Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2233(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0182/2015

Indgivne tekster :

A8-0182/2015

Forhandlinger :

PV 06/07/2015 - 16
CRE 06/07/2015 - 16

Afstemninger :

PV 07/07/2015 - 5.13
CRE 07/07/2015 - 5.13
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0250

Vedtagne tekster
PDF 282kWORD 100k
Tirsdag den 7. juli 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Den eksterne indvirkning af EU's handels- og investeringspolitik på offentlig-private initiativer i tredjelande
P8_TA(2015)0250A8-0182/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2015 om den eksterne indvirkning af EU's handels- og investeringspolitik på offentlig-private initiativer i tredjelande (2014/2233(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF(3),

–  der henviser til de respektive udtalelser fra Udvalget om International Handel om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb (COM(2011)0896), om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (COM(2011)0895) og om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tildeling af koncessionskontrakter (COM(2011)0897),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser "Private og offentlige investeringer til fordel for genopretningen og langsigtede strukturændringer: udvikling af offentlig-private partnerskaber" (COM(2009)0615), "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene" (COM(2014)0263), "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020), "Handel, vækst og verdensanliggender - Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi" (COM(2010)0612), "Et opsving med høj beskæftigelse" (COM(2012)0173) samt "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar" (COM(2011)0681),

–  der henviser til sine beslutninger af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien(4), af 6. februar 2013 om virksomheders sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning(5) samt af 26. oktober 2006 om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner(6),

–  der henviser til EIM's rapport til Kommissionen fra 2010 "Internationalisation of European SMEs",

–  der henviser til stk. 5 i Kommissionens meddelelse "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491), FN's principper om empowerment af kvinder, som blev fremsat i marts 2010, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og Udenrigsrådets konklusioner af 8. december 2009 samt til stk. 46 i slutdokumentet fra FN's konference om bæredygtig udvikling (Río+20),

–  der henviser til OECD's henstillinger fra maj 2012 vedrørende principperne for offentlig forvaltning af offentlig-private partnerskaber(7), OECD's konvention fra 1997 om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner og OECD's retningslinjer for multinationale selskaber, der blev opdateret i maj 2011(8),

–  der henviser til ILO's konventioner,

–  der henviser til "Guidebook on Promoting Good Governance in Public-Private Partnerships", 2008, fra FN's Økonomiske Kommission for Europa(9),

–  der henviser til "Legislative Guide on Privately Financed Infrastructure Projects of 2001"(10) fra FN's Kommission for International Handelsret (UNCITRAL) og til de oplæg, der blev holdt på UNCITRAL's internationale kollokvium om offentlig-private partnerskaber (OPP'er) i Wien den 2.-3. maj 2013,

–  der henviser til CAF-rapporten fra 2010 "Infraestructura pública y participación privada: conceptos y experiencias en América y España",

–  der henviser til "Public-Private Partnerships Reference Guide: Version 2.0" fra juli 2014, som er lavet af Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB), Verdensbankgruppen og rådgivningsfaciliteten for offentlig-privat infrastruktur (PPIAF)(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0182/2015),

A.  der henviser til, at landes samfund og økonomiske struktur og dynamikken deri har gavn af miljøer, der giver mulighed for interaktion mellem den offentlige og den private sektor og samarbejde mellem offentlige og private enheder, f.eks. gennem fælles initiativer og joint ventures;

B.  der henviser til, at skønt offentlig-private partnerskaber (OPP'er) er et langsigtet redskab, der anvendes i regeringspolitikker på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau, findes der ikke nogen internationalt anerkendt definition af eller sammenhængende lovramme for dem; der henviser til, at OPP'er i praksis forstås som en "bred og varieret vifte af samarbejdsforhold mellem offentlige aktører (regeringer, agenturer og internationale organisationer eller en kombination heraf) og private aktører (virksomheder eller nonprofitorganisationer)" og som regel indebærer, at den private sektor leverer infrastruktur eller aktiver, der traditionelt leveres af regeringer;

C.  der henviser til, at OPP'er er vigtige som redskab til at skabe økonomisk vækst, innovation, konkurrencedygtighed og beskæftigelse, både på og uden for det indre marked, og har en strategisk rolle i moderniseringen af infrastruktur, navnlig energi, vand, veje og digital infrastruktur; der henviser til, at EU-virksomheder er godt rustet til at konkurrere om og benytte sig af sådanne ordninger;

D.  der henviser til, at OPP-ordninger kan have forskellige udformninger, og at lovgivningen om det indre marked fastsætter høje proceduremæssige standarder; der henviser til, at denne lovgivning blev revideret og konsolideret i direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU om offentlige udbud, i direktiv 2014/23/EU om koncessioner og i vejledning om institutionaliserede OPP'er;

E.  der henviser til, at offentlig-private partnerskaber til levering af infrastruktur, goder og grundlæggende tjenesteydelser er teknisk komplicerede;

F.  der henviser til, at den globale økonomiske krise har haft alvorlig indvirkning på alle modne lande og vækst- og udviklingslande siden 2007 og har påvirket budgetpolitikkerne og såvel institutionelle som private enheders, navnlig SMV'ers , adgang til de økonomiske midler, der er behov for, for at kunne gennemføre projekter, hvilket har haft indflydelse på udviklingen af infrastruktur og andre kapitalintensive projekter og leveringen af grundlæggende tjenesteydelser;

G.  der henviser til, at et stigende antal regeringer på grund af de stramme offentlige budgetter, som er blevet forværret af den økonomiske krise og statsgældskrisen, går over til innovative løsninger som f.eks. OPP'er, der, hvis de gennemføres korrekt, kan medvirke til at forbedre omkostningerne til og effektiviteten og kvaliteten af de offentlige tjenester og sikre rettidig levering af offentlig infrastruktur gennem en passende involvering af offentlige og private aktører;

H.  der henviser til, at de positive virkninger af OPP'er hidrører fra en forbedret gennemførelse af projekter, en god cost-benefit-ratio, muligheden for langfristet finansiering af omkostningerne, den stimulus, der gives til innovation og forskning, samt et mere fleksibelt og dygtigt ledelsesmiljø;

I.  der henviser til, at liberaliseringen af handel og investeringer ikke er et mål i sig selv, men et redskab, som bør skabe velstand og bidrage til at forbedre verdensbefolkningens livskvalitet, og til, at der i denne forbindelse er mulighed for at udvikle innovative politikker – såvel som nye instrumenter, som f.eks. de nyligt udformede finansielle instrumenter, og et net af frihandelsaftaler, der kan hjælpe regeringerne i tredjelande med at sikre levering af infrastruktur, goder og tjenesteydelser af almen interesse – og samtidig sørge for eller bane vej for, at EU-virksomheder i højere grad kan deltage i investeringsprojekter i udlandet, der samler både private virksomheder og offentlige enheder;

J.  der henviser til, at OPP'er er kendetegnet ved en lang livscyklus, der nogle gange varer fra 10 til 30 år, og til, at OPP'ers livscyklus bør være meningsfyldt og i overensstemmelse med de mål, der efterstræbes, med hensyn til det arbejde, de goder og tjenesteydelser, der skal leveres, uden kunstigt at forvride konkurrencen eller skabe højere omkostninger og unødvendige byrder for de offentlige forvaltninger og skatteyderne;

K.  der henviser til, at EU's handelspolitik hverken bør tilskynde nogen til eller afskrække dem fra den suveræne beslutning om at anvende et offentlig-privat partnerskab, men at EU, når beslutningen er truffet, har pligt til at sikre, at vore store, mellemstore eller små virksomheder eller mikrovirksomheder, får så omfattende adgang som muligt til udbudsmarkederne i partnerlandet på en sådan måde, at der skabes merværdi i lokalsamfundene i overensstemmelse med principperne om åbenhed, deltagelse, ansvarlighed, effektivitet og politisk kohærens;

L.  der henviser til, at det forhold, at den private sektor kan undervurdere den sociale infrastruktur og den sikring, den tilvejebringer, de betydelige omkostninger ved levering af infrastruktur, nogle sektorers stilling som naturlige monopoler eller deres strategiske betydning, betyder, at åben konkurrence og privatisering i mange tilfælde ikke er den mest velegnede politiske løsning, når almenhedens interesse skal være fremherskende;

M.  der henviser til, at formålet med OPP'er derfor er at kombinere det bedste fra begge verdener – levering af tjenesteydelser og infrastruktur af almen interesse, men gennem øget deltagelse af den private sektor, snarere end gennem privatiseringsprocesser;

N.  der henviser til, at mange vækst- og udviklingslande står med et misforhold mellem dynamikken i de private virksomheder og manglen på pålidelig infrastruktur; der henviser til, at sådanne kløfter (som er slående i Indien og Brasilien) har undergravet potentiel vækst, begrænset eksport- og importkapaciteten eller haft forstyrrende indvirkning på produktionslinjer på grund af fraværet af tilstrækkelig havneinfrastruktur, mangler i den indenlandske transport (jernbaner, fragt eller motorveje) eller dårligt fungerende kraftværker og eldistributionsnet; der henviser til, at disse kløfter også har en negativ indvirkning på menneskers velfærd (på grund af manglen på kloak- og vanddistributionsnet); der henviser til, at OPP'er muliggør integrerede løsninger, hvor en partner eller et konsortium leverer "byggeri" (opførelse, ingeniørarbejde og arkitektydelser), "finansiering" (indsprøjtning af privat kapital, i det mindste til forfinansiering af et projekt) og "anvendelse" (vedligeholdelses-, tilsyns- og forvaltningsydelser);

O.  der henviser til, at mellemstatslige organisationer også har benyttet OPP'er til at yde bistand til de mindst udviklede lande gennem partnerskaber, der opererer inden for udviklingssamarbejde: Verdensbanken, regionale udviklingsbanker, FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, Verdenssundhedsorganisationen og FN's Børnefond (Unicef), for blot at nævne nogle få, har benyttet OPP'er til at implementere aktiviteter; der henviser til, at hvad angår geografisk fokus har USA, Australien, Japan, Malaysia, Singapore, De Forenede Arabiske Emirater og andre asiatiske og latinamerikanske lande (med Chile i spidsen) erfaring med OPP'er; der henviser til, at OECD-lande (Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien og Tyskland) også har relevant lovgivning; der henviser til, at Det Forenede Kongerige har det mest udviklede program for OPP'er (hvori Privatfinansieringsinitiativet tegner sig for omkring 20 % af de offentlige investeringer); der henviser til, at EU er førende på OPP-infrastrukturmarkedet, der tegner sig for mere end 45 % af OPP'ernes nominelle værdi;

P.  der henviser til, at OPP'er har været brugt i forbindelse med strukturfondene, udvidelse, de transeuropæiske net, fælles teknologiinitiativer, Europa 2020, F&U (fremtidens fabrikker, energieffektive bygninger, miljøvenlige biler, bæredygtig forarbejdningsindustri, fotonik, robotteknologi, HPC og 5G-net), e-læring, forskningsprojekter med universiteter og andre programmer på sundhedsområdet (såsom initiativet vedrørende innovative lægemidler); der henviser til, at Den Europæiske Investeringsbank og Det Europæiske OPP-Ekspertcenter har gennemført projekter i EU, dets naboskabsområde og andre steder; der henviser til, at EU også har bidraget via Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi; der henviser til, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer agter at støtte en række OPP'er i EU, hvor der kan deltage virksomheder fra lande, som er handelspartnere;

Q.  der henviser til, at EU hidtil har holdt sine offentlige udbudsmarkeder åbne for international konkurrence efter standarder, der er beregnet til at fremme en fair og effektiv konkurrence på det indre marked, og til, at internationale investorer konkurrerer på lige vilkår; der endvidere henviser til, at der i EU ikke diskrimineres på grund af udenlandsk ejerskab eller kontrol, og til, at eksterne selskaber kan etablere sig lokalt for at deltage i OPP'er;

R.  der henviser til, at EU's frihandelsaftaler indeholder bestemmelser, der baner vej for, at virksomheder kan afgive bud i forbindelse med OPP'er via markedsadgang og forudgående etablering; der henviser til, at den behandling og de muligheder Korea, Colombia/Peru, Mellemamerika, Singapore og Canada (samt Vietnam og Japan) har adgang til, er fastsat forskelligt og specifikt; der henviser til, at der er nødt til at være en relativt fleksibel tilgang til forhandlinger med forskellige partnere; der imidlertid henviser til, at målet altid bør være at bidrage til social og økonomisk udvikling, miljømæssig bæredygtighed, demokrati og god regeringsførelse, overholdelse af menneskerettighederne og fremme af internationalt anerkendte beskyttelsesnormer samt skabelsen af ordentlige arbejdspladser; der henviser til, at den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) og aftalen om offentlige udbud (GPA) også fastlægger en række forpligtelser, lige som andre plurilaterale instrumenter, som f.eks. aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA), også kan gøre det; der henviser til, at klimaet i EU derfor er ved at blive mere konkurrencepræget;

Baggrund

1.  understreger, at det er nødvendigt at stimulere skabelse af ordentlige job, konkurrenceevne og produktivitet både i EU og i tredjelande gennem nye innovative politikker og nye instrumenter, der er udformet med sigte på at fremme de økonomiske aktørers aktivitet for at sætte gang i bæredygtig vækst igen, bl.a. via investeringer uden for det indre marked; mener, at OPP'er – som én af flere muligheder – kunne være en potentiel kilde til vækst for EU's virksomheder og samtidig være gavnlige for vore partnere i tredjelande, fordi disse OPP'er vil kunne tilvejebringe infrastruktur, varer og tjenesteydelser af almen interesse;

2.  minder om, at OPP'er bør skabe høj merværdi for borgere og forbrugere, sikre tjenesteydelser og/eller goder af høj kvalitet og skabe konkrete konkurrencemæssige og økonomiske fordele for offentlige forvaltninger på både statsligt og lokalt plan og samtidigt undgå at påføre den offentlige sektor yderligere byrder eller tab;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme en definition af OPP'er, der kan opnå international anerkendelse, som et langsigtet forhold mellem offentlige enheder og private investorer rettet mod levering af offentlige ydelser og infrastrukturer af høj kvalitet til overkommelige priser på grundlag af betingelser og vilkår, der er fastsat tydeligt i kontrakten, hvis overholdelse nemt kan vurderes på grundlag af indikatorer, og som sikrer, at denne overholdelse belønnes med et rimeligt og passende afkast;

4.  bemærker, at både SMV'er og større virksomheder kan tilvejebringe unik privatsektor-knowhow, erfaring og god praksis såvel som netværk, der omfatter offentlige myndigheder i tredjelande, og effektivt bidrage til resultater med politikkerne for bæredygtig udvikling; mener, at SMV'er bedst kan udnytte deres fulde potentiale, hvis de skaber netværk og er aktive på globalt plan og kommer ind på markeder uden for Europa, bl.a. gennem OPP'er; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremme og tilskynde til dannelsen af konsortier og andre former for samarbejde mellem store virksomheder og SMV'er for at fremme sidstnævntes adgang til OPP-projekter;

5.  understreger, at udviklingen af OPP'er navnlig skal tage højde for de problemer, som SMV'er i EU har med at konkurrere på de internationale markeder under et OPP, og behovet for at sikre, at SMV'er får konkret, fair og gensidig adgang, navnlig inden for forsyningssektorerne, som fastsat i direktiv 2014/25/EU; fremhæver i denne forbindelse betydningen af særlige regler, som muliggør klynge- eller gruppetilbud fra små og mellemstore virksomheder og anvendelse af åbne og gennemsigtige underleverandørkæder;

Udfordringer

6.  finder det beklageligt, at EU hidtil i det store hele har holdt sine offentlige udbudsmarkeder åbne for international konkurrence, mens EU's virksomheder stadig møder betydelige forhindringer i udlandet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's handelsaftaler indeholder instrumenter, som gør det muligt for vores virksomheder, især SMV'er, at konkurrere i udlandet på lige vilkår med udenlandske nationale virksomheder; kræver desuden klar regulering af og nem adgang til information om udbud og tildelingskriterier samt fjernelse af diskriminerende og uberettigede handelshindringer inden for offentlige udbud, tjenesteydelser eller investeringer (som f.eks. skattemæssig diskrimination, lovgivningsmæssige hindringer for oprettelse af filialer eller datterselskaber og begrænsninger på adgangen til finansiering); opfordrer vores partnerlande til at anvende principperne om åben forvaltning for at sikre gennemsigtighed og undgå interessekonflikter, samt til at anvende OPP-praksis med forsigtighed, idet der ikke kun tages højde for cost-benefit-analyser og projekternes levedygtighed, men også til de offentlige myndigheders økonomiske og tekniske kapacitet til at overvåge leveringen af tjenester eller infrastruktur i overensstemmelse med almenhedens interesse;

7.  anerkender, at OPP-relaterede udfordringer kan overvindes gennem principperne om god forvaltning, såsom klare og gennemsigtige regler, hvor følgende forhold er centrale: tildeling, gennemførelse og evaluering af projekter, lige fra de indledende faser, modellen for og definitionen af risikooverførsel (navnlig vurdering af rentabiliteten på mellemlang og lang sigt), interessenternes og civilsamfundets deltagelse, bekæmpelse af korruption og svig, den ansvarlige forvaltnings økonomiske og tekniske kapacitet til på tilfredsstillende vis at planlægge og overvåge gennemførelsen af kontrakter samt styrkelsen af retssikkerheden inden for rammer der sikrer, at de offentlige myndigheder udøver deres lovlige beføjelser; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne (som er afgørende parter i denne henseende) om at fremme disse principper og den dertil knyttede gode praksis uden for EU's grænser;

8.  minder om, at OPP'er er karakteriseret ved deres høje værdi og tekniske kompleksitet og ved parternes langsigtede engagement; bemærker, at de derfor kræver et tilstrækkeligt niveau af såvel fleksibilitet som retssikkerhedsgaranti for at sikre gennemsigtighed, ikke-diskrimination og ligebehandling;

9.  minder om, at der findes en række indbyggede risici i forbindelse med infrastrukturprojekter (navnlig dem, der vedrører byggeri, miljø, telekommunikation og energinet), og at regeringen via OPP'er overfører en del af risikoen til den private kontrahent, således at begge kan høste fordelene, men også dele risici og ansvar i forbindelse med projekterne; understreger desuden, at en passende risikodeling er afgørende for at reducere omkostningerne ved et projekt og sikre, at det kan gennemføres med succes og være levedygtigt;

10.  minder om, at levering af tilgængelige og omkostningseffektive tjenesteydelser af høj kvalitet til befolkningen både inden for og uden for EU er en absolut forudsætning for at sikre en vellykket gennemførelse og rentabilitet af OPP'er; minder om, at det komplekse valg af modeller og kontrakter har indflydelse på, hvordan et projekt udvikler sig; advarer om, at OPP'er på visse tidspunkter blot er blevet brugt til at opfylde målet om formelt at overholde målene vedrørende det offentlige underskud; fremhæver behovet for en passende institutionel ramme, som kombinerer politisk vilje, god forvaltning og passende underliggende lovgivning for at sikre, at OPP'er leverer bedre kvalitet og en omfattende service til borgerne; understreger i denne forbindelse betydningen af en tilstrækkelig vurdering af de involverede virksomheders profil og hidtidige erfaring for at bedømme kvaliteten af de leverede ydelser og hvorvidt deres forretningsskik har været ansvarlig;

Inddragelse af den private sektor på udviklingsområdet

11.  understreger, at EU's handels-, investerings- og udviklingspolitikker er indbyrdes forbundne, og at Lissabontraktatens artikel 208 fastsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, der kræver, at målene for udviklingssamarbejdet tages i betragtning i politikker, som kan påvirke udviklingslandene; understreger ligeledes vigtigheden af at sikre, at EU's investeringspolitikker rettes mod finansielle valg, der omfatter en reel vurdering af den sociale indvirkning;

12.  fremhæver det voksende potentiale for, at OPP'er – som én mulighed blandt flere – kan fremme innovative løsninger og mobilisere langsigtet privat finansiering og indenlandske ressourcer til udviklingsformål, i betragtning af at der er brug for massive investeringer i udviklingslandene – i form af infrastruktur, vandforsyning og energi – som den offentlige sektor ikke vil kunne levere på egen hånd, og hvoraf hovedparten vil have gavn af, at den private sektor involveres; mener, at OPP'er også kan skabe innovation inden for teknologier og forretningsmodeller og opbygge mekanismer til at sørge for, at den private sektor ansvarliggøres; peger imidlertid på tilfælde, hvor den private sektors deltagelse i OPP'er i nogle udviklingslande ikke har givet de forventede resultater; bemærker, at der følgelig er brug for et bidrag i form af teknisk bistand for at styrke de retlige og institutionelle rammer, inden for hvilke OPP'erne udvikles, navnlig for så vidt angår kapaciteten til at evaluere, planlægge og overvåge gennemførelsen af sådanne projekter på tilfredsstillende vis, samt for at give de offentlige partnere mulighed for at kræve erstatning fra private virksomheder i tilfælde af manglende overholdelse af kontrakten;

13.  bemærker, at OPP'er står højt på udviklingsdagsordenen, og at de i stadig højere grad fremmes som et middel til at udfylde hullerne i finansieringen af infrastruktur både i udviklingslandene og i de industrialiserede lande.

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen til – eftersom den har tilkendegivet sit ønske om at udvide anvendelsen af blanding betydeligt i de kommende år – at gennemføre de anbefalinger, som er fremsat i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om anvendelse af blanding, og til at evaluere mekanismen til blanding af lån og tilskud, navnlig hvad angår udvikling og finansiel additionalitet, gennemsigtighed og ansvarlighed;

15.  opfordrer EU's organer til at tilskynde EU-virksomheder, der deltager i OPP'er i tredjelande, især i de mindst udviklede lande, til at følge princippet om politikkohærens i overensstemmelse med de eksisterende OECD-retningslinjer for multinationale selskaber, således at der tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til bæredygtige investeringer, idet der tages hensyn til udviklingsmålene, ved navnlig at prioritere den langsigtede udvikling af de indenlandske økonomier, og fremme projekter, der fokuserer på f.eks. miljøbeskyttelse, fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, affaldshåndtering eller brug af vedvarende energi;

16.  understreger, at OPP'er, når det handler om udviklingsbistand, er en effektiv måde at anvende EU's midler på, samtidig med at man understøtter EU's prioriteter og sammenhængen med andre politikker; opfordrer til, at Kommissionen i højere grad deltager og investerer i udviklingen af OPP'er, og til, at OPP'er anvendes som et middel til at få Unionens begrænsede udviklingsbudget til at række længere;

17.  understreger , at privat investering og finansiering kan blive den centrale drivkraft for bæredygtig vækst, som forventes at være på ca. 5 % i udviklingslandene i de kommende år; erkender, at en sådan privat finansiering kan bidrage til at støtte lokale økonomier og virksomheder og skabe ordentlige jobs – og dermed føre til udryddelse af fattigdom – forudsat at de direkte udenlandske investeringer reguleres korrekt og er forbundet med konkrete forbedringer i partnerlandenes økonomier, f.eks. gennem teknologioverførsel og uddannelsesmuligheder for den lokale arbejdsstyrke; mener, under disse omstændigheder, at OPP'er kan være til fordel for de mindst udviklede lande, idet den uforholdsmæssigt store investeringsrisiko ikke i tilstrækkelig grad tilskynder til private investeringer; fremhæver, at de fremtidige OPP'er inden for dagsordenen for udvikling efter 2015 bør tilstræbe fattigdomsbekæmpelse og andre mål for bæredygtig udvikling og bør være tilpasset til partnerlandenes nationale udviklingsplaner;

18.  noterer sig, at velstrukturerede og effektivt gennemførte OPP'er kan skabe mange fordele, herunder innovation, mere effektiv anvendelse af ressourcer og kvalitetssikring og -kontrol; konstaterer ligeledes, at OPP'er i udviklingslande skal vurderes på grundlag af deres evne til at skabe udviklingsmæssige resultater, og at en retfærdig fordeling af risikobyrden mellem de offentlige og private sektorer er nødvendig; understreger, at OPP'er i udviklingslande hidtil hovedsagelig har været koncentreret i energi- og telekommunikationssektoren, hvorimod privat engagement i social infrastruktur stadig er sjældent; støtter derfor de OPP'er, hvis primære målsætning er at nå målene for bæredygtig udvikling;

19.  opfordrer til øget teknisk bistand – herunder uddannelse af lokalt ansatte og teknologioverførsel – til partnerlandenes regeringer med henblik på at øge deres kapacitet til at kræve ejerskab over OPP'erne og påtage sig deres del af ansvaret for forvaltningen af OPP-projekterne, bl.a. ved at hjælpe dem med at oprette banksystemer og skattemyndigheder, der kan tilvejebringe finansiel styring og forvaltning af offentlige og private midler; påpeger, at tidligere erfaringer viser, at dårligt forhandlede OPP-aftaler i visse tilfælde kan forøge statsgælden, og opfordrer til, at der etableres et regelsæt for ansvarlig finansiering; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af at yde udviklingslandene teknisk bistand og rådgivning om, hvordan de skal forberede og indføre EU-standarder på deres markeder;

20.  støtter kraftigt en effektiv og omfattende udbredelse og gennemførelse i og uden for EU af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, og understreger, at det er nødvendigt at træffe alle nødvendige politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger til at afhjælpe mangler i den effektive gennemførelse af FN's vejledende principper, herunder med hensyn til adgang til domstolene;

21.  understreger, at udviklingsagenturerne skal sikre, at offentlige udviklingsmidler anvendes til at støtte lokale økonomiske netværk i udviklingslandene og ikke omdirigeres for at fremme private firmaer og multinationale selskaber fra donorlandene; understreger navnlig, at OPP'er bør sigte mod at opbygge kapaciteten for nationale mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder;

22.  minder om, at Den Europæiske Union er engageret i at fremme lighed mellem kønnene og sikre integration af ligestillingsaspektet i alle sine aktiviteter; opfordrer til, at kønsaspektet integreres i planlægningen og gennemførelsen af OPP'er, f.eks. gennem anvendelse af kønsopdelte data og analyser til målrettede investeringer og gennem indførelse af centrale resultatindikatorer, som gavner kvinder, i kontrakter; opfordrer i denne forbindelse til øget støtte til lokale SMV'er, og navnlig til kvindelige entreprenører, således at de bliver i stand til at drage fordel af privat, sektorledet vækst;

Mulige redskaber, der kan sætte EU-virksomheder i stand til at indgå i OPP'er uden for EU

23.  opfordrer Kommissionen til at arbejde frem imod at opnå væsentlige tilsagn om markedsadgang på internationalt plan i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og i igangværende bilaterale forhandlinger med tredjelande gennem en positiv tilgang præget af gensidighed, der åbner mulighed for international konkurrence, for at rette op på skævhederne mellem EU og andre handelspartnere med hensyn til graden af åbenhed på markederne for offentlige udbud; anmoder Kommissionen om at arbejde på at få fjernet administrative, proceduremæssige og tekniske hindringer, der forhindrer EU-virksomheder i at deltage i udenlandske OPP'er;

24.  opfordrer Kommissionen til, når den forhandler handels- og investeringsaftaler med andre lande, at støtte nedbrydningen af barrierer for EU-virksomheder og især SMV'er, således at de kan gå ind i OPP'er i disse lande, og støtte EU-borgeres erhvervsmæssige mobilitet i disse stater, så de kan konkurrere på lige vilkår med landets egne virksomheder og med virksomheder fra tredjelande;

25.  opfordrer Kommissionen til at holde øje med EU-virksomheder i udlandet og drage konklusioner vedrørende succeshistorier, modeller og god praksis med henblik på at udarbejde retningslinjer samt at overveje at oprette virtuelle dokumentationscentre eller observatorier for at fremme EU-virksomheders, og især SMV'ers, adgang til information om muligheder for at deltage i OPP'er; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til, at der oprettes brugervenlige platforme og netværk for at fremme en struktureret dialog mellem interessenterne, samt til at yde teknisk bistand i forbindelse med de retlige rammer og forventede udfordringer; anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af virkningerne af Unionens frihandelsaftaler og deres gennemførelse på europæiske virksomheders adgang til udenlandske OPP'er; mener, at en sådan undersøgelse kan skabe klarhed om de konkrete konsekvenser af frihandelsaftaler på OPP-området og eventuelt give mulighed for at afdække hindringer, der endnu ikke er tacklet;

26.  opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af klare og omfattende regnskabsstandarder på internationalt plan for at mindske de usikkerheder, der er knyttet til OPP'er, og samtidig fremme en sund budgetpolitik og bæredygtighed i forbindelse med projekterne;

27.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-støttede organer såsom EU's Forvaltningsorgan for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) og Enterprise Europe-netværket (EEN) også kan få adgang til og udveksle information med SMV'er om, hvordan det er muligt at indgå i OPP'er i stater uden for EU og fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i OPP'er i tredjelande;

28.  understreger, at det for at kunne tiltrække privatsektormidler til OPP'er på tværs af grænserne er altafgørende at stille tilstrækkelig garanti for, at disse langsigtede investeringer vil nyde godt af et klart, stabilt og sikkert miljø med god forvaltning, retssikkerhed, gennemsigtighed, ligebehandling, ikke-diskrimination og effektiv tvistbilæggelse; opfordrer Kommissionen og Rådet til i dette øjemed at samarbejde i de kompetente internationale fora og i internationale finansielle institutioner for at sikre, at de nødvendige retlige rammer på dette område eksisterer og er gennemsigtige, demokratiske, inkluderende, effektive og omkostningseffektive;

OPP'er uden for EU: nye jobs og vækstmuligheder for EU-virksomheder

29.  er overbevist om, at øget deltagelse af EU-virksomheder i store internationale OPP'er kan medføre betydelige fordele i form af skabelse af ordentlige jobs, produktivitet, konkurrenceevne, teknologisk kapacitet og innovationsudvikling i EU; minder om, at Kommissionens undersøgelse fra 2010 om "Opportunities for the Internationalisation of European SME's" fremhæver den positive forbindelse mellem internationalisering og innovation for så vidt angår produkter, tjenesteydelser og processer;

30.  understreger, at arbejdet på dette område navnlig skal tage hensyn til de problemer, som EU-baserede SMV'er har med at konkurrere på de internationale markeder som dele af OPP'er, og behovet for at sikre, at SMV'er får reel og lige adgang; fremhæver i denne forbindelse betydningen af særlige regler, som muliggør klynge- eller gruppetilbud fra SMV'er og anvendelse af åbne og gennemsigtige underleverandørkæder; mener, at SMV'er bør tilskyndes til at medvirke enten som underleverandører eller som del af et konsortium, der afgiver tilbud på en kontrakt;

31.  minder om de resultater, der er opnået i EU gennem brug af OPP'er til infrastrukturudvikling og på førende områder inden for teknologi, forskning, e-læring og andre sektorer med høj merværdi, og tilskynder Kommissionen til at udpege de projekter, der har givet de bedste resultater i EU, og til at fremme alle typer EU-virksomheders, navnlig SMV'ers, deltagelse i sådanne initiativer i udlandet;

o
o   o

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank.

(1) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1.
(2) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.
(3) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243.
(4) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 87.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0050.
(6) EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 447.
(7) http://www.oecd.org/governance/budgeting/PPP-Recommendation.pdf.
(8) http://www.oecd.org/daf/anti-bribery/ConvCombatBribery_ENG.pdf.
(9) www.unece.org/fileadmin/DAM/ceci/publications/ppp.pdf.
(10) http://www.uncitral.org/pdf/english/texts/procurem/pfip/guide/pfip-e.pdf.
(11) http://api.ning.com/files/Iumatxx-0jz3owSB05xZDkmWIE7GTVYA3cXwt4K4s3Uy0NtPPRgPWYO1lLrWaTUqybQeTXIeuSYUxbPFWlysuyNI5rL6b2Ms/PPPReferenceGuidev02Web.pdf.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik