Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2215(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0343/2015

Indgivne tekster :

A8-0343/2015

Forhandlinger :

PV 02/12/2015 - 11
CRE 02/12/2015 - 11

Afstemninger :

PV 02/12/2015 - 13.4
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0422

Vedtagne tekster
PDF 198kWORD 90k
Onsdag den 2. december 2015 - Bruxelles
Den Europæiske Ombudsmands særberetning som led i undersøgelse på eget initiativ vedrørende Frontex
P8_TA(2015)0422A8-0343/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 2. december 2015 om Den Europæiske Ombudsmands særberetning som led i undersøgelse på eget initiativ OI/5/2012/BEH-MHZ vedrørende Frontex (2014/2215(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands særberetning af 7. november 2013 som led i undersøgelse på eget initiativ OI/5/2012/BEH-MHZ vedrørende Frontex,

–  der henviser til artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 67, stk. 1, artikel 72, artikel 228, stk. 1, andet afsnit, samt artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 41 (god forvaltning) og artikel 47 (adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol),

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv, særlig artikel 3, stk. 7,

–  der henviser til resolution 1932(2013) fra Europarådets Parlamentariske Forsamling om "Frontex: ansvar i relation til menneskerettighederne",

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (Frontex-forordningen),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2011 af 25. oktober 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet "EU-handlingsplan for tilbagesendelse af ulovlige migranter" (COM(2015)0453),

–  der henviser til Frontex' adfærdskodeks om fælles tilbagesendelsesaktioner, der koordineres af Frontex,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 15. oktober 2015, særlig punkt 2, litra n),

–  der henviser til FN's konvention fra 1951 om flygtninges retsstilling (Genèvekonventionen) og til New York-protokollen fra 1967 om flygtninges retsstilling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 220, stk. 2, første punktum,

–  der henviser til den fælles drøftelse i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget for Andragender i henhold til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget for Andragender (A8-0343/2015),

A.  der henviser til, at Europaparlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1168/2011 af 25. oktober 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 om oprettelse af et europæisk agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre grænser (i det følgende benævnt "Frontex-forordningen") kræver, at agenturet sikrer fuldstændig overholdelse af de grundlæggende rettigheder og af migranters, flygtninges og asylansøgeres rettigheder;

B.  der henviser til, at Frontex, som alle andre EU-institutioner, -organer, -kontorer eller agenturer skal sørge for, at dets aktiviteter er i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder, og til, at denne forpligtelse fremgår af artikel 263 i TEUF, ifølge hvilken "retsakter om oprettelse af EU-organer, -kontorer og -agenturer kan fastsætte særlige betingelser og vilkår for fysiske eller juridiske personers indbringelse af klager med henblik på prøvelse af retsakter vedtaget af disse organer, kontorer og agenturer, som skal have retsvirkning for dem.";

C.  der henviser til, at Frontex' koordineringsaktiviteter selv i dag ikke i praksis kan adskilles fra medlemsstaternes aktiviteter, som udføres under dets koordination, så Frontex (og dermed EU gennem det) også kan få direkte eller indirekte indvirkning på enkeltpersoners rettigheder, hvilket som minimum kan udløse ansvar uden for kontraktforhold for EU (jf. EU-Domstolens dom T-341/07, Sison III); der henviser til, at et sådant ansvar ikke kan undgås, blot fordi der findes administrative ordninger med de medlemsstater, der er involveret i en Frontex-koordineret operation, når disse ordninger har indvirkning på grundlæggende rettigheder;

D.  der henviser til, at Unionen skal tiltræde Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder;

E.  der henviser til, at artikel 26a i Frontex-forordningen fastsætter en strategi for grundlæggende rettigheder og pålægger agenturet at udarbejde, videreudvikle og gennemføre en sådan strategi, etablere et rådgivende forum og udpege en ansvarlig for grundlæggende rettigheder;

F.  der henviser til, at det i artikel 5a i adfærdskodeks for alle personer, der deltager i Frontex-aktiviteter, understreges, at deltagere i Frontex-aktiviteter bl.a. skal medvirke til at sørge for, at personer, der søger international beskyttelse, får oplysninger om rettigheder og procedurer;

G.  der henviser til, at det i artikel 9 i forordning (EF) nr. 863/2007 fastsættes, at teammedlemmer med ansvar for kontrol- og overvågningsaktiviteter ved de ydre grænser skal overholde fællesskabsretten og værtsmedlemsstatens nationale ret;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i 2012 indledte en undersøgelse på eget initiativ af Frontex' gennemførelse af dets forpligtelser i relation til grundlæggende rettigheder;

I.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands udkast til henstillinger omfatter implementering af en individuel klagemekanisme;

J.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand endvidere udgav en særberetning, i hvilken hun insisterede på implementeringen af en individuel klagemekanisme;

K.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 220, stk. 2, i Parlamentets forretningsorden er forpligtet til at informere Parlamentet om de fejl eller forsømmelser, der konstateres, og til, at det kompetente udvalg kan afgive betænkning om sådanne sager;

L.  der henviser til, at Frontex har til opgave at sikre en effektiv gennemførelse af de fælles regler for standarder og procedurer for kontrol med og overvågning af de ydre grænser gennem en tættere samordning af det operative samarbejde mellem medlemsstaterne, og til, at disse aktiviteter tydeligvis har menneskerettighedsmæssige konsekvenser, som ikke i tilstrækkelig grad er blevet tacklet af Frontex og EU;

M.  der henviser til, at Frontex som en integreret del af sin mission også opbygger operativt samarbejde med lande uden for EU inden for centrale områder som informationsudveksling, risikoanalyse, uddannelse, forskning og udvikling, fælles operationer (herunder fælles tilbagesendelsesoperationer) og pilotprojekter;

N.  der henviser til, at agenturet og medlemsstaterne ifølge artikel 14, stk. 1, i Frontex-forordningen skal overholde regler og normer, der som minimum svarer til dem, der er fastsat i EU-lovgivningen, herunder når samarbejdet med tredjelande foregår på disse landes område;

O.  der henviser til, at Frontex' operative samarbejde med partnerlandes kompetente myndigheder udføres ved hjælp af samarbejdsaftaler, som ikke er retligt bindende, og som falder uden for folkerettens anvendelsesområde, og hvis praktiske gennemførelse ikke betragtes som en opfyldelse af Frontex' og EU's internationale forpligtelser; der henviser til, at denne situation udgør et element af retsusikkerhed, der kan anses for at være i modstrid med Frontex' forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

P.  der henviser til, at Frontex og medlemsstaterne har fælles, men særskilt ansvar for handlinger, som medarbejdere foretager, når de er udsendt i forbindelse med Frontex-operationer og -pilotprojekter;

Q.  der henviser til, at agenturet i lyset af Frontex' tiltagende beføjelser siden dets oprettelse bør drages til ansvar som en primær interessent i grænseforvaltningsprocessen, også når det handler om beskyldninger, der involverer grundlæggende rettigheder;

R.  der henviser til, at de fleste deltagere i Frontex-operationer er gæstemedarbejdere, der er udsendt af andre medlemsstater end den, som er vært for Frontex-operationen, til at støtte den pågældende operation;

S.  der henviser til, at adfærdskodeksen ifølge artikel 2a i Frontex-forordningen gælder for alle personer, der deltager i agenturets aktiviteter;

T.  der henviser til, at gæstemedarbejdere, der deltager i Frontex-missioner, i henhold til artikel 10, stk. 3, i Frontex-forordningen kun må udføre opgaver og udøve beføjelser under instruktion og, som hovedregel, tilstedeværelse af værtsmedlemsstatens grænsevagter;

U.  der henviser til, at brugen af forskellige uniformer sammen med Frontex-emblemet under Frontex-operationer gør det vanskeligt for folk at identificere under hvis bemyndigelse, en medarbejder henhører, og i sidste ende hvor der skal indgives klage– hvorvidt dette skal ske til Frontex eller direkte til den pågældende medlemsstat;

V.  der henviser til, at agenturet ifølge artikel 3, stk. 1a, i Frontex-forordningen ikke har udøvende beføjelser i medlemsstaterne og ikke har beføjelse til at sanktionere medlemsstaterne eller deres medarbejdere;

W.  der henviser til, at de operative planer for Frontex' fælles operationer er retligt bindende og i medfør af artikel 3a, stk.1, i Frontex-forordningen skal godkendes af Frontex' administrerende direktør og værtsmedlemsstaten i samråd med de deltagende medlemsstater;

X.  der henviser til, at Frontex allerede har indført et system for indberetning af hændelser, som omfatter Frontex' operative afdeling, Frontex' juridiske enhed og Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder, og at Frontex' administrerende direktør træffer de endelige beslutninger; der henviser til, at dette system omfatter interne klager, som modtages fra Frontex' medarbejdere og gæstemedarbejdere, og derfor ikke tager sig af direkte klager fra enkeltpersoner, som hævder, at deres grundlæggende rettigheder er blevet krænket;

Y.  der henviser til, at der allerede eksisterer individuelle klagemekanismer på europæisk plan inden for strukturerne i Den Europæiske Investeringsbank, Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder og det europæiske netværk af ombudsmænd; der henviser til, at det bør bemærkes, at Frontex er et operationelt agentur, der af natur adskiller sig fra ovennævnte organisationer;

Z.  der henviser til, at Kommissionen har givet tilsagn om en nærmere granskning af Frontex i nær fremtid;

Årsager til, at Frontex bør oprette en individuel klagemekanisme

1.  ser med tilfredshed på Den Europæiske Ombudsmands særberetning inden for rammerne af initiativundersøgelsen vedrørende Frontex; støtter Frontex' bestræbelser på at efterleve 12 af ombudsmandens 13 henstillinger; anerkender Frontex' aktuelle bestræbelser på at fremme respekten for de grundlæggende rettigheder, som er udmøntet i, men ikke begrænset til, indførelsen af et system for indberetning af hændelser samt udarbejdelsen af adfærdskodekser, etableringen af et rådgivende forum om grundlæggende rettigheder og oprettelsen af et kontor for grundlæggende rettigheder;

2.  støtter Den Europæiske Ombudsmands henstilling om, at Frontex bør tage sig af individuelle klager vedrørende krænkelser af grundlæggende rettigheder i forbindelse med dets operationer og bør yde tilstrækkelig administrativ støtte til dette formål; opfordrer Frontex til at oprette en passende klagemekanisme, bl.a. inden for rammerne af de samarbejdsordninger, der aftales med tredjelandes kompetente myndigheder;

3.  giver udtryk for dyb skuffelse over det retlige vacuum, der er forbundet med deployeringen af tredjelandes medarbejdere under fælles tilbagesendelsesoperationer, som påpeget i Den Europæiske Ombudsmands beretning, og over den manglende ansvarliggørelse, der således gør sig gældende i tilfælde af menneskerettighedskrænkelser, der involverer tredjelandes medarbejdere;

4.  mener, at der i betragtning af de konstant voksende humanitære og juridiske udfordringer ved EU's ydre grænser og styrkelsen af Frontex' operationer sammesteds er behov for en mekanisme, der er i stand til at behandle individuelle klager over påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder, som er sket i forbindelse med Frontex' operationer, således at agenturet bliver den første klageinstans;

5.  mener, at oprettelsen af en mekanisme for individuelle klager vil give enkeltpersoner mulighed for at gøre brug af deres ret til adgang til effektive retsmidler, hvis deres grundlæggende rettigheder krænkes; anerkender, at indførelsen af en sådan klagemekanisme vil øge gennemsigtigheden og respekten for de grundlæggende rettigheder, også i forbindelse med Frontex' samarbejdsordninger, idet Frontex og EU-institutionerne vil være mere opmærksomme på mulige krænkelser af grundlæggende rettigheder, som ellers kunne forblive uopdagede, ikke indberettede og uafklarede; understreger, at denne manglende gennemsigtighed især gør sig gældende for Frontex' samarbejdsordninger, som Parlamentet ikke kan udøve demokratisk kontrol over, eftersom der ikke er nogen forpligtelse til at høre Parlamentet, inden sådanne ordninger fastlægges, og Parlamentet end ikke orienteres om, hvordan de gennemføres i praksis;

6.  bemærker, at der i henhold til Frontex-forordningen ikke synes at være nogen retlige forhindringer for indførelsen af en individuel klagemekanisme, og at en sådan mekanisme sågar ville falde ind under anvendelsesområdet for Frontex-forordningens artikel 26a, stk. 3, ifølge hvilken Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal bidrage til mekanismen for overvågning af grundlæggende rettigheder; bemærker, at en sådan mekanisme ville være i overensstemmelse med EU-retten og princippet om god forvaltning og ville styrke den effektive gennemførelse af agenturets strategi om grundlæggende rettigheder; mener, at Frontex' kapacitet til at håndtere eventuelle krænkelser af grundlæggende rettigheder bør styrkes på baggrund af udvidelsen af agenturets rolle i henhold til EU-retten, navnlig dets deltagelse i migrationsstøtteenheder, som arbejder i "hotspot"-områder, og dets operative samarbejde med partnerlandes myndigheder via samarbejdsordninger;

7.  mener, at Frontex' koordinerende rolle ikke bør begrænse dets ansvar i henhold til folkeretten og EU-retten, navnlig når det handler om at sikre, at migranters og asylansøgeres grundlæggende rettigheder respekteres og beskyttes; minder om, at alle Unionens agenturer og medlemsstaterne, når de gennemfører EU-retten, er bundet af bestemmelserne i chartret om grundlæggende rettigheder;

Den individuelle klagemekanismes struktur

8.  er af den opfattelse, at alle parter har en legitim forventning om, at handlinger, som foretages af dem, der er involveret i Frontex-operationer, kan tilskrives Frontex, og mere overordnet set EU; understreger, at de juridiske forhold og særskilte, men alligevel fælles ansvar, der eksisterer mellem Frontex og medlemsstaterne, ikke bør undergrave beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder og respekten for disse rettigheder under fælles operationer; minder om, at Frontex ikke har beføjelse til at sanktionere medlemsstaterne eller deres medarbejdere; mener, at spørgsmålet om Frontex' og EU-medlemsstaternes respektive beføjelser derfor bør gøres til genstand for nærmere overvejelser;

9.  understreger, at der er behov for en officiel, central struktur i Frontex til behandling af individuelle klager; anbefaler, at kontoret for Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder bør spille en afgørende rolle i klagebehandlingen; mener, at kontoret navnlig bør kontrollere objektivt, at klagerne opfylder kravene til behandling, filtrere dem, videresende dem til de ansvarlige myndigheder og følge omhyggeligt op på dem;

10.  ser med tilfredshed på, at Frontex allerede har etableret en grundig procedure for behandling af interne indberetninger fra Frontex' medarbejdere og gæstemedarbejdere vedrørende alvorlige krænkelser af de grundlæggende rettigheder; påpeger, at denne procedure allerede anvendes til at behandle klager fra tredjeparter, som ikke er direkte involveret i en Frontex-operation, og anbefaler, at der bygges videre på denne procedure med henblik på at få etableret en fuldstændig og tilgængelig individuel klagemekanisme; understreger, at Frontex bør sikre, at mekanismen respekterer kriterierne om tilgængelighed, uafhængighed, effektivitet og gennemsigtighed;

Indgivelse af klager samt hvorvidt, de opfylder kravene til behandling

11.  er af den opfattelse, at personer, der føler sig krænket af grænsevagter, som bærer Frontex-emblemet, bør have ret til at indgive en klage; opfordrer indtrængende Frontex til at garantere fuld fortrolighed og ikke afsløre klagerens identitet over for tredjeparter uden dennes samtykke, medmindre man juridisk er tvunget til at gøre dette som følge af en domstolsafgørelse; mener endvidere, at Frontex bør sikre, at man gør sig alle bestræbelser på at undgå interessekonflikter i forbindelse med behandlingen af klager;

12.  erkender, at der er behov for sådanne beskyttelsesmekanismer for at forhindre misbrug af klagemekanismen; anbefaler derfor, at anonyme klager ikke bør godtages; understreger dog, at dette ikke udelukker klager indgivet af tredjeparter, der handler i god tro til fordel for en klager, som måtte ønske at hemmeligholde sin identitet; foreslår desuden, at kun klager baseret på krænkelser af de grundlæggende rettigheder som beskyttet i EU-retten bør antages; mener, at dette ikke bør forhindre Frontex i at tage andre informationskilder vedrørende påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder, herunder generelle rapporter fra NGO'er, internationale organisationer og andre relevante aktører, i betragtning ved siden af klageproceduren; fremhæver behovet for klare kriterier for antagelse af klager til behandling og henstiller, at der udarbejdes en standardformular for klager, hvori der kræves detaljerede oplysninger om f.eks. dato og sted for hændelsen, da dette vil gøre det lettere at fastslå, om klagen opfylder kravene til behandling; henstiller, at kriterierne og standardformularen fastlægges i samarbejde med det rådgivende forum;

13.  understreger, at ovennævnte formular bør være tilgængelig på sprog, som migranter og asylsøgere forstår eller med rimelighed må forventes at kunne forstå, og at den bør indeholde alle nødvendige oplysninger om, hvordan man indgiver en klage, herunder praktiske retningslinjer udarbejdet på forståelig vis; minder om, at forordning (EU) nr. 656/2014 allerede fastsætter, at der skal være tolke, juridiske rådgivere og andre relevante eksperter til rådighed på land; anbefaler, at det bliver muligt at iværksætte en klagesag mundtligt over for en person, der bærer Frontex-emblemet, og at denne klage behørigt skrives ned af den pågældende medarbejder; opfordrer indtrængende Frontex til at gøre klageformularen tilgængelig både i et smartphonekompatibelt elektronisk format på sit websted og i papirformat i medlemsstaternes screeningscentre samt hos Frontex' medarbejdere og gæstemedarbejdere, der deltager i enhver Frontex-operation;

14.  anbefaler, at Frontex bør fastsætte en rimelig tidsgrænse for indgivelse af en klage og sikre, at der er mulighed for at indgive en klage efter, at Frontex-operationen er afsluttet; mener, at dette er særlig relevant i forbindelse med tilbagesendelsesoperationer; henstiller, at medlemsstaterne behandler klagerne inden for et rimeligt tidsrum i overensstemmelse med de nationale procedureregler;

Klager over gæstemedarbejdere

15.  erkender, at potentielle klager kan dreje sig om fremfærden blandt gæstemedarbejdere, der henhører under en medlemsstats særlige beføjelser, men som bærer Frontex-emblemet; bemærker, at disse medarbejdere, når de udfører opgaver, bærer deres egen nationale uniform, som ikke nødvendigvis er udstyret med et synligt navn eller ID-nummer; bemærker, at selv om gæstemedarbejdere er forpligtet til at bære et akkrediteringsdokument på sig, kan det være en hindring for at indgive en klage mod en medarbejder, at man skal bede vedkommende om identifikation; anbefaler, at alle personer, der optræder med Frontex' emblem, bør have et synligt navn eller ID-nummer på deres uniform;

16.  minder om, at Frontex ikke har nogen beføjelse til at iværksætte disciplinære foranstaltninger over for andre end dets egne medarbejdere, og at iværksættelse af disciplinære foranstaltninger i henhold til Frontex-forordningens artikel 3, stk. 1a, henhører under hjemlandets enekompetence;

17.  noterer sig, at medlemsstaterne håndterer klager over gæstemedarbejdere meget forskelligt; er bekymret for, at der i nogle medlemsstater muligvis ikke følges effektivt op på påståede krænkelser af grundlæggende rettigheder; opfordrer Frontex og medlemsstaterne til at samarbejde tæt og udveksle bedste praksis for at sikre en ordentlig opfølgning på klager over gæstemedarbejdere;

18.  anbefaler, at kontoret for Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder via et veldefineret videresendelsessystem bør videresende en klage over en gæstemedarbejder til den kompetente nationale myndighed; minder om, at dette system omfatter en appelmekanisme for sager, hvor en klage ikke kan antages til behandling eller afvises; finder det afgørende at inddrage nationale ombudsmænd eller ethvert andet relevant organ med beføjelser inden for grundlæggende rettigheder, som har beføjelse til at foretage undersøgelser af nationale myndigheder og embedsmænd, eftersom den ansvarlige for grundlæggende rettigheder ikke har ret til at gøre dette; understreger, at Frontex er nødt til at samarbejde med nationale menneskerettighedsorganer og med nationale grænsemyndigheder;

19.  henstiller, at undervisning i kønsproblematikker gøres obligatorisk for både Frontex-medarbejdere og gæstemedarbejdere, inden de deltager i en Frontex-operation, navnlig for at skabe opmærksomhed om kønsbaseret vold og migrantkvinders sårbarhed;

20.  er af den opfattelse, at den ansvarlige for grundlæggende rettigheder, hvor det er relevant, i tæt samarbejde med den relevante operative afdeling i Frontex bør bidrage til nationale myndigheders undersøgelser ved at tilvejebringe yderligere information om hændelsen;

21.  understreger, at Frontex bør følge nøje op på klager ved formelt at anmode om feedback fra de respektive medlemsstater og om nødvendigt sende en advarselsskrivelse, der minder om de mulige foranstaltninger, Frontex kan træffe, hvis der ikke modtages nogen opfølgning på skrivelsen; minder om, at Frontex har ret til at modtage information om gæstemedarbejderes krænkelser af grundlæggende rettigheder inden for rammerne af agenturets forpligtelse til at overvåge overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i alle dets aktiviteter; minder om, at Frontex samarbejder tæt ikke bare med de nationale grænsemyndigheder, men også med de nationale menneskerettighedsorganer;

22.  anbefaler, at Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder giver klageren en begrundelse sammen med kontaktoplysninger på den ansvarlige nationale myndighed, hvis Frontex ikke iværksætter nogen opfølgningsprocedure;

23.  minder om, at Frontex' procedure for disciplinærsager også kan finde anvendelse på udstationerede gæstemedarbejdere og udstationerede nationale eksperter, såfremt den pågældende medlemsstat samtykker; minder om, at Frontex kan anmode medlemsstaten om straks at trække den pågældende gæstemedarbejder eller udstationerede nationale ekspert ud af Frontex-aktiviteten, hvis medlemsstaten ikke tillader, at disciplinærproceduren finder sted, og om nødvendigt om at fjerne personen fra puljen af gæstemedarbejdere;

24.  opfordrer Frontex' administrerende direktør til at overveje at udelukke enhver medarbejder, som bevisligt har krænket grundlæggende rettigheder, fra at deltage i alle Frontex-operationer eller -pilotprojekter; understreger, at dette også bør gælde nationale medarbejdere fra partnerlande, der deltager i Frontex' operationer som led i en samarbejdsordning;

25.  mener, at man bør undersøge muligheden for at tilbagetrække økonomisk støtte fra medlemsstater eller suspendere en medlemsstat fra fælles operationer i tilfælde af alvorlige krænkelser af grundlæggende rettigheder; mener endvidere, at der bør træffes afgørelse om suspension og i sidste ende afslutning af en operation i tilfælde af alvorlige eller vedvarende krænkelser af grundlæggende rettigheder, uden at dette må berøre redningen af menneskeliv;

26.  mener, at der bør fastlægges klare kriterier for, hvornår Frontex-operationer bør afsluttes, efter anbefalinger fra det rådgivende forum, Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder og andre relevante aktører og NGO'er såsom Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA), UNHCR eller IOM;

27.  understreger, at en individuel klagemekanisme ikke bør anses for at tillægge dem, der indgiver en klage, nogen yderligere rettigheder vedrørende adgang til strafferetlig behandling af klagen; minder om, at strafferetlige undersøgelser skal gennemføres af den medlemsstat, hvor operationerne finder sted;

Generelle betragtninger

28.  er af den opfattelse, at en individuel klagemekanisme kun kan være effektiv, hvis de potentielle klagere og de medarbejdere, der deltager i Frontex' operationer, gøres bekendt med enkeltpersoners ret til at klage via en effektiv og kønssensitiv oplysningskampagne på de officielle EU-sprog og på sprog, som migranter og asylsøgere forstår eller med rimelighed må forventes at kunne forstå; mener, at det bør være muligt i betydelig grad at begrænse antallet af potentielle klager, der ikke opfylder kravene til behandling, gennem en sådan oplysningskampagne og en velstruktureret kontrol af, at kriterierne for antagelse af klagerne er opfyldt; bemærker, at dem, der skal tilbagesendes, forud for tilbagesendelsesoperationen bør oplyses om deres rettigheder, herunder retten til at klage;

29.  mener, at den individuelle klagemekanisme bør være både effektiv og gennemsigtig; understreger, at kontoret for grundlæggende rettigheder skal være tilstrækkeligt udstyret og bemandet til at håndtere de indkomne klager, og kræver de nødvendige ekstra ressourcer til dette formål;

30.  mener, at beskrivelsen af de opgaver, som Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal udføre, er for begrænset og upræcis i sin ordlyd; bemærker, at dennes opgaver i øjeblikket kun er beskrevet i stillingsopslaget; foreslår, at der medtages bestemmelser om de opgaver, som Frontex' ansvarlige for grundlæggende rettigheder skal udføre, i den kommende revision af Frontex-forordningen;

31.  mener, at Frontex' anvendelse af de økonomiske midler regelmæssigt bør indberettes til Parlamentet og offentliggøres på Frontex' hjemmeside for at forbedre Frontex' gennemsigtighed, ansvarlighed og effektivitet og muliggøre en grundig undersøgelse af enkeltpersoners klager;

32.  glæder sig over, at Den Europæiske Ombudsmand, medlemmer af det europæiske netværk af ombudsmænd med kompetencer inden for grundlæggende rettigheder og Frontex' rådgivende forum er parat til at støtte Frontex i etableringen og implementeringen af en individuel klagemekanisme; opfordrer Frontex til at følge god praksis i andre europæiske organer som Den Europæiske Investeringsbank, i tæt samarbejde med Den Europæiske Ombudsmand;

33.  henstiller, at Frontex og Den Europæiske Ombudsmand etablerer et tæt samarbejde med henblik på at forbedre beskyttelsen af enkeltpersoner mod mulige fejl eller forsømmelser i forbindelse med Frontex' aktiviteter, herunder når agenturet opererer uden for EU's ydre grænser på grundlag af samarbejdsaftaler;

34.  opfordrer medlemsstaterne og partnerlande, der har indgået samarbejdsaftaler med Frontex, til at samarbejde effektivt med agenturet for at sikre, at klagemekanismen fungerer gnidningsløst; opfordrer Frontex til at yde teknisk bistand til medlemsstaterne og de relevante tredjelande for at sikre, at mekanismen er effektiv;

35.  understreger, at der er behov for særlig beskyttelse af uledsagede mindreårige, kvinder, der er ofre for kønsbaseret forfølgelse, LGBTI-personer og andre udsatte grupper; henstiller, at Frontex om nødvendigt hører de andre relevante EU-agenturer i dette øjemed;

36.  opfordrer Frontex til at stille offentligt tilgængelige oplysninger om klagemekanismen til rådighed i forbindelse med dets årsberetning; anbefaler, at Frontex angiver antallet af modtagne klager, hvilke typer krænkelser af grundlæggende rettigheder, der er tale om, den pågældende Frontex-operation samt hvilke opfølgende foranstaltninger, Frontex har truffet; bemærker, at disse oplysninger vil hjælpe Frontex med at indkredse eventuelle mangler og forbedre dets arbejdsmetoder;

37.  henstiller, at der medtages bestemmelser om den individuelle klagemekanisme i den kommende evaluering af Frontex-forordningen;

o
o   o

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, de nationale parlamenter og Frontex.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik