Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om Syrien: situationen i Palmyra og sagen med Mazen Darwish (2015/2732(RSP))

P8_TA(2015)0229 RC-B8-0575/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Syrien, bl.a. beslutningen af 30. april 2015(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. februar 2015 om elementer til en regional EU-strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra Da’esh,

–  der henviser til erklæringerne og rapporterne fra FN’s generalsekretær og FN’s højkommissær for menneskerettigheder om konflikten i Syrien,

–  der henviser til rapporter fra den uafhængige internationale undersøgelseskommission om Syrien, der er nedsat af FN’s Menneskerettighedsråd,

–  der henviser til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol, som blev vedtaget den 17. juli 1998, navnlig artikel 8, stk. 2, litra b), nr. ix), hvorefter forsætlige angreb på historiske monumenter skal betragtes som en krigsforbrydelse,

–  der henviser til sin beslutning af 30. april 2015 om ødelæggelse af kulturelle mindesmærker begået af ISIS/Da’esh(2),

–  der henviser til artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der fastlægger, at "Unionen og dens medlemsstater fremmer samarbejdet med tredjelande og med de internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold",

–  der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 116/2009 af 18. december 2008 om udførsel af kulturgoder,

–  der henviser til resolutionen om oprettelse af et uformelt netværk for retshåndhævelsesmyndigheder og eksperter inden for kulturgoder (EU CULTNET), der vedtoges af Rådet på sit møde den 25.-26. oktober 2012,

–  der henviser til anden protokol (1999) til Haagkonventionen af 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt,

–  der henviser til erklæring af 21. maj 2015 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, om situationen i Palmyra, og til erklæring af 17. februar 2012 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og udenrigspolitik, Catherine Ashton, der fordømmer anholdelsen af Mazen Darwish, og til den lokale EU-erklæring af 3. april 2012 om den fortsatte tilbageholdelse uden sigtelse af Mazen Darwish og syv andre menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der vedtoges i juni 2004 og ajourførtes i 2008,

–  der henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution 2222 (2015),

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5 og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at over 220 000 personer, fortrinsvis civile, har mistet livet siden begyndelsen af konflikten i Syrien i 2011; der henviser til, at Assad-regimet, IS/Da’esh, Al Nusra og de andre parter i konflikten har begået grove og gentagne krænkelser af menneskerettighederne og den humanitære folkeret; der henviser til, at et overvældende flertal af disse forbrydelser hidtil er forblevet ustraffede;

B.  der henviser til, at tilfældene af tortur, masseanholdelser og omfattende ødelæggelser af befolkede områder er steget dramatisk i de seneste måneder; og at mange syrere er fordrevet, nogle endda tvunget til at bevæge sig længere væk fra den humanitære bistand, de har behov for;

C.  der henviser til, at IS/Da’esh har dræbt mindst 400 mennesker, herunder kvinder og børn, i den syriske oldtidsby Palmyra, siden de indtog den, og at de ifølge det syriske observationsorgan for menneskerettigheder har henrettet mindst 217 personer og tilbageholdt andre 600, herunder kvinder og børn, under anklage for at have samarbejdet med regimets styrker og skjult dets medlemmer i deres hjem;

D.  der henviser til, at indtagelsen af Palmyra blev efterfulgt af voldsomme luftangreb fra Assad-tro styrker, der kostede mere end en halv snes civile livet og tvang mange af de tilbageværende indbyggere på flugt;

E.  der henviser til, at IS/Da’esh ved en ny offensiv i april-maj 2015 indtog Ramadi den 17. maj 2015 og Palmyra den 21. maj 2015 og nu kontrollerer 50 % af syrisk territorium; der påpeger, at den såkaldte Islamisk Stat med sin transnationale karakter, betydelige finansielle ressourcer og, ifølge visse kilder, ca. 200 000 krigere udgør en trussel mod hele regionen; der henviser til, at tusinder af udlændinge, herunder borgere fra EU, skønnes at kæmpe på disse væbnede gruppers side; der påpeger, at IS' fremgang har forværret den humanitære krise, navnlig gennem en massiv fordrivelse af civilbefolkningen;

F.  der henviser til, at medlemmerne af FN's Sikkerhedsråd den 5. juni 2015 udtrykte forfærdelse over det høje voldsniveau og alle angrebene på civile i Syrien og fordømte de terrorangreb, der er begået af IS/Da'esh, Al Nusra og andre terrorgrupper, der opererer i Syrien;

G.  der henviser til, Palmyra ligger mellem Damaskus og den østlige by Deir al-Zour og i nærheden af vigtige gasfelter og fosfatminer; der henviser til, at indtagelsen af Palmyra faldt sammen med IS/Da’eshs erobring af Ramadi i Iraks Anbar-provins, men også skete kort efter IS’ tab af territorier omkring Tikrit;

H.  der påpeger, at Palmyra, der er over 2000 år gammel, udgør et ekstremt vigtigt kulturmindesmærke og er opført på UNESCO's verdensarvsliste; der henviser til, at UNESCO’s generaldirektør den 21. maj 2015 opfordrede til en øjeblikkelig indstilling af fjendtlighederne i Palmyra;

I.  der påpeger, Palmyra er et symbol på Syriens rige kulturarv og indeholder de monumentale ruiner af en stor by, som var et af oldtidens vigtigste kulturcentre; der påpeger, at IS/Da’eshs massedrab og destruktion af arkæologisk og kulturel arv i visse tilfælde er blevet vurderet at udgøre forbrydelser mod menneskeheden, “kulturel udrensning” og en krigsforbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol; der henviser til, at disse systematiske angreb på kulturarven af UNESCO’s generaldirektør, Irina Bokova, er blevet betegnet som ”kulturel udrensning”;

J.  der henviser til, at IS/Da’esh systematisk angriber og ødelægger kulturarven i både Irak og Syrien som led i en krigstaktik, der har til formål at sprede terror og had; der henviser til, at den historiske arv i Palmyra efter IS/Da’eshs indtagelse af byen er truet af ødelæggelse;

K.  der henviser til, at EU i sin regionale strategi for Syrien og Irak samt over for truslen fra IS/Da'esh, som blev vedtaget af Rådet for Udenrigsanliggender den 16. marts 2015, kraftigt fordømmer IS/Da'eshs forsætlige ødelæggelse af den arkæologiske arv og kulturarven i Syrien og Irak og bemærker, at sådanne handlinger kan udgøre en krigsforbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol(ICC);

L.  der henviser til, at UNESCO og andre partnere har iværksat et treårigt ”hasteprojekt for bevarelse af Syriens arv”, som skal sikre beskyttelsen af landets kulturarv;

M.  der henviser til, at ulovlig handel med kulturgoder nu er den tredje mest betydningsfulde form for ulovlig handel efter narkotika og våben, at denne ulovlige handel er domineret af organiserede kriminelle netværk, og at de eksisterende nationale og internationale mekanismer hverken har tilstrækkeligt udstyr eller den fornødne støtte til at håndtere problemet; der henviser til, at EU har truffet alle de fornødne foranstaltninger i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2199 til at forhindre ulovlig handel med kulturgenstande;

N.  der henviser til, at der siden begyndelsen af den syriske konflikt i marts 2011 er sket omfattende og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder især målrettede angreb på, vilkårlige tilbageholdelser af og forsvindinger af uafhængige journalister, menneskerettighedsforkæmpere, humanitære hjælpearbejdere og sundhedspersonale, der er ofre for trusler, vold, vilkårlige arrestationer og forsvindinger i Syrien;

O.  der henviser til, at Mazen Darwish, syrisk journalist og aktivist og formand for Det Syriske Center for Medie- og Ytringsfrihed, samt Hani al-Zaitani og Hussain Ghrer siden 2012 har siddet fængslet på grund af deres arbejde til forsvar af ytringsfriheden; der henviser til, at Mazen Darwish angiveligt har været udsat for alvorlig tortur og mishandling og den 6. maj 2015 blev flyttet til et ukendt sted; der henviser til, at Mazen Darwish er blevet tildelt Unescos Pressefrihedspris 2015 samt andre vigtige internationale priser såsom ”Preis der Lutherstädte — Das unerschrockene Wort” 2015, Bruno Kreisky-Prisen for Menneskerettighedsfortjenester 2013 samt PEN/Pinter-Prisen 2014; der henviser til, at den fortsatte fængsling af Mazen Darwish, Hani al-Zaitani og Hussain Ghrer er endnu et bevis på den repressive karakter af Bashar Assads styre i Syrien;

P.  der henviser til, at FN's Generalforsamling i sin resolution 67/262 af 15. maj 2013 krævede, at de syriske myndigheder øjeblikkeligt løslod alle personer, der tilbageholdtes på vilkårlig vis, herunder medlemmerne af Det Syriske Center for Medie- og Ytringsfrihed;

Q.  der henviser til, at FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, den 19. februar 2015 rettede en indtrængende opfordring til de syriske myndigheder om at løslade alle dem, ´der sad i fængsel, fordi de på fredelig vis havde givet udtryk for deres synspunkter, heriblandt Marzen Darwish;

R.  der henviser til, at hundredvis af menneskerettighedsforkæmpere har været offer for trusler, vold, vilkårlige arrestationer og forsvindinger i Syrien; der henviser til, at dette omfatter Razan Zeitoune, menneskerettighedsadvokat og Sakharovprismodtager 2011, som blev bortført i Duma den 9. december 2013;

1.  fordømmer på det kraftigste de grufulde, systematiske og omfattende menneskerettighedskrænkelser og krænkelser af den humanitære folkeret, der er begået af Assad-regimet, IS/Da’esh-terroristerne og andre jihad-grupper i Syrien, samt dommene og anklagerne mod forkæmpere for politiske og civile rettigheder og menneskerettigheder samt bloggere og journalister; gentager sin absolutte fordømmelse af torturen, de intensiverede granatbeskydninger og brugen af luftbombardementer, herunder med tøndebomber, fra den syriske regerings side; udtrykker sin dybe medfølelse med ofrene; er fortsat dybt forfærdet over de store menneskelige lidelser og tab af menneskeliv i den syriske konflikt og nærer stærke betænkeligheder ved forværringen af den humanitære og sikkerhedsmæssige situation i Syrien;

2.  fordømmer IS/Da’eshs indtagelse af Palmyra den 21. maj 2015 efter ni dage med angreb, der kostede mange menneskeliv, og det faktum, at IS siden da har myrdet mindst 217 personer i og omkring byen og er fortsat med at begå omfattende overgreb og grusomheder i det "kalifat", det har udråbt i de områder, det kontrollerer i Syrien og Irak;

3.  udtrykker sin bekymring for situationen i Palmyra og de tusindvis af beboere, der befinder sig inde i byen, for dem, der er blevet fordrevet som følge af IS/Da’eshs fremrykning, og for kvinderne og børnene i Palmyra, og bemærker det mønster af bortførelse, udnyttelse og mishandling af kvinder og børn, som har karakteriseret IS/Da’eshs fremfærd andetsteds, herunder i form af voldtægt, seksuelt misbrug, tvangsægteskaber og tvangsrekruttering af børn;

4.  opfordrer Rådet, Kommissionen og den højtstående repræsentant til at stille alle nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed for at hjælpe flygtningene;

5.  glæder sig over viljen til at intensivere de kollektive bestræbelser på at besejre IS/Da’esh, som kom til udtryk på ministermødet i den internationale koalition mod IS/Da’esh i Paris den 2. juni 2015; opfordrer koalitionen til at intensivere indsatsen for at gennemføre en fælles, flerdimensionel og langsigtet strategi for at svække og i sidste ende udslette IS/Da’esh; understreger behovet for at supplere denne strategi med et styrket samarbejde med alle regionale, statslige og ikke-statslige aktører, der er engageret i kampen mod IS/Da’esh;

6.  er fortsat overbevist om, at hverken effektiv konfliktløsning eller varig fred i Syrien vil være mulig uden en retsforfølgning for de forbrydelser, der er begået af alle parter under konflikten;

7.  erindrer om, at en holdbar løsning på krisen i Syrien kun kan opnås gennem en inklusiv politisk aftale, der er baseret på Genèvekommunikéet af 30. juni 2012 og har det internationale samfunds støtte; opfordrer FN’s særlige udsending, Staffan de Mistura, til at arbejde sammen med alle parter om en ægte politisk reform, der kan opfylde det syriske folks legitime ønsker og give dem mulighed for at bestemme deres egen fremtid på uafhængig og demokratisk vis;

8.  udtrykker dyb bekymring over den alvorlige mangel på midler til FN's appeller for 2014, der har ført til en midlertidig suspension af bistanden under Verdensfødevareprogrammet til syriske flygtninge; opfordrer derfor indtrængende det internationale samfund til at intensivere sin finansiering og bistand for at imødekomme de kommende appeller;

9.  opfordrer det international samfund til at gøre en forstærket indsats for at finde løsninger, der kan afbøde krisen og bringe krigen i Syrien til ophør, og støtter de aktører, der er engageret i kampen mod IS/Da’esh i Syrien og Irak; opfordrer regeringerne i regionen til at samarbejde, eftersom kun et tættere sikkerhedssamarbejde vil give mulighed for at genoprette freden og sikkerheden i regionen;

10.  opfordrer det internationale samfund til at gøre alt, hvad der står i dets magt, for at beskytte civilbefolkningen og sikre den enestående kulturarv i Palmyra, og opfordrer alle parter til øjeblikkeligt at indstille fjendtlighederne i Palmyra og give sikker passage for civile, der flygter fra voldshandlingerne;

11.  kræver et øjeblikkeligt stop for ødelæggelsen af kulturarven i Syrien og Irak, herunder religiøse steder og genstande, understreger, at sådanne handlinger begået af IS/Da’esh eller andre personer, grupper, foretagender og enheder under ingen omstændigheder kan tolereres, og opfordrer endvidere til bevarelse af kulturarven i Irak ved at beskytte kulturelle og religiøse genstande og lokaliteter i overensstemmelse med den humanitære folkeret;

12.  opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at iværksætte oplysningskampagner med henblik på at modvirke ulovligt køb og salg af kulturgoder fra de konfliktramte områder;

13.  understreger på ny, at kulturarven er af stor værdi for hele menneskeheden, og at ødelæggelse heraf derfor bør betragtes som en utilgivelig krigsforbrydelse;

14.  understreger behovet for, at det internationale samfund gør en fælles indsats for at forhindre den ulovlige handel med og smugling af kulturgenstande, som bidrager til finansieringen af IS/Da’esh;

15.  støtter forslagene fra UNESCO's generaldirektør og alle ekstraordinære foranstaltninger, som FN og UNESCO har truffet for at beskytte Palmyra og andre truede historiske og kulturelle mindesmærker;

16.  opfordrer FN's generalsekretær til at forelægge Sikkerhedsrådet spørgsmålet om beskyttelse af alle kulturelle mindesmærker, der trues af terrorgrupper, heriblandt IS/Da’esh, med henblik på vedtagelse af en resolution herom;

17.  opfordrer medlemsstaterne og EU’s institutioner til sammen med FN at tage konkrete skridt til beskyttelse af truede kulturelle, historiske, religiøse og arkæologiske mindesmærker i Palmyra samt i Mellemøsten som helhed;

18.  påskønner, og understreger den afgørende betydning af, det arbejde, der gøres af lokale og internationale civilsamfundsorganisationer for at dokumentere menneskerettighedskrænkelser, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og andre krænkelser; udtrykker sin dybeste beundring for og solidaritet med alle de syriske aktivister, som utrætteligt fortsætter med at overvåge, dokumentere og rapportere om menneskerettighedssituationen i de krigshærgede lande med risiko for deres eget liv;

19.  er dybt bekymret over den stadige forringelse af den humanitære situation og menneskerettighedssituationen i Syrien og understreger behovet for at respektere ytringsfriheden og menneskerettighedsforkæmpernes frihed til at udføre deres arbejde, i overensstemmelse med Syriens internationale forpligtelser; minder om, at enhver har ret til menings- og ytringsfrihed, og at det er en grundlæggende menneskerettighed; fordømmer alle krænkelser af pressefriheden og alle voldshandlinger mod journalister i Syrien;

20.  opfordrer de syriske myndigheder til øjeblikkeligt og betingelsesløst at frigive og frafalde alle anklager mod Mazen Darwish og alle andre, der er tilbageholdt, domfældt og/eller idømt straf for fredeligt at have udøvet deres ret til ytrings- og forsamlingsfrihed, samt alle menneskerettighedsforkæmpere og politiske aktivister, der vilkårligt er frihedsberøvet på grund af deres menneskerettighedsaktiviteter;

21.  opfordrer indtrængende de syriske myndigheder til straks at oplyse om de tre mænds skæbne og opholdssted og sikre, at de beskyttes mod tortur og mishandling, sættes i øjeblikkelig kontakt med deres familier og advokater og sikres adgang til enhver lægebehandling, de måtte have brug for;

22.  opfordrer indtrængende alle EU’s medlemsstater til snarest muligt at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at fremme en universel ratifikation og gennemførelse af dette centrale menneskerettighedsinstrument og til at støtte arbejdet i FN’s Komité om Tvungne Forsvindinger, der er nedsat i henhold til denne konvention.

23.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og udenrigspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN’s generalsekretær, FN’s og Den Arabiske Ligas særlige udsending til Syrien samt alle de parter, der er involveret i konflikten i Syrien.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0187. (2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0179.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om Paraguay: retlige aspekter i forbindelse med graviditet blandt børn (2015/2733(RSP))

P8_TA(2015)0230 RC-B8-0547/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den interregionale samarbejdsrammeaftale mellem EU og Mercosur, som blev indgået i 1999,

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2015 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2013 og Den Europæiske Unions politik på området(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1567/2003 af 15. juli 2003 om bistand til politikker og aktioner vedrørende reproduktiv og seksuel sundhed og dermed forbundne rettigheder i udviklingslandene(2),

–  der henviser til den paraguayanske straffelov (lov nr. 1160/97) af 26. november 1997, særlig artikel 109, stk. 4,

–  der henviser til det femte 2015-mål (forbedring af mødres sundhed),

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, navnlig artikel 3,

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til erklæring af 11. maj 2015 fra FN’s arbejdsgruppe om spørgsmålet om diskrimination mod kvinder i lovgivningen og i praksis,

–  der henviser til FN's konvention mod tortur, som trådte i kraft den 26. juni 1987,

–  der henviser til anmodningen fra marts 2015 fra Komitéen for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder om, at Paraguay reviderer og ændrer sin abortlovgivning for at sikre dens forenelighed med andre rettigheder, såsom retten til sundhed og liv,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at 19 % af de gravide piger i Paraguay ifølge nye data fra FN er mindreårige, at der dagligt er to piger under 14 år, der føder, og at piger i alderen 10-14 år tegner sig for 2,13 % af dødsfaldene blandt nybagte mødre; der henviser til, at omkring 600 piger på eller under 14 år hvert år bliver gravide i Paraguay, et land med 6,8 mio. indbyggere, og at frekvensen af børn, der bliver mødre, er op til ti gange højere end i andre lande i regionen;

B.  der henviser til, at risikoen for mødredødelighed i Latinamerika er fire gange højere blandt teenagere under 16 år, og at 65 % af det samlede antal tilfælde af obstetriske fistler opstår under teenageres graviditeter, med alvorlige konsekvenser for deres liv, hvilket resulterer i alvorlige helbredsproblemer og social udstødelse; der henviser til, at tidlige graviditeter også er farlige for babyen, med en dødelighedsrate, der ligger 50 % over gennemsnittet; der henviser til, at op mod 40 % af den kvindelige befolkning i regionen har været udsat for seksuel vold, og at 95 % af de aborter, der udføres i Latinamerika, er usikre;

C.  der henviser til, at en 10-årig pige den 21. april 2015 henvendte sig til Trinidad Maternity and Children’s Hospital (Trinidad fødeklinik og børnehospital) i Asunción, og at det blev konstateret, at hun var gravid i 21. uge; der henviser til, at hospitalets direktør, efter at pigen var blevet undersøgt, offentligt erkendte, at hendes graviditet var risikabel; der henviser til, at pigens stedfar, som var stukket af, blev anholdt den 9. maj 2015 og anklaget for at have voldtaget hende; der henviser til, at pigen havde henvendt sig til forskellige medicinske centre siden januar 2015 og klaget over mavepine, men at graviditet ikke blev bekræftet før den 21. april;

D.  der henviser til, at pigens mor den 28. april 2015 anmodede om en frivillig afbrydelse af datterens svangerskab på grund af hendes unge alder og risikoen for hendes liv og helbred; der henviser til, at pigens mor bliver tilbageholdt for at have forsømt at beskytte hende mod det seksuelle misbrug, der resulterede i graviditeten; der henviser til, at den 10-årige pige ifølge de seneste rapporter er blevet sendt på et center for unge mødre og adskilt fra sin egen mor;

E.  der henviser til, at pigens mor tilbage i januar 2014 havde indgivet en klage om seksuelt misbrug af hendes datter fra pigens stedfars side, men at anklagerne ikke greb ind, ikke undersøgte sagen og ikke indførte nogen beskyttelsesforanstaltninger, da de ikke anså hende for at være i fare;

F.  der henviser til, at denne sag kun er en af mange i Paraguay og andre lande i Latinamerika; der henviser til, at Paraguay af religiøse årsager fortsat nægter pigen adgang til sikker og lovlig abort og dermed krænker hendes ret til sundhed, retten til livet og retten til fysisk og psykologiske integritet; der henviser til, at pigen vil være udsat for psykologiske og helbredsmæssige risici, hvis barnet fødes, som følge af sin unge alder og de omstændigheder, der førte til graviditeten; der henviser til, at der den 7. maj 2015 blev oprettet et tværfagligt panel af eksperter, omfattende tre fagfolk, foreslået af lokale organisationer, tre medlemmer af sundhedsministeriet og tre medlemmer af højesteret, til at overvåge hendes tilstand;

G.  der henviser til, at abort ifølge artikel 109, stk. 4, i Paraguay’s sundhedskodeks er forbudt i alle tilfælde, undtagen hvis graviditeten har livstruende komplikationer for kvinden eller pigen, og uden andre undtagelser, herunder for voldtægt, incest eller et ikke-levedygtigt foster; der henviser til, at myndighederne har gjort gældende, at pigens sundhed ikke er i fare; der henviser til, at det 10 år gamle voldtægtsoffer derfor er nødt til at fortsætte sin uønskede graviditet og gennemføre fødslen;

H.  der henviser til, at FN-eksperter har advaret om, at de paraguayanske myndigheders beslutning kan føre til alvorlige krænkelser af pigens ret til liv, sundhed og fysisk og psykisk integritet samt af hendes ret til uddannelse og derved bringe hendes økonomiske og sociale muligheder i fare;

I.  der henviser til, at barnets tarv ifølge artikel 3 i FN’s konvention om barnets rettigheder altid skal komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse gennemføres af offentlige eller private velfærdsinstitutioner, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, og til, at stater har en forpligtelse til at sikre adgang til sikker og lovlig abort, når en gravid kvindes liv er i fare;

J.  der henviser til, at FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder i marts 2015 opfordrede Paraguay til at revidere og ændre sin abortlovgivning for at sikre dens forenelighed med andre rettigheder, såsom retten til liv og sundhed; der henviser til, at fysisk, seksuel og psykologisk vold mod kvinder er en udbredt krænkelse af menneskerettighederne;

K.  der henviser til, at Paraguay deltog aktivt i den 59. samling i FN’s Kommission for Kvinders Status, og at alle parter bør fortsætte med at fremme FN’s Beijinghandlingsprogram, der bl.a. vedrører adgang til uddannelse og sundhed som grundlæggende menneskerettigheder og seksuelle og reproduktive rettigheder;

L.  der henviser til, at FN’s traktatovervågende organer, herunder Menneskerettighedsrådet (HRC) og Komitéen for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder (CEDAW), har opfordret forskellige latinamerikanske stater til at indføre undtagelser fra de restriktive abortlove i tilfælde, hvor en graviditet udgør en risiko for en kvindes liv eller sundhed, hvor der er tale om alvorlig fosterskader, og hvor graviditeten er resultatet af voldtægt eller incest;

M.  der henviser til, at denne umenneskelige lov har bragt ovennævnte 10-årige pige, der kun vejede 34 kg før graviditeten, i alvorlig fare; der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har peget på de farer, der er forbundet med graviditet for unge piger, hvis organer ikke er fuldt udviklede; der henviser til, at WHO definerer sundhed som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svagelighed;

N.  der henviser til, at Komitéen mod Tortur har konstateret, at en række begrænsninger i adgangen til reproduktive sundhedsydelser, sammen med det misbrug, der opstår, når kvinder opsøger disse ydelser, kan udgøre krænkelser af FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf – som er blevet ratificeret af Paraguay og alle EU’s medlemsstater – med den begrundelse, at de sætte kvinders sundhed og liv i fare eller på anden måde kan påføre dem alvorlige fysiske eller psykiske smerter eller lidelser;

O.  der henviser til, at vold mod kvinder og piger, hvad enten den er af fysisk, seksuel eller psykologisk karakter, fortsat er den mest udbredte menneskerettighedskrænkelse, der rammer alle samfundslag, men at den er en af de mindst anmeldte forbrydelser;

1.  bekræfter sin fordømmelse af enhver form for overgreb på og vold mod kvinder og piger, navnlig brugen af seksuel vold som et krigsvåben, og vold i hjemmet; opfordrer Paraguay til at sikre, at kvinder og piger har adgang til sikker og lovlig abort som minimum, når deres helbred og liv er i fare, hvis der er alvorlige fosterskader og i tilfælde af voldtægt og incest;

2.  udtrykker sin stærke bekymring over det store antal børnegraviditeter i Paraguay; opfordrer indtrængende de paraguayanske myndigheder til at opfylde deres internationale forpligtelser og beskytte menneskerettighederne ved at sikre, at alle piger får adgang til alle mulige oplysninger og lægehjælp til håndteringen af risikobetonede graviditeter som følge af voldtægt;

3.  opfordrer indtrængende de paraguayanske myndigheder til at foretage en uafhængig og upartisk undersøgelse af ovennævnte voldtægt og til at bringe gerningsmanden for retten; opfordrer de paraguayanske myndigheder til at løslade pigens mor øjeblikkeligt; glæder sig over forslaget fra medlemmer af den paraguayanske kongres om at øge den maksimale fængselsstraf for voldtægt af mindreårige fra 10 år til 30 år;

4.  noterer sig oprettelsen af et tværfagligt panel af eksperter og forventer, at det vil foretage en omfattende evaluering af pigens tilstand og sikre respekt for alle hendes menneskerettigheder, navnlig retten til liv, sundhed og fysisk og psykologisk integritet;

5.  finder det beklageligt, at kvinders og pigers kroppe, især for så vidt angår deres seksuelle sundhed og reproduktive rettigheder, stadig er en ideologisk kampplads, og opfordrer Paraguay til at anerkende kvinders og pigers umistelige ret til kropslig integritet og selvstændig beslutningstagning vedrørende bl.a. retten til adgang til frivillig familieplanlægning og sikker og lovlig abort; mener, at det generelle forbud mod terapeutisk abort, og abort af graviditeter som resultat af voldtægt og incest samt afslaget på at yde gratis sygeforsikring i tilfælde af voldtægt, svarer til tortur;

6.  erkender, at obstetrisk vold er et krydsfelt mellem institutionel vold og vold mod kvinder, der udgør en alvorlig krænkelse af menneskerettighederne, såsom retten til lighed, frihed fra forskelsbehandling, information, integritet, sundhed og reproduktiv selvbestemmelse, der medfører nedværdigende og umenneskelige fødsler, sundhedsmæssige komplikationer, alvorlige psykologiske lidelser, traumer og endog dødsfald;

7.  giver udtryk for sin dybe bekymring over regeringer, der lukker øjnene for umenneskelige tilfælde af graviditeter blandt børn, seksuelt misbrug af kvinder i en tid, hvor hver tredje kvinde på verdensplan i løbet af sit liv bliver offer for voldshandlinger;

8.  understreger, at ingen 10-årig pige er parat til at blive mor, og understreger, at de pågældende piger uophørligt bliver mindet om de krænkelser, der er blevet begået mod dem, hvilket forårsager alvorlige traumatisk stress og indebærer en risiko for langvarige psykologiske problemer;

9.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sit arbejde med et forslag til Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på at gøre det muligt for EU at ratificere og gennemføre Istanbulkonventionen med henblik på at sikre sammenhæng mellem EU’s interne og eksterne foranstaltninger vedrørende vold mod børn, kvinder og piger;

10.  opfordrer Rådet til at medtage spørgsmålet om sikker og lovlig abort i EU’s retningslinjer for voldtægt og vold mod kvinder og piger; anmoder Kommissionen om at sikre, at det europæiske udviklingssamarbejde følger en tilgang, der er baseret på menneskerettigheder, med særlig vægt på ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af alle former for seksuel vold mod kvinder og piger; understreger, at universel adgang til sundhed, navnlig seksuel og reproduktiv sundhed og de dermed forbundne rettigheder er en grundlæggende menneskerettighed, og understreger retten til frivillig adgang til familieplanlægningsydelser, herunder pleje i forbindelse med sikker og lovlig abort, og behovet for oplysning og uddannelse md henblik på at nedbringe mødre- og børnedødeligheden og afskaffelse af alle former for kønsbestemt vold, herunder kvindelig kønslemlæstelse, børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, kønsdrab, tvungen sterilisation og voldtægt inden for ægteskabet;

11.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle metoder til dataindsamling og indikatorer for dette fænomen og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at inddrage dette spørgsmål i udarbejdelsen og gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder; opfordrer endvidere indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at fremme god praksis for bekæmpelse af voldtægt og seksuel vold mod kvinder og piger i tredjelande med henblik på at tage fat om ondets rod; opfordrer indtrængende til, at leveringen af humanitær bistand fra EU og medlemsstaterne ikke bør være genstand for restriktioner, der pålægges af andre partnerdonorer, for så vidt angår nødvendig lægehjælp, herunder adgang til sikre aborter for kvinder og piger, der er ofre for voldtægt eller incest;

12.  opfordrer stats- og regeringscheferne for EU og CELAC (Sammenslutningen af Latinamerikanske og Caribiske Stater) til på deres andet topmøde at opprioritere kapitlet om kønsbaseret vold i handlingsplanen mellem EU og CELAC for 2013-2015, der blev vedtaget på det første topmøde i Santiago de Chile i januar 2013, med henblik på at fastsætte en klar tidsplan for foranstaltninger og gennemførelsesforanstaltninger, der skal garantere rettidig omhu med hensyn til forebyggelse og efterforskning af samt sanktioner for alle former for vold mod kvinder og til at yde passende erstatning til ofrene;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringen og Kongressen i Republikken Paraguay, kontoret for FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Parlasur, Den Euro-Latinamerikanske Parlamentariske Forsamling og generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0076. (2) EUT L 224 af 6.9.2003, s. 1.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om situationen i Nepal efter jordskælvene (2015/2734(RSP))

P8_TA(2015)0231 RC-B8-0580/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Nepal,

–  der henviser til fælleserklæringen af 25. april 2015 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, kommissæren for udvikling, Neven Mimica, og kommissæren for humanitær bistand og krisestyring, Christos Stylianides, om jordskælvet i Asien, og til andre officielle erklæringer,

–  der henviser til erklæringen af 30. april 2015 fra formanden for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien om jordskælvet i Nepal,

–  der henviser til det besøg, som Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien aflagde Nepal i anledning af det 9. interparlamentariske møde mellem Europa-Parlamentet og Nepal, som blev afholdt den 8.-10. april 2015,

–  der henviser til resolutionen af 15. maj 2013 fra De Forenede Nationers Generalforsamling om styrkelse af nødhjælps-, rehabiliterings- og genopbygningsindsatsen som reaktion på de ødelæggende konsekvenser af jordskælvet i Nepal,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) fra 1966,

–  der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder fra 1966,

–  der henviser til de nepalesiske initiativer efter jordskælvet såsom den nationale genopbygnings- og rehabiliteringsplan og vurderingen af behovene efter katastrofen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk.4,

A.  der henviser til, at den humanitære situation i Nepal og den omkringliggende region efter det ødelæggende jordskælv den 25. april 2015 og efterskælvet den 12. maj 2015 fortsat er yderst alvorlig, og at der foreløbig meldes om, at mere end 8 800 er omkommet, mange flere er sårede, mindst en halv million huse er blevet ødelagt, 2,8 mio. mennesker er blevet fordrevet, og millioner har presserende behov for humanitær bistand;

B.  der henviser til, at det desuden anslås, at 1,7 millioner børn er blevet fordrevet, har mistet en eller begge forældre eller har fået ødelagt deres hjem eller skoler; der henviser til, at forældreløse børn er udsat for en øget risiko for sult, sygdom, misbrug, vanrøgt og menneskehandel; der henviser til, at det nepalesiske politi har rapporteret om tilfælde af grupper af børn, som bortføres af voksne, som de ikke er i familie med; der henviser til, at der er blevet indført et rejseforbud for uledsagede mindreårige, og at internationale adoptioner er blevet suspenderet;

C.  der henviser til, at jordskælvet foruden de forfærdelige tab af menneskeliv og de mange sårede i alvorlig grad har beskadiget landets kulturelle, religiøse og historiske arv, herunder fire ud af syv verdensarvsteder og tusindvis af monumenter, templer og klostre, hvilket er et hårdt slag mod den nationale identitet og har indvirkning på uundværlige indtægtskilder;

D.  der henviser til, at der meldes om mere end 500 store tørre jordskred på tværs af bjergområder, som ofte blokerer for vandgennemstrømningen i floder med risiko for oversvømmelser, eller at gletsjersøer bryder ud og forårsager styrtflod; der henviser til, at risikoen for yderligere jordskred, oversvømmelser og styrtfloder er meget høj i lyset af den kommende monsunperiode;

E.  der henviser til, at der er alvorlig bekymring vedrørende risikoen for udbrud af overførbare sygdomme, navnlig i overbefolkede områder og i områder, hvor vand-, sanitets- og hygiejnesystemer er brudt sammen;

F.  der henviser til, at monsunregnen forventes at starte meget snart og vil have en betydelig indvirkning på nødhjælpsindsatsen, navnlig i mere fjerntliggende områder;

G.  der henviser til, at FN har anslået, at 1,4 millioner mennesker har behov for fødevarebistand som følge af de alvorlige skader på landbrugsbaserede indtægtskilder; der henviser til, at plansæsonen begyndte i denne måned, og at det anslås, at 236 000 mennesker har behov for landbrugsinput, herunder ris og grøntsagsfrø, og til, at situationen forværres af det omfattende tab i animalsk produktion; der henviser til, at de landbrugere, som gik glip af dette års plantesæson, ikke vil kunne høste indtil slutningen af 2016;

H.  der henviser til, at kommissær Stylianides besøgte de ramte områder sammen med FN's undergeneralsekretær Valerie Amos fra den 30. april til den 2. maj 2015;

I.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater har ydet betydelig finansiel bistand som reaktion på situationen med øjeblikkelig frigivelse af 6 mio. EUR til presserende behov og et foreløbigt samlet beløb på 22,6 mio. EUR fra Kommissionen foruden tilbuddet om nødhjælpsforsyninger og eftersøgnings- og redningshold gennem EU's civilbeskyttelsesordning;

J.  der henviser til, at FN's humanitære koordinator den 4. juni 2015 imidlertid udtalte, at den internationale finansiering til støtte for Nepal fortsat er utilfredsstillende, og at FN kun har modtaget 120 mio. USD ud af et tilsagn om et samlet beløb på 422 mio. USD;

K.  der henviser til, at det nyligt indviede katastrofehjælpscenter og det humanitære opstillingsområde, som leverede fødevarerationer til 200 000 mennesker i to uger, som også støttes med EU-midler, har fungeret godt og er gode eksempler på den retning, som regeringen bevægede sig i inden jordskævet;

L.  der henviser til, at nødhjælpsindsatsen imidlertid er blevet hæmmet af den begrænsede og ødelagte infrastruktur, men at der er blevet oprettet forsyningsruter gennem nabolandene, navnlig Indien, via dets operation "Operation Friendship";

M.  der henviser til, at selv om problemerne er delvist løst, er der fortsat problemer med hensyn til de langsommelige toldprocedurer for nødhjælp, som officielle og private donorer har sendt til Nepal; der henviser til, at en fritagelse for importafgifter på 30 dage er udløbet og blevet erstattet med en liste over varer, som er helt eller delvist fritaget for importafgifter, og der opkræves som følge heraf nu kun importafgifter på visse nødhjælpsforsyninger;

N.  der henviser til, at tusinde med behov for bistand efter jordskælvene risikerer at blive overladt til sig selv som følge af bekymrende tegn på, at køn, kaste og etnisk forskelsbehandling hæmmer hjælpearbejdet; der henviser til, at mere end halvdelen af landets Dalit-samfund stadig venter på boliger og fødevarerationer;

O.  der henviser til, at skøn fra Nepals finansministerium viser, at udgifterne til genopbygning er ca. 10 mia. USD, hvilket er halvdelen af landets årlige BNP;

P.  der henviser til, at Nepals regering har bebudet, at den vil afholde en international konference den 25. juni 2015 i Kathmandu med henblik på at mobilisere international økonomisk støtte til landets genopbygning og rehabilitering;

Q.  der henviser til, at Nepal, som er et af verdens fattigste lande, først for nylig og langsomt har afsluttet en 10 år lang borgerkrig; der henviser til, at regeringen imidlertid i de senere år har bestræbt sig på at forberede sig på det forventede tilfælde af et større jordskælv;

1.  udtrykker sin dybeste medfølelse med alle, der er ramt af denne forfærdelige tragedie, herunder familierne til mere end 8 800 mennesker, der har mistet livet i Nepal, Indien, Kina og Bangladesh;

2.  glæder sig over den indsats, som de nepalesiske institutioner og det nepalesiske samfund har gjort i kølvandet på jordskælvene;

3.  glæder sig over den hurtige bistand, som Kommissionen og medlemsstaterne har ydet til Nepal, og opfordrer det internationale samfund til fortsat at støtte Nepals regering med kortsigtet humanitær bistand og en langsigtet genopbygnings- og rehabiliteringsindsats, med særlig fokus på landbrugssektoren og utilgængelige områder, og til at indfri sine løfter;

4.  understreger betydningen af akut lægehjælp og af de foranstaltninger, der tager sigte på at forebygge udbrud af overførbare sygdomme; opfordrer EU og det internationale samfund til at støtte genopretningen af sundhedsfaciliteter og tjenesteydelser i landet, navnlig i fjerntliggende områder, herunder gennem levering af lægetelte og medicinsk udstyr til beskadigede eller ødelagte sundhedsfaciliteter;

5.  opfordrer Nepals regering og det internationale samfund til at sikre, at børn, der er blevet adskilt fra deres familier, forenes med dem hurtigst muligt, og at børnene sættes i centrum for de humanitære indsatser; opfordrer endvidere til, at der lægges særlig vægt på den særligt sårbare situation, som børn befinder sig i, herunder de mange tilfælde af fejlernæring og risikoen for misbrug og menneskehandel; understreger vigtigheden af at få børn tilbage i skolerne;

6.  er bekymret over rapporterne om misbrug og chikane mod kvinder og børn, som opholder sig i interimistiske lejre, og opfordrer Nepals regering til at træffe yderligere foranstaltninger til at sikre, at sårbare personer beskyttes, og at der indledes en hurtig undersøgelse af disse rapporter;

7.  opfordrer det internationale samfund til at bistå Nepals regering i forbindelse med bjærgningen og genoprettelsen af den beskadigede kulturelle, religiøse og historiske arv;

8.  fremhæver, at FN skønner, at yderligere 298,2 mio. USD er bydende nødvendig for at yde humanitær bistand, navnlig i betragtning af den nært forestående monsunsæson, og opfordrer til en ny global indsats for at imødekomme de presserende finansieringsbehov;

9.  opfordrer indtrængende Nepals regering til at løse de tilbageværende problemer med toldprocedurer for nødhjælp, til at ophæve alle såkaldte "nødhjælpsafgifter", der pålægges humanitære forsyninger af det lokale politi ved Nepals grænser, og til at samarbejde med hjælpeorganisationer for at sikre, at bistanden kommer hurtigt frem til de steder, hvor den er nødvendig;

10.  udtrykker sin bekymring over rapporterne om forskelsbehandling i forbindelse med distributionen af humanitær bistand og opfordrer Nepals regering til at sikre, at bistanden når frem til dem, der har behov for dem, uanset hvem de er, og hvor bistanden kommer fra; opfordrer endvidere næstformanden/den højtstående repræsentant til at tage dette spørgsmål op på det højest mulige politiske niveau i sine kontakter med Nepal;

11.  roser regeringerne i regionen, navnlig den indiske regering, for deres assistance i den internationale bistandsindsats; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de internationale aktører til fortsat at samarbejde med regeringen i Nepal og andre regeringer i regionen i forbindelse med forbedringen af beredskabet og indsatsen i tilfælde af naturkatastrofer, herunder med hensyn til byggeforskrifter, infrastruktur og beredskabsplaner; understreger, at den nationale genopbygnings- og rehabiliteringsplan også bør tage fat på andre centrale spørgsmål, herunder bekæmpelse af fattigdom, miljøbeskyttelse og klimaforandringer;

12.  understreger, at Nepal som et postkonfliktland har behov for en større national indsats og øget international støtte i sin overgang mod demokrati; opfordrer de nepalesiske politiske kræfter til at samarbejde i en ånd af konstruktivt samarbejde og kompromissøgning med henblik på at vedtage en ny, demokratisk og inklusiv forfatning, der opfylder det nepalesiske folks forhåbninger, som en milepæl i fredsprocessen og et væsentligt bidrag til en hurtig og vellykket genopbygning efter katastrofen; glæder sig i denne forbindelse over den aftale, der blev indgået den 8. juni 2015 af Nepals største politiske partier;

13.  understreger, at det er af stor betydning at afholde de længe udsatte lokale valg, eftersom en vellykket genopbygningsindsats vil afhænge af de lokale myndigheders administrative kapaciteter;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, regeringen og den forfatningsgivende forsamling i Nepal, regeringerne og parlamenterne i Den Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt samarbejde og De Forenede Nationers generalsekretær.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om den strategiske militære situation i Sortehavsområdet efter Ruslands ulovlige annektering af Krim (2015/2036(INI))

P8_TA(2015)0232 A8-0171/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine, navnlig beslutningen af 15. januar 2015(1),

–  der henviser til sine beslutninger af 12. september 2013 om den maritime dimension af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik(2), af 12. september 2012 om årsrapporten fra Rådet til Europa-Parlamentet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik(3), af 3. juli 2012 om handelsmæssige aspekter ved Det Østlige Partnerskab(4) og af 14. december 2011 om revision af den europæiske naboskabspolitik(5),

–  der henviser til sin beslutning af 20. januar 2011 om en EU-strategi for Sortehavet(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 17. marts 2014, 21. marts 2014 og 18. december 2014,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner om Ukraine af 17. november 2014 og 29. januar 2015,

–  der henviser til Udenrigsrådets seneste erklæringer af 9. februar 2015 og af 16. marts 2015,

–  der henviser til EU's associeringsaftaler med Ukraine, Moldova og Georgien,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Russiske Føderation, særlig beslutning af 13. marts 2014 om Ruslands invasion af Ukraine(7), af 17. april 2014 om russisk pres på lande i Det Østlige Partnerskab og navnlig destabiliseringen af det østlige Ukraine(8) og af 18. september 2014 om situationen i Ukraine og forholdet mellem EU og Rusland(9),

–  der henviser til erklæringen af 5. september 2014 fra NATO-topmødet i Wales,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A8-0171/2015),

A.  der henviser til, at Sortehavsområdet er en af verdens mest strategiske regioner, af central betydning for EU og dets medlemsstater, navnlig med henblik på at garantere deres sikkerhed og forsvar, og for EU's naboskabspolitik og Det Østlige Partnerskab; der henviser til, at betydningen af et styrket samarbejde mellem Den Europæiske Union og landene i regionen blev anerkendt i Sortehavssynergien – EU's regionalpolitik, som blev lanceret i 2008; der henviser til, at alle igangværende langvarige konflikter i Republikken Moldova (Transdnestrien), Georgien (Sydossetien og Abkhasien) og Nagorno-Karabakh foregår i Sortehavsområdet;

B.  der henviser til, at Sortehavsområdet udgør en meget vigtig ydre grænse for Den Europæiske Union;

C.  der henviser til, at Det Europæiske Råd kraftigt har fordømt Den Russiske Føderations annektering af Krim og Sevastopol – i strid med FN-pagten, Parischartret og OSCE's Helsinkislutakt og ligeledes i strid med Ruslands forpligtelser i henhold til Budapestmemorandummet fra 1994 – og nægter at anerkende den; der henviser til, at Rusland har ageret med sigte på at destabilisere situationen i det østlige Ukraine; der henviser til, at der som følge heraf er indført restriktioner på handel mellem EU og Krim;

D.  der henviser til, at NATO har fordømt Den Russiske Føderations militære optrapning på Krim, dens ulovlige og uretmæssige annektering af Krim og dens fortsatte og bevidste destabilisering af det østlige Ukraine i strid med folkeretten;

E.  der henviser til, at den militære balance i Sortehavsområdet har ændret sig efter den ulovlige annektering af Krim, idet Rusland nu ulovligt kontrollerer hundredvis af kilometer af Krims kystlinje og de tilstødende farvande, som ligger lige over for NATO's og EU's søgrænser; der henviser til, at Rusland har givet næring til aggressive handlinger på ukrainsk territorium;

F.  der henviser til, at der før den ulovlige annektering var en minimal tilstedeværelse af russiske land- og lufttropper på Krim, som primært beskæftigede sig med forsvaret af Sevastopol – den russiske sortehavsflådes hovedbase – og to tilstødende flådebaser; der henviser til, at annekteringen af Krim i alvorlig grad har svækket Ukraines væbnede styrker og især har ramt dets flåde, som er blevet overtaget af russiske tropper; der henviser til, at Rusland gennem militær opbygning på Krim og i Sortehavsområdet efter annekteringen har sat ind på at skabe en offensiv fælles slagstyrke, der omfatter flåden samt land- og luftstyrker;

G.  der henviser til, at Rusland har fremskyndet udvidelsen og moderniseringen af sortehavsflåden efter annekteringen; der henviser til, at planen for modernisering af sortehavsflåden er en af de mest ambitiøse dele af den russiske stats våbenindkøbsprogram for 2011-2020; der henviser til, at den russiske regering i december 2014 godkendte en ny militær doktrin, i hvilken NATO betragtes som en vigtig sikkerhedstrussel mod Rusland;

H.  der henviser til, at Rusland i 2007 suspenderede sin deltagelse i forhandlingerne om traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa (CFE); der henviser til, at Rusland den 11. marts 2015 afbrød sin deltagelse i Den Fælles Konsultative Gruppe inden for rammerne af CFE og, som resultat heraf, helt har trukket sig ud af traktaten;

I.  der henviser til, at Tyrkiet er et EU-kandidatland, en NATO-allieret, en flådemagt, en aktiv regional udenrigspolitisk aktør og en central partner for EU, ikke mindst når det handler om energi og sikkerhed ved grænserne; der henviser til, at Tyrkiets strategiske placering også er yderst relevant for den anden store trussel, som både NATO og EU står overfor – den selvudråbte Daesh (Islamisk Stat); der henviser til, at Tyrkiet kan spille en vigtig rolle i imødegåelsen af truslerne fra Sortehavsområdet og Daesh; der henviser til, at Tyrkiet, til trods for at det anser Ruslands annektering af Krim for at være ulovlig, endnu ikke har udtrykt en klar holdning til dette eller til konsekvenserne heraf; der henviser til, at Tyrkiets nylige diplomatiske standpunkter, navnlig vedrørende konflikter i nærområdet, har levnet plads til fortolkning og ikke har været i overensstemmelse med EU's og NATO's standpunkter; der henviser til, at Tyrkiet er en strategisk sikkerhedspartner og har en vigtig rolle at spille i Sortehavsregionen, bl.a. via det mandat, der er givet i betingelserne i Montreuxkonventionen fra 1936;

J.  der henviser til, at EU's reaktion på Ruslands aggression over for og krænkelse af Georgiens territoriale integritet i 2008 kan have tilskyndet Rusland til at handle på tilsvarende vis over for Ukraine; der henviser til, at EU, NATO og USA har fordømt de "traktater", der blev undertegnet i henholdsvis november 2014 og marts 2015 mellem russiske og separatistiske myndigheder i Abkhasien og Sydossetien, og på ny har bekræftet deres støtte til Georgiens suverænitet og territoriale integritet; der henviser til, at disse "traktater" tilsidesætter folkerettens grundlæggende principper og Ruslands internationale forpligtelser, herunder dem landet påtog sig i henhold til våbenhvileaftalen af 12. august 2008;

K.  der henviser til, at siden russiske styrker besatte Abkhasien, Tskhinvaliregionen/Sydossetien og senest Krim, har disse områder været skueplads for menneskerettighedskrænkelser; der henviser til, at menneskerettighedskrænkelserne på Krim rammer minoritetsgrupper og modstandere af den russiske besættelse, navnlig den oprindelige befolkningsgruppe, krimtatarerne, pro-ukrainske aktivister og civilsamfundsaktivister og folk, der ønsker at beholde deres ukrainske statsborgerskab;

Ændring af det strategiske og sikkerhedsmæssige miljø i Sortehavsområdet

1.  støtter kraftigt, at man undlader at anerkende Ruslands annektering af Krim; gentager sit engagement i Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet i overensstemmelse med FN-pagten, særlig artikel 2; støtter fuldt ud Det Europæiske Råds konklusioner om, at EU ikke vil anerkende den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol; understreger, at annekteringen også er i strid med traktaten fra 1997 om venskab, samarbejde og partnerskab mellem Ukraine og Den Russiske Føderation; understreger, at det er nødvendigt, at EU og dets medlemsstater taler med én fælles stemme om EU's forbindelser med Rusland;

2.  bemærker med bekymring, at den ulovlige annektering af Krim har fremkaldt en betydelig ændring af det strategiske miljø i Sortehavsområdet og det tilstødende område; mener, at Ruslands aggressive handlinger er udtryk for, at det er vendt tilbage til en fjendtlig, blokorienteret indstilling; advarer om, at Rusland ved at besætte hele halvøen har skaffet sig en meget vigtig affyringsrampe, der vender mod både vest (Balkan, Transdnestrien og Donau-flodens udmundinger) og syd (det østlige Middelhav), hvor det har etableret en permanent flådetaskforce, og at den ulovlige annektering af Krim giver Rusland et "sydligt Kaliningrad" – endnu en udpost, der grænser direkte op til NATO;

3.  mener, at ændringen af det geostrategiske miljø, den militære situation i Sortehavsområdet, som hele tiden ændrer sig, og Ruslands annektering af Krim gennem magtanvendelse er udtryk for større og systemiske udfordringer for den normbaserede europæiske sikkerhedsstruktur, der er opstået efter den kolde krig; mener, at EU og medlemsstaterne er nødt til at have et sikkerhedsmæssigt svar på disse udfordringer og genoverveje deres udenrigs- og sikkerhedspolitikker i lyset heraf, hvilket skal afspejles i en revideret europæisk sikkerhedsstrategi, i den europæiske maritime sikkerhedsstrategi og i EU-strategien for Sortehavet; er bekymret over det øgede russiske pres på EU's østlige grænser, bl.a. på Rumænien, Polen og de baltiske stater, hvilket udgør en væsentlig risiko;

4.  understreger, at EU bør forstærke sin modstandsdygtighed og imødegå udfordringerne med information brugt som våben og informationssikkerhed; glæder sig over Rådets afgørelse af 19.-20. marts 2015 om iværksættelsen af et projekt til at imødegå russisk propaganda, hvori der indgår finansiering af en række russisksprogede tv-kanaler;

5.  er dybt bekymret over Ruslands aktuelle defensive og offensive militære opbygning i Sortehavsområdet og den planlagte udvidelse og modernisering af Ruslands sortehavsflåde, som omfatter tilføjelsen af seks nye moderne dieselundervandsbåde af typen Rostov-on-Don og seks nye fregatter af typen Admiral Grigorovich; minder om, at placeringen af de offensive luftvåbenaktiver og opgraderingen af Krims militære infrastrukturer vil forbedre Ruslands offensive militære stilling og dets mulighed for at udøve magt uden for sit eget territorium;

6.  bemærker med bekymring Ruslands fortsatte militære opbygning i de besatte regioner Abkhasien og Tskhinvali/Sydossetien i Georgien; bemærker, at denne militære infrastruktur af både defensiv og offensiv karakter med dens brede operative rækkevidde udgør en alvorlig trussel mod hele Sortehavsregionen;

7.  bemærker med bekymring, at Rusland har styrket sit luft- og flådeforsvar i Sortehavsområdet i betydelig grad ved at opstille nye flådeforsvarsmissiler (antiskibsmissiler med en rækkevidde på 600 km, som er i stand til at nå Bosporusstrædet) og sikre, at russiske kampfly kontrollerer tre fjerdedele af Sortehavsområdets luftrum (ved næsten at tredoble antallet af lufthavne på Krim); bemærker i denne forbindelse, at Rusland har styrket sine kapabiliteter i både strategisk og taktisk henseende: I strategisk henseende har langtrækkende bombefly, som kan have krydsermissiler om bord, og overvågningsfly, der opererer tæt på Sortehavets vestlige kyster, mulighed for at trænge dybt ind i Centraleuropa. I taktisk henseende udgør to kampbrigader fra flåden – der potentielt kan få støtte fra helikopterhangarskibe af Mistral-typen – en betydelig potentiel landgangstrussel; imødekommer Frankrigs beslutning om at genoverveje levering af helikopterhangarskibe af Mistral-typen til Rusland og værdsætter Frankrigs forhandlinger for entydigt og endeligt at ophæve denne aftale;

8.  er dybt bekymret over præsident Putins erklæring om, at han var parat til at sætte russiske atomstyrker i beredskab under Ruslands erobring af Krim, såfremt Vesten havde grebet ind over for annekteringen; er ligeledes bekymret over de udtalelser, der på truende vis er fremsat af højtstående russiske embedsmænd, om at Rusland har ret til at opstille og være vært for atomvåben på Krim, hvilket ville have globale konsekvenser; bemærker med bekymring, at Rusland under en militærøvelse i marts 2015 deployerede et uoplyst antal strategiske Tu-22M3-bombefly, som kan bære atomvåben; er bekymret over den nye russiske militærdoktrin fra december 2014, som tillader brug af atomvåben mod en stat, der ikke råder over sådanne våben;

9.  bemærker, at Ruslands potentielle opstilling af våbensystemer til både konventionelle våben og atomvåben på Krim sår tvivl om Ruslands gode intentioner med hensyn til at opnå fremskridt med den multilaterale atomnedrustningsdagsorden under den kommende revision af ikkespredningstraktaten og undergraver den indsats, der allerede er gjort i denne henseende;

10.  betragter russiske kampflys nylige tætte overflyvninger af NATO-krigsskibe og efterforskningsplatforme i Sortehavet som et tydeligt udtryk for en mere aggressiv russisk holdning i Sortehavsområdet og advarer om en forhøjet risiko for eskalering; kræver direkte militær-til-militær-kommunikationslinjer for at forhindre tragiske misforståelser, som kan have vidtrækkende militære og sikkerhedsmæssige konsekvenser;

11.  er dybt bekymret over den ekstremt alvorlige situation i det østlige Ukraine – hvor krigen fører til destabilisering af Ukraine og af regionen som helhed – herunder den potentielle trussel om etablering af en landkorridor, der forbinder russisk territorium med Krim via et separatist-kontrolleret område langs vestkysten af Det Asovske Hav (Mariupol), som ville føre til, at Ukraine blev fuldstændigt afskåret fra havet; opfordrer indtrængende Ukraine og Republikken Moldova til at træffe foranstaltninger for at forhindre leverancer af våben og militære forsyninger til regionen Transdnestrien, både til lands og ad luftvejen;

12.  fordømmer, at Rusland yder direkte og indirekte støtte til separatistgrupper i Ukraine, bl.a. i form af våben og rekruttering, og derved gør det lettere at fortsætte krigen; er bekymret over rapporter om, at der begås krigsforbrydelser i den region, der kontrolleres af russiskstøttede separatister, herunder nedskydningen af det civile passagerfly MH-17 – en hændelse, der i øjeblikket er genstand for en uafhængig og international undersøgelse; opfordrer indtrængende Rusland til omgående at trække alle dets militære styrker ud af ukrainsk territorium og overholde Minskaftalerne; opfordrer indtrængende Rusland og alle involverede parter til at bruge deres indflydelse til at standse fjendtlighederne og forhindre yderligere krigsforbrydelser og nye ofre; gentager, at der ikke kan gives amnesti for de krigsforbrydelser, der er eller bliver begået;

13.  beklager, at de regionale sikkerhedssamarbejdsinitiativer i Sortehavsområdet, BLACKSEAFOR og Black Sea Harmony, som er tilrettelagt med sigte på at vise omverdenen, at kyststaterne kan påtage sig det primære ansvar for deres egen sikkerhed, har vist sig at være for svage og i øjeblikket er lammet;

Standhaftighed og kommunikationsvilje over for Rusland

14.  understreger, at forholdet til Rusland, som er en vigtig aktør på den internationale scene, i det lange løb bør være præget af samarbejdsvilje snarere end konflikt; er imidlertid af den opfattelse, at enhver genoptagelse af samarbejdet på kort og mellemlang sigt – i lyset af den manglende tillid efter Ruslands handlinger i den seneste tid – fortsat bør være baseret på for det første den stærke strategiske garanti, som NATO giver sine østlige medlemmer, og for det andet på en ændring af den russiske politik over for Ukraine, særlig den fuldstændige og betingelsesløse gennemførelse af Minskaftalerne fra september 2014 og februar 2015 (som kun omhandler konflikten i det østlige Ukraine) og tilbagegivelsen af Krim til Ukraine, således at man genetablerer den tidligere situation og de ukrainske myndigheders kontrol over landets territorium inden for de internationalt anerkendte grænser;

15.  udtrykker håb om, at våbenhvileaftalen fra Minsk, som blev indgået den 12. februar 2015, vil holde og derved give tid til at finde en politisk forhandlingsløsning; er bekymret over de mange tegn på krænkelser af aftalen fra Ruslands og separatisternes side; understreger, at de nuværende internationale retlige rammer skal respekteres fuldt ud;

16.  mener, at sanktionsordningen bør fastholdes og forstærkes, i tilfælde af at Rusland ikke gennemfører våbenhvileaftalen fra Minsk fuldt ud og fortsætter destabiliseringen af det østlige Ukraine og den ulovlige annektering af Krim, og at Ukraine bør støttes i at forbedre dets forsvarskapabiliteter; understreger, at EU er nødt til at udvise enhed, solidaritet og engagement med hensyn til at sanktionere russernes anslag mod folkerettens gældende regler;

17.  opfordrer EU-medlemsstaterne til at vedblive med at stå fast og stå sammen om deres forpligtelse over for de aftalte sanktioner mod Rusland, også ved at indefryse alt militær- og forsvarssamarbejde og ved at annullere kontrakter såsom leverancen af helikopterhangarskibe af Mistral-klassen til Rusland; og ser frem til en vellykket afslutning på forhandlingerne om at annullere denne kontrakt;

Energisikkerhed, maritim sikkerhed, sikkerhed ved grænserne og sikkerhed for mennesker i Sortehavsregionen

18.  bifalder gennemførelsen af EU's energipolitik, der sigter mod at fremme energisikkerhed for alle medlemsstater; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage de nødvendige skridt for at mindske deres energiafhængighed og garantere sikkerheden i forbindelse med olie- og gasudnyttelses- og transportaktiviteter i Sortehavsregionen; opfordrer EU til at understøtte initiativer til diversificering af energiressourcerne fra Sortehavsområdet, herunder ved hjælp af investeringer og finansielle tiltag som led i en energiuafhængighedsstrategi; opfordrer Kommissionen til at genoptage arbejdet med henblik på opførelse af Nabucco-gasrørledningen; er af den opfattelse, at konstruktive forbindelser, der bygger på tillid mellem nabolande, er den bedste garanti for medlemsstaternes energiforsyning;

19.  er bekymret over, at fordelene ved olie- og gasudnyttelse og -transport i Sortehavet i stigende grad afhænger af graden af militarisering udløst af Ruslands ulovlige annektering af Krim og efterfølgende opbygning af sine kapabiliteter i området; bekræfter på ny, at EU, i betragtning af potentialet for ustabilitet og navnlig Europas afhængighed af Sortehavet til transit af energiforsyning, har en strategisk interesse i at afskrække regionale aktører fra at forsøge at balancere på randen af krig, og at det derfor kan være nødvendigt at mobilisere de europæiske flåde- og luftrumsaktiver omkring Sortehavet; appellerer til medlemsstaterne om, at de tager de nødvendige skridt for at garantere sikkerheden i forbindelse med olie- og gasudnyttelse og -transport i Sortehavsregionen;

20.  understreger, at den aktuelle krise påvirker samarbejdet på andre vigtige områder såsom grænseforvaltning og -kontrol (navnlig migrationskontrol), menneskehandel og bekæmpelse af organiseret kriminalitet;

21.  fordømmer de krænkelser af menneskerettighederne på Krim, der har fundet sted siden de russiske styrkers besættelse, herunder trusler og et stigende antal tvungne forsvindinger(10), censur af ytringsfriheden og forfølgelse af minoriteter, især etniske og nationale minoriteter; fordømmer den systematiske forfølgelse af den oprindelige befolkningsgruppe, krimtatarerne, som har deltaget i demonstrationer til støtte for Ukraines territoriale integritet; minder om, at tusinder af krimtatarer er flygtet fra deres hjemland af frygt for forfølgelse og har søgt tilflugt i andre regioner i Ukraine; udtrykker solidaritet med dem og opfordrer indtrængende til, at denne situation forbedres; opfordrer de russiske myndigheder til omgående at holde op med at chikanere krimtatarernes forvaltningsorgan, Mejlis; opfordrer Rusland til fuldt ud at respektere lokalbefolkningens menneskerettigheder på Krim og opfordrer Ukraine, EU og dets medlemsstater til at overvåge, at menneskerettighederne respekteres på Krim;

22.  kræver undersøgelse af og bedre adgang for internationale organisationer, der overvåger menneskerettighederne, til alle sager om alvorlige menneskerettighedskrænkelser på Krim; opfordrer den ukrainske regering til at benytte alle de midler, den har til rådighed, til at efterforske og retsforfølge krigsforbrydelser begået på dens territorium; opfordrer det internationale samfund, herunder domstolen i Haag, til at indlede en undersøgelse af de mulige krigsforbrydelser, der er begået under den ulovlige annektering af Krim og konflikten i det østlige Ukraine;

23.  gør opmærksom på den ekstreme miljømæssige sårbarhed i Sortehavsområdet; understreger, at den tiltagende militarisering i regionen udgør en yderligere risiko for dette skrøbelige økosystem, og opfordrer til, at der etableres en effektiv mekanisme til at forebygge hændelser, herunder et pålideligt system til udveksling af information mellem alle kyststaterne i tilfælde af en krisesituation;

24.  minder om, at EU stående over for den russiske hybridkrig i Ukraine er nødt til at forblive samlet og tale med én stemme; er af den faste overbevisning, at enhed er en forudsætning for en effektiv reaktion på alle de sikkerhedstrusler og politiske udfordringer, der udspringer af blandingen af russiske militære og ikke-militære foranstaltninger i Ukraine;

EU's og de internationale aktørers rolle

25.  understreger, at Sortehavsregionen bør være en reel prioritet for EU; mener, at den nuværende udformning af Sortehavssynergien er forældet; opfordrer endnu en gang Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til hurtigst muligt at udarbejde en omfattende EU-strategi for Sortehavsregionen; understreger, at bestemmelserne i den europæiske maritime sikkerhedsstrategi også bør anvendes, når det drejer sig om Sortehavet; opfordrer til, at den europæiske sikkerhedsstrategi revideres, og forventer, at revisionen af den europæiske naboskabspolitik, der medtager alle relevante programmer for denne region, vil føre til øget FSFP-samarbejde med de sortehavskyststater, der er EU's partnere;

26.  understreger, at et effektivt samarbejde med staterne i Sortehavsområdet bør fortsætte, selv om Sortehavssynergien praktisk taget er sat i bero; ser med tilfredshed på de igangværende FSFP-missioner – EU's rådgivende mission, EU's observatørmission og EU's grænsebistandsmission – som er vigtige komponenter i EU's bidrag til at få løst de langvarige konflikter i regionen; glæder sig over medlemsstaternes bestræbelser på at forbedre de militære kapabiliteter hos sortehavskyststaterne og derved øge deres muligheder for at reagere på krisesituationer i regionen; mener, at EU har behov for en modig og resultatorienteret tilgang, navnlig på det økonomiske, forsvarsmæssige og sikkerhedsmæssige område, for at styrke EU indadtil, ajourføre og forbedre de eksisterende instrumenter og forstærke Unionens reaktionsevne over for udviklinger i naboområdet, som påvirker Europas sikkerhed;

27.  fremhæver den afgørende betydning af at koordinere med NATO, især med de sortehavskyststater, der er medlemmer af alliancen, og med USA, eftersom Sortehavsområdet er en central komponent i den euro-atlantiske sikkerhed; understreger, at det er af afgørende betydning at modernisere og forbedre de militære kapabiliteter hos de sortehavskyststater, der er medlemmer af EU og NATO, for at garantere sikkerhed og stabilitet i regionen; glæder sig over NATO's tilsagn om at støtte sortehavskyststaternes regionale indsats for at garantere sikkerhed og stabilitet; understreger, at der er behov for støtte fra EU og NATO for at bevare Sortehavet som et åbent økonomisk område; opfordrer OSCE til at udvide omfanget af dets indsats vedrørende sikkerhed i Sortehavsområdet; opfordrer EU til at støtte en styrket tilstedeværelse af OSCE og nye OSCE-initiativer i regionen, som sigter mod at afspænde sikkerhedssituationen;

28.  minder navnlig om, at alle EU-medlemsstater i lyset af sikkerhedssituationen i Sortehavsområdet er nødt til at have samme grad af sikkerhed i overensstemmelse med artikel 42, stk. 7, i TEU;

29.  glæder sig over, at NATO's medlemsstater har forpligtet sig til fælles sikkerhed og til, om nødvendigt, at tage artikel 5 i Washingtontraktaten i brug; glæder sig over beslutningen fra NATO-topmødet i Wales om strategiske sikkerhedsforanstaltninger og beredskabshandlingsplanen ("Readiness Action Plan"), som udgør vigtige dele af sikkerheden for de mest berørte NATO-medlemsstater; opfordrer NATO til fortsat at udvikle sine cyber- og missilforsvarskapabiliteter, også i Sortehavsregionen, og til at udarbejde beredskabsplaner, der kan afskrække fra og imødegå asymmetrisk og hybrid krigsførelse;

30.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at finde løsninger på, hvordan de kan øge deres forsvarsbudgetter til et niveau på 2 %; glæder sig over det løfte, som NATO's medlemmer afgav under det seneste NATO-topmøde i Newport, om at tilsikre, at deres forsvarsudgifter når op på mindst 2 % af BNP senest i 2024; giver udtryk for bekymring over visse allieredes meddelelser om, at de agter at skære yderligere ned på deres forsvarsudgifter; minder i denne forbindelse om Washingtontraktatens artikel 3;

31.  minder om, at selv om Georgiens og Ukraines ansøgninger om at tiltræde NATO's handlingsplan for medlemskab i 2008 ikke blev imødekommet, erklærede NATO på Bukaresttopmødet, at Georgien og Ukraine på et tidspunkt bliver medlemmer af alliancen; bemærker, at Rusland efter krigen i Georgien i 2008 og den ulovlige annektering af Krim i 2014 har lemlæstet de to lande territorialt og gjort det umuligt for dem at blive medlemmer af NATO; mener, at NATO, selv om det ikke kan forsvare dem direkte, har en moralsk forpligtelse til at støtte Georgiens og Ukraines mulighed for at forsvare sig.

32.  understreger, at NATO bør bevare sin generelle overlegenhed med hensyn til flåde og luftvåben i Sortehavsområdet og fastholde sin kapacitet til at overvåge området;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU-medlemsstaternes og alle sortehavslandenes regeringer og parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0011. (2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0380. (3) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 77. (4) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 38. (5) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 26. (6) EUT C 136 E af 11.5.2012, s. 81. (7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0248. (8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0457. (9) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0025. (10) Jf.

Europa-Parlamentets beslutning af 11. juni 2015 om de seneste afsløringer af korruption på højt niveau i FIFA (2015/2730(RSP))

P8_TA(2015)0233 RC-B8-0548/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 3. februar 2014 om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2014)0038),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. juni 2011 om bekæmpelse af korruption i EU (COM(2011)0308),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. januar 2011 om udvikling af sportens europæiske dimension (COM(2011)0012),

–  der henviser til sin beslutning af 2. februar 2012 om sportens europæiske dimension(2),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 11. juli 2007 om idræt (COM(2007)0391),

–  der henviser til den resolution, der blev vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 21. maj 2014, om EU-arbejdsplanen for sport (2014-2017),

–  der henviser til sin beslutning af 14. marts 2013 om aftalt spil og korruption i sport(3),

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution af 23. april 2015 om reformen af fodboldsportens styrende organer,

–  der henviser til det nye sportsprogram inden for rammerne af Erasmus+, navnlig dets målsætning om at håndtere grænseoverskridende trusler mod sportens integritet, såsom doping, aftalt spil og vold samt alle former for intolerance og forskelsbehandling, og at fremme og støtte gode ledelsesstrukturer inden for sport,

–  der henviser til "Stockholmprogrammet – Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse",

–  der henviser til artikel 2 i FIFA's vedtægt, der fastsætter, at målene for FIFA bl.a. er: "at fremme integritet, etik og fairplay med henblik på at forhindre alle metoder og former for praksis, som f.eks. korruption, doping eller manipulation af kampe, der kan bringe integriteten af kampe, turneringer, spillere, officials eller medlemmer i fare eller give anledning til misbrug af fodboldforbundet",

–  der henviser til Michael Garcias rapport om den kontroversielle tildeling af VM-værtskabet i 2018 og 2022, som FIFA gav tilsagn om at offentliggøre i december 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at 14 FIFA-officials, herunder FIFA's vicepræsident, blev anholdt den 27. maj 2015 af de schweiziske myndigheder i Zürich; der henviser til, at anholdelserne blev foretaget efter anmodning fra USA's justitsministerium på grund af anklager om hvidvaskning af penge, pengeafpresning, bedrageri og bestikkelse for mere end 150 mio. USD;

B.  der henviser til, at de schweiziske og amerikanske myndigheder ligeledes har indledt en særskilt strafferetlig efterforskning af, hvordan VM i fodbold 2018 og 2022 blev tildelt henholdsvis Rusland og Qatar;

C.  der henviser til, at FIFA i mange år har fungeret som en uigennemsigtig og notorisk korrupt organisation, der ikke skal stå til ansvar; der henviser til, at de seneste anholdelser bekræfter, at bedrageriet og korruptionen i FIFA er systemisk, udbredt og kontinuerlig og ikke isolerede tilfælde af dårlig opførsel, som hævdet af den tidligere FIFA-præsident Joseph Blatter;

D.  der henviser til, at Joseph Blatter, til trods for anholdelserne af FIFA-cheferne og anklagerne imod dem, der har kastet hele organisationen ud i en krise, den 29. maj 2015 blev genvalgt til en femte periode som FIFA-præsident; der henviser til, at FIFA's genvalg af Joseph Blatter som præsident og beslutningen om ikke at offentliggøre resultaterne af Garcia-rapporten om udvælgelsen af Rusland og Qatar som værter for henholdsvis VM i fodbold i 2018 og 2022 har vist, at FIFA har handlet på en uforsvarlig og uansvarlig måde og har været uvillig til at reformere sig selv og indføre de ændringer, der er nødvendige for at forbedre den internationale fodbolds styrende organer;

E.  der henviser til, at Joseph Blatters tilbagetræden og anholdelserne af FIFA-officials har banet vejen for, at der kan gennemføres radikale reformer af FIFA's strukturer og praksis for at forbedre FIFA's styreform og bekæmpe korruption i organisationen, hvilket skal ske så hurtigt som muligt;

F.  der henviser til, at idrætsorganisationers integritet er af stor betydning, eftersom sport for både professionelle og amatører spiller en central rolle med hensyn til at fremme fred, respekt for menneskerettighederne og solidaritet på globalt plan, skaber sundhedsmæssige og økonomiske fordele for samfundet og spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremhæve grundlæggende pædagogiske og kulturelle værdier og fremme social inklusion;

G.  der henviser til, at Tibor Navracsics, kommissæren med ansvar for uddannelse, kultur, unge og sport, i sin erklæring af 3. juni 2015 fordømte den seneste udvikling inden for FIFA og opfordrede til "genoprettelse af tilliden og til indførelse af et solidt system for god ledelsesstruktur i FIFA";

H.  der henviser til, at Kommissionen og Rådet har anerkendt behovet for et partnerskab mellem fodboldsportens styrende organer og de offentlige myndigheder med henblik på en god ledelsesstruktur inden for fodboldsporten, der respekterer professionel sports selvregulerende natur, og som har ført til den strukturerede dialog om sport;

I.  der henviser til, at gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati, med andre ord gode ledelsesstrukturer, inden for idrætsorganisationer er forudsætninger for en sådan selvreguleringsordning og for, at sportsbevægelsen effektivt og strukturelt kan forebygge og bekæmpe bedrageri og korruption inden for sportsverdenen;

J.  der henviser til, at Parlamentet tidligere har opfordret fodboldens styrende organer til at sikre mere demokrati, gennemsigtighed, legitimitet og ansvarlighed (dvs. finansiel revision foretaget af en uafhængig revisionsmyndighed) og gode ledelsesstrukturer og har anmodet Kommissionen om at udarbejde nærmere anvisninger for, hvordan legitim og hensigtsmæssig selvregulering kan støttes;

K.  der henviser til, at korruption kan fortsætte med at undergrave tilliden til sportsinstitutionerne og true sportens integritet som helhed, hvis problemet ikke løses hurtigt og korrekt;

L.  der henviser til, at bekæmpelse af korruption er et af de prioriterede mål i Stockholmprogrammet, der fungerer som rettesnor for Kommissionens tiltag inden for retlige og indre anliggender;

M.  der henviser til, at sport ligeledes udgør en stor og hastigt voksende sektor i EU's økonomi og yder et vigtigt bidrag til vækst og jobskabelse med merværdiskabende og beskæftigelsesmæssige virkninger, som overstiger de gennemsnitlige vækstrater;

1.  fordømmer den systemiske og frastødende korruption, der er blevet afsløret i FIFA, og gør opmærksom på, at disse anklager langtfra kom som nogen overraskelse;

2.  opfordrer idrætsorganisationer, medlemsstaterne og EU til at samarbejde fuldt ud med igangværende og fremtidige efterforskninger af anklager om korrupte praksisser inden for FIFA;

3.  understreger den store betydning af de schweiziske og amerikanske retlige myndigheders efterforskning af afgørelserne truffet af FIFA's bestyrelse om at tildele værtskabet for VM i 1998, 2010, 2018 og 2022 til henholdsvis Frankrig, Sydafrika, Rusland og Qatar;

4.  fremhæver vigtigheden af at sikre, at den opfølgende undersøgelse vedrørende tidligere korruptionspraksisser inden for FIFA bl.a. indebærer - såfremt det er berettiget - at alle officials, der har været indblandet i finansielle uregelmæssigheder, fjernes, og at afgørelserne knyttet til korrupte eller kriminelle aktiviteter gennemgås; opfordrer EU til nøje at overvåge denne proces og til at sikre de nødvendige betingelser for en upartisk ekstern undersøgelse; glæder sig over erklæringen fra formanden for FIFA's komité for revision og efterlevelse om, at tildelingen af værtskabet for VM i 2018 og 2022 kan ugyldiggøres, såfremt der fremkommer dokumentation om, at tildelingen udelukkende blev gennemført som følge af korruptionsaktiviteter;

5.  fordømmer, at FIFA ikke offentliggjorde hele Garcia-rapporten, hvilket forbundet gav tilsagn om i december 2014, men hidtil ikke har gjort alvor af, og opfordrer FIFA til omgående at offentliggøre den;

6.  minder om betydningen af at have klare og gennemsigtige regler for tildelingen af værtskabet for VM, og af at sikre, at der oprettes passende informations- og overvågningsmekanismer med henblik på at sikre, at denne procedure garanterer lighed mellem de bydende lande, og at en endelig beslutning udelukkende er baseret på projekternes værdi;

7.  opfordrer alle internationale idrætsorganisationer til at sikre, at ethvert land, der byder på værtskabet for en vigtig sportsbegivenhed, forpligter sig til at overholde internationale standarder med hensyn til grundlæggende rettigheder i forbindelse med alle aktiviteter, der har relation til tilrettelæggelsen og afholdelsen af den pågældende sportsbegivenhed;

8.  udtrykker bekymring over situationen for vandrende arbejdstagere i Qatar, der opbygger infrastruktur for FIFA's VM i fodbold i 2022, bl.a.: kafala-systemet, der indebærer tvangsarbejde og farlige arbejdsforhold, hvor arbejdstagerne tvinges til at arbejde i ekstrem varme seks dage om ugen og til at leve i overbefolkede og usle arbejdslejre; opfordrer Qatar til at ratificere, lovgive om og håndhæve grundlæggende arbejdstagerrettigheder og FN's internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder;

9.  understreger, at korruption og hvidvaskning af penge hænger uløseligt sammen, og at en lang række medlemsstater har været berørt af aftalt spil og anden økonomisk kriminalitet, som ofte er knyttet til kriminelle organisationer, der opererer internationalt;

10.  udtrykker sin anerkendelse af den undersøgende journalistik, der gav anledning til mistankerne om korruption inden for FIFA og i tildelingen af VM-værtskab; tilskynder i denne forbindelse alle idrætsorganisationer til at fastlægge et effektivt regelsæt med henblik på at opmuntre og beskytte informanter;

11.  udtrykker, hvad der længe har været dets synspunkt, at korruptionen inden for FIFA er udbredt, systemisk og rodfæstet, og mener, at forbundet i alvorlig grad har skadet fodboldsportens integritet på verdensplan og har haft katastrofale virkninger fra de øverste beslutningstagende lag inden for professionel fodbold til amatørklubberne på græsrodsplan;

12.  understreger på det kraftigste, at fodbold, der er verdens mest populære sport, ikke må få et blakket ry på grund af denne korruptionskultur, og at den bør beskyttes mod snarere end stigmatiseres af den nuværende udvikling inden for FIFA;

13.  gentager, at fodbold og sport generelt har en dybtgående positiv indvirkning på millioner af borgeres daglige liv og navnlig i forhold til unge;

14.  glæder sig over, at Joseph Blatter er trådt tilbage fra posten som FIFA's præsident, og at der i øjeblikket foregår strafferetlig efterforskning; opfordrer indtrængende FIFA's bestyrelse til at gennemføre strukturelle reformer med henblik på at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed og til at garantere åbne, afbalancerede og demokratiske beslutningsprocesser inden for FIFA, herunder i forbindelse med valget af den nye præsident, og en nultolerancepolitik over for korruption inden for sport;

15.  udtrykker imidlertid dyb bekymring over, at genoprettelsen af FIFA's troværdighed som fodboldens styrende organ, og at de presserende reformer, der kræves, ikke for alvor kan påbegyndes, indtil der udpeges et nyt lederskab, hvilket ifølge FIFA's vedtægt måske ikke vil ske før om ni måneder; opfordrer følgelig FIFA til på en gennemsigtig og inklusiv måde at udpege en passende midlertidig leder til at erstatte Joseph Blatter så hurtigt som muligt;

16.  minder om, at gode ledelsesstrukturer inden for sporten er en forudsætning for idrætsorganisationernes selvstyre og selvregulering i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed, ansvarlighed og demokrati, og understreger behovet for en nultolerancepolitik over for korruption inden for sport; understreger behovet for passende repræsentation af alle relevante aktører i beslutningsprocessen og bemærker, at der kan vedtages bedste praksis fra andre idrætsorganisationer;

17.  opfordrer FIFA til at give betingelsesløst tilsagn om at iværksætte en tilbundsgående undersøgelse af fortidige og nuværende beslutninger og til fuldstændig gennemsigtighed i det videre forløb, bl.a. med hensyn til aflønningen af bestyrelsen og den øverste ledelse, i den hensigt at etablere interne selvregulerende procedurer og effektive mekanismer til afdækning, efterforskning og sanktioner;

18.  mener, at denne revision bør omfatte FIFA's vedtægter, struktur, kodeks samt operationelle politikker og praksisser, indførelsen af tidsbegrænsede hverv og et krav om uafhængig fornøden omhu hos medlemmer af bestyrelsen, herunder præsidenten, og en ekstern og fuldt uafhængig revision, der evaluerer pålideligheden af dets årsregnskaber;

19.  opfordrer indtrængende FIFA til at indføre strenge etiske standarder og en adfærdskodeks for sin ledelse og bestyrelse, som skal overvåges af et uafhængigt tilsynsorgan;

20.  opfordrer alle sportens styrende organer til at forpligte sig til at anvende gode ledelsespraksisser og øge gennemsigtigheden for at reducere risikoen for at blive ofre for korruption; opfordrer i denne henseende til bedre overholdelse af ligestilling mellem kønnene ved udpegelsen af medlemmerne af bestyrelserne og direktionerne i alle organisationer, navnlig for at minde om, at sport, og især fodbold, ikke kun er forbeholdt mænd; mener, at åbning vil betyde en øget gennemsigtighed;

21.  opfordrer alle sponsorer og radio- og tv-selskaber, der har indgået kontrakter, til at kræve og støtte en reformproces inden for FIFA ved hjælp af offentlige udtalelser mod korruption i sporten og til at følge op på deres ord med konstant pres;

22.  anmoder UEFA og de nationale fodboldforbund om at intensivere deres bestræbelser på at presse på for at gennemføre grundlæggende reformer inden for FIFA, navnlig henstillingerne i denne beslutning, både direkte og gennem deres repræsentanter i FIFA's bestyrelse og nationale fodboldforbund inden udgangen af 2016;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke og opprioritere arbejdet og tiltag vedrørende god ledelsespraksis i EU's arbejdsplan for sport og til at sikre, at de nationale idrætssammenslutninger inddrages fuldt ud i tiltag, der tager sigte på bedre styring på europæisk og internationalt plan;

24.  opfordrer Kommissionen til i samordning med medlemsstaterne og i samarbejde med Interpol, Europol og Eurojust at træffe alle nødvendige foranstaltninger, herunder effektiv håndhævelse, for at imødegå alle eventuelle tegn på korruption i FIFA og de nationale fodboldforbund på EU's område og til at udvide det europæiske retshåndhævelsessamarbejde gennem fælles efterforskningshold og samarbejde mellem anklagemyndigheder;

25.  understreger, i betragtning af at korruption inden for sport er et grænseoverskridende fænomen, at bekæmpelsen heraf nødvendiggør et mere effektivt samarbejde blandt alle relevante aktører, herunder offentlige myndigheder, de retshåndhævende myndigheder, sportsindustrien, sportsudøvere og tilhængere, samtidig med at der også bør lægges vægt på uddannelses- og forebyggelsesforanstaltninger på dette område;

26.  glæder sig over det nye sportsprogram inden for rammerne af Erasmus+, der støtter tværnationale uddannelsesprojekter, som håndterer grænseoverskridende trusler mod sportens integritet og etik, såsom doping, aftalt spil og vold samt alle former for intolerance og forskelsbehandling, og har til formål at fremme og støtte gode ledelsesstrukturer inden for sport;

27.  opfordrer medlemsstaterne og idrætsorganisationerne til i passende grad at oplyse og uddanne sportsudøvere og forbrugere allerede i en ung alder og på alle niveauer, både amatører og professionelle; opfordrer idrætsorganisationerne til at iværksætte og videreføre omfattende forebyggelses- og uddannelsesprogrammer, som omfatter klare forpligtelser for klubber, ligaer og forbund, navnlig med hensyn til mindreårige;

28.  glæder sig over den nylige aftale om det fjerde direktiv om bekæmpelse af hvidvaskning af penge og støtter den proaktive anvendelse af alle midler, der er fastlagt i denne nye lovgivning, med henblik på at løse dette problem; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at overvåge lovgivningen om bekæmpelse af hvidvaskning af penge for at sikre, at den er tilstrækkelig til at bekæmpe korruption inden for sport og sikre kontrol med EU-registrerede idrætsorganisationers styrende organer og deres officials;

29.  insisterer på, at bekæmpelsen af korruption i forbindelse med ledelsen af FIFA også ledsages af klare forpligtelser og foranstaltninger fra FIFA's, EU's, medlemsstaternes og andre relevante aktørers side mod andre former for kriminalitet, der påvirker idrætsorganisationer, navnlig aftalt spil, som ofte er knyttet til organiserede kriminelle grupper, der opererer internationalt;

30.  understreger behovet for, at alle fremtidige reformer inden for professionel sport, navnlig fodbold, omfatter væsentlige bestemmelser om beskyttelse af sportsudøveres, træneres og holds rettigheder; understreger i den forbindelse betydningen af at sætte ind over for tredjepartsejerskab af spillere inden for europæisk sport;

31.  tilslutter sig opfordringen til en New FIFA Now-kampagne til etablering af en uafhængig, ikke-statslig FIFA-reformkommission, der skal høre under en uafhængig, international myndighed;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Det Internationale Fodboldforbund (FIFA), Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), de nationale fodboldforbund, Den Europæiske Ligaforening (EPFL), Den Europæiske Klubsammenslutning (ECA) og den internationale sammenslutning af professionelle fodboldspillere (FIFPro).

(1) EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73. (2) EUT C 239 E af 20.8.2013, s. 46. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0098.