Indeks 
Vedtagne tekster
Onsdag den 9. september 2015 - StrasbourgEndelig udgave
Forespørgsler til skriftlig besvarelse (fortolkning af forretningsordenens artikel 130, stk. 3)
 Afbrydelse eller hævelse af et møde (fortolkning af forretningsordenens artikel 191)
 Ændring af navnet på en interparlamentarisk delegation
 Fiskeripartnerskabsaftale med Guinea-Bissau: fiskerimuligheder og finansiel modydelse (godkendelse) ***
 Fiskeripartnerskabsaftale med Guinea-Bissau: fiskerimuligheder og finansiel modydelse (beslutning)
 Fiskeripartnerskabsaftale med Kap Verde: fiskerimuligheder og finansiel modydelse (godkendelse)***
 Fiskeripartnerskabsaftale med Kap Verde: fiskerimuligheder og finansiel modydelse (beslutning)
 Fiskeripartnerskabsaftale med Madagaskar: fiskerimuligheder finansielle modydelse ***
 Protokol om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse afVerdenshandelsorganisationen (godkendelse)***
 Protokol om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (aftale om handelslettelser) (beslutning)
 Bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje (CMNI) ***
 Midlertidige foranstaltninger på området international beskyttelse til fordel for Italien og Grækenland *
 Den bymæssige dimension af EU's politikker
 Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen
 Vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)
 Gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011
 Kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen
 Styrkelse af pigers stilling i EU via uddannelse
 EØS-Schweiz: hindringer for fuldstændig gennemførelse af det indre marked

Forespørgsler til skriftlig besvarelse (fortolkning af forretningsordenens artikel 130, stk. 3)
PDF 146kWORD 60k
Europa-Parlamentets afgørelse af 9. september 2015 om forespørgsler til skriftlig besvarelse (fortolkning af forretningsordenens artikel 130, stk. 3) (2015/2152(REG))
P8_TA(2015)0295

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til skrivelse af 4. september 2015 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 226,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til forretningsordenens artikel 130, stk. 3:

"Udtrykket "undtagelsesvis" fortolkes på den måde, at den supplerende forespørgsel vedrører et uopsætteligt anliggende, og at indgivelsen af forespørgslen ikke kan vente til den efterfølgende måned. Desuden skal antallet af forespørgsler, der indgives i medfør af stk. 3, andet afsnit, være mindre end det maksimale antal på fem forespørgsler pr. måned."

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.


Afbrydelse eller hævelse af et møde (fortolkning af forretningsordenens artikel 191)
PDF 148kWORD 60k
Europa-Parlamentets afgørelse af 9. september 2015 om afbrydelse eller hævelse af et møde (fortolkning af forretningsordenens artikel 191) (2015/2153(REG))
P8_TA(2015)0296

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til skrivelse af 4. september 2015 fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 226,

1.  vedtager at vedføje følgende fortolkning til forretningsordenens artikel 191:""Såfremt der fremsættes et forslag om at afbryde eller hæve mødet, indledes afstemningsproceduren for dette forslag uden unødig forsinkelse. De normale metoder til bekendtgørelse af plenarafstemninger finder anvendelse, og medlemmerne får i overensstemmelse med eksisterende praksis tilstrækkelig tid til at nå frem til mødesalen.Hvis et sådant forslag er blevet forkastet, kan et tilsvarende forslag analogt med artikel 152, stk. 2, andet afsnit, ikke genfremsættes samme dag. I overensstemmelse med fortolkningen af artikel 22, stk. 1, har formanden ret til at standse overdreven brug af forslag fremsat i medfør af nærværende artikel.""

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.


Ændring af navnet på en interparlamentarisk delegation
PDF 147kWORD 60k
Europa-Parlamentets afgørelse af 9. september 2015 om ændring af navnet på en interparlamentarisk delegation (2015/2842(RSO))
P8_TA(2015)0297

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Formandskonferencens forslag,

–  der henviser til sin afgørelse af 12. marts 2014 om antallet af interparlamentariske delegationer, delegationer til blandede parlamentariske udvalg og delegationer til parlamentariske samarbejdsudvalg og til multilaterale parlamentariske forsamlinger(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 212,

1.  beslutter, at navnet på dets delegation for Forbindelserne med Det Palæstinensiske Lovgivende Råd ændres til "Delegationen for Forbindelserne med Palæstina";

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen til orientering.

(1) Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2014)0217.


Fiskeripartnerskabsaftale med Guinea-Bissau: fiskerimuligheder og finansiel modydelse (godkendelse) ***
PDF 246kWORD 60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (11667/2012 – C8-0278/2014 – 2012/0134(NLE))
P8_TA(2015)0298A8-0233/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11667/2012),

–  der henviser til udkast til protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (11671/2012),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0278/2014),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015(1) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 99, stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og til udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A8-0233/2015),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Guinea-Bissaus regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster fra denne dato, P8_TA(2015)0299.


Fiskeripartnerskabsaftale med Guinea-Bissau: fiskerimuligheder og finansiel modydelse (beslutning)
PDF 265kWORD 71k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Guinea-Bissau (11667/2012 – C8-0278/2014 – 2012/0134(NLE)2015/2119(INI))
P8_TA(2015)0299A8-0236/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (11667/2012),

–  der henviser til udkast til protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau (11671/2012),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0278/2014),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2012 om EU-rapporten 2011 om sammenhæng i udviklingspolitikken(1),

–  der henviser til rapporten om den efterfølgende evaluering af protokollen til gennemførelse af fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Guinea-Bissau (Contrat cadre FISH/2006/20, Specific convention Nº 27, September 2010),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015(2) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, andet afsnit,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0236/2015),

A.  der henviser til, at det generelle formål med protokollen er at øge samarbejdet mellem EU og Guinea-Bissau på fiskeriområdet i begge parters interesse ved at skabe en partnerskabsramme, der dels giver mulighed for at udvikle en bæredygtig fiskeripolitik og en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone og dels for at opnå en passende del af de disponible overskudsbestande, der svarer til EU-fiskerflådens interesser;

B.  der henviser til, at EU bør gøre alt for at sikre, at aftaler om bæredygtigt fiskeri med tredjelande er af fælles interesse for EU og tredjelandene, herunder tredjelandenes lokalbefolkning og deres fiskeindustri;

C.  der henviser til, at den første fiskeriaftale, der blev indgået mellem EØF og Guinea-Bissau, stammer fra 1980; der henviser til, at medlemsstaterne i EØF/EU siden da og indtil den 15. juni 2012 har haft adgang til fiskerimuligheder i Guinea-Bissaus farvande i kraft af forskellige på hinanden følgende protokoller til gennemførelse af aftalen;

D.  der henviser til, at fiskerimulighederne for EU-fartøjer i henhold til den nuværende protokol er følgende: 3 700 BRT om året til frysetrawlere (rejefiskeri) og 3 500 BRT om året til frysetrawlere (fisk og blæksprutter), 28 notfartøjer med fryseanlæg til tunfiskeri og langlinefartøjer samt 12 stangfartøjer til tunfiskeri; der henviser til, at fiskeriaftalen mellem EU og Guinea-Bissau har stor betydning da den er en af de få blandt EU's fiskeriaftaler, der giver adgang til blandet fiskeri;

E.  der henviser til, at de beløb, der som led i aftalen overføres til Guinea-Bissau, navnlig som modydelse for adgang til fiskebestandene, udgør en vigtig del af Guinea-Bissaus statsbudget; der på den anden side henviser til, at de overførsler af midler, der er blevet foretaget som led i sektorsamarbejdet, tidligere er blevet suspenderet, fordi Guinea-Bissau havde visse vanskeligheder med at udnytte støtten;

F.  der henviser til de eksisterende mangler i Guinea-Bissau med hensyn til samfundsøkonomisk udvikling i almindelighed og i selve fiskerisektoren i særdeleshed på så vigtige områder som bl.a. erhvervsuddannelse, sektorens struktur eller anerkendelse af kvindernes rolle i sektoren,

G.  der henviser til, at de resultater, der til dato er blevet opnået med hensyn til sektorsamarbejdet, samlet set ikke har været tilfredsstillende; der henviser til, at der ikke desto mindre er gjort fremskridt inden for fiskeritilsyn, -kontrol og -overvågning, sundhedskontrol og Guinea Bissaus deltagelse i regionale fiskeriorganer; der henviser til, at der stadig er muligheder for forbedring med hensyn til at opnå, at aftalen mere effektivt bidrager til at befordre gennemsigtighed og ansvarlighed i sektorsamarbejdet og til at fremme en bæredygtig udvikling af Guinea-Bissaus fiskerisektor samt af den dermed forbundne industri og virksomhed, således at en større del af den merværdi, som udnyttelsen af Guinea-Bissaus naturressourcer skaber, forbliver i landet;

H.  der henviser til, at de industrielle redere omlader eller lander deres fangster uden for Guinea-Bissau (f.eks. i Dakar eller på De Kanariske Øer), hvilket bidrager til, at den økonomiske fortjeneste ved det industrielle fiskeri er meget lille og begrænset til skabelse af nogle arbejdspladser (148 lokale besætningsmedlemmer i henhold til den tidligere protokol); der henviser til, at der i 2010 kun var ét fiskeforarbejdningsanlæg i drift i Guinea-Bissau;

I.  der henviser til, at handlen med fiskeriprodukter med EU er blevet forhindret på grund af manglende mulighed for at opfylde EU's hygiejnekrav, selv om der på det seneste er blevet gjort visse fremskridt på dette område;

J.  der henviser til, at IUU-fiskeriet (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri) i Guinea-Bissaus farvande udgør et gammelt problem; der henviser til, at myndighederne i Guinea-Bissau i 2008 og 2009 sporede 58 fartøjer, der fiskede ulovligt, hvoraf 11 fiskede uden licens, og syv fiskede i forbudte områder; der henviser til, at der på trods af de fremskridt, der er blevet gjort, og Guinea-Bissaus kapacitet med hensyn til kontrol af fiskeriet - som omfatter et korps af observatører og hurtige patruljebåde - fortsat findes mangler i systemet til inspektion og kontrol af fiskeriet i Guinea-Bissaus territorialfarvand;

K.  der henviser til, at den manglende viden, der er påvist, med hensyn til aftalens indvirkning på det marine økosystem og med hensyn til at sikre, at adgangen begrænses til de overskydende bestande, der ikke kan fanges af lokale fiskerflåder, og som skyldes manglen på ajourførte biologiske data (navnlig efter at EU's fiskerflåde forlod landet i 2012), giver anledning til bekymring og bør afhjælpes snarest muligt;

L.  der henviser til, at Parlamentet på alle stadier skal informeres omgående og fuldstændigt om procedurerne i forbindelse med protokollen eller fornyelsen af den;

1.  mener, at aftalen har stor betydning både for Guinea-Bissau og for den del af EU's fiskerflåde, der skal fiske i landets farvande; mener derfor, at de resultater, der hidtil er opnået med hensyn til sektorsamarbejdet, er utilfredsstillende, og opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger – ved at indføre mekanismer for øget gennemsigtighed, ansvarlighed og inddragelse af ydelsesmodtagerne, navnlig de små ikke-industrielle fiskersamfund, herunder en mulig revision og forhøjelse af den del af aftalen, der vedrører sektorstøtte, samt tilvejebringelse af andre og bedre betingelser for at udnytte denne støtte bedre – for effektivt at ændre den kurs, der er blevet fulgt i de seneste årtier;

2.  gentager, at aftalen skal fremme en mere effektiv og bæredygtig udvikling af Guinea-Bissaus fiskerisektor samt af den dermed forbundne industri og virksomhed, navnlig det ikke-industrielle fiskeri, som i høj grad bidrager til fødevaresikkerheden og de lokale indkomstmuligheder, således at den merværdi, som udnyttelsen af Guinea-Bissaus naturressourcer skaber for landet, forøges; anerkender den positive udvikling, der er sket i de seneste år, men mener, at det er nødvendigt med en vedholdende indsats for at opnå mærkbare resultater; peger på følgende eksempler på områder, hvor der må sættes ind, bl.a. med teknisk bistand: styrkelse af den institutionelle kapacitet, uddannelse af fiskere, partnerskab med det ikke-industrielle fiskeri og større fokus på ligestillingspolitikken med anerkendelse og valorisering af kvindernes rolle (distribution og salg af fisk, konservering, første forarbejdning osv.);

3.  mener, at mulighederne for at ansætte lokale sømænd om bord på EU-fartøjer i henhold til protokollen bør udnyttes fuldt ud;

4.  mener, at foranstaltningerne til bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri i Guinea-Bissaus eksklusive økonomiske zone bør styrkes, herunder ved hjælp af forbedret tilsyn, kontrol og overvågning gennem omfattende brug af det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem, logbøger, inspektører og gennemførelse af regionale fiskeriorganisationers afgørelser;

5.  fastholder, at det er nødvendigt med en bedre koordination mellem den sektorstøtte, der ydes inden for fiskeriaftalens rammer, og de instrumenter, der findes i forbindelse med udviklingssamarbejdet, navnlig Den Europæiske Udviklingsfond (EUF);

6.  opfordrer uanset de bestræbelser, der er blevet gjort, Kommissionen til fortsat at bistå myndighederne i Republikken Guinea-Bissau med at forbedre fiskerikontrolsystemerne i Guinea-Bissaus territorialfarvand med henblik på at intensivere bekæmpelse af IUU-fiskeri;

7.  understreger, at denne aftale indeholder en bestemmelse om forbud mod forskelsbehandling; bemærker med tilfredshed, at indholdet af de fiskeriaftaler, som Guinea-Bissau har indgået med tredjelande, er blevet offentliggjort som led i forhandlingerne og kan konsulteres; opfordrer Kommissionen til nøje at følge udviklingen i disse aftaler og fiskerivirksomheden i Guinea-Bissaus farvande;

8.  finder det ønskeligt at øge mængden og nøjagtigheden af oplysninger om alle fangster (målarter og bifangster) samt generelt at forbedre fiskebestandenes bevaringsstatus for bedre at kunne vurdere fiskeriaftalens indvirkning på det marine økosystem og på fiskersamfundene, og mener, at man bør bistå Guinea-Bissau med at udvikle sin egen kapacitet til at indhente disse oplysninger; opfordrer Kommissionen til at arbejde på at skabe en mere regelmæssig og gennemsigtig virksomhed i de organer, der overvåger anvendelse af aftalen, herunder den fælles videnskabelige komité;

9.  anmoder Kommissionen om at sende Parlamentet protokollen og konklusionerne fra møderne i den i artikel 9 i aftalen omhandlede blandede komité samt det i artikel 3 i den nye protokol nævnte flerårige sektorprogram og resultaterne af de respektive årlige evalueringer såvel som protokollen og konklusionerne fra de møder, der er omhandlet i artikel 4 i den nye protokol; opfordrer Kommissionen til at bane vejen for, at Parlamentets repræsentanter kan deltage som observatører i møderne i Den Blandede Komité, og til at fremme inddragelse af Guinea-Bissaus fiskersamfund og til i protokollens sidste gyldighedsår, og før der indledes forhandlinger om fornyelse af fiskeriaftalen, at forelægge Parlamentet og Rådet en fuldstændig rapport om anvendelsen af aftalen uden unødvendige begrænsninger i forbindelse med adgangen til dette dokument;

10.  mener, at Kommissionen bør bestræbe sig på i det flerårige sektorprogram som omhandlet i protokollens artikel 3 at medtage mål, der fører til en reel udvikling af det lokale fiskeri, navnlig det ikkeindustrielle fiskeri og fiskeforarbejdningsindustrien, bl.a. ved hjælp af flere landinger i Guinea-Bissau, samt andre økonomiske aktiviteter og partnerskaber i fiskerisektoren;

11.  mener, at Den Blandede Komité, jf. partnerskabsaftalen, i betragtning af problemet med korruption bør sikre, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved forsvarligheden af alle de mekanismer, der er omhandlet i denne protokol.

12.  anmoder Rådet og Kommissionen om inden for rammerne af deres respektive beføjelser straks at underrette Europa-Parlamentet fuldt ud i alle faser af procedurerne vedrørende den nye protokol og fornyelsen af den, jf. artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

13.  pålægger sin formand at sende Parlamentets denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til Republikken Guinea-Bissaus regering og parlament.

(1) EUT C 72 E af 11.3.2014, s. 21.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0298.


Fiskeripartnerskabsaftale med Kap Verde: fiskerimuligheder og finansiel modydelse (godkendelse)***
PDF 245kWORD 61k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (15848/2014 – C8-0003/2015 – 2014/0329(NLE))
P8_TA(2015)0300A8-0201/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15848/2014),

–  der henviser til udkast til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (15849/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43 og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0003/2015),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015(1) om udkast til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A8-0201/2015),

1.  godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Kap Verdes regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2015)0301.


Fiskeripartnerskabsaftale med Kap Verde: fiskerimuligheder og finansiel modydelse (beslutning)
PDF 254kWORD 65k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssig beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (15848/2014 – C8-0003/2015 – 2014/0329(NLE)2015/2100(INI))
P8_TA(2015)0301A8-0200/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15848/2014),

–  der henviser til udkastet til protokol mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde (15849/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0003/2015),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2014/948/EU af 15. december 2014 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Kap Verde(1),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015(2) om udkast til afgørelse,

–  der henviser til evalueringen og analysen af den tidligere protokol,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, andet afsnit,

–  der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0200/2015),

A.  der henviser til, at hovedformålet med protokollen er at styrke samarbejdet mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeressourcerne i Republikken Kap Verdes fiskerizone i begge parters interesse;

B.  der henviser til, at parterne i protokollen er enige om, at der skal indføres en streng overvågningsmekanisme for at garantere en bæredygtig udnyttelse af denne ressource; der henviser til, at denne mekanisme navnlig støtter sig på en kvartalsvis udveksling af data vedrørende fangst af hajer;

C.  der henviser til, at begge parter har forpligtet sig til i fuld udstrækning at overholde henstillingerne fra Den Internationale Kommission for Bevarelsen af Den Atlantiske Tunfisk (ICCAT);

D.  der henviser til, at både ICCAT og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har defineret hajer som en sund bestand, hvilket blev godkendt under det videnskabelige møde mellem de to parter til denne protokol;

E.  der henviser til, at den nye overvågningsmekanisme, hvortil der er knyttet tærskler på 30 % og 40 % for fangsten af hajer, som vil udløse supplerende foranstaltninger, er et skridt i den rigtige retning;

F.  der henviser til, at gennemførelsen af sektorstøtten er ramt af forsinkelser; der henviser til, at resultatniveauet er tilfredsstillende, men at det også er vanskeligt at fastslå virkningen af EU's sektorstøtte i forhold til andre foranstaltninger, der gennemføres inden for rammerne af støtteprogrammer, der iværksættes af andre udviklingspartnere;

G.  der henviser til, at det er nødvendigt at etablere en logisk interventionsramme, der bedre kan styre og standardisere evalueringerne af protokollen; der henviser til, at dette navnlig bør gøres for så vidt angår sektorstøtten;

1.  glæder sig over denne nye fiskeriprotokol mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde, som er blevet vedtaget i overensstemmelse med de nye bæredygtighedsforanstaltninger i henhold til den nye fælles fiskeripolitik både ud fra et miljømæssige og et socioøkonomisk synspunkt;

2.  opfordrer Kommissionen til at sende Parlamentet mødeprotokollen og konklusionerne fra møderne i det i artikel 9 i fiskeripartnerskabsaftalen omhandlede Blandede Udvalg samt det i artikel 3 i den nye protokol omhandlede flerårige sektorprogram;

3.  opfordrer Kommissionen til i protokollens sidste gyldighedsår, og før der indledes forhandlinger om fornyelse af protokollen, at forelægge Parlamentet og Rådet en fuldstændig rapport om gennemførelsen heraf;

4.  understreger sin bekymring over, at der var en kraftig stigning i fangsten af hajarter inden for den foregående protokols sidste år; opfordrer Kommissionen til at rapportere til Parlamentet om de foranstaltninger, der træffes af Det Blandede Udvalg som reaktion på den kritiske videnskabelige undersøgelse, der skal udarbejdes, jf. artikel 4, stk. 6, i bilaget til protokollen, så det sikres, at dette fiskeri sker på en bæredygtig og forsvarlig måde; understreger, at Parlamentet også bør orienteres om de data, som indhentes om hajbestandene;

5.  anmoder Kommissionen og Rådet om inden for rammerne af deres respektive beføjelser straks at underrette Parlamentet fuldt ud i alle faser af procedurerne vedrørende protokollen og dens fornyelse, jf. artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 218, stk. 10, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

6.  kræver af Kommissionen, at den foretager en vurdering af, om de fartøjer, der driver fiskeri i henhold til bestemmelserne i denne protokol, har overholdt de gældende indberetningskrav;

7.  anmoder Kommissionen om årligt at informere Parlamentet om Kap Verdes øvrige internationale aftaler, således at Parlamentet kan overvåge alle fiskeriaktiviteter i regionen, herunder dem, der måtte være i modstrid med europæisk fiskeripolitik, f. eks. afskæring af hajfinner;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Kap Verdes regering og parlament.

(1) EUT L 369 af 24.12.2014, s. 1.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0300.


Fiskeripartnerskabsaftale med Madagaskar: fiskerimuligheder finansielle modydelse ***
PDF 242kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Republikken Madagaskar og Det Europæiske Fællesskab (15225/2014 – C8-0002/2015 – 2014/0319(NLE))
P8_TA(2015)0302A8-0196/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til udkast til Rådets afgørelse (15225/2014),

–  der henviser til udkast til protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder og de finansielle bidrag, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Republikken Madagaskar og Det Europæiske Fællesskab (15226/2014),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 43, artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), og artikel 218, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0002/2015),

–  der henviser til artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, artikel 99, stk. 2, og artikel 108, stk. 7, i forretningsordenen,

–  der henviser til henstilling fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Udviklingsudvalget og Budgetudvalget (A8-0196/2015),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Madagaskars regering og parlament.


Protokol om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse afVerdenshandelsorganisationen (godkendelse)***
PDF 243kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæiske Union af protokollen om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (06040/2015 – C8-0077/2015 – 2015/0029(NLE))
P8_TA(2015)0303A8-0237/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (06040/2015),

–  der henviser til udkast til protokol om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (06041/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0077/2015),

–  der henviser til sin ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015(1) om udkast til afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0237/2015),

1.  godkender indgåelsen af protokollen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Verdenshandelsorganisationen.

(1) Vedtagne tekster af denne dato, P8_TA(2015)0304.


Protokol om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (aftale om handelslettelser) (beslutning)
PDF 266kWORD 73k
Europa-Parlamentets ikke-lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 med et forslag til ikke-lovgivningsmæssig beslutning om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på vegne af Den Europæiske Unions af protokollen om ændring af Marrakesh-overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (06040/2015 – C8-0077/2015 – 2015/0029(NLE)2015/2067(INI))
P8_TA(2015)0304A8-0238/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til forslag til Rådets afgørelse (06040/2015),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 207, stk. 4, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0077/2015),

–  der henviser til sin beslutning af 21. november 2013 om status for Dohaudviklingsdagsordenen og forberedelserne til den niende WTO-ministerkonference(1),

–  der henviser til beslutningen fra Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU om regional integration og modernisering af toldvæsenet med henblik på bæredygtig udvikling i AVS-landene, i samarbejde med EU(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015"(3),

–  der henviser til resultaterne af den niende ministerkonference i Indonesien i december 2013 og til den aftale, der blev indgået der om lettelse af samhandel(4),

–  der henviser til erklæringen fra Verdenshandelsorganisationens (WTO) Almindelige Råd den 27. november 2014(5),

–  der henviser til OECD-rapporten fra februar 2014med titlen: ”The WTO Trade Facilitation Agreement – Potential Impact on Trade Costs’,” ( WTO’s aftale om handelslettelse – potentielle virkninger for handelsomkostningerne),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015(6) om udkastet til Rådets afgørelse,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, andet afsnit,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A8-0238/2015),

A.  der henviser til, at handelslettelse først og fremmest er op til de nationale myndigheder, men der er ingen tvivl om, at multinationalt samarbejde på mange områder vil kunne øge gevinsten og nedbringe omkostningerne;

B.  der henviser til, at to tredjedele af WTO-medlemmerne skal ratificere aftalen om handelslettelser, inden den kan træde i kraft; opfordrer i denne forbindelse alle WTO-medlemmerne til at sikre, at aftalen kan træde i kraft så snart som muligt og navnlig inden den 10. ministerkonference i WTO (MC10) i Nairobi i december 2015;

C.  der henviser til, at nogle af de store nye vækstøkonomier såsom Kina, Brasilien og Indien ikke vil anmode om teknisk bistand; der henviser til, at dette bør hilses velkommen, da det viser, at den bistand, der er til rådighed, går til dem, der har mest behov;

D.  der henviser til, at EU aktivt arbejder på at sikre sammenhæng mellem sine forskellige politikker (på området for handel, samarbejde, humanitær hjælp m.m.); der henviser til, at disse politikker bør være tværsektorielle og bedømmes på basis af konsekvensanalyser;

E.  der henviser til, at EU er forpligtet til at fremme fri, fair og åben handel, som er balanceret og til indbyrdes gavn for alle; der henviser til, at WTO er den naturlige ramme for at få videreført og fasttømret disse principper;

F.  der henviser til, at EU og dets medlemsstater er de største bistandsdonorer i verden; der henviser til, at finansiel bistand til gennemførelsen af aftalen om handelslettelser er en foranstaltning under initiativet "Aid for Trade" og ikke bør have indflydelse på andelen af officiel udviklingsbistand (ODA) under den flerårige finansielle ramme (FFR);

1.  glæder sig over resultaterne af den 9. WTO-ministerkonference i december 2013, hvor forhandlingerne om aftalen om handelslettelser blev afsluttet af de 160 WTO-medlemmer; anser aftalen om handelslettelser for at være en vigtig milesten, eftersom det er den første multilaterale aftale efter oprettelsen af WTO i 1995 og vil skabe en overordnet plan for en modernisering af toldreglerne blandt de 161 WTO-medlemmer;

2.  understreger, at EU fortsat går ind for, at Bali-pakken af afgørelser gennemføres fuldt ud og til punkt og prikke af alle WTO-medlemmer, hvilket vil gøre det muligt at rette opmærksomheden imod en vellykket afslutning af forhandlingerne under Dohaudviklingsdagsordenen;

3.  anerkender de fordele, som gennemførelsen af denne aftale vil bringe for udviklingslande på baggrund af det bidrag, som den vil yde til at skabe et mere forretningsvenligt miljø for virksomhederne, især for SMV'er; understreger især, at aftalen bør reducere usikkerheden med hensyn til betingelserne for markedsadgang og handelsomkostninger med mellem 12,5% og 17,5% (ifølge vurderinger som dem, OECD er kommet med), hvis den gennemføres fuldt ud, hvilket vil gøre det muligt for forbrugere at få adgang til et større og billigere udvalg af produkter og for virksomheder at komme ind på nye markeder og forbedre deres konkurrenceevne ved at øge effektiviteten og nedbringe unødvendigt bureaukrati og de dermed forbundne omkostninger;

4.  understreger, at gennemførelsen af aftalen, især i udviklingslandene, vil medføre en standardisering og forenkling af procedurer i forbindelse med handel; påpeger, at aftalen kan give nye muligheder for at udvide brugen af innovative teknologier og elektroniske systemer, herunder elektroniske betalingssystemer, nationale handelsportaler og kvikskranker;

5.  opfordrer indtrængende alle medlemmer af WTO til ufortøvet at finde en løsning for gennemførelsen af Bali-pakken i alle dens aspekter, herunder reduktion af handelsforvridende subsidier, så Dohaudviklingsdagsordenen kan afsluttes inden den tiende WTO-ministerkonference;

6.  understreger vigtigheden af denne aftale set ud fra en udviklingssynsvinkel, idet der tages hensyn til, at der anvendes særlig og differentieret behandling, hvorved udviklingslande og de mindst udviklede lande kan træffe afgørelse om, hvornår de differentierede bestemmelser vil blive gennemført, og for hvilke af dem det vil være nødvendigt med teknisk bistand;

7.  understreger, at graden af og tempoet for gennemførelse af aftalen vil være afgørende for, hvilke gevinster der kan opnås; mener, at fuldstændig og præcis gennemførelse, der afspejler udviklingslandenes prioriteringer og bekymringer inden for rammerne af Dohaudviklingsdagsordenen vil være af allerstørste nytte for samtlige aftaleparter;

8.  understreger, at aftalen indeholder bindende bestemmelser og ikke-bindende retningslinjer; opfordrer indtrængende alle WTO-medlemmer til at gøre deres yderste for at gennemføre både de bindende bestemmelser og retningslinjerne med henblik på at nedbringe handelsomkostningerne så meget som muligt;

9.  understreger, at en række af aftalens krav, navnlig om gennemsigtighed samt om et fælles elektronisk adgangspunkt og betaling af told, kan være stærke redskaber til at tackle korruption ved grænserne; opfordrer til et bedre samarbejde mellem toldmyndighederne og understreger, at større gennemsigtighed vil føre til et højere niveau af sikkerhed og vil være et kraftigt incitament for intensivering af samhandelen, foruden at det vil sikre mere effektive toldkontroller;

10.  støtter fuldt ud EU's initiativ med at stille 400 millioner euro til rådighed over fem år til støtte af reformer til lettelse af samhandelen og projekter såsom forbedring af toldsystemerne i udviklingslandene og de mindst udviklede lande; minder om, at denne finansiering, som mestendels vil blive ydet gennem bevillingerne til regional økonomisk integration under de regionale vejledende programmer, er en del af EU's meget bredere "Aid for Trade"-initiativ (der blev i 2013 ydet 3,5 milliarder EUR), og anmoder om, at Europa-Parlamentet og medlemsstaterne regelmæssigt underrettes i denne henseende;

11.  understreger dog, at denne finansiering bør være meget velkoordineret med de midler, der kommer fra andre internationale donorer såsom UNCTAD, WTO og Verdensbanken; understreger, at overlapning bør undgås, hvilket ligeledes gælder overdrevent bureaukrati for de ansøgende lande, idet dette kunne have afskrækkende virkning for de lande, der søger bistand;

12.  slår endvidere til lyd for et nært samarbejde med specialiserede organisationer såsom Verdenstoldorganisationen, der kan yde værdifuld praktisk og teknisk ekspertbistand i hvert enkelt tilfælde, idet dette vil fremme udviklingen og styrke kapaciteten på dette område; understreger, at især de mindst udviklede lande fuldt ud kan drage fordel af de handelsmuligheder, som aftalen om handelslettelser skaber;

13.  understreger, at EU-delegationerne kan spille en nøglerolle overalt i verden, idet de kan arbejde sammen med udviklingslande og de mindst udviklede lande på stedet, og opfordrer til, at disse delegationer inddrages så meget som muligt i udbetalinger til teknisk bistand;

14.  12. opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at understøtte udviklingslande og de mindst udviklede lande i at opfylde deres forpligtelser, idet der tages hensyn til nødvendigheden af fleksibilitet for efterkommelsen af forpligtelserne under aftalen; understreger, at finansiering af kapacitetsopbygning bør være modtagerdrevet og baseret på en grundig behovsanalyse;

15.  anbefaler, at internationale organisationer og partnerne til udviklingslandene og de mindst udviklede lande samarbejder tæt, hvad angår gennemførelsen af kategori C-bestemmelserne for at gennemføre dem i løbet af så kort tid som muligt;

16.  erkender den store kløft, der stadig er mellem de industrialiserede landes og udviklingslandenes grænseprocedurer, og at dårlig infrastruktur, ineffektiv toldforvaltning, tilfælde af korruption og overdrevet bureaukrati forsinker handelen; minder om, at aftalen om handelslettelser og handelsliberaliseringsprocessen har samme mål, nemlig at mindske handelsomkostningerne, for at stimulere økonomisk aktivitet;

17.  minder om, at handelslettelser for mange udviklingslande vil være den vigtigste kilde til gevinst under Dohaudviklingsdagsordenen; glæder sig over de omfattende bestemmelser om særlig og differentieret behandling for udviklingslandene og de mindst udviklede lande; foreslår, at den helt nye tilgang med at indgå forpligtelser – og planlægningen heraf svarende til landenes kapacitet – bør tjene som en milepæl for fremtidige aftaler;

18.  anerkender, at ekspertise i den private sektor kan spille en central rolle i fremme af handelslettelsesforanstaltninger og ved at yde assistance og støtte til gennemførelsen af aftalen i udviklingslandene; noterer sig et planlagt USAID-initiativ om en offentlig-privat alliance i dette øjemed; opfordrer Kommissionen til at tilskynde den private sektor til at involvere sig og undersøge mulighederne for partnerskaber med europæiske industrier til støtte for aftalens gennemførelse;

19.  anerkender, at gennemførelsen af handelslettelsesreformer har mere vidtrækkende udviklingsmæssige fordele; bemærker i denne forbindelse den rolle, som toldmyndigheder kan spille med hensyn til fremme hurtig overførsel af forsendelser af nødhjælpsremedier; understreger, at humanitær bistand i til katastrofeområder bør nyde godt af forenklede toldklareringsprocedurer for at fremskynde leveringen af bistand og desuden bør være fritaget for told og afgifter;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Verdenshandelsorganisationen.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0511.
(2) EUT C 345 af 2.10.2014, s. 28.
(3) Kommissionens meddelelse af 5. februar 2015 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, (COM(2015)0044).
(4) Ministererklæringen fra Bali (WT/MIN(13)/DEC); Bali Ministerial Decision on Trade Facilitation Agreement (WT/MIN(13)/36 or WT/L/911 of 11 December 2013). https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/mc9_e/balipackage_e.htm
(5) Protokol om ændring af Marrakeshoverenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, WT/L/940 af 28. november 2014.
(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0303.


Bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje (CMNI) ***
PDF 244kWORD 59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af henholdsvis Kongeriget Belgien og Republikken Polen til at ratificere og Republikken Østrig til at tiltræde Budapestkonventionen om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje (CMNI) (08223/2015 – C8-0173/2015 – 2014/0345(NLE))
P8_TA(2015)0305A8-0231/2015

(Godkendelse)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til udkast til Rådets afgørelse (08223/2015),

–  der henviser til Budapestkonventionen om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje (08223/15/ADD 1),

–  der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 81, stk. 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0173/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,

–  der henviser til henstilling fra Retsudvalget (A8-0231/2015),

1.  godkender udkastet til Rådets afgørelse om bemyndigelse af henholdsvis Kongeriget Belgien og Republikken Polen til at ratificere og Republikken Østrig til at tiltræde Budapestkonventionen om transportaftalen ved godstransport ad indre vandveje;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Midlertidige foranstaltninger på området international beskyttelse til fordel for Italien og Grækenland *
PDF 466kWORD 185k
Beslutning
Bilag
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 9. september 2015 om forslag til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse (COM(2015)0286 – C8-0156/2015 – 2015/0125(NLE))
P8_TA(2015)0306A8-0245/2015

(Høring)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2015)0286),

–  der henviser til artikel 78, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8‑0156/2015),

–  der henviser til Rådets skrivelse af 30. juli 2015, hvorved det underrettede Parlamentet om sin generelle indstilling,

–  der henviser til skrivelse fra Budgetudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0245/2015),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  godkender den erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag   Ændring
Ændring 1
Forslag til afgørelse
Henvisning 3 a (ny)
under henvisning til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig kapitel I og artikel 18 og 19 heri,
Ændring 2
Forslag til afgørelse
Betragtning 2 a (ny)
(2a)  I overensstemmelse med artikel 78, stk. 3, og artikel 80 i TEUF er de solidaritetsforanstaltninger, der er omhandlet i denne afgørelse, bindende.
Ændring 3
Forslag til afgørelse
Betragtning 4 a (ny)
(4a)  De midlertidige foranstaltninger til nødflytning er kun en del af den holistiske tilgang til migration, som blev skitseret i Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 om "En europæisk dagsorden for migration" og den bebudede initiativbetænkning fra Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet understreger, at samtlige aspekter af den holistiske tilgang er vigtige og bør bringes fremad sideløbende med hinanden. På sit møde den 25.-26. juni 2015 nåede Det Europæiske Råd på baggrund af den aktuelle nødsituation og tilsagnet om at styrke solidaritet og ansvarlighed til enighed navnlig om en midlertidig og ekstraordinær flytning over en periode på to år af 40 000 personer, der har et klart behov for international beskyttelse, fra Italien og Grækenland til andre medlemsstater. Medlemsstaterne bør enes om bindende kvoter for fordeling af sådanne personer.
Ændring 4
Forslag til afgørelse
Betragtning 5
(5)  I sin beslutning af 29. april 2015 bekræftede Europa-Parlamentet, at Unionens reaktion på de seneste tragedier i Middelhavet skal bygge på princippet om solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, og at der skal gøres en øget indsats på dette område til fordel for de medlemsstater, der modtager det største antal flygtninge og ansøgere om international beskyttelse, enten i absolutte tal eller forholdsmæssigt.
(5)  I sin beslutning af 29. april 2015 gentog Europa-Parlamentet nødvendigheden af, at Unionen baserer sin reaktion på de seneste tragedier i Middelhavet på et grundlag af solidaritet og rimelig ansvarsfordeling, og at der skal gøres en øget indsats på dette område til fordel for de medlemsstater, der modtager det største antal flygtninge og ansøgere om international beskyttelse, enten i absolutte tal eller forholdsmæssigt, på grundlag af kriterierne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/20131a. Europa-Parlamentet opfordrede til indførelse af bindende kvoter for fordelingen af asylansøgere blandt alle medlemsstaterne.
______________
1aEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
Ændring 5
Forslag til afgørelse
Betragtning 7
(7)  Blandt de medlemsstater, der har været udsat for et særlig stort pres på baggrund af den seneste tids tragiske begivenheder i Middelhavsområdet, har navnlig Italien og Grækenland oplevet en hidtil uset tilstrømning af migranter, herunder ansøgere om international beskyttelse, som har et klart behov for beskyttelse, og dette har sat landenes indvandrings- og asylsystemer under betydeligt pres.
(7)  Blandt de medlemsstater, der har været udsat for et særlig stort pres på baggrund af den seneste tids tragiske begivenheder i Middelhavsområdet, har navnlig Italien og Grækenland oplevet en hidtil uset tilstrømning af migranter, herunder ansøgere om international beskyttelse, som har et klart behov for beskyttelse, og dette har sat landenes indvandrings- og asylsystemer under betydeligt pres, hvilket har vist, at forordning (EU) nr. 604/2013 har negative følger for det første indrejseland i Unionen, hvilket beklageligvist endnu ikke har resulteret i ophævelse af denne forordning eller i det mindste i fjernelse af henvisningen til det første indrejseland i Unionen. Der er imidlertid også andre medlemsstater i Unionen, som oplever store stigninger i antallet af asylansøgere, som de modtager.
Ændring 6
Forslag til afgørelse
Betragtning 7 a (ny)
(7a)  Ifølge eksperternes prognoser vil der være et øget migrationspres på Unionens ydre hav- og landgrænser på kort og mellemlang sigt.
Ændring 7
Forslag til afgørelse
Betragtning 8
(8)   Ifølge oplysninger fra Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) foregik ulovlig indrejse i EU i 2014 hovedsagelig via det centrale og østlige Middelhav. Alene til Italien ankom der i 2014 mere end 170 000 migranter på ulovlig vis, svarende til en stigning på 277 % i forhold til 2013. Grækenland oplevede også en støt stigning med over 50 000 ulovlige migranter, hvilket udgør en stigning på 153 % i forhold til 2013. Statistikker for de første måneder af 2015 bekræfter denne klare tendens for så vidt angår Italien. Også i Grækenland steg antallet af ulovlige grænsepassager markant i løbet af de første fire måneder af 2015, hvor det nåede op på mere end 50 % af det samlede antal ulovlige grænsepassager i 2014 (ca. 28 000 i løbet af de første fire måneder af 2015, sammenlignet med et samlet antal på knap 55 000 i 2014). En væsentlig del af det samlede antal ulovlige migranter, som blev afsløret i disse to regioner, var migranter af nationaliteter, der ifølge data fra Eurostat har en høj EU-anerkendelsesprocent (syrere og eritreere, for hvilke EU's anerkendelsesprocent er på over 75 %, udgjorde i Italien over 40 % og i Grækenland over 50 % af de ulovlige migranter i 2014). Ifølge Eurostat havde 30 505 syrere ulovligt ophold i Grækenland i 2014 sammenlignet med 8 220 i 2013.
(8)   Ifølge oplysninger fra Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-Medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) foregik ulovlig indrejse i Unionen i 2014 hovedsagelig via det centrale og østlige Middelhav. Alene til Italien ankom der i 2014 mere end 170 000 migranter på ulovlig vis, svarende til en stigning på 277 % i forhold til 2013, og heraf var mere 26 100 børn, hvoraf 13 000 var uledsagede mindreårige, som således udgjorde 7,6 % af det samlede antal migranter. Grækenland oplevede også en støt stigning med over 50 000 ulovlige migranter, hvilket udgør en stigning på 153 % i forhold til 2013. Statistikker for de første måneder af 2015 bekræfter denne klare tendens for så vidt angår Italien. Fra januar til juni 2015 var der i Italien en stigning på 5 % i de ulovlige grænsepassager sammenlignet med samme periode sidste år. Også i Grækenland steg antallet af ulovlige grænsepassager markant i løbet af de første fire måneder af 2015, hvor det nåede op på mere end en seksdobling sammenlignet med samme periode året før og en stigning på næsten 140 % sammenlignet med året før som helhed (76 293 fra januar til juni 2015 ifølge data fra Frontex sammenlignet med et samlet antal på knap 55 000 i 2014). En væsentlig del af det samlede antal ulovlige migranter, som blev afsløret i disse to regioner, var migranter af nationaliteter, der ifølge data fra Eurostat har en høj EU-anerkendelsesprocent (syrere og eritreere, for hvilke Unionens anerkendelsesprocent er på over 75 %, udgjorde i Italien over 40 % og i Grækenland over 50 % af de ulovlige migranter i 2014; fra januar til juni 2015 udgjorde syrere og eritreere 30 % af de personer, der ankom til Italien, og næsten 60 % af dem, der ankom til Grækenland). Ifølge Eurostat havde 30 505 syrere ulovligt ophold i Grækenland i 2014 sammenlignet med 8 220 i 2013.
Ændring 8
Forslag til afgørelse
Betragtning 10
(10)  Den vestlige balkanrute udgjorde ifølge data fra Frontex en anden vigtig migrationsrute til EU i 2014, hvor 43 357 ulovlige grænsepassager fandt sted. Hovedparten af de migranter, der benytter balkanruten, har dog ikke umiddelbart behov for international beskyttelse, idet 51 % kommer fra Kosovo.
(10)  Den vestlige balkanrute udgjorde ifølge data fra Frontex en anden vigtig migrationsrute til Unionen i 2014, hvor 43 357 ulovlige grænsepassager fandt sted. Antallet af ulovlige grænsepassager er steget drastisk i 2015. Fra januar til juni 2015 benyttede 67 444 migranter og flygtninge sig af ruten over grænsen mellem Tyrkiet og hhv. Grækenland og Bulgarien og Ungarns grænser. Dette svarer til en stigning på 962 % sammenlignet med samme periode året før. Ruten bliver nu i stigende grad også brugt af personer, som flygter fra krig og forfølgelse. Fra januar til juni 2015 kom 17 955 flygtninge fra Afghanistan, 13 225 flygtninge fra Syrien, 3 021 flygtninge fra Irak og 196 flygtninge fra Eritrea ind i Unionen ad denne rute.
Ændring 9
Forslag til afgørelse
Betragtning 13 a (ny)
(13a)  Der bør ske en hurtig og fuldstændig gennemførelse i national ret og efterfølgende anvendelse af det fælles europæiske asylsystem fra alle deltagende medlemsstaters side for derved at sikre fælles EU-standarder, herunder med hensyn til modtagevilkår for asylansøgere og respekt for de grundlæggende rettigheder, således som det er bestemt i den gældende EU-ret.
Ændring 10
Forslag til afgørelse
Betragtning 15
(15)  Hvis en anden medlemsstat end Italien eller Grækenland skulle opleve en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den pågældende medlemsstat i medfør af traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.
(15)  I lyset af den fortsatte ustabilitet og de fortsatte konflikter i Unionens umiddelbare nabolag og af det, at migrationsstrømmene til stadighed forandrer sig, kan Rådet, hvis en anden medlemsstat end Italien eller Grækenland skulle opleve en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den pågældende medlemsstat i medfør af traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.
Ændring 11
Forslag til afgørelse
Betragtning 17
(17)  De i denne afgørelse omhandlede foranstaltninger indebærer en midlertidig undtagelse fra det kriterium, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 604/20131, samt de proceduremæssige skridt og frister, der er fastsat i samme forordnings artikel 21, 22 og 29.
(17)  De i denne afgørelse omhandlede foranstaltninger indebærer en midlertidig undtagelse fra det kriterium, der er fastsat i artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 604/2013, samt fra de formelle aspekter, herunder tidsfrister, der er fastsat i samme forordnings artikel 21, 22 og 29. Flytningsforanstaltninger bør ikke forhindre medlemsstaterne i at anvende forordning (EU) nr. 604/2013 til fulde, herunder proaktivt og effektivt at anvende alle kriterier såsom familiesammenføring og særlig beskyttelse af uledsagede mindreårige samt bestemmelsen om humanitær opholdstilladelse, der anvendes ud fra en skønsmæssig vurdering.
____________________
____________________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 31).
Ændring 12
Forslag til afgørelse
Betragtning 18
(18)  Det har været nødvendigt at træffe et valg med hensyn til, hvilke kriterier der skal lægges til grund, når det afgøres, hvilke og hvor mange ansøgere der skal flyttes fra Italien og Grækenland. Der er planlagt et klart og brugbart system baseret på en tærskel, der på grundlag af de seneste foreliggende statistikker fra Eurostat er fastsat som den gennemsnitlige andel afgørelser på EU-plan, der er truffet i procedurer i første instans, om tildeling af international beskyttelse, set i forhold til det samlede antal afgørelser på EU-plan om ansøgninger om international beskyttelse, der er truffet i første instans. På den ene side skal denne tærskel sikre i videst muligt omfang, at alle de ansøgere, der med størst sandsynlighed har behov for international beskyttelse, hurtigt og fuldt ud kan nyde godt af deres ret til beskyttelse i tilflytningsmedlemsstaten. På den anden side skal den forhindre i videst muligt omfang, at personer, der sandsynligvis vil få afslag på deres ansøgninger, flyttes til en anden medlemsstat og dermed uretmæssigt forlænger deres ophold i Unionen. Baseret på Eurostat-data om afgørelser i første instans i 2014 bør der i nærværende afgørelse anvendes en tærskel på 75 %, svarende til andelen af imødekomne ansøgninger fra syrere og eritreere i samme år.
(18)  Det har været nødvendigt at træffe et valg med hensyn til, hvilke kriterier der skal lægges til grund, når det afgøres, hvilke og hvor mange ansøgere der skal flyttes fra Italien og Grækenland. Der er planlagt et klart og brugbart system baseret på en tærskel, der på grundlag af de seneste foreliggende statistikker fra Eurostat er fastsat som den gennemsnitlige andel afgørelser på EU-plan, der er truffet i procedurer i første instans, om tildeling af international beskyttelse, set i forhold til det samlede antal afgørelser på EU-plan om ansøgninger om international beskyttelse, der er truffet i første instans. På den ene side skal denne tærskel sikre i videst muligt omfang, at alle de ansøgere, der med størst sandsynlighed har behov for international beskyttelse, hurtigt og fuldt ud kan nyde godt af deres ret til beskyttelse i tilflytningsmedlemsstaten. På den anden side skal den forhindre i videst muligt omfang, at personer, der sandsynligvis vil få afslag på deres ansøgninger, flyttes til en anden medlemsstat og dermed uretmæssigt forlænger deres ophold i Unionen. Baseret på Eurostat-data om afgørelser i første instans i 2014 bør der i nærværende afgørelse anvendes en tærskel på 75 %, svarende til andelen af imødekomne ansøgninger fra syrere og eritreere i samme år. For at tilgodese det, at migrationsstrømmene er i stadig forandring, bør det tages op til vurdering hvert kvartal, hvilken gruppe af personer flytning skal målrettes mod.
Ændring 13
Forslag til afgørelse
Betragtning 19
(19)  Formålet med de midlertidige foranstaltninger er at lette det store pres på asylsystemerne i Italien og Grækenland, navnlig ved at flytte et stort antal ansøgere med et klart behov for international beskyttelse, som ankommer til disse lande efter den dato, hvorfra denne afgørelse finder anvendelse. På grundlag af det samlede antal tredjelandsstatsborgere, der er indrejst ulovligt i Italien og Grækenland i 2014, og antallet af disse, der har et klart behov for international beskyttelse, bør i alt 40 000 ansøgere med et klart behov for international beskyttelse flyttes fra Italien og Grækenland. Dette antal svarer til ca. 40 % af det samlede antal tredjelandsstatsborgere med et klart behov for international beskyttelse, som rejste ulovligt ind i disse lande i 2014. Den flytningsforanstaltning, der fastlægges ved denne afgørelse, udgør derfor en rimelig byrdefordeling mellem Italien og Grækenland på den ene side og de øvrige medlemsstater på den anden. På grundlag af forholdet mellem på den ene side de samlede tal for Italien for 2014 og de første fire måneder af 2015 og på den anden side de tilsvarende tal for Grækenland bør 60 % af ansøgerne i Italien og 40 % af ansøgerne i Grækenland flyttes til andre medlemsstater.
(19)  Formålet med de midlertidige nødforanstaltninger er at etablere en rimelig og retfærdig flytningsforanstaltning for at lette det store pres på asylsystemerne i Italien og Grækenland, navnlig ved at flytte et stort antal ansøgere med et klart behov for international beskyttelse, som ankommer til disse lande efter den dato, hvorfra denne afgørelse finder anvendelse. På grundlag af det samlede antal tredjelandsstatsborgere, der er indrejst ulovligt i Italien og Grækenland i 2014, og antallet af disse, der har et klart behov for international beskyttelse, bør i alt 40 000 ansøgere med et klart behov for international beskyttelse flyttes fra Italien og Grækenland. Dette antal svarer til ca. 40 % af det samlede antal tredjelandsstatsborgere med et klart behov for international beskyttelse, som rejste ulovligt ind i disse lande i 2014. Den flytningsforanstaltning, der fastlægges ved denne afgørelse, udgør derfor en rimelig ansvarsfordeling mellem Italien og Grækenland på den ene side og de øvrige medlemsstater på den anden. På grundlag af forholdet mellem på den ene side de samlede tal for Italien for 2014 og de første fire måneder af 2015 og på den anden side de tilsvarende tal for Grækenland bør 60 % af ansøgerne i Italien og 40 % af ansøgerne i Grækenland flyttes til andre medlemsstater. Senest seks måneder efter nærværende afgørelses ikrafttræden bør Kommissionen evaluere den andel af personer, der skal flyttes fra Italien og Grækenland, på grundlag af de seneste tilgængelige data med henblik på at foretage en tilpasning af den til de skiftende flygtningestrømme. Nødflytningsforanstaltningen er ikke en løsning på den langsigtede udfordring med asylpresset på Unionens ydre grænser, men snarere en test af en løsning med sigte på det forestående lovgivningsmæssige forslag om en permanent nødflytningsordning baseret på traktatens artikel 78, stk. 2, , og er derfor i første omgang begrænset til 40 000 ansøgere i alt. Det bør imidlertid om nødvendigt tages op til overvejelse at øge antallet af flytningspladser for at tilpasse det til de hurtigt skiftende flygtningestrømme og -tendenser i løbet af nærværende afgørelses anvendelsesperiode. Et eventuelt forslag til en permanent nødflytningsordning skal være baseret på en væsentlig større indsats for solidaritet og ansvarsdeling blandt medlemsstaterne, herunder en betydelig forøgelse af antallet af de flytningspladser, som er til rådighed, for at tilpasse det til de hurtigt skiftende migrationsstrømme og -tendenser. Ordningen bør være baseret på klart definerede kriterier, herunder for en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere og et ekstraordinært asylpres, som giver mulighed for, at nødløsningsordningen bliver udløst, og det på grundlag af gennemsigtige og objektive indikatorer.
Ændring 14
Forslag til afgørelse
Betragtning 20 a (ny)
(20a)  I forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til den permanente flytningsordning baseret på artikel 78, stk. 2, i TEUF bør Kommissionen medtage en medlemsstats territorium som et kriterium for fastlæggelsen af nøglen til fordeling af migranter.
Ændring 15
Forslag til afgørelse
Betragtning 21
(21)  Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/20141 yder støtte til byrdefordeling, der er aftalt mellem medlemsstaterne, og kan reagere på den seneste politiske udvikling på dette område. I artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 516/2014 er der åbnet mulighed for, at medlemsstaterne gennemfører foranstaltninger vedrørende overførsel af ansøgere om international beskyttelse som led i deres nationale programmer, mens der i henhold til forordningens artikel 18 ydes et fast beløb fra fonden på 6 000 EUR for hver person med international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat.
(21)  Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/20141, yder støtte til foranstaltninger, hvor der er en rimelig ansvarsfordeling, og som er aftalt mellem medlemsstaterne, og kan reagere på den seneste politiske udvikling på dette område. I artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 516/2014 er der åbnet mulighed for, at medlemsstaterne gennemfører foranstaltninger vedrørende overførsel af ansøgere om international beskyttelse som led i deres nationale programmer, mens der i henhold til nævnte forordnings artikel 18 ydes et fast beløb fra fonden på 6 000 EUR for hver person med international beskyttelse, der overføres fra en anden medlemsstat.
______________
___________________
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).
1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014 af 16. april 2014 om oprettelse af asyl-, migrations- og integrationsfonden, om ændring af Rådets beslutning 2008/381/EF og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 573/2007/EF og nr. 575/2007/EF og Rådets beslutning 2007/435/EF (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 168).
Ændring 16
Forslag til afgørelse
Betragtning 21 a (ny)
(21a)  Kommissionen bør kontrollere brugen af de 6 000 EUR til flytning pr. ansøger.
Ændring 17
Forslag til afgørelse
Betragtning 25
(25)  Når der træffes afgørelse om, hvilke ansøgere med et klart behov for international beskyttelse der skal flyttes fra Italien og Grækenland, bør sårbare ansøgere, som omhandlet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU10, have forrang. I den forbindelse bør der navnlig tages hensyn til ansøgernes særlige behov, herunder sundhedsmæssige behov. Hensynet til barnets tarv bør altid komme i første række.
(25)  Når der træffes afgørelse om, hvilke ansøgere med et klart behov for international beskyttelse der skal flyttes fra Italien og Grækenland, bør sårbare ansøgere – og blandt dem bør der rettes særlig opmærksomhed mod uledsagede mindreårige – som omhandlet i artikel 21 og 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU, have forrang. For at tage hensyn til sårbare personers særlige situation er medlemsstaterne i medfør af direktiv 2013/33/EU og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU forpligtede til at foretage en individuel vurdering af personernes individuelle sårbarheder for så vidt angår deres særlige modtagelsesmæssige og proceduremæssige behov. Derfor skal medlemsstaterne gøre en aktiv indsats for at vurdere asylansøgeres individuelle behov, og de kan ikke udelukkende henholde sig ansøgernes selvidentificering for på effektiv vis at garantere dem deres rettigheder i medfør af EU-retten. I den forbindelse bør der navnlig tages hensyn til ansøgernes særlige behov, herunder sundhedsmæssige behov. Hensynet til barnets tarv bør altid komme i første række i alle procedurer, der indføres i medfør af nærværende afgørelse, og de hovedprincipper, som blev etableret ved Domstolens afgørelse af 6. juni 2013 i sag C-648/111b, bør aldrig bringes i fare.
______________
___________________
10 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdet) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).
10 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdet) (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 96).
1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse (EUT L 180 af 29.6.2013, s. 60).
1b Domstolens afgørelse af 6. juni 2013, MA m.fl., C-648/11, ECLI:EU:C:2013:367.
Ændring 18
Forslag til afgørelse
Betragtning 26
(26)  Når der træffes afgørelse om, hvilken medlemsstat en ansøger skal flyttes til, bør der tages særligt hensyn til ansøgerens kvalifikationer, f.eks. sprogkundskaber, der kan lette ansøgerens integration i tilflytningsmedlemsstaten. Når der er tale om særligt sårbare ansøgere, bør der tages hensyn til tilflytningsmedlemsstatens kapacitet til at yde tilstrækkelig støtte til sådanne ansøgere.
(26)  Når der træffes afgørelse om, hvilken medlemsstat en ansøger skal flyttes til, bør der tages særligt hensyn til ansøgerens præferencer og kvalifikationer, der kan lette ansøgerens integration i tilflytningsmedlemsstaten, f.eks. sprogkundskaber, familiemæssige bånd ud over definitionen på familiemedlemmer i forordning (EU) nr. 604/2013, sociale forbindelser, kulturelle bånd, tidligere ophold i en medlemsstat, tidligere studier og tidligere arbejdserfaring i en virksomhed eller organisation i en given medlemsstat samt kvalifikationer, som kan være relevante for ansøgerens integration på arbejdsmarkedet i tilflytningsmedlemsstaten. Medlemsstaterne bør derfor fremme reel anerkendelse af ansøgernes eksamensbeviser, kvalifikationer og færdigheder. Derudover kan medlemsstaterne oplyse ansøgerne om deres muligheder på arbejdsmarkedet. Når der er tale om særligt sårbare ansøgere, bør der tages hensyn til tilflytningsmedlemsstatens kapacitet til at yde tilstrækkelig støtte til sådanne ansøgere. Ansøgere har ganske vist ikke ret til at vælge den medlemsstat, de skal flyttes til, men der bør i videst muligt omfang tages hensyn til deres behov, præferencer og kvalifikationer.
Ændring 19
Forslag til afgørelse
Betragtning 26 a (ny)
(26a)  Ud fra erfaringerne fra pilotprojektet om flytning fra Malta (Eurema) bør der så vidt muligt tages hensyn til forventninger og præferencer. Ansøgerne bør som et første skridt få mulighed for at give udtryk for deres præferencer. De bør indordne fem medlemsstater på en liste efter deres præferencer og begrunde deres præferencer med faktorer som f.eks. familiemæssige bånd, sociale bånd og kulturelle bånd såsom sprogfærdigheder, tidligere ophold, tidligere studier og tidligere arbejdserfaringer. Det bør ske i løbet af den indledende behandling. Som næste skridt bør de respektive medlemsstater informeres om ansøgernes præferencer. De bør så få mulighed for at angive deres ansøgerpræferencer blandt de ansøgere, som har udtrykt deres præference for den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne bør begrunde deres præferencer med faktorer såsom familiemæssige, sociale og kulturelle bånd. Forbindelsesofficerer udpeget af medlemsstaterne kunne lette proceduren ved at foretage interviews af de respektive ansøgere. Ansøgerne bør også have mulighed for at konsultere andre aktører såsom ikkestatslige organisationer, FN's flygtningehøjkommissær (UNHCR) og Den Internationale Organisation for Migration. Endelig bør Italien og Grækenland med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor træffe en beslutning om hver enkelt ansøgers flytning til en bestemt medlemsstat under størst mulig hensyntagen til præferencerne. UNHCR bør konsulteres om den bedste praksis, der er udviklet for genbosætning, herunder om forvaltning af præferencer og specifikke kvalifikationer.
Ændring 20
Forslag til afgørelse
Betragtning 26 b (ny)
(26b)  Princippet om ikkeforskelsbehandling som nedfældet i traktatens artikel 10 bør respekteres til fulde under hele flytningsproceduren. Forskelsbehandling på grund af køn, alder, etnisk tilhørsforhold, handicap og religion er en klar overtrædelse af traktaten.
Ændring 21
Forslag til afgørelse
Betragtning 28
(28)  De retsgarantier og formelle garantier, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 604/2013, finder fortsat anvendelse på ansøgere omfattet af denne afgørelse. Desuden bør ansøgerne underrettes om den flytningsprocedure, der er fastlagt i denne afgørelse, og om den konkrete afgørelse om flytning. Da EU-lovgivningen ikke giver ansøgerne ret til at vælge, hvilken medlemsstat der skal behandle deres ansøgninger, bør de i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 604/2013 have adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser om flytning, dog alene med henblik på at sikre, at deres grundlæggende rettigheder respekteres.
(28)  De retsgarantier og formelle garantier, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 604/2013, finder fortsat anvendelse på ansøgere omfattet af denne afgørelse. Desuden bør ansøgerne underrettes om den flytningsprocedure, der er fastlagt i denne afgørelse, og om den konkrete afgørelse om flytning. Ansøgerne bør i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 604/2013 og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder have adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser om flytning.
Ændring 22
Forslag til afgørelse
Betragtning 30
(30)  Der bør træffes foranstaltninger for at undgå, at ansøgere rejser videre fra tilflytningsmedlemsstaten til andre medlemsstater. Ansøgerne bør navnlig informeres om konsekvenserne af at rejse videre til andre medlemsstater og om, at de - hvis tilflytningsmedlemsstaten giver dem international beskyttelse - i princippet kun har de rettigheder, der er knyttet til international beskyttelse, i denne medlemsstat.
(30)  Der bør træffes foranstaltninger for at undgå, at ansøgere rejser videre fra tilflytningsmedlemsstaten til andre medlemsstater. Det er en ukompliceret foranstaltning at tage størst muligt hensyn til ansøgernes præferencer, herunder familiemæssige bånd ud over bestemmelserne om familie i forordning (EU) nr. 604/2013, til sociale og kulturelle bånd, for at ansøgerne kan udvikle et tilhørsforhold til tilflytningsmedlemsstaten. Ansøgerne bør modtage alle nødvendige oplysninger på et sprog, de forstår eller med rimelighed formodes at forstå, om deres bestemmelsessted og, i tilfælde af at der ikke kunne tages fuldstændigt hensyn til deres præference, om årsagerne hertil. For at undgå sekundære bevægelser bør ansøgerne desuden informeres om konsekvenserne af at rejse videre til andre medlemsstater, jf. artikel 4 i forordning (EU) nr. 604/2013, og om, at de - hvis tilflytningsmedlemsstaten giver dem international beskyttelse - i princippet kun har de rettigheder, der er knyttet til international beskyttelse, i denne medlemsstat.
Ændring 23
Forslag til afgørelse
Betragtning 30 a (ny)
(30a)  Samtykke fra ansøgere eller personer under international beskyttelse til at blive flyttet er et veletableret princip i den afledte EU-ret og er nedfældet i artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) nr. 516/2014 og analogt i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 samt i artikel 17, stk. 2, i forordning (EU) nr. 604/2013, hvorimod undtagelser fra EU-retten kun er mulige på meget begrænsede betingelser, jf. traktatens artikel 78, stk. 3. Det er nødvendigt at sikre effektiv gennemførelse af nødflytningsforanstaltningen, og samtidig er det særligt vigtigt at opnå samtykke for at forhindre sekundære flytninger, hvorfor dette samtykke principielt er påkrævet før flytningen. I tilfælde af, at en person ikke giver sit samtykke, bør vedkommende principielt ikke blive flyttet, men en anden person bør få tilbudt den mulighed.
_________
1aEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 af 19. maj 2010 om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EUT L 132 af 29.5.2010, s. 11).
Ændring 24
Forslag til afgørelse
Artikel 1
Ved denne afgørelse fastsættes midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse, der skal sætte disse lande i stand til at håndtere en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere.
Ved denne afgørelse fastsættes bindende midlertidige nødforanstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse, der skal sætte disse lande i stand til at håndtere en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere eller statsløse til disse lande.
Ændring 25
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 1 – litra b
b)  "ansøger": en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om
b)  "ansøger": en tredjelandsstatsborger eller statsløs, der har indgivet en ansøgning om international beskyttelse, hvorom der endnu ikke er truffet endelig afgørelse, jf. artikel 2, litra i), i direktiv 2011/95/EU
Ændring 26
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 1 – litra d
d)   "familiemedlemmer": familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013
d)   "nære slægtninge": ægtefælle, børn, forældre, personer med forældremyndighed, bedsteforældre og børnebørn
(Horisontal ændring. Den finder anvendelse i hele Kommissionsforslagets tekst.
Ændring 27
Forslag til afgørelse
Artikel 2 – stk. 1 – litra f a (nyt)
fa)  "præference": den præference, som en ansøger giver udtryk for at have for en bestemt medlemsstat, eller den præference, som en medlemsstat giver udtryk for at have for en bestemt ansøger, begrundet med faktorer såsom familiemæssige bånd ud over definitionen af familiemedlemmer som defineret i artikel 2, litra g), i forordning (EU) nr. 604/2013, sociale bånd såsom bånd til etniske og kulturelle samfund og kulturelle bånd til den foretrukne medlemsstat såsom sprogfærdigheder, tidligere ophold i en medlemsstat eller tidligere studie- eller arbejdsforhold til virksomheder eller organisationer i den pågældende medlemsstat
Ændring 28
Forslag til afgørelse
Artikel 3 – stk. 2 a (nyt)
2a.  I betragtning af, at migrationsstrømmene er i stadig forandring, bør det tages op til vurdering hvert kvartal, hvilken gruppe af personer flytning skal målrettes mod.
Ændring 47
Forslag til afgørelse
Artikel 4
-1. For at tage noget af det betydelige asylpres af Italien og Grækenland og også for at benytte dette som en vigtig test med sigte på det forestående lovgivningsmæssige forslag om en permanent nødflytningsordning baseret på traktatens artikel 78, stk. 2, flyttes i første omgang 110 000 ansøgere ud af Italien og Grækenland. En forøgelse af antallet tages om nødvandigt op til overvejelse for at tilpasse det til de hurtigt skiftende flygtningestrømme og -tendenser i løbet af nærværende afgørelses anvendelsesperiode.
1.  Der flyttes 24 000 ansøgere fra Italien til andre medlemsstater, jf. bilag I.
1.  Indledningsvist, flyttes der 40 000 ansøgere fra Italien til andre medlemsstater.
2.   Der flyttes 16 000 ansøgere fra Grækenland til andre medlemsstater, jf. bilag II.
2.  Indledningsvist, flyttes der 70 000 ansøgere fra Grækenland til andre medlemsstater.
2a.  Senest [seks måneder efter denne afgørelses ikrafttræden] evaluerer Kommissionen på grundlag af de seneste tilgængelige data fra Frontex den andel af personer, der skal flyttes fra hhv. Italien og Grækenland, med henblik på at foretage en tilpasning af disse andele til de skiftende flygtningestrømme.
Ændring 30
Forslag til afgørelse
Artikel 4 a (ny)
Artikel 4a
Samtykke
Ansøgerens samtykke til vedkommendes flytning bør principielt være påkrævet.
Ændring 31
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. 2
2.  Med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor og, hvor det er relevant, fra medlemsstaternes forbindelsesofficerer, jf. stk. 8, udpeger Italien og Grækenland med jævne mellemrum i løbet af anvendelsesperioden for denne afgørelse ansøgere, der skal flyttes til de øvrige medlemsstater, og meddeler kontaktpunkterne i disse medlemsstater og Det Europæiske Asylstøttekontor, hvor mange ansøgere der er tale om. I denne forbindelse gives sårbare ansøgere som omhandlet i artikel 22 i direktiv 2013/33/EU forrang.
2.  Med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor og andre relevante agenturer udpeger Italien og Grækenland med jævne mellemrum i løbet af anvendelsesperioden for denne afgørelse ansøgere, der skal flyttes til de øvrige medlemsstater, og meddeler kontaktpunkterne i disse medlemsstater og Det Europæiske Asylstøttekontor, hvor mange ansøgere der er tale om. I denne forbindelse gives sårbare ansøgere som omhandlet i artikel 21 og 22 i direktiv 2013/33/EU forrang, og der bør rettes særlig opmærksomhed mod uledsagede mindreårige.
Ændring 32
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. 3
3.  Under hensyntagen til de kvoter, der er anført i henholdsvis bilag I og bilag II, meddeler medlemsstaterne hurtigst muligt efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvor mange ansøgere der umiddelbart kan flyttes til deres område samt eventuelle andre relevante oplysninger.
3.  Under hensyntagen til de kvoter, der er anført i henholdsvis bilag I og bilag II, meddeler medlemsstaterne hurtigst muligt efter at have modtaget de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, hvor stor en kapacitet de har til rådighed til modtagelse af migranter, og hvor mange ansøgere der umiddelbart kan flyttes til deres område samt eventuelle andre relevante oplysninger.
Ændring 33
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)
3a.  Italien og Grækenland forsyner med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor ansøgere med oplysninger på et sprog, de forstår eller med rimelighed formodes at forstå, om de medlemsstater, der er med i nødflytningsordningen. Ansøgerne skal også have adgang til oplysninger fra andre aktører såsom ikkestatslige organisationer, UNHCR og Den Internationale Organisation for Migration. Under den indledende behandling anmodes ansøgerne om at indordne medlemsstaterne på en liste efter deres præferencer og at begrunde præferencerne.
Ændring 34 + 48
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. 5
5.  Ansøgere, for hvilke der er i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013 skal optages fingeraftryk, kan kun flyttes, hvis dette er sket.
5.  Ansøgere, for hvilke der er i henhold til artikel 9 i forordning (EU) nr. 603/2013 skal optages og videregives fingeraftryk, kan kun flyttes, hvis dette er sket med fuld respekt for deres grundlæggende rettigheder og uden anvendelse af tvang eller frihedsberøvelse.
Ændring 35
Forslag til afgørelse
Artikel 5 – stk. 8
8.  Med henblik på gennemførelsen af alle aspekter af den flytningsprocedure, der er beskrevet i denne artikel, kan medlemsstaterne beslutte at sende forbindelsesofficerer til Italien og Grækenland.
udgår
Ændring 36
Forslag til afgørelse
Artikel 6 – stk. 4
4.  Når der er truffet afgørelse om at flytte en ansøger, underretter Italien og Grækenland den pågældende person skriftligt herom, inden selve flytningen finder sted. Det skal fremgå af afgørelsen, hvilken medlemsstat ansøgeren flyttes til.
4.  Når der er truffet afgørelse om at flytte en ansøger, underretter Italien og Grækenland, inden selve flytningen finder sted, med bistand fra Det Europæiske Asylstøttekontor og andre aktører såsom eventuelle forbindelsesofficerer den pågældende person om tilflytningsmedlemsstaten på en forståelig måde og på et sprog, som ansøgeren forstår eller med rimelighed må formodes at forstå, eller, hvis der ikke tages hensyn til ansøgerens præferencer, om årsagerne til denne afgørelse. Italien og Grækenland underretter også den pågældende person skriftligt om afgørelsen om at flytte vedkommende. Det skal fremgå af afgørelsen, hvilken medlemsstat ansøgeren flyttes til.
Ændring 37
Forslag til afgørelse
Artikel 7 – stk. 1 – litra b
b)  den indledende behandling af ansøgningerne
b)  den indledende behandling af ansøgningerne, herunder afklaring af sårbarheder og præferencer, med henblik på udpegelse af potentielle ansøgere til flytning og screening af ansøgerne, herunder entydig identifikation af dem, optagelse af fingeraftryk og registrering af ansøgninger om international beskyttelse
Ændring 38
Forslag til afgørelse
Artikel 7 – stk. 1 – litra d
d)  gennemførelse af selve overførslen af ansøgere til tilflytningsmedlemsstaten.
d)  gennemførelse af selve overførslen af ansøgere til tilflytningsmedlemsstaten. Udgifterne til overførsel til tilflytningsmedlemsstaten bør ikke udgøre en yderligere byrde for Grækenland og Italien.
Ændring 39
Forslag til afgørelse
Artikel 8 – stk. 2
2.  Hvis Italien eller Grækenland ikke opfylder den i stk. 1 omhandlede forpligtelse, kan Kommissionen vedtage at suspendere denne afgørelse, for så vidt angår den pågældende medlemsstat i en periode på op til tre måneder. Kommissionen kan vedtage at forlænge denne suspension én gang med en yderligere periode på op til tre måneder.
2.  Hvis Italien eller Grækenland ikke opfylder den i stk. 1 omhandlede forpligtelse, kan Kommissionen, efter at have givet den pågældende medlemsstat mulighed for at fremsætte sine synspunkter, vedtage at suspendere denne afgørelse, for så vidt angår den pågældende medlemsstat i en periode på op til tre måneder. Kommissionen kan vedtage at forlænge denne suspension én gang med en yderligere periode på op til tre måneder.
Ændring 40
Forslag til afgørelse
Artikel 9
Hvis en medlemsstat står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den berørte medlemsstat, jf. traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.
Hvis en medlemsstat står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, kan Rådet på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet vedtage midlertidige foranstaltninger til fordel for den berørte medlemsstat, jf. traktatens artikel 78, stk. 3. Sådanne foranstaltninger kan endvidere, når det er relevant, omfatte en suspension af de forpligtelser, der påhviler denne medlemsstat i henhold til nærværende afgørelse.
Ændring 41
Forslag til afgørelse
Artikel 11
Hver tredje måned aflægger Italien og Grækenland rapport til Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af denne afgørelse, herunder om de køreplaner, der er omhandlet i artikel 8.
Hver tredje måned aflægger Italien og Grækenland rapport til Rådet og Kommissionen om gennemførelsen af og den korrekte anvendelse af midler modtaget under denne afgørelse, herunder om de køreplaner, der er omhandlet i artikel 8.
Ændring 42
Forslag til afgørelse
Artikel 11 a (ny)
Artikel 11a
Evaluering
Senest i juli 2016 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en midtvejsevaluering af gennemførelsen af denne afgørelse og fremsætter i givet fald de nødvendige henstillinger om en permanent flytningsordning, bl.a. med henblik på det bebudede fitnesstjek af Dublin-systemet.
Senest den ... * forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en endelig evalueringsrapport om anvendelsen af denne afgørelse.
Medlemsstaterne sender i god tid Kommissionen alle relevante oplysninger til udarbejdelse af denne rapport.
____________
*EUT: Indsæt venligst datoen: 30 måneder efter datoen for denne afgørelses ikrafttræden.
Ændring 43
Forslag til afgørelse
Bilag II a (nyt)

Kommissionens forslag

Ændring

Bilag IIa

Flytningsproceduren

Procedure som beskrevet i Kommissionens forslag; yderligere proceduremæssige skridt, som er blevet tilføjet af Europa-Parlamentet, har understregninger

1- Indledende behandling af personer, der søger international beskyttelse

—  Udpegning af personer, for hvilke en anden medlemsstat er (eller burde være) ansvarlig i henhold til Dublin-forordningen

→ Dublin-overførsler

—  Udpegning af sårbare ansøgere

—  Udpegning af nære slægtninge til fælles flytning

—  Fastlæggelse af ansøgernes præferencer for bestemte medlemsstater

2 - Udvælgelse af ansøgere til flytning

—  Italien/Grækenland bestemmer, hvilke ansøgere der skal flyttes

—  De informerer medlemsstaterne om det nødvendige antal pladser samt om ansøgernes præferencer.

3 - Medlemsstaternes deltagelse

—  Medlemsstaterne informerer Italien/Grækenland om det til rådighed værende antal flytningspladser

—  Forbindelsesofficerer kan foretage interview af ansøgere, som har udtrykt præference for deres medlemsstat

—  Medlemsstaterne angiver deres ansøgerpræferencer.

4 - Flytningsafgørelse

—  Italien/Grækenland afgør, hvilke ansøgere der skal flyttes til hvilke medlemsstater under hensyntagen til ansøgernes og medlemsstaternes præferencer

5 - Information og samtykke

—  Ansøgerne informeres udførligt om deres tilflytningsmedlemsstat

—  Principielt giver ansøgerne deres samtykke til at blive flyttet til den pågældende medlemsstat

6 - Overførsel

—  Ansøgerne overføres til tilflytningsmedlemsstaten inden for en måned.

BILAG

ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET

I betragtning af at det er nødvendigt at træffe omgående foranstaltninger til fordel for medlemsstater, der står over for en nødssituation i form af en pludselig tilstrømning af tredjelandsstatsborgere, har Europa-Parlamentet accepteret Kommissions forslag om artikel 78, stk. 3, i TEUF som retsgrundlag for Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse. Imidlertid kan Europa-Parlamentet kun acceptere artikel 78, stk. 3, i TEUF som retsgrundlag for en nødsforanstaltning, der skal følges op med et egentligt lovgivningsmæssigt forslag, der kan anvendes som en strukturel løsning i alle fremtidige nødssituationer. Parlamentet fastholder, at det korrekte retsgrundlag er artikel 78, stk. 2, i TEUF, der kræver anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med foranstaltninger til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle en ansøgning om international beskyttelse, sammen med artikel 80, første punktum, i TEUF, hvis bestemmelser omsætter princippet om solidaritet som udtrykt i artikel 80, første punktum. Europa-Parlamentet understreger desuden, at vedtagelse af denne afgørelse ikke på nogen måde berører de forskellige former for retsgrundlag, som medlovgiveren har til rådighed i fremtiden, navnlig for så vidt angår artikel 78 sammenholdt med artikel 80 i TEUF. Europa-Parlamentet opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte et lovgivningsmæssigt forslag om en permanent flytningsordning baseret på artikel 78, stk. 2, og artikel 80 inden udgangen af 2015, sådan som Kommissionen bekendtgjorde i sin europæiske dagsorden for migration. Europa-Parlamentet forbeholder sig ret til at udarbejde en lovgivningsmæssig initiativbetænkning, hvis Kommissionen ikke fremsætter et sådant lovgivningsmæssigt forslag inden for en rimelig tid.


Den bymæssige dimension af EU's politikker
PDF 280kWORD 93k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om den bymæssige dimension af EU's politikker (2014/2213(INI))
P8_TA(2015)0307A8-0218/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, især afsnit XVIII,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(3),

–  der henviser til sin beslutning af 23. juni 2011 om dagsordenen for byerne i EU og dens fremtid i samhørighedspolitikken(4),

–  der henviser til sin beslutning af 21. februar 2008 om opfølgning af den territoriale dagsorden og Leipzigchartret - mod et europæisk handlingsprogram for fysisk planlægning og territorial samhørighed(5),

–  der henviser til Kommissionen meddelelse af 18. juli 2014 om den bymæssige dimension af EU's politikker - centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne (COM(2014)0490),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. juni 2014 om Programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT): Status og udsigter for fremtiden (COM(2014)0368),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010 om "Europa 2020 - En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. juli 2012, "Det europæiske innovationspartnerskab (EIP) om intelligente byer og lokalsamfund" (C(2012)4701),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. oktober 1998 om "Bæredygtig byudvikling i Den Europæiske Union: Rammer for handling" (COM(1998)0605),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. maj 1997, "En dagsorden for byerne i Den Europæiske Union" (COM(1997)0197),

–  der henviser til Kommissionens "Sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst - Fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer" fra juli 2014,

–  der henviser til Kommissionens rapport om "Cities of tomorrow: Investing in Europe", Bruxelles 17.-18. februar 2014,

–  der henviser til Kommissionens rapport "Digital Futures – a journey into 2050 visions and policy challenges, cities, villages and communities" fra 2014,

–  der henviser til Kommissionens rapport om "Cities of tomorrow: Challenges, visions, way forward", Bruxelles, oktober 2011,

–  der henviser til den ministererklæring om EU's dagsorden for byerne, der blev vedtaget på det uformelle møde mellem EU-ministrene med ansvar for territorial samhørighed og byanliggender den 10. juni 2015 i Riga,

–  der henviser til Rådets konklusioner vedtaget den 19. november 2014 om den Sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: Investering i job og vækst",

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra det det uformelle ministermøde mellem ministrene med ansvar for samhørighedspolitik den 24.-25. april 2014 i Athen,

–  der henviser til det polske rådsformandskabs konklusioner om den territoriale dimension af EU's politikker og den fremtidige samhørighedspolitik, der blev vedtaget på det uformelle ministermøde mellem ministrene med ansvar for EU's samhørighedspolitik, territorial og bymæssig udvikling den 24.-25. november 2011 i Poznan,

–  der henviser til EU's territoriale dagsorden 2020, som der blev opnået enighed om på det uformelle ministermøde mellem ministrene med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling den 19. maj 2011 i Gödöllő,

–  der henviser til "Toledo-erklæringen", som blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for byudvikling, der blev afholdt i Toledo den 22. juni 2010,

–  der henviser til Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer, som blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for byudvikling den 24.-25. maj 2007 i Leipzig,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 25. juni 2014 "Mod en integreret dagsorden for byerne i EU",

–  der henviser til udtalelse af 23. april 2015 fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse om "den bymæssige dimension af EU's politikker - centrale elementer i en EU-dagsorden for byerne" (COM(2014)0490),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0218/2015),

A.  der henviser til, at halvdelen af verdens befolkning(6) og 72 % den europæiske befolkning i 2014 boede i byområder(7), og at næsten 80 % af jordens befolkning i 2050 vil bo i byområder(8);

B.  der henviser til, at funktionelle byområder i EU omfatter en unik polycentrisk struktur, der er opbygget omkring store, mellemstore og små byer og deres opland og dermed strækker sig ud over de traditionelle administrative grænser og rummer forskellige territorier, der er knyttet sammen via deres økonomiske, sociale, miljømæssige og demografiske udfordringer;

C.  der henviser til, at større og mindre byer og funktionelle byområder, såsom storbyområder, ikke alene spiller en vigtig rolle i et deltagelsesdemokrati, men at de også er afgørende økonomiske centre og drivkraft for beskæftigelsen i EU, eftersom innovation og ny økonomisk aktivitet ofte har sin oprindelse i byen; der henviser til, at de derfor er et vigtigt aktiv for EU i dets forbindelser med andre dele af verden, men at de også er centrale områder, hvor det er nødvendigt at overvinde hindringer for vækst og beskæftigelse, og hvor social udgrænsning (for eksempel af unge mennesker med ringe uddannelse på arbejdsmarkedet), manglende tilgængelighed og miljøforringelse skal bekæmpes;

D.  der henviser til, at byer, funktionelle byområder og regioner er ansvarlige for den største andel af energiforbruget og CO2-emissionerne i EU; der henviser til, at de på den anden side spiller en væsentlig rolle i opnåelse af forbedret energieffektivitet og selvforsyning og i udvikling af nye initiativer (såsom nye former for økonomisk aktivitet) til fremme af mobiliteten i byerne og konkurrencedygtige, miljøvenlige transportsystemer, hvorved man fremmer vækst, beskæftigelse, social og territorial samhørighed, sundhed og sikkerhed;

E.  der henviser til, at nogle byer oplever en aldrende befolkning og et fald i befolkningstallet og står over for problemer på grund af omfanget af de faciliteter og den offentlige service, de leverer, medens andre har en voksende befolkning, hvilket øger presset på de eksisterende faciliteter og offentlige tjenesteydelser (for eksempel uddannelse) og forværrer andre problemer såsom (ungdoms)arbejdsløshed, social marginalisering, trafikal overbelastning, diffus byvækst og forurening, hvilket i væsentlig grad øger transporttiden til og fra arbejde og forringer livkvaliteten for mange europæere;

F.  der henviser til, at nogle af de væsentligste problemer, som byerne står over for i form af økonomisk og social udvikling, klimaændring, transport og demografiske ændringer, kun kan overvindes gennem partnerskaber mellem byerne og deres opland; der henviser til, at udvidelsen af de indbyrdes forbundne områder i de senere år på grund af udviklingen inden for transport og kommunikation skaber behov for udvikling af værktøjer til at fremme sammenkoblingen;

G.  der henviser til, at europæiske politiske initiativer har direkte eller indirekte konsekvenser for den bæredygtige udvikling af byer og byudviklingspolitikken;

H.  der henviser til, at ca. 70 % af EU's politikker og lovgivning gennemføres på lokalt og regionalt plan;

I.  der henviser til, at der på EU-plan bør sikres bedre overensstemmelse mellem EU's forskellige politiske initiativer og støtteprogrammer, idet der fuldt ud skal gøres brug af den fælles strategiske ramme (anden del, afsnit I, artikel 10, i forordning (EU) nr. 1303/2013 – forordningen om fælles bestemmelser) og gennem bedre politisk samordning blandt og med interesserede parter og forvaltningsniveauer, eftersom EU-politikkens sektorspecifikke tilgang kan føre til politikker og lovgivning, der måske ikke er til gavn for funktionelle byområder;

J.  der henviser til, at Kommissionen i 1997 offentliggjorde en dagsorden for byerne i EU(9), men at det stadig diskuteres, hvilken rolle Europas byer skal spille i udformningen af forskellige politikker i EU;

K.  der henviser til, at Parlamentet tidligere har støttet Kommissionens forslag om at præsentere en "dagsorden for byerne" som ramme for den fremtidige byudviklingspolitik på europæisk plan;

L.  der henviser til, at nærhedsprincippet som defineret i TEUF samt flerniveaustyring, der er baseret på en samordnet indsats fra EU's, medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders side, samt partnerskabsprincippet er væsentlige elementer i en korrekt gennemførelse af alle EU-politikker, og der henviser til, at indkoblingen af lokale og regionale myndigheders ressourcer og kompetencer bør styrkes i overensstemmelse hermed;

M.  der henviser til, at forordningen for Den Europæiske Regionaludviklingsfond (EFRU) (forordning (EU) nr. 1301/2013) styrker den bymæssige dimension i forbindelse med de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI) ved at afsætte mindst 5 % af fondens finansielle støtte til integrerede foranstaltninger til bæredygtig byudvikling og uddelegere forvaltningsopgaver til byforvaltningerne, så de i det mindste får mere ansvar for udvælgelsen af operationer, ved at skabe redskaber som integrerede territoriale investeringer (ITI) og lokaludvikling styret af lokalsamfundet CLLD) med afsættelse af et særligt budget for "innovative foranstaltninger" med henblik på at afprøve nye løsninger i forbindelse med bæredygtig byudvikling og ved at oprette et netværk for byudvikling;

N.  der henviser til, at det partnerskabsprincip, der er fastsat i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013) og EU's adfærdskodeks forpligter medlemsstaterne til at sikre, at byforvaltningerne tidligt inddrages i EU's politikudformning;

Den bymæssige dimension ved EU's politikker

1.  mener, at EU's politikker bør støtte byerne og de funktionelle byområder og sætte dem i stand til at udtrykke og virkeliggøre deres fulde potentiale som drivkraft for økonomisk vækst, beskæftigelse, social inklusion og bæredygtig udvikling; mener derfor, at byerne og de funktionelle byområder i højere grad skal inddrages i hele den politiske beslutningsproces i EU;

2.  opfordrer Kommissionen og, hvor dette er relevant, medlemsstaterne til at foreslå metoder til indførelse af en tidlig varslingsmekanisme ved at tilpasse de forhåndenværende redskaber og anvende artikel 6 i protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet til at give myndigheder under medlemsstatsniveau mulighed for at kontrollere, hvorvidt der er taget hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, hvilket ville gøre det muligt at inddrage disse myndigheder i de politiske processer på et tidligt tidspunkt og sikre velbegrundede territoriale udviklingsstrategier og en mere effektiv gennemførelse af fremtidig lovgivning;

Mod en integreret dagsorden for byerne i EU

3.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at arbejde hen imod en dagsorden for byerne i EU; støtter indførelsen af den som en sammenhængende ramme for EU-politikker med en bymæssig dimension med det formål at knytte bymæssige løsninger bedre sammen med generelle EU-problemer, at tilpasse sektorspecifikke politikker og styringsniveauer bedre, i højere grad at målrette EU-finansiering mod de relevante problemer i byerne og at vurdere de sektorspecifikke politikkers territoriale indvirkning bedre; mener, at dagsordenen for byerne i EU navnlig bør fremme udviklingen af forvaltningsløsninger, som på bedst mulig vis er gearet til at løse problemerne og opnå målsætningerne i forbindelse med en bæredygtig, økonomisk og socialt inklusiv udvikling af byer og funktionelle bycentre i Europa;

4.  anerkender, at et bredt udsnit af EU-initiativer, selvom EU ikke har nogen udtrykkelig kompetence på byudviklingsområdet, har direkte eller indirekte konsekvenser for byer og funktionelle byområder; er derfor af den opfattelse, at veludviklede og etablerede nationale og regionale bypolitikker er en forudsætning for en EU-dagsorden for byerne; mener, at sidstnævnte bør udgøre en strategi, der er rettet mod byer og funktionelle byområder i EU, og som på lang sigt ville kunne udvikle sig til en bypolitik på EU-plan; understreger i denne forbindelse, at territorial udvikling af byer bør være baseret på en afbalanceret territorial organisation med en polycentrisk bystruktur på linje med EU's territoriale dagsorden 2020;

5.  mener, at dagsordenen for byerne i EU skal bestå i en fælles indsats fra Kommissionens, medlemsstaternes, de lokale myndigheders og andre interesserede parters side med henblik på at rationalisere, koordinere og gennemføre EU-politikker med en bymæssige dimension ved hjælp af en praktisk, integreret og koordineret, men alligevel fleksibel fremgangsmåde "i og med" byerne og de funktionelle byområder, idet der skal tages hensyn til de territoriale særpræg, og de enkelte medlemsstaters institutionelle struktur skal respekteres;

6.  mener, at dagsordenen for byerne i EU fuldt ud bør være i overensstemmelse med EU's overordnede mål og strategier, især Europa 2020-strateigen og med målene for den territoriale samhørighed; understreger, at administrative grænser bliver mindre og mindre relevante, når man forsøger at tackle udviklingsproblemer på regionalt og lokalt plan; mener derfor, at dagsordenen for byerne i EU bør være inklusiv og tage klart hensyn til de mange forskellige former for territoriale enheder i EU og forbindelserne på tværs af grænserne og mellem landdistrikterne og byerne, herunder den service, som de funktionelle byområder yder til deres opland;

7.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en meddelelse med enkeltheder om den kommende dagsorden for byerne i EU med udgangspunkt i det eksisterende regelsæt for byerne (det såkaldte "urban acquis") og den omfattende høring af forskellige interesserede parter, herunder erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer; opfordrer Kommissionen til at medtage dagsordenen for byerne i EU i sit årlige arbejdsprogram;

Inddragelse af en integreret territorial udviklingstilgang i EU's udformning af politikker og lovgivning

8.  opfordrer Kommissionen til at anvende en mere stedbaseret integreret territorial tilgang, når den udarbejder et koncept for nye politiske initiativer til byområder, for at sikre konsekvens og for at sætte byer og funktionelle byområder i stand til at opfylde Europa 2020-målsætningerne om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, blandt andet ved at anlægge en integreret EU-tilgang for at understøtte intelligente og bæredygtige projekter i europæiske byer, der skal bidrage til at fremme en social og økonomisk udvikling;

9.  opfordrer Kommissionen til som en generel regel at indføre en territorial konsekvensanalyse for den bymæssige dimension for at sikre den praktiske gennemførlighed af alle relevante politiske initiativer fra EU's side på regionalt og lokalt plan, at være modtagelig for input fra decentrale myndighedsniveauer, når den udformer konsekvensanalyser og nye politikker ("bottom-up"-tilgang), og at sikre, at alle relevante sektorspecifikke EU-politikker i tilstrækkelig grad svarer til de problemer, som byer og funktionelle byområder står overfor; opfordrer Kommissionen til at lade disse territoriale konsekvensanalyser fokusere på følgende elementer: afbalanceret territorial udvikling, territorial integration, forvaltningsaspekter, regulering, gennemførelse på lokalt plan og sammenhæng med andre politiske mål;

10.  opfordrer Kommissionen til at systematisere og analysere alle til rådighed stående data og fælles rammekoncepter ("urban acquis") for at forebygge overlapning og manglende konsekvens og tilvejebringe en klar definition af integreret bæredygtig byudvikling og dermed identificere de fælles sammenhængende og gennemskuelige EU-mål på dette område;

11.  er overbevist om, at der for at gøre det muligt at vurdere byområder mere nøjagtigt end blot på basis af BNP-indikatoren skal stilles tilstrækkelige oplysninger til rådighed; mener derfor, at Eurostat bør indsamle mere detaljerede oplysninger på lokalt niveau, og at oversigter som Urban Audit bør videreudvikles; opfordrer endvidere Kommissionen til at arbejde på instrumenter, der kan måle fremskridt i forbindelse med og virkningerne af en integreret dagsorden for byerne i EU;

12.  ansporer Kommissionen til at formindske bureaukratiet i forbindelse med gennemførelsen af den nuværende EU-lovgivning på lokalt niveau og at sikre, at al fremtidig regulering grundigt analyserer konsekvenserne af gennemførelsen af den på lokalt plan;

Den bymæssige dimension af EU's politiske instrumenter og finansiering af politikker

13.  minder om, at EU's samhørighedspolitik og instrumenterne til finansiering af den som regel er bedre egnet til at understøtte komplekse integrerede territoriale strategier for funktionelle byområder ved hjælp af fælles strategisk planlægning og regler; tilskynder medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af de nye instrumenter, der er til rådighed, såsom integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet samt de nye fleksible operationelle programmer med henblik på sikring af en vellykket gennemførelse af integrerede byudviklingsplaner; tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at udforme et sammenhængende sæt af passende indikatorer for bedre at vurdere den bymæssige dimension af de gennemførte aktioner og initiativer, som finansieres over de europæiske struktur- og investeringsfonde;

14.  understreger nødvendigheden af en maksimal udnyttelse af de muligheder, som de makroregionale strategier indebærer, med henblik på at sikre en vellykket gennemførelse af den integrerede strategi for byerne; opfordrer Kommissionen til i tilstrækkelig grad at inkludere og integrere aspekterne af EU's dagsorden for byerne og til at lægge vægt på den bymæssige dimension i EU's makroregionale strategier, der udgør en model for planlægning og forvaltning på mange niveauer;

15.  beklager, at repræsentanter for byer, selv om den nye samhørighedspolitik har retligt bindende byrelaterede aspekter, navnlig med hensyn til at inddrage byer i programmeringsfasen, kun i beskedent omfang deltager i udformningen af denne politik; mener, at denne situation kan forbedres gennem tidlig inddragelse af dem i den politiske proces, for eksempel gennem høring, evaluering og udveksling af bedste praksis og erfaringer; opfodrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre anvendelse af partnerskabsprincippet (også under hensyntagen til den europæiske adfærdskodeks for partnerskab (artikel 5.3 i forordningen om fælles bestemmelser (forordning (EU) nr. 1303/2013)) i forbindelse med gennemførelsen af programmer og projekter, der støttes med EU-midler, idet der lægges særlig vægt på inddragelse af byer og funktionelle byområder i forberedelse, styring og forvaltning af programmer, herunder på grænseoverskridende plan;

16.  slår til lyd for, at byerne i højere grad inddrages i programmerne under struktur- og investeringsfondene; mener, at de indhøstede erfaringer vil kunne give indholdsmæssig substans til en vægtig politisk henstilling vedrørende udviklingen af samhørighedspolitikken efter 2020; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at afprøve gennemførelsen af dagsordenen for byerne i EU inden for udvalgte tematiske områder, som afspejler byområdernes problemer ("by-pilotprojekter"), navnlig ved at sikre en tværsektoriel samordning af forskellige EU-politikker, idet de eksisterende overlapninger fjernes, og modellen med forvaltning på flere niveauer følges, og der foretages territoriale konsekvensanalyser; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge beretning til Parlamentet om fremskridtene og resultaterne af dette;

17.  opfordrer til en bedre koordinering og integrering af EU's investeringspolitikker, som har mulighed for at sikre en bæredygtig, integreret og socialt inklusiv byudvikling; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gøre brug af de lovgivningsmæssige bestemmelser til at skabe synergi mellem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), de EU-støttede programmer (såsom Life, Horisont 2020, Intelligent Energi i Europa osv.) og samhørighedspolitikken såvel som de offentlige (dvs. nationale) investeringer, privat kapital og finansielle instrumenter med henblik på at opnå den størst mulige løftestangseffekt af offentligt investerede penge; understreger nødvendigheden af at sikre komplementaritet af alle investeringspolitikker og en styrket synergi og af at undgå dobbeltfinansiering og overlapning;

En ny model med flerniveaustyring

18.  minder om, at vore dages vigtigste økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer overskrider traditionelle administrative grænser, og at det voksende misforhold mellem administrative og territoriale strukturer (samarbejde mellem byer og bynære områder, mellem land og by osv.) kræver nye former for fleksibel styring for at fortsætte den integrerede territoriale udvikling af funktionelle områder;

19.  mener, at dagsordenen for byerne i EU bør baseres på en ny metode med flerniveaustyring, der i højere grad inddrager det lokale niveau på alle stadier i den politiske proces og dermed bringer politikkerne tættere på realiteterne og bringer dem i større overensstemmelse med de konstante ændringer i funktionelle byområder og gør dem bedre egnet til at reagere på disse ændringer; mener i denne forbindelse, at Regionsudvalget som det organ, der repræsenterer de regionale og lokale myndigheder, bør spille en rolle i denne proces;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslår elementer til en ny model med flerniveaustyring, der er baseret på partnerskaber og ægte samarbejde, som rækker ud over høringer af berørte parter, en model, der kombinerer formelle styringsstrukturer med uformelle fleksible styringsstrukturer, der svarer til de nye realiteter i det digitaliserede "netværkssamfund", og som er tilpasset det niveau, hvor problemerne findes, og en model, der forbedrer flerniveausamarbejdet - både vertikalt og horisontalt - med statslige og ikke-statslige aktører på lokalt, regionalt, nationalt og EU-niveau og således bringer de offentlige myndigheder tættere på borgerne og forbedrer det europæiske projekts demokratiske legitimitet; anbefaler, at denne "sui generis"-skræddersyede model bliver arbejdsmetoden for dagsordenen for byerne i EU, efter accept fra partnernes side, og efter høring af alle relevante berørte parter;

Vidensstyring og fælles dataanvendelse

21.  mener, at platforme og netværk for byer (såsom Urbact, programmet for netværk til byudvikling) og andre programmer for vidensudveksling mellem byer (f.eks. Civitas, borgmesteraftalen, Mayors Adapt, intelligente byer og samfund, referencerammen for bæredygtige byer, ManagEnergy) har skabt glimrende muligheder for at inddrage lokale og regionale aktører i byudvikling og vidensdeling mellem aktører; opfordrer Kommissionen til at konsolidere og sikre bedre koordination mellem disse platforme med henblik på at give lokale aktører mulighed for bedre at forstå dem og engagere sig i dem på en mere effektiv måde;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at få mest muligt ud af de aktiviteter med vidensdeling og kapacitetsopbygning, som EU-finansierede projekter og andre netværksaktiviteter mellem byer skaber mulighed for; tilskynder Kommissionen til at udvikle mekanismer, der kan sikre bedre deling af projektresultater inden for sine tjenestegrene, og til at sikre, at resultaterne inddrages i udviklingen af politikker på både nationalt og EU-niveau;

23.  mener, at Urban Audit-databasen bør udvikles og forbedres for at udforme mere målrettede politikker; tilskynder Eurostat og Kommissionen til at tilvejebringe og samle mere detaljerede data, som indsamles der, hvor politikkerne gennemføres - ofte på lokalt niveau; understreger, at indsamling af flowdata - der måler forholdet mellem byer og deres opland og inden for funktionelle byområder- også bliver vigtigere og vigtigere for at forbedre forståelsen af disse komplekse funktionelle områder, og opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at samle og analysere disse data og bruge dem som dokumentation for udvikling af politikker;

Gennemførelse af den kommende dagsorden for byerne i EU

24.  mener, at dagsordenen for byerne i EU for at blive til et effektivt redskab bør være et fælles og regelmæssigt opdateret rammekoncept med tematisk fokus på et begrænset antal problemer inden for rammerne af de overordnede Europa 2020-målsætninger om intelligent, inklusiv og bæredygtig vækst;

25.  er overbevist om, at disse problemer bør opfylde følgende kriterier: 1) de skal ligge inden for det fælles rammekoncept; 2) de skal udgøre alvorlige bymæssige problemer med betydelige konsekvenser for byer og funktionelle byområder i medlemsstaterne; 3) de må ikke kunne løses af medlemsstaterne alene; 4) det skal give en klar merværdig at anvende en fælles fremgangsmåde for EU; opfordrer Kommissionen til at starte med at kortlægge sådanne problemer, men også til at identificere flaskehalse, manglende sammenhænge mellem politikker eller kapacitet og mangler på viden, der eventuelt stadig findes, i tæt samarbejde med alle relevante interesserede parter, især på lokalt niveau;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en højere grad af tværsektoriel koordinering af politikker med en bymæssig dimension på alle forvaltningsniveauer for at opnå en bedre mainstreaming af integreret bymæssig udvikling; opfordrer Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO), der har ansvaret for EU's bypolitik, til i nært samarbejde med Kommissionens tværtjenstlige gruppe om byudvikling at sætte gang i denne proces og sikre, at der tages hensyn til den bymæssige dimension i alle relevante nye initiativer; opfordrer Kommissionens formand til at udpege en politisk leder i Kommissærkollegiet, der skal give strategiske retningslinjer for politikker i forbindelse med dagsordenen for byer i EU og årligt aflægge beretning til Parlamentet om dagsordenen for byer;

27.  opfordrer Kommissionen til at udnævne en særlig EU-koordinator for byer baseret på allerede eksisterende tjenester eller organer inden for Kommissionen til at overvåge og evaluere den praktiske gennemførelse af en sådan koordinering på horisontal (inddragelse af alle relevante politiksektorer) og vertikal (inddragelse af alle forvaltningsniveauer) måde; mener, at denne særlige EU-koordinator for byer bistået af Kommissionens tværtjenstlige gruppe om byudvikling bør oprette en kvikskranke for bypolitik inden for Kommissionen og sikre korrekt indsamling, forvaltning og udbredelse af oplysninger om bypolitik inden for og mellem Kommissionens tjenestegrene og med forskellige berørte parter på en sådan måde, at der oprettes en mekanisme til at skabe bevidsthed om mulighederne for tidlig varsling og tidlig inddragelse af lokale og regionale myndigheder i politiske processer, der har indvirkning på byer og funktionelle byområder;

28.  opfordrer Kommissionen til med anvendelse af de eksisterende strukturer, og for eksempel som en del af "by-pilotprojektet" at udvikle centrale informationskontorer i medlemsstaterne om EU-politikkernes bymæssige dimension ("by-kvikskranker") med henblik på navnlig at give omfattende oplysninger om forskellige EU-initiativer, retningslinjer og finansielle muligheder i forbindelse med byudvikling;

29.  opfordrer Kommissionen til at afholde regelmæssige by-topmøder, idet den trækker på "Cities of Tomorrow"-forummet og samler interesserede parter fra alle forvaltningsniveauer og forskellige sektorer; mener, at sådanne topmøder vil skabe reelle muligheder for byerne for at indgå i en konstruktiv dialog med politiske beslutningstagere fra alle relevante politikområder og bidrage til at vurdere EU-politikkernes indvirkning på byer og funktionelle byområder, og hvordan de bedst kan involveres i kommende initiativer;

30.  opfordrer medlemsstaterne til i fuld udstrækning at inddrage byerne og de funktionelle byområder i og tvinge dem til at medvirke ved den strategiske politiske udvikling og programmering (såsom nationale reformprogrammer, partnerskabsaftaler og operationelle programmer); opfordrer medlemsstaterne til at styrke deres udveksling af erfaringer med nationale byudviklingsprogrammer, hvorved byerne får mulighed for at opfylde Europa 2020-målene, ved at afholde regelmæssige uformelle rådsmøder mellem ministrene for byudvikling;

Den eksterne dimension ved den europæiske dagsorden for byerne

31.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at tage hensyn til det igangværende forberedelsesarbejde til dagsordenen for Habitat III og til at sikre, at den fremtidige dagsorden for byerne i EU er fuldstændig forenelig og koordineret med målene for denne globale dagsorden for byer; opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at orientere Parlamentet om den eksterne dimension af den europæiske dagsorden for byerne og mener, at denne dagsorden kan blive EU's bidrag til den internationale debat om FN's "nye dagsorden for byer" og Habitat III-konferencen om boliger og bæredygtig byudvikling i 2016;

32.  mener, at der bør være et klart, sammenhængende og åbent engagement fra EU's og medlemsstaternes side med høring og bidrag fra de lokale myndigheder i Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), hvad angår udviklingen af nye standarder for en bæredygtig byudvikling, idet FN's generelle retningslinjer for byplanlægning og territorial planlægning respekteres; understreger, at de nye ISO-standarder bør ses som et støtteredskab og ikke som et normativt redskab;

o
o   o

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de ​​nationale parlamenter.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(4) EUT C 390 E af 18.12.2012, s. 10.
(5) EUT C 184 E af 6.8.2009, s. 95.
(6) Parag Khanna, Beyond City Limits, Foreign Policy, 6. august 2010.
(7) Eurostat - City Statistics, 2014.
(8) The Vertical Farm, www.verticalfarm.com.
(9) Kommissionens meddelelse af 6. maj 1997, "En dagsorden for byerne i Den Europæiske Union" (COM(1997)0197).


Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen
PDF 230kWORD 116k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om Investering i job og vækst: fremme af økonomisk, social og territorial samhørighed i Unionen (2014/2245(INI))
P8_TA(2015)0308A8-0173/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed med titlen ”Investering i job og vækst: fremme af udvikling og god forvaltning i EU's regioner og byer” af 23. juli 2014 (”den sjette samhørighedsrapport”),

–  under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 4, 162, 174-178 og 349,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 ("forordningen om fælles bestemmelser")(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1299/2013 af 17. december 2013 om særlige bestemmelser for støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til målet om europæisk territorialt samarbejde(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1302/2013 af 17. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1082/2006 om oprettelse af en europæisk gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), for så vidt angår klarhed, forenkling og forbedring af oprettelsen af sådanne grupper og af deres funktion(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1300/2013 af 17. december 2013 om Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006(6),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(8),

–  der henviser til "EU's territoriale dagsorden 2020 – Hen imod et inklusivt, intelligent og bæredygtigt Europa bestående af forskelligartede regioner", vedtaget på det uformelle ministermøde for ministre med ansvar for fysisk planlægning og territorial udvikling den 19. maj 2011 i Gödöllő, Ungarn,

–  der henviser til Kommissionens ottende statusrapport af 26. juni 2013 om den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed med titlen "Krisens regionale og bymæssige dimension",

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om "Intelligent specialisering: topkvalitet gennem netværksdannelse for en velgennemtænkt samhørighedspolitik”(9),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om medlemsstaternes evne til at sikre en effektiv og rettidig start på den nye programperiode for samhørighedspolitikken(10),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om Kommissionens syvende og ottende rapport om EU's samhørighedspolitik og strategirapport 2013 om gennemførelsen af programmerne for 2007-2013(11),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om optimering af udviklingen af regionerne i den yderste periferis potentiale ved at skabe synergier mellem strukturfondene og Den Europæiske Unions øvrige programmer(12),

–  der henviser til sin beslutning af 27. november 2014 om forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikken 2014-2020(13),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. oktober 2011: "En ramme for næste generation af innovative finansielle instrumenter" (COM(2011)0662),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014: "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015: "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten" (COM(2015)0012),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning om "Finansielle instrumenter for SMV'er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling" (særberetning nr. 2/2012),

–  der henviser til Rådets konklusioner om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst, der vedtoges af Rådet for Almindelige Anliggender (Samhørighed) den 19. november 2014,

–  der henviser til Regionsudvalgets udtalelse af 3. december 2014 om sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed(14),

–  der henviser til udtalelse af 21. januar 2015 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst(15),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 9. marts 2015 om EU's resultattavle for retsområdet (COM(2015)0116),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. januar 2015: ”Forslag til ændringsbudget nr. 2 til det almindelige budget for 2015” (COM(2015)0016),

–  der henviser til årsrapport 2013 om beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser – bekæmpelse af svig,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0173/2015),

A.  der henviser til, at EU-samhørighedspolitikkens afgørende rolle i at mindske regionale forskelle, fremme økonomisk, social og territorial samhørighed mellem regionerne i medlemsstaterne og at understøtte jobskabelse er ubestridelig; der henviser til, at samhørighedspolitikken er den vigtigste investeringspolitik i realøkonomien på EU-plan og et etableret redskab til vækst og arbejdspladser i Europa med et budget på mere end 350 mia. EUR frem til 2020; der henviser til, at samhørighedspolitikken under den økonomiske krise har vist sig at være et vigtigt instrument til bevarelse af investeringer i de forskellige medlemsstater; der henviser til, at den i nogle medlemsstater udgør den primære kilde til offentlige investeringer; der henviser til, at den konkrete og synlige karakter af samhørighedspolitikkens resultater er blevet bekræftet af mange forskellige vurderingsmetoder;

B.  der henviser til, at de seneste tal for 2013 viser, at langtidsledigheden i Unionen lå på et historisk højt niveau på 5,1 % af arbejdsstyrken; der henviser til, at langtidsledighed har afgørende konsekvenser for det enkelte menneske gennem hele livet og kan blive til strukturel arbejdsløshed, især i randregioner;

C.  der henviser til, at der i den seneste tid er sket et fald på 15 % i de offentlige investeringer i Unionen målt i faste priser, og til, at mange regioner, især dem med demografiske udfordringer, ikke har været i stand til at bidrage tilstrækkeligt til målene i Europa 2020-strategien, især ikke det overordnede mål om, at 75 % skal være i beskæftigelse senest i 2020, målet om at få 20 mio. borgere ud af fattigdom og målet om at begrænse antallet af elever, der forlader skolen for tidligt;

D.  der henviser til, at det er berettiget, at målene for samhørighedspolitikken har udviklet sig over tid som respons på de nye udfordringer og trusler, EU står over for, og at selve politikken er blevet tættere knyttet til den overordnede politiske dagsorden i EU; der henviser til, at samhørighedspolitikkens oprindelige rolle – styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i alle EU-regioner, navnlig de mindre udviklede og de mindst begunstigede regioner – ikke desto mindre bør styrkes; der henviser til, at samhørighedspolitikken ikke blot bør betragtes som et redskab til at nå målene i Europa 2020-strategien og andre EU-udviklingsstrategier, men også som en investeringspolitik i områderne;

E.  der henviser til, at den økonomiske krise ifølge den sjette samhørighedsrapport har haft en negativ indvirkning på den langsigtede tendens til en indsnævring af de regionale forskelle, og at der trods visse positive tendenser i begyndelsen af den nye programmeringsperiode stadig i mange forskellige henseender er store forskelle mellem regionerne;

F.  der henviser til, at samhørighedspolitikkens ressourcer gennem tematisk koncentration målrettes mod et begrænset antal strategiske mål med potentiale for at fremme vækst, jobskabelse, social inklusion samt miljø- og klimabeskyttelse;

G.  der henviser til, at der ikke kan opnås høje vækstrater og regional økonomisk konvergens uden god forvaltning, da der er behov for en mere effektiv inddragelse af alle parter på nationalt, regionalt og lokalt plan i overensstemmelse med princippet om forvaltning på flere niveauer, herunder arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer;

H.  der henviser til, at partnerskabsaftaler og operationelle programmer er strategiske værktøjer til at styre investeringerne i medlemsstaterne og regionerne, som omhandlet i artikel 14, 16 og 29 i forordningen om de generelle bestemmelser, med en tidsplan for forelæggelse og vedtagelse, hvorefter partnerskabsaftalerne senest skulle have været vedtaget ved udgangen af august 2014, og de operationelle programmer inden udgangen af januar 2015;

I.  der henviser til, at det uformelle rådsmøde, der fandt sted i Gödöllő, Ungarn, i 2011, har bedt de efterfølgende formandskaber i 2015 og 2016 om at evaluere og overveje, om EU's territoriale dagsorden 2020 burde revideres, under hensyntagen til hvordan den fungerer i praksis, og derefter påtage sig at foretage en sådan revision;

J.  der henviser til, at medlemsstaterne i henhold til artikel 175 i TEUF skal føre deres økonomiske politik og samordne denne med henblik på at nå målene om en harmonisk udvikling af Unionen som helhed og styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, og at den nye investeringsplan for Europa derfor også skal bidrage til disse mål;

Resultater og udfordringer for samhørighedspolitikken i forbindelse med den økonomiske og finansielle krise (programmeringsperioden 2007-2013)

1.  understreger, at samhørighedspolitikken er EU’s vigtigste instrument med henblik på at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem de europæiske regioner, styrke deres konkurrenceevne, håndtere klimaændringer og energiafhængighed, samtidig med at den bidrager til opnåelsen af Europa 2020-strategiens mål; understreger, at samhørighedspolitikkens investeringer, selv om de har været vanskelige for nogle medlemsstater og regioner at medfinansiere, har afbødet de negative virkninger af den økonomiske og finansielle krise betydeligt og har givet regionerne stabilitet ved at sikre strømmen af midler, da de nationale og regionale offentlige og private investeringer faldt kraftigt; understreger, at finansieringen af samhørighedspolitikken svarede til 21 % af de offentlige investeringer i EU som helhed og til 57 % i samhørighedslandene samlet set;

2.  fremhæver, at samhørighedspolitikken har vist sin evne til at reagere hurtigt med fleksible foranstaltninger til at afbøde medlemsstaters og regioners investeringsmangel, f.eks. ved at reducere den nationale medfinansiering og give yderligere forskud, samt ved at omdirigere 13 % af den samlede finansiering (45 mia. EUR) for at støtte den økonomiske aktivitet og beskæftigelsen med direkte virkning; mener derfor, at det er meget vigtigt at gennemføre en omfattende grundig midtvejsrevision af målene og finansieringsniveauerne i overensstemmelse med udviklingen i den sociale og økonomiske situation i medlemsstaterne eller en af deres regioner;

3.  understreger, at traktaten om Den Europæiske Union medtager økonomisk, social og territorial samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne som et af Unionens mål (artikel 3 i TEU);

4.  glæder sig over den nylige reform af samhørighedspolitikken, der tager sigte på at tackle disse udfordringer på basis af en sammenhængende strategisk ramme for 2014-2020 med klare mål og incitamenter for alle operationelle programmer; opfordrer alle aktører, især de vigtigste involverede myndigheder, til at sikre, at den nye lovgivningsmæssige ramme for samhørighedspolitikken bliver gennemført effektivt, med stærkt fokus på opnåelse af bedre resultater; opfordrer alle involverede aktører til at etablere velfungerende flerniveaustyrings- og koordineringsmekanismer for at sikre sammenhæng mellem programmerne, støtte til Europa 2020-strategien og de landespecifikke henstillinger;

5.  understreger, at et stabilt finanspolitisk og økonomisk – samt et effektivt lovgivningsmæssigt, administrativt og institutionelt – miljø er afgørende for samhørighedspolitikkens effektivitet, men at dette ikke må undergrave opfyldelsen af dens målsætninger; minder i denne forbindelse om, at en suspension af betalinger, jf. artikel 23 forordningen om fælles bestemmelser, kan undergrave de nationale, regionale og lokale myndigheders muligheder for effektivt at planlægge og gennemføre de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) for perioden 2014-2020; understreger, at politikken for at opfylde både samhørigheds- og Europa 2020-målsætningerne skal nøje tilpasses sektorpolitikkerne, ligesom der skal opnås synergier med andre EU-investeringsordninger; minder dog om, at alle økonomiske politikker i overensstemmelse med artikel 175 i TEUF skal sigte mod at nå målene om økonomisk, social og territorial samhørighed;

6.  understreger, at det er afgørende for en rettidig og vellykket gennemførelse af samhørighedspolitikken, at den administrative kapacitet med hensyn til programmering, gennemførelse og evaluering i medlemsstaterne øges;

7.  understreger, at selv om samhørighedspolitikken har afbødet krisens indvirkning, er de regionale uligheder fortsat store, og at samhørighedspolitikkens mål om at reducere de økonomiske, sociale og territoriale uligheder ved at yde særlig støtte til de mindre udviklede regioner endnu ikke er nået overalt;

8.  påpeger, at lokale og regionale myndigheder på trods af krisen og det forhold, at lokale finanser er blevet sat under stort pres, fortsat har imødekommet borgernes krav om mere tilgængelige offentlige tjenesteydelser af højere kvalitet;

9.  understreger betydningen af en genindustrialisering af Europa for at sikre, at industriproduktionen udgør en andel på mindst 20 % af EU-medlemsstaternes BNP i 2020; minder derfor om, at det er meget vigtigt proaktivt at støtte og styrke konkurrenceprincippet, bæredygtighedsprincippet og princippet om reguleringsmæssig pålidelighed med henblik på at fremme beskæftigelse og vækst i Europa;

Gennemførelses- og betalingsproblemer

10.  udtrykker sin alvorlige bekymring over de betydelige strukturelle forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikkens programmeringsperioder som følge af forsinkelse med vedtagelsen af de operationelle programmer, herunder gennem proceduren for fremførsel; bemærker, at denne forsinkelse kan øge presset på betalingerne, især i 2017 og 2018, og dermed bidrage til bekymringerne over det beklagelige efterslæb i betalingerne på ca. 25 mia. EUR for programmeringsperioden 2007-2013; bemærker, at selv om situationen inden for samhørighedspolitikken – set i en bredere sammenhæng – er bedre end inden for udvikling af landdistrikter og fiskeri, er der stadig en sådan bekymring, eftersom et stort antal programmer for flere medlemsstaters vedkommende endnu mangler at blive vedtaget; understreger, at disse forsinkelser kan undergrave troværdigheden af EU’s budget og samhørighedspolitikken, dens effektivitet og bæredygtighed, og sætter spørgsmålstegn ved nationale, regionale og lokale myndigheders kapacitet til at færdiggøre gennemførelsen af perioden 2007-2013 og til effektivt at planlægge og gennemføre ESI-fondene for perioden 2014-2020; glæder sig over de nylige bestræbelser fra medlemsstaterne og Kommissionen i denne henseende, men opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at sikre, at alle tilbageværende operationelle programmer vedtages uden yderligere forsinkelser, idet den revision af den flerårige finansielle ramme (FFR), der er nødvendig for at anvende uudnyttede 2014-midler, og det ledsagende forslag til ændringsbudget allerede er godkendt af Parlamentet;

11.  minder om, at spørgsmålet om det vedvarende betalingsefterslæb vedrører samhørighedspolitikken mere end noget andet EU-politikområde med 24,8 mia. EUR i ubetalte regninger ved udgangen af 2014 for Den Europæiske Socialfonds (ESF’s), Den Europæiske Fond for Regionaludviklings (EFRU's) og Samhørighedsfondens programmer, hvilket er en stigning på 5,6 % i forhold til 2013; tilskynder Kommissionen til at udnytte alle til rådighed værende midler til at dække disse udestående regninger; understreger, at denne situation først og fremmest rammer de mindste og mest sårbare modtagere af midler fra Samhørighedsfonden, som f.eks. SMV'er, NGO'er og foreninger, eftersom deres mulighed for at forfinansiere udgifter er begrænset;

12.  glæder sig over, at Rådet, Kommissionen og Parlamentet er nået til enighed om at reducere antallet af ubetalte regninger, navnlig under samhørighedspolitikken, ved årets udgang til et holdbart niveau i løbet af FFR, som fastsat i den fælleserklæring, der ledsagede budgetaftalen for 2015, og noterer sig Kommissionens elementer af en betalingsplan for at bringe EU's budget til på et holdbart leje, som det modtog den 23. marts 2015; minder Kommissionen om dets tilsagn om snarest muligt, og under alle omstændigheder inden forelæggelsen af budgetforslaget for 2016, at fremsætte sit forslag til en betalingsplan; minder endvidere alle institutionerne om deres forpligtelser til at blive enige om og gennemføre en sådan plan fra 2015 og til midtvejsrevisionen af den nuværende FFR;

13.  understreger, at den foreslåede revision af lofterne i FFR(16), der overfører 11,2 mia. EUR i forpligtelser for subtotal udgiftsområde 1b i medfør af artikel 19, stk. 2, i FFR-forordningen, og fremførslen(17) på 8,5 mia. EUR i forpligtelser i medfør af artikel 13, stk.2, litra a), i FFR-forordningen fra 2014 til 2015 forhindrer, at disse bevillinger til udgiftsområde 1b bortfalder, men den løser ikke det underliggende problem med forsinkelserne i programmeringen og ændrer ikke det faktum, at kronisk forsinket gennemførelse og systematisk forsinket betaling kan udgøre betydelige udfordringer for de endelige støttemodtagere;

14.  understreger, at førnævnte efterslæb under udgiftsområde 1b i EU-budgettet i virkeligheden er den vigtigste umiddelbare faktor, der truer gennemførelsen af samhørighedspolitikken, både i det foregående og – fremadrettet – i den nuværende programmeringsperiode 2014-2020; gentager, at dette efterslæb mærkes kraftigt blandt samhørighedspolitikkens aktører på stedet, nogle gange i meget høj grad; opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en køreplan bestående af en specifik tidsplan med konkrete, trinvise politiske tiltag, som bakkes op af særligt udvalgte budgetmidler, med henblik på at reducere og derefter fjerne efterslæbet; håber, at Rådet endelig vil indse, at situationen er alvorlig og uholdbar, og være parat til at bidrage aktivt til at finde en stabil løsning på problemet; er overbevist om, at det første mål med disse tiltag bør være at gøre 2015 til det år, hvor reduktionen af dette efterslæb mærkes på en konkret måde;

15.  understreger, at det er bydende nødvendigt at påbegynde gennemførelsen af de operationelle programmer, så snart de er vedtaget, med henblik på at maksimere resultaterne af investeringerne, stimulere jobskabelsen og øge produktivitetsvæksten og bidrage til EU’s klima- og energimål, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør gøre deres yderste for at fremskynde deres vedtagelse uden at forringe deres kvalitet; kræver, at Kommissionen – samtidig med at den bevarer et højt fokus på behovet for at opretholde bekæmpelsen af svig – analyserer alle muligheder for at strømline sine interne procedurer for at fremskynde procedurerne baseret på de to scenarier for vedtagelsen af de operationelle programmer for at undgå yderligere forsinkelser i opstarten af gennemførelsen;

16.  anmoder Kommissionen om, på baggrund af ovenstående, at forelægge Parlamentet de foranstaltninger, den påtænker med henblik på at fremme gennemførelsen af de operationelle programmer snarest muligt, navnlig for at undgå frigørelser af midler i 2017, sammen med en foreslået tidsplan, at redegøre for virkningerne af denne forsinkelse i betalingerne for opstarten af gennemførelsen af de nye operationelle programmer og at foreslå løsninger med henblik på at begrænse skaden mest muligt; anmoder endvidere om, at Kommissionen i forbindelse med rapporten om resultaterne af forhandlingerne, som foreskrives i artikel 16, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser, analyserer den mulige indvirkning af den forsinkede opstart af samhørighedspolitikken 2014-2020 på vækst og arbejdspladser, og at den kommer med anbefalinger på grundlag af de opnåede erfaringer;

17.  mener, at den FFR for 2014-2020, der følger af Kommissionens forslag om ændring af FFR-forordningen, idet den alene fremfører bevillinger, der ikke er tildelt i 2014, til 2015, i betydelig grad øger risikoen for frigørelse af midler i 2018 for programmer, der ikke blev vedtaget i 2014, og dermed ikke tilskynder til fuld udnyttelse af EU-midler og effektiv støtte til EU’s investeringer i vækst og beskæftigelse; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af strategirapporten for 2017 som omhandlet i artikel 53 forordningen om fælles bestemmelser i tilstrækkelig god tid at foreslå passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger med henblik på at undgå risikoen for frigørelse;

18.  er bekymret over den lave udnyttelse af midler i programmeringsperioden 2007-2013 i nogle medlemsstater og advarer om, at de underliggende årsager bør tackles med henblik på at undgå gentagelser af de samme problemer i den næste periode; understreger, at den administrative kapacitet er af afgørende betydning for en effektiv gennemførelse af samhørighedspolitikken; understreger, at manglende stabilitet inden for det offentlige kombineret med en svag samordning af politikerne kan underminere en vellykket gennemførelse af ESIF-fondene og udgøre en trussel mod en effektiv forvaltning af politikken generelt;

19.  foreslår, at der i forbindelse med forberedelsen af den næste programmeringsperiode særskilt og forud for budgetforslagene indføres bestemmelser om programmering, således at man skiller debatterne om indhold og penge ad og giver tilstrækkelig tid til en grundig forberedelse af programmerne; minder om, at dette, selv om bestemmelserne er meget omfattende, ikke vil give medlemsstaterne og regionerne nogen fuldstændige garantier og kan give anledning til forskellige fortolkninger; bemærker, at der stadig er plads til forenkling af bestemmelserne;

20.  opfordrer Kommissionen til nøje at overveje anvendelsen af finansielle korrektioner og suspension af betalinger – under hensyntagen til de mulige konsekvenser for vækst og beskæftigelse;

Samhørighedspolitikken i centrum af intelligente, bæredygtige og inklusive investeringer 2014-2020

21.  gentager samhørighedspolitikkens oprindelige rolle, som er at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed og mindske de regionale uligheder og herved navnlig yde støtte til de mindre udviklede regioner; understreger, at politikken – i sagens natur og i henhold til den oprindelige udformning, som fastsat i traktaten – i sig selv bidrager til Unionens målsætninger, navnlig Europa 2020-målene om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst samt til traktatens grundlæggende mål om at styrke den territoriale samhørighed;

22.  glæder sig over den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og dens potentielle løftestangseffekt; understreger, at EFSI’s vigtigste målsætning bør være at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed, og at den derfor bør være til gavn for alle regioner i EU; fremhæver behovet for at sikre additionaliteten af EFSI’s midler – og dermed komplementariteten og synergien mellem dem og ESIF, samtidig med de holdes finansielt adskilt fra hinanden – og råder tilsvarende de berørte parter til at bygge videre på erfaringerne fra gennemførelsen af den europæiske økonomiske genopretningsplan i 2008, navnlig med hensyn til intelligente investeringer;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en bedre samordning og sammenhæng mellem alle EU’s investerings- og udviklingspolitikker, navnlig samhørighedspolitikken, såvel som mellem ESIF og andre EU-fonde og nationale og regionale finansieringsinstrumenter for at sikre komplementaritet og øget synergi, undgå overlapninger af og dobbelt støtte og sikre en høj europæisk merværdi i forbindelse med EU-finansieringen; opfordrer Kommissionen til at rapportere om synergier i de kommende samhørighedsrapporter; foreslår, at gennemførelsen af den nye EU-investeringsplan bygger videre på erfaringerne fra de tre fælles initiativer Jeremie, Jessica og Jasmine, som medførte en stigning i strukturfondenes resultater fra 1,2 mia. EUR i perioden 2000-2006 til 8,4 mia. EUR i 2007-2012; opfordrer til, at der foretages en bred og detaljeret analyse i samråd med Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF);

24.  understreger, at lovgivningen om samhørighedspolitikken giver mulighed for udvidet anvendelse af finansielle instrumenter – med henblik på at fordoble deres bidrag til omkring 25-30 mia. EUR i 2014-2020 – ved at udvide deres tematiske anvendelsesområde og tilbyde mere fleksibilitet til medlemsstaterne og regionerne; fremhæver de finansielle instrumenters rolle med at mobilisere supplerende offentlige eller private medinvesteringer med henblik på at afhjælpe markedssvigt i tråd med Europa 2020-strategien og de samhørighedspolitiske prioriteter; støtter især "SMV-initiativet" med risikodeling og opfordrer Kommissionen til at gøre alt for at gøre de finansielle instrumenter let anvendelige og fristende for medlemsstaterne og regionerne og således sikre, at fordoblingen af bidrag til finansielle instrumenter opnås på sine egne forudsætninger, og at interessenternes ejerskab af dette mål er veletableret; understreger behovet for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og kontrol af finansielle instrumenter, der involverer EU-midler;

25.  advarer imidlertid om, at EFSI ikke bør undergrave den strategiske sammenhæng og det langsigtede perspektiv i programmerne for samhørighedspolitikken; understreger, at en omdirigering af strukturfondene ville være kontraproduktiv og derfor ikke kan accepteres, da det vil sætte deres effektivitet – og udviklingen i regionerne – på spil; påpeger, at de finansielle tildelinger til medlemsstaterne, der er opnået enighed om under udgiftsområde 1b i FFR for 2014-2020, ikke kan ændres af hensyn til EFSI; understreger, at selv om der er visse fordele knyttet til udskiftning af tilskud med lån, egenkapital eller garantier, skal dette ske med forsigtighed og under hensyntagen til regionale forskelle og de forskellige praksisser og erfaringer mellem regionerne hvad angår anvendelsen af finansielle instrumenter; påpeger, at de regioner, der har størst behov for investeringsstimuli, ofte har lav administrations- og absorptionskapacitet;

26.  advarer om, at den fleksibilitet, der tillades i udvælgelsen af projekter til EFSI-finansiering, udgør en risiko for, at investeringer kanaliseres til mere udviklede medlemsstater, hvilket undergraver den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; anmoder Kommissionen om at overvåge forholdet mellem EFSI og ESIF nøje;

Effektiv og resultatorienteret samhørighedspolitik 2014-2020

27.  understreger betydningen af alle foranstaltninger med sigte på at gøre samhørighedspolitikken mere effektiv, enkel og resultatorienteret, som bør sikre et skift væk fra fondenes udnyttelseskriterier hen imod udgifternes kvalitet og en høj merværdi af de medfinansierede aktioner; foreslår i denne henseende, at der fremsættes tekniske justeringer af de pågældende ESIF-forordninger;

28.  glæder sig over den tematiske koncentration i støtten af investeringer i intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med henblik på at skabe vækst og beskæftigelse, imødegå klimaforandringer og energiafhængigheden samt mindske fattigdom og social udstødelse, og at der er et øget fokus på resultater og målbarhed i programmerne for 2014-2020, hvilket bør bidrage til yderligere at øge effektiviteten af samhørighedspolitikken; fastholder samtidig kravet om mere fleksibilitet for regionerne, afhængigt af de lokale og regionale forhold, især med tanke på den alvorlige krise, med henblik på at mindske udviklingsforskellene mellem de forskellige regioner i EU; opfordrer til en reelt integreret og territorial tilgang til at målrette programmer og projekter, der opfylder behovene på stedet;

29.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem nationale reformprogrammer og operationelle programmer med det formål at håndtere de landespecifikke henstillinger korrekt og sikre tilpasning til procedurerne for økonomisk styring og dermed begrænse risikoen for hurtig omprogrammering;

30.  minder i denne forbindelse om, at Parlamentet oprindelig var imod, og understreger, at det har et ansvar for at blive involveret fuldt ud, kontrollere og overvåge; kræver, at Kommissionen og Rådet giver fuld, gennemsigtig og rettidig information om kriterierne for – og om hele proceduren, der kan udløse – en omprogrammering eller en suspension af ESIF's forpligtelser eller betalinger efter artikel 23, stk. 15, i forordningen om fælles bestemmelser; påpeger, at beslutningen om suspension af forpligtelser eller betalinger bør anvendes som en sidste udvej, når alle andre muligheder er udtømt, og efter at der er foretaget vurderinger af eventuelle konsekvenser for vækst og beskæftigelse, fordi en suspension af forpligtelser eller betalinger kan have alvorlige konsekvenser for de nationale, regionale og lokale myndigheder samt for opnåelsen af samhørighedspolitikkens mål som helhed; mener, at formålet med den makroøkonomiske konditionalitet bør være at gøre samhørighedspolitikken mere bæredygtig og effektiv, og afviser tanken om, at regioner, kommuner og borgere bør straffes for makroøkonomiske beslutninger, der træffes af de nationale regeringer; henleder opmærksomheden på den måske betydelige administrative arbejdsbyrde i forbindelse med omprogrammering af midler; minder om, at et forslag om omprogrammering i henhold til nævnte forordnings artikel 23, stk. 4, kræver forudgående høring af overvågningsudvalget som omhandlet i samme forordnings artikel 49, stk. 3;

31.  påpeger, at uregelmæssigheder i vid udstrækning skyldes komplekse krav og bestemmelser; understreger, at antallet af uregelmæssigheder i gennemførelsen af samhørighedsprogrammerne kunne mindskes gennem en forenkling af forvaltningen og procedurerne, en tidlig gennemførelse af de nyligt vedtagne relevante direktiver og en styrkelse af den administrative kapacitet, navnlig i de mindre udviklede regioner; fremhæver derfor nødvendigheden af at minimere de administrative byrder for støttemodtagerne ved at sikre den kontrol, der er nødvendig for at sikre, at bevillingerne fra ESIF anvendes korrekt, samt behovet for bestræbelser på at udbygge og forbedre fleksibiliteten i forvaltnings- og kontrolsystemerne, lægge større vægt på risikovurdering og korrigere ansvarsfordelingen mellem alle myndigheder, uden samtidig at undergrave etablerede skærpede kontrolprocedurer, for at forhindre uregelmæssigheder mere effektivt og dermed undgå finansielle korrektioner og afbrydelser i, og suspensioner af, betalinger; er bekymret over de lave niveauer for udbetaling via finansieringsinstrumenter til modtagerne, navnlig i betragtning af målsætningen om at øge brugen af disse instrumenter; anmoder i denne forbindelse medlemsstaterne, forvaltningsmyndighederne og andre relevante interessenter, der arbejder med disse finansielle instrumenter, om at gøre fuld brug af den tekniske bistand, der ydes via Financial Instruments-Technical Advisory Platform (FI-TAP) og FI-compass;

Beskæftigelse, SMV'er, ungdom og uddannelse

32.  understreger, at ESIF kunne yde et væsentligt bidrag til at vende de negative sociale følger af krisen, og at der, for at dette kan ske, bør lettes og forenkles en integreret tilgang med programmering for flere fonde og en mere effektiv koordinering af – og større fleksibilitet mellem – fondene for således at give mulighed for en bedre udnyttelse af synergierne mellem især ESF og EFRU; understreger, at investeringer, der finansieres af ESF, ikke kan producere optimale resultater, hvis den relevante infrastruktur og egnede institutioner ikke er på plads; henleder opmærksomheden på, at ESIF effektivt kan understøtte den sociale inklusion og derfor bør mobiliseres for at hjælpe integrationen af dårligt stillede og sårbare grupper, såsom romaer og handicappede, og for at støtte overgangen fra institutionelle til lokalsamfundsbaserede ydelser for børn og voksne;

33.  opfordrer Kommissionen til at rette særlig opmærksomhed mod situationen hos mindretalsgrupper i Unionen, eftersom de lider under alle mulige former for social udgrænsning og derfor har større risiko for at blive udsat for strukturel arbejdsløshed; mener, at al politisk planlægning til fordel for den sociale samhørighed i Unionen skal holde sig integration af mindretal for øje;

34.  understreger den centrale rolle, som SMV’er spiller i jobskabelse, og fremhæver deres potentiale til at fremme intelligent vækst og de digitale og kulstoffattige økonomier; kræver gunstige lovgivningsmæssige rammer, der fremmer etableringen og driften af sådanne virksomheder, navnlig virksomheder startet af unge og virksomheder beliggende i landdistrikter; understreger betydningen af at skære ned på de bureaukratiske byrder, der pålægges SMV'er, og lette deres adgang til finansiering, samt behovet for at støtte programmer og kurser, der fremmer udviklingen af iværksætterfærdigheder;

35.  understreger, at SMV'er udgør 99 % af det samlede antal virksomheder og tegner sig for 80 % af alle jobs i Unionen;

36.  udtrykker sin bekymring over det alt for lave loft (5 mio. EUR), der er fastsat af Kommissionen for støtte fra EFRU til kulturel og bæredygtig turismeinfrastruktur i mindre omfang, og som desuden er defineret som samlede udgifter i stedet for støtteberettigede omkostninger, og fremhæver de betydelige positive virkninger, som sådanne projekter kan have for den regionale udvikling i form af socioøkonomiske konsekvenser, social inklusion og tiltrækningskraft;

37.  er enig med Kommissionen i, at økonomiske og sociale prioriteringer, navnlig hvad angår økonomisk vækst på den ene side og social inklusion, uddannelse og bæredygtig udvikling på den anden side, kan være mere afbalanceret i visse medlemsstater og understøttet af en meningsfuld dialog med partnere og interessenter; understreger, at en klar strategi for at forbedre medlemsstaternes institutionelle rammer hvad angår den administrative kapacitet og kvaliteten af retsplejen er en afgørende faktor for at opfylde disse prioriteringer;

38.  understreger betydningen af ESF, med ungdomsgarantien og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, der skal støtte så mange levedygtige jobskabelsesprojekter som muligt, f.eks. i form af forretningsinitiativer;

39.  advarer om, at de alarmerende ungdomsarbejdsløshedstal truer med at føre til tabet af en hel generation, især i de mindre udviklede regioner og de regioner, der er hårdest ramt af krisen og arbejdsløshed; insisterer på, at fremme af integrationen af de unge på arbejdsmarkedet fortsat skal være en topprioritet, som ikke kan opfyldes uden et aktivt bidrag fra EU, og som en integreret anvendelse af ESF, EFRU, Samhørighedsfonden og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet kan yde et vigtigt bidrag til; mener, at der bør vælges en mere resultatorienteret tilgang i denne forbindelse med henblik på at sikre den mest effektive udnyttelse af de tilgængelige ressourcer og derved sætte skub i beskæftigelsen og konkurrenceevnen, generere flere indtægter og gavne hele EU’s økonomi; fremhæver i denne sammenhæng ungdomsgarantiens afgørende rolle, når det drejer sig om at hjælpe unge under 25 med at finde arbejde af god kvalitet eller at erhverve den uddannelse, de kvalifikationer og den erfaring, der er nødvendige for at finde beskæftigelse; understreger, at der så hurtigt som muligt skal stilles alle de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre ungdomsgarantien og de andre foranstaltninger, der er omfattet af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, til rådighed; mener, at der bør anvendes klare og forståelige virkningsindikatorer, hvormed EU-midlers bidrag til vækst og beskæftigelse kan vurderes korrekt;

40.  fastholder, at der skal fortsat gøres en indsats for at finde yderligere metoder til at skabe bedre resultater for så vidt angår ungdomsbeskæftigelsen, da resultaterne trods vedtagelsen af ESF-forordningen og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ikke har været gode; påpeger, at EU har givet et politisk tilsagn om omgående at yde støtte til integration af unge på arbejdsmarkedet;

41.  fremhæver, at som følge af ændrede produktionsmønstre og en aldrende befolkning er den rolle, som ESF og investeringer i tilpasning af arbejdstagernes kvalifikationer spiller, blevet betydeligt større; er fast overbevist om, at ESF i denne henseende bør være komplementær til medlemsstaternes nationale tilgange; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at de til rådighed værende ressourcer anvendes så effektivt og hensigtsmæssigt som muligt med henblik på at sikre arbejdstagernes beskæftigelsesegnethed, social inklusion og ligestilling; understreger samtidig, at de uddannelsesprogrammer, som finansieres af ESF, også bør skræddersys til behovene hos virksomhedsledere og medarbejdere på ledelsesniveau for at sikre en bæredygtig udvikling af virksomhederne – især SMV'erne – som skaber størstedelen af jobmulighederne i Unionen;

42.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at arbejde videre især på at forsøge at forbedre og udvikle platformen EURES som et effektivt middel til at lette arbejdstagernes mobilitet i Europa, især den grænseoverskridende mobilitet, ved at forbedre arbejdstagernes kendskab til EU-arbejdsmarkedet, oplyse dem om stillingsopslag og hjælpe dem med formaliteterne; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og støtte EURES-netværk, ikke mindst i anerkendelse af, at grænsegængere er de første, der rammes af tilpasningsproblemer og vanskeligheder i forbindelse med at få erhvervskvalifikationer anerkendt; bemærker, at disse netværk ved at bringe offentlige arbejdsformidlinger, arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og private aktører sammen fremmer og understøtter grænseoverskridende mobilitet;

43.  understreger, at det er nødvendigt at understøtte skabelsen af kvalitetsjob ved hjælp af ny teknologi; er af den opfattelse, at Kommissionen bør knytte mindskelsen af arbejdsløsheden sammen med værktøjerne i den digitale dagsorden og Horisont 2020-programmet;

44.  gør opmærksom på, at antallet af unge, som forlader skolen for tidligt, fortsat er meget højt i Unionen, og at dette påvirker ungdomsarbejdsløshedsraten; understreger, at det er nødvendigt at løse dette problem ved at modernisere uddannelsessystemerne og undervisningsplanerne, og at ESF kan anvendes til det formål;

45.  påpeger, at uden et effektivt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets aktører vil det være umuligt at rette op på den høje arbejdsløshed blandt unge akademikere i EU; understreger navnlig, at beskæftigelsesfrekvensen blandt unge er øget og de sociale forskelle indsnævret gennem undervisning i den viden og de færdigheder, der er behov for på arbejdsmarkedet;

46.  understreger, at det er vigtigt at tage hensyn til kønsaspektet i forbindelse med jobskabelse; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkelige midler til at bekæmpe arbejdsløsheden blandt kvinder; er af den opfattelse, at kvinder kan drage fordel af de teknologiske fremskridt, der muliggør mere fleksible arbejdstider, og opfordrer Kommissionen til at foretage investeringer på dette område;

47.  bekræfter, at det er nødvendigt at etablere børnepasningsfaciliteter til små børn for at øge kvindernes tilstedeværelse på arbejdsmarkedet, og opfordrer derfor Kommissionen til at støtte innovative projekter i denne retning; påpeger, at investering i offentlig infrastruktur såsom børnepasningsfaciliteter øger kvinders chance for aktivt at deltage i økonomien og arbejdsmarkedet;

48.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til – med henblik på at opnå mål vedrørende beskæftigelse og social inklusion – at tage hensyn til de behov, som kvinder, der vender tilbage fra barselsorlov, har, motivere deres arbejdsgivere til at rekruttere kvinder efter barselsorlov, fremme fleksible arbejdsordninger og fremme videreuddannelse (livslang læring), således at kvinder får mulighed for gnidningsløst at genoptage deres karriere;

Forvaltning af politikken

49.  understreger, at samhørighedspolitikken skal gennemføres i en ånd af velfungerende flerniveaustyring, kombineret med en effektiv struktur til at reagere på anmodninger fra borgere og virksomheder, og med gennemsigtige og innovative offentlige indkøb, hvilket alt sammen er afgørende for at styrke politikkens virkning; understreger i denne forbindelse, at uanset betydningen af beslutninger, der træffes på EU-plan og i medlemsstaterne, har de lokale og regionale myndigheder ofte det primære administrative ansvar for offentlige investeringer, og at samhørighedspolitikken er et afgørende redskab, hvormed disse myndigheder kan spille en central rolle i EU; påpeger herved igen behovet for en bred gennemførelse af partnerskabsprincippet som beskrevet i forordningen om fælles bestemmelser og adfærdskodeksen for partnerskab;

50.  anbefaler, at ressourcer og viden i forbindelse med samhørighedspolitikken anvendes til at styrke de offentlige myndigheders administrative kapacitet i væsentlig grad, navnlig på lokalt og regionalt niveau, bl.a. gennem øget anvendelse af ny teknologi og indførelse af mere strømlinede procedurer, således at deres evne til at tilbyde tjenester af høj kvalitet til offentligheden forbedres; opfordrer Kommissionen til at fastsætte former for administrativ bistand i vigtige spørgsmål, såsom at opstille mål for initiativer, vurdere resultaterne ved hjælp af passende indikatorer og bestemme de næste skridt, der skal tages, for at hjælpe med at etablere en administrativ kultur baseret på overvågning og evaluering i hele EU; finder det vigtigt at sikre, at der ydes bistand til de lokale og regionale myndigheder om de innovative finansielle instrumenter, som er afgørende for at øge ressourcer og investeringer, og om offentlige indkøb, som i stigende grad bør tjene som den offentlige administrations værktøj til at anspore innovation og kreativitet;

51.  beklager, at den sjette samhørighedsrapport ikke indeholder en tilbundsgående vurdering af de resultater, der er opnået med ordningen for faglig bistand JASPERS, som i perioden 2007-2013 gav medlemsstaterne den nødvendige tekniske ekspertise til udarbejdelse af store kvalitetsprojekter til samfinansiering med EU-midler; glæder sig over lanceringen af JASPERS-netværksplatformen for kapacitetsopbygningsaktiviteter i 2013 og oprettelsen af afdelingen netværks- og kompetencecenter til levering af specialiseret ekspertise i projektforberedelse for programmeringsperioden 2014-2020 i 2014; glæder sig over oprettelsen af et kompetencecenter for opbygning af administrativ kapacitet i forbindelse med ESIF, som bør bidrage til at udbygge kapaciteten hos alle myndigheder i medlemsstaterne, der er involveret i forvaltningen og gennemførelsen af ESIF;

52.  glæder sig over, at Kommissionen i stigende grad lægger vægt på forvaltningens rolle, og er enig i, at god forvaltning og offentlige tjenester af høj kvalitet – herunder fravær af korruption – er afgørende for et stabilt investeringsklima; kræver et højt ambitionsniveau, når det drejer sig om at sikre, at udgifter under samhørighedspolitikken i mindre grad bliver genstand for svigagtig brug, og at foranstaltninger til bekæmpelse af svig anvendes strengt;

53.  er overbevist om, at adfærdskodeksen for partnerskab vil styrke deltagelsen i regionerne i alle faser, i både form og indhold, og at den skal gennemføres fuldt ud, da den har en fundamental rolle at spille i at øge samhørighedspolitikkens effekt og konsolidere dens virkning på stedet; lykønsker de medlemsstater og regioner, der har formået at inddrage deres partnere i udarbejdelsen af partnerskabsaftalerne og de operationelle programmer i overensstemmelse med adfærdskodeksen for partnerskab; er imidlertid alvorligt bekymret over de talrige tilfælde af utilstrækkelig anvendelse af partnerskabsprincippet og opfordrer Kommissionen til ikke at godkende programmer, hvor inddragelsen af partnerne ikke har været tilstrækkelig; understreger vigtigheden af at formidle eksempler på god praksis for tilrettelæggelsen af partnerskaber, som nærmere beskrevet i adfærdskodeksen; anmoder endvidere Kommissionen om regelmæssigt at forelægge Europa-Parlamentet en rapport med en vurdering af status for gennemførelsen af partnerskabsprincippet;

Det territoriale aspekt

54.  bemærker med bekymring den relative mangel på henvisninger til den territoriale tilgang, og navnlig til grænseoverskridende samarbejde, i den sjette samhørighedsrapport, selv om det er et vigtigt redskab til at styrke den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed; påpeger, at inddragelse af alle grænseoverskridende og overregionale aspekter ville have haft en berigende effekt, for så vidt angår f.eks. infrastruktur, arbejdsmarkeder og mobilitet, miljø (herunder en fælles beredskabsplan), vandforbrug og -bortskaffelse, affaldshåndtering, sundhedspleje, forskning og udvikling, turisme, offentlige tjenesteydelser og styreformer, da alle disse områder omfatter bemærkelsesværdige grænseoverskridende elementer og potentiale; er af den opfattelse, at europæiske grænseregioners og grænseoverskridende regioners evner til at håndtere krisen – ved at blive mere intelligente, mere inklusive og mere bæredygtige – i programmeringsperioden 2014-2020 vil blive forbedret betydeligt;

55.  understreger, at den integrerede og territoriale tilgang er vigtig, særlig når det drejer sig om miljø- og energispørgsmål;

56.  bifalder indførelsen af nye redskaber til at integrere koordineringen af de berørte parter og EU-politikkerne og fokusere investeringerne på de reelle behov på stedet, såsom integrerede territoriale investeringer og lokale udviklingsinstrumenter, som styres af lokalsamfundet, for at opnå en afbalanceret territorial udvikling; peger på betydningen af at vedtage redskaber til vurdering af politikkernes territoriale virkninger, hvis hovedformål er at overveje EU-politikkernes territoriale virkninger for de lokale og regionale myndigheder og at lægge større vægt på denne virkning i lovgivningsprocessen, samtidig med at det noterer sig de eksisterende udfordringer for gennemførelsen af integrerede territoriale strategier, i betragtning af de tilbageværende lovgivningsmæssige forskelle på tværs af EU-fondene og den stærkt varierende indflydelse hos de regionale og lokale samfund blandt medlemsstaterne og forvaltningsmyndighederne; opfordrer til en overordnet integreret EU-investeringsstrategi og en styrkelse af EU’s territoriale dagsorden 2020, som blev vedtaget under det ungarske formandskab i 2011 og efter planen skulle evalueres af formandskaberne i 2015, og som indeholder en EU-dagsorden for byerne; er af den opfattelse, at der især bør lægges vægt på at styrke små og mellemstore byområders rolle;

57.  bemærker med bekymring den manglende henvisning til, hvordan der er taget hensyn til principperne og prioriteterne i EU’s territoriale dagsorden 2020 ved gennemførelsen af programmerne under samhørighedspolitikken 2007-2013; opfordrer til, at der gennemføres passende evalueringsmekanismer i løbet af perioden 2014-2020, således at der kan foretages en vurdering af samhørighedspolitikkens territoriale dimension;

58.  bifalder ikke desto mindre, at bymæssige spørgsmål er fremhævet i rapporten, i betragtning af byernes betydning i den globaliserede økonomi og deres potentielle effekt med hensyn til bæredygtighed; noterer sig europæiske regioners og byers engagement i at gennemføre overgangen til grønnere vækst, således som det kommer til udtryk ved borgmesteraftalen; mener, at de store forskelle i udviklingen mellem land- og byområder også bør behandles på behørig vis, på linje med problemerne i storbyområder, der viser modstandsdygtighed, men stadig er sårbare;

59.  beklager, at den sjette samhørighedsrapport ikke henviser til polycentrisk territorial udvikling som et centralt element for opnåelse af territorial samhørighed og territorial konkurrenceevne i overensstemmelse med EU’s territoriale dagsorden 2020 og ESPON's rapport fra 2013 "Making Europe Open and Polycentric"; fremhæver små og mellemstore byers rolle og betydningen af at øge bycentrenes funktionelle forbindelser med de omkringliggende områder for at opnå en afbalanceret territorial udvikling;

60.  opfordrer til større respekt for artikel 174 i TEUF om territorial samhørighed, især i landdistrikterne, med særlig vægt på den vigtige forbindelse mellem samhørighedspolitikken og udvikling af landdistrikter, navnlig med hensyn til områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige permanente naturbetingede eller demografiske ulemper, såsom fjernområder, de nordligste tyndt befolkede områder samt øer, grænseområder og bjergområder; anbefaler, at der også tages hensyn til andre demografiske udfordringer, som har en stor indvirkning på regioner, såsom affolkning, en aldrende befolkning og stærkt spredte befolkninger; anmoder Kommissionen om at være særlig opmærksom på de geografisk og demografisk dårligst stillede områder, når samhørighedspolitikken gennemføres;

61.  er af den opfattelse, at sjette samhørighedsrapport ikke er tilstrækkelig opmærksom på europæisk territorialt samarbejde, med tanke på at det har været et fuldgyldigt mål for samhørighedspolitikken siden programperioden 2007-2013; minder om potentialet i den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTS), ikke kun som et instrument til forvaltning af grænseoverskridende styring, men også som et middel til at bidrage til en fuldstændig integreret territorial udvikling;

62.  opfordrer til tættere samordning af samhørighedspolitikken, førtiltrædelsesinstrumentet og EU's naboskabspolitik samt til bedre vurdering og formidling af resultaterne af projekterne;

Samhørighedspolitikken i det langsigtede perspektiv

63.  minder på baggrund af ovenstående om, at det er nødvendigt at tilføre debatten om EU's samhørighedspolitik en ny dynamik; erklærer, at Europa-Parlamentets valgår 2019 vil være afgørende, da det til den tid nyvalgte Parlament og den nye Kommission vil skulle beskæftige sig med afslutningen af Europa 2020-strategien og sikre den fremtidige samhørighedspolitik efter 2020 med et passende budget samt forberede nye regler for samhørighedspolitikken; bemærker, at debatten om samhørighedspolitikken skal tage hensyn til det alvorlige tidspres og forsinkelserne i begyndelsen af den nuværende programmeringsperiode;

64.  understreger den afgørende betydning af administrativ kapacitet; opfordrer de politiske beslutningstagere på alle forvaltningsniveauer til at favorisere målrettet teknisk bistand til gennemførelsen af samhørighedspolitikken i almindelighed og navnlig til den udvidede anvendelse af finansielle instrumenter i kombination med ESIF;

65.  mener, at foranstaltningerne under samhørighedspolitikken har en afgørende rolle at spille med hensyn til at reducere interne konkurrenceforskelle og strukturelle ubalancer i de regioner, der har mest brug for det; tilskynder Kommissionen til at overveje forfinansiering for at gøre det nemmere for de berørte medlemsstater at udnytte disse midler til fulde i perioden 2014-2020, samtidig med at det altid sikres, at princippet om budgetmæssig ansvarlighed respekteres;

66.  opfordrer medlemsstaterne til at afholde regelmæssige politiske debatter på højt niveau i de nationale parlamenter om effektiviteten og den rettidige gennemførelse af ESIF og om samhørighedspolitikkens bidrag til opfyldelsen af de makroøkonomiske målsætninger;

67.  opfordrer til regelmæssige møder i Rådet, der skal afholdes med ministrene for samhørighedspolitikken, for at imødekomme behovet for at overvåge, og reagere på, de konstante udfordringer, som den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU står over for;

o
o   o

68.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.
(4) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 259.
(5) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 303.
(6) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 281.
(7) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(8) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0002.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0015.
(11) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0132.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0133.
(13) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0068.
(14) EUT C 19 af 21.1.2015, s. 9.
(15) EUT C 242 af 23.7.2015, s. 43.
(16) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (COM(2015)0015, 20.1.2015).
(17) Kommissionens afgørelse om ikke-automatisk fremførsel fra 2014 til 2015 og genopførsel af forpligtelsesbevillinger i 2015 (C(2015)0827, 11.2.2015).


Vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)
PDF 206kWORD 95k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om rapport om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (2014/2255(INI))
P8_TA(2015)0309A8-0241/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 940/2011/EU af 14. september 2011 om det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2),

–  der henviser til EU's charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 25 om ældres rettigheder,

–  der henviser til Kommissionens endelige rapport om det europæiske topmøde om innovation for aktiv og sund aldring, der blev afholdt den 9.-10. marts 2015,

–  der henviser til Kommissionens baggrundsdokument af 23. februar 2015 med titlen "Growing the Silver Economy in Europe",

–  der henviser til Kommissionens rapport af 15. september 2014 om gennemførelsen, resultaterne og den samlede vurdering af det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (COM(2014)0562),

–  der henviser til Kommissionens rapport med titlen "The 2015 Ageing Report. Economic and budgetary projections for the 28 EU Member States (2013-2060)" (European Economy 3|2015),

–  der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 17. januar 2014 med titlen "Fælles beretning om anvendelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse ("direktivet om racelighed") og af Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv ("direktivet om beskæftigelseslighed")" (COM(2014)0002),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. februar 2013 "Sociale investeringer i vækst og samhørighed, herunder igennem anvendelse af Den Europæiske Socialfond 2014-2020" (COM(2013)0083),

–  der henviser til Kommissionens politiske køreplan for gennemførelsen af den sociale investeringspakke i 2014,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog af 16. februar 2012 med titlen "En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner" (COM(2012)0055),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. februar 2012 med titlen "Opfølgning af den strategiske gennemførelsesplan, som det europæiske innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring har udarbejdet" (COM(2012)0083),

–  der henviser til Rådets erklæring af 7. december 2012 om "det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012): Vejen frem",

–  der henviser til rapport udarbejdet i fællesskab af Udvalget for Social Beskyttelse og Kommissionen af 10. oktober 2014 med titlen "Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund",

–  der henviser til rapporten fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) af 31. oktober 2014 om adgang til sundhedsydelser i krisetider,

–  der henviser til det arbejde, der for øjeblikket udføres i FN's arbejdsgruppe vedrørende aldring for at nå frem til en konvention om beskyttelse af ældres rettigheder,

–  der henviser til Eurofounds Foundation Findings rapport med titlen "Work preferences after 50" (2014),

–  der henviser til Eurofounds Foundation Findings dokument med titlen "Focus on Sustainable work: Toward better and longer working lives" (December 2014),

–  der henviser til Europa-Parlamentets forskningstjenestes dybdegående analyse fra marts 2015 med titlen "Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012)",

–  der henviser til Ecorys endelige rapport af 15. april 2014 med titlen "Evaluation of the European Year for Active Ageing and Solidarity between Generations",

–  der henviser til køreplan af 10. december 2012 fra koalitionen af interessenter i det europæiske år 2012 "Roadmap towards and beyond the European Year for Active Ageing and Solidarity between Generations 2012 (EY2012)",

–  der henviser til den særlige Eurobarometerundersøgelse 378 fra januar 2012 med titlen "Aktiv aldring",

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om "Krisens konsekvenser for sårbare gruppers adgang til pleje"(3),

–  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2013 om en dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner(4),

–  der henviser til sin beslutning af 11. november 2010 om den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0241/2015),

A.  der henviser til, at målet med det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (det europæiske år 2012) var at skabe opmærksomhed om værdien af aktiv aldring, fremme informationsudvekslingen og politikker for aktiv aldring samt skabe en ramme for konkrete tiltag fra Unionens, medlemsstaternes og alle relevante offentlige og private aktørers side;

B.  der henviser til, at prognoserne viser, at befolkningens gennemsnitsalder i EU vil være over 50 år i 2050;

C.  der henviser til, at EU står over for hidtil usete demografiske, sociale og strukturelle forandringer, der skal håndteres hurtigst muligt; der henviser til, at den generelle tendens til befolkningens aldring ledsages af stigende sociale behov samt pleje- og sundhedsbehov hos ældre og deres familier, og at den langsigtede kvalitet og bæredygtighed af de offentlige tjenesteydelser i EU i høj grad vil afhænge af de foranstaltninger, der træffes i de kommende år;

D.  der henviser til, at stigningen i den gennemsnitlige forventede levealder bør betragtes som en sejr for civilisationen og en faktor for social fremgang;

E.  der henviser til, at der i 2006 blev etableret et regionalt netværk for demografiske ændringer (DCRN) med deltagelse af ca. 40 europæiske regioner, hvis formål er at øge opmærksomheden om, hvor vigtige sådanne udfordringer som aldring og det faldende befolkningstal er for EU og Unionens økonomiske og sociale samhørighed;

F.  der henviser til, at det gennemsnitlige antal børn pr. kvinde i EU er lavere end tærsklen for generationernes fornyelse, at den økonomiske krise har bidraget til et fald i fødselstallet, og at den forventede levetid vil kunne stige med yderligere fem år indtil 2050;

G.  der henviser til, at aktiv aldring er en af det 21. århundredes store udfordringer;

H.  der henviser til, at der er stadig flere europæiske regioner, hvor der ud over den aldrende befolkning sker et fald i befolkningstallet på grund af faldende fødselsrater, hvortil kommer en demografisk tilbagegang, en høj grad af aldring og afhængighed samt et fald i den erhvervsaktive befolkning; der henviser til, at alle disse forhold forværres i landdistrikterne i disse regioner, eftersom landbobefolkningen ofte forlader landdistrikterne til fordel for de store og mellemstore byer;

I.  der henviser til, at aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne er afgørende for at realisere Europa-2020-målene og få skabt et konkurrencedygtigt, blomstrende og inklusivt Europa;

J.  der henviser til, at et vellykket resultat af politikkerne for aktiv aldring hænger nøje sammen med effektiviteten af en række politikker for ikkeforskelsbehandling, social beskyttelse, social inklusion og folkesundhed udviklet gennem EU-borgeres og -arbejdstageres aktive livscyklus;

K.  der henviser til, at begrebet "aktiv" i henhold til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) handler om fortsat at kunne deltage i sociale, økonomiske, kulturelle, religiøse og samfundsmæssige aktiviteter og ikke kun om evnen til at være fysisk aktiv eller deltage på arbejdsmarkedet, og der derfor henviser til, at ældre, der går på pension, og personer, der går på pension på grund af uarbejdsdygtighed eller sygdom, fortsat kan yde et aktivt bidrag til deres familier, omgangskreds, lokalsamfund og land;

L.  der henviser til, at der er behov for en holistisk tilgang, som tager højde for de forskellige elementer, der er med til at gøre arbejdet bæredygtigt i alle livets faser for alle enkeltpersoner og for samfundet som helhed;

M.  der henviser til, at forskellige arbejdstagergrupper oplever forskellige arbejdsvilkår, hvilket giver uligheder med hensyn til sundheden på arbejdspladsen;

N.  der henviser til, at der eksisterer enorme synlige forskelle mellem medlemsstaternes og de regionale og lokale myndigheders politikker for aktiv aldring og social beskyttelse i alderdommen, støtteinfrastrukturer og budgetmidler;

O.  der henviser til, at aktiv og sund aldring skaber nye sociale behov, som kræver investeringer i forskellige offentlige tjenesteydelser, der enten allerede findes, eller som skal etableres, og naturligvis inden for sundheds- og ældreplejeområdet, hvilket åbner op for nye muligheder inden for det rekreative område og på området for fritid og afslapning;

P.  der henviser til, at den finansielle og økonomiske krise har påvirket stigningen i fattigdommen blandt ældre, og at fattigdom og truslen om fattigdom og social udstødelse ikke blot er forbundet med sundhedsrisici, men også står i vejen for enhver mulighed for aktiv aldring;

Q.  der henviser til, at der findes omkring 125 000 arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser i EU, som ligger inde med aktiver til en værdi af 2 500 mia. EUR på vegne af ca. 75 mio. europæere, hvilket repræsenterer 20 % af EU's erhvervsaktive befolkning;

R.  der henviser til, at et af de grundlæggende principper for et menneskeligt samfund er solidaritet mellem generationerne; der henviser til, at forholdet mellem generationerne bliver mere og mere vigtigt, i takt med at den gennemsnitlige forventede levetid gradvist øges; der henviser til, at økonomien og samfundet har brug for alle generationers livserfaring, engagement og idérigdom for at nå deres målsætninger;

S.  der henviser til, at aktiv deltagelse i programmer for livslang læring og idræt i høj grad er med til at skabe en egentlig kultur for aktiv aldring, som ikke blot giver borgerne mulighed for at tilpasse deres færdigheder til de skiftende krav på arbejdsmarkedet i de forskellige livsfaser, men også for at holde sig sunde og aktive og deltage i samfundet på et mere overordnet plan;

T.  der henviser til, at ældre kvinder udgør 20 % af EU's befolkning, og at denne procentdel vil blive ved med at stige i henhold til de aktuelle demografiske tendenser; der henviser til, at ældre kvinder i de fleste EU-medlemsstater er mere fattigdomstruede end ældre mænd, i gennemsnit 21 % for kvinder og 16 % for mænd; der henviser til, at den kønsbestemte pensionsforskel i EU er på 39 %;

U.  der henviser til, at tilgængelige teknologier kan fremme og lette adgangen til arbejdsmarkedet, en uafhængig tilværelse og deltagelse i alle samfundets aspekter; der henviser til, at over 69 % af dem, der mangler grundlæggende digitale færdigheder, i dag er over 55 år; der henviser til, at mange ældre og handicappede på grund af den manglende tilgængelighed, den hastige udvikling inden for IKT og deres begrænsede digitale kompetencer i høj grad risikerer ikke at få det fulde udbytte af det fremtidige digitale indre marked;

1.  anerkender, at det europæiske år 2012 har skabt et vigtigt politisk momentum, som har bidraget til at indlede en debat om udfordringerne ved aktiv aldring og om solidaritet mellem generationerne i Europa;

2.  definerer retfærdighed mellem generationerne som en ligelig fordeling af goder og byrder mellem generationerne; er af den opfattelse, at et velfungerende samspil mellem generationerne bygger på solidaritet og skal være præget af gensidig respekt, ansvarlighed og imødekommenhed;

3.  bemærker, at de særlige målsætninger for det europæiske år 2012 til dels blev realiseret, med størst succes inden for opmærksomhedsskabende initiativer og arrangementer;

4.  konstaterer og glæder sig over, at arrangementerne og initiativerne i forbindelse med det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) viste, at ældre ikke er en byrde, men at de tværtimod i kraft af deres erfaring, livsværk og viden er en gevinst for økonomien og for samfundet;

5.  påpeger, at det europæiske år 2012 havde succes med sit mål om at mobilisere de relevante aktører inden for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne; finder det imidlertid beklageligt, at målet om at etablere nye netværk til deling af ressourcer, projekter og idéer mellem det offentlige, det private og civilsamfundet kun i sjældne tilfælde blev realiseret; beklager det faktum, at inddragelsen af arbejdsmarkedets parter var svingende, og at man ikke nåede ud til de private virksomheder i væsentligt omfang; understreger behovet for at forbedre kapacitetsopbygningen for at fremme seniorernes aktive deltagelse i samfundet;

6.  glæder sig over, at det europæiske år 2012 har bidraget til at finjustere nationale politiske dagsordner for aktiv aldring, fremmet udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne, øget antallet af initiativer til fremme af aktiv aldring og styrket aktørernes viden og færdigheder;

7.  understreger, at der er behov for pålidelige statistikker over ældres situation og demografiske forandringer for at udvikle mere målrettede og effektive strategier for aktiv aldring; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at der indsamles omfattende data af høj kvalitet om ældres status i samfundet, deres sundhed, rettigheder og levestandarder;

8.  anser det yderst vigtigt, at der følges op på de initiativer, der er blevet iværksat af medlemsstaterne som led i det europæiske år 2012, og at de omsættes i et stærkt politisk engagement, der efterfølges af en konkret indsats for at sikre social inklusion og trivsel for alle generationer under overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet; minder om, at EU-lovgivningen for så vidt angår politikker for aldring skal gennemføres effektivt med henblik på at bekæmpe og forhindre forskelsbehandling af såvel unge som ældre på alle livets områder;

9.  fremhæver behovet for at intensivere koordineringstrekanten bestående af beslutningstagerne (herunder på EU-niveau, nationalt, regionalt og lokalt niveau), civilsamfundet og den private sektor, herunder de erhverv, der tilbyder innovative varer og tjenesteydelser til støtte for en uafhængig tilværelse;

10.  opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af det faldende befolkningstal, der berører et voksende antal regioner i flere af Unionens medlemsstater, og til at udarbejde en meddelelse om problemet og om de foranstaltninger, der kan træffes på europæisk plan samt i medlemsstaterne og i de berørte regioner for at tackle udfordringen med det faldende befolkningstal;

11.  påpeger, at de områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper, såsom områder med lav befolkningstæthed samt ø- og bjergområder, er særligt hårdt ramt af aldringsbetingede problemer og råder over færre midler og infrastrukturer til at fremme en aktiv alderdom; opfordrer til at undersøge, om stimuleringsplaner eventuelt kan anvendes til at tackle aldringsproblemet, der generelt forværres af den samtidige affolkning, som mange af disse områder lider under, og som kan bringe deres overlevelse i fare;

12.  anser det for beklageligt, at den relativt sene godkendelse af det europæiske år 2012 medførte forsinkelser i kontraktindgåelsen og gennemførelsen, hvilket medførte, at visse arrangementer – såsom Seniorforce Day-initiativet – ikke fik udfoldet deres fulde potentiale; bemærker, at budgettet til det europæiske år 2012 var lavere end til de tidligere europæiske år, og at der derfor var færre ressourcer til at opfylde målsætningerne for det europæiske år 2012;

13.  minder om, at aktiv aldring bl.a. er en proces, der består i at optimere mulighederne for sundhed og for deltagelse i samfundet for at sørge for, at mennesker kan opretholde en god levestandard og livskvalitet, efterhånden som de ældes; mener, at politikker for aktiv aldring bør øge borgernes potentiale for fysisk, social og mental trivsel livet igennem for at muliggøre en bedre social inklusion og øget deltagelse i samfundet; fremhæver, at aktiv aldring også omfatter at sikre bedre adgang til offentlige sundhedsydelser og sociale ydelser, som er kommet under pres under krisen, samt til livslang læring, øget deltagelse i samfundet og i kulturelle aktiviteter, forbedring af de eksisterende sociale infrastrukturer som plejehjem og dagcentre, forebyggelse af forskelsbehandling og stereotyper baseret på alder, bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse og en øget opmærksomhed om værdien af aktiv og sund aldring;

14.  anbefaler alle medlemsstaterne til via deres socialsikringsordninger at fremme og styrke offentlige geriatriske infrastrukturer af høj kvalitet (plejehjem, dagcentre og hjemmepleje), hvor den ældre anses for en aktiv aktør og ikke som en passiv aktør i de initiativer, vedkommende deltager i;

15.  mener, at der bør udarbejdes en europæisk strategi for demens, som omfatter foranstaltninger til støtte for patienternes familier, oplysningskampagner, bevidstgørelsesforanstaltninger og udveksling af bedste praksis mellem medlemsstaterne;

16.  opfordrer Kommissionen til at undersøge det bekymrende problem med arbejdsløshed blandt personer over 50 år og det konstant stigende langtidsarbejdsløshedsniveau samt til i samarbejde med medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og arbejdsmarkedets parter at undersøge ældre arbejdsløses livsomstændigheder og livssituation og udvikle effektive redskaber til at beholde arbejdstagere, der tilhører denne sårbare kategori, på arbejdsmarkedet ved at tilbyde muligheder for livslang læring og fornyet udbygning af kvalifikationer, sikre efteruddannelsesmuligheder og tilgængelige og prisoverkommelige læringsprogrammer samt fremme uddannelsesforanstaltninger og overførsel af viden mellem generationerne på arbejdspladsen;

17.  understreger, at man i denne forbindelse især bør tænke på programmer som f.eks. mentorordninger mellem generationer, hvor man fremmer udveksling mellem ældre eksperter og den yngre generation inden for erhverv og uddannelse; påpeger, at aldersblandede teams bør støttes i arbejdsprocessen, og at fremragende projekter bør belønnes; mener, at medlemsstaterne bør indføre incitamenter, som tilskynder virksomhederne til at ansætte flere ældre arbejdstagere og, at ældre arbejdstagere principielt ikke bør behandles mindre gunstigt i forhold til yngre hvad angår efteruddannelse; understreger især vigtigheden af at tilpasse arbejdspladserne efter de ældre arbejdstageres behov og af at give ældre flere muligheder for deltidsarbejde i overensstemmelse med deres præferencer og til at gøre det lettere at få et længere arbejdsliv for dem, der ønsker det og er i stand til at arbejde længere; er af den opfattelse, at der bør udarbejdes særlige pensionsordninger for langtidsledige ældre ved at skabe balance mellem disse personers behov for social stabilitet og socialsikringsordningerne;

18.  finder det beklageligt, at ældre fortsat ofte udsættes for forskelsbehandling, stereotyper og barrierer baseret på alder; opfordrer derfor medlemsstaterne til hurtigst muligt at gennemføre Rådets direktiv 2000/78/EF om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv på korrekt vis; noterer sig, at forslaget til direktivet om horisontal ligebehandling(6)er blevet blokeret i Rådet siden 2008 og opfordrer medlemsstaterne til at finde en løsning hurtigst muligt;

19.  afviser imidlertid på det kraftigste opfattelsen af, at politikker for aktiv aldring udelukkende er et instrument til at opretholde ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed, og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at foretage alle de nødvendige vurderinger og tage alle nødvendige skridt til at gå over til en livscyklustilgang og til, hvor det er hensigtsmæssigt, at reformere pensionssystemet, samtidig med at de gør deres yderste for at stabilisere pensionsreglerne, idet de tager hensyn til den nuværende arbejdsløshed blandt personer over 50 år, inden de hæver den obligatoriske pensionsalder; understreger, at en kobling alene mellem pensionsalderen og den forventede levealder ikke tager højde for betydningen af arbejdsmarkedstendenser og derfor ikke bør være det eneste instrument til at håndtere udfordringen med et aldrende samfund; mener, at medlemsstaterne i stedet gennem deres lovgivning om beskæftigelsessikkerhed og løndannelsessystemerne bør støtte ansættelsen af ældre arbejdstagere – navnlig før den lovbestemte pensionsalder – eftersom arbejdsløshed vil have yderligere negative virkninger for deres pensionsindkomst, samt at medlemsstaterne bør sikre bæredygtige sociale sikringsordninger;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre bæredygtigheden af offentlige pensionsordninger og garantere individuelle og tilstrækkelige pensionsindkomster og ‑rettigheder for alle med henblik på at sikre ældre et værdigt liv – herunder ældre, der med behørig begrundelse har afbrudt deres karriere, især kvinder; understreger betydningen af passende overvågning og uafhængig kontrol af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsfonde for sikre og bæredygtige pensioner;

21.  understreger, at ældre skal have mulighed for at udfylde den frivillige og yderst vigtige mission at hjælpe til i deres familie, og påpeger, at ældre, som arbejder frivilligt, spiller en værdifuld rolle;

22.  understreger vigtigheden af tilgængelige teknologier for de aldrende europæiske samfund, og opfordrer Kommissionen til at udvikle en inklusiv strategi for et digitalt indre marked ved at sikre, at tilgængeligheden bliver integreret overalt i strategien og forbundet med det at fremme det nye seniormarked i Europa;

23.  glæder sig over, at aktiv og sund aldring er en af Den Europæiske Socialfonds investeringsprioriteter for programperioden 2014-2020, som anført i forordning (EU) nr. 1304/2013; opfordrer medlemsstaterne til at anvende de tildelte midler effektivt; minder om, at støtte til projekter til fremme af aktiv aldring også er tilgængelig under programmer som f.eks. de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF), Horisont 2020, programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og sundhedsprogrammet; opfordrer til en bedre samordning mellem de programmer og forskellige instrumenter, som EU stiller til rådighed til fremme af aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne, og opfordrer i overensstemmelse med prioriteringerne i Horisont 2020 til, at der etableres et europæisk prioriteret forskningsområde for "Applied Health and Active-Aging Sciences";

24.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af finansiering fra Den Europæiske Socialfond (ESF), ESIF og EaSI til at yde økonomisk støtte til selvhjælpsprogrammer, der drives af ældreorganisationer, som deler deres energi, viden, erfaringer og visdom med hinanden og hjælper mennesker i nød, hvorved de bidrager til aktiv og sund aldring og til, at de ældre kan leve uafhængigt i længere tid;

25.  minder om Kommissionens budgetgennemgang fra 2010, hvor "EU-merværdien" blev identificeret som et af budgettets kerneprincipper; fastholder, at dette princip skal være det grundlæggende princip for alle udgifter, og at EU's midler, navnlig under ESF, ikke bør bruges til at støtte nationale tilgange, men til yderligere at støtte programmer for aktiv aldring i medlemsstaterne;

26.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre målretningen af midler til aktiv aldring og samtidig sikre effektiviteten af udnyttelsen af midlerne; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til at undersøge gennemførligheden af og merværdien ved et nyt europæisk finansielt instrument til at løse problemet med at reintegrere afskedigede midaldrende arbejdstagere;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle fuldstændige og pålidelige data, som gør det muligt at vurdere effektiviteten af ESF-midler, der bruges på ældre arbejdstagere;

28.  opfordrer Kommissionen til at vurdere gennemførligheden af og merværdien i et nyt europæisk finansielt instrument til at garantere en minimumsindkomst for samtlige europæiske borgere under fattigdomsgrænsen;

29.  anbefaler medlemsstaterne at udforme og gennemføre offentlige politikker og programmer, der ikke kun forbedrer den fysiske sundhed, men også fremmer den psykiske sundhed og de sociale bånd;

30.  anser det for afgørende at støtte ældre i at leve uafhængigt så længe som muligt i overensstemmelse med artikel 25 i EU's charter om grundlæggende rettigheder ved at udvikle og opretholde støtte- og plejetjenester, der fokuserer på mennesket og er efterspørgselsorienterede, bistands‑ og plejetjenester og ved at forbedre forbindelserne mellem disse tjenester; opfordrer derfor medlemsstaterne til at sørge for tilgængelige og ikkediskriminerende sundhedsydelser til en overkommelig pris og til at prioritere forebyggelse i deres sundhedspolitikker; opfordrer derfor Kommissionen til at gennemføre den sociale investeringspakke og sørge for, at sund aldring og langtidsplejens hensigtsmæssighed og kvalitet fortsat sættes højt på den politiske dagsorden og opfordrer den til at analysere sundhedsydelsernes prismæssige overkommelighed for ældre, indsamle data om ventetider i sundhedssystemerne på tværs af EU og stille forslag til retningslinjer for maksimale ventetider; anser det for afgørende at fremme det personlige og individuelle egenansvar for egen sundhed med en markant forbedring af informationsniveauet om sundhedsforebyggelse og nationale motivationskampagner samt til at tilskynde til et samarbejde om sundhedskompetencer for at sætte ældre i stand til at passe på deres helbred; minder om, at vi bør lægge større vægt på innovative teknologiske løsninger og værktøjer; anerkender vigtigheden af effektiv udbredelse af oplysninger om lokale tjenester og rettigheder for at nå dette mål;

31.  opfordrer Kommissionen til at følge op på konklusionerne i den fælles rapport med titlen "Tilstrækkelig social beskyttelse med henblik på langtidsplejebehov i et aldrende samfund" og til at fremsætte konkrete forslag hurtigst muligt;

32.  mener, at det skal prioriteres at integrere de ældre i deres familie; foreslår Kommissionen at undersøge potentialet i familieforetagender og det tilsvarende arbejde på ældreplejeområdet;

33.  påpeger, at mere effektiv offentlig transport er en af hovedprioriteterne for ældre i forbindelse med etableringen af ældrevenlige miljøer(7), som støtter et uafhængigt liv og adgangen til grundlæggende tjenesteydelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre transportsystemernes tilgængelighed og interoperabilitet;

34.  glæder sig over Kommissionens baggrundsdokument med titlen "Growing the Silver Economy in Europe" og gentager, at der er behov for at videreudvikle "seniormarkedet", som imødekommer ønskerne og behovene i den aldrende befolkning på grundlag af de økonomiske muligheder, der følger af det offentliges og forbrugernes forbrug i forbindelse med befolkningens aldring og af bestemte produkter, tjenesteydelser, innovative løsninger og behov, som fører til nye arbejdspladser og vækst og tager højde for de mest sårbare samfundsøkonomiske gruppers behov;

35.  bemærker, at en ensidig foryngelse af arbejdsstyrken ikke fører til mere innovation, men er spild af erfaring, viden og kompetencer;

36.  er af den opfattelse, at ældre bør være fuldgyldige medlemmer af samfundet, og at deres deltagelse i det daglige liv, herunder også i deres offentlige liv, bør støttes; mener endvidere, at en aktiv dialog og udveksling af erfaringer mellem unge og ældre bør fremmes; fremhæver den rolle, som projekter på tværs af generationerne spiller i denne forbindelse; støtter endvidere ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv, således som det fremgår af artikel 25 i EU's charter om grundlæggende rettigheder; mener også, at man desuden bør fremme aktiv politisk medbestemmelse for interesserepræsentanterne for de yngre og ældre generationer på alle EU-niveauer alle steder, hvor generationsinteresser kan blive berørt;

37.  henleder opmærksomheden på, at ældre endvidere udfører en vigtig rolle i samfundet, når de videregiver værdier og erfaringer og opstiller referencepunkter for, hvordan man klarer sig i samfundet;

38.  opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at vedtage en positiv holdning inden for rammerne af FN's åbne arbejdsgruppe vedrørende aldring for at sikre, at ældre kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med FN's uafhængige ekspert for ældre menneskers rettigheder og med ældreorganisationer i EU;

39.  beklager, at menneskers beskæftigelsesmønster bliver stadig mere ustabilt og usikkert som et resultat af midlertidige ansættelser, stigningen i tidsbegrænsede ansættelsesforhold, marginal beskæftigelse eller arbejdsløshed;

40.  glæder sig over EU's kommende konvention om demografiske forandringer som et vigtigt resultat af det europæiske år 2012 og Det Europæiske Innovationspartnerskab inden for Aktiv og Sund Aldring; anmoder Kommissionen om at identificere områder på EU-budgettet, inden for hvilke der kan spares og effektiviseres for at tilvejebringe midler til konventionen, som er et åbent, stort og uafhængigt netværk, der samler lokale og regionale aktører, som arbejder for at bekæmpe europæiske demografiske forandringer ved at fremme ældrevenlige miljøer i tæt samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO);

41.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en EU-strategi for demografisk forandring for at koordinere EU's tiltag inden for forskellige områder med henblik på at sikre synergier og maksimere deres positive indvirkning på Europas borgere, økonomi og jobskabelse samt for at beskytte ældres menneskerettigheder i alle EU-politikker;

42.  mener ikke, at de demografiske udfordringer håndteres hensigtsmæssigt på europæisk plan; opfordrer derfor de kommende EU-formandskaber for Rådet til igen at sætte dette punkt på EU's dagsorden og til at udarbejde en stærk politisk reaktion herpå;

43.  understreger, at de demografiske forandringer ikke må bruges som begrundelse for at fjerne sociale rettigheder og ydelser;

44.  glæder sig over de vejledende principper om aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne, der er udarbejdet i fællesskab af Udvalget for Social Beskyttelse og Beskæftigelsesudvalget; glæder sig især over den rolle, Udvalget for Social Beskyttelse spiller i at sikre en direkte udveksling af erfaringer mellem medlemsstaterne, herunder for så vidt angår langtidspleje og pensioner;

45.  glæder sig over indekset for aktiv aldring, som har til formål at registrere det uudnyttede potentiale blandt ældre mennesker til mere aktivt at deltage på arbejdsmarkedet og i det sociale liv samt for en uafhængig tilværelse, sammen med det igangværende opfølgende projekt, der gennemføres af Kommissionen i samarbejde med FN's Økonomiske Kommission for Europa; opfordrer medlemsstaterne til at opstille mål baseret på indekset for aktiv aldring, som skal opnås gennem omfattende strategier for aktiv aldring, og til at overvåge fremskridtene hen imod disse mål;

46.  påpeger, at fremme af ældrevenlige miljøer er et væsentligt redskab til at støtte ældre arbejdstagere og jobsøgende og fremme inklusive samfund, der tilbyder lige muligheder for alle; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens fælles forvaltningsprojekt med WHO, der sigter mod at tilpasse WHO's guide til globale ældrevenlige byer til den europæiske kontekst;

47.  mener, at en FN-konvention til beskyttelse af ældre menneskers rettigheder vil give ældre et bedre liv ved at sikre dem lige adgang til politiske, økonomiske, sundhedsmæssige og kulturelle rettigheder, og at den ville udgøre et vigtigt udgangspunkt for en holdningsændring med hensyn til aldring på globalt plan;

48.  opfordrer Kommissionen til at vedtage en handlingsplan for ældremisbrug, hvor der gøres status over den europæiske kvalitetsramme for langtidspleje, som er udarbejdet af WeDO-partnerskabet, og hvor der tages fat på spørgsmålet om rettigheder for ældre, som har behov for pleje og bistand;

49.  beklager, at Kommissionen endnu ikke har taget fat på aldersbestemte uligheder i forbindelse med gennemførelsen af FN's konvention om handicappedes rettigheder (UNCRPD) og handicapstrategien; opfordrer derfor Kommissionen til at skabe opmærksomhed omkring og behandle spørgsmålet om handicappede ældres rettigheder og den aldersdiskrimination de oplever med henblik på at sikre, at anvendelsen af UNCRPD ikke lader de ældre i stikken;

50.  opfordrer Kommissionen til at offentliggøre den længe ventede europæiske lov om tilgængelighed for at sikre, at produkter og tjenesteydelser inden for transport, bolig og IKT, herunder dem, der tilbydes på seniormarkedet, er tilgængelige for ældre;

51.  opfordrer Kommissionen til at udstede landespecifikke henstillinger vedrørende egnetheden, bæredygtigheden og retfærdigheden af de økonomiske reformer inden for områder som beskæftigelse, pensioner, social inklusion og langtidspleje inden for rammerne af det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at foretage en bedre vurdering af de økonomiske reformers sociale indvirkning, navnlig i forbindelse med befolkningens aldring;

52.  understreger betydningen af frivilligt arbejde, som ikke må tages for givet og hvis sociale merværdi bør tages mere i betragtning, idet det fremmer tværkulturel læring og solidaritet mellem generationerne, bidrager til aktiv aldring og borgerdeltagelse igennem hele livet og giver ældre mennesker mulighed for at udvise et engagement over for samfundet, hvorved deres livskvalitet, trivsel og generelle sundhedstilstand forbedres; tilskynder til udvikling af mere fleksible og inklusive tilgange til deltagelse i frivilligt arbejde; beklager i denne forbindelse, at Grundtvig-programmet, som støttede ældre frivillige, er blevet indstillet; minder om betydningen af de europæiske og tværnationale netværk af offentlige og private sammenslutninger og foretagender, der arbejder for integrering af de ældre, og som bør nyde særlig støtte, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende værdien af tidligere succesfulde EU-programmer, som kombinerede aktivt medborgerskab med udveksling af grupper på tværs af EU, der også omfattede ældre;

53.  understreger, at målet for en generationsretfærdig politik må være at skabe instrumenter til at føre en åben og ærlig dialog mellem generationerne, som skaber win-win-situationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde intensivt for sådanne instrumenter med henblik på at skabe solidaritet;

54.  understreger vigtigheden af sociale virksomheder, der bidrager til at udbyde tjenester for ældre, pleje deres sundhed og tage sig af deres deltagelse i samfundslivet;

55.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

(1) EUT L 246 af 23.9.2011, s. 5.
(2) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0328.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0204.
(5) EUT C 74 E af 13.3.2012, s. 19.
(6) Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering (COM(2008)0426).
(7) Kommissionen (2012). Den særlige Eurobarometerundersøgelse 378 fra januar 2012 om aktiv aldring.


Gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011
PDF 253kWORD 132k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om gennemførelse af hvidbogen om transport fra 2011: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet (2015/2005(INI))
P8_TA(2015)0310A8-0246/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens hvidbog "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" (COM(2011)0144),

–  der henviser til den offentlige høring om "Hvidbog om transport: status og vejen frem mod bæredygtig mobilitet", der blev afholdt af dets Udvalg om Transport og Turisme af 17. marts 2015,

–  der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 22. april 2015 om "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – Fremskridt og udfordringer",

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om en køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem(1),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om en bæredygtig fremtid for transporten(2),

–  der henviser til sin beslutning af 12. juli 2007 "Hold Europa i bevægelse – Bæredygtig mobilitet på vores kontinent"(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. februar 2003 om Kommissionens hvidbog "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 – De svære valg"(4),

–  der henviser til Kommissionens hvidbog "Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 – De svære valg" (COM(2001)0370),

–  der henviser til den kommende COP21-klimakonference i december 2015 i Paris,

–  der henviser til energiunion-pakken og meddelelsen "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080),

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 om de klima- og energipolitiske rammer for 2030,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En strategi for et digitalt indre marked i EU" (COM(2015)0192),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En fælles indsats for konkurrencedygtig og ressourceeffektiv bytrafik" (COM(2013)0913),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om færdselssikkerhed på europæisk plan for perioden 2011–2020(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A8-0246/2015),

A.  der henviser til, at hvidbogen om transport opstiller en ambitiøs dagsorden for omformningen af det europæiske transportsystem og skabelsen af et konkret fælles europæisk transportområde;

B.  der henviser til, at transportsektoren udgør en drivkraft i EU-økonomien, der beskæftiger omkring 10 millioner mennesker og skriver sig for ca. 5 % af BNP, og bør føre an i skabelsen af yderligere økonomisk vækst og beskæftigelse og i at fremme konkurrenceevne, bæredygtig udvikling og territorial samhørighed;

C.  der henviser til, at transport er en sektor, hvor EU er førende på verdensplan, både inden for fremstilling og transportoperationer, og at det er afgørende, at EU-transporten fortsat udvikles, investerer og fornyer sig selv på bæredygtig vis med henblik på at fastholde sit teknologiske forspring på verdensplan og sin konkurrencedygtige position inden for alle transportformer i den globale økonomi, der er stadig mere kendetegnet ved fremvæksten af mægtige nye aktører og forretningsmodeller;

D.  der henviser til, at præmisserne for vores samfund er under forandring som følge af digitalisering, urbanisering, globalisering og demografisk forandring, og at vi har brug for et paradigmeskift i den eksisterende transportpolitik for at kunne håndtere fremtidens udfordringer;

E.  der henviser til, at transport er en grundlæggende forudsætning for den frie bevægelighed for personer, varer og tjenesteydelser, som det indre marked hviler på, og at fri bevægelighed både er en kraftig drivkraft for integration inden for Unionen og en nøglefaktor i dens resultatopnåelse inden for industri og handel;

F.  der henviser til, at transportsektoren fortsat er næsten fuldstændig afhængig af fossilt brændstof og er den eneste sektor, hvor drivhusgasudledningen er steget over de sidste 25 år, en stigning der kunne have været endnu højere, hvis det ikke havde været for den seneste økonomiske lavkonjunktur;

G.  der henviser til, at der er et presserende behov for at forbedre energieffektiviteten og bæredygtigheden ved transportsystemet og reducere dets afhængighed af olie og fossile energiressourcer på omkostningseffektiv vis uden samtidig at sætte konkurrenceevnen over styr eller begrænse mobiliteten, i tråd med de mål der er fastsat i hvidbogen;

H.  der henviser til, at forbedrede bæredygtige biobrændstoffer, navnlig dem der fremstilles ved bearbejdning af affald og spildprodukter, jf. affaldshierarkiet(6), udgør et uudnyttet potentiale for at reducere det europæiske transportsystems afhængighed af olie og for at nedbringe drivhusgasudledningen fra transportsektoren;

I.  der henviser til, at det er essentielt at sikre en vellykket udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T) inden for de fastlagte tidsrammer, at skabe reel sammenknytning mellem transportnetværkene i alle EU-regioner, så geografisk perifere regioner forbindes med EU's centre og at udjævne ulighederne mellem forskellige niveauer af infrastrukturudvikling og -vedligeholdelse, navnlig mellem de østlige og vestlige dele af Europa;

J.  der henviser til, at investeringer i transportinfrastruktur har en positiv indvirkning på økonomisk vækst, jobskabelse og handel, og er derfor nødvendigt for at eliminere barrierer, der er hindrende for privat investeringer i transportinfrastruktur;

K.  der henviser til, at transportinfrastruktur generelt set kræver langsigtet finansiering, og at omfanget af investeringer er faldet på det seneste på grund af mangel på tillid blandt lovgivere, projektudviklere og den finansielle sektor;

L.  der henviser til, at der i mange år er blevet investeret for lidt i den offentlige transportinfrastruktur i hele EU, og til at forbedrede faciliteter for fodgængere, ældre og bevægelseshæmmede passagerer er en del af EU's mål og kræver yderligere midler;

M.  der henviser til, at et af de primære mål med hvidbogen bør være at gøre mennesker og deres rettigheder som passagerer centrale mål for transportpolitikken;

N.  der henviser til, at innovation og intelligente transportsystemer bør spille en betydelig rolle i udviklingen af et moderne, effektivt, bæredygtigt og interoperabelt transportsystem i Europa, der er tilgængeligt for alle;

O.  der henviser til, at flermodale netværk og integrationen af forskellige transportformer og -tjenester potentielt set er gavnligt for forbedringen af passager- og godstransportforbindelser og -effektivitet og dermed hjælper til med at reducere kulstof- og andre skadelige udledninger;

P.  der henviser til, at skabelsen af et konkret fælles europæisk transportområde ikke er muligt, uden at medlemsstaterne på virkningsfuld vis implementerer EU-retten og i fornødent omfang forenkler de gældende retlige rammer for at sikre retssikkerhed og forbedret håndhævelse;

Q.  der henviser til, at det er nødvendigt at fjerne alle de resterende hindringer, tekniske uoverensstemmelser og tyngende administrative procedurer, der er hindrende for opnåelsen af et fuld integreret transportsystem og at modsætte sig alle nye foranstaltninger truffet af medlemsstaterne, der hæmmer den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser;

R.  der henviser til, at yderligere markedsåbninger skal gå hånd i hånd med kvalitetsjobs og anstændige arbejdsvilkår, en høj standard for tjenesteydelser og rimelig konkurrence i alle medlemsstater;

S.  der henviser til, at det af den seneste rapport fra Kommissionen om færdselssikkerhed i EU(7) fremgår, at antallet af dødsfald i trafikken i EU faldt med 1 % i 2014, et betydeligt lavere tal end det fald på 8 %, der blev konstateret i 2012 og igen i 2013;

Implementering og midtvejsevalueringen af hvidbogen

1.  glæder sig over Kommissionens intention om at foretage en midtvejsevaluering af hvidbogen med det formål at vurdere de opnåede fremskridt og foreslå nye skridt til opnåelse af målsætningerne; mener, at selvom det er for tidligt at foretage en fuld vurdering af indvirkningen af en række politikker, der er indført siden vedtagelsen af hvidbogen, er det nu nødvendigt at foretage en statusopgørelse for at få overblik over implementeringen af de 40 initiativer og 131 tiltag, der er opstillet i bilaget;

2.  tilslutter sig fortsat de mål, der er opstillet i hvidbogen og de 10 mål for et konkurrencestærkt og ressourceeffektivt transportsystem: referencemærker for indfrielse af 60 %-reduktionen af drivhusgasudledning; understreger, at midtvejsevalueringen mindst bør fastholde et ambitionsniveau for de mål, der blev fastsat i 2011, og foreslå konkrete foranstaltninger og initiativer til forøgelse, fremskyndelse og rationalisering af indsatsen for at nå dem; opfordrer Kommissionen til at evaluere, i hvilket omfang de tiltag, der er opstillet i hvidbogen, er tilstrækkelige til at indfri de overordnede mål og til at foreslå yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger;

3.  opfordrer Kommissionen til at opdatere emissionsreduktionsmålene i hvidbogen i tråd mod Parlamentets beslutning af 5. februar 2014 om 2030-rammerne for klima og energipolitik(8) og det Europæiske Råds konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 om de klima- og energipolitiske rammer for 2030 og til at foreslå foranstaltninger, der sigter mod yderligere reduktion af emissionerne fra transport med det formål at bistå medlemsstaterne med at indfri de overordnede "EU 2030-mål om at reducere de nationale drivhusgasemissioner med mindst 40 % i forhold til 1990-niveauet" (idet reduktionerne i sektorerne i og uden for emissionshandelssystemet skal være på henholdsvis 43 % og 30 % i 2030 i forhold til 2005");

4.  understreger, at 2030-reduktionsmålet for drivhusgasemissioner fra transport bør sættes på en niveau, der vil gøre det muligt at indfri de langsigtede mål i hvidbogen om en mindst 60 % reduktion af drivhusgasemissioner fra transportsektoren pr. 2050; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at foreslå en altomfattende strategi for dekarbonisering af transport;

Generelle principper: modalt skift og samordnet modalitet

5.  understreger, at en europæisk bæredygtig mobilitetspolitik skal være funderet på en bred vifte af politiske redskaber for at bevirke skiftet til de mindst forurenende og mest energieffektive transportformer på omkostningseffektiv vis; gør opmærksom på, at et skift i balancen mellem transportformer ikke er et mål i sig selv, men en forudsætning for at afkoble mobiliteten fra den skadelige virkninger ved de aktuelle transportformer såsom trængsel, luftforurening, støj, ulykker og klimaforandringer; anerkender, at modalskifte-politikken hidtil ikke har givet tilfredsstillende resultater; understreger derfor, at alle transportformer skal optimeres og gøres mere miljøvenlige, sikre og energieffektive for at kunne opnå et højt niveau af både mobilitet og miljøbeskyttelse;

6.  mener, at udviklingen af passager- og godstransport i vid udstrækning er afhængig af effektiv brug af transport, og at EU's transportpolitik derfor bør baseres på effektiv samordnet modalitet, idet anvendelse af den mest energieffektive og bæredygtige transportformer i videst muligt omfang bør prioriteres; mener, at dette vil udvirke en optimal genskabelse af balancen mellem forskellige transportformer og vil udvirke interoperabilitet inden for og mellem transportformer, fremme mere bæredygtig transport og logistikkæder samt forbedre uproblematisk bevægelse mellem transportformer og trafikknudepunkter;

Moderne infrastruktur og intelligent finansiering

7.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om internalisering af de eksterne omkostninger ved alle former for gods- og passagertransport, ved at anvende en fælles, sammenhængende og gennemskuelig EU-metodologi og under hensyntagen til særtrækkene ved hver transportform, herunder en sammenhængende analyse af eksterne omkostninger, der allerede er blevet internaliseret for således at undgå dobbelt afgiftsbelægning; opfordrer til konkrete foranstaltninger for at sikre bredere anvendelse af brugerbetalings- og forureneren-betaler-principperne, herunder retningslinjer og bedste praksis, og for at der sikres lige vilkår mellem transportformerne, idet miljøskadelige tilskud fjernes i hensigtsmæssigt omfang, samtidig med at konkurrenceevnen bevares for alle EU's regioner;

8.  opfordrer Kommissionen til at foreslå generelle rammer for nationale vejafgiftsordninger for personbiler og lette erhvervskøretøjer, der bør være ikke-diskriminerende for tredjelandsbosiddende og prioritere afstandsbaseret opkrævning; opfordrer medlemsstaterne til at øremærke indtægter fra infrastrukturafgifter til anlæggelse og vedligeholdelse af sikker transportinfrastruktur og afbødning af transportrelaterede miljøproblemer;

9.  fremhæver, at færdiggørelsen af TEN-T fortsat er en forudsætning for et mere bæredygtigt, effektivt, problemfrit, flermodalt transportsystem og en mere afbalanceret fordeling af gods og passagerer mellem transportformerne; fremhæver, at udvælgelsen af projekter til modtagelse af EU-finansiering skal fokusere på de ni kernenetværkskorridorer, færdiggørelsen af manglende forbindelser, navnlig grænsekrydsende strækninger, fjernelse af flaskehalsproblemer, opgradering af eksisterende infrastruktur, innovative transportløsninger, interoperabilitet og udvikling af flermodale terminaler og bytrafikknudepunkter; der skal også lægges større vægt på europæisk merværdi, på udviklingen af infrastruktur til forbindelser til perifere områder, øer, bjergegne og udkantsregioner samt på støtte til projekter, der sammenknytter TEN-T med infrastrukturnetværk i nabolande og kandidatlande;

10.  mener, at EU-finansiering skal afspejle investeringsbehovene for færdiggørelse af TEN-T-kernenetværk pr. 2030 og at CEF-instrumentet (Connecting Europe-faciliteten) og andre finansieringsmetoder bør stimulere investeringer i transportinfrastruktur, der følger de kriterier, som er opstillet i TEN-T-retningslinjerne og CEF-instrumentet, idet der gives prioritet til bæredygtige transportformer såsom tog, indre vandveje og kortere transport over vand; fremhæver, at samfinansierede projekter bør afspejle behovet for infrastruktur, der gavner EU for så vidt angår konkurrenceevne og økonomisk, social og territorial samhørighed, minimerer indvirkningen på miljøet, er modstandsdygtigt over for den eventuelle indvirkning af klimaforandringer og som forbedrer sikkerheden for brugerne;

11.  opfordrer til en betydelig forhøjelse af de midler, der afsættes til Connecting Europe-faciliteten (CEF) og for flere EU-kompetencer inden for udarbejdelse, implementering og finansiering af tværnational transportplanlægning og infrastrukturfinansiering;

12.  understreger, at kvaliteten af vejinfrastruktur, som har en direkte betydning for færdselssikkerheden, varierer stærkt på tværs af EU, og at mere end 90 % af dødsulykker i trafikken i medlemsstaterne sker på veje i byer og landdistrikter; understreger, at effektiv finansiering af denne type infrastruktur skal fremmes yderligere gennem forskellige EU-politikker og -instrumenter, navnlig i lande omfattet af samhørighedspolitikken; understreger endvidere behovet for grundig vedligeholdelse af den eksisterende infrastruktur, herunder af sekundære vejnet;

13.  fremhæver, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), der blev foreslået med Juncker-investeringsplanen for Europa, bør opprioritere bæredygtig transport og infrastrukturprojekter af afgørende betydning for at skabe høj samfundsmæssig, økonomisk og miljømæssig værdi, og målrettes mod projekter, der fremmer kvalitetssikret jobskabelse, langsigtet vækst og konkurrenceevne, innovation og territorial samhørighed, herunder bæredygtige by-projekter og jernbaneprojekter i tråd med EU's transportpolitiske mål og lovgivning (TEN-T-retningslinjer, CEF); mener, at nye finansieringsmåder såsom offentlig-private partnerskaber og koncessioner i denne forbindelse fortjener øget opmærksomhed og anvendelse; understreger, at processen til udvælgelse af projekter, der skal finansieres af EFSI, bør være gennemsigtig og inddrage relevante interessehavere fra den offentlige og private sektor;

14.  mener, at der skal gives prioritet til finansiering af EFSI fra ikke-tildelte ressourcer inden for EU-budgettet og kun som en sidste udvej fra de ubrugte midler under programmer under udgiftsområde 1A i de flerårige finansielle rammer (FFR) 2014–2020; fremhæver, at finansieringen af garantifonden bør gennemgås inden for rammerne af midtvejsevalueringen af FFR i 2016, og at der på grundlag af denne analyse af resultatopnåelse og gennemførelsesgrad for de forskellige programmer bør indkredses alternative finansieringsmuligheder med henblik på i videst muligt omfang at minimere genopstilling af midler fra udgiftsområde 1A for perioden 2016–2020; understreger, at Parlamentet og Rådet også bør afsøge måder til i videst muligt omfang at kompensere for genopførelse af midler fra EU-programmer, der er blevet aftalt inden for rammerne af den årlige budgetprocedure som en finansieringskilde til EFSI i årene forud for FFR-midtvejsevalueringen;

15.  fastslår atter sin støtte til innovative finansielle instrumenter, der muliggør optimering af offentlige udgifter gennem bedre anvendelse af privat finansiering, men minder om, at mange projekter inden for transportsektoren ikke genererer tilstrækkelige indtægter til at kunne forlade sig helt på disse typer instrumenter og derfor fordrer støtte i form af subsidier;

16.  understreger, at den hurtige opstilling og ibrugtagning af intelligente transportsystemer er nødvendig for at muliggøre en mere effektiv anvendelse af køretøjer og af den eksisterende infrastruktur og for at tilvejebringe yderligere kapacitet uden den tid, de udgifter og den arealinddragelse, der kræves til anlæggelse af ny infrastruktur; understreger betydningen af virkningsfuld anvendelse af frekvenser og samdrift mellem intelligente transportsystemer for at muliggøre problemfrie trafikstrømme på tværs af transportformer og -knudepunkter; opfordrer til rettidig implementering af opstilling og udnyttelsesfaserne for EU-satellitnavigationsprogrammerne og virkningsfuld udvikling af transportapplikationer inden for Galileo- og Egnos-systemerne;

Bæredygtig transport og bymobilitet

17.  understreger, at forbedring af energieffektiviteten bør være en af nøgleprioriteterne for EU's transportpolitik; fastslår, at der er et akut behov for at forbedre ressourceeffektiviteten ved transportsystemet som helhed med henblik på at effektivisere udnyttelsen af den eksisterende kapacitet, forbedre udnyttelsesgraden for køretøjer og sikre, at offentlig finansiering tildeles på nationalt niveau og EU-plan til foranstaltninger med den højeste indvirkning;

18.  fremhæver betydningen af at fremme elektromobilitet og elektriske offentlige transportsystemer, kombineret med ibrugtagningen af vedvarende energikilder i elektricitetssektoren, så der gives prioritet til yderligere elektrificering af jernbanenet og fremme af sporveje, trolleybusser, el-biler, to-, tre- og fire-hjulet el-køretøjer og små elektriske både; fremhæver potentialet ved moderne svævebaner som en billig transportform, der er let at anlægge, til udvidelse af kapaciteten i byers offentlige transportsystemer;

19.  fremhæver betydningen af at fremme indførelsen af alternative brændstof- og fremdriftssystemer, navnlig dem hvor EU har et betydelig teknologisk forspring, med henblik på at nedbringe transportens afhængighed af fossile brændstoffer, forbedre luftkvaliteten og nedbringe drivhusgasudledningen; beklager den omstændighed, at disse teknologier endnu ikke er blevet taget i brug i behørigt omfang, navnlig inden for offentlig transport;

20.  bemærker, at benyttelsen af offentlig transport i byområder ikke fremgår klart af de 10 mål i hvidbogen; er af den opfattelse, at der bør formuleres et nyt mål om at fordoble benyttelsen af offentlig transport pr. 2030; understreger i denne sammenhæng, at der bør tages skridt til at opstille faciliteter og infrastruktur, der kan gøre sikker dør-til-dør-mobilitet for brugere af offentlig transport nemmere, herunder ældre eller handicappede personer og cyklister, der anvender offentlig transport på en del af deres rejse; understreger, at indfrielsen af dette mål kræver behørige investeringer navnlig for at sikre konsekvent vedligeholdelse og udbygning af den offentlige transportinfrastruktur; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til at tilsikre tilstrækkelig, langsigtet, pålidelig finansiering til projekter for offentlig transportinfrastruktur i byer;

21.  opfordrer Kommissionen til at bistå lokale, regionale og nationale myndigheder og interessehavere med at udnytte de eksisterende og nye EU-finansieringsmuligheder for offentlig transport og udvikle innovative ordninger for offentlig-private partnerskaber; henleder opmærksomheden på de lektier, der kan drages af Revisionsrettens særberetning (nr. 1/2014) om virkningsgraden af EU-støttede offentlige bytransportprojekter, der vurderede implementeringen og effektiviteten af offentlige bytransportprojekter, der blev samfinansieret af EU-strukturfondene og i hvilket omfang de indfriede brugernes behov og mål for så vidt angår benyttelse;

22.  fremhæver betydningen af bæredygtige bymobilitetsplaner som et redskab til at bistå byer med i mere effektiv grad at anvende transportinfrastruktur og -tjenesteydelser og forbedre integrationen i byområder af de forskellige mobilitetsformer på bæredygtig vis, og dermed bidrage til nedbringelsen af luft- og støjforurening, CO2-udledning, trængsel og trafikulykker; opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte udvikling og tiltag til fremme af bæredygtige bymobilitetsplaner; understreger, at EU's struktur- og investeringsfonde bør anvendes mere systematisk for byer, der har udviklet en integreret, lokal transportplan såsom bæredygtige bymobilitetsplaner og indkredset de hensigtsmæssige tiltag i overensstemmelse med de kriterier, der er opstillet i den relevante lovgivning;

23.  opfordrer Kommissionen til at arbejde sammen med offentlige transportoperatører og myndigheder med det formål at yde rejseinformation til brugere gennem forskellige medier, herunder information der imødekommer handicappedes behov, og til at spille en større rolle i at indkredse EU-dækkende bedste praksis og vilkår for at forbedre offentlig transport i byer; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at stå vagt om forpligtelsen påhvilende offentlige transportsystemer i byer til at forbinde bycentre med yderliggende områder;

24.  understreger, at byområder har brug for en vis grad af fleksibilitet for at sætte dem i stand til at opfylde deres forpligtelser under EU-retten med fuld respekt for nærhedsprincippet og for at sikre, at mobilitetsløsninger tilpasses deres specifikke omstændigheder;

25.  fremhæver, at transportbrugernes adfærd er nøglen til at udvikle et mere bæredygtigt transportsystem; opfordrer til initiativer, der motiverer brugerne, især unge, og sætter dem i stand til at bruge sikrere og mere bæredygtige transportformer (gåben, cykel, herunder delecykler og cykeludlejning, offentlig transport, delebil, samkørsel), der bør opstilles inden for en sikker infrastruktur og rejseplanlægning og realtidsinformation, der stilles til rådighed med henblik på at lette intermodal brug af forskellige transportformer gennem intelligente transportsystemer; opfordrer Kommissionen til at indkredse eksempler på bedste praksis i at kombinere flere transportformer med potentialet til at blive implementeret i andre byområder;

26.  fremhæver behovet for bedre national- og EU-transportdata om adfærd blandt transportbrugere, navnlig for så vidt angår fodgængere, cykling og kønsdifferentierede rejsemønstre, der skal bruges af de lokale myndigheder, når de definerer deres bymobilitetspolitikker;

27.  understreger vigtigheden af at tage skridt til at støtte regionale programmer til skabelse og udvidelse af cykelnetværk i store EU-regioner med henblik på at tilskynde borgerne til at påtage sig større ansvar i miljøspørgsmål, give alle mulighed for at cykle og til at nedbringe støjforurening, trængsel og forurening i byer;

28.  fremhæver betydningen af at analysere de positive virkninger på samfundet af nye former for mobilitet støttet af modellen for delingsøkonomi, herunder risikodeling; anser det for vigtigt, at der finder en deling af bedste praksis sted mellem medlemsstaterne, således at der foretages reguleringsmæssige justeringer for at tage hensyn til disse for dør-til-dør-mobilitet;

29.  opfordrer Kommissionen til at holde øje med situationen i de forskellige medlemsstater for så vidt angår driften inden for transportvirksomheder, der matcher chauffører med passagerer (med Uber som det mest fremtrædende eksempel), og til at foretage en vurdering af de juridiske, sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af sådanne virksomheders drift, hvis hensigtsmæssigt ledsaget af relevante foranstaltninger og anbefalinger for udvikling af innovative nye tjenesteydelser i Europa under hensyntagen til de eksisterende taxiservicer;

30.  opfordrer Kommissionen til at pålægge medlemsstaterne at tilsikre betingelser for rimelig konkurrence mellem delte transportselskaber og traditionel taxi- og byforbindelsesselskaber for så vidt angår overensstemmelse med skattelovgivning, sikkerhed, public service-forpligtelser og beskæftigelsesvilkår;

31.  fremhæver, at motordrevne tohjulede køretøjer (motorcykler, scootere og knallerter) og i tiltagende grad el-drevne to- og trehjulede køretøjer spiller en betydelig rolle for den bæredygtige mobilitet, navnlig i byområder hvor de bidrager til at overvinde trafiktrængsels- og parkeringsproblemer og udgør en løsning for mindre logistik; fastholder derfor, at den specifikke udformning og de tilhørende fordele ved disse køretøjer bør tages behørigt i betragtning og afspejles i EU's transportlovgivning og retningslinjer;

32.  opfordrer til bedre optimering af forsyningskæden i byområder; godskøretøjer i byer bidrager i uforholdsmæssig voldsom grad til luft- og støjforureningen og har en negativ indvirkning på trængsel; bylogistik bør fremme optimering af transport og omkostningseffektiv indførelse af nye driftsformer, former for teknologi og forretningsmodeller; bedre udvælgelse af former og køretøjer kan sikre, at en transportløsning er optimalt tilpasset de specifikke krav for godsforsendelsen og den pågældende by;

33.  fremhæver betydningen af logistikdepoter, der er beliggende i byers yderkanter, som muliggør transport af gods til dets bestemmelsessted på koordineret vis ved brug af de mest energieffektive transportformer;

Mennesker i centrum for transportpolitikken

34.  opfordrer, for så vidt angår trafiksikkerhed, til:

   at der omgående vedtages et 2020-mål om, at antallet af alvorligt tilskadekomne nedbringes med 40 % ledsaget af en fuldt udbygget EU-strategi; opfordrer medlemsstaterne til øjeblikkeligt at fremlægge alle relevante statistikker for at sætte Kommissionen i stand til at opstille dette mål og denne strategi,
   en styrkelse af tiltag til reduktion af antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, med særlig opmærksomhed på de primære årsager, herunder kørsel i spiritus- eller stofpåvirket tilstand, for høj fart og manglende brug af sikkerhedssele,
   tiltag til at indfri 2020-færdselssikkerhedsmålet på under 15 000 trafikdræbte gennem indførelse og implementering af omkostningseffektive vejsikkerhedsforanstaltninger på EU- og medlemsstatsniveau,
   tiltag til at nedbringe antallet af færdselsulykker blandt sårbare brugere af tohjulede køretøjer, fodgængere i byområder og ældre bilister,
   færdselssikkerhedsforanstaltninger i den kommende færdselspakke og en midtvejsrevision af Kommissionens færdselssikkerhedsprogram 2011–2020,
   en gennemgang af direktiv (EU) 2015/413, der letter grænseoverskridende udveksling af information om færdselssikkerhedsrelaterede forseelser og bestræbelser på at udvide anvendelsen heraf til EU's nabolande,
   udvidelse, inden for rammerne af revisionen af direktiv 2008/96/EF om forvaltning af vejinfrastrukturens sikkerhed, af dets fire hovedforanstaltninger til andre dele af vejnettet, herunder alle dele af motorveje og landeveje og veje i byområder,
   tiltag, der skal prioriteres, som foreslået af handlingsplanen og defineret af direktivet (2010/40/EU) om intelligente transportsystemer (ITS), hvad angår sårbare trafikanter,
   en gennemgang af direktivet om chaufføruddannelse og -kvalifikationer med henblik på at afklare dets bestemmelser og fremme og udvikling af kursusordninger efter autorisationsudstedelse for alle køretøjsbrugere,
   at der senest i 2016 fremsættes forslag om gennemgang af den generelle sikkerhedsforordning ((EF) nr. 661/2009) og fodgængerbeskyttelsesforordningen ((EF) nr. 78/2009) med henblik på at opstille obligatoriske regler for tunge godskøretøjers førerhusudformning og sikkerhed, direkte udsyn, kollisionsmodstandsevne og fodgængerbeskyttelse, idet sårbare trafikanter opprioriteres,
   øget anvendelse i nye personbiler og erhvervskøretøjer af førerassisterende sikkerhedssystemer såsom automatiseret nødopbremsning (AEA), distanceadvarsel, vognbaneskiftalarmer (LDW), dækslidningsindikatorer, intelligent farttilpasning (ISA) der kan tilsidesættes, og eCall i kombination med samarbejdende intelligente transportsystemer,
   en gennemgang af det tredje kørekortsdirektiv med henblik på at indføre:
   obligatoriske kurser for førere i nye køretøjsfunktioner (førerassistance-systemer),
   en anden fase i forløbet til at tage kørekort,
   livslang læring om færdselssikkerhed,
   en egnethedsprøve for bilister, og
   læge-/psykologundersøgelse af personer, der har begået trafikforseelser, vedrørende f.eks. spiritus, stoffer eller aggressiv adfærd,
   en harmoniseret EU-promillegrænse for alkohol i blodet på 0,0 for nye førere i de første to år og for professionelle chauffører;

35.  fremhæver, at selvom der er gjort betydelige fremskridt inden for færdselssikkerhed i de senere år, findes der stadig forskelle mellem medlemsstaterne, og der er behov for yderligere tiltag for at kunne indfri det langsigtede Vision Zero-mål; bemærker, at færdselssikkerhed går hånd i hånd med, at alle trafikanter udviser respektfuld adfærd, og at oplæring inden for familiens og skolens rammer bør spille en større rolle i indfrielsen af dette mål;

36.  fremhæver behovet for at færdiggøre den etablerede lovgivningsramme for passagerrettigheder med foranstaltninger, der tager sigte på at eliminere alle eventuelle smuthuller i lovgivningen, og som dækker passagerrettigheder på flermodale rejser og sikrer rimelig intermodal konkurrence og samtidig tager hensyn til de specifikke forskelle mellem transportformer, juridisk ansvar for de individuelle rejseetaper og interaktionen mellem de forskellige transportformer; gentager sin opfordring til skabelsen af et charter om passagerrettigheder, der opstiller de grundlæggende passagerrettigheder gældende for alle transportformer under hensyntagen til særtrækkene ved hver enkelt transportform og som indeholder et særskilt afsnit om flermodale rejser med henblik på at forbedre EU-reglernes synlighed og sikre bedre håndhævelse; opfordrer til initiativer, der skal fremme og gøre flermodal rejseinformation, -planlægning og billetsalg tilgængelig for passagerer; anmoder også om foranstaltninger til fremme af kvaliteten af transportydelserne og lettelse af adgangsforholdene for ældre, passagerer med nedsat mobilitet og handicappede passagerer og til større hensyntagen til passagerers særlige behov, såsom cyklister der skal have cyklen med i toget;

37.  opfordrer i forbindelse med alles grundlæggende ret til individuel transport, navnlig for handicappede og ældre, til øget investering i forskning og udvikling af hensigtsmæssige førerassisterende systemer;

38.  bemærker, at en forbedring af tilgængeligheden af gratis eller billig bredbånd, mobilnet, Wi-Fi og andre digitale tjenester i offentlig transport og på stationer vil medføre en forbedring af personmobiliteten;

39.  opfordrer til en EU-køreplan, der sigter mod at opstille rammerne for et flermodalt passagertransportsystem; denne køreplan vil skulle indkredse centrale europæiske flermodale passagerkorridorer under de eksisterende TEN-T-netværk, der samler offentlige og private ressourcer, samstemmer eksisterende initiativer og koncentrerer EU-finansieringsstøtte;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hånd om kvaliteten af arbejdet inden for alle transportformer, navnlig hvad angår oplæring, certificering, arbejdsvilkår og karriereudvikling, med det formål at skabe kvalitetsjobs, udvikle de fornødne færdigheder og styrke EU's transportoperatørers konkurrenceevne og mobilitet; fremhæver betydningen af at løse spørgsmålet vedrørende udskiftning af arbejdskraften og den aldrende arbejdsstyrke inden for transportsektoren og det presserende behov for at gøre arbejdet i denne sektor attraktivt for nye generationer;

41.  understreger den afgørende betydning af at sikre lige og rimelige behandling, gode vilkår og arbejdsforhold og et sikkert arbejdsmiljø for arbejdstagerne i transportsektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge konkrete og øjeblikkelige foranstaltninger/initiativer til at tage hånd om de sociale aspekter af de forskellige transportformer og arbejdsbetingelser for transportansatte og til at sikre ret og rimelig konkurrence mellem transportoperatører; opfordrer indtrængende Kommissionen til nøje at overvåge anvendelsen og håndhævelsen af EU's sociallovgivning af medlemsstaterne inden for alle transportformer;

42.  fremhæver, at det også er nødvendigt med foranstaltninger til at fremme kvinders deltagelse på transportarbejdsmarkedet, fjerne eventuelle eksisterende hindringer og sikre lige adgang for mænd og kvinder ved at tage hånd om de eksisterende løn- og forfremmelsesforskelle;

43.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at forslag om at åbne op for tjenesteydelser inden for alle transportmarkedet går hånd i hånd med ordentlig håndhævelse af EU's sociallovgivning og, om nødvendigt, med støtteforanstaltninger mellem sociale betingelser inden for forskellige medlemsstater; understreger, at åbningen af transportmarkederne ikke bør føre til social dumpning, ringere service, mindre offentlig service, unødvendige administrative byrder, urimelig konkurrencepraksis eller forvridning af lige konkurrenceforhold; det bør også sætte en stopper for opsplitningen af det indre marked og forhindre monopoldannelse eller et nedadgående kapløb om forringelse i overholdelse af social beskyttelse for transportarbejdere;

Et konkurrencepræget, effektivt, sikkert, integreret og interoperabelt transportsystem

44.  fremhæver, at digitaliseringen er vital for forbedringen af transportsektorens effektivitet og produktivitet; fremhæver behovet for at gøre bedre brug af de muligheder, som de digitale teknologier giver, og til at fremme nye transporttjenester såvel som nye forretnings- og distributionsmodeller med henblik på at fremme vækst, konkurrencevene og jobs; fremhæver desuden behovet for at opstille fremmende reguleringsmæssige rammer for pilotprojekter, der sigter mod opstilling af intelligent automatiseret transport i Europa; bemærker i denne forbindelse den centrale rolle, som SMV'er og nystartede virksomheder spiller i at fostre innovation inden for transportsektoren;

45.  opfordrer Kommissionen til at stille en integreret tilgang (interoperabilitet, sammenkobling og intermodalitet) inklusive IKT-systemer i centrum af gennemgangen af hvidbogen; minder endvidere Kommissionen om at kombinere teknologiske fremskridt med adfærdsmæssige ændringer med henblik på at bevirke et ambitiøst modalt skifte gennem grøn logistik, konkrete mobilitetsstyringsredskaber og anvendelse af digitalisering;

46.  fremhæver, at en bæredygtig EU-mobilitetspolitik skal anlægge et syn på synergierne mellem alle transportformer, -korridorer og -netværk og fokusere på behovene i knudepunkter, byområder, sammenkoblingspunkter, omlastningsplatforme og havne; mobilitet bør betragtes som et system snarere end som en samling af individuelle transportformer;

47.  opfordrer til standardisering af intermodale lasteenheder under hensyntagen til de lasteenheder, der anvendes ved global transport, og transportkøretøjers rummål, og til ensartede bestemmelser for lastesikkerhed, med henblik på at optimere den flermodale transport;

48.  fastholder, at de bureaukratiske hindringer bør reduceres for alle transportformers vedkommende; opfordrer til større forenkling og harmonisering af dokumenter og administrative procedurer og toldprocedurer, der bør være praktiske, effektive og kunne fungere for alle parter i den logistiske kæde; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag om etablering af et elektronisk netværk for flermodal godstransport (e-Freight) for at udvirke papir- og gnidningsløse informationsstrømme langs hele transportlogistikkæden under hensyntagen til eksisterende, velfungerende redskaber og synergier, globale udviklingstendenser og bedste praksis;

49.  opfordrer til indførelse af et nyt mål ledsaget af de fornødne foranstaltninger om at overføre 50 % af den nuværende transport af farligt gods inden for EU til mere bæredygtige transportformer såsom jernbaner og indre vandveje pr. 2030 i fuld overensstemmelse med direktiv 2008/68/EF om indlandstransport af farligt gods;

50.  opfordrer Kommissionen til at rationalisere reglerne for intermodal transport af farligt gods i den hensigt at sikre interoperabilitet mellem forskellige transportformer;

51.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at afsøge potentialet og støtte udviklingen af godsfragttransport og cykellogistik som lovende koncepter for et bæredygtigt transportsystem;

52.  fremhæver den centrale rolle, som transportsektoren udgør for udvikling af turisme, navnlig i de regioner i EU der er langt fra alfarvej og i øjeblikket er særdeles vanskelige at få adgang til;

53.  understreger, at de europæiske trafikknudepunkter forbinder Europa med resten af verden, og at Europa er nødt til at fastholde sin direkte sammenkobling med alle dele af verden ved at tilsikre direkte flyvninger med europæiske selskaber fra disse knudepunkter til oversøiske destinationer og ved at fastholde jobs og vækst i den europæiske luftfartssektor; fremhæver, at flyvninger inden for EU ikke blot giver mobilitet til det indre marked, men tillige spiller en afgørende rolle som tilføringsflyvninger, der opretholder EU-knudepunkternes sammenkoblingsgrad; EU-politikken skal sikre et effektivt og konkurrencedygtigt tilslutningsnetværk, der skal styrke de europæiske knudepunkter ved at reducere omkostningerne til globalt konkurrencedygtigt niveau og tilsikre rimelig konkurrence med flyselskaber uden for EU; EU's medlemsstater har brug for en sammenhængende og fælles politik med henblik på ikke at miste yderligere direkte sammenkobling mellem Europa, Asien og Afrika til knudepunkter i Golfen og Tyrkiet; opfordrer derfor Kommissionen til at implementere disse mål i al EU-luftfartslovgivning og til at fremføre dem i forhandlinger med tredjelande;

54.  opfordrer til en udvidet forsknings- og teknologipolitik med det formål at fremme innovation inden for transportsektoren; mener, at denne politik, der skal ledsages af hensigtsmæssig finansiering, bør udarbejdes i samarbejde med alle relevante interessehavere, herunder borgere og brugerrepræsentanter, med det formål at forstå sektorens behov og i forlængelse heraf forbedre tilførslen af EU-finansiering, navnlig gennem Horisont 2020-programmet; er af den opfattelse, at der bør gives prioritet til projekter med en klar europæisk merværdi, der sigter mod dekarbonisering af transporten og fremme af energieffektive transportformer (herunder at gå og cykle), der højner effektiviteten og gennemsigtigheden i forsyningskæden, fremmer transportadgangsforhold, sikkerhed og tryghed, forbedret trafikstyring og reduktion af de administrative byrder; er af den opfattelse, at der skal rettes særlig opmærksomhed mod forstyrrende teknologier på transportområdet, f.eks. i form af automatiserede eller fjernstyrede køretøjer såsom droner og førerløse køretøjer;

55.  opfordrer til tilsvarende niveau af indsats på uddannelsesområdet for at tilskynde til fremvækst af nye studier og læringsprocesser, navnlig på professionelt og videregående niveau, der fokuserer på de nye færdigheder og professioner, der vil opstå som resultat af intelligent mobilitet;

56.  understreger betydningen af at støtte EU's rammeprogrammer for forskning, udvikling og innovation med henblik på at opnå renere brændstof og en højere grad af teknologisk forspring, f.eks. i forbindelse med raffineret biobrændsel;

57.  anmoder inden for rammerne af Refit-programmet og under efterfølgende evalueringer af EU-retten om en generel gennemgang af de europæiske kørekorts- og sikkerhedsbetingelser og transportrelateret krav med henblik på at opnå en betydelig indskrænkning af de administrative byrder;

58.  anerkender betydningen af interferens-frie radiofrekvenser, navnlig hvad angår håndhævelse af køre- og hviletidsbestemmelser for lastvognsførere og installering af intelligente transportsystemer; opfordrer Kommissionen til i fornødent omfang at skabe relevante reguleringsmæssige rammer;

Transportens globale dimension

59.  understreger, at opbygningen af et europæisk transportområde er en vigtig prioritet, der i vid udstrækning afhænger af international accept i henhold til globalt forhandlet aftaler med vores handelspartnere vedrørende alle transportformer, navnlig i forbindelse med luft- og søtransport, og at EU bør spille en stadig mere formativ rolle i de relevante internationale organer;

60.  er af den opfattelse, at EU skal fastholde sin ledende rolle i de globale bestræbelser på at reducere transportemissioner inden for rammerne af klimakonferencen i Paris i 2015 (COP21) ved på globalt niveau at fremme dekarbonisering af transporten og udvikling af bæredygtige transportformer og dermed bidrage til at nå det internationalt vedtagne mål om at holde den globale opvarmning på under 2°C;

61.  opfordrer til en mere integreret tilgang mellem medlemsstaterne om muligheden for at anvende et gensidighedsprincip i vores kommercielle relationer med tredjelande og til en afdækning inden for EU-finansieringspolitikken for transport af, hvorvidt supplerende finansiering fra tredjelande er hensigtsmæssigt;

62.  fremhæver, at udnyttelsen af internationale ressourcer til udvikling af vores transportsystem (olie, litium, kostbare metaller, biobrændsel) bør respektere de legitime interesser blandt indbyggerne i de områder, hvorfra disse ressourcer handles og importeres;

Integration af alle transportformer inden for visionen om et mere effektivt, bæredygtigt, tilgængeligt, konkurrencepræget og borgervenligt transportsystem

63.  opfordrer, for så vidt angår lufttransport, til

   at der tages hånd om de betydelige udfordringer for konkurrencen inden for den europæiske luftfartssektor, som afstedkommes af nedgangen i direkte sammenkobling mellem Europa og resten af verden, begrænset lufthavnskapacitet i forhold til den forventede stigning i lufttrafik og udvidelsen af viften af luftfartstjenester, som udbydes af selskaber baseret uden for EU,
   en revision af forordning (EF) nr. 868/2004 med henblik på at tilsikre fair konkurrence i EU's eksterne luftfartsforbindelser og styrke den EU-baserede luftfartsbranches konkurrenceposition, sikre gensidighed og eliminere urimelige praksisser, herunder markedsforvridende tilskud,
   en luftfartsdialog med Golfstaterne og Tyrkiet i den hensigt at udvide den finansielle gennemsigtighed og værne om rimelige konkurrencevilkår; indføjning af klausuler om "rimelige konkurrencevilkår" i lufttransportaftaler, detaljeret bestemmelser om tilskud, urimelige praksisser og konkurrence og effektive midler til indgriben i tilfælde af manglende efterlevelse af disse bestemmelser,
   fremskyndelse af processen til færdiggørelse, hvor det er nødvendigt, af nye luftfartsaftaler med EU's primære handelspartnere såsom nabolande, BRIC-landene, ASEAN-landene og Mexico, herunder bestemmelser om forbedret markedsadgang for luftfragtstjenester,
   en gennemgang af EU's og medlemsstaterne s regulerings- og skattepolitikker med det formål at styrke konkurrenceevnen i den europæiske luftfartsbranche og sikre rimelig konkurrence med flyselskaber fra tredjelande; opfordrer derfor Kommissionen til at gennemgå og eliminere ensidige EU-bestemmelser, der skævvrider konkurrencen og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre tilsvarende for så vidt angår lignende, nationale bestemmelser,
   færdiggørelse af det indre marked for luftfart ved at fjerne de hindringer, som medlemsstaterne har opstillet for EU-baserede selskaber, der ønsker at operere med base i den medlemsstat, hvor de er registreret, til at tredjeland via en anden medlemsstat,
   sammenhængende og virkningsfuld udvikling af et EU-lufthavnsnetværk, der skal omfatte, for det første, de primære lufthave (knudepunkterne) og, for det andet, et rimeligt befløjet, levedygtigt og understøttet netværk af lokale, provinsbaserede og regionale lufthavne, hvilket er essentielt for vækst og udvikling af de pågældende territorier, navnlig fjerntliggende og perifere områder, der ofte kun er tilgængelige med lufttransport; opstilling af lovgivningsrammer for udvikling og maksimering af det uudnyttede potentiale ved regionale lufthavne og af ny infrastruktur i stærkt trafikerede lufthavne,
   prioritering af godkendelse af EU-finansierede projekter, der er en del af TEN-T-kernenetværket,
   en grundig forberedelse og øjeblikkelig vedtagelse af en altomfattende luftfartspakke, der omfatter: nye reguleringsmæssige rammer for civile droner, der tilsikrer tryghed, sikkerhed og grundlæggende rettigheder og samtidig fostrer det økonomiske potentiale, som civile droner giver til europæiske virksomheder, navnlig SMV'er og nystartede virksomheder, revision af EASA-forordningen med henblik på at tydeliggøre dennes rolle i forhold til de nationale luftfartsmyndigheder og styrke dens evne til at føre tilsyn med luftfartssikkerheden i alle medlemsstaterne, herunder de fjerntliggende regioner, samt fremme EU-regler og -standarder globalt,
   alle fornødne skridt fra medlemsstaternes side til at fremskynde implementeringen af det fælleseuropæiske luftrum gennem vedtagelse af SES2+-pakken, fuldstændig gennemførelse og drift af de funktionelle luftrumsblokke og opstilling af det fremtidige lufttrafikstyringssystem SESAR, for således at modvirke fragmenteringen af EU's luftrum med henblik på at reducere flyforsinkelser, forbedre sikkerhed og afbøde lufttrafikkens indvirkninger på miljøet;
   Rådets omgående vedtagelse af sin holdning til revisionen af forordning (EF) nr. 261/2004 og forordning (EF) nr. 2027/97 om passagerrettigheder og forordning (EØF) nr. 95/93 om slottildeling,
   udvidelse af forhandlingerne med den Internationale Luftfartsorganisation ICAO om udarbejdelse af en global, markedsbaseret mekanisme til håndtering af udledninger fra international luftfart,
   indførelse af internationale bæredygtighedskriterier for vedvarende jetflybrændstof,
   støtte til aeronautisk forskning og udvikling gennem Horisont 2020 og Clean Sky-programmerne med henblik på at udvikle nye og renere teknologier, der kan resultere i mindre støjende og mere brændstofeffektive flyvemaskiner, fremme nye former for luftfartøjer såsom droner og skabe vækst og beskæftigelse inden for den europæiske luftfartsbranche,
   en grundig gennemgang foretaget af Kommissionen og medlemsstaterne af deres strategier og politikker for luftfartssikkerhed med henblik på et gradvist skifte hen imod en risikobaseret tilgang til gavn for passagererne,
   forbedring af luftfartssikkerhedsresultaterne på EU-plan inden for konstruktion af flyvemaskiner, uddannelse og certificering af besætninger, flyoperationer, lufttrafikstyring og luftfartstjenester,
   en vurdering af eventuelle sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige for at undgå flyulykker såsom Germanwings Flight 9525, der styrtede ned i Alperne i marts 2015,
   et forslag fra Kommissionen indeholdende foranstaltninger til at forbedre sikkerhed og arbejdsmarkedsregler, navnlig flyve- og hviletidsregler med henblik på at undgå træthed og forbedre kvaliteten af luften i kabinen,
   udviklingen af et samordnet regelsæt for flyskoler og registrering af arbejdstimer for piloter i EU til sikring af mere effektiv kontrol og evaluering af beskæftigelsesvilkårene i luftfartsbranchen,
   medlemsstaterne skal dele generelle luftfartsdata med Eurostat, navnlig vedrørende antal fly, piloter og flyvetid med henblik på at forbedre de gældende forordninger med særligt blik for luftfartssikkerheden,
   en konstruktiv social dialog mellem luftfartsinteressehavere med henblik på at imødegå de nye udfordringer, som indførelsen af nye teknologier afstedkommer, og som kræver tilpasning af jobs inden for luftfartssektoren,
   forholdsregler mod en forøgelse af social problematiske forretningspraksis såsom "bekvemmelighedsflag" og forskellige former for atypisk ansættelse og outsourcing; revision af forordning (EF) nr. 1008/2008 for at sikre behørig håndhævelse og anvendelse af nationale arbejdsmarkedslovgivning og kollektive overenskomster for flyselskaber, der opererer fra baser på EU's territorium; en revideret definition af et selskabs hovedsæde, således at et flyselskab skal kunne påvise væsentlige luftfartsaktiviteter i et land; EASA-anbefalinger der kræver, at mindst 50 % af vedligeholdelsesmekanikere er direkte ansat for at dække alle kategorier af jordpersonale, piloter og kabinepersonale;

64.  opfordrer, for så vidt angår vejtransport, til:

   virkningsfulde nationale politiske rammer, der sigter mod markedsudvikling for så vidt angår elektriske køretøjer og alternative brændstoffer (naturgas, hydrogen, naturgas (komprimeret naturgas (CNG) og flydende naturgas (LNG), flydende gas (LPG), syntetiske og paraffinholdige brændstoffer og bæredygtige biobrændstoffer, navnlig fremstillet ved affaldsbearbejdning, herunder melassebaseret ætanol) og hurtig anlæggelse af den fornødne infrastruktur til påfyldning/genopladning; udveksling af bedste praksis mellem eksisterende projekter i medlemsstaterne for så vidt angår markedet for alternative brændstoffer og bydistribution; en EU-handlingsplan for implementering af den strategi, der er opstillet i Kommissionens meddelelse "Miljøvenlig energi til transport: En europæisk strategi for alternative brændstoffer" med henblik på at opnå den bredest mulige anvendelse af alternative brændstoffer til transport og fremme bæredygtig elektrisk mobilitet i hele EU,
   en samlet stigning på 40 % inden 2020 i forhold til 2010-tal i antallet af sikre rastepladsfaciliteter for tungtlastede køretøjer i TEN-T og forbedringer af kvaliteten og de hygiejniske standarder af disse,
   initiativer til at sikre interoperabilitet mellem elektroniske bompengesystemer,
   at Kommissionen foretager en evaluering af vejafgiftsordninger for biler og foreneligheden heraf med EU-traktaterne, navnlig hvad angår princippet om ikke-forskelsbehandling på grundlag af bopæl,
   at der gives prioritet til godkendelse af EU-finansieret infrastrukturprojekter til færdiggørelse af vejnettet som et led i TEN-T-kernenetværket,
   en EU-køreplan for cykling som led i Kommissionens arbejdsprogram for 2016,
   et lovforslag om obligatoriske grænser for gennemsnitlig CO2-udslip fra nye personbiler og varevogne for tiden efter 2020 med fastholdelse af en klar, langsigtet retning hen imod emissionsreduktion,
   rettidig færdiggørelse af et simuleringsredskab, der på nøjagtig, pålidelig og omkostningseffektiv vis måler brændstofforbrug og CO2-emissioner fra tunge køretøjer (lastbiler og busser), der om hensigtsmæssigt skal følges op af et lovforslag, som opstiller obligatoriske grænser for gennemsnitlig CO2-emissioner fra nyregistrerede tunge køretøjer, som det allerede er tilfældet for biler og varevogne; yderligere foranstaltninger til at anspore markedet til at tage de mest effektive køretøjer til sig og fremme bedste praksis til reduktion af brændstofforbrug,
   foranstaltninger til at højne brændstofeffektiviteten ved og nedbringe CO2-udslippet fra tunge køretøjer, herunder yderligere brug af kurser i øko-kørsel, forbedret transportlogistik og intelligente infrastrukturer samt mere udbredt anvendelse af alternative brændstoffer,
   en revideret testprocedure med mere robuste konformitetstestkrav til måling af CO2- og forureningsstof-udledning fra køretøjer til erstatning af den nugældende New European Driving Cycle for at sikre, at emissioner og brændstofforbrug i køretøjer måles ved hjælp af en testprocedure, der afspejler faktiske kørselsforhold,
   at Kommissionen påbegynder arbejde uden unødig udsættelse om revisionen af direktiv (EU) 2015/719 om maksimalt tilladt vægt- og rummål, så der senest pr. 2020 kan fremlægges en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der tager hensyn til specifikke karakteristika ved visse markedssegmenter såsom specialiserede biltransporter anvendt inden for sektoren for færdige køretøjers logistik,
   tilpasning af en arbejdsmarkedskodeks for arbejdstagere inden for mobil vejtransport, der skal omfatte problemet med skjult selvstændig beskæftigelse for i øget grad at tage hensyn til særtrækkene ved international vejtransport og sikre fair konkurrence,
   bedre håndhævelse, evaluering og, om nødvendigt, afklaring eller gennemgang af de fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel (forordning (EF) nr. 1072/2009),
   foranstaltninger til sikring af nationale bestemmelsers overensstemmelse med EU-retten inden for grænseoverskridende transport,
   overvejelser om oprettelse af et EU-vejtransportagentur, der skal have til opgave at sikre behørig implementering af EU-retten og fremme standardisering på tværs af alle medlemsstater,
   foranstaltninger til at sikre juridisk klarhed og bedre implementering af regler vedrørende arbejdsforhold, arbejdstager- og velfærdsrettigheder, løn og social ansvarlighed i den hensigt at garantere høje sociale standarder inden for godskørsel i EU; opfordrer Kommissionen til at træffe forholdsregler mod ulovlige praksisser, der medfører urimelig konkurrence og ansporer til social dumpning; godskørselssektoren anses for en specifik sektor i betragtning af dens arbejdstageres høje mobilitet og behovet for, at førere tilbringer ugentlige hvileperioder hjemme,
   tilpasning af anvendelsen af principperne for det indre marked, der reelt set adskiller friheden til at udbyde tjenesteydelser fra friheden til at etablere virksomhed, med det formål at sikre, at et foretagendes aktiviteter i en medlemsstat, hvor den ikke er etableret, er absolut midlertidige;

65.  opfordrer, for så vidt angår jernbanetransport, til

   færdiggørelse af det fælles europæiske jernbaneområde ved omgående at vedtage den 4. jernbanepakke, sikre en afbalanceret åbning af markedet for indenlandsk passagertogdrift, uafhængighed for infrastrukturforvaltningsorganer, konkurrencepræget udbud af public service-kontrakter, det højest mulige niveau af jernbanesikkerhed og -samdrift samt tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer tildelt Det Europæiske Jernbaneagentur for at sikre, at det kan fungere efter hensigten og er i stand til varetage sine opgaver som en kvikskranke for køretøjsautorisation og sikkerhedscertificering; at den 4. jernbanepakke skal sikre et højt niveau af kvalitet og effektivitet inden for jernbanetjenester, værne om den økonomiske balance ved public service-forpligtelser og fremme høje standarder for arbejdsforhold og territorial samhørighed; vedtagelsen heraf bør efterfølges af øjeblikkelig gennemførelse i national ret og implementering,
   at Kommissionen vedtager en jernbanestrategi, der foreslår nye metoder til at realisere 2030- og 2050-målene om modale skifter som fastsat i de "ti mål for et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem" i hvidbogen,
   solid, fyldestgørende, gennemsigtigt og forudsigelig, langsigtet finansiering med forenklede regler og procedurer for adgang til EU-finansieringsmidler i den hensigt at forbedre national og grænsekrydsende jernbaneinfrastruktur og -kapacitet, med opprioritering af vedligeholdelse og opgradering af eksisterende infrastruktur og skabelse af betingelserne for pålidelige, ufarlige, tilgængelige og bæredygtig togdrift for gods- og passagertogsoperatører,
   en detaljeret analyse af grundene til, at det europæiske jernbaneområde er karakteriseret ved et højt antal manglende forbindelser på tværs af medlemsstaternes grænser; opfordrer til foranstaltninger og incitamenter fra Kommissionens side til som et hasteanliggende at revitalisere lokale, regionale og nationale grænsekrydsende jernbaneforbindelser, der blev nedlagt eller opgivet under 2. Verdenskrig og i efterkrigstiden til trods for deres økonomiske interesse eller gavn for offentligheden såvel som omgående anlæggelse af dem, der er blevet planlagt, men ikke færdiggjort, i den hensigt at fjerne eksisterende flaskehalse og manglende forbindelse i grænseregioner; revitalisering og vedligeholdelse af sekundære jernbanelinjer, der tilfører trafik til de nationale hovednetværk og de europæiske korridorer; initiativer til at finde nye funktioner til nedlagte netværk såsom godstransport eller nye tjenesteydelser til turister,
   at prioritere godkendelse af EU-finansierede infrastrukturprojekter, der fuldstændiggør jernbanenet, som indgår i TEN-T-kernenetværket og af projekter godkendt under CEF,
   udvidelse af Kommissionens rolle med henblik på at opnå en virkningsfuld og snarlig færdiggørelse af TEN-T-jernbanekorridorerne, der er blevet planlagt, men forsinket af medlemsstaterne til trods for deres gavn i social og økonomisk henseende,
   en afdækningsundersøgelse af de sociale, økonomiske og miljømæssige fordele ved fortsat støtte til nationale og internationale nattog og, i hensigtsmæssigt omfang, genopstilling af denne drift, såvel som grænseoverskridende intercity-togdrift, eksempelvis i forbindelse med public service-forpligtelser og udbudsprocedurer,
   at medlemsstaterne, Kommissionen og jernbane-interessehavere tager alle fornødne skridt til implementering af fællesforetagendet Shift2Rail med henblik på at fremskynde integrationen af avancerede teknologier til innovative jernbaneløsninger, højne jernbanetransportens tiltrækningskraft og forstærke den europæiske jernbaneindustris position,
   tiltag til at gøre de europæiske jernbanenet reelt interoperable, nedbringe omfanget af bestående tekniske hindringer, fremme tekniske løsninger der sætter toge i stand til at køre på forskellige sporvidder og sikre, at de forskellige højderestriktioner i EU ikke udgør en yderligere forhindring,
   at prioritere opstillingen af det europæiske jernbanestyringssystem (ERTMS) i samtlige TEN-T-hovednetskorridorer, inklusive det hertil svarende udstyr installeret i lokomotiver,
   omgående anvendelse af forordning (EU) nr. 913/2010 vedrørende etableringen af de internationale jernbanekorridorer for konkurrencedygtig godstransport og udvikling eller forbedring af kvikskrankerne for samordning af disse korridorer,
   reduktion af godstogsstøj ved eftermontering af godsvogne og forbedring af jernbaneinfrastrukturen gennem målrettet offentlig finansiering; at Kommissionen fremlægger et forslag om et EU-dækkende forbud mod ekstremt støjende godsvogne inden 2020,
   at udvikle og implementere et integreret system for billetudstedelse for national og international togtransport samt eliminering af de tillægsafgifter, der pålægges passager ved grænsekrydsende rejser,
   afvikling af de forhold, der forhindrer den europæiske jernbaneindustri (fabrikanter af rullende materiel, jernbaneinfrastruktur og signalsystemer) i at byde ind på offentlige udbud i lande uden for EU;

66.  opfordrer, for så vidt angår skibstransport, til:

   foranstaltninger til at lette formaliteterne for skibe, der sejler mellem EU-havne med henblik på at etablere et konkret europæisk søtransportområde uden barrierer ("det blå bælte"),
   bedre samordning mellem maritime myndigheder og toldvæsen på alle niveauer med det formål at rationalisere informationsstrømmene og begrænse de unødvendige administrative byrder og toldformaliteter,
   foranstaltninger til at udvikle potentialet ved sømotorveje som et led i det transeuropæiske transportnet,
   yderligere tiltag til at bibeholde og videreudvikle attraktiv, sikker og bæredygtig kvalitetsshipping og sikre åbne, maritime markeder og adgang til last uden restriktioner,
   foranstaltninger til støtte og koordination af tilpasningen af havneadgange og logistiske systemer for større skibe og for at fremme bedre havneforbindelser navnlig med jernbane og indre vandveje; lettelse af investeringer i havne gennem mobilisering af forskellige EU-finansieringskilder for dermed at højne kapaciteten ved EU-havne og opgradere den eksisterende infrastruktur, udvikle flermodale terminaler og fremme skabelsen af smarte havne, der anvender intelligente transportsystemer samt af intelligente havnebyer; foranstaltninger til forbedring af havnebyinfrastrukturen, navnlig i Middelhavet og Sortehavet med henblik på at flytte godshåndtering fra vej til skib i disse områder,
   at garantere, at søhavnene i hovednetværket forbindes med jernbaner og vej samt, hvor muligt, transportinfrastrukturen på de indre vandveje i TEN-T-netværket frem mod 2030, undtagen hvor de fysiske forhold forhindrer en sådan sammenkobling,
   mere klarhed og sammenhæng vedrørende anvendelse af statsstøtteregler for havne med henblik på at skabe et pragmatisk, forudsigeligt og stabilt klima, der muliggør langsigtede havneinvesteringsstrategier, nedbringer de administrative byrder og minimerer de proceduremæssige tidsforløb,
   at der gøres fremskridt med Kommissionens forslag til forordning om opstilling af rammer for markedsadgang til havnetjenesteydelser og finansiel gennemsigtighed for havne med henblik på at modernisere og forbedre kvaliteten og effektiviteten af havnetjenesteydelser, styrke konkurrence og skabe rammebetingelser for tiltrækning af investeringer i havne,
   at der fastsættes et samlet, bindende mål i Den Internationale Søfartsorganisation IMO's regi om at realisere hvidbogens målsætning om at reducere CO2-udledningen fra brændselsolie til skibe med mindst 40 % pr. 2050, der skal ledsages af et mellemliggende EU-mål for 2030; udvidelse af forhandlingerne med den IMO om udarbejdelse af en global, markedsbaseret mekanisme til håndtering af udledninger fra international søfart såsom en mekanisme for emissionsprisfastsættelse; i tilfælde af at der indgås en international aftale om global overvågning, indberetning og verifikationssystem for drivhusgasudledning eller om globale foranstaltninger til reduktion af drivhusgasudledningen af søtransport skal Kommissionen gennemgå forordning (EU) 2015/757 og, hvis hensigtsmæssigt, fremsætte forslag til ændringer af forordningen med henblik på at afstemme den med den internationale aftale,
   at det overvejes at udvide svovlgrænseværdierne for skibsbrændstof gældende for SOx-emissionskontrolområderne og de relevante IMO-regler til hele det europæiske maritime område,
   fremme af emissionsreducerende teknologi og energieffektivitetsforanstaltninger gennem finansielle incitamenter og målrettede støtteforanstaltninger med særligt fokus på anvendelsen af alternative brændstoffer såvel som på fremme af foranstaltninger for nedsat fart, som angivelig har stort potentiale for at reducere brændstofforbruget og drivhusgasudledningen,
   tiltag til støtte af opstilling af alternativ brændstofinfrastruktur i havne ved havet og indre vandveje, herunder en etablering af faciliteter til LNG-bunkring og strømforsyning på land,
   et lovforslag om modernisering af lovgivning på området skibspassagersikkerhed; bedre implementering og om hensigtsmæssig gennemgang af den tredje søfartssikkerhedspakke til styrkelse af forebyggelsen af ulykker til søs og indsats til håndtering af konsekvenserne af ulykker,
   et lovforslag beregnet til at afklare ordningen for ansvarsplacering og kompensation i betragtning af det voksende fænomen med skibscontainere, der forsvinder til havs, baseret på et system der muliggør identifikation af ejerne af sådanne containere;

67.  opfordrer, for så vist angår transport ad indre vandveje, til:

   opstilling af hensigtsmæssige rammer for optimering af det indre marked for transport ad indre vandveje og til fjernelse af hindringerne for øget anvendelse heraf,
   fuldstændig implementering af handlingsprogrammet Naiades II med særlig opmærksomhed rettet mod infrastruktur, flod-informationsservice og innovation; en vurdering af programmet inden 2017 og, hvis nødvendigt, tilpasning af de foreslåede tiltag for at sikre, at programmets målsætninger realiseres,
   godkendelse af EU-finansieret projekt vedrørende indre vandveje som indgår i TEN-T-hovednettet,
   grundig opgradering og vedligeholdelse året rundt samt eliminering af flaskehalsproblemer indenfor indre vandveje, der er omfattet af TEN-T-hovednettet inden 2015 i overensstemmelse med EU's miljølovgivning, i den hensigt at tilsikre rimelige driftsniveauer,
   at Kommissionen og medlemsstaterne yder mere støtte til fremme af innovation i indre vandvejstransport under Horisont 2020 og CEF, anvendelse af alternative brændstoffer og teknisk og miljømæssig tilpasning af skibsflåden til reduktion af drivhusgasudledninger,
   integration af indre vandvejstransport i flermodal transport og logistik såvel som i bæredygtige bymobilitetsplaner og -politikker i europæiske byer, der gennemskæres af vandveje, samt forbedring af indre havnes rolle i fordelingen af bygodstransport,
   en hurtig gennemgang af direktiv 2005/44/EF om harmoniserede flodinformationstjenester (RIS), der tilsikrer fuld opstilling af RIS pr. 2020 og sammenkobling med andre samarbejdende intelligente transportsystemer,
   i hensigtsmæssigt omfang konvergens mellem styrings- og reguleringsmæssige systemer for Rhinen og Donau til udvikling af en effektiv, flermodal, bæredygtig transportsystem langs Europas primære indre vandveje,
   at Kommissionen involverer sig i tildelingen af EU-midler og i samordningen af implementeringen af projekter inkluderet i EU-strategien for Donauregionen,
   et lovforslag om anerkendelse og modernisering af professionelle kvalifikationer for sejlads på indre vandveje og overvejelser om foranstaltninger til at tiltrække unge til denne sektor;

o
o   o

68.  opfordrer Kommissionen til at tage de i denne beslutning fremsatte forslag i betragtning i sin midtvejsevaluering af hvidbogen og de fremtidige initiativer på transportområdet;

69.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at holde øje med fremskridtene til indfrielse af hvidbogens mål og til at aflægge rapport hvert femte år om implementeringen heraf;

70.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 72.
(2) EUT C 351 E af 2.12.2011, s. 13.
(3) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 556.
(4) EUT C 43 E af 19.2.2004, s. 250.
(5) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 54.
(6) Som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver.
(7) Færdselssikkerhed i Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen, marts 2015.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094.


Kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen
PDF 201kWORD 92k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om kvinders karrierer inden for videnskab og i universitetsverdenen og de glaslofter, de støder på (2014/2251(INI))
P8_TA(2015)0311A8-0235/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8, 10, 19 og 157 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til FN's konvention fra 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 med titlen "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2010 med titlen "Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder – Et kvindecharter" (COM(2010)0078),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), vedtaget af Rådet den 7. marts 2011,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. september 2014 med titlen "Det europæiske Forskningsrum – Statusrapport 2014 (COM(2014)0575),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. februar 1999 med titlen "Kvinder og videnskab – mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning" (COM(1999)0076),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. juli 2012 med titlen "Det europæiske forskningsrum: et styrket partnerskab om videnskabelig topkvalitet og vækst" (COM(2012)0392),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 3. september 2014 med titlen "Gender Equality Policies in Public Research" baseret på en undersøgelse foretaget af medlemmerne af Helsinki-gruppen (Kommissionens rådgivende gruppe om ligestilling, forskning og innovation),

–  der henviser til "She Figures 2012 – Gender in Research and Innovation Statistics and Indicators", offentliggjort af Kommissionen i 2013,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. december 2014 om "Det europæiske Forskningsrum – Statusrapport 2014",

–  der henviser til Rådets konklusioner af 29. maj 2015 om køreplanen for det europæiske forskningsrum 2015-2020,

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2013(2),

–  der henviser til artikel 40 i Istanbulkonventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder,

–  der henviser til sin holdning af 21. november 2013 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020)(3),

–  der henviser til sin beslutning af 21. maj 2008 om kvinder og videnskab(4),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2000 om Kommissionens meddelelse "Kvinder og videnskab – mobilisere kvinder til berigelse af europæisk forskning"(5),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0235/2015),

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et af Den Europæiske Unions grundlæggende principper, som er nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union, og at det er en af Unionens målsætninger og opgaver;

B.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende forudsætning for, at kvinder og piger kan udøve deres menneskerettigheder fuldt ud, og af afgørende betydning for deres myndiggørelse og for at opnå et bæredygtigt og inklusivt samfund; der henviser til, at den utilstrækkelige udnyttelse af menneskelig kapital reducerer de potentielle fordele for forsknings- og innovationsrelaterede virksomheder og for den samlede økonomiske udvikling, samtidig med at det har frygtelige sociale konsekvenser;

C.  der henviser til, at det er af allerstørste betydning at sikre, at kvinder og mænd er ligeværdige partnere, at de har samme rettigheder, forpligtelser og jobmuligheder samt at deres bidrag til samfundet værdsættes i lige høj grad;

D.  der henviser til, at kvinder ifølge de tilgængelige statistikker og undersøgelser er underrepræsenteret i de mest videnskabelige, tekniske og ledelsesmæssige stillinger og på de højere niveauer i hierarkiet, selv inden for sektorer, hvor de udgør et flertal, såsom undervisningssektoren; der henviser til, at kvinder både i uddannelses- og karrieremæssig henseende er stærkt underrepræsenteret inden for fagområderne naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagområderne) og kun tegner sig for 24 % af de videnskabelige og ingeniørmæssige fagkredse; der henviser til, at repræsentationen af kvinder varierer, afhængigt af hvilket STEM-fagområde der er tale om – f.eks. står specialisering inden for kemi over for et frafaldsproblem, mens ingeniør- og fysikområdet står over for et ansættelsesproblem;

E.  der henviser til, at videnskab er af central betydning for Europa i økonomisk forstand, og at der er brug for flere forskerhold, som blandt andet er i stand til at foretage den banebrydende forskning, der er af afgørende betydning for at øge produktiviteten og konkurrenceevnen, og til, at det er en afgørende forudsætning for gennemførelsen af den europæiske dagsorden for vækst og beskæftigelse og målene i Europa 2020-strategien, at der findes et tilstrækkeligt antal personer med videnskabelige kompetencer inden for STEM-fagene; der henviser til, at efterspørgslen efter STEM-fagfolk forventes at stige frem til 2025, selv om de seneste statistikker viser en aldrende forskningssektor; der henviser til, at positive samspil mellem STEM-fagene og kunst og humaniora (STEAM) indeholder et stort økonomisk, socialt og kulturelt potentiale, og at kvindelige forskere og innovatorer har gode muligheder for at udvikle links fra STEM-fagene til STEAM-fagene; der henviser til, at kvindelige forskere er et aktiv for EU, og at der er behov for alle disponible ressourcer til definitivt at komme ud af den økonomiske og finansielle krise og være i stand til at tackle ændringerne i samfundet som helhed; der henviser til, at det er nødvendigt at fremme og lette kvinders karrieremuligheder og øge forekomsten af unge, især kvindelige studerende og akademikere, inden for STEM-fagområderne;

F.  der henviser til, at der har været en vis positiv udvikling for så vidt angår kvindelige forskere og til, at andelen heraf i de seneste år er steget hurtigere end andelen af mænd, men at antallet af kvindelige forskere stadig er betydeligt lavere end antallet af mandlige forskere, hvor den største forskel findes inden for erhvervssektoren;

G.  der henviser til, at kvinders akademiske karriere fortsat i markant grad er kendetegnet ved en meget stor vertikal opdeling med kun ganske få kvinder i de højeste akademiske stillinger; der henviser til, at den kvindelige andel af universitetsrektorer i henhold til "She Figures 2012" kun udgør 10 %;

H.  der henviser til, at kun få medlemsstater ser ud til at have indført bestemmelser om ligestilling mellem kønnene i deres retlige rammer for forskning, og at der ikke i tilstrækkelig grad fokuseres på integrering af kønsaspektet i nationale forskningsprogrammer;

I.  der henviser til, at kvinder stadig støder på forhindringer, når de etablerer egne virksomheder, som følge af de fortsat eksisterende fordomme og stereotyper; der henviser til, at der er behov for at fremme og støtte større iværksætterånd blandt kvinder og udvikle et miljø, hvor kvindelige iværksættere og familieforetagender kan trives og virksomhed belønnes, ved at træffe de nødvendige foranstaltninger på grundlag af en udveksling af bedste praksis og ved at tage særligt hensyn til mødre;

J.  der henviser til, at årsagerne til denne situation er talrige og komplekse, og at de bl.a. omfatter negative stereotyper, fordomme samt bevidste eller ubevidste skævheder;

K.  der henviser til, at statistikkerne konsekvent viser, at piger fjerner sig fra STEM-fagene i skolen, og at der er mindre sandsynlighed for, at de tager en videnskabsrelateret universitetsgrad; der henviser til, at der ikke kun findes én forklaring på, at niveauet af kvinder inden for STEM-fagene er så lavt, og til, at årsagerne omfatter: skolelærernes manglende viden om STEM-karrierer, mangel på kvindelige rollemodeller, et stort antal usikre tidsbegrænsede kontrakter, ubevidste skævheder i de paneler, der gennemfører ansættelsessamtaler, den omstændighed, at kvinder er mindre tilbøjelige end mænd til at stille op til ledende stillinger, samt en tendens til, at kvinder ledes ind i undervisnings‑ og omsorgsroller snarere end ind i den forskningsmæssige eller akademiske verden;

L.  der henviser til, at kvinder, der arbejder inden for forskning, lige som på alle andre områder, er tvunget til at påtage sig en større andel af forpligtelserne i forbindelse med børneopdragelse og familien end deres mandlige kolleger, og at alle foreslåede foranstaltninger derfor skal tage hensyn til kvindernes mulighed for med held at forene arbejds- og familieliv med henblik på således at inddrage mændene mere i deres sfære;

M.  der henviser til, at kvinder på trods af alle igangværende bestræbelser på at fremme ligestilling mellem kønnene og lige muligheder stadig ikke har lige adgang til forskerstillinger, finansiering, forlagsvirksomhed og akademiske priser, og også er ramt af stramme kriterier for forfremmelse og anerkendelse samt af mangel på finansiering eller egnede politikker til at støtte dem, hvor navnlig udsigterne for unge kvindelige forskere er særligt ringe; der henviser til, at alle disse faktorer potentielt bidrager til "hjerneflugt" og derfor kræver gennemgribende foranstaltninger og ikke blot simple foranstaltninger; der endvidere henviser til, at iværksættelse af et samarbejde på et kollektivt plan er af allerstørste betydning, og at der bør tilskyndes hertil både på det personlige plan og i samfundsmæssig henseende;

N.  der henviser til, at kvinders de facto lave position på det videnskabelige område i samfundet – uden at dette nødvendigvis er begrundet i objektive kriterier – og forholdet mellem kønnene og kønsbaserede stereotyper bør revideres og omvurderes; der henviser til, at et tilbud til kvinder om et bredere spektrum af karrieremuligheder og ændrede uddannelsesmodeller kan yde et væsentligt bidrag til at mindske den kønsbestemte lønforskel, f.eks. ved at øge antallet af kvindelige forskere og ingeniører;

O.  der henviser til, at Kommissionen allerede har forpligtet sig til at sikre, at det underrepræsenterede køn repræsenterer 40 % af medlemmerne i alle dens ekspertgrupper, paneler og udvalg, og navnlig vil gennemføre dette i forbindelse med særprogrammet Horisont 2020;

P.  der henviser til, at Rådets seneste konklusioner om styrkelse af de menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi i det europæiske forskningsrum har anerkendt vigtigheden af at fremme ligestilling mellem kønnene inden for forskning og af at inddrage kvinder i ansvarsfulde hverv, og at dette har været tilfældet siden 2005, men at Rådet ikke har fremsat yderligere udtalelser i den anledning;

Q.  der henviser til, at køreplanen for det europæiske forskningsrum 2015-2020 opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at begynde at omsætte den nationale ligestillingslovgivning til konkret handling med henblik på at modvirke kønsrelaterede skævheder i forskningsinstitutioner og beslutningstagende organer og integrere ligestillingsaspektet i FoU-politikker, -programmer og -projekter;

R.  der henviser til, at Istanbulkonventionen indeholder et tilsagn om at tackle de grundlæggende årsager til vold og fremme større lighed mellem kvinder og mænd ved hjælp af holdningsændringer og udryddelse af stereotyper ikke blot på det personlige plan, men også på højere læreanstalter og universiteter og andre læreanstalter, som ikke er immune over for kønsbaseret vold, således at kvinder kan blive fri for vold og for den frygt, som volden skaber, og som ofte forhindrer dem i at deltage fuldt ud i det akademiske og det sociale liv;

S.  der henviser til, at Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder kan spille en vigtig rolle i forbindelse med overvågningen af udviklingen i den kønsbestemte lønforskel inden for videnskab og forskning og i forbindelse med analysen af dens årsager og vurderingen af virkningerne af lovgivning;

Ligestilling mellem kønnene i akademiske stillinger

1.  bemærker, at der stadig ikke er opnået ligestilling inden for videnskaben og den akademiske verden på trods af positive ændringer i de seneste år, og at situationen er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, fra forskningsområde til forskningsområde samt med hensyn til de akademiske grader; minder om den slående lave repræsentation af kvinder i de højeste akademiske og beslutningstagende stillinger i forskningsinstitutioner og universiteter, der tyder på eksistensen af et glasloft, dvs. usynlige barrierer baseret på fordomme, som står i vejen for kvinders adgang til ansvarsfulde stillinger;

2.  beklager, at der er beviser for kønsopdeling i universiteternes og skolernes hierarkier i Europa og andre udviklede økonomier, som både er af horisontal og vertikal karakter, og at mens 59 % af de universitetsuddannede i EU-28 er kvinder, udgør de kun 18 % af universitetsprofessorerne;

3.  gentager, at ligestillingen mellem mænd og kvinder er et af de principper, som EU bygger på, og at det også skal overholdes inden for forskning og i den akademiske verden; understreger, at enhver form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af kvinder skal afskaffes;

4.  bemærker, at manglen på kvinder inden for videnskab og forskning har resulteret i, at normalstandarten inden for disse områder er mænd, og navnlig at: a) der ikke findes nogen kvindelige forsøgsdukker, b) medicinsk forskning normalt udføres på mandlige forsøgspersoner, c) beregningen af strålingsdoser er baseret på en midaldrende mands absorptionsrate og d) billederne i de fleste anatomilærebøger er billeder af mandekroppen;

5.  beklager, at der fortsat er ulige adgang for kvinder til forskerstillinger, finansiering og forlagsvirksomhed, herunder en ukorrigeret kønsbestemt lønforskel inden for videnskab og den akademiske verden, til trods for at der findes lovbestemmelser om ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet i EU og i medlemsstaterne, herunder bestemmelser om lige løn;

Positive foranstaltninger

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at analysere de eksisterende lovbestemmelser med henblik på den korrekte gennemførelse heraf og om nødvendigt revidere dem for at sikre ligebehandling af kvinder og mænd; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre overholdelsen af princippet om forbud mod forskelsbehandling, der betragtes som en målsætning for Den Europæiske Union i medfør af Lissabontraktaten, i alle typer af ansættelseskontrakter eller finansiering, samt den juridiske ret til lige løn for lige arbejde i forbindelse med enhver aflønning af mænd og kvinder, herunder i forbindelse med stipendier og legater, ved f.eks. at sikre løngennemsigtighed;

7.  bemærker, at det ud over håndhævelsen af lovbestemmelserne også er nødvendigt at fjerne kulturelle og institutionelle hindringer, som medfører direkte eller indirekte forskelsbehandling af kvinder i forskerkarrierer og inden for beslutningstagning, med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene; mener, at disse former for forskelsbehandling, negative fordomme og tilsigtede eller utilsigtede stereotyper bygger på holdninger og normer, som konstant gengives, og at institutionelle forandringer kan bidrage til at fjerne dem; opfordrer Kommissionen til at indføre og støtte sensibiliseringskampagner og programmer og initiativer til at reducere disse barrierer, både i den akademiske verden og i samfundet generelt;

8.  kritiserer endnu en gang, at kvinder som følge af den ulige repræsentation fortsat betales dårligere end mænd for samme arbejde, også inden for forskning og videnskab;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at medtage støtte til og fremme af gensidige støttenetværk og udveksling af bedste praksis i og uden for Europa;

10.  understreger, at bevidstgørelseskampagner både bør målrettes mod mænd og kvinder, eftersom de (bevidst eller ubevidst) reproducerer kønsstereotyper, der kan få kvinder til at internalisere kulturelle og institutionelle hindringer for at gøre karriere inden for videnskab;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at bygge på eksisterende programmer og initiativer og til at styrke positive kampagner rettet mod piger og kvinder for at tilskynde dem til at indlede en forsknings- og akademisk karriere inden for alle videnskabelige områder med særligt fokus på ingeniørvirksomhed og teknologi, hvor deltagelsen af kvinder til trods for de seneste positive forandringer stadig er under gennemsnittet;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme uddannelsesprogrammer, som tilskynder til synergier og positive forbindelser mellem STEM-fagene og kunst og humaniora, og til at fremme et kønsperspektiv, der fremmer den rolle, kvinder kan spille med hensyn til at skabe disse forbindelser;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme positive kvindelige rollemodeller på alle uddannelsesniveauer, herunder gennem obligatorisk skolegang og gennem videregående og højere uddannelse frem til kandidatniveau samt i forbindelse med uformel uddannelse og ungdomsarbejde; erkender, at fremme af positive kvindelige rollemodeller omfatter, at der træffes foranstaltninger til at fremhæve de historiske og aktuelle resultater, som kvinder har opnået og opnår inden for videnskab og teknologi, iværksætteri og beslutningstagende stillinger; bemærker, at sådanne foranstaltninger eventuelt kan omfatte, at der sættes særlig fokus på den internationale kvindedag og på "videnskabsuger" samt at der gøres brug af eksisterende bedste praksis i medlemsstaterne og i hele verden;

14.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de relevante aktører til at styrke initiativer og programmer, der tilskynder kvinder til at fortsætte deres videnskabelige og akademiske karriere, såsom coaching- og netværksprogrammer, og til at støtte kvindelige forskere – navnlig unge kvindelige forskere – der deltager i forskningsprogrammer og støtteansøgninger, samt støtte kvindelige forskeres individuelle karriere og karriereudvikling til de højeste niveauer; mener, at kvinder også bør tilskyndes til at ansøge om lederstillinger, samtidig med at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe alle former for barrierer, der gør det vanskeligt eller umuligt at søge sådanne stillinger;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med udarbejdelsen af enhver strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd inden for de højere uddannelser til også at tage særlig højde for kvinder, der er udsat for flere former for diskrimination, såsom kvinder med LGBTI-baggrund, handicappede kvinder, kvinder med mindretals- eller indvandrerbaggrund, flygtninge samt kvindelige plejere;

16.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at udvikle effektive og attraktive STEM-læseplaner og undervisningsmetoder med henblik på at bevare pigers interesse for videnskab og til at anerkende og investere i lærere som drivkraft for kulturel forandring i kraft af deres potentiale til at fremme pigers fortsatte deltagelse i de naturvidenskabelige fag i skolerne;

17.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anerkende potentialet i at sikre erhvervsvejledning af høj kvalitet og i at deltage i erhvervsuddannelse med henblik på at tilskynde piger til at fortsætte STEM-fagene på universitetet;

Balance mellem arbejdsliv og privatliv

18.  understreger, at behovet for at forene arbejdsmæssige og familiemæssige forpligtelser ofte udgør en væsentlig hindring, som især påvirker kvinder med hensyn til at avancere inden for deres videnskabelige og akademiske karriere, og at dette er en af de vigtigste årsager til, at kvinder afbryder deres karriere;

19.  opfordrer til, at der indføres mere fleksible arbejdsvilkår for både kvindelige og mandlige forskere, som gør det muligt for dem at forene arbejde med privatliv, og til at fjerne den kønsbestemte lønforskel med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene;

20.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, forskningsfinansierende organisationer og andre interessenter til at udvikle programmer, der aktivt tilskynder kvinder til at fortsætte deres karriere efter barsels- eller forældreorlov, til at yde finansiering til tilbagevendelsesprogrammer, som er skræddersyet til behovene i den enkelte institution, og som omfatter den erhvervsuddannelse, der er nødvendig for at holde trit med den videnskabelige udvikling, til at sikre øget fleksibilitet med hensyn til kvinders videnskabelige produktion efter en barnefødsel eller en adoption, til at sikre tilstrækkelige børnepasningsordninger samt til at fremme integrationen af mænd i familielivet; er af den opfattelse, at disse foranstaltninger også bør gælde for forskere, der arbejder på individuelle stipendier, og for personalet i eksternt finansierede forskningsprojekter;

21.  opfordrer medlemsstaterne og regionerne til at fremme udviklingen af familievenlige universiteter og forskningsinstitutter;

22.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at anerkende behovet for, at der ydes en passende løn under barselsorlov og fædreorlov, således at det er økonomisk overkommeligt for mænd at tage fri for at passe et barn og for at bidrage til at bekæmpe normen om, at det er den kvindelige forælder, der skal holde en pause i karrieren, med henblik på at fjerne én af de meget store hindringer for at kvinder kan avancere inden for den videnskabelige og akademiske verden;

Institutionelle ændringer og projekter

23.  bemærker, at der i tillæg til at anspore de enkelte kvinders karriere er behov for institutionelle ændringer med henblik på at overvinde hindringerne for ligestilling mellem kønnene, navnlig for så vidt angår den vertikale kønsopdeling og kvinders deltagelse i beslutningstagende udvalg;

24.  understreger behovet for et institutionelt engagement med hensyn til at støtte og fremme disse ændringer ved at fastsætte nye normer, tackle eventuelle spørgsmål, der måtte opstå, og ved at overvåge de fremskridt, der gøres, med henblik på at sikre, at kvindelige forskere kan drage fordel af den tilgængelige information og samtidig yde et aktivt bidrag til det europæiske forskningsrum;

25.  opfordrer indtrængende Kommissionens til at fremsætte en henstilling til medlemsstaterne, der indeholder fælles retningslinjer for gennemførelse af institutionelle ændringer, som øger ligestillingen mellem kønnene på universiteter og i forskningsinstitutioner;

26.  mener, at der er behov for en systematisering af den foreliggende information om kønsfordeling og situationen for kvindelige forskere i medlemsstaterne for at fremme ligestilling mellem kønnene i alle offentlige og private forskningsinstitutioner; mener, at der er behov for enighed om yderligere tiltag for at fremme projekter vedrørende kvindelige forskere;

27.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere sin koordinerende rolle for så vidt angår ligestillingsprojekter inden for det europæiske forskningsrum og til at skabe bevidsthed og tilbyde relevant uddannelse rettet mod aktører om vigtigheden af ligestilling i de videnskabelige og akademiske kredse; understreger behovet for iværksættelse af foranstaltninger, der fremmer reel ligestilling mellem kønnene for så vidt angår akademisk og videnskabelig karriereudvikling;

28.  glæder sig over, at Kommissionen finansierer udviklingen af ligestillingsplaner gennem projekter under det syvende rammeprogram og Horisont 2020, og glæder sig også over det fælles projekt mellem Kommissionen og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem mænd og kvinder, der går ud på at skabe et onlineværktøj til ligestillingsplaner som et middel til at identificere og udveksle bedste praksis med relevante interessenter; understreger, at foreslåede bedste praksisser bør tage hensyn til universiteters og forskningsinstitutioners uafhængighed og til de forskellige organisatoriske strukturer i medlemsstaterne;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at indgå partnerskaber med forskningsorganisationer og universiteter med henblik på at fremme kulturelle og institutionelle ændringer i forhold til ligestilling mellem kønnene;

30.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner med henblik på at yde støtte til og øge mulighederne for karriereudvikling i forbindelse med de centrale overgangssituationer, såsom mellem ph.d.-stillinger, forskerstillinger med en doktorgrad og lektoratstillinger;

31.  understreger behovet for fuld integration af kønsdimensionen i forskning og ligelig deltagelse af begge køn i Horisont 2020; mener, at det vil kræve en fornyet indsats at integrere kønsaspektet i udformningen og gennemførelsen af det næste arbejdsprogram; glæder sig over etableringen af den rådgivende gruppe om ligestilling (AGG) inden for rammerne af Horisont 2020; er overbevist om, at målene for Horisont 2020 kun kan nås med fuld deltagelse af kvindelige forskere;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde med uddannelsesinstitutioner med henblik på proaktivt at tilskynde kvinder til at søge stillinger og til, hvor det er muligt, at sikre kvindelig repræsentation i paneler, der gennemfører ansættelsessamtaler;

33.  er overbevist om, at kønsaspektet er en kilde til merværdi inden for forskning, og at det giver et investeringsafkast; understreger, at kønsspecifik analyse kan fremme innovation og tværfagligt samarbejde inden for videnskab og teknologi;

Næste skridt

34.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre incitamenter for forskningsinstitutter og universiteter til at indføre og anvende ligestillingsplaner, indføre en ligestillingsdimension i deres nationale forskningsprogrammer, fjerne retlige og andre hindringer med hensyn til ansættelse, fastholdelse og karriereudvikling for kvindelige forskere og gennemføre omfattende strategier for strukturelle ændringer med henblik på at udfylde de eksisterende mangler i forskningsinstitutioner og forskningsprogrammer;

35.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at modvirke kønsrelaterede skævheder i beslutningsprocesserne og i de organer, der er ansvarlige for ansættelse og forfremmelse af forskere, og til at overveje at oprette ligestillingsplaner som en forudsætning for adgang til offentlig finansiering af forskning, videnskab og den akademiske verden, navnlig ved at tilskynde forskningsinstitutioner og videnskabelige institutioner til at udarbejde rapporter om deres bestræbelser på at integrere kvindelige forskere og ved at sikre åbne og gennemskuelige udvælgelses- og forfremmelsesprocedurer;

36.  erkender, at strategier for ligestilling mellem kønnene i de videregående uddannelser også bør tage spørgsmålet om kønsbestemt vold op; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle strategier til bekæmpelse af kønsbaseret vold på universiteter og universitetsområder, herunder udarbejde oplysningskampagner, som letter de berørte kvinders adgang til domstolsprøvelse, og som inddrager mandlige studerende, akademikere og personale i kampen mod vold;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde arbejdsgivere til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for mobning på arbejdspladsen, som berører kvinder, hvilket kan føre til, at ofrene mister modet og i sidste ende siger deres stilling op;

38.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme regelmæssig kommunikation mellem nationale ministre for universiteter og videnskab og ministre for ligestilling, eller de relevante tilsvarende ansvarlige, med henblik på at udvikle nationale politikker, der ansporer og støtter kvinder inden for forskning og videnskab og den akademiske verden;

39.  opfordrer medlemsstaterne til at inddrage medierne og den private sektor i bestræbelserne på at udrydde kønsstereotyper og fremme gensidig respekt; understreger mediernes rolle i forbindelse med at videreføre eller bekæmpe kønsstereotyper og mener, at mediernes mulighed for proaktivt at støtte de positive rollemodeller for kvinder og piger bør fremmes;

40.  opfordrer Kommissionen og Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder til yderligere at udvikle de eksisterende metoder for opretholdelse af kønsopdelte statistikker vedrørende alle akademiske og videnskabelige aktiviteter i tillæg til statistikker over menneskelige ressourcer og til at udvikle solide indikatorer til måling af institutionelle ændringer både på nationalt plan og på tværs af hele det europæiske forskningsrum;

41.  opfordrer medlemsstaterne, den akademiske sektor og alle relevante interessenter til at indføre særlige uddannelsesprogrammer, navnlig inden for videregående uddannelse, med henblik på at fremhæve betydningen af ligestilling mellem kønnene;

42.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til konsekvent at anvende kønsbudgettering i forbindelse med alle programmer og foranstaltninger, der yder finansiering til videnskab, universiteter og forskning, og til at udarbejde retningslinjer og metoder til overvågning og vurdering af, at kønsaspektet medtages i disse områder;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle statistiske foranstaltninger til at overvåge, hvor de kvinder, der forlader universiteterne, havner, med henblik på at forbedre akademiske institutioners og regeringers beslutningstagning for så vidt angår beslægtede områder;

44.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at give positiv anerkendelse til akademiske institutioner, der har truffet foranstaltninger til at tackle ulighed mellem kønnene;

45.  opfordrer Kommissionen til at integrere kønsaspektet i det videnskabelige og teknologiske indhold med henblik på at sætte en stopper for subtile former for forskelsbehandling ved at indføre incitamenter til at inkludere køns- og ligestillingsaspektet i forskning og udvikling,

Deltagelse

46.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke netværksaktiviteter blandt kvindelige forskere yderligere på nationalt og regionalt plan og på EU-plan;

47.  opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre mentorordninger med særlig fokus på at opfordre kvinder til at ansøge om tilskud, forfremmelser eller andre muligheder og støtte dem gennem denne proces;

48.  gentager betydningen af at sikre øget deltagelse af kvinder i beslutningstagningen og af at sikre balance mellem kønnene i bedømmelses- og udvælgelsesudvalg samt i alle andre relevante råd og udvalg, der træffer beslutninger om ansættelse, finansiering, forskningsprogrammer og forlagsvirksomhed; mener, at forskningsinstitutioner og universiteter bør tilskyndes til at indføre mål for kvinders deltagelse i sådanne organer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage udgangspunkt i Kommissionens forslag til et direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger(6) med henblik på at foreslå lignende lovgivningstiltag om ledende stillinger for kvinder inden for forskning og videnskab og den akademiske verden;

49.  opfordrer Rådet til under det luxembourgske formandskab at vedtage konklusioner om ligestilling mellem kønnene inden for forskning med henblik på at sikre øget repræsentation og deltagelse af kvinder i beslutningsprocessen i forskningssektoren;

50.  opfordrer Parlamentet til at indføre en pris for "Kvinder og videnskab i Europa", som kunne tildeles arbejdsgivere (virksomheder, institutioner eller myndigheder), der går forrest med hensyn til at fremme kvinders muligheder i de akademiske og videnskabelige kredse, støtter kvindelige ledere og sikrer lige løn;

51.  opfordrer Kommissionen til gennem informationskampagner at fremme ordninger og programmer, som har til formål at øge kvinders deltagelse i videnskabelig forskning;

o
o   o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0499.
(4) EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 40.
(5) EFT C 309 af 27.10.2000, s. 57.
(6) COM(2012)0614.


Styrkelse af pigers stilling i EU via uddannelse
PDF 211kWORD 99k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om styrkelse af pigers stilling i EU via uddannelse (2014/2250(INI))
P8_TA(2015)0312A8-0206/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) samt til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK),

–  der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) af 18. december 1979,

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Beijing-erklæringen og den tilhørende handlingsplan, der blev vedtaget på den fjerde verdenskvindekonference den 15. september 1995, og til de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på de ekstraordinære FN-samlinger Beijing+5 (2005), Beijing +15 (2010) og Beijing +20 (2015),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020), som Det Europæiske Råd vedtog i marts 2011,

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen) fra maj 2011,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 med titlen "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv og til Rådets direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår,

–  der henviser til sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union ‒ 2013(2),

–  der henviser til den uafhængige rapport fra 2009, der blev bestilt af Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse og Kultur (GD EAC),

–  der henviser til henstilling CM/Rec(2007)13 af 10. oktober 2007 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om integration af ligestillingsaspektet i undervisningen,

–  der henviser til samlingen af bedste praksis til fremme af en undervisning uden kønsstereotyper og fastlæggelse af måder til at gennemføre foranstaltningerne i Ministerkomitéens henstilling om integration af ligestillingsaspektet i undervisningen (revideret den 12.3.2015), som er udarbejdet af Europarådet,

–  der henviser til henstilling Rec (2003)3 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i den politiske og offentlige beslutningsproces, som blev vedtaget den 12. marts 2003,

–  der henviser til meddelelsen fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) om kvinder og arbejdsmarkedet fra den internationale kvindedag 2015,

–  der henviser til EU's undersøgelse angående lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner, som blev offentliggjort af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) i 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelse fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0206/2015),

A.  der henviser til, at uddannelse er grundlaget for et ansvarligt medborgerskab, er af afgørende betydning for at sikre ligestilling og styrkelse af piger og er en grundlæggende menneskerettighed og ethvert barns ret;

B.  der henviser til, at undervisning og uddannelse for piger og kvinder er en vigtig europæisk værdi, en grundlæggende rettighed og et væsentligt element for styrkelsen af piger og kvinder på det sociale, kulturelle og faglige plan samt for en fuld udøvelse af alle andre sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder og forebyggelse af vold mod kvinder og piger;

C.  der henviser til, at uddannelse kan ændre et samfund og bidrage til social, økonomisk og politisk ligestilling og ligestilling mellem kønnene;

D.  der henviser til, at 30 mio. piger i grundskolealderen er udelukket fra uddannelsessystemet på verdensplan ifølge en undersøgelse foretaget af Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Interne Politikker;

E.  der henviser til, at fattigdom, social udstødelse og utilstrækkelig eller ringe adgang til førskole-, skole- og skolefritidsnetværk er blandt de største hindringer for, at piger kan få adgang til uddannelse;

F.  der henviser til, at det kun er stater, der kan levere gratis obligatorisk uddannelse til alle, hvilket er en nødvendig forudsætning for at sikre lige muligheder for begge køn;

G.  der henviser til, at budgetnedskæringer i uddannelsessektoren, som i vid udstrækning skyldes de sparepolitikker, som EU slår til lyd for, er en trussel mod gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet og således er med til at forværre ulighederne;

H.  der henviser til, at offentlig uddannelse af høj kvalitet bør være gratis og tilgængelig for alle børn uden nogen form for forskelsbehandling og uanset deres opholdsstatus;

I.  der henviser til, at fattigdom har stor indflydelse på den lige adgang til uddannelse på grund af de direkte og indirekte omkostninger ved at sende børn i skole, og at det er særlig vanskeligt for unge fra lavindkomstfamilier at få adgang til uddannelse, navnlig en videregående uddannelse, hvilket styrker traditionen med at give drenge fortrinsret til uddannelse;

J.  der henviser til, at kønsstereotyper tildeler kvinder og mænd forskellige, bestemte og begrænsede roller, og at disse roller bliver formet gennem en lang række sociale variabler og udbredes eller reproduceres af forældre, uddannelse og medier; disse kønsroller integreres i børn og teenageres socialiseringsfaser og påvirker derfor deres liv og kan begrænse kvinders og mænds personlige udvikling;

K.  der henviser til, at kønsstereotypers betydning for de uddannelsesmæssige beslutninger, der træffes af eleverne i skolen, kan påvirke deres valg gennem hele livet og efterfølgende har en betydelig indvirkning på arbejdsmarkedet, hvor kvinder stadig står over for både horisontal og vertikal opdeling; dette bidrager til, at visse sektorer stadig betragtes som »mandlige«, og at deres lønniveauer derfor er højere end i sektorer, der betragtes som »kvindelige«;

L.  der henviser til, at det sociale miljø, familiens holdning, kammerater, rollemodeller og lærere samt studievejledningscentre har en betydelig indflydelse på elevernes valg af studieretning i skolen og med hensyn til ændring af kønsstereotyper, og at lærerne i deres egenskab af vektorer for sociale ændringer er af væsentlig betydning for at fremme ligestilling, mangfoldighed og gensidig forståelse og respekt i kraft af deres holdninger og pædagogiske metoder, samt at lærerne kan nå ud til forældre og øge deres bevidsthed om ligestilling og deres børns potentiale;

M.  der henviser til, at ligestilling bør inddrages på alle niveauer og i alle facetter i uddannelsessystemet med henblik på at fremme - blandt piger og drenge, mænd og kvinder - værdierne ved retfærdighed og demokratisk medborgerskab og på at opbygge et ægte partnerskab mellem mænd og kvinder både i offentlig og privat sammenhæng;

N.  der henviser til, at der er behov for flere kvindelige rollemodeller på mandsdominerede områder som f.eks. videnskab, ingeniørvirksomhed, teknologi, matematik og iværksætteri, og at mentornetværk og peer-to-peer-læring er effektive med hensyn til at styrke piger på disse områder;

O.  der henviser til, at de tilgængelige oplysninger viser, at kvinder er lavere aflønnet end mænd for deres kvalifikationer og erfaringer, og at kvinder fortsat har hovedansvaret for at tage sig af familien og andre afhængige personer, hvilket begrænser deres adgang til lønnet fuldtidsbeskæftigelse; ligestilling mellem mænd og kvinder bør omfatte anerkendelse af alt det arbejde, der udføres af kvinder, og uddannelse af drenge og mænd i de opgaver, der traditionelt er kvindedominerede; fremskridt inden for politikker om børnepasning og barsels- og fædreorlov i hele Europa vil give kvinder flere beskæftigelsesmuligheder, fremme kvinders økonomiske indflydelse og bidrage til bekæmpelsen af kønsstereotyper og dermed styrke piger på alle uddannelsesniveauer;

P.  der henviser til, at selv om kvinder har højere sekundær uddannelse og videregående uddannelse, er både deres uddannelsesområder og deres erhvervsmæssige beskæftigelse hovedsagelig forbundet med opgaver, der har til formål at reproducere og udvide eksisterende sociale og økonomiske strukturer, og at der er behov for at øge kvinders repræsentation både på erhvervsuddannelsesområdet og inden for sektorer med relation til naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik;

Q.  der henviser til, at en mere ligelig fordeling af de uddannelsesmæssige ressourcer vil føre til øget adgang for piger til arbejdsmarkedet, og at en afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet kan fremme EU’s økonomiske udsigter;

R.  der henviser til, at de europæiske og nationale myndigheder med alle midler bør anspore til ligestilling på uddannelsesinstitutioner, og at ligestillingsundervisning bør være en grundlæggende del af læreplaner og skoleprogrammer; de europæiske og nationale myndigheder skal sikre, at undervisningsmaterialerne ikke indeholder diskriminerende indhold;

S.  der henviser til, at den formelle læreplan afspejler den enkelte medlemsstats kulturelle og sociale perspektiv og har indflydelse på opbygningen af drenges og pigers identitet; den uformelle læreplan er et supplement til den formelle læreplan, og den skjulte læreplan er fælles for alle situationsbetingede definitioner af læreplanen; alle disse former for læseplaner har betydning for opbygningen af drenges og pigers identitet, og lokale myndigheder har på grund af deres nære forbindelse med uddannelsesinstitutionerne en afgørende rolle at spille i den uformelle uddannelse;

T.  der henviser til, at det for at bekæmpe manglende ligestilling er væsentligt med konstant pædagogisk tilsyn med læreplaner, udviklingsmål og læringsresultater, indhold, strategier, materialer, evaluering, fagplaner og planlægning samt tilsyn og evaluering, der foretages af uddannelsesmæssige forskningscentre og ligestillingseksperter;

U.  der henviser til, at vold mod kvinder er den vigtigste hindring for ligestilling mellem kvinder og mænd og kan bekæmpes gennem uddannelse; ikke alle EU-lande har ratificeret Istanbulkonventionen, og EU har et ansvar for at tage initiativer til og finansiere projekter til fremme af ligestilling;

V.  der henviser til, at skolerelateret kønsbaseret vold omfatter seksuel, fysisk og/eller psykisk vold, der begås mod børn på grund af kønsspecifikke stereotyper og sociale normer; skolerelateret kønsbaseret vold er en betydelig hindring for adgang, deltagelse og opfyldelse af målene;

W.  der henviser til, at kvinder og piger med handicap og/eller særlige uddannelsesbehov er udsat for flere forskellige former for diskrimination; pigers situation kan kun forbedres, når der bliver lige adgang til uddannelse af høj kvalitet, og adgangen hertil ikke bestemmes eller begrænses af denne diskrimination og er i fuld overensstemmelse med principperne om inklusion;

X.  der henviser til, at der er betydelige misforhold i identificeringen af særlige undervisningsbehov; drenge har generelt større sandsynlighed for at blive identificeret som havende særlige behov, navnlig »ikke-normative« vanskeligheder såsom opmærksomhedsunderskudsyndromet (ADS) eller dysleksi, hvor faglige skøn spiller en større rolle i identificeringen;

Y.  der henviser til, at 17 % af den voksne befolkning på verdensplan ikke kan læse eller skrive, og at to tredjedele (493 mio.) heraf er kvinder(3);

Generelle henstillinger

1.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og forbedre foranstaltninger med henblik på at gennemføre ligestilling mellem mænd og kvinder på alle niveauer i uddannelsessystemet og til fuldt ud at integrere en øget bevidsthed om kønsaspektet i læreruddannelsen, men også for alle kategorier af skolefagfolk, såsom skolelæger, -sygeplejersker, -psykologer, -socialrådgivere og -pædagoger, samt at sikre, at der på alle områder i uddannelsessystemet oprettes mekanismer for at gøre det lettere at fremme, gennemføre, overvåge og evaluere ligestillingen mellem kønnene i uddannelsesinstitutionerne;

2.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme demokratiseringen af uddannelse og de andre betingelser, der er nødvendige for at sikre, at uddannelse - det være sig via skoler eller ved andre former for undervisning - bidrager til at skabe ligestilling mellem kønnene og lige muligheder, overvinde økonomiske, sociale og kulturelle uligheder, fremme den personlige udvikling og en ånd af tolerance, solidaritet og ansvar og fremme sociale fremskridt og demokratisk deltagelse i samfundslivet;

3.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at målene for deres uddannelsessystemer omfatter uddannelse med respekt for de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og med lige rettigheder og muligheder for kvinder og mænd, og at deres systemers kvalitetsprincipper omfatter fjernelse af hindringerne for reel ligestilling mellem kvinder og mænd og fremme fuld ligestilling mellem dem;

4.  opfordrer til at fremme en holistisk tilgang til formel og uformel uddannelse i skoler og af en indfølsom fremgangmåde til inddragelse af menneskerettigheder, menneskelig værdighed, ligestilling og udvikling af selvværd og gennemslagskraft, som ansporer piger og kvinder til at træffe selvstændige og informerede beslutninger både på personligt og professionelt plan; anerkender, at uddannelse i ligestilling mellem kønnene skal supplere folkeoplysning om demokratiske værdier og indgå i et rettighedsbaseret kønsbevidst læringsmiljø, hvor piger og drenge kan lære om deres rettigheder og opleve demokratiske processer i skolen såvel som uformelle undervisningsmiljøer, f.eks. ved at deltage i den demokratiske styring af deres skoler;

5.  opfordrer de ansvarlige for uddannelsespolitikken i Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at forpligtelsen til ligestilling mellem mænd og kvinder rækker ud over erklæringer om principper og politiske hensigter og giver sig udslag i en betydelig stigning i indsatsen og i de ressourcer, der investeres heri, idet der mindes om uddannelses afgørende betydning for tilvejebrindelse af kulturelle ændringer;

6.  påpeger, at hovedparten (60 %) af dem, der har en videregående uddannelse i EU, er kvinder, men at kvinders beskæftigelsesfrekvens og karriereforløb ikke afspejler deres fulde potentiale; understreger, at opnåelse af inklusiv og langsigtet økonomisk vækst forudsætter, at man mindsker misforholdet mellem kvinders uddannelsesniveau og deres stilling på arbejdsmarkedet, først og fremmest ved at overvinde den horisontale og vertikale opdeling;

7.  fremhæver, at uddannelse er et vigtigt redskab til at bistå kvinder i fuldt ud at deltage i den sociale og økonomiske udvikling; understreger, at foranstaltninger til livslang læring er nøglen til at give kvinder de færdigheder, der kan sætte dem i stand til at vende tilbage til beskæftigelse eller forbedre deres beskæftigelse, indkomst og arbejdsforhold;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at øge de vigtige investeringer i uddannelse, så alle kan få gratis offentlig uddannelse af høj kvalitet;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at deres uddannelsesmyndigheder garanterer lige ret til uddannelse for kvinder og mænd ved aktivt at indarbejde princippet om ligebehandling i de uddannelsesmæssige mål og tiltag, så man undgår, at der opstår uligheder mellem kvinder og mænd på grund af kønsdiskriminerende adfærd og dermed forbundne sociale stereotyper;

10.  anmoder Kommissionen om at sikre, at denne henstilling rettes til de politiske institutioner, der er ansvarlige for at gennemføre centrale, regionale og lokale uddannelsespolitikker, til skoleforvaltningsorganer samt til regionale og lokale myndigheder;

11.  understreger behovet for at fremme lige repræsentation af mænd og kvinder i ledelsen og forvaltningen af organer, der er ansvarlige for tilsynet med og styringen af uddannelsesinstitutionerne, herunder især blandt skoledirektører og -ledere og på områder, hvor kvinder er underrepræsenteret, som inden for fagene naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik, da dette vil skabe rollemodeller for piger;

12.  understreger, at piger, der ikke får lov til at gå i skole, er mere udsatte for vold i hjemmet;

13.  opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigst muligt at indlede proceduren for EU’s tiltrædelse af Istanbulkonventionen; opfordrer medlemsstaterne til at ratificere konventionen og opfordrer også EU og medlemsstaterne til at arbejde sammen om ligestilling i EU’s eksterne forbindelser; understreger den tætte sammenhæng mellem kønsstereotyper og mobning, cybermobning og vold mod kvinder og behovet for at bekæmpe disse fænomener fra en tidlig alder; understreger, at Istanbulkonventionen opfordrer signatarerne til at medtage undervisningsmateriale om spørgsmål som ikkefastlåste kønsrollemønstre, gensidig respekt, ikkevoldelig konfliktløsning i menneskelige relationer, kønsbaseret vold og retten til personlig integritet, tilpasset til undervisernes voksende kapacitet, i de formelle læseplaner og på alle uddannelsesniveauer;

14.  opfordrer alle medlemsstaterne til konsekvent at investere i informations-, bevidstgørelses- og oplysningskampagner og til at forbedre erhvervsvejledningen for piger og drenge, idet de adresserer stereotype opfattelser af kønsrollerne og kønsstereotyperne inden for erhvervsuddannelse og erhvervsvejledning, især inden for videnskab og nye teknologier; minder om, at dette vil mindske kønsopdelingen på arbejdsmarkedet og styrke kvinders stilling og samtidig gøre det muligt for dem at drage fuld fordel af den menneskelige kapital, piger og kvinder i EU repræsenterer, og fremme drøftelserne af uddannelses- og karrierevalg i skolen og i klasseværelset;

15.  minder om, at uddannelseshold har den rolle at skulle bistå og rådgive familier vedrørende børns skolegang med det mål at lede dem ind på det spor, der svarer til deres færdigheder, talenter og præferencer; understreger, at det stadie, hvor der rådgives om skolegang, er afgørende og er det tidspunkt, hvor stereotype kønsopfattelser kan komme i spil, og at dette på afgørende vis kan påvirke pigers evne til at slå ind på en professionel løbebane, der kan fremme deres personlige udvikling og frigørelse;

16.  opfordrer Kommissionen til via medlemsstaterne at organisere specifikke uddannelsesprogrammer, der skal skabe øget bevidsthed blandt piger med hensyn til deres deltagelse i videregående uddannelser og mulige studieforløb, med tilsvarende jobmuligheder på grundlag af deres evner, for at tilskynde dem til at forfølge karrieremuligheder, der traditionelt har været mandsdominerede, og styrke selvtilliden hos den nye generation af kvinder; understreger, at uformel uddannelse spiller en vigtig rolle i forbindelse med tillidsskabelse for piger og unge kvinder;

17.  opfordrer medlemsstaterne til at trække på europæiske struktur- og investeringsfonde til at støtte programmer, som arbejder aktivt med forældre til børn fra udstødte befolkningsgrupper, og til at fremme meningsfyldte og stimulerende aktiviteter uden for skoletiden og i skoleferierne;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at tilskynde til fremme af offentlige netværk af børnehaver og vuggestuer, førskoleuddannelsessystemet og offentlige fritidstilbud til børn;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af almen uddannelse og erhvervsuddannelse for personer med handicap og/eller særlige uddannelsesbehov samt at nedbringe den høje andel af disse personer, der forlader skolen før tid, og til at respektere principperne om inkluderende uddannelse, med fokus på disse elevers aktive deltagelse, og forbedre deres integration i samfundet og i det almindelige uddannelsessystem, hvor det er muligt; opfordrer til en øjeblikkelig forbedring af læreruddannelsen i dette øjemed og integrering af et kønsperspektiv i uddannelsen samt i identificeringen af indlæringsvanskeligheder, herunder udvikling af værktøjer til screening, der tager hensyn til kønsaspektet, og af specifikke uddannelsesprogrammer, der integrerer kønsaspektet, med henblik på at give de pågældende kvinder og piger bedre muligheder, når de søger arbejde, og sætte dem i stand til at overvinde flere forskellige former for diskrimination;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre lige adgang til uddannelse for piger og drenge, uanset deres alder, køn, socioøkonomisk status, kulturel baggrund eller religion, og understreger behovet for, at europæiske, nationale og lokale institutioner fremmer specifikke programmer for integration af marginaliserede befolkningsgrupper i almindelighed i skolerne og især piger fra disse befolkningsgrupper, da de ofte er udsat for flere forskellige former for diskrimination, og alle mindretal i det europæiske samfund; fremhæver vigtigheden af at sikre, at piger afslutter deres ungdomsuddannelse, og understreger behovet for finansielle støtteprogrammer for økonomisk dårligt stillede familier med henblik på at forhindre elever, navnlig piger, i at forlade skolen for tidligt;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at yde den nødvendige aktive støtte for at sikre, at kvindelige indvandrere og deres familier kan lære værtslandets sprog i lokalt baserede gratis offentlige uddannelsesinstitutioner;

22.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde konkrete programmer, der skal sikre, at romapiger og unge romakvinder bliver i uddannelsesforløbet, fra grundskole over gymnasialt niveau til videregående uddannelse, og desuden etablere særlige foranstaltninger for unge mødre og piger, der forlader skolen tidligt, navnlig med henblik på at støtte et uafbrudt skoleforløb, og til at sørge for uddannelse på arbejdspladsen; opfordrer endvidere medlemsstaterne og Kommissionen til at tage hensyn til disse foranstaltninger i forbindelse med samordning og evaluering af de nationale strategier for romaernes integration;

23.  fremhæver betydningen af, at udviklingssamarbejdsprojekter omfatter foranstaltninger rettet mod uddannelse af piger og kvinder;

24.  fremhæver betydningen af at lægge særlig vægt på princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i læreplaner og på alle uddannelsesstadier;

Læreplaner og erhvervsuddannelse

25.  insisterer på, at der lægges behørig vægt på ligestilling i alle dens afskygninger i læreplaner, udviklingsmål og læringsresultater, indhold, skoleprogrammer og lektionsplaner samt på behovet for at vurdere kvinders plads i skolernes læreplaner i de forskellige fag, idet deres rolle i indlæringsstoffet understreges; mener, at ligestilling mellem kønnene i uddannelsessystemet udtrykkeligt bør behandle princippet om ligestilling og skal omfatte en række emner såsom læsefærdighed, mobning, vold, hadefuld tale, menneskerettigheder og folkeoplysning;

26.  understreger, at uddannelse skal bistå piger og drenge til at udvikle sig til mennesker, der er bevidstgjorte, afbalancerede, respektfulde over for andre og i stand til at udvise empati og gensidig respekt, med henblik på at forebygge diskrimination, aggression og mobning;

27.  understreger, at skoler bør medvirke til at udvikle en interkulturel tilgang til uddannelse med henblik på at fremme åbenhed, gensidig respekt og tværkulturel og -religiøs dialog;

28.  tilskynder de kompetente myndigheder i medlemsstaterne til at fremme ligestilling mellem kønnene i deres omfattende undervisning i sex og samliv, herunder undervisning af piger og drenge om forhold, der er baseret på samtykke, respekt og gensidighed, samt i sports- og fritidsaktiviteter, hvor stereotyper og forventninger baseret på køn kan få indvirkning på pigers og drenges selvopfattelse, sundhed, erhvervelse af færdigheder, intellektuelle udvikling, sociale integration og identitetsopbygning;

29.  anerkender, at følsom, alderssvarende og videnskabeligt korrekt undervisning i sex og samliv er et vigtigt redskab i styrkelsen af piger og drenge, der hjælper dem til at foretage velinformerede valg og bidrager til større folkesundhedsmæssige prioriteter såsom reduktion af uplanlagte graviditeter, nedbringelse af mødre- og spædbørnsdødelighed, forebyggelse og tidligere behandling af seksuelt overførte sygdomme og mindskelse af uligheder på sundhedsområdet; opfordrer medlemsstaterne til at overveje at indføre alderssvarende omfattende obligatorisk undervisning i sex og samliv i skolernes læreplaner for alle skolebørn på primær- og sekundærtrinnet og understreger betydningen af videreuddannelse af lærere med særlig vægt på respekt over for kvinder og piger samt lighed mellem kønnene;

30.  opfordrer til, at der indføres undervisning i sex og samliv i læreplansprogrammer, der tager sigte på at styrke piger gennem bevidstgørelse og kontrol over deres egen krop, idet det samtidig sikres, at alle andre emner i læreplanerne fortsat er i overensstemmelse med disse principper;

31.  opfordrer Kommissionen til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet i undervisningsmiljøer; opfordrer Kommissionen til at støtte medtagelse af objektive oplysninger om LGBTI-spørgsmål i skolernes læreplaner; opfordrer indtrængende Kommissionen til at lette peerlæring blandt medlemsstaterne i bekæmpelsen af homofobisk og transfobisk mobning og chikane;

32.  tilskynder piger og drenge i uddannelsesprocessen til at interessere sig lige meget for alle fag og ignorere kønsspecifikke stereotyper, navnlig med hensyn til videnskabelige og tekniske fag, hvilket også indebærer, at drenge lærer om aktiviteter, der betragtes som kvindelige, på områder såsom husligt arbejde og pleje, samtidig med at man fremmer lige deltagelse og repræsentation i fælles beslutningstagning og skoleforvaltning samt i alle aktiviteter, der ikke er omfattet af læreplanen; opfordrer de involverede parter til at sikre, at finansieringen af disse effektive aktiviteter beskyttes;

33.  bemærker, at der er behov for foranstaltninger til specifik fremme af kvinder inden for kultur og produktion og udbredelse af kunstneriske og intellektuelle frembringelser, idet man bekæmper den strukturelle og udbredte diskrimination, som kvinder står over for på dette område, og fremmer en ligelig repræsentation af kvinder og mænd i offentlige kunstneriske og kulturelle aktiviteter, og sørger for økonomisk støtte og positive tiltag for at afhjælpe situationer med ulighed på disse områder;

34.  opfordrer til udvikling af lige adgang, brug af og undervisning i informations- og kommunikationsteknologi for piger og drenge fra førskoleundervisningen og opad, med særlig vægt på børn og unge fra landdistrikterne, marginaliserede befolkningsgrupper og personer med særlige behov, med henblik på at forbedre de digitale færdigheder, udbrede effektive uddannelsespolitiske instrumenter og forbedre læreruddannelsen, så man øger antallet af kvindelige studerende og kandidater inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik; påskønner i denne forbindelse alle initiativer og programmer, der sigter på at tiltrække piger til disse studieområder og de tilsvarende forskerkarrierer;

35.  understreger, at det er vigtigt at indføre pædagogiske foranstaltninger med henblik på at anerkende - og undervise folk i - kvinders rolle i historien, videnskab, politik, litteratur, kunst, uddannelse osv.;

36.  opfordrer til, at der gøres alle bestræbelser på at sikre, at arbejde med undervisning af børn i førskolealderen, i grundskolen og i børnepasningsordninger fremmes som et værdifuldt arbejde for både kvinder og mænd;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde eller styrke den nationale lovgivning med henblik på at imødegå den negative indflydelse på stereotype kønsroller, som stammer fra værdier formidlet gennem medier og reklame, der alt for ofte undergraver skolernes arbejde på disse områder;

38.  efterlyser supplerende aktiviteter til styrkelse af den formelle læreplan med hensyn til ligestilling og uddannelse i forbindelse med iværksættervirksomhed samt til gennemførelse af uformelle uddannelsesprogrammer til ligestillingsuddannelse i samfundet via lokale myndigheder;

39.  opfordrer til, at der gives nye impulser til akkreditering af uformel uddannelse med et kompetencecertifikat, og til at sørge for et standardsikret certifikat for arbejdsbaseret læring inden for erhvervsuddannelser, da dette vil bistå piger og kvinder til at finde bedre arbejde og gøre deres entré på eller vende tilbage til arbejdsmarkedet, samtidig med at det sikres, at personer af hunkøn ligestilles med personer af hankøn med hensyn til værdighed og kompetencer;

40.  opfordrer lærebogsforfattere og -forlag til at være opmærksomme på behovet for at gøre ligestilling til et kriterium for fremstilling af undervisningsmateriale og anbefaler at anvende teams af lærere og elever til at udarbejde undervisningsmateriale om ligestilling, og til at søge rådgivning fra eksperter inden for ligestilling mellem kønnene og kønsbevidst vejledning;

41.  opfordrer medlemsstaterne til at udarbejde og udbrede retningslinjer til skoler, uddannelsespolitiske beslutningstagere, lærere og personer med ansvar for udarbejdelse af læreplaner med henblik på at inddrage kønsaspekt og ligestilling, og til at sikre, at man fjerner stereotyper og sexistiske forvridninger, som måtte forekomme i undervisningsmaterialets indhold, sprog og illustrationer, og opfordrer dem ligeledes til at bekæmpe denne sexisme i litteratur, film, musik, spil, medier, reklamer og på andre områder, der på afgørende måde kan bidrage til at ændre pigers og drenges holdninger, adfærd og identitet;

42.  anderkender, at lærerne spiller en stor rolle i dannelsen af ​​uddannelsesmæssige identiteter og har en betydelig indflydelse på visse aspekter af kønsspecifik adfærd i skolen; minder om, at der stadig er meget, der skal gøres for at give lærerne den nødvendige viden om, hvordan man bedst fremmer ligestilling mellem kønnene; insisterer derfor på, at det er nødvendigt at sikre en omfattende grund- og videreuddannelse i ligestilling for lærere på alle niveauer af deres formelle og uformelle uddannelse, herunder peerlæring og samarbejde med eksterne organisationer og agenturer, for at skabe bevidsthed om kønsrollernes og stereotype forestillingers indvirkning på de studerendes selvtillid og deres emnevalg under studiet; understreger, at piger har brug for at have positive kvindelige og mandlige rollemodeller i skolerne og på universiteterne, så de kan indkredse og gøre bedst brug af deres potentiale uden frygt for diskrimination eller tvetydighed på grund af køn;

43.  understreger behovet for at integrere studiet og anvendelsen af princippet om ligestilling mellem kvinder og mænd i både grund- og videreuddannelsen af lærere, med henblik på at fjerne alle hindringer for, at eleverne kan virkeliggøre deres fulde potentiale uanset køn;

44.  tror fuldt og fast på det potentiale til at skabe forandring, som uddannelse har i kampen for ligestilling mellem mænd og kvinder; anerkender, at programmer for formel og uformel uddannelse skal adressere og bekæmpe kønsbestemt vold, kønsdiskrimination, chikane, homofobi og transfobi i alle deres former, herunder former for cybermobning og onlinechikane; erkender, at uddannelse for ligestilling mellem mænd og kvinder og imod kønsbaseret vold forudsætter skolemiljøer, der er sikre og fri for vold;

45.  understreger, at det er nødvendigt at iværksætte bevidsthedsskabende initiativer, undervisning og integration af kønsaspektet for alle, der er involveret i uddannelsespolitik, samt for forældre og arbejdsgivere;

46.  opfordrer medlemsstaterne til at vælge en generationsoverskridende tilgang til uddannelse og til at sikre lige adgang til formel og uformel uddannelse ved at integrere levering af børnepasning af god kvalitet og til overkommelige priser i deres uddannelsessystemer såvel som pleje af ældre og andre omsorgskrævende personer; opfordrer medlemsstaterne til at iværksætte initiativer, der reducerer de direkte og indirekte uddannelsesudgifter, og til at øge kapaciteten for alle børnehaver og vuggestuer, førskole-, skole- og fritidshjemsnetværk, under overholdelse af principperne om inklusion af børn, der lever i fattigdom eller er truet af fattigdom; understreger vigtigheden heraf med henblik på at hjælpe alle mænd og kvinder, herunder enlige forældre, skabe balance mellem familieliv og arbejde og sikre kvinders deltagelse i livslang læring og erhvervsuddannelse, idet man efterfølgende skaber rollemodeller for styrkelse af piger;

47.  understreger, at en strategi til fremme af ligestilling mellem kønnene og til styrkelse af piger og kvinder aktivt skal inddrage og engagere drenge og mænd;

48.  fremhæver vigtigheden af, at de offentlige myndigheder fremmer undervisning og forskning i ligestillings betydning og omfang, som del af en videregående uddannelse, navnlig ved at medtage ligestillingsrelaterede emner i læseplaner, indføre særlige kurser på ph.d.-niveau og fremme specialstudier og forskning på området;

49.  opfordrer EU’s institutioner og medlemsstaterne til at gøre fremskridt, hvad angår gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre beviser på faglige kvalifikationer, som er udstedt i de forskellige medlemsstater, og hvad angår koordinering og harmonisering af de nationale bestemmelser om adgang til forskellige erhverv, således at indvandrerkvinder fra lande i eller uden for Unionen kan få job, som passer til deres uddannelse og kvalifikationer;

Investering, tilsyn og evaluering

50.  påpeger, at det er nødvendigt, at uafhængige organer fører tilsyn med og evaluerer de fremskridt, der gøres i forbindelse med indførelsen af ligestillingspolitikker i uddannelsesinstitutioner, og at lokale, regionale, nationale og europæiske beslutningstagere løbende informeres om alle foranstaltninger, der træffes, og fremskridt, der gøres på dette område, samt det presserende behov for at gøre kønsaspektet til et internt og eksternt evalueringselement for uddannelsesinstitutioner;

51.  fremhæver den vigtige rolle, som samarbejde mellem de forskellige administrative organer på uddannelsesområdet og udveksling af god praksis har med hensyn til udvikling af projekter og programmer til fremme af bevidstheden om principperne om samundervisning og meningsfuld ligestilling mellem kvinder og mænd og udbredelse heraf blandt personer inden for uddannelsesområdet;

52.  opfordrer Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) til at fortsætte sit arbejde med at samle sammenlignelige kønsopdelte data og resultattavler på alle politikområder, herunder inden for uddannelse, og gentager, at det er vigtigt at gennemføre konsekvensanalyser for uddannelsespolitikker om ligestilling for at behandle kønsbestemte uligheder, idet der tilvejebringes kvalitative og kvantitative instrumenter til vurdering af sådanne konsekvenser, og idet der anvendes en kønsbestemt budgetstrategi til at fremme både adgangen og retten til uddannelsesmæssige ressourcer;

53.  anerkender, at det er af afgørende betydning at vurdere den kommende uddannelseslovgivnings indvirkning på ligestillingen og om nødvendigt at revidere eksisterende love i overensstemmelse med dette princip;

54.  fremhæver, at tilsynsprocedurerne i forbindelse med implementering af ligestillingsprogrammer og de dertil hørende evalueringer skal gennemføres af uddannelsescentrene i tæt samarbejde med ligestillingseksperter, de af EU oprettede organer og lokale myndigheder; opfordrer til, at medlemsstaterne og Kommissionen indsamler kvantitative og kvalitative kønsopdelte data;

55.  foreslår, at der stiftes en årlig europæisk ligestillingspris for uddannelsesinstitutioner, der har udmærket sig ved at opfylde dette mål, og tilskynder medlemsstaterne til at gøre det samme på nationalt plan;

56.  understreger, at det er nødvendigt at udarbejde handlingsplaner og afsætte ressourcer til gennemførelsen af kønsspecifikke uddannelsesprojekter samt kønssensitive uddannelsesstrukturer, idet det anbefaler anvendelse af de EU-instrumenter, der er til rådighed til dette formål, nemlig investeringsplanen, Horisont 2020-programmet og EU's strukturfonde, herunder Den Europæiske Socialfond;

o
o   o

57.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0074.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0050.
(3) https://europa.eu/eyd2015/da/eu-european-parliament/posts/every-girl-and-woman-has-right-education


EØS-Schweiz: hindringer for fuldstændig gennemførelse af det indre marked
PDF 187kWORD 78k
Europa-Parlamentets beslutning af 9. september 2015 om EØS-Schweiz: hindringer for fuldstændig gennemførelse af det indre marked (2015/2061(INI))
P8_TA(2015)0313A8-0244/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til frihandelsaftalen af 22. juli 1972 mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund,

–  der henviser til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer, navnlig bilag I om fri bevægelighed for personer og bilag III om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer,

–  der henviser til aftalen af 25. juni 2009 mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om forenkling af kontrol og formaliteter under godstransport og om toldsikkerhedsforanstaltninger,

–  der henviser til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering,

–  der henviser til aftalen af 21. juni 1999 mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om visse aspekter af offentlige indkøb,

–  der henviser til protokollen af 27. maj 2008 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Republikken Bulgariens og Rumæniens deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union,

–  der henviser til protokollen af 26. oktober 2004 til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer i forbindelse med Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks deltagelse som kontraherende parter i medfør af deres tiltrædelse af Den Europæiske Union,

–  der henviser til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked (tjenesteydelsesdirektivet)(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer(2),

–  der henviser til sin beslutning af 7. september 2010 om EØS-Schweiz: hindringer for fuldstændig gennemførelse af det indre marked(3),

–  der henviser til sin beslutning af 16. januar 2014 om statusrapport for 2012 om Island og perspektiverne efter valget(4),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2015(5),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 21. marts 2014,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. december 2014 om et homogent udvidet indre marked og EU-forbindelser med vesteuropæiske lande uden for EU,

–  der henviser til konklusionerne, der blev vedtaget af EØS-Rådet på dets 42. møde den 19. november 2014,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument af 7. december 2012 med en gennemgang af, hvordan Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde fungerer (SWD(2012)0425),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. november 2012 om EU’s forbindelser med Andorra, Monaco og San Marino – Muligheder for øget integration med EU (COM(2012)0680),

–  der henviser til Kommissionens rapport af 18. november 2013 om EU’s forbindelser med Fyrstendømmet Andorra, Fyrstendømmet Monaco og Republikken San Marino: muligheder for landenes deltagelse i det indre marked,

–  der henviser til det Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalgs betænkning om den årlige rapport om, hvordan EØS-aftalen har fungeret i 2013,

–  der henviser til det Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalgs beslutning af 30. maj 2013 om fremtiden for EØS og EU’s forbindelser med de små lande og Schweiz,

–  der henviser til det Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalgs beslutning af 26. marts 2014 om styringen af det indre marked,

–  der henviser til det Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalgs beslutning af 17. marts 2015 om industripolitik i Europa,

–  der henviser til Det Blandede EØS-Parlamentarikerudvalgs beslutning af 17. marts 2015 om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab og dets mulige følger for EØS/EFTA-staterne,

–  der henviser til den schweiziske udenrigspolitiske rapport af 14. januar 2015,

–  der henviser til den 35. resultattavle for det indre marked for EØS/EFTA-staterne,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 217, der giver Unionen beføjelse til at indgå internationale aftaler,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (A8-0244/2015),

A.  der henviser til, at de fire medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA) (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz) er væsentlige handelspartnere for Den Europæisk Union (EU), og at Schweiz og Norge er henholdsvis den fjerde- og femtevigtigste handelspartner opgjort efter omfang;

B.  der henviser til, at forbindelserne mellem EU og tre EFTA-medlemsstater (Island, Liechtenstein og Norge) er baseret på aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), som sikrer deltagelse i det indre marked, og til at EØS-aftalen forvaltes og overvåges inden for stærkt institutionaliserede rammer;

C.  der henviser til, at Schweiz' deltagelse i EØS-aftalen blev nedstemt ved en folkeafstemning i 1992, og at forbindelserne mellem Schweiz og EU derfor på nuværende tidspunkt er baseret på mere end 100 sektoraftaler, som sikrer en vidtrækkende grad af integration;

D.  der henviser til, at et velfungerende og effektivt indre marked baseret på en stærkt konkurrencedygtig social markedsøkonomi er en forudsætning for at fremme væksten og konkurrenceevnen og skabe arbejdspladser til at genrejse den europæiske økonomi, men lovgivningen for det indre marked skal omsættes, gennemføres og håndhæves korrekt for at opnå de fulde fordele i EU-medlemsstaterne og EØS/EFTA-staterne;

Indledning

1.  anser EØS-aftalen for at være en væsentlig faktor for økonomisk vækst og det mest vidtrækkende og omfattende instrument til at udvide det indre marked til tredjelande; mener, at den med tanke på den interne udvikling i EU har vist sig at være en solid, effektiv og velfungerende aftale, der også på lang sigt sikrer det indre markeds integritet;

2.  anerkender, at de stærke forbindelser mellem EU, EØS/EFTA-landene og Schweiz ikke blot omfatter økonomisk integration og udvidelse af det indre marked, men også bidrager til stabilitet og velstand til gavn for alle borgere og virksomheder, herunder SMV'er; understreger betydningen af at sikre et velfungerende indre marked med henblik på at skabe lige vilkår og nye arbejdspladser;

Gennemførelse af lovgivningen om det indre marked: EØS/EFTA-stater

3.  noterer sig med bekymring, at i henhold til resultattavlen for det indre marked for EØS/EFTA-staterne er det nuværende gennemsnitlige gennemførelsesunderskud i de tre EFTA-stater steget til 2 % fra 1,9 % i juli 2014;

4.  glæder sig over den betydelige indsats, der er gjort med hensyn til at forbedre den hurtige indarbejdelse af den relevante EU-ret i EØS-aftalen samt den nylige aftale om principperne for indarbejdelse af EU-forordningerne om oprettelse af den europæiske tilsynsmyndighed på området for finansielle tjenesteydelser;

5.  minder om, at EØS/EFTA-staterne deltager i mange EU-programmer og EU-agenturer såvel som i praktiske samarbejdsforanstaltninger såsom informationssystemet for det indre marked og SOLVIT og bidrager til EU's samhørighed gennem EØS og den norske finansieringsmekanisme; er af den opfattelse, at dette samarbejde bidrager til, at det udvidede indre marked fungerer effektivt; opfordrer EU og EØS/EFTA-staterne til yderligere at udvikle forebyggende redskaber og svar på eventuelle trusler med henblik på at sikre funktionen af det indre marked for energi;

6.  mener, at rettidig og så vidt muligt samtidig gennemførelse af den relevante lovgivning om det indre marked i EØS/EFTA-staterne er af afgørende betydning, og at denne proces kan forbedres og fremskyndes;

7.  understreger, at puklen af retsakter, der venter på at blive indarbejdet, fortsat vækker bekymring, og opfordrer derfor EØS/EFTA-staterne til i tæt samarbejde med EU at optrappe deres indsats for at bevare det indre markeds integritet;

8.  anerkender, at forudgående enighed i alle EØS/EFTA-lande for så vidt angår fastlæggelsen af EØS-relevans er nødvendig, og at tekniske tilpasninger kan være nødvendige inden indarbejdelsen; er imidlertid bekymret over, at de talrige anmodninger om tilpasninger og undtagelser fører til unødvendige forsinkelser og måske til fragmentering af det indre marked; opfordrer indtrængende disse lande til at afhjælpe denne situation og arbejde tæt sammen med EU for at sikre lige vilkår i det udvidede indre marked;

9.  påpeger, at EU siden undertegnelsen af EØS-aftalen har gjort øget brug af agenturer; glæder sig over, at EØS/EFTA-staterne deltager i driften af disse agenturer; opfordrer EØS/ EFTA-staterne og Kommissionen til at fortsætte med at forbedre dette samarbejde og denne deltagelse;

10.  minder om, at EU og USA i øjeblikket forhandler om en omfattende frihandels- og investeringsaftale; understreger, at EØS/EFTA-staterne i medfør af EØS-aftalen anvender det indre markeds regler, og at enhver effekt af et vellykket handels- og investeringspartnerskab på det indre marked sandsynligvis også vil berøre EØS/EFTA-staterne; understreger endvidere, at indgåelsen af TTIP ikke må medføre, at der opstår nye handelshindringer mellem EU og EØS/EFTA-staterne;

Fyrstendømmet Liechtenstein

11.  er bekymret over, at Liechtensteins gennemførelsesunderskud er steget fra 0,7 % til 1,2 %; er endvidere bekymret over, at dets lovgivning vedrørende indrejse- og opholdsret for visse familiemedlemmer til EØS-statsborgere og de begrænsninger, der gælder for EØS-statsborgere bosat i Liechtenstein, der ønsker at arbejde i en anden EØS-stat, som Liechtenstein betragter som en ordning baseret på en særlig kvoteordning i EØS-aftalen, ikke forekommer at være i overensstemmelse med EØS-reglerne;

Republikken Island

12.  noterer sig skrivelsen af 12. marts 2015 fra den islandske regering om sin position som kandidat til EU-medlemskab; opfordrer indtrængende Island til at fremskynde sin indsats for at opfylde sine forpligtelser i henhold til EØS-aftalen, idet det har et efterslæb på 2,8 %, hvilket er det højeste af alle de berørte stater; opfordrer EU og Island at styrke samarbejdet yderligere, bl.a. med katastrofeberedskab i det nordatlantiske område og til at afsætte ressourcer til at imødegå udfordringer, der er forbundet hermed;

Kongeriget Norge

13.  glæder sig over, at Norge, som tilhørsforholdet er blevet styrket med i løbet af de seneste år, er en del af foregangsinitiativet, som sigter mod at forbedre det indre marked; bemærker imidlertid, at gennemførelsesunderskuddet er steget til 2 %, og opfordrer indtrængende Norge til at øge sine bestræbelser i denne henseende, især med henblik på at gennemføre det indre marked for energi; opfordrer til en intensivering af samarbejdet om bl.a. energipolitik; påpeger, at der stadig er problemer med øgede importafgifter på visse produkter, som er nødt til at blive evalueret;

Fyrstendømmet Andorra, Fyrstendømmet Monaco og Republikken San Marino

14.  anerkender, at tættere forbindelser kan give gensidige fordele, navnlig på regionalt og lokalt plan i de tilstødende regioner i EU, og glæder sig derfor over indledningen af forhandlinger om associeringsaftaler som et væsentligt skridt fremad med hensyn til deres deltagelse i det indre marked og eventuelt yderligere områder, under hensyntagen til disse landes særlige karakter;

Gennemførelse af lovgivningen om det indre marked: Det Schweiziske Forbund

15.  roser de stærke, fortsat blomstrende og langvarige forbindelser mellem EU og Schweiz, som har bidraget til fred, velstand og vækst i Europa gennem de sidste årtier; er overbevist om, at disse forbindelser kan styrkes til gavn for begge parter gennem en omfattende revision af sektoraftalerne i fuld overensstemmelse med EU’s grundlæggende principper, og at de mange fællestræk og gensidige interesser kan udvides;

16.  bifalder i denne forbindelse indledningen af forhandlinger i maj 2014 om en institutionel ramme som en forudsætning for yderligere udvikling af en bilateral tilgang; understreger, at uden sådan en rammeaftale vil ingen yderligere aftaler om Schweiz' deltagelse i det indre marked blive indgået; opfordrer den schweiziske regering til at intensivere sin indsats for at gøre fremskridt i forhandlingerne om de udestående spørgsmål;

17.  noterer sig resultatet af folkeinitiativet den 9. februar 2014 "mod masseindvandring" og de beslutninger, der blev truffet den 11. februar 2015 af det schweiziske forbundsråd i forbindelse med gennemførelsen af et udkast til gennemførelsesbestemmelser og nye ledsageforanstaltninger; påpeger, at dette er i modstrid med de forpligtelser, der følger af aftalen om fri bevægelighed for personer, og forventer, at Schweiz overholder disse forpligtelser; påpeger, at spørgsmålet om indvandring af statsborgere fra tredjelande ikke bør forveksles med den frie bevægelighed for personer, som er nedfældet i traktaterne; understreger, at de ensidige foranstaltninger, Schweiz har truffet for at undgå forskelsbehandling af kroatiske statsborgere, ikke er tilstrækkelige til at træde i stedet for en ratificering af protokollen om udvidelse af aftalen om fri bevægelighed for personer til også at omfatte Kroatien, og at en ratificering af denne protokol ville bane vejen for, at Schweiz' deltagelse i Horisont 2020-programmet kan fortsætte og udvides efter 2016 for at fremme forskernes adgang til Horisont 2020-finansiering; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med Schweiz og medlemsstaterne om at finde en tilfredsstillende løsning, som respekterer bestemmelserne i de berørte aftaler og samtidig overholder retsstatsprincippet;

18.  gentager, at den frie bevægelighed for personer er en af de grundlæggende frihedsrettigheder og en hjørnesten i det indre marked, og det har altid været en uadskillelig del af og forudsætning for den bilaterale tilgang mellem EU og Schweiz; støtter derfor fuldt ud EU’s forkastelse i juli 2014 af de schweiziske myndigheders anmodning om at genforhandle aftalen om fri bevægelighed for personer med henblik på indførelse af en kvote eller et system med national præference; noterer sig med bekymring meldingerne om visse virksomheders og kantoners praksis med anvendelse af en national præferenceordning og påpeger, at en sådan praksis ikke er i overensstemmelse med aftalen om fri bevægelighed;

19.  bemærker, at begrænsninger af den frie bevægelighed for personer, som krævet i medfør af folkeafstemningen i Schweiz, risikerer at skabe ubalance i og underminere fordelene ved aftalerne for EU-medlemsstaterne;

20.  bemærker, at Schweiz har indført overgangsordninger efter suspenderingen af forhandlingerne om Schweiz' deltagelse i programmet Erasmus+; er bekymret over, at sådanne foranstaltninger formentlig vil have en indvirkning på bevægeligheden mellem EU og Schweiz for studerende ved højere uddannelsesinstitutioner; opfordrer Schweiz og EU til i dag at gøre alt for at opfylde betingelserne for deres deltagelse i programmet Erasmus+ for at sikre gensidighed i samhandelen og ikke straffe de yngre generationer;

21.  opfordrer indtrængende til at lade den nuværende praksis fortsætte, ifølge hvilken taxafirmaer fra EU-medlemsstater kan levere tjenesteydelser i Schweiz uden nogen restriktioner, eftersom dette i lang tid har bidraget til udviklingen i de schweiziske grænseregioner og er til gensidig gavn;

22.  opfordrer Kommissionen til at få foretaget en grundig undersøgelse af konsekvenserne af, at schweiziske landbrugere køber og forpagter jord i EU's grænseregioner;

23.  beklager dybt Schweiz' indførelse og efterfølgende konsolidering af ensidige ledsageforanstaltninger i forbindelse med aftalen om fri bevægelighed for personer, såsom opkrævning af gebyrer til dækning af administrationsudgifter, krav om at stille en bankgaranti eller en kombination af sådanne foranstaltninger, da de udgør alvorlige hindringer for levering af tjenesteydelser i Schweiz i henhold til aftalen, navnlig for SMV'er; opfordrer derfor Schweiz til at revidere disse foranstaltninger med henblik på at sikre, at de er i overensstemmelse med aftalen om fri bevægelighed;

24.  er af den holdning, at gennemførelsen i 2013 af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skete meget sent, og kræver en hurtig indarbejdning af det reviderede direktiv 2013/55/EU i bilaget til aftalen om fri bevægelighed, i forventning om at Schweiz vil finde måder til at sikre, at aftalen forbliver i kraft; bemærker, at bilag II til aftalen om fri bevægelighed for personer blev ajourført for nylig for at sikre en mere effektiv koordinering af de sociale sikringsordninger i EU og Schweiz; opfordrer Schweiz til at fortsætte videre ad dette spor med henblik på at gennemføre EU-retten korrekt;

25.  er af den opfattelse, at gensidighed og retfærdighed mellem EØS og Schweiz er nødvendige med hensyn til parternes brug af det indre marked;

26.  opfordrer Kommissionen til fremover at undersøge alle følger for EU-regioner, der grænser op til Schweiz, forud for indførelsen af nye regler såsom ændringen for nylig af artikel 561 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks, hvormed der blev indført skrappe begrænsninger i brugen af firmabiler, der er indregistreret i et tredjeland, til private formål af ansatte, der er bosat på EU's toldterritorium;

27.  bemærker, at samarbejdet inden for rammerne af aftalen om gensidig anerkendelse af overensstemmelsesvurdering (MRA) overordnet set er tilfredsstillende, men at aftalen ville kunne fungere betydeligt bedre, hvis Schweiz ville forpligte sig til løbende at ajourføre den i takt med EU-rettens stadige udvikling;

28.  opfordrer til at fjerne hindringer for arbejdskraftens mobilitet for at uddybe det indre marked; understreger med henblik herpå betydningen af at fremme sprogindlæring og give bedre information og praktisk støtte til arbejdssøgende, bl.a. via Euresnettet, i Schweiz og i alle EØS-lande; bifalder derfor Schweiz' aktive deltagelse i Euresnettets aktiviteter, navnlig i grænseregionerne; opfordrer Schweiz til at fortsætte med at opbygge sine transnationale og grænseoverskridende Eurestjenester i overensstemmelse med den nuværende Euresforordning med henblik på at forbedre arbejdstagernes mobilitet og skabe et virkeligt integreret arbejdsmarked mellem EU og Schweiz; opmuntrer ligeledes – med henblik på at forbedre arbejdskraftens mobilitet – tiltagene for at udpege en bred vifte af vækstindustrier og vækstsektorer, som EØS-landene, Schweiz og medlemsstaterne bør fokusere på i udviklingen af deres kvalifikationsgrundlag for bedre at matche kompetencer og kvalifikationer med udbud og efterspørgsel;

o
o   o

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.
(2) EUT L 354 af 28.12.2013, s. 132.
(3) EUT C 308 E af 20.10.2011, s. 18.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0041.
(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0069.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik