Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2147(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0170/2015

Indgivne tekster :

A8-0170/2015

Forhandlinger :

PV 06/07/2015 - 17
CRE 06/07/2015 - 17

Afstemninger :

PV 07/07/2015 - 5.14
CRE 07/07/2015 - 5.14
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0251

Vedtagne tekster
PDF 219kWORD 106k
Tirsdag den 7. juli 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Sektoren for frugt og grøntsager siden 2007-reformen
P8_TA(2015)0251A8-0170/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2015 om sektoren for frugt og grøntsager siden 2007-reformen (2014/2147(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af bestemmelser om producentorganisationer, driftsfonde og driftsprogrammer i sektoren for frugt og grøntsager siden 2007-reformen (COM(2014)0112),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2014 om førnævnte rapport fra Kommissionen,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter(1),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om fremtiden for Europas gartnerisektor – vækststrategier(2),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "The EU fruit and vegetables sector: Overview and post 2013 CAP perspective" (EU's sektor for frugt og grøntsager: overblik og perspektiver i den fælles landbrugspolitik efter 2013), som Europa-Parlamentet lod gennemføre i 2011,

–  der henviser til de to undersøgelser med titlen "Towards new rules for the EU’s fruit and vegetables sector" (på vej mod nye regler for EU's sektor for frugt og grøntsager), der blev gennemført af henholdsvis AREFLH (sammenslutningen af EU's frugt- og grøntsagsdyrkende regioner) og universitetet i Wageningen for en workshop i Europa-Parlamentet den 22. januar 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af illoyal handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden (COM(2014)0472),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Comparative analysis of risk management tools supported by the 2014 US Farm Bill and the CAP 2014-2020", som blev gennemført i Europa-Parlamentets regi i 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A8-0170/2015),

A.  der henviser til, at EU's politik for sektoren for frugt og grøntsager siden 1990'erne har fokuseret på at styrke producentorganisationerne;

B.  der henviser til, at 2007-reformen havde til formål at styrke producentorganisationer i sektoren for frugt- og grøntsager ved at tilvejebringe et bredere udvalg af redskaber for bl.a. at gøre det muligt at forebygge og styre markedsrisici samt forbedre og koncentrere forsyningen, forbedre kvaliteten og konkurrenceevnen, at tilpasse udbuddet således, at det matcher markedet, og at yde teknisk bistand til miljøvenlig produktion, etc.;

C.  der henviser til, at producentorganisationerne er underlagt en række begrænsninger i sammenligning med private handelsvirksomheder, såsom begrænsninger for anvendelse af investeringer i forbindelse med indtægtsstruktur eller nødvendigheden af salg;

D.  der henviser til, at det er vigtigt at støtte frugt- og grøntsagssektoren i hele EU i betragtning af den merværdi og beskæftigelse, som denne sektor skaber, og i betragtning af dens betydning for sundheden via sunde og velafbalancerede kostvaner;

E.  der henviser til, at EU's støtte til producentorganisationerne og sammenslutninger af producentorganisationer sigter mod at styrke sektorens konkurrencedygtighed, støtte innovation, øge produktiviteten, forbedre landbrugernes forhandlingsposition, genoprette balancen i fødevarekæden og samtidig integrere miljøhensyn i produktionen og markedsføringen af frugt og grønt og tage behørigt hensyn til situationen for de enkelte producenter;

F.  der henviser til, at blev skabt incitamenter for at fremme sammenlægninger mellem producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer samt tværnationalt samarbejde for at styrke producentorganisationers forhandlingsstyrke i distributionskæden;

G.  der henviser til, at størsteparten af frugt- og grøntsagsproducenterne på EU-plan er små eller mellemstore bedrifter;

H.  der henviser til, at det fremgår af en undersøgelse fra 2011 om frugt- og grøntordningen, som Europa-Parlamentet lod gennemføre, at producentorganisationerne bør støttes, da fælles tiltag på produktionsniveauet og en effektiv samordning inden for kæden synes at være to nødvendige forudsætninger i enhver strategi, der skal have held til at bekæmpe problemet med faldende relative producentpriser;

I.  der henviser til, at producentorganisationerne og sammenslutninger af producentorganisationer i sektoren for frugt- og grøntsager kan oprette en driftsfond til finansiering af driftsprogrammer, der er godkendt af medlemsstaterne;

J.  der henviser til, at sådanne fonde finansieres af bidrag fra producentorganisationernes medlemmer eller af producentorganisationen selv og af EU's finansielle støtte, og at denne medfinansiering fremmer en forpligtelse fra modtagernes side og bidrager til at sikre, at de udnytter støtten, og at den har en multiplikatoreffekt;

K.  der henviser til, at den økonomiske støtte under den tidligere fælles landbrugspolitik til investeringer i nyetablerede producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren, der ophørte med reformen i 2013, var af vital betydning, navnlig i medlemsstaterne i Central-, Øst- og Sydeuropa, i de oversøiske territorier og øerne;

L.  noterer sig:

   a) stigningen i organiseringsgraden, og at andelen af den samlede produktionsværdi af frugt og grøntsager, som blev afsat af producentorganisationerne og producentorganisationernes sammenslutninger i EU, er på omkring 43 % (34 % i 2004)
   b) producentorganisationernes øgede tiltrækningskraft, og at andelen af det samlede antal af frugt- og grøntsagsproducenter, der er medlem af en producentorganisation, er vokset fra 10,4 % i 2004 til 16,5 % i 2010 og
   c) den stigende tiltrækningskraft af producentorganisationers sammenslutninger, som er kommet til udtryk ved den hurtige stigning i antallet af producentorganisationers sammenslutninger, kombineret med den markante stigning i antallet og andelen af producentorganisationer, som er medlem af en sammenslutning;

M.  der henviser til, at disse tal for EU som helhed er et gennemsnit, der afspejler højst forskellige situationer i medlemsstaterne og endda meget forskellige situationer inden for de enkelte medlemsstater; der henviser til, at disse tal, der afspejler forskellige udgangspunkter med hensyn til indsatsen for at oprette producentorganisationer, kan tilskrives historiske faktorer, som er baseret på landbrugernes større eller mindre vilje til at oprette producentorganisationer, landbrugsbedrifternes struktur, forskellige markedsforhold og administrative hindringer, utilstrækkeligheden af den støtte, der ydes på nuværende tidspunkt, og ligeledes, at denne sektor i mange medlemsstater domineres af små producenter;

N.  der henviser til, at den offentlige høring om politiske valgmuligheder og konsekvensanalyser, som Kommissionen foretog fra den 4. juni 2012 til den 9. september 2012 i forbindelse med revurderingen af EU-ordningen for sektoren for frugt- og grøntsager, viste, at der overvejende var flertal for fortsættelsen af ordningen med punktvise forbedringer;

O.  der henviser til, at de regioner, hvor producenterne har opnået størst konkurrenceevne, lønsomhed, internationalisering, kvalitet og miljømæssig bæredygtighed, er dem med den højeste organiseringsgrad;

P.  der henviser til, at organiseringsgraden i gennemsnit fortsat er lav blandt producenterne og langt under EU-gennemsnittet i visse EU-medlemsstater, selv om denne generelle påstand kan variere afhængig af, hvor meget produktionen og markedsføringen i det enkelte område er blevet moderniseret; der henviser til, at ophævelsen og den tilbagekaldte anerkendelse af producentorganisationer, som skaber usikkerhed blandt producenterne, er den faktor, der bidrager mest til det lave gennemsnit;

Q.  der henviser til, at det nødvendigt at øge effektiviteten af den nationale finansielle støtte (forordning (EU) nr. 1308/2013), selv om den har udgjort et vigtigt finansielt instrument, når det gælder en koncentration af produktionsudbuddet;

R.  der henviser til, at producentorganisationernes rolle i forbindelse med åbning af nye markeder, forbrugsfremme eller investeringer i innovation har meget positive følger for frugt- og grøntsagssektoren;

S.  der henviser til, at sektoren for frugt og grøntsager i EU udgør 18 % af landbrugsproduktionens samlede værdi, at den kun anvender 3 % af det dyrkede areal og repræsenterer en værdi på over 50 mia. EUR;

T.  der henviser til, at forsyningskæden for frugt og grøntsager har en skønnet omsætning på over 120 mia. EUR med ca. 550 000 medarbejdere og fungerer som en økonomisk multiplikator på europæisk plan, idet den fremmer både efterspørgsel og skabelse af merværdi i andre økonomiske sektorer;

U.  der henviser til, at det samlede landbrugsareal i EU til dyrkning af frugt og grøntsager faldt med 6 % mellem 2003 og 2010, hvilket indikerer, at landbrugerne er gået over til andre afgrøder, eller i mange tilfælde har opgivet aktiviteten; der henviser til, at det fremgår af AREFLH's undersøgelse fra 2015, at dette fald var større i Sydeuropa end i Nordeuropa;

V.  der henviser til, at frugt- og grøntsagsproduktionens omfang også er faldet i de senere år, mens dens værdi i reale termer er stabil og i 2012 lå på 48,25 mia. EUR, men at det på trods af dette ikke har været muligt at tilbyde producentpriser, der er i overensstemmelse med produktionsomkostningerne og arbejdsindsatsen;

W.  der henviser til, at forbrugsunderskuddet udgør et stort problem for frugt- og grøntsagssektoren, idet der har fundet et produktionstab sted i de senere år; der minder om, at det af tal fra Freshfel Europe fremgår, at forbruget af frugt og grøntsager i EU-28 i 2013 var på 387 g pr. dag, hvilket er et fald på 8,7 % i forhold til gennemsnittet for perioden 2007-2011; der henviser til, at dette fald synes at afspejle en længerevarende tendens hen imod større forbrug af forarbejdede fødevarer og virkningerne af den økonomiske krise;

X.  der henviser til, at 22 millioner børn i EU er overvægtige, og at teenagere i gennemsnit kun indtager mellem 30 % og 50 % af den anbefalede daglige mængde frugt og grøntsager;

Y.  der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler et dagligt mindsteindtag på 400 g frugt og grøntsager for at forebygge kroniske sygdomme såsom hjertesygdomme, kræft, diabetes og fedme, sidstnævnte især blandt børn; der henviser til, at kun fire medlemsstater indtil nu har imødekommet denne anbefaling;

Z.  der henviser til, at EU i 2012 havde et handelsunderskud med hensyn til frugt og grøntsager, der hovedsaglig skyldes, at EU importerer betydeligt mere frugt, end det eksporterer på grund af høje produktionsomkostninger;

AA.  der henviser til, at det i AREFLH's undersøgelse fra 2015 påpeges, at EU-markedet er relativt åbent for import, mens EU-eksporten støder på betydelige toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer hos handelspartnerne, som forhindrer en diversificering af eksporten; der henviser til, at selv om import fra tredjelande konkurrerer direkte med lignende EU-produkter, gælder der ikke de samme miljø-, social- og fødevaresikkerhedsstandarder i forbindelse med dyrkningen af dem;

AB.  der henviser til, at der hyppigt i sektoren for frugt og grøntsager opstår markedskriser, da selv små produktionsoverskud kan føre til drastiske fald i producentpriserne; der henviser til, at frugt og grøntsager for det meste er letfordærvelige varer, der skal sælges hurtigt, og derfor står landbrugerne i denne sektor i en strukturelt svag forhandlingsposition over for de største detailhandlere og forarbejdere;

AC.  der henviser til, at krisen, der skyldtes det russiske forbud, har haft og fremover vil få betydelige negative konsekvenser for frugt- og grøntsektoren, hvor producenter i visse sektorer vil lide en del af de største tab; der henviser til, at vigtigheden af stærke producentorganisationer, der organiseres på en sådan måde, at de i fællesskab er i stand til at tackle uventede og ugunstige omstændigheder, bør fremhæves, med støtte fra passende fællesskabsinstrumenter, der er tilpasset den enkelte krises alvorlighed, eller, i givet fald, mulighed for at aktivere de undtagelsesforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013;

AD.  der henviser til, at det i Kommissionens rapport erkendes, at de kriseforebyggende instrumenter i frugt- og grøntordningen er blevet meget lidt anvendt efter reformen i 2007, og at de har vist sig at være utilstrækkelige til at afbøde konsekvenserne af alvorlige kriser som f.eks. E. coli-krisen eller den aktuelle krise på grund af det russiske forbud; der henviser til, at de i de fleste tilfælde, med undtagelse af tilbagetrækning fra markedet, er administrativt vanskelige at anvende på grund af de tvetydige bestemmelser i denne henseende;

AE.  der henviser til, at skolefrugtordningen, under hvilken der anvendes et antal lokale og sæsonbestemte frugter og grøntsager, har tiltrukket interesse og været vellykket;

AF.  der henviser til, at muligheden for gøre tilbagebetalingen af hovedstolen og renterne på lån, der er optaget for at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, berettiget til finansiel støtte fra EU under driftsprogrammerne har udgjort et vigtigt redskab til at styre markedsusikkerheden;

AG.  der henviser til, at det i Kommissionens rapport konstateres, at komplicerede regler og mangel på retssikkerhed er svagheder i den nuværende frugt- og grøntordning; der henviser til, at kommissær Phil Hogan har forpligtet sig til at forbedre ordningen i det første år af sin mandatperiode, og samtidig tage hensyn til kulturelle forskelle og afvigelser i markedsforholdene medlemsstaterne imellem og behovet for at styrke sektorens konkurrenceevne og innovative styrke;

AH.  der henviser til, at det i undersøgelsen fra universitetet i Wageningen konkluderes, at forskellige fortolkninger af EU's gennemførelseslovgivning har skabt retslig usikkerhed for de nationale forvaltninger og producentorganisationerne, hvilket har ført til en øget administrativ byrde, frygt for risikotagning og afskrækkelse fra at oprette producentorganisationer;

AI.  der henviser til, at klare og forudsigelige revisionsprocedurer er væsentlige for, at ordningen for frugt og grøntsager kan fungere ordentligt; der henviser til, at overlapninger af på hinanden følgende revisioner bør undgås, og at opfølgningsrevisioner ikke bør gennemføres før regnskabsafslutningen har resulteret i en endelig beslutning om en forudgående revision for at sikre, at medlemsstaterne ikke skal foretage større korrektioner end nødvendigt;

AJ.  der henviser til, at der i forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter allerede er taget højde for en række af de elementer, som er medtaget i Kommissionens meddelelse, og at der bør skabes stabilitet i EU's gældende bestemmelser;

AK.  der henviser til, at proportionalitet bør spille en væsentlig rolle med hensyn til at mindske retsusikkerheden under frugt-og grøntordningen, og det bør sikres, at en producentorganisation i sin helhed ikke skades på grund af enkelte aktørers overtrædelser;

AL.  der henviser til, at producentorganisationerne hyppigt støder på vanskeligheder med hensyn til at finde og uddanne ledere med de nødvendige færdigheder til at udøve kommercielle aktiviteter i den konkurrenceintensive agroindustrielle sektor; der henviser til, at det i Kommissionens rapport konstateres, at producentorganisationernes udgifter til skoling og rådgivning har været lav;

AM.  der henviser til, at landbrugsbefolkningen ældes hurtigt i EU-28, og at der i gennemsnit kun er en landbruger under 35 år for hver ni over 55;

1.  bifalder Kommissionens rapport, der giver et velafbalanceret billede af udviklingen af frugt- og grøntordningen efter reformen i 2007, bekræfter gyldigheden af den grundlæggende organisationsstruktur for denne sektor og fastsætter de områder, hvor der er gjort fremskridt, f.eks. den øgede koncentration blandt producentorganisationerne, der forbedrer deres stilling i fødevarekæden, samtidig med at den henviser til de problemer, der stadig eksisterer;

2.  mener, at støtten bør kompensere for de negative markedsmæssige følger af de begrænsninger, som producentorganisationerne er underlagt;

3.  glæder sig over foranstaltningerne inden for rammerne af EU's frugt- og grøntordning, som har til formål at øge markedsorienteringen blandt EU-avlere, tilskynde til innovation, fremme afsætningen af frugt og grøntsager, styrke avlernes konkurrenceevne og forbedre markedsføringen og kvaliteten af produkterne samt de miljømæssige aspekter ved produktionen gennem støtte til producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og anerkendelse af brancheorganisationer, og også gennem fremme af klyngedannelse, som vil skabe nye indtægter, der kan kanaliseres hen imod nye investeringer;

4.  glæder sig over, at ordningen for frugt og grøntsager fastholdes i den nye fælles landbrugspolitik, idet det samtidig erkendes, at de eksisterende instrumenter ikke altid har været effektive, hvilket Kommissionen erkendte i sit offentlige høringsdokument "A Review of the EU Regime for the Fruit and Vegetables Sector", og støtter derfor Newcastlegruppens arbejde, der tager sigte på at forbedre ordningen for frugt og grøntsager, som bør tage hensyn til de særlige omstændigheder ved lovgivningen for kooperativer i de forskellige medlemsstater for ikke at begrænse oprettelsen af nye producentorganisationer og samtidig respektere, at visse producenter beslutter at holde sig uden for producentorganisationssystemet;

5.  opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevarekæden, der skader landbrugernes indtjening og truer sektorens levedygtighed og bæredygtighed; er af den opfattelse, at de store distributionskæders illoyale praksis og store pres på producenterne, uanset om de er organiseret eller ej, er det største problem med henblik på at sikre frugt- og grøntsagsproducenterne en anstændig indtægt; påpeger, at deres svage stilling forværres af, at det drejer sig om letfordærvelige produkter; er af den opfattelse, at de nævnte problemer såsom opgivelse af jorden eller de aktive landbrugeres stigende alder først vil forsvinde, når overskuddet fra produktionen er tilstrækkelig stort til at sikre erhvervets fremtid og til at tiltrække unge arbejdstagere;

6.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge klare EU-regler om principperne for god praksis i fødevarekæden med henblik på at opnå en fælles fortolkning af bestemmelserne for illoyal handelspraksis;

7.  opfordrer Kommissionen til at fremme foranstaltninger, der tager sigte på at fremme den direkte markedsføring af producentorganisationernes produkter; mener, at direkte salg er et alternativ til supermarkederne og til de værdier, som de repræsenterer, hvad angår forholdet til mad, landbrug og miljø; er af den opfattelse, at priserne på markedet for direkte salg netop er lavere end supermarkedspriserne, fordi der ikke er nogen mellemled og logistikomkostninger; mener i den forbindelse, at en forkortelse af kæden sikrer landbrugerne en rimelig indkomst og gør det muligt at bekæmpe illoyal handelspraksis;

8.  bemærker, at mange medlemsstater har indført foranstaltninger til at bekæmpe illoyal handelspraksis, og opfordrer til en samordnet EU-reaktion for at styrke funktionen af det indre marked for landbrugsprodukter;

9.  understreger vigtigheden af at fastholde europæiske kvalitetsstandarder for frisk frugt og friske grøntsager med henblik på at sikre en høj og ensartet kvalitet i kæden til gavn for den endelige forbruger;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at oplyse, hvordan den har til hensigt at anvende artikel 209, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, med henblik på at fremme en større retssikkerhed, hvad angår opnåelsen af målsætningerne i artikel 39 i TEUF med fuld respekt for artikel 101 i TEUF på konkurrenceområdet;

11.  bemærker, at sektorens organisationsgrad, målt som den andel af den samlede produktion af frugt og grønt, som producentorganisationerne markedsfører, er steget jævnt i EU som helhed i de seneste år, men at denne stigning dog kun gælder nogle af medlemsstaterne;

12.  fremhæver, at organiseringsgraden blandt producenterne i gennemsnit fortsat er lav og langt under EU-gennemsnittet i visse medlemsstater, og at det er af afgørende betydning for frugt- og grøntordningen, at dette problem behandles, ikke mindst ved at afhjælpe betydelige nationale ubalancer; understreger endvidere, at denne lave organiseringsgrad ikke gavnes af de komplekse regler for producentorganisationer, der har resulteret i ophævelse og tilbagekaldt anerkendelse af producentorganisationer i visse medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen til at vende denne faldende udvikling ved at forenkle reglerne for ordningen, således at det bliver mere attraktivt at tilslutte sig producentorganisationer;

13.  påpeger behovet for at forbedre organiseringsgraden i sektoren i betragtning af, at den er klart højere i regioner, hvor produktionen og markedsføringen er mere moderniseret og gearet til eksport, samtidig med at den er lavest i lande, som ikke har haft nogen mulighed for at bruge driftsfonde i mange år;

14.  anser det for absolut nødvendigt at planlægge indførelsen af krisestyringsinstrumenter, og mener, at visse producentorganisationers vellykkede initiativer på dette område tydeligt bør identificeres med henblik på at gentage dem alle de steder, hvor det er muligt; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at fremme sådanne pilotproducentorganisationers viden og knowhow på området;

15.  minder om, at producentorganisationerne er redskaber i producenternes tjeneste med henblik på en kollektiv organisering på markedet for at beskytte deres indkomst, og at producentorganisationer er særligt nyttige på de produktionsområder, der sender deres produkter videre til forbrugsområder, men ikke anvendes særligt meget af visse producenter eller på visse markeder i nærområderne eller nichemarkeder;

16.  understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at øge det samlede støtteniveau til producentorganisationerne og at skabe stærkere incitamenter både til sammenlægning af eksisterende producentorganisationer i sammenslutninger af producentorganisationer og til oprettelse af nye i en national og international sammenhæng; kræver samtidig en overvågning af investeringen af de midler, der tildeles til oprettelse af producentorganisationer, så de rent faktisk investeres på måder, der forbedrer de organiserede producenters indtægter;

17.  finder det beklageligt, at organiseringsgraden blandt producentorganisationerne i en række medlemsstater er ekstremt lav, og anbefaler, at medlemsstaterne prioriterer indsatsen for, at producenterne organiserer sig; opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse af de særlige forhold i de medlemsstater, hvor organiseringsgraden blandt producenterne er lav;

18.  opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at genindføre økonomisk støtte til investeringer i nyetablerede producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren; er af den opfattelse, at det uden denne støtte er ekstremt vanskeligt for etablerede organisationer at opnå den statsanerkendelse, der er nødvendig for deres drift; er derfor af den opfattelse, at støtte er et af de mest effektive værktøjer med hensyn til at udbygge organisationerne og øge organiseringsgraden;

19.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forenklingen af den fælles landbrugspolitik at styrke producentorganisationernes effektivitet yderligere, når det gælder en koncentration af produktionsudbuddet, navnlig med hensyn til deres centrale handelsmæssige rolle i frugt- og grøntsektoren;

20.  mener, at det er af afgørende vigtighed at give fordele til de producentorganisationer, der beslutter at ansætte unge landbrugere; understreger, at producentorganisationerne kan udgøre en mulighed for at fremme et generationsskifte i landbrugssektoren;

21.  anmoder Kommissionen om at sørge for en hurtig og harmoniseret gennemførelse af bestemmelserne om henholdsvis frugt og grøntsager og producentorganisationer og brancheorganisationer, sådan som det er fastlagt i forordning (EU) nr. 1308/2013;

22.  gentager sin dybe bekymring over, at kun 7,5 % af EU-landmændene i dag er under 35 år, og mener, at velfungerende produktorganisationer, der tiltrækker unge, kan bidrage til at vende denne ubæredygtige demografiske tendens;

23.  understreger nødvendigheden af at skabe incitamenter til at øge forsknings- og innovationsniveauet i producentorganisationerne; mener, at mere innovation vil gøre producentorganisationerne mere konkurrencedygtige og vil gøre det muligt at tackle de dræberbakterier, der skader europæisk landbrug;

24.  understreger nødvendigheden af at hjælpe producentorganisationerne med at styrke eksporten og finde nye udenlandske markeder;

25.  mener, at det er nødvendigt at gøre producentorganisationer mere attraktive ved at mindske bureaukratiet og forbedre den støtte, som Den Europæiske Union giver til disse grupper, samt at forbedre krisestyringsmekanismerne;

26.  opfordrer stærkt Kommissionen til i den kommende revision af gennemførelseslovgivningen og som del af dens dagsorden for forenkling at øge retssikkerheden for de nationale forvaltninger, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer og mindske den administrative byrde disse pålægges; understreger, at denne revision ikke bør ændre den grundlæggende opbygning af frugt- og grøntordningen eller skade producenternes interesser eller indtjening i sektoren;

27.  bemærker med bekymring, at reglerne for producentorganisationer kan fortolkes bredt af Kommissionens revisorer, hvilket skaber stor usikkerhed og kan udsætte medlemsstaterne for en risiko for ikke-anerkendelse af udgifter og domstolsprøvelse; understreger også, at revisionsprocedurer og finansielle korrektioner skal gennemføres mere rettidigt og inden for en aftalt revisionstidsfrist;

28.  anmoder Kommissionen om i væsentlig grad at begrænse den behandlingsperiode, under hvilken overensstemmelseskontrollen gennemføres;

29.  anmoder Kommissionen om, at den, også af hensyn til en større retssikkerhed for ordningen, begrænser kontrollerne og fokuserer på at overvåge den reelle gennemførelse af den enkelte aktion eller foranstaltning, der vedtages inden for rammerne af driftsprogrammet, samt de midler, der er tildelt disse, og klart fastsætter, hvad der skal kontrolleres, og hvem der har ansvaret for at udføre kontrollen;

30.  anmoder Kommissionen om at anvende proportionalitetsprincippet i forbindelse med sanktioner og påse, at revisioner afsluttes inden for en bestemt tidsfrist for at øge retssikkerheden for producentorganisationer og deres medlemmer;

31.  påpeger, at betingelserne for ansøgning om støtte fra ordningen og begrundelserne i ansøgningerne er omfattende og upræcise og er genstand for flere kontroller af en række administrative organer, som ofte hverken er konsekvente eller præcise, hvilket fører til, at visse typer partnere opgiver ordningen, og at visse producentorganisationer vælger ikke at indsende driftsprogrammer; mener, at det er afgørende i denne forbindelse at præcisere EU-lovgivningen om anerkendelse af producentorganisationer for at sikre ordningens retssikkerhed og forebygge usikkerhed blandt producenter;

32.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at afklare reglerne for oprettelse af tværnationale (sammenslutninger af) producentorganisationer og navnlig reglerne om ansvar for at skabe retssikkerhed for de nationale forvaltninger og relevante producentorganisationer;

33.  anmoder om, at brancheorganisationernes opgaver støttes, særlig inden for almen kommunikation og information samt uddannelse af borgerne i deres egenskab af forbrugere, navnlig på fødevareområdet;

34.  understreger den rolle, som brancheorganisationerne spiller med hensyn til forbedringen af en sektors interne dialog;

35.  er bekymret over, at de største producentorganisationer (ca. 18 % af alle producentorganisationer med en omsætning på mere end 20 mio. EUR) modtager ca. 70 % af EU's finansielle støtte;

36.  mener, at det første skridt til at gøre producentorganisationerne mere tiltrækkende for landbrugere er at mindske kompleksiteten og herunder forenkle reglerne for oprettelse af nye producentorganisationer i en national og international sammenhæng, uden at det udhuler producentorganisationernes struktur, så de ikke kan agere effektivt på markedet; anmoder om, at Kommissionen finder frem til yderligere foranstaltninger til at øge producentorganisationernes tiltrækningskraft, specielt i medlemsstater med en lav organiseringsgrad;

37.  opfordrer Kommissionen til at anvende proportionalitetsprincippet med varsomhed, idet den påser, at fejl begået af enkeltpersoner ikke tilskrives alle medlemmer af en producentorganisation;

38.  mener, at enhver forenkling af anerkendelsesproceduren ikke bør være til skade for de nationale regler, der fastsætter de betingelser, der kræves af producentorganisationerne for frugt og grøntsager, samt dem, der gælder for kooperative virksomheder;

39.  opfordrer Kommissionen til ved revisionen af ordningen for frugt og grøntsager at lette den administrative byrde for producentorganisationerne ved at afskaffe de midtvejsevalueringer, der gennemføres af de nationale myndigheder; bemærker, at disse evalueringer ofte overlapper de spørgsmål, der stilles de nationale myndigheder i dens årlige indberetninger, og ikke bibringer nogen indlysende fordele; opfordrer endvidere Kommissionen til som led i sin målsætning om at beskære bureaukratiet at begrænse omfanget af de oplysninger, den kræver af de nationale myndigheder og producentorganisationer i årlige indberetninger, og til at påse, at alene data, der anvendes af Kommissionen til overvågning af ordningens effektivitet, indsamles;

40.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere den delegerede forordning (EU) nr. 499/2014 af 11. marts 2014, der indførte mere komplekse tjek af producentorganisationer, herunder uforholdsmæssige sanktioner for de producentorganisationer, der ikke opfylder komplekse anerkendelseskriterier; understreger nødvendigheden af proportionalitet i forbindelse med sanktioner, hvis vi skal anspore nye avlere til at tiltræde ordningen og hindre nuværende medlemmer i at genoverveje deres deltagelse;

41.  mener, at producentorganisationernes konkurrenceevne i høj grad afhænger af deres ledelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle de eksisterende tiltag eller oprette nye, herunder uddannelsesforanstaltninger og initiativer til udveksling af god praksis, der kan forbedre forvaltningen af producentorganisationerne og deres konkurrencemæssige stilling i fødevarekæden, og til at sikre en styrket rolle for markedsorienteret adfærd i producentorganisationerne; understreger, at producentorganisationer bør ledes af personer med marketingsevner, der er i stand til at håndtere krisesituationer i landbrugssektoren;

42.  anbefaler, at Kommissionen fokuserer på integrerede produktions- og distributionsmodeller i producentorganisationer og opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at stille logistik- og afsætningsstøtte til rådighed for producentorganisationernes produkter i regionerne;

43.  anmoder Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at give producentorganisationerne mulighed for fuldt ud at spille deres rolle som et instrument, der forbedrer producenternes indkomst;

44.  opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at udvide bestemmelserne for finansiering af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger (muligheden for finansiel støtte til tilbagebetaling af hovedstolen og renterne på de optagne lån) til også at omfatte opnåelsen af andre målsætninger i driftsprogrammerne for producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer;

45.  opfordrer stærkt Kommissionen til at træffe foranstaltninger til overførsel af administrativ og strukturel knowhow om den måde, hvorpå producentorganisationer er organiseret, fra medlemsstater med et højt antal producentorganisationer til medlemsstater med et lavt antal producentorganisationer;

46.  bemærker, at miljøvenlige praksisser skal anvendes på en varig og konstant måde, og at den fortsatte finansiering af sådanne praksisser fra det ene driftsprogram til det andet derfor bør fremmes, og at anvendelsesområdet bør udvides til at omfatte producenter, hvis arealer ligger midt imellem dem, der dyrkes af medlemmerne af en producentorganisation;

47.  er af den opfattelse, at sammenslutninger af producentorganisationer kan spille en betydelig rolle med hensyn til at øge landbrugernes forhandlingsstyrke og opfordrer Kommissionen til at styrke incitamenterne til at oprette sammenslutninger af producentorganisationer på nationalt og europæisk plan, til at styrke deres handlingsmuligheder ud fra et juridisk synspunkt og til at gøre det muligt at tilknytte de producenter, som ikke er i en producentorganisation, til deres handlinger med henblik på en større rolle for disse i fremtiden; understreger, at sammenslutninger af producentorganisationer er i en position, hvor de ikke blot er i stand til at skabe en reel koncentration og styrkelse af udbuddet, men også kan udvise større effektivitet i forvaltningen af tiltag takket være den koordineringsrolle, som de skal udfylde på operationelt plan;

48.  mener, at det er nødvendigt at fremme brancheorganisationerne for at sikre en bedre organisering af frugt- og grøntsagssektoren; mener, at sådanne organisationer kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at skabe og dele merværdi mellem de forskellige led i sektoren, og også når det gælder kvalitet, bæredygtig udnyttelse af produktionen samt markeds- og krisestyring;

49.  mener, at sammenslutninger af producentorganisationer kan spille en vigtig rolle med hensyn til at foregribe og styre konjunkturbetingede kriser; understreger det hensigtsmæssige i på frivillig basis at kunne tilknytte de producenter, som ikke er i en producentorganisation, for at styrke effektiviteten af producenternes fælles indsats;

50.  understreger vigtigheden af at sikre, at opbygningen og funktionen af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer er baseret på principperne om uafhængighed og demokrati, så man øger den gensidige tillid mellem producenterne og bekæmper illoyal handelspraksis og frihjulsadfærd;

51.  anser det for uomgængeligt, at de metoder, tredjelande anvender til produktion af varer, der eksporteres til EU, skal give de europæiske forbrugere de samme garantier med hensyn til sundhed, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, bæredygtig udvikling og sociale minimumsstandarder som dem, der kræves af EU-producenter; mener, at det derfor er nødvendigt, at EU i aftalerne med tredjelandene anvender et kriterium om reel gensidighed, når det gælder markedsadgang, og overholdelse af de produktionsregler, der er gældende for EU-producenter;

52.  understreger nødvendigheden af at gøre det nemmere for producenter at skaffe sig adgang til tredjelandes markeder; opfordrer Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at hjælpe eksportører af frugt og grøntsager med at overvinde det voksende antal ikketoldmæssige hindringer, som f.eks. visse tredjelandes standarder for plantesundhed, der vanskeliggør eller endog helt umuliggør eksport fra EU;

53.  mener, at EU for at opnå en mere fair konkurrence i forbindelse med import til fællesmarkedet og med henblik på gensidighed for så vidt angår standarder for plantesundhed bør styrke importkontrolordningen for at sidestille den med den, der anvendes af langt de fleste handelspartnere;

54.  glæder sig over den nye horisontale forordning om salgsfremstød for landbrugsprodukter, der blev vedtaget for nylig, samt over målet om at øge de midler, der afsættes til at finde nye markeder i især tredjelande, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at forbedre salgsfremstødsinstrumentet i de kommende år;

55.  opfordrer Kommissionen til at styrke indsatsen i forbindelse med handelsforhandlingerne med tredjelande med henblik på en ophævelse af de toldmæssige og plantesundhedsmæssige hindringer, der er pålagt den europæiske produktion, og på denne måde gøre det muligt at åbne nye markeder for frugt og grøntsager fra EU;

56.  opfordrer Kommissionen til at finde frem til årsagerne til den minimale anvendelse af instrumenterne til kriseforebyggelse og -styring (kun 16 % af producentorganisationerne har udnyttet dette instrument, der kun udgør 2,8 % af den samlede støtte), som kun anvendes til at håndtere mindre sæsonbetonede kriser, og til at overveje, hvordan situationen kan forbedres under hensyntagen til bedste praksis i de eksisterende producentorganisationer;

57.  anmoder Kommissionen om altid at anvende præferencen for lokale produkter som første krisestyringsforanstaltning med henblik på at styrke og forsvare det indre marked i EU og forbruget af egne produkter; mener, at Kommissionen bør være meget opmærksom på risikostyringsværktøjer, som er absolut nødvendige til sikring af producentorganisationernes landbrugsproduktion;

58.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en bedre samordningsmekanisme for tilbagetrækning fra markedet i krisesituationer med henblik på at forhindre, at markedskriser bliver til alvorlige og langvarige forstyrrelser, der resulterer i betydelige fald i frugt- og grøntsagsproducenternes indtægt;

59.  understreger, at anvendelsen af tilbagetrækningsmekanismen har vist sig at være begrænset og mener, at krisestyringsforanstaltningerne bør revideres, herunder ved at forøge procentdelen af den finansielle støtte fra Unionen, at ajourføre tilbagetrækningspriserne, at tage hensyn til produktionsomkostningerne, at øge de mængder, der kan tilbagetrækkes, og at forbedre støtten med hensyn til transport og emballering til gratis distribution af frugt og grøntsager med henblik på muliggøre den fleksibilitet, der er nødvendig for at tilpasse støtten til den enkelte krises form og alvorlighed;

60.  anmoder Kommissionen om at overveje at gøre bidrag til gensidige fonde berettigede som kriseforebyggelses- og styringsforanstaltninger for at give landbrugerne en bedre beskyttelse, hvis der skulle opstå markedskriser, der forårsager betydelige indtægtstab, men mener, at disse midler aldrig må tages fra den post, som Kommissionen har afsat til landbrug og udvikling af landdistrikterne, når krisen skyldes faktorer, som sektoren ikke er herre over, såsom det russiske forbud; påpeger, at Kommissionen i disse tilfælde bør finde andre budgetposter og anvende dem til at afbøde de negative følger for frugt- og grøntsagssektoren;

61.  mener ikke, at producenterne skal bære omkostningen ved kriser, der opstår som følge af omstændigheder, som sektoren ikke er herre over, f.eks. den russiske embargo af eksport fra EU, som er gået hårdt ud over mange europæiske producenter af frugt og grøntsager og endog har forværret de markedskriser, som stenfrugtssektoren oplever; anmoder om, at fællesskabsforanstaltningerne under disse omstændigheder forlænges indtil markedssituationen er fuldstændig genetableret;

62.  understreger, at producentorganisationerne gennem deres driftsprogrammer kan tilvejebringe betydelige resultater med hensyn til at nå miljømål og forbedre fødevaresikkerheden; bifalder ordningens miljømål, men opfordrer Kommissionen til at tillade producentorganisationerne at tilpasse deres driftsprogrammer, så de modsvarer disses modenhedsgrad, og således at producentorganisationernes midler målrettes mod et bredere spektrum af foranstaltninger, som sigter mod at styrke sektorens konkurrenceevne i almindelighed; understreger, at et større fokus på foranstaltninger, der tager sigte på innovation og merværdi har størst potentiale til at forbedre producenternes indkomst og dermed gøre det mere attraktivt at tilslutte sig en producentorganisation;

63.  opfordrer kraftigt Kommissionen til at styrke støtteordningen for uddeling af frugt, grøntsager og mælk i skolerne i betragtning af vigtigheden af at fremme sunde og velafbalancerede kostvaner fra en meget tidlig alder, og at skabe en tættere forbindelse mellem de unge forbrugere og de lokale producenter;

64.  mener, at det er absolut nødvendigt at forbedre effektiviteten af den eksisterende fællesskabslovgivning for beskyttelse af planter mod indførelsen af skadelige organismer fra tredjelande; understreger, at disse organismer er blevet hyppigere i EU med den øgede handel, og at de meget ofte berører frugt- og grøntsagssektoren;

65.  mener, at producentorganisationerne, sådan som der er taget højde for i andre sektorer (olivendyrkningssektoren), kan spille en garanti- og koordineringsrolle med hensyn til komplementariteten og sammenhængen mellem EU's forskellige støtteordninger og dermed sikre en større gennemsigtighed i systemet, så man undgår tilfælde af dobbeltfinansiering;

66.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge retningslinjer eller regler, der præciserer de betingelser, på hvilke producentorganisationer midlertidigt kan blive bevilget en undtagelse fra artikel 101, stk. 1, i TEUF baseret på artikel 222 i forordning (EU) nr. 1308/2013, der giver producentorganisationer en mulighed for at træffe foranstaltninger for at stabilisere sektoren i perioder med alvorlige skævheder på markederne;

67.  understreger vigtigheden af korte forsyningskæder og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af lokale markeder for distribution af frugt og grøntsager;

68.  opfordrer Kommissionen til at intensivere forskningen i og overvågningen af truslen fra invasive arter som pletvingefrugtfluen mod frugt- og grøntsagsproduktionen i EU;

69.  beklager følgende svagheder, som er identificeret i forbindelse med i fastlæggelsen af nogle nationale strategier: et for stort antal mål, manglen på præcise forhåndsdefinerede målsætninger for de forskellige mål og især den meget begrænsede operationelle effektivitet af instrumenterne til kriseforebyggelse og -styring navnlig i forbindelse med høstforsikring, salgsfremme og kommunikation og tilbagetrækning fra markedet, hovedsagelig fordi disse skal finansieres til skade for andre strukturforanstaltninger, og at støtten til tilbagetrækning i mange tilfælde ikke er tilstrækkelig, og også fordi der er et betydeligt bureaukrati i denne forbindelse; beklager, at disse instrumenter kun kan håndtere individuelle markedskriser og er utilstrækkelige til at styre omfattende kriser som f.eks. den nuværende krise som følge af den russiske embargo;

70.  mener, at der er et behov for at udarbejde forebyggende foranstaltninger, der kan hjælpe producentorganisationerne med at forstå og korrekt at udregne og anvende bestemte forhåndsdefinerede resultatindikatorer og understreger, at der i mange tilfælde er et for stort antal resultatindikatorer, som gør proceduren særdeles vanskelig både for producentorganisationer og administrationen; mener, at det i denne forbindelse ville være langt mere nyttigt at have færre men mere betydningsfulde indikatorer;

71.  er af den opfattelse, at en tilskyndelse til sundere kostvaner går hånd i hånd med en større forståelse af landbruget og af, hvordan fødevarer produceres, og støtter i denne forbindelse målet om at styrke den uddannelsesmæssige dimension i programmerne for uddeling af grøntsager, frugt og mælk i skolerne og opfordrer til den tidligst mulige vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 om støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer, og mælk i uddannelsesinstitutioner; understreger i denne forbindelse vigtigheden af, at producentorganisationerne deltager i skolefrugtordningen som et middel til at fremme en kort forsyningskæde og børns indtagelse af lokale og sæsonbestemte frugter og grøntsager;

72.  der henviser til, at nøglen til en analyse af situationen for sektoren for frugt og grøntsager er indtægtsudviklingen for landbrugerne inden for denne sektor og anmoder derfor Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse med fokus på dette spørgsmål for at finde ud af, hvorvidt de trufne foranstaltninger, såsom styrkelsen af producentorganisationerne, reelt har været effektive;

73.  kræver, at Kommissionen udarbejder en hasteplan med henblik på integration af unge arbejdstagere i landbrugssektoren for at undgå en aldring af erhvervets udøvere med deraf følgende opgivelse af jord og produktion;

74.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0205.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik