Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 10. juni 2015 - Strasbourg
Indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen ***
 Aftale mellem EU og Island om Islands deltagelse i den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen ***
 Kroatiens tiltrædelse af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager*
 Kroatiens tiltrædelse af konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i EU's medlemsstater *
 Status over forholdet mellem EU og Rusland
 OLAF-Overvågningsudvalgets årsrapport for 2014
 Situationen i Ungarn
 Statusrapport 2014 om Tyrkiet

Indgåelse af Doha-ændringen til Kyotoprotokollen ***
PDF 245kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. juni 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Dohaændringen til Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (10400/2014 – C8-0029/2015 – 2013/0376(NLE))
P8_TA(2015)0221A8-0167/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10400/2014),

–  der henviser til ændringen til Kyotoprotokollen, der blev vedtaget på den ottende samling i partskonferencen, der tjente som møde for parterne i Kyotoprotokollen, som blev afholdt i Doha, Qatar, i december 2012 (Dohaændringen til Kyotoprotokollen),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0029/2015),

–  der henviser til skrivelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0167/2015),

1.  godkender indgåelsen af Dohaændringen til Kyotoprotokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og De Forenede Nationer.


Aftale mellem EU og Island om Islands deltagelse i den anden forpligtelsesperiode, der er fastsat i Kyotoprotokollen ***
PDF 243kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. juni 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Island på den anden side om Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (10883/2014 – C8-0088/2015 – 2014/0151(NLE))
P8_TA(2015)0222A8-0166/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (10883/2014),

–  der henviser til aftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Island på den anden side om Islands deltagelse i den fælles opfyldelse af Den Europæiske Unions, dens medlemsstaters og Islands forpligtelser i den anden forpligtelsesperiode i Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers Rammekonvention om klimaændringer (10941/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 192, stk. 1, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0088/2015),

–  der henviser til skrivelse fra Udenrigsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A8-0166/2015),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Islands regering og parlament.


Kroatiens tiltrædelse af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager*
PDF 241kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. juni 2015 om henstilling med henblik på Rådets afgørelse om Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 29. maj 2000, udarbejdet af Rådet i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union, om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater og protokollen af 16. oktober 2001 hertil (COM(2014)0685 – C8-0275/2014 – 2014/0321(NLE))
P8_TA(2015)0223A8-0156/2015

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling til Rådet (COM(2014)0685),

–  der henviser til artikel 3, stk. 4 og 5, i akten om Kroatiens tiltrædelse, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0275/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0156/2015),

1.  godkender Kommissionens henstilling;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


Kroatiens tiltrædelse af konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i EU's medlemsstater *
PDF 242kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. juni 2015 om henstilling med henblik på Rådets afgørelse om Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 26. maj 1997, som er udarbejdet på grundlag af artikel K.3, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Union, om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater (COM(2014)0661 – C8-0274/2014 – 2014/0322(NLE))
P8_TA(2015)0224A8-0157/2015

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens henstilling til Rådet (COM(2014)0661),

–  der henviser til artikel 3, stk. 4 og 5, i akten om Kroatiens tiltrædelse, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0274/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0157/2015),

1.  godkender Kommissionens henstilling;

2.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.


Status over forholdet mellem EU og Rusland
PDF 197kWORD 92k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om status over forholdet mellem EU og Rusland (2015/2001(INI))
P8_TA(2015)0225A8-0162/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 13. december 2012 med Europa-Parlamentets henstillinger til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil om forhandlingerne om den nye aftale EU-Rusland(1), af 12. september 2013 om det pres, som Rusland udøver på landene i Det Østlige Partnerskab (i forbindelse med det kommende topmøde i Det Østlige Partnerskab i Vilnius)(2), af 6. februar 2014 om topmødet mellem EU og Rusland(3), af 18. september 2014 om situationen i Ukraine og forholdet mellem EU og Rusland(4), og af 12. marts 2015 om drabet på den russiske oppositionsleder Boris Nemtsov og demokratiets tilstand i Rusland(5),

–  der henviser til konklusionerne og erklæringerne fra Det Europæiske Råd, fra Udenrigsrådet og fra G7-landenes ledere i løbet af de seneste 18 måneder om situationen i Ukraine og om forbindelserne med Rusland,

–  der henviser til de aftaler, der blev indgået i Minsk den 5. og 19. september 2014 og den 12. februar 2015(6) ,

–  der henviser til erklæringen af 5. september 2014 fra NATO-topmødet i Wales,

–  der henviser til de resolutioner, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 27. marts 2014(7) og af FN's Sikkerhedsråd den 17. februar 2015(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0162/2015),

A.  der henviser til, at EU i mange år har stræbt efter at opbygge et strategisk partnerskab med Rusland til gavn for begge parter og baseret på fælles værdier og principper såsom demokrati og retsstat og på fælles interesser; der henviser til, at EU fortsat er åbent over for et sådant forhold og over for en dialog, der kan føre frem til dette, og ønsker at vende tilbage til et samarbejdsorienteret forhold til Rusland, såfremt de russiske myndigheder opfylder deres internationale og retlige forpligtelser;

B.  der henviser til, at EU som reaktion på og på trods af Ruslands krænkelse af Georgiens territoriale integritet i 2008, den vedvarende besættelse af de georgiske regioner Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetien og Ruslands manglende opfyldelse af alle dets forpligtelser i henhold til våbenhvileaftalen fra 2008 valgte en model med øget samarbejde som en måde, hvorpå dialogen med Rusland kunne videreføres til fælles bedste; der henviser til, at der i stedet for restriktive foranstaltninger er blevet iværksat eller uddybet en række initiativer med henblik på tættere samarbejde – såsom de fælles rum, moderniseringspartnerskabet, forhandlingerne om en ny aftale mellem EU og Rusland og menneskerettighedsdialogen;

C.  der henviser til, at Rusland – ved ulovligt at annektere Krim, en handling, som er blevet kraftigt fordømt af EU, og som ikke anerkendes, og føre væbnet konflikt mod Ukraine med direkte og indirekte deltagelse af militær og sikkerhedstjenester, og ved bevidst at destabilisere dette suveræne og uafhængige naboland – i meget høj grad har skadet sit forhold til EU ved at bringe de grundlæggende principper for Europas sikkerhed i fare ved ikke at respektere grænser og ved at tilsidesætte landets internationale forpligtelser, navnlig i henhold til FN-pagten, Helsinkislutakten, Budapestmemorandummet, Parischartret af 1990 for et nyt Europa samt den bilaterale venskabs-, samarbejds- og partnerskabsaftale; der henviser til, at den humanitære situation på Krim og i det østlige Ukraine er blevet betydeligt forværret, med flere tusinde dødsofre til følge;

D.  der henviser til, at Rusland er direkte eller indirekte involveret i en række "fastfrosne konflikter" i dets naboskabsområde – i Transdnestrien, Sydossetien, Abkhasien og Nagorno Karabakh – som udgør alvorlige forhindringer for udvikling og stabilitet i de berørte nabolande, og for deres tilnærmelse til Den Europæiske Union;

E.  der henviser til, at Den Russiske Føderation har sortlistet 89 EU-politikere – deriblandt nuværende og tidligere medlemmer af Europa-Parlamentet – og EU-tjenestemænd og nægter dem adgang til Rusland;

F.  der henviser til, at Rusland – i strid med god naboskabsånd, folkeretten og internationale regler og standarder – på grundlag af en doktrin, ifølge hvilken det anser sig selv for at have ret til at beskytte russiske landsmænd i udlandet, bevidst har begået handlinger med sigte på at destabilisere sine nabolande gennem ulovlige handelsembargoer eller indgåelse af integrationstraktater med separatist- og udbryderregioner;

G.  der henviser til, at EU som reaktion på den ulovlige annektering af Krim og den hybride krig, Rusland har indledt mod Ukraine, trinvis har vedtaget en række restriktive foranstaltninger; der henviser til, at en række andre lande har vedtaget lignende sanktioner som reaktion på Ruslands aggression;

H.  der henviser til, at der i det lange løb må tilstræbes konstruktive forbindelser mellem EU og Rusland i begge parters interesse og med henblik på at håndtere fælles globale udfordringer, som f.eks. klimaforandringer, ny teknologisk udvikling og bekæmpelse af terrorisme, ekstremisme og organiseret kriminalitet; der henviser til, at samarbejdet mellem EU og Rusland har ført til positive resultater på nogle områder, som f.eks. den nordlige dimension og grænseoverskridende samarbejde; der henviser til, at Rusland har ageret konstruktivt under de seneste forhandlinger om Iran;

I.  der henviser til, at disse restriktive, målrettede foranstaltninger ikke er rettet mod den russiske befolkning, men mod bestemte personer og virksomheder med tilknytning til den russiske ledelse, som direkte udnytter den nuværende konflikt med Ukraine inden for økonomi- og forsvarssektoren og sigter mod at anspore til en ændring i den russiske politik over for og handlemåde i det fælles naboskabsområde; der henviser til, at de sanktioner, der er knyttet til destabiliseringen i det østlige Ukraine, bør ophæves, så snart Rusland har gennemført bestemmelserne i Minskaftalerne fuldt ud; der henviser til, at disse sanktioner bør forstærkes, hvis Rusland beslutter sig for at fortsætte den direkte eller indirekte destabilisering af Ukraine og krænkelse af dets territoriale integritet; der henviser til, at de sanktioner, der er knyttet til den ulovlige annektering af Krim, vil fortsætte, indtil halvøen gives tilbage til Ukraine;

J.  der henviser til, at Den Russiske Føderation som fuldt medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og signatar af verdenserklæringen om menneskerettigheder har forpligtet sig til at fremme og beskytte de universelle principper om demokrati, retsstat og respekt for menneskerettighederne; der henviser til, at EU urokkeligt har støttet Ruslands tiltrædelse af og deltagelse i forskellige internationale organisationer og fora, som f.eks. G8, G20 og WTO; der henviser til, at Ruslands inddragelse i disse organer har ført til spændinger som følge af Ruslands gentagne tilsidesættelser af reglerne, f.eks. når det undlader at overholde WTO-standarder og -forpligtelser (ved at indføre en række diskriminerende foranstaltninger over for enkelte EU-medlemsstater og andre lande i dets naboskabsområde), og når det undlader at efterleve over tusind domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og sikre grundlæggende menneskerettigheder; der henviser til, at menneskerettighedsdrøftelserne mellem EU og Rusland ikke har ført til nogen endelige konklusioner eller konkrete resultater;

K.  der henviser til, at retsstatsprincippet som et af EU's grundlæggende principper ikke bare indbefatter respekt for demokratiet og menneskerettighederne, men også overholdelse af folkeretten, sikkerhed for, at loven håndhæves og anvendes retfærdigt, såvel som domstolenes uafhængighed og upartiskhed; der henviser til, at disse betingelser ikke er opfyldt i Rusland, hvor myndighederne undlader at værne om retsstatsprincippet og respektere de grundlæggende rettigheder, og hvor de politiske rettigheder, de civile frihedsrettigheder og mediefriheden er forringet i de senere år; der henviser til, at der for nylig er vedtaget lovgivning med tvetydige bestemmelser, der benyttes til at lægge yderligere begrænsninger på oppositionen og civilsamfundets aktører; der henviser til, at den nylige vedtagelse af den lov, der kriminaliserer såkaldt "homoseksuel propaganda", har ført til en stigning i homofobisk og anti-LGBTI vold og hadefuld tale, som myndighederne ikke har gjort noget ved; der henviser til, at respekten for menneskerettighederne, herunder ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden som følge af den ulovlige annektering af Krim er blevet alvorligt forringet på Krim-halvøen, hvilket især berører krimtatarerne;

L.  der henviser til, at Aleksej Navalny, en prominent oppositionsleder, er blevet anklaget og dømt på grundlag af forfalsket bevismateriale og udsættes for konstante trusler og chikane, herunder fængslingen af hans bror; der henviser til, at Fremskridtspartiet, som han er formand for, forhindres i at deltage i det kommende parlamentsvalg; der henviser til, at Nadja Savtjenko, et medlem af det ukrainske parlament, tilbageholdes ulovligt i Rusland i strid med folkeretten;

M.  der henviser til, at Rusland ifølge indekset over opfattelsen af korruption rangerer som nr. 136 ud af 175 lande, hvorved Rusland giver anledning til alvorlig bekymring for så vidt angår international korruption og hvidvaskning af penge, som udgør en trussel mod de europæiske økonomier og deres integritet;

N.  der henviser til, at Rusland aktivt benytter hybrid krigsførelse, der bevidst udvisker skillelinjerne mellem militær/paramilitær aktivitet og politisk aktivisme;

O.  der henviser til, at Den Russiske Føderation er placeret som nr. 148 ud af 180 i World Media Freedom Index 2014; der henviser til, at finansieringen af statskontrollerede medier er blevet udvidet og forøget betydeligt; der henviser til, at initiativer og aktiviteter iværksat af menneskerettighedsforkæmpere, uafhængige civilsamfundsorganisationer, politiske modstandere, uafhængige medier og almindelige borgere ofte begrænses eller forhindres; der henviser til, at muligheden for at udtrykke​uafhængige og pluralistiske holdninger er blevet indsnævret og konstant er truet; der henviser til, at Den Europæiske Demokratifond beskæftiger sig med spørgsmålet om pluraliteten af de russiske medier, og til, at fonden er blevet opfordret til i samarbejde med sine partnere at udvikle nye medieinitiativer;

P.  der henviser til, at russiske jagerflys uansvarlige aktiviteter nær EU's og NATO-medlemsstaters luftrum er til fare for sikkerheden i den civile lufttrafik og kan udgøre en trussel for sikkerheden i det europæiske luftrum; der henviser til, at Rusland har gennemført provokerende storstilede militærmanøvrer i EU's umiddelbare nærhed, samtidig med at der er offentliggjort trusler om russiske militær- og sågar atomangreb; der henviser til, at Rusland har sat sin deltagelse i forhandlingerne om traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa i bero og tilsidesat traktaten om afskaffelse af mellemdistanceraketter;

Q.  der henviser til, at energi, som spiller en central og strategisk rolle i forbindelserne mellem EU og Rusland, er et vigtigt instrument i Ruslands udenrigspolitik; der henviser til, at EU kan opnå modstandsdygtighed over for eksternt pres gennem en diversificering af energiforsyningen og mindre afhængighed af Rusland; der henviser til, at EU skal tale med én stemme og udvise stærk intern solidaritet, når det drejer sig om dets energiforsyningssikkerhed;

R.  der henviser til, at Den Russiske Føderation aktivt har fremmet Det Eurasiske Økonomiske Fællesskab; der henviser til, at det økonomiske integrationsprojekt ikke bør betragtes som konkurrent til EU;

1.  gentager, at Ruslands direkte og indirekte involvering i den væbnede konflikt i Ukraine og dets ulovlige annektering af Krim såvel som dets krænkelse af Georgiens territoriale integritet og økonomiske tvang over for og politiske destabilisering af dets europæiske nabolande udgør en bevidst krænkelse af de demokratiske principper og grundlæggende værdier og af folkeretten; mener på denne baggrund ikke, at EU kan forestille sig en tilbagevenden til "business as usual" og derfor er nødt til at foretage en kritisk revurdering af sine forbindelser med Rusland, hvilket indbefatter, at der hurtigst muligt skal udarbejdes en soft-power-beredskabsplan til imødegåelse af de aggressive og splittende politikker, Rusland fører, og en omfattende plan for dets fremtidige forbindelser med Rusland og EU's østeuropæiske partnere; understreger, at en løsning af konflikten i det østlige Ukraine kun kan være af politisk karakter;

2.  understreger, at Rusland på nuværende tidspunkt på grund af dets handlinger på Krim og i det østlige Ukraine ikke længere kan behandles eller betragtes som en "strategisk partner"; påpeger, at strategiske partnerskaber skal være baseret på gensidig tillid og på respekt for folkeretten, som er baseret på demokrati, staters suverænitet og frihed til at vælge deres indre forfatningsmæssig orden og udenrigspolitisk orientering, staters territoriale integritet samt respekt for retsstatsprincippet, menneskerettighederne og principperne for internationalt diplomati og international handel;

3.  er dybt bekymret over, at Rusland nu åbent positionerer sig og agerer ikke som en partner for, men som en udfordrer af det internationale demokratiske samfund og dets lovbestemte orden, ikke mindst ved at ændre grænserne i Europa ved brug af tvang; er dybt foruroliget over den i stigende grad hadefulde atmosfære over for oppositionsaktivister, menneskerettighedsforkæmpere, mindretal og nabolande og forværringen af situationen med hensyn til menneskerettigheder og retsstatsforhold i Rusland; fordømmer intimideringen af kritiske stemmer gennem vold, retssager, fængsling og andre statslige foranstaltninger;

4.  fordømmer det arbitrære forbud mod, at EU-politikere og -tjenestemænd får lov til indrejse på russisk territorium, og understreger, at den russiske ledelse regelmæssigt overtræder folkeretten og krænker universelle standarder og modarbejder åbenhed; mener, at dette tiltag virker mod hensigten og skader de allerede svage kommunikationskanaler mellem EU og Rusland; understreger, at de udpegede EU-politikere og -tjenestemænd bør orienteres om begrundelsen for, at de nægtes muligheden for at indrejse på russisk territorium, og at de bør have adgang til at anke en sådan afgørelse ved en uafhængig domstol;

5.  er af den opfattelse, at det i det lange løb er muligt og ønskeligt at have konstruktive og forudsigelige forbindelser mellem EU og Rusland til gavn for begge parter, navnlig i betragtning af de eksisterende forbindelser på det politiske, handels-, transport- og energimæssige område, mellemfolkelige kontakter, bl.a. gennem Erasmus+ og de fælles skridt(9), grænseoverskridende samarbejde, klimaforandringer, miljø og sektorsamarbejde, med tanke på at gensidige sanktioner er skadelige for begge økonomier, at de fælles udfordringer og interesser på verdensplan skal håndteres, og at den splittende karakter, som opfattelsen af sikkerhed i Europa har, kan overvindes gennem øget dialog; glæder sig i denne forbindelse over de positive resultater af samarbejdet mellem EU og Rusland på en række områder, som f.eks. bekæmpelse af terror, ekstremisme og organiseret kriminalitet, partnerskabet om den nordlige dimension, forhandlingerne med Iran vedrørende dets atomprogram og fredsprocessen i Mellemøsten; opfordrer Rusland til at medvirke konstruktivt til at finde en løsning på konflikten i Syrien;

6.  understreger, at forbindelserne mellem EU og Rusland fremover skal være baseret på respekt for folkeretten og på en dialog, gennem hvilken EU vil være parat til at genoptage samarbejdet med myndighederne i Moskva på en række konkrete områder af fælles interesse; understreger, at der kan forudses en genoptagelse af samarbejdet på betingelse af, at Rusland respekterer Ukraines territoriale integritet og suverænitet, inklusive Krim, gennemfører Minskaftalerne fuldt ud (hvilket omfatter de ukrainske myndigheders fulde kontrol over grænsen, ubetinget tilbagetrækning af russiske tropper og våben og øjeblikkeligt stop for levering af hjælp til oprørsgrupper) og ophører med destabiliserende militære og sikkerhedsmæssige aktiviteter ved grænserne til EU's medlemsstater; fremhæver, at OSCE har vist sig at være en struktur, der er i stand til at bidrage til løsning af kriser; understreger, at et sådant potentielt fornyet samarbejde ikke må gennemføres på bekostning af internationale principper, europæiske værdier, standarder og internationale forpligtelser; understreger, at EU klart skal definere både dets forventninger til Rusland – navnlig med hensyn til respekt for folkeretten og aftalemæssige forpligtelser og det at agere som en forudsigelig partner, og de foranstaltninger, det agter at iværksætte efter den 31. december 2015, såfremt Rusland undlader at leve op til sine forpligtelser (eller inden denne dato, hvis der sker en alvorlig udvikling i området) – og genoptagelsen af det samarbejde, EU vil være parat til at tilbyde i tilfælde af efterlevelse; understreger, at et sådant samarbejde bør gennemføres under fuldstændig overholdelse af de internationale menneskerettighedsstandarder;

7.  roser medlemsstaterne for den solidaritet og enhed, de har udvist i forbindelse med Ruslands ulovlige annektering af Krim og direkte involvering i krigen i Ukraine, som har muliggjort vedtagelsen og den yderligere udvidelse af modforanstaltninger, og forbindelsen mellem disse og den fuldstændige gennemførelse af Minskaftalerne; opfordrer medlemsstaterne til at betragte det som en absolut prioritet at bevare denne enhed og afholde sig fra bilaterale forbindelser eller aftaler, der kan skade denne enhed eller fortolkes som sådan; gentager, at koordinerede handlinger og solidaritet mellem medlemsstaterne og med kandidatlandene er afgørende for at sikre troværdigheden, legitimiteten og effektiviteten af EU's politikker og dets mulighed for at modstå udfordringer og pres udefra, idet man samtidig fremmer dybere og mere samarbejdsorienterede forbindelser med landene i Det Østlige Partnerskab;

8.  understreger i denne forbindelse, at en dybere integration i EU og sammenhæng mellem dets interne politikker og eksterne politikker er nøglen til en mere sammenhængende, effektiv og vellykket EU-udenrigspolitik og -sikkerhedspolitik, også over for Rusland; opfordrer derfor medlemsstaterne til at fortsætte og optrappe deres bestræbelser på reelt at få fjernet flaskehalse i beslutningstagningen og sammen med kandidatlandene at få konsolideret de fælles politikker, navnlig inden for handel, finansielle tjenesteydelser og transaktioner, migration, energi, forvaltning af de ydre grænser samt informations- og cybersikkerhed;

9.  gentager sin opfordring til EU og dets medlemsstater om at anvende instrumenterne i Lissabonkontrakten i fuldt omfang med henblik på at styrke den fremsynede og strategiske karakter af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; er desuden af den faste overbevisning, at menneskerettighedernes centrale rolle i alle aspekter af EU's optræden udadtil er en forudsætning for at sikre dets respekterede og troværdige rolle som global aktør;

10.  gentager sin overbevisning om, at energipolitikken er et vigtigt element i EU's udenrigspolitik; støtter derfor kraftigt, at der hurtigt etableres en solid europæisk energiunion, i særdeleshed sammenkobling af de nationale energinet, for i væsentlig grad at mindske de enkelte medlemsstaters afhængighed af eksterne energileverandører, i særdeleshed Rusland; er af den faste overbevisning, at udfordringerne for og sårbarheden af den europæiske solidaritet og enkelte medlemsstaters og kandidatlandes udsættelse for brugen af energi som et politisk og diplomatisk forhandlingsredskab kun kan bekæmpes effektivt via en fuldstændig gennemførelse af EU's energilovgivning, og navnlig en fuldstændig gennemførelse af den tredje energipakke og fuldendelsen af et frit, gennemsigtigt, integreret, synkroniseret, energieffektivt – med en tilstrækkelig andel af vedvarende energi – og modstandsdygtigt europæisk indre energimarked med en diversificeret forsyning, for hvilket konkurrencelovgivningen skal finde entydig anvendelse; opfordrer EU til at yde passende støtte til de kontraherende parter i Energifællesskabet, der har forpligtet sig til at gennemføre gældende EU-ret på energiområdet for at styrke deres forhandlingsposition over for eksterne energileverandører;

11.  understreger nødvendigheden og relevansen af, at samarbejdet med Rusland inden for forsvarssektoren er suspenderet, i betragtning af dets aggressive indstilling og opfordrer medlemsstaterne og kandidatlande til at undlade at træffe nogen beslutninger, der kan bringe denne fælles holdning i fare; er derfor af den opfattelse, at aftaler vedrørende forsvarssamarbejde mellem nogle medlemsstater og Rusland, uanset deres bilaterale karakter, bør vurderes nøje på EU-plan med henblik på at fastlægge en hensigtsmæssig og konsekvent tilgang; bemærker vigtigheden af samarbejdet mellem EU og NATO i denne henseende;

12.  er dybt bekymret over de konstant voksende begrænsninger af medie- og internetfriheden, stramningen af kontrollen med onlinemedier, brugen af tvang til at lægge bånd på uafhængig rapportering og erosionen af de journalistiske standarder i Rusland samt det tiltagende monopol på den information, der er tilgængelig for russisktalende læsere/lyttere/seere i udlandet via statsejede medieforetagender; fordømmer sendeforbuddet for ukrainske og tartariske tv-kanaler på Krim;

13.  gentager sin opfordring til, at der udvikles styrkede analytiske og overvågningsmæssige kapaciteter, især russisksprogede, med henblik på at kunne identificere og reagere hurtigt og hensigtsmæssigt på bevidst tendentiøs information, der spredes på forskellige EU-sprog; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at øremærke tilstrækkelige økonomiske midler til konkrete projekter med sigte på at imødegå russisk propaganda og misinformation i og uden for EU og tilvejebringe objektiv information til den brede befolkning i de østlige partnerlande samt til at udvikle de rette redskaber til strategisk kommunikation; glæder sig i denne forbindelse over Det Europæiske Råds konklusioner af 20. marts 2015 om en handlingsplan for imødegåelse af vildledningskampagner; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til også at udtænke en mekanisme til gennemsigtighed i og til indsamling af, overvågning og rapportering om økonomisk, politisk eller teknisk støtte, som Rusland yder til politiske partier eller andre organisationer i EU, med henblik på at vurdere dets involvering i og indflydelse på det politiske liv og den offentlige debat i EU og dets østlige nabolande og at træffe passende foranstaltninger;

14.  er dybt foruroliget over, at de russiske statskontrollerede medier i den seneste tid har udvist en tendens til at genskrive og genfortolke historiske begivenheder i det tyvende århundrede, som f.eks. underskrivelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten og dens hemmelige protokoller, og over den selektive anvendelse af historiske fortællinger som led i aktuel politisk propaganda;

15.  er dybt bekymret over den af den russiske ledelse tolererede stadigt mere intense kontakt og samarbejdet mellem europæiske populistiske, fascistiske og højreekstremistiske partier på den ene side og nationalistiske grupper i Rusland på den anden; erkender, at dette udgør en fare for de demokratiske principper og retsstaten i EU; opfordrer i denne sammenhæng EU's institutioner og medlemsstater til at sætte ind over for denne truende dannelse af et "nationalistisk internationale";

16.  et dybt bekymret over Ruslands støtte til og finansiering af radikale og ekstremistiske partier i EU's medlemsstater; anser et nyligt møde i Skt. Petersborg for yderligtgående højrepartier for at være en hån imod de millioner af russere, der ofrede deres liv for at redde verden fra nazismen;

17.  opfordrer EU til at yde støtte til projekter, der sigter mod at fremme og udvikle høje journalistiske standarder, mediefrihed og upartisk og pålidelig information i Rusland og mod at dekonstruere propaganda i EU og landene i Det Østlige Partnerskab; opfordrer Kommissionen til at stille tilstrækkelig finansiering til rådighed til initiativer med henblik på at udvikle russisksprogede mediealternativer til de russiske, statskontrollerede medier for at give det russisksprogede publikum adgang til troværdige og uafhængige informationskilder;

18.  gentager, at ubøjelig respekt for retsstatsprincippet er et centralt og grundlæggende princip for EU, og kræver, at det anvendes stringent, hurtigt og betingelsesløst i tilfælde af enhver tilsidesættelse af reglerne; opfordrer Kommissionen til at anvende princippet om fri og fair konkurrence på det indre marked med samme beslutsomhed, også i sagen mod Gazprom; er af den opfattelse, at EU og dets medlemsstater er nødt til at lægge større vægt på behovet for, at Rusland indtager en konstruktiv tilgang til sit WTO-medlemskab og fuldt ud overholder efterfølgende forpligtelser, herunder ved at sætte en stopper for uberettigede handelsrestriktioner og give ikkediskriminerende adgang til sit marked;

19.  opfordrer Rusland til at samarbejde fuldt ud med det internationale samfund om efterforskningen af nedskydningen af fly MH17 og tager skarpt afstand fra ethvert forsøg på at give amnesti til eller forhale retsforfølgningen af dem, der identificeres som ansvarlige; gentager sin opfordring til Rusland om straks at udlevere vragdelene og alle de sorte bokse fra det polske regeringsfly, som styrtede ned i Smolensk; opfordrer alle EU's institutioner til at tage disse krav op i forbindelse med enhver bilateral kontakt med russiske myndigheder;

20.  opfordrer Den Russiske Føderations regering til at anerkende omfanget og alvoren af problemet med vold og chikane imod LGBTI-personer i Rusland og til, at den forpligter sig til at træffe foranstaltninger for at bringe disse krænkelser til ophør og ophæve bestemmelserne i lov nr. 135-FZ af 29. juni 2013 (loven om "homoseksuel propaganda"), hvori man forbyder distribution af information om LGBTI-forhold; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til at tage spørgsmålet om homofobi og vold imod LGBTI-personer og -aktivister op på møder med relevante russiske embedsmænd, herunder på højeste niveau; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU's medlemsstater til – i overensstemmelse med EU's retningslinjer fra juni 2013 – at fremme og beskytte LGBTI-personers adgang til at nyde godt af alle menneskerettigheder, at bidrage til at bekæmpe enhver form for LGBTI-fjendsk vold ved at søge bistand til og mulighed for erstatning for ofrene for denne form for vold og ved at støtte initiativer fra civilsamfundet og regeringen vedrørende overvågning af voldssager samt ved at uddanne det retshåndhævende personale;

21.  udtrykker – i betragtning af den berigelse, som udviklingen af et reelt og uafhængigt civilsamfund udgør for et samfund – sin dybe bekymring over forværringen af menneskerettighedssituationen, herunder retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed og LGBTI-personers rettigheder, samt retsstatsforholdene i Rusland og på Krim efter den ulovlige annektering; fordømmer kraftigt regeringens fortsat hårde kurs over for afvigende meninger, som rammer uafhængige NGO'er gennem den såkaldte "lov om udenlandske agenter" og den konstante og mangesidige undertrykkelse af aktivister, politiske modstandere og kritikere af regimet; henleder navnlig opmærksomheden på drabene på Anna Politkovskaja, Natalia Estemirova, Boris Nemtsov, Sergej Magnitskij, Aleksander Litvinenko m.fl.; kræver, at alle snigmord på politiske aktivister, journalister og whistleblowere efterforskes ordentligt og uafhængigt, og at de ansvarlige bringes for en domstol som udtryk for den kompromisløse kamp mod straffrihed, og at man overvejer målrettede restriktive foranstaltninger, hvis de undersøgelser, der gennemføres ikke er i overensstemmelse med internationale standarder; gentager sin opfordring til Rådet om at sætte handling bag sit tilsagn om at forsvare disse principper og til – på grundlag af et forslag, som NF/HR bør forelægge snarest muligt – at vedtage restriktive foranstaltninger for de embedsmænd, der var involveret i den veldokumenterede Magnitskij-sag; understreger, at Ruslands forpligtelse til at overholde menneskerettigheds- og retsstatsstandarderne udspringer direkte af dets medlemskab af FN, Europarådet og OSCE;

22.  fremhæver betydningen af fortsat politisk og økonomisk støtte til uafhængige civilsamfundsaktivister, menneskerettighedsaktivister, bloggere, uafhængige medier, åbenmundede akademikere og offentlige personer og NGO'er for at fremme de demokratiske værdier, de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne i Rusland og på det besatte Krim; opfordrer Kommissionen til at programsætte en mere ambitiøs økonomisk bistand til det russiske civilsamfund fra de eksisterende eksterne finansieringsinstrumenter; tilskynder EU til at række hånden ud til russiske embedsmænd og civilsamfundsorganisationer, der hælder mod at udvikle en vision for de politiske og diplomatiske forbindelser med EU, som er baseret på partnerskab og samarbejde; understreger, at det er nødvendigt så vidt muligt at fremme mellemfolkelige kontakter og, på trods af den aktuelle status hvad angår forbindelserne, at fastholde en stærk dialog og et stærkt samarbejde mellem studerende og forskere fra EU og Rusland, mellem civilsamfundene og mellem lokale myndigheder med henblik på at mindske spændingerne og øge den gensidige forståelse;

23.  opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til retsakter, der sikrer fuld gennemsigtighed i politiske finansieringsmidler og i finansiering af politiske partier i EU i overensstemmelse med henstillingen fra Europarådet, navnlig for så vidt angår politiske eller økonomiske interessenter uden for EU;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Den Russiske Føderations regering og parlament samt regeringerne og parlamenterne i landene i Det Østlige Partnerskab.

(1)1 Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0505.
(2)2 Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0383.
(3)3 Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0101.
(4)4 Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0025.
(5)5 Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0074.
(6) "Protokol om resultaterne af den trilaterale kontaktgruppes konsultationer", undertegnet den 5. september 2014, og "Pakke af foranstaltninger til gennemførelse af Minskaftalerne", vedtaget den 12. februar 2015.
(7) FN's Generalforsamlings resolution A/RES/68/262 om Ukraines territoriale integritet.
(8) FN's Sikkerhedsråds resolution S/RES/2202(2015).
(9) Fælles skridt hen imod visumfri indrejse med henblik på kortvarigt ophold for borgere fra Rusland og EU.


OLAF-Overvågningsudvalgets årsrapport for 2014
PDF 176kWORD 73k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om OLAF-Overvågningsudvalgets årsrapport for 2014 (2015/2699(RSP))
P8_TA(2015)0226RC-B8-0539/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 af 11. september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 og Rådets forordning (Euratom) nr. 1074/1999(1),

–  der henviser til sin afgørelse af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne(2),

–  der henviser til sin afgørelse af 3. april 2014 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne(3),

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om årsrapport 2011 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig(4),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om årsrapport 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig(5),

–  der henviser til den årlige aktivitetsrapport for 2014 fra OLAF-Overvågningsudvalget (herefter Overvågningsudvalget),

–  der henviser til Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 4/2014 med titlen "Control of the duration of investigations conducted by the European Anti-fraud Office",

–  der henviser til OLAF's svar på Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 4/2014,

–  der henviser til Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 5/2014 med titlen "OLAF external reporting on the duration of investigations",

–  der henviser til OLAF's svar på Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 5/2014,

–  der henviser til Overvågningsudvalgets rapport nr. 1/2014 med titlen "Safeguarding OLAF's investigative independence",

–  der henviser til Overvågningsudvalgets rapport nr. 2/2014 med titlen "Implementation by OLAF of the Supervisory Committee's recommendations",

–  der henviser til Overvågningsudvalgets rapport nr. 3/2014 med titlen "Opening of cases in OLAF in 2012",

–  der henviser til OLAF's svar på Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 3/2014,

–  der henviser til Overvågningsudvalgets notat om Overvågningsudvalgets analyse af udkastet til OLAF's prioriteter for undersøgelsespolitikken for 2015,

–  der henviser til Overvågningsudvalgets årlige aktivitetsrapport for 2013,

–  der henviser til Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 2/2013 med titlen "Establishing an internal OLAF procedure for complaints",

–  der henviser til Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 1/2014 med titlen "OLAF Investigation Policy Priorities",

–  der henviser til Overvågningsudvalgets udtalelse nr. 2/2014 med titlen "Case selection in OLAF",

–  der henviser til Overvågningsudvalgets bemærkninger vedrørende undersøgelsesprocedurerne for OLAF,

–  der henviser til Overvågningsudvalgets henstillinger for 2012,

–  der henviser til Overvågningsudvalgets dokument med titlen "Mission, competences and objectives of the Supervisory Committee of the European Anti-Fraud Office – Mid-term strategy (2014 2015)",

–  der henviser til Overvågningsudvalgets samarbejdsordninger med OLAF,

–  der henviser til forespørgslerne til Kommissionen og til Rådet om OLAF-Overvågningsudvalgets årsrapport for 2014 (O-000060/2015 – B8-0553/2015, O-000061/2015 – B8-0554/2015 og O-000066/2015 – B8-0555/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Overvågningsudvalget i sin årlige aktivitetsrapport for 2014 bemærkede, at der på tidspunktet for omorganiseringen af OLAF (den 1. februar 2012) blev indledt 423 sager på samme dag som følge af en enkelt afgørelse fra OLAF's generaldirektør; der henviser til, at Overvågningsudvalget på grundlag af sin analyse konkluderede, at i) OLAF ikke har foretaget en passende vurdering af de modtagne oplysninger i nogen af de sager, som Overvågningsudvalget undersøgte, at ii) der for langt størstedelen af sagernes vedkommende heller ikke var den mindste antydning af, at der havde fundet en vurdering sted, og at iii) generaldirektøren for OLAF indledte alle de pågældende sager uden på forhånd at have fastslået, at der forelå en tilstrækkelig alvorlig mistanke om svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet til skade for Den Europæiske Unions finansielle interesser, hvilket er i strid med det retlige krav for at indlede en OLAF-undersøgelse, der var gældende på det pågældende tidspunkt;

B.  der henviser til, at Overvågningsudvalget i sine meddelelser til EU-institutionerne har påpeget, at generaldirektøren for OLAF i 2014 ikke underrettede Overvågningsudvalget om de OLAF-henstillinger, der ikke var blevet gennemført, på trods af, at generaldirektøren i medfør af artikel 17, stk. 5, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013, klart er forpligtet hertil;

C.  der henviser til, at Overvågningsudvalget i første halvdel af sit mandat fremsatte 50 henstillinger til OLAF, hvoraf kun otte blev gennemført fuldt ud, seks blev delvist gennemført, en er under behandling og 20 ikke blev gennemført, og til, at Overvågningsudvalget i 15 tilfælde ikke var i stand til at kontrollere gennemførelsen som følge af, at der ikke forelå tilstrækkelige materielle oplysninger;

D.  der henviser til, at Overvågningsudvalget i sit notat om udkastet til OLAF’s prioriteter for undersøgelsespolitikken (IPP) for 2015 bemærkede, at OLAF ikke havde taget hensyn til de tre henstillinger, som Overvågningsudvalget havde fremsat i dets udtalelse nr. 1/2014: i) generaldirektøren for OLAF havde ikke udstedt retningslinjer for anvendelsen af udvælgelsesprincipper, der følger af forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (effektiv udnyttelse af ressourcer, proportionalitet, subsidiaritet/merværdi), og i stedet for at revidere de finansielle indikatorer med henblik på at tilpasse dem til virkeligheden for så vidt angår udgiftsprogrammerne havde afskaffet dem fuldstændigt, ii) udkastet til prioriteter for undersøgelsespolitikken for 2015 synes at have taget højde for flere dokumenter fra interessenter, men tilsyneladende har der ikke fundet en dialog sted med de berørte parter hvad angår de finansielle indikatorer og en eventuel opfølgning på de sager, hvor der forelå en tilstrækkelig mistanke om svig, som derimod var blevet afvist på grundlag af enten prioriteterne for undersøgelsespolitikken eller udvælgelsesprincipperne; iii) generaldirektøren for OLAF havde hverken fremsendt en vurdering af anvendelsen af de tidligere prioriteter for undersøgelsespolitikken eller en sammenfatning af tilbagemeldingerne fra interessenterne til Overvågningsudvalget på trods af, at han tidligere havde givet tilsagn herom;

E.  der henviser til, at Overvågningsudvalget konsekvent har påpeget dets manglende evne til at overvåge OLAF's uafhængighed, dets undersøgelsesbeføjelser, anvendelsen af processuelle garantier og undersøgelsernes varighed på grund af manglende adgang til de nødvendige oplysninger;

F.  der henviser til, at Overvågningsudvalget har fastslået, at det grundlæggende problem med hensyn til effektiviteten af dets tilsynsrolle ikke skyldes en utilstrækkelig gennemførelse af samarbejdsordningerne, men derimod beror på, at Overvågningsudvalget og generaldirektøren for OLAF opfatter Overvågningsudvalgets rolle grundlæggende forskelligt;

G.  der henviser til, at Parlamentet i sine ovennævnte beslutninger om årsrapporterne for 2011 og 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig, opfordrede til at forbedre Overvågningsudvalgets evne til at udfylde sin rolle;

H.  der henviser til, at Overvågningsudvalget ved flere lejligheder har opfordret EU-institutionerne til enten at styrke deres kompetencer, navnlig ved hjælp af fuldstændig adgang til OLAF's sagsakter, eller til at iværksætte andre foranstaltninger med henblik på at sikre OLAF's ansvarlighed;

I.  der henviser til, at generaldirektøren for OLAF i marts 2014 forpligtede sig til en gang om året at sende Overvågningsudvalget en rapport om antallet af modtagne klager, rettidigheden af deres behandling og deres klassificering som enten berettiget eller ej; der henviser til, at Overvågningsudvalget imidlertid beretter, at det ikke har modtaget sådanne oplysninger;

J.  der henviser til, at forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 har styrket Overvågningsudvalgets rolle i forbindelse med at føre tilsyn med varigheden af OLAF's undersøgelser; der henviser til, at Overvågningsudvalget – uagtet OLAF’s formelle overholdelse af sin forpligtelse til regelmæssigt at underrette Overvågningsudvalget om undersøgelser, der varer over 12 måneder – i sin udtalelse nr. 4/2014 om kontrol med varigheden af undersøgelser, der foretages af OLAF ("Control of the duration of investigations conducted by OLAF") konkluderede, at de modtagne oplysninger ikke havde været tilstrækkelige til, at det på korrekt og effektivt vis kunne overvåge varigheden af OLAF’s undersøgelser;

K.  der henviser til, at Overvågningsudvalget i sin udtalelse nr. 5/2014 om OLAF's eksterne rapportering om varigheden af undersøgelserne ("OLAF external reporting on the duration of investigations") konkluderede, at rapporteringen om varigheden af OLAF’s undersøgelser ikke havde givet et fyldestgørende billede af undersøgelsesaktiviteterne; der henviser til, at OLAF i sin årsberetning anførte, at "undersøgelserne er blevet afsluttet på kortere tid", mens Overvågningsudvalget konkluderede, at forbedringen af resultaterne af OLAF’s undersøgelser skyldtes indførelsen af nye beregningsmetoder;

L.  der henviser til, at Overvågningsudvalget i sin rapport nr. 1/2014 om sikring af OLAF’s uafhængighed ("Safeguarding OLAF’s independence") opfordrede til at præcisere OLAF’s rolle i gennemførelsen af Kommissionens politik for bekæmpelse af svig i cigaretsektoren;

M.  der henviser til, at Overvågningsudvalget i sin årlige aktivitetsrapport to år i træk har udtrykt bekymring over den manglende gennemsigtighed vedrørende OLAF’s deltagelse i Kommissionens møder i clearingcentralen og de iboende risici med hensyn til OLAF’s uafhængighed i undersøgelserne;

N.  der henviser til, at Overvågningsudvalget har henledt EU-institutionernes opmærksomhed på behovet for at gennemføre kravene i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 vedrørende uafhængigheden af Overvågningsudvalgets sekretariat;

O.  der henviser til, at Overvågningsudvalget har identificeret fire grundlæggende betingelser for at sikre, at sekretariatet fungerer uafhængigt: i) ansættelse af personale, bedømmelse og forfremmelse af sekretariatschefen på grundlag af Overvågningsudvalgets beslutninger; ii) omklassificering af sekretariatschefen til seniormanager; iii) sekretariatschefens ansættelse, bedømmelse og forfremmelse af sekretariatets personale og iv) subdelegation af sekretariatets budgetgennemførelse til sekretariatschefen;

P.  der henviser til, at Parlamentet har gennemgået OLAF’s svar på Overvågningsudvalgets rapporter og udtalelser, som blev leveret til Parlamentet;

1.  understreger på det kraftigste OLAF’s ansvar for at opfylde de retlige krav for at indlede en undersøgelse; minder om, at kun 8,4 % af de sager, der var afsluttet, resulterede i henstillinger ud af de 423 sager, der blev indledt samme dag; opfordrer Overvågningsudvalget til regelmæssigt at følge op på overholdelsen af de retlige krav;

2.  henviser til sin ovennævnte beslutning af 29. april 2015 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2013 og opfordrer indtrængende OLAF til hurtigst muligt at give en begrundelse for de tilfælde, hvor det ikke har gennemført Overvågningsudvalgets henstillinger;

3.  finder det beklageligt, at Overvågningsudvalget fandt det umuligt at konkludere, om prioriteterne for undersøgelsespolitikken var blevet identificeret korrekt, og om anvendelsen af disse har haft positive eller negative konsekvenser for kampen mod svig og korruption;

4.  beklager, at Overvågningsudvalget ikke er i stand til at udøve sit mandat fuldt ud; henviser til sine ovennævnte beslutninger om årsrapporterne for 2011 og 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – Bekæmpelse af svig, og anmoder Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at forbedre Overvågningsudvalgets evne til at overvåge OLAF's uafhængighed og undersøgelsesfunktion, anvendelsen af de proceduremæssige garantier og undersøgelsernes varighed, uden dog at bringe OLAF's uafhængighed i fare;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at lette forhandlingerne mellem OLAF og Overvågningsudvalget ved inden den 31. december 2015 at udarbejde en handlingsplan for ændring af samarbejdsordningerne med henblik på at skabe et miljø, hvor Overvågningsudvalget kan opfylde sit mandat; er af den opfattelse, at de ændrede samarbejdsordninger bør præcisere Overvågningsudvalgets rolle i forhold til alle berørte parter; bemærker, at sekretariatet for den fælles kontrolinstans er under det overvågede organs (administrative) kontrol;

6.  opfordrer til, at OLAF’s generaldirektør opfylder sit tilsagn om at oplyse Overvågningsudvalget om antallet af modtagne klager, rettidigheden af deres behandling og deres klassificering som enten berettiget eller ej;

7.  opfordrer indtrængende OLAF til at overholde de retlige krav med henblik på at gøre det muligt for Overvågningsudvalget at opfylde en af dets vigtigste opgaver med hensyn til at føre tilsyn med varigheden af OLAF’s undersøgelser;

8.  glæder sig imidlertid over, at OLAF og Overvågningsudvalget er begyndt at arbejde sammen om at forbedre de oplysninger, som OLAF stiller til rådighed for Overvågningsudvalget, og om at berige indholdet af de rapporter, der vedrører undersøgelser, der har varet længere end 12 måneder;

9.  bemærker, at 13 undersøgere (10 %) ud af i alt 134 undersøgere i slutningen af 2014 beskæftigede sig med sektoren for tobaksvarer og varemærkeforfalskning, og at 44 undersøgere (33 %) med landbrugs- og strukturfondsenhederne, som tegnede sig for 86 % af de finansielle interesser, som stod på spil (1,9 mia. EUR); henstiller derfor til, at OLAF genovervejer fordelingen af sine ressourcer;

10.  udtrykker bekymring over gennemsigtigheden af OLAF’s deltagelse i Kommissionens møder i clearingcentralen;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, de nationale parlamenter og OLAF-Overvågningsudvalget.

(1) EUT L 248 af 18.9.2013, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0118.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0287.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0318.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0062.


Situationen i Ungarn
PDF 173kWORD 72k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om situationen i Ungarn (2015/2700(RSP))
P8_TA(2015)0227RC-B8-0532/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til præamblen til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig anden betragtning og fjerde til syvende betragtning,

–  der navnlig henviser til artikel 2, artikel 3, stk. 3, andet afsnit, og artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union samt til de artikler i TEU og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der vedrører overholdelse, fremme og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i EU,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder af 7. december 2000, der blev proklameret den 12. december 2007 i Strasbourg og trådte i kraft sammen med Lissabontraktaten i december 2009,

–  der henviser til artikel 1, 2 og 19 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til protokol nr. 13 i Europarådets konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder vedrørende ophævelse af dødsstraffen uanset omstændighederne,

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis, konventioner, henstillinger, resolutioner og rapporter fra Europarådets parlamentariske forsamling, Ministerudvalg, menneskerettighedskommissæren og Venedigkommissionen,

–  der henviser til sin beslutning af 3. juli 2013 om situationen med hensyn til grundlæggende rettigheder: standarder og praksis i Ungarn (jf. Europa-Parlamentets beslutning af 16. februar 2012)(1),

–  der henviser til sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2012)(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. marts 2014: "En ny EU-retlig ramme for at styrke retsstatsprincippet" (COM(2014)0158),

–  der henviser til rapporten af 16. december 2014 fra Europarådets kommissær for menneskerettigheder om sit besøg i Ungarn den 1.–4. juli 2014,

–  der henviser til konklusionerne fra Rådets og medlemsstaternes møde i Rådet om at sikre efterlevelsen af retsstatsprincippet, der blev vedtaget den 16. december 2014,

–  der henviser til høringen om menneskeretssituationen i Ungarn, der fandt sted den 22. januar 2015 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til Rådets og Kommissionens udtalelser, der blev fremsat under plenardebatten i Europa-Parlamentet den 11. februar 2015 om EU-rammerne for demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til drøftelserne i forlængelse af Formandskonferencens afgørelse af 30. april 2015 om de mulige virkninger, herunder på rettigheder og status som medlem af Den Europæiske Union, af at en medlemsstat genindfører dødsstraf, der fandt sted den 7. maj 2015 i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til Rådets og Kommissionens erklæringer fremsat under plenardebatten i Europa-Parlamentet den 19. maj 2015 om situationen i Ungarn,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at Den Europæiske Union bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal, og til at dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd (artikel 2 TEU);

B.  der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder enhver forskelsbehandling på grund af bl.a. køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder og seksuel orientering;

C.  der henviser til, at ophævelse af dødsstraffen er en forudsætning for medlemskab af EU, som indtager en konsekvent og principfast holdning om afstandtagen til dødsstraf, og til at afskaffelse heraf også er en centralt mål med Unionens menneskerettighedspolitik;

D.  der henviser til, at retten til asyl er garanteret under behørig efterlevelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen hertil af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling og i overensstemmelse med TEU og TEUF;

E.  der henviser til, at EU's charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention er blevet fuldstændig inkorporeret i den ungarske forfatning; der henviser til, at de seneste begivenheder i Ungarn imidlertid giver anledning til bekymring om situationen i landet;

F.  der henviser til, at den ungarske premierminister Viktor Orbán den 28. april 2015, efter nogle begivenheder i Ungarn, fremsatte en udtalelse om nødvendigheden af en offentlig debat om dødsstraf; der henviser til, at Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, den 30. april 2015 i en pressemeddelelse fastslog, at Viktor Orbán havde forsikret ham om, at den ungarske regering ikke havde planer om at træffe foranstaltninger til at genindføre dødsstraf og ville efterleve og overholde alle EU-traktater og al EU-lovgivning; der henviser til, at Viktor Orbán imidlertid fremsatte lignende udtalelser den 1. maj 2015 i et interview til national radio, og tilføjede, at beslutningen om at genindføre dødsstraf udelukkende bør sortere under medlemsstaternes kompetenceområde, hvilket er en afvigelse fra EU-traktaternes bestemmelser;

G.  der henviser til, at den ungarske regering i maj 2015 iværksatte en offentlig høring om migration efter allerede tidligere at have gennemført en række tilsvarende høringer om andre spørgsmål; der henviser til, at offentlig høring kan være et vigtigt og værdifuldt redskab for regeringer ved udvikling af politikker, der kan forventes at modtage befolkningens støtte; der henviser til, at spørgsmålene på høringens spørgeskema er blevet kritiseret for at være ledende og retoriske, og at de knytter en direkte forbindelse mellem migrationsfænomenet og trusler mod sikkerheden;

H.  der henviser til, at et flertal af de politiske grupper under en drøftelse i Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender var fælles om det synspunkt, at genindførelse af dødsstraf og spørgsmålene stillet i den offentlige høring var uacceptable;

I.  der henviser til, at formandskabet for Rådet i sin erklæring under plenardebatten i Europa-Parlamentet den 19. maj 2015 om situationen i Ungarn erklærede, at Rådet ikke havde drøftet situationen i Ungarn og derfor ikke havde vedtaget nogen formel holdning i sagen;

J.  der henviser til, at bestræbelserne på at rette op på den nuværende situation i Ungarn ikke bør tage sigte på at hænge én bestemt medlemsstat eller regering ud, men på at opfylde den kollektive forpligtelse, som påhviler alle EU-institutioner, og især Kommissionen i dens egenskab af traktaternes vogter, til at sikre anvendelse og efterlevelse af traktaterne og chartret overalt i EU og i hver medlemsstat;

1.  fastholder, at dødsstraf er uforenelig med de værdier om respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, som EU er grundlagt på, og at en medlemsstat, der genindfører dødsstraffen, derfor vil gøre sig skyldig i overtrædelse af traktaterne og EU's charter om grundlæggende rettigheder; gentager på det kraftigste, at ophævelse af dødsstraffen udgør en milepæl i udviklingen af de grundlæggende rettigheder i Europa;

2.  minder om, at en alvorlig overtrædelse begået af en medlemsstat af de værdier, der er indeholdt i artikel 2 i TEU, vil udløse den procedure, der er fastsat i artikel 7 i TEU;

3.  fordømmer de gentagne udtalelser, som den ungarske premierminister Viktor Orbán gentagne gange har fremsat, der har udløst en debat om genindførelse af dødsstraffen i Ungarn, hvormed han har institutionaliseret og givet næring til et begreb, der er i modstrid med de værdier, som EU er grundlagt på; tager de udtalelser til efterretning, som Viktor Orbán har fremsat om ikke at ville genindføre dødsstraf i Ungarn, og understreger, at en premierminister som regeringschef har ansvaret for at fremme EU's værdier og foregå med et godt eksempel;

4.  bemærker, at medlemsstaterne har suveræn ret til at iværksætte nationale høringer; minder imidlertid om, at sådanne høringer bør afspejle regeringernes vilje til at præstere en ansvarlig regeringsførelse med det formål at sikre demokratiske politiske løsninger og respekt for grundlæggende europæiske værdier;

5.  fordømmer den offentlige høring om migration og den tilknyttede, landsdækkende reklameskilt-kampagne, som den ungarske regering har iværksat, og understreger, at det indhold og den sprogbrug, der bruges i især den offentlige høring i Ungarn om immigration og terrorisme er stærkt misvisende, tendentiøs og ubalanceret og knytter en tendentiøs og direkte forbindelse mellem migrationsfænomenet og trusler mod sikkerheden; gør opmærksom på, at svarene på online-spørgeskemaet skal suppleres med persondata, således at personers politiske holdninger afdækkes i strid med databeskyttelsesreglerne; opfordrer derfor til, at høringen trækkes tilbage;

6.  beklager, at den offentlige høring skyder skylden på EU-institutionerne og deres politikker uden samtidig at indrømme medlemsstaternes ansvar på disse områder; minder om, at medlemsstaterne er fuldt inddraget i EU's lovgivningsproces;

7.  opfordrer alle medlemsstater til at deltage konstruktivt i de nuværende drøftelser om den europæiske dagsorden for migration, som i lige høj grad påvirker intern og ekstern politik og udviklingspolitik, der skal implementeres i EU;

8.  mener, at samtlige medlemsstater skal overholde EU-retten fuldt ud i lovgivning og administrativ praksis, og at al lovgivning, også den primære ret i enhver medlemsstat og ethvert kandidatland skal afspejle og stemme overens med grundlæggende europæiske værdier, dvs. demokratiske princippet, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;

9.  finder det dybt beklageligt, at Rådet ikke har reageret på de seneste begivenheder i Ungarn, og fordømmer manglen på engagement fra medlemsstaternes side for at sikre overholdelse af retsstatsprincippet som specificeret i Rådets konklusioner af 16. december 2014; opfordrer indtrængende Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Råd til at drøfte og vedtage konklusioner om situationen i Ungarn;

10.  bemærker, at den seneste udvikling har givet anledning til bekymring for retsstatsprincippet, demokratiet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn i det seneste års tid, som tilsammen kan udgøre en fremvoksende systemisk trussel mod retsstatsprincippet i denne medlemsstat;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at aktivere første trin i EU-rammerne for styrkelse af retsstatsprincippet og derved indlede en øjeblikkelig og dybdegående overvågningsproces vedrørende situationen for demokratiet, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i Ungarn og vurdere en potentielt alvorlig, systemisk tilsidesættelse af de værdier, Den Europæiske Union bygger på, jf. artikel 2 i TEU, herunder de kombinerede virkninger af en række foranstaltninger, der forværrer situationen for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder, og vurdere den spirende systemiske trussel mod retsstatsprincippet i denne medlemsstat, som vil kunne udvikle sig til en klar risiko for en grov overtrædelse i artikel 7 i TEU's forstand; anmoder Kommissionen om at fremlægge en rapport om dette for Parlamentet og Rådet inden september 2015;

12.  opfordrer Kommissionen til at forelægge et lovgivningsmæssigt forslag om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder som et redskab til overholdelse og håndhævelse af chartret og traktater, som er underskrevet af alle medlemsstaterne, baseret på fælles og objektive indikatorer, og til at gennemføre en upartisk, årlig vurdering af situationen for grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i alle medlemsstaterne, uden forskelsbehandling og på lige fod, herunder med en evaluering foretaget af EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, sammen med passende bindende og korrigerende mekanismer, med henblik på at fylde de eksisterende huller og muliggøre en automatisk og gradvis reaktion på tilsidesættelser af retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder på medlemsstatsniveau; pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at bidrage til udviklingen og udarbejdelsen af dette forslag i form af en lovgivningsmæssig initiativbetænkning, der skal vedtages inden årets udgang;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Ungarns præsident, regering og parlament, medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Europarådet samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0315.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0173.


Statusrapport 2014 om Tyrkiet
PDF 217kWORD 109k
Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2015 om Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet (2014/2953(RSP))
P8_TA(2015)0228B8-0455/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet (SWD(2014)0307),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. oktober 2014 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2014-15" (COM(2014)0700),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger, navnlig af 10. februar 2010 om statusrapport 2009 for Tyrkiet(1), af 9. marts 2011 om statusrapport 2010 for Tyrkiet(2), af 29. marts 2012 om statusrapport 2011 for Tyrkiet(3), af 18. april 2013 om statusrapport 2012 for Tyrkiet(4), af 13. juni 2013 om situationen i Tyrkiet(5), af 12. marts 2014 om statusrapport 2013 for Tyrkiet(6), af 13. november 2014 om Tyrkiets handlinger, der skaber spændinger i Cyperns eksklusive økonomiske zone(7), samt af 15. januar 2015 om ytringsfrihed i Tyrkiet(8),

–  der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab(9),

–  der henviser til forhandlingsrammen for Tyrkiet af 3. oktober 2005,

–  der henviser til Rådets afgørelse 2008/157/EF af 18. februar 2008 om de principper, prioriteringer og betingelser, der indgår i tiltrædelsespartnerskabet med Republikken Tyrkiet(10) ("tiltrædelsespartnerskabet") samt til de tidligere rådsafgørelser om tiltrædelsespartnerskabet fra 2001, 2003 og 2006,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 14. december 2010, 5. december 2011, 11. december 2012, 25. juni 2013, 24. oktober 2014 og 16. december 2014,

–  der henviser til artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK), hvoraf det fremgår, at de kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige dom i enhver sag, som de er part i,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Verdensbankens rapport af 28. marts 2014 "Evaluation of the EU-Turkey Customs Union",

–  der henviser til Kommissionens rapport om Tyrkiets fremskridt med at opfylde kravene i dets køreplan for visumliberalisering (COM(2014)0646),

–  der henviser til det arbejde, som Kati Piri har udført som Udenrigsudvalgets faste ordfører for Tyrkiet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at der indledtes tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet den 3. oktober 2005, og at indledningen af sådanne forhandlinger er udgangspunktet for en langvarig og tidsubegrænset proces baseret på retfærdig og streng konditionalitet og reformvilje;

B.  der henviser til, at EU fortsat går ind for yderligere udvidelser som en central politik med henblik på at fremme fred, demokrati, sikkerhed og velstand i Europa; der henviser til, at hvert kandidatland vil blive bedømt på grundlag af dets egne resultater, og at Kommissionen på grundlag heraf ikke forudser nogen ny tiltrædelse af EU i denne valgperiode;

C.  der henviser til, at Tyrkiet har forpligtet sig til opfyldelse af Københavnskriterierne, tilstrækkelige og effektive reformer, gode naboskabsforbindelser og en gradvis tilpasning til EU; der henviser til, at disse bestræbelser bør betragtes som en mulighed for, at Tyrkiet kan styrke sine institutioner og fortsætte sin demokratiserings- og moderniseringsproces;

D.  der henviser til, at Tyrkiet i Freedom House's rangering af presse- og mediefrihed nu figurerer som et land uden en fri presse og med kun delvis internetfrihed;

E.  der henviser til, at Journalister Uden Grænser i 2014 kategoriserede Tyrkiet som et af de lande, hvor journalister blev udsat for flest trusler og fysiske angreb;

F.  der henviser til, at EU fortsat bør være referencepunktet for reformer i Tyrkiet;

G.  der henviser til, at fuldstændig overholdelse af Københavnskriterierne såvel som EU's integrationskapacitet fortsat er udgangspunktet for tiltrædelse af EU i henhold til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i december 2006;

H.  der henviser til, at retsstatsprincippet i forhandlingsprocessen – herunder især magtens tredeling, bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet, forsamlingsfrihed og frihed til fredelig protest, ytrings- og mediefrihed, kvinders rettigheder, religionsfrihed, rettigheder for personer, der tilhører (nationale) mindretal, og imødegåelse af diskrimination mod udsatte grupper, såsom romaer og lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede (LGBTI-personer) - er af central betydning;

I.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse "Udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2014-2015" konkluderede, at Tyrkiet er en strategisk partner for EU i økonomisk og energisikkerhedsmæssig henseende, og at samarbejde med Tyrkiet om udenrigspolitiske anliggender er afgørende; der henviser til, at Kommissionen i samme meddelelse gav udtryk for bekymring vedrørende beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, domstolenes uafhængighed, retsstatsprincippet samt forsamlings- og ytringsfriheden;

J.  der henviser til, at Tyrkiet for niende år i træk fortsat ikke har gennemført bestemmelserne i henhold til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet og den tilhørende tillægsprotokol; der henviser til, at afvisningen heraf stadig har en gennemgribende negativ indvirkning på forhandlingsprocessen;

K.  der henviser til, at Tyrkiet for at øge stabiliteten og fremme gode naboskabsforbindelser er nødt til at optrappe sin indsats for at finde en løsning på udestående bilaterale spørgsmål, herunder retlige forpligtelser og stridigheder med landets nærmeste naboer om landegrænser, maritime grænser og luftrum i overensstemmelse med bestemmelserne i FN-pagten og folkeretten;

L.  der henviser til, at de tyrkiske myndigheder ikke gik med til genåbningen af de ortodokse seminar på øen Heybeliada;

Status for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet

1.  glæder sig over Kommissionens statusrapport 2014 for Tyrkiet og er enig i dens konklusion om, at Tyrkiet er en central strategisk partner for EU, og at aktive og troværdige tiltrædelsesforhandlinger vil tilvejebringe en hensigtsmæssig ramme for udnyttelsen af det fulde potentiale i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet; understreger, at reformprocessen i forbindelse med forhandlingerne med EU kunne udgøre en vigtig mulighed for Tyrkiet for at udvikle et stærkt pluralistisk demokratisk system med solide institutioner til gavn for alle Tyrkiets borgere samt for tættere forbindelser med EU; anmoder Kommissionen om at foretage en ny vurdering af måden, hvorpå forhandlingerne hidtil er blevet gennemført, og af, hvordan forbindelserne og samarbejdet mellem EU og Tyrkiet kan forbedres og intensiveres;

2.  understreger, at effektive og velfungerende forbindelser baseret på dialog, tættere samarbejde, engagement på begge sider samt forhandlinger mellem EU og Tyrkiet er i begge parters interesse i betragtning af deres geografiske nærhed, deres historiske forbindelser, den store tyrkiske befolkningsgruppe, der bor i EU, de tætte økonomiske bånd og de fælles strategiske interesser; opfordrer Tyrkiet til at sætte reformprocessen i centrum for de valg, der træffes indenrigspolitisk; er af den opfattelse, at EU bør gribe denne chance for at blive det vigtigste anker i processen med yderligere demokratisering i Tyrkiet ved at fremme universelle værdier og europæiske lovgivningsstandarder som benchmarks for reformprocessen samt ved at støtte Tyrkiet i udviklingen af solide demokratiske institutioner og effektiv lovgivning baseret på respekten for de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og retsstatsprincippet og repræsentere og forsvare interesserne for alle dele af det tyrkiske samfund;

3.  tilskynder Tyrkiets regering til at optrappe forhandlingstempoet og opfordrer den indtrængende til at forpligte sig utvetydigt til at respektere de demokratiske værdier og principper, som står i centrum for EU; støtter den nye Kommission i dens bestræbelser på at optrappe engagementet med Tyrkiet på grundlag af fælles interesser og udfordringer; bemærker, at der i november 2013 blev indledt forhandlinger om kapitel 22 (regionalpolitik);

4.  udtrykker tilfredshed med valget af det mest inkluderende og repræsentative parlament i Tyrkiets nyere historie, som afspejler landets mangfoldighed; roser det tyrkiske demokratis robusthed og dets borgeres demokratiske ånd, som demonstreres af den meget høje valgdeltagelse og det imponerende antal frivillige fra civilsamfundet på valgdagen; opfordrer samtlige politiske partier til at arbejde for etablering af en stabil og inkluderende regering med henblik på at puste nyt liv i Tyrkiets demokratiseringsproces og reformdialogen med EU;

5.  fremhæver betydningen af at investere flere kræfter i mellemfolkelige kontakter for at skabe et gunstigt samarbejdsklima mellem Tyrkiet og EU; understreger derfor, at der med henblik på tættere forbindelser mellem EU og Tyrkiet bør gøres konkrete fremskridt med hensyn til visumlempelse på grundlag af opfyldelsen af de krav, der er fastsat i køreplanen frem mod en visumfri ordning med Tyrkiet; understreger, at EU i den mellemliggende periode bør gøre det lettere for forretningsfolk at få visum, og at udvekslingsprogrammer for studerende og akademikere og adgangsmuligheder for civilsamfundet bør fremmes aktivt; mener, at forbedrede adgangsmuligheder til EU ville skabe yderligere støtte til reformprocessen i Tyrkiet;

Retsstatsforhold og demokrati

6.  bemærker, at Tyrkiet er fortsat med at gennemføre reformerne fra tidligere år; glæder sig i denne henseende over ændringerne i de retlige rammer for politiske partier og valgkampagner, som nu tillader politiske kampagner på andre sprog end tyrkisk, lovliggør delt formandskab for politiske partier og letter reglerne for politiske partiers lokale organisering; gentager, at det er vigtigt at nedsætte spærregrænsen på 10 %, hvilket ville give alle dele af det tyrkiske samfund mulighed for at deltage i politik;

7.  fremhæver, at en ny forfatning baseret på bestemmelser, der fremmer et pluralistisk, inkluderende og tolerant samfund, ville understøtte reformprocessen og tilvejebringe et solidt grundlag for grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsforhold; roser det arbejde, som forfatningsforligsudvalget har udført, idet det nåede til enighed om 60 forfatningsændringer, inden det blev opløst; gentager sin opfordring til, at forfatningsreformprocessen fortsættes, og understreger, at en ny forfatning er nødt til at være baseret på bred konsensus på tværs af det politiske spektrum og i samfundet som helhed; tilskynder Tyrkiet til at konsultere Venedigkommissionen i forbindelse med forfatningsreformprocessen;

8.  ser med tilfredshed på den nye strategi, som den tyrkiske regering har udarbejdet med henblik på at kanalisere al ny lovgivning gennem ministeriet for EU-anliggender, og som har til formål at øge ministeriets koordinerende rolle og forbedre lovforslagenes overensstemmelse med EU's standarder; henstiller i denne henseende, hvor det er muligt, til tæt samråd med Venedigkommissionen og en mere intensiv dialog med Europa-Kommissionen om ny lovgivning, som er under udarbejdelse, og om gennemførelsen af de gældende love for at sikre overensstemmelse med gældende EU-ret;

9.  understreger betydningen af tilstrækkelig høring af civilsamfundet i forbindelse med lovgivningsprocessen; anbefaler derfor, at der udvikles strukturerede civilsamfundsmekanismer som en del af lovgivnings- og politikudformningsprocesserne og i forbindelse med gennemførelsen af ny lovgivning; roser det aktive civilsamfund i Tyrkiet; understreger, at der er presserende behov for konsekvente reformer for at sikre forenings- og ytringsfriheden, give civilsamfundsorganisationer mulighed for at operere frit uden begrænsninger og sikre dem bedre adgang til finansiering;

10.  støtter kraftigt og tilskynder den tyrkiske regerings og alle andre aktørers indsats for at få sat et samlet og holdbart punktum for fredsprocessen med den kurdiske befolkning på grundlag af forhandlingerne med PKK, som er på EU's liste over terrororganisationer, og nå frem til en proces med socioøkonomisk og politisk integration af den kurdiske befolkning; støtter kraftigt HDP's (demokratisk folkepartis) meddelelse om en ekstraordinær kongres i PKK med henblik på at nedlægge våbnene og fremme demokratisk politik som metode; opfordrer kraftigt regeringen til fortsat at prioritere og forbedre de sociale, kulturelle og politiske rettigheder for og ligebehandling af borgere af kurdisk oprindelse; bifalder den lov, der blev vedtaget af Tyrkiets Store Nationalforsamling den 11. juni 2014 med henblik på at "skabe et mere solidt retsgrundlag for processen med at nå frem til en løsning", som omfatter foranstaltninger til at bekæmpe terrorisme, styrke den sociale inklusion, reintegrere dem, der forlader PKK og nedlægger våbnene, og forberede offentligheden på forhenværende krigeres tilbagevenden; er af den opfattelse, at en vellykket løsning af det kurdiske spørgsmål er af yderste vigtighed og ville yde et væsentligt positivt bidrag til demokrati, fred, stabilitet og beskyttelse af menneskerettighederne i Tyrkiet; opfordrer derfor alle politiske partier til at støtte denne proces; opfordrer Kommissionen til at yde teknisk bistand og afsætte disponible ressourcer bl.a. inden for rammerne af førtiltrædelsesinstrumentet (IPA) til programmer for socioøkonomisk integration og uddannelse i den sydøstlige del af landet som et middel til at styrke processen med at finde en løsning på det kurdiske spørgsmål; bemærker, at forhandlingerne om kapitel 22 (regionalpolitik) kan hjælpe Tyrkiet med at fastlægge et effektivt samhørighedsprogram for den sydøstlige del af landet;

11.  beklager, at den statslige tyrkiske myndighed for vandbygningsarbejder (State Hydraulic Works) har besluttet at fortsætte arbejdet med Ilisu-dæmningen, hvilket vil få ødelæggende sociale, miljømæssige og politiske konsekvenser; minder om, at netop denne region hovedsagelig er beboet af kurdere, og at opførelsen vil få alvorlig indvirkning på den kurdiske befolkning og kultur;

12.  giver udtryk for bekymring over Transparency Internationals korruptionsindeks for 2014, som blev offentliggjort den 3. december 2014 og peger på en tilsyneladende stærk stigning i korruptionen i Tyrkiet i løbet af det seneste år, og som nu har Tyrkiet på 64. pladsen; beklager dybt den måde, hvorpå den tyrkiske regering og det tyrkiske parlament reagerede på de korruptionsbeskyldninger, der blev fremsat i december 2013, bl.a. mod tidligere medlemmer af regeringen, samt den omstændighed, at der ikke var nogen opfølgning på de meget alvorlige korruptionsundersøgelser; udtrykker bekymring over retsforfølgningen af undersøgende journalister, der fulgte korruptionssagerne; opfordrer til, at der foretages en uafhængig og gennemsigtig undersøgelse af de beskyldninger, der blev fremsat i december 2013; understreger, at der er behov for større politisk vilje til at udvikle en passende retlig ramme for bekæmpelsen af korruption, som ikke blot undergraver institutionernes demokratiske funktionsevne og folks tillid til demokratiet, men også kan være til skade for den økonomiske udvikling og et gunstigt erhvervsklima;

13.  giver udtryk for bekymring over de nylige ændringer af loven om Det Høje Råd af Dommere og Anklagere og de efterfølgende talrige omplaceringer og afskedigelser af dommere og anklagere samt anholdelser, omplaceringer og afskedigelser af politibetjente, som har givet anledning til alvorlig og berettiget bekymring for retsvæsenets uafhængighed, upartiskhed og effektivitet, magtens tredeling og respekten for retsstatsprincippet, som stadig udgør kernen i de politiske Københavnskriterier; er bekymret over de hyppige ændringer af væsentlig lovgivning uden behørig høring af relevante interessenter; glæder sig over ophævelsen af artikel 10 i antiterrorloven; er imidlertid bekymret over, at de meget brede definitioner stadig gør anvendelsesområdet for antiterrorloven alt for stort og giver mulighed for usædvanligt brede fortolkninger; minder om, at det er nødvendigt at reformere straffelovens artikel 314, således at kun de, der er medlemmer af eller bidrager til en terrorbevægelses eller væbnet gruppes aktiviteter, kan retsforfølges; opfordrer til, at der i overensstemmelse med EU's standarder vedtages en reformstrategi for retsvæsenet i samarbejde med alle relevante aktører; bifalder det første skridt, der er truffet i retning af en nedsættelse af den maksimale varighed af varetægtsfængsling fra 10 til 5 år, men henstiller kraftigt, at der er behov for en yderligere nedsættelse for at undgå, at varetægtsfængsling bliver en de facto straf; understreger betydningen af, at der oprettes regionale appeldomstole og vedtages alle relevante foranstaltninger for at sikre en retfærdig rettergang; tilskynder Tyrkiet til at fremme reformen af retsvæsenet og sikre, at alle børn har fair og reel adgang til retsprøvelse;

14.  udtrykker alvorlig bekymring over lov nr. 6532, som trådte i kraft den 26. april 2014, og som øger den nationale efterretningsmyndigheds (MİT's) beføjelser drastisk, undergraver mediefriheden, ytringsfriheden og retten til adgang til oplysninger af almen interesse, hvilket gør det stort set umuligt at føre retssager mod myndighedens ansatte og krænker bestemmelserne om privatlivets fred ved at gøre det muligt for myndigheden at skaffe sig adgang til personoplysninger uden en dommerkendelse; mener, at disse bestemmelser tilsidesætter Tyrkiets forpligtelser i henhold til den humanitære folkeret og landets egne nationale love;

15.  glæder sig over en række vigtige afgørelser, som Tyrkiets forfatningsdomstol har truffet, og som beskytter retsstaten og de grundlæggende frihedsrettigheder, såsom ytringsfriheden, hvilket har vist, at landets forfatningsmæssige system er robust; bemærker desuden, at forfatningsdomstolens afgørelser har fremhævet fejlhåndteringen af efterforskningen og de efterfølgende retssager i henholdsvis Energekon- og Slegehammer-sagen; glæder sig over, at forfatningsdomstolen fortsat tager imod henvendelser fra enkeltpersoner; udtrykker bekymring over ændringerne af straffeloven, og navnlig brugen af udtrykket "rimelig mistanke", som åbner døren for vilkårlige angreb på oppositionen; påpeger, at disse ændringer blev vedtaget, uden at Kommissionen blev hørt, hvilket er i modstrid med, hvad der var aftalt under forhandlingerne;

16.  udtrykker alvorlig bekymring over den høje grad af politisk polarisering i Tyrkiet; minder om, at pluralisme bør udgøre hjørnestenen i ethvert demokratisk styre; opfordrer derfor indtrængende til, at man fremmer dialogen med hele det politiske spektrum i Tyrkiet; understreger, at en sådan dialog er uomgængelig, når det drejer sig om centrale, langsigtede reformprocesser, en ny forfatning og drøftelserne om løsning af det kurdiske spørgsmål; opfordrer regeringspartiet og oppositionen til at stræbe efter at samarbejde og nå frem til konsensus og til at inddrage civilsamfundet aktivt i beslutningsprocesserne;

Respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder

17.  glæder sig over vedtagelsen i marts 2014 af handlingsplanen til forebyggelse af overtrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention som et vigtigt skridt hen imod en tilpasning af Tyrkiets retlige rammer til den europæiske menneskerettighedskonvention og forventer, at regeringen tager yderligere skridt for at gennemføre henstillingerne deri; understreger, at Tyrkiets medlemskab af Europarådet forpligter det til at forfølge høje politiske og retlige standarder, og anmoder Tyrkiet om fuldt ud at gå i dialog med Europarådet og Venedigkommissionen vedrørende landets reformproces; minder om, at udviklingen i forhandlingerne afhænger af overholdelsen af retsstatsprincipperne og de grundlæggende rettigheder;

18.  bemærker med bekymring, at de fleste undersøgelser af begivenhederne i Gezi Park i maj og juni 2013 og beskyldningerne om overdreven brug af magt og overgreb fra politiets side stadig ikke er afsluttet, og at der er gjort ringe fremskridt med at identificere de påståede gerningsmænd; fremhæver, at ombudsmandsinstitutionen efter at have modtaget en række klager vedrørende politibetjentes magtanvendelse under Gezi-protesterne udgav en rapport, hvori den konkluderer, at magtanvendelsen var ude af proportion; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at yde erstatning til alle de ofre, som var fredelige demonstranter, eller som slet ikke var demonstranter, men blot tilfældigt befandt sig, hvor begivenhederne fandt sted; opfordrer til, at der færdiggøres reelle og upartiske undersøgelser af alle tilfælde af påstået mishandling fra statslige embedsmænds side, og til, at de ansvarlige bringes for retten; understreger, at det er nødvendigt efterfølgende at vedtage klare regler for magtanvendelse og politiets rolle i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer indtrængende til, at man ophæver restriktionerne på fredelige forsamlinger, og understreger, at andre love, såsom antiterrorloven, ikke bør anvendes til at forhindre folk i at gøre brug af deres ret til fredelig protest, og at fredelige demonstrationer ikke bør være grund til anholdelser; opfordrer den tyrkiske regering til at tilvejebringe passende, objektive og gennemsigtige metoder til at kontrollere og føre tilsyn med retshåndhævende myndigheder; henstiller, at de tyrkiske myndigheder indfører en uafhængig og effektiv politiklageordning; udtrykker dyb bekymring over pakken vedrørende den indre sikkerhed, som er i modstrid med princippet om retsligt tilsyn med politiets aktiviteter og desuden alt for omfattende;

19.  understreger, at det er nødvendigt at revidere loven om Tyrkiets nationale menneskerettighedsinstitution for at gøre denne til et uafhængigt organ med tilstrækkelige ressourcer, som er ansvarligt over for offentligheden, og hvori der deltager civilsamfundsgrupper; noterer sig henstillingerne i rapporten fra Ombudsmanden, herunder kravet om politiets kun gradvist tiltagende og forholdsmæssige magtanvendelse, og dette kun som en sidste udvej og under tilsyn; understreger, at det er vigtigt at styrke Ombudsmandens initiativret, dennes kapacitet til at gennemføre kontrol på stedet og garantier for passende opfølgning på Ombudsmandens afgørelser;

20.  roser Tyrkiet for dets voksende romacivilsamfund; håber, at de nye romaorganisationer vil få støtte og tid, således at de på meningsfuld vis kan deltage i samarbejdsinitiativer med henblik på at udforme og gennemføre tiltag på lokalt og nationalt plan; anbefaler, at regeringen kombinerer de eksisterende indkvarteringsprojekter med sociale og langsigtede aspekter som sundhed og uddannelse; bifalder de overordnede handlingsplaner for bekæmpelse af diskrimination, som kan give romaer bedre adgang til arbejdsmarkedet;

21.  opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til snarest muligt at sikre mediefriheden og skabe nogle egnede retlige rammer, der garanterer pluralisme i overensstemmelse med internationale standarder, fordømmer den tyrkiske regerings bestræbelser på at forbyde adgang til sociale medier og websteder eller at lukke sidstnævnte uden en retskendelse, dens restriktive tilgang til ytringsfrihed og det pres, der lægges på medieforetagender og journalister, som ofte resulterer i trusler mod, afskedigelse eller anholdelse af journalister og udbredt selvcensur; påpeger, at krænkelserne af ytringsfriheden tog til efter korruptionsskandalen i december 2013; finder det nødvendigt, at der etableres en retlig ramme, som muliggør fuld gennemsigtighed med hensyn til ejerskab af mediegrupper; gentager, at EU går 100 % ind for ytringsfrihed i alle dens former, og opfordrer EU-delegationen i Tyrkiet til fortsat at overvåge retssager mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere;

22.  fordømmer den seneste tids politirazziaer og anholdelsen af en række journalister og medierepræsentanter den 14. december 2014; minder om, at en fri og pluralistisk presse er det centrale princip i ethvert demokrati ligesom en retfærdig rettergang og domstolenes uafhængighed; understreger derfor, at det i alle sager er nødvendigt i) at give tilstrækkelige og gennemsigtige oplysninger om beskyldningerne mod de sigtede, ii) at give de sigtede fuld adgang til de belastende beviser og fulde forsvarsrettigheder og iii) at sikre en korrekt håndtering af sagerne med henblik på at fastslå rigtigheden af sigtelserne hurtigt og uden rimelig tvivl; opfordrer Tyrkiets myndigheder til at gennemgå og behandle disse sager hurtigst muligt og til at overholde de internationale standarder for en retfærdig rettergang i tilfælde, hvor de fastholder, at de vil gå videre med retssagen;

23.  gør gældende, at den tyrkiske regerings nylige aktioner mod pressefrihed og holdningspluralisme er uforenelige med EU's grundlæggende rettigheder og dermed strider imod ånden i forhandlingerne;

24.  er af den opfattelse, at der i tråd med EU's engagement i retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet og de grundlæggende rettigheder samt retfærdighed, frihed og sikkerhed; mener endvidere, at opfyldelsen af de officielle indledende benchmarks for kapitel 23 (retsvæsen og grundlæggende rettigheder) og 24 (retfærdighed, frihed og sikkerhed) er et vigtigt skridt til fremme af virkeligt effektive reformer og sikre, at reformprocessen i Tyrkiet udformes med udgangspunkt i EU's værdier og standarder; gentager sin opfordring til Rådet om, så snart de opstillede kriterier er opfyldt, at indlede forhandlinger om retsvæsenet og de grundlæggende rettigheder samt om retfærdighed, frihed og sikkerhed; opfordrer Tyrkiet til at samarbejde mest muligt i dette øjemed; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at fremme yderligere dialog og samarbejde med Tyrkiet inden for de områder, der er omfattet af kapitel 23 og 24, for at fremme en fælles forståelse af de nødvendige reformer;

25.  glæder sig over beslutningen om, at reformer vedrørende retsstatsforhold og grundlæggende rettigheder, indre anliggender og civilsamfundet vil modtage øget finansiering under førtiltrædelsesinstrumentet for perioden 2014-2020 (IPA II); påpeger, at fremme af retsstatsforhold, demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder er centrale principper, der styrer førtiltrædelsesbistanden; gentager Rådets konklusioner fra december 2014 om, at der indføres en øget sammenhæng mellem økonomisk støtte og de overordnede fremskridt i gennemførelsen af førtiltrædelsesstrategien, herunder fuld respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder; opfordrer endvidere Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af IPA II i alle kandidatlande og øremærke disponible midler under det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) til støtte for ytringsfrihed, herunder mediefrihed, mediepluralisme, forenings- og forsamlingsfrihed, fagforeningsrelaterede rettigheder og tankefrihed;

26.  noterer sig, at Tyrkiet bidrog til ikrafttrædelsen den 1. august 2014 af Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen); udtrykker imidlertid bekymring over det konstant høje niveau af vold mod kvinder og den manglende gennemførelse af beskyttelsesmekanismer i den nationale lovgivning til at forhindre vold mod kvinder; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at stille et tilstrækkeligt antal krisecentre til rådighed til beskyttelse af kvinder og mindreårige, der er ofre for vold; henstiller, at regeringen fremmer ligestilling mellem kønnene på det politiske, økonomiske, sociale, kulturelle og civile område og på alle andre områder; opfordrer Tyrkiets regering til i samarbejde med civilsamfundet og relevante erhvervsorganisationer at fremme kvindeligt iværksætteri og mindske barriererne for kvinders adgang til økonomiske aktiviteter, og opfordrer i denne henseende indtrængende Tyrkiets regering til at sætte sig et ambitiøst mål for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; påpeger, at Tyrkiet i 2014 rangerede som nr. 125 ud af 142 lande i Global Gender Gap-rapporten fra World Economic Forum; beklager dybt de bemærkninger, der er blevet fremsat af visse embedsmænd og regeringsrepræsentanter vedrørende kvinders rolle i det tyrkiske samfund, og understreger vigtigheden af at bekæmpe stereotyper og fordomme i samfundet over for kvinder;

27.  fremhæver betydningen af at fortsætte reformprocessen på området for tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed ved at gøre det muligt for religiøse samfund at få status som juridisk person, ved at fjerne alle begrænsninger på uddannelse, udnævnelse, lovligt ophold og arv for gejstlige, og ved at sikre en korrekt efterlevelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols relevante domme og Venedigkommissionens henstillinger; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at fremme dialogen med alawisamfundet, reelt at anerkende Cem-huse som bedesteder, tillade genåbningen af det græsk-ortodokse Halki-præsteseminar og fjerne alle hindringer for, at det reelt kan fungere, samt tillade officiel brug af den kirkelige titel "økumenisk patriark"; anmoder Tyrkiets relevante myndigheder om at tage sig af alle udestående problemer i forbindelse med tilbagegivelsen af jord, der tilhører Mor Gabriel-klostret, og andre krav om jordrettigheder fra den syriske kirke; minder om vigtigheden af, at Venedigkommissionens henstillinger om Imvros og Tenedos gennemføres i tilstrækkelig grad for så vidt angår beskyttelsen af ejendoms- og uddannelsesrettigheder; understreger behovet for i overensstemmelse med EU's værdier fuldt ud at respektere retten til forskellige livsstilsformer, såvel sekulære som trosbaserede, og at bevare adskillelsen af stat og religion; understreger betydningen af at beskytte mindretals rettigheder; udtrykker beklagelse over den omstændighed, at det efter ophævelsen af den tidligere lov for to år siden og på grund af det eksisterende retlige tomrum ikke er muligt for ikke-muslimske velgørende organisationer at vælge deres ledelsesorganer;

28.  understreger, at det er nødvendigt at anerkende retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde i forbindelse med obligatorisk militærtjeneste;

29.  opfordrer Tyrkiet til at iværksætte en seriøs indsats for at beskytte LGBTI-samfundets rettigheder og er af den opfattelse, at oprettelsen af et særligt organ til at bekæmpe diskrimination, hadefuld tale, racisme, fremmedhad, antisemitisme og intolerance ville styrke individets rettigheder i Tyrkiet; kræver, at Tyrkiet vedtager omfattende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling og hadefuld tale på grund af etnicitet, religion, seksuel orientering og køn eller kønsidentitet, samt at forbuddet mod denne type forskelsbehandling medtages i en ny forfatning; udtrykker bekymring over de hyppige angreb på transpersoner og den manglende beskyttelse af LGBTI-personer mod voldshandlinger; beklager i høj grad, at hadforbrydelser mod LGBTI-personer ofte forbliver ustraffede, eller at gerningsmændenes straf nedsættes med den begrundelse, at der var tale om "urimelig provokation" fra offerets side; gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at pålægge de tyrkiske væbnede styrker at ophøre med at klassificere homoseksualitet og transseksualitet som en "psykoseksuel sygdom";

30.  udtrykker beklagelse over de mange menneskeliv, der er gået tabt som følge af mineulykkerne i Soma og Ermenek; glæder sig over, at Tyrkiet har ratificeret Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om sikkerhed og sundhed i miner, og opfordrer til, at den gennemføres hurtigt; understreger vigtigheden af, at der tages hånd om spørgsmål vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i alle sektorer og opfordrer de tyrkiske myndigheder til at sørge for en mere genemsigtig kontrol af arbejdsulykker med dødelig udgang; er af den opfattelse, at social dialog og inddragelse af arbejdsmarkedets parter er afgørende for udviklingen af et velstående og pluralistisk samfund, og understreger vigtigheden af yderligere fremskridt inden for socialpolitik og beskæftigelse på grundlag af en hensigtsmæssig og rettidig gennemførelse af ILO's konventioner; noterer sig de lovgivningsmæssige mangler for så vidt angår arbejds- og fagforeningsrettigheder; understreger, at retten til at organisere sig, indgå i kollektive forhandlinger og retten til at strejke for privatansatte og tjenestemænd skal tilpasses gældende EU-ret og internationale standarder; opfordrer indtrængende Tyrkiets regering til at udarbejde en køreplan for forbedring af lovgivningen og for at få den bragt i overensstemmelse med ILO's standarder; fremhæver betydningen af, at Tyrkiet opfylder de indledende benchmarks for socialpolitik og beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at yde passende teknisk bistand til Tyrkiet inden for arbejdsmarkedsreformer, og hvorpå europæiske standarder kan fremmes;

31.  opfordrer Tyrkiet til at lovgive om arbejdsvilkårene for f.eks. deltidsarbejdere, der i øjeblikket er underlagt uværdige betingelser, manglende jobsikkerhed og problemer med at blive medlem af fagforeninger; konstaterer, at minedrift og byggeri er de farligste sektorer i Tyrkiet og opfordrer til, at der foretages gennemsigtige undersøgelser af arbejdsulykker med dødelig udgang;

32.  opfordrer den tyrkiske regering til at indstille sine planer om opførelse af kernekraftværket i Akkuyu; påpeger, at det planlagte kraftværk ligger i et område, som kan rammes af kraftige jordskælv, hvilket udgør en betydelig trussel ikke blot for Tyrkiet, men også for Middelhavsregionen; anmoder derfor den tyrkiske regering om at tilslutte sig Espoo-konventionen, som forpligter parterne til at underrette og høre hinanden om større påtænkte projekter, der kan antages at have en mærkbar skadevirkning på miljøet på tværs af landegrænserne; anmoder i dette øjemed den tyrkiske regering om at inddrage eller i det mindste høre regeringerne i nabolande som Grækenland og Cypern i forbindelse med eventuelle fremtidige udviklinger i Akkuyu-projektet;

Fælles interesser og fælles udfordringer

33.  understreger de betydelige fordele ved toldunionen mellem EU og Tyrkiet; henviser til, at værdien af ​​den bilaterale handel mellem Tyrkiet og EU er mere end firedoblet siden toldunionens begyndelse i 1996, og at der samtidig har været en betydelig stigning i de direkte udenlandske investeringer fra EU til Tyrkiet og en dybere integration mellem tyrkiske og europæiske virksomheder til fælles bedste; fremhæver imidlertid i denne forbindelse, at enhver forøgelse af toldunionens positive virkning er tæt forbundet med overholdelsen af dens regler og krav, og er derfor meget bekymret over, at de europæiske selskaber, der handler med Tyrkiet, møder stadig større problemer; henleder opmærksomheden på Verdensbankens nylige evaluering af toldunionen, hvori det understreges, at det er nødvendigt at indføre en række reformer for at fastholde et klima, der er gunstigt for tæt økonomisk samarbejde, også i fremtiden; peger navnlig på behovet for i) at udvide toldunionens anvendelsesområde til også at omfatte landbrugsprodukter, tjenesteydelser og offentlige indkøb, ii) at skabe gunstige betingelser for fortsat vækst i handel, herunder visumlettelse for forretningsrejsende og iii) at gennemføre intensive høringer mellem EU og Tyrkiet om virkningerne for Tyrkiet af de frihandelsaftaler, som EU indgår med tredjelande;

34.  er af den opfattelse, at den politiske dialog mellem Tyrkiet og EU bør suppleres af regelmæssige, strukturerede økonomiske dialoger på højt plan om spørgsmål af fælles interesse, herunder handelsforbindelser med tredjelande; understreger i denne forbindelse samspillet mellem en velfungerende retsstat og økonomisk udvikling; mener, at det er vigtigt at udvikle og styrke Tyrkiets økonomiske, institutionelle og retlige rammer på området for økonomisk og monetær politik, særlig for så vidt angår centralbankens uafhængighed, og mener, at dette ville fremme Tyrkiets tilpasning til gældende EU-ret; påpeger, at det økonomiske samarbejde ville blive forbedret væsentligt, hvis Tyrkiet i tilstrækkeligt omfang overholder EU-standarderne om offentlige udbud, konkurrence og beskæftigelse og socialpolitik;

35.  bekræfter på ny sin støtte til tilbagetagelsesaftalen med EU, som trådte i kraft den 1. oktober 2014; tilskynder Kommissionen til fortsat at overvåge Tyrkiets fremskridt med hensyn til at opfylde kravene i dets køreplan for visumlempelse; hilser med tilfredshed den effektive indsats for at opfylde kriterierne i køreplanen for visumlempelse; minder om, at dialogen om visumlempelse er en proces, der er resultatbaseret, og at Tyrkiet bør opfylde alle kravene i køreplanen, herunder navnlig en fuld og effektiv gennemførelse af alle bestemmelserne i tilbagetagelsesaftalen; gentager, at Tyrkiet er forpligtet til fuldt ud og effektivt at gennemføre tilbagetagelsesaftalen og visumlempelsen over for alle medlemsstaterne, herunder i form af ikke-diskriminerende visumfri adgang til tyrkisk område for borgere fra samtlige EU-medlemsstater; opfordrer Tyrkiet til at gennemføre den eksisterende bilaterale tilbagetagelsesaftale fuldstændigt og effektivt; minder om, at Tyrkiet er et af de vigtigste transitlande for ulovlig indvandring til EU og opfordrer til forbedring af Tyrkiets grænseoverskridende samarbejde med tilgrænsende EU-medlemsstater i denne forbindelse; ser med tilfredshed på ikrafttrædelsen af loven vedrørende udlændinge og international beskyttelse og oprettelsen af Generaldirektoratet for Migrationsforvaltning i april 2014, som er væsentlige skridt i retning af en tilpasning til EU's standarder for international beskyttelse af lovlige og ulovlige migranter; bemærker, at det er nødvendigt at øge samarbejdet mellem Tyrkiet og samtlige EU-medlemsstater, navnlig med henblik på at forbedre forvaltningen af de fælles grænser med alle EU-medlemsstaterne; understreger behovet for, at Tyrkiet styrker grænsesikkerheden yderligere for at bekæmpe den ulovlige migration til EU-landene;

36.  minder om Tyrkiets strategiske betydning for EU's energisikkerhed og betragter Tyrkiet som en vigtig partner i energisektoren; henviser til de tre projekter om den sydlige gaskorridor, der blev godkendt ved udgangen af 2013, som vil forøge gasforsyningssikkerheden for Tyrkiet og adgangen til EU som det vigtigste energimarked; mener, at Tyrkiet – i en kontekst, hvor der er stadig større konkurrence mellem energimarkederne og behov for at diversificere energikilder og forsyningsruter – med sit enorme potentiale inden for vedvarende energi kunne yde et betydeligt bidrag til EU's energisikkerhed og ambitioner om diversificering af energikilder under overholdelse af folkeretten; er bekymret for et tættere energisamarbejde mellem Tyrkiet og Rusland og mener derfor, at EU bør fremskynde energiforhandlingerne;

37.  minder om Tyrkiets strategiske position som EU's partner og medlem af NATO og dermed dets store geopolitiske betydning og relevans for en sammenhængende strategi, der tilstræber at skabe sikkerhed og stabilitet i dets østlige og sydlige naboskabsområde, med særlig henvisning til Syrien og Irak; påpeger, at den meget alvorlige udvikling i regionen og de angreb, der har fundet sted på europæisk jord, gør det afgørende, at dialogen og samarbejdet med EU om udenrigspolitiske spørgsmål øges inden for rammerne af den politiske dialog mellem EU og Tyrkiet; opfordrer Tyrkiet til at spille en aktiv rolle i den internationale koalition mod terrorgrupper som ISIL og til at udnytte samtlige disponible ressourcer til dette formål; opfordrer Tyrkiet til at optrappe foranstaltningerne for at forhindre, at udenlandske krigere, penge eller udstyr når frem til ISIL og andre ekstremistiske grupper via dets område; understreger, at det er nødvendigt at fortsætte og styrke den regelmæssige dialog mellem EU og Tyrkiet om bekæmpelse af terrorisme som en del af vores fælles bestræbelser på at bekæmpe terrorisme i alle dens afskygninger; opfordrer Tyrkiet til at sørge for en effektiv grænsekontrol og samtidig yde den nødvendige assistance gennem humanitære hjælpemidler til flygtninge fra Syrien og garantere sikkerhed for den syriske borgerkrigs ofre; understreger betydningen af en hyppigere dialog på højt plan og samråd mellem EU og Tyrkiet om udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender for at sikre, at vores politikker komplementerer hinanden, og at Tyrkiet gradvist tilpasser sin udenrigspolitik efter EU's;

38.  mener, at den tyrkiske udenrigsminister bør indbydes til at overvære møderne i Rådet for Udenrigsanliggender, når det er relevant; er af den opfattelse, at der er behov for en ramme for struktureret dialog og samarbejde om og samordning af udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske spørgsmål;

39.  finder det beklageligt, at casus belli-truslen, som Tyrkiets Store Nationalforsamling har fremsat mod Grækenland, endnu ikke er trukket tilbage til trods for de gode resultater af dialogen og samarbejdet mellem Grækenland og Tyrkiet;

40.  roser Tyrkiet for dets fortsatte bistand til de anslåede 1,6 millioner flygtninge fra Irak og Syrien og for at fastholde en politik om åbne grænser for humanitære forehavender; ser med tilfredshed på vedtagelsen af direktivet om midlertidig beskyttelse i oktober 2014, som giver flygtninge en sikker retlig status og gør det muligt for dem at få identitetskort og adgang til arbejdsmarkedet; opfordrer EU til at fortsætte sin økonomiske støtte til humanitær bistand til syriske og irakiske flygtninge i Tyrkiet; henleder opmærksomheden på, at flygtningelejrene har nået deres maksimale kapacitet, og på den voldsomme belastning, som det udgør på flygtningenes liv og ressourcer, at de selv skal finde en bolig; mener, at EU bør yde aktiv støtte til Tyrkiets regering med fastlæggelse af langsigtede hjælpeprogrammer for flygtninge og fremme af adgangen til uddannelse, sundhedsydelser og (lovlig) beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til at forøge de ressourcer, der er til rådighed under IPA II og det instrument, der bidrager til stabilitet og fred, for at hjælpe med at yde tilstrækkelig bistand til lokalsamfund, der er berørt af en stor tilstrømning af flygtninge; opfordrer desuden medlemsstaterne til i en ånd af reel ansvarsdeling at stille (midlertidige) genbosættelsessteder til rådighed for de mest udsatte flygtninge;

41.  opfordrer Tyrkiet til, med teknisk og økonomisk støtte fra sine partnere, at give det voksende antal syriske børn i Tyrkiet adgang til uddannelse;

Opbygning af gode naboskabsforbindelser

42.  opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at indstille de gentagne krænkelser af det græske luftrum og territorialfarvand og tyrkiske militærflys overflyvninger af græske øer;

43.  opfordrer den tyrkiske regering til ufortøvet at undertegne og ratificere De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS), som er blevet undertegnet og ratificeret af EU og dets 28 medlemsstater, og understreger Republikken Cyperns lovlige ret til at indgå bilaterale aftaler vedrørende dens eksklusive økonomiske zone; opfordrer på ny Tyrkiet til at respektere alle medlemsstaternes suveræne rettigheder, herunder dem, der vedrører efterforskning efter og udnyttelse af naturressourcer, når disse er i overensstemmelse med gældende EU-ret og folkeretten; opfordrer Tyrkiet til at afholde sig fra enhver handling, der kan skade gode naboskabsforbindelser og en fredelig bilæggelse af tvister;

44.  beklager Tyrkiets afvisning af at opfylde sin forpligtelse over for alle medlemsstaterne til at sikre en fuldstændig og ikke-diskriminerende gennemførelse af tillægsprotokollen til associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet; minder om, at denne afvisning stadig har gennemgribende indvirkning på forhandlingsprocessen;

45.  gentager sin stærke støtte til genforeningen af Cypern på grundlag af en retfærdig, omfattende og holdbar løsning for begge befolkningsgrupper under ledelse af FN's generalsekretær og i overensstemmelse med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd og EU's grundlæggende principper og værdier, for at skabe en føderation af to samfund og to zoner med én suverænitet, én international juridisk personlighed og ét statsborgerskab, og med politisk ligestilling af de to befolkningsgrupper og lige muligheder for alle borgere; glæder sig over meddelelsen fra FN's særlige udsending, Espen Barth Eide, om, at de to befolkningsgruppers ledere snarest muligt vil genoptage forhandlingerne under ledelse af FN's generalsekretær, og giver udtryk for sin stærke støtte til den indsats, der gøres af FN's særlige rådgiver om Cypern for at skabe de nødvendige betingelser for en genoptagelse af drøftelserne; håber, at den nyvalgte tyrkisk-cypriotiske leders budskab om genforening og forsoning vil bane vej for nye muligheder i forhandlingsprocessen; opfordrer Tyrkiet og alle de berørte parter til aktivt at støtte genforeningsforhandlingerne og tage de nødvendige skridt i retning af en normalisering af forbindelserne med Cypern; opfordrer Tyrkiet til at påbegynde tilbagetrækningen af sine styrker fra Cypern og overdrage det afspærrede område Famagusta til FN i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 550(1984); opfordrer parallelt hermed Republikken Cypern til at åbne havnen i Famagusta under EU's toldtilsyn for at fremme et godt forhandlingsklima, der kan føre til et positivt udfald af de igangværende forhandlinger om genforening og give tyrkisk-cyprioter mulighed for at handle med EU på lovlig vis med alles accept;

46.  gentager relevante afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og opfordrer den tyrkiske regering til omgående at standse krænkelserne af cypriotiske borgeres menneskerettigheder og ophøre med at fratage dem muligheden for at nyde og udøve deres ejendomsret, religiøse rettigheder og andre menneskerettigheder i medfør af Republikken Cyperns forfatningsmæssige orden og gældende fællesskabsret samt EU's grundlæggende principper og værdier;

47.  tager skarpt afstand fra Tyrkiets bosættelsespolitik og opfordrer Tyrkiet til at undlade at bosætte flere tyrkiske borgere i Cyperns besatte områder, idet dette er i modstrid med Genèvekonventionen og folkerettens principper; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at standse alle handlinger, der ændrer øens demografiske balance og dermed er til hinder for en fremtidig løsning;

48.  opfordrer Tyrkiet til at give Komitéen for Forsvundne Personer fuld adgang til alle relevante arkiver og militære områder i det nordlige Cypern med henblik på opgravning og til at udlevere alle relevante oplysninger, som kan føre til lokalisering af jordiske rester, der er blevet flyttet; opfordrer til, at der i særlig grad tages hensyn til arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer;

49.  opfordrer indtrængende Tyrkiet og Armenien til at normalisere deres indbyrdes forbindelser ved betingelsesløst at ratificere protokollerne om oprettelse af diplomatiske forbindelser, ved at åbne grænserne og ved aktivt at forbedre deres forbindelser, med særlig henvisning til samarbejde på tværs af grænsen og økonomisk integration; glæder sig over den igangværende dialog mellem Tyrkiet og Armenien;

o
o   o

50.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Europarådets generalsekretær, præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Tyrkiske Republiks regering og parlament.

(1) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 59.
(2) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 98.
(3) EUT C 257 E af 6.9.2013, s. 38.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0184.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0277.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0235.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0052.
(8) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0014.
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0094.
(10) EUT L 51 af 26.2.2008, s. 4.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik