Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. oktober 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions agentur for uddannelse inden for retshåndhævelse (Cepol) og om ophævelse og erstatning af Rådets afgørelse 2005/681/RIA (COM(2014)0465 – C8-0110/2014 – 2014/0217(COD))

P8_TA(2015)0386 A8-0048/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0465),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 87, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8‑0110/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. juni 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0048/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe en overordnet analyse af det administrative samarbejde mellem EU-agenturerne, og hvor et sådant samarbejde kunne skabe synergieffekter i fremtiden;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentet og Rådets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. oktober 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2015/... om ▌Den Europæiske Unions agentur for uddannelse inden for retshåndhævelse (Cepol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2005/681/RIA

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/2219).

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 29. oktober 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indberetning af værdipapirfinansieringstransaktioner og om disses gennemsigtighed (COM(2014)0040 – C7-0023/2014 – 2014/0017(COD))

P8_TA(2015)0387 A8-0120/2015

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0040),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0023/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 7. juli 2014 fra Den Europæiske Centralbank(1),

–  der henviser til udtalelse af 10. juli 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 29. juni 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A8-0120/2015),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 29. oktober 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/… om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/2365).

(1) EUT C 451 af 16.12.2014, s. 56. (2) EUT C 271 af 19.8.2014, s. 87.

Europa-Parlamentets beslutning af 29. oktober 2015 om opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om elektronisk masseovervågning af EU-borgere (2015/2635(RSP))

P8_TA(2015)0388 B8-1092/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til de retlige rammer, der er opstillet ved i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 2, 3, 4, 5, 6, 7, 10 og 21, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 1, 3, 6, 7, 8, 10, 11, 20, 21, 42, 47, 48 og 52, den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig artikel 6, 8, 9, 10 og 13, og retspraksis ved de europæiske domstole vedrørende sikkerhed, privatlivets fred og ytringsfrihed,

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(1) (herefter ”beslutningen”),

–  der henviser til arbejdsdokumentet af 19. januar 2015 om opfølgning af LIBE’s undersøgelse af elektronisk masseovervågning af EU-borgere(2),

–  der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution af 21. april 2015 om masseovervågning,

–  der henviser til forespørgslerne til Rådet og Kommissionen om opfølgning på Europa-Parlamentets beslutning af 12. marts 2014 om elektronisk masseovervågning af EU-borgere (O-000114/2015 – B8‑0769/2015 og O-000115/2015 – B8‑0770/2015),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parlamentet i beslutningen opfordrede de amerikanske myndigheder og medlemsstaterne til at forbyde altomfattende masseovervågning og massebehandling af borgeres personoplysninger og fordømte de foranstaltninger fra efterretningstjenesternes side, der var blevet berettet om, og som i alvorlig grad har påvirket EU-borgeres tillid og grundlæggende rettigheder; det blev i beslutningen påpeget, at der kunne være andre motiver, som f.eks. politisk og økonomisk spionage, i betragtning af de omhandlede masseovervågningsprogrammers kapacitet;

B.  der henviser til, at der i beslutningen blev lanceret et "europæisk digitalt habeas corpus – Beskyttelse af de grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder" med otte specifikke foranstaltninger, og det blev pålagt Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender at orientere Parlamentet inden for et år med henblik på at vurdere, hvorvidt henstillingerne er blevet fulgt;

C.  der henviser til, at arbejdsdokumentet af 19. januar 2015 berettede om udviklingen siden vedtagelsen af beslutningen, hvor strømmen af afsløringer af påstået elektronisk masseovervågning var fortsat, og om status for gennemførelsen af det foreslåede europæiske digitale habeas corpus, idet det viste, at de institutioner, medlemsstater og berørte parter, der blev opfordret til at handle, kun havde reageret i begrænset omfang;

D.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning opfordrede Kommissionen og andre EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer til at handle på grundlag af henstillingerne i overensstemmelse med artikel 265 i TEUF (”passivitet”);

E.  der henviser til, at Wikileaks for nylig har afsløret en målrettet overvågning af den kommunikation, der er ført af de sidste tre franske præsidenter samt af franske ministre og den franske ambassadør i USA; denne strategiske og økonomiske spionage er gennemført i stort omfang af NSA gennem de sidste ti år rettet mod alle de franske statslige strukturer og de største franske virksomheder;

F.  der henviser til, at det i rapporten fra den særlige rapportør for fremme og beskyttelse af retten til menings- og ytringsfrihed anføres, at kryptering og anonymitet giver den beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed, som er nødvendig for udøvelsen af retten til menings- og ytringsfrihed i den digitale tidsalder; det anføres også i rapporten, at eventuelle restriktioner med hensyn til kryptering og anonymitet skal være begrænset til det strengt nødvendige i overensstemmelse med principperne om lovlighed, nødvendighed, proportionalitet og formålets legitimitet;

1.  glæder sig over de undersøgelser, der er foretaget af den tyske Forbundsdag, Europarådet, FN og det brasilianske senat, debatterne i flere andre nationale parlamenter og det arbejde, der er udført af en række civilsamfundsaktører, som har bidraget til den øgede generelle bevidsthed om elektronisk masseovervågning;

2.  opfordrer EU's medlemsstater til at frafalde alle strafferetlige anklager mod Edward Snowden, tilbyde ham beskyttelse og derigennem forhindre, at han udleveres eller overgives af tredjeparter, i anerkendelse af hans status som whistleblower og international menneskerettighedsforkæmper;

3.  er imidlertid meget skuffet over, at de fleste medlemsstater og EU-institutionerne udviser manglende forståelse af, at det haster, og manglende vilje til at forholde sig seriøst til de spørgsmål, der rejses i beslutningen, og til at gennemføre de konkrete henstillinger heri, samt over den manglende åbenhed over for og dialog med Europa-Parlamentet;

4.  er bekymret over nogle af de seneste love i visse medlemsstater, der giver efterretningstjenesterne udvidede muligheder for overvågning, herunder den nye lov om efterretningsvirksomhed i Frankrig vedtaget af Nationalforsamlingen den 24. juni 2015, som indeholder flere bestemmelser, der ifølge Kommissionen rejser vigtige juridiske spørgsmål, vedtagelsen af loven om datalagring og efterforskningsbeføjelser fra 2014 i Det Forenede Kongerige og den efterfølgende retsafgørelse om, at visse artikler var ulovlige og ikke måtte finde anvendelse, og forslagene til ny lovgivning i Nederlandene med henblik på at ajourføre loven om efterretningsvirksomhed og sikkerhed fra 2002; gentager sin opfordring til alle medlemsstater til at sikre, at deres nuværende og fremtidige lovgivningsmæssige rammer og kontrolmekanismer for efterretningstjenesterne er i overensstemmelse med standarderne i den europæiske menneskerettighedskonvention og al relevant EU-lovgivning;

5.  glæder sig over den tyske Forbundsdags undersøgelse af masseovervågning; er stærkt foruroliget over afsløringerne af masseovervågning af tele- og internettrafik i EU foretaget af den tyske efterretningstjeneste BND i samarbejde med NSA; betragter dette som en overtrædelse af princippet om loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i TEU;

6.  anmoder sin formand om at opfordre Europarådets generalsekretær til at indlede en artikel 52-procedure ifølge hvilken de høje kontraherende parter efter anmodning fra Europarådets generalsekretær skal forklare, hvordan deres interne lovgivning sikrer en effektiv gennemførelse af konventionens bestemmelser;

7.  mener, at Kommissionens reaktion på beslutningen hidtil er helt utilstrækkelig i betragtning af afsløringernes omfang; opfordrer Kommissionen til at reagere på opfordringerne i beslutningen senest i december 2015; forbeholder sig ret til at anlægge passivitetssøgsmål eller at henlægge bestemte budgetmæssige ressourcer til Kommissionen som reserve, indtil der er blevet taget ordentligt hånd om alle henstillingerne;

8.  fremhæver betydningen af EU-Domstolens dom af 8. april 2014, hvorved direktiv 2006/24/EF om lagring af data blev erklæret for ugyldigt; minder om, at Domstolen fastslog, at dette instruments indgriben i den grundlæggende ret til privatlivets fred skal begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt; fremhæver, at denne dom indebærer et nyt aspekt, såfremt Domstolen specifikt henviser til en særlig retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende spørgsmålet om "generelle overvågningsprogrammer" og i praksis nu har indført samme principper fra denne særlige retspraksis i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i EU's lovgivning på dette område; understreger, at det derfor må forventes, at Domstolen i fremtiden også vil anvende samme ræsonnement ved vurdering af gyldigheden, i medfør af chartret, af EU's og medlemsstaternes retsakter på dette område for "generelle overvågningsprogrammer";

Databeskyttelsespakken

9.  glæder sig over indledningen af uformelle interinstitutionelle forhandlinger om forslaget til en generel forordning om databeskyttelse og Rådets vedtagelse af en generel indstilling til udkastet til direktiv om databeskyttelse; gentager, at det har til hensigt at afslutte forhandlingerne om databeskyttelsespakken i 2015;

10.  minder Rådet om dets tilsagn om at respektere Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i dets ændringer af Kommissionens forslag; gentager navnlig, at beskyttelsesniveauet ikke bør være lavere end det, der allerede er fastsat i direktiv 95/46/EF;

11.  understreger, at både databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesdirektivet er nødvendige for at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder, og at de to derfor skal behandles som en pakke, som skal vedtages samtidigt, for at sikre, at alle databehandlingsaktiviteter i EU til alle tider yder et højt beskyttelsesniveau; understreger, at målet om at styrke enkeltpersoners rettigheder og beskyttelse i forbindelse med behandling af deres personoplysninger skal opfyldes, når pakken vedtages;

Paraplyaftalen mellem EU og USA

12.  bemærker, at man siden vedtagelsen af beslutningen har afsluttet forhandlingerne med USA om en rammeaftale mellem EU og USA om beskyttelse af personoplysninger, når de overføres og behandles med retshåndhævelse for øje (”paraplyaftalen”), og at udkastet til aftale er blevet paraferet;

13.  glæder sig over den amerikanske regerings bestræbelser på at genopbygge tilliden gennem paraplyaftalen, og glæder sig navnlig over, at loven om domstolsprøvelse (Judicial Redress Act) fra 2015 blev vedtaget i Repræsentanternes Hus den 20. oktober 2015, hvilket understreger de væsentlige og positive skridt, USA har taget for at imødekomme EU's bekymringer; mener, at det er af afgørende betydning, at der sikres samme ret til effektiv domstolsprøvelse for EU-borgere/enkeltpersoner, hvis personoplysninger behandles i EU og overføres til USA, uden forskelsbehandling mellem EU-borgere og amerikanske statsborgere under alle de samme omstændigheder; opfordrer det amerikanske senat til at vedtage lovgivning, der sikrer dette; understreger, at det er en forudsætning for undertegnelse og indgåelse af paraplyaftalen, at loven om domstolsprøvelse vedtages i den amerikanske Kongres;

Safe harbor

14.  minder om, at der i beslutningen opfordres til, at safe harbor-beslutningen suspenderes øjeblikkeligt, da den ikke giver tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger for EU-borgere;

15.  minder om, at alle internationale aftaler, som EU indgår, har forrang frem for EU's sekundære ret, og understreger derfor behovet for at sikre, at paraplyaftalen ikke begrænser de registreredes rettigheder og de sikkerhedsforanstaltninger, som finder anvendelse på dataoverførsler i overensstemmelse med EU-retten; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til nøje at vurdere, hvordan paraplyaftalen vil kunne fungere med og have indvirkning på EU's retlige rammer for databeskyttelse, herunder henholdsvis Rådets nuværende rammeafgørelse, direktivet om databeskyttelse (95/46/EF) og fremtidige direktiver og forordninger om databeskyttelse; opfordrer Kommissionen til at forelægge en rapport med en retlig vurdering af dette spørgsmål for Parlamentet, inden ratifikationsproceduren indledes;

16.  minder om, at Kommissionen fremsatte 13 anbefalinger til USA i sine meddelelser af 27. november 2013 om, hvordan safe harbor-ordningen fungerer, med henblik på at sikre et passende beskyttelsesniveau;

17.  glæder sig over, at Domstolen i sin dom af 6. oktober 2015 erklærede Kommissionens beslutning 2000/520/EF om tilstrækkeligheden af den beskyttelse, der opnås ved hjælp af de amerikanske safe harbor-principper, for ugyldig; understreger, at denne dom har bekræftet den mangeårige holdning i Parlamentet vedrørende manglen på et passende beskyttelsesniveau i henhold til dette instrument; opfordrer Kommissionen til straks at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle personoplysninger, der overføres til USA, er underlagt en effektiv beskyttelse, der i det væsentlige svarer til den, der sikres i EU;

18.  klager over, at Parlamentet ikke har modtaget nogen formel meddelelse fra Kommissionen om status for gennemførelsen af de 13 henstillinger, selv om Kommissionen varslede, at den ville sende en sådan senest i sommeren 2014; understreger, at Kommissionen efter Domstolens afgørelse om at erklære beslutning 2000/520/EF for ugyldig nu hurtigst muligt må give en grundig orientering om forhandlingerne hidtil og dommens konsekvenser for de yderligere forhandlinger, som er blevet bebudet; opfordrer Kommissionen til straks at gøre sig overvejelser om alternativer til safe harbor og om dommens konsekvenser for andre instrumenter til overførsel af personoplysninger til USA, og til at aflægge rapport herom inden udgangen af 2015;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at vurdere den retlige indvirkning og de retlige konsekvenser af Domstolens dom af 6. oktober 2015 i sagen Schrems (C-362/14) for eventuelle aftaler med tredjelande, som muliggør overførsel af personoplysninger, såsom EU's og De Forenede Staters aftale om et program til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP), PNR-oplysningsordninger, paraplyaftalen mellem EU og USA og andre instrumenter inden for EU-retten, som omfatter indsamling og behandling af personoplysninger;

Demokratisk kontrol

20.  respekterer fuldt ud, at de nationale parlamenter har den fulde kompetence med hensyn til kontrollen med de nationale efterretningstjenester, men opfordrer alle de nationale parlamenter, som endnu ikke har gjort det, til at foretage en grundig evaluering og indføre en meningsfuld kontrol med efterretningsaktiviteterne og til at sikre, at sådanne kontroludvalg/-organer har tilstrækkeligt med ressourcer, teknisk ekspertise og retlige midler og adgang til alle relevante dokumenter, så de kan føre en effektiv og uafhængig kontrol med efterretningstjenesterne og informationsudvekslinger med andre landes efterretningstjenester; gentager sit tilsagn om at samarbejde tæt med de nationale parlamenter om at sikre, at der findes effektive kontrolmekanismer, herunder gennem udveksling af bedste praksis og fælles standarder,

21.  vil følge op på konferencen om demokratisk kontrol med efterretningstjenesterne i Den Europæiske Union den 28.- 29. maj 2015 og fortsætte sine bestræbelser på at sikre udveksling af bedste praksis inden for kontrol med efterretningstjenesterne i tæt samarbejde med de nationale parlamenter for at sikre effektive kontrolmekanismer; glæder sig over de fælles afsluttende bemærkninger fra konferencens to formænd, hvori de erklærede deres hensigt om at indkalde en opfølgningskonference om to år;

22.  mener, at de eksisterende redskaber til samarbejde mellem kontrolorganerne, f.eks. European Network of National Intelligence Reviewers (ENNIR), bør støttes, og at de bør anvendes i stigende grad, eventuelt ved at gøre brug af IPEX’ potentiale til udveksling af oplysninger mellem de nationale parlamenter, i overensstemmelse med dets anvendelsesområde og tekniske kapacitet;

23.  gentager sit krav om suspendering af aftalen om programmet til sporing af finansiering af terrorisme (TFTP);

24.  understreger, at EU og dets medlemsstater har behov for en fælles definition af ”national sikkerhed” af hensyn til retssikkerheden; bemærker, at manglen på en klar definition åbner mulighed for vilkårlighed og krænkelser af grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet fra de udøvende organers og efterretningstjenesternes side i EU;

25.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre bestemmelser om udløb og forlængelse i lovgivning, der giver mulighed for indsamling af personoplysninger eller overvågning af europæiske borgere; understreger, at sådanne bestemmelser er vigtige garantier, når det drejer sig om at sikre, at et instrument, der gør indgreb i privatlivets fred, regelmæssigt bliver kontrolleret med hensyn til dets nødvendighed og proportionalitet i et demokratisk samfund;

Genopbygning af tillid

26.  understreger, at et sundt forhold mellem EU og USA fortsat er af helt afgørende betydning for begge parter; bemærker, at afsløringerne af overvågning har undermineret offentlighedens støtte til forholdet, og understreger, at der skal træffes foranstaltninger for at sikre, at tilliden genopbygges, særlig i lyset af det aktuelle presserende behov for samarbejde om en lang række geopolitiske spørgsmål af fælles interesse; understreger i denne forbindelse, at der skal findes en forhandlingsløsning mellem USA og EU som helhed, der respekterer de grundlæggende rettigheder;

27.  glæder sig over de nylige lovgivningsmæssige og retslige afgørelser i USA om at begrænse NSA’s masseovervågning, herunder vedtagelsen af USA Freedom Act i Kongressen uden ændringer som følge af et tværpolitisk kompromis i de to kamre og Circuit Court of Appeals’ afgørelse vedrørende NSA’s program for indsamling af telefonregisteroplysninger; beklager imidlertid, at disse afgørelser først og fremmest fokuserer på amerikanske personer, mens situationen for EU-borgere er uændret;

28.  mener, at enhver beslutning om at anvende overvågningsteknologi bør være baseret på en grundig vurdering af nødvendighed og proportionalitet; glæder sig over resultaterne af SURVEILLE-forskningsprojektet, som giver en metode til vurdering af teknologier under hensyntagen til retlige, etiske og tekniske betragtninger;

29.  påpeger, at EU bør bidrage til udvikling af internationale standarder/principper på FN-plan i overensstemmelse med FN’s internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder for at skabe en global ramme for databeskyttelse, herunder specifikke begrænsninger med hensyn til indsamling af hensyn til den nationale sikkerhed;

30.  er overbevist om, at man kun kan undgå et overvågningsvåbenkapløb, hvis der fastlægges troværdige standarder på globalt plan;

Private virksomheder

31.  glæder sig over initiativerne i den private IKT-sektor med hensyn til udvikling af kryptografiske sikkerhedsløsninger og internettjenester, der giver bedre beskyttelse af privatlivets fred; støtter den fortsatte udvikling af brugervenlige applikationsindstillinger, der hjælper kunderne med at styre, hvilke oplysninger der deles med hvem og hvordan; bemærker, at forskellige virksomheder også har bebudet planer om at muliggøre start til slut-kryptering som svar på afsløringerne af masseovervågning;

32.  gentager, at medlemsstaterne i henhold til artikel 15, stk. 1, i direktiv 2000/31/EF ikke må pålægge tjenesteydere, der leverer transmissions-, oplagrings- og hostingtjenester, en generel forpligtelse til at overvåge den information, de fremsender eller oplagrer, eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig virksomhed; minder navnlig om, at Domstolen i sine domme i sagerne C-360/10 og C-70/10 forkastede foranstaltninger til ”aktiv overvågning” af næsten alle brugere af de pågældende tjenesteydelser (udbydere af internetadgang i den ene sag, et socialt netværk i den anden) og præciserede, at det ikke kan pålægges en hosting-tjenesteyder at foretage generel overvågning;

33.  glæder sig over IT- og telekommunikationsvirksomheders offentliggørelse af gennemsigtighedsrapporter om myndigheders anmodninger om brugerdata; opfordrer medlemsstaterne til at offentliggøre statistikker om deres anmodninger til private virksomheder om private brugeroplysninger;

TFTP-aftalen

34.  er skuffet over, at Kommissionen ikke tog hensyn til Parlamentets klare opfordring om at suspendere TFTP-aftalen, eftersom der ikke blev givet nogen klare oplysninger til præcisering af, hvorvidt der kunne have været adgang til SWIFT-data uden for TFTP fra noget andet amerikansk regeringsorgans side; agter at tage dette med i betragtning, når det overvejes at godkende fremtidige internationale aftaler;

Anden udveksling af personoplysninger med tredjelande

35.  fremhæver sit standpunkt om, at alle aftaler, mekanismer og afgørelser om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau for udvekslinger med tredjelande, der omfatter personoplysninger, kræver streng kontrol og øjeblikkelig opfølgning fra Kommissionen som traktaternes vogter;

36.  glæder sig over EU og USA’s Rigaerklæring af 3. juni 2015 om styrkelse af det transatlantiske samarbejde på området frihed, sikkerhed og retfærdighed, hvori signatarerne forpligtede sig til at styrke gennemførelsen af EU’s og USA’s aftale om gensidig retshjælp, til at afslutte revisionen heraf som fastsat i aftalen og til at gennemføre workshopper for at drøfte de pågældende spørgsmål med de kompetente nationale myndigheder; understreger, at aftaler om gensidig retshjælp er det instrument, der bør danne grundlag for medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders samarbejde med myndigheder i tredjelande; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og USA’s regering til at overholde de ovennævnte forpligtelser med henblik på en hurtig afslutning af revisionen af EU’s og USA’s aftale om gensidig retshjælp;

37.  opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet inden udgangen af 2015 om de mangler, der er konstateret i forskellige instrumenter, som anvendes i forbindelse med internationale dataoverførsler, hvad angår adgang for tredjelandes retshåndhævende myndigheder og efterretningstjenester, og om midlerne til at afhjælpe manglerne for at sikre kontinuiteten i den fornødne passende beskyttelse af personoplysninger fra EU, der overføres til tredjelande;

Beskyttelse af retsstatsprincippet og EU-borgeres grundlæggende rettigheder/bedre beskyttelse af whistleblowere og journalister

38.  mener, at EU-borgeres grundlæggende rettigheder fortsat er truet, og at der er gjort for lidt for at sikre, at de beskyttes fuldt ud i forbindelse med elektronisk masseovervågning; beklager de begrænsede fremskridt, der er gjort med hensyn til at sikre beskyttelse af whistleblowere og journalister;

39.  beklager, at mange omfattende efterretningsprogrammer tilsyneladende også drives frem af de økonomiske interesser hos de virksomheder, der udvikler og driver disse programmer, som det var tilfældet med afslutningen af NSA’s målrettede program ”Thinthread” og erstatningen heraf med det omfattende overvågningsprogram ”Trailblazer”, der blev udliciteret til SAIC i 2001;

40.  gentager sin alvorlige bekymring vedrørende det arbejde, der udføres i Europarådets komité for konventionen om IT-kriminalitet med henblik på fortolkningen af artikel 32 i konventionen om IT-kriminalitet af 23. november 2001 (Budapestkonventionen) med hensyn til grænseoverskridende adgang til opbevarede computerdata med samtykke eller i tilfælde af, at de er offentligt tilgængelige, og er modstander af enhver indgåelse af en tillægsprotokol eller retningslinjer, der tilsigter at udvide anvendelsesområdet for denne bestemmelse ud over den nuværende ordning, som er oprettet ved denne konvention, der allerede er en væsentlig undtagelse fra territorialitetsprincippet, da dette kan resultere i, at retshåndhævende myndigheder får uhindret fjernadgang til servere og computere i andre jurisdiktioner uden anvendelse af aftaler om gensidig retshjælp og andre instrumenter for retligt samarbejde, som er udarbejdet for at garantere de grundlæggende rettigheder for den enkelte, herunder databeskyttelse og retfærdig rettergang; understreger, at EU har udøvet sin kompetence på området IT-kriminalitet, og at både Kommissionens og Parlamentets beføjelser derfor skal respekteres;

41.  beklager, at Kommissionen ikke har reageret på Parlamentets anmodning om at foretage en undersøgelse angående et omfattende europæisk program til beskyttelse af whistleblowere, og opfordrer Kommissionen til at forelægge en meddelelse herom inden udgangen af 2016;

42.  glæder sig over den resolution, der blev vedtaget den 23. juni 2015 af Europarådets Parlamentariske Forsamling om en bedre beskyttelse af whistleblowere, særlig punkt 9 om vigtigheden af whistleblowing med henblik på at sikre, at de retlige begrænsninger for overvågning overholdes, og punkt 10, hvori EU opfordres til at vedtage lovgivning om beskyttelse af whistleblowere, som også omfatter ansatte i nationale sikkerheds- eller efterretningstjenester og private virksomheder, der er aktive på dette område, og til, i det omfang det er muligt i henhold til national ret, at give asyl til whistleblowere, der risikerer gengældelse i deres hjemlande, når deres afsløringer berettiger til beskyttelse i henhold til de principper, Forsamlingen gør sig til talsmand for;

43.  understreger, at masseovervågning i alvorlig grad undergraver den tavshedspligt, der gælder for visse lovregulerede erhverv, herunder for læger, journalister og advokater; fremhæver navnlig EU-borgernes ret til at blive beskyttet mod enhver form for overvågning af fortrolig kommunikation med deres advokater, hvilket ville være i strid med Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig artikel 6, 47 og 48, og direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om beskyttelse af fortrolig kommunikation i erhverv, hvor der gælder tavshedspligt, inden udgangen af 2016;

44.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde retningslinjer til medlemsstaterne om, hvordan de bringer eventuelle instrumenter til indsamling af personoplysninger med henblik på forebyggelse, afsløring, efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, herunder terrorisme, i overensstemmelse med Domstolens domme af 8. april 2014 om lagring af data (sag C-293/12 og C-594/12) og af 6. oktober 2015 om safe habour (sag C-362/14); henviser navnlig til præmis 58 og 59 i den pågældende dom om lagring af data og til præmis 93 og 94 i dommen om safe habour, som klart kræver en målrettet tilgang til dataindsamling i stedet for "hele pakken";

45.  fremhæver, at det af den seneste retspraksis og navnlig af Domstolens dom af 8. april 2014 om lagring af data klart fremgår, at det er et lovkrav at påvise nødvendigheden og proportionaliteten af alle foranstaltninger, som indebærer indsamling og anvendelse af personoplysninger, der potentielt kan påvirke retten til respekt for privat- og familielivet og retten til beskyttelse af personoplysninger; finder det beklageligt, at politiske overvejelser ofte underminerer overholdelsen af disse retsprincipper i beslutningsprocessen; opfordrer Kommissionen til som led i sin dagsorden for bedre regulering at sikre, at al EU-lovgivning er af høj kvalitet, overholder alle retsstandarder og al retspraksis samt er i overensstemmelse med EU's charter om grundlæggende rettigheder; henstiller, at konsekvensanalysen af alle retshåndhævelses- og sikkerhedsforanstaltninger, som indebærer anvendelse og indsamling af personoplysninger, altid omfatter en nødvendigheds- og proportionalitetstest;

EU-strategi for større IT-uafhængighed

46.  er skuffet over de manglende foranstaltninger fra Kommissionens side til opfølgning af de detaljerede henstillinger i beslutningen om at øge IT-sikkerheden og privatlivets fred på internettet i EU;

47.  glæder sig over de skridt, der hidtil er taget for at styrke Parlamentets IT-sikkerhed, som beskrevet i den handlingsplan for IKT-sikkerheden i Parlamentet, der er udarbejdet af GD ITEC; anmoder om, at disse bestræbelser videreføres, og at anbefalingerne i beslutningen gennemføres fuldt ud og hurtigt; opfordrer til nytænkning og om nødvendigt ændringer af lovgivningen inden for offentlige indkøb med henblik på at styrke IT-sikkerheden i EU-institutionerne; opfordrer til en systematisk udskiftning af proprietær software med open source-software, der kan revideres og kontrolleres, i alle EU-institutionerne, til indførelse af et obligatorisk ”open source-udvælgelseskriterium” i alle fremtidige IKT-udbudsprocedurer og til effektiv adgang til krypteringsværktøjer;

48.  gentager med eftertryk sin opfordring til, at der inden for rammerne af nye initiativer såsom det digitale indre marked udvikles en europæisk strategi for større IT-uafhængighed og sikring af privatlivets fred på internettet, som vil styrke IT-industrien i EU;

49.  agter at fremlægge yderligere henstillinger på dette område efter sin konference om beskyttelse af privatlivets fred på internettet gennem øget IT-sikkerhed og IT-autonomi i EU, som er planlagt til slutningen af 2015, som vil bygge på resultaterne af den seneste STOA-undersøgelse om masseovervågning af IT-brugere;

Demokratisk og neutral forvaltning af internettet

50.  glæder sig over Kommissionens mål om at gøre EU til en reference for forvaltning af internettet og dens vision om en flerpartsmodel for forvaltning af internettet, som blev gentaget på det globale flerpartsmøde om fremtidens forvaltning af internettet (NETmundial) i Brasilien i april 2014; ser frem til resultaterne af det igangværende internationale arbejde på dette område, herunder inden for rammerne af Internet Governance Forum;

51.  advarer mod den åbenlyse nedadgående spiral for den grundlæggende ret til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger, der bliver tale om, når alle oplysninger om menneskelig adfærd anses for at kunne være nyttige i forbindelse med bekæmpelse af fremtidige strafbare handlinger, hvilket nødvendigvis vil føre til en masseovervågningskultur, hvor alle borgere behandles som potentielle mistænkte, og til en nedbrydelse af sammenhængen og tilliden i samfundet;

52.  agter at tage hensyn til resultaterne af den tilbundsgående undersøgelse foretaget af Agenturet for Grundlæggende Rettigheder af beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder i forbindelse med overvågning og navnlig vedrørende borgernes nuværende retsstilling med hensyn til klagemuligheder i forbindelse med den pågældende praksis;

Opfølgning

53.  pålægger Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender fortsat at følge udviklingen på dette område og opfølgningen på henstillingerne i beslutningen;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Europarådet.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230. (2) PE546.737v01-00.

Europa-Parlamentets beslutning af 29. oktober 2015 om forslag til Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (2015/2820(RSP))

P8_TA(2015)0389 B8-1093/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag af 17. september 2015 til Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (COM(2015)0462),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 om "Årlig vækstundersøgelse 2015" (COM(2014)0902),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2015 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2015(1),

–  der henviser til konklusionerne af 9. marts 2015 fra Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik (EPSCO) med titlen ”Årlig vækstundersøgelse 2015 og fælles beskæftigelsesrapport: politiske retningslinjer for beskæftigelses- og socialpolitikkerne”(2),

–  der henviser til sin holdning af 8. juli 2015 om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker(3),

–  der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 3/2015 med titlen ”EU’s ungdomsgaranti: De første skridt er taget, men der venter gennemførelsesrisici forude”,

–  der henviser til rapporten fra European Social Policy Network (ESPN) med titlen ”Integrated support for the long-term unemployed: A study of national policies – 2015”,

–  der henviser til forespørgsel til Rådet om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet (O-000121/2015 – B8-1102/2015),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at antallet af langtidsledige på grund af den økonomiske krise og dens eftervirkninger er fordoblet siden 2007 og nu udgør halvdelen af alle ledige eller over 12 mio. personer, svarende til 5 % af EU's erhvervsaktive befolkning; der henviser til, at over 60 % af de langtidsledige i 2014 havde været uden beskæftigelse i mindst to år i træk;

B.  der henviser til, at der er store forskelle i langtidsledigheden i de enkelte medlemsstater, der spænder fra 1,5 procent i Østrig til 19,5 procent i Grækenland; der henviser til, at medlemsstaterne med den største langtidsledighed er Italien, Portugal, Slovakiet, Kroatien, Spanien og Grækenland; der henviser til nødvendigheden af, at det økonomiske opsving kommer op i fart, da det på nuværende tidspunkt ikke har den fornødne dynamik til at reducere den høje strukturelle arbejdsløshed væsentligt;

C.  der henviser til, at de officielle statistikker undervurderer situationen, fordi en stor del af de langtidsledige ikke er registreret, og fordi der er metodologiske mangler ved dataindsamlingen;

D.  der henviser til, at langtidsledigheden ofte fører til fattigdom, ulighed og social udstødelse og især rammer sårbare mennesker, der er ugunstigt stillet på arbejdsmarkedet;

E.  der henviser til, at langtidsledigheden gradvist distancerer folk fra arbejdsmarkedet, fordi deres kvalifikationer og faglige netværk eroderer, og deres arbejdsrytme går tabt, hvilket kan føre til en negativ spiral med isolering fra samfundet, problemer i hjemmet og en følelse af fremmedgørelse; der henviser til, at en ud af fem langtidsledige hvert år giver op og falder hen i passivitet, fordi deres jobsøgning er slået fejl;

F.  der henviser til, at konsekvenserne af langtidsledighed er særlig alvorlige i husstande, hvor ingen har arbejde, og ofte tager form af lavt uddannelsesniveau, isolering fra "arbejdsverdenen", øgede psykiske og helbredsmæssige problemer, social udstødelse, og i de værste tilfælde nedarvning af fattigdom fra generation til generation;

G.  der henviser til, at perioder med langtidsledighed ofte har negative langsigtede konsekvenser for de pågældendes beskæftigelsesudsigter, karriereudvikling, indtjeningsprofiler og pensioner;

H.  der henviser til, at langtidsledigheden har enorme samfundsmæssige omkostninger i form af spild af kompetencer og øgede sociale udgifter ud over de ikke-pekuniære omkostninger, der er forbundet med, at et stort antal mennesker mister deres selvtillid og ikke får udnyttet deres personlige potentiale, samt med tabet af social samhørighed;

I.  der påpeger, at de fortsat høje niveauer af langtidsledighed udgør en trussel mod opnåelsen af Europa 2020-strategiens overordnede mål om en beskæftigelse på 75 % for de 20- til 64-årige og en nedbringelse af antallet af personer, der er eller risikerer at blive fattige eller socialt udstødte, med mindst 20 millioner;

J.  der henviser til, at vedligeholdelse af kompetencer i tilfælde af arbejdsløshed samt uddannelse og omskoling, der tager højde for fremtidige kvalifikationsbehov, er en vigtig forudsætning for at forebygge og nedbringe langtidsledighed;

K.  der påpeger, at denne henstilling har fællestræk med Ungdomsgarantien; der finder, at man bør tage ved lære af de indledende erfaringer med gennemførelsen af Ungdomsgarantien;

1.  hilser Kommissionens initiativ med fremsættelse af et forslag til Rådets henstilling om integration af langtidsledige på arbejdsmarkedet velkomment; understreger, at hvis forslaget var blevet fremsat og havde fået Rådets godkendelse tidligere, kunne en del af den langtidsledighed, der ses i dag, have været undgået; frygter, at en henstilling fra Rådet måske ikke er tilstrækkelig til hurtigt at rette op på situationen for de langtidsledige, og tilskynder medlemsstaterne til at gøre deres hertil;

2.  støtter forslagets tre hovedbestanddele: i) en ambitiøs indsats for at øge de langtidslediges tilmelding hos en arbejdsformidling med henblik på at nå op på fuld dækning, ii) en vurdering af de langtidslediges individuelle potentiale, behov og jobpræferencer, inden de når 18 måneders arbejdsløshed, og iii) udarbejdelse af tilbud om skræddersyede, afbalancerede og omfattende ”jobintegrationsaftaler” mellem den langtidsledige og de berørte tjenester senest på det tidspunkt, hvor vedkommende når op på 18 måneders arbejdsløshed; fremhæver dog, at der bør foretages en individuel vurdering, inden den pågældende har været ledig i 12 måneder, så det sikres, at jobintegrationsaftalen kan ligge klar, inden vedkommende når 18 måneders ledighed; fastholder vigtigheden af, at tretrinstilgangen i relevante tilfælde også omfatter inddragelse af ikke-statslige aktører, såsom sociale ngo'er, der arbejder med langtidsledige, i processen som helhed;

3.  understreger behovet for at nå ud til alle langtidsledige, herunder dem, der ikke er tilmeldt en arbejdsformidling, og dem, der har været arbejdsløse i mindre end 18 måneder; finder det afgørende, at medlemsstaternes politikker rettet mod korttidsledighed (<12 måneder) og ungdomsarbejdsløshed (herunder Ungdomsgarantien) passer fuldstændigt sammen med politikkerne for bekæmpelse af langtidsledighed;

4.  støtter opfordringen til tæt samarbejde imellem og effektiv koordinering af alle de parter, der er involveret i reintegrationen af langtidsledige (herunder civilsamfundsorganisationer, når det er relevant) og indførelse af étstedsbehandling, hvor den ledige har en enkelt professionel sagsbehandler (”ét centralt kontaktpunkt”), og hvor reintegrationsindsatsen ikke afbrydes i tilfælde af, at den ledige går fra én støtteordning til en anden;

5.  understreger behovet for en individuel tilgang til vurderingen af langtidslediges evner og behov med henblik på deres reintegration på arbejdsmarkedet – en tilgang, som bør respektere deres eksisterende rettigheder og tage deres mere generelle personlige forhold og hertil knyttede behov i betragtning; understreger behovet for et tilstrækkeligt antal højt kvalificerede medarbejdere, der er i stand til at tilbyde langtidsledige, som er en uhomogen gruppe, en individuel behandling;

6.  bemærker henstillingen om at indføre en skriftlig og let forståelig ”aftale om jobintegration”, der præciserer de respektive rettigheder og ansvarsområder for såvel den ledige som de myndigheder, som er repræsenteret ved sagsbehandleren, og dermed opstiller klare forventninger til alle involverede parter, er fair over for den ledige og udtrykker respekt for vedkommendes personlige kvalifikationer og rettigheder som arbejdstager; opfordrer indtrængende til, at denne aftale opdateres regelmæssigt;

7.  finder det afgørende, at alle programmer for reintegration af langtidsledige er tilpasset behovene på arbejdsmarkedet og er formuleret i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter; opfordrer medlemsstaterne til, bl.a. under henvisning til princippet om virksomhedernes sociale ansvar, at motivere arbejdsgiverne til at engagere sig aktivt i at tilbyde jobmuligheder for langtidsledige, og, hvor det er nødvendigt, at udpege mentorer til at smidiggøre reintegrationen af langtidsledige på arbejdspladsen; opfordrer medlemsstaternes arbejdsformidlinger til at hjælpe SMV’er med at fremme sådanne mentorordninger; minder om, at langtidsledige ikke kun har brug for jobs, men også omfattende rådgivning og forberedelse, hvis deres genindtræden på arbejdsmarkedet skal blive vellykket;

8.  opfordrer medlemsstaterne til at matche den støtte, som EU yder – især gennem Den Europæiske Socialfond – til deres nationale politikker for bekæmpelse af langtidsledighed med tilstrækkelige nationale midler; understreger, at de budgetmæssige begrænsninger, som nogle medlemsstater (især dem, der er omfattet af økonomiske tilpasningsprogrammer) er underlagt, ikke må forhindre en hurtig gennemførelse af henstillingen; opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for hurtig adgang til EU-finansiering og til så vidt muligt at mobilisere yderligere ressourcer, som det blev gjort i tilfældet med Ungdomsinitiativet; understreger nødvendigheden af, at en række medlemsstater afsætter tilstrækkelige midler til at styrke behandlingskapaciteten i arbejdsformidlingerne;

9.  opfordrer navnlig til forbedring af de offentlige arbejdsformidlingers økonomiske og administrative kapacitet for at sikre, at de kan varetage deres afgørende rolle i dette forslags gennemførelse;

10.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vurdere, hvordan man kan støtte specifikke uddannelsesprogrammer for personer i arbejde samt forretningsudvikling og investeringsplaner, der har skabt varige kvalitetsjobs for langtidsledige;

11.  understreger, at et tæt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne, og på nationalt plan mellem (sektorielle) arbejdsmarkedsparter, civilsamfundsorganisationer, der repræsenterer de arbejdsløse, de lokale og regionale myndigheder, offentlige og private arbejdsformidlinger, social- og sundhedspersonale samt lokale og regionale uddannelsesinstitutioner, er en afgørende forudsætning for en effektiv gennemførelse af henstillingen, ligesom aktiv inddragelse af arbejdsgivere er nødvendig for at få en bedre forståelse af virksomhedernes krav og behov;

12.  minder om, at det i sin holdning vedrørende Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker insisterer på specifikke foranstaltninger til beskyttelse af langtidsledige mod social udstødelse og til reintegration af samme på arbejdsmarkedet under fuld overholdelse af traktaterne;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til regionale forskelle, herunder forskelle mellem by og land, når de udarbejder deres nationale strategi til bekæmpelse af langtidsledigheden;

14.  hilser Kommissionens forslag om etablering, via det europæiske semester og Beskæftigelsesudvalget, af en multilateral overvågning af henstillingens gennemførelse velkomment; finder det vigtigt, at denne overvågning bliver grundig og om nødvendigt følges op med instrukser i de landespecifikke henstillinger til medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at lette gensidige læringsprocesser, der kan bringe medlemsstater med høj langtidsledighed sammen med de medlemsstater, der har haft held til at få (langtids-)ledige hurtigt reintegreret på arbejdsmarkedet;

15.  opfordrer ministrene for beskæftigelse og sociale anliggender til at tage Parlamentets bidrag i betragtning, før de indgår en aftale om henstillingen;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0068. (2) Rådsdokument 6147/15. (3) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0261.

Europa-Parlamentets beslutning af 29. oktober 2015 om sikker anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer (RPAS), almindeligt kendt som ubemandede luftfartøjer (UAV'er), inden for civil luftfart (2014/2243(INI))

P8_TA(2015)0390 A8-0261/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. april 2014 med titlen "En ny æra for luftfarten – Luftfartsmarkedet åbnes for civil anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer på en sikker og holdbar måde" (COM(2014)0207),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 4, stk. 2, litra g), og artikel 16 samt afsnit VI,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7 og 8,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger,

–  der henviser til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om Kommissionens meddelelse til Parlamentet og Rådet med titlen "En ny æra for luftfarten – Luftfartsmarkedet åbnes for civil anvendelse af fjernstyrede luftfartøjssystemer på en sikker og holdbar måde",

–  der henviser til den endelige rapport fra den europæiske styringsgruppe for RPAS om en køreplan for integration af civile fjernstyrede luftfartøjssystemer i det europæiske system for civil luftfart,

–  der henviser til Rigaerklæringen om fjernstyrede flysystemer (droner) – Udformning af rammerne for luftfartens fremtid,

–  der henviser til rapporten fra det britiske Overhus med titlen "Civilian Use of Drones in the EU",

–  der henviser til forslaget fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) med titlen "Concept of Operations for Drones – A risk based approach to regulation of unmanned aircraft",

–  der henviser til Chicagokonventionen af 7. december 1944,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0261/2015),

A.  der henviser til, at entusiaster i mange årtier har fløjet med små, radiostyrede modelfly; der henviser til, at der i de sidste 15 år har været en hastig vækst i brugen af "fjernstyrede luftfartøjssystemer" (RPAS), bedre kendt som "ubemandede luftfartøjer" (UAV'er) eller "droner"; der henviser til, at især mindre RPAS beregnet til fritids- og hobbybrug er blevet stadig mere populære;

B.  der henviser til, at en teknologi, som primært blev udviklet til militære formål, nu anvendes kommercielt, hvilket flytter de lovgivningsmæssige grænser; der henviser til, at RPAS, som anvendes i en erhvervsmæssig sammenhæng, i dag også er til gavn i forskellige civile sammenhænge, hvis merværdi øges i takt med afstanden mellem luftfartøjet og fjernpiloten (operationer uden for den visuelle synsvidde); der henviser til, at RPAS-anvendelser, som er yderst varierede, og som kunne udvides til at omfatte endnu flere områder i fremtiden, kan benyttes i forbindelse med f.eks. sikkerhedsinspektioner og kontrol af infrastruktur (jernbanespor, dæmninger og kraftanlæg), til evaluering af naturkatastrofer, (miljøvenligt) præcisionslandbrug, medieproduktion, luftbaseret termografi eller pakkelevering i isolerede regioner; der henviser til, der forventes en hastig udvikling af nye anvendelser i en nær fremtid, hvilket illustrerer RPAS-industriens innovative og dynamiske karakter;

C.  der henviser til, at RPAS-teknologi kan erstatte direkte menneskelig indblanding i farlige miljøer;

D.  der henviser til, at der findes to former for anvendelse af RPAS, nemlig erhvervsmæssig og rekreativ anvendelse; der henviser til, at disse to kategorier, som adskiller sig væsentligt fra hinanden, bør være underlagt forskellige krav inden for den samme EU-lovgivningsmæssige ramme;

E.  der henviser til, at Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i henhold til gældende EU-lovgivning i princippet er den certificerende myndighed for RPAS med en maksimal startmasse på mere end 150 kg, hvorimod RPAS på 150 kg eller derunder hører under medlemsstaternes jurisdiktion;

F.  der henviser til, at der findes eller er ved at blive udviklet regler om RPAS i Østrig, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Frankrig(1), Tyskland, Italien, Irland, Polen, Spanien og Det Forenede Kongerige(2); der henviser til, at der er godkendte flyveskoler i Danmark, Det Forenede Kongerige og Nederlandene, og at mere end 500 autoriserede RPAS-piloter i Nederlandene og Det Forenede Kongerige allerede er operationelle;

G.  der henviser til, at alle gældende regler om RPAS i Europa er skræddersyet til at vurdere sikkerhedsrisikoen ved operationen; der henviser til, at sådanne regler om RPAS er "operatørcentrerede" i stedet for den sædvanlige "flycentrerede" tilgang i forbindelse med bemandet luftfart; der henviser til, at risikoen ikke kun afhænger af maskintypen og dens egenskaber (vægt, hastighed, osv.), men også af andre faktorer, såsom det område, der skal overflyves, højdezonen, operatørens ekspertise, den specifikke type operation og operatørens evne til at håndtere uforudsete omstændigheder;

H.  der henviser til det enorme potentiale for økonomisk vækst i denne industri, fra producent til slutbruger, for såvel store virksomheder som de tusinder af SMV'er, som indgår i forsyningskæden, samt innovative nystartede virksomheder; der henviser til, at det er bydende nødvendigt at opretholde produktions- og driftsstandarder i verdensklasse og samtidig fremme europæisk lederskab;

I.  der henviser til, i erkendelse af den hurtige udvikling på dette marked, at det er med rette, at RPAS indarbejdes i de eksisterende luftfartsprogrammer som f.eks. fællesforetagendet til forskning i lufttrafikstyring i det fælles europæiske luftrum (SESAR) og Horisont 2020; der henviser til, at industrien allerede har investeret betydelige finansielle ressourcer og ville blive tilskyndet til at fordoble sine investeringer, hvis det var nemmere for SMV'er, som udgør den største del inden for industrien, at skaffe finansiering; der henviser til, at yderligere finansiering til videre forskning og udvikling vil være afgørende for at støtte denne nye industri, og for at RPAS kan integreres trygt og sikkert i luftrummet;

J.  der henviser til, at medlemsstaterne, erhvervslivet og Kommissionen allerede på dette tidlige stadium alle har anerkendt dette markeds potentiale og er ivrige efter at understrege, at en eventuel politisk ramme skal muliggøre vækst i den europæiske industri med henblik på at kunne konkurrere på globalt plan;

K.  der henviser til, at dette nye marked kan skabe betydelige muligheder for investering, innovation og jobskabelse i hele forsyningskæden og komme samfundet til gavn, idet det samtidig erkendes, at almenhedens interesser skal beskyttes, navnlig i bestemte forhold vedrørende privatlivets fred, beskyttelse af personoplysninger, ansvarlighed og civilretligt ansvar;

L.  der henviser til, at udviklingen af RPAS, uanset deres økonomiske potentiale, vil blive en af de vigtigste fremtidige udfordringer for så vidt angår sikkerhed i luftfartsindustrien og personers og virksomheders sikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse;

M.  der henviser til, at EU hurtigst muligt bør udvikle en lovgivningsramme udelukkende for civil anvendelse af RPAS;

N.  der henviser til, at den europæiske lovgivningsramme på den ene side skal gøre det muligt for industrien fortsat at være innovativ og udvikle sig under optimale forhold og på den anden side garantere almenheden effektiv beskyttelse af personer og ejendom samt personoplysninger og privatlivet;

Den internationale dimension

1.  bemærker, at USA af mange betragtes som det største marked for brug af RPAS, om end til militære operationer; understreger dog, at Europa spiller en førende rolle inden for den civile sektor med 2 500 operatører (400 i Storbritannien, 300 i Tyskland, 1 500 i Frankrig, 250 i Sverige, osv.) sammenlignet med 2 342 operatører i resten af verden og bør gøre sit yderste for at fremme sin stærke konkurrencemæssige stilling;

2.  henviser til, at Japan har et stort antal RPAS-operatører og 20 års erfaring, hovedsagelig inden for RPAS til brug for præcisionslandbrug, såsom sprøjtning af afgrøder; minder om, at det var det første land, der tillod brug af RPAS-teknologi til landbrugsaktiviteter i midten af 1990'erne, og at antallet af operatører blev mangedoblet inden for få år;

3.  bemærker, at Israel har en meget aktiv fremstillingsindustri, men med direkte fokus på militære RPAS; understreger, at en integreret civil-militær luftfartstjeneste nu gør det lettere at integrere RPAS i det israelske luftrum;

4.  henviser til, at Australien, Kina (hvor mange af de meget små RPAS bliver fremstillet) og Sydafrika er blandt de 50 andre lande, der på indeværende tidspunkt udvikler RPAS;

5.  understreger, at den globale dimension af RPAS skal anerkendes, og opfordrer Kommissionen til fuldt ud at tage hensyn hertil;

Situationen i EU's medlemsstater

6.  understreger, at alle medlemsstaterne har nogle RPAS-aktiviteter, enten til fremstilling og/eller operationelle;

7.  understreger, at operative aktiviteter kun er lovlige, hvis der findes national lovgivning på området, medmindre der er givet dispensation; minder om, at dette er baseret på ICAO's regel om, at alle operationer, der udføres af ubemandede luftfartøjer, kræver en særlig tilladelse(3);

8.  bemærker, at der ikke findes nogen harmoniserede regler på EU-plan, hvorfor udviklingen af et europæisk marked for droner kan blive forhindret, idet nationale tilladelser generelt ikke er gensidigt anerkendt medlemsstaterne imellem;

Nøglespørgsmål

9.  finder det påkrævet, at der omgående udarbejdes europæiske og globale regler for RPAS-sektoren for at sikre udvikling af RPAS på tværs af grænserne; mener, at der er behov for en tydelig europæisk lovramme til at sikre investeringer i og udvikling af en konkurrencedygtig europæisk RPAS-sektor; understreger risikoen for, at RPAS' økonomiske potentiale og positive virkninger ikke udnyttes fuldt ud, hvis ikke der hurtigt træffes foranstaltninger;

10.  understreger den økonomiske betydning af denne sektor og behovet for egnede politikker, som beskytter privatlivets fred og sikrer databeskyttelse, og som står i rimeligt forhold til målet, uden at dette medfører uforholdsmæssige byrder for SMV'er;

11.  mener, at en tydelig, effektiv og pålidelig europæisk ramme, som indføres hurtigst muligt, kan fremme drøftelserne om globale regler vedrørende anvendelsen af droner;

12.  mener, at fremtidig lovgivning af denne type skal indføre en klar skelnen mellem erhvervsmæssig og rekreativ brug af fjernstyrede luftfartøjssystemer;

13.  understreger, at sikkerhed og sikkerhedsbeskyttelse er af afgørende betydning for samtlige RPAS-operationer og -regler, og at de skal stå i forhold til risikoen; mener, at den fremtidige europæiske lovramme bør skræddersyes til de specifikke risici, der er forbundet med operationer uden for den visuelle synsvidde, uden dog at udgøre en hindring for sådanne flyvninger;

14.  fremhæver den omstændighed, at databeskyttelse og privatliv er centrale, når det drejer sig om at fremme bred offentlig støtte for anvendelse af civile RPAS-operationer, og er derfor også centrale med henblik på at fremme RPAS' vækst og sikre integration i den civile luftfart og samtidig nøje overholde direktiv 95/46/EF om personoplysninger, retten til beskyttelse af privatlivets fred, jf. artikel 7 i EU's charter om grundlæggende rettigheder, retten til beskyttelse af personoplysninger, jf. artikel 8 i EU's charter om grundlæggende oplysninger, og artikel 16 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at beskyttelse af enhver EU-politik om RPAS, privatlivets fred og databeskyttelse er en integreret del i overensstemmelse med nødvendigheds- og proportionalitetsprincipperne; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremme udviklingen af standarder om begreberne indbygget databeskyttelse og databeskyttelse som standard;

15.  tilslutter sig og støtter fuldt ud de fem hovedprincipper for den fremtidige udvikling af RPAS, som er indeholdt i Rigaerklæringen:

16.  understreger, at der på kort sigt ud fra et lufttrafikstyringsperspektiv allerede er indført operationelle procedurer, der gør det muligt for RPAS at flyve uden for specifikke og begrænsede områder; minder om, at mange civile og militære RPAS flyves under brug af særlige korridorer gennem en udvidelse af de standardadskillelseskriterier, der normalt anvendes for bemandede luftfartøjer;

17.  understreger vigtigheden af flyvninger, som er uden for synsvidde, for sektorens udvikling; mener, at EU-lovgivningen bør støtte denne fremgangsmåde;

18.  erkender, at RPAS' indvirkning på bemandet lufttrafik er begrænset på grund af den ringe andel af RPAS i forhold til bemandede luftfartøjer; bemærker imidlertid, at presset på lufttrafikstyringen (ATM) kan stige på grund af den velkomne forøgelse af brugen af RPAS til sport og rekreative formål, som under nogle omstændigheder kan udgøre en trussel mod luftfartssikkerheden, og opfordrer de relevante myndigheder og fremtidige EU-regler til at tage hensyn til denne omstændighed for at sikre en fortsat effektiv standard i lufttrafikstyringen i alle medlemsstaterne;

19.  understreger, at det ved hjælp af tekniske og forskriftsmæssige løsninger bør gøres muligt for RPAS at benytte luftrummet sideløbende med andre brugere, uden at sidstnævnte skal underkastes nye krav om udstyr; bemærker, at et stort antal små RPAS opererer i en højde på under 500 fod, hvilket også gælder bemandede luftfartøjer; fremhæver, at selv om luftfartstjenesteudøvere ikke tilbyder flyvekontroltjenester i denne højde, er de ansvarlige for at levere oplysninger til begge typer af luftfartøjer i tilstrækkeligt omfang til, at de kan sameksistere i det samme luftrum; bemærker, at Eurocontrol støtter staterne, så de når frem til en fælles forståelse af de dermed forbundne spørgsmål, og fremmer en harmonisering mest muligt;

20.  mener, at spørgsmålet om identifikation af droner, uafhængigt af deres størrelse, er centralt; understreger, at der bør findes løsninger, som tager hensyn til, om droner anvendes til rekreative eller kommercielle formål;

Fremtidige løsninger

21.  mener, at der skal udvikles klare, harmoniserede og forholdsmæssige europæiske og globale regler på grundlag af risikovurderinger, så man undgår uforholdsmæssige regler for virksomhederne, der hæmmer investeringer og innovation i RPAS-industrien, samtidig med at borgerne beskyttes på passende vis, og der skabes bæredygtige og innovative arbejdspladser; mener, at grundige risikovurderinger bør baseres på "operationskonceptet", som EASA har fastsat, og som bør tage hensyn til RPAS' egenskaber (vægt, arbejdsområde, hastighed) og typen af anvendelse (rekreativ eller erhvervsmæssig); mener, at denne ramme bør være en del af et langsigtet perspektiv, idet der tages hensyn til en mulig fremtidig udvikling og andre aspekter af disse teknologier;

22.  støtter Kommissionens intention om at fjerne grænsen på 150 kg og erstatte den med en sammenhængende og omfattende EU-lovramme, som vil give nationale kompetente myndigheder, kompetente organer eller sammenslutninger mulighed for at overtage validerings- og tilsynsaktiviteter; mener, at reglernes proportionalitet bør suppleres af den nødvendige fleksibilitet i processer og procedurer;

23.  mener, at udviklingen af EASA's kompetencer i forbindelse med RPAS bør tages i betragtning i agenturets budget for at sikre, at det kan udføre de opgaver, som det har fået overdraget;

24.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse er en integreret del af udviklingen af en EU-politik om RPAS, ved som et minimumskrav og som standard at gøre konsekvensanalyser og indbygget databeskyttelse obligatorisk;

25.  er bekymret over potentielle illegale og usikre anvendelser af RPAS (f.eks. at RPAS omdannes fra et civilt redskab til et våben, der anvendes til militære eller andre formål, eller RPAS, der bruges til at blokere navigations- eller kommunikationssystemer); opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen af den nødvendige teknologi til at garantere tryghed, sikkerhed og privatlivets fred i driften af RPAS, herunder gennem Horisont 2020-fonde, der primært er rettet mod forskning og udvikling af systemer, teknologier osv., som kan bruges til at forbedre indbygget databeskyttelse og støtte udviklingen af teknologier som f.eks. detektions- og undvigeteknologier, geohegn og teknologier til beskyttelse mod støjsending og kapring samt indbygget databeskyttelse og databeskyttelse, der tillader sikker brug af civile RPAS;

26.  fremmer innovative teknologier i forbindelse med RPAS, som har et enormt potentiale for jobskabelse, navnlig grønne jobs, fordi dette omfatter erhverv fra en bred vifte af områder; fremmer udviklingen og efterforskningen af det store potentiale i at inddrage SMV'er i de tjenester, der vedrører produktion af specialiserede dele og materialer; fremhæver behovet for at etablere og fremme kompetence- og træningscentre;

27.  mener, at regler på EU-niveau og nationalt niveau klart skal angive de bestemmelser, der gælder for RPAS i relation til det indre marked og den internationale handel (produktion, salg, køb, handel med og brug af RPAS) og de grundlæggende rettigheder til privatlivets fred og databeskyttelse; mener desuden, at disse regler bør bidrage til korrekt håndhævelse af privatlivets fred, databeskyttelse og enhver anden lovgivning vedrørende forskellige risici og ansvarsområder, som er forbundet med flyvning af RPAS, såsom straffelovgivning, intellektuel ejendomsret, luftfartslovgivning og miljølovgivning; understreger behovet for at sikre, at alle, der opererer et RPAS, bør gøres opmærksom på de grundlæggende regler, som gælder for anvendelsen af et RPAS, og at disse regler bør præciseres i en meddelelse til køberne;

28.  mener, at industrien, reguleringsmyndighederne og erhvervsdrivende må sætte sig sammen for at garantere retssikkerhed til fremme af investeringer og for at undgå "hønen og ægget"-problemet, hvor industrien ikke vil investere i udviklingen af de nødvendige teknologier, fordi der er uvished om, hvilken regulering de vil blive underlagt, mens myndighederne ikke vil udvikle standarder, før industrien forelægger teknologier til godkendelse; understreger, at SMV'er bør være reelt knyttet til denne standardiseringsproces;

29.  mener, at en risikobaseret tilgang i overensstemmelse med Rigaerklæringen og operationskonceptet, som er udviklet af EASA, udgør et solidt grundlag for at opnå en sikker anvendelse af RPAS, og at europæiske forskriftsmæssige krav vil skulle baseres på enten en individuel tilgang eller en tilgang på grundlag af luftfartøjets type eller klasse, alt efter hvad der er relevant, og sikre et højt niveau af sikkerhed og interoperabilitet; mener, at det er vigtigt for at sikre, at RPAS-fremstillere og operatører opnår succes, at Den Europæiske Organisation for Udstyr til den civile luftfarts (EUROCAE's) standardiseringskrav godkendes af det relevante reguleringsorgan;

30.  mener, at de fremtidige regler om RPAS bør omhandle spørgsmål i forbindelse med:

31.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der i kurserne for professionelle brugere af RPAS medtages en komponent om databeskyttelse og respekt for privatlivets fred, og at professionelle brugere af RPAS gøres til genstand for gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne for at fjerne enhver markedshindring;

32.  understreger, at RPAS, der flyver uden for den visuelle synsvidde, skal udstyres med "se og undgå"-teknologi for at kunne spore luftfartøjer, der benytter det samme luftrum, og sikre, at RPAS ikke udsætter bemandede luftfartøjer for fare, og desuden tage hensyn til tætbefolkede områder, flyveforbudszoner såsom lufthavne, kraftværker, kernekraftværker, kemifabrikker og anden kritisk infrastruktur; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at fastsætte et budget til den nødvendige forskning og udvikling gennem SESAR-fællesforetagendet;

33.  opfordrer Kommissionen og de berørte organer og virksomheder til at fremme deres forsknings- og udviklingsprogrammer; mener, at EU, under hensyntagen til de forventede afledte økonomiske virkninger fra denne sektor, bør fremme udviklingen af europæiske teknologier, f.eks. gennem Horisont 2020; anmoder om, at der også tages hensyn til udviklingen af dronedetektion og opsamlingsteknologier i forskningsprogrammer;

34.  minder om, at det europæiske GNSS-program Egnos, som forstærker GPS-signalet, blev certificeret til anvendelse inden for den civile luftfart i 2011, og at Galileo i de næste par år gradvist vil påbegynde sin driftsfase; mener i denne forbindelse, at et avanceret system for regulering af flytrafik samt RPAS-anvendelser baseret på europæiske GNSS-programmer vil bidrage positivt til en sikker anvendelse af RPAS;

35.  bemærker, at RPAS i overensstemmelse med en risikobaseret tilgang bør være udstyret med en id-chip og være registreret for at sikre sporbarhed, ansvarlighed og en korrekt gennemførelse af reglerne om civilretligt ansvar;

36.  støtter operationskonceptet for droner, der er udviklet af EASA, som definerer tre forskellige kategorier af RPAS og dertil hørende regler;

37.  bemærker, at håndhævelse af lovgivningen om RPAS er afgørende for en sikker og vellykket integration af RPAS i det europæiske luftrum;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre tilstrækkelige midler til retshåndhævelse af lovgivningen om RPAS;

39.  fremhæver, at JARUS (sammenslutning af myndigheder om regler for ubemandede systemer) er en frivillig international sammenslutning af nationale civile luftfartsmyndigheder fra 22 EU-lande og tredjelande og regionale agenturer/organer; minder om, at JARUS ledes af en repræsentant for EASA, det agentur, der skal stå for de fremtidige regler om RPAS; minder om, at formålet med JARUS er at udvikle tekniske, sikkerhedsmæssige og operationelle krav om certificering og sikker integration af store og små RPAS i luftrummet og i lufthavnene;

40.  mener, at JARUS gennem en proces med gensidig anerkendelse kunne sikre, at alle fremtidige EU-regler vil blive samordnet med internationale ordninger i andre lande;

41.  mener, at databeskyttelsesmyndighederne i medlemsstaterne bør arbejde sammen for at dele data og bedste praksis og sikre overensstemmelse med eksisterende retningslinjer for og bestemmelser om databeskyttelse såsom direktiv 95/46/EF;

42.  understreger, at brugen af RPAS i forbindelse med retshåndhævelse og efterretning skal respektere de grundlæggende rettigheder til privatlivets fred, databeskyttelse, bevægelsesfrihed og ytringsfrihed, og at de potentielle risici, der er forbundet med brugen af RPAS, både i forbindelse med overvågning af enkeltpersoner og grupper samt i det offentlige rum, f.eks. ved grænseovergange, skal løses;

43.  mener, at medlemsstaternes databeskyttelsesmyndigheder bør dele eksisterende specifikke retningslinjer for databeskyttelse af kommercielle RPAS, og opfordrer medlemsstaterne til omhyggeligt at gennemføre databeskyttelseslovgivning på en sådan måde, at den tager fuldt hensyn til offentlighedens bekymringer i forbindelse med privatlivets fred og undgår at påføre RPAS-operatører uforholdsmæssigt store administrative byrder;

44.  anbefaler på det kraftigste, at der åbnes op for de igangværende drøftelser mellem EU og de nationale politiske beslutningstagere og lovgivere, industri, SMV'er og kommercielle aktiviteter, og at der iværksættes en offentlig debat med deltagelse af borgere og andre relevante interessenter, f.eks. NGO'er (herunder borgerrettighedsorganisationer) og retshåndhævende myndigheder, for at tage de problemer, der er forbundet med beskyttelse af de grundlæggende rettigheder og ansvaret og udfordringerne for de forskellige aktører i forbindelse med sikringen af disse rettigheder og beskyttelse af borgernes sikkerhed ved anvendelse af RPAS, til efterretning og løse dem;

45.  mener, at Parlamentet bør fastlægge sin holdning, inden Kommissionen vedtager sin luftfartspakke, og dermed også reagere på industriens opfordring til klare retningslinjer;

46.  understreger nødvendigheden af en klar juridisk ramme, der bygger på relevante kriterier for brugen af kameraer og sensorer, navnlig ved kommercielle og private RPAS, som skal sikre effektiv beskyttelse af retten til privatlivets fred og databeskyttelse samt garantere borgernes sikkerhed, idet der tages højde for, at de stadigt mindre RPAS-komponenter vil føre til flere bærbare og målbare enheder;

47.  opfordrer udvalgene TRAN og LIBE til at arrangere en fælles høring, hvor der inviteres repræsentanter for industrien, nationale organisationer for beskyttelse af privatlivets fred, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, Kommissionen og NGO'er inden for grundlæggende rettigheder;

48.  opfordrer Kommissionen til at overveje en mekanisme til jævnlig rapportering, som tager højde for den tekniske udvikling samt politikudviklingen og bedste praksis på nationalt niveau, og som behandler RPAS-hændelser, samt til at give et overblik og en evaluering af de lovgivningsmæssige tiltag på medlemsstatsniveau med henblik på en sammenligning og fastlæggelse af bedste praksis;

o
o   o

49.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) http://www.developpement-durable.gouv.fr/Quelle-place-pour-les-drones-dans.html (2) http://www.caa.co.uk/default.aspx?catid=1995&pageid=16012 (3) http://www.icao.int/Meetings/UAS/Documents/Circular%20328_en.pdf

Europa-Parlamentets beslutning af 29. oktober 2015 om nye udfordringer og koncepter til fremme af turisme i Europa (2014/2241(INI))

P8_TA(2015)0391 A8-0258/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål" (COM(2010)0352),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en ny turismepolitik for Europa - verdens førende rejsemål(1),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "En europæisk strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme" (COM(2014)0086),

–  der henviser til Kommissionens grønbog "Sikkerhed i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter" (COM(2014)0464),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Bedre regulering for bedre resultater – En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

–  der henviser til sin beslutning af 25. oktober 2011 om mobilitet og integrering af personer med handicap og den europæiske handicapstrategi for 2010–2020(2),

–  der henviser til Rådets resolution af 6. maj 2003 om handicappedes adgang til kulturinfrastrukturer og kulturaktiviteter(3),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 195,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Kultur- og Uddannelsesudvalget (A8-0258/2015),

A.  der henviser til, at foranstaltninger truffet på EU-niveau i henhold til artikel 195 i TEUF skal supplere de skridt, som medlemsstaterne selv tager på turistområdet, og at enhver harmonisering af lovgivningen er udelukket;

B.  der henviser til, at turisme er en central potentiel vækstsektor for den europæiske økonomi, idet den genererer over 10 % af EU's BNP, hvis sektorer tilknyttet turisme tages med i beregningen; der henviser til, at turisme også udgør et væsentligt beskæftigelsesgrundlag, idet 13 millioner arbejdstagere er direkte beskæftiget inden for sektoren, hvad der svarer til mindst 12 % af jobs i EU;

C.  der henviser til, at Europa er verdens største turistdestination og tegner sig for en markedsandel på 52 %; der henviser til, at statistikkerne viser, at flertallet af udlandsrejser foretaget af personer bosiddende i EU fortsat er til andre EU-destinationer, og til, at antallet af internationale turister, der ankommer til EU, skønnes at ville stige med 140 millioner mennesker hvert år frem til 2025;

D.  der henviser til, at turismen udgør betydelige socioøkonomisk aktivitet i EU med vidtrækkende indvirkninger på den økonomiske vækst, beskæftigelsen og den sociale udvikling, og henviser til, at den derfor vil kunne være et effektivt redskab til bekæmpelse af den aktuelle økonomiske tilbagegang og arbejdsløshed;

E.  der henviser til, at kyst- og havturisme er den største maritime aktivitet i Europa og til, at den repræsenterer mere end en tredjedel af den maritime økonomi, der direkte påvirker mange andre sektorer inden for EU's økonomi og beskæftiger 3,2 millioner mennesker, de fleste i alderen 16–35 år; der henviser til, at det også skal bemærkes, at denne sektor har fungeret som en løftestang for vækst og jobskabelse, navnlig i regioner ved Atlanterhavet og Middelhavet;

F.  der henviser til, at turistpolitiske prioriteringer bidrager til mindst tre af Juncker-Kommissionens prioriteringer, nemlig bæredygtig vækst og jobs, det forbundne digitale fællesmarked og et udbygget og mere retfærdigt indre marked;

G.  der henviser til, at de skridt, der er opstillet i meddelelsen "Europa – verdens førende rejsemål" fra 2010, fremmer det ambitiøse mål at fastholde EU's dominerende position blandt verdens turistmål;

H.  der henviser til, at EU-budgettet ikke indeholder en specifik turisme-post, og til, at tiltag på dette område hører ind under forskellige fonde, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;

I.  der henviser til, at turistbranchen i Europa står over for en række nye udfordringer, bl.a. digitalisering af distributionskanaler, udvikling af den nye deleøkonomisektor, øget konkurrence fra fremvoksende, billigere tredjemarkedsrejsemål, ændret forbrugeradfærd, overgang til oplevelsesøkonomi, efterspørgslen efter kundeservice af høj kvalitet, behovet for at tiltrække og fastholde dygtig arbejdskraft, demografiske ændringer og sæsonbetoning;

J.  der henviser til, at de politiske beslutningstagere på turistområdet kan tage hånd om udfordringer såsom demografiske forandringer og sæsonbetoning inden for turisme ved at udvikle produkter og tjenesteydelser, der lægger an på specifikke behov blandt det voksende antal seniorer, der er i stand til at rejse uden for højsæsonen;

K.  der henviser til, at SMV'er i turistsektoren står over for betydelige vanskeligheder som følge af den voldsomme reguleringsmæssige byrde;

L.  der henviser til, at salgsfremstød for Europa gennem dets egne turistdestinationsfremstød og profileringsstrategi fungerer som et væsentligt instrument til at styrke dets image, profil og konkurrenceevne som en samling af bæredygtige og kvalitetssikre turistdestinationer, således at europæiske rejsemål bliver i stand til at skille sig ud fra andre internationale rejsemål og bidrage til at tiltrække internationale turister, navnlig fra fremvoksende tredjemarkeder;

M.  der henviser til, at konflikter nær EU's grænser, f.eks. i Ukraine og Mellemøsten, tillige med terrortruslen, har en negativ indvirkning på turistsektoren og således kræver modforanstaltninger på både medlemsstats- og EU-niveau;

N.  der henviser til, at bæredygtig, tilgængelig og ansvarlig turisme, der er i harmoni med natur og landskab og med bydestinationer, og som er baseret på ressourceeffektivitet, bæredygtig mobilitet og klimabeskyttelse, bidrager til at bevare lokalmiljøet, navnlig i bjergegne, ved kyster og på øer, og til at skabe varige resultater for den regionale vækst, tilpasning til den øgede efterspørgsel på kvalitet blandt rejsende, og bistår virksomheder med at konkurrere;

O.  der henviser til, at europæisk kulturturisme spiller en vigtig rolle i at fremme Europas rige kulturelle mangfoldighed, styrke den europæiske identitet og fremme tværkulturelle udvekslinger og multikulturel forståelse;

P.  der henviser til, at regionen spiller en grundlæggende rolle i udvikling og implementering af turistrelaterede politikker på regionalt niveau;

Q.  der henviser til, at deleøkonomien udgør et skifte i retning af nye forretningsmodeller som et resultat af de hastigt ændrende nye teknologier og til, at mange af aktørerne inden for deleøkonomien er del af rejsebrancheøkonomien;

R.  der henviser til, at selv om de foreliggende oplysninger er spredte og derfor gør det vanskeligt at drage sikre konklusioner, er det såre sandsynligt, at den økonomiske indvirkning af deleøkonomien får en positiv indvirkning på økonomisk vækst og velfærd;

S.  der henviser til, at udbydelse af tjenesteydelser af høj standard og forbrugerbeskyttelsesrettigheder bør være hovedprioritet for alle, der yder turistrelaterede ydelser, herunder inden for sektoren for deling og brug af de seneste internetteknologier;

T.  der henviser til, at rejse og turisme er en af de sektorer, der er mest påvirket af digitalisering, og til, at dette skaber muligheder for en række rejsebureauer, ikke kun i Europa, men også globalt;

Kommissionens handlingsrammer

1.  opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Parlamentet om implementeringen af de skridt, der er opstillet i ovennævnte meddelelse af 2010, og om anvendelsen af budgetmidler tildelt under strukturfondene og de relevante EU-programmer, navnlig rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme-programmet) og de respektive pilotprojekter og forberedende foranstaltninger i form af en faktuel gennemgang, der omfatter en kritisk vurdering af effektiviteten af de skridt, der er taget til fremme af turisme i Europa og til at konsolidere EU's turistsektors konkurrenceevne;

2.  forventer, at Kommissionen vil sikre, at den fremtidige tildeling af ressourcer fra de forskellige fonde til skabelse af et miljø, der er gavnligt for selskaber inden for EU's turistbranche, fortsat er muligt;

3.  tilskynder på det kraftigste Kommissionen til at undersøge mulighederne for at skabe et afsnit inden for den kommende flerårige finansielle rammer, der alene er afsat til turisme ud fra den betragtning, at turisme i højere grad bør anerkendes som en særskilt økonomisk aktivitet, for så vidt angår budget og tiltag, i stedet for at blive finansieret over budgetter fra andre politikområder;

4.  minder om, at Den Europæiske Struktur og Investeringsfond (ESI), der stadig er den største kilde til ekstern finansiering af aktiviteter, har til formål at stimulere turistsektoren i visse medlemsstater; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre større gennemsigtighed i den måde, hvorpå strukturfondene anvendes af de lokale forvaltningsmyndigheder;

5.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de turistansvarlige myndigheder til sammen med erhvervslivet, navnlig SMV'er, at gøre videst mulig brug af de nye finansieringsmuligheder under Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, især gennem nationale og regionale investeringsbanker, med det formål at give EU et kvalitativt skub fremad til støtte for turismen;

6.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at give incitament til udvikling af turistrelaterede pilot-scenarier under Horisont 2020-programmet;

7.  opfordrer Kommissionen til at oversætte finansieringsvejledningen til EU's 24 officielle sprog med henblik på at lette adgangen til information om finansieringsmuligheder, navnlig for SMV'er i betragtning af, at adgang til finansiering er en af de hindringer, som denne sektor står overfor;

8.  opfordrer Kommissionen til at udpege uafhængige eksperter til at vurdere indvirkningerne af andre EU-politikker på turismen og til at analysere de faktiske og potentielle trusler mod turismen, som følger af konflikterne i EU's nabolande og -regioner, og til at aflægge rapport til Parlamentet med forslag til foranstaltninger, der kan styrke den positive indvirkning på turismen og reducere den negative indvirkning;

9.  forventer, at Kommissionen fremlægger en oversigt over ajourførte data på grundlag af den nye forordning om turiststatistik;

10.  bemærker, at der er behov for yderligere indsats for at udvikle en integreret tilgang til turisme, der sikrer, at denne sektors interesser og behov tages i betragtning, når der formuleres og implementeres andre EU-politikker (f.eks. transport, landdistriktpolitik);

11.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ny strategi for EU-turisme til erstatning for eller til opdatering af meddelelsen fra 2010;

12.  forventer, at Kommissionen vil fremlægge detaljerede gennemførelsesforanstaltninger for en ny række fælles skridt inden for rammerne af det næste Europæiske Turistforum;

13.  henstiller på det kraftigste til, at Kommissionen overfører tilstrækkelige menneskelige ressourcer til sin turistpolitik i betragtning af, at turisme er en essentiel faktor for økonomisk vækst og jobs i Europa; kritiserer den omstændighed, at emnet turisme ikke har en tilstrækkelig fremtrædende plads på GD GROW's nye websted; anbefaler også, at webstedet gøres flersprogligt;

14.  fremhæver betydningen af samordning blandt Kommissionens tjenestegrene og afdelinger;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at reducere den uforholdsmæssigt voldsomme reguleringsmæssige byrde, som indvirker negativt på konkurrenceevnen blandt SMV'er i turistsektoren; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at reducere og ikke forøge den reguleringsmæssige byrde;

16.  minder Kommissionen om, at turisme er en nøglesektor i den Europæiske økonomi, og at det følgeligt er nødvendigt i betydelig grad at forbedre samordningen mellem medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder og finansielle institutioner og at skabe synergier mellem offentlige og private turistsektorer; opfordrer Kommissionen til at tage fat på at finde en mekanisme til virkningsfuld samordning og samarbejde inden for sektoren;

17.  mener, at EU inden for rammerne af samarbejde og gode naboforbindelser bør udvikle samarbejdstiltag til udvikling af turisme i tredjelande med henblik på at muliggøre afbalanceret udvikling af deres økonomier, hvad der også vil hjælpe til med at afsvække spændingerne inden for naboforbindelser og forbedre regionens tiltrækningskraft og tilstrømningen af turister;

18.  mener, at udpegelsen af et Europæisk År for Turisme har bidraget til at fremme den europæiske turisme og højne profilen for de forskellige interessehavere inden for turistsektoren; opfordrer Kommissionen til at overveje et sådant initiativ;

19.  opfordrer Kommissionen til at indgive en analyse af fordele og ulemper ved at opstille et Europæisk Turistagentur;

Profilering/fælles markedsføring af Europa som turistmål

20.  tilskynder indtrængende Kommissionen til i samarbejde med ETC (European Travel Commission), der er paraplyorganisation for de nationale turistorganisationer, fortsat at bidrage til den fælles promotion af Europa som verdens førende turistmål inden for overordnede rammer for fælleseuropæisk tilgang; opfordrer i særdeleshed til implementering af den langsigtede strategi iværksat af Kommissionen og ETC i februar 2014, "Destination Europa 2020", der omfatter en række markedsførings-, profilerings- og promotionstiltag for Europa som turistdestination;

21.  opfordrer i særdeleshed til skabelse af varemærket "Destination Europa" med det formål at supplere og udvide promoveringsaktiviteterne blandt turistorganisationer, der er aktive på nationalt, regionalt, grænseoverskridende og lokalt plan, og den europæiske turistbranche, til fordel for synligheden og konkurrenceevnen ved de europæiske rejsemål, navnlig på markedet for fjerndestinationer; understreger, at "Destination Europa" har brug for en inklusiv tilgang, der skaber fordele for både veletablerede og mindre kendte europæiske destinationer, og samtidig bevarer den iboende mangfoldighed ved forskellige europæiske regioner for så vidt som de lever af deres eget territoriale islæt, og at de i fuldt omfang skal respektere medlemsstaternes kompetencer i overensstemmelse med artikel 195 TEUF;

22.  anerkender, at fælles mål skal være klart opstillet og potentiale og merværdi ved "Destination Europa-varemærket" analyseret i overensstemmelse med de behov og specifikke krav, som medlemsstaterne udtrykker; er af den opfattelse, at der for at opnå disse resultater er brug for yderligere dybdegående høringer af branchen, turistorganisationerne og de regionale og lokale myndigheder; henstiller, at der opstilles en varemærke-vejledning, der skal specificere de aftalte modaliteter for promotionarbejdet;

23.  anbefaler, at der gøres overvejelser om, hvordan den private sektor kan inddrages i markedsføringsstrategien for "Destination Europa" og hvordan den kan bidrage finansielt til strategiens udvikling og mål; fremhæver betydningen af offentligt-private partnerskaber og foreslår følgelig at udvikle et særligt program for offentligt-private turistpartnerskaber (SPOT); opfordrer medlemsstaterne til at inddrage deres respektive regionale og lokale myndigheder i denne proces og til at samarbejde konstruktivt med branchen med henblik på at indfri disse mål;

24.  opfordrer til udvidelse af "Destination Europa" som varemærket for den mest familie-, børne- og generationsvenlige feridedestination i verden;

25.  anser det for essentielt, at et af nøgleelementerne ved "Destination Europa" er turisternes sikkerhed; opfordrer derfor medlemsstaternes myndigheder til i tæt samarbejde med Kommissionen at implementere strategier (herunder turistoplysningskampagner) med det formål at give turister den sikrest mulige oplevelse af europæiske turistdestinationer;

26.  fremhæver behovet for at højne den politiske bevidsthed om den kendsgerning, at markedsføring af Europa i tredjelande fungerer som et markedsføringsredskab med det formål at øge antallet af tilstrømmende turister og dermed bidrage til at tilføre økonomisk gavn, ikke blot for mindre kendte destinationer og lande der er i økonomiske vanskeligheder, men også til EU som helhed; mener, at en striks visumpolitik er en hindring for turisttilstrømningen fra tredjelande; glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen foreslog i 2014 i den hensigt at udstede nye turistvisummer og lette grænsekrydsningen for turister inden for Schengenområdet; tilskynder i denne henseende Rådet til snarligt at nå til enighed med Parlamentet, således at EU kan få gavn af en større tilstrømning af turister fra visse tredjelande, hvor der er en potentielt set stor interesse for at besøge Europa;

27.  minder om, at EU bør begynde at investere for at være parat til at udnytte det potentiale, som tredjelande med store befolkninger og voksende økonomier udgør, herunder især BRIK-landene, hvor antallet af borgere, der foretager turistrejser ud af landet, er stigende; påpeger behovet for initiativer med henblik på at fremme turismen og for mere fleksibilitet og konsekvens i reglerne for turistvisa og for grænsepassage; understreger, at fremme af et større antal platforme for turister, der er underlagt visumkrav, sammen med en forsigtig tilgang til forenkling af visumkodeksen er et vigtigt element i bestræbelserne på at forøge antallet af turister fra lande uden for Europa samt forøge europæiske turistdestinationers synlighed; fremhæver potentialet i rundrejsevisummer til grupper af turister, som allerede har været i landet, samt vigtigheden af at gennemføre flere visumfritagelsesaftaler med henblik på optimal udnyttelse af den internationale tilstrømning af turister; finder det tilrådeligt, at de europæiske institutioner og medlemsstaterne, med behørigt hensyn til medlemsstaternes ret og pligt til at kontrollere indrejse ved egne grænser, inden for rammerne af den fælles visumpolitik udvikler en langsigtet strategi for bedre koordinerede og forenklede visumprocedurer;

Paneuropæiske og tværnationale turistprodukter

28.  er af den opfattelse, at offentlige og private interessehavere bør styrke deres bestræbelser på at udvikle nye, tværnationale europæiske turistprodukter, idet der samtidig tages nøje hensyn til den rolle, som de makroøkonomiske strategier spiller i udviklingen heraf; bemærker, at makroregioner såsom den adriatisk-joniske makroregion udgør særegne naturlige, kulturelle og historiske grundlag for udviklingen af sådanne produkter; opfordrer offentlige og private interessehavere i EU's makroregionale strategier for Østersøen, Donau, det Adriatiske-Joniske Hav og Alperne til inden for hvert deres område at udarbejde fælles strategier for udviklingen af turisme;

29.  tilskynder til internationalt samarbejde inden for skabelsen af tværnationale tematiske rejseruter (inden for et større antal europæiske lande) med henblik på at udvide de eksperimentelle elementer, der motiverer til besøg til visse destinationer (fastsat på statsligt niveau), øge mobiliteten blandt ferierejsende, opnå højere gennemsnitligt forbrug og udvide promotionsplatformen (navnlig hvad angår besøgende fra fjerndestinationsmarkedet);

30.  fremhæver stigningen i den internationale konkurrence med fremvæksten af destinationer uden for Europa; anser det derfor for essentielt at fostre øget samarbejde mellem europæiske destinationer gennem turistklynger og netværk på lokale, regionale, nationale og tværnationale niveauer og inden for farvandsområder;

31.  erkender betydningen af tværnationale turistprodukter i indsatsen til fremme af territorial samhørighed; er derfor overbevist om, at initiativer implementeret inden for de institutionaliserede samarbejdsrammer bør støttes gennem tilstrækkelige incitamenter;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme nye turistruter ved at give en saltvandsindsprøjtning til nedlagte områder, gader, jernbaner, forladte stier og forældede ruter;

33.  opfordrer Kommissionen og medlemmerne af ETC til at slutte op om det eksisterende ETC-mandat med det formål at bistå i udvikling og fremme af målrettede tværnationale og paneuropæiske turistprodukter og -tjenesteydelser såvel som kyst- og maritim turisme, bl.a. ved hjælp af en avanceret, forbedret og lettilgængelig VisitEurope.com-portal; opfordrer Kommissionen til at sikre, at VisitEurope.com-portalen også er tilgængelig fra alle gængse mobile og bærbare anordninger via en særligt beregnet applikation;

34.  opfordrer endvidere Kommissionen til at øge sit samarbejde med Europarådet, ETC og FN's verdensturistorganisation sammen med andre internationale partnere med henblik på at styrke indsatsen for at udvikle nye tværnationale og paneuropæiske turistprodukter;

35.  fremhæver – med det forhold in mente, at nutidens forbrugere ønsker turistoplevelser snarere end blot en destination – at en markedsføringsstrategi for europæisk turistprodukter for at være vellykket skal stemme overens med behovene blandt forskellige målgrupper og markeder i tredjelande;

36.  fremhæver behovet for, at rejsebureauer og turarrangører fremmer det europæiske nødopkaldsnummer 112 på relevante websteder og e-billetter samt på vore største turistdestinationer;

37.  glæder sig over Calypso-initiativet om social turisme, der sætter seniorer, unge, lavindkomstpersoner og handicappede i stand til at tage på ferie uden for højsæsonen; understreger, at dette initiativ har potentiale til at overvinde problemet med sæsonbetoning, navnlig på de mindre kendte rejsemål;

38.  mener dog, at det med henblik på at bekæmpe sæsonbetoningen i Europa er nødvendigt, at der sættes større fokus på udvikling af målrettede turistprodukter, der yder de rejsende en specifik turistoplevelse og imødekommer deres specifikke behov; opfordrer derfor Kommissionen til at tilskynde og støtte medlemsstaterne og turistbranchen i at skabe mere diversificerede og målrettede produkter med udgangspunkt i specifikke temaer såsom landbo-, kultur- og industriarv, historie, religion, sundhed, spa- og wellness-oplevelser, sport, vin og mad, musik og kunst som former for alternativ turisme, der kan tilføre det pågældende område merværdi ved at diversificere dets økonomi og gøre beskæftigelsessituationen mindre sæsonbetonet; tilskynder medlemsstaterne til i denne henseende at gøre hensigtsmæssig brug af EU-midler, og opfordrer Kommissionen til at udvide målsætningerne for tiltag under Cosme-programmet i overensstemmelse hermed; finder, at sport, musik og kunstfestivaler har stort potentiale til at mobilisere turister fra Europa og andre steder;

39.  fremhæver, at Europas mangfoldighed og multikulturalisme har stort potentiale til udvikling af tematisk turisme og muliggør en samordnet markedsføring af alternativer og bæredygtig turisme og kulturel udveksling; opfordrer til initiativer, der tager sigte på at forbinde seværdighederne med hinanden for at skabe tematiske turistprodukter og ruter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, idet det udnyttes, at de forskellige europæiske turiststeder supplerer hinanden og har hver deres særpræg, således at turisterne får den bedst mulige oplevelse;

40.  understreger behovet for at fremme og fremhæve Europas righoldige kulturarv ved at anvende UNESCO's verdensarvsliste som en enestående salgsposition, men også omfatter steder, som ikke er videre kendte eller er svært tilgængelige, navnlig i betragtning af at kulturel turisme skriver sig for ca. 40 % af europæiske turisme og dermed bidrager i betydelig grad til økonomisk vækst, beskæftigelse, social innovation og lokal, regional, bymæssig og landdistriktudvikling, og samtidig reducerer virkningen af sæsonbetoning; understreger også i denne sammenhæng den centrale rolle, som sponsorater spiller i at fastholde Europas arv og i at bistå medlemsstaterne med at dække omkostningerne;

41.  understreger, at promotion af kulturelle arrangementer på forskellige niveauer bidrager til turistdestinationernes tiltrækningskraft og foreslår derfor, at der kigges nærmere på muligheden for at skabe en Europa-dækkende kalender over arrangementer, der kan ses på VisitEurope.com-portalen, med henblik på at forbedre turistinformationstjenesterne;

42.  opfordrer nationale turistorganisationer til at skabe tilstrækkelig web-synlighed til initiativer og priser, der fremhæver den europæiske kulturarv og til at fostre relaterede markedsføringsinitiativer og aktiviteter (såsom det europæiske kulturarvsmærke og de europæiske kulturruter);

43.  gentager betydningen af at beskytte og bevare kulturarven mod mulige skadelige virkninger af strukturelle ændringer som følge af turistaktiviteter og mod de risici, som masseturisme udgør, navnlig i højsæsonen; prioriterer kvaliteten af de udførte arbejde og ikke omkostningernes omfang; understreger i den forbindelse den rolle, som sponsorering kan spille i at hjælpe til med opretholdelsen af den europæiske kulturarv og til at kompensere for nedskæringerne af offentlige budgetter til dette formål;

44.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at gennemføre foranstaltningen til beskyttelse af truede monumenter og steder i Europa med henblik på at bevare og fremme kulturarven og dermed fremme kulturturismen;

45.  understreger den europæiske kulturturismes betydelige rolle i at fremme personlig udvikling og viden, især blandt unge mennesker, promovere Europas righoldige nationale og lokale kulturelle mangfoldighed og arv, bidrage til tværkulturel læring, skabe muligheder for netværkssamarbejde, styrke den europæiske identitet og udtrykke europæiske værdier;

46.  understreger det potentiale, som kulturel turisme har i forbindelse med fattigdomsbekæmpelse; opfordrer i denne forbindelse til at fremme medlemsstaternes kreative brancher og turisme i landdistrikter med henblik på at fremme Europas ekstraordinære kulturelle rigdom og bekæmpe fattigdom og arbejdsløshed;

47.  understreger, at erhvervelse af rejsedokumenter og billetter under ét bør forenkles som en form for støtte til kulturfremstød;

48.  fremhæver, at Europas bredtfavnende sprogrigdom – officielle sprog, sprog med officiel status, mindretalssprog og mindre kendte sprog – udgør fundamentet for dets kulturarv og er i sig selv nøglen til bæredygtig og ansvarlig turisme;

49.  bemærker de muligheder, som betydningsfulde historiske begivenheder og steder, såsom initiativet Sites of Conscience, giver for at imødegå nuværende udfordringer gennem følsom fortolkning og uddannelsesprogrammer; opfordrer til at bruge kulturarven og turismen til at fremme den tværkulturelle dialog og bringe Europas borgere tættere på hinanden;

50.  understreger potentialet for idrætsturisme, som kan blive en af de stærkeste komponenter i fremtiden inden for udvikling af turismen i Europa og opfordrer til vedtagelse af specifikke politikker til fremme og støtte af denne udvikling; minder om den vigtige rolle, som sportsaktiviteter spiller for de europæiske regioners tiltrækningskraft; fremhæver de muligheder, som opstår i form af tilrejsende idrætsudøvere og tilskuere i forløbet op til og under sportsbegivenheder, hvad der kan trække turister til selv de mest afsidesliggende områder; fremhæver, at idrætsturismens potentiale endnu ikke er tilstrækkeligt udnyttet;

Kvalitet

51.  er overbevist om, at europæisk turisme skal foretage en overgang fra en model for kvantitativ vækst til en kvalitativ model, der peger hen imod stabil og bæredygtig udvikling, og at der sådan set er behov for at opbygge en turistbranche, der gør det muligt at skabe mere kvalificerede arbejdspladser, der er behørigt aflønnede; mener, at den økonomiske differentiering af turismen i landdistrikter og kystområder skaber muligheder for ny og bæredygtig beskæftigelse;

52.  erkender forskellene i standarder for kvaliteten af tjenesteydelser i turistsektoren og er af den opfattelse, at kvalitetsstandarder er vigtige som et middel til at skabe mere ligelige konkurrencebetingelser for de erhvervsdrivende og øget gennemsigtighed for forbrugerne og dermed bidrage til at styrke alle involverede parters tillid; opfordrer alle interessehaverne til at gå videre i diskussionen om, hvordan EU kan fremme aftalte kvalitetsstandarder for turisttjenesteydelser;

53.  opfordrer Kommissionen til at udvikle et europæisk kvalitetsmærke inden for turisme for at belønne fagfolk i turistbranchen, der gør en stor indsats for at sikre kvalitetsprægede turistydelser baseret på fuld respekt for kultur- og naturarven, forbedre kvaliteten af arbejdspladser inden for turismen, forbedre adgangen for alle og fremme lokalsamfundenes kulturelle traditioner;

54.  opfordrer Kommissionen til at højne samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik på at forbedre produktkvaliteten ved at beskytte "made in"-varemærket;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med turistorganisationerne og til sammen at definere et fælles europæisk system til klassifikation af turistinfrastruktur (hoteller, restauranter etc.); mener, at initiativet Hotelstar Union sigter mod en gradvis harmonisering af klassifikationssystemerne for indkvartering overalt i Europa bør fremmes yderligere, således at indkvarteringsmulighederne i Europa bedre kan sammenlignes, og der dermed ydes et bidrag til fælles kvalitetskriterier for tjenesteydelser;

56.  mener, at opretholdelse af kvalitetsstandarder inden for turistbranchen i EU er en essentiel bestanddel af god kvalitet; glæder sig derfor over Kommissionens grønbog "Sikkerhed i forbindelse med turistindkvarteringsfaciliteter"; bemærker de mange indlæg fra mange forbrugergrupper, brandsikkerhedsorganisationer og turistsektororganisationer, der støtter tiltag på EU-niveau vedrørende turistsikkerhed; opfordrer derfor Kommissionen til at fremlægge forslag til minimumsstandarder for turistsikkerheden i EU, navnlig inden for områderne brand- og kulilte-sikkerhed på turistindkvarteringssteder; understreger behovet for systematisk indsamling af data om indkvarteringssikkerhed;

57.  understreger, at der kan opnås garanti for kvalitetssikre turisttjenesteydelser, hvis de kombineres med hensigtsmæssig oplæring og anstændige arbejdsforhold, og at tilsidesættelsen og svækkelsen af de fornødne færdigheder og sociale landvindinger inden for branchen er kontraproduktiv;

58.  er af den opfattelse, at investeringer i kurser og uddannelse er et essentielt element i at tilsikre kvalitetstjenesteydelser i en sektor, der fortrinsvist beskæftiger unge, typisk i alderen 16–35 år; tilskynder kraftigt Kommissionen til at samarbejde med private foretagender og andre offentlige organer om at udvikle lavsæson-kursus- og -vikarprogrammer med henblik på at gøre sektoren mere tiltrækkende og mindre sæsonbetonet; finder, at sådanne kurser bør lægge vægt på øgede kvalifikationer og udvikling af bløde færdigheder, der kan føre til forbedret jobmuligheder inden for hele sektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at støtte turistsektoren bestræbelser på at opgradere arbejdsgivernes og arbejdstagerne færdigheder og kompetencer med henblik på at foregribe fremtidige tendenser og færdighedsbehov; er af den opfattelse, at statistikkerne om beskæftigelsen inden for turistsektoren kan forbedres;

59.  opfordrer i denne henseende Kommissionen til at støtte turistbranchen ved at udbedre kvalifikationsmanglerne og højne markedsrelevansen ved erhvervsuddannelser; foreslår, at Kommissionen udgiver og omfordeler en vejledning i bedste praksis og tilgængelige oplæringsmuligheder i EU og dermed muliggør en større grad af professionalisme og øget frivillig mobilitet blandt branchefolk inden for EU;

60.  understreger betydningen af at forbedre medlemsstaternes gensidige anerkendelse af erhvervskvalifikationer inden for turistsektoren, så medarbejdere bliver i stand til at finde de bedst mulige karrieremuligheder og dermed tilskyndes til mobilitet;

61.  glæder sig over mobilitetsværktøjer og samarbejdsprojekter såsom "videnalliancer" og "sektorfærdighedsalliancer" under Erasmus+ og Erasmus for unge iværksættere som effektive midler for turistbeskæftigede, der arbejder inden for uddannelse og kurser på alle niveauer, til at udveksle bedste praksis, forbedre deres sprogfærdigheder og opnå praktisk viden om kulturturisme; udtrykker bekymring over unges manglende interesse for at forfølge en karriere inden for visse turistsektorer; understreger fordelene ved et todelt uddannelsessystem i turistsektoren og betydningen af at kombinere indlæring med praktiske arbejde og dermed øge kvalifikationerne på både teoretisk og praktisk plan; opfordrer medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder til at drage fuld nytte af de muligheder for erhvervsuddannelse, som står til rådighed via Den Europæiske Socialfond såvel som andre fonde på EU-, nationalt, regionalt og lokalt niveau.

62.  opfordrer medlemsstaterne til at investere i uddannelse af høj kvalitet for turistguider og til at befordre en flersproglig tilgang med henblik på bedre at fremme steder af interesse for udenlandske turister; opfordrer desuden Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge europæiske kvalitetsstandarder for turistguider ved at sikre opfyldelse af mindstekrav for uddannelse;

63.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af den indflydelse, som skatter og afgifter på turistprodukter og tjenesteydelser på lokalt, regionalt, nationalt og EU-niveau har på Europas konkurrenceevne som bestemmelsessted; opfordrer medlemsstaterne til at erkende betydningen af at sænke momssatserne på rejse- og turisttjenester for udviklingen af lokaløkonomien og for at bevare vækst og arbejdspladser samt for at bidrage til at bevare Europas konkurrenceevne på det globale marked;

Udnyttelse af potentialet ved kyst- og havturisme

64.  anerkender den betydning, som den europæiske strategi til øget vækst og beskæftigelse inden for kyst- og havturisme, har for kyst- og ø-områder (på linje med strategien for blå vækst og Europa 2020-strategien), idet den indeholder et sæt fælles svar på de mange udfordringer, disse områder er konfronteret med;

65.  opfordrer kraftigt Kommissionen til at forelægge en handlingsplan til at følge op på de 14 indsatsområder, som er beskrevet i ovennævnte strategi for kyst-og havturisme, med konkrete mål og tidsplaner og til at rapportere til Parlamentet om det fremskridt, der gøres med disse indsatsområder;

66.  opfordrer Kommissionen til at afholde et årligt seminar med deltagelse af kyst- og havmedlemsstater og de respektive regioner med henblik på at fremme en paneuropæisk dialog og fremme udveksling af bedste praksis og gennemførelse af en langsigtet strategi;

67.  minder om betydningen af konnektivitet og tilgængelighed og bemærker, at disse faktorer er forskellige i høj- og lavsæsonen i regioner og på øer i den yderste periferi, som i vidt omfang er afhængige af sø- og lufttransport; understreger endvidere, at det er vigtigt at udarbejde regionale planer, der fremmer mobiliteten mellem destinationer; anmoder Kommissionen om, at der under indsatsområde 12 i den ovennævnte strategi for kyst- og havturisme også tages hensyn til effektiviteten af statsstøtte i kyst- og havregioner;

68.  opfordrer kraftigt Kommissionen til sammen med medlemsstater og interesserede parter i den nautiske og maritime turistsektor til at vurdere behovet for at skabe intelligente og innovative strategier som en løsning på problemet med den sæsonmæssige afhængighed, således at der tages hensyn til både høj- og lavsæsonperioder og de forskellige målgrupper; opfordrer de interesserede parter til at gøre en indsats for at skabe erfaringer, produkter og supplerende serviceydelser, som er integreret med lokale produkter, navnlig i forbindelse med den maritime arv og kultur, vandsport, fritidssejlads, iagttagelse af livet og naturen i havet, sol- og strandrelaterede aktiviteter, lystfiskeri, mad og sundhed;

69.  understreger krydstogtsturismens betydning for væksten i den europæiske turistsektor, opfordrer derfor Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at vurdere, hvilke ressourcer der kræves, og den eksisterende havne- og søsportsinfrastruktur samt til at standardisere affaldssortering og genbrug med henblik på at skabe innovative planlægningsforanstaltninger til disse områder ved at udvikle konceptet intelligent havneby ("smart port city")

70.  understreger, at fælles planlægning og fælles foranstaltninger er lige så nødvendige for befolkningens accept af turisme, som de er for en bæredygtig udvikling af turismen;

Bæredygtig, ansvarlig og social turisme

71.  opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme bæredygtig, ansvarlig og miljøvenlig turisme i samarbejde med strategiske partnere såsom ETC og andre interesserede parter ved at udvikle nye specifikke produkter og fremmede de eksisterende, og foreslår at etablere en EU-dækkende, fuldt tilgængelig internetplatform som samlingspunkt for informationer om certificerede produkter, nye former for turisme, destinationer og ruter og om specifikke tjenesteydelser såsom transportmidler og turistguider, i én database med adgang via visiteurope.com.-portalen;

72.  mener, at der skal afsættes øget (sam)finansiering til bæredygtige turistprojekter under Cosme-programmet;

73.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at færdiggøre det europæiske charter for bæredygtig og ansvarlig turisme og til at fortsætte med at yde finansiel støtte til vigtige initiativer og netværk såsom EDEN (European Destinations of Excellence) og europæiske kulturruter;

74.  opfordrer de nationale turistorganisationer til med udgangspunkt i de af Kommissionen foreslåede standarder at etablere en specifik fælles portal på nationalt niveau for bæredygtig og ansvarlig turisme for at give kunderne mulighed for at træffe et kvalificeret valg mellem de nationale og internationale produkter og destinationer, der fokuseres på;

75.  understreger betydningen af at sikre udviklingen af bæredygtig, ansvarlig og tilgængelig turisme, hvor begrebet "intelligent rejsemål" bør stå centralt for udviklingen af rejsemål, og som bør kombinere aspekter af bæredygtighed, eksperimentel turisme og hensigtsmæssig anvendelse af naturressourcer med nye teknologier, herunder aspekter som fysisk tilgængelighed og tilgængelighed via informationskommunikation; er overbevist om, at informationsnetværk om miljøvenlige turistprojekter frembyder gode muligheder for at støtte SVM'er, lokal bæredygtig udvikling, bæredygtige jobs og stabile økonomier;

76.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse om bæredygtighedscertifikater for miljøvenlige turisttjenesteydelser, herunder en analyse af frivillige instrumenter, med angivelse af, hvilke instrumenter der har været vellykkede;

77.  opfordrer til fremme og videreudvikling af børne- og familievenlige valgmuligheder i turistsektoren, f.eks. ved at skabe et europæisk mærke for familievenlig turisme;

78.  understreger betydningen af at fremme programmer, der giver mulighed for at genetablere forældede hotelfaciliteter i overensstemmelse med kriterier for miljøvenlig turisme

79.  understreger den afgørende rolle, som den europæiske turisme spiller for en revitalisering af land- og byområder med henblik på at sikre en bæredygtig lokal og regional udvikling;

80.  opfordrer til udvikling af bæredygtige turisttjenester i de regioner, der trods deres store kulturelle og turistmæssige potentiale har fået beskadiget deres image, fordi der har været større fokus på og større udvikling af andre sektorer, herunder industrisektoren;

81.  påpeger, at det er vigtigt at være opmærksom på, at turisme ikke må få en negativ indvirkning på de fastboendes dagligliv; mener tværtimod, at den fastboende befolkning bør integreres og kunne deltage i turismefænomenet på en positiv måde;

82.  fremhæver, at natur- og kulturarven og beskyttelse af biodiversiteten udgør en dyrebar kapital for turistsektoren og støtter derfor medlemsstaterne og de regionale myndigheder og turistforetagender i indsatsen for at fremme økoturisme og respektere EU-miljølovgivningen, når der træffes beslutninger om og gennemføres infrastrukturprojekter; opfordrer medlemsstaterne til at integrere naturarvsinitiativer i deres nationale og regionale turismestrategier;

83.  understreger betydningen af bæredygtig og ansvarlig turisme for beskyttelse og fremme af den regionale natur- og kulturarv; er derfor overbevist om, at regionale turistprodukter og korte ophold bør støttes og fremmes med passende midler;

84.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle netværk af grønne ruter, der omfatter land- og skovområder og mindre naturlokaliteter, ved at integrere eksisterende transportinfrastrukturnet og nye miljøvenlige løsninger;

85.  understreger, at bæredygtig fisketurisme kan yde et væsentligt bidrag til økonomien i landdistrikterne i Europa; påpeget, at denne form for turisme kun kan fortsætte med at eksistere, hvis truede fiskearter forvaltes på en mere bæredygtig måde i Europas vandløb og søer;

86.  noterer sig, at ferie på landet er en af de mest grundlægende former for alternativ turisme i EU, og opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at støtte foranstaltninger, der har til formål at tilvejebringe incitamenter til yderligere at udvikle infrastrukturen i denne sektor og øge dens tilgængelighed;

87.  opfordrer Kommissionen til yderligere at fremme lokale områder og specialiteter ved at sætte fokus på og sikre beskyttelse af lokale produkter såsom beskyttede geografiske betegnelser (BGB) inden og uden for landbruget;

88.  finder, at følsomme regioner såsom øer, kyster og bjergområder og især fjerntliggende områder og områder i den yderste periferi ofte er yderst afhængige af turistbaserede erhverv og er de første, der påvirkes af klimaforandringer; er derfor overbevist om, at klimabeskyttelse bør være en prioritet og integreres stærkere i EU's, de nationale og regionale turist- og transportpolitikker, bl.a. ved at der fokuseres på energieffektivitet, vedvarende energi, bæredygtig transport og affaldsforvaltning; opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af, hvordan klimaændringer påvirker turismen i disse følsomme regioner - i økonomisk, miljømæssig og social henseende - og af den indflydelse, de vil få i fremtiden;

89.  understreger behovet for at fremme turismepotentialet i EU's fjerntliggende landdistrikter, øer, kyst- og bjergområder, tilskynder til udvikling af bæredygtig turisme i og på havet i EU og opfordrer medlemsstaterne til at udvikle bæredygtig infrastruktur og forbedre konnektiviteten på tværs af grænserne som en måde til at gøre disse områder mere attraktive og tilgængelige;

90.  påpeger det faktum, at øer har deres egne problemer, navnlig for så vidt angår forbindelser mellem mindre øer og hovedlandet, og opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der kan øge investeringen på det område kraftigt;

91.  mener, at indførelsen af frivillige "miljøtjeks" med henblik på at forbedre miljøkvaliteten i turistindustrien er et nyttigt bidrag fra turisterhvervets side, og anbefaler, at virksomheder, der udviser et særligt engagement, får anerkendelse herfor;

92.  opfordrer de ansvarlige myndigheder og operatører på nationalt, regionalt og lokalt niveau til at gøre en større indsats for at fremme ikke-motoriserede europæiske netværk såsom ridestier, vandreruter og cykelstier i kombination med alle tværnationale togforbindelser, herunder højhastigheds- og nattog; minder om, at transportformernes interoperabilitet med andre former også altid bør undersøges; henstiller, at øgede billetpriser i grænseområder afskaffes, fordi det er en af hindringerne for, at turister i højere grand anvender jernbanetransport i grænseområder;

93.  erkender, at den bæredygtige byturisme er i hastig vækst, og at mobilitets- og transportpolitikken i bykerner af turistmæssig interesse bør være effektiv og bæredygtig og føre til win-win-situationer for både de besøgende og dem, der besøges;

94.  støtter udviklingen af integrerede multimodale transportformer for turister ved at indføre billetter, der gælder til forskellige transportmidler, som kan bruges i overensstemmelse med forskellige behov; understreger, at fremskridt med hensyn til integrerede billettjenester ville være et stærkt incitament for turisme på tværs af grænserne;

95.  understreger, at elektriske køretøjer i stigende grad udgør en attraktiv løsning for turismen både på landet og i byerne, for så vidt angår ny fleksibel mobilitet, og at der i stigende grad bør tilbydes denne mobilitetsmulighed i ferieområder;

96.  understreger, at det er vigtigt at gøre det lettere for cyklister at bruge offentlig transport;

97.  tilskynder stærkt Kommissionen til at vurdere muligheden for at gøre det europæiske turismeindikatorsystem, European Tourism Indicators System (ETIS), til et EU-instrument for at hjælpe turistmål med at kontrollere, styre, evaluere og forbedre deres resultater med hensyn til bæredygtighed;

98.  opfordrer medlemsstaterne til at videregive deres positive erfaringer med bæredygtig turismeforvaltning i forbindelse med internationalt samarbejde i udlandet;

99.  mener, at det er integreret en del af turistsektorens bæredygtighed at gøre den fuldt tilgængelig og overkommelig at betale; bekræfter, at princippet om "turisme for alle" giver folk, især folk med særlige behov (såsom folk med handicap eller nedsat mobilitet, unge, ældre, lavindkomstfamilier og børnefamilier) mulighed for at nyde deres rettigheder som borgere, og at det som følge deraf skal være reference for alle turismerelaterede foranstaltninger på nationalt, regionalt, lokalt eller EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på anvendelsen af nye teknologier, når de udvikler turismekoncepter for ældre medborgere og folk med specifikke handicap;

100.  henstiller, at medlemsstaterne udvikler et ensartet og gennemsigtigt identifikationssystem for tilgængelige muligheder på EU-plan og opretter dertil hørende internetplatforme; opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag i overensstemmelse hermed;

101.  henstiller, at medlemsstaterne indfører tilgængelighed som et kriterium for støtteberettigelse i turistbranchen i forbindelse med økonomiske udviklingsprogrammer;

102.  understreger, at forbrugernes tillid til firmaer, som leverer tjenesteydelser inden for turistsektoren, også afhænger af, at firmaerne giver forbrugerne enkle, effektive og hurtige alternative muligheder for at løse forbrugertvister, og at de beskytter forbrugernes personlige og finansielle oplysninger;

103.  mener, at flyselskaberne for at gøre europæisk turisme tilgængelig må gøre en ende på den skæve og udbredte praksis med at afsætte mere plads til business class end til økonomiklasse;

104.  fremhæver civilsamfundets bidrag til fremme af nye former for turisme via sociale netværk, frivillige organisationer, kulturelle foreninger og sportsklubber, aktive civilsamfundsorganisationer, ungdoms- og kvindeorganisationer og befolkningsgrupper, der bor i udlandet

105.  opfordrer til større anerkendelse af den afgørende rolle, som frivillige spiller i forbindelse med udvikling af og støtte til turistsektoren gennem frivilligt kulturelt arbejde;

106.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på og støtte potentialet i den sociale økonomi til at udvikle bæredygtig og ansvarlig turisme;

107.  mener, at turisme har en betydelig social værdi for unge, lønmodtagere og pensionister, og opfordrer medlemsstaterne til at anvende EU-midler til udvikling af sundhedsrelateret og rekreativ turisme;

108.  understreger, at den vedvarende indvandringskrise i Europa især rammer kystområder, hvor turismen udgør et vigtigt element i indbyggernes indtægt; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en rapport om den virkning, som den ukontrollerede tilstrømning af indvandrere til EU har på turistsektoren;

Deleøkonomi

109.  glæder sig over de muligheder, som deleøkonomien giver for nystartede og innovative virksomheder i turistsektoren; erkender kompleksiteten af disse tjenesteydelser i forhold til andre turisttilbud, for så vidt angår deres placering og de personer, der er målgruppe for dem;

110.  minder om, at deleøkonomien eller det fælles forbrug er en ny samfundsøkonomisk model, der er kommet i gang takket være den teknologiske revolution, idet internettet forbinder folk ved hjælp af onlineplatforme, hvor der sikkert og gennemsigtigt kan gennemføres transaktioner, der involverer varer og tjenesteydelser;

111.  understreger, at den nuværende lovgivning ikke er tilpasset deleøkonomien, og at lokale og nationale regeringer derfor er begyndt at analysere sådanne onlineplatforme og prøver på at regulere virkningerne af dem, idet de ofte anvender uforholdsmæssige foranstaltninger, som er temmelig forskelligartede inden for EU; opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at analysere, hvilke initiativer der er de bedst mulige på EU-, nationalt, regionalt og lokalt plan; henstiller, at det overvejes at etablere passende lovgivningsmæssige rammer inden for den overordnede strategi for EU's digitale indre marked;

112.  understreger, at reaktionen på den voksende "deleøkonomi" først skal analyseres, før der træffes lovgivningsmæssige foranstaltninger; mener imidlertid, at enhver foranstaltning fra de offentlige myndigheders side skal være forholdsmæssig og fleksibel, for at eventuelle lovgivningsmæssige bestemmelser kan sikre lige vilkår for virksomheder og navnlig et gunstigt erhvervsklima for SMV'er og for innovationen i sektoren; mener desuden, at de sundheds- og sikkerhedsbestemmelser, der gælder for den traditionelle turistsektor, af hensyn til forbrugerbeskyttelsen også bør gælde for turistmæssige tjenesteydelser, der ydes på kommerciel basis inden for deleøkonomien;

113.  understreger, at udbydernes aktiviteter skal kategoriseres korrekt, således at der kan skelnes klart mellem tjenesteydelser af delingsbaseret art på ad hoc- eller permanent basis, og professionelle tjenesteydelser, for hvilke der bør gælde passende regler;

114.  understreger også, at platformene skal være fuldt tilgængelige, og at forbrugere, der anvender sådanne websteder, skal informeres korrekt og ikke vildledes, og deres personlige data beskyttes; understreger, at det er vigtigt at have et brugbart og gennemsigtigt kontrolsystem og at sikre, at forbrugerne ikke straffes af tjenesteudbydere for at afgive negative anmeldelser;

115.  understreger, at teknologifirmaer, der fungerer som mellemmænd, skal informere udbyderne om deres forpligtelser, navnlig med hensyn til beskyttelse af forbrugerrettigheder, og give pålidelige og tilgængelige oplysninger om alle gebyrer og skjulte omkostninger i forbindelse med erhvervsudøvelse, og om, hvordan de lokale love overholdes fuldt ud, især med hensyn til skattelovgivning og overholdelse af regler vedrørende forbrugersikkerhed og arbejdsvilkår for dem, der leverer tjenesteydelser på turistområdet;

116.  opfordrer Kommissionen til at vurdere deleøkonomiens økonomiske og sociale virkning og dens konsekvenser for turistbranchen, forbrugerne, teknologivirksomheder og offentlige myndigheder og til at give Parlamentet besked om resultatet af de initiativer, det hidtil har taget, herunder arbejdet i den taskforce, der er blevet oprettet af GD GROW;

Digitalisering

117.  opfordrer Kommissionen til i fællesskab med turistbranchen og turistorganisationer at udarbejde en intelligent køreplan for initiativer, der fokuserer på innovation i bredere forstand (process, IKT, forskning) og på de nødvendige kvalifikationer, med henblik på at give rejsebureauer og turistvirksomheder incitamenter til at indføre og anvende digitale redskaber mere effektivt; mener, at Kommissionen kunne gøre en koncentreret indsats for at udbrede bedste praksis på dette område;

118.  glæder sig over Kommissionens digitale turismeplatform og dens mål om i) at styrke turismerelaterede SMV'ers innovationsevne og digitalisering med henblik på at aktivere turistsektoren og ii) fremkomme med bud på, hvordan man kan tilpasse og udforme bæredygtige, konkurrencedygtige og forbrugervenlige politikker med henblik på yderligere udvikling af turistsektoren; opfordrer til brug af innovative teknologier, deling af bedste praksis og udbygning af regionalt samarbejde med henblik på at gøre EU's turistsektor mere attraktiv og konkurrencedygtig; mener, at fremme af e-læring og den øgede indførelse af digitale teknologier ville bidrage yderligere til at nå dette mål;

119.  er opmærksom på, at SVM'er (hvoraf de fleste er mikrovirksomheder) og nystartede virksomheder i turistsektoren står over for betydelige vanskeligheder med hensyn til at markedsføre deres tjenesteydelser i udlandet og tilpasse sig de hurtigt skiftende markedsvilkår; bemærker, at IT-redskaber såsom Tourism Business-Portalen, der er udviklet af Kommissionen, sammen med webinarer kan hjælpe dem med at drage fordel af de digitale muligheder; understreger, at det yderligere ville øge de territoriale fordele ved disse foranstaltninger, hvis Tourism Business-Portalen gøres tilgængelig på alle medlemsstaternes sprog; tilskynder til, at der tages lignende initiativer på lokalt, regionalt og nationalt niveau;

120.  opfordrer Kommissionen til fortsat at fremme samarbejdet mellem interesserede parter i den offentlige og private rejse- og turistbranche med henblik på at lette forskningen i og indførelsen af digitale løsninger blandt europæiske virksomheder; fremhæver navnlig behovet for bedre samordning mellem offentlige turistråd på nationalt, regionalt og lokalt niveau, rejsearrangører, hotel- og restaurationsbranchen og digitale virksomheder;

121.  opfordrer Kommissionen til at bistå sektoren med at konstruere redskaber, som vil gøre det muligt at overvåge de besøgendes destinationer, opbygge deres profiler og spore deres mobilitet med henblik på at identificere deres interesser og udvikle passende produkter samt skaber redskaber, der tilbyder à la carta-rejsemål eller overvågning af netværk med henblik på at få kendskab til vore gæsters mening;

122.  forventer, at Kommissionen forelægger en omfattende rapport med en vurdering af den nuværende tilstand med hensyn til digitalisering på EU's turistmarked med henblik på at påvise udfordringer og udnytte muligheder for de forskellige offentlige og private aktører på nationalt, regionalt og lokalt niveau; mener, at en sådan rapport bør indeholde passende henstillinger for at sikre loyal konkurrence og lige konkurrencevilkår for alle aktører og for at beskytte forbrugerne ved at sørge for gennemsigtighed, neutralitet og tilgængelighed;

123.  noterer sig, at brugerne i stigende grad benytter sig af direkte online booking af turistydelser, og noterer sig den risiko, dette kan medføre for forbrugerne, som ofte ikke er klar over deres rettigheder og den gældende lovgivning; anmoder om, at Kommissionen nøje forfølger enhver form for misbrug, der måtte opstå på dette område, navnlig i forbindelse med kombineret køb fra forskellige tjenesteydere (f.eks. flybilletter og leje af bil), og opfordrer Kommissionen til at tilpasse og udvikle disse nye måder at reservere tjenesteydelser på, når pakkerejsedirektivet næste gang skal revideres;

124.  hilser den nylige afslutning af trilogforhandlingerne om det reviderede pakkerejsedirektiv velkommen; opfordrer til, at det gennemføres og anvendes rettidigt og effektivt med henblik på at ændre sektoren og beskytte forbrugerne i det digitale miljø;

125.  opfordrer Kommissionen til på ny at koncentrere finansielle midler og programmer om bedre at støtte digitaliseringen af de europæiske turistvirksomheder;

126.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at serviceudbydere får fair og lige adgang til relevante data fra rejse- og transportoperatørers side med henblik på at lette udbredelsen af digitale, flermodale informations- og billetservicer; noterer sig, at det er vigtigt med intelligente transportsystemer (ITS) i forbindelse med tilvejebringelse af nøjagtige trafik- og rejsedata i realtid for at udvikle integrerede mobilitetstjenester, der vil være til fordel for udviklingen i europæisk turisme;

127.  opfordrer medlemsstaterne til at indkredse og støtte EU-dækkende initiativer, der fremmer anvendelse af digital infrastruktur og interoperabilitet mellem forskellige platforme; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at levere gratis wi-fi i turistområder og til som vedtaget at afskaffe roaminggebyrer inden den 15. juni 2017 samt afskaffe geografisk blokering;

128.  opfordrer medlemsstaterne og lokale myndigheder til at sikre, at alle stationer samt ankomst-, afgangs- og omstigningsperroner er udstyret med informationskontorer med uddannet personale, der kan give oplysninger om vigtige destinationer, transportmidler og turistfaciliteter sammen med flersprogede digitale informationssystemer, der tilbyder gratis og ubegrænset adgang til wi-fi-netværk, som også kan anvendes af personer med handicap;

129.  understreger, at de rejsende fortsat støder på forskellige priser og vilkår, når de reserverer indkvartering eller transport på internettet; hilser derfor Kommissionens meddelelse om "En strategi for et digitalt indre marked i EU" velkommen; opfordrer Kommissionen til at vedtage et omfattende forslag for at sætte en stopper for uberettiget geografisk blokering af adgang til varer, tjenesteydelser og den bedst mulige pris på grundlag af geografisk placering eller bopælsland;

130.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme adgangen til højhastighedsbredbånd som en prioritet for turismen i fjerntliggende områder og områder i den yderste periferi såsom øer, kyst- og bjergområder samt landdistrikter for at øge væksten i turisterhvervet og formindske den digitale kløft i EU;

131.  opfordrer medlemsstaterne og de involverede aktører til at udvikle effektive midler til at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft i alle dele af turistbranchen, navnlig på digitaliseringsområdet;

132.  er bekymret over, at mange af de økonomiske fordele ved online-distribution ikke kommer Europa til gode; er af den opfattelse, at de europæiske regeringer bør gøre mere for at fremme iværksætterånden og navnlig teknologiorienterede løsninger i Europa;

o
o   o

133.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 56 E af 26.2.2013, s.41. (2) EUT C 131 E af 8.5.2013, s. 9. (3) EUT C 134 af 7.6.2003, s. 7.

Europa-Parlamentets beslutning af 29. oktober 2015 om allokering på verdensradiokonferencen i Genève den 2.‑27. november 2015 (WRC-15) af det nødvendige radiofrekvensbånd til støtte for den fremtidige udvikling af satellitbaseret teknologi med henblik på etablering af verdensomspændende flysporingssystemer (2015/2857(RSP))

P8_TA(2015)0392 B8-1094/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det nye punkt om flysporing i luften, som er sat på dagsordenen for Den Internationale Telekommunikationsunions kommende verdensradiokonference (WRC-15) i Genève den 2.-27. november 2015,

–  der henviser til det arbejdsdokument med titlen "Aircraft Tracking and Localisation Options", som EU forelagde på det multidisciplinære møde om verdensomspændende sporing i Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) den 12.-13. maj 2014,

–  der henviser til de henstillinger, som blev fremsat på ICAO's ovennævnte multidisciplinære møde om verdensomspændende sporing,

–  der henviser til Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs udtalelse 01/2014 af 5. maj 2014 med titlen "Amendment of requirements for flight recorders and underwater locating devices",

–  der henviser til de sikkerhedshenstillinger, der er blevet udsendt af forskellige nationale sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder med henblik på at forbedre sikkerheden ved at gøre det lettere at indhente oplysninger som led i sikkerhedsundersøgelser i forbindelse med civil luftfart og at forbedre flyverekorderes ydeevne og håndtering samt lokaliseringen af fly efter en ulykke over vand(1),

–  der henviser til udkast til Kommissionens forordning om ændring af forordning (EU) nr. 965/2012 for så vidt angår krav til flyverekordere, undervandslokaliseringsanordninger og flysporingssystemer(2),

–  der henviser til forespørgslen til Kommissionen om allokering på verdensradiokonferencen i Genève den 2.‑27. november 2015 (WRC-15) af det nødvendige radiofrekvensbånd til støtte for den fremtidige udvikling af satellitbaseret teknologi med henblik på etablering af verdensomspændende flysporingssystemer (O-000118/2015 – B8‑1101/2015),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Transport- og Turismeudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at tragedierne med Air France-flyvning AF447 (1. juni 2009) og Malaysia Airlines-flyvning MH370 (8. marts 2014) har understreget behovet for at indføre nye systemer for at sikre, at positionen for fly til offentlig transport er kendt til enhver tid, selv på fjerne lokaliteter;

B.  der henviser til, at sådanne overvågningssystemer til verdensomspændende lufttrafikstyring (ATM) vil gøre det lettere at fastslå et flys position i tilfælde af unormal adfærd, nødssituationer eller ulykker;

C.  der henviser til – i lyset af AF447- og MH370-tragedierne – at sådanne systemer bør være upåvirket af et almindeligt strømsvigt om bord og ikke bør åbne mulighed for deaktivering under flyvningen;

D.  der henviser til, at sådanne systemer vil forbedre effektiviteten af eftersøgnings- og redningsaktioner samt undersøgelser, eftersom de nuværende flysporingssystemer kun delvis dækker planeten;

E.  der henviser til, at disse systemer også kan være et vigtigt redskab til at forbedre ATM-effektivitet og -kapacitet og samtidig i væsentlig grad forbedre flyvesikkerheden og mindske infrastrukturomkostningerne;

F.  der henviser til, at Kommissionen i samarbejde med Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og interessentgrupper er begyndt at undersøge forskellige tekniske løsningsmodeller ud fra deres effektivitet og har foreslået, at der indføres regler om sporing af fly med en gradvis implementering;

G.  der henviser til, at blandt de forskellige løsningsmodeller, som er i brug i øjeblikket og/eller som bliver undersøgt (f.eks. Automatic Dependent Surveillance – Contract (ADS-C), Aircraft Communications Addressing and Reporting System (ACARS), High Frequency Data Link), virker Automatic Dependent Surveillance – Broadcast (ADS-B), støttet af satellitkommunikation, særdeles lovende;

H.  der henviser til, at ADS-B-teknologi kan støtte ATM-overvågning uden for de tættest befolkede områder, hvor radardækningen er begrænset, umulig eller meget dyr (herunder oceaner og ubeboede landområder);

I.  der henviser til, at satellitbaseret ADS-B-teknologi baserer sig på kommunikation mellem fly og en konstellation af satellitter for at levere overvågningskapacitet til leverandører af luftfartstjenester, og at der i denne forbindelse kan være behov for allokering af et særskilt radiofrekvensbånd, som er beskyttet mod interferens;

J.  der henviser til, at verdensradiokonferencen (WRC-15), som skal finde sted i november 2015 og bliver arrangeret af Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), er det rette forum til at fastsætte, hvilke radiotjenester der bliver allokeret til specifikke radiofrekvensbånd;

K.  der henviser til, at der bør træffes foranstaltninger til at sikre, at udviklingen af ADS-B-teknologi ikke hæmmes af, at der ikke i tide er blevet allokeret et passende radiofrekvensbånd;

1.  støtter Kommissionens initiativ, der har til formål snarest at udvikle et resultatbaseret verdensomspændende flysporingssystem, som sætter leverandører af luftfartstjenester i stand til at fastslå positionen for fly til offentlig transport til enhver tid, selv på fjerne lokaliteter;

2.  understreger, at et sådant system bør være upåvirket af et almindeligt strømsvigt om bord og ikke bør åbne mulighed for deaktivering under flyvningen;

3.  mener, at udviklingen af et sådant system bør foregå via et veludbygget samarbejde mellem alle relevante interessenter (f.eks. industrien, luftfartsselskaberne, leverandører af luftfartstjenester, sikkerheds- og redningstjenester, sikkerhedsundersøgelsesmyndigheder og internationale organisationer);

4.  noterer sig, at den satellitunderstøttede ADS-B-teknologi, der er baseret på kommunikation mellem fly og satellitter, er en af de lovende løsningsmodeller i forbindelse med udvikling af et verdensomspændende ATM-overvågningssystem;

5.  understreger, at det ved implementeringen af ADS-B-teknologi er væsentligt at foretage en behovsanalyse i forhold til alle brugere af luftrummet og at sikre interoperabilitet mellem alternative teknologier for at undgå overtrædelse af sikkerhedskravene;

6.  noterer sig, at udviklingen af den satellitunderstøttede ADS-B-teknologi kan kræve allokering af et passende radiofrekvensbånd for at undgå interferens;

7.  opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger – som optakt til den kommende verdensradiokonference (WRC-15), der finder sted i Genève i november 2015 – vedrørende allokering af det nødvendige radiofrekvensbånd til støtte for den fremtidige udvikling af et satellitbaseret verdensomspændende flysporingssystem;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

(1) Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagenturs udtalelse 01/2014 af 5. maj 2014, s. 1, "Reference". (2) Kommissionens dokument RPS COM-AC DRC(2015) D040413/02 med bilag.