Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 26. november 2015 - Strasbourg
Afghanistan, især drabene i provinsen Zabul
 Cambodja
 Ytringsfrihed i Bangladesh
 Status for Doha-udviklingsdagsordenen forud for den 10. WTO-Ministerkonference
 Ecuadors tiltrædelse af handelsaftalen mellem EU og dets medlemsstater og Colombia og Peru
 En ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020
 Undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser
 Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020

Afghanistan, især drabene i provinsen Zabul
PDF 173kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om Afghanistan, og især drabene i provinsen Zabul (2015/2968(RSP))
P8_TA(2015)0412RC-B8-1258/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om kvinders situation i Afghanistan og Pakistan(1) og sin beslutning af 13. juni 2013 om forhandlingerne vedrørende en samarbejdsaftale mellem EU og Afghanistan om partnerskab og udvikling(2),

–  der henviser til EU’s lokale strategi for menneskerettighedsforkæmpere i Afghanistan, som blev vedtaget i 2014,

–  der henviser til De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution 2210 (2015) og til mandatet for FN's bistandsmission i Afghanistan (UNAMA),

–  der henviser til Rådets konklusioner om Afghanistan af 20. juli 2015,

–  der henviser til konferencen om gennemførelse af og støtte til den nationale handlingsplan (FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325) om kvinder, fred og sikkerhed den 20. september 2015,

–  der henviser til UNAMA OHCHR’s halvårsrapport fra august 2015 om beskyttelse af civile i væbnede konflikter i Afghanistan i 2015,

–  der henviser til Rådets konklusioner om Afghanistan af 26. oktober 2015,

–  der henviser til erklæringen fra FN’s mission af 11. november 2015, som fordømmer de "vilkårlige drab" på syv civile gidsler i Zabul,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at der er stigende bekymring om etnisk og sekterisk forfølgelse i Afghanistan, da de kidnapninger og angreb, der har fundet sted igennem flere måneder, er rettet mod hazaraer, der betragtes som landets tredjestørste etniske gruppe og den eneste, der er overvejende shia-muslimsk;

B.  der henviser til, at syv civile blev bortført i oktober 2015 og henrettet mellem den 6. og 8. november 2015 i Arghandabdistriktet, og at der er rapporteret om væbnede sammenstød samme sted mellem to rivaliserende grupper af regeringsfjendtlige elementer;

C.  der henviser til, at den overvejende shia-muslimske hazarabefolkning er en af de etniske minoriteter, som er anerkendt i Afghanistans nye forfatning;

D.  der henviser til, at en gruppe på op til 30 hazaraer den 21. november 2015 blev angrebet af bevæbnede mænd, da de rejste på en vej i det sydlige; der henviser til, at mindst fem andre hazaraer, der rejste med bus i retning mod Kabul, blev reddet af de andre rejsende, som bidrog til at skjule deres identitet, da bussen blev stoppet af militante grupper;

E.  der henviser til, at drabene i Zabul fremhæver de særlige farer, som hazaraer er udsat for; der henviser til, at buspassagerer fra hazaraminoriteten er blevet adskilt fra andre passagerer, bortført og, i nogle tilfælde, dræbt ved en række hændelser i løbet af de sidste to år;

F.  der henviser til, at drabene understreger den fortsatte terrortrussel, som civile udsættes for af Taleban og udbrydergrupper herfra, hvoraf nogle angiveligt har erklæret loyalitet over for Da’esh/ISIL;

G.  der henviser til, at Den Europæiske Union vedvarende har støttet genopbygning og udvikling i Afghanistan siden 2002 og har forpligtet sig til et fredeligt, stabilt og sikkert Afghanistan;

H.  der henviser til, at EUPOL-missionen, der blev iværksat i 2007 for at støtte uddannelse af afghanske politistyrker, er med til at indføre et strafferetligt system/retsvæsen under afghansk administration; der henviser til, at Rådet i december 2014 besluttede at forlænge missionen indtil den 31. december 2016;

I.  der henviser til, at den internationale sikkerhedsstyrkes (ISAF) mission blev afsluttet ved udgangen af 2014; der henviser til, at den nye "målrettede støttemission" blev lanceret i januar 2015 for at tilbyde yderligere uddannelse, rådgivning og bistand til de afghanske sikkerhedsstyrker og institutioner;

J.  der henviser til, at drabene på civile, samt gidseltagninger af civile, udgør alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, som alle parter i den væbnede konflikt — herunder alle regeringsfjendtlige elementer — er forpligtet til at overholde;

K.  der henviser til, at sikkerheden i hele Afghanistan fortsat et alvorligt problem på grund af terrorhandlingerne fra Taleban;

L.  der henviser til, at civile tab fortsat finder sted og resulterer i dramatisk høje antal dødsfald og kvæstelser blandt det uskyldige civile humanitære personale og endog tropper på fredsbevarende missioner;

M.  der henviser til, at den seneste opfordring fra Al-Qaedas leder al-Zawahiri til ISIL-krigere om at føre krig mod den internationale koalition er en yderligere trussel mod NATO’s styrker i Afghanistan og landets sikkerhed;

1.  fordømmer på det kraftigste de barbariske drab og halshugninger af syv hazaraer (to kvinder, fire mænd og en lille pige) i den sydøstlige afghanske provins Zabul ved grænsen til Pakistan;

2.  fordømmer angrebene begået af Taleban, al-Qaeda, ISIL og andre terrorgrupper mod afghanske civile, de afghanske nationale forsvars- og sikkerhedsstyrker, demokratiske institutioner og civilsamfundet, som forårsager et rekordhøjt antal ofre; understreger, at beskyttelse af hazarasamfundet som en særligt sårbar gruppe over for Talebans Da’esh/ISIL's terroristiske voldshandlinger bør være en prioritet for den afghanske regering;

3.  udtrykker sin medfølelse med ofrenes familier, især familierne til de seneste ofre for forfærdelige drab i hazarasamfundet;

4.  opfordrer til, at de afghanske myndigheder støttes i at træffe hurtige og passende foranstaltninger for at sikre, at de, der dræber uskyldige civile, bliver retsforfulgt, og for at bekræfte retsstatsprincippet i landet;

5.  opfordrer de afghanske myndigheder til at sikre, at de medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, der er involveret i alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, herunder personer med kommandoansvar over styrker, der foretager krænkelser, underkastes troværdige og upartiske undersøgelser og straffes eller retsforfølges;

6.  mener, at drab på civile gidsler, herunder kvinder og børn, skal betragtes som krigsforbrydelser; understreger, at drab på uskyldige civile er forbudt ifølge den humanitære folkeret; gentager, at folkeretten skal respekteres af alle parter i konflikten, herunder udbrydergrupper;

7.  udtrykker dyb bekymring over den alvorlige sikkerhedssituation, den konstante optrapning af volden, terrorhandlinger, der fører til en voldsom stigning i antallet af ofre, og de konstante trusler mod en befolkning, der er tvunget til at leve i et voksende klima af frygt og intimidering;

8.  mener, at national sikkerhed er et vigtigt grundlag for social og økonomisk udvikling, politisk stabilitet og udvikling i Afghanistan;

9.  opfordrer den afghanske regering til at intensivere samarbejdet med regeringen i Pakistan; understreger, at et tættere samarbejde om sikkerhed og forvaltning vil være til gensidig fordel og kan bidrage til at fremme fred og stabilitet i regionen;

10.  opfordrer medlemsstaterne og Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til fortsat at engagere sig fuldt ud og støtte den afghanske regering i kampen mod oprørerne;

11.  gentager sin støtte til alle bestræbelser på at udrydde terrorisme og ekstremisme i Afghanistan og mener, at sådanne bestræbelser er afgørende for den regionale og globale sikkerhed med henblik på at opbygge et inklusivt, stabilt, demokratisk og mere fremgangsrigt land;

12.  er fortsat fast besluttet på at støtte den afghanske regering i dens bestræbelser på at gennemføre vigtige reformer, yderligere at forbedre regeringsførelsen og retsstaten, fremme respekt for menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder, bekæmpe korruption, narkotikabekæmpelse, forbedre den finanspolitiske bæredygtighed og fremme inklusiv økonomisk vækst; bemærker, at præsident Ashraf Ghani agter at gøre bekæmpelsen af korruption til en af sine prioriteter;

13.  bekræfter på ny sin støtte til den afghanske regering og befolkning i denne afgørende fase; henleder opmærksomheden på de tab, som de afghanske forsvars- og sikkerhedsstyrker har lidt siden ophøret af ISAF-missionen i slutningen af 2014; opfordrer regeringen til at fortsætte sin indsats for at øge effektiviteten og den operationelle effektivitet af forsvars- og sikkerhedsstyrkerne, således at der skabes sikkerhed og stabilitet blandt den brede befolkning;

14.  er fortsat dybt bekymret over den forværrede menneskerettigheds- og sikkerhedssituation i Afghanistan, og navnlig de konsekvenser, som dette kan få for kvinders rettigheder, religiøse og etniske mindretal, menneskerettighedsforkæmpere og journalister;

15.  minder om den skelsættende lov om afskaffelse af vold mod kvinder fra 2009 og opfordrer myndighederne til at lægge større vægt på beskyttelse af og støtte til menneskerettighedsforkæmpere, der udsættes for trusler eller angreb;

16.  opfordrer den afghanske regering til at vedtage en gennemførelsesplan for Afghanistans nationale handlingsplan (FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325), der omfatter et krav om, at kvinder fuldt ud deltager i alle faser af fredsforhandlingerne;

17.  minder om det tilsagn, som den afghanske regering har givet til det internationale samfund med hensyn til rettigheder og beskyttelse af etniske, sproglige, religiøse og andre mindretal;

18.  fordømmer på det kraftigste de seneste Talebanangreb i Kunduz og de tab, der er påført civilbefolkningen og de afghanske nationale forsvars- og sikkerhedsstyrker; støtter en uafhængig undersøgelse af angrebet på Læger uden Grænsers hospital i Kunduz, og opfordrer til overholdelse af hospitaler og medicinske faciliteters neutralitet;

19.  gentager, at det er af den allerstørste betydning, at den afghanske regering og alle partnere i regionen deltager på troværdig vis for at gøre en ende på konflikten og sikre et stabilt miljø; gentager, at en afghanskledet og afghanskejet fredsproces fortsat er en forudsætning for enhver bæredygtig og langsigtet løsning;

20.  glæder sig over beslutningen om at afholde den omfattende ministerkonference om Afghanistan i Bruxelles i 2016 som bevis på det internationale samfunds fortsatte engagement for stabiliteten og udviklingen i landet; forventer, at konferencen opstiller rammer for den afghanske regering og donorer indtil 2020, understøttet af konkrete tilsagn fra den afghanske regering og det internationale samfund;

21.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt Afghanistans regering og parlament.

(1) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 119.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0282.


Cambodja
PDF 167kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om den politiske situation i Cambodja (2015/2969(RSP))
P8_TA(2015)0413RC-B8-1263/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Cambodja,

–  der henviser til EU's lokale erklæring af 27. oktober 2015 om situationen i Cambodja,

–  der henviser til erklæringen fra talsmanden for FN's generalsekretær om Cambodja af 17. november 2015,

–  der henviser til den pressemeddelelse, der blev udstedt den 30. oktober 2015 af talspersonen for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder, Ravina Shamdasani,

–  der henviser til erklæringerne fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Cambodja, professor Rhona Smith, af 23. november 2015 og 24. september 2015,

–  der henviser til rapporten af 20. august 2015 fra FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Cambodja,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution af 2. oktober 2015 om Cambodja,

–  der henviser til erklæringen fra EU-Udenrigstjenestens talsperson den 15. juli 2015 om loven om foreninger og NGO'er i Cambodja,

–  der henviser til erklæringen af 22. juni 2015 fra FN's særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed,

–  der henviser til FN's menneskerettighedskomités konkluderende observationer af 27. april 2015 om den anden periodiske rapport om Cambodja,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere fra 2008,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Cambodja fra 1997,

–  der henviser til artikel 35 i den cambodjanske forfatning, som garanterer retten til foreningsfrihed og retten til at deltage aktivt i nationens politiske, økonomiske, sociale og kulturelle liv,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at de cambodjanske myndigheder den 13. november 2015 udstedte en arrestordre på lederen af det største oppositionsparti, Det Nationale Redningsparti (CNRP), Sam Rainsy, som i øjeblikket befinder sig i udlandet, og til, at Cambodjas Nationalforsamling den 16. november 2015 ekskluderede ham, fratog ham hans parlamentariske immunitet og dermed udsatte ham for risikoen for at blive arresteret, når han vender tilbage til landet, i forbindelse med en syv år gammel injuriesag;

B.  der henviser til, at Sam Rainsy den 20. november 2015 blev indkaldt af en domstol til at møde op til afhøring den 4. december 2015 i forbindelse med en opdatering på hans Facebook-profil, der blev foretaget af en oppositionssenator, Hong Sok Hour, som har været anholdt siden august 2015 på anklager om forfalskning og anstiftelse efter at have lagt en video på Sam Rainsys Facebook-profil, som indeholder et angiveligt falsk dokument vedrørende grænsetraktaten med Vietnam fra 1979;

C.  der henviser til, at en gruppe demonstranter, der støttede regeringen, den 26. oktober 2015 brutalt overfaldt to parlamentsmedlemmer fra oppositionspartiet (CNRP), Nhay Chamrouen og Kong Sakphea, i Phnom Penh og udgjorde en sikkerhedsmæssig fare for Nationalforsamlingens første næstformands private residens; der henviser til, at rapporter antydede, at politiet og andre statslige sikkerhedsstyrker kiggede på, mens angrebene fandt sted;

D.  der henviser til, at oppositionspartiets næstformand, Kem Sokha, den 30. oktober 2015 blev fjernet fra sin post som første næstformand for Nationalforsamlingen af regeringspartiet Cambodjansk Folkeparti (CPP) under en samling, der blev boycottet af CNRP; der henviser til, at tildelingen af posten som næstformand til CNRP var en af de vigtigste indrømmelser, som regeringspartiet CPP gav CNRP i juli 2014 for at få bragt dets ét år lange boykot af parlamentet efter valget i 2013 til ende;

E.  der henviser til, at premierminister Hun Sen har været ved magten i over 30 år, og at hans sikkerhedsstyrker nyder straffrihed for alvorlige menneskerettighedskrænkelser;

F.  der henviser til, at 11 oppositionsaktivister har afsonet fængselsdomme på mellem syv og tyve år for at deltage i eller lede "oprør";

G.  der henviser til, at de to politiske partier, CPP og CNRP, indgik en politisk våbenhvile i 2014, som gav forhåbninger om begyndelsen på en ny fase med konstruktiv bilæggelse af politiske uoverensstemmelser; der henviser til, at det politiske klima i Cambodja fortsat er spændt på trods af aftalen;

H.  der henviser til, at retten til ytringsfrihed er knæsat i artikel 41, og retten til deltagelse i politik i artikel 35 i Cambodjas forfatning;

I.  der henviser til, at den nylige offentliggørelse af loven om foreninger og NGO'er (LANGO) trods udbredt kritik fra civilsamfundet og det internationale samfund har givet de statslige myndigheder vilkårlige beføjelser til at afvikle eller blokere for oprettelsen af organisationer, der forsvarer menneskerettighederne, og allerede er begyndt at hæmme civilsamfundsaktiviteter og have afskrækkende indvirkning på indsatsen for at opretholde menneskerettighederne i Cambodja;

J.  der henviser til, at FN's særlige rapportør om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed har erklæret, at civilsamfundet i Cambodja har været udelukket fra processen med at udarbejde loven om foreninger og NGO'er;

K.  der henviser til, at Cambodjas regering godkendte lovforslaget om fagforeninger den 13. november 2015;

L.  der henviser til, at EU er Cambodjas største partner målt på udviklingsbistand med en ny bevilling for perioden 2014-2020 på 410 mio. EUR; der henviser til, at EU støtter en bred vifte af menneskerettighedsinitiativer, der gennemføres af cambodjanske ikke-statslige organisationer (NGO'er) og andre civilsamfundsorganisationer; der henviser til, at Cambodja er stærkt afhængig af udviklingsbistand;

1.  giver udtryk for dyb bekymring over det stadig dårligere klima for oppositionspolitikere og -aktivister såvel som for menneskerettighedsaktivister, sociale aktivister og miljøaktivister i Cambodja og fordømmer alle voldshandlinger og politisk motiverede anklager, straffe og domme mod oppositionspolitikere, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere i Cambodja;

2.  opfordrer indtrængende Cambodjas myndigheder til at tilbagekalde arrestordren og frafalde alle anklager mod oppositionsleder Sam Rainsy og CNRP-medlemmer af Nationalforsamlingen og Senatet, herunder senator Hong Sok Hour og CNRP-aktivister og -organisatorer, således at de får lov til at arbejde frit uden frygt for anholdelse eller forfølgelse, samt til at gøre en ende på politisk brug af domstolene til at retsforfølge folk på politisk motiverede og opdigtede anklager;

3.  opfordrer Nationalforsamlingen til øjeblikkeligt at genindsætte Sam Rainsy og genoprette hans parlamentariske immunitet;

4.  opfordrer indtrængende Cambodjas regering til at anerkende den legitime og nyttige rolle, som civilsamfundet, fagforeningerne og den politiske opposition spiller ved at bidrage til Cambodjas generelle økonomiske og politiske udvikling;

5.  tilskynder regeringen til at arbejde frem imod at styrke demokratiet og retsstaten samt til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, hvilket indbefatter en fuldstændig overholdelse af de forfatningsmæssige bestemmelser om pluralisme og forenings- og ytringsfrihed;

6.  minder om, at et trusselsfrit miljø med demokratisk dialog er afgørende for politisk stabilitet, demokrati og et fredeligt samfund i landet, og opfordrer indtrængende regeringen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at garantere sikkerheden for alle demokratisk valgte repræsentanter i Cambodja, uanset deres politiske tilhørsforhold;

7.  bemærker, at "dialogkulturen" mellem lederne af CPP og CNRP bragte håb om, at Cambodjas demokrati var inde på en positiv kurs; opfordrer Cambodjas regering og oppositionen til at gå i seriøs og meningsfuld dialog med hinanden;

8.  opfordrer regeringen til at tilsikre fuldstændige og upartiske undersøgelser med deltagelse af FN, som kan føre til retsforfølgning af alle dem, der var ansvarlige for det nylige brutale angreb på de to CNRP-medlemmer af Nationalforsamlingen, som blev udført af medlemmer af sikkerhedsstyrkerne, og for militærets og politiets brug af overdreven magt til at undertrykke demonstrationer, strejker og sociale uroligheder;

9.  opfordrer indtrængende regeringen til at ophæve loven om foreninger og NGO'er, hvis nylige offentliggørelse har givet de statslige myndigheder vilkårlige beføjelser til at afvikle eller blokere for oprettelsen af organisationer, der forsvarer menneskerettighederne, og som allerede er begyndt at have afskrækkende indvirkning på indsatsen for at opretholde menneskerettighederne i Cambodja;

10.  opfordrer indtrængende regeringen og parlamentet til at sikre reelle og oprigtige høringer af alle dem, der bliver berørt af lovforslag, som f.eks. lovene om fagforeninger, internetkriminalitet og telekommunikation, og til at sørge for, at lovteksterne er i overensstemmelse med Cambodjas forpligtelser på menneskerettighedsområdet i henhold til den nationale lovgivning og folkeretten;

11.  opfordrer den cambodjanske regering til at sætte en stopper for vilkårlige tilbageholdelser og mistænkelige forsvindinger og give frivillige organisationer og menneskerettighedsorganisationer lov til at operere frit; opfordrer den cambodjanske regering til for alvor at undersøge Khem Sapaths forsvinden;

12.  opfordrer de relevante statslige myndigheder til at standse retsforfølgelsen af menneskerettighedsforkæmpere i henhold til andre gældende love, som anvendes til at forfølge dem for deres menneskerettighedsarbejde, og til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade alle dem, der sidder fængslet for politisk motiverede og opdigtede anklager;

13.  opfordrer medlemsstaterne, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Kommissionen til i overensstemmelse med EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati straks at tage ovenstående bekymringer og henstillinger op over for de cambodjanske myndigheder;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, sekretariatet for Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, FN's Menneskerettighedsråd samt Kongeriget Cambodjas regering og nationalforsamling.


Ytringsfrihed i Bangladesh
PDF 180kWORD 75k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om ytringsfrihed i Bangladesh: (2015/2970(RSP))
P8_TA(2015)0414RC-B8-1257/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bangladesh, navnlig beslutning af 21. november 2013 om Bangladesh: menneskerettigheder og det kommende valg(1), af 18. september 2014 om krænkelser af menneskerettighederne i Bangladesh(2) og af 16. januar 2014 om det seneste afholdte valg i Bangladesh(3),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU’s udenrigspolitik(4) og til sin beslutning af 13. juni 2013 om presse- og mediefrihed i verden(5),

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Folkerepublikken Bangladesh om partnerskab og udvikling fra 2001,

–  der henviser til erklæringerne af 1. april 2015 og 9. august 2015 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om mord på bloggere i Bangladesh,

–  der henviser til erklæringen af 7. august 2015 fra FN’s eksperter, der fordømmer drabene på bloggeren Niloy Neel,

–  der henviser til erklæringen af 5. november 2015 fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra’ad Al Hussein, med opfordring til staten om at yde bedre beskyttelse til forfattere, redaktører og andre personer, der trues af ekstremister i Bangladesh,

–  der henviser til erklæringen fra EU's delegation i Bangladesh af 11. februar 2015,

–  der henviser til erklæringen af 9. april 2015 fra EU-Udenrigstjenestens talsmand om den nært forestående henrettelse af Mohamad Kamaruzzaman i Bangladesh,

–  der henviser til erklæringen af 29. oktober 2014 fra EU’s delegation i Bangladesh om dødsstraf i landet,

–  der henviser til de foreløbige konklusioner af 9. september 2015 fra FN’s særlige rapportør om religions- og trosfriheds landebesøg i Bangladesh,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati af 20. juli 2015,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Bangladesh er part i, særlig artikel 19 heri,

–  der henviser til FN's erklæring om menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline af 12. maj 2014,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed af 24. juni 2013,

–  der henviser til EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at ytringsfrihed – herunder presse- og mediefrihed – i henhold til verdenserklæringen om menneskerettighederne er en uundværlig søjle i et demokratisk, pluralistisk og åbent samfund;

B.  der henviser til, at fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed er en af de vigtigste prioriteter i EU’s menneskerettighedspolitik, herunder opbakning til princippet om ikkeforskelsbehandling og lige beskyttelse af personer, der bekender sig til ikke-teistiske eller ateistiske overbevisninger;

C.  der henviser til, at Bangladesh har gjort betydelige fremskridt i de seneste år, især med hensyn til opfyldelsen af 2015-målene; der henviser til, at EU længe har haft gode forbindelser til Bangladesh, bl.a. gennem samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling;

D.  der henviser til, at Bangladesh' forfatning, der blev vedtaget i 2014, stadfæster grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden;

E.  der henviser til, at overtrædelser af de grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder – herunder vold, ansporing til vold, hadefuld tale, chikane, intimidering og censur mod journalister og bloggere – fortsat er udbredte i Bangladesh; der henviser til, at Bangladesh indtager en plads som nr. 146 ud af 180 i det internationale pressefrihedsindeks;

F.  der henviser til, at spændingerne mellem verdslige og religiøse kræfter er taget til, og at hyppigheden af vold mod kritiske røster er steget; der henviser til, at indenlandske ekstremistiske islamistiske grupper – navnlig Ansarullah Bangla Team – i årevis har offentliggjort en "hitliste" over personer, der anses for at være kritikere af islam, herunder Sakharovprisvinderen Taslima Nasreen, og har opfordret til henrettelse af sekulære bloggere og forfattere, og at de har begået brutale mord relativt ustraffet;

G.  der henviser til, at Faisal Arefin Dipan, en redaktør på Jagriti Prokashoniforlaget, den 31. oktober 2015 blev brutalt myrdet med macheter på sit kontor i Dhaka; der henviser til, at en anden redaktør og to forfattere blev angrebet og såret samme dag, og at andre stadig står over for trusler;

H.  der henviser til, at mindst fem sekulære bloggere og journalister er blevet myrdet i landet i år (Niladri Chatterjee, alias Niloy Neel, Faisal Arefin Dipan, Ananta Bijoy Das, Washiqur Rahman Babu og Abhijit Roy) for at have anvendt deres grundlæggende ret til udtryksfrihed om politiske, sociale og religiøse emner; der henviser til, at islamistisk ekstremistiske grupper har påtaget sig ansvaret for en række drab;

I.  der henviser til, at den fremtrædende blogger Ahmed Rajib Haider blev myrdet i 2013, og universitetslæreren A.K.M. Shafiul Islam i 2014; der henviser til, at mange andre bloggere har modtaget dødstrusler på de sociale medier – der er blevet offentliggjort hitlister på Facebook rettet mod sekulær forfattere – eller har overlevet drabsforsøg, og at flere er holdt op med at skrive eller er flygtet ud af landet;

J.  der henviser til, at premierminister Sheikh Hasina har fordømt drabene og udtrykt sin regerings tilsagn om at bekæmpe terrorisme og voldelig ekstremisme; der henviser til, at hun har varslet en "nultolerancepolitik" over for enhver krænkelse af menneskerettighederne fra de retshåndhævende myndigheders side, og at hun har godkendt en lov om reformering af politiet, hvormed der opstilles en adfærdskodeks; der henviser til, at hun på trods af dette også har støttet sin regerings anholdelse af sekulære bloggere og etableringen af et efterretningspanel til at skanne de sociale medier for potentielt blasfemiske indhold;

K.  der henviser til, at Bangladesh' regering i august 2014 indførte en ny mediepolitik, der fortsat vækker bekymring med hensyn til ytringsfriheden; der henviser til, at dele af denne politik lægger begrænsninger på mediefriheden, som i tilfældet med forbud mod indhold, som er "statsfjendtligt", "latterliggør den nationale ideologi" eller "er uforenelig med kulturen i Bangladesh", og begrænser mulighederne for at rapportere om "anarki, oprør eller vold"; der henviser til, at Bangladesh' regering har intensiveret sin hårde kurs mod de sociale medier med midlertidig eller fuldstændig lukning af hele internettet, Facebook, WhatsApp, Viber og Messenger;

L.  der henviser til, at adskillige journalister i de seneste måneder er blevet arresteret og sigtet for at overtræde loven om informations- og kommunikationsteknologi, som kriminaliserer ærekrænkende og "statsfjendtlige" publikationer;

M.  der henviser til, at mængden af chikane er steget alarmerende siden den uhjemlede indførelse af lovgivningen i 2014; der henviser til, at 13 personer, der arbejder i mediesektoren, er blevet tiltalt for foragt, hvilket bidrager til en generel atmosfære af frygt og intimidering og fører til selvcensur;

N.  der henviser til, at Probir Sikdar, en journalist og ejer af onlineavisen Uttaradhikar Ekattor News i Bangladesh, den 16. august 2015 blev arresteret for angiveligt at have fornærmet en minister på Facebook; der henviser til, at Shaukat Mahmud, formand for det føderale journalistforbund, den 18. august 2015 blev arresteret for angiveligt med forsæt at have begået et brandattentat mod en bus den 23. januar 2015 og sigtet i tre sager i forbindelse med det påståede angreb;

O.  der henviser til, at nogle medlemmer af oppositionspartierne er forsvundet under uklare omstændigheder i de seneste år;

P.  der henviser til, at EU er imod anvendelse af dødsstraf i alle tilfælde og under alle omstændigheder og gang på gang har opfordret til universel afskaffelse af denne straf;

Q.  der henviser til, at to højtstående oppositionsledere i Bangladesh den 21. november 2015 blev henrettet for krigsforbrydelser begået under uafhængighedskrigen mod Pakistan i 1971, efter at deres sidste fortvivlede bøn om nåde var blevet afvist;

R.  der henviser til, at Piero Arolari, en italiensk præst og læge, blev skudt den 18. november 2015, mens en italiensk nødhjælpsarbejder, Cesare Tavella, blev skudt den 28. september 2015 og en japansk socialarbejder, Hoshi Kunio, blev myrdet den 3. oktober 2015, og at krigere fra Islamisk Stat har påtaget sig ansvaret, ligesom de har for bombesprængningerne under Ashuraoptoget ved den største shiamuslimske helligdom i Dhaka den 24. oktober 2015, hvor en teenagedreng blev dræbt og snesevis af andre blev såret;

S.  der henviser til, at regeringen har fremsat et udkast til lov om regulering af udenlandske donationer (frivilligt arbejde), der har til formål at regulere transaktioner og finansiering for enhver gruppe, der modtager udenlandsk bistand;

1.  fordømmer den stigende forekomst af angreb fra islamistiske ekstremisters side mod sekulære forfattere, bloggere, religiøse mindretal og udenlandske nødhjælpsarbejdere; beklager tabet af menneskeliv og udtrykker sin dybeste medfølelse med ofrene og deres familier;

2.  opfordrer myndighederne i Bangladesh til at fordømme de fortsatte forfærdelige angreb på ytringsfriheden og til at gribe ind for at sætte en stopper for alle former for vold, chikane, intimidering og censur mod journalister, bloggere og civilsamfundet;

3.  udtrykker sin dybeste bekymring over det forværrede klima for så vidt angår retten til ytringsfrihed, som har ledsaget stigningen i religiøs fundamentalisme, intolerance og ekstremistisk vold i Bangladesh; opfordrer myndighederne i Bangladesh til at styrke deres indsats for at forbedre den beskyttelse, der ydes aktivister og journalister fra myndighedernes side; opfordrer alle politiske partier og deres ledere til uforbeholdent og utvetydigt at fordømme den ekstremistiske vold og støtte retten til ytringsfrihed;

4.  minder de kompetente myndigheder i Bangladesh om deres nationale og internationale retlige forpligtelser, herunder deres ansvar for at sikre alle borgeres sikkerhed, uanset deres politiske eller religiøse overbevisninger, og garantere, at ytringsfriheden og pressefriheden kan udøves i landet uden vilkårlige begrænsninger og censur;

5.  opfordrer myndighederne i Bangladesh til at sikre, at der foretages uafhængige undersøgelser og afgives uafhængige forklaringer med hensyn til oppositionsmedlemmers forsvinden i løbet af de sidste par år, især i månederne op til og efter valget i januar 2014;

6.  opfordrer indtrængende myndighederne i Bangladesh til at forhindre straffrihed og til at gøre alt, hvad de kan, for at identificere alle gerningsmænd og bringe dem for en domstol ved at iværksætte uafhængige, troværdige og gennemsigtige undersøgelser og sikre retfærdig rettergang uden mulighed for idømmelse af dødsstraf;

7.  bemærker den indsats, der gøres for at foretage anholdelser i forbindelse med mordet på Abhijit Roy, Washiqur Rahman Babu og Niladri Chatterjee; glæder sig over de fremskridt, der er gjort i efterforskningen af den italienske statsborger Cesare Tavellas og den japanske statsborger Konio Hoshis død;

8.  opfordrer indtrængende Bangladesh' regering til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå flere drab ved at træffe effektive foranstaltninger til beskyttelse af forfattere, redaktører og andre personer, som har modtaget trusler, ikke blot ved at yde særlig fysisk beskyttelse til dem, der er potentielle mål for vold, men også ved at åbne for offentlige debatter, der udfordrer ekstremistiske synspunkter af enhver art;

9.  opfordrer myndighederne i Bangladesh til at genoprette mediernes fulde uafhængighed, til at frafalde alle anklager mod redaktører og journalister, der har offentliggjort indhold, der er kritisk over for regeringen, at tillade øjeblikkelig genåbning af alle mediehuse, som er blevet lukket, og omgående at genskabe fuld og uhindret adgang til alle former for publikationer, herunder elektroniske;

10.  opfordrer myndighederne i Bangladesh til straks at opfylde sine forpligtelser og anvende FN’s handlingsplan om journalisters sikkerhed og spørgsmålet om straffrihed, som blev godkendt i 2013;

11.  opfordrer myndighederne i Bangladesh til at sikre uafhængighed og upartiskhed i retsvæsenet og til at ændre loven om informations- og kommunikationsteknologi og loven om cybersikkerhed fra 2015 for at bringe dem i overensstemmelse med internationale standarder for ytringsfrihed og ophøre med kriminalisering af "statsfjendtlige" publikationer;

12.  er meget bekymret over de gentagne tilfælde af etnisk og religiøst motiveret vold, navnlig kønsbestemt vold mod kvinder og LGBTI-personer; opfordrer indtrængende Bangladesh' regering og landets religiøse organisationer og deres ledere til at indlede en forsoningsproces; opfordrer indtrængende Bangladesh' regering til at bestræbe sig på at retsforfølge gerningsmændene til denne form for vold; opfordrer indtrængende Bangladesh' regering til at yde tilstrækkelig beskyttelse og tilstrækkelige garantier til minoriteter som shiamuslimer, ahmadiyya-tilhængere, hinduer, budister og kristne, men også biharier;

13.  bemærker, at loven til regulering af udenlandske donationer (frivilligt arbejde) fra 2014 i nogle tilfælde har ført til, at legitime organisationer i civilsamfundet er blevet udsat for vilkårlig kontrol fra regeringens side; opfordrer myndighederne i Bangladesh til at revidere denne lovgivning for at forhindre dette;

14.  opfordrer myndighederne i Bangladesh til straks at opfylde sine forpligtelser og anvende FN’s handlingsplan om journalisters sikkerhed og spørgsmålet om straffrihed, som blev godkendt i 2013;

15.  opfordrer Bangladesh' regering til at give internationale NGO'er i landet lov til at udføre deres opgaver og til at sikre, at alle menneskerettighed- og civilsamfundsgrupper kan arbejde i et klima uden frygt og undertrykkelse;

16.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten, EU-delegationen til Bangladesh og medlemsstaternes delegationer til nøje at overvåge menneskerettighedssituationen og den politiske situation i Bangladesh og gøre brug af alle tilgængelige instrumenter, herunder det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder;

17.  opfordrer EU til i overensstemmelse med sin strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati straks at tage ovennævnte bekymringer og henstillinger op med myndighederne i Bangladesh;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, De Forenede Nationers højkommissær for menneskerettigheder, De Forenede Nationers generalsekretær og Bangladesh' regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0516.
(2) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0024.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0045.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0274.


Status for Doha-udviklingsdagsordenen forud for den 10. WTO-Ministerkonference
PDF 180kWORD 78k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om status for Dohaudviklingsdagsordenen forud for den 10. WTO-ministerkonference (2015/2632(RSP))
P8_TA(2015)0415B8-1230/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den ministererklæring, der blev vedtaget på Verdenshandelsorganisationens (WTO's) ministerkonference i Doha den 14. november 2001(1),

–  der henviser til den ministererklæring, der blev vedtaget på WTO's ministerkonference i Hongkong den 18. december 2005(2),

–  der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om evaluering af Doharunden efter WTO's ministerkonference i Hongkong(3),

–  der henviser til sin beslutning af 24. april 2008 med titlen "Mod en reformeret Verdenshandelsorganisation"(4),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Dohaudviklingsdagsordenen (DDA), navnlig beslutningerne af 9. oktober 2008(5), 16. december 2009(6), 14. september 2011(7) og 21. november 2013(8),

–  der henviser til resultaterne af den 9. ministerkonference på Bali i december 2013 og navnlig aftalen om handelslettelser(9),

–  der henviser til det slutdokument, der blev vedtaget ved konsensus den 17. februar 2015 under den årlige samling i Den Parlamentariske Konference om WTO i Genève(10),

–  der henviser til de erklæringer, der blev fremsat under mødet mellem WTO-forhandlingsdelegationslederne den 17. juni 2015,

–  der henviser til FN's 2015-mål(11),

–  der henviser til den femte globale evaluering af handelsrelateret bistand (Aid for Trade), som fandt sted i Genève den 30. juni-2. juli 2015(12),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Doharunden blev indledt i 2001 med det formål at skabe nye muligheder for handel, styrke de multilaterale regler for handel og imødegå de aktuelle ubalancer i handelssystemet ved at sætte udviklingslandenes – og navnlig de mindst udviklede landes – behov og interesser i centrum for forhandlingerne; der henviser til, at disse målsætninger hidrører fra den overbevisning, at et multilateralt system baseret på mere retfærdige og rimelige regler kan bidrage til fair og fri handel til gavn for den økonomiske udvikling på alle kontinenter og til afhjælpning af fattigdom;

B.  der henviser til, at EU hele tiden har været fortaler for en stærk multilateral, regelbaseret tilgang til handel, men samtidig har anerkendt, at komplementære tilgange, som f.eks. bilaterale, regionale og plurilaterale aftaler, også kan skabe handelsåbninger og økonomisk udvikling, navnlig ved at åbne for liberalisering og forbedre reglerne og disciplinen inden for politikområder, der ikke behandles så grundigt i WTO, og kan understøtte det multilaterale system – forudsat at sådanne aftaler er i overensstemmelse med WTO's regler og skaber betingelserne for en mulig fremtidig multilateralisering;

C.  der henviser til, at selv om WTO og de regler, der er nedfældet i aftalerne under WTO, har været afgørende for at forhindre fuldt udbygget og udbredt protektionisme som reaktion på den alvorligste finansielle og økonomiske krise siden 1930'erne, fremgår det af en WTO-rapport fra november 2014, at kun 282 ud af de 1 244 restriktive foranstaltninger, der er registreret siden krisens start i 2008, er blevet ophævet, hvilket øger behovet for en større indsats for at bekæmpe sådanne foranstaltninger; der henviser til, at en manglende opgradering af reglerne kan føre til nye og innovative måder at beskytte de nationale markeder og producenter på;

D.  der henviser til, at åben og fair multilateral handel begrænses mere af forskellige ikke-toldmæssige hindringer (NTB'er) end af toldsatser, som i vid udstrækning ophæves i takt med den stigende globalisering;

E.  der henviser til, at det imidlertid er vigtigt at tage hensyn til visse sektorers følsomhed over for en åbning af markedet, i særdeleshed landbrugssektorens;

F.  der henviser til, at reformen af den fælles landbrugspolitik udgør Den Europæiske Unions bidrag til forventningerne til Doharunden;

G.  der henviser til, at resultaterne af den 9. ministerkonference i 2013 er af systemisk betydning for organisationen, og navnlig den aftale om handelslettelser (TFA), som blev indgået på denne, og som er den første multilaterale aftale, der er indgået, siden WTO blev grundlagt i 1995; der henviser til, at Den Europæiske Union ratificerede aftalen om handelslettelser den 5. oktober 2015;

H.  der henviser til, at de nylige drøftelser om, hvordan man skal gå videre med DDA, tydeligt har vist, at det er nødvendigt at tage ambitionsniveauet op til fornyet overvejelse, hvis man realistisk skal kunne opnå resultater på tværs af alle forhandlingssøjler, og at der i den forbindelse skal tages fuldstændigt højde for realiteterne i handelsmiljøet, som det der ud i dag;

I.  der henviser til, at den tiende WTO-ministerkonference, som vil finde sted i Kenya den 15.-18. december 2015, vil være den første WTO-ministerkonference, der afholdes i et afrikansk land; der henviser til, at EU fortsat er stærkt engageret i DDA, og erkender, at det vil være af betydning, at der nås en politisk aftale om af fremme DDA, for at sikre, at WTO's forhandlingsfunktion forbliver central i den videre liberalisering af handelen på globalt plan;

1.  gentager, at multilateralisme er en blivende værdi, som Parlamentet støtter fuldt ud, og opfordrer til en handelsdagsorden, som er baseret på fri og fair handel til gavn for alle, og som bør have udvikling i centrum af processen;

2.  understreger vigtigheden af, at der i forbindelse med forhandlingerne tages fuldt hensyn til lavindkomstudviklingslandenes og de mindst udvikledes landes særlige behov og interesser; mener, at der er behov for en klar definition af lavindkomstudviklingslande og nye vækstøkonomier; gentager, at det er nødvendigt at sikre, at princippet om særlig og differentieret behandling udgør en integreret del af forhandlingerne og afspejler WTO-medlemmernes forskellige økonomiske udviklingsniveauer som fastsat i artikel 44 i Doha-ministererklæringen; mener, at meningsfulde bestemmelser om særlig og differentieret behandling skal gøres mere præcise, underkastes periodisk evaluering og målrettes for at imødekomme behovene hos de udviklingslande og mindst udviklede lande, der har de største behov; roser det forbillede, som aftalen om handelslettelser udgør, når det gælder anvendelsen af princippet om særlig og differentieret behandling i gennemførelsesfaserne, hvilket kunne statuere et nyttigt eksempel i evalueringen og målretningen af bestemmelserne om særlig og differentieret behandling;

3.  støtter en strukturel reform af WTO for bedre at kunne garantere et åbent, fair og ikke-diskriminatorisk handelssystem baseret på fælles og anvendte regler, som i højere grad tager hensyn til mange forskellige økonomiske aktørers (f.eks. SMV'ers, mikrovirksomheders og innovative nystartede virksomheders) roller og interesser;

4.  fremhæver, at det er vigtigt at bygge på de afgørelser, man nåede til enighed om på den 9. ministerkonference, for at gøre væsentlige fremskridt på den 10. ministerkonference i Nairobi i december 2015, således at det bliver muligt at få afsluttet Doharunden hurtigt;

5.  mener, at handelsliberalisering er et vigtigt redskab til at sikre bæredygtig økonomisk vækst og udvikling, men at der skal følge passende ledsagepolitikker med, som omfatter makro- og mikroøkonomiske foranstaltninger, bl.a. med hensyn til budgetgennemsigtighed, finanspolitikker og skattelighed, administrativ forenkling, uddannelse og erhvervsuddannelse, institutionelle reformer og sociale politikker, med henblik på at maksimere og fordele udbyttet af handelsreformerne bedre og modvirke eventuelle negative virkninger effektivt;

6.  henleder opmærksomheden på den femte evalueringskonference vedrørende handelsrelateret bistand (Aid for Trade), som fandt sted i juli 2015 i Genève under overskriften "Nedbringelse af handelsomkostningerne med henblik på inklusiv, bæredygtig vækst", og som navnlig fokuserede på gennemførelsen af aftalen om handelslettelser;

7.  opfordrer alle WTO-medlemmer til hurtigt at ratificere og gennemføre aftalen om handelslettelser, så den kan træde i kraft inden den 10. ministerkonference; mener, at denne aftale vil medføre betydelige fordele for alle WTO's medlemmer, og især for udviklingslande og relevante økonomiske operatører, ved at forbedre gennemsigtigheden og retssikkerheden og mindske de administrative omkostninger og toldprocedurernes varighed, hvilket igen vil gøre det muligt for dem fuldt ud at udnytte de muligheder, der tilvejebringes i kraft af den øgede forekomst af regionale og globale forsyningskæder, og vil gøre det muligt for SMV'er at få gavn af mere åbne markeder; påpeger, at der fortsat bør stilles kapacitetsopbygning og teknisk bistand til rådighed for udviklingslandene og de mindst udviklede lande, og at der bør fokuseres på kvikskranker og en forenkling af elektronisk dokumentation, for at de får mulighed for at øge deres produktionskapacitet, således at de kan få gavn af en større andel af merværdien i de globale værdikæder;

8.  tilskynder WTO's medlemmer til proaktivt at støtte WTO's indsats for at etablere effektive arbejdsrelationer og et mere dybtgående samarbejde med andre internationale organisationer, hvis arbejde har betydning for forhandlingerne om verdenshandelen, navnlig Den Internationale Arbejdsorganisation, Verdenssundhedsorganisationen, og FN og dets organisationer og organer, som f.eks. FN's Konference for Handel og Udvikling, Fødevare- og Landbrugsorganisationen, FN's miljøprogram, FN's udviklingsprogram og FN's rammekonvention om klimaændringer, samt IMF, Verdensbanken og OECD for at sikre gensidig støtte og synergieffekter mellem handelsmæssige og ikke-handelsmæssige problemstillinger; støtter bestræbelserne på at få vedtaget internationale standarder og indført regelsamarbejde;

9.  opfordrer til en grundig overvejelse af spørgsmålet om, hvordan man bedre tackler ikke-handelsmæssige problemstillinger under WTO-reglerne, således at medlemmerne får mulighed for at forfølge legitime politikmål uden at hindre markedsadgang; understreger i denne forbindelse, at indsatsen for at få indført internationale standarder bør støttes kraftigt, og at der bør ydes den nødvendige bistand til udviklingslandene, således at de kan leve op til sådanne standarder;

10.  er overbevist om, at undladelsen af at tage tilstrækkeligt højde for den store forskel i udviklingslandenes økonomiske udviklingsniveau og specifikke behov, kan være en hindring for at få indført effektive foranstaltninger til gavn for disse lande i overensstemmelse med det udtrykte mål med Doharunden og er til skade for de udviklingslande, som har de største behov; opfordrer indtrængende de mere udviklede udviklingslande til at påtage sig deres del af ansvaret allerede i forbindelse med den igangværende runde og yde bidrag svarende til deres udviklingsniveau og sektormæssige konkurrenceevne; understreger ligeledes vigtigheden af, at der ved inddelingen anvendes effektive kriterier, der ikke kun tager hensyn til væksten i BNP, men også til indikatorer såsom det økonomiske sårbarhedsindeks og handels- og udviklingsindekset;

11.  mener, at det er afgørende, at den langvarige Doharunde afsluttes med et opfyldt udviklingsmandat; opfordrer derfor indtrængende alle WTO-medlemmer til at undersøge alle mulige løsninger med dette endemål for øje for at nå frem til et ambitiøst, globalt, afbalanceret og realistisk resultat;

12.  glæder sig over de fremskridt, der til dato er gjort med hensyn til plurilaterale initiativer som aftalen om miljøvarer og informationsteknologioverenskomsten såvel som med initiativer som aftalen om handel med tjenesteydelser; mener, at plurilaterale aftaler kan komplementere og fremme den multilaterale tilgang, og at endemålet er at få en kritisk masse af medlemmer med og derefter gøre aftalerne multilaterale;

13.  fastholder, at EU bør fortsætte med at spille en ledende rolle med hensyn til at fremme mærkbare fremskridt under de igangværende WTO-forhandlinger med henblik på en fuldstændig afslutning af Dohaudviklingsrunden i den nærmeste fremtid og fremme de mindst udviklede landes fulde deltagelse i den globale handel ved at fungere som bindeled mellem WTO-medlemmernes forskellige standpunkter;

14.  fremhæver WTO's afgørende betydning for en regelbaseret verdenshandel og i forbindelse med at gennemføre og håndhæve bindende aftaler og få løst handelstvister og dets enestående bidrag til at fremme større gennemsigtighed og peerbedømmelser, navnlig gennem ordningen for eksamination af handelspolitik (TPRM);

15.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at Parlamentet fortsat inddrages tæt i forberedelserne til den 10. ministerkonference, omgående opdateres og om nødvendigt høres under ministerkonferencen; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at argumentere over for andre WTO-medlemmer for, at betydningen af WTO's parlamentariske dimension bør øges;

16.  opfordrer WTO-medlemmerne til at sikre demokratisk legitimitet og gennemsigtighed ved at styrke WTO's parlamentariske dimension; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt at sikre, at parlamentarikerne får bedre adgang til handelsforhandlinger, inddrages i udformningen og gennemførelsen af WTO-beslutninger, og at der føres ordentlig kontrol med handelspolitikkerne i borgernes interesse;

17.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og generaldirektøren for WTO.

(1) Doha WTO-ministerkonference 2001: erklæring fra ministrene WT/MIN(01)/DEC/1 af 20. november 2001 https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min01_e/mindecl_e.htm
(2) Hong Kong-erklæringen fra ministrene WT/MIN(05)/DEC, vedtaget den 18. december 2005https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/min05_e/final_text_e.htm
(3) EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155.
(4) EUT C 259 E af 29.10.2009, s. 77.
(5) EUT C 9 E af 15.1.2010, s. 31.
(6) EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 1.
(7) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 84.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0511.
(9) Bali-erklæringen fra ministrene (WT/MIN(13)/DEC), vedtaget den 7. december 2013https://www.wto.org/english/thewto_e/minist_e/mc9_e/balideclaration_e.htm
(10) http://www.ipu.org/splz-e/trade15/outcome.pdf
(11) http://www.un.org/millenniumgoals/
(12) https://www.wto.org/english/tratop_e/devel_e/a4t_e/global_review15prog_e/global_review15prog_e.htm


Ecuadors tiltrædelse af handelsaftalen mellem EU og dets medlemsstater og Colombia og Peru
PDF 183kWORD 78k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om Ecuadors tiltrædelse af handelsaftalen mellem EU og dets medlemsstater og Colombia og Peru (2015/2656(RSP))
P8_TA(2015)0416B8-1241/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til afslutningen af forhandlingerne mellem EU og Ecuador om landets tiltrædelse af den handelsaftale, der blev indgået mellem EU og Colombia/Peru den 17. juli 2014,

–  der henviser til paraferingen af protokollen, der gør det muligt for Ecuador at slutte sig til sine naboer Colombia og Peru i en præferentiel handelsforbindelse med EU den 12. december 2014,

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling af 17. december 2014 om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om toldbehandling af varer med oprindelse i Ecuador(1),

–  der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 11. december 2012 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Colombia og Peru på den anden side(2),

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling 11. december 2012 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af den bilaterale beskyttelsesklausul og stabiliseringsmekanismen for bananer i handelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Colombia og Peru(3),

–  der henviser til sin beslutning af 13. juni 2012 om handelsaftalen mellem EU og Colombia og Peru(4),

–  der henviser til sin beslutning af 5. maj 2010 om EU's strategi for forbindelserne med Latinamerika(5) og af 21. oktober 2010 om EU's handelsforbindelser med Latinamerika(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Ecuadors tiltrædelse af handelsaftalen med Colombia og Peru er endnu et afgørende skridt fremad i samarbejdet med vigtige, ligesindede og hurtigt voksende lande i en region, som mere og mere vender sig mod Asien og Stillehavsområdet;

B.  der henviser til, at teksten til protokollen om Ecuadors tiltrædelse af handelsaftalen med Colombia og Peru lever op til såvel EU's som Ecuadors ambitioner, idet den tager højde for de ulige forhold med hensyn til muligheder for markedsadgang til fordel for Ecuador, og idet den tilpasses til indholdet i aftalen, men de konkrete tilpasninger, som Ecuador har anmodet om, indarbejdes også fuldt ud;

C.  der henviser til, at den ecuadorianske regering i løbet af de seneste otte år har investeret 40,8 mia. USD i den sociale sektor – adgang til uddannelse, sundhedspleje og socialsikring – med specifikke programmer for de mest udsatte grupper, såsom børn, ældre og handicappede;

1.  glæder sig over afslutningen af forhandlingerne med Ecuador om protokollen for landets tiltrædelse af handelsaftalen mellem EU, Colombia og Peru og anerkender de vigtige fordele, som dette vil betyde for Ecuadors eksport til EU, navnlig i lyset af at landet ikke længere nyder godt af EU's ensidige generelle toldpræferenceordning; opfordrer til, at denne aftale hurtigt og fuldt ud træder i kraft og gennemføres, hvilket vil sikre det højeste beskyttelsesniveau for borgerne og miljøet; mener, at denne aftale vil sætte skub i og diversificere handelen og investeringerne på begge sider og fungere som en vigtig drivkraft for økonomisk og social udvikling samt bidrage til at mindske fattigdommen og nedbringe uligheden;

2.  minder om, at Parlamentet forud for sin godkendelse af handelsaftalen den 11. december 2012 i sin førnævnte beslutning af 13. juni 2012 opfordrede Andinlandene til at sikre etableringen af en gennemsigtig og bindende køreplan for menneskerettigheder samt miljø- og arbejdstagerrettigheder og endvidere opfordrede den colombianske og den peruvianske regering til at fremlægge en handlingsplan for bæredygtig udvikling forud for Parlamentets godkendelse; opfordrer indtrængende alle parter til at arbejde hen imod en effektiv gennemførelse af de indsendte handlingsplaner for menneske-, miljø- og arbejdstagerrettigheder;

3.  fremhæver betydningen af, at Ecuador sikrer, at landets politikker er i overensstemmelse med dets WTO-forpligtelser og forpligtelser i henhold til handelsaftaler, og at der sørges for fuld gennemsigtighed og bred høring af de relevante aktører, inden de vedtages; opfordrer derfor Ecuador til snarest muligt at gøre noget ved de resterende identificerede hindringer for markedsadgang;

4.  minder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om den rolle, som de skal spille for at sikre en effektiv gennemførelse af handlingsplanerne; minder Kommissionen om, at den bør orientere Parlamentet på en hensigtsmæssig måde om anvendelsen af disse handlingsplaner og de foranstaltninger, de har truffet for at sikre deres gennemførelse;

5.  anmoder Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om at forelægge Parlamentet en omfattende rapport med fokus på de foranstaltninger, som Kommissionen har iværksat gennem samarbejdsprogrammer, navnlig i forbindelse med uddannelse, erhvervsuddannelse, samarbejde på lovgivningsområdet og skabelse af socioøkonomiske muligheder for de dårligst stillede i samfundet samt fremme af demokratiske fremskridt og respekt for menneske-, arbejdstagerrettigheder og beskyttelsen af miljøet; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at udnytte instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) fuldt ud;

6.  opfordrer indtrængende Ecuadors regering til at tage hensyn til de handlingsplaner, som Colombia og Peru har fremlagt, og til at træffe lignende foranstaltninger, idet dette er en mulighed for at forbedre de generelle levevilkår for landets borgere, herunder for at forbedre menneske- og arbejdstagerrettighederne samt miljøet;

7.  understreger, at menneskerettigheder og demokrati er afgørende elementer i de overordnede forbindelser mellem EU og Andinlandene; opfordrer derfor alle parter til at fremme og sikre universel og reel respekt for alle disse sociale og politiske rettigheder og frihedsrettigheder, som er forankret i folkeretten;

8.  understreger, at Ecuadors økonomi har opnået en solid økonomisk vækst i løbet af de seneste år, og anerkender, at den økonomiske vækst har været inklusiv; bemærker, at den direkte har reduceret fattigdommen, navnlig den ekstreme fattigdom, og graden af ulighed samt øget middelklassen; glæder sig over, at fattigdommen i Ecuador ifølge de seneste tal fra Verdensbanken faldt fra 37,6 % til 22,5 % i perioden 2006 til 2014, samtidig med at den ekstreme fattigdom faldt fra 16,9 % til 7,7 %;

9.  roser den ecuadorianske regering for at have investeret over 40 mia. USD i den sociale sektor i løbet af de seneste otte år; opfordrer Ecuador til at fortsætte sine vellykkede progressive politikker inden for det sociale område og bæredygtig udvikling;

10.  anerkender betydningen af de betydelige investeringer, som Ecuador har foretaget i løbet af de seneste år; bekræfter på ny sin støtte til alle de lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger, som regeringen og de lokale myndigheder i Ecuador har truffet for at bekæmpe fattigdom, ulighed, alle former for vold, straffrihed, korruption og organiseret kriminalitet, især narkotikahandel, såvel som de foranstaltninger, der har til formål at sikre effektiv beskyttelse af arbejdstagerrettighederne samt rettighederne for de mest udsatte personer og befolkningsgrupper, såsom børn, kvinder, mindretal og oprindelige folk, med henblik på at opnå en bæredygtig og inklusiv social og økonomisk udvikling; opfordrer for så vidt angår børns rettigheder indtrængende Ecuador til at fortsætte sin indsats og øge sine bestræbelser på at give adgang til uddannelse og bekæmpe børnearbejde;

11.  opfordrer Kommissionen til at analysere problemer vedrørende forenelighed som følge af divergerende bestemmelser om oprindelsesregler og om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger i forbindelse med handel mellem Andesregionen og EU og handelen mellem Andesregionen og Mercosur; opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at tilbyde teknisk bistand med henblik på at behandle forskellige krav og dermed undgå en uønsket forstyrrelse af de regionale integrationsprocesser i Sydamerika;

12.  minder om EU's mål om at medtage et bindende kapitel om handel og bæredygtig udvikling i alle sine handelsaftaler med både industrialiserede og ikke-industrialiserede partnere; støtter i denne forbindelse medtagelsen i handelsaftalen mellem EU og Ecuador af et kapitel om bæredygtig udvikling, som afspejler partnernes fælles forpligtelse til at fremme respekten for samt den effektive overholdelse og håndhævelse af internationale aftaler på menneskerettighedsområdet, ILO-konventionerne og de vigtigste multilaterale miljøaftaler, såsom konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES);

13.  glæder sig over den nylige skrivelse fra Ecuadors ministerium for udenrigshandel, hvori den kønsmæssige situation i Ecuador vurderes; opfordrer til, at der foretages en konkret vurdering af, hvordan frihandelspolitikker påvirker kvinder, navnlig i de fattigere områder; opfordrer til en mere omfattende respekt for kvinders rettigheder, især når de påvirkes af eller har forbindelse til handelspolitikker og disses virkninger;

14.  bemærker, at anvendelsesområdet for så vidt angår tvistbilæggelseskapitlet i handelsaftalen ikke omfatter de bestemmelser, der er fastsat i kapitlet om bæredygtig udvikling;

15.  glæder sig over, at Ecuador har ratificeret alle otte grundlæggende ILO-konventioner; insisterer på betydningen af, at Ecuador og alle EU-medlemsstaterne hurtigt ratificerer og effektivt gennemfører alle ILO-konventioner; beklager, at Ecuador endnu ikke har ratificeret ILO-konvention nr. 129, og opfordrer Kommissionen til at støtte Ecuadors bestræbelser på at gøre fremskridt i processen frem mod en effektiv anvendelse af den; opfordrer den ecuadorianske regering til at følge henstillingerne fra ILO's ekspertudvalg om en effektiv anvendelse af ILO's konvention nr. 87 og 98 og fremhæver betydningen af, at arbejdstagerne har mulighed for at skifte eller oprette nye fagforeninger med henblik på at sikre uafhængighed, effektivitet og ideologisk tilhørsforhold og minder navnlig om, at ILO har opfordret den ecuadorianske regering til at træffe de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger for at overholde bestemmelserne i konventionens artikel 2;

16.  glæder sig over, at parterne bekræfter deres engagement for så vidt angår bevarelse og bæredygtig udnyttelse af biologisk mangfoldighed i overensstemmelse med den juridisk bindende biodiversitetskonvention (CBD) og andre relevante internationale aftaler, som begge parter er part i;

17.  bemærker, at Ecuador er et af verdens 17 megaforskellige lande og er hjemsted for den største koncentration af arter (mellem 5 % og 10 % af verdens biodiversitet);

18.  minder om, at Ecuadors forfatning udtrykkeligt anerkender udviklingen af fairtrade som et hovedmål for landets handelspolitik; opfordrer Kommissionen til at indgå i en dialog med den ecuadorianske regering for at fremme fælles projekter inden for fairtrade;

19.  glæder sig over de vigtige bestræbelser, som Ecuador har gjort på miljøområdet, hvilket også er blevet anerkendt af FN; er bekymret over på trods af de bestræbelser, som landet har gjort i miljøspørgsmål, at Ecuador og dets nabolande står over for omfattende skovrydning, et betydeligt tab af biodiversitet, jord- og vandforurening og erosion; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at fremme og støtte specifikke strategier og programmer på internationalt, regionalt og lokalt niveau og fremme synergier og ansvarlig deltagelse af alle involverede offentlige og private aktører;

20.  kræver, at der indgås en samarbejdsaftale mellem Ecuador og EU til fordel for specifikke miljøprogrammer og glæder sig over den interesse, som den ecuadorianske regering allerede vist, for en samarbejdsaftale med EU til fordel for programmer, der vedrører skovrydning; støtter holdningen om, at skovrydning er et spørgsmål, som hører under hele det internationale samfunds ansvar;

21.  minder om, at der i bæredygtighedsvurderingen af handelen mellem EU og Andinlandene (2009) forventedes, at skovrydning og reduceret biodiversitet ville være en følge af den forventede udvidelse af landbruget og træindustrierne såvel som sociale konflikter som følge af udvidelsen af minedriften, udvindingen af kulbrinter og skovningsaktiviteter i landdistrikter;

22.  opfordrer Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og Kommissionen til at lægge stor vægt på miljømæssig bæredygtighed ved udformningen og gennemførelsen af alle samarbejdsaktiviteter, der er finansieret af Kommissionen, og opfordrer alle parter til at fremme bedste forretningspraksis vedrørende virksomheders sociale ansvar (VSA) i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, OECD's retningslinjer om virksomhedernes sociale ansvar og Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2011 om "En ny EU-strategi 2011-2014 for virksomhedernes sociale ansvar" (COM(2011)0681);

23.  opfordrer de ecuadorianske kommuner til at udnytte de muligheder, som den nye handelsramme giver for at samarbejde direkte med kommuner i EU med henblik på at fremme fairtrade og etablere nye fairtrade-netværk;

24.  glæder sig over og støtter FN's Menneskerettighedsråds (UNHRC's) beslutning om at oprette en mellemstatslig arbejdsgruppe (IGWG) for transnationale virksomheder og menneskerettigheder som foreslået af Ecuador og Sydafrika, og som støttes af mange andre lande; pålægger Kommissionen at engagere sig positivt og konstruktivt i de igangværende forhandlinger i Genève;

25.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at støtte den ecuadorianske regering i dens bestræbelser på at udvikle og opretholde en effektiv miljøforvaltning, både generelt og i følsomme områder, såsom som Amazonas og Galapagosøerne, eftersom sikring af planetens fremtid er et fælles ansvar;

26.  minder om, at Yasuni, som er en del af Amazonas, huser flere stammefolk, hundredvis af hjemmehørende træarter og snesevis af udryddelsestruede dyr; minder om dens betydning for menneskeheden og verdens naturarv, herunder for kommende generationer;

27.  beklager, at konceptet med at yde støtte til miljøbeskyttelse ved at kompensere for tabet i potentielle handelsindtægter og for at medfinansiere oprettelsen af trustfonden "Yasuni Ishpingo Tambococha Tiputini (ITT)" under De Forenede Nationers udviklingsprogram, således som den ecuadorianske regering har foreslået, og som havde til formål at give det ecuadorianske folk erstatning for, at landet afholder sig fra at udvinde olie fra oliefelter beliggende i Yasuni-nationalparken, er kuldsejlet som følge af utilstrækkelige økonomiske resultater;

28.  anerkender den indsats, som Ecuador har gjort for at gøre fremskridt med hensyn til beskyttelse af oprindelige samfund, og opfordrer indtrængende den ecuadorianske regering til at undgå, at dens politikker – og særlig dens strategi for minedrift – har en negativ indvirkning på de oprindelige samfunds rettigheder;

29.  fremhæver vigtigheden af at bevare og opretholde oprindelige og lokale samfund med traditionel levevis og understreger deres betydning for bevarelsen og den bæredygtige udnyttelse af den biologiske mangfoldighed i Andinlandene;

30.  glæder sig over, at Ecuador har ratificeret ILO-konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk, men bemærker, at handelsaftalen ikke indeholder nogen henvisning til konventionen;

31.  opfordrer den ecuadorianske regering til yderligere at forbedre de eksisterende nationale mekanismer og dialogen med civilsamfundet i forbindelse med civilsamfundsmekanismens overvågningsramme, herunder en omfattende informations- og reklamekampagne med henblik på at maksimere de berørte gruppers deltagelse i civilsamfundsmekanismens overvågningsramme; minder om, at handelsaftalen kræver, at Ecuador opretter disse mekanismer senest et år efter aftalens ikrafttræden;

32.  opfordrer de involverede parter til at træffe foranstaltninger med henblik på at forbedre arbejdet i de nationale rådgivende grupper; mener, at alle nationale rådgivende grupper skal være fuldt uafhængige;

33.  anmoder EU's nationale rådgivende gruppe om at udarbejde regelmæssige rapporter, som skal forelægges for og vurderes af Parlamentet;

34.  understreger, at det er vigtigt, at tilstrækkelig mange civilsamfundsorganisationer deltager i det årlige møde med civilsamfundsorganisationerne, således som det er fastsat i aftalen, og den brede offentlighed, som det er fastsat i aftalen;

35.  glæder sig over initiativer, som den ecuadorianske regering har taget, såsom oprettelsen af Ecuadors råd for aktivt medborgerskab og social kontrol (CPCCS) som et redskab til at integrere og motivere civilsamfundets deltagelse, fremme gennemsigtighed og udrydde korrupt praksis; minder om betydningen af at oprette effektive dialogmekanismer, såfremt disse ikke eksisterer, for at sikre borgernes og sociale aktørers ret til individuelt eller kollektivt at organisere sig, til at deltage i beslutningstagningen og til at kontrollere gennemførelsen;

36.  understreger betydningen af det fælles Underudvalg for Handel og Bæredygtig Udvikling, da det er den eneste mekanisme, der er foreskrevet i handelsaftalen, med henblik på at overvåge gennemførelsen af både statslige parternes og virksomhedernes forpligtelser vedrørende bæredygtig udvikling;

37.  anmoder Kommissionen om at forelægge Parlamentet alle dagsordener for og referater fra underudvalgets møder;

38.  noterer sig, at Ecuador har indført en beskyttelse af betalingsbalancen; opfordrer Ecuador til omgående at tage fat på de betænkeligheder, der blev rejst under høringerne af andre WTO-medlemmer i Betalingsbalanceudvalget i Genève;

39.  bemærker, at Ecuador sammen med Colombia og Peru er en af verdens største producenter af bananer; opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at de udløsende importmængder som fastlagt i stabiliseringsmekanismen for bananer reelt overholdes; anmoder Kommissionen om regelmæssigt og omgående at orientere Parlamentet og under alle omstændigheder gøre dette, når tendensen i importen af bananer kunne føre til, at de udløsende importmængder nås, og give detaljer om de direkte og indirekte følger af importen af bananer fra disse lande; opfordrer Kommissionen til også at suspendere toldfritagelsen på bananer importeret fra disse lande, hvis importen stiger uforholdsmæssigt meget, der forårsager eller truer med at forårsage alvorlige skader på økonomierne i EU’s produceremde regioner som f.eks. tab af arbejdspladser;

40.  opfordrer parterne til at sikre, at alle aftalens bestemmelser gennemføres effektivt, så snart aftalen træder i kraft;

41.  giver udtryk for sin overbevisning om, at begge parter bør indføre beskyttelsesklausuler samtidigt med henblik på at beskytte den nationale produktion mod importstigninger, som kan forårsage alvorlig skade;

42.  anmoder både GD Handel og den ecuadorianske regering om at give overbevisende svar på spørgsmålene og de betænkeligheder, der er blevet rejst, inden Parlamentet stemmer om Ecuadors tiltrædelse af handelsaftalen;

43.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og regeringerne i Ecuador, Colombia og Peru.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0087.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0481.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0480.
(4) EUT C 332 E af 15.11.2013, s. 52.
(5) EUT C 81 E af 15.3.2011, s. 54.
(6) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 79.


En ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020
PDF 75kWORD 71k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om en ny dyrevelfærdsstrategi for 2016-2020 (2015/2957(RSP))
P8_TA(2015)0417RC-B8-1278/2015

Europa-Parlamentet,

—  der henviser til artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—  der henviser til artikel 43 i TEUF om den fælles landbrugs- og fiskeripolitiks funktionsmåde,

—  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. februar 2012 om EU's strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015 (COM(2012)0006),

—  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2012 om Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015(1),

—  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at EU-lovgivning på dyrevelfærdsområdet bidrager til lige konkurrencevilkår inden for Unionen og dermed til et velfungerende indre marked;

B.  der henviser til, at Europas borgere i høj grad interesserer sig for dyrevelfærd og ønsker at kunne træffe mere informerede valg som forbrugere;

C.  der henviser til, at nationale regler om dyrevelfærd ikke må være i modstrid med principperne for EU's indre marked;

D.  der henviser til, at dyrevelfærd er tæt forbundet med dyresundhed og folkesundhed;

E.  der henviser til, at EU's regler og de nationale regler om dyrevelfærd grundet deres kompleksitet og forskellige fortolkninger skaber retsusikkerhed og kan give producenter i visse medlemsstater en alvorlig konkurrencemæssig ulempe;

F.  der henviser til, at EU har et af de højeste dyrevelfærdsniveauer i verden;

G.  der henviser til, at der bør ske yderligere forbedringer i dyrevelfærden på grundlag af de fremherskende videnskabelige resultater og under behørig hensyntagen til effektivitet og konkurrenceevne inden for landbrugets husdyrbrug; der henviser til, at det ville være til fordel for ensartede dyrevelfærdsstandarder i hele EU med en definition af godt husdyrhold;

H.  der henviser til, at et højt niveau af dyrevelfærd er vigtigt for at sikre bæredygtighed, selv om det medfører investeringer og supplerende driftsomkostninger, der ikke er rimeligt fordelt hele vejen igennem fødevarekæden;

1.  opfordrer indtrængende Kommissionen til straks at gennemføre de udestående punkter i Den Europæiske Unions strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd 2012-2015;

2.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at evaluere den eksisterende strategi og udarbejde en ny og ambitiøs strategi for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd for årene 2016-2020, således at der bygges oven på arbejdet med den foregående strategi, og man sikrer en videreførelse af en ramme, der kan tilvejebringe høje standarder for dyrevelfærd i alle medlemsstaterne;

3.  opfordrer Kommissionen til at sikre en opdateret, sammenhængende og klar retlig ramme, der implementerer kravene i TEUF's artikel 13 fuldt ud; gentager imidlertid, at dyrevelfærdsniveauerne under ingen omstændigheder må sænkes på grund af administrativ forenkling; understreger, at disse mål ikke udelukker hinanden;

4.  understreger, at artikel 13 i TEUF er almengyldig, horisontal og således er lige så vigtig som bestemmelserne om landbrug, miljø og forbrugerbeskyttelse;

5.  minder om, at Parlamentet løbende forhandler om og har vedtaget lovgivning, som behandler spørgsmål vedrørende dyrevelfærd, såsom dyresundhed, zootekniske betingelser, økologisk produktion og offentlig kontrol;

6.  anerkender den indsats, som landbrugerne allerede har gjort med hensyn til dyrevelfærd i Unionens forskellige medlemsstater;

7.  opfordrer indtrængende Kommissionen til, når der er klare videnskabelige beviser for dyrevelfærdsproblemer, at tilpasse politikinstrumenterne eller indføre nye for at løse disse problemer; anmoder Kommissionen om nøje at overvåge gennemførelsen af EU-lovgivningen vedrørende dyrevelfærd i medlemsstaterne;

8.  udtrykker sin bekymring over den reelle gennemførelse og håndhævelse af den nuværende EU-lovgivning vedrørende dyrevelfærd på grund af kompleksiteten og det store antal relevante retsakter; understreger, at det bør være det centrale mål med alle regler om dyresundhed og -velfærd at forbedre håndhævelsen og overholdelsen af den eksisterende lovgivning;

9.  opfordrer samtidig indtrængende Kommissionen til at være mere ambitiøs med hensyn til at inkludere og prioritere gensidighed inden for dyrevelfærdsstandarder som et ikke-handelsmæssigt hensyn i sin handelspolitik og i forhandlinger om internationale handelsaftaler samt at fremme dyrevelfærd i tredjelande ved at anmode om opfyldelse af tilsvarende dyrevelfærdsstandarder for importerede dyr og produkter, hvilket skal ledsages af streng kontrol;

10.  understreger, at det er vigtigt at sikre en finansiering af den fælles landbrugspolitik, som er tilstrækkelig og forenelig med vores ambitionsniveau, for at undgå udflytning af produktion og handel til lande og kontinenter med lavere dyrevelfærdsstandarder;

11.  opfordrer Kommissionen til at udvikle, udveksle og udbrede videnskabsbaseret bedste praksis og støtte innovation og forskning i udvikling af nye dyrevelfærdsteknikker og -teknologier;

12.  minder om, at der er skævheder i fødekæden, som stiller den primære producent ufordelagtigt, og at denne situation begrænser mulighederne for investeringer i dyrevelfærd på bedriftsplan;

13.  minder om, at producenterne er overbebyrdede med administrative krav, og at denne EU-strategi ikke må gøre den eksisterende byrde endnu tungere i betragtning af de løbende bestræbelser på administrativ forenkling; understreger, at der er behov for stabilitet og forudsigelighed i forbindelse med investeringer i sektoren og samtidig for at sikre lige konkurrencevilkår på internationalt plan;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 349 E af 29.11.2013, s. 62.


Undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser
PDF 188kWORD 83k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser (2015/2977(RSP))
P8_TA(2015)0418B8-1240/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til konventionen fra 1951 om flygtninges retsstilling,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder af 20. november 1989 og dens valgfri protokoller vedrørende hhv. inddragelse af børn i væbnede konflikter fra maj 2000, om salg af børn, børneprostitution og børnepornografi fra januar 2002 og en kommunikationsprocedure fra december 2011,

–  der henviser til FN's principper og retningslinjer vedrørende børn tilknyttet væbnede styrker eller væbnede grupper (Parisprincipperne) fra februar 2007,

–  der henviser til generel bemærkning nr. 14 (2013) fra FN's Komité for Barnets Rettigheder om, at barnets tarv altid skal komme i første række,

–  der henviser til FN's handlingsplan med titlen "A World Fit for Children",

–  der henviser til artikel 208 i Lissabontraktaten, der fastsætter princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, som kræver, at der tages hensyn til målene for udviklingssamarbejdet i forbindelse med politikker, som kan forventes at berøre udviklingslandene,

–  der henviser til den fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen: "Den europæiske konsensus om humanitær bistand" af 30. januar 2008,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2008 "En særlig plads til børn i EU's eksterne foranstaltninger" (COM(2008)0055),

–  der henviser til EU's retningslinjer om børn og væbnede konflikter (opdateret i 2008),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse af standarder for modtagelse af ansøgere om international beskyttelse (omarbejdet),

–  der henviser til, at Den Europæiske Union modtog Nobels Fredspris den 10. december 2012 og efterfølgende modtog de penge, der følger med prisen, som man forpligtede sig til at donere til EU's "Children of Peace"-initiativ,

–  der henviser til resolution 64/290 fra FN's Generalforsamling af 9. juli 2010 om retten til undervisning i nødsituationer og de relevante retningslinjer, herunder dem fra UNICEF og UNESCO,

–  der henviser til Dakarhandlingsplanen, som blev vedtaget på verdensforummet om uddannelse den 26.-28. april 2000, og FN's årtusindeerklæring af 8. september 2000,

–  der henviser til Incheonerklæringen "Uddannelse 2030", som blev vedtaget på verdensforummet om uddannelse den 19.-22. maj 2015,

–  der henviser til Osloerklæringen, som blev vedtaget på Oslotopmødet om uddannelse med henblik på udvikling den 6.-7. juli 2015,

–  der henviser til den mundtlige forespørgsel til Kommissionen om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser (O-000147/2015 – B8–1108/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at FN anslår, at en milliard børn lever i konfliktramte områder, og at 250 millioner af dem er under fem år gamle og berøves deres grundlæggende ret til uddannelse; der henviser til, at 65 mio. børn i alderen 3-15 anslås at være hårdest ramt af katastrofer og langvarige kriser og i risiko for afbrydelse af deres uddannelse, og at omkring 37 mio. børn i skolealderen ikke går i skole i kriseramte lande; der henviser til, at omkring halvdelen af de børn i verden, der ikke går i skole, bor i konfliktområder; der henviser til, at 87 % af børn i arabiske lande, som ikke går i skole, er berørt af konflikter, og at det anslås, at 175 millioner børn om året sandsynligvis vil blive berørt af naturkatastrofer; der henviser til, at visse grupper, såsom fattige børn, piger og børn med handicap, oplever, at deres allerede ringe fremtidsudsigter forringes yderligere i konfliktramte områder eller skrøbelige situationer;

B.  der henviser til, at næsten 10 millioner børn er flygtninge, og at det anslås, at 19 millioner børn rundt om i verden er blevet internt fordrevet på grund af konflikt;

C.  der henviser til, at ethvert barn først og fremmest er et barn, hvis rettigheder bør respekteres uden forskelsbehandling, uanset dets eller dets forældres etniske oprindelse, nationalitet eller sociale status, migrantstatus eller opholdsretlige status;

D.  der henviser til, at uddannelse er en grundlæggende rettighed, som alle børn har; der henviser til, at uddannelse er afgørende for fuldt ud at kunne nyde godt af alle andre sociale, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder;

E.  der henviser til, at uddannelse udgør grundlaget for ansvarligt medborgerskab, kan ændre et samfund og bidrage til social, økonomisk og politisk lighed og ligestilling mellem kønnene og desuden er et afgørende aspekt i pigers og kvinders frigørelse, både socialt, kulturelt og erhvervsmæssigt, og i forebyggelsen af vold mod kvinder og piger;

F.  der henviser til, at uddannelse er afgørende for, at børn med handicap og/eller med særlige undervisningsbehov kan blive integreret og få forbedret deres levevilkår;

G.  der henviser til, at gratis grundskoleuddannelse for alle børn er en grundlæggende rettighed, som regeringerne har lovet at overholde i henhold til FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989; der henviser til, at målet for 2015 er at sikre, at alle drenge og piger gennemfører en fuld grundskoleuddannelse; der henviser til, at dette mål til trods for visse fremskridt i udviklingslandene langt fra er nået;

H.  der henviser til, at Dakarrammen og 2015-målene har mobiliseret det internationale samfund til fordel for universel adgang til grundskoleuddannelse, ligestilling mellem kønnene og uddannelse af høj kvalitet, men at ingen af disse mål vil blive opfyldt inden udgangen af 2015, som det var målsætningen;

I.  der henviser til, at statslige sikkerhedsstyrker og ikke-statslige væbnede grupper i mindst 30 lande på verdensplan gennemfører angreb på uddannelsesinstitutioner; der henviser til, at beskyttelse af skoler imod angreb og militær anvendelse fra staters og ikke-statslige væbnede gruppers side er i overensstemmelse med erklæringen om sikre skoler og retningslinjerne for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter;

J.  der henviser til, at børn, teenagere og unge står over for stigende trusler og rammes uforholdsmæssigt hårdt, især i skrøbelige stater; der henviser til, at børn og teenagere, der ikke går i skole, er i større risiko for tidlige ægteskaber og graviditeter, rekruttering til væbnede styrker eller grupper, menneskehandel eller udnyttelse i arbejdsøjemed; der henviser til, at den humanitære bistand i krigszoner ofte er det eneste middel til, at børn kan fortsætte deres uddannelse og forbedre deres fremtidsudsigter, og som derved kan bidrage til at beskytte dem mod overgreb og udnyttelse;

K.  der henviser til, at tilvejebringelsen af kvalitetspræget undervisning i nødsituationer ikke udgør en del af alle humanitære indsatser, primært er rettet mod grundskoleuddannelse og stadig betragtes som noget sekundært i forhold til levering af fødevarer, vand, lægehjælp og tag over hovedet, og at børn, der er berørt af konflikter eller naturkatastrofer, derfor går glip af undervisning;

L.  der henviser til, at den humanitære bistand til undervisning er af ringe omfang, og at den mere rundhåndede udviklingsbistand ankommer sent eller slet ikke; systemerne for levering er dårligt koordineret med høje transaktionsomkostninger, og der mangler partnere, som har tilstrækkelig kapacitet til en sådan indsats;

M.  der henviser til, at kvaliteten af undervisningsprogrammer for flygtninge som regel er ringe, med en elev-lærer-ratio på gennemsnitligt 70:1 og en høj andel af ikke-kvalificerede lærere;

N.  der henviser til, at de nye mål for bæredygtig udvikling (SDG) og de dertil knyttede delmål opstiller en ny, holistisk, ambitiøs dagsorden for uddannelse, som skal nås inden udgangen af 2030;

O.  der henviser til, at universel adgang til offentlig uddannelse af høj kvalitet – ikke bare grunduddannelse, men med samme vægt på sekundær og videregående uddannelse – er afgørende for at få bugt med ulighed og nå målene for bæredygtig udvikling;

P.  der henviser til, at EU vil investere 4,7 mia. EUR i uddannelse i udviklingslandene i perioden 2014-2020, en forhøjelse i forhold til de 4,4 mia. EUR, der blev investeret i 2007-2013;

Q.  der henviser til, at det i Incheonerklæringen bemærkes med bekymring, at konflikter, naturkatastrofer og andre kriser fortsat griber forstyrrende ind i uddannelse og udvikling, at man i erklæringen forpligter sig til at udvikle mere inkluderende, reaktionsdygtige og robuste uddannelsessystemer, og at uddannelse skal "leveres i trygge, støttende og sikre læringsmiljøer, som er fri for vold";

R.  der henviser til, at EU's "Children of Peace"-initiativ giver omkring 1,5 mio. børn i konflikt- og katastrofeområder i 26 lande adgang til skoler, hvor de kan lære i et trygt miljø og modtage psykologisk bistand;

S.  der henviser til, at flere EU-partnere, som f.eks. UNRWA, har udviklet innovative, inkluderende og holistiske tilgange til undervisning i nødsituationer for at sikre adgang til kvalitetspræget undervisning for flygtningebørn, der er berørt af de igangværende konflikter; der henviser til, at denne tilgang kombinerer kortsigtet humanitær bistand og børns langsigtede udviklingsbehov og omfatter udvikling af interaktive materialer til selvstudier, psykosocial bistand, sikre steder til undervisning og rekreative aktiviteter samt bevidstgørelse om sikkerhedsspørgsmål og kapacitetsopbygningsaktiviteter;

T.  der henviser til, at der er behov for anslået 8 mia. USD om året til at give uddannelsesstøtte til børn, der er berørt af nødsituationer, og at de nationale bidrag fra de berørte stater efterlader et globalt finansieringsunderskud på 4,8 mia. USD til undervisning i nødsituationer;

U.  der henviser til, at der er behov for en forhøjelse af de økonomiske midler til udviklingsbistand og humanitær bistand for at få dækket dette underskud samt øgede offentlige udgifter til uddannelse i de skrøbelige stater; der henviser til, at uddannelse som andel af de offentlige udgifter i de skrøbelige stater er faldet i de senere år og stadig er langt fra det internationalt anerkendt benchmark på 20 %;

V.  der henviser til, at man i Osloerklæringen har bemærket vigtigheden af at se på den globale bistandsstruktur for at bygge bro mellem humanitære indsatser og mere langsigtede udviklingsforanstaltninger på uddannelsesområdet og har foreslået, at der etableres en ny platform i dette øjemed, samt at der skabes en særlig fond eller en ny modalitet for undervisning i nødsituationer på det humanitære verdenstopmøde i 2016;

1.  fremhæver betydningen af universel og offentlig kvalitetspræget uddannelse som en fremmende faktor i udvikling, der forbedrer fremtidsudsigterne for andre foranstaltninger inden for sundhed, sanitet, nedbringelse af katastroferisici, jobskabelse, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling; fremhæver den rolle, undervisning spiller som et stærkt redskab, der er nødvendigt for at give en følelse af normalitet og for at øge kendskabet til rettigheder samt for at hjælpe børn, teenagere og unge med at overvinde traumet, hjælpe dem til at blive reintegreret i samfundet efter konflikter og give dem færdigheder til at kunne genopbygge deres samfund og fremme fredsopbygning og forsoning;

2.  understreger, at kvalitetspræget undervisning på længere sigt kan være et afgørende element i genopbygningen af samfund efter konflikter, da den kan forøge børns indkomstpotentiale, sætte dem i stand til at holde deres familier sundere og øge deres mulighed for at bryde ud af fattigdomscirklen;

3.  understreger, at piger og andre dårligt stillede børn, herunder handicappede, aldrig må diskrimineres, når det gælder adgang til god undervisning i nødsituationer;

4.  fremhæver den positive rolle, som uddannelse spiller i børns udvikling og trivsel, og understreger vigtigheden af at sikre uafbrudt, livslang læring for unge teenagere; mener, at dette også vil begrænse muligheden for, at de bliver involveret i væbnede grupper eller ekstremisme;

5.  anerkender de fremskridt, der er gjort siden vedtagelsen af 2015-målene, men beklager dybt, at de mål, der blev sat, ikke bliver opfyldt i 2015; opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre disse mål til hovedprioriteten i deres interne politikker og deres forbindelser med tredjelande; understreger, at disse mål, navnlig udryddelse af fattigdom, adgang til uddannelse for alle og ligestilling mellem kønnene, kun kan nås gennem udvikling af offentlige tjenester, som er tilgængelige for alle; glæder sig over den nye uddannelsesdagsorden, der er opstillet i forbindelse med målene for bæredygtig udvikling, og fremhæver stadig betydningen af lige adgang til kvalitetspræget uddannelse for de mest udsatte befolkningsgrupper;

6.  bemærker med bekymring, at fremskridtene på uddannelsesområdet har været langsomst eller ikke-eksisterende i konfliktramte lande og i skrøbelige og konfliktramte stater, og fremhæver betydningen af at styrke uddannelsessystemernes robusthed i disse lande samt af at sikre, at indlæringen ikke afbrydes, når kriser rammer; understreger derfor, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union, medlemsstaterne og alle andre interessenter, som er involveret på forskellige niveauer, udviser et større engagement for at tilvejebringe instrumenter til at sikre udvikling og udbredt uddannelse i sådanne kriseramte lande;

7.  fremhæver, at millioner af børn er blevet tvunget ud i et liv som flygtninge, og understreger, at adgang til undervisning for flygtningebørn er af allerstørste betydning; opfordrer værtslandene til at sikre, at flygtningebørn får fuld adgang til undervisning, og til så vidt muligt at fremme integration og inklusion af dem i deres nationale uddannelsessystemer; opfordrer desuden nødhjælpsmiljøet og udviklingsmiljøet til at være mere opmærksomt på undervisning og uddannelse af lærere, både blandt de fordrevne selv og i værtsbefolkningen, samt til at internationale donorer prioriterer undervisning, når de reagerer på flygtningekriser, gennem programmer, der sigter mod at inddrage indvandrerbørn og støtte dem psykologisk, og ved at fremme undervisning i værtslandets sprog for at sikre et større og mere passende niveau af integration af flygtningebørn;

8.  understreger, at der også er behov for et særligt fokus på sekundær uddannelse og erhvervsuddannelse, ikke kun på basal grundskoleuddannelse; fremhæver, at unge mellem 12 og 20 år har meget begrænsede muligheder i flygtningesamfund, og at de samtidig udgør et hovedmål for militærtjeneste og andre former for inddragelse i væbnede konflikter; fremhæver f.eks., at mindre end 30 % af befolkningen i Afghanistan over 15 år ifølge Verdensbanken kan læse og skrive, til trods for landets enorme erhvervsaktive befolkning, og at årtier med krig har ført til en kritisk mangel på faglært arbejdskraft;

9.  opfordrer medlemsstaterne til at udvikle særlige modtageordninger for uledsagede børn og enlige mødre med børn;

10.  minder medlemsstaterne om, at beskyttelse af børn og forebyggelse af misbrug og menneskehandel er betinget af, at de inkluderes i skoler og uddannelsesprogrammer, og at der bør fastsættes bestemmelser i denne henseende om veldefinerede standarder for modtagelse, inklusion og sproglig støtte, som fastsat i direktiv 2013/33/EU;

11.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte studerende flygtninge, som er i transit, også ved at samarbejde med forskellige internationale organisationer;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette "uddannelseskorridorer" for at sikre, at studerende fra konfliktramte lande, i særdeleshed Syrien, Irak og Eritrea, accepteres af universiteterne;

13.  opfordrer EU og dets humanitære organer til systematisk at medtage undervisning og beskyttelse af børn i hele nødberedskabscyklussen og sikre fleksible flerårige midler til langvarige kriser;

14.  glæder sig over oprettelsen af Bekou-trustfonden, Madad-trustfonden og nødtrustfonden for Afrika som effektive redskaber til at tackle kløften mellem nødhjælps- og udviklingsmidler under komplekse og langvarige nødsituationer, hvor politiske, økonomiske og humanitære problemstillinger hænger indbyrdes sammen; opfordrer EU og dets medlemsstater til at medtage undervisning for børn som en prioritet, når der fordeles midler fra EU's trustfonde;

15.  erkender de bekymrende mangler i den uddannelsesmæssige respons på nødsituationer, især fordi en tidlig indsats ikke bare er til gavn for de berørte børn, men også kan forbedre effektiviteten af den bredere humanitære indsats; gentager sin støtte til, at skoler bibeholdes som sikre steder for børn, og understreger i denne forbindelse, at det er vigtigt, at beskytte uddannelse mod angreb; opfordrer EU og dets medlemsstater til at forpligte sig til at støtte principperne i den omfattende ramme for skolers sikkerhed og beskytte uddannelsesfaciliteter mod angreb og militær anvendelse i overensstemmelse med erklæringen om sikre skoler og retningslinjerne for beskyttelse af skoler og universiteter mod militær anvendelse under væbnede konflikter;

16.  opfordrer EU til at samarbejde med partnerlande, andre donorer, den private sektor og civilsamfundet om at forbedre uddannelsesmulighederne for unge under konflikter og i andre nødsituationer i betragtning af den afgørende rolle, som unge kan spille med hensyn til at skabe stabilitet efter konflikter ved hjælp af deres potentielt opnåede færdigheder i genopbygning af infrastruktur, grundlæggende tjenesteydelser, sundhedspleje og uddannelsessystemer, og derved bremse risikoen for, at en arbejdsløs ung befolkning skaber social uro eller falder tilbage i en ond voldsspiral;

17.  roser EU's "Children of Peace"-initiativ, som søger at finansiere humanitære undervisningsprojekter i nødsituationer, og opfordrer Kommissionen til at opskalere dette initiativ; glæder sig over initiativet "No Lost Generation", der er iværksat af en række donorer, nødhjælps- og udviklingsbistandsorganer, herunder EU, for at give millioner af børn i Syrien og dets nabolande adgang til undervisning;

18.  beklager dybt, at dette område blev tildelt mindre end 2 % af alle nødhjælpsmidlerne i 2014 til trods for den vigtige rolle, som uddannelse spiller i nødsituationer; håber derfor, at finansieringen til uddannelsesprogrammer for børn kan blive suppleret og forhøjet under det nye program for omstrukturering af fordelingen af EU-midlerne, også i tredjelande, der er ramt af krig eller generelle nødsituationer;

19.  opfordrer i betragtning af de aktuelle krisers langvarige karakter alle aktører på det humanitære område til at medtage undervisning som en integreret del af deres humanitære indsats samt til at øge deres engagement i uddannelse ved at mobilisere uddannelsesgruppen på et tidligt tidspunkt i en nødsituation og ved at sikre, at der er afsat tilstrækkelige midler dertil; anmoder dem om at være særligt opmærksomme på udsatte grupper som piger, handicappede og fattige, til at tage internt fordrevne børn og unge, som har fundet et tilflugtssted i lokalsamfundet, med i betragtning og til at tage behørigt højde for sekundær uddannelse for ikke at udelukke teenagere fra uddannelse;

20.  glæder sig over den voksende internationale opmærksomhed omkring spørgsmålet om undervisning i nødsituationer, og navnlig over meddelelsen fra EU-kommissæren for humanitær bistand om, at der senest i 2019 afsættes 4 % af EU's budget for humanitær bistand til undervisning for børn i nødsituationer;

21.  opfordrer EU's medlemsstater til at støtte Kommissionens mål om at øge andelen af humanitære midler, der afsættes til uddannelse i nødsituationer, til 4 % af EU's humanitære budget som en minimumsinvestering for at sikre adgang til kvalitetspræget uddannelse for børn i nødsituationer og under langvarige kriser; opfordrer dem endvidere til at give undervisning øget opmærksomhed og finansiering i deres egne humanitære indsatser men understreger samtidig, at dette ikke må ske på bekostning af andre primære behov; opfordrer EU til blandt de relevante lande at fremme bedste praksis i form af beredskabs- og reaktionsstrategier til støtte for uddannelse i tilfælde af kriser samt til at hjælpe med den dertil hørende kapacitetsopbygning, f.eks. gennem budgetstøtteprogrammer;

22.  fremhæver, at de nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT) har indtaget en stadig vigtigere rolle i uddannelsessektoren i nødsituationer og kan forbedre aktørernes arbejde i sådanne situationer, bl.a. ved hjælp af e-lærings- og e-undervisningsplatforme;

23.  understreger, at selv om der er behov for en stigning i finansieringen af humanitær bistand, vil dette ikke være tilstrækkeligt til at tackle finansieringsunderskuddet; opfordrer EU og andre donorer til at styrke uddannelsens profil i udviklingssamarbejdet med skrøbelige stater for at øge de nationale uddannelsessystemers robusthed; opfordrer Europa-Kommissionen og medlemsstaterne såvel som andre humanitære aktører til at bidrage til en styrkelse af universel offentlig uddannelse, herunder sekundær og videregående uddannelse, som en måde hvorpå programmeringen af nødhjælpsarbejdet kan samordnes med den langsigtede programmering med henblik på bæredygtig udvikling;

24.  opfordrer EU til at støtte tredjelandes regeringer i deres tilsagn om at udvikle nationale retlige rammer for modstandsdygtighed, forebyggelse, katastrofe- og risikostyring på grundlag af det internationale program af retsakter, regler og principper for internationalt katastrofeberedskab og tilsikre, at der forefindes risikostyringskapacitet i alle offentlige forvaltninger, industrielle sektorer og i civilsamfundet, således at det sikres, at børn kan komme i skole igen;

25.  fremhæver den private sektors betydning som en potentiel kilde til innovativ finansiering af uddannelse med henblik på at bygge bro over den mulige kløft mellem de uddannelsesydelser og den erhvervsuddannelse, der leveres, og de fremtidige krav fra arbejdsmarkedet; opfordrer til nye alliancer og nye måder at danne partnerskaber med den private sektor i forbindelse med uddannelsesprocesser, som kan udgøre mulige kilder til innovation og teknologisk fleksibilitet og have mange forskellige former, fra tilvejebringelse af bygningsfaciliteter og elektroniske anordninger til e-læringsprogrammer og transport og indkvartering af lærere;

26.  fremhæver, at undervisning i nødsituationer og skrøbelige situationer er et konkret område, hvor nødhjælps- og udviklingsaktørerne er nødt til at arbejde sammen om at sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD); opfordrer Kommissionen til at udvikle mekanismer med henblik på effektivt at orientere sig mod dette i sine egne og sine partneres aktiviteter samt til at deltage i den internationale platform, der vil skabe særlige instrumenter til undervisning i nødsituationer på det humanitære verdenstopmøde i 2016; støtter samordningen af eksisterende midler og oprettelsen af en global finansieringsmekanisme til undervisning i nødsituationer;

27.  opfordrer EU og dets medlemsstater til på det humanitære verdenstopmøde at fremme problemstillingen om undervisning for børn i nødsituationer og under langvarige kriser og sikre, at dette tema får en passende plads i slutdokumentet; opfordrer dem endvidere til at fremme en fælles standard for rammerne for læring og udbredelse af bedste praksis om alternative læringsmetoder som selvstudier og undervisningsmaterialer til langdistanceundervisning; understreger, at der bør udvikles mekanismer, redskaber og kapacitet til at bringe uddannelsesplaner og budgetter i overensstemmelse, både i forbindelse med nødhjælp, genopretnings- og overgangsfasen og udvikling;

28.  understreger, at det internationale samfund i lyset af det stigende antal humanitære kriser og det højeste antal fordrevne mennesker siden Anden Verdenskrig bør betragte undervisning som et centralt element i sine humanitære indsatser, idet uddannelse er en katalysator, som kan gøre den samlede indsats mere effektiv og bidrage til de berørte befolkningsgruppers mellem- og langsigtede udvikling;

29.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020
PDF 162kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2015 om "Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020" (2015/2772(RSP))
P8_TA(2015)0419B8-1231/2015

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 174 og 175 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (forordningen om de fælles bestemmelser),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 af 29. oktober 2012 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget,

–  der henviser til den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed (COM(2014)0473),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning for 2014,

–  der henviser til mundtlig forespørgsel til Kommissionen om "Hen imod forenkling og resultatorienteret tilgang i samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020" (O-000127/2015 – B8-1103/2015),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Regionaludviklingsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Europa-Parlamentet anerkender betydningen af væsentlige skridt, som EU-institutionerne har taget i retning af forenkling, f.eks. dagsordenen for forenkling af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, en udpeget næstformand i Kommissionen med ansvar for bedre regulering, oprettelse af en gruppe af uafhængige eksperter på højt niveau om overvågning af forenklingen for modtagerne af støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) i Kommissionen, den reviderede finansforordning og forordningen om fælles bestemmelser;

B.  der henviser til, at på trods af den reformerede samhørighedspolitik for programmeringsperioden 2014-2020, hvor forenklingsmetoderne er rettet, er anvendelse, forvaltning, rapportering og kontrol med hensyn til de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESIF) stadig besværlige for både støttemodtagere og forvaltningsmyndigheder, navnlig dem med mindre administrativ og finansiel kapacitet;

C.  der henviser til, at eksisterende overregulering ("gold-plating"), herunder i forbindelse med gennemførelsen af regler i national lovgivning, har en vækstdæmpende virkning og fører til længere time-out-of-market og indirekte omkostninger for potentielle støttemodtagere, der ansøger om EU-finansiering, hvorved EU-midlernes indvirkning på investeringerne reduceres, og der skabes hindringer for støttemodtagere, borgere og virksomheder i EU, navnlig små og mellemstore virksomheder;

D.  der henviser til, at komplicerede procedurer kan udgøre en betydelig belastning for støttemodtagere, navnlig små og mellemstore virksomheder, NGO’er og kommuner, der har behov for EU-støtte, og der henviser til, at disse enheder ikke har de økonomiske og menneskelige ressourcer – eller ekspertisen – til at ansøge om og forvalte EU-støtte; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne opfordres til at fortsætte deres bestræbelser på at gøre risikovurderingsredskabet Arachne operationelt og lettere at anvende for forvaltningsmyndighederne og de operationelle programmers kontrolsystemer, som er nødt til at sikre en passende balance mellem på den ene side forenkling og på den anden side påvisning og forebyggelse af uregelmæssigheder, herunder svig;

E.  der henviser til, at overlapning af revisioner og forskelle i fremgangsmåder og metoder nødvendiggør indførelsen af "princippet om én enkelt revision" og et stærkere fokus på forvaltningsrevision, som bedre kan vurdere effektiviteten af arbejdet og føre til forslag om forenkling;

1.  mener, at Kommissionen bør indføre detaljerede retningslinjer for forenkling med henblik på at gøre medlemsstaterne og deres regioner bekendt med, at de har til opgave at eliminere, eller i det mindste væsentligt reducere, den administrative byrde og overreguleringen, som opstår på nationalt og lokalt plan i forbindelse med indkøb, udvælgelse af forslag og overvågning og kontrol af aktiviteter, herunder at undgå hyppige ændringer i regler, forenkle sproget og harmonisere procedurerne samt at fokusere EU-budgettet på håndgribelige resultater; anfører endvidere, at en integreret regional finansieringspakke, der leveres via en enkelt grænseflade eller "kvikskranke", kunne være en mulighed med henblik på således at bevæge sig i retning af fælles processer og procedurer, hvor det er muligt;

2.  anmoder Kommissionen om at give medlemsstaterne og deres regioner en køreplan for at strømline og forenkle kontrol, overvågning og rapportering, herunder til støttemodtagerne, for at gøre op med de nuværende flaskehalse;

3.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at notere sig den 31. december 2015 som måldatoen, i henhold til artikel 122, stk. 3, i forordningen om fælles bestemmelser, for at skifte til e-samhørighed som en forudsætning for en betydelig reduktion af den tid, der går fra ansøgning til tildeling af støtte;

4.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet at nedsætte og gennemføre en lempelig fremgangsmåde med hensyn til de data- og informationskrav, der stilles modtagerne i ansøgningsproceduren, og med hensyn til rapportering i forbindelse med EU-midler under fælles forvaltning og at tilskynde til udveksling af god praksis;

5.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en forenkling af de regler, der gælder for finansielle instrumenter under ESI-fondene med henblik på at bringe dem tættere på modtagernes behov og i sidste ende forbedre anvendelsen heraf;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge anvendelsen af flerfondstilgangen, under hensyntagen til modtagernes behov;

7.  opfordrer Kommissionen til at indgå i en struktureret og permanent dialog med Europa-Parlamentet, Regionsudvalget og andre interesserede parter om alle aspekter af denne forenkling;

8.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne og deres regioner.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik