Indeks 
Vedtagne tekster
Tirsdag den 7. juli 2015 - Strasbourg
Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Bettina Michelle Jakobsen
 Udøvelse af Unionens rettigheder i henhold til internationale handelsregler ***I
 Beskyttelse mod skadelig prisfastsættelse for fartøjer ***I
 Fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst***
 Forslag til ændringsbudget nr. 3/2015: overskuddet fra 2014
 Forslag til ændringsbudget nr. 4/2015: anvendelse af EU's solidaritetsfond til fordel for Rumænien, Bulgarien og Italien
 Anvendelse af EU's Solidaritetsfond: oversvømmelser i Rumænien, Bulgarien og Italien
 Opstilling af multimodal integreret billetudstedelse i Europa
 Forslag til ændringsbudget nr. 1/2015: Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
 Forslag til ændringsbudget nr. 5/2015 - Tackling af migrationspres
 Status over gennemførelsen af mælkepakken
 Den eksterne indvirkning af EU's handels- og investeringspolitik på offentlig-private initiativer i tredjelande
 Sektoren for frugt og grøntsager siden 2007-reformen

Udnævnelse af et medlem af Revisionsretten - Bettina Michelle Jakobsen
PDF 240kWORD 59k
Europa-Parlamentets afgørelse af 7. juli 2015 om den foreslåede udnævnelse af Bettina Michelle Jakobsen til medlem af Revisionsretten (C8-0122/2015 – 2015/0803(NLE))
P8_TA(2015)0239A8-0198/2015

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 286, stk.2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0122/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 121,

–  der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0198/2015),

A.  der henviser til, at Parlamentets Budgetkontroludvalg derefter foretog en bedømmelse af den indstillede kandidats papirer, især på baggrund af de krav, der er fastsat i artikel 286, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

B.  der henviser til, at Budgetkontroludvalget på mødet den 17. juni 2015 hørte Rådets kandidat til hvervet som medlem af Revisionsretten;

1.  afgiver positiv udtalelse om Rådets forslag om udnævnelse af Bettina Michelle Jakobsen til medlem af Revisionsretten;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og til orientering til Revisionsretten samt til Den Europæiske Unions øvrige institutioner og medlemsstaternes revisionsinstitutioner.


Udøvelse af Unionens rettigheder i henhold til internationale handelsregler ***I
PDF 247kWORD 62k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 7. juli 2015 om ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af EU-procedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Unionens rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi (kodifikation) (COM(2015)0049) – C8-0041/2015 – 2014/0174(COD))
P8_TA(2015)0240A8-0203/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0049),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0041/2015),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 10. december 2014(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(2),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0203/2015),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 7. juli 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/... om fastsættelse af EU-procedurer på området for den fælles handelspolitik med henblik på at sikre udøvelsen af Unionens rettigheder i henhold til internationale handelsregler, navnlig regler fastlagt i Verdenshandelsorganisationens regi (kodifikation)

P8_TC1-COD(2014)0174


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/1843.)

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(2) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Beskyttelse mod skadelig prisfastsættelse for fartøjer ***I
PDF 245kWORD 63k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 7. juli 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse mod skadelig prisfastsættelse for fartøjer (kodifikation) (COM(2014)0605 – C8-0171/2014 – 2014/0280(COD))
P8_TA(2015)0241A8-0202/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure – kodifikation)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0605),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0171/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 20. december 1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 103 og 59,

–  der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0202/2015),

A.  der henviser til, at forslaget ifølge udtalelsen fra den rådgivende gruppe bestående af de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udelukkende består i en kodifikation af de eksisterende tekster uden indholdsmæssige ændringer,

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 7. juli 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/... om beskyttelse mod skadelig prisfastsættelse for fartøjer (kodifikation)

P8_TC1-COD(2014)0280


(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2016/1035.)

(1) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2.


Fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst***
PDF 246kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 7. juli 2015 om udkast til Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af erklæringen om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst (05420/2015 – C8-0043/2015 – 2015/0001(NLE))
P8_TA(2015)0242A8-0195/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af erklæringen om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst (05420/2015),

–  der henviser til udkastet til erklæringen om tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst (05420/2015),

–  der henviser til Rådets anmodning om godkendelse, som er fremsendt i overensstemmelse med artikel 43, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0043/2015),

–  der henviser til artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 99, stk. 2, og artikel 108, stk. 7, i forretningsordenen,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget (A8-0195/2015),

1.  godkender erklæringen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Bolivariske Republik Venezuelas regering og parlament.


Forslag til ændringsbudget nr. 3/2015: overskuddet fra 2014
PDF 253kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3/2015 for regnskabsåret 2015 - opførelse af overskuddet fra regnskabsåret 2014 (09765/2015 – C8-0161/2015 – 2015/2077(BUD))
P8_TA(2015)0243A8-0219/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, endeligt vedtaget den 17. december 2014(2),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 1/2015, endeligt vedtaget den 28. april 2015(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(5),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(6),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(7),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3/2015, vedtaget af Kommissionen den 15. april 2015 (COM(2015)0160),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2015, vedtaget af Rådet den 19. juni 2015 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (09765/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0219/2015),

A.  der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 3/2015 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2014 på i alt 1 435 mio. EUR på 2015-budgettet;

B.  der henviser til, at hovedelementerne i dette overskud er et positivt resultat på indtægtssiden på 1 183 mio. EUR, en underudnyttelse af bevillinger på 142 mio. EUR og valutakursforskelle på 110 mio. EUR;

C.  der henviser til, at de to hovedelementer på indtægtssiden er morarenter og bøder (634 mio. EUR) og et positivt resultat af egne indtægter (479 mio. EUR);

D.  der henviser til, at underudnyttelsen for Sektion III er særlig lav med 29 mio. EUR for 2014 og 6 mio. EUR for fremførsler i 2013, men er steget til 101 mio. EUR for de andre institutioner;

E.  der henviser til, at den meget lave underudnyttelse i Sektion III understreger den fortsatte mangel på betalingsbevillinger, som stadig vil være en stor udfordring i forbindelse med gennemførelsen af 2015-budgettet;

1.  noterer sig, at forslaget til ændringsbudget nr. 3/2015 som forelagt af Kommissionen udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2014 med et beløb på 1 435 mio. EUR på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 18 og Rådets holdning hertil;

2.  minder om, at Rådet i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2015 insisterede på at flytte betalingerne til anvendelsen af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) i forslag til ændringsbudget nr. 5/2014 og nr. 7/2014 til 2015-budgettet med et samlet beløb på 126,7 mio. EUR;

3.  mener, at som følge af det overskud, der findes i forslag til ændringsbudget nr. 3/2015, kunne disse to ændringsbudgetter fra 2014, der samlet omfatter 7 EUSF-sager, nemt være blevet dækket med midler fra 2014-budgettet;

4.  beklager generelt tendensen i Rådet til ikke at opfylde dets forpligtelser over for lande, der har brug for støtte, og som har opfyldt betingelserne for mobilisering af EUSF ved ikke at anvende de yderligere midler, som er fastsat til særlige instrumenter, men snarere ved at fjerne midler fra de andre programmer; bifalder dog, at Rådet ikke har fulgt denne fremgangsmåde i forbindelse med forslag til ændringsbudget nr. 4/2015;

5.  minder om, at Kommissionen sammen med forslag til ændringsbudget nr. 3/2015 forelagde et andet forslag til ændringsbudget nr. 4/2015, der er relateret til anvendelsen af EUSF til Rumænien, Bulgarien og Italien for et samlet beløb på 66,5 mio. EUR;

6.  minder om, at vedtagelsen af forslag til ændringsbudget nr. 3/2015 vil reducere andelen af BNI-bidraget fra medlemsstaterne til Unionens budget med 1 435 mio. EUR og derfor vil mere end kompensere for deres bidrag til finansieringen af forslag til ændringsbudget nr. 4/2015; fremhæver derfor, at de to sager skal vedtages efter den samme tidsplan, da de er nøje forbundet ud fra et politisk synspunkt;

7.  understreger sin vilje til at vedtage både forslag til ændringsbudget nr. 3/2015 og forslag til ændringsbudget nr. 4/2015 snarest muligt som forelagt af Kommissionen;

8.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3/2015;

9.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 3/2015 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L af 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 69 af 13.3.2015.
(3) EUT L 190 af 17.7.2015.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(5) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(6) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(7) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.


Forslag til ændringsbudget nr. 4/2015: anvendelse af EU's solidaritetsfond til fordel for Rumænien, Bulgarien og Italien
PDF 254kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2015 for regnskabsåret 2015, der ledsager forslaget om at anvende EU's Solidaritetsfond til fordel for Rumænien, Bulgarien og Italien (09767/2015 – C8-0162/2015 – 2015/2078(BUD))
P8_TA(2015)0244A8-0220/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, endeligt vedtaget den 17. december 2014(2),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 1/2015, vedtaget af Kommissionen den 28. april 2015(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4) (FFR-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(5),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(6),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(7),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 4/2015, vedtaget af Kommissionen den 15. april 2015 (COM(2015)0161),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af EU’s Solidaritetsfond (oversvømmelser i Rumænien, Bulgarien og Italien), vedtaget af Kommissionen den 15. april 2015 (COM(2015)0162),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2015, vedtaget af Rådet den 19. juni 2015 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (09767/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0220/2015),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 4/2015 vedrører anvendelsen af 66 505 850 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF) i forbindelse med to oversvømmelser i Rumænien i foråret og sommeren 2014, til hvilke der blev ansøgt om støtte på i alt 8 495 950 EUR, oversvømmelser i Bulgarien i juli/august 2014, til hvilke der blev ansøgt om støtte på i alt 1 983 600 EUR og oversvømmelser i Italien i oktober/november 2014, til hvilke der blev ansøgt om støtte på i alt 56 026 300 EUR;

B.  der henviser til, at formålet med forslag til ændringsbudget nr. 4/2015 formelt er at opføre disse budgetmæssige tilpasninger på 2015-budgettet;

1.  noterer sig forslag til ændringsbudget nr. 4/2015 som forelagt af Kommissionen, og Rådets holdning hertil;

2.  understreger det presserende behov for at frigive finansiel bistand gennem EUSF til de lande, der er ramt af disse naturkatastrofer, idet EUSF udviser solidaritet med befolkningen i de regioner, der er ramt af katastrofer;

3.  minder om, at Rådet i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2015 insisterede på at flytte betalingerne til anvendelsen af EUSF i forslag til ændringsbudget nr. 5/2014 og nr. 7/2014 til 2015-budgettet med et samlet beløb på 126,7 mio. EUR;

4.  mener, at som følge af det overskud, der findes i dette forslag til ændringsbudget nr. 3/2015, kunne disse to ændringsbudgetter fra 2014, der samlet omfatter 7 EUSF-sager, nemt være blevet dækket med midler fra 2014-budgettet, idet EUSF har til formål at muliggøre en hurtig, effektiv og fleksibel løsning på disse nødsituationer;

5.  beklager generelt tendensen i Rådet til ikke at opfylde dets forpligtelser over for lande, som er blevet udsat for en større katastrofe og derved opfyldte betingelserne for anvendelse af EUSF ved ikke at anvende de yderligere midler, som er fastsat i særlige instrumenter, men snarere ved at fjerne midler fra andre programmer; bifalder dog, at Rådet ikke har fulgt denne fremgangsmåde i forbindelse med forslag til ændringsbudget nr. 4/2015;

6.  understreger navnlig, at den nuværende kritiske situation for betalinger udelukker muligheden for at bruge enhver anden finansieringskilde end den, som Kommissionen har foreslået som beskrevet i forslag til ændringsbudget nr. 4/2015; minder om, at EUSF er et særligt instrument, hvortil de tilsvarende bevillinger skal budgetteres uden for de tilsvarende lofter i de flerårige finansielle rammer;

7.  minder om, at vedtagelsen af dette ændringsbudget nr. 3/2015 vil reducere andelen af BNI-bidraget fra medlemsstaterne til Unionens budget med 1 435 mio. EUR og derfor vil mere end kompensere for deres bidrag til finansieringen af ændringsbudget nr. 4/2015; fremhæver derfor, at de to sager skal vedtages efter den samme tidsplan, da de er nøje forbundet ud fra et politisk synspunkt;

8.  understreger sin vilje til at vedtage begge forslag til ændringsbudgetter snarest muligt som forelagt af Kommissionen;

9.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 4/2015;

10.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 4/2015 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 69 af 13.3.2015.
(3) EUT L 190 af 17.7.2015.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(5) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(6) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(7) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.


Anvendelse af EU's Solidaritetsfond: oversvømmelser i Rumænien, Bulgarien og Italien
PDF 250kWORD 65k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i henhold til punkt 11 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (Oversvømmelser i Rumænien, Bulgarien og Italien) (COM(2015)0162 – C8-0094/2015 – 2015/2079(BUD))
P8_TA(2015)0245A8-0211/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0162 – C8‑0094/2015),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 10,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3), særlig punkt 11,

–  der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0211/2015),

1.  godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;

2.  pålægger sin formand at undertegne afgørelsen sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

3.  pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.

BILAG

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om anvendelse af EU's Solidaritetsfond (oversvømmelser i Rumænien, Bulgarien og Italien)

(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom den svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/1180).

(1) EFT L 311 af 14.11.2002, s. 3.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.


Opstilling af multimodal integreret billetudstedelse i Europa
PDF 261kWORD 79k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2015 om opstilling af multimodal integreret billetudstedelse i EU (2014/2244(INI))
P8_TA(2015)0246A8-0183/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/40/EU om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransportområdet og for grænsefladerne til andre transportformer(1),

–  der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 454/2011 om den tekniske specifikation for interoperabilitet gældende for delsystemet Trafiktelematik for persontrafikken i det transeuropæiske jernbanesystem(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for udbygning af intelligente transportsystemer i Europa" (COM(2008)0886),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog fra 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem (COM(2011)0144),

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem(4),

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om en køreplan for levering af EU-dækkende tjenesteydelser inden for multimodal rejseinformation, rejseplanlægning og billetudstedelse (SWD(2014)0194),

–  der henviser til handlingsplanen for bytrafikken (COM(2009)0490),

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0183/2015),

A.  der henviser til, at 2011-hvidbogens(5) mål nr. 22, om at muliggøre problemfri multimodal dør-til-dør-transport ved brug af intelligente systemer til interoperabel og multimodal køreplanlægning, internetbaserede reservationssystemer og intelligent billetudstedelse, til trods for betydelige bestræbelser endnu ikke er blevet virkeliggjort;

B.  der henviser til, at de fleste rejsende stadig foretrækker individuel transport, og til, at eftersom skabelse af EU-dækkende rejseplanlægning ikke i sig selv vil være nok til at opnå bedre integration mellem transportformerne, bør hver enkelt transportforms effektivitet, bæredygtighed og brugervenlighed øges, og til at denne proces vil få et væsentligt skub via bl.a. vedtagelsen af den fjerde jernbanepakke, i den udstrækning at denne vil sikre lige adgang til infrastruktur også for mindre operatører, SMV'er og nystartede virksomheder, vedtagelse af forordningen om flypassagerers rettigheder og af strategien for EU's indre vandveje samt via gennemførelsen af det fælles europæiske luftrum og TEN-T-prioritetsprojekterne;

C.  der henviser til, at Kommissionens definition af integreret billetudstedelse som værende en kombination af forskellige transportmetoder i én enkelt billet ikke altid deles af virksomheder, og at nogle transportudbydere kun bestræber sig på at tilbyde interoperable billetter, hvilket hindrer yderligere udvikling inden for sektoren;

1.  bemærker, at EU-dækkende multimodal rejseinformation, en grænseoverskridende integreret tilgang til tjenester for rejseplanlægning og billetudstedelse, navnlig for rejser over længere afstande, er en del af reaktionen på væsentlige udfordringer for den europæiske transportsektor, herunder bæredygtighed, multimodalitet, forbedring af sikkerheden ved alle transportformer, effektivitet og økonomisk levedygtighed, skabelse af kvalitetsjobs og arbejdstagermobilitet, og at de således er til gavn for både samfundet, økonomien, miljøet, den sociale samhørighed og turistbranchen;

2.  fremhæver, at EU-dækkende integreret multimodal rejseinformation, planlægnings- og billetudstedelsestjenester giver EU-baserede virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, innovationsmuligheder, og at de dermed kan bidrage væsentligt til et globalt konkurrencedygtigt, europæisk indre marked og til færdiggørelsen af det fælleseuropæiske transportområde;

3.  understreger, at EU-dækkende personmobilitet er en forudsætning for udøvelsen af de grundlæggende frihedsrettigheder, og at forbrugerne derfor bør have adgang til altomfattende, nøjagtig og objektiv information om både køreplaner og multimodale og grænseoverskridende transportforbindelser, der befordrer problemfri multimodal dør-til-dør-transport med høje standarder for komfort og tilsikre de nødvendige reservationer og betalinger online; glæder sig over incitamenter, der skal tilskynde de rejsende til at kombinere mange forskellige transportformer; bemærker, at det i de fleste medlemsstater stadig ikke er muligt at købe billetter til nationale og grænseoverskridende rejser inden for EU via internet eller mobilapplikation; er af den opfattelse, at geografisk blokering ikke bør være tilladt;

4.  understreger vigtigheden for brugerne af at få udstedt én billet for én multimodal rejse og for at muliggøre rimelig og ligelig adgang til multimodal rejse og trafikdata og derfor af, at der forefindes fuldstændig og lettilgængelig, neutral og pålidelig realtidsinformation til rejsende som en forudsætning for integrerede billetsystemer, og fremhæver, at det for at sikre, at foranstaltninger til dette formål er rimelige, er af afgørende betydning, at de ledsages af en internalisering af de eksterne omkostninger ved alle transportformer og af information om miljømæssige resultater for forskellige former;

5.  bemærker, at forbrugerne til enhver tid bør gives gennemskuelig prisinformation; understreger derfor, at reservations- og betalingssystemer klart bør vise den samlede billetpris for enhver valgt rejse, herunder obligatoriske udgifter såsom afgifter og gebyrer; fremhæver vigtigheden af innovative IT-platforme, der nedbringer de samlede reservations- og betalingsgebyrer, og understreger betydningen af at tage højde for en række forskellige betalingsmuligheder for køb af rejsehjemmel; opfordrer EU og medlemsstaterne til at gøre mere for at begrænse gebyrer for anvendelse af kreditkort eller andre rimelige former for betaling for offentlige transporttjenester;

6.  understreger, at uforeneligheden af og den manglende sammenhæng i datalagene, mangfoldigheden, og den manglende interoperabilitet mellem dataformater og dataudvekslingsprotokoller undergraver eksistensen af integrerede multimodale informations-, planlægnings- og billetudstedelsestjenester samt medfører yderligere omkostninger; opfordrer Kommissionen til at sikre, at ethvert lovindgreb holder trit med den rivende udvikling inden for transportsektoren og ikke fører til nogen unødvendige byrder;

7.  glæder sig over myndighedernes og den private sektors bestræbelser på at oprette rejseplanlægningstjenester sammen med de påkrævede, åbne standarder og grænseflader, men bemærker, at mange af sådanne tjenester kun dækker specifikke regioner eller lande, og at kun få er multimodale; opfordrer derfor, som et første skridt, transportudbydere og udbydere af rejseplanlægningstjenester til at bygge videre på eksisterende synergier og til at fokusere mere nøje på at opstille multimodale, grænseoverskridende rejseplanlægningstjenester med skræddersyede billetordninger, og være særlig opmærksom på det sprog, tjenesterne er tilgængelige på, under hensyntagen til anvendelsen af mindretalssprog og sammenknytning af langdistance- og lokal transport, herunder "første og sidste strækning", dvs. ved at opgradere de forskellige systemer for at udvikle deres interoperabilitet og muliggøre kommunikation mellem dem; opfordrer Kommissionen til at bruge TEN-T-korridoren som et pilotprojekt for identifikation af passagerstrømme og potentialet for multimodale informations-, rejseplanlægnings- og billettjenester;

8.  opfordrer Kommissionen til at udvikle et katalog over god praksis for lokalt, regional eller nationalt styrede projekter til at fungere som basis for implementeringen af sidstnævnte på tværs af EU;

9.  understreger, at let og praktisk køb gennem multimodale, integrerede billetsystemer vil tiltrække flere passagerer til offentlig transport, hvilket vil øge deres tilfredshed og gavne offentlige transportselskaber;

10.  opfordrer Kommissionen til, for såvidt angår multimodale, integrerede billetsystemer, at træffe de nødvendige foranstaltninger til at opstille klare rammer, der støtter og letter dels de bestræbelser, der gøres af interessehaverne og de kompetente myndigheder, dels aftalerne som de allerede har indgået og dels den innovative karakter af de produkter og tjenesteydelser, der udbydes, og opfordrer Kommissionen til – for det tilfælde at der ikke gøres nogen fremskridt hen imod skabelsen af integrerede, interoperable, multimodale, grænseoverskridende billetsystemer inden 2020 – at bygge videre på de gjorte fremskridt og trufne, frivillige initiativer ved at tage lovgivningsmæssige skridt gennem indførelse af minimumsregler og en tidsplan;

11.  fremhæver den aktive rolle og det ansvar, som de lokale og regionale myndigheder har, med hensyn til rejsers "første og sidste strækning"; finder det afgørende, at de inddrages i implementeringen af individuelle foranstaltninger, i det overordnede tilsyn med driften og i at sikre, at systemet som helhed fungerer effektivt; opfordrer de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til, under hensyntagen til de ovennævnte punkter,

   senest i 2020, i tæt samarbejde med repræsentanter for transportsektoren, at indføre nationale køreplans- og prisinformationssystemer på basis af åbne grænseflader, der forbinder rejsedata for regional og lokal bytransport, der drives af både privatejede og offentlige selskaber, og at fortsætte med at opdatere sådanne systemer regelmæssigt
   at sikre, at alle former for offentlig nærtrafik senest i 2020 er udstyret med intelligente systemer, der videresender realtidsinformation om transportmidlets position og inkludere sådanne systemer i udbudsspecifikationerne
   at tilsikre, senest i 2024 og på grundlag af åbne grænseflader, at der findes nationale køreplans- og prisinformationssystemer med realtidsinformation om lokale transportoperatørers køreplaner, der skal forbindes i grænseoverskridende netværk og gøres tilgængelige for operatører, rejseplanlægningstjenester og forbrugere;

12.  deler Kommissionens synspunkt om, at alle udbydere af informations-, rejseplanlægnings- og billetudstedelsestjenester, herunder SMV'er og nystartede virksomheder, bør have rimelig, åben og lige adgang til omfattende, multimodal realtidstransport- og rejsedata, hvilket er en forudsætning for EU-dækkende multimodal informations-, rejseplanlægnings- og billetudstedelsestjenester, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag, der pålægger alle udbydere at gøre alle informationer, som er nødvendige for at etablere mere omfattende tjenesteydelser og dermed give de rejsende et ægte og tilgængeligt valg mellem den mest bæredygtige, mest pris/kvalitetsoptimale eller hurtigste forbindelser, tilgængelige på rimelige og ensartede vilkår, uden skelen til de pågældende tjenesteudbyderes kommercielle interesser;

13.  understreger, at det i tråd med EU's konkurrenceregler påhviler Kommissionen at indkredse og imødegå potentielle risici for, at udbydere af multimodal rejseinformation og billetudstedelse monopoliserer oplysningerne; tilføjer, at Kommissionen også skal sikre, at den del, der er afsat til at betale for elektroniske billettjenester, ikke antager en sådan størrelse, at det er til skade for passagertransportforetagender;

14.  opfordrer indtrængende til oprettelse af en platform for dialog, der inddrager alle repræsentanter for transportsektoren og kompetente myndigheder på lokalt, regionalt, nationalt og EU-plan til at udvikle gennemførlige ordninger for en gradvis indførelse i hele EU af interoperable, elektroniske billetsystemer, der tager hensyn til hele rejsekredsløbet fra planlægning til køb af billetter og til at afdække og afhjælpe problemerne med distribution af billetsalgsindtægter på en forholdsmæssigt afpasset måde og ved omkostningsfordeling i tilfælde af tvister mellem kontraherende parter; er af den opfattelse, at disse løsninger bør udvikles på en markedsorienteret måde uden at bebyrde operatører og passagerer med uforholdsmæssige omkostninger; opfordrer Kommissionen til kraftigt at fremme synergier på dette område mellem tværeuropæiske telekommunikations- og transportnetværk gennem EU-samfinansiering;

15.  gør opmærksom på, at europæiske passagerrettigheder er begrænset i den forstand, at de gælder separat for hver, individuel rejseaftale, hvorimod de ikke kan garanteres på normal vis, når en rejse indebærer grænsekrydsning eller multimodal transport, og opfordrer derfor Kommissionen til at reagere på Parlamentets opfordring i dets beslutning om 2011-køreplanen(6) til et charter for passagerrettigheder, der omfatter alle former for transport ved at fremsætte forslag om et sådant charter, herunder et særskilt afsnit om multimodale rejser med klar og gennemskuelig beskyttelse af passagerrettigheder i en multimodal sammenhæng, der tager hensyn til de specifikke karakteristika ved hver transportform, og integreret multimodal billettering, inden udgangen af 2017;

16.  fremhæver den afgørende betydning, for så vidt angår social mobilitet, og i betragtning af de demografiske ændringer i Europa, af lige og uhindret adgang til transport for alle og navnlig sårbare personer, og opfordrer til øget opmærksomhed om handicappedes og bevægelseshæmmede personers behov såvel som til ældres særlige krav, for så vidt angår adgang til rejseinformation før og under rejser, billetmuligheder og reservations- og betalingssystemer, inklusive mulighed for at reservere kørestolsplads; glæder sig over Kommissionens køreplan for en EU-retsakt om adgangsforhold og potentialet for lovgivningsmæssige tiltag til fjernelse af økonomiske og sociale hindringer for personer med handicap; opfordrer indtrængende Kommissionen til at afhjælpe hindringerne for transport som led i dens bestræbelser på at forbedre adgangsforhold;

17.  understreger vigtigheden af at værne om de forskellige modeller for prisfastsættelse og betalingsmuligheder (godtgørelser, rabatter etc.) for dermed at sikre, at visse samfundsgrupper (arbejdsløse, pensionister, studerende, storfamilier, lavindkomstgrupper og andre ringere stillede sociale grupper) kan få gavn af multimodale billetsystemer i EU;

18.  bemærker, at multimodale transportinformationssystemer bør være brugervenlige og således suppleret med ajourførte kort og geografiske data;

19.  opfordrer til videreførelse af støtte til interessehavere med innovative problemløsninger, og således til, at relevante EU-finansieringskilder såsom Shift2Rail-innovationsprogram 4 under Horisont 2020-programmet og Connecting Europe-faciliteten tillige med strukturfondene, ikke blot bibeholdes, men udvikles; opfordrer indtrængende Den Europæiske Investeringsbank til at gøre hensigtsmæssig brug af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer i denne henseende;

20.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en lettilgængelig liste med en regelmæssig evaluering af EU-samfinansierede projekter om "intermodal integreret billetudstedelse";

21.  fremhæver den afgørende rolle, som globale satellitnavigationssystemer (GNSS) og i særdeleshed EU's Galileo-navigationssystem, spiller i dynamisk dataindsamling, der sætter rejsende i stand til at modtage informationer om mulige rejseafbrydelser og alternative rejsemuligheder, inden de begynder rejsen og undervejs; understreger, at fordelene ved satellitsystemer til enhver tid skal modsvares af fyldestgørende databeskyttelsesregler;

22.  gør opmærksom på nødvendigheden af at nedbringe trafiktætheden og luftforureningen i byområder og opfordrer til indførelse af incitamenter til øget brug af bæredygtige transportformer på tværs af Europa, herunder indførelse af rejseinformationer og rejseplanlægningstjenester med information om forskellige mobilitetstjenester, f.eks. delebil, fælleskørsel, park&ride, cykeludlejning, cykelstier og gangstier;

23.  glæder sig over den øgede tilgængelighed af integreret, elektroniske billetsystemer i byer og andre bymæssige områder såsom inklusive digitale rejsekort-teknologier, der kan anvendes på tværs af transportformerne såvel som til grænseoverskridende rejser, men fremhæver, at tekniske løsninger bør overlades til markedet og ikke påtvinges fra EU's side;

24.  bemærker, at permanent gode netværksforbindelser er en af forudsætningerne for at kunne skabe et passagervenligt intelligent system, der er i stand til at give dynamiske informationer om trafiksituationen i realtid; opfordrer derfor Kommissionen til at opprioritere indsatsen for at lette, tilskynde til og støtte vid udbredelse af gratis eller omkostningsfattige, højhastighedsbaserede digitale infrastrukturer installeret i alle transportformer og alle transportknudepunkter via Connecting Europe-faciliteten, Horisont 2020, EFSI og andre relevante finansieringskilder;

25.  understreger vigtigheden af databeskyttelse og opfordrer indtrængende til efterlevelse af direktiv 95/46/EF, og opfordrer til, at der fastsættes utvetydige betingelser for anvendelse og overførsel af data, især når det drejer sig om personoplysninger, der udelukkende bør behandles og anvendes i anonymiseret form og alene med det formål at lette intermodal billetudstedelse; bemærker, at køb og betaling af billetter via mobil- og internetapplikationer helst burde kunne lade sig gøre, uden at køberen skal registrere sig i systemet;

26.  fremhæver betydningen af rejseplanlægning, tilgængelig multimodal information og klar og gennemskuelig billetudstedelse, herunder gennem digitale og internetbaserede platforme, og af behovet for bedre adgang til offentlig transport ved rejse i udlandet inden for EU og af at tilskynde til modernisering af bæredygtige transportydelser med henblik på at tiltrække turister fra både EU og udefra, idet dette vil lette hele rejseplanlægningsprocessen; fremhæver også de potentielt positive virkninger af et integreret billetudstedelsessystem i form af en bedre sammenknytning mellem alle regioner, navnlig de fjerntliggende regioner i f.eks. randområder;

27.  understreger behovet for øget og bedre promovering og præsentation af de mere end 100 multimodale rejseplanlægningstjenester, der allerede findes i byer, regioner og på nationalt niveau i EU, og opfordrer derfor til en indsats for at fremme sammenknytningen mellem disse tjenester;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 207 af 6.8.2010, s. 1.
(2) EUT L 123 af 12.5.2011, s.11.
(3) EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.
(4) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 72.
(5) En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem (COM(2011)0144).
(6) Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem (EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 72.)


Forslag til ændringsbudget nr. 1/2015: Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)
PDF 255kWORD 67k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 1/2015 for regnskabsåret 2015, sektion III – Kommissionen, der ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den europæiske fond for strategiske investeringer og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 (09876/2015 – C8-0172/2015 – 2015/2011(BUD))
P8_TA(2015)0247A8-0221/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, endeligt vedtaget den 17. december 2014(2),

–  der henviser til ændringsbudget nr. 1/2015, endeligt vedtaget den 28. april 2015(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4) (FFR-forordningen),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(5),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(6),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 1/2015, vedtaget af Kommissionen den 13. januar 2015 (COM(2015)0011),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2015, vedtaget af Rådet den 26. juni 2015 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (09876/2015 – C8-0172/2015),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013 — Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer(7),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget samt Regionaludviklingsudvalget (A8-0221/2015),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 1/2015 har til formål at gennemføre de nødvendige ændringer af budgetkontoplanen i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige aftale om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og sørge for den nødvendige omfordeling af 1 360 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger og 10 mio. EUR i betalingsbevillinger;

B.  der henviser til, at der for så vidt angår tilførsel af kapital til garantifonden i 2015 omfordeles et samlet beløb på 1 350 mio. EUR fra Connecting Europe-faciliteten (790 mio. EUR), Horisont 2020 (70 mio. EUR) og ITER (490 mio. EUR) i forpligtelsesbevillinger;

C.  der henviser til, at Kommissionen planlægger at udligne nedskæringen af bevillingerne til ITER gennem en tilsvarende forhøjelse af bevillingerne i perioden 2018-2020;

D.  der henviser til, at forpligtelses- og betalingsbevillingerne på hver 10 mio. EUR til Det Europæiske Knudepunkt for Investeringsrådgivning fuldt ud omfordeles fra ITER (budgetpost 08 04 01 02);

E.  der henviser til, at alle yderligere bevillinger til gennemførelsen af EFSI's forpligtelser og betalinger er omfordelt fuldt ud, således at de samlede forpligtelses- og betalingsbevillinger på budgettet for 2015 er uændrede;

1.  noterer sig forslag til ændringsbudget nr. 1/2015 som forelagt af Kommissionen samt Rådets holdning hertil;

2.  glæder sig over, at det var muligt at opnå en hurtig aftale vedrørende EFSI som følge af, at alle institutioner var fast besluttet på at aktivere fonden hurtigst muligt; beklager den negative indvirkning på Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten, selv om resultatet af forhandlingerne er bedre end Kommissionens oprindelige forslag;

3.  gentager den rolle, som EU-budgettet spiller med hensyn til at skabe merværdi ved at samle ressourcer og sikre en høj grad af synergi mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde og EFSI, samtidig med at det fremmer EU-midlernes multiplikatoreffekt; støtter mobiliseringen af yderligere private og offentlige finansieringskilder til at finansiere investeringer, som har en europæisk dimension som målsætning, navnlig ved at løse grænseoverskridende problemer inden for områder som f.eks. energi-, miljø- og transportinfrastruktur;

4.  glæder sig over, at yderligere 1 000 mio. EUR i sammenligning med Kommissionens oprindelige forslag vil blive finansieret gennem den samlede FFR-margen for forpligtelser, som stammer fra de disponible margener i budgetterne for 2014 og 2015, således at den reducerer omfordelingen fra Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020; minder om, at midlerne under den samlede FFR-margin for forpligtelser først vil blive disponible i 2016 i overensstemmelse med artikel 14 i FFR-forordningen;

5.  beklager imidlertid generelt omfordelingen fra Connecting Europe-faciliteten og Horisont 2020, eftersom disse programmer er afgørende for beskæftigelsen og væksten i Europa; agter derfor at råde bod på disse omfordelinger i de kommende årlige budgetprocedurer;

6.  påpeger, at investering i forskning og transport er af afgørende betydning med henblik på at styrke EU-budgettets rolle og mål om at stimulere vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse og nærme sig målene i "Europa 2020-strategien"; minder i denne forbindelse om, at Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF) er vigtige programmer under udgiftsområde 1a "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse";

7.  erklærer sig – i betragtning af sin interesse i at aktivere EFSI så hurtigt som muligt – rede til at vedtage forslag til ændringsbudget nr. 1/2015, som ændret af Rådet i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige aftale om EFSI;

8.  godkender Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 1/2015;

9.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 2/2015 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 69 af 13.3.2015.
(3) EUT L 190 af 17.7.2015.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(5) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(6) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(7) EUT L 169 af 1.7.2015, s. 1.


Forslag til ændringsbudget nr. 5/2015 - Tackling af migrationspres
PDF 261kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2015 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 5/2015 for regnskabsåret 2015 – tackling af migrationspresset (09768/2015 – C8-0163/2015 – 2015/2121(BUD))
P8_TA(2015)0248A8-0212/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015, endeligt vedtaget den 17. december 2014(2),

–  der henviser til ændringsbudget nr. 1/2015, endeligt vedtaget den 28. april 2015(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(4),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) 2015/623 af 21. april 2015 om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(5),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(6),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 5/2015, vedtaget af Kommissionen den 13. maj 2015 (COM(2015)0241),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2015, vedtaget af Rådet den 19. juni 2015 og fremsendt til Europa-Parlamentet samme dag (09768/2015 – C8-0163/2015),

–  der henviser til sin beslutning af 29. april 2015 om de seneste tragedier i Middelhavet og EU's migrations- og asylpolitikker(7),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 med titlen "En europæisk dagsorden for migration" (COM(2015)0240),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88 og 91,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0212/2015),

A.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget nr. 5/2015 har til formål at styrke EU's ressourcer til at tackle migrations- og flygtningestrømmene efter de seneste tragedier i Middelhavet og stigningen i omfanget af migrationsstrømmene;

B.  der henviser til, at stigningen i forpligtelsesbevillinger beløber sig til 75 722 000 EUR;

C.  der henviser til, at stigningen i betalingsbevillinger på 69 652 000 EUR fuldt ud er omfordelt fra Galileo-programmet, hvilket betyder, at det samlede niveau for betalingsbevillinger i budgettet for 2015 er uændret;

D.  der henviser til, at den foreslåede forhøjelse til Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) beløber sig til i alt 26,8 mio. EUR i både forpligtelses- og betalingsbevillinger, delvist hidrørende fra yderligere bevillinger gennem forslag til ændringsbudget nr. 5/2015 og delvist fra en omfordeling inden for kapitel 18 02 (indre sikkerhed) som følge af lukningen af gamle sager under Fonden for de Ydre Grænser;

E.  der henviser til, at den finansielle byrde i forbindelse med nødsituationen indtil videre hovedsageligt har hvilet på EU's sydlige kyststaters nationale budgetter;

F.  der henviser til, at den øgede migration til Europa ikke kan anses for at være et midlertidigt fænomen set i lyset af de makroøkonomiske prognoser på mellemlang sigt og de modsatrettede demografiske tendenser i EU og i de tilstødende områder, især i Vest- og Centralafrika;

G.  der henviser til, at forslag til ændringsbudget 5/2015 også øger personaleniveauet i 3 agenturer, nemlig med 16 yderligere stillinger til Frontex, 4 stillinger til Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og 3 stillinger til Den Europæiske Politienhed (Europol);

H.  der henviser til, at migrationsstrømmene kan medføre betydelige omkostninger på andre politikområder, såfremt de ikke tackles rettidigt og på en effektiv måde;

1.  noterer sig forslag til ændringsbudget nr. 5/2015 som forelagt af Kommissionen og Rådets holdning hertil;

2.  glæder sig over alle institutioners vilje til at forhøje budgetbevillingerne vedrørende migration og asyl i betragtning af det indlysende og presserende behov;

3.  minder om, at Parlamentet i forbindelse med sin behandling af 2015-budgettet i oktober 2014 allerede havde anmodet om væsentligt større bevillinger til disse budgetposter og om yderligere personale til de pågældende agenturer;

4.  beklager imidlertid den begrænsede forhøjelse, der er foreslået i forslaget til ændringsbudget nr. 5/2015, som hverken svarer til de faktiske behov i betragtning af den igangværende krise i Middelhavsområdet, som sandsynligvis vil blive forværret, eller til den voksende risiko for en stigning i antallet af flygtninge fra Ukraine og nødvendigheden af at tackle migrationsudfordringerne i almindelighed; understreger imidlertid behovet for en streng kontrol for så vidt angår bestemmelsesstedet for disse midler og dermed også for en øget gennemsigtighed med hensyn til procedurer for kontrakter og underentrepriser i betragtning af de forskellige undersøgelser vedrørende de adskillige tilfælde af misbrug, som er blevet afsløret i medlemsstaterne;

5.  beklager den splittelse, som er opstået mellem medlemsstaterne i Rådet i forbindelse med Kommissionens forslag, som er indeholdt i "En europæisk dagsorden for migration"; minder om, at nødsituationen i betragtning af migrationsfænomenets karakter kan tackles mere effektivt på EU-plan;

6.  mener, at de berørte agenturer ikke bør gøres til genstand for personalenedskæringer eller -omplaceringer; mener, at disse agenturer skal fordele deres personale på passende vis med henblik på at leve op til deres øgede ansvarsområder;

7.  understreger, at forslaget om at forøge EASO's personale med kun fire medarbejdere er klart utilstrækkeligt i betragtning af det store antal ankomster til Unionens sydlige kyster, den tiltagende rolle EASO er nødt til at spille i asylforvaltningen, og den klare anmodning om at støtte en prioritering af modtagelsesvilkårene; anmoder derfor om tilstrækkeligt EASO-personale og -budget for 2016, således at EASO får mulighed for at udføre sine opgaver og operationer på effektiv vis;

8.  mener, at de budgetmæssige konsekvenser af og de ekstra opgaver i forbindelse med de foranstaltninger, der blev præsenteret som led i EU's dagsorden for migration og EU's sikkerhedsdagsorden, for så vidt angår Europol, bør vurderes i detaljer af Kommissionen, således at Europa-Parlamentet og Rådet får mulighed for at justere Europols budget- og personalebehov ordentligt; fremhæver den rolle, som Europol spiller i grænseoverskridende støtte til medlemsstaterne og i informationsudveksling; understreger, at det er nødvendigt at sikre et passende budget og personaleniveau for Europol for 2016, så det får mulighed for at udføre sine opgaver og operationer på effektiv vis;

9.  anmoder Kommissionen om i forbindelse med midtvejsevalueringen af den flerårige finansielle ramme at foretage en så præcis evaluering som muligt af Asyl-, Migrations- og Integrationsfondens behov frem til 2020; anmoder Kommissionen om at fremsætte forslag om en passende forhøjelse og til derefter at fremsætte forslag om en justering af fordelingen af midler mellem de forskellige programmer og metoder til gennemførelse af fonden efter en revision af de finansielle overslag;

10.  tilkendegiver sin hensigt om at ændre budgetkontoplanens for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for at sikre gennemsigtighed og bedre kontrol med tildelingen af de årlige bevillinger mellem programmer og midler til gennemførelse af fonden, jf. forordning (EU) nr. 516/2014(8);

11.  bemærker desuden, at forslag til ændringsbudget nr. 5/2015 ikke forudser yderligere samlede betalingsbevillinger i 2015-budgettet, men blot endnu engang vender tilbage til omfordelingen af allerede eksisterende midler;

12.  insisterer på, at der for så vidt angår 2016-budgettet skal tages behørigt højde for en kompensation af omfordelingen fra Galileo-programmet;

13.  bekræfter ikke desto mindre, at det i betragtning af den presserende situation er villig til at vedtage forslag til ændringsbudget nr. 5/2015 hurtigst muligt som forelagt af Kommissionen;

14.  godkender derfor Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 5/2015;

15.  pålægger sin formand at fastslå, at ændringsbudget nr. 5/2015 er endeligt vedtaget, og drage omsorg for, at det offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten samt til de nationale parlamenter.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 69 af 13.3.2015.
(3) EUT L 190 af 17.7.2015.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(5) EUT L 103 af 22.4.2015, s. 1.
(6) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0176.
(8) a.b.c. I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 516/2014 udgør de samlede midler, der er tildelt Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden for perioden 2014-2020 3 137 mio. EUR. Dette beløb er fordelt således:2 392 mio. EUR til nationale programmer (artikel 19),360 mio. EUR til specifikke aktioner, der er opført i bilag II (artikel 16), genbosættelsesprogrammet (artikel 17) og overførsler (artikel 18),385 mio. EUR til EU-aktioner (artikel 20), krisebistand (artikel 21), Det Europæiske Migrationsnetværk (artikel 22) og teknisk bistand (artikel 23).Den nuværende kontoplan svarer på ingen måde til denne tildeling.


Status over gennemførelsen af mælkepakken
PDF 214kWORD 104k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2015 om udsigterne for EU's mejerisektor - Status over gennemførelsen af mælkepakken (2014/2146(INI))
P8_TA(2015)0249A8-0187/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 261/2012 af 14. marts 2012 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår kontraktforhold i mælke- og mejerisektoren(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007(2),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 13. juni 2014 med titlen "Markedsudviklingen i mælke- og mejerisektoren og anvendelsen af bestemmelserne i "mælkepakken" (COM(2014)0354),

–  der henviser til Kommissionens rapport fra december 2014 "Udsigterne for EU's landbrugsmarkeder og indtægter i perioden 2014-2024",

–  der henviser til artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) om regionerne i den yderste periferi,

–  der henviser til Kommissionens rapport af 10. december 2012 med titlen "Udviklingen i markedssituationen og de deraf følgende betingelser for en gnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen – anden rapport om en "blød landing" (COM(2012)0741),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om bevarelse af mælkeproduktion i bjergområder, ugunstigt stillede områder og randområder efter udløbet af mælkekvoten(3),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om EU's proteinunderskud: Hvad er løsningen på et langvarigt problem?(4),

–  der henviser til sin beslutning af 17. september 2009 om krisen i mejerisektoren(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2014 om bekæmpelse af illoyal handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden (COM(2014)0472),

–  der henviser til forordning (EF) nr. 247/2006(6) om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer(7),

–  der henviser til Kommissionens forslag til forordning af 13. januar 2015 om den europæiske fond for strategiske investeringer (COM(2015)0010),

–  der henviser til Regionsudvalgets udkast til udtalelse med titlen "Mælkesektorens fremtid",

–  der henviser til det aftalememorandum om samarbejde mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank i forbindelse med udvikling af landbrug og landdistrikter i EU (Memorandum of Understanding in respect of cooperation in agriculture and rural development within the EU between the European Commission and the European Investment Bank), der blev undertegnet den 23. marts 2015,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A8-0187/2015),

A.  der henviser til, at den såkaldte mælkepakke trådte i kraft den 3. oktober 2012 og gælder frem til den 30. juni 2020;

B.  der henviser til, at mælkekvoterne vil udløbe den 31. marts 2015, sådan som det blev besluttet under midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik i 2003;

C.  der henviser til betydningen og relevansen af foranstaltningerne i beslutningen af 11. december 2013 om bevarelse af mælkeproduktion i EU's bjergområder, ugunstigt stillede områder og randområder efter udløbet af mælkekvoten;

D.  der henviser til, at den globale mælke- og mejerisektor bliver mere og mere ustabil, idet der i januar 2014 blev noteret de højeste priser nogensinde, siden registreringen begyndte, hvorefter der skete væsentlige prisfald i hele resten af 2014; der henviser til, at husdyrproduktionen og de inputprodukter, der anvendes i mælkeproduktionen, er særligt følsomme over for udfordringerne i forbindelse med volatilitet, hvilket resulterer i producentpriser, der ligger under produktionsomkostningerne;

E.  der henviser til, at et bæredygtigt landbrug som kilde til fødevarer af høj kvalitet kun kan sikres, hvis landbrugerne modtager passende producentpriser, der dækker alle omkostninger ved en bæredygtig produktion;

F.  der henviser til, at det russiske importforbud mod europæiske mejerivarer siden august 2014 har haft en negativ indvirkning på EU's indre marked og dermed har vist, at det er nødvendigt at være parat til at iværksætte kriserelaterede markedsforanstaltninger uanset art, og at det er vigtigt at sikre diversificerede eksportmarkeder til EU's produkter, navnlig fordi det forudsiges, at den globale efterspørgsel efter mælkeprodukter vil stige, samt at der samtidig bør sikres et stabilt, solvent hjemmemarked;

G.  der henviser til, at mælkepakken gav medlemsstaterne mulighed for at indføre obligatoriske kontrakter for at hjælpe producenter og forarbejdningsvirksomheder med at planlægge deres produktionsmængder samt at styrke forsyningskædernes strukturering med henblik på kvoteordningens ophør, og der henviser til, at der indtil videre kun er få medlemsstater, der har gjort brug af denne beføjelse;

H.  der henviser til, at mælkepakken forpligtede medlemsstaterne til at anerkende producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer, og der henviser til den afgørende rolle, som kooperativer stadig spiller, i betragtning af at det er nødvendigt at forbedre udbudskoncentrationen med henblik på at øge producenternes forhandlingsstyrke;

I.  der henviser til, at observatoriet for det europæiske mælkemarked blev oprettet i april 2014 for at forbedre overvågningen af mælkesektoren for både Kommissionen og industrien, og at det er nødvendigt at styrke dets funktion med henblik på at indføre en effektiv krisevarslingsmekanisme for malkekvægbedrifter af forskellig størrelse, forskellige geografisk placering og med forskellige produktions- og distributionsmetoder;

J.  der henviser til, at sikkerhedsnettets nuværende niveau er for lavt til at beskytte mod et fald i mælkeprisen;

K.  der henviser til, at et af hovedformålene med den fælles landbrugspolitik er en afbalanceret territorial udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende; der henviser til, at det forudsætter, at landbruget fortsat er produktivt og bæredygtigt i ugunstigt stillede, fjernt beliggende områder eller bjergområder;

L.  der henviser til de meget negative følger af kvoteordningens ophør i regionerne i den yderste periferi, navnlig på Azorerne, hvor mælkeproduktionen er den vigtigste økonomiske aktivitet, der udgør ca. 46 % af den regionale økonomi;

M.  der henviser til, at et stort antal malkekvægsbedrifter ligger i ugunstigt stillede, fjernt beliggende områder, ø-områder, randområder eller bjergområder, hvor omkostningerne for produktion, indsamling og markedsføring af mælk og mejeriprodukter uden for deres produktionsområde er højere end i andre områder, og der henviser, at de til ikke i samme omfang kan udnytte de vækstmuligheder, der følger med afskaffelsen af kvoten, på grund af disse områders naturlige begrænsninger; der henviser til, at sådanne landbrugere derfor kan blive truet af en større koncentration af producenter i de bedst placerede økonomiske områder i EU;

N.  der henviser til, at der vil blive indført obligatoriske erklæringer om den leverede mængde mælk fra 1. april 2015;

O.  der henviser til, at generationsskifte, modernisering og investeringer er af afgørende betydning for en velfungerende og bæredygtig europæisk mejerisektor;

P.  der henviser til, at mælk og navnlig produkter omfattet af "beskyttet oprindelsesbetegnelse" (BOB), "beskyttet geografisk betegnelse" (BGB) og "garanteret traditionel specialitet" (GTS), der fremstilles overalt i EU, i væsentlig grad bidrager til succes for EU's landbrugsfødevareindustri og til velfærd i de landboøkonomier, hvor små og mellemstore familiebedrifter er fremherskende, og hvor der skal opretholdes en ekstensiv mælkeproduktion; der henviser til at disse produkter leverer råmaterialer til en lang række forarbejdningsvirksomheder i den private og kooperative sektor, bevarer en diversificeret europæisk kulturarv af landbrugsfødevarer og spiller en afgørende rolle i Europas territoriale og miljømæssige udformning samt på det sociale område med en multiplikatoreffekt for andre erhvervssektorer som f.eks. turismen;

Q.  der henviser til, at landbrugere og mælkeproducenter i nogle medlemsstater er blevet pålagt strenge straffe for overskridelse af mælkekvoterne under de seneste to års kvoteordning;

1.  minder om, at formålet med mælkepakken er at opnå en leve-, bære- og konkurrencedygtig mejerisektor overalt i EU med fleksible redskaber, som giver producenterne mulighed for en rimelig indtjening; understreger, at de problemer, der påvises i mælkepakken, fortsat udgør en hindring for en bæredygtig, konkurrencedygtig og retfærdig mælkesektor og en rimelig indkomst for landbrugerne;

2.  fremhæver malkekvægbrugenes betydningsfulde rolle for den fysiske planlægning, beskæftigelsen i landdistrikterne og den økonomiske, miljømæssige og sociale udvikling i mange af EU's landbrugsregioner;

3.  påpeger den kendsgerning, at mælkeproducenter, og specielt små bedrifter, er særligt sårbare over for indtægtsudsving og risici som følge af store kapitalomkostninger, de letfordærvelige produkter, prisudsving på mejeriprodukter, priser på rå- og hjælpestoffer og energiomkostninger, og at det er en vedvarende udfordring at skabe et bæredygtigt eksistensgrundlag med mælkeproduktion, fordi produktionsomkostningerne hyppigt ligger tæt på eller over producentpriserne;

4.  påpeger, at de europæiske landbrugere skal tackle høje omkostninger som følge af priserne på produktionsfaktorer, f.eks. kvægfoder, og at deres konkurrenceevne er nedsat i forhold til andre lande som følge af den krævende europæiske dyrevelfærds- og fødevaresikkerhedslovgivning;

Virkningen af det russiske importstop og den nuværende krise i mælkesektoren

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre sig overvejelser angående årsagerne til krisen, og hvilke foranstaltninger der skal træffes for at forhindre fremtidige kriser, jf. artikel 219, 221 og 222 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til med yderligere målrettede markedsforanstaltninger at gøre noget ved den krise, som mejerisektoren i øjeblikket står overfor som følge af prisfaldet, der skyldes manglen på passende kriseinstrumenter, et dyk i den globale efterspørgsel, den globale prisvolatilitet og det russiske importstop, og anerkender de første skridt, der hidtil er blevet taget, med henblik på at afbøde virkningen af det russiske importstop;

7.  påpeger, at de overskydende mejeriprodukter fra visse medlemsstater, der plejer traditionelle handelsforbindelser med Rusland, skaber store skævheder på deres indenlandske markeder, medfører et brat prisfald og bevirker, at de lokale producenter bliver ukonkurrencedygtige; opfordrer Kommissionen til i den forbindelse at analysere den nylig opståede situation og træffe prioriterede foranstaltninger;

8.  minder om, at krisen i mælke- og mejerisektoren i 2009 opstod under kvotestrukturen og på grund af den uhensigtsmæssige funktion i mejeriprodukternes værdikæde med deraf følgende pres på producentpriserne; minder Kommissionen om, at den forsinkede reaktion på krisen har tvunget mange mælkeproducenter til at opgive produktionen, og udtrykker tvivl om Kommissionens evne til at reagere hurtigt og effektivt på markedskriser; påpeger endvidere, at det fald i producentpriserne, som kvægavlerne har oplevet, ikke afspejles i forbrugerpriserne, hvilket understreger den store ubalance mellem de forskellige aktører i fødevarekæden på mælkemarkedet;

9.  beklager, at Parlamentets anmodning om en foranstaltning, der i tilfælde af alvorlig krise gør det muligt at indføre støtte til producenter, som frivilligt indskrænker produktionen, er blevet afvist af Rådet; understreger vigtigheden af at genåbne debatten om dette krisestyringsredskab;

10.  understreger, at afskaffelsen af kvoterne kan føre til en yderligere koncentration af mælkeproduktionen på de største malkekvægbrug på bekostning af de mindre brug, uden at det udgør nogen garanti for effektivitet eller indkomst;

Mælke- og mejerisektorens udfordringer og muligheder

11.  noterer sig, at udsigterne på mellemlang og lang sigt for mælke- og mejerisektoren på både det interne og det globale marked fortsat er ustabile med svingende efterspørgsel, men understreger samtidig, at mælke- og mejerisektoren som en vigtig del af landbrugsfødevareindustrien har et væsentligt langsigtet vækst- og beskæftigelsesskabende potentiale i landdistrikterne, som den nye investeringsplan bør målrettes mod;

12.  understreger betydningen af at fremme forskning og innovation, således at alle producenter og virksomheder i sektoren kan tilpasse deres redskaber og produktionsteknik til de økonomiske, miljømæssige og sociale forventninger;

13.  fremhæver den vigtige rolle, som generationsskiftet har for mælkesektorens fremtid, og de store muligheder, der frembyder sig for unge landbrugere inden for mejeriproduktion;

14.  opfordrer Kommissionen til at indføre nye finansieringsmuligheder for medlemsstaterne, bl.a. med bistand fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB), til at reformere mejerisektoren; mener, at det er afgørende med finansiel støtte, såsom garantifonde, revolverende fonde eller investeringskapital, sammen med ressourcer, der stilles til rådighed af som EIB, med henblik på at iværksætte foranstaltninger via de europæiske struktur- og investeringsfonde, som særligt skal være i harmoni med udviklingen af landdistrikter; mener, at dette ville gøre det muligt at opnå en løftestangseffekt for vækst og indkomst samt lette mælkeproducenternes adgang til kredit; glæder sig i denne forbindelse over de finansieringsmuligheder, der tegner sig for landbrugere i mejerisektoren med Den Europæiske Investeringsbanks nye fond, som tilbyder lavere rentesatser til fremme af investeringer i bedrifter og modernisering og tilbyder unge landbrugere finansielle muligheder til udvikling af deres virksomhed; fremhæver desuden den komplementære karakter af finansieringen fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, der kan bidrage til at udvikle mælkesektoren ved at tiltrække privat kapital med henblik på at styrke ansvarligheden og forbedre investeringseffektiviteten;

15.  bemærker, at den store prisvolatilitet og de tilbagevendende kriser, som ikke er forenelige med større investeringer i husdyrbrug eller etablering af nye producenter, udgør den største udfordring for mælke- og mejerisektoren; opfordrer Kommissionen til som følge deraf at overveje, hvilke foranstaltninger der findes til at afbøde risikoen ved en øget eksponering for verdensmarkedet, og til at styrke overvågningen af, at det fælles marked for mælk og mejeriprodukter er velfungerende, samt til at opstille en handlingsplan for at vise, hvorledes den agter at begrænse disse risici;

Bevarelse af en bæredygtig mælke- og mejerisektor i ugunstigt stillede områder, bjergområder, ø-områder og randområder

16.  forpligter sig til at bevare mælkeproduktionen, eftersom malkekvægbruget yder et vigtigt socioøkonomisk bidrag til udviklingen af landbruget og landdistrikterne over hele EU, og understreger dets særlige betydning i ugunstigt stillede områder, ø-områder og fjernt beliggende områder, hvor det somme tider er den eneste mulige form for landbrug; tilføjer, at sektoren i disse regioner er ansvarlig for den sociale, økonomiske og territoriale samhørighed, for mange familiers eksistens, for fysisk planlægning, arealanvendelse og miljøbeskyttelse samt for bevarelse af kulturel og traditionel praksis ud over, at malkekvægbruget har formet århundredgamle kulturlandskaber i disse områder og derved skaber et vigtigt grundlag for turisme; påpeger den kendsgerning, at en opgivelse af mælkeproduktionen i disse områder er det samme som at opgive landbruget;

17.  understreger, at det i regionerne i den yderste periferi er vigtigt at etablere en overgangsmekanisme mellem ophøret af kvoteordningen og liberaliseringen af markederne, der gør det muligt at beskytte producenterne og sektoren i disse regioner;

18.  anmoder om, at "sikkerhedsnet-foranstaltningerne" aktiveres som specifikke indikatorer for mælkeproducerende bedrifter og mejerivirksomheder i bjergområder, fordi produktionsbetingelserne er anderledes i bjergområder end i andre områder;

19.  giver udtryk for skuffelse over, at mælkepakken er blevet gennemført i så ringe omfang i rand- og bjergområder, ø-områder og ugunstigt stillede område, og understreger, at det er absolut nødvendigt at bevare malkekvægbrug som en leve- og konkurrencedygtig virksomhed overalt på EU's område; mener i denne forbindelse, at Kommissionen og medlemsstaterne skal gøre disse områder til genstand for særlig opmærksomhed og specifikke studier, og at anvendelsen af korte forsyningskæder, hvor der gives fortrinsret til lokal produktion i disse tilfælde, skal fremmes med henblik på at sikre fortsat produktion i disse områder og undgå, at sektoren opgives; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at forbedre og styrke ordningerne for uddeling af mælk i skolerne ved at tilgodese de korte forsyningskæder og på denne måde muliggøre en vis afsætning af produktionen i disse områder; påpeger, at produktionsomkostningerne i disse områder typisk ligger tæt på eller over producentpriserne, og mener, at den herskende usikkerhed vedrørende forsyningskæden er til særlig skade for disse områder, som er kendetegnet ved de største begrænsninger og dårlige muligheder for stordriftsfordele; minder om, at landbrugere i disse områder er direkte og ganske afhængige af et begrænset antal råstofleverandører og købere på grund af deres geografiske isolering; understreger, at støtten til oprettelse af producentorganisationer og disses virksomhed i højere grad bør afspejle realiteterne i disse områder; påpeger, at er nødvendigt at gennemføre ambitiøse politikker til støtte for disse regioner ved hjælp af politikker til udvikling af landdistrikterne, investeringsplanen og til fremme og finjustering af støtten fra den fælles landbrugspolitik med udgangspunkt i den seneste reform; opfordrer derfor Kommissionen til at anspore EU-medlemsstaterne til at gennemføre sådanne foranstaltninger med henblik på at bevare mælkeproduktionen i disse områder; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge udviklingen i mælkeproduktionen i disse områder og vurdere, hvilken virkning mælkekvoternes ophør har for malkekvægbedrifterne; finder det nødvendigt at tildele POSEI flere ressourcer til at hjælpe mælkeproducenterne med at tilpasse sig virkningerne af markedernes deregulering og opretholde en bæredygtig og konkurrencedygtig aktivitet i sammenligning med resten af EU;

20.  understreger betydningen af at anvende den fakultative kvalitetsangivelse "bjergprodukt" i henhold til forordning (EU) nr. 1151/2012; opfordrer Kommissionen til at støtte denne betegnelse også gennem afsætningsstøtte;

21.  understreger de autoktone bjergkvægracers betydning for mælkeproduktionen i bjergområderne; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til fremme af bjergkvægracerne;

Prisvolatilitet og mælkekvoternes ophør

22.  er af den opfattelse, at EU's mælke- og mejeripolitik efter bortfald af mælkekvoterne bør tildeles midler, så alle ekspansionsmuligheder for EU's økonomi udnyttes, og mener, at alle fremtidige foranstaltninger skal styrke sektorens konkurrenceevne og fremme vækst og innovation i landbruget og øge livskvaliteten i landdistrikterne;

23.  anerkender beslutningen om at sprede betalingen over tre år, for så vidt angår de endelige beløb, der afkræves landbrugerne under kvoteordningen, men konstaterer, at der med afviklingen af superafgiften i det sidste kvoteår er blevet trukket betragtelige midler ud af mælkesektoren og anbefaler derfor, at disse indtægter forbliver inden for den fælles landbrugspolitiks budget for at styrke mælkesektorens konkurrenceevne,

24.  opfordrer Kommissionen til at foreslå et eller flere reguleringsredskaber til at forebygge og styre nye kriser i mælke- og mejerisektoren effektivt, bl.a. ved at gøre det lettere at tilrettelægge mælkeproduktionen og regulere udbuddet; opfordrer Kommissionen til at indlede en formel dialog med samtlige interesserede parter i sektoren;

25.  mener, at skærpet konkurrenceevne bør være et instrument til at sikre den territoriale balance og en mere afbalanceret betaling til producenterne i mælke- og mejerisektorens værdikæde;

Gennemførelse af mælkepakken

26.  påpeger den kendsgerning, at gennemførelsen af mælkepakken stadig befinder sig på et tidligt stadium; giver imidlertid udtryk for skuffelse over det beskedne gennemførelsesniveau for de obligatoriske kontrakter og anmoder derfor om, at de udbredes til alle Unionens medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at foretage en gennemgribende analyse af hindringerne for gennemførelsen af mælkepakken og af foranstaltninger, som kan sikre en optimal anvendelse af de redskaber, der stilles til medlemsstaternes rådighed;

27.  beklager, at mælkepakken ikke blev betragtet som en prioritet i Kommissionens arbejdsprogram for 2015, og anmoder om, at Kommissionen snarest indføjer denne prioritet;

28.  beklager, at det ikke fremgår klart af rapporten, om Kommissionen er tilfreds med gennemførelsen af det nye lovgivningsværktøj, og at Kommissionen ikke sætter tal på, hvor mange nye producentorganisationer, deltagende medlemsstater eller kollektive forhandlinger, der forventes; bemærker, at det heller ikke klart fremgår, hvilken virkning de nye værktøjer vil få på mælkepriserne; henstiller i denne forbindelse, at der laves en præcis fortegnelse over indvirkningerne på mælkepriserne og en præcis registrering af de deltagende producentorganisationer;

29.  anbefaler, at Kommissionen vedtager klare mål, for så vidt angår producentorganisationer, kontrakter og kollektive forhandlinger;

30.  erindrer om, at det i forordning (EU) nr. 1308/2013 hedder, at "for at sikre en bæredygtig produktionsudvikling og derved sikre mælkeproducenterne en rimelig levestandard bør mælkeproducenternes forhandlingsposition over for forarbejdningsvirksomhederne styrkes, hvilket burde medføre en mere retfærdig fordeling af værditilvæksten i hele forsyningskæden";

31.  konstaterer, at kontraktmodellen hidtil ikke er blevet gennemført som tilsigtet, da mælkeproducenterne fortsat befinder sig i en svag markedsposition, der mangler mindstestandarder i kontrakterne, og andelsselskaber er udelukket fra dem;

32.  understreger, at en styrkelse og en forbedring af kontraktforholdene med en udvidelse til at omfatte hele sektoren og navnlig inddrage store distributører bidrager til at sikre ligelig fordeling af indtjeningen i forsyningskæden ved at give mulighed for større merværdi og styrke de interesserede parters ansvar for at tage hensyn til markedssituationen og reagere i overensstemmelse hermed; understreger betydningen af uddannelse i risikostyring som en integreret del af pensummet på landbrugsstudiet, således at landbrugerne kan håndtere volatilitet og reelt anvende de tilgængelige styringsværktøjer;

33.  påpeger risikoen for, at industrien i en hvilken som given medlemsstat kan indføre urimelige kontraktvilkår i kontrakterne, som undergraver målet om leveringsstabilitet, der er nødvendigt for at opretholde levedygtige mælkebedrifter;

34.  noterer sig, at sektoren yderligere kunne undersøge det potentiale, der frembydes af længerevarende integrerede forsyningskædekontrakter, terminskontrakter, kontrakter med fast margen og muligheden for at "fastlåse" en mælkepris baseret på produktionsomkostningerne i et fastsat tidsrum; mener, at der bør være mulighed for at benytte sig af nye instrumenter i kontraktforhold, og at der også skal stilles redskaber for mægling i kontraktforhold til rådighed;

Producentorganisationernes rolle

35.  påpeger den vigtige rolle, som producentorganisationer og sammenslutninger heraf spiller med hensyn til at forbedre den forhandlingsposition og indflydelse, som producenterne har i forsyningskæden, og inden for forskning og innovation, og beklager, at der kun er blevet taget begrænsede skridt i retning af at etablere producentorganisationer, især i de nye medlemsstater; mener, at reglerne vedrørende anerkendelse af producentorganisationer bør strammes for på mere effektiv vis at øge producenternes indflydelse i forbindelse med kontraktforhandlinger; påpeger, at producentorganisationer kan få finansiel støtte under søjle II, og anmoder indtrængende om yderligere incitamenter på EU- og medlemsstatsplan, f.eks. ved at stille yderligere oplysninger til rådighed og reducere de administrative byrder for interesserede parter, der ønsker at oprette producentorganisationer, tilslutte sig disse og deltage i deres aktiviteter på forskellig måde, og til at gennemføre undervisningsaktiviteter blandt producenter om producentorganisationer som redskaber til at tackle skævheder i forsyningskæden; mener, at det er nødvendigt at forbedre producentorganisationernes kapacitet til at regulere og organisere markedet;

36.  fastholder nødvendigheden af at forbedre bestemmelserne i mælkepakken, først og fremmest med henblik på etablering af producentorganisationer med større forvaltnings- og forhandlingskapacitet på markedet;

37.  bemærker, at oprettelsen af producentorganisationer kan fremmes gennem proaktiv politisk støtte, der ansporer landbrugerne til at betragte producentorganisationer som egnede instrumenter;

38.  understreger betydningen af at fremme informationsudvekslinger og samråd med producenter og producentorganisationer, således at de kan tage højde for markedsudviklingen og foregribe kriser;

39.  understreger nødvendigheden af, at producentorganisationerne er hensigtsmæssigt dimensioneret og bevarer et juridisk bånd til deres medlemmer, eftersom rent repræsentative producentorganisationer ikke har reel kapacitet til at sikre opfyldelsen af de kvalitets- og mængdekrav, der er aftalt i kontrakterne, og derfor ikke er interessante som slagkraftige samtalepartnere over for industrien;

40.  anmoder om større støtte til oprettelsen af uafhængige producentorganisationer ved hjælp af mere udbredte informationsaktiviteter og støtte til forvaltningen, så landbrugerne opmuntres til at se dem som effektive instrumenter og til at tilslutte sig dem;

41.  opfordrer Kommissionen til at fremme branchereguleringsredskaberne i forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning;

42.  understreger kooperativernes rolle med hensyn til at give medlemmerne langsigtet stabilitet; anmoder Kommissionen om at fremme deling af bedste praksis;

43.  bemærker betydningen af at oprette brancheorganisationer for at sikre gennemsigtighed og dele bedste praksis;

44.  minder Kommissionen om, at det er vigtigt med gennemsigtighed undervejs i hele forsyningskæden, hvis sektoren skal tilskynde de interesserede parter til at reagere på markedets signaler; noterer sig, at det i stigende grad vil være vigtigt med præcis og rettidig information på markedet efter bortfald af kvoterne;

Styrkelse af observatoriet for det europæiske mælkemarked

45.  glæder sig over oprettelsen af observatoriet for det europæiske mælkemarked og understreger dets betydning med hensyn til at formidle og analysere markedsdata og opfordrer til at give dette observatorium en større rolle; anbefaler, at der indføres et markedsindeks, der omfatter tendenserne i prisnoteringen på produkter, mælkepriser og produktionsomkostninger; anbefaler, at Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at observatoriet dels er i stand til at fremlægge præcise data i realtid og dels til tidligere og hyppigere at sende varslinger, foregribe kriser og give meddelelse om anbefalede foranstaltninger med udgangspunkt i markedsanalyser og prognoseredskaber til Kommissionen, medlemsstaterne og relevante interesserede parter, når markedsindekset falder under et bestemt niveau, og når markedssituationen kræver det; mener, at de oplysninger, der leveres af observatoriet, bør omfatte opdatering af markeds- og pristendenser, data om produktionsomkostninger og vekselvirkningerne mellem oksekøds- og mælkeproduktion, forbrug, lagersituationen, priser på og udveksling af importeret eller eksporteret mælk på EU-plan; bemærker, at det også er relevant at integrere en overvågning af produktionsomkostningerne og af de internationale markeder med henblik på at aflæse tendenserne og udnytte eksportmulighederne; understreger, at dataene bør være let tilgængelige og brugervenlige for alle interesserede parter;

46.  understreger, at det er vigtigt, at medlemsstaterne leverer de relevante oplysninger til observatoriet, og at observatoriet i god tid offentliggør de data, det modtager hver måned, til fordel for alle interesserede parter, og anbefaler, at Kommissionen overvejer andre muligheder for at sikre, at disse oplysninger modtages i tide; opfordrer Kommissionen til at uddybe reglerne for medlemsstaternes overførsel af data med henblik på at sikre, at de videresendte oplysninger er sammenlignelige på EU-niveau;

47.  opfordrer Kommissionen til at opbygge veludstyrede særskilte strukturer for dataregistrering for alle landbrugssektorer;

Den fælles landbrugspolitiks foranstaltninger og mejeriindustrien

48.  noterer sig, at frivillig koblet støtte er et redskab under søjle I, der står til rådighed for mælke- og mejerisektoren, medens producenterne i forbindelse med søjle II kan benytte sig af konsulenttjenester til støtte for forretningsmæssige beslutninger og forsvarlig økonomisk forvaltning - om nødvendigt kan medlemsstaterne anvende forsikringsforanstaltninger såsom indkomststabiliseringsredskabet og ligeledes beslutte, at foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne omgrupperes og målrettes mod sektoren med en højere støtteintensitet;

49.  opfordrer sektoren til at undersøge muligheden for at udvikle yderligere forsikringsredskaber, når markedet er stærkt, for at bremse mælkeprisens volatilitet, og for at de europæiske mælkeproducerende bedrifter ikke skal miste deres indkomst; understreger, at det er nødvendigt at undersøge, om de redskaber, der anvendes til krisestyring, f.eks. programmer til beskyttelse af lønsomheden, også kan anvendes under den fælles landbrugspolitiks første søjle;

50.  understreger, at en række medlemsstater ved gennemførelsen af forordning (EU) nr. 1307/2013 har valgt en langsom og ufuldstændig intern konvergens og endnu en gang har favoriseret lavlandslandbrug, hvor der findes gode arbejdsvilkår;

51.  understreger behovet for at revidere kravene til udløsning af mekanismen til indkomststabilitet, der findes i forbindelse med udviklingen af landdistrikter, fordi det er urimeligt at kræve tab på mindst 30 % for at få adgang til fællesskabsstøtte;

Potentialet for EU's mælke- og mejerisektor på verdensmarkedet

52.  påpeger, at det forudses, at den globale efterspørgsel efter mælke- og mejerivarer vil stige med 2 % om året, hvilket giver muligheder for produkter med oprindelse i EU, men understreger, at disse eksportmuligheder skal opvejes af et stabilt hjemmemarked, idet dette omfatter over 90 % af mejeriproduktmarkedet i Europa; noterer sig imidlertid, at markedet i stigende grad domineres af tørrede mejeriprodukter;

53.  påpeger, at EU fortsat er den førende importør af landbrugsvarer i verden, og at mælkeproduktionen til eksport er afhængig af import af foder;

54.  understreger, at bilaterale handelsforhandlinger måske kan frembyde strategiske muligheder for EU's mælke- og mejerisektor, og opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til i højere grad at arbejde for at åbne nye afsætningsmarkeder i tredjelande samt fjerne handelshindringer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage behørigt hensyn til betænkeligheder vedrørende "beskyttet oprindelsesbetegnelse" (BOB), "beskyttet geografisk betegnelse" (BGB) og "garanteret traditionel specialitet" (GTS) under handelsforhandlinger, forudsat at de europæiske kvalitets- og sikkerhedsstandarder beskyttes og udnyttes fordelagtigt i produktionen og udbuddet til forbrugerne;

55.  understreger det vedvarende behov for at identificere og udvikle nye markeder, øge EU's globale markedsandel, sikre fair adgang for EU-eksportører og stimulere en bæredygtig vækst i eksporten; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger og deltage mere aktivt i søgningen efter nye eksportmarkeder; mener, at fremtidige muligheder skal undersøges ved at udbygge handelsforbindelser med tredjelande og skabe dynamik i mejeriindustrien, og understreger betydningen af at være opmærksom på forbrugstendenserne på disse markeder for at kunne opbygge en kapacitet til at reagere på fremtidige udfordringer i rette tid;

56.  bemærker desuden, at EU's virksomheder skal konkurrere med nogle få andre, men stærke, globale eksportører (herunder New Zealand, USA og Australien), som traditionelt har haft adgang til de asiatiske markeder og har en afgørende indflydelse på priserne på verdensmarkedet for mejeriprodukter;

Reklame og kvalitetsordninger

57.  påpeger, at mælke- og mejerisektor kunne få gavn af forstærkede reklameinitiativer på hjemmemarkedet og tredjelandsmarkeder i forbindelse med nye reklamefremstød, og opfordrer producenterne til at deltage i de nye kampagner efter ikrafttrædelsen af den nye lovgivning om salgsfremstød i 2016 og gør opmærksom på, at der er planlagt en stigning i Unionens finansielle støtte;

58.  understreger, at sektorens største værdiskabelsespotentiale ikke kun ligger i produktion af uforarbejdede produkter, og mener, at der bør gøres fuld brug af forskningsforanstaltninger til at udvikle innovative mejeriprodukter af høj værdi på markeder med stor vækst såsom næringsmidler til medicinske formål og næringsmidler til småbørn, ældre og sportsfolk;

59.  bemærker, at det europæiske innovationspartnerskab om et produktivt og bæredygtigt landbrug (EIP-AGRI) under Horisont 2020-programmet kan støtte innovative projekter, som bidrager til en bæredygtig og meget produktiv mejerisektor med henblik på at opfylde den globale efterspørgsel efter mejeriprodukter af høj værdi;

60.  understreger, at det er hensigtsmæssigt at styrke støtten til skolemælksordninger, at tilskynde til deltagelse i producentorganisationer og give prioritet til lokale mejeriprodukter og korte forsyningskæder med henblik på at bidrage til at fremme af sunde kostvaner blandt europæiske forbrugere;

61.  noterer sig, at sektoren hidtil ikke har taget del i ordningerne med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB), beskyttet geografisk betegnelse (BGB) og garanteret traditionel specialitet (GTS) på meningsfuld og afbalanceret måde i alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at forenkle adgangen til og de administrative krav til godkendelse af disse ordninger for små producenter og virksomheder, til at formindske de administrative byrder i forbindelse med ansøgningsprocessen, samtidig med at de fastholdes som kvalitetsreference for europæiske produkter, så der ikke hersker nogen tvivl på Unionens eksportmarkeder, og til målrettet at fremme markedsføringsaktiviteterne for disse produkter;

62.  opfordrer Kommissionen til at forenkle reglerne om regulering af udbuddet af ost med "beskyttet oprindelsesbetegnelse" eller "beskyttet geografisk betegnelse", specielt hvad angår minimumskravene for godkendelse af disse ordninger;

63.  opfordrer Kommissionen til snarest at offentliggøre den rapport, der er fastsat i artikel 26 i forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation, vedrørende en undersøgelse af effekten af indførelse af oprindelsesmærkning for mælk og mejeriprodukter; beklager, at Kommissionen endnu ikke har udarbejdet denne rapport, der skulle have været aflagt senest den 31. december 2014;

Risikostyring i mælke- og mejerisektoren

64.  understreger, at de eksisterende "sikkerhedsnet"-foranstaltninger såsom offentlig intervention og støtte til privat oplagring ikke i sig selv er tilstrækkelige redskaber til at bekæmpe vedvarende volatilitet eller en krise i mælkesektoren; tilføjer, at interventionspriserne er for lave, ikke længere har nogen forbindelse med de nuværende markedspriser og har vist sig at være ineffektive med hensyn til at sikre passende og stabile producentpriser på lang sigt;

65.  minder Kommissionen om dens forpligtelse til i medfør af artikel 219 i forordning (EU) nr. 1308/2013 ikke kun at håndtere aktuelle markedsforstyrrelser, men også at træffe øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at forebygge dem, herunder i tilfælde hvor et indgreb vil forhindre sådanne truende markedsforstyrrelser i at opstå, fortsætte eller udvikle sig til en alvorligere eller langvarig forstyrrelse, eller hvor udsættelse af øjeblikkelige indgreb vil true med at forårsage eller forværre forstyrrelsen eller øge omfanget af de foranstaltninger, der senere bliver nødvendige for at afhjælpe truslen eller forstyrrelsen, eller vil være til skade for produktionen eller markedsforholdene;

66.  opfordrer Kommissionen til sammen med de interesserede parter i sektoren at gennemføre bedre egnede og mere realistiske sikkerhedsnetsbestemmelser baseret på henstillingerne fra observatoriet for det europæiske mælkemarked, der giver sikkerhed under kriser, hvor et kraftigt fald i mælkepriserne og en samtidig kraftig stigning i varepriserne har en alvorlig indvirkning på landbrugernes indtægtsmargen; opfordrer til, at interventionsforanstaltningerne opdateres, så de afspejler produktionsomkostningerne, og tilpasses i takt med, at markedet ændrer sig;

67.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre bedre egnede og mere realistiske sikkerhedsnetsbestemmelser og anmoder om, at interventionsprisen i højere grad afspejler de faktiske produktionsomkostninger og de faktiske markedspriser og tilpasses i takt med, at markedet ændrer sig; anmoder derfor Kommissionen om øjeblikkelig at justere interventionspriserne; erkender desuden, at eksportrestitutionerne bør genindføres som en midlertidig foranstaltning, ifald der indtræffer en markedskrise baseret på objektive kriterier;

68.  opfordrer Kommissionen til at samarbejde med de interesserede parter for at fastsætte indikatorer for produktionsomkostninger, der tager hensyn til energiomkostninger, gødning, dyrefoder, lønninger, jordrente og andre vigtige råvareomkostninger, og til at revidere referencepriserne i overensstemmelse hermed; opfordrer endvidere Kommissionen til at samarbejde med de interesserede parter for at fastlægge et markedsindeks, der omfatter tendensen i produktnoteringerne, mælkepriserne og produktionsomkostningerne;

69.  understreger, at de aktuelle erfaringer med det russiske importforbud viser, at det er ønskeligt at have retningslinjer, der er blevet drøftet mellem medlemsstaterne, Kommissionen og Parlamentet, og som tjener som vejledning for aktivering af foranstaltninger;

70.  understreger betydningen af et mere velegnet og realistisk kriseinstrument, og henstiller, at Kommissionen sammen med Parlamentet i dets egenskab af medlovgiver i samråd med sektoren undersøger muligheden for at anvende risikostyringsinstrumenter såsom terminsmarkederne for at udnytte volatiliteten i sektoren til at øge dens konkurrenceevne; mener, at man ligeledes bør se nærmere på nye instrumenter til indkomststabilisering, såsom indkomstforsikringer eller iværksættelse af et program til sikring af mælkeproducenternes indkomstmargen;

71.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og aktørerne i mælke- og mejerisektoren at udvikle effektive og tilpassede instrumenter til sikring mod pludselige og voldsomme fald i mælkeprisen;

Illoyal handelspraksis i forsyningskæden i mejerisektoren

72.  understreger, at mælkeproducenter og navnlig små mælkeproducenter er særligt sårbare over for manglende balance i forsyningskæden, især som følge af svingende efterspørgsel, stigende produktionsomkostninger og faldende producentpriser, men også over for de økonomiske prioriteter i de enkelte medlemsstater; mener, at det pres på priserne, der skyldes detailhandlernes salg under eget mærke og deres vedvarende brug af konsummælk som slagtilbud underminerer producenternes arbejde og investeringer i mælke- og mejerisektoren og forringer slutproduktet til forbrugeren; påpeger behovet for at indføre kodekser for god praksis hos fødevareforsyningskædens forskellige aktører; understreger behovet for at finde mekanismer, der effektivt beskytter producenterne mod misbrug fra industriens og distributørernes side og mod deres dominerende stilling på detailmarkedet, og anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at fremsætte sit forslag om begrænsning af urimelig handelspraksis og om at overveje en sektorspecifik tilgang til konkurrencelovgivning og illoyal handelspraksis;

73.  mener, at illoyal forretningspraksis i høj grad begrænser sektorens investerings- og tilpasningsevne, og at det er nødvendigt at bekæmpe en sådan praksis både på EU- og medlemsstatsplan;

74.  bemærker, at mælkeproducenterne uden et kriseprogram vil stå i en endnu svagere position, medens mejeriindustrien og de store fødevarekoncerner vil få større magt;

75.  opfordrer til, at mælkeproducenterne og deres organisationer i højere grad inddrages i mekanismerne, grupperne eller initiativerne til styring af fødevareforsyningskæden;

o
o   o

76.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 94 af 30.3.2012, s. 38.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0577.
(4) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 58.
(5) EUT C 224 E af 19.8.2010, s. 20.
(6) EUT L 42 af 14.2.2006, s. 1.
(7) EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.


Den eksterne indvirkning af EU's handels- og investeringspolitik på offentlig-private initiativer i tredjelande
PDF 282kWORD 100k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2015 om den eksterne indvirkning af EU's handels- og investeringspolitik på offentlig-private initiativer i tredjelande (2014/2233(INI))
P8_TA(2015)0250A8-0182/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF(3),

–  der henviser til de respektive udtalelser fra Udvalget om International Handel om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige indkøb (COM(2011)0896), om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester (COM(2011)0895) og om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tildeling af koncessionskontrakter (COM(2011)0897),

–  der henviser til Kommissionens meddelelser "Private og offentlige investeringer til fordel for genopretningen og langsigtede strukturændringer: udvikling af offentlig-private partnerskaber" (COM(2009)0615), "Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene" (COM(2014)0263), "Europa 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020), "Handel, vækst og verdensanliggender - Handelspolitikken som et centralt element i EU's 2020-strategi" (COM(2010)0612), "Et opsving med høj beskæftigelse" (COM(2012)0173) samt "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar" (COM(2011)0681),

–  der henviser til sine beslutninger af 27. september 2011 om en ny handelspolitik for Europa i forbindelse med Europa 2020-strategien(4), af 6. februar 2013 om virksomheders sociale ansvar: fremme af samfundets interesser og vejen til bæredygtig og inklusiv genrejsning(5) samt af 26. oktober 2006 om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner(6),

–  der henviser til EIM's rapport til Kommissionen fra 2010 "Internationalisation of European SMEs",

–  der henviser til stk. 5 i Kommissionens meddelelse "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491), FN's principper om empowerment af kvinder, som blev fremsat i marts 2010, FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne og Udenrigsrådets konklusioner af 8. december 2009 samt til stk. 46 i slutdokumentet fra FN's konference om bæredygtig udvikling (Río+20),

–  der henviser til OECD's henstillinger fra maj 2012 vedrørende principperne for offentlig forvaltning af offentlig-private partnerskaber(7), OECD's konvention fra 1997 om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner og OECD's retningslinjer for multinationale selskaber, der blev opdateret i maj 2011(8),

–  der henviser til ILO's konventioner,

–  der henviser til "Guidebook on Promoting Good Governance in Public-Private Partnerships", 2008, fra FN's Økonomiske Kommission for Europa(9),

–  der henviser til "Legislative Guide on Privately Financed Infrastructure Projects of 2001"(10) fra FN's Kommission for International Handelsret (UNCITRAL) og til de oplæg, der blev holdt på UNCITRAL's internationale kollokvium om offentlig-private partnerskaber (OPP'er) i Wien den 2.-3. maj 2013,

–  der henviser til CAF-rapporten fra 2010 "Infraestructura pública y participación privada: conceptos y experiencias en América y España",

–  der henviser til "Public-Private Partnerships Reference Guide: Version 2.0" fra juli 2014, som er lavet af Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), Den Interamerikanske Udviklingsbank (IDB), Verdensbankgruppen og rådgivningsfaciliteten for offentlig-privat infrastruktur (PPIAF)(11),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0182/2015),

A.  der henviser til, at landes samfund og økonomiske struktur og dynamikken deri har gavn af miljøer, der giver mulighed for interaktion mellem den offentlige og den private sektor og samarbejde mellem offentlige og private enheder, f.eks. gennem fælles initiativer og joint ventures;

B.  der henviser til, at skønt offentlig-private partnerskaber (OPP'er) er et langsigtet redskab, der anvendes i regeringspolitikker på internationalt, nationalt, regionalt og lokalt niveau, findes der ikke nogen internationalt anerkendt definition af eller sammenhængende lovramme for dem; der henviser til, at OPP'er i praksis forstås som en "bred og varieret vifte af samarbejdsforhold mellem offentlige aktører (regeringer, agenturer og internationale organisationer eller en kombination heraf) og private aktører (virksomheder eller nonprofitorganisationer)" og som regel indebærer, at den private sektor leverer infrastruktur eller aktiver, der traditionelt leveres af regeringer;

C.  der henviser til, at OPP'er er vigtige som redskab til at skabe økonomisk vækst, innovation, konkurrencedygtighed og beskæftigelse, både på og uden for det indre marked, og har en strategisk rolle i moderniseringen af infrastruktur, navnlig energi, vand, veje og digital infrastruktur; der henviser til, at EU-virksomheder er godt rustet til at konkurrere om og benytte sig af sådanne ordninger;

D.  der henviser til, at OPP-ordninger kan have forskellige udformninger, og at lovgivningen om det indre marked fastsætter høje proceduremæssige standarder; der henviser til, at denne lovgivning blev revideret og konsolideret i direktiv 2014/24/EU og 2014/25/EU om offentlige udbud, i direktiv 2014/23/EU om koncessioner og i vejledning om institutionaliserede OPP'er;

E.  der henviser til, at offentlig-private partnerskaber til levering af infrastruktur, goder og grundlæggende tjenesteydelser er teknisk komplicerede;

F.  der henviser til, at den globale økonomiske krise har haft alvorlig indvirkning på alle modne lande og vækst- og udviklingslande siden 2007 og har påvirket budgetpolitikkerne og såvel institutionelle som private enheders, navnlig SMV'ers , adgang til de økonomiske midler, der er behov for, for at kunne gennemføre projekter, hvilket har haft indflydelse på udviklingen af infrastruktur og andre kapitalintensive projekter og leveringen af grundlæggende tjenesteydelser;

G.  der henviser til, at et stigende antal regeringer på grund af de stramme offentlige budgetter, som er blevet forværret af den økonomiske krise og statsgældskrisen, går over til innovative løsninger som f.eks. OPP'er, der, hvis de gennemføres korrekt, kan medvirke til at forbedre omkostningerne til og effektiviteten og kvaliteten af de offentlige tjenester og sikre rettidig levering af offentlig infrastruktur gennem en passende involvering af offentlige og private aktører;

H.  der henviser til, at de positive virkninger af OPP'er hidrører fra en forbedret gennemførelse af projekter, en god cost-benefit-ratio, muligheden for langfristet finansiering af omkostningerne, den stimulus, der gives til innovation og forskning, samt et mere fleksibelt og dygtigt ledelsesmiljø;

I.  der henviser til, at liberaliseringen af handel og investeringer ikke er et mål i sig selv, men et redskab, som bør skabe velstand og bidrage til at forbedre verdensbefolkningens livskvalitet, og til, at der i denne forbindelse er mulighed for at udvikle innovative politikker – såvel som nye instrumenter, som f.eks. de nyligt udformede finansielle instrumenter, og et net af frihandelsaftaler, der kan hjælpe regeringerne i tredjelande med at sikre levering af infrastruktur, goder og tjenesteydelser af almen interesse – og samtidig sørge for eller bane vej for, at EU-virksomheder i højere grad kan deltage i investeringsprojekter i udlandet, der samler både private virksomheder og offentlige enheder;

J.  der henviser til, at OPP'er er kendetegnet ved en lang livscyklus, der nogle gange varer fra 10 til 30 år, og til, at OPP'ers livscyklus bør være meningsfyldt og i overensstemmelse med de mål, der efterstræbes, med hensyn til det arbejde, de goder og tjenesteydelser, der skal leveres, uden kunstigt at forvride konkurrencen eller skabe højere omkostninger og unødvendige byrder for de offentlige forvaltninger og skatteyderne;

K.  der henviser til, at EU's handelspolitik hverken bør tilskynde nogen til eller afskrække dem fra den suveræne beslutning om at anvende et offentlig-privat partnerskab, men at EU, når beslutningen er truffet, har pligt til at sikre, at vore store, mellemstore eller små virksomheder eller mikrovirksomheder, får så omfattende adgang som muligt til udbudsmarkederne i partnerlandet på en sådan måde, at der skabes merværdi i lokalsamfundene i overensstemmelse med principperne om åbenhed, deltagelse, ansvarlighed, effektivitet og politisk kohærens;

L.  der henviser til, at det forhold, at den private sektor kan undervurdere den sociale infrastruktur og den sikring, den tilvejebringer, de betydelige omkostninger ved levering af infrastruktur, nogle sektorers stilling som naturlige monopoler eller deres strategiske betydning, betyder, at åben konkurrence og privatisering i mange tilfælde ikke er den mest velegnede politiske løsning, når almenhedens interesse skal være fremherskende;

M.  der henviser til, at formålet med OPP'er derfor er at kombinere det bedste fra begge verdener – levering af tjenesteydelser og infrastruktur af almen interesse, men gennem øget deltagelse af den private sektor, snarere end gennem privatiseringsprocesser;

N.  der henviser til, at mange vækst- og udviklingslande står med et misforhold mellem dynamikken i de private virksomheder og manglen på pålidelig infrastruktur; der henviser til, at sådanne kløfter (som er slående i Indien og Brasilien) har undergravet potentiel vækst, begrænset eksport- og importkapaciteten eller haft forstyrrende indvirkning på produktionslinjer på grund af fraværet af tilstrækkelig havneinfrastruktur, mangler i den indenlandske transport (jernbaner, fragt eller motorveje) eller dårligt fungerende kraftværker og eldistributionsnet; der henviser til, at disse kløfter også har en negativ indvirkning på menneskers velfærd (på grund af manglen på kloak- og vanddistributionsnet); der henviser til, at OPP'er muliggør integrerede løsninger, hvor en partner eller et konsortium leverer "byggeri" (opførelse, ingeniørarbejde og arkitektydelser), "finansiering" (indsprøjtning af privat kapital, i det mindste til forfinansiering af et projekt) og "anvendelse" (vedligeholdelses-, tilsyns- og forvaltningsydelser);

O.  der henviser til, at mellemstatslige organisationer også har benyttet OPP'er til at yde bistand til de mindst udviklede lande gennem partnerskaber, der opererer inden for udviklingssamarbejde: Verdensbanken, regionale udviklingsbanker, FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, Verdenssundhedsorganisationen og FN's Børnefond (Unicef), for blot at nævne nogle få, har benyttet OPP'er til at implementere aktiviteter; der henviser til, at hvad angår geografisk fokus har USA, Australien, Japan, Malaysia, Singapore, De Forenede Arabiske Emirater og andre asiatiske og latinamerikanske lande (med Chile i spidsen) erfaring med OPP'er; der henviser til, at OECD-lande (Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Nederlandene, Portugal, Spanien og Tyskland) også har relevant lovgivning; der henviser til, at Det Forenede Kongerige har det mest udviklede program for OPP'er (hvori Privatfinansieringsinitiativet tegner sig for omkring 20 % af de offentlige investeringer); der henviser til, at EU er førende på OPP-infrastrukturmarkedet, der tegner sig for mere end 45 % af OPP'ernes nominelle værdi;

P.  der henviser til, at OPP'er har været brugt i forbindelse med strukturfondene, udvidelse, de transeuropæiske net, fælles teknologiinitiativer, Europa 2020, F&U (fremtidens fabrikker, energieffektive bygninger, miljøvenlige biler, bæredygtig forarbejdningsindustri, fotonik, robotteknologi, HPC og 5G-net), e-læring, forskningsprojekter med universiteter og andre programmer på sundhedsområdet (såsom initiativet vedrørende innovative lægemidler); der henviser til, at Den Europæiske Investeringsbank og Det Europæiske OPP-Ekspertcenter har gennemført projekter i EU, dets naboskabsområde og andre steder; der henviser til, at EU også har bidraget via Den Globale Fond for Energieffektivitet og Vedvarende Energi; der henviser til, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer agter at støtte en række OPP'er i EU, hvor der kan deltage virksomheder fra lande, som er handelspartnere;

Q.  der henviser til, at EU hidtil har holdt sine offentlige udbudsmarkeder åbne for international konkurrence efter standarder, der er beregnet til at fremme en fair og effektiv konkurrence på det indre marked, og til, at internationale investorer konkurrerer på lige vilkår; der endvidere henviser til, at der i EU ikke diskrimineres på grund af udenlandsk ejerskab eller kontrol, og til, at eksterne selskaber kan etablere sig lokalt for at deltage i OPP'er;

R.  der henviser til, at EU's frihandelsaftaler indeholder bestemmelser, der baner vej for, at virksomheder kan afgive bud i forbindelse med OPP'er via markedsadgang og forudgående etablering; der henviser til, at den behandling og de muligheder Korea, Colombia/Peru, Mellemamerika, Singapore og Canada (samt Vietnam og Japan) har adgang til, er fastsat forskelligt og specifikt; der henviser til, at der er nødt til at være en relativt fleksibel tilgang til forhandlinger med forskellige partnere; der imidlertid henviser til, at målet altid bør være at bidrage til social og økonomisk udvikling, miljømæssig bæredygtighed, demokrati og god regeringsførelse, overholdelse af menneskerettighederne og fremme af internationalt anerkendte beskyttelsesnormer samt skabelsen af ordentlige arbejdspladser; der henviser til, at den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) og aftalen om offentlige udbud (GPA) også fastlægger en række forpligtelser, lige som andre plurilaterale instrumenter, som f.eks. aftalen om handel med tjenesteydelser (TiSA), også kan gøre det; der henviser til, at klimaet i EU derfor er ved at blive mere konkurrencepræget;

Baggrund

1.  understreger, at det er nødvendigt at stimulere skabelse af ordentlige job, konkurrenceevne og produktivitet både i EU og i tredjelande gennem nye innovative politikker og nye instrumenter, der er udformet med sigte på at fremme de økonomiske aktørers aktivitet for at sætte gang i bæredygtig vækst igen, bl.a. via investeringer uden for det indre marked; mener, at OPP'er – som én af flere muligheder – kunne være en potentiel kilde til vækst for EU's virksomheder og samtidig være gavnlige for vore partnere i tredjelande, fordi disse OPP'er vil kunne tilvejebringe infrastruktur, varer og tjenesteydelser af almen interesse;

2.  minder om, at OPP'er bør skabe høj merværdi for borgere og forbrugere, sikre tjenesteydelser og/eller goder af høj kvalitet og skabe konkrete konkurrencemæssige og økonomiske fordele for offentlige forvaltninger på både statsligt og lokalt plan og samtidigt undgå at påføre den offentlige sektor yderligere byrder eller tab;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme en definition af OPP'er, der kan opnå international anerkendelse, som et langsigtet forhold mellem offentlige enheder og private investorer rettet mod levering af offentlige ydelser og infrastrukturer af høj kvalitet til overkommelige priser på grundlag af betingelser og vilkår, der er fastsat tydeligt i kontrakten, hvis overholdelse nemt kan vurderes på grundlag af indikatorer, og som sikrer, at denne overholdelse belønnes med et rimeligt og passende afkast;

4.  bemærker, at både SMV'er og større virksomheder kan tilvejebringe unik privatsektor-knowhow, erfaring og god praksis såvel som netværk, der omfatter offentlige myndigheder i tredjelande, og effektivt bidrage til resultater med politikkerne for bæredygtig udvikling; mener, at SMV'er bedst kan udnytte deres fulde potentiale, hvis de skaber netværk og er aktive på globalt plan og kommer ind på markeder uden for Europa, bl.a. gennem OPP'er; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremme og tilskynde til dannelsen af konsortier og andre former for samarbejde mellem store virksomheder og SMV'er for at fremme sidstnævntes adgang til OPP-projekter;

5.  understreger, at udviklingen af OPP'er navnlig skal tage højde for de problemer, som SMV'er i EU har med at konkurrere på de internationale markeder under et OPP, og behovet for at sikre, at SMV'er får konkret, fair og gensidig adgang, navnlig inden for forsyningssektorerne, som fastsat i direktiv 2014/25/EU; fremhæver i denne forbindelse betydningen af særlige regler, som muliggør klynge- eller gruppetilbud fra små og mellemstore virksomheder og anvendelse af åbne og gennemsigtige underleverandørkæder;

Udfordringer

6.  finder det beklageligt, at EU hidtil i det store hele har holdt sine offentlige udbudsmarkeder åbne for international konkurrence, mens EU's virksomheder stadig møder betydelige forhindringer i udlandet; opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU's handelsaftaler indeholder instrumenter, som gør det muligt for vores virksomheder, især SMV'er, at konkurrere i udlandet på lige vilkår med udenlandske nationale virksomheder; kræver desuden klar regulering af og nem adgang til information om udbud og tildelingskriterier samt fjernelse af diskriminerende og uberettigede handelshindringer inden for offentlige udbud, tjenesteydelser eller investeringer (som f.eks. skattemæssig diskrimination, lovgivningsmæssige hindringer for oprettelse af filialer eller datterselskaber og begrænsninger på adgangen til finansiering); opfordrer vores partnerlande til at anvende principperne om åben forvaltning for at sikre gennemsigtighed og undgå interessekonflikter, samt til at anvende OPP-praksis med forsigtighed, idet der ikke kun tages højde for cost-benefit-analyser og projekternes levedygtighed, men også til de offentlige myndigheders økonomiske og tekniske kapacitet til at overvåge leveringen af tjenester eller infrastruktur i overensstemmelse med almenhedens interesse;

7.  anerkender, at OPP-relaterede udfordringer kan overvindes gennem principperne om god forvaltning, såsom klare og gennemsigtige regler, hvor følgende forhold er centrale: tildeling, gennemførelse og evaluering af projekter, lige fra de indledende faser, modellen for og definitionen af risikooverførsel (navnlig vurdering af rentabiliteten på mellemlang og lang sigt), interessenternes og civilsamfundets deltagelse, bekæmpelse af korruption og svig, den ansvarlige forvaltnings økonomiske og tekniske kapacitet til på tilfredsstillende vis at planlægge og overvåge gennemførelsen af kontrakter samt styrkelsen af retssikkerheden inden for rammer der sikrer, at de offentlige myndigheder udøver deres lovlige beføjelser; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne (som er afgørende parter i denne henseende) om at fremme disse principper og den dertil knyttede gode praksis uden for EU's grænser;

8.  minder om, at OPP'er er karakteriseret ved deres høje værdi og tekniske kompleksitet og ved parternes langsigtede engagement; bemærker, at de derfor kræver et tilstrækkeligt niveau af såvel fleksibilitet som retssikkerhedsgaranti for at sikre gennemsigtighed, ikke-diskrimination og ligebehandling;

9.  minder om, at der findes en række indbyggede risici i forbindelse med infrastrukturprojekter (navnlig dem, der vedrører byggeri, miljø, telekommunikation og energinet), og at regeringen via OPP'er overfører en del af risikoen til den private kontrahent, således at begge kan høste fordelene, men også dele risici og ansvar i forbindelse med projekterne; understreger desuden, at en passende risikodeling er afgørende for at reducere omkostningerne ved et projekt og sikre, at det kan gennemføres med succes og være levedygtigt;

10.  minder om, at levering af tilgængelige og omkostningseffektive tjenesteydelser af høj kvalitet til befolkningen både inden for og uden for EU er en absolut forudsætning for at sikre en vellykket gennemførelse og rentabilitet af OPP'er; minder om, at det komplekse valg af modeller og kontrakter har indflydelse på, hvordan et projekt udvikler sig; advarer om, at OPP'er på visse tidspunkter blot er blevet brugt til at opfylde målet om formelt at overholde målene vedrørende det offentlige underskud; fremhæver behovet for en passende institutionel ramme, som kombinerer politisk vilje, god forvaltning og passende underliggende lovgivning for at sikre, at OPP'er leverer bedre kvalitet og en omfattende service til borgerne; understreger i denne forbindelse betydningen af en tilstrækkelig vurdering af de involverede virksomheders profil og hidtidige erfaring for at bedømme kvaliteten af de leverede ydelser og hvorvidt deres forretningsskik har været ansvarlig;

Inddragelse af den private sektor på udviklingsområdet

11.  understreger, at EU's handels-, investerings- og udviklingspolitikker er indbyrdes forbundne, og at Lissabontraktatens artikel 208 fastsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, der kræver, at målene for udviklingssamarbejdet tages i betragtning i politikker, som kan påvirke udviklingslandene; understreger ligeledes vigtigheden af at sikre, at EU's investeringspolitikker rettes mod finansielle valg, der omfatter en reel vurdering af den sociale indvirkning;

12.  fremhæver det voksende potentiale for, at OPP'er – som én mulighed blandt flere – kan fremme innovative løsninger og mobilisere langsigtet privat finansiering og indenlandske ressourcer til udviklingsformål, i betragtning af at der er brug for massive investeringer i udviklingslandene – i form af infrastruktur, vandforsyning og energi – som den offentlige sektor ikke vil kunne levere på egen hånd, og hvoraf hovedparten vil have gavn af, at den private sektor involveres; mener, at OPP'er også kan skabe innovation inden for teknologier og forretningsmodeller og opbygge mekanismer til at sørge for, at den private sektor ansvarliggøres; peger imidlertid på tilfælde, hvor den private sektors deltagelse i OPP'er i nogle udviklingslande ikke har givet de forventede resultater; bemærker, at der følgelig er brug for et bidrag i form af teknisk bistand for at styrke de retlige og institutionelle rammer, inden for hvilke OPP'erne udvikles, navnlig for så vidt angår kapaciteten til at evaluere, planlægge og overvåge gennemførelsen af sådanne projekter på tilfredsstillende vis, samt for at give de offentlige partnere mulighed for at kræve erstatning fra private virksomheder i tilfælde af manglende overholdelse af kontrakten;

13.  bemærker, at OPP'er står højt på udviklingsdagsordenen, og at de i stadig højere grad fremmes som et middel til at udfylde hullerne i finansieringen af infrastruktur både i udviklingslandene og i de industrialiserede lande.

14.  opfordrer indtrængende Kommissionen til – eftersom den har tilkendegivet sit ønske om at udvide anvendelsen af blanding betydeligt i de kommende år – at gennemføre de anbefalinger, som er fremsat i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om anvendelse af blanding, og til at evaluere mekanismen til blanding af lån og tilskud, navnlig hvad angår udvikling og finansiel additionalitet, gennemsigtighed og ansvarlighed;

15.  opfordrer EU's organer til at tilskynde EU-virksomheder, der deltager i OPP'er i tredjelande, især i de mindst udviklede lande, til at følge princippet om politikkohærens i overensstemmelse med de eksisterende OECD-retningslinjer for multinationale selskaber, således at der tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til bæredygtige investeringer, idet der tages hensyn til udviklingsmålene, ved navnlig at prioritere den langsigtede udvikling af de indenlandske økonomier, og fremme projekter, der fokuserer på f.eks. miljøbeskyttelse, fattigdomsbekæmpelse, uddannelse, affaldshåndtering eller brug af vedvarende energi;

16.  understreger, at OPP'er, når det handler om udviklingsbistand, er en effektiv måde at anvende EU's midler på, samtidig med at man understøtter EU's prioriteter og sammenhængen med andre politikker; opfordrer til, at Kommissionen i højere grad deltager og investerer i udviklingen af OPP'er, og til, at OPP'er anvendes som et middel til at få Unionens begrænsede udviklingsbudget til at række længere;

17.  understreger , at privat investering og finansiering kan blive den centrale drivkraft for bæredygtig vækst, som forventes at være på ca. 5 % i udviklingslandene i de kommende år; erkender, at en sådan privat finansiering kan bidrage til at støtte lokale økonomier og virksomheder og skabe ordentlige jobs – og dermed føre til udryddelse af fattigdom – forudsat at de direkte udenlandske investeringer reguleres korrekt og er forbundet med konkrete forbedringer i partnerlandenes økonomier, f.eks. gennem teknologioverførsel og uddannelsesmuligheder for den lokale arbejdsstyrke; mener, under disse omstændigheder, at OPP'er kan være til fordel for de mindst udviklede lande, idet den uforholdsmæssigt store investeringsrisiko ikke i tilstrækkelig grad tilskynder til private investeringer; fremhæver, at de fremtidige OPP'er inden for dagsordenen for udvikling efter 2015 bør tilstræbe fattigdomsbekæmpelse og andre mål for bæredygtig udvikling og bør være tilpasset til partnerlandenes nationale udviklingsplaner;

18.  noterer sig, at velstrukturerede og effektivt gennemførte OPP'er kan skabe mange fordele, herunder innovation, mere effektiv anvendelse af ressourcer og kvalitetssikring og -kontrol; konstaterer ligeledes, at OPP'er i udviklingslande skal vurderes på grundlag af deres evne til at skabe udviklingsmæssige resultater, og at en retfærdig fordeling af risikobyrden mellem de offentlige og private sektorer er nødvendig; understreger, at OPP'er i udviklingslande hidtil hovedsagelig har været koncentreret i energi- og telekommunikationssektoren, hvorimod privat engagement i social infrastruktur stadig er sjældent; støtter derfor de OPP'er, hvis primære målsætning er at nå målene for bæredygtig udvikling;

19.  opfordrer til øget teknisk bistand – herunder uddannelse af lokalt ansatte og teknologioverførsel – til partnerlandenes regeringer med henblik på at øge deres kapacitet til at kræve ejerskab over OPP'erne og påtage sig deres del af ansvaret for forvaltningen af OPP-projekterne, bl.a. ved at hjælpe dem med at oprette banksystemer og skattemyndigheder, der kan tilvejebringe finansiel styring og forvaltning af offentlige og private midler; påpeger, at tidligere erfaringer viser, at dårligt forhandlede OPP-aftaler i visse tilfælde kan forøge statsgælden, og opfordrer til, at der etableres et regelsæt for ansvarlig finansiering; opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden af at yde udviklingslandene teknisk bistand og rådgivning om, hvordan de skal forberede og indføre EU-standarder på deres markeder;

20.  støtter kraftigt en effektiv og omfattende udbredelse og gennemførelse i og uden for EU af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne, og understreger, at det er nødvendigt at træffe alle nødvendige politiske og lovgivningsmæssige foranstaltninger til at afhjælpe mangler i den effektive gennemførelse af FN's vejledende principper, herunder med hensyn til adgang til domstolene;

21.  understreger, at udviklingsagenturerne skal sikre, at offentlige udviklingsmidler anvendes til at støtte lokale økonomiske netværk i udviklingslandene og ikke omdirigeres for at fremme private firmaer og multinationale selskaber fra donorlandene; understreger navnlig, at OPP'er bør sigte mod at opbygge kapaciteten for nationale mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder;

22.  minder om, at Den Europæiske Union er engageret i at fremme lighed mellem kønnene og sikre integration af ligestillingsaspektet i alle sine aktiviteter; opfordrer til, at kønsaspektet integreres i planlægningen og gennemførelsen af OPP'er, f.eks. gennem anvendelse af kønsopdelte data og analyser til målrettede investeringer og gennem indførelse af centrale resultatindikatorer, som gavner kvinder, i kontrakter; opfordrer i denne forbindelse til øget støtte til lokale SMV'er, og navnlig til kvindelige entreprenører, således at de bliver i stand til at drage fordel af privat, sektorledet vækst;

Mulige redskaber, der kan sætte EU-virksomheder i stand til at indgå i OPP'er uden for EU

23.  opfordrer Kommissionen til at arbejde frem imod at opnå væsentlige tilsagn om markedsadgang på internationalt plan i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og i igangværende bilaterale forhandlinger med tredjelande gennem en positiv tilgang præget af gensidighed, der åbner mulighed for international konkurrence, for at rette op på skævhederne mellem EU og andre handelspartnere med hensyn til graden af åbenhed på markederne for offentlige udbud; anmoder Kommissionen om at arbejde på at få fjernet administrative, proceduremæssige og tekniske hindringer, der forhindrer EU-virksomheder i at deltage i udenlandske OPP'er;

24.  opfordrer Kommissionen til, når den forhandler handels- og investeringsaftaler med andre lande, at støtte nedbrydningen af barrierer for EU-virksomheder og især SMV'er, således at de kan gå ind i OPP'er i disse lande, og støtte EU-borgeres erhvervsmæssige mobilitet i disse stater, så de kan konkurrere på lige vilkår med landets egne virksomheder og med virksomheder fra tredjelande;

25.  opfordrer Kommissionen til at holde øje med EU-virksomheder i udlandet og drage konklusioner vedrørende succeshistorier, modeller og god praksis med henblik på at udarbejde retningslinjer samt at overveje at oprette virtuelle dokumentationscentre eller observatorier for at fremme EU-virksomheders, og især SMV'ers, adgang til information om muligheder for at deltage i OPP'er; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til, at der oprettes brugervenlige platforme og netværk for at fremme en struktureret dialog mellem interessenterne, samt til at yde teknisk bistand i forbindelse med de retlige rammer og forventede udfordringer; anmoder Kommissionen om at foretage en undersøgelse af virkningerne af Unionens frihandelsaftaler og deres gennemførelse på europæiske virksomheders adgang til udenlandske OPP'er; mener, at en sådan undersøgelse kan skabe klarhed om de konkrete konsekvenser af frihandelsaftaler på OPP-området og eventuelt give mulighed for at afdække hindringer, der endnu ikke er tacklet;

26.  opfordrer Kommissionen til at fremme anvendelsen af klare og omfattende regnskabsstandarder på internationalt plan for at mindske de usikkerheder, der er knyttet til OPP'er, og samtidig fremme en sund budgetpolitik og bæredygtighed i forbindelse med projekterne;

27.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at EU-støttede organer såsom EU's Forvaltningsorgan for Små og Mellemstore Virksomheder (EASME) og Enterprise Europe-netværket (EEN) også kan få adgang til og udveksle information med SMV'er om, hvordan det er muligt at indgå i OPP'er i stater uden for EU og fremme små og mellemstore virksomheders deltagelse i OPP'er i tredjelande;

28.  understreger, at det for at kunne tiltrække privatsektormidler til OPP'er på tværs af grænserne er altafgørende at stille tilstrækkelig garanti for, at disse langsigtede investeringer vil nyde godt af et klart, stabilt og sikkert miljø med god forvaltning, retssikkerhed, gennemsigtighed, ligebehandling, ikke-diskrimination og effektiv tvistbilæggelse; opfordrer Kommissionen og Rådet til i dette øjemed at samarbejde i de kompetente internationale fora og i internationale finansielle institutioner for at sikre, at de nødvendige retlige rammer på dette område eksisterer og er gennemsigtige, demokratiske, inkluderende, effektive og omkostningseffektive;

OPP'er uden for EU: nye jobs og vækstmuligheder for EU-virksomheder

29.  er overbevist om, at øget deltagelse af EU-virksomheder i store internationale OPP'er kan medføre betydelige fordele i form af skabelse af ordentlige jobs, produktivitet, konkurrenceevne, teknologisk kapacitet og innovationsudvikling i EU; minder om, at Kommissionens undersøgelse fra 2010 om "Opportunities for the Internationalisation of European SME's" fremhæver den positive forbindelse mellem internationalisering og innovation for så vidt angår produkter, tjenesteydelser og processer;

30.  understreger, at arbejdet på dette område navnlig skal tage hensyn til de problemer, som EU-baserede SMV'er har med at konkurrere på de internationale markeder som dele af OPP'er, og behovet for at sikre, at SMV'er får reel og lige adgang; fremhæver i denne forbindelse betydningen af særlige regler, som muliggør klynge- eller gruppetilbud fra SMV'er og anvendelse af åbne og gennemsigtige underleverandørkæder; mener, at SMV'er bør tilskyndes til at medvirke enten som underleverandører eller som del af et konsortium, der afgiver tilbud på en kontrakt;

31.  minder om de resultater, der er opnået i EU gennem brug af OPP'er til infrastrukturudvikling og på førende områder inden for teknologi, forskning, e-læring og andre sektorer med høj merværdi, og tilskynder Kommissionen til at udpege de projekter, der har givet de bedste resultater i EU, og til at fremme alle typer EU-virksomheders, navnlig SMV'ers, deltagelse i sådanne initiativer i udlandet;

o
o   o

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank.

(1) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 1.
(2) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65.
(3) EUT L 94 af 28.3.2014, s. 243.
(4) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 87.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0050.
(6) EUT C 313 E af 20.12.2006, s. 447.
(7) http://www.oecd.org/governance/budgeting/PPP-Recommendation.pdf.
(8) http://www.oecd.org/daf/anti-bribery/ConvCombatBribery_ENG.pdf.
(9) www.unece.org/fileadmin/DAM/ceci/publications/ppp.pdf.
(10) http://www.uncitral.org/pdf/english/texts/procurem/pfip/guide/pfip-e.pdf.
(11) http://api.ning.com/files/Iumatxx-0jz3owSB05xZDkmWIE7GTVYA3cXwt4K4s3Uy0NtPPRgPWYO1lLrWaTUqybQeTXIeuSYUxbPFWlysuyNI5rL6b2Ms/PPPReferenceGuidev02Web.pdf.


Sektoren for frugt og grøntsager siden 2007-reformen
PDF 219kWORD 106k
Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2015 om sektoren for frugt og grøntsager siden 2007-reformen (2014/2147(INI))
P8_TA(2015)0251A8-0170/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens rapport om gennemførelsen af bestemmelser om producentorganisationer, driftsfonde og driftsprogrammer i sektoren for frugt og grøntsager siden 2007-reformen (COM(2014)0112),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. juni 2014 om førnævnte rapport fra Kommissionen,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter(1),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om fremtiden for Europas gartnerisektor – vækststrategier(2),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "The EU fruit and vegetables sector: Overview and post 2013 CAP perspective" (EU's sektor for frugt og grøntsager: overblik og perspektiver i den fælles landbrugspolitik efter 2013), som Europa-Parlamentet lod gennemføre i 2011,

–  der henviser til de to undersøgelser med titlen "Towards new rules for the EU’s fruit and vegetables sector" (på vej mod nye regler for EU's sektor for frugt og grøntsager), der blev gennemført af henholdsvis AREFLH (sammenslutningen af EU's frugt- og grøntsagsdyrkende regioner) og universitetet i Wageningen for en workshop i Europa-Parlamentet den 22. januar 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse om bekæmpelse af illoyal handelspraksis i business-til-business-fødevareforsyningskæden (COM(2014)0472),

–  der henviser til undersøgelsen med titlen "Comparative analysis of risk management tools supported by the 2014 US Farm Bill and the CAP 2014-2020", som blev gennemført i Europa-Parlamentets regi i 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A8-0170/2015),

A.  der henviser til, at EU's politik for sektoren for frugt og grøntsager siden 1990'erne har fokuseret på at styrke producentorganisationerne;

B.  der henviser til, at 2007-reformen havde til formål at styrke producentorganisationer i sektoren for frugt- og grøntsager ved at tilvejebringe et bredere udvalg af redskaber for bl.a. at gøre det muligt at forebygge og styre markedsrisici samt forbedre og koncentrere forsyningen, forbedre kvaliteten og konkurrenceevnen, at tilpasse udbuddet således, at det matcher markedet, og at yde teknisk bistand til miljøvenlig produktion, etc.;

C.  der henviser til, at producentorganisationerne er underlagt en række begrænsninger i sammenligning med private handelsvirksomheder, såsom begrænsninger for anvendelse af investeringer i forbindelse med indtægtsstruktur eller nødvendigheden af salg;

D.  der henviser til, at det er vigtigt at støtte frugt- og grøntsagssektoren i hele EU i betragtning af den merværdi og beskæftigelse, som denne sektor skaber, og i betragtning af dens betydning for sundheden via sunde og velafbalancerede kostvaner;

E.  der henviser til, at EU's støtte til producentorganisationerne og sammenslutninger af producentorganisationer sigter mod at styrke sektorens konkurrencedygtighed, støtte innovation, øge produktiviteten, forbedre landbrugernes forhandlingsposition, genoprette balancen i fødevarekæden og samtidig integrere miljøhensyn i produktionen og markedsføringen af frugt og grønt og tage behørigt hensyn til situationen for de enkelte producenter;

F.  der henviser til, at blev skabt incitamenter for at fremme sammenlægninger mellem producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer samt tværnationalt samarbejde for at styrke producentorganisationers forhandlingsstyrke i distributionskæden;

G.  der henviser til, at størsteparten af frugt- og grøntsagsproducenterne på EU-plan er små eller mellemstore bedrifter;

H.  der henviser til, at det fremgår af en undersøgelse fra 2011 om frugt- og grøntordningen, som Europa-Parlamentet lod gennemføre, at producentorganisationerne bør støttes, da fælles tiltag på produktionsniveauet og en effektiv samordning inden for kæden synes at være to nødvendige forudsætninger i enhver strategi, der skal have held til at bekæmpe problemet med faldende relative producentpriser;

I.  der henviser til, at producentorganisationerne og sammenslutninger af producentorganisationer i sektoren for frugt- og grøntsager kan oprette en driftsfond til finansiering af driftsprogrammer, der er godkendt af medlemsstaterne;

J.  der henviser til, at sådanne fonde finansieres af bidrag fra producentorganisationernes medlemmer eller af producentorganisationen selv og af EU's finansielle støtte, og at denne medfinansiering fremmer en forpligtelse fra modtagernes side og bidrager til at sikre, at de udnytter støtten, og at den har en multiplikatoreffekt;

K.  der henviser til, at den økonomiske støtte under den tidligere fælles landbrugspolitik til investeringer i nyetablerede producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren, der ophørte med reformen i 2013, var af vital betydning, navnlig i medlemsstaterne i Central-, Øst- og Sydeuropa, i de oversøiske territorier og øerne;

L.  noterer sig:

   a) stigningen i organiseringsgraden, og at andelen af den samlede produktionsværdi af frugt og grøntsager, som blev afsat af producentorganisationerne og producentorganisationernes sammenslutninger i EU, er på omkring 43 % (34 % i 2004)
   b) producentorganisationernes øgede tiltrækningskraft, og at andelen af det samlede antal af frugt- og grøntsagsproducenter, der er medlem af en producentorganisation, er vokset fra 10,4 % i 2004 til 16,5 % i 2010 og
   c) den stigende tiltrækningskraft af producentorganisationers sammenslutninger, som er kommet til udtryk ved den hurtige stigning i antallet af producentorganisationers sammenslutninger, kombineret med den markante stigning i antallet og andelen af producentorganisationer, som er medlem af en sammenslutning;

M.  der henviser til, at disse tal for EU som helhed er et gennemsnit, der afspejler højst forskellige situationer i medlemsstaterne og endda meget forskellige situationer inden for de enkelte medlemsstater; der henviser til, at disse tal, der afspejler forskellige udgangspunkter med hensyn til indsatsen for at oprette producentorganisationer, kan tilskrives historiske faktorer, som er baseret på landbrugernes større eller mindre vilje til at oprette producentorganisationer, landbrugsbedrifternes struktur, forskellige markedsforhold og administrative hindringer, utilstrækkeligheden af den støtte, der ydes på nuværende tidspunkt, og ligeledes, at denne sektor i mange medlemsstater domineres af små producenter;

N.  der henviser til, at den offentlige høring om politiske valgmuligheder og konsekvensanalyser, som Kommissionen foretog fra den 4. juni 2012 til den 9. september 2012 i forbindelse med revurderingen af EU-ordningen for sektoren for frugt- og grøntsager, viste, at der overvejende var flertal for fortsættelsen af ordningen med punktvise forbedringer;

O.  der henviser til, at de regioner, hvor producenterne har opnået størst konkurrenceevne, lønsomhed, internationalisering, kvalitet og miljømæssig bæredygtighed, er dem med den højeste organiseringsgrad;

P.  der henviser til, at organiseringsgraden i gennemsnit fortsat er lav blandt producenterne og langt under EU-gennemsnittet i visse EU-medlemsstater, selv om denne generelle påstand kan variere afhængig af, hvor meget produktionen og markedsføringen i det enkelte område er blevet moderniseret; der henviser til, at ophævelsen og den tilbagekaldte anerkendelse af producentorganisationer, som skaber usikkerhed blandt producenterne, er den faktor, der bidrager mest til det lave gennemsnit;

Q.  der henviser til, at det nødvendigt at øge effektiviteten af den nationale finansielle støtte (forordning (EU) nr. 1308/2013), selv om den har udgjort et vigtigt finansielt instrument, når det gælder en koncentration af produktionsudbuddet;

R.  der henviser til, at producentorganisationernes rolle i forbindelse med åbning af nye markeder, forbrugsfremme eller investeringer i innovation har meget positive følger for frugt- og grøntsagssektoren;

S.  der henviser til, at sektoren for frugt og grøntsager i EU udgør 18 % af landbrugsproduktionens samlede værdi, at den kun anvender 3 % af det dyrkede areal og repræsenterer en værdi på over 50 mia. EUR;

T.  der henviser til, at forsyningskæden for frugt og grøntsager har en skønnet omsætning på over 120 mia. EUR med ca. 550 000 medarbejdere og fungerer som en økonomisk multiplikator på europæisk plan, idet den fremmer både efterspørgsel og skabelse af merværdi i andre økonomiske sektorer;

U.  der henviser til, at det samlede landbrugsareal i EU til dyrkning af frugt og grøntsager faldt med 6 % mellem 2003 og 2010, hvilket indikerer, at landbrugerne er gået over til andre afgrøder, eller i mange tilfælde har opgivet aktiviteten; der henviser til, at det fremgår af AREFLH's undersøgelse fra 2015, at dette fald var større i Sydeuropa end i Nordeuropa;

V.  der henviser til, at frugt- og grøntsagsproduktionens omfang også er faldet i de senere år, mens dens værdi i reale termer er stabil og i 2012 lå på 48,25 mia. EUR, men at det på trods af dette ikke har været muligt at tilbyde producentpriser, der er i overensstemmelse med produktionsomkostningerne og arbejdsindsatsen;

W.  der henviser til, at forbrugsunderskuddet udgør et stort problem for frugt- og grøntsagssektoren, idet der har fundet et produktionstab sted i de senere år; der minder om, at det af tal fra Freshfel Europe fremgår, at forbruget af frugt og grøntsager i EU-28 i 2013 var på 387 g pr. dag, hvilket er et fald på 8,7 % i forhold til gennemsnittet for perioden 2007-2011; der henviser til, at dette fald synes at afspejle en længerevarende tendens hen imod større forbrug af forarbejdede fødevarer og virkningerne af den økonomiske krise;

X.  der henviser til, at 22 millioner børn i EU er overvægtige, og at teenagere i gennemsnit kun indtager mellem 30 % og 50 % af den anbefalede daglige mængde frugt og grøntsager;

Y.  der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler et dagligt mindsteindtag på 400 g frugt og grøntsager for at forebygge kroniske sygdomme såsom hjertesygdomme, kræft, diabetes og fedme, sidstnævnte især blandt børn; der henviser til, at kun fire medlemsstater indtil nu har imødekommet denne anbefaling;

Z.  der henviser til, at EU i 2012 havde et handelsunderskud med hensyn til frugt og grøntsager, der hovedsaglig skyldes, at EU importerer betydeligt mere frugt, end det eksporterer på grund af høje produktionsomkostninger;

AA.  der henviser til, at det i AREFLH's undersøgelse fra 2015 påpeges, at EU-markedet er relativt åbent for import, mens EU-eksporten støder på betydelige toldmæssige og ikketoldmæssige hindringer hos handelspartnerne, som forhindrer en diversificering af eksporten; der henviser til, at selv om import fra tredjelande konkurrerer direkte med lignende EU-produkter, gælder der ikke de samme miljø-, social- og fødevaresikkerhedsstandarder i forbindelse med dyrkningen af dem;

AB.  der henviser til, at der hyppigt i sektoren for frugt og grøntsager opstår markedskriser, da selv små produktionsoverskud kan føre til drastiske fald i producentpriserne; der henviser til, at frugt og grøntsager for det meste er letfordærvelige varer, der skal sælges hurtigt, og derfor står landbrugerne i denne sektor i en strukturelt svag forhandlingsposition over for de største detailhandlere og forarbejdere;

AC.  der henviser til, at krisen, der skyldtes det russiske forbud, har haft og fremover vil få betydelige negative konsekvenser for frugt- og grøntsektoren, hvor producenter i visse sektorer vil lide en del af de største tab; der henviser til, at vigtigheden af stærke producentorganisationer, der organiseres på en sådan måde, at de i fællesskab er i stand til at tackle uventede og ugunstige omstændigheder, bør fremhæves, med støtte fra passende fællesskabsinstrumenter, der er tilpasset den enkelte krises alvorlighed, eller, i givet fald, mulighed for at aktivere de undtagelsesforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 1308/2013;

AD.  der henviser til, at det i Kommissionens rapport erkendes, at de kriseforebyggende instrumenter i frugt- og grøntordningen er blevet meget lidt anvendt efter reformen i 2007, og at de har vist sig at være utilstrækkelige til at afbøde konsekvenserne af alvorlige kriser som f.eks. E. coli-krisen eller den aktuelle krise på grund af det russiske forbud; der henviser til, at de i de fleste tilfælde, med undtagelse af tilbagetrækning fra markedet, er administrativt vanskelige at anvende på grund af de tvetydige bestemmelser i denne henseende;

AE.  der henviser til, at skolefrugtordningen, under hvilken der anvendes et antal lokale og sæsonbestemte frugter og grøntsager, har tiltrukket interesse og været vellykket;

AF.  der henviser til, at muligheden for gøre tilbagebetalingen af hovedstolen og renterne på lån, der er optaget for at finansiere kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger, berettiget til finansiel støtte fra EU under driftsprogrammerne har udgjort et vigtigt redskab til at styre markedsusikkerheden;

AG.  der henviser til, at det i Kommissionens rapport konstateres, at komplicerede regler og mangel på retssikkerhed er svagheder i den nuværende frugt- og grøntordning; der henviser til, at kommissær Phil Hogan har forpligtet sig til at forbedre ordningen i det første år af sin mandatperiode, og samtidig tage hensyn til kulturelle forskelle og afvigelser i markedsforholdene medlemsstaterne imellem og behovet for at styrke sektorens konkurrenceevne og innovative styrke;

AH.  der henviser til, at det i undersøgelsen fra universitetet i Wageningen konkluderes, at forskellige fortolkninger af EU's gennemførelseslovgivning har skabt retslig usikkerhed for de nationale forvaltninger og producentorganisationerne, hvilket har ført til en øget administrativ byrde, frygt for risikotagning og afskrækkelse fra at oprette producentorganisationer;

AI.  der henviser til, at klare og forudsigelige revisionsprocedurer er væsentlige for, at ordningen for frugt og grøntsager kan fungere ordentligt; der henviser til, at overlapninger af på hinanden følgende revisioner bør undgås, og at opfølgningsrevisioner ikke bør gennemføres før regnskabsafslutningen har resulteret i en endelig beslutning om en forudgående revision for at sikre, at medlemsstaterne ikke skal foretage større korrektioner end nødvendigt;

AJ.  der henviser til, at der i forordning (EU) nr. 1308/2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter allerede er taget højde for en række af de elementer, som er medtaget i Kommissionens meddelelse, og at der bør skabes stabilitet i EU's gældende bestemmelser;

AK.  der henviser til, at proportionalitet bør spille en væsentlig rolle med hensyn til at mindske retsusikkerheden under frugt-og grøntordningen, og det bør sikres, at en producentorganisation i sin helhed ikke skades på grund af enkelte aktørers overtrædelser;

AL.  der henviser til, at producentorganisationerne hyppigt støder på vanskeligheder med hensyn til at finde og uddanne ledere med de nødvendige færdigheder til at udøve kommercielle aktiviteter i den konkurrenceintensive agroindustrielle sektor; der henviser til, at det i Kommissionens rapport konstateres, at producentorganisationernes udgifter til skoling og rådgivning har været lav;

AM.  der henviser til, at landbrugsbefolkningen ældes hurtigt i EU-28, og at der i gennemsnit kun er en landbruger under 35 år for hver ni over 55;

1.  bifalder Kommissionens rapport, der giver et velafbalanceret billede af udviklingen af frugt- og grøntordningen efter reformen i 2007, bekræfter gyldigheden af den grundlæggende organisationsstruktur for denne sektor og fastsætter de områder, hvor der er gjort fremskridt, f.eks. den øgede koncentration blandt producentorganisationerne, der forbedrer deres stilling i fødevarekæden, samtidig med at den henviser til de problemer, der stadig eksisterer;

2.  mener, at støtten bør kompensere for de negative markedsmæssige følger af de begrænsninger, som producentorganisationerne er underlagt;

3.  glæder sig over foranstaltningerne inden for rammerne af EU's frugt- og grøntordning, som har til formål at øge markedsorienteringen blandt EU-avlere, tilskynde til innovation, fremme afsætningen af frugt og grøntsager, styrke avlernes konkurrenceevne og forbedre markedsføringen og kvaliteten af produkterne samt de miljømæssige aspekter ved produktionen gennem støtte til producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer og anerkendelse af brancheorganisationer, og også gennem fremme af klyngedannelse, som vil skabe nye indtægter, der kan kanaliseres hen imod nye investeringer;

4.  glæder sig over, at ordningen for frugt og grøntsager fastholdes i den nye fælles landbrugspolitik, idet det samtidig erkendes, at de eksisterende instrumenter ikke altid har været effektive, hvilket Kommissionen erkendte i sit offentlige høringsdokument "A Review of the EU Regime for the Fruit and Vegetables Sector", og støtter derfor Newcastlegruppens arbejde, der tager sigte på at forbedre ordningen for frugt og grøntsager, som bør tage hensyn til de særlige omstændigheder ved lovgivningen for kooperativer i de forskellige medlemsstater for ikke at begrænse oprettelsen af nye producentorganisationer og samtidig respektere, at visse producenter beslutter at holde sig uden for producentorganisationssystemet;

5.  opfordrer Kommissionen til at intensivere indsatsen for at bekæmpe illoyal handelspraksis i fødevarekæden, der skader landbrugernes indtjening og truer sektorens levedygtighed og bæredygtighed; er af den opfattelse, at de store distributionskæders illoyale praksis og store pres på producenterne, uanset om de er organiseret eller ej, er det største problem med henblik på at sikre frugt- og grøntsagsproducenterne en anstændig indtægt; påpeger, at deres svage stilling forværres af, at det drejer sig om letfordærvelige produkter; er af den opfattelse, at de nævnte problemer såsom opgivelse af jorden eller de aktive landbrugeres stigende alder først vil forsvinde, når overskuddet fra produktionen er tilstrækkelig stort til at sikre erhvervets fremtid og til at tiltrække unge arbejdstagere;

6.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge klare EU-regler om principperne for god praksis i fødevarekæden med henblik på at opnå en fælles fortolkning af bestemmelserne for illoyal handelspraksis;

7.  opfordrer Kommissionen til at fremme foranstaltninger, der tager sigte på at fremme den direkte markedsføring af producentorganisationernes produkter; mener, at direkte salg er et alternativ til supermarkederne og til de værdier, som de repræsenterer, hvad angår forholdet til mad, landbrug og miljø; er af den opfattelse, at priserne på markedet for direkte salg netop er lavere end supermarkedspriserne, fordi der ikke er nogen mellemled og logistikomkostninger; mener i den forbindelse, at en forkortelse af kæden sikrer landbrugerne en rimelig indkomst og gør det muligt at bekæmpe illoyal handelspraksis;

8.  bemærker, at mange medlemsstater har indført foranstaltninger til at bekæmpe illoyal handelspraksis, og opfordrer til en samordnet EU-reaktion for at styrke funktionen af det indre marked for landbrugsprodukter;

9.  understreger vigtigheden af at fastholde europæiske kvalitetsstandarder for frisk frugt og friske grøntsager med henblik på at sikre en høj og ensartet kvalitet i kæden til gavn for den endelige forbruger;

10.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at oplyse, hvordan den har til hensigt at anvende artikel 209, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1308/2013 om den fælles markedsordning, med henblik på at fremme en større retssikkerhed, hvad angår opnåelsen af målsætningerne i artikel 39 i TEUF med fuld respekt for artikel 101 i TEUF på konkurrenceområdet;

11.  bemærker, at sektorens organisationsgrad, målt som den andel af den samlede produktion af frugt og grønt, som producentorganisationerne markedsfører, er steget jævnt i EU som helhed i de seneste år, men at denne stigning dog kun gælder nogle af medlemsstaterne;

12.  fremhæver, at organiseringsgraden blandt producenterne i gennemsnit fortsat er lav og langt under EU-gennemsnittet i visse medlemsstater, og at det er af afgørende betydning for frugt- og grøntordningen, at dette problem behandles, ikke mindst ved at afhjælpe betydelige nationale ubalancer; understreger endvidere, at denne lave organiseringsgrad ikke gavnes af de komplekse regler for producentorganisationer, der har resulteret i ophævelse og tilbagekaldt anerkendelse af producentorganisationer i visse medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen til at vende denne faldende udvikling ved at forenkle reglerne for ordningen, således at det bliver mere attraktivt at tilslutte sig producentorganisationer;

13.  påpeger behovet for at forbedre organiseringsgraden i sektoren i betragtning af, at den er klart højere i regioner, hvor produktionen og markedsføringen er mere moderniseret og gearet til eksport, samtidig med at den er lavest i lande, som ikke har haft nogen mulighed for at bruge driftsfonde i mange år;

14.  anser det for absolut nødvendigt at planlægge indførelsen af krisestyringsinstrumenter, og mener, at visse producentorganisationers vellykkede initiativer på dette område tydeligt bør identificeres med henblik på at gentage dem alle de steder, hvor det er muligt; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at fremme sådanne pilotproducentorganisationers viden og knowhow på området;

15.  minder om, at producentorganisationerne er redskaber i producenternes tjeneste med henblik på en kollektiv organisering på markedet for at beskytte deres indkomst, og at producentorganisationer er særligt nyttige på de produktionsområder, der sender deres produkter videre til forbrugsområder, men ikke anvendes særligt meget af visse producenter eller på visse markeder i nærområderne eller nichemarkeder;

16.  understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt at øge det samlede støtteniveau til producentorganisationerne og at skabe stærkere incitamenter både til sammenlægning af eksisterende producentorganisationer i sammenslutninger af producentorganisationer og til oprettelse af nye i en national og international sammenhæng; kræver samtidig en overvågning af investeringen af de midler, der tildeles til oprettelse af producentorganisationer, så de rent faktisk investeres på måder, der forbedrer de organiserede producenters indtægter;

17.  finder det beklageligt, at organiseringsgraden blandt producentorganisationerne i en række medlemsstater er ekstremt lav, og anbefaler, at medlemsstaterne prioriterer indsatsen for, at producenterne organiserer sig; opfordrer Kommissionen til at foretage en analyse af de særlige forhold i de medlemsstater, hvor organiseringsgraden blandt producenterne er lav;

18.  opfordrer i denne sammenhæng Kommissionen til at genindføre økonomisk støtte til investeringer i nyetablerede producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren; er af den opfattelse, at det uden denne støtte er ekstremt vanskeligt for etablerede organisationer at opnå den statsanerkendelse, der er nødvendig for deres drift; er derfor af den opfattelse, at støtte er et af de mest effektive værktøjer med hensyn til at udbygge organisationerne og øge organiseringsgraden;

19.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med forenklingen af den fælles landbrugspolitik at styrke producentorganisationernes effektivitet yderligere, når det gælder en koncentration af produktionsudbuddet, navnlig med hensyn til deres centrale handelsmæssige rolle i frugt- og grøntsektoren;

20.  mener, at det er af afgørende vigtighed at give fordele til de producentorganisationer, der beslutter at ansætte unge landbrugere; understreger, at producentorganisationerne kan udgøre en mulighed for at fremme et generationsskifte i landbrugssektoren;

21.  anmoder Kommissionen om at sørge for en hurtig og harmoniseret gennemførelse af bestemmelserne om henholdsvis frugt og grøntsager og producentorganisationer og brancheorganisationer, sådan som det er fastlagt i forordning (EU) nr. 1308/2013;

22.  gentager sin dybe bekymring over, at kun 7,5 % af EU-landmændene i dag er under 35 år, og mener, at velfungerende produktorganisationer, der tiltrækker unge, kan bidrage til at vende denne ubæredygtige demografiske tendens;

23.  understreger nødvendigheden af at skabe incitamenter til at øge forsknings- og innovationsniveauet i producentorganisationerne; mener, at mere innovation vil gøre producentorganisationerne mere konkurrencedygtige og vil gøre det muligt at tackle de dræberbakterier, der skader europæisk landbrug;

24.  understreger nødvendigheden af at hjælpe producentorganisationerne med at styrke eksporten og finde nye udenlandske markeder;

25.  mener, at det er nødvendigt at gøre producentorganisationer mere attraktive ved at mindske bureaukratiet og forbedre den støtte, som Den Europæiske Union giver til disse grupper, samt at forbedre krisestyringsmekanismerne;

26.  opfordrer stærkt Kommissionen til i den kommende revision af gennemførelseslovgivningen og som del af dens dagsorden for forenkling at øge retssikkerheden for de nationale forvaltninger, producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer og mindske den administrative byrde disse pålægges; understreger, at denne revision ikke bør ændre den grundlæggende opbygning af frugt- og grøntordningen eller skade producenternes interesser eller indtjening i sektoren;

27.  bemærker med bekymring, at reglerne for producentorganisationer kan fortolkes bredt af Kommissionens revisorer, hvilket skaber stor usikkerhed og kan udsætte medlemsstaterne for en risiko for ikke-anerkendelse af udgifter og domstolsprøvelse; understreger også, at revisionsprocedurer og finansielle korrektioner skal gennemføres mere rettidigt og inden for en aftalt revisionstidsfrist;

28.  anmoder Kommissionen om i væsentlig grad at begrænse den behandlingsperiode, under hvilken overensstemmelseskontrollen gennemføres;

29.  anmoder Kommissionen om, at den, også af hensyn til en større retssikkerhed for ordningen, begrænser kontrollerne og fokuserer på at overvåge den reelle gennemførelse af den enkelte aktion eller foranstaltning, der vedtages inden for rammerne af driftsprogrammet, samt de midler, der er tildelt disse, og klart fastsætter, hvad der skal kontrolleres, og hvem der har ansvaret for at udføre kontrollen;

30.  anmoder Kommissionen om at anvende proportionalitetsprincippet i forbindelse med sanktioner og påse, at revisioner afsluttes inden for en bestemt tidsfrist for at øge retssikkerheden for producentorganisationer og deres medlemmer;

31.  påpeger, at betingelserne for ansøgning om støtte fra ordningen og begrundelserne i ansøgningerne er omfattende og upræcise og er genstand for flere kontroller af en række administrative organer, som ofte hverken er konsekvente eller præcise, hvilket fører til, at visse typer partnere opgiver ordningen, og at visse producentorganisationer vælger ikke at indsende driftsprogrammer; mener, at det er afgørende i denne forbindelse at præcisere EU-lovgivningen om anerkendelse af producentorganisationer for at sikre ordningens retssikkerhed og forebygge usikkerhed blandt producenter;

32.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at afklare reglerne for oprettelse af tværnationale (sammenslutninger af) producentorganisationer og navnlig reglerne om ansvar for at skabe retssikkerhed for de nationale forvaltninger og relevante producentorganisationer;

33.  anmoder om, at brancheorganisationernes opgaver støttes, særlig inden for almen kommunikation og information samt uddannelse af borgerne i deres egenskab af forbrugere, navnlig på fødevareområdet;

34.  understreger den rolle, som brancheorganisationerne spiller med hensyn til forbedringen af en sektors interne dialog;

35.  er bekymret over, at de største producentorganisationer (ca. 18 % af alle producentorganisationer med en omsætning på mere end 20 mio. EUR) modtager ca. 70 % af EU's finansielle støtte;

36.  mener, at det første skridt til at gøre producentorganisationerne mere tiltrækkende for landbrugere er at mindske kompleksiteten og herunder forenkle reglerne for oprettelse af nye producentorganisationer i en national og international sammenhæng, uden at det udhuler producentorganisationernes struktur, så de ikke kan agere effektivt på markedet; anmoder om, at Kommissionen finder frem til yderligere foranstaltninger til at øge producentorganisationernes tiltrækningskraft, specielt i medlemsstater med en lav organiseringsgrad;

37.  opfordrer Kommissionen til at anvende proportionalitetsprincippet med varsomhed, idet den påser, at fejl begået af enkeltpersoner ikke tilskrives alle medlemmer af en producentorganisation;

38.  mener, at enhver forenkling af anerkendelsesproceduren ikke bør være til skade for de nationale regler, der fastsætter de betingelser, der kræves af producentorganisationerne for frugt og grøntsager, samt dem, der gælder for kooperative virksomheder;

39.  opfordrer Kommissionen til ved revisionen af ordningen for frugt og grøntsager at lette den administrative byrde for producentorganisationerne ved at afskaffe de midtvejsevalueringer, der gennemføres af de nationale myndigheder; bemærker, at disse evalueringer ofte overlapper de spørgsmål, der stilles de nationale myndigheder i dens årlige indberetninger, og ikke bibringer nogen indlysende fordele; opfordrer endvidere Kommissionen til som led i sin målsætning om at beskære bureaukratiet at begrænse omfanget af de oplysninger, den kræver af de nationale myndigheder og producentorganisationer i årlige indberetninger, og til at påse, at alene data, der anvendes af Kommissionen til overvågning af ordningens effektivitet, indsamles;

40.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at revidere den delegerede forordning (EU) nr. 499/2014 af 11. marts 2014, der indførte mere komplekse tjek af producentorganisationer, herunder uforholdsmæssige sanktioner for de producentorganisationer, der ikke opfylder komplekse anerkendelseskriterier; understreger nødvendigheden af proportionalitet i forbindelse med sanktioner, hvis vi skal anspore nye avlere til at tiltræde ordningen og hindre nuværende medlemmer i at genoverveje deres deltagelse;

41.  mener, at producentorganisationernes konkurrenceevne i høj grad afhænger af deres ledelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle de eksisterende tiltag eller oprette nye, herunder uddannelsesforanstaltninger og initiativer til udveksling af god praksis, der kan forbedre forvaltningen af producentorganisationerne og deres konkurrencemæssige stilling i fødevarekæden, og til at sikre en styrket rolle for markedsorienteret adfærd i producentorganisationerne; understreger, at producentorganisationer bør ledes af personer med marketingsevner, der er i stand til at håndtere krisesituationer i landbrugssektoren;

42.  anbefaler, at Kommissionen fokuserer på integrerede produktions- og distributionsmodeller i producentorganisationer og opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at stille logistik- og afsætningsstøtte til rådighed for producentorganisationernes produkter i regionerne;

43.  anmoder Kommissionen om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at give producentorganisationerne mulighed for fuldt ud at spille deres rolle som et instrument, der forbedrer producenternes indkomst;

44.  opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at udvide bestemmelserne for finansiering af kriseforebyggelses- og krisestyringsforanstaltninger (muligheden for finansiel støtte til tilbagebetaling af hovedstolen og renterne på de optagne lån) til også at omfatte opnåelsen af andre målsætninger i driftsprogrammerne for producentorganisationerne og sammenslutningerne af producentorganisationer;

45.  opfordrer stærkt Kommissionen til at træffe foranstaltninger til overførsel af administrativ og strukturel knowhow om den måde, hvorpå producentorganisationer er organiseret, fra medlemsstater med et højt antal producentorganisationer til medlemsstater med et lavt antal producentorganisationer;

46.  bemærker, at miljøvenlige praksisser skal anvendes på en varig og konstant måde, og at den fortsatte finansiering af sådanne praksisser fra det ene driftsprogram til det andet derfor bør fremmes, og at anvendelsesområdet bør udvides til at omfatte producenter, hvis arealer ligger midt imellem dem, der dyrkes af medlemmerne af en producentorganisation;

47.  er af den opfattelse, at sammenslutninger af producentorganisationer kan spille en betydelig rolle med hensyn til at øge landbrugernes forhandlingsstyrke og opfordrer Kommissionen til at styrke incitamenterne til at oprette sammenslutninger af producentorganisationer på nationalt og europæisk plan, til at styrke deres handlingsmuligheder ud fra et juridisk synspunkt og til at gøre det muligt at tilknytte de producenter, som ikke er i en producentorganisation, til deres handlinger med henblik på en større rolle for disse i fremtiden; understreger, at sammenslutninger af producentorganisationer er i en position, hvor de ikke blot er i stand til at skabe en reel koncentration og styrkelse af udbuddet, men også kan udvise større effektivitet i forvaltningen af tiltag takket være den koordineringsrolle, som de skal udfylde på operationelt plan;

48.  mener, at det er nødvendigt at fremme brancheorganisationerne for at sikre en bedre organisering af frugt- og grøntsagssektoren; mener, at sådanne organisationer kan spille en vigtig rolle, når det gælder om at skabe og dele merværdi mellem de forskellige led i sektoren, og også når det gælder kvalitet, bæredygtig udnyttelse af produktionen samt markeds- og krisestyring;

49.  mener, at sammenslutninger af producentorganisationer kan spille en vigtig rolle med hensyn til at foregribe og styre konjunkturbetingede kriser; understreger det hensigtsmæssige i på frivillig basis at kunne tilknytte de producenter, som ikke er i en producentorganisation, for at styrke effektiviteten af producenternes fælles indsats;

50.  understreger vigtigheden af at sikre, at opbygningen og funktionen af producentorganisationer og sammenslutninger af producentorganisationer er baseret på principperne om uafhængighed og demokrati, så man øger den gensidige tillid mellem producenterne og bekæmper illoyal handelspraksis og frihjulsadfærd;

51.  anser det for uomgængeligt, at de metoder, tredjelande anvender til produktion af varer, der eksporteres til EU, skal give de europæiske forbrugere de samme garantier med hensyn til sundhed, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd, bæredygtig udvikling og sociale minimumsstandarder som dem, der kræves af EU-producenter; mener, at det derfor er nødvendigt, at EU i aftalerne med tredjelandene anvender et kriterium om reel gensidighed, når det gælder markedsadgang, og overholdelse af de produktionsregler, der er gældende for EU-producenter;

52.  understreger nødvendigheden af at gøre det nemmere for producenter at skaffe sig adgang til tredjelandes markeder; opfordrer Kommissionen til at øge sine bestræbelser på at hjælpe eksportører af frugt og grøntsager med at overvinde det voksende antal ikketoldmæssige hindringer, som f.eks. visse tredjelandes standarder for plantesundhed, der vanskeliggør eller endog helt umuliggør eksport fra EU;

53.  mener, at EU for at opnå en mere fair konkurrence i forbindelse med import til fællesmarkedet og med henblik på gensidighed for så vidt angår standarder for plantesundhed bør styrke importkontrolordningen for at sidestille den med den, der anvendes af langt de fleste handelspartnere;

54.  glæder sig over den nye horisontale forordning om salgsfremstød for landbrugsprodukter, der blev vedtaget for nylig, samt over målet om at øge de midler, der afsættes til at finde nye markeder i især tredjelande, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at forbedre salgsfremstødsinstrumentet i de kommende år;

55.  opfordrer Kommissionen til at styrke indsatsen i forbindelse med handelsforhandlingerne med tredjelande med henblik på en ophævelse af de toldmæssige og plantesundhedsmæssige hindringer, der er pålagt den europæiske produktion, og på denne måde gøre det muligt at åbne nye markeder for frugt og grøntsager fra EU;

56.  opfordrer Kommissionen til at finde frem til årsagerne til den minimale anvendelse af instrumenterne til kriseforebyggelse og -styring (kun 16 % af producentorganisationerne har udnyttet dette instrument, der kun udgør 2,8 % af den samlede støtte), som kun anvendes til at håndtere mindre sæsonbetonede kriser, og til at overveje, hvordan situationen kan forbedres under hensyntagen til bedste praksis i de eksisterende producentorganisationer;

57.  anmoder Kommissionen om altid at anvende præferencen for lokale produkter som første krisestyringsforanstaltning med henblik på at styrke og forsvare det indre marked i EU og forbruget af egne produkter; mener, at Kommissionen bør være meget opmærksom på risikostyringsværktøjer, som er absolut nødvendige til sikring af producentorganisationernes landbrugsproduktion;

58.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udarbejde en bedre samordningsmekanisme for tilbagetrækning fra markedet i krisesituationer med henblik på at forhindre, at markedskriser bliver til alvorlige og langvarige forstyrrelser, der resulterer i betydelige fald i frugt- og grøntsagsproducenternes indtægt;

59.  understreger, at anvendelsen af tilbagetrækningsmekanismen har vist sig at være begrænset og mener, at krisestyringsforanstaltningerne bør revideres, herunder ved at forøge procentdelen af den finansielle støtte fra Unionen, at ajourføre tilbagetrækningspriserne, at tage hensyn til produktionsomkostningerne, at øge de mængder, der kan tilbagetrækkes, og at forbedre støtten med hensyn til transport og emballering til gratis distribution af frugt og grøntsager med henblik på muliggøre den fleksibilitet, der er nødvendig for at tilpasse støtten til den enkelte krises form og alvorlighed;

60.  anmoder Kommissionen om at overveje at gøre bidrag til gensidige fonde berettigede som kriseforebyggelses- og styringsforanstaltninger for at give landbrugerne en bedre beskyttelse, hvis der skulle opstå markedskriser, der forårsager betydelige indtægtstab, men mener, at disse midler aldrig må tages fra den post, som Kommissionen har afsat til landbrug og udvikling af landdistrikterne, når krisen skyldes faktorer, som sektoren ikke er herre over, såsom det russiske forbud; påpeger, at Kommissionen i disse tilfælde bør finde andre budgetposter og anvende dem til at afbøde de negative følger for frugt- og grøntsagssektoren;

61.  mener ikke, at producenterne skal bære omkostningen ved kriser, der opstår som følge af omstændigheder, som sektoren ikke er herre over, f.eks. den russiske embargo af eksport fra EU, som er gået hårdt ud over mange europæiske producenter af frugt og grøntsager og endog har forværret de markedskriser, som stenfrugtssektoren oplever; anmoder om, at fællesskabsforanstaltningerne under disse omstændigheder forlænges indtil markedssituationen er fuldstændig genetableret;

62.  understreger, at producentorganisationerne gennem deres driftsprogrammer kan tilvejebringe betydelige resultater med hensyn til at nå miljømål og forbedre fødevaresikkerheden; bifalder ordningens miljømål, men opfordrer Kommissionen til at tillade producentorganisationerne at tilpasse deres driftsprogrammer, så de modsvarer disses modenhedsgrad, og således at producentorganisationernes midler målrettes mod et bredere spektrum af foranstaltninger, som sigter mod at styrke sektorens konkurrenceevne i almindelighed; understreger, at et større fokus på foranstaltninger, der tager sigte på innovation og merværdi har størst potentiale til at forbedre producenternes indkomst og dermed gøre det mere attraktivt at tilslutte sig en producentorganisation;

63.  opfordrer kraftigt Kommissionen til at styrke støtteordningen for uddeling af frugt, grøntsager og mælk i skolerne i betragtning af vigtigheden af at fremme sunde og velafbalancerede kostvaner fra en meget tidlig alder, og at skabe en tættere forbindelse mellem de unge forbrugere og de lokale producenter;

64.  mener, at det er absolut nødvendigt at forbedre effektiviteten af den eksisterende fællesskabslovgivning for beskyttelse af planter mod indførelsen af skadelige organismer fra tredjelande; understreger, at disse organismer er blevet hyppigere i EU med den øgede handel, og at de meget ofte berører frugt- og grøntsagssektoren;

65.  mener, at producentorganisationerne, sådan som der er taget højde for i andre sektorer (olivendyrkningssektoren), kan spille en garanti- og koordineringsrolle med hensyn til komplementariteten og sammenhængen mellem EU's forskellige støtteordninger og dermed sikre en større gennemsigtighed i systemet, så man undgår tilfælde af dobbeltfinansiering;

66.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge retningslinjer eller regler, der præciserer de betingelser, på hvilke producentorganisationer midlertidigt kan blive bevilget en undtagelse fra artikel 101, stk. 1, i TEUF baseret på artikel 222 i forordning (EU) nr. 1308/2013, der giver producentorganisationer en mulighed for at træffe foranstaltninger for at stabilisere sektoren i perioder med alvorlige skævheder på markederne;

67.  understreger vigtigheden af korte forsyningskæder og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udviklingen af lokale markeder for distribution af frugt og grøntsager;

68.  opfordrer Kommissionen til at intensivere forskningen i og overvågningen af truslen fra invasive arter som pletvingefrugtfluen mod frugt- og grøntsagsproduktionen i EU;

69.  beklager følgende svagheder, som er identificeret i forbindelse med i fastlæggelsen af nogle nationale strategier: et for stort antal mål, manglen på præcise forhåndsdefinerede målsætninger for de forskellige mål og især den meget begrænsede operationelle effektivitet af instrumenterne til kriseforebyggelse og -styring navnlig i forbindelse med høstforsikring, salgsfremme og kommunikation og tilbagetrækning fra markedet, hovedsagelig fordi disse skal finansieres til skade for andre strukturforanstaltninger, og at støtten til tilbagetrækning i mange tilfælde ikke er tilstrækkelig, og også fordi der er et betydeligt bureaukrati i denne forbindelse; beklager, at disse instrumenter kun kan håndtere individuelle markedskriser og er utilstrækkelige til at styre omfattende kriser som f.eks. den nuværende krise som følge af den russiske embargo;

70.  mener, at der er et behov for at udarbejde forebyggende foranstaltninger, der kan hjælpe producentorganisationerne med at forstå og korrekt at udregne og anvende bestemte forhåndsdefinerede resultatindikatorer og understreger, at der i mange tilfælde er et for stort antal resultatindikatorer, som gør proceduren særdeles vanskelig både for producentorganisationer og administrationen; mener, at det i denne forbindelse ville være langt mere nyttigt at have færre men mere betydningsfulde indikatorer;

71.  er af den opfattelse, at en tilskyndelse til sundere kostvaner går hånd i hånd med en større forståelse af landbruget og af, hvordan fødevarer produceres, og støtter i denne forbindelse målet om at styrke den uddannelsesmæssige dimension i programmerne for uddeling af grøntsager, frugt og mælk i skolerne og opfordrer til den tidligst mulige vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013 og forordning (EU) nr. 1306/2013 om støtteordningen for uddeling af frugt og grøntsager, herunder bananer, og mælk i uddannelsesinstitutioner; understreger i denne forbindelse vigtigheden af, at producentorganisationerne deltager i skolefrugtordningen som et middel til at fremme en kort forsyningskæde og børns indtagelse af lokale og sæsonbestemte frugter og grøntsager;

72.  der henviser til, at nøglen til en analyse af situationen for sektoren for frugt og grøntsager er indtægtsudviklingen for landbrugerne inden for denne sektor og anmoder derfor Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse med fokus på dette spørgsmål for at finde ud af, hvorvidt de trufne foranstaltninger, såsom styrkelsen af producentorganisationerne, reelt har været effektive;

73.  kræver, at Kommissionen udarbejder en hasteplan med henblik på integration af unge arbejdstagere i landbrugssektoren for at undgå en aldring af erhvervets udøvere med deraf følgende opgivelse af jord og produktion;

74.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0205.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik