Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2247(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0314/2015

Indgivne tekster :

A8-0314/2015

Forhandlinger :

PV 23/11/2015 - 16
CRE 23/11/2015 - 16

Afstemninger :

PV 24/11/2015 - 5.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0402

Vedtagne tekster
PDF 215kWORD 105k
Tirsdag den 24. november 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Samhørighedspolitikken og marginaliserede samfundsgrupper
P8_TA(2015)0402A8-0314/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 24. november 2015 om samhørighedspolitikken og marginaliserede samfundsgrupper (2014/2247(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 151, 153, 162, 174 og 176 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til de europæiske konventioner til beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, navnlig den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dertil hørende retspraksis, den europæiske socialpagt og de dermed forbundne henstillinger fra Den Europæiske Komité for Sociale Rettigheder samt Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal,

–  der henviser til FN-erklæringen om oprindelige folks rettigheder,

–  der henviser til ILO's konvention om oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater;

–  der henviser til EU's direktiver om ikke-forskelsbehandling, artikel 14 i den europæiske menneskerettighedskonvention og protokol nr. 12 til denne konvention,

–  der henviser til FN’s konvention af 5. januar 2011 om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1) (i det følgende benævnt "forordningen om de fælles bestemmelser"),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 437/2010 af 19. maj 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, for så vidt angår støtteberettigelse for boligtiltag for marginaliserede befolkningsgrupper(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 af 17. december 2013 om oprettelse af et program for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab for perioden 2014 til 2020(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 240/2014 af 7. januar 2014 om en EU-adfærdskodeks for partnerskaber inden for rammerne af de europæiske struktur- og investeringsfonde(7),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om Kommissionens syvende og ottende rapport om EU's samhørighedspolitik og strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013(8),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de nationale strategier for romaernes integration(9),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om socialt boligbyggeri i Den Europæiske Union(10),

–  der henviser til sin beslutning af 9. marts 2011 om EU's strategi for integration af romaer(11),

–  der henviser til sin beslutning af 20. maj 2010 om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelse af Lissabon-målsætningerne og EU 2020-målene(12),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2009 om romaernes sociale situation og forbedring af deres adgang til arbejdsmarkedet i EU(13),

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport af 23. juli 2014 om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen,

–  der henviser til Kommissionens tematiske vejledning af 27. februar 2014 om romaer og marginaliserede samfundsgrupper (tematisk mål nr. 9 - social inddragelse og fattigdom),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. april 2014 om rapporten om gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (COM(2014)0209);

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. maj 2012 om de første skridt i gennemførelsen af EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration (COM(2012)0226);

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. december 2010 om EU's strategi for Donauområdet (COM(2010)0715),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. december 2010 om den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed" (COM(2010)0758),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (COM(2010)2020),

–  der henviser til Rådets henstilling af 9. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne(14);

–  der henviser til Kommissionens vejledning om brugen af EU's strukturfonde og investeringsfonde i forbindelse med tacklingen af uddannelsessegregation og ghettodannelser (udkast) af 1. juli 2015,

–  der henviser til forespørgsel til skriftlig besvarelse til Kommissionen af 24. februar 2015 om finansiering af marginaliserede samfundsgrupper (E-002782/2015);

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse om strategierne for romaernes integration(15);

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0314/2015),

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken sigter mod at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, herunder nedbringelse og afskaffelse af fattigdom og marginalisering, hvilket forudsætter et stop for udgrænsning og for fremme af lige vilkår og lige muligheder for alle borgere, herunder for de mest marginaliserede samfundsgrupper og grupper og personer af alle aldre, der står over for fattigdom og social udelukkelse og mangler adgang til uddannelse, beskæftigelse, bolig og sundhedsvæsen;

B.  der henviser til, at samhørighedspolitikken som defineret den europæiske fælles akt fra 1986 handler om at mindske forskellene mellem de enkelte regioner og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner; der henviser til, at traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde føjer endnu en facet til samhørigheden, idet den henviser til ”økonomisk, social og territorial samhørighed";

C.  der henviser til, at målsætning om social samhørighed giver EU en rolle i gennemførelsen af politikken til fremme af integreringen af marginaliserede samfundsgrupper og forpligter medlemsstaterne til at bruge deres kompetencer på dette område for at træffe understøttende foranstaltninger tillige med foranstaltninger under transnationalt samarbejde såvel som under nationale programmer;

D.  der henviser til, at der i 2010 blev skabt mulighed for økonomisk støtte til marginaliserede samfundsgrupper under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU); der henviser til, at lovbestemmelserne om samhørighedspolitikken i perioden 2014-2020 giver mulighed for en strategisk tilgang;

E.  der henviser til, at forordning (EU) nr. 1304/2013 fastslår, at ESF er til gavn for personer, herunder dårligt stillede såsom langtidsledige, handicappede, indvandrere, etniske minoriteter, marginaliserede befolkningsgrupper og personer i alle aldre, der risikerer fattigdom og social udelukkelse;

F.  der henviser til, at mindst 23,1 % af budgettet til samhørighedspolitikken vil blive afsat til investeringer under ESF under programperioden 2014-2020; der henviser til, at EFRU og ESF spiller en særlig og væsentlig rolle med mindst 20 % af ESF i hver medlemsstat øremærket til det særlige formål at fremme social integration og bekæmpe fattigdom og samtlige former for forskelsbehandling, idet de således er et afgørende værktøj i bestræbelserne på at fremme større integration af marginaliserede samfundsgrupper;

G.  der henviser til, at forordning (EU) nr. 1303/2013 fastlægger en række betingelser vedrørende ikke-diskrimination, køn og handicap, som skal overholdes(16);

H.  der henviser til, at Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed har vist, at den økonomiske krise har øget fattigdommen og den sociale udelukkelse;

I.  der henviser til, at den økonomiske krise og de deraf følgende budgetnedskæringer og besparelsesforanstaltninger har ført til adskillige problemer, der ofte har resulteret i alvorlige budgetproblemer for kommunerne, hvilket har ført til manglende valgmuligheder i behandlingen af marginaliserede samfundsgrupper og i forsøget på at forbedre integrationen af dem og forhindre udgrænsning, eftersom sådanne politikker hovedsagelig og til tider udelukkende afhænger af finansiering fra de europæiske strukturfonde og investeringsfonde;

J.  der henviser til, at konsekvenserne af den økonomiske krise og nedskæringerne i offentlige tjenesteydelser i alvorlig grad har forværret situationen for kvinder tilhørende marginaliserede samfundsgrupper;

K.  der henviser til, at kvinder i marginaliserede samfundsgrupper lider under mere intens og mangfoldige former for diskrimination og udviser en langt lavere beskæftigelsesfrekvens end mændene i de samme samfundsgrupper gør og andre kvinder gør;

L.  der henviser til, at et stort antal offentlige og private aktører på forskellige niveauer, herunder repræsentanter for civilsamfundet, medvirker og ofte spiller en væsentlig rolle i gennemførelsen af integrationspolitikker, og at det derfor er nødvendigt med en sammenhængende og velkoordineret tilgang;

M.  der henviser til, at der på EU-plan for øjeblikket ikke findes nogen definition på marginaliseret samfundsgruppe; der henviser til, at man for at forstå rapporten først må forstå, hvad marginalisering vil sige ud fra en analyse af, hvad der særligt definerer og kendetegner marginaliserede samfundsgrupper, som tager hensyn til deres særlige situation og behov, såsom leve- og arbejdsforhold, begrænset adgang til uddannelse og sundhedsvæsen og beskæftigelse, skolefrafald sammenholdt med strukturel og systemisk udgrænsning, og som tager sigte på at sikre deres effektive socioøkonomiske integration;

N.  der henviser til, at Kommissionen ikke har givet nogen definition på ”marginaliserede samfundsgrupper”, hvilket gør det til medlemsstaternes ansvar at træffe afgørelse om en definition på grundlag af deres nationale indikatorer; der dog bemærker, at marginalisering kan fastslås ud fra en række relevante indikatorer, såsom social udelukkelse, en høj langtidsledighed, et lavt uddannelsesniveau, (ekstremt) dårlige boligforhold, et højt niveau af forskelsbehandling og meget stor udsættelse for sundhedsrisici og/eller mangel på adgang til sundhedspleje, dvs. de befolkningsgrupper, der anses for mest sårbare, og som har det største behov for hjælp;

O.  der henviser til, at marginalisering er et socialt fænomen, der består i, at individer og lokalsamfund udelukkes socialt og systematisk afskæres fra at deltage i eller nægtes adgang til sociale og politiske processer, som er nødvendige for, at de kan integreres socialt; der henviser til, at "marginaliserede samfund" hentyder til forskellige grupper og individer såsom mindretal, romaer, handicappede, mennesker der lever under fattigdomsgrænsen eller er i risiko for fattigdom, migranter, flygtninge og socialt udstødte samfundsgrupper; der henviser til, at racisme, patriarkalske systemer, homofobi, økonomiske ulemper og andre diskriminerende faktorer medvirker til at skabe niveauer af ulighed og en dynamik, der undergraver kvinders stilling inden for marginaliserede samfundsgrupper;

P.  der henviser til, at de fælles karakteristika, der kendetegner de marginaliserede samfundsgrupper, omfatter samfundsgrupper på visse steder, såsom marginaliserede samfundsgrupper, der bor i landdistrikter eller ugunstigt stillede kvarterer, interessegrupper, såsom flygtninge og asylansøgere samt etniske og sproglige minoriteter og mennesker med handicap, ældre, hjemløse samt oprindelige folk; der henviser til, at forskellige typer af marginaliserede samfundsgrupper har fælles vanskeligheder og alle lider under mangfoldige former for stigmatisering og diskrimination;

Q.  der henviser til, at der er adskillige marginaliserede samfundsgrupper i Europa; der henviser til, at romafolket – en betegnelse, der opfattes forskelligt rundt om i Europa – blandt disse samfundsgrupper udgør Europas største etniske minoritet og én af de mest marginaliserede grupper;

R.  der henviser til, at samhørighedspolitikken bør være rettet mod marginaliserede samfundsgrupper i al deres mangfoldighed, idet den tager hensyn til særlige behov; der henviser til, at økonomisk støtte til integration af marginaliserede samfundsgrupper forudsætter, at der gøres en indsats på alle niveauer, hvilket indebærer, at der tilstræbes en langsigtet, integreret og sammenhængende tilgang, permanente løsninger, styrkelse af samfundsgruppernes indflydelse, udnyttelse af erfaringer og kapacitetsudvikling, herunder for kvinder og piger i marginaliserede grupper, samt overgang fra institutionsforsorg til samfundsbaseret forsorg, med henblik på at bringe udgrænsningen til ophør og opnå en normal situation;

S.  der henviser til, at den europæiske samhørighedspolitik for styrkelse af kvinders stilling i marginaliserede samfund skal tage hensyn til situationen for ældre kvinder, handicappede kvinder, kvinder med omsorgspligter og kvinder med mentale sundhedsproblemer;

T.  der henviser til, at kunst- og kulturbaserede projekter til fremme af interkulturel udveksling, styrkelse af deltagernes situation, udvikling af kreative og sociale færdigheder og aktiv deltagelse i livet i lokalsamfundet er nogle af de mest effektive værktøjer til bekæmpelse af social inklusion og integration;

U.  der henviser til, at uddannelse, både formel og uformel, er et vigtigt redskab i at overvinde marginalisering og flerartet diskrimination, for så vidt angår at skabe dialog, åbenhed og forståelse mellem lokalsamfund, og for så vidt angår at styrke marginaliserede samfundsgruppers stilling; der henviser til, at kønsperspektivet inden for uddannelse og dets rolle i at styrke kvinders og pigers stilling inden for marginaliserede samfund ikke må glemmes;

Generelle principper

1.  minder om, at det er tvingende nødvendigt at løse problemerne for de marginaliserede samfundsgrupper; understreger samhørighedspolitikkens vigtige rolle i sikringen af deres økonomiske, sociale og territoriale integration;

2.  minder om, at marginaliserede samfundsgrupper blev introduceret som mål for samhørighedspolitikkens foranstaltninger på grund af den voksende bekymring over og forpligtelse til at bekæmpe social udgrænsning, herunder bekymring over romaernes situation og det behov, der længe har været for at forbedre deres levevilkår;

3.  opfordrer Kommissionen til at udstikke retningslinjer for definitionen af marginaliserede samfundsgrupper, idet den præciserer en række egenskaber og karakteristika, der kendetegner marginaliserede samfundsgrupper, ved at den tager hensyn til den specifikke situation og de udfordringer og behov, der gør sig gældende for de enkelte potentielle målgrupper, med det formål at fremme deres socioøkonomiske integration og inddrage repræsentanter for disse samfundsgrupper; understreger, at sådanne retningslinjer yderligere ville øge samhørighedspolitikkens effektivitet med hensyn til styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i Den Europæiske Union;

4.  glæder sig over, at lovbestemmelserne om samhørighedspolitikken for perioden 204-2020 indeholder et nyt element, som konsoliderer den oprindelige tilgang ved at udvide støttemulighederne og indføre mekanismer til sikring af, at støtten til marginaliserede samfundsgrupper er i overensstemmelse med de europæiske værdier og målsætninger og tager hensyn til behovet for at inddrage disse grupper under hele processen;

5.  opfordrer Kommissionen til at forelægge tilstrækkelige oplysninger om situationen med hensyn til udnyttelsen af støttemulighederne for marginaliserede samfundsgrupper; opfordrer til, at der foretages en analyse, som vil gøre det muligt at drage de relevante konklusioner og identificere de hindringer, der står i vejen for en bedre udnyttelse eller for opnåelsen af de bedst mulige resultater;

6.  opfordrer Kommissionen til at overvåge den effektive brug af den europæiske adfærdskodeks med hensyn til partnerskabsprincippet og inddragelsen af civilsamfundet; minder om, at de horisontale principper i forordningen om fælles bestemmelser – som omfatter de grundlæggende rettigheder såsom fremme af lige muligheder, forebyggelse af diskrimination og fremme af bæredygtig udvikling – skal anvendes under udarbejdelsen og gennemførelsen af programmer under EU's struktur- og investeringsfonde; minder om, at alle de af medlemsstaternes foranstaltninger, der finansieres under EU's samhørighedspolitik, bør respektere principperne om de grundlæggende rettigheder og aldrig på nogen måde må bidrage til segregation;

7.  understreger, at lige muligheder og ikke-diskrimination er inkorporeret i reglerne om finansiering fra EU's struktur- og investeringsfonde for at udrydde de systemiske årsager til uligheder, det være sig økonomiske, sociale eller kønsrelaterede uligheder, samt for at sikre adgang til kultur og uddannelse; understreger, at forståelse af og bevidstgørelse om systemisk fremmedhad og racisme bør stå i centrum for analysen af de grundlæggende årsager til udgrænsning;

8.  minder om, at ligestilling mellem mænd og kvinder udgør et princip, der gælder horisontalt for samhørighedspolitikken; beklager de mange former for diskrimination, som især kvinder, indvandrere og handicappede udsættes for i marginaliserede samfundsgrupper;

9.  påpeger, at gennemførelsen af samhørighedspolitikken må tackle den afgørende udfordring forbundet med fattigdom og udgrænsning af unge og børn, voksne og handicappede, herunder overgangen fra institutionspleje til samfundsbaseret pleje og tjenesteydelser; opfodrer indtrængende de berørte medlemsstater til at træffe de fornødne foranstaltninger og gennemføre strategier i dette øjemed, idet de anvender den integrerede tilgang;

10.  påpeger, at det i forbindelse med udviklingspolitikker rettet mod forskellige målgrupper i henhold til princippet om specifik men ikke ensidig målretning skal sikres, at man ikke udelukker andre grupper, der er i en lignende socioøkonomisk situation, for at undgå at udløse forsvarsreaktioner; understreger, at dette princip kun er et første skridt på vejen til at anerkende nødvendigheden af at være opmærksom på de mest sårbare og marginaliserede samfundsgrupper og personer;

11.  understreger, at der skal forefindes ansvarlige, gennemskuelige og demokratiske strukturer til at bekæmpe korruption og svigagtig anvendelse af støttemidlerne for at sikre integrationen af marginaliserede samfundsgrupper;

12.  anser adgang til offentlige tjenesteydelser for at være et af hovedmålene i bestræbelser på at integrere marginaliserede samfundsgrupper; opfordrer medlemsstaterne til at forbedre sikringen af skræddersyet sundhedsinformationsmateriale og udvikling af sygdomsforebyggelsesstrategier samt EU-sundhedsinitiativer i marginaliserede samfundsgrupper; opfordrer til skabelse af specialiserede strukturer, såsom rådgivningscentre, hvor der rådgives om spørgsmål vedrørende adgang til sundhedspleje, arbejdsmarked og uddannelse; kræver, at der gøres en indsats for at udvirke, at man i den offentlige forvaltning fra en efterspørgselsbestemt tilgang går over til en servicetilgang, hvor folk bydes velkommen;

13.  opfordrer til en bedre koordination og stærkere forbindelser mellem de nationale strategier for marginaliserede samfundsgrupper, herunder de nationale strategier for romaernes integration, de nationale strategier for nedbringelse af fattigdom, strategier for integration af andre marginaliserede eller mindre gunstigt stillede samfundsgrupper samt strategier for ligestilling mellem kønnene, med samhørighedspolitikken;

14.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at betragte børn som en prioritet, når de gennemfører EU-rammerne for de nationale strategier for romaernes integration, og minder på ny om vigtigheden af at fremme lige adgang til boliger, sundhedspleje, uddannelse og værdige levevilkår for børn;

15.  opfordrer medlemsstaterne og de lokale myndigheder til at tilskynde til, at ESF-midlerne bruges til at støtte projekter for uformel læring og livslang læring samt kulturprojekter for at nå målene med investering i nye færdigheder med henblik på innovation og bekæmpelse af arbejdsløshed, fattigdom og social udgrænsning;

16.  minder – i betragtning af de voksende regionale uligheder, de demografiske udfordringer og situationen for det voksende antal unge mennesker, der har forladt eller aktuelt planlægger at forlade deres oprindelsesland – om, at der i budgetcyklussen for 2014-2020 er færre midler til rådighed for samhørighedspolitikken; mener, at samhørighedspolitikken stadig har mulighed for at føje værdi til det arbejde, der allerede udføres i medlemsstaterne, og at samhørighedspolitikken ved at fokusere på at forbedre beskæftigelsesmulighederne, deltagelse i samfundet og investering i kvalifikationer, navnlig i de regioner, der har størst brug for det, blandt andre fordele vil resultere i større social inklusion og nedbringelse af fattigdom ved at muliggøre passende fleksibilitet for at sætte medlemsstaterne i stand til at implementere individualiseret støtte i overensstemmelse med lokale behov og at sikre, at finansieringen bruges på de områder, hvor arbejdsløsheden er højest, og behovet er størst;

17.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne overholde disse principper under gennemførelsen af de operationelle programmer; opfordrer Kommissionen til at optage sin analyse i sin rapportering, herunder de nationale strategier for romaernes integration;

18.  understreger, at nedskæringer i budgettet for offentlige tjenesteydelser i visse medlemsstater under krisen har ført til øget arbejdsløshed, manglende social sikkerhed, en vanskelig boligsituation og sundhedsproblemer; opfordrer medlemsstaterne til at gøre mere effektiv brug af støtten fra ESF for at forbedre kvaliteten af og den lige adgang til offentlige tjenesteydelser for marginaliserede samfundsgrupper og bekæmpe enhver form for forskelsbehandling.

19.  opfordrer til, at der anlægges et menneskerettighedsperspektiv i udformningen af tiltag, der støttes af samhørighedsfondene, og understreger, at kulturelle, økonomiske og sociale rettigheder bør integreres i politikker, der sigter mod at anerkende kvinder fra marginaliserede samfund som aktive borgere med egne rettigheder, og til at racisme, både åbenlyst og i det skjulte, udtrykkeligt bør imødegås ved enhver udformning af tiltag og politik;

Udarbejdelse af programmerne

20.  understreger, at partnerskabsprincippet skal føre til medvirken på alle niveauer, og at medlemsstaterne obligatorisk og ikke kun pro forma skal anvende dette princip; understreger vigtigheden af at gennemføre denne adfærdskodeks om partnerskab ved at sikre lige deltagelse og repræsentation af partnerne, idet en særlig opmærksomhed rettes mod integration af marginaliserede samfundsgrupper, så deres specifikke situation og eventuelle potentielle udfordringer, som de møder i forbindelse med at skulle bidrage væsentligt til partnerskabet, tages med i betragtning; er bekymret over den mangelfulde overholdelse af bestemmelserne om obligatorisk inddragelse af partnerne i overensstemmelse med de respektive principper, der er fastlagt i forordningen om fælles bestemmelser og den europæiske adfærdskodeks om partnerskab; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre inddragelse af partnerne, herunder dem der er mest berørt, og til at gennemføre et system af incitamenter og udveksling af bedste praksis, herunder særlig støtte til de administrative myndigheder og støttemodtagere, der har opnået særlig gode resultater på dette område;

21.  beklager, at Kommissionen har accepteret partnerskabsaftaler, som ikke i tilstrækkelig grad omfatter marginaliserede samfundsgrupper; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at lette integration af marginaliserede samfundsgrupper i forberedelsen og vurderingen af projekter som et værktøj til at give de berørte samfundsgrupper mere indflydelse; foreslår, at der fremsættes henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester som en passende metode til at påvirke medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at reagere på og Kommissionen til at foretage nøje opfølgning på de landespecifikke henstillinger, der udstedes vedrørende social inklusion af marginaliserede samfundsgrupper;

23.  bifalder, at nogle medlemsstater, herunder de, der modtager henstillinger, vælger den socioøkonomiske integration af marginaliserede samfundsgrupper som en investeringsprioritet i deres operationelle programmer; advarer dog om, at dette også skal integreres i politikområder såsom uddannelse eller beskæftigelse;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at udnytte bevillingerne fuldt ud; understreger behovet for i særlig grad at fokusere på støtteforanstaltninger, der går videre end de tilstræbte mål i henhold til de tematiske målsætninger for social integration, bekæmpelse af fattigdom samt enhver form for forskelsbehandling, idet dette fremmer en mere integreret og systematisk tilgang;

25.  anser forvaltning og koordination på flere niveauer for at spille en vigtig rolle; understreger, at inddragelsen af de lokale myndigheder og lokale interesserede parter er af afgørende betydning, hvis man skal nå ud til målgrupperne, og at det er nødvendigt med så meget geografisk nærhed som muligt;

Gennemførelse af programmerne

26.  understreger vigtigheden af en integreret tilgang; mener, at bevillingerne bør anvendes på en mere integreret måde, bl.a. gennem programmer med bidrag fra flere fonde, udvikling styret af lokalsamfundet, integrerede territoriale investeringer og krydsfinansiering som hjemlet i artikel 98, stk. 2, i forordningen om de fælles bestemmelser, og at der skal opnås synergi med andre støtteinstrumenter i EU og i medlemsstaterne; opfordrer de berørte forvaltninger og myndigheder til at tilstræbe aktivt samarbejde på alle niveauer, herunder på tværs af grænserne;

27.  bemærker, at krydsfinansiering for øjeblikket bruges i begrænset omfang, hvilket i en vis udstrækning skyldes de komplekse regler omhandlet i artikel 98, stk. 2, i forordningen om fælles bestemmelser; mener, at øget fleksibilitet af reglerne om krydsfinansiering, især hvad angår de marginaliserede samfundsgrupper, vil kunne øge effektiviteten af projekterne og tilføre deres virkninger en væsentlig merværdi; opfordrer derfor Kommissionen til at foretage en analyse af anvendelsen og niveauet for brugen af krydsfinansiering;

28.  henviser til, at marginaliserede samfundsgrupper ofte lever i ugunstigt stillede bykvarterer; understreger vigtigheden af en virkelig gennemførelse af byfornyelses- og regenerationsprogrammer for forringede kvarterer, som kombinerer integrerede og stedsbaserede tilgange og partnerskaber, klarer både økonomiske, sociale og territoriale udfordringer og forbedrer bymiljøet, og som også fokuserer på øgede forbindelsesmuligheder med henblik på at give disse samfundsgrupper bedre adgang; mener, at EU's fremtidige dagsorden for bymiljøer på en passende måde bør imødegå de centrale udfordringer og behov i forbindelse med marginaliserede samfundsgrupper i byområder for at forhindre, at der dannes ghettoområder, og effektivt bekæmpe segregation, fattigdom og social udgrænsning;

29.  gør opmærksom på de særlige behov, som gør sig gældende for marginaliserede befolkningsgrupper i landdistrikter, bjergområder og isolerede områder, herunder hvad angår forbindelser og adgang til tjenesteydelser, men også hvad angår kulturelle og sociale muligheder; understreger vigtigheden af at forbinde regionerne på en bedre måde; bemærker også, at mennesker i grænseområderne ofte udsættes for marginalisering på grund af deres geografiske situation, og at der bør tages hensyn til dette på en bedre måde, når samhørighedspolitikken udformes, især hvad angår det europæiske territoriale samarbejdsmål;

30.  understreger nødvendigheden af at opbygge interessehavernes kapacitet, herunder de offentlige tjenester, forvaltninger og civilsamfundsorganerne, med henblik på at give samfundsgrupperne medindflydelse, især ved at give dem mulighed for i højere grad at deltage i politikskabelse; opfordrer til, at der ydes målrettet teknisk bistand og støtte til dette formål;

31.  opfordrer Kommissionen til at yde den nødvendige tekniske bistand for at forbedre den administrative kapacitet hos organer, der er involveret i forvaltningen af strukturfondene, og opfordrer medlemsstaterne til at rådgive og yde administrativ bistand, f.eks. ved at organisere uddannelse og ved at hjælpe med ansøgninger om støtte og forklaringer, for at gøre det lettere for marginaliserede samfundsgrupper såsom romaer at opnå information om EU's og nationale finansieringsprogrammer til støtte for iværksætteraktiviteter og beskæftigelse og at indgive de relevante ansøgninger;

32.  understreger, at arbejdsmarkedets parter skal have adgang til teknisk bistand for ikke alene at styrke deres kapacitet, men også sikre deres koordination og repræsentation i ad hoc-udvalg, der fastlægger og gennemfører de operationelle programmer;

33.  påpeger, at Kommissionen i partnerskab med repræsentanter fra marginaliserede samfundsgrupper efter at have givet retningslinjer for definitionen af marginaliserede samfundsgrupper bør oprette en ad hoc-ekspertgruppe for rådgivning og fremme passende uddannelse for forvaltningspersonale for at formidle specifikt kendskab til de vanskeligheder, som marginaliserede samfundsgrupper står over for, og for at bekæmpe diskriminationspraksis med henblik på at fremme integration gennem en konstruktiv og effektiv dialog og på at gennemføre og overvåge EU-støttede projekter vedrørende marginaliserede samfundsgrupper på en integreret og effektiv måde for derved at maksimere deres virkninger;

34.  anser det for essentielt at inkludere lighedsorganer, kvindeorganisationer og kvinder fra marginaliserede samfund i beslutningsprocessen om tildeling, anvendelse, implementering og overvågning af finansieringsmidler på alle niveauer – fra lokalt til regionalt plan og fra medlemsstatsplan til EU-plan – og mener, at overvågning og evaluering af de implementerede programmer bør anses for en central proces i at øge deltagelsen af kvinder fra marginaliserede samfundsgrupper;

35.  konstaterer, at der følges en tilgang med, at alle de strategiske og operationelle rammer, herunder tilstrækkelig administrativ og institutionel kapacitet, skal være på plads, før investeringerne foretages; opfordrer Kommissionen til nøje at føre tilsyn med, at disse forudsætninger er opfyldt, og til at sikre, at de berørte medlemsstater træffer supplerende foranstaltninger, navnlig med hensyn til fremme af integration og bekæmpelse af fattigdom og forskelsbehandling;

Tilsyn og henstillinger

36.  påpeger, at EU-finansierede projekter skal have et langsigtet perspektiv for at være effektive, og at midlerne skal støtte investeringer i modtagernes faktiske behov med mekanismer til at sikre, at målgrupperne nås, og at der tages fat på udelukkelse og marginalisering; opfordrer til anvendelse af kvalitative evaluerings- og tilsynsmekanismer; opfordrer Kommissionen til at indføre proaktive og deltagelsesfremmende mekanismer for overvågning og tilsyn med medlemsstaternes indsats i forbindelse med planlægnings- og evalueringsprocesserne for de midler, der anvendes til marginaliserede samfundsgrupper;

37.  understreger, at udelukkelse fra at finde en bolig, hjemløshed, udelukkelse fra uddannelse og arbejdsløshed ofte er de centrale faktorer for marginalisering; understreger derfor vigtigheden af integrerede boligtiltag samt indgreb på uddannelses- og beskæftigelsesområdet til fordel for de marginaliserede samfundsgrupper;

38.  mener – i betragtning af at den nylige økonomiske og finansielle krise særlig hårdt har ramt de marginaliserede samfundsgrupper, der er i størst risiko for at miste deres job, når der er forstyrrelser på arbejdsmarkedet – at uddannelse og beskæftigelse er den bedste vej ud af fattigdom, og at integration af de marginaliserede samfundsgrupper i samfundet og på arbejdsmarkedet derfor bør være en prioritet; konstaterer med bekymring, at medlemmer af marginaliserede samfundsgrupper ofte udelukkes fra samfundet og udsættes for forskelsbehandling og følgelig støder på hindringer for adgang til uddannelse af høj kvalitet, beskæftigelse, sundhedspleje, transport, oplysning og tjenesteydelser generelt, hvilket udgør et komplekst problem, som der skal tages ordentligt fat på gennem den supplerende brug og en effektiv kombination af de europæiske struktur- og investeringsfonde og nationale ressourcer; understreger i overensstemmelse hermed nødvendigheden af at udfolde særlige bestræbelser hvad angår de eksisterende EU-programmer, såsom Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Erasmus+ og Et Kreativt Europa, for at nå ud til medlemmerne af de marginaliserede samfundsgrupper, ledsaget af regelmæssig overvågning af evnen til at nå ud til de pågældende for at bryde den onde cirkel af fattigdom og marginalisering og fremme folks faglige færdigheder og kvalifikationer;

39.  opfordrer til, at der afsættes midler til at forbedre leveforholdene og forbedre adgangen for kvinder i marginaliserede samfundsgrupper til kvalitetssikret, stabil uddannelse, bolig, sundhedsydelser, beskæftigelse, børnepasning, sociale tjenesteydelser, hjælpetjenester for ofre samt retssystemet;

40.  understreger, at repræsentanter for de marginaliserede samfundsgrupper nødvendigvis må inddrages og have mulighed for at deltage som fuldgyldige medlemmer i evalueringen; påpeger, at man kunne have indhøstet en lang række erfaringer på lokalt, regionalt, nationalt og tværnationalt plan; understreger behovet for at udbrede og udnytte bedste praksis; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere alle eksisterende praksisformer, herunder innovativ praksis i forbindelse med integration af marginaliserede samfundsgrupper og personer i samfundet og til at indlede netværksaktiviteter, herunder blandt socialarbejdere, ungdomsarbejdere og samfundsarbejdere samt blandt akademikere og forskere; understreger nødvendigheden af en netværksplaform på EU-plan, der fremmer udvekslingen af bedste praksis og fælles problemløsning, og som også kunne fungere som e-læringsfacilitet for kapacitetsudvikling;

41.  opfordrer Kommissionen til at tage fat på samhørighedspolitikken i sin årlige strukturerede dialog med partnere, der repræsenterer civilsamfundet og civilsamfundsorganisationerne, idet det sikres, at repræsentanter for marginaliserede samfundsgrupper deltager og fremmer en debat baseret på en kvantitativ og kvalitativ analyse;

42.  påpeger, at bevidsthed om strukturel og systemisk integration ikke alene må forventes fra samfundet som helhed, men at det navnlig er afgørende for beslutningstagernes og de berørte parters arbejde på alle forvaltningsniveauer og i andre berørte offentlige organer; opfordrer alle offentlige berørte parter til at foretage en grundig analyse af årsagerne til diskrimination og marginalisering og til at øge bevidstheden om den kendsgerning, at fremmedhad og racisme samt alle typer af marginalisering, der fører til systemisk udelukkelse, må udryddes; opfordrer Kommissionen til resolut at håndhæve og overvåge EU-lovgivningen om diskrimination; opfordrer de offentlige arbejdsformidlingstjenester til at sikre skræddersyede behovsbaserede tjenesteydelser af høj kvalitet;

43.  understreger nødvendigheden af en tostrenget tilgang til at hjælpe og integrere marginaliserede grupper, hvilket bør gøres direkte eller i fællesskab med de berørte gennem tilbud om uddannelse, herunder uddannelsesfaciliteter, erhvervsuddannelse, erhvervsvejledning og jobmuligheder, og i fællesskab med lokalsamfundet og de lokale myndigheder med henblik på at forbedre og/eller ændre offentlighedens opfattelse gennem bevidstgørelse om virkningerne af fordomme, forbedring af de offentlige tjenesteydelser og tilpasning af de sociale systemer;

44.  understreger, at uddannelse er en grundlæggende rettighed, der er forankret i traktaten om Den Europæiske Union; understreger, at sikring af lige adgang til uddannelse af høj kvalitet for alle medlemmer af samfundet er nøglen til at bryde den onde cirkel af social udelukkelse; er af den opfattelse, at formel, ikke-formel og uformel uddannelse, som kendetegnes ved uddannelse i mangfoldighed, er et første skridt i retning af virkelig politisk, økonomisk og social integration af marginaliserede samfundsgrupper; understreger nødvendigheden af at gennemføre programmer, projekter og støtteaktiviteter for marginaliserede samfund med henblik på at sikre førskoleuddannelse for at understøtte behovet for formel uddannelse, idet der også tilbydes muligheder for andre former for uddannelse samt livslang læring, især i erhvervskvalifikationer og inden for ikt, og af at forbedre adgangen til medierne, også med henblik på at give kvinder og piger i marginaliserede samfundsgrupper mere indflydelse;

45.  opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at tilskynde til anvendelse af EFRU til at understøtte SMV'er og sociale virksomheder, der inddrager og gavner marginaliserede samfundsgrupper; påpeger behovet for at støtte aktiviteter for marginaliserede samfundsgrupper for at yde støtte til og skabe forudsætninger for iværksættervirksomhed i lille målestok, idet man derved bevarer forskellige måder at drive virksomhed på;

46.  påpeger, at mange sektorer vil undergå en betragtelig forandring i den nærmeste fremtid, til dels på grund af den mere udbredte brug af onlineredskaber og –løsninger; påpeger, at dette vil sætte både lavt- og mellemuddannede arbejdstagere under pres, hvilket i særlig grad vil påvirke medlemmer af marginaliserede samfundsgrupper, da det i øjeblikket som regel er dem, der finder arbejde i disse sektorer; understreger vigtigheden af tilgængelige og prismæssigt overkommelige uddannelser og tjenester for alle inden for nye teknologier og sektorer, med særligt hensyn til muligheder inden for den digitale sektor og den grønne økonomi, navnlig for de dårligst stillede grupper; bemærker den betydning, som mikrovirksomheder og små virksomheder har for at hjælpe med at bevare job i landdistrikter, og opfordrer derfor til, at der bliver lagt mere vægt på at sikre adgang til finansiering for disse virksomheder;

47.  påpeger betydningen af at styrke kvinders stilling inden for marginaliserede samfundsgrupper ved at tilskynde kvindelig iværksætterånd og kvinders deltagelse i disse lokalsamfund;

48.  fremhæver den vigtige rolle, som social iværksætterånd, gensidige selskaber og alternative forretningsformer kan udfylde i at styrke kvinders stilling i marginaliserede samfundsgrupper; henstiller, at samhørighedsfondene, navnlig ESF, støtter investeringer med et stærkere kønsperspektiv inden for dette område;

49.  opfordrer Kommissionen til at analysere den nuværende fordelingsnøgles begrænsninger for bestemmelse af støtten i form af midler under samhørighedspolitikken baseret på BNP, idet der gøres bedre brug af de indikatorer, der er til rådighed – såsom Eurostat EU-SILC-data om indkomst og levevilkår – som kan identificere afgrænsede områder med fattigdom og socialt udsatte grupper inden for Unionens område for bedre at målrette EU-støtten til marginaliserede samfundsgrupper;

50.  understreger, at de marginaliserede samfundsgrupper i den politiske debat i EU ofte udnyttes tendensiøst til politiske formål, og at det er nødvendigt med en detaljeret undersøgelse af den strukturelle udelukkelse, både i partnerskabsaftaler og i de operationelle programmer, der er tale om; opfordrer Kommissionen til at fastlægge sammenhængende, konsekvente og klare retningslinjer for udvikling, gennemførelse og forvaltning af de EU-finansierede projekter i forhold til de marginaliserede samfundsgrupper, herunder grundige undersøgelser, eksempler på bedste praksis og henstillinger med hensyn til politik, for at sikre, at marginaliserede samfundsgrupper integreres i EU-midlerne også med udsigt til den kommende programperiode;

51.  opfordrer til kønsperspektivering og en tværsektoriel analyse, der skal indarbejdes i alle EU-finansierede initiativer, programmer, tiltag og finansieringsordninger for integration og social inddragelse, således at de behov, der gør sig gældende for kvinder fra marginaliserede samfundsgrupper kan blive tilgodeset og mangfoldigheden af kvinders meninger og perspektiver inden for forskellige strukturelle positioner og roller kan komme til udfoldelse på en bedre måde; er af den opfattelse, at kønsspecifik konsekvensanalyse og kønsorienteret budgetplanlægning er nyttige midler til at evaluere, hvilken indvirkning finansieringsprioriteringer, tildeling af finansielle ressourcer og specifikationer for finansieringsprogrammer har på kvinders stilling; fremhæver nødvendigheden af systematisk indsamling og regelmæssig analyse af kønsopdelte data;

52.  opfordrer medlemsstaterne til at uddele en pris for eksemplarisk indsats til fordel for integration og inklusion af marginaliserede samfundsgrupper i forbindelse med anvendelse af EU-midler; foreslår, at en sådan pris for en ekstraordinær indsats ville kunne gå til kommuner eller regioner i medlemsstaterne;

53.  opfordrer medlemsstaterne til at muliggøre og tilskynde til netværksarbejde mellem kommuner og byer, der er engageret i integration af marginaliserede samfundsgrupper; foreslår, at borgmesteraftalen om klimaændringer kunne tjene som eksempel for et sådant netværk;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 132 af 29.5.2010, s. 1.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(5) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 62.
(6) EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1.
(7) EUT L 74 af 14.3.2014, s. 1.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0132.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0594.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0246.
(11) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 112.
(12) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 120.
(13) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 60.
(14) EUT C 378 af 24.12.2013, s. 1.
(15) EUT C 114 af 15.4.2014, s. 73.
(16) Del II i bilag XI til forordning (EU) nr. 1303/2013.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik