Ordningen med Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor ***
247k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af ordningen mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (18079/2013 – C8-0027/2014 – 2013/0422(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (18079/2013),
– der henviser til udkast til ordning mellem Den Europæiske Union og Det Schweiziske Forbund om vilkårene for landets deltagelse i Det Europæiske Asylstøttekontor (18078/2013),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 74 og artikel 78, stk. 1 og 2, og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8‑0027/2014),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, samt artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0345/2015),
1. godkender indgåelsen af ordningen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og Det Europæiske Asylstøttekontor samt til medlemsstaternes og Det Schweiziske Forbunds regeringer og parlamenter.
Aftale mellem EU og Dominica om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
243k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Commonwealth of Dominica om visumfritagelse for kortvarige ophold (07189/2015 – C8-0143/2015 – 2015/0050(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07189/2015),
– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Commonwealth of Dominica om visumfritagelse for kortvarige ophold (07111/2015),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0143/2015),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0322/2015),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Commonwealth of Dominicas regeringer og parlamenter.
Aftale mellem EU og Vanuatu om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
241k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Vanuatu om visumfritagelse for kortvarige ophold (07192/2015 – C8-0149/2015 – 2015/0052(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07192/2015),
– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Vanuatu om visumfritagelse for kortvarige ophold (07119/2015),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0149/2015),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0329/2015),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Republikken Vanuatus regering og parlament.
Aftale mellem EU og Trinidad og Tobago om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
241k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Republikken Trinidad og Tobago om visumfritagelse for kortvarige ophold (07196/2015 – C8-0151/2015 – 2015/0054(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07196/2015),
– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Trinidad og Tobago om visumfritagelse for kortvarige ophold (07129/2015),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v) i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0151/2015),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0323/2015),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Republikken Trinidad og Tobagos regeringer og parlamenter.
Aftale mellem EU og Samoa om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
241k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Uafhængige Stat Samoa om visumfritagelse for kortvarige ophold (07195/2015 – C8-0146/2015 – 2015/0056(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07195/2015),
– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Den Uafhængige Stat Samoa om visumfritagelse for kortvarige ophold (07127/2015),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0146/2015),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0320/2015),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Uafhængige Stat Samoas regering og parlament.
Aftale mellem EU og Grenada om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
240k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Grenada om visumfritagelse for kortvarige ophold (07190/2015 – C8-0144/2015 – 2015/0057(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07190/2015),
– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Grenada om visumfritagelse for kortvarige ophold (07113/2015),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0144/2015),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0326/2015),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Grenadas regeringer og parlamenter.
Aftale mellem EU og Timor-Leste om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
242k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik Timor-Leste om visumfritagelse for kortvarige ophold (07194/2015 – C8-0147/2015 – 2015/0058(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07194/2015),
– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Den Demokratiske Republik Timor-Leste om visumfritagelse for kortvarige ophold (07125/2015),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0147/2015),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0327/2015),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Demokratiske Republik Timor-Lestes regeringer og parlamenter.
Aftale mellem EU og Saint Lucia om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
242k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Saint Lucia om visumfritagelse for kortvarige ophold (07187/2015 – C8-0145/2015 – 2015/0060(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07187/2015),
– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Saint Lucia om visumfritagelse for kortvarige ophold (07107/2015),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0145/2015),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0321/2015),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Saint Lucias regeringer og parlamenter.
Aftale mellem EU og Saint Vincent og Grenadinerne om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
243k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og Saint Vincent og Grenadinerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (07191/2015 – C8-0148/2015 – 2015/0061(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07191/2015),
– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og Saint Vincent og Grenadinerne om visumfritagelse for kortvarige ophold (07115/2015),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0148/2015),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0325/2015),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Saint Vincent og Grenadinernes regeringer og parlamenter.
Aftale mellem EU og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse for kortvarige ophold ***
241k
59k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af aftalen mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse for kortvarige ophold (07185/2015 – C8-0124/2015 – 2015/0062(NLE))
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (07185/2015),
– der henviser til udkast til aftale mellem Den Europæiske Union og De Forenede Arabiske Emirater om visumfritagelse for kortvarige ophold (07103/2015),
– der henviser til den anmodning om godkendelse, som Rådet har forelagt, jf. artikel 77, stk. 2, litra a), og artikel 218, stk. 6, andet afsnit, litra a), nr. v), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (C8-0124/2015),
– der henviser til forretningsordenens artikel 99, stk. 1, første og tredje afsnit, og stk. 2, og artikel 108, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0324/2015),
1. godkender indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og De Forenede Arabiske Emiraters regeringer og parlamenter.
Aftalememorandummet mellem Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked og Eurojust *
243k
60k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Eurojusts indgåelse af aftalememorandummet mellem Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked og Eurojust (11595/2015 – C8-0303/2015 – 2015/0811(CNS))
– der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8-0303/2015),
– der henviser til Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet(1), særlig artikel 26, stk. 2,
– der henviser til Den Europæiske Unions Domstols domme af 16. april 2015(2),
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0353/2015),
1. godkender Rådets udkast;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Domstolens domme af 16. april 2015 i de forenede sager C-317/13 og C-679/13, Parlamentet mod Rådet, ECLI:EU:C:2015:223, og i sag C-540/13, Parlamentet mod Rådet, ECLI:EU:C:2015:224.
Metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav *
258k
68k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (COM(2015)0447 – C8-0277/2015 – 2015/0204(NLE))
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (COM(2015)0447),
– der henviser til artikel 322, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C8-0277/2015),
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0357/2015),
A. der henviser til, at Rådets forordning 2014/335/EU, Euratom(1) forventes at træde i kraft i begyndelsen af 2016;
B. der henviser til, at afgørelsen ledsages af Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014(2), som træder i kraft den samme dag som afgørelsen;
C. der henviser til, at tilsvarende gældende lovgivning, som er relateret til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom(3), skulle revideres i slutningen af 2014 som følge af usædvanligt høje moms- og BNI-justeringer for visse medlemsstater;
D. der henviser til, at forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 også skal revideres i lyset af erfaringerne med 2014-justeringerne;
E. der henviser til, at tilvejebringelsen og justeringen af medlemsstaternes bidrag til Unionens budget ikke bør være genstand for politiske forhandlinger, men bør være en teknisk proces for at opfylde likviditetskrav;
F. der henviser til, at alle medlemsstater i reglen hidtil uden betydelige forsinkelser har betalt de fulde beløb af deres moms- og BNI-baserede bidrag til Unionens budget selv i tider med kriser og alvorlige finanspolitiske stramninger;
G. der henviser til, at en rapport om beregningerne af og underliggende data til tilpasningen af moms- og BNI-saldoen af hensyn til gennemsigtigheden bør forelægges Parlamentet hvert år samt datoerne for og størrelsen af de overførte bidrag fra medlemsstaterne til Unionens budget;
H. der henviser til, at Kommissionens forslag desuden indeholder ændringer med hensyn til rentebestemmelserne og en række mere tekniske spørgsmål og præciseringer;
I. der henviser til, at Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 derfor bør ændres i overensstemmelse hermed;
1. understreger behovet for effektive regler om, hvordan medlemsstaterne overdrager deres rettidige bidrag til Unionens budget for at gøre det muligt for Kommissionen effektivt at forvalte sin likviditet;
2. støtter den mulighed, som Kommissionen har, for at anmode medlemsstaterne om betaling af tre tolvtedele af moms- og BNI-indtægterne i første halvdel af året for at give Kommissionen mulighed for at reducere en større del af det foregående års efterslæb i Den Europæiske Garantifond for Landbruget (og i de europæiske struktur- og investeringsfonde), samt for at reducere morarenter;
3. understreger navnlig behovet for en rettidig gennemførelse af betalinger til modtagere af støtte fra Unionens budget; glæder sig i denne forbindelse over den foreslåede ændring til artikel 12 i forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014, der ikke kun har til formål at øge incitamentet til at betale rettidigt ved at gøre forsinkede betalinger dyrere, men også for at sikre proportionalitet ved at indføre et loft på 20 procentpoint for den maksimale forhøjelse af rentesatsen;
4. understreger, at de foreslåede ændringer af de metoder, der anvendes til justeringer af bidrag, har til formål at forhindre, at en lignende hændelse som den i 2014 gentager sig;
5. understreger, at disse justeringer af bidrag bør behandles så automatisk som muligt for at undgå politisk indblanding i de aftalte metoder til finansiering af Unionens budget og at begrænse det råderum mest muligt, som medlemsstaterne har med hensyn til tidsplanen for deres yderligere bidrag, som er en følge af BNI-justeringer, til Unionens budget;
6. tilslutter sig derfor Kommissionens forslag til ændring af tidspunktet for indberetning af justeringer og navnlig datoen for overdragelsen af justeringerne til begyndelsen af året i stedet for den 1. december, hvilket vil gøre det lettere for de nationale finansforvaltninger at styre finansieringen af eventuelle justeringer;
7. støtter endvidere Kommissionens forslag om, at hver medlemsstat for at forhindre tab for Unionens budget sikrer, at de beløb, der er krediteret de egne indtægter, ikke fratrækkes eventuelle negative renter eller andre gebyrer i den tid, som de skal blive stående på kontoen;
8. noterer sig de store forskelle med hensyn til, hvordan medlemsstaterne håndterer deres nationale regnskabsføring af bidrag til Unionens budget, og opfordrer Kommissionen til at undersøge anbefalinger i denne forbindelse for at muliggøre en lettere sammenligning mellem medlemsstaterne;
9. understreger, at ordningen for egne indtægter er for kompliceret og skal reformeres gennemgribende i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme; understreger i denne forbindelse, hvor vigtigt det er, at Gruppen på Højt Plan vedrørende Egne Indtægter kommer med forslag til, hvordan man kan løse de problemer, der er konstateret i forbindelse med den nuværende ordning;
10. godkender Kommissionens forslag som ændret;
11. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab;
12. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
13. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
14. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag
Ændring
Ændring 1 Forslag til forordning Artikel 1 – nr. 4) Forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 Artikel 10b – stk. 5 – afsnit 3
Kommissionen giver medlemsstaterne meddelelse om størrelsen af de beløb, der fremkommer ved denne beregning, inden den 1. februar i året efter året for fremlæggelsen af de til justeringen anvendte data. Hver enkelt medlemsstat indbetaler nettobeløbet på den i artikel 9 omhandlede konto den første arbejdsdag i juni samme år.
Kommissionen giver medlemsstaterne ogEuropa-Parlamentet meddelelse om størrelsen af de beløb, der fremkommer ved denne beregning, inden den 1. februar i året efter året for fremlæggelsen af de til justeringen anvendte data. Hver enkelt medlemsstat indbetaler nettobeløbet på den i artikel 9 omhandlede konto den første arbejdsdag i juni samme år.
Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014 af 26. maj 2014 om metoderne og proceduren for overdragelse af de traditionelle egne indtægter og egne indtægter fra moms og BNI og om foranstaltningerne for at opfylde likviditetskrav (EUT L 168 af 7.6.2014, s. 39).
– der henviser til anmodning af 21. juli 2015 fra anklagemyndigheden ved Grækenlands højesteret om ophævelse af Georgios Kyrtsos' immunitet i forbindelse med en klage fra Østattikas arbejdstilsyn over manglende lønudbetaling(1) , hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 9. september 2015,
– der henviser til, at Georgios Kyrtsos har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,
– der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,
– der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(2),
– der henviser til artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning,
– der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0358/2015),
A. der henviser til, at anklagemyndigheden ved Grækenlands højesteret har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Georgios Kyrtsos' parlamentariske immunitet i forbindelse med eventuelle retslige skridt angående en påstået strafbar handling;
B. der henviser til, at, Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;
C. der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;
D. der henviser til, at Georgios Kyrtsos anklages for manglende betaling af en del af lønnen til en af sine tidligere ansatte;
E. der henviser til, at anklagen vedrører en del af lønnen i 2013 til en tidligere ansat i to bladhuse, som Georgios Kyrtsos var leder af på daværende tidspunkt, og er rettet mod Georgios Kyrtsos som den tidligere leder af disse virksomheder;
F. der henviser til, at den påståede lovovertrædelse klart intet har at gøre med Georgios Kyrtsos' hverv som medlem af Europa-Parlamentet, men derimod har forbindelse med hans tidligere stilling som leder af to bladhuse;
G. der henviser til, at straffesagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;
H. der henviser til, at der ikke er nogen grund til at formode, at der foreligger fumus persecutionis, da straffesagen blev indledt flere år før medlemmets tiltrædelse af embedet;
1. vedtager at ophæve Georgios Kyrtsos' immunitet;
2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de græske myndigheder.
Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
Anmodning om ophævelse af Stelios Kouloglous immunitet
161k
64k
Europa-Parlamentets afgørelse af 15. december 2015 om anmodning om ophævelse af Stelios Kouloglous immunitet (2015/2239(IMM))
– der henviser til anmodning af 7. august 2015 fra anklagemyndigheden ved Grækenlands højesteret om ophævelse af Stelios Kouloglous immunitet i forbindelse med anklager om injurier og bagvaskelse(1), hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 9. september 2015,
– der henviser til, at Stelios Kouloglou har givet afkald på retten til at blive hørt, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 5,
– der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,
– der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 12. maj 1964, 10. juli 1986, 15. og 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011 og 17. januar 2013(2),
– der henviser til artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning,
– der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A8-0356/2015),
A. der henviser til, at anklagemyndigheden ved Grækenlands højesteret har anmodet om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Stelios Kouloglous parlamentariske immunitet i forbindelse med eventuelle retslige skridt angående en påstået strafbar handling;
B. der henviser til, at, Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;
C. der henviser til, at det fastslås i artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning, at et parlamentsmedlem under sit mandat ikke kan retsforfølges, fastholdes eller fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;
D. der henviser til, at Stelios Kouloglou anklages for injurier og bagvaskelse af nogle fængselsmedarbejdere i Patras;
E. der henviser til, at anklagen vedrører nogle udtalelser, som Stelios Kouloglou hævdes at have fremsat over for pressen i 2010 om hæderligheden af visse fængselsmedarbejdere i Patras, på et tidspunkt hvor var han journalist og primært lavede TV-reportager;
F. der henviser til, at den påståede lovovertrædelse klart intet har at gøre med Stelios Kouloglous hverv som medlem af Europa-Parlamentet, men derimod har forbindelse med hans tidligere stilling som TV-reporter;
G. der henviser til, at straffesagen ikke vedrører meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af hvervet som medlem af Europa-Parlamentet som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;
H. der henviser til, at der ikke er nogen grund til at formode, at der foreligger fumus persecutionis, da straffesagen blev indledt flere år før medlemmets tiltrædelse af embedet;
I. der henviser til, at de græske myndigheder anmodede om et svar fra Europa-Parlamentet senest den 7. oktober 2015, da sagen ellers ville blive forældet, men at Parlamentets formforskrifter ikke gør det muligt at træffe en afgørelse inden for så kort tid;
J. der henviser til, at Retsudvalget dog er af den opfattelse, at forældelsen i lyset af den græske højesterets dom nr. 1126/1994 under alle omstændigheder er suspenderet i op til tre år, mens Stelios Kouloglou er medlem af Europa-Parlamentet;
1. vedtager at ophæve Stelios Kouloglous immunitet;
2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til de græske myndigheder.
Domstolens dom af 12. maj 1964, Wagner mod Fohrmann og Krier, 101/63, ECLI:EU:C:1964:28; Domstolens dom af 10. juli 1986, Wybot mod Faure m.fl., 149/85, ECLI:EU:C:1986:310; Rettens dom af 15. oktober 2008, Mote mod Parlamentet, T-345/05, ECLI:EU:T:2008:440; Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C-200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579; Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102; Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI:EU:C:2011:543; Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23.
Mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen: Ansøgning fra Finland - EGF/2015/005 FI/Computer Programming
Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om mobiliseringen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen i henhold til punkt 13 i den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (ansøgning EGF/2015/005 - FI/Computer Programmering, Finland) (COM(2015)0553 – C8-0332/2015 – 2015/2298(BUD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0553 – C8-0332/2015),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1309/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (2014-2020) og ophævelse af forordning (EF) nr. 1927/2006(1) (EGF-forordningen),
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2), særlig artikel 12,
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(3) (IIA af 2. december 2013), særlig punkt 13,
– der henviser til trepartsproceduren, jf. punkt 13 i IIA af 2. december 2013,
– der henviser til skrivelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender,
– der henviser til skrivelse fra Regionaludviklingsudvalget,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0362/2015),
A. der henviser til, at Unionen har oprettet lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, der skal yde supplerende støtte til arbejdstagere, der er ramt af konsekvenserne af gennemgribende strukturelle ændringer i verdenshandelsmønstrene eller den globale finansielle og økonomiske krise, og hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet;
B. der henviser til, at Unionens økonomiske støtte til afskedigede arbejdstagere bør være dynamisk og stilles til rådighed så hurtigt og effektivt som muligt i overensstemmelse med den fælleserklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget under samrådsmødet den 17. juli 2008, og under behørig hensyntagen til IIA af 2. december 2013 i forbindelse med vedtagelsen af afgørelser om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF);
C. der henviser til, at vedtagelsen af EGF-forordningen afspejler den aftale, der er indgået mellem Parlamentet og Rådet om at genindføre kriseanvendelseskriteriet, fastlægge Unionens økonomiske støtte til 60 % af de samlede anslåede omkostninger ved de foreslåede foranstaltninger, øge effektiviteten af behandlingen af EGF-ansøgninger i Kommissionen og af Parlamentet og Rådet ved at forkorte perioden for vurdering og godkendelse, udvide omfanget af støtteberettigede foranstaltninger og modtagere ved at inkludere selvstændige erhvervsdrivende og unge og yde støtte til incitamenter til virksomhedsetablering;
D. der henviser til, at Finland har indsendt ansøgning EGF/2015/005 FI/Computer Programming om økonomisk støtte fra EGF som følge af 1 603 afskedigelser i 69 virksomheder, der er aktive i NACE rev. 2 hovedgruppe 62 (Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter)(4) i flere NUTS 2-regioner, der dækker hele Finland, og at 1 200 afskedigede arbejdstagere forventes at deltage i foranstaltningerne;
E. der henviser til, at ansøgningen opfylder de kriterier for støtteberettigelse, som er fastsat i EGF-forordningen;
1. er enig med Kommissionen i, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, litra b), i EGF-forordningen er opfyldt, og at Finland derfor er berettiget til en økonomisk støtte på 2 623 200 EUR i henhold til nævnte forordning, hvilket svarer til 60 % af de samlede omkostninger på 4 372 000 EUR for de 1603 afskedigede arbejdstagere;
2. bemærker, at de finske myndigheder indsendte ansøgningen om økonomisk støtte fra EGF den 12. juni 2015, og at vurderingen heraf blev afsluttet af Kommissionen den 6. november 2015 og meddelt Parlamentet den samme dag; glæder sig over den hurtige vurderingsperiode på under fem måneder;
3. bemærker, at fordelingen af beskæftigelsen i IKT-sektoren mellem Unionen og andre økonomier har udviklet sig til skade for Unionen, og understreger, at den teknologiske industri i 2008 beskæftigede i alt 326 000 personer i Finland, hvorimod antallet af ansatte i sådanne virksomheder i 2014 var på 276 000, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på ca. 3 % pr. år (10 000 arbejdstagere); påpeger, at de begivenheder, der har givet anledning til disse afskedigelser, er udviklingen i Nokia i de seneste år, som har haft en væsentlig indvirkning på IKT-sektoren i Finland; minder om, at udviklingen og udformningen af operationelle systemer for Nokias mobiltelefoner dengang beskæftigede tusindvis af finske borgere, og at disse funktioner er nu blevet overført til lande uden for Europa; påpeger, at disse afskedigelser vil forværre arbejdsløshedssituationen yderligere inden for IKT-sektoren i regioner, der kæmper med en høj arbejdsløshedsprocent;
4. konstaterer, at afskedigelser inden for IKT-sektoren især berører Uleåborg-regionen i Nordösterbotten, hvor IKT-sektoren i mange år har udgjort en hjørnesten i økonomien; beklager, at der i foråret 2105 var ca. 1 500 arbejdsløse jobsøgende i IKT-sektoren i Nordösterbotten, og at arbejdsløsheden i mange tilfælde forlænges, idet en tredjedel af de arbejdsløse med en videregående uddannelse har været uden arbejde i mere end et år;
5. bemærker, at NACE rev. 2 hovedgruppe 62 (Computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende informationsteknologi og lignende aktiviteter) har været genstand for en anden EFG-ansøgning, som var baseret på den globale finansielle og økonomiske krise(5); konstaterer, at omfanget af dette område er øget på verdensplan, samtidig med at det er faldet i Europa, i takt med at virksomheder og tjenester er flyttet til Kina, Indien, Taiwan og andre ikke-europæiske destinationer;
6. glæder sig over, at de finske myndigheder for at sikre arbejdstagerne hurtig hjælp besluttede at iværksætte de individualiserede tilbud til de berørte arbejdstagere den 1. august 2014, længe før afgørelsen om bevilling af EGF-støtte til den foreslåede samordnede pakke, og at disse tjenesteydelser, der allerede ydes, vil være berettiget til EGF-støtte;
7. bemærker, at Finland planlægger syv typer foranstaltninger for de afskedigede arbejdstagere, der er omfattet af denne ansøgning, nemlig: i) coaching-foranstaltninger og andre forberedende foranstaltninger, ii) beskæftigelses- og erhvervsrelaterede tjenester, iii) uddannelse, iv) løntilskud, v) iværksættelsestilskud, vi) fremme af iværksættelse og tjenesteydelser for nye iværksættere og vii) tilskud til omkostninger ved rejse, ophold og flytning.
8. glæder sig over de foranstaltninger, der støtter iværksætterkultur, i form af etableringsstøtte og foranstaltninger til fremme af iværksætterkultur og tjenesteydelser for nye iværksættere; mener, at disse foranstaltninger vil være mere gavnlige, hvis de tilbydes som en kombineret løsning til deltagerne;
9. glæder sig især over de foreslåede foranstaltninger, som sigter mod at skabe nye virksomheder, og som vil fremme iværksætteri og tjenesteydelser for nye iværksættere;
10. påpeger, at et løntilskud fortrinsvis kun bør tilbydes til de afskedigede arbejdstagere, når de job, som deltagerne tilbydes, opfylder passende kvalitetskrav i spørgsmål om kompetenceniveau og kontraktvarighed; slår til lyd for, at der lægges vægt på at matche den arbejdssøgendes kompetencer med den subsidierede stilling, når der træffes beslutninger om udbetaling af løntilskud, og når den procentsats af de lønomkostninger, som skal dækkes af den, fastsættes;
11. glæder sig over, at de finske myndigheder foreslår en bred vifte af foranstaltninger til fordel for de afskedigede medarbejdere;
12. bemærker, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud er blevet udarbejdet i samråd med arbejdsmarkedets parter og regionale myndigheder;
13. minder om, at den samordnede pakke af individualiserede tilbud i overensstemmelse med artikel 7 i EGF-forordningen bør udformes på en måde, der tager højde for fremtidige arbejdsmarkedsperspektiver og efterspurgte færdigheder, og at den bør være forenelig med overgangen til en ressourceeffektiv og bæredygtig økonomi;
14. minder om vigtigheden af at forbedre alle arbejdstageres beskæftigelsesegnethed ved hjælp af tilpassede uddannelsestilbud og anerkendelse af færdigheder og kompetencer opnået gennem hele arbejdstagerens arbejdsliv; forventer, at uddannelsestilbuddene i den samordnede pakke ikke blot skræddersys til de afskedigede arbejdstageres behov, men også til det faktiske erhvervsklima;
15. minder om, at formålet med de finansierede foranstaltninger bør være at forbedre arbejdssøgendes muligheder, således at de senere kan komme ud på arbejdsmarkedet;
16. noterer sig, at myndighederne anslår, at 18,31 % af omkostningerne vil blive anvendt til tilskud og incitamenter, som fortsat er væsentlig lavere end de maksimalt tilladte 35 %;
17. anmoder Kommissionen om i fremtidige forslag at konkretisere de sektorer, hvori arbejdstagerne forventes at finde beskæftigelse, og om den tilbudte uddannelse er tilpasset de fremtidige økonomiske udsigter og arbejdsmarkedets behov i de regioner, som er berørt afskedigelserne;
18. forventer, at Kommissionen overvåger og evaluerer anvendelsen af de bevilgede beløb og anvender disse oplysninger i fremtidige ansøgninger med henblik på yderligere at målrette anvendelsen af EGF, således at den bringes på linje med ideerne om resultatbaseret budgettering;
19. bemærker, at de finske myndigheder bekræfter, at de støtteberettigede foranstaltninger ikke modtager støtte fra andre EU-finansieringsinstrumenter; gentager sin opfordring til Kommissionen om at fremlægge en sammenlignende vurdering af disse oplysninger i sine årsberetninger for at sikre fuld overholdelse af de eksisterende forordninger og sikre, at der ikke kan finde nogen overlapning sted mellem EU-finansierede tjenester;
20. påskønner den forbedrede procedure, som Kommissionen har indført efter Parlamentets anmodning om hurtigere frigivelse af tilskuddene; noterer sig det tidspres, som den nye tidsplan indebærer, og den potentielle indvirkning på effektiviteten af sagsbehandlingen;
21. anmoder Kommissionen om at sikre aktindsigt i alle dokumenter vedrørende EGF-sager;
22. godkender den afgørelse, der er vedføjet denne beslutning;
23. pålægger sin formand at undertegne denne afgørelse sammen med Rådets formand og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
24. pålægger sin formand at sende denne beslutning sammen med bilaget til Rådet og Kommissionen.
BILAG
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om mobilisering af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen
(ansøgning fra Finland - EGF/2015/005 FI/Computer Programming)
(Teksten i bilaget gengives ikke her, eftersom det svarer til den endelige retsakt, afgørelse (EU) 2015/2457.)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 om de gebyrer, der skal betales til Harmoniseringskontoret for det indre marked (varemærker og mønstre) (10373/1/2015 – C8-0351/2015 – 2013/0088(COD))
– der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10373/1/2015 – C8‑0351/2015),
– der henviser til sin holdning ved førstebehandling(1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0161),
– der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 76,
– der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget (A8-0354/2015),
1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning;
2. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;
3. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
4. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (omarbejdning) (10374/1/2015 – C8-0352/2015 – 2013/0089(COD))
– der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (10374/1/2015 – C8‑0352/2015),
– der henviser til udtalelse af 11. juli 2013(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
– der henviser til sin holdning ved førstebehandling(2) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2013)0162),
– der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 76,
– der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget (A8-0355/2015),
1. godkender Rådets førstebehandlingsholdning;
2. konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;
3. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
4. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt afsluttet, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1236/2010 om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav (COM(2015)0121 – C8–0076/2015 – 2015/0063(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2015)0121),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0076/2015),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse af 27. maj 2015(1) fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0294/2015),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. december 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2016/... om ændring af forordning (EU) nr. 1236/2010 om en kontrol- og håndhævelsesordning for det område, der er omfattet af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordøstlige Atlanterhav
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces, og suspension af anvendelsen heraf for så vidt angår Bosnien-Hercegovina (COM(2014)0386 – C8-0039/2014 – 2014/0197(COD))
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0386),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0039/2014),
— der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 9. december 2015 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0060/2015),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling(1);
2. noterer sig erklæringerne fra Rådet og Kommissionen, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;
3. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
4. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 15. december 2015 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/… om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces, og om suspension af anvendelsen heraf for så vidt angår Bosnien-Hercegovina
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2015/2423.)
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
RÅDETS ERKLÆRING
Rådet accepterer undtagelsesvis at delegere beføjelse til Kommissionen til at vedtage en delegeret retsakt om suspension af bistand af de årsager, der er fastsat i denne forordnings artikel 1, nr. 1), med henblik på at sikre en rettidig vedtagelse af foranstaltningerne vedrørende det vestlige Balkan. En sådan aftale berører ikke fremtidige lovgivningsmæssige forslag på handelsområdet og området eksterne forbindelser som helhed.
KOMMISSIONENS ERKLÆRING
For så vidt angår denne forordning erindrer Kommissionen om sit tilsagn i stk. 15 i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen om at ville tilsende Europa-Parlamentet alle oplysninger og dokumenter vedrørende sine møder med nationale eksperter i forbindelse med sit arbejde med forberedelsen af delegerede retsakter.
Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 30. april 2015 (Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0177).
Strategisk samarbejde i bekæmpelsen af grov kriminalitet og terrorisme mellem De Forenede Arabiske Emirater og Europol *
246k
61k
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 15. december 2015 om udkast til Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af Den Europæiske Politienheds (Europols) indgåelse af aftalen om strategisk samarbejde i bekæmpelsen af grov kriminalitet og terrorisme mellem De Forenede Arabiske Emirater og Europol (10510/2015 – C8-0275/2015 – 2015/0809(CNS))
– der henviser til artikel 39, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Union som ændret ved Amsterdamtraktaten, og artikel 9 i protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser, i henhold til hvilken Rådet hørte Parlamentet (C8-0275/2015),
– der henviser til Rådets afgørelse 2009/371/RIA af 6. april 2009 om oprettelse af Den Europæiske Politienhed (Europol)(1), særlig artikel 23, stk. 2,
– der henviser til Rådets afgørelse 2009/934/RIA af 30. november 2009 om vedtagelse af gennemførelsesbestemmelserne vedrørende Europols forbindelser med partnere, herunder udveksling af personoplysninger og klassificerede informationer(2), særlig artikel 5 og 6,
– der henviser til Rådets afgørelse 2009/935/RIA af 30. november 2009 om fastsættelse af listen over de tredjelande og organisationer, hvormed Europol skal indgå aftaler(3),
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A8-0351/2015),
1. godkender Rådets udkast;
2. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
3. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har godkendt, i væsentlig grad;
4. opfordrer Kommissionen til efter ikrafttrædelsen af den nye Europolforordning (2013/0091(COD)) at evaluere bestemmelserne i samarbejdsaftalen; opfordrer Kommissionen til at informere Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne evaluering og, hvis det er hensigtsmæssigt, at fremsætte en henstilling om tilladelse til at indlede en international genforhandling af aftalen;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og Europol.
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig artikel 191, 192 og 194,
– der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (Euratom),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik (COM(2015)0080) og tilhørende bilag,
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Europæisk energisikkerhedsstrategi" og de tilhørende arbejdsdokumenter (COM(2014)0330),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Det europæiske gassystems modstandsdygtighed på kort sigt. Beredskab i forbindelse med en eventuel afbrydelse af gasforsyninger østfra i løbet af efteråret og vinteren 2014/2015" (COM(2014)0654),
– der henviser til Kommissionens meddelelse om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde "EU's energipolitik: Samarbejde med partnere uden for EU" (COM(2011)0539),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Gennemførelse af meddelelsen om energiforsyningssikkerhed og internationalt samarbejde og af Energirådets konklusioner af november 2011 (COM(2013)0638),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. november 2008 med titlen Anden strategiske energiredegørelse: EU-handlingsplan for energiforsyningssikkerhed og -solidaritet (COM(2008)0781),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 10. oktober 2012 "En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopretning" (COM(2012)0582),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. november 2012 "Et fungerende indre energimarked" (COM(2012)0663) og de tilhørende arbejdsdokumenter og til Europa-Parlamentets beslutning af 10. september 2013 om et fungerende indre energimarked(1),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremskridt med hensyn til gennemførelsen af det indre marked for energi" (COM(2014)0634),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Prioriteter på energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter - en plan for et integreret europæisk energinet" (COM(2010)0677),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2014 "Energipriser og -omkostninger i Europa" (COM(2014)0021),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014 om en industriel renæssance i Europa (COM(2014)0014),
– der henviser til Kommissionens rapport af 14. november 2012 "Situationen på det europæiske kulstofmarked i 2012" (COM(2012)0652),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. september 2011 om "Køreplan for et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571) og til Europa-Parlamentets beslutning af 24. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa(2),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030" (COM(2014)0520),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" (COM(2011)0112),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. december 2011 om "Energikøreplanen 2050" (COM(2011)0885) og til Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi"(3),
– der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om udnyttelse af beskæftigelsespotentialet i grøn vækst (SWD(2012)0092),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Fremtiden for CO2-opsamling og -lagring i Europa" (COM(2013)0180),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030" (COM(2014)0015),
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23.-24. oktober 2014,
– der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 19.-20. marts 2015,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur og om ophævelse af beslutning nr. 1364/2006/EF og ændring af forordning (EF) nr. 713/2009, (EF) nr. 714/2009 og (EF) nr. 715/2009, og til Kommissionens meddelelse af 14. oktober 2013 "langsigtet vision for infrastrukturen i og uden for Europa" (COM(2013)0711), der fastsætter den første EU-liste over energiinfrastrukturprojekter af fælles interesse,
– der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Connecting Europe-faciliteten (COM(2011)0665),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden og ophævelse af Rådets direktiv 2004/67/EF,
– der henviser til den tredje energipakke,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 994/2012/EU af 25. oktober 2012 om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet,
– der henviser til sin beslutning af 12. juni 2012 om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning(4).
– der henviser til sin beslutning af 21. november 2012 om de industrielle, energimæssige og øvrige aspekter af skifergas og -olie(5),
– der henviser til sin beslutning af 17. februar 2011 om Europa 2020(6),
– der henviser til sin undersøgelse "Mapping the Cost of Non-Europe, 2014-19" (kortlægning af omkostningerne ved manglende virkeliggørelse af EU),
– der henviser til sin beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030(7),
– der henviser til sin beslutning af 15. december 2015 om opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 % – Europas elnet gøres klar til 2020(8),
– der henviser til energichartertraktaten, navnlig artikel 7 og 20,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udenrigsudvalget, Udvalget om International Handel og Udvalget om Transport og Turisme (A8-0341/2015),
A. der henviser til, at den europæiske energipolitik i henhold til artikel 194 skal sikre energimarkedets funktion, sikre energiforsyningssikkerheden, fremme energieffektivitet og energibesparelser og udvikling af vedvarende energi samt fremme sammenkoblingen af energinet; der henviser til, at fastlæggelse af medlemsstaternes energimix fortsat er en national kompetence, og at sammensætningen af de enkelte energimix derfor er yderst forskelligartet;
B. der henviser til, at oprettelsen af en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende politik for klimaforandringer bør baseres på en overgang til et bæredygtigt, fremtidsorienteret energisystem med energieffektivitet, vedvarende energi, bedst mulig udnyttelse af Europas energiressourcer og intelligent infrastruktur som centrale elementer; der henviser til, at der er behov for en langsigtet, stabil lovgivningsmæssig ramme for at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser og sikre EU's førende rolle på disse områder;
C. der henviser til, at en energisikkerhedsstrategi må omfatte omkostningseffektive foranstaltninger til at dæmpe energiefterspørgslen og ligeledes effektive tiltag til at overkomme store og nært forestående afbrydelser samt solidaritets- og koordineringsmekanismer til at beskytte og styrke energiproduktion, intelligente transmissions- og distributionsinfrastruktur og samkøringslinjer; der henviser til, at denne infrastruktur bør kunne varetage forskellige former for vedvarende energi og må kunne blive udbygget til et fuldt integreret og velfungerende indre marked som en væsentlig del af en energiunion med en vifte af eksterne leverandører og ruter;
D. der henviser til, at Parlamentet to gange har krævet bindende klima- og energimål for 2030 bestående af mindst 40 % i reduktion af CO2-emissioner, mindst 30 % hvad angår vedvarende energi og 40 % med hensyn til energieffektivitet, som skal gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål; der henviser til, at bindende nationale mål og EU-mål for energieffektivitet og vedvarende energi skaber vækst og arbejdspladser og vil bidrage til at sikre EU's teknologiske førerposition på disse områder;
E. der henviser til, at foranstaltninger til udvikling af Energiunionen og opnåelse af klima- og energimålene skal tage fuldt hensyn til indvirkningerne på energipriser og fokusere på synergier og yderligere markedsintegration, der kan være med til at reducere de overordnede omkostninger og forbedre EU's økonomis konkurrenceevne for at få den nødvendige støtte fra borgerne og erhvervslivet; der henviser til, at alle de nødvendige konsekvensvurderinger fuldt ud skal tage hensyn til de nuværende og fremtidige skjulte og irreversible omkostninger, der hidrører fra en vanemæssig energipolitik;
F. der henviser til, at Energiunionen bør blive en ny energimodel for Europa baseret på et solidt tværgående lovgrundlag og klare mål; der henviser til, at forvaltningen af Energiunionen skal være gennemsigtig og skal garantere stabile rammer og inkludere Parlamentet i beslutningsprocessen og samtidig fremme de lokale myndigheders og borgernes rolle;
G. der henviser til, at det er af afgørende betydning, at EU og medlemsstaterne anerkender vigtigheden af at medtage forbrugerbaserede initiativer såsom andelsselskaber, projekter for vedvarende energi og energieffektivitet i lokalsamfundet og understreger behovet for at fjerne økonomiske, lovgivningsmæssige og administrative hindringer med henblik på at give borgerne mulighed for at deltage aktivt i energisystemet;
H. der henviser til, at klimaforandringer, energipriser, der ikke er konkurrencedygtige, og en ekstremt stor afhængighed af upålidelige tredjelandsleverandører udgør en risiko for det europæiske energisystems bæredygtighed;
I. der henviser til, at målet med en modstandsdygtig Energiunion centreret omkring en ambitiøs klimapolitik er at sikre overgangen til en ny energimodel, der sætter husholdninger og virksomheder i stand til at producere og forbruge sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig og prisoverkommelig energi;
J. der henviser til, at spørgsmålet om energifattigdom skal håndteres inden for rammerne af Energiunionen ved at styrke sårbare forbrugere, forbedre energieffektiviteten for de mest sårbare og udvikle afhjælpende foranstaltninger, så prisen på energi bliver overkommelig for de nødlidende;
K. der henviser til, at energifattigdom kan defineres som en husholdnings manglende evne til at opretholde et tilstrækkeligt energiforsyningsniveau, der kan garantere grundlæggende niveauer for komfort og sundhed, som følge af en kombination af lav indkomst, høje energipriser og en boligmasse af lav kvalitet;
L. der henviser til, at Energiunionens fremtidsvision skal være en vision, hvor medlemsstaterne anerkender, at de er afhængige af hinanden med henblik på at levere sikker, bæredygtig og prismæssigt overkommelig energi til deres borgere baseret på sand solidaritet og tillid, og hvor Den Europæiske Union taler med én stemme i globale anliggender; der henviser til, at hver medlemsstat derfor har pligt til at prioritere energieffektivitet og reducere energiefterspørgslen for at sikre den overordnede energisikkerhed for EU og medlemsstaterne;
M. der henviser til, at EU's energi- og klimapolitik skal supplere hinanden, og deres målsætninger skal styrke hinanden; der henviser til, at Energiunionen derfor skal supplere EU's reindustrialiseringsmål, og vækstmål, sætte skub i overgangen til en bæredygtig økonomi, der hovedsageligt er baseret på energieffektivitet og vedvarende energi, hvilket vil øge den europæiske økonomis konkurrenceevne på verdensplan, samtidig med at enhver trussel om kulstoflækage effektivt undgås;
N. der henviser til, at EU importerer over halvdelen af al den energi, det forbruger, og at EU's importafhængighed er særlig høj for råolie (over 90 %), naturgas (66 %)og stenkul (72 %), og at den samlede importregning er på over 400 mia. EUR i 2013; der henviser til, at EU's bygningsmasse er ansvarlig for ca. 40 % af EU's endelige energiforbrug og for forbruget af ca. 60 % af EU's gasimport, og at en moderation af dens energibehov derfor er en vigtig faktor for opnåelsen af energiuafhængighed;
O. der henviser til, at den globale oliepris er faldet betydeligt, hvilket giver EU en anledning til at gøre en stor indsats for omdannelsen af vores energilandskab ved at investere i produktion af energi fra vedvarende energikilder, udnytte det energieffektivitetspotentiale, der ligger i eksisterende bygninger og industrisektoren, og udvikle intelligent infrastruktur; der henviser til, at de penge, der bruges til at importere fossile brændstoffer, kun i ringe grad bidrager til investeringer, job og vækst i Unionen, og at man ved i at omdirigere disse penge til hjemlige investeringer ville stimulere vækst og skabe lokale job af høj kvalitet til højt kvalificerede arbejdstagere;
P. der henviser til, at mange lande er stærkt afhængige af en enkelt leverandør, hvilket kan gøre dem sårbare over for forsyningsafbrydelser;
Q. der henviser til, at EU er stærkt afhængig af energiimport fra Rusland, der har vist sig at være en upålidelig partner, og som bruger sine energikilder som et politisk våben;
R. der henviser til, at det er blevet en vigtig del af den russiske udenrigspolitik at udforme og gennemføre en strategi for strategiske ressourcer, navnlig olie og naturgas, for at lægge politisk pres på andre lande; bemærker, at dette har været tilfældet for en række af dets nabolande og for flere af EU's medlemsstater;
S. der henviser til, at brugen af olie og naturgas til udenrigspolitiske formål og til destabilisering af andre lande undergraver den økonomiske vækst og, hvilket er endnu farligere, den demokratiske stabilitet i Europa samt suveræne staters uafhængighed;
T. der henviser til, at den europæiske energisikkerhed skal udvikles på en måde, der både forsvarer den europæiske sikkerhed og de europæiske landes suverænitet, så både EU's medlemsstater og landene i Østpartnerskabet er omfattet;
U. der henviser til, at en politik for energisikkerhed skal være rettet imod behovet for en stabil forsyning fra forskellige energikilder, der kan sikre den europæiske økonomi den nødvendige energi til transport, industri og boliger på en måde, der understøtter konkurrenceevnen og klimapolitikken, idet den samtidig skal minimere afhængigheden af lande, der bevidst ønsker at udnytte energiressourcer til at forfølge deres egne politiske mål med henblik på at påvirke den politiske udvikling i andre lande;
V. der henviser til, at ingen medlemsstat bør være underlagt kontraktbetingelser, der ikke er forenelige med EU-retten, og som udnytter dens svage stilling på energimarkedet, der udelukkende er bestemt af geografiske og historiske faktorer;
W. der henviser til, at gaskonflikterne mellem Rusland og transitlandet Ukraine mellem 2006 og 2009 gjorde, at mange EU-lande oplevede alvorlige mangler; der henviser til, at afbrydelserne viser, at de hidtidige bestræbelser har været utilstrækkelige til at eliminere Europas afhængighed af russisk gas;
X. der henviser til, at efterfølgende vurdering og verificering af alle energirelaterede overenskomster, hvad angår overensstemmelse med EU-retten, allerede er mulig, blandt andet gennem konkurrence- og energibestemmelser; der henviser til, at utilstrækkelig forudgående kontrol på nationalt plan og EU-plan fører til alvorlige markedsforvridninger; der henviser til, at Kommissionen har anerkendt disse mangler og har påtaget sig at styrke bestemmelserne om forudgående vurdering i forbindelse med kommercielle gasforsyningskontrakter;
Y. der henviser til, at der skal investeres over 1 billion EUR i EU's energisektor alene inden 2020, og at det for hver euro, der ikke investeres i energiinfrastruktur inden 2020, ville være nødvendigt med 4,3 euro efter 2020 for at nå de samme mål, hvilket ville pålægge de kommende generationer en uforholdsmæssigt stor byrde;
Z. der henviser til, at Unionen bør sikre finansieringen af disse investeringer ved at mobilisere alle forhåndenværende midler, såvel offentlige (strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbank (EIB)) som private, ved at fremme målretning af private opsparinger og langsigtet investorkapacitet (pensionsfonde, forsikringer) og ved at skabe en ny finansiel kapacitet i Unionen;
AA. der henviser til, at elpriserne for EU's industri – inden der er taget hensyn til skatte- eller afgiftsundtagelser for energiintensive industrier – er mere end dobbelt så høje som elpriserne i USA og Rusland, 20 % højere end priserne i Kina, men 20 % lavere end priserne i Japan;
AB. der henviser til, at den europæiske industri stadig er præget af en betydelig konkurrencemæssig ulempe for gaspriser, først og fremmest fordi olieprisindekset inkluderes i langsigtede kontrakter med Rusland;
AC. der henviser til, at prisforskellen i forhold til andre økonomier kan have negativ indflydelse på vores industris konkurrenceevne, især vores energiintensive industrier;
AD. der henviser til, at konkurrencedygtige energipriser er af afgørende betydning for at nå EU's mål om en reindustrialisering på 20 % inden 2020;
AE. der henviser til, at EU-virksomheder inden for sektoren for vedvarende energi, hvoraf mange er SMV'er, beskæftiger 1,2 mio. mennesker i Europa og har en andel på 40 % af alle verdenspatenter for vedvarende teknologier, hvilket gør EU førende på verdensplan; der henviser til, at denne førerposition i fremtiden skal opretholdes ved hjælp af en solid EU-strategi for vedvarende energi;
AF. der henviser til, at World Energy Outlook 2014 uanset, at EU er førende på verdensplan med hensyn til investeringer i vedvarende energi, forudser, at den globale energiefterspørgsel vil vokse med 37 % og den globale kulefterspørgsel med 15 % inden 2040; der henviser til, at stigningen i EU forventes at blive væsentligt lavere som følge af markante forbedringer af energieffektiviteten;
AG. der henviser til, at tab af velfærd på grund af ineffektiviteten af EU's gasmarked overstiger 11 milliarder EUR om året, blandt andet på grund af manglende infrastruktur og et lavt niveau af markedslikviditet og gennemsigtighed;
AH. der henviser til, at et i højere grad økonomisk og fysisk integreret fælles energimarked kan resultere i væsentlige effektivitetsgevinster.
AI. der henviser til, at EU's detailmarked ikke fungerer korrekt, idet forbrugerne i mange medlemsstater har for lille udvalg af leverandører at vælge imellem; der henviser til, at spørgsmålet om markedskoncentration bør tages op i EU’s konkurrencepolitik for at gøre det muligt for forbrugerne at skifte leverandør og dermed øge konkurrencen og få priserne ned; der henviser til, at man bør være opmærksom på risikoen for, at mindre velinformerede borgere, der er mindre tilbøjelige til at sammenligne og skifte leverandører, fastlåses i en situation med forældede priser, der ikke er konkurrencedygtige;
AJ. der henviser til, at den fulde implementering af et integreret europæisk energimarked for gas og elektricitet har afgørende betydning for energisikkerheden og for de skridt, der tages i retning af en energiunion; der henviser til, at Kommissionen har ansvaret for at sikre, at alle medlemsstater gennemfører og overholder alle dele af den tredje energipakke, hvis mål er et integreret marked for elektricitet og gas;
AK. der henviser til, at en realisering af målet om en sammenkobling på 10 % og sikring af en bedre grænseoverskridende transmissionskapacitet for elektricitet og gas samt en yderligere styrkelse af det eksisterende net vil øge energisikkerheden, give mulighed for en bedre integration af vedvarende produktion samt skabe balance mellem udbud og efterspørgsel mellem medlemsstaterne og samtidig fremme priskonvergens til gavn for forbrugerne;
AL. der henviser til, at der også forventes konvergens og omkostningsoptimering som følge af øget regionalt samarbejde mellem medlemsstater;
AM. der henviser til, at Energifællesskabet er et instrument til udvidelse af det indre energimarked til EU's nabolande, og det bidrager således til skabelsen af et paneuropæisk energiområde, der er baseret på fælles principper og retsstatsprincippet;
AN. der henviser til, at Energiunionen afspejler mange opfordringer fra Parlamentet om at oprette et ægte paneuropæisk energifællesskab, der er baseret på et stærkt fælles energimarked, koordination af energiindkøb uden for EU og fælles EU-finansiering af forskning og innovation på området for nye bæredygtige energiteknologier;
AO. der henviser til, at den eksterne dimension af EU's energipolitik skal være mere sammenhængende og endnu ikke har kunnet udnytte sit fulde potentiale til at bidrage til at sikre energiforsyningerne og EU's konkurrencedygtighed;
AP. der henviser til, at de 33 infrastrukturprojekter, som den europæiske energisikkerhedsstrategi har identificeret, bør suppleres af et stærkere fokus på modernisering af eldistributionsnettet og på skiftet fra kul og gas til biomasse med henblik på at forbedre forsyningssikkerheden;
AQ. der henviser til, at opsamling og oplagring af CO2 kan være et afgørende bidrag til at bekæmpe klimaændringer og specifikt hjælpe med at reducere omkostningerne ved en overgang til et dekarboniseret energimarked og en lavemissionsøkonomi;
AR. der henviser til, at diversificering af energiforsyningen, fuldendelsen af det indre energimarked, forbedring af energieffektivitet og energibesparelser, yderligere udvikling af Europas energiressourcer, herunder vedvarende energi og FoU-aktiviteter er Den Europæiske Unions hoveddrivkræfter;
AS. der henviser til, at udnyttelsen af hjemmehørende, konventionelle olie- og gasressourcer i Europa i fuld overensstemmelse med de gældende EU-bestemmelser, både i de traditionelle produktionsområder (f.eks. Nordsøen) og i nyopdagede områder (f.eks. det østlige Middelhav, Sortehavet), bør fremmes og støttes;
AT. der henviser til, at hjemmehørende energikilder altid skal være bæredygtige og sikre;
AU. der henviser til, at det er EU's ambition at øge industriens bidrag til dets BNP til hele 20 % inden 2020, og energi til konkurrencedygtige priser samt en forøget energiproduktivitet vil være absolut nødvendig for at opfylde denne ambition;
Energiunionens dimensioner
1. glæder sig over Kommissionens meddelelse "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik"; noterer sig Energiunionens fem søjler, som Kommissionen har beskrevet; påpeger, at de politikker, der følges i henhold til disse søjler, altid skal bidrage til sikring af energiforsyningssikkerhed, dekarbonisering og bæredygtighed for økonomien på lang sigt samt fastsættelse af overkommelige og konkurrencedygtige energipriser;
2. gentager, at energi er et offentligt, socialt gode, og EU derfor i høj grad bør fokusere på spørgsmålet om energifattigdom og fremme konkrete foranstaltninger til løsning af dette problem; insisterer derfor på, at energiunionen skal sikre lige adgang til energi for alle, bidrage til overkommelige energipriser til gavn for forbrugerne, fremme forbindelser og energiinfrastruktur, der spiller en strategisk rolle til gavn for befolkningen, og styrke regulering;
3. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at alle lovgivningsforslag, der indgår i energiunionen følger den almindelige lovgivningsprocedure og dermed fuldt ud inddrager Parlamentet og sikrer en effektiv demokratisk kontrol; forventer, at forvaltningsrammen for energiunionen efter 2020 er ambitiøs, pålidelig, gennemsigtig, demokratisk og fuldt ud inddrager Parlamentet, samt at den sikrer, at klima- og energimålene for 2030 nås, navnlig ved hjælp af en fuldstændig gennemførelse, håndhævelse og ajourføring af eksisterende klima- og energilovgivning; anmoder Kommissionen om, med forbehold af andre indberetningsforpligtelser, hvert år at forelægge en rapport om gennemførelsen af energiunionen, herunder oplysninger om gennemførelsen af energilovgivningen og fremskridt i retning af at opfylde målene for 2020 og 2030, og at udvikle og ajourføre en række nøgleindikatorer, der skal medtages i rapporten samt at gøre det muligt at vurdere fremskridt med energiunionen; sådanne indikatorer kan omfatte, men er ikke begrænset til sammenkoblingskapacitet, markedsintegration, reduktion af energiimport, diversificeringsniveauer, energipriser og -omkostninger, udvikling af fællesskabsejet og lokalt ejet produktion samt niveauer af energifattigdom og sårbarhed; noterer sig Energirådets konklusioner fra 26. november 2015 om Energiunionens forvaltningssystem og opfordrer Kommissionen til hurtigt at forelægge Parlamentet og Rådet et lovgivningsforslag, idet den tager hensyn til Rådets konklusioner og Parlamentets holdninger, som er udtrykt i denne betænkning; er enig i Rådets konklusioner gående ud på, at de nationale energi- og klimaplaner for perioden 2021-2030 ikke alene bør være gearet i retning af at nå 2030-målene, men at de også bør afspejle det mere langsigtede perspektiv, især EU's vedtagne mål om at reducere emissionerne med 80-95 % inden 2050 i forhold til 1990-niveauerne;
4. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle langsigtede energistrategier i lyset af det langsigtede mål om at opnå en reduktion af drivhusgasserne på 80-95 % inden 2050, som bør suppleres af en tilsvarende indsats fra verdens største forureneres side;
5. anerkender, at beslutninger truffet ved nationale folkeafstemninger om energianliggender skal tages alvorligt;
6. understreger, at Energiunionen bør følge en omfattende strategi med fokus på dimensioner såsom gennemførelse af et fuldt integreret indre energimarked, forsyningssikkerhed, bedste anvendelse af EU's energiressourcer, begrænsning af energiefterspørgslen, reduktion af drivhusgasserne hovedsageligt baseret på vedvarende energikilder og et EU-dækkende, CO2-marked samt forskning og innovation med det formål at opnå en førerposition inden for vedvarende energiteknologier; understreger, at de europæiske borgere bør udgøre selve kernen i Energiunionen og forsynes med sikker og bæredygtig energi til en økonomisk overkommelig pris;
7. erkender, at Det Europæiske Råds 2030-mål for klima og energi, nemlig at nedbringe drivhusgasemissionerne med 40 % forøgelse af andelen af vedvarende energi i den europæiske energimix til 27 % og forøgelse af energieffektiviteten med 27 %, er svage; der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har krævet bindende klima- og energimål for 2030 bestående af mindst 40 % i national reduktion af drivhusgasemissioner, mindst 30 % hvad angår vedvarende energi og 40 % med hensyn til energieffektivitet, som skal gennemføres ved hjælp af individuelle nationale mål;
Energisikkerhed, solidaritet og tillid
8. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at arbejde for mere bæredygtige og konkurrencedygtige energipriser og omkostninger ved importeret energi for de europæiske borgere og virksomheder gennem diversificering af forsyningen (energikilder, leverandører og leveringsruter); opfordrer med dette formål for øje Kommissionen til at fremme bygningen af de fornødne prioriterede energiinfrastrukturkorridorer som fastlagt i Bilag I til forordningen om de transeuropæiske energinet (TEN-E) og del II af Bilag I til forordningen om Connecting Europe-faciliteten, med særligt fokus på medlemsstater med høj afhængighed; opfordrer Kommissionen til at prioritere eksisterende interne kapaciteter, herunder Europas energiressourcer;
9. anerkender, at de projekter, der på nuværende tidspunkt er inkluderet i listen over projekter af fælles interesse, ikke er tilstrækkelige til at nå det europæiske sammenkoblingsmål med sammenkobling af Den Iberiske Halvø og det europæiske fastland; opfordrer indtrængende den regionale gruppe om det transeuropæiske energinet og Kommissionen til at identificere yderligere projekter til den kommende liste over projekter af fælles interesse 2015 for at øge kapaciteten mellem Spanien og Frankrig væsentligt;
10. understreger, at hensigtsmæssigt udviklet og fuldt integreret infrastruktur med mulighed for øget diversificering af forsyninger og grænseoverskridende flow er af afgørende betydning for at sikre forsyningssikkerhed, både i normale situationer og nødsituationer, og for at levere energi fra konkurrencedygtige kilder til forbrugerne i Den Europæiske Union og Energifællesskabet;
11. understreger, at de betydelige gasreserver i de nordafrikanske lande og de nylige opdagelser i det østlige Middelhavsområde giver Middelhavsregionen mulighed for at fremstå som et dynamisk centrum for et rørledningsnet, der transporterer gas ind i Europa; efterlyser et gasknudepunkt i Middelhavet med øget LNG-kapacitet; understreger, at EU bør udnytte de muligheder, som disse gasreserver giver, med henblik på at styrke sin energisikkerhed;
12. understreger, at alle EU-infrastrukturprojekter rettet mod diversificering af energikilder, leverandører og ruter fuldt ud skal være i overensstemmelse med EU's klima- og energilovgivning og de langsigtede mål og prioriteter, herunder EU's energisikkerhed, og samtidig sikre en høj og effektiv udnyttelse af de allerede eksisterende energiinfrastrukturer; og transitruter til EU; opfordrer Kommissionen til at betragte investeringer med henblik på at moderere energiefterspørgslen, f.eks. i bygningsmasse, som projekter, der lever op til kravene;
13. understreger, at energileverandører fra tredjelande skal være underlagt gældende EU-ret, navnlig EU's konkurrence- og statsstøttelovgivning, når de er aktive på det fælles marked, og opfordrer Kommissionen til med alle forhåndenværende midler at håndhæve EU-bestemmelserne for at gøre det muligt, at energien kan flyde frit i EU, og forebygge forvridninger på det indre marked;
14. understreger, at det er af allerstørste betydning for EU at gøre en ende på visse medlemsstaters og regioners isolation fra det indre energimarked, som det fremgår af de gasstresstests, som Kommissionen har foretaget; opfordrer Kommissionen til med henblik herpå at udføre sådanne tests regelmæssigt; mener, at EU bør prioritere at hjælpe de mest sårbare lande med at diversificere deres kilder og forsyningsruter; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til straks at implementere henstillingerne fra de gassystemstresstests, der er foretaget; henstiller til, at Kommissionen overvejer at foretage "elektricitetsstresstests" for at danne sig et overblik over situationen på energimarkedet i sin helhed; fremhæver, at sådanne stresstests navnlig bør identificere status, kapacitet og holdbarhed af det samlede nationale transmissionsnet samt niveauet for sammenkobling og grænseoverskridende kapacitet, og at efterfølgende henstillinger baseret på disse stresstests skal omfatte fyldestgørende konsekvensanalyser af både nationale planer og EU-mål i forbindelse med behandling af eventuelle handlingspunkter, der opstår af disse;
15. bemærker, at energiforsyningens kvantitative og kvalitative sikkerhed og konkurrenceevne er blandt de mest presserende spørgsmål, som kræver, at medlemsstaterne opgraderer deres koordinering og samarbejde på EU-niveau med deres nabolande, når de udvikler deres energipolitikker; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at undersøge, hvordan den nuværende sammensætning af nationale forebyggende foranstaltninger og beredskabsforanstaltninger kan forbedres på både regionalt plan og EU-plan;
16. mener, at nationale kapacitetsmekanismer kun bør anvendes som sidste udvej, når alle andre muligheder er udtømt, herunder øget sammenkobling med nabolande, responsmekanismer på efterspørgselssiden og andre former for regional markedsintegration;
17. mener, at Energiunionen nødvendiggør, at EU taler med én stemme under forhandlinger med tredjelande; opfordrer Kommissionen til at undersøge hensigtsmæssigheden og den mulige struktur af en frivillig fælles indkøbsmekanisme og dennes virkning på det indre gasmarkeds funktionsmåde, de berørte virksomheder og dens bidrag til at sikre gasforsyningssikkerheden; bemærker, at der, eftersom der er flere modeller for fælles indkøbsmekanismer, må gøres en yderligere indsats for at fastlægge den bedste markedsbaserede model, der kan finde anvendelse i EU's regioner og hos de berørte leverandører, og for de betingelser, hvorunder en frivillig fælles indkøbsmekanisme kan iværksættes; mener, at koordinering af positioner og fælles indkøb af gas bør starte på regionalt plan; henstiller i mellemtiden til, at Kommissionen og Energifællesskabets sekretariat støtter henholdsvis de medlemsstater og de kontraherende parter i energifællesskabet, der ønsker at forhandle energikontrakter på frivillig basis i overensstemmelse med EU-bestemmelserne om det indre marked og EU's konkurrencebestemmelser og Verdenshandelsorganisationens regler og sørger for beskyttelse af kommercielt følsomme oplysninger; understreger, at energikontrakter skal være baseret på markedspriser og konkurrence;
18. opfordrer Kommissionen og næstformanden/den højtstående repræsentant (NF/HR) til at etablere en sammenhængende ramme for energiunionens eksterne dimension under særlig henvisning til fremme af strategiske partnerskaber med producerende tredjelande og transittredjelande, navnlig i EU's naboskabsområde og med hensyn til udvidelsespolitikkerne, som er baseret på fælles værdier, og idet der tages hensyn til den nuværende situation i forbindelse med det regionale samarbejde; mener, at tidligere og nye strategiske partnerskaber bør overvejes og udforskes for at fremme dialogen og samarbejdet om olie og naturgas, energieffektivitet og vedvarende energikilder, handel og Energiunionens sammenkoblinger med ekstern energiinfrastruktur;
19. understreger, at en reel fælles ekstern energipolitik for EU bør gå hånd i hånd med dets fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til en bedre koordinering mellem NF/HR og de relevante kommissærer med sigte på at forbedre sammenhængen i EU's eksterne energisikkerhedspolitikker; opfordrer derfor Kommissionen til at skabe en stærkere klynge under ledelse af NF/HR med en stilling som ansvarlig for koordineringen af sådanne politikker;
20. opfordrer Kommissionen til at oprette en refleksionsgruppe på højt plan om energisikkerhed, udenrigspolitik og energiunionen med stærk repræsentation og deltagelse fra Parlamentet og andre samfundsaktører med henblik på at udvikle troværdige, langsigtede scenarier for efterspørgsel, udbud og samarbejde med eksterne partnere, navnlig inden for kapacitetsopbygning og teknologiudveksling i forbindelse med vedvarende energi og energieffektivitet samt forholdet mellem energi og menneskerettigheder;
21. udtrykker bekymring over den foreslåede fordobling af kapaciteten i NordStream-rørledningen og de indvirkninger, denne ville have på energisikkerheden og diversificeringen af forsyningen samt på princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne; understreger i denne forbindelse de igangværende trilaterale forhandlinger mellem EU, Ukraine og Rusland og behovet for at sikre energiforsyninger til og gennem Ukraine på lang sigt;
22. påpeger, at en forbedring af energieffektivitet i EU vil mindske risikoen for afhængighed og dermed styrke EU's forhandlingsposition i energirelaterede anliggender;
23. understreger behovet for større gennemsigtighed i energirelaterede overenskomster, som kan opnås ved at styrke Kommissionens rolle i energirelaterede forhandlinger, der omfatter en eller flere medlemsstater og tredjelande, navnlig ved at gøre det til et krav, at Kommissionen deltager i alle forhandlinger som observatør for at styrke de enkelte medlemsstaters position over for en leverandør i et tredjeland, der er involveret i forhandlingerne, med henblik på at mindske risikoen for, at en af leverandørerne misbruger sin dominerende stilling; bemærker, at Kommissionen desuden bør udføre forhåndsvurderinger og efterfølgende vurderinger med fuld respekt for kommercielt følsomme oplysninger og opstille både en positiv- og en negativliste over aftaleklausuler, såsom eksportforbud, destinationsklausuler, "take or pay-klausuler" og olieindeksering af gasprisfastsættelse eller klausuler, der forbyder tredjeparter at gøre energiforsyninger betingede af tildeling af præferenceadgang til energitransportinfrastruktur i EU; påpeger, at medlemsstaterne i henhold til artikel 13, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 994/2010 i det øjeblik, de indgår nye mellemstatslige aftaler med tredjelande, som har indvirkning på udviklingen af gasinfrastruktur og -forsyninger, skal give meddelelse til Kommissionen, således at denne kan vurdere situationen vedrørende forsyningssikkerheden på EU-plan; opfordrer Kommissionen til at inkludere strenge bestemmelser vedrørende forhåndsvurderinger af kommercielle gaskontrakter i revisionen af forordningen om gasforsyningssikkerhed;
24. understreger, at Kommissionen skal informeres om alle fremtidige mellemstatslige energiaftaler på energiområdet med parter, der ikke er medlem af EU, i overensstemmelse med afgørelse nr. 994/2012/EU om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet, inden de underskrives, for at sikre, at de er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, især med den tredje energipakke, og at de ikke er en trussel imod energiforsyningssikkerheden i EU; fremhæver, at sådanne drøftelser og høringer skal tjene som et redskab til at styrke EU-medlemsstaternes og virksomhedernes forhandlingsposition og samtidig tage fuldt hensyn til kommercielt følsomme oplysninger; mener at sådanne drøftelser og høringer på ingen måde må gribe ind i substansen og indholdet af aftaler, men tjene til at sikre, at disse opfylder alle relevante krav i EU-retten og er i de pågældende virksomheders og medlemsstaters interesse; opfordrer Kommissionen til at revidere afgørelse nr. 994/2012/EU med henblik på at forstærke oplysningsmekanismen i overensstemmelse hermed og styrke Kommissionens rolle;
25. opfordrer Kommissionen til at forberede udkast til kontraktmodeller og retningslinjer, herunder en indikativ liste over klausuler, der kan misbruges, for at skabe en reference for de kompetente myndigheder og virksomhederne i forbindelse med deres indgåelse af kontrakter; opfordrer medlemsstaterne til at øge deres samarbejde om mekanismen til udveksling af oplysninger med hensyn til mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområdet for at øge gennemsigtigheden og stå stærkere i deres forhandlinger med tredjelande og dermed sikre mere økonomisk overkommelig energi for de europæiske forbrugere; opfordrer derudover Kommissionen til at fortsætte med at offentliggøre kvartalsvurderinger af kontraktbetingelser, såsom de gennemsnitlige importpriser;
26. understreger, at med henblik på at sikre lige vilkår og styrke EU's forhandlingsposition over for leverandører udefra skal kontrakternes væsentligste karakteristika være mere gennemsigtige og samles og regelmæssigt meddeles de kompetente myndigheder for at indsamle alle de nødvendige oplysninger, der kan udnyttes af såvel de kompetente myndigheder selv som virksomhederne i deres fremtidige forhandlinger, samtidig med at fortroligheden af følsomme oplysninger beskyttes; mener, at dette ville sikre reel konkurrence i energikontrakter, hvorved tredjelandes misbrug af dominerende stillinger ville blive undgået, ligesom det ville sikre overholdelse af EU's konkurrencelovgivning;
27. opfordrer Kommissionen til at udvikle konkrete foranstaltninger for at nedbringe afhængigheden, at føre tilsyn med energiimportens diversificeringsgrad og offentliggøre regelmæssige fremskridtsrapporter i denne henseende;
28. understreger, at det er uhyre vigtigt at øge inddragelsen af den europæiske industri og brugen af europæisk teknologi i alle led af energiproduktionskæden, hvilket ikke kun omfatter råvarer, men også produktion, raffinering, lagring, transport og distribution, eftersom disse er afgørende for at nedbringe EU's afhængighed af energiimport;
29. mener, at diversiteten i medlemsstaternes energimix, der er baseret på deres respektive potentiale, miljøet, den geografiske placering, erfaringer, knowhow og økonomiske omkostninger og behov og samtidig bidrager til de fælles mål for energi- og klimastrategi og politikker, er et aktiv for EU som helhed, eftersom den styrker dets modstandskraft imod forsyningsforstyrrelser, sætter det i stand til at træffe optimale energivalg ud fra en omkostningssynsvinkel og gør det muligt at udvikle forskellige teknologier og konkurrere på markedet, hvorved energiomkostningerne presses nedad; insisterer imidlertid på, at national diversitet ikke må udgøre en hindring for det indre marked, og at medlemsstaterne skal overholde reglerne for statsstøtte fuldt ud, foretage hensigtsmæssige investeringer i deres hjemlige transmissionsinfrastrukturer og sikre en høj grad af sammenkobling og modstandsdygtighed i deres nationale energisystemer for at gennemføre EU's mål for energisikkerhed og energimarkeder;
30. mener, at Unionen kan forøge sin energisikkerhed og nedbringe sin afhængighed af særlige leverandører og brændstoffer ved at øge energieffektiviteten samt gøre bedst muligt brug af Europas energikilder i overensstemmelse med EU's mål for energisikkerhed, miljø og klima såvel som sundheds- og sikkerhedslovgivningen, samtidig med at der tages hensyn til medlemsstaternes særlige forhold for så vidt angår energimix, det undgås at pålægge unødige reguleringsmæssige byrder og proportionalitetsprincippet overholdes; understreger, at der af princip ikke bør diskrimineres imod noget brændstof eller nogen teknologi, der bidrager til energisikkerheden og klimamålene;
31. opfordrer Kommissionen til at lette den effektive brug af eksisterende EU-finansieringsordninger, herunder Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, med henblik på at tiltrække investeringer til centrale energiinfrastrukturprojekter, forskning og innovation inden for energieffektivitet, vedvarende energikilder og udvikling af Europas interne kapaciteter med henblik på at realisere klima- og energimålene for 2030 på basis af en cost-benefit-tilgang, som er teknologineutral, og som prioriterer internalisering af eksterne omkostninger;
32. opfordrer til hurtig mobilisering af midler til finansiering af projekter af fælles interesse med henblik på at bygge den nødvendige infrastruktur og skabe en problemfri og pålidelig energiforsyning, der ikke er underlagt nogen form for politisk pres fra lande uden for EU;
33. understreger, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) bør fungere som en mekanisme, der kan gøre infrastrukturinvesteringer til en fuldstændig likvid aktivklasse med obligationer, der kan samles og handles på europæiske og globale markeder; bemærker endvidere, at institutionelle investorer som forsikringsselskaber og pensionsfonde, der har en naturlig tendens til at foretage langsigtede investeringer i reale aktiver, kun vil blive tiltrukket af standardiserede investeringsprodukter og en solid projektpipeline, der kan garantere sunde forretninger;
34. opfordrer Kommissionen og især GD TRADE til at opretholde målet om at hellige et separat energikapitel i det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP) med henblik på at fjerne USA's toldmæssige og ikketoldmæssige handelshindringer for såvel flydende naturgas som råolie samt ophæve uberettigede protektionistiske foranstaltninger, som kan bidrage til at udvikle et mere konkurrencebetonet miljø for det europæiske erhvervsliv ved at mindske forskellene i energiomkostningerne på begge sider af Atlanten; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at et sådant energikapitel ligeledes omfatter bestemmelser, der har til formål at styrke samarbejdet imellem EU's og USA's statsfinansierede energiforskningsprogrammer, navnlig det amerikanske ARPA-E-program.
35. påpeger, at EU's handelspolitik bør sigte efter at øge energisikkerheden i overensstemmelse med artikel 194 i TEUF, diversificere det europæiske energimiks og mindske afhængigheden af import fra en enkelt ekstern leverandør eller enkelte forsyningskilder, samtidig med at den relevante kompetencefordeling i traktaten overholdes;
36. opfordrer Kommissionen til at sikre en strammere overvågning af konkurrencehæmmende adfærd og antidumpingforanstaltninger for at beskytte de europæiske energiindustrier mod illoyal import fra tredjelande;
37. beklager, at drøftelserne om moderniseringen af defensive handelsinstrumenter ligger underdrejet i Rådet, selv om Parlamentet har udtrykt kraftig støtte til mere robuste foranstaltninger over for illoyal import fra tredjelande;
38. opfordrer Rådet til at fremskynde moderniseringen af defensive handelsinstrumenter for at sikre, at de europæiske fremstillingsindustrier, som især producerer vindmøller, solpaneler, stål af høj kvalitet og byggematerialer, til fulde kan udnytte energiomstillingen;
39. understreger betydningen af bestemmelser i handelsaftaler vedrørende teknologisk samarbejde og teknologiske tjenesteydelser på området for energieffektivitet og decentraliseret produktion af vedvarende energikilder, herunder vedligeholdelse og softwareudvikling; påpeger, at dekarbonisering er et fælles mål for EU og mange partnerlande, regioner og byer;
40. opfordrer Kommissionen til gennem internationale handelsinstrumenter at tilskynde udviklingslandene til at diversificere deres energiproduktion og til at fremme produktionen af solenergi, navnlig i EU's sydlige naboskabsområde;
41. glæder sig over forhandlingerne vedrørende initiativer om "grønne" varer mellem EU og 13 andre WTO-medlemmer, som omfatter produkter, tjenester og teknologier, der bidrager til grøn vækst, miljøbeskyttelse, klimatiltag og bæredygtig udvikling; opfordrer til, at forhandlingerne afsluttes ved udgangen af 2015 på WTO's ministerkonference i Nairobi;
42. understreger, at forhandlingerne vedrørende aftalen om miljøgoder skal baseres på en definition af miljøgoder, som er i overensstemmelse med EU's politikker, og som ikke må være i strid med foranstaltninger til hjælp for udviklingslande, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC);
43. opfordrer Kommissionen til fortsat at presse på for at få etableret et energiudvekslingssystem mellem EU og USA i lyset af den nuværende og fremtidige udvikling inden for forskning, innovation og licensering af kraftledningssystemer, såsom højspændingsledninger, med sigte på at få udviklet et globalt netværk til deling af vedvarende energi;
44. understreger, at et styrket energifællesskab skal være omdrejningspunktet for EU's energipolitik udadtil, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag på grundlag af rapporten fra arbejdsgruppen på højt plan vedrørende reformen af energifællesskabet;
45. opfordrer Kommissionen til at styrke energisamfundets aktiviteter, navnlig inden for vedvarende energi og energieffektivitet med henblik på større forsyningssikkerhed, blandt andet gennem bedre implementering og håndhævelse af EU-retten som f.eks. 2020- og 2030-målene, og især gennem bedre styring, strømligning af procedurer og bedre brug af it-redskaber med henblik på at reducere de administrative byrder, styrke dets institutioner, herunder oprettelse af en parlamentarisk forsamling for energisamfundet, og gennemføre vigtige infrastrukturprojekter såsom grænseoverskridende tovejssammenkoblinger for at sikre bedre integration med EU-energimarkedet og mekanismer til styrkelse af forsyningssikkerheden uden at ty til oprettelse af nationale kapacitetsmarkeder, der undergraver effektiviteten af det indre energimarked;
46. fremhæver behovet for at styrke Euro-Middelhavssamarbejdet om gas, elektricitet, energieffektivitet og vedvarende energi; anmoder Kommissionen om at fremskynde oprettelsen af Euro-Med-gasplatformen;
Et fuldt integreret europæisk energimarked
47. mener, at den fremtidige Energiunion skal etablere en fri udveksling af energi mellem EU- og energisamfundslandene;
48. understreger, at rygraden i den fremtidige Energiunion skal være et fuldt fungerende indbyrdes forbundet indre energimarked, der leverer ufarlig, sikker, retfærdigt fordelt, socialt og miljømæssigt ansvarlig, effektiv, konkurrencedygtig, økonomisk overkommelig og bæredygtig energi, via fuldt funktionsdygtige, sikre og robuste transmissionsnet samt en nedbringelse af energiefterspørgslen med henblik på at give virksomheder og forbrugere i EU mulighed for at få adgang til gas, elektricitet og opvarmning og nedkøling på en måde, der er så bæredygtig, virkningsfuld, demokratisk og omkostningseffektiv som muligt; mener derfor, at der bør sigtes mod en yderligere udvidelse af eksisterende markedsområder; mener, at det er grundlæggende at favorisere integrationen af producent/forbrugere på EU's marked og i EU's netværk; fremhæver de omfattende mangler, der opleves i landområderne i EU som følge af dårlig energikonnektivitet;
49. anerkender, at der aktuelt ikke findes et indre energimarked i Europa, og at den deraf følgende fragmentering i EU's energimarkeder er dybt skadelig for Europas konkurrenceevne og energisikkerhed;
50. minder om, at energimarkeder adskiller sig fra finansielle markeder ved de underliggende fysiske aktiver, hvormed den systemiske risiko i energisektoren fjernes; finder det nødvendigt i denne henseende at gennemføre finansielle regler, der også omfatter energisektoren, på en sådan måde, at det ikke forvrider udviklingen af et velfungerende indre energimarked;
51. understreger, at det for at kunne vurdere den reelle effektivitet og omkostningseffektivitet er nødvendigt at overveje de direkte og eksterne omkostninger i forbindelse med de forskellige energikilder samt indvirkningen af alle typer offentlige interventioner på deres relative konkurrencemæssige position;
52. mener, at de markedsbaserede mekanismer skal suppleres af håndgribelige og ambitiøse forsyningssikkerheds- og solidaritetsmekanismer, såsom en mere effektiv krisestyring på regionalt niveau og EU-niveau, vedtagelse af ambitiøse energispareforanstaltninger og optimeret brug af infrastruktur i form af flydende naturgas- og gaslagre, primært for forsyningssikkerhed på regionalt plan, som skal afspejles i EU's lovgivning, herunder forordningen om naturgasforsyningssikkerhed, som skal revideres snarest muligt;
53. opfordrer Kommissionen of medlemsstaterne til at sikre, at den eksisterende EU-statsstøtte-, energi-, miljø- og klimalovgivning implementeres og håndhæves fuldt ud; opfordrer navnlig til, at der foretages en vurdering af den tredje energipakkes gennemførelse og af de fordele, den giver forbrugerne; opfordrer til, at undtagelserne fra den tredje energipakke fjernes, og at der hurtigt vedtages og gennemføres ambitiøse europæiske netkoder og retningslinjer;
54. opfordrer Kommissionen til at tildele Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) tilstrækkelige ressourcer og understreger, at den bør gives tilladelse til at ansætte ekstra personale med henblik på at gøre den i stand til at foretage en fuldstændig og effektiv gennemførelse af overvågningen af energimarkederne for at sikre integritet og gennemsigtighed i energihandel og overholdelse af forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT) som en forudsætning for, at EU's indre marked for energi kan fungere; bemærker, at ACER's beføjelser bør styrkes i forhold til det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet (ENTSO-E), det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas (ENTSO-G) og andre organer med væsentlige EU-funktioner for at sikre, at det kan udføre sine opgaver som specificeret i den relevante EU-lovgivning, og mener, at agenturet bør samarbejde med sammenslutninger, der repræsenterer distributionssystemoperatører, forbrugerorganisationer og andre civilsamfundsgrupper;
55. gentager betydningen af adskillelse af ejerskab som fremsat i den tredje energipakke; opfordrer Kommissionen til at vurdere, i hvilket omfang de nationale tilsynsmyndigheder håndhæver de betingelser, som er beskrevet i Kommissionens udtalelser om certificering af transmissionssystemoperatører;
56. beklager, at ENTSO-E og ENTSO-G er for afhængige af budgettildelingen fra de nationale transmissionssystemoperatører, hvilket truer deres evne til at handle som europæiske aktører;
57. opfordrer Kommissionen til at øge reguleringen af og tilsynet med aktiviteterne på elektricitetsbørser og handelsknudepunkter for gas;
58. fremhæver, at det for at styrke vores energisolidaritet i nødsituationer og evnen til at modstå forsyningsafbrydelser er nødvendigt, at både gas og elektrisk energi til enhver tid kan eksporteres; bemærker i den forbindelse, at de nuværende systemer til grænseoverskridende transmission ofte hæmmes af de nationale transmissionsoperatørers beslutninger; opfordrer derfor ACER til at lægge mere vægt på dette spørgsmål i sin årlige markedsovervågningsrapport;
59. påpeger, at et fuldt fungerende indre energimarked ikke vil være realiseret, så længe der er medlemsstater, som er afhængige af en tredjelandsoperatør, og understreger betydningen og nødvendigheden af at sikre de baltiske landes synkrone operation inden for de europæiske kontinentale net inden 2025;
60. understreger, at der er akut behov for en omhyggeligt udformet fremtidig model for elektricitetsmarkedet i EU, og at den skal sigte mod at fremme de nødvendige investeringer til at garantere forsyning på lang sigt og ud fra en netsikkerhedssynsvinkel mere markedsbaseret og optimeret integration af vedvarende energikilder, og fuldt ud højde for den ændrede natur af udbud af og efterspørgsel efter energi, herunder den øgede anvendelse af mikroproduktions- og efterspørgselsresponsteknologi og den stadig større andel af vedvarende energikilder; bemærker i denne henseende, at der er behov for fælles normer for intelligente net som et vigtigt element til at sikre en stabil forsyning og en fri strøm af energi på tværs af grænserne, og dermed bidrage til energisikkerheden; understreger endvidere den rolle, som udviklingen af mere intelligente energinet og nye energilagringsfaciliteter kan spille ved at øge niveauet af vedvarende energikilder på europæisk plan og sikre, at en sådan infrastruktur udvikles i samspil med regionale knudepunkter for vedvarende energikilder;
61. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen samt de kontraherende parter i energifællesskabet og sekretariatet i energifællesskabet til at koncentrere deres indsats for at videreføre projekter af fælles interesse og projekter af interesse for Energifællesskabet med henblik på at opnå et paneuropæisk elektricitetsnet og gasnet med kapacitet til at transportere elektricitet og gas tværs over Europa fra forskellige kilder; mener, at elektricitetsnettene skal være i stand til at lede energien fra overskuds- til underskudsområder og således gøre det muligt for markedet straks at reagere på forsyningsmangler, uanset hvor de opstår, kompensere for døgn- og sæsoncyklusser, integrere vedvarende energikilder, sikre forsyningssikkerhed og fremme det europæiske energimarked; mener, at der bør satses på en fremskyndelse af processen med at godkende og tillade projekter og en opgradering af eksisterende linjer; understreger endvidere, at en sådan indsats navnlig skal fokusere på at løse problemer som følge af eksisterende energiøer;
62. glæder sig over sin beslutning af 15. december 2015 om opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 % - Europas elnet gøres klar til 2020;
63. understreger atter sit engagement i at opnå 10 % sammenkoblingsmål med henblik på at fuldende det indre marked for energi i EU og bifalder Det Europæiske Råds forslag om et minimumsniveau for sammenkobling af elektricitet mellem medlemsstaterne på 15 % inden 2030; anerkender betydningen af at nå et kvantitativt mål for sammenkobling ved at sikre tilgængelighed af eksisterende national og grænseoverskridende infrastruktur for at opnå effektiv anvendelse af europæiske energikilder og øget forsyningssikkerhed;
64. understreger betydningen af at sikre en sund, stabil og forudsigelige lovgivningsmæssig ramme, som vil muliggøre langsigtede forpligtelser, og som er nødvendige for at skaffe nye investeringer i energiinfrastruktur; opfordrer Kommissionen til at afkorte den tid, det tager at kvalificere projekter som projekter af fælles interesse; understreger, at anvendelse af intelligente distributionsnet skal fremmes gennem en fremskyndet tilladelsesprocedure samt gennempolitisk støtte og tilpassede lovgivningsmæssige rammer for netoperatører, der anerkender det skiftende behov for investeringer, og som tilskynder til investeringer i IKT og automatisering på lige fod med traditionel netudbygning;
65. understreger, at Energiunionen også bør bidrage til en "energiinvesteringsunion", der sikrer, at de investeringer på over 1 billion EUR, som er nødvendige i de kommende år for at revitalisere Europas økonomi, kommer fra private og offentlige investorer; bemærker, at en sådan "energiinvesteringsunion" bør indebærer muligheder for store investorer, samt individuelle forbrugere og private borgere; bemærker, at investorsikkerhed er afgørende for at skabe et miljø, der fremmer og udnytter privat finansiering bedst muligt; fastholder, at en stabil ramme kun kan opnås gennem et stærkt forvaltningssystem, som garanterer lige konkurrencevilkår og stabile lovgivningsmæssige forhold, og som fremmer tilliden i den private sektor;
66. understreger, at gennemførelsen af strategiske infrastrukturprojekter skal bidrage til de mellem- og langsigtede aspekter af energisikkerhed og skal være i fuld overensstemmelse med EU's langsigtede dekarboniseringsforpligtelser samt EU's miljølovgivning og anden relevant lovgivning;
67. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage investeringer i små gas- og el-sammenkøringslinjer, der forbinder naboregioner, lige så alvorligt som store projekter af fælles interesse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med regionale myndigheder om udviklingen af disse samkøringslinjer;
68. bemærker betydningen af, at planlægningen af energiudbud og -efterspørgsel integreres på niveauet for EU's indre energimarked, med prioritering af reduktion af efterspørgslen og decentrale løsninger, for at opnå omkostningsoptimal forsyningssikkerhed og undgå investeringer i unødig og overdimensioneret infrastruktur samt tabte omkostninger;
69. mener, at i betragtning af de omfattende investeringsbehov til aldrende og utilstrækkelige distributionsnet og i betragtning af at størstedelen af de vedvarende energikilder er tilsluttet på distributionsnetniveau, bør Kommissionen og medlemsstaterne overveje specifikke initiativer for at fremme DSO-investeringer, herunder finansielle instrumenter; anbefaler på det kraftigste, at medlemsstaterne prioriterer sådanne investeringer;
70. opfordrer Kommissionen til at gøre rede for, hvordan den agter at bruge investeringsplanen på 315 mia. EUR sammen med de andre eksisterende fonde til at højne EFSI's potentielle løftestangseffekt og til at finansiere infrastrukturer og projekter, som er nødvendige for at realisere Energiunionen;
71. mener, at et styrket regionalt samarbejde og politisk koordination er et vigtigt skridt på vejen til en bredere integration af et energimarked i EU; støtter derfor regionale tilgange, både blandt medlemsstaterne og med de kontraherende parter i energifællesskabet, for at sikre forsyningssikkerhed og fremskynde markedsintegrationen, herunder gennem yderligere udvikling af regionale knudepunkter for at styrke markedslikviditeten, først og fremmest i den central- og østeuropæiske region; understreger, at sådanne samarbejdsmekanismer kan effektivisere det politiske samarbejde og samarbejdet på energimarkedet og gøre det lettere at træffe fælles beslutninger om vigtige gasinfrastrukturinvesteringer i regionerne; mener, at viden og oplysninger kan udvikles i fællesskab vedrørende spørgsmål om energilagringsfaciliteter og udbudsprocesser for flydende naturgas (LNG) og samkøringslinjer; anerkender den vigtige rolle, som elektricitetsbørser spiller med hensyn til at fremme likvid, gennemsigtig og sikker energihandel; fremhæver det potentiale, der ligger i grænseoverskridende projekter som løftestang for løsninger for hele EU;
72. støtter integrationen af energisystemerne i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande gennem en regional tilgang i den fremtidige europæiske Energiunion;
73. understreger, at øget regionalt samarbejde kan bidrage til både at øge energisikkerheden, forbedre infrastrukturplanlægningen, sikre omkostningsoptimering ved integration af vedvarende energikilder og sænke omkostningerne for forbrugerne;
74. glæder sig over den betydning, som Kommissionen tillægger det øgede regionale samarbejde; opfordrer Kommissionen til at undersøge og fastlægge, hvad den optimale skala for elektricitets- og gasnets (og markedets) samarbejde i EU er; påpeger, at medlemsstaterne i nogle tilfælde selv er de bedste til at bestemme, hvad der er nødvendigt på deres område, mens et EU-styret samarbejde giver en klar merværdi i andre tilfælde; påpeger, at det dog i visse tilfælde har vist sig, at grupper af medlemsstater ved hjælp af et vidtrækkende regionalt samarbejde om fælles udfordringer har været hurtigere til at opnå resultater, f.eks. i Det Pentalaterale Energiforum; er enig med Kommissionen i, at de eksisterende regionale ordninger kan fungere som en model for EU som helhed;
75. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en makroregional forvaltningsstruktur for markedssamarbejde, i hvilken de europæiske og nationale parlamenter også spiller en rolle; understreger, at denne regionale forvaltning bør baseres på de eksisterende regionale geografiske enheder og markedsenheder for at opnå den største omkostningsoptimering, især: i) Planen for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP); ii) sydøsteuropæiske koordineringsinitiativer; iii) et udvidet Pentalateralt Forum og iv) Nordsønetinitiativet; understreger, at ACER's rolle bør styrkes i den forbindelse;
76. opfordrer Kommissionen til at foretage omkostningsoptimeringundersøgelser, der vurderer og kvantificerer fordelene ved regionalt samarbejde i de ovennævnte regioner; mener, at Kommissionen og de berørte medlemsstater på grundlag af sådanne undersøgelser sammen bør udvikle og gennemføre rammer for oprettelsen af disse makroregioner;
77. opfordrer Kommissionen til at fremme og støtte projekter om regionalt samarbejde mellem forvaltere af el- og gasdistributionsnettene, som er kernen i udfordringerne med at opnå en sikker, konkurrencedygtig og vedvarende energi og muliggør lokal produktion af energi, teknologiske forandringer (intelligente net, intelligente målere osv.) og nye produktions- og forbrugsmetoder (elkøretøjer osv.);
78. opfordrer Kommissionen til at fremme udveksling i forbindelse med energiprojekter i eller mellem forskellige europæiske områder (regioner, lokale myndigheder, byer, osv.) med henblik på at informere og inddrage politikerne og befolkningen;
79. opfordrer til, at der udveksles velintegrerede og konkurrencedygtige regionale elektricitets- og gasmarkeder, som sikrer et tilstrækkeligt og fleksibelt energisystem, der dækker alle dele af EU; kræver, at Kommissionen handler beslutsomt og gennemsigtigt mod alle former for protektionisme, konkurrencebegrænsende adfærd og hindringer for adgang til og tilbagetrækning fra markedet; understreger vigtigheden af at sikre stabile nationale lovgivningsrammer, afhjælpe administrative hindringer og strømline de nationale administrative procedurer, også for at sikre lige konkurrencevilkår for borgerbaserede projekter;
80. påpeger, at det, for at det skal lykkes at skabe balance på det indre marked, er nødvendigt med investeringer, ikke kun i samkøringslinjer, men også bland andet i nationale net, fossilt fyrede kraftværker med teknologi til opsamling af kulstof og nye nukleare anlæg i de medlemsstater, der ønsker at have dem, som en vigtig kilde til kulstoffattig grundlastelektricitet, lagerkapacitet, såsom terminaler for flydende naturgas og intelligente net samt fleksibel produktion, for at kunne klare øget produktion og distribution fra vedvarende energikilder;
81. understreger nødvendigheden af at skabe en lovgivningsramme, der giver forbrugerne indflydelse og gør dem til aktive deltagere på markedet som investorer, producenter og berørte parter, ved at udvikle dynamisk prissætning og ved at åbne markederne for kilder på såvel udbuds- som efterspørgselssiden; bemærker, at inddragelsen af borgerne blandt andet kan styrkes gennem: økonomisk deltagelse fra forbrugerens side; energikooperativer og mikroproduktion og lagring; selvforsyning; decentralisering af energiforsyningen; indførelse af intelligente energisystemer med intelligente målere; øget konkurrence på detailmarkedet; fuld åbenhed og fleksibilitet i priserne og forbrugernes valg;
82. understreger, at producent/forbrugere, der giver nettet lagringskapacitet, bør belønnes, og at de bør tilskyndes til at forbruge deres egen grønne elektricitetsproduktion uden at blive straffet; påpeger, at sådanne initiativer kan bidrage til et mere konkurrencedygtigt og velfungerende indre energimarked, som igen kan bidrage til at styrke lokalsamfunds modstandskraft, skabe lokal beskæftigelse og velstand, reducere forbrugernes samlede energiregninger og bidrage til at imødegå alvorlige sociale problemer såsom energifattigdom og sårbare forbrugere; anmoder Kommissionen om at indsamle konsekvensanalyser og eksempler på bedste praksis for foranstaltninger, der træffes på nationalt plan til at bekæmpe energifattigdom, og sikre, at denne bedste praksis centraliseres og fremmes af et særligt europæisk organ; understreger, at der skal træffes tilstrækkelige foranstaltninger for at garantere databeskyttelse for de forbrugere, der deltager direkte på markedet;
83. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lette en videre udvikling og udvidelse af lokale og regionale vedvarende energikilder og lokale og regionale distributionsnet ved hjælp af politikker, der gør noget ved eksisterende hindringer og bidrager til en markedsomlægning; opfordrer Kommissionen til at foreslå retningslinjer for eget forbrug af energi for at fremme dette og beskytte forbrugernes rettigheder;
84. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme eget forbrug og mikroproduktion via vedvarende energiforanstaltninger, der henvender sig til de mest sårbare kunder;
85. opfordrer Kommissionen til at integrere lokale aktører i EU's energipolitik og fremsætte et forslag om at etablere decentrale rådgivnings- og kapacitetsopbygningscentre, der kan sætte de lokale myndigheder i stand til og støtte dem i at handle på lige fod med energiudbydere, og til at støtte udviklingen af lokal energiproduktion gennem kooperativer, lokalt etablerede virksomheder og kommunale myndigheder;
86. understreger nødvendigheden af at identificere de bedste lokale praksisser og fremme deres udbredelse i hele Unionen, at forbedre koordinationen mellem lokale foranstaltninger og europæiske politikker og at arbejde på spørgsmål, der vedrører den lokale accept af energiprojekter; foreslår, at der oprettes et "europæisk forum for lokalområder";
87. mener, at alle EU's forbrugere bør profitere i lige høj grad af et indre marked for gas og elektricitet; understreger i denne henseende, at den aktuelle prisforskel mellem de nationale markeder, som er et resultat af manglende integration og sammenkobling på markedet, ikke længere kan tolereres; opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at foreslå foranstaltninger til at opnå større priskonvergens og markedsintegration i Unionen;
88. fremhæver den positive indvirkning, som markedsintegrationen har haft på engrospriserne og følgelig på detailpriserne i elsektoren; mener, at gennemgangen af elektricitetsmarkedets udformning skal sikre en bedre forbindelse mellem engros- og detailmarkeder og bidrage til at fjerne hindringer på detail- og engrosmarkeder og give forbrugerne mulighed for at vælge mellem energileverandører;
89. mener, at der som led i enhver gennemgang af detailenergimarkeder bør indgå alvorlige overvejelser om yderligere foranstaltninger til beskyttelse af forbrugere som f.eks. at opfordre til og fremme kollektive flytningsordninger, stille krav om, at energiregninger skal vise sammenligninger med konkurrenter baseret på historiske forbrugsmønstre, stille krav om, at leverandører automatisk skal placere deres kunder i den mest fordelagtige takst og sikre et begrænset og let sammenligneligt udvalg af standardiserede takster;
90. opfordrer Kommissionen til, når den udarbejder sin køreplan for udfasning af regulerede priser, til at bevare muligheden for prisregulering og standardisering af takststrukturer, hvis de skal begrænse markedsforstyrrende monopolindtægter eller uventede fortjenester med henblik på at beskytte sårbare forbrugere eller gøre det lettere at sammenligne konkurrerende leverandørers takster;
91. opfordrer Kommissionen til at overvåge udviklingen i de endelige energipriser i Europa, herunder skatter, afgifter, tilskud og andre skjulte omkostninger, med henblik på at identificere foranstaltninger, som kan bidrage til at mindske sådanne priser;
Energieffektivitet, der bidrager til en begrænsning af efterspørgslen
92. minder om Parlamentets beslutninger af 5. februar 2014, 26. november 2014 og 14. oktober 2015, hvori der opfordres til tre bindende energi- og klimamål for 2030, navnlig målet om de 40 % energieffektivitet; understreger, at EU's mål for energieffektiviteten efter 2020 bør være bindende og bør gennemføres gennem individuelle nationale mål; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle forskellige scenarier for energieffektiviteten i 2030, herunder på det af Parlamentet fastsatte niveau på 40 %; opfordrer indtrængende Rådet, der har opfordret til et EU-dækkende mål på mindst 27 %, til at revidere sit mål i opadgående retning på linje med det mål, som Parlamentet har vedtaget;
93. bemærker, at ambitiøse og opnåelige forbedringer i energieffektiviteten, som opnås på baggrund af sammenhæng, solidaritet og omkostningseffektivitet, et omkostningseffektivt grundlag, kan sætte skub i energisikkerheden, konkurrenceevnen, beskæftigelsen og væksten og bidrage til at holde forbrugeromkostningerne lave, bekæmpe energifattigdom og til at nå klima- og energimålene;
94. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende princippet om "energieffektivitet først"; bemærker, at energieffektivitet ifølge Det Internationale Energiagentur er verdens førende brændstof og giver det bedste afkast på investeringer i enhver energikilde; understreger, at fremskridt med hensyn til energieffektivitet, navnlig reduktion af energitab i bygninger, har en afgørende virkning i forhold til at reducere EU's energiimport fra tredjelande, idet 61 % af den gas, der importeres til Den Europæiske Union, anvendes i bygninger, primært til opvarmning; opfordrer i denne henseende til, at energieffektivitets- og infrastrukturprojekter behandles som vigtige investeringer, der er lige så vigtige som investeringer i ny produktionskapacitet;
95. understreger, at fremskridt med hensyn til energieffektivitet både reducerer energiregningerne for husholdninger og virksomheder og mindsker EU's afhængighed af import fra tredjelande betydeligt; understreger, at der er et potentiale for at skabe 2 mio. job som følge af energieffektivitetsforanstaltninger inden 2020, navnlig gennem byggesektoren, som står for 40 % af EU's samlede energiefterspørgsel; understreger, at fremskridt med hensyn til energieffektivitet supplerer en diversificering af energiforsyningen;
96. opfordrer Kommissionen til at finde frem til og fjerne de resterende hindringer for energieffektivitetsforanstaltninger og til at udvikle et ægte marked for energieffektivitet med henblik på at fremme overførsel af bedste praksis og sikre tilgængelighed af produkter og løsninger i hele EU med det formål at etablere et ægte indre marked for energieffektivitetsprodukter og -tjenester;
97. understreger, at det er nødvendigt at øge såvel dybden som graden af bygningsfornyelse og anvendelsen af bæredygtige energikilder til opvarmning og køling med de rigtige incitamenter for at reducere energiefterspørgslen; anbefaler, at energieffektivitetsstandarderne for bygninger fortsat øges, idet der tages hensyn - og tilskyndes til - teknisk innovation, navnlig anvendelse af opstilling af modeller med bygningsoplysninger og simuleringer af livscyklusindvirkninger for byggeprodukter i offentlige indkøb; anbefaler endvidere, at man fortsat yder støtte til næsten nul-energi-bygninger som et vigtigt skridt hen imod at sikre energiuafhængighed samt et bæredygtigt og sikkert energisystem;
98. understreger, at de investeringer i energieffektivitetsforbedringer, som indtil videre er foretaget, skal anerkendes og tages i betragtning, når der drøftes energieffektivitet i EU;
99. mener, at industrien har brug for klare signaler fra politikerne for at kunne foretage de nødvendige investeringer i at nå EU's energimål; fremhæver derfor, at der er behov for ambitiøse mål og for en rammelovgivning, der fremmer innovation uden at skabe en unødvendig administrativ byrde for bedst at fremme energieffektivitet på nationalt plan;
100. mener, at bestræbelser på at nå energieffektivitetsmålet skal gå hånd i hånd med indsatsen for at nå energi- og klimamålene og styrke EU's økonomis konkurrenceevne i forhold til dets vigtigste handelspartnere;
101. understreger, at en revision af den eksisterende lovgivning om energieffektivitet, herunder direktivet om bygningers energimæssige ydeevne og direktivet om energieffektivitet, er nødvendig sammen med en ordentlig gennemførelse af denne lovgivning fra medlemsstaternes side for at fremme opnåelsen af de nationale mål og supplere de politikker, der allerede er vedtaget, og som føres inden for den klima- og energipolitiske ramme for 2020; opfordrer Kommissionen til at revidere EU-lovgivningen om energieffektivitet som fastsat i bilaget til rammestrategien om Energiunionen;
102. understreger den rolle, som EU-energimærkningen spiller med hensyn til at give forbrugerne indflydelse og præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om energirelaterede produkters energieffektivitet; understreger, at der er behov for en revision af energimærkningen for at fremme energieffektive forbrugervalg yderligere og skabe incitament til fremstilling af energieffektive produkter;
103. understreger succesen med og det yderligere potentiale i miljøvenligt design med henblik på at forbedre produkters energieffektivitet og energiforbrug og derved mindske husholdningernes energiudgifter og -forbrug og reducere drivhusgasemissionerne; opfordrer Kommissionen til at indføre yderligere gennemførelsesforanstaltninger, der tager højde for den generelle dagsorden om ressourceeffektivitet, og til at gennemgå de eksisterende foranstaltninger for at sikre, at de er tilstrækkelige;
104. anerkender den væsentlige rolle, som lokale myndigheder, virksomheder og borgere spiller med hensyn til at sikre energiuafhængigheden ved at øge energieffektiviteten gennem: bedre byplanlægning; udvikling af energirelaterede internet- og IKT-teknologier; anvendelse af intelligente net og styring af energiefterspørgsel, kraftvarmeproduktion, infrastruktur til alternative brændstoffer, og varmepumpeapplikationer; selvforsyning og etablering, modernisering og udvidelse af fjernvarme- og kølingssystemer; understreger behovet for tilskyndelse til borgerbaserede initiativer som kooperativ- eller lokalsamfundsbaserede projekter for vedvarende energi, styrkelse af forbindelsen mellem borgere og energitjenesteselskaber, tilskyndelse til anvendelse af mere aktive og bæredygtige rejsemodeller, udvikling og gennemførelse af modeller for intelligente byer, anvendelse af fremtidssikret fordelingsinfrastruktur til støtte for bæredygtig mobilitet i byerne og fremme af renovering og isolering af bygninger, herunder ved homogen isolering; foreslår, at alle partnere på flere myndighedsniveauer samles i en operationel grænseflade, der aktivt inddrager borgmesteraftalen;
105. anser det for en absolut prioritet at udvikle finansielle instrumenter, værktøjer og innovative modeller til at mobilisere offentlige midler og fungere som løftestang for privat finansiering på lokalt, nationalt, regionalt og europæisk plan for at støtte investeringer i centrale energieffektivitetssektorer såsom renovering af bygninger, samtidig med at der tages behørigt hensyn til de særlige kendetegn ved langsigtede investeringer; fremhæver i denne forbindelse den rolle, som Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og EFSI (der forvaltes af EIB), spiller, og insisterer på behovet for fuldt ud at inddrage de nationale erhvervsfremmende banker; erkender, at disse instrumenter skal ledsages af målrettet teknisk bistand; fremhæver behovet for at sikre omkostningseffektiviteten af ordninger for energieffektivitet i offentlige bygninger; opfordrer Kommissionen til at tage alle disse elementer i betragtning ved udviklingen af initiativet "intelligent finansiering af intelligente bygninger";
106. mener, at de forskellige europæiske midler, der finansierer energieffektivitetsforbedringer i højere grad bør rettes og omprioriteres mod at foretage forbedringer blandt sårbare forbrugere med en lav indkomst og håndtere spørgsmålet med splittede incitamenter mellem en bygnings ejere og lejere eller blandt ejere;
107. opfordrer Kommissionen til i samråd med de relevante industrisektorer og nationale, regionale og lokale interesserede parter at finde frem til bedste praksis for finansiering af energieffektivitet i hele EU samt uden for EU og derefter indarbejde finansiering og innovative finansieringsmekanismer i EBRD, EIB og andre EU-fonde;
108. understreger, at det er vigtigt at udvikle en ny energikultur for at opfylde målene for energieffektivitet og klimaændringer; opfordrer medlemsstaterne til at skabe opmærksomhed blandt den yngre generation via passende undervisningsmoduler på skolerne for at opbygge en ny energiforbrugeradfærd;
Mod en bæredygtig økonomi
109. minder om, at den aftale, som Det Europæiske Råd indgik i oktober 2014, om en ramme for klima- og energipolitikken frem til 2030, indeholder en forpligtelse om en reduktion af EU's egne emissioner af drivhusgasser på mindst 40 % i forhold til 1990-niveauerne, som danner udgangspunkt for udviklingen af energiunionens dekarboniseringsdimension; bemærker, at denne beslutning desuden er det mest ambitiøse bidrag til de internationale klimaforandringer, som skal føre til indgåelsen af en bindende klimaaftale på konferencen i 2015 (COP21) i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der skal afholdes i Paris i december 2015;
110. understreger behovet for at opnå en omfattende, ambitiøs og bindende aftale på COP 21, der indeholder solide garantier, for at stigningen i den globale gennemsnitstemperatur holdes under 2 °C i forhold til det førindustrielle niveau, sammen med et globalt, robust og fælles gennemsigtigheds- og ansvarlighedssystem, der omfatter overvågning, rapporteringsforpligtelser og et effektivt og produktivt overensstemmelsessystem; mener, at en international klimaaftale for tiden efter 2020 bør omfatte bestemmelser, der gør det muligt at være mere ambitiøs, støtter omkostningseffektive modvirkningsforanstaltninger og giver mulighed for at sikre miljømæssig integritet og en bæredygtig udvikling; understreger behovet for et stærkt tilsagn om emissionsreduktioner fra verdens mest forurenende lande; understreger, at EU's diplomati for klima og energi vil spille en afgørende rolle i denne forbindelse;
111. minder om, at en begrænsning af stigningen i temperaturen i verden til 2°C i gennemsnit ikke er nogen garanti for, at det er muligt at undgå betydelige uønskede klimapåvirkninger; understreger, at en udfasning af CO2-emissionerne i verden senest i 2050 eller kort tid efter er nødvendig for at holde verden på en omkostningseffektiv emissionsbane, som er kompatibel med "under 2°C"-målet;
112. mener, at udviklingen af vedvarende energikilder er af afgørende betydning for Energiunionen, når man tager energiomkostningerne i betragtning; understreger den afgørende rolle, som vedvarende energier spiller i EU for at nå energisikkerhed og politisk og økonomisk uafhængighed gennem en reduktion af behovet for energiimport; understreger den afgørende rolle, som vedvarende energier spiller i at forbedre luftkvaliteten og skabe beskæftigelse og vækst; mener, at vedvarende energier skaber sikker, bæredygtig, konkurrencedygtig energi til overkommelige priser og spiller en vigtig rolle i at videreføre Europas lederskab inden for en grøn økonomi og udvikling af nye industrier og teknologier; understreger, at energimarkedets nuværende udformning bør være mere dynamisk og fleksibel for at vedvarende energikilder integreres på markedet; henleder opmærksomheden på, at produktionsomkostningerne i forbindelse med vedvarende energi er faldet væsentligt i de senere år; understreger betydningen af at udvikle grænseoverskridende infrastruktur og af at øge forskning og innovation inden for udviklingen af mere intelligente energinet og nye måder at lagre energi på såvel som fleksible produktionsteknologier for at kunne integrere vedvarende energikilder;
113. glæder sig over Kommissionens engagement i at gøre EU til "leder på verdensplan inden for vedvarende energikilder"; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en operationel og brugbar strategi i denne forbindelse; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre gennemsigtighed, konsekvens, stabilitet og kontinuitet i lovgivningsrammerne for vedvarende energi og til at undgå ændringer med tilbagevirkende kraft i de økonomiske vilkår for investeringer med henblik på at styrke investorernes tillid og bidrage til en omkostningseffektiv indførelse af vedvarende energi i alle EU-regioner; understreger nødvendigheden af en bedre koordinering af støtteordningerne i overensstemmelse med Europa-Kommissionens vejledning om tilrettelæggelsen af støtteordninger for vedvarende energi for at undgå en eventuel markedsforvridning og bevare en effektiv støtte til vedvarende energi; understreger, at de rette markedsvilkår for investering i energieffektivitet, vedvarende energi og intelligente infrastrukturer er af afgørende betydning for realiseringen af reduktionen af drivhusgasemissioner; understreger, at Energiunionen bør prioritere markedsbaserede instrumenter til fremme af Europas energikilder som en metode til at sikre, at energiomstillingen sker på den mest omkostningseffektive og miljøvenlige måde;
114. understreger dog, at EU skal sikre lige konkurrencevilkår internt med hensyn til nationale støtte- og statsstøtteordninger, som ikke på uretfærdig vis styrker visse teknologiers og operatørers markedsdominans med henblik på at omforme vores energisystemer; bifalder i denne forbindelse Kommissionens rapport af 10. oktober 2014 om støtte til og omkostninger ved EU's energi og opfordrer Kommissionen til at ajourføre denne rapport årligt for bedre at identificere, hvilke sektorer og områder, der har brug for yderligere midler, og hvilke sektorer, der oplever markedsforvridninger som følge af støtte;
115. understreger behovet for at sætte en stopper for miljøskadelig støtte, som skal påvises og udfases hurtigt, da denne støtte er spild af sparsomme offentlige midler, som først anvendes til at støtte forurenende praksis og dernæst til oprydning;
116. understreger, at omstillingen til en konkurrencedygtig og bæredygtig lavemissionsøkonomi frembyder store muligheder i form af nye arbejdspladser, innovation, vækst samt lavere energipriser for erhvervsliv og private; erkender dog, at disse muligheder kun kan realiseres gennem et tæt samarbejde mellem Kommissionen, medlemsstaterne, lokale og regionale myndigheder, borgerne og erhvervslivet, hvilket fører til de mest effektive incitamenter og lovrammer; bemærker, at en korrekt forvaltet dekarbonisering ikke bør resultere i øgede energiomkostninger, energifattigdom, de industrialisering af den europæiske økonomi eller en stigning i arbejdsløsheden; insisterer derfor på aktivt at inddrage arbejdsmarkedets parter i at tage hånd om den sociale indvirkning af omstillingen hen imod en bæredygtig energiunion; understreger, at EU har behov for politikker på EU-plan, der er både markedsbaserede og teknologineutrale, og som tager hensyn til al relevant lovgivning og de relevante EU-mål og opfylder dem med de lavest mulige omkostninger for samfundet til følge;
117. minder om, at solcelleindustrien skal spille en central rolle i den europæiske industripolitik for at opfylde efterspørgslen på et voksende globalt marked på en baggrund, hvor størstedelen af solcellerne og solcellemodulerne i dag fremstilles uden for EU, hovedsageligt i Kina; understreger, at EU skal være en fuldstændig del af denne nye investeringscyklus for at bevare sin førerposition inden for F&U, inden for maskiner og i visse andre segmenter såsom vekselrettere og systembalancering, og for at genindtage sin førerposition inden for udstyrsproduktion (celler og moduler) mener, at EU bør sætte sig det mål at kunne dække mindst 20 % af dets eget marked med solceller og moduler fremstillet inden for EU i 2020;
118. anerkender fordelene ved stadig mere vedvarende energi på varmemarkedet, navnlig i bygninger; understreger den øgede fleksibilitet ved varmeinfrastruktur og -lagring, da det letter integrationen af periodisk producerende vedvarende energikilder ved at lagre energi i form af varme; gentager, at energisikkerheden kan øges gennem udvikling af fjernevarme- og fjernkølingsnet, som er en ideel måde at integrere bæredygtig energi på i byerne i stor målestok, eftersom de kan levere varme fra en række kilder på samme tid og ikke i sig selv er afhængige af én kilde;
119. opfordrer Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne kræver minimumsniveauer for produktion af vedvarende energi for nye og renoverede bygninger, og at projekter for vedvarende energi nyder godt af hurtige administrative procedurer og procedurer for netforbindelser, især ved at styrke artikel 13, stk. 4, og artikel 13, stk. 1, litra f, i direktiv 2009/28/EF og artikel 7, stk. 3, i direktiv 2009/72/EF; opfordrer Kommissionen til ved revisionen af gældende relevant lovgivning at øge antallet af bygninger, der er forsynet med vedvarende energisystemer, at forlange administrative one-stop-shop-procedurer for små vedvarende energiprojekter og enkle notifikationsprocedurer for anlæg til vedvarende energi, hvis produktion udelukkende er til eget brug, og til at skabe en ramme for innovative nettilslutningsordninger og handel med nettjenester på distributionsnetplan;
120. opfordrer Kommissionen til at vedtage en EU-strategi for opvarmning og køling, hvori man identificerer alle nødvendige foranstaltninger og synergier inden for bolig-, handels- og industrisektoren, for at mindske denne afhængighed, idet man samtidig bidrager til EU's energi- og klimamål, styrker den europæiske økonomis konkurrenceevne, stimulerer vækst og jobskabelse samt fremmer systeminnovation; understreger, at man i denne strategi for opvarmning og køling bør tage højde for alle energiunionens fem dimensioner;
121. understreger, at vandkraft er en vigtig, egne, vedvarende og sikker energikilde, hvis andel udgør 11 % af den samlede europæiske elektricitetsproduktion; understreger, at vandkraft derfor fortsat vil spille en vigtig rolle i elektricitetsproduktionen og -lagringen og vil yde et vigtigt bidrag til dekarboniseringen af den europæiske industri og mindskelsen af EU's afhængighed af eksterne energikilder;
122. opfordrer til, at der specifikt fokuseres på marine vedvarende energikilder i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om den blå økonomi som en industrisektor med et stort potentiale, der imidlertid er mindre veletableret end andre vedvarende energisektorer;
123. bemærker, at integrering af en voksende andel af hjemligt produceret biogas vil kunne bidrage positivt til energisikkerheden; understreger i den forbindelse behovet for at opretholde eksisterende gasinfrastruktur til dette formål;
124. påpeger, at biomasse fra bæredygtigt skovbrug kan bidrage til opfyldelse af klima- og energimålene inden for 2030-rammen;
125. påpeger, at den nuværende EU-politik for biobrændstoffer er blevet kritiseret fra mange sider for ikke at tage højde for drivhusgasemissioner forbundet med indirekte ændringer i arealanvendelsen (ILUC), som kan udløses, når den eksisterende landbrugsproduktion skifter til uopdyrket jord både i og uden for EU;
126. mener, at en bæredygtig tilgang til opfyldelse af EU's mål for energisikkerhed ikke bør udvide anvendelsen af biobrændstoffer, der dyrkes på jord, og at forbedring af køretøjers brændstofeffektivitet, nedbringelse af transportbehov, reduktion af intensivt husdyrbrug, øget anvendelse af biobrændstoffer udvundet af affald og restprodukter, som ikke forårsager yderligere ændring af arealanvendelsen, udgør bedre alternativer;
127. ser frem til og insisterer på støtte til projekter og investeringer, der udnytter restkulstof som et råstof til lavemissionskemikalier og avancerede biobrændstoffer, dvs. ved at anvende mikrober, der dyrkes på kulstofrige restgasser og omdannes til brændstoffer og kemikalier, som erstatter dem, der fremstilles af fossile ressourcer (eller førstegenerationsbiobrændstoffer), og derved reducere emissioner og forurenende stoffer fra industrielle processer som f.eks. stålfremstilling;
128. understreger, at i en ægte cirkulær økonomi skal affald anvendes i økonomien som råmateriale for at bevare merværdien i produktet så længe som muligt, og at forberedelse til genanvendelse og genbrug derfor har meget højere prioritet end forbrænding; påpeger, at mange medlemsstater allerede har overkapacitet i deres forbrændingsanlæg; understreger, at der er behov for en bedre planlægning og udveksling af oplysninger samt behov for at forebygge fastlåsningsvirkninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage forbindelsen mellem energiunionen og den cirkulære økonomi;
129. minder om, at europæisk industri og europæiske SMV'er er afgørende vigtige for den europæiske økonomi, og anerkender, at Europas industrielle konkurrenceevne og SMV’er ville drage stor fordel af lavere energiomkostninger;
130. understreger, at innovation og modernisering i retning af mere energi- og ressourceeffektive industriprocesser bidrager til at styrke konkurrenceevnen for EU’s industri; peger på innovation inden for vedvarende varmeteknologier, der kunne mindske importen, sænke omkostningerne og forbedre systemets ydelse med henblik på at håndtere den høje efterspørgsel efter højtemperaturvarme inden for industrisektorerne; understreger, at den store udfordring med renovering og modernisering af Europas bygningsmasse skaber et marked for højtydende byggematerialer, anordninger og udstyr og derfor giver en vigtig mulighed for europæiske fabrikanter og installatører i byggesektoren for at skabe innovation og arbejdspladser, der ikke kan udflyttes;
131. bemærker, at metoderne til opnåelse af klima- og energimålene for 2030 skal integreres i medlemsstaternes industripolitik under hensyntagen til behovet for reindustrialisering; er af den opfattelse, at EU’s rammebestemmelser og EU’s klima- og energipolitikkers målsætninger bør være sammenhængende og indføre en mere fleksibel, markedsorienteret tilgang med henblik på at sikre en robust energiunion og inkorporere de politiske klimamål og reindustrialiseringsmål for 2030 med henblik på at supplere medlemsstaternes industripolitik;
132. understreger, at en effektiv anvendelse af forskning og teknologisk innovation fremmer europæisk industris førerposition og styrker europæisk industris og erhvervslivs konkurrencemæssige fordel og kommercielle levedygtighed, skaber arbejdspladser og samtidig bidrager til de vigtigste mål for EU's energi- og klimapolitik, herunder: nedbringelse af energiefterspørgsel; forsyningssikkerhed; konkurrenceevne og bæredygtig udvikling af energiproduktion, distribution, transport og forbrug; bekæmpelse af energifattigdom; EU's mål for reduktion af drivhusgasemissioner, vedvarende energikilder og energieffektivitet og gør bedst mulig brug af Europas energikilder;
133. opfordrer Kommissionen til at sikre konkurrenceevnen for de energiintensive industrier og sikre langsigtet planlægningssikkerhed for industrielle investeringer, der afspejler Kommissionens ambition om at øge industriens bidrag til BNP til så meget som 20 % inden 2020;
134. understreger, at emissionshandelssystemet (ETS) spiller en afgørende rolle som et omkostningseffektivt markedsbaseret instrument til dekarbonisering af Europas energisystem og for opnåelse af EU's emissionsreduktionsmål for 2030 og tiden efter; understreger, at der ud over markedsstabilitetsreserven bør gennemføres en strukturel reform af ETS for perioden efter 2020, der tager hensyn til CO2-reduktionsmålet for 2030 og bør indeholde håndgribelige og mere harmoniserede foranstaltninger vedrørende CO2-lækage på EU-plan, så længe der ikke gøres en lignende indsats i andre store økonomier;
135. opfordrer Kommissionen til at undersøge spørgsmålet om indirekte CO2-omkostninger og deres virkning på (og andel i) elpriserne i medlemsstaterne yderligere;
136. understreger, at indtægter fra ETS især bør anvendes til at støtte lavemissionsinnovation, energieffektivitet og andre foranstaltninger til reduktion af CO2-emissioner;
137. anerkender, at Europas energi og effektive teknologier såsom kraftvarmeproduktion, vil yde et væsentligt bidrag til EU's energisikkerhed og opnåelsen af målene om en reduktion af drivhusgasemissionerne; mener i denne forbindelse, at Energiunionen skal afspejle medlemsstaternes ret til at bruge alle sikre og bæredygtige lavemissionsenergikilder, som de råder over;
138. anerkender, at energimixet primært henhører under medlemsstaternes kompetence, men anerkender de samfundsmæssige betænkeligheder ved hydraulisk frakturering og de følger, denne teknologi måtte indebære for klimaet, miljøet og folkesundheden og for opnåelsen af EU’s langsigtede dekarboniseringsmål; anerkender endvidere, at det begrænsede potentiale ved ukonventionelle brændstoffer, der kan bidrage til at dække EU’s fremtidige energibehov, kombineret med høje investerings- og driftsomkostninger og de nuværende lave globale oliepriser betyder, at det er tvivlsomt, om hydraulisk frakturering kan være en bæredygtig teknologi i Den Europæiske Union; mener, at der skal tages ordentligt hånd om offentlighedens bekymringer, og at alle aktiviteter med hydraulisk frakturering bør opfylde de højeste klima-, miljø- og sundhedsmæssige standarder; opfordrer de medlemsstater, der har til hensigt at beskæftige sig med hydraulisk frakturering til at respektere Kommissionens henstilling fra 2014 om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af kulbrinter (såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking);
139. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at forfølge nedlukningen af de forældede, mest forurenende eller usikre energianlæg, ligeledes med det formål at reducere den aktuelle overkapacitet på markedet;
140. opfordrer Kommissionen til at forbedre betingelserne for anvendelsen af CO2-opsamling og -lagring; mener, at CO2-opsamling og lagring kunne bidrage til overgangen til et lavkulstofenergimarked, og at det kunne spille en vigtig rolle, når det gælder om at forene EU's divergerende målsætninger om en mangfoldig, sikker energiforsyning, som samtidig bidrager til at opnå den reduktion af drivhusgasemissionerne, som er nødvendig for at nå målene for EU's køreplan hen imod 2050;
141. mener, at dekarboniseringsteknologier såsom CO2-opsamling og -lagring (CCS) og opsamling og anvendelse af CO2 (CCU) skal udvikles yderligere og forbedres ved hjælp af en betydelig forsknings- og innovationsindsats, så man sikrer, at sådanne teknologier er tilgængelige for at mindske eller endda fjerne miljøaftrykket fra fossile brændstoffer, som stadig udgør over 40 % af EU's nuværende energiproduktion, og som sandsynligvis fortsat vil være en vigtig energikilde i fremtiden;
142. opfordrer Kommissionen til at oprette en NER400-innovationsfond, som bør støtte lavemissionsdemonstrationsprojekter, der er baseret på NER300-programmet for CO2-opsamling og -lagring og vedvarende energi, men med en udvidelse af anvendelsesområdet til lavemissionsinnovation i industrisektorer;
143. påpeger, at atomenergi stod for 27 % af EU's elektricitetsmix og over halvdelen af al EU's lavemissionsenergi i 2014, at 130 ud af 132 EU-atomkraftværker skal nedlægges inden 2050, hvilket efterlader et stort hul i lavemissions- og grundlastelektricitet i EU's elektricitetsmix; anerkender, at mens nogle medlemsstater har valgt at gå væk fra atomenergi, regner andre medlemsstater med at udvikle ny atomenergi for at opfylde deres nationale og EU's energi- og klimamål; opfordrer Kommissionen til at sørge for, at EU sikrer en retlig ramme, der giver de medlemsstater, som ønsker at gå videre med atomenergi, mulighed for at gøre det inden for EU's indre marked og konkurrencereglerne;
144. bemærker, at atomenergi er et af de vigtigste bidrag til det europæiske energisystem, som sikrer lavere CO2-emissioner, samtidig med at afhængigheden af import nedbringes, idet den sikrer en stabil elproduktion, der kan tjene det indre marked og fungere som et stabilt grundlag for et energisystem, hvor vedvarende energikilder kan indfases;
145. opfordrer de medlemsstater, der udfaser atomenergi, til at sikre, at den erstattes med en form for energiproduktion, der forsyningsmæssigt kan bidrage i samme omfang og til at stabilisere det fælles produktions- og distributionssystem;
146. mener, at der, selv om det er op til medlemsstaterne at fastlægge deres energimix, og hver enkelt medlemsstat suverænt træffer beslutning om, hvordan den vil dekarbonisere sin økonomi, er behov for koordinering på EU-plan af politikker og teknologisk udvikling for at nå EU's og medlemsstaternes klima- og energimål; erkender, at politikker på EU-plan er mest effektive på nogle områder, og at tæt samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne er afgørende på andre områder; erkender, at der er behov for en stærk og pålidelig forvaltningsproces for at sikre en sådan koordinering;
147. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om oprettelse af en moderniseringsfond, som bør have strenge kriterier og retningslinjer for at sikre, at finansieringen rettes mod virkelige energimoderniseringsprojekter, som skal udvælges på grundlag af en teknologineutral tilgang, og ud fra, hvorvidt de bevisligt bidrager til opnåelse af EU's drivhusgasmål for 2030;
148. understreger, at EIB bør inddrages i fastlæggelsen af de tidligere nævnte kriterier og retningslinjer for moderniseringsfonden;
149. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at udviklingen af Energiunionen sikrer miljø- og klimabeskyttelse, forbedret luftkvalitet, reduceret afhængighed af ekstern energi, biodiversitet, beskæftigelse og den europæiske industris konkurrenceevne på grundlag af teknologisk innovation og førerposition;
150. understreger, at energipriserne bør være overkommelige for alle borgere i EU; mener, at man ved at undgå unødigt forbrug ved hjælp af effektivitetsforbedringer, stærkere sammenkoblinger, større markedsintegration og bæredygtige energiinvesteringer, navnlig i bygninger, kan gøre det muligt for alle husholdninger på lige vilkår at få adgang til et fælles, bæredygtigt, konkurrencedygtigt og sikkert energimarked og slippe for energifattigdom, som i 2012 ramte en ud af fire borgere i EU; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om energifattigdom i Europa, ledsaget af en handlingsplan for bekæmpelse af den, som indeholder en definition af og indikatorer for energifattigdom;
Mod en energieffektiv og dekarboniseret transportsektor
151. anslår, at transport skriver sig for over 30 % af det endelige energiforbrug i Europa, og at 94 % af transporten er afhængig af olieprodukter; mener derfor, at renere energisystemer med en klar tilknytning til dekarbonisering af transportsektoren bør være en kerne i rammestrategien for en modstandsdygtig energiunion med en fremsynet klimaforandringspolitik; understreger, at en kombination af foranstaltninger til at fremme energieffektivitet og vedvarende energi og udvikle innovative energiteknologier, der er af afgørende betydning for bestræbelserne på at opnå et miljømæssigt bæredygtigt energimix for de europæiske transportsystemer; mener, at der bør tilskyndes til anvendelse af forskellige vedvarende energikilder, herunder flydende naturgas for tunge erhvervskøretøjer og i skibsfartssektoren; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremsætte forslag til eliminering, i fornødent omfang, af miljøskadelige skattefradrag; tilskynder til, at der ydes støtte til forskning og innovation med sigte på at finde mobilitetsløsninger, der teknologisk er bedre, såvel som på området for understøttelse af teknologier og politikker;
152. bemærker, at dekarbonisering af transportsektoren indebærer integration af foranstaltninger på tværs af politikområder inde for energi, transport, handel, og forskning og innovation; fremhæver betydningen af sammenhængende tilgange på tværs af grænser til forebyggelse af national fragmentering og understreger behovet for at opstille standarder og interoperabilitetskrav, der sætter europæiske virksomheder i stand til at drage fordel af markedsmuligheder;
153. påpeger, at bedre standarder for køretøjers ydeevne og brændstofeffektivitet er nødvendige, både for at begrænse EU's afhængighed og for at nedbringe drivhusgasemissionerne, og opfordrer derfor industrien, medlemsstaterne og Kommissionen til at fortsætte og fremskynde deres bestræbelser på dette område, idet det sikres, at emissionstester i lyset af de nylige skandaler ikke blot er nøjagtige, men også afspejler kørselsforholdene i den virkelige verden; opfordrer Kommissionen til at revidere CO2-emissisonsstandarderne for biler og varevogne for perioden efter 2020; påpeger imidlertid, at den langsigtede løsning på at nedbringe emissionerne fra transportsektoren, reducere energiefterspørgslen og diversificere forsyningen er alternative brændstoffer, elektrificering med elektricitet fra vedvarende energikilder samt fremme af mere bæredygtige transportformer;
154. er tilhænger af en altomfattende vejtransportpakke, der fremmer mere effektive rammer for prisfastsættelse for infrastruktur og implementering af intelligente, interoperable transportløsninger; understreger, at energieffektiviteten kan forbedres ved at støtte digitalisering og anvendelsen af intelligente transportsystemer og ved at udvikle innovative transporttjenester; opfordrer til en fremadskuende forsknings- og innovationsstrategi for transportsektoren; støtter udviklingen af bæredygtige planer for by- og landdistriktsmobilitet til reduktion af forurening, trængsel, støj og trafikulykker; mener, at sådanne planer skal tage sigte på at eliminere uligheder, hvad angår handicappede brugere og omkostninger;
155. glæder sig over skiftet til de mest bæredygtige og energieffektive former for transport og transportruter såsom tog, skibsfart over korte afstande, indre vandveje og søtransport ved et at gøre dem mere konkurrencedygtige og effektive, for så vidt angår reduktion af CO2-emissionerne; fremhæver i denne forbindelse betydningen af intermodalitet;
156. opfordrer Kommissionen til at fremme en altomfattende vejtransportstrategi som en del af dekarboniseringen af transportsektoren og for at støtte øgede bestræbelser hen imod udvikling og indførelse af el-mobilitet inden for vejtransport;
157. gør opmærksom på, at ibrugtagning af el-køretøjer vil indebære en betydelig byrde for så vidt angår el-produktion, og opfordrer til, at det vurderes, i hvor vidt omfang den eksisterende elektricitetsproduktions kapacitet vil kunne dække behovet;
158. opfordrer Kommissionen til at revidere mærkningsordningen for brændstofforbrug og CO2 for personbiler for at sikre, at forbrugerne får mere præcise, relevante og sammenlignelige oplysninger om CO2-emissioner og brændstofforbrug, således at forbrugernes valg rettes mod de mest energieffektive biler, og fabrikanterne til gengæld tilskyndes til at forbedre deres bilers energieffektivitet og øge energisikkerheden;
159. fastholder, at Kommissionen bør fremskynde indførelsen af en revideret testcyklus for at sikre, at CO2 og andre forurenende emissioner fra køretøjer afspejler emissionerne under reelle kørselsforhold,
160. opfordrer Kommissionen til at fremskynde integrationen af avancerede teknologier i innovativ togdrift ved at opprioritere Shift-to-Rail-initiativet, der kan spille en central rolle i ren, offentlig transport;
161. minder om, at international skibsfart stadig er undtaget fra de bindende forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne, men samtidig, hvad angår trafik, har en høj vækstrate; opfordrer Kommissionen til at fremsætte et lovforslag om mål for drivhusgasreduktion for den internationale skibsfart, medmindre der aftales bindende foranstaltninger i Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) inden udgangen af 2016;
162. understreger, at der er behov for øget koordinering af dekarboniseringsstrategierne for transport, opvarmning og køling og elektricitet; opfordrer Kommissionen til at fremsætte holistiske planer for nedbringelse af CO2-emissioner fra transportsektoren og sektoren for opvarmning og køling, bl.a. i betragtning af at miljøvenlig og billig elektricitet fremstillet af forskellige vedvarende energikilder, når den er til stede i nærmest ubegrænsede mængder, kunne anvendes til opladning af elektriske køretøjer og til at drive opvarmnings- og køleapparater;
163. fremhæver behovet for at prioritere EFSI-støtte til transportprojekter, der muliggør den teknologiske overgang til et rent og bæredygtigt transportsystem; fremhæver, at andre finansielle støtteinstrumenter, der er tilgængelige på EU-plan, bør prioritere investeringer i infrastruktur til intermodalitet, jernbane, søtransport og indre vandveje.
164. tilskynder Kommissionen til i sit arbejde vedrørende harmonisering af certificeringskriterier for bæredygtig turisme at indbefatte et kriterium vedrørende vedvarende energianvendelse og et andet vedrørende reduktion af CO2-udledning, jf. EU-målene;
Forskning, innovation og konkurrenceevne.
165. opfordrer Kommissionen til at intensivere sin forskningsindsats, hvad angår bedre udnyttelse af Europas energikilder og en reduktion af deres miljømæssige indvirkning med henblik på at sikre en bæredygtig økonomisk vækst, skabelse af arbejdspladser og navnlig med henblik på at nå EU's langsigtede klima- og energimål;
166. understreger i denne forbindelse, at alle EU’s finansieringsmuligheder for fremme af sikre og bæredygtige kulstoffattige energiteknologier, energieffektivitet, vedvarende energikilder, intelligente net, decentral produktion, fleksibel produktion, lagring af el og elektrificering af transportsystemet skal udnyttes fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at intensivere sin forskningsindsats og indførelsen af sådanne teknologier for at opfylde målet for 2020, 2030 og de mere langsigtede mål samt til at forbedre energisikkerheden og lette den økonomiske genopretning; forventer, at midtvejsrevisionen af Horisont 2020-forskningsprogrammet afspejler disse prioriteter; minder om, at Horisont 2020's energiudfordring er udformet med henblik på at støtte overgangen til et pålideligt, bæredygtigt og konkurrencedygtigt energisystem, som har sine hovedprioriteter liggende på områderne energieffektivitet, lavemissionsteknologier og intelligente byer og lokalsamfund; minder om, at mindst 85 % af energiudfordringen i budgettet for Horisont 2020 skal bruges på området for ikke-fossile brændstoffer, inden for hvilket mindst 15 % af det samlede budget til energiudfordringen skal anvendes på aktiviteter til markedsudbredelse af teknologi for vedvarende energi og energieffektivitet;
167. mener, at en større indsats for udvikling af sådanne teknologier kan give væsentlige fordele på lang sigt i form af omkostningseffektiv dekarbonisering, reducerede produktionsomkostninger og nedsat energiefterspørgsel og dermed styrke industriens konkurrenceevne;
168. understreger den europæiske teknologiske førerposition i nøglesektorer såsom vindmøller, elkabler, netudvikling og tjenester og bytransportsystemer; beklager, at denne førerposition er under pres, og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at træffe foranstaltninger til at bevare denne førerposition;
169. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle et initiativ om EU's globale førerposition inden for teknologi og innovation vedrørende vedvarende energi og lavemissionsteknologier, herunder bølgeenergi, flydende solteknologi og biobrændstoffer produceret af alger, og til at fremme offentlig og privat forskning, udvikling og innovation inden for disse områder;
170. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at bestræbe sig på bedre samarbejde og bedre koordinering af de nationale og europæiske forskningsprogrammer, navnlig på områderne energi, transport, IKT og byggeri, for at sikre, at der gives prioritet til de fælles udfordringer såsom øget energieffektivitet ved ikke udelukkende at fokusere på opvarmningssektoren, men også på køling, fremme af vedvarende energier i mindre skala, begrænsning af drivhusgasemissionerne og udvikling af nye vedvarende energikilder, og til at maksimere udbredelsen af nye teknologier på markedet;
171. fremhæver merværdien ved at integrere IKT i energisystemet, og opfordrer Kommissionen til at indføre fælles standarder for intelligente net på transmissionssystemniveau for at sikre en stabil forsyning og en fri strømning af energi på tværs af grænserne og bidrage til energisikkerheden, og til navnlig på distributionssystemniveau at sikre forsyningssikkerheden for lokalsamfund, byer og regioner; understreger i den forbindelse den rolle, som udviklingen af mere intelligente energinet og nye energilagringsfaciliteter kan spille ved at øge niveauet af vedvarende energikilder;
172. anerkender, at intelligente målere er et væsentligt bidrag til distributionsnettjenester; understreger, at forbrugerne stadig skal være de endelige ejere af deres data, og at data, der videregives til distributionssystemoperatører og andre markedsoperatører, bør anonymiseres for fuldt ud at respektere retten til privatlivets fred;
173. mener, at videreudvikling af et indre energimarked er uløseligt forbundet med det digitale indre marked; opfordrer Kommissionen til at fremme forbindelsen mellem Energiunionen og det digitale indre marked ved at give forbrugerne størst mulig adgang til energitjenester ved hjælp af digitale platforme og gennem udvikling af et indre energimarked, som er mere konkurrencedygtigt, gennemsigtigt og integreret i den digitale økonomi;
174. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke IT-sikkerheden og beskyttelsen af den kritiske energiinfrastruktur, der sikrer væsentlige tjenester for forbrugerne, navnlig med hensyn til udviklingen i industriproduktionen og den stadig større rolle, som IKT spiller i energisektoren; understreger i den forbindelse betydningen af vedtagelsen og en rettidig gennemførelse af direktivet om net- og informationssikkerhed for at bevare et højt niveau af net- og informationssikkerhed for kritiske infrastrukturer;
175. understreger, at det bør være en prioritet for medlemsstaterne inden for rammerne af Horisont 2020 at nedbringe omkostningerne ved bæredygtige, sikre og mindre modne energiteknologier, især dem, der bidrager til en global reduktion af drivhusgasemissioner og opnåelsen af EU's mål for 2030; opfordrer både Kommissionen og medlemsstaterne til at fastlægge en klar retlig og strategisk ramme samt sørge for finansieringsmuligheder for F&U-initiativer og indførelsesprojekter, der kan hjælpe Den Europæiske Union med at nå sine klima-, energi- og miljømål og styrke den økonomiske konkurrenceevne; glæder sig over Kommissionens vedtagelse af en revideret SET-plan; understreger, at F&U og innovation bør fokusere på systemintegration af de forskellige løsninger, der er tilgængelige eller under udvikling, snarere end på individuelle sektorer og teknologier hver for sig;
176. anerkender, at fremskridt inden for miljøvenlige og omkostningseffektive innovationstiltag og F&U også er af central betydning for EU's fremtidige konkurrenceevne, herunder Europas industri;
177. opfordrer Kommissionen til at forelægge en eksplicit kortlægning af de forskellige finansieringskilder og -instrumenter, såsom InvestEU-programmet, Connecting Europe (projekter af fælles interesse), F&U-fonde, struktur- og investeringsfonde, finansieringsinstrumenter for intelligente net (ERA-Net Plus), horisont 2020-programmet (H2020), EIB, det europæiske genopretningsprogram for energiområdet (EEPR), Connecting Europe-faciliteten (CEF-E), NER300, Kul- og Stålforskningsfonden og Eurogia+, og til at præcisere reglerne for at komme i betragtning for hvert enkelt af disse programmer;
Gennemførelse af Energiunionen: borgere og byer
178. minder om den forpligtelse, som 6 000 europæiske byer har indgået om at være førende inden for energiomstillingen, især gennem borgmesteraftalen; opfordrer indtrængende Kommissionen til fuldt ud at mobilisere dette netværk samt andre initiativer såsom intelligente byer og lokalsamfund og energibyer og give dem økonomiske og menneskelige ressourcer til videreudvikling; mener, at parterne til borgmesteraftalen bør have prioriteret adgang til EU-støtte;
179. understreger, at aktive strategier for uddannelse/efteruddannelse og kvalifikationer er afgørende i forbindelse med omstillingen til en bæredygtig, ressourceeffektiv økonomi; opfordrer medlemsstaterne til at oprette målrettede uddannelsesprogrammer for borgerne og til at opfordre til lokal uddannelse, som styres af lokalsamfundet, for at reducere energiefterspørgslen og producere vedvarende energi; understreger, at en vellykket energiunion kræver lige adgang til grunduddannelse samt livslang uddannelse som et vigtigt middel til at reagere på skiftende omstændigheder og borgernes forhåbninger på den ene side og arbejdsmarkedets behov på den anden side; minder om, at efteruddannelses- og opkvalificeringsprogrammer, der giver arbejdstagere mulighed for at drage fuld nytte af det bæredygtige og lokale jobpotentiale i udviklingen af vedvarende energi, er af afgørende betydning;
o o o
180. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de kontraherende parter i Energifællesskabet.
Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2015 om opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 % – Europas elnet gøres klar til 2020 (2015/2108(INI))
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Opfyldelse af elsammenkoblingsmålet på 10 %" (COM(2015)0082),
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 15.-16. marts 2002,
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 20.-21. marts 2014,
– der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 23.-24. oktober 2014,
– der henviser til den tiårige netudviklingsplan 2014 fra ENTSO-E (det europæiske net af elektricitetstransmissionssystemoperatører),
– der henviser til Madriderklæringen af 4. marts 2015 fra topmødet mellem Spanien, Frankrig, Portugal, Europa-Kommissionen og EIB om sammenkoblinger af energinettene,
– der henviser til Connecting Europe-faciliteten (CEF) (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1316/2013 af 11. december 2013),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 af 25. juni 2015 om Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning og Den Europæiske Portal for Investeringsprojekter og om ændring af forordning (EU) nr. 1291/2013 og (EU) nr. 1316/2013,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0330/2015),
Fordele ved sammenkobling
1. hilser Kommissionens meddelelse og strategi velkommen som et positivt skridt i retning af at nå elsammenkoblingsmålet på 10 % og forbedre måden, det indre marked for energi i EU fungerer på;
2. påpeger, at vedvarende energi, øget energieffektivitet og et bæredygtigt energimiks, der fører til energibesparelser, og et indre marked, der gør det muligt, at energien kan flyde frit, er vigtige elementer i opnåelsen af et stabilt, sikkert, uafhængigt, inklusivt, gennemsigtigt og konkurrencedygtigt energisystem i EU, der kan skabe arbejdspladser af høj kvalitet og velstand i en fremtidsorienteret, bæredygtig økonomi; understreger, at en højere grad af elsammenkobling, intelligente net og en ny udformning af markedet er en forudsætning for udvikling af et sådant system; mener, at skabelsen af et sådant system og afskaffelse af energienklaver skal være en vigtig politisk prioritet for energiunionen;
3. påpeger, at elsammenkobling er en af de centrale forudsætninger for gennemførelsen af et integreret indre marked for elektricitet i EU, som, hvis det er velgennemtænkt, vil bidrage til opnåelsen af vores klimamål, herunder EU's mål om at blive førende inden for vedvarende energi, og forbedre EU’s geopolitiske position gennem øget energisikkerhed og -uafhængighed samt mindske energiisolationen og risikoen for forstyrrelser i energisystemet; understreger, at elsammenkoblinger endvidere skal adresseres, planlægges og opbygges gennem et stærkt og velkoordineret regionalt samarbejde, som respekterer de nationale myndigheders kompetence til at fastsætte energimiks samtidig med, at EU's langsigtede klima- og energimål respekteres;
4. understreger, at fordelene ved en væsentligt øget sammenkobling af de europæiske net rækker langt ud over den økonomiske og den geopolitiske dimension; mener, at det er et strategisk princip, som bør føre til et mere modstandsdygtigt og robust net, der er bedre rustet til at håndtere alle former for ændringer og forstyrrelser, og at det gør det muligt at blande den stadig større andel af el, der kommer fra vedvarende energikilder, ind i det europæiske net på en effektiv måde;
5. minder om, at eftersom IKT spiller en stadig større rolle i elnettene, er sikkerheden i elsystemerne mere sårbar over for cybertrusler; anmoder Kommissionen om at evaluere sikkerhedsrisiciene i elsystemerne og om nødvendigt fremlægge en handlingsplan for bekæmpelse heraf;
6. understreger, at et fuldt integreret indre elmarked vil lette handelen med elektricitet og balanceringen af udbud og efterspørgsel samt øge sikkerheden og mindske udsvingene i elpriserne til gavn for borgerne samt europæisk industris og erhvervslivs konkurrenceevne i en global økonomi, da det skønnes, at de europæiske forbrugere årligt vil kunne spare 12-40 mia. EUR senest i 2030;
7. bemærker, at investeringerne i de nødvendige sammenkoblingsprojekter af paneuropæisk betydning ifølge ENTSO-E vil kunne udgøre op mod 150 mia. EUR frem til 2030, og bemærker med interesse, at der gennem en sådan investering i sammenkobling vil kunne opnås en reduktion af elpriserne med mindst 2 EUR/MWh, og at disse investeringer vil gøre det muligt for Europa at dække en stor del af sin elforsyning med vedvarende energikilder; minder om, at det indre marked for elektricitet skal være til gavn for alle EU-forbrugere; anmoder om, at de relevante institutioner overvåger, at husholdninger, SMV’er og andre detailforbrugerne får en reel fordel, som ikke bør forblive begrænset til engrospriserne alene;
8. understreger, at der ved udfasningen af de regulerede energipriser for forbrugerne bør tages hensyn til den faktiske konkurrence på markedet; bemærker desuden, at strategien om en energiunion bør sikre, at forbrugerne har adgang til overkommelige, sikre og bæredygtige energipriser;
Elsammenkoblingsmålet på 10 %
9. anser målet på 10 % – som skal nås inden 2020 – for at være et værdifuldt mål og et vigtigt skridt i den rigtige retning; beklager, at tolv medlemsstater, der for de flestes vedkommende befinder sig i udkanten af EU, stadig ikke opfylder elsammenkoblingsmålet på 10 % og dermed stort set er isoleret fra det indre marked for elektricitet; påpeger derfor, at der bør gøres mere for at hjælpe de medlemsstater, hvis lave elsammenkoblingsniveau er til hinder for fuldførelsen af det indre marked for elektricitet, til at opfylde dette mål; mener dog, at målet på 10 % alene ikke altid afspejler markedssituationen, og at det ikke er blevet fastlagt på grundlag af videnskabelig evidens; minder om, at målet på 10 % oprindeligt blev fastlagt i 2002 på grundlag af den installerede elproduktionskapacitet, der eksisterede på daværende tidspunkt; påpeger, at selv om målet på 10 % er vigtigt, beskriver det hverken kvantiteten af den elektricitet, der løber mellem landene, eller kvaliteten, f.eks. for så vidt angår tilgængeligheden af den eksisterende sammenkoblingsinfrastruktur eller af den eksisterende nationale infrastruktur mellem sammenkoblingerne; mener derfor, at et enkelt sammenkoblingsmål baseret på den installerede elektricitetsproduktionskapacitet ikke i sig selv er relevant for alle medlemsstater; er derfor overbevist om, at man på mellemlang sigt, og i hvert fald inden for horisonten 2030, er nødt til at nå til enighed om ambitiøse og evidensbaserede sammenkoblingsmål, der er aftalt af regionerne; mener, at disse mål bør fastsættes på grundlag af en række forskellige parametre; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at iværksætte de tekniske drøftelser af sådanne parametre; understreger, at åben adgang og sammenkoblingernes tilgængelighed ud over det kvantitative mål også spiller en afgørende rolle, hvis de tilbageværende hindringer for et velfungerende europæisk marked for elektricitet skal fjernes; opfordrer indtrængende Kommissionen, Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) og de nationale reguleringsmyndigheder til at sikre gennemsigtighed og nøje overvågning af sammenkoblingernes tilgængelighed for at forebygge flaskehalse, der er til hinder for et velfungerende marked for elektricitet, og for at sikre driften af elsystemet;
10. bemærker, at den begrænsede transmissionskapacitet i f.eks. Nord Pool Spots markedsområde giver anledning til regionale prisforskelle til trods for, at sammenkoblingsmålet mellem landene er overskredet betydeligt;
En holistisk strategi
11. påpeger, at de hyppige overbelastninger af transmissionsnet kan hænge sammen med grænseoverskridende linjer, men også kan skyldes svagheder i forældede interne net og begrænset tilgængelighed på nationale net; understreger, at forstærkninger af nationale net er af afgørende betydning, hvis sammenkoblingernes kapacitet skal udnyttes til fulde; insisterer på, at der anlægges en holistisk strategi ved vurderingen af behovet for en styrkelse/udvidelse af såvel grænseoverskridende som indenlandske forbindelser med det formål at gøre bedst mulig brug af de eksisterende sammenkoblinger og kapaciteten i den eksisterende nationale infrastruktur;
12. fremhæver Kommissionens rolle inden for rammerne af den tredje energipakke som vogter af et ubundtet og tilgængeligt marked for elektricitet og formidler af et decentraliseret energisystem, hvor medlemsstaterne skal give mindre leverandører, især prosumenter, der gør brug af vedvarende energikilder, adgang til nettet i overensstemmelse med retfærdige markedsregler og bedste praksis for eget forbrug;
13. bemærker, at vores energilandskab er ved at blive mere decentraliseret på grund af energiprosumenternes voksende betydning; gør derfor opmærksom på vigtigheden af et velgennemtænkt intelligent transmissions- og distributionsnet; fremhæver den stadig større og afgørende rolle, som distributionssystemoperatørerne spiller som markedsformidlere, eftersom størstedelen af anlæggene til vedvarende energi er forbundet med distributionsnettene; understreger hvad det angår, at det ved forsøg på at løse flaskehalsproblemer i nettet er nødvendigt at foretage en grundig vurdering af, hvilken kombination af foranstaltninger, herunder etablering af nye transmissionslinjer, udvikling af lokale intelligente net og integrering af effektivitet og fleksibilitet i systemet, der er den mest optimale i den givne situation;
14. understreger, at fordelene ved at øge sammenkoblingsniveauet ikke kan opnås uden en høj grad af kobling af markeder og transmissionssystemoperatører; opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at forhindre, at koblingen etableres mellem grupper af medlemsstater, og for at fremme kobling på EU-plan, som omfatter alle medlemsstater og nabolande, især de lande, der deltager i den europæiske naboskabspolitik (ENP);
15. minder om, at projekter af fælles interesse vurderes af regionale grupper, som er nedsat af Kommissionen og består af repræsentanter fra medlemsstaterne, de nationale reguleringsmyndigheder, eltransmissionssystemoperatørerne og projektiværksættere, ENTSO-E, ACER, Kommissionen og andre centrale interessenter;
16. understreger, at listen over projekter af fælles interesse skal udarbejdes på en mere gennemsigtig og ansvarlig måde; bemærker, at ENTSO-E, transmissionssystemoperatører og projektiværksættere spiller en fremtrædende rolle i udviklingen af en harmoniseret metodologi til costbenefitanalyser, udarbejdelsen af de tiårige netudviklingsplaner og netreglerne samt ved vurderingen af fordele og ulemper ved hvert projekt; minder om, at der er behov for komplette vurderinger, herunder af økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger; opfordrer i den sammenhæng Kommissionen til at sikre, at disse vurderinger foretages af kvalificerede eksperter, som er fuldstændigt uafhængige af projektiværksætterne; understreger, at det er nødvendigt at optimere den generelle proces ved at fremme større inddragelse af Europa-Parlamentet og andre aktører, herunder repræsentanter fra civilsamfundet; opfordrer Kommissionen, ACER og de nationale reguleringsmyndigheder til at spille en mere proaktiv rolle med henblik på at sikre en mere neutral, gennemsigtig, sporbar og inklusiv høringsproces; opfordrer Kommissionen til at vurdere de situationer, hvor anvendelsen af den bedste tilgængelige teknologi (BAT) kan gøres til en fremherskende parameter for tildeling af EU-støtte til projekter;
17. opfordrer Kommissionen til at forklare rangordningsproceduren for projekter af fælles interesse bedre; minder om, at projekter af fælles interesse for at blive taget i betragtning bør være medtaget i ENTSO-E’s tiårige netudviklingsplaner, men at den endelige beslutning om finansiering træffes af Kommissionen på grundlag af dens egne vurderingskriterier for udvælgelse af projekter; anmoder Kommissionen om at gøre udtrykkeligt rede for disse kriterier;
18. opfordrer Kommissionen til hvert år at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om gennemførelsen af projekter af fælles interesse og om fremskridtene med hensyn til at nå målet på 10 % som led i den årlige statusopgørelse, der skal indgå i den strategiske ramme for energiunionen;
Tilladelsesproceduren
19. understreger, at den langvarige procedure for udstedelse af tilladelser er en stor udfordring for nye højspændingsledninger i Europa; opfordrer medlemsstaterne til at fremme hurtigere procedurer, samtidig med at garantierne for varetagelse af almenhedens interesse, herunder effektive offentlige høringer, opretholdes på et passende niveau;
20. minder om, at projekterne på listen over projekter af fælles interesse nyder godt af lovgivningsmæssig fortrinsbehandling, fremskyndet planlægning, en bindende frist på 3,5 år for udstedelse af tilladelser og hurtigere miljøvurderingsprocedurer, og at de endvidere kan være berettiget til ekstra finansiering under Connecting Europe-faciliteten (CEF) og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI); opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af, hvordan denne fremskyndede planlægning gennemføres i alle medlemsstaterne, og hvorvidt de lever op til kravet om en sådan;
21. påpeger, at offentlighedens kendskab og støtte til sammenkoblingsprojekter er afgørende for at sikre en hurtig gennemførelse heraf; påpeger, at de gennemsigtige og inklusive processer og de strengeste miljømæssige standarder ikke må undergraves i forbindelse med anlæg af nye strømledninger; opfordrer projektiværksættere til at anvende den bedste tilgængelige teknik for nye sammenkoblinger med det formål at øge sammenhængen mellem projektinvesteringer i nettene, miljømæssig bæredygtighed og lokal accept;
22. understreger, at implementering af en "one-stop-shop"-strategi bidrager til at forkorte tilladelsesprocedurerne; minder om, at hver medlemsstat i henhold til TEN-E-forordningen skal udpege en national kompetent myndighed, der skal være ansvarlig for at lette, afkorte og koordinere tilladelsesprocessen på nationalt plan; glæder sig i den forbindelse over, at Kommissionens evaluering af "one-stop-shop"-strategien skal finde sted i 2017, og opfordrer Kommissionen til inden for denne ramme at vurdere potentialet i én enkelt "one-stop-shop" på EU-plan;
ACER’s rolle
23. bemærker, ACER er underbemandet og mangler ressourcer; opfordrer EU’s budgetmyndighed til at give agenturet de nødvendige ressourcer, navnligt et tilstrækkeligt eget personale, for at sætte det i stand til på behørig vis og rettidigt at udføre de opgaver, det er pålagt i lovgivningen; opfordrer til en styrkelse af ACER’s rolle, navnlig med hensyn til ENTSO-E og med henblik på til at styrke koordinering af og mægling mellem de nationale reguleringsmyndigheder og koordinering af grænseoverskridende reguleringsmæssige anliggender;
24. fremhæver, at det er vigtigt, at de nationale energireguleringsmyndigheder har kvalificeret personale med den nødvendige ekspertviden, specialisering og uafhængighed; opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2016 at gennemføre en uafhængig gennemgang af de ressourcer, som de enkelte nationale energireguleringsmyndigheder råder over, og den uafhængighedsgrad, de indtil nu har opnået, og i den forbindelse fremkomme med forslag til, hvordan situationen kan forbedres;
25. bemærker, at der mangler gennemsigtighed med hensyn til beregningen af den grænseoverskridende kapacitet, der stilles til rådighed for markedet, og hyppigheden og omfanget af samt grundene til nedskæringer af sammenkoblingskapacitet; tvivler i denne forbindelse på, at de fleste af de væsentlige nedskæringer belyses fuldt ud; anmoder Kommissionen om at give ACER tilstrækkelige beføjelser til at indsamle de nødvendige oplysninger om hver enkelt grænseoverskridende transmissionskapacitet, således at agenturet kan udføre sine tilsynsopgaver effektivt; anmoder om, at sådanne oplysninger sendes til ACER sammen med den nødvendige baggrundsinformation om det nationale netværks struktur og funktionsmåde; glæder sig i den forbindelse over den hurtige færdiggørelse af netreglerne for elektricitet; noterer sig Kommissionen planer om at udvide ACER's mandat, ansvarsområde og beføjelser og dens overvejelser om, hvad dette kan indebære, således som det er fremlagt dens meddelelse for nylig om "En ny aftale for energiforbrugere"; opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag i denne henseende for at fremme gennemførelsen af et reelt indre marked for energi; gør opmærksom på, at eventuelle nye ansvarsområder, som tildeles ACER, bør ledsages af tilstrækkelige ressourcer;
Finansielle instrumenter
26. noterer sig Kommissionens skøn, ifølge hvilket det er nødvendigt med en finansiering på 35 mia. EUR for at nå målet på 10 % senest i 2020 i alle medlemsstater; minder om, at ifølge forordningen om Connecting Europe-faciliteten ((EU) nr. 1316/2013) bør hovedparten af den finansielle støtte inden for finansieringsrammen til energi under denne facilitet stilles til rådighed for elprojekter, og insisterer på, at Kommissionen tager behørigt hensyn til dette; støtter Kommissionens anbefaling om at koncentrere Connecting Europe-faciliteten om nogle få vigtige projekter; understreger, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod projekter, der adresserer de mest betydelige huller i EU's integrerede elmarked og utilstrækkelig sammenkoblingsgrad; mener, at der fortsat bør stilles en passende EU-finansiering til rådighed også efter 2020 for at støtte etableringen af ikke-kommercielt levedygtige elsammenkoblingsprojekter, der er nødvendige for at sikre et velfungerende indre marked for energi og sikker drift af elsystemerne; understreger, at EIB spiller en vigtig rolle ved at støtte investorer i kommercielt levedygtige elinfrastrukturprojekter; noterer sig oprettelsen af EFSI og opfordrer Kommissionen til at sikre, at fonden effektivt tiltrækker investeringer i elsammenkobling;
27. opfordrer endvidere Kommissionen til at: 1) tilskynde til investeringer i den bedste tilgængelige teknologi, som ganske vist kan være dyrere, men giver betydelige økonomiske gevinster ud fra en livscyklusbetragtning samt tidsbesparelser og fordele i kraft af en teknologisk førerposition på lang sigt; 2) gennemføre en revision af finansieringsbestemmelserne med det formål at strømline de eksisterende mekanismer; og 3) styrke incitamenter til yderligere investeringer i nettet, bl.a. ved at tilskynde til, at overskud hidrørende fra såkaldte flaskehalsindtægter geninvesteres i netværksstyrkende infrastruktur og teknologi, herunder yderligere sammenkoblinger;
Regionalt samarbejde
Baltikum
28. bemærker, at de planlagte sammenkoblinger forventes at sætte de baltiske stater i stand til at nå målet på 10 % inden udgangen af 2015; finder det betænkeligt, at de baltiske staters net stadig er synkroniseret med og afhængigt af det russiske elnet, hvilket er en hindring for et fuldt integreret og velfungerende europæisk marked for elektricitet; opfordrer til en hurtig synkronisering af de baltiske staters net med det europæiske kontinentale net for at sikre fuld integration i det indre marked for elektricitet, en større elforsyningssikkerhed og sikker drift af systemet; opfordrer de berørte medlemsstater til at tage de nødvendige skridt til at indlede og ENTSO-E til at iværksætte en formel procedure for udvidelse af det synkrone europæiske kontinentale net til de baltiske stater; tilskynder Kommissionen til at støtte og overvåge gennemførelsen af dette projekt; fremhæver det fælles nordiske elmarked som et eksempel på bedste praksis inden for samarbejde mellem medlemsstater om at skabe og udvikle det indre marked for elektricitet; anerkender betydningen af øget sammenkobling mellem Polen og det nordiske elmarked, hvis Polen skal nå sit mål på 10 %; glæder sig over undertegnelsen af aftalememorandummet om en styrket plan for sammenkobling af det baltiske energimarked (BEMIP); understreger, at det regionale samarbejde gennem BEMIP fortsætter, og at solidariteten mellem medlemsstaterne ved gennemførelsen af projekter af fælles interesse øges yderligere;
Nordsøregionen
29. anerkender, at havvindmølleparker i Nordsøregionen har potentiale til at levere over 8 % af Europas elforsyning inden udgangen af 2030; bemærker endvidere, at en koordineret planlægning og bygningen af en regional offshore- netinfrastruktur, markedsadgang og deling af reservekapacitet i Nordsøregionen kan give omkostningsbesparelser på 5-13 mia. EUR om året inden udgangen af 2030 via et bedre integreret regionalt marked; opfordrer Kommissionen og de relevante medlemsstater til at blåstemple disse potentialer i forbindelse med udarbejdelsen af 2030-forvaltningsstrukturen og den efterfølgende planlægning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at give stærk politisk opbakning og støtte til et havenerginet i Nordsøområdet (North Seas Offshore Grid) som et vigtigt element i opbygningen af en effektiv energiunion; opfordrer indtrængende de kommende EU-rådsformandskaber til at udarbejde en retlig ramme og vedtage den under det nederlandske formandskab i 2016 i form af en mellemstatslig aftale mellem de relevante medlemsstater, der definerer en fælles elstrategi for Nordsøregionen;
Det centrale Vesteuropa
30. fremhæver, at det fælles elmarked mellem Østrig og Tyskland fremmer gennemførelsen af et integreret europæisk energimarked; anerkender, at det fælles budområde – som blev indført i 2002 – betyder, at engrospriserne på elektricitet i disse to lande er de samme, og sikrer ubegrænset handel med elektricitet og forsyningssikkerhed på næsten 100 %; bemærker, at det østrigsk-tyske budområde er det eneste forholdsvis store område i Europa, som er fælles for to lande; gør opmærksom på, at større budområder understøtter de nødvendige karakteristika ved et velfungerende og likvidt elmarked, som kan mindske handelsomkostninger, tilvejebringe robuste prissignaler for investeringsbeslutninger og fremme mere konkurrence; opfordrer til hurtig udvikling af net med det formål at integrere vedvarende energikilder i elmarkedet og sikre nettets stabilitet, især i Sydtyskland; opfordrer til, at denne succesmodel bibeholdes, og at budområdet udvides;
Central- og Sydøsteuropa
31. understreger, at Central- og Sydøsteuropa råder over et enormt – og i stort omfang uudnyttet – potentiale inden for vedvarende energikilder; bemærker, at samarbejde og koordinering omkring langsigtet planlægning og opbygning af en regional netinfrastruktur i Central- og Sydøsteuropa ikke kun skal være begrænset til EU, men også skal omfatte tredjelande på Vestbalkan samt Tyrkiet; opfordrer til etablering af en ny platform, hvor alle de vigtigste interessenter i regionen kan drøfte og yde politisk støtte til fælles projekter med det formål fuldt ud at udnytte regionens potentiale inden for elproduktion; påpeger, at EU’s Gruppe på Højt Plan vedrørende Gassammenkobling i Central-, Øst- og Sydeuropa, der blev nedsat i februar 2015, kan blive en sådan platform, forudsat at dens mandat udvides til at omfatte elektricitetsområdet og inddragelse af tredjelande i Central- og Sydøsteuropa; påpeger, at Kommissionen i en sådan platform vil kunne bidrage med lederskab og politisk støtte;
32. gør opmærksom på, at den store afhængighed i Central- og Sydøsteuropa af energiimport betyder, at det er af afgørende betydning at øge den grænseoverskridende elkapacitet, hvilket vil bidrage til at sikre regionens forsyningssikkerhed og på lang sigt vil bidrage til at mindske folks elregninger;
33. anbefaler, at Kommissionen foretager en grundig vurdering af mulighederne for nye elsammenkoblinger i Middelhavsregionen og mellem sydeuropæiske og nordafrikanske markeder med henblik på at øge forsyningssikkerheden og udvikle vedvarende energi i begge regioner;
Den Iberiske Halvø
34. understreger betydningen af en betydeligt øget sammenkobling mellem Spanien og Frankrig til støtte for den vedvarende energi i regionen og for at sætte Den Iberiske Halvø i stand til at deltage fuldt ud i det indre marked for elektricitet; anser Madriderklæringen, som blev undertegnet den 4. marts 2015, og oprettelsen af en gruppe på højt plan vedrørende sammenkoblinger i det sydvestlige Europa for at være vigtige skridt i retning af at øge regionens sammenkobling; anerkender, at den nuværende sammenkoblingskapacitet mellem Den Iberiske Halvø og det centrale Europa er for lille, og at projekterne på den første liste over projekter af fælles interesse ikke var tilstrækkelige til at nå målet for sammenkobling i 2020; opfordrer landene i regionen til at støtte udviklingen af deres betydelige potentiale inden for vedvarende energi og til at lette sektorens adgang til det integrerede europæiske marked;
35. glæder sig over Kommissionens initiativ til at gennemføre en undersøgelse af fordelene ved at sammenkoble Den Iberiske Halvø med Frankrig, Det Forenede Kongerige, Italien og landene på den sydlige side af Middelhavet;
Efter 2020
36. bemærker, at Europas energisystem har udviklet sig siden 2002, hvor målet på 10 % for elsammenkoblingerne oprindeligt blev fastlagt, – og navnlig, at vedvarende energikilder er blevet mere udbredte på hele kontinentet; henstiller i den forbindelse til, at målet på 15 % for 2030 baseret på installeret kapacitet ikke bør stå alene, og at det bør vurderes omhyggeligt og grundigt for at sikre, at det er egnet til formålet og relevant og muligt at gennemføre; anmoder derfor Kommissionen om at evaluere fastlæggelsen af supplerende regionale mål og finde bedre kvalitative og kvantitative benchmarks såsom handelsstrømme, spidsbelastninger og flaskehalse, som kan vise, hvor meget sammenkobling der er brug for;
37. understreger behovet for at basere et fremtidigt elsammenkoblingsmål på EU’s langsigtede klimamål og på det bæredygtige energisystem, som EU stræber efter; bemærker i den forbindelse, at hvor stor en grad af sammenkobling, der er brug for, navnlig vil afhænge af en række parametre, herunder: a) anvendelse i medlemsstaternes og EU's politikker af princippet om "energieffektivitet først" og gennemførelse af flere foranstaltninger på efterspørgselssiden; b) udvikling af decentral elproduktion baseret på vedvarende energikilder og af de hermed forbundne intelligente net; c) hensyntagen i de nationale beslutninger om energimikset til EU's langsigtede klima- og energimål; d) udvikling af energilagringsteknologier – herunder på husstands- og kommunalt plan; e) anvendelse af de bedste tilgængelige teknologier, hvor det er hensigtsmæssigt; f) anerkendelse af folk som prosumenter i energisystemet; og g) etablering af klare incitamenter til at investere i nettene;
o o o
38. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
Gennemførelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress
269k
89k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2015 om gennemførelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress (2015/2042(INI))
– der henviser til rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om "Gennemførelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress – 2013" (COM(2014)0639),
– der henviser til "Interim Evaluation of the European Progress Microfinance Facility af 5. maj 2015" (midtvejsevaluering af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress)(1),
– der henviser til "Study on imperfections in the area of microfinance and options how to address them through an EU financial instrument" (undersøgelse af mangler på mikrofinansieringsområdet og muligheder for at afhjælpe disse gennem et finansielt EU-instrument)(2),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1296/2013 af 11. december 2013 om et EU-program for beskæftigelse og social innovation ("EaSI") og om ændring af afgørelse nr. 283/2010/EU om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration(3) (EaSI-forordningen),
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 283/2010/EU af 25. marts 2010 om oprettelse af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress til fordel for beskæftigelse og social integration(4) ("faciliteten") ("afgørelsen"),
– der henviser til sin beslutning af 24. marts 2009 med henstillinger til Kommissionen om et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen(5),
– der henviser til Europa-Parlamentets forskningstjenestes dybdegående analyse fra maj 2015 med titlen "European Progress Microfinance Facility – Interim evaluation" (den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress – Midtvejsevaluering)(6),
– der henviser til Revisionsrettens særberetning nr. 8/2015 med titlen "Sikrer EU's finansielle støtte til mikroiværksættere en tilstrækkelig dækning af disses behov?",
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Budgetkontroludvalget (A8-0331/2015),
A. der henviser til, at mikrofinansiering bidrager til at nå målene i Europa 2020-strategien; der henviser til, at mikrofinansiering kan løfte folk ud af fattigdom og arbejdsløshed, give dem værdighed og forbedre samhørighed i samfundene ved at øge social inklusion og mindske sociale forskelle;
B. der henviser til, at målet med faciliteten er at øge adgangen til og tilgængeligheden af mikrofinansiering for personer, som har mistet eller er i fare for at miste deres arbejde, eller som har vanskeligt ved at komme ind på eller tilbage på arbejdsmarkedet, samt personer, der er i fare for at blive socialt udstødt, eller sårbare personer, der er dårligt stillede med hensyn til at få adgang til det konventionelle lånemarked og ønsker at etablere eller videreudvikle deres egen mikrovirksomhed, herunder som selvstændig erhvervsdrivende; der henviser til, at målet med faciliteten er at øge adgangen til og tilgængeligheden af mikrofinansiering for mikrovirksomheder og den sociale økonomi;
C. der henviser til, at målet med faciliteten er at forbedre kapaciteten hos formidlere med henblik på at øge antallet af potentielle transaktioner for at fremme beskæftigelsen ved at skabe kvalitetsjob, vækst og social inklusion i lokalsamfundene;
D. der henviser til, at den økonomiske situation for kvindelige låntagere synes at være værre end for mandlige, idet en højere andel af kvinder er arbejdsløse eller i fare for at blive ramt af fattigdom(7); der henviser til, at forholdet mellem antallet af kvindelige og mandlige iværksættere, som nyder godt af faciliteten, kun er 36:64, og at dette stadigvæk er utilstrækkeligt for så vidt angår balance mellem kønnene;
E. der henviser til, at marginaliseringen og de mange forskellige former for diskrimination af visse grupper af kvinder medfører en yderligere forværring af deres økonomiske ulemper og problemer med at få adgang til finansiering; der henviser til, at integrering af udstødte kvinder bør prioriteres;
F. der henviser til, at et stigende antal kvinder på arbejdsmarkedet også er deres familiers hovedforsøger; der henviser til, at andelen af enlige forældre er højere for kvinder end for mænd; der henviser til, at mikrofinansiering bør komme et stigende antal kvinder til gode;
G. der henviser til, at den sociale økonomi omfatter kooperativer, gensidige selskaber, nonprofitorganisationer, stiftelser og sociale virksomheder, der bidrager til Unionens politik på områderne beskæftigelse, social samhørighed, regional udvikling og udvikling af landdistrikterne, miljøbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, landbrug, udvikling i tredjelande og social sikring;
H. der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise har medført større fattigdom og social udstødelse samt en stigning i langtidsledigheden, ungdomsarbejdsløsheden og den sociale ulighed;
I. der henviser til, at faciliteten forbedrer de vilkår, som låntagere kan optage lån under, og stiller finansiering til rådighed for personer, som ellers ikke ville være berettiget til den; der henviser til, at formidlere af mikrofinansiering har draget nytte af faciliteten i 22 medlemsstater; der henviser til, at det overordnede mål med faciliteten er, at der indtil 2020 bliver ydet 46 000 mikrolån til et skønnet beløb på 500 mio. EUR;
J. der henviser til, at den andel, der tilbagebetales af låntagerne, skønnes at være 95 %; der henviser til, at faciliteten har hjulpet enkeltpersoner til at komme ind eller tilbage på arbejdsmarkedet eller til at starte deres egen virksomhed og har hjulpet selvstændige erhvervsdrivende med at bevare eller udvide deres mikrovirksomhed, det være sig i form af bevarede arbejdspladser, nyansættelser og den omsætning, der skabes; der henviser til, at faciliteten er nået ud i fjerne egne af Europa og har udløst økonomisk aktivitet;
K. der henviser til, at det fortsat er vanskeligt at vurdere, hvorvidt faciliteten når ud til mindretal, eftersom formidlerne af mikrofinansiering ikke har det som et decideret arbejdsområde i højere grad at nå ud til mindretal; der henviser til, at modtagere af mikrolån ikke nødvendigvis ser sig selv som marginaliserede grupper eller frygter forskelsbehandling, hvis der oplyses om deres etniske baggrund;
L. der henviser til, at 60 % af de personer, som der foreligger oplysninger om, enten var arbejdsløse eller ikke-erhvervsaktive på tidspunktet for deres ansøgning om mikrolån; og til, at 84 % af modtagerne var i aldersgruppen 25-54-årige, og at 36 % af de registrerede iværksættere, der modtog lån, var kvinder;
M. der henviser til, at faciliteten bør analyseres kvalitativt og ikke kun kvantitativt; der henviser til, at selv om det er nemmere at analysere faciliteten i forhold til dens økonomiske effektivitet, bør der også foretages en analyse af, hvor effektiv den er med hensyn til at sikre social inklusion, samt af kvaliteten og den indirekte indvirkning af de skabte job;
N. der henviser til, at målet om en 40:60-fordeling på kvindelige og mandlige iværksættere næsten er nået, og til, at dette er betydeligt højere end gennemsnittet i Unionen;
O. der henviser til, at forretningsudviklingstjenester såsom videreuddannelse og mentorordninger er af central betydning for en mikrovirksomheds succes og levedygtighed;
P. der henviser til, at den manglende finansiering af virksomheder i den sociale økonomi er blevet identificeret som en af manglerne ved faciliteten;
Q. der henviser til, at det tyder på, at mikrofinansiering kunne være et af elementerne, hvormed virksomheder støttes i at gå fra den sorte økonomi til at få status som en "hvid" økonomisk aktivitet;
R. der henviser til, at en større grad af offentliggørelse af data vedrørende formidlernes ydelse af mikrolån er den bedste måde at fremme bedre brug af offentlige midler på; der henviser til, at en større grad af offentliggørelse af data gør det lettere at sammenligne formidlernes resultater;
S. der henviser til, at der er et potentiale for synergier mellem faciliteten og Den Europæiske Socialfond (ESF), Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og andre EU-fonde, og at man dermed undgår uønskede overlapninger;
T. der henviser til, at det i artikel 6 i finansforordningen fastslås, at "budgettet opstilles og gennemføres i overensstemmelse med principperne om enhed, et realistisk budget, etårighed, balance, én regningsenhed, bruttoopgørelse, specificering, forsvarlig økonomisk forvaltning, der kræver effektiv og produktiv intern kontrol, samt gennemsigtighed";
U. der henviser til, at faciliteten modtager EU-finansiering og økonomisk støtte fra Den Europæiske Investeringsbank, som begge forvaltes af Den Europæiske Investeringsfond (EIF); der henviser til, at der desuden er mulighed for at få yderligere støtte fra private investorer;
V. der henviser til, at dette instrument endnu ikke er særlig kendt blandt potentielle låntagere;
Forbedring af adgangen til mikrofinansiering
1. understreger, at et finansielt instrument som faciliteten i tider med finansiel krise er vigtigt med henblik på at skabe nye virksomheder, fremme ny beskæftigelse og sikre, at arbejdsløse og ugunstigt stillede personer samt mikrovirksomheder har adgang til finansiering, samtidig med, at risiciene mindskes for formidlere af mikrofinansiering;
2. bemærker, at virkningen med hensyn til jobskabelse var mindre end oprindelig forventet, selv om mange af modtagerne ville have været fuldstændig afskåret fra lånemarkedet, hvis der ikke havde eksisteret mikrokreditter; mener, at den beskedne virkning med hensyn til jobskabelse delvis skyldes, at facilitetens gennemførelse faldt sammen med den dybe økonomiske krise, som påvirkede både kreditmarkedet og beskæftigelsestallene; bemærker imidlertid, at faciliteten i væsentlig grad har bidraget til at bevare arbejdspladser; noterer sig, at dette vil være omfattet af det nye og mere fleksible EaSI-instrument;
3. beklager, at mange ansøgninger om mikrokredit er blevet afslået (næsten 2 000 ansøgninger blev afslået til dels på grund af enkeltpersoners og virksomheders overdrevne gældsætning), og at der stadig findes et betydeligt tomrum i markedet for mikrofinansiering på trods af stigningen i antallet af mikrolåntagere; anmoder Kommissionen om at gennemføre en mere detaljeret undersøgelse af årsagerne til disse afslag og finde mulige løsninger;
4. gør opmærksom på facilitetens betydning, navnlig i krisetider, da den sikrer arbejdsløse og ugunstigt stillede adgang til finansiering; understreger, at mikrofinansiering, især i betragtning af den aktuelle migrations- og asylkrise, kan fungere som grundlæggende støtte til flygtninge og migranter, der er på vej ind på EU's arbejdsmarked;
5. opfordrer medlemsstaterne til at etablere kontaktpunkter til at fremme kendskabet til faciliteten blandt potentielle låntagere og borgere generelt;
6. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udnytte de erfaringer, der hidtil er gjort, til – navnlig i fjerntliggende regioner og samfund, især samfund med minoritetsbaggrund eller i organisationer for handicappede – at øge offentlighedens kendskab til eksistensen af denne facilitet, dens fordele og hvordan man får adgang til den;
7. bemærker, at de aktioner, der blev finansieret af faciliteten i 2013, omfattede seniorlån og -garantier; bemærker endvidere, at nogle formidlere af mikrofinansiering både får en garanti og et lån, men at disse to instrumenter altid dækker forskellige porteføljer;
8. opfordrer til, at faciliteten tager højde for merværdien ved projekter i regioner med alvorlige og permanente naturlige eller demografiske ulemper som f.eks. regioner, der er tyndt befolkede, eller som lider under affolkning, da den ikke kun vil fremme jobskabelsen, men også vil bidrage til at fastholde befolkningen i disse regioner;
9. bifalder det forhold, at Kommissionen og EIF har gjort aksen for mikrofinansiering og socialt iværksætteri (MF/SE) i EaSI operationel for at sikre eventuelle låntagere/iværksættere adgang til midler; forventer, at det vil lykkes for EaSI at afhjælpe manglerne ved faciliteten;
10. opfordrer Kommissionen til at vurdere egnetheden af den nuværende definition på mikrokredit med henblik på at sikre, at fremtidige finansielle instrumenter opfylder markedets, låntagernes og den i afgørelsens artikel 2 fastlagte målgruppes behov;
11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indsamle og evaluere data om mikrovirksomheders karakteristika, deres behov og deres overlevelsesrate og til om nødvendigt at foreslå justeringer i EaSI-forordningen i forbindelse med midtvejsevalueringen; glæder sig over, at saldoen og tilbageførslerne, som er til rådighed ved facilitetens ophør, skydes ind i budgettet for MF/SE-aksen i EaSI og dermed øger antallet af garantier og finansierede instrumenter, der kan tilbydes mikrolåntagere;
12. ser med glæde, at alle de syv finansielle instrumenter under faciliteten, der indtil videre er blevet undersøgt, har tiltrukket supplerende privat finansiering; er ikke desto mindre bekymret over konstateringen i Revisionsrettens beretning af, at de opstillede mål for løftestangseffekten i forbindelse med garantierne kun var opfyldt i ét af de syv tilfælde og slet ikke var opfyldt i to tilfælde;
13. glæder sig over den øgede fleksibilitet i det nye program under EaSI med hensyn til at reagere på ændrede behov for så vidt angår omfordeling af midler mellem programmets akser; opfordrer Kommissionen til at undgå dobbeltfinansiering ved at udvikle klare og gennemsigtige synergier mellem EaSI og andre EU-programmer og -initiativer;
14. opfordrer Kommissionen til at sikre større offentlig omtale og mere information om faciliteten og om vilkårene for adgang til den;
15. opfordrer Kommissionen til at udvide facilitetens geografiske anvendelsesområde, for at den kan nå ud til alle medlemsstater; fremhæver behovet for at udvide facilitetens sektormæssige anvendelsesområde ud over landbrugs- og handelssektoren;
Om at nå ud til målgrupperne og rapportere om de sociale virkninger
16. beklager dybt, at facilitetens sociale effekt på grund af manglen på en veldefineret rapportering om sociale anliggender ikke er blevet målt mere præcist hvad angår jobskabelse, virksomhedernes bæredygtighed og spørgsmålet om, hvorvidt den når ud til mindretal; opfordrer derfor Kommissionen til på en empirisk måde at overholde standarder for måling af sociale resultater for således at sikre størst mulige sociale virkninger, også for så vidt angår Europa 2020-mål, og til at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt med en yderligere præcisering af definitionen på målgrupper, herunder handicappede;
17. bemærker, at faciliteten påbegyndte sine aktiviteter som et pilotprojekt; bemærker endvidere, at der er konstateret svagheder med hensyn til at nå ud til sårbare grupper som f.eks. migranter og handicappede; mener imidlertid, at der er taget hensyn til disse erfaringer, og at nogle af manglerne allerede er blevet afhjulpet inden for rammerne af EaSI-instrumentet; glæder sig over, at der er blevet foretaget en strategisk gennemgang af målsætningerne i overensstemmelse med Europa 2020-målene;
18. opfordrer EIF til såvel at samarbejde med formidlere af mikrofinansiering og stille krav til dem om at overholde den europæiske kodeks for ydelse af mikrokredit som at prioritere de formidlere højest, som har vist evne og vilje til at samarbejde med organisationer, der tilbyder yderligere støtte til de endelige støttemodtagere; opfordrer også EIF til at gennemtvinge bestemmelser i aftaler med formidlere af mikrofinansiering, hvori formidlerne pålægges at indgå i et tættere samarbejde med organisationer, der repræsenterer sårbare grupper, for at nå mere effektivt ud til målgrupperne;
19. opfordrer Kommissionen til at forbedre metoderne til evaluering af virksomheders levedygtighed og indvirkninger i for deres samfund efter tilbagebetaling af mikrokreditten;
20. tilskynder Kommissionen og EIF til at forbedre indberetningen om låntagere og formidlere af mikrofinansiering og i den forbindelse at anerkende, at det er nødvendigt at finde en balance for ikke at overbebyrde formidlerne; understreger, at de oplysninger, der er nødvendige for at få en hensigtsmæssig rapport, afgives af såvel formidlerne af mikrofinansiering som mikrolåntagerne for at få et lån;
21. beklager, at oplysningerne om udnyttelsen af lån og garantier under faciliteten er fragmentariske og ufuldstændige og ikke omfatter detaljerede oplysninger om de endelige støttemodtageres beskæftigelsesstatus, selv om Revisionsretten mener, at rapporteringen opfylder kravene i afgørelsen;
22. opfordrer EIF til at sikre, at formidlere af mikrofinansiering offentliggør oplysninger om antallet af og størrelsen på de mikrolån, der ydes, og om typen af slutmodtagere;
23. opfordrer Kommissionen til at tilstræbe ligestilling mellem mænd og kvinder med hensyn til adgang til mikrofinansiering og til at sætte sig som mål, at andelen af hhv. mandlige og kvindelige iværksættere fremover skal være lige stor; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilskynde formidlere af mikrofinansiering til at gennemføre særlige strategier målrettet mod kvinder og støtte iværksætteri blandt kvinder, herunder ved at samarbejde med relevante sammenslutninger og organisationer på området;
24. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme synligheden af og oplysningerne om mulighederne for finansiering under denne facilitet, bl.a. gennem oplysningskampagner og udveksling af bedste praksis mellem kvindelige iværksættere, samt workshops og uddannelse, som specifikt er rettet mod kvinder, med henblik på at opnå en bedre balance mellem kønnene i adgangen til mikrofinansiering;
25. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til fordelene ved mikrofinansiering for kvinder, herunder skabelse af bæredygtige arbejdspladser; opfordrer Kommissionen til at lette udveksling af synspunkter og god praksis mellem kvindelige iværksættere;
26. anerkender betydningen af det opstillede mål for forholdet mellem antallet af kvindelige og mandlige iværksættere; mener imidlertid ikke, at facilitetens succes bør måles alene på generelle mål, men på facilitetens evne til at sætte mikroiværksættere og små og mellemstore virksomheder i stand til at få gang i deres projekter og bidrage til økonomisk vækst og social samhørighed;
27. opfordrer indtrængende Kommissionen til at koncentrere sin indsats om at forbedre adgangen til mikrofinansiering for potentielt udelukkede kunder, f.eks. migranter, flygtninge, langtidsledige, unge, personer med lav indkomst, lavt kvalificerede arbejdstagere og personer med handicap, som i øjeblikket ikke i tilstrækkeligt omfang nyder godt af faciliteten;
28. opfordrer Kommissionen til at betragte flygtninge og asylansøgere som en målgruppe;
29. anmoder Kommissionen om at øge de initiativer og midler, der stilles til rådighed for mikrokreditter til innovative nystartede virksomheder, der forestås af unge, for at støtte iværksætteri blandt unge og avanceret teknologisk, videnskabelig og social innovation i en tid med økonomisk krise og vanskelig kreditadgang; fremhæver desuden behovet for, at medlemsstaterne yder en indsats for at begrænse de bureaukratiske krav, der stilles til iværksættere for at få adgang til de midler, som Unionen har tiltænkt dem;
Støtte til den sociale økonomi
30. beklager, at faciliteten ikke har skabt et betydeligt antal sociale virksomheder; hilser derfor velkommen, at en bestemt andel af EaSI's budget er øremærket til finansiering af sociale virksomheder;
31. tilskynder Kommissionen til at overvåge denne nyskabelse nøje og tilskynde medlemsstaterne til at udveksle oplysninger, viden og bedste praksis på området og i den forbindelse sikre passende afrapportering fra formidlerne af mikrofinansiering og motivere dem til at støtte projekter med stor social indvirkning blandt deres potentielle kunder;
32. opfordrer Kommissionen til at vurdere og om nødvendigt revidere det loft, der er fastsat for lån til sociale virksomheder under EaSI, for således at give dem de midler, der er nødvendige og tilstrækkelige til, at de kan udvikle sig positivt, og for at imødekomme markedets behov;
33. understreger betydningen af, at der indarbejdes et kønsperspektiv i finansieringsprogrammer; mener, at en kønsspecifik konsekvensanalyse og kønsbudgettering er nyttige redskaber til at evaluere og forbedre virkningen for kvinder af finansieringsprioriteter, tildeling af finansielle midler og specifikationer for finansieringsprogrammer; understreger, at der er behov for systematisk indsamling og regelmæssig analyse af kønsopdelte data;
Mentor- og uddannelsesordninger og komplementaritet med andre instrumenter
34. glæder sig over muligheden for inden for rammerne af EaSI at finansiere kapacitetsopbygning hos formidlere af mikrofinansiering og teknisk assistance til disse formidlere med henblik på at forbedre deres professionalisering, levering af tjenesteydelser og indsamling og behandling af data, således at tilbagemeldingerne om faciliteten bliver bedre; ;
35. opfordrer Kommissionen til at knytte faciliteten sammen med grundlæggende iværksætteruddannelse, således at virksomhedernes økonomiske levedygtighed og formålet med udlånet sikres;
36. beklager dybt, at forretningsudviklingstjenester, herunder mentorordninger og videreuddannelse, ikke kan finansieres direkte under EaSI, og opfordrer Kommissionen til at undersøge fremtidige finansieringsmuligheder med nye relevante instrumenter i partnerskab med nationale midler eller EU-midler;
37. bemærker, at ESF bør tilvejebringe vigtig finansiering med henblik på at skabe virksomheder, levedygtig mikrofinansiering og socialt iværksætteri samt mentor- og uddannelsesprogrammer; beklager, at disse redskaber ikke finansieres direkte af EaSI;
38. henstiller, at Kommissionen og medlemsstaterne udvikler deres strategiske samarbejde med lokale og regionale organisationer og institutioner om EaSI, ESF og andre mulige nationale programmer og fremmer deres samarbejde med formidlere af mikrofinansiering og slutmodtagere for at forbedre den hjælp, der ydes til mikrolåntagere i form af videreuddannelse, mentorordninger og generel støtte med sigte på bedre overlevelsesmuligheder for deres forretning;
39. glæder sig over muligheden for at anvende midler fra ESF til MF/SE-aksen i EaSI, og opfordrer Kommissionen og EIF til at informere formidlerne af mikrofinansiering bedre om denne mulighed, jf. artikel 38 i forordningen om fælles bestemmelser(8);
40. tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at EFSI stilles til rådighed til finansiering af mikrovirksomheder;
Formidlere af mikrofinansiering
41. opfordrer Kommissionen til at koordinere støtte fra ESF og EaSI med henblik på at forbedre komplementariteten mellem de to programmer for så vidt angår mikrofinansieringsfaciliteter og blandt andet fokusere på samarbejdet mellem formidlere af mikrofinansiering og erhvervsstøttecentre, der medfinansieres af ESF;
42. glæder sig over proceduren for udvælgelse af mikrokreditformidlere, som er i overensstemmelse med EIF's regler og procedurer, og gentager Parlamentets henstilling til, at disse formidlere bør overholde principperne for ansvarlig långivning og undgåelse af overdreven gældsætning for enkeltpersoner og virksomheder;
43. henstiller, at proceduren for adgang til instrumentet gøres enklere, og at aftalerne mellem formidlerne og EIF bliver mere fleksible og lettere at forstå, hvilket vil gøre det muligt for mindre formidlere hurtigt at udnytte finansieringsinstrumenterne og EIF's faciliteter til fulde;
44. beklager dybt, at et betydeligt antal ansøgninger til faciliteten ikke er blevet afsluttet og ikke kunne godkendes af EIF; anmoder Kommissionen om at evaluere årsagerne til dette problem (f.eks. mangel på oplysninger eller tilgængelighed eller en bureaukratisk hindring, som bør forenkles); opfordrer Kommissionen til hurtigt at finde en løsning på problemet;
45. opfordrer Kommissionen til at skabe større opmærksomhed og sikre flere oplysninger om faciliteten og om, hvordan man får adgang til den, og derudover til at forenkle proceduren herfor samt gøre aftalerne mellem mikrofinansformidlere og EIF mere fleksible og lettere at forstå, hvilket vil gøre det muligt for mindre formidlere at få hurtigere adgang til markedet;
46. opfordrer Kommissionen og EIF til at undersøge, hvordan fordelene ved faciliteten bedre kan formidles til et bredere publikum, udover de eksisterende krav, der pålægges formidlere af mikrofinansiering;
47. opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet mellem formidlere af mikrofinansiering og organisationer, der repræsenterer låntageres interesser, så det kommer til at omfatte mere end at reklamere for produkter eller finde nye kunder;
48. opfordrer medlemsstaterne til at udvikle mikrofinansieringssektoren for at gøre det muligt for den at ekspandere, hvilket er nødvendigt for at nå Europa 2020-målene, og at gøre brug af faciliteten, ved at de undersøger muligheden for, at formidlere, som ikke er banker, kommer ind på mikrokreditmarkedet uden at være afhængige af en partnerbank;
49. tilskynder Kommissionen til at styrke sin dialog med mikrofinansieringsaktørerne (formidlere af mikrofinansiering, banker og ikkebanker, netværk såsom det europæiske mikrofinansnetværk) samt med aktører, der for indeværende er ikke inddraget, om tilgængelighed, anvendelse og udformning af de produkter, der skal tilbydes under EU-finansierede programmer;
50. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme udveksling af bedste praksis mellem formidlere af mikrofinansiering fra forskellige medlemsstater;
51. opfordrer Kommissionen og EIF til at sikre, at MF/SE-aksen under EaSI sikrer yderligere fremme af udbredelse og integration af den europæiske kodeks for ydelser af mikrokredit i aftaler med formidlere af mikrofinansiering;
52. mener, at Kommissionens rapport om gennemførelsen af den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress – 2013 er meget generel og mangler detaljerede oplysninger om gennemførelsen af faciliteten;
53. opfordrer Kommissionen til at sikre, at faciliteten og EaSI-instrumentet fortsat vil bidrage til at skabe EU-merværdi og øge EU's synlighed;
o o o
54. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320).
En ny fælles fiskeripolitik: strukturen i de tekniske foranstaltninger og de flerårige planer
192k
85k
Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2015 om en ny fælles fiskeripolitik: strukturen i de tekniske foranstaltninger og de flerårige planer (2015/2092(INI))
– der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 43,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik, særligt artikel 7, stk. 2, samt artikel 9 og 10,
– der henviser til forretningsordenens artikel 52,
– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A8-0328/2015),
A. der henviser til, at fiskebestandenes bæredygtighed er en uomgængelig forudsætning for fiskerierhvervets fremtid;
B. der henviser til, at der siden 2009 ikke har været noget videre fremskridt i lovgivningsforslagene vedrørende både tekniske foranstaltninger og flerårige planer, hvilket dels skyldes spændinger mellem EU-institutionerne vedrørende deres respektive beslutningsbeføjelser i henhold til artikel 43 i TEUF, for så vidt angår Kommissionens forslag om de flerårige planer, og dels vanskeligheder med at bringe lovgivningen om tekniske foranstaltninger i overensstemmelse med Lissabontraktaten;
C. der henviser til, at den fælles fiskeripolitik (FFP) (forordning (EU) nr. 1380/2013) bl.a. har til formål at genoprette populationer af de befiskede arter og opretholde dem over niveauer, der kan give den maksimalt bæredygtige fangst ved at anvende en økosystem- og selektivitetsbaseret tilgang; der henviser til, at tekniske foranstaltninger og flerårige planer er blandt de vigtigste redskaber til at nå dette mål;
D. der henviser til, at landingsforpligtelsen og regionaliseringen var blandt de vigtigste ændringer, der blev indført med reformen af den fælles fiskeripolitik i 2013;
E. der henviser til, at de tekniske foranstaltningers kompleksitet og heterogenitet samt den kendsgerning, at de er opsplittet på mange forskellige forskrifter, har bidraget til at vanskeliggøre gennemførelsen for fiskerne, hvilket risikerer at skabe mistillid blandt disse;
F. der henviser til, at regionaliseringsprincippet omfatter høring af de rådgivende råd med det formål at bringe de interesserede parter tættere på beslutningsprocessen og bedre at kunne evaluere de mulige socioøkonomiske virkninger af beslutningerne;
G. der henviser til, at de tekniske foranstaltningers kompleksitet og de vanskeligheder, der er forbundet med gennemførelsen heraf, samt manglen på konkrete positive resultater af den fælles fiskeripolitik og manglen på incitamenter har bidraget til at skabe mistillid blandt fiskerne;
H. der henviser til, at revisionen af de tekniske foranstaltninger i overensstemmelse med den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning og under anvendelse af en økosystemtilgang bør have til formål at forbedre fiskeressourcernes og de marine ressourcers miljømæssige bæredygtighed på en måde, der er forenelig med sektorens socioøkonomiske levedygtighed;
I. der henviser til, at opfyldelsen af den nye fælles fiskeripolitiks mål bl.a. kræver anvendelse af mere selektive fiskeredskaber og en mere selektiv praksis;
J. der henviser til, at aktuelle innovationer, der forbedrer fiskeredskabernes selektivitet, ofte hæmmes af lovgivningen;
K. der henviser til, at landingsforpligtelsen indebærer en radikal ændring af tilgangen til forvaltningen af fiskeriet, og især til fiskeriet efter demersale arter, og dermed til de tekniske foranstaltninger på vigtige områder såsom fangstsammensætning og maskestørrelse;
L. der henviser til, at det er nødvendigt at lægge særlig vægt på betydningen af ikke-industrielt fiskeri for kystsamfundenes bæredygtighed, og navnlig i forbindelse med kvinders og børns rolle; der henviser til, at der i den fælles fiskeripolitik henvises til en differentieret ordning for småfiskeri i EU;
M. der henviser til, at der er behov for en generel definition af begrebet ikke-industrielt fiskeri, i betragtning af den rolle, det spiller for at genskabe vore haves sundhed og for at bevare traditionelle og miljømæssigt bæredygtige praksis og erhverv;
N. der henviser til, at det er nødvendigt med en definition af fælles grundprincipper for alle havområder ved hjælp af et rammedirektiv, der vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure i henhold til Lissabontraktaten, for at sikre gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks mål i hele EU, for at sikre lige vilkår for de forskellige operatører og for at lette gennemførelsen af og kontrollen med de tekniske foranstaltninger;
O. der henviser til, at det ikke altid er nødvendigt med den almindelige lovgivningsprocedure i tilfælde af foranstaltninger, der træffes på regionalt niveau, eller som ofte ændres, eller som er baseret på standarder og mål, der fastsættes af de to lovgivere, men at den skal anvendes til vedtagelse af bestemmelser, der er fælles for alle havområder, og også til foranstaltninger, der indgår i specifikke forordningerne, eller som ikke forventes at blive ændret inden for en overskuelig fremtid;
P. der henviser til, at regionaliseringen skal sikre, at de tekniske foranstaltninger tilpasses de specifikke forhold inden for de forskellige fiskeriformer og de forskellige havområder, således at der sikres fleksibilitet og skabes mulighed for at reagere hurtigt på nødssituationer; der henviser til, at regionaliseringen skal forenkle de tekniske foranstaltninger og gøre dem lettere at forstå, gennemføre og håndhæve; der henviser til, at vedtagelsen af tekniske foranstaltninger på regional basis bør følge den model, der er opnået enighed om mellem de to lovgivere som aftalt i forbindelse med reformen af den fælles fiskeripolitik;
Q. der henviser til, at regionalisering kan bidrage til at forenkle bestemmelserne og gøre dem mere forståelige, hvilket vil blive hilst særdeles velkomment af fiskerisektoren og andre interesserede parter, især når de er inddraget i vedtagelsen af bestemmelserne;
R. der henviser til, at regionalisering ikke bør give anledning til en renationalisering, idet dette ikke er foreneligt med den fælles fiskeripolitik, som EU er eneansvarlig for på grund af bestandenes fælles karakter;
S. der henviser til, at vedtagelsen af tekniske foranstaltninger på regionalt grundlag bør følge den model, som de to lovgivere er blevet enige om inden for rammerne af den nye fælles fiskeripolitik, nemlig at Kommissionen vedtager delegerede retsakter på grundlag af fælles henstillinger fra de berørte medlemsstater, der opfylder de standarder og mål, som er fastsat af de to lovgivere, eller, hvis de berørte medlemsstater ikke fremsætter en fælles henstilling inden for den fastsatte tidsfrist, på Kommissionens eget initiativ; der imidlertid henviser til, at Europa-Parlamentet i henhold til Lissabontraktaten har ret til at gøre indsigelse mod delegerede retsakter;
T. der henviser til, at revisionen af rammen for tekniske foranstaltninger bør være en anledning til at fortsætte overvejelserne om regionalisering og overveje alternativer til delegerede retsakter;
U. der henviser til, at visse forslag til specifikke forordninger, der indeholder tekniske foranstaltninger (drivgarn, utilsigtede fangster af hvaler eller dybhavsfiskeri) har vist sig kontroversiel; der henviser til, at nogle forslag - såsom forslaget om fiskeri af dybhavsbestande i det nordøstlige Atlanterhav - har været blokeret i over tre år; der henviser til, at proceduren om drivgarnsfiskeri også er lammet; der henviser til, at en række specifikke forordninger om tekniske foranstaltninger er blevet forkastet af de regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er);
V. der henviser til, at der i forbindelse med de tekniske foranstaltninger bør tages hensyn til fænomenet ulovligt fiskeri, som ofte ledsages af ulovlig anvendelse af fiskeredskaber, og foreslås en effektiv løsning på problemet med ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri);
W. der henviser til, at de tekniske foranstaltninger, der gælder for de enkelte EU-fiskeriområder, ikke altid er den tilpasset behovene i forbindelse med innovative aktiviteter og de forskellige lokale fiskeriformers behov; der henviser til, at fiskerne har brug for et sæt tekniske foranstaltninger, der er baseret på en regional tilgang, og som tager højde for de forskelligartede forhold i de enkelte havområder; der henviser til, at forvaltning af fiskebestandene på en bæredygtig måde er af afgørende betydning, og at det derfor er vigtigt, at lovgivningen forenkles, og at den kan tilpasses de faktiske lokale forhold; der henviser til, at det også er nødvendigt at tage behørigt hensyn til, at fiskeriområderne deles med tredjelande, hvis bestemmelser om bevarelse af fiskebestande adskiller sig meget fra Europas;
X. der henviser til, at det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne i europæisk farvand og især i Middelhavet træffer de nødvendige foranstaltninger og samarbejder om at identificere de borgere, der er ansvarlige for IUU-fiskeri, og dermed sikrer, at de lovbestemte sanktioner iværksættes, og at kontrollen om bord og på land strammes;
Y. der henviser til, at de flerårige planer, der blev vedtaget mellem 2002 og 2009, ikke alle har været lige effektive; der henviser til, at nye flerårige planer vil blive vedtaget efter den fælles fiskeripolitiks nye bestemmelser;
Z. der henviser til, at forhandlinger med tredjelande skal indgå som led i bestræbelserne for at skabe bæredygtighed;
AA. der henviser til, at reformen af den fælles fiskeripolitik indførte en landingsforpligtelse og gav mulighed for fleksibilitet, undtagelser og finansiel bistand fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF);
AB. der henviser til, at der kan forudses vanskeligheder ved gennemførelsen af forbuddet mod udsmid i de former for blandet fiskeri, der omfatter "choke species";
AC. der henviser til, at Europa-Parlamentet efter Lissabontraktaten er medlovgiver på fiskeriområdet, undtagen for så vidt angår de samlede tilladte fangstmængder (TACs) og kvoter;
AD. der henviser til, at det har været umuligt at vedtage nogen flerårig plan siden 2009 på grund af blokeringen af forslagene i Rådet;
AE. der henviser til, at de to lovgivere inden for rammerne af den interinstitutionelle arbejdsgruppe ("task force") om flerårige programmer har anerkendt, at det er vigtigt at samarbejde om de flerårige planer for at finde praktiske løsninger, på trods af meningsforskelle med hensyn til fortolkningen af retsgrundlaget;
AF. der henviser til, at de flerårige planer bør udgøre en solid og varig rammer for forvaltningen af fiskeriet og bør være baseret på den bedste og nyeste foreliggende videnskabelige og socioøkonomiske rådgivning, samt at de bør være fleksible nok til at kunne tilpasses udviklingen i bestandene og den årlige beslutningstagning om tildeling af fiskerimuligheder;
AG. der henviser til, at der er fastlagt følgende fælles elementer i de fremtidige flerårige planer: en grænse for det maksimalt bæredygtige udbytte og en tidsplan til at nå den, et forebyggende referencepunkt til at udløse beskyttelsesforanstaltninger, et minimumsmål for biomasse, en mekanisme for tilpasning til uforudsete ændringer i den bedst tilgængelige videnskabelige rådgivning og en revisionsbestemmelse;
AH. der henviser til, at de flerårige planer skal fastsætte et generelt mål, som det er muligt at nå i forvaltningsmæssig og videnskabelig henseende; der henviser til, at de bør omfatte langsigtede stabile udbytter i overensstemmelse med den bedst tilgængelige videnskabelige rådgivning, hvilket bør afspejles i årlige afgørelser om fiskerimuligheder fra Rådets side; der henviser til, at disse årlige afgørelser udelukkende må vedrøre tildelingen af fiskerimuligheder;
AI. der henviser til, at Domstolens dom af 26. november 2014 i sag C-103/12 Europa-Parlamentet mod Rådet og sag C-165/12 Kommissionen mod Rådet, vedrørende tildeling af fiskerimuligheder i EU-farvande til fiskerfartøjer, der fører Den Bolivariske Republik Venezuelas flag, i den eksklusive økonomiske zone ud for Fransk Guyanas kyst, skaber præcedens ved at afklare indholdet af og grænserne for to forskellige retsgrundlag i artikel 43 i TEUF; der henviser til, at artikel 43, stk. 3, kun kan anvendes som retsgrundlag for tildeling af fiskerimuligheder i forbindelse med forordningerne om TAC og kvoter;
AJ. der henviser til, at Domstolen den 1. december 2015 har afsagt dom i Forenede sager C-124/13 og C-125/13 Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen mod Rådet om forordning (EU) nr. 1243/2012 om ændring af den langsigtede plan for torskebestande; i denne sag bekræfter Domstolen, sådan som Parlamentet havde gjort gældende, at denne forordning i medfør af dens formål og indhold burde have været vedtaget på grundlag af artikel 43, stk. 2, i TEUF, under anvendelse af den almindelige lovgivningsprocedure med Parlamentet som medlovgiver, fordi denne forordning indebærer politiske valg, der har indflydelse på den flerårige plan, og som derfor er nødvendige for at nå målene i den fælles fiskeripolitik;
AK. der henviser til, at de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser i mangel af flerårige planer kan ændres ved hjælp af planer for udsmid, der vedtages af Kommissionen med delegerede retsakter på grundlag af henstillinger fra de berørte medlemsstater, eller hvis de berørte medlemsstater ikke indgiver en fælles henstilling inden for den fastsatte tid, på Kommissionens eget initiativ; understreger, at det er vigtigt både at beskytte ungfisk og at tage hensyn til den videnskabelige rådgivning, når der træffes afgørelse om de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser;
AL. der henviser til, at planerne for udsmid spiller en væsentlig rolle i betragtning af ændringerne i fangstmetoder og dermed med hensyn til fiskeridødeligheden og gydebiomassen - som begge dele er kvantificerbare mål i henhold til de flerårige planer - muligvis som følge af ændringerne i de bevaringsmæssige mindstestørrelser; der henviser til, at hvis mindstestørrelsen ændres ved hjælp af delegerede retsakter, vil de vigtigste parametre i de flerårige planer blive ændret uden om selve planerne.
AM. der henviser til, at det var lovgivernes hensigt, at disse delegerede retsakter skulle være af overgangskarakter og under ingen omstændigheder kunne gælde for en periode på mere end tre år;
AN. der henviser til, at de bevaringsmæssige mindstereferencestørrelser for én og samme art kan variere fra én zone til en anden for at tage hensyn til de forskellige arters og fiskeriformers specifikke karakter; der henviser til, at det altid så vidt muligt er ønskeligt at træffe horisontale afgørelser for alle zonerne med henblik på at lette kontrolopgaverne;
1. mener, at der for at sikre gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik bør ske en forenkling af de fremtidige tekniske foranstaltninger med henblik på at fjerne alle modsigelser og/eller overlapninger, som skal indsættes i en klart struktureret retlig ramme og være baseret på solide videnskabelige data, som gennemgås af peerpaneler;
2. anser det for nødvendigt at udarbejde en fuldstændig liste over alle de tekniske foranstaltninger, som er i kraft i øjeblikket, for dermed at få et bedre overblik over mulige forenklinger og ophævelser i forbindelse med fremtidige tekniske foranstaltninger;
3. mener, at det er nødvendigt med en revision af de tekniske foranstaltninger i et forsøg på at gennemføre den fælles fiskeripolitiks mål, forbedre selektiviteten, minimere udsmid og fiskeriets indvirkning på miljøet, forenkle de gældende bestemmelser og styrke det videnskabelige grundlag;
4. mener, at de tekniske foranstaltninger skal tilpasses de enkelte fiskeriformers og de enkelte regioners specifikke behov, hvilket vil sikre, at den berørte sektor i højere grad overholder bestemmelserne;
5. fastholder, at forenklingen og regionaliseringen af tekniske foranstaltninger altid bør være forenelig med det egentlige formål med forordningen om tekniske foranstaltninger, som er at minimere uønskede fangster og indvirkningerne på havmiljøet;
6. mener, at det for at lette gennemførelsen af bestemmelserne i den fælles fiskeripolitik og forbedre fiskerisektorens og andre involverede parters accept og overholdelse heraf er nødvendigt, at fiskerne i større omfang inddrages i beslutningstagningen, specielt i de regionale rådgivende råd, samt at de får incitamenter såsom støtte via EHFF og andre instrumenter til innovation, uddannelse, udstyr og anvendelse af mere selektive fiskeredskaber;
7. mener, at den nye lovgivningsmæssige ramme vil fremme yderligere anvendelse af innovative fiskeredskaber, for hvilke det er videnskabeligt bevist, at de øger selektiviteten og har mindre indvirkning på miljøet;
8. mener, at innovation og forskning bør fremmes af hensyn til en effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, navnlig hvad angår landingen af udsmid, med henblik på at øge selektiviteten og modernisere fiskeredskaberne og kontrolteknikken;
9. er af den opfattelse, at bæredygtig anvendelse af innovative fiskeredskaber, for hvilke det ved uafhængig videnskabelig forskning er bevist, at de øger selektiviteten, bør tillades uden restriktioner og unødige kvantitative begrænsninger og reguleres lovmæssigt, og - hvad angår yderligere forskning - fremmes finansielt;
10. finder det nødvendigt at bibeholde den almindelige lovgivningsprocedure til vedtagelse af bestemmelser, der er fælles for alle havområder, herunder fastsættelse af standarder og mål for tekniske foranstaltninger, samt til tekniske foranstaltninger, der indgår i specifikke forordninger, eller som ikke forventes at blive ændret inden for en overskuelig fremtid, og mener, at den almindelige lovgivningsprocedure ikke altid er påkrævet til foranstaltninger, der vedtages på regionalt niveau, eller som muligvis vil blive genstand for hyppige ændringer; mener, at disse foranstaltninger bør evalueres regelmæssigt for at sikre, at de fortsat er relevante; mener, at en fornuftig anvendelse af delegerede retsakter kan imødekomme dette behov for fleksibilitet og tilpasningsevne; minder imidlertid om, at Europa-Parlamentet i henhold til traktaten har ret til at gøre indsigelse mod delegerede retsakter;
11. anbefaler, at der fastlægges en klar, generel europæisk ramme for tekniske foranstaltninger med et begrænset antal tværgående hovedprincipper; mener, at alle bestemmelser, som ikke gælder for størstedelen af de europæiske farvande, ikke bør indgå i denne generelle ramme, men i stedet bør høre under regionaliseringen;
12. mener, at alle foranstaltninger, der vedtages på regionalt plan, bør være i overensstemmelse med rammeforordningen om tekniske foranstaltninger og med målene i den fælles fiskeripolitik og havstrategirammedirektivet 2008/56/EF;
13. mener, at bestemmelserne om de tekniske foranstaltninger bør fastsættes under passende anvendelse af regionaliseringsprocessen og baseres på fælles centraliserede bestemmelser og definitioner, herunder fælles mål og standarder til anvendelse i hele EU, bl.a. en liste over forbudte arter og fiskeredskaber, et sæt specifikke bestemmelser for de vigtigste havområder og et vist antal specifikke tekniske forskrifter, der alle skal vedtages med almindelige lovgivningsprocedure; bemærker, at regionalisering skal gælde for bestemmelser, der anvendes på regionalt niveau, eller på bestemmelser, der hyppigt ændres, og at den regelmæssigt bør revurderes;
14. understreger, at den nye forordning om tekniske foranstaltninger skal være klart formuleret, hvilket vil kræve en stor indsats med hensyn til tydeliggøre sproget; anmoder derfor om, at de eksisterende forordninger om tekniske foranstaltninger, bl.a. Rådets forordning (EF) nr. 850/98 og (EF) nr. 1967/2006, først ophæves for at undgå for mange forordninger;
15. minder om, at med hensyn til delegerede retsakter kan medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 18 i grundforordningen inden for en tidsfrist, som fastsættes i forordningen om tekniske foranstaltninger, forelægge Kommissionen henstillinger, og at Kommissionen ikke kan vedtage retsakter før udløbet af denne tidsfrist;
16. mener, at det er nødvendigt at evaluere hensigtsmæssigheden og effektiviteten af specifikke forordninger, der er baseret på tekniske foranstaltninger, og hvilke samfundsøkonomiske konsekvenser de har for EU's fiskerflåder og lokalsamfundene, samtidig med at målene i den fælles fiskeripolitik og havstrategi-rammedirektivet respekteres;
17. mener, at de tekniske foranstaltninger skal indeholde særlige bestemmelser om anvendelse af visse fiskeredskaber med henblik på at beskytte sårbare marine naturtyper og arter;
18. mener, at de tekniske foranstaltninger skal sikre, at der ikke anvendes destruktive og ikke-selektive fiskeredskaber, og at der indføres et generelt forbud mod anvendelse af eksplosive og giftige stoffer;
19. mener, at det er stærkt påkrævet at indføre et sammenhængende sæt af tekniske foranstaltninger for hvert af de havområder under hensyntagen til de enkelte områders særlige forhold, idet EU's afgørelser kan få stor indflydelse på genopretningen af fiskebestande og beskyttelsen af økosystemer og på den bæredygtige forvaltning af fælles fiskebestande;
20. fastholder uanset landingsforpligtelsen, der har været i kraft siden 1. januar 2015, og som gradvis skal udvides til fiskebestande inden 2019, at bestemmelser om tekniske foranstaltninger skal være tilstrækkeligt fleksible til, i realtid, at kunne tilpasses til fremskridt i fiskeriet og til at give fiskerisektoren bedre muligheder for at gennemføre innovationer med hensyn til selektive fangstmetoder;
21. mener, at landingsforpligtelsen udgør en grundlæggende ændring for fiskeriet, og at det derfor er nødvendigt at tilpasse de tekniske foranstaltninger for at sikre deres gennemførelse og fremme et mere selektivt fiskeri; anbefaler i den forbindelse følgende tre foranstaltninger:
–
omfattende tilpasning eller tilmed ophævelse af bestemmelserne om fangstsammensætninger
–
tilladelse til større fleksibilitet i maskestørrelsen
–
mulighed for at medføre flere typer redskaber om bord;
22. bemærker de vanskeligheder, der opstår som følge af, at der på samme tid findes handelsnormer som fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2406/96 og mindstefangststørrelser; anmoder om harmonisering heraf i den nye rammeforordning for tekniske foranstaltninger;
23. mener, at en gennemgang af de tekniske foranstaltninger bør tage hensyn til disses indvirkning på bevarelsen af biologiske ressourcer, havmiljøet, driftsomkostninger i fiskeriet og rentabiliteten i social og beskæftigelsesmæssig henseende;
24. mener, at det bevaringsmæssige mål for de tekniske foranstaltninger kan nås mere effektivt ved hjælp af foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre styringen af udbud og efterspørgsel med bistand fra producentorganisationer;
25. mener, at utilsigtet ikke-industrielt fiskeri i medlemsstaternes og regionernes indre farvande ikke skal være omfattet af TAC;
26. mener, at de flerårige planer spiller en afgørende rolle for bevarelsen af fiskebestandene i henhold til den fælles fiskeripolitik, fordi de er det mest velegnede instrument til at vedtage og anvende specifikke tekniske foranstaltninger for de forskellige fiskeriformer;
27. mener, at de to lovgivere skal fortsætter deres bestræbelser på at nå til enighed om de flerårige planer med hensyn til institutionelle kompetencer i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og på grundlag af den relevante retspraksis;
28. mener, at de flerårige planer bør udgøre en solid og varig rammer for forvaltningen af fiskeriet og bør være baseret på de bedste og nyeste foreliggende videnskabelige og socioøkonomiske resultater som anerkendt af peerpaneler, idet de tilpasses udviklingen i bestandene og giver fleksibilitet i Rådets årlige afgørelser om tildeling af fiskerimuligheder; mener, at disse årlige afgørelser kun må vedrøre tildelingen af fiskerimuligheder, og at store udsving i disse så vidt muligt skal undgås;
29. fastholder, at der skal gøres fremskridt med hensyn til de fremtidige flerårige planer, således at de genopretter og opretholder bestandene på niveauer over dem, der kan give det maksimalt bæredygtige udbytte, herunder med en forud fastlagt tidsplan, et bevarelsesreferencepunkt, der udløser beskyttelsesforanstaltninger, en mekanisme for tilpasning til ændringer i den videnskabelige rådgivning samt en revisionsbestemmelse;
30. der henviser til, at det, for at undgå problemer som følge af landingsforpligtelsen i forbindelse med blandet fiskeri, er nødvendigt at forbedre selektiviteten og minimere uønskede fangster; mener, at det vil være tilrådeligt at finde en måde til at anvende muligheden for at træffe fleksible foranstaltninger og bruge de videnskabeligt opstillede intervaller for fiskeridødelighed til at fastsætte TACs;
31. bekræfter på ny, at det er nødvendigt at øge de interesserede parters deltagelse i udformningen og udviklingen af flerårige planer ved hjælp af de rådgivende råd og i alle afgørelser vedrørende regionaliseringen;
32. mener, at Parlamentet bør kontrollere delegerede retsakter om planer for udsmid med særlig opmærksomhed og forbeholde sig ret til at gøre indsigelse, hvis det finder det nødvendigt;
33. mener, at den midlertidige gyldighed for de delegerede retsakter i forbindelse med planerne for udsmid, herunder ændringer af de bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelser, ikke under nogen omstændigheder må overskride en grænse på tre år, idet de i givet fald bør erstattes med en flerårig plan, og at de flerårige planer derfor bør vedtages hurtigst muligt;
34. mener, at afgørelserne om bevaringsmæssige mindstereferencestørrelser inden for rammerne af regionaliseringen bør baseres på videnskabelig rådgivning for hver enkelt art; understreger, at det er nødvendigt at undgå uregelmæssigheder eller svig i markedsføringen af varerne, der kunne bringe funktionen af det indre marked i fare;
35. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.