Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens grønbog med titlen "Etablering af en kapitalmarkedsunion" (COM(2015)0063) og til Parlamentets beslutning herom af 9. juli 2015(1),

–  der henviser til rapporten af 25. februar 2009 fra Højniveaugruppen vedrørende Finansielt Tilsyn i EU under ledelse af Jacques de Larosière,

–  der henviser til "Report on the impact and accountability of banking supervision", som blev offentliggjort af Basel-komitéen for Banktilsyn i juli 2015,

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Initial reflections on the obstacles to the development of deep and integrated EU capital markets" (SWD(2015)0013),

–  der henviser til Rådets konklusioner om en kapitalmarkedsunion, vedtaget af Rådet for Økonomi og Finans den 19. juni 2015,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til ECON-udvalgets uformelle rapport(2) med titlen "Enhancing the Coherence of EU Financial Services Legislation", vedtaget i udvalg den 30. januar 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. maj 2014 med titlen "En reformeret finansiel sektor for Europa" (COM(2014)0279),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Economic Review of the Financial Regulation Agenda" (SWD(2014)0158),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 om en revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS)(3),

–  der henviser til Kommissionens rapport om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis (ESRB) opgaver og organisation (COM(2014)0508),

–  der henviser til Kommissionens rapport om de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og disses virksomhed (COM(2014)0509),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2014 med titlen "Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi" (COM(2014)0168),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Bedre regulering for bedre resultater - En EU-dagsorden" (COM(2015)0215),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. maj 2015 med titlen "Forslag til en interinstitutionel aftale om bedre regulering" (COM(2015)0216),

–  der henviser til Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risicis rapport fra marts 2015 om lovgivningsmæssig behandling af statsengagementer(5)

–  der henviser til den endelige rapport fra den britiske parlamentariske kommission for bankstandarder (UK Parliamentary Commission for Banking Standards) "Changing banking for good",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0360/2015),

A.  der henviser til, at finanskrisen i 2007-2008 og dens omfattende negative virkninger bl.a. skyldtes, at der ikke fandtes en passende, kvalitetspræget regulering af finansielle tjenesteydelser, som kunne anvendes på de stadig mere komplekse markeder og produkter; der henviser til, at der i de seneste år er iværksat en ambitiøs reformdagsorden for EU’s finansielle sektor med henblik på at styrke den finansielle regulering og det finansielle tilsyn, genoprette den finansielle stabilitet og gøre det finansielle system mere modstandsdygtigt over for chok, begrænse risikoen for skatteyderne og i højere grad imødekomme investorernes behov samt realøkonomiens finansieringsbehov; der henviser til, at økonomien i Europa trods af de forbedrede udsigter for væksten i Europa endnu ikke er fuldt genoprettet;

B.  der henviser til, at der har fundet og stadig finder gennemgribende ændringer sted i alle finansielle sektorer, herunder inden for bank- og forsikringsvirksomhed, værdipapirmarkeder, investeringsfonde og infrastrukturer for de finansielle markeder;

C.  der henviser til, at gennemførelsen i national ret og implementeringen af den finansielle lovgivningsreform endnu ikke er afsluttet, og at en række vigtige reformer stadig ikke er gennemført, og især mange delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter fortsat mangler at blive færdiggjort; der henviser til, at situationen i bank- og forsikringsbranchen og på de finansielle markeder er præget af løbende forandring og innovation, hvilket betyder, at reguleringen af disse sektorer hele tiden skal tages op til revision med henblik på at sikre proportionaliteten og effektiviteten, og følgelig løbende tilpasses;

D.  der henviser til, at kapitalmarkedet i Unionen fortsat er fragmenteret; der henviser til, at kapitalmarkedsunionen potentielt kan udgøre en værdifuld ramme for sikring af lige adgang til finansiering for SMV'er overalt i EU og for fremme af innovative systemer for markedsbaseret finansiering; der henviser til, at kreditknapheden for SMV'er og mikrovirksomheder i specifikke tilfælde også skyldes økonomisk ustabilitet og mangel på målrettede løsninger for realøkonomien; der påpeger, at der ofte henvises til den kapitalmarkedsbaserede situation i USA, som imidlertid er grundlæggende forskellig fra den bankbaserede situation i EU og ikke bør kopieres eller anvendes som model; der finder, at kapitalmarkedsunionen udgør en mulighed for at styrke kapitalmarkederne i EU som et supplement til bankbaseret finansiering; der henviser til, at bankernes udlån til erhverv i USA efter finanskrisen har udviklet sig kraftigere end den kapitalmarkedsbaserede finansiering;

Status over og udfordringer for de nuværende reguleringsrammer

1.  konstaterer, at Kommissionen i sin meddelelse "En reformeret finansiel sektor for Europa" gør en første status over reformerne af den finansielle sektor, men ikke foretager en gennemgribende vurdering og kvantitativ analyse af de samlede virkninger af og samspillet mellem de enkelte foranstaltninger;

2.  hilser Kommissionens investeringspakke, herunder forslaget om en kapitalmarkedsunion, velkommen; understreger, at der er behov for en supplerende ikke-bankbaseret finansiering af virksomheder, og at et øget fokus på kapitalmarkedernes slutbrugere, dvs. virksomheder og investorer, skal være et centralt princip for opbygningen af en kapitalmarkedsunion; understreger, at velfungerende og effektive rammer for finansielle tjenesteydelser, der kan sikre den finansielle stabilitet, er en forudsætning for at øge omfanget af (langsigtede) investeringer og fremme væksten i en konkurrencedygtig europæisk økonomi; understreger sammenhængen mellem økonomisk og finansiel stabilitet; understreger endvidere, at pålidelige økonomiske politikker, effektive strukturreformer og forsvarlige budgetpolitikker baner vejen for en sund realøkonomi med vækstpotentiale i medlemsstaterne og i EU; anerkender den vigtige rolle, som kapitalmarkederne kan spille i håndteringen af medlemsstaternes økonomiers finansieringsbehov;

3.  konstaterer, at den nuværende finans- og gældskrise har haft uhørt negative konsekvenser, særlig for realøkonomien og skatteydernes penge; påskønner i den forbindelse den finansregulering, som EU-institutionerne har vedtaget i løbet af de seneste fem år, og som har gjort Europas finansielle arkitektur mere modstandsdygtig over for fremtidige kriser; hilser Kommissionens handlingsplan for kapitalmarkedsunionen velkommen; påskønner, at Kommissionen har inddraget en effektiv forbruger- og investorbeskyttelse som et af de bærende principper for kapitalmarkedsunionen;

4.  anerkender de resultater, som den finansielle regulering har opnået med hensyn til at reagere på finanskrisens forgreninger; giver udtryk for betænkelighed ved den øgede kompleksitet, der er afspejlet i forøgelsen af omfanget, detaljeringsgraden og antallet af lag i reguleringen og tilsynet, med regler på såvel internationalt som europæisk og nationalt plan; konstaterer, at den komplekse regulering også afspejler den komplekse karakter af de finansielle markeder, herunder deres finansielle instrumenter, infrastrukturer og institutter; understreger, at en overdrevent kompleks regulering og strammere forhåndsbetingelser kan påvirke investeringerne i negativ retning; finder, at spørgsmålet om reguleringens kompleksitet også skal adresseres i forbindelse med dens anvendelse på ikke-finansielle slutbrugere af finansielle produkter; understreger behovet for internationalt samarbejde på reguleringsområdet inden for en global ramme med forbedret samarbejde og øget ansvarlighed;

5.  bemærker, at en velfungerende og robust kapitalmarkedsunion skal tage højde for sin og andre finansielle sektorers indbyrdes afhængighed, udnytte supplerende markedsbaserede finansieringskilder for realøkonomien og først og fremmest bygge på veletablerede eksisterende strukturer; understreger behovet for et helhedssyn på EU’s regulering af finansielle tjenesteydelser, hvor kapitalmarkedsunionen bidrager til at supplere bankfinansieringen; mener, at kapitalmarkedsunionen ud over at fokusere på finansiering af virksomheder også bør afspejle forbrugernes og investorernes perspektiv; Kommissionen bør med henblik herpå arbejde tæt sammen med ESRB, de europæiske tilsynsmyndigheder og de nationale kompetente myndigheder om at fjerne eventuelle uoverensstemmelser i deres fremgangsmåder, der kan risikere at underminere målene for kapitalmarkedsunionen; anmoder Kommissionen om at benytte velfungerende praksisser med henblik på at udvikle et kapitalmarked for hele EU;

6.  mener, at lovgivning ikke altid er den mest hensigtsmæssige løsningsmodel, og at også ikkelovgivningsmæssige og markedsbaserede indfaldsvinkler bør overvejes seriøst;

7.  opfordrer Kommissionen til anvende en integreret fremgangsmåde i forbindelse med kapitalmarkedsunionen og tage andre politiske dagsordener med i betragtning, såsom udviklingen af et digitalt indre marked og de igangværende reformer inden for selskabsret og virksomhedsledelse; mener endvidere, at Kommissionen bør tage højde for den nyeste teknologiske udvikling; er i den forbindelse betænkelig ved truslerne mod internetsikkerheden og anmoder Kommissionen om at sikre, at dette aspekt integreres i EU's strategi;

8.  mener, at en effektiv EU-regulering af finansielle tjenesteydelser bør være sammenhængende og konsistent (også på tværs af sektorerne), proportional, uden overlapninger og uden unødig kompleksitet samt forebygge retlig usikkerhed, regelarbitrage og høje transaktionsomkostninger; mener desuden, at reguleringen bør sætte formidlere i stand til at opfylde deres opgave med at kanalisere finansiering til realøkonomien og derved lette finansieringen heraf, samt tilgodese sparere og investorer og effektivt at imødegå risici for den finansielle stabilitet og for skatteyderne ved at forhindre finansielle kriser i at gentage sig og fungere som et værn mod systemiske risici; mener, at den bør bidrage til uddybningen af det indre marked og fokusere på konkrete mål, der bedst kan opfyldes på EU-plan, samtidig med at der levnes plads til innovativ finansiering med et mere lokalt fokus;

9.  udtrykker bekymring over de vedvarende problemer i forbindelse med IBAN-koder, der fortsat afvises som værende gyldige til domicilering af debiteringer på bankkonti hos institutter med hjemsted i andre medlemsstater end udstederen af kvitteringen;

10.  understreger behovet for at gøre status over reguleringsrammerne for finansielle tjenesteydelser ved hjælp af såvel en kvantitativ som en kvalitativ tilgang; bemærker, at lignende processer er i gang i andre retssystemer, navnlig i USA; understreger, at denne statusopgørelse bør bidrage til at opbygge mere velfungerende finansielle markeder, der opfylder realøkonomiens finansieringsbehov, bl.a. ved at adressere problemerne med smuthuller, gab, inkonsekvenser samt mangel på sammenhæng og proportionalitet, ikke bør undergrave de hidtil opnåede lovgivningsmæssige resultater under hensyntagen til anmodningerne i de revisionsklausuler som er vedtaget i hver enkelt retsakt, og ikke, uden at ville foregribe resultaterne, bør ses som en proces, der skal føre til deregulering;

11.  er af den overbevisning, at selv om et indre marked for finansielle tjenesteydelser betjener virksomheder, skal det i sidste ende være til gavn for kunder og investorer; fastholder, at der fortsat er talrige hindringer for grænseoverskridende adgang, markedsføring og investering, som skal analyseres, adresseres og overvindes, samtidig med at den størst mulige investorbeskyttelse opretholdes; minder om, at en reduktion af hindringerne for kapitalstrømme kun med sikkerhed kan forventes at forbedre de langsigtede vækstperspektiver, hvis de generelle incitamenter for virksomhederne fungerer efter hensigten; påpeger desuden betydningen af et veludviklet lokalt økosystem, som kan gøre det muligt for mindre virksomheder at tiltrække kapital til vækst;

12.  mener, at forbrugerbeskyttelse ikke nødvendigvis kræver store mængder af information, og at der snarere bør fokuseres på en kvalitetspræget og forståelig information, som kan gøre det muligt at træffe en velovervejet beslutning — informationen skal være relevant, nøjagtig, sammenlignelig, brugervenlig, pålidelig og rettidig; frygter, at de mange forskellige og komplekse kundeinformationer måske i sidste ende ikke tjener kundens reelle behov; mener, at der bør findes en balance mellem på den ene side at give forbrugerne den information, de skal bruge for at træffe informerede valg og forstå de involverede risici, og på den anden side at undgå at bebyrde virksomhederne unødigt, især SMV'erne; tilskynder til yderligere digitalisering af information; understreger, at finansielle rådgivere og ansatte i finansieringsinstitutter, der yder forbrugerrådgivning, bør have den uddannelse og den tid, der er nødvendig for en korrekt kundebetjening; fremhæver vigtigheden af effektive tilsynsbeføjelser med henblik på i nødvendigt omfang at gribe ind i markedsføringen af produkter; påpeger nødvendigheden af, at der inden udgangen af 2016 indføres et europæisk initiativ for øget og bedre finansiel uddannelse, hvor der tages hensyn til hver enkelt medlemsstats særlige behov, bl.a. for at sikre fuldt kendskab til fordele og ulemper ved kapitalmarkedsinvesteringer; understreger endvidere, at den finansielle uddannelse bør målrettes SMV'er for at lære dem, hvordan de kan gøre brug af kapitalmarkederne; mener, at større gennemsigtighed vil være til gavn for virksomheder, investorer og forbrugere, fordi det vil gøre det lettere for dem at forstå de komparative omkostninger og fordele ved de forskellige tjenester, der leveres af markedsdeltagere, men bemærker også, at øget gennemsigtighed skal give en merværdi for kunderne eller de kompetente tilsynsmyndigheder og være orienteret mod den praktiske anvendelse af informationen og dataene;

13.  fremhæver de fordele, som en spredning af aktiver, både hvad angår aktivernes klasse og oprindelse, har med hensyn til at opnå en bedre risikospredning og matche investorernes behov; understreger, at formålet med tilsynsmæssig regulering ikke er at favorisere visse aktivklasser; opfordrer til en risikobaseret tilgang til regulering, hvor de samme regler anvendes for de samme risici, suppleret med andre standardiserede foranstaltninger; er af den opfattelse, at en mere detaljeret opdeling af aktivklasser vil være hensigtsmæssig, navnlig ved at oprette kategorier såsom infrastruktur; erkender, at infrastrukturprojekter ikke i sig selv er mindre risikable, og opfordrer til en passende tilsynsmæssig regulering; støtter yderligere forskning i risici og fordele ved infrastruktur, med angivelse af den anvendte metodologi, for at gøre det muligt at drage evidensbaserede konklusioner;

14.  understreger nødvendigheden af, at der er konsekvens i den risikobaserede tilgang, således at mulighederne for regelarbitrage reduceres; understreger, at det er nødvendigt at bryde forbindelsen mellem stater og banker på nationalt plan gennem en fuldstændig og konsekvent gennemførelse i national lovgivning af direktivet om genopretning og afvikling (BRRD) og bestemmelserne om den fælles afviklingsmekanisme (SRM) og Den Fælles Afviklingsfond (SRF); noterer sig bidragene fra Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS) og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) vedrørende bankers statsgældseksponering, som omfatter grundige overvejelser om de næste skridt; understreger, at politikkerne udtrykkeligt skal tage hensyn til samspillet mellem både den individuelle og den iboende risiko, især når finansieringsinstitutter anvender de samme myndighedsgodkendte standardrisikomodeller;

15.  påpeger muligheden for utilsigtede konsekvenser af de forskellige kapital-, likviditets- og gearingskrav for løbetidsændring, ydelse af langfristet finansiering og markeds- og likviditetsskabelsen, men minder samtidig om, at kravene blev indført som reaktion på den finansielle krise; er bekymret over, at manglen på proportionalitet i kravene kan udgøre en trussel mod små og mellemstore bankers forretningsmodel og dermed få utilsigtede konsekvenser for strukturen i finanssektoren; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med tilsynsmyndighederne at analysere sådanne konsekvenser for bank- og forsikringssektoren og eventuelle komplementariteter hurtigst muligt;

16.  udtrykker bekymring over interaktionen mellem markedslovgivningen og kapitalkravene, hvor nye enheder er blevet omfattet af bestemmelserne om regulerede enheder i forbindelse med revisionen af MiFID-direktivet, hvorimod kapitalkravsforordningen ikke er blevet tilpasset, så den afspejler mere forskelligartede firmatyper;

17.  finder det betænkeligt, at valide undtagelser i EMIR-forordningen for ikkefinansielle selskaber er blevet delvist ophævet i kapitalkravsdirektivet og -forordningen med hensyn til anvendelsen af kreditværdijusteringskravet (CVA); opfordrer Kommissionen til at udfylde sin rolle bedre med hensyn til at sikre konsistens i tilgangen og resultaterne på tværs af forskellige lovforslag;

18.  mener, at de særlige bestemmelser for ikkefinansielle selskaber i eksisterende lovgivning bør udvides og gøres mere proportionale for at begrænse den administrative byrde og undgå at mindske den kapital, der står til rådighed for økonomien til fremtidige investeringer; opfordrer Kommissionen til ved gennemgangen af EMIR at mindske vanskelighederne i anvendelsen af komplekse ordninger ved at forenkle procedurerne, men fortsat anerkende formålet med undtagelsen for at sikre, at ikkefinansielle selskaber ikke bebyrdes af lovgivning, der er rettet mod finansielle markedsaktører;

19.  opfordrer Kommissionen til ved gennemgangen af EMIR at undersøge den virkning, som en sænkelse af kvaliteten af den sikkerhedsstillelse, der accepteres af centrale modparter (CCP'er), kan få for CCP'ernes modstandsdygtighed, og overveje, om visse markedsaktører såsom pensionsfonde permanent bør undtages fra central clearing, hvis deres deltagelse udhuler stabiliteten i det overordnede finansielle system, fordi der accepteres alternativ ikkekontant sikkerhedsstillelse;

20.  er bekymret over manglen på tilgængelige og attraktive, risikorelevante (langfristede) investeringsprodukter samt omkostningseffektive og egnede opsparingsprodukter for forbrugere; fastholder nødvendigheden af, at investorerne og forbrugerne har flere forskellige valgmuligheder, eftersom investortillid er en forudsætning for øgede investeringer; understreger, at der skal skabes et miljø, der stimulerer til innovation inden for finansielle produkter med henblik på at skabe større mangfoldighed og flere fordele for realøkonomien samt forbedre incitamenterne for investeringer, og som også kan bidrage til leveringen af dækkende, sikre og bæredygtige pensioner, som f.eks. udvikling af et paneuropæisk pensionsprodukt (PEPP) med en enkel og gennemsigtig udformning; opfordrer de europæiske tilsynsmyndigheder til, i overensstemmelse med deres mandat, at analysere og rapportere om forbrugertendenser, navnlig i forhold til detailprodukter;

21.  hilser diversiteten af forretningsmodeller velkommen; understreger nødvendigheden af, at denne mangfoldighed afspejles i reguleringen og tilsynet under fuld hensyntagen til de pågældende enheders karakter, størrelse, risikobetonethed og kompleksitet, forudsat at principperne om loyal konkurrence og effektivt tilsyn efterleves; minder om, at spredning af finansieringskilder er en styrke;

22.  mener, at en vellykket kapitalmarkedsunion bør sætte EU-virksomheder af alle størrelser og på forskellige stadier af vækst i stand til at tilgå EU's kapitalmarkeder på en brugervenlig, effektiv og prisbillig måde; mener, at regulering ikke bør komplicere børsnotering og ikke bør forhindre ikkebørsnoterede selskaber i at blive noteret; understreger behovet for en strømlinet reguleringsordning for det primære marked med henblik på at gøre det lettere at skaffe midler, samtidig med at der sikres et passende beskyttelsesniveau for investorer; understreger potentialet i innovativ, markedsbaseret finansiering, navnlig mulighederne i finansielle teknologier, herunder crowdfunding og peer-to-peer-långivning, og understreger behovet for at strømline de respektive reguleringskrav; anmoder Kommissionen om at give plads til fremkomsten af disse nye modeller og til at undersøge og fremme dem, med særlig vægt på den grænseoverskridende dimension og på reduktion af hindringerne for markedsadgang; opfordrer Kommissionen til at støtte disse medlemsstater med kapitalmarkedssektorer under udvikling via Strukturreformtjenesten;

23.  opfordrer til en passende og klar fordeling af kompetencer mellem EU og det nationale niveau, der tager hensyn til, at nationale tilsynsmyndigheder har bedre kendskab til lokale markedsforhold; understreger nødvendigheden af at sikre en effektiv fælles tilsynsmekanisme (FTM), ensartede konkurrencevilkår og gennemsigtighed samt undgå interessekonflikter mellem tilsynsmyndigheder og tilsynsunderlagte enheder; er bekymret over den virkning, som en one-size-fits-all-tilsynsmetode kan få på mindre enheder, der primært arbejder på nationalt plan, inden for den fælles tilsynsmekanisme (FTM);

24.  noterer sig de fremskridt, der er gjort med oprettelsen af en bankunion, og understreger dennes centrale rolle i håndteringen af den indbyrdes afhængighed mellem stats- og bankrelaterede risici og nedbringelsen af systemiske risici gennem fælles tiltag; noterer sig den trinvise gennemførelse af bankunionen; understreger nødvendigheden af fuld og rettidig gennemførelse af den eksisterende lovgivning; noterer sig drøftelserne om en europæisk indskudsforsikringsordning (EDIS), som Parlamentet som den ene af lovgivningsmyndighedens to parter vil have indflydelse på; understreger målsætningen om at undgå moralsk hasard og sikre, at hæftelsesprincippet bevares som overordnet princip; kritiserer den ringe følsomhed over for risiko i beregningen af bidragene til Den Fælles Afviklingsfond; påskønner bestræbelserne for at færdiggøre forordningen om en bankstrukturreform;

25.  understreger nødvendigheden af at gennemføre og håndhæve vedtagne love, inden man overvejer at revidere dem i væsentlig grad; understreger, at en hurtig gennemførelse i national ret af direktiv 2014/59/EU og sikring af den fælles afviklingsmekanismes finansiering og effektivitet skal være altoverskyggende, og insisterer derfor på, at disse foranstaltninger skal gennemføres fuldt ud inden for de rette lovgivningsmæssige rammer; understreger i den forbindelse den grundlæggende betydning af at afskære den direkte gensidige forbindelse mellem statsbudgetter og bankrisici, som udgør en af de største trusler mod den finansielle stabilitet; påpeger, at der ofte handles for sent, fordi der mangler regler for behandlingen af stater, som mister adgangen til de finansielle markeder på grund af for høj gæld, og at dette kan have negativ indflydelse på den finansielle stabilitet;

26.  fastholder nødvendigheden af lige konkurrencevilkår i EU, også mellem banker under FTM-tilsyn og banker i ikkedeltagende medlemsstater, og tilskynder til fuld deltagelse af ikkeeuromedlemsstater i bankunionen, selv om visse elementer på nuværende tidspunkt er baseret på frivillig deltagelse; opfordrer Kommissionen til at sikre, at det indre marked fortsat udvikles, samtidig med at der tages hensyn til særlige nationale forhold; opfordrer Kommissionen til fortsat at anvende en målrettet tilgang, hvad angår regulering og tilsyn, til "parallel-" eller "skyggebanker" med henblik på at reducere de systemiske risici og øge gennemsigtigheden; glæder sig over de betydelige fremskridt, der er gjort i reguleringen af det europæiske forsikringsområde med ibrugtagningen af Solvens II med virkning fra 1. januar 2016, som skal vurderes og eventuelt udvikles yderligere under hensyntagen til de internationale rammer for globale, systemisk vigtige forsikringsselskaber;

27.  konstaterer, at SMV'er traditionelt er afhængige af bankfinansiering på grund af deres specifikke karakter, forskellige risikoprofiler og forskelligartethed i hele Europa; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’er) og ECB at vurdere tilstrækkeligheden af SMV-finansieringen, analysere hindringerne for og fordelene ved en diversificering af finansieringskanalerne samt undersøge, hvordan banker og ikkebanker kan øge deres SMV-finansiering og dermed øge virksomhedernes muligheder for at vælge mellem forskellige finansieringsmetoder på forskellige stadier af deres udvikling; erindrer om betydningen af redskaber såsom "støttefaktoren for SMV'er"; foreslår, at initiativerne til forbedring af SMV’ernes finansiering udvides til også at omfatte nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og midcapselskaber; understreger potentialet i forbindelse med innovative og i vid udstrækning uudnyttede muligheder for finansiering af SMV’er, herunder peer-to-peer-långivning, crowdfunding og privatplacering, og understreger nødvendigheden af at strømline de respektive reguleringskrav;

28.  understreger betydningen af en hurtig gennemførelse af allerede vedtagne foranstaltninger, der ledsager kapitalmarkedsunionens mål; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre aktiv brug af SMV-vækstmarkedskategorien i fremtidig lovgivning om finansielle tjenesteydelser;

29.  mener, at virksomhederne bør have adgang til et passende udvalg af markedstyper i EU afhængig af deres størrelse, kompleksitet og finansieringsmæssige ambitioner, og understreger behovet for etablering af dybere og mere integrerede fælles europæiske kapitalmarkeder, der er adskilt fra, men kompatible med kritisk vigtige regionale lokale markeder;

30.  hilser den kommende revision af prospektdirektivet velkommen; understreger, at revisionen bør sigte mod at reducere omkostningerne og forenkle procedurerne for SMV'er og samtidig sikre en korrekt afvejning i forhold til investorbeskyttelsen;

31.  anerkender de igangværende bestræbelser for at etablere et mere gennemsigtigt securitiseringsmarked og sikre høje standarder for processen, retssikkerheden og sammenligneligheden på tværs af securitiseringsinstrumenter; understreger behovet for at oprette et datalager; understreger i lyset af de risici, der - som krisen har vist - er forbundet med securitisering, navnlig syntetisk securitisering, nødvendigheden af, at der stilles strenge krav for så vidt angår kvaliteten af de underliggende aktiver og kalibreringer baseret på den faktiske risikoprofil, og at alle deltagere på securitiseringsmarkederne er bevidste om risikoen, samtidig med at det må erkendes, at erfaringerne i EU og USA er forskellige; insisterer på, at der ikke må slækkes på bibeholdelseskravene, med henblik på at undgå moralsk hasard; understreger nødvendigheden af at overveje uafhængig certificering af overholdelsen af kvalifikationskravene; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig vurdering af risici og fordele ved securitisering for SMV’er, investorer og den finansielle stabilitet og omsætteligheden af securitiseringsinstrumenter som et prioriteret anliggende og rapportere herom til Parlamentet;

32.  mener, at en strategi, der tager sigte på en øget standardisering af produkter og procedurer, kan mindske kompleksiteten, men også øge koncentrationsrisikoen; er bekymret over risikoen for, at markedsdeltagerne i tilfælde af markedsstress vil løbe i samme retning, og opfordrer til passende beskyttelsesforanstaltninger og tilsyn på det kompetente niveau med hensyn til udviklingen af et kvalitetsbaseret securitiseringsmarked;

33.  understreger behovet for at strømline indholdet og hyppigheden af indberetningskravene og indberetningsområderne, bl.a. ved at give enhederne et enkelt kontaktpunkt, for at undgå eventuelle overlapninger af krav og rapporteringskanaler; opfordrer Kommissionen, ESA’erne og FTM til at undersøge, hvilke data der rent faktisk er behov for, afstemme skabelonerne, skabe forenklinger og, for SMV’er, give mulighed for undtagelser; understreger, at tilsynsmyndighederne har størst gavn af indberetningen af data, hvis disse data kan konsulteres og er internationalt konsistente; mener, at det er nødvendigt med en proportional tilgang ved udviklingen af AnaCredit (Analytical Credit Dataset); mener, at omfanget og detaljeringsgraden bør vurderes yderligere med hensyn til omkostninger og fordele;

34.  opfordrer Kommissionen og tilsynsmyndighederne til at se nærmere på samspillet mellem IFRS (International Financial Reporting Standards), og tilsynskravene, eftersom større kohærens vil gavne både økonomien og tilsynsmyndighederne, samt til at vurdere skatteregnskabernes indvirkning på egenkapitalen; støtter bestræbelserne for at harmonisere definitionen af misligholdte lån;

35.  opfordrer til en betydelig reduktion af ubalancen mellem gæld og egenkapital for at styrke den økonomiske modstandskraft og kapitalallokeringen, og til at styrke kapitalmarkedsunionen, hvilket vil gøre egenkapital mere attraktiv for udstedere og investorer; understreger, at en afgift på finansielle transaktioner vil påvirke markedets likviditet, navnlig på kort sigt, samtidig med at den vil bidrage til at begrænse overdreven spekulation;

36.  understreger, at det ud over regulering og tilsyn også er nødvendigt at videreføre indsatsen for at ændre kulturen i den finansielle sektor; opfordrer alle aktører i den finansielle sektor, herunder banker og ikkebanker, nationale centralbanker og ECB, til at arbejde hen imod en kulturel omstilling og indførelse af en kultur baseret på regeloverholdelse inden for deres organisationer, der prioriterer kundernes interesser højest, sikrer en ansvarsordning for ledere med nøglefunktioner og et mere langsigtet perspektiv for deltagere på det finansielle marked, samt bidrager til spredningen af finansieringskilder; understreger fordelene ved en tilgang til finansiering, der er baseret på langsigtet partnerskab, og en diversificeret europæisk banksektor, der spiller en vigtig rolle for relationsbaseret bankvirksomhed for forbrugere samt små og mellemstore virksomheder samt mikrovirksomheder, især ved at reducere asymmetrierne i informationen, bl.a. via anvendelse af de instrumenter, som de nye digitale teknologier giver adgang til;

37.  opfordrer til fremme af nye leverandører af kreditvurderinger med henblik på at øge konkurrencen på et stærkt koncentreret marked; minder om, at Kommissionen snart forventes at offentliggøre en rapport om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt og realistisk at støtte oprettelsen af et offentligt europæisk kreditvurderingsbureau for statsgæld og/eller en europæisk kreditvurderingsfond for alle andre kreditvurderinger inden udgangen af 2016; kritiserer de høje omkostninger, som SMV'er skal afholde for at opnå en ekstern kreditvurdering; understreger nødvendigheden af yderligere at undersøge, hvordan SMV’er kan vurderes på en sammenlignelig og billig måde, herunder ved hjælp af den avancerede metode med interne ratings (AIRB-metoden); opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelserne på at eliminere informationsasymmetrier;

38.  opfordrer til, at man i den politiske beslutningstagning i højere grad fokuserer på den globale konkurrenceevne for EU’s finansielle sektorer, samtidig med at man undgår et kapløb mod bunden, og uden at det er til skade for den finansielle stabilitet og forbrugerbeskyttelsen; understreger, at en EU-dækkende kapitalmarkedsunion skal ses i lyset af dens mulighed for at øge konkurrenceevnen for EU's virksomheder og økonomi; understreger, at en effektiv finansiel sektor er en forudsætning for effektiv kapitalallokering og dermed vækst;

39.  understreger de internationale reguleringsrammers betydning for EU's ditto for så vidt angår anvendelsesområde, metoder og konsekvenser; opfordrer medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og ESA’erne til at strømline EU’s position med henblik på at øge dets indflydelse og fremme den lovgivning, det har vedtaget gennem en demokratisk proces; understreger nødvendigheden af at sikre konsekvens i ny lovgivning, i forhold til såvel gældende EU-ret som internationale retningslinjer, og forholdsmæssig gennemførelse, herunder med hensyn til rækkevidde, for at undgå unødvendige divergenser og overlapninger i lovgivningen; mener, at dette er en forudsætning for at opfylde de overordnede mål om fremme af en langsigtet global stabilitet, bevarelse af Europa som et attraktivt sted for internationale investorer og undgåelse af unødige negative konsekvenser for konkurrenceevnen i EU’s finansielle sektorer; minder om princippet om loyalt samarbejde mellem Unionen og medlemsstaterne, som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union; mener, at ESA'erne bør inddrages i de internationale standardiseringsorganers drøftelser om de globale reguleringsprincipper; understreger, at den reguleringsmæssige dialog med USA bør styrkes yderligere; gentager i denne forbindelse, at de reguleringsmæssige spørgsmål vedrørende finansielle tjenesteydelser i relevant omfang bør indgå i forhandlingerne om TTIP;

40.  understreger, at der er behov for ækvivalensafgørelser for at afhjælpe hindringer vedrørende markedsadgang og de respektive lovgivningsrammer, idet man bør huske på, at sådanne ensidige beslutninger skal gavne de europæiske virksomheder og forbrugere, og at ækvivalens med andre jurisdiktioner har potentiale til at øge kapitaltilstrømning og tiltrække yderligere investeringer til Europa; understreger nødvendigheden af en udvikling i retning af et konsekvent og sammenhængende system af fornuftig gensidig anerkendelse af ens eller tilsvarende standarder;

41.  anmoder Kommissionen om at foreslå en konsekvent, sammenhængende, gennemskuelig og praktisk ramme for procedurer og beslutninger om tredjelandsækvivalens, under hensyntagen til en resultatbaseret analyse samt internationale standarder og aftaler; foreslår, at alle ækvivalensafgørelser vedtages ved delegerede retsakter; mener, at ESA'erne bør spille en passende rolle ved harmoniseringen af vurderinger af tredjelande med henblik på ækvivalensafgørelser;

En bedre EU-regulering af finansielle tjenesteydelser

42.  finder, at en bedre finansiel regulering forudsætter en robust ramme og begynder med, at medlemsstater implementerer den allerede gældende fællesskabsret; understreger, at en effektiv og konsekvent gennemførelse af lovgivningen er afgørende, og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at rapportere til Parlamentet om status for inkorporeringen i national ret og gennemførelsen af lovgivningen samt om eventuelle traktatbrudsprocedurer indledt mod medlemsstater; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at håndhæve lovgivningen korrekt; påpeger, at overimplementering ikke gavner det indre markeds funktionsdygtighed eller konkurrencen; påpeger, at tiltrækning af virksomheder gennem vilkårlig anvendelse af lavere standarder heller ikke gør det lettere for det indre marked at fungere; anmoder Kommissionen om at udarbejde en grundig analyse og rapport om alle de skridt i retning af overimplementering, som medlemsstaterne har taget inden for finansiel lovgivning, og forelægge analysen og rapporten for Europa-Parlamentet inden udgangen af 2016;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at forpligte sig til at overholde de frister, der er fastsat for gennemførelsen af direktiver, da det – ud over at være et retligt krav – er afgørende for at kunne undgå unødige forsinkelser i den fulde gennemførelse af lovgivningen samt ufuldstændig eller uensartet anvendelse af samme forskellige steder i Unionen, hvilket kan resultere i ulige konkurrencevilkår for de forskellige involverede aktører og i andre former for forvridninger;

44.  understreger behovet for bedre kvalitet og tværsektoriel koordinering i Kommissionens eller ESA'ernes forslag og i udarbejdelsen af samme, herunder hvad angår timing, prioritering og undgåelse af overlapninger; understreger, at man i denne forbindelse bør undgå overlapninger af basisretsakten i delegerede retsakter, men også undgå en situation, hvor politiske afgørelser, som burde afklares i den grundlæggende retsakt, i stedet overlades til delegerede retsakter;

45.  opfordrer Kommissionen til at gøre det muligt at inddrage alle relevante interessenter, herunder på ekspertgruppeplan, i en tidlig fase; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre en afbalanceret deltagelse i høringer ved at tage hensyn til mangfoldigheden af interessenter samt fremme og forbedre vilkårene for deltagelse af mindre interessenter, der repræsenterer virksomheder, forbrugere og civilsamfundet, bl.a. gennem den måde, høringerne tilrettelægges på, og de spørgsmål, der stilles;

46.  hilser målsætningerne i dagsordenen for bedre regulering velkommen; anerkender det generelle behov for at undersøge reguleringens egnethed såvel nu som i fremtiden; påpeger imidlertid, at denne egnethed ikke kan anskues adskilt fra finanssektorens funktionsdygtighed som helhed; understreger Refit-programmets rolle med hensyn til at opnå en effektiv regulering af finansielle tjenesteydelser, der tager behørigt hensyn til proportionalitetsprincippet, samt med hensyn til at støtte statusopgørelsesprocessen; opfordrer til, at Parlamentet får en større rolle i forbindelse med de beslutninger og vurderinger, der er forbundet med Refit-programmet; minder om, at fokus skal være på bedre regulering, ikke deregulering; understreger, at sikring af gennemsigtighed, enkelhed, let adgang og fairness på tværs af det indre marked bør være en del af dagsordenen for bedre regulering for forbrugerne; understreger desuden, at EU ikke må skabe en utilsigtet overholdelsesbyrde i bestræbelserne på at skabe større harmonisering inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen;

47.  mener, at ESA'erne og FTM har en afgørende rolle at spille i bestræbelserne på at nå målene om bedre regulering og tilsyn; understreger den rolle, ESA'erne og FTM kan spille for at sikre sammenhæng og konsekvens mellem de forskellige dele af lovgivningen, for at reducere usikkerheden og regelarbitragen og for at fremme et gensidigt gavnligt samarbejde mellem markedsdeltagerne; understreger, at ESA'erne og FTM skal have tilstrækkelig finansiering og bemanding, hvis de skal kunne udføre de opgaver, de er pålagt af lovgivningsmyndighedens to parter;

48.  understreger, at revisionen af ESA-forordningerne skal afspejle de bestemmelser om ansvarlighed og gennemsigtighed via skærpet kontrol fra Parlamentets side, som er fastsat i forordningerne om henholdsvis FTM og SRM, og skal styrke ESA'ernes uafhængighed af Kommissionen; mener, at det er nødvendigt at undersøge mulighederne for at fremme ESA'ernes inddragelse på rådgivningsplan i niveau 1-fasen, samtidig med at lovgivningsparternes prærogativer respekteres;

49.  understreger behovet for at respektere samspillet, konsistensen og sammenhængen mellem basisretsakterne, de delegerede retsakter og gennemførelsesretsakterne; understreger igen, at politiske beslutninger skal træffes af lovgivningsparterne i basisretsakten og ikke må overlades til delegerede retsakter, hvis formål er at "supplere eller ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt" (artikel 290 traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde); insisterer på, at Kommissionen og ESA’erne i forbindelse med udarbejdelsen af delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter og retningslinjer holder sig inden for de beføjelser, der er fastsat i basisretsakterne, og respekterer det, lovgivningsmyndighedens parter er nået til enighed om; beklager, at tilsynsmyndighederne tidligere, i forbindelse med udarbejdelsen af gennemførelsesretsakter, ikke altid har henholdt sig til det mandat, som EU-lovgivningsmyndighedens parter havde fastlagt; beklager, at samordningen mellem Kommissionen (delegerede retsakter) og ESA'erne (tekniske standarder) er utilstrækkelig og derfor kan indvirke negativt på kvaliteten af overholdelsen, navnlig hvis detailkravene først vedtages kort før udløbet af gennemførelsesfristen for basisretsakten;

50.  opfordrer Kommissionen til at holde såvel delegerede retsakter som gennemførelsesretsakter fuldt ud adskilte og undlade at anvende pakkeløsninger for at få disse retsakter vedtaget i tide;

51.  opfordrer Kommissionen til at gøre enhver ændring af de udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som forelægges af ESA'erne, tydelig for lovgivningsmyndighedens parter og interessenterne;

52.  understreger, at en tidlig juridisk revision fra Kommissionens side hverken må gøre processen mindre gennemsigtig i forhold til Parlamentet eller indskrænke Parlamentets ret til at blive hørt; anmoder om, at ESA'erne i løbet af udarbejdelsesfasen på proaktiv, regelmæssig, udtømmende og rettidig vis forsyner Parlamentet med foreløbige udkast og oplysninger om det igangværende arbejde og konsulterer Parlamentet herom;

53.  opfordrer Kommissionen og ESA’erne til fuldt ud at respektere de frister for forelæggelse, som er fastsat af lovgivningsmyndighedens parter, og til øjeblikkeligt at give disse en forklaring, såfremt en frist ikke forventes at kunne overholdes;

54.  erindrer ESA'erne om, at tekniske standarder, retningslinjer og anbefalinger skal overholde proportionalitetsprincippet; opfordrer ESA'erne til at udvise tilbageholdenhed for så vidt angår omfanget og antallet af retningslinjer, navnlig når de ikke har en udtrykkelig hjemmel i basisretsakten; bemærker, at en sådan tilbageholdenhed også er nødvendig i betragtning af ESA’ernes begrænsede ressourcer og nødvendigheden af at prioritere deres opgaver, således at de praktiske grænser for effektivt tilsyn ikke bestemmes af budgetbegrænsninger, og anmoder om, at ESA'erne sikres tilstrækkelige ressourcer, så de kan føre et pålideligt, uafhængigt og effektivt tilsyn i overensstemmelse med deres mandat;

55.  opfordrer ESA'erne til at gøre brug af deres ret til at anmode om oplysninger om, hvordan basisretsakterne anvendes af medlemsstaterne, og til mere regelmæssigt at gennemføre peer reviews af kompetente nationale myndigheder med henblik på at styrke den tilsynsmæssige konvergens på tværs af medlemsstaterne;

56.  opfordrer Kommissionen og ESA'erne til regelmæssigt at offentliggøre konsoliderede udgaver af EU-reglerne for finansielle tjenesteydelser på deres websteder, herunder en sammenfatning, som er tilgængelig for og kan forstås af virksomheder, forbrugere, civilsamfundsorganisationer m.fl.; er af den opfattelse, at etableringen af et fælles register med henvisninger til den nationale gennemførelse er en mulighed, som fortjener en nærmere undersøgelse.

Det videre forløb

57.  opfordrer Kommissionen og ESA'erne til regelmæssigt (mindst en gang om året) at foretage sammenhængs- og konsistenskontrol, herunder på tværsektorielt grundlag og for hvert enkelt udkast til lovgivningsmæssig retsakt samt vedrørende gennemførelsen af vedtagen lovgivning, inklusive reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, og til at afsætte midler til denne aktivitet;

58.  opfordrer Kommissionen og ESA’erne til regelmæssigt (mindst en gang om året) at foretage proportionalitets- og effektivitetskontrol, navnlig med hensyn til de krav, der gælder for små og mellemstore markedsdeltagere, samt af ethvert udkast til lovgivningsmæssig retsakt, og til at afsætte midler til denne aktivitet; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en grønbog, hvori den udforsker nye metoder til fremme af proportionalitetsprincippet inden for finansiel regulering;

59.  understreger, at virkningen af de enkelte lovgivningsmæssige foranstaltninger er forskellig fra deres kumulative virkning; opfordrer Kommissionen til hvert femte år, samarbejde med ESA’erne, FTM og ESRB, at foretage en omfattende kvantitativ og kvalitativ evaluering af de kumulative virkninger af EU’s regulering af finansielle tjenesteydelser på de finansielle markeder og deres deltagere på såvel EU- som medlemsstatsniveau med henblik på at identificere mangler og smuthuller, vurdere resultaterne og effektiviteten af reguleringen af finansielle tjenesteydelser og sikre, at den ikke hindrer loyal konkurrence og udvikling af økonomien, og til at rapportere tilbage til Parlamentet; understreger, at det er vigtigt at foretage grundige konsekvensanalyser og cost-benefit-analyser i forbindelse med enhver fremtidig lovgivning med henblik på at påvise merværdien af lovgivningen, navnlig med hensyn til økonomisk vækst og jobskabelse; understreger, at konsekvensanalyser og cost-benefit-analyser bør omfatte grundige vurderinger af virkningen af niveau 2-foranstaltninger, som udgør en betydelig del af EU's finansielle regelsæt; minder om, at en kvantificering af virkningen af lovgivningsmæssige foranstaltninger kan være vanskelig, navnlig da gunstige virkninger er vanskelige at måle, men at metoder til kvantificering fortsat bør anvendes;

60.  opfordrer Kommissionen til at færdiggøre den første evaluering inden udgangen af 2016 og til at rapportere såvel om de samlede virkninger som, i særskilte kapitler, der også skal trække på uafhængige undersøgelser, om følgende:

61.  opfordrer Kommissionen til at fremlægge sine resultater for Parlamentet og Rådet og om nødvendigt at foreslå foranstaltninger;

o
o   o

62.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0268. (2) http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201402/20140210ATT79138/20140210ATT79138EN.pdf. (3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0202. (4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0161. (5) http://www.esrb.europa.eu/pub/pdf/other/esrbreportregulatorytreatmentsovereignexposures032015.en.pdf?29664e3495a886d806863aac942fcdae.