Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 20. maj 2015 - StrasbourgEndelig udgave
Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
 Aftale om handel, udvikling og samarbejde med Sydafrika (Protokol for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af EU) ***
 Forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ***II
 Oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler ***II
 Insolvensbehandling ***II
 EU-system for selvcertificering af importører af visse mineraler og metaller med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder ***I
 Beslutning om at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: undtagne anvendelser af cadmium i belysnings- og displaysystemer
 Beslutning om at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Importlicens for landbrugsethanol
 Barselsorlov
 FN's konvention om rettigheder for personer med handicap
 Udbrud af Xylella fastidiosa, der angriber oliventræer

Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
PDF 247kWORD 63k
Europa-Parlamentets afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 27. april 2015 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (C(2015)02802 – 2015/2673(DEA))
P8_TA(2015)0199B8-0439/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2015)02802),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 3. februar 2015, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelse af 6. maj 2015 fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005(1), særlig artikel 58, stk. 7, og artikel 83, stk. 5,

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

–  der henviser til, at der ikke er gjort indsigelse inden for den frist, der er fastsat i forretningsordenens artikel 105, stk. 6, tredje og fjerde led, og som udløb den 19. maj 2015,

A.  der henviser til, at der i henhold til artikel 19, stk. 1, i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 skal foretages en revision af den flerårige finansielle ramme, hvis der efter den 1. januar 2014 vedtages programmer under delt forvaltning vedrørende bl.a. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med henblik på overførsel til efterfølgende år — ud over de tilsvarende udgiftslofter — af bevillinger, der ikke blev udnyttet i 2014;

B.  der henviser til, at programmerne for udvikling af landdistrikterne i Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Irland, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Cypern, Luxembourg, Ungarn, Malta, Rumænien og Sverige og visse regionale programmer i Belgien, Tyskland, Frankrig og Det Forenede Kongerige ikke var klar til vedtagelse inden udgangen af 2014;

C.  der henviser til, at forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 er blevet revideret i overensstemmelse hermed ved Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623, hvorved de tilsvarende uudnyttede bevillinger fra 2014 for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne overføres til udgiftslofterne for 2015 og 2016;

D.  der henviser til, at bilag I til forordning (EU) nr. 1305/2013, som fastsætter fordelingen af Unionens støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020, derfor bør ændres i overensstemmelse hermed;

E.  der henviser til, at den delegerede forordning er afgørende for en problemfri og rettidig vedtagelse af programmer for udvikling af landdistrikterne, og at det er hensigtsmæssigt, at den træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 487.


Aftale om handel, udvikling og samarbejde med Sydafrika (Protokol for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af EU) ***
PDF 244kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions og dens medlemsstater vegne af tillægsprotokollen til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Republikken Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (07657/2015 – C8-0103/2015 – 2014/0236(NLE))
P8_TA(2015)0200A8-0146/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07657/2015),

–  der henviser til udkast til tillægsprotokol til aftalen om handel, udvikling og samarbejde mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Den Sydafrikanske Republik på den anden side for at tage hensyn til Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union (13175/2014);

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 217 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0103/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udviklingsudvalget (A8-0146/2015),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Sydafrikanske Republiks regering og parlament.


Forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ***II
PDF 249kWORD 61k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (05933/4/2015 – C8-0109/2015 – 2013/0025(COD))
P8_TA(2015)0201A8-0153/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05933/4/2015 – C8‑0109/2015),

–  der henviser til udtalelse af 17. maj 2013(1) fra Den Europæiske Centralbank,

–  der henviser til udtalelse af 23. maj 2013(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0045),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til de fælles drøftelser i Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0153/2015),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 166 af 12.6.2013, s. 2.
(2) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 31.
(3) Vedtagne tekster af 11.3.2014, P7_TA(2014)0191.


Oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler ***II
PDF 248kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1781/2006 (05932/2/2015 – C8-0108/2015 – 2013/0024(COD))
P8_TA(2015)0202A8-0154/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (05932/2/2015 – C8‑0108/2015),

–  der henviser til udtalelse af 17. maj 2013(1) fra Den Europæiske Centralbank,

–  der henviser til udtalelse af 23. maj 2013(2) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(3) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0044),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til de fælles drøftelser i Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, jf. forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Økonomi- og Valutaudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0154/2015),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 166 af 12.6.2013, s. 2.
(2) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 31.
(3) Vedtagne tekster af 11.3.2014, P7_TA(2014)0190.


Insolvensbehandling ***II
PDF 245kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 20. maj 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om insolvensbehandling (omarbejdning) (16636/5/2014 – C8-0090/2015 – 2012/0360(COD))
P8_TA(2015)0203A8-0155/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (16636/5/2014 – C8‑0090/2015),

–  der henviser til udtalelse af 22. maj 2013(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2012)0744),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget (A8-0155/2015),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT C 271 af 19.9.2013, s. 55.
(2) Vedtagne tekster af 5.2.2014, P7_TA(2014)0093.


