Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 9. juni 2015 - Strasbourg
Tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2015 ***I
 EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015
 Intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande
 Intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan

Tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2015 ***I
PDF 247kWORD 61k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. juni 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2015 (COM(2015)0141 – C8-0083/2015 – 2015/0070(COD))
P8_TA(2015)0217A8-0174/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0141),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0083/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 1. juni 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og artikel 50, stk. 1,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0174/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 9. juni 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om fastsættelse i henhold til forordning (EU) nr. 1306/2013 af tilpasningssatsen for direkte betalinger for kalenderåret 2015

P8_TC1-COD(2015)0070


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/1146).

(1) Udtalelse af 22.4.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).


EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015
PDF 251kWORD 132k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2015 om EU's strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd efter 2015 (2014/2152(INI))
P8_TA(2015)0218A8-0163/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) fra 1979,

–  der henviser til FN's konvention om bekæmpelse af menneskehandel og udnyttelse af andres prostitution fra 1949,

–  der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, der vedtoges på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som vedtoges på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing +5 (2000), Beijing +10 (2005) og Beijing +15 (2010), og slutdokumentet fra Beijing +20-revisionskonferencen,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1567/2003 af 15. juli 2003 om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslandene(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/41/EU af 7. juli 2010 om anvendelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i selvstændige erhverv og om ophævelse af Rådets direktiv 86/613/EØF(6),

–  der henviser til Rådets direktiv 2010/18/EU af 8. marts 2010 om iværksættelse af den reviderede rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af BUSINESSEUROPE, UEAPME, CEEP og EFS, og om ophævelse af direktiv 96/34/EF(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)(8),

–  der henviser til Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)(9),

–  der henviser til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser(10) og Den Europæiske Domstols dom af 1. marts 2011 i Test Achats-sagen (C-236/09)(11),

–  der henviser til Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2011(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2010 "Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder: Et kvindecharter" (COM(2010)0078),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 "EU 2020: En europæisk strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 med titlen "Fremme af vækst og beskæftigelse – en dagsorden for moderniseringen af Europas videregående uddannelser" (COM(2011)0567),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 16. september 2013 om midtvejsevaluering af strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (Mid-term review of the Strategy for equality between women and men) (2010-2015)" (SWD(2013)0339),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 8. marts 2010 om EU’s handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet (EU Plan of Action on Gender Equality and Women’s Empowerment in Development (2010-2015)" (SWD(2010)0265),

–  der henviser til konklusionerne fra mødet den 19. og 20. juni 2014 i Rådet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik),

–  der henviser til undersøgelsesrapporten fra Europa-Parlamentet, Temaafdeling C, om undersøgelsesrapport om evalueringen af strategien for lighed mellem kvinder og mænd (Study on the Evaluation of the Strategy for Equality between Women and Men 2010-2015 as a contribution to achieve the goals of the Beijing Platform for Action), der blev offentliggjort i 2014,

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) om vold mod kvinder: en EU-dækkende undersøgelse ("Violence against Women – an EU-wide survey. Main results"), offentliggjort i marts 2014,

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) om forskelsbehandling af og levevilkår for romakvinder i 11 EU-medlemsstater ("Discrimination against and living conditions of Roma women in 11 EU Member States"), som blev offentliggjort i oktober 2014,

–  der henviser til rapporten fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) om at være transkønnet i EU ("Being Trans in the EU - Comparative analysis of the EU LGBT survey data’"), offentliggjort i december 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 15. juni 1995 om den fjerde internationale kvindekonference i Beijing: "Ligestilling, udvikling og fred"(13), af 10. marts 2005 om opfølgningen af den fjerde verdenskvindekonference - Handlingsprogrammet Platform for Action (Beijing+10)(14) samt af 25. februar 2010 om Beijing +15 – FN's handlingsplan for ligestilling(15),

–  der henviser til sine beslutninger af 10. februar 2010 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union - 2009(16), af 8. marts 2011 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union - 2010(17), af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union - 2011(18) og af 10. marts 2015 om fremskridt vedrørende ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2013(19),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(20),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU(21),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om kønsaspekter ved den økonomiske nedgang og finanskrisen(22) og beslutning af 12. marts 2013 om den økonomiske krises indvirkning på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder(23),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om den 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status vedrørende afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger(24),

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(25),

–  der henviser til sin beslutning af 20. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger(26),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 med henstillinger til Kommissionen om bekæmpelse af vold mod kvinder(27),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: den årlige vækstundersøgelse 2014(28),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0163/2015);

A.  der henviser til, at retten til ligebehandling er en fastsat grundlæggende rettighed, som er anerkendt i Den Europæiske Unions traktater, dybt forankret i det europæiske samfund og af afgørende betydning for den fremtidige udvikling af dette samfund og bør anvendes i lovgivning, i praksis, i retspraksis og i det virkelige liv;

B.  der henviser til, at EU traditionelt har taget nogle vigtige skridt til at styrke kvinders rettigheder og ligestilling, men at der har været en afdæmpning i politisk handling og politiske reformer for ligestilling i løbet af det seneste årti på EU-plan; der henviser til, at Kommissionens foregående strategi var for svag, og ikke resulterede i tilstrækkelige foranstaltninger for så vidt angår ligestilling; der henviser til, at en ny strategi skal give nye impulser til og levere konkrete tiltag for at styrke kvinders rettigheder og fremme ligestilling;

C.  der henviser til, at nogle af de mål, der var blevet fastsat, blev nået med Kommissionens foregående strategi, men at fuld ligestilling mellem kønnene ikke blev nået, samtidig med at beviser for samspillet mellem de forskellige former for forskelsbehandling, præcise mål og effektive evalueringsforanstaltninger ofte manglede og kønsmainstreaming fortsat kun anvendes i begrænset omfang;

D.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi i EU, som er anerkendt i traktaterne og i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at EU har påtaget sig den specifikke opgave at integrere den i alle sine aktiviteter; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er afgørende som strategisk mål med henblik på at nå EU’s overordnede mål, såsom målsætningen i Europa 2020-strategien om erhvervsfrekvensen, og er en stor økonomisk fordel, der kan fremme en ligelig og inklusiv økonomisk vækst; der henviser til, at reducering af de beskæftigelsesmæssige uligheder ikke blot er et mål med hensyn til ligestilling, men også med hensyn til effektivitet og fleksibilitet på arbejdsmarkedet;

E.  der henviser til, at kløften mellem romaer og det almindelige samfund stadig er stor for så vidt angår uddannelse, beskæftigelse, sundhed og forskelsbehandling, og at situationen for romakvinder i EU er endnu værre som et resultat af de mange eksisterende former for forskelsbehandling baseret på både etnicitet og køn;

F.  der henviser til, at den økonomiske og politiske situation i Europa kun kan forbedres, og følgerne af de demografiske ændringer afværges, hvis evner og muligheder for alle kvinder og mænd anvendes;

G.  der henviser til, at vi ikke fortsat kan være bundet til overflødige økonomiske modeller, der ikke er miljømæssigt bæredygtige og bygger på en forældet fordeling af arbejdet efter køn, som er overflødiggjort af kvindernes integration på arbejdsmarkedet; der henviser til, at der er behov for en ny og socialt bæredygtig model baseret på viden og innovation, der fuldt ud integrerer kvinders evner i produktionsstrukturen, herunder ved at sætte spørgsmålstegn ved visse industrielle normer og de faktorer, der tildeler mænd og kvinder forskellige erhverv, der genopretter ansvarsbalancen mellem mænd og kvinder i den offentlige og private sfære, og som harmoniserer privatliv og arbejdsliv for arbejdstagere af begge køn;

H.  der henviser til, at det er af afgørende betydning at sikre adgang til økonomisk overkommelige børnepasningsordninger af høj kvalitet og støtte til de ældre og andre omsorgskrævende personer for at sikre lige deltagelse af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og inden for uddannelsesområdet;

I.  der henviser til, at dette år markerer 20-årsdagen for Beijinghandlingsplanen, og at dennes mål og fuldstændige gennemførelse er mere aktuel end nogensinde;

J.  der henviser til, at vold mod kvinder, uanset om der er tale om fysisk, seksuel eller psykologisk vold, er en af de største hindringer for lighed mellem kvinder og mænd og fortsat er den mest udbredte krænkelse af menneskerettighederne, idet den rammer alle samfundslag, men er en af de mindst anmeldte forbrydelser; der henviser til, at 55 % af kvinderne har været udsat for en eller flere former for seksuel chikane i løbet af deres liv, og at 33 % af kvinderne har været udsat for fysisk og/eller seksuel vold, siden de var 15, til trods for de foranstaltninger, der ifølge FRA-undersøgelsen foretaget i marts 2014 er truffet for at imødegå dette; der henviser til, at et liv uden vold er en forudsætning for fuld deltagelse i samfundet, og at stærke foranstaltninger skal indføres til bekæmpelse af vold mod kvinder;

K.  der henviser til, at tvungen prostitution er vold, der navnlig påvirker de mest sårbare og for det meste er knyttet til organiseret kriminalitet og menneskehandel, og at den er en hindring for ligestilling mellem kvinder og mænd;

L.  der henviser til, at kvinder på grund af traditionelle strukturer og skattemæssige hindringer har været påhæftet en status som sekundær forsørger, både i form af den vertikale og horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet, et ufuldstændigt erhvervsforløb og kønsspecifikke lønforskelle, og der desuden henviser til, at lønnet pleje, børnepasning, pleje af ældre og andre omsorgskrævende personer og husholdningsarbejde langt hyppigere udføres af kvinder, som derfor har mindre tid til rådighed til at udøve lønnet arbejde, hvilket igen resulterer i en meget lavere pension, hvilket er grunden til, at foreneligheden af arbejde og familieliv, navnlig for at nå målene i Europa 2020-strategien, fortsat bør understøttes af konkrete foranstaltninger – en proces, hvor især mænd er nødt til at involvere sig mere;

M.  der henviser til, at beskæftigelsen blandt kvinder er på 63 %, eller 53,5 %, hvis beskæftigelsen måles i fuldtidsækvivalenter(29); der henviser til, at den kønsbestemte lønforskel er på 16,4 %, og at den kønsbestemte pensionsforskel i gennemsnit er på 39 %; der henviser til, at kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet ikke altid fører til indflydelse, idet stillinger med magt og beslutningstagning overvejende besættes af mænd, hvilket begrænser kvinders evne til at gøre deres indflydelse gældende og udgør et demokratisk underskud i beslutningstagningen, eftersom kvinder udgør halvdelen af befolkningen; der henviser til, at fremme af ligestilling mellem kønnene rækker ud over forbuddet mod forskelsbehandling på grundlag af køn, og at positiv særbehandling til fordel for kvinder har vist sig at være afgørende for deres fulde integration på arbejdsmarkedet, i den politiske og økonomiske beslutningsproces og samfundet generelt; der henviser til, at udelukkelse af kvinder fra magtfulde stillinger og beslutningstagende organer har en skadelig indvirkning på deres evne til at påvirke både deres egen udvikling og frigørelse og samfundsudviklingen;

N.  der henviser til, at kønskvoter og lukkede lister i den politiske beslutningsproces, har vist sig at være særdeles effektive redskaber til bekæmpelse af forskelsbehandling og kønsmæssige ubalancer og forbedring af den demokratiske repræsentation i beslutningstagende politiske organer;

O.  der henviser til, at den manglende indsats for at fremme politikker til afbalancering af arbejds- og privatliv, den utilstrækkelige indsats for at fremme fleksible arbejdstider, navnlig blandt mænd, og den lave udnyttelsesgrad af forældre- og fædreorlov udgør store hindringer for kvinders økonomiske uafhængighed og en ligelig fordeling af ansvaret for familie og hjem;

P.  der henviser til, at det i uforholdsmæssig grad er kvinder, der rammes af fattigdom i Europa, og at dette især gælder enlige mødre, kvinder med handicap, unge kvinder, ældre kvinder, indvandrerkvinder og kvinder fra etniske mindretal, som alle rammes af fattigdom og social udstødelse, en situation, der er blevet forværret af den økonomiske krise og de økonomiske stramninger, som ikke må være en undskyldning for en mindre indsats for ligestilling, og af jobusikkerhed, deltidsarbejde, lave lønninger og pensioner, vanskeligheder med at få adgang til grundlæggende sociale tjenesteydelser og sundhedsydelser, og den omstændighed, at det især er stillinger i den offentlige sektor og tjenesteydelser i plejesektoren, der nedlægges, hvilket gør ligestillingsaspektet endnu vigtigere;

Q.  der henviser til, at kvinder i landdistrikterne lider mere under forskelsbehandling af forskellig art og kønsstereotyper end kvinder i byområderne; der ligeledes henviser til, at disse kvinders beskæftigelsesprocent er meget lavere end for kvinder i byerne; der henviser til, at landdistrikter påvirkes af manglen på muligheder for beskæftigelse af høj kvalitet; der endvidere henviser til, at mange kvinder står uden for det officielle arbejdsmarked og derfor ikke er registreret som arbejdsløse eller figurerer i statistikkerne over samme, hvilket giver særlige økonomiske og juridiske problemer i forbindelse med barsel og sygdom, med hensyn til optjening af pensionsrettigheder og adgang til socialsikring samt i tilfælde af skilsmisse;

R.  der henviser til, at traditionelle kønsroller og stereotyper stadig har stor indflydelse på opgavefordelingen i hjemmet, i uddannelsen, i karrieren, på arbejdspladsen og i samfundet generelt;

S.  der henviser til, at kønsstereotyper og traditionelle strukturer har en negativ indflydelse på sundhed og universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder, som er grundlæggende menneskerettigheder og derfor aldrig bør begrænses; der henviser til, at retten til kontrol over sin egen krop og selvbestemmelse er en grundlæggende forudsætning for ligestilling for alle;

T.  der henviser til, at ét ud af seks par på verdensplan oplever en eller anden form for ufrugtbarhed; der henviser til, at Kommissionen bør forelægge en ny sammenlignende analyse af medicinsk assisteret reproduktion i EU, idet undersøgelsen fra 2008 (SANCO/2008/C6/051), som viste en betydelig ulighed i adgangen til fertilitetsbehandling, er forældet;

U.  der henviser til, at der stadig er uddannelsesinstitutioner, der praktiserer kønsopdeling, og at uddannelsesmaterialerne ofte indeholder kønsstereotyper, der bidrager til at opretholde de traditionelle særskilte roller, der gives piger og drenge, som har en negativ indvirkning på deres valg; der henviser til, at disse rollemønstre styrkes yderligere, især gennem den måde, som kvinder fremstilles og skildres på i medierne og i materiale tilgængeligt via internettet og reklamer;

V.  der henviser til, at transkønnede personer er udsat for hyppig forskelsbehandling, chikane og vold i EU i dag på grund af deres kønsidentitet eller kønsudtryk;

W.  der henviser til, at EU har et ansvar og en rolle som forbillede for kønsligestilling og kvinders rettigheder, som bør spille en central rolle i EU's optræden udadtil; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene, bekæmpelse af kønsbestemt vold og styrkelse af kvinders status er altafgørende, hvis de internationale mål for udvikling skal nås, og for en vellykket EU-politik på områderne udenrigsanliggender, udviklingssamarbejde og international handel; der henviser til, at kvinder ikke blot er mere sårbare over for påvirkninger fra energi, miljø og klimaændringer, men også er effektive aktører i forhold til modvirkning af klimaforandringer og tilpasningsstrategier, samt en drivkraft for en retfærdig og bæredygtig vækstmodel;

X.  der henviser til, at de institutionelle mekanismer udgør et nødvendigt grundlag for virkeliggørelsen af ligestillingen; der henviser til, at ligestilling mellem kønnene også skal behandles som et vigtigt, tværgående aspekt på alle politikområder i EU og dets medlemsstater sammen med begreberne kønsmainstreaming, kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse;

Y.  der henviser til, at en opdeling af data efter køn er et afgørende værktøj til opnåelse af reelle fremskridt og effektiv evaluering af resultater;

Z.  der henviser til, at anti-ligestillingsbevægelser i de seneste år har vundet terræn i offentligheden i en række medlemsstater og forsøgt at styrke de traditionelle kønsroller og så tvivl om eksisterende resultater på ligestillingsområdet;

AA.  der henviser til, at de aktuelle udfordringer og de indhøstede erfaringer viser, at manglen på en sammenhængende politik mellem de forskellige områder hidtil har gjort det vanskeligt at opnå ligestilling mellem kønnene, og at en passende fordeling af midler og bedre samordning, udbredelse samt fremme af kvinders rettigheder er nødvendig, idet der tages hensyn til de forskellige situationer;

Generelle henstillinger

1.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde og vedtage en ny særskilt strategi for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene i Europa som sigter på at skabe lige jobmuligheder, og som er baseret på de prioriterede områder i den foregående strategi med henblik på at sætte en stopper for alle former for forskelsbehandling, som kvinder lider under på arbejdsmarkedet med hensyn til lønninger, pensioner, beslutningstagning, adgang til varer og tjenesteydelser, forening af familie- og arbejdsliv, og alle former for vold mod kvinder, og på at fjerne kønsdiskriminerende strukturer og praksisser; understreger, at den nye særlige strategi for kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene skal tage nøje hensyn til de mange forskellige og tværgående former for forskelsbehandling, som omhandlet i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som har fælles underliggende faktorer, men påvirker kvinder forskelligt, og udvikle specifikke tiltag til at styrke rettighederne blandt forskellige grupper af kvinder, herunder kvinder med handicap, indvandrere og kvinder fra etniske mindretal, romakvinder, ældre kvinder, enlige mødre og LGBTI-personer;

2.  opfordrer Kommissionen til også at udarbejde foranstaltninger med henblik på at bekæmpe forskelsbehandling af alle kvinder i deres mangfoldighed under en bredere strategi til bekæmpelse af forskelsbehandling og en særlig og særskilt LGBTI-køreplan; opfordrer endvidere indtrængende Rådet til så hurtigt som muligt at nå frem til en fælles holdning om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder, køn eller seksuel orientering, som har været blokeret, siden det blev vedtaget af Parlamentet i april 2009;

3.  beklager, at strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 ikke specifikt behandler handicap, selv om kvinder med handicap ofte er mere ugunstigt stillet end mænd med handicap og i højere grad risikerer at blive ramt af fattigdom og social udstødelse; opfordrer derfor Kommissionen til at se på behovene hos kvinder med handicap for at sikre deres øgede deltagelse på arbejdsmarkedet; beklager i den henseende, at den europæiske handicapstrategi 2010-2020 ikke ligeledes omfatter et integreret kønsaspekt eller et særskilt kapitel om handicappolitikker med et særligt fokus på kønsaspektet;

4.  opfordrer Kommissionen til på en struktureret måde at inddrage civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter i udviklingen og den løbende evaluering af strategien;

5.  opfordrer medlemsstaterne til at styrke og håndhæve fuld udøvelse af kollektive overenskomstforhandlinger i den private og den offentlige sektor, som et uundværligt redskab til regulering af arbejdsmarkedsforholdene, bekæmpelse af løndiskrimination og fremme af ligestilling;

6.  opfordrer Kommissionen til ved vurderingen af anvendelsen af direktiv 2004/113/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, at tage hensyn til tilfælde af forskelsbehandling;

7.  opfordrer Kommissionen til at præcisere den rolle, den ønsker, at EU skal spille i verden og i samarbejdet med medlemsstaterne, herunder deres kompetente myndigheder, med hensyn til fremme af ligestilling mellem kønnene, både inden for og uden for EU's grænser, og til at tilstræbe disse mål både gennem begrebet om kønsmainstreaming på alle områder og gennem individuelle målrettede og specifikke foranstaltninger; understreger nødvendigheden af at integrere kønsaspektet og bekæmpelsen af kønsbestemt vold i EU's udenrigspolitik, udviklingssamarbejdspolitik og internationale handelspolitik og sikre de nødvendige finansielle instrumenter og menneskelige ressourcer;

8.  beklager endnu en gang, at Europa 2020-strategien ikke på tilfredsstillende vis indeholdt et kønsaspekt, og opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at sikre, at ligestilling mellem kønnene integreres i alle programmer, foranstaltninger og initiativer under denne strategi, og til at indføre en specifik søjle for ligestilling mellem kønnene i strategien, til at betragte den fremtidige strategis mål som et aspekt af det europæiske semester samt til at indføje et ligestillingsperspektiv i de landespecifikke henstillinger og den årlige vækstundersøgelse;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle, analysere og offentliggøre pålidelige statistiske data, der er opdelt efter køn, og ligestillingsindikatorer i alle politikområder og på alle forvaltningsniveauer, der bygger på arbejdet i Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, for at gøre det muligt at analysere udformningen og anvendelsen af ligestillingsstrategier i EU og medlemsstaterne, opdatere disse strategier og evaluere gennemførelsen af integreringen af kønsaspektet i alle relevante nationale og europæiske politikområder, og, hvor det er muligt, yderligere at opdele disse data efter race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, for at gøre en tværsektoriel analyse mulig for alle politikområder, og derved dokumentere de mange forskellige former for forskelsbehandling, som visse grupper af kvinder udsættes for; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indlede kønsspecifikke konsekvensanalyser af medlemsstaternes politikker, særlig med hensyn til udformningen af arbejdsmarkeds- og pensionsreformer;

10.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde strategien i form af en praktisk handlingsplan med en klar identifikation af ansvarlige aktører og sikre, at der tages et særligt hensyn til de specifikke forslag, der er beskrevet ovenfor, som dækker områderne vold mod kvinder, arbejde og tid, kvinder med magtbeføjelser og kvinders deltagelse i beslutningsprocesser, finansielle midler, sundhed, viden, uddannelse og medier, den øvrige verden og institutionelle mekanismer og kønsmainstreaming; understreger behovet for, når det er relevant og under fuld overholdelse af EU’s kompetencer, at indføre lovgivningsmæssige input for at styrke de retlige rammer for ligestilling mellem kønnene;

Vold mod kvinder og kønsbestemt vold

11.  gentager den opfordring til Kommissionen, som Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 25. februar 2014, der indeholdt henstillinger til bekæmpelse af vold mod kvinder, om at udarbejde en retsakt som både giver et sammenhængende system til indhentning af statistiske data og en styrket tilgang for medlemsstaterne til forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger og af kønsbestemt vold og som gør let adgang til domstolene mulig;

12.  opfordrer Kommissionen til at medtage en definition af kønsbestemt vold i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2012/29/EU i den fremtidige strategi og til så hurtigt som muligt at forelægge en omfattende strategi om vold mod kvinder og piger og kønsbestemt vold, der indeholder en bindende retsakt; anmoder Rådet om at aktivere passerellebestemmelsen ved at vedtage en enstemmig beslutning om at tilføje kønsbestemt vold til de kriminalitetsområder, der er nævnt i artikel 83, stk. 1, i TEUF;

13.  opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for, at EU tiltræder Istanbulkonventionen og til at indlede denne procedure så hurtigt som muligt, samt til at fremme medlemsstaternes ratificering af Istanbulkonventionen gennem den nye strategi og til at arbejde aktivt for at bekæmpe vold mod kvinder og piger; opfordrer medlemsstaterne til at undertegne og ratificere Istanbulkonventionen snarest muligt;

14.  gentager sin opfordring til Kommissionen om at udpege 2016 til det europæiske år for bekæmpelse af vold mod kvinder og piger, under hvilket der bør gives prioritet til at fremme vidtrækkende og effektive strategier for en betydelig nedbringelse af vold mod kvinder og piger;

15.  opfordrer EU til at støtte medlemsstaterne i udviklingen af kampagner og strategier mod den daglige chikane af kvinder i det offentlige liv og i processen for at formidle bedste praksis til medlemsstaterne;

16.  finder det tvingende nødvendigt yderligere at overvåge omsættelsen og gennemførelsen af direktivet om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse, forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål og direktivet om den europæiske beskyttelsesordre frem mod 2015 og i tiden derefter;

17.  opfordrer Kommissionen til at forankre kampagner for "nultolerance" i strategien og til at støtte medlemsstaterne i at gøre samfundet mere bevidst om problemet med vold mod kvinder og i at fremme årlige oplysningskampagner om årsagerne til vold og misbrug og med hensyn til forebyggelse, adgang til domstolsprøvelse samt støtte til ofre; understreger betydningen af at inddrage hele samfundet, og navnlig mænd og drenge, mere konkret i kampen mod vold mod kvinder; opfordrer desuden Kommissionen til at følge op på sine initiativer i bekæmpelsen af kvindelig kønslemlæstelse;

18.  fremhæver, at det – med henblik på en effektiv bekæmpelse af vold mod kvinder og straffrihed herfor – er nødvendigt med en ændret holdning over for kvinder og piger i samfundet, hvor kvinder alt for ofte fremstilles i underordnede roller, og vold imod dem alt for ofte tolereres eller ikke tillægges betydning; opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i forebyggelsen og bekæmpelsen af vold i dens mange former og årsager og i beskyttelsen af misbrugte kvinder og til at vedtage specifikke foranstaltninger for de mange forskellige aspekter, herunder øget støtte til krisecentre for kvinder og organisationer, der arbejder for at støtte kvinder, der er ofre for kønsbestemt vold, og forebyggende foranstaltninger som f.eks. bekæmpelse af kønsstereotyper og diskriminerende sociokulturelt betingede holdninger fra en tidlig alder, samt til at straffe gerningsmændene;

19.  bemærker, at feminisering af fattigdom kan medføre en stigende handel med kvinder, seksuel udnyttelse og tvungen prostitution, og at kvinder bliver mere økonomisk afhængige; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge årsagerne til, hvorfor kvinder tyr til prostitution, og hvordan efterspørgslen kan modvirkes; understreger vigtigheden af programmer til at komme ud af prostitution;

20.  påpeger betydningen af systematisk uddannelse af kvalificeret personale, der plejer kvinder, som er ofre for fysisk, seksuel eller psykisk vold; understreger, at denne uddannelse er nødvendig for aktører i første og anden række, som omfatter tjenester for sociale nødsituationer og læge-, civilbeskyttelses- og polititjenester;

21.  opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og opfordrer Kommissionen til at evaluere og overvåge gennemførelsen og fastlægge bedste praksisser til udveksling mellem medlemsstaterne med henblik på vedtagelse af en ny strategi til bekæmpelse af menneskehandel, når den nuværende strategi udløber i 2016, som bør integrere et kønsaspekt og prioritere rettighederne for ofrene for menneskehandel, med en særlig søjle om menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse og med særligt fokus på nye metoder for menneskehandel, der er under udvikling, idet andre mere etablerede metoder lukkes ned, samt til at sikre, at alle medlemsstaternes politikker, budgetter og resultater i forbindelse med udviklingen af strategien er gennemsigtige og tilgængelige;

22.  opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne ved at sikre, at ofrene for forfølgelse kan drage fordel af den beskyttelse, der gives med de eksisterende foranstaltninger, såsom den europæiske beskyttelsesordre, forordningen om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål, og EU’s direktiv om ofre, når de flytter fra en EU-medlemsstat til en anden, og til at overveje yderligere foranstaltninger til at forbedre beskyttelsen af ofre for forfølgelse, i betragtning af at tal viser, at 18 % af kvinderne i EU har været udsat for forfølgelse siden de var 15 år, og at et ud af fem ofre for forfølgelse sagde, at den ulovlige adfærd varede i to år eller længere(30);

23.  opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaternes kompetente myndigheder i udarbejdelsen af deres handlingsprogrammer for ligestilling mellem mænd og kvinder, og til at lægge særlig vægt på nye former for vold mod kvinder og piger, såsom cyberchikane, cyberforfølgelse(31) og cybermobning, og foretage løbende evalueringer; understreger i denne forbindelse også vigtigheden af et tæt samarbejde med civilsamfundet for at anerkende problemområder på et tidligere tidspunkt og behandle dem mere effektivt;

24.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne sikrer fuld retlig anerkendelse af en persons foretrukne køn, herunder ændring af fornavn, CPR-nummer eller tilsvarende samt andre kønsindikatorer på identitetspapirer;

25.  opfordrer på ny Kommissionen til hurtigst muligt at etablere et europæisk observationscenter for vold mod kvinder i Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem mænd og kvinders lokaler under ledelse af en EU-koordinator for vold mod kvinder og piger;

Arbejde og tid

26.  opfordrer Kommissionen til med den nye strategi at lægge særlig vægt på de forskellige muligheder for at forene familie- og arbejdsliv; beklager i denne forbindelse, at forhandlingerne om vedtagelse af direktivet om barselsorlov er gået i stå, og gentager Parlamentets uindskrænkede vilje til at samarbejde; opfordrer i mellemtiden medlemsstaterne til at sikre deres barselsrettigheder, træffe foranstaltninger til at forhindre uberettiget afskedigelse af arbejdstagere under graviditet og til at beskytte kvinder og mænd med omsorgsforpligtelser mod uberettiget afskedigelse;

27.  henleder opmærksomheden på, at nogle medlemsstater, på trods af de tilgængelige EU-midler, har foretaget budgetnedskæringer, der påvirker tilgængeligheden, kvaliteten og udgifterne til børnepasning, med de deraf følgende negative virkninger for foreningen af familie- og arbejdsliv, som især rammer kvinder; opfordrer Kommissionen til at overvåge opnåelsen af Barcelonamålene og til fortsat at støtte medlemsstaterne ved skabelsen af prisoverkommelige børnepasningsmuligheder af høj kvalitet og med rimelige åbningstider samt til kontinuerligt at udvikle nye mål på området børnepasningsstrukturer; understreger i denne forbindelse vigtigheden af at øge muligheden for, kvaliteten af og adgangen til prisoverkommelige pleje- og pasningsmuligheder for børn, ældre og personer, der kræver særlig pleje, herunder støtte til omsorgskrævende personer, og af at sikre, at muligheden for disse ydelser er forenelig med fuldtidsarbejde for både kvinder og mænd; konstaterer, at bedre ordninger med dagpleje- og vuggestuefaciliteter afhænger af de nødvendige offentlige politikker, men også af incitamenter til arbejdsgiverne til at foreslå sådanne løsninger;

28.  understreger vigtigheden af fleksible former for arbejde, der giver kvinder og mænd mulighed for af forene arbejds- og familieliv, som forudsætter at arbejdstageren frit kan vælge, og pålægger Kommissionen at koordinere og fremme udveksling af bedste praksis; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af oplysningskampagner for en ligelig fordeling af husligt arbejde og pasning og pleje, bedre investeringer i plejeinfrastruktur og fremme af mænds deltagelse og indførelse af fædreorlov på mindst 10 dage og forældreorlov, som er tilgængelig for begge forældre, men indeholder stærke incitamenter for fædrene, f.eks. forældreorlov, som ikke kan overføres; understreger, at lige forældreorlov er til gavn for alle familiemedlemmer og kan fungere som et incitament for at mindske forskelsbehandling i forbindelse med forældreorlov;

29.  opfordrer til vedtagelse af de nødvendige foranstaltninger til at fremme højere beskæftigelse blandt kvinder, såsom omsorg og børnepasning til overkommelige priser, passende barsels-, fædre- og forældreorlovsordninger og fleksibilitet med hensyn til arbejdstider og arbejdssted; understreger betydningen af gode, sikre arbejdsvilkår, der giver både kvinder og mænd mulighed for at forene arbejds- og privatliv, og opfordrer Kommissionen til at koordinere og fremme styrkelsen af arbejdstagerrettigheder for øget ligestilling mellem mænd og kvinder; understreger, at forbedringen af balancen mellem familieliv, privatliv og arbejdsliv er et vigtigt element i et økonomisk opsving, bæredygtig demografi og personligt og socialt velvære og bemærker, at en ligelig deltagelse af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet vil kunne øge EU’s økonomiske potentiale og samtidig sikre dets retfærdige og inklusive karakter; minder om, at en fuldstændig konvergens mellem deltagelsesfrekvenserne ifølge OECD's prognoser ville resultere i en stigning på 12,4 % i BNI pr. indbygger frem til 2030; påpeger, at det – til trods for at deltidsarbejde, der for størstedelen udføres af kvinder, kan gøre det lettere at forene familie- og arbejdsliv – ikke desto mindre er et faktum, at det også medfører færre karrieremuligheder, lavere løn og pensioner, underudnyttelse af menneskelige ressourcer og dermed lavere økonomisk vækst og velstand;

30.  understreger, at det er vigtigt at anmode EIGE om at indsamle omfattende, kønsspecifikke data vedrørende tildelingen af tid til pleje, sygepleje og husligt arbejde og fritid med sigte på at foretage en regelmæssig vurdering;

31.  henstiller, at familie- og arbejdslovgivningen, eftersom familiernes sammensætning og definition har ændret sig med tiden, gøres mere altomfattende med hensyn til familier med enlige forældre og LGBT-forældre;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme kvindernes stemme i den sociale dialog og repræsentationen af kvinder i fagforeninger på tværs af alle sektorer;

33.  opfordrer Kommissionen til som en del af strategien at tilskynde medlemsstaterne til at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention 189 for at styrke rettighederne for personer, der arbejder med hushjælp eller pleje;

34.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes kompetente myndigheder ved at skabe incitamenter til arbejdsgiverne til at omsætte sort arbejde til officiel beskæftigelse; fremhæver de høje niveauer af sort arbejde, der kan konstateres især i kvindedominerede sektorer, såsom arbejde i private hjem; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe usikre ansættelsesforhold og sort arbejde udført af kvinder, som medvirker til fuldstændig deregulering af kvinders lønstrukturer og medfører øget fattigdom blandt kvinder, særligt senere i livet, og har negative konsekvenser for både kvinders sociale sikring og EU’s BNP, og til at sikre en passende social beskyttelse for alle arbejdstagere; opfordrer til en hurtig oprettelse af den europæiske platform, for bedre at kunne hindre og modvirke sort arbejde;

35.  understreger, at feminiseringen af fattigdom er et resultat af flere faktorer, herunder kvinders afbrydelser af karrieren, den kønsbestemte lønforskel (16,4 %), pensionsforskellen (39 %), kønsbestemte uligheder for så vidt angår karriereudvikling, den kendsgerning, at kvinder ofte ansættes på ikkestandardiserede kontrakter (såsom ufrivillig deltid, vikaransættelse eller kontrakter uden timetal), den manglende socialsikringsstatus for partnere, der hjælper selvstændige, og fattigdom i husholdninger med enlige mødre; understreger, at reduktionen af antallet af fattige med 20 mio. inden 2020 kan opnås gennem fattigdomsbekæmpende og diskriminationsbekæmpende politikker, som er baseret på kønsmainstreaming, gennem handlingsplaner, der sætter særligt fokus på ugunstigt stillede kvinder, og støttes af aktioner målrettet mod fattigdom blandt kvinder, og gennem forbedring af arbejdsforholdene i lavindkomstsektorer, som kvinder er overrepræsenterede i; understreger, at de mange former for forskelsbehandling, som kvinder er udsat for på grundlag af handicap, racemæssig og etnisk baggrund, socioøkonomisk status, kønsidentitet og andre faktorer, bidrager til feminisering af fattigdommen; understreger vigtigheden af at overvåge ligestillingskonsekvenserne af beskatning og arbejdstidsmodeller for kvinder og familier;

36.  forventer, at Kommissionen træffer alle de foranstaltninger, som den har mulighed for, for at sikre overholdelse i alle detaljer af EU-direktiverne om ligebehandling mellem mænd og kvinder, også blandt arbejdsmarkedets parter, som forhandler overenskomster, og til at tilskynde til dialog med arbejdsmarkedets parter med henblik på at behandle emner som løngennemsigtighed, kvinders kontraktlige vilkår i forbindelse med deltidsarbejde og tidsbegrænset arbejde og fremme kvinders ansættelse i grønne og innovative sektorer; understreger, at pensioner er afgørende for modtagernes økonomiske uafhængighed, og at pensionsforskellene afspejler de kumulerede ulemper ved en karriere på et kønsdiskriminerende arbejdsmarked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger med henblik på at reducere forskellene i mænds og kvinders pensioner, der er en direkte konsekvens af lønforskellene mellem kønnene, og til at vurdere pensionssystemernes konsekvenser for kvinder, idet der i særlig grad fokuseres på deltidskontrakter og atypiske kontrakter;

37.  understreger vigtigheden af at øge bevidstheden omkring begrebet medejerskab på EU-plan med henblik på at sikre fuld anerkendelse af kvinders rettigheder i landbrugssektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til at fremme en strategi, der ville medføre jobskabelse for kvinder i landområder og, indirekte, til at sikre anstændige pensioner for pensionerede kvinder i EU, der lever under usikre forhold, og kræver støtte til politiske bestræbelser på at styrke kvinders rolle i landbruget og til, at de repræsenteres på passende vis i alle politiske, økonomiske og sociale forum inden for landbrugssektoren;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til de socioøkonomiske hindringer, som kvinder møder under særlige omstændigheder, såsom i landdistrikter, i mandsdominerede sektorer, og de hindringer, som ældre og handicappede kvinder støder på; understreger, at kvinder fortsat oplever større jobusikkerhed end mænd, og at jobusikkerheden er steget som følge af krisen, og udtrykker bekymring over antallet og andelen af kvinder, der lider under fattigdom blandt personer i beskæftigelse; er af den opfattelse, at mangesidige politiske løsninger, der omfatter livslang læring, bekæmpelse af usikre job og fremme af arbejde med rettigheder samt forskellige former for tilrettelæggelse af arbejdet er nødvendige for at hjælpe kvinderne med at vende tilbage til arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke kønsaspektet i alle jobskabelsesprogrammer ved at skabe arbejdspladser af høj kvalitet i overensstemmelse med ILO’s dagsorden for anstændigt arbejde;

39.  understreger, at den økonomiske vækst og konkurrenceevnen i EU er afhængige af, at kløften mellem kvinders uddannelsesniveau (60 % af universitetskandidaterne i Europa er kvinder) og deres deltagelse og position på arbejdsmarkedet bliver lukket; fremhæver behovet for at bekæmpe alle aspekter af vertikal og horisontal opdeling, fordi en sådan opdeling begrænser kvinders beskæftigelse til visse sektorer og udelukker dem fra højere niveauer i virksomhedshierarkiet; understreger, at eksisterende lovgivning indeholdende positiv særbehandling, navnlig i den offentlige sektor i nogle medlemsstater, har forbedret ligestillingen på ansættelsesniveau, men at den bør udvides til at omfatte alle karriereniveauer;

Deltagelse i beslutningstagning og kvinders iværksætteri

40.  påpeger, at langt den største stigning i andelen af kvinder i selskabsbestyrelser er sket i lande, der allerede har vedtaget lovgivning om obligatoriske kvoter, og at virksomhederne i medlemsstater, hvor ingen obligatoriske foranstaltninger er gennemført, stadig er langt fra at nå en acceptabel kønsbalance; fremhæver behovet for at støtte gennemsigtige procedurer for udnævnelse af kvinder til menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskabers bestyrelser; tilskynder de offentlige og private sektorer til at overveje frivillige ordninger til fremme af kvinder i lederstillinger; opfordrer Kommissionen til at medtage specifikke foranstaltninger til fremme af en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i lederstillinger i strategien og støtte Rådet i forhandlingerne om vedtagelsen af direktivet for en afbalanceret repræsentation af mænd og kvinder i ikke-administrerende bestyrelser; opfordrer Rådet til at nå frem til en fælles holdning snarest muligt til dette forslag til direktiv;

41.  opfordrer Kommissionen til at skabe incitamenter for medlemsstaterne til at skabe en mere afbalanceret repræsentation af kvinder og mænd i kommunalbestyrelser, regionale og nationale parlamenter og Europa-Parlamentet, og understreger i denne forbindelse betydningen af kønsafbalancerede valglister, der ledes på skift af en mand og en kvinde; fremhæver betydningen af kvoter for at øge kvinders deltagelse i den politiske beslutningsproces; opfordrer alle EU’s institutioner til at træffe interne foranstaltninger for at øge ligestillingen inden for deres egne besluttende organer ved at foreslå både en kvindelig og en mandlig kandidat til EU’s stillinger på højt plan; mener, at ligestilling bør være et krav for Kommissionen, og at udnævnelsen af Kommissionen på grundlag af ligestilling er en vigtig indikator for det fremtidige ligestillingsarbejde;

42.  henleder opmærksomheden på den nuværende ubalance for så vidt angår antallet af mænd og kvinder, der beklæder beslutningstagende stillinger inden for politik, forvaltning og økonomi, og på at hindringer for kvinders deltagelse kan tilskrives en kombination af kønsbestemt forskelsbehandling og stereotype adfærdsmønstre, der stadig eksisterer i virksomhederne, inden for politik og i samfundet; påpeger, at kvinderne udgjorde 60 % af de nyuddannede med en videregående uddannelse, men at de er underrepræsenteret i visse sektorer, f.eks. inden for videnskab og forskning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre kvinderne opmærksom på denne type uddannelsesmuligheder og sikre kvinder samme muligheder som mænd for at få adgang til det tilsvarende erhverv og gøre karriere inden for dette område; bemærker, at kvinder generelt har karriereforløb uden bemærkelsesværdig udvikling; opfordrer medlemsstaterne til at opmuntre og støtte kvinder, så de kan få en succesrig karriere, herunder gennem positive tiltag, såsom netværkssamarbejde og mentorprogrammer, samt til at skabe passende forhold og sikre dem samme muligheder som mænd i alle aldre for uddannelse, forfremmelse, efteruddannelse og omskoling; understreger betydningen af politikker, der sigter mod ligestilling mellem mænd og kvinder inden for beskæftigelse og som anerkender kvinder i lederstillingers potentielle sårbarheder; understreger, at Kommissionen især bør fremme politikker mod chikane på arbejdspladsen(32);

43.  understreger, at kvinder udgør 52 % af den samlede europæiske befolkning, men kun en tredjedel af de selvstændige eller af de nystartede virksomheder i EU; understreger betydningen af støtteprogrammer for kvindelige iværksættere samt for kvinder inden for videnskab og den akademiske verden, og opfordrer indtrængende EU til at støtte sådanne programmer på en mere konkret måde; opfordrer Kommissionen til at analysere og udarbejde forslag til, hvordan kvinder kan gøres interesserede i at etablere virksomheder; understreger, at potentielle kvindelige iværksættere, forskere og akademikere, bør gøres bekendt med støtteprogrammer og finansieringsmuligheder; opfordrer medlemsstaterne til at fremme foranstaltninger og tiltag for at bistå og råde kvinder, der beslutter at blive iværksættere og til at støtte kvindelige iværksættere, lette og forenkle adgang til finansiering og anden støtte og reducere bureaukrati og andre hindringer for kvinders nystartede virksomheder;

Finansielle ressourcer

44.  henleder opmærksomheden på, at der er stadig er en kønsbestemt lønforskel, der næsten ikke er blevet reduceret i de seneste år; understreger, at den kønsbestemte lønforskel skyldes kvinders utilstrækkelige deltagelse på arbejdsmarkedet, vertikal og horisontal opdeling samt den kendsgerning, at de sektorer, hvor kvinder er overrepræsenteret, ofte har lavere lønninger; opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af direktiv 2006/54/EF og til at forelægge specifikke foranstaltninger, der tager hensyn til strukturelle lønforskelle, både lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige, for at sikre løngennemsigtighed og anvende sanktioner og derved reducere den kønsbestemte lønforskel, og til at indgive en årlig statusrapport om dette emne; tilskynder medlemsstaterne til at anerkende potentialet i det seneste direktiv om offentlige udbud som et redskab til at fremme og styrke politikken for kønsmainstreamning ved at overveje at fastlægge krav på grundlag af den eksisterende nationale lovgivning i medlemsstaterne om ligebehandling og ligestilling som en forudsætning for offentlige kontrakter, hvor det er muligt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvorvidt sociale klausuler i offentlige udbud kan anvendes som et potentielt værktøj til styrkelse af politikker for social inklusion; anerkender, at EU's konkurrenceret skal overholdes i forbindelse med udviklingen af denne ide;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til den demografiske udvikling og ændringer i størrelsen og sammensætningen af husholdninger, når de udformer deres finanspolitikker, socialsikringsordninger og offentlige tjenester;

46.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i bekæmpelsen af fattigdom, som især rammer enlige mødre og er blevet forværret yderligere af krisen, hvilket resulterer i øget social udstødelse;

47.  opfordrer Kommissionen til at støtte medlemsstaternes øgede anvendelse af strukturfondene til investering i offentlig børnepasning og ældrepleje som en kernestrategi til forøgelse af kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet;

48.  gentager, at direktiv 2006/54/EF i sin nuværende form ikke er tilstrækkeligt effektivt til at tackle lønforskellen mellem kønnene og nå målet om ligestilling inden for beskæftigelse og erhverv; opfordrer indtrængende Kommissionen til omgående at revidere dette direktiv;

49.  mener, at politikker og instrumenter, der tager sigte på at tackle ungdomsarbejdsløshed, såsom ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, bør opfylde de specifikke behov hos unge mænd og kvinder for at give dem mulighed for at få adgang til arbejdsmarkedet; bemærker, at andelen af unge kvinder, der hverken er i arbejde, under uddannelse eller under erhvervsuddannelse (NEET), er højere end andelen af unge mænd; opfordrer også til indsamling af kønsopdelte data på området ungdomsarbejdsløshed, for at der kan udformes skræddersyede, faktabaserede politikker;

50.  opfordrer Kommissionen til at nøjere at tilpasse både den investeringspakke, der blev vedtaget i 2014, og ungdomsgarantien til den specifikke situation og behovene hos piger og kvinder;

51.  understreger, at det er vigtigt at udveksle eksempler på bedste praksis og initiativer med henblik på at modvirke tendensen til at nedkvalificere kvinder, at udvikle deres kvalifikationer eller uddanne dem således, at de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet efter en periode, hvor de udelukkende har passet deres børn eller andre omsorgskrævende personer; understreger ligeledes vigtigheden af at forbedre og lette anerkendelsen af eksamensbeviser og kvalifikationer for at forhindre, at velkvalificerede kvinders kompetencer ikke udnyttes tilstrækkeligt, hvilket ofte er tilfældet for indvandrerkvinder;

Sundhed

52.  opfordrer Kommissionen til at bistå medlemsstaterne i at sikre geografisk passende, let tilgængelige tjenester af høj kvalitet inden for seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder og sikker og legal abort og prævention samt almindelig sundhedspleje;

53.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder i sin næste EU-sundhedsstrategi for at sikre lighed mellem kvinder og mænd og supplere nationale politikker for seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder;

54.  opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme og forebyggelsesmetoder samt på forebyggelse og forskning med henblik på at forbedre tidlig diagnosticering af sygdomme, såsom kvindekræftsygdomme (bryst- og livmoderhalskræft samt kræft i æggestokkene), gennem regelmæssig gynækologisk kontrol/undersøgelse;

55.  gentager sin opfordring til Kommissionen og Verdenssundhedsorganisationen om at fjerne problemer med kønsidentitet fra listen over mentale og adfærdsmæssige sygdomme og til at sikre, at de ikke klassificeres som en sygdom under forhandlingerne om den 11. udgave af det internationale klassifikationssystem for sygdomme (ICD- 11), og for at sikre, at kønsdiversitet i barndommen ikke betragtes som en sygdom;

56.  anerkender vigtigheden af seksuelle og reproduktive rettigheder og opfordrer Kommissionen til at skabe modeller for bedste praksis for undervisning i sex og samliv for unge mennesker i Europa;

57.  understreger, Kommissionen skal foretage en ligestillingsgennemgang for at sikre, at EU's sundhedspolitikker og EU-finansieret forskning i stigende grad behandler kvinders sundhedstilstand og -diagnose;

58.  understreger vigtigheden af oplysningskampagner om kønsspecifikke symptomer på sygdom, samt kønsroller og stereotyper, der har indvirkning på sundheden, og opfordrer Kommissionen til at yde økonomisk støtte til kønssensitive forskningsprogrammer;

59.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at fremme (medicinsk) frugtbarhedsstøtte og til at sætte en stopper for forskelsbehandling i adgangen til fertilitetsbehandling og kunstig befrugtning; noterer sig ligeledes i denne forbindelse vigtigheden af at støtte adoption;

60.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en indsats for at gennemføre seksualoplysningsprogrammer i skoler og sikre rådgivning og adgang til prævention for unge;

Viden, uddannelse og medier

61.  opfordrer Kommissionen til at skabe incitamenter for kompetent uddannelse i kritisk anvendelse af medierne i medlemsstaterne for at tilskynde til, at der sættes spørgsmålstegn ved stereotyper og strukturer og til at udveksle eksempler på bedste praksis med henblik på en gennemgang af den stereotype fremstilling af roller i det hidtil anvendte undervisningsmateriale; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at støtte programmer for at øge bevidstheden om stereotyper, kønsdiskrimination og traditionelle kønsroller inden for uddannelses- og mediesektoren samt til at gennemføre kampagner for positive kvindelige og mandlige rollemodeller; understreger i denne forbindelse, at bekæmpelse af mobning og fordomme mod LGBTI-personer i skoler, uanset om det er af studerende, forældre eller lærere, bør være en del af EU’s indsats for at bekæmpe kønsstereotyper; understreger i den forbindelse vigtigheden af kønsneutrale undervisningsmetoder for lærere, således at de klart kan forklare fordelene ved kønsneutralitet og et mangfoldigt samfund;

62.  opfordrer medlemsstaterne, og især de medietilsynsførende organer, til at overveje den plads, der gives kvinderen, både i kvantitativ og kvalitativ betydning, og til at fremme et balanceret, ikke-stereotyperet billede af kvinder, på en måde der respekterer kvinders værdighed, deres mangfoldige roller og deres identitet, og til at sikre, at kommercielle audiovisuelle medier ikke indeholder kønsdiskrimination eller ydmygende afbildninger af kvinder med særlig henvisning til internetbaserede medier, som ofte er rettet mod kvinder og piger; understreger, at medlemsstaterne også bør forbedre kvinders adgang til jobmuligheder inden for medierne, og især til beslutningstagende stillinger; opfordrer Kommissionen til at gøre medlemsstaterne bevidste om, at det er nødvendigt, at offentlige og lovlige medier handler som en rollemodel i fremstillingen af mangfoldighed; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en mere beslutsom indsats for at udrydde de kønsstereotyper, der kommunikeres af medierne, og henleder opmærksomheden på de vigtige foranstaltninger, der slås til lyd for i Parlamentets betænkning om "afskaffelse af kønsstereotyper i EU", der blev vedtaget i 2013;

63.  peger på den afgørende rolle, som uddannelse og myndiggørelse spiller for bekæmpelsen af kønsstereotyper og eliminering af kønsbestemt forskelsbehandling, og på den positive indvirkning for kvinder samt for samfundet og økonomien generelt; understreger, at det er afgørende at videregive disse værdier fra en tidlig alder og organisere oplysningskampagner på arbejdspladserne og i medierne, der lægger vægt på mænds rolle for så vidt angår fremme af lighed og lige fordeling af de familiemæssige forpligtelser og opnåelsen af balance mellem arbejde og privatliv;

64.  understreger, at overholdelse af ligestilling mellem kønnene bør betragtes som et kriterium for alle EU-finansierede kultur-, uddannelses- og forskningsprogrammer, og anmoder Kommissionen om at medtage et specifikt område for kønsforskning under Horisont 2020-programmet;

65.  pålægger Kommissionen at gennemføre en undersøgelse af de daglige konsekvenser af den kønsmæssige fremstilling i det offentlige liv, medierne og uddannelsesinstitutioner, især med fokus på mobning i skolen, hadefuld tale og kønsbestemt vold;

66.  opfordrer Kommissionen til at støtte kampagner og initiativer for at fremme borgernes aktive deltagelse i samfundet, særligt for kvinder og indvandrerkvinder;

Globale perspektiver

67.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i forbindelse med det europæiske naboskabssamarbejde følges en tilgang, der er baseret på menneskerettigheder og understreger vigtigheden af ligestilling mellem kønnene, uddannelse for kvinder, bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og udryddelse af børnearbejde; understreger, at universel adgang til sundhed, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder er en grundlæggende menneskerettighed, og understreger retten til frivillig adgang til familieplanlægningsydelser, herunder pleje i forbindelse med sikker og lovlig abort, og oplysning og uddannelse for at nedbringe mødre- og børnedødeligheden og afskaffelse af alle former for kønsbestemt vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse, børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, kønsdrab, tvungen sterilisation og voldtægt inden for ægteskabet;

68.  understreger, at det er absolut nødvendigt at integrere kønsaspektet i alle elementer af fødevaresikkerhedsprogrammeringen, idet kvinder er ansvarlige for 80 % af landbruget i Afrika;

69.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udvidelses- og naboskabspolitikken og på områderne udviklingssamarbejde, handelsforbindelser og diplomatiske forbindelser at arbejde for at indføre en standard, der fastsætter kvinders rettigheder som en menneskerettighed og gør respekten for denne ret obligatorisk og til en del af strukturerede dialoger i alle EU’s partnerskaber og bilaterale forhandlinger; understreger betydningen af et deltagerbaseret samarbejde med alle aktører, især med kvinderettighedsorganisationer og civilsamfundsorganisationer og lokal- og regionalforvaltningssammenslutninger i forbindelse med udviklingssamarbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende, at man ved at sætte piger i front for den globale udvikling skaber en ramme for at sikre, at pigers menneskerettigheder overholdes, fremmes og opfyldes, og opfordrer til, at "pige-erklæringen" og dennes mål integreres i hjertet af ligestillingsstrategien efter 2015; understreger vigtigheden af gennemførelsen af oplysnings- og bevidsthedskampagner i samfund, hvor kønsbaserede menneskerettighedskrænkelser finder sted;

70.  opfordrer Kommissionen til at fremme medlemsstaternes fastlæggelse af en handlingsplan baseret på FN’s Sikkerhedsråds resolutioner 1325 og 1820 om kvinder, fred og sikkerhed; minder det internationale samfund om de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger for kvinder og børn, navnlig beskyttelse mod voldtægt anvendt som et krigsvåben og tvungen prostitution; fordømmer på det kraftigste den fortsatte brug af seksuel vold mod kvinder som et krigsvåben; understreger, at det er nødvendigt at gøre en større indsats for at sikre respekten for folkeretten, beskyttelsen af ofre, adgangen til læge- og psykologhjælp for kvinder og piger, som i forbindelse med konflikter har været udsat for mishandling;

71.  opfordrer indtrængende til, at leveringen af humanitær bistand fra EU og medlemsstaterne ikke bør være genstand for restriktioner, der pålægges af andre partnerdonorer, hvad angår nødvendig lægehjælp, herunder adgang til sikre aborter for kvinder og piger, der er ofre for voldtægt under væbnede konflikter;

72.  understreger vigtigheden af en kønssensitiv asyl- og migrationspolitik, anerkendelsen af truslen om kønslig lemlæstelse som en grund til asyl, samt udvikling af passende retningslinjer og samordning af eksempler på bedste praksis; understreger i denne forbindelse nødvendigheden af en individuel ret til ophold, idet der ellers vil være ubalance i magtfordelingen, med særlig henvisning til indvandrerkvinder i tilfælde af vold i hjemmet; opfordrer Kommissionen til at vurdere og identificere specifikke foranstaltninger, der kan sikre, at kvindelige asylansøgeres rettigheder styrkes og overholdes til fulde i løbet af asylproceduren;

73.  opfordrer Kommissionen til at indsamle kønsspecifikke data med henblik på at foretage en konsekvensanalyse vedrørende kvinder på områderne klima, miljø og energipolitik;

74.  påpeger, at det, selv om der er rådgivere i kønsspørgsmål i både militære og civile krisestyringsmissioner, hvor EU deltager, er nødvendigt at øge antallet af kvinder, der deltager i operationer og missioner på alle beslutningsniveauer og i forhandlingerne om freds- og genopbygningsprocesser; insisterer på, at der bør udarbejdes en særlig strategi for pigers og kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene for hver enkelt mission; er endvidere af den opfattelse, at det er nødvendigt at forankre et særligt kapitel om ligestilling mellem kønnene i EU-Udenrigstjenestens næste handlingsplan om menneskerettighederne; understreger i denne forbindelse vigtigheden af et fortsat og intensivt samarbejde mellem Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og EU-Udenrigstjenesten;

Institutionelle ordninger og kønsmainstreaming

75.  opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af integrering af kønsaspektet, kønsbudgettering og kønsspecifik konsekvensanalyse på alle områder og til hvert enkelt lovgivningsforslag på alle forvaltningsniveauer og derved sikre specifikke mål for ligestilling mellem kønnene; anmoder Revisionsretten om ligeledes at indarbejde kønsaspektet i vurderingen af gennemførelsen af Unionens budget; anmoder medlemsstaterne om tilsvarende at indarbejde kønsaspektet i deres budgetter med henblik på at analysere regeringsprogrammer og -politikker, deres indvirkning på ressourcetildelingen og deres bidrag til ligestilling mellem mænd og kvinder;

76.  opfordrer også Kommissionen til at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstater, kvinderettighedsorganisationer og arbejdsmarkedets parter;

77.  understreger, at det er vigtigt at stille de økonomiske ressourcer til rådighed, der er nødvendige for nationale organer for ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af forskelsbehandling; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af de nationale klageorganer og -procedurer i forbindelse med gennemførelsen af ligestillingsdirektiverne; opfordrer i denne forbindelse også Kommissionen til at støtte gennemførelsen af det europæiske charter for ligestilling mellem mænd og kvinder på lokalt plan og kontinuiteten af NGO'er, navnlig kvinderettighedsorganisationer og andre organisationer, der arbejder med ligestillingsspørgsmål, gennem passende og forudsigelig finansiel bistand; opfordrer i denne forbindelse også til fortsat finansiel støtte til Daphneprogrammet og til opretholdelse af programmets profil med henblik på fortsat at gøre det muligt for især kvinderettighedsorganisationer på stedet i medlemsstaterne at bekæmpe vold mod kvinder;

78.  understreger betydningen af partnerskabet mellem Kommissionen og Parlamentet og foreslår derfor, at kommissæren med ansvar for retlige anliggender, forbrugere og ligestilling mellem mænd og kvinder indgiver en årlig statusrapport i mundtlig og skriftlig form til Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling – set fra både Kommissionens og medlemsstaternes synspunkt og med en landespecifik tilgang i indberetningen med specifikke oplysninger for hver enkelt medlemsstat – om de mål, der er fastsat i strategien;

79.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Parlamentet og Rådet og til at indkalde til et årligt EU-topmøde om ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder med henblik på at indkredse de opnåede fremskridt og at indgå nye forpligtelser;

o
o   o

80.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 4.
(2) EUT L 224 af 6.9.2003, s. 1.
(3) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(4) EUT L 338 af 21.12.2011, s. 2.
(5) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
(6) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1.
(7) EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13.
(8) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(9) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
(10) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(11) EUT C 130 af 30.4.2011, s. 4.
(12) Bilag til Rådets konklusioner af 7. marts 2011.
(13) EFT C 166 af 3.7.1995, s. 92.
(14) EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 247.
(15) EUT C 348 E af 21.12.2010, s. 11.
(16) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 35.
(17) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 65.
(18) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 1.
(19) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.
(20) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0375.
(21) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0074.
(22) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 79.
(23) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0073.
(24) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0045.
(25) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.
(26) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0488.
(27) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0126.
(28) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0128.
(29) Kommissionens rapport om fremskridt i ligestillingen mellem kvinder og mænd i 2012 (SWD(2013)0171), s. 8.
(30) Violence against women: an EU-wide survey. Main results - rapport fra FRA, s. 83-84 og 92-93.
(31) Violence against women: an EU-wide survey. Main results - report fra FRA, s. 87.
(32) Violence against women: an EU-wide survey. Main results - report by FRA, s. 96.


Intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande
PDF 198kWORD 88k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2015 om strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande (2014/2206(INI))
P8_TA(2015)0219A8-0161/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 1. juli 2014 om "Handel, vækst og intellektuel ejendom – Strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande" (COM(2014)0389),

–  der henviser til Kommissionens strategi for håndhævelse af intellektuel ejendomsret i tredjelande(1) og den uafhængige evaluering heraf fra november 2010,

–  der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder og navnlig artikel 11, stk. 1, og artikel 17, stk. 2,

–  der henviser til Europa 2020-strategien (COM(2010)2020),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 21. marts 2014,

–  der henviser til rapport fra 2008 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen "The economic impact of counterfeiting and piracy", som opdateret i 2009,

–  der henviser til rapport fra 2009 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen "Piracy of digital content",

–  der henviser til den fælles undersøgelse fra 2013 af Den Europæiske Patentmyndighed og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (EPO/OHIM) med titlen "Intellectual property rights intensive industries: contribution to economic performance and employment in the European Union",

–  der henviser til OECD's Trade Policy Working Paper fra 2010 med titlen "Policy Complements to the Strengthening of IPRS in Developing Countries",

–  der henviser fra undersøgelse fra 2013 af Verdenshandelsorganisationen, Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret og Verdenssundhedsorganisationen med titlen "Promoting Access to Medical Technologies and Innovation",

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 3286/94 af 22. december 1994 om fastsættelse af fællesskabsprocedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Fællesskabets rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi(2) (forordningen om handelshindringer),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 816/2006 af 17. maj 2006 om tvangslicens til udnyttelse af patenter vedrørende fremstilling af farmaceutiske produkter med henblik på eksport til lande med folkesundhedsproblemer(4),

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 953/2003 af 26. maj 2003 om hindring af omlægning til Den Europæiske Union af handelen med visse essentielle lægemidler(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003(7),

–  der henviser til aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS-aftalen) og til Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed, som blev vedtaget af WTO’s ministerkonference den 14. november 2001,

–  der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 om TRIPS-aftalen og adgang til medicin(8),

–  der henviser til sin betænkning af 18. december 2008 om betydningen af varemærkeforfalskning for den internationale handel(9),

–  der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked(10),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 31. juli 2014 om "EU customs enforcement of intellectual property rights – Results at the EU border 2013"(11),

–  der henviser til Rådets resolution om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017(12),

–  der henviser til udtalelse af 10. december 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0161/2015),

A.  der henviser til, at EU's konkurrenceevne har været og i stigende grad vil være baseret på kreativitet og innovation, og at "intelligent vækst" – udvikling af en økonomi baseret på viden og innovation – er et af de tre prioriterede områder i Europa 2020-strategien;

B.  der henviser til, at intellektuelle ejendomsrettigheder bidrager til udviklingen af innovation og kreativitet, at beskyttelsen heraf er af afgørende betydning for Europas konkurrenceevne, og at EU derfor har brug for en mere ambitiøs strategi om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i forhold til sine handelspartnere;

C.  der henviser til, at det er afgørende at styrke forbindelserne mellem uddannelse, erhvervsliv, forskning og innovation og intellektuelle ejendomsrettigheder; der henviser til, at procedurerne for bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder er dyre og tidskrævende, navnlig for SMV’er, herunder individuelle rettighedshavere;

D.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater som medlemmer af Verdenshandelsorganisationen er bundet af aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS) og derved forpligtet til at vedtage og gennemføre minimumsstandarder for effektive foranstaltninger til bekæmpelse af alle krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

E.  der henviser til, at debatten om intellektuelle ejendomsrettigheder bør baseres på og afspejle tidligere erfaringer og fremtidige teknologiske tendenser og samtidig bevare sammenhængen mellem de interne og eksterne aspekter, idet der, hvor det er relevant, sondres mellem fysiske og digitale miljøer under hensyntagen til alle interessenter, herunder SMV'er og forbrugerorganisationer, og med det formål at sikre fuld gennemsigtighed for så vidt angår interesser og tilstrækkelig legitimitet i bestræbelserne på at opnå en rimelig balance mellem alle berørte interesser;

F.  der henviser til, at forfalskninger ikke længere kun er forbeholdt luksusvarer, men også omfatter almindelige varer, som f.eks. legetøj, lægemidler, kosmetik og fødevarer, der, hvis de forfalskes, kan forårsage skader eller udgøre en alvorlig sundhedsrisiko for forbrugerne;

G.  der henviser til, at toldmyndighederne i EU i 2013 tilbageholdt næsten 36 mio. varer, som mistænktes for at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder, og at værdien af de tilbageholdte varer oversteg 760 mio. EUR;

H.  der henviser til, at 72 % af alle tilbageholdelser i 2013 vedrørte små forsendelser; der henviser til, at medicin for fjerde år i træk lå i toppen og tegnede sig for 19 % af disse tilbageholdelser og for 10 % af alle tilbageholdelser;

I.  der henviser til, at det er nødvendigt at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for at mindske de risici, de kan udgøre for forbrugernes sundhed og sikkerhed og for miljøet, for at beskytte værdiskabelse i EU og i tredjelande, for at undgå økonomiske og sociale konsekvenser for virksomheder og udviklere i EU samt for at beskytte den kulturelle mangfoldighed i Europa og i tredjelande; der henviser til, at kampen mod organiseret kriminalitet, der drager fordel af handelen med varemærkeforfalskede og piratkopierede varer, kræver særlig opmærksomhed;

J.  der henviser til, at en omfattende retlig ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder bør kombineres med en effektiv håndhævelse, hvor det er relevant med henvisning til håndhævelsesforanstaltninger og sanktioner, samtidig med at det sikres, at foranstaltninger til håndhævelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder ikke i urimelig grad belaster den lovlige samhandel;

K.  der henviser til, at et af de vigtigste elementer i beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder er korrekt håndhævelse af gældende lovgivning og internationale forpligtelser, herunder bestemmelserne vedrørende sanktioner;

Generelle bemærkninger

1.  påskønner den tilgang, Kommissionen har anlagt, navnlig med hensyn til kravet om balance mellem divergerende interesser;

2.  mener, at debatten om en rimelig balance mellem rettighedshaveres og slutbrugernes interesser er mangesidet og meget kompleks med kommercielle interesser hos alle parter; mener, at Kommissionen bør undersøge, hvordan der kan skabes en informeret og gennemsigtig offentlig debat om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om, hvad dette betyder for forbrugerne; mener, at kravet om forbedret inddragelse af interessenter i debatten om intellektuelle ejendomsrettigheder nødvendigvis skal ledsages af foranstaltninger til at sikre gennemsigtighed og legitimitet for alle deltagere; mener, at der ikke er nogen evaluering af meddelelsen, der tager hensyn til såvel strategien fra 2004 for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande som til afvisningen af handelsaftalen vedrørende bekæmpelse af forfalskning (ACTA);

3.  understreger, at det ikke er tilstrækkeligt klart, hvordan og ved hvilken metode de resultater, der er indeholdt i meddelelsen, kan nås, navnlig med hensyn til hvilke ressourcer der skal anvendes, og hvor de skal komme fra, også i betragtning af de begrænsede ressourcer, som stilles til rådighed til støtte for EU-rettighedshavere, der eksporterer til eller etablerer sig på markeder i tredjelande;

4.  mener ikke, at der foreligger en klar indikation af koordineringen mellem interne og eksterne politikker vedrørende beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og understreger betydningen af interne forbedringer på dette område; anerkender, at sammenhæng mellem interne og eksterne politikker ikke fjerner behovet for en skræddersyet tilgang, der anerkender de specifikke forhold og omstændigheder på et tredjelands marked;

5.  understreger, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder skal ses som et første skridt – et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt skridt – hen imod etableringen af adgang til et tredjelands marked, og at muligheden for effektivt at udøve de anerkendte intellektuelle ejendomsrettigheder er afhængig af reel beskyttelse, herunder en effektiv håndhævelse og retsmidler i det pågældende land;

6.  understreger, at den kommercielle karakter af mange krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og den organiserede kriminalitets stadig større medvirken i krænkelser af sådanne rettigheder er blevet et vigtigt spørgsmål; beklager, at FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (Palermokonventionen) stadig ikke omfatter en protokol om forfalskning, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser i den retning;

7.  påskønner og støtter målet om en bedre sammenhæng mellem beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og andre politikker samt mellem Kommissionen og medlemsstaterne med hensyn til at nå dette mål; mener, at beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og en håndfast bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder kan bidrage til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, hvidvaskning af penge og skatteunddragelse og er afgørende for udviklingen af et retfærdigt, bæredygtigt, fremtidssikret og innovationsvenligt digitalt marked;

8.  støtter Kommissionen i dens arbejde med at identificere geografiske prioriteter, idet der tages udgangspunkt i dens halvårlige rapporter om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande;

9.  mener ikke, at strategien giver tilstrækkelig anerkendelse til sondringen mellem på den ene side den fysiske forfalskning af varemærker og patenter og på den anden side krænkelser af ophavsretten, især i det digitale miljø; bemærker, at spørgsmålet om beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i den digitale verden i takt med den stadig hurtigere udvikling af digitalisering vil få stigende betydning på verdensplan;

10.  mener, at strategien bør tilpasses bedre til det digitale miljø og indeholde et stærkt samarbejde med toldmyndighederne og markedsovervågningsmyndighederne for at sikre horisontal sammenhæng;

11.  understreger, at geografiske betegnelser og beskyttelsen heraf er lige så vigtig som andre former for intellektuelle ejendomsrettigheder, idet de sikrer, at produkter kan spores frem til forbrugstidspunktet, og beskytter producenters knowhow;

12.  mener, at Kommissionen bør sikre, at geografiske betegnelser anerkendes og reelt beskyttes, når der forhandles frihandelsaftaler med tredjelande, navnlig med hensyn til det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP);

13.  mener, at TRIPS-aftalen bør implementeres på en afbalanceret og effektiv måde, og at enhver fleksibilitet i aftalens ordlyd fuldt ud bør overholde det grundlæggende princip om ligebehandling af alle teknologiområder som fastsat i artikel 27, stk. 1; mener, at der også bør tages hensyn til Doha-erklæringen, samtidig med at det understreges, at forstærket beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke kun er til gavn for EU-landene, men også hjælper udviklingslandene med at opbygge og udvikle de nationale rammer, der er nødvendige for at tilskynde til og beskytte innovation og forskning, og at dette er et aspekt af voksende betydning på deres vej op i de internationale værdikæder;

Håndhævelse og bevidstgørelse af offentligheden

14.  understreger behovet for en oplyst, afbalanceret og mere åben offentlig debat om håndhævelse, der inddrager alle interesserede parter og afvejer alle private og offentlige interesser;

15.  erkender nødvendigheden af at øge bevidstheden hos forbrugerne om de materielle tab, om den negative påvirkning af innovation og kreativitet og om de til tider sundheds- og sikkerhedsmæssige farer, der følger af køb af varer, der krænker de intellektuelle ejendomsrettigheder; understreger, at strengere håndhævelse alene ikke løser eksisterende og fremtidige problemer vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og håndhævelse, og at det bør supplere en øget bevidsthed blandt forbrugerne; understreger den rolle, som erhvervslivet spiller i denne henseende;

16.  mener, at det står klart, at der skal opnås offentlig støtte til forsvar af intellektuelle ejendomsrettigheder; bemærker i denne forbindelse det arbejde, der udføres af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM), der omfatter oplysningskampagner for borgerne om konsekvenserne af erhvervsmæssige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

Internettet og intellektuelle ejendomsrettigheder

17.  bifalder det aftalememorandum, der blev underskrevet den 4. maj 2011, mellem rettighedshavere og internetplatforme i en fælles indsats for at nedbringe salget af varemærkeforfalskede varer via e-handelsplatforme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indgå i en struktureret dialog med onlineplatforme om, hvordan man bedst kortlægger og bekæmper salg af forfalskede varer;

18.  bemærker, at problemet med krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er mangedoblet i de seneste år på grund af digitaliseringen og det stigende antal platforme for digitalt salg, hvor der sælges og distribueres forfalskede produkter over hele verden uden mulighed for effektiv kontrol; opfordrer i denne forbindelse til, at der indledes dybere overvejelser med henblik på vedtagelse af mere effektive redskaber til kontrol af onlinesalg af fysiske varer;

19.  mener, at formuleringen af strategien vedrørende fremme af forsvarlig beskyttelse af geografiske betegnelser på internettet burde være mere specifik, for at der kan fremlægges konkrete mål;

20.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO) med henblik på at etablere en beskyttelsesordning for geografiske betegnelser på internettet;

21.  mener, at mellemmændenes ansvar nøje bør evalueres; ville i denne forbindelse have hilst en mere sofistikeret strategi velkommen, men anerkender samtidig, at dette spørgsmål er genstand for en særskilt debat;

Udvikling og de nye vækstøkonomier

22.  opfordrer Kommissionen til at bidrage til at skabe et miljø, hvor medlemsstaternes og tredjelandes interesser konvergerer, og hvor der er en gensidig interesse i at skabe en struktur med høje beskyttelsesstandarder forbundet med effektive retsmidler til at lukke hullerne i ordningerne til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder; bemærker, at det er nødvendigt nøje at skelne mellem omstændighederne i de forskellige "udviklingslande" og mellem de handelsspørgsmål, der er involveret, samtidig med at der tages højde for de særlige omstændigheder i det enkelte udviklingsland;

23.  glæder sig over Kommissionens indsats for på grundlag af en vurdering fra sag til sag at støtte udviklingslande, der ønsker at forbedre deres systemer til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte og intensivere denne indsats ved at yde fortsat og hensigtsmæssig teknisk bistand i form af bevidstgørelsesprogrammer, lovgivningsmæssig bistand og uddannelse af embedsmænd under hensyntagen til de enkelte landes udviklingsniveau;

Adgang til lægemidler

24.  er enig i opfordringen til en bred respons på det komplekse og mangesidede problem vedrørende forholdet mellem intellektuelle ejendomsrettigheder og universel adgang til lægemidler til overkommelige priser, samtidig med at det understreger betydningen af en patientorienteret tilgang til intellektuelle ejendomsrettigheder i lægemiddelsektoren;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte en konstruktiv dialog om adgang til lægemidler med inddragelse af alle relevante aktører og til at finde måder til at lette adgangen til lægemidler for befolkningerne i de fattigste lande, der ikke er i stand til at skaffe sig adgang til de bedste behandlingsmetoder, der findes i dag;

26.  mener, at det, selvom EU's medicinalfirmaers interesser og konkurrencedygtighed skal beskyttes ved at bevare deres innovationsevne, og under hensyntagen til, at nogle EU-virksomheder giver adgang til lægemidler via bistandsprogrammer og nedsatte differentierede priser, er nødvendigt, at priserne på lægemidler er overkommelige for menneskene i det land, hvor de sælges, hvorfor det er af afgørende betydning at støtte anvendelsen af den fleksibilitet, der findes i TRIPS-aftalen og anerkendes i Doha-erklæringen, samtidig med at der tages hensyn til markedsforvridninger, som er forårsaget af videresalg af lægemidler i tredjelande; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte bestræbelserne på at sikre, at grænseforanstaltninger, der har til formål at blokere for import af forfalskede lægemidler, ikke får negative konsekvenser for transit af generiske lægemidler;

27.  understreger, at virksomheder bør tilskyndes til at samarbejde på en bedre måde inden for deres konkurrencemæssige miljø og til at arbejde sammen med de offentlige myndigheder for at sikre øget og bedre adgang til lægemidler i medlemsstaterne og i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at overveje at støtte innovative mekanismer såsom patentpuljer med henblik på at stimulere forskning og samtidig sikre generisk produktion;

28.  mener, at Unionen er nødt til at engagere sig i den bredere debat om fremme af sundhedsydelser i hele verden, herunder strategier til styrkelse af sundhedssystemerne;

29.  opfordrer Kommissionen til at sætte skub i eksporten af EU-fremstillede generiske og biologisk tilsvarende lægemidler, så snart de ikke længere er patentbeskyttede i tredjelande;

Tilvejebringelse af bedre data

30.  finder, at nogle af de statistiske data, der anføres i meddelelsen, er udledt ved anvendelse af en kontroversiel og tidligere kritiseret metode, og at de statiske data skal forbedres for i højere grad at afspejle den aktuelle situation med hensyn til betydningen af intellektuelle ejendomsrettigheder samt beskyttelsen og håndhævelsen heraf for EU’s økonomi, ikke kun for at informere og forbedre eksisterende politikker, men for yderligere at støtte princippet om evidensbaseret politikudformning;

31.  er enig i Kommissionens begrundelse for oprettelsen af et Europæisk Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder og anmoder om, at der afsættes øremærkede midler hertil;

32.  påpeger, at observationscentret bør sammensættes bredt og bør ikke overlappe allerede eksisterende organer;

33.  opfordrer Kommissionen til at arbejde for, at observationscentret bevarer sin uafhængighed for at sikre, at dets arbejde ikke undergraves af reel eller formodet forudindtagethed;

EU-lovgivningen og samarbejde inden for EU

34.  anerkender, at bedre og hensigtsmæssigt harmoniserede interne politikker for intellektuelle ejendomsrettigheder kunne være nyttige i bestræbelserne på at forbedre standarderne for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på globalt plan;

35.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne om ratifikationen af WIPO’s traktat om varemærkeret, Genèveaftalen under Haagarrangementet, Lissabonaftalen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering og andre internationale aftaler relateret til intellektuelle ejendomsrettigheder;

36.  opfordrer Kommissionen til at tage yderligere skridt i overensstemmelse med resultatet af den offentlige høring om grønbogen "Den bedste udnyttelse af Europas traditionelle knowhow" (COM(2014)0469) vedrørende en mulig udvidelse af beskyttelsen af geografiske betegnelser i Den Europæiske Union til at omfatte ikke-landbrugsprodukter;

Beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande

37.  støtter Kommissionens løfte om at prioritere fremme af bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og håndhævelsen heraf i WTO og i andre internationale fora og dermed åbne op for nye markeder for europæiske eksportører og forbedre den nuværende markedsadgang;

38.  bemærker, at indrømmelsen af status som markedsøkonomi for så vidt angår handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter bl.a. er betinget af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder i det pågældende land;

39.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at forsvare intellektuelle ejendomsrettigheder i alle relevante multilaterale organisationer (WTO, Verdenssundhedsorganisationen og Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret) og til at arbejde hen imod i WTO’s system at optage internationale aftaler med relation til intellektuelle ejendomsrettigheder, som endnu ikke er en del heraf, såsom WIPO’s traktat om varemærkeret, WIPO's traktat om fremførelser og fonogrammer, WIPO's traktat om ophavsret, Genèveaftalen under Haagarrangementet og Lissabonaftalen om beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og deres internationale registrering;

40.  mener, at der i forhandlinger om bilaterale frihandelsaftaler bør lægges behørig vægt på kapitler om intellektuelle ejendomsrettigheder, og at forhandlingsparterne bør anerkende, at retten til at drive virksomhed bør tage hensyn til respekten for intellektuelle ejendomsrettigheder og overensstemmelse med de eksisterende retlige rammer; glæder sig over Kommissionens hidtidige succes med at integrere kapitler om intellektuelle ejendomsrettigheder og håndhævelse i bilaterale frihandelsaftaler;

41.  mener, at ratificeringen af WIPO-traktaterne, der er nævnt tidligere, vedrørende deres optagelse i WTO-systemet, bør medtages i de bilaterale frihandelsaftaler, som Unionen indgår;

42.  støtter Kommissionens strategi om at etablere dialoger og arbejdsgrupper om intellektuelle ejendomsrettigheder med prioriterede lande, med hvilke omfattende forhandlinger ikke er i gang, med det formål at opnå og styrke specifikke forpligtelser hvad angår beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder; understreger behovet for at sætte de intellektuelle ejendomsrettigheder på dagsordenen for politiske møder på et højere niveau, hvis der ikke sker fremskridt i forbindelse med dialoger om intellektuelle ejendomsrettigheder eller ved interinstitutionelle møder;

43.  understreger, at samarbejde om intellektuelle ejendomsrettigheder mellem Unionen og andre regionale blokke bør styrkes, hvor det er muligt;

44.  opfordrer Kommissionen til oftere at anvende relevante tvistbilæggelsesmekanismer, herunder WTO’s tvistbilæggelsesinstans, når EU-erhvervsdrivendes, herunder indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheders, rettigheder krænkes;

45.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde tredjelande til gensidigt at anerkende juridiske eksperter i intellektuelle ejendomsrettigheders ret til at praktisere;

46.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere toldsamarbejdet inden for Unionen og med tredjelandene, når det gælder beslaglæggelse af forfalskede varer, og til at forenkle toldprocedurerne;

47.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde tættere med tredjelande om spørgsmål om ophavsret og udstedelse af licenser;

48.  er overbevist om, at en bedre beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og en effektiv gennemførelse af de relevante regler i tredjelande vil give investorer fra EU og andre steder et stærkt incitament til at investere, dele ny teknologisk viden og modernisere eksisterende teknologier;

Bistand i tredjelande og geografisk fokus

49.  bemærker, at nogle medlemsstater har attachéer for intellektuelle ejendomsrettigheder (IP-attachéer) i deres delegationer i vigtige lande; mener, at bedre koordinering og informationsdeling medlemsstaterne imellem kan skabe nye muligheder for at opfylde fælles mål for så vidt angår beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande;

50.  mener, at erhvervsdrivende i EU og forbrugere i tredjelande, hvor krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder er mere almindeligt, bør nyde særlig beskyttelse gennem en udvidelse af helpdesken for intellektuelle ejendomsrettigheder;

o
o   o

51.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 129 af 26.5.2005, s. 3.
(2) EFT L 349 af 31.12.1994, s. 71.
(3) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45.
(4) EUT L 157 af 9.6.2006, s. 1.
(5) EUT L 135 af 3.6.2003, s. 5.
(6) EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.
(7) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 15.
(8) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 591.
(9) EUT C 45 E af 23.2.2010, s. 47.
(10) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 48.
(11)  http://ec.europa.eu/taxation_customs/resources/documents/customs/customs_controls/counterfeit_piracy/statistics/2014_ipr_statistics_en.pdf.
(12) EUT C 80 af 19.3.2013, s. 1.


Intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan
PDF 288kWORD 101k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. juni 2015 om "Mod en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan" (2014/2151(INI))
P8_TA(2015)0220A8-0169/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder(1) (direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPRED)),

–  der henviser til artikel 17 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 386/2012 af 19. april 2012 om bemyndigelse af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) til at varetage opgaver i forbindelse med håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder samling af repræsentanter for den offentlige og den private sektor i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 608/2013 af 12. juni 2013 om toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1383/2003,

–  der henviser til rapporten fra Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked og Det Europæiske Patentkontor fra september 2013 om Intellectual property rights intensive industries: contribution to economic performance and employment in the European Union",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. juni 2008 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Tænk småt først" En "Small Business Act" for Europa" (COM(2008)0394),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. september 2009 til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om "Bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked" (COM(2009)0467),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 22. december 2010 til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder" (COM(2010)0779) og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene(3),

–  der henviser til den sammenfatning, som Kommissionen har lavet af svarene på den offentlige høring "Civil enforcement of intellectual property rights: public consultation on the efficiency of proceedings and accessibility of measures’ fra juli 2013(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 1. juli 2014 til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om "Mod en fornyet konsensus for så vidt angår håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder: En EU-handlingsplan" (COM(2014)0392),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 1. juli 2014 om "Handel, vækst og intellektuel ejendom - Strategi for beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande" (COM(2014)0389),

–  der henviser til Kommissionens planer om at skabe et indre digitalt marked i EU og til sin beslutning af 20. april 2012 om et konkurrencedygtigt digitalt marked(5)

–  der henviser til Rådets konklusioner af 4.-5. december 2014 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder(6),

–  der henviser til Rådets resolution om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017(7),

–  der henviser til sin beslutning af 22. september 2010 om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked(8),

–  der henviser til Retsudvalgets skrivelse af 24. marts 2011 om rapporten om anvendelse af direktiv 2004/48/EF,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, hvori det bestemmes, at enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt;

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0169/2015),

A.  der henviser til, at der lægges særlig vægt på intellektuel ejendomsret i artikel 118 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 17 i chartret om de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union;

B.  der henviser til, at intellektuelle ejendomsrettigheder er en af drivkræfterne bag innovation og kreativitet og spiller en central rolle for konkurrenceevnen, beskæftigelsen og den kulturelle mangfoldighed; der henviser til, at et produkts ægthed ikke altid borger for produktets sikkerhed og kvalitet, og at håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder spiller en væsentlig rolle for sikringen af forbrugernes sundhed og sikkerhed; der henviser til, at efterligninger generelt bringer ved til den sorte økonomi og den organiserede kriminalitet;

C.  der henviser til, at EU oplever et stort antal krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, og til, at omfanget og værdien af disse krænkelser er alarmerende, hvilket fremgår af Kommissionens rapport om anvendelse af direktivet om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (COM(2010)0779); der henviser til, at disse tal også viser, hvilken merværdi intellektuelle ejendomsrettigheder repræsenterer for den europæiske økonomi i den internationale konkurrence;

D.  der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder efterligninger, har negative konsekvenser for vækst, jobskabelse, innovation og kreativitet;

E.  der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder medfører både ikkematerielle og økonomiske tab for de europæiske virksomheder og forårsager omfattende økonomiske tab og tab af skatte- og afgiftsindtægter for staterne;

F.  der henviser til, at en hensigtsmæssig beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er en forudsætning for udviklingen af den digitale økonomi og for virkeliggørelsen af det digitale indre marked;

G.  der henviser til, at udviklingen af e-handel og online aktiviteter har ændret den måde, man bør overveje håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på, især fordi de bringer nye muligheder for krænkelser med sig, ikke mindst som følge af ændringer i brugernes adfærdsmønstre;

H.  konstaterer med bekymring, at rapporten fra Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked påpeger, at der findes en vis tolerance blandt et betydeligt mindretal af europæere over for, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder kan anses for acceptable(9); der henviser til, at der er et manglende kendskab til den sociale og kulturelle betydning af intellektuelle ejendomsrettigheder og til en adfærd, som må anses som en krænkelse af dem, samt en manglende bevidsthed, navnlig blandt unge europæere, om de mulige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i EU og for borgernes sikkerhed generelt; der henviser til, at det er nødvendigt og muligt at føre passende bevidstgørelses- og oplysningskampagner;

I.  der henviser til, at det er nødvendigt at fordoble indsatsen for at bekæmpe ulovlig handel med efterligninger, og til, at ingen må opnå en fortjeneste ved at krænke intellektuelle ejendomsrettigheder;

J.  der henviser til, at retshåndhævelse er vigtig ud fra princippet om lovgivningens forudsigelighed, og at det er af største betydning at finde effektive, forholdsmæssige og afskrækkende midler til at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder med på tværs af grænserne;

K.  der henviser til, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder har særlige konsekvenser for små og mellemstore virksomheder, også når de handler med andre erhvervsdrivende, og kan føre til tab af markeder og konkurs;

L.  der henviser til, at det er af afgørende betydning for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder at tage internationale aspekter i betragtning, eftersom krænkelse af disse rettigheder er et globalt fænomen;

M.  der henviser til, at såvel online som offline krænkelser bør tænkes ind i de politiske foranstaltninger mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 1. juli 2014 med en handlingsplan for håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder; støtter tilgangen deri til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der er baseret på forebyggende tiltag og politiske redskaber, hvis formål er at fratage personer, der foretager krænkelser i kommerciel målestok, deres indtægter og gøre det vanskeligere at bringe rettighedskrænkende varer på markedet;

2.  understreger, at det primære ansvar for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder påhviler medlemsstaternes myndigheder;

3.  understreger, at den centrale målsætning med handlingsplanen bør være at sikre en effektiv, evidensbaseret håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, der spiller en central rolle for fremme af innovation, kreativitet, konkurrenceevne, vækst og kulturel mangfoldighed; påpeger, at foranstaltningerne til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør være baseret på præcise og pålidelige data:

4.  understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder i økonomiske krisetider, hvor der bliver foretaget omfattende nedskæringer i den økonomiske støtte til kultursektoren, ofte udgør de enkelte ophavsretshaveres vigtigste indtægtskilde; understreger derfor, at sikring af en retfærdig aflønning af ophavsretshavere bør være et afgørende element i EU's handlingsplan;

5.  mener, at det af hensyn til innovation, kreativitet og konkurrenceevne er afgørende, at beskyttelsesforanstaltningerne for intellektuelle ejendomsrettigheder er gennemskuelige, og at offentligheden og alle andre berørte aktører har fuld adgang til alle oplysninger;

6.  anerkender, at håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder ikke kun er en drivkraft for jobs og vækst i Unionen, men også er afgørende for, at det indre marked kan fungere korrekt, navnlig i betragtning af faktorer som andelen af EU's BNP og beskæftigelse, omfanget af brancher, der har gavn af og udnytter intellektuelle ejendomsrettigheder, men også fordi det spiller en central rolle for stimulering af innovation, kreativitet, konkurrenceevne og kulturel mangfoldighed;

7.  understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder sikrer kreativitet, innovation og konkurrenceevne, navnlig inden for de kulturelle og kreative sektorer, men også ingen for andre industrisektorer, som det understreges i Kommissionens meddelelse om en industriel renæssance i Europa; opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at medregne til intellektuelle ejendomsrettigheder som en faktor i den europæiske økonomis konkurrenceevne;

8.  understreger, at intellektuelle ejendomsrettigheder ikke kun omfatter ophavsret, men bl.a. også varemærker og patenter, og at hver af disse er afgørende for værdien af Europas varer og tjenester;

9.  bemærker, at de kulturelle og kreative sektorer, hvor intellektuelle ejendomsrettigheder ofte spiller en vigtig rolle, ifølge Kommissionen allerede tegner sig for op til 4,5 % af BNP og for op til 8,5 mio. arbejdspladser i EU og ikke kun er afgørende for den kulturelle mangfoldighed, men også i betydeligt omfang bidrager til den samfundsmæssige og økonomiske udvikling;

Inddragelse af alle aktører i forsyningskæden både online og offline

10.  mener, at alle aktører i forsyningskæden har en rolle at spille i kampen mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og bør inddrages i denne proces; understreger, at der bør udvikles en tilgang med inddragelse af alle aktører i såvel online som offline sammenhæng; mener, at der skal ske en afvejning med grundlæggende rettigheder, for at dette kan lykkes, da foranstaltninger, som krænker grundlæggende rettigheder, ikke kan gennemføres vilkårligt at erhvervsvirksomheder, men skal have et retsgrundlag og være underkastet domstolskontrol;

11.  understreger, at inddragelse af online-aktører i bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder skal ske i overensstemmelse med principperne i direktiv 2000/31/EF (direktivet om elektronisk handel) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

12.  konstaterer, at forfalskede og fysiske varer, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, i stadig større grad handles og sælges via online-markedspladser, hvor medlemsstaternes myndigheder har begrænsede muligheder for at kontrollere salget; understreger nødvendigheden af at inddrage ejere af markedsplads-platforme i alle bestræbelser på at håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder i bestræbelserne på at fjerne falske varer og forhindre sælgere af forfalskninger i at få adgang til deres platforme;

13.  understreger betydningen af at sikre, at der anvendes fornøden omhu i alle forsyningskæder, herunder den digitale forsyningskæde og alle dens centrale aktører og operatører, såsom skabere, kunstnere og rettighedshavere, producenter, mellemmænd, internetudbydere, onlinesalgsplatforme, slutbrugere og offentlige myndigheder;

14.  mener, at anvendelse af behørig omhu hele vejen gennem forsyningskæden sammen med et skærpet tilsyn med markedet og udveksling af oplysninger mellem toldmyndighederne vil forbedre erhvervsklimaet og bidrage til at forebygge, at rettighedskrænkende varer og tjenesteydelser kommer på markedet; understreger dog, at cost/benefit-forholdet ved og effektiviteten af kvalitative revisionsordninger bør vurderes grundigt inden de iværksættes, og at det i høj grad bør overvejes at yde støtte til små og mellemstore virksomheder i den forbindelse;

15.  bemærker desuden de forslag, der i samråd med alle relevante interessentgrupper er fremsat om anvendelse af en EU-ordning for udvisning af fornøden omhu i hele forsyningskæden, herunder på leverandører af betalingstjenester, for at forhindre krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, og anmoder om, at Parlamentet orienteres som resultatet af samrådene og den frivillige EU-ordning hvert år og ikke kun hvert andet år;

16.  opfordrer Kommissionen til at sørge for, at alle samråd med interessehaverne er gennemsigtige og rettidige, og for, at resultaterne af samrådene bliver analyseret både kvalitativt og kvantitativt og delt med interessehaverne, herunder med Parlamentet og andre EU-institutioner;

17.  understreger betydningen af sektorbaserede aftaler og bedste praksis-retningslinjer for bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer sektorens aktører til at udveksle oplysninger om platforme, der giver adgang til indhold, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, og til at træffe koordinerede og forholdsmæssige foranstaltninger såsom ”notice and takedown”-procedurer for at begrænse indtjeningen fra sådant indhold og sådanne platforme; påpeger, at sådanne foranstaltninger ikke bør omfatte blokering af websteder uden retskendelse;

18.  påpeger, at "cyberlocker"-platforme er et af de vigtigste knudepunkter for krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, som de indirekte tjener penge på gennem reklamer og/eller abonnementer;

19.  glæder sig over tilgangen med at fratage personer, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, deres indtægter ved hjælp af aftaler mellem rettighedshaverne og deres partnere; støtter udformning af aftalememoranda som en soft law-foranstaltning til bekæmpelse af forfalskning og piratkopiering såvel som ideen om at udvikle sådanne foranstaltninger yderligere blandt aktørerne; henstiller i den forbindelse, at Kommissionen gennemføre en undersøgelse af, hvordan disse forfalskningsaktiviteter finansierer hinanden (salg af forfalskede varer og levering af ulovligt indhold);

20.  minder om, at der siden maj 2011 har eksisteret et aftalememorandum om salg af varemærkeforfalskede varer via internettet, og opfordrer Kommissionen til at evaluere resultaterne af gennemførelsen af dette memorandum og aflægge beretning til Parlamentet;

21.  mener, at Kommissionen også bør overveje effektiviteten af eksisterende initiativer og mulige fremtidige foranstaltninger i forhold til mellemmænds rolle i forbindelse med bekæmpelsen af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder;

22.  påpeger, at samarbejdet også og især i den kulturelle og kreative sektor, bl.a. i form af selvregulering, mellem rettighedshavere, ophavsmænd, platformsoperatører, mellemmænd og slutbrugerne bør fremmes med henblik på tidlig opsporing af mulige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder; fremhæver, at effektiviteten af en sådan selvregulering bør vurderes af Kommissionen i en nær fremtid, og at yderligere lovtiltag kan vise sig nødvendige;

23.  understreger, at det i den kulturelle og kreative sektor er nødvendigt at inddrage betalingsformidlere i dialogen for at reducere den profit, der opnås gennem krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i onlinemiljøet;

24.  minder om, at den organiserede kriminalitet er involveret i internationale aktiviteter, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, og at det er uhyre vigtigt, at der findes en koordineret europæisk løsning, der kan styrke kontrollen på stedet under anvendelse af en "følg pengene"-tilgang, for at beskytte forbrugernes interesser og forsyningskædens integritet;

Forbrugerbevidstgørelse og -oplysning

25.  glæder sig over Kommissionens initiativ med at udvikle målrettede bevidstgørelseskampagner; er af den opfattelse, at det er afgørende, at alle forstår, hvilke konkrete følger krænkelser af ejendomsrettighederne har for samfundet som helhed og for den enkelte forbruger og den enkelte borger; mener, at forbrugerne bør informeres bedre om, hvad disse intellektuelle ejendomsrettigheder består i, og hvad der kan gøres eller ikke gøres med beskyttede varer og indhold; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle yderligere bevidstgørelsesforanstaltninger, der er målrettet bestemte grupper og relevante markeder;

26.  henstiller til, at der gennemføres en bredere oplysningskampagne om platformen for intellektuelle ejendomsretshavere og håndhævende myndigheder, så ophavsretshavere får en mere aktiv rolle i forsvaret af deres rettigheder i EU gennem den håndhævelsesdatabase, der er indarbejdet i det sikre netværk i Generaldirektoratet for Beskatning og Toldunionen; opfordrer til yderligfere og hurtigere integration med politi- og toldvæsenerne i hele verden for at sikre en bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

27.  understreger nødvendigheden at mere specifikt at nå ud til den unge generation gennem hensigtsmæssige kampagner for at øge dens bevidsthed i betragtning af, at en undersøgelse for nylig af opfattelsen af intellektuel ejendom har vist, at det navnlig er den generation, der udviser mindst respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder;

28.  understreger betydningen af initiativer til vurdering og tilsyn med udviklingen i kendskabet til de unges forståelse af og holdning til intellektuel ejendom for bedre at forstå deres behov og fastlægge den mest hensigtsmæssige indsats;

29.  fremhæver især den indsats, der gøres af Observationscentre om Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder under Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (OHIM) for at øge forbrugernes bevidsthed om fordelene ved at vælge produkter, der respekterer intellektuelle ejendomsrettigheder, og lette adgangen til disse produkter;

30.  mener samtidig, at forbrugerne bør være bedre i stand til at gennemskue rettighedskrænkende tilbud, således at de kan vælge ikke at gennemføre et givent indkøb; beklager, at Kommissionens handlingsplan ikke omfatter tiltag, som kan forbedre forbrugerne evne til at identificere varer og indhold, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på grundlag af de erfaringer, som Kommissionen og Det Europæiske Observatorium om Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder har indsamlet, at fortsætte overvejelserne om udvikling af specifikke værktøjer og henstillinger, til at foretage en evidensbaseret undersøgelse og til eventuelt at udvikle et harmoniseret system af procedurer for indberetning af/fjernelse af varer og indhold, der krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, så forbrugere og virksomheder har mulighed for at foretage sig noget, når de er blevet vildledt, på samme måde som de kan foretage sig noget for at gøre opmærksom på uønsket indhold, navnlig med hensyn til udveksling af bedste praksis;

31.  bemærker, at systemet, hvor man anmelder og fjerner individuelle URL'er, der rummer indhold, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, har praktiske begrænsninger i lyset af den hastighed, hvormed det pågældende indhold kan stilles til rådighed igen; opfordrer derfor sektorens aktører til at overveje, hvordan systemet for anmeldelse og fjernelse kan gøres mere effektiv på lang sigt;

32.  påpeger, at alle aktører i distributionskæderne bør samarbejde om udformning af oplysningskampagner, som kan give forbrugerne adgang til information om deres rettigheder og pligter, samtidig med at de får let adgang til at bruge kreativt indhold;

33.  mener, at det kun vil være muligt til opnå større gennemsigtighed og bedre oplysning på en effektiv måde gennem et samarbejde med de vigtigste interesserede internetparter, som formilder indhold, der er omfattet af intellektuelle ejendomsrettigheder, og at de derfor bør inddrages i bestræbelserne på at opnå gennemsigtighed og spredning af oplysninger;

34.  insisterer på, at det er nødvendigt at koordinere initiativer og kampagner i alle medlemsstater for at undgå dobbeltarbejde og sikre sammenhæng og effektivitet;

35.  anmoder medlemsstaternes myndigheder om at sikre, at varer, som krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, og som udgør en sikkerhedsrisiko, medtages i Rapex-meddelelser, uanset om varerne sælges lovligt eller ulovligt i den pågældende medlemsstat;

Udvikling af nye forretningsmodeller

36.  er af den opfattelse, at manglen på viden blandt forbrugerne om det lovlige udbud inden for visse sektorer og den undertiden besværlige og bekostelige adgang til produkter og indhold, som ikke krænker intellektuelle ejendomsrettigheder, kan gøre det vanskeligt at få forbrugerne til at afholde sig fra at købe ulovlige varer og anvende ulovligt indhold; mener, at der bør gøres yderligere fremskridt på dette område, og gentager sit krav om, at Kommissionen og medlemsstaterne lægger mere pres på erhvervslivet for at få det til i alle medlemsstater at tilbyde lovlige varer og indhold, som er både diversificerede og attraktive, så forbrugerne virkelig har reel mulighed for at købe lovlige produkter og anvende lovligt indhold;

37.  understreger betydningen af en mere helhedsorienteret tilgang med fokus på, hvordan efterspørgslen fra forbrugerne kan imødekommes ved at øge adgangen til og forbruget af et innovativt og prismæssigt overkommeligt lovligt udbud baseret på forretningsmodeller, der egner sig for internettet og gør det muligt at fjerne hindringerne for skabelsen af et ægte digitalt indre marked i Europa, men samtidig opretholder balancen mellem forbrugernes rettigheder og beskyttelsen af innovatorer og skabere;

38.  mener endvidere, at udvikling af innovative forretningsmodeller vil være én af måderne, hvorpå de intellektuelle ejendomsrettigheder kan styrkes; understreger, at der inden for visse sektorer bør overvejes en forbedring og en konstant tilpasning af sådanne modeller til den teknologiske udvikling;

Fokus på små og mellemstore virksomheder

39.  understreger betydningen af at forbedre procedurerne for civil håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for små og mellemstore virksomheder og individuelle skabere, som spiller en central rolle i de kreative og kulturelle sektorer, men ofte ikke har kapacitet til at håndhæve deres rettigheder på grund af kompleksiteten i, omkostningerne ved og varigheden af sådanne procedurer;

40.  glæder sig over Kommissionens erklæring om, at den vil yde små og mellemstore virksomheder bistand til at håndhæve deres intellektueller ejendomsrettigheder ved at gøre det nemmere at få adgang til civilretlige retsmidler, så de bedre kan bekæmpe markedsmisbrug fra større konkurrenters side, og at den navnlig vil foretag en yderligere vurdering af de små og mellemstore virksomheders behov for fremtidige EU-tiltag;

41.  glæder sig over beslutningen i Kommissionens meddelelse af 1. juli 2014 om en EU-handlingsplan og mere specifikt handlingsplan nr. 4, som tilsigter at forbedre den civilretlige håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for små og mellemstore virksomheder, navnlig for så vidt angår mindre krav og en mulig indsats på dette område;

42.  understreger, at det er afgørende for små og mellemstore virksomheder, at der findes klare og håndterbare strukturer til håndhævelse af deres intellektuelle ejendomsrettigheder;

43.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle foranstaltninger, der træffes, kun får begrænsede konsekvenser med hensyn til den byrde og de omkostninger, de forårsager for de små og mellemstore virksomheder; opfordrer især Kommissionen til at foretage en yderligere vurdering af, hvordan de små og mellemstore virksomheder vil kunne deltage i kvalitative revisionsordninger, og til at finde frem til, hvilke foranstaltninger der vil kunne træffes til fordel for de små og mellemstore virksomheder med dette for øje;

44.  insisterer på, at det er nødvendigt at tage hensyn til de små og mellemstore virksomheder ved udformning af lovgivning, og gentager, at "tænk småt først"-princippet altid bør anvendes;

45.  understreger betydningen af adgang til retlig prøvelse og af omkostningseffektive retlige prøvelser, især for små og mellemstore virksomheder, og opfordrer til udvikling af mæglingstjenester og andre alternative tvistbilæggelsesordninger mellem forretningsfolk vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder;

46.  understreger betydningen af en regelmæssig analyse at de faktorer, som har afgørende indflydelse på de beslutninger, som små og mellemstore virksomheder træffer om, hvorvidt de skal anvende deres intellektuelle ejendomsrettigheder eller ej, for at identificere, hvor der kan foretages forbedringer i navnlig håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, hvad enten der er tale om innovative små og mellemstore virksomheder eller små og mellemstore virksomheder, der støder på problemer;

47.  ser frem til i slutningen af 2015 at blive orienteret om eksisterende nationale initiativer vedrørende civil håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder for små og mellemstore virksomheder; ser frem til den kommende grønbog om behovet for en fremtidig EU-indsats på grundlag af bedste praksis blandt de nationalt finansierede ordninger, der bistår små og mellemstore virksomheder med at håndhæve deres intellektuelle ejendomsrettigheder;

Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder

48.  udtrykker tilfredshed med udviklingen af aktiviteterne i Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder som en nyttig hjælp til overvejelserne blandt de politiske beslutningstagere og som et værktøj til at indsamle og udveksle data og information om alle former for krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder;

49.  understreger, at det påhviler Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked at indhente data fra branchen, der dokumenterer krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, og at udarbejdelsen af pålidelige data og analyser af disse overtrædelsers konkrete konsekvenser for de økonomiske operatører bør indgå som led i 10-punktshandlingsplanen og danne grundlag for yderligere tiltag inden for de mest berørte sektorer; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at forbedre ACIST-databasen, der er udviklet af Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked, således at der kan fremskaffes oplysninger om falsknere, hvormed ordregivende myndigheder kan undgå at indkøbe falske varer;

50.  understreger, at der for at sikre en reel håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder bør være adgang til fuldstændige oplysninger om, hvilken form for intellektuel ejendomsrettigheder der er tale om i den givne situation (f.eks. patent, varemærke, ophavsret), situationen med hensyn til disse rettigheders gyldighed og rettighedshavernes identitet, bl.a. i form af metadata i tilfælde af digitale filer;

51.  opfordrer Kommissionen til at gøre brug af de data, som observationscentret har indsamlet, og af resultaterne af observationscentrets aktiviteter til at drage konklusioner og foreslå løsninger til forbedring af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, som de politiske beslutningstagere kan benytte; tilskynder Kommissionen til regelmæssigt at rapportere tilbage til Parlamentet om dette;

52.  bemærker, at uddannelse i udvikling af sektorbaseret håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder på nationalt plan er afgørende, og at det samme gælder den opgave, som Observationscentret under Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked skal varetage, og som omfatter støtte til uddannelse af de nationale myndigheder og udveksling af bedste praksis og navnlig gennemførelse af digitalt tilgængelige og omkostningseffektive kampagner og samordning heraf med de relevante agenturer og organer;

Kommissionens ekspertgruppe om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder

53.  glæder sig over, at Kommissionen har nedsat en ekspertgruppe om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, og opfordrer Kommissionen til at sikre, at Parlamentet og i givet fald Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder i højere grad inddrages i gruppens arbejde, og navnlig til, at Parlamentet opfordres til at sende eksperter til at deltage i gruppens møder

Udvikling af de lovgivningsmæssige rammer

54.  glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens rapport om anvendelse af direktivet om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder(10), men bemærker samtidig, at der kun kan drages begrænsede konklusioner i nogle henseender, fordi nogle medlemsstater har gennemført direktivet i national ret på et sent tidspunkt; opfordrer Kommissionen til at få gennemført yderligere analyser af direktivets virkninger, især for innovation og udvikling af informationssamfundet, således som det kræves i direktivets artikel 18, stk. 1, og som der også opfordres til af Parlamentet i dets ovennævnte beslutning af 22. september 2010; minder imidlertid om, at Kommissionen har identificeret en række andre aspekter af håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder som f.eks. mellemænds rolle i bekæmpelsen af krænkelser, som kan vise sig nyttige i bekæmpelsen af misbrug;

55.  noterer sig Kommissionens rapport, hvori det antydes, at det omhandlede direktiv i nogle henseender er ude af trit med den digitale tidsalder og er utilstrækkeligt til at bekæmpe online krænkelser med; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en detaljeret vurdering af begrænsningerne i det nuværende lovgrundlag med hensyn til online aktiviteter og om nødvendigt fremsætte forslag til tilpasning af EU's lovgivningsramme til internetmiljøet; understeger, at sådanne forslag skal gøres til genstand for en detaljeret konsekvensanalyse;

56.  henviser til, at det har vist sig, at indbyrdes afvigende fortolkninger af visse af direktivets bestemmelser resulterer i forskellige måder at anvende det på i medlemsstaterne, og opfordrer Kommissionen til at gøre en indsats for at løse de problemer, der er fastslået i rapporten, bl.a. ved hjælp af yderligere præciseringer af direktivet;

57.  gentager sin opfordring til en strategi for intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder en samlet lovramme til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder, som er tilpasset online miljøet, men som også i fuld udstrækning respekter de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, principperne om retfærdig rettergang og proportionalitet og bestemmelserne om beskyttelse af personoplysninger; mener, at der er et presserende behov for retlig beskyttelse af nyskabelser, da det vil fremme investeringerne og føre til yderligere innovation;

58.  understreger, at al lovgivning vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder bør afspejle udviklingen på det digitale område og tage højde for online-miljøet og de forskellige distributionsmidler og sikre en afbalanceret tilgang, der afspejler alle involverede aktørers interesser og navnlig forbrugernes og disses ret til adgang til indhold, og samtidig støtter kunstnere, skabere og innovation i Europa;

59.  gentager, at der er behov for en moderne, konkurrencedygtig og forbrugervenlig ophavsretlig ramme, som også er til gavn for kreativitet og innovation ved at garantere et sikkert og velegnet miljø for opfindere og skabere;

60.  understreger, at de kulturelle og kreative sektorer i EU er drivkraften bag den samfundsmæssige og økonomiske udvikling og jobskabelsen i Europa, men minder samtidig om det væsentlige bidrag til den økonomiske vækst, innovationen og jobskabelsen i EU, som ydes af skabere, designere og institutioner, som er afhængige af undtagelser fra og begrænsninger i ophavsretten; understreger, at lovgivningsinitiativer til modernisering af de ophavsretlige bestemmelser bør bygge på uafhængige undersøgelser af konsekvenserne for væksten og beskæftigelsen (navnlig for så vidt angår små og mellemstore virksomheder inden for de kulturelle og kreative sektorer) og for adgangen til viden og kultur samt af mulige omkostninger og fordele;

Internationale forsyningskæder og toldmyndighedernes og det internationale samarbejdes rolle

61.  understreger den vigtige rolle, som toldmyndighederne og det internationale samarbejde spiller i kampen mod krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder i den grænseoverskridende handel, og nødvendigheden af at understøtte og lette det arbejde, som toldmyndighederne udfører i et gensidigt samarbejde, ved at skabe klarhed omkring de operationelle bestemmelser, navnlig så dette arbejde kan sikre en effektiv inspektion af varer i transit på medlemsstaternes territorium;

62.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen for håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder at tage hensyn til andre initiativer på det område, især EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og strategien til beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i tredjelande;

63.  opfordrer til er skærpet markedstilsyn, risikostyring og udveksling af oplysningerne mellem toldmyndighederne i forbindelse med toldkontrollens håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. angående opbevaring og destruktion af rettighedskrænkende varer;

64.  understreger betydningen at et tæt samarbejde og udveksling af oplysninger samt en hensigtsmæssig uddannelse af toldembedsmænd, markedstilsynsmyndigheder og justitsmyndigheder;

Andre spørgsmål

65.  fremhæver den afgørende rolle, som offentlige myndigheder spiller på alle niveauer, herunder lokale, regionale og nationale, i forbindelse med udbud og indkøb, og støtter Kommissionens planer om at udvikle, fremme og offentliggøre en vejledning om bedste praksis for at undgå, at offentlige myndigheder på alle niveauer indkøber forfalskede varer;

66.  glæder sig over Kommissionens foreslåede grønbog om høring af de interesserede parter om konsekvenserne af tilbageført postering og tilknyttede ordninger med det formål at bekæmpe krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder af kommercielt omfang og vurdere behovet for at træffe mere konkrete foranstaltninger på dette område både i online- og offline-sammenhæng; mener, at indførelsen af en EU-omfattende ret til "tilbageført postering" for alle forfalskede varer, der er købt imod den pågældendes vilje, vil være til fordel for forbrugerne og tilskynde sælgerne til at kontrollere deres varer, inden de sætter dem til salg;

67.  er enig i understregningen i handlingsplanen af betydningen af et samarbejde med medlemsstaterne, udveksling af oplysninger og bedste praksis og samordning af tværnationale håndhævelsesaktiviteter;

68.  understreger, at det for at fremme innovationen og konkurrenceevnen i videnbaserede sektorer i Unionen på en måde, der er forenelig med intellektuelle ejendomsrettigheder, er nødvendigt at stimulere åben forskning og videndeling, hvilket også er centrale elementer i strategierne "det globale Europa" og "Europa 2020";

69.  understreger behovet for præcise opsporingssystemer, som kan gøre det muligt hurtigt at bringe erhvervsmæssige krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder til ophør;

70.  påpeger, at de indtægter, som udnyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder genererer, er en vigtig ekstern finansieringskilde for forskningsprojekter og dermed en drivkraft for innovation og udvikling samt for samarbejde mellem universiteter og virksomheder;

71.  opfordrer til, at handlingsplanen gennemføres hurtigt, således at de foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne håndhæve intellektuelle ejendomsrettigheder, især i den kulturelle og kreative sektor, om fornødent kan blive revideret i nær fremtid;

72.  opfordrer Kommissionen til at evaluere gennemførelsen af de enkelte tiltag i handlingsplanen, og til at aflægge beretning Parlamentet senest i juli 2016;

o
o   o

73.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45.
(2) EUT L 129 af 16.5.2012, s. 1.
(3) Analyse af gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (SEC(2010)1589).
(4) http://ec.europa.eu/internal_market/consultations/docs/2012/intellectual-property-rights/summary-of-responses_en.pdf.
(5) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 64.
(6) http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-15321-2014-INIT/en/pdf.
(7) EUT C 80 af 19.3.2013, s. 1.
(8) EUT C 50 E af 21.2.2012, s. 48.
(9) Se rapporten fra Kontoret for Harmonisering på Det Indre Marked om ‘European Citizens and intellectual property: perception, awareness and behaviour’, november 2013.
(10) COM(2010)0779.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik