Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2241(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0258/2015

Indgivne tekster :

A8-0258/2015

Forhandlinger :

PV 29/10/2015 - 5
CRE 29/10/2015 - 5

Afstemninger :

PV 29/10/2015 - 10.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0391

Vedtagne tekster
PDF 236kWORD 119k
Torsdag den 29. oktober 2015 - Strasbourg
Nye udfordringer og koncepter til fremme af turisme i Europa
P8_TA(2015)0391A8-0258/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 29. oktober 2015 om nye udfordringer og koncepter til fremme af turisme i Europa (2014/2241(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme" (COM(2014)0086),

–  der henviser til Kommissionens grønbog "Sikkerhed i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter" (COM(2014)0464),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010–2020(2),

–  der henviser til Rådets resolution af 6. maj 2003 om handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter(3),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 195,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0258/2015),

A.  der henviser til, at foranstaltninger truffet på EU-niveau i henhold til artikel 195 i TEUF skal supplere de skridt, som medlemsstaterne selv tager på turistområdet, og at enhver harmonisering af lovgivningen er udelukket;

B.  der henviser til, at turisme er en central potentiel vækstsektor for den europæiske økonomi, idet den genererer over 10 % af EU's BNP, hvis sektorer tilknyttet turisme tages med i beregningen; der henviser til, at turisme også udgør et væsentligt beskæftigelsesgrundlag, idet 13 millioner arbejdstagere er direkte beskæftiget inden for sektoren, hvad der svarer til mindst 12 % af jobs i EU;

C.  der henviser til, at Europa er verdens største turistdestination og tegner sig for en markedsandel på 52 %; der henviser til, at statistikkerne viser, at flertallet af udlandsrejser foretaget af personer bosiddende i EU fortsat er til andre EU-destinationer, og til, at antallet af internationale turister, der ankommer til EU, skønnes at ville stige med 140 millioner mennesker hvert år frem til 2025;

D.  der henviser til, at turismen udgør betydelige socioøkonomisk aktivitet i EU med vidtrækkende indvirkninger på den økonomiske vækst, beskæftigelsen og den sociale udvikling, og henviser til, at den derfor vil kunne være et effektivt redskab til bekæmpelse af den aktuelle økonomiske tilbagegang og arbejdsløshed;

E.  der henviser til, at kyst- og havturisme er den største maritime aktivitet i Europa og til, at den repræsenterer mere end en tredjedel af den maritime økonomi, der direkte påvirker mange andre sektorer inden for EU's økonomi og beskæftiger 3,2 millioner mennesker, de fleste i alderen 16–35 år; der henviser til, at det også skal bemærkes, at denne sektor har fungeret som en løftestang for vækst og jobskabelse, navnlig i regioner ved Atlanterhavet og Middelhavet;

F.  der henviser til, at turistpolitiske prioriteringer bidrager til mindst tre af Juncker-Kommissionens prioriteringer, nemlig bæredygtig vækst og jobs, det forbundne digitale fællesmarked og et udbygget og mere retfærdigt indre marked;

G.  der henviser til, at de skridt, der er opstillet i meddelelsen "Europa – verdens førende rejsemål" fra 2010, fremmer det ambitiøse mål at fastholde EU's dominerende position blandt verdens turistmål;

H.  der henviser til, at EU-budgettet ikke indeholder en specifik turisme-post, og til, at tiltag på dette område hører ind under forskellige fonde, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

I.  der henviser til, at turistbranchen i Europa står over for en række nye udfordringer, bl.a. digitalisering af distributionskanaler, udvikling af den nye deleøkonomisektor, øget konkurrence fra fremvoksende, billigere tredjemarkedsrejsemål, ændret forbrugeradfærd, overgang til oplevelsesøkonomi, efterspørgslen efter kundeservice af høj kvalitet, behovet for at tiltrække og fastholde dygtig arbejdskraft, demografiske ændringer og sæsonbetoning;

J.  der henviser til, at de politiske beslutningstagere på turistområdet kan tage hånd om udfordringer såsom demografiske forandringer og sæsonbetoning inden for turisme ved at udvikle produkter og tjenesteydelser, der lægger an på specifikke behov blandt det voksende antal seniorer, der er i stand til at rejse uden for højsæsonen;

K.  der henviser til, at SMV'er i turistsektoren står over for betydelige vanskeligheder som følge af den voldsomme reguleringsmæssige byrde;

L.  der henviser til, at salgsfremstød for Europa gennem dets egne turistdestinationsfremstød og profileringsstrategi fungerer som et væsentligt instrument til at styrke dets image, profil og konkurrenceevne som en samling af bæredygtige og kvalitetssikre turistdestinationer, således at europæiske rejsemål bliver i stand til at skille sig ud fra andre internationale rejsemål og bidrage til at tiltrække internationale turister, navnlig fra fremvoksende tredjemarkeder;

M.  der henviser til, at konflikter nær EU's grænser, f.eks. i Ukraine og Mellemøsten, tillige med terrortruslen, har en negativ indvirkning på turistsektoren og således kræver modforanstaltninger på både medlemsstats- og EU-niveau;

N.  der henviser til, at bæredygtig, tilgængelig og ansvarlig turisme, der er i harmoni med natur og landskab og med bydestinationer, og som er baseret på ressourceeffektivitet, bæredygtig mobilitet og klimabeskyttelse, bidrager til at bevare lokalmiljøet, navnlig i bjergegne, ved kyster og på øer, og til at skabe varige resultater for den regionale vækst, tilpasning til den øgede efterspørgsel på kvalitet blandt rejsende, og bistår virksomheder med at konkurrere;

O.  der henviser til, at europæisk kulturturisme spiller en vigtig rolle i at fremme Europas rige kulturelle mangfoldighed, styrke den europæiske identitet og fremme tværkulturelle udvekslinger og multikulturel forståelse;

P.  der henviser til, at regionen spiller en grundlæggende rolle i udvikling og implementering af turistrelaterede politikker på regionalt niveau;

Q.  der henviser til, at deleøkonomien udgør et skifte i retning af nye forretningsmodeller som et resultat af de hastigt ændrende nye teknologier og til, at mange af aktørerne inden for deleøkonomien er del af rejsebrancheøkonomien;

R.  der henviser til, at selv om de foreliggende oplysninger er spredte og derfor gør det vanskeligt at drage sikre konklusioner, er det såre sandsynligt, at den økonomiske indvirkning af deleøkonomien får en positiv indvirkning på økonomisk vækst og velfærd;

S.  der henviser til, at udbydelse af tjenesteydelser af høj standard og forbrugerbeskyttelsesrettigheder bør være hovedprioritet for alle, der yder turistrelaterede ydelser, herunder inden for sektoren for deling og brug af de seneste internetteknologier;

T.  der henviser til, at rejse og turisme er en af de sektorer, der er mest påvirket af digitalisering, og til, at dette skaber muligheder for en række rejsebureauer, ikke kun i Europa, men også globalt;

Kommissionens handlingsrammer

1.  opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet om implementeringen af de skridt, der er opstillet i ovennævnte meddelelse af 2010, og om anvendelsen af budgetmidler tildelt under strukturfondene og de relevante EU-programmer, navnlig rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme-programmet) og de respektive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i form af en faktuel gennemgang, der omfatter en kritisk vurdering af effektiviteten af de skridt, der er taget til fremme af turisme i Europa og til at konsolidere EU's turistsektors konkurrenceevne;

2.  forventer, at Kommissionen vil sikre, at den fremtidige tildeling af ressourcer fra de forskellige fonde til skabelse af et miljø, der er gavnligt for selskaber inden for EU's turistbranche, fortsat er muligt;

3.  tilskynder på det kraftigste Kommissionen til at undersøge mulighederne for at skabe et afsnit inden for den kommende flerårige finansielle rammer, der alene er afsat til turisme ud fra den betragtning, at turisme i højere grad bør anerkendes som en særskilt økonomisk aktivitet, for så vidt angår budget og tiltag, i stedet for at blive finansieret over budgetter fra andre politikområder;

4.  minder om, at Den Europæiske Struktur og Investeringsfond (ESI), der stadig er den største kilde til ekstern finansiering af aktiviteter, har til formål at stimulere turistsektoren i visse medlemsstater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre større gennemsigtighed i den måde, hvorpå strukturfondene anvendes af de lokale forvaltningsmyndigheder;

5.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de turistansvarlige myndigheder til sammen med erhvervslivet, navnlig SMV'er, at gøre videst mulig brug af de nye finansieringsmuligheder under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, især gennem nationale og regionale investeringsbanker, med det formål at give EU et kvalitativt skub fremad til støtte for turismen;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at give incitament til udvikling af turistrelaterede pilot-scenarier under Horisont 2020-programmet;

7.  opfordrer Kommissionen til at oversætte finansieringsvejledningen til EU's 24 officielle sprog med henblik på at lette adgangen til information om finansieringsmuligheder, navnlig for SMV'er i betragtning af, at adgang til finansiering er en af de hindringer, som denne sektor står overfor;

8.  opfordrer Kommissionen til at udpege uafhængige eksperter til at vurdere indvirkningerne af andre EU-politikker på turismen og til at analysere de faktiske og potentielle trusler mod turismen, som følger af konflikterne i EU's nabolande og -regioner, og til at aflægge rapport til Parlamentet med forslag til foranstaltninger, der kan styrke den positive indvirkning på turismen og reducere den negative indvirkning;

9.  forventer, at Kommissionen fremlægger en oversigt over ajourførte data på grundlag af den nye forordning om turiststatistik;

10.  bemærker, at der er behov for yderligere indsats for at udvikle en integreret tilgang til turisme, der sikrer, at denne sektors interesser og behov tages i betragtning, når der formuleres og implementeres andre EU-politikker (f.eks. transport, landdistriktpolitik);

11.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny strategi for EU-turisme til erstatning for eller til opdatering af meddelelsen fra 2010;

12.  forventer, at Kommissionen vil fremlægge detaljerede gennemførelsesforanstaltninger for en ny række fælles skridt inden for rammerne af det næste Europæiske Turistforum;

13.  henstiller på det kraftigste til, at Kommissionen overfører tilstrækkelige menneskelige ressourcer til sin turistpolitik i betragtning af, at turisme er en essentiel faktor for økonomisk vækst og jobs i Europa; kritiserer den omstændighed, at emnet turisme ikke har en tilstrækkelig fremtrædende plads på GD GROW's nye websted; anbefaler også, at webstedet gøres flersprogligt;

14.  fremhæver betydningen af samordning blandt Kommissionens tjenestegrene og afdelinger;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at reducere den uforholdsmæssigt voldsomme reguleringsmæssige byrde, som indvirker negativt på konkurrenceevnen blandt SMV'er i turistsektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at reducere og ikke forøge den reguleringsmæssige byrde;

16.  minder Kommissionen om, at turisme er en nøglesektor i den Europæiske økonomi, og at det følgeligt er nødvendigt i betydelig grad at forbedre samordningen mellem medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og finansielle institutioner og at skabe synergier mellem offentlige og private turistsektorer; opfordrer Kommissionen til at tage fat på at finde en mekanisme til virkningsfuld samordning og samarbejde inden for sektoren;

17.  mener, at EU inden for rammerne af samarbejde og gode naboforbindelser bør udvikle samarbejdstiltag til udvikling af turisme i tredjelande med henblik på at muliggøre afbalanceret udvikling af deres økonomier, hvad der også vil hjælpe til med at afsvække spændingerne inden for naboforbindelser og forbedre regionens tiltrækningskraft og tilstrømningen af turister;

18.  mener, at udpegelsen af et Europæisk År for Turisme har bidraget til at fremme den europæiske turisme og højne profilen for de forskellige interessehavere inden for turistsektoren; opfordrer Kommissionen til at overveje et sådant initiativ;

19.  opfordrer Kommissionen til at indgive en analyse af fordele og ulemper ved at opstille et Europæisk Turistagentur;

Profilering/fælles markedsføring af Europa som turistmål

20.  tilskynder indtrængende Kommissionen til i samarbejde med ETC (European Travel Commission), der er paraplyorganisation for de nationale turistorganisationer, fortsat at bidrage til den fælles promotion af Europa som verdens førende turistmål inden for overordnede rammer for fælleseuropæisk tilgang; opfordrer i særdeleshed til implementering af den langsigtede strategi iværksat af Kommissionen og ETC i februar 2014, "Destination Europa 2020", der omfatter en række markedsførings-, profilerings- og promotionstiltag for Europa som turistdestination;

21.  opfordrer i særdeleshed til skabelse af varemærket "Destination Europa" med det formål at supplere og udvide promoveringsaktiviteterne blandt turistorganisationer, der er aktive på nationalt, regionalt, grænseoverskridende og lokalt plan, og den europæiske turistbranche, til fordel for synligheden og konkurrenceevnen ved de europæiske rejsemål, navnlig på markedet for fjerndestinationer; understreger, at "Destination Europa" har brug for en inklusiv tilgang, der skaber fordele for både veletablerede og mindre kendte europæiske destinationer, og samtidig bevarer den iboende mangfoldighed ved forskellige europæiske regioner for så vidt som de lever af deres eget territoriale islæt, og at de i fuldt omfang skal respektere medlemsstaternes kompetencer i overensstemmelse med artikel 195 TEUF;

22.  anerkender, at fælles mål skal være klart opstillet og potentiale og merværdi ved "Destination Europa-varemærket" analyseret i overensstemmelse med de behov og specifikke krav, som medlemsstaterne udtrykker; er af den opfattelse, at der for at opnå disse resultater er brug for yderligere dybdegående høringer af branchen, turistorganisationerne og de regionale og lokale myndigheder; henstiller, at der opstilles en varemærke-vejledning, der skal specificere de aftalte modaliteter for promotionarbejdet;

23.  anbefaler, at der gøres overvejelser om, hvordan den private sektor kan inddrages i markedsføringsstrategien for "Destination Europa" og hvordan den kan bidrage finansielt til strategiens udvikling og mål; fremhæver betydningen af offentligt-private partnerskaber og foreslår følgelig at udvikle et særligt program for offentligt-private turistpartnerskaber (SPOT); opfordrer medlemsstaterne til at inddrage deres respektive regionale og lokale myndigheder i denne proces og til at samarbejde konstruktivt med branchen med henblik på at indfri disse mål;

24.  opfordrer til udvidelse af "Destination Europa" som varemærket for den mest familie-, børne- og generationsvenlige feridedestination i verden;

25.  anser det for essentielt, at et af nøgleelementerne ved "Destination Europa" er turisternes sikkerhed; opfordrer derfor medlemsstaternes myndigheder til i tæt samarbejde med Kommissionen at implementere strategier (herunder turistoplysningskampagner) med det formål at give turister den sikrest mulige oplevelse af europæiske turistdestinationer;

26.  fremhæver behovet for at højne den politiske bevidsthed om den kendsgerning, at markedsføring af Europa i tredjelande fungerer som et markedsføringsredskab med det formål at øge antallet af tilstrømmende turister og dermed bidrage til at tilføre økonomisk gavn, ikke blot for mindre kendte destinationer og lande der er i økonomiske vanskeligheder, men også til EU som helhed; mener, at en striks visumpolitik er en hindring for turisttilstrømningen fra tredjelande; glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen foreslog i 2014 i den hensigt at udstede nye turistvisummer og lette grænsekrydsningen for turister inden for Schengenområdet; tilskynder i denne henseende Rådet til snarligt at nå til enighed med Parlamentet, således at EU kan få gavn af en større tilstrømning af turister fra visse tredjelande, hvor der er en potentielt set stor interesse for at besøge Europa;

27.  minder om, at EU bør begynde at investere for at være parat til at udnytte det potentiale, som tredjelande med store befolkninger og voksende økonomier udgør, herunder især BRIK-landene, hvor antallet af borgere, der foretager turistrejser ud af landet, er stigende; påpeger behovet for initiativer med henblik på at fremme turismen og for mere fleksibilitet og konsekvens i reglerne for turistvisa og for grænsepassage; understreger, at fremme af et større antal platforme for turister, der er underlagt visumkrav, sammen med en forsigtig tilgang til forenkling af visumkodeksen er et vigtigt element i bestræbelserne på at forøge antallet af turister fra lande uden for Europa samt forøge europæiske turistdestinationers synlighed; fremhæver potentialet i rundrejsevisummer til grupper af turister, som allerede har været i landet, samt vigtigheden af at gennemføre flere visumfritagelsesaftaler med henblik på optimal udnyttelse af den internationale tilstrømning af turister; finder det tilrådeligt, at de europæiske institutioner og medlemsstaterne, med behørigt hensyn til medlemsstaternes ret og pligt til at kontrollere indrejse ved egne grænser, inden for rammerne af den fælles visumpolitik udvikler en langsigtet strategi for bedre koordinerede og forenklede visumprocedurer;

Paneuropæiske og tværnationale turistprodukter

28.  er af den opfattelse, at offentlige og private interessehavere bør styrke deres bestræbelser på at udvikle nye, tværnationale europæiske turistprodukter, idet der samtidig tages nøje hensyn til den rolle, som de makroøkonomiske strategier spiller i udviklingen heraf; bemærker, at makroregioner såsom den adriatisk-joniske makroregion udgør særegne naturlige, kulturelle og historiske grundlag for udviklingen af sådanne produkter; opfordrer offentlige og private interessehavere i EU's makroregionale strategier for Østersøen, Donau, det Adriatiske-Joniske Hav og Alperne til inden for hvert deres område at udarbejde fælles strategier for udviklingen af turisme;

29.  tilskynder til internationalt samarbejde inden for skabelsen af tværnationale tematiske rejseruter (inden for et større antal europæiske lande) med henblik på at udvide de eksperimentelle elementer, der motiverer til besøg til visse destinationer (fastsat på statsligt niveau), øge mobiliteten blandt ferierejsende, opnå højere gennemsnitligt forbrug og udvide promotionsplatformen (navnlig hvad angår besøgende fra fjerndestinationsmarkedet);

30.  fremhæver stigningen i den internationale konkurrence med fremvæksten af destinationer uden for Europa; anser det derfor for essentielt at fostre øget samarbejde mellem europæiske destinationer gennem turistklynger og netværk på lokale, regionale, nationale og tværnationale niveauer og inden for farvandsområder;

31.  erkender betydningen af tværnationale turistprodukter i indsatsen til fremme af territorial samhørighed; er derfor overbevist om, at initiativer implementeret inden for de institutionaliserede samarbejdsrammer bør støttes gennem tilstrækkelige incitamenter;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme nye turistruter ved at give en saltvandsindsprøjtning til nedlagte områder, gader, jernbaner, forladte stier og forældede ruter;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemmerne af ETC til at slutte op om det eksisterende ETC-mandat med det formål at bistå i udvikling og fremme af målrettede tværnationale og paneuropæiske turistprodukter og -tjenesteydelser såvel som kyst- og maritim turisme, bl.a. ved hjælp af en avanceret, forbedret og lettilgængelig VisitEurope.com-portal; opfordrer Kommissionen til at sikre, at VisitEurope.com-portalen også er tilgængelig fra alle gængse mobile og bærbare anordninger via en særligt beregnet applikation;

34.  opfordrer endvidere Kommissionen til at øge sit samarbejde med Europarådet, ETC og FN's verdensturistorganisation sammen med andre internationale partnere med henblik på at styrke indsatsen for at udvikle nye tværnationale og paneuropæiske turistprodukter;

35.  fremhæver – med det forhold in mente, at nutidens forbrugere ønsker turistoplevelser snarere end blot en destination – at en markedsføringsstrategi for europæisk turistprodukter for at være vellykket skal stemme overens med behovene blandt forskellige målgrupper og markeder i tredjelande;

36.  fremhæver behovet for, at rejsebureauer og turarrangører fremmer det europæiske nødopkaldsnummer 112 på relevante websteder og e-billetter samt på vore største turistdestinationer;

37.  glæder sig over Calypso-initiativet om social turisme, der sætter seniorer, unge, lavindkomstpersoner og handicappede i stand til at tage på ferie uden for højsæsonen; understreger, at dette initiativ har potentiale til at overvinde problemet med sæsonbetoning, navnlig på de mindre kendte rejsemål;

38.  mener dog, at det med henblik på at bekæmpe sæsonbetoningen i Europa er nødvendigt, at der sættes større fokus på udvikling af målrettede turistprodukter, der yder de rejsende en specifik turistoplevelse og imødekommer deres specifikke behov; opfordrer derfor Kommissionen til at tilskynde og støtte medlemsstaterne og turistbranchen i at skabe mere diversificerede og målrettede produkter med udgangspunkt i specifikke temaer såsom landbo-, kultur- og industriarv, historie, religion, sundhed, spa- og wellness-oplevelser, sport, vin og mad, musik og kunst som former for alternativ turisme, der kan tilføre det pågældende område merværdi ved at diversificere dets økonomi og gøre beskæftigelsessituationen mindre sæsonbetonet; tilskynder medlemsstaterne til i denne henseende at gøre hensigtsmæssig brug af EU-midler, og opfordrer Kommissionen til at udvide målsætningerne for tiltag under Cosme-programmet i overensstemmelse hermed; finder, at sport, musik og kunstfestivaler har stort potentiale til at mobilisere turister fra Europa og andre steder;

39.  fremhæver, at Europas mangfoldighed og multikulturalisme har stort potentiale til udvikling af tematisk turisme og muliggør en samordnet markedsføring af alternativer og bæredygtig turisme og kulturel udveksling; opfordrer til initiativer, der tager sigte på at forbinde seværdighederne med hinanden for at skabe tematiske turistprodukter og ruter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, idet det udnyttes, at de forskellige europæiske turiststeder supplerer hinanden og har hver deres særpræg, således at turisterne får den bedst mulige oplevelse;

40.  understreger behovet for at fremme og fremhæve Europas righoldige kulturarv ved at anvende UNESCO's verdensarvsliste som en enestående salgsposition, men også omfatter steder, som ikke er videre kendte eller er svært tilgængelige, navnlig i betragtning af at kulturel turisme skriver sig for ca. 40 % af europæiske turisme og dermed bidrager i betydelig grad til økonomisk vækst, beskæftigelse, social innovation og lokal, regional, bymæssig og landdistriktudvikling, og samtidig reducerer virkningen af sæsonbetoning; understreger også i denne sammenhæng den centrale rolle, som sponsorater spiller i at fastholde Europas arv og i at bistå medlemsstaterne med at dække omkostningerne;

41.  understreger, at promotion af kulturelle arrangementer på forskellige niveauer bidrager til turistdestinationernes tiltrækningskraft og foreslår derfor, at der kigges nærmere på muligheden for at skabe en Europa-dækkende kalender over arrangementer, der kan ses på VisitEurope.com-portalen, med henblik på at forbedre turistinformationstjenesterne;

42.  opfordrer nationale turistorganisationer til at skabe tilstrækkelig web-synlighed til initiativer og priser, der fremhæver den europæiske kulturarv og til at fostre relaterede markedsføringsinitiativer og aktiviteter (såsom det europæiske kulturarvsmærke og de europæiske kulturruter);

43.  gentager betydningen af at beskytte og bevare kulturarven mod mulige skadelige virkninger af strukturelle ændringer som følge af turistaktiviteter og mod de risici, som masseturisme udgør, navnlig i højsæsonen; prioriterer kvaliteten af de udførte arbejde og ikke omkostningernes omfang; understreger i den forbindelse den rolle, som sponsorering kan spille i at hjælpe til med opretholdelsen af den europæiske kulturarv og til at kompensere for nedskæringerne af offentlige budgetter til dette formål;

44.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre foranstaltningen til beskyttelse af truede monumenter og steder i Europa med henblik på at bevare og fremme kulturarven og dermed fremme kulturturismen;

45.  understreger den europæiske kulturturismes betydelige rolle i at fremme personlig udvikling og viden, især blandt unge mennesker, promovere Europas righoldige nationale og lokale kulturelle mangfoldighed og arv, bidrage til tværkulturel læring, skabe muligheder for netværkssamarbejde, styrke den europæiske identitet og udtrykke europæiske værdier;

46.  understreger det potentiale, som kulturel turisme har i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse; opfordrer i denne forbindelse til at fremme medlemsstaternes kreative brancher og turisme i landdistrikter med henblik på at fremme Europas ekstraordinære kulturelle rigdom og bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed;

47.  understreger, at erhvervelse af rejsedokumenter og billetter under ét bør forenkles som en form for støtte til kulturfremstød;

48.  fremhæver, at Europas bredtfavnende sprogrigdom – officielle sprog, sprog med officiel status, mindretalssprog og mindre kendte sprog – udgør fundamentet for dets kulturarv og er i sig selv nøglen til bæredygtig og ansvarlig turisme;

49.  bemærker de muligheder, som betydningsfulde historiske begivenheder og steder, såsom initiativet Sites of Conscience, giver for at imødegå nuværende udfordringer gennem følsom fortolkning og uddannelsesprogrammer; opfordrer til at bruge kulturarven og turismen til at fremme den tværkulturelle dialog og bringe Europas borgere tættere på hinanden;

50.  understreger potentialet for idrætsturisme, som kan blive en af de stærkeste komponenter i fremtiden inden for udvikling af turismen i Europa og opfordrer til vedtagelse af specifikke politikker til fremme og støtte af denne udvikling; minder om den vigtige rolle, som sportsaktiviteter spiller for de europæiske regioners tiltrækningskraft; fremhæver de muligheder, som opstår i form af tilrejsende idrætsudøvere og tilskuere i forløbet op til og under sportsbegivenheder, hvad der kan trække turister til selv de mest afsidesliggende områder; fremhæver, at idrætsturismens potentiale endnu ikke er tilstrækkeligt udnyttet;

Kvalitet

51.  er overbevist om, at europæisk turisme skal foretage en overgang fra en model for kvantitativ vækst til en kvalitativ model, der peger hen imod stabil og bæredygtig udvikling, og at der sådan set er behov for at opbygge en turistbranche, der gør det muligt at skabe mere kvalificerede arbejdspladser, der er behørigt aflønnede; mener, at den økonomiske differentiering af turismen i landdistrikter og kystområder skaber muligheder for ny og bæredygtig beskæftigelse;

52.  erkender forskellene i standarder for kvaliteten af tjenesteydelser i turistsektoren og er af den opfattelse, at kvalitetsstandarder er vigtige som et middel til at skabe mere ligelige konkurrencebetingelser for de erhvervsdrivende og øget gennemsigtighed for forbrugerne og dermed bidrage til at styrke alle involverede parters tillid; opfordrer alle interessehaverne til at gå videre i diskussionen om, hvordan EU kan fremme aftalte kvalitetsstandarder for turisttjenesteydelser;

53.  opfordrer Kommissionen til at udvikle et europæisk kvalitetsmærke inden for turisme for at belønne fagfolk i turistbranchen, der gør en stor indsats for at sikre kvalitetsprægede turistydelser baseret på fuld respekt for kultur- og naturarven, forbedre kvaliteten af arbejdspladser inden for turismen, forbedre adgangen for alle og fremme lokalsamfundenes kulturelle traditioner;

54.  opfordrer Kommissionen til at højne samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre produktkvaliteten ved at beskytte "made in"-varemærket;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med turistorganisationerne og til sammen at definere et fælles europæisk system til klassifikation af turistinfrastruktur (hoteller, restauranter etc.); mener, at initiativet Hotelstar Union sigter mod en gradvis harmonisering af klassifikationssystemerne for indkvartering overalt i Europa bør fremmes yderligere, således at indkvarteringsmulighederne i Europa bedre kan sammenlignes, og der dermed ydes et bidrag til fælles kvalitetskriterier for tjenesteydelser;

56.  mener, at opretholdelse af kvalitetsstandarder inden for turistbranchen i EU er en essentiel bestanddel af god kvalitet; glæder sig derfor over Kommissionens grønbog "Sikkerhed i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter"; bemærker de mange indlæg fra mange forbrugergrupper, brandsikkerhedsorganisationer og turistsektororganisationer, der støtter tiltag på EU-niveau vedrørende turistsikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge forslag til minimumsstandarder for turistsikkerheden i EU, navnlig inden for områderne brand- og kulilte-sikkerhed på turistindkvarteringssteder; understreger behovet for systematisk indsamling af data om indkvarteringssikkerhed;

57.  understreger, at der kan opnås garanti for kvalitetssikre turisttjenesteydelser, hvis de kombineres med hensigtsmæssig oplæring og anstændige arbejdsforhold, og at tilsidesættelsen og svækkelsen af de fornødne færdigheder og sociale landvindinger inden for branchen er kontraproduktiv;

58.  er af den opfattelse, at investeringer i kurser og uddannelse er et essentielt element i at tilsikre kvalitetstjenesteydelser i en sektor, der fortrinsvist beskæftiger unge, typisk i alderen 16–35 år; tilskynder kraftigt Kommissionen til at samarbejde med private foretagender og andre offentlige organer om at udvikle lavsæson-kursus- og -vikarprogrammer med henblik på at gøre sektoren mere tiltrækkende og mindre sæsonbetonet; finder, at sådanne kurser bør lægge vægt på øgede kvalifikationer og udvikling af bløde færdigheder, der kan føre til forbedret jobmuligheder inden for hele sektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte turistsektoren bestræbelser på at opgradere arbejdsgivernes og arbejdstagerne færdigheder og kompetencer med henblik på at foregribe fremtidige tendenser og færdighedsbehov; er af den opfattelse, at statistikkerne om beskæftigelsen inden for turistsektoren kan forbedres;

59.  opfordrer i denne henseende Kommissionen til at støtte turistbranchen ved at udbedre kvalifikationsmanglerne og højne markedsrelevansen ved erhvervsuddannelser; foreslår, at Kommissionen udgiver og omfordeler en vejledning i bedste praksis og tilgængelige oplæringsmuligheder i EU og dermed muliggør en større grad af professionalisme og øget frivillig mobilitet blandt branchefolk inden for EU;

60.  understreger betydningen af at forbedre medlemsstaternes gensidige anerkendelse af erhvervskvalifikationer inden for turistsektoren, så medarbejdere bliver i stand til at finde de bedst mulige karrieremuligheder og dermed tilskyndes til mobilitet;

61.  glæder sig over mobilitetsværktøjer og samarbejdsprojekter såsom "videnalliancer" og "sektorfærdighedsalliancer" under Erasmus+ og Erasmus for unge iværksættere som effektive midler for turistbeskæftigede, der arbejder inden for uddannelse og kurser på alle niveauer, til at udveksle bedste praksis, forbedre deres sprogfærdigheder og opnå praktisk viden om kulturturisme; udtrykker bekymring over unges manglende interesse for at forfølge en karriere inden for visse turistsektorer; understreger fordelene ved et todelt uddannelsessystem i turistsektoren og betydningen af at kombinere indlæring med praktiske arbejde og dermed øge kvalifikationerne på både teoretisk og praktisk plan; opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at drage fuld nytte af de muligheder for erhvervsuddannelse, som står til rådighed via Den Europæiske Socialfond såvel som andre fonde på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

62.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelse af høj kvalitet for turistguider og til at befordre en flersproglig tilgang med henblik på bedre at fremme steder af interesse for udenlandske turister; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge europæiske kvalitetsstandarder for turistguider ved at sikre opfyldelse af mindstekrav for uddannelse;

63.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af den indflydelse, som skatter og afgifter på turistprodukter og tjenesteydelser på lokalt, regionalt, nationalt og EU-niveau har på Europas konkurrenceevne som bestemmelsessted; opfordrer medlemsstaterne til at erkende betydningen af at sænke momssatserne på rejse- og turisttjenester for udviklingen af lokaløkonomien og for at bevare vækst og arbejdspladser samt for at bidrage til at bevare Europas konkurrenceevne på det globale marked;

Udnyttelse af potentialet ved kyst- og havturisme

64.  anerkender den betydning, som den europæiske strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme, har for kyst- og ø-områder (på linje med strategien for blå vækst og Europa 2020-strategien), idet den indeholder et sæt fælles svar på de mange udfordringer, disse områder er konfronteret med;

65.  opfordrer kraftigt Kommissionen til at forelægge en handlingsplan til at følge op på de 14 indsatsområder, som er beskrevet i ovennævnte strategi for kyst-og havturisme, med konkrete mål og tidsplaner og til at rapportere til Parlamentet om det fremskridt, der gøres med disse indsatsområder;

66.  opfordrer Kommissionen til at afholde et årligt seminar med deltagelse af kyst- og havmedlemsstater og de respektive regioner med henblik på at fremme en paneuropæisk dialog og fremme udveksling af bedste praksis og gennemførelse af en langsigtet strategi;

67.  minder om betydningen af konnektivitet og tilgængelighed og bemærker, at disse faktorer er forskellige i høj- og lavsæsonen i regioner og på øer i den yderste periferi, som i vidt omfang er afhængige af sø- og lufttransport; understreger endvidere, at det er vigtigt at udarbejde regionale planer, der fremmer mobiliteten mellem destinationer; anmoder Kommissionen om, at der under indsatsområde 12 i den ovennævnte strategi for kyst- og havturisme også tages hensyn til effektiviteten af statsstøtte i kyst- og havregioner;

68.  opfordrer kraftigt Kommissionen til sammen med medlemsstater og interesserede parter i den nautiske og maritime turistsektor til at vurdere behovet for at skabe intelligente og innovative strategier som en løsning på problemet med den sæsonmæssige afhængighed, således at der tages hensyn til både høj- og lavsæsonperioder og de forskellige målgrupper; opfordrer de interesserede parter til at gøre en indsats for at skabe erfaringer, produkter og supplerende serviceydelser, som er integreret med lokale produkter, navnlig i forbindelse med den maritime arv og kultur, vandsport, fritidssejlads, iagttagelse af livet og naturen i havet, sol- og strandrelaterede aktiviteter, lystfiskeri, mad og sundhed;

69.  understreger krydstogtsturismens betydning for væksten i den europæiske turistsektor, opfordrer derfor Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at vurdere, hvilke ressourcer der kræves, og den eksisterende havne- og søsportsinfrastruktur samt til at standardisere affaldssortering og genbrug med henblik på at skabe innovative planlægningsforanstaltninger til disse områder ved at udvikle konceptet intelligent havneby ("smart port city")

70.  understreger, at fælles planlægning og fælles foranstaltninger er lige så nødvendige for befolkningens accept af turisme, som de er for en bæredygtig udvikling af turismen;

Bæredygtig, ansvarlig og social turisme

71.  opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme bæredygtig, ansvarlig og miljøvenlig turisme i samarbejde med strategiske partnere såsom ETC og andre interesserede parter ved at udvikle nye specifikke produkter og fremmede de eksisterende, og foreslår at etablere en EU-dækkende, fuldt tilgængelig internetplatform som samlingspunkt for informationer om certificerede produkter, nye former for turisme, destinationer og ruter og om specifikke tjenesteydelser såsom transportmidler og turistguider, i én database med adgang via visiteurope.com.-portalen;

72.  mener, at der skal afsættes øget (sam)finansiering til bæredygtige turistprojekter under Cosme-programmet;

73.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at færdiggøre det europæiske charter for bæredygtig og ansvarlig turisme og til at fortsætte med at yde finansiel støtte til vigtige initiativer og netværk såsom EDEN (European Destinations of Excellence) og europæiske kulturruter;

74.  opfordrer de nationale turistorganisationer til med udgangspunkt i de af Kommissionen foreslåede standarder at etablere en specifik fælles portal på nationalt niveau for bæredygtig og ansvarlig turisme for at give kunderne mulighed for at træffe et kvalificeret valg mellem de nationale og internationale produkter og destinationer, der fokuseres på;

75.  understreger betydningen af at sikre udviklingen af bæredygtig, ansvarlig og tilgængelig turisme, hvor begrebet "intelligent rejsemål" bør stå centralt for udviklingen af rejsemål, og som bør kombinere aspekter af bæredygtighed, eksperimentel turisme og hensigtsmæssig anvendelse af naturressourcer med nye teknologier, herunder aspekter som fysisk tilgængelighed og tilgængelighed via informationskommunikation; er overbevist om, at informationsnetværk om miljøvenlige turistprojekter frembyder gode muligheder for at støtte SVM'er, lokal bæredygtig udvikling, bæredygtige jobs og stabile økonomier;

76.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om bæredygtighedscertifikater for miljøvenlige turisttjenesteydelser, herunder en analyse af frivillige instrumenter, med angivelse af, hvilke instrumenter der har været vellykkede;

77.  opfordrer til fremme og videreudvikling af børne- og familievenlige valgmuligheder i turistsektoren, f.eks. ved at skabe et europæisk mærke for familievenlig turisme;

78.  understreger betydningen af at fremme programmer, der giver mulighed for at genetablere forældede hotelfaciliteter i overensstemmelse med kriterier for miljøvenlig turisme

79.  understreger den afgørende rolle, som den europæiske turisme spiller for en revitalisering af land- og byområder med henblik på at sikre en bæredygtig lokal og regional udvikling;

80.  opfordrer til udvikling af bæredygtige turisttjenester i de regioner, der trods deres store kulturelle og turistmæssige potentiale har fået beskadiget deres image, fordi der har været større fokus på og større udvikling af andre sektorer, herunder industrisektoren;

81.  påpeger, at det er vigtigt at være opmærksom på, at turisme ikke må få en negativ indvirkning på de fastboendes dagligliv; mener tværtimod, at den fastboende befolkning bør integreres og kunne deltage i turismefænomenet på en positiv måde;

82.  fremhæver, at natur- og kulturarven og beskyttelse af biodiversiteten udgør en dyrebar kapital for turistsektoren og støtter derfor medlemsstaterne og de regionale myndigheder og turistforetagender i indsatsen for at fremme økoturisme og respektere EU-miljølovgivningen, når der træffes beslutninger om og gennemføres infrastrukturprojekter; opfordrer medlemsstaterne til at integrere naturarvsinitiativer i deres nationale og regionale turismestrategier;

83.  understreger betydningen af bæredygtig og ansvarlig turisme for beskyttelse og fremme af den regionale natur- og kulturarv; er derfor overbevist om, at regionale turistprodukter og korte ophold bør støttes og fremmes med passende midler;

84.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle netværk af grønne ruter, der omfatter land- og skovområder og mindre naturlokaliteter, ved at integrere eksisterende transportinfrastrukturnet og nye miljøvenlige løsninger;

85.  understreger, at bæredygtig fisketurisme kan yde et væsentligt bidrag til økonomien i landdistrikterne i Europa; påpeget, at denne form for turisme kun kan fortsætte med at eksistere, hvis truede fiskearter forvaltes på en mere bæredygtig måde i Europas vandløb og søer;

86.  noterer sig, at ferie på landet er en af de mest grundlægende former for alternativ turisme i EU, og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at støtte foranstaltninger, der har til formål at tilvejebringe incitamenter til yderligere at udvikle infrastrukturen i denne sektor og øge dens tilgængelighed;

87.  opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme lokale områder og specialiteter ved at sætte fokus på og sikre beskyttelse af lokale produkter såsom beskyttede geografiske betegnelser (BGB) inden og uden for landbruget;

88.  finder, at følsomme regioner såsom øer, kyster og bjergområder og især fjerntliggende områder og områder i den yderste periferi ofte er yderst afhængige af turistbaserede erhverv og er de første, der påvirkes af klimaforandringer; er derfor overbevist om, at klimabeskyttelse bør være en prioritet og integreres stærkere i EU's, de nationale og regionale turist- og transportpolitikker, bl.a. ved at der fokuseres på energieffektivitet, vedvarende energi, bæredygtig transport og affaldsforvaltning; opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af, hvordan klimaændringer påvirker turismen i disse følsomme regioner - i økonomisk, miljømæssig og social henseende - og af den indflydelse, de vil få i fremtiden;

89.  understreger behovet for at fremme turismepotentialet i EU's fjerntliggende landdistrikter, øer, kyst- og bjergområder, tilskynder til udvikling af bæredygtig turisme i og på havet i EU og opfordrer medlemsstaterne til at udvikle bæredygtig infrastruktur og forbedre konnektiviteten på tværs af grænserne som en måde til at gøre disse områder mere attraktive og tilgængelige;

90.  påpeger det faktum, at øer har deres egne problemer, navnlig for så vidt angår forbindelser mellem mindre øer og hovedlandet, og opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der kan øge investeringen på det område kraftigt;

91.  mener, at indførelsen af frivillige "miljøtjeks" med henblik på at forbedre miljøkvaliteten i turistindustrien er et nyttigt bidrag fra turisterhvervets side, og anbefaler, at virksomheder, der udviser et særligt engagement, får anerkendelse herfor;

92.  opfordrer de ansvarlige myndigheder og operatører på nationalt, regionalt og lokalt niveau til at gøre en større indsats for at fremme ikke-motoriserede europæiske netværk såsom ridestier, vandreruter og cykelstier i kombination med alle tværnationale togforbindelser, herunder højhastigheds- og nattog; minder om, at transportformernes interoperabilitet med andre former også altid bør undersøges; henstiller, at øgede billetpriser i grænseområder afskaffes, fordi det er en af hindringerne for, at turister i højere grand anvender jernbanetransport i grænseområder;

93.  erkender, at den bæredygtige byturisme er i hastig vækst, og at mobilitets- og transportpolitikken i bykerner af turistmæssig interesse bør være effektiv og bæredygtig og føre til win-win-situationer for både de besøgende og dem, der besøges;

94.  støtter udviklingen af integrerede multimodale transportformer for turister ved at indføre billetter, der gælder til forskellige transportmidler, som kan bruges i overensstemmelse med forskellige behov; understreger, at fremskridt med hensyn til integrerede billettjenester ville være et stærkt incitament for turisme på tværs af grænserne;

95.  understreger, at elektriske køretøjer i stigende grad udgør en attraktiv løsning for turismen både på landet og i byerne, for så vidt angår ny fleksibel mobilitet, og at der i stigende grad bør tilbydes denne mobilitetsmulighed i ferieområder;

96.  understreger, at det er vigtigt at gøre det lettere for cyklister at bruge offentlig transport;

97.  tilskynder stærkt Kommissionen til at vurdere muligheden for at gøre det europæiske turismeindikatorsystem, European Tourism Indicators System (ETIS), til et EU-instrument for at hjælpe turistmål med at kontrollere, styre, evaluere og forbedre deres resultater med hensyn til bæredygtighed;

98.  opfordrer medlemsstaterne til at videregive deres positive erfaringer med bæredygtig turismeforvaltning i forbindelse med internationalt samarbejde i udlandet;

99.  mener, at det er integreret en del af turistsektorens bæredygtighed at gøre den fuldt tilgængelig og overkommelig at betale; bekræfter, at princippet om "turisme for alle" giver folk, især folk med særlige behov (såsom folk med handicap eller nedsat mobilitet, unge, ældre, lavindkomstfamilier og børnefamilier) mulighed for at nyde deres rettigheder som borgere, og at det som følge deraf skal være reference for alle turismerelaterede foranstaltninger på nationalt, regionalt, lokalt eller EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på anvendelsen af nye teknologier, når de udvikler turismekoncepter for ældre medborgere og folk med specifikke handicap;

100.  henstiller, at medlemsstaterne udvikler et ensartet og gennemsigtigt identifikationssystem for tilgængelige muligheder på EU-plan og opretter dertil hørende internetplatforme; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag i overensstemmelse hermed;

101.  henstiller, at medlemsstaterne indfører tilgængelighed som et kriterium for støtteberettigelse i turistbranchen i forbindelse med økonomiske udviklingsprogrammer;

102.  understreger, at forbrugernes tillid til firmaer, som leverer tjenesteydelser inden for turistsektoren, også afhænger af, at firmaerne giver forbrugerne enkle, effektive og hurtige alternative muligheder for at løse forbrugertvister, og at de beskytter forbrugernes personlige og finansielle oplysninger;

103.  mener, at flyselskaberne for at gøre europæisk turisme tilgængelig må gøre en ende på den skæve og udbredte praksis med at afsætte mere plads til business class end til økonomiklasse;

104.  fremhæver civilsamfundets bidrag til fremme af nye former for turisme via sociale netværk, frivillige organisationer, kulturelle foreninger og sportsklubber, aktive civilsamfundsorganisationer, ungdoms- og kvindeorganisationer og befolkningsgrupper, der bor i udlandet

105.  opfordrer til større anerkendelse af den afgørende rolle, som frivillige spiller i forbindelse med udvikling af og støtte til turistsektoren gennem frivilligt kulturelt arbejde;

106.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på og støtte potentialet i den sociale økonomi til at udvikle bæredygtig og ansvarlig turisme;

107.  mener, at turisme har en betydelig social værdi for unge, lønmodtagere og pensionister, og opfordrer medlemsstaterne til at anvende EU-midler til udvikling af sundhedsrelateret og rekreativ turisme;

108.  understreger, at den vedvarende indvandringskrise i Europa især rammer kystområder, hvor turismen udgør et vigtigt element i indbyggernes indtægt; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om den virkning, som den ukontrollerede tilstrømning af indvandrere til EU har på turistsektoren;

Deleøkonomi

109.  glæder sig over de muligheder, som deleøkonomien giver for nystartede og innovative virksomheder i turistsektoren; erkender kompleksiteten af disse tjenesteydelser i forhold til andre turisttilbud, for så vidt angår deres placering og de personer, der er målgruppe for dem;

110.  minder om, at deleøkonomien eller det fælles forbrug er en ny samfundsøkonomisk model, der er kommet i gang takket være den teknologiske revolution, idet internettet forbinder folk ved hjælp af onlineplatforme, hvor der sikkert og gennemsigtigt kan gennemføres transaktioner, der involverer varer og tjenesteydelser;

111.  understreger, at den nuværende lovgivning ikke er tilpasset deleøkonomien, og at lokale og nationale regeringer derfor er begyndt at analysere sådanne onlineplatforme og prøver på at regulere virkningerne af dem, idet de ofte anvender uforholdsmæssige foranstaltninger, som er temmelig forskelligartede inden for EU; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at analysere, hvilke initiativer der er de bedst mulige på EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan; henstiller, at det overvejes at etablere passende lovgivningsmæssige rammer inden for den overordnede strategi for EU's digitale indre marked;

112.  understreger, at reaktionen på den voksende "deleøkonomi" først skal analyseres, før der træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger; mener imidlertid, at enhver foranstaltning fra de offentlige myndigheders side skal være forholdsmæssig og fleksibel, for at eventuelle lovgivningsmæssige bestemmelser kan sikre lige vilkår for virksomheder og navnlig et gunstigt erhvervsklima for SMV'er og for innovationen i sektoren; mener desuden, at de sundheds- og sikkerhedsbestemmelser, der gælder for den traditionelle turistsektor, af hensyn til forbrugerbeskyttelsen også bør gælde for turistmæssige tjenesteydelser, der ydes på kommerciel basis inden for deleøkonomien;

113.  understreger, at udbydernes aktiviteter skal kategoriseres korrekt, således at der kan skelnes klart mellem tjenesteydelser af delingsbaseret art på ad hoc- eller permanent basis, og professionelle tjenesteydelser, for hvilke der bør gælde passende regler;

114.  understreger også, at platformene skal være fuldt tilgængelige, og at forbrugere, der anvender sådanne websteder, skal informeres korrekt og ikke vildledes, og deres personlige data beskyttes; understreger, at det er vigtigt at have et brugbart og gennemsigtigt kontrolsystem og at sikre, at forbrugerne ikke straffes af tjenesteudbydere for at afgive negative anmeldelser;

115.  understreger, at teknologifirmaer, der fungerer som mellemmænd, skal informere udbyderne om deres forpligtelser, navnlig med hensyn til beskyttelse af forbrugerrettigheder, og give pålidelige og tilgængelige oplysninger om alle gebyrer og skjulte omkostninger i forbindelse med erhvervsudøvelse, og om, hvordan de lokale love overholdes fuldt ud, især med hensyn til skattelovgivning og overholdelse af regler vedrørende forbrugersikkerhed og arbejdsvilkår for dem, der leverer tjenesteydelser på turistområdet;

116.  opfordrer Kommissionen til at vurdere deleøkonomiens økonomiske og sociale virkning og dens konsekvenser for turistbranchen, forbrugerne, teknologivirksomheder og offentlige myndigheder og til at give Parlamentet besked om resultatet af de initiativer, det hidtil har taget, herunder arbejdet i den taskforce, der er blevet oprettet af GD GROW;

Digitalisering

117.  opfordrer Kommissionen til i fællesskab med turistbranchen og turistorganisationer at udarbejde en intelligent køreplan for initiativer, der fokuserer på innovation i bredere forstand (process, IKT, forskning) og på de nødvendige kvalifikationer, med henblik på at give rejsebureauer og turistvirksomheder incitamenter til at indføre og anvende digitale redskaber mere effektivt; mener, at Kommissionen kunne gøre en koncentreret indsats for at udbrede bedste praksis på dette område;

118.  glæder sig over Kommissionens digitale turismeplatform og dens mål om i) at styrke turismerelaterede SMV'ers innovationsevne og digitalisering med henblik på at aktivere turistsektoren og ii) fremkomme med bud på, hvordan man kan tilpasse og udforme bæredygtige, konkurrencedygtige og forbrugervenlige politikker med henblik på yderligere udvikling af turistsektoren; opfordrer til brug af innovative teknologier, deling af bedste praksis og udbygning af regionalt samarbejde med henblik på at gøre EU's turistsektor mere attraktiv og konkurrencedygtig; mener, at fremme af e-læring og den øgede indførelse af digitale teknologier ville bidrage yderligere til at nå dette mål;

119.  er opmærksom på, at SVM'er (hvoraf de fleste er mikrovirksomheder) og nystartede virksomheder i turistsektoren står over for betydelige vanskeligheder med hensyn til at markedsføre deres tjenesteydelser i udlandet og tilpasse sig de hurtigt skiftende markedsvilkår; bemærker, at IT-redskaber såsom Tourism Business-Portalen, der er udviklet af Kommissionen, sammen med webinarer kan hjælpe dem med at drage fordel af de digitale muligheder; understreger, at det yderligere ville øge de territoriale fordele ved disse foranstaltninger, hvis Tourism Business-Portalen gøres tilgængelig på alle medlemsstaternes sprog; tilskynder til, at der tages lignende initiativer på lokalt, regionalt og nationalt niveau;

120.  opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme samarbejdet mellem interesserede parter i den offentlige og private rejse- og turistbranche med henblik på at lette forskningen i og indførelsen af digitale løsninger blandt europæiske virksomheder; fremhæver navnlig behovet for bedre samordning mellem offentlige turistråd på nationalt, regionalt og lokalt niveau, rejsearrangører, hotel- og restaurationsbranchen og digitale virksomheder;

121.  opfordrer Kommissionen til at bistå sektoren med at konstruere redskaber, som vil gøre det muligt at overvåge de besøgendes destinationer, opbygge deres profiler og spore deres mobilitet med henblik på at identificere deres interesser og udvikle passende produkter samt skaber redskaber, der tilbyder à la carta-rejsemål eller overvågning af netværk med henblik på at få kendskab til vore gæsters mening;

122.  forventer, at Kommissionen forelægger en omfattende rapport med en vurdering af den nuværende tilstand med hensyn til digitalisering på EU's turistmarked med henblik på at påvise udfordringer og udnytte muligheder for de forskellige offentlige og private aktører på nationalt, regionalt og lokalt niveau; mener, at en sådan rapport bør indeholde passende henstillinger for at sikre loyal konkurrence og lige konkurrencevilkår for alle aktører og for at beskytte forbrugerne ved at sørge for gennemsigtighed, neutralitet og tilgængelighed;

123.  noterer sig, at brugerne i stigende grad benytter sig af direkte online booking af turistydelser, og noterer sig den risiko, dette kan medføre for forbrugerne, som ofte ikke er klar over deres rettigheder og den gældende lovgivning; anmoder om, at Kommissionen nøje forfølger enhver form for misbrug, der måtte opstå på dette område, navnlig i forbindelse med kombineret køb fra forskellige tjenesteydere (f.eks. flybilletter og leje af bil), og opfordrer Kommissionen til at tilpasse og udvikle disse nye måder at reservere tjenesteydelser på, når pakkerejsedirektivet næste gang skal revideres;

124.  hilser den nylige afslutning af trilogforhandlingerne om det reviderede pakkerejsedirektiv velkommen; opfordrer til, at det gennemføres og anvendes rettidigt og effektivt med henblik på at ændre sektoren og beskytte forbrugerne i det digitale miljø;

125.  opfordrer Kommissionen til på ny at koncentrere finansielle midler og programmer om bedre at støtte digitaliseringen af de europæiske turistvirksomheder;

126.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at serviceudbydere får fair og lige adgang til relevante data fra rejse- og transportoperatørers side med henblik på at lette udbredelsen af digitale, flermodale informations- og billetservicer; noterer sig, at det er vigtigt med intelligente transportsystemer (ITS) i forbindelse med tilvejebringelse af nøjagtige trafik- og rejsedata i realtid for at udvikle integrerede mobilitetstjenester, der vil være til fordel for udviklingen i europæisk turisme;

127.  opfordrer medlemsstaterne til at indkredse og støtte EU-dækkende initiativer, der fremmer anvendelse af digital infrastruktur og interoperabilitet mellem forskellige platforme; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at levere gratis wi-fi i turistområder og til som vedtaget at afskaffe roaminggebyrer inden den 15. juni 2017 samt afskaffe geografisk blokering;

128.  opfordrer medlemsstaterne og lokale myndigheder til at sikre, at alle stationer samt ankomst-, afgangs- og omstigningsperroner er udstyret med informationskontorer med uddannet personale, der kan give oplysninger om vigtige destinationer, transportmidler og turistfaciliteter sammen med flersprogede digitale informationssystemer, der tilbyder gratis og ubegrænset adgang til wi-fi-netværk, som også kan anvendes af personer med handicap;

129.  understreger, at de rejsende fortsat støder på forskellige priser og vilkår, når de reserverer indkvartering eller transport på internettet; hilser derfor Kommissionens meddelelse om "En strategi for et digitalt indre marked i EU" velkommen; opfordrer Kommissionen til at vedtage et omfattende forslag for at sætte en stopper for uberettiget geografisk blokering af adgang til varer, tjenesteydelser og den bedst mulige pris på grundlag af geografisk placering eller bopælsland;

130.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme adgangen til højhastighedsbredbånd som en prioritet for turismen i fjerntliggende områder og områder i den yderste periferi såsom øer, kyst- og bjergområder samt landdistrikter for at øge væksten i turisterhvervet og formindske den digitale kløft i EU;

131.  opfordrer medlemsstaterne og de involverede aktører til at udvikle effektive midler til at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft i alle dele af turistbranchen, navnlig på digitaliseringsområdet;

132.  er bekymret over, at mange af de økonomiske fordele ved online-distribution ikke kommer Europa til gode; er af den opfattelse, at de europæiske regeringer bør gøre mere for at fremme iværksætterånden og navnlig teknologiorienterede løsninger i Europa;

o
o   o

133.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 56 E af 26.2.2013, s.41.
(2) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(3) EUT C 134 af 7.6.2003, s. 7.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik