Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 på vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa (2014/2149(INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), i hvilken det står, at de undertegnende lande "har ladet sig inspirere af Europas kulturelle, religiøse og humanistiske arv", og til artikel 3, stk. 3, i TEU,
– der henviser til artikel 167 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 22,
– der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af UNESCO den 20. oktober 2005,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(1),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(2),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(3),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 af 11. december 2013 om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1982/2006/EF(4),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/60/EU af 15. maj 2014 om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 (5),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer(6),
– der henviser til Europarådets rammekonvention om kulturarvens værdi for samfundet (Farokonventionen) af 13. oktober 2005(7),
– der henviser til Rådets konklusioner af 21. maj 2014 om kulturarv som en strategisk ressource i et bæredygtigt Europa(8),
– der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2014 om deltagerorienteret forvaltning af kulturarven(9) og arbejdsplanen på kulturområdet for perioden 2015-2018(10) samt til det europæiske år for kulturarv som nævnt i konklusionerne,
– der henviser til Kommissionens henstilling 2011/711/EF af 27. oktober 2011 om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring(11),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. juli 2014 med titlen "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa" (COM(2014)0477),
– der henviser til Regionsudvalgets udtalelse fra november 2014 om Kommissionens meddelelse "På vej mod en integreret tilgang til kulturarv i Europa",
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A8-0207/2015),
A. der henviser til, at kultur og kulturarv er fælles ressourcer og fælles goder og værdier, der ikke kan gøres til genstand for eksklusiv anvendelse, og deres fulde potentiale med hensyn til bæredygtig menneskelig, social og økonomisk udvikling er endnu ikke blevet fuldt ud anerkendt og ordentligt udnyttet, hverken inden for rammerne af EU's strategier eller FN's udviklingsmål efter 2015;
B. der henviser til, at der i beslutningsprocessen skal tages hensyn til, at kulturen påvirker samfundene på flere måder;
C. der henviser til, at kulturarv i sin natur er heterogen, afspejler kulturel og sproglig mangfoldighed og pluralisme og påvirker regionaludvikling, social samhørighed, landbrug, maritime anliggender, miljøet, turisme, uddannelse, den digitale dagsorden, eksterne forbindelser, toldsamarbejde samt forskning og innovation;
D. der henviser til, at fremme af kultur, kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog fungerer som en katalysator for medlemsstaternes samarbejde;
E. der henviser til, at fremme af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa, promovering af Europas kulturarv og styrkelse af de europæiske kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne har til formål at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;
F. der henviser til, at kulturarvsressourcer er langsigtede aktiver, som er værdiskabende og bidrager til at udvikle færdigheder og øge den økonomiske vækst ved at fremme turismen og skabe arbejdspladser;
G. der henviser til, at projekter til styrkelse af kulturarven ofte er eksempler på innovative og bæredygtige økonomiske aktiviteter, som udvikler forretnings- og forskningskapaciteten hos små og mellemstore virksomheder (SMV'er);
H. der henviser til, at kulturarv, både den materielle og immaterielle, spiller en afgørende rolle for dannelse, bevarelse og fremme af en europæisk kultur og europæiske værdier og en national, regional, lokal og personlig identitet samt en samtidig identitet for de europæiske folkeslag;
I. der henviser til, at politikker for vedligeholdelse, restaurering og bevarelse samt adgang til og udnyttelse af kulturarven primært er de nationale, regionale eller lokale myndigheders ansvar, men at kulturarv også har en klar europæisk dimension og behandles direkte i flere EU-politikker, herunder politikkerne for landbrug, miljø samt forskning og innovation;
