Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Daytonfredsaftalen, dens generelle rammebestemmelser og dens tolv bilag,

–  der henviser til sine beslutninger af 7. juli 2005(1), af 15. januar 2009(2) og 9. juli 2015(3) om Srebrenica,

–  der henviser til Venedigkommissionens udtalelse af 11. marts 2005 om forfatningsreformen i Bosnien-Hercegovina,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Daytonfredsaftalen blev undertegnet den 14. december 1995 i Paris og gjorde en ende på den blodigste krig i Europa siden anden verdenskrig;

B.  der henviser til, at aftalen gjorde en ende på krigen, men ikke skabte en fungerende, levedygtig stat, og til, at landets institutionelle struktur er alt for kompliceret og har vist sig at være ineffektiv;

1.  erindrer om betydningen af Daytonfredsaftalens undertegnelse, mindes alle de tragiske ofre for krigen i Bosnien-Hercegovina og udtrykker sin oprigtige medfølelse med familierne til dem, der mistede livet;

2.  bemærker med beklagelse, at det 20 år efter krigens afslutning og etableringen af en generel rammeaftale, der skitserer de vigtigste aspekter af fredsordningen og landets fremtidige udformning, er mislykkedes for flere på hinanden følgende regeringer at opbygge en fuldt fungerende og levedygtig stat;

3.  glæder sig over de resultater, der er opnået med hensyn til tilbagesendelse af flygtninge og internt fordrevne samt genopbygning og tilbagelevering af ejendom i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VII til Daytonaftalen; fastholder, at det er nødvendigt at gennemføre bilaget og den dertil hørende strategi fuldt ud med henblik på at sikre en holdbar tilbagesendelse såvel som retfærdige, samlede og holdbare løsninger for internt fordrevne, flygtninge og andre personer, der er berørt af krigen; understreger i denne forbindelse behovet for en bæredygtig tilbagevenden af bosniere, kroater og andre til Republika Srpska; understreger, at det er nødvendigt at gøre fremskridt med hensyn til at forbedre tilbagevendte personers socioøkonomiske integration; opfordrer til en bedre koordination af indsatsen på alle niveauer og større fokus på de mest sårbare fordrevne mennesker, herunder romaer og voldsramte kvinder; noterer sig med beklagelse, at der ifølge Den Internationale Røde Kors Komité stadig er ca. 7 000 savnede, hvis skæbne fortsat er ukendt;

4.  anerkender den positive forandring, som Bosnien-Hercegovina har gennemgået i de sidste 20 år, fra et krigshærget land til en stat, der ønsker at blive medlem af Den Europæiske Union;

5.  gentager EU's engagement i det europæiske perspektiv og den videre tiltrædelsesproces for Bosnien-Hercegovina såvel som for alle andre lande på Vestbalkan; mener, at regionalt samarbejde og den europæiske integrationsproces er den bedste måde, hvorpå man kan fremme forsoning og overvinde had og splittelse;

6.  opfordrer myndighederne til at benytte 20-året for Daytonfredsaftalen som et incitament til at komme videre med de nødvendige reformer – navnlig i betragtning af Bosnien-Hercegovinas kommende ansøgning om EU-medlemskab; minder om, at det skal prioriteres at imødekomme borgernes socioøkonomiske behov samt at få oprettet en effektiv mekanisme til koordinering af EU-spørgsmål; gentager, at det samtidig hermed også er vigtigt at fortsætte med forfatningsmæssige og politiske reformer samt demokratisering af det politiske system, hvilket vil føre i retning af at sikre reel lighed og demokratisk repræsentation for alle de tre befolkningsgrupper og alle landets borgere; understreger, at alle borgere i Bosnien-Hercegovina skal have lige mulighed for at blive valgt til alle niveauer af den politiske beslutningstagning;

7.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Bosnien-Hercegovinas og dets enheders regering og parlament samt regeringerne og parlamenterne i landene på Vestbalkan.

(1) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 468. (2) EUT C 46 E af 24.2.2010, s. 111. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0276.