Europa-Parlamentets beslutning af 15. april 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2014/017 FR/Mory-Ducros, fra Frankrig) (COM(2015)0068 – C8-0058/2015 – 2015/2056(BUD))

P8_TA(2015)0090 A8-0124/2015

Europa-Parlamentet

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0068 – C8-0058/2015),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020), og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020,(2), især artikel 12,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,

–  der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0124/2015),

A.  der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, som er ramt af konsekvenserne af de gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;

B.  der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, vedtaget på samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af EGF;

C.  der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, øge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de anslåede samlede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede aktioner og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;

D.  der henviser til, at Frankrig indsendte ansøgning EGF/2014/017 FR/Mory-Ducros om økonomisk støtte fra EGF, efter at der var foretaget 2 513 afskedigelser i Mory-Ducros SAS, der var aktiv i den økonomiske sektor, som er klassificeret under NACE rev. 2, hovedgruppe 49 ("Landtransport og rørtransport"), med afskedigelser fra mere end 84 steder spredt over hele det franske fastland;

E.  der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen;

1.  er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra a), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Frankrig derfor er berettiget til økonomisk støtte i henhold til nævnte forordning;

2.  bemærker, at de franske myndigheder indgav ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 6. oktober 2014, og at Kommissionen fremlagde sin vurdering af ansøgningen den 23. februar 2015; glæder sig over den hurtige vurdering på mindre end fem måneder;

3.  bemærker, at de samlede omkostninger er på 10 087 000 EUR, hvoraf 35 000 EUR er afsat til kontrol og certificering, og at EGF's finansielle støtte udgør 6 052 200 EUR, svarende til 60 % af de samlede omkostninger;

4.  mener, at afskedigelserne i Mory-Ducros SAS er knyttet til det generelle fald i det fysiske output i Europa, hvilket har ført til et fald i de mængder, som skulle transporteres og udløst en priskrig i vejtransportsektoren, som siden 2007 har medført en konstant nedgang i nettofortjenesten og en række tab for den franske sektor; bemærker, at dette er blevet efterfulgt af en bølge af konkurser, herunder Mory-Ducros' egen konkurs; konkluderer, at disse hændelser er direkte knyttet til den globale finansielle og økonomiske krise;

5.  understreger, at som følge af forliget efter lukningen af Mory-Ducros SAS erhvervede et nyoprettet foretagende ved navn MORY Global 50 agenturer ud af i alt 84 og genansatte 2 107 arbejdstagere ud af 4 911, hvilket betyder, at 2 804 arbejdstagere blev afskediget;

6.  understreger, at over 17 % af de støttemodtagere, der forventes at være omfattet af de foreslåede aktioner, er i aldersgruppen 55-64, og at deres deltagelse i de påtænkte støtteforanstaltninger ville hjælpe dem med at undgå langtidsarbejdsløshed og social udstødelse;

7.  bemærker, at landtransport og rørtransport-sektoren har været genstand for en anden EGF-ansøgning (EGF/2011/001 AT/Nieder- und Oberoesterreich), som også var baseret på den globale finansielle og økonomiske krise;

8.  glæder sig over, at de franske myndigheder for at sikre arbejdstagerne en hurtig hjælp besluttede at starte gennemførelsen af de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere den 24. februar 2014, længe før afgørelsen og endog ansøgningen om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke;

9.  bemærker, at de individualiserede tilbud kun omfatter én aktion, der skal gennemføres ved hjælp af en kvikskranke (Cellule de reclassement), som drives af tre agenturer; bemærker, at Frankrig kun anmoder om midler fra EGF til finansiering af denne kvikskranke; forventer, at Kommissionen og de franske myndigheder nøje overholder princippet om, at betalingerne til agenturerne vil blive foretaget i rater og på grundlag af opnåede resultater;

10.  bemærker, at de tre kontrahenter fra Cellule de reclassement blev udvalgt af likvidatoren efter høringer med repræsentanter for de afskedigede arbejdstagere med det formål at dække det franske fastland mest muligt og sikre flest mulige af de berørte arbejdstagere en tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

11.  mener, at overvågningen af agenturernes aktiviteter ved hjælp af regelmæssige skriftlige rapporter sikrer, at EGF-midlerne anvendes hensigtsmæssigt til at forsyne deltagerne med et individualiseret karriereforløb, et tilstrækkeligt antal jobtilbud og vejledning i virksomhedsetablering inden for rammerne af en kvikskrankeordning;

12.  minder om, at EGF-midlerne er beregnet til at hjælpe arbejdstagerne med at finde ny beskæftigelse gennem uddannelse og på ingen måde må anvendes til at støtte agenturerne og deres administrative omkostninger;

13.  bemærker, at kontrahenternes opgave er at bistå og vejlede de afskedigede arbejdstagere og hjælpe dem med at finde løsninger, som sætter dem i stand til at forblive på arbejdsmarkedet og finde nye job;

14.  mener, at arbejdstagere i aldersgruppen 55-64 år har en større risiko for langtidsarbejdsløshed og udelukkelse fra arbejdsmarkedet; mener derfor, at disse arbejdstagere har særlige behov med hensyn til en individualiseret tilgang;

15.  minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;

16.  glæder sig over anvendelsen af Den Europæiske Socialfond til finansiering af yderligere aktive foranstaltninger (såsom længere uddannelseskurser), som ikke er inkluderet i Frankrigs ansøgning;

17.  beklager, at der ikke er afsat midler til oplysning om og fremme af EGF; mener, at reklame for og informationer om disse aktioner spiller en vigtig rolle, ikke kun med hensyn til at tiltrække støttemodtagere, men også til at sætte fokus på Unionens indsats på det sociale område;

18.  forventer, at de franske myndigheder vil overholde bestemmelserne i EGF-forordningen for så vidt angår tilvejebringelse af information om og offentliggørelse af de finansierede aktioner til trods for, at de ikke anmodede om midler til forberedende arbejde, forvaltning, oplysning og offentlig omtale;

19.  bemærker, at de fremlagte oplysninger om den samordnede pakke af individualiserede tilbud, der skal finansieres gennem EGF, omfatter oplysninger om komplementariteten med de aktioner, der finansieres af strukturfondene; understreger, at de franske myndigheder bekræfter, at de støtteberettigede aktioner ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at forelægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester;

20.  påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført efter Parlamentets anmodning om hurtigere frigivelse af tilskuddene; noterer sig det tidspres, som den nye tidsplan indebærer, og den potentielle indvirkning på effektiviteten af sagsbehandlingen;

21.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

22.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (ansøgning EGF/2014/017 FR/Mory-Ducros, fra Frankrig)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/738).

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 855. (2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2015 om udkast til Rådets afgørelse om nedsættelse af et udvalg for social beskyttelse og ophævelse af afgørelse 2004/689/EF (05126/2015 – C8-0025/2015 – 2015/0802(CNS))

P8_TA(2015)0091 A8-0066/2015

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (05126/2015),

–  der henviser til artikel 160 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0025/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0066/2015),

1.  godkender Rådets udkast som ændret;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre sit udkast i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Rådets udkast   Ændring Ændring 1 Udkast til afgørelse Betragtning 3 (3)  Rådet støttede i sine konklusioner af 17. december 1999 om styrkelse af samarbejdet om modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse2 Kommissionens forslag om at etablere en mekanisme for et styrket samarbejde som resultat af arbejdet i en gruppe af højtstående embedsmænd med henblik på gennemførelsen af denne aktion. Rådet understregede, at et sådant samarbejde bør omfatte alle former for social beskyttelse og om nødvendigt bør bistå medlemsstaterne med at forbedre og styrke deres sociale beskyttelsesordninger i overensstemmelse med deres nationale prioriteter. Det mindede om medlemsstaternes beføjelser med hensyn til udformning og finansiering af den sociale beskyttelse, og det tilsluttede sig de fire overordnede mål, som Kommissionen har fastlagt som led i indsatsen for at modernisere de sociale beskyttelsesordninger, nemlig at sørge for, at det kan betale sig at arbejde og at sikre en fast indkomst, at sikre pensionerne og gøre pensionsordningerne bæredygtige, at fremme social integration og at sikre bæredygtig sundhedspleje af høj kvalitet. Det understregede endvidere, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd skal integreres i alle aktiviteter, som sigter mod disse fire mål. Endelig anerkendte Rådet, at de finansielle aspekter er fælles for alle disse mål. (3)  Rådet støttede i sine konklusioner af 17. december 1999 om styrkelse af samarbejdet om modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse2 Kommissionens forslag om at etablere en mekanisme for et styrket samarbejde som resultat af arbejdet i en gruppe af højtstående embedsmænd med henblik på gennemførelsen af denne aktion. Rådet understregede, at et sådant samarbejde bør omfatte alle former for social beskyttelse og om nødvendigt bør bistå medlemsstaterne med at forbedre og styrke deres sociale beskyttelsesordninger i overensstemmelse med deres nationale prioriteter. Det mindede om medlemsstaternes beføjelser med hensyn til udformning og finansiering af den sociale beskyttelse, og det tilsluttede sig de fire overordnede mål, som Kommissionen har fastlagt som led i indsatsen for at modernisere de sociale beskyttelsesordninger, nemlig at sørge for, at det kan betale sig at arbejde og at sikre en fast indkomst, at sikre pensionerne og gøre pensionsordningerne bæredygtige, at fremme social integration og at sikre bæredygtig sundhedspleje af høj kvalitet for alle. Det understregede endvidere, at princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd skal integreres i alle aktiviteter, som sigter mod disse fire mål. Endelig anerkendte Rådet, at de finansielle aspekter er fælles for alle disse mål. __________________ __________________ 2 EFT C 8 af 12.1.2000, s. 7. 2 EFT C 8 af 12.1.2000, s. 7. Ændring 2 Udkast til afgørelse Betragtning 7 (7)  I sine konklusioner fra juni 2013 anførte Det Europæiske Råd, at ØMU'ens sociale dimension bør styrkes. Som et første skridt er det vigtigt at forbedre overvågningen af og tage hensyn til den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede situation i ØMU'en, navnlig ved at anvende relevante sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer i det europæiske semester. Det er også vigtigt at sikre bedre samordning af beskæftigelsespolitikkerne og social- og arbejdsmarkedspolitikkerne med fuld respekt for de nationale beføjelser. (7)  I sine konklusioner fra juni 2013 anførte Det Europæiske Råd, at ØMU'ens sociale dimension bør styrkes. Som et første skridt er det vigtigt at forbedre overvågningen af og tage hensyn til den sociale og arbejdsmarkedsrelaterede situation i ØMU'en, navnlig ved at anvende relevante sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer i det europæiske semester. Det er også vigtigt at sikre bedre samordning af beskæftigelsespolitikkerne og de sociale og socioøkonomiske politikker med fuld respekt for de nationale beføjelser.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2015 om udkast til Rådets afgørelse om nedsættelse af et beskæftigelsesudvalg og ophævelse af afgørelse 2000/98/EF (05125/2015 – C8-0026/2015 – 2015/0801(CNS))

P8_TA(2015)0092 A8-0065/2015

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets udkast (05125/2015),

–  der henviser til EF-traktatens artikel 150, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0026/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0065/2015),

1.  godkender Rådets udkast;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. april 2015 om udkast til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (05479/2015 – C8-0047/2015 – 2015/0010(APP))

P8_TA(2015)0093 A8-0125/2015

(Særlig lovgivningsprocedure – godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets forordning (05479/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106a i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (C8‑0047/2015),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2014 om forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020: erfaringer og vejen frem(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 86 og artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit,

–  der henviser til henstilling fra Budgetudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0125/2015),

1.  godkender udkastet til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 som fastlagt i bilaget til nærværende beslutning;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG

RÅDETS FORORDNING

(EU, Euratom) nr. 2015/…

om ændring af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013

om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623).

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0378.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab (2015/2590(RSP))

P8_TA(2015)0094 RC-B8-0342/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab fra 1948,

–  der henviser til sin beslutning af 18. juni 1987 om en politisk løsning på det armenske spørgsmål(1),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og EU's politik på området(2),

–  der henviser til protokollen om oprettelse af diplomatiske forbindelser mellem Republikken Armenien og Republikken Tyrkiet og protokollen om udvikling af forbindelser mellem Republikken Armenien og Republikken Tyrkiet, der blev undertegnet i Zürich den 10. oktober 2009;

–  der henviser til den erklæring, som Hans Hellighed Pave Frans fremsatte den 12. april 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2, og stk. 4,

A.  der henviser til, at 2015 markerer hundredåret for det armenske folkedrab, som blev begået i Osmannerriget;

B.  der henviser til, at et voksende antal medlemsstater og nationale parlamenter anerkender det armenske folkedrab, der blev begået i Osmannerriget;

C.  der henviser til, at en af de vigtigste bevæggrunde for den europæiske samlingsbevægelse er viljen til at undgå en gentagelse af krige og forbrydelser mod menneskeheden i Europa;

D.  der henviser til, at Tyrkiet og Armenien har indledt en diplomatisk normaliseringsproces, idet de har undertegnet protokoller i 2009 i Zürich om at etablere og udvikle forbindelser;

E.  der henviser til, at det er af allerstørste betydning at holde minderne om fortiden i live, da der ikke kan skabes forsoning uden sandhed og erindring;

1.  ærer i anledning af hundredåret mindet om de halvanden million uskyldige armenske ofre, der måtte lade livet i Osmannerriget; tilslutter sig markeringen af ​​hundredåret for det armenske folkedrab i en ånd af europæisk solidaritet og retfærdighed; opfordrer Kommissionen og Rådet til at deltage i denne markering;

2.  erindrer om sin beslutning af 18. juni 1987, hvori det blandt andet anerkendte, at de tragiske begivenheder, der fandt sted i 1915-1917 mod armenierne i Osmannerriget, repræsenterer et folkedrab som defineret i konventionen om forebyggelse af og straf for folkedrab fra 1948; fordømmer alle forekomster af forbrydelser imod menneskeheden og folkedrab og beklager på dybt alle forsøg på at benægte, at de har fundet sted;

3.  ærer mindet om de uskyldige ofre for samtlige folkemord og forbrydelser, der er begået imod menneskeheden; foreslår, at der indføres en international mindedag for folkedrab for atter en gang at erindre om retten til fred og værdighed for alle folkeslag og alle nationer i hele verden;

4.  understreger, at rettidig forebyggelse og effektiv straf for folkedrab og forbrydelser imod menneskeheden bør være blandt det internationale samfunds og Den Europæiske Unions hovedprioriteter;

5.  glæder sig over erklæringerne fra Republikken Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, og Republikken Tyrkiets premierminister, Ahmet Davutoğlu, hvori de kondolerer og anerkender de grusomheder, der er begået imod de osmanniske armeniere, hvilket er et skridt i den rigtige retning; tilskynder Tyrkiet til at bruge markeringen af hundredåret for det armenske folkedrab som en vigtig lejlighed til at fortsætte sine bestræbelser, herunder også en åbning af arkiverne, på at komme overens med sin fortid, anerkende det armenske folkedrab og således bane vej for en virkelig forsoning mellem det tyrkiske og det armenske folk;

6.  udtrykker sin anerkendelse af det budskab, som Hans Hellighed Pave Frans udsendte, da han den 12. april 2015 markerede hundredåret for det armenske folkedrab i en ånd af fred og forsoning;

7.  opfordrer Tyrkiet til at respektere og fuldt ud efterleve de retlige forpligtelser, som det har påtaget sig, til at beskytte den kulturelle arv og navnlig til i god tro at foretage en samlet opgørelse over armensk og anden kulturarv, der er blevet tilintetgjort eller ødelagt i det forgangne århundrede inden for dets jurisdiktion;

8.  opfordrer Armenien og Tyrkiet til at bruge eksempler på vellykket forsoning mellem europæiske nationer og til at fokusere på en dagsorden, der sætter mellemfolkeligt samarbejde øverst; stoler på, at dette vil bidrage til den historiske forsoning mellem det armenske og det tyrkiske folk i en ånd af sandhed og respekt; støtter de civilsamfundsinitiativer mellem Tyrkiet og Armenien, der arbejder på at normalisere forbindelserne; opfordrer indtrængende Tyrkiet og Armenien til at normalisere deres forbindelser ved betingelsesløst at ratificere og implementere protokollerne om oprettelse af diplomatiske forbindelser, ved at åbne grænserne og ved aktivt at forbedre deres forbindelser, med særlig henvisning til samarbejde på tværs af grænsen og økonomisk integration;

9.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Republikken Armeniens og Republikken Tyrkiets regeringer og parlamenter.

(1) EFT C 190 af 20.7.1987, s. 119. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076.

Europa-Parlamentets beslutning af 15. april 2015 om international romadag – romahad i Europa og EU’s anerkendelse af mindedagen for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig (2015/2615(RSP))

P8_TA(2015)0095 B8-0326/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union, særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,

–  der henviser til bl.a. artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet led, og artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000 (chartret), der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer(1), Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 (COM(2011)0173, Kommissionens meddelelse af 2. april 2014 om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (COM(2014)0209) og Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne,

–  der henviser til resultatet af pilotundersøgelsen om romaer fra 2011, der blev gennemført af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

–  der henviser til Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

–  der henviser til erklæringen fra Europarådets Ministerkomité om det stigende omfang af romahad og racistisk vold mod romaer i Europa, der blev vedtaget den 1. februar 2012,

–  der henviser til den generelle henstilling nr. 13 fra Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) om bekæmpelse af romahad og diskrimination af romaer;

–  der henviser til den generelle handlingsplan, som medlemsstaterne i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), herunder EU-medlemsstater og kandidatlande, har vedtaget med henblik på at forbedre situationen for roma- og sinti-folk i OSCE-området, og hvori staterne bl.a. forpligter sig til at intensivere deres bestræbelser på at sikre, at roma- og sinti-folk kan tage fuldt og lige del i vore samfund, og på at udrydde diskriminationen af dem,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at romaerne, der skønsmæssigt udgør en befolkning på 10 til 12 mio. i Europa, er Europas største etniske mindretal;

B.  der henviser til, at begrebet 'Roma' i denne beslutning er et samlebegreb, der dækker flere forskellige indbyrdes relaterede grupper i EU, uanset om de er fastboende eller ej, såsom romaer, gens du voyage, sinti, manouches, kalé, romanichel, boyash, ashkalis, égyptiens, yéniches, doms og loms, der kan have forskellige kulturer og livsstile;

C.  der henviser til, at romahad, der er den særlige form for racisme, der retter sig mod romaer, er en ideologi, der bygger på forestillinger om raceoverlegenhed, og en form for umenneskeliggørelse og institutionel racisme, der er næret af en historisk diskrimination, og bl.a. kommer til udtryk i vold, hadefulde udtalelser, udnyttelse, stigmatisering og den mest åbenlyse form for diskrimination;

D.  der henviser til, at romahad er en af de største årsager til diskrimination og marginalisering, som romafolket historisk set har lidt under i mange europæiske lande;

E.  der henviser til, at mange romaer stadig lever under meget kummerlige forhold og i ekstrem høj grad rammes af udstødelse og diskrimination;

F.  der henviser til, at situationen for de europæiske romaer, der historisk set har været del af samfundet i mange europæiske lande uden at have en enkelt beslægtet stat, og som har bidraget til Europa som borgere af Europa, skiller sig ud fra andre nationale mindretal i Europa, hvilket begrunder særlige foranstaltninger på europæisk plan; der henviser til, at romaerne er en del af Europas kultur og værdier;

G.  der henviser til, at romakvinder ofte møder mangeartede og tværgående former for diskrimination på grund af køn og etnisk oprindelse og har begrænset adgang til beskæftigelse, uddannelse, sundhed, sociale tjenesteydelser og beslutningsprocesser; der henviser til, at diskrimination kan forekomme i det almindelige samfund i forbindelse med den stigende racisme mod romaer, men også inden for kvindesamfundene på grund af deres køn;

H.  der henviser til, at Kommissionens meddelelse af 5. april 2011 om en EU-ramme for de nationale strategier for romaernes integration frem til 2020 indeholder en opfordring til medlemsstaterne til at vedtage eller yderligere udvikle en bred strategi for romaernes integration og vedtage fælles målsætninger; der henviser til, at Rådets henstilling af 9. december 2013 indeholder en opfordring til medlemsstaterne til at træffe effektive politiske foranstaltninger for at sikre ligebehandling af romaerne og respekt for deres grundlæggende rettigheder, herunder lige adgang til uddannelse, beskæftigelse, sundhedsydelser og boliger;

I.  der henviser til, at den 27. januar, dagen for befrielsen af koncentrationslejren i Auschwitz-Birkenau, af De Forenede Nationer er blevet udnævnt til international mindedag for ofrene for Holocaust;

J.  der henviser til, at nazisterne og andre regimer og deres allierede skønsmæssigt udryddede 500 000 romaer under Anden Verdenskrig, og at det i nogle lande var mere end 80 % af romaerne, der blev udryddet; der henviser til, at mindst 23 000 romaer blev gasset ihjel i sigøjnerlejren i Auschwitz-Birkenau under Anden Verdenskrig, og at der i denne lejr på natten mellem 2. og 3. august 1944 blev dræbt 2 897 romaer, hovedsaglig kvinder, børn og ældre; der henviser til, at romaorganisationerne derfor har valgt den 2. august som mindedag for alle romaofrene for dette folkedrab;

K.  der henviser til, at folkedrabet på romaerne, som nazisterne og andre regimer og deres allierede begik under Anden Verdenskrig, er en kendsgerning, der i vid udstrækning stadig ignoreres og derfor ikke anerkendes af den almindelige befolkning og ofte ikke indgår i skoleundervisningen, hvilket placerer romaerne blandt de glemte ofre for folkedrabet under Anden Verdenskrig;

L.  der henviser til, at mindedage for forbrydelser mod menneskeheden og grove krænkelser af menneskerettighederne er af stor betydning for fremme af fred, forsoning, demokrati og menneskerettigheder i Europa; der henviser til, at folkedrabet på romaerne i Europa fortjener en fuld anerkendelse, der står i forhold til alvorligheden af de forbrydelser, som blev begået af nazisterne og af andre regimer, der blev udpeget til fysisk at udrydde romaerne i Europa sammen med jøderne og andre udpegede grupper;

M.  der henviser til, at anerkendelse og minde om folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig er vigtig for i givet fald at give romafolket mulighed for erstatning for de grusomheder, som blev begået mod dem af nazisterne og andre regimer og deres allierede under Anden Verdenskrig;

N.  der henviser til, at anerkendelsen af folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig og indførelsen af en særlig europæisk mindedag derfor vil udgøre et betydeligt symbolsk skridt i kampen mod romahad og bidrage til at udbrede kendskabet til romaernes historie i Europa;

1.  udtrykker sin dybeste bekymring over det stigende romahad, som dette bl.a. er kommet til udtryk i romafjendtlig retorik og voldelige angreb mod romaer i Europa, herunder mord, hvilket ikke er foreneligt med Den Europæiske Unions normer og værdier og udgør en betydelig hindring for en vellykket integration af romaer og for sikringen af den fulde overholdelse af menneskerettighederne;

2.  understreger, at diskrimination og marginalisering aldrig forårsages af en iboende svaghed ved personer eller grupper, der lider under sådanne former for diskrimination og marginalisering, men hovedsaglig kommer af det almindelige samfunds manglende anerkendelse af enkeltpersoners rettigheder og mangel på de nødvendige strukturer, med hvilke disse enkeltpersoner kan påberåbe sig disse rettigheder;

3.  opfordrer medlemsstaterne til effektivt at gennemføre Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse for at forebygge og afskaffe diskrimination mod romaer, navnlig i forbindelse med beskæftigelse, uddannelse og adgang til boliger;

4.  fremhæver, at der er behov for at bekæmpe romahad på alle niveauer og med alle midler og understreger, at dette fænomen er en særlig vedvarende, voldelig, tilbagekommende og almindelig form for racisme; opfordrer medlemsstaterne til yderligere at styrke indsatsen mod romahad som del af deres nationale strategier for romaernes integration og fremme af god praksis;

5.  glæder sig over den aktive deltagelse af romasamfund og ngo'er i gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration og opfordrer til, at de inddrages yderligere i udformningen, overvågningen, evalueringen og gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration;

6.  understreger, at der er behov for at sikre, at de nationale strategier for romaernes integration omfatter særlige foranstaltninger for kvinders rettigheder, at kønsaspektet indarbejdes i strategierne, og at evalueringen og den årlige overvågning også omhandler kvinders rettigheder og ligestillingsaspekterne i alle afsnit af de nationale strategier for romaernes integration;

7.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at betragte børn som en prioritet, når de gennemfører EU-rammerne for de nationale strategier for romaernes integration, og minder på ny om vigtigheden af at fremme lige adgang til boliger, sundhedspleje, uddannelse og værdige leveforhold for romabørn;

8.  opfordrer medlemsstaterne til effektivt at gennemføre Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, så de bliver bedre i stand til at bekæmpe romahad, romafjendtlig retorik og voldelige angreb mod romaerne samt accept, fornægtelse eller grov trivialisering af folkedrabet på romaerne;

9.  minder om, at romaerne er en del af Europas kultur og fælles værdier og opfordrer derfor medlemsstaterne og andre europæiske lande til at øge opmærksomheden omkring romaernes historie og indgå i dialog herom med borgerne og de unge, navnlig om folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig;

10.  fordømmer på det skarpeste og utvetydigt alle former for racisme og diskrimination, som romaer udsættes for, og påpeger, at der er behov for effektivt at bekæmpe romahad, hvis foranstaltningerne på de andre områder skal være effektive;

11.  opfordrer i denne henseende Kommissionen til effektivt at overvåge og vurdere medlemsstaternes efterlevelse af EU's grundlæggende værdier; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet efterleves i alle medlemsstater, til effektivt at overvåge og vurdere medlemsstaternes efterlevelse af disse værdier og at sikre, at den reagerer på eventuelle systematiske krænkelser;

12.  anerkender derfor højtideligt den historiske kendsgerning, at der under Anden Verdenskrig blev begået et folkedrab mod romaerne;

13.  opfordrer medlemsstaterne til officielt at anerkende dette folkedrab og andre former for forfølgelse af romaer såsom deportation og internering, der fandt sted under anden Verdenskrig;

14.  erklærer, at der bør indføres en europæisk dag til minde om ofrene for folkedrabet på romaerne under Anden Verdenskrig, og at denne dag bør kaldes "Den europæiske mindedag for folkedrabet på romaerne";

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, Europarådet, OSCE og De Forenede Nationer.

(1) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 112.