Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2004(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0232/2015

Indgivne tekster :

A8-0232/2015

Forhandlinger :

PV 05/10/2015 - 11
CRE 05/10/2015 - 11

Afstemninger :

PV 06/10/2015 - 7.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0336

Vedtagne tekster
PDF 202kWORD 89k
Tirsdag den 6. oktober 2015 - Strasbourg Endelig udgave
De lokale myndigheders rolle i udviklingslandene i forbindelse med udviklingssamarbejde
P8_TA(2015)0336A8-0232/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 6. oktober 2015 om de lokale myndigheders rolle i udviklingslandene i forbindelse med udviklingssamarbejde (2015/2004(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000,

–  der henviser til den rapport, der blev vedtaget i juli 2014 af FN's Åbne Arbejdsgruppe om Bæredygtige Udviklingsmål,

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(1),

–  der henviser til rapporten vedrørende finansiering af bæredygtig udvikling, der blev vedtaget den 8. august 2014 af den mellemstatslige ekspertkomité,

–  der henviser til ministererklæringen af juli 2014 fra det politiske forum på højt plan vedrørende bæredygtig udvikling,

–  der henviser til FN's rapport "Millennium Development Goals 2014",

–  der henviser til slutdokumentet fra mødet på højt plan i det globale partnerskab for effektivt udviklingssamarbejde (GPEDC) i Mexico City i april 2014,

–  der henviser til rapporten af 31. oktober 2014 med titlen "Dialogue on localizing the post-2015 development Agenda", der er udarbejdet af FN's udviklingsprogram (UNDP), Global Taskforce(2) og UN Habitat,

–  der henviser til FN’s udviklingsgruppes (UNDG) rapport fra 2014 med titlen "Delivering the Post-2015 Development Agenda: opportunities at the national and local levels",

–  der henviser til UNDP's Human Development Report for 2014 med titlen "Sustaining Human Progress: Reducing Vulnerabilities and Building Resilience",

–  der henviser til FN's generalsekretærs sammenfattende rapport om dagsordenen for perioden efter 2015,

–  der henviser til FN's "Gender Chart 2012", som måler forbedringer i ligestillingsaspektet inden for de otte 2015-mål,

–  der henviser til resultaterne af FN's konference om miljø og udvikling i 1992 og til rapporten fra opfølgningskonferencen om bæredygtig udvikling, som fandt sted i Rio de Janeiro, Brasilien, den 20.-22. juni 2012,

–  der henviser til rapporten fra maj 2013 fra FN's panel på højt plan vedrørende udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015,

–  der henviser til rapporten fra juni 2012 fra FN's gruppe for udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 til FN's generalsekretær med titlen "Realising the future we want for all",

–  der henviser til Istanbul-handlingsprogrammet for de mindst udviklede lande for tiåret 2011-2020,

–  der henviser til erklæringen og handlingsplanen om bistandseffektivitet som vedtaget på mødet på højt plan, der blev afholdt i Busan, Sydkorea, i december 2011,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne og de retlige rammer for menneskerettighederne,

–  der henviser til Pariserklæringen om bistandseffektivitet og Accrahandlingsplanen,

–  der henviser til erklæringen fra 1986 om retten til udvikling,

–  der henviser til den europæiske konsensus om udvikling(3) og EU's adfærdskodeks for komplementaritet og arbejdsdeling i udviklingspolitik(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. maj 2013 "Styrkelse af lokale myndigheder i partnerlande for bedre regeringsførelse og mere effektive udviklingsresultater" (COM(2013)0280),

–  der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2013 om lokale myndigheder og civilsamfundet: Europas engagement til støtte for en bæredygtig udvikling(5) samt til Rådets konklusioner af 22. juli 2013 om lokale myndigheder i udviklingssamarbejdet,

–  der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvori det på ny bekræftes, at EU skal "sikre sammenhæng mellem sine politikker og aktiviteter, samtidig med at der tages højde for alle Unionens mål",

–  der henviser til artikel 208 i TEUF, hvori det fastsættes, at "Unionen tager hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med iværksættelse af politikker, der kan påvirke udviklingslandene",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2015 "Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015" (COM(2015)0044),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2014 "Et værdigt liv for alle: fra vision til fælles handling" COM(2014)0335),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2014 "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene" (COM(2014)0263),

–  der henviser til arbejdsdokument af 30. april 2014 fra Kommissionens tjenestegrene, en værktøjskasse med titlen "A rights-based approach, encompassing all human rights for EU development Cooperation" (SWD(2014)0152),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. februar 2013 "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden" (COM(2013)0092),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. september 2012 "Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser" (COM(2012)0492),

–  der henviser til Kommissionens offentlige høringer under overskriften "Towards a Post-2015 Development Framework" om udarbejdelsen af en EU-holdning, som fandt sted fra den 15. juni til den 15. september 2012,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2008 "Lokale myndigheder: Igangsættere af udvikling" (SEC(2008)2570),

–  der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om "den europæiske konsensus om udvikling"(6),

–  der henviser til det europæiske charter for udviklingssamarbejde til støtte for lokalt selvstyre, der blev lanceret den 16. november 2008 i forbindelse med de europæiske udviklingsdage,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 "Sammenhæng i udviklingspolitikken" (COM(2005)0134) og konklusionerne fra Udenrigsrådets 3166. samling af 14. maj 2012 "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring",

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 24. februar 2015 "Et værdigt liv for alle: fra vision til fælles handling",

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 9. oktober 2013 "Styrkelse af lokale myndigheder i partnerlande for bedre regeringsførelse og mere effektive udviklingsresultater",

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 9. juni 2010 "Forårspakke: EU's handlingsplan til realisering af millenniumudviklingsmålene",

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 22. april 2009 "Lokale myndigheder: igangsættere af udvikling",

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020(7),

–  der henviser til sin holdning af 2. april 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om det europæiske udviklingsår (2015)(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2013 om årtusindudviklingsmålene – fastlæggelse af rammen for tiden efter 2015(9),

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 19. maj 2014 om en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, som indbefatter alle menneskerettighederne,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 12. december 2013 om finansiering af fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling i perioden efter 2015,

–  der henviser til den fælles erklæring af 20. juni 2014 fra AVS og EU om udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A8-0232/2015),

A.  der henviser til, at lokale myndigheder, som er afgørende offentlige og institutionelle aktører med hensyn til lokal forvaltning og fremkomsten af græsrodsdemokrati og bæredygtig territorial udvikling baseret på inddragelse af lokalsamfundet og dettes demokratiske udtryk, vil have en afgørende rolle at spille i opfyldelsen af målene for perioden efter 2015;

B.  der henviser til, at lokale myndigheder spiller en afgørende rolle i fastlæggelsen, tilrettelæggelsen og opfyldelsen af udviklingsmål;

C.  der henviser til, at lokale myndigheder udgør en stærk kontaktflade mellem lokalsamfundet og de nationale og globale mål på dagsordenen for perioden efter 2015;

D.  der henviser til, at lokale myndigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til at beskytte udsatte befolkningsgrupper i skrøbelige stater og stater i krise;

E.  der henviser til, at den nye ramme med målene for bæredygtig udvikling giver mulighed for at sikre en bred inddragelse af civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder og nationale parlamenter; der henviser til, at det er af absolut afgørende betydning at styrke lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer for at sikre korrekt, gennemsigtig og ansvarlig regeringsførelse;

F.  der henviser til, at EU har været dybt involveret i at støtte lokale myndigheder i udviklingslandene med sigte på at bidrage til fattigdomsbekæmpelse og opfyldelse af 2015-målene, men også på at integrere demokratisk regeringsførelse på lokalt niveau;

G.  der henviser til, at repræsentanter for subnationale regeringer og lokale myndigheder har bidraget til møderne i FN's Generalforsamlings Åbne Arbejdsgruppe om Bæredygtige Udviklingsmål (OWG) og til, at Global Taskforce sammen med UNDP og UN Habitat har ledet FN's høringer om "Localising the post 2015-Agenda";

H.  der henviser til, at FN's generalsekretær i sin sammenfattende rapport om udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 gentager, at det er nødvendigt, at den nye udviklingsdagsorden er forandringsskabende, universel, menneskecentreret og baseret på menneskerettighedsprincipperne og retsstatsprincippet; der henviser til, at generalsekretæren opfordrer til, at innovative partnerskaber, der omfatter lokale myndigheder, bliver de vigtigste aktører i gennemførelsen af denne dagsorden på det niveau, der er tættest på borgerne;

I.  der henviser til, at de mest afgørende mål og udfordringer på udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 vil afhænge af lokale tiltag og stærke partnerskaber;

J.  der henviser til, at verdens befolkning forventes at vokse fra ca. 7 til 9,3 milliarder mennesker i 2050, og at størstedelen af denne vækst forventes at ske i udviklingslandene, især i byområder; der henviser til, at overdreven urbanisering undergraver udviklingens bæredygtighed i alle dens dimensioner;

K.  der henviser til, at to en halv milliard nye byboere vil få behov for adgang til uddannelse, sundhedsydelser, beskæftigelse, fødevarer, sanitet, transport, boliger og elektricitet; der henviser til, at dette giver vigtige udfordringer for de lokale og regionale myndigheder og kommunerne, som er ansvarlige for at levere disse tjenesteydelser;

L.  der henviser til, at Rio-erklæringen lægger vægt på, at oprindelige folk og deres samfund spiller en afgørende rolle i miljøforvaltning og -udvikling; der henviser til, at regeringerne bør anerkende og støtte deres identitet, kultur og interesser og sikre deres reelle deltagelse i opnåelsen af bæredygtig udvikling;

M.  der henviser til, at fattigdomsbekæmpelsen er ujævn, og at ulighederne imellem og inden for lande, som er vokset i både de industrialiserede lande og i udviklingslandene, udgør en væsentlig udviklingsmæssig udfordring;

N.  der henviser til, at voldelige konflikter og humanitære kriser fortsat hindrer udviklingsindsatsen; der henviser til, at sårbare grupper som kvinder, børn og ældre rammes hårdere af militære konflikter og kriser, og at lokale myndigheder er vigtige frontlinjeaktører i konfliktforebyggelse og ‑håndtering;

O.  der henviser til, at der stadig er behov for en yderligere indsats for at halvere procentdelen af mennesker, der er ramt af sult, idet 162 mio. småbørn er udsat for fejlernæring; der henviser til, at skjult sult kan defineres som mangel på mikronæringsstoffer, hvilket kan føre til uoprettelige sundhedsmæssige skader og få socioøkonomiske konsekvenser, som er knyttet til en nedgang i menneskers produktivitet;

P.  der henviser til, at klimaforandringer og ødelæggelse af miljøet udgør en trussel mod fattigdomsbekæmpelsen og en betydelig udfordring for lokale myndigheder, idet de rammer lokalsamfundene først;

Q.  der henviser til, at det er nødvendigt at skabe flere nye, ordentlige jobs for at kunne imødegå den demografiske vækst på globalt plan; der henviser til, at den private sektor genererer mange jobs, både i de industrialiserede lande og i udviklingslandene, og således kan være en afgørende partner i kampen mod fattigdom;

R.  der henviser til, at bistand fortsat spiller en unik rolle i fattigdomsbekæmpelsen og som en faktor, der på afgørende vis kan ændre spillets gang i udviklingslandene; der henviser til, at den skal målrettes bedre, så den opfylder behovene hos de mest udsatte befolkningsgrupper; der henviser til, at bistand alene ikke er nok, og at der derfor må gøres brug af innovativ finansiering;

S.  der henviser til, at mobiliseringen af internationale, offentlige og private økonomiske ressourcer vil være af afgørende betydning for fremme af bæredygtig lokal udvikling;

T.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater som de største donorer af officiel udviklingsbistand, men også som vigtige politikfastlæggere og aktører inden for decentraliseret samarbejde således fortsat bør være drivkraften i den næste fase af forhandlingerne i FN-regi, navnlig for så vidt angår gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

U.  der henviser til, at artikel 208 i TEUF fastsætter, at udryddelse af fattigdom er hovedmålet for EU's udviklingspolitik, og indfører udviklingsvenlig politikkohærens;

I.Lokale myndigheder som udviklingsaktører og Den Europæiske Unions rolle

1.  minder om, at Busan-partnerskabet tilvejebringer et udvidet forum for nye udviklingsaktører, som f.eks. lokale og regionale aktører;

2.  understreger, at de nye retningslinjer, der er fastlagt i Kommissionens meddelelse om lokale myndigheder og om anerkendelse af deres rolle som offentlige aktører, udgør et væsentligt skridt fremad for Den Europæiske Unions nye udviklingsdagsorden;

3.  fremhæver, at det er nødvendigt, at disse nye retningslinjer omsættes i en effektiv gennemførelse af det europæiske samarbejde, både for så vidt angår den 11. europæiske udviklingsfond (EUF) og for så vidt angår instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde;

4.  understreger, at strategisk planlægning på nationalt og lokalt plan er absolut nødvendig for at fremme og integrere de tre vigtigste dimensioner af udvikling: den sociale, den økonomiske og den miljømæssige dimension;

5.  glæder sig over den støtte, der gives til at styrke lokale myndigheders kapacitet gennem den tematiske budgetpost til lokale myndigheder – navnlig den støtte, der gives til at styrke lokale myndigheders koordinationsstrukturer på nationalt, regionalt og europæisk plan – og oprettelsen af et partnerskab på europæisk plan;

6.  anerkender den vigtige rolle, som lokale myndigheder har i udviklingslandene; tilskynder til, at der indføres partnerskabsordninger mellem lokale myndigheder i EU-medlemsstater og lokale myndigheder i udviklingslande inden for områder, som f.eks. uddannelse og menneskelig kapacitet, for at gøre det muligt at opnå større nytteværdi, f.eks. i form af bedre miljøplanlægning;

7.  mener, at disse koordinationsstrukturer spiller en afgørende rolle i at yde teknisk og metodologisk støtte til udviklingen af lokal kapacitet ved at fremme udvekslingen af viden med henblik på at støtte decentraliseringsprocessen og leveringen af basale tjenesteydelser; mener, at de desuden er et velegnet forum for politisk dialog og til at sørge for, at de lokale myndigheder bliver hørt på alle forvaltningsniveauer;

8.  opfordrer indtrængende EU til at fremme decentraliseret samarbejde som en metode til at gennemføre udviklingsrammen for perioden efter 2015; opfordrer i dette øjemed Kommissionen til at overveje muligheden af at gøre decentralisering til en prioriteret finansieringssektor for dens eksterne finansieringsinstrumenter, begyndende med DCI og EUF, og til at optrappe indsatsen for at inkludere lokale myndigheder som fuldgyldige aktører i gennemførelsen af den 11. EUF i partnerlande og -regioner samt i forbindelse med sektor- og budgetstøtte; opfordrer medlemsstaterne til at tildele lokale myndigheder en passende rolle i deres udviklingsprogrammer og samordne deres aktiviteter med Kommissionens og de øvrige medlemsstaters aktiviteter;

II.Politisk dialog, mobilisering af økonomiske ressourcer og regnskabsfremlæggelse

9.  understreger, at det er nødvendigt at sikre en mere retfærdig overførsel af ressourcer fra det nationale niveau til underregioner, byer og kommuner;

10.  understreger, at det som led i den igangværende decentraliseringsproces er nødvendigt at tilskynde nationale regeringer til at overføre en del af deres nationale budgetressourcer til de regionale og lokale forvaltningsniveauer; mener, at der i dette øjemed bør gives øget støtte til styrkelse af de lokale myndigheders finansielle og budgetmæssige kapacitet, bl.a. gennem deres sammenslutninger;

11.  mener, at det er af afgørende betydning, at der afsættes noget EU-budgetstøtte til finansiering af lokale myndigheder;

12.  fremhæver betydningen af, at der som led i det europæiske samarbejde etableres en reel politisk dialog mellem lokale myndigheder, som vil gøre det muligt at vurdere de nuværende fremskridt med, vanskeligheder ved og udsigter til at forbedre bistandseffektiviteten på lokalt plan;

13.  opfordrer til, at denne dialog institutionaliseres, idet der trækkes på eksisterende koordinationsstrukturer inden for de forskellige samarbejdsrammer;

III.Lokale myndigheders rolle i gennemførelsen af 2015-målene: indhøstede erfaringer

14.  understreger, at 2015-målene har vist, hvilken afgørende rolle lokale myndigheder spiller i bekæmpelsen af fattigdom og i leveringen af offentlige tjenesteydelser, såsom vand og kloakering, primær sundhedspleje og uddannelse;

15.  glæder sig over udbredelsen af decentraliserede udviklingssamarbejdsinitiativer og anvendelsen af mekanismer til samarbejde mellem byer;

16.  understreger, at det er nødvendigt at bevilge ekstra ressourcer til at styrke decentraliserede myndigheders kapacitet, således at de kan levere offentlige tjenester af høj kvalitet, sikre lige muligheder for alle og opbygge social sammenhængskraft;

17.  beklager, at 2015-målene ikke i tilstrækkelig grad tog højde for den lokale dimensions betydning for udvikling; beklager, at udviklingsprogrammer ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den kulturelle dimension, som er afgørende for at forstå den lokale kontekst; opfordrer til, at den kulturelle dimension tages med i betragtning i forbindelse med lokale, nationale og internationale fattigdomsbekæmpelsesstrategier;

18.  beklager, at de nuværende 2015-mål er upræcise, hvad angår tilpasningen af de globale mål til nationale og lokale dynamikker;

IV.Fastlæggelse af udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015: udfordringer og muligheder

19.  mener, at processen for perioden efter 2015 bør tilvejebringe en klar vision for gennemførelsen af Rio+20-topmødets resultater, som anerkender de lokale myndigheders rolle;

20.  fremhæver betydningen af, at der fastsættes pålidelige resultatmål og indikatorer for målene for bæredygtig udvikling, som modsvarer de lokale kontekster og lokalbefolkningernes behov og bekymringer; opfordrer EU til at styrke de lokale myndigheders rolle og tage højde for deres ekspertise i forbindelse med andre mål for bæredygtig udvikling;

21.  opfordrer EU til fortsat at være særligt opmærksom på lokale myndigheder i forbindelse med udviklingsplanlægningen, implementeringen og strømmene af finansiel bistand; understreger, at dette vil kræve, at der gennemføres en ægte participatorisk proces på et tidligt tidspunkt i udviklingsfasen, og at decentraliseret offentlig bistand skal anerkendes og styrkes med dette in mente; understreger, at det er nødvendigt at sikre deres øgede deltagelse i fastlæggelsen af udviklingsstrategier;

22.  opfordrer Unionen til at sikre, at lokale myndigheder er bedre repræsenteret i internationale forhandlinger om vedtagelsen af udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 på den internationale konference om udviklingsfinansiering og på den internationale klimakonference, COP21;

23.  opfordrer EU til fortsat at støtte et selvstændigt mål om byer og bebyggelser;

V.Behovet for et fornyet effektivt globalt partnerskab (med civilsamfundsorganisationer, den private sektor osv.)

24.  opfordrer EU til at bidrage til en styrkelse af partnerskaber med flere interessenter med henblik på gennemførelse på lokalt plan af dagsordenen for perioden efter 2015;

25.  opfordrer til en klar fastlæggelse og fordeling af ansvarsområder blandt partnerne;

VI.Partnerskaber med den private sektor

26.  minder om, at den offentlige sektor vil være en vigtig katalysator for og iværksætter af den nye globale udviklingsdagsorden, og understreger, at mobilisering af offentlige indtægter og en styrkelse af skattesystemet baseret på folks evne til at betale skat såvel som rimelige udbytter af en gennemsigtig udnyttelse af naturressourcer vil være af afgørende betydning for dens effektivitet;

27.  gentager, at det er nødvendigt at støtte fremkomsten af en middelklasse gennem fremme af privat iværksætteri blandt unge, og navnlig blandt kvinder;

28.  understreger betydningen af at styrke lokale virksomheder, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder med hensyn til jobskabelse og fremme af bæredygtig og inkluderende økonomisk vækst, især gennem offentlig-private politikker;

29.  gentager behovet for at implementere effektive ansvarlighedsmekanismer og for at fastsætte obligatoriske sociale og miljømæssige beskyttelsesforanstaltninger;

VII.Partnerskaber med civilsamfundet

30.  mener, at den globale udviklingsdagsorden for perioden efter 2015 er nødt til at ændre civilsamfundsorganisationernes rolle og betydning; mener, at medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen med civilsamfundsorganisationer ved at etablere mekanismer til regelmæssig dialog, som bør være tiltrækkeligt effektive til at modtage positiv feedback fra civilsamfundet;

VIII. Støtte til national ansvarliggørelse og kapacitetsopbygning

31.  understreger, at regeringer skal stå til ansvar over for både nationale aktører og det internationale samfund;

32.  understreger betydningen af gennemsigtighed og fremme af dialoger med mange interessenter for at styrke lokale kulturers, oprindelige folks, migranters og minoriteters deltagelse;

33.  mener, at der behov for en betydelig indsats for at forbedre lokale myndigheders kapacitet til at levere offentlige tjenesteydelser;

34.  understreger betydningen af at fremme god regeringsførelse på lokalt niveau gennem fremme af principperne om ansvarlighed, gennemsigtighed, deltagelse, lydhørhed og retsstatsforhold;

35.  tilskynder til oprettelse af lokale høringsplatforme som led i budgetplanlægningen;

36.  fremhæver det presserende behov for at reformere de offentlige dataindsamlingstjenester;

IX.Oprindelige folk og udviklingsplanlægning

37.  understreger, at oprindelige folk bør være dybt involveret i udarbejdelsen af lokale og regionale udviklings- og investeringsplaner;

38.  opfordrer nationale regeringer og lokale myndigheder til at: a) styrke den lokale lovgivning med henblik på at sikre anerkendelse af traditionelle jordbesiddelsesordninger, b) samarbejde med traditionelle myndigheder om forvaltning af naturressourcer, c) tage hånd om de køns- og generationsbaserede problemstillinger, der findes blandt oprindelige folk, d) beskytte oprindelige folks viden og e) styrke kapaciteten hos oprindelige folk til at deltage i udviklingsplanlægning;

X.Teknologioverførsel

39.  understreger, at nationale regeringer og lokale myndigheder bør skabe et gunstigt miljø for overførsel af teknologier;

40.  mener, at et sådant samarbejde også bør omfatte langsigtede investeringer;

XI.Byer og boligbebyggelser

41.  bifalder mobiliseringen af afrikanske storbyer og deres engagement i forberedelserne til FN's Habitat III-konference om boliger og bæredygtig byudvikling; opfordrer Kommissionen til at støtte disse mobiliseringsprocesser og indkalkulere støtte til forvaltningen af en bæredygtig urbaniseringsproces i sine partnerskabsplaner;

42.  glæder sig over FN's åbne arbejdsgruppes beslutning om at medtage et selvstændigt mål om bæredygtig byudvikling;

43.  fremhæver betydningen af at anlægge en territorial tilgang til behandlingen af spørgsmål som affaldshåndtering og fattigdom i byerne, mindskelse af ulighed, myndiggørelse af borgerne, inkluderende og participatorisk demokrati, innovativt infrastrukturdesign, levering af tjenesteydelser, jordforvaltning, byernes bidrag til globale miljøændringer og deres indvirkning på økosystemerne, mindskelse af naturkatastrofer og energiforbrug osv.;

44.  understreger vigtigheden af at støtte udviklingslandene og de mindst udviklede lande, bl.a. gennem finansiel og teknisk bistand;

XII.God regeringsførelse og bekæmpelse af korruption

45.  understreger, at det internationale samarbejde med henblik på at tackle ulovlige finansstrømme bør intensiveres for at sikre ens spilleregler på beskatningsområdet for lokale og internationale virksomheder;

46.  fremhæver, at decentralisering af magten er et effektivt middel til at bekæmpe korruption, herunder den der hidrører fra multinationale selskaber, samt til at bidrage til modernisering af den offentlige administration og imødekomme folks behov gennem økonomiske og sociale reformer;

XIII. Styrkelse af ressourcemobiliseringen

47.  understreger, at det er nødvendigt at søge efter kreative og retfærdige finansieringsmekanismer;

48.  fremhæver den altafgørende betydning af mobiliseringen af nationale ressourcer på lokalt niveau, for at dagsordenen for perioden efter 2015 kan lykkes, da dette er en nøglefaktor i gennemførelsen af både nationale og lokale udviklingsstrategier og ‑politikker; understreger i denne forbindelse, at der er et presserende behov for at konsolidere de lokale myndigheders kapaciteter i partnerlandene inden for kommunal beskatning og budgetplanlægning; bifalder den gradvise indførelse af lokale finansobservatorier, som fortjener større støtte fra Den Europæiske Union;

49.  finder det er mere effektivt at sætte ind på lokalt niveau for at forbedre lokalsamfundenes levevilkår, især i landdistrikterne, og mener, at en vigtig udfordring for lokale og nationale myndigheder er at tilskynde til en gradvis reintegration af den uformelle sektor uden at afskrække folk fra innovation;

50.  opfordrer Verdensbanken og de internationale finansielle institutioner til at opdatere miljø- og socialsikringspolitikkerne;

51.  minder om, at lokale myndigheder er i frontlinjen med hensyn til at tackle et stigende antal kriser, men at de som regel mangler kapaciteten og midlerne til at udvikle en effektiv respons;

52.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde til mobilisering af innovative finansieringskilder til decentraliseret samarbejde, herunder instrumenter til blanding af lån og gavebistand, som endnu ikke er tilpasset til at imødekomme lokale myndigheders særlige behov;

53.  opfordrer indtrængende Den Europæiske Union til på denne måde at styrke de decentraliserede budgetter, som er en forudsætning for lokal udvikling;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059.
(2) Den globale taskforce for lokale og regionale forvaltninger for udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 hen imod Habitat III.
(3) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(4) Rådets konklusioner 9558/07 af 15.5.2007.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0432.
(6) EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
(7) EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0269.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0283.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik