Europa-Parlamentets afgørelse af 28. april 2015 om prøvelse af de udpegede kommissionsmedlemmers erklæringer om økonomiske interesser (fortolkning af forretningsordenens nr. 1a) i bilag XVI) (2015/2047(REG))

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til skrivelse af 9. april 2015 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

—  der henviser til forretningsordenens artikel 226,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til bilag XVI, punkt 1, litra a):

"Ved prøvelse af et udpeget kommissionsmedlems erklæring om økonomiske interesser skal det udvalg, der er kompetent med hensyn til retlige spørgsmål, ikke kun kontrollere, om erklæringen er behørigt udfyldt, men også vurdere, om en interessekonflikt kan udledes af erklæringens indhold. Det påhviler derefter det udvalg, der er ansvarligt for høringen, at afgøre, om det ønsker yderligere oplysninger fra det udpegede kommissionsmedlem."

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2015 om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Den Europæiske Unions interesse at blive part i Den Internationale Søfartsorganisations internationale konvention om standarder for uddannelse, certificering og vagthold for mandskab på fiskefartøjer (15528/2014 – C8-0295/2014 – 2013/0285(NLE))

P8_TA(2015)0097 A8-0064/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15528/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 46, 53, stk. 1, og artikel 62 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 8, første afsnit, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0295/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 99, stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0064/2015),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2015 for regnskabsåret 2015, Sektion III – Kommissionen (07660/2015 – C8-0098/2015 – 2015/2013(BUD))

P8_TA(2015)0098 A8-0138/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, endeligt vedtaget den 17. december 2014(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3) (FFR-forordningen),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 2/2015, vedtaget af Kommissionen den 20. januar 2015 (COM(2015)0016),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2015, vedtaget af Rådet den 21. april 2015 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 22. april 2015 (07660/2015),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Regionaludviklingsudvalget (A8-0138/2015),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 2/2015 vedrører forslaget til Rådets forordning om ændring af FFR-forordningen (COM(2015)0015), jf. artikel 19 i nævnte forordning;

B.  der henviser til, at artikel 19 i FFR-forordningen foreskriver en revision af den flerårige ramme i tilfælde af forsinket vedtagelse af regler eller programmer under delt forvaltning ved at overføre de bevillinger, der ikke blev udnyttet i 2014, til efterfølgende år, ud over de tilsvarende udgiftslofter;

C.  der henviser til, at de forpligtelsesbevillinger under delt forvaltning i henhold til artikel 19 i FFR-forordningen, der udløb i 2014, udgjorde 21 043 639 478 EUR i løbende priser, der svarer til de trancher af programmerne for 2014, for hvilke der hverken kunne indgås forpligtelser eller foretages fremførsel for til 2015;

D.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 2/2015 gør det muligt at overføre den største del af disse bevillinger til 2015-budgettet med mindre overførsler, der skal integreres i budgetforslagene for 2016 og 2017;

E.  der henviser til, at det i forslag til ændringsbudget nr. 2/2015 foreslås at øge forpligtelsesbevillingerne i 2015 med 16 476,4 mio. EUR til de forskellige fonde under delt forvaltning under underudgiftsområde 1b og udgiftsområde 2 og 3;

F.  der henviser til, at det i forslag til ændringsbudget nr. 2/2015 også foreslås at tilføre yderligere 2,5 mio. EUR til instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA II) under udgiftsområde 4 for at sikre ligebehandling af bidrag fra udgiftsområde 4 og underudgiftsområde 1b til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) – europæiske territoriale samarbejdsprogrammer;

1.  noterer sig forslag til ændringsbudget nr. 2/2015, som forelagt af Kommissionen, og Rådets holdning hertil;

2.  minder om, at en sådan revision af FFR-forordningen er en standardprocedure ved begyndelsen af hver FFR-periode, og at det tilsvarende ændringsbudget skal tilpasses til denne revision;

3.  minder om, at det er afgørende for europæiske borgere og økonomierne i alle medlemsstater, at de bevillinger, der ikke blev udnyttet i 2014, kan overføres til efterfølgende år for at bidrage til skabelse af arbejdspladser og vækst;

4.  glæder sig over, at de uudnyttede bevillinger for 2014 i videst muligt omfang blev overført til regnskabsåret 2015, idet dette vil forhindre uretfærdig behandling af visse medlemsstater, regioner og operationelle programmer, fremskynde gennemførelsen og udførelsen af samhørighedspolitikken og bidrage til at undgå en koncentration af betalinger ved slutningen af FFR-perioden;

5.  er dog bekymret over de langsigtede konsekvenser, som denne etårige udsættelse år vil have på den generelle situation for betalinger; opfordrer derfor Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen og gøre alt for at undgå ophobningen af ubetalte regninger ved at fremsætte hensigtsmæssige forslag til at justere de årlige niveauer af betalingsbevillinger, hvis det bliver nødvendigt, jf. de relevante bestemmelser i FFR-forordningen;

6.  gør opmærksom på, at beslutningen om at overføre størstedelen af de uudnyttede bevillinger fra 2014 til 2015 kan kræve en fleksibel tilgang fra Kommissionens side for at håndtere eventuelle vanskeligheder som følge af en uensartet finansiel profil, der kan medføre uudnyttede forpligtelser i perioden 2014-2020; opfordrer Kommissionen til at foreslå passende foranstaltninger, hvis en sådan situation skulle opstå, baseret på tilsvarende tidligere erfaringer, der tog hensyn til den sene godkendelse af programmerne;

7.  understreger behovet for at vedtage dette forslag til ændringsbudget i rette tid for at muliggøre en hurtig vedtagelse af alle de berørte programmer;

8.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2015;

9.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 1/2015 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten, Regionsudvalget samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1. (2) EUT L 69 af 13.3.2015. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884. (4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1. (5) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system, der er baseret på 112-tjenesten, og om ændring af direktiv 2007/46/EF (05130/3/2015 – C8-0063/2015 – 2013/0165(COD))

P8_TA(2015)0099 A8-0053/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05130/3/2015 – C8-0063/2015),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 19. september 2013(1),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0316),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0053/2015),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 341 af 21.11.2013, s. 47. (2) Vedtagne tekster af 26.2.2014, P7_TA(2014)0154.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (10710/2/2014 – C8-0004/2015 – 2012/0288(COD))

P8_TA(2015)0100 A8-0025/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10710/2/2014 – C8‑0004/2015),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 17. april 2013(1),

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0595),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. april 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 69,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0025/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved andenbehandling,

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 28. april 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/... om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, direktiv (EU) 2015/1513).

(1) EUT C 198 af 10.7.2013, 56. (2) Vedtagne tekster af 11.9.2013, P7_TA(2013)0357.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 94/62/EF med henblik på at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer (05094/1/2015 – C8-0064/2015 – 2013/0371(COD))

P8_TA(2015)0101 A8-0130/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05094/1/2015 – C8-0064/2015),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 26. februar 2014(1),

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 3. april 2014(2),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0761),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0130/2015),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  godkender sin erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

4.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

5.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Erklæring fra Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet noterer sig erklæringen fra Kommissionen om vedtagelsen af en aftale om ændring af direktiv 94/62/EF med hensyn til at mindske forbruget af letvægtsplastbæreposer.

Som Kommissionen anførte i sin begrundelse, havde dens oprindelige forslag til formål at "begrænse den negative indvirkning på miljøet, særligt hvad angår henkastning af affald, opfordre til forebyggelse af affald og en mere effektiv ressourceanvendelse, samtidig med at de negative socioøkonomiske konsekvenser begrænses". Nærmere bestemt er formålet med forslaget at mindske forbruget af plastbæreposer med en tykkelse på mindre end 50 mikron (0,05 millimeter) i Den Europæiske Union."

Europa-Parlamentet mener, at den tekst, lovgivningsmagtens to parter er nået til enighed om, er helt i overensstemmelse med målene i Kommissionens forslag.

Kommissionen konkluderede i sin konsekvensanalyse, at den løsningsmodel, der kombinerer "et forebyggelsesmål for hele EU med en udtrykkelig anbefaling om at benytte økonomiske foranstaltninger og muligheden for, at medlemsstaterne kan anvende handelsrestriktioner som en undtagelse fra artikel 18 [...], har det største potentiale til at opnå ambitiøse miljøresultater samt positive økonomiske virkninger, begrænse de negative miljøindvirkninger, sikre offentlig accept og bidrage til øget bevidsthed om bæredygtigt forbrug".

Europa-Parlamentet mener, at den endelige tekst er baseret på den foretrukne løsningsmodel, der blev identificeret i Kommissionens egen konsekvensanalyse, og at den fastsætter passende bestemmelser om, at medlemsstaterne skal sikre en effektiv reduktion af forbruget af plastbæreposer i hele Unionen.

Europa-Parlamentet minder desuden om, at det i henhold til punkt 30 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2003 er op til lovgivningsmagtens parter at beslutte, om der bør gennemføres en konsekvensvurdering forud for vedtagelsen af et væsentligt ændringsforslag.

Europa-Parlamentet minder om, at det i artikel 13, stk. 2, i TEU fastslås, at "Institutionerne samarbejder loyalt med hinanden." Parlamentet påskønner den indsats, som Kommissionen har gjort for at afslutte de interinstitutionelle forhandlinger. Det beklager imidlertid, at Kommissionens erklæring behandler spørgsmål, der allerede er blevet behandlet i tilstrækkeligt omfang under lovgivningsproceduren.

Endelig minder Parlamentet om, at Kommissionen som traktaternes vogter har det fulde ansvar for den korrekte anvendelse af EU-retten i medlemsstaterne.

(1) EUT C 214 af 8.7.2014, s. 40. (2) EUT C 174 af 7.6.2014, s. 43. (3) Vedtagne tekster af 16.4.2014, P7_TA(2014)0417.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (17086/1/2014 – C8-0072/2015 – 2013/0224(COD))

P8_TA(2015)0102 A8-0122/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (17086/1/2014 – C8-0072/2015),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 16. oktober 2013(1),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0480),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0122/2015),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 67 af 6.3.2014, s. 70. (2) Vedtagne tekster af 16.4.2014, P7_TA(2014)0424.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 223/2009 om europæiske statistikker (05161/2/2015 – C8-0073/2015 – 2012/0084(COD))

P8_TA(2015)0103 A8-0137/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05161/2/2015 – C8-0073/2015),

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det spanske deputeretkammer og det spanske senat samt det østrigske Forbundsråd, ifølge hvilke udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 6. november 2012(1) fra Den Europæiske Centralbank,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0167),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0137/2015),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 374 af 4.12.2012, s. 2. (2) Vedtagne tekster af 21.11.2013, P7_TA(2013)0505.

Europa-Parlamentets ændringer af 28. april 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestanden i Østersøen og fiskeri af disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007 (COM(2014)0614 – C8-0174/2014 – 2014/0285(COD))(1)

P8_TA(2015)0104 A8-0128/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring Ændring 1 Forslag til forordning Betragtning 1 (1)  De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 198216, hvori Unionen er kontraherende part, indeholder bevarelsesforpligtelser, herunder forpligtelsen til at bevare populationer af befiskede arter på eller genopbygge dem til det niveau, som giver det maksimalt bæredygtige udbytte. (1)  De Forenede Nationers havretskonvention af 10. december 198216, hvori Unionen er kontraherende part, indeholder bevarelsesforpligtelser, herunder forpligtelsen til at bevare populationer af befiskede arter på eller genopbygge dem til det niveau, som giver det maksimalt bæredygtige udbytte, som fastlagt på grundlag af relevante miljømæssige og økonomiske faktorer. __________________ __________________ 16 EFT L 179 af 23.6.1998, s. 3. 16 EFT L 179 af 23.6.1998, s. 3. Ændring 2 Forslag til forordning Betragtning 4 (4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsætter reglerne for den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser. Den fælles fiskeripolitik tager bl.a. sigte på at sikre miljømæssigt bæredygtigt fiskeri og akvakultur på lang sigt og en fiskeriforvaltning, der er baseret på en forsigtighedsbaseret og en økosystembaseret tilgang. (4)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 fastsætter reglerne for den fælles fiskeripolitik i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser. Den fælles fiskeripolitik tager bl.a. sigte på ud fra et socioøkonomisk og miljømæssigt synspunkt at sikre bæredygtigt fiskeri og akvakultur på lang sigt i tråd med en afbalanceret anvendelse af forsigtighedsprincippet og af en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning. Ændring 3 Forslag til forordning Betragtning 7 a (ny) (7a)  Flerartsforvaltningsplanen, som denne forordning indfører, kræver, at der tages større hensyn til de forskellige økologiske roller og funktioner, som de i planen omhandlede arter udfylder. Da de forskellige arter i vidt omfang interagerer, kan fangsterne ikke maksimeres bæredygtigt for alle arter på samme tid, og det bør afgøres, hvilke arter der bør prioriteres. Ændring 4 Forslag til forordning Betragtning 7 b (ny) (7b)  Rådet og Europa-Parlamentet bør tage højde for de seneste anbefalinger og rapporter fra ICES angående maksimalt bæredygtigt udbytte for at sikre, at forordningen, når den træder i kraft, er ajourført i videst muligt omfang. Ændring 5 Forslag til forordning Betragtning 7 c (ny) (7c)  Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet)1a er den naturlige størrelse og aldersfordelingen af kommercielle fiskebestande vigtige indikatorer for opnåelse af god økologisk tilstand for havmiljøet. __________________ __________________ 1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19). Ændring 6 Forslag til forordning Betragtning 8 (8)  Der bør opstilles en flerartsforvaltningsplan, som tager højde for samspillet mellem torske-, silde- og brislingebestandene og tilgodeser arterne af de bifangster, der opstår ved fiskeri efter disse bestande, nærmere betegnet østersøbestandene af rødspætte, slethvar, skrubber og pighvar. Denne plan bør tage sigte på at opnå og opretholde maksimale bæredygtige udbytter af de pågældende bestande. (8)  Det endelige mål er at opstille en flerartsforvaltningsplan, som tager højde for samspillet mellem torske-, silde- og brislingebestandene og tilgodeser arterne af de bifangster, der opstår ved fiskeri efter disse bestande, nærmere betegnet østersøbestandene af rødspætte, slethvar, skrubber og pighvar. Denne plan bør tage sigte på at genoprette, opnå og opretholde bestandene af de pågældende arter over det niveau, der kan give maksimale bæredygtige udbytter af de pågældende bestande, og som i videst muligt omfang minimerer indvirkningen på andre arter såsom havfugle og havmiljøet som helhed, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Ændring 7 Forslag til forordning Betragtning 9 (9)  Fiskeri efter torskebestande og pelagiske bestande bør ikke true bæredygtigheden af de bestande, der tages som bifangst, dvs. østersøbestandene af rødspætte, slethvar, skrubber og pighvar. Planen bør derfor også tage sigte på at holde bestandene af disse bifangstarter over det biomasseniveau, der svarer til en forsigtighedsbaseret tilgang. (9)  Fiskeri efter torskebestande og pelagiske bestande bør ikke true bæredygtigheden af de bestande, der tages som bifangst, dvs. østersøbestandene af rødspætte, slethvar, skrubber og pighvar. Planen bør derfor også tage sigte på at holde bestandene af disse bifangstarter over det biomasseniveau, der svarer til en forsigtigheds- og økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltning, der er i stand til at give maksimalt bæredygtigt udbytte. Ændring 8 Forslag til forordning Betragtning 9 a (ny) (9a)  Forordning (EU) nr. 1380/2013 har desuden til formål gradvist af fjerne udsmid, der tager hensyn til bedste videnskabelige rådgivning, ved at undgå og reducere uønskede fangster. Dette mål kan nås ved at forbedre fiskeudstyrets og -metodernes selektivitet. Ændring 9 Forslag til forordning Betragtning 11 (11)  Ifølge artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastlægges på grundlag af målene i den flerårige plan. (11)  Ifølge artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 skal fiskerimulighederne fastlægges på grundlag af målene i den flerårige plan. De niveauer, der skal nås vedrørende fiskeridødelighed og biomasse, bør tage højde for den seneste videnskabelige rådgivning. Ændring 10 Forslag til forordning Betragtning 12 (12)  Disse mål bør derfor fastsættes på basis af videnskabelig rådgivning og i forhold til fiskeridødelighed19. (12)  Disse mål bør derfor fastsættes på basis af videnskabelig rådgivning og i forhold til fiskeridødelighed19, således at de genopretter og opretholder bestandene af befiskede arter over niveauer, der kan give maksimalt bæredygtige udbytte. Den øverste grænse for udnyttelsesgraden bør være udnyttelsesgraden ved maksimalt bæredygtigt udbytte. __________________ __________________ 19 ICES' tekniske tjeneste, september 2014. http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2014/Special%20Requests/EU_Fmsy_range_for_Baltic_cod_and_pelagic_stocks.pdf 19 ICES' tekniske tjeneste, september 2014. http://www.ices.dk/sites/pub/Publication%20Reports/Advice/2014/Special%20Requests/EU_Fmsy_range_for_Baltic_cod_and_pelagic_stocks.pdf Ændring 11 Forslag til forordning Betragtning 13 (13)  Det er nødvendigt at fastsætte bevarelsesreferencepunkter for yderligere beskyttelsesforanstaltninger, når størrelsen af en bestand er reduceret til et kritisk niveau, der udgør en alvorlig trussel. Sådanne bevarelsesreferencepunkter bør baseres på det mindsteniveau for en bestands gydebiomasse, der svarer til fuld reproduktionsevne. Hvis bestanden reduceres til under dette mindsteniveau for gydebiomasse, bør der træffes foranstaltninger til afhjælpning heraf. (13)  Det er nødvendigt at fastsætte bevarelsesreferencepunkter for yderligere beskyttelsesforanstaltninger, når størrelsen af en bestand er reduceret til et kritisk niveau, der udgør en alvorlig trussel. Sådanne bevarelsesreferencepunkter bør baseres på det biomasseniveau, der svarer til en bestands maksimale bæredygtige udbytte. For at forhindre, at bestanden reduceres til under dette niveau, bør der træffes foranstaltninger til afhjælpning heraf. Ændring 12 Forslag til forordning Betragtning 14 (14)   For bestande, der hentes som bifangst, bør der i mangel af videnskabelig dokumentation for sådanne mindsteniveauer for gydebiomasse træffes specifikke bevarelsesforanstaltninger, når en bestand ifølge videnskabelig rådgivning er truet. (14)   For bestande, der hentes som bifangst, bør der i mangel af videnskabelig dokumentation for sådanne mindsteniveauer for gydebiomasse træffes specifikke bevarelsesforanstaltninger, når andre indikatorer gør det muligt at give videnskabelig rådgivning, der angiver, at en bestand er truet. De videnskabelige data om gydebiomasseniveauerne af bifangster bør gøres tilgængelige så hurtigt som muligt, så der kan træffes de nødvendige foranstaltninger. Ændring 13 Forslag til forordning Betragtning 16 (16)   Med henblik på opfyldelse af den landingsforpligtelse, der er fastast i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør planen indeholde andre forvaltningsforanstaltninger som omhandlet i forordningens artikel 15, stk. 4, litra a) til c). Disse foranstaltninger bør fastlægges i delegerede retsakter. (16)   Med henblik på opfyldelse af den landingsforpligtelse, der er fastast i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, bør planen indeholde andre forvaltningsforanstaltninger som omhandlet i forordningens artikel 15, stk. 4, litra a) til c). Disse foranstaltninger bør fastlægges i delegerede retsakter efter høring af de relevante rådgivende råd. Ændring 14 Forslag til forordning Betragtning 16 a (ny) (16a)  Kommissionen bør tage hensyn til udtalelserne fra de relevante rådgivende råd, når den vedtager delegerede retsakter med henblik på opfyldelse af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013, med henblik på at indføre forvaltningsforanstaltninger, jf. samme forordnings artikel 15, stk. 4, litra a) til c). Ændring 15 Forslag til forordning Betragtning 17 (17)   Inden for rammerne af planen bør der også i form af delegerede retsakter vedtages visse ledsagende tekniske foranstaltninger, der kan bidrage til at virkeliggøre planens målsætninger, især hvad angår beskyttelse af ungfisk eller gydefisk. Indtil der er vedtaget en revision af Rådets forordning (EF) nr. 2187/200520, bør det desuden fastsættes, at sådanne foranstaltninger kan fravige visse ikkevæsentlige bestemmelser i nævnte forordning, når det er nødvendigt for virkeliggørelsen af planens mål. (17)   Inden for rammerne af planen bør der også i form af delegerede retsakter og efter høring af de relevante rådgivende råd vedtages visse ledsagende tekniske foranstaltninger, der kan bidrage til at virkeliggøre planens målsætninger, især hvad angår beskyttelse af ungfisk eller gydefisk. Indtil der er vedtaget en revision af Rådets forordning (EF) nr. 2187/200520, bør det desuden fastsættes, at sådanne foranstaltninger kan fravige visse ikkevæsentlige bestemmelser i nævnte forordning, når det er nødvendigt for virkeliggørelsen af planens mål. __________________ __________________ 20 Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 (EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1). 20 Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98 (EUT L 349 af 31.12.2005, s. 1). Ændring 16 Forslag til forordning Betragtning 17 a (ny) (17a)  Kommissionen skal tage hensyn til udtalelserne fra de relevante rådgivende råd, når den vedtager visse ledsagende tekniske foranstaltninger for at virkeliggøre planens målsætning. Ændring 17 Forslag til forordning Betragtning 18 (18)  Med henblik på en hurtig og formålstjenlig tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre fleksibilitet og åbne mulighed for udvikling af visse foranstaltninger bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på supplering af denne forordning med bestemmelser om afhjælpende foranstaltninger for rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar, gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tekniske foranstaltninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen foretager relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. (18)  Med henblik på en hurtig og formålstjenlig tilpasning til den tekniske og videnskabelige udvikling, for at sikre fleksibilitet og åbne mulighed for udvikling af visse foranstaltninger bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter efter artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på supplering af denne forordning med bestemmelser om afhjælpende foranstaltninger for rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar, gennemførelsen af landingsforpligtelsen og tekniske foranstaltninger. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen foretager relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder af eksperter og specialiserede organer i medlemsstaterne og på EU-plan, med inddragelse af Parlamentets og Rådets ekspert. Der bør, inden forslag om specifikke foranstaltninger færdiggøres, føres intensive drøftelser med de berørte interessehavere. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. Ændring 18 Forslag til forordning Betragtning 18 a (ny) (18a)  Kommissionen skal tage hensyn til udtalelserne fra de relevante rådgivende råd, når den vedtager delegerede retsakter til udvidelse af denne forordnings anvendelsesområde, for så vidt angår afhjælpende foranstaltninger for rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar og gennemførelsen af landingsforpligtelser og tekniske foranstaltninger. Ændring 19 Forslag til forordning Betragtning 18 b (ny) (18b)  Der bør i implementeringen af denne plan gives prioritet til anvendelsen af princippet om regionalisering, jf. artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Ændring 20 Forslag til forordning Betragtning 19 (19)   I henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælder, at hvis Kommissionen har fået tillagt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om visse af de i planen fastlagte bevarelsesforanstaltninger, bør medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interesse i østersøfiskeriet have mulighed for at fremsætte fælles henstillinger om disse bevarelsesforanstaltninger, således at det sikres, at udformningen af disse foranstaltninger tilgodeser de særlige forhold, der gør sig gældende for Østersøen og fiskeri i Østersøen. Fristen for fremsættelse af sådanne henstillinger bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i ovennævnte forordning. (19)   I henhold til artikel 18 i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælder, at hvis Kommissionen har fået tillagt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om visse af de i planen fastlagte bevarelsesforanstaltninger, bør medlemsstater og de rådgivende råd med en direkte forvaltningsmæssig interesse i østersøfiskeriet have mulighed for at fremsætte fælles henstillinger om disse bevarelsesforanstaltninger, således at det sikres, at udformningen af disse foranstaltninger tilgodeser de særlige forhold, der gør sig gældende for Østersøen og fiskeri i Østersøen. Fristen for fremsættelse af sådanne henstillinger bør fastsættes i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i ovennævnte forordning. Ændring 21 Forslag til forordning Betragtning 19 a (ny) (19a)  Med henblik på at styrke planens effektivitet og dens innovative aspekter bør fælles henstillinger og efterfølgende delegerede retsakter være målrettet mod at sikre, at der anlægges bottom-up- og resultatbaserede tilgange. Ændring 22 Forslag til forordning Betragtning 19 b (ny) (19b)  Kommissionen skal tage hensyn til udtalelserne fra de relevante rådgivende råd, når den vedtager delegerede retsakter vedrørende visse bevarelsesforanstaltninger indeholdt i planen. Ændring 23 Forslag til forordning Betragtning 22 a (ny) (22a)  Der bør fastsættes regler til at sikre, at der kan ydes finansiel støtte i henhold til Europa-Parlamentets og Rådet forordning (EU) nr. 508/2014 1a i tilfælde af midlertidigt ophør af fiskeri. __________________ __________________ 1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr. 1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (EUT L 149 af 20.5.2014, s. 1). Ændring 50 Forslag til forordning Betragtning 25 (25)  Rent tidsmæssigt forventes det maksimalt bæredygtige udbytte af de relevante bestande at være nået inden udgangen af 2015. Dette udbytte bør derefter fastholdes. (25)  Rent tidsmæssigt forventes de relevante bestande at nå målet pr. 2015, hvor det er muligt. At opnå disse udnyttelsesgrader på et senere tidspunkt bør kun være tilladt, hvis opnåelse pr. 2015 vil være til alvorlig skade for de berørte fiskerflåders økonomiske og sociale bæredygtighed. Disse grader bør nås hurtigst muligt efter 2015 og under alle omstændigheder senest i 2020. Målet bør fastholdes fra og med disse datoer. Ændring 25 Forslag til forordning Betragtning 26 (26)  Da der ikke findes nogen fiskeriindsatsordning, er det nødvendigt at ophæve de særlige regler om fiskeritilladelser og udskiftning af fartøjer og maskiner, der gælder for Rigabugten. Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 bør derfor ændres. udgår Ændring 26 Forslag til forordning Artikel 1 – stk. 2 2.  Planen finder også anvendelse på rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar i ICES-underafsnit 22-32, der hentes ved fiskeri efter de ovennævnte bestande. 2.  Denne forordning fastsætter også foranstaltninger vedrørende bifangster af rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar i ICES-underafsnit 22-32, der finder anvendelse ved fiskeri efter de i stk. 1 nævnte bestande. Ændring 27 Forslag til forordning Artikel 2 – litra b og c b)  "bundgarn": store net, forankrede eller fastgjorte til pæle eller til tider flydende, åbne på overfladen og udstyret med forskellige typer anordninger, der sluser fiskene ind i rusen og holder dem fast, sædvanligvis delt op i rum, der er lukket på bunden med net b)  "bundgarn og garnruser": net, forankrede eller fastgjorte til pæle eller til tider flydende og udstyret med forskellige typer anordninger, der sluser fiskene ind i rusen og holder dem fast, sædvanligvis delt op i rum, der er lukket på bunden med net c)  "tejner og kurve": små fælder i form af bure eller kurve af forskellige materialer, der er beregnet til at fange krebsdyr eller fisk, og som sættes på havbunden enkeltvis eller i rækker forbundet ved hjælp af tove (bøjeliner) til bøjer på overfladen, der viser deres position, og som har én eller flere åbninger eller indgange c)  "tejner og kurve": fælder i form af bure eller kurve af forskellige materialer, der er beregnet til at fange krebsdyr eller fisk, og som sættes på havbunden enkeltvis eller i rækker forbundet ved hjælp af tove (bøjeliner) til bøjer på overfladen, der viser deres position, og som har én eller flere åbninger eller indgange Ændring 63 + 28 + 56 Forslag til forordning Artikel 3 1.  Planen tager sigte på at bidrage til de mål for den fælles fiskeripolitik, der er fastlagt i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013, i særdeleshed: 1.  Planen skal sikre indfrielsen af de mål for den fælles fiskeripolitik, der er fastlagt i artikel 2 i forordning (EU) nr. 1380/2013 og i direktiv nr. 2008/56/EF (havstrategi-rammedirektivet), i særdeleshed: a)  opnåelse og opretholdelse af maksimalt bæredygtigt udbytte af de relevante bestande og a)  genoprettelse og opretholdelse af bestande over de biomasseniveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte af de relevante bestande, og b)  bevarelse af rødspætte-, slethvar-, skrubbe- og pighvarbestandene i overensstemmelse med den forsigtighedsbaserede tilgang. b)  bevarelse af rødspætte-, slethvar-, skrubbe- og pighvarbestandene over de niveauer, der kan give maksimalt bæredygtigt udbytte. 2.  Planen skal bidrage til gennemførelsen af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for de relevante bestande og for rødspætte. 2.  Planen skal bidrage til eliminere udsmid under hensyntagen til bedste foreliggende videnskabelig rådgivning ved at undgå og reducere uønskede fangster, og til gennemførelsen af den landingsforpligtelse, der er fastsat i artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 for de relevante bestande og for rødspætte. Ændring 29 Forslag til forordning Artikel 3 a (ny) Artikel 3a Overensstemmelse med EU's miljøret 1.  Planen anlægger en økosystembaseret tilgang til fiskeriforvaltningen. 2.  Med henblik på at sikre, at de negative virkninger minimeres og at fiskeriaktiviteter undgår at nedbryde havmiljøet, skal planen være sammenhængende med og bidrage til opnåelsen af målene i havstrategi-rammedirektivet, således at der opnås god miljøtilstand pr. 2020. Den har navnlig til opgave at a)  sigte mod at sikre, at de betingelser, der er opstillet i deskriptor 3 i bilag I til direktivet, opfyldes b)  sigte mod at bidrage til opfyldelsen af deskriptor 1, 4 og 6 opstillet i bilag I til direktivet forholdsmæssigt afpasset til den rolle, som fiskeriet indtager i opfyldelsen heraf. Ændring 30 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 1 1.  Målniveauet for fiskeridødelighed skal være nået inden udgangen af 2015 og derefter opretholdes for de relevante bestande inden for følgende intervaller: 1.  Målniveauet for fiskeridødelighed skal tage hensyn til de seneste videnskabelige resultater og skal, hvor det er muligt, nås inden udgangen af 2015 og på et gradvist stigende grundlag senest inden udgangen af 2020 og derefter opretholdes for de relevante bestande. Fiskeridødeligheden for de relevante bestande fastlægges inden for følgende intervaller: Bestand Fiskeridødelighed Bestand Målniveau for fiskeridødelighed Torsk i den vestlige del af Østersøen 0,23-0,29 Torsk i den vestlige del af Østersøen 0 til FMSY Torsk i den østlige del af Østersøen 0,41-0,51 Torsk i den østlige del af Østersøen 0 til FMSY Sild i den centrale del af Østersøen 0,23-0,29 Sild i den centrale del af Østersøen 0 til FMSY Sild i Rigabugten 0,32-0,39 Sild i Rigabugten 0 til FMSY Sild i Det Botniske Hav 0,13-0,17 Sild i Det Botniske Hav 0 til FMSY Sild i Den Botniske Bugt Ikke fastsat Sild i Den Botniske Bugt 0 til FMSY Sild i den vestlige del af Østersøen 0,25-0,31 Sild i den vestlige del af Østersøen 0 til FMSY Østersøbrisling 0,26-0,32 Østersøbrisling 0 til FMSY Værdier for FMSY (fiskedødelighed forenelig med opnåelse af maksimale bæredygtigt udbytte) skal tages fra den seneste pålidelige foreliggende videnskabelige rådgivning og fiskeridødeligheden skal sigte mod 0,8 v FMSY. Ændring 58 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 a (nyt) 2a.  Fiskerimuligheder skal fastsættes på en sådan måde, at der er mindre end 5 % sandsynlighed for, at de overskrider de FMSY-værdier, der er opført i tabellen i stk. 1. Ændring 31 Forslag til forordning Artikel 4 – stk. 2 b (nyt) 2b.  Denne forordning fastlægger et midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter, jf. artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 508/20141a, med ydelse af økonomisk støtte, jf. samme forordning. Ændring 32 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 1 1.  For hver af de relevante bestande gælder følgende referencebevarelsespunkter udtrykt i det mindsteniveau for gydebiomassen, der svarer til fuld reproduktionsevne: 1.  For hver af de relevante bestande gælder følgende referencebevarelsespunkter, der svarer til fuld reproduktionsevne: Bestand Minimumsgydebiomasse (i tons) Bestand Minimumsgydebiomasse (i tons) Torsk i den vestlige del af Østersøen 36 400 Torsk i den vestlige del af Østersøen 36 400 i 2015 og biomassen, der svarer til det maksimale bæredygtige niveau i de efterfølgende år Torsk i den østlige del af Østersøen 88 200 Torsk i den østlige del af Østersøen 88 200 i 2015 og biomassen, der svarer til det maksimale bæredygtige niveau i de efterfølgende år Sild i den centrale del af Østersøen 600 000 Sild i den centrale del af Østersøen 600 000 i 2015 og biomassen, der svarer til det maksimale bæredygtige niveau i de efterfølgende år Sild i Rigabugten Ikke fastsat Sild i Rigabugten Ikke fastsat for 2015 og biomassen, der svarer til det maksimale bæredygtige niveau i de efterfølgende år Sild i Det Botniske Hav Ikke fastsat Sild i Det Botniske Hav Ikke fastsat for 2015 og biomassen, der svarer til det maksimale bæredygtige niveau i de efterfølgende år Sild i Den Botniske Bugt Ikke fastsat Sild i Den Botniske Bugt Ikke fastsat for 2015 og biomassen, der svarer til det maksimale bæredygtige niveau i de efterfølgende år Sild i den vestlige del af Østersøen 110 000 Sild i den vestlige del af Østersøen 110 000 i 2015 og biomassen, der svarer til det maksimale bæredygtige niveau i de efterfølgende år Østersøbrisling 570 000 Østersøbrisling 570 000 i 2015 og biomassen, der svarer til det maksimale bæredygtige niveau i de efterfølgende år Ændring 33 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 2.  Hvis gydebiomassen for en af disse i et givet år ligger under de i stk. 1 fastsatte mindsteniveauer, træffes der passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre en hurtig genoprettelse af den pågældende bestand til forsigtighedsniveauet. Uanset artikel 4, stk. 2, fastsættes fiskerimulighederne i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 på et lavere niveau, end hvad de i artikel 4, stk. 1, fastsatte målintervaller for fiskeridødelighed vil resultere i. Disse afhjælpende foranstaltninger kan i givet fald omfatte lovgivningsforslag fra Kommissionen og hasteforanstaltninger vedtaget af Kommissionen efter artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013. 2.  Hvis gydebiomassen for en af disse i et givet år ligger under de i stk. 1 fastsatte mindsteniveauer, træffes der passende afhjælpende foranstaltninger for at sikre, at de pågældende bestande hurtigst muligt genoprettes til niveauer over, hvad der kræves for at tilsikre maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). Uanset artikel 4, stk. 2, fastsættes fiskerimulighederne i overensstemmelse med artikel 16, stk. 4, i forordning (EU) nr. 1380/2013 på et lavere niveau, end hvad de i artikel 4, stk. 1, i denne forordning fastsatte målintervaller for fiskeridødelighed vil resultere i. Disse afhjælpende foranstaltninger kan i givet fald omfatte lovgivningsforslag fra Kommissionen og hasteforanstaltninger vedtaget af Kommissionen efter artikel 12 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Ændring 59 Forslag til forordning Artikel 5 – stk. 2 a (nyt) 2a.  Hvis biomassen for en af de relevante bestande i et givent år falder til under det niveau, der er fastsat i nedenstående tabel, træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til at indstille målrettet fiskeri efter den relevante bestand. Bestand Grænsebiomasse (i tons) Torsk i den vestlige del af Østersøen 26 000 Torsk i den østlige del af Østersøen 63 000 Sild i den centrale del af Østersøen 430 000 Sild i Rigabugten Ikke fastsat Sild i Det Botniske Hav Ikke fastsat Sild i Den Botniske Bugt Ikke fastsat Sild i den vestlige del af Østersøen 90 000 Østersøbrisling 410 000 Ændring 34 Forslag til forordning Artikel 6 Artikel 6 Artikel 6 Foranstaltninger i tilfælde af trusler mod rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar Tekniske foranstaltninger til bevarelse af rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar 1.  Hvis bevarelsen af rødspætte-, skrubbe-, pighvar- eller slethvarbestandene i Østersøen ifølge videnskabelig rådgivning er truet, tillægges Kommissionen beføjelse til i henhold til artikel 15 at vedtage delegerede retsakter om særlige foranstaltninger til bevarelse af den truede bestand, som kan tage sigte på: 1.   Hvis videnskabelig rådgivning indikerer, at der er brug for genoprettelsesforanstaltninger for at sikre, at østersøbestandene af rødspætte-, skrubbe-, pighvar- eller slethvar forvaltes i overensstemmelse med den forsigtighedsbaserede tilgang, tillægges Kommissionen beføjelse til i henhold til artikel 15 at vedtage delegerede retsakter om særlige foranstaltninger til bevarelse, for så vidt angår bifangster af rødspætte-, skrubbe-, pighvar- og slethvar og vedrørende følgende tekniske foranstaltninger: a)  tilpasning af fiskerikapaciteten og fiskeriindsatsen a)  tilpasning af fiskerikapaciteten og fiskeriindsatsen b)  tekniske foranstaltninger, bl.a. angående (1)   fangstredskaber, især med hensyn til maskestørrelse, trådtykkelse, redskabets størrelse b)   fangstredskaber, især med hensyn til maskestørrelse, trådtykkelse, redskabets størrelse (2)   brug af fangstredskaber, især med hensyn til sættetid og -dybde c)   brug af fangstredskaber, især med hensyn til sættetid og -dybde (3)   forbud mod eller restriktioner for fiskeri i bestemte områder d)   forbud mod eller restriktioner for fiskeri i bestemte områder (4)   forbud mod eller restriktioner for fiskeri i bestemte perioder e)   forbud mod eller restriktioner for fiskeri i bestemte perioder (5)   mindstereferencestørrelser for bevarelse af bestanden. f)   mindstereferencestørrelser for bevarelse af bestanden g)  andre kendetegn knyttet til selektiviteten. 2.  De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal tage sigte på at virkeliggøre målene i artikel 3, stk. 1, litra b), og være baseret på videnskabelig rådgivning. 2.  De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal tage sigte på at virkeliggøre målene i artikel 3, stk. 1, litra b), og stemme overens med EU's miljøret som fastsat i artikel 3a og være baseret på den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning. 3.  De berørte medlemsstater kan fremsætte fælles henstillinger efter artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 om konkrete bevarelsesforanstaltninger som omhandlet i stk. 1. 3.  De berørte medlemsstater kan fremsætte fælles henstillinger efter artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 om konkrete bevarelsesforanstaltninger som omhandlet i stk. 1. 3a.  Kommissionen hører Europa-Parlamentet og de berørte rådgivende udvalg inden vedtagelsen af en delegeret retsakt. 3b.  Kommissionen skal i samråd med de berørte medlemsstater analysere indvirkningen af de delegerede retsakter, jf. stk. 1, et år efter disses ikrafttrædelse, og efterfølgende hvert år. Hvis sådanne analyser viser, at en delegeret retsakt ikke er tilstrækkelig til at håndtere den nuværende situation, kan de pågældende medlemsstater fremsætte en fælles henstilling i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013. Ændring 35 Forslag til forordning Artikel 7 Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælder landingsforpligtelsen ikke for de relevante bestande og for rødspætte, når der fiskes med bundgarn, tejner og kurve. Uanset artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 gælder landingsforpligtelsen ikke for torsk, når der fiskes med bundgarn, tejner, kurve og garnruser. Ændring 36 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 2 2.  De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal tage sigte på at virkeliggøre målene i artikel 3 og især på beskyttelse af ungfisk og gydefisk. 2.  De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger skal tage sigte på at virkeliggøre målene i artikel 3 og især på beskyttelse af ungfisk og gydefisk, såvel som at sikre overensstemmelse med EU's miljøret som fastsat i artikel 3a og at fiskeriets negative indvirkninger på det marine økosystem minimeres. Ændring 37 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 3 – litra a a)  de specifikationer for målarter og maskestørrelser, der er fastsat i bilag II og III, og hvortil der henvises i artikel 3 og 4 i forordning (EF) nr. 2187/2005 a)  de specifikationer for målarter, maskestørrelser og mindstereferencestørrelser for bevarelse, der er fastsat i bilag II, III og IV til forordning (EF) nr. 2187/2005, og hvortil der henvises i artikel 3, 4 og 14, stk. 1, i denne forordning Ændring 38 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 3 – litra f f)  forbuddet i artikel 22 mod trawlfiskeri i Rigabugen. udgår Ændring 39 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 4 a (nyt) 4a.  Kommissionen skal desuden bestræbe sig på at tage hensyn til den seneste videnskabelige rådgivning, herunder undersøgelser fra ICED, før den vedtager tekniske foranstaltninger. Ændring 40 Forslag til forordning Artikel 9 – stk. 4 b (nyt) 4b.  Under torskegydeperioden er pelagisk fiskeri med stationære redskaber med en maskestørrelse på under 110 mm, eller 120 mm hvis der er tale om bomtrawlerredskaber, forbudt. Ændring 41 Forslag til forordning Kapitel VI a (nyt) KAPITEL VIa SPECIFIKKE FORANSTALTNINGER Artikel 9a Specifikke foranstaltninger 1.  Det er fra 1. maj til 31. oktober forbudt at fiske inden for de områder, der er afgrænset ved sekventiel sammenføjning af kompaslinjerne for følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet: a)  Område 1: –  55° 45′ N, 15° 30′ Ø –  55° 45′ N, 16° 30′ Ø –  55° 00′ N, 16° 30′ Ø –  55° 00′ N, 16° 00′ Ø –  55° 15′ N, 16° 00′ Ø –  55° 15′ N, 15° 30′ Ø –  55° 45′ N, 15° 30′ Ø b)  Område 2: –  55° 00′ N, 19° 14′ Ø –  54° 48′ N, 19° 20′ Ø –  54° 45′ N, 19° 19′ Ø –  54° 45′ N, 18° 55′ Ø –  55° 00′ N, 19° 14′ Ø c)  Område 3: –  56° 13′ N, 18° 27′ Ø –  56° 13′ N, 19° 31′ Ø –  55° 59′ N, 19° 13′ Ø –  56° 03′ N, 19° 06′ Ø –  56° 00′ N, 18° 51′ Ø –  55° 47′ N, 18° 57′ Ø –  55° 30′ N, 18° 34′ Ø –  56° 13′ N, 18° 27′ Ø. 2.  Alle EU-baserede fartøjer med en samlet længde lig med eller større end otte meter, der medbringer eller anvender udstyr til torskefiskeri i Østersøen i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 2187/2005, skal besidde en særlig tilladelse til torskefiskeri i Østersøen. 3.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15 til ændring af denne artikel, hvor det er nødvendigt for at nå målene omhandlet i artikel 3, og i særdeleshed beskyttelse af ungfisk og gydefisk. Ændring 42 Forslag til forordning Artikel 10 Artikel 10 Artikel 10 Regionalt samarbejde Regionalt samarbejde 1.  Artikel 18, stk. 1 til 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder anvendelse på de i dette kapitel omhandlede foranstaltninger. 1.  Artikel 18, stk. 1 til 6, i forordning (EU) nr. 1380/2013 finder anvendelse på de foranstaltninger, der er omhandlet i forordningens artikel 6, 8 og 9. 2.  De berørte medlemsstater kan fremsætte fælles henstillinger efter artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1380/2013 inden for følgende frister: 2.  De berørte medlemsstater kan efter høring af de regionale rådgivende råd fremsætte en fælles henstilling, som er omhandlet i artikel 6, stk. 3, artikel 8, stk. 3 og artikel 9, stk. 4, for første gang senest 12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden og derefter 12 måneder efter hver evaluering af planen i henhold til artikel 14, men ikke senere end 1. september for foranstaltninger vedrørende medlemsstaterne. Medlemsstaterne kan også fremsætte sådanne anbefalinger i tilfælde af pludselige ændringer i situationen, hvad angår enhver bestand omfattet af denne plan, hvis de anbefalede foranstaltninger anses for nødvendige eller hvis begrundet af videnskabelig rådgivning. a)  for de i artikel 6, stk. 1, omhandlede foranstaltninger i et givet kalenderår senest den 1. september i det forudgående år b)  for de i artikel 8, stk. 1, og artikel 9, stk. 1, omhandlede foranstaltninger første gang senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden og derefter seks måneder efter hver evaluering af planen i henhold til artikel 14. 2a.  De relevante rådgivende råd kan også fremsætte henstillinger i henhold til den tidsplan, der er fastsat i stk. 2. 2b.  Enhver afvigelse fra Kommissionens side af de fælles henstillinger skal fremlægges for Europa-Parlamentet og Rådet, og skal være tilgængelig for granskning. Ændring 43 Forslag til forordning Artikel 12 Artikel 12 Artikel 12 Forhåndsmeddelelser Forhåndsmeddelelser 1.  Uanset artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 finder den deri fastsatte forhåndsmeddelelsespligt anvendelse på 1.  Uanset artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 finder den deri fastsatte forhåndsmeddelelsespligt anvendelse på: førere af EU-fiskerfartøjer med en længde overalt på 8 meter eller derover og med mindst 300 kilogram torsk om bord eller to tons pelagiske arter. a)   førere af EU-fiskerfartøjer, der fisker efter torsk, med en længde overalt på 300 meter eller derover og med mindst 300 kilogram torsk om bord b)  førere af EU-fiskerfartøjer, der fisker efter sild og/eller brisling, med en længde overalt på over 8 meter med mindst to tons torsk pelagiske arter om bord. 2.  Uanset fristen for indgivelse af forhåndsmeddelelsen i artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal denne forhåndsmeddelelse indgives mindst en time før den forventede ankomst i havnen. 2.  Uanset fristen for indgivelse af forhåndsmeddelelsen i artikel 17, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1224/2009 skal forhåndsmeddelelsen indgives mindst en time før den forventede ankomst i havnen. De kompetente myndigheder i medlemsstater med kyststrækninger kan fra sag til sag tillade en tidligere ankomst til havnen, forudsat at de nødvendige betingelser for de hensigtsmæssige kontrolforanstaltninger er tilgængelige. Ændring 45 Forslag til forordning Artikel 13 –litra b b)  5 tons pelagiske arter. b)  2 tons pelagiske arter. Ændring 46 Forslag til forordning Artikel 14 Artikel 14 Artikel 14 Evaluering af planen Evaluering af planen Kommissionen sikrer, at der seks år efter planens ikrafttræden og derefter hvert sjette år foretages en evaluering af dens indvirkning på de af denne forordning omfattede bestande og fiskeriet efter disse bestande, navnlig for at tage hensyn til udviklingen på det videnskabelige område. Kommissionen forelægger resultaterne af denne evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet. Tre år efter denne forordnings ikrafttræden, og hvert femte år derefter, skal Kommissionen evaluere indvirkningen af denne flerårlige plan på de af denne forordning omfattede bestande, navnlig hvad angår de fremskridt, der er gjort hen imod at genoprette og opretholde fiskebestandene over niveauer, der kan muliggøre MSY. Kommissionen forelægger resultaterne af denne evaluering for Europa-Parlamentet og Rådet og kan, hvis det er hensigtsmæssigt og under hensyntagen til seneste videnskabelig rådgivning, foreslå tilpasninger til den flerårlige plan eller iværksætte modifikationer af de delegerede retsakter. Ændring 47 Forslag til forordning Kapitel IX a (nyt) KAPITEL IXa STØTTE FRA DEN EUROPÆISKE HAV- OG FISKERIFOND Artikel 14a Støtte fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond I artikel 33, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 508/2014's forstand anses den i denne forordning omhandlede flerårlige plan for en flerårlig plan som fastsat i artikel 9 og 10 i forordning (EU) nr. 1380/2013. Ændring 48 Forslag til forordning Artikel 15 – stk. 2 2.  De i artikel 6, 8 og 9 omhandlede delegerede beføjelser tillægges Kommissionen i et ubegrænset tidsrum fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato. 2.  De i artikel 6, 8 og 9 omhandlede delegerede beføjelser tillægges Kommissionen i et tidsrum på fem år fra den 1. september 2015. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode. Ændring 49 Forslag til forordning Artikel 16 Artikel 20 og 21 i forordning (EF) nr. 2187/2005 udgår. I forordning (EF) nr. 2187/2005 foretages følgende ændringer: 1.  Artikel 13, stk. 3, udgår. 2.  I bilag IV, i kolonnen "Mindstestørrelse" erstattes ordene "38 cm", der vedrører en mindstereferencestørrelsen for bevarelse for torsk, med "35 cm".

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 61, stk. 2, andet afsnit (A8-0128/2015).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2187/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 2347/2002 og (EF) nr. 1224/2009 for så vidt angår landingsforpligtelsen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1434/98 (COM(2013)0889 – C7-0465/2013 – 2013/0436(COD))

P8_TA(2015)0105 A8-0060/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0889),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0465/2013),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 29. april 2014(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 20. februar 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0060/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 28. april 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/… om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2187/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 2347/2002 og (EF) nr. 1224/2009 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 og (EU) nr. 1380/2013 for så vidt angår landingsforpligtelsen og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1434/98

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/812).

(1) EUT C 311 af 12.9.2014, s. 68.

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 28. april 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstaters vegne af protokollen til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (11878/2014 – C8-0006/2015 – 2014/0052(NLE))

P8_TA(2015)0106 A8-0129/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11878/2014),

–  der henviser til udkast til protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (11513/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 91, artikel 100, stk. 2, artikel 207, 212 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0006/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A8-0129/2015),

1.  afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og regeringer og parlamenter og regeringen for Den Russiske Føderation.

Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2015 om opfølgning på implementeringen af Bolognaprocessen (2015/2039(INI))

P8_TA(2015)0107 A8-0121/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 165 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, særlig artikel 26,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 14,

–  der henviser til Sorbonne-fælleserklæringen om harmonisering af opbygningen af den videregående uddannelse i Europa, som de fire ansvarlige ministre fra Frankrig, Tyskland, Italien og Det Forenede Kongerige undertegnede den 25. maj 1998 i Paris (Sorbonneerklæringen)(1),

–  der henviser til den fælleserklæring, som undervisningsministrene fra 29 europæiske lande undertegnede i Bologna den 19. juni 1999 (Bolognaerklæringen)(2),

–  der henviser til kommunikéet fra konferencen af de europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse den 28.–29. april 2009 i Leuven og Louvain-la-Neuve(3),

–  der henviser til Budapest-Wien-erklæringen af 12. marts 2010, som blev vedtaget af udenrigsministrene fra 47 lande, og som officielt lancerede det europæiske område for videregående uddannelse(4),

–  der henviser til kommunikéet fra ministerkonferencen og det tredje Bolognapolitik-forum afholdt i Bukarest den 26.–27. april 2012(5),

–  der henviser til mobilitetsstrategien 2020 for det europæiske område for videregående uddannelse (EHEA) vedtaget på EHEA-ministerkonferencen afholdt i Bukarest den 26.–27. april 2012 (6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen")(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 28. september 2005 om lettelse af medlemsstaternes udstedelse af ensartede visa til kortvarigt ophold for forskere fra tredjelande, som rejser inden for Fællesskabet med henblik på videnskabeligt forskningsarbejde(8),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 15. februar 2006 om yderligere europæisk samarbejde vedrørende kvalitetssikring inden for videregående uddannelser(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 23. april 2008 om etablering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer for livslang læring(10),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 12. maj 2009 om en strategiramme for det europæiske samarbejde for uddannelse og erhvervsuddannelse ("ET 2020")(11),

–  der henviser til de konklusioner, som Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog den 26. november 2009 om udvikling af uddannelsessystemernes rolle i en fuldt fungerende videnstrekant(12),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. maj 2010 om internationalisering af videregående uddannelse(13),

–  der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 om politikker, som skal mindske skolefrafald(14),

–  der henviser til Rådets henstilling af 28. juni 2011 med titlen "Unge på vej – flere unge i læringsmobilitet"(15),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. maj 2006 "Virkeliggørelse af universiteternes moderniseringsdagsorden for uddannelse, forskning og innovation" (COM(2006)0208),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 om en digital dagsorden for Europa (COM(2010)0245),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Fremme af vækst og beskæftigelse – en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser" (COM(2011)0567),

–  der henviser til rapporten "Higher Education in Europe 2009: Developments in the Bologna Process" (Eurydice, Kommissionen, 2009)(16),

–  der henviser til rapporten "Focus on Higher Education in Europe 2010: The Impact of the Bologna Process" (Eurydice, Kommissionen, 2010)(17),

–  der henviser til rapporten "The European Higher Education Area in 2012: Bologna Process Implementation Report" (Eurydice, Kommissionen, 2012)(18),

–  der henviser til Eurobarometers 2007-undersøgelse blandt undervisere om reform af videregående uddannelser(19),

–  der henviser til Eurobarometers 2009-undersøgelse blandt studerende om reform af videregående uddannelser(20),

–  der henviser til Eurostat-publikationen af 16. april 2009 med titlen "The Bologna Process in Higher Education in Europe – Key indicators on the social dimension and mobility"(21),

–  der henviser til den endelige rapport fra den internationale konference om finansiering af videregående uddannelser afholdt den 8.–9. september 2011 i Jerevan, Armenien(22),

–  der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om Bolognaprocessen og studerendes mobilitet(23),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om dialog mellem universiteter og erhvervsliv: Et nyt partnerskab til modernisering af de europæiske universiteter(24),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2012 om EU-institutionernes bidrag til konsolidering og udvikling af Bolognaprocessen(25),

–  der henviser til Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)(26),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0121/2015),

A.  der henviser til, at vigtigheden af Bolognaprocessen i den nuværende økonomiske situation bør bestå i at forfølge målene for udvikling af det højest mulige videns- og innovationsniveau for borgerne ved hjælp af en bred adgang til uddannelse og videreuddannelse, og til at dette bør afspejles i revisionen af Europa 2020-strategien og i implementeringen af Junckers investeringsplan for Europa;

B.  der henviser til, at analyser viser, at næsten hver tredje arbejdsgiver i EU har problemer med at finde medarbejdere med passende kvalifikationer; der henviser til, at Bolognareformen – i lyset af målsætningen om at mindske kløften mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer i EU – indtil videre ikke har været særlig vellykket; der henviser til, at kvalifikationsmismatchen er blevet en central udfordring for Europa, der påvirker alle samfundsområder lige fra erhvervslivets produktivitet og effektivitet til ungdommens nuværende og fremtidige velfærd;

C.  der henviser til, at der ikke er sket store forbedringer i forbindelse med ungdomsbeskæftigelsesproblemet siden begyndelsen af krisen i 2008; der henviser til, at der ved udgangen af 2014 var omkring 5 millioner arbejdsløse unge (under 25) i EU;

D.  der henviser til, at – med en filosofs ord – "bør stræben efter sandhed og skønhed være universiteternes adelsmærke" foruden deres pligt til at uddanne nye akademikere, forskere, ingeniører, lærere, læger, politikere, borgere;

E.  der henviser til, at det er vigtigt at betragte universiteterne som de egentlige hovedaktører i Bolognaprocessen ud over de regionale og nationale institutioners koordinerende, reguleringsmæssige og ressourcemæssige støtteroller;

F.  der henviser til, at de mellemstatslige initiativer, der udføres i samarbejde med akademiske kredse, har ført til bestræbelser på at skabe et fælleseuropæisk svar på alvorlige problemer i mange lande, men som har været utilstrækkelige;

G.  der henviser til, at det reelle formål med Bolognaprocessen er at understøtte mobilitet og internationalisering såvel som at sikre kompatibilitet og sammenlignelighed i standard og kvalitet ved forskellige videregående uddannelsessystemer, samtidig med at universiteternes selvstyre respekteres, og på denne måde bidrage til skabelse af et reelt demokratisk europæisk område, der tilbyder borgerne lige muligheder;

H.  der henviser til, at der er brug for en vurdering af de fremskridt, der er gjort gennem de sidste 15 år, som tager hensyn til både succeshistorien, hvad angår regionsinternt samarbejde, og de vedvarende problemer, der opstår, og den uensartede indfrielse af de fastsatte mål;

I.  der henviser til, at mens Bolognaprocessen i de fleste lande har været en vejledende og motiverende faktor bag uddannelsesreformer, kan den i nogle lande blive opfattet som en bureaukratisk byrde på grund af fejlkommunikation og manglende forståelse for dens egentlige vision;

J.  der henviser til, at det er vigtigt at erkende det paneuropæiske tilsnit ved Bolognaprocessen såvel som inddragelse af alle dens aktører, herunder studerende, undervisere, forskere og øvrigt personale;

K.  der henviser til, at løbende og øget finansiel støtte for uddannelse – både videregående og erhvervsfaglige uddannelse – viden og forskning er afgørende, navnlig i denne tid med økonomisk krise;

L.  der henviser til, at denne stadigt skiftende situation afføder et behov for at bekræfte det politiske engagement, der ligger til grund for Bolognaprocessen, og de europæiske institutioners, de nationale regeringers og alle øvrige relevante interessehaveres engagement i realiseringen af processen;

Bolognaprocessen rolle

1.  bemærker, at uddannelse og forskning er en af de primære søjler, som vort samfund hviler på, for så vidt angår fremme af kompetenceudvikling, vækst og jobskabelse; understreger, at større investeringer i uddannelse er afgørende for at kunne afhjælpe fattigdom, social ulighed og arbejdsløshed, navnlig ungdomsarbejdsløshed, og for at fremme social integration;

2.  bemærker, at Bolognaprocessen vil kunne bidrage til at afhjælpe kvalifikationsmismatch i EU, hvis den gjorde det muligt for studerende at opnå og udvikle de kompetencer, der kræves på arbejdsmarkedet, og herigennem vil kunne indfri det vigtige mål at udvide beskæftigelsesegnethed blandt nyuddannede;

3.  er bevidst om den rolle, som Bolognaprocessen udgør for skabelsen af Kundskabernes Europa; understreger, at udbredelsen af viden, uddannelse og forskning er et centralt element i Europa 2020-strategien og bidrager til at fremme europæisk medborgerskab; understreger imidlertid behovet for høring på de højere læreanstalter (underviserne, de studerende og det administrative personale) med henblik på at opnå en forståelse af modstanden mod de reformer, der er knyttet til Bolognaprocessen, såvel som behovet for at garantere offentlig uddannelse, der er gratis og tilgængelig for alle, og opfylder de samfundsmæssige behov;

4.  bemærker, at Bologna-reformerne resulterede i iværksættelsen af et europæisk område for videregående uddannelse (EHEA) og har ført til gode resultater gennem de seneste15 års bestræbelser på at gøre videregående uddannelsesstrukturer mere sammenlignelige, højne mobiliteten, tilsikre kyndige kontrolsystemer og diplomanerkendelse, forbedre kvaliteten af uddannelsessystemerne såvel som tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser;

5.  bemærker, at der stadig forestår et stort arbejde i Bolognaprocessen med henblik på at justere uddannelsessystemerne til arbejdsmarkedets behov og forbedre den samlede beskæftigelsesegnethed og konkurrenceevne samt tiltrækningskraften ved europæiske videregående uddannelser; bemærker, at de europæiske højere læreanstalter bør være i stand til at reagere hurtigt på økonomiske, kulturelle, videnskabelige og teknologiske ændringer i det moderne samfund med henblik på fuldt ud at udnytte deres potentiale til at fremme væksten, beskæftigelsesegnetheden og den sociale samhørighed;

6.  tager målene for de kommende år til efterretning og de nationale prioriteringer for handlinger, der skal tages i 2015, som skitseret i EHEA-ministerkonferencen i Bukarest 2012 såvel som dets henstillinger til 2020-EHEA-mobilitetsstrategien; anbefaler indførelsen af nye observatorier, nye tilnærmelser til de forskellige europæiske universitetsmiljøer og nye ordninger til inddragelse af medlemmerne af de omtalte universitetsmiljøer i arbejdet med at reformere Bolognaprocessen;

Prioriteringer og udfordringer

7.  opfordrer EHEA-landene til at implementere de almindelige aftalte reformer, der har til formål at fremskynde resultaterne af Bolognaprocessens mål og styrke EHEA's troværdighed; opfordrer til at støtte de lande, der konfronteres med vanskelighederne i implementering af disse reformer; støtter i denne henseende skabelsen af brede partnerskaber mellem lande, regioner og relevante interessehavere;

8.  opfordrer medlemsstaterne til yderligere at styrke og modernisere evalueringssystemerne for de videregående uddannelser med de avancerede uddannelsessystemer på internationalt plan som forbillede og belønne topkvalitet ved at fokusere på udvikling af viden, forskning og videnskab;

9.  fremhæver betydningen af at bevare diversitet i undervisningen, herunder sprogenes diversitet; opfordrer medlemsstaterne til at øge de studielegater og sikre, at de er lettilgængelige;

10.  peger på behovet for en yderligere indsats for at udvikle EHEU og til at bygge videre på de fremskridt, der er gjort i forfølgelsen af det/dens mål og i samordning med det europæiske område for videregående uddannelse, det europæiske område for livslang læring og det europæiske forskningsrum;

11.  opfordrer alle interessehavere, der beskæftiger sig med implementeringen af Bolognaprocessen for at styrke kvalitetssikringen med henblik på at opnå, at det europæiske område for videregående uddannelse forbedrer sin tiltrækningskraft som verdensomspændende reference for akademisk ekspertise;

12.  opfordrer medlemsstaterne, EHEA-landene og EU som helhed til at fremme offentlighedens forståelse for og opbakning til Bolognaprocessen, herunder tiltag på græsrodsniveau til at opnå mere effektive og dynamisk inddragelse i bestræbelserne på at nå processens mål;

13.  påpeger, at Kommissionen som en deltager i Bolognaprocessen indtager en vigtig rolle i etableringen af EHEA og opfordrer den til at videreføre sin indsats for at genvække processen og fremskynde bestræbelserne på at indfri de opstillede mål;

14.  påpeger nødvendigheden af at inkludere kvaliteten af uddannelse og forskning i den tertiære sektor i de opstillede mål; mener, at en af indikatorerne for opfyldelse af disse mål er, at kandidaternes beskæftigelsesegnethed forbedres, hvilket også er en målsætning i Europa 2020-strategien;

15.  opfordrer til en dialog mellem stater og højere læreanstalter med henblik på at fokusere på, maksimere og gøre mere effektiv brug af de tilgængelige midler og søge efter nye og forskelligartede finansieringsmodeller med henblik på at supplere den offentlige finansiering; fremhæver også betydningen af Horisont 2020 som drivkraft for samarbejdsprojekter blandt de europæiske højere læreanstalter og er bekymret over de fortsatte forsøg på at reducere programmets finansiering, mens andre budgetområder forbliver ubestridte;

16.  opfordrer regeringerne til at fremme en mere effektiv anvendelse af offentlig finansiering til uddannelse og til at respektere EU's overordnede mål om, at 3 % af EU's BNP skal investeres i forskning og udvikling inden 2020; understreger, at ambitiøs finansiering af uddannelse og forskning er nødvendig, eftersom dette er et af nøgleredskaberne til at sikre, at alle har adgang til kvalitetsuddannelse, og til bekæmpelse af den økonomiske krise og arbejdsløsheden;

17.  understreger de potentielle finansieringsmuligheder for videregående og erhvervsrettede uddannelser, som EFSI bør stille til rådighed; udtrykker dyb bekymring over de planlagte nedskæringer af Horisont 2020, der er direkte knyttet til forskning og uddannelse til fordel for EFSI;

18.  advarer om, at en hvilken som helst nedskæring af Horisont 2020 utvivlsomt vil påvirke den fuldstændige gennemførelse af Bolognaprocessen, og anmoder derfor indtrængende Kommissionen om at trække sådanne forslag tilbage;

19.  tilskynder til både top-down- og bottom-up-tilgange, der inddrager hele den akademiske sagkundskab og arbejdsmarkedets parter og opfordrer til politisk engagement og samarbejde mellem EHEA-minister i udvikling af en fælles strategi for opnåelse af Bolognareformerne;

20.  opfordrer til videreudvikling af studieprogrammerne med klart definerede mål, der tilvejebringer den viden og en blanding af de færdigheder – generelle såvel som fagspecifikke – der er nødvendige ikke kun for at forberede nyuddannede på arbejdsmarkedets krav og til at opbygge deres kapacitet for livslang læring, men også for i væsentligere grad at inddrage borgerne; støtter en fuldstændig gennemførelse af den europæiske referenceramme for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer;

21.  understreger den rolle, som fagdisciplinerne naturvidenskab, teknologi, ingeniørteknik og matematik spiller, samt deres betydning for samfundet, økonomien og kandidaternes beskæftigelsesegnethed;

22.  opfordrer til korrekt implementering af det europæiske meritoverførselssystem (ECTS) og EHEA's diplomtillægssystem, der er nøgleværkstøjer knyttet til de studerendes arbejdsbyrde og læringsresultater, med henblik på at lette mobilitet og bistå de studerende med at sammenlægge deres akademiske og eksternt fagrelaterede præstationer;

23.  understreger betydningen af at garantere gensidig anerkendelse og kompatibilitet af akademiske grader til styrkelse af kvalitetssikringssystemet på EU-niveau og i alle lande, der deltager i EHEA, i tråd med den reviderede vision for EU-standarder og retningslinjer for kvalitetssikring (ESG) i det europæiske område for videregående uddannelse; opfordrer alle EHEA-lande og deres respektive kvalitetssikringsorganer til at tilslutte sig de europæiske kvalitetssikringsnet (ENQA og EQAR);

24.  tilskynder partnerne i Bolognaprocessen, og navnlig Kommissionen, til regelmæssigt at måle kvalifikations- og kompetencemismatch på tidspunktet for kandidaternes indtræden på arbejdsmarkedet;

25.  understreger vigtigheden af Europa 2020-strategiens mål om at 40 % af alle i alderen 30-34 år skal have gennemført en videregående uddannelse og opnået de relevante færdigheder og kompetencer til at finde et tilfredsstillende arbejde;

26.  fremhæver værdien af referencerammerne for kvalifikationer for at forbedre gennemsigtigheden og opfordrer alle Bologna-landene til at gøre deres nationale rammer kompatible med EHEA-rammerene og med EU-kvalifikationsrammerne;

27.  understreger, at de nationale referencerammer for kvalifikationer i mange medlemsstater skal tilpasses den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) og de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring (ESG); bemærker, at mange nationale referencerammer for kvalifikationer stadig ikke er registreret i det europæiske kvalitetssikringsregister for videregående uddannelser (EQAR);

28.  noterer sig, at mobilitet blandt studerende, undervisere, forskere og personale er en af hovedprioriteterne i Bolognaprocessen; opfordrer medlemsstaterne til at øge mulighederne for og kvaliteten af mobiliteten og fremhæver behovet for at styrke implementeringen af 2020-mobilitetsstrategien for EHEA og desuden også nå de kvantitative mål på 20 % studentermobilitet; noterer sig i denne forbindelse den afgørende rolle, som Erasmus+-programmet og Horisont 2020 udgør og vigtigheden af at sikre, at disse fremmes og gennemføres på en gnidningsløs og effektiv måde; understreger, at uddannelsesstipendier tilknyttet Erasmus+ bør fritages fra skat og arbejdsmarkedsbidrag;

29.  opfordrer til gradvis inddragelse af mobilitetsstuderende i universiteternes officielle uddannelsesplan;

30.  understreger nødvendigheden af at inddrage et hensigtsmæssigt antal studerende og undervisere fra kunst- og musikuddannelser i EU's mobilitetsprogrammer;

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til som en del af kriterierne for rangordningen på universiteter og højere læreanstalter at vurdere niveauet af partnerskab og europæisk og international mobilitet, de fremmer;

32.  bemærker de højere læreanstalters rolle med hensyn til at fremme mobiliteten og uddanne kandidater og forskere med viden og færdigheder, der gør dem beskæftigelsesegnede i den globale økonomi;

33.  opfordrer medlemsstaterne, EU og EHEA til at styrke mobiliteten ved at fostre sproglæring, fjerne administrative ændringer, sørge for en tilstrækkelig finansiel støttemekanisme og garantere overføringen af legater, stipendier og merit; bemærker, at mobiliteten fortsat er mindre tilgængelig for studerende fra mindre velstående kår;

34.  understreger, for så vidt angår både programmernes udformning og gennemførelsesresultater, at skiftet i det uddannelsesmæssige paradigme i retning af en mere studenterorienteret tilgang, der inkluderer de studerendes personlige udvikling; understreger vigtigheden af de studerendes deltagelse i forvaltningen af de videregående uddannelser;

35.  understreger, at studieprogrammerne bør fokusere på de langsigtede markedskrav; understreger desuden, at beskæftigelsesegnethed indebærer, at de studerende skal beherske en lang række forskelligartede kompetencer, der forbereder dem på deres indtræden på arbejdsmarkedet og forbereder dem på livslang læring; understreger i denne henseende aktiv dialog og national og tværnational samarbejde om programmer og praktikophold mellem universiteter og erhvervsliv, hvilke vil kunne hjælpe med at imødegå den økonomiske krise, stimulere økonomisk vækst og bidrage til et vidensbaseret samfund og dermed skabe muligheder i bredere social forstand; opfordrer de højere læreanstalter til at være åbne overfor tværfaglige studier, oprettelse af universitetsforskningsinstitutter og samarbejde med forskellige partnere;

36.  understreger behovet for at tilvejebringe brede muligheder for livslang læring og til komplementære såsom ikke-formel og uformel læring, der har afgørende betydning for udviklingen af bløde færdigheder;

37.  opfordrer til en indsats til styrkelse af forbindelsen mellem videregående uddannelse, forskning og innovation, herunder gennem fremme af forskningsbaseret uddannelse og fremhæver horisont 2020-programmet som en central finansieringsmekanisme for fremme af forskningen; opfordrer til bedre synkronisering af handlinger, der støtter Bolognaprocessen såsom Horisont 2020 og Erasmus+-programmerne;

38.  opfordrer til mere fleksible læringsveje, der indbefatter programmer for fællesgrader og tværdisciplinære studier og som støtter innovation, kreativitet, erhvervsuddannelser, tosporet uddannelse og iværksætterånd inden for videregående uddannelse og opfordrer til udforskning af potentialet ved nye teknologier, digitalisering og IKT med henblik på at berige læring og undervisning såvel som for at videreudvikle et bredt sæt færdigheder og nye modeller for læring, undervisning og evaluering;

39.  opfordrer højere læreanstalter, offentlige forvaltninger, arbejdsmarkedets parter og virksomhederne til at føre an i en løbende dialog, der kan lette og udbygge beskæftigelsesegnethed; understreger i denne henseende behovet for at fokusere debatten på et uudnyttet potentiale inden for de videregående uddannelser for så vidt angår at stimulere vækst og beskæftigelse; opfordrer EHEA-landene og de højere læreanstalter til at forbedre samarbejdet med henblik på at sikre kvalitetssikrede praktikophold og lærlingepladser og at styrke mobiliteten i denne sammenhæng; understreger, at interessehaverne bør forbedre deres samarbejde om at hæve eksisterende kvalifikationer hos og generelt udvide den faglærte arbejdsstyrke samt forbedre tilbud, tilgængelighed og kvalitet i vejledning om karrieremuligheder og beskæftigelse; bemærker i øvrigt, at praktikophold som en del af uddannelsesprogrammerne og læring på arbejdspladsen bør nyde yderligere fremme;

40.  understreger, at det er nødvendigt at give anerkendte flygtninge adgang til alle institutioner i EHEA, der sætter dem i stand til at opbygge en selvstændig tilværelse gennem uddannelse; understreger endvidere, at opholdstilladelser for kandidater, der søger en kvalificeret erhvervsaktivitet, bør liberaliseres yderligere; understreger, at indsatsen for at opnå gensidig anerkendelse af anerkendte flygtninge bør styrkes, navnlig med hensyn til de studerendes mobilitet;

41.  understreger, at medlemsstaterne og alle højere læreanstalter, der har tilsluttet sig EHEA, er ansvarlige for at tilvejebringe en kvalitetsuddannelse, der står mål med de sociale og økonomiske udfordringer, og fremhæver behovet for deres tætte samarbejde med henblik på at nå målsætningerne i Bolognaprocessen;

42.  bemærker, at kun få medlemsstater har udarbejdet en omfattende strategi med henblik på at inkludere studerende med ringere-stillede socioøkonomisk baggrund i de videregående uddannelser og dermed afhjælpe problemet med det såkaldte sociale filter;

43.  opfordrer til, at gymnasielærere i højere grad involveres i Bolognaprocessen for at fremme kvaliteten af læreruddannelser og den erhvervsmæssige mobilitet med henblik på at opfylde de nye uddannelsesmæssige krav, som et vidensbaseret samfund stiller og bidrage til forbedrede studieresultater;

44.  understreger, at uddannelse, herunder kvaliteten og undervisningsmålene, indtager en rolle i opdragelsen af fremtidige generationer og bidrager til bredere og social og økonomisk samhørighed såvel som jobskabelse, øget konkurrenceevne og vækstpotentiale; opfordrer i denne forbindelse til øget anerkendelse af lærerfaget;

45.  opfordrer til en økonomisk og social indsats for at forbedre social inddragelse ved at yde retfærdig og åben adgang til kvalitetsuddannelse for alle ved at befordre anerkendelse af akademiske og faglige kvalifikationer såvel som studieophold i udlandet og forudgående læring, programmer for bløde færdigheder og ikke-formel og uformel læring og ved at sørge for relevant uddannelse til den diversificerede studenterbefolkning gennem livslang læring;

46.  understreger Bolognaprocessens sociale dimension; opfordrer til tiltag fokuseret på øget deltagelse af underrepræsenterede og ugunstigt stillede grupper, herunder gennem internationale mobilitetsprogrammer;

47.  understreger den betydning, som uddannelsesmæssig mobilitet har for tværkulturel læring, og at Bolognaprocessen bør gøre en aktiv indsats for at fostre tværkulturel viden og respekt blandt studerende;

48.  opfordrer til, at der videreudvikles en strategi for den eksterne dimension af EHEA gennem samarbejde med andre regioner i verden med henblik på at forbedre konkurrenceevnen og tiltrækningskraften i en global kontekst, højne tilførslen af informationer til EHEA, styrke samarbejde på grundlag af partnerskab, intensivere den politiske dialog og yderligere anerkende kvalifikationer;

49.  understreger behovet for at øge indsamlingen af oplysninger blandt EHEA-landene for bedre at kunne identificere og håndtere udfordringerne i forbindelse med Bolognaprocessen;

50.  understreger betydningen af den næste EHEA-ministerkonference, der vil finde sted i Jerevan i maj 2015, for så vidt angår gennemførelsen af en objektiv og kritisk gennemgang af både fremskridt og tilbageslag i bestræbelserne på at nå de prioriterede mål, der er opstillet for 2012–2015, i den hensigt at fremme og yderligere konsolidere EHEA med fuld støtte fra Unionen;

o
o   o

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/SORBONNE_DECLARATION1.pdf (2) http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/BOLOGNA_DECLARATION1.pdf (3) http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/Leuven_Louvain-la-Neuve_Communiqu%C3%A9_April_2009.pdf (4) http://www.ehea.info/Uploads/Declarations/Budapest-Vienna_Declaration.pdf (5) http://www.ehea.info/Uploads/(1)/Bucharest%20Communique%202012(1).pdf (6) http://www.ehea.info/Uploads/%281%29/2012%20EHEA%20Mobility%20Strategy.pdf (7) EUT L 354 E af 28.12.2013, s. 132. (8) EUT L 289 af 3.11.2005, s. 23. (9) EUT L 64 af 4.3.2006, s. 60. (10) EUT C 111 af 6.5.2008, s. 1. (11) EUT C 119 af 28.5.2009, s. 2. (12) EUT C 302 af 12.12.2009, s. 3. (13) EUT C 135 af 26.5.2010, s. 12. (14) EUT C 191 af 1.7.2011, s. 1. (15) EUT C 199 af 7.7.2011, s. 1. (16) http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/documents/thematic_reports/099EN.pdf (17) http://eacea.ec.europa.eu/education/eurydice/documents/thematic_reports/122EN.pdf (18) http://www.ehea.info/Uploads/(1)/Bologna%20Process%20Implementation%20Report.pdf (19) http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_260_en.pdf. (20) http://ec.europa.eu/public_opinion/flash/fl_260_en.pdf (21) http://ec.europa.eu/eurostat/documents/3217494/5713011/KS-78-09-653-EN.PDF/3eb9f4ec-dc39-4e51-a18b-b61eb7c2518b?version=1.0 (22) http://www.ehea.info/news-details.aspx?ArticleId=253 (23) EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 18. (24) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 95. (25) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 24. (26) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske fond for strategiske investeringer og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 (COM(2015)0010).

Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2015 om europæisk film i den digitale tidsalder (2014/2148(INI))

P8_TA(2015)0108 A8-0123/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO) den 20. oktober 2005,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester)(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1295/2013 af 11. december 2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa (2014-2020) og om ophævelse af afgørelse nr. 1718/2006/EF, nr. 1855/2006/EF og nr. 1041/2009/EF(3),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 25. november 2014 om europæisk film i den digitale tidsalder(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010 om en digital dagsorden for Europa (COM(2010)0245),

–  der henviser til første rapport af 4. maj 2012 fra Kommissionen om gennemførelsen af direktiv 2010/13/EU "Audiovisuelle medietjenester og internetforbundne enheder: Status og fremtidsperspektiver" (COM(2012)0203),

–  der henviser til første rapport fra Kommissionen af 24. september 2012 om anvendelsen af artikel 13, 16 og 17 i direktiv 2010/13/EU for perioden 2009-2010 - Fremme af europæiske programmer i europæiske programlagte og on-demand audiovisuelle medietjenester (COM(2012)0522),

–  der henviser til Kommissionens tredje rapport af 7. december 2012 med titlen "On the challenges for European film heritage from the analogue and the digital era" (SWD (2012)0431) om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2005/865/EC af 16. november 2005 om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. december 2012 om indhold på det digitale indre marked (COM(2012)0789),

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 24. april 2013 "Forberedelse på en fuldt konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier" (COM(2012)0231),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2013 om statsstøtte til film og andre audiovisuelle værker(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. maj 2014 "Europæisk film i den digitale tidsalder - Kulturel mangfoldighed forenet med konkurrenceevne" (COM(2014)0272),

–  der henviser til udtalelse af 4. december 2014 fra Regionsudvalget om europæisk film i den digitale tidsalder,

–  der henviser til sin beslutning af 16. november 2011 om europæisk film i den digitale tidsalder(6),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om onlinedistribution af audiovisuelle værker i EU(7),

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2013 om gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester(8),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om forberedelse på en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden(9),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0123/2015),

A.  der henviser til, at film er goder af både økonomisk og kulturel karakter, som yder et vigtigt bidrag til europæisk økonomi med hensyn til vækst og beskæftigelse, og som samtidig medvirker til at forme europæiske identiteter gennem deres afspejling af kulturel og sproglig mangfoldighed, til at udbrede kendskabet til europæiske kulturer på tværs af grænserne og til at fremme kulturudveksling og gensidig forståelse mellem borgerne, og som desuden bidrager til dannelsen og udviklingen af kritisk tænkning;

B.  der henviser til, at potentialet i de kulturelle og kreative sektorer i Europa og navnlig i europæisk filmindustri stadig mangler at blive fuldt udnyttet til fremme af europæisk kulturel mangfoldighed og kulturarv og til den skabelse af bæredygtig vækst og arbejdspladser, som til gengæld kan gavne andre økonomiske sektorer og tilføre Europa en konkurrencefordel på globalt plan;

C.  der henviser til, at den europæiske filmindustri er en af verdens største producenter med 1500 nye film i 2014, men er karakteriseret ved en heterogen struktur med hensyn til både finansiering og produktionsform;

D.  der henviser til, at europæiske film er karakteriseret ved deres kvalitet, originalitet og diversitet, men lider under begrænset fremme og distribution overalt i EU, og dette afspejles i et relativt lavt publikumsniveau, samtidig med at de er udsat for intens international konkurrence og distributionsvanskeligheder både i og uden for Europa;

E.  der henviser til, at cirkulationen af ikke-nationale europæiske film i medlemsstaterne fortsat er beskeden til trods for de mange film, der produceres hvert år, mens ikke-europæiske produktioner har stor udbredelse i EU;

F.  der henviser til, at de europæiske films mangfoldighed, der afspejler rigdommen og styrken i Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed, betyder, at det europæiske filmmarked af natur er fragmenteret;

G.  der henviser til, at markedsføring af kvalitetsfilm er særlig vigtig for mindre medlemsstater, hvis sprog kun tales af få;

H.  der henviser til, at delprogrammet Media under programmet Et kreativt Europa (i det følgende benævnt Media) tilbyder nye finansieringskilder og muligheder for distribution og cirkulation af europæiske ikke-nationale film, for publikumsudvikling og støtte til mediekundskab;

I.  der henviser til, at det bør være en af de centrale målsætninger med det digitale indre marked at skabe tillid til internettet og udvide adgangen til lovligt audiovisuelt indhold og dermed bidrage til investering i europæiske film;

J.  der henviser til, at fremvisning i biografen som det første led i udbredelsen af film fortsat står for en stor del af indtjeningen på film og derfor er afgørende for finansieringen af europæisk filmproduktion og -distribution og har stor betydning for filmenes succes i efterfølgende udbredelsesled;

K.  der henviser til, at et stigende antal europæiske film med et beskedent produktions- og markedsføringsbudget imidlertid kunne have fordel af mere fleksible udbredelsesstrategier og tidligere tilgængelighed på VOD-tjenester;

L.  der henviser til, at en bedre organisering af udbredelsesmulighederne ville kunne øge det potentielle publikum og gøre det uautoriserede forbrug af film mindre attraktivt;

M.  der henviser til, at artikel 13, stk. 1, i direktivet om audiovisuelle medietjenester stiller krav til medlemsstaterne om at sikre, at on-demand audiovisuelle medietjenester fremmer europæiske programmer; der henviser til, at denne bestemmelse er blevet gennemført på forskellig vis med forskellige niveauer af lovkrav og har ført til, at medietjenesterne slår sig ned i de medlemsstater, der stiller de laveste krav;

N.  der henviser til, at hovedparten af den offentlige finansiering til den europæiske filmindustri fra såvel nationale som EU-kilder går til filmproduktion;

O.  der henviser til, at artikel 14 i forordning (EU) nr. 1295/2013 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa fastsætter, at Kommissionen skal oprette en garantifacilitet, der skal lette adgangen til finansiering for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer og forbedre deltagende finansielle formidleres evne til at vurdere de risici, der er forbundet med projekter, som SMV'er søger lån og finansiering til;

P.  der henviser til, at Kommissionen i sin tredje rapport af 7. december 2012, "On the challenges for European film heritage from the analogue and the digital era", gjorde opmærksom på, at kun 1,5 % af den europæiske filmarv var blevet digitaliseret; der henviser til, at denne procentdel er uforandret i dag, til trods for at der gentagne gange er blevet advaret om risikoen for, at en stor del af denne kulturarv kan gå fuldstændig tabt og ikke vil kunne videregives til fremtidige generationer, hvilket allerede er tilfældet med stumfilm, hvoraf der kun er bevaret 10 %;

Q.  der henviser til, at digitalisering og mediekonvergens skaber nye muligheder for distribution og markedsføring af europæiske film på tværs af grænserne samt større potentiale for innovation og fleksibilitet, samtidig med at det afstedkommer betydelige ændringer i tilskuernes adfærd og forventninger;

R.  der henviser til, at det er afgørende at sikre finansiering til digitalisering og bevarelse af og online-tilgængelighed for filmarven og tilknyttet materiale og at fastlægge europæiske standarder for bevarelsen af digitale film;

S.  der henviser til, at film- og navnlig mediekundskab kan bidrage til borgernes evne til at udvikle kritisk tænkning og forståelse og kan stimulere deres egen kreativitet og udtryksevne;

T.  der henviser til, at ophavsretten i den digitale tidsalder fortsat bør udgøre et incitament for investering i filmproduktion og -skabelse og sikre rettighedshaverne en passende indtjening, samtidig med at der bør tilskyndes til udvikling af nye tjenester og adgang for borgerne på tværs af grænserne, og de kulturelle og kreative sektorer bør sættes i stand til at vedblive med at bidrage til vækst og jobskabelse;

U.  der henviser til, at det er vigtigt at sikre effektiv gennemførelse af direktiv 2012/28/EU om visse former for anvendelse af forældreløse værker og at indføje film i definitionen af forældreløse værker, der er offentligt tilgængelige;

Markedsføring, distribution på tværs af grænserne og tilgængelighed

1.  opfordrer den europæiske filmindustri til at fortsætte udviklingen af innovative tjenester, nye forretningsmodeller og distributionskanaler for at forbedre europæiske films tilgængelighed på tværs af grænserne i og uden for EU for at give tilskuere i hele EU mulighed for at få adgang til et endnu større udvalg af film på et stigende antal platforme; foreslår i denne forbindelse, at europæisk filmindustri tager ved lære af de bedste former for handelspraksis uden for EU;

2.  erkender den indvirkning, som ulovlig anvendelse af kunstneriske værker har på den kreative proces og ophavsmændenes rettigheder; understreger, at der er behov for større lovligt udbud af høj kvalitet og for at skabe større bevidsthed om dette spørgsmål hos unge;

3.  mener, at udviklingen af grænseoverskridende overførsel af audiovisuelle tjenester under hensyntagen til den hastige vækst i VOD og online-transaktioner i EU kan udforskes yderligere, da dette vil give seerne adgang til film, uanset hvor de befinder sig;

4.  understreger betydningen af en målrettet markedsføring i EU, som tager højde for europæiske publikumsgruppers kulturelle særegenhed, for at sikre en bedre og mere effektiv markedsføring af europæiske film;

5.  tilskynder derfor indtrængende til at sikre bedre adgang til undertekstede film for at øge cirkulationen af europæiske film på tværs af grænserne, styrke bevidstheden om Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed blandt tilskuerne og forbedre den gensidige forståelse;

6.  bemærker særligt den rolle, som MEDIA har spillet med hensyn til at støtte undertekstning og eftersynkronisering med henblik på at øge tilgængeligheden af europæiske film, især i originale udgaver med undertekster, hvilket fremmer deres cirkulation og forbedrer kendskabet til og forståelsen for europæiske kulturer og sprog;

7.  understreger betydningen af den for nylig vedtagne forberedende foranstaltning "Crowdsourcing-undertekstning for at øge udbredelsen af europæiske produktioner" og arbejdet i Kommissionen med gennemførelsen af denne foranstaltning;

8.  støtter desuden initiativer som Kommissionens pilotprojekt "Fremme af europæisk integration gennem kultur", der sigter mod af styrke udbuddet af undertekstede europæiske film ved at tilbyde nye undertekstede udgaver af udvalgte tv-programmer i hele Europa;

9.  gentager den grundlæggende betydning af at forbedre adgangen til film yderligere for handicappede, navnlig gennem synstolkning og undertekstning;

10.  understreger den særlige betydning, som både private og offentlige europæiske tv-stationer har for filmproduktion, både for tv og for samproduktioner bestemt for biografer, og understreger deres eksistenssikrende rolle for talrige især små og mellemstore filmproduktionsselskaber i Den Europæiske Union;

11.  erindrer om betydningen af EP's LUX-pris, som har vundet stigende anerkendelse i årernes løb, for markedsføringen af europæiske film gennem oversættelse af undertekster for vinderfilmen til alle 24 officielle EU-sprog, hvorved der sikres større synlighed, kendskab og tilgængelighed i forbindelse med europæiske film; opfordrer de nationale parlamenter til at fremme LUX-prisen yderligere i medlemsstaterne i samarbejde med Europa-Parlamentets informationskontorer;

12.  mener, at der er behov for at fremme og støtte europæiske samproduktioner, og at et øget antal af denne slags produktioner kan resultere i en bredere distribution af europæiske film i hele Europa;

13.  fremhæver desuden den stigende succes, som europæiske tv-serier af høj kvalitet nyder, samt den strategiske betydning af, at produktion, distribution og markedsføring af sådanne serier fremmes yderligere på det europæiske og det globale marked;

14.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte og fremme særlige begivenheder såsom filmfestivaler og initiativer med omrejsende biografforestillinger henblik på at tilskynde til og støtte udbredelse og cirkulation af europæiske film på deres respektive territorier;

15.  foreslår, at de allerede eksisterende foranstaltninger styrkes for at muliggøre en bedre prisoptimering for biografbilletter samt udvikling af innovative tilbud og abonnementstilbud, som kan bidrage til at sikre biografernes tiltrækningskraft og adgang for alle til dem;

Publikumsudvikling

16.  tilskynder distributører og biografer til at øge synligheden og tilgængeligheden af film fra andre europæiske lande for at nå et bredere publikum;

17.  erkender, at biograferne stadig er de vigtigste steder til at præsentere og fremme film, samtidig med at de har en vigtig social dimension, hvor folk mødes og udveksler synspunkter; understreger, at små og uafhængige biografers forsvinden, navnlig i mindre byer og mindre udviklede områder, begrænser adgangen til Europas kulturelle ressourcer, kulturarv og kulturelle dialog; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at yde støtte til at udstyre alle biografer med digitalt fremvisningsudstyr og lydteknologi med henblik på at bevare sådanne biografer;

18.  understreger, at fremme af film på et tidligt produktionsstadium er vigtig for at forbedre cirkulationen og sikre et større kendskab blandt det potentielle publikum i hele Europa;

19.  understreger Medias betydning i forbindelse med afprøvning af nye tilgange inden for publikumsudvikling, navnlig gennem støtte til festivaler, filmkundskabsinitiativer og publikumsudviklingsforanstaltninger;

Lige vilkår

20.  erindrer om, at artikel 13, stk. 1, i direktivet om audiovisuelle medietjenester stiller krav til medlemsstaterne om at sikre, at on-demand audiovisuelle medietjenester fremmer europæiske programmer; understreger, at denne bestemmelse er blevet gennemført på ulige måde med forskellige grader af lovkrav, og at dette kan føre til, at medietjenesterne slår sig ned i de medlemsstater, der stiller de laveste krav;

21.  mener, at alle, som har økonomisk fordel af europæiske filmværker, også hvor det kun er indirekte, gennem direkte udbud, markedsføring eller formidling, herunder via sammenkobling eller tilrådighedsstillelse som video-on-demand, bør bidrage finansielt til fremstillingen af europæiske film; opfordrer Kommissionen til at gøre dette til et vejledende princip, bl.a. i forbindelse med undersøgelsen af medlemsstaternes filmfinansieringsordninger ud fra en konkurrencesynsvinkel;

22.  opfordrer Kommissionen til at være opmærksom herpå, når den stiller forslag om ændring af den nuværende lovramme, for at sikre lige vilkår på det europæiske audiovisuelle marked med rimelige og lige vilkår for alle medietjenester;

23.  opfordrer VOD- og SVOD-platforme til at offentliggøre oplysninger om forbruget af de enkelte film i deres kataloger for at sikre en korrekt vurdering af deres indvirkning;

Finansiering

24.  mener, at den offentlige finansiering til produktion og distribution for at forbedre cirkulationen af europæiske film både på det europæiske og det internationale marked bør afbalanceres bedre med henblik på at øge støtten til udvikling, markedsføring og international distribution;

25.  mener, at det er nødvendigt med en forhøjelse i faste priser af midlerne til distribution, markedsføring og salgsfremme af film, uden at det bliver på bekostning af midlerne til produktion;

26.  opfordrer især medlemsstaterne til at forhøje den offentlige finansiering for på et tidligt stadium at støtte distribution og markedsføring af nationale film i udlandet såvel som af ikke-nationale europæiske film;

27.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme incitamenter, der kan lette produktion og distribution af europæiske film samt gøre dem lettere tilgængelige og mere attraktive; mener, at det vil stimulere væksten i nye tjenester og platforme, hvis der anvendes den samme reducerede momssats til kulturelle audiovisuelle værker, uanset om de sælges online eller offline;

28.  fremhæver den rolle, som Et Kreativt Europas garantifacilitet for de kulturelle og kreative sektorer bør komme til at spille med hensyn til at lette adgangen til finansiering for SMV'er i de kulturelle og kreative sektorer og tilskynde til flere investeringer fra de finansielle formidlere, hvilket vil øge finansieringsmulighederne for filmindustrien;

29.  opfordrer til, at der gennemføres en evaluering af europæiske og nationale filmfinansieringsordningers virkning og effektivitet med særlig vægt på kvaliteten og rækkevidden af de film, der er blevet støttet, i hvilken forbindelse der også bør tages hensyn til, om der findes finansieringsinstrumenter til markedsføring og publikumsudvikling, og i givet fald til, hvor effektive de er; opfordrer Kommissionen til at oplyse andre EU- medlemsstater om de eksempler på bedste praksis, som fremgår af evalueringsresultaterne;

30.  erindrer om, at produktion og samproduktion af film kræver betydelige finansielle investeringer, og at den nuværende lovramme ikke forhindrer multiterritoriale licensordninger, og understreger derfor, at mangfoldigheden i produktions- og distributionsordninger bør vedblive med at eksistere for at tilskynde til investeringer i europæiske film, med henblik på at imødekomme det sprogligt og kulturelt mangfoldige europæiske marked og beskytte og fremme den kulturelle mangfoldighed;

31.  understreger, at europæiske film modtager finansiering fra et stort antal offentlige europæiske, nationale og regionale fonde, og at der bør tilskyndes til større komplementaritet i udnyttelsen af dem for at øge deres effektivitet;

Europæisk filmforum

32.  glæder sig over Kommissionens initiativ vedrørende oprettelse af et europæisk filmforum, der skal fremme en struktureret dialog med alle interesserede parter i den audiovisuelle sektor om de udfordringer, som sektoren står over for i den digitale tidsalder, med henblik på at forbedre samarbejdet, samle information og udveksle bedste praksis;

33.  opfordrer med henblik herpå til en bred deltagelse af og et bredt samarbejde mellem alle berørte institutioner, navnlig med Europa-Parlamentet;

Mediekundskab

34.  opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres indsats for at forbedre mediekundskab og i særlig grad filmkundskab i skolernes undervisningsplaner og i kulturelle uddannelsesinstitutioner samt til at udvikle initiativer på nationalt, regionalt og lokalt plan, der dækker alle niveauer inden for formel, uformel og ikke-formel uddannelse og erhvervsuddannelse;

35.  er bevidst om biografernes særlige betydning som lærested for film- og mediekundskab på tværs af generationerne og hilser foranstaltninger, der målrettet støtter, at biograferne tjener denne funktion, velkommen;

36.  henleder opmærksomheden på fremme af undervisningsfilm for unge og støtter konkurrencer, hvor de tilskyndes til at skabe audiovisuelle værker; understreger også de muligheder, som Media tilbyder til støtte for filmkundskabsprojekter;

Innovation

37.  støtter innovative projekter og innovativ praksis såsom Kommissionens forberedende foranstaltning til forbedring af cirkulationen af europæiske film i den digitale tidsalder, der er udviklet til at gøre forsøg med en mere fleksibel udbredelse af film på forskellige medier i flere medlemsstater, og påskønner integreringen af denne foranstaltning i programmet Et Kreativt Europa;

38.  mener, at sådanne initiativer, der gør udbredelsen af film mere fleksibel, kan gavne visse typer af europæiske film med hensyn til synlighed, til at nå ud til publikum, indtjening og omkostningsbesparelser, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje disse initiativer yderligere;

Digitalisering og arkivering

39.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre digitalisering af film og til at indføre pligtafleveringsordninger for digitale formater eller til at tilpasse eventuelle eksisterende ordninger til disse formater ved at indføre krav om aflevering af en international standardiseret digital master-kopi for digitale film;

40.  understreger betydningen af audiovisuelle arkiver, især i filmarvsinstitutioner og offentlige radio- og tv-stationer, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at garantere et passende finansieringsniveau og rettighedsclearingsordninger, således at de kan blive i stand til at varetage deres almennyttige opgaver, herunder bevarelse, digitalisering og tilgængeliggørelse af filmarven for offentligheden;

41.  fremhæver det europæiske digitale bibliotek EUROPEANA's vigtige rolle som digitalt bibliotek for den europæiske audiovisuelle arv (både film og tv);

o
o   o

42.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 95 af 15.4.2010, s. 1. (2) EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10. (3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 221. (4) EUT C 433 af 3.12.2014, s. 2. (5) EUT C 332 af 15.11.2013, s. 1. (6) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 102. (7) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 64. (8) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0215. (9) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0232.

Europa-Parlamentets beslutning af 28. april 2015 om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor (2014/2223(INI))

P8_TA(2015)0109 A8-0126/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor (COM(2013)0659),

–  der henviser til arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene (SWD(2013)0342 og SWD(2013)0343), der er vedlagt denne meddelelse,

–  der henviser til Rådets (landbrug og fiskeri) konklusioner af 19. maj 2014 om en ny EU-skovstrategi,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 30. januar 2014 om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor,

–  der henviser til udtalelse af 10. juli 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny EU-skovstrategi: for skove og den skovbaserede sektor,

–  der henviser til sin beslutning af 16. februar 2006 om gennemførelsen af EU's skovbrugsstrategi(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden",

–  der henviser til Europa 2020-strategien, der omfatter initiativerne "Innovation i EU" og "Et ressourceeffektivt Europa",

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (COM(2013)0216),

–  der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Vores livsgaranti, vores naturkapital: EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020" (COM(2011)0244),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0126/2015),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union ikke har beføjelse til at udarbejde en fælles skovbrugspolitik, men nogle af Unionens politikker kan indvirke på de nationale skovbrugspolitikker, samtidig med at medlemsstaterne træffer afgørelse om politikkerne på området for skovbrug og skove;

B.  der henviser til, at der uanset medlemsstaternes klare kompetence på dette område er potentielle fordele ved en bedre og mere aktiv koordinering af den skovbaserede sektor og en højere profilering af denne vigtige økonomiske sektor, der garanterer beskæftigelse på europæisk plan, særlig i landdistrikterne, samtidig med at den beskytter økosystemerne og giver miljømæssige fordele for alle, uden at det berører medlemsstaternes ansvar;

C.  der henviser til, at træ er en vedvarende ressource, der ofte ikke udnyttes fuldt ud i Europa, og at den intelligente og bæredygtige udnyttelse af dette råstof bør sikres ved bl.a. videreudvikling og udveksling af knowhow;

D.  der henviser til, at skove er en unik kilde til dyr, planter og svampe;

E.  der henviser til, at der er stor forskel på skovenes størrelse og funktion, hvor det for visse medlemsstater gælder, at mere end halvdelen af deres område er dækket af skov; der henviser til, at en bæredygtig forvaltning af skovene har en enorm betydning med hensyn til værditilvækst på lokalt, regionalt, europæisk og internationalt plan, sikringen af arbejdspladser i landdistrikterne samt bidraget til et bioøkonomibaseret samfund, der er til gavn for menneskers sundhed, særlig i regioner, der strukturelt set er ugunstigt stillet, og samtidig yder den et vigtigt bidrag til miljø- og klimabeskyttelsen samt biodiversiteten;

F.  der henviser til, at skovbiomasse er en meget vigtig kilde til vedvarende energi; der henviser til, at de europæiske skove aktuelt absorberer og lagrer omkring 10 % af EU's CO2-emissioner, og de bidrager derfor markant til at modvirke klimaændringer,

G.  der henviser til, at unionsborgerne som følge af urbaniseringen af vores samfund har mindre tilknytning til skoven og et mindre kendskab til skovbrug eller til dets indvirkning på velstand, beskæftigelse, klima, miljø, menneskers sundhed og hele værditilvækstkæden såvel som forbindelsen med de generelle økosystemer;

H.  der henviser til, at stadig flere EU-politikker lægger stigende pres på skovene; der henviser til, at dette pres skal afbalanceres nøje, og efterspørgslen efter nye anvendelser af træ i bioøkonomien og efter bioenergi skal ledsages af ressourceeffektivitet, anvendelse af ny teknologi og overholdelse af grænserne for bæredygtig forsyning;

I.  der henviser til, at den europæiske skovbrugssektor er præget af en bæredygtig økonomisk vækst og langfristet planlægning, og at bæredygtighedsprincippet bør styrkes endnu mere på alle niveauer, fra lokalt til globalt, for at skabe job, beskytte biodiversiteten, afbøde klimaændringer og bekæmpe ørkendannelsen;

J.  der henviser til, at det er nødvendigt at fremhæve den økonomiske, sociale og miljømæssige rolle, som skovene spiller, også i forbindelse med beskyttelse og fremme af kultur- og naturarven og fremme af bæredygtig (øko)turisme;

K.  der henviser til, at en voksende verdensbefolkning medfører en stigende efterspørgsel efter energi, og at skove derfor bør spille en vigtigere rolle i EU's fremtidige energimiks;

Generelle bemærkninger – skovenes, skovbrugets og den skovbaserede sektors rolle for økonomien og samfundet

1.  bifalder Kommissionens meddelelse om en ny EU-skovstrategi og de ledsagende arbejdsdokumenter og understreger, at en EU-skovstrategi skal fokusere på bæredygtig forvaltning af skovene og deres multifunktionelle rolle fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt og sikre bedre koordinering og formidling af fællesskabspolitikker, der direkte eller indirekte vedrører skovbrug; påpeger i denne forbindelse, at et stigende antal europæiske politiske initiativer på områder som økonomisk politik og beskæftigelsespolitik, energipolitik og miljø- og klimapolitik kræver et større bidrag fra skovbrugssektoren;

2.  understreger behovet for at udarbejde en mere systematisk fastsættelse af værdien af skovøkosystemtjenester og tage dette med i betragtning i forbindelse med beslutningsprocessen i såvel den offentlige som den private sektor;

3.  påpeger, at kun bjergskove, som er sunde og stabile, fuldt ud kan udføre deres funktioner, som er at beskytte mennesker og natur ved at modvirke strømmen af laviner og mudderskred og fungere som en naturlig beskyttelse mod oversvømmelser; understreger, at tværnational kommunikation, navnlig i denne forbindelse, er en nødvendighed;

4.  understreger i den forbindelse, at ethvert forsøg på EU-regulering bør stoppes, og at sektorens lokale og regionale grundlag samt medlemsstaternes kompetenceretlige beføjelser skal respekteres, samtidig med at der skal opnås en kohærent fordeling af kompetencer mellem EU og medlemsstaterne;

5.  understreger, at EU’s skove er kendetegnet ved en stor mangfoldighed, herunder store forskelle i skovenes art og størrelse samt ejerskabsforhold og udfordringer;

6.  understreger, at EU’s skovstrategi bør tage højde for, at det for visse medlemsstater gælder, at mere end halvdelen af deres område er dækket af skov, og at en bæredygtig forvaltning af skovene har en enorm betydning for den lokale og regionale værditilvækst og sikringen af arbejdspladser i landdistrikterne, og at den samtidig yder et vigtigt bidrag til miljøbeskyttelsen;

7.  understreger den særlig værdifulde rolle, som stabile blandede skove spiller, herunder hjemmehørende træarter, der passer til de lokale forhold, og den vigtige rolle, som blandede skove spiller i økosystemer, og deres bidrag til biodiversiteten;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at støtte skovejernes bestræbelser på at bevare og også skabe hjemmehørende blandede skove, som er typiske for området;

9.  udtrykker sin skuffelse over, at skovarbejdernes arbejdsforhold ikke indgår som referencepunkt i den foreslåede strategi, og anmoder Kommissionen om at tage højde for intelligent tilrettelæggelse af arbejdet, høje standarder inden for teknologi og arbejdspladser af høj kvalitet;

10.  noterer sig, at skovsektoren i øjeblikket beskæftiger over 3 mio. europæiske borgere, og understreger, at konkurrenceevnen på lang sigt kun kan nås med en veluddannet arbejdsstyrke;

11.  mener, at EU-strategien for skovbrug skal fastsætte betingelserne for at give mulighed for relevante EU-uddannelsesfaciliteter og en arbejdsstyrke, der er fuldt ud klar over de aktuelle udfordringer og trusler, som skovbrugssektoren står over for, men også de sikkerhedsregler, der er forbundet med skovforvaltning;

12.  understreger behovet for en samlet og helhedsorienteret fælles strategi og bifalder anerkendelsen af den økonomiske, miljømæssige og sociale rolle samt fordelene ved skovene og den skovbaserede sektor i EU;

13.  mener, at denne anerkendelse giver et solidt grundlag for EU’s skovbrug, bl.a. i forbindelse med forebyggelse og håndtering af skovkatastrofer samt for at forbedre ressourceeffektiviteten, og konkurrenceevnen, øge beskæftigelsen, styrke træ- og papirindustrien og bevare økologiske funktioner;

14.  understreger den betydelige rolle, som bioøkonomien spiller med hensyn til at leve op til Kommissionens nye prioriteter inden for vækst, beskæftigelse og investeringer;

15.  erkender, at EU bør spille en rolle med hensyn til at støtte nationale politikker i at opnå en aktiv, multifunktionel og bæredygtig skovforvaltning, der omfatter forskellige skovtyper, og med hensyn til at styrke samarbejdet for at tackle grænseoverskridende udfordringer såsom skovbrande, klimaændringer og naturkatastrofer eller invasive fremmede arter;

16.  mener, at strategien i højere grad bør behandle problemet med sygdomme, såsom oak decline, der rammer træer, og som hærger områder med korkeg i Portugal, Frankrig og Spanien og også påvirker særligt beskyttede områder og biosfærereservater;

17.  understreger, at den forventede vækst i efterspørgslen på træ både udgør en mulighed og en udfordring for skovene og alle skovbaserede sektorer, navnlig da tørke, brande, storme og skadedyr forventes at skade skovene oftere og i mere alvorlig grad end tidligere som følge af klimaforandringer; understreger i denne forbindelse behovet for at beskytte skovene mod disse voksende trusler og forene deres produktive og beskyttende funktioner;

18.  bifalder foranstaltninger til at øge skovdækket, navnlig med indfødte arter i områder, der er uegnede til fødevareproduktion, og som ligger tæt på byområder, med henblik på at afbøde negative varmevirkninger, mindske forureningen og forbedre tilknytningen mellem mennesker og skove;

19.  giver sin fulde støtte til Kommissionens bestræbelser på at fremme den skovbaserede beskæftigelse og skabe velstand i Europa på en bæredygtig måde;

20.  understreger betydningen af en bæredygtig produktion og anvendelse af træ og andre skovbaserede materialer, såsom kork og træderivater, herunder tekstilfibre, for den videre udvikling af bæredygtige økonomiske koncepter og skabelsen af grønne jobs;

21.  opfordrer Kommissionen til at analysere problemerne i forsyningskæden i de efterfølgende led som følge af den øgede efterspørgsel fra tredjelande, især efter rundtræ, og at støtte denne sektor;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe incitamenter til at tilskynde den voksende store gruppe af kvindelige skovejere til at søge særlig rådgivning og støtte i forbindelse med aktiv og bæredygtig forvaltning af deres skove;

23.  understreger, at omkring 60 % af EU's skove er private skove med omkring 16 mio. private skovejere og fremhæver i den forbindelse betydningen af ejerskab og ejendomsret og støtter alle foranstaltninger, der gør det muligt for interessegrupper at deltage i dialogen om udvikling og gennemførelse af en bæredygtig skovforvaltning og forbedre udvekslingen af information;

24.  bemærker, at skovejere er nøgleaktører i landdistrikterne, og bifalder i den forbindelse anerkendelsen af skovbrug og skovlandbrug i programmerne for landudvikling inden for den fælles landbrugspolitik 2014-2020;

25.  mener, at gennemførelsen af EU-strategien for skovbrug ville blive forbedret, hvis den blev understøttet af passende samordning med tilgængelig EU-finansiering, herunder ELFUL; 

26.  understreger, at dette er en lejlighed for medlemsstaterne og regionerne til at gøre brug af de tilgængelige midler fra deres respektive programmer for udvikling af landdistrikterne, at støtte en bæredygtig skovforvaltning og fremme skovlandbrug og levere offentlige miljøgoder, såsom produktion af ilt, reducering af CO2-udledningen og beskyttelse af afgrøder mod klimatiske virkninger, samt sætte gang i den lokale økonomi og skabe grønne jobs;

27.  anerkender behovet for bedre transport og logistik for skovforvaltning og udtransport af træ; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle bæredygtige logistik- og skovhugstsystemer med mindre negativ virkning på klimaet, herunder anvendelsen af lastbiler og skibe, der anvender bæredygtigt biobrændstof, samt øget anvendelse af jernbaner; opfordrer til at bruge EU's strukturfonde og programmer for udvikling af landdistrikter til disse formål;

28.  anerkender skovenes rolle i samfundet i forbindelse med borgernes fysiske og psykiske sundhed, og at offentlige goder tilvejebragt af skovene er af høj miljømæssig og rekreativ værdi og bidrager til livskvaliteten, navnlig med hensyn til iltforsyning, kulstofbinding, luftfiltrering, vandlagring og -filtrering, erosionskontrol og beskyttelse mod laviner, samt som et sted til udendørsaktiviteter;

29.  opfordrer til offentlige transportforbindelser mellem byområder og skove for at sikre lettere adgang til skove og skovområder;

30.  fremhæver betydningen af andre skovrelaterede aktiviteter, f.eks. indsamling af andre skovprodukter end træ, såsom svampe og bær, samt græsning og biavl;

31.  opfordrer Kommissionen til at fremme økonomisk aktivitet, som kan være en kilde til råstoffer for medicinalindustrien og kosmetik- og fødevareindustrien og kan anvendes som en alternativ metode til at imødegå arbejdsløsheden og affolkningen af landdistrikterne samt til at fremme produkterne fra disse aktiviteter som gavnlige for menneskers sundhed;

Ressourceeffektivitet – træ som bæredygtigt råstof (bæredygtig skovforvaltning)

32.  understreger, at både brugen af tømmer og andre høstede træprodukter som vedvarende og klimavenlige råmaterialer på den ene side og bæredygtig skovforvaltning på den anden spiller en vigtig rolle for Den Europæiske Unions samfundspolitiske mål, som f.eks. energiomstillingen, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt gennemførelse af Europa 2020-strategiens mål og biodiversitetsmål; bemærker, at en manglende aktiv skovforvaltning modvirker disse mål;

33.  understreger, at forvaltede skove har en højere CO2-absorptionskapacitet end ikke-forvaltede skove, og understreger vigtigheden af en bæredygtig skovforvaltning med henblik på at maksimere CO2-opsamlingspotentialet i EU's skove;

34.  mener, at skove ikke kun bør betragtes som kulstofdræn;

35.  understreger, at der er behov for at se på muligheden for at anvende genbrug og effektiv udnyttelse af skovressourcer og træmaterialer med henblik på at bidrage til reduktionen af Unionens handelsunderskud, forbedre selvforsyningen af træ i EU, forbedre skovsektorens konkurrenceevne, reducere ikke-bæredygtig forvaltning, bevare miljøet og reducere skovrydning i tredjelande;

36.  støtter udtrykkeligt en ressourceeffektiv udnyttelse af træ som en vedvarende, alsidig råvare med begrænset tilgængelighed og er imod en retlig bindende prioritering af anvendelsen af træ, eftersom dette begrænser energimarkedet og udviklingen af nye og innovative anvendelser af biomasse, og det i visse fjerntliggende områder og landdistrikter alene af infrastrukturelle årsager ikke er muligt at gennemføre;

37.  støtter en åben, markedsorienteret tilgang og frihed for alle markedsdeltagere ved at prioritere lokalt produceret træ for at minimere CO2-aftrykket fra oversøisk transport og fremme bæredygtig lokal produktion;

38.  mener, da nogle af Unionens største biomasseressourcer findes i de mest tyndtbefolkede områder og fjerntliggende regioner, at det er afgørende, at strategien også fuldt ud tager hensyn til disse områders særlige forhold;

39.  anerkender værdien af træ til energiformål som et middel til bekæmpelse af energifattigdom, der bidrager til at nå målene for vedvarende energi i EU's klima- og energiramme for 2030 og åbne for nye forretningsmuligheder;

40.  mener, at den nye skovstrategi skal muliggøre større samarbejde om struktureringen af træindustrien og organiseringen af operatørerne med henblik på at sikre en bedre anvendelse af skovressourcen;

41.  mener, at en bæredygtig skovforvaltning skal baseres på generelt anerkendte og accepterede principper og værktøjer såsom kriterier og indikatorer for bæredygtig skovforvaltning, som skal sigte mod sektoren som helhed, uanset træets endelige anvendelse;

42.  støtter Kommissionens hensigt om sammen med medlemsstater og interessenter at udarbejde en række ambitiøse og dokumenterbare kriterier og indikatorer for bæredygtig forvaltning af skove og understreger, at disse kriterier bør være i overensstemmelse med kravene i Forest Europe (ministerkonferencen om beskyttelse af skovene i Europa)(2), der udgør et tværeuropæisk grundlag for en ensartet rapportering om bæredygtig skovforvaltning og et grundlag for bæredygtighedscertificering, under hensyntagen til de forskellige skovtyper i Europa;

43.  anerkender, at den voksende efterspørgsel efter skovbaserede materialer, som primært skyldes stigningen i antallet af biomassebaserede vedvarende energier, gør det nødvendigt at finde nye måder til at øge udbuddet af træ for at sikre en bæredygtig udnyttelse af skovene;

44.  noterer sig de betydelige fremskridt i forhandlingerne inden for rammerne af Forest Europe om en europæiske skovkonvention(3), som en bindende ramme for bæredygtigt skovbrug og for en forbedret balance mellem interesser i skovpolitikken, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre den nødvendige indsats for at genoptage forhandlingerne og fremme en vellykket afslutning af dem;

45.  finder, at skovforvaltningsplaner eller lignende instrumenter kan være vigtige strategiske redskaber til gennemførelse af konkrete foranstaltninger på bedriftsniveau, til langsigtet planlægning og til gennemførelse af bæredygtig skovforvaltning i europæiske skove; understreger imidlertid, at gennemførelsen af de konkrete foranstaltninger, der er indeholdt i disse planer på skovbrugsbedriftsniveau, fortsat skal være underlagt nationale bestemmelser;

46.  opfordrer medlemsstaterne til, i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet, at føre tilsyn med og fremme gennemførelsen af deres skovforvaltningsplaner uden at skabe unødvendige administrative byrder;

47.  bifalder en klar sondring mellem skovforvaltningsplaner og forvaltningsplaner inden for rammerne af Natura 2000;

48.  understreger, at skovforvaltningsplaner kun er en betingelse for, at støtteberettigede kan få støtte fra EU-fondene for udvikling af landdistrikterne til bedrifter over en vis størrelse, og at skove, som er mindre end minimumsgrænsen, er udelukket; understreger desuden, at tilsvarende instrumenter også kan godkendes;

49.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte denne eksisterende fleksibilitet fuldt ud ved gennemførelsen af lovgivning, navnlig for at gavne mindre operatører;

50.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme og støtte nye forretningsmodeller som f.eks. produktionssammenslutninger, som skal tilskynde små private skovejere til at drive deres skove aktivt og bæredygtigt;

51.  fastholder, at det er afgørende, for at strategien kan gennemføres korrekt, at udarbejde en specifik langsigtet handlingsplan med fokus på vigtigheden af mobilisering og bæredygtig anvendelse af skovtræ med henblik på at skabe merværdi og beskæftigelse, samtidig med at der gives mulighed for at styrke private skovbrugsvirksomheder og støtte organiserede grupper af skovejere;

52.  understreger, at en effektiv ressourceforvaltning bør omfatte støtteprogrammer for skovrejsning på landområder, der ikke er egnet til landbrug, samt for opsætning af læhegn;

Forskning og udvikling – uddannelse og videreuddannelse

53.  mener, at den praktiske anvendelse af forskning bør prioriteres, da hele sektoren kan få gavn af nye idéer, og de skovbaserede industrier har et stort vækstpotentiale; mener endvidere, at yderligere investeringer i innovation i sektoren kan skabe nye produktionsnicher og mere effektive processer, som sikrer mere intelligent brug af de tilgængelige ressourcer og mindsker de negative virkninger på skovressourcerne;

54.  opfordrer Kommissionen til, for så vidt angår prioriteterne inden for skovbrug og træbearbejdning, at vurdere de europæiske FoU-programmer (Horisont 2020) og programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (Cosme) og i givet fald udvikle nye instrumenter for skovbrugssektoren og fremme målrettet forskning i omkostningseffektive løsninger til nye, innovative træprodukter til støtte for udviklingen af en bæredygtig træbaseret bioøkonomi;

55.  glæder sig over fordelene ved at udveksle bedste praksis og eksisterende viden om skove mellem medlemsstaterne og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at støtte udvekslinger mellem industrien, den akademiske verden og producenterne;

56.  understreger betydningen af at støtte EU-rammeprogrammerne for forskning, udvikling og innovation med henblik på at fremme intelligent og bæredygtig vækst og udvikle nye produkter med højere merværdi, renere teknologi, og med et højt teknologiniveau, især raffinerede biobrændstoffer og industribyggeri af træ samt bil- og tekstilsektorerne;

57.  minder om, at i henhold til Europa-Kommissionen skønnedes bioøkonomien i 2009 at repræsentere et marked med en værdi på over 2 billioner EUR med 20 millioner arbejdspladser, hvilket modsvarer 9 % af den samlede beskæftigelse i EU;

58.  bemærker, at hver euro, der investeres i bioøkonomisk forskning og innovation under Horisont 2020 vil generere omkring 10 EUR i merværdi; understreger, at skove spiller en afgørende rolle i bioøkonomien både nu og i fremtiden;

59.  mener, at der bør tilskyndes til, at oliebaserede eller varmeintensive råstoffer erstattes af træ og træprodukter hidrørende fra skovning i overensstemmelse med udviklingen i forskning og teknologi, og at dette kan bidrage positivt til yderligere gevinster i form af afbødning af klimaændringer samt jobskabelse;

60.  fremhæver nødvendigheden af et udføre en omkostningsvurdering af al EU-lovgivning, der berører værdikæden i skovbaserede industrier, med henblik på at fjerne al unødvendig og tung bureaukrati og skabe rammerne for at øge industriernes konkurrenceevne på langt sigt på en bæredygtig måde samt for at støtte det princip, at lovforslag, der vedrører skovbrugssektoren og værdikæden i skovbaserede industrier, skal vurderes grundigt ved hjælp af en konsekvensanalyse;

61.  finder, at forbedring af det skovrelaterede videngrundlag er af meget stor betydning for forskningen, og at pålidelige oplysninger er af afgørende betydning for gennemførelsen af skovstrategien;

62.  bemærker tilgængeligheden af information og overvågningsressourcer via Copernicus-programmet og andre ruminitiativer på europæisk plan og anbefaler at øge brugen af disse ressourcer og værktøjer;

63.  bemærker, at de nationale skovtaksationer udgør et omfattende redskab til overvågning af opgørelserne over skovenes sundhedstilstand, der tager regionale forhold i betragtning, samtidig med at kravene om mindre bureaukrati og lavere omkostninger imødekommes;

64.  bifalder Kommissionens bestræbelser på at oprette et europæisk skovinformationssystem baseret på nationale data og initiativer, der forbedrer sammenligneligheden af nye og eksisterende data, og håber i den forbindelse, at der sker en styrket analyse af data om økonomien og beskæftigelsen i skov- og træbearbejdningssektoren;

65.  anbefaler især, at der bør være mere langsigtede datasæt for at hjælpe med at forstå tendenser inden for skovbrug og dets tilpasning til klimaændringer;

66.  mener, at en kvalificeret og veluddannet arbejdsstyrke er vigtig for at opnå en vellykket gennemførelse af en bæredygtig skovforvaltning, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde foranstaltninger, og anvende, hvor det er muligt, de eksisterende europæiske instrumenter, som f.eks. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og de europæiske uddannelsesprogrammer (ET 2020) med henblik på at fremme generationsskiftet og imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft i skovbrugssektoren;

67.  opfordrer Kommissionen til at støtte planlægningen af informationskampagner for sektoren med henblik på at øge kendskabet til mulighederne i sektoren for at imødegå arbejdsløsheden og affolkningen samt øge dens tiltrækning for de unge;

68.  mener, at uddannelses- og videreuddannelsesprogrammerne, især for nytilkomne og unge skovforvaltere, samt for de nuværende ansatte i byggeindustrien med henblik på at øge deres kendskab til de muligheder, der skabes ved at anvende træ, bør udvikles, således at videnoverførsel inden for bæredygtig skovforvaltning og industrier i de efterfølgende led sikres;

69.  anerkender, at bæredygtig forvaltning gennem hele levetiden for et skovbrugsprodukt kan bidrage væsentligt til at opnå målene vedrørende grøn økonomi, navnlig med hensyn til politikker til bekæmpelse af klimaforandringer og effektiv anvendelse af ressourcer;

70.  mener, at medlemsstaterne bør fremme den bæredygtige udnyttelse af skovbrugsprodukter i byggesektoren, herunder anvendelse af træ til opførelse af billigere huse bygget af råstoffer fra bæredygtige kilder;

71.  påpeger betydningen af traditionelle anvendelser af høj værdi, der stadig har stort vækstpotentiale, såsom at bruge træ i byggeri og emballering;

72.  påpeger, at den nuværende teknologiske udvikling gør det muligt at opføre boligprojekter med høj kapacitet lavet primært af træ og dermed begrænse CO2-emissionerne i byggesektoren betydeligt;

73.  påpeger, at reglerne for anvendelse af træ til byggeformål varierer fra medlemsstat til medlemsstat; opfordrer derfor til, at der arbejdes på at vedtage EU-regler, der fremmer øget anvendelse af træ i bygninger;

74.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle initiativer, der støtter viden og teknologioverførsel og at udnytte de eksisterende EU-programmer fuldt ud til at fremme forskning og innovation inden for skovbrug og den skovbaserede sektor;

75.  anfører, at der er store huller i den videnskabelige og teknologiske forskning vedrørende tilpasningen af skovbruget til klimaændringer, herunder forskning i virkningen af et stigende antal skadedyr og sygdomme, som udgør en alvorlig trussel mod de europæiske skove og de skovbaserede sektorer;

76.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger med henblik på at øge kendskabet til den økonomiske, miljømæssige og sociale rolle, som Europas skove og skovbrug har, og betydningen af bæredygtig skovbaseret bioøkonomi og af træ som et centralt vedvarende råstof i EU;

77.  finder det vigtigt at fremme erhvervsrelateret videnskabelig forskning inden for rationel anvendelse af biomasse og udvikling af hurtigt voksende energiafgrøder samt at skabe en model med økonomisk incitament til anvendelse af biomasseaffald;

Den globale udfordring – miljø og klimaændringer

78.  understreger, at bæredygtigt skovbrug har en positiv indvirkning på biodiversiteten og afbødning af klimaændringer og kan reducere risikoen for skovbrande, skadedyr og sygdomme;

79.  understreger, at det i Unionen er aftalt, at tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemtjenester, herunder bestøvning, skal standses inden 2020, at økosystemer og økosystemtjenester skal bevares, og at mindst 15 % af de skadede økosystemer skulle være retableret; tilføjer, at Unionen endvidere er nået til enighed om, at skovforvaltningen skal gøres bæredygtig, og at skovene, deres biodiversitet og de tjenester, som de yder, skal beskyttes og – så vidt det kan lade sig gøre – forøges, samt at skovenes modstandsdygtighed over for klimaændringer, skovbrande, storme, skadedyr og sygdom skal forbedres; understreger endvidere behovet for udvikling og gennemførelse af en fornyet EU-strategi for skovbrug med henblik på at håndtere de mange krav til skove og deres funktion, og som bidrager til en mere strategisk tilgang til beskyttelse og forbedring af skove, herunder via bæredygtig skovforvaltning(4);

80.  påpeger, at andre spørgsmål bør undersøges nærmere, navnlig problemet med for store bestande af planteædere, skovenes sundhedstilstand og fremme af bæredygtig træproduktion, forstgenetiske ressourcer, foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe skovbrande og undgå jorderosion samt til genoprettelse af bevoksning;

81.  anerkender, at skovbrug med kort rotation kan give bæredygtig træbiomasse, samtidig med at det ville sikre den nødvendige territoriale vedligeholdelse og dermed mindske risikoen for erosion og jordskred i områder, der ligger brak eller er forladt;

82.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe specifikke foranstaltninger med henblik på at nå Aichimål 5, der indebærer, at tabet af naturlige levesteder, herunder skove, som minimum bør halveres inden 2020, og helst stoppes helt, og som tilstræber en betydelig reduktion i omfanget af ødelæggelser og fragmentering;

83.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udarbejde deres skovpolitikker på en måde, der fuldt ud tager højde for betydningen af skove i forbindelse med bevarelse af biodiversitet, forebyggelse af jorderosion, kulstofbinding og luftrensning samt vedligeholdelse af vandcyklussen;

84.  anfører, at bioøkonomi som et centralt element i en intelligent og grøn vækst i Europa er nødvendig for at nå målene i flagskibsinitiativerne "Innovation i EU" inden for rammerne af Europa 2020-strategien, og at råstoffet træ spiller en væsentlig rolle med hensyn til at gøre fremskridt hen imod en biobaseret økonomi;

85.  understreger behovet for så hurtigt som muligt at klarlægge drivhuseffekten af de forskellige anvendelser af skovbiomasse til energi og indkredse de anvendelsesformer, der kan opnå det størst mulige modvirkningspotentiale inden for de politikrelevante tidsrammer;

86.  finder det vigtigt at fremme anvendelsen af begrebet bioøkonomi, samtidig med at råvareforsyningens grænser for bæredygtig udnyttelse overholdes, med henblik på den økonomiske bæredygtighed af træ- og papirindustrien gennem innovation og teknologioverførsel;

87.  opfordrer til mere støtte til forskelligartede skovprodukter for at sikre, at forskellige krav til skovprodukter er afbalancerede og evalueres i forhold til potentialerne for bæredygtig forsyning og de andre økosystemfunktioner og -tjenester, som skovene sikrer;

88.  udtrykker alvorlig bekymring over den hastighed, hvormed verdens skove ryddes, navnlig i udviklingslandene og ofte som følge af ulovlig skovhugst;

89.  støtter mekanismer, der fremmer den globale videreudvikling af skovbrug i retning af mere bæredygtig udnyttelse, og henviser navnlig til EU's træforordning(5), som sigter mod at bekæmpe ulovlig fældning og markedsføring af ulovligt træ på det europæiske marked fra import fra tredjelande, og til licensordningen for import af træ til EU (FLEGT)(6) og til frivillige partnerskabsaftaler;

90.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre den længe ventede evaluering af, hvorvidt EU's træforordning fungerer tilfredsstillende og er effektiv, og understreger, at en ny forordning bør være rimelig og bør undersøge, hvordan man kan reducere unødvendige omkostninger og indberetningskrav for de europæiske skovområdeejere og skovbrugere, uden at det går ud over formålet med forordningen;

91.   er af den opfattelse, at i betragtning af udfordringerne i forbindelse med global opvarmning og klimaændringer skal økosystemerne og bestandene af arter være sunde, biologisk mangfoldige og robuste for at være modstandsdygtige;

92.  fremhæver mulighederne i Natura 2000-områder, hvor der – takket være deres ekstraordinære naturlige ressourcer – kan produceres produkter og tjenester af høj miljømæssig og kulturel kvalitet;

93.  understreger betydningen af sunde skovøkosystemer, der tilbyder dyr og planter levesteder, men understreger, at velment lovgivning, såsom EU’s habitatdirektiv, påvirker arealforvaltningsbeslutninger og skal gennemføres forholdsmæssigt;

94.  anerkender skovenes rolle med hensyn til at udvikle tilknyttede sektorer, og understreger i den forbindelse betydningen af at støtte træavlere, der dyrker biplanter, som til gengæld bidrager til bestøvningsprocessen;

95.  mener, at visse spørgsmål berører skovbrugsindustrien globalt, navnlig ulovlig fældning, og opfordrer derfor Kommissionen til at øge støtten til skovbrugsindustrien i de tilknyttede internationale organer;

96.  bemærker, at efterspørgslen efter biomasse, navnlig træ, er stigende, og bifalder derfor Kommissionens og medlemsstaternes bestræbelser på at bistå udviklingslandene med at forbedre deres skovbrugspolitik og skovbrugslovgivning, navnlig inden for rammerne af REDD+(7) (bekæmpelse af de faktorer, der er udslagsgivende for skovrydning og skovforringelser);

97.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan vedrørende skovrydning og skovforringelse med henblik på at opfylde målsætningerne i Kommissionens meddelelse om skovrydning, som krævet i henhold til det syvende miljøhandlingsprogram; finder det vigtigt ikke kun at sikre bevarelsen og forvaltningen af eksisterende skove, men også genplantning af afskovede områder;

98.  mener derfor, at der skal henvises separat til behovet for omfattende genplantning i områder, der er berørt af gentagende skovbrande;

Gennemførelse – rapportering

99.  understreger, at gennemførelsen af EU-skovstrategien bør være en flerårig koordineret proces, der tager højde for Europa-Parlamentets synspunkter, og at strategien bør have en effektiv, sammenhængende og ubureaukratisk gennemførelse;

100.  beklager, at gennemførelsesprocessen delvist er påbegyndt, før Europa-Parlamentet har vedtaget sin holdning, og finder, at dette ikke er i overensstemmelse med målet om bedre koordination af skovrelaterede politikker som fastlagt af Kommissionen i strategiteksten;

101.  mener, at den nye strategi skal etablere forbindelser mellem EU's og medlemsstaternes strategier og finansieringsplaner og øge sammenhængen i planlægning, finansiering og gennemførelsen af aktiviteter på tværs af sektorerne;

102.  opfordrer til en inklusiv, velstruktureret og afbalanceret gennemførelse af strategien;

103.  finder, at Den Stående Skovbrugskomités mandat bør styrkes og have flere ressourcer, således at Kommissionen fuldt ud kan udnytte ekspertisen fra medlemsstaterne, samtidig med at den nye EU-skovstrategi gennemføres på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at høre Den Stående Skovbrugskomité i tilstrækkelig god tid, før den fremlægger initiativer eller udkast til tekster, som indvirker på skovforvaltningen og træindustrien;

104.  understreger den vigtige rolle, som den civile dialoggruppe vedrørende skovbrug og kork samt andre relevante aktører spiller, og opfordrer til, at de inddrages hensigtsmæssigt i gennemførelsen af strategien;

105.  er af den opfattelse, at skovbrugsspørgsmåls tværgående karakter nødvendiggør internt samarbejde mellem Kommissionens forskellige tjenestegrene i forbindelse med enhver foranstaltning, som kan have indflydelse på den særlige karakter af bæredygtig skovforvaltning og de tilknyttede industrier; opfordrer derfor GD for Miljø, GD for Klima, GD for Landbrug, GD for Energi og GD for Forskning og Innovation samt andre berørte generaldirektorater til at samarbejde strategisk for at sikre en effektiv gennemførelse af strategien gennem bedre koordinering og kommunikation;

106.  mener, at i lyset af Kommissionens prioritering af vækst, beskæftigelse og investeringer bør der også ved gennemførelsen af den nye EU-skovstrategi prioriteres fremme af konkurrenceevne og bæredygtighed i skovsektoren, støtte til både land- og byområder, forbedring af videngrundlaget, beskyttelse af skovene og bevarelse af deres økosystemer, fremme af samordning og kommunikation samt øget bæredygtig anvendelse af træ og andre skovprodukter end træ;

107.  opfordrer Kommissionen til at supplere strategien med en robust handlingsplan, der indeholder specifikke foranstaltninger, og til årligt at aflægge rapport til Parlamentet om fremskridtene i gennemførelsen af konkrete tiltag i strategien;

108.  opfordrer til, at der indkaldes til et fælles udvalgsmøde mellem AGRI, ENVI og ITRE for at muliggøre en afbalanceret drøftelse af fremskridtene med gennemførelsen af den nye EU-skovstrategi;

o
o   o

109.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 290 E af 29.11.2006, s. 413. (2) Forest Europe – ministerkonference om beskyttelse af skovene i Europa, mellemstatslig forhandlingskomité for en juridisk bindende aftale om skovene i Europa: http://www.foresteurope.org/ (3) Er tilgængelig på http://www.forestnegotiations.org/ (4) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU af 20. november 2013 om et generelt EU-miljøhandlingsprogram frem til 2020 "Et godt liv i en ressourcebegrænset verden". (5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 af 20. oktober 2010 om fastsættelse af krav til virksomheder, der markedsfører træ og træprodukter. (6) Rådets forordning (EF) nr. 2173/2005 af 20. december 2005 om indførelse af en FLEGT-licensordning for import af træ til Det Europæiske Fællesskab (FLEGT = retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet). (7) Program for reduktion af emissioner fra skovrydning og skovforringelse: http://unfccc.int/methods/redd/items/7377.php