EU-system for selvcertificering af importører af visse mineraler og metaller med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder ***I
PDF 508kWORD 175k
Europa-Parlamentets ændringer af 20. maj 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for ansvarlige importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder (COM(2014)0111 – C7-0092/2014 – 2014/0059(COD))(1)
P8_TA(2015)0204A8-0141/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
(1)  Naturlige mineralressourcer i konfliktramte områder eller højrisikoområder kan – selv om de indebærer et stort potentiale for udvikling – udløse konflikter, hvis indtægterne herfra antænder eller bidrager til fortsættelsen af voldelige konflikter og undergraver de nationale bestræbelser på udvikling, god regeringsførelse og opretholdelse af retsstaten. I disse områder er det afgørende for opretholdelsen af fred og sikkerhed at bryde forbindelsen mellem konflikt og ulovlig udvinding af mineraler.
(1)  Naturlige mineralressourcer i konfliktramte områder eller højrisikoområder kan – selv om de indebærer et stort potentiale for udvikling – udløse konflikter, hvis indtægterne herfra antænder eller bidrager til fortsættelsen af voldelige konflikter og undergraver bestræbelserne på udvikling, god regeringsførelse og opretholdelse af retsstaten. I disse områder er det at bryde forbindelsen mellem konflikt og ulovlig udvinding af mineraler et afgørende element i at kunne garantere fred, udvikling og sikkerhed.
Ændring 2
Forslag til forordning
Betragtning 1 a (ny)
(1a)  Krænkelser af menneskerettighederne er hyppigt forekommende i udvindingsindustrien og kan omfatte børnearbejde, seksuelle overgreb, forsvindinger, tvangsforflytning og ødelæggelse af rituelt eller kulturelt vigtige steder;
Ændring 3
Forslag til forordning
Betragtning 2
(2)  Problemet vedrører ressourcerige områder, hvor regeringer og internationale organisationer i samarbejde med erhvervsoperatører og civilsamfundsorganisationer forsøger at begrænse finansieringen af væbnede grupper og sikkerhedsstyrker.
(2)  Problemet vedrører ressourcerige områder, hvor regeringer og internationale organisationer i samarbejde med erhvervsoperatører og civilsamfundsorganisationer, herunder kvindeorganisationer, der fører an i at skærpe opmærksomheden om de udbytningsforhold, som disse grupper etablerer, og om at voldtægt og vold anvendes til at kontrollere lokalbefolkningen, forsøger at forebygge finansieringen af væbnede grupper og sikkerhedsstyrker.
Ændringen af ordet "regions" ("regioner") til "areas" ("områder") vedrører ikke den danske tekst.
Ændring 4
Forslag til forordning
Betragtning 5 a (ny)
(5a)  Denne forordning er et af midlerne til at sætte en stopper for finansieringen af væbnede grupper gennem kontrol med mineraler fra konfliktområder. Det forhindrer ikke, at Unionens udenrigspolitiske og udviklingspolitiske tiltag bør fokusere på bekæmpelse af den lokale korruption, på problemet med manglende grænsekontrol og på at skole lokalbefolkningen og deres repræsentanter i at skærpe opmærksomheden om krænkelser.
Ændring 5
Forslag til forordning
Betragtning 7
(7)  Den 7. oktober 2010 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvori Unionen opfordres til at indføre lovgivning, som svarer til den amerikanske lov om "konfliktmineraler", dvs. paragraf 1502 i Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act, og Kommissionen redegjorde i sine meddelelser fra 2011 og 2012 for sin intention om at undersøge, hvordan man kunne forbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden, herunder aspekter af due diligence-praksis. I den sidstnævnte meddelelse og i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet på mødet i OECD's ministerråd i maj 2011, er Kommissionen desuden fortaler for mere støtte til og bredere anvendelse af OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og OECD's due diligence-retningslinjer – også uden for OECD's medlemslande.
(7)  Europa-Parlamentet opfordrede i sine beslutninger af 7. oktober 2010, af 8. marts 2011, af 5. juli 2011 og af 26. februar 2014 Unionen til at indføre lovgivning, som svarer til den amerikanske lov om "konfliktmineraler", dvs. paragraf 1502 i Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act, og Kommissionen redegjorde i sine meddelelser fra 2011 og 2012 for sin intention om at undersøge, hvordan man kunne forbedre gennemsigtigheden i forsyningskæden, herunder aspekter af due diligence-praksis. I den sidstnævnte meddelelse og i overensstemmelse med de tilsagn, der blev givet på mødet i OECD's ministerråd i maj 2011, er Kommissionen desuden fortaler for mere støtte til og bredere anvendelse af OECD's retningslinjer for multinationale selskaber og OECD's due diligence-retningslinjer – også uden for OECD's medlemslande.
Ændring 6
Forslag til forordning
Betragtning 8
(8)  EU-borgere og aktører i civilsamfundet har gjort opmærksom på, at virksomheder, som opererer på Unionens område, ikke holdes ansvarlige for deres mulige forbindelser til ulovlig udvinding af og handel med mineraler fra konfliktområder. Konsekvensen er, at disse mineraler, som potentielt er til stede i forbrugerprodukter, forbinder forbrugere til konflikter uden for Unionen. Derfor har borgere især gennem andragender anmodet om, at der stilles forslag om lovgivning til Europa-Parlamentet og Rådet om at holde virksomheder ansvarlige i henhold til de retningslinjer, der er udarbejdet af FN og OECD.
(8)  EU-borgere og aktører i civilsamfundet har gjort opmærksom på, at virksomheder, som opererer på Unionens område, ikke holdes ansvarlige for deres mulige forbindelser til ulovlig udvinding af og handel med mineraler fra konfliktområder. Konsekvensen er, at disse mineraler, som potentielt er til stede i forbrugerprodukter, forbinder forbrugere til konflikter uden for Unionen. Forbrugerne er som sådan indirekte knyttet til konflikter, der har en alvorlig indvirkning på menneskerettighederne, navnlig kvinders rettigheder, idet væbnede grupper ofte anvender massevoldtægt som en bevidst strategi til at skræmme og kontrollere lokalbefolkningerne for at beskytte deres interesser. Derfor har borgere især gennem andragender anmodet om, at der stilles forslag om lovgivning til Europa-Parlamentet og Rådet om at holde virksomheder ansvarlige i henhold til de retningslinjer, der er udarbejdet af FN og OECD.
Ændring 71 + 91 + 112
Forslag til forordning
Betragtning 9 a (ny)
(9a)  Forordningen afspejler behovet for at gennemføre due diligence-praksis i hele forsyningskæden fra tilvejebringelsesstedet til det endelige produkt ved at stille krav om, at alle virksomheder, som først bringer de omfattede ressourcer, herunder produkter, der indeholder disse ressourcer, i omsætning på Unionens marked, skal udarbejde og offentligt aflægge rapport om deres due diligence-praksis i forsyningskæden. I overensstemmelse med den relevante due diligence-praksis bør de individuelle due diligence-forpligtelser i denne forordning afspejle den progressive og fleksible natur af due diligence-processerne og behovet for forpligtelser, der er skræddersyet korrekt til virksomhedernes individuelle omstændigheder. Forpligtelserne bør være skræddersyet til virksomhedernes størrelse, gearing og placering i forsyningskæden.
Ændring 57
Forslag til forordning
Betragtning 11 a (ny)
(11a)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU1a pålægger selskaber med mere end 500 ansatte at fremlægge oplysninger om selskabets politik på en række områder, herunder menneskerettigheder, antikorruption og due diligence-praksis i forsyningskæden. Direktivet pålægger Kommissionen at udarbejde retningslinjer til at fremme offentliggørelse af disse oplysninger. Kommissionen bør overveje at indføje resultatindikatorer vedrørende ansvarlig tilvejebringelse af mineraler og metaller i disse retningslinjer.
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af Rådets direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner (EUT L 330 af 15.11.2014, s. 1).
Ændring 9
Forslag til forordning
Betragtning 11 b (ny)
(11b)  Mange eksisterende due diligence-systemer i forsyningskæden vil kunne bidrage til at opnå denne forordnings mål. Der findes allerede brancheordninger, der har til formål at bryde forbindelsen mellem konflikter og tilvejebringelse af tin, tantal, wolfram og guld. Disse ordninger gør brug af uafhængigt tredjepartsaudit til at certificere smelterier og forædlingsvirksomheder, som har indført systemer til nøje at sikre ansvarlig tilvejebringelse af mineraler. Disse branchesystemer vil kunne anerkendes i EU-systemet. Kriterierne og procedurerne for anerkendelse af sådanne ordninger som svarende til kravene i denne forordning må imidlertid afklares for at gøre det muligt at efterleve høje standarder og undgå dobbeltaudit.
Ændring 10
Forslag til forordning
Betragtning 12
(12)  EU-virksomheder har ved den offentlige høring givet udtryk for deres interesse i ansvarlig tilvejebringelse af mineraler og redegjort for aktuelle erhvervsordninger, som er udformet for at opfylde deres mål om virksomhedernes sociale ansvar, imødekommelse af kundernes krav og sikkerheden af deres leverancer. EU-virksomheder har imidlertid også berettet om de utallige vanskeligheder, der er forbundet med due diligence-praksis i forsyningskæden på grund af vidtrækkende og komplekse globale forsyningskæder med deltagelse af mange operatører, som ofte har manglende kendskab til disse forhold eller er uden etiske skrupler. Omkostningerne ved ansvarlig tilvejebringelse og deres eventuelle indvirkning på konkurrenceevnen, især for SMV'er, bør overvåges af Kommissionen.
(12)  EU-virksomheder har ved den offentlige høring givet udtryk for deres interesse i ansvarlig tilvejebringelse af mineraler og redegjort for aktuelle erhvervsordninger, som er udformet for at opfylde deres mål om virksomhedernes sociale ansvar, imødekommelse af kundernes krav og sikkerheden af deres leverancer. EU-virksomheder har imidlertid også berettet om de utallige vanskeligheder og praktiske udfordringer, der er forbundet med due diligence-praksis i forsyningskæden på grund af vidtrækkende og komplekse globale forsyningskæder med deltagelse af mange operatører, som ofte har manglende kendskab til disse forhold eller er uden etiske skrupler. Omkostningerne ved ansvarlig tilvejebringelse, tredjepartsaudit, de administrative konsekvenser heraf og deres eventuelle indvirkning på konkurrenceevnen, især for SMV'er, bør nøje overvåges og rapporteres af Kommissionen. Kommissionen bør yde små og mellemstore virksomheder teknisk og finansiel bistand og fremme udveksling af oplysninger med henblik på at gennemføre denne forordning. EU-baserede SMV'er, som importerer mineraler og metaller og indfører due diligence-ordninger, bør modtage finansiel støtte via Kommissionens COSME-program.
Ændring 12
Forslag til forordning
Betragtning 12 a (ny)
(12a)  EU-baserede selskaber, som opererer længere fremme i forsyningskæden og frivilligt indfører et system for ansvarlig tilvejebringelse af mineraler og metaller, bør certificeres af medlemsstaternes kompetente myndigheder i form af mærkning. Kommissionen bør i opstillingen af kriterierne for certificering basere sig på OECD's due diligence-retningslinjer og kan i denne henseende konsultere OECD's sekretariat. Betingelserne for tildeling af et "EU-ansvarscertifikat" bør være ligeså strenge som dem, der gælder i OECD's certificeringssystem. Selskaber tildelt et "EU-ansvarscertifikat" tilskyndes til at angive dette på deres hjemmeside og i deres informationsmateriale til de europæiske forbrugere.
Ændring 14
Forslag til forordning
Betragtning 13
(13)  Smelterier og forædlingsvirksomheder udgør et vigtigt led i de globale forsyningskæder for mineraler, eftersom det typisk er det sidste led, hvor der kan sikres en effektiv due diligence-praksis ved at indsamle, offentliggøre og kontrollere oplysninger om mineralernes oprindelse og leverandørkæden. Efter dette forarbejdningsled anses det ofte for umuligt at spore mineralernes oprindelse. En EU-liste over ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder kan derfor skabe gennemsigtighed og sikkerhed for due diligence-praksis i forsyningskæden til gavn for virksomheder længere fremme i kæden.
(13)  Smelterier og forædlingsvirksomheder udgør et vigtigt led i de globale forsyningskæder for mineraler, eftersom det typisk er det sidste led, hvor der kan sikres en effektiv due diligence-praksis ved at indsamle, offentliggøre og kontrollere oplysninger om mineralernes oprindelse og leverandørkæden. Efter dette forarbejdningsled anses det ofte for umuligt at spore mineralernes oprindelse. Dette gælder tilsvarende for genbrugte metaller, der har gennemgået endnu flere trin i forarbejdningsprocessen. En EU-liste over ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder kan derfor skabe gennemsigtighed og sikkerhed for due diligence-praksis i forsyningskæden til gavn for virksomheder længere fremme i kæden. I overensstemmelse med OECD's due diligence-retningslinjer bør tidlige forarbejdningsled såsom smelterier og forædlingsvirksomheder gennemgå en uafhængig tredjepartsaudit af deres due diligence-praksis i forsyningskæden, inklusive med henblik på at blive optaget på listen over ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder.
Ændring 15
Forslag til forordning
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Smelterier og forædlingsvirksomheder, der forarbejder og importerer mineraler og koncentrater heraf, bør være forpligtet til at anvende EU-systemet for due diligence-praksis i forsyningskæden.
Ændring 16
Forslag til forordning
Betragtning 13 b (ny)
(13b)  Samtlige mineraler og metaller, der er omfattet af denne forordning, bør anvendes i overensstemmelse med de heri fastsatte krav. Det er essentielt, at importørerne overholder bestemmelserne i denne forordning.
Ændring 18
Forslag til forordning
Betragtning 15 a (ny)
(15a)  Med henblik på at garantere, at denne forordning gennemføres effektivt, bør der fastsættes en toårig overgangsperiode, der sætter Kommissionen i stand til at nedsætte et tredjepartsauditsystem og de ansvarlige importører i stand til at blive fortrolige med deres forpligtelser i henhold til denne forordning.
Ændring 19
Forslag til forordning
Betragtning 15 b (ny)
(15b)  Kommissionen bør regelmæssigt gennemgå sin finansielle bistand og sine politiske forpligtelser over for konfliktramte områder og højrisikoområder, hvor der udvindes tin, tantal, wolfram og guld, navnlig i De Store Søers Område, for at sikre en politisk sammenhæng og tilskynde til og styrke respekten for god regeringsførelse og opretholdelse af retsstaten og frem for alt etisk minedrift.
Ændring 20
Forslag til forordning
Betragtning 16
(16)  Kommissionen bør jævnligt forelægge rapporter for Rådet og Europa-Parlamentet om virkningerne af ordningen. Senest tre år efter ikrafttrædelsen og derefter hvert sjette år bør Kommissionen undersøge, hvordan forordningen fungerer, og hvor effektivt den virker, bl.a. med hensyn til fremme af ansvarlig tilvejebringelse af mineraler, der er omfattet af forordningen, fra konfliktramte områder og højrisikoområder. Rapporterne kan, hvis det er nødvendigt, ledsages af hensigtsmæssige lovgivningsmæssige forslag, som kan omfatte obligatoriske foranstaltninger —
(16)  Kommissionen bør jævnligt forelægge rapporter for Europa-Parlamentet og Rådet om virkningerne af ordningen. To år efter datoen for anvendelse af denne forordning og derefter hvert tredje år bør Kommissionen undersøge, hvordan forordningen fungerer, og hvor effektivt den virker, samt ordningens seneste effekt ude i de berørte områder med hensyn til fremme af ansvarlig tilvejebringelse af mineraler, der er omfattet af forordningen, fra konfliktramte områder og højrisikoområder og rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporterne kan, hvis det er nødvendigt, ledsages af hensigtsmæssige lovgivningsmæssige forslag, som kan omfatte yderligere obligatoriske foranstaltninger —
Ændring 21
Forslag til forordning
Betragtning 16 a (ny)
(16a)  Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik gav i deres fælles meddelelse af 5. marts 2014 tilsagn om at gennemføre de ledsageforanstaltninger, der skal føre til en integreret EU-tilgang til ansvarlig tilvejebringelse sideløbende med denne forordning, med det formål ikke blot at opnå et højt niveau af deltagelse af selskaber i EU-systemet, jf. som fastsat i denne forordning, men også at sikre en global, sammenhængende og omfattende tilgang til fremme af ansvarlig tilvejebringelse fra konfliktramte områder og højrisikoområder.
Ændring 60
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
1.  Denne forordning opretter et EU-system for selvcertificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for at indskrænke væbnede gruppers og sikkerhedsstyrkers12 muligheder for at handle med tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld. Den er udformet for at sikre gennemsigtighed og sikkerhed i forsyningspraksisser hos importører, smelterier og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer deres råstoffer i konfliktramte områder og højrisikoområder.
1.  Denne forordning opretter et EU-system for certificering af due diligence-praksis i forsyningskæden for at indskrænke væbnede gruppers og sikkerhedsstyrkers12 muligheder for at handle med tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld. Den er udformet for at sikre gennemsigtighed og sikkerhed i forsyningspraksisser hos importører, smelterier og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer deres råstoffer i konfliktramte områder og højrisikoområder.
12 "Væbnede grupper og sikkerhedsstyrker" som defineret i bilag II til OECD Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas: Second Edition, OECD Publishing (OECD (2013)), http://dx.doi.org/10.1787/9789264185050-en.
12 "Væbnede grupper og sikkerhedsstyrker" som defineret i bilag II til OECD Due Diligence Guidance for Responsible Supply Chains of Minerals from Conflict-Affected and High-Risk Areas: Second Edition, OECD Publishing (OECD (2013)), http://dx.doi.org/10.1787/9789264185050-en.
Ændring 154
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2
2.  Denne forordning fastlægger krav til due diligence-praksis i forsyningskæden for EU-importører, der vælger at certificere sig selv som ansvarlige importører af mineraler eller metaller, som indeholder eller består af tin, tantal, wolfram og guld, jf. bilag I.
2.  Denne forordning fastlægger krav til due diligence-praksis i forsyningskæden for alle EU-importører, som tilvejebringer mineraler og metaller, der hører under denne forordnings anvendelse, i overensstemmelse med OECD's due diligence-retningslinjer. Den er udformet til at sikre gennemsigtighed og sporbarhed, for så vidt angår importørernes forsyningspraksis, når de forsyner sig i konfliktramte områder eller højrisikoområder, med henblik på at minimere eller forhindre voldelige konflikter og krænkelse af menneskerettighederne ved at begrænse mulighederne for, at væbnede grupper og sikkerhedsstyrker, som disse er defineret i bilag II til OECD's due diligence-retningslinjer, kan handle med disse mineraler og metaller.
Ændring 23
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Metaller, der med føje formodes at være genbrugte, er ikke omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.
Ændring 76 + 97 + 117 + 135
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 b (nyt)
2b.  Med henblik på at undgå utilsigtede forvridninger på markedet skelnes der i denne forordning mellem den rolle, som foretagender i begyndelsen af forsyningskæden spiller, og den rolle, som virksomheder længere fremme i kæden spiller. Due diligence-praksis skal skræddersys til det pågældende foretagendes aktiviteter dets størrelse og dets placering i forsyningskæden.
Ændring 77 + 98 + 118 + 136
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 c (nyt)
2c.  Kommissionen kan i samarbejde med brancheordningerne og i overensstemmelse med OECD's retningslinjer yde yderligere vejledning om de forpligtelser, som virksomhederne skal opfylde, afhængig af deres placering i forsyningskæden, og sikre, at systemet omfatter en fleksibel procedure, der tager hensyn til SMV'ernes position.
Ændring 155
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 2 d (nyt)
2d.  Virksomhederne længere fremme i kæden skal inden for rammerne af denne forordning og i overensstemmelse med OECD's retningslinjer træffe alle rimelige foranstaltninger for at fastlægge og imødegå de risici i deres forsyningskæde af mineraler og metaller, der er omhandlet i denne forordning. De er inden for disse rammer underlagt en forpligtelse om oplysning om deres due diligence-praksis for at sikre ansvarlig tilvejebringelse.
Ændring 26
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra b a (nyt)
ba)  "genbrugte metaller": genvundne slutbruger- eller forbrugsafsluttede produkter eller skrot af forarbejdede metaller opstået som led i produktfremstilling; "genbrugte metaller" omfatter overskydende, forældede, defekte og skrottede metaller, der er passende at genbruge i produktionen af tin, tantal, wolfram og/eller guld; delvist forarbejdede mineraler, uforarbejdede mineraler eller biprodukter fra andre malmtyper er ikke genbrugte metaller.
Ændring 24
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra e
e)  "konfliktramte områder og højrisikoområder": områder, som befinder sig i en væbnet konflikt eller en ustabil situation efter en konflikt, samt områder, som har en svag eller ingen regeringsførelse og sikkerhed, f.eks. fejlslagne stater, og oplever omfattende og systematiske krænkelser af folkeretten, herunder krænkelser af menneskerettighederne
e)  "konfliktramte områder og højrisikoområder": områder, som befinder sig i en væbnet konflikt, med hyppigt forekommende voldshandlinger, sammenbrud af den civile infrastruktur, eller en ustabil situation efter en konflikt, samt områder, som har en svag eller ingen regeringsførelse og sikkerhed, f.eks. fejlslagne stater, som kendetegnes ved omfattende og systematiske krænkelser af de i international ret fastsatte menneskerettigheder
Ændring 25
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra g
g)  "importør": enhver fysisk eller juridisk person, som angiver, at mineraler eller metaller, der er omfattet af denne forordning, overgår til fri omsætning som omhandlet i artikel 79 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/9213
g)  "importør": enhver fysisk eller juridisk person, som er etableret i Unionen og udfærdiger en erklæring om, at mineraler og metaller, der er omfattet af denne forordning, overgår til fri omsætning, enten i eget navn, eller i navnet på den person, på vegne af hvem erklæringen udfærdiges; en repræsentant, der udfærdiger erklæringen på vegne af en anden person og i dennes navn, eller en repræsentant der handler i eget navn og på vegne af en anden person, anses begge for at være importør i denne forordnings forstand
13 Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1).
Ændring 100
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra h
h)  "ansvarlig importør": enhver importør, som vælger at certificere sig selv i henhold til bestemmelserne i denne forordning
udgår
Ændring 138
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra i
i)  "selvcertificering": den handling, hvorved man erklærer sin forpligtelse til at overholde de krav til ledelsessystem, risikostyring, tredjepartsauditter og fremlæggelse af oplysninger, som er fastsat i denne forordning
udgår
(Denne ændring gælder for hele teksten.)
Ændring 29
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra q a (nyt)
qa)  "brancheordning": en kombination af frivillige forsyningskæde-due-diligence-procedurer, -redskaber og -mekanismer, der er udviklet og bestyret af relevante branchesammenslutninger, herunder tredjepartsoverensstemmelsesvurderinger
Ændring 30
Forslag til forordning
Artikel 2 – litra q b (nyt)
qb)  "væbnede grupper og sikkerhedsstyrker": de grupper, der henvises til i bilag II i OECD's due diligence-retningslinjer
Ændring 31
Forslag til forordning
Artikel 4 – litra a
a)  vedtage og klart meddele offentligheden og sine leverandører sin politik for forsyningskæden for mineraler og metaller med potentiel oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder
a)  vedtage og klart og systematisk meddele offentligheden og sine leverandører sin politik for forsyningskæden for omfattede ressourcer med potentiel oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder
Ændring 85 + 126 + 145
Forslag til forordning
Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)
Hvis en virksomhed med rimelighed kan konkludere, at ressourcer kun hidrører fra genbrugs- eller skrotmateriale, skal den under behørig hensyntagen til forretningsfortrolighed og konkurrencehensyn:
a)  offentliggøre sin konklusion og
b)  give en tilpas detaljeret beskrivelse af de due diligence-foranstaltninger, som den traf i forbindelse med denne konklusion.
Ændring 67
Forslag til forordning
Artikel 6 – stk. 2 a (nyt)
Certificerede, ansvarlige importører af udsmeltede og forædlede metaller fritages fra forpligtelsen til at foranstalte uafhængige tredjepartsauditter, jf. denne forordnings artikel 3, stk. 1a, forudsat at de fremlægger fyldig dokumentation for, at alle smelterier og forædlingsvirksomheder i deres forsyningskæde efterlever denne forordnings bestemmelser.
Ændring 40
Forslag til forordning
Artikel 7 a (ny)
Artikel 7a
Liste over ansvarlige importører
1.  Kommissionen vedtager og offentliggør på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne fremlægger i deres rapporter i henhold til artikel 15, en afgørelse med en liste med navne og adresser på ansvarlige importører af mineraler og metaller, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde.
2.  Kommissionen vedtager listen i overensstemmelse med modellen i bilag Ia og i overensstemmelse med den udvalgsprocedure, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2.
3.  Kommissionen ajourfører og offentliggør, herunder på internettet, rettidigt oplysningerne på listen. Kommissionen sletter de navne på importører fra listen, som i tilfælde af utilstrækkelige genoprettende tiltag fra de ansvarlige importørers side ikke længere anerkendes som ansvarlige importører af medlemsstaterne, jf. artikel 14, stk. 3.
Ændring 43
Forslag til forordning
Artikel 7 b (ny)
Artikel 7b
Due diligence-forpligtelser påhvilende smelterier og forædlingsvirksomheder
1.  EU-baserede smelterier og forædlingsvirksomheder, som forarbejder og importerer mineraler og koncentrater deraf, er forpligtet til at indføre EU-ordningen om due diligence-praksis i forsyningskæden eller en due diligence-ordning anerkendt som ækvivalent af Kommissionen.
2.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder skal sikre, at smelterier og forædlingsvirksomheder på behørig vis anvender Unionens due diligence-system. Ved manglende overholdelse af disse forpligtelser sender myndighederne smelteriet eller forædlingsvirksomheden en meddelelse desangående med anmodning om at træffe de fornødne udbedrende foranstaltninger for at opfylde kravene i EU-ordningen om due diligence-praksis. I tilfælde af vedvarende manglende overholdelse pålægger medlemsstaternes kompetente myndigheder sanktioner for overtrædelse af denne forordning. Sanktionerne bortfalder, når smelteriet eller forædlingsvirksomheden overholder bestemmelserne i denne forordning.
Ændring 44
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 1
1.  På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne fremlægger i deres rapporter i henhold til artikel 15, vedtager og offentliggør Kommissionen en afgørelse med en liste med navne og adresser på ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder, som forarbejder mineraler, der er omfattet af denne forordning.
1.  På grundlag af de oplysninger, som medlemsstaterne fremlægger i deres rapporter i henhold til artikel 15, vedtager og offentliggør Kommissionen en afgørelse med en liste med navne og adresser på ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder.
Ændring 45
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 2
2.  Kommissionen udpeger på den i stk. 1 omhandlede liste de ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer mineraler – i det mindste delvist – fra konfliktramte områder og højrisikoområder.
2.  Kommissionen udpeger på den i stk. 1 omhandlede liste de ansvarlige smelterier og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer mineraler – i det mindste delvist – fra konfliktramte områder og højrisikoområder. Denne liste skal udarbejdes under hensyntagen til eksisterende, tilsvarende due diligence-ordninger inden for branchen, i offentligt regi eller andre steder, der dækker de mineraler og metaller, der er omfattet af denne forordning.
Ændring 46
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 3
3.  Kommissionen vedtager listen i overensstemmelse med modellen i bilag II og den forskriftsprocedure, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2. OECD's sekretariat høres.
3.  Kommissionen vedtager listen ved anvendelse af modellen i bilag II og i overensstemmelse med den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2. OECD's sekretariat høres.
Ændring 47
Forslag til forordning
Artikel 8 – stk. 4
4.  Kommissionen ajourfører oplysningerne på listen med jævne mellemrum. Kommissionen fjerner navne på smelterier og forædlingsvirksomheder fra listen, som ikke længere anerkendes af medlemsstaterne som ansvarlige importører i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, eller navne på smelterier og forædlingsvirksomheder i forsyningskæden for importører, der ikke længere anerkendes som ansvarlige.
4.  Kommissionen ajourfører og offentliggør, herunder på internettet, oplysningerne på listen med jævne mellemrum. Kommissionen fjerner navne på smelterier og forædlingsvirksomheder fra listen, som ikke længere anerkendes af medlemsstaterne som ansvarlige importører i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, eller navne på smelterier og forædlingsvirksomheder i forsyningskæden for importører, der ikke længere anerkendes som ansvarlige.
Ændring 48
Forslag til forordning
Artikel 9 – stk. 2
2.  Kommissionen træffer afgørelse om offentliggørelse, bl.a. på internettet, af en liste over kompetente myndigheder i overensstemmelse med modellen i bilag III og den forskriftsprocedure, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2. Kommissionen ajourfører listen regelmæssigt.
2.  Kommissionen træffer afgørelse om offentliggørelse, bl.a. på internettet, af en liste over kompetente myndigheder ved anvendelse af modellen i bilag III og i overensstemmelse med den rådgivningsprocedure, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2. Kommissionen ajourfører listen regelmæssigt.
Ændring 151
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 1
1.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemfører passende efterfølgende tilsyn for at sikre, om selvcertificerede ansvarlige importører af mineraler og metaller, som er omfattet af denne forordning, overholder kravene i artikel 4, 5, 6 og 7.
1.  Medlemsstaternes kompetente myndigheder gennemfører passende efterfølgende tilsyn for at sikre, om ansvarlige importører af mineraler og metaller, som er omfattet af denne forordning, overholder kravene i artikel 4, 5, 6 og 7.
Ændring 49
Forslag til forordning
Artikel 10 – stk. 2
2.  Det i stk. 1 omhandlede tilsyn gennemføres på grundlag af en risikoanalyse. Desuden kan der foretages tilsyn, når en kompetent myndighed er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder på grundlag af begrundet mistanke fra tredjemands side vedrørende en ansvarlig importørs overholdelse af denne forordning.
2.  Det i stk. 1 omhandlede tilsyn gennemføres på grundlag af en risikoanalyse. Desuden skal der foretages tilsyn, når en kompetent myndighed er i besiddelse af relevante oplysninger, herunder på grundlag af begrundet mistanke fra tredjemands side vedrørende en ansvarlig importørs overholdelse af denne forordning.
Ændring 51
Forslag til forordning
Artikel 12 a (ny)
Artikel 12a
Kommissionen udarbejder med henblik på at skabe klarhed og sikkerhed for og sammenhæng mellem erhvervsdrivende, navnlig SMV'er, og i samråd med EU-Udenrigstjenesten og OECD ikke-bindende retningslinjer i form af en håndbog til selskaber, hvori der redegøres for den bedste fremgangsmåde til at efterleve kriterierne for de områder, der er omfattet af dette direktiv. Denne håndbog skal være baseret på definitionen af konfliktramte områder og højrisikoområder, jf. artikel 2, litra e), i denne forordning, og under hensyntagen til OECD's due diligence-retningslinjer på dette område.
Ændring 52
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2 – afsnit 2
Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom inden for fristen for afgivelse af udtalelsen.
udgår
Ændring 53
Forslag til forordning
Artikel 13 – stk. 2 a (nyt)
2a.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Ændring 55
Forslag til forordning
Artikel 15 a (ny)
Artikel 15a
Ledsageforanstaltninger
1.  Kommissionen forelægger, hvis hensigtsmæssigt, et lovgivningsmæssigt forslag inden for overgangsperioden, der opstiller ledsageforanstaltninger med henblik på at styrke denne forordnings effektivitet på linje med den fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen "Ansvarlig tilvejebringelse af mineraler med oprindelse i konfliktramte områder og højrisikoområder: Hen imod en integreret EU-strategi" (JOIN(2014)0008).
Ledsageforanstaltninger med henblik på at sikre en integreret EU-tilgang til forpligtelsen til ansvarlig tilvejebringelse skal fastsætte:
a)  støtte til ansvarlige tilvejebringelsesvirksomheder i form af incitamenter, teknisk bistand og vejledning til virksomheder under hensyntagen til små og mellemstore virksomheders situation og deres position i forsyningskæden med henblik på at lette overholdelsen af kravene i denne forordning
b)  igangværende politikdialoger med tredjelande og andre interessehavere, herunder muligheden for harmonisering med nationale og regionale certificeringssystemer og samarbejde med offentlig-private initiativer
c)  fortsat, målrettet udviklingssamarbejde med tredjelande, især støtte til markedsføring af ikke-konfliktmineraler og til at sætte lokale virksomheder bedre i stand til at overholde denne forordning
d)  tæt samarbejde med medlemsstaterne om iværksættelsen af komplementære initiativer på området forbruger-, investor- og kundeinformation og yderligere incitamenter for ansvarlig forretningsskik og resultatopnåelsesklausuler i offentlige kontrakter, der undertegnes af de nationale myndigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU1a
2.  Kommissionen forelægger en årlig rapport om resultaterne af de ledsageforanstaltninger, der er gennemført i henhold til stk. 1, og deres indvirkning og virkning.
__________________
__________________
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65).
Ændring 56
Forslag til forordning
Artikel 16 – stk. 1 a (nyt)
Denne forordning finder anvendelse fra den …*
* To år efter denne forordnings ikrafttræden.
Ændring 59
Forslag til forordning
Bilag II – Kolonne C a (nyt)
Kolonne Ca: Mineraltype

(1) Efter vedtagelsen af ændringerne blev sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling, jf. forretningsordenens artikel 61, stk. 2, andet afsnit (A8-0141/2015).


Beslutning om at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: undtagne anvendelser af cadmium i belysnings- og displaysystemer
PDF 267kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2015 om Kommissionens delegerede direktiv af 30. januar 2015 om tilpasning til den tekniske udvikling af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU, for så vidt angår undtagne anvendelser af cadmium i belysnings- og displaysystemer (C(2015)00383 – 2015/2542(DEA))
P8_TA(2015)0205B8-0464/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede direktiv C(2015)00383,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr, navnlig artikel 4, artikel 5, stk. 1, litra a), samt artikel 22(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 4,

A.  der henviser til, at artikel 4, stk. 1, i direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS) begrænser bl.a. anvendelsen af cadmium i elektrisk og elektronisk udstyr (se listen i bilag II til RoHS);

B.  der henviser til, at bilag III til RoHS-direktivet indeholder bestemmelser om undtagelser fra de begrænsninger, der er fastsat i artikel 4, stk. 1;

C.  der henviser til, at punkt 39 i bilag III indeholder en undtagelse for "Cadmium i farvekonverterende II-VI-lysdioder (< 10 µg Cd pr. mm² lysemitterende areal) til brug i halvlederbaserede belysnings- og displaysystemer" med udløbsdato den 1. juli 2014;

D.  der henviser til, at artikel 5 giver mulighed for tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilag III i form af optagelse og fjernelse af undtagelser;

E.  der henviser til, at Kommissionen har angivet, at den i december 2012 modtog en ansøgning om at forny undtagelse 39 og, i maj 2013, en dermed forbunden ansøgning om en snævrere og mere specifik undtagelse for cadmium i kvanteøer i displaysystemer;

F.  der henviser til, at undtagelser i henhold til artikel 5, stk. 1, litra a), optages i bilag III, forudsat at en sådan optagelse ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes ved forordning (EF) nr. 1907/2006, og forudsat at én af følgende betingelser er opfyldt: Det er ikke teknisk eller videnskabeligt muligt i praksis at eliminere eller substituere dem ved hjælp af ændringer af udformningen eller materialer og komponenter, der ikke kræver anvendelse af materialer eller stoffer på listen i bilag II, alternativernes pålidelighed er ikke sikret, eller den samlede negative miljø-, sundheds-, og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkning som følge af substitutionen vil sandsynligvis opveje de samlede miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele derved;

G.  der henviser til, at Kommissionens delegerede direktiv forlænger undtagelse 39 indtil den 30. juni 2017, omdøber den til undtagelse 39.a, og indfører en ny mere specifik undtagelse 39.b for brugen af cadmium i cadmiumbaserede halvledernanokrystal-kvanteøer, som kan "downshifte", til brug i displaysystemer, (< 0.2 µg Cd pr. mm² displayareal), med udløbsdato den 30. juni 2018;

H.  der henviser til, at forlængelsen af undtagelse 39, og den nye undtagelse 39.b begge vedrører cadmium-kvanteøer, selv om der kun er en specifik henvisning til kvanteøer i undtagelse 39.b;

I.  der henviser til, at forlængelsen af undtagelse 39 vedrører to forskellige anvendelser af cadmium-kvanteøer: den ene vedrører brug i halvlederbaserede belysningssystemer (i det følgende benævnt "belysning"), mens den anden vedrører displaysystemer;

J.  der henviser til, at den nye undtagelse 39.b kun vedrører displaysystemer;

K.  der henviser til, at Kommissionen udtrykkeligt fastslår, at der endnu ikke findes kvanteø-lysdioder (med og uden cadmium) til belysning, og at den erkender, at den positive miljøvirkning heraf derfor ikke kunne påvises; der henviser til, at Kommissionen ikke desto mindre forlængede den generelle undtagelse for belysningsanvendelser baseret på cadmium-kvanteøer indtil den 30. juni 2017 for at give belysningsbranchen mulighed for at ansøge om en specifik undtagelse, idet sådanne anvendelser allerede skulle være i forproduktionsfasen;

L.  der henviser til, at de uafhængige rådgivere, der vurderede ansøgningerne på vegne af Kommissionen, konkluderede, at de fremlagte oplysninger ikke gav mulighed for at konkludere, at en undtagelse for belysning ville være berettiget i øjeblikket, og at den derfor udtrykkeligt anbefalede at undlade en sådan(2);

M.  der henviser til, at de uformelle oplysninger, der blev rundsendt af Kommissionen den 12. maj 2015, ikke ændrer situationen, da der ikke fremlægges noget bevis for tilgængeligheden af disse produkter på det europæiske marked, ligesom der ikke fremlægges nogen vurdering af deres egenskaber på baggrund af betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a);

N.  der henviser til, at ansøgerne grundet manglende tilgængelige relevante belysningsprodukter ikke har kunnet godtgøre, at nogen af betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), skulle være opfyldt for anvendelsen af cadmium-kvanteøer i belysning; der henviser til, at det derfor ikke er berettiget at indrømme en forlængelse af undtagelsen for belysning;

O.  der henviser til, at en sådan undtagelse kan blive relevant i fremtiden, men kun kan ydes på grundlag af en egentlig vurdering, der endnu ikke har fundet sted;

P.  der henviser til, at Kommissionens endvidere i sit delegerede direktiv indrømmede en ny specifik undtagelse for cadmium-kvanteøer i displaysystemer med den begrundelse, at de allerede var i brug, at dette ville have en generel positiv virkning på grund af deres lave energiforbrug, og at cadmiumfri kvanteøer endnu ikke var teknisk mulige;

Q.  der henviser til, at de uafhængige rådgivere, der vurderede ansøgningerne på vegne af Kommissionen, i april 2014 anbefalede at indrømme en specifik undtagelse for cadmium-kvanteøer i displaysystemer for en kortere periode end den, der blev ansøgt om, (indtil den 30. juni 2017, dvs. – et år kortere end den periode, som Kommissionen har vedtaget) i lyset af den opfattelse, at forskningen i belysningsanvendelser, der vil resultere i en reduktion af cadmiummængderne såvel som cadmiumfri erstatninger, er i sin sidste fase; der henviser til, at anbefalingen med andre ord var baseret på fraværet af cadmiumfri kvanteøer på det pågældende tidspunkt;

R.  der henviser til, at der imidlertid er sket vigtige markedsudviklinger siden; der henviser til, at en af verdens førende tv-producenter i 2015 har bragt en hel serie nye fjernsynsmodeller i omsætning på EU-markedet, som er baseret på cadmiumfri kvanteøer, og som er tilgængelige i større detailforretninger i flere medlemsstater (i hvert fald i Tyskland, Det Forenede Kongerige og Belgien);

S.  der henviser til, at der på den anden side ikke længere synes at være nogen fjernsyn med cadmium-kvanteøer tilbage på EU-markedet, og at det er vanskeligt at finde en forhandler af den enlige bærbare computer, som har en skærm, der er baseret på cadmium-kvanteø-teknologi;

T.  der henviser til, at det kan forventes, at cadmiumfri kvanteøers energibesparende egenskaber ligner dem, der gælder for cadmium-kvanteøer; der henviser til, at en fjernsynsskærm med cadmiumfri kvanteøer ifølge miljømærkningsoplysningerne viste lavere energiforbrug i sammenligning med en model baseret på cadmium-kvanteøer ved sammenligning af fjernsyn i samme størrelse; der henviser til, at afprøvning af farveegenskaberne i forhold til den relevante standard ifølge oplysninger fra branchen viste, at de var lige så gode, om ikke bedre for skærme baseret på cadmiumfri kvanteøer;

U.  der henviser til, at den vigtigste begrundelse fra Kommissionen side for at indrømme den nye specifikke undtagelse er, at cadmiumfri kvanteøer endnu ikke er teknisk mulige;

V.  der henviser til, at denne begrundelse er åbenlyst urigtig, idet cadmiumfri kvanteøer ikke blot er teknisk mulige, men en hel serie fjernsyn, der er baseret på denne teknologi, er blevet bredt tilgængelige på EU-markedet, udbudt af velkendte store detailhandlere;

W.  der henviser til, at de uformelle oplysninger, Kommissionen rundsendte den 12. maj 2015, ikke ændrer denne situation; der henviser til, at de eksempler, der anføres af Kommissionen, på produkter med skærme med cadmium-kvanteøer enten ikke er tilgængelige i øjeblikket (TCL 55" TV) eller kun er tilgængelige i USA (Asus Notebook, Sony-tv), eller kun vedrører produkter, der er undervejs (Konka, Phillips, AOC);

X.  der henviser til, at såvel forlængelsen af den nuværende undtagelse 39 som indførelsen af en ny undtagelse 39.b forsømmer at opfylde nogen af betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), og at de derfor ikke er berettigede; der henviser til, at forholdsvis korte perioder ikke kan berettige den manglende overholdelse af betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a);

Y.  der henviser til, at den eksisterende undtagelse 39 ifølge RoHS-direktivets artikel 5, stk. 5, forbliver gyldig, indtil Kommissionen har truffet en afgørelse om ansøgningen om fornyelse;

Z.  der henviser til, at undtagelsesperioden i tilfælde af, at en ansøgning om fornyelse af en undtagelse afvises eller en undtagelse tilbagekaldes, ifølge ROHS-direktivets artikel 5, stk. 6, tidligst udløber 12 måneder og senest 18 måneder efter datoen for afgørelsen;

AA.  der henviser til, at en afvisning af det delegerede direktiv derfor ikke forbyder cadmium-kvanteøer, men kun udløser en ny vurdering; der henviser til, at der derfor ikke er tale om nogen konkurrenceforvridning, idet den nuværende undtagelse forbliver gyldig, indtil den tilbagekaldes, hvorefter der bevilges en yderligere løbeperiode;

AB.  der henviser til, at der er sket vigtige nye udviklinger med hensyn til den kommercielle tilgængelighed af produkter baseret på cadmiumfri kvanteø-teknologi, som kræver en ny vurdering;

1.  gør indsigelse mod Kommissionens delegerede direktiv;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at det delegerede direktiv ikke kan træde i kraft;

3.  mener ikke, at Kommissionens delegerede direktiv opfylder de i artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 2011/65/EU fastsatte betingelser, for så vidt angår begge undtagelser, det indfører i punkt 39.a og 39.b i bilag III i direktiv 2011/65/EU;

4.  mener navnlig, at den begrundelse, der gives for undtagelsen i punkt 39.b, er baseret på en forældet situation for så vidt angår den praktiske gennemførlighed af erstatning af cadmium i kvanteøer; opfordrer derfor til en hurtig revurdering af den eksisterende undtagelse i punkt 39 i bilag III i direktiv 2011/65/EU på baggrund af betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), med henblik på tilbagekaldelse;

5.  anmoder Kommissionen om at forelægge en ny delegeret retsakt, som tager hensyn til Parlamentets holdning;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88.
(2) Öko-Institut, Fraunhofer, Eunomia (2014): Bistand til Kommissionen vedrørende teknologiske socioøkonomiske og cost-benefit-analyse vedrørende undtagelser fra begrænsningen af stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (s. 89) — http://rohs.exemptions.oeko.info/fileadmin/user_upload/RoHS_IX/20140422_RoHS2_Evaluation_Ex_Requests_2013-1-5_final.pdf.


Beslutning om at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: Importlicens for landbrugsethanol
PDF 245kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2015 om Kommissionens delegerede forordning af 20. februar 2015 om ændring af forordning (EF) nr. 376/2008 for så vidt angår forpligtelsen til at fremlægge importlicens for landbrugsethanol og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2336/2003 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 670/2003 om specifikke foranstaltninger vedrørende landbrugsethanolmarkedet (C(2015)00861 – 2015/2580(DEA))
P8_TA(2015)0206B8-0440/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (C(2015)00861),

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007(1), særlig artikel 177, stk. 1, litra a), artikel 223, stk. 2, og artikel 227, stk. 5,

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 3,

A.  der henviser til, at opfølgningen af oplysninger om landbrugsethanol sikrer både gennemsigtighed og viden angående udviklingen af markedet, som stadig er ustabil, og som står over for en stærk konkurrence, især på grund af import fra tredjelande;

B.  der henviser til, at sådanne oplysninger også er yderst nyttige i forbindelse med forhandlinger om internationale aftaler og antidumpingundersøgelser;

C.  der henviser til, at Eurostat ikke giver sådanne præcise oplysninger, hvorfor operatørerne, medlemsstaterne og EU-institutionerne ikke har nogen andre muligheder for at få fuldt kendskab til markedssituationen;

1.  gør indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og underrette den om, at den delegerede forordning ikke kan træde i kraft;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.


Barselsorlov
PDF 163kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2015 om barselsorlov (2015/2655(RSP))
P8_TA(2015)0207B8-0453/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og til artikel 8 og 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer(1) (direktivet om barselsorlov),

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktivet om barselsorlov (COM(2008)0637),

–  der henviser til sin holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 20. oktober 2010 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/…/EU om ændring af direktivet om barselsorlov(2),

–  der henviser til Parlamentets gentagne erklæringer om emnet, herunder dets beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2013(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning(4) og til den kommende aftale om samme emne,

–  der henviser til forespørgsler til Rådet og Kommissionen om barselsorlov (O-000049/2015 – B8-0119/2015 og O-000050/2015 – B8-0120/2015),

–  der henviser til EU-Domstolens dom af 14. april 2015 bl.a. vedrørende Kommissionens beføjelse til at trække forslag tilbage (sag C-409/13),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at princippet om ligebehandling af kønnene indebærer, at der ikke må finde nogen diskrimination sted overhovedet, hvad enten direkte eller indirekte, også for så vidt angår moderskab, faderskab og deling af det familiemæssige ansvar;

B.  der henviser til, at Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst indebærer ambitiøse mål, såsom en beskæftigelsesfrekvens på 75 % og en reduktion af antallet af personer, der er ramt eller truet af fattigdom og social udstødelse, på mindst 20 millioner inden 2020;

C.  der henviser til, at kvinder i større omfang end mænd lever i fattigdom og udstødelse, især ældre kvinder, hvis gennemsnitlige pensionsniveau er 39 % lavere end mænds, og enlige mødre; der henviser til, at det er mere normalt for kvinder end for mænd at arbejde på deltid eller på tidsbestemte, midlertidige kontrakter, og til at kvinders fattigdom i vid udstrækning skyldes deres jobusikkerhed;

D.  der henviser til, at den faldende fødselsrate i EU er blevet forværret af krisen, da arbejdsløshed, usikre ansættelsesforhold og usikkerhed omkring fremtiden og økonomien har foranlediget par og unge kvinder i særdeleshed til at udsætte at få børn, hvilket yderligere bidrager til den EU-dækkende demografiske aldringstendens;

E.  der henviser til, at kvinder bruger næsten tre gange så lang tid om ugen på husholdningsarbejde end mænd (herunder pasning af børn, ældre og handicappede samt huslige gøremål); der henviser til, at arbejdsløsheden blandt kvinder er undervurderet, da mange kvinder ikke er registreret som arbejdsløse, navnlig kvinder, der udelukkende tage sig af hjemmet, huslige gøremål og børnepasning;

F.  der henviser til, at deling af de familiemæssige og huslige opgaver mellem kvinder og mænd er afgørende for at opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at en fjerdedel af medlemsstaterne ikke giver mulighed for fædreorlov;

G.  der henviser til, at Rådet endnu ikke har reageret officielt på Parlamentets førstebehandlingsholdning af 20. oktober 2010 om forslag til direktiv om ændring af direktivet om barselsorlov;

1.  beklager at der er dødvande i Rådet vedrørende direktivet om barselsorlov; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at genoptage forhandlingerne;

2.  beklager den interinstitutionelle ustabilitet som følge af Rådets passivitet, hvor forhandlingerne er gået i stå, til trods for at Parlamentet har afsluttet førstebehandlingen, hvilket således kompromitterer hele lovgivningsproceduren;

3.  gentager sin vilje til at komme ud af dødvandet og opfordrer Kommissionen til at spille sin rolle som "den ærlige mægler" og til at gå ind i et konstruktivt samarbejde med medlovgiverne med henblik på at tilnærme Parlamentets og Rådets holdninger under behørig hensyntagen til den interinstitutionelle ligevægt og den rolle, der er tillagt den i traktaterne;

4.  beklager, at den foreslåede revision af direktivet måske vil blive trukket tilbage af Kommissionen som en del af REFIT-projektet og anmoder – såfremt det i sidste ende viser sig at være tilfældet – om et lovgivningsinitiativ, der har til formål at revidere Rådets direktiv 92/85/EØF som et umiddelbart alternativ, der skal indledes under det luxembourgske formandskab for Rådet, med henblik på at forbedre sundheden og sikkerheden for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer, og derved tage hånd om demografiske udfordringer, samtidig med at ulighederne mellem mænd og kvinder mindskes;

5.  noterer sig EU-Domstolens dom af 14. april 2015 vedrørende Kommissionens ret til at trække forslag tilbage (sag C-409/13), der bekræfter de specifikke betingelser, som Kommissionen skal opfylde, herunder forpligtelsen til at give Parlamentet og Rådet en begrundelse for tilbagetrækningen og til at overholde principperne om kompetencetildeling, institutionel balance og loyalt samarbejde, således som EU-traktaten foreskriver;

6.  gentager sin vilje til at udarbejde et særskilt direktiv, som fastsætter en betalt fædreorlov på minimum ti arbejdsdage og fremmer foranstaltninger – såvel lovgivningsmæssige som andre – der giver mænd og især fædre mulighed for at udøve deres ret til at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv;

7.  afventer den endelige vurdering af Rådets direktiv 2010/18/EU om forældreorlov og opfordrer i lyset af de foreliggende foreløbige undersøgelser til en revision af dette direktiv, da det ikke opfylder sit mål om at forene privatliv og arbejdsliv med henblik på at opnå balance mellem arbejdsliv og privatliv for begge forældre, og navnlig kvinder, som er påvirket af forskellene mellem kønnene for så vidt angår løn, pension og fattigdom;

8.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
(2) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 163.
(3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.
(4) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.


FN's konvention om rettigheder for personer med handicap
PDF 180kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2015 om den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport (2015/2684(RSP))
P8_TA(2015)0208B8-0460/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap og dennes ikrafttræden i EU den 21. januar 2011 i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/48/EF af 26. november 2009 om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(1),

–  der henviser til Adfærdskodeks mellem Rådet, medlemsstaterne og Kommissionen om interne arrangementer for Den Europæiske Unions gennemførelse af og repræsentation i forbindelse med De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder(2),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og international konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om rapport om EU's gennemførelse af FN-konventionen om rettigheder for personer med handicap (SWD(2014)0182),

–  der henviser til den liste over problemområder, som FN's komité for rettigheder for personer med handicap har vedtaget i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2010 om den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer (COM(2010)0636),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010-2020(4),

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2013,

–  der henviser til artikel 2, 9, 10, 19 og 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 3, 15, 21, 23, og 26 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at personer med handicap som fuldgyldige borgere har lige rettigheder og ret til umistelig værdighed, ligebehandling, en uafhængig tilværelse og fuld deltagelse i samfundet;

B.  der henviser til, at det anslås, at 80 millioner personer i Den Europæiske Union har et handicap;

C.  der henviser til, at dokumentation fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder konsekvent viser, at personer med handicap udsættes for forskelsbehandling og hindringer for at udøve deres rettigheder på lige fod med andre;

D.  der henviser til, at personer med handicap er en af de mest sårbare grupper i vores samfund, og at deres integration på arbejdsmarkedet udgør en af de største udfordringer for social- og arbejdsmarkedspolitikker;

E.  der henviser til, at en fuldstændig integration af personer med handicap og deres lige deltagelse udelukkende kan opnås ved at anlægge en menneskerettighedsbaseret tilgang til handicap på alle niveauer af EU's politiske beslutningstagning, gennemførelse og overvågning, herunder inden for institutionerne, og at Kommissionen skal tage behørigt hensyn hertil i fremtidige forslag;

F.  der henviser til, at 21 ud af 28 medlemsstater ifølge EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder fortsat påtvinger restriktioner i den fulde udøvelse af rets- og handleevnen;

G.  der henviser til, at Kommissionen fremsatte en forslag til direktiv om ikke-forskelsbehandling i 2008, men at det stadig er blokeret i Rådet;

H.  der henviser til, at principperne i konventionen om rettigheder for personer med handicap går langt ud over forskelsbehandling, idet de peger i retning af, at alle personer med handicap skal have adgang til den fulde udøvelse af menneskerettighederne i et inklusivt samfund, og de sigter også mod at stille den nødvendige beskyttelse og bistand til rådighed, således at familier får mulighed for at bidrage til, at personer med handicap fuldt ud kan udøve deres rettigheder på lige fod med andre;

I.  der henviser til, at EU formelt har ratificeret konventionen om rettigheder for personer med handicap, og at den desuden er blevet undertegnet af alle EU's 28 medlemsstater og er ratificeret af 25 af dem;

J.  der henviser til, at Parlamentets Udvalg for Andragender hvert år modtager andragender om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med adgang til beskæftigelse, selvstændigt erhverv, offentlige tjenesteydelser og uddannelse;

K.  der henviser til, at personer med handicap ikke udgør en homogen gruppe, og at politikker og foranstaltninger, der planlægges på deres vegne, bør tage hensyn til denne manglende homogenitet og det forhold, at visse grupper, såsom kvinder, børn og enkeltpersoner, der har behov for mere intensiv støtte, står over for yderligere vanskeligheder og flere former for forskelsbehandling;

L.  der henviser til, at Parlamentet skal tage hensyn til det forhold, at bestemmelserne i konventionen om rettigheder for personer med handicap er minimumsstandarder, der giver EU-institutionerne mulighed for at gå et skridt videre for at beskytte personer med handicap og bekæmpe forskelsbehandling;

M.  der henviser til, at adgangen til beskæftigelse sammen med ikke-forskelsbehandling på arbejdspladsen er et grundlæggende element i en selvbestemmende og uafhængig tilværelse; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for personer i alderen 20 til 64 er højere end 70 %, mens beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap trods alle de eksisterende programmer, initiativer og strategier på EU-plan ligger under 50 %; der henviser til, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder uden handicap ligger på 65 % sammenlignet med 44 % for kvinder med handicap;

N.  der henviser til, at lønnet beskæftigelse er af afgørende betydning for at give personer med handicap mulighed for at føre en uafhængig tilværelse, og at medlemsstaterne derfor bør tilstræbe at skabe bredere adgang til beskæftigelse for personer med handicap, således at de kan bidrage til det samfund, de lever i, og at de som en forudsætning bør give alle børn med handicap, herunder dem med indlæringsvanskeligheder, inkluderende undervisning for at hjælpe dem med at erhverve et godt uddannelsesmæssigt grundlag fra primærtrinnet og fremefter, således at de kan følge en læseplan, der passer til deres indlæringsevne, og dermed give dem mulighed for at få en solid uddannelsesmæssig baggrund, som kan hjælpe dem med at udvikle en karriere eller sikre dem et godt job, der giver dem mulighed for at leve et uafhængigt liv på et senere tidspunkt;

O.  der henviser til, at handicap er et begreb, der er under udvikling, og som er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsmæssige og omgivelsesbestemte barrierer, som forhindrer deres fulde og effektive deltagelse i samfundslivet med samme værdighed og på lige fod med andre;

P.  der henviser til, at der på grundlag af artikel 7 i forordningen om fælles bestemmelser navnlig skal tages hensyn til tilgængeligheden for personer med handicap under hele udarbejdelsen og gennemførelsen af programmer, der finansieres af de europæiske struktur- og investeringsfonde, og at der bør tages hensyn til de samme spørgsmål i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af andre EU-fonde;

Q.  der henviser til, at efterspørgslen efter sociale tjenesteydelser i visse medlemsstater er stigende på grund af demografiske og samfundsmæssige ændringer med øget arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, herunder manglende adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet for personer med handicap, hvilket har en negativ indvirkning på muligheden for personer med handicap for at leve selvstændigt, integreret og på lige fod med andre;

R.  der henviser til, at EU's eksisterende lovgivning om rettigheder for personer med handicap bør gennemføres bedre og styrkes med henblik på at øge tilgængeligheden for alle personer med handicap i hele EU;

S.  der henviser til, at Parlamentet udgør en del af EU's ramme til at fremme, beskytte og overvåge gennemførelsen af konventionen om rettigheder for personer med handicap i overensstemmelse med artikel 33, stk. 2, i konventionen om rettigheder for personer med handicap;

T.  der henviser til, at adskillige civilsamfundsorganisationer forelagde oplysninger for komitéen for rettigheder for personer med handicap vedrørende listen over problemområder;

U.  der henviser til, at Kommissionen som kontaktpunkt i henhold til artikel 33, stk. 1, i konventionen om rettigheder for personer med handicap er blevet udpeget til at reagere på den liste over problemområder, der er vedtaget af komitéen for rettigheder for personer med handicap;

V.  der henviser til, at Parlamentet er Den Europæiske Unions eneste direkte valgte organ, der repræsenterer de europæiske borgere, og at det derfor er fuldt ud i overensstemmelse med Parisprincipperne som fastsat i artikel 33 i konventionen om rettigheder for personer med handicap;

1.  forsikrer komitéen for rettigheder for personer med handicap om, at Europa-Parlamentet vil besvare forespørgsler, som rettes direkte til det, og opfordrer samtidig indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til Parlamentets synspunkter i forbindelse med udarbejdelsen af dens svar til komitéen;

2.  finder det beklageligt, at Adfærdskodeksen blev vedtaget af Kommissionen og Rådet uden inddragelse af Parlamentet, hvilket har medført, at Parlamentet har begrænsede beføjelser med hensyn til overvågning af konventionen om rettigheder for personer med handicap;

3.  opfordrer Kommissionen til formelt at have samråd om dens svar til listen over problemområder med alle relevante institutioner og agenturer, herunder Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Ombudsmanden og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder;

4.  opfordrer Kommissionen til at indbyde EU-rammen til formelt at deltage i den konstruktive dialog;

5.  fremhæver, at forslaget til et EU-direktiv om ikke-forskelsbehandling tager sigte på at beskytte personer med handicap mod forskelsbehandling i forbindelse med social beskyttelse, sundhedspleje og (re)habilitering, uddannelse og adgang til og levering af varer og tjenesteydelser såsom bolig, transport og forsikring; beklager de manglende fremskridt i Rådet for så vidt angår dette forslag og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at arbejde hen imod vedtagelsen af en fælles holdning uden yderligere forsinkelse;

6.  bemærker, at manglen på opdelte data og statistikker vedrørende specifikke handicapgrupper er en hindring for at udarbejde passende politikker; opfordrer derfor Kommissionen til at indsamle og videreformidle statistiske data om handicap, opdelt efter alder og køn, med henblik på at overvåge situationen for personer med handicap i hele EU på relevante dagligdagsområder og ikke kun på beskæftigelsesområdet;

7.  bemærker, at adskillige civilsamfundsorganisationer forelagde oplysninger for komitéen for rettigheder for personer med handicap vedrørende listen over problemområder; opfordrer følgelig indtrængende Kommissionen til yderligere at udvikle en struktureret dialog og til at høre og samarbejde med organisationer, der repræsenterer personer med handicap, som led i revisionsprocessen, herunder når den retter et svar til komitéen for rettigheder for personer med handicap om listen over problemområder, og i forbindelse med udarbejdelsen, gennemførelsen og overvågningen af EU's politikker på dette område;

8.  opfordrer de medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til hurtigst muligt at ratificere konventionen om rettigheder for personer med handicap;

9.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et ambitiøst forslag til en europæisk lov om tilgængelighed med fuld inddragelse af personer med handicap i hele lovgivningsprocessen og understreger behovet for, at dette forslag skal omfatte hele spektret af politiske områder med hensyn til alle EU-borgeres adgang til varer og tjenesteydelser og fremme en uafhængig tilværelse for og fuld integration af personer med handicap samt oprette en løbende, effektiv og uafhængig overvågnings- og håndhævelsesmekanisme;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre forpligtelserne i artikel 12 i konventionen om rettigheder for personer med handicap i national lovgivning, navnlig for at lempe eventuelle restriktioner i deres stemmeret og deres ret til at blive valgt;

11.  opfordrer indtrængende Rådet til at fremskynde arbejdet med forslaget til et direktiv om tilgængeligheden af offentlige organers websteder med henblik på at nå frem til en fælles holdning og opnå yderligere fremskridt i retning af vedtagelsen af denne retsakt og således øge tilgængeligheden af dokumenter, videofilm og websteder og tilvejebringe alternative kommunikationsformater og kommunikationsmidler;

12.  anbefaler, at EU's midler skal anvendes til at fremme tilgængeligheden og e-tilgængeligheden for personer med handicap, til at fremme en overgang fra institutionel pleje til pleje i nærmiljøet, til at udvikle social- og sundhedstjenester af høj kvalitet og til at investere i kapacitetsopbygning for organisationer, der repræsenterer personer med handicap;

13.  bemærker Parlamentets svar og foranstaltninger vedrørende listen over problemområder, der er udarbejdet i forbindelse med Den Europæiske Unions indledende rapport som led i revisionen af konventionen om rettigheder for personer med handicap:

   a. det har nedsat en arbejdsgruppe for samordning på tværs af udvalgene bestående af medlemmer fra hvert af de relevante udvalg, og denne gruppe har tilrettelagt oplysningsarrangementer for ansatte og medlemmer af Parlamentet, herunder tegnsprogskurser som en del af den faglige uddannelse,
   b. det har understreget behovet for tilgængelighed i forbindelse med forsyningspligt og 112-alarmnummeret i dets beslutning af 5. juli 2011(6) og dets erklæring af 17. november 2011(7), som var en milepæl i udviklingen af det paneuropæiske køretøjsmonterede nødopkaldssystem,
   c. antallet af medlemmer af Parlamentet med handicap steg betydeligt efter valget i 2014,
   d. det forpligter sig til at arbejde aktivt med de relevante aktører for at finde en pragmatisk løsning på tiltrædelsen af Marrakeshtraktaten,
   e. det understreger behovet for at forbedre gennemførelsen af EU-lovgivningen med henblik på at sikre, at personer med handicap kan rejse uafhængigt og anvende alle transportmetoder, herunder offentlig transport;
   f. det opfordrer Kommissionen til at levere den ønskede forklaring på, hvordan den i nuværende og fremtidig lovgivning kan sikre, at personer med handicap er garanteret lige muligheder, grundlæggende rettigheder, lige adgang til tjenesteydelser og arbejdsmarkedet og de samme rettigheder og forpligtelser med hensyn til adgang til socialsikring som statsborgerne i den medlemsstat, hvor de er dækket, i overensstemmelse med princippet om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling, således at alle personer med handicap kan udøve den ret til fri bevægelighed, som alle EU-borgere besidder,
   g. det opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at adgangen til domstolsprøvelse med hensyn til EU-lovgivningen er i fuld overensstemmelse med konventionen om rettigheder for personer med handicap, således at de grundlæggende rettigheder er tilgængelige for alle;

14.  understreger behovet for et udvidet politisk samarbejde inden for EU-rammen, herunder de nødvendige økonomiske og menneskelige ressourcer til at sikre, at den kan udføre dens opgaver som beskrevet i ovennævnte afgørelse fra Rådet, og opfordrer indtrængende aktørerne inden for EU-rammen til at afsætte de midler, der anmodes om, til denne opgave;

15.  glæder sig over det initiativ fra medlemmer af Parlamentet, der opfordrer til, at Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget for Andragender regelmæssigt udarbejder en fælles betænkning som svar på henstillingerne fra komitéen for rettigheder for personer med handicap;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, komitéen for rettigheder for personer med handicap samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 23 af 27.1.2010, s. 35.
(2) EUT C 340 af 15.12.2010, s. 11.
(3) CRPD/C/EU/Q/1.
(4) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9.
(5) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(6) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 1.
(7) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 165.


Udbrud af Xylella fastidiosa, der angriber oliventræer
PDF 166kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2015 om udbruddet af Xylella fastidiosa, der angriber oliventræer (2015/2652(RSP))
P8_TA(2015)0209RC-B8-0451/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/29/EF om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet(1),

–  der henviser til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) videnskabelige udtalelser, der blev offentliggjort den 26. november 2013 og den 6. januar 2015, om den risiko for plantesundheden, som Xylella fastidiosa udgør på EU's område, hvori der blev peget på forskellige muligheder for at nedsætte denne risiko og givet en vurdering af disse muligheder,

–  der henviser til Kommissionens gennemførelsesafgørelser af 13. februar 2014, 23. juli 2014 og 28. april 2015 vedrørende foranstaltninger til forhindring af indførelse og spredning af Xylella fastidiosa i EU,

–  der henviser til rapporterne fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret om kontrol, der blev gennemført i februar og november 2014,

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om angrebet af Xylella fastidiosa på oliventræer (O-000038/2015 – B8-0117/2015),

–  der henviser til direktiv 2009/128/EF om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Xylella fastidiosa er en yderst farlig, direkte trussel mod produktionen i Sydeuropa af visse afgrøder, herunder oliven, mandler og ferskner samt prydplanter; der henviser til, at Xylella fastidiosa alt efter bakterietype er en potentiel trussel mod vinmarker, citrontræer og andre afgrøder og kan føre til hidtil usete og ødelæggende tab med drastiske økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser; der henviser til, at den Xylella fastidiosa-stamme, der inficerer oliventræer i regionen Puglia, er forskellig fra de isolater, der forårsager sygdom i vinstokke eller citrusplanter i andre dele af verden;

B.  der henviser til, at denne bakterie allerede forårsager alvorlig skade i olivenplantager i den syditalienske region Puglia og potentielt truer andre afgrøder og regioner;

C.  der henviser til, at oliven er en af regionen Puglia’s vigtigste landbrugssektorer, som tegnede sig for 11,6 % (eller 522 mio. EUR) af den samlede landbrugsproduktion i regionen og 30 % af værdien af den italienske olivenproduktion i 2013;

D.  der henviser til, at forekomsten af Xylella fastidiosa forårsager alvorlig økonomisk skade, ikke blot for olivenproducenterne, men også for hele produktionskæden, herunder kooperative og private oliemøller, turismen og afsætningen;

E.  der henviser til, at den første indberetning om et udbrud af Xylella fastidiosa blev foretaget af de italienske myndigheder den 21. oktober 2013, og at et alarmerende antal træer er blevet inficeret siden da;

F.  der henviser til, at de inspektioner, der blev foretaget i Italien i februar og november 2014 af Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret (FVO) i Kommissionens Generaldirektorat for Sundhed og Fødevaresikkerhed, bekræfter, at situationen er blevet drastisk forværret, og at en yderligere spredning af bakterien ikke kan udelukkes;

G.  der henviser til, at der i øjeblikket ikke findes nogen behandling, der kan kurere syge planter på marken, og der henviser til, at de sygdomsramte planter har en tendens til at forblive inficeret i hele deres levetid eller til at hurtigt at bukke under;

H.  der henviser til, at en lang række forskellige planter i EU kan være bærer af sygdommen, herunder symptomfrie vilde planter;

I.  der henviser til, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har understreget, at man i betragtning af vanskelighederne ved at standse spredningen af Xylella fastidiosa, når først et produktionsområde er ramt, bør prioritere forebyggende foranstaltninger, som fokuserer på import og begrænsning af udbruddene, samt prioritere en styrkelse af forskningssamarbejdet;

1.  noterer sig, at de gennemførelsesafgørelser, der blev truffet af Kommissionen før april 2015, hovedsageligt fokuserede på interne foranstaltninger til bekæmpelse af udbruddet og ikke omfattede slagkraftige foranstaltninger til at forhindre, at sygdommen blev indført til EU fra tredjelande;

2.  opfordrer Kommissionen til at træffe målrettede foranstaltninger mod Xylella fastidiosa for at forhindre import af inficeret materiale til EU; glæder sig over den afgørelse, som Kommissionen traf i april 2015, om at standse import af inficerede kaffeplanter fra Costa Rica og Honduras, og de restriktioner, der blev vedtaget i forbindelse med import af planter fra ramte områder i andre tredjelande; anmoder om, at der om nødvendigt tages mere slagkraftige foranstaltninger i anvendelse, som f.eks. kun at give tilladelse til import fra produktionssteder, der er fri for skadegørere;

3.  beklager, at Kommissionen meget ofte ikke reagerer hurtigt nok til at forhindre indførsel i EU af plantesygdomme fra tredjelande; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at efterprøve, hvad infektionskilden er, og til at revidere EU's officielle ordning for plantesundhedskontrol med henblik på at beskytte EU's område;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen til, navnlig i betragtning af den forestående sommer, at træffe mere effektive foranstaltninger til at undgå spredning af Xylella fastidiosa i EU, navnlig ved at fokusere på de mest truede afgrøder, uden dog at se bort fra andre afgrøder, som også kan blive alvorlig ramt af sygdommen, og understreger i denne forbindelse betydningen af bestemmelserne i artikel 9 i gennemførelsesafgørelsen fra 2015;

5.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at yde kompensation til producenterne for rydningsforanstaltninger og indtægtstab – hvilket ikke blot omfatter tab med hensyn til landbrugsproduktionen, men også med hensyn til kulturarv, historie og turismerelaterede aktiviteter;

6.  opfordrer Kommissionen og de relevante myndigheder til at gøre brug af alle mulige midler og instrumenter til at bidrage til den økonomiske genopretning af de ramte områder; opfordrer Kommissionen til at finde frem til incitamenter, der kan få producenterne til at gennemføre forebyggende foranstaltninger;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er tilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer til rådighed til at gennemføre de relevante strategier, herunder økonomisk støtte til landbrugerne til at anvende passende landbrugsmetoder til bekæmpelse af Xylella fastidiosa og dens smittebærere; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at fremme en intensiveret forskningsindsats, bl.a. ved hjælp af øget internationalt netværkssamarbejde og ved at stille midler til rådighed til forskningsinstitutter, med henblik på at forbedre den videnskabelige viden om Xylella fastidiosa og fastslå, hvilken forbindelse der er mellem patogenet, symptomerne og udviklingen af sygdommen;

8.  understreger, at det er nødvendigt at gennemføre informationskampagner i potentielt inficerede områder af EU for at skabe større bevidsthed om problemet hos de involverede parter ikke blot i landbrugssektoren, men også i gartnerisektoren, herunder detailhandlere af prydplanter, professionelle gartnere og deres kunder;

9.  mener, navnlig i betragtning af den forestående sommer, at Kommissionen og medlemsstaterne bør advare rejsende om risikoen for at indføre inficerede planter til EU fra lande, der er ramt af Xylella fastidiosa;

10.  opfordrer til, at der stilles flere midler til rådighed til at sikre, at skadelige organismer opdages ved EU's grænseovergangssteder; tilskynder desuden medlemsstaterne til at øge antallet af regelmæssige inspektioner med henblik på at forebygge spredningen af Xylella fastidiosa uden for de afgrænsede områder;

11.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en åben database, med en liste over institutioner og kompetente myndigheder på EU- og medlemsstatsniveau, til udveksling af informationer og erfaringer, herunder bedste praksis, samt for hurtigt at kunne underrette de kompetente myndigheder og træffe de nødvendige foranstaltninger;

12.  opfordrer Kommissionen til, på gennemskuelig måde, at udarbejde omfattende retningslinjer for gennemførelse af forebyggende foranstaltninger og sygdomskontrolforanstaltninger, med klare angivelser af deres anvendelsesområde og varighed, der tager udgangspunkt i eksisterende erfaringer og bedste praksis og kan anvendes som et støtteredskab af medlemsstaternes kompetente myndigheder og tjenester;

13.  anmoder Kommissionen om årligt – eller på et hvilket som helst tidspunkt, hvis situationen udvikler sig – at rapportere til Parlamentet om den trussel, som Xylella fastidiosa og andre organismer, der er til fare for landbrugsproduktionen, udgør for EU’s producenter;

14.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.
(2) EUT L 309 af 24.11.2009, s. 71.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik