fra visse medlemsstater, der plejer traditionelle handelsforbindelser med Rusland, skaber store skævheder på deres indenlandske markeder, medfører et brat prisfald og bevirker, at de lokale producenter bliver ukonkurrencedygtige; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at analysere den nylig opståede situation og træffe prioriterede foranstaltninger;

8.  minder om, at krisen i mælke- og mejerisektoren i 2009 opstod under kvotestrukturen og på grund af den uhensigtsmæssige funktion i mejeriprodukternes værdikæde med deraf følgende pres på producentpriserne; minder Kommissionen om, at den forsinkede reaktion på krisen har tvunget mange mælkeproducenter til at opgive produktionen, og udtrykker tvivl om Kommissionens evne til at reagere hurtigt og effektivt på markedskriser; påpeger endvidere, at det fald i producentpriserne, som kvægavlerne har oplevet, ikke afspejles i forbrugerpriserne, hvilket understreger den store ubalance mellem de forskellige aktører i fødevarekæden på mælkemarkedet;

9.  beklager, at Parlamentets anmodning om en foranstaltning, der i tilfælde af alvorlig krise gør det muligt at indføre støtte til producenter, som frivilligt indskrænker produktionen, er blevet afvist af Rådet; understreger vigtigheden af at genåbne debatten om dette krisestyringsredskab;

10.  understreger, at afskaffelsen af kvoterne kan føre til en yderligere koncentration af mælkeproduktionen på de største malkekvægbrug på bekostning af de mindre brug, uden at det udgør nogen garanti for effektivitet eller indkomst;

Mælke- og mejerisektorens udfordringer og muligheder

11.  noterer sig, at udsigterne på mellemlang og lang sigt for mælke- og mejerisektoren på både det interne og det globale marked fortsat er ustabile med svingende efterspørgsel, men understreger samtidig, at mælke- og mejerisektoren som en vigtig del af landbrugsfødevareindustrien har et væsentligt langsigtet vækst- og beskæftigelsesskabende potentiale i landdistrikterne, som den nye investeringsplan bør målrettes mod;

12.  understreger betydningen af at fremme forskning og innovation, således at alle producenter og virksomheder i sektoren kan tilpasse deres redskaber og produktionsteknik til de økonomiske, miljømæssige og sociale forventninger;

13.  fremhæver den vigtige rolle, som generationsskiftet har for mælkesektorens fremtid, og de store muligheder, der frembyder sig for unge landbrugere inden for mejeriproduktion;

14.  opfordrer Kommissionen til at indføre nye finansieringsmuligheder for medlemsstaterne, bl.a. med bistand fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), til at reformere mejerisektoren; mener, at det er afgørende med finansiel støtte, såsom garantifonde, revolverende fonde eller investeringskapital, sammen med ressourcer, der stilles til rådighed af som EIB, med henblik på at iværksætte foranstaltninger via de europæiske struktur- og investeringsfonde, som særligt skal være i harmoni med udviklingen af landdistrikter; mener, at dette ville gøre det muligt at opnå en løftestangseffekt for vækst og indkomst samt lette mælkeproducenternes adgang til kredit; glæder sig i denne forbindelse over de finansieringsmuligheder, der tegner sig for landbrugere i mejerisektoren med Den Europæiske Investeringsbanks nye fond, som tilbyder lavere rentesatser til fremme af investeringer i bedrifter og modernisering og tilbyder unge landbrugere finansielle muligheder til udvikling af deres virksomhed; fremhæver desuden den komplementære karakter af finansieringen fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der kan bidrage til at udvikle mælkesektoren ved at tiltrække privat kapital med henblik på at styrke ansvarligheden og forbedre investeringseffektiviteten;

15.  bemærker, at den store prisvolatilitet og de tilbagevendende kriser, som ikke er forenelige med større investeringer i husdyrbrug eller etablering af nye producenter, udgør den største udfordring for mælke- og mejerisektoren; opfordrer Kommissionen til som følge deraf at overveje, hvilke foranstaltninger der findes til at afbøde risikoen ved en øget eksponering for verdensmarkedet, og til at styrke overvågningen af, at det fælles marked for mælk og mejeriprodukter er velfungerende, samt til at opstille en handlingsplan for at vise, hvorledes den agter at begrænse disse risici;

Bevarelse af en bæredygtig mælke- og mejerisektor i ugunstigt stillede områder, bjergområder, ø-områder og randområder

16.  forpligter sig til at bevare mælkeproduktionen, eftersom malkekvægbruget yder et vigtigt socioøkonomisk bidrag til udviklingen af landbruget og landdistrikterne over hele EU, og understreger dets særlige betydning i ugunstigt stillede områder, ø-områder og fjernt beliggende områder, hvor det somme tider er den eneste mulige form for landbrug; tilføjer, at sektoren i disse regioner er ansvarlig for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed, for mange familiers eksistens, for fysisk planlægning, arealanvendelse og miljøbeskyttelse samt for bevarelse af kulturel og traditionel praksis ud over, at malkekvægbruget har formet århundredgamle kulturlandskaber i disse områder og derved skaber et vigtigt grundlag for turisme; påpeger den kendsgerning, at en opgivelse af mælkeproduktionen i disse områder er det samme som at opgive landbruget;

17.  understreger, at det i regionerne i den yderste periferi er vigtigt at etablere en overgangsmekanisme mellem ophøret af kvoteordningen og liberaliseringen af markederne, der gør det muligt at beskytte producenterne og sektoren i disse regioner;

18.  anmoder om, at "sikkerhedsnet-foranstaltningerne" aktiveres som specifikke indikatorer for mælkeproducerende bedrifter og mejerivirksomheder i bjergområder, fordi produktionsbetingelserne er anderledes i bjergområder end i andre områder;

19.  giver udtryk for skuffelse over, at mælkepakken er blevet gennemført i så ringe omfang i rand- og bjergområder, ø-områder og ugunstigt stillede område, og understreger, at det er absolut nødvendigt at bevare malkekvægbrug som en leve- og konkurrencedygtig virksomhed overalt på EU's område; mener i denne forbindelse, at Kommissionen og medlemsstaterne skal gøre disse områder til genstand for særlig opmærksomhed og specifikke studier, og at anvendelsen af korte forsyningskæder, hvor der gives fortrinsret til lokal produktion i disse tilfælde, skal fremmes med henblik på at sikre fortsat produktion i disse områder og undgå, at sektoren opgives; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at forbedre og styrke ordningerne for uddeling af mælk i skolerne ved at tilgodese de korte forsyningskæder og på denne måde muliggøre en vis afsætning af produktionen i disse områder; påpeger, at produktionsomkostningerne i disse områder typisk ligger tæt på eller over producentpriserne, og mener, at den herskende usikkerhed vedrørende forsyningskæden er til særlig skade for disse områder, som er kendetegnet ved de største begrænsninger og dårlige muligheder for stordriftsfordele; minder om, at landbrugere i disse områder er direkte og ganske afhængige af et begrænset antal råstofleverandører og købere på grund af deres geografiske isolering; understreger, at støtten til oprettelse af producentorganisationer og disses virksomhed i højere grad bør afspejle realiteterne i disse områder; påpeger, at er nødvendigt at gennemføre ambitiøse politikker til støtte for disse regioner ved hjælp af politikker til udvikling af landdistrikterne, investeringsplanen og til fremme og finjustering af støtten fra den fælles landbrugspolitik med udgangspunkt i den seneste reform; opfordrer derfor Kommissionen til at anspore EU-medlemsstaterne til at gennemføre sådanne foranstaltninger med henblik på at bevare mælkeproduktionen i disse områder; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge udviklingen i mælkeproduktionen i disse områder og vurdere, hvilken virkning mælkekvoternes ophør har for malkekvægbedrifterne; finder det nødvendigt at tildele POSEI flere ressourcer til at hjælpe mælkeproducenterne med at tilpasse sig virkningerne af markedernes deregulering og opretholde en bæredygtig og konkurrencedygtig aktivitet i sammenligning med resten af EU;

20.  understreger betydningen af at anvende den fakultative kvalitetsangivelse "bjergprodukt" i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012; opfordrer Kommissionen til at støtte denne betegnelse også gennem afsætningsstøtte;

21.  understreger de autoktone bjergkvægracers betydning for mælkeproduktionen i bjergområderne; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til fremme af bjergkvægracerne;

Prisvolatilitet og mælkekvoternes ophør

22.  er af den opfattelse, at EU's mælke- og mejeripolitik efter bortfald af mælkekvoterne bør tildeles midler, så alle ekspansionsmuligheder for EU's økonomi udnyttes, og mener, at alle fremtidige foranstaltninger skal styrke sektorens konkurrenceevne og fremme vækst og innovation i landbruget og øge livskvaliteten i landdistrikterne;

23.  anerkender beslutningen om at sprede betalingen over tre år, for så vidt angår de endelige beløb, der afkræves landbrugerne under kvoteordningen, men konstaterer, at der med afviklingen af superafgiften i det sidste kvoteår er blevet trukket betragtelige midler ud af mælkesektoren og anbefaler derfor, at disse indtægter forbliver inden for den fælles landbrugspolitiks budget for at styrke mælkesektorens konkurrenceevne,

24.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et eller flere reguleringsredskaber til at forebygge og styre nye kriser i mælke- og mejerisektoren effektivt, bl.a. ved at gøre det lettere at tilrettelægge mælkeproduktionen og regulere udbuddet; opfordrer Kommissionen til at indlede en formel dialog med samtlige interesserede parter i sektoren;

25.  mener, at skærpet konkurrenceevne bør være et instrument til at sikre den territoriale balance og en mere afbalanceret betaling til producenterne i mælke- og mejerisektorens værdikæde;

Gennemførelse af mælkepakken

26.  påpeger den kendsgerning, at gennemførelsen af mælkepakken stadig befinder sig på et tidligt stadium; giver imidlertid udtryk for skuffelse over det beskedne gennemførelsesniveau for de obligatoriske kontrakter og anmoder derfor om, at de udbredes til alle Unionens medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at foretage en gennemgribende analyse af hindringerne for gennemførelsen af mælkepakken og af foranstaltninger, som kan sikre en optimal anvendelse af de redskaber, der stilles til medlemsstaternes rådighed;

27.  beklager, at mælkepakken ikke blev betragtet som en prioritet i Kommissionens arbejdsprogram for 2015, og anmoder om, at Kommissionen snarest indføjer denne prioritet;

28.  beklager, at det ikke fremgår klart af rapporten, om Kommissionen er tilfreds med gennemførelsen af det nye lovgivningsværktøj, og at Kommissionen ikke sætter tal på, hvor mange nye producentorganisationer, deltagende medlemsstater eller kollektive forhandlinger, der forventes; bemærker, at det heller ikke klart fremgår, hvilken virkning de nye værktøjer vil få på mælkepriserne; henstiller i denne forbindelse, at der laves en præcis fortegnelse over indvirkningerne på mælkepriserne og en præcis registrering af de deltagende producentorganisationer;

29.  anbefaler, at Kommissionen vedtager klare mål, for så vidt angår producentorganisationer, kontrakter og kollektive forhandlinger;

30.  erindrer om, at det i forordning (EU) nr. 1308/2013 hedder, at "for at sikre en bæredygtig produktionsudvikling og derved sikre mælkeproducenterne en rimelig levestandard bør mælkeproducenternes forhandlingsposition over for forarbejdningsvirksomhederne styrkes, hvilket burde medføre en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden";

31.  konstaterer, at kontraktmodellen hidtil ikke er blevet gennemført som tilsigtet, da mælkeproducenterne fortsat befinder sig i en svag markedsposition, der mangler mindstestandarder i kontrakterne, og andelsselskaber er udelukket fra dem;

32.  understreger, at en styrkelse og en forbedring af kontraktforholdene med en udvidelse til at omfatte hele sektoren og navnlig inddrage store distributører bidrager til at sikre ligelig fordeling af indtjeningen i forsyningskæden ved at give mulighed for større merværdi og styrke de interesserede parters ansvar for at tage hensyn til markedssituationen og reagere i overensstemmelse hermed; understreger betydningen af uddannelse i risikostyring som en integreret del af pensummet på landbrugsstudiet, således at landbrugerne kan håndtere volatilitet og reelt anvende de tilgængelige styringsværktøjer;

33.  påpeger risikoen for, at industrien i en hvilken som given medlemsstat kan indføre urimelige kontraktvilkår i kontrakterne, som undergraver målet om leveringsstabilitet, der er nødvendigt for at opretholde levedygtige mælkebedrifter;

34.  noterer sig, at sektoren yderligere kunne undersøge det potentiale, der frembydes af længerevarende integrerede forsyningskædekontrakter, terminskontrakter, kontrakter med fast margen og muligheden for at "fastlåse" en mælkepris baseret på produktionsomkostningerne i et fastsat tidsrum; mener, at der bør være mulighed for at benytte sig af nye instrumenter i kontraktforhold, og at der også skal stilles redskaber for mægling i kontraktforhold til rådighed;

Producentorganisationernes rolle

35.  påpeger den vigtige rolle, som producentorganisationer og sammenslutninger heraf spiller med hensyn til at forbedre den forhandlingsposition og indflydelse, som producenterne har i forsyningskæden, og inden for forskning og innovation, og beklager, at der kun er blevet taget begrænsede skridt i retning af at etablere producentorganisationer, især i de nye medlemsstater; mener, at reglerne vedrørende anerkendelse af producentorganisationer bør strammes for på mere effektiv vis at øge producenternes indflydelse i forbindelse med kontraktforhandlinger; påpeger, at producentorganisationer kan få finansiel støtte under søjle II, og anmoder indtrængende om yderligere incitamenter på EU- og medlemsstatsplan, f.eks. ved at stille yderligere oplysninger til rådighed og reducere de administrative byrder for interesserede parter, der ønsker at oprette producentorganisationer, tilslutte sig disse og deltage i deres aktiviteter på forskellig måde, og til at gennemføre undervisningsaktiviteter blandt producenter om producentorganisationer som redskaber til at tackle skævheder i forsyningskæden; mener, at det er nødvendigt at forbedre producentorganisationernes kapacitet til at regulere og organisere markedet;

36.  fastholder nødvendigheden af at forbedre bestemmelserne i mælkepakken, først og fremmest med henblik på etablering af producentorganisationer med større forvaltnings- og forhandlingskapacitet på markedet;

37.  bemærker, at oprettelsen af producentorganisationer kan fremmes gennem proaktiv politisk støtte, der ansporer landbrugerne til at betragte producentorganisationer som egnede instrumenter;

38.  understreger betydningen af at fremme informationsudvekslinger og samråd med producenter og producentorganisationer, således at de kan tage højde for markedsudviklingen og foregribe kriser;

39.  understreger nødvendigheden af, at producentorganisationerne er hensigtsmæssigt dimensioneret og bevarer et juridisk bånd til deres medlemmer, eftersom rent repræsentative producentorganisationer ikke har reel kapacitet til at sikre opfyldelsen af de kvalitets- og mængdekrav, der er aftalt i kontrakterne, og derfor ikke er interessante som slagkraftige samtalepartnere over for industrien;

40.  anmoder om større støtte til oprettelsen af uafhængige producentorganisationer ved hjælp af mere udbredte informationsaktiviteter og støtte til forvaltningen, så landbrugerne opmuntres til at se dem som effektive instrumenter og til at tilslutte sig dem;

41.  opfordrer Kommissionen til at fremme branchereguleringsredskaberne i forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning;

42.  understreger kooperativernes rolle med hensyn til at give medlemmerne langsigtet stabilitet; anmoder Kommissionen om at fremme deling af bedste praksis;

43.  bemærker betydningen af at oprette brancheorganisationer for at sikre gennemsigtighed og dele bedste praksis;

44.  minder Kommissionen om, at det er vigtigt med gennemsigtighed undervejs i hele forsyningskæden, hvis sektoren skal tilskynde de interesserede parter til at reagere på markedets signaler; noterer sig, at det i stigende grad vil være vigtigt med præcis og rettidig information på markedet efter bortfald af kvoterne;

Styrkelse af observatoriet for det europæiske mælkemarked

45.  glæder sig over oprettelsen af observatoriet for det europæiske mælkemarked og understreger dets betydning med hensyn til at formidle og analysere markedsdata og opfordrer til at give dette observatorium en større rolle; anbefaler, at der indføres et markedsindeks, der omfatter tendenserne i prisnoteringen på produkter, mælkepriser og produktionsomkostninger; anbefaler, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at observatoriet dels er i stand til at fremlægge præcise data i realtid og dels til tidligere og hyppigere at sende varslinger, foregribe kriser og give meddelelse om anbefalede foranstaltninger med udgangspunkt i markedsanalyser og prognoseredskaber til Kommissionen, medlemsstaterne og relevante interesserede parter, når markedsindekset falder under et bestemt niveau, og når markedssituationen kræver det; mener, at de oplysninger, der leveres af observatoriet, bør omfatte opdatering af markeds- og pristendenser, data om produktionsomkostninger og vekselvirkningerne mellem oksekøds- og mælkeproduktion, forbrug, lagersituationen, priser på og udveksling af importeret eller eksporteret mælk på EU-plan; bemærker, at det også er relevant at integrere en overvågning af produktionsomkostningerne og af de internationale markeder med henblik på at aflæse tendenserne og udnytte eksportmulighederne; understreger, at dataene bør være let tilgængelige og brugervenlige for alle interesserede parter;

46.  understreger, at det er vigtigt, at medlemsstaterne leverer de relevante oplysninger til observatoriet, og at observatoriet i god tid offentliggør de data, det modtager hver måned, til fordel for alle interesserede parter, og anbefaler, at Kommissionen overvejer andre muligheder for at sikre, at disse oplysninger modtages i tide; opfordrer Kommissionen til at uddybe reglerne for medlemsstaternes overførsel af data med henblik på at sikre, at de videresendte oplysninger er sammenlignelige på EU-niveau;

47.  opfordrer Kommissionen til at opbygge veludstyrede særskilte strukturer for dataregistrering for alle landbrugssektorer;

Den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger og mejeriindustrien

48.  noterer sig, at frivillig koblet støtte er et redskab under søjle I, der står til rådighed for mælke- og mejerisektoren, medens producenterne i forbindelse med søjle II kan benytte sig af konsulenttjenester til støtte for forretningsmæssige beslutninger og forsvarlig økonomisk forvaltning - om nødvendigt kan medlemsstaterne anvende forsikringsforanstaltninger såsom indkomststabiliseringsredskabet og ligeledes beslutte, at foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne omgrupperes og målrettes mod sektoren med en højere støtteintensitet;

49.  opfordrer sektoren til at undersøge muligheden for at udvikle yderligere forsikringsredskaber, når markedet er stærkt, for at bremse mælkeprisens volatilitet, og for at de europæiske mælkeproducerende bedrifter ikke skal miste deres indkomst; understreger, at det er nødvendigt at undersøge, om de redskaber, der anvendes til krisestyring, f.eks. programmer til beskyttelse af lønsomheden, også kan anvendes under den fælles landbrugspolitiks første søjle;

50.  understreger, at en række medlemsstater ved gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1307/2013 har valgt en langsom og ufuldstændig intern konvergens og endnu en gang har favoriseret lavlandslandbrug, hvor der findes gode arbejdsvilkår;

51.  understreger behovet for at revidere kravene til udløsning af mekanismen til indkomststabilitet, der findes i forbindelse med udviklingen af landdistrikter, fordi det er urimeligt at kræve tab på mindst 30 % for at få adgang til fællesskabsstøtte;

Potentialet for EU's mælke- og mejerisektor på verdensmarkedet

52.  påpeger, at det forudses, at den globale efterspørgsel efter mælke- og mejerivarer vil stige med 2 % om året, hvilket giver muligheder for produkter med oprindelse i EU, men understreger, at disse eksportmuligheder skal opvejes af et stabilt hjemmemarked, idet dette omfatter over 90 % af mejeriproduktmarkedet i Europa; noterer sig imidlertid, at markedet i stigende grad domineres af tørrede mejeriprodukter;

53.  påpeger, at EU fortsat er den førende importør af landbrugsvarer i verden, og at mælkeproduktionen til eksport er afhængig af import af foder;

54.  understreger, at bilaterale handelsforhandlinger måske kan frembyde strategiske muligheder for EU's mælke- og mejerisektor, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til i højere grad at arbejde for at åbne nye afsætningsmarkeder i tredjelande samt fjerne handelshindringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage behørigt hensyn til betænkeligheder vedrørende "beskyttet oprindelsesbetegnelse" (BOB), "beskyttet geografisk betegnelse" (BGB) og "garanteret traditionel specialitet" (GTS) under handelsforhandlinger, forudsat at de europæiske kvalitets- og sikkerhedsstandarder beskyttes og udnyttes fordelagtigt i produktionen og udbuddet til forbrugerne;

55.  understreger det vedvarende behov for at identificere og udvikle nye markeder, øge EU's globale markedsandel, sikre fair adgang for EU-eksportører og stimulere en bæredygtig vækst i eksporten; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger og deltage mere aktivt i søgningen efter nye eksportmarkeder; mener, at fremtidige muligheder skal undersøges ved at udbygge handelsforbindelser med tredjelande og skabe dynamik i mejeriindustrien, og understreger betydningen af at være opmærksom på forbrugstendenserne på disse markeder for at kunne opbygge en kapacitet til at reagere på fremtidige udfordringer i rette tid;

56.  bemærker desuden, at EU's virksomheder skal konkurrere med nogle få andre, men stærke, globale eksportører (herunder New Zealand, USA og Australien), som traditionelt har haft adgang til de asiatiske markeder og har en afgørende indflydelse på priserne på verdensmarkedet for mejeriprodukter;

Reklame og kvalitetsordninger

57.  påpeger, at mælke- og mejerisektor kunne få gavn af forstærkede reklameinitiativer på hjemmemarkedet og tredjelandsmarkeder i forbindelse med nye reklamefremstød, og opfordrer producenterne til at deltage i de nye kampagner efter ikrafttrædelsen af den nye lovgivning om salgsfremstød i 2016 og gør opmærksom på, at der er planlagt en stigning i Unionens finansielle støtte;

58.  understreger, at sektorens største værdiskabelsespotentiale ikke kun ligger i produktion af uforarbejdede produkter, og mener, at der bør gøres fuld brug af forskningsforanstaltninger til at udvikle innovative mejeriprodukter af høj værdi på markeder med stor vækst såsom næringsmidler til medicinske formål og næringsmidler til småbørn, ældre og sportsfolk;

59.  bemærker, at det europæiske innovationspartnerskab om et produktivt og bæredygtigt landbrug (EIP-AGRI) under Horisont 2020-programmet kan støtte innovative projekter, som bidrager til en bæredygtig og meget produktiv mejerisektor med henblik på at opfylde den globale efterspørgsel efter mejeriprodukter af høj værdi;

60.  understreger, at det er hensigtsmæssigt at styrke støtten til skolemælksordninger, at tilskynde til deltagelse i producentorganisationer og give prioritet til lokale mejeriprodukter og korte forsyningskæder med henblik på at bidrage til at fremme af sunde kostvaner blandt europæiske forbrugere;

61.  noterer sig, at sektoren hidtil ikke har taget del i ordningerne med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), beskyttet geografisk betegnelse (BGB) og garanteret traditionel specialitet (GTS) på meningsfuld og afbalanceret måde i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at forenkle adgangen til og de administrative krav til godkendelse af disse ordninger for små producenter og virksomheder, til at formindske de administrative byrder i forbindelse med ansøgningsprocessen, samtidig med at de fastholdes som kvalitetsreference for europæiske produkter, så der ikke hersker nogen tvivl på Unionens eksportmarkeder, og til målrettet at fremme markedsføringsaktiviteterne for disse produkter;

62.  opfordrer Kommissionen til at forenkle reglerne om regulering af udbuddet af ost med "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse", specielt hvad angår minimumskravene for godkendelse af disse ordninger;

63.  opfordrer Kommissionen til snarest at offentliggøre den rapport, der er fastsat i artikel 26 i forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation, vedrørende en undersøgelse af effekten af indførelse af oprindelsesmærkning for mælk og mejeriprodukter; beklager, at Kommissionen endnu ikke har udarbejdet denne rapport, der skulle have været aflagt senest den 31. december 2014;

Risikostyring i mælke- og mejerisektoren

64.  understreger, at de eksisterende "sikkerhedsnet"-foranstaltninger såsom offentlig intervention og støtte til privat oplagring ikke i sig selv er tilstrækkelige redskaber til at bekæmpe vedvarende volatilitet eller en krise i mælkesektoren; tilføjer, at interventionspriserne er for lave, ikke længere har nogen forbindelse med de nuværende markedspriser og har vist sig at være ineffektive med hensyn til at sikre passende og stabile producentpriser på lang sigt;

65.  minder Kommissionen om dens forpligtelse til i medfør af artikel 219 i forordning (EU) nr. 1308/2013 ikke kun at håndtere aktuelle markedsforstyrrelser, men også at træffe øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at forebygge dem, herunder i tilfælde hvor et indgreb vil forhindre sådanne truende markedsforstyrrelser i at opstå, fortsætte eller udvikle sig til en alvorligere eller langvarig forstyrrelse, eller hvor udsættelse af øjeblikkelige indgreb vil true med at forårsage eller forværre forstyrrelsen eller øge omfanget af de foranstaltninger, der senere bliver nødvendige for at afhjælpe truslen eller forstyrrelsen, eller vil være til skade for produktionen eller markedsforholdene;

66.  opfordrer Kommissionen til sammen med de interesserede parter i sektoren at gennemføre bedre egnede og mere realistiske sikkerhedsnetsbestemmelser baseret på henstillingerne fra observatoriet for det europæiske mælkemarked, der giver sikkerhed under kriser, hvor et kraftigt fald i mælkepriserne og en samtidig kraftig stigning i varepriserne har en alvorlig indvirkning på landbrugernes indtægtsmargen; opfordrer til, at interventionsforanstaltningerne opdateres, så de afspejler produktionsomkostningerne, og tilpasses i takt med, at markedet ændrer sig;

67.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre bedre egnede og mere realistiske sikkerhedsnetsbestemmelser og anmoder om, at interventionsprisen i højere grad afspejler de faktiske produktionsomkostninger og de faktiske markedspriser og tilpasses i takt med, at markedet ændrer sig; anmoder derfor Kommissionen om øjeblikkelig at justere interventionspriserne; erkender desuden, at eksportrestitutionerne bør genindføres som en midlertidig foranstaltning, ifald der indtræffer en markedskrise baseret på objektive kriterier;

68.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de interesserede parter for at fastsætte indikatorer for produktionsomkostninger, der tager hensyn til energiomkostninger, gødning, dyrefoder, lønninger, jordrente og andre vigtige råvareomkostninger, og til at revidere referencepriserne i overensstemmelse hermed; opfordrer endvidere Kommissionen til at samarbejde med de interesserede parter for at fastlægge et markedsindeks, der omfatter tendensen i produktnoteringerne, mælkepriserne og produktionsomkostningerne;

69.  understreger, at de aktuelle erfaringer med det russiske importforbud viser, at det er ønskeligt at have retningslinjer, der er blevet drøftet mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Parlamentet, og som tjener som vejledning for aktivering af foranstaltninger;

70.  understreger betydningen af et mere velegnet og realistisk kriseinstrument, og henstiller, at Kommissionen sammen med Parlamentet i dets egenskab af medlovgiver i samråd med sektoren undersøger muligheden for at anvende risikostyringsinstrumenter såsom terminsmarkederne for at udnytte volatiliteten i sektoren til at øge dens konkurrenceevne; mener, at man ligeledes bør se nærmere på nye instrumenter til indkomststabilisering, såsom indkomstforsikringer eller iværksættelse af et program til sikring af mælkeproducenternes indkomstmargen;

71.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og aktørerne i mælke- og mejerisektoren at udvikle effektive og tilpassede instrumenter til sikring mod pludselige og voldsomme fald i mælkeprisen;

Illoyal handelspraksis i forsyningskæden i mejerisektoren

72.  understreger, at mælkeproducenter og navnlig små mælkeproducenter er særligt sårbare over for manglende balance i forsyningskæden, især som følge af svingende efterspørgsel, stigende produktionsomkostninger og faldende producentpriser, men også over for de økonomiske prioriteter i de enkelte medlemsstater; mener, at det pres på priserne, der skyldes detailhandlernes salg under eget mærke og deres vedvarende brug af konsummælk som slagtilbud underminerer producenternes arbejde og investeringer i mælke- og mejerisektoren og forringer slutproduktet til forbrugeren; påpeger behovet for at indføre kodekser for god praksis hos fødevareforsyningskædens forskellige aktører; understreger behovet for at finde mekanismer, der effektivt beskytter producenterne mod misbrug fra industriens og distributørernes side og mod deres dominerende stilling på detailmarkedet, og anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremsætte sit forslag om begrænsning af urimelig handelspraksis og om at overveje en sektorspecifik tilgang til konkurrencelovgivning og illoyal handelspraksis;

73.  mener, at illoyal forretningspraksis i høj grad begrænser sektorens investerings- og tilpasningsevne, og at det er nødvendigt at bekæmpe en sådan praksis både på EU- og medlemsstatsplan;

74.  bemærker, at mælkeproducenterne uden et kriseprogram vil stå i en endnu svagere position, medens mejeriindustrien og de store fødevarekoncerner vil få større magt;

75.  opfordrer til, at mælkeproducenterne og deres organisationer i højere grad inddrages i mekanismerne, grupperne eller initiativerne til styring af fødevareforsyningskæden;

o
o   o

76.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 94 af 30.3.2012, s. 38. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0577. (4) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 58. (5) EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 20. (6) EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1. (7) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.