J. der henviser til, at ifølge artikel 167 i TEUF bidrager Unionens tiltag til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig "fremhæver den fælles kulturarv";
K. der henviser til, at ifølge artikel 167 i TEUF tager Unionens indsats sigte på at forbedre kendskabet til og formidlingen af de europæiske folkeslags kultur og historie, fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats inden for bevarelse og beskyttelse af den kulturarv, der er af europæisk betydning;
L. der henviser til, at den arbejdsplan på kulturområdet, der blev vedtaget af Rådet den 25. november 2014, omfatter kulturarv som et af de fire prioriterede områder for EU’s indsats på kulturområdet for perioden 2015-2018;
M. der henviser til, at manglen på kønsopdelte kulturdata også på kulturarvsområdet er en faktor, der skjuler de eksisterende kønsbestemte skævheder og udfordringer for de politiske beslutningstagere;
N. der henviser til, at oplysninger om finansieringsmuligheder gennem EU-programmer på områder med relation til kulturarven – såsom lokal- og regionaludvikling, kulturelt samarbejde, forskning, uddannelse, støtte til SMV’er og civilsamfundet samt turisme – findes, men er fragmenterede;
O. der henviser til, at den kulturelle og turistmæssige værdi af Europarådets kulturruter med hensyn til at fremme den fælleseuropæiske kulturarv og udvikle den bæredygtige kulturturisme bør styrkes;
P. der henviser til, at EU's kulturarvspris/Europa Nostra-priserne fremmer ekspertisen, inspirerer gennem eksemplets magt og stimulerer udvekslingen af bedste praksis på kulturarvsområdet i Europa;
Q. der henviser til, at Venedig-charteret om bevarelse og restaurering af monumenter og bevarelsesværdige steder og Granada-konventionen om bevaring af Europas arkitekturarv samt Vallettakonventionen om beskyttelse af den arkæologiske arv klart fastsætter internationalt anerkendte standarder for restaurering af kulturarven og arkæologisk arbejde(12);
Integreret tilgang
1. mener, at det er af afgørende betydning at anvende de disponible ressourcer til støtte, styrkelse og fremme af kulturarven via en integreret tilgang, idet der tages hensyn til de kulturelle, økonomiske, sociale, historiske, uddannelsesmæssige, miljømæssige og videnskabelige komponenter;
2. finder, at der med hensyn til kulturarv er brug for en integreret tilgang, hvis man ønsker at opnå kulturel dialog og gensidig forståelse; er overbevist om, at en sådan tilgang kan føre til øget social, økonomisk og territorial samhørighed og samtidig bidrage til opfyldelsen af målene i Europa 2020-strategien;
3. retter i forbindelse med udviklingen af den nye integrerede tilgang til kulturarv følgende specifikke henstillinger til Kommissionen:
a)
i overensstemmelse med Kommissionens nuværende arbejdsmetoder, hvorved der arbejdes på tværs af sektorer og på en fleksibel måde, at fastlægge en fælles tilgang i Kommissionen gennem et forbedret samarbejde mellem de forskellige politikområder, som beskæftiger sig med kulturarv, og at melde tilbage til Europa-Parlamentet om resultaterne af dette tættere samarbejde
b)
at informere potentielle støttemodtagere på en ligefrem og tilgængelig måde, som f.eks. via en fælles platform for information og udveksling af bedste praksis i EU, om de eksisterende europæiske finansieringsmuligheder til kulturarv
c)
helst allerede i 2018 at oprette et europæisk år for kulturarv med et tilstrækkeligt budget og med den målsætning at udbrede og øge fremtidige generationers bevidsthed om og uddannelse i værdierne ved den europæiske kulturarv og dens beskyttelse, og senest i 2016 at forelægge et foreløbig program for det europæiske år for kulturarv for Parlamentet
d)
i sin politiske og tværfaglige tilgang at anerkende kulturarv som både kulturarvsgenstande og fast kulturarv, materiel og immateriel kulturarv, og som en ikkevedvarende ressource, hvis autenticitet skal bevares;
4. anmoder om, at der inden for den nærmeste fremtid opstilles en politisk ramme for det historiske miljø, også kendt som immateriel kulturarv, der indeholder en lovgivningsramme for monumenter, arkæologi og historiske landskaber i overensstemmelse med artikel 4 i TEUF;
5. at fremme kreativ samtidig innovation inden for arkitektur og design på basis af respekt for både fortiden og nutiden og samtidig sikre høje kvalitet og sammenhæng;
Europæisk finansiering til kulturarv
6. noterer sig Unionens engagement med hensyn til at bevare og styrke Europas kulturarv gennem forskellige programmer (Et Kreativt Europa, Horisont 2020, Erasmus+, Europa for Borgerne), finansiering (de europæiske struktur- og investeringsfonde) og tiltag, som f.eks. de europæiske kulturhovedstæder, de europæiske kulturarvsdage og det europæiske kulturarvsmærke; foreslår et endnu større engagement fra EU's og medlemsstaternes side inden for forskningsfremme;
7. opfordrer Kommissionen til:
a)
at oprette en fælles EU-portal vedrørende materiel og immateriel kulturarv, der samler oplysninger fra alle de EU-programmer, som finansierer kulturarv, og som struktureres omkring de tre vigtigste aspekter: en database over materielle og immaterielle kulturgenstande med eksempler på bedste praksis for bevarelse og promovering med alle relevante henvisninger; finansieringsmuligheder til kulturarv samt oplysninger om den europæiske kulturarvs tilstand og data af betydning for konservering, som f.eks. klimaoplysninger og oplysninger om allerede gennemførte restaureringer; nyheder og links vedrørende den politiske udvikling, tiltag og begivenheder på kulturarvsområdet
b)
med dedikeret finansiering at støtte undersøgelser, forskning og pilotprojekter, der udtrykkeligt tager sigte på analysere indvirkningerne af processerne for fremme af kulturarv, fastlægge præcise indikatorer og benchmarks for det direkte og indirekte bidrag til de økonomiske og sociale udviklingsprocesser samt yde direkte støtte til kulturel og social innovation integreret i de lokale sammenhænge, hvor kulturarven kan fremme udviklingen og bidrage til befolkningens livskvalitet
c)
at styrke det nyoprettede multifunding-princip, som giver mulighed for komplementær anvendelse af forskellige europæiske fonde inden for samme storskalaprojekt
d)
at fremme offentlig-private partnerskaber
e)
at tilpasse projektstyringens tidsmæssige krav til strukturfondene med henblik på bedre at kunne imødekomme de særlige krav til projekter inden for bevarelse, restaurering og beskyttelse
f)
at evaluere det benchmark på 5 mio. EUR i forbindelse med kulturarvsprojekter, der indsendes inden for rammerne af investeringer i infrastruktur i mindre målestok(13), og bringe det op på mindst samme niveau som for UNESCO-projekter, dvs. 10 mio. EUR;
8. bemærker, at tanken bag reformen af EFRU-forordningen og navnlig princippet om integreret finansiering i specifikke tilfælde også kan føres ud i livet gennem støtte til store projekter; erkender dog nødvendigheden af at fremme og støtte kulturelle initiativer i mindre målestok, som er af særlig betydning for den endogene udvikling og kan bidrage til at bevare kulturarven og fremme den lokale og regionale udvikling og den samfundsøkonomiske vækst generelt;
9. opfordrer indtrængende Kommissionen til at lade retningslinjerne for den næste generation af strukturfonde for kulturarv omfatte et obligatorisk kvalitetskontrolsystem, der skal gælde i hele et projekts livscyklus;
10. understreger medlemsstaternes rolle med hensyn til at sikre både et højt niveau for kapaciteten og de ansattes faglige viden samt en virksomhedsstruktur, der er i stand til at sikre bedste praksis for kulturarvens beskyttelse, også ved hjælp af passende kvalitetskontrolsystemer, som krævet i henhold til de internationale chartre;
11. anmoder Kommissionen om at sikre, at innovative tiltag til bevarelse af kulturarven samt løsninger med lav påvirkning med henblik på at opnå energieffektivitet i historiske bygninger betragtes som støtteberettigede i delegerede retsakter, indkaldelser af interessetilkendegivelser og initiativer til videreudvikling af forordningerne for samhørighedspolitikken (i perioden 2014-2020);
12. opfordrer medlemsstaterne til at undersøge eventuelle skattemæssige incitamenter i forbindelse med restaurerings-, beskyttelses- og bevarelsesarbejderne, såsom nedsat moms eller andre afgifter, idet den europæiske kulturarv også forvaltes af privatpersoner;
13. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre status over bedste praksis på skatteområdet i Europa og anbefale medlemsstaterne de mest hensigtsmæssige; opfordrer medlemsstaterne til at følge disse anbefalinger og udveksle bedste praksis med hinanden med henblik på at sikre størst mulige fremme af privat støtte til materielle og immaterielle kulturarvsprojekter og maksimere deres indvirkning på den økonomiske udvikling og den sociale samhørighed i lokal sammenhæng;
Nye styringsmodeller
14. glæder sig over Rådets initiativ til at udarbejde retningslinjer for de nye deltagerorienterede forvaltningsmodeller på kulturarvsområdet, idet man udnytter deres dimension som fælles ressource ved at styrke forbindelserne mellem de lokale, regionale, nationale og europæiske niveauer;
15. anmoder medlemsstaterne om at sikre udviklingen af retlige instrumenter, der giver mulighed for alternativ finansiering og alternative administrationsmodeller, såsom inddragelse af lokalsamfund, civilsamfundets deltagelse og offentlig-private partnerskaber, med henblik på at gennemføre foranstaltninger vedrørende kulturarven (bevarelse, restaurering, beskyttelse, udvikling og fremme af kulturarven);
16. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en dialog i hele Europa mellem de politiske beslutningstagere på alle styringsniveauer og de kulturelle og kreative brancher, netværk af erhvervsdrivende inden for turisme, partnerskaber mellem private og offentlige aktører såvel som NGO'er;
17. opfordrer alle interessenter, der deltager i forvaltningen af kulturarv, til at finde en balance mellem bæredygtig bevarelse og udvikling af kulturarvens økonomiske og sociale potentiale;
18. understreger, at EFRU-kulturarvsprojekter udgør et praktisk eksempel på flerniveaustyring og anvendelse af nærhedsprincippet, ligesom de er et vigtigt element i EFRU's udgifter; understreger vigtigheden af grænseoverskridende kulturelle projekter, der bidrager til at øge den økonomiske og sociale samhørighed og ansporer til inklusion; opfordrer i denne forbindelse til, at der træffes foranstaltninger til at styrke og udvide støtten til finansiering gennem offentlig-private partnerskabsaftaler;
19. understreger behovet for, at nye forvaltningsmodeller omfatter et system til kvalitetskontrol i alle alternative former for finansiering og forvaltning af kulturarv;
20. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at skærpe kontrollen med udgifterne til kulturarvsrelaterede komponenter og til at styrke samarbejdet om bekæmpelse af svig, korruption og alle andre ulovlige aktiviteter på dette område;
21. foreslår, at alle europæiske lovgivningsmæssige forslag suppleres med en analyse af konsekvenserne for kulturarven, og at såfremt analysen påviser negative konsekvenser, bør kulturarven udelukkes fra det lovgivningsmæssige forslags anvendelsesområde som en undtagelse;
Det økonomiske og strategiske potentiale i kulturarv
22. bemærker, at kulturarv bidrager til innovative beskæftigelsesmuligheder, produkter, tjenester og processer og kan blive en kilde til kreative idéer, der nærer den nye økonomi, samtidig med, at det – med en hensigtsmæssig forvaltning – har en relativ lille indvirkning på miljøet;
23. erkender, at kulturarven spiller en afgørende rolle i flere af Europa 2020-strategiens flagskibsinitiativer som f.eks. den digitale dagsorden, innovation i EU, dagsordenen for nye kvalifikationer og job og en industripolitik for globaliseringens tidsalder; anmoder derfor om større anerkendelse af den europæiske kulturarvs rolle som en strategisk ressource for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i midtvejsrevisionen af Europa 2020-strategien;
24. bemærker, at kulturarvsområdet har kapacitet til at skabe højtkvalificerede arbejdspladser; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at formidle initiativer til udvikling af forvaltnings- og bevarelsesrelaterede uddannelser for medarbejdere og forskere inden for kulturarvsområdet; glæder sig især over de langsigtede finansieringsperspektiver for forskernetværk, som f.eks. Marie Sklodowska Curie-stipendier;
25. understreger den vigtige rolle, som den af UNESCO udpegede materielle og immaterielle kulturarv og naturarv spiller for europæisk turisme;
26. fremhæver muligheden for i højere grad at fokusere på kulturturisme i forbindelse med udvikling af makroregionale strategier for bedre at forankre den i strategirammen for europæisk samarbejde;
27. opfordrer de europæiske institutioner og medlemsstaterne til at fremme og støtte initiativer inden for bløde transportformer (cykel-, vandre- og rideruter) og dermed bane vej for nye muligheder inden for kultur- og naturturisme;
28. opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med regionale og lokale myndigheder for at maksimere værdien af kulturarven i vores samfund og dens bidrag til vækst og beskæftigelse i EU;
29. påpeger, at kulturturismen, som udgør 40 % af den europæiske turisme, er en nøglefaktor i den økonomiske sektor for så vidt angår vækst- og beskæftigelsesmuligheder, og at udviklingen heraf bør styrkes yderligere ved brug af nye teknologier; understreger dog vigtigheden af at bevare natur- og kulturarven ved at udforme bæredygtige, mindre invasive former for turisme med højere merværdi, hvor turistsektoren er integreret i lokale udviklingsstrategier;
30. udtrykker bekymring over politikkerne til bevarelse, restaurering og fremme af kulturarven, som er af største betydning for den europæiske identitet; understreger, at midlerne til bevarelse af kulturarv er faldet drastisk i nogle medlemsstater som følge af den økonomiske og finansielle krise; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler og indføres passende initiativer til værdsættelse af Europas kulturarv;
31. opfordrer Kommissionen til at fremme de kulturelle og kreative sektorers ekspertise, innovation og konkurrenceevne ved at støtte kunstnernes, kulturskabernes og kulturarbejdernes arbejde;
32. fastholder, at der er et akut behov for at give kulturarv en fremtrædende plads i Kommissionens investeringsplan for Europa;
33. henleder opmærksomheden på behovet for at forbedre det metodologiske grundlag for at få bedre statistikker vedrørende kulturarv; opfordrer Kommissionen til at foreslå et sæt indikatorer, der kan anvendes til overvågning og evaluering af situationen på kulturarvsområdet, og som er de samme for alle medlemslande; understreger nødvendigheden af at styrke indsamlingen af forskningsresultater for samtlige aspekter af kulturarv og knytte dem sammen for at modvirke opsplitning på dette område; peger i denne forbindelse på, at "big data" har potentiale til at bidrage til at udvinde større viden af forskningsprojekter; understreger, at det med henblik på at vurdere kulturarvens nuværende og potentielle økonomiske værdi er vigtigt med en mere systematisk indsamling af statistiske oplysninger;
34. mener, at Kommissionen bør betragte virksomheder og foretagender, der beskæftiger sig med bevarelse af kulturarven i alle dens former, som en specifik sektor, da de behersker de traditionelle teknikker, der indebærer en merværdi og muliggør en økologisk og bæredygtig bevarelse;
35. erkender det presserende behov for at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed og understreger, at kulturarven er et område med potentiale for nye og bedre beskæftigelsesmuligheder, hvor broen mellem uddannelse og arbejdslivet kan styrkes, for eksempel gennem udvikling af kvalitetslærepladser, praktikpladser og nystartede virksomheder inden for SMV'er og den sociale økonomi; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at udvikle nye og innovative finansieringsmuligheder til støtte for forvaltning- og bevarelsesrelateret uddannelse og mobilitet blandt fagfolk og forskere inden for denne sektor;
36. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme fælles programmer om kulturarv og turisme med en integreret tilgang og på et videnskabeligt grundlag, der kan bruges som reference og model for god praksis;
37. opfordrer medlemsstaterne til at foretage en strategisk planlægning af kulturarvsrelaterede projekter, der kan føre til generel regional og lokal udvikling, internationale og interregionale samarbejdsprogrammer, skabelse af nye arbejdspladser, bæredygtig sanering af byområder og landdistrikter og bevarelse og fremme af traditionelle færdigheder inden for restaurering af kulturarven;
38. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en økonomisk og statistisk undersøgelse af virksomheder, forvaltningsorganer og særlige erhverv inden for den sektor, der beskæftiger sig med bevarelse og udbredelse af kulturarven, og af deres specifikke bidrag for så vidt angår produktion og jobskabelse;
39. henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at skabe, udvikle og fremme mobilitets- og udvekslingsmulighederne for dem, der arbejder i kulturarvssektoren, ved at sikre en reel gensidig anerkendelse af kvalifikationer, sådan som det er fastlagt i direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ved at identificere nogle fælles minimumskvalifikationsniveauer for medlemsstaterne (med hensyn til kapacitet og viden), navnlig når det gælder erhvervet som restaurator og konservator; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forelægge et forslag om at udvide de relevante programmer til også at omfatte mobilitet for forvaltere af kulturarv og ansatte inden for denne sektor (f.eks. slotsforvaltere) med henblik på at udveksle erfaringer og bedste praksis;
40. opfordrer medlemsstaterne til at understrege sektorens værdi som "formueaktiv" ved at fremme undersøgelser, der gør det muligt at fastlægge kulturarvens økonomiske og kulturelle værdi, således at "udgifterne" til bevarelsen bliver til "investeringer" i kulturarvens værdi;
41. opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for, at Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) i sin næste strategiske innovationsdagsorden opretter videns- og innovationsfællesskaber (VIF'er) inden for området kulturarv og kreative industrier og dermed direkte understøtte et helhedsorienteret syn på forskning og innovation;
42. gentager vigtigheden af, at man i skolernes pensum fremmer medtagelsen af undervisning i kunst, musik, teater og filmkundskab som et væsentligt element til at udvikle kendskabet til kulturarv, kunstnerisk udøvelse og udtryk samt de bløde færdigheder, der er rettet mod kreativitet og innovation;
43. opfordrer medlemsstaterne til at indføre tværfaglige emner vedrørende kulturarv på de forskellige uddannelsesniveauer;
44. fremhæver det betydelige eksisterende potentiale for udvikling af iværksætteraktiviteter og for en deltagerorienteret tilgang inden for turistsektoren, især for små og mellemstore turistvirksomheder, men tillige for nystartede virksomheder, non-profitforetagender og andre organisationer, der bidrager til bevarelse, beskyttelse og fremme af den europæiske kulturarv; understreger, at foruden de kulturelle ressourcer, kvaliteten af tjenesteydelser og professionelle færdigheder på højt plan er tilstedeværelsen af veluddannede specialister på fagområdet samt internetbaseret promovering centrale faktorer for den europæiske turistbranches succes og konkurrenceevne; fremhæver, at forskning, innovation og nye teknologier, især inden for telekommunikation, er væsentlige for at bringe kulturarven tættere på befolkningen; mener desuden, at unødvendige byrder for SMV'er bør afskaffes af hensyn til deres konkurrenceevne, og at lovgivning, der har negative virkninger på SMV'er i turistindustrien, bør revideres;
Muligheder og udfordringer
45. fremhæver potentialet i digitalisering af kulturarven, både som et middel til at bevare vores fortid og som en kilde til uddannelse, forskningsmuligheder, skabelse af beskæftigelse af høj kvalitet, bedre social integration, lettere adgang for handicappede og personer, der bor i fjerntliggende områder, og bæredygtig økonomisk udvikling; understreger, at kulturarvens digitalisering kræver en stor finansiel indsats for små og mellemstore eller isolerede kulturinstitutioner, og at tilstrækkelig finansiering er afgørende for at sikre et større publikum for og mere omfattende formidling af denne kulturarv; understreger, at de muligheder, som digitaliseringen og nye teknologier indebærer, som aldrig vil kunne erstatte adgangen til original kulturarv eller de sociale fordele, som den traditionelle form for deltagelse i kultur indebærer, bør ikke føre til forsømmelighed for så vidt angår bevarelse af originaler eller tilsidesættelse af traditionelle former for fremme af kulturen, hverken under eller efter digitalisering;
46. støtter digital innovation i kunst- og kulturarvsindustrien og bemærker, at anvendelsen af e-infrastrukturer kan bidrage til at nå ud til et nyt kulturpublikum og sikre bedre adgang til og udnyttelse af den digitale kulturarv; understreger relevansen af eksisterende værktøjer såsom webstedet Europeana, og opfordrer til, at dets søgekriterier forbedres og gøres mere brugervenlige;
47. understreger nødvendigheden af at forbedre niveauet for kulturarvens digitalisering, bevarelse og online tilgængelighed, navnlig den filmiske kulturarv i Europa;
48. understreger vigtigheden af at udvikle en ægte demokratisk og participativ narrativ om europæisk kulturarv, herunder om religiøse og etniske mindretals kulturarv; henleder opmærksomheden på, at der findes kulturarvssteder, som er forbundet med anderledes eller bestridte dele af vores fortid, og understreger, at forsoningsprocesserne ikke bør medføre undertrykkelse af fællesskabers historiske bevidsthed; opfordrer medlemsstaterne til at overveje det etiske aspekt og de måder, hvorpå kulturarven præsenteres, og til at tage hensyn til forskellige fortolkningsmuligheder;
49. bekræfter, at religiøs kulturarv udgør en immateriel del af den europæiske kulturarv; understreger, at betydningen af steder, praksisser og genstande med religiøs tilknytning ikke bør forbigås i debatten om europæisk kulturarv eller udsættes for nogen som helst form for forskelsbehandling;
50. mener, at den historisk-religiøse kulturarv, herunder arkitektur og musik, bør bevares på grund af dens kulturelle værdi, uanset hvilket religiøst trossamfund, der har skabt den;
51. understreger vigtigheden af den interkulturelle dialog både i og uden for Europa og mener, at Unionen bør fremme en sådan dialog som et passende værktøj til bekæmpelse af enhver form for radikalisering;
52. henleder opmærksomheden på de specifikke kendetegn ved medlemsstaternes nationale mindretals kulturarv; opfordrer følgelig til, at deres kulturarv bevares, og at den kulturelle mangfoldighed fremmes og beskyttes;
53. understreger, at kulturel forskelsbehandling af religiøse og etniske mindretal skal undgås;
54. understreger vigtigheden af at støtte indvandrersamfundenes kulturelle aktiviteter;
55. bekræfter kulturarvens vigtige bidrag til de kulturelle og kreative brancher samt til den sociale integration gennem kultur;
56. fremhæver vigtigheden af at forbedre handicappedes adgang til kulturarvssteder;
57. påpeger vigtigheden af at bevare kulturlandskaberne og især den immaterielle kulturarv, som repræsenterer den levende kultur og giver traditionelle håndværk nyt liv, og opfordrer Kommissionen til i højere grad at indlemme den i de forskellige programmer;
58. fremhæver betydningen af den gastronomiske arv, som bør beskyttes og støttes; mener, at de ressourcer, der afsættes til dette formål, kan optimeres gennem samspillet med andre EU-politikker såsom den fælles landbrugspolitik eller forbrugerbeskyttelsespolitikken;
59. bemærker, at kulturarv og turisme gensidigt gavner hinanden, idet kulturarven skaber betydelige indtægter for turismen, mens turismen har en positiv indvirkning på kulturen i form af fremvisning og bevaring af kulturværdier, hvorved der skabes en indtægtskilde, der er nødvendig for bevarelsen af kulturværdierne;
60. understreger, at kulturturismen har en vigtig rolle at spille i forbindelse med bevarelsen og realiseringen af vores kulturarvs værdi, hvilket ikke blot omfatter fysisk arv og landskab, men også den uhåndgribelige kulturarv såsom sprog og religiøse og kulinariske traditioner;
61. opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til fortsat at samarbejde om på alle relevante niveauer at implementere de tiltag til fremme af kulturarv og kulturturisme, der fremgår af Kommissionens meddelelsen af 30. juni 2010 "En ny turismepolitik for Europa – verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352);
62. fremhæver i lyset af de dybtgående demografiske og samfundsmæssige ændringer betydningen af vores fælles europæiske kulturarv og det planlagte temaår for borgernes identificering med EU og styrkelsen af fællesskabsfølelsen i Unionen;
63. er af den opfattelse, at en forståelse for den fælles kulturarv i Europa netop også giver navnlig de kommende generationer noget at orientere sig efter og en mulighed for at udvikle en europæisk identitet og værdier som respektfuld sameksistens ud over deres eget lands grænser; anbefaler derfor også, at der tages særligt hensyn til den unge generation bl.a. ved udformningen af det europæiske år for kulturarv;
64. glæder sig over, at de europæiske kulturhovedstæder er blevet en stor succes; opfordrer til, at disse byer sammenknyttes i et netværk, så fokus på de pågældende steder udvides, med det formål at udveksle erfaringer og god praksis, bl.a. for at hjælpe de nye kandidatbyer og lette tilrettelæggelsen af arrangementer og særlige ruter;
65. opfordrer til, at kulturarven anvendes som et undervisningsværktøj i forbindelse med samfundsmæssige spørgsmål med henblik på at bringe folk, der bor i Europa, tættere på hinanden;
66. henleder opmærksomheden på klimaændringerne, som truer et betydeligt antal kulturarvssteder i EU, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i deres langsigtede finansieringsstrategier for kulturarvsbevarelses- og restaureringsmetoder at tage højde for konsekvenserne af klimaændringer og menneskets pres; anbefaler derudover, at medlemsstaterne og EU i højere grad fremmer forskning på dette område, bl.a. for nærmere at udforske klimaændringernes mange konsekvenser for kulturarven og udvikle modtræk;
67. opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at videreudvikle initiativet "de syv mest truede", der er udviklet af Europa Nostra i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank, ved at opstille en liste over yderligere eksempler på truet europæisk kulturarv og ved at udarbejde handlingsplaner og afdække mulige finansieringskilder; understreger, at videreudviklingen af dette initiativ er en måde til at tiltrække private investeringer til fremme af kulturarven;
68. opfordrer Kommissionen til i højere grad at koordinere og støtte medlemsstaternes indsats for at bekæmpe tyveri, smugling af samt ulovlig handel med kulturarvsgenstande i og uden for EU; opfordrer til, at kulturarvsgenstande, som ulovligt er blevet fjernet fra en medlemsstats område, leveres tilbage;
69. minder om vigtigheden af at beskytte og bevare kulturarven, ikke kun imod tidens tand, men også imod hærværk og plyndring; gør opmærksom på, at mange arkæologiske områder stadig er i fare for at blive plyndret af organiserede skattejægere, især på undersøiske lokaliteter, som er svært tilgængelige og vanskelige for myndighederne at overvåge; opfordrer i denne forbindelse til et forstærket samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på identifikation og genfinding af kulturgenstande samt forebyggelse af illegal handel med sådanne genstande;
70. understreger den rolle, som kulturarven spiller i Unionens eksterne forbindelser gennem politisk dialog og samarbejde med tredjelande, og opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og Rådet til at genoptage kulturdiplomatiet; peger endvidere på potentialet i tværfaglige forskningsprojekter for at bevare kulturarven mellem EU's medlemslande og tredjelande;
71. opfordrer til en kraftig indsats fra medlemsstaternes, EU's og det internationale samfunds side for at sørge for forebyggelse, beskyttelse, dokumentation og restaurering, når kulturarv i Europa og tredjelande bevidst trues og skades som en krigshandling og for at krænke kulturel og religiøs identitet, også gennem et samarbejde med internationale organer som ICCROM, ICBS (International Committee of the Blue Shield), civile og militære myndigheder, kulturinstitutioner og erhvervsorganisationer;
72. opfordrer til, at der indgås internationale aftaler med henblik på at forhindre ulovlig handel med kulturarv; understreger behovet for, at EU sammen med FN og UNESCO forsvarer truet kulturarv og bekæmper plyndring og ødelæggelse af kulturgenstande i konfliktområder;
73. fremhæver potentialet i den knowhow, der findes i EU med hensyn til bevarelse af kulturgenstande, som er blevet beskadiget eller ødelagt af terror og krig;
74. støtter skabelsen af tværnationale kulturturismeprodukter, der afspejler fælleseuropæiske værdier og kulturarv; opfordrer Kommissionen til at tilstræbe et større samarbejde med medlemsstaterne og andre organisationer, der udarbejder kultur- og turistpolitikker, såsom FN's Verdensturistorganisation (UNWTO) og UNESCO, og til fortsat – i nært samspil med Europarådet – at medfinansiere og fremme de europæiske kulturruter, som er det bedste eksempel på tværnationale, paneuropæiske tematiske turismeprojekter;
o o o
75. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Vedtaget af Europarådets Ministerkomité den 13. oktober 2005; åbnet for undertegnelse for medlemsstaterne i Faro (Portugal) den 27. oktober samme år; trådte i kraft den 1. juni 2011.
Venedig-charteret vedtaget af ICOMOS (International Council of Monuments and Sites – det internationale råd for monumenter og bevarelsesværdige steder under UNESCO i 1965; Granada-konventionen vedtaget af Europarådet i 1985; Valletta-konventionen vedtaget af Europarådet i 1992.