Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2015 om ISIS/Da’esh' nylige angreb og bortførelser i Mellemøsten, som især er gået ud over assyrere (2015/2599(RSP))

P8_TA(2015)0071 RC-B8-0240/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til artikel 9 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) fra 1950,

–  der henviser til artikel 18 i den internationale konvention fra 1966 om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til FN-erklæringen fra 1981om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–  der henviser til FN's erklæring om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige mindretal af 1992,

–  der henviser til den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak, Syrien, Libyen og Egypten, navnlig den af 10. oktober 2013 om de seneste tilfælde af vold mod og forfølgelse af kristne, særlig i Maaloula (Syrien) og Peshawar (Pakistan) og over for pastor Saeed Abedini (Iran)(1), den af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og ISIS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal(2), samt den af 12. februar 2015 om den humanitære krise i Irak og Syrien, særlig i forbindelse med IS(3),

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed,

–  der henviser til erklæringerne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om vold mod og forfølgelse af kristne og andre befolkningsgrupper i Mellemøsten, navnlig den af 16. februar 2015 om halshugningen af 21 koptisk kristne egyptere i Libyen,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Kommissionen og NF/HR til Europa-Parlamentet og Rådet om elementer til en regional EU-strategi for Syrien og Irak samt truslen fra ISIS/Da’esh,

–  der henviser til erklæringen fra FN's Sikkerhedsråd af 25. februar 2015, som fordømmer ISIL's bortførelse af mere end 100 assyrere,

–  der henviser til rapporten fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Den Syriske Arabiske Republik med titlen "Rule of Terror: Living under ISIS in Syria" af 14. november 2014,

–  der henviser til årsrapporterne og interimsrapporterne fra FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at fremme af demokrati og respekt for menneskerettighederne og de borgerlige rettigheder er grundlæggende principper og målsætninger for Den Europæiske Union og udgør et fælles grundlag for dens forbindelser med tredjelande;

B.  der henviser til, at enhver ifølge den internationale menneskerettighedslovgivning, særlig artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, har ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed; der henviser til, at denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til, alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at give udtryk for sin religion eller tro ved at bede, overholde religiøse bud og sædvaner, praktisere rituelle handlinger og undervise; der henviser til, at religions- og trosfriheden ifølge FN's Menneskerettighedskomité beskytter alle overbevisninger, herunder teistiske, ikke-teistiske og ateistiske overbevisninger;

C.  der henviser til, at EU gentagne gange har givet udtryk for sit engagement i tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed og understreget, at regeringer er forpligtet til at garantere disse friheder overalt i verden,

D.  der henviser til, at FN og andre internationale organisationer har rapporteret om udbredte alvorlige krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanitære folkeret begået af ISIS/Da'esh og grupper med tilknytning dertil i Syrien og Irak, navnlig imod etniske og religiøse mindretalsgrupper, bl.a. gennem målrettede drab, tvungne konverteringer, bortførelser, salg af kvinder, placering af kvinder og børn i slaveri, rekruttering af børn til selvmordsbombeangreb, seksuelle og fysiske overgreb og tortur; der henviser til, at der er alvorlig bekymring for dem, der stadig er fanget i områder, der kontrolleres af ISIS/Da'esh-styrker, da næsten ingen international humanitær bistand når frem til disse områder;

E.  der henviser til, at ISIS/Da'esh har indledt en kampagne for at udrydde alle spor af religiøse grupper eller trossamfund, bortset fra dem der repræsenterer deres egen fortolkning af islam, ved at dræbe eller fordrive deres tilhængere og ødelægge deres helligdomme, historiske lokaliteter og kulturgenstande, herunder unikt og uerstatteligt arvegods, der er anerkendt af UNESCO som verdenskulturarv, hvilket denne organisation har beskrevet som "kulturel udrensning";

F.  der henviser til, at ISIS/Da'esh i de områder, den kontrollerer, forvolder uacceptabel og uoprettelig skade på civilisationer, der er tusinder af år gamle; der henviser til, at den situation, kristne befolkningsgrupper befinder sig i i Irak og Syrien, men også i andre dele af den mellemøstlige region, udgør en trussel mod selve deres eksistens, og til, at det, hvis de forsvandt, ville betyde, at en væsentlig del af de pågældende landes religiøse arv gik tabt;

G.  der henviser til, at ISIS/Da'esh forfølger kristne, yesidier, turkmener, shiitter, shabaker, sabeanerne, Kaka'e-troende og sunnier, som ikke er enige i deres fortolkning af islam, samt andre etniske og religiøse mindretal, men at nogle af disse befolkningsgrupper allerede blev forfulgt af ekstremister længe før ISIS/Da'esh' fremrykning; der henviser til, at især kristne bevidst er blevet forfulgt af forskellige ekstremistiske eller djihadistiske grupper igennem mange år, hvilket har tvunget over 70 % af de irakiske kristne og over 700 000 syriske kristne til at flygte fra deres hjemlande;

H.  der henviser til, at 250 000 kaldæere/assyrere/syriakker udgør en særlig etno-religiøs gruppe i Irak, og til, at det anslås, at der boede op til 40 000 assyrere i Syrien, før borgerkrigen i landet brød ud i 2011;

I.  der henviser til, at ISIS/Da'esh den 15. februar 2015 offentliggjorde en video, der viser halshugningen af 21 koptisk kristne egyptere i Libyen; der henviser til, at kopterne, som var migrantarbejdere fra en fattig del af Egypten, var blevet kidnappet i Sirte i Libyen;

J.  der henviser til, at ISIS/Da'esh den 23. februar 2015 bortførte omkring 220 assyrere i nærheden af Tell Tamer på den sydlige bred af floden Khabur i det nordøstlige Syrien; der henviser til, at ekstremisterne under det samme fremstød også ødelagde de kristnes ejendom og helligdomme; der henviser til, at dusinvis af assyrere blev slået ihjel under IS' angreb; der henviser til, at IS angiveligt har offentliggjort en erklæring i februar 2015, hvori assyriske landsbyer i den syriske provins, Hasaka, har fået besked på at betale jizya – en skat på ikke-muslimer, der stammer tilbage fra det tidligste islamiske herredømme, og som blev afskaffet i hele det Osmanniske Rige i 1856 – at konvertere til islam eller blive dræbt; der henviser til, at der siden den 9. marts 2015 er rapporteret om større ISIS/Da'esh-angreb på assyriske kristne byer i området omkring floden Khabur;

K.  der henviser til, at ISIS/Da'esh siden den 1. marts 2015 har frigivet snesevis af assyrere, primært spædbørn og gamle, efter forhandlinger med stammeledere, men at de fleste assyrere stadig holdes fanget, og at terroristerne har truet med at slå dem ihjel, hvis ikke koalitionen indstiller bombningerne;

L.  der henviser til, at IS som led i en bevidst politik med kulturel og religiøs udrensning angiveligt har ødelagt over 100 kirker i Irak og mindst seks kirker i Syrien samt et antal Shia-moskéer i Irak; der henviser til, at IS-krigere i februar 2015 bevidst offentliggjorde deres ødelæggelse af statuer og andre kulturgenstande på Mosul Museum, som stammede helt tilbage fra de gamle assyriske og akkadiske riger; der henviser til, at IS efterfølgende jævnede den ældgamle assyriske by Nimrud med jorden, og senest har den angiveligt ødelagt Hatra, der var udpeget som verdenskulturarv af UNESCO; der henviser til, at det syriske regime angiveligt har bombarderet kirker i oppositionens kvarterer, f.eks. i Homs i 2012 og Idlib i 2013;

M.  der henviser til, at ISIS/Da'esh stadig forfølger, lemlæster og myrder – sommetider på ekstremt grusomme og ubegribelige måder – medlemmer af etniske og religiøse mindretal, journalister, krigsfanger, aktivister og andre; der henviser til, at der stadig dagligt og i massivt omfang begås krigsforbrydelser og andre overtrædelser af den humanitære folkeret og menneskerettighedslovgivningen også af konfliktens øvrige parter, herunder især Assad-regimet;

N.  der henviser til, at en af de underliggende årsager til ISIS/Da'esh' vold er salafisme, navnlig den ekstreme wahabistiske fortolkning af islam;

1.  er chokeret over og bedrøvet over ISIS/Da'esh-ekstremisternes brutale fremfærd over for assyrerne i Syrien og kopterne i Egypten og fordømmer den på det kraftigste; udtrykker sin solidaritet med ofrenes familier og med det assyriske kristne trossamfund i Syrien og det koptiske kristne trossamfund i Egypten samt med alle andre grupper og enkeltpersoner, der rammes af ISIS/Da’esh' vold;

2.  fordømmer på det kraftigste ISIS/Da’esh og dens frygtelige menneskerettighedskrænkelser, som udgør forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser i henhold til Romstatutten for Den International Straffedomstol (ICC), og som kan betegnes som folkedrab; er dybt bekymret over, at denne terrorgruppe bevidst går efter kristne, yesidier, turkmener, shiitter, shabaker, sabeanere, Kaka'e-troende og sunnier, som ikke er enige i deres fortolkning af islam, som led i dens forsøg på at udrydde alle religiøse mindretal fra de områder, den kontrollerer; understreger, at der ikke må være straffrihed for gerningsmændene til disse forbrydelser, og at de ansvarlige skal overdrages til ICC; minder i denne forbindelse om bevæbnede oprøreres kidnapning af biskopperne Yohanna Ibrahim og Paul Yazigi i Aleppo-provinsen i Syrien den 22. april 2013, som endnu ikke har fundet sin afslutning;

3.  fordømmer endvidere ISIS/Da’esh' forsøg på at eksportere sin ekstremistiske, totalitære ideologi og vold til andre lande i og uden for regionen;

4.  støtter den internationale indsats over for ISIS/Da’esh, herunder den internationale koalitions militære aktioner, der koordineres af USA, og tilskynder de EU-medlemsstater, der endnu ikke har gjort det, til at overveje, hvordan de kan bidrage til denne indsats, bl.a. ved at opspore og blokere for ISIS' hemmelige midler i udlandet;

5.  opfordrer den internationale koalition til at gøre mere for at forhindre bortførelser af mindretal, som f.eks. bortførelsen af hundredvis af assyriske kristne i det nordlige Syrien; understreger vigtigheden af at sikre et sikkert tilflugtssted for kaldæere/assyrere/syrere og andre udsatte grupper i lavlandet omkring Ninive i Irak – et område, hvor mange etniske og religiøse mindretal historisk set har været stærkt repræsenteret og har levet fredeligt side om side;

6.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at anlægge en proaktiv og præventiv tilgang til truslen om, at ISIS/Da’esh breder sig til lande og regioner uden for Irak og Syrien; er i lyset heraf ekstremt bekymret over situationen i Libyen, ikke mindst på grund af dets geografiske nærhed til EU og til andre konfliktområder i Afrika;

7.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater samt NATO-partnerne til at tage hånd om problemet med visse landes ambivalente rolle i konflikten, i særdeleshed når de har bidraget eller stadig bidrager aktivt eller passivt til ISIS/Da’esh' og andre ekstremistgruppers fremgang; er i denne forbindelse stærkt bekymret over, at offentlige og private enheder i lande i Golf-regionen finansierer udbredelsen af den wahabistiske fortolkning af islam, og kræver, at disse lande stopper denne finansiering; opfordrer desuden indtrængende disse lande til at holde op med at finansiere terrororganisationer fra deres område; opfordrer Tyrkiet til at spille en positiv rolle i kampen mod ISIS/Da’esh og straks give kristne mindretal og andre forfulgte mennesker, der flygter fra Syrien, lov til at krydse grænsen til Tyrkiet og forsøge at bringe sig i sikkerhed;

8.  tilskynder til samarbejde med nyligt opståede regionale og lokale styrker såsom den kurdiske regionale regering i Irak, kurdiske grupper andre steder, som f.eks. YPG's rolle i befrielsen af Kobane, og Det Syriske Militære Råd, samt lokale selvstyrende enheder i regionen, som har vist større engagement i menneskerettigheder og demokrati end deres lands ledere har gjort; roser i særdeleshed de kurdiske Peshmerga-styrkers mod, idet de har gjort virkelig meget for at beskytte truede mindretal;

9.  er bekymret over rapporter om kristne mindretal, der ikke har adgang til flygtningelejre i regionen, fordi det ville være for farligt for dem at opholde sig der; anmoder om, at EU sørger for, at dets udviklingsbistand er rettet mod alle mindretalsgrupper, der er blevet fordrevet på grund af konflikten; tilskynder EU til at gøre brug af lokale og regionale kirkers samt kirkernes internationale nødhjælpsorganisationers erfaringer og veletablerede netværk til at yde finansiel og anden bistand for at sikre, at alle mindretalsgrupper kan få gavn af den beskyttelse og støtte, der er forbundet med EU-bistanden;

10.  finder det uomgængeligt, at Rådet og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) begynder at samarbejde med internationale og regionale partnere om et scenario for tiden efter ISIS/Da’esh, som tager højde for det presserende behov for kulturel og religiøs dialog og forsoning;

11.  fordømmer på det kraftigste ISIS/Da’esh' ødelæggelse af kulturelle lokaliteter og kulturgenstande i Syrien og Irak, hvilket er et angreb på den kulturelle arv for alle disse landes indbyggere og hele menneskeden;

12.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde med internationale og lokale partnere om at beskytte mest muligt af den assyriske og andres kulturelle og religiøse arv fra de områder, der er besat af ISIS/Da’esh; opfordrer endvidere indtrængende Rådet til at sætte ind over for den ulovlige handel med ældgamle kulturgenstande, der stammer fra disse områder;

13.  fastholder og bakker op om den ukrænkelige ret for alle religiøse og etniske mindretal i Syrien og Irak til at blive ved med at bo i deres historiske og hævdvundne hjemlande i værdighed, lighed og sikkerhed og til frit at praktisere deres religion; opfordrer i denne forbindelse indtrængende alle FN's medlemsstater til klart at tage afstand fra volden og tale for mindretals rettigheder; mener, at der for at dæmme op for de kristnes og andre af regionens oprindelige befolkningsgruppers lidelser og exodus er behov for en klar og utvetydig erklæring fra de regionale politiske og religiøse ledere, der støtter deres forbliven og fulde og lige rettigheder som borgere i deres fædrelande;

14.  afviser fuldstændigt ISIS/Da’esh-ledelsens proklamation af, at den har oprettet et kalifat i de områder, den nu har under kontrol, og anser proklamationen for at være ulovlig; understreger, at oprettelsen og udvidelsen af det "islamiske kalifat" og andre ekstremistiske gruppers aktiviteter i Mellemøsten udgør en direkte trussel mod regionens og de europæiske landes sikkerhed;

15.  bekræfter sit engagement i tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed som en grundlæggende menneskerettighed, der er sikret ved hjælp af internationale retlige instrumenter, som de fleste lande i verden har forpligtet sig til, og som betragtes som værende af universel værdi;

16.  støtter alle initiativer, herunder i EU, der har til formål at fremme dialog og gensidig respekt mellem befolkningsgrupper; opfordrer alle religiøse myndigheder til at fremme tolerance og til at tage initiativer mod had og vold og ekstremistisk radikalisering;

17.  opfordrer indtrængende EU til at se nærmere på terrorbekæmpelsespolitikker inden for menneskerettighedsrammen, udover de allerede eksisterende, og fortsat arbejde sammen med medlemsstaterne om at forbedre politikker, der modvirker radikalisering på EU's område samt udbredelsen af hadefuld tale og opfordring til vold via internettet; opfordrer desuden indtrængende EU's medlemsstater til at samarbejde med FN's Sikkerhedsråd og FN's Generalforsamling om at få standset udbredelsen af ekstremistisk og djihadistisk ideologi på verdensplan;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Syriske Nationale Koalition, Iraks regering og parlament, Den Regionale Regering for Kurdistan i Irak, præsidenten for Den Arabiske Republik Egypten, "Council of Deputies" i Tobruk, Libyen og den libyske regering, Den Arabiske Liga, FN's generalsekretær og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0422. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0027. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0040.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2015 om Sydsudan, herunder de seneste børnebortførelser (2015/2603(RSP))

P8_TA(2015)0072 RC-B8-0241/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Sydsudan, navnlig dem fra 16. januar 2014(1) og 13. november 2014 om situationen i Sydsudan(2),

–  der henviser til, at våbenhvilen og aftalen om magtdeling af 2. februar 2015 mellem præsident Salva Kiir og den tidligere vicepræsident Riek Machar, der blev undertegnet under Den Mellemstatslige Organisation for Udviklings (IGAD’s) auspicier,

–  der henviser til erklæringen af 3. februar 2015 fra FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon om fredsforhandlinger i Sydsudan,

–  der henviser til kommuniké af 10. februar 2015 fra mødet på højt plan mellem IGAD og FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) om den humanitære krise i Sydsudan,

–  der henviser til erklæringen af 25. februar 2015 fra generalsekretærens særlige repræsentant for børn og væbnede konflikter,

–  der henviser til det fælles kommuniké af oktober 2014 fra Republikken Sydsudan og FN om forebyggelse for konfliktrelateret seksuel vold,

–  der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolutioner 2155 (2014) og 2206 (2015) om grundlaget for målrettede sanktioner mod dem, som blokerer for fred i Sydsudan,

–  der henviser til erklæringen af 6. marts 2015 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Federica Mogherini om den manglende evne for parterne i konflikten i Sydsudan til at nå frem til en fredsaftale,

–  der henviser til forlængelsen i 2012 af den sydsudanske handlingsplan for at sætte en stopper for rekruttering og anvendelse af børn i væbnede regeringsstyrker og andre alvorlige krænkelser over for børn,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til Den Afrikanske Unions konvention vedrørende de specifikke aspekter af flygtningeproblemerne i Afrika,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd,

–  der henviser til FN’s konvention mod tortur,

–  der henviser til FN-konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til EU’s retningslinjer om børn og væbnede konflikter fra 2010,

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde, der blev vedtaget i 1999, som indeholder en liste over "tvangs- eller obligatorisk rekruttering af børn til væbnede konflikter" blandt de værste former for børnearbejde,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til den samlede sudanesiske fredsaftale fra 2005,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at omkring 89 børn og eventuelt flere hundrede den 15. og den 16. februar 2015 blev bortført i Wau Shilluk i Det Øvre Nilen af en militsgruppe, som angiveligt blev ledet af Johnson Oloni, en kommandør i Det Sudanesiske Folks Befrielseshær (SPLA); der henviser til, at væbnede soldater ifølge vidner omringede landsbyen og eftersøgte alle huse, hvor hovedsagelig drenge over 12 år blev ført væk med magt;

B.  der henviser til, at en politisk strid i det sydlige Sydsudans regerende parti, Det Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse (SPLM) i december 2013 udviklede sig til en væbnet konflikt i Juba mellem styrker, der er loyale over for præsident Kiir, og dem, der er loyale over for den tidligere vicepræsident Riek Machar;

C.  der henviser til, at omkring 1,4 mio. mennesker er blevet internt fordrevet efter den interne væbnede konflikt, der brød ud i december 2013, og at 500 000 er flygtet til nabolandene, og omkring 12 000 børn er blevet rekrutteret til væbnede styrker og grupper; der henviser til, at tusindvis af børn angiveligt er blevet dræbt, voldtaget, fordrevet og blevet forældreløse;

D.  der henviser til, at det anslås, at 4 millioner mennesker er i stor risiko for fødevareusikkerhed og utilstrækkelige fødevareforsyninger, hvor FN gentagne gange har advaret mod en forværret humanitær krise og hungersnød, hvis kampene fortsætter; der henviser til, at situationen kombineret med manglende sundhedsvæsen og infrastruktur kun ser ud til at blive forværret;

E.  der henviser til, at FN's mission i Republikken Sydsudan (UNMISS) nu selv udgør et sikkert tilholdssted for mere end 100 000 internt fordrevne, som flygter fra vold, og at den selv er kommet under angreb;

F.  der henviser til, at FN skønner, at mere end halvdelen af befolkningen i flygtningelejre er børn, som dermed står over for alvorlige trusler mod deres fysiske sikkerhed, udvikling og velvære; der henviser til, at børnedødeligheden i Sydsudan er blandt den højeste i verden, og at landets uddannelsesindikatorer er de laveste på verdensplan; der henviser til, at 400 000 børn har forladt skolen på grund af den nuværende konflikt;

G.  der henviser til, at parterne i konflikten har angrebet civile på grund af etnisk oprindelse, antaget politisk tilhørsforhold, begået seksuel vold og har forårsaget omfattende ødelæggelse og plyndring af ejendom;

H.  der henviser til, at de forskellige parter i konflikten i Sydsudan indledte forhandlinger den 7. januar 2014 i Addis Abeba under Den Mellemstatslige Organisation for Udviklings (IGAD’s) auspicier; der henviser til, at kampene er fortsat til trods for tidligere aftaler om at standse fjendtligheder, hvor den seneste er en våbenhvileaftale undertegnet den 2. februar 2015 i Addis Ababa og IGAD's fortsatte bestræbelser på at forhandle en politisk løsning på konflikten, hvilket er et tegn på en fuldstændig tilsidesættelse af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret uden noget ansvar for overgreb begået under konflikten;

I.  der henviser til, at regeringen og oprørerne ikke overholdt fristen den 5. marts 2015, som IGAD havde fastsat, for at nå frem til en aftale om magtdeling, og at fredsforhandlingerne er blevet forlænget på ubestemt tid; der henviser til, at IGAD’s chefmægler har meddelt, at FN og Den Afrikanske Union (AU) nu kan spille en direkte rolle i forhandlingerne;

J.  der henviser til, at en undersøgelseskommission blev nedsat af AU i marts 2014, men at dens endelige rapport endnu ikke er blevet offentliggjort, selv om den er blevet sendt til Den Afrikanske Unions Kommission i oktober 2014;

K.  der henviser til, at beslutningen om at udsætte offentliggørelsen er blevet mødt med udbredt skuffelse og generelt betragtes som et tilbageskridt for ansvarlighed og ophør af straffrihed, og at ledende personligheder som f.eks. FN-vicegeneralsekretæren Ivan Simonovic, den tidligere FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay, og fremtrædende medlemmer af sydsudanske civilsamfundsorganisationer har givet udtryk for deres skuffelse;

L.  der henviser til, at FN’s Sikkerhedsråd den 3. marts 2015 enstemmigt godkendte et system til at indføre sanktioner over for dem, der er ansvarlige for eller meddelagtige i, at fortsætte konflikten eller blokerer for fred i Sydsudan; der henviser til, at sanktionerne også gælder dem, der fokuserer på civile eller angriber hospitaler, religiøse steder, skoler eller steder, hvor civile søger tilflugt, og som rekrutterer eller anvender børn i væbnede styrker eller grupper;

M.  der henviser til, at Sydsudan, til trods for at dets parlament har stemt for ratifikation, endnu ikke er part i nogen af de centrale internationale og regionale menneskerettighedskonventioner, herunder det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, Den Afrikanske Unions konvention vedrørende de specifikke aspekter af flygtningeproblemerne i Afrika, FN’s konvention om barnets rettigheder, FN’s konvention mod tortur og FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder;

N.  der henviser til, at statutten for Den Internationale Straffedomstol gør militærtjeneste, tvangsrekruttering, indrullering eller anvendelse af børn under 15 år i fjendtlige handlinger af nationale væbnede styrker eller væbnede grupper til en krigsforbrydelse;

O.  der henviser til, at et udkast til en lov om ikkestatslige organisationer blev behandlet af Sydsudans parlament, som ville begrænse retten til foreningsfrihed ved at gøre registrering obligatorisk, forbyde NGO’er at operere uden at være registreret og kriminalisere frivillige aktiviteter, der udføres uden et registreringsbevis;

P.  der henviser til, at skoler stadig bruges til bl.a. militære formål som besatte steder eller rekrutteringssteder; der henviser til, at 30 skoler angiveligt i slutningen af februar 2015 stadig anvendes til militære formål;

Q.  der henviser til, at Sydsudans økonomi, hvis donorbistand og humanitær bistand ikke medregnes, næsten helt er afhængig af oliesektoren, hvor olieeksporten tegner sig for mere end 70 % af BNP og omkring 90 % af statens indtægter, der henviser til, at indtægterne fra olieindustrien har givet næring til voldelige konflikter;

R.  der henviser til, at den fortsatte vold i Sydsudan har ubærlige humanitære omkostninger, hvor FN anslår, at der er behov for 1,81 mia. USD i humanitær bistand i 2015; der henviser til, at FN har erklæret situationen i Sydsudan for at være en nødsituation på niveau tre, hvilket er det værste niveau for humanitære kriser;

S.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har ydet næsten 300 mio. EUR i humanitær bistand i 2014 for at reagere på den humanitære krise og behandle de sydsudanesiske flygtninges akutte behov i regionen;

1.  er dybt bekymret over forværringen af den sikkerhedsmæssige og humanitære situation i Sydsudan, som risikerer at destabilisere hele den østafrikanske region; opfordrer indtrængende alle parter til at standse volden, indstille menneskerettighedskrænkelserne, danne en overgangsmæssig national samlingsregering og give mulighed for fuld adgang til humanitær bistand; opfordrer parterne til at standse angreb på uddannelsesbygninger og offentlige bygninger og ikke længere anvende skoler til militære formål, herunder til rekruttering af børnesoldater; minder i denne forbindelse om sin støtte til retningslinjerne for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter;

2.  udtrykker dyb skuffelse over, at der efter mere end et års forhandlinger under IGAD’s auspicier, ikke er opnået nogen nævneværdige fremskridt; opfordrer indtrængende alle parter i konflikten til at nå frem til en aftale om magtdeling og støtter fuldt ud den igangværende forhandlingsproces, hvilket kræver en ubetinget, fuldstændig og øjeblikkelig våbenhvile og indstilling af alle fjendtligheder og til omgående ophør af rekruttering og mobilisering af civile; opfordrer til en indsats for at finde en vej til varig fred og stabilitet; opfordrer indtrængende regeringen og oprørerne til at engagere sig i ubetingede og altomfattende politiske drøftelser i god tro med henblik på en vellykket afslutning af forhandlingerne; opfordrer indtrængende til en fortsættelse af AU's og IGAD's bestræbelser på at fremme åben dialog og mægling;

3.  opfordrer til øjeblikkelig løsladelse og sikker tilbagevenden af alle børn, der er rekrutteret af væbnede styrker siden konfliktens begyndelse i december 2013; minder indtrængende alle parter i konflikten om, at rekrutteringen og anvendelsen af børn i væbnede styrker og grupper er en alvorlig krænkelse af folkeretten;

4.  opfordrer SPLA og oppositionsstyrkerne til omhyggeligt og på gennemsigtig vis kontrollere, at der ikke er nogen børn tilbage i deres rækker og straks at udarbejde og gennemføre en handlingsplan i samarbejde med FN for at sætte en stopper for alvorlige krænkelser af børns rettigheder;

5.  minder om den forpligtelse, der blev indgået i 2009 og fornyet i 2012, af de sydsudanske myndigheder til at standse rekrutteringen og anvendelsen af børn i væbnede konflikter, at frigive alle børn tilknyttet regeringens sikkerhedsstyrker, at levere tjenesteydelser med henblik på deres genforening og reintegration af deres familier, og til at undersøge alvorlige krænkelser over for børn; beklager, at denne forpligtelse ikke fuldt ud er blevet overholdt; opfordrer parterne til fuldt ud at gennemføre retningslinjerne i handlingsplanen;

6.  opfordrer Kommissionen til at bistå med at mobilisere ressourcer til at hjælpe med langsigtet reintegration af børn, der har været rekrutteret i væbnede styrker og dem, der er ramt af konflikten, i samarbejde med kontoret for FN's særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter, UNICEF og andre organer;

7.  insisterer på, at der er behov for at bygge bro over kløften mellem intervention i humanitære kriser og langsigtet udviklingssamarbejde; mener navnlig, at langsigtet udviklingsprogrammering for børn i væbnede konflikter (CAAC) bl.a. bør fokusere på systemer til børns beskyttelse, uddannelses- og beskæftigelsesordninger; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at optrappe den humanitære bistand og til at give adgang til ressourcer for lokale landbrugere og producenter;

8.  opfordrer indtrængende Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd til at offentliggøre rapporten fra Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission om menneskerettighedsovertrædelser i Sydsudan og følge op på sine resultater uden yderligere forsinkelse;

9.  understreger, at offentliggørelsen af rapporten er et afgørende skridt i retning af fred og forsoning; anerkender, at hele den sydsudanske befolkning har ret til sandhed og retfærdighed, og at hundredvis af ofre for og vidner til overgrebene har gjort en enorm personlige indsats for at arbejde sammen med Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission ofte ved at tage betydelige personlige risici ved at berette om smertefulde erfaringer med henblik på at bidrage til en mere fuldstændig oversigt over konflikten;

10.  anmoder Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil om aktivt at støtte gennemførelsen af henstillingerne fra undersøgelseskommissionen, herunder om en eventuel oprettelse af en hybrid domstol for at behandle grusomheder som foreslået af FN’s generalsekretær;

11.  glæder sig over vedtagelsen af FN’s Sikkerhedsråds resolution 2206, der ville indføre målrettede sanktioner, der direkte berører dem, som har givet næring til konflikten, og som opfordrer til dens øjeblikkelige gennemførelse; understreger behovet for en omfattende våbenembargo, der skal vedtages på regionalt og internationalt plan for at standse leveringen af våben til enkeltpersoner og grupper, som har begået alvorlige krænkelser af menneskerettigheder, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, og til at beskytte civile, der er i alvorlig fare;

12.  opfordrer Sydsudans regering til at foretage en hurtig, grundig, upartisk og uafhængig efterforskning af krænkelser af menneskerettighederne med henblik på at retsforfølge og drage de personer, der mistænkes for forbrydelser, til ansvar, i henhold til folkeretten og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder for bortførelse og rekruttering af børn til væbnede konflikter og seksuel vold mod kvinder og børn;

13.  minder om IGAD's protokol af 25. august 2014, hvori det specifikt er anført, at personer, der er identificeret af Den Afrikanske Unions undersøgelseskommission som ansvarlige for alvorlige forbrydelser, ikke vil være berettiget til deltagelse i overgangsregeringen;

14.  opfordrer Sydsudans regering til hurtigt at afslutte de lovgivningsmæssige ændringer, der kriminaliserer rekruttering og anvendelse af børn, og anvende denne lovgivning til at retsforfølge lovovertrædere og at færdiggøre gennemførelsen af internationale aftaler, herunder den valgfrie protokol af 2002 til konventionen om barnets rettigheder og til at tiltræde Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;

15.  opfordrer Sydsudans regering til at forkaste lovgivning, som ville begrænse de sektorer, hvori ikkestatslige organisationer kan udføre deres arbejde, hvilket i høj grad vil hæmme udviklingen af samfundet og den humanitære nødhjælpsindsats;

16.  opfordrer Sydsudans regering til at opfylde sin forpligtelse til at yde bistand til sin befolkning og tilskynde internationale donorer til at øge støtten til hjælpearbejdet, og opfordrer det internationale samfund i betragtning af behovets omfang og dets presserende karakter til at indkalde til en ny international donorkonference til fordel for Sydsudan, når alle betingelser for fred er opfyldt, og en mekanisme for korrekt fordeling af indtægterne er etableret;

17.  opfordrer indtrængende den ansvarlige administration af Sydsudans naturressourcer til at sikre, at olieindtægterne ikke giver næring til konflikten; opfordrer forhandlingsparterne til at medtage spørgsmålet om gennemsigtighed og offentlig indsigt i oliesektoren i fredsforhandlingerne og en endelig fredsaftale på en sådan måde, der gør det muligt at anvende indtægterne fra denne ressource til bæredygtig udvikling af landet og at forbedre befolkningens eksistensgrundlag;

18.  pålægger sin formand er at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Sydsudans regering, Sydsudans menneskerettighedskommissær, Sydsudans Nationale Lovgivende Forsamling, Den Afrikanske Unions institutioner, Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling, medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og FN's generalsekretær.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0042. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0053.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2015 om Tanzania, navnlig spørgsmålet om landgrabbing (2015/2604(RSP))

P8_TA(2015)0073 RC-B8-0242/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til G8's gennemsigtighedsinitiativ for jordbesiddelser "Land Transparency Initiative" fra 2013,

–  der henviser til Den Afrikanske Unions rammer og retningslinjer for jordpolitik i Afrika (ALPFC), Den Afrikanske Unions politikramme for pastoralisme i Afrika "Policy Framework for Pastoralism in Africa: Securing, Protecting and Improving the Lives, Livelihoods and Rights of Pastoralist Communities", som blev vedtaget af konferencen af afrikanske landbrugsministre i oktober 2010 og godkendt af eksekutivrådet på dets 18. samling i Addis Ababa i januar 2011 (dokument EX.CL/631 XVIII), og til Den Afrikanske Unions erklæring fra 2009 om jordspørgsmål og –udfordringer i Afrika,

–  der henviser til erklæringen fra verdenstopmødet om fødevaresikkerhed, som blev vedtaget i Rom i 2010, principperne for ansvarlig investering i landbrug (Principles of Responsible Agricultural Investment (PRAI)) og FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO's) vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed (VGGT),

–  der henviser til de vejledende principper for storstilede jordbaserede investeringer i Afrika fra Den Afrikanske Union, Den Afrikanske Udviklingsbank og Den Økonomiske Kommission for Afrika,

–  der henviser til rapporten af 11. juni 2009 fra FN's særlige rapportør om retten til mad, Olivier De Schutter, med titlen "Large-scale land acquisitions and leases: a set of core principles and measures to address the human rights challenge",

–  der henviser til millenniumerklæringen af 8. september 2000, der opstiller årtusindudviklingsmålene (2015-målene), navnlig mål 1, 3 og 7,

–  der henviser til FN's rapport "Millenium Development Goals 2014",

–  der henviser til rapporten fra FN-konferencen om bæredygtig udvikling, som blev afholdt i Rio de Janeiro (Brasilien) den 20.-22. juni 2012,

–  der henviser til undersøgelsen fra FN’s program for bolig- og bebyggelsesmiljø (UN-Habitat) med titlen "Secure Land Rights for All" fra 2008 og til UN‑Habitats vejledning "How to Develop a Pro-Poor Land Policy: Process, Guide and Lessons",

–  der henviser til FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention (nr. 169) af 1989 om oprindelige folk og stammefolk,

–  der henviser til Den Forenede Republik Tanzanias jordlov for landsbyer (Village Land Act No 5) fra 1999 og til loven om lokal forvaltning (Local Government Act) fra 1982,

–  der henviser til EU's retningslinjer for jordpolitik fra 2004, der giver vejledning om udvikling og programmering af jordpolitik i udviklingslande,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. april 2014 om oprettelsen af et nyt program til en værdi af 33 000 000 EUR, som sigter på at forbedre jordforvaltningen og fødevare‑ og ernæringssikkerheden for familielandbrug og udsatte samfund i Afrika syd for Sahara,

–  der henviser til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne fra 2011,

–  der henviser til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's beslutning om den sociale og miljømæssige virkning af pastoralisme i AVS-landene, som blev vedtaget i november 2013 (ACP-EU/101.526/13/fin),

–  der henviser til undersøgelsen fra 2015 om tackling af landgrabbing-fænomenets indvirkning på menneskerettighederne, som var bestilt af Underudvalget om Menneskerettigheder,

–  der henviser til den reviderede Cotonouaftale,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at de vigtigste udfordringer i det 21. århundrede – fødevaresikkerhed, energiknaphed, vandmangel, by- og befolkningsmæssig vækst, miljøforringelse, klimaændringer, naturkatastrofer og skrøbelige stater – er forbundet med jordforvaltningsproblemer, hvilket forstærker behovet for at prioritere omfattende jordreformer og sikring af jordrettigheder;

B.  der henviser til, at Tanzanias myndigheder har bebudet en plan om at sælge 1 500 km2 masailand i den vestlige del af Serengeti til en privat jagt- og safarivirksomhed med base i De Forenede Arabiske Emirater; der henviser til, at planen omfatter fordrivelse af 40 000 masai-kvægnomader;

C.  der henviser til, at Tanzanias præsident, Jakaya Kikwete, som følge af internationalt pres, i november 2014 hævdede at have opgivet planen og gav tilsagn om aldrig at ville tvinge masaifolket ud af de områder, der har tilhørt deres forfædre; der henviser til, at tusindvis af masaier til trods for det afgivne løfte er blevet ulovligt fordrevet fra deres jord; der henviser til, at nylige beretninger antyder, at over 200 huse er blevet ødelagt, og husdyr er blevet konfiskeret af de tanzaniske myndigheder, hvorved mere end 3 000 mennesker er blevet hjemløse;

D.  der henviser til, at det tanzaniske masaifolk har en lang forhistorie med eskalerende tvister med de tanzaniske myndigheder vedrørende ejerskabet til jorden, som begyndte i 1992 da det udenlandsk ejede Ortello Business Corportion (OBC) fik tildelt jagtrettigheder i området Loliondo Game Control Area, som er beboet, og som lovligt ejes af masai-kvægnomader;

E.  der henviser til, at en appel fra masaisamfundet fra Ngorongoro-distriktet er blevet underskrevet online på AVAAZ‑platformen af mere end to millioner mennesker fra hele verden;

F.  der henviser til, at private investorer og regeringer viser stigende interesse for storstilede jordopkøb eller langsigtet leasing med henblik på fødevare‑ eller energiproduktion eller udvinding af mineraler, hovedsagelig i de afrikanske udviklingslande og navnlig i Tanzania;

G.  der henviser til, at Tanzania mellem 2005 og 2008 var vidne til en betydelig stigning i den udenlandske og nationale interesse i at anlægge storstilede biobrændstofplantager i landet, da omkring 640 000 hektar land blev tildelt investorer, hvorved bønder og husstande i landdistrikterne blev frataget deres jord og husdyr, hvilket forværrede deres manglende fødevaresikkerhed;

H.  der henviser til, at omkring 1,4 mia. hektar i verden er reguleret af sædvaneretlige bestemmelser; der henviser til, at oprindelige folks adgang til jord beskyttes specifikt i henhold til ILO's konvention nr. 169 og FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, mens artikel 10 i sidstnævnte sikrer retten til ikke at blive fordrevet fra ens jord eller områder, og den fastsætter, at ingen forflytning må finde sted uden forudgående frit og informeret samtykke fra de oprindelige folk efter aftale om retfærdig og fair kompensation samt om muligt muligheden for at vende tilbage;

I.  der henviser til, at storstilede jordopkøb i overensstemmelse med Tiranaerklæringen fra 2011 kan defineres som "landgrabbing", når et eller flere af følgende forhold gør sig gældende: der sker en klar krænkelse af menneskerettighederne, forflytningen af de berørte lokalsamfund sker uden forudgående frit og informeret samtykke, forflytningen ikke er baseret på gennemsigtige kontrakter, og den vurderes at have negative sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser;

J.  der henviser til, at 75 % af Tanzanias befolkning ifølge Den Afrikanske Udviklingsbank er smålandbrugere; der henviser til, at kvægnomadesamfund lever godt og i harmoni med det beskyttede dyreliv og udgør omkring 10 % af Tanzanias befolkning, herunder masaifolket, men at de fortsat oplever enorme tab af deres jord som følge af salg af jord uden tilstrækkeligt kendskab til de juridiske og praktiske konsekvenser heraf, korrupt og ulovlig tildeling af jorden til udlændinge og myndighedernes klassificering af jorden som statsforvaltet jord (trust land), naturreservater eller nationalparker;

K.  der henviser til, at det i artikel 17 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkendes, at enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre, og at ingen vilkårligt må berøves sin ejendom;

L.  der henviser til, at internationale virksomheder, herunder europæiske virksomheder, har spillet en betydelig rolle i forbindelse med storstilede jordopkøb i Tanzania, og at internationale finansielle institutioner har været involveret i finansiering af storstilede jordhandler i landet;

M.  der henviser til, at der i rammerne og retningslinjerne for jordforvaltning i Afrika opfordres til respekt for lokalsamfundenes menneskerettigheder, herunder respekt for traditionelle jordrettigheder og jordrelaterede ressourcer;

N.  der henviser til, at EU i maj 2014 lancerede et nyt program til at styrke jordforvaltningen og hjælpe med at forbedre fødevare- og ernæringssikkerheden for familielandbrug og udsatte samfund i afrikanske lande;

1.  fordømmer på det kraftigste den ulovlige fordrivelse af lokale landbosamfund, ødelæggelsen af deres landsbyer og traditionelle livsstil og krænkelsen af deres grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til tilstrækkelig mad, retten til vand og retten til en passende bolig;

2.  fordømmer især foranstaltninger, der ikke anerkender legitimiteten af sædvaneretlige ordninger, der giver lovfæstede rettigheder til enkeltpersoner og befolkningsgrupper og forhindrer fratagelse og misbrug af jordrettigheder, som navnlig er fremherskende blandt afrikanske befolkningsgrupper;

3.  opfordrer Tanzanias regering til omgående at gennemføre de frivillige retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser (VGGT) og sørge for effektiv retshåndhævelse af de rettigheder, der er nedfældet deri, overholde det første grundlæggende princip i de vejledende principper for storstilede jordbaserede investeringer, som omfatter respekt for lokalsamfundenes menneskerettigheder og sædvaneretlige bestemmelser om ejendomsret til jord og bidrager til forsvarlig forvaltning af jord og jordbaserede ressourcer i overensstemmelse med retsstatsprincippet, at forbedre ejendomsretten til jord for kvinder, som udgør mindst halvdelen af arbejdskraften inden for landbrug og handel, men hvis adgang til ejendomsret og til de tjenester, der følger med sådanne rettigheder (f.eks. adgang til banker og deltagelse i foreninger), fortsat er begrænsede, samt ejendomsret til jord for udsatte befolkningsgrupper og sociale grupper, såsom kvægnomadesamfund;

4.  opfordrer til, at der iværksættes en uafhængig undersøgelse af jordtvisterne i Loliondo;

5.  opfordrer indtrængende Tanzanias regering til at fremme politikker om landbrugsinvesteringer, som er til gavn for lokalbefolkningen i de berørte regioner, gennemføre og håndhæve sine politikker for sociale og miljømæssige konsekvensanalyser, herunder analyser af indvirkningen på den lokale fødevareproduktion, inden der påbegyndes noget investeringsprojekt, og til behørigt at respektere bestemmelserne om høring og kompensation i tilfælde af ekspropriation af jordområder;

6.  minder især om, at oprindelige folks ejendomsret til jord står under særlig beskyttelse i henhold til folkeretten; understreger i overensstemmelse med FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder, at enhver ændring i arealanvendelsen kun bør finde sted med forudgående frit og informeret samtykke fra de berørte lokalsamfund; fastholder, at stater skal sørge for effektive mekanismer til at undgå og sørge for klagemuligheder i forbindelse med ethvert tiltag, hvis formål eller virkning er, at oprindelige folk fratages deres jord, territorier eller ressourcer;

7.  udtrykker sin bekymring over manglen på præcise oplysninger og den hemmeligholdelse, som en række investeringer i Tanzania er karakteriset ved; anmoder Kommissionen om at tilskynde myndighederne til at sikre, at jordhandler gennemføres på en åben og gennemsigtig måde, og at de tilpasses omvandrende kvægavlere eller kvægnomader;

8.  opfordrer især Kommissionen til at føre en aktiv dialog med de tanzaniske myndigheder for kraftigt at opfordre til dem at fremlægge en retligt bindende og kodificeret anerkendelse af masaifolkets rettigheder, med særlig henvisning til deres jord, som de har overtaget fra deres forfædre, og derved sørge for den nødvendige retlige beskyttelse for at undgå tvister i fremtiden;

9.  understreger, at sikring af landbosamfunds ejendomsret til jord er afgørende for at nå 2015‑målene; opfordrer EU til at øge kapacitetsopbygningen af domstolene i udviklingslande med henblik på at håndhæve ejendomsretten effektivt og løse tvister vedrørende ejendomsret til jord som et led i en holistisk tilgang, der har til formål at konsolidere retssystemerne og retsstatsprincippet;

10.  minder om, at storstilede projekter ofte forårsager alvorlige skade på det naturlige miljø, herunder rydning af skovarealer, tab af biodiversitet og forurening af vandet;

11.  anmoder Kommissionen om at sikre, at dets retningslinjer for jordforvaltning tilpasses retningslinjerne for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelser, og om i højere grad at prioritere det i sine programmer for udviklingssamarbejde, handels- og investeringspolitikker og i sin deltagelse i multilaterale finansielle institutioner;

12.  gentager, at menneskerettigheder og bestemmelserne, der forbyder landgrabbing, bør integreres i EU's handels- og investeringsaftaler, herunder den generelle toldpræferenceordning (GSP);

13.  fremhæver betydningen af fuldstændig gennemsigtighed og ansvarlighed i EU-virksomheders og finansielle institutioners involvering i storstilede landbrugsinvesteringer og jordopkøb i Tanzania, og opfordrer til, at en stærk og effektiv EU-mekanisme overvåger disse transaktioner;

14.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport for Parlamentet vedrørende udgifterne under udviklingsprogrammerne og EU‑budgettet vedrørende jordforvaltning med henblik på at sikre, at disse programmer fremmer menneskerettighederne og tackler udfordringerne i forbindelse med landgrabbing;

15.  understreger, at jordpolitiske processer reelt skal anerkende den rolle, som de lokale og lokalsamfundsbaserede jordadministrations- og jordforvaltningsinstitutioner og ‑strukturer spiller, sideløbende med de statslige institutioner og ‑strukturer;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Afrikanske Union og Tanzanias regering og parlament.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2015 om mordet på den russiske oppositionsleder Boris Nemtsov og demokratiets situation i Rusland (2015/2592(RSP))

P8_TA(2015)0074 RC-B8-0239/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere betænkninger og beslutninger om Rusland, navnlig sine beslutninger af 23. oktober 2012 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er involveret i Sergej Magnitskij-sagen(1), af 13. juni 2013 om retsstatsforholdene i Rusland(2), af 13. marts 2014 om Rusland: Domsafsigelse mod demonstranter, der var involveret i begivenhederne Bolotnaja-pladsen(3), af 23. oktober 2014 om tvangslukningen af den ikke-statslige organisation Memorial (vinder af Sakharovprisen 2009) i Rusland(4) og af 15. januar 2015 om Rusland, navnlig sagen om Aleksej Navalnij(5),

–  der henviser til redegørelse af 28. februar 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR), Federica Mogherini, om mordet på Boris Nemtsov,

–  der henviser til erklæringen fra næstformanden/den højtstående repræsentant af 4. marts 2015 om den fortsatte tilbageholdelse af Nadija Savtjenko,

–  der henviser til erklæring af 3. marts 2015 fra talsmanden for NF/HR om nægtelsen af indrejsetilladelse til Den Russiske Føderation for MEP Sandra Kalniete,

–  der henviser til erklæringen af 4. marts 2014 fra Den Russiske Føderations ombudsmand for menneskerettigheder, Vladimir Lukin, om offentlige demonstrationer i Moskva og de foranstaltninger, der blev truffet af de retshåndhævende myndigheder,

–  der henviser til drøftelserne mellem EU og Rusland om menneskerettigheder den 28. november 2013,

–  der henviser til den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side og de suspenderede forhandlinger om en ny aftale mellem EU og Rusland,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Boris Nemtsov, tidligere vicepremierminister for Den Russiske Føderation, tidligere guvernør for Nizjnij Novgorod, en fremtrædende fortaler for reform af det postsovjetiske russiske samfund og økonomi og en af lederne af den liberale og demokratiske opposition i Rusland, blev myrdet i nærheden af Kreml to dage før en demonstration planlagt til den 1. marts 2015, som han havde organiseret imod virkningerne af den økonomiske krise og konflikten i Ukraine;

B.  der henviser til, at Boris Nemtsov i ugerne op til mordet var i gang med at undersøge Ruslands deltagelse i konflikten i Donbas og planlagde offentliggørelsen af en rapport om dette emne, der henviser til, at fem mænd er blevet arresteret i forbindelse med mordet på Boris Nemtsov, men at det ikke står klart, om nogen af de tilbageholdte affyrede de dødbringende skud; der henviser til, at de russiske myndigheder har nægtet visse medlemmer af Europa-Parlamentet og visse nationale delegationer indrejse i Rusland og dermed forhindret dem i at deltage i Boris Nemtsovs begravelse;

C.  der henviser til, at Boris Nemtsov var en ivrig forkæmper for et moderne, velstående og demokratisk Rusland, der forholdt sig åbent til verden;

D.  der henviser til, at Rusland som fuldt medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og medunderskriver af verdenserklæringen om menneskerettigheder har forpligtet sig til at fremme og beskytte de universelle principper om demokrati, retsstatsprincippet og respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne;

E.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Rusland er blevet stadig værre gennem de seneste år, og at de russiske myndigheder har vedtaget en række love, der indeholder tvetydige bestemmelser, som kan anvendes til yderligere at pålægge oppositionen og civilsamfundets aktører begrænsninger og hindre ytrings- og forsamlingsfriheden; Der henviser til, at Justitsministeriet har anvendt nyligt indførte beføjelser til at mærke 42 grupper som "udenlandske agenter", herunder landets mest kompetente og autoritative menneskerettighedsorganisationer, og har anvendt bureaukratiske påskud til at forsøge at lukke flere andre grupper; der henviser til, at Dumaen i januar 2015 tog det første skridt til at vedtage en ny lov, der ville forbyde de "uønskede" udenlandske organisationers aktiviteter;

F.  der henviser til, at Parlamentet talrige gange har givet udtryk for sin bekymring for demokratiets tilstand i Rusland og den systematiske undladelse af at opretholde retsstatsprincipperne og respektere de grundlæggende rettigheder; der påpeger, at retsstatsprincipperne, standarderne for retfærdig rettergang og princippet om retsvæsenets uafhængighed ikke overholdes i Rusland; der påpeger, at de seneste valg til præsidentposten og Statsdumaen ikke levede op til OSCE’s standarder;

G.  der henviser til, at en række retssager og processer, heriblandt sagerne mod Magnitskij, Khodorkovskij og Politkovskaja, i de seneste år har skabt tvivl om domstolenes uafhængighed og upartiskhed i Den Russiske Føderation; der henviser til, at disse højtprofilerede sager, som er dem, der er bedst kendt uden for Rusland, blot er enkelte eksempler på den russiske stats systematiske undladelse af at opretholde retsstaten og sikre borgerne retfærdighed;

H.  der henviser til, at der er et stigende behov for at føre en fælles, fast, sammenhængende og omfattende EU-politik over for Rusland, som alle medlemsstaterne bakker op om, og hvor støtte og bistand kombineres med håndfast, men fair kritik på grundlag af de universelle værdier, som EU og Rusland er enige om at respektere;

I.  der henviser til, at EU gentagne gange via partnerskabet for modernisering har tilbudt Rusland bistand og ekspertise til at styrke retsstaten, opfylde landets internationale forpligtelser og udvikle dets fulde økonomiske potentiale;

J.  der henviser til, at den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnij den 19. februar 2015 blev idømt 15 dages fængsel for at uddele foldere med oplysninger om en forestående demonstration; der henviser til, at han ved en domsafsigelse af 30. december 2014 blev idømt tre og et halvt års betinget fængsel og hans bror, Oleg Navalnij, en fængselsstraf på tre og et halvt år;

K.  der henviser til, at en domstol i Moskva den 4. marts 2015 endnu engang forkastede Nadija Savtjenkos appel mod hendes ulovlige tilbageholdelse i Rusland, som blev indgivet under henvisning til hendes immunitet som medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling; der henviser til, at Nadiia Savtjenko den 4. marts 2015 har sultestrejket i 82 dage, og til, at hun efter så lang tids sultestrejke risikerer at få varige men eller at dø;

L.  der henviser til, at der er gået seks måneder siden de russiske sikkerhedsstyrker i strid med folkeretten bortførte den estiske politibetjent, Eston Kohver, fra Estlands område; der henviser til, at han stadig tilbageholdes ulovligt i Lefortovo-fængslet i Moskva; der henviser til, at han ikke får tilstrækkelig juridisk bistand, at han er blevet frataget retten til en retfærdig rettergang, og at han uden grund er blevet pålagt at gennemgå en psykiatrisk undersøgelse, hvis resultater stadig er ukendte;

M.  der henviser til, at Den Europæiske Demokratifond beskæftiger sig med mangfoldigheden af de russiske medier, og til, at fonden er blevet opfordret til i samarbejde med sine partnere at udvikle nye medieinitiativer;

N.  der henviser til, at vraget og de sorte bokse fra det polske regeringsfly Tu-154, der styrtede ned i nærheden af Smolensk i april 2010, hvorved den polske præsident og fremtrædende medlemmer af politiske, militære og kulturelle kredse omkom, stadig er i Ruslands hænder; der henviser til, at de russiske myndigheder nægter at levere dem tilbage til Polen til trods for adskillige opfordringer til at gøre dette;

1.  fordømmer på det kraftigste mordet på Boris Nemtsov, som er det mest markante politiske drab i nyere russisk historie, idet han blev skudt i nærheden af Kreml i et område med overvågningskameraer, politi og sikkerhedsstyrker;

2.  udtrykker sin påskønnelse af Boris Nemtsov, der var en vigtig oppositionsleder, grundlægger og leder af den politiske bevægelse Solidarnost og en fremtrædende kritiker af præsident Vladimir Putin og krigen i Ukraine, og som viede sit liv til et mere demokratisk, velstående og åbent Rusland og til et stærkt partnerskab mellem Rusland og dets naboer og partnerlande; kondolerer på det inderligste Boris Netsovs familie og venner, medlemmer af oppositionen og den russiske befolkning; fordømmer de russiske lederes beslutning om at forhindre visse EU-diplomater og nationale delegationer i at deltage i Boris Nemtsovs begravelse og dermed stille sig i vejen for EU's forsøg på at ære de modige russiske borgere, der værner om universelle værdier;

3.  påpeger, at mordet på ham føjer sig til den voksende liste over uløste politisk motiverede mord og mistænkelige dødsfald, der har fundet sted i Rusland siden 1998, som bl.a. omfatter den undersøgende journalist Anna Politkovskaja, Aleksandr Litvinenko, som angiveligt blev myrdet i Det Forenede Kongerige, advokaten Stanislav Markelov, journalisten Anastasija Baburova, menneskerettighedsforkæmperen Natalia Estemirova, advokaten Sergej Magnitskij og nu politikeren Boris Nemtsov;

4.  bemærker, at de russiske myndigheder har meddelt, at fem mistænkte af tjetjensk oprindelse er blevet arresteret;

5.  kræver en uafhængig international undersøgelse af mordet; er af den opfattelse, at de instrumenter, der er til rådighed i OSCE, Europarådet og De Forenede Nationer, vil bidrage til at sikre en upartisk og retfærdig undersøgelse;

6.  anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om, når de udformer deres fremtidige politik over for Rusland, at tage højde for, at det politiske klima, som de russiske myndigheder har skabt, giver spillerum for sådanne mord, vold og forfølgelser; er foruroliget over den atmosfære af had rettet mod oppositionsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, minoriteter og nabolande, som er blevet stadig mere udbredt i Rusland i de seneste år, og som er blevet næret af statslig propaganda og officielle medier som udtryk for en politisk kultur, der tager afstand fra de demokratiske principper;

7.  opfordrer Den Russiske Føderations myndigheder til at sætte en stopper for den beskæmmende propaganda- og informationskrig mod nabolandene, den vestlige verden og dens egen befolkning, som omdanner Rusland til en stat, der er kendetegnet ved undertrykkelse, hadefulde ytringer og frygt, hvor der oppiskes en nationalistisk eufori omkring annekteringen af Krim og optrapningen af krigen i Ukraine, hvor krimtatarernes rettigheder krænkes, og hvor Kreml i strid med folkeretten dyrker og fremmer had og voldsudøvelse; fordømmer den nye propagandakrig, der føres mod demokratiske og grundlæggende værdier, der fremstilles som værende fremmede for det russiske samfund; minder om, at både Den Europæiske Union og Den Russiske Føderation i talrige internationale erklæringer og traktater har forpligtet sig til at beskytte de universelle demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder; understreger betydningen af at have en politisk opposition for at sikre en konstant debat og udveksling af synspunkter og ideer i politik og i lovgivningsprocesserne i Rusland;

8.  opfordrer de russiske myndigheder til at standse enhver form for pres, undertrykkende handlinger og trusler — både politisk og retsligt — imod oppositionsledere, repræsentanter for civilsamfundet og uafhængige medier, så de kan handle frit i overensstemmelse med de grundlæggende principper i den russiske forfatning;

9.  er dybt bekymret over Ruslands manglende opfyldelse af sine internationale juridiske forpligtelser som medlem af De Forenede Nationer, Europarådet og OSCE og dets manglende respekt for de grundlæggende menneskerettigheder og retsstatsprincippet; er af den opfattelse, at Den Russiske Føderation bør opfylde forpligtelser, den har påtaget sig; beklager, at den seneste udvikling har vist, at Rusland har bevæget sig i den forkerte retning i forhold til et fungerende demokrati, som indebærer respekt for oppositionen, retsstatsprincippet og et uafhængigt retsvæsen;

10.  beklager dybt, at de russiske myndigheder ikke har reageret på den kritik, der såvel inden for Den Russiske Føderation som fra den internationale scene er blevet rettet mod loven om udenlandske agenter, og at de i stedet for har vedtaget ændringer, der yderligere begrænser de ikke-kommercielle organisationers muligheder for at handle og er diskriminerende af karakter; opfordrer kraftigt Rusland til at revidere den relevante lovgivning med henblik på at opfylde sine internationale forpligtelser på området for menneskerettigheder og demokratiske friheder;

11.  glæder sig over Højesterets afgørelse af 28. januar 2015 om at afvise den klage, der var indgivet af Justitsministeriet, og som forlangte lukning af det russiske "Memorial Society" og rejste påstand om overtrædelser inden for dets organisatoriske struktur, og opfordrer til, at andre ngo’er, der er på listen over "udenlandske agenter", fjernes fra denne liste;

12.  opfordrer de russiske myndigheder til øjeblikkeligt at løslade alle anerkendte politiske fanger;

13.  opfordrer de russiske myndigheder til straks at løslade Nadija Savtjenko og til at respektere hendes immunitet som medlem af Ukraines Verkhovna Rada og Europarådets Parlamentariske Forsamling, der blev bortført fra Ukraines område og tilbageholdes ulovligt i et russisk fængsel; understreger, at Rusland har ansvaret for hendes meget skrøbelige helbredsmæssige tilstand; udtrykker sin dybe bekymring over hendes helbredstilstand og opfordrer indtrængende de russiske retsmyndigheder til at anvende humanitær ret;

14.  fordømmer bortførelsen af den estiske politimand Eston Kohver fra estisk territorium til Rusland; opfordrer til, at han omgående løslades og garanteres sikker hjemrejse til Estland;

15.  mener, at Rusland fortsat er en vigtig global aktør, og at det er i både EU’s og Ruslands strategiske interesse hurtigt at nedtrappe konflikter og genetablere forbindelserne gennem diplomati og mægling, forudsat, at dette gøres under behørig respekt for folkeretten og OSCE-forpligtelserne;

16.  udtrykker sin støtte til de demokratiske kræfter i Rusland, som har engageret sig i indsatsen for et åbent samfund og en reformdagsorden;

17.  opfordrer indtrængende Rådet til at formulere en fælles politik over for Rusland, der forpligter de 28 medlemsstater og EU-institutionerne til et stærkt fælles budskab om betydningen af menneskerettighederne i forholdet mellem EU og Rusland og behovet for at bringe angrebene på ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden i Rusland til ophør; er af den opfattelse, at en EU-strategi bør sigte mod at få Rusland til fuldt ud at overholde OSCE’s principper og motivere Ruslands ledere til at bringe det ud af dets selvvalgte politiske og økonomiske isolation;

18.  opfordrer indtrængende NF/HR og Kommissionen til at udvikle et stærkere støtteprogram for civilsamfundet i Rusland og det besatte Krim og til at udvikle nye muligheder for at deltage i deres aktiviteter med henblik på at fremme demokratiske værdier, menneskerettighederne og retsstatsprincippet; opfordrer EU til i forbindelse med den igangværende programmeringsfase for EU's finansieringsinstrumenter at øge den finansielle bistand til det russiske civilsamfund gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder samt bevillingerne til civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder og til at lade partnerskabsinstrumentet omfatte Civilsamfundsforummet EU-Rusland med henblik på at sikre en holdbar og troværdig langsigtet støtte;

19.  gentager sin bekymring, som det har givet udtryk for i sine tidligere beslutninger, hvad angår de russiske myndigheders undladelse af at medvirke ved den uafhængige og internationale undersøgelse af nedskydningen af MH17-flyet; understreger kraftigt, at amnestiordningen, som blev indført i forbindelse med Minskaftalen, ikke kan anvendes på gerningsmændene bag denne forbrydelse, idet de ikke er berettiget til nogen form for amnesti;

20.  opfordrer de russiske myndigheder til omgående at tilbagelevere vraget af det polske regeringsfly Tu-154 og alle dets sorte bokse til Polen; understreger det faktum, at det russiske retsvæsens høje grad af afhængighed af myndighederne undergraver enhver upartisk og ærlig efterforskning;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.

(1) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 13. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0284. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0253. (4) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0039. (5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0006.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2015 om årsrapporten fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet (2014/2219(INI))

P8_TA(2015)0075 A8-0039/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (12094/14),

–  der henviser til artikel 21 og 36 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning,

–  der henviser til erklæringen fra Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Europa-Kommissionen (den højtstående repræsentant) om politisk ansvarlighed,

–  der henviser til de tilsagn, der blev givet af den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, da hun var til høring i Udenrigsudvalget den 6. oktober 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og til udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0039/2015),

Håndtering af et ændret politisk og sikkerhedsmæssigt klima

1.  henleder opmærksomheden på det stærkt forværrede sikkerhedsmæssige klima rundt om EU, og navnlig i det umiddelbare naboskab, hvor den internationale, lovbaserede orden og Europas stabilitet og sikkerhed udfordres i en grad, der ikke tidligere er set siden begyndelsen af Europas integration; peger på de løbende skift i den globale politiske orden;

2.  er bekymret over, at EU - også som følge af sin interne krise - hidtil ikke har været i stand til at udnytte sit fulde potentiale til at påvirke sine politiske og sikkerhedsmæssige omgivelser, og at manglen på politikkoordination og sammenhæng mellem EU's politikker såvel som de økonomiske begrænsninger yderligere hæmmer Europas indflydelse i verden og dets evne til at være en regional og global sikkerhedsgarant, der bidrager til at konfliktforebyggelse og krisestyring;

3.  mener, at hovedprioriteringerne for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik er:

EU som en troværdig aktør

4.  mener, at en ambitiøs og effektiv EU-udenrigspolitik skal være baseret på en fælles vision om centrale europæiske interesser, værdier og mål med hensyn til de eksterne forbindelser og på en fælles opfattelse af de trusler, der berører EU som helhed; glæder sig over den højtstående repræsentants tilsagn om på grundlag af mandatet fra Det Europæiske Råds samling i december 2013 snarest muligt at indlede en proces med strategiske overvejelser om EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som bør inddrage en bred vifte af interessenter, herunder medlemsstaterne, EU-institutionerne og den europæiske offentlighed; fastholder, at disse overvejelser bør føre til en ny europæisk sikkerhedsstrategi, der tager hensyn til nylige geopolitiske ændringer, med henblik på at imødegå nye trusler og udfordringer;

5.  fremhæver den forpligtelse, medlemsstaterne påtog sig med ratifikationen af traktaten om Den Europæiske Union, til aktivt og uforbeholdent at støtte Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i TEU;

6.  fastholder, at EU's og dets medlemsstaters politiske, økonomiske, finansielle og forsvarsmæssige ressourcer skal styrkes og kombineres for at maksimere EU's indflydelse i verden, skabe synergier og sikre fred og stabilitet i Europa og dets nabolag; understreger, at der kan opnås betydelige omkostningsbesparelser ved hjælp af et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område;

7.  understreger, at den eksterne finansielle bistand, der ydes af EU og dets medlemsstater, skal omlægges og anvendes mere effektivt i overensstemmelse med de strategiske prioriteringer, der er opnået enighed om; opfordrer til, at EU træffer flere foranstaltninger med henblik på at øge synligheden af og sammenhængen og effektiviteten i EU's bistand; mener, at alle former for EU- bistand, det være sig udviklingsstøtte eller nødhjælp og humanitær bistand, bør være koordineret og konsekvent; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre en effektiv kontrol af den økonomiske bistand for at sikre, at målene opfyldes; henviser til Revisionsrettens beretninger, hvori der tidligere er blevet påvist problemer; understreger, at den økonomiske bistand til civilsamfundet og NGO'er på stedet bør øges; efterlyser hurtigere og mindre bureaukratiske procedurer til godkendelse af projekter;

8.  tilskynder EU-institutionerne og medlemsstaterne til at gøre fuldt brug af Lissabontraktatens muligheder for at fjerne sig fra det, der fortrinsvis har været en reaktiv tilgang, og gå over til en proaktiv, sammenhængende og strategisk EU-udenrigs- og sikkerhedspolitik, der er baseret på fælles værdier og gennemføres i fælles europæisk interesse;

9.  er af den opfattelse, at Rådet og Kommissionen i aktivt samarbejde med medlemsstaterne er nødt til at sikre sammenhæng og konsekvens i:

10.  glæder sig i denne forbindelse over, at den nye Kommissionen er blevet organiseret i klynger, eftersom det gør det muligt for den højtstående repræsentant at koordinere alle de af Kommissionens politikker, der har en ekstern dimension; støtter den højtstående repræsentant i hendes bestræbelser på fuldt ud at påtage sig sin rolle som næstformand i Kommissionen; tilskynder samtidig den højtstående repræsentant til at benytte sin rolle som formand for Udenrigsrådet til at tage initiativer op i Rådet, der bringer fælles proaktive politikker ud over den laveste fællesnævner og anvender alle de redskaber, der indgår i FUSP og EU's eksterne politikker;

11.  gentager, at det er nødvendigt at omdanne EU-Udenrigstjenestens interne strukturer, således at den får mulighed for at bistå den højtstående repræsentant i alle hendes roller, og så hun får mulighed for at fremme strategisk planlægning og samordne de politiske processer i Rådet og Kommissionen; fastholder, at det er nødvendigt at rationalisere EU-Udenrigstjenestens øverste ledelsesstruktur samt at fremskynde og strømline dens beslutningsproces; gentager sit krav om, at EU's særlige repræsentanter integreres mere i EU-Udenrigstjenesten, bl.a. ved at deres budget overføres fra FUSP's driftsbudget til EU-Udenrigstjenestens budget; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til en politisk og omkostningseffektiv evaluering af den rolle, som disse særlige repræsentanter spiller;

12.  gentager sin opfordring til udvidet samarbejde og koordination mellem de forskellige kontrol- og krisestyringsinstanser på EU-niveau; opfordrer desuden indtrængende til rationalisering af de eksisterende strukturer for at undgå unødvendigt dobbeltarbejde, herunder ved at sammenlægge overlappende funktioner; mener, at overvågningscentre skal udstyres med tilstrækkelige ressourcer, og at den sproglige profil hos deres personale bør bringes i overensstemmelse med de sprog, der tales i de mest relevante kriseområder, navnlig russisk og arabisk; opfordrer til udvidet samarbejde og informationsudveksling mellem overvågningscentre på EU-niveau og de tilsvarende tjenester i medlemsstaterne;

13.  opfordrer til, at netværket af EU-delegationer moderniseres, så det afspejler behovene i EU's udenrigspolitik i det 21. århundrede, bl.a. via en tilpasning af antallet af medarbejdere og ekspertisen; mener f.eks., at alle delegationer i konfliktområder, navnlig i lande hvor der findes en FSFP-mission, bør omfatte en ekspert på sikkerheds- og forsvarsområdet; anmoder den højtstående repræsentant om at styrke delegationschefernes autoritet over alle medarbejdere, uanset hvilken institution de kommer fra, og til at forenkle delegationernes administrative budgetter, så de kun har én finansieringskilde; anmoder om, at indberetningsvejene afklares; påpeger, at potentialet for synergier og stordriftsfordele ved en styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaternes ambassader og EU-delegationerne endnu mangler at blive udnyttet fuldt ud; fastholder, at den retfærdige balance mellem personale, der udstationeres af medlemsstaterne, og EU-embedsmænd, som er fastsat i Rådets afgørelse af 26. juli 2010 om EU-udenrigstjenestens funktion, bør respekteres på alle niveauer, og bemærker, at denne balance i øjeblikket ikke overholdes, navnlig ikke med hensyn til højere stillinger såsom delegationschef;

14.  er bekymret over den manglende fleksibilitet i EU's finansielle bestemmelser, som ofte fører til forsinkelser i de operationelle udbetalinger af EU-midler og skaber ekstra hindringer for EU's evne til at reagere på krisesituationer; understreger, at der er behov for hurtigere udbetaling af økonomiske midler, og påpeger samtidig, at der er behov for effektiv kontrol for at undgå svig og misbrug af midler; anmoder Kommissionen om i 2015 at forelægge et forslag til en reform af den pågældende lovgivning, herunder ved at tillade, at den hasteprocedure, der i øjeblikket findes for humanitær bistand, kan anvendes til krisestyring, samtidig med at det sikres, at udgifter i forbindelse med kriser er i overensstemmelse med EU's langsigtede strategiske mål; er dybt bekymret over de manglende betalinger i forbindelse med de to største budgetmæssige kilder til krisestyring og konfliktforebyggelse, nemlig FUSP-budgettet samt stabilitets- og fredsinstrumentet (IcSP), er overbevist om, at den nuværende sikkerhedssituation i det østlige og sydlige Europa kræver synergieffekter og yderligere ressourcer snarere end betydelige nedskæringer;

15.  påpeger, at synligheden af EU's aktioner bør øges i forbindelse med det strategiske planlægningsområde og multilaterale fora samt på operationelt niveau via FSFP-missioner og alle andre missioner af ekstern karakter;

16.  minder om, at EU i henhold til artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union er forpligtet til at sikre, at dens eksterne aktioner udformes og gennemføres med henblik på at konsolidere og styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og folkerettens principper, og at dette er et fælles ansvar for EU og dets medlemsstater; opfordrer den højtstående repræsentant til regelmæssigt at rapportere om opfyldelse af bestemmelserne i artikel 21 og til at finde frem til midler, der kan forbedre sammenhængen i udenrigspolitikken, navnlig med hensyn til menneskerettighederne og folkeretten; understreger, at kontrollen af udenrigspolitikken med hensyn til opfyldelse af artikel 21 skal gennemføres på en mere harmoniseret og strikt måde; understreger behovet for at holde partnere fast på de forpligtelser på menneskerettighedsområdet, de har indgået i aftaler med EU, og understreger behovet for om nødvendigt at anvende menneskeretsklausuler i disse aftaler;

17.  bemærker den stigende efterspørgsel efter international bistand med hensyn til demokratistøtte og valgobservation; erkender, at dette er et område, hvor EU kan spille en effektiv rolle med hensyn til at styrke demokratiske processer; opfordrer derfor til, at der konsekvent følges op på gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger og anmodninger om støtte til kapacitetsopbygning til politiske partier;

18.  understreger den afgørende betydning af det kollektive forsvar, som NATO garanterer sine medlemmer; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til hurtigst muligt at øge deres evne til at kunne bidrage til territorialhævdelse, til at afsætte flere ressourcer og til at tage samlings- og delingsmetodologien alvorligt ved at samarbejde tættere med henblik på at opbygge synergier; understreger, at alle medlemsstaterne skal nyde godt af samme grad af sikkerhed i overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i TEU; understreger, at det er nødvendigt at understøtte en troværdig EU-udenrigspolitik med tilstrækkelige forsvarskapaciteter i medlemsstaterne og en effektiv fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP); mener, at FSFP er en vigtig komponent i det europæiske forsvar og kan bidrage til det på mange måder, bl.a. ved at fremme oprettelsen af det europæiske forsvars teknologiske og industrielle basis (EDTIB), ved at fremme samarbejdet om udvikling af forsvarskapacitet og ved direkte at intervenere i kriseområder via dens civile missioner og militære operationer; understreger derfor, at FSFP bør udvides yderligere i samarbejde med NATO; gentager, at EU er NATO's partner, og at de to organisationers strategier bør være komplementære; understreger den vigtige rolle, som sikkerheds- og forsvarssamarbejdet spiller i forholdet mellem EU og partnere såsom FN, NATO, Den Afrikanske Union og OSCE; glæder sig over den højtstående repræsentants tilsagn om aktivt at engagere sig i forsvarsspørgsmål, bl.a. ved at føre forsædet, når Udenrigsrådet mødes i sin sammensætning af forsvarsministre;

19.  støtter den igangværende revision af kriseforvaltningsstrukturerne i EU-Udenrigstjenesten; opfordrer HR/NF til at gøre de eksisterende strukturer meget mere effektive, således at de kan reagere hurtigere og mere hensigtsmæssigt på begyndende kriser, bl.a. ved at nedbringe antallet af parallelle strukturer; opfordrer HR/NF til at bevare og styrke den særlige karakter ved den civile tilgang til konfliktforebyggelse og kriseforvaltning;

20.  understreger, at potentialet i flere af Lissabontraktatens bestemmelser såsom artikel 44 i TEU (overdragelse af gennemførelsen af en opgave til en mindre gruppe medlemsstater), artikel 41 i TEU (opstartsfonden), artikel 46 i TEU (permanent struktureret samarbejde), artikel 42, stk. 7 (bestemmelsen om gensidig bistand) og artikel 222 i TEUF (solidaritetsbestemmelsen) stadig mangler at blive udnyttet; opfordrer den højtstående repræsentant til aktivt at fremme disse instrumenter og gennemførelsen af dem, og tilskynder medlemsstaterne til at gøre brug af dem;

21.  glæder sig over afholdelsen af Det Europæiske Råds møde om forsvarsanliggender i december 2013 og opfordrer til, at de trufne beslutninger gennemføres; ser frem til den kommende debat i juni 2015; opfordrer til, at der på dette topmøde træffes ambitiøse afgørelser, navnlig:

22.  mener, at de nylige terroranslag i EU-lande viser, at det bliver vanskeligere og vanskeligere at adskille intern sikkerhed fra ekstern sikkerhed og opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at forene deres bestræbelser bedre på disse områder; opfordrer medlemsstaterne til at udvide deres udveksling af sikkerhedsrelaterede efterretninger ved at gøre brug af de eksisterende koordinationsfaciliteter på europæisk niveau; opfordrer til at styrke samarbejdet om terrorbekæmpelsesanliggender i EU's forbindelser med lande i Mellemøsten og Nordafrika, bl.a. ved hjælp af uddannelse og kapacitetsopbygning i sikkerhedssektoren samt via udveksling af oplysninger og bedste praksis; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at styrke det internationale samarbejde om at forhindre og bekæmpe terrorisme, og understreger den vigtige rolle, som FN skal spille i disse bestræbelser;

23.  opfordrer til, at de industrielle og teknologiske ressourcer, der er brug for til at forbedre internetsikkerheden, udvikles, bl.a. ved at fremme et indre marked for internetsikkerhedsprodukter; understreger, at det er nødvendigt at integrere cyberforsvar i eksterne foranstaltninger og i FUSP, og opfordrer til tættere samordning med NATO på dette område med henblik på at etablere et cyberforsvar med afskrækkende virkning, således at angreb, der iværksættes via cyberspace, kan imødegås og forhindres effektivt; opfordrer EU-medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at fokusere på, hvordan den relevante infrastrukturs modstandsdygtighed kan styrkes; glæder sig over EU's strategi for internetsikkerhed; understreger, at det er nødvendigt at øge medlemsstaternes cyberforsvarskapacitet i betydelig grad; opfordrer indtrængende Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) til at styrke samordningen af cyberforsvar mellem medlemsstaterne og opfordrer medlemsstaterne til at give EDA midlerne til at nå dette mål; opfordrer Kommissionen til at opdatere forordningen om produkter med dobbelt anvendelse for at undgå eksport af systemer til dem, der søger at underminere EU's sikkerhed og kritiske infrastruktur og forhindre eksport af masseovervågningsteknologi til autoritære regimer; minder om, at det er vigtigt at opretholde en balance mellem beskyttelse af de digitale frihedsrettigheder og garanti for sikkerhed;

24.  opfordrer til at gennemføre en fornyet og sammenhængende migrationspolitik for EU; fastholder, at det er nødvendigt at imødegå de grundliggende årsager til ulovlig migration ved at styrke samarbejdet med transit- og oprindelseslande for migrationsstrømme under anvendelse af alle politik- og bistandsinstrumenter, herunder udviklings- og handelspolitik, humanitær bistand, konfliktforebyggelse og krisestyring, og at det samtidigt er nødvendigt at styrke mulighederne for lovlig migration; gentager sin opfordring til at øge den humanitære bistand til lande, der huser flygtninge, og til at styrke regionale beskyttelsesprogrammer, der drives i samarbejde med UNHCR tæt ved de regioner, hvor flygtningene kommer fra; understreger, at migrationsforvaltning bør integreres EU's eksterne foranstaltninger og bør være en høj prioritet i EU's samarbejde med nabolandene i øst og syd; understreger, at det er nødvendigt at undgå tab af menneskeliv ved EU's grænser;

25.  henleder opmærksomheden på, at energi i stigende grad benyttes som et udenrigspolitisk redskab, og minder om, at energisamarbejde ligger til grund for den europæiske integration; understreger betydningen af at opbygge en europæisk energiunion med henblik på at øge sammenhæng og koordination mellem udenrigspolitik og energipolitik; understreger, at energisikkerhed bør være en del af den samlede strategi for EU's optræden udadtil, og mener, at energipolitikken skal være i overensstemmelse med Unionens andre prioriterede politikker, herunder dens sikkerheds-, udenrigs- og naboskabs-, handels- og udviklingspolitikker og dens politikker til forsvar for menneskerettighederne; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at reducere afhængigheden af Rusland i betydelig grad og finde alternative energiressourcer; opfordrer den højtstående repræsentant og Kommissionen til at overvåge og imødegå, at infrastrukturen kontrolleres af enheder udenfor EU, navnlig statsejede selskaber, nationale banker eller investeringsfonde fra tredjelande, der gennemtrænger EU's energimarked eller hæmmer diversificeringen, herunder i den nukleare sektor; understreger, at selskaber uden for EU også skal være underkastet de konkurrenceregler, der finder anvendelse på EU's energimarked;

26.  glæder sig over, at der er oprettet en stilling som næstformand for Energiunionen, og over Kommissionens meddelelse om den europæiske energisikkerhedsstrategi; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere samarbejdet med henblik på at gennemføre de kort- og langsigtede aktioner, der er anført i denne strategi; fastholder, at det er nødvendigt at styrke sammenhængen mellem EU's udenrigspolitik og andre politikker med en ekstern dimension, såsom energipolitikken, og forventer, at Kommissionens nye klyngebaserede struktur vil give resultater i denne henseende; opfordrer indtrængende til, at der tages yderligere skridt til at bringe energisikkerhedsmålene i overensstemmelse med andre mål, der forfølges af EU; opfordrer den højtstående repræsentant til at udvikle strategiske prioriteringer for den eksterne energipolitik, der er fastlagt i de overordnede udenrigspolitiske mål, og til at gøre mere systematisk brug af udenrigspolitiske redskaber på energisikkerhedsområdet;

27.  mener, at der bør indføres en solidaritetsmekanisme til at håndtere eventuelle energiafbrydelser; mener, at man bør udvikle en sammenkoblet energiinfrastruktur yderligere, og at alle dele af EU's territorium bør integreres i et EU-dækkende energinet; understreger, at bestræbelserne på at diversificere EU's energiforsyning bør øges for at styrke EU's energiuafhængighed; mener, at udviklingen af vedvarende energikilder og af energieffektivitet vil være til stor fordel for troværdigheden af EU's eksterne aktion; minder om, at et velfungerende indre energimarked er væsentligt, og at det er i EU's almene interesse at sikre, at de internationale energimarkeder er stabile, gennemsigtige og baseret på internationale regler; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en samlet strategi for at forbedre forsyningssikkerheden for andre ressourcer end energi;

28.  glæder sig over den højtstående repræsentant, Federica Mogherinis, samarbejdsvillige indstilling over for Parlamentet med sigte på at styrke hendes ansvarlighed over for institutionen; gentager, at der er behov for systematisk og proaktiv høring af Parlamentet, og navnlig af dets Udenrigsudvalg, forud for vedtagelsen af udenrigspolitiske strategier og FSFP-mandater; anmoder Rådet om at færdiggøre forhandlingerne med Parlamentet om udskiftning af den interinstitutionelle aftale fra 2002 om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område; er fuldt ud indstillet på at intensivere samarbejdet med de nationale parlamenter, herunder inden for den parlamentariske konference om FUSP og FSFP og COSAC, for at blive bedre i stand til at kontrollere de respektive ressourcer;

Bevarelse og styrkelse af den europæiske politiske og retlige orden

29.  understreger, at det er nødvendigt at konsolidere EU og styrke dets integrationskapacitet, hvilket er et af Københavnskriterierne; gentager udvidelsesperspektivet for alle kandidatlande og andre potentielle kandidater i henhold til Thessaloniki-erklæringen fra 2003, der er baseret på opfyldelse af Københavnskriterierne, og støtter fortsættelsen af udvidelsesforhandlingerne; støtter i denne forbindelse Kommissionens tilgang, som går ud på at tage fat på grundlæggende reformer på områder som retsstatsforhold, offentlig forvaltning og økonomisk styring på et tidligt tidspunkt i udvidelsesprocessen; gentager, at det enkelte land vil blive bedømt ud fra sine egne meritter, og mener, at der, i tilfælde, hvor EU anser et kandidatlands grad af tilpasning til den gældende EU-ret for tilfredsstillende, bør indledes tiltrædelsesforhandlinger, eller de bør fortsættes, eftersom dette er af afgørende betydning for at bevare EU's troværdighed som helhed; understreger betydningen af at samarbejde med kandidatlandene på det udenrigspolitiske område og påpeger betydningen af at tilpasse dem til FSFP;

30.  er af den opfattelse, at der er behov for en overordnet politisk strategi med sigte på at genoprette den europæiske politiske orden i henhold til folkeretten, der blev fastlagt i Helsinki-slutakten fra 1975, og som er bindende for alle europæiske stater, inklusive Rusland; fastholder, at denne orden er baseret på respekt for menneskerettighederne, mindretalsrettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder, staternes suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet og fredelig bilæggelse af konflikter; ser udviklingen af en konstruktiv dialog med Rusland og andre stater i EU's nabolag om samarbejde med henblik på at styrke denne orden som et vigtigt grundlag for fred og stabilitet i Europa, forudsat at Rusland respekterer folkeretten og opfylder sine forpligtelser med hensyn til Georgien, Moldova og Ukraine, herunder tilbagetrækning fra Krim;

31.  er af den opfattelse, at der er behov for en ny tilgang til EU's forbindelser med dets østlige nabolande, der er baseret på meritter, differentiering og "mere for mere"-princippet; mener, at det må være en topprioritet i EU's udenrigspolitik at støtte de lande, der ønsker at få et tættere forhold til EU, og at en vigtig reaktion med henblik på at bremse Ruslands ambitioner i sit nabolag er at investere i uafhængighed, suverænitet, økonomisk udvikling og yderligere demokratisering af disse lande; føler sig forpligtet af det europæiske perspektiv for EU's østeuropæiske naboer og minder om, at de i henhold til artikel 49 i TEU - ligesom enhver anden europæisk stat - kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union, forudsat at de tilslutter sig Københavnskriterierne og princippet om demokrati, respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder samt menneskerettigheder og mindretalsrettigheder og sikrer retstatsforhold;

32.  glæder sig over, at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i Georgien, Republikken Moldova og Ukraine har undertegnet, ratificeret og foretaget en foreløbig gennemførelse af associeringsaftaler, der omfatter vidtgående og brede frihandelsaftaler, hvilket er et afgørende skridt i disse landes konvergens i forhold til EU; mener, at de pågældende lande bør anvende associeringsprocessen til at modernisere den demokratiske regeringsførelse, styrke retsstatsprincippet, reformere den offentlige forvaltning og gennemføre økonomiske og strukturelle reformer som et større skridt i deres politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige konvergens i forhold til EU; opfordrer indtrængende til en betydelig forøgelse af EU's politiske, finansielle og tekniske bistand med henblik på at støtte disse reformer; insisterer imidlertid på streng konditionalitet og på, at der er behov for at sikre ansvarliggørelse for de anvendte ressourcer samt gøre betydelige fremskridt med hensyn til at reducere korruption; glæder sig over afholdelsen og resultaterne af parlamentsvalgene i Ukraine og Moldova i henholdsvis oktober og december 2014, som foregik i overensstemmelse med internationale demokratiske standarder;

33.  opfordrer til etablering af et tættere forhold til de østeuropæiske naboer, som endnu ikke har indgået associeringsaftaler med EU, eller som ønsker at udvide og styrke forbindelserne inden for forskellige rammer, herunder ved at fremme bilateralt samarbejde på områder af gensidig interesse; minder imidlertid om, at EU's bistand kun kan blive effektiv, hvis der er tilstrækkeligt ejerskab til og respekt for europæiske værdier fra partnerlandenes side, og at disse skal respektere deres folkeretlige forpligtelser;

34.  opfordrer indtrængende Rusland til at leve op til sine tilsagn og forpligtelser, herunder dem, der er fastsat i FN-pagten, Paris-chartret, OSCE's Helsinki-slutakt og Budapest-memorandummet samt traktaten om venskab, samarbejde og partnerskab mellem Rusland og Ukraine; fordømmer kraftigt, at Rusland har krænket folkeretten via sin direkte militære aggression og hybridkrig mod Ukraine, som har medført i tusindvis af militære og civile ofre samt den ulovlige annektering og besættelse af Krim og aktioner af lignende art over for Abkhasien og Sydossetien, som er områder, der tilhører Georgien; fremhæver den alarmerende forværring af situationen med hensyn til respekt for menneskerettigheder, ytrings- og mediefrihed på Krim; opfordrer indtrængende Rusland til at nedtrappe krisen og trække sine tropper tilbage fra ukrainsk territorium samt til at genoprette status quo før annekteringen; glæder sig over bestræbelserne på at nå frem til en samlet aftale i Minsk den 12. februar 2015 og opfordrer til omgående og fuldstændig gennemførelse af aftalen; afviser og betegner præsident- og parlamentsvalgene i Donetsk og Lugansk den 2. november 2014 som illegitime;

35.  støtter de sanktioner, som EU har vedtaget som reaktion på Ruslands aggression over for Ukraine, og understreger, at de kan ændres eller ophæves alt afhængigt af navnlig Minsk-aftalernes opfyldelse, men at de også kan forstærkes, hvis Rusland fortsat undlader at opfylde sine internationale forpligtelser; opfordrer Kommissionen til at kontrollere, at de gennemføres på ensartet måde;

36.  understreger, at det er nødvendigt, at EU og dets medlemsstater viser solidaritet og taler med én stemme over for Rusland; opfordrer kandidatlande til at afpasse deres udenrigspolitik over for Rusland med EU's; opfordrer den højtstående repræsentant til hurtigst muligt at udvikle en fælles EU-strategi for Rusland med sigte på at opnå et tilsagn fra Rusland om fred og stabilitet i Europa, herunder ubetinget respekt for dets naboers suverænitet og territoriale integritet; mener, at et godt forhold mellem Rusland og EU, som er baseret på respekt for folkeretten og andre internationale forpligtelser, vil være i fælles interesse, og håber, at Rusland vil vise sig åbent over for en sådan udvikling ved at respektere folkeretten;

37.  understreger, at der er behov for en konsekvent europæisk fremgangsmåde over for de misinformationskampagner og propagandaaktiviteter, som Rusland udfolder både i og uden for EU; opfordrer EU's udenrigstjeneste og Kommissionen til at forelægge en handlingsplan med konkrete foranstaltninger til at imødegå den russiske propaganda; opfordrer til samarbejde med NATO's Strategic Communications Centre of Excellence herom;

38.  opfordrer indtrængende EU's ledere og medlemsstaterne til at garantere sikkerhed og frihed for kristne og andre religiøse og etniske mindretalsgrupper, som er konfronteret med øget diskrimination og forfølgelse og befinder sig i krydsild; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at sikre, at fremtidige bilaterale aftaler omfatter effektive overvågningsmekanismer til beskyttelse af religiøse mindretals menneskerettigheder og en effektiv gennemførelse af EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- eller trosfriheden;

Støtte til sikkerhed og stabilisering i det sydlige naboskabsområde

39.  fastholder, at det er nødvendigt at revidere EU's politik over for dets sydlige naboskabsområde i betydelig grad, hvilket bør følges op med tilstrækkelige budgetressourcer samt udvikling og gennemførelse af en samlet strategi, der koncentrerer EU's instrumenter og ressourcer om støtte til opbygningen af velfungerende og inklusive stater, som er i stand til at yde deres borgere sikkerhed, fremme demokratiet, imødegå religiøs ekstremisme, respektere menneskerettighederne, beskytte religiøse og etniske mindretal og forbedre retsstatsforholdene som en central forudsætning for investeringer og økonomisk udvikling; peger på det uudnyttede potentiale i handel på tværs af grænserne inden for regionen; insisterer på tæt samarbejde med myndighederne i de berørte lande om håndtering af migrationsstrømme, samtidig med at menneskerettighederne og folkeretten respekteres;

40.  understreger, at EU, når det yder bistand og støtte, skal håndhæve konditionalitetsbestemmelser, eftersom bistandsprogrammer og støtte til civilsamfundet kun kan opretholdes, hvis der fastsættes klare betingelser på højeste politiske niveau;

41.  fastholder, at EU's reviderede tilgang til sine sydlige naboer bør baseres på differentiering og på "mere for mere"-princippet, i henhold til hvilket der ydes yderligere EU-støtte til partnerregeringer, der engagerer sig i og gør konkrete fremskridt med hensyn til demokratisering og respekt for grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, sådan som det er tilfældet med Tunesien, Jordan og Marokko;

42.  beklager den seneste tids forringelse af forholdet mellem EU og Tyrkiet og opfordrer til en fornyet indsats for at fremme et stærkere partnerskab for at løse de fælles sikkerhedsmæssige og humanitære udfordringer i det sydlige Middelhavsområde; opfordrer endvidere indtrængende Tyrkiet til at arbejde på reformer, som opfylder menneskerettighedsstandarderne fuldt ud, bl.a. med hensyn til pressefrihed, demokrati, lighed og retsstatsprincipperne;

43.  opfordrer indtrængende EU's ledelse til i tæt samarbejde med USA og under inddragelse af magtfulde nationer (f.eks. Rusland og Kina) at udvikle en strategi, der tilskynder regionale aktører (herunder Tyrkiet, Irak, Israel, Jordan, Egypten, regeringerne i Golfstaternes Samarbejdsråd, Iran, Den Arabiske Liga og de kurdiske styrker) til at gå sammen om at få standset stedfortræderkrige og finansiel støtte til fundamentalister og udvikle en løsning med henblik på fred og stabilitet i regionen, navnlig med det formål for øje at få afsluttet krigen i Syrien og Irak; understreger, at det er nødvendigt at fastholde Libyens territoriale integritet og nationale enhed, og opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant til at give impulser til et stærkere engagement blandt de regionale aktører i mægling og konfliktløsning, i tæt koordinering med FN; glæder sig over de igangværende forhandlinger mellem E3+3 og Iran og håber, at de vil føre til en gensidigt acceptabel aftale, der sikrer, at det iranske atomprogram udelukkende er af fredelig karakter, og giver udsigt til, at Iran på lang sigt bliver fuldt reintegreret i det internationale samfund; støtter engagementet hos den højtstående repræsentant og alle de parter, der er involveret i Mellemøstfredsprocessen, i at finde frem til en omfattende, konstruktiv og holdbar løsning på konflikten i Mellemøsten, som begge parter kan leve med; understreger, at de manglende fremskridt imod en forhandlet tostatsløsning på grundlag af grænserne fra 1967 kun fører til yderligere vold og blodsudgydelse;

44.  glæder sig over udtalelsen fra den højtstående repræsentant om at åbne et kontor i Erbil i det irakisk Kurdistan og opfordrer indtrængende den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til hurtigst muligt at åbne et sådant kontor; understreger, at dette vil gøre det muligt for EU at indsamle oplysninger på stedet, forbedre dets engagement i forhold til de lokale aktører, sikre bedre vurdering og koordinering af de humanitære og militære reaktioner og forbedre EU's synlighed i regionen;

45.  opfordrer til udnævnelse af en særlig rådgiver, der skal vurdere, om EU bør åbne en fast diplomatisk repræsentation i Iran;

46.  er af den opfattelse, at de kriminelle aktiviteter og den barbariske vold, der udføres af jihadistiske terroristgrupper, som er medlemmer af eller tilknyttet det såkaldte Islamisk Stat (IS) udgør en væsentlig trussel mod hele regionen Mellemøsten og Nordafrika (MENA-regionen), mod Europa og potentielt for den globale fred og stabilitet; støtter den globale koalition imod IS og dens indsats for at bekæmpe IS militært; glæder sig over EU-medlemsstaternes bidrag i denne henseende og tilskynder til et tættere og mere effektivt globalt samarbejde og dialog med henblik på at nå frem til en fælles trusselsvurdering; opfordrer indtrængende til, at man øger et håndfast globalt reguleringsmæssigt pres for at fratage jihadisterne deres olieindtægter og anvender strenge globale sanktioner over for finansielle transaktioner til deres fordel; påpeger i denne forbindelse, at jihadistiske grupper også modtager støtte fra nogle arabiske lande, og at EU bør bede disse lande om at udvise større konsekvens; peger på det presserende behov for at bekæmpe jihadistgruppers brug af internettet til rekruttering; insisterer på, at det er nødvendigt at udvide både det internationale samarbejde og samarbejdet inden for EU med fokus på at forhindre ekstremister i at rejse til Syrien og Irak for at slutte sig til jihadisternes kamp, herunder investering i nationale programmer i medlemsstaterne til forebyggelse af radikalisering og til afradikalisering; opfordrer medlemsstaterne til at indføre metoder til at retsforfølge de europæiske krigere, der vender tilbage, inden for rammerne af deres nationale strafferetlige systemer; minder om, at det er nødvendigt med tættere samarbejde og koordinering mellem Tyrkiet og EU;

47.  opfordrer indtrængende landene i regionen til fortsat at engagere sig i kampen mod terrorisme og til at afholde sig fra aktioner, der kan skabe spændinger, gnidninger eller kriser mellem dem eller skabe yderligere problemer for det internationale samfunds kamp mod IS;

48.  fordømmer den brutale vold, der anvendes af Assads regime mod syriske borgere, og opfordrer til at intensivere presset for at skabe et reelt politisk skifte i Syrien, herunder ved at øge støtten til den moderate syriske opposition;

49.  fremhæver, at Unionens eksterne politik over for sit sydlige naboskabsområde på mange områder også skal kobles sammen med Afrika; mener, at Afrika, navnlig regionen Sahel-Sahara, står under en strategisk trussel, og opfordrer til, at EU reagerer på denne trussel på passende måde, herunder med foranstaltninger på områder som økonomisk udvikling, demokrati, retsstatsforhold, uddannelse og sikkerhed; noterer sig den stadige stigning i de kriminelle aktiviteter, der udøves af terroristerne i al-Qaeda i Det Islamiske Maghreb (AQIM), Al-Mourabitoun, som er affødt af fusionen af Bevægelsen for Enhed og Jihad i Vestafrika (MUJAO) og Mokhtar Belmokhtar´s Maskerede Mandebrigade, og Boko Haram; understreger, at henstillingerne i den europæiske strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel skal implementeres, og opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af strategien;

50.  understreger Jordans og Libanons betydning som stabile partnere i Mellemøsten; minder om, at disse to lande står over for en voksende bølge af flygtninge, der giver kolossale samfundsøkonomiske udfordringer; roser den vedvarende bistand, der ydes af nabolandene til flygtninge fra Irak og Syrien; opfordrer indtrængende EU's ledelse til at iværksætte en global indsats, også fra de regionale magters side, for massivt at forøge den humanitære bistand til civile, der er ramt af konflikten i Syrien og Irak og af IS's vold, især med henblik på at støtte flygtninge og yde direkte finansiel støtte til lande i regionen, der huser flygtninge, for at fremme social integration og undgå marginalisering;

51.  opfordrer indtrængende EU til at sikre, at samarbejde om terrorbekæmpelse med tredjelande går hånd i hånd med respekt for retsstatsprincipperne og de universelle menneskerettigheder;

Styrkelse af en kooperativ, regelbaseret orden

52.  mener, at USA er EU's vigtigste strategiske partner, og tilskynder til tættere samarbejde, på lige fod, med USA om EU's udenrigspolitik til støtte for folkeretten og med henblik på at følge fælles strategier i forbindelse med udfordringer i EU's naboskabsområde og på globalt plan; fremhæver den strategiske karakter af det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), som har potentiale til at gøre det muligt for de transatlantiske partnere at sætte globale standarder vedrørende arbejdsmarkeds-, sundheds- og miljøforhold samt vedrørende intellektuel ejendomsret og styrke global styring; opfordrer i denne forbindelse til større åbenhed og gennemsigtighed i forhandlingerne og til at inddrage alle interesserede parter på alle stadier i processen; mener, at Latinamerika er en vigtig partner for EU, og at der bør udvikles forskellige former for triangulært transatlantisk samarbejde;

53.  understreger nødvendigheden af at indgå et strategisk samarbejde og partnerskab med forskellige lande, med en klar dagsorden, og af at tage de eksisterende strategiske partnerskaber op til revision på baggrund af konsekvenserne af deres politik;

54.  glæder sig over konklusionerne fra NATO-topmødet i september 2014 i Wales, og opfordrer til, at de gennemføres; mener, at samarbejdet mellem EU og NATO bør styrkes, og at der bør ske en tættere planlægning og koordination mellem NATO's intelligente forsvar og EU's sammenlægning og deling for at undgå dobbeltarbejde og gøre bedst mulig brug af de begrænsede ressourcer, der er til rådighed; gentager, at det er nødvendigt at respektere sikkerhedspolitikken i de medlemsstater, som ikke er medlemmer af NATO;

55.  understreger, at der er behov for en strategi, der samordnes med USA, for, hvordan ansvaret for fred og stabilitet i den globale politiske og økonomiske orden kan deles med Rusland, Kina, Indien og andre større magter; understreger betydningen af at styrke forbindelserne med centrale stater i Asien og med regionale organisationer såsom ASEAN som led i denne strategi;

56.  opfordrer den højtstående repræsentant til at styrke EU's udenrigspolitik over for Asien og navnlig Kina og Indien; opfordrer den højtstående repræsentant til at sikre, at der hvert år afholdes bilaterale topmøder med Kina og Indien med konkrete resultater;

57.  understreger, at fred og stabilitet i den asiatiske stillehavsregion, og navnlig i de øst- og sydkinesiske farvande, er af væsentlig betydning for EU; opfordrer alle berørte parter i regionen til at løse deres uoverensstemmelser ad fredelig vej i overensstemmelse med folkeretten og til at samarbejde indbyrdes om at udnytte natur- og havressourcerne; går ind for udvikling og gennemførelse af europæiske politikker på grundlag af støtte til aktiv konfliktforebyggelse og fredelige konfliktløsningsstrategier, mener, at EU har en væsentlig interesse i fortsat vækst og velstand i Østasien; understreger nødvendigheden af at styrke EU's økonomiske partnerskab med de asiatiske stillehavslande på en inklusiv måde med henblik på at opretholde fred, stabilitet og velstand; glæder sig over de opmuntrende forbedringer af forholdet på tværs af Taiwanstrædet i de seneste seks år og opfordrer alle parter til yderligere foranstaltninger for at fremme en fredelig udvikling af dette forhold;

58.  opfordrer den højtstående repræsentant og EU-medlemsstaterne til at give en kraftig ny impuls til forhandlingerne om atomnedrustnings- og våbenkontrolpolitikken; glæder sig over den kommende FN-revision af traktaten om ikke-spredning som et vigtigt skridt i retning af international fred og sikkerhed og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at indtage et samordnet og proaktivt standpunkt i forhandlingerne; glæder sig over våbenhandelstraktatens ikrafttræden og opfordrer til, at den gennemføres effektivt og fuldt ud; opfordrer til oprettelse af en EU-myndighed for våbenhandel, som skal bistå medlemsstaterne med fortolkningen og sikre en konsekvent og nøje overholdelse af de normer, der i indført med EU's fælles holdning om våbeneksport; understreger behovet for en bedre efterfølgende kontrol med anvendelsen af eksporterede våben.

59.  erklærer, at EU, som tidligere har haft held med at bekæmpe dødsstraf i specifikke tilfælde, bør indtage en fastere holdning; opfordrer institutionerne og medlemsstaterne til at opretholde og øge deres engagement i denne sag og deres politiske vilje med henblik på at få dødsstraffen afskaffet overalt i verden;

60.  fastholder, at der er behov for en reform af FN's Sikkerhedsråd, således at det bedre afspejler vore dage globale realiteter; opfordrer indtrængende den høje repræsentant til at gøre dette til en prioritet og til at sætte gang i en debat over hele Europa om reformen af Sikkerhedsrådet; understreger i den forbindelse, at EU bør blive fuldgyldigt medlem af FN;

61.  gentager, at det er nødvendigt, at EU går i spidsen for at tilskynde alle lande til at underskrive og ratificere Rom-statutten og for en yderligere styrkelse af Den Internationale Straffedomstol;

62.  minder om EU's stærke engagement i bekæmpelse af straffrihed og fremme af universel gyldighed for Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol; glæder sig over, at Palæstina for nylig har ratificeret Rom-statutten;

63.  opfordrer til, at der udvikles en sammenhængende klimasikkerhedsstrategi på EU-plan, som behandler de strategiske og politiske konsekvenser af klimaforandringer, der giver EU mulighed for at reagere og forberede sig på geopolitisk ustabilitet som følge af klimaforandringer, og med særlig vægt på samarbejdet med udviklingslandene og de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne; anerkender betydningen af det kommende Paris-topmøde om klimaændringer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at prioritere det diplomatiske arbejde om mål i forbindelse med klimaændringer med henblik på at opbygge støtte til en stærk og omfattende aftale; efterlyser en debat om en fremsynet strategi med henblik på at tackle migration, der opstår som følge af klimaforandringer;

64.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at bidrage positivt og på koordineret måde til udformning af udviklingsdagsordenen for tiden efter 2015 og påpeger den vigtige rolle, som den højtstående repræsentant spiller med hensyn til at sikre EU's lederskab i forhandlingerne; understreger, at de nye rammer bør tage fat på de strukturelle årsager til fattigdom, ulighed og vold ved at styrke effektive inklusive og demokratiske institutioner, god regeringsførelse og retsstatsprincippet;

o
o   o

65.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformanden i Kommissionen, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, NATO's generalsekretær, formanden for NATO's Parlamentariske Forsamling, OSCE's formand, formanden for OSCE's Parlamentariske Forsamling, formanden for Europarådets Ministerkomité og formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder i verden i 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati (2014/2216(INI))

P8_TA(2015)0076 A8-0023/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre FN-traktater og -instrumenter på menneskerettighedsområdet,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder og til sin beslutning af 27. november 2014 i anledning af 25-årsdagen for denne konvention(1),

–  der henviser til FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000(2), FN's udviklingsdagsorden for perioden efter 2015 og resolutioner fra FN's Generalforsamling,

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention,

–  der henviser til artikel 2, 3 og 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU),

–  der henviser til artikel 207 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati(3) som vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 25. juni 2012,

–  der henviser til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013, som blev vedtaget af Rådet den 23. juni 2014,

–  der henviser til årsrapporten om de vigtigste aspekter og de principielle valg inden for FUSP i 2013, som Rådet godkendte den 22. juli 2014,

–  der henviser til Kommissionens årsrapport for 2014 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions politikker for udvikling og ekstern bistand i 2013 (COM(2014)0501), som blev vedtaget den 13. august 2014, og de tilhørende dokumenter,

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2012 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(4),

–  der henviser til EU's menneskerettighedsretningslinjer;

–  der henviser til Rådets konklusioner af 23. juni 2014 om 10-året for EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser sin beslutning af 17. juni 2010 om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsforkæmpere(5),

–  der henviser til sine hastebeslutninger om brud på menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet,

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om EU's prioriteter for den 25. samling i FN's Menneskerettighedsråd(6),

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 2. april 2014 om FN's Generalforsamlings 69. samling(7),

–  der henviser til sin beslutning af 17. november 2011 om EU's støtte til Den Internationale Straffedomstol: håndtering af udfordringer og vanskeligheder(8),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juli 2014 om aggressionsforbrydelser(9),

–  der henviser til sin beslutning af 7. juli 2011 om EU's eksterne politikker til støtte for demokratisering(10),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden(11),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 8. marts 2011 om "Et partnerskab for demokrati og fælles velstand med det sydlige Middelhavsområde" (COM(2011)0200),

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 20. december 2012 om et moratorium for anvendelsen af dødsstraf(12),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om udryddelse af tortur i verden(13),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om gennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf(14),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325, 1820, 1888, 1889 og 1960 om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til rapporten om EU-indikatorer for den omfattende strategi for EU's gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed, som blev vedtaget af Rådet den 13. maj 2011,

–  der henviser til FN's principper for erhvervslivet og menneskerettighederne: gennemførelse af FN's "ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning", der blev godkendt af FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC) i dets resolution 17/4 af 16. juni 2011,

–  der henviser til IKT-sektorguiden om gennemførelse af FN's principper for erhvervslivet og menneskerettighederne, som Kommissionen offentliggjorde den 17. juni 2013,

–  der henviser til UNHRC's resolution af 26. juni 2014, hvori der opfordres til nedsættelse af en stående mellemstatslig arbejdsgruppe, der skal udarbejde et "et retligt bindende internationalt instrument om erhvervslivet og menneskerettigheder",

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om virksomhedernes sociale ansvar i internationale handelsaftaler(15),

–  der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om menneskerettigheds- og demokratiklausulen i EU-aftaler(16),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om menneskerettigheder og sociale og miljømæssige standarder i internationale handelsaftaler(17),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om international handelspolitik i lyset af de krav(18), som klimaændringerne medfører,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. maj 2012 vedrørende "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring",

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(19),

–  der henviser til sin beslutning af 10. oktober 2013 om kastebaseret diskrimination(20),

–  der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 5. marts 2014 om "Ansvarlig tilvejebringelse af mineraler med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder: Hen imod en integreret EU-strategi" (JOIN(2014)0008),

–  der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af korruption (UNCAC),

–  der henviser til sin beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande(21),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2014 om EU's samlede strategi,

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 18. april 2013 om FN-princippet "Responsibility to Protect" (pligt til beskyttelse) (R2P)(22),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52 og artikel 132, stk. 2,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0023/2015),

A.  der henviser til, at artikel 21 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) yderligere forstærkede EU's forpligtelse til at udvikle en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik på grundlag af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettighedernes og de grundlæggende frihedsrettigheders universalitet og udelelighed, respekt for den menneskelige værdighed, principperne om lighed og solidaritet og princippet om fremme af folkeretten og international retfærdighed samt respekt for grundsætningerne i De Forenede Nationers pagt, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og folkeretten; der henviser til, at det i artikel 6 i TEU hedder det, at "Unionen tiltræder den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder";

B.  der henviser til, at det i artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastslås, at "den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil";

C.  der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet og udelelighed er hjørnestene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik; der henviser til, at menneskerettighedernes universalitet bestrides seriøst af en række autoritære regimer, navnlig i internationale fora;

D.  der henviser til, at halvdelen af verdens befolkning stadig lever under et udemokratisk styre, og til at den globale frihed i de seneste år er blevet stadig mere begrænset;

E.  der henviser til, at et demokratisk styre ikke udelukkende kan defineres ved, at der afholdes valg, men også ved, at der sikres respekt for retsstatsprincippet, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne og et uafhængigt retsvæsen og en upartisk administration;

F.  der henviser til, at EU's troværdighed i dets eksterne forbindelser og på den internationale scene vil blive styrket ved, at sammenhængen mellem dets interne og eksterne politikker vedrørende menneskerettighederne øges;

G.  der henviser til, at den nye næstformand for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har udtalt, at menneskerettighederne vil være en af hendes overordnede prioriteter, og at hun agter at benytte dem som et kompas i alle forbindelser med tredjelande; der henviser til, at hun også har gentaget EU's tilsagn om at fremme menneskerettighederne inden for alle områder af udenrigspolitikken "uden undtagelse"; der henviser til, at vedtagelsen af den nye EU-handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati og fornyelsen af mandatet for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder vil være på EU's dagsorden i begyndelsen af 2015;

H.  der henviser til, at Rådet den 23. juni 2014 vedtog EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013, som dækker det første hele år med gennemførelse af EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati; der henviser til, at 2013 også var det første hele år med det nye mandat for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder; der henviser til, at indehaveren af denne post bør bistå Unionen med at koordinere dens aktiviteter med henblik på at tydeliggøre og øge synligheden af dens arbejde for at fremme overholdelsen af menneskerettighederne, og navnlig kvinders rettigheder, overalt i verden;

I.  der henviser til, at EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013 og begivenhederne efter rapporteringsperioden er en kraftig påmindelse om de alvorlige menneskelige omkostninger ved manglende overholdelse af menneskerettighederne; der henviser til, at manglende overholdelse af menneskerettighederne i tredjelande har negative følger for EU, når manglende respekt for menneskerettighederne og manglende legitim demokratisk deltagelse fører til ustabile, fejlslagne stater, humanitære kriser og væbnede konflikter – fænomener, som EU er forpligtet til at reagere på;

J.  der henviser til, at EU's engagement i effektiv multilateralisme, som FN står i centrum for, er en integreret del af Unionens udenrigspolitik og har rod i den overbevisning, at et multilateralt system, der bygger på universelle regler og værdier er bedst egnet til at håndtere globale kriser, udfordringer og trusler;

K.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har været Den Internationale Straffedomstols trofaste allierede, siden dens oprettelse, og har ydet den økonomisk, politisk, diplomatisk og logistisk støtte og samtidig søgt at fremme Romstatuttens universalitet og forsvaret dens integritet med henblik på at styrke Domstolens uafhængighed;

L.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 17. juli 2014 gentog sin stærke støtte til vedtagelsen af Kampala-ændringerne til ICC's Romstatut, herunder ændringen vedrørende aggressionsforbrydelser, og opfordrede alle EU's medlemsstater til at ratificere dem og indarbejde dem i deres nationale lovgivning; der henviser til, at ændringen vedrørende aggressionsforbrydelser vil bidrage til retsstatsprincippet på internationalt niveau og til international fred og sikkerhed ved at afskrække fra ulovlig magtanvendelse og derved proaktivt bidrage til at forebygge sådanne forbrydelser og konsolidere varig fred;

M.  der henviser til, at fokus for den 59. samling i FN's Kvindekommission, som skal holdes i New York den 9.-20. marts 2015, vil være opfølgningen på Beijingerklæringen og -handlingsprogrammet, herunder de aktuelle udfordringer, som hindrer gennemførelsen heraf og dermed opnåelsen af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status, og ligeledes mulighederne for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders status gennem post-2015-dagsordenen for udviklingsmålene;

N.  der henviser til, at grundskoleuddannelse til alle børn er en grundlæggende rettighed i FN's konvention om barnets rettigheder af 1989; der henviser til, at uddannelse af børn og voksne bidrager til at reducere fattigdom, begrænse børnedødeligheden og fremme god miljøpraksis; der henviser til, at adgang til uddannelse for alle er uløseligt forbundet med udviklingsmålet om lighed mellem kønnene, navnlig for så vidt angår færdiggørelse af grundskoleuddannelse; der henviser til, at dette mål langt fra opfyldt;

O.  der henviser til, at kvinder og børn, herunder flygtningekvinder og -børn, asylansøgere og statsløse personer, under væbnede konflikter er blandt de mest udsatte grupper i samfundet, og at de risici, som fordrevne unge piger udsættes for i forbindelse med humanitære kriser, er væsentligt forhøjede;

P.  der henviser til, at ingen form for diskrimination af og vold mod kvinder, herunder seksuelt misbrug, kønslemlæstelse af kvinder/piger, tvangsægteskaber, såkaldte æresforbrydelser, kommerciel seksuel udnyttelse af kvinder og vold i hjemmet, nogensinde kan retfærdiggøres af politiske, sociale, religiøse eller kulturelle grunde eller som en del af nogen folkelige eller stammerelaterede traditioner;

Q.  der henviser til, at der er en tydelig forbindelse mellem korruption og krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at korruption i den offentlige og private sektor skaber og forværrer ulighed og diskrimination og dermed hindrer lige udøvelse af civile, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; der henviser til, at det er bevist, at korruption ofte er forbundet med menneskerettighedskrænkelser, magtmisbrug og manglende ansvarlighed;

R.  der henviser til, at arbejdstagerrettigheder og fagforeningsrettigheder er under alvorligt angreb overalt i verden, samtidig med at den måde, hvorpå virksomheder opererer, har omfattende konsekvenser for arbejdstageres, lokalsamfunds og forbrugeres rettigheder i og uden for Europa; der henviser til, at den internationale menneskerettighedslovgivning pålægger stater pligten til at beskytte menneskerettighederne, sikre, at aktiviteterne i virksomheder under deres jurisdiktion ikke krænker menneskerettighederne, og at der er effektive retsmidler til rådighed for ofrene;

S.  der henviser til, at erhvervslivet spiller en vigtig rolle i fremme af menneskerettighederne, og at erhvervslivets bestræbelser i denne henseende er stærkt ønskværdig og bør støttes af offentlige institutioner i hele verden; der henviser til at fremme af menneskerettighederne bør betragtes som en platform for samarbejde mellem den offentlige og private sektor;

T.  der henviser til, at overholdelse af internationale konventioner om menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder er et krav for, at tredjelande kan deltage i den ansporende generelle toldpræferenceordning (GSP+);

U.  der henviser til, at det af artikel 16 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fremgår, at myndige mænd og kvinder, uden begrænsninger som følge af race, nationalitet eller religion, har ret til at gifte sig og stifte familie og har lige rettigheder hvad angår ægteskab, både under ægteskabet og i forbindelse med dets opløsning, og at intet ægteskab må indgås uden de vordende ægtefællers frivillige og fulde samtykke;

V.  der henviser til, at artikel 14 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender enhvers ret til i andre lande at søge asyl mod forfølgelse; der henviser til, at det af FN-konventionen om flygtninges retsstilling klart fremgår, at alle flygtninge har ret til særlig beskyttelse, og at ingen stat må udvise eller hjemsende en flygtning til et område, hvor vedkommende udsættes for forfølgelse eller trusler på liv eller frihed;

W.  der henviser til, at artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; der henviser til, at antallet af hændelser, der vedrører religions- og trosfrihed, er steget drastisk, bl.a. som følge af et stigende antal konflikter med en religiøs dimension;

X.  der henviser til, at artikel 25 i verdenserklæringen om menneskerettighederne anerkender, at "enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære", at mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp, og at dette omfatter lægehjælp; der henviser til, at FN's konvention om barnets rettigheder, der er den mest ratificerede menneskerettighedstraktat, har 25 år på bagen; der henviser til, at der i FN's Menneskerettighedsråds resolution 26/28 opfordres til, at det næste sociale forum i Menneskerettighedsrådet fokuserer på adgangen til lægemidler for at sikre, at enhver har ret til den højest opnåelige standard for fysisk og mental sundhed; der henviser til, at besiddelsen af den højst opnåelige sundhedstilstand henhold til Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) forfatning er en af de grundlæggende rettigheder for ethvert menneske uanset race, religion, politisk overbevisning eller økonomisk eller social situation;

Y.  der henviser til, at virkningerne af klimaforandringer, såsom stigende temperaturer, stigninger i havvandstanden og mere ekstreme vejrforhold, vil intensivere udfordringerne ved den globale ustabilitet og dermed truslen om alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

Z.  der henviser til, at adgangen til sikkert drikkevand og sanitet er en menneskeret, der følger af retten til en tilstrækkelig levestandard og er uløseligt forbundet med retten til den højeste opnåelige standard for fysisk og mental sundhed og retten til liv og menneskelig værdighed; der henviser til, at omkring 2,6 milliarder mennesker – halvdelen af befolkningen i udviklingslandene – ikke har adgang til enkle "forbedrede" latriner, og at 1,1 milliarder mennesker overhovedet ikke har adgang til drikkevand;

AA.  der henviser til, at denne betænkning, selv om den er udarbejdet som respons på EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013, der er vedtaget af Rådet, er en fremadskuende analyse af EU's aktiviteter på dette politikområde; der henviser til, at Parlamentet i sine beslutninger om de foregående årsberetninger og om revisionen af EU's menneskerettighedsstrategi har fremhævet behovet for løbende refleksion over sin egen praksis med hensyn til at integrere menneskerettighederne i sine aktiviteter og til opfølgningen på sine hastebeslutninger, som fordømmer krænkelser af demokratiet, menneskerettighederne og retsstatsprincippet, og til overvågning af overholdelsen af bestemmelser om demokrati og menneskerettigheder i alle aftaler, der er indgået mellem EU og tredjelande;

Menneskerettighedernes centrale stilling i EU's eksterne politikker

1.  minder om, at præamblen til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder bekræfter, at EU "sætter mennesket og den menneskelige værdighed i centrum for sit virke";

2.  opfordrer alle EU's institutioner og medlemsstater til at sætte menneskerettighederne i centrum for EU's forbindelser med alle tredjelande, herunder dets strategiske partnere, og for alle erklæringer og møder på højt plan; understreger vigtigheden af en effektiv, konsekvent og helhedsorienteret gennemførelse af EU's menneskerettighedspolitik i overensstemmelse med de klare forpligtelser, der er fastsat i artikel 21 i TEU og i EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati; roser den nye næstformand/højtstående repræsentant for åbent at have givet udtryk for sit oprigtige engagement i gennemførelsen af disse principper;

3.  understreger betydningen af, at medlemsstaterne taler med én stemme til støtte for menneskerettighedernes udelelighed, ukrænkelighed og universalitet, og navnlig af at ratificere alle de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som FN har oprettet; opfordrer EU til at værne om menneskerettighedernes udelelighed og ukrænkelighed, herunder dem, der er fastsat i den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, i overensstemmelse med artikel 21 i TEU; opfordrer EU til yderligere at fremme de universelle menneskerettighedsstandarder som grundlaget for dets engagement med tredjelande og regionale organisationer, både i politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger og handelsforhandlinger;

4.  glæder sig over Kommissionens beslutning om at sætte retsstatsprincipperne i centrum for udvidelsesprocessen; opfordrer indtrængende EU til gennem hele udvidelsesprocessen at overvåge gennemførelsen af bestemmelser, der har til formål at beskytte menneskerettighederne og rettigheder for personer tilhørende mindretal;

5.  advarer imidlertid mod de utilsigtede konsekvenser af fortsat at udvide listen over menneskerettigheder og at indføje ideologiske eller politisk kontroversielle spørgsmål, eftersom dette i sidste ende kan reducere den brede støtte til selve idéen om menneskerettighedernes universalitet og udelelighed;

6.  påpeger, at EU ud over den menneskelige lidelse også bør tage hensyn til alle de konsekvenser, som følger af manglende overholdelse af menneskerettighederne, når manglende respekt for menneskerettighederne og manglende legitim demokratisk deltagelse har ført til ustabile, fejlslagne stater, humanitære kriser og væbnede konflikter – fænomener, som undergraver EU's indsats på det udviklingspolitiske område, og som EU eller dets medlemsstater er forpligtet til at reagere på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område; glæder sig i denne forbindelse over EU's nylige bestræbelser på at indføje menneskerettighedskrænkelser i sit tidlige varslingsskema i forbindelse med kriseforebyggelse; opfordrer imidlertid til en stærkere forebyggende indsats, og opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant, Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et menneskerettighedsbaseret kriseforebyggelseselement, som bør indarbejdes i EU's samlede strategi for eksterne konflikter og kriser, og som bør indføjes i den kommende reviderede europæiske sikkerhedsstrategi;

7.  er af den opfattelse, at EU, herunder dets delegationer, bør identificere tidlige advarselssignaler, såsom undertrykkelse af mindretal og krænkelser af menneskerettighederne, der peger i retning af potentielle konflikter og humanitære katastrofer; opfordrer EU til at udvikle bedste praksis for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne efter en katastrofe eller en konflikt med særlig vægt på handicappede, kvinder og børn og andre sårbare grupper ved at tilvejebringe data og træffe relevante foranstaltninger, hvad angår konkrete referencer til handicappede, eksistensen af handicapvenlige planer for katastroferisikobegrænsning, uddannelse af relevant personel og andelen af tilgængelige nødindkvarteringer og katastrofehjælpslejre, og sikre fokus på integrering af menneskerettighederne i nødhjælps-, normaliserings- og genopbygningsindsatsen, såvel som hensyntagen til de humanitære principper om medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed og en behovsbaseret tilgang til humanitær bistand;

8.  opfordrer EU til at sikre, at der er synergi mellem støttemulighederne under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og Den Europæiske Demokratifond;

9.  giver udtryk for sin dybe bekymring over det stigende antal alvorlige krænkelser af menneskerettighederne som følge af terrorisme forskellige steder i verden; henviser til en rapport fra 2014, hvoraf det fremgår, at der fra 2012 til 2013 kan konstateres en stigning i terrorvirksomheden på 62 %, og antallet af lande, der har været ramt af terrorisme med mere end 50 dødsfald til følge, er steget fra 15 til 24; opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til i lyset af den stigende terrorvirksomhed at sikre et tættere og mere effektivt samarbejde med regeringer i bekæmpelsen af alle former for terrorisme;

10.  mener, at benægtelse af folkedrab og andre forbrydelser mod menneskeheden samt racisme, fremmedhad eller religiøst had udgør en klar krænkelse af menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder og således bør fordømmes;

11.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant, Federica Mogherini, og EU's udenrigsministre til i Rådet (udenrigsanliggender) regelmæssigt at drøfte EU's bestræbelser på at få løsladt menneskerettighedsforkæmpere, journalister, politiske aktivister og andre, der udøver deres rettigheder på en fredelig måde;

EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden som rapporteringsværktøjet for EU's politik for menneskerettigheder og demokrati

12.  glæder sig over Rådets vedtagelse af EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013; opfordrer den nye næstformand/højtstående repræsentant til at give tilsagn om fremover at ville deltage i to særlige årlige drøftelser om EU's politik for menneskerettigheder og demokrati under Parlamentets plenarmøder, at fremlægge EU's årsberetning og reagere på Parlamentets betænkning;

13.  finder det beklageligt, at Kommissionen ikke har afgivet et skriftligt svar på Parlamentets ovennævnte betænkning om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012, og mener, at sådanne skriftlige svar er yderst vigtige for det interinstitutionelle samarbejde på dette område og ikke kan erstattes med drøftelser på plenarmøderne, som giver mindre tid til refleksioner og systematiske svar på alle Parlamentets spørgsmål;

14.  roser EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen for deres omfattende og klare rapportering om de EU-foranstaltninger, der er truffet i rapporteringsperioden; gentager imidlertid sit synspunkt om, at der især i landerapporterne bør gives en oversigt over de vigtigste positive og negative tendenser og en evaluering af EU-foranstaltningernes effektivitet; bemærker, at en mere omfattende rapportering til offentligheden, der især er baseret på prioriteterne og indikatorerne i de hidtil fortrolige EU-landestrategier for menneskerettigheder ville gøre det muligt at opnå større ensartethed i gennemførelsen af menneskerettighedskonditionaliteter og vurderingen af virkningerne af EU's politikker på menneskerettighedsområdet;

15.  er fortsat af den opfattelse, at EU's institutioner sammen bør tilstræbe at forbedre formatet for årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden, således at den kan nå ud til en bred del af offentligheden, samtidig med at den bevarer sin dybde som gennemførelsesrapport for EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati; gentager, at det er parat til at tage del i et aktivt og konstruktivt samarbejde mellem EU's institutioner i forbindelse med udarbejdelsen af fremtidige årsberetninger; fremsætter igen sin anmodning om, at årsberetningen indeholder et afsnit om medlemsstaternes gennemførelse af handlingsplanen;

Gennemførelse af EU's strategiramme og handlingsplan

16.  giver på ny udtryk for sin anerkendelse af EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati, som Rådet vedtog i 2012, som en vigtig milepæl i politikudviklingen og i den fornyede bekræftelse af EU's engagement hvad angår traktatens forpligtelse til at integrere menneskerettighederne i alle EU's eksterne politikker "uden undtagelse";

17.  minder om, at menneskerettighederne er blevet et centralt element i EU's optræden udadtil og en integreret del af EU's identitet i dets bilaterale, multilaterale og institutionelle forbindelser;

18.  glæder sig over EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens bestræbelser på at rapportere tilbage til Parlamentet om gennemførelsen af den første EU-handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at inddrage medlemsstaterne, Kommissionen, Parlamentet, civilsamfundet og regionale og internationale organisationer i evalueringen og de høringer, der skal føre frem til vedtagelsen af en ny handlingsplan, som skal træde i kraft i begyndelsen af 2015; glæder sig over drøftelserne med sigte på at opnå en bedre prioritering af målene i den nye handlingsplan og forbedre klarheden, effektiviteten og sammenhængen i dette instrument for EU's udenrigspolitik, men advarer mod at begrænse handlingsplanens anvendelsesområde eller nedsætte ambitionsniveauet med hensyn til at integrere menneskerettighederne i alle EU's politikområder;

19.  opfordrer alle parter, der er involveret i EU's foranstaltninger udadtil, til at tage ansvar for EU's udenrigspolitik på menneskerettighedsområdet og de forskellige redskaber, der er knyttet hertil, og til at sikre, at der i alle sammenhænge tages hensyn til menneskerettighedsspørgsmål, bl.a. ved at sikre, at de pågældende tjenestemænd får regelmæssig uddannelse i menneskerettigheder;

20.  giver navnlig udtryk for bekymring over gennemførelsen af det tilsagn, der gives i strategirammen, om at "sætte menneskerettighederne i centrum for EU's forbindelser med alle tredjelande, herunder dets strategiske partnere"; opfordrer derfor indtrængende til, at næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten er bevidst opmærksomme på gennemførelsen af dette tilsagn og til sikringen af, at menneskerettigheder og demokrati integreres i EU's forbindelser med dets strategiske partnere i så centrale sammenhænge som topmøder og Rådets konklusioner; anbefaler endvidere, at EU, hver gang der sker en grov krænkelse af menneskerettighederne i et land, som der er indgået en international aftale med, tager mere effektive skridt for at gennemføre de passende sanktioner, der er fastsat i aftalens menneskerettighedsbestemmelser, herunder en eventuel (midlertidig) suspension af aftalen;

21.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til i samarbejde med de andre kommissærer at udarbejde et program, der integrerer menneskerettighederne i de forskellige EU-aktiviteter, navnlig på områderne for udvikling, migration, miljø, beskæftigelse, databeskyttelse på internettet, handel, investeringer, teknologi og erhverv;

22.  glæder sig over, at næstformanden/den højtstående repræsentant offentligt har givet udtryk for behovet for at gennemgå EU's strategi over for alle dets strategiske partnere, herunder Kina og Rusland, og opfordrer hende til i løbet af hendes mandatperiode at prioritere menneskerettighederne i disse lande ved tydeligt at vise, at alvorlige krænkelser af menneskerettighederne udgør en trussel for de bilaterale forbindelser mellem EU og dets strategiske partnere;

Mandatet for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder

23.  anerkender betydningen af det mandat, der er givet EU's første særlige repræsentant for menneskerettigheder, og roser den nuværende repræsentant for det arbejde, der hidtil er gjort; tilskynder EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder til fortsat at øge EU's synlighed og engagement med multilaterale og regionale menneskerettighedsmekanismer (FN, Europarådet, Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Den Afrikanske Union og Den Islamiske Samarbejdsorganisation), at fremme EU's centrale tematiske prioriteter, der er afspejlet i EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighederne, at arbejde for, at civilsamfundet styrkes i hele verden, at bidrage til mainstreamingen, sammenhængen, konsekvensen og effektiviteten af EU's menneskerettighedspolitik, og at finde den rette balance mellem tavst diplomati og offentlighedsdiplomati; erkender, at der er behov for at sikre mere synlighed for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, som med støtte fra EU-institutionernes forskellige tjenestegrene og for at sikre god koordinering bør have beføjelse til at handle på eget initiativ og ret til at udtale sig til offentligheden;

24.  opfordrer Rådet til som et generelt princip at indføre den praksis systematisk at indføje samarbejde med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder i mandaterne for fremtidige geografiske særlige repræsentanter;

25.  anmoder om, at mandatet for EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder videreføres med henblik på at gøre det til en permanent funktion med passende muligheder for fuldt at udfylde denne rolle, herunder gennem anvendelse af offentlighedsdiplomati;

Intern og ekstern sammenhæng i EU's politik for menneskerettigheder og demokrati

26.  understreger, at EU's menneskerettighedspolitik skal være konsekvent med hensyn til overholdelsen af de traktatmæssige forpligtelser og sikre sammenhæng mellem interne og eksterne politikker, og at dobbeltmoral skal undgås; opfordrer derfor til, at Udenrigsrådets konklusioner om menneskerettighederne i forbindelse med strategiske partnere vedtages; opfordrer i denne forbindelse til, at der indføres fælles tærskler for, hvilke menneskerettighedsproblemstillinger medlemsstater og EU-tjenestemænd som minimum skal bringe op over for deres modparter blandt de strategiske partnere, samtidig med at der tages hensyn til forholdene i hvert enkelt land;

27.  understreger, at EU's foranstaltninger over for tredjelande for at være troværdige og effektive skal være sammenhængende, og at afvigelser og uoverensstemmelser gør foranstaltningerne mindre effektive og kan medføre, at EU's synspunkter om menneskerettighederne bliver overhørt; minder om, at sammenhæng på trods af de mange problemer stadig er en prioritet for udenrigspolitikken, og at den bør stå i centrum for mandaterne for alle dem, der er involveret i denne politik;

28.  mener, at det desuden er afgørende, at de krav vedrørende menneskerettighederne, der er fastsat af EU for dets forbindelser med tredjelande, gælder tilsvarende for medlemsstaterne; minder derfor om, at Parlamentet vedtager en årsberetning om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, som udarbejdes af Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender;

29.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke forvaltningen, kontrollen og ansvarligheden i forbindelse med anvendelsen af EU-midler til forsvar for menneskerettighederne;

30.  påpeger de omfattende udfordringer i forbindelse med Ruslands annektering af Krim og det fortsatte militære engagement i det østlige Ukraine; understreger, at denne aggressionspolitik skal betragtes i forlængelse af Ruslands glidning i retning af et autoritært styre, som indebærer en forværrelse af menneskerettighedssituationen i landet; understreger, at Rusland nu udgør en "strategisk udfordring" for EU og ikke længere lever op til kriterierne for et strategisk partnerskab;

31.  opfordrer EU til på effektiv vis at tage fat på de interne menneskerettighedsproblemer, såsom situationen for romaer, behandlingen flygtninge og indvandrere, forskelsbehandling af LGBTI-personer, fængsledes vilkår og mediefriheden i medlemsstaterne, således at EU kan fremstå troværdigt og konsekvent i sin menneskerettighedspolitik udadtil; finder det beklageligt, at romamindretallet stadig udsættes for forskelsbehandling, racisme og social udstødelse både inden for EU og i kandidatlandene på Vestbalkan og i Tyrkiet; konstaterer i denne forbindelse, at overholdelse af mindretallenes rettigheder er en af de centrale udfordringer, der påpeges i Kommissionens udvidelsesstrategi for 2014-2015;

EU's menneskerettighedspolitiske værktøjer

Landestrategier for menneskerettigheder og EU-delegationernes rolle

32.  roser EU-Udenrigstjenesten for dens vellykkede gennemførelse af den første cyklus af landestrategier for menneskerettigheder, som blev udarbejdet med stærkt fokus på ejerskab på EU-delegationsniveau; beklager imidlertid, at der stadig mangler gennemsigtighed med hensyn til landestrategiernes indhold, især den mangelfulde underretning af Parlamentet, og opfordrer endnu engang til, at de centrale prioriteter for hvert land som et minimum offentliggøres, og til, at Parlamentet får adgang til disse strategier inden for en passende ramme, således at der sikres en tilstrækkelig grad af kontrol; tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at indføre indikatorer til at vurdere deres effektivitet og til at behandle landesektionerne i årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden mere eksplicit, således at de udgør gennemførelsesrapporter for landestrategierne; minder om EU's forpligtelse til at sikre, at der tages hensyn til landestrategierne vedrørende menneskerettigheder på alle beslutningstagningsniveauer vedrørende tredjelande, herunder i forbindelse med menneskerettighedsdialoger og politiske dialoger;

33.  understreger behovet for, at EU-delegationerne udarbejder en årsberetning om deres aktiviteter på menneskerettighedsområdet;

34.  glæder sig over det næsten fuldt etablerede netværk af kontaktpunkter for menneskerettigheder og forbindelsesofficerer for menneskerettighedsforkæmpere i EU-delegationerne; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at udarbejde klare operationelle retningslinjer for deres rolle i delegationerne, så disse kan udnytte deres fulde potentiale, og der kan skabes troværdige standarder, og man kan undgå uoverensstemmelser mellem EU-delegationerne;

35.  opfordrer til tættere samarbejde mellem medlemsstaternes diplomatiske netværk og EU-delegationerne i hele verden med henblik på at bidrage til drøftelserne i arbejdsgrupper om menneskerettigheder i tredjelande;

36.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at der ved alle møder på højt plan mellem EU og tredjelande stilles spørgsmål til fængslingen af menneskerettighedsforkæmpere, herunder ved møder i Samarbejds- og Associeringsråd; insisterer på, at alle EU-landestrategier for tredjelande indeholder et afsnit om fængslede menneskerettighedsforkæmpere;

37.  minder om forpligtelsen til at integrere menneskerettighederne i alle EU's konsekvensanalyser; fastholder, at denne forpligtelse er vigtig for at sikre, at EU overholder, beskytter og fremmer menneskerettighederne, og at EU's udenrigspolitik og foranstaltninger udadtil udformes og gennemføres på en måde, der styrker menneskerettighederne på verdensplan; opfordrer EU til gennem bedre høringer og koordinering med civilsamfundet og EU-institutionerne at forbedre kvaliteten af og systematikken i sine konsekvensanalyser om menneskerettigheder;

Menneskerettighedsdialoger og -konsultationer

38.  gentager sin støtte til særlige menneskerettighedsdialoger som et instrument i EU's menneskerettighedspolitik, forudsat at disse dialoger ikke i sig selv bliver et mål, men derimod et middel til at sikre konkrete tilsagn og resultater fra modparten; anerkender værdien af engagement i særlige menneskerettighedsdialoger, især med lande med alvorlige menneskerettighedsproblemer; understreger imidlertid, at EU er nødt til at drage klare politiske konklusioner, når menneskerettighedsdialogerne ikke fører til positive resultater på grund af modpartens manglende vilje til i god tro at engagere sig eller mangel på oprigtige tilsagn til at indføre reformer, og lægge mere vægt på offentlighedsdiplomati for at sikre, at offentlighedens tillid til EU's menneskerettighedspolitik ikke bringes i fare; advarer desuden mod at lede menneskerettighedsdrøftelserne væk fra de politiske dialoger på højt niveau; insisterer på, at EU på en troværdig og gennemsigtig måde tager effektivt fat på enkeltsager vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der er i risiko for at blive eller allerede er fængslet, samt politiske fanger; opfordrer i tilfælde af alvorlige krænkelser af menneskerettighederne til at disse spørgsmål sættes i centrum for de politiske dialoger på alle niveauer;

39.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en omfattende revisionsmekanisme til at hjælpe med at evaluere dialogerne, i tilfælde hvor disse ikke fører til betydelige og håndgribelige resultater; opfordrer endvidere EU til at styrke sine benchmarks med henblik på at kunne måle fremskridt og gøre dialogerne mere effektive, hvilket ville bidrage til, at lande med alvorlige menneskerettighedsproblemer nærmer sig de internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer EU til igen at gennemtænke sin menneskerettighedsstrategi og vedtage en mere sammenhængende, ensartet og strategisk tilgang til menneskerettighederne bl.a. i lyset af den mislykkede menneskerettighedsdialog mellem EU og Kina med hensyn til at opnå betydelige og håndgribelige resultater og den seneste udvikling i Hong Kong;

40.  finder det beklageligt, at der på grund af de forskellige strukturer og formater samt forskelle i frekvens og anvendte metoder og på grund af den fortrolige karakter af disse drøftelser hverken findes en mekanisme til overvågning og evaluering af sådanne dialoger eller nogen fremskridtindikatorer; anbefaler, at målene for hver dialog formuleres tydeligt, og at resultaterne evalueres i samråd med Parlamentet;

41.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at engagere sig yderligere i alle de lande, som der for øjeblikket føres menneskerettighedsdialoger med, ved at anmode om konkrete tilsagn fra de pågældende myndigheder og regelmæssige opfølgninger af de krav, der fremsættes under drøftelserne;

EU's retningslinjer om menneskerettighederne

42.  glæder sig over Rådets vedtagelse af EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle og EU-retningslinjerne religions- og trosfrihed, begge i løbet af rapporteringsåret 2013, samt af retningslinjerne vedrørende ytringsfrihed online og offline, i 2014;

43.  minder om, at vedtagelsen af disse retningslinjer ikke må føre til, at menneskerettighedssystemet bliver selektivt, da princippet om menneskerettighedernes universalitet og udelelighed stadig er helt afgørende; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Parlamentet og repræsentanter for civilsamfundet at fastlægge kriterier for udvælgelsen af emner, der skal omfattes af sådanne retningslinjer, så udvælgelsesprocessen bliver klar;

44.  opfordrer Kommissionen til at færdiggøre retningslinjerne, idet der bør fastsættes mål, kriterier, midler, tidsrammer og indikatorer og indføres en regelmæssig revision, ved at standardisere indholdet og formatet af disse retningslinjer og dermed gøre dem mere præcise; minder i denne henseende om, at Parlamentet for nylig har anbefalet en effektiv og resultatorienteret gennemførelse af retningslinjerne om tortur;

45.  opfordrer til større inddragelse af civilsamfundsaktørerne i udviklingen, evalueringen og revisionen af retningslinjerne;

46.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Rådet til at træffe passende foranstaltninger til gennemførelse og evaluering af EU-retningslinjerne for hvert land; tilskynder EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til også at engagere sig i løbende uddannelse og bevidstgørelse af personalet i EU-Udenrigstjenesten og på delegationerne samt af medlemsstaternes diplomater med henblik på at sikre, EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighederne har den tilsigtede virkning på udformningen af de faktiske politikker ude i "felten";

EU's politik til støtte for demokratisering og valg

47.  understreger, at et demokratisk styre ikke udelukkende kan defineres ved, at der afholdes valg, men også ved, at der sikres respekt for retsstatsprincippet, ytringsfrihed, respekt for menneskerettighederne og et uafhængigt retsvæsen og en upartisk administration; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at støtte den igangværende demokratiske proces i tredjelande; understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at følge op på rapporter og henstillinger fra valgobservationsmissioner ved at anvende dem som led i EU's engagement i demokratistøtte i det pågældende land og ved at give lederen af valgobservationsmissionen mandat til at udøve en særlig rolle i den efterfølgende overvågning af, at henstillingerne bliver fulgt, som en konsekvent del af Parlamentets samlede strategi for demokratistøtte og med støtte fra Parlamentets stående organer; bemærker den positive rolle, som EU's valgobservatørmissioner kan spille i forbindelse med at sikre EU's troværdighed som partner;

48.  opfordrer EU til fortsat at arbejde for fastsættelsen af bedste praksis på dette område for at støtte og konsolidere demokratiseringsprocesser; tilskynder til, at der udvikles både politiske og operationelle værktøjer i prioriterede lande med henblik på at integrere støtteforanstaltninger for menneskerettigheder og demokrati, herunder konfliktforebyggelsesforanstaltninger og mægling, i EU-strategien på en konsekvent, fleksibel og troværdig måde;

49.  understreger, at politisk overgang og demokratisering skal kædes sammen med respekt for menneskerettighederne, fremme af retfærdighed, gennemsigtighed, ansvarlighed, forsoning, retsstatsprincipperne og oprettelse af demokratiske institutioner; opfordrer til systematisk EU-støtte til nyvalgte parlamenter, hvor valget har været frit og demokratisk; understreger behovet for at investere i politiske dialoger mellem regerende partier og oppositionspartier;

50.  minder om, at EU i kølvandet på Det Arabiske Forår har omdefineret sin naboskabspolitik for det sydlige Middelhavsområde og har fremhævet civilsamfundets rolle og styrket "mere for mere"-princippet med henblik på at udvikle et mere solidt partnerskab med nabolandene og styre deres reformprocesser og demokratiske overgangsprocesser;

51.  mener, at en resultatbaseret tilgang med "mere for mere" bør styre EU's forbindelser med alle tredjelande, at EU kun bør tildele partnerlande avanceret status, hvis klare krav med hensyn til menneskerettigheder og demokrati er opfyldt, og at EU ikke bør tøve med at indefryse denne status, hvis disse krav ikke længere er opfyldt;

52.  opfordrer til en effektiv udnyttelse af nye teknologier og internettet til at gøre oplysninger om menneskerettigheder, demokrati og EU-programmer så tilgængelige som muligt for mennesker i hele verden;

53.  ser med tilfredshed på det pilotlandearbejde, der hidtil er gennemført af ni EU-delegationer for at opnå øget sammenhæng med henblik på demokratistøtte i EU's eksterne forbindelser, som blev iværksat med Rådets konklusioner i 2009 og 2010 og indbygget i EU's strategiramme og handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati i 2012;

54.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at forbedre koordinationen med Parlamentet for så vidt angår anden generation af pilotlande, således at det sikres, at alle EU-institutioner deltager og forener deres ekspertise i effektiv udøvelse af demokratistøtte i tredjelande;

55.  lykønsker Den Europæiske Demokratifond med dens effektive arbejde med demokratifremme i vores nabolande og støtter en forsigtig udvidelse af fondens mandat til andre samfund, der kæmper med demokratiseringsprocesser; opfordrer medlemsstaterne til i en ånd af solidaritet og engagement at tildele tilstrækkelige midler til fonden med henblik på at sikre den mest fleksible og effektive støtte til lokale aktører, der kæmper for demokratiske forandringer;

56.  fremhæver betydningen af at styrke kvinders rolle i at fremme menneskerettighederne og demokratiske reformer, i at støtte konfliktforebyggelse og i at konsolidere politisk deltagelse og repræsentation; bemærker ligeledes i denne forbindelse, at der bør tages hensyn til og gøres noget ved de henstillinger, der er fremsat i rapporterne fra EU's valgobservationsmissioner vedrørende kvinders fulde og lige deltagelse i valgprocessen;

57.  minder om, at udvidelserne er EU's største succes på demokratiseringsområdet, og understreger, at forhandlingerne med landene på Vestbalkan fortsat er det vigtigste instrument til at hjælpe disse lande med at udvikle fuldgyldige demokratiske samfund;

EU's støtte til menneskerettighedsforkæmpere

58.  glæder sig over Rådets særlige konklusioner vedrørende menneskerettighedsforkæmpere i anledning af 10-året for EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere; roser desuden Kommissionen for dens øgede anvendelse af EIDHR-midler til at yde hastetilskud til menneskerettighedsforkæmpere, som er umiddelbart truede, og tilskynder Kommissionen til fortsat at søge efter nye måder at støtte menneskerettighedsforkæmpere på; minder i denne forbindelse om betydningen af Den Europæisk Demokratifond som et redskab til fremme og beskyttelse af prodemokratiske aktivister, bloggere og journalister i hele verden;

59.  beklager, at forfølgelse og marginalisering af menneskerettighedsforkæmpere er udbredt i hele verden, navnlig i lande, der ikke anerkender menneskerettighedernes universalitet;

60.  opfordrer EU til især at rette opmærksomheden mod fængslede menneskerettighedsforkæmpere forskellige steder i verden og fremhæver behovet for, at EU samlet yder en større indsats for at sikre løsladelse af disse personer ved som en blandt flere strategier at nedsætte en intern arbejdsgruppe i Europa-Parlamentet, der gennem et tæt samarbejde med civilsamfundet holder sig selv opdateret om sager med fængslede aktivister i hele verden;

61.  gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om fortsat at beskytte NGO'er, menneskerettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktivister, journalister og advokater ved at øge effektiviteten af EU's menneskerettighedsdialoger og ved at fremme EU's tematiske prioriteringer og menneskerettighedsretningslinjer; tilskynder i denne sammenhæng til, at der organiseres kampagner, som sigter mod at nå menneskerettighedsforkæmpere også i de mere fjerntliggende egne af tredjelande, med henblik på at bidrage til gennemførelsen af EU's politikmål;

62.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre, at EU-tilskud og andre EU-programmer ikke udelukkende er tilgængelige for store NGO'er, men også til opbygningen af lokal kapacitet; opfordrer derfor indtrængende til en reduktion af den administrative byrde, samtidig med at der opretholdes ansvarlighed i ansøgnings- og regnskabsprocedurerne, og opfordrer til, at der tages hensyn til det stigende pres på civilsamfundet i undertrykkende styrer; opfordrer til en mere pragmatisk tilgang til samfund, som bevæger sig i retning af demokrati, for at sikre, at de rette organisationer og enkeltpersoner modtager støtte;

63.  anmoder EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne om at inddrage menneskerettighedsforkæmpere og NGO'er i en oprigtig og pragmatisk politisk dialog for at finde frem til de bedste måder, hvorpå man kan støtte gunstige vilkår for deres arbejde; anmoder om, at EU øger sit aktive diplomati i tredjelande og styrker menneskerettighedskontaktpunkternes stilling med hensyn til at integrere menneskerettighederne i den relevante EU-delegations daglige politiske arbejde ved systematisk at bringe politiske fangers navne op og deltage i overvågning af retssager og fængselsbesøg og følge op på de pågældende sager; understreger, at det er nødvendigt, at EU anvender offentlighedsdiplomati til at støtte menneskerettighedsforkæmpere og kræve, at fængslede menneskerettighedsaktivister løslades; insisterer på, at højtstående EU-repræsentanter, herunder næstformanden/den højtstående repræsentant, formanden for Det Europæiske Råd, kommissærerne, EU's særlige repræsentanter og tjenestemænd fra medlemsstaterne, systematisk møde menneskerettighedsforkæmpere, især når de er på rejse i lande, hvor civilsamfundet er under pres;

64.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og EU's udenrigsministre til i Rådet (udenrigsanliggender) hvert år at drøfte EU's bestræbelser på at få løsladt menneskerettighedsforkæmpere, journalister, politiske aktivister og andre, der udøver deres rettigheder på en fredelig måde, idet opmærksomheden især rettes mod de sager, der er nævnt i Parlamentets beslutninger om tilfælde af krænkelser af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet;

EU's støtte til universelle menneskerettigheder og multilaterale menneskerettigheds-organisationer

65.  minder om, at Parlamentet og dets Underudvalg om Menneskerettigheder er forpligtet til at støtte et stærkt multilateralt menneskerettighedssystem i FN-regi, herunder Generalforsamlingens 3. Komité, Menneskerettighedsrådet, Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder og arbejdet i de relaterede særorganisationer under FN, såsom Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), samt FN's særlige procedurer;

66.  minder om betydningen af de afgørelser, der er udstedt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og deres gennemførelse i de pågældende lande for så vidt angår respekt for og konsolidering af menneskerettighederne som grundlæggende værdier og principper;

67.  minder om sin klare holdning med hensyn til at institutionalisere sin tilstedeværelse ved FN's Generalforsamlings samlinger, som kom til udtryk i Parlamentets beslutning af 7. februar 2013 vedrørende EU's prioriteter i FN's Menneskerettighedsråd, og finder det absolut nødvendigt at fortsætte denne praksis med at sende en delegation fra Europa-Parlamentet til relevante samlinger i Menneskerettighedsrådet og Generalforsamlingen, og beklager, at denne praksis blev indstillet i 2014;

68.  gentager, at det er vigtigt, at EU deltager aktivt i alle FN's menneskerettighedsmekanismer, navnlig Generalforsamlingens 3. Komité og Menneskerettighedsrådet; tilskynder EU's medlemsstater til at deltage aktivt ved at være med til at støtte og fremsætte resolutioner, ved at deltage aktivt i drøftelserne og de interaktive dialoger og ved at afgive erklæringer; støtter kraftigt EU's tiltagende praksis med tværregionale initiativer;

69.  understreger på ny betydningen af effektiv koordination og samarbejde mellem EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen, Parlamentet og medlemsstaterne om menneskerettighedsspørgsmål; tilskynder EU-Udenrigstjenesten til, navnlig gennem EU-delegationerne i Genève og New York, at øge EU's kohærens gennem rettidige og målrettede høringer med henblik på at fremsætte EU's holdning med én stemme;

70.  gentager, at det er vigtigt, at EU deltager i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) på et tidspunkt, hvor denne organisation er ved at forberede sig til sin 40-årsdag; tilskynder til en styrkelse af båndene mellem EU, OSCE og Europarådet;

71.  gentager desuden, at Europarådets arbejde på dette område er vigtigt, og at EU i henhold til traktaterne hurtigst muligt skal tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention;

72.  gentager, at det er vigtigt at integrere det arbejde, der udføres i Genève og New York i forbindelse med FN's Generalforsamling, Generalforsamlingens 3. Komité og Menneskerettighedsrådet, i de relevante interne og eksterne EU-aktiviteter for at sikre overensstemmelse;

EU's politik vedrørende international strafferet og Den Internationale Straffedomstol

73.  gentager sin fulde støtte til den rolle, Den Internationale Straffedomstol (ICC) spiller med hensyn til at bidrage til at sætte en stopper for straffriheden for gerningsmændene bag de mest alvorlige forbrydelser, der berører verdenssamfundet, og med hensyn til at sikre retfærdighed for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; er fortsat vagtsom over for ethvert forsøg på at undergrave dens legitimitet og uafhængighed; minder om dens afgørende rolle i den dobbelte proces vedrørende retfærdighed og forsoning; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at samarbejde med Domstolen og give den stærk diplomatisk og politisk støtte i bilaterale forbindelser og i alle fora, herunder i FN; giver udtryk for sin bekymring over, at flere arrestordrer stadig ikke er blevet eksekveret; opfordrer EU, medlemsstaterne og EU's særlige repræsentanter til aktivt at fremme ICC, fuldbyrdelsen af dens afgørelser og bekæmpelsen af straffrihed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten; anser det stigende antal af deltagerstater for at være en vigtig udvikling i bestræbelserne på at styrke Domstolens universalitet; glæder sig over, at Elfenbenskysten ratificerede Romstatutten i februar 2013, men beklager, at ingen lande har ratificeret statutten i 2014; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at øge deres indsats for at fremme ratificeringen og gennemførelsen af Romstatutten med henblik på at udvide adgangen til retfærdighed for ofre for alvorlige forbrydelser i henhold til folkeretten; opfordrer EU's medlemsstater som deltagerstater i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol til at stille de ressourcer til rådighed for Domstolen, som den har behov for at sikre en retfærdig og effektiv udøvelse af sit mandat; tilskynder EU til fortsat at yde bistand til international strafferet og ICC, herunder ved at støtte civilsamfundsaktører gennem EIDHR;

74.  gentager sin opfordring til udnævnelse af en særlig EU-repræsentant for det internationale retssystem og den humanitære folkeret for at give disse emner den opmærksomhed og synlighed, som de fortjener, og til effektiv fremme af EU's dagsorden og integrering af bekæmpelsen af straffefrihed i alle EU's eksterne foranstaltninger;

75.  beklager, at Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol endnu ikke er medtaget på den nye GSP-forordnings liste over konventioner, der er påkrævet for at opnå GSP+-status; konstaterer, at en række GSP+-ansøgere ikke er parter i statutten eller ikke har ratificeret den (f.eks. Armenien og Pakistan); gentager sin henstilling om, at Romstatutten bliver tilføjet til en kommende liste over konventioner;

76.  gentager sin opfordring til EU om at vedtage en fælles holdning om aggressionsforbrydelser og Kampala-ændringerne, og opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at tilpasse deres nationale lovgivning til definitionerne i Kampala-ændringerne samt til andre forpligtelser i Romstatutten med henblik på at muliggøre medlemsstaternes efterforskning og retsforfølgelse og forbedre samarbejdet med Domstolen;

77.  opfordrer alle medlemsstater til forud for 100-året for folkedrabet i Armenien til at anerkende dette og opfordrer medlemsstaterne og EU-institutionerne til at bidrage yderligere til anerkendelsen heraf;

78.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fremme god praksis for så vidt angår rettigheder for, beskyttelse af og støtte til ofre for kriminalitet i tredjelande og til at udveksle korruptionsbekæmpelsespolitikker med tredjelande, eftersom korruption ofte udgør en genvej til straffefrihed og ligger til grund for den uretfærdige behandling af ofrene;

EU's indsats mod dødsstraf

79.  gentager sin entydige modstand mod dødsstraf og tilskynder EU og medlemsstater til at fastholde en højt profileret politik med sigte på afskaffelse af dødsstraf i hele verden; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til fortsat at holde et vågent øje med udviklingen i alle lande og benytte alle de midler, den har til rådighed, til at få indflydelse;

80.  støtter fuldt ud FN's Generalforsamlings resolution af december 2014 om et moratorium for anvendelsen af dødsstraf(23);

81.  opfordrer EU til fortsat at anvende samarbejde og diplomati på alle mulige fora i hele verden med henblik på afskaffelse af dødsstraf i overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf og til at sikre, at alle personer, der står over for en henrettelse, får adgang til en retfærdig rettergang uden anvendelse af tortur og anden mishandling med henblik på at opnå tilståelse;

82.  giver udtryk for sin bekymring over den rapporterede stigning i antallet af henrettelser på verdensplan fra 2012 til 2013, til trods for at henrettelserne er begrænset til et svindende mindretal af lande; opfordrer EU til at træffe passende foranstaltninger i relation til det fortsat høje antal henrettelser i Kina og Iran, genoptagelsen af henrettelser i 2013 i Indonesien, Kuwait, Nigeria og Vietnam, henrettelser af mindreårige i Iran, Saudi-Arabien og Yemen i 2013 samt til den markante stigning i rapporterede henrettelser i Irak og Saudi-Arabien;

83.  glæder sig over den genopblomstrede debat i USA om vilkårligheden og karakteren af dødstraffen, som giver anledning til fejltagelser, kampagnen for at få standset leverancerne fra Europa til USA af stoffer, der anvendes til henrettelser, og afskaffelsen af dødsstraffen i staten Maryland i 2013; tilskynder næstformanden/den højtstående repræsentant, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og EU-Udenrigstjenesten til at gå i dialog med USA's føderale regering og delstatsregeringer med henblik på at fremskynde dødsstraffens ophør i USA, således at det transatlantiske samarbejdes troværdighed med hensyn til fremme af menneskerettigheder, det internationale retssystem og demokrati styrkes på internationalt plan;

84.  tilskynder Kommissionen til at gøre brug af den nye fleksibilitet, der nu er skabt med EIDHR, til at afprøve nye måder, hvorpå man kan føre kampagne for afskaffelse af dødsstraffen og støtte foranstaltninger med sigte på at forhindre dødsdomme eller henrettelser;

85.  understreger vigtigheden af, at EU bliver ved med at overvåge de vilkår, hvorunder henrettelserne udføres i de lande, der fortsat fastholder dødsstraf, og af at støtte lovgivnings- og forfatningsreformer med det mål at opnå en fuldstændig og total afskaffelse heraf;

86.  bekræfter, at dødsstraf, idet den krænker retten til personlig integritet og menneskelig værdighed, er uforenelig med forbuddet mod grusom, umenneskelig eller nedværdigende straf i international lovgivning, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til formelt at anerkende denne uforenelighed og til at tilpasse EU's politik over for dødsstraf på tilsvarende vis; understreger behovet for at fortolke EU's retningslinjer vedrørende dødsstraf og tortur som tværgående;

EU's indsats mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

87.  opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at optrappe EU's indsats mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i lyset af de vedvarende rapporter om den udbredte udøvelse af tortur og overgreb i hele verden; gentager sin bekymring over, at EU's tiltag på dette område stadig ikke er tilstrækkelige og ikke lever op til forpligtelserne i henhold til EU's retningslinjer om tortur; opfordrer navnlig til mere EU-støtte til oprettelse og styrkelse af nationale og regionale torturforebyggelsesmekanismer; bemærker Kommissionens forslag til forordning af 14. januar 2014 om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (COM(2014)0001), der således er et svar på Parlamentets beslutning af 17. juni 2010;

88.  minder om, at tortur, der udføres systematisk eller i større målestok, i henhold til artikel 7 og 8 i Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol kan udgøre en krigsforbrydelse eller en forbrydelse mod menneskeheden; understreger, at princippet om beskyttelsesansvar pålægger det internationale samfund et særligt ansvar til at gribe ind;

89.  tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at være særligt opmærksom på landekonklusionerne fra FN's Komité mod Tortur, det underudvalg, der er nedsat i henhold til den valgfri protokol til konventionen mod tortur, og Europarådets Komité for Forebyggelse af Tortur og til systematisk at tage disse anliggender op i politiske dialoger med de pågældende lande og i offentlige erklæringer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, især EU-delegationerne, og medlemsstaterne, især deres ambassader, til også at gøre en større indsats for at gennemføre EU's retningslinjer om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til i højere grad at sikre overvågning af handelen med varer, der kan anvendes til tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling, samt overvågning af handel med produkter og teknologier med dobbelt anvendelse;

90.  understreger, at medlemmerne af sårbare grupper, såsom etniske, sproglige og religiøse mindretal, oftere udsættes for tortur eller mishandling i forbindelse med tilbageholdelse og derfor kræver særlig opmærksomhed;

91.  fordømmer europæiske virksomheders eksport af produkter og våben, der kan anvendes til tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, herunder i forbindelse med aktioner mod demonstranter; støtter i denne forbindelse revisionen af forordning (EF) nr. 1236/2005;

92.  minder om betydningen af effektive eksportkontrolmekanismer for visse lægemidler, der kan anvendes til henrettelser, og udstyr, der kan anvendes til tortur; opfordrer Kommissionen til at tackle de resterende smuthuller i forordningen ved at indføre en "catch all"-bestemmelse vedrørende den endelige anvendelse, der forbyder eksport af ethvert lægemiddel, der kan bruges til tortur eller henrettelser;

93.  opfordrer indtrængende Unionen og medlemsstaterne til at arbejde for, at alle tredjelande ratificerer Den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding af 20. december 2006;

Menneskerettighederne i EU's handelsaftaler og andre internationale aftaler

94.  opfordrer EU til at sikre, at handelsaftale, der undertegnes med tredjelande, fremmer deres økonomiske og sociale udvikling og sikrer, at deres naturressourcer, herunder jordarealer og vandressourcer, forvaltes fornuftigt; gentager sit krav om, at der systematisk medtages bindende, gennemtvingelige og ufravigelige menneskerettighedsklausuler i EU's internationale aftaler, herunder handels- og investeringsaftaler, der indgås eller skal indgås med tredjelande, og opfordrer til en forbedret høring af Parlamentet i de tidlige faser af forhandlingsprocessen om handels- og investeringsaftaler, til effektiv overvågning af anvendelsen af menneskerettighedsklausulerne samt til, at der rapporteres tilbage til det relevante udvalg i Parlamentet om aftalernes menneskerettighedsaspekter;

95.  påpeger, at handelspolitikken bidrager til opfyldelse af EU's overordnede mål, og at EU 's handelspolitik i henhold til artikel 207 i TEUF skal "føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil"; påpeger desuden, at Unionen i henhold til artikel 3 i TEU bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder, samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder overholdelse af principperne i De Forenede Nationers pagt;

96.  opfordrer Kommissionen til, når den udarbejder sin kommende handelsstrategi, at tage hensyn til den væsentlige rolle, som handelsaftaler og internationale aftaler spiller i forbindelse med fremme af menneskerettighederne på internationalt plan;

97.  understreger behovet for at videreføre det multilaterale samarbejde og dialogerne om menneskerettigheder mellem EU og især Verdenshandelsorganisationen og FN for at sikre, at de multilaterale handelspolitiske rammer bidrager til respekt for menneskerettighederne;

98.  minder om, at den generelle præferenceordning er udformet med henblik på at sikre, at modtagerlandene overholder principperne i internationale menneskerettighedskonventioner og centrale arbejdsstandarder, og indeholder en særlig ordning med supplerende toldpræferencer med henblik på at fremme ratificering og en effektiv gennemførelse af centrale internationale konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyttelse og god forvaltningspraksis; minder om, at manglende efterlevelse af betingelserne kan medføre ophævelse af handelsordningen, understreger betydningen af regelmæssig overvågning og vurdering af gennemførelsen af internationale konventioner i lande, der nyder godt af GSP+;

99.  glæder sig over ikrafttrædelsen af den reviderede GSP den 1. januar 2014; minder om, at GSP+ er fastholdt inden for den generelle præferenceordning, og at den kræver, at lande, som ønsker at nyde godt af denne ordning, giver tilsagn om at samarbejde fuldt ud med de internationale organisationer for så vidt angår overholdelse af de internationale konventioner vedrørende menneske- og arbejdstagerrettigheder;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

100.  beklager, at der globalt stadig ikke findes en samlet tilgang til virksomhedernes respekt for menneskerettighedsstandarderne, og at det gør det muligt for visse stater og virksomheder at omgå disse regler; understreger derfor behovet for at vedtage regler om virksomhedernes sociale ansvar; støtter kraftigt implementeringen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at træffe effektive foranstaltninger til at gøre FN's "Protect, Respect and Remedy"-ramme som foreslået af John Ruggie, FN's særlige repræsentant for erhvervslivet og menneskerettighederne, operationel; minder om, at det er vigtigt at fremme principper for virksomhedernes sociale ansvar, herunder i forbindelse med forretningsaktiviteter uden for EU, og sikre, at disse principper respekteres i hele forsyningskæden, navnlig for så vidt angår ulovlig træhandel, handel med vilde dyr og mineraler fra konfliktområder; mener fuldt og fast, at de europæiske virksomheder og deres datterselskaber og underleverandører bør spille en central rolle med hensyn til at fremme og udbrede internationale standarder for erhvervslivet og menneskerettighederne på verdensplan;

101.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at tilskynde EU-delegationerne i hele verden til at gå i dialog med EU-virksomhederne om at fremme respekten for menneskerettighederne og sikre, at "erhvervslivet og menneskerettighederne" tages med blandt de centrale temaer i de lokale indkaldelser af forslag under EIDHR; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at virksomheder, som er omfattet af deres nationale lovgivning, ikke overtræder menneskerettighederne eller de sociale, sundhedsmæssige eller miljømæssige standarder, som gælder for dem, når de flytter til eller udfører forretningsaktiviteter i et tredjeland;

102.  henleder opmærksomheden på, at EU’s strategi for virksomhedernes sociale ansvar (2011-2014) indeholdt en opfordring til medlemsstaterne om at udarbejde nationale planer til gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; gentager sin opfordring til Kommissionen om regelmæssigt at rapportere om medlemsstaternes gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, herunder om deres nationale handlingsplaner; beklager, at Kommissionen ikke har gjort fremskridt med hensyn til at følge op på Parlamentets anmodning om, at den forelægger forslag til lovgivning, der pålægger EU-virksomheder at sikre, at deres transaktioner ikke støtter gerningsmænd, som er involveret i konflikter eller alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

103.  gør på ny opmærksom på, at europæiske virksomheder bør udvise passende due diligence for at sikre, at deres aktiviteter overholder menneskerettighederne, hvor de end foregår; fremhæver betydningen af meningsfuld rapportering om virkningerne for menneskerettighederne og de miljømæssige aspekter af projekter, der støttes af europæiske finansieringsinstitutter; fremhæver behovet for, at disse institutter sikrer, at deres aktiviteter overholder artikel 21 i TEU, som bl.a. indeholder en forpligtelse til at respektere menneskerettighederne;

104.  bemærker, at virksomhederne ikke bør betragte dette som en udfordring, men som en mulighed for at skabe et nyt forretningspotentiale i de regioner, der har størst brug for bæredygtige og ansvarlige investeringer, og som et middel til at bidrage til respekten for menneskerettighederne i udviklingslandene;

105.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at virksomheder, der ejes af tredjelandsstatsborgere eller tredjelande, og som er etableret i medlemsstaterne, ikke støtter gerningsmænd, der er involveret i konflikter eller alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder moderne former for slaveri, såsom handel med mennesker og ansættelse af disse på afskyelige vilkår;

106.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage solide initiativer for at forbedre adgangen til domstolene for ofre for menneskerettighedskrænkelser, der knytter sig til forretningsaktiviteter uden for EU; påpeger også behovet for at indføre effektive midler til at sanktionere virksomheder, der gør sig skyldige i menneskerettighedskrænkelser, og sikre erstatning til ofrene for sådanne krænkelser;

107.  opfordrer EU til at engagere sig i den fremvoksende debat om et retligt bindende internationalt instrument for erhvervslivet og menneskerettighederne i FN-regi;

108.  minder om de fire grundlæggende universelle arbejdsstandarder, der er forankret i ILO's instrumenter, nemlig: organisationsfriheden og retten til kollektive forhandlinger, afskaffelse af alle former for tvungen arbejde, udnyttelse og slaveri, afskaffelse af børnearbejde og afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse;

109.  påpeger især det presserende behov for respekt for organisationsfriheden og bekæmpelse af alle former for undertrykkelse, herunder attentater mod fagforeningsfolk;

110.  konstaterer med stor bekymring, at ifølge ILO befinder omkring 21 millioner mænd, kvinder og børn i hele verden sig i en form for slaveri; fremhæver behovet for at sikre en holistisk og samlet tilgang til menneskerettighederne ved at lægge vægt på og give stærke og bindende tilsagn vedrørende både borgelige og politiske rettigheder og økonomiske, sociale, kulturelle og miljømæssige rettigheder, eftersom der ikke kan være nogen udvikling uden disse rettigheder; understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe de grundlæggende årsager til fattigdom; fremhæver forpligtelsen til at overholde de internationale minimumskrav til arbejdslovgivningen og opfylde ILO's dagsorden vedrørende anstændigt arbejde; mener, at sociale spørgsmål bør have en mere central plads i EU 's forbindelser udadtil; beklager i denne forbindelse, at EU ikke har en standardiseret "social klausul", der indsættes i alle handelsaftaler med tredjelande; opfordrer følgelig EU til at indføje et kapitel om udvikling og en social klausul, der afspejler ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, i alle sine handelsaftaler med tredjelande;

111.  bemærker, at den forværrede sikkerhedssituation i hele verden og den forværrede finanskrise lige siden sammenbruddet i 2008 har forårsaget en stigning i børnearbejdet i verdens fattigste lande, hvilket kan få juridiske konsekvenser for virksomheder, hvis varer stammer fra udviklingslandene, og skade deres omdømme; opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til yderligere at fremme det internationale program for afskaffelse af børnearbejde, især i udviklingslandene, hvor et beklageligt stort antal børn sættes til at arbejde for at supplere familiens indkomst;

EU's indsats for at sikre ytringsfrihed både online og offline og for at begrænse overvågningsteknologiers indvirkning på menneskerettighederne

112.  erkender, at den hastige udvikling af informations- og kommunikationsteknologier har forandret betingelserne for udøvelse af ytringsfriheden og adgangen til informationer i hele verden og skabt både markante fordele og alvorlig bekymring; glæder sig i denne forbindelse over, at Rådet i maj 2014 vedtog de særlige EU-retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline;

113.  minder om, at ytringsfrihed og mediernes frihed og uafhængighed og pluralisme er elementer, som er væsentlige for et bæredygtigt demokrati og for at maksimere civilsamfundets inddragelse og sikre borgerne større indflydelse, og som derfor er uundværlige for at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed i det offentlige liv;

114.  opfordrer til øget støtte til fremme af mediefrihed, beskyttelse af uafhængige journalister og bloggere, mindskelse af den digitale kløft og til fremme af ubegrænset adgang til information og kommunikation og ucensureret adgang til internettet (digital frihed);

115.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at forbedre deres overvågning af, og klart og hurtigt at fordømme, alle begrænsninger af ytringsfriheden, herunder aggressiv brug af injurielovgivning og anden restriktiv lovgivning, restriktive kriterier eller byrdefulde procedurer i forbindelse med registreringskrav for journalister eller for andre faggrupper med relation til medierne eller for oprettelse af et mediehus, og til at træffe stærke støtteforanstaltninger, der sikrer bedre adgang til informationer, som er i offentlighedens interesse;

116.  fordømmer alle begrænsninger af den digitale kommunikation, herunder lukning af websteder og blokering af personlige konti, som er rettet mod civilsamfundet, borgerrettighedsaktivister og frie medier;

117.  udtrykker bekymring over udbredelsen af overvågnings-, censur- og filtreringsteknologier, som udgør en stigende trussel for menneskerettigheds- og demokratiaktivister i autokratiske lande og endvidere rejser bekymrende spørgsmål om retten til privatlivets fred i demokratiske lande, selv når de benyttes til lovlige formål, såsom terrorbekæmpelse, statens sikkerhed eller retshåndhævelse;

118.  erkender, at store producenter af hacking- og overvågningsteknologier, der kan anvendes til krænkelser af menneskerettighederne og til at angribe den digitale infrastruktur i Europa, er etableret i europæiske lande; opfordrer Kommissionen til at gennemgå det europæiske eksportkontrolsystem med henblik på at forhindre, at farlige teknologier havner i de forkerte hænder;

119.  roser Kommissionen for dens offentliggørelse i juni 2013 af IKT-sektorguiden om gennemførelse af FN's vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettighederne; er imidlertid fortsat bekymret over handelen med produkter og tjenesteydelser, der sigter mod at forhindre internetadgang eller muliggøre masseovervågning og overvågning af internettrafik og mobilkommunikation, filtrering af søgeresultater eller at aflytte private samtaler; henviser til Kommissionens meddelelse af 24. april 2014 "Revision af eksportkontrolpolitikken: Sikkerhed og konkurrenceevne i en verden i forandring" (COM(2014)0244), hvori det bl.a. erkendes, at der opstår menneskerettighedsproblemer i forbindelse med eksporten af visse typer IKT; opfordrer derfor Kommissionen til at overveje, hvordan man kan forbedre situationen og eventuelt vedtage opdaterede eksportkontrolretningslinjer;

120.  opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte initiativer vedrørende udvikling og udbredelse af digitale sikkerhedsteknologier med henblik på at give menneskerettighedsforkæmpere mere magt ved at udstyre dem med mekanismer til sikker indsamling, kryptering og lagring af data, således at de undgår at blive overvåget af undertrykkende regeringer;

EU's støtte til civilsamfundet og til forsamlings- og foreningsfrihed

121.  giver udtryk for sin alvorlige bekymring over, at der er stadigt mindre plads til lovlige civilsamfundsaktiviteter i mange lande rundt om i verden; betragter et frit civilsamfund som et af fundamenterne for beskyttelsen af og støtten til menneskerettighederne og de demokratiske værdier i alle samfund; glæder sig i denne forbindelse over alle EU-programmer, der tager sigte på uddannelse af unge fagfolk fra tredjelande og forenkler udvekslingsprogrammer for studerende fra tredjelande, eftersom disse programmer fremmer de unges aktive deltagelse i demokratiopbygning og på en effektiv måde bidrager til udviklingen af civilsamfundet;

122.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at forbedre deres overvågning af, og klart og hurtigt at fordømme, alle begrænsninger af forsamlings- og foreningsfriheden, herunder forbud mod civilsamfundsorganisationer, aggressiv brug af injurielovgivning og anden restriktiv lovgivning, urimelige registrerings- og rapporteringskrav, alt for restriktive regler om udenlandsk finansiering eller forbud mod, at NGO'er deltager i politiske aktiviteter eller har kontakt med udlændinge;

123.  opfordrer EU og medlemsstaterne til på alle niveauer af den politiske dialog, herunder på højeste plan, at stille spørgsmål til krænkelser af forsamlings- og foreningsfriheden, når andre former for dialog, herunder menneskerettighedsdialogen, ikke har medført konkrete forbedringer; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at bruge disse dialoger til at stille spørgsmål til bekymrende enkeltsager, især til alle de sager, der vedrører fængslinger af personer, der udelukkende har udøvet deres ret til forsamlings- og foreningsfrihed på fredelig vis;

124.  tilskynder repræsentanter for EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader til at overvåge retssager mod menneskerettighedsforkæmpere og alle dem, der er tilbageholdt udelukkende for at have udøvet deres ret til forsamlings- og foreningsfrihed på fredelig vis, og, hvor det er relevant, offentligt at fordømme den manglende respekt for retten til en retfærdig rettergang;

125.  opfordrer EU til at gøre respekt for og fremme af forsamlings- og foreningsfrihed til en central prioritet i den kommende EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati og til at formulere konkrete tiltag på dette område, da forsamlings- og foreningsfriheden er en afgørende bestanddel af demokratier og åbne samfund;

126.  gentager sin opbakning til, at størstedelen af EIDHR-midlerne bevilges til støtte til menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundsaktiviteter rundt om i verden og støtter udviklingen af retshjælpsfonde med henblik på at hjælpe forfulgte journalister og aktivister med at få adgang til en advokat og en retfærdig rettergang;

127.  understreger betydningen af nationale menneskerettighedsinstitutioner i forbindelse med overvågningen af menneskerettigheder og opmærksomhedsskabelse samt sikring af erstatning til ofrene for krænkelser; opfordrer EU til at udvikle en støttepolitik for nationale menneskerettighedsinstitutioner i overensstemmelse med Parisprincipperne og til at gøre dette til en prioritet for den eksterne bistand, navnlig i forbindelse med det europæiske naboskabsinstrument;

Tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

128.  fordømmer al vold og forskelsbehandling på grundlag af ideologi, religion eller tro, jf. artikel 10 i TEUF; giver udtryk for sin dybe bekymring over de vedvarende rapporter om vold mod og forskelsbehandling af religiøse mindretal rundt om i verden, herunder i Mellemøsten; understreger, at tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed er grundlæggende menneskerettigheder, som er indbyrdes forbundne med andre menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder og omfatter retten til at tro eller ikke at tro såvel som retten til at praktisere eller ikke at praktisere enhver religion eller tro og retten til at vælge, ændre, opgive eller genoptage en tro efter eget valg, jf. artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettigheder;

129.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at sikre, at religiøse mindretal respekteres overalt i verden, navnlig i Mellemøsten, hvor kristne, herunder katolikker, apostolske armenere, koptere og jesider samt muslimske mindretal, forfølges af ISIS og andre terrorgrupper;

130.  fordømmer på det kraftigste angreb på kristne i flere lande i verden og giver udtryk for sin medfølelse med ofrenes familier; er dybt bekymret over det stigende antal tilfælde af undertrykkelse, forskelsbehandling, intolerance og voldelige angreb på kristne mindretal, især i Afrika, Asien og Mellemøsten; opfordrer desuden regeringerne til at drage alle de ansvarlige til ansvar; er dybt bekymret over situationen for kristne i Nordkorea, Somalia, Syrien, Irak, Afghanistan, Saudi-Arabien, Pakistan, Usbekistan, Yemen, Nigeria og i mange andre lande, hvor kristne lever i frygt for at blive dræbt, tortureret, voldtaget og bortført og opleve, at deres kirker bliver beskadiget eller ødelagt;

131.  giver udtryk for sin dybe bekymring over situationen for mennesker, der tilhører det muslimske rohingya-mindretal i Burma/Myanmar, og som ikke kan få burmesisk statsborgerskab og udsættes for systematiske menneskerettighedskrænkelser og forfølgelse; henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om rohingya-muslimernes situation(24);

132.  glæder sig over vedtagelsen i rapporteringsåret 2013 af EU-retningslinjerne om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed og opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at sætte særligt fokus på gennemførelsen af disse retningslinjer, både i internationale og regionale fora og i bilaterale forbindelser med tredjelande, idet der især tages hensyn til frafaldnes særligt udsatte situation; roser den nye næstformand/højtstående repræsentant for sin udtalelse om, at religions- og trosfrihed er en ud af prioriteterne på menneskerettighedsområdet; tilskynder næstformanden/den højtstående repræsentant til at indgå i en permanent dialog med NGO'er, religiøse grupper og trossamfund samt religiøse ledere;

133.  glæder sig over EU's tilsagn om fremme af retten til religions- og trosfrihed i internationale og regionale fora, herunder FN, OSCE, Europarådet og andre regionale mekanismer; opfordrer EU til fortsat at fremlægge sin årlige resolution om religions- eller trosfrihed på FN's Generalforsamling og støtte mandatet for FN's særlige rapportør om religions- eller trosfrihed;

Kvinders og børns rettigheder

134.  glæder sig over EU's støtte til FN's resolutioner om kønsrelaterede spørgsmål, navnlig om udryddelse af vold mod kvinder, om forskelsbehandling af kvinder og piger, om den rolle ytrings- og meningsfrihed spiller for styrkelsen af kvinders status samt til FN's erklæringer om tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og om kønslemlæstelse af kvinder og piger;

135.  opfordrer EU til at deltage aktivt i den 59. samling i FN's Kvindekommission og fortsat kæmpe imod alle forsøg på at undergrave FN's Beijinghandlingsprogram, der bl.a. vedrører adgang til uddannelse og sundhed som grundlæggende menneskerettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder;

136.  finder det beklageligt, at kvinders og pigers kroppe, især hvad angår deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, stadig udgør en ideologisk slagmark, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at anerkende kvinders og pigers umistelige ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning vedrørende bl.a. retten til adgang til frivillig familieplanlægning og sikker, lovlig abort og til at være fri for vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse, børneægteskaber, tidlige og tvungne ægteskaber og voldtægt inden for ægteskabet;

137.  bekræfter sin fordømmelse af enhver form for overgreb på og vold mod kvinder og piger, navnlig brugen af seksuel vold som et krigsvåben og vold i hjemmet; opfordrer følgelig Europarådets medlemsstater til at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet; opfordrer EU som institution til at tage skridt til at tiltræde denne konvention for at sikre overensstemmelse mellem EU's interne og eksterne foranstaltninger vedrørende vold mod kvinder;

138.  giver udtryk for sin dybe bekymring over regeringer, der ser gennem fingre med umenneskelige tilfælde af seksuel misbrug af kvinder i en tid, hvor hver tredje kvinde i løbet af sit liv blive offer for voldshandlinger; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fremme god praksis for bekæmpelse af voldtægt og seksuel vold mod kvinder i tredjelande med henblik på at tage fat om ondets rod;

139.  understreger, at det er vigtigt, at myndigheder påtager sig at udvikle oplysningskampagner rettet mod mænd, og især de yngre generationer, med henblik på at forebygge og gradvist udrydde alle former for kønsbaseret vold; understreger, at det er nødvendigt at sikre, at sundhedspersonale, politifolk, anklagere og dommere, både i EU og i tredjelande, er tilstrækkeligt uddannet i at hjælpe og støtte voldsofre;

140.  understreger, at kønsbaseret vold, herunder skadelige sædvanemæssige eller traditionelle praksisser, er en krænkelse af de grundlæggende rettigheder, og navnlig den menneskelige værdighed, retten til livet og retten til respekt for menneskets integritet;

141.  påpeger, at Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet er et vigtigt og bindende internationalt instrument og derfor, at stadig flere landes tiltrædelse deraf vil bidrage væsentligt til udviklingen af en integreret politik for beskyttelse af ofre og højnelse af deres status og til fremme af internationalt samarbejde på dette område;

142.  opfordrer Rådet til at indføje spørgsmålet om kønsbaseret abort i EU-retningslinjerne vedrørende vold mod kvinder og piger; opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle metoder til dataindsamling og indikatorer for dette fænomen og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at inddrage dette spørgsmål i udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder;

143.  fremhæver betydningen af at gennemføre oplysnings- og bevidstgørelseskampagner i samfund, hvor kønslemlæstelse af kvinder og piger, seksuelle overgreb på unge piger, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, drab på pigebørn og andre kønsbaserede menneskerettighedskrænkelser finder sted, og af at inddrage menneskerettighedsforkæmpere, der allerede kæmper for at få sat en stopper for disse praksisser, i udformningen og gennemførelsen af disse kampagner; gentager, at børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og manglende håndhævelse af en lovfæstet minimumsalder for giftermål ikke blot udgør en krænkelse af barnets rettigheder, men også en hindring for styrkelsen af kvinders status;

144.  fordømmer på det kraftigste anvendelsen af seksuel vold mod kvinder og piger som en krigstaktik, herunder forbrydelser som massevoldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, kønsspecifikke forfølgelser, herunder kønslemlæstelse af kvinder og piger, menneskehandel, sexturisme, tidlige og tvungne ægteskaber, æresdrab og alle andre former for seksuel vold af tilsvarende alvor; er i denne henseende fortsat særligt bekymret over situationen i bl.a. De Store Søers Område i Afrika og i Syrien; giver udtryk for sin støtte til det arbejde, der udføres af FN's kvindeorganisation (UN Women), FN's særlige rapportør om vold mod kvinder, dens årsager og konsekvenserne heraf samt FN's særlige repræsentant vedrørende konfliktrelateret seksuel vold; glæder sig over, at Sakharovprisen i 2014 blev givet til dr. Denis Mukwege for hans bemærkelsesværdige kamp for beskyttelse af piger og kvinder, der er blevet ofre for seksuel vold i forbindelse med væbnede konflikter;

145.  henleder opmærksomheden på, at kønsrelaterede forbrydelser og seksuelle voldsforbrydelser er klassificeret i Romstatutten som krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden eller væsentlige bestanddele i folkedrab eller tortur; glæder sig i denne sammenhæng over FN's Sikkerhedsråds resolution 2106 om forebyggelse af seksuel vold i konfliktsituationer vedtaget den 24. juni 2013, som bekræfter, at ICC spiller en central rolle i kampen mod straffrihed for seksuelle og kønsbaserede forbrydelser; opfordrer EU til at støtte den fuldstændige gennemførelse af disse principper;

146.  minder om EU's forpligtelse til at integrere menneskerettigheds- og kønsaspekter i missioner inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds skelsættende resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed; gentager i denne sammenhæng sin opfordring til EU og medlemsstaterne om i forbindelse med processen med at opbygge holdbar forsoning at støtte systematisk deltagelse af kvinder som et afgørende element i fredsprocesser og om at erkende behovet for at integrere kønsperspektiver i konfliktforebyggelse, fredsbevarende operationer, humanitær bistand og postkonfliktgenopbygning samt demokratiske overgangsprocesser;

147.  betragter underrepræsentationen af kvinder i den politiske beslutningsproces som et spørgsmål om grundlæggende rettigheder og demokrati, der understreger regeringers evne til i fuldt omfang at koncentrere sig om demokratiopbygnings- og -bevaringsprocesser; bifalder lovfæstede paritetssystemer og kønskvoter og opfordrer til, at den nødvendige lovgivningsmæssige proces herfor udvikles snarest muligt;

148.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte kvinders fuldgyldige deltagelse i den politiske og økonomiske beslutningstagning, navnlig i forbindelse med fredsopbygning, demokratiske overgangsprocesser og konfliktløsning; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fokusere på økonomisk og politisk frigørelse af kvinder i udviklingslandene og fremme deres medvirken i virksomheder og i forbindelse med gennemførelsen af regionale projekter og lokale udviklingsprojekter;

149.  understreger, at det er nødvendigt at sikre, at kvinder i Europa og i resten af verden har ret til frit at kunne træffe deres egne personlige valg på lige fod med mænd uden ideologiske, politiske eller religiøse pålæg;

Menneskerettighederne og korruption

150.  minder om, at korruption er en krænkelse af menneskerettighederne, og at EU har krævet kompetence for så vidt angår undertegnelsen af FN’s konvention mod korruption (UNCAC);

151.  beklager, at der indtil videre ikke har været nogen opfølgning på Parlamentets anmodning til næstformanden/den højtstående repræsentant om at forelægge en EU-handlingsplan mod korruption med henblik på en effektiv overvågning af UNCAC-henstillingerne, som indeholder en forpligtelse for deltagerstaterne til at offentliggøre og videreformidle oplysninger om korruption, etablere kanaler, hvor krænkelser kan indberettes, og skabe en ordentlig retlig ramme for beskyttelse af vidner og for civilsamfundets aktiviteter på dette område;

152.  opfordrer Europol til at udvikle flere strategiske og operationelle partnerskaber med tredjelande med henblik på at sikre en mere effektiv bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet;

153.  opfordrer Kommissionen til at udvikle innovative finansielle mekanismer til at gennemføre skattereformer og styrke bekæmpelsen af korruption, ulovlige pengestrømme og skatteunddragelse; tilskynder i denne forbindelse til, at man overvejer offentlig-private partnerskaber, blander gavebistand og lån og hjælper udviklingslandene til bedre at kunne mobilisere deres egne ressourcer; bemærker, at der efterlyses en international afgift på finansielle transaktioner, der kan fungere som en supplerende kilde til udviklingsfinansiering, og minder medlemsstaterne om, at de allerede har vedtaget at indføre en afgift på finansielle transaktioner i de enkelte lande og givet tilsagn om at øremærke en andel af indtægterne herfra til finansiering af globale offentlige aktiver, herunder udvikling;

154.  bemærker, at tredjelande med svag regeringsførelse og store bistandsstrømme også har en mere omfattende korruption, således at udviklingsbistanden følgelig ledes væk fra sit oprindelige formål, og menneskerettighederne svækkes; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at støtte udviklingsprogrammer, hvor humanitær bistand og gennemsigtighed går hånd i hånd, med det formål at fremme menneskerettighederne i tredjelande;

155.  gentager sin opfordring til EU og medlemsstaterne om at støtte oprettelsen af en post som særlig FN-rapportør om økonomisk kriminalitet, korruption og menneskerettigheder;

Menneskehandel

156.  fordømmer ulovlig menneskehandel, menneskehandel med henblik på fjernelse af organer og enhver anden udnyttelse af mennesker, der krænker retten til kropslig integritet og indebærer vold; understreger, at det er nødvendigt at tackle menneskehandel, hvis ofre fortrinsvis er kvinder, der udnyttes til seksuelle formål;

157.  opfordrer EU til at prioritere bekæmpelsen af menneskehandel, både i sine interne og eksterne politikker, idet der især fokuseres på at beskytte ofrene; opfordrer til mere intensive og regelmæssigt reviderede EU-tiltag; understreger, at der er behov for øget samarbejde med tredjelande om udveksling af god praksis og optrævling af internationale netværk af menneskehandlere, som også benytter internettet til at finde nye ofre; minder om, at alle EU's medlemsstater skal gennemføre direktiv 2011/36/EU og EU-strategien for bekæmpelse af menneskehandel 2012-2016;

Kastebaseret diskrimination

158.  fordømmer de menneskerettighedskrænkelser, som fortsat begås mod mennesker, som lider under kastehierarkier og kastebaseret diskrimination, herunder nægtelse af ligestilling, adgang til retsvæsenet og adgang til arbejde, fortsat isolation og kastebegrundede hindringer for at opnå grundlæggende menneskerettigheder og udvikling; opfordrer EU til at vedtage en politik, der tager sigte på målrettede tiltag for at afskaffe kastebaseret diskrimination, og til at indføje politikmål vedrørende kastebaseret diskrimination i den nye EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati;

LGBTI-personers rettigheder

159.  beklager, at homoseksualitet i 78 lande stadig er kriminaliseret, hvoraf ti foreskriver dødsstraf (Saudi-Arabien, Nigeria, Mauretanien, Sudan, Sierra Leone, Yemen, Afghanistan, Iran, Maldiverne og Brunei), og at 20 lande stadig kriminaliserer transpersoner; fordømmer skarpt den seneste tids stigning i diskriminerende love og mener, at diskriminerende praksisser og voldsudøvelse mod personer på grund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet bør straffes; opfordrer til nøje overvågning af situationen i Nigeria, Uganda, Malawi, Indien og Rusland, hvor nye love eller den nylige retlige udvikling udgør en alvorlig trussel mod seksuelle mindretals frihed; bekræfter på ny sin støtte til FN’s højkommissær for menneskerettigheder i hendes fortsatte bestræbelser på at bekæmpe disse diskriminerende love og praksisser, og til FN's indsats på dette område mere generelt;

160.  støtter idéen om, at EU-Udenrigstjenesten bør prioritere sine tiltag på dette område og fremhæver især tilfælde, hvor der forekommer dødsstraf, og/eller hvor LGBTI-personer udsættes for tortur og mishandling, ved at fordømme sådanne praksisser i overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf og EU-retningslinjerne om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf

161.  glæder sig over vedtagelsen i 2013 af EU-retningslinjerne for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle personer (LGBTI); opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at rejse spørgsmålet om LGBTI-personers rettigheder i politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med tredjelande og i multilaterale fora; understreger vigtigheden af, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten fortsat rejser spørgsmålet om LGBTI-personers rettigheder i politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger og anvender EIDHR til at støtte organisationer, der forsvarer LGBTI-personers rettigheder ved at sætte dem i stand til at bestride homo- og transfobiske love og diskrimination mod LGBTI-personer, skaber opmærksomhed i den brede offentlighed omkring den diskrimination og vold, som personer af forskellig seksuel orientering og med forskellige kønsidentiteter udsættes for, og sikrer, at der ydes krisebistand (fra psykologisk og lægefaglig bistand til mægling og hjælp til reintegration) til dem, der har brug for det;

162.  bemærker lovliggørelsen af ægteskab eller registreret partnerskab mellem personer af samme køn i et stigende antal lande i verden, for øjeblikket 17; tilskynder EU-institutionerne og medlemsstaterne til at bidrage yderligere til overvejelser over anerkendelsen af ægteskab eller registreret partnerskab mellem personer af samme køn som et spørgsmål om politiske, sociale og borgerlige rettigheder og menneskerettigheder;

163.  opfordrer Kommissionen og WHO til at fjerne kønsidentitetsforstyrrelser fra listen over psykiske og adfærdsmæssige forstyrrelser; opfordrer Kommissionen til at styrke sin indsats med henblik på at sætte en stopper for sygeliggørelsen af transkønnede; tilskynder staterne til at sikre hurtige, tilgængelige og gennemsigtige procedurer for juridisk anerkendelse af køn, der respektere retten til selvbestemmelse;

164.  glæder sig over den stigende politiske støtte til forbud mod sterilisering som et krav for juridisk anerkendelse af køn, som FN's særlige rapportør om tortur har givet udtryk for, og støtter det synspunkt, at sådanne krav bør behandles og fordømmes som en krænkelse af retten til kropslig integritet og en krænkelse af de pågældendes seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder;

165.  glæder sig over ophævelsen i oktober 2013 af den moldoviske lov, som forbød "udbredelsen af nogen anden type af forhold end dem, der knytter sig til ægteskabet eller familien", og opfordrer de øvrige lande i regionen til at følge Moldovas eksempel;

Rettigheder for personer, der tilhører nationale mindretal

166.  understreger, at nationale mindretal har særlige behov, og at reel og effektiv ligestilling mellem personer, der tilhører nationale mindretal, og dem, der tilhører majoriteten, derfor bør fremmes inden for alle økonomiske, sociale, politiske og kulturelle områder;

Rettigheder for personer med handicap

167.  EU glæder sig over ratificeringen af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap; gentager, at det er vigtigt, at både medlemsstaterne og EU-institutionerne gennemfører denne konvention effektivt, og fremhæver navnlig behovet for på troværdig vis at integrere princippet om universel adgang og alle rettigheder for personer med handicap i alle EU's relevante politikinstrumenter, herunder på området for udviklingssamarbejde, og understreger dette spørgsmåls præskriptive og horisontale karakter; understreger, at det er vigtigt, at EU samarbejder med de relevante internationale og regionale organisationer og civilsamfundet, og især med organisationer, der repræsenterer personer med handicap, for at sikre, at der i de internationale udviklingsprogrammer tages hensyn til adgangsbehovene for personer med handicap;

168.  tilskynder næstformanden/den højtstående repræsentant til at støtte processen med ratificering og gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap i de lande, der endnu ikke har ratificeret eller gennemført denne;

169.  tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at være særligt opmærksom på bemærkningerne og henstillingerne til hvert land fra FN's komité for rettigheder for personer med handicap og på landerapporterne og til systematisk at tage disse anliggender op i politiske dialoger med de pågældende lande og i offentlige erklæringer; opfordrer Kommissionen til at forberede og udforme EU's vejledende principper for fremme og beskyttelse af menneskerettighederne for personer med handicap, således at der sikres en systematisk og sammenhængende politik på dette område, herunder i sine dialoger og forhandlinger med tredjelande;

170.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at tilskynde EU-delegationerne i hele verden til at gå i dialog med civilsamfundet for at fremme reel udøvelse af menneskerettighederne for personer med handicap;

Børns rettigheder

171.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at komme med forslag til en ambitiøs og omfattende strategi for børns rettigheder og en handlingsplan for de næste fem år, som der anmodes om i Parlamentets ovennævnte beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder;

172.  glæder sig over EU's samarbejde med UNICEF og andre organisationer og NGO'er, der arbejder med børns rettigheder, som har resulteret i en værktøjskasse for integration af børns rettigheder i udviklingssamarbejdet og støtte til centrale udviklingsmål samt programmer til beskyttelse af børn med henblik på at beskytte børns rettigheder, navnlig i vanskelige situationer; glæder sig især over børnerettighedsmanifestet og tilskynder flere medlemmer af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter til at fremme manifestet og blive forkæmpere for børns rettigheder; glæder sig over, at de penge, EU fik tildelt sammen med Nobels Fredspris, er blevet anvendt til at hjælpe børn i konfliktsituationer; minder om vigtigheden af at yde psykologisk støtte til alle børn, som har været udsat for voldelige begivenheder eller er ofre for krig; understreger, at det er vigtigt at sikre adgang til uddannelse for børn, der er berørt af konflikter; glæder sig over, at EU i oktober 2013 deltog i den tredje globale konference mod børnearbejde, som blev holdt i Brasilia, og deltog aktivt i forhandlingen om trepartserklæringen om børnearbejde.

173.  understreger behovet for at bekæmpe alle former for børnetvangsarbejde og udnyttelse af børn; opfordrer til en bedre gennemførelse af eksisterende nationale og internationale regler, som skaber bevidsthed om udnyttelse af børn på arbejdsmarkedet;

174.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til fortsat at træffe foranstaltninger vedrørende barnets rettigheder med særligt fokus på vold mod børn, herunder tortur, idet der for nylig er blevet rapporteret om tilfælde af tortur mod og tilbageholdelse af børn; opfordrer til, at der sættes særligt fokus på problemstillinger som børnetvangsarbejde, børnefattigdom og fejlernæring hos børn og i denne sammenhæng på målene om universel adgang til grundskoleuddannelse og reduktion af børnedødeligheden samt på børneægteskaber og mishandling af børn, afvæbning, rehabilitering og efterfølgende reintegration af børn, der er indrulleret i væbnede grupper, og til, at problemet med "børneheksekraft" sættes på dagsordenen for menneskerettighedsdialogerne med de lande, hvor fænomenet forekommer; understreger betydningen af at prioritere børns rettigheder inden for EU's eksterne politik, udviklingssamarbejde og humanitære bistand med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering og øge beskyttelsesgraden for børn i nødssituationer; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at rapportere årligt til Parlamentet om de opnåede resultater med hensyn til EU's eksterne foranstaltninger med fokus på børn; fremhæver, at børn og unge kun bør udføre arbejde, som ikke påvirker deres helbred og personlige udvikling eller griber ind i deres skolegang; understreger vigtigheden af at prioritere børns rettigheder i EU's eksterne politik;

175.  bemærker, at der i FN's konvention om barnets rettigheder opfordres til lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige foranstaltninger vedrørende børnearbejde, idet det erkendes, at der er behov for en flerdimensionel tilgang; understreger, at der er behov for en effektiv gennemførelse af lovgivningen, der følges op af politiske indgreb, som tilbyder alternative muligheder, såsom almen uddannelse og erhvervsuddannelse, samt sociale beskyttelsesforanstaltninger, der kommer børnene og deres familier til gavn;

176.  opfordrer EU til fortsat at fremme udviklingen af et miljø, der sikrer forebyggelse mod og afskaffelse af børnearbejde, dialog med arbejdsmarkedets parter og en samordnet indsats fra den offentlige og private sektor med henblik på at udrydde børnearbejde; understreger behovet for at sikre støtte og kapacitetsopbygning til bekæmpelse af børnearbejde i konflikt- eller postkonfliktlande;

177.  gentager, at det er nødvendigt at intensivere indsatsen for at gennemføre den reviderede gennemførelsesstrategi for EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter; opfordrer i denne sammenhæng til, at midlerne under stabilitetsinstrumentet og EIDHR udnyttes mere effektivt til at løse problemet med børnesoldater; opfordrer EU til yderligere at uddybe sit samarbejde med FN's særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter ved at støtte de hertil knyttede handlingsplaner samt overvågnings- og rapporteringsmekanismer; opfordrer til universel ratifikation af FN's konvention om barnets rettigheder, og navnlig den tredje valgfrie protokol, som vil give børn mulighed for at indgive deres klager til FN's Komité for Barnets Rettigheder; opfordrer Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant til at undersøge, hvordan EU unilateralt kan tiltræde FN's konvention om barnets rettigheder;

178.  påpeger, at under- og fejlernæring hos børn i udviklingslandene giver anledning til alvorlige bekymringer; glæder sig i denne forbindelse over vedtagelsen af handlingsplanen under den nyligt afholdte anden internationale konference om ernæring, som fastsætter et globalt mål om at mindske antallet af børn under fem år med nedsat vækst med 40 %;

179.  minder om, at adgang til uddannelse er en grundlæggende rettighed for alle børn, jf. artikel 28 i FN's konvention om barnets rettigheder; fremhæver behovet for, at EU og medlemsstaterne træffer foranstaltninger til forbedring af børns adgang til sundhedstjenester og sundhedspleje af høj kvalitet;

180.  beklager, at der stadig er lande i verden, der er tilbageholdende med at undertegne FN's konvention om rettigheder for personer med handicap og FN's konvention om barnets rettigheder, som giver detaljeret vejledning i udviklingen af inklusive samfund, der beskytter børn med handicap;

181.  opfordrer EU og medlemsstaterne til at samordne deres humanitære bistand og udviklingspolitikker med henblik på at bekæmpe fejlernæring hos børn;

Oprindelige folks rettigheder

182.  konstaterer med bekymring, at oprindelige folk er i særlig stor fare for at blive udsat for forskelsbehandling, og at de navnlig er sårbare over for politiske, økonomiske, miljø- og arbejdsmæssige ændringer og forstyrrelser; bemærker, at de fleste lever under fattigdomsgrænsen og har ringe eller ingen repræsentation eller adgang til den politiske beslutningstagning eller retssystemet; er navnlig bekymret over beretningerne om udbredte jordopkøb, tvangsfordrivelser og menneskerettighedskrænkelser som følge af væbnede konflikter;

EU's indsats i forbindelse med migration og flygtninge

183.  beklager de mange dramatiske dødsfald i Middelhavet, som i rapporten "Fatal Journeys" fra Den Internationale Organisation for Migration skønnes at nå op 3 000 i 2013, hvilket gør Middelhavet til det farligste område i verden for så vidt angår ulovlig migration; er stærkt bekymret over rapporterne om krænkelser af migranternes og asylansøgernes menneskerettigheder på deres vej til EU; opfordrer EU og medlemsstaterne til at samarbejde med FN, regionale mekanismer, regeringer og NGO'er for at tackle disse problemer; påpeger det presserende behov for at udvikle mere sammenhængende EU-politikker, der er baseret på solidaritetsprincippet for at tackle de presserende problemer i forbindelse med migranter, flygtninge og asylansøgere på en måde, som er i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning og grundlæggende menneskelig værdighed, og opfordrer EU til at sikre effektive fælles standarder for modtagelsesprocedurer i hele Unionen for at beskytte uledsagede mindreårige og de mest udsatte; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant, kommissæren med ansvar for migration, indre anliggender og medborgerskab og EU-Udenrigstjenesten til at styrke samarbejdet og sikre en ligelig fordeling af ansvaret mellem medlemsstaterne, herunder i forbindelse med modtagelse og genbosættelse af flygtninge og bidrag til eftersøgnings- og redningstjenester, der skal hjælpe flygtninge, som kommer i havsnød på deres vej til EU's kyster; minder i denne forbindelse om behovet for at respektere princippet om non-refoulement i europæisk og internationalt farvand som stadfæstet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; minder om Kommissionens tilsagn om at udvikle hensigtsmæssige lovlige migrationskanaler; opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den fælles asylpakke og den fælles migrationslovgivning, der for nyligt er vedtaget af EU, og opfordrer i den forbindelse til gennemførelse af den krisemekanisme, der er fastlagt i artikel 33 i Dublinforordningen, og som ville indebære et tydeligt afgrænset minimumsantal pr. medlemsstat, med henblik på hurtigt at opnå en fungerende krisemekanisme for omfordeling, således at presset på de mest udsatte medlemsstater, hvor minimumskvoterne tydeligvis overskrides, mindskes; opfordrer medlemsstaterne til at deltage i genbosættelsesprogrammer og fremskynde udviklingen af regionale beskyttelsesprogrammer i de mest berørte områder; understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe de grundlæggende årsager til ulovlig migration; tilskynder EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til især at rette opmærksomheden mod oprindelses-, transit- og destinationslande for menneskehandel og menneskesmugling; opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og medlemsstaterne til yderligere at styrke Unionens eksterne foranstaltninger i samarbejde med oprindelses- og transitlandene, herunder EU's partnerlande, især i Middelhavsområdet, ved systematisk at rejse disse spørgsmål i den politiske dialog med de pågældende lande og i offentlige erklæringer, styrke samarbejdet med disse lande på højeste plan for at optrævle de ulovlige netværk, som anvendes til smugling af migranter, og bekæmpe de ulovlige mafianetværk, som tjener penge på menneskehandel og menneskesmugling;

184.  mener, at mindreårige migranter er særligt sårbare, især når de er uledsagede; minder om, at uledsagede mindreårige i første omgang er børn, og at beskyttelsen af børn og ikke indvandringspolitik bør udgøre det ledende princip i behandlingen af dem, således at der først og fremmest tages hensyn til barnets tarv;

185.  opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at støtte ratificeringen af FN's konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet, protokollen om forebyggelse, bekæmpelse og retsforfølgning af menneskehandel, navnlig handel med kvinder og børn, protokollen om bekæmpelse af menneskesmugling til lands, ad søvejen og ad luftvejen og protokollen om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil;

186.  opfordrer EU til at sikre, at forhandlingerne om og gennemførelsen af alt samarbejde på migrationsområdet og tilbagetagelsesaftaler med lande uden for EU overholder international lovgivning om menneskerettigheder, flygtninge og havret, og anmoder om at blive hørt forud for vedtagelsen af sådanne aftaler; kræver større gennemsigtighed i forhandlingerne om sådanne aftaler og indførelse af overvågningsmekanismer med henblik på at kunne evaluere konsekvenserne for menneskerettighederne af samarbejde om migration med lande uden for EU og af grænsekontrolforanstaltninger, herunder Frontex og Eurosur; fastholder, at menneskerettighederne skal spille en væsentlig rolle i forbindelse med migration og asyl; opfordrer følgelig til, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder hos Frontex og uddannelsesspecialisterne hos Det Europæiske Asylstøttekontor modtager tilstrækkelige midler, således at de kan gennemføre evaluerings- og overvågningsaktiviteter og forelægge bedste praksis;

187.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en permanent evaluering af sine migrations- og grænsekontrolprogrammer i EU og i lande uden for EU med henblik på at stille forslag om bedre foranstaltninger til forebyggelse af menneskerettighedskrænkelser og udveksle god praksis;

188.  opfordrer indtrængende Det Europæiske Asylstøttekontor til at etablere partnerskaber med tredjelande med henblik på at styrke den internationale beskyttelse af asylansøgere;

189.  glæder sig over tilføjelsen af kriteriet om respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende rettigheder til listen over de vigtige kriterier, der skal tages hensyn til forud for indledningen af forhandlinger om visumfritagelsesaftaler med tredjelande(25); opfordrer Kommissionen til at anvende dette nye kriterium som en løftestang for at overtale tredjelande til at indgå i en mere meningsfuld dialog om menneskerettighederne i forbindelse med de strategiske og økonomisk betydningsfulde forhandlinger om visa;

190.  fordømmer den øgede kriminalisering af ulovlig migration i EU på bekostning af de pågældendes menneskerettigheder; opfordrer indtrængende til, at de nødvendige menneskerettighedsgarantier samt ansvarligheds- og håndhævelsesmekanismer indføres uden forsinkelse;

191.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at deltage aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning", herunder den mulige retlige definition heraf i folkeretten eller i en eventuel retligt bindende international aftale;

192.  erkender, at statsløshed udgør en særlig udfordring i forbindelse med menneskerettigheder; anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at bekæmpe statsløshed i alle EU's eksterne foranstaltninger, især ved at modvirke forskelsbehandling i lovgivning om statsborgerskab på grundlag af køn, religion eller mindretalsstatus, ved at fremme børns ret til statsborgerskab og ved at støtte kampagnen fra FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR), der har til formål at afskaffe statsløshed inden 2024;

Menneskerettighederne og udvikling

193.  understreger, at respekt for menneskerettighederne, herunder de økonomiske, kulturelle, sociale og miljømæssige rettigheder, retten til mad, god regeringsførelse, demokratiske værdier, fred, sikkerhed og adgang til et retfærdigt og effektivt retssystem er en forudsætning for en reduktion af fattigdom og ulighed og gennemførelsen af 2015-målene; mener, at menneskerettighederne bør være et tværgående element i alle mål og indikatorer i dagsorden for perioden efter 2015; understreger også, at dagsordenes gennemførelse bør baseres på stærke mekanismer til sikring af gennemsigtighed og ansvarlighed; påpeger, at forpligtelser vedrørende regeringsførelse og menneskerettigheder skal være målbare og kunne gøres til genstand for opfølgende foranstaltninger;

194.  minder om, at FN har anerkendt, at udviklingsmålene ikke kan opfyldes fuldt ud uden en menneskerettighedsbaseret udviklingstilgang; opfordrer EU til at forblive årvågen med hensyn til at sikre, at spørgsmålet om menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundets rum udtrykkeligt medtages i drøftelserne om perioden efter årtusindudviklingsmålene;

195.  fremhæver den indbyrdes sammenhæng mellem ekstrem fattigdom og fraværet af menneskerettigheder og understreger, at det er nødvendigt at udarbejde en række principper for anvendelsen af standarder og kriterier vedrørende menneskerettigheder i bekæmpelsen af ekstrem fattigdom;

196.  påpeger betydningen af udviklingsvenlig politikkohærens (PCD) for at opnå respekt for menneskerettighederne; gentager, at EU i denne henseende reelt bør opstille retningslinjer, gennemføre konsekvensanalyser og indføre overvågnings- og rapporteringsmekanismer, således at PCD bliver en realitet i EU's og medlemsstaternes politikker, navnlig inden for handel og landbrug; er af den opfattelse, at EU bør fastholde det politiske lederskab i dette spørgsmål; opfordrer derfor EU til at arbejde sammen med engagerede partnerlande om at iværksætte internationale initiativer (inden for rammene af bl.a. FN og G20) med henblik på at konvertere PCD til en universel dagsorden;

197.  opfordrer EU og medlemsstaterne til på en bedre måde at samordne deres udviklingsdagsordener i Lissabontraktatens ånd og give udviklingspolitikken en fremtrædende plads i Unionens udenrigsanliggender, således at nationale prioriteringer og europæiske dagsordener for fremme af menneskerettigheder samordnes på en bedre måde gennem udvikling og under hensyntagen til kompleksiteterne i EU's udviklingspolitik;

198.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten under ledelse af HR/NF til på en bedre måde at kæde udenrigs- og sikkerhedspolitikken sammen med udviklingspolitikken for at skabe synergier og sikre en sammenhængende tilgang til menneskerettighedernes universelle anvendelse i hele EU's udviklingspolitik; opfordrer endvidere EU til at skabe en bedre ekstern samordning med vækstøkonomier, som f.eks. BRIKS, inden for multilaterale fora for at behandle spørgsmål om global styring og fremme menneskerettigheder gennem samordning af deres forskellige udviklingsdagsordener;

199.  opfordrer indtrængende EU til mere effektivt at integrere menneskerettigheds- og demokratispørgsmål i alle dele af udviklingssamarbejdet og sikre, at EU's udviklingsprogrammer bidrager til partnerlandenes overholdelse af deres internationale forpligtelser med hensyn til menneskerettighederne;

200.  understreger betydningen af at kæde udviklingsbistand sammen med en troværdig indsats for demokratisering;

201.  opfordrer Udvalget for Konsekvensanalyse under ledelse af formanden for Kommissionen til at sikre, at indvirkningen på menneskerettighedssituationen tages i betragtning i forbindelse med EU's udviklingssamarbejdsprojekter og omvendt;

202.  anerkender betydningen af aktivt at engagere ngo'er i planlægning, gennemførelse og evaluering af menneskerettighedsbestemmelser med henblik på at sikre den bredest mulige inddragelse af civilsamfundet i den politiske beslutningsproces og sikre menneskerettighedsbestemmelsernes effektivitet;

203.  glæder sig over initiativet "EU Aid Volunteers", der i perioden 2014-2020 vil give omkring 18 000 borgere fra EU og tredjelande mulighed for at deltage i humanitære operationer i hele verden, hvor der er mest behov for bistand, og vise solidaritet ved at yde bistand til samfund, som er ramt af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer;

204.  opfordrer til en fælles EU-indsats med henblik på at løse problemet med land grabbing gennem fremme af passende forebyggende foranstaltninger i de berørte lande og blandt EU-virksomheder og andre europæiske virksomheder, der er til stede i disse lande; bemærker, at den omstændighed, at fattige på landet og i byerne forholdes adgang til jord og naturressourcer, er en af hovedårsagerne til sult og fattigdom i verden og dermed har indvirkning på lokalsamfundenes muligheder for at kunne nyde godt af deres menneskerettigheder, og navnlig af retten til tilstrækkelig mad; opfordrer til en evaluering af virkningen af EU's handelspolitik på land grabbing; glæder sig over EU's involvering i udarbejdelsen af de globale vejledende retningslinjer for ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove i forbindelse med national fødevaresikkerhed, der er vedtaget i FN-regi, og opfordrer til gennemførelse heraf og til vedtagelse af bindende retningslinjer for forebyggelse af land grabbing; understreger ikke desto mindre, at der er presserende behov for at integrere overvejelser omkring menneskerettigheder og fattigdomsbekæmpelse i beslutningstagningen vedrørende investorers erhvervelse eller langtidsleje af store landområder; mener, at EU's tackling af dette spørgsmål er en vigtig prøve på dets vilje til at bevæge sig i retning af en rettighedsbaseret tilgang i dets politik for udviklingssamarbejde, som fastlagt i Lissabontraktaten og gennem hvilken EU's udviklingspolitik vil bidrage yderligere til en holdbar økonomisk, social og miljømæssig udvikling af udviklingslandene med det primære mål at udrydde fattigdom i verden; opfordrer EU til i overensstemmelse med henstillingerne fra FN's særlige rapportør om retten til mad at forpligte sig til et fundamentalt skift i retning af agroøkologi som et middel til at sikre retten til mad;

205.  bemærker med dyb bekymring, at oprindelige folk er særligt udsatte for krænkelser af menneskerettighederne i forbindelse med ressourceudvinding; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at støtte strenge juridiske rammer og initiativer, der tager sigte på gennemsigtighed og god forvaltning inden for minedrift og andre ressourcesektorer, således at man sikrer de lokale befolkningers frie, forudgående og informerede samtykke og respekt for FN-erklæringen om de oprindelige folks rettigheder;

206.  bemærker med dyb bekymring, at sårbare grupper i særlig grad rammes af menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med miljøforringelser, eftersom udvidelsen af monokulturplantager, skovning, infrastrukturer og støtte til gas- og olieudvikling, biobrændsel, minedrift og store vandkraftværker alle forårsager skovrydning og skovforringelse; opfordrer Kommissionen til at gennemføre det syvende miljøhandlingsprogram og iværksætte en omfattende plan for at bekæmpe skovrydning og skovforringelse og indvirkningen heraf på miljøet, de sociale forhold og menneskerettighederne;

207.  påpeger, at gennemførelsen af udviklings-, uddannelses- og sundhedsprogrammer ikke blot bidrager til bekæmpelsen af fattigdom, men også til kampen mod international terrorisme; opfordrer EU til at udarbejde yderligere strategier på linje med EU-Udenrigstjenestens strategi for sikkerhed og udvikling i Sahel;

208.  understreger, at der trods de fremskridt, der allerede er opnået med hensyn til drikkevand og sanitet, stadig er omkring 2,6 milliarder personer, der ikke har adgang til latriner, og 1,1 milliarder personer uden adgang til nogen form for drikkevand; mener, at dette skyldes manglen på ikke blot ressourcer, men også politisk vilje; opfordrer følgelig regeringer til at sikre adgang til sikkert drikkevand og sanitet, navnlig for kvinder og børn;

209.  kræver en ambitiøs langsigtet politisk strategi og handlingsplan for folkesundhed, innovation og adgang til lægemidler, der bl.a. undersøger nye incitamentsordninger for forskning og udvikling – som skitseret i rapporten fra 2012 fra WHO's rådgivende ekspertgruppe vedrørende forskning og udvikling: finansiering og koordination – med henblik på at beskytte retten til en levestandard, som er tilstrækkelig for alle menneskers sundhed og trivsel uden skelnen mellem race, religion, politisk overbevisning eller økonomiske og sociale vilkår; understreger, at kvinder og piger fortsat er hårdest ramt af hiv-pandemien, og at det ligeledes er dem, der er mest involverede i plejen af patienterne i deres lokalsamfund;

Internationale kulturelle og sportslige begivenheder og menneskerettigheder

210.  fordømmer autoritære staters stigende praksis med at være vært for kæmpe sportslige eller kulturelle begivenheder for at øge deres internationale legitimitet, samtidig med at de fastlægger yderligere begrænsninger for indenlandske kritikere; opfordrer EU og medlemsstaterne til at samarbejde med nationale sportsforbund, erhvervslivets aktører og civilsamfundsorganisationer om betingelserne for deres deltagelse i sådanne begivenheder, bl.a. med hensyn til de første europæiske lege i Baku i 2015 og FIFA's verdensmesterskab i Rusland i 2018; opfordrer til, at der udarbejdes en EU-rammepolitik om sport og menneskerettigheder, og at relevante forpligtelser medtages i den kommende handlingsplan om menneskerettigheder;

211.  gentager, at kulturel mangfoldighed og kulturarv, inden for rammerne af menneskerettighedernes universalitet og på grundlag af UNESCO's konventioner, er verdens kulturarv, og at det internationale samfund er forpligtet til at samarbejde om beskyttelsen og valoriseringen heraf; mener, at forsætlige ødelæggelser af kulturel og kunstnerisk arv, som i øjeblikket finder sted i Irak og Syrien, bør anses for at være krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden;

Styrkelse af Europa-Parlamentets indsats på menneskerettighedsområdet

212.  gentager sit tilsagn om løbende at forbedre Parlamentets egne procedurer, processer og strukturer med henblik på at sikre, at menneskerettigheder og demokrati står centralt i dets foranstaltninger og politikker; henleder opmærksomheden på sit langsigtede engagement i menneskerettigheder som afspejlet i dets overrækkelse af Sakharovprisen for tankefrihed; mener desuden, at effektivt samarbejde og mainstreaming af menneskerettighederne på tværs af hele Parlamentet er nødvendigt for, at Underudvalget om Menneskerettigheder kan opfylde dets mission som fastsat i forretningsordenen om at "sikre sammenhæng mellem alle Unionens eksterne politikker og dens menneskerettighedspolitik";

213.  opfordrer til en bedre gennemførelse af retningslinjerne for Parlamentets interparlamentariske delegationer om fremme af menneskerettigheder og demokrati og tilskynder til, at Delegationsformandskonferencen i samarbejde med Underudvalget om Menneskerettigheder foretager en gennemgang af retningslinjerne; anbefaler i denne sammenhæng en mere systematisk og gennemsigtig praksis med at tage menneskerettighedsspørgsmål op, navnlig de enkeltsager, der henvises til i Parlamentets beslutninger, og sagerne vedrørende Sakharovprismodtagere og nominerede, der er udsat for en risiko, i forbindelse med delegationsbesøg til tredjelande og med at rapportere skriftligt – og når det er påkrævet af politiske årsager, på et særligt debriefingmøde – til Underudvalget om Menneskerettigheder om, hvilke foranstaltninger der er truffet;

214.  understreger, at det er nødvendigt løbende at tænke over de mest hensigtsmæssige måder, hvorpå man kan maksimere troværdigheden, synligheden og effektiviteten af Parlamentets beslutninger om tilsidesættelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet, og at det er nødvendigt med en passende synkronisering mellem og opfølgning i alle EU-institutionerne og Den Europæiske Demokratifond; understreger navnlig behovet for institutionel opfølgning af spørgsmål, der tages op i Parlamentets hastebeslutninger;

215.  opfordrer til en drøftelse vedrørende indsættelsen af de forskellige værktøjer, Parlamentet har til rådighed til støtte for og fremme af menneskerettighederne, i ét enkelt strategidokument, som Parlamentet kan vedtage på et plenarmøde; opfordrer til, at der oprettes et websted, der opdateres regelmæssigt, med en liste over menneskerettighedsforkæmpere, der er nævnt i Parlamentets hastebeslutninger, og til, at der nedsættes en intern arbejdsgruppe i Parlamentet med ansvar for at følge sagerne med de forkæmpere, der står på listen, i hele verden og tilskynde delegationer, der rejser til tredjelande, til at mødes med dem;

o
o   o

216.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 69. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd, FN's højkommissær for menneskerettigheder og cheferne for EU-delegationerne.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0070. (2) A/RES/55/2. (3) Rådets dokument 11855/2012. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0575. (5) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 69. (6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0252. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0259. (8) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 115. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0013. (10) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 165. (11) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0274. (12) A/RES/67/176. (13) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0206. (14) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 107. (15) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 101. (16) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 107. (17) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 31. (18) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 94. (19) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059. (20) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0420. (21) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0394. (22) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0180. (23) A/RES/69/186. (24) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0286. (25) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 509/2014 af 15. maj 2014 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 67).

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2015 om forbindelserne mellem EU og Den Arabiske Liga med henblik på samarbejde om bekæmpelse af terrorisme (2015/2573(RSP))

P8_TA(2015)0077 RC-B8-0215/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution af 24. september 2014 om trusler mod den internationale fred og sikkerhed som følge af terroraktioner (resolution 2178 (2014)),

–  der henviser til den fælles Rigaerklæring, der blev afgivet efter justits- og indenrigsministrenes uformelle møde i Riga den 29. og 30. januar 2015,

–  der henviser til aktiviteterne på forbindelseskontoret mellem EU og LAS på Malta, der tager sigte på at fremme dialogen mellem Kommissionen og Den Arabiske Liga,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den erklæring, der blev vedtaget på det tredje møde mellem udenrigsministrene fra Den Europæiske Union og Den Arabiske Liga den 10.-11. juni 2014,

–  der henviser til undertegnelsen den 19. januar 2015 af aftalememorandummet mellem næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NP/HR), Federica Mogherini, og generalsekretæren for Den Arabiske Liga Nabil El Araby, på vegne af henholdsvis Den Europæiske Union og Den Arabiske Liga,

–  der henviser til strategien for EU's indre sikkerhed, som blev vedtaget af Rådet den 25. februar 2010,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om terrorbekæmpelse, særlig dem af 9. februar 2015,

–  der henviser til sin beslutning af 11. februar 2015 om foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme(1),

–  der henviser til sin beslutning af 15. januar 2015 om situationen i Egypten(2),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om lande, der er medlemmer af Den Arabiske Liga (LAS),

–  der henviser til erklæringen af 19. januar 2015 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant, Federica Mogherini,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og stk. 4,

A.  der henviser til, at terrorisme og voldelig ekstremisme er betydelige trusler mod sikkerheden og frihedsrettighederne på globalt plan, og til, at respekten for de grundlæggende rettigheder er et afgørende element i vellykkede terrorbekæmpelsespolitikker;

B.  der henviser til, at terrorisme udgør en global trussel, der skal imødegås ved en koordineret indsats fra de nationale og regionale regeringers og de internationale organisationers side; understreger, at kun en global alliance kan imødegå denne trussel effektivt og i fuld overensstemmelse med folkeretten, grundlæggende værdier og internationale menneskerettighedsstandarder;

C.  der henviser til, at næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NK/HR), Federica Mogherini, og generalsekretæren for Den Arabiske Liga, Nabil El Araby, den 19. januar 2015 undertegnede et aftalememorandum mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Generalsekretariatet for Den Arabiske Liga (LAS);

D.  der henviser til, at indholdet af 2015-aftalememorandummet mellem EU-Udenrigstjenesten og generalsekretariatet for Den Arabiske Liga ikke er offentligt;

E.  der henviser til, at EU og LAS har en fælles interesse i langvarige løsninger for at sikre regional fred og stabilitet; der henviser til, at aftalememorandummet har til formål at støtte og styrke forbindelserne mellem medlemsstaterne i EU og medlemmerne af Den Arabiske Liga med henblik på at forbedre deres arbejdsstrukturer, udveksle erfaring og indgå i dialog for at opnå fælles mål på områder af fælles interesse;

F.  der henviser til, at fænomenet med krigere fra Europa, der rejser forskellige steder hen for at udkæmpe jihad, og den sikkerhedstrussel, som de kan udgøre i EU, når de vender hjem, sandsynligvis vil vare ved i de kommende år; der henviser til, at tusindvis af statsborgere fra EU-lande formodes at have forladt deres hjem for at blive udenlandske krigere i forbindelse med udbruddet af krig og vold i Syrien, Irak og Libyen, hvilket udgør en yderligere udfordring for EU-borgernes sikkerhed; der henviser til, at de nylige terrorangreb i Paris og København blev begået af EU-borgere;

G.  der henviser til, at udbredelsen af terroristpropaganda fremmes gennem brug af internettet og de sociale medier; der henviser til, at cyberterrorisme sætter terrorgrupper i stand til at etablere og vedligeholde forbindelser uden fysiske forhindringer i form af grænser og således reducerer behovet for baser eller fristeder i lande;

H.  der henviser til, at der sker alvorlige og systematiske krænkelser af menneskerettighederne i lande, der er medlem af Den Arabiske Liga;

I.  der henviser til, at civilsamfundsorganisationer, som af EU anses for at udøve deres universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, stemples som terrororganisationer af regeringer i lande, der er medlem af Den Arabiske Liga; der henviser til, at bekæmpelsen af terrorisme og den nationale sikkerhed i stigende grad benyttes til at legitimere overgreb på oppositionsmedlemmer, civilsamfundet og journalister;

J.  der henviser til, at EU's eksterne politikker skal bidrage til bekæmpelse af terrortruslen, som er tiltagende i visse dele af EU's naboskabsområde; der henviser til, at forebyggelsesstrategier til bekæmpelse af terrorisme bør hvile på en mangesidet tilgang med det formål direkte at imødegå forberedelsen af angreb på EU's område, men som også er rettet mod nødvendigheden af at tage fat på de underliggende årsager til terrorisme;

K.  der henviser til, at EU fordømmer anvendelsen af dødsstraf og grufulde og umenneskelige straffe overalt i verden, også for personer, som er dømt for at have begået terrorhandlinger;

1.  udtrykker sin dybeste beklagelse over graden af menneskelig lidelse og tab af menneskeliv på grund af terrorangreb og udtrykker sin solidaritet med familierne til alle uskyldige ofre;

2.  understreger det forhold, at terrorisme udgør en direkte trussel mod alle lande og alle mennesker, uanset deres etniske baggrund, religion eller tro;

3.  opfordrer til, at aftalememorandummet offentliggøres, således at dets indhold kan blive underkastet demokratisk og retslig kontrol;

4.  opfordrer Rådet til i samarbejde med alle medlemsstater i LAS at udarbejde en fælles, utvetydig definition af terrorisme;

5.  fremhæver betydningen af samarbejde om spørgsmål vedrørende humanitær bistand gennem udveksling af oplysninger om krisesituationer; understreger, at det er vigtigt at udveksle vurderinger og bedste praksis, når dette er hensigtsmæssigt, og samarbejde om at fastlægge, hvilke konkrete foranstaltninger der skal træffes til imødegåelse af truslen, herunder mere effektive tiltag til forebyggelse af radikalisering og rekruttering af terrorister og udenlandske krigere og deres udrejse samt i forbindelse med behandlingen af disse krigere, når de vender tilbage til det land, de er rejst ud fra;

6.  gentager sin holdning om, at det i kampen mod terrorisme er afgørende ikke alene at behandle konsekvenserne, men også de underliggende radikaliseringsfaktorer, og understreger behovet for en omfattende tværsektoriel tilgang, der sikrer inddragelse af alle berørte politikområder, herunder betydningen af at fremme en kultur præget af inklusion og tolerance bl.a. gennem uddannelse og social- og regionalpolitik;

7.  henviser til, at en af hovedårsagerne til den aktuelle terrortrussel i EU og i de arabiske lande er jihadistisk ekstremisme; er af den opfattelse, at en politik, der tager sigte på afradikalisering og bekæmpelse af terrorisme, udelukkende har en virkning, hvis der samarbejdes tæt med oprindelseslandene;

8.  opfordrer myndighederne i EU's og LAS' medlemsstater til at respektere forbuddet mod tortur, der navnlig er nedfældet i FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som de fleste af dem har undertegnet og ratificeret; gentager, at tilståelser fremtvunget under tortur ikke er gyldige;

9.  gentager, at det er nødvendigt at sikre balance mellem frihed og sikkerhed i reaktionen på terrortruslen og overveje om alle foranstaltninger, der træffes, er i overensstemmelse med retsstatsprincippet og kravene om grundlæggende rettigheder;

10.  bifalder generelt samarbejde og partnerskab mellem EU og tredjelande med det formål at bekæmpe terrorisme; glæder sig over indledningen af en strategisk dialog mellem EU og LAS, herunder drøftelserne om politiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål og afholdelsen af regelmæssige møder i EU's Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité med faste repræsentanter for de arabiske lande, og roser det fremskridt, der er gjort med hensyn til tidlig varsling og kriserespons, navnlig den fuldstændige gennemførelse af projektet om tidlig varsling og kriserespons;

11.  minder dog om, at foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme aldrig må misbruges til at undertrykke legitim uenighed eller til at krænke folks universelle menneskerettigheder; opfordrer EU til at indbygge klare beskyttelsesforanstaltninger i sit samarbejde med tredjelande for at sikre, at det hverken direkte eller indirekte støtter eller legitimerer undertrykkelse af lovlige organisationer og personer i terrorbekæmpelsens navn;

12.  fremhæver, at udenrigsministrene fra EU og LAS også enedes om at fortsætte arbejdet med den omfattende gennemførelse af FN's globale strategi for bekæmpelse af terrorisme; støtter, at de bifaldt oprettelsen af FN's terrorbekæmpelsescenter med initiativet fra Vogteren af de to Hellige Moskeer, og at de opfordrede til at støtte dette center, og at de bifaldt afholdelsen af den første internationale konference om bekæmpelse af terrorisme i marts 2014 i Baghdad som en lejlighed til at drøfte og finde hensigtsmæssige midler og måder til at fremme internationalt samarbejde og bekæmpe terrorisme på regionalt plan;

13.  bekræfter vigtigheden af samarbejdet mellem EU og LAS på menneskerettighedsområdet og understreger betydningen af fortsat at fremme og beskytte menneskerettighederne og værne om samtlige menneskerettigheder for alle, herunder retten til økonomisk og social udvikling og retten til ytringsfrihed og religions- og trosfrihed, samtidig med at værdierne tolerance og sameksistens mellem forskellige religioner fremmes, og udstødelse, ekstremisme, opfordring til og udbredelse af had og vold forebygges;

14.  opfordrer Rådet til at undersøge, hvorvidt der er sket overtrædelser af EU's adfærdskodeks vedrørende våbeneksport i forhold til undertrykkelse;

15.  opfordrer EU til i samarbejde med Den Arabiske Liga at udvikle en særlig mekanisme, der tager sigte på at begrænse våbenhandel, ved især at målrette denne mod de lande, terroristerne stammer fra, eller hvor de modtager træning; opfordrer EU til nøje at overvåge gennemførelsen af aftaler om våbeneksport, navnlig eksport af teknologi med dobbelt anvendelse, som kan ende i hænderne på terrorister; anser det for afgørende at imødegå finansiering af terrorisme i samarbejde med relevante aktører, herunder LAS og dens medlemmer;

16.  mener, at EU skal revurdere de fremherskende svagheder, der har karakteriseret det tidligere samarbejde om terrorbekæmpelse med de oprindelses-, transit- og bestemmelseslande, hvorigennem udenlandske krigere og ressourcer til støtte for dem er blevet kanaliseret, herunder LAS' medlemsstater;

17.  understreger, at en samlet EU-strategi for antiterrorforanstaltninger, som bygger på en tilgang, der kombinerer diplomatiske, socioøkonomiske, udviklingsrelaterede, konfliktforebyggende, fredsopbyggende og krisestyringsrelaterede redskaber, også skal gøre fuldt brug af EU's udenrigs- og udviklingspolitik med henblik på at bekæmpe fattigdom, forskelsbehandling og marginalisering, bekæmpe korruption og fremme god regeringsførelse og forebygge og løse konflikter, der alt sammen bidrager til at marginalisere visse grupper og samfundslag og dermed gøre dem mere sårbare over for propaganda fra ekstremistiske grupper;

18.  minder om, at det internationale samfund med FN's Generalforsamlings vedtagelse af FN's globale strategi for bekæmpelse af terror i resolution 60/288 har forpligtet sig til at vedtage foranstaltninger, der sikrer, at respekten for menneskerettighederne for alle og retsstatsprincippet udgør grundlaget for bekæmpelse af terrorisme;

19.  minder medlemsstaterne og EU-agenturerne, herunder Europol og Eurojust, om deres forpligtelser i henhold til charteret om grundlæggende rettigheder og den internationale menneskerettighedslovgivning samt om EU's udenrigspolitiske mål;

20.  gentager sin holdning om, at religiøse mindretals rettigheder hænger uløseligt sammen med respekten for andre grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder, såsom retten til frihed, sikkerhed, lige muligheder for mænd og kvinder og ytringsfrihed, og opfordrer LAS, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at beskytte religiøse mindretal i den arabiske verden og fuldt ud at gennemføre EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og generalsekretæren for Den Arabiske Liga.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0032. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0012.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2015 om bæredygtig udnyttelse af havbars (2015/2596(RSP))

P8_TA(2015)0078 B8-0235/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Fiskeriudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at de videnskabelige oplysninger om havbarsbestandenes tilstand er utilstrækkelige, særligt de til rådighed værende data om præcise afgrænsninger, bestandenes vandringsruter og havbarsens reproduktionssteder;

B.  der henviser til, at Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har påvist fire typer havbarsbestande: Det Keltiske Hav /Den Engelske Kanal/Nordsøen, Biscaya-bugten, farvandene vest for Den Iberiske Halvø og vest for Skotland/Irland;

C.  der henviser til, at flere undersøgelser viser, at havbarsbestandenes tilstand er bekymrende på trods af de nødforanstaltninger, som Kommissionen tidligere har truffet;

D.  der henviser til, at dødeligheden for havbars stadig er meget høj, og at det er en langsomt voksende art, der kønsmodnes sent, og at der derfor kræves en lang tidsperiode for at genopbygge populationens størrelse;

E.  der henviser til, at havbars er en ædel fiskeart, som er særdeles efterspurgt i fiskerisektoren på grund af dens betydelige økonomiske værdi;

F.  der henviser til, at et betydeligt antal fiskerfartøjer deltager i havbarsfiskeriet, og at det er en heterogen form for fiskeri, for så vidt angår fartøjsstørrelse, fangstperiode og de redskaber, der anvendes;

G.  der henviser til, at lystfiskeriets fangster er af betydelig størrelse og bidrager med mindst en fjerdedel af fangsterne af denne art;

H.  den henviser til, at forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik(1) indeholder bestemmelser om, at bestandene skal bringes op eller opretholdes på et niveau, der ligger over det maksimalt bæredygtige udbytte;

I.  der henviser til, at havbars ikke er en art, som er omfattet af samlede tilladte fangstmængder (TACs);

J.  der henviser til, at Kommissionen har truffet nødforanstaltninger, der forbyder fiskeri af havbars med flydetrawl i Det Keltiske Hav, Den Engelske Kanal, Det Irske Hav og den sydlige Nordsø indtil den 30. april 2015;

K.  der henviser til, at de nationale forvaltningsforanstaltninger, der hidtil er truffet, er utilstrækkelige til at opretholde arten og ikke løser problemerne med deling af og adgang til bestandene;

L.  der henviser til, at fangsten af havbars i gydeperioder skal begrænses særligt, fordi det har en mærkbar indflydelse på den tid, arten skal bruge til at forny bestandene, og forhindrer genopbygning af dem;

M.  der henviser til, at Irland har reserveret fiskeriet af havbars til lystfiskerne;

N.  der henviser til, at Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) anbefaler en reduktion af fiskeridødeligheden for havbars på ca. 60 %;

O.  der henviser til, at arbejdsgruppen om havbars, Inter-AC Working Group on sea bass, anbefaler europæiske forvaltningsforanstaltninger;

P.  der henviser til, at bæredygtig fangst af havbars indebærer politiske valg, som bør træffes under inddragelse af alle relevante interesserede parter;

1.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at evaluere havbarsbestandenes tilstand og afgrænsningen af dem, artens vandring og de præcise reproduktionssteder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage udgangspunkt i Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, som yder betydelig finansiering til indsamling af videnskabelige data;

2.  understreger, at det er vigtigt at foretage en præcis evaluering af omfanget af de forskellige havbarsfiskeriaktiviteter og af lystfiskeriets procentvise andel af fangsterne;

3.  mener, at der er behov for foranstaltninger på EU-niveau til forvaltning af havbarsfiskeriet for at beskytte denne art; mener desuden, at disse foranstaltninger bør tage tilstrækkeligt hensyn til den videnskabelige viden og fremme nærforvaltning og regionaliseringsprincippet;

4.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en flerårig forvaltningsplan om havbars med henblik på at bringe bestanden op på et niveau, der ligger over det maksimalt bæredygtige udbytte; understreger, at der er behov for at inddrage professionelle fiskere og lystfiskere og rådgivende råd i udarbejdelsen af denne forvaltningsplan;

5.  minder om, at der bør udarbejdes flerårige forvaltningsplaner i henhold til den fælles beslutningsprocedure;

6.  mener, at det med henblik på udviklingen af en flerårig forvaltningsplan for havbars er vigtigt at evaluere forskellige forvaltningsforanstaltninger for erhvervsfiskeriet, navnlig fastsættelse af en TAC og behovet for en videnskabelig forsvarlig afgørelse om mindstemål for landede fisk, lukning af fiskeområder og fredningstider for at beskytte artens reproduktion samt andre tekniske foranstaltninger;

7.  erkender de problemer, som indførelse af en TAC vil skabe, navnlig med hensyn til beregning af historiske fangstniveauer, fordelingen af kvoter på nationalt niveau mellem de forskellige aktiviteter og vanskeligheden ved at dække lystfiskeriet, men understreger i lyset af, at det er absolut nødvendigt at gøre noget ved havbarsbestandenes tilstand, at en sådan foranstaltning må og skal overvejes;

8.  mener, at det er nødvendigt med EU-foranstaltninger for lystfiskeriet i form af mængdemæssige begrænsninger, hvis udformning endnu ikke er fastlagt;

9.  mener, at foranstaltningerne for erhvervsfiskeriet og lystfiskeriet skal være i overensstemmelse med hinanden for at opretholde bestandene over det maksimalt bæredygtige udbytte, i overensstemmelse med målene i den fælles fiskeripolitik;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 22.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2015 om EU's prioriteter for FN's Menneskerettighedsråd i 2015 (2015/2572(RSP))

P8_TA(2015)0079 RC-B8-0228/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder og til FN's menneskerettighedskonventioner og de frivillige protokoller hertil, herunder konventionen om børns rettigheder og konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 60/251 om oprettelse af Menneskerettighedsrådet (UNHRC),

–  der henviser til den europæiske menneskerettighedskonvention, den europæiske socialpagt og EU's charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til EU’s strategiske ramme og handlingsplan af 25. juni 2012 vedrørende menneskerettigheder og demokrati,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om FN's Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om overtrædelser af menneskerettighederne, herunder sine hastebeslutninger om disse emner,

–  der henviser til årsberetningen om menneskerettighederne og demokrati i verden 2013 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati,

–  der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet (udenrigsanliggender) den 9. februar 2015 om EU's prioriteter i FN's menneskerettighedsfora,

–  der henviser til EU-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 5, artikel 18, artikel 21, artikel 27 og artikel 47,

–  der henviser til det 28. møde i FN's Menneskerettighedsråd (UNHCR) fra den 2. til den 27. marts 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at respekt for og fremme og beskyttelse af menneskerettighedernes universalitet er en del af Den Europæiske Unions etiske og juridiske grundlag og en af hjørnestenene i den europæiske enhed og integritet;

B.  der henviser til, at menneskerettighederne gælder for alle mennesker, uanset nationalitet, race, køn, etnisk oprindelse, religion eller anden status, og til at respekt for disse rettigheder er fastsat i verdenserklæringen om menneskerettighederne, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og i efterfølgende internationale menneskerettighedskonventioner, -erklæringer og -resolutioner;

C.  der henviser til, at alle menneskerettigheder – hvad enten borgerlige, politiske, økonomiske, sociale eller kulturelle – er udelelige, gensidigt forbundne og afhængige og til, at fratagelsen af bare én af disse rettigheder har direkte og skadelig indvirkning på de andre;

D.  der henviser til, at overtrædelser af menneskerettigheder og savnet af legitim, demokratisk deltagelse fører til ustabilitet, mislykkede stater, humanitære kriser og væbnede konflikter;

E.  der henviser til, at EU's handlinger i Unionens forbindelser med tredjelande er styret af artikel 21 i Lissabontraktaten, som fastslår universaliteten og udeleligheden af menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder og respekten for den menneskelige værdighed, og principperne for lighed og solidaritet og principperne indeholdt i FN-pagten og folkeretten;

F.  der henviser til, at alle stater er forpligtet til at respektere deres respektive befolkningers grundlæggende rettigheder og har en pligt til at tage konkrete skridt til at fremme respekten for disse rettigheder på nationalt plan, og til at samarbejde på internationalt niveau om at fjerne hindringerne for gennemførelsen af menneskerettighederne inden for alle områder;

G.  der henviser til, at regelmæssige samlinger i UNHRC, udpegningen af særlige rapportører, mekanismen for universel regelmæssig gennemgang og de særlige procedurer for enten specifikke landesituationer eller tematiske anliggender, bidrager til at fremme og sikre efterlevelsen af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet;

H.  der henviser til den beklagelige omstændighed, at nogle af de nuværende medlemmer af Menneskerettighedsrådet anses for at være blandt de værste menneskerettighedsovertrædere og gennemgående har ladet hånt om FN's særlige procedurer og om deres indberetningsforpligtelser over for FN's menneskerettighedsorganer;

FN's Menneskerettighedsråd (UNHCR)

1.  glæder sig over EU's prioriteringer for den forestående 28. ordinære samling i FN's Menneskerettighedsråd (UNHRC), som fastsat i Rådets konklusioner af 9. februar 2015;

2.  glæder sig over udnævnelsen af ambassadør Joachim Rücker som formand for UNHRC i 2015;

3.  lykønsker Zeid Ra’ad Al Hussein med udnævnelsen til FN's højkommissær for menneskerettigheder (UNHCHR) og gentager på det kraftigste sin støtte til hans indsats og hans mandat;

4.  bifalder tilstedeværelsen af Federica Mogherini, næstformand i Kommissionen/ Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, på UNHRC’s møde på højt plan, da det sender det rigtige signal om EU’s stærke engagement i det multilaterale menneskerettighedssystem;

5.  glæder sig over årsberetningen fra FN's højkommissær for menneskerettigheders til FN's Generalforsamling, der dækker perioden fra december 2013 til november 2014, og udtrykker sin fulde støtte til embedets uafhængighed og integritet; understreger, at det er vigtigt at forsvare denne uafhængighed for dermed at sikre, at højkommissæren kan fortsætte med at udøve sine opgaver på virkningsfuld og uvildig vis; gentager, at det er nødvendigt, at der afsættes de nødvendige bevillinger til menneskerettighedshøjkommissærens kontor;

6.  minder om Parlamentets og dets Underudvalg om Menneskerettigheders engagement i støtten til et stærkt multilateralt menneskerettighedssystem i FN-regi, herunder Generalforsamlingens 3. Komité, Menneskerettighedsrådet, Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder, såvel som arbejdet i de relaterede særorganisationer under FN, såsom Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), samt FN's særlige procedurer;

7.  tilskynder EU-Udenrigstjenesten til, navnlig gennem EU-delegationerne i Genève og New York, at øge EU's kohærens gennem rettidige og målrettede høringer med henblik på at fremsætte EU's holdning med én stemme; gentager, at det er vigtigt at integrere det arbejde, der udføres i Genève og New York i forbindelse med FN's Generalforsamling, Generalforsamlingens 3. Komité og Menneskerettighedsrådet, i de relevante interne og eksterne EU-aktiviteter for at sikre overensstemmelse;

8.  mener, at den vedvarende chikane og tilbageholdelse af menneskerettighedsforkæmpere og oppositionsprofiler, som finder sted i en række UNHRC-medlemslande, undergraver UNHRC's troværdighed; gentager, at det er af den holdning, at UNHRC-medlemmerne bør vælges blandt stater, der holder efterlevelsen af menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet i hævd, og som har indvilliget i at stå til rådighed for alle de særlige procedurer, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme og vedtage resultatkriterier for menneskerettighedsindsatsen, der bør gælde for enhver stat, der vælges til medlemskab af UNHRC; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tilskynde til gennemsigtige og konkurrencemæssige procedurer for valg til UNHRC;

9.  gentager sin støtte til mekanismen for universel regelmæssig gennemgang (UPR) og sin påskønnelse af den universelle regelmæssige gennemgangs værdifulde arbejde og opfordrer medlemmerne til aktivt at forberede deres universelle regelmæssige gennemgange, herunder med inddragelse af civilsamfundet, og gå i interaktiv dialog under den universelle regelmæssige gennemgangssamling og i drøftelserne om vedtagelsen af resultatet af den universelle regelmæssige gennemgang og til at implementere de universelle regelmæssige gennemgangshenstillinger og tage konkrete skridt til at forbedre og opretholde efterlevelsen af deres menneskerettighedsforpligtelser;

10.  modsætter sig stadig "blok-afstemning" inden for UNHRC; opfordrer indtrængende UNHRC-medlemsstaterne til at udvise åbenhed om deres stemmeafgivning;

11.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at fortsætte med at følge op på gennemgangshenstillingerne inden for alle EU's politikdialoger med de berørte lande med henblik på at finde måder til at støtte landene med implementering af henstillingerne;

12.  gentager, at det tilslutter sig de særlige procedurer og mandatindehavernes uafhængige status, der sætter dem i stand til at udfylde deres funktioner under iagttagelse af fuld uvildighed, opfordrer alle stater til at samarbejde om disse procedurer, og tilskynder medlemsstaterne til at afdække tilfælde, hvor der ikke samarbejdes med mandatindehavere for særlige procedurer;

13.  anser det for vigtigt, at der udsendes parlamentariske delegationer til UNHRC-samlingerne og andre relevante samlinger i FN's Generalforsamlings regi;

14.  beklager, at der bliver stadig mindre plads til samspil mellem civilsamfundet og UNHCR og at ngo'erne får stadig færre muligheder til at tale under møderne; opfordrer indtrængende EU og UNHRC til at sikre, at civilsamfundsrepræsentanter får lov til at bidrage mest muligt til UNHRC's 28. samling og til den universelle regelmæssige gennemgang og andre af FN's menneskerettighedsmekanismer uden frygt for repressalier ved tilbagevenden til deres hjemland;

Civile og politiske rettigheder

15.  bekræfter, at ytringsfriheden, der er et centralt element i ethvert frit og demokratisk samfund, er en grundlæggende ret for alle; fordømmer på det kraftigste drabene i Frankrig i januar 2015 på 12 personer, herunder satiretegnere, på avisen Charlie Hebdo og fire personer i et jødisk supermarked, såvel som drabet på en filminstruktør og en synagogevagt i København begået af terrorister, der udså sig ytringsfriheden og religion som mål;

16.  fordømmer ekstremisters og jihadisters brug af religion i alle lande, og navnlig i Syrien, Irak, Libyen, Myanmar, Nigeria og Centralafrika, hvor de terroriserer befolkningerne med skud- og bombeattentater, selvmordsbomber, kidnapninger og andre voldshandlinger; er af den opfattelse, at kampen mod terror kræver skridt til at tage fat om problemets rod, nemlig social udelukkelse, politisk marginalisering og ulighed; opfordrer til, at der gøres større bestræbelser på at værne om rettigheder tilhørende mennesker fra religiøse mindretal; opfordrer til, at menneskerettigheder og retsstaten opretholdes i alle aktiviteter inden for terrorbekæmpelse;

17.  udtrykker bekymring over alle restriktioner på forsamlings- og foreningsfriheden, herunder forbud mod civilsamfundsorganisationer, aggressiv brug af injurielove og andre restriktive love, overdrevne registrerings- og indberetningskrav og uforholdsmæssigt restriktive regler mod udenlandsk finansiering, og fastslår, at foreningsfriheden og friheden til fredelig forsamling er grundlæggende bestanddele af menneskerettighederne;

18.  opfordrer alle stater til at fremme og støtte civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere og til at tillade dem at være aktive i et klima uden frygt, forfølgelse eller intimidering, at samarbejde med UNHRC om gennemgangsmekanismen og til at sikre, at lande, der er ansvarlige for overgreb på menneskerettighedsforkæmpere, stilles til ansvar, især for overgreb med dødelig udgang såsom menneskerettighedsforkæmper Cao Shunlis død i Kina i marts 2014 i forsøget på at gå ombord i et fly for at deltage i UNHRC-samlingen i Genève i september 2013;

19.  gentager sin fordømmelse af brugen af dødsstraf, og støtter kraftigt indførelsen af et moratorium for dødsstraf som et skridt i retning af afskaffelse;

20.  gentager betydningen af kampen mod tortur og andre former for mishandling og af, at EU har forpligtet sig til at prioritere dette anliggende, herunder i forhold til børn, og til at bistå FN's særlige rapportør for tortur i dennes arbejde; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til at vise deres fælles engagement til fordel for udryddelsen af tortur og støtte til torturofre, ved at fortsætte med eller – hvor det er aktuelt – begynde at bidrage til FN's Frivillige Fond for Torturofre og den særlige fond, der er oprettet ved den valgfrie protokol til konventionen mod tortur;

21.  udtrykker bekymring om den fortsatte og vidtrækkende diskrimination imod og krænkelser af migranters rettigheder, herunder også asylansøgere og flygtninge; opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte FN's særlige ordfører om indvandreres rettigheder og gennemførelsen af hans henstillinger; opfordrer regeringerne til at respektere migranters menneskerettigheder og iboende menneskelige værdighed, sætte en stopper for vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser samt at genoverveje tilbageholdelsesperioderne med henblik på at undgå alt for lange tilbageholdelsesperioder og anvende alternativer til tilbageholdelse; opfordrer staterne til i alle tilfælde at respektere non-refoulement-princippet og i fuldt omfang efterleve deres internationale retlige forpligtelser hvad angår udvisning af migranter; opfordrer staterne til, hvis de endnu ikke har gjort det, at etablere systemer og procedurer til at sikre fuldstændig efterlevelse af deres folkeretlige menneskerettighedsforpligtelser i alle deres programmer og institutioner, der vedrører migration;

22.  tilslutter sig UNHRC's særlige observatørs seneste rapport og konklusioner om de nuværende former for racisme, racediskrimination, xenofobi og hermed forbundet intolerance; opfordrer EU og medlemsstaterne til at implementere den særlige observatørs henstillinger i deres interne politik til bekæmpelse af udbredelse af racistisk, etnisk baseret og xenofobisk had og anstiftelse heraf over internettet og på sociale medienetværker ved at tage behørige lovgivningsmæssige skridt, med fuldstændig efterlevelse af andre grundlæggende rettigheder såsom ytrings- og meningsfrihed;

23.  erkender, at den hastige udvikling af informations- og kommunikationsteknologier har forandret betingelserne for udøvelse af ytringsfrihed i hele verden og skabt både markante fordele og alvorlige bekymrende forhold; bifalder i denne forbindelse Rådets vedtagelse i maj 2014 af EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline, og fordømmer alle begrænsninger af den digitale kommunikation, herunder dem der rettes mod civilsamfundsaktører; gentager, at det er nødvendigt især at have opmærksomheden henledt på journalisters og bloggeres rettigheder;

24.  tilskynder UNHRC til at videreføre debatten om ret til privatliv og i denne henseende at udnævne en særlig FN-observatør om retten til privatlivets fred, navnlig hvad angår digital kommunikation;

Sociale og økonomiske rettigheder

25.  bemærker, at FN's udviklingsdagsorden har som mål at udrydde fattigdom senest i 2030 gennem en holistisk adgang til økonomiske, sociale og miljømæssige spørgsmål; glæder sig over FN's generalsekretærs synteserapport forud for FN's særlige topmøde om udviklingsdagsordenen efter 2015; tilslutter sig FN's generalsekretærs opfordring til en tilgang, der fokuserer på menneskers behov og rettigheder med henblik på at udrydde fattigdom;

26.  anser det for vigtigt at løse problemet med den stigende ekstreme ulighed som led i fattigdomsbekæmpelsen generelt og at fremme sociale og økonomiske rettigheder ved navnlig at lette adgang til mad, vand, uddannelse, sundhedspleje og ordentlige boligforhold; understreger i den forbindelse det stigende problem med jordkøb, som der skal gøres noget ved;

27.  er af den mening, at korruption, skattefusk, lemfældig forvaltning af offentlige goder og manglende ansvarsplacering bidrager til overtrædelsen af borgernes rettigheder, idet de afleder midler fra investeringer i hårdt tiltrængte offentlige tjenesteydelser såsom uddannelse, grundlæggende sundhedsydelser og anden social infrastruktur og dermed fastholder befolkningerne i fattigdom; minder om, at staterne i henhold til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er forpligtet til at respektere deres borgeres rettigheder ved at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed; understreger i den forbindelse, at der skal lægges særlig vægt på beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, der arbejder for at fremme økonomiske sociale og kulturelle rettigheder;

28.  gentager sin støtte til, at der oprettes en post som særlig FN-rapportør om økonomisk kriminalitet, korruption og menneskerettigheder;

Erhvervslivet og menneskerettighederne

29.  støtter kraftigt en effektiv og omfattende udbredelse og gennemførelse i og uden for EU af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, og understreger behovet for at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe mangler i en effektiv gennemførelse af FN’s vejledende principper, herunder vedrørende adgang til domstolene; bifalder initiativet om oprettelsen af et system for due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for at sikre ansvarlig tilvejebringelse af mineraler fra konfliktramte områder; opfordrer samtlige interessenter til at påtage sig en aktiv rolle i det 11. møde i FN's arbejdsgruppe om menneskerettigheder og transnationale selskaber og andre erhvervsvirksomheder og til at støtte bestræbelserne på at bringe deres politik på linje med OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne; gentager sin opfordring til Kommissionen til inden udgangen af 2015 at aflægge rapport om EU-medlemsstaternes gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne;

30.  tilskynder EU-delegationerne i hele verden til at gå i dialog med EU-virksomheder om at fremme respekten for menneskerettighederne og sikre, at "erhvervslivet og menneskerettighederne" tages med blandt de centrale temaer i de lokale indkaldelser af forslag under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder;

31.  mener, at erhvervslivet og menneskerettighederne kan styrke hinanden ved at skabe nye forretningsmuligheder i de regioner, der har størst behov for bæredygtige og ansvarlige investeringer, og ved at bidrage til den almene respekt for menneskerettighederne i udviklingslandene;

32.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at engagere sig i den fremvoksende debat om et retligt bindende internationalt instrument for erhvervslivet og menneskerettighederne i FN-regi;

Kvinders rettigheder

33.  påpeger, at inddragelse af kønsaspekter, hvilket indebærer, at dem, som er involveret i politikudformning, omorganiserer, forbedrer, udvikler og evaluerer alle politikker for at sikre, at ligestillingsaspektet er integreret på alle niveauer og i alle stadier, er et vigtigt instrument til at opnå ligestilling;

34.  opfordrer EU til at deltage aktivt i det 59. møde i FN's Kommission for Kvinders Status og til at fortsætte kampen mod ethvert forsøg på at undergrave FN's Beijing-handlingsplatform, der skal op til revision i forbindelse med 20-året for den fjerde verdenskvindekonference, bl.a. hvad angår adgang til uddannelse og sundhed som grundlæggende menneskerettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder;

35.  bemærker med et kritisk øje, at der i mange lande på trods de fremskridt, der hidtil er gjort for at opnå ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling, stadig er diskriminerende love i kraft, navnlig på området familie- og ejendomsret; bemærker, at kvinder stadig er stærkt underrepræsenteret i beslutningstagende stillinger, og at vold mod kvinder er vidt udbredt, mens adgang til domstolsprøvelse fortsat er begrænset til trods for det store antal kvinder, som hver dag dør som følge af vold i hjemmet; udtrykker alvorlig bekymring over, at der i flere lande forekommer tilbageslag, navnlig hvad angår seksuelle og reproduktive rettigheder;

36.  fordømmer på det kraftigste anvendelsen af seksuel vold mod kvinder, herunder forbrydelser som massevoldtægt, seksuelt slaveri, tvungen prostitution, kønsspecifikke forfølgelser, herunder kønslemlæstelse af kvinder og piger, menneskesmugling, tidlige og tvungne ægteskaber, æresdrab og alle andre former for seksuel vold af lignende alvorlig karaktér, bl.a. når den bruges som krigstaktik; opfordrer på ny EU og alle medlemsstater til at undertegne og ratificere Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen);

37.  minder om EU's forpligtelse til at integrere menneskerettigheds- og kønsaspekter i missioner inden for den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds skelsættende resolution 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed; gentager i denne sammenhæng sin opfordring til EU og medlemsstaterne om i forbindelse med processen med at opbygge holdbar forsoning at støtte systematisk deltagelse af kvinder som et afgørende element i fredsprocesser og at erkende behovet for at integrere kønsperspektiver i konfliktforebyggelse, fredsbevarende operationer, humanitær bistand og postkonfliktgenopbygning samt demokratiske overgangsprocesser;

38.  understreger, at kvindelig kønslemlæstelse er en form for tortur; understreger, at der fortsat er behov for, at EU samarbejder med tredjelande om at udrydde kønslemlæstelse af piger og kvinder; minder de medlemsstater med en national lovgivning, der kriminaliserer kønslemlæstelse af piger og kvinder, om, at de skal anvende denne lovgivning, når det opdages, at deres statsborgere har omgået den;

39.  glæder sig over, at ICC har medtaget seksualforbrydelser og kønsbaserede forbrydelser, herunder voldtægt, seksuelle overgreb og seksuel ydmygelse, og over dens anbefaling af, at disse forbrydelser bør betragtes som krigsforbrydelser:

Børns rettigheder

40.  udtrykker bekymring over, at der til trods for de fremskridt, der fulgte på vedtagelsen af konventionen om barnets rettigheder i 1989, er mindst 58 millioner børn, især piger, børn fra fattige familier, handicappede og børn i konfliktområder, der ikke går i skole, og at mange børn lider af let helbredelige sygdomme, mens andre udnyttes til børnearbejde;

41.  opfordrer alle stater til at forpligte sig til at udrydde de værste former for børnearbejde som defineret i artikel 3 i ILO-konvention nr. 182, der omfatter børneslaveri, børnehandel, prostitution og farligt arbejde, der bringer børns fysiske og psykiske sundhed i fare;

42.  minder om, at en af de primære forpligtelser, der påhviler statsmagten, er at give alle børn en uddannelse ved at højne mulighederne, etablere de fornødne institutioner og tage hånd om de strukturelle årsager til de primære hindringer for grundskolegang, herunder skolefrafald, som fortsat er en betydelig hindring for grundskolegang;

43.  opfordrer til tilstrækkelig EU-finansiering til demobilisering og reintegrationsprogrammer for børn, der har været involveret i væbnede konflikter og for tidligere børnesoldater; minder om sin fulde tilslutning til kampagnen "Children, not Soldiers", som det blev udtrykt på mødet om samme emne i Underudvalget om Menneskerettigheder den 3. december 2014; bifalder den årsberetning, som FN's særlige rapportør om børn i væbnede konflikter og FN's særlige repræsentant vedrørende vold mod børn har fremlagt, sammen med rapporten fra den særlige rapportør om handel med børn, børneprostitution og børnepornografi;

LGBTI-personers rettigheder

44.  udtrykker bekymring over den seneste stigning i antallet af diskriminerende love og praksisser samt voldshandlinger mod personer på baggrund af deres seksuelle orientering og kønsidentitet; opfordrer til nøje tilsyn med situationen for homo-, trans- og interseksuelle personer (LGBTI), ikke mindst i Nigeria og Gambia, hvor der for nylig er blevet vedtaget LGTBI-diskriminerende love, der truer seksuelle mindretal på livet; udtrykker sin stærke bekymring over såkaldte "antipropagandalove", der begrænser ytrings- og forsamlingsfriheden, herunder i lande på det europæiske kontinent; bifalder UNHRC-resolutionen om bekæmpelse af vold og diskrimination baseret på seksuel orientering og kønsidentitet, der blev vedtaget den 26. september 2014; gentager sin støtte til højkommissærens fortsatte arbejde med at fremme og beskytte samtlige LGTBI-personers udøvelse af samtlige deres rettigheder, navnlig gennem erklæringer, rapporter og Free & Equal-kampagnen; opfordrer højkommissæren til at fortsætte bekæmpelsen diskriminerende love og praksisser;

Klimaforandringer og menneskerettigheder

45.  understreger, at indvirkningerne af klimforandringerne på udsatte grupper og individer er høj, navnlig i lavindkomstlande og kyst- og lavtliggende østater, der savner de økonomiske ressourcer til at tilpasse sig gennemgribende miljøforandringer;

46.  konstaterer med bekymring, at oprindelige folk er særligt berørt af klimaforandringsrelaterede begivenheder; bemærker i denne forbindelse, at de fleste af disse folk lever under fattigdomsgrænsen, er dårligt eller slet ikke repræsenteret, og har ringe adgang til den politiske beslutningstagning og retssystemet;

47.  glæder sig over UNHRC's erkendelse af, at miljøforandringer har en skadelig indvirkning på befolkningernes eksistensgrundlag og udgør hindringer for virkeliggørelsen af grundlæggende, internationalt anerkendte menneskerettigheder; opfordrer indtrængende de deltagende stater til at vedtage øjeblikkelige og ambitiøse migrations- og tilpasningsforanstaltninger på den kommende konference om klimaændringer i 2015 i Paris;

48.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at deltage aktivt i debatten om begrebet "klimaflygtning", herunder den mulige definition heraf i folkeretten eller i en eventuel retligt bindende international aftale;

Bekæmpelse af straffrihed og Den Internationale Straffedomstol (ICC)

49.  gentager sin fulde støtte til det arbejde, Den Internationale Straffedomstol (ICC) udfører for at bekæmpe straffrihed for gerningsmændene bag de mest alvorlige forbrydelser, der berører verdenssamfundet, og for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest for ofrene for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab; er fortsat på vagt over for ethvert forsøg på at undergrave ICC's legitimitet og uafhængighed; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde med ICC og give den stærk diplomatisk, politik og finansiel støtte, herunder i FN-sammenhæng; opfordrer EU, dets medlemsstater og særlige repræsentanter til aktivt at fremme ICC, fuldbyrdelsen af dens afgørelser og bekæmpelsen af straffrihed for forbrydelser, der er omfattet af Romstatutten; glæder sig over Den Palæstinensiske Myndigheds nylige ratifikation i januar 2015 af Romstatutten;

Oprindelige folk

50.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte revisionen af mandatet til ekspertmekanismen vedrørende oprindelige folks rettigheder i tråd med slutdokumentet fra verdenskonferencen om oprindelige folk (FN's Generalforsamlings resolution 69/2) med henblik på at overvåge, evaluere og forbedre implementeringen af FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder; opfordrer indtrængende EU’s medlemsstater til at anmode om, at alle mandatindehavere under de særlige procedurer er særligt opmærksomme på spørgsmål vedrørende kvinder og piger tilhørende oprindelige folk, og at de systematisk aflægger rapport herom til UNHRC; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til aktivt at støtte udviklingen af den systemdækkende handlingsplan for oprindelige folk, som FN's Generalforsamling har anmodet om i dens resolution af september 2014, navnlig hvad angår organisering af regelmæssige høringer af oprindelige folk som led i denne proces;

Internationale kulturelle og sportslige begivenheder og menneskerettigheder

51.  fordømmer autoritære staters stigende praksis med at være vært for kæmpestore sportslige eller kulturelle begivenheder for at øge deres internationale legitimitet, samtidig med at de fastlægger yderligere begrænsninger for indenlandske kritikere; opfordrer EU og dets medlemsstater til aktivt at rejse dette spørgsmål, herunder på UNHRC-niveau, og gå i dialog med nationale idrætssammenslutninger, erhvervslivsaktører og civilsamfundsorganisationer om de praktiske sider af disses deltagelse i sådanne arrangementer, herunder med hensyn til de første Europæiske Lege i Baku i 2015 og VM i fodbold i Rusland i 2018 og Qatar i 2022;

Droner og fuldautomatiske våben

52.  gentager sin opfordring til Rådet om, at EU fastlægger sin fælles holdning til brugen af væbnede droner, idet overholdelsen af menneskerettigheder og den humanitær folkeret gives højeste prioritet, og tager hånd om spørgsmål som de retlige rammer, proportionalitet, ansvarsplacering, beskyttelse af civile og gennemskuelighed; opfordrer indtrængende og igen EU til at forbyde udvikling, fremstilling og anvendelse af fuldautomatiske våben, som gør det muligt at udføre angreb uden menneskelig indblanding; fastholder, at menneskerettigheder skal indgå i alle dialoger om terrorbekæmpelse med tredjelande;

EU's integrering af menneskerettighederne

53.  opfordrer EU til at fremme menneskerettighedernes universalitet og udelelighed, herunder de borgerlige og politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, i overensstemmelse med Lissabontraktatens artikel 21 og de almindelige bestemmelser for Unionens optræden udadtil;

54.  opfordrer EU, medlemsstaterne, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at integrere menneskerettighederne i alle deres udenrigspolitiske områder med tredjelande; understreger også, at EU's menneskerettighedspolitik skal kunne sikre, at de interne og eksterne politikker er sammenhængende, i tråd med EU's traktatfastsatte forpligtelse og for at undgå dobbeltmoralsk optræden for så vidt angår respekten for menneskerettighederne;

55.  opfordrer EU til at vedtage en rettighedsbaseret tilgang og til at integrere respekten for menneskerettigheder i handel, investeringer, offentlige tjenester og udviklingssamarbejde samt i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik;

EU-prioriteter vedrørende landespecifikke spørgsmål

Ukraine

56.  udtrykker dyb bekymring over volden og den væbnede konflikt i det østlige Ukraine; udtrykker sit håb om, at våbenhvileaftalen baseret på Minskaftalen vil holde; fordømmer de omfattende menneskerettighedskrænkelser i konflikten og konsekvenserne af den seneste tids kampe; støtter fuldt ud FN's menneskerettighedsovervågningsmission og OSCE's særlige overvågningsmission i Ukraine og opfordrer til styrkelse af sidstnævnte; fremhæver sin stærke bekymring over skæbnen for de internt fordrevne som følge af den væbnede konflikt i de sydøstlige regioner; fordømmer Ruslands aggressive og ekspansionistiske politik og den ulovlige annektering af Krim, som udgør en trussel mod Ukraines enhed og uafhængighed; er fortsat bekymret over den forskelsbehandling og de udbredte krænkelser af menneskerettighederne, som lokalbefolkningen i denne region udsættes for, navnlig krimtatarerne; opfordrer EU-medlemsstaterne til at støtte enhver tænkelig indsats på EU-niveau til bekæmpelse af straffrihed og til at foretage uvildige efterforskninger af voldshandlingerne og menneskerettighedskrænkelserne i tilknytning til undertrykkelsen af Majdan-demonstrationerne, den illegale annektering af Krim og den væbnede konflikt i de østlige regioner; opfordrer til, at den humanitære folkeret og de humanitære principper respekteres for at beskytte civile i konflikten;

Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea)

57.  bifalder den planlagte forlængelse af mandatet til den særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Nordkorea; bifalder ligeledes FN's generalforsamlings resolution, der opfordrer FN's Sikkerhedsråd til at træffe passende skridt til at sikre ansvarlighed, bl.a. ved at overveje at overdrage situationen i Nordkorea til ICC; opfordrer Menneskerettighedsrådet til at gentage sin opfordring til ansvarlighed, herunder i forhold til de ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden i henhold til politikker, der er fastsat på højeste statsniveau; bifalder oprettelsen af en feltbaseret struktur i Republikken Korea til at styrke overvågningen af situationen og dokumentation af bevismateriale med henblik på at sikre ansvarlighed og opfordrer alle stater til at samarbejde med denne struktur samt opfordrer Menneskerettighedsrådet til at øge opmærksomheden på situationen i Nordkorea ved at indkalde et formelt panel, der kan lade ofre for rettighedskrænkelser komme til orde i forbindelse med en kommende samling i Menneskerettighedsrådet;

Iran

58.  glæder sig over UNHRC-resolutionen af marts 2014 om menneskerettighedssituationen i Den Islamiske Republik Iran og forlængelsen af den særlige rapportørs mandat og opfordrer Iran til at tillade FN's særlige udsending adgang til landet som en afgørende indikator for dets beredvillighed til at påbegynde en dialog på menneskerettighedsområdet; gentager sin fordømmelse af dødsstraffen i Iran, herunder for mindreårige, som ofte eksekveres efter en retslig procedure, der ikke er i overensstemmelse med de internationalt anerkendte minimumsstandarder for en retfærdig rettergang og en retfærdig procedure; er fortsat bekymret over den høje andel af henrettelser uden forudgående retfærdig rettergang; støtter den fælles erklæring af august 2014 fra mandatarerne under FN's særlige procedurer, der fordømmer bølgen af anholdelser og dommene over civilsamfundsaktivister i Iran; opfordrer EU og UNHRC til fortsat nøje at overvåge de systematiske overtrædelser af menneskerettighederne og til at sikre, at menneskerettighederne forbliver en nøgleprioritet i al kontakt med den iranske regering; opfordrer de iranske myndigheder til at overholde den internationale folkeret på menneskerettighedsområdet, ifølge hvilken henrettelse af ungdomskriminelle er en overtrædelse af de internationale minimumsnormer, og til ikke at eksekvere dødsdomme over ungdomskriminelle;

Myanmar/Burma

59.  støtter FN's særlige rapportørs seneste rapport om menneskerettighedssituationen i Myanmar, der anderkender de hidtil opnåede fremskridt og samtidig indkredser de områder, der fortsat giver grund til stor bekymring; opfordrer Myanmars regering til at integrere menneskerettigheder, herunder mindretallenes rettigheder, i landets institutionelle og retlige rammer og alle politikområder, og til fuldt ud at respektere ytrings- og forsamlingsfriheden; udtrykker bekymring over den foreslåede lovgivning om "beskyttelse af race og religion", der omfatter fire lovforslag om ægteskab på tværs af trossamfund, religiøs omvendelse, monogami og befolkningskontrol; opfordrer UNHRC til at forny mandatet for den særlige rapportør under punkt 4, til igen at fremføre sin alvorlige bekymring over situationen for Rohingya-mindretallet i delstaten Rakhine, der forværres af, at dette lokalsamfund mangler retlig status og dermed fortsat udsættes for systematisk forskelsbehandling, og opfordrer til udførlige, gennemskuelige og uafhængige undersøgelser af alle forlydender om menneskerettighedskrænkelser og overgreb mod Rohingya-mindretallet samt til at fremskynde processen med at åbne et landekontor under OHCHR med mandat til fuld overvågning og rapportering; beklager angrebene på civile i staterne Kachin og Shan, seksuel vold begået af sikkerhedsstyrker under væbnede konflikter, eksistensen af politiske fanger, chikane af menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og mediefolk, udenretslige henrettelser, beslaglæggelse af jord og forfølgelse af religiøse og etniske mindretal; er af den opfattelse, at forhandling af en investeringsaftale mellem EU og Myanmar bør overvejes nøje, da udenlandske investeringer i landet risikerer at forværre krænkelserne af menneskerettighederne;

Hviderusland

60.  udtrykker dyb bekymring over de fortsatte menneskerettighedsovertrædelser i Hviderusland; fordømmer de tre dødsdomme, der blev eksekveret i 2014, chikanen mod menneskerettighedsforkæmpere, forfølgelsen af uafhængige journalister, censuren af alle internetbaserede kommunikationsformer og den restriktive lovgivning mod NGO'er; opfordrer til fornyelse af FN's særlige rapportørs mandat om menneskerettighedssituationen i Belarus på den 29. samling i Rådet og opfordrer regeringen til at give uindskrænket adgang til FN’s særlige proceduremandatarer, herunder den særlige rapportør; opfordrer til øjeblikkelig løsladelse og rehabilitering af alle tilbageværende politiske fanger;

Bahrain

61.  udtrykker fortsat bekymring over forfølgelsen af oppositionsledere, civilsamfundsaktører og aktivister i Bahrain og situationen for menneskerettighedsforkæmpere og politiske oppositionsaktivister i landet; opfordrer alle interessenterne i Bahrain til at indlede konstruktive og inklusive forhandlinger med det formål at skabe reel forsoning og respekt for menneskerettighederne for alle bahrainske samfundsgrupper; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs frigivelse af alle samvittighedsfanger, journalister, menneskerettighedsforkæmpere og fredelige demonstranter, og udtrykker sin støtte til den fælles erklæring af 4. februar 2015 fra de særlige proceduremandatarer vedrørende anholdelsen af højtstående oppositionspolitikere og opløsningen af de efterfølgende protestdemonstrationer; opfordrer EU-medlemsstaterne og andre medlemmer af FN's Menneskerettighedsråd til fortsat nøje at følge menneskerettighedssituationen i Bahrain med særlig fokus på de tilsagn, som Bahrain gav i forbindelse med UPR-processen og henstillingerne fra Bahrains uafhængige undersøgelsesudvalg, som Bahrains konge har udtrykt tilfredshed med; beklager Bahrains regerings manglende fremskridt i samarbejdet med Højkommissariatet for Menneskerettigheder (OHCHR) og UNHRC’s særlige procedurer og opfordrer EU’s medlemsstater til at arbejde hen imod at vedtage en resolution på UNHRC's samling i marts, der opfordrer til fuld gennemførelse af Bahrains tilsagn afgivet under UPR-processen og af henstillingerne fra Bahrains Uafhængige Undersøgelseskommission – herunder dem, der vedrører menneskerettighedsforkæmpere – og at anmode OHCHR om at aflægge rapport om menneskerettighedssituationen på stedet og om de fremskridt, der har fundet sted i Bahrains samarbejde med FN’s menneskerettighedsmekanismer;

Egypten

62.  bifalder forløbet af den universelle regelmæssige gennemgang for Egypten i november 2014 og ser frem til vedtagelsen heraf på den kommende samling i UNHRC; opfordrer indtrængende Egypten til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle aktivister og menneskerettighedsforkæmpere såvel som alle, der er blevet tilbageholdt for fredeligt at have udøvet deres ytrings- forsamlings- eller foreningsfrihed; kræver ligeledes, at Egyptens regering vedtager en lovgivning, som er i overensstemmelse med de internationale standarder, og sikrer foreningsfriheden, der er nedfældet i Egyptens forfatning, herunder retten til at modtage og uddele økonomiske midler, og at den ophæver protestloven fra november 2013 og indfører ny lovgivning, som sikrer forsamlingsfriheden; opfordrer indtrængende den egyptiske regering til at åbne en retslig undersøgelse af, hvem der var ansvarlig for at beordre og udføre de udenretlige drab under de overvejende fredelige demonstrationer, der fandt sted efter den 3. juli 2013, herunder demonstrationsopløsningerne den 14. august 2013 på Raba'a-pladsen og Nahda-pladsen, hvor mindst 1 000 demonstranter blev dræbt; opfordrer indtrængende Egypten til at gennemføre uafhængige, upartiske og effektive undersøgelser af alle de krænkelser af menneskerettighederne, der er blevet begået siden 2011, herunder seksuelle overgreb, og sikre, at gerningsmændene drages til ansvar og ofrene får adgang til passende retsmidler i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer de egyptiske myndigheder til øjeblikkeligt at ophæve alle dødsdomme og beordre genoptagelse af sagerne for at sikre retten til en retfærdig rettergang og en behørig proces, og til at indføre et øjeblikkeligt moratorium for dødsstraf og henrettelser, straks at frigive alle tilbageholdte journalister og mediefolk og sikre retten til informations- og ytringsfrihed i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at tillade besøget af FN’s særlige rapportør om vold mod kvinder, som i princippet blev aftalt i begyndelsen af 2014, men som endnu ikke er blevet gennemført, og at stå til rådighed for de relevante FN-menneskerettighedsmekanismer og -procedurer, navnlig den særlige rapportør om forsamlingsfrihed, den særlige rapportør om tortur og den særlige rapportør om menneskerettigheder i forbindelse med terrorbekæmpelse og den særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre, at national lovgivning er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder, samt øjeblikkeligt at trække lov nr. 136/2014 tilbage og sætte en stopper for den militære retsforfølgelse af civile samt annullere alle domme, der er udstedt mod civile ved militære domstole, og påbyde, at sagerne omgående genoptages ved de civile domstole; opfordrer EU og dets medlemsstater til at støtte en stærk erklæring om disse spørgsmål;

Mali

63.  bifalder det arbejde, der er blevet udført af FN's uafhængige ekspert vedrørende menneskerettighedssituationen i Mali, og opfordrer UNHRC til at forlænge dennes mandat; bifalder de fremskridt, som den maliske regering har gjort for at genetablere retsvæsenet i nogle dele af landet og dens undersøgelser af torturen og drabene på 21 elitesoldater i 2012 såvel som oprettelsen af en sandheds-, rets- og forsoningskommission; er fortsat bekymret over den fornyede forværring af sikkerhedssituationen og den fortsatte anvendelse og rekruttering af børnesoldater og opfordrer Malis regering til at undersøge og stille alle krigsførende faktioner, der var ansvarlige for krigsforbrydelser begået under den væbnede konflikt i 2012-2013, til ansvar; glæder sig over fredsaftalen for hele Malis befolkning, da den vil være de første, der nyder godt af den efter måneder med ustabilitet og usikkerhed, men beklager, at de nordlige oprørere kræver den udskudt; opfordrer alle parter til at følge i fodsporene på den maliske regering og straks underskrive aftalen, hvis gennemførelse vil blive overvåget af EU, og til at sikre, at den fremtidige fredsaftale kræver ansvarlighed, en styrkelse af sandhedskommissionen og et baggrundstjek af medlemmer af sikkerhedsstyrkerne;

Sydsudan

64.  opfordrer Den Afrikanske Union til at offentliggøre rapporten fra sin undersøgelseskommission om menneskerettighedsovertrædelser og mishandlinger begået af alle parterne i Sydsudan som et skridt i bestræbelserne på at lade retfærdigheden ske fyldest efter de menneskerettighedskrænkelser, der er blevet begået siden konflikten brød ud; fordømmer bortførelsen af en gruppe små børn i Wau Shilluk i februar 2015 med det formål at gøre dem til børnesoldater; opfordrer indtrængende Menneskerettighedsrådet til at vedtage en resolution, der understreger, at retfærdig og troværdig efterforskning og retsforfølgelse af forbrydelser i henhold til folkeretten er afgørende for Sydsudan for at bryde en ond cirkel af brutalitet, der næres af straffrihed, og opfordrer i denne forbindelse til, at man overvejer at etablere en hybrid retlig mekanisme, og opfordrer endvidere indtrængende Sydsudan til at tiltræde Romstatutten og fastlægge et mandat for den særlige rapportør for Sydsudan med henblik på at bidrage til at fremme retfærdig og troværdig retsforfølgelse og bredere ansvarlighedsforanstaltninger med støtte fra det internationale samfund;

Sri Lanka

65.  tager de tilsagn til efterretning, som den nyvalgte srilankanske regering har givet og opfordrer den til at tage konkrete skridt henimod ansvarsplacering mellem nu og den 30. UNHRC-samling i september 2015 med henblik på at leve op til sine løfter om at forbedre menneskerettighedssituationen i landet og for at forhindre tilbagegang, herunder seriøs efterforskning og retsforfølgelse såvel som andre skridt til at tage hånd om de mere generelt rådende problemer med straffrihed og menneskerettighedskrænkelser og til i fuldt omfang at samarbejde med Højkommissariatet for Menneskerettigheder og deltage i dets internationale undersøgelser angående Sri Lanka;

Syrien

66.  udtrykker dyb bekymring over den dramatiske og voldelige konflikt og den humanitære krise, der er en konsekvens af brugen af vold, først og fremmest begået af Assads regime, men også af den islamiske stat /Da'esh og andre militser mod civile, navnlig sårbare grupper som kvinder og børn; udtrykker bekymring over, at Da'esh eksporterer sin ideologi til udlandet; er yderst bekymret over de systematiske overtrædelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret i Syrien, som kan udgøre krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; opfordrer indtrængende alle parter til at overholde gældende humanitær folkeret for at beskytte civile, respekterer deres menneskerettigheder og opfylde deres grundlæggende behov; opfordrer alle FN-medlemsstater til at tydeligt at fordømme volden og navnlig støtte mindretals rettigheder, herunder den systematiske forfølgelse af kristne; kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle personer, der er blevet vilkårligt tilbageholdt eller bortført som følge af udøvelsen af deres menneskerettigheder eller andre fredelige politiske aktiviteter; anmoder kraftigt om støtte fra EU og dets medlemsstater til ansvarlighed og fornyelse af FN’s undersøgelseskommission;

Irak

67.  udtrykker dyb bekymring over den dramatiske og voldelige konflikt og den humanitære krise i Irak; tager til efterretning, at menneskerettighedssituationen er stærkt forværret, fordi IS/Da'esh og andre militsgrupper udfører bortførelser og massehenrettelser samt forfølgelse af Iraks etniske og religiøse mindretal, herunder kristne;

Palæstina/Israel

68.  fordømmer raketangrebene på Israel fra Gazastriben af Hamas og andre væbnede grupper og udtrykker alvorlig bekymring over den humanitære krise i Gaza; udtrykker alvorlig bekymring over den humanitære krise i Gaza; opfordrer EU og dets medlemsstater til offentligt at give udtryk for deres støtte til FN’s undersøgelseskommission og kritisere det manglende samarbejde og den manglende adgang for undersøgelseskommission fra de israelske myndigheders side gennem en offentlig erklæring i HRC; understreger, at retfærdighed og respekt for retsstatsprincippet er et uundværligt grundlag for fred, og understreger, at den aktuelle langvarige og systemiske straffrihed for krænkelser af folkeretten skal ophøre; glæder sig over, at anklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) har iværksat en indledende undersøgelse af situationen i Palæstina; opfordrer EU til at samarbejde fuldt ud med ICC’s anklagemyndighed; opfordrer EU til at samarbejde fuldt ud med ICC’s anklagemyndighed; opfordrer EU til at genoptage behandlingen af punkt 7 på HRC's dagsorden og kraftigt fordømme de fortsatte krænkelser af folkeretten og den manglende gennemførelse af den rådgivende udtalelse fra Den Internationale Domstol samt at støtte forlængelsen af undersøgelseskommissionens mandat;

o
o   o

69.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's Sikkerhedsråd, FN's generalsekretær, formanden for FN's 69. Generalforsamling, formanden for FN's Menneskerettighedsråd og FN's højkommissær for menneskerettigheder.

Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2015 om situationen i Venezuela (2015/2582(RSP))

P8_TA(2015)0080 RC-B8-0236/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Venezuela, navnlig beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Venezuela(1) og beslutning af 18. december 2014 om forfølgelse af den demokratiske opposition i Venezuela(2),

–  der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om retssikkerheden i forbindelse med europæiske investeringer uden for Den Europæiske Union(3),

–  der henviser til presseerklæringerne af 23. februar 2015 fra talspersonen for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om anholdelsen af Antonio Ledezma, der er borgmester i Caracas, og om situationen i Venezuela,

–  der henviser til erklæringen af 26. februar 2015 fra talsmanden for FN's generalsekretær om situationen i Venezuela,

–  der henviser til erklæringen af 25. februar 2015 fra generalsekretæren for Unionen af Sydamerikanske Nationer (UNASUR) og tidligere colombianske præsident Ernesto Samper om situationen i Venezuela og den 14-årige skoledreng Kluivert Roas dødsfald;

–  der henviser til erklæring af 24. februar 2015 fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR),

–  der henviser til udtalelse af 26. august 2014 fra Arbejdsgruppen om Vilkårlige Anholdelser under FN’s Generalforsamlings Menneskerettighedskommission,

–  der henviser til erklæring af 20. oktober 2014 fra FN's højkommissær for menneskerettigheder om anholdelsen af demonstranter og politikere i Venezuela,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Venezuela er part i,

–  der henviser til Amnesty Internationals rapport 2014/2015 med titlen "The State of the World’s Human Rights", som blev offentliggjort den 25. februar 2015, og til rapport fra Human Rights Watch med titlen "New Military Authority to Curb Protests", der blev offentliggjort den 12. februar 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2, og stk. 4,

A.  der henviser til, at Antonio Ledezma, der to gange demokratisk er blevet valgt som borgmester i Caracas og er en af oppositionslederne, den 19. februar 2015 vilkårligt blev anholdt af svært bevæbnede officerer fra den venezuelanske efterretningstjeneste (Sebin), som ikke kunne fremvise en arrestordre eller anden dokumentation på, at han havde begået en lovovertrædelse; der henviser til, at Antonio Ledezma efter sin anholdelse blev anklaget for sammensværgelser og medvirken til forbrydelser – forhold, der giver flere års fængsel i Venezuela – og at han blev fængslet i Ramo Verde-militærfængslet;

B.  der henviser til, at tilbageholdelse af civile i et militærfængsel ikke er i overensstemmelse med internationale standarder; der henviser til, at Venezuela er forpligtet til at sikre, at alle frihedsberøvede personer holdes i live, og at de behandles humant og opholder sig under sikre forhold, og til at sikre tilbageholdelsesvilkår, der er i overensstemmelse med gældende internationale standarder;

C.  der henviser til, at præsident Nicolas Maduro på nationalt fjernsyn og radio bekendtgjorde optrævlingen af en påstået plan om at vælte regeringen ved et statskup, der skulle have involveret ledelsen af Venezuelas oppositionspartier (Democratic Unity Roundtable), medlemmerne af nationalforsamlingen María Corina Machado og Julio Borges og borgmester i Caracas Antonio Ledezma; der henviser til, at disse oppositionsledere angiveligt også blev knyttet til en plan om at myrde oppositionsleder Leopoldo López, der i mere end et år er tilbageholdt i et militærfængsel; der henviser til, at Leopoldo López lider under fysisk og psykisk tortur og har været isolationsfængslet;

D.  der henviser til, at præsident Maduro også har bekendtgjort mærkelige påstande om udenlandske konspirationer, undergravende virksomhed og mordforsøg, der er blevet rapporteret af den nationale forvaltning ved flere lejligheder;

E.  der henviser til, at oppositionsledere tidligere gentagne gange og uden grund har været anklaget for at deltage i planer om undergravende virksomhed og statskup; der henviser til, at intimideringen og mishandlingen af fængslede oppositionsledere og studerende, der deltog i protesterne i 2014, er øget; der henviser til, at Leopoldo López, Daniel Ceballos og andre oppositionspolitikere fortsat tilbageholdes vilkårligt, og at María Corina Machado blev ulovligt og vilkårligt fjernet fra embedet, frataget sit mandat og udvist fra det venezuelanske parlament, og at den venezuelanske regering truer med at hæve immuniteten for parlamentarikeren Julio Borges;

F.  der henviser til, at uskyldsformodningen kan betragtes som værende krænket i sager, hvor en person, der retsforfølges, bliver varetægtsfængslet uden en tilstrækkelig begrundelse, eftersom tilbageholdelsen i dette tilfælde er en straf og ikke en sikkerhedsforanstaltning;

G.  der henviser til, at lokale og internationale organisationer udtaler, at mere end 1 700 demonstranter afventer en retssag, mere end 69 stadig er fængslet et år efter de fredelige demonstrationer, og at mindst 40 personer er blevet dræbt under demonstrationerne, men at de skyldige for disse mord ikke er blevet stillet til ansvar; der henviser til, at demonstranterne er blevet mødt med overdreven magtanvendelse og systematisk vold af politiet, medlemmer af nationalgarden og voldelige og ukontrollerede bevæbnede regeringsvenlige grupper;

H.  der henviser til, at demokratiske stater ikke må kriminalisere ledere af oppositionen og skal garantere, at alle sektorer kan deltage i det politiske liv i landet, samt sikre at menneskerettighederne overholdes, når det drejer sig om dem, der erklærer sig selv som modstandere, som Human Rights Watch erklærede det den 24. februar 2015,

I.  der henviser til, at medlemmer af højesteret åbent har forkastet princippet om magtens deling, offentligt har givet tilsagn om deres forpligtelse til at fremme regeringens politiske dagsorden og gentagne gange har afsagt dom til fordel for regeringen og således har godkendt regeringens manglende respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at det regeringsvenlige flertal i den nationale forsamling i december 2014 udnævnte 12 nye medlemmer til højesteret gennem et simpelt flertal, efter at det ikke lykkedes at opnå et flertal på to tredjedele, for hvilket det ville have været nødvendigt at opnå konsensus med oppositionen;

J.  der henviser til, at den nye beslutning 8610 fra forsvarsministeriet giver militæret tilladelse til at anvende våben for at kontrollere "offentlige møder og fredelige demonstrationer"; der henviser til, at det i henhold til artikel 68 i den venezuelanske forfatning er forbudt at anvende våben og giftige stoffer for at kontrollere fredelige demonstrationer; der henviser til, at anvendelsen af militærstyrker i offentlige sikkerhedsoperationer i henhold til internationale standarder bør begrænses;

K.  der henviser til, at den 14-årige studerende Kluivert Roa blev skudt og dræbt den 24. februar 2015 under en demonstration om mangel på mad og medicin i San Cristóbal i staten Táchira og dermed blev det første offer efter tilladelsen til at bruge dødbringende våben til at dæmpe demonstrationer; der henviser til, at den offentlige anklagemyndighed den 25. februar 2015 meddelte, at en politibetjent var blevet sigtet for bl.a. forsætligt drab;

L.  der henviser til, at ytringsfrihed og retten til at deltage i fredelige demonstrationer er hjørnesten i demokratiet; der henviser til, at der ikke kan opnås lighed og retfærdighed for alle uden respekt for den enkelte borgers grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at der er mange rapporter, der bekræfter, at medierne udsættes for øget censur og intimidering;

M.  der henviser til, at Venezuela er det land i Latinamerika, der har de største energireserver; der henviser til, at befolkningen i Venezuela lider under en alvorlig mangel på basale råvarer, at fødevarepriserne er fordoblet, og at fødevarerationeringen er taget til; der henviser til, at statens manglende evne til at opretholde lov og orden og den stigende politiske polarisering har ført til, at Venezuela er blevet til et af de mest voldelige lande i verden;

N.  der henviser til, at kun respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og en konstruktiv og respektfuld dialog ført i en ånd af tolerance kan hjælpe landet med at komme ud af denne alvorlige krise og overvinde fremtidens udfordringer;

O.  der henviser til, at der blev indledt "Mesa de Dialogo" (dialogmøder) mellem regeringen og oppositionen, men at de uheldigvis blev afbrudt uden nogen form for resultater;

P.  der henviser til, at det i artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) fastsættes, at europæiske investeringer i tredjelande er et grundlæggende element i Den Europæiske Unions fælles handelspolitik og derfor udgør en integrerende del af politikken for Unions optræden udadtil, og der henviser til, at EU's enekompetenceområde i henhold til Lissabontraktaten også omfatter direkte udenlandske investeringer (FDI), som det fremgår af artikel 3, stk. 1, litra e), og artikel 206 og 207 i TEUF;

Q.  der henviser til, at den venezuelanske regering har et særligt ansvar for at overholde retsstatsprincippet og folkeretten, da det blev valgt til ikke-permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd den 16. oktober 2014;

1.  udtrykker sin dybeste bekymring over den forværrede situation i Venezuela og fordømmer anvendelsen af vold over for demonstranterne; opfordrer de venezuelanske myndigheder til omgående at løslade Antonio Ledezma, Leopoldo López, Daniel Ceballos og alle fredelige demonstranter, studerende og oppositionsledere, der er fængslet vilkårligt for at udøve deres ret til ytringsfrihed og grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med kravene fra adskillige FN-organisationer og internationale organisationer; opfordrer de venezuelanske myndigheder til at trække deres grundløse anklager mod dem tilbage;

2.  opfordrer de venezuelanske myndigheder til at sikre, at Antonio Ledezma, Leopoldo López, Daniel Ceballos og alle andre politiske fanger får den lægebehandling, de kan have brug for, og øjeblikkelig, privat og regelmæssig adgang til deres familier og advokater, som de selv har valgt; er dybt bekymret over forringelsen af fangernes forhold;

3.  opfordrer den venezuelanske regering til at indstille den politiske forfølgelse og undertrykkelsen af den demokratiske opposition og krænkelserne af udtryksfriheden og demonstrationsfriheden og kræver et stop for censuren af medierne; minder myndighederne om, at oppositionens stemmer er bydende nødvendige for et demokrati;

4.  fordømmer nedskydningen af Kluivert Roa og seks andre studerende, og udtrykker sin medfølelse med familierne; opfordrer regeringen til at tilbagetrække den nyligt offentliggjorte resolution 8610, der giver sikkerhedsstyrkerne mulighed for at anvende potentielt dødbringende våben, såsom skydevåben og andre former for dødbringende våben, til at undertrykke borgerlige protester og herved overskrider artikel 68 i den venezuelanske forfatning;

5.  opfordrer den venezuelanske regering til at overholde sin egen forfatning og sine internationale forpligtelser med hensyn til retsvæsenets uafhængighed, udtryksfriheden, foreningsfriheden, friheden til fredelige forsamlinger og politisk mangfoldighed, der er hjørnestene i et demokrati; opfordrer den venezuelanske regering til at skabe et miljø, hvor menneskerettighedsforkæmpere og uafhængige ngo'er kan udføre deres legitime opgaver med at fremme menneskerettigheder og demokrati; understreger, at den venezuelanske regering som et ikke-permanent medlem af FN's Sikkerhedsråd har et særligt ansvar for at overholde retsstatsprincippet og folkeretten;

6.  opfordrer den venezuelanske regering til at sikre, at anklagerne undersøges hurtigst muligt og på en upartisk måde, uden nogen form for straffrihed og under fuld overholdelse af princippet om uskyldsformodning og behørige retsprocedurer; minder om, at respekten for princippet om magtens deling er grundlæggende i et demokrati, og at retssystemet ikke kan anvendes som et politisk våben; opfordrer de venezuelanske myndigheder til at garantere sikkerheden for alle landets borgere uanset deres politiske standpunkter og tilhørsforhold;

7.  udtrykker sin dybeste bekymring over mulighederne for, at nye protester kan føre til flere voldhandlinger, der vil grave grøften endnu dybere mellem regeringens holdning og oppositionens og i endnu højere grad polarisere den kritiske politiske udvikling, der finder sted i Venezuela; opfordrer repræsentanterne for alle partier og befolkningsgrupper i det venezuelanske samfund til fortsat at udvise ro i ord som i handling; advarer mod ethvert træk, der kan tilvejebringe en atmosfære af spænding og tilbageskridt, der kan føre til, at den demokratiske opposition mister sin legitimitet og gøres ulovlig og/eller til, at valget aflyses;

8.  er bekymret over det forhold, at den politiske opposition i et valgår har været offer for vilkårlig tilbageholdelse og angreb, der kan så tvivl om både legitimiteten bag og udfaldet af valget;

9.  opfordrer de venezuelanske myndigheder til i lyset af det kommende valg til parlamentet at udnytte denne periode til at etablere en inklusiv politisk proces, som bygger på enighed og fælles ejerskab gennem en virkelig national dialog med reel medvirken fra alle demokratiske politiske bevægelser inden for rammerne af demokrati, retsstaten og fuld overholdelse af menneskerettighederne; opfordrer endvidere begge sider til at drøfte de alvorligste problemer, som landet står over, med henblik på at iværksætte de nødvendige økonomiske reformer og forvaltningsreformer; opfordrer de venezuelanske myndigheder til at sikre, at der bliver afholdt frie og retfærdige parlamentsvalg i en fuldt ud inklusiv proces med deltagelse af alle demokratiske aktører; opfordrer alle politiske aktører til at fortsætte deres kamp inden for rammerne af den forfatningsmæssige orden og modstå enhver form for pres til at gøre deres aktioner værre;

10.  tilskynder Venezuelas regionale partnere, såsom UNASUR og Organisationen af Amerikanske Stater, til at åbne kanaler for dialog og forståelse mellem de stridende parter og for at sikre befolkningens sikkerhed og beskyttelse sammen med en tilbagevenden til ro og en almindelig hverdag i Venezuela;

11.  opfordrer indtrængende EU, medlemsstaterne og det internationale samfund til at fremsætte erklæringer og træffe foranstaltninger for at vise solidaritet med den venezuelanske befolkning under denne vanskelige periode;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til at undersøge og vedtage de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte europæiske interesser og retssikkerhedsprincippet for europæiske virksomheder i Venezuela;

13.  anmoder Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og EU-delegationen i Venezuela samt medlemsstaternes delegationer til fortsat at overvåge efterforskningen af og retssagerne mod oppositionsledere; erindrer om sit krav om udsendelse af en ad hoc-delegation fra Europa-Parlamentet til Venezuela med henblik på en vurdering af situationen og afholdelse af en dialog med alle konfliktens parter så hurtigt som muligt;

14.  minder om sin kommende opfordring til HR/NF, Federica Mogherini, til at kræve en øjeblikkelig løsladelse af de demonstranter, der har siddet vilkårligt fængslet siden starten af demonstrationerne;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringen og parlamentet i Den Bolivariske Republik Venezuela, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0176. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0106. (3) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 